Global Økologi nr. 5, 11. årgang 2004

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

NR. 5 | 11. ÅRGANG | DECEMBER 2004

GLOBALØKOLOGI

Tema:Globale forandringer

Læs også om

Ulovlig chiptuning

Alternative medier

Mislykket WTO-aftale

Forenkling ellerforvikling i miljø-forvaltningen?

Danmarks og andre industrialiserede landes “forbruger-samfund” står for en livsstil og kultur, der medfører ethøjt forbrug af materielle varer som bolig, bil, hårdehvidevarer, elektronik, tøj osv. og af energi og råstoffertil at holde forbruget i gang. For hver 1000 danskereer der f.eks. 350 personbiler, 900 mobiltelefoner, 760vaskemaskiner, 810 computere og 860 fjernsyn. Antalletaf disse forbrugsgoder har været støt stigende de sene-ste ti år og overgås kun i få tilfælde af andre lande.

Skiftende danske regeringer opfordrer ligefrem dan-skerne til øget forbrug, så “hjulene kan holdes i gang”.Den nærtstående jul bliver ingen undtagelse. Progno-serne siger, at julesalget vil slå alle rekorder.

Men forbruget har konsekvenser. I slipstrømmen pådet hastigt stigende globale forbrug følger forurenin-gen. Overudnyttelse af naturens ressourcer, udslip afdrivhusgasser, rydning af skov, forurening af havene.

Tænk hvis alle mennesker på kloden forbrugte detsamme som os. Så skulle kineserne have en halv mia.biler i stedet for de 10 mio., som de har i dag. Inderneskulle have 40 gange så mange mobiltelefoner. Og kenyanerne 130 gange så mange computere. Osv.

Et sådan forbrug kan kloden ikke bære. Hvis vi vilnærme os en bare nogenlunde ligelig fordeling af goder-ne, må vi i den rige del af verden sætte forbruget ned.Der er grænser for vækst. Intet tyder på, at teknologi-ske fix vil kunne sænke vores miljøbelastning i væsent-lig grad.

Hvordan så begrænse væksten i forbruget? Det bliverden store udfordring. Det handler bl.a. om en nytænk-ning af hvad, der er “det gode liv” (læs artikel side 19-21). Netop forbruget er blevet en integreret del af voresliv. Men måske er der helt andre – og mere miljøvenlige– aktiviteter, der kan skabe et positivt indhold i voresliv.

Kan vi sænke det materielle forbrug og øge det imma-terielle? Måske. Det er et spørgsmål, som Global Øko-logi vil beskæftige sig med også i kommende numre.Til en start kunne vi udføre et eksperiment: Lad os seom det er muligt at sætte en dæmper for forbrugsræsetop til den kommende højtid.

Af Bo Normander, redaktør Global Økologi

Strukturreformen fører til, at de nuværende amters mil-jøadministration splittes totalt; som et puslespil medmange brikker, der ødelægges. Spørgsmålet er, ompuslespillet vil kunne samles igen.

I stedet for at den daglige administration har to led nem-lig kommuner og amter, kan det forventes, at struktu-ren kommer op på fire-fem led, de statslige styrelser, destatslige regionskontorer, regionerne, kommunerne ogevt. kommunale fællesselskaber. Sidstnævnte bliversandsynligvis nødvendige, da meget af natur- og miljø-administrationen overskrider kommunegrænser.

De mange led skaber en række problemer, der ikke fin-des i dag. Et af eksemplerne på dette er den grund-vandsbeskyttelse, der udmøntes gennem vandramme-direktivet. I dag er arbejdet stort set samlet i amterne. I den nye struktur vil staten stå for kortlægningen ogkommunerne for udarbejdelsen af indsatsplanen. Alle-rede her har vi et forhold, der kalder på koordineringog brug af unødvendige ressourcer.

Opgaven med indsatsen overfor kilder til grundvands-forurening vil fremover ligge i regionerne, altså endnuet led. Kommunerne skal desuden indbyrdes koordinerearbejdet med indsatsplanerne, idet grundvandsressour-cen ikke følger kommunegrænserne. Det er hverken ef-fektivt eller enklere for borgerne at følge med i, og deter næppe til gavn for miljøet, at der skal bruges såmange ressourcer bare til koordinering af opgaven.

Strukturreformen har udmøntet sig i en ineffektiv natur-og miljøadministration. Problemet kunne løses ved atoverføre de miljøopgaver, som nu ligger i amterne, sam-let til regionerne, dvs. undlade at lægge dele af dem udtil kommunerne og undlade at oprette statslige regions-kontorer. Dermed ville man både få en enklere struktur,og man ville bevare de faglige miljøer, som i dag findes i amternes miljøafdelinger, frem for at sprede dem foralle vinde.

Af Ingela Karlsson, Det Økologiske Råds bestyrelse

2 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 LEDER

Kan vi stå afforbrugsræset?

Global Økologi

Nr. 5, 11. årg., december 2004

Redaktion | Bo Normander (ansv.),

Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen,

Bendt Ulrich Sørensen, Xenia

Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen,

Kåre Press-Kristensen, Sabina

Holstein Aarup, Francois Bahu,

Niels Henrik Hooge

Layout | Eg&Fjord

Udgiver | Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Tlf. 3315 0977

Fax 3315 0971

[email protected]

www.globalokologi.dk

www.globalecology.dk

Global Økologi er tidsskriftet der

tager pulsen på dansk og inter-

national miljøpolitik. Udkommer

fem gange årligt.

Global Økologi samarbejder med

internationale miljøtidsskrifter,

bl.a. The Ecologist og Politische

Ökologie.

Redaktionens og Det Økologiske

Råds synspunkter afspejles kun i

indlæg, hvor dette er tydeligt

angivet.

Tryk | Mediefabrikken/Arco Grafisk

Papir | Reprint

Forside | Torben Reitzel

Bidrag til næste nummer indsen-

des inden 10. januar. Næste

nummer udkommer februar 2005.

Global Økologi modtager støtte

fra Danidas Oplysningsbevilling.

©Global Økologi | forfatterne

ISSN 0909-1912

Global Økologi

Fokus I4 Kenyansk miljøforkæmper vinder Nobels fredspris

Af Bo Normander

5 Chiptunede dieselbiler gør byluften sortAf Poul Erik Pedersen

6 Fjernvarmenettet en overset miljøtrusselAf Peter Kjeldsen og Kåre Press-Kristensen

7 Iraks landbrug “befriet”Af Bo Normander

Tema 8 Globale forandringer

10 Fremtidens klimaAf Wilhelm May

12 De vedvarende energikilders globale potentialeAf Niels Henrik Hooge og Uffe Geertsen

14 Globale forandringer i biodiversitetenAf Peder Agger

17 Tilpasning til fremtidens klimaAf Jesper Gundermann

19 Kan det gode liv være bæredygtigt?Af Lars Kjerulf Petersen og Pernille Kaltoft

Fokus II22 Alle er journalister

Af Linda Hansen

25 WTO-aftalen i Geneve: Ingen sejr for multilateralismen!Af Daniel Mittler

Rubrikker28 Bognyt

29 Kalender

30 Nyt fra Rådet. Møde med miljøministeren

31 Publikationer

INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 3

magazine om hvad der er de vig-tigste udfordringer for Kenya,svarer hun: “Genplantning afskov, beskyttelse af den vilde na-tur, sikring af vandforsyningenog forureningsbekæmpelse.”

Maathai vil få overraktNobels fredspris ved en ceremo-ni den 10. december i Oslo.

også den første kvinde, der harstået i spidsen for et fakultet pået universitet i Kenya.

Modstander af GMOMaathai har både som aktivistog nu som vicemiljøminister kri-tiseret anvendelsen af gensplejse-de afgrøder. I oktober i år udtal-te hun, at Kenya ikke skulle ind-føre GMO, da landet ikke harkapacitet til at imødekommeuønskede effekter. Maathai ad-varer mod, at Kenya kan blive“en slave af multinationale sel-skaber”.

“Hvis gensplejsede fødevarertillades i vores land, vil vores fø-devaresikkerhed blive sat overstyr” siger hun til den kenyanskeavis, Standard News.

Maathai vil fortsætte kam-pen for et bedre miljø i Kenya.På et spørgsmål i World Watch

1990’erne under Kenyas tidligereleder Daniel arap Moi.

Efter en omtumlet politiskkarriere i opposition til Moi blevhun valgt ind i Kenyas demokra-tiske parlament i 2002. Året ef-ter blev hun udnævnt som vice-miljøminister. Til kenyansk presseudtalte hun efter udnævnelsen:

“Jeg er en aktivist, der erkommet på de bonede gulve.Ikke desto mindre er jeg glad for,at jeg efter en lang kamp ikkelængere behøver at lobbye ogappellere til regeringen. Jeg er iregeringen. Det er et stort ansvarmen det er også en god fornem-melse at kunne føre det ud i livet,som jeg længe har kæmpet for.”

Maathai, der er professor, erogså banebrydende på andenvis. Hun er den første kvinde idet centrale og østlige Afrika,der har fået en ph.d. Hun er

Af Bo Normander

Aktivist og politikerMaathai dannede i 1977 GreenBelt bevægelsen, som har plantetmere end 30 millioner træer iKenya og andre afrikanske lan-de. Formålet er at forbedre livetfor fattige ved at få dem til attænke på miljøet.

“Miljøet og naturens res-sourcer er tæt forbundet medfred. For når vi oplever mangelpå naturlige ressourcer, så ud-bryder der krig om dem. Derforer det vigtigt, at vi planter træer”,sagde en overrasket Maathai tilnorsk tv, øjeblikke efter hun fiknyheden om prisen.

Den 64-årige kenyaner erblevet arresteret utallige gangefor at have deltaget i aktionerfor social retfærdighed og miljø-beskyttelse. Det var i starten af

Kenyansk miljøforkæmper får Nobels fredspris

4 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 KENYANSK MILJØFORKÆMPER FÅR NOBELS FREDSPRIS

Som den første afrikanske kvinde nogensinde er den kenyanskemiljøaktivist og kvindesags-forkæmper Wangari Maathai blevettildelt Nobels fredspris. Prisen givesfor hendes bidrag til bæredygtigudvikling, demokrati og fred.

ind og stopper den ulovlige chip-tuning. En dieselbil er fra fabrik-kens side udstyret med en motor,som har de optimale specifikati-oner. Manipuleres der med defabriksmonterede motorstyrin-ger, opstår der problemer i formaf øget forurening, hvilket eruheldigt for miljøet og sundhe-den i byerne.

Poul Erik Pedersen er agronom,

miljøkonsulent og medlem af Global

Økologis redaktion.

Kilde: Chiptuning af køretøjer –

miljømæssig effekt. Af Torben Nørga-

ard og Ken Friis Hansen, Teknologisk

Institut. Miljøprojekt 888, Miljøstyrel-

sen 2004.

Chiptuning er ulovligt, menrisikoen for at blive opdaget erminimal. Statens Bilinspektionindrømmer, at de slet ikke hardet udstyr, der skal til for at op-dage tuningen under syn. Udoverca. halvdelen af de dieseldrevnepersonbiler bliver også mangevarevogne og taxier chiptunet.De nøjagtige tal for disse kendesdog ikke.

Som et grelt eksempel påchiptuning kan nævnes, at om-kring halvdelen af de miljøvenli-ge VW Lupoer, som kører på dedanske veje, skønnes at værechiptunede. Den lille miljøbil,som har fået 50.000 kr. i afgifts-rabat for at køre 33 km pr. liter,er ved indgrebet blevet til en lillemiljøgris.

Problemet med chiptuning ernu blevet meget udbredt. Der errig lejlighed til, at miljøministerConnie Hedegaard (K) griber

Af Poul Erik Pedersen

Ifølge en ny undersøgelse fraTeknologisk Institut vælger opmod hver anden ejer af en diesel-dreven personbil at få chiptunetmotoren, så bilen får flere heste-kræfter. Indgrebet består typiski, at motoren udstyres med enlille elektronisk anordning, somsnyder styreboksen i motoren, såmængden af brændstof øges.Tuningen træder i kraft, når derbliver trådt på speederen, og bi-len accelererer hurtigere endnormalt.

Men under accelerationenforurener bilen ca. tre gange såmeget som en ikke-tunet bil isamme situation. Det betyderførst og fremmest et tre gange såstort udslip af kræftfremkalden-de partikler som PAH og et øgetudslip af NOx, CO og kulbrin-ter til luften.

CHIPTUNEDE DIESELBILER GØR BYLUFTEN SORT GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 5

Kort nytFN svigter dybhavetFNs generalforsamling forpassede

den 16. november muligheden for

at stoppe ødelæggende storfiskeri

i dybhavet. Derved imødekom man

ikke en appel fra 1000 havforske-

re, samt en række lande og

miljøorganisationer om at indføre

et moratorium for bundtrawling i

dybhavet. Ikke mindst EU-lande-

ne, der tegner sig for 60% af den

globale bundtrawling, blokerede

beslutningen.

(www.greenpeace.dk)

De royale i England blivergrønneSom et skridt mod at gøre den en-

gelske kongefamilie til en rolle-

model for bæredygtig levevis, skal

der bygges et vandkraftanlæg på

Themsen til at dække strømforbru-

get på Windsor Castle. Målet med

projektet er at spare et årligt ud-

slip på 600 ton drivhusgasser,

samtidig med at projektet kan vir-

ke som forbillede for andre. (The

Times – 31. oktober 2004)

Miljøvenlig bundmalingtil skibeJapanske forskere har udviklet en

organotin-fri bundmaling til skibe.

Organotin-forbindelser og andre

metalliske forbindelser som kob-

beroxid og zink anvendes i bred

udstrækning verden over mod be-

groning af skibe. Men disse stoffer

er skadelige for dyrelivet og kan

forårsage hormonforstyrrelser,

f.eks. hos skaldyr og snegle. Det

ventes, at den Internationale Ma-

ritime Organisation indfører et

globalt forbud mod bundmaling

med organotin inden 2008. Den

nye japanske bundmaling indehol-

der en særlig antibakteriel siliko-

ne, der er indbygget i en netma-

sket polymer vha. stærke kemiske

bånd. (greenbiz.com – 24. novem-

ber 2004)

Danskerne sparer på vandetPå 12 år er det lykkedes danskerne

at nedbringe det private vandfor-

brug med en tredjedel. Hver dan-

sker bruger nu 126 liter pr. dag

mod 182 liter i 1990. (Danmarks

Statistik – november 2004)

Chiptunede dieselbiler gør byluften sort

De fleste taxier i København erchiptunede og forurener derforop til tre gange mere end til-ladt. København vil indføre mil-jøzoner med krav om, at diesel-køretøjer skal have partikelfil-tre for at mindske luftforure-ningen. Men til hvad nytte, hvisbilerne er chiptunede?Fotograf: Torben Reitzel.

Hver anden ejer af en dieselbil vælger at chip-tune sin bil, så den får flere hestekræfter.Godt for ejeren, men skidt for miljøet, og såer det tilmed ulovligt.

stoffernes skæbne i jorden ogmulige risici kan undersøges tilbunds. Kun derved kan indhen-tes tilstrækkelig viden til at vur-dere, overvåge og omnødvendigt afhjælpe en potentieltrussel mod det danskegrundvand.

Men efter henvendelse tilrørproducenterne er det blevetklart, at de ikke er indstillet påat finansiere de nødvendige un-dersøgelser. Meget tyder derforpå, at fjernvarmenettet vil for-blive en overset miljøtrussel.

Peter Kjeldsen og Kåre Press-Kristen-

sen er hhv. lektor og ph.d.-studerende

ved Miljø & Ressourcer, DTU.

Af Peter Kjeldsen og

Kåre Press-Kristensen

Indtil 1996 blev de danske fjern-varmerør isoleret med skum, derbl.a. indeholdt et af de mestozonnedbrydende stoffer (CFC-11), der findes. Det er 4.600gange så kraftig en drivhusgassom CO2.

Stoffet er i dag forbudt, menårligt udsiver skønsmæssigt 50tons klorerede og floureredestoffer fra gamle fjernvarmerør.Stofferne afgasser til atmosfæren,udvaskes til grundvandet ellernedbrydes. Ved ufuldstændig ned-brydning i jorden dannes kræft-fremkaldende nedbrydningspro-dukter, der ikke indgår i den nu-

værende grundvandsovervåg-ning, dvs. stofferne vil ikke op-dages i vandboringerne.

Hvis blot 10% af forurenin-gen fra gamle danske fjernvar-merør ender som nedbrydnings-produkter i grundvandet, vil by-nært grundvand forurenes op til40 gange grænseværdien forkræftfremkaldende stoffer. I alter 6.000 tons klorerede og fluo-rerede isoleringsgasser nedgravetsammen med de gamle fjernvar-merør, der er en stor del af fjern-varmenettet på 40.000 km. Derudsiver årligt kemikalier svarendetil indholdet af 150 kemikalie-tromler.

Kraftvarmeværker og den til-knyttede fjernvarme forsyner 60%

af danske hjem og industrier oger en dansk succes i verdensklas-se både energi- og miljømæssigt.I dag isoleres rørene med stoffer,som ikke skønnes at udgøre enforureningstrussel.

MEN hvor ender stoffernefra de gamle fjernvarmerør?Forurener de grundvandet elleratmosfæren, eller nedbrydes de ijorden, og er nedbrydningenfuldstændig? Der findes osbekendt ingen undersøgelser affænomenet.

Desværre har Miljøstyrelsenikke midler til at undersøge for-ureningstruslen, og danskernemå derfor sætte deres lid til, atde danske rørproducenter vilsponsorere en undersøgelse, så

Fjernvarmenettet en overset miljøtrussel

6 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 FJERNVARMENETTET EN OVERSET MILJØTRUSSEL

Der siver giftige stoffer ud fra gamle fjernvarmerør. Ingen vil undersøge problemet.

??

ikke efterleve ligesom de iøvrigtikke har råd til at få frøene certi-ficeret.

Derved forbydes de irakiskelandmænd at bruge deres egensåsæd, som de har forædlet lo-kalt gennem generationer. IfølgeFAO benytter 97% af landmæn-dene sig af egen, lokal såsæd.Fremover må de kun anvendePVP-certificeret såsæd, dvs. ipraksis den såsæd, der er paten-teret og som udbydes af multina-tionale selskaber som Syngenta,Monsanto og Bayer.

“USA har gennem sin han-delspolitik fået indført regler om‘patent på liv’ over hele verden. Idenne her sag, har de først inva-deret landet og dernæst indførtderes patentsystem. Det er amo-ralsk og uacceptabelt”, sigerShalini Bhutani, der er en af for-fatterne til rapporten.

Det ventes, at vestlige frø- ogagrokemi-firmaer vil kunne dra-ge store fordele af de nye krav tilde irakiske bønder om at indkøbecertificeret såsæd. Hvorvidt dan-ske frøfirmaer, som DLF Trifo-lium, vil kunne få gavn af dennye lov, vides ikke.

Læs mere på www.grain.org

Foto: USDA

Af Bo Normander

Som led i “befrielsen af Irak” bli-ver irakiske bønder nu fratagetderes ret til eget valg af såsæd.Fremover skal multinationale sel-skabers frø bruges. Det er kon-klusionen i en rapport fra GRAINog Focus on the Global South.

Da den tidligere administra-tor af Irak, Paul Bremer, forlodBagdad i juni 2004, efterlod hansig 100 lovbekendtgørelser tilbesættelsesmagten i Irak. Blandtdem er nr. 81: “Patent, industrialdesign, undisclosed information,integrated circuits and plant va-riety”. Den er gældende nu, oghvis ikke en kommende irakiskregering kasserer loven, ser detskæbnesvangert ud for irakiskebønder.

Nye patentreglerMed det kapitel i loven, der kal-des Plant Variety Protection(PVP), indføres intellektuelle ret-tigheder for såsæd og frø – enform for patent på plantesorter– efter amerikansk forbillede.For at blive optaget på PVP-listen, skal plantesorten overhol-de vestlige standarder om ensar-tethed og stabilitet. De krav kande lokale bønders plantesorter

Kort nytKyoto trådt i kraftFNs generalsekretær Kofi Annan

modtog den 18. november 2004

officielt Ruslands ratifikation af

Kyoto-protokollen. Dermed vil

protokollen, der forpligter 55

industrialiserede lande til at be-

grænse deres udslip af drivhus-

gasser, træde i kraft 16. februar

2005.

COP 10 i Buenos AiresDen 6.-17. december er Argenti-

nas hovedstad vært for den 10.

partskonference (COP 10) under

FNs klimakonvention. Hvordan

opfyldes Kyoto-målene inden

2008-2012? Hvad skal der ske

post-Kyoto, dvs. i årene efter

2012? Det er disse spørgsmål lan-

dene skal diskutere. Miljøminister

Connie Hedegaard (K) deltager i

ministerdelen af partsmødet den

15.-17. december. USA deltager

også, selvom Bush-regeringen

ikke har underskrevet Kyoto-

aftalen. Iagttagere frygter, at

amerikanernes tilstedeværelse kan

være med til at udvande aftaler-

ne. Global Økologi følger i næste

nummer op på resultaterne fra

COP 10. Læs mere om fremtidens

klima i dette nummers tema på

side 8.

2004 bliver et varmt årDMI forventer, at 2004 bliver det

fjerde varmeste år siden, man be-

gyndte at måle temperaturer på

Jorden regelmæssigt. 2004 bliver

0,46 grader varmere end gennem-

snittet for perioden 1961-1990,

der anvendes som reference. Det

varmeste år nogensinde var 1998

med et ”globalt varmeoverskud”

på 0,58 grader over gennemsnit-

tet efterfulgt af 2002 og 2003.

Dermed er de otte varmeste år

faldet siden 1995. (www.dmi.dk

– 19. november 2004)

Månedens linkSkriv under mod atomkraft på

www.atomstopp.com. Målet er at

få en million underskrifter, hvor-

ved man kan indbringe initiativet

for EU-Kommisionen. Kravet er, at

EU skal afvikle atomkraften over

en årrække.

IRAKS LANDBRUG “BEFRIET” GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 7

Citater ”Når vi kan eksportere kold Coca-

Cola og øl til selv de fjerneste

egne af Afrika, burde det ikke

være umuligt at bringe livsvigtig

medicin til selvsamme områder”

Joep Lange, præsident Det Inter-

nationale AIDS-selskab til Die Zeit

”Da missionærerne kom til Afrika,

havde de biblen med. Vi havde jor-

den. De sagde: Lad os bede, og vi

slog vores øjne ned. Da vi kiggede

op, var det os, der havde Biblen,

og dem, som havde jorden.”

Biskop Desmund Tutu, Sydafrika

”Jeg har i dag gentaget statens

tilsagn om at ville betale halv-

delen af udgifterne til en såkaldt

afværgeforanstaltning af forurenin-

gen ved Høfde 42 – det tidligere

Cheminova-depot. Det er nu op til

amtsrådet i Ringkøbing at beslutte

sig til at finansiere den anden

halvdel af regningen”

Miljøminister Connie Hedegaard,

15. november 2004 (og vi venter i

spænding på amtet)

”Regeringen lever op til sit løfte i

regeringsgrundlaget og letter jord-

skatten i takt med, at landbrugs-

støtten reduceres. Det er jeg me-

get tilfreds med”

Peter Gæmelke, Landbrugsrådets

præsident, om regeringens stærkt

kritiserede skattelettelser for land-

mændene, 12. november 2004

”Der kan ikke tages hensyn til USA,

når planlægningen af forhandlin-

gerne om Kyoto-protokollen efter

2012 går i gang”

Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske

Råd, deltager i COP 10 i Argentina

Iraks landbrug “befriet”

8 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

Tema:

Globale forandringer

Grafik: Bendt Ulrich Sørensen, linoleumssnit.

Temperaturændring

CO2-koncentration

i atmosfæren

(ppm)

Udledning af kulstof

(gigaton C pr. år)

Afbrænding af fossile brændstoffer Ændring i arealudnyttelse (f.eks. fra skov til agerbrug)

De menneskeskabte globaleforandringer drejer sig bl.a.om den øgede forekomst afCO2 i atmosfæren forårsagetaf menneskets afbrændingaf fossile brændsler. CO2-indholdet er i dag steget til380 ppm mod 280 ppm ipræ-industriel tid. Samtidiger den globale gennemsnits-temperatur – ifølge det Internationale Klimapanel(IPCC) – steget med 0,6grader.

(Figur: Arctic Climate Impact

Assessment, 2004)

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 9

Hvad er globaleforandringer?

For første gang i menneskehedens to millioner år lange historie er mennesket blevet i stand til at skabe forandringer i global skala. Det er ikke bare – somvores forfædre – den nære natur, vi påvirker, men hele kloden og densomspændende atmosfære.

Vi er ved at ændre klodens klima. Temperaturen stiger. Verdenshavene stiger. Vihar beskadiget ozonlaget. Vi har ryddet 40% af al oprindelig skov. Vi sætter dy-relivet under pres. Mindst 800 dyre- og plantearter er de seneste 100 år uddøde.

Vi har bragt os selv dér hen, hvor vi står overfor helt nye udfordringer.

Dette tema ser nærmere på de menneskeskabte globale forandringer – eller”global changes”, som begrebet kaldes i den internationale forskning. Hvad erdet, der sker? Hvilke udfordringer står vi over for? Hvad kan vi gøre? Skal vi tilpasse os forandringerne eller forebygge dem? Eller begge dele?

Menneskeskabte globale forandringer

fører lavt drivhusgasudslip. Scenarier for det fremtidige

klima beregnes af komplekse nu-meriske modeller, der beskriverde fysiske processer, der påvirkerklimasystemet så nøjagtigt sommuligt. Det gælder de dynamiskeog termodynamiske processerbåde i atmosfæren og i havetmen også processer, der vedrørerjordoverfladen, og processer, dervedrører havis i de polare områ-der. Disse klimamodeller bereg-ner det fremtidige klima som føl-ge af den menneskeskabte driv-huseffekt på basis af scenariernefor drivhusgasudslippet.

Global opvarmningI sin rapport fra 2001 vurdererIPCC, at den globale middeltem-peratur frem til år 2100 vil stigemed mellem 1,4 og 5,8 °C alt ef-ter hvilket udslipsscenario, manvælger. Det brede temperaturin-terval skyldes både den megetstore forskel på udslippene i deforskellige scenarier og den storeusikkerhed, der er forbundet

Af Wilhelm May

Ifølge den seneste rapport fra detInternationale Klimapanel er denglobale middeltemperatur stegetmed 0,6 °C i løbet af det 20. år-hundrede, hvor 1990’erne harværet den varmeste periode si-den begyndelsen af systematisketemperaturmålinger. Årsagernetil denne opvarmning kan værenaturlige klimavariationer, varia-tioner af indstrålingen fra solen,vulkanudbrud, men også menne-skeskabte påvirkninger som for-andringer ved jordoverfladen el-ler forandringer af atmosfærensom følge af afbrænding af fossilebrændstoffer (olie, kul og gas).

Drivhusgassen kuldioxid(CO2), som er et forbrændings-produkt, formindsker varmeud-strålingen til rummet og bidragerdermed til atmosfærens opvarm-ning. Andre vigtige drivhusgas-ser er metan, lattergas, ozon ognogle industrigasser. Aerosoler,som også er forbrændingspro-dukter, fører på den anden side til

en afkøling af atmosfæren, fordiaerosoler reflekterer en del af ind-strålingen fra solen tilbage i rum-met og kan føre til flere skyer.

Hvordan vil fremtiden se ud?Også i fremtiden kommer udslip-pet af drivhusgasser til at påvir-ke vores klima. Derfor afhængerscenarier for det fremtidige klimaisær af fremskrivningen af driv-husgasudslippet. Men disse frem-skrivninger er meget vanskelige,fordi de ikke bare bygger på denøkonomiske, den sociale og denteknologiske udvikling men ogsåpåvirkes af politiske beslutningersom f.eks. Kyoto-protokollen.Derfor har IPCC defineret engruppe af scenarier for drivhus-gasudslippet, der repræsentereren bred vifte af fremtidige udvik-linger i økonomi, velstand, livs-stil og drivhusgasudslip. På figu-rerne i denne artikel vises A2-scenariet, der bygger på høj øko-nomisk vækst, høj befolknings-vækst og hurtig introduktion afeffektive teknologier, der med-

Temperaturændringer (°C) for perioden 2071-2100 i forhold til perio-den 1961-1990 for IPCCs A2-scenario. Kilde: DMI.

10 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

med klimamodelberegninger. For A2-scenariet ligger stig-

ningen mellem 2,6 og 4,8 °C pga.denne usikkerhed. Men regionaltkan temperaturændringerne væremeget forskellige fra de globalegennemsnitsværdier. De størsteopvarmninger forventes overkontinenterne, især i Canada ogRusland (> 6 °C) (se figur 1).Det skyldes, at jordoverfladenvarmes hurtigere op end havetpga. vandets højere varmekapa-citet. Desuden forventes der storeopvarmninger i det arktiske om-råde (> 6 °C), fordi udbredelsenaf havis bliver stærkt reduceret.Interessant er også den relativtkraftige opvarmning i det tropi-ske Stillehav (> 3 °C), som A2-simuleringen i lighed med flereandre simuleringer viser. Denneopvarmning svarer til det møn-ster, man finder under en El Niño,som ikke bare påvirker klimaet iStillehavsområdet men også i deandre tropiske områder og inogle områder udenfor troperne.

Fremtidens klimaKlimaforskere forventer stigende temperaturer i fremtiden,men også flere ekstreme vejrhændelser som oversvømmelserog tørke.

-8 -6 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 6 8

90S

60S

30S

EQ

30N

60N

90N

°C

120W180 60W 0 60E 120E 180

-75 -67 -50 -33 -10 0 +10 +25 +50 +100 +300

90S

60S

30S

EQ

30N

60N

90N

120W180 60W 0 60E 120E 180

%

Nedbørsændringer (%) for perioden 2071-2100 i forhold til perioden1961-1990 for IPCCs A2-scenario. Kilde: DMI.

Figur 1: Globale temperaturændringer frem mod år 2100 Figur 2: Globale nedbørsændringer frem mod år 2100

Lavere temperaturer Højere temperaturer Mindre nedbør Mere nedbør

findes en bred vifte af virkningerpå forskellige aspekter af natu-ren og samfundet med forskelli-ge tidshorisonter. Nogle af demkan samfundet nemt tilpasse sigsom f.eks. ved at bygge størrekloaksystemer. Til gengæld ervirkninger som ørkendannelser isubtroperne eller tabet af biodi-versitet uigenkaldelige.

Wilhelm May ([email protected]) er klima-

forsker ved Danmarks Meteorologiske

Institut (DMI).

Litteratur

J. H. Christensen og O. B. Christensen.

Severe summertime flooding in Europe.

Nature, 2002, nr. 421, side 805.

J. T. Houghton et al (red.). Climate

change 2001. The scientific basis.

Cambridge University Press, 2001, 881

sider.

A. M. K. Jørgensen, K. Halsnæs og J.

Fenger. Den globale opvarmning. Be-

kæmpelse og tilpasning. Gads Forlag,

2002, 181 sider.

M. Stendel et al. The climate of the

21st century: Transient simulations

with a coupled atmosphere-ocean ge-

neral circulation model. Danmarks Kli-

macenter rapport, DMI, 2000, 52 sider.

mængden over det meste afEuropa aftage med over 20%frem mod år 2100 (figur 3a).Undtagelser findes over det nord-vestlige Skandinavien i nærhedenaf de norske fjelde og det nordli-ge Rusland samt det østligeSpanien og det nordlige Italiensyd for Alperne. Men ændring-erne i de ekstreme nedbørshæn-delser viser et andet billede (figur3b). Deres intensitet forventes attiltage i store dele af Europa ogsåi nogle af de områder, hvor dengennemsnitlige nedbørsmængdeforventes at aftage. I disse regio-ner skifter enkelte nedbørshænd-elser åbenbart karakter: det reg-ner sjældnere, men når det reg-ner, falder der mere nedbør.

Oversvømmelser og tørkeDenne ændring af nedbørshænd-elsernes karakter kommer til atpåvirke de enkelte regioner. F.eks.forøges risikoen for oversvøm-melser, fordi floderne eller kloak-ker i byerne får vanskelighedermed at rumme de større vand-masser. Mens risikoen for jord-erosion i regioner, der er udsatfor lange tørkeperioder, tiltager.

Det er bare to eksempler påklimaændringens virkninger pånaturen og samfundet. Men der

Kraftigere regnfaldDet er ikke kun temperaturen,der ændres pga. den menneske-skabte drivhuseffekt, men ogsåandre meteorologiske forholdsom f.eks. nedbørsmængden ogfordelingen af nedbør. Der for-ventes en generel stigning af ned-børsmængden med nogle få pro-cent frem til år 2100, men på denregionale skala vil der være bådekraftige stigninger og kraftigefald af nedbørsmængden.

Stigninger af nedbørsmæng-den forventes i troperne (> 200%)og på de høje breddegrader(>125%), mens nedbørsmæng-den forventes at aftage i subtro-perne (< 50%) frem mod år 2100(figur 2). Ændringerne i troper-ne og subtroperne skyldes enforstærkning af cirkulationen idisse områder. Vindene rettetmod ækvator bliver stærkeremed kraftigere konvergens afvindene, en stærkere opstigningaf luften og mere regn som føl-ge. Disse ændringer i tropernekompenseres der for med enkraftigere nedsynkning af luftenog dermed en forøget udtørring isubtroperne. Stigningen af ned-børsmængden på de høje bred-degrader skyldes, at intensitetenaf enkelte nedbørshændelser til-

tager, fordi den varmere atmos-fære kan holde på større mæng-der fugtighed.

Regionale klimaændringerDe globale klimamodeller, derbeskriver både atmosfæren, ha-vet, havisen og jordoverfladen,har typisk en rumlig opløsningmellem 300 og 500 km. Derforkan fysiske processer på en min-dre skala ikke simuleres direkte

men skal “parametriseres”, dvs.simuleres på en forenklet måde.Desuden er regionale detaljerikke realistiske i de globale mo-deller; bjerge f.eks. er meget la-vere end i virkeligheden.

I stedet anvendes særlige re-gionale klimamodeller med entypisk rumlig opløsning af 50 km.I disse modeller simuleres atmos-færen i et begrænset område somEuropa, mens atmosfærens til-stand udenfor dette område oghavets tilstand bliver taget fra ensimulering med en global model.

Om sommeren vil nedbørs-

Nedbørsændringer (%) for sommer (juli, august og september) for perioden 2071-2100 i forhold til perioden 1961-1990 for IPCCs A2-scenario. Der vises a) ændringer i den gennemsnitlige nedbørsmængde og b) ændringer i intensiteten af de mest ekstreme nedbørshændelser. Fra Christensen og Christensen (2002).

-40

-20

0

20

40

Figur 3: a) Nedbørsændringer i Europa frem mod år 2100 b) Ændringer i ekstreme nedbørshændelser frem mod år 2100


Mindre nedbør

Mere nedbør

“Det regner sjældnere,men når det regner,falder der mere ned-bør.”

len af andre former for vedva-rende energi øges fra 2% i 2002til 6% i 2030. Det meste af væk-sten vil dreje sig om vindkraft ogbiomasse. De største stigningerindenfor den vedvarende energivil ske i de europæiske OECD-lande, hvor den har stærk rege-ringsopbakning.

Værst af alt er, at udlednin-gerne af CO2 vil fortsætte medat stige og undergrave bæredyg-tigheden af det nuværende ener-gisystem. Ændrer verdens rege-ringer ikke politik, vil de energi-relaterede udledninger af CO2stige hurtigere end energiforbru-get. Udledningerne af kuldioxidvil være 60% højere i 2030 endnu. Et godt stykke over to tred-jedele af den forventede forøgel-se af udledningerne vil kommefra udviklingslandene, som vilforblive store forbrugere af kul –det mest CO2-intensive brænd-stof. Kraftværker, biler og last-vogne vil stå for de fleste af devoksende energirelaterede udled-ninger.

A-kraftens rolle stadigvækmarginalSelvom atomkraften i nogle kred-se hævdes at udgøre en bæredyg-


Scenarierne forverdens fremtidigeenergiforsyning serdystre ud. Men sådanbehøver det ikkevære.

Af Niels Henrik Hooge

og Uffe Geertsen

Den globale udvikling indenforforbrug og produktion af energier vanskelig at forudsige og pro-blematisk pga. fænomener, dertrækker i hver sin retning. På denene side er det af hensyn til kom-mende generationer nødvendigtat begrænse den ikke-bæredygtigedel af energiproduktionen somfølge af klimaeffekten og de fos-sile brændstoffers endelighed.Kyoto-protokollen forudsætteren reduktion af industrilandenesudledninger af drivhusgasser iforhold til 1990 på 5,2% inden2010.

På den anden side er adgangtil omfattende moderne energi-systemer, først og fremmest elek-tricitet, betingelsen for økono-misk udvikling i den tredje ver-den. For øjeblikket er 2,4 mia.mennesker i verden – en tredjedelaf klodens befolkning – afhængi-ge af træ og anden biomasse tilmadlavning og opvarmning. Detunder de givne vilkår uundgåeli-ge overforbrug udpiner deres iforvejen ringe dyrkningsjord,hvad der betyder, at en modernebæredygtig energiforsyning erlivsnødvendig.

En ændret holdning til denvedvarende energi vil kunne be-tyde, at det måske ikke blivernødvendigt at gå på kompromisi forbindelse med miljøet ellerden globale retfærdighed. Menforeløbig er den etablerede forsk-ning pessimistisk i sine forudsi-gelser af tendenserne på energi-

området. Globalt set hersker derstærk rivalisering om ressourcer-ne, og de ressourcerige regionerer politisk ustabile. I i-landeneog i de største u-lande er der fort-sat en stærk vækst i kul-, olie-og naturgasforbruget. At begræn-se og omlægge dette forbrug erikke teknologisk vanskeligt menkræver tid og investeringer. For-hindringerne er størst på detøkonomiske og politiske niveau,fordi der er knyttet enorme øko-nomiske interesser til en fortsatvækst i forbruget af de fossileressourcer.

Scenario for 2030I oktober 2004 offentliggjordedet Internationale Energiagentur(IEA) sin årlige rapport om ud-viklingstendenserne indenforden globale energiforsyning. I etsåkaldt referencescenario, dvs.beskrivelsen af en udvikling, derkan betegnes som “business asusual”, tegner rapporten et pes-simistisk billede af, hvordanenergisystemet i verden forven-tes at udvikle sig frem til 2030.Hvis regeringerne i verden ikkeradikalt ændrer kurs, vil verdensbehov for energi være ca. 60%højere i 2030 end i dag. De fos-sile brændstoffer vil fortsættemed at dominere det globaleenergimiks og dække ca. 85% af væksten i verdens primære efterspørgsel. Olie vil forblivedet mest betydningsfulde brænd-stof, selvom dens procentuelleandel vil falde. Efterspørgslen efter naturgas vil vokse hurtigst.Kuls andel vil falde en smule,men kul vil forblive det førendebrændstof i forbindelse med el-produktion.

Andelene af de vedvarendeenergikilder vil derimod forblivebegrænsede, selvom de som hel-hed vil forøge deres andel af elek-tricitetsproduktionen. Andelenaf vandkraft vil falde, men ande-

tig energikilde, der modvirkerden globale opvarmning, forven-tes den ikke at spille nogen størrerolle i fremtiden. Kapacitetenforventes at stige en smule, mendens andel i forhold til den sam-lede elektricitetsproduktion vilfalde. En betydelig mængde ka-pacitet vil blive tilføjet gennemeffektforhøjelser i eksisterendeanlæg, men dette vil mere ellermindre bliver opvejet af reaktor-afviklinger. Tre fjerdele af deneksisterende nukleare kapacitet ieuropæiske OECD-lande forven-tes at blive koblet fra nettet i2030, fordi reaktorerne er nåettil afslutningen af deres tekniskelevetid, eller fordi regeringerneplanlægger at udfase atomkraf-ten. Den vil derimod vokse i enrække asiatiske lande, først ogfremmest Kina, Sydkorea, Japanog Indien.

De 442 atomkraftreaktorer,der for tiden er i drift, dækkerkun 3% af verdens energiforbrug.For at kunne spille en realistiskrolle i forsøget på at nå de mål,der sættes af Kyoto-protokollen,vil det være nødvendigt at tidobleantallet af reaktorer til ca. 4000,hvad der er utænkeligt alene afden grund, at uran er en stærkt

De vedvarende energi-kilders globale potentiale

Foto: Øivind Fjelstad


2050 og for trafikken 25%. Etstudie fra 2004 har vist, at denvedvarende energi i Tyskland vilkunne forhøjes nok til at dækkehele landets strømforsyning.

At disse forudsigelser ikke erren spekulation, bekræftes af denstore internationale konferenceom vedvarende energi, der af-holdtes i Bonn i juni 2004. Kon-ferencen blev i modsætning tiltopmødet om bæredygtig udvik-ling i Johannesburg i 2002 hyl-det som en overvældende succesaf verdens regeringer, industrienog miljøorganisationerne.

Selvom de 154 deltagenderegeringer ikke fastlagde fællesmål eller opstillede tidsplaner –ikke mindst for at sikre USAsdeltagelse – blev der annonceretet væld af initiativer. Mest spek-takulær var Kinas proklamationaf at ville fastsætte et mål på10% for de vedvarende energi-kilders andel af landets samledeenergiproduktion inden 2010.En skuffelse var dog EU-kom-missionens beslutning om at ud-skyde fastsættelsen af de langsig-tede mål for udbygningen af denvedvarende energi i Europa til2007.

Niels Henrik Hooge (nielshenrik_

[email protected]) er jurist og formand

for Barsebäckoffensiven. Uffe Geert-

sen ([email protected]) er civilin-

geniør og energikonsulent for Det

Økologiske Råd.

Litteratur:

IEA. World energy outlook 2004.

(www.iea.org)

IEA. World energy investment outlook

– 2003 insights.

J. Nitsch og M. Fischedick. Die sanf-

ten Sieger, die Zukunft der regenerati-

ven Energiewirtschaft. Politische Öko-

logie 87/88, 2004.

begrænset brændselsressource.Dertil kommer alle sikkerhedsri-siciene; alvorlige ulykker underalmindelig drift, risikoen for ter-rorangreb selv i politisk stabilelande, atomspredning og proble-mer ved årtusinders opbevaringaf det radioaktive affald.

De vedvarende energikilderspotentialeTendenserne i IEAs referencesce-nario er imidlertid ikke uforan-derlige. Mere drastiske regerings-indgreb vil kunne styre verdenind i en markant anderledesenergiudvikling. IEA præsente-rer et alternativt scenario, deranalyserer den globale virkningaf miljømæssige og energisikker-hedsorienterede politikker, somlande rundt omkring i verden al-lerede overvejer. I dette scenarioer den globale efterspørgsel efterenergi og udledningerne af CO2betydeligt lavere, men udlednin-gerne vil stadigvæk være højere i2030 end i dag.

Også i dette optimistiskescenario kan IEA imidlertid haveundervurderet den vedvarendeenergis potentiale, og det er ikkeførste gang, at det sker: IEAsforudsigelser fra 2002 for udvik-lingen af vindenergi i OECD erfor længst blevet revideret opad.

I de senere år er de vedvaren-de energikilder nemlig begyndt atfå betydelig vind i sejlene. Der ertale om et hurtigt ekspanderen-de, langsigtet marked med en –ud fra IEAs eget skøn – forven-tet størrelse på 250 mia. euro i2030 og 4-500 mia. euro i 2050.

Målet, i 2050 at have mereend 50% af energiforbruget dæk-ket af vedvarende energi, er abso-lut realistisk, hvis man samtidigtsatser på energibesparelser ogforhøjet energieffektivitet. I for-bindelse med varmeforsyningenvil den vedvarende energi kunnenå en andel på omkring 40% i

Foto: Torben Reitzel

Af Peder Agger

Biodiversitet eller biologiskmangfoldighed er en kompleksog mangetydig størrelse. For detmeste er det en diskussion omartsrigdom, men biodiversitet kanogså omhandle styrkeforholdetmellem arter og et øko-systemsdynamik (se boks). Når biodi-versitet diskuteres så intenst idag, er det fordi den er vigtig ogsamtidig truet både herhjemmeog på kloden som helhed.

Hvad truer biodiversiteten?Presset mod biodiversiteten er etkompleks af forhold. Der er taleom mindst fire samtidigt forløb-ende processer:

Tab af levesteder har gennemårhundreder været den størstetrussel mod biodiversiteten iDanmark; og nu overalt i verden.Først kom fældningen af skoven,der oprindeligt dækkede 80-90%af landet. Omkring år 1800 varden nået ned på 3%. Siden komafvandingen af enge og moser ogindtil for nylig, fjernelsen af enstor del af hvad der måtte væretilbage af mergelgrave, gravhøjeog diger. I de sidste 40-50 årkom så den ”totale krig” medpesticider og overgødskning, ogde skader den medfører til lands,til vands og i luften. Med tabetaf levesteder (habitater) bliver detilbageværende mere isoleret frahverandre. Det giver det problem,at når en art af en eller andengrund forsvinder fra en lokalitet,vil der gå længere tid, før dengenindvandrer. Også det presserbiodiversiteten.

Menneskets direkte efter-stræbelse for at skaffe føde ellerslippe af med skadevoldere haralle dage været udbredt. Histo-riske eksempler er udryddelsenaf ulv og los for flere hundrede årsiden, og i 1800-tallet bekæm-pelsen af de store rovfugle, der

Efterhånden som øko-systemer forsvinder og klimaet ændrer sig,bevæger arterne sigmod bedre egne – hvisaltså de findes. Bio-diversiteten er truet.

TEMA: GLOBALE FORANDRINGERLine Bergseth Flower Field, installation på Galleri TRE, Stockholm 1996. Foto: ©Line Bergseth

forsvandt som danske ynglefuglei ca. 100 år. Men gejrfuglen, derforsvandt fra Island i 1844, erdet hidtil eneste dokumenteredeeksempel på, at en art er uddødglobalt på ”dansk” grund. Manskal dog ikke glemme den aktu-elle økologisk set langt vigtigere”efterstræbelse”, der består ivore dages bekæmpelse af syg-domme, ukrudt og skadedyr.Også de hermed forbundne or-ganismer er en del af biodiversi-teten. Et eksempel kan hentesfra den rutinemæssige overvåg-ning af ukrudt. Jo mere effektivtman kan bekæmpe det, des færre


frø vil det kaste fra sig. Undersø-gelser af artsrigdommen i jordensfrøbank har vist, at på en gen-nemsnitlig kvadratmeter af dedanske dyrkningsjorder faldt an-tallet af arter med 60% i perio-den 1964 til 1989.

Hvor tab af habitater og ef-terstræbelse dominerede i det19. århundrede, gør bioinvasiondet i det 20. Bioinvasion er enbetegnelse for det fænomen, aten art, der er blevet indført ellerindslæbt til et nyt geografiskområde, begynder at brede sigukontrolleret på den hjemme-hørende flora og faunas bekost-

og den brune rotte (se flere eksem-pler på www.skovognatur.dk).

Endelig er der klimaforan-dringen, der kan gå hen og blivedet 21. århundredes store pro-blem. Klimaforandring handlerikke kun om ændrede gennem-snitstemparaturer. Svingningerkan sammen med nedbørs- ogvindforhold være mere afgørendefor biodiversitetens fremtid. Detsiges, at vi om hundrede år vilhave et klima som i Bordeaux.Men det betyder ikke, at vi fåren tilsvarende flora og fauna.Lysforholdene vil under alle om-stændigheder forblive, som de

ning. Det mest kendte eksempeler kaninerne, der blev indført tilAustralien. Utallige er også ek-semplerne på, at fauna og florapå hidtil ubeboede øer er blevetudryddet af de løsslupne hunde,katte, geder og rotter, som kolo-nisterne førte med sig. Men bio-invasion er ikke længere forbe-holdt fjerntliggende isoleredeøer. Bioinvasion er manifest ogsåherhjemme. Af de almindeligtforekommende ca. 2000 højereplantearter kommer halvdelenudefra. Af aggressive bioinvasivearter kan nævnes bjørneklo, ryn-ket rose, nordamerikansk mink

I de fleste dagligdags sam-menhænge er biodiversitet enbetegnelse for antallet af for-skellige dyre- og plantearterindenfor et givet område. Iden biologiske økologi omfat-ter diversitet dog ikke kundenne artsrigdom, som denkaldes, men også forholdet istyrken mellem de forekom-mende arter. Således er diver-siteten større, hvis arterneforekommer med lige mangeindivider, end hvis de er kon-centreret på en dominerendeart, og så et antal arter medganske få individer i hver.

Biodiversitet er en dynamiskstørrelse. Hele tiden sker bå-de tilfældige forandringer ogmere målrettede justeringer. I forbindelse med den kønne-de formering blandes generindenfor den enkelte popula-tion på stadigt nye måder, oggennem mutationer kan deropstå helt nye gener, hvisoverlevelse kommer an på enprøve i vekselspillet med om-givelserne.

Hvad er biodiversitet? Isdækket på Nordpolen

2010-2030

2040-2060

2070-2090

ACIA, 2004

Fremskrevet isdække på Nordpolen

I 2002 dækkede isen i Arktis det mindste areal, der nogensinde erobserveret. Den globale opvarmning sker lige nu dobbelt så hurtigti Arktis, som i resten af verden, og temperaturen antages at stigemed fire til syv grader inden år 2100. Sådan lyder det i den nyerapport ”Impacts of a warming Arctic” fra det Arktiske Råd. Godt300 klimaforskere står bag rapporten.

Konklusionen lyder på mellem 10 og 50% mindre is omkring Nord-polen om 100 år. Den alvorlige udvikling vil medføre, at dyr somisbjørnen, hvalrossen og visse sælarter er i fare for at være udryd-det i 2100. Den arktiske befolkning har en usikker fremtid i vente,hvor de skal tilpasse sig et nyt miljø. Blandt de ”positive” effekterer, at store mængder torsk formentlig vil vende tilbage til Grønland.

Isbjørnen truet af klimaforandringer

Globale forandringer ibiodiversiteten

at uddø. En debat der yderligerekrydredes af, at vi ikke kenderantallet af de arter, der findes, ogat kendskabet til, hvor mangearter der hhv. forsvinder ellerdannes på samme tid, er ligesåbegrænset. Det blev dog afklaret,at vi kun kender en brøkdel afde arter og den biodiversitet, derfindes, men samtidig er hastighe-den, hvormed de forsvinder, etsted mellem 10 og 1000 gangehurtigere end den, hvormed dedannes.

Men selve spørgsmålet erskudt noget ved siden af. For me-re afgørende end hvor mange ar-ter, der er tilbage på kloden, ernemlig spørgsmålet om hvormange af de oprindeligt hjemme-hørende arter, der er tilbage i detgennemsnitlige landskab. For

flertallet af biodiversitetens funk-tioner er det nemlig afgørende,at intakte økosystemer med etnaturligt indhold af dyr og plan-ter findes overalt og ikke kun in-den for naturreservatets grænsereller i de varme lande. Det ertankevækkende, at det nye”Living Planet Index” (LPI) fraWWF Verdensnaturfonden ikkebaseres på antallet af arter, menpå antallet af individer hos 1.100arter fra forskellige dele af ver-den (se boks). Det viser en tilba-gegang på 40% i perioden 1970-2000. Jeg er overbevist om, atnoget tilsvarende gør sig gælden-de også for andre dele af biodi-versiteten, selvom den dokumen-terede globale uddøen af arterendnu kun udgør få procent afdet samlede artsantal.

Denne forståelse vil forhå-bentlig snart sive ind hos de re-geringer, der som den danske harvedtaget EUs mål om, at den


er, hvilket vil give de eventuelleindvandrende arter fra Bordeauxandre leveforhold, end dér, hvorde kom fra. Der kan gå kuk iden ”timing”, de var indstilletpå. Derudover vil de potentiellenye indvandrere blive hæmmet ideres spredning af de barrierersom udgøres af veje, byområderog dyrkede marker.

Men alt i alt vil den overve-jende tendens være, at arter, hvissydlige og sydvestlige udbredel-sesgrænse går gennem landet el-ler tæt på den danske grænse, vilfå sværere ved at klare sig. Ogarter, hvis nordgrænse ligger sydfor Danmark, vil kunne indvan-dre. Det er svært for et lille om-råde som Danmark med sikker-hed at afgøre, hvornår en klima-ændring har resulteret i ændretudbredelse. Men i Norge ogSverige mener forskere alleredeat kunne relatere en ændret ud-bredelse af elg og ren til enklimaforandring. Med den for-andring, der allerede er i gang iArktis, forudses isbjørnen atuddø indenfor dette århundrede(se boks side 15). I virkelighedenvil den væsentligste effekt af kli-maforandringen på den danskenatur i første omgang være, atde forringede vækstvilkår forrødgran vil betyde at Danmarksalmindeligste skovtræ forsvinderud af dansk skovbrug, og med

den hele den nåleskovsflora ogfauna, der lidt efter lidt erindvandret fra Skandinavien.

Hvad er perspektiverne? Det er ikke klimaforandringen,der alene vil være en trussel for

fremtidens globale biodiversitet.Men det vil være en faktor, derskubber til et i forvejen stadigtmere ludende læs. Ud fra næstenenhver synsvinkel er der over-ordnet tale om faldende biodiver-sitet. Men det hindrer ikke, atder i afgrænsede områder ellerperioder kan være tale om detmodsatte. En af undtagelserne erden stigning, der kan forventes iDanmark, når mere varmekræv-ende arter spreder sig sydfra.Men da den er resultatet af en iøvrigt uønsket forandring af sel-ve rammebetingelserne for livetpå kloden, er den af begrænsetværdi. Omvendt hvis forandrin-gerne opnås ved at dæmpe bio-top-tabet, efterstræbelsen og bio-invasionen; det er selvfølgeligværd at slås for.

En del af debatten om biodi-versiteten drejede sig i Lomborgstid om, hvor mange arter, der al-lerede var eller især forventedes

fortsatte tilbagegang for biodiver-siteten skal være bragt til stands-ning senest i år 2010. Skal beslut-ningen være andet end ”grøntpynt” (og dermed til skade), skalmålet ikke være, at det samledeantal arter indenfor landetsgrænser skal ophøre med at fal-de. Men det skal være, at chan-cerne for, at biodiversiteten i detenkelte landskab eller levestedfalder, ikke skal være større endchancerne for, at den stiger. Og idet regnestykke må i princippetikke medregnes de arter, der”bare” er forsvundet eller duk-ket op som følge af klimaforan-dringen. Den kommer trods altikke så hurtigt. Det gør til gen-gæld år 2010, hvorfor det er heltuforståeligt, at den nuværenderegering har skåret i de budget-ter til naturformål, som i forve-jen var utilstrækkelige.

Peder Agger ([email protected]) er professor

ved Institut for Miljø, Teknologi og

Samfund, RUC.

Litteratur

O. Hamann et al (red.). Invasive arter

og GMO’er – nye trusler mod naturen.

Naturrådet., 2001.

C. Andreasen et al. Decline of the flora

in Danish arable fields. Journal of Ap-

plied Ecology 33, 1996, side 619-26.

C. Prip, P. Wind og H. Jørgensen

(red.). Biologisk mangfoldighed i Dan-

mark – status og strategi. Miljø- og

Energiministeriet, 1995.

UNEP. Ecosystems and human well-

being – a framework for assessment.

Island Press, 2003.

Arctic Climate Impact Assessment

(ACIA). Impacts of a warming Arctic.

Cambridge University Press, 2004.

(kan downloades fra

http://amap.no/acia)

WWF, UNEP, WCMC. Living Planet Re-

port 2004. (kan downloades fra

www.wwf.dk).

Indekset viser den gennemsnitlige udvikling i den globale biodiversi-tet. Der ses et fald på 40% fra 1970 til 2000. I indekset er medregnetantallet af individer for 555 terrestriske arter, 323 ferskvandsarter og267 saltvandsarter. (Kilde: Living Planet Report 2004)

Living Planet Index 1970-2000: Biodiversiteten falder

1960

0

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000

Inde

x (1

970=

1,0)

“Ud fra næsten enhver synsvinkel er deroverordnet tale om faldende biodiversitet”

Tilpasning til fremtidensklima

De mest udsatte steder, kan enhavstigning på en halv metergive en ekstra tilbagetrækningpå op til 150 m (visse steder påVestkysten), mens den på Sjæl-lands Nordkyst vil være mindre,omkring 25 meter.

Hovedparten af havstignin-gen skyldes, at havene udvidersig, når de varmes op. Det er enproces, der fortsætter gennemmange hundrede år til et niveau,der er flere gange højere end deførste 100 års forventede stig-ning. En mindre del skyldes, atgletschere næsten overalt i ver-den er under afsmeltning.

En joker, der på længere sigtkan give store vandsstandsstig-ninger, er de store iskapper påGrønland og Antarktis. Det In-ternationale Klimapanel (IPCC)angiver, at der ved en lokal tem-peraturstigning på ca. 3 gradereller højere, vil ske en irreversibelafsmeltning af den Grønlandskeindlandsis over ét eller nogle få

Mængden af ekstreme nedbørs-hændelser vil stige i Danmark

Miljøminister Connie Hedegaard(K) har i en pressemeddelelsemeldt ud, at der inden for et årskal udarbejdes en egentligdansk strategi for tilpasning tilklimaændringer.

Foto: Ole Malling


Af Jesper Gundermann

Den gennemsnitlige globale tem-peratur er steget omkring 0,6grader i løbet af det 20. århun-drede. Med klimaforandringernevil vi også opleve en ændret vejr-situation herhjemme. Varmeresomre, mildere vintre, mere regnog større stormaktivitet.

Miljøstyrelsen har udsendten pjece (www.mst.dk), der giveren række gode råd om, hvad viskal begynde at overveje i Dan-mark for at tilpasse os klimaæn-dringerne, og hvad vi skal væreopmærksomme på. Der er megetat vinde ved at udvise rettidigomhu og tage langsigtede beslut-ninger. Det gælder f.eks. ved plan-lægningen af nybyggeri, når derinvesteres i kloakrenovering, el-ler når der plantes ny skov.

Det er sandsynligt, at det sær-ligt vil være ekstreme vejrhændel-ser som kraftige skybrud, storm-floder og “århundredets storm”,der vil kunne gøre en forskel. Deter desværre i mange tilfælde for-hold, som klimamodellerne end-nu ikke er gode nok til at beregne.

Stigende vandstandeHavets vandstand ventes at stigemed en halv meter. Det lyder ikkeaf meget, men det betyder kon-kret, at hyppigheden af kraftigthøjvande stiger. F.eks. vil et høj-vande på 4 meter, der i dag ind-træffer én gang hvert 50. år iEsbjerg, kunne indtræffe en ganghvert 25. år, om 100 år.

Der bygges i disse år megetnybyggeri på gamle havnearealer,og der vil det være vigtigt at haveforholdt sig til en ændret hyppig-hed af stormfloder. Havstignin-gen vil også påvirke erosionenpå udsatte kyster, således at deruden beskyttelsesforanstaltnin-ger (som f.eks. sandfodring) vilske en tilbagerykning af kysten.

Det globale klima varmer op. Det er et faktum, at Danmarkmå tilpasse sig fremtidens klimaændringer.

Mulige klimaændringer i Danmark frem mod år 2100 baseret på etmiddelscenario. (Efter: DMI)

Temperaturstigning + 3-5 °CSommernedbør –10-25 %Ekstrem sommernedbør + 10-20 %Vinternedbør + 20-40 %Vinternedbør som sne –70-90 %Vandstandsstigning + 0,5 mStormaktivitet Moderat stigning

Tallene i boksen repræsenterer et såkaldt ”middelscenario” forDanmark. Det siger, at vi kan komme til at opleve en generel opvarmning på omkring 3-5 grader celcius i løbet af nogle årtier.Opvarmningen vil generelt være størst om natten. Derved bliverdøgnvariationerne ikke så udtalte, som vi er vant til. Foråret vilhave en tendens til at komme tidligere og efteråret senere. Trækfuglene vil komme tidligere, skoven springe ud førend denplejer. Generelt vil det regne 10-20% mere på årsbasis – dog med mindre nedbør om sommeren, kraftigere nedbørsepisoder oglængere perioder uden nedbør. Der er også tendens til lidt størrestormaktivitet.

Klimaændringer i Danmark

18 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 TEMA: GLOBAL FORANDRINGER

tusinde år, som ultimativt vilgive en havstigning på 7 meter.Generelt forventes der størretemperaturstigning i Arktis endfor Jorden som helhed. Derfor erdet sandsynligt, at afsmeltningenaf Grønland vil tage fart i detkommende århundrede, medmindre Verden beslutter sig foren meget drastisk reduktion afdrivhusgasudledningerne.

Oversvømmede kældreStyrken af kraftige nedbørshæn-delser forventes at vokse. Derforkan der mange steder opstå til-fælde med vand i kældrene, så-fremt kloakkernes kapacitet ikkeer planlagt med hensyntagen tilkraftigere skybrud. Der forven-tes samlet set mindre nedbør omsommeren (jvf. tabel), hvilketkan give øget risiko for skov-brande, og større vandforbrugtil kunstvanding.

Miljøstyrelsens pjece er ikkeen manual, der angiver konkret,hvordan man skal forholde sig iforskellige situationer. Dertil va-rierer forholdene for meget medlokale forhold. Klimatilpasninger desuden en ny problemstilling,som man i de fleste lande, her-under i Danmark, først lige erbegyndt at se på.

Som et eksempel, der ikke ernævnt i pjecen, kan nævnes, attemperaturen i brugsvandsled-ninger vil stige med risiko forøget bakterievækst. For at opret-holde vandkvaliteten kan detderfor blive aktuelt at benyttemindre rørdimensioner for atsikre en hurtig gennemstrømning.På naturforvaltningsområdet eropgaven med tilpasning gigan-tisk. I stedet for at tænke på enbevaringsstrategi skal der fremo-ver tænkes på at give naturen mu-lighed for løbende at ændre sig.

Usikkerhed om prognoserneEn fundamental vanskelighed er,at der er en ikke ubetydelig usik-kerhed om, hvor store klimaæn-dringerne bliver. Omkring halv-delen af usikkerheden skyldes vi-denskabelig usikkerhed om, hvorstærkt klimasystemet reagerer,medens resten skyldes, at defremtidige udledninger af driv-husgasser ikke kendes. Hvis ud-ledningerne fortsætter med atvokse, vil klimaændringerne vok-se ud over, hvad tabellen angiver– efter år 2100. Hvis man deri-mod antager, at de globale ud-ledninger bringes til at toppe in-den for et par årtier for derefterat aftage hurtigt, kan den globa-le temperaturstigning måske hol-des på et par grader, hvilket be-tyder en stigning på 2-3 grader iDanmark.

Hertil kommer mulighedenfor deciderede klimaoverraskel-ser med et stop for Golfstrøm-men som et ofte nævnt men retusandsynligt eksempel. Mulig-heden for indvandring af nyeplantesygdomme eller skadedyrkan imidlertid også indebæreoverraskelser, som det er sværtat planlægge for.

BeredskabTilpasning til klimaændringerbestår også i at have et bered-skab. Det var tydeligvis ikketilfældet i tilstrækkelig grad iSydeuropa, da man i 2002 ople-vede en ekstrem hedebølge, somskønnes at have givet en overdø-delighed på 35.000 mennesker,hovedsageligt ældre. Pointen er,at man kan undgå at blive ube-hageligt overrasket, hvis man iforvejen har tænkt på mulighe-derne for ekstreme vejsituationerog har taget sine forholdsregler.

I betragtning af at klimaæn-dringer potentielt kan påvirke etmeget stort udsnit af samfundets

aktiviteter, er det ikke en helt en-kelt opgave at indtænke klima-tilpasning. Langt hen ad vejenvil det være de konkrete aktører,kommuner, rådgivere mv., derselv må finde ud af, hvordan debedst håndterer situationen. Her-til kommer, at der på mange må-der er brug for mere forskningbåde for at formindske usikker-heden i fremskrivningerne og forbedre at forstå, hvordan klima-ændringer påvirker samfund ognatur.

Jesper Gundermann ([email protected]) er

cand. scient i Miljøstyrelsen.

I 2004 blev mere end halvdelen af befolkningen i Bangladeshramt af kraftige oversvømmelser. Mindst 700 mennesker omkom,og boliger til hundrede tusinder er blevet beskadiget.

Forskere mener, at hvis vandstanden stiger omkring en meter iløbet af de næste 100 år “som følge af globale klimaændringer”vil 18% af Bangladesh blive oversvømmet, og 20-30 millionermennesker vil blive tvunget til at flytte. Landet er et af de fattig-ste i verden. Millioner lever på sultegrænsen, og der er ikke pengetil at bygge diger og dæmninger.

Således stiller fremtidens klimaændringer unægtelig Bangladeshoverfor større udfordringer end de tilpasninger, som Danmark mågennemføre.

Af Bo Normander (Foto af Bangladeshisk familie)

Oversvømmelser i Bangladesh

Kan ‘det gode liv’ værebæredygtigt?

forskelliggørelse og fragmente-ring. Bl.a. i form af etniske kon-flikter, borgerkrige, territoriekri-ge (som ofte er ressourcekrigeom vand og olie) og narkokrige,hvor hele verden bliver inddrageti disse i kraft af mediedækning,appeller om nødhjælp og indgrebfra “verdenssamfundet”. Ellerfragmentering i form af en merefredelig form for insisteren pådet særegne, hvor subkulturerudvikler nye former for forskel-lighed, hvor nationale fællesska-ber stræber mod at definere,fastholde og genskabe den kol-lektive religiøse/kulturelle/natio-nale identitet, hvor turisten altidsøger det anderledes, og hvorudbredelsen af universelle ideerstøder på konkurrerende ideolo-gier såsom liberalisme og islam-


rede byggekomponenter, ligesomdet i stadig flere byggekompo-nenter ikke er muligt at åbnevinduerne.

Med til en sådan udviklinghører også forestillinger om,hvad komfort og behageligt in-deklima går ud på i form af bil-leder af det gode liv, der cirkule-rer i den samfundsmæssige kom-munikation, f.eks. personer i tv-film, der sukker efter airconditi-on og lovpriser, hvor luksuriøstdet er.

Standardisering for ikke attale om ensliggørelse kan opfat-tes som et væsentligt element idet, der bliver kaldt globalise-ring. Ensliggørelse i den forstand,at det er de samme produktersåsom ure, T-shirts, sodavand,sportssko, burgere m.v., der fin-

Af Lars Kjerulf Petersen

og Pernille Kaltoft

Menneskeskabte globale foran-dringer i klimaet og i jordensøkosystemer hænger nøje sam-men med globale udviklinger idet samfundsmæssige liv. Det eruden videre til at få øje på, hvor-dan bymæssig bebyggelse og in-frastruktur breder sig, og der ermange tal, der fortæller om ud-videlse og intensivering af land-brugsdrift, forøget transport, for-øget industriproduktion og der-med også voldsom udbygning afenergiproduktionen. Denne eks-pansion og medfølgende miljø-belastning er drevet af et samspilaf kulturelle og sociale dynamik-ker. Til en forståelse af globaleforandringer hører også en for-ståelse af disse samfundsmæssigedynamikker – og en forståelse afhvordan de eventuelt kan foran-dres i mere bæredygtige retning.

Global standardiseringI noget så tilsyneladende indivi-duelt og hverdagsagtigt som bo-ligindretning viser disse globalesamfundsforandringer sig. Denengelske sociolog ElisabethShove redegør for, hvordan air-condition vinder frem i alle slagsbyggerier over hele kloden selv itempererede egne som Storbri-tannien. Byggeindustrien stand-ardiserer de elementer, der ind-går i byggeri og gør det i netopglobal snarere end regional ognational skala. Denne standardi-sering sker på et niveau og meden indretning, der uomgængeligtmedfører en forbrugsudvidelse iform af et aircondition-anlæg,der kører og forbruger energihele tiden. Lokale tilpasninger tilvejrmæssige forandringer såsomverandaer, hvor man kan få luft,eller halvtag, der giver skygge,bliver fjernet fra de standardise-

des overalt. Ensliggørelse i denforstand, at det er de samme me-dier og udsendelser, der er spredtud over hele verden. Frihandelog markedskapitalisme og til-hørende virksomhedsimperiersom Monsanto og Rupert Mur-dochs medier gennemtrængersnart hver en afkrog af kloden.Og udbredelsen – eller skulle mansige forsøget på udbredelse – afuniverselle ideer, såsom forestil-lingen om universelle menneske-rettigheder kan vel også kaldesen slags bestræbelse på at etable-re en global enshed for menne-skelivet.

Global forskelliggørelseMen denne ensliggørelse er par-ret med modsvarende udviklin-ger. Globaliseringen rummer også

Skal vi forstå de globale forandringer, må vi først forstå desamfundsmæssige dynamikker, der ligger bag. Dernæst kanvi forandre verden i en mere bæredygtig retning.

Kanotur på åen. Foto: Ole Malling.

og forskel i form af nye forbrugs-muligheder. Ekspansion, profit-maksimering og vækst er en gen-nemtrængende logik i dette pro-duktionssystem, hvilket næppeer ukendt, men det er vigtigt atforstå, at de logikker, der gen-nemsyrer såvel vareproduktionsom vareforbrug i global skala,spiller sammen med kulturelledynamikker, der handler om ind-retning af hverdagslivet, normerfor den sociale interaktion og forestillinger om “det gode liv”.

Forestillinger om det godeliv med hus og have er f.eks. – iden version der overhovedet til-byder sig for de fleste mennesker– noget, der kun kan lade sig re-alisere, hvis to voksne har hverderes bil og kører stort set påtværs af landet hver eneste dag,samtidig med at børnene skalfragtes til alle de fritidsaktivite-ter, der er en lige så integreretdel af det liv, som det socialt ogkulturelt er muligt at leve. Menmere end det, så er det ikke no-get, der alene fremstår som tvangog nødvendighed, der er ofte storpersonlig tilknytning til bilen,den er stærkt kulturelt ladet, ogdet opfattes som et indgreb i denpersonlige frihed, hvis man måundvære den. Så stærk kan til-knytningen være, at menneskerhar gjort ophævelser på deresmotors vegne over at skulle und-være bly i benzinen. Bly!

Eller tænk på trangen til atrejse på tværs af kloden helst fle-re gange om året. Understøttetaf kulturelle pejlemærker fraH.C. Andersens diktum “at rejseer at leve” til MTVs billeder af

lykkelige skibumser på vej nedaf spektakulære sneklædte bjerg-tinder og lige så udbredte bille-der af det evige daseliv ved sidenaf swimmingpoolen, er masse-turismen blevet en gigantindustrimed et omfattende forbrug afvarer og energi.

Forbrug vinder globaludbredelseForestillinger om individuel fri-hed og personlig selvrealiseringknytter sig ikke bare tilubegrænsede forbrugsmulighe-der og ubegrænsede valg-muligheder i dette forbrug, menknytter sig også til de sanseligebånd, man har til genstandene,og den måde, hvorpå vi oriente-rer os i verden ved hjælp af dem.

Det lader endda til at mangeaf sådanne kulturelle koder vin-der global udbredelse. Det gæl-der f.eks. både masseturismenog menneskehedens kærligheds-affære med bilen, som synes athave global gennemslagskraft.Ligeledes ser man, at kødforbru-get stiger markant i mange ud-viklingslande, f.eks. i Kina, i taktmed en stigning i velstanden.Lige netop på dette område viserder sig imidlertid også afgørendeforskelle i kulturel orientering.For eksempel har der i Indienværet en velstandsstigning, somsvarer til Kinas, men dér er kød-forbruget ikke steget på sammemåde.

Økologisk moderniseringEr der indenfor rammerne af englobal vækstøkonomi mulighederfor at forestille sig mindre miljø-

Det gode liv og en firhjulstrækker. Markante og magtfulde biler til folket!Sådan lyder budskabet i denne reklame fra Jeep, taget fra en lokal ugea-vis, juni 2003. Drømmen om ”det gode liv” står her i stærk kontrast tilen miljøvenlig adfærd.

isme, der ligeledes gør krav påuniversalitet. Denne forskellig-hed bliver omsat som kulturelletegn, der udbredes og cirkulerergennem et globalt dækkende sy-stem af medier, og meget af denbliver endvidere omsat via ver-densmarkedet i form af nye pro-dukter til forbrug.

Nye forbrugsmulighederHelt afgørende i de globale ud-viklingsdynamikker, som med-fører globale klima- og miljøfor-andringer, er et produktionssy-stem og et økonomisk system,der således kombinerer standar-diseringer i stor skala med kon-stant introduktion af variation


Annonceteksten siger:Hos Chrysler i København gør vi front imod mindreværdskomplekserog anonymitet. Vi vil give magten til folket; til bilejeren, der ikkelængere vil lade sig spise af med gennemsnitlige og småtskårnekøretøjer. Nu vil vi ha’ folket ud at køre i markante og magtfulde bi-ler. Vi vil ha’ Power to the People!!! Og power det er, hvad man får ien original jeep – den første rigtige firhjulstrækker. Så hvis du er en af dem der synes at vejene er for smalle og himlenfor lav, så har vi et tilbud: Kom ind i kampen og prøv den ægte vare.

energikilder, efterhånden somolien bliver dyrere og mere spar-som? Hvis der skal politisk age-ren til, hvor skal den i givet faldkomme fra?

Et andet spørgsmål er, omdet vil kunne ske tids nok i for-hold til klimaforandringerne. Ettredje diskussionspunkt i relati-on til økologisk moderniseringer, om de samlede omstillinger ibæredygtig retning, som mankan forestille sig indenfor en ka-

pitalistisk – men stadig også po-litisk reguleret – vækstøkonomi,kan hamle op med væksten iforbruget, så det samlede energi-og ressourceforbrug falder frem-for stiger.

Opgør med vækstsamfundetHertil kommer spørgsmålet om,der gives andre forestillinger omdet gode liv end dem, der knyt-ter sig til forbrugsvækst og med-følgende arbejdspres. Altså omvejen til bæredygtighed går gen-nem den form for økologisk mo-dernisering og grøn kapitalisme,der er skitseret ovenfor, ellergennem nye visioner for hvad,det gode liv kunne gå ud på.

Spørger man nogle af samti-dens sociologiske teoretikeresom Anthony Giddens, UlrichBeck og Manuel Castells, så erder meget lidt optimisme at hen-te for så vidt angår et egentligopgør med vækstsamfundet. Deter simpelthen ikke til at identifi-cere markante samfundsmæssige

det kollektive forestillingsuniversi komplekse moderne samfund.Sammen med andre udbredte fo-restillinger – om den hårde inter-nationale konkurrence og omden teknologiske udviklings lyk-saligheder, for at nævne nogle afde mest udbredte – er fortællin-ger om det enkle liv en tilbage-vendende figur i kulturelle pro-dukter og i samtaler mellem folk.Sådanne længsler kan endda fåhelt skizofrene udtryk, når debliver drivkraft for nye typer for-brug knyttet til nye livsstilsbud-skaber. Det ser man f.eks. i densåkaldte Simple Living-bevægel-se, der i USA er blevet opbyggeti magasiner, der giver livsstils-råd, herunder om hvad man skalkøbe for at leve mere enkelt.

Et stykke ad vejenSåvel forestillingen om økologiskmodernisering som forestillingerom mere radikale brud medvækstsamfundet giver anledningtil kritiske spørgsmål. Der er dognæppe tvivl om, at vi kan kom-me et godt stykke ad vejen modglobal bæredygtighed med poli-tiske reguleringer i vækstøkono-mien, såsom langt højere afgifterpå energi, præmiering/afgifts-lettelser på de miljøvenlige alter-nativer osv. Og vi vil være ildestedt, hvis vi ikke griber til sådan-ne indgreb ud fra en betragtningom, at kun det totale opgør medvækstøkonomien er godt nok.

Lars Kjerulf Petersen ([email protected])

og Pernille Kaltoft ([email protected]) er

miljøsociologer ved Danmarks Miljø-

undersøgelser.

bærere af sådan et opgør (Castellsmener, at den eneste egentligemodstand findes i den muslim-ske fundamentalisme). Såvel in-stitutionelt som kulturelt og san-seligt er vi spundet godt og grun-digt ind i vækstsamfundet.

En anderledes vision for detgode liv ser man dog muligvis isåkaldte økologiske landsbyfæl-lesskaber. Problemet med denslags visioner er dog, at de dår-ligt lader sig realisere for større

befolkningsmængder. Hvis man iøvrigt forudsætter en fortsat ur-ban livsstil med lønarbejde, enlevestandard, der ikke er på etvæsentligt lavere niveau end nu,og en høj standard for offentligservice inkl. omfattende sund-heds- og uddannelsessystemer, såer storbyer potentielt mere bære-dygtige end en spredning af be-folkningen over hele landskabet.Storbyerne er mere bæredygtige iforhold til energiforbrug ogtransport, og der efterladesstørre arealer til natur og land-brug.

Derved bliver økologiskelandsbyfællesskaber nok en leve-dygtig vision for dem, der er in-volveret, men i et større sam-fundsmæssigt perspektiv kan deikke fungere som et radikalt brudmed vækstsamfundet. De kanhøjst fungere som laboratoriumfor andre teknologiformer ognok så meget som en materiali-sering af den længsel efter etmere enkelt liv, der er en del af


belastning og større ressource-bevidsthed? En version af fore-stillingen om bæredygtighed –den brundtlandske version – læg-ger på den ene side til grund, atbefolkningerne i u-landene haret legitimt krav på forbedret leve-standard og dermed vækst i for-bruget. Og på den anden siderummer denne bæredygtigheds-fortælling et løfte om, at en så-dan vækst – parallelt med en vis(uundgåelig og nødvendig) væksti den industrialiserede verden –kan foregå miljøneutralt. En fo-restilling om, at der gennem ensåkaldt “økologisk modernise-ring” af produktion og planlæg-ning kan ske en afkobling afenergi- og ressourceforbrug fravæksten i den økonomiske akti-vitet.

Der er faktisk sket en miljø-og ressourcemæssig optimeringaf mange processer og produkti-oner: Svovlforureningen fra dendanske og vesteuropæiske ener-giproduktion er næsten væk.Energiforbruget (bl.a. i form affoder) og kvælstofforureningenpr. produceret kilo svinekød erfaldet markant de sidste 20 år.Bedre isolerede huse giver min-dre energiforbrug pr. m2 bolig.Apparaters energieffektivitet ervæsentlig forbedret, mange virk-somheder laver grønne regnska-ber og har en egeninteresse i atnedbringe energi- og ressource-forbruget og derved mindskeforureningen.

Der knytter sig dog en rækkestore og væsentlige spørgsmål tilforestillingerne om økologiskmodernisering – eller grøn kapi-talisme: En af de store diskussio-ner er, om en sådan udvikling vilske af sig selv pga. markedetsubønhørlige dynamik, eller omder skal politisk ageren til. Vilf.eks. de store energiselskaber afsig selv begynde at udvikle nye

”De logikker, der gennemsyrer såvel vare-produktion som vareforbrug i global skala,spiller sammen med kulturelle dynamikker,der handler om indretning af hverdagslivet,normer for den sociale interaktion ogforestillinger om det gode liv.“

22 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 ALLE ER JOURNALISTERE

Af Linda Hansen

Journalistik er for journalister,skulle man tro. Men det er ikkeså sikkert længere. Internettetsudvikling vender op og ned pådet faste forhold mellem medie-producent og modtager. Det erbilligt at publicere nyheder oglignende på nettet, det er hurtigtog det er globalt. Modtagernebliver selv medieproducenter, oglæserne bliver selv journalister afmange forskellige årsager.

Både for de kommercielle ogikke-kommercielle medier ænd-res billedet kraftigt i disse år. IDanmark er nyhedsmedierne påinternettet for alvor ved at over-hale papirsudgaverne af aviser,skriver Ejour, der er netavisen påDanmarks Journalisthøjskole.For BT og Ekstra Bladet er detnu tilfældet, at antallet af net-læsere er højere end antallet afkøbere af papirudgaven. Og tran-gen til nyheder og informationerpå nettet, smitter selvsagt ogsåaf på de alternative af slagsen.

Nonkommercielt og fra nedenDet mest kendte eksempel på bru-gere, der selv bliver medieprodu-center, er Independent MediaCentre, i daglig tale Indymedia.Indymedia-familien har nu bredtsig til alle kontinenter. De flestelande og større byer har deresIndymedia-side. Missionen er atvære “et netværk af kollektivtdrevne mediekanaler for at ska-be radikale, nøjagtige og passio-nerede fortællinger om sandhe-den. Vi arbejder ud fra kærlighedog inspiration fra folk, der fort-sat virker for en bedre verden,på trods af mediekoncerners for-drejelser og uvillighed til at skriveom indsatsen for at befri menne-skeheden.”

De store ord er kogt ned iIndymedias slogan “become the

media”. Det hele tog afsæt i enenkelt nyhedsside lanceret i for-bindelse med protestdemonstra-tionerne mod Verdenshandels-organisationen WTO i Seattle i1999. Den spirende anti-globali-seringsbevægelse, som var og eren sprælsk blanding af græsrød-der, miljøaktivister, venstreradi-kale, fagforeningsmedlemmer ogmange andre affødte en ny gene-ration af alternative medier, somsupplement og nødvendighed tilde øvrige spraglede alternativeforslag til indretning af verden.

Konceptet bag Indymedia eri praksis ganske simpelt: alle erjournalister og fotografer. Enhverkan næsten frit slå nyheder, fotos,lyd, levende billeder og holdnin-ger op på den lokale eller inter-nationale Indymedia-side. Åben-heden er styrken bag udbredel-sen af de mange Indymedia-sider,men også svagheden. Når alle

kan publicere, hvad de vil, erkvaliteten svingende og trovær-digheden ligeså. Men dynamik-ken og interaktionen mellem me-die og læsere er ganske anderle-des end den klassiske mediekon-struktion, hvor et medie forkla-rer og fortolker for læseren, see-ren eller lytteren. Det betyderogså, at nyhederne til tider er“real time”, at artiklerne skrives,mens det foregår.

Indymedias overordnede måler at skabe en mulighed for atorientere sig i nyheds- og kultur-strømmen uden at kommercielleinteresser blander sig i hverken

distribution, indhold eller udtryk.Den antikapitalistiske drøm ombasisdemokratiske og kollektivemedier, der alene kan levere deinformationer, du har brug for, erstadig en drøm. Selvom udbredel-sen af alternative medier er enormog kvaliteten kan overraske po-sitivt, er Indymedias nyhedsstrømganske specialiseret – fordi deter brugernes interessesfære, vipræsenteres for.

35.000 journalister på en avisDan Gillmor har skrevet bogen“We the media”, der bugner afeksempler på nyudviklingen påinternettet. Gillmor har fået sta-tus som en af de førende skriben-ter indenfor området. Han har iflere år arbejdet som journalist iSilicon Valley – USAs højtekno-logiske hjerte – og var en af deførste uddannede journalister,

der tog de nye kommunikations-former til sig.

I bogen beskriver Gillmormange nye tendenser, bl.a. de så-kaldte nano-medier, der er hjem-mesider med så høj en grad afspecialisering, at de kvalificerersig på linje med fagblade på om-rådet. Sitet www.thesustainable-

village.com er en sådan nano-side. Det er et såkaldt net-com-munity med ressourcer til bære-dygtige projekter, information,produkter og diskussioner inden-for miljøområdet. Et dansk ek-sempel på en nano-side er denfyldige side trafikbogen.dk, lavetaf miljøbevægelsen NOAH, hvorder serveres undersøgelser, ana-lyser, holdninger og meget andet.Efter redaktørens udsagn skalden lettilgængelige informationpå trafikbogen.dk være med tilat demokratisere trafikdebatten iDanmark.

“We the media” er inspirer-ende læsning, og bogen findesnaturligvis i en gratis on-line ver-sion på wethemedia.oreilly.com.Bogen beskriver også den hurtig-hed, der kendetegner sprednin-gen og deltagelsen på internettet.Den sydkoreanske nyhedssideOhMyNews.com begyndte i

2000 som et åbent forum, hvoralle læsere blev inviteret til atskrive artikler. Invitationen blevmodtaget. Hjemmesiden har nu35.000 aktive bidragydere.

OhMyNews.com finansieresaf annoncer, hvilket adskiller detfra den absolut nonkommercielledel af de alternative medier, men

Alle er journalister

http://liveradio.indymedia.org/

ALLE ER JOURNALISTER GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 23

holdningen til journalistikken erden samme. Skaberen af OhMy-News citeres af Dan Gillmor for:“Journalister er ikke en eksotiskart, de er alle, som tager del i nyudvikling, skriver det ned og de-ler det med andre.”

Udenom statenDer er endnu en gruppe af inter-net-medier, der opstår som tale-rør for organisationer og perso-ner, der ikke kommer til orde ilande med udstrakt mangel pådemokrati. Et eksempel erAnncol.org, der skriver om situa-tionen i Colombia.

“Den Beskidte Krig” der fo-regår mellem USA og Colombiasregering på den ene side og gue-rillaer, bønder og fagforeningerpå den anden, foregår selvsagtogså på medieplan. Og Colombiaer det land i verden, der tegnersig for de fleste drab på fagligtaktive... og journalister.

De store medier i Colombia eri vid udstrækning domineret ogpræget af regeringens holdning om,at enhver der er i opposition er“terrorist”. Anncol.org forsøgerat skabe et rum, hvor holdninger,der sjældent optræder i de colom-bianske medier, bliver hørt.

Sidste år blev et lille slag i“Den Beskidte Krig” udkæmpet idanske medier. Anncoll.org bru-ger et dansk firma som vært forderes hjemmeside, og da den col-ombianske ambassadør erklære-de, at Anncol.org var terrorister,fulgte flere danske medier – medBerlingske Tidende i spidsen –lige i hælene på den gode histo-rie. “Terrorcelle i Danmark” varen af betegnelserne for hjemme-siden. Politiets Efterretnings-tjeneste undersøgte sagen menfandt ingen grund til at gribeind. Anncol.org fortsætter medat bringe de nyheder, den colom-

“Internettet er en jungle af alternative medier og ressourcer, hvorgrundholdningen er, at alle er journalister og at nyheder ikke kanoverlades til kommercielle interesser alene.”

Demonstration i København.Arkivfoto: Peter Kristensen/Monsun

24 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 ALLE ER JOURNALISTER

bianske regering helst vil værefri for.

I skriver, vi redigererDer findes en anden gruppe afalternative medier, der ikke ad-skiller sig voldsomt fra Indyme-dias mission og grundlag, mensom griber journalistikken me-todisk anderledes an. De kan be-skrives med en lille omskrivningaf det legendariskeradioprogram med JørgenHjorting “De ringer, vi spiller”til “I skriver, vi redigerer”. Detbetegner de alternative medier,der også inviterer alle brugere tilat deltage, men hvor en redakti-on afviser, redigerer og sorterer ibidragene. Og f.eks. også harsærligt inviterede skribenter ellerpaneler til at kommentere oganalysere.

Her er USA foregangsland.Sider som Alternet.org ogzmag.org er allerede klassikere,fordi de leverer en platform til atpublicere, men samtidig insiste-rer på høj kvalitet og lødighed ideres artikler. Seriøsiteten gårdog ud over det dynamiske ogspontane, der findes i Indymedia-universet. Det “real-time”-præg,der findes på åbne nyhedssider,er her afløst af analyser og bag-grundsinformationer.

Den danske portalDanmark har ingen Indymedia-si-de, men til gengæld Modkraft.dk.Det er en side med en redaktion,en lille stab af egne journalisterog fotografer, der på fast basisproducerer nyheder. Modkraft.dksjournalistiske metode adskillersig primært fra de kommerciellemediers ved kilde- og emneval-get. Almene kriterier som kilder-nes troværdighed, research oglignende er de samme, som be-nyttes på dagbladene landet over.Men der satses på at bringe deoversete nyheder eller behandle

allerede omtalte nyheder fra enanden vinkel. For eksempel vedat skrive udførligt om udviklin-gen i græsrodsbevægelsernerundt om i verden – i stedet forat dække G8-møder mellemmagthaverne som de fleste kom-mercielle medier.

Modkraft.dks overordnedemission er “kort sagt, at skabeen progressiv portal, der i videstmulige omfang overflødiggørkommercielle portaler og main-stream nyhedsmedier – hverkenmere eller mindre...”

Som de øvrige alternativemedier, der sorterer og redigererindsendte artikler, har det påModkraft.dk vist sig at tage langtid at få involveret et større an-tal af brugerne – udover påsidens debatforum. Men antalletaf besøgende ligger pænt over de1.000 daglige besøgende. Og be-mærkelsesværdigt er det, at allestørre stigninger i antallet af be-søgende hænger sammen medstørre begivenheder i verdenomkring os, som Irak-krigen,11. september 2001 osv. Det vir-ker tilsyneladende meget motive-rende på trangen til at søgealternative nyheder.

Der hersker ingen tvivl om,at både kommercielle ogalternative medier vil spredesendnu mere på internettet i dekommende år. Det er værd athuske, at de mange Indymedia-sider har etableret og mange-doblet sig på bare fem år.

Linda Hansen ([email protected]) er

journalist ved Mediesyndikatet Mon-

sun, der bl.a. står for nyhedssitet

modkraft.dk.

Hop selv ud i den alternative net-jungle.Start f.eks. på www.modkraft.dk/links.php,den amerikanske side www.utne.com ellerpå indgangen til alle Indymedia-siderne:

www.indymedia.org.

Af Daniel Mittler

Ikke dårligt, mine herrer (og fådamer) i WTO! Midt i sommer-varmen samledes I i Geneve forunder udelukkelse af offentlighe-den at gennemføre, hvad der såspektakulært mislykkedes i sep-tember 2003 i Cancun i Mexico:En køreplan for de videre ver-denshandelsforhandlinger.

For at tage forskud på kon-klusionen: Tricket lykkedes.Civilsamfundet – som i Cancunhøjlydt havde protesteret moden udvidelse af Verdenshandels-organisationen WTOs magtbe-føjelser – blev udelukket fra kon-ferencebygningen. I sommer-sæsonen holdt også NGO’ernesrepræsentanter ferie. Kun tyve tilfemogtyve var til stede. Alligevelblev vi af det schweiziske politibehandlet som fortroppen til entruende folkeopstand!

Til konferencen blev der offi-cielt ikke indbudt ministre. Påtrods heraf var mødets betydningforinden blev indskærpet til be-vidstløshed – sågar WTOs tru-ende død blev malet som fandenpå væggen. Resultatet var, atmere end tredive ministre tumle-de omkring i Geneve. De flesteaf dem kom (naturligvis?) fra in-dustrilande og nogle enkelte frade store tærskellande som Indienog Brasilien. Afrikanske ministre

Møde i WTOs Handelskomité i Geneve (Foto: www.wto.org)

INGEN SEJR FOR MULTILATERALISMEN! GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 25

var derimod en mangelvare.Også skarerne af afrikanske par-lamentsmedlemmer, som i

Cancun lydeligt havde opfordretderes regeringer til at stå fast,manglede.

På trods heraf beviste det ab-surde teater i Geneve, at Cancunhavde forandret verdenshandels-politikken. Først og fremmestblev der i en eksklusiv gruppe påfem (de såkaldte “Five InterestedParties”, FIP) forhandlet overdet evige stridsemne, landbruget.Indien og Brasilien skulle dennegang fra begyndelsen stille EU,USA og Australien skakmat.Ganske vist pointerede mangehøjlydt, at ikke kun femmer-gruppen men alle lande havde eninteresse i resultatet af landbrugs-forhandlingerne. De fleste opfat-tede det dog som positivt, at ud-viklingslande denne gang var re-præsenteret i “inderkredsen”.Det tyske erhvervsministeriumførte til protokols: “FIP har iGeneve erstattet firegruppen(EU, USA, Japan, Canada)”.

Men det er ikke multilateralis-me, altså kooperativ handlen afstater i alles interesse. Det er hel-ler ikke demokratisk, eftersomflertallet af landene sad og vente-de foran døren. Det er dog mereend hvad, der blev anset fortænkeligt forud for Cancun.

En anden proces, mensamme resultaterNetop derfor gned mange sigforfærdet i øjnene, da der d. 30.juli efter tre dages forhandlingerblev lagt en ny tekst frem. Dennetekst kom ikke blot langt senereend varslet, således at de lande,hvis ministre ikke længere var tilstede, ikke effektivt kunne kon-ferere med deres hovedstæder.

Teksten tog sågar endnu mindrehensyn til udviklingslandenes in-teresser end den oprindeligetekst. Før Cancun havde EU ogUSA – med understøttelse afJapan og WTO-sekretariatet –måske kunnet tvinge tekstenigennem. Men ikke denne gang.Den indiske udenrigsminister varallerede rejst. Da han i Bangkokhørte om den nye tekst, rejstehan straks tilbage til Geneve!

Forhandlingerne blev for-længet med en dag – selvom det-te forinden kategorisk var blevetudelukket. Kredsen af forhand-lingspartnere blev udvidet. Plud-selig arbejdede Schweiz til fordelfor importører af landbrugsva-rer, men også for enkelte afrikan-ske lande. I særdeleshed kritiskelande som f.eks. Kenya blev dogholdt væk fra forhandlingerne.Og til slut blev der indgået en af-tale – med nogle positive foran-dringer for udviklingslandene.

WTO-aftalen i Geneve:

Ingen sejr for multilateralismen!

”De fleste opfattede det som positivt, at udviklingslande denne gang var repræsenteret i ’inderkredsen’”

WTO udgør en trusselover for de multilate-rale miljøaftaler.

De mest uretfærdige bestem-melser for udviklingslandeneblev taget ud af den endelige af-tale. F.eks. må Indien stadig un-derstøtte fattige bønder, og demindst udviklede lande behøverikke at åbne op for deres service-sektorer. Herudover er mindst treaf de i Cancun omstridte “Singa-pore-temaer” (investeringer, kon-kurrence og gennemsigtighed iforbindelse med offentlige ind-

køb) ikke mere en del af forhand-lingerne. Målt i forhold til WTOshistorie er det forståeligt, atBrasilien og Indien fejrede disseindrømmelser som succeser.

Især EU og i endnu højeregrad USA anerkendte, at de måt-te ændre deres landbrugsstøtte-ordninger og først og fremmestslutte med deres “dumping” afoverskudsproduktion i de sydli-ge lande. Men – trods alt – sta-digvæk kun i konjunktiv: måtte.EUs og USAs tilsagn er ekstremtvage. EU arbejder under alleomstændigheder med en vis om-lægning af landbrugsstøtten. AtGeneve-aftalen – som kun siger,at et eller andet skal forhandles iforbindelse med eksportsubsidi-ernes slutdato – skulle resultere iyderligere forandringer indenforEU, er yderst usandsynligt. Ogformanden for den amerikanskefinanskommission har alleredeført til protokols, at “subsidier-ne vil blive omlagt, men ikkenedlagt”.

Nogle af de positive resulta-ter for udviklingslandene somf.eks. den omstændighed, at dekan beskytte visse landbrugspro-dukter (“special products”) modyderligere liberaliseringsforan-staltninger, er i virkeligheden kunfølgen af indrømmelser overforrige lande som Schweiz og Japan.Disse lande boksede igennem, atde ikke behøvede at åbne deresmarkeder for konkurrence i for-hold til produkter, der var vigti-ge for dem (i Schweiz mælk, iJapan ris). Denne særregel blevderefter indrømmet udviklings-landene for deres “specialproducts”.

Betaler meget, men får kun lidtPrisen, som udviklingslandenebetaler for, at de største ufor-skammetheder bliver opgivet ogfor de vage tilsagn på landbrugs-

26 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 INGEN SEJR FOR MULTILATERALISMEN!

Er mindre mere?WTO kaldte selvfølgelig resulta-tet for “historisk” (generalsekre-tær Supachai) og alle regeringernelykønskede sig selv. Dette eufori-ske ekko, der af dele af pressenblev overtaget ukritisk, er over-raskende. The Economist bemær-ker helt korrekt, at virkelighedener “mindre dramatisk” end for-handlernes retorik. Vanskeligeemner, konkrete tilsagn, tal og

tidsfrister – alt det blev udskudti Geneve.

Aftalen blev også fremtvun-get ved hjælp af en trussel om“WTOs død”. Efter tilbagesla-get i Cancun blev den i 2001 på-begyndte verdenshandelsrundevakt til live igen. Allerede derforvar hovedprotagonisterne, EU-kommissær Lamy, USA-forhand-ler Zoellick og generalsekretærSupachai mægtigt stolte.

området, var høj. Det er såledesen del af landbrugskompromiset,at USA får WTOs velsignelse tilsin “Farm bill” (i fagsprog kaldet“den udvidede blå boks”, hvorblå boks omfatter de nationalestøtteordninger). Den landbrugs-lov er imidlertid ikke andet enden forhøjelse af betalingerne til derige bønder i USA! “Bomulds-spørgsmålet”, af hvilket eksi-stensgrundlaget for ti millionerbønder i Vestafrika afhænger,blev sendt af sted til en arbejds-gruppe. Siden Cancun er dettespørgsmål blevet en test for,hvor (lidt) alvorligt WTO tagerudviklingsspørgsmålene.

For området for de såkaldte“ikke-landbrugsmæssige varer”,blev der vedtaget en tekst somgrundlag for de videre forhand-linger, som udviklingslandenemed rette havde forkastet iCancun. Også selvom det førsteafsnit i teksten er nyt og opreg-ner nogle punkter, der senereskal tages op til forhandling:Dette forhandlingsgrundlag vilunderstøtte afindustrialiseringenaf de mindst udviklede lande.Samtidigt udgør teksten også en

fare for miljøet. Som en del afaftalen skal handlen med fiskeri-og skovbrugsprodukter såvelsom kemikalier liberaliseres.WTO kan med disse forhandlin-ger også undergrave den nye eu-ropæiske kemikalielovgivning(REACH). Herudover skal lan-dene frem til maj 2005 lægge

forslag frem til liberalisering afderes servicesektorer. I denne for-bindelse er ingen sektor udeluk-ket. En yderligere privatiserings-bølge for essentielle tjenesteydel-ser som vand og uddannelse truer.

Ret beset er resultatet iGeneve ikke godt. Overfor indu-strilandenes vage løfter står ud-viklingslandenes vidtgående ogfarlige indrømmelser. Dette re-sultat var kun muligt, fordi intetland ville være ansvarligt for en

INGEN SEJR FOR MULTILATERALISMEN! GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 27

gentagelse af Cancun. Specielt defattigste lande blev sat ekstremtunder pres. Således blev lande,der får fødevarehjælp fra USA,åbent opfordret i et brev til atstøtte USA og dermed sikre, atamerikansk fødevarehjælp sta-digvæk kunne gives som natura-lier – også selvom det ødelæggerde lokale markeder. For at få bo-muldsaftalen igennem indbødUSA ministrene fra de vestafri-kanske stater fra Geneve tilWashington og stillede dem etbedre samarbejde i udsigt (f.eks.på bioteknologiområdet). Dadette ikke helt rakte som “købs-pris”, blev de vestafrikanske for-handlere i Geneve “bearbejdet”fra klokken tre om eftermidda-gen d. 29. juli til klokken fire ommorgenen – angiveligt uden pau-se. Den næste morgen fejrede detrætte afrikanere pludseligt op-rettelsen af en bomuldsarbejds-gruppe som en succes!

Denne type pres var frem foralt så effektiv, fordi forhandlin-gerne fandt sted bag lukkededøre. Derved kunne unfair for-

handlingstaktikker ikke bringesfrem i offentligheden. Resultatetvar med andre ord en sejr fordet politiske magtspil og ikke formultilateralismen.

Multilateralismen tabte iGeneve – også fordi tendensentil bilaterale handelsaftaler ikkeblev brudt. Nogle lande har alle-rede tilkendegivet, at de fortsatvil satse på bilaterale løsninger.Herudover kom de vanskeligespørgsmål ikke på bordet i

Geneve – som f.eks. spørgsmåletom forholdet mellem WTO-reg-lerne og de multilaterale miljøaf-taler. Status quo er således ufor-andret: WTO udgør en umiddel-bar trussel overfor de multilate-rale miljøaftaler. Dette viser ikkemindst USAs klagesag over EUsforbehold overfor gensplejsedeprodukter.

Et er sikkert: De virkeligthårde forhandlinger begynderførst nu. Diskussionen af mangeaf de vanskelige temaer blev ud-sat i Geneve. Derfor bliver for-beredelsestiden til WTO-mini-sterkonferencen i Hong Kong idecember 2005 særdeles spænd-ende.

Daniel Mittler har studeret politik,

afrikanistik og byplanlægning. Han

leder verdenshandelsarbejdet for

Greenpeace International (daniel.mit-

[email protected]). Tidligere har

han arbejdet med international

miljøpolitik hos Friends of the Earth

International.

Oversættelse: Niels Henrik Hooge

Tegninger af Siné fra bogen Siné

satire, 1966. Hans Reitzels Forlag.”U-lande, der får fødevarehjælp fra USA, blevåbent opfordret til at støtte USA og dermedvære sikre på stadig at modtage amerikanskfødevarehjælp”

EU og USA støtter stadig deres landbrug med flere hundrede milliarderkroner årligt. (Foto: USDA)

28 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 BOGNYT

Grænser for vækst – 30 år efter

Anmeldt af Claus Wilhelmsen

Forfatterne til en ny opdateretversion af “Grænser for vækst”er stadig de samme, her mereend 30 år efter første udgave ud-kom i 1972. Det samme var iøvrigt tilfældet i 1992, da bogen“Hinsides grænser for vækst”udkom i anledning af FN-top-mødet i Rio. Den kvindelige for-fatter Donella Meadows dødedog pludseligt i 2001 under ar-bejdet med den nye udgave.

Hvorfor så endnu en udgaveaf denne bog? Ifølge forfatterneselv, fordi det fortsat er nødven-digt at fremme budskabet fra1972: Menneskeheden er gåetfor vidt i sin udnyttelse af jor-dens begrænsede ressourcer.

Forfatterne anvender begrebet“økologisk fodspor” fra MathisWackernagel til at beskrive ud-viklingen i forholdet mellemmenneskets miljømæssige påvirk-ning og jordens bæreevne. Kur-ven over menneskets fodsporoverskred grænsen for jordensbæreevne omkring 1978. Sidenda har vi tæret mere på jordensressourcer end, den har været istand til at gendanne i samme

tempo. Vi er således 20% overligevægtsniveau, eller hvad viogså kunne kalde en miljømæs-sig set bæredygtig udvikling.

Her er vi så tilbage til bud-skabet fra “Hinsides grænser forvækst”, idet vi også i det sidstetiår har fortsat vores bevægelse…hinsides grænserne for en bære-dygtig vækst. Det nye i dennesammenhæng er, at forfatterneer beriget med yderligere 10 årsdatainput til at putte ind i enmodificeret version af computer-modellen World3-03. Med etstørre empirisk datamaterialesom grundlag er der i dag bedrebelæg end tidligere for at slåalarm overfor menneskets vold-somme effekter på klima, vand-kvalitet, fiskeri, skove og andreisær for mennesket selv vitaleressourcer. Et dystert, men des-værre nok ikke urealistisk, bille-de af den nuværende situationog vores sandsynlige fremtid.

Det opbyggelige ved bogener dog, at der stadig levnes mu-lighed for menneskeheden til be-vidst at forandre en mulig frem-tid i bæredygtig retning. Indende naturlige systemer gør det foros. Men beriget med de sidstetre årtiers miljøpolitik kommermeget nok til at skulle gå i dengale retning i et par årtier endnu,inden ansvarlige politikere tagernødvendige beslutninger i denneretning.

Bogen er endnu kun udkom-met på engelsk men er skrevet iet sprog, som er til at læse sigigennem. Der er til gengæld endel at læse, for bogen er siden1972 vokset ca. 100 sider i om-fang, en vækst som på linje meddet øvrige samfunds vækst synesoverflødig.

Limits to growth – the 30-year update.

Af Donella Meadows, Jørgen Randers

og Dennis Meadows. 338 sider. Købt

på www.amazon.com

Rosens råb

Anmeldt af Bendt Ulrich Sørensen

Bogens undertitel “Opgør meddarwinismen” er i medierne ble-vet fremstillet som en fundamen-talistisk religiøs kritik af darwi-nismen, men det er ikke tilfældet.I bogen beskrives intelligentde-sign-teorien derimod som en kon-struktiv kritik af mangler vedden darwinistiske forklarings-models mekanisk-kausale anta-gelser. Bogens forfatter JacobWolf har tidligere med “Etikkenog universet” formuleret enLøgstrup inspireret etik med enøkologisk omverdensforståelse.“Rosens råb” er ligeledes i Løg-strups ånd, idet den formulereren alternativ erkendeform, derbygger på den analoge forståel-sesform, hvilket kendes fra hu-manvidenskabernes fortolkendetilgang til viden.

Intelligentdesign-teorien kri-tiserer darwinismen for ikke til-fredsstillende at kunne forklarespring i den evolutionære udvik-ling. Biologien opfatter traditio-nelt levende organismer sommaskiner, hvis udvikling forkla-res udfra kausale årsager, mensandsynlighedsberegninger viser,at udviklingen umuligt kun kanskyldes tilfældigheder. Det erderfor ifølge design-teorien kunmuligt at forstå udviklingsspringsom udtryk for, at et design til-fører formål til udviklingen, ana-logt med at mennesker ud fraformål designer genstande.

Wolf pointerer i sin bog, athan ønsker at bygge bro mellemdarwinismens udviklingsteori ogen skabelseslære. Han tilsluttersig den mekaniske opfattelse af

det biologiske liv men konklude-rer, at der må være en transcen-dent (overjordisk) designer, derved sin vedvarende indgribenskaber udvikling i verden.

Men der kunne også være entredje mulighed: At mening variboende i alt liv, der dermed ikkekunne reduceres til maskiner.Livet er således styret af imma-nente (iboende) formål, der i sintid ved livets opståen blev virke-liggjort enten af en første bevæ-ger eller ved tilfældet.

Rosens råb – intelligent design i natu-

ren – opgør med darwinismen. Af Ja-

kob Wolf. 127 sider. 175 kr. Forlaget

Anis, 2004.

Jordens fremtid

Anmeldt af Majken Belusa

Der er med “Jordens fremtid”skrevet en ambitiøs bog til børnog unge om mange af de globalemiljøudfordringer, vi står over-for i dag og i den nære fremtid.Det gælder spørgsmål som jord-forurening, oversvømmelser ogørkendannelse. Bogen er illustre-ret med Yann Arthus-Bertrandsflotte luftfotos. Det største kritik-punkt er dog bogens uklarhed iforhold til målgruppen. Umid-delbart kunne bogens teksterpasses ind i en 6.-7. klasses geo-grafitime. Men andre tekststyk-ker og især de illustrerede teg-ninger passer derimod bedre tilbørn på 5-8 år.

Det ville være oplagt, at dervar nogle spørgsmål efter den iøvrigt gode indføring i de enkelteemner. Områder de unge selv

Bognyt

KALENDER GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 29

kunne arbejde videre med og undersøge. Hvad den enkelte ipraksis kan gøre for at handlemere bæredygtigt, kunne ogsågodt være viet lidt mere plads.Men alt i alt formår bogen dogat række ud og fortælle om nog-le meget centrale emner og vig-tigheden af at ændre kurs moden bæredygtig udvikling.

Jordens fremtid. 75 sider. 125 kr. For-

laget Jorden, 2004.

Integrerede, bæredygtigeenergisystemer

Bogen “Integrated renewableenergy for rural communities”giver en grundig gennemgang afde bæredygtige energiformer og-systemer, som – i lokalsamfundud over kloden – kan sikre enstabil og miljørigtig energiforsy-ning.

Af Preben Maegaard, Nordvestjysk Fol-

kecenter for Vedvarende Energi, og

Nasir El Bassam, Det Internationale

Forskningscenter for Vedvarende Ener-

gi, Tyskland. Forlaget Elsevier, Heidel-

berg, 2004.

GMO-frie regioner 22.-23. januar 2005. Europæisk konfe-

rence i Berlin. GMO free Regions, bio-

diversity and rural development in Eu-

rope. Arr.: European Network on Ge-

netic Engineering. (www.zs-l.de/con-

ference)

BioFach 200524.-27. februar 2005. Verdens største

handelsmesse for økologi. Foregår i

Nürnberg. (www.biofach.de)

Vækst og bæredygtighed 17. marts 2005 kl. 15.30-18. Skal vi

have økonomisk vækst for at løse mil-

jøproblemerne? Eller er væksten netop

årsag til problemerne? Offentligt mø-

de med bl.a. Jørgen Nørgaard, DTU,

Steen Gade (SF), formand Nyt Europa

og Marianne Jelved (R). Sted:

Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45,

Kbh. Arr.: Det Økologiske Råd. Gratis

adgang, men tilmelding til DØR på

3315 0977 eller [email protected].

Mødet efterfølges af DØRs generalfor-

samling.

Det Økologiske Råds gene-ralforsamling17. marts 2005 kl. 18.15. Sted:

Miljøkontrollen. Dagsorden offentlig-

gøres på www.ecocouncil.dk og i

næste nummer af Global Økologi.

Kalender

Foto: Ole Malling, Naturnet.

holdt sig til, at regeringens pesti-cidplan ikke kunne ændres fremtil 2009.

Vi lagde vægt på, at Danmarkskal arbejde for ambitiøse mål-sætninger i EUs vandrammedi-rektiv . Vi havde fra vores euro-pæiske kolleger i EuropeanEnvironment Bureau (EEB) hørt,at Danmark under den forrigemiljøminister, Hans Chr. Schmidt(V), forsøgte at svække EUs defi-nition på god økologisk kvalitet,fordi han var bange for, at denville føre til for høje krav til dansklandbrug. Connie Hedegaard varuforstående over for, at detteskulle have været Danmarks linie.

Vi fremhævede store alvorli-ge sundhedsproblemer ved die-selpartikler og foreslog bl.a., atdieselbiler uden filtre pålæggesen afgift og provenuet øremær-kes til filtre. Desuden foreslog vi,at der indføres effektiv kontrolmed og sanktioner over forulovlig chiptuning af dieselbiler

Af Christian Ege og

Kåre Press-Kristensen

Den 12. oktober var vi fire fraDet Økologiske Råd, der var tilmøde med miljøminister ConnieHedegaard (K) og hendes em-bedsmænd. På programmet varbl.a. klima og energi, naturbe-skyttelse og grundvand, partik-ler fra dieselbiler og omkost-ningseffektive virkemidler i mil-jøpolitikken.

Vi fremførte, at opfyldelsenaf de danske Kyoto-krav i hoved-sagen skal ske i Danmark og EU,frem for at købe kvoter i f.eks.Rusland. CH virkede imødekom-mende over for dette synspunkt.

Vi fremførte, at pesticidfor-bruget skal reduceres, hvor detskader naturen mest og gavnerlandbruget mindst. F.eks. er in-sektmidler oftest unødvendige ikornafgrøder. Her var reaktionenfra ministeren og embedsmænd-ene skuffende, idet de blot hen-

(se artikel side 4). CH og embeds-mændene viste ikke umiddelbartden store imødekommenhedover for yderligere initiativer tilfremme af partikelfiltre. Deri-mod var CH meget interesseret iideer til, hvordan man kunnekomme chiptuningen til livs.

Endelig lagde vi vægt på, atMTBE bør forbydes som tilsæt-ningsstof i dansk benzin af okt-an 92 og 95. I stedet skal benyt-tes alkylater eller ethanol. CHerklærede sig helt enig.

CH opfordrede os generelttil at holde kontakt fremover ogogså mødes mindre formelt. Eftermødet var vi enige om, at CHhar potentiale for at forbedre re-geringens miljøpolitik. Men me-get afhænger naturligvis af, hvil-ket spillerum hun får af statsmi-nisteren, som desværre hidtilisær har stået for nedskæringerpå natur- og miljøområdet.

30 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 NYT FRA RÅDET

Nyt hæfte ombæredygtig udvikling

Hvad er bæredygtig udvikling og

hvorledes hænger forbrug, livs-

stil og miljø sammen? Det er et

af de spørgsmål, der diskuteres i

et nyt undervisningshæfte til

folkeskolen, der udkommer i

starten af december. Hæftet giver

et indblik i, hvilke konsekvenser

vores adfærd har på miljøet og

lægger op til, hvad man selv kan

gøre i sin hverdag for at få en

mere bæredygtig udvikling. Der

fokuseres på fire områder: energi

og klima, vand, affald og kemi-

ske stoffer.

Nyt hæfte om substitu-tion af farlige kemiskestoffer

I starten af december udkommer

et hæfte, der viser, hvordan far-

lige stoffer kan erstattes med

mindre farlige. Hæftet følger op

på et velbesøgt seminar, som vi

afholdt d. 3. november. Hæftet

diskuterer, hvordan EUs kom-

mende kemikaliereform, REACH,

kan bringes til at fremme substi-

tution.

Rapport om cykling,sundhed og miljø

I starten af januar udkommer en

rapport, som Det Økologiske Råd

er ved at færdiggøre for

Sundhedsstyrelsen og Rockwool-

fonden. Danmark er som andre

rige lande ramt af hastig udbre-

delse af sygdomssymptomer, som

bunder i fysisk inaktivitet. Med

rapporten laves for første gang i

Danmark en helhedsvurdering af,

hvordan cykling kan bidrage til

forbedret folkesundhed.

Møde med miljøministerenNyt fra Det Økologiske Råd

Miljøminister Connie Hedegaard. Foto: Jakob Dall.

Bestillingskupon

Jeg ønsker: Almindelig Stud./ledig/pens.

abonnement på Global Økologi (5 numre om året) 225 kr. 150 kr.

medlemsskab af det Økologiske Råd* 125 kr. 70 kr.

både abonnement og medlemsskab 295 kr. 175 kr.

medlemsskab af Europas Miljø 90 kr. 45 kr.

Sæt kryds hvis du er studerende, arbejdsledig eller pensionist

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales:

til konto 8401 1014176 vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Navn

Adresse

Postnr. og by Tlf. E-mail

*Støt en vigtig stemme i miljødebatten og få samtidig tilbud på udgivelser og arrangementer, få Rådetsnyhedsbrev tilsendt pr. e-mail og få adgang til generalforsamling og til at deltage i arbejdsgrupper mm.

Publikationer

Global Økologi

c/o Det Økologiske RådBlegdamsvej 4B2200 København N

Her på siden ses et udpluk af Det Øko-

logiske Råds publikationer. En fuld-

stændig liste fås ved henvendelse til Det

Økologiske Råd eller fra www.ecocoun-

cil.dk. De fleste publikationer kan gra-

tis læses eller downloades på hjem-

mesiden. Ved køb af klassesæt gives

normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr

og porto tillægges prisen.

Bæredygtig udvikling NYUndervisning til folkeskolen om

forbrug, livsstil og miljø. Af Rikke

Lethare Nielsen, DØR, 2004. 32 sider.

Gratis.

Global Conscience Proceedings NYResultater fra konferencen 23.-24.

maj. Med indlæg af Klaus Töpfer,

Margot Wahlstrøm, Vandana Shiva

m.fl. To publ. 50 kr.

Bedre miljø i byerneEU's temastrategi for bymiljøet. Af

Søren Dyck-Madsen, DØR, 2004.

32 sider. Gratis.

Fokus på EU's pesticidpolitik– og Danmarks muligheder for at påvir-

ke den. Af Hans Nielsen, DØR, 2004.

48 sider. 30 kr.

EU's kemikaliereform – REACHKan EU håndtere skadelige kemikalier?

Af Sidsel Dyekjær, DØR, 2004. 16 sider.

Gratis.

Trafik og luftforurening i Europa EU kan gå i spidsen for at begrænse

trafikkens forurening. Af Christian Ege,

DØR, 2004. 20 sider. Gratis.

Klima, energi og kvotehandeli EU og DK Om de danske energi- og klimaplaner.

Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2004.

32 sider. Gratis.

EU’s nye forfatning Får bæredygtigheden en chance i EU’s

kommende grundlov? Af Christian Ege,

DØR, 2003. 24 sider. Gratis.

Frankeres

som brev

Oktober 2003 December 2003 Februar 2004

Oktober 2004

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

NR. 2 | 11. ÅRGANG | MAJ 2004

GLOBALØKOLOGI

Tema:Indien i udvikling

Læs også:Nanoteknologi rejser etiske dilemmaerDansk ressourceforbrug i vækst

Maj 2004

magasinpost

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Næste nummer udkommer februar 2005

Global Økologi ønsker læserneen glædelig jul og et godt nytår!

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitikGlobal Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffetGlobal Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

www.globalokologi.dk

Global Økologi nr. 5, 11. årgang 2004

Documents