Greenpeace Action, Forår 2013

Din støtte gør en forskel. Verden rundt. Hver dag.

Et blad til dig, der støtter Greenpeace Forår 2013

DET GÅR dine penge til! BAGSIDEN HJÆLP ARKTIS – BRUG tAleBOBlen! mIDtErSIDErNE oG SIDE 5

Arktis

SVindende iS tRUeR HVAlROSSenSide 2

Danmark

SKÅnSOMt FiSKeRi – en del AF lØSningen Side 14

# 1/2013

Verden

14 fossile projekter der må stoppes side 6

KAMPAGNE FOR AT AFGIFTE MODEBRANCHEN GIVER RESULTAT Side 8

Tøjgiganterne sættes til vægs

130304 DK_Greenpeace Action 2013 1.indd 1 2013-04-12 10:50

En strand på Svalbards vestkystØjeblikket

giV et BidRAg

til HVAlROSSen!

Du kan hjælpe os med at beskytte Arktis

og give områdets dyr en fremtid.

Gå ind på www.greenpeace.dk/stot-arktis

og giv 100 kroner til Greenpeaces arbejde.

Eller indbetal dit bidrag via giro

til +01 668-9159.

Sammen kan vi give dem

en fremtid!


En strand på Svalbards vestkyst

Kolbrytni n g ho tar Indin s

Hvalrossen er gennem tiderne blevet jaget hårdt for spæk og elfenben.

I 1950’erne, hvor hvalrosjagt i stor skala blev forbudt, var der kun en meget lille del af bestanden

tilbage. Siden er antallet vokset. Det vides ikke, hvor mange hvalros-

ser der findes i dag. Den seneste optælling blev udført i 1990’erne, og der blev der talt 201.000 hvalrosser.

Nu er det den globale opvarmning, der truer hval-rossens eksistens.

Om vinteren bruger hvalrossen havisen til at hvile og yngle på. Om foråret og sommeren opholder mange hanner sig på land, mens de fleste hunner bliver på isen, hvor de dier deres unger eller hviler sig, når de ikke leder efter føde. Hvalrossen kan dykke ned til 250 meters dybde, men foretrækker at opholde sig på lavere vand, hvor den kæmmer havbunden med sit børsteagtige skæg på jagt efter muslinger, snegle og krebsdyr.

Når havisen i større omfang smelter om sommeren, er der stor risiko for, at den forsvinder fra det lave vand, hvor hvalrossen bedst kan finde føde. Når det sker, flytter tusindvis af hvalrosser ind på land, hvor der er stor konkurrence om føden og begrænset plads.

I sommeren 2007 var Tjukterhavet i den arktiske del af Alaska isfrit i 80 døgn, hvilket aldrig før var sket. I den periode døde tusindvis af hvalrosser langs Alaskas nordkyst. Siden har dette mønster gentaget sig hver sommer. De seneste år har både forskere og jægere observeret, at hunnernes ernæringstilstand om efteråret er meget dårligere end tidligere, og man har også bemærket flere og flere forladte unger. Dette er alarmerende, fordi mødrene normalt sørger godt for deres unger og yderst sjældent efterlader dem alene.

Dette gør Greenpeace for at redde Arktis:• Arbejder for at forbyde olieboringer og indu-strielt fiskeri i de arktiske farvande og for at frede området omkring Nordpolen.• Arbejder globalt og nationalt for at påvirke kli-mapolitikken, for en mindskning af CO2-udslippet og med at pege på løsninger.• Dokumenterer klimaforandringerne for at sætte fokus på behovet for handling. ●

Læs mere på www.savethearctic.org

ARKtiS

Deres levesteder forsvinder med isen

en HVAlROS KAn BliVe 40 ÅR. Hannerne bliver godt tre meter lange, og de vejer ca. 1.000 kg. Hunnerne bliver kønsmodne i 6-7-års alderen, og hannerne nogle år senere. Hunnerne er drægtige i næsten 11 måneder og dier deres unger i to år.

action • et blad fra Greenpeace •● efterår 2012 • 3

nick co

bbing


4 • action • et blad fra Greenpeace •● forår 2013

Arktis

Shell meddelte i februar, at selskabet vil indstille sin olie-efterforskning i Arktis i 2013.

Meldingen kommer oven på en lang række fejl og ulykker i 2012. Senest mistede Shell omkring nytår kontrollen over en borerig, der gik på grund i Alaska.

– Det er en god nyhed for den sårbare arktiske natur, og jeg er lettet over, at Shell er kom-met en lille smule til fornuft, inden det for alvor gik galt. Oliebo-ringer i Arktis er dybt uansvarlige. Det kan kun gå for langsomt med at stoppe dem helt, siger Jon Burg wald, arktis ansvarlig i Green-peace. ●

Indonesien

Efter godt ti års kam-pagner og forhandlin-ger har den indonesi-ske papirgigant Asia Pulp and Paper (app) endelig forpligtet sig til at holde op med at fælde regnskov.

Nu forbedres mulighe-derne for at bevare de mange truede dyrearter, der lever i Indonesiens regnskove – bl.a. orangu-tangen og Sumatra-tigeren. Den økonomiske støtte fra engagerede mennesker over hele verden har gjort det muligt for Greenpeace at overvåge fældningen og stille de ansvarlige virk-somheder til ansvar.

Siden Greenpeace og lokale organisa-tioner begyndte at gøre opmærksom på app’s

regnskovsrydning, har cirka 100 virksomheder afbrudt samarbejdet med papirgiganten eller stoppet deres ordrer

med krav om, at rydnin-gen ophører. Dette har lagt stort pres på app, fortæller Bustar Maitar, der er leder af Green-

peaces skovarbejde i Indonesien.

– Vi var aldrig nået hertil uden alle jer rundt om i verden, som

har hjulpet med til at overtale de internatio-nale virksomheder til at opsige deres aftaler med app, siger han. ●

Håb for Sumatra-tigerenPAPIRGIGANT AFBRYDER RYDNING AF REGNSKOVEN

Shell trykker på pauseknappen

der er kun 400 sumatra-tigre tilbage i naturen. app’s løfte om at stoppe fældningen af indonesiens regnskove vækker håb.

shells borerig Kulluk gik på grund i Alaska den 31. december 2012.

ww

f

the u

nited

states coast g

uard

Sidste nyt. Vil du gerne vide, hvornår, hvor og hvordan det sker? tilmeld dig på www.greenpeace.dk/nyhedsbrevnyheder


Mads Flarup ChristensenGeneralsekretær, Greenpeace Norden

joh

ann

a han

no

steve mo

rgan

Arktis

Greenpeace tror på, at en global folkelig bevægelse kan stoppe industriel udnyttelse af Arktis.

I sidste nummer af Action bad vi om hjælp til at indsamle underskrifter for beskyttelse af Arktis. Takket være jer fik Greenpeace indsamlet over 5.000 underskrifter, som kan

lægges oven i de 2,8 millioner underskrifter,

der allerede er indsamlet globalt! Underskrifterne hviler nu i en tidskapsel på havbunden ved Nordpolen. ●

Leder

du gjorde det! Vi kan opnå meget, når vi arbejder sammen!

Når den indonesiske papirgigant app, som du kan læse på side 4, har forpligtet sig til at stoppe skovryd-ning, er det ikke mindst pga. din støtte til vores arbejde for at redde

verdens regnskove. Oven i købet har du måske også som

hundrede tusinder andre hjulpet kampagnen online? Med underskrifter, e-mails og via Face-book har I fået virksomheder som Mattel, Nestlé og Danone til at afbryde deres kontrakter med app og indføre bæredygtige indkøbspolitikker for papir og emballage. Det store pres, som du har hjulpet med at skabe på app, har været helt afgørende for, at vi er nået hertil. Det har været et meget langt og sejt træk, men det viser, at vi kan opnå rigtig meget, når vi arbejder sammen.

Også i Arktis har vi taget fat på et langt, sejt træk. Vi ønsker, at den arktiske natur beskyttes, og at olieboringer og storindustrielt fiskeri forbydes. Og også i Arktis er vi oppe imod stærke økonomi-ske interesser, der bruger deres lobbymuskler til at skaffe sig adgang til et unikt og uberørt natur-område. Men også i Arktis kan vi gøre en forskel, når vi er mange, der står sammen:

Vi er nu 2,8 millioner, der har skrevet under for at beskytte Arktis. Sammen har vi skabt global opmærksomhed om, hvad der sker i Arktis. Det har lagt pres på Shell, der har måttet droppe sit arktiske boreprogram i år.

Når de arktiske landes udenrigsministre i maj mødes i Arktisk Råd i Sverige, vil vi huske dem på deres ansvar for Arktis' sårbare natur og klodens klima. Det vil vi gøre med billeder af mennesker fra hele ver-den, der i kor siger: I ARCTIC!

Ved at bruge talebob-len på midtersiderne kan du være med i Sverige og hjælpe med at lægge pres på de politikere, der sidder med nøglen til Arktis' fremtid. ●

Mexico

Den genetiske bank for verdens majs er bevaret i Mexico, majsens oprindelsesland. Det er derfor vigtigt, at Mexicos majsmarker beskyttes mod forurening fra genmodificeret (gmo) majs. Den mexicanske

regering er længe blevet udsat for stort pres fra den multinationale agroindustri for at tillade dyrkning af gmo-majs.

Hidtil er det lykkedes lokalbefolkningen sammen med organisationer som

Greenpeace at undgå dyrkningstilladelser. Men nu overvejer Mexico at give efter for presset.

Greenpeace frygter, at dyrkning af gmo-majs i Mexico kan true verdens fødevareforsyning. ●

Shell trykker på pauseknappen

GMO-strid i majsens vugge

5.000 underskrifter for Arktis

flurin

bertschin

ger

en hjemløs isbjørn leder efter de ansvarlige uden for The World economic Forum i davos.

Verdens største havreservat. Australien har oprettet et omfattende netværk af havreservater for at beskytte truede dyrearter som havskildpadden, blåhvalen, søkøen og hvalhajen. Greenpeace ser initiativet som et vigtigt fremskridt i arbejdet for at oprette et verdensomspændende netværk af havreservater.

netop nu indsamler Greenpeace fotos for at sende et tydeligt budskab til Arktisk Råd i maj. Hold taleboblen op, og tag et foto – se hvordan på midtersiderne.

i Norden støtter Greenpeace økonomisk. takket være jeres bidrag kan Greenpeace handle

uafhængigt for at beskytte miljøet. tusind tak!143.997

Nåede du det ikke, kan du stadig skrive under på: www.savethearctic.org



„Vi har ikke råd til ikke at omstille“

opfylde 2 graders-målet. Men så er vi nødt til at lade cirka 80 % af de allerede kendte reserver af fossile brændsler blive liggende i jorden.

Det betyder for eksempel, at vi skal sætte en stopper for planerne om en række større projekter med udvinding af gas, kul og olie, konkluderer Greenpeace-rapporten og gennemgår i alt 14 projekter, der både bidrager til den globale opvarmning og i høj grad truer det lokale miljø.

Det handler blandt andet om tjæresandsudvinding i Canada, olieboringer i Arktis og udvidelsen af kulminer i Kina. Det primære ar-gument mod disse projekter er mil-jøet. Men faktum er, at udvindingen

global opvarmning. Vi kan stadig undgå de mest katastrofale klimaforandringer. Men det forudsætter, at det lykkes os at stoppe en række planlagte projekter med udvinding af gas, kul og olie, viser en ny rapport fra Greenpeace.

Vi er nødt til at holde stigningen i den glo-bale middeltempe-ratur under 2 grader for at undgå de mest alvorlige konsekven-

ser af den globale opvarmning. Det er verdens ledere enige om. Alligevel accepterer de projekter med udvinding af gas, kul og olie, som på sigt vil være med til at øge Jordens gennemsnitstemperatur med mindst 3-4 grader.

– Mange beslutningstageres handlinger hænger ikke sammen med klimamålene, siger Martina Krüger, ansvarlig for Greenpeaces energi- og klimaarbejde i Norden.

Vi har stadig en chance for at

Martina Krüger er ansvarlig for Greenpeaces energi- og klimaarbejde i Norden.

af fossile brændsler heller ikke længere er økonomisk forsvarlig, fordi der investeres enorme beløb i udvinding af fossilt brændsel, som vi alligevel ikke kan afbrænde, hvis målet om en temperaturstigning på under 2 grader skal indfris.

– Disse projekter tiltrækker store investeringer fra forsikringsselska-ber, pensionsfonde og aktieejere i bankerne, siger Martina Krüger. Vi er ved at oppuste en fossilboble, der før eller siden vil briste.

En god nyhed er imidlertid, at det endnu ikke er for sent, viser Greenpeace og fremlægger en række konstruktive forslag til, hvordan omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energikilder kan foregå. Omkostningerne er ikke det største problem, når man tænker på de enorme summer, der i dag pumpes ind i fx olieefterforskning, konstate-rer Martina Krüger.

– Det gælder om at investere i det rigtige som fx vedvarende energikil-der og intelligent, energibesparende teknologi, siger hun. Det hjælper os med at spare på energiudgifterne, mindske CO2-udslippet og derud-over skabe massevis af nye jobs. Vi har helt enkelt ikke råd til ikke at omstille. ●

Fokus

+3–4°C+2°C+1,5°C+0,8°C+0,8°C

Kazakh�an290

Canada420

USA280

Arktis520

Venezuela190

Den Mexicanska golf350

Gasboring Boringe�er skifergas

Tjæresand Olieboringtil havs

Øget kulek�ort

Kuludvinding

Afrika260

Brasilien330

Det Ka�iske hav240

Irak420

Kina1 400

Indonesia460

Au�ralia760

Kilde: Point of No Return: �e massive climate threats we must avoid. Greenpeace, 2013.

Olieboring

USA420

Fossilboblen

Dette sker, når Jorden bliver varmereSiden år 2000 har vi sluppet 300 gigaton Co2 ud i atmosfæren, hvilket sammen med tidligere udslip vil medføre, at Jordens gennemsnitstemperatur kom-mer til at stige med 1,5 grader. Havets niveau forventes at stige 0,65 meter frem til år 2100. Vi kan også forvente mindre is i Arktis, kraftigere orkaner og øget risiko for tørke.

+0,8°C

+1,5°C

±0°C

I årene 1850 til 2000 anslås det, at der blev udledt 1.020 gigaton kuldioxid (Co2) til atmosfæren. Dette har medført, at gennemsnitstemperaturen på Jorden er steget med 0,8 grader. Konsekvenserne er forsuring af havvandet og flere hedebølger.

Læs mere på www.greenpeace.dk/pointofnoreturn


action • et blad fra Greenpeace • efterår 2012 • 7

+3–4°C+2°C+1,5°C+0,8°C+0,8°C

Kazakh�an290

Canada420

USA280

Arktis520

Venezuela190

Den Mexicanska golf350

Gasboring Boringe�er skifergas

Tjæresand Olieboringtil havs

Øget kulek�ort

Kuludvinding

Afrika260

Brasilien330

Det Ka�iske hav240

Irak420

Kina1 400

Indonesia460

Au�ralia760

Kilde: Point of No Return: �e massive climate threats we must avoid. Greenpeace, 2013.

Olieboring

USA420

Fossilboblen

De største planlagte fossile udvidelser frem til 2020

Hvis temperaturstigningen skal holdes under 2 grader, er det globale udslip nødt til at begynde at falde senest i 2016. Hvis det lykkes, kan vi undgå de mest katastrofale klimaforandringer. Havets niveau forventes dog at stige 0,8 meter, og vi vil opleve længere perioder med tørke.

Hvis disse 14 planlagte projekter realiseres, vil det årlige Co2-udslip øges med yderligere 6,34 gigaton frem til år 2020. Dette vil betyde en stigning på 20 % i det globale Co2-udslip fra fossile brændsler og kan medføre en temperaturstigning på 5-6 grader. De seneste år har det årlige Co2-udslip ligget på omkring 30 gigaton. 1 gigaton = 1 milliard ton.

tallene på kortet angiver Co2-udslip i millioner ton.

Hvis det globale udslip ikke begynder at falde senest i 2016, vil stigningen i den globale gennem-snitstemperatur blive mere end 2 grader. Hvis temperaturen stiger med 3-4 grader, vil havniveauet stige ca. 1 meter. Fødevareproduk-tionen vil blive ødelagt i store dele af verden, og 40 % af alle dyre- og plantearter vil blive udryddet.

+2°C

+3°C

+4°C

dan

iel gin

eman



Modebranchen på afgiftning

Beskidt tøj. I 2010 startede Greenpeace en kampagne for at stoppe tekstilindustriens udledning af farlige kemikalier. Siden da har flere af verdens førende tøjmærker lovet at stoppe brugen af skadelig kemi. Sådan gik det til.

Afgift tøjbranchenRapport


Modebranchen på afgiftning

Beskidt tøj. I 2010 startede Greenpeace en kampagne for at stoppe tekstilindustriens udledning af farlige kemikalier. Siden da har flere af verdens førende tøjmærker lovet at stoppe brugen af skadelig kemi. Sådan gik det til.

Afgift produktionen. det var budskabet til modebranchen, da aktivister forklædt som mannequiner demonstrerede

uden for Zara-butikker verden over i november 2012.

christian

åslun

d

action • et blad fra Greenpeace • forår 2012 • 9



Greenpeace-kampagnen for at afgifte mode-branchen har gjort verden opmærksom på branchens ansvar for udledninger

af farlige kemikalier i lande som Kina og Mexico. Forklaringen på kampagnens succes er blandt andet et velfungerende globalt samarbejde, omhyggelig forberedelse og de lokale holds modige indsats.

Li Yifang er en af dem, der har spillet en central rolle. Hun arbejder på Greenpeaces kontor i Beijing og har været engageret i alt fra strate-gisk planlægning til at informere medierne og den kinesiske befolk-ning om kampagnen.

Sidste år var hun med til at undersøge to industriområder med tekstilfabrikker ved den kraftigt forurenede flod Qiantang. Forud for prøveindsamlingerne brugte Li Yifang og hendes team flere uger på at forberede sig ved at læse rappor-ter og interviewe fabriksarbejdere og lokale indbyggere.

– Det er svært at indsamle prøver. Det kræver meget research at bevise, hvilken fabrik der har ansvaret for udledningen af et bestemt kemi-kalie. Vi var også nødt til at være utroligt forsigtige for ikke at vække opmærksomhed hos de lokale myndigheder og fabrikkernes sik-kerhedsvagter. Nogle gange var vi tvunget til at arbejde undercover.

Også selve prøveindsamlingerne

krævede grundig forberedelse. Den daglige kontakt med Greenpeaces forskningslaboratorier i Exeter i England var en stor hjælp. Men en del måtte også løses på stedet, fortæller Li Yifang.

En gang måtte hun og hendes team låne en fiskebåd for at komme ud på midten af Qiantang-floden, som er kendt for sine stærke tide-vandsstrømme. Det var den eneste måde at få adgang til at tage prøver fra et spildevandsrør, hvis udled-ning danner en 50 meter bred sort hvirvel i floden.

– Vi var nødt til at binde os fast til båden og vente på det rigtige øje-blik, siger Li Yifang. Senere viste det sig, at prøven er en af de giftigste, vi har indsamlet.

De afslører fabrikkernes giftige udledninger

det kræver meget research at bevise, hvilken fabrik der har ansvaret for udledningen af et bestemt kemikalie.

Efter måneders research og prøveindsamlinger af spildevand kunne Greenpeace afsløretekstilfabrikkernes brug af farlige kemikalier.


Li Yifang sammen med Greenpeace-aktivister foran en sportstøjsbutik i Beijing, hvor de opfordrer sportstøjsmærkerne til at tage ansvar for deres produktion.

Efter måneders research og prøveindsamlinger af spildevand kunne Greenpeace afsløre tekstilfabrikkernes brug af farlige kemikalier.


action • et blad fra Greenpeace •● forår 2013 • 11

Også Pierre Terras, der er kemi-medarbejder hos Greenpeace i Mexico, kan berette om besværlig-heder i forbindelse med prøveind-samlinger.

– Områderne er utroligt ugæst-frie. Ikke mindst om natten, hvor fabrikkerne udleder de værste ke-mikalier. Fabrikkerne ønsker ikke, at vi finder ud af, hvad de udleder. Derfor har de ofte sikkerhedsvagter i områderne.

En af de store udfordringer er at finde ud af, hvilke udledninger der tilhører hvilken fabrik, fortæller Pierre Terras.

– Kun da kan vi være helt sikre på, hvem der er ansvarlig for udlednin-gen. Det er et svært job, der kræver en del efterforskning. Men indtil

videre har hverken tøjmærker eller fabrikker haft indvendinger mod resultaterne af vores undersøgelser. De er godt selv klar over proble-merne.

Et konkret resultat af Pierre Terras og hans holds arbejde er, at 30 tekstilfabrikker i Mexico har forpligtet sig til at stoppe brugen af alkylfenoler i deres produktion.

– Det er fantastisk, siger Pierre Terras. De berørte lokalsamfund, kendte mexicanere og mennesker fra hele verden, der støtter vores arbejde, har sammen skabt denne bevægelse for at afgifte tekstilindu-strien. Vi skal nok sørge for, at ingen kan stoppe os. ●

De afslører fabrikkernes giftige udledningerDe vil afgifte15 har skrevet under. Puma var i 2011 først til at forpligte sig til at afgifte sin produktion. Derefter fulgte Nike, Adidas, H&m, kinesiske Li Ning og C&A. I 2012 fulgte marks & Spencer, Inditex (som ejer Zara), Levi’s, Esprit, mango, Benetton, japanske uniqlo, Limited Brands og G-Star. Sammenlagt står de 15 virksomheder for ca. 14 % af verdens tekstilproduktion.

Gift i tøjFakta. Greenpeace har fået un-dersøgt 200 stykker tøj fra en lang række internationale mærker. to tredjedele indeholdt rester af farlige kemikalier. Det drejede sig primært om nonylphenolethoxylater. Disse kan nedbrydes i vand til nonylfenol, der er giftigt og hormonforstyr-rende. Forskerne fandt også spor af kræftfremkaldende aminer, og i tøj med tryk blev der fundet spor af phthalater, som er hormonforstyr-rende og mistænkes for at skade evnen til at få børn. Når vi vasker tøjet udledes kemikalierne til vandmiljøet.

læs mere:

Greenpeaces forskningslabo-ratorier tester spildevandet.

Aktion i Oslo.

berit bjorn

sen

xxxx

zon

g m

u

joh

n n

ovisg

uad

alupe szym

anski

gu

adalu

pe szyman

ski

dieg

o u

riarte

Læs mere på www.greenpeace.dk/detox

Greenpeace undersøger fabrikkers udledning af spildevand i Perlefloden i Kina.

Li Yifang sammen med Greenpeace-aktivister foran en sportstøjsbutik i Beijing, hvor de opfordrer sportstøjsmærkerne til at tage ansvar for deres produktion.

Pierre Terras og et hold frivillige i Mexico samler vandprøver om natten, hvor fabrikkerne normalt udleder de værste kemikalier. de var nødt til at gemme sig i timevis og være hurtige for ikke at blive opdaget af fabrikkernes sikkerhedsvagter.

Efter måneders research og prøveindsamlinger af spildevand kunne Greenpeace afsløre tekstilfabrikkernes brug af farlige kemikalier.



Kevin Bridgen tester de vandprøver, som Greenpeace har indsamlet i Kina og Mexico.

En af dem, der lige fra starten har været engage-ret i Greenpeaces arbejde for at afgifte mode-branchen, er Kevin Brigden. Han arbejder på Greenpeaces forskningslaboratorier ved Exeter universitetet i England. Her udføres der forsk-ning inden for mange områder som fx forure-

ning fra kulafbrænding, plastikpartikler i havene, landbru-gets påvirkning på miljøet, genmodificerede afgrøder og industriens udslip af farlige kemikalier.

For nogle år siden tog forskningsholdet initiativ til at be-gynde at kortlægge tekstilindustriens anvendelse og udled-ning af kemikalier. Kevin Brigden og hans kolleger koordi-nerede arbejdet, hvor blandt andet lokale teams i flere lande indsamlede prøver af fabrikkernes spildevand. Sideløbende begyndte forskerne at undersøge tøj fra butikker i Europa for kemikalierester. To tredjedele af de over 200 undersøgte stykker tøj indeholdt rester af skadelige kemikalier.

– Undersøgelserne gjorde os i stand til at opfordre kendte tøjmærker til at tage et større ansvar for deres produktion. Vi vil have dem til åbent at fortælle, hvilke kemikalier de bru-ger. Vi vil også have dem til at indse, at der findes alternative løsninger.

En fordel, ved at Greenpeace selv udfører forskning, er, at det giver organisationen stor troværdighed – ikke mindst i diskussioner med myndighederne og med repræsentanter for tekstilbranchen.

– De ved, at vi har den videnskabelige ekspertise, og at vi kan diskutere på et højt teknisk niveau, siger Kevin Brigden. Det øger vores muligheder for at påvirke opinionen og be-slutningstagerne og dermed også opnå løsninger. ●

Profil

Doktor Kevin BrigdenStilling Forsker på Greenpeaces forskningslaboratorier ved exeter universitetet i england siden 2000. Alder 43 år. Bopæl Morchard Bishop i devon, england. drøm At mine børn kan leve i en verden, hvor ting fremstilles uden brug af farlige kemikalier.


Han tester dit tøj



3

A llerede to år efter starten på Green-peaces kampagne for at afgifte tøjbranchen står det klart, at kampagnen er blevet

en stor succes. 15 af verdens førende tøjmærker, der til sammen står for ca. 14 % af verdens tøj-produktion, har forpligtet sig til at stoppe brugen af farlige kemikalier.

Desuden skal tøjmærker-ne begynde at offentliggøre, hvilke fabrikker der produce-rer tøj for dem, og hvilke kemika-lier der anvendes, fortæller Erik Albertsen, der er kemimedarbejder hos Greenpeace i Danmark. Han har været involveret i kampagnen lige fra starten.

– Kampagnen har med stor suc-ces gjort verden opmærksom på tøjbranchens udledninger af farlige kemikalier i blandt andet Kina. Tøj-branchen bærer en del af ansvaret

for forureningen. Da produktionen flyttede fra Europa til Asien, fulgte problemerne med, mens Europa stadig står for en stor del af forbru-get, siger han.

– En vigtig årsag til kampagnens succes er de hundredtusinder af men-

nesker fra hele verden, der aktivt har involveret sig i kampag-

nen via sociale medier og underskriftsindsamlinger på internettet. De kendte

tøjmærker har bestemt ikke lyst til at blive associeret med farlige kemikalier, fordi det

kan skade deres salgstal. Derfor er de vågnet op.

En af grundene til kampagnens hurtige fremgang er, at Greenpeace lige fra starten valgte at sætte fokus på branchens giganter som H&M, Zara og Levi’s.

– Som tekstilfabrikkernes største kunder har de et stort ansvar, siger Erik Albertsen. Men det vigtigste er, at det er mærkerne, der designer tø-

jet og derfor også bestemmer tøjets kvalitet. Derfor ligger de også inde med løsningerne på problemerne.

En af de største udfordringer har været at bevise, på hvilke fabrik-ker de pågældende tøjmærker får fremstillet tøj. Det er nemlig kun få tøjmærker, der har egne fabrikker. De fleste køber tøj fra underleveran-dører i lande som Kina, Vietnam, Mexico og Bangladesh, og det er ikke usædvanligt, at leverandørerne udskiftes med jævne mellemrum, fortæller Erik Albertsen.

– En anden stor udfordring har været at sammenkæde udlednin-gerne af et givent kemikalie med en bestemt fabrik og et bestemt tøjmærke. Det havde ikke været muligt uden vores lokale medarbej-dere og vores forskningslaboratorier i Exeter.

I løbet af de næste 2-3 år regner Erik Albertsen med, at tøjbranchen når til et punkt, hvor samtlige større mærker vælger at benytte fabrikker, der ikke anvender skadelige kemi-kalier. Til den tid forventer han, at alle andre fabrikker også vil fravælge skadelig kemi, fordi det bedst vil kunne betale sig.

– Så øges mulighederne for, at vi kan få en god lovgivning på områ-det, siger Erik Albertsen. ●

Når de største rykker følger de andre efter

spørgsmål til Johanna Grant Axén ●1 Fortæl om din catwalk

på Levi’s facade i København. Det var en opfordring til Levi’s om at afgifte sin pro-duktion for farlige kemikalier inden 2020 – hvilket virk-somheden faktisk forpligtede sig til allerede en uge efter aktionen! Vi bragte vores opfordring ind på Levi’s og modebranchens egen arena

ved at hænge et stort banner på Levi’s facade i Fields i København. Derefter stod den på catwalk op og ned ad facaden. ●2 Hvordan forberedte

du dig? med godt humør og en kop varm økologisk kaffe. Vi øve-de os selvfølgelig også for at finde den bedste løsning, så det ville se godt ud.

●3 Hvad var sværest? At holde balancen og

ikke tænke på, at der var en glasfacade under banneret. og at holde overkroppen oppe for at få det til at se nogenlunde lodret ud. men frem for alt var det utrolig sjovt! Vi fik en rigtig god respons fra kunderne i Fields og også fra Levi’s bagefter!

af over 200 undersøgte stykker tøj indeholdt rester af skadelige kemikalier.

christian

åslun

d

erik Albertsen.

Succesrig kampagne. Tøjgiganter som H&M, Levi’s og Adidas har allerede lovet at stoppe brugen af farlige kemikalier i deres produktion. Nu forventes resten af branchen at følge efter.

Op ad muren.

Læs mere på www.greenpeace.dk/detox

sam m

org

an-m

oo

re

lauritzalbertsen



tak. Vores arbejde for at beskytte miljøet er kun muligt på grund af din støtte!

stefan bleck

Intensivt fiskeri med bundtrawl har næsten udryddet fiskearter som torsk, sej og kuller i Kattegat. Men sådan behøver det slet ikke at være. Greenpeace-konference satte fokus på, at fiskeri med skån-somme metoder er en del af løsningen til at genoprette den danske havnatur.

„Øresund er det farvand i Danmark, der har den største biodi-versitet, fordi der ikke fiskes med bundtrawl.“ Fortæller Jens Peder Jeppesen, akvariechef ved Øresundsakvariet, på Greenpeaces konfe-rence.

Konferencen hand-lede om, hvordan de seneste års voldsomme udvikling i dansk fiskeri har påvirket naturen i havet. Blandt deltagerne var fødevareminister Mette Gjerskov (S), fødevareordførere fra flere partier, førende danske og udenlandske forskere og repræsen-tanter for fiskeriet.

„Vi er nødt til at vende

udviklingen i dansk fi-skeri,“ siger Hanne Lyng Winter, der er havbiolog i Greenpeace. „Det er nødvendigt at sætte fokus på, at man ved at beskytte havområder og ved at bruge mere skån-somme fiskemetoder kan undgå, at fiskeriet ødelægger naturen og økosystemerne.“

I dag foregår hoved-parten af dansk fiskeri med bundtrawl.

Ved bundtrawls-fiskeri trækkes store net henover havbun-den. På hver side af nettet sidder tonstunge skovle, der holder nettet spredt og tæt på bunden. Bundtrawl ødelægger havbunden,

og det kan tage flere år for naturen at komme sig. Et andet problem ved bundtrawl er, at fiskerne får en masse fisk med i nettet, som de enten ikke er inter-esserede i eller ikke har kvote på. Disse fisk smides døde eller dø-ende tilbage i havet.

„En ægte bæredyg-

tig fiskeriforvaltning bør tage hensyn til alle naturtyper og arter i havet ved at fremme fiskeri med skånsomme metoder. Garnfiskeriet i Øresund er et eksem-pel på, at det godt kan lade sig gøre at forene moderne fiskeri og bæredygtighed.“ Siger Hanne Lyng Winter. ●

Danmark

stefan sch

orr

Marsvinet er den eneste hval, der yngler i Dan-mark. I de seneste år har marsvinebestanden været i tilbagegang i de indre danske farvande og i den østlige del af Østersøen. Den største trussel mod marsvinet er bifangst i fi-skeriet. Der er de seneste år

blevet indført krav om aku-stiske alarmer (pinger) på fiskenettene i nogle danske farvande. marsvin er meget sky, og de bruger ligesom flagermus ekkolokalisering til at orientere sig og til at jage. Pingerne hjælper der-for med at holde marsvinene væk fra nettene. ●

Bundtrawlsfiskeri ødelægger havbunden, og det kan tage flere år for naturen at komme sig igen. Beskyttede havområder og skånsomt fiskeri er vigtige for at genoprette plante- og dyrelivet i havet.

Greenpeace arbejder for at bevare marsvinet.

Skånsomt fiskeri er vejen fremDET ER NøDVENDIGT AT VENDE UDVIKLINGEN I FISKERIET

Greenpeace arbejder for•Atderlukkesfor

fiskeriimarsvinetsvigtigsteområder.

•Atderiallefarvandebrugespingeridefiskerier,hvordererbifangstafmarsvin.

•Atderoprettesetnetværkaffuldtbeskyttedehavområder.

Danmarks lille hval



Greenpeace Njalsgade 21G, 2. sal 2300 København S

telefon: 33 93 53 44 (menuvalg, tryk 1) [email protected] www.greenpeace.dk

Greenpeace Action

# 1 2013

Ansvarshavende redaktør: Irina Heinonen

Redaktion: Kristine Clement, raisa Heinämäki, Saman Saidi og Annika Wickman

Mail til redaktionen: kristine.clement @greenpeace.org

Forsidebillede: Levi's Catwalk i København. Foto af Christian Åslund

Alle billeder i dette blad tilhører Greenpeace, hvis ikke andet er angivet.

www.greenpeace.dk

Husk, at du på vores hjemmeside kan: • Give et ekstra bidrag• Tilmelde dig Betalings-

service• Give en lykønskningsgave• Bestille information om

testamente• Ændre dine adresse

oplysninger• Tilmelde dig vores

nyhedsbrev• Deltage i webaktioner

Papir & miljø

Dette materiale er trykt i Norden på 100 % gen-brugspapir. I vores valg af materialer stræber vi efter at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.

Vi er flyttet. Vores nye adresse er: Njalsgade 21G, 2. sal, 2300 København S – du er altid velkommen til at kigge forbi.

jason

wh

ite

Jónas har boet halvdelen af sit liv på Island med naturen tæt på.

Hans store kærlighed til naturen er en af grundene til, at han har valgt arbejdet hos Greenpeace.

Hvordan er det at arbejde som frontløber?

„Det er sjovt. Jeg snakker med mange mennesker hver dag. Nogle samtaler er rigtig dejlige og motiverende, og det er fedt at opleve, at et møde med en helt tilfældig person på ga-

den kan føre til en rigtig god samtale om miljøet.

Samtidig kan det også være et utaknem-meligt job. Folk kan være meget undvigende. Men så begynder man jo at blive innovativ i sin fremgangsmåde. Det er udfordrende, og jeg lærer meget af det.“

Hvad holder motivatio-nen oppe, når man får ti nej-er på en dag?

„Det handler om at have en korttidshukommelse som en guldfisk og lære at sige: ‚det er lige meget‘ bagefter. Fællesskabet er også vigtigt for motivatio-nen, der er altid en kam-merat, man kan snakke med og komme videre.“

Hvad kan du bedst lide ved jobbet?

„Jeg elsker at tale med folk, som allerede har sat sig ind i miljø- og klimaproblemer. Nogle er kritiske over for vores aktioner, og så kan jeg godt lide at forklare, hvorfor vi laver dem. At der er en mening med galskaben.

En anden fed ting ved jobbet er, at man kan mærke, at folk sætter pris på ens venlighed. Det giver enormt meget positiv energi, når man får et smil tilbage.“ ●

Portræt

Personligt

Jónas Hrafn Kettel

Alder 21 år.Frontløber i Green-peace siden 2012.

ingen plads til skifergas! Hjælp os med at sige nej til dansk skifergasudvinding. Skriv under på: greenpeace.dk/skifergas

„Jeg vil helst komme med løsninger“

„det er sjovest at snakke med folk, der allerede har sat sig ind i, hvad problemet går ud på. så kan jeg tilbyde en løsning. Jeg vil hellere komme med løsninger end problemer til folk.“ siger Jónas Hrafn Kettel.

istock

Du kan også blive frontløber!

Øretæve til Totals skifergasplaner„en modig og klar lokal-politisk markering!“ sådan vurderer Tarjei Haaland, klima- og energimed-arbejder i Greenpeace, Frederikshavn byråds flertalsbeslutning om, at der skal laves en fuld vvm-redegørelse, inden det franske energiselskab Total kan få lov til at gennemføre prøveboringer efter skifer-

gas i Nordjylland. vvm står for Vurdering af Virkninger på Miljøet, og det tager normalt ca. et år at foretage en fuld vvm. vvm-redegørelsen skal sikre, at alle de natur-, miljø- og sundhedsmæs-sige problemer ved Totals planlagte boringer er ordentligt belyst. „Vi har fra starten peget

på, at fracking-metoden, der anvendes til at udvinde skifergas, er ekstremt risi-kabel for miljøet. så vi ser byrådets beslutning som en vigtig delsejr for os og for den lokale modstand i Vendsyssel.“ siger Tarjei Haaland.

Læs mere om skifergas på www.greenpeace.dk

skifergasboring i Wyoming, UsA.

ecoflig

ht.o

rg

Som frontløber informerer du om Greenpeaces miljø - arbejde og skriver folk op som finansielle støtter. Greenpeace er 100 % uafhængig og mod- tager ingen støtte fra stater eller virksomheder. Frontløberne er vigtige for, at arbejdet for en bæredygtig fremtid kan fort- sætte. Læs mere på: www.greenpeace.dk/job


action • et blad fra Greenpeace • forår 2013

Verden rundt: Dine penge gør gavn!

Njalsgade 21G, 2. sal, 2300 København S

Din støtte gør en forskel. Verden rundt. Hver dag.

Mozambique

Indsats mod rovfiskeri

●4 Greenpeaces skib Rainbow Warrior har hjulpet Mozambiques rege-

ring med at patruljere landets farvande. Forbedret overvågning og dokumentation er nødvendig for at få bugt med ulovligt

fiskeri, som er et stort pro-blem i områ-det.

Sydkorea

Aflyste planer om hvaljagt ●1 I juli 2012 fremlagde Sydkoreas

regering planer om at starte med såkaldt videnskabelig hvalfangst. Med en række forskere om bord sejlede Greenpeace-skibet Esperanza dertil for at vise, hvordan andre lande studerer hvaler uden at dræbe dem. I november startede Greenpeace en kampagne på internettet, og allerede tre uger efter havde over 100.000 personer skrevet til premierminister Kim Hwang-sik med en bøn om at aflyse hvalfangsten. Resultatet blev, at planerne blev skrottet, inden de nåede at blive søsat.

nyHedeR: SHELL TVUNGET TIL tiMe OUt FRA OLIEBORING i ARKtiS SIDE 4

Rusland

Olieselskab rydder op

●3 efter Greenpeaces afsløring af olieudslip i den russiske del af

Arktis har Naturbeskyttelsesrådet i Komi-republikken krævet, at områdets største olieselskab rydder op efter sig. ifølge et brev fra Naturbeskyttelsesrådet

til Greenpeace har sel-skabet accepteret

kravet.

5

Finland

E.ON ud af atomkraftbyggeri

●5 Takket være de sene-ste to års intensive

kampagne mod atomkraft i Finland har E.ON, som er et af verdens største privatejede elselskaber, trukket sig ud af byggeriet af et atomkraftværk i finske Pyhäjoki. Selskabet var den største investor, så Greenpeace håber, at projek-tet dermed aflyses.

3

foto: scott po

rtelli (sydko

rea), nig

el marple (m

ozambiq

ue), d

aniel m

ueller (ru

sland

), no

riko h

ayashi (japan

) kort: co

lou

rbox

2

Brasilien

God nyhed for Amazonas

●2 Brasilianske jbs, der er verdens

største kødproducent, har lovet at arbejde imod regnskovsrydning i Amazonas. Allerede i 2009 lovede koncernen at stoppe salget af kød fra ryddede områder – dog uden at indfri løftet. efter pres fra Greenpeace har jbs nu offentliggjort en handlingsplan med klare tidsfrister. Greenpeace vil nøje overvåge udviklingen.

1 6

Japan

To år efter katastrofen i Fukushima

●6 den japanske befolkning betaler stadig prisen for atom-kraftulykken i Fukushima, som anslås at have

kostet, hvad der svarer til 1.340 milliarder dan-ske kroner. derimod er atomkraftindustrien sluppet fra alt økonomisk ansvar. Green-peace har derfor startet en kampagne for at ændre de internationale konventioner, så atomkraftindustrien forpligtes til at betale erstatning ifølge princippet om, at forureneren skal betale.

4

På patrulje. Atomkraftprotest.


Greenpeace Action, Forår 2013

Documents