TEMA.02 GLOBALISERING Kerteminde Odense Kerteminde er blandt de kommuner, der er blevet hårdt ramt af lavkonjunkturen. Som nabokommune må Odense forventet blive påvirket af situationen i Kerteminde. Hvordan tackles situationen, så arbejds- styrkens kompetencer fastholdes og forbedres, så mulighederne for beskæftigelse øges, når efter- spørgslen igen stiger? SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
TEMA.02GLOBALISERING
KertemindeOdenseKerteminde er blandt de kommuner, der er blevet
hårdt ramt af lavkonjunkturen. Som nabokommune
må Odense forventet blive påvirket af situationen i
Kerteminde. Hvordan tackles situationen, så arbejds-
styrkens kompetencer fastholdes og forbedres, så
mulighederne for beskæftigelse øges, når efter-
spørgslen igen stiger?
SYDDANMARK I
TALBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
Side 2 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
INDLEDNING
Globaliseringen og den finansielle krise stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne. Mange virksomhe-der har derfor måttet reducere produktionen og dermed beskæftigelsen.
Hvordan tackles denne situation, så arbejdsstyrkens kompetencer kan opretholdes, men også forbedres, så mulighederne for beskæftigelse øges, når efterspørgslen igen øges?
Kerteminde Kommune er en af de kommuner, der er blevet hårdt ramt at lavkonjunkturen. Det skyldes primært, at kommunen har én meget dominerende virksomhed, Odense Stålskibsværft, Lindø, hvor ordrebe-holdningen er faldet dramatisk, hvilket kan betyde massefyringer, som yderligere vil få afledede effekter på andre virksomheder, handlende osv. i kommunen.
På grund af sin geografiske beliggenhed op ad Odense Kommune er der bl.a. en stor pendling mellem kommunerne, og Odense Kommune må i et vist omfang forventes at blive påvirket af en betydelig ændring af situa-tionen i Kerteminde Kommune. I dette notat er derfor både situationen i Kerteminde og Odense kommuner beskrevet.
På hvilke områder er der muligheder for en ny erhvervsudvikling - givet den specielle situation, der er udgangspunktet for området?
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 3
SAMMENFATNING
I Kerteminde Kommune er transport, fødevarer, bygge/bolig og den of-fentlig sektor af væsentligt omfang. Førstnævntes store størrelse skyldes naturligvis Odense Stålskibsværft, Lindø. I Odense Kommune betyder den offentlige sektor og IT/Kommunikation relativt mere end i Kerteminde Kommune, mens transport betyder relativt mindre.
Antallet af arbejdspladser i Kerteminde Kommune udgør 0,5% af antallet af arbejdspladser i hele landet, men i fremstillingserhvervene inden for ressourceområdet transport er andelen 9,7%, dvs. ca. 20 gange så stor. Inden for ressourceområdet fødevarer er støtteerhvervene 4 gange så be-tydende og de primære erhverv 2 så betydende, som det skulle forventes, dvs. der her er en erhvervsspecialisering.
I Odense Kommune er der ikke nogen større erhvervsspecialisering.
I perioden 2003-2006 steg antallet af arbejdspladser i Kerteminde betydeligt både i den offentlige sektor og i den private sektor - især inden for medico/sundhed, turisme og transport.
Der var også en stigning i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune i perioden 2003-2006, men ikke engang halvt så stor som i Kerteminde Kommune. Stigningen har især været inden for ressourceområderne møbler/beklædning, medico/sundhed, turisme og bygge/bolig.
Medico/sundhed er særlig interessant, fordi uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er relativt højt.
I både Kerteminde og Odense kommuner har der - som i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006. Det er især inden for medico/sundhed og bygge/bolig.
Kan man fremme en erhvervsudvikling inden for de områder hvor uddan-nelsesniveauet er højt, fordi det er her væksten må forventes at komme?
Etableringsraterne i Kerteminde Kommune ligger generelt under etable-ringsraterne i hele landet i perioden 2003-2006. Der er derfor her behov for en stimulering af etableringsraten.
I Odense Kommune er etableringsraterne til gengæld højere end i hele landet
Den generelle højkonjunktur betød et fald i ledigheden frem til medio 2008, men er herefter vokset kraftigt. Især Træ-Industri-Byg er i dag
hårdt ramt. De ledige har et betydeligt lavere uddannelsesniveau end de beskæftigede, og en betydelig opkvalificering vil her være nødvendig, da netop antallet af ufaglærte jobs vil fortsætte med at falde og en mulig vækst vil blive inden for områder, der kræver højere uddannelsesniveau.
Pendlingen i Kerteminde Kommune er steget en del siden 2004. Indpend-lingen er noget større end udpendlingen, hvilket er usædvanligt for mindre kommuner, men skyldes den store tiltrækning til Odense Stålskibsværft, Lindø. Odense Kommune leverer og modtager langt flest pendlere til/fra Kerteminde Kommune.
I Odense Kommune er omfanget af pendling steget betydeligt siden 1998, og indpendlingen er noget større end udpendlingen, hvilket er karakteristisk for en stor kommune. Indpendlingen kommer fra stort set hele Fyn.
Antallet af 25-64 årige, der udgør den primære del af arbejdsstyrken, ventes i Kerteminde Kommune at falde de kommende 10 år. Arbejdsstyr-ken må derfor også ventes at falde, hvilket giver færre hænder til at bære en øget byrde (især flere ældre). Det øger behovet for flere på arbejds-markedet, men også med et højere uddannelsesniveau.I Odense Kommune ventes også et fald, men kun frem til 2014, hvorefter antallet af 25-64 årige ventes at stige, hvilket mindsker problemet med en øget ”forsørgerbyrde”.
Indkomstniveauet er umiddelbart gunstigt i Kerteminde Kommune, men ikke i Odense Kommune. Det kan skyldes, at Kerteminde Kommune er særligt attraktiv som bopælsområde. Imidlertid er erhvervsindkomsten pr. beskæftiget relativ lav i både Kerteminde og Odense Kommuner, hvilket tyder på, at Kerteminde Kommune bl.a. er attraktiv for velstående uden for arbejdsmarkedet.
Uddannelsesniveauet er relativt lavt i Kerteminde Kommune. Umiddel-bart ser det ikke ud til, at uddannel-sesniveauet blandt de unge i de to kommuner kommer op på det ønskede niveau - specielt drenge halter bagefter både med at få en ungdomsuddannelse og en videregående ud-dannelse. Pigerne ser dog ud til at have nået målsætningen om at mindst 50% skal have en videregående uddannelse.
Hvor ligger vækstpotentialerne i de to kommuner?
HVAD KARAKTERISERER KERTEMINDE OG ODENSE KOMMUNER?
Side 4 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
ERHVERVSSTRUKTUR
Det samlede antal arbejdspladser i Kerteminde Kommune i 2008 er ca. 13.000, heraf ca. 10.500 arbejdspladser i den private sektor. Fordelt på ressourceområder er især transport (26%), fødevarer (16%), bygge/bolig (16%) og den offentlige sektor (13%) af betydeligt omfang.
Erhvervsstrukturen i Kerteminde Kommune afviger en del fra erhvervs-strukturen i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet. Disse har - sam-menlignet med Kerteminde Kommune en væsentlig større offentlig sektor (32-36%) og IT/Kommunikation (5-7%), mens der er væsentlig mindre transport (6-8%) og fødevarer (9-10% i Odense Kommune og i hele landet). Det afspejler naturligvis betydningen af Odense Stålskibsværft, Lindø.
Erhvervsspecialiseringen i Kerteminde Kommune - set i relation til hele landet - kan udtrykkes ved antallet af arbejdspladser i Kerteminde Kommune i forhold til antallet af arbejdspladser i hele landet. Set over hele den private sektor er andelen 0,5%. Inden for transport er andelen imidlertid 3 gange større og inden for fødevarer en halv gang større (figur 1.1). De ressourceområder i den private sektor, hvor der generelt er et højt uddannelsesniveau, er medico/sundhed og IT/kommunikation. Specielt på sidstnævnte område er erhvervsspecialiseringen i Kerteminde Kommune desværre meget lav.
Ser vi nøjere på de enkelte ressourceområder, tegner der sig et mere detaljeret billede. Den høje specialiseringsgrad inden for transport er såle-des koncentreret i fremstillingserhvervene (9,7%), og inden for fødevarer er det støtteerhvervene (2,2%) og de primære erhverv (1,1%).
I Odense Kommune er der ikke ressourceområder, der er markant mere betydende end gennemsnittet. Medico/sundhed og energi/miljø ligger lavere end gennemsnittet. På subressourceområderne er der dog en vis specialisering i serviceerhvervene inden for møbel/beklædning og i støtte-erhvervene inden for fødevarer.
Antallet af arbejdspladser er i Kerteminde Kommune vokset med 8,4% i perioden 2003-2006 (figur 1.2). Det er noget mere end i Odense
Kommune (3,2%), på Fyn (4,1%) og i hele landet (4,1%). Stigningen har været betydelig i den offentlige sektor (6,8%) i modsætning til i Odense Kommune (-1,7%) på Fyn (0,8%) samt i hele landet (-0,4%).
Den private sektor er vokset endnu mere i Kerteminde Kommune (8,8%), hvilket også er mere end i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet, hvor væksten har været 6%. Stigningen i antallet af arbejdspladser i den private sektor i Kerteminde Kommune har især ligget inden for medico/sundhed (43,0%), turisme (38,9%) og transport (16,4%). Førstnævnte er særlig interessant, fordi uddannelsesniveauet generelt er højt inden for medico/sundhed. Der har til gengæld været markante fald i antallet af arbejdspladser inden for energi/miljø (56,5%) og møbler/beklædning (33,7%).
I Odense Kommune har de relative ændringer været mindre end i Kerte-minde Kommune og generelt forskellige inden for de enkelte ressource-områder. Væksten har især været inden for møbler/beklædning (22,5%), medico/sundhed (19,3%), turisme (16,5%) og bygge/bolig (14,4%). Og der har især været fald inden for fødevarer (23,2%) og IT/kommunikation (11,7%).
Udviklingen på Fyn minder for det meste om udviklingen i Odense Kom-mune. De væsentligste ændringer på Fyn er, at der har været vækst inden for transport (14,0%), mens den har været ubetydelig i Odense Kommune (-0,1%). Endvidere har tilbagegangen inden for fødevarer været halvt så stor på Fyn (12,7%) sammenlignet med Odense Kommune (23,2%). En-delig har væksten på Fyn inden for møbler/beklædning været begrænset (4,1%), hvor den var betydelig i Odense Kommune (22,5%)
Udviklingen i perioden 2003-2006 har således betydet (forskellige) ændringer i erhvervsstrukturen i de betragtede områder.
1. ERhVERVSSTRUKTUR - ARbEjDSpLADSER
TAbEL 1.1 ARbEjDSpLADSER, ARbEjDSSTYRKE OG NETTOINDpENDLING 2008
Antal arbejdspladser Arbejdsstyrken Nettoind-pendlingI alt Heraf private I alt Heraf
beskæftigede Heraf ledige
Kerteminde 12.973 10.493 12.109 11.907 202 1.066
Odense 102.300 65.104 96.751 94.637 2.114 7.663
Fyn 230.338 152.880 246.775 242.004 4.771 -11.666
Hele landet 2.857.565 1.934.697 2.917.425 2.857.565 59.860 0
Kilde: Danmarks Statistik, RAS207 samt særkørsel
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 5
ERHVERVSSTRUKTUR
Note. Andelen af private arbejdspladser i Kerteminde og Odense forhold til hele landet udgør 0,54%, henholdsvis 3,37%. Figurerne viser andelen af private arbejdspladser
i Kerteminde og Odense inden for de forskellige ressourceområder i forhold til hele landet. Er andelen større end 0,54%, henholdsvis 3,37%, er der tale om en overrepræ-
sentation af arbejdspladser inden for det give ressourceområde, dvs. en relativ specialisering.
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel
FIGUR 1.1b ERhVERVSSpECIALISERINGEN I ODENSE KOMMUNE (pCT.)
FIGUR 1.2 æNDRING I ERhVERVSSTRUKTUREN (pCT.), 2003-2008
Øvrige private erhverv
Medico/sundhed
Energi/miljø
Transport
IT/kommunikation
Bygge/bolig
Turisme
Møbler/beklædning
Fødevarer
Private i alt
Offentlig sektor
-60 -40 -20 0 20 40
Kerteminde Kommune
Odense Kommune
Fyn
Hele landet
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel
FIGUR 1.1A ERhVERVSSpECIALISERINGEN I KERTEMINDE KOMMUNE (pCT.)
Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709
0,54
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0
Fødevarer
Møbler/beklædning
Turisme
Transport
Bygge/bolig
IT/kommunikation
Energi/miljø
Medico/sundhed
Øvrige erhverv
procent
Kertem
indes andel af den samlede
beskæftigelse
Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709
3,37
0,0 1,0 2,0 3,0 4,0
Fødevarer
Møbler/beklædning
Turisme
Bygge/bolig
IT/kommunikation
Transport
Energi/miljø
Medico/sundhed
Øvrige erhverv
procent
Odenses andel af den sam
lede beskæftigelse
Side 6 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
NYETABLERINGER
Vender vi os mod antal firmaer i den private sektor - hvor vi i foregående kapitel talte om arbejdspladser - er antallet steget i perioden 2003-2006 i både Kerteminde Kommune (5,4%), Odense Kommune (12,6%), Region Syddanmark (9,2%) og hele landet (11,1%). Det dækker dog over en me-get forskellig udvikling inden for de enkelte ressourceområder. Den mest markante stigning har fundet sted inden for medico/sundhed (60%-86%).
Én måde at forny og udvikle virksomhederne på er gennem lukninger og nyetableringer. Det er derfor i sig selv ikke problematisk at firmaer forsvinder, hvis de erstattes af andre, nye firmaer, især hvis det foregå inden for vækstområder, og hvor der kræves højere uddannelsesniveau. Generelt er det derfor hensigtsmæssigt at styrke mulighederne for opret-telse af nye firmaer.
I Kerteminde og Odense kommuner har der - som Region Syddanmark og i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006 (figur 2.1). Det drejer sig især om medico/sundhed, hvor væksten har været 100% i Kerteminde Kommune, 179% i Odense Kom-mune og 145% i hele landet. Endvidere har der været en betydelig vækst inden for bygge/bolig på 106% i Kerteminde Kommune, 66% i Odense kommune og 74% i hele landet.
Etableringsraterne i hele landet er højere end i Region Syddanmark inden for alle ressourceområder i perioden 2003-2006. I Kerteminde Kommune ligger etableringsraterne endda oftest under etablerings-raterne i Region Syddanmark. Der er derfor her behov for en stimulering af etableringsraten.
I Odense Kommune er etableringsraterne inden for stort set alle ressour-ceområderne højere end i Region Syddanmark og endda som oftest også højere end i hele landet.
Kan der skabes gode rammer for øget antal firmaer inden for vækstom-råderne, og hvad skal der til for at skaffe arbejdskraft med de fornødne kvalifikationer?
2. NYETAbLERINGER
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 7
NYETABLERINGER
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel
FIGUR 2.1 VæKST I ANTAL NYE FIRMAER (pCT.), 2003-2006
Kerteminde Kommune Region Syddanmark Hele landetOdense Kommune
Side 8 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
ARBEJDSMARKEDET
Arbejdsstyrken i Kerteminde Kommune, dvs. den del af befolkningen, der er bosat i Kerteminde Kommune, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, var ca. 12.000 i 2008. Kun få var ledige, så antallet af beskæftigede var knap 12.000. Dette er lidt mindre end antallet af arbejdspladser (13.000). Der er således en nettoindpendling, dvs. om-fanget af indpendlingen er større end omfanget af udpendlingen (tabel 1.1) - se nærmere om pendling i kapitel 4.
I Odense Kommune er der ligeledes en nettoindpendling - 8 gange så stor som i Kerteminde Kommune, men der er også 8 gange så mange arbejdspladser (102.300) og beskæftigede (94.637).
Antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken faldt betragteligt i både Ker-teminde og Odense kommuner samt på Fyn og i hele landet fra januar 2006 og frem til sommeren 2008, men er nu stærkt stigende - over en tre-dobling på mindre end 1 år (figur 3.1).
Ledighedsprocenten i Kerteminde Kommune har generelt været mindst i hele perioden, mens den i Odense Kommune har været størst. På Fyn har den ligget imellem ledighedsprocenten i Kerteminde og Odense kommuner og lidt over ledighedsprocenten i hele landet.
Næsten 2/3 af de ledige i maj 2009 i Kerteminde Kommune var organiseret i en af de 5 store a-kasser: 3F (35%), Metal (10%), Kristelig a-kasse (7%), HK (7%) og Træ-Industri-Byg (5%). Det er relativt flere end i hele landet; først og fremmest fordi Metal og især 3F er relativt større i Kerteminde Kommune end i hele landet. I Odense Kommune og på Fyn er fordelingen mere lig fordelingen i hele landet.
Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Kerte-minde Kommune følger samme over-ordnede udvikling som antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, men på et lidt højere niveau.
Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Kerte-minde Kommune inden for 3F og Kristelig a-kasse følger samme over-ordnede tendens som i den samlede ledighedsprocent i kommunen, jvf. ovenfor, men er i det meste af perioden ca. dobbelt så store - bortset fra de seneste måneder, hhv. 9,1% i 3F og 5,1% i Kristelig a-kasse i juni 2009 mod en samlet ledighedsprocent i Kerteminde og i hele landet på 3,9%.
Udviklingen inden for HK ligner til dels udviklingen i den samlede ledig-hedsprocent, men udgangspunktet var lidt højere, og i juni 2009 var ledighedsprocenten lavere (2,4%) end den samlede ledighedsprocent. HK har derfor i denne periode haft en gunstigere udvikling i ledigheds-procenten.
Omvendt forholder det sig med Metal, hvor ledighedsprocenten var relativ lav i januar 2006, og yderligere faldt til under 2% i sommeren 2006. Herefter lå den på et lavt niveau (1-2%) frem til efter somme-ren 2008, men er nu vokset til 4,4% - lidt over den gennemsnitlige ledighedsprocent.
Udviklingen inden for Træ-Industri-Byg (TIB) ligner udviklingen i den samlede ledighedsprocent frem til sommeren 2008 - dog på et lidt lavere niveau - men er herefter steget dramatisk frem til begyndelse af 2009. Den har dog herefter været faldende igen og ligger i juni 2009 på 12,1%, dvs. 3 gange så højt som den sam-lede ledighedsprocent.
Udviklingen i ledighedsprocenten i Odense Kommune inden for 3F og Kristelig a-kasse følger samme over-ordnede tendens som i den sam-lede ledighedsprocent i kommunen, jvf. ovenfor, men er i hele perioden dobbelt så store og lidt større end i Kerteminde Kommune.
Udviklingen inden for HK ligner udviklingen i den samlede ledighedspro-cent og på samme ledighedsniveau, men er ikke nået ned på niveauet i Kerteminde Kommune.
Ledigheden inden for Metal samt Træ-Industri-Byg var i januar 2006 på niveau med den samlede ledigheds-procent, men faldt i løbet af kun ½ år til ca. 2%, som den svingede omkring indtil slutningen af 2008. Heref-ter steg den for Metal (6,2%) til næsten det dobbelte af den samlede ledighed, og for TIB skete der en 4-dobling til 12,3% i juni 2009 (figur 3.2).
I den nuværende situation er specielt TIB hårdt ramt, men ledigheden i de øvrige 4 store a-kasser er fortsat stigende. Udviklingen i ledigheden er således forskellig, og beskæftigelsesfremmende tiltag må derfor være differentierede.
Hvad er mulighederne for at opkvalificere eller omskole de mange nye ledige?
3. ARbEjDSMARKEDET
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 9
ARBEJDSMARKEDET
Kilde: Danmarks Statistik, AUP01
Kilde: Danmarks Statistik, AUP03
FIGUR 3.2A FULDTIDSLEDIGE I pCT. AF SAMTLIGE FORSIKREDE, KERTEMINDE KOMMUNE, jANUAR 2006 - jUNI 2009
FIGUR 3.1 FULTIDSLEDIGE I pCT. AF ARbEjDSSTYRKEN, jANUAR 2006 - jUNI 2009
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
Odense Kommune
Kerteminde Kommune
Fyn
Hele landet
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
proc
ent
Træ-Industri-Byg
3F
Kristelig a-kasse
Metal
HK
FIGUR 3.2b FULDTIDSLEDIGE I pCT. AF SAMTLIGE FORSIKREDE, ODENSE KOMMUNE jANUAR 2006 - jUNI 2009
0
2
4
6
8
10
12
14
16
proc
ent
Træ-Industri-Byg
3F
Kristelig a-kasse
Metal
HK
Side 10 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
PENDLING
Den geografiske mobilitet i form af pendling er vigtig for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes behov for arbejdskraft kan således sikres gennem indpendling, og omvendt kan arbejdsstyrken evt. finde arbejdspladser, der har behov for netop deres kvalifikationer gennem udpendling.
I Kerteminde Kommune lå indpendlingen på godt 5.000 frem til 2004, hvorefter den er steget til godt 6.000 (figur 4.1). Udpendlingen har i hele perioden ligget på et lavere niveau, men i forhold til antal beskæftigede er pendlingsraten 43%, hvilket er et relativt højt tal, jvf. tabel 4.1.
I Odense Kommune har der i hele perioden, 1998-2008, været en jævn stigning i både indpendlingen (fra 25.000 til 29.000) og udpendlingen (fra 16.500 til 21.500). Indpendlingen udgør i 2008 29% af antallet af arbejdspladser, og udpendlingen udgør 23% af antallet af beskæftigede, jvf. tabel 4.1.
Langt hovedparten af både ind- og udpendlingen til/fra Kerteminde Kommune er fra/til Odense Kommune (3.500). Forskellen mellem ind- og udpendlingen i Kerteminde Kommune fremkommer gennem større netto- indpendling fra de øvrige kommuner på Fyn, heraf især nabokommunen Nyborg Kommune (figur 4.2a).
Odense Kommune har en positiv nettoindpendling fra de øvrige fynske kommuner bortset fra Kerteminde Kommune. Især er indpendlingen og nettoindpendlingen stor fra Faaborg-Midtfyn, Assens og Nordfyns kom-muner (figur 4.2b).
Indpendlingen til Kerteminde Kommune er givetvis afhængig af udviklin-gen hos en så stor virksomhed som Odense Stålskibsværft, Lindø og vil derfor også få betydning for udpendlingen fra Odense Kommune.
4. pENDLING
Side 10 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og OdenseSide 10 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
PENDLING
Den geografiske mobilitet i form af pendling er vigtig for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. virksomheder-nes be-hov for arbejdskraft kan således sikres gennem indpend-ling, og omvendt kan arbejdsstyrken evt. finde arbejdsplad-ser, der har behov for netop deres kvalifikationer gennem udpendling.
I Kerteminde Kommune lå indpendlingen på godt 5.000 frem til 2004, hvorefter den er steget til godt 6.000 (figur 4.1). udpendlingen har i hele perioden ligget på et lavere niveau, men i forhold til antal beskæftigede er pendlingsra-ten 43%, hvilket er et relativt højt tal, jvf. tabel 4.1.
I Odense Kommune har der i hele perioden, 1998-2008, været en jævn stigning i både indpendlingen (fra 25.000 til 29.000) og udpendlingen (fra 16.500 til 21.500). Indpend-lingen udgør i 2008 29% af antallet af arbejdspladser, og udpendlingen udgør 23% af antallet af beskæftigede, jvf. tabel 4.1.
Langt hovedparten af både ind- og udpendlingen til/fra Kerteminde Kommune er fra/til Odense Kommune (3.500). Forskellen mellem ind- og udpendlingen i Kerteminde Kommune fremkommer gennem større net-toindpendling fra de øvrige kommuner på Fyn, heraf især nabokommu-nen nyborg Kommune (figur 4.2a).
Odense Kommune har en positiv nettoindpendling fra de øvrige fynske kommuner bortset fra Kerteminde Kom-mune. Især er indpendlingen og nettoindpendlingen stor fra Faaborg-midtfyn, assens og nordfyns kommuner (figur 4.2b).
Indpendlingen til Kerteminde Kommune er givetvis afhæn-gig af udviklingen hos en så stor virksomhed som Odense Stålskibsværft, Lindø og vil derfor også få betydning for udpendlingen fra Odense Kommune.
4. PENDLING
Side 10 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
TABEL 4.1. PENDLINGSRATER I SYDDANMARK, 1998 OG 2008
1Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. udpendler.Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X.
TAbEL 4.1. pENDLINGSRATER I SYDDANMARK, 1998 OG 2008
1Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. udpendler.Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X.
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 11
FIGUR 4.2A UD- OG INDpENDLING FRA/TIL KERTEMINDE FORDELT på MODTAGENDE/AFGIVENDE KOMMUNER på FYN, 2008
PENDLING
Kilde: Danmarks Statistik, PENDA11
FIGUR 4.1 UDVIKLING I pENDLING, KERTEMINDE OG ODENSE, 1998-2008
3441
518
3468
1213
511
1000
1500
2000
2500
3000
3500
Udpendling
Indpendling
518
237118 97 59 59
511
263158
58268
0
500
Odense Nyborg Faaborg-Midtfyn
Assens Svendborg Middelfart Nordfyns
Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX
B16_Udvikling i pendling 1998-2008 090709
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
18.000
21.000
24.000
27.000
30.000
1998 2000 2002 2004 2006 2008
Anta
l pen
dler
e
Indpendlere, Odense
Udpendlere, Odense
Indpendlere, Kerteminde
Udpendlere, Kerteminde
FIGUR 4.2b UD- OG INDpENDLING FRA/TIL ODENSE FORDELT på MODTAGENDE/AFGIVENDE KOMMUNE på FYN, 2008
1098
24472253
10111342
1918
3468
2595
5319
4788
2071
1531
4488
3441
1000
2000
3000
4000
5000
Udpendling
Indpendling
0
1000
Nyborg Faaborg-Midtfyn
Assens Svendborg Middelfart Nordfyns Kerteminde
Side 12 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST
bEFOLKNINGSUDVIKLINGENMange unge er ikke færdige med uddannelsessystemet, når de er blevet 24 år, og mange har forladt arbejdsmarkedet, når de er over 64 år. Der er derfor set på udviklingen i antallet af 25-64 årige, som udgør størstede-len af arbejdsstyrken.
I perioden 2005-2009 var antallet i Kerteminde Kommune stort set uændret, men herefter forventes et betydeligt fald i perioden frem til 2020 (4,4%). Denne udvikling er ikke meget ulig udviklingen på Fyn (fald på 3,7% i perioden 2009-2020) og i hele landet (fald på 3,8% i perioden 2009-2020).
I Odense Kommune ser udviklingen noget anderledes ud. Antallet af 25-64 årige begyndte allerede af falde fra 2006. Dette fald forventes at fortsætte frem til 2014, hvorefter det vender igen.
Da antallet af unge og ældre forventes at stige, står specielt Kerteminde Kommune overfor en øget ”forsørgerbyrde”, men også på kort sigt kan det blive et problem for Odense Kommune.
FLYTNINGERI Kerteminde Kommune var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en vis nettotilflytning (162 personer), men det dækker over en tilflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på 1.503 personer og en fraflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på 1.341 personer. Der er markante forskelle, når vi ser på de aldersbetingede flytninger. Både indpendlingen og udpendlingen er størst blandt de 17-34 årige (figur 5.2). Blandt børnene og de voksne fra en alder på 23 år er der en positiv nettotilflytning. Til gengæld er der en stor nettofraflytning i især aldersgruppen 18-22 år. Dette skyldes formentligt i høj grad flytninger, der er begrundet i bortrejse for at få en uddannelse.
I Odense Kommune er mønsteret nærmest det modsatte. Totalt set var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en mindre nettotilflytning på 117 personer, men det dækker over både en meget stor tilflytning på 11.302 personer og en meget stor fraflytning på 11.186 personer.
Der er nettofraflytning blandt børnene og de 24-40 årige. For især de 18-22 årige er der tale om en meget stor nettotilflytning, hvilket skyldes Odenses status som betydende uddannelsesby. Det understreges af, at der herefter kommer en stor fraflytning - efterhånden som de unge forlader uddannelsessystemet og finder beskæftigelse andetsteds.
Fortsat udvikling af uddannelsesmulighederne kan derfor være med til at fastholde de unge, men også til at kunne tiltrække unge andetsteds fra. Omvendt er fraflytningen afhængigt af, om der kan skabes attraktive arbejdspladser.
INDKOMSTER OG pRISERDen gennemsnitlige indkomst i 2007 i Kerteminde Kommune ligger relativt højt (214.669 kr.), mens den gennemsnitlige indkomst i Odense Kommune ligger relativt lavt (203.143 kr.) sammenlignet med den gennemsnitlige indkomst på Fyn (205.856 kr.). Landsgennemsnittet er betydeligt højere (222.283 kr.).
Anderledes ser det ud mht. den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget. Kerteminde Kommune (266.835 kr.) ligger næstlavest blandt de fynske kommuner (298.074 kr.), og Odense Kommune ligger lavest (258.634 kr.). Landsgennemsnittet er 304.269 kr.
For Kerteminde Kommunes vedkommende kan en del af forklaringen være det lavere uddannelsesniveau blandt de beskæftigede end på Fyn. I Odense Kommune kan det skyldes de mange studerende, der har begrænset beskæftigelse ved siden af studierne, men nok til at de medregnes blandt de beskæftigede.
Den gennemsnitlige huspris pr. m2 i Kerteminde Kommune (11.263 kr.) ligger over det fynske gennemsnit (10.213 kr.) men noget under landsgennemsnittet 13.723 kr.). I Odense Kommune ligger den til gengæld meget højt (13.875 kr.), hvilket generelt gælder for de store byer i Danmark.
5. bEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 13
BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST
Kilde: Danmarks Statistik, FLY66, VAN 211 + 222
FIGUR 5.2AFLYTNINGER TIL/FRA KERTEMINDE KOMMUNE FORDELT på ALDER. GENNEMSNIT AF 2007 OG 2008
-100
-80
-60
-40
-20
0
20
40
60
0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år
Anta
l fly
tnin
ger
Til Fra Netto
B6 Aldersbetingede flytninger 090714
Note: Indeks 2005=100. Befolkningstallet 2005-2009 er faktiske tal, mens tallene 2010-2020 er en prognose.
Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A07, PROG109, PROG409
FIGUR 5.1 UDVIKLING I ANTAL 25-64 åRIGE, 2005-2020
95
96
97
98
99
100
101
Kerteminde KommuneOdense KommuneHele landetFyn
-800
-600
-400
-200
0
200
400
600
800
1000
0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år
Anta
l fly
tnin
ger
Til Fra Netto
B6 Aldersbetingede flytninger 090714
FIGUR 5.2b FLYTNINGER TIL/FRA ODENSE KOMMUNE FORDELT på ALDER. GENNEMSNIT AF 2007 OG 2008
Side 14 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
UDDANNELSE
DE bESKæFTIGEDEI Kerteminde Kommune anvender virksomhederne generelt personer med et lavere uddannelsesniveau (flere faglærte og med en kort videregående uddannelse og færre med en mellemlang eller lang videregående uddan-nelse) end på Fyn (tabel 6.1). I forhold til hele landet er forskellen endnu mere markant (14,4% med en mellemlang eller lang videregående ud-dannelse i Kerteminde Kommune, 21,1% på Fyn og 23,5% i hele landet).
Det lavere uddannelsesniveau i Kerteminde Kommune findes både i den private og offentlige sektor. I den offentlige sektor er uddannelsesniveauet betydeligt højere end i den private sektor, idet der er markant flere med en mellemlang eller lang uddannelse og tilsvarende markant færre uden erhvervskompetencegivende uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse. I Kerteminde Kommune er den offentlige sektor imidlertid af relativ mindre betydning end i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet.
Ser vi på de enkelte ressourceområder, er det i hele landet især på områ-derne IT/Kommunikation og medico/sundhed samt den offentlige sektor, at der er et relativt højt uddannelsesniveau. I netop disse ressourceområ-der ligger Kerteminde Kommune relativt lavt. En udvikling i retning af hele landet, dvs. flere arbejdspladser på disse områder samt mere videns-tunge arbejdspladser, vil derfor være gavnligt.
Uddannelsesniveauet i Odense Kommune ligger på niveau med uddannel-sesniveauet i hele landet. De væsentligste afvigelser inden for de enkelte ressourceområder er, at der i Odense Kommune er en lavere andel med en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for IT/kommuni-kation og en større andel inden for den offentlige sektor.
De 25-64 årige i arbejdsstyrken udgøres dels af de beskæftigede og dels af de ledige. De beskæftigedes uddannelsesniveau er markant højere end de lediges (figur 6.1 og figur 6.2). Blandt de ledige har ca. 40% i Kerteminde Kommune og 30% i Odense Kommune ikke en uddannelse ud over grundskolen og er derfor i stort tal ikke kvalificeret til at gå i beskæftigelse i de fremtidige vækstområder. Blandt de beskæftigede er andelen ca. 20%. Omvendt er der blandt de beskæftigede relativt flere i alle uddannelseskategorier fra erhvervsfaglig uddannelse til lang videre-gående uddannelse end blandt de ledige. Den markante forskel finder vi også på Fyn og i hele landet.
Men én ting er dem, der i dag er i arbejdsstyrken, og som løbende skal opkvalificeres. Noget andet er de unge og deres uddannelsesniveau.
Disse er interessante, fordi de er fremtidens arbejdskraft, og derfor gerne skal have andre og bedre kvalifikationer end den nuværende arbejds-styrke.
Der er formuleret målsætninger om, at i 2015 skal- mindst 95% have en ungdomsuddannelse- mindst 50% have en videregående uddannelse.
Umiddelbart ønsker stort set alle at starte på en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen, men problemet opstår, fordi mange ikke gen-nemfører en ungdomsuddannelse. At nogle skifter undervejs har mindre betydning, hvis blot de gennemfører en ungdomsuddannelse.
6. UDDANNELSE
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 15
UDDANNELSE
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel
TAbEL 6.1 højESTE UDDANNELSE bLANDT DE bESKæFTIGEDE FORDELT på RESSOURCEOMRåDER, 2007
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 15
UDDANNELSE
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel
TABEL 6.1 HøjESTE UDDANNELSE BLANDT DE BESKÆFTIGEDE FOR-DELT På RESSOURCEOMRåDER, 2007
TAbEL 6.2 DEN FORVENTEDE VEj GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET 25 åR EFTER, AT DE UNGE hAR FORLADT 9. KLASSE I 2007
Ungdomsuddannelse 25 år efter
Gennemført Ej gennem-ført
Ingen komp. udd.
Studie-komp. udd.
Erhv. komp. udd.
- herafErhv. fagl.
Videregå-ende udd.
I alt Kerteminde Kommune 79,3 20,7 15,4 7,2 77,2 31,8 45,5Odense Kommune 78,8 21,2 14,8 6,8 78,5 29,6 48,9Region Syddanmark 79 21 16,1 6,8 76,8 34,3 42,6Hele landet 79,7 20,3 15,8 7,6 76,2 31,4 44,8Drenge Kerteminde Kommune 76,6 23,4 18,8 7 74,3 34,6 39,8Odense Kommune 77 23 18,6 7,3 74,2 33,3 40,9Region Syddanmark 76,9 23,1 19,6 7,4 72,7 38,3 34,5Hele landet 77,3 22,7 19,4 8,2 72,1 35,3 36,8Piger Kerteminde Kommune 81,4 18,6 12,5 7,3 79,6 29,4 50,2Odense Kommune 80,8 19,2 10,8 6,2 83,3 25,6 57,7Region Syddanmark 81,2 18,8 12,5 6,1 80,9 30,1 50,9
Hele landet 82,2 17,8 12,1 7 80,5 27,4 53,2
UDDANNELSE
DE KOMMENDE GENERATIONERUndervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske udvikling fremskriver, hvordan de unge, som forlader 9. klasse, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år.
Modellen viser, at kun 79% i både Kerteminde og Odense kommuner for-ventes at have gennemført en ungdomsuddannelse, hvor målsætningen er 95% (tabel 6.2). Endvidere ventes kun 46% hhv. 49% i Kerteminde og Odense kommuner at have gennemført en videregående uddannelse, hvor målsætningen er 50%. Man bemærker imidlertid også, at der er en væsentlig forskel mellem piger og drenge. Pigerne får således i højere grad end drengene en ungdomsuddannelse (81% mod 77% i både Kerteminde og Odense kommuner) og en erhvervskompetencegivende uddannelse (80% mod 74% i Kerteminde Kommune og 83% mod 74% i Odense Kommune), herunder specielt en videregående uddannelse (50% mod 40% i Kerteminde Kommune og 58% mod 41% i Odense Kommune). Målsætningen om 50% med en videregående uddannelse er således nået mht. pigerne! Men der er fortsat et langt sejt træk forude - især vedrørende drengene.
Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi de unge ikke har fået ud-dannelse, at uddannelsesniveauet er lavere i Kerteminde Kommune end i hele landet. Der sker mange flytninger over kommunegrænsen væk fra kommunen blandt de unge i uddannelsesalderen, jvf. kapitel 5. Men kommer de tilbage igen?
Ser vi på dem, der forlod grundskolen i 1991 og følger dem frem til 2005, så viser der sig et overordentligt klart mønster: De fraflyttede har et markant højere uddannelsesniveau end dem, der blev tilbage og dem, der flyttede til Kerteminde Kommune. Kommunen oplever således et uddannelsesdræn, fordi de unge, der tager væk for at få en uddannelse, i stort tal ikke kommer tilbage og ikke opvejes af tilflyttere med samme uddannelsesniveau.
Undervisningsministeriets model forudsagde for ”lave” uddannelsesfre-kvenser, hvilket forstærkes af det nævnte uddannelsesdræn.
Odenses status som uddannelsesby og det generelt meget høje uddan-nelsesniveau blandt de beskæftigede i kommunen er med til at Odense Kommune har et lidt anderledes mønster end Kerteminde Kommune og alle andre mindre kommuner. De, der hele tiden er blevet i Odense Kommune, har generelt det laveste uddannelsesniveau. De fraflyttede har et noget højere uddannelsesniveau, men tilflytterne har også et højt uddannelsesniveau, hvilket kunne tyde på, at en del af tilflytterne netop kommer for at få en videregående uddannelse og efterfølgende i stort tal finder beskæftigelse i kommunen.
Uddannelsesniveauet i Kerteminde Kommune er noget under lands- niveauet, og da en vækst i erhvervslivet kræver stadig øgede kompe-tencer, er en opkvalificering af den nuværende arbejdskraft samt højere uddannelsesniveau blandt de unge af afgørende betydning.
I Odense Kommune er der et højt uddannelsesniveau, og en udfordring her er at sikre en erhvervsudvikling, der kan udnytte dette og som gerne må fastholde og tiltrække andre med et højt uddannelsesniveau.
Hvordan kan vi sikre denne udvikling? Og hvordan får vi specielt dren-gene til i højere grad at få en uddannelse?
De nuværende uddannelsesinstitutioner på Fyn, som skal være med til at løfte denne opgave, er vist i Kort 1.
Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen
UDDANNELSE
Side 18 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
KORT 6.1 UDDANNELSESINSTITUTIONER på FYN, 2009
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 19