Specialeafhandling udarbejdet af: Bolatta Vahl Institut for Grønlandsk sprog, litteratur og medier Ilisimatusarfik Februar 2004 Grønlandsk terminologi i fremtiden En argumentation for, hvorfor det grønlandske sprog skal have fagordlister, med ordliste over svømmeudstyr som eksempel Vejleder: Birgitte Jacobsen Lektor ved institut for Grønlandsk sprog, Fjernvejleder: Helena Palm litteratur og medier Terminolog ved TNC Ilisimatusarfik Terminologicentrum 1
112
Embed
Grønlandsk terminologi i fremtiden · En vigtig faktor der virkede motiverende for mit valg af emnet, er de problemer der ofte opstår, når der kommer et nyt domæne i Grønland.
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Specialeafhandling udarbejdet af: Bolatta Vahl
Institut for Grønlandsk sprog, litteratur og medier
Ilisimatusarfik
Februar 2004
Grønlandsk terminologi
i fremtiden
En argumentation for, hvorfor det grønlandske sprog skal have fagordlister,
med
ordliste over svømmeudstyr som eksempel
Vejleder: Birgitte Jacobsen Lektor ved institut for Grønlandsk sprog, Fjernvejleder: Helena Palm litteratur og medier Terminolog ved TNC Ilisimatusarfik Terminologicentrum
1
Indholdsfortegnelse
1. Indledning.........................................................................................................................................4 1.1. Formål og målgruppe ....................................................................................................................4 1.2. Emnevalg og motivation ...............................................................................................................5 1.3. Problemformulering ......................................................................................................................6 1.4. Forudgående arbejde med terminologi i Grønland .......................................................................7 2. Grønlands sprog historie og sprogsituation......................................................................................8 2.1. Redegørelse for sprogsituationen i Grønland frem til 1950´erne..................................................8 2.2. Redegørelse for sprogsituationen i Grønland efter 1950´erne frem til nu ....................................9 2.3. Den nuværende sprogpolitik og sprogdiskurs i Grønland...........................................................10 2.4. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet ................................................................................................11 2.4.1. Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn ........................................................................................13 2.4.2. Dansk sprognævn .....................................................................................................................14 2.4.3. Oqaasiliortut og Dansk Sprognævn..........................................................................................15 3. Om tosprogethed ............................................................................................................................16 3.1. Modersmål, andetsprog og fremmedsprog..................................................................................16 3.2. Tosproget person .........................................................................................................................17 3.2.1. Tosprogede personer i Grønland ..............................................................................................17 3.3. Det grønlandske og det danske sprogs funktioner i samfundet...................................................18 3.3.1. Det grønlandske sprogs funktion..............................................................................................18 3.3.2. Det danske sprogs funktion ......................................................................................................19 3.3.3. Dansk fremmedsprog eller andetsprog.....................................................................................20 3.4. Tosproget samfund......................................................................................................................21 3.5. Sprog i Grønland .........................................................................................................................21 3.6. Diglossi........................................................................................................................................23 3.6.1. Diglossiske tendenser i Grønland.............................................................................................24 3.7. To sprog i et samfund med terminologisk perspektiv .................................................................25 4. Afklaring af terminologiske begreber ............................................................................................26 4.1. Terminologi.................................................................................................................................26 4.2. Almenord – termer ......................................................................................................................27 4.3. Domæne ......................................................................................................................................27 4.4. Terminologisk model ..................................................................................................................28 4.5. Begreb – objekt – term - definition .............................................................................................29 4.5.1. Mere om begreber ....................................................................................................................30 4.6. Begrebssystemer..........................................................................................................................31 4.6.1. Generisk begrebssystem – generisk begrebsrelation................................................................31 4.6.2. Partitivt begrebssystem – partitiv begrebsrelation ...................................................................32 4.6.3. Associativt begrebssystem – associativ begrebsrelation..........................................................33 4.6.4. Blandet begrebssystem og hvert begrebssystem i hvert sprog.................................................34 4.7. Karakteristisk træk, adskillende træk og supplerende træk.........................................................34 4.8. Mere om definitioner...................................................................................................................35 4.9. Målgruppe og definition..............................................................................................................36 4.10. Deskriptivt og normativt terminologiskarbejde ........................................................................37 4.11. Terminologisk metode...............................................................................................................37 4.12. Præsentationsform.....................................................................................................................39 5. Afklaring af begreber der handler om låneord og neologisme.......................................................40 5.2. Låneord........................................................................................................................................40 5.3. Neologisme – ny dannelse af ord ................................................................................................43
2
5.4. Låneord, neologisme og terminologi ..........................................................................................45 6. Udarbejdelse af ordlisten................................................................................................................50 6.1. Om begrebssystemerne ...............................................................................................................50 6.2. Udformning af termpost ..............................................................................................................51 6.2.1. Udformning af termpost for baby svømmemåtte - meeraaqqanut madrasi..............................51 6.2.2. Udformning af termpost for badebold – arsaq .........................................................................52 6.2.3. Udformning af termpost for badehætte – nalulluni nasaq........................................................53 6.2.4. Udformning af termpost for banetov – banetovi......................................................................54 6.2.5. Udformning af termpost for baneudstyr – naluffimmut atortoq ..............................................55 6.2.6. Udformning af termpost for flydemiddel - puttasartoq............................................................56 6.2.7. Udformning af termpost for næseklemme – sorlunnut matusaat .............................................57 6.2.8. Udformning af termpost for personligt svømmeredskab - inuup nammineq nalulluni atortagaa .............................................................................................................................................58 6.2.9. Udformning af termpost for spejlæg – spejlægi.......................................................................59 6.2.10 Udformning af termpost for Super Float – Super Floati .........................................................59 6.2.11. Udformning af termpost for svømmebriller – isarussat naluutsit ..........................................60 6.2.12. Udformning af termpost for svømmebræt - svømmebrætti ...................................................61 6.2.13. Udformning af termpost for svømmebælte – puttaqut unngersaq..........................................62 6.2.14. Udformning af termpost for svømmefod - tukkaaseq ............................................................63 6.2.15. Udformning af termpost for svømmekrave – quttaqut qungasequt........................................65 6.2.16. Udformning af termpost for svømmemadras - madrasi .........................................................66 6.2.17. Udformning af termpost for svømmering – puttaqut II..........................................................67 6.2.18. Udformning af termpost for svømmeudstyr – nalunnermut atortoq ......................................68 6.2.19. Udformning af termpost for svømmevinge - puttaqut I .........................................................69 6.2.20. Udformning af termpost for tyvstartline – siusinaarnermik nalunaarut .................................70 6.2.21. Udformning af termpost for vandlegetøj – imermi pinnguaq ................................................71 6.2.22. Udformning af termpost for vendeline – mumilernermut ilisarnaat ......................................72 6.2.23. Udformning af termpost for øreprop – siummut simissiaq ....................................................73 7. Metode............................................................................................................................................75 7.1. Indsamling af termer og anskaffelse af fageksperterne...............................................................75 7.2. Interview med fageksperter .........................................................................................................76 7.2.1. Kritik af fageksperter ...............................................................................................................77 7.3. Målgruppen og udarbejdelse af termposterne .............................................................................77 7.4. Kildekritik for de grønlandske termer og synonymer .................................................................78 7.4.1. Grønlandske termer og synonymer ..........................................................................................80 7.4.2. Kildekritik for de danske termer ..............................................................................................81 7.6. Domæne problematikken i forhold til svømmeudstyr.................................................................82 8. Diskussion ......................................................................................................................................83 9. Konklusion .....................................................................................................................................86 10. Litteratur.......................................................................................................................................89 Bilag 1, Grønlands Sprognævn ..........................................................................................................94 Bilag 2, Grønlands Stednavnenævn ...................................................................................................94 Bilag 3, Personnavneudvalget ............................................................................................................96 Bilag 4, Interview med livredderne....................................................................................................97 Bilag 5, Skema over termerne ............................................................................................................97 Bilag 6, Terminologisk ordliste..........................................................................................................98
3
1. Indledning
Det grønlandske sprog er meget præget af låneord. Låneordene er ofte danske ord lånt ind til
det grønlandske sprog. Grønlandske låneord er ikke et nyt fænomen, allerede i nordbotiden
(år 1000 – 1500. tallet) er der blevet lånt ord. Mange nyere låneord der findes på grønlandsk,
er termer. Af historiske årsager er mange grønlandske termer lånt fra det danske sprog. F.eks.
når vi på grønlandsk siger allatakka computerip skærmianiipput (det jeg har skrevet er på
computer skærmen), er computeri og skærmi termer lånt fra dansk. Termen computer har det
danske sprog lånt fra det engelske computer, osv. At låne ord er ikke et specielt grønlandsk
fænomen, men er meget normalt i alle sprog.
Det grønlandske termlån kan i nogle tilfælde give kommunikationsproblemer mellem fagfolk
og befolkningen alment. Kommunikationsproblemet skyldes ofte fagmandens manglende
evne til at forklare termens betydning, se Vahl 2003 s. 6. Dette problem kan mindskes ved at
lave grønlandske fagordlister.
Nærværende specialeafhandling er et eksempel på arbejde med ækvivalente fagordlister med
terminologisk arbejdsmetode som udgangspunkt, samtidig med at det er et argument for,
hvorfor det grønlandske sprog har brug for fagordlister. Som eksempel på et terminologisk
arbejde vil jeg lave en ordliste over svømmeudstyr.
Terminologiarbejde er vigtigt i alle sprog, i Sprog på spil – et udspil til en dansk sprogpolitik
bliver vigtigheden af terminologiarbejde fremhævet: ”Et sprog, hvis fagsproglige
grundelementer (terminologierne) ikke løbende videreudvikles eller ligefrem vanrøgtes, bliver
– set ud fra en kulturel og ikke mindst faglig synsvinkel – til et lemlæstet eller ufuldstændigt
sprog, der ikke længere kan sikre kommunikationen på alle områder og niveauer.” (Intern
arbejdsgruppe 2003:31).
Som citatet viser, sikrer terminologiarbejdet kommunikationen på fagområder.
Grønlandsk har mere end brug for at få sikret fagspecifikke termer, fordi der eksisterer to
sprog i samfundet.
1.1. Formål og målgruppe
Dette speciales formål er at samle og præsentere terminologien indenfor svømmeudstyr, med
udgangspunkt i terminologisk arbejdsmetode.
Valget af en del af et forholdsvis nyt domæne, som svømmeudstyr, har grund i, at den første
svømmehal i Nuuk blev åbnet i september 2003. Grunden til valget af et så nyt fagområde er,
4
at begreberme og ofte termerne bliver lånt ind i det grønlandske sprog. Mange termer som jeg
vil anvende i fagordlisten er synonymer; to termer som hentyder til samme betydning, den ene
et direkte låneord, den anden et grønlandsk ord. Fagordlisten over svømmeudstyr, vil være
med til at hjælpe svømmelærere, svømmeinstruktører og folk der arbejder i svømmehallen til
bedre at forstå, hvad de enkelte termer står for.
Jeg vil med mit speciale søge at mindske de problemer der kan opstå, når svømmelærere,
svømmeinstruktører og folk der arbejder i svømmehallen taler indbyrdes med hinanden eller
med brugere af svømmehallen. Problemerne består af, at der opstå misforståelser, fordi folk
der arbejder med svømning bruger forskellige termer på grønlandsk om den samme
betydning. Eller når folk der arbejder med svømning ikke kan forklare hvad termen står for,
fordi hun/han har lært det på dansk.
Dette speciale henvender sig til grønlandsktalende og dansktalende folk der arbejder med
svømning. Der er tre grunde til at jeg skriver den terminologiske ordliste på begge sprog,
grundene er følgende:
• mange der arbejder med svømning er dansktalende
• mange af termerne er danske direkte lånt ind i det grønlandske sprog
• en erfaren fagekspert, som jeg vil interviewe, er dansktalende
Målgruppen for specialet er svømmelærerne, svømmeinstruktørerne, andre der arbejder i
svømmehalen. Endvidere er dette speciale rettet mod brugere af svømmehallen samt
fysioterapeuter der arbejder med at træne folk i vand, og som alle forhåbentligt vil kunne
anvende ordlisten, som et brugbart værktøj.
1.2. Emnevalg og motivation
Emnet for nærværende speciale er terminologi. Valget af emnet terminologi, skyldes at jeg
indså vigtigheden af terminologiarbejde under kurset i Terminologi på mine studier på
kandidatniveau, ved institut for det grønlandske sprog, litteratur og medier i foråret 2003.
Eftersom terminologiarbejdet er med til at hjælpe fagfolk med at forstå, om de snakker om
samme sag, når de bruger samme term.
En yderligere motiverende faktor til at skrive om terminologi er sprogsituationen i Grønland,
nemlig at der eksisterer to sprog i samfundet, med en diglossisk tendens. Se nærmere
beskrivelse om diglossi i afsnit 7. Diglossi.
5
En vigtig faktor der virkede motiverende for mit valg af emnet, er de problemer der ofte
opstår, når der kommer et nyt domæne i Grønland.
Behovet for terminologiarbejde, dvs. arbejde med fagordlister med definitioner i Grønland
ekspliciteres af Carl Chr. Olsen i …men ordet. Olsen skriver, at årsagen til at man bør lave
terminologiarbejde i Grønland er, at der er flere og flere der bliver uddannede, samtidig med
at den øvrige befolkning ønsker flere og flere oplysninger på grønlandsk. Han skriver
endvidere at uddannede folk har brug for ordlister for at gøre formidlingen nemmere, men
understreger også, at sprogreference udvalget ikke mener at termerne skal grønlandiseres.
(Oqaasileriffik1 2001:43).
Behovet for fagordlister med definitioner erfarede jeg selv, både som studentermedhjælper i
Oqaasileriffik og som student da jeg lavede min synopse i Terminologi. (Vahl 2003:6).
Nogle domæner i Grønland er meget præget af det danske sprog. Per Langgård beskriver i
Saperasi isumaqaleritsi Grønlandsk domænevinding, om i hvilke domæner der snakkes dansk
i Grønland. De domæner han nævner er blandt andre; udenrigshandel, økonomi, teknik og
forskning. Dansk sprogbrug på disse områder begrunder han med, at mange af dem, der
arbejder indenfor disse domæner er danskere.(Langgård, P 2001:3). En anden grund til at
dansk bruges i disse domæner, er konsekvenserne af at uddannelserne bliver udbudt på dansk,
hvilket betyder at de uddannede folk har en tendens til at bruge det danske sprog, fordi
formidlingen af deres viden på uddannelsesstedet skete på dansk. Se afsnittet 4.3. Domæne.
1.3. Problemformulering
Udarbejdelsen af en terminologisk ordliste er et af hovedformålene med opgaven. Dette vil
jeg lave gennem mit arbejde med ækvivalente fagordlister, med udgangspunkt i terminologisk
arbejdsmetode. Den terminologiske arbejdsmetode som jeg vil anvende i specialet indebærer
indsamling af både grønlandske og danske termer, interview med fageksperter og udformning
af definitioner ved hjælp af et begrebssystem. Udformning af definitioner kræver en nøje
analyse af begreberne, som fører til en definition.
I forbindelse med de grønlandske termer som indgår i ordlisten, vil jeg undersøge om de er
direkte låneord, oversættelseslån eller om termen er en neologisme.
1 Se afsnit 2.4. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet.
6
En anden hovedkerne i specialet er at argumentere for, hvorfor det grønlandske sprog har brug
for fagordlister. Til min argumentation vil jeg undersøge hvordan det grønlandske og det
danske sprogs funktion er i samfundet.
1.4. Forudgående arbejde med terminologi i Grønland
Videnskaben terminologi er forholdsvis ny i Grønland. I foråret 2003 blev det første kursus i
terminologi holdt på Institut for Grønlandsk, Ilisimatusarfik, for første gang. Fire
kandidatstuderende fulgte med i faget, hvoraf tre af dem lavede et projekt om IT terminologi,
jf. Vahl (2003) og Møller (2003).
Sprogsekretariatet/Oqaasileriffik indsamler ord i en database som kommer ud i Internettet.
Ordlisten kan træffes i Oqaasileriffiks hjemmeside www.oqaasileriffik.gl. P.g.a. mangel på
folk med ressourcer og kompetence til at lave terminologi projekter, er de indsamlede ord
ikke bearbejdet terminologisk. I afsnittet 2.3. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet, bliver
emnet nærmere behandlet.
7
2. Grønlands sprog historie og sprogsituation
Dette kapitel skal gøre rede for, hvordan sprogene grønlandsk og dansk har stået i Grønland
frem til nu. I forbindelse med sprogsituationen vil Oqaasileriffik (Sprogsekretariatet) og
Oqaasiliortut (Grønlands Sprognævn), blive grundigt behandlet.
2.1. Redegørelse for sprogsituationen i Grønland frem til 1950´erne
Fra nordboernes forsvinden fra Grønland i o. 1500 e.kr. var Grønland et stort set etsproget
samfund frem til 1950´erne. Mandlige fangere, fiskere og kvinderne var grønlandsktalende.
Præster, kateketer, handelsfolk, jordemødre, telegrafister og typografer var uddannede
grønlændere, dog var de fleste af dem sønner og døtre af grønlandsk-dansk ægtepar. De få
danskere i Grønland lærte grønlandsk.
Per Langgård fordeler sprogbrugerne før 1950 således i sin artikel Grønlandsksproget –
tosproget – grønlandsksproget: nogle tendenser i det dansk-grønlandske sprogmøde blandt
Nuuk´s skolebørn i Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 92:
1) En meget stor del grønlandsk monolinguale grønlændere.
2) En lille del grønlændere, der talte dansk som fremmedsprog.
3) En lille del danskere, der talte grønlandsk som fremmedsprog. (Langgård, P
1992:107).
Men grønlænderne var ivrige efter at lære det danske sprog. Allerede i 1920 ´erne udtrykte
præsten og forfatteren Mathias Storch (1883-1957) ved et møde i Grønlandskommissionen
ønske om at der skulle undervises på dansk i folkeskolen. Hans ønske udtrykkes yderligere i
hans bog En grønlænders drøm (1915)2. I bogen udtrykker forfatteren sin ide om, at bedre
kunnen i dansk og mere dybdegående undervisning hos børn vil bringe grønlænderne et bedre
liv. (Berthelsen 1994:99 ff.).
I 1930´erne udtrykte forfatteren, læreren og landsrådspolitikeren Augo Lynge (1899-1959)
offentligt samme ønske om, at der skal undervises på dansk i folkeskolen. Hans argument var
ligesom Storchs, at jo bedre kundskab til dansk desto bedre fremtid ville grønlænderne få
(Berthelsen 1994:104).
I roman bog Ukiut 300-nngornerat udtrykker Lynge sit syn på sprog, hovedpersonerne i
bogen er tosprogede. De er veluddannede i forhold til bogens samtid 1931, da de er
gymnasieuddannede, politi, landmænd og fiskere. (I 1931 var seminariet i Nuuk den eneste
2 Den grønlandske udgave Sinnattugaq udkom i 1914, som den første grønlandske roman.
8
uddannelses mulighed i Grønland, ellers blev unge fangere og hjemmegående koner, udover
det blev ganske få fåreholdere i Sydgrønland (højst 10 familier) i 1920´erne og 1930´erne.
Årsagen til Storchs og Lynges ønske var, at de kunne se den store kontrast der var imellem
uuddannede grønlændere og uddannede grønlændere og danskere. Uuddannede grønlændere
var fangere, hvis ikke de var ansat hos handelen som medhjælpere, mens uddannede
grønlændere og danskere var statens ansatte enten som kateketer, præster, jordemødre m.fl.
Uddannede folk havde bedre materielle vilkår end ikke uddannede. (Storch 1999).
Storch og Lynge havde selv lært det danske sprog gennem ophold i Danmark i flere år, efter
endt kateketuddannelsen ved seminariet i Nuuk.
2.2. Redegørelse for sprogsituationen i Grønland efter 1950´erne frem til nu
Storchs og Lynges ønske om dansk undervisning i folkeskolen, blev realiseret i 1950´erne. I
starten var det kun nogle skoler der blev tosprogede, med klasser delt i A og B klasser. A
klassernes undervisningssprog var grønlandsk, men de fik ligeledes undervisning på dansk. B
klassernes undervisningssprog var dansk, men blev undervist på grønlandsk i fagene
grønlandsk og religion (Gad 1984:294).
Samtidig med at dansk blev indført i skolen ændredes sprogsituationen i Grønland markant,
p.g.a. samfundsomlægningen i 1950´erne, hvor mange danske sæsonhåndværkere kom til
landet.3 Gad oplyser i sin historie bog Grønland, at danske bosatte i Grønland udgjorde:
3 % af befolkningen i 1945
9 % af befolkningen i 1960
20,4 % af befolkningen i 1970 (Gad 1984:294)
12 % af befolkningen i 1999 (Andersen 2001:4).
P.g.a. daniseringen i årtierne 1950-60 og frem til slutningen af 1970´erne, blev
danskundervisningen meget højt prioriteret i folkeskolen.
Til gengæld blev danskundervisningen nedprioriteret efter hjemmestyrets indførelse i 1979
mens grønlandskundervisning intensiveredes. Dette betød dog ikke forbedring af den
grønlandskeundervisning. Til gengæld blev undervisningen på grønlandsk kritiseret af
befolkningen, dog ikke offentligt. Karen Langgård bringer befolkningens kritik af grønlandsk
undervisningen på bane: ”Meget længe har det været god tone ikke (offentligt) at kritisere
modersmålsundervisningen i grønlandsk og heller ikke (offentligt) at sætte spørgsmålstegn
3 Efter at Grønland lovmæssigt blev til en del af Danmark i 1953.
9
ved den måde, grønlandiseringen blev og bliver gennemført” (Langgård, K 2003:221).
Følgerne af danskundervisningens nedprioritering siger hun er, at de dårlige kundskaber på
dansk har medført at mange unge ikke kan gennemføre deres uddannelser. Grunden til det er,
at uddannelserne i Grønland udbydes på dansk, dels på grund af at materialet er på dansk og
dels på grund af, at de fleste lærere er danskere, som er kommet til landet for at afdække
mangelen på uddannede lærere i Grønland.
Det seneste sprog undersøgelse fra 1999 viste at befolkningen bestod af:
1) 30,8 % af befolkningen har grønlandsk som hovedsprog og taler kun lidt dansk,
2) 38,3 % af befolkningen har grønlandsk som hovedsprog og taler godt dansk,
3) 15,1 % af befolkningen er tosprogede
4) 3,8 % af befolkningen har dansk som hovedsprog og taler godt grønlandsk,
5) 12 % af befolkningen har dansk som hovedsprog og taler kun lidt grønlandsk
(Andersen 2001:4).
2.3. Den nuværende sprogpolitik og sprogdiskurs i Grønland
I Grønland bruges grønlandsk og dansk til daglig. De fleste tosprogede lærer først grønlandsk
i hjemmet, når de begynder i skolen begynder de også at lære dansk.4 Uddannelserne bliver
udbudt på dansk, eftersom de fleste undervisere er danskere og undervisningsmaterialet er på
dansk. Ekspertssproget på grønlandsk er dermed meget præget af danske låneord, selv når
grønlandske eksperter snakker med folk på grønlandsk opstår der kommunikationsbesvær,
fordi folk der ikke har kendskab til faget ikke forstår de fagspecifikke termer. (Vahl 2003:6).
I offentlige steder bruges dansk dagligt, mange kommunikationer foregår med en oversætteres
hjælp, fordi de højtstillede ansatte ofte er dansktalende, mens de, der henvender sig er
grønlandsktalende.
Hjemmestyreloven § 9 fra 1979 siger: ”Det grønlandske sprog er hovedsproget. Der skal
undervises grundigt i det danske sprog. – Stk. 2. Begge sprog kan anvendes i offentlige
forhold” (Hjemmestyreloven 1979:§ 9).
Selvom at hjemmestyreloven siger at grønlandsk er hovedsproget, er dansk ligeså meget et
hovedsprog i Grønland. Reelt har Grønland to hovedsprog – grønlandsk og dansk. Dog
fremkommer forskellige meninger om, hvorvidt grønlandsk eller dansk er elite-/magtsprog.
4 Dog er sprogsituationen anderledes i Nuuk, da mange børn lærer dansk allerede i børnehaven, gennem deres legekammerater.
10
I sit specialeafhandling ved institut for Grønlandsk, mener Kistaara Vahl Olsen, at eliten er
danskere og siger dermed at dansk er elitesproget selvom majoritet taler grønlandsk (Olsen
2002:32).
I sin artikel ”Magt og demokrati – og sprog” er Karen Langgård enig med Olsen i hendes
antagelse om at majoritetssproget er grønlandsk, men hun mener, at eliten bliver efterhånden
overtaget mere og mere af tosprogede som har grønlandsk på modersmålsniveau (Langgård,
K 2003:220).
Lisathe Møllers antagelse i sin opgave på kandidatniveau ved institut for Grønlandsk er, at det
helt klart er grønlandsk der er magtsproget. Hendes begrundelse er ovenfor nævnte
hjemmestyrelov § 9 samt at majoritetens sprog, som er grønlandsk (Møller 2003:23).
Jeg er enig i Karen Langgårds antagelse om at de tosprogede overtager flere og flere høje
stillinger i Grønland. Grunden hertil er, at flere og flere tosprogede grønlændere får en høj
uddannelse og det nye landsstyre fra 2002 er meget mere selvstyreorienteret, end det forrige
landsstyre. Dette betyder blandt andet at offentlige institutioner vælger at ansætte en tosproget
grønlænder, når der både er tosprogede og dansksprogede på ansøgerlisten.
Olsens antagelse passer bedst på tiden frem til starten af 1990´erne, hvor mangelen af
grønlandsksprogede højtuddannede var større end det er tilfældet nu, samtidig med at
regeringen ikke var så optaget af selvstyre.
Indførelsen af Hjemmestyret i 1979 medførte blandt andet stor tilkaldelse af arbejdskraft fra
Danmark.5 Den tilkaldte arbejdskraft skulle udføre arbejde som grønlænderne ikke havde
kompetence til. De tilkaldtes arbejde bestod af områderne: administration, undervisning,
sundhedsvæsenet m.fl.
Møllers antagelse om at magtsproget er grønlandsk, bygger på en misforståelse af begrebet
magtsprog. Hun beviser sine antagelser ved hjælp af hjemmestyreloven om sprog, men hun
glemmer at se sprogenes position i det reelle Grønland, hvor dansk er en vigtig faktor ved
uddannelsesstederne og arbejdspladserne.
2.4. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet
Årsagen til inddragelse af Oqaasileriffik som et afsnit for sig i specialet er, at dettes
arbejdsindhold har en meget stor relevans med dette speciales emne, som er terminologi.
5 Ifølge Grønland 1991 Kalaallit Nunaat bestod 17% af befolkningen af danskere i 1980´erne og frem til i starten af 1990´erne. I 2003 var den danske del af befolkningen på 12% af befolkningen (Grønland 2001-2002 Kalaallit Nunaat 2002:69).
11
Oqaasileriffik blev stiftet i 2000 og står som sekretariat for Grønlands Sprognævn
(Oqaasiliortut), Grønlands Stednavnenævn og Personnavneudvalget. Arbejdsgrundlaget for de
ovenfor nævnte nævn og udvalg kan ses i bilag 1, 2 og 3. Udover at fungere som sekretariat
for ovenfor nævnte nævn, skal Oqaasileriffik fungere som vidensbase for sproglige
undersøgelser i fremtiden. (Oqaasileriffik 1999:9).
På nuværende tidspunkt er der tre fastansatte i Oqaasileriffik. Arbejdet i Oqaasileriffik består
mest af indsamling af termer og sprogteknologi, udførelse af et komplet landkort over
Grønland i samarbejde med Danmarks og Grønlandsk Geologiske Undersøgelse (GEUS) samt
personnavneregistrering.
I forbindelse med sprogarbejdet henvender mange institutioner såsom tolkekontoret i
Hjemmestyret, Socialrådgiveruddannelse, Pædagoguddannelsen m.fl., sig til Oqaasileriffik for
at få hjælp til at standardisere termer og lave en ordliste til de termer de bruger til daglig.
Oqaasileriffiks procedure for at afhjælpe problemerne går ud på at lave en terminologisk liste
i samarbejde med de pågældende institutioner. Ordlisterne består ofte af termer på grønlandsk
og dansk, dog uden definitioner.6 Grunden til de manglende definitioner, er manglende
arbejdskraft med kendskab til terminologisk arbejdsmetode.7
Oqaasileriffiks vigtigste arbejde i samarbejde med sprognævnet i forhold til sproget, er at få
standardiseret det grønlandske sprog så godt som muligt efter omstændighederne. For at
afhjælpe mangelen på folk der er uddannet indenfor sprog, har Oqaasileriffik ansat en
studerende ved institut for Grønlandsk i en studenterstilling, hvor vedkommende kan bruge 20
% af sit arbejde på sin uddannelse. Udover studenterstillingen er der to studentermedhjælpere
fra samme institut.
Den sidste store opgave for Oqaasileriffik er at få orden i skiltningerne ved offentlige
institutioner. Forskellige offentlige institutioner blev inviteret til et seminar, sidste uge i
januar 2004. Problemet med offentlige skiltninger er, at der er for mange stavefejl på
grønlandsk.
6 Eksempler på Oqaasileriffiks ordliste kan ses i www.oqaasileriffik.gl 7 De mest egnede til dette arbejde er kandidater fra institut for grønlandsk, men kandidaterne fra instituttet består kun af omkring 6, mens omkring 7 har fået en bachelor grad ved samme institut, siden studieordningen blev indført i 1988. Her vil jeg tilføje at kurset terminologi kun er blevet udbudt én gang, nemlig i forårssemesteret 2003, dette betyder at nuværende kandidater fra instituttet har ikke haft terminologi som fag. P.g.a. manglende akademisk uddannede grønlandsk lærere i gymnasiet og i andre uddannelses institutioner bliver kandidater og bachelorer brugt som undervisere i seminariet og i gymnasiet.
12
2.4.1. Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn
Allerede i 1950´erne blev ”Landsrådets sprog- og retskrivningsudvalg” stiftet som en
forgænger for Grønlands Sprognævn (Langgård, P 2001:20).
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 15. maj 1990 om Grønlands Sprognævn er som
følger: ”§ 1. Grønlands Sprognævn har til opgave at indsamle, registrere og godkende nye grønlandske ord, former og vendinger, herunder forkortelser. Stk. 2. Nævnet har endvidere til opgave at give myndighederne og offentligheden vejledning i spørgsmål vedrørende det grønlandske sprog. Str. 3. Nævnet har tillige til opgave at samarbejde med institutioner, der udsender autoriserede fortegnelser over eller afgiver indstillinger om grønlandsk navnestof. § 2. Nævnet har endvidere til opgave: at vejlede myndighederne og offentligheden i brugen af nye udenlandske ord og navne. at redigere og udgive en grønlandsk retskrivningsordbog.
1) at fastsætte regler for tegnsætning, stavemåde o. lign. 2) at sprede oplysende materiale om det grønlandske sprog gennem kulturelle tidsskrifter. 3) at samarbejde med Grønlands Stednavnenævn. 4) at samarbejde med tilsvarende organer i de nordiske lande. 5) at samarbejde med tilsvarende organer i andre lande, herunder med særlig vægt på Inuit samfundene i
Canada, USA og USSR. Stk. 2 Landsstyret kan pålægge nævnet andre opgaver beslægtet med de førnævnte opgaver.” (Oqaasileriffik 1999:2). Oqaasiliortut har 4 medlemmer, udpeget af landsstyret fire år ad gangen. Nuværende
medlemmer er Carl Chr. Olsen (formand, cand.mag i eskimologi), Stephen Heilmann
(næstformand, journalist), Nuka Møller og Pia Rosing Heilmann (cand. phil. i grønlandsk
sprog og litteratur). (www.oqaasileriffik.gl).
Oqaasiliortut holder møde ca. 7-8 gange om året, hvor de diskuterer sager vedrørende:
• ord/termer, efter henvendelse fra folk fra kysten. Eksempel på ord kan være adoption
livskvalitet: inuunerup qanoq issusia og biseksuel: tamanoortoq, tamanut
tiingasartoq. (15.06.01).
- Sisimiut kommune vedrørende navnet og termen: Forvaltning for kultur og børn:
kultureqarnermut meeqqanullu immikkoortoqarfik og udvalg: ataatsimiititaq.
(23.04.03). (Datoerne viser Oqaasiliortuts mødereferaters dato).
13
2.4.2. Dansk sprognævn
Grunden til inddragelse af Dansk Sprognævn i dette speciale er, at jeg vil sammenligne
Grønlands Sprognævn med Dansk Sprognævn.
Dansk Sprognævn har 30 medlemmer fra forskellige institutioner og sammenslutninger som
arbejder med det danske sprog, f.eks. Stats,- Justits- og Undervisningsministeriet,
universiteterne, radio og tv, journalisternes, lærernes, forfatternes og skuespillernes foreninger
udover personlige medlemmer. Medlemmernes udpeges 3 år ad gangen.
(www.dsn.dk/omdsn_da.htm). Dansk Sprognævn holder møde én gang om året.
Under Dansk Sprognævn er der et arbejdsudvalg bestående af 9 medlemmer.
Arbejdsudvalget holder møde 7-8 gange om året, hvor de godkender artikler, der trykkes i Nyt
fra Sprognævnet og nye udgaver af Retskrivningsordbogen. Arbejdsudvalget er også ansvarlig
for ansættelse af videnskabelige medarbejdere.
Det daglige forsknings- og oplysningsarbejde bliver udført af forsknings- og
informationsinstituttet, under ledelse af Dansk Sprognævns formand (Niels Davidsen-
Nielsen). Forsknings- og informationsinstituttet har 9 videnskabelige ansatte, én Ph.d.-
studerende, én projektansat og to administrativt personale. (www.dsn.dk/omdsn._da.htm).
Dansk Sprognævnsopgaver er som følger: ”§ 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge med det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. Stk. 2. Sprognævnet skal
1. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser, 2. besvare sproglige spørgsmål fra myndighederne og offentligheden om det danske sprogs bygning og
brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne. 3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og samarbejde med
terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.
Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold.
Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for Sprognævnets virksomhed. § 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning. Stk. 2. I forbindelse med udgivelsen af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter. Stk. 3. Ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren. § 3. Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst én gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har givet i årets løb.” (www.dsn.dk/nyelove.htm).
14
2.4.3. Oqaasiliortut og Dansk Sprognævn
Opgaverne for Oqaasiliortut og Dansk Sprognævnet er iøjnefaldende ens. Begge har til
opgave at indsamle og registrere nye ord, samtidig med at de skal rådgive offentlige
myndigheder om sproget.
Både Oqaasiliortut og Dansk Sprognævn har til opgave at samarbejde med andre landes
lignende organer, samt andre organer som har en relevans med deres arbejde. En anden vigtig
lighed i sprognævnene er at de skal redigere og udgive en retskrivningsordbog.
Væsentligste forskel i Oqaasiliortuts- og Dansk Sprognævnsopgaver er, at Oqaasiliortut skal
godkende nye ord. Denne procedure en kun en teori, for i praksis bliver nye ord til blandt folk
og før de bliver godkendt. F.eks. bliver ordet deprerpoq8 brugt blandt grønlandsktalende,
selvom det ikke er blevet godkendt af Oqaasiliortut.
I stedet for at godkende nye ord, skal Dansk Sprognævn følge med i det danske sprogs
udvikling.
Selvom der er forskelle på lovene for Oqaasiliortuts og Dansk Sprognævns opgaver, er det
tydeligt at se, at mange af Dansk Sprognævns opgaver svarer til Oqaasiliortuts.
Som nævnt før er Oqaasileriffik sekretariat for Oqaasiliortut, men p.g.a. manglen på folk med
kompetence bliver Oqaasiliortuts opgave delvist tilsidesat. Udover mangel på arbejdskraft
med kompetence er Oqaasiliortuts medlemmer meget få, da de kun omfatter 4 medlemmer,
Dansk Sprognævn har 30 medlemmer.
Grundet mere eller mindre direkte kopiering af Dansk Sprognævns opgaver til Oqaasiliortut,
er det helt umuligt for Oqaasiliortut at klare opgaverne. F.eks. har Oqaasiliortut på nuværende
tidspunkt, ingen ressourcer til at lave en retskrivningsordbog.
8 Deprerpoq er et forkortet direkte låneord fra det danske deprimeret, på grønlandsk er ordet forkortet til depri. Deprerpoq betyder [hun/han er deprimeret]
15
3. Om tosprogethed
Dette kapitel behandler tosprogethed, både på individuelt og samfundsniveau.
Når man ser nærmere på tosprogethed er det vigtigt at definere modersmål, andetsprog og
fremmedsprog hver for sig.
Teorierne omkring tosprogethed inddeles i faglitteraturen, i teorier om individets tosprogethed
og om tosprogethed i samfundet. I de følgende afsnit vil jeg skitsere teorierne omkring
tosprogethed både på individ- og samfundsniveau, men først vil jeg definere modersmål,
andetsprog og fremmedsprog i de efterfølgende afsnit.
3.1. Modersmål, andetsprog og fremmedsprog
Modersmål som også bliver kaldt for first language i fagbøgerne er det sprog som personen
har først har oplevet. Som det fremgår af begrebet modersmål er det ofte moderens sprog.
(Wei 2001:497).
Lingvistikken adskiller andetsprog og fremmedsprog med henblik på den tosprogedes behov
for sproget.
Øzerk beskriver andetsprog som et sprog folk har brug for i samfundet. Mens fremmedsproget
er et sprog, folk kan klare sig uden i samfundet, uden at have det. (Øzerk 1992: 17 f.f.). At have et andetsprog betyder at personen har mulighed for at deltage i alle kulturelle
aktiviteter i samfundet, samtidig med lettere at indgå socialt med en større gruppe i
lokalsamfundet. Hvis indlæringen mislykkes kan det have negative konsekvenser for
personen. F.eks. vil hun/han kunne have svært ved at henvende sig til offentlige steder. Et
andet sprog er et modersmål for andre i samfundet.
At kunne et fremmedsprog, giver ikke personen fordele i forhold til at deltage i
lokalsamfundets kulturelle aktiviteter. En person der kan fremmedsprog vil ikke have større
socialt samvær i samfundet, end en person der ikke kan fremmedsproget. En mislykket
indlæring af fremmedsproget vil ikke få direkte negative konsekvenser for personen.
Fremmedsproget er ikke et modersmål for andre i samfundet. (Øzerk 1992:17-18).
Andetsprog giver mulighed for fuld integrering af personen i det tosprogede samfund. Mens
fremmedsprog ikke spiller nogen rolle for personens integration i samfundet, da sproget ikke
giver adgang til nogen domæner i lokalsamfundet.
16
3.2. Tosproget person
Der findes mange forskellige slags tosprogede personer. Nogle tosprogede forstår det andet
sprog men kan ikke tale det, mens andre tosprogede taler begge sprog lige så godt, som en
etsproget person kan i sit sprog.
Wei adskiller tosprogede personer alt efter hvor meget de kan på sprogene. Hans inddeling er
følgende:
1. Balanceret tosproget: En balanceret tosproget person kan begge sprog flydende.
2. Domineret tosproget: En domineret tosproget person kan anvende det ene sprog bedre end
det andet.
3. Modersmåls-dominant tosproget
a. En modersmåls-domineret tosproget person kan sit modersmål flydende, mens hendes/hans
kompetence i det andet sprog er lavere end modersmålet.
4. Andetsprogs-dominant tosproget
a. En andetsprogs-dominant tosproget individ kan sit andet sprog flydende, mens hendes/hans
kompetence i modersmålet er lavere end det andet sprog.
5. Naturligt tosproget: En naturlig tosproget individ har lært begge sprogene uden indskoling,
det kan være at forældrene har hver deres sprog eller at barnet lærer det andet sprog ved at
lege sammen med børn der har et andet sprog end hendes/hans hjemmesprog. (Wei 2001:
497).
Andre forskere i tosprogethed inddeler kriterierne efter personens egen forståelse for sit
tosprogethed og efter andres forståelse for personens tosprogethed.
3.2.1. Tosprogede personer i Grønland
Grønlands Statistisk Kontors undersøgelse omkring tosprogetheden i Grønland, har ikke
inddelt tosprogede i balanceret, domineret og naturligt tosprogede, dog vil jeg skitsere tallene
ved hjælp af en tabel. Wei´s beskrivelse af domineret tosproget person
(Wei 2001:497)
Grønlandsk Statistisk kontor undersøgelse 1999
(Andersen 2001:6)
Modersmåls-domineret tosprogede personer
grønlandsk som modersmål
Andetsprogs-domineret tosprogede personer
Dansk som modersmål
Grønlandsk som hovedsprog/taler godt dansk 38,3%
Grønlandsk som hovedsprog/taler kun lidt dansk 30,8%
Modersmåls-domineret tosprogede personer Dansk som hovedsprog/taler godt grønlandsk 3,1%
17
Dansk som modersmål
Andetsprogs-domineret tosprogede personer
Grønlandsk som modersmål
Dansk som hovedsprog/taler kun lidt grønlandsk 12%
Balanceret og naturligt tosprogede personer Tosprogede personer 15,8%
Resultaterne fra kvalitativ undersøgelse kan ses i afsnit 2.1. Redegørelse for sprog
situationen i Grønland efter 1950´erne frem til nu.
3.3. Det grønlandske og det danske sprogs funktioner i samfundet
I dette afsnit vil jeg undersøge hvordan det grønlandske og det danske sprog, står i forhold til
hinanden og hvad det enkelte sprogs funktion er i samfundet.
Ved at kigge nærmere på fordelingen af sprogbrugerne er det påfaldende at se, at hele 69,1 %
af befolkningen er grønlandsktalende som kun kan lidt dansk (30,8 %) eller taler godt dansk
(38,3 %), mens 15,1 % af befolkningen er tosprogede og 15,8 % er primært dansk sprogede
som taler godt grønlandsk (3,8 %) eller taler kun lidt grønlandsk (12 %). (Andersen 2001:4).
Den store forskel for procentdelene for grønlandsk og dansktalende, giver anledning til, at
kigge nærmere på, hvornår det enkelte sprog bliver brugt. I det efterfølgende afsnit vil jeg
undersøge, hvornår det grønlandske og det danske sprog bliver brugt.
3.3.1. Det grønlandske sprogs funktion
I sin artikel skriver Karen Langgård om nødvendigheden af det grønlandske sprog: ”… er
grønlandsk nødvendigt for at være helt og fuldt integreret i det grønlandske samfund”
(Langgård, K 2003:223).
De fleste grønlændere lærer det grønlandske sprog hjemme, i nabolaget og i samværet med
den øvrige familie og med vennerne. Efter Andersens artikel omfatter denne gruppe 84,2 %
(15,8 % af dem har både det grønlandske sprog og det danske sprog på modersmålsniveau).
(Andersen 2001:4). Når et sprog bliver brugt af et flertal, i et to- eller flersproget samfund
bliver det kaldt for majoritetsprog i tosprogethedsforskningen jf. Hyltenstam & Stroud (1991)
og Wei (2000:22). Og eftersom den største del af befolkningen har grønlandsk på
modersmålsniveau, må det grønlandske sprog være majoritetssprog.
18
Hjemmestyreloven § 9 understøtter denne antagelse, idet den siger at det grønlandske sprog er
hovedsproget.9 Men selvom de fleste har grønlandsk på modersmålsniveau, har det
grønlandske sprog ikke de samme status i alle domæner. Per Langgård giver som eksempler
på dansk dominerede domæner: udenrigshandel, økonomi, teknik, forskning m.fl. (Langgård,
P 2001:3).
Når vi ser globalt på det grønlandske sprog i forhold til det danske sprog, er det grønlandske
sprog et minoritetssprog, fordi der kun er ca. 47.10010 folk der snakker det grønlandske sprog
mod det danske, som bliver brugt af 5.400.000 folk. Karen Langgård sætter et spørgsmål som
fører idéen videre: ”Men hvis man i stedet ser på det lingvistiske marked og hos den enkelte
sprogbruger, er grønlandsk så et minoritetssprog ved at have mindre status end dansk i
Grønland?” (Langgård, K 2003:223).
Spørgsmålet kan svares ved hjælp af Fergusons teorier omkring diglossi, specielt når vi
tænker på, at visse domæner er dansk dominerede. Emnet vil blive nærmere diskuteret i afsnit
3.6. Diglossi og 3.6.1. Diglossiske tendenser i Grønland.
3.3.2. Det danske sprogs funktion
Karen Langgård skriver om nytten af det danske sprog: ”dansk – og engelsk – er nødvendigt
som heuristisk kompetence, dvs. kompetence til at opsøge viden. Hvis man som primært
grønlandsksproget kan dansk tilpas godt, har man langt flere muligheder for at søge
informationer, for at få input og for at få en vid horisont og blive intellektuelt stimuleret.
Styrken ligger ikke i sprogskift fra grønlandsk til dansk, men i at have grønlandsk som
modersmål, men samtidig have dansk og engelsk som et særdeles godt fremmedsprog og fra
en tidligere alder ” (Langgård, K 2003:223).
Efter Andersens artikel har 30,9 % dansk på modersmålsniveau, dvs. at begge forældrene eller
én af forældrene har dansk som modersmål (ud fra 30,9 % har 15,8 % både grønlandsk og
dansk på modersmålsniveau).
De fleste grønlandsktalende grønlændere begynder først at lære dansk når de starter i skolen.11
Tallene i Andersens artikel viser at 69,1 % af befolkningen lærer dansk som fremmedsprog i
folkeskolen.12
9 Hjemmestyreloven § 9 bliver citeret i afsnit 2. 3. Den nuværende sprogpolitik og sprog diskurs i Grønland. 10 47.100 er 84,2 % af indbyggerne i Grønland. 11 Sprogsituationen i Nuuk er anderledes, idet mange grønlandsktalende børn lærer dansk allerede i børnehaven igennem deres legekammerater.
19
Fremmedsprogsundervisningen i dansk bliver kritiseret af Karen Langgård. Hun skriver at
den dårlige undervisning giver unge mindre mulighed for at gennemføre en uddannelse.
(Langgård, K 2003:
Hjemmestyreloven § 9 siger at der skal undervises grundig i dansk. (Hjemmestyreloven
1979:§ 9) Højere uddannelser bliver udbudt på dansk, fordi lærerne er dansktalende og
materialet er på dansk. Grunden til at lærerne er dansktalende, er at der er stor mangel på
grønlandsktalende, med kompetence i at undervise i højere uddannelsessteder, f.eks. i
gymnasiet, seminariet, handelsskole, sygeplejeskole m.v. De problemer undervisningen på
dansk medfører, bliver belyst i afsnit 3.6.1. Diglossiske tendenser i Grønland.
3.3.3. Dansk fremmedsprog eller andetsprog
Efter Øzerks definition af andetsprog og fremmedsprog, fremgår det at et andetsprog er et
sprog som folk har brug for i samfundet, mens fremmedsproget er et sprog som folk kan klare
sig uden i samfundet. (Øzerk 1992: 17 f.f.).
Ifølge Hjemmestyreloven § 9 er dansk fremmedsprog, men reelt er det danske sprog et
andetsprog. Denne påstand baseres på Øzerks definition af fremmedsprog og andet sprog.
Dansk er en nødvendighed i det grønlandske samfund, når en person skal kunne klare sig i:
Uddannelsen
Offentligheden (f.eks. ved henvendelse til Hjemmestyrets centraladministration, sygehusene,
uddannelsesstederne m.v., idet mange af ansatte er dansk sprogede)
I visse tilfælde i socialt samvær
Hvis en person vil uddanne sig skal hun/han kunne dansk både skriftligt og mundtligt, for at
gennemføre uddannelsen. Når hun/han henvender sig til et offentligt sted, er det tit en
dansktalende grønlænder der tager imod hende/ham. Grunden til at der er mange dansktalende
ansatte i offentlige er, at der er mange danskere, som har afdækket behovet for uddannede og
dansktalende grønlændere. Mange der er født i slutningen af 1950´erne og frem til af
slutningen af 1960´erne er tosprogede. Nogle blev dansk sprogede, fordi de blev sendt til
Danmark på et års ophold, i en ung alder (10-13 årige), så de kunne lære det danske sprog.
Meningen var at de skulle få bedre mulighed for at gennemføre forskellige uddannelser og
dermed få et bedre liv. Skutnabb-Kangas kalder denne gruppe for afmagtmajoriteten. Hun
12 Jeg antager at grønlandsktalende grønlændere, som taler kun lidt dansk og som taler godt dansk, har lært dansk fra folkeskolen af, mens tosprogede og dansk sprogede som kan tale lidt grønlandsk og som taler godt grønlandsk, har lært dansk hjemme, muligvis fordi den ene af forældrene er dansk sproget.
20
skriver om denne gruppe: ””afmagtmajoriteten”, er der for hvert individ et pres i retning af
at lære (det fremmede) majoritetssproget, kolonisatorernes sprog. Uden kundskaber i det kan
man ikke klare sig i skolen eller få et godt arbejde. … . Modersmålenes rolle er ofte beskeden
da de ikke påskønnes og opmuntres i skolen. Ofte er forældrene også stolte over, at børnene
lærer kolonisproget (da det er forudsætningen for et bedre liv), mens de ser ned på nytten af
deres eget sprog” (Skutnabb-Kangas 1990:52).
Hvis en person er aktivt f.eks. i sport, er det en forudsætning at hun/han kan det danske sprog,
fordi der er mange der dyrker sport der er dansktalende.
3.4. Tosproget samfund
Oprindelsen af tosprogetheden i et samfund bliver diskuteret i Språkbyte och språkbevarande
af Hyltenstam og Stroud. Hyltenstam og Stroud antager tre forskellige slags tosprogethed i et
samfund:
Tosprogethed efter kolonisering af et land: tosproget samfund med imperialisme som
baggrund.
Federation: tosproget eller flersproget samfund p.g.a. at flere etniske grupper samles i
statsopbygningen.
Migration: tosproget samfund, et samfund med tilflyttere fra andre lande. (Hyltenstam &
Stroud 1991:9).
3.5. Sprog i Grønland
Historisk set har der eksisteret to sprog i Grønland to omgange.
Første gang var fra omkring år 1000 da Erik Den Røde bosatte sig i Sydgrønland frem til 15.
århundrede tallet da nordboerne forsvandt.
Selvom grønlænderne og nordboerne boede hver for sig, tyder alt på at grønlænderne har lånt
nogle ord. Eksempler på låneord fra nordboerne er niisa (hnisa, marsvin) og sava (sauða, får).
Selvom grønlænderne og nordboerne ikke har boet sammen, har sprogene været i kontakt med
hinanden, eksemplerne på låneord bekræfter at der har været sprogkontakt, dvs. socialt
samvær.
Eksistensen af to sprog i et land i to vidt forskellige folkeslag, kaldes ikke for et tosproget
samfund, idet hvert etnisk gruppe ikke havde brug for at kunne den andens sprog for at kunne
klare sig i hver deres samfund.
21
Denne form for tosprogethed kaldes i lingvistikken for et tosproget samfund med migration
som baggrund.
Den nuværende tosprogethed i Grønland har oprindelse i imperialisme. Grønland blev til et
tosproget samfund efter Danmarks kolonisering af Grønland i 1721.
I Andersens foredrag viser statistiske tal, at kun grønlandsk sprogede er faldet fra 52 % i
1984 til ca. 30 % i 1999 og at grønlandsk sprogede der taler godt dansk er steget med ca.
20 %, i 1984 var denne kategori på 20 % i 1999 var den steget til 40 %. Mens tosprogede er
steget fra 11 % i 1984 til 17 % procent i 1999. Tallene hos dansksprogede som taler godt
grønlandsk har været stabilt, det har ligget omkring 2-3 % i 1984 og 1999. Mens dansktalende
som taler kun lidt grønlandsk er faldet, i 1984 var tallet på 15 % og i 1999 var den på 12 %.
(Andersen 2001:4).
Antallet af tosprogede er steget med ca. 25 %, fra 42 % i 1984 til 67 % i 1999. Den stigende
tosprogethed i Grønland kan skyldes folks holdning til dansk kultur har ændret sig gennem
tiden. Bent Preisler skriver i sin bog ”Danskerne og det engelske sprog” (1999) om
sprogpædagogisk forsknings konklusion omkring konsekvensen af folks sprogholdninger: ”..i
jo højere grad man identificerer sig med en fremmed kultur, jo bedre er chancerne for at
opnå fuldkommen og naturlig beherskelse af dens sprog” (1999:15).
Frem til nu har unge der er født mellem 1940´erne og 1970 udtrykt had mod den danske
kultur og danskere via digte, romaner og diverse artikler. Selv det største parti i Grønland
Siumuts partisang ”Siulivut” handler om ønsket om uddrivelse af danskere i Grønland.
Analyse af sangen kan læses i min eksamensopgave på kandidat niveau: Moses Olsens
……….”. (Vahl 2002) (Tjek det) Samme holdninger kan ses i den populære musik gruppe
Sume´s sange fra 1970´erne og i 1990´erne.
Holdningen har ændret sig hos nogle af den yngre generation. Adskillige læserbreve viser
mere tolerance over for danskere, denne holdning ses f.eks. i et indlæg i Ilisimatusarfiks
nyhedsbrev Qassutit for november 2003.13
Holdningsændringen mod dansk kultur og danskere kan være grunden til faldet af rent
grønlandsksprogede med 30 % fra 1984 til 1999. Eftersom dansk kultur bliver mere
accepteret af den yngre generation, bliver sproget også mere acceptabelt og dermed lettere at
lære.
13 en artikel af Liza T. Petersen.
22
Set som helhed bliver den grønlandske befolkning mere og mere tosprogede, kun 32 % af
befolkningen var etsprogede i 1999 (20 % kun grønlandsksprogede og 12 % kun
dansksprogede). (Andersen 2001:4).
3.6. Diglossi
Diglossiske tendenser ved et samfund er, når befolkningen lærer modersmålet hjemme og
lærer en anden variant af modersmålet eller et andet sprog i skolen.
Diglossisk situation opstår i et- eller flersprogede samfund. Ofte således at et sprog bruges til
bestemt formål.
I 1959 blev begrebet diglossi introduceret af Ferguson. Han skriver at der kan være to
forskellige variationer i et sprog, det ene sprog bliver brugt som modersmålssprog
(lavstatussproget) mens det andet sprog (højstatussproget) bliver brugt til mere officielle
formål. Modersmålssproget kalder han for lavstatussproget mens han kalder det mere
officielle sprog for højstatussproget (Ferguson 1996:26).
Lavstatussproget bliver lært i samværet med familie og venner mens højstatussproget bliver
lært i skolen. Syntaksen og morfologien bliver studeret i højstatussproget og ligeledes bliver
I almensprog bruges ord som er overbegreber i fagsprog, fordi daglig tale er mere upræcis,
end fagsprog. Rischel skriver om forskellen mellem almensprog og fagsprog: ”, … man
bruger ord i dagsproget, som er overbegreber i fagsproget, eller som slet ikke anerkendes
som præcise termer i fagsprog”. (Rischel 1995:41). Situationen opstår f.eks. når vi skal købe
et par Levi´s bukser i en tøjforretning, hvorefter vi bliver belært af ekspedienten at det hedder
Levi´s 501, Levi´s 510, osv. i stedet for overbegrebet Levi´s bukser.
Termer bruges i et fagområde blandt fagfolk. Modsat almensprog kan en term defineres
præcist fordi begrebet til termen har en afgrænset betydning, mens ord i dagligsprog ofte er
flertydige, dette eksemplificeres overfor med levi´s bukser.
Når udtryk som står på grænsen mellem almenord og term, opfylder betingelserne for en term,
dvs. et udtryk, der bruges i faglig kommunikation, som hører til et bestem emne og som har et
afgrænset betydning, må det betragtes som en term. (Madsen 1999:13).
4.3. Domæne
I lingvistisk sammenhæng forstås domæne som et bestemt område i et samfund eller de
sociale situationer hvor sprog bliver anvendt på en bestemt måde. F.eks. vil en person bruge
en bestemt talemåde når hun/han er hjemme, er på arbejde eller når hun/han dyrker sport.
15 Den ordrette oversættelse for tarnip pissusaanik ilisimatooq er: tarneq sjæl, pissuseq den måde at være på og ilisimatooq en der har stort kendskab – tarnip pissusaanik ilisimatooq betyder: én der har stort kendskab til sjælens måde at være på.
27
Fishman forklarer begrebet domæne i Reversing Language Shift, han skriver: ”…, they are
conceptualized as all of the interactions that are rather unambiguously related (topically and
situationally) to one or another of the major institutions of society: e.g. the family, the work
sphere, education, religion, entertainment and the mass media, the political party, the
government, etc. These are referred to as ´domains`. (1991:44).
Fishman introducerede begrebet domæne i 1971 i en artikel i Advances in the Sociology of
Language, Volume 1.
Ifølge Fishman´s forklaring af domænebegrebet referer begrebet til bestemte
samtalesituationer, hans eksempler på domæner er familie, arbejde, uddannelse m.fl.
I tosproget grønlandsk sammenhæng, er det ofte således, at kommunikationen med familie og
venner sker på grønlandsk, mens kommunikationen på arbejde sker på dansk. Dette fænomen
kaldes i fagbøgerne for diglossi, jf. Fasold (1994:54 ff), Ferguson (1996:26) m.fl. Begrebet
diglossi bliver nærmere behandlet i afsnit 3.6. Diglossi. Ved at lave fagordlister på grønlandsk
er det muligt at mindske diglossiske situationer, der eksisterer i dag.
I terminologiarbejde fokuserer terminologerne på fagspecifikke domæner, f.eks. har TNC
(Terminologicentrum i Sverige) lavet: Petroleumteknisk ordlista, Värmebehandlingsordlista,
Avfallsordlista m.fl.16 Domænet som terminologerne arbejder med bliver defineret i Språk,
domene og domendynamikk således: ”´fagområde som eit språk er brukande for (Laurén,
Myking & Picht 2003:4).
4.4. Terminologisk model
I terminologilæren er relationen mellem objekt, begreb, term og definition meget vigtige.
Spri rapporten nr 481 understreger vigtigheden af disse begrebers relation således: ”Kärnen i
terminologiläran ligger i de inbördes relationerna mellan fyra centrala begrepp, nämligen
referent17, begrepp, term och definition” (Spri rapport nr 481 1999:7) Relationen af de fire
begreber bliver ofte illustreret således:
16 Dette kan ses i TNC´s hjemmeside: www.tnc.se/html/2publ.html 17 Referent er objekt på dansk.
Ekstra streg betyder at der er flere begreber end der står, men de er ikke blevet taget med i
begrebssystemet.
Eksemplet på et blandet begrebssystem er taget fra min synopsis i terminologi, Et eksempel
på terminologi arbejde i et to sproget samfund (Vahl 2003: bilag nr. 2).
Ved hjælp af begrebssystemer bliver begrebet afgrænset. I terminologiarbejde med flere
sprog, er det meget vigtigt at lave begrebssystemer i hvert sprog for sig, da kulturelle og
sociale forskelle gør disse forskellige.
Begrebssystemer er vigtige redskaber i terminologi, da de spiller en stor rolle ved definering
af begreber.
4.7. Karakteristisk træk, adskillende træk og supplerende træk
Et begreb er opbygget af en mængde karakteristisk træk. Ved hjælp af et eller flere
karakteristiske træk kan begrebets indhold defineres, og afspejle begrebets egenskaber hos
objektet. Karakteristiske træk er abstraktioner af objektets egenskaber. Mens egenskaberne
befinder sig i objektet (i den virkelige verden), befinder de karakteristiske træk sig i den
kognitive verden (begrebet).
Terminologen beskriver et begreb ud fra dets karakteristiske træk. Summen af karakteristiske
træk er intensionen. Begrebsomfanget er summen af de objekter som kan omfattes af et vist
begreb, dvs. ekstensionen. Madsen beskriver intension og ekstension således: ”Intension er
34
det karakteristiske træk ved et begreb, som kan bruges til at bestemme, om nogle entiteter19
ude i virkeligheden falder ind under dette begreb. Ekstensionen er den mængde af entiteter i
virkeligheden, som beskrives af en intension.” (Madsen 1999:18).
Intensionerne (begrebets indhold) i en definition må sammenlignes med objektet. Dette gøres
for at se om objekterne passer til definitionen. De objekter som passer til intensionen kaldes
for ekstensionen.
Et vigtigt led i terminologiarbejdet er identifikation af alle væsentlige karakteristiske træk ved
et begreb, et andet vigtigt led for terminologen er at undersøge, hvilke objekter begrebet kan
knyttes til. Disse to vigtige faktorer bruger terminologen når hun/han laver en begrebsanalyse.
Nogle karakteristiske træk kan være afgørende for begrebets indhold, mens andre er mindre
afgørende for indholdet af begrebet.
Ved hjælp af karakteristiske træk bliver et begreb adskilt fra andre nærværende begreber.
Karakteristiske træk giver oplysninger om begrebets formål, funktion, konstruktion,
bestanddele, placeringer, processer o.l. der er fælles for en mængde af entiteter.
Adskillende træk adskiller sideordnede begreber fra hinanden. Underbegrebets adskillende
træk indgår i begrebets definition.
Supplerende træk er ekstra oplysninger om begrebet.
I nærværende speciale vil jeg bruge karakteristisk træk som overbegreb for adskillende træk
og supplerende træk.
4.8. Mere om definitioner
En definition er en forklaring af begrebets karakteristiske træk. Ved hjælp af et begrebssystem
bliver definitionen afgjort.
I terminologi bliver det begreb der bliver defineret kaldt for definiendum, mens selve
definitionen kaldes for definiens. Lighedstegn, et kolon eller et verbalt udtryk, f.eks. ´er` eller
´består af` i terminologier, kaldes for definitor. Adskillende karakteristiske træk kaldes også
for deferentia specifica. (Madsen 1999:75).
Der findes to forskellige slags definitioner; indholdsdefinitioner og omfangsdefinition. Spri
rapport nr 481 definerer indholds definition: ”anger närmast överordnade begrepp till det
begrepp som ska definieras och alla särskiljande kännetecken.” (1999:13). Et overbegreb
indeholder de mest væsentlige karakteristiske træk hos et underbegreb. Et underbegreb har
19 Her kalder Madsen objekter for entiteter.
35
mindst et adskillende træk, der adskiller begrebet fra andre sideordnede begreber. Madsen
skriver: ”Indholdsdefinitioner …. i den ideelle udformning består de i anførelse af nærmeste
overbegreb og derefter de træk, som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede
begreber.” (1999:76). Denne form for definition er ofte brugt i terminologiarbejde som har
fagfolk som målgruppe.
Ved ækvivalent terminologiarbejde opdages gennem udformningen af definitionen og
begrebssystemer, om begreber på forskellige sprog er identiske. (Madsen 1999:74).
Definitionernes formål er at give brugeren af fagordlisten indsigt i fagsproget og dets
begreber, når målgruppen er oversættere og lægfolk.
Når målgruppen for terminologien er fagfolk skal definitionen adskille begrebet fra
sideordnede begreber, synliggøre hvilket begreb der er hvad og hvad det kaldes.
Regler ved terminologisk formulerede definitioner er, at der skal anvendes et lille bogstav i
starten af definitionen, at der ikke skal være punktum i slutningen og i midten af definitionen
samt at den skal være kortfattet. Definitionen skal kunne byttes med termen uden at meningen
bliver ændret. Desuden skal definitionen stå i samme ordklasse som termen.
4.9. Målgruppe og definition
Indholdet af en definition afhænger meget af målgruppen. Hver målgruppe har brug for en
bestemt information, fordi de har hver deres formål med fagordlisterne. F.eks. har de
forskellige målgrupper brug for en fagordliste når:
Fagfolk - udveksler viden, med fagfæller på et andet sprog. Fagfolk har brug for en sikkerhed
for, om de snakker om den samme begreb som den anden fagmand snakker om.
Oversættere og sprogmedarbejdere i virksomheder – oversætter eller når de skal formidle, for
at få sproglig og faglig indsigt i et bestemt område.
Lægfolk – vil have mere indsigt i et bestemt fagområde. (Madsen 199:119 ff.).
Definitioner som er rettet imod fagfolk skal indeholde specifikke oplysninger om det
pågældende begreb definitionen står for. Oplysningerne bør indeholde nærmeste overbegreb
og adskillende træk som adskiller begrebet fra sideordnede begreber. Madsen skriver:
”Fageksperten har i mange tilfælde kun behov for nærmeste overbegreb og de træk, som
adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber”. (1999:90).
Tolke, sprogmedarbejdere og lægfolk har brug for mindre specifikke oplysninger i
definitionerne. Oplysningerne bør indeholde forklaringer f.eks. om begrebets funktion,
36
yderligere beskrivelser om funktionerne samt oplysning om begrebets placering. Madsen
skriver om definitioner til denne målgruppe: ”den ikke fagkyndige ofte vil have stor glæde af
andre karakteristiske træk end de adskillende træk, dvs. nogle supplerende oplysninger, som
giver en yderligere forklaring af begrebet”. (1999:90).
4.10. Deskriptivt og normativt terminologiskarbejde
Resultatet for et terminologisk arbejde afhænger af om det er deskriptivt- eller normativt
orienteret.
Deskriptivt terminologisk arbejde betyder at terminologerne medtager alle registrerede
termer, i fagbøger, artikler m.fl. som de har samlet i et korpus. Korpus er en samling af data.
Terminologerne bruger til, f.eks. indsamling af data og til analyse af disse. (ISO 1087-1
2000:11).
I et deskriptivt terminologisk arbejde kommenterer og anbefaler terminologen termer og
termbrug i sin terminologiske artikel. Oversætterne har nytte af denne slags terminologisk
arbejde, idet de kan finde den præcise term, som de har brug for. F.eks. når en oversætter skal
oversætte en term i en tekst, så kan hun/han finde den vedkommende term i teksten.
Normativt terminologiarbejde kan bestå i standardisering af termer. Standardisering sker både
internt i sproget men også mellem andre sprog. I Danmark udføres terminologistandardisering
af nationale standardiseringsråd. (Madsen 1999:98).
Standardisering af termer betyder en lettere kommunikation blandt fagfolk tværs forskellige
sprog.
Standardiseringens vigtighed bliver fremhævet hos Fasold, han bruger mekanikere som
eksempel. Når mekanikeres værktøj er standardiseret er det nemmere for dem at udføre
arbejde, kommunikationen vil være nemmere hvis sproget er standardiseret. (Fasold 1993:
250). Standardisering af termer vil betyde at fagfolk ved lige præcis hvad termerne står for,
både på deres eget sprog og på fremmedsproget.
For det grønlandske sprogs vedkommende er det Oqaasiliortut/Sprognævnet der skal
godkende terminologernes forslag, når der skal laves standardisering.
4.11. Terminologisk metode
I dette afsnit vil jeg præsentere og forklare hvad den terminologiske arbejdsmetode indebærer,
som jeg vil tage som udgangspunkt i mit speciale. Den terminologiske arbejdsmetode jeg vil
37
bruge, baserer sig på onomasiologi, dvs. at den tager udgangspunkt i begrebernes
indholdsside.
Når terminologer starter et projekt, er det vigtigt at afgøre fra starten, hvem der skal være
målgruppen samtidig med at tage en beslutning om projektets skal være etsproget, tosproget
eller flersproget og om det skal være deskriptivt eller normativt terminologisk projekt.
Grunden til at disse tre emner skal afgøres i starten af projektet er, at arbejdet baserer sig på
disse emner. F.eks. når målgruppen er fagfolk, så skal fagordlisten være ækvivalent og
definitionen skal indeholde overbegrebet og adskillende træk. Mens en fagordliste rettet mod
oversættere og lægfolk skal indeholde flere oplysninger, fagordlister rettet mod denne
målgruppe bør indeholde supplerende træk som giver oplysninger om begrebet.
En deskriptiv fagordliste er mere beskrivende, mens en normativ fagordliste er
standardiserende.
Det terminologiske arbejdsforløb foregår ofte i bestemt rækkefølge. Madsen skriver om den
typiske arbejdsforløb, således:
”1. forarbejde - afgrænsning af arbejdsområdet - indsamling af dokumentationsmateriale og kontakt med fageksperter - bedømmelse og udvælgelse af dokumentationsmateriale - evt. efterjustering af afgrænsningen
2. terminologisk arbejde parallelt for begge sprog:
- identificering af termer og indsamling af oplysninger (definitioner, teksteksempler etc.)
- systematisering (udarbejdelse af begrebssystemer) efter registrering af terminologi på begge sprog:
- sammenligning mellem to sprogs begreber (definitioner og begrebssystemer) 3. terminografisk arbejde - udarbejdelse af terminologiske enheder (artikler)” (Madsen 1999:124).
Formålet med dette speciale er at give svømmehalsfolkene et sprogligt værktøj i deres daglige
arbejde. Derfor er det på sin plads at få ordlisten trykt som en opslagsbog for fagfolk. Udover
at få den trykt er det på sin plads at sætte den i Oqaasileriffiks hjemmeside
(www.oqaasileriffik.gl), under oqaatsit katersat.20
20 Oqaatsit katersat betyder ordliste.
38
4.12. Præsentationsform
En ordliste kan fremstilles enten som en terminologisk ordliste, glossar eller som en
elektronisk termbase enten i et netværk eller på internettet.
Terminologiske ordlister kan enten være:
• alfabetisk ordnede, eller
• systematisk ordnede
Alfabetisk ordnede terminologisk ordlister er lette for brugeren, ulempen ved alfabetisk
ordnede terminologiske ordlister er, at brugeren ikke kan se relationerne mellem begreberne
og betydningen af et emneområdes begreber, mens brugeren får indblik i det ved en
-liaq/-siaq som man har lavet ikerasaliaq (kanal) qaammataasiaq (satellit)
et sund, man har lavet noget, der er lavet til at ligne månen
-ssaq beregnet til et bestemt formål imigassaq (spiritus) noget, der er beregnet til at drikke
-ssiaq materiale til … qarmasissiaq (mursten)
materiale til mur
22 Atuarfik kan opdeles i atuar- [at følge efter noget]og – fik [stedet hvor man …], oprindeligt betød atuarfik [stedet hvor man følger efter noget]. 23 Iffiaq kan opdeles i ivik [græs] og –liaq [det, som man har lavet], oprindeligt betød iffiaq [det græs, som man har lavet].
43
-mineq et stykke eller bestandel af igalaamineq (vindue) savimineq (kniv)
bestanddel af vinduer/ruder bestanddel af kniv
-lik noget, der er forsynet med atorfilik (lønmodtager)24
noqartilik (strengeinstrument)
en, der har en stilling noget med strenge
-tooq/-sooq man har meget ilisimatooq (videnskabsmand) ilinniarnertooq (student) qungasersooq (giraf)
en med megen viden en med megen (bog) lærdom langhalset
-riaq karakteriseret ved, hvad man kan/må gøre ved dem eller ved en ledsagende omstændighed
amusariaq (kommode) pattagiaq (orgel)
noget, hvori noget må trækkes ud det, som man må klapse på
lydmalende på den måde, at de ikke selv nødvendigvis siger noget om genstanden, men at de betegner en lyd eller efterligner rytmen i lyden
Flere eksempler kan ses i Petersens artikel: Nogle træk i udviklingen af det grønlandske
sprog. (1976).
Petersens eksempler på neologismer er ikke alle sammen neologismer på samme måde. Nogle
ord er nye konstruktioner som ikke har en betydning i forvejen, f.eks. atorfilik (lønmodtager),
tukutuuvaraq (nummerbåd), osv. Andre ord er leksikaliseringer som har fået en fast
betydning, er f.eks. amusariaq (kommode), imigassaq (spiritus), osv.
24 Nu bruges atorfilik om en der er ansat, i stedet for en lønmodtager, som det betød da Petersen skrev artiklen i 1976. 25 I sine forklaringer har Petersen skrevet at marloraaqaaq er en rytmisk gengivelse af hanegal, selvom han har forklaret at ordet betyder han har fanget hele to og at det bruges om en høne. Jeg giver ham ret i at det er hanens galen der bliver kaldt for marloraaqaaq, efter mine egne erfaringer bliver en høne kaldt timmiaq arnaviaq mens en hane bliver kaldt for timmiaq angutiviaq, mens dens galen bliver kaldt for marloraaqaaq efter dens gengivelse hørt med grønlandske ører. Marloraaqaaq betyder både han har fanget hele to men også hanensgalen, og ikke en høne som Petersen skriver.
44
Ligesom med betydningslån var neologisme mere udbredt i ældre tid, men der findes dog
nogle nyere neologismer alligevel, f.eks. qarasaasiaq26 (computer), ujarassiooq27 (geolog),
inatsisileritooq28 (jurist) m.fl. er nyere neologismer.
Eftersom grønlandsk er et polysyntetisk sprog, er det særligt nemt at sammensætte rod og
morfem, således at der bliver dannet et nyt ord.
I et polysyntetisk sprog, er neologismer ofte beskrivende (P. Langgård 2001), som
eksemplerne overfor viser, er alle de omtalte neologismer mere eller mindre beskrivende.
Ud over lån af et nyt begreb spillede navnetabu en stor rolle, ved nydannelser af ord på
grønlandsk, før kristendommen blev indført i 1721. Eskimoerne troede på at den afdøde vil
komme tilbage som en ond ånd, hvis man nævnte hendes/hans navn eller afledninger af ord af
samme stamme. Navnetabuet blev ophørt når et barn fik den afdødes navn.
Petersen skriver at ved et dødsfald, måtte grønlænderne og andre eskimoere finde på andre
benævnelser for den afdødes navn og de ord, der var afledt af den samme stamme. (Petersen
1976:167).
Petersen giver eksempler på nydannelser på østgrønlandsk: ”Ved ordet aattaarit (umiaq) er
funktionen brugt som karakterisering: ”midlet til fangstrejser”. I udtrykket keersagaq
(ammassak) har man ligeledes en funktionel beskrivelse, men i dette tilfælde drejer det sig
om, hvad man gør ved fisken: det, man en mangen gang gennemtygger”. (Petersen 1976:167).
Louis-Jacques Dorais har skrevet en artiklen Some Notes on the language of East Greenland,
hvor han argumenterer, at det ikke kun var dødstabuet der spillede en rolle i de
østgrønlandske nydannelser, men at det farlige (f.eks. havet, fangst og klima) også har spillet
en stor rolle. (Dorais 1981:44 ff.).
5.4. Låneord, neologisme og terminologi
Når denne del af specialet handler om låneord og neologisme, hænger det sammen med at et
lån af et nyt begreb spiller en stor rolle i terminologiarbejdet, eftersom mange af de termer
som bliver behandlet af terminologerne er låneord, som hører til det lånte begreb.
26 Qarasaasiaq kan inddeles i qarasak [en hjerne] og i –siaq [lavet som]. Oprindeligt betyder qarasaasiaq [lavet som en hjerne]. Qarasaasiaq er blevet leksikaliseret og bruges om begrebet [computer]. 27 Ujarassiooq kan inddeles i ujarak [sten] og i –siooq [en der leder efter sten hele tiden], oprindeligt betyder ujarassiooq [en der leder efter sten hele tiden]. I moderne grønlandsk er ujarassiooq blevet leksikaliseret og betyder [en geolog]. 28 Inatsisileritooq kan inddeles i inatsisit [lov (i pluralis)] -lerivoq [beskæftiger sig med] –tooq [meget], oprindeligt betyder inatsisileritooq [en der beskæftiger sig meget med lov]. I moderne grønlandsk er ordet inatsisileritooq blevet leksikaliseret og betyder [en jurist].
45
Fagordlisten som jeg vil lave, er meget præget af låneord, mange af termerne er synonymer,
eftersom nogle bruger låneordet som term, mens andre bruger den grønlandske term. Som
sagt i afsnit 5.2. Låneord udløser lån af et begreb, enten lån af ord, eller nydannelse i
målsproget.
Indenfor fagområder låner fagfolkene nye begreber hele tiden, p.g.a. udviklingen i faget. For
det grønlandske sprog betyder det, at fagfolk indlåner danske ord, som hører til begrebet.
Fordi de fleste uddannelser bliver udbudt på dansk29, er det ikke en tilfældighed at termerne
på grønlandsk er lånt fra det danske sprog, da fagfolkene har fået undervisning på dansk og at
deres sprogudvikling i deres fag er sket på det danske sprogs vilkår.
De fleste termer som jeg har brugt i min fagordliste, er danske ord lånt ind i det grønlandske
sprog. Mange af de ord som er blevet lånt fra det danske sprog, er igen blevet lånt fra engelsk.
Lån fra det engelske sprog er blevet meget udbredt den seneste tid, specielt efter Internettet er
blevet til, da kommunikationen blandt folk og ikke mindst blandt fagfæller er blevet hurtigere
end før, samtidig med at det er blevet muligt at kommunikere verden over. Engelske låneord
er markante især indenfor visse fagområder, såsom i IT-verdenen, lingvistik, medievidenskab
m.fl. I internationalt sammenhæng er det meget nemmere for fagfolk at kommunikere, når de
selv bruger låneord, da låneord ofte er internationale termer.
I form af lån af nye begreber, dannes der også neologismer, udover lån af ord. Som sagt i
afsnit 5.3. Neologisme – ny dannelse af ord spillede neologismer en stor rolle på grønlandsk
ved indførelse af nye begreber i ældre tid, frem til 19. århundrede. (Petersen 1976:169 ff.).
Som eksemplerne på neologismer viser, har det grønlandske sprog stor mulighed for at lave
forskelligartede neologismer, fordi grønlandsk er et polysyntetisk sprog. I den ældre tid blev
muligheden også benyttet betydeligt, men eftersom grønlænderne fik større kendskab til det
danske sprog, blev neologisme brugt mindre og mindre, samtidig med at lån fra det danske
sprog blev mere og mere almindeligt.
Ved at skimte historien bag lån af nye begreber, er det tydeligt at se, at jo ældre lån af et
begreb er, jo mere tilpasset er ordet (som hører til begrebet) til det grønlandske sprogs fonetik,
mange af ordene er desuden nydannelser, som bliver vist i forrige afsnit.
29 Dette bliver nærmere beskrevet i afsnit 3.6.1. Diglossiske tendenser i Grønland og i afsnit 2.3. Den nuværende sprogpolitik og sprog diskurs i Grønland.
46
Grundent til at låneord og neologisme bliver inddraget som et argument for, hvorfor det
grønlandske sprog har brug for fagordlister er, at termer ofte er låneord og i nogle tilfælde
Dette kapitel handler om udformningen af hver enkelt termpost i ordlisten. Udformningen af
definitioner ved hjælp af begrebssytemet og forskellige kilder, for hvert enkelte termer bliver
nøje beskrevet i dette kapitel. Men først vil jeg kort beskrive begrebssystemer over
svømmeudstyr og forklare hvad termposterne indeholder.
6.1. Om begrebssystemerne
Som det fremgår i begrebssystemet overfor, er det en blanding af to forskellige relationsarter.
Der er både generisk relation og partitivt relation i begrebssystemet for svømmeudstyr.
I begrebssystem for svømmeudstyr er flydemiddel, baneudstyr og personligt svømmeredskab
sideordnede, eftersom de alle har svømmeudstyr som overbegreb.
F.eks. er begrebet svømmeudstyr et overbegreb for både flydemiddel, personligt
svømmeredskab og baneudstyr. Relationen mellem overbegrebet svømmeudstyr og
underbegreberne flydemiddel, baneudstyr og personligt svømmeredskab er generisk. Dvs. at
underbegreberne har samme karakteristisk træk som svømmeudstyr, da de alle sammen er
materialer som bruges til svømning. Underbegreberne adskiller sig fra overbegrebet, ved
hjælp af deres adskillende karakter, der udover har de et eller flere supplerende træk.
I generisk relation er et underbegreb et overbegreb når den har underbegreber. F.eks. er
begrebet flydemiddel underbegreb i forhold til overbegrebet svømmeudstyr, men flydemiddel
er også et overbegreb for underbegreberne baby svømmemåtte, svømmebræt, svømmebræt,
svømmekrave, svømmemadras, svømmering og svømmevinge. At flydemiddel er overbegreb
for ovenfor nævnte begreber, betyder at underbegreberne har flydemidlets egenskaber, nemlig
at de kan flyde og at det er materialer som bruges til svømning.
I den partitive relation er svømmebræt med håndtag helhedsbegrebet mens håndtag er et
delbegreb, eftersom et håndtag er en del af svømmebræt med håndtag.
Da begreberne i begrebssystemet handler om svømmeudstyr, er det øverste overbegreb
svømmeudstyr.
Det grønlandske begrebssystem, er begrebernes indhold det samme som i den danske.
Begreber som jeg har brugt er det samme som termer, der bliver brugt i ordlisten.
50
6.2. Udformning af termpost
Herunder vil jeg udforme hvert enkelte terms definitioner, jævnføre det og skrive
bemærkninger både på grønlandsk og på dansk ved hjælp af begrebssystemet og samtale med
eksperterne. Interview med eksperterne kan læses i bilag 4.
Jeg vil starte med de danske begreber og derefter oversætte felterne definitioner, jævnfør og
bemærkning til grønlandsk.
I det følgende vil jeg anvende nedenstående termpost i bearbejdelsen af de danske termer og
sammenstillingen med de tilsvarende grønlandske termer:
term: udtryk for begrebet
synonym: et andet udtryk for begrebet
den grønlandske30 term: det grønlandske udtryk for begrebet
definition: karakteristisk træk for begrebet og træk der adskiller begrebet fra
andre sideordnede begreber og fra overbegrebet
jævnfør: overbegreber, underbegreber og sideordnede begreber
bemærkning: Supplerende træk der giver ekstra information af begrebet.
Følgende termer på grønlandsk er således: term – taaguut, isumaqataa – synonym,
definition – nassuiaat, jævnfør – naleqqiussassat og bemærkning – malugeqqusaq.
En del termer er polysemer, dvs. det samme term der har to eller flere begreber, indholdet i
begreberne har en semantisk relation. Relationen mellem ens term med flere begreber, kaldes
for polysem relation, jf. Saeed (1997) og Cruse (2000).
Der er også eksempler på synonymer, dvs. hvor to termer har samme begreb. I sådanne
tilfælde siger man, at de indgår i en synonym relation til hinanden, jf. Saeed (1997) og Cruse
(2000).
6.2.1. Udformning af termpost for baby svømmemåtte - meeraaqqanut madrasi
Eftersom begrebet flydemiddel er overbegreb for baby svømmemåtte og siden relationen er
generisk, er baby svømmemåtte en type af flydemidlet. Det betyder at begrebet svømmemåtte
har arvet flydemiddels karakteristiske træk, som er at det er et materiale der kan flyde. Den
30 I den grønlandske termpost vil den danske term for begrebet stå i dette felt.
51
arvede egenskab bliver ikke skrevet i definitionen, da reglen for at skrive definition indebærer
at den skal være kort, derfor bliver overtermen flydemiddel skrevet ned i stedet for.
Derimod skrives træk der adskiller baby svømmemåtte fra sideordnede begreber i
definitionen. Adskillende træk som skrives i definitionen er formen og hvem baby
svømmemåtte er beregnet til, disse adskillende træk er; en stor plade med huller, der er
beregnet til babyer.
Supplerende træk der bliver brugt i feltet bemærkning er hvem der ellers kan anvende den.
Denne supplerende træk er som følger; at den også kan bruges af handikappede.
Både adskillende træk og adskillende træk blev oplyst under mødet med fageksperterne: ”dem
brugte vi til handikap babyer” (bilag 4: 100).
term: baby svømmemåtte grønlandsk term: meeraaqqanut madrasi definition: flydemiddel, en stor plade med huller, beregnet til babyer jævnfør: vandlegetøj, svømmebræt, svømmebælte, svømmekrave,
svømmemadras, svømmering, svømmevinge bemærkning: En baby svømmemåtte kan også bruges af handikappede. taaguut: meeraaqqanut madrasi qallunaatut taaguut: baby svømmemåtte nassuiaat: puttasartoq, pladetut isikkulik putulik meeraaqqanut
naatsorsuussaq naleqqiussassat: madrasi, imermi pinnguaq, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut
qungasequt, puttaqut unngersaq, svømmebrætti malugeqqusaq: Meeraaqqanut madrasi innarluutillit aamma atorsinnaavaat. Den grønlandske term kan kategoriseres som både oversættelseslån og betydningsudvidelse.
Meeraaqqanut er en direkte oversættelse og betyder [til babyer], madrasi er på dansk
[madras] direkte lånt fra det danske sprog, som har fået en betydnings udvidelse. Beskrivelsen
af betydningsudvidelsen for madrasi kan ses i afsnit 6.2.16. Udformning af termpost for
svømmemadras – madras.
6.2.2. Udformning af termpost for badebold – arsaq
Begrebet badebold har en generisk relation med overbegrebet flydemiddel, dvs. at badebold er
en type af flydemiddel. Det bliver markeret med at skrive overbegrebet i definitionen.
52
Adskillende træk for badebold, der viser begrebets form og funktionsmåde, som bruges i
definitionen er som følger: (form) et rundt vandlegetøj med luft i og (funktionsmåde) at den
kan bruges til at kaste med, til at gribe den og til at ramme med.
Supplerende træk der giver information om, hvordan begrebet kan bruges er følgende:
badebold kan bruges til at kaste med, til at gribe med og til at ramme med. Træk der giver
supplerende information skrives i feltet bemærkning.
term: badebold grønlandsk term: arsaq definition: rundt luftfyldt flydemiddel for leg i vandet jævnfør: vandlegetøj, Super Float, spejlæg bemærkning: Badebold kan bruges til at kaste med, til at gribe med og til at
I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, siummut simissiaq, sorlunnut matusaat, tukkaaseq
Den grønlandske term er en oversættelseslån, inuup nammineq nalulluni atortagaa. Frasen
inuup nammineq betyder [personligt], mens nalulluni atortagaa betyder [bruger til
svømning]. Termen inuup nammineq nalulluni atortagaa kan oversættes således: [redskab til
svømning].
58
6.2.9. Udformning af termpost for spejlæg – spejlægi
Eftersom begrebet spejlæg har en generisk relation med overbegrebet for vandlegetøj, er
spejlæg en type af vandlegetøj og har derfor arvet overbegrebets karakteristiske træk.
Træk der adskiller spejlægget fra sideordnede og overbegrebet som bruges i definitionen, er
dets form og formålet med spejlægget. Adskillende træk der viser spejlæggets form er som
følger: noget der ligner et æg og bruges til leg i vandet. Adskillende træk der viser formålet
med spejlægget er: at den bruges til at lære at puste luft ud i vandet.
Supplerende træk der skrives i feltet bemærkning, der giver oplysninger om spejlæggets farve,
er følgende: spejlæg har hver sin farve på hver sin side.
Både adskillende træk og spejlæg blev fortalt af fageksperterne: ”spejlæg
H: For at lære, når man skal svømme, så skal man jo puste ud i vandet og tage luft ovenover
vandet. For at lære dem at puste i vandet. … . når den ligger på vandet, den er gul på den
anden side og blå på den anden.” (bilag 4: 97).
Den danske term spejlæg er en betydningsudvidelse af ordet spejlæg, der bruges om æg der er
stegt på pande.
term: spejlæg grønlandsk term: spejlægi definition: flydemiddel, der ligner et æg og som bruges til leg i vandet, til at
lære at puste luft ud i vandet jævnfør: badebold, vandlegetøj, Super Float bemærkning: Spejlæg har forskellige farver på hver side. taaguut: spejlægi qallunaatut taaguut: spejlæg nassuiaat: puttasartoq, mannittut isikkulik imermi pinnguaq, imaani
Den grønlandske term for spejlægget er et direkte låneord, både indholdet (begreb) og
udtrykket (term) er lånt direkte ind i det grønlandske sprog.
6.2.10 Udformning af termpost for Super Float – Super Floati
Super Float defineres, med dets karakteristiske træk, som den har arvet fra sit overbegreb
vandlegetøj.
59
Derudover kan Super Float defineres ved hjælp af dets adskillende træk, der viser formen af
begrebet og formålet med begrebet. Disse adskillende træk som adskiller begrebet fra
sideordnede begreber og overbegreber, handler om begrebets form: et flydemiddel for leg i
vandet.
Endvidere har begrebet Super Float et supplerende træk, som oplyser hvordan den kan
bruges. Dette supplerende træk, er som følger; en Super Float kan bruges til at kravle op på og
til at balancere på.
Synonymet pølse er en betydningsudvidelse af, en aflang mad lavet af skind med kød i.
Supplerende træk er taget fra fageksperternes for Super Float, som lyder således: ”Super
Floats. Pølser. Det er bare til leg. Men også til at sidde på, til balancen” (Bilag 4: 101).
term: Super Float synonym: pølse grønlandsk term: Super Floati definition: aflangt flydemiddel for leg i vandet jævnfør: badebold, vandlegetøj, spejlæg bemærkning: Super Float kan bruges til at kravle op på, til at sidde på og til at
balancere på. Super Float kaldes også for pølse. taaguut: Super Floati isumaqataa: pølse qallunaatut taaguut: Super Float nassuiaat: takisuukujooq puttasartoq pinnguarluni atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: arsaq, imermi pinnguaq, spejlægi maluginiagassaq: Super Floati qallorfigineqarsinnaavoq, issiavigineqarsinnaalluni
makittarissaarfigineqarsinnaallunilu. Super Float pølsimik aamma taaneqartarpoq.
Termen på grønlandsk er et direkte låneord. Både begrebet og termen er lånt direkte til det
grønlandske sprog. Forstået på denne måde, at Super Floati er fuldstændig det samme som
den danske Super Float som bliver brugt om legetøj. Udtrykket (termen) er blot tilpasset den
grønlandske endelse, da det ender med –i.
6.2.11. Udformning af termpost for svømmebriller – isarussat naluutsit
Ud fra den betragtning at begrebet personligt svømmeredskab er overbegreb for begrebet
svømmebriller, og siden relationen er generativ, er svømmebriller en type af begrebet
personligt svømmeredskab. Dette betyder at svømmebriller har arvet personligt
svømmeredskabs karakteristiske træk, som er; svømmeudstyr, som svømmeren kan bruge.
Relationen markeres ved at skrive selve overbegrebet i definitionen.
60
Begrebet svømmebriller adskiller sig fra andre sideordnede begreber, med følgende træk der
fremhæver begrebets formål; at det bruges for at beskytte øjnene mod vandet.
Desuden er der supplerende træk som bliver skrevet i feltet bemærkninger. Dette supplerende
træk som oplyser hvorfor det også bruges, er følgende; svømmebrillerne bruges også for
bedre at kunne se under vandet.
Adskillende træk og supplerende træk blev oplyst af fageksperterne under interviewet:
”svømmebriller … det er rigtig gode, og hvis man har tendens til at få dårlige øjne af
klorvand. … det er rart at have på, fordi så kan man se hvad der foregår under vand og det er
rart” (bilag 4: 99).
term: svømmebriller grønlandsk term: isarussat naluutsit definition: personligt svømmeredskab anvendes under svømning, for at
beskytte øjnene mod vandet jævnfør: badehætte, næseklemme, svømmebælte, svømmebræt, svømmefod,
svømmekrave, personligt svømmeredskab, svømmering, øreprop bemærkning: Svømmebrillerne bruges også for bedre at kunne se under vandet. taaguut: isarussat naluutsit qallunaatut taaguut: svømmebriller nassuiaat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, isini imermut illersorniarlugit naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, puttaqut I,
Termen på grønlandsk er dels en betydningsudvidelse hvad angår isarussat. Oprindeligt blev
isarussat brugt om solbriller, nu betyder ordet briller med styrke og i dette tilfælde briller, der
bruges under svømning. Dels er isarussat naluutsit en oversættelseslån fra det danske
svømmebriller. Isarussat naluutsit er direkte oversat til grønlandsk og betyder svømmebriller.
6.2.12. Udformning af termpost for svømmebræt - svømmebrætti
Begrebet svømmebræt har følgende karakteristiske træk at det kan flyde og det er et materiale
der kan bruges under svømning, eftersom svømmebræt er en type af flydemiddel.
Svømmebræt bliver adskilt fra overbegrebet og sideordnede begreber ved dets adskillende
træk, som er følgende; at det er et flydemiddel der er udformet som et bræt. Det adskillende
træk henviser til begrebets form.
61
Supplerende træk der skrives i feltet bemærkninger er som følger: der er forskellige slags
svømmebræt, som er udformet med forskellige motiver, et svømmebræt kan også have
håndtag. Det supplerende træk giver læseren information om at der findes en række
undertyper af begrebet svømmebræt.
term: svømmebræt grønlandsk term: svømmebrætti definition: flydemiddel der er udformet som et bræt jævnfør: baby svømmemåtte, flydemiddel, vandlegetøj, håndtag,
Der er to termer for svømmekrave på grønlandsk, puttaqut qungasequt og svømmekravi. Dette
betyder at termerne er synonymer.
Begrebet puttaqut qungasequt kan oversættes som [flydemiddel, som man har om halsen].
Qungasequt bruges også for halstørklæde, ordets betydning er blevet udvidet, da det her
bruges om svømmekrave. Puttaqut er ordet for flydemiddel.
I begrebet puttaqut qungasequt er hele indholdet lånt i den grønlandske term.
Begrebet svømmekravi er en direkte lån fra det danske svømmekrave, svømmekravi er blevet
tilpasset det grønlandske endelse, ved at sætte –i i slutningen af ordet, i stedet for –e som på
den danske.
6.2.16. Udformning af termpost for svømmemadras - madrasi
Begrebet svømmemadras er et underbegreb for flydemiddel. Eftersom svømmemadras er en
type af flydemiddel, er relationen mellem dem generisk. Begrebet svømmemadras har
flydemiddels følgende karakteristiske træk; at det er et materiale der kan flyde. I definitionen
ekspliciteres egenskaben med selve begrebet flydemiddel.
Adskillende træk der bruges i definitionen, er begrebets form som ligner en stor plade, som
man kan liggi på.
Supplerende træk som bruges i feltet bemærkninger, er hvem der kan anvende begrebets
reference, at den kan anvendes af alle også af handikappede.
Supplerende træk bliver oplyst af fageksperterne under interviewet: ”til at ligge børn op på så
de triller i, så det kommer til at trille ned i vandet. For at prøve at falde i på en anden måde.
Jeg bruger den også til voksne” (bilag 4: 100).
term: svømmemadras grønlandsk term: madrasi definition: flydemiddel som ligner en stor plade, som man kan ligge på jævnfør: baby svømmemåtte, flydemiddel, vandlegetøj, svømmebræt,
svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmevinge
66
bemærkning: En svømmemadras kan bruges af alle også af handikappede. taaguut: madrasi qallunaatut taaguut: svømmemadras nassuiaat: puttasartoq, pladitut isikkulik, innanngavigineqarsinnaasoq naleqqiussassat: meeraaqqanut madrasi, imermi pinnguaq, puttaqut I, puttaqut II,
På grønlandsk har begrebet svømmekrave to termer, den anden er puttaqut.
Puttaqut betyder [flydemiddel] og bruges for svømmevinger og for svømmering i daglig tale.
Svømmevingi er et direkte låneord. Både indhold, dvs. dets karakteristiske træk og dets udtryk
(term) er lånt fra det danske ord svømmevinge, dog er endelsen blevet tilpasset det
grønlandske sprog ved at sætte –i, i stedet for –e som i den danske.
I øvrigt har puttaqut en polysem relation. Ord med polysem relation, er to eller flere ord som
udtales og skrives ens, men som har forskellige meninger, meningerne har en relation med
hinanden. (Saeed 1997:64). Relationen mellem Puttaqut I og puttaqut II er, at de begge to er
middel til at flyde med, som bruges på overarmen (puttaqut I, svømmevinge) og rundt om
under armen (puttaqut II, svømmering). For nærmere beskrivelse af puttaqut II, se 6.2.17.
Udformning af termpost for svømmering – puttaqut II.
6.2.20. Udformning af termpost for tyvstartline – siusinaarnermik nalunaarut
Begrebet tyvstartline har baneudstyr som overbegreb, dette betyder at begrebet tyvstartline
har arvet karakteristiske træk fra i baneudstyr, eftersom relationen er generisk. Dette markeres
i definitionen ved at starte sætningen med baneudstyr.
Adskillende træk som bruges i definitionen viser hvad begrebet bruges til, her skrives
følgende træk; line der markerer tyvstarter til svømmekonkurrencer.
Supplerende træk der oplyser hvordan begrebet bruges og dets formål, bliver skrevet i feltet
bemærkning, disse træk er følgende; til svømmekonkurrencer hænges en tyvstartline op, hvis
der er en tyvstarter løsnes linen, dette gør man for at undgå at svømmerne svømmer længere
end nødvendigt.
70
Både adskillende træk og supplerende træk blev der informeret om under interviewet med
fageksperterne: ”tyvstartline? H: Det er til konkurrence. Jeg tror det er 4, 3 meter 3 meter
ude fra bassinet, der har man sådanne nogle tyvstartsnor hænget op. … Så kan der være en
tyvstarter, så skynder man at løsne den snor, …. Så fanger vi dem så de ikke svømmer 25
meter eller 50 meter inden at de bliver stoppet” (bilag 4: 102).
term: tyvstartline grønlandsk term: siusinaarnermik nalunaarut definition: baneudstyr, line der markerer tyvstarter til svømmekonkurrencer jævnfør: banetov, baneudstyr, vendeline bemærkning: Til svømmekonkurrencer hænges en tyvstartline op, hvis der er en
tyvstarter løsnes linen, dette gør man for at undgå at svømmerne svømmer længere end nødvendigt.
Der er to termer på grønlandsk for begrebet tyvstartline, termerne er siusinaarnermik
nalunaarut og tyvstartlini. Siusinaarnermik nalunaarut er et oversættelseslån som er blevet
præciseret på grønlandsk. Oversættelseslånet kan oversættes således siusinaarnermik [det at
starte tidligt] og nalunaarut [tegn], som forstås [tegn for tidlig start]. I stedet for at orversætte
line til grønlandsk er nalunaarut brugt, for at præcisere indholdet af begrebet.
Tyvstartlini er et direkte låneord, fra den danske tyvstartline, med en tilpasset grønlandsk
endelse.
6.2.21. Udformning af termpost for vandlegetøj – imermi pinnguaq
Begrebet vandlegetøj har en generisk relation til begrebet flydemiddel. Eftersom begrebet
flydemiddel er overbegreb, er vandlegetøj typer af det. Det betyder at vandlegetøj har arvet
flydemiddels karakteristiske træk, som er; materiale der kan flyde. Dette karakteristiske træk
ekspliciteres i definitionen, ved at nævne termen flydemiddel.
71
Træk der adskiller vandlegetøj fra sideordnede og overordnet begreb, som viser formålet med
vandlegetøj er som følger: at det kan bruges til leg i vandet.
Supplerende træk for vandlegetøj skrives i feltet bemærkning. Dette supplerende træk giver
information om, at der ikke kun er flydende legetøj der bruges i vand: der findes også
vandlegetøj der kan synke.
term: vandlegetøj grønlandsk term: imermi pinnguaq definition: flydemiddel, som kan bruges til leg i vandet jævnfør: badebold, flydemiddel, Super Float, spejlæg, svømmebræt,
svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmevinge bemærkning: Der findes også vandlegetøj der kan synke. taaguut: imermi pinnguaq qallunaatut taaguut: vandlegetøj nassuiaat: puttasartoq, imermi pinnguarluni atorneqarsinnaasoq naleqqiussassat: arsaq, madrasi, meeraaqqanut madrasi, puttaqut I, puttaqut II,
puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq, puttasartoq, Super Floati, spejlægi, svømmebrætti
På grønlandsk hedder termen vandlegetøj imermi pinnguaq. Imermi pinnguaq er et
oversættelseslån. Imermi betyder [i vandet], mens pinnguaq betyder [legetøj].
6.2.22. Udformning af termpost for vendeline – mumilernermut ilisarnaat
Begrebet vendeline er et underbegreb af baneudstyr, det betyder at vendeline har iboende
karakteristiske træk som baneudstyret også har, eftersom relationen er generativ.
Træk der adskiller vendeline fra sideordnede begreber og overbegrebet, er som følger; line der
viser at svømmeren skal vende om. Adskillende træk giver oplysning om hvad en vendeline
er.
Supplerende træk der giver oplysninger om hvordan begrebet bruges, er; til rygsvømning
hænges en vendeline op, når svømmeren ser vendelinen skal hun/han tage et bestemt antal
armtag, før hun/han skal vende om.
Både adskillende træk og supplerende træk er blevet oplyst under interviewet med
fageksperterne: ”vendeline? H: Det er til når du svømmer rygsvømning. Rygcrawl, du kan
ikke se, så ser du flagene, så kan jeg tage 2-3 eller 4 armtag, inden jeg skal vende” (bilag 4:
102).
72
term: vendeline grønlandsk term: mumilernermut ilisarnaat definition: baneudstyr, line viser at svømmeren skal vende om jævnfør: banetov, baneudstyr, tyvstartline bemærkning: Til rygsvømning hænges en vendeline op, når svømmeren ser
vendelinen skal hun/han tage et bestemt antal armtag, før hun/han skal vende om.
Den grønlandske term siummut simissiaq er en oversættelseslån, der betyder siummut [til øret]
simik [prop], endelsen –ssiaq betyder [beregnet til].
74
7. Metode
Dette kapitel skal handle om min egen terminologiske arbejdsmetode. Metodedelen af
opgaven handler om hvordan arbejdet har været fra starten af, frem til færdig udformning af
termposterne.
Ordlisten som er resultatet af den terminologiske arbejde kan læses i bilag 6, på side 104 ff.
7.1. Indsamling af termer og anskaffelse af fageksperterne
I starten af terminologiarbejdet var formålet at lave en terminologi ordliste for domænet
svømmehal. Derfor blev alt materiale der kan bruges i forbindelse med
svømmehalsterminologien indsamlet.
Det termer som blev indsamlet stammer fra følgende kilder; arkitektonisk tegning over den
nye svømmehal i Nuuk, brochurer, bøger, kataloger og artikler på Internettet. Desværre var
termerne kun på dansk.
Efter aftale tog jeg første gang, i oktober 2003, til svømmehallen. Her blev jeg vist rundt af
fagekspert (T)31. Samtalen med hende foregik på grønlandsk.
Jeg spurgte hende om hvilket svømmeudstyr de havde, hvordan det bruges og hvad det
kaldes. Hun svarede grundigt, men for yderligere oplysninger henviste hun mig til
livredderchefen, som jeg kalder, fagekspert (H)32. Under samtalen med fagekspert (T) fandt
jeg ud af, hvilke grønlandske termer hun bruger for de forskellige begreber over
svømmeudstyr.
Hun forklarede mig at hun og hendes kolleger bruger direkte låneord, for at undgå at blive
misforstået af dansktalende kolleger. I bilag 5, på side103, tre kan termer der bliver brugt af
fagekspert (T) ses.
Inden jeg gik, aftalte jeg tid med fagekspert (H), om at mødes med hende. Efter et par
mislykkede aftaler, fik jeg atter fat i fageksperterne (T) og (H), og lavede interview med dem i
midten af januar 2004. Interviewet kan ses i bilag 4, på side 96 ff..
Fagekspert (I)33 talte jeg med, da jeg forgæves kom til svømmehallen, efter aftale med
fagekspert (T) og (H). På denne måde fandt jeg ud af at svømmefod på sydgrønlandsk hedder
tukkaasit.
31 Fagekspert (T) er tosproget grønlænder, der arbejder i svømmehallen som livredder. 32 Fagekspert (H) er dansksproget, der arbejder i svømmehallen som livredderchef. 33 Fagekspert (I) er tosproget grønlænder, der arbejder som livredder i svømmehallen.
75
I december 2003 kontaktede jeg svømmeklubben spurgte om der var nogen, som kunne
hjælpe med svømmetermerne. Én svømmeinstruktør meldte sig, og lånte mig nogle bøger og
brochurer om svømning.
Efter at havde kigget grundigt i bøgerne og nedskrevet termer og foreløbige definitioner
kontaktede jeg svømmeinstruktøren igen og en gymnastiklærer på det lokale gymnasium og
aftalte tid med dem begge. Men da tiden til interviewet kom, dukkede de aldrig op. På dette
tidspunkt var arbejdet med ordlisten over svømmeudstyr allerede i gang og jeg havde fået
fornemmelse af, at ordlisten over svømmeudstyr kunne dække behovet i specialet. Jeg skrev
til min fjernvejleder Helena Palm, at jeg vil indkredse ordlisten, således at den kun omfatter
termer over svømmeudstyr.
Efter at ordlisten var blevet færdig fik jeg fat i to folkeskolelærere som underviser i svømning,
og som ville kigge på den. Den færdigt skrevne ordliste på dansk fik fagekspert (H) lov til at
læse i slutningen af arbejdsprocessen.
7.2. Interview med fageksperter
Interviewet, der foregik i svømmehallen kan læses i bilag 4, på side 96 ff.. De interviewede
var fageksperterne (H) og (T). I starten af interviewet havde fagekspert (T) travlt med sit
arbejde men kom senere i interviewforløbet. Jeg havde katalog over svømmeudstyr med fra
Tress (2001). På billederne i kataloget kunne man se hvordan det forskellige svømmeudstyr
ser ud.
Jeg havde allerede besluttet, at det udstyr som svømmehallen havde, skulle med i ordlisten.
I starten af interviewet ville fagekspert (H) ikke have, at jeg indspillede samtalen med hende,
men da hun så hvor langsomt det gik da jeg skulle skrive alting ned, sagde hun at det var i
orden hvis der blev optaget.
Interviewet foregik på den måde, jeg nævnte termen for udstyret og viste fageksperterne
billedet af det, hvorefter de bekræftede om det var rigtigt og forklarede hvordan det bruges.
Under interviewet var det værd at bemærke, at livredderchefen (H) har bredere kendskab til
udstyret end livredderen (T), p.g.a. sin større erfaring indenfor faget. Derfor var det næsten
stort set kun hende, der kunne forklare de enkelte ting som blev spurgt om.
76
7.2.1. Kritik af fageksperter
De fageksperter som er benyttet i den terminologiske arbejde var af folk der arbejder i
svømmehallen (fagekspert (H) og (T))samt to folkeskolelærere der underviser i svømning.
Allerede den første kontakt med fageksperterne viste det første problem. Problemet består af
at der er meget få at vælge imellem, samtidig med at de alle sammen har travlt. Livredderne
har travlt med deres arbejde i svømmehallen, mens svømmelærerne har travlt på arbejdet.
Et andet problem er at der er meget få grønlandsktalende fageksperter, samtidig med at de
ikke har beskæftiget sig med svømning og svømmeudstyr i længere tid. Den første
svømmehal åbnede i sept. 2003, så de kun har kun arbejdet i svømmehallen i 4 måneder.
De grønlandsktalende svømmelærere som gennemlæste ordlisten, havde haft en uges kursus i
svømning og undervist i én måned, på det tidspunkt de læste ordlisten.
For få grønlandsktalende fageksperter og for lidt erfaring hos den pågældende gruppe, betyder
for det terminologiske arbejde, at jeg har måttet benytte mig af en dansktalende fagekspert i
stedet for under udarbejdelsen af definitionerne. Som det kan ses i afsnit 6.2.1. Udformning
af termpost for baby svømmemåtte - meeraaqqanut madrasi, på side 50 ff., er hver
termpost bearbejdet på dansk først.
7.3. Målgruppen og udarbejdelse af termposterne
Før jeg gik i gang med mit terminologiske arbejde besluttede jeg mig for målgruppen for
ordlisten. Målgruppen skulle primært være fageksperter, men andre folk der arbejder med
svømning og brugere af svømmehallen skulle også kunne bruge ordlisten efter behov.
Grunden til afgrænsning af målgruppen allerede i starten af processen er, at definitionerne
afhænger af målgruppens behov og forudsætninger. Madsen understreger i Terminologi
principper og metoder, at det er vigtigt fra starten af et terminologisk arbejde, at
terminologerne gør sig bevidst om hvem der er målgruppen for arbejdet. (Madsen 1999).
Hvis målgruppen er fageksperter vil de have brug for: ”at to benævnelser fra hver sit sprog
dækker over det samme begreb” (Madsen 1999:120) i deres vidensudveksling med andre
fageksperter, ligesom oversættere har brug for en terminologisk ordliste, som kan give dem
korrekte oplysninger og dermed en korrekt oversættelse. Lægfolk f.eks. journalister, politikere
og andre, har typisk brug for en mere omfattende indsigt i et emne for at forstå begreberne,
end fageksperter og oversættere.
77
Arbejdet med termposterne krævede et overblik over hvordan termerne står i forhold til
hinanden. Derfor lavede jeg begrebssystemer, først på dansk siden på grønlandsk. Arbejdet
med definitionerne foregik ved hjælp af begrebssystemerne og interviews. Begrebssystemerne
blev justeret flere gange under arbejdet, eftersom begrebernes relationer blev mere og mere
indlysende.
Som det fremgår af afsnittene for udarbejdelsen af hver enkelt termpost fra side 50, er
termposterne først blevet lavet på dansk og siden blevet oversat til grønlandsk.
Ordlisten som står i bilag 6, vil blive afleveret til svømmehallen, svømmeklubben og
svømmelærerne, efter Oqaasiliortut har godkendt eller ændret de termer som indgår i
ordlisten. Når Oqaasiliortut endeligt har godkendt ordlisten, kommer den på Oqaasileriffiks
hjemmeside (www.oqaasileriffik.gl) via en database.
7.4. Kildekritik for de grønlandske termer og synonymer
Grønlandske termer indenfor svømning og forklaringer for dem, har været meget svært at
finde. Der er hverken brochurer, kataloger, bøger eller hjemmesider på Internettet som på
grønlandsk handler om udstyr for svømning. Derfor har jeg benyttet mig af følgende kilder,
naleqqiussassat: inuup nammineq nalulluni atortagaa, nalulluni nasaq, nalulluni isarussat, puttaqut I, puttaqut II, puttaqut qungasequt, puttaqut unngersaq
107
Ordliste term: baby svømmemåtte grønlandsk term: meeraaqqanut madrasi definition: flydemiddel, en stor plade med huller, beregnet til babyer jævnfør: vandlegetøj, svømmebræt, svømmebælte, svømmekrave,
svømmemadras, svømmering, svømmevinge bemærkning: En baby svømmemåtte kan også bruges af handikappede. term: badebold grønlandsk term: arsaq definition: rundt luftfyldt flydemiddel for leg i vandet jævnfør: vandlegetøj, Super Float, spejlæg bemærkning: Badebold kan bruges til at kaste med, til at gribe med og til at
ramme med. term: badehætte grønlandsk term: nalulluni nasaq definition: personligt svømmeredskab, en hætte som anvendes for at beskytte
håret mod vand jævnfør: næseklemme, personligt svømmeredskab, svømmebriller,
svømmebælte, svømmefod, svømmekrave, svømmering, øreprop bemærkning: Ved at have badehætte på undgår svømmeren at tabe hår i
svømmebassinet. term: banetov synonym: baneskilletov grønlandsk term: banetovi definition: baneudstyr, tov der afgrænser svømmebaner fra hinanden jævnfør: baneudstyr, tyvstart, vendeline bemærkning: Nogle banetove kan bryde vandet, så de andre baner ikke får bølger. term: baneudstyr grønlandsk term: naluffimmut atortoq definition: svømmeudstyr på svømmebanen jævnfør: banetov, flydemiddel, personligt svømmeredskab, svømmeudstyr,
tyvstartline, vendeline term: flydemiddel grønlandsk term: puttasartoq definition: svømmeudstyr som kan flyde jævnfør: baby svømmemåtte, baneudstyr, vandlegetøj, svømmebælte,
term: vandlegetøj grønlandsk term: imaani pinnguaq definition: flydemiddel, som kan bruges til leg i vandet jævnfør: badebold, flydemiddel, Super Float, spejlæg, svømmebræt,
svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmevinge bemærkning: Der findes også vandlegetøj der kan synke. term: næseklemme grønlandsk term: sorlunnut matusaat definition: personligt svømmeredskab, klemme til næsen som kan anvendes
for at undgå at få vand i næsen jævnfør: badehætte, næseklemme, personligt svømmeredskab,
term: personligt svømmeredskab grønlandsk term: inuup nammineq nalulluni atortagaa definition: svømmeudstyr, som svømmeren kan bruge jævnfør: badehætte, næseklemme, svømmefod, svømmebriller,
svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmeudstyr, øreprop term: spejlæg grønlandsk term: spejlægi definition: flydemiddel, der ligner et spejlæg og som bruges til leg i vandet, til
at lære at puste luft ud i vandet jævnfør: badebold, vandlegetøj, Super Float bemærkning: Spejlæg har forskellige farver på hver side. term: Super Float grønlandsk term: Super Floati synonym: pølsi definition: aflangt flydemiddel for leg i vandet jævnfør: badebold, vandlegetøj, spejlæg bemærkning: Super Float kan bruges til at kravle op på, til at sidde på og til at
balancere på. Super Float kaldes også for pølse. term: svømmebriller grønlandsk term: nalulluni isarussat definition: personligt svømmeredskab anvendes under svømning, for at
beskytte øjnene mod vandet jævnfør: badehætte, næseklemme, svømmebælte, svømmebræt, svømmefod,
svømmekrave, personligt svømmeredskab, svømmering, øreprop bemærkning: Svømmebrillerne bruges også for bedre at kunne se under vandet.
109
term: svømmebræt grønlandsk term: svømmebrætti definition: flydemiddel der er udformet som et bræt jævnfør: baby svømmemåtte, flydemiddel, vandlegetøj, håndtag,
bemærkning: I konkurrencetræning bruges et svømmebælte som hjælpemiddel. term: svømmefod grønlandsk term: tukkaaseq definition: personligt svømmeredskab, fod lignende objekt som tages på i
foden under svømning, for at forstærke svømmerens benspark jævnfør: badehætte, næseklemme, personligt svømmeredskab,
bemærkning: En svømmekrave kan bruges af handikappede eller folk med dårlig nakke.
term: svømmemadras grønlandsk term: madrasi definition: flydemiddel som ligner en stor plade, som man kan ligge på jævnfør: baby svømmemåtte, flydemiddel, vandlegetøj, svømmebræt,
svømmebælte, svømmekrave, svømmering, svømmevinge bemærkning: En svømmemadras kan bruges af alle også af handikappede.
110
term: svømmering grønlandsk term: puttaqut II definition: personligt svømmeredskab, flydemiddel der er rund med et hul i
midten, som babyer kan tage på under armene jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,
bemærkning: Babyen træner sin balance når hun/han bruger en svømmering, samtidig med at forældrene bliver aflastet.
term: svømmeudstyr grønlandsk term: nalunnermut atortoq definition: materiale som kan bruges til svømning jævnfør: baneudstyr, flydemiddel, personligt svømmeredskab term: svømmevinge grønlandsk term: puttaqut I definition: personligt svømmeredskab der kan flyde, som børn kan have på
overarmene når de lærer at svømme jævnfør: baby svømmemåtte, badehætte, flydemiddel, vandlegetøj,
bemærkning: Der er forskellige slags svømmevinger, nogle er oppustelige mens andre er lavet af skum.
term: tyvstartline grønlandsk term: siusiaarnermik nalunaarut definition: baneudstyr, line der markerer tyvstarter til svømmekonkurrencer jævnfør: banetov, baneudstyr, vendeline bemærkning: Til svømmekonkurrencer hænges en tyvstartline op, hvis der er en
tyvstarter løsnes linen, dette gør man for at undgå at svømmerne svømmer længere end nødvendigt.
term: vendeline grønlandsk term: mumilernermut ilisarnaat definition: baneudstyr, line viser at svømmeren skal vende om jævnfør: banetov, baneudstyr, tyvstartline bemærkning: Til rygsvømning hænges en vendeline op, når svømmeren ser
vendelinen skal hun/han tage et bestemt antal armtag, før hun/han skal vende om.
111
term: øreprop grønlandsk term: siummut simissiaq definition: personligt svømmeredskab, som føres i øret for at beskytte det
mod vand jævnfør: badehætte, næseklemme, personligt svømmeredskab,