Top Banner
KONCERTER . DANS . WORKSHOPS . SESSIONS TLF. 29 93 41 32 - WWW.GODTFOLK.DK
13

Godtfolk Program 2016

Aug 01, 2016

Download

Documents

Jesper Asp

Program for Godtfolk Festival på Fanø 9.-11. september 2016
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Godtfolk Program 2016

KONCERTER . DANS . WORKSHOPS . SESSIONSTLF. 29 93 41 32 - WWW.GODTFOLK.DK

Page 2: Godtfolk Program 2016

VELKOMMEN TIL GODTFOLK 2016Det er 14. gang, vi kan tilbyde jer vores lille, intime festival. Med de navne på programmet, vi har vovet at binde an med, er det et stærkt tilfredsstillende program vi præsenterer. At det har vist sig muligt, kan vi først og fremmest takke vores trofaste publikum for, men vi kan ikke blot læne os selvtilfredse tilbage. Vi ved at forventningerne er høje, og at vi må være på tæerne for at indfri dem.

Vi er fortsat tro mod vores motto, der byder os at vægte såvel kvalitet som originalitet, både når det gælder de veletablerede og de interessante nye navne. Vi vil nemlig gerne det hele – det kendte og det knapt så kendte – og appellere til yngre som æl-dre. Vi vil favne fra det helt lokale over det nationale og til det internationale – tilbyde. Tilbyde både oplevelse og deltagelse. Altså noget for enhver – og det hele i den intime atmosfære, der gør GODTFOLK lidt anderledes.

Folkemusik er overskriften for vores musikprogram, men det er et begreb vi tolker bredt. Vi vil absolut ikke nøjes med at henvende os til en snæver menighed. Det er bemærkelses-værdigt, at folkemusikgenren i den brede definition er næsten uden mediebevågenhed, men samtidig er en genre, der ifølge alle erfaringer, appellerer til et meget alsidigt publikum – og, som ordet antyder, bedst blandt folk i den levende virkelighed.

Udover koncertoplevelserne bliver dansegulvet som altid ryd-det efterfølgende. Det er også fortsat muligt at dykke længere ned i vores lokale musik- og dansetradition og andet gennem deltagelse i vore workshops, og det er stadig muligt at hygge sig med eller uden eget instrument ved vore mere uformelle sessions. Vi er i gang med en videreudvikling af netop vore workshops og sessions, og vi håber at kunne tilbyde endnu mere, end programmet i skrivende stund kan berette om.

Vi glemmer aldrig med glæde og taknemlighed at takke både vore trofaste sponsorer og vores fine stab af frivillige medarbej-dere. Uden dem var det jo aldrig blevet 14 gange GODTFOLK.

Vi håber stærkt, at årets program, og jeres tillid til at vi aldrig går helt galt i byen, vil lokke jer til Fanø – hvis I da ikke bor her i forvejen. Gå nu på opdagelse på de følgende sider. I skal nok finde noget, der har jeres interesse.

I skal i hvert fald være voldsomt mere end velkomne til en weekend med lidt af hvert.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Alan Klitgaard Band . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Folkekons . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Himmerland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Spöket i Köket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Vin Garbutt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Wolfstone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9”Dengang i 70´erne” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10The KutiMangoes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Troy MacGillivray & Tim Edey. . . . . . . . . . . . . 12Fester Land Balorkester . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Sonnich Lydom & Lars Hansen . . . . . . . . . . . . 14Bal med "Nordvestenkuling" . . . . . . . . . . . . . . 15Koncerter med bal Fredag . . . . . . . . . . . . . . . 16Koncerter med bal Lørdag . . . . . . . . . . . . . . . 16Hvad koster det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Workshops . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Sessions - Spil med. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Koncert i Sønderho Kirke . . . . . . . . . . . . . . . . 19Red Mum Rapper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Vore støtter og sponsorer . . . . . . . . . . . . . . . . 20Underskudssponsorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Adresser på spillesteder . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Kort over spillesteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Page 3: Godtfolk Program 2016

4 5

Alan Klitgaard Band2015 var 100-året for den store og betydningsfulde digter og sangskriver Halfdan Rasmussens fødsel. Det skulle vi have mar-keret sidste år med sangeren Alan Klitgaard og hans kvintet, men som følge af dødsfald i solistens nærmeste familie måtte koncerten aflyses. Derfor et det oplagt og helt naturligt, at vi nu gør det med et års forsinkelse.

I 2014 udgav Klitgaard en cd med sine egne melodier til Halfdan Rasmussens digtsamling ”Regnens Harpe” fra om en rejse til Irland i 1960´erne sammen med samlingens illustrator, tegneren Ib Spang Olsen.

Alan Klitgaard indledte sin karriere med irske folkesange helt tilbage i sidste halvdel af 1960´erne i gruppen Paddy Doyles. Hans interesse for den irske musik blev kraftigt næret af en rejse til Irland i 1964, få år efter Rasmussens og Olsens. Gennem de seneste mange år har hans kærlighed fordelt sig nogenlunde ligeligt mellem de irske og de danske sange. Derfor virkede det oplagt at netop Alan Klitgaard skulle stå for projektet ”Regnens Harpe”.

Vi har skabt tradition for at give vore gæster ved Godtfolks afsluttende koncert i Nordby Kirke en nærværende og speciel musikoplevelse. Derfor var det ligeså oplagt at ”Regnens Harpe” præsenteres i netop disse stemningsfulde omgivelser.

Et hjerteligt velkommen til Alan Klitgaard og hans fem5 sær-deles dygtige musikere.

Lørdag i Strien

FolkekonsVi fastholder en årelang og populær tradition og indleder igen i år lørdagens koncert i Strien med at præsentere nogle af frem-tidens folkemusikere.

Folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium, i dag-lig tale Folkekons, flyttede for et par år siden fra Odense til Esbjerg. Vi har her på Fanø allerede nydt en del godt af den større nærhed til de unge musikere, og vil givetvis få yderligere glæde af dem fremover.

En ikke uvæsentlig del af uddannelsen består i at komme ud på scenerne og spille musikken foran et publikum. Det gælder både herhjemme og udenfor landets grænser. Derfor er det på ingen måde novicer som optrædende musikere vi har med at gøre her. Instrumentsammensætningen er broget, og mulighederne for afveksling i de musikalske arrangementer er store. Disse muligheder bliver på naturlig vis udnyttet af en ungdom med lyst til at eksperimentere, prøve grænser af og skabe en udgave af folkemusikken som de kan genkende sig selv i.

Kvalitetsniveauet blandt disse studerende er imponerende højt, og man kan med ro i sindet gå fremtiden for folkemusikken i møde her i landet. Det kan I forsikre jer om, når de unge mu-sikere på charmerende vis indleder aftenen med at præsentere jer for deres beundringsværdige formåen.

Søndag i Nordby Kirke

Page 4: Godtfolk Program 2016

6 7

HimmerlandNavnet klinger ikke specielt internationalt, men se lige her: Danmark, Færøerne, Sverige, Finland, Tyskland, Belgien, Italien, Grækenland, England, Skotland, Ungarn, Bulgarien, Ukraine, Rusland, Canada, Sydamerika, Australien og New Zealand. Det er rækken af lande, hvor Himmerland har turneret.

Nu er det ikke i sig selv nogen garanti for kvalitet, men den konstatering kan vi roligt lægge til side her. Bandet består af fem erfarne og særdeles velfunderede musikere, og det er ikke kun turnéevirksomheden, der dufter internationalt. Midtjylland, Fyn, Bornholm, Polen og Ghana udgør den etniske sammensætning af Himmerland. Navnet skyldes den mangeårige hjemegn for kapelmester Eskil Romme.

Musikerne har deres baggrunde i meget forskellige genrer, blandt andet traditionsmusik, verdensmusik, jazz og rock, og det hovedsageligt selvkomponerede repertoire bærer stærkt præg af det. En slags ’world music’ med dansk dialekt, yderst kompetent udført af Ditte Fromseier (violin), Eskil Romme (saxofon), Sigurd Hockings (guitar), Andrzej Krejniuk (elbas) og Ayi Solomon (percussion) – og ind imellem krydret med Ditte Fromseiers smukke vokal.

Glæd jer til en både farverig og nærværende oplevelse med Himmerlands inciterende musik.

Spöket i Köket”Et ti-hovedet folkemusikmonster med hale” er ordene, Spöket i Köket beskriver sig selv med. Halen er en blanding af nordisk og fransk-canadisk musik, tilsat musik fra monsterets eget hoved.

Det hele leveres med ungdommelig energi og musikalsk over-skud af dette forrygende svensk-danske 10-mands band på violin, harmonika, fløjter, klaver, guitar, mandolin, fodtramp, sang med mere, kraftigt krydret af en blæsersektion. 10 musikere, 20 instrumenter. En del af inspirationen kommer tydeligvis fra det verdenskendte fransk-canadiske band La Bottine Souriante, og det er bestemt ikke en dårlig inspirationskilde at bygge sin musik på.

Spöket i Köket er også titlen på en svensk børnebog, men det er absolut ikke hygge i sofakrogen denne musik leder tankerne hen på. Der er derimod alvorlig fare for uorden i frisuren når monsteret for fuld flamme udspyr en polska eller en fransk-canadisk reel. Man får dog lige mulighed for at nette sig lidt og få vejret, når der ind imellem bremses op med en sang.

Det kan kun blive en storladen oplevelse, når et sådant ti-hovedet monster afslutter lørdagskoncerten i Sønderho og efterlader publikum fuldt opladet til det efterfølgende bal.

Lørdag i Sønderho Forsamlingshus Lørdag i Sønderho Forsamlingshus

Page 5: Godtfolk Program 2016

8 9

Vin GarbuttDenne nordengelske sanger er noget af det nærmeste man kan komme på en legende indenfor den internationale folkemusik. Hans mere end 40 års turnéevirksomhed over hele verden bragte ham tilbage i 1980´erne til Fanø, hvor han gav en mindeværdig koncert i Strien. Vi syntes det var på tide at se denne unikke personlighed på øen igen, så vi fangede ham under en af hans mange turnéer i Australien. Jo da, meget gerne. Så kunne han jo samtidig tage et par rolige feriedage på øen med fruen.

Garbutt er kendt for sine hylende morsomme og ind imellem nærmest surrealistiske introduktioner til sine sange, og vi taler absolut ikke om ligegyldige kærlighedssange. Han skriver om emner og tildragelser, der optager ham, og han er en mand med holdninger. En engelsk journalist har sagt om ham, at han fremkalder både ”… latter og tårer. Det er en sand gave at kunne få os til at le og krympe os på samme tid. Vin Garbutt kan...”

Sangene fremføres med engagement og nærvær og formidles med hans særprægede og stærkt personlige sangstemme til eget guitarakkompagnement. Hvis vi er heldige, vil han også give eksempler på sine uforlignelige evner på tin whistle.

Uanset hvad bliver koncerten med Vin Garbutt en helt spe-ciel oplevelse, som næppe vil efterlade nogen tilstedeværende upåvirkede.

WolfstoneDette forrygende folk-rockband fra det skotske højland kan om få år fejre sit 30-års jubilæum som turnerende i det meste af Europa samt USA og Canada.

Tønder Festival introducerede dem, som så mange andre, i sin tid for det danske publikum, og de er siden også her i landet blevet et stort og yderst populært navn med deres fuldfede musik og energiske optræden. For de fleste er en beskrivelse af Wolfstone overflødig, men de få resterende skal ikke lades i uvidenhed. Desuden ville en tom side i programmet ikke se så godt ud.

Deres vellykkede kombination af traditionelle instrumenter, først og fremmest violin og skotsk sækkepibe, med akustisk og elektrisk guitar, elbas og trommer har skabt en særdeles blodfyldt fortolkning af traditionen ovre fra højlandet. Det er absolut ikke hyggemusik vi taler om når de med energi og fuld styrke lægger fra land. Hæsblæsende instrumentalstykker og stærke sange pumpes ind i øregangene og videre op i hjernen og ud i hele kroppen. Bagefter siver musikken kun langsomt og modvilligt ud, og hos en del vil de sidste rester blive sid-dende og tirre trangen til at opleve den næste koncert med dette herlige højlandsband.

Det er med både fornøjelse og stolthed at vi præsenterer jer for en aften med Wolfstone. Det bliver bestemt ikke kedeligt.

Fredag i Sønderho Forsamlingshus Fredag i Strien

Page 6: Godtfolk Program 2016

10 11

”Dengang i 70´erne”1970´ernes Danmark var skrantende, men folkeligt. Folkemu-sikken blomstrede med et væld af nye navne hvoraf mange står endnu. Man kunne i DR-monopolets tid møde folkemusikken i de bedste sendetider. Bare for at nævne nogle enkelte navne: Niels Hausgaard, Kræn Bysted med Lars Lilholt, Lasse & Ma-thilde, Rumlekvadrillen med Johnny Madsen, Benny Holst, Povl Dissing – og Sand På Gulvet.

Ikke helt tilfældigt har vi her på øen valgt netop Sand På Gulvets musik og karriere som udgangspunkt for en temaaften, hvor vi tegner et billede af de frodige og folkelige 70´ere.

For godt 10 år siden lagde Godtfolk scene til Sand På Gulvets anden og uigenkaldeligt sidste gendannelse. Den daværende besætning er nu overgået fra den virkelige til den historiske verden, men Ole Mouritzen (harmonika) og Nils Thorlund (banjo, guitar, vokal) er fortsat fuldt aktive musikere, og de vil sammen med Tove de Fries (violin) og Jens Mouritzen (man-dolin) under navnet "Nordvestenkuling" genopfriske et udvalg fra det daværende repertoire, stærkt krydret med fortællinger fra dengang. Desuden vil gæsteoptrædende bidrage til aftenen.

Udover den levende musik vil der være indslag om tiden i 70´erne, og der vil løbende blive suppleret med billed- og lydmateriale på en skærm.

Helt naturligt runder Nordvestenkuling af med et bal som Sand På Gulvet gjorde det, med masser af Fanømusik og bidrag fra den øvrige danske spillemandsmusik.

The KutiMangoes”Danskere sælger sand i Sahara” lød overskriften i Flensborg Avis på en anmeldelse af en koncert med The KutiMangoes. Den hentydede til orkestrets turne i 2014 i Burkina Faso i Vestafrika hvor en lokal skribent beskrev musikken som ”… afrikansk og europæisk musik forenet i en sjælden vellykket grad. Fantastisk!”

Foruden i Danmark har det københavnske afrobeat-orkester turneret i det øvrige Europa, Asien, Mellemøsten og altså Afrika. Den høje kvalitet er blevet dokumenteret gennem begejstrede overskrifter og radioafspilninger rundt omkring, hvor de er kommet. I skrivende stund er de netop igen draget til Vestafrika for at turnere i Burkina Faso og Mali og i de rette omgivelser indspille opfølgeren til deres prisvindende debutalbum ”Afro-Fire”.

Afrobeat og jazz mødes i en stærkt appellerende og særdeles velswingende blanding, når de med blæsere, keyboard, trommer og diverse percussion fyrer op under gryden.

”Musik er noget vi deler”, siger de selv om deres indstilling til en musik, der er for både kroppen, øret og hjertet og har den erklærede mission at sprede glæde. Derfor er det ikke et skud i tågen, når vi har valgt netop dem til at sætte ild til ballet lørdag aften i Sønderho.

Fuldend aftenen, få del i glæden som The KutiMangoes spreder til jer – og oplev fornemmelsen af at være et helt andet sted end Sønderho.

Lørdag i Strien Lørdag i Sønderho Forsamlingshus

Page 7: Godtfolk Program 2016

12 13

Troy MacGillivray & Tim EdeySiden den nu afdøde violinist Jerry Holland´s første besøg på Fanø for en del år siden, har vi her på øen haft et frodigt og frugtbart musikalsk venskab med øen Cape Breton i Nova Scotia, Canada.

Ikke mindst violinisten og pianisten Troy MacGillivray har bidraget til at fastholde og intensivere venskabet. I forbindelse med endnu et par ophold på Fanø i år var det derfor naturligt at invitere ham til at være med på Godtfolk.

MacGillivray er en af de allerfineste bærere og fortolkere af traditionsmusikken på Cape Breton – måske den fineste for nuværende. For sin måde at videreføre sin families musikalske arv på, har han modtaget et utal af hædersbevisninger, og han har optrådt med sin musik på en lang række festivaler og spil-lesteder rundt omkring i Nordamerika og Europa.

Med sig på Godtfolk har han på vores opfordring den virtuose, engelske guitarist og trækharmonikaspiller Tim Edey som han tidligere har optrådt med. Rækken af store og verdenskendte navne fra den keltiske musiks verden som Edey har indspillet og optrådt med, er voldsomt overvældende. Hvis der var plads til at nævne dem alle her, ville I spærre øjnene op.

Det hele lyder jo næsten for godt til at være sandt, men det er ikke tomme ord for at lokke husarerne til. Troy MacGillivray & Tim Edey er helt unikke, og det er os en stor ære at præsentere dem på Godtfolk.

Fester Land BalorkesterGodtfolks Fanøballer i Sønderho fredag aften har gennem årene opnået noget der kan minde om kultstatus. Der er blevet spillet og danset intenst, og som oftest har en animeret jamsession holdt gang i sagerne, når man ikke har villet acceptere ballets officielle afslutning.

Fanø, og ikke mindst Sønderho, har stadig imponerende mange musikere til at holde gang i lokaltraditionen, landets sidste og eneste levende musik- og dansetradition. I år har vi sammensat et hold af kendte og mindre kendte blandt de mange muligheder.

For nylig under en privat fødselsdagsfest i Sønderho samledes nogle stykker med instrumenterne for at få gang i dansegulvet, og det er kernen og konceptet i denne tilfældige sammensæt-ning, der skal holde atmosfæren tæt under det traditionelle fredagsbal i år.

Omkring kapelmester Dorte Uhrbrand (violin) vil I kunne se og høre Henriette Løvdal (cello), Kirstine Uhrbrand (klaver), Malene D. Bech (kontrabas), Henrik Bay (mandolin) og Nils Thorlund (tenorbanjo). Tilsammen Fester Land Balorkester. Det har ingen hørt før.

De er alle svært inficerede af Fanømusikken, og dens puls banker tæt og taktfast i deres årer. Altså er der ikke blot antyd-ning af fare for en kedel under kogepunktet når musik, krop og kaffepunch i symbiotisk samklang tager magten.

Fredag i Sønderho Forsamlingshus Fredag i Sønderho Forsamlingshus

Page 8: Godtfolk Program 2016

14 15

NordvestenkulingFanøballet i Strien i år kommer til at ligge i naturlig forlængelse af temaaftenen om 70'erne med fokus på Sand På Gulvet. Når det nu hedengangne orkester spillede til bal – og det gjorde det ofte – var det med masser af Fanømusik, men også med valse, polkaer, seksture, hopsaer og hvad der nu var.

"Nordvestenkuling" med Ole Mouritzen på harmonika og Nils Thorlund på banjo og guitar fra den oprindelige besætning, suppleret med Tove de Fries på violin og Jens Mouritzen på mandolin og slagtøj, vil sørge for at danserne diverteres med sønderhoninger, fanniker og raske og ind imellem saftige sager fra det øvrige land – det vil sige fra Jylland. Det var ikke meget, der blev hentet øst for Lillebælt dengang.

Det hele serveres i den helt unikke ånd fra de frodige og blomstrende 70'ere. Barpersonalet vil sørge for, at ingen kommer til at vansmægte undervejs, mens det hele står på.

Glæd jer til at skrue tiden tilbage, og snup muligheden for at slå jer godt og grundigt løs på denne nostalgiske aften.

Sonnich Lydom & Lars HansenVi viderefører traditionen med at sætte musik til lidt caféestem-ning i Striens små lokaler efter koncerten fredag aften. Her kan aftenen rundes af med en forfriskning eller to til kvalitetsmusik.

Sonnich Lydom er et særdeles godt bud på landets førende be-tvinger af den toradede trækharmonika, og han rangerer desuden højt med hensyn til kvalifikationerne på sine mundharmonikaer.

Igennem hans mange år som aktiv i det danske folkemusikmiljø har han beskæftiget sig med såvel irsk, fransk-canadisk som dansk musik. For sidstnævntes vedkommende ikke mindst traditionen fra Fanø, hvor han har familiære rødder. Det er betegnende for Lydom, at han fordyber sig grundigt i den musik han vælger at arbejde med, og stiller store krav til sig selv med hensyn til kvaliteten i udførelsen. Derfor kan man altid regne med musik på det højeste niveau, når hans navn fremgår af plakaten.

Blandt en lang række sammenhænge han gennem årene har arbejdet med, kan nævnes navne som Dronningens Livstykke, Ash Plant, Foxhunters, ULC, V. Poulsens Kapel, samt forskellige duokonstellationer.

Som oftest og helst lader Lydom sig akkompagnere af Malene Beck på klaver, men da hun er andetsteds engageret denne aften (se Vester Land Balorkester), vikarierer pianisten Lars Hansen ved denne lejlighed.

Fredag i Strien Lørdag i Strien

Page 9: Godtfolk Program 2016

16 17

HVAD KOSTER DET?

STRIENForsalg 270,- Ved døren 290,-

SØNDERHO FORSAMLINGSHUSForsalg 270,- Ved døren 290,-

SØNDERHO KIRKEVed døren 50,- (Intet forsalg)

NORDBY KIRKEForsalg 100,- Ved døren 100,-

WORKSHOPSPå Sønderho Skole: 150,-By- og naturvandring: 150,-

HVORDAN?

BILLETTERPå nettet: www.ticketmaster.dkFanø Boghandel | Hovedgaden 58, Nordby(kun ved personligt fremmøde!)

Uldsnedkeren Sønderho | Digevej 7, Sønderho.(kun ved personligt fremmøde!)

Dagli´ Brugsen | Landevejen 42, Sønderho.(kun ved personligt fremmøde!)

Ved døren på spillestederne(hvis der er flere billetter tilbage)

TILMELDING TIL WORKSHOPSHjemmesiden: www.godtfolk.dkTlf. +45 29 93 41 32E-mail: [email protected]

OVERNATNINGwww.danibo.dk | tlf. +45 75 16 36 99.www.novasol.dk | tlf. +45 39 14 30 34Teltplads el. hal (v. billetkøb og/eller tilmelding til workshop)Bed and breakfast m.m. - se mere på www.visitfanoe.dk

FREDAG

STRIEN I NORDBY:20:00 - Wolfstone22:30 - Caféstemning med Sonnich Lydom & Lars HansenBilletpris: 270,- (Ved døren 290,-)

SØNDERHO FORSAMLINGSHUS:20:00 - Vin Garbut21:30 - Troy MacGillivray & Tim Edey23:00 - Fanøbal med Fester Land BalorkesterBilletpris: 270,- (Ved døren 290,-)

LØRDAG

KONCERT I SØNDERHO KIRKE:16:30 - Et udvalg af de tilstedeværende musikere.Billetpris: 50,- (Intet forsalg)

STRIEN I NORDBY:20:00 - Folkekons21:00 - ”Dengang i 70´erne” med "Nordvestenkuling" m.fl.23:00 - Fanøbal med "Nordvestenkuling"Billetpris: 270,- (Ved døren 290,-)

SØNDERHO FORSAMLINGSHUS:20:00 - Himmerland21:30 - Spöket I Köket23:00 - Bal med The KutiMangoesBilletpris: 270,- (Ved døren 290,-)

KONCERT I NORDBY KIRKE SØNDAG:14:00 - ”Regnens Harpe” med Alan Klitgaard BandBilletpris: 100,- (Ved døren 100,-)

Ret til ændringer I programmet forbeholdes.

Page 10: Godtfolk Program 2016

18 19

WORKSHOPS

SUS I SKØRT OG KLÆDER Fanødans med Kis SharasuvanaMusik: Dorte Uhrbrand

HJERTESPIL Fanømusik med Peter Uhrbrand.

FANØ FORUDEN MUSIK.By- og naturvandring med Søren Vinding

Workshops foregår på eller fra Sønderho Skole lørdag fra kl. 13 til ca. 17. Fra kl. ca. 12:30 tilbydes der på skolen for-skellige drikkevarer. Nærmere information og beskrivelser kan findes på www.godtfolk.dk

SESSIONS - SPIL MED

Som altid har vore gæster mulighed for selv at være musi-kalsk aktive – eller bare nyde den mindre formelle del af Godtfolk. Udover hvad der måtte opstå spontant vil der ske noget følgende steder og tidspunkter:

• Ved Sønderho Forsamlingshus• Fredag 9/9 14 – 17 Ambassaden.• Lørdag 10/9 12 – 17 Hjørnekroen.Der vil evt. blive yderligere aktiviteter med hensyn til ses-sions mv. Følg med på www.godtfolk.dk

Ambassaden - Hovedgaden 57 - spiserestaurant med særlig Godtfolk-menu. www.ambassadenfanoe.dkHjørnekroen - Hovedgaden 14 - pubstemning. www.hjoernekroen.dk

KONCERT I SØNDERHO KIRKEDe seneste år har kursisterne fra kursusprojektet ”Nordlys over Fanø” i samarbejde med Godtfolk stået for en koncert i Sønderho Kirke, men projektet holder pause i år. Vi synes at traditionen med koncerten skal fastholdes. Derfor står vi i år selv for arrangementet. Se frem til en musikalsk oplevelse med en række af de tilstedeværende musikere.

lørdag den 10. september klokken 16:30 i Sønderho Kirke.

RED MUM RAPPERRapper er en traditionel sværddans fra Nordvestengland, og den er absolut ikke kedelig. Den danske dansetrup Red Mum Rapper holder til i Odense, men rejser en del rundt og fornø-jer med sin optræden. De kan deres kram. Det beviste de til fulde, da de i 2014 opnåede en 2. plads ved verdensmesterskaberne i rapper i England. Udover de dansemæssige færdigheder, har en god portion dansk ironi og humor en central plads i deres kon-cept, og føjer derved en ekstra dimension til deres optræden. Vi har lavet en aftale med dem om at vise sig frem rundt omkring under Godtfolk. Vi håber at I må være så heldige at rende på dem. Som det fremgår, er de ikke kedelige.

Page 11: Godtfolk Program 2016

20 21

VORE STØTTER OG SPONSORERNår vi i GODTFOLK har ambitioner om høj kvalitet, kan det ikke lade sig gøre økonomisk uden hjælp.Derfor er det vigtigt for os at takke en række støtter og sponsorer, som er villige til at yde livsvigtige bidrag og dermed gøre deres til at festivalen overhovedet kan lade sig gøre.

Såvel kommunen som private har stillet sig velvillige overfor GODTFOLK.

Følgende har ydet væsentlige støttebeløb:

FANØ KOMMUNE

FANØ SPAREKASSE

DANIBO SOMMERHUSUDLEJNING

FANØ KRANSERVICEDesuden har følgende bidraget på anden vis:• Nørby Kro sponsorerer overnatning til musikere• Camping ”Klitten”, Sønderho sponsorerer hytter• En række private personer sponsorerer overnatning• ”Færgen” sponsorerer overfarten for vore musikere• Vognmand Carl Martin Gjermandsen sørger for vores

gode øl kommer sikkert over vandet• Sønderhobageren leverer brød• Menighedsrådet låner os kirkerne i Nordby og Sønderho• Nybolig låner os en trailer• Fanø Autoværksted stiller biler til rådighed under festivalen.

UNDERSKUDSSPONSORERNedenstående erhvervsdrivende har givet tilsagn om en underskudsgaranti, hvis noget skulle gå galt:

ULDSNEDKERENTORBEN MAHLERS TEGNESTUE

CAMPING KLITTENFANØ TRÆSØNDERHO BORGERFORENINGHJØRNEKROEN

FRITS BRINCH OG SØNNERLANDSYD I/SRUDBECKS OST OG DELIFANØ CYKLER KIM ENGSTEDMICHAELS ANTENNESERVICELÅSESMED ARVID RASMUSSENLS FISKSILKEN JANE HEINEMANNFANØ TAXITEMPO SPAR SUPERMARKEDFANØ AUTOVÆRKSTED

Se www.godtfolk.dk for en opdateret liste med sponsorer

Page 12: Godtfolk Program 2016

22

Lang

elin

ieFæ

rgen

Hoved

gaden

Postvejen

Sønd

erho

Lindevej

Veste

rveje

n

N

S

V Ø

NORDBYKIRKE

STRIEN

Landevejen

Gl. Byv

ej

Gl. ByvejSønderho

Strandvej

Kåve

rvej

Land

evej

en

Nord

by

N

S

V Ø

SØNDERHOSKOLE

SØNDERHO FORSAMLINGSHUS

SØNDERHOKIRKE

ADRESSER PÅ SPILLESTEDER I NORDBYSTRIENLindevej 5Følg Langelinie, drej derefter til højre ad Hovedgaden, drej derefter til højre af Lindevej.

NORDBY KIRKEHovedgaden 105Følg Langelinie, drej derefter til højre ad Hovedgaden.

ADRESSER PÅ SPILLESTEDERI SØNDERHOSØNDERHO FORSAMLINGSHUSGammel Byvej 8Følg Landevejen, drej til venstre ad Landevejen og drej deref-ter til venstre af Gammel Byvej.

SØNDERHO KIRKESønderho Strandvej 1Følg Landevejen og fortsæt ligeud ad Sønderho Strandvej (parkeringsplads lige over for kirken).

SØNDERHO SKOLEKåvervej 27Følg Landevejen mod Sønderho Strandvej og drej til venstre af Kåvervej

23

Page 13: Godtfolk Program 2016

Billeder fra Godtfolk 2015