GIS i Aktion 2009 Q2

GIS i Aktion 2. kvartal 2009

TEMA: Forsyning

18 Virksomheders anvendelse af GIS

Gydegravninger registreres med GPS

14

Læs side

Læs side

Kolofon

RedaktionSarah BarrettRune Homann

Ansvarshavende redaktørSarah Barrett

Redaktionen kan kontaktes på [email protected] eller 3996 5900.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Bladet må ikke anvendes i erhvervsmæssig øjemed. Eftertryk kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

SkribentRune Homann

Layout:Sarah Barrett

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket 150 g dob-beltbestrøget mat træfrit SILK papir, med vandlak på alle sider.

GIS i Aktion udkommer fire gange årligt. Oplag: 1400.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral. CO2-udledningen på råvareforbruget til tryksagen er kompenseret ved opkøb af EU- og FN-godkendte klimakvoter.

GIS i AktionInformi GIS A/SJægersborg Alle 42920 Charlottenlund

LEDER af Rune Homann

Danmarksmester i forsyning

Forsyningsbranchen i Danmark kan groft sagt opdeles i 3 områder, skriver IDC i

et nyligt udkommet White Paper med titlen, ”Energisektorens udfordringer driver

nye IT behov”. Først er der det mindre til middelstore selskab, der er blevet skilt

ud fra kommunen, og i en vis grad er blevet privatiseret. Typisk har de omkring 10-

50.000 forbrugere, som de servicerer. Dernæst er der multiforsyningsselskaberne,

det er ofte regionale selskaber med op til mange hundrede tusinde kunder – og

ofte breder de sig over flere forsyningsarter og aktivitetsområder som fiberløsninger,

telefoni og forskellige former for installations- og servicevirksomhed. Sidst er der

de ganske få, men meget store, multinationale selskaber, der har aktiviteter i flere

lande, har egen udvinding af olie og naturgas, og som aktivt forsker i og udvikler

nye teknologier.

Informi GIS har i mange år arbejdet tæt sammen med både mindre, mellemstore og

helt store forsyningsselskaber. Det er der kommet en stor erfaringsbase og en række

gode løsninger ud af, som vi har lavet i fællesskab; blandt andet har vi i samarbejde

med DONG Energy skabt en LER-integration – eNET Cable – der helt automatiserer

udlevering af ledningsoplysninger via LER. Det kan du læse mere om på side 4.

Ud fra vores erfaring ved vi, at det er lidt forskellige former for IT-løsninger, de

enkelte selskaber efterspørger i kraft af deres forskelligheder, men vi har også

identificeret en række fællestræk: Generelt er der et ønske om, at finde et IT-system,

der på bedst mulig måde kan dokumentere netværket, det skal kunne arbejde

sammen med andre interne IT-systemer, være fleksibelt nok til at kunne tilgås via

mange forskellige enheder, (desktop, mobil og web) og kunne tilpasses og udvides,

efterhånden som behovene i en verden i forandring bliver anderledes.

Vores egne erfaringer harmonerer godt med den rapport, som analyse- og

rådgivningsfirmaet Gartner Inc. er kommet med: ”MarketScope for Energy and

Utility Geographic Information Systems”. Rapporten fastslår blandt andet, at det

giver god forretningsmæssig mening, at lade et GIS-system være det centrale IT-

system i organisationen. Dernæst bedømmer de ud fra en række kriterier ESRIs

ArcGIS platform til at være den bedste GIS-løsning for et forsyningsselskab. Du kan

læse mere om Gartners undersøgelse og begrundelsen for valget på side 9.

På side 7 kan du læse om Energi Midt, et multiforsyningsselskab, der samler sine

aktiviteter på netop ArcGIS platformen.

Det er ikke kun forsyningsbranchen, der har glæde af at placere GIS centralt i

organisationen. Det fortalte Informi GIS om på et velbesøgt møde hos Dansk IT,

under overskriften; „Om virksomheders anvendelse af geografiske informationer”,

som du kan læse om på side 18. Vi har også været på besøg hos Thorben Hansen,

Områdechef hos Kort & Matrikelstyrelsen, der fortæller om GIS og digital forvaltning,

og vi har fået et indlæg fra Slagelse Kommune, der fortæller om kortlægning af

gydegravning.

2

IndholdLeder ............................................................................... 2

TEMA:

Forsyning

Ledningsoplysninger bliver leveret automatisk via web ..... 4

EnergiMidt samler aktiviteterne på en GIS-platform ......... 7

Vejen til den bedste styring af en forsyningsvirksomhed

går gennem Informi GIS og ArcGIS .................................. 9

Visionen om en altfavnende geografisk infrastruktur .......10

Den letteste måde at lave ruter på ................................. 13

Registrering af gydegravninger med håndholdt GPS ...... 14

Virksomheders anvendelse af geografiske informationer 18

Tips & Tricks fra Informi GIS

Artikel ID: 38 — ArcView, ArcEditor, ArcInfo/9.2, 9.3,

9.3.1

Er det muligt at læse Microsoft Excel-filer med ArcGIS?... 20

Læs tidligere udgaver af Tips & Tricks ............................. 25

Map Cases

Brugen af højdedata forudser stigning i vandstanden i

Mølle Å i Kolding Kommune ........................................ 26

Siden sidst .................................................................... 29

Boganmeldelse: The Business Benefits of GIS - an ROI

approach - med fokus på forretningen ...........................29

Aktivitetskalenderen ...................................................... 30

Bagsideklummen ........................................................... 32

Hos DONG Energy har de næsten automatiseret deres udlevering af ledningsoplysninger via Ledningsejerregistret (LER) 100 %. Ud af 2500 månedlige henvendelser er det 1/5, der i øjeblikket bliver berørt af menneskehånd og når systemet er fuldt oppe at køre vil det kun være ca. 1/20 - det frigiver mange ressourcer til andre aktiviteter. Læs mere på side 4.

HTH Køkken‘s Service afdeling i Glostrup bruger ArcLogistics til at beregne deres ruter på de mellem 80-200 pakker, der dagligt kører ud fra fabrikken i Ølgod. Dermed har de opnået store besparelser og dermed bedre effektivitering af de daglige opgaver, samtidig med at chaufførene er glade for systemet - det er lige til.

Læs artiklen på side 13.

Denne udgave af Tips & Tricks afklarer, om det er muligt at læse Microsoft Excel-filer med ArcGIS. Artikel ID: 38, Produkt/Version ArcView, ArcEditor, ArcInfo/9.2, 9.3, 9.3.1 Læs mere side 20

Igen en flot 3D billed serie, denne gang fra Mølle Å i Kolding Kommune

Se Map Galleriet side 26.

3

Hos DONG Energy har de næsten

automatiseret deres udlevering

af ledningsoplysninger via

Ledningsejerregistret (LER) 100 %. Ud

af 2500 månedlige henvendelser er

det 1/5, der i øjeblikket bliver berørt

af menneskehånd og når systemet er

fuldt oppe at køre vil det kun være ca.

1/20 - det frigiver mange ressourcer

til andre aktiviteter.

Thor Gerner Nielsen er leder af GIS

Support, gruppen af superbrugere af

GIS hos DONG Energy, der blandt andet

supporterer alle interne medarbejdere.

Han fortæller om den udvikling der

har været i forhold til udlevering af

ledningsoplysninger i forbindelse med

gravearbejde”. Før vi konverterede

vores ledningsplaner ind i GIS skulle

man ringe eller fax’e til os, når man

skulle grave indenfor vores område.

I perioder med spidsbelastning sad

vi op imod ti personer i de tidligere

selskaber og håndterede ordrer. Når

en entreprenør ringede, skulle vi

ned i kælderen og finde de relevante

kort frem, som vi så sendte ud til

entreprenøren. Der kunne ske det, at

man glemte at få et af kortene med

op fra kælderen – eller at man når

man kom op, opdagede at man også

skulle have haft ”nabokortet” med –

så måtte man i kælderen igen. Med

alt det manuelle arbejde kunne der i

de meget travle perioder godt gå flere

dage eller mere, inden entreprenøren

fik sine kort. Situationen var på

den måde uholdbar for de stakkels

entreprenører, der ikke kunne komme

i gang med deres gravearbejde før de

havde de relevante kort.”

Efter Nesa var igennem en

konverteringsproces i 90’erne, hvor

alle kort blev digitaliserede

fik Thor Gerner Nielsen den

ide, at processen måtte kunne

automatiseres. Det blev starten på et

projektsamarbejde med Informi GIS,

der nu er mundet ud i eNET Cable

- en fuldautomatisk løsning, som

håndterer alle forespørgsler og sender

de relevante ledningsoplysninger ud

pr. e-mail, så de er klar til brug fem

minutter efter henvendelsen.

”Tanken var, at entreprenøren skulle

have et password, så han kunne gå

ind på den del af vores system, vi

havde gjort tilgængelig til det formål.

Dér skulle han, på en meget, meget

simpel måde, kunne søge en adresse

fx Roskildevej 176, vælge om han ville

printe A4 eller A3, om det skulle være

stående eller liggende format,

og om størrelsesforholdet skulle være

1:500 eller 1:250. Når disse valg var

truffet, viste cursoren størrelsen på

plotrammen i kortet, og ved klik kunne

det ønskede antal plotrammer sættes

i kortet. Efter bestillingen generede

systemet kortene, gemte kortene ned

i vores plotarkiv, oprettede en log-fil

med hvilken entreprenør, der havde

bestilt det og hvornår han havde

bestilt det - og så sendte systemet en

e-mail til ham med kortene, så han

selv kunne printe dem ud.”

Thor Gerner Nielsen fortæller, at

der blev taget visse forholdsregler i

systemet, for at være på den sikre side.

”Vi lavede et par kontrolmekanismer,

sådan at entreprenøren kunne

checke, at hans printer ikke manglede

rød farve fx, for så ville hans kort

mangle vores 10V kabler. På den

måde sikrede vi os, at det der blev

printet af brugeren, nøjagtigt svarede

til virkeligheden.”

Ledningsoplysninger bliver leveret automatisk via web af Rune Homann - Informi GIS

Ledningsoplysninger fremsendes automatisk til graveaktører som pdf-filer med følgebrev, signa-turforklaring og kort. Graveaktøren får hurtigt de relevante oplysninger og forsyningsvirksomhe-den slipper for en masse manuelt arbejde.

4

Fra 10 mand til én mand

Nu kunne entreprenøren betjene

sig selv. Det betød, at man fra at

have ti medarbejdere til at håndtere

forespørgsler, nu kun behøvede

én medarbejder til dén opgave.

Ydermere blev der sparet en masse

plotter, plotterpapir og porto. ”Det

var en kæmpebesparelse for os - og

meget håndgribelig. Det betød også,

at entreprenøren fik sine tegninger

meget hurtigere, end han kunne

påregne før i tiden. Nu havde han dem

fem minutter efter henvendelsen.”

Den automatiske udlevering af kort

tog andre selskaber til sig, og der

blev i brugerklub regi arbejdet videre

med ideerne. For et par år siden skete

der det, at Ledningsejerregistret (LER)

blev oprettet. Inden man skal grave,

er det nu pålagt alle, der skal grave

i offentlig vej, at slå op i LER for at

indhente oplysninger om ledningernes

ejer og placering. Det foregår på den

måde, at man går ind i LER og tegner

et polygon, der hvor man har tænkt

sig at grave. Derefter lister LER alle

ledningsejere i området op, hvorefter

man kan afkrydse ledningsejerne

som LER efterfølgende automatisk

sender en e-mail til, hvori der gøres

opmærksom på, at den og den

entreprenør vil grave et bestemt sted,

og at der skal sendes ledningsplaner

til vedkommende. ”Det var lidt af et

problem for os”, fortæller Thor Gerner

Nielsen. ”Nu havde vi lige fået alle de

store graveaktører til at betjene sig

selv hos os, og vi var ikke interesseret

i, at skulle til at modtage e-mails fra

LER og betjene dem manuelt igen.”

Derfor blev der arbejdet på at

skabe en integration mellem LER og

forsyningsselskabets system, sådan

at når entreprenøren én gang har

givet oplysninger om, hvor han vil

grave, så skal han ikke besværes

yderligere ved at skulle henvende

sig flere steder. Det endelige resultat

er e-NET Cable, en webservice,

der automatisk finder ud af hvilke

forespørgsler, der har været i LER om

gravearbejde i forsyningsselskabets

interesseområde. ”Integrationen

fungerer sådan, at systemet hver eller

hver anden time går ind og undersøger,

hvilke bestillinger der er foretaget via

LER. Så går det automatisk ind og

aflæser den polygon, der er blevet

tegnet, polygonen bliver erstattet

af plotrammer, hvorefter systemet

undersøger, om bestillingen kommer

fra en vi kender og har godkendt.

Bliver bestillingen godkendt, afgår en

e-mail til vedkommende med kortene

vedhæftet i pdf-format. Er det en vi

ikke kender, så opretter vi kunden

og sender en mail, hvori der står;

Velkommen, du er nu oprettet hos os

som bruger, og du kan gå ind og lave

efterbestillinger. Vi får alle oplysninger,

og sender de bestilte kort af sted. Det

hele foregår fuldautomatisk, så det er

helt uberørt af menneskehånd”.

Der er åbnet op for lidt forskellige

muligheder i den måde kortene/

tegningerne, bliver leveret på, fx

er det muligt at logge på DONG‘s

system og trække en snittegning, der

helt præcist fortæller, hvilke kabler

der ligger under snitstregen. Det kan

Fakta om e-NET Cable

Hvordan får entrepenøren automatisk alle oplysninger via LER?

Bestilling, plotning og distribution af kabelplaner til samarbejdspartnere som entreprenører, andre ledningsejere mv. kræver rigtig mange ressourcer. For at automatisere disse processer har Informi GIS udviklet e-NET Cable.

Løsningen er udviklet med fokus på sikkerhed og styring af hvilke ledningsoplysninger, der er adgang til, og hvorledes de vises og fremsendes til samarbejdspartneren.

Det sikrer at kabelplanerne fremsendes i nøjagtig den opsætning og med det indhold, som selskabet har bestemt, og at der samtidig arkiveres en kopi af de fremsendte kabelplaner.

e-NET Cable anvendes i forsyningsvirksomheder til formidling af ledningsinformation over internettet og indeholder funktioner til:

Lokalisering af steder med avanceret søgefunktion •Præsentation af udvalgt information med mulighed for valg af ønskede temaer •Bestilling af plot for udvalgte områder •Generering og distribution af plot som pdf-dokumenter•Distribution af pdf-dokumenter via e-mail •Journalisering af leverede plot, så man efterfølgende ved præcis, hvad der udleveret.•

Hele processen foregår fuldautomatisk og kræver ingen indblanding fra forsyningsselskabets side.

Ledningsoplysningerne fremsendes som pdf-filer indeholdende følgebrev, signaturforklaring og selvfølgelig kort med ønsket opsætning. Samtidig sørger systemet automatisk for at give besked til rette vedkommende, hvis der eventuelt er steder i nettet, hvor selskabet har et ønske om, at en tegnestuemedarbejder går tegningsgrundlaget igennem – og eventuelt uploader alternativ tegning - inden ledningsoplysning fremsendes til entreprenøren.

Systemet holder ligeledes styr på historikken, så det ved en eventuel efterfølgende sagsbehandling, fx ved graveskader, nøjagtigt kan kortlægges, hvem der har fået hvad udleveret, hvornår og i hvilken forbindelse - inklusiv en nøjagtig kopi i pdf-format af, hvad der er udleveret.

Løsningen håndterer alle baggrundskort, tekniske kort, matrikulære kort, orthofotos, scannede tegninger og hvad der ellers i den sammenhæng, er relevant at kunne udlevere.

5

masse penge. Nogen gange viser det

sig i praksis, at man ikke kommer til

at spare ret meget, men man bygger

nogle meget smarte systemer op, som

gør mange ting nemmere for andre.

Det bliver nemmere for dem, der skal

have fat i data – i dette tilfælde de

forskellige graveaktører. Men hele

denne proces, der nu munder ud i

e-NET Cable - eller LER-integrationen

om man vil - er en af de tydeligste

succeshistorier, hvor man kan aflæse

en direkte besparelse. Den er kommet

i form af arbejdsressourcer frigjort

til andre opgaver og besparelser i

plottere, papir og porto - alt i alt

er det meget, meget konkret og

håndgribeligt. I forhold til udlevering

af ledningsplaner, der kan jeg se, at

der har været fem eller seks mand

bundet til den opgave, som én mand

klarer nu - og så er der oven i købet

også en bedre service nu”, fortæller

Thor Gerner Nielsen.

Lige for tiden får DONG omkring

2500 henvendelser pr. måned –

og af dem bliver 1950 behandlet

automatisk, mens de resterende 550

bliver behandlet manuelt. Med den

fuldt udviklede integration forventer

de (LER-integrationen er 100 % i

luften i maj måned efter redaktionens

slutning, red.), at kunne reducere

de 550 manuelle betjeninger til

omkring 125 – de sidste manuelt

betjente henvendelser er ofte fordi

graveaktøren ikke har en printer,

der kan printe i det ønskede format,

og derfor vil have kort udleveret

pr. brev. De 425 der bortfalder, er

henvendelser, der allerede nu får kort

udleveret i pdf pr. e-mail – og som

dermed også kan blive automatiseret

med LER-integrationen.

være en fordel i områder med en

meget stor mængde ledninger og

kabler.

Er der besparelser i nye systemer?

Den største gevinst er de sparede

ressourcer og den bedre service, der

kan tilbydes – det er Thor Gerner

Nielsen ikke i tvivl om. Med den nye

LER-integration i e-NET Cable vil man

med tiden også fange mange af de

mindre graveaktører, der efterhånden

bliver oprettet som brugere, og

dermed kan betjenes fuldautomatisk,

hvor det før i tiden kun var de store

entreprenører, der var registreret,

mens alle andre blev behandlet

manuelt.

”Man tror ofte, at når man indfører

nye systemer, så skal man spare en

DONG får 2500 månedlige henvendelser fra graveaktører, der skal bruge oplysninger om selskabets netværk – 95 % af henvendelserne bliver behandlet automatisk, når LER-integrationen er fuldt oppe og køre.

6

Ved at integrere elnet og FiberBred-

bånd på en samlet GIS-platform,

opnår EnergiMidt en række konkur-

rencemæssige fordele.

EnergiMidt fungerer i dag som et

multiforsyningsselskab, der ser det

som sin udfordring, at skabe synergi-

er og effektiviseringer gennem sam-

arbejde med – eller opkøb af – andre

forsyningsvirksomheder. For at kunne

fortsætte som selvstændigt selskab

i et meget konkurrencepræget mar-

ked, er det nødvendigt, at bruge den

bedste teknologi og løbende udnytte

eksisterende kompetencer på andre

forsyningsområder.

Henriette Skov, der er fagansvarlig

for dokumentation af FiberBredbånd,

fortæller om den udvikling, der er i

gang i virksomheden: ”Vi besluttede

os på et tidspunkt for, at samle alle

vores aktiviteter på én samlet GIS-

platform. På den måde ville flere i

huset få adgang til data, og vi ville

bedre være i stand til, at udnytte de

forskellige afdelingers viden på tværs

af organisationen.”

En af udfordringerne for EnergiMidt

var, at de først på det tidspunkt skulle

til at gå i gang med deres udrulning

af FiberBredbånd. De kendte selv-

følgelig en hel del til FiberBredbånd,

men havde på så tidligt et tidspunkt

i processen svært ved at definere 100

%, hvad det var de havde brug for,

og dermed hvilke krav de skulle stille

til det fremtidige netregistrerings-

system.

”Vi besluttede os på det tidspunkt

for Network Engineer af flere grunde.

Dels skulle vores FiberBredbånd på

et tidspunkt kunne integreres på

én samlet GIS-platform med vores

elnet. Dels skulle systemet være

tilpas fleksibelt til at kunne udvikles

i retning af vores specifikke behov.

Vi har nu besluttet os for at bruge

ArcGIS fra Informi GIS som vores

fælles platform, og at lægge vores

elnet over på ArcFM og er dermed

midt i en effektiviseringsproces.”

Henriette Skov fortæller, at de er midt

i implementeringsdelen, og at de i

denne periode, udover det konstante

fokus på forbrugerne, har sat ressour-

cer af til produktion og anlæg for at

få det optimale udbyttet af hele ef-

fektiviseringsprocessen.

Målsætningen på FiberBredbånds-

området for EnergiMidt, er at sikre

udrulning, drift og nye serviceydel-

ser indenfor FiberBredbånd. Det skal

først og fremmest gøres ved stabil

drift, professionel håndtering af kun-

detilgangen og ved at sikre en fortsat

fremtidsorienteret udvikling af pro-

dukt- og serviceydelser. ”For at få det

hele til at gå op i en højere enhed,

gennemfører vi netop nu et datainte-

greringsprojekt, så alle systemer kom-

mer til at tale sammen på den fælles

platform. Det giver store fordele i

forhold til vores drift og i forhold til

kundeinformationer. Efterfølgende vil

kundeservice selv kunne trække rele-

EnergiMidt samler aktiviteterne på en GIS-platform af Rune Homann - Informi GIS

EnergiMidt er det lokale el- og bredbåndsselskab for 176.000 kunder i det midtjyske område.

Det er et andelsselskab og derfor ejet af kunderne. Dette ejerskab kommer til udtryk via et repræsentantskab med 100 medlemmer. Selvom de er vokset i størrelse efter fusionen til Ener-giMidt i 2002 og opkøbet af Energigruppen Jyllands el- og serviceaktiviteter i 2004, lægger de vægt på stadig, at kunne kalde sig det lokale el- og bredbåndsselskab. De sætter en ære i at bevare nærheden til kunderne, og aktiviteterne tager derfor udgangspunkt i forsyningsom-rådet. EnergiMidt har fokus på sikker og stabil elforsyning, samt fordelagtige elpriser, men beskæfti-ger sig også med nye beslægtede kommercielle ydelser som fx tilbud om lynhurtigt FiberBred-bånd. Målet er her inden for 5-6 år, at kunne tilbyde tilslutning til alle kunder i forsyningsområ-det, og hver eneste dag bliver nye kunder tilsluttet.

Network Engineer er en GIS-baseret applikation til design, dokumentation og vedligeholdelse af kommunikationsløsninger.

7

Network Engineer - den komplette løsning til planlægning og dokumentation af kommunikationsnetværk.

vante data, salgsaf-

delingen kan trække

relevante data og in-

stallationsafdelingen

kan trække data fra

netværket i stedet for

at skulle ind over do-

kumentationsafdelin-

gen, hver gang der er

behov for oplysninger

af den ene eller anden

art.”

For at få det fulde

udbytte af Network

Engineer til dokumen-

tation af deres Fiber-

Bredbånd, fortæller

Henriette Skov, at der

via Informi GIS er en

løbende dialog med

producenten Telcordia, og at de ad

den vej har fået indarbejdet helt kon-

krete ønsker, der vil være med i se-

nere releases.

”Vi er også med i en brugerklub med

en række andre aktører på markedet,

hvor vi udveksler erfaringer og får nye

ideer. Den løbende dialog gør, at vi

fortsætter med at udvikle vores sy-

stemer og gøre dem bedre. Det fulde

udbytte ser vi, når vi har integreret

det hele på GIS-platformen”, forkla-

rer Henriette Skov.

Læs mere om Network Engineer på

Informi GIS‘ hjemmeside www.infor-

mi.dk/Produkter/Network Engineer.Network Engineer visualiserer hele netværket ægte geografisk, eller i skematisk form. Zoomer man ind på en central, vises gulvplanen med de enkelte elektronik-rack. Hvert enkelt rack kan vises med samtlige aktive og passive komponenter og hvert modul kan identificeres med oplysninger om de enkelte porte.

8

Fakta om Gartner

Gartner, Inc. er verdensledende indenfor rådgiv-ning og research - de laver dybdegående analy-ser af forskellige markeder og brancher.

Deres rapporter tilkendegiver typisk forskellige trends i brancher og fokuserer ofte på enkelte markeder, hvor de analyserer fremtidige udfor-dringer og behov eller sammenligner leverandø-rer med hinanden for at finde de bedste. Gartner er en uafhængig rådgiver og repræsenterer ikke nogen bestemt leverandør.

Rapporterne bliver læst af topledelsen og af IT-chefer, da rapporterne typisk har en teknologisk indgangsvinkel. Deres kunder er først og frem-mest at finde indenfor IT, teknologi, telecom, forsyning og offentlige forvaltninger, kommuner og styrelser ligesom mange investorer også nær-læser rapporterne.

De har over 60.000 kunder i 10.000 organisatio-ner, 4000 konsulenter tilknyttet og 1.200 resear-chere indenfor de forskellige fagområder i 80 lande. Hovedkvarteret ligger i Stamford, Con-necticut, U.S.A.

Gartner Inc, verdensledende rådgivere

indenfor forretningsanalyser, har i for-

året udgivet deres rapport om energi-

og forsyningsbranchen, MarketScope

for Energy and Utility Geographic

Information Systems. Rapporten fo-

kuserer på brugen af geografiske in-

formations systemer (GIS) i branchen,

og går tæt på de mange forskellige

leverandører af software, der præger

markedet.

Udviklingen på markedet har generelt

været den, indleder rapporten med at

slå fast, at forsyningsvirksomheder,

fra udelukkende at bruge GIS til på et

kort at kunne se sit netværk, nu i sti-

gende grad placerer GIS-systemet helt

centralt i organisationen. Med GIS

som et forretningskritisk system, er

det muligt at udnytte de geografiske

oplysninger optimalt og bruge dem

aktivt på tværs af organisationen. Det

vil således være muligt, og giver god

forretningsmæssig mening, at bruge

den geografiske viden i de forskellige

afdelinger i organisationen. Foruden

de helt overordnede fordele ved at

have et meget nøje og præcist kend-

skab til, hvor ens netværk befinder

sig, hvordan vedligeholdelsesstanden

er på de enkelte dele og hvem, der er

forsynet hvorfra, vil der med fuld in-

tegration med lager- og arbejdsordre-

systemer, kontrol- og overvågnings-

systemer, salgsafdelingens systemer,

regnskabssystemer, kundeinforma-

tion og marketingafdelingen, hurtigt

kunne laves en række nødvendige

analyser på baggrund af de centralt

placerede GIS-data.

En anden god grund til at gøre GIS-

systemet til central del af IT-arkitektu-

ren, er ifølge rapporten, at forsynings-

virksomhedens vitale GIS-data som vil

kunne tilgås fra både desktop, mobile

enheder og via web. Og med den sti-

gende udbredelse af mobile enheder

giver det god mening, at skabe en

IT-infrastruktur, der løbende lader sig

udvikle, sådan at data kan tilgås fra

mange forskellige afdelinger på man-

ge forskellige måder også i fremtiden.

Det vil, ifølge Gartner, samlet set gøre

virksomheden mere effektiv og øge

konkurrenceevnen betydeligt.

Rapporten slår fast, at de betragter

ESRI og deres platform ArcGIS, som

det stærkeste kort i forhold til at pla-

cere GIS centralt i en enterprise arki-

tektur. Enterprise arkitektur betyder i

praksis, at de mange enkeltstående

systemer erstattes af færre systemer

med tværgående informationsstruk-

turer og services. Ved valg af IT-system

er det i den forbindelse en væsentlig

udfordring, at basere løsningen på en

fremadrettet og fremtidssikret tekno-

logiplatform, der understøtter forret-

ningsgangene.

Når Gartner i sin analyse peger på

ESRIs ArcGIS som den bedste GIS-

platform, skyldes det at den er ble-

vet evalueret højt i forhold til en lang

række kriterier, der blandt andet in-

volverer tilbagemeldinger fra kunder,

produktkvalitet, supportmuligheder

og integrationsmuligheder med an-

dre IT-systemer. I den samlede vurder-

ing hedder det blandt andet; ”Utili-

ties looking for a strong GIS platform

vendor that supports a broad range

of third-party partner applications for

the utility industry should consider

ESRI.”

ESRI og ArcGIS fik som de eneste ra-

tingen Strong Positive – den højest

mulige rating.

Hent rapporten gratis

Rapporten kan læses frem til den 16.

juni, 2009 på www.esri.com/utilityre-

port eller www.informi.dk

Vejen til den bedste styring af en forsyningsvirk-somhed går gennem Informi GIS og ArcGISaf Rune Homann - Informi GIS

9

Thorben Hansen er uddannet landinspek-

tør og har i mere end 25 år arbejdet med

it-baserede løsninger indeholdende geo-

grafiske informationer, både i offentligt og

privat regi. Thorben er i dag områdechef i

Kort- og Matrikelstyrelsen med blandt andet

ansvar for udviklingen indenfor geografisk

infrastruktur. Informi GIS´ udsendte har mødt

ham til en snak.

Geografisk informa-tion

„Hvad er det geografiske informationer

kan?”

Geografiske informationer kan give overblik

og afsløre sammenhænge, som kun kan er-

kendes ud fra viden om stedet. Vi har i man-

ge år sagt, at 80-90 % af de informationer vi

arbejder med indenfor offentlig forvaltning

er knyttet til et sted og dermed har en geo-

grafisk dimension, så det er vel egentlig en

naturlig ting, at vi også har den geografiske

dimension repræsenteret, når vi arbejder

med disse informationer. Der har så tidligere

været barrierer af teknologisk og økonomisk

karakter, der har gjort, at vi har vænnet os til

at håndtere informationen uden den geogra-

fiske dimension. Men egentlig synes jeg bare

vi er ved at komme hen til en mere naturlig

situation: informationer, som er knyttet til et

sted, skal selvfølgelig have den geografiske

dimension med.

Den teknologiske udvikling muliggør, at vi i

dag nemt kan bringe informationer sammen,

men vi har stadig udfordringer at løse i den

forbindelse. Først skal vi have overblik over

hvilke data der findes og hvordan de skal

tolkes for at give brugbar information. Det

er på vej men er ikke tilendebragt. Det er lige

præcis det punkt ”Lov om infrastruktur for

geografisk information” adresserer, og som

kommer af INSPIRE-direktivet. Direktivet

handler om, at skabe overblik over, hvad der

findes af geografiske informationer og sikre,

at de er tilgængelige, både aftalemæssigt og

teknisk, så de umiddelbart kan fungere sam-

men – er interoperable. Tidligere har vi fun-

det data frem og har manuelt skullet tolke

og bearbejde dem, før vi har kunnet bruge

dem. Der arbejdes intensivt på at skabe

overblik og interoperabilitet i disse år, og det

er hovedårsagen til at vi snakker om geogra-

fisk infrastruktur og hovedårsagen til, at vi

bruger ressourcer på at bringe den til live.

Hvad kan man?

„Hvad kan man, når de informationer er

tilgængelige?”

De store anvendelser indenfor det offentlige

ligger på tre områder: 1) Bedre service for

borgere og virksomheder, man kan bruge

informationerne på en letforståelig måde.

2) Så er der hele sagsbehandlingsområdet,

hvor man sidder med konkrete sager og skal

træffe afgørelser og man har behov for at

vide hvilke fysiske objekter, der er i nærhe-

den og hvordan de påvirker og påvirkes af

de beslutninger man skal tage. 3) Og så er

der den strategiske planlægning, hvor man

bruger GIS-værktøjet til at sammenstille

meget store mængder informationer, for at

kunne overskue og analysere, hvad det er

man har med at gøre – det kan for eksempel

være en beredskabssituation.

Et strategisk eksem-pel

„Kan du nævne et strategisk eksempel?”

Et nyligt eksempel er lokalisering af et syge-

hus, hvor man har bragt mange informatio-

ner sammen og analyseret dem, for at kun-

ne træffe den bedste afgørelse i forhold til

spørgsmålet; hvordan ligger hospitalet i for-

hold til det opland det skal betjene? Der kan

både være noget med køretidsmålinger, men

også den demografiske sammensætning af

et område og hvilke personer man skal be-

tjene. På den måde kan man sammenstille

de mange informationer, der har indflydelse

på den beslutning, man skal tage. Det hele

afhænger så igen af, hvilke data, der er til-

gængelige og i hvilken form de ligger. Gene-

relt bliver data heldigvis mere og mere til-

gængelige. Nu har vi fået ordnet det sådan,

at informationer, der ikke før var geografiske

nu bliver gjort geografiske forstået på den

måde, at alt hvad der har en adresse, et ma-

trikelnummer eller et ejendomsnummer kan

vi give en geografi og bruge til at analysere

på. Adresser er også på alle personer, så vi

kan bruge demografiske informationer.

Data skal flyde frit

„I skriver blandt andet i ”Infrastrukturen

for geografisk information 2008 Redegø-

relsen”, at data skal flyde frit mellem of-

fentlige myndigheder og være til gavn for

borgere og private virksomheder - hvad

kan jeg som borger den dag?”

Indenfor det offentliges betjening af bor-

gerne, kan vi give en borgerinformation som

er bedre og mere intuitivt forståelig, end

hvad vi kunne tidligere. Vi ser, at der i disse

år bliver sat en geografisk repræsentation

på mange ting. Senest er der kommet en ny

udgave af borger.dk, hvor den kortmæssige

Visionen om en altfavnende geografisk infrastruktur

af Rune Homann - Informi GIS

Baggrundskort 10 Copyright©KMS

10

repræsentation af en lang række objekter er

en væsentlig ting. Og det er bare starten, det

vil der komme meget mere af. Du kan på den

måde hurtigt få et godt overblik over, hvor

tingene ligger. Kun fantasien sætter grænser

for hvilke oplysninger man kan lægge ind. En

udvikling vi ser lige nu er, at alle er forbundet

til internettet, også når de mobile – og at

de mobile enheder kender deres position via

GPS. Den kombination af at man er mobil og

kender sin nøjagtige position og at man er

på rent kommunikationsmæssigt giver helt

nye muligheder, som kan bruges i offentlig

forvaltning, men også i privat regi.

Og indtil nu har vi kun set begyndelsen –

det er meget spændende at se hvilken ud-

vikling, der kommer fra de firmaer, der lever

af at få gode ideer. Vores funktion her er, at

vi stiller infrastruktur til rådighed, for det er

ikke meningen, at vi som offentlig virksom-

hed skal prøve at opfinde alle de her an-

vendelsesmuligheder, der kan være nyttige.

Det overlader vi til andre. På det punkt kan

andre være innovative. Vores opgave er at

stille en infrastruktur til rådighed, så man

uden de store barrierer kan komme i gang.

Tidligere har det været en stor barriere, at

der var kæmpestore initialomkostninger, de

omkostninger kan vi bringe ned ved at stille

en infrastruktur til rådighed.

Udviklingen i gang

„Så I kan være med til at sætte udviklin-

gen i gang?”

Ja, ved at sikre, at den infrastruktur der skal

bygges på, er der. Det mener jeg er et meget

væsentligt element i det skift, der er ved at

ske, at der skal være det samspil mellem en

offentlig geografisk infrastruktur og de pri-

vate virksomheder, som er de spillere, der

skal agere oven på den. De private kan ud-

vikle løsninger for de offentlige myndighe-

der, som har behov for det. Jeg ser også de

private virksomheder som vigtige medspil-

lere, der hvor de kan se en adderet værdi ved

geografiske informationer til det de gerne vil

tilbyde på kommerciel basis.

Digitale løsninger

„Hvad kommer det til at betyde for den of-

fentlige sektor, at den har forpligtet sig til

at udnytte infrastrukturen for geografisk

information som en komponent i opbyg-

ningen af digitale løsninger?”

Der er lavet en statsaftale, så det ikke læn-

gere er en barriere at kunne gøre det. Staten

har med den aftale umiddelbart rådighed

over og kan anvende informationerne. Der

er betalt for det, og det er et godt incitament

til at bruge det. Når vi taler om infrastruktur

giver det kun mening, hvis tingene kan flyde

frit. Hvis man i en sagsbehandling af ret-

tighedsmæssige hensyn er nødt til at koble

geografien fra, der hvor man ikke har ret-

tighederne, kommer det ikke til at fungere.

Derfor er det vigtigt, at det ikke bliver en

barriere for anvendelsen. Det har man op-

nået med Statsaftalen. At tingene kan flyde

frit har både en forretningsmæssig og en

teknologisk vinkel – og det er klart, at skal

dette fungere, så er det begge vinkler vi skal

adressere og sørge for, at der ikke er barriere

nogen steder.

Statsaftalen

„Har I gjort det?”

Med Statsaftalen har vi sørget for, at den

økonomiske barriere indenfor det statslige

område er fjernet, det var ideen med den af-

tale. Den teknologiske del består af, at gøre

det nemt at anvende i digital forvaltning. Det

er en væsentlig del af INSPIRE, at få skabt et

overblik og sikre at de geografiske informa-

tioner er til rådighed, så man nemt kan tilgå

dem. Det ultimative mål i den forbindelse er

interoperabilitet, det vil sige du skal kunne

få de geografiske informationer ind i alle de

løsninger, du har lyst til at anvende dem i.

I dagens teknologi hedder det serviceorien-

teret arkitektur - tjenester og webservices,

der skal kunne kaldes og integreres i main-

stream IT løsninger.

Informationerne skal være tilgængelige og

flyde frit.

Offentlig forvaltning

„Danmark er et meget kortlagt land,

hvordan vil det lette i forhold til offentlig

forvaltning?”

Det vil gøre, at du som sagsbehandler kan få

fat i præcis de oplysninger, der er relevante

i forhold til den sag, du sidder med. Og det

gælder både i forvaltning, men også inden-

for beredskab. Hele INSPIRE-direktivet har

sit udspring fra miljøområdet. Det er et ud-

tryk for, at man på miljøområdet har behov

for geografiske informationer, som griber

meget bredt om sig. En af de ting, der satte

det i gang, var de store oversvømmelser i

Mellemeuropa. Og der er beredskab et godt

eksempel på, hvor vigtigt det er, at kunne

finde de informationer frem, der er relevante

for lige præcis den hændelse man står med.

Beredskabssituationen har det i sig, at hvis

man ser på hvad der ultimativt er relevant

til en eller anden form for beredskabshæn-

delse, så er det et hav af forskellige infor-

mationer, der kan være relevante alt efter

situationen. Problemet er, at du aldrig ved

hvilken situation det er, du kommer til at stå

i. Derfor er det vigtigt, at du i situationen

kan finde det relevante frem og sammenstil-

le det på en nem og overskuelig måde. I en

beredskabssituation har man netop behov

for en geografisk infrastruktur, som har den

fleksibilitet vi prøver at opbygge. Det kunne

også være et udslip af en art, sygdomsud-

brud, hvad som helst.

Fortsætter næste side 11

GIS i fokus

„Er der en grund til, at GIS er så meget i

fokus lige netop nu?”

Der er forskellige drivere indenfor dette

felt, både teknologiske og forretningsmæs-

sige drivere. Den nationale driver er digital

forvaltning, hvor der er meget fokus på at

effektivisere forvaltningen og give borgerne

en bedre service. Der betragter man geogra-

fiske informationer som rygraden i digital

forvaltning. Internationalt har vi som den

væsentligste INSPIRE-direktivet fra EU, der

er et udtryk for, at man fra europæisk hold

ønsker en geografisk infrastruktur, der går

på tværs af landegrænser. Teknologisk har

vi serviceorienteret arkitektur, vi har internet

og kommunikation, som både er stationær

og mobil, vi har GPS og positioneringsværk-

tøjer, der er hver mands eje, så det er et ud-

tryk for, at alle de drivere der er, går op i en

højere enhed for tiden.

EU og INSPIRE

„Du nævner EU og INSPIRE – har den

store fokus på miljø og klima også været

en driver?”

Det har det været. Grunden til at det euro-

pæiske apparat er kommet i gang er miljø-

spørgsmålet. Det var de store oversvømmel-

ser i Mellemeuropa, der skabte en forståelse

for, at man må have noget, der går på tværs

af landegrænser. En stor del af alle indbyg-

gere i EU bor i områder, der ligger tæt på

landegrænser, og når vandet flyder, så tager

det ikke hensyn til disse grænser.

Oversete muligheder

„Hvilke muligheder misser vi i dine øjne

lige nu?”

Det er let at blive utålmodig, for når nu mu-

lighederne er der, ville man gerne have, at

det hele skete på en gang. Det gør det ikke,

vi ved det tager tid, og det er et miljødirektiv

vi baserer os på. Og hvis vi så har fokus på

ikke at begrænse dette til miljøet – fx i be-

redskab går det fuldstændig bredt – og hvis

vi holder det fokus, mens vi implementerer

INSPIRE, så har vi muligheden for at få den

geografiske infrastruktur til at blive til det,

den bør blive. Vi må ikke lade os begrænse

af, at det er én sektor der skal bruge den.

Den geografiske infrastruktur er noget, der

skal række fuldstændig bredt. Det er noget

af det, der ligger i lov om infrastruktur for

geografisk information. Der er en åbning i

forhold til, at den kan bruges i andre sam-

menhænge end miljøsammenhænge. Der er

mulighed for at have en bredere vision, og

vi har et værktøj, vi kan bruge umilddelbart

hvis de involverede parter ellers er enige. Det

gør, at vi kan lade infrastrukturen udvikle sig

til en altfavnende geografisk infrastruktur.

Denne artikel har været bragt i Maj udgaven

af GeoForum.

Ris eller RosHar du kommentarer, ris eller ros til

GIS i Aktion, har du en artikel, en

Map case etc. du kunne tænke dig,

blev publiceret i GIS i Aktion, så

kontakt redaktionen på marketing@

informi.dk

Får du GIS i Ak-tion på den rig-tige addresse?Send en mail til marketing@informi.

dk med dine kontaktoplysninger, så

sørger vi for, at GIS I Aktion Magasi-

net kommer frem til dig rettidigt.

Er du endnu ikke tilmeldt e-nyheds-

brevet GIS til Tiden, kan du gøre det

på Informi GIS‘ hjemmeside www.

informi.dk. Så er du altid opdateret

med de sidste nyheder inden for GIS.

Fortsat fra forrige side

Rørcenter-dagene 2009 17. - 18. juni

Kom til Rørcen-

terdagene og

hør Dorte Møl-

ler Madsen

fra Informi GIS

fortælle om "GIS/

GPS-baseret løsning til registrering af

septiktanke samt GIS muligheder i af-

løbsbranchen".

Rørcenterdagene afholdes på Tekno-

logisk Institut i Taastrup, og henven-

der sig til alle med interesse for vand-

og afløbsteknik og opgravningsfrie

renoveringsmetoder til vand- og af-

løbsanlæg.

Du kan tilmelde dig ved at maile til

[email protected].

12

HTH´s Serviceafdeling i Glostrup mod-

tager hver dag mellem 80 og 200

pakker fra fabrikken i Ølgod. Det er

pakker, der i løbet af dagen skal for-

deles til hele Sjælland. Den enkelte

pakke kan være rekvireret af en mon-

tør, der er ude og sætte et køkken

op hos en kunde, og har opdaget, at

der for eksempel mangler et bestemt

håndtag, at én låge er kommet i det

forkerte mål, eller er blevet ridset.

For at kunne få køkkenet færdigt på

det lovede tidspunkt, er det vigtigt

for montøren, at den manglende del

kommer på det aftalte tidspunkt. Ser-

viceafdelingen leverer også den slags

efterbestilte ekstra dele til projektbyg-

gerier og til HTH´s egne butikker på

Sjælland.

Daglig leder Carsten S. Christensen

fortæller: ”Da vi var blevet præsente-

ret for ArcLogistics, var der ingen tvivl

om, at det var det vi skulle have. Vi

valgte det primært ud fra to kriterier.

For det første den meget brugerven-

lige opsætning og enkle betjening.

For det andet er det fleksibelt, så det

kan tilpasses vores specifikke behov.

Og så gør det selvfølgelig ikke noget,

at det er meget stabilt og altid fun-

gerer. Sådan oplever jeg ArcLogistics;

det er nemt at bruge og det fungerer

upåklageligt.”

Indbygget fleksibilitet

Lederen af Serviceafdelingen ønskede

som udgangspunkt et system, der

kunne beregne den mest hensigts-

mæssige omdeling af pakkerne. Det

var også vigtigt, at det valgte system

havde en indbygget fleksibilitet, så

det kunne vokse med afdelingen, hvis

det blev nødvendigt. Og der var krav

om, at man nemt kunne tilrette sy-

stemet efter de specifikke behov, der

måtte dukke op.

Super enkelt i brug

ArcLogistics kræver ikke mere end

en enkelt PC, men Serviceafdelingen

valgte af forskellige grunde, at inte-

grere løsningen med deres server.

”Når pakkerne kommer fra fabrik-

ken i Ølgod, får jeg en datafil med

de adresser, der skal besøges den

pågældende dag. De adresser impor-

terer jeg direkte ind i ArcLogistics og

på baggrund af de adresser,bliver ru-

terne beregnet. Det er super enkelt.”,

fortæller Carsten. ”Jeg kan vælge

forskellige muligheder, når ruterne

skal beregnes. Det kan være,jeg er in-

teresseret i den korteste rute, men jeg

kan også vælge, at det skal være den

mest økonomiske rute rent brænd-

stofmæssigt. Når jeg har valgt, bliver

ruterne beregnet på et øjeblik og kø-

relisterne printet ud.”

Store besparelser

Med ArcLogistics fra Informi GIS, der

håndterer alt fra ruteplanlægning og

-optimering til print af overskuelige

kort, har Serviceafdelingen hos HTH

fået et fleksibelt system med mange

forskellige muligheder: ”Jeg føler, at

vi har et fremtidssikret system, der al-

tid fungerer, og som jeg kan ændre

på, når jeg har behov for det. Jeg ved

slet ikke, hvad vi skulle gøre uden,”

siger Carsten.

Han forklarer, at den helt store udgift

i hans afdeling er brændstof. Ved at

optimere ruterne bliver der sparet rig-

tig mange penge, og han er ikke i tvivl

om, at investeringen har tjent sig selv

hjem mange gange. ”Hvis hvert køre-

tøj bruger fem liter ekstra brændstof

om dagen, fordi ruterne ikke er opti-

male eller chaufførerne ikke kan finde

adressen, så bliver det til rigtig mange

liter brændstof – og i sidste ende kro-

ner – pr. år. Så er der selvfølgelig det

med CO2 udslippet, der også bliver

mindre.”

Hans vurdering er, at uden ArcLogi-

stics til at beregne ruterne, skulle de

fem mand i afdelingen bruge halv-

anden time ekstra hver morgen til at

sortere pakkerne. ”Det er 7½ time og

en masse besvær, der bliver sparet på

den konto hver dag. Chaufførerne er

lykkelige for systemet. De får en liste

at køre efter, og det er simpelthen det

nemmeste for alle parter.”

HTH optimerer kørsler med ArcLogistics

13

Resumé

Antallet og kvaliteten af gydegrav-

ninger i vandløb fra ørreder er med

til at tage temperaturen på et vand-

løbs naturtilstand og potentiale som

opvækstområde for ørreder. Det sid-

ste har selvfølgelig mange lystfiskeres

interesse; jo flere fisk der udklækkes

og vokser op i løbet af vinteren og det

tidlige forår, jo større sandsynlighed

er der for at få noget på krogen ved

fiskeri fra de danske kyster. Lystfiskere

landet over har derfor gennem flere

år registreret gydegravninger manuelt

på papirkort og herefter tilføjet infor-

mationer om gydebankernes beskaf-

fenhed i papirskemaer.

Miljømyndighederne har måske ikke

de store interesser i fritidsfiskeri, men

da vandløbets naturtilstand også kan

overvåges ved hjælp af lystfiskernes

registreringer, står et samarbejde lige

for. Problemet er at få lystfiskernes re-

gistreringer ind i en form, så de også

kan benyttes som en del af overvåg-

ningen af vandløbenes naturtilstand. I

Slagelse Kommune har vi derfor gjort

os nogle erfaringer med registrering

af gydegravninger med håndholdt

GPS.

Indledning

I Slagelse Kommune eksisterer et

godt samarbejde mellem kommune

og de lokale lystfiskerforeninger. I

samarbejdet bliver der løftet restau-

reringsprojekter, særlig udlægning af

gydegrus, til gavn for fisk og dyreliv i

kommunens vandløb. De lokale lystfi-

skere har også gennem en række år

registret gydegravninger i januar og

februar. Disse registreringer er hidtil

gennemført analogt. Som følge af

den gode dialog mellem lystfiskere

og kommunens vandløbsfolk opstod

ideen om at registrere gydegravnin-

gerne med håndholdt GPS. Lystfi-

skerne, med Jesper Thykær Andersen

i spidsen, har været indstillet på at

indsamle data.

I Slagelse Kommune er det vandløbs-

medarbejder Merete Hvid Dalnæs,

der har afdækket behovet for hvilke

oplysninger og data der skulle indgå

i projektet, mens GIS-medarbejder

Estrid Ryberg har opbygget databa-

sen og et brugervenligt interface med

drop down lister.

Undervejs har vi været gennem en

masse overvejelser om metode, udstyr

og software, som vil blive gennemgå-

et herunder. Udfordringen har været

at finde en nem måde for lystfiskerne

at registrere på i felten og en nem og

hurtig dataoveførsel til GIS, således at

data kan ses og bruges med det sam-

me. Der er arbejdet ud fra devisen, at

hvis det var for besværligt eller lang-

sommeligt, ville det ikke blive gjort og

data ikke blive brugt.

Gydegravninger

På Sjælland vandrer havørred op i

vandløbene i perioden fra september

og frem til november. Her opholder

de sig indtil gydetidspunktet, som er

fra november til og med januar.

Havørreden gyder i partier af åen/

bækken med relativt lavt vand, hurtig

strøm og en bund bestående af sten

Ø20 mm – 65 mm. Bunden skal være

fri for sand.

I forbindelse med selve gydningen

lægger hunnen sig på siden og gra-

ver med halen en fordybning i bun-

den. Hunnen gyder i fordybningen,

og hannen/hannerne befrugter straks

rognen. Hunnen svømmer 50-100 cm

opstrøms og gentager grave procedu-

ren. Denne gang med det formål, at

ophvirvlede stenmateriale således at

strømmen skyller det ned og dækker

den friske rogn.

Rognen ligger nu beskyttet nedgravet

i åbunden, og det grove stenlag uden

sand sikrer, at friskt iltholdigt vand

stadig kan strømme omkring ægge-

ne. Gydegravningerne ligger ganske

tæt. Ofte benytter forskellige havør-

redhunner det samme areal, desværre

med det resultat, at tidligere gydnin-

ger graves op og skyller bort.

Gydegravninger fremstår som lyse

stenpukler på bunden. Umiddelbart

opstrøms stenpuklen finder man spor

efter hunfiskens anden gravning, den

der tildækker rognen. De lyse sten-

pukler skifter farve, så snart vandtem-

peraturen stiger, og algerne igen bli-

ver aktive. Den største mulighed for at

se gravningerne er i januar/februar.

Ørredæg klækker efter 410 grad-

dage*, hvilket normalt foregår i marts

eller april måned. Herefter lever de

udklækkede fisk i vandløbet indtil de

er 2 år gamle, hvorefter de trækker

til havs. 75 % af de udtrækkende

fisk er hunner. Hunnerne skal vokse

mest og producere den store mæng-

de rogn – derfor er havet et oplagt

spisekammer. Hannernes leverance i

forbindelse med gydningen er meget

beskeden og kan baseres på lidt vår-

fluelarver og insekter fra åen. Derfor

bliver mange hanner i vandløbet hele

livet som bækørreder. Havørred, bæk-

ørred og søørred er samme fisk. 2-3

år efter udvandringen returnerer fi-

skene til åen. Enkelte fisk venter flere

år før første gydevandring, men når

Registrering af gydegravninger med håndholdt GPSaf Merete Hvid Dalnæs, Estrid Ryberg og Jesper Thykjær Andersen

14

første fiskene har begyndt at gyde,

gentages vandringen år efter år. Det

er uhyre sjældent, at gydefisk ”sprin-

ger” en gydning over. Havørred kan

gyde mange gange i løbet af livet.

Registrering

Gydegravning er naturens kvittering

for, at forholdene i vandløbet er i or-

den. Det er derfor vigtigt at kunne

registrere gydeforholdene på en nem

og hurtig måde. Ved hjælp af GIS vil

data fra hele landet kunne behandles

ens, arkiveres, sammenlignes periode

for periode og videregives til studier.

GPS registrering placerer gydegrav-

ningerne præcist i de lange, ofte ens

udseende vandløbstrækninger. Et

eksempel på en lang lige vandløbs-

strækning fremgår af figur 1. Tidlige-

re da gydegravningerne blev registre-

ret på papirkort, har lystfisker Jesper

Thykjær Andersen været ude for, at

stedsansen ikke stemte med kortma-

terialet. Under det praktiske arbejde

med registreringerne er han faret vild

på kortet, og har måttet konstatere,

at han på sit kort med de mange ind-

tegnede gydegravninger var ved åens

udløb, medens virkelighedens å lystigt

fortsatte 500-600 meter.

Med så upræcise angivelser er mulig-

heden for at genfinde gydegravnin-

gerne lig med nul.

GPS giver mulighed for, at lystfiskene

i forbindelse med registrering af gy-

degravninger, samtidig og med stor

præcision, kan indberette andre for-

hold af interesse for myndighederne.

Jesper Thykjær Andersen har deltaget

i indsamlingen af data i de sidste 10

år. Pga. de dårlige muligheder for at

gemme og genbruge registrerings-

data er der kun foretaget optællinger

efter direkte anmodning fra myndig-

hederne og/eller biologer. Lystfiskerne

var klar over, og ærgrede sig over, at

det store arbejde oftest endte i en

støvet stabel på et arkiv efter kun en

anvendelse.

Vandløbenes miljøtil-stand

I EU’s vandrammedirektiv og miljø-

målsloven er det bestemt, at alle vand-

løb skal være i god økologisk tilstand

inden 2015. Inden 2012 skal der være

forskellige forbedringer i gang, så

målet kan nås. ”God tilstand” afviger

kun svagt fra den naturlige tilstand.

Miljømålsloven indeholder rammer-

ne for, hvordan stat og kommuner i

fællesskab skal forbedre det danske

vandmiljø. Ifølge miljømålsloven skal

staten udarbejde vandplaner inden

udgangen af 2009. Planerne skal in-

deholde oplysninger om tilstanden i

alle vandområder og en plan for de

nødvendige initiativer, der skal til for

at bedre vandmiljøet. Kommunerne

skal på baggrund af disse vandplaner

lave handleplaner, som uddyber de

enkelte initiativer nærmere.

I Slagelse kommune er der et ønske

om at være på forkant med denne

plan. Blandt andet er der blevet ud-

arbejdet en fysisk vandløbsplan, som

danner baggrund for de projekter

med restaurering som sættes i værk.

På den måde kan der blive sat fokus

på at opnå en god tilstand i kommu-

nens vandløb, sådan som loven be-

stemmer.

Miljømålsloven betyder, at der i frem-

tiden vil blive planlagt og udarbejdet

en lang række restaureringsprojekter

i vandløbene. Da der er begrænsede

midler til rådighed, gælder det om

at få mest for pengene og sætte ind

der, hvor der er brug for forbedringer.

Derudover er det vigtigt at overvåge

om de tiltag, der bliver lavet har den

ønskede effekt.

Registrering af gydegravninger giver

kommunen et fingerpraj om et vand-

løbs miljøtilstand. Registreringerne

vil derfor være en hjælp i både over-

vågning af eksisterende forhold og

planlægning af nye projekter. Hvis

data ved hjælp af GPS bliver lagt ind

i det eksisterende GIS-system, vil det

være muligt, at følge udviklingen og

effekten af restaureringsprojekter ville

kunne måles. Hvis der fx fjernes en

faunaspærring, skulle der gerne kun-

ne findes gydegravninger opstrøms

herfor et eller to år efter. Hvis dette

ikke er tilfældet, må der yderligere til-

Figur 1 Eksempel på en lang lige vand-løbsstrækning uden landmærker.Foto: Jesper Thykjær Andersen 15

tag til. Fx nytter det ikke at lede efter

gydegravninger, hvis vandløbsbunden

ikke er egnet til gydning, hvilket også

kan være en vigtig information i den

videre planlægning af forbedringen

af miljøtilstanden i vandløbene.

Software

Da der anvendes ArcGIS i Slagelse

Kommune faldt valget af software til

den håndholdte computer naturligt

på ArcPad, der er udviklet specielt til

håndholdte computere og samtidig

er en del af ArcGIS produkterne. Der-

med kan data forholdsvis let integre-

res i kommunens øvrige GIS.

Det kræver dog, at data først pakkes

til ArcPad formatet fra ArcMap pro-

grammet, og lægges i en dedikeret

mappe på brugerens C drev. Derefter

skal de pakkede data overføres til den

håndholdte computer via stifinder

etc.

Når data er blevet redigeret i marken,

skal de føres tilbage til brugerens PC

på tilsvarende vis ved først at overføre

dem fra den håndholdte computer

til nøjagtig den samme mappe på C

drevet, som de oprindelig blev over-

ført fra og dernæst indlæses i ArcMap

programmet.

Det er lidt bøvlet, og kan være en

barriere og et irritationsmoment for

nogle brugere.

Til gengæld er det en stor fordel, at

der til de enkelte kolonner kan op-

rettes drop down lister med de re-

spektive værdier, som kan vælges i

de pågældende kolonner. Dermed

skal brugeren ikke selv taste ind, men

blot vælge ud fra listerne. Fx kan der

i kolonnen, der angiver størrelsen på

gydegravningen, vælges mellem vær-

dierne : Store > 1m2, Mellem 0,5-1

m2 eller Små < 0,5 m2, (se figur 2).

Tilsvarende er der oprettet drop down

lister til de 3 kolonner, der viser, om

der er sand i gydegravningen, om der

er sandvandring og om der er behov

for syn på stedet.

Det gør det både lettere for bruge-

ren rent praktisk, samtidig med at

det øger datakvaliteten, da brugeren

ikke behøver at huske de forskellige

værdier, hvilket sikrer ensartethed

i registreringen, selvom der er flere

forskellige personer, som udfører re-

gistreringen.

Da registreringen af gydegravningerne

blot kræver en tilnærmelsesvis place-

ring med de tilhørende informationer,

har vi valgt at lave registreringerne i

et punkttema, som er det mest enkle,

idet registreringen af en gydegrav-

ning refererer til ét punkt på kortet.

Det er også den nemmeste måde at

foretage registrering i marken på.

Håndholdt hardware

Vi har sat følgende krav til den håndholdte hardware:

Skal være nem at betjene•

Skal kunne tåle vand og stød•

Skal have en rimelig pris•

Skal kunne håndtere ArcPad •

Der skal være indbygget GPS•

Skal helst have internetservice •

Skal have en nøjagtighed på •

2-5m

De første 4 punkter giver mere eller

mindre sig selv.

Man kan sagtens afvikle systemet på

en håndholdt computer uden GPS,

men hvis man skal afsætte punktet

for gydegravningen manuelt, kræver

det, at der zoomes langt ind, hvorved

man nemt mister orienteringen på

kortet. Når der er indbygget GPS, kan

punktet derimod afsættes automatisk

blot ved at prikke på skærmens GPS-

ikon.

Det er en klar fordel at have inter-

nettjeneste, da grundkortene så kan

trækkes via WMS service. Det gør

performance lettere og hurtigere, da

der ellers kun kan tages forholdsvis

simple kortudsnit med.

Principielt er disse krav opfyldt på

mange mobiltelefoner, men det kni-

ber lidt med, at få GIS systemet og

performance stabilt nok i forhold til

de bagvedliggende grundkort. Men

det er nok kun et spørgsmål om (kort)

tid, før mobiltelefonerne bliver det

bedre.

Nøjagtigheden har ikke haft særlig

høj prioritet, da lystfiskerne i deres

registreringsmetode allerede har en

unøjagtighed på mindst 1 m, i og

med én person går nede i vandløbet

og registrerer mens den anden går på

bredden med den håndholdte GPS.

Lystfiskerne, som har afprøvet GIS-

systemet synes, der er for mange og

for små ikoner på den lille skærm, så

de ønsker et forenklet interface, hvor

der kun vises de 4 ikoner de reelt bru-

ger. De skal til gengæld gøres større.

Umiddelbart er det desværre ikke

muligt at imødekomme dette ønske,

så forhåbentlig er det kun et spørgs-

mål om tilvænning. De fleste har jo

mobiltelefoner i deres hverdag med

et display, der er langt mindre. Der er

også problemer med at se displayet

ordentligt når solen skinner. På figur

3 ses metoden afprøvet i praksis.

Konklusion

Slagelse Kommune har gjort erfarin-

ger med at registrere gydegravninger

i vandløb med håndholdt GPS. Der er

blevet sat et brugervenligt system op,

så det kan benyttes til registrering af

gydegravninger uden baggrundsvi-

den om hverken GIS eller GPS.

Ved selve registreringen var der enkel-

te problemer i forbindelse med betje-

ning af den håndholdte GPS, men vi

regner med, at det blot er et spørgs-

mål om at lystfiskerne skal vænne sig

til det nye apparatur.

Vi håber, at vores indledende erfarin-

ger kan være en inspiration for kom-

muner og lystfiskere, der har lyst til at

gå i gang med at registrere gydegrav-

ninger med håndholdt GPS.

Da systemet stadig befinder sig i af-

prøvningsfasen, har vi endnu ikke re-16

gistreringer nok til, at kunne vurdere,

om der rent faktisk er et sammenfald

mellem de gennemførte vandløbsre-

staureringer og fiskenes foretrukne

gydepladser.

Hvad bringer fremti-den?

Der bliver endnu ikke registreret gy-

degravninger med håndholdt GPS,

målet er, at lystfiskerne i Slagelse

kommune kan komme i gang med re-

gistreringerne i januar/februar 2010.

Nu skal der arbejdes videre med at

finde en brugervenlig GPS, der egner

sig til formålet og hvor økonomien

også hænger sammen. Til selve forsø-

get lånte vi en dyr GPS et andet sted i

forvaltningen, men i fremtiden er det

meningen, at der skal indkøbes en

GPS til formålet.

Det er vores håb, at registreringerne

bliver en del af vores overvågnings-

program i kommunen, og at de også

vil kunne benyttes i forbindelse med

evaluering af restaureringstiltag i

vandløbene. Derudover bør det over-

vejes, hvordan vi kan dele data på na-

tional skala, således at det er muligt at

se data, såfremt der bliver registreret

gydebanker på samme måde andre

steder i landet.

Når mobiltelefonerne bliver bedre til

at håndtere systemet, kan man fore-

stille sig en revolution i anvendelsen

af håndholdt GIS registrering, da det

så stort set blot er spørgsmål om at

anvende den teknologi, de enkelte al-

lerede har og er fortrolig med.

Forfatteroplysninger:

Merete Hvid Dalnæs, Vandløbsmed-

arbejder, Naturgeograf, Slagelse

Kommune, Teknik og Miljø, Dahlsvej

3, 4220 Korsør, [email protected]

Estrid Ryberg, GIS-medarbejder, Land-

skabsarkitekt, Slagelse Kommune, IT

og Digitalisering, Caspar Brands Plads

6, 4220 Korsør, [email protected]

Jesper Thykjær Andersen, lystfisker og

kasserer i Korsør Lystfiskerforening,

[email protected]

* Hver grad som et døgns middeltemperatur lig-ger under 17 °C

Figur 2 Attributtabellen, for punktlaget med gydegravningerne, viser drop down liste for kolonnen Gydegravning, der angiver størrelsen af gydegravningen.

Figur 3 Registrering af gydebanke med håndholdt GPS. Foto Jesper Thykjær Andersen

17

Har stedet overhove-det en betydning?

-Ja, slog Jan Juul Jensen, Teknolo-

gisk Strateg fra Informi GIS fast, da

Informi GIS og Dansk IT i fællesskab

holdt på-vej-hjem-møde under over-

skriften ’Virksomheders anvendelse af

geografisk information’ på IT Univer-

sitetet.

”Min påstand er, at enhver menne-

skelig aktivitet foregår et sted – eller

er påvirket af det sted den foregår.

Og det er svært at nævne en aktivitet,

hvor det ikke tilfældet.”

Adspurgt om hvorvidt internettet ikke

er et sted, hvor man er uafhængig af

geografien, påpegede Jan Juul, at

internettet i sit udgangspunkt lagde

op til, at nu kunne man gøre sig fri af

den geografiske kontekst. Men virke-

ligheden er, ifølge Jan Juul Jensen, at

vi nu er i en situation, hvor geografien

spiller en stadig større rolle - også på

internettet.

”I England har de lanceret en strategi

for national geografisk information.

Deres synspunkt var, at hvis man

forstår stedets betydning, kan man

planlægge bedre, man kan håndtere

risici bedre, og man kan udnytte sine

ressourcer bedre. De fortsætter oven

i købet, og siger, at det kan øge suc-

cesraten og give øko-

nomiske fordele, at

benytte sit kendskab

til geografi. I Danmark

har vi generelt set en

fremragende infra-

struktur, når det kom-

mer til Geodata – og

der bliver mange steder ydet en stor

indsats for at få samlet data og gjort

dem tilgængelige for alle.”

Han forklarede videre, at man kan

opnå en række fordele ved at gøre

stedet til en integrationsnøgle til en

lang række informationer. Ved at

have en digitaliseret adgang til alt

fra matrikelnumre, vejnet, services på

bestemte lokationer, demografiske

data og ved at de informationer lig-

ger i forskellige lag, kan man analy-

sere på vidt forskellige variabler med

udgangspunkt i geografien. På bag-

grund af analyserne i den digitale

repræsentation af verden, får man

et helt unikt beslutningsgrundlag og

kan planlægge og allokere ressourcer

meget bedre. Det er også muligt, ikke

alene at få et billede af, hvordan ver-

den ser ud lige nu, men at modellere

den digitale repræsentation og se,

hvordan noget vil udvikle sig ved en

given række omstændigheder – det

kan være steder med fare for at blive

oversvømmet, den fremtidige befolk-

ningssammensætning i et område,

det potentielle antal brugere af en

bestemt service baseret på demogra-

fiske data osv.

Opremsningen af eksempler ledte

frem til en egentlig definition: ”Hvis

man kort skal definere, hvad et geo-

grafisk informations system er, så kan

man sige, at det er et informationssy-

stem, til håndtering,

analyse, visualisering

og formidling af geo-

grafisk data og infor-

mation.”

En af grundende til

at geografisk infor-

mation er i fremmarch lige nu skyl-

des, ifølge Jan Juul Jensen, bl.a. en

række understøttende teknologiske

trends. Processorerne kan håndtere

en stigende mængde information.

lagringsmedierne bliver stadig bedre,

der er en større og større båndbredde

til rådighed, og der er gode display-

muligheder. Dertil kommer den enor-

me udbredelse af mobile enheder og

web-løsninger, der giver mulighed for

at bruge data mange steder. Der er

også mange realtidssensornetværk,

der gør, at en masse hændelser bli-

ver registreret geografisk. Ikke alene

kan det via vores mobiltelefon altid

stedfæstes, hvor vi er, eller har været,

men også noget som brobizz og lig-

nende værktøjer, gør det muligt for

os, at bruge geografien som en aktiv

medspiller, når vi udfører handlinger

og foretager os bestemte ting.

”Der har været en spændende udvik-

ling i gang, fra det at arbejde lokalt

i et desktop-miljø, nu bevæger sig

over i enterprise systemer, hvor man

arbejder globalt på tværs af fx orga-

nisatoriske skel. Vi har også en række

udbydere, både offentlige og private,

der giver adgang til en stor mængde

data, så det er muligt, at analysere på

en lang række sammenhænge, der

før var umulige, eller svære, at stille

sammen i ét system. Men nu er det

muligt for alle at få adgang til data,

og det er muligt at få adgang til sy-

stemer, der kan håndtere de data. Der

er også sket det, at web-baseret GIS

spiller en stor rolle i den måde, man

kan tilgå, formidle og anvende geo-

grafisk information både internt og

eksternt i organisationen”, sagde Jan

Juul Jensen.

If we can understand more about the nature of place, where events

happen, and the impacts on the people and assets at that location, we can plan better, manage risk better and use our resources better.This will increase the success rate for new initiatives, assist in the reduction of the potential for future problems and give tangible financial benefits.

Place matters: the Location Strategy for the United Kingdom, November 2008.

Virksomheders anvendelse af geografiske informationer

18

De konkrete eksem-pler

Efter en gennemgang af den udvik-

ling GIS har gennemgået, gik Informi

GIS‘ Tekniske direktør Jacob Norby på

podiet. Med sig havde han en række

konkrete eksempler på, hvordan GIS

er blevet implementeret i en række

organisationer, så det understøtter

forretningsstrategien. Både Movia og

DONG Energy har haft stor værdi ud

af, at bruge stedet som indgang til

en lang række af deres forretnings-

processer. Jacob Norby lagde ud med

at sammenligne GIS-systemet med

en virksomheds andre centrale IT-

systemer. Han understregede i den

forbindelse, at det gav god mening,

at betragte GIS som en del af en fæl-

les platform i en serviceorienteret

arkitektur. Han henviste til tidligere

implementeringer, hvor geografiske

informationer er blevet betragtet som

en komponent i et fælles enterprise

informations system på linje med

sags- og dokumenthåndteringssyste-

mer (ESDH), ressourcehåndterings-

systemer (ERP) og økonomisystemer.

Dermed understøtter GIS organisatio-

nen som helhed, og det kan dermed

blive en løftestang for forretningsstra-

tegien.

”I 2002 gjorde det daværende Nesa

sig klar til at blive solgt, og i den

forbindelse spurgte de sig selv, hvad

der udgjorde værdien i et forsynings-

selskab, fortalte Jacob Norby. ”Nesa

opstillede en model, og kom frem til,

at kernen i deres værdigrundlag var

deres infrastruktur. Altså ledninger,

kabler, transformerstationer osv. in-

klusive informationer om, hvor kun-

den er knyttet til ude på ledningerne.

Også de data, der dokumenterer

hvad det er for en infrastruktur de har

og hvad det er for kunder, de har, var

essentielle. Det vi sige, at de centrale

systemer, der skulle håndtere de data

var finans/økonomi og afregning,

GIS-systemet og den knowhow med-

arbejderne havde opbygget.”

Ved at placere GIS centralt i deres

arkitektur, opnåede de at kunne

få et fuldt overblik over hele deres

ledningsnetværk. De kunne altså

hjemme fra overvågningen se hele

forsyningsnettets tilstand, og på den

måde have styr på en stor del af de-

res egenkapital – netværket. Det gav

dem også en række fordele i form

af effektiviseringer af de daglige ar-

bejdsprocesser. Ved et nedbrud er det

fx muligt at se, præcis hvor problemet

er, og på den måde kan de hurtigere

træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger. „Førhen kunne der ligge en del

dobbeltarbejde i mange tilbageven-

dende arbejdsopgaver,” forklarede

Jacob Norby. Fx kunne det ske, at

flere operatører blev sendt af sted for

at lede efter det sted, et nedbrud var

sket. Eller flere operatører blev sendt

af sted uafhængigt af hinanden på

baggrund af kundehenvendelser om

manglende strøm. Med fuldt overblik

kan én operatør sendes det rigtige

Fortsætter side 28

10 mere eller mindre tilfældige spørgsmål.

Hvor er det hensigtsmæssigt at 1. placere min forretning i forhold til fx demografiske forhold?Er der risiko for oversvømmelser lige 2. netop hér?Hvilke udbringningsruter er 3. optimale?Hvilke ressourcer kan mest optimalt 4. allokeres til en given hændelse og hvordan vil hændelsen brede sig – fx et olieudslip eller anden beredskabssituation?Hvilke restriktioner er der i dette 5. område?Hvorledes har dette område ændret 6. sig over tid?Hvilke adresser findes indenfor en 7. køretid på 10 minutter?Er der meget kriminalitet i dette 8. område – og hvilken?Er der et mønster i min 9. kundedatabase – hvem er i så fald mine bedste kunder?Hvordan er infrastrukturens tilstand 10. (veje, ledningsnetværk, kloakering osv.), hvor er der mest pres og hvor er der først behov for forbedringer?

Med GIS centralt placeret i enterprise arkitekturen, kan man udnytte de geografiske

informationer til gavn for forretningsprocesser og bundlinjen.19

Tips & Tricks

Er det muligt at læse Microsoft Excel-filer med ArcGIS?

Artikel ID: 38

Produkt/Version: ArcView, ArcEditor, ArcInfo/9.2, 9.3, 9.3.1

Oprettet/Opdateret: 111206/010509

Resumé

Med ArcGIS 9.2 blev det muligt at læse Excel-

regneark direkte og arbejde med dem, som med

andre tabeldata. Du kan tilføje dem til ArcMap, se

på dem i ArcCatalog og benytte dem som input til

geoprocesserings¬værktøjer.

Dette dokument omhandler hvordan man kan læse og skrive

Excel-regneark både manuelt via brugergrænsefladen og via

Python scripts. I dokumentet vises det, hvordan forskellige

ark og navngivne udvælgelser i Excel kan læses af ArcMap

som tabeller. Derudover vises det, hvordan data nemt kan

kopieres fra en tabel i ArcMap til et regneark i Excel. Sidst i

dokumentet vises et eksempel på hvordan data

i et Excel-regneark kan læses og skrives til via scripting-sproget

Python samt hvordan et nyt Excel-regneark kan oprettes.

Dette dokuments indhold baserer sig delvist på ESRI’s online

dokument „Working with Microsoft Excel files in ArcGIS”.

(http: / /webhelp.esr i .com/arcgisdesktop/9.3/ index.

cfm?TopicName=Working_with_Microsoft_Excel_files_in_

ArcGIS)

Hvordan læses Excel-filer af Arc-GIS?

Excel-filer læses af ArcGIS som én eller flere tabeller - hvert

faneblad i Excel fremstår i ArcGIS som en enkelt tabel. (Se

fig. 1)

Hvis du i Excel har navngivet et udvalgt område, da vil du i

ArcGIS kunne tilgå dette udvalgte område som en tabel. Det

betyder, at selvom dine data i Excel-regnearket indeholder

overskrifter, grafer og anden information, udover selve data,

da behøver du ikke omstrukturere Excel-regnearket. Du kan

blot nøjes med i Excel at udvælge og navngive det område

du ønsker skal læses af ArcGIS som en tabel. (Se fig. 2)

Figur 1: Et eksempel på 3 faneblade i Excel.

Figur 2: Figuren viser hvordan et udvalgt område i Excel kan navngives og hvordan det udvalgte område derefter kan tilgås i ArcGIS som en enkeltstående tabel.

20

Tips & Tricks

Er det muligt at læse Microsoft Excel-filer med ArcGIS?

Artikel ID: 38

Produkt/Version: ArcView, ArcEditor, ArcInfo/9.2, 9.3, 9.3.1

Oprettet/Opdateret: 111206/010509

En tabel fra Excel navngives i ArcGIS

med et dollar-tegn ($) sidst i navnet.

Hvis navnet starter med et tal, eller

hvis navnet indeholder mellemrum,

sættes en apostrof omkring navnet

(se fig. 2 fra ArcCatalog).

Excel-filer tilføjes ArcMap som andre tabel-data, enten via

Drag-and-drop fra ArcCatalog eller via ’Add Data’ – knappen

i ArcMap - se fig. 4.

Når data er tilføjet ArcMap kan tabellen åbnes fra TOC-

fanebladet ’Source’.

Data i en tabel fra Excel kan benyttes i ArcGIS som andre tabel-

formater, der ikke har en ObjectID-kolonne. Det betyder, at

det er ikke muligt at redigere i Excel-data, at lade tabellen

indgå i en relation og at benytte tabellen som udgangspunkt

for symbolisering af et lag.

Kan data i ArcGIS eksporteres til Excel?

En tabel i ArcGIS kan som udgangspunkt ikke eksporteres til

et Excel-regneark.

Drejer det sig imidlertid om en udvælgelse i en tabel så er det

muligt via Copy/Paste at overføre udvælgelsen til Excel.

Læs tidligere udgaver af Tips & TricksMed en supportaftale har du adgang til tidligere versioner af

Tips & Tricks via www.informi.dk

Der kan du fx læse om:

Hvordan du kan dele dine bogmærker med andre, •

ændre bogmærkernes navn og omorganisere dem i

ArcGIS 9.3

Hvad du skal være opmærksom på for at få den bedste •

udskrift, når du udskriver kort

Hvordan du indsætter hjælpelinjer, linealer og grids i •

dine kort, så kortelementer som nordpil og titel bliver

placeret rigtigt.

Du kan læse flere nyhedsbreve i nyhedsbrevarkivet ved at

logge ind på www.informi.dk

Figur 3: Et eksempel på hvordan Excel-filen fra Figur 2 fremstår i ArcCatalog. Bemærk at de udvalgte rækker fra Excel-filen (Gemt under navnet ’Udvalgte_adresser’) fremstår som en separat tabel.

Figur 4: Figuren viser et eksempel på hvordan Excel-data kan tilføjes ArcMap via ’Add Data’ – knappen.

21

Tips & Tricks

Er det muligt at læse Microsoft Excel-filer med ArcGIS?

Artikel ID: 38

Produkt/Version: ArcView, ArcEditor, ArcInfo/9.2, 9.3, 9.3.1

Oprettet/Opdateret: 111206/010509

Proceduren er:

1) I ArcGIS åben en tabel

2) Foretag en udvælgelse

3) Højreklik i venstre side og vælg

„Copy”

4) Åben et Excel-regneark, marker

en celle, højreklik og vælg ’Paste’.

Derved indsættes de udvalgte rækker

i Excel.

Excel-regneark i ArcCatalog

I ArcCatalog kan man ved højreklik på en Excel-tabel straks

få geokodet sine data, hvis data indeholder de korrekte

kolonner.

Det er også muligt at konvertere data til en featureklasse,

hvis der i data findes information om X- og Y-koordinater.

Begge muligheder gælder i øvrigt ikke kun for Excel-data,

men er gældende for alle tabel-data i ArcCatalog.

Figur 5: Figuren viser en udvælgelse i ArcMap der kopieres via ’Copy Selected’.

Figur 6: Figuren viser de kopierede rækker fra ArcMap indsat i et Excel-regneark via højreklik ’Paste’.

Figur 7: Ved højreklik på tabeldata i ArcCatalog kan man straks få geokodet data eller konvertere data til en featureklasse, hvis der i data findes information om XY.

22

Tips & Tricks

Er det muligt at læse Microsoft Excel-filer med ArcGIS?

Artikel ID: 38

Produkt/Version: ArcView, ArcEditor, ArcInfo/9.2, 9.3, 9.3.1

Oprettet/Opdateret: 111206/010509

Adgang til data gemt i Excel-reg-neark via Python-scripts

Dette afsnit forudsætter kendskab til scripting via Python.

Hvis man er vant til at bruge geoprocesseringobjektet i

Python, vil man ikke opleve, at det er meget forskelligt at

bruge Excels scripting-funktioner

Adgangen til Excels scripting-funktioner i Python forudsætter

at modulet win32com er installeret. Dette modul var også

nødvendigt for at bruge geoprocesseringsobjektet før ArcGIS

9.2. Den letteste måde at installere win32com er at installere

PythonWin. PythonWin findes på ArcGIS installationsdisken i

folderen \Desktop\PythonWin.

En anden forudsætning er selvfølgeligt også at Excel er

installeret på pc’en hvor scriptet skal køre.

Nedenfor er et eksempel på hvordan data i et eksisterende

Excel-regneark kan læses og hvordan det via Python-scriptet

er muligt at skrive til selv samme regneark. Sidst i scriptet

#Eksempel 1. Læs og skriv til et eksisterende Excel-regneark:

#Først skal du have fat i win32com-moduletimport win32com.client

#Excel-objektet initialiseresxl = win32com.client.Dispatch("Excel.Application")

#Skal Excel-applikationen åbnes? 0=nej 1=ja xl.visible = 0

#Åben Excel workbookwb = xl.Workbooks.Open ("c:\\data\\PythonTest.xls")

#Få fat i det aktuelle regneark (Enten som nummer (1-n) eller ved navn)sh = wb.worksheets(1)# Eller sh = wb.worksheets("sheet1")

#Læs en værdi fra en celle. #Celler angives som række, kolonne. A1 = 1,1value = sh.Cells(2,1) #række 2, kolonne 1 = A2

#Eller som et range-objekt, hvor man angiver "regnearkskoordinat" f.eks. B4#Eksempel: value = sh.range("B4")

#Skriv en værdi i række 4, kolonne 2 = B4sh.Cells(4,2).Value = 42

#Gem ændringernewb.Save()

#Udskriv aktive regnearkwb.PrintOut()

#Luk regnearketwb.Close()

#Afslut Excelxl.quit() #Husk at rydde op!del sh, wb, xl

23

Hvad skal du være opmærksom på?

I brugen af Excel-data skal du generelt være opmærksom på

følgende:

Excel-filer er skrivebeskyttede •

(Read only) i ArcGIS og også

skrivebeskyttede i Excel, hvis du

har en Excel-fil åben i ArcGIS

Du kan ikke eksportere Excel-filer •

eller eksportere rækker til en Excel-fil

i ArcGIS

Kolonnenavne udledes fra den første •

række i hver kolonne af Excel’s

faneblade

ArcGIS fortolker Excel’s kolonnetyper •

ved at scanne de første 8 rækkers

indhold.

Hvis et scan af rækkerne i en bestemt

kolonne viser at rækkerne indeholder

et miks af tal og bogstaver, oversættes

kolonnens type til tekst.

Excel-tabeller opfører sig som •

andre tabeller der ikke har en

defineret ObjectID-kolonne (som fx

kommaseparerede tekstfiler). Det

betyder, at data ikke kan redigeres,

indgå i relationer eller udvælges i

kortet

Du skal ikke manuelt specificere i •

ArcCatalog at du ønsker at se *.xls-

filer.

Ønsker du at læse den fulde beskrivelse af håndteringen af

Excel-filer i ArcGIS læs da følgende:

ArcGIS Desktop Help -> Tables and attribute information

-> Creating tables and managing attribute information

-> Working with Microsoft Excel files in ArcGIS.

#Eksempel 2. Opret nyt regneark og skriv til det:

#Først skal du have fat i win32com-moduletimport win32com.client

#Excel-objektet initialiseresxl = win32com.client.Dispatch("Excel.Application")

#Opret ny workbookwb = xl.Workbooks.Add()

#Aktiver regnearketsh = wb.worksheets(1)

#Skriv en række værdier til regnearketi = 1while i <= 10: sh.Cells(i,1).Value = i i += 1

#Gem regnearketwb.SaveAs("c:\\data\\NytArk.xls")

#Luk regnearket, afslut Excel og ryd opwb.Close()xl.quit()del sh, wb, xl

Tips & Tricks

Er det muligt at læse Microsoft Excel-filer med ArcGIS?

Artikel ID: 38

Produkt/Version: ArcView, ArcEditor, ArcInfo/9.2, 9.3, 9.3.1

Oprettet/Opdateret: 111206/010509

sendes Excel-regnearket til print. Hvis du kopierer scriptet og

kører det selv så husk at oprette et Excel-regneark først og

ændre stien i scriptet.

Næste script-eksempel viser hvordan det er muligt at oprette

et nyt Excel-regneark og efterfølgende skrive til det.

Du kan tilgå de fleste funktioner i Excel gennem Excel-

objektet og har således mulighed for at udføre fx. sortering

af kolonner, beregning af funktioner, opsætning af regneark,

indsætning og sletning af kolonner og konvertering af

formater.

Se dokumentationen til Excel for yderligere oplysninger.

En anden mulighed er at finde eksempler ved at søge på

Internettet.

24

ArcGIS er et komplet system til at indsamle, håndtere og bruge geografisk information. Uanset om du skal lave geografisk analyser, håndtere store mængder geodata eller producere flotte kartografiske kort, der understøtter beslut-

ningsprocesser, får du med ArcGIS én fælles platform, der kan leve op til alle dine behov.

ArcGIS er en komplet familie af produkter, der let kan tilpasses individuelle behov.

Teknologien er skalerbar og er klar til implementering overalt – fra desktop, til servere, i m o -

bile enheder og på Internettet.

ArcGIS er designet til interoperabilitet og er bygget på åbne standarder. Derfor kan

teknologien enkelt integreres med dine eksisterende systemer.

Med ArcGIS får du: En komplet familie af integrerede værktøjer •

Fokus på GIS i en virksomhedsstrategisk tilgang •

Fokus på effektivisering af forretningsprocesser •

Struktureret administration, vedligeholdelse og adgang til data •

Omfattende værktøjer til søgning, analyse, præsentation og dataind- og ud-•

læsning.

ArcGIS produkterne er udviklet til at kunne anvendes på standard operativsystemer,

Windows og Unix, herunder også Linux.

ESRI arbejder aktivt for udbredelse af åbne standarder, blandt andet som toneangivende deltager i Open Geospatial consortium (OGC).

Det giver sig udtryk i implementeret funktionalitet i ArcGIS, som understøtter OpenGIS standarder.

Informi GIS er ligeledes associeret medlem af OGC og er på den måde med til at påvirke debatten, og udviklingen, indenfor åbne standarder og

interoperabilitet. Det er et område, vi anser for helt centralt.

www.informi.dk

Har du booket datoen?

13. - 17. juli 2009Læs mere på www.informi.dk

Hvilke arealer oversvømmes når Mølle Å, Kolding Kommune, løber over sine breder med hhv. 25, 50 & 100 cm?

Metoder med ArcGIS Desktop med Spatial Analyst og 3D Analyst extentionsDer er et væsentligt behov i mange kommuner for

at kunne forudsige, hvordan vandet vil brede sig,

hvis åer og vandløb løber over deres breder. Det

stigende behov for den viden, skyldes de ændringer,

der er i blandt andet nedbørsmængder i form af

ekstrem regn og stigende grundvandsspejl.

Der er i den forbindelse god mening i at tænke

de øgede risici for oversvømmelse ind i en lang

række beslutningsprocesser, så man kan allerede

tidligt i planlægningsfasen kan tænke det ind i sine

projekter.

Oversvømmelsesrisici bør fx tænkes ind i forbindelse

med fremtidige udstykninger og kommende

institutionsbyggeri ligesom vandspejlsændringer

bør tænkes ind i vandindsatsplaner i forbindelse

med overløbsbassiner og etablering af nye

vådområder.

Vil du vide mere, så kontakt Informi GIS på tlf.

3996 5900 eller mail [email protected]

Tak til:

Kolding Kommune og BlomInfo for lån af data og

Klaus B. Vestergaard, Informi GIS

Normalt vandspejl i Mølle Å

Vandstanden steget med 50 cm i Mølle Å

Hvilke arealer oversvømmes når Mølle Å, Kolding Kommune, løber over sine breder med hhv. 25, 50 & 100 cm?

Metoder med ArcGIS Desktop med Spatial Analyst og 3D Analyst extentionsDer er et væsentligt behov i mange kommuner for

at kunne forudsige, hvordan vandet vil brede sig,

hvis åer og vandløb løber over deres breder. Det

stigende behov for den viden, skyldes de ændringer,

der er i blandt andet nedbørsmængder i form af

ekstrem regn og stigende grundvandsspejl.

Der er i den forbindelse god mening i at tænke

de øgede risici for oversvømmelse ind i en lang

række beslutningsprocesser, så man kan allerede

tidligt i planlægningsfasen kan tænke det ind i sine

projekter.

Oversvømmelsesrisici bør fx tænkes ind i forbindelse

med fremtidige udstykninger og kommende

institutionsbyggeri ligesom vandspejlsændringer

bør tænkes ind i vandindsatsplaner i forbindelse

med overløbsbassiner og etablering af nye

vådområder.

Vil du vide mere, så kontakt Informi GIS på tlf.

3996 5900 eller mail [email protected]

Tak til:

Kolding Kommune og BlomInfo for lån af data og

Klaus B. Vestergaard, Informi GIS

Vandstanden steget med 25 cm i Mølle Å

Vandstanden steget med 100 cm i Mølle Å

sted hen med det samme. Det frigør

rigtig mange ressourcer.

Det andet eksempel Jacob Norby hav-

de taget med var Movia, der også har

haft stor glæde af at bruge GIS cen-

tralt i organisationen. De tydeligste

gevinster, der er kommet ud af det for

dem, er en effektivisering af arbejds-

processer i og med, at de nu kan for-

holde sig til data én gang, og lade de

data blive fordelt til flere forskellige

systemer, hvor de skal lagres, analy-

seres eller sendes videre. En væsentlig

effektivisering ses fx i oplæringen af

køreplanlæggere, et arbejde der kun-

ne tage meget lang tid at blive oplært

i, da det krævede et enormt kendskab

til de enkelte veje og gader i Movias

betjeningsområde. Nu er hele den vi-

den repræsenteret i systemet. En an-

den vigtig pointe for Movia er, at de

nu kan dokumentere overfor kommu-

nerne, hvordan de enkelte kommuner

bliver betjent i forhold til hvor mange

borgere, der bor eller arbejder langs

en given busrute.

At have adgang til alle disse oplys-

ninger, også oplysninger i realtid om

hvordan den enkelte bus kører, giver

en masse vigtig information, der også

kan rettes ud mod brugerne. På den

måde kan forsinkelser og omlægnin-

ger sendes ud via web eller mobil –

samlet set åbner det op for den bed-

ste betjening af brugerne.

”Hvis man har et kundesystem, ken-

der man kunderne. Hvis man har et

ressourceplanlægningssystem, kender

man sit lager, medarbejderressourcer,

budget og organisation. Hvis man har

et dokumenthåndteringssystem har

man overblik over sin korrespondan-

ce. Og med et GIS-system har man

kendskab til stedet, der gør det mu-

ligt at planlægge den rette indsats.

Med disse systemer kan man klare

sin planlægning ét sted. Det handler

i bund og grund om, at den rigtige

medarbejder skal ud til den rigtige

kunde på det rigtige tidspunkt og

han skal have de rigtige reservedele

og det rigtige værktøj med. Man be-

høver ikke længere lade sig styre af,

at organisationen har lokalkendskab

ned i de mindste enheder.”

Spørgelysten var stor og mange af

spørgsmålene gik på, hvilke data der

er adgang til. Jacob Norby svarede, at

da Danmark er et meget velorgani-

seret og kortlagt land, er der masser

af data til rådighed om den enkelte

borger, om indkomstforhold, bolig-

forhold, om matrikler og bygninger

ogom den underjordiske og overjordi-

ske infrastruktur – og datamængden

er støt stigende.

”Den største samling data vi har ad-

gang til er via Danmarks Statistik, som

vi har indgået et samarbejde med. Der

ligger nogle restriktioner på de data

af hensyn til diskretionskrav. Men de

data vi typisk operationaliserer for en

kunde ligger som regel i virksomhe-

den - det er typisk oplysninger om

netværket og kundeoplysninger, hvis

det er en forsyningsvirksomhed eller

om rutenet, hvis det er en distributi-

onsvirksomhed eller et busselskab.”

Jan Juul forklarede supplerende, at

mange dataleverandører, som Kort &

Matrikelstyrelsen og Eniro, har data

som kan tilgås via web, typisk kort-

data, hvor en virksomhed selv kan

lægge egne data ind over de kort, for

at kunne bruge de oplysninger, de har

behov for at analysere på.

”Vi er ikke dataleverandør som så-

dan, men vi er rådgivere i forbindelse

med brug af data”, sagde Jan Juul

Jensen afslutningsvis.

Sidst takkede Ulla Skjelbo, Strategisk

Rådgiver fra Informi GIS, de frem-

mødte, der talte alt fra it-arkitekter til

personer med ansvar for arbejdspro-

cesser og forretningsgange. Selvom

der ikke var tid til at komme med ek-

sempler fra alle de brancher Informi

GIS opererer i, håbede hun alligevel,

at det var lykkedes at formidle bud-

skabet om fordelene ved at placere

GIS-systemet centralt i en enterprise

arkitektur, så de geografiske informa-

tioner kan være med til at gavne for-

retningsprocesser og bundlinie.

Fortsat fra side 19

Anvendelsen af geografisk information i Nesa/DONG Energy

Dokumentation af infrastruktur og 1. kvalitetssikring af tilhørende dataAutomatiseret lokalisering af forventet 2. fejlårsag i forsyningsnettetOptimering af arbejdsgange til 3. administration af reparationsordrer på gadebelysningsudstyrOptimering af arbejdsgange til 4. administration af reparationsordrer på forsyningsnettetOptimering af arbejdsgange til 5. planlægning og dispatch af teknikere i forbindelse med udskiftning af el-målere.Selvbetjeningssytem til entreprenører 6. og elektrikere som bestiller DONG-teknikere til montageopgaver.

Anvendelsen af geografisk information i Movia

Planlægning1. ― geografisk placering af trafikobjekter som stoppesteder, stoppestedgrupper, viapunkter osv.Passager- og kommelighedsanalyser 2. ― passagerdata fra 92 tællebusser i hovedstadsområdet Måling af bussers fremkommelighedDemografiske analyser 3. ― analyser af kundetyper, oplande o.lign. med henblik på kundekampagner, og optimering af planlægningsprocessen omkring stoppestedsplanlægning og ruteføring.

28

Der har gennem de senere år,

været stigende fokus på at forbedre

effektiviteten og konkurrenceevnen.

Det har i mange organisationer og

afdelinger gjort, at man har spurgt til

Return On Investment (ROI).

I bogen ”GIS – an ROI approach” får

GIS-professionelle nye redskaber til at

udregne og planlægge GIS-projekter,

ud fra de forretningsfordele, de giver

organisationen. En af forfatterne,

David Maguire, er ESRIs Chief

Scientist og direktør for internationale

aktiviteter. Han fortæller bl.a. at GIS

tidligere, ofte er blevet betragtet som

en isoleret del af organisationen.

Derfor har det nogle gange været

svært for de GIS-ansvarlige at vinde

gehør i organisationen til nye, brede

GIS projekter, der understøtter

arbejdsgange på tværs af afdelinger.

Med bogen får de nu nye og konkrete

redskaber til, hvordan man kan skabe

konsensus i organisationen om at

bruge GIS som et enterprise system.

Ved at placere GIS centralt bliver det

muligt for alle afdelinger at udnytte

de geografiske informationer, der i

mange organisationer er vitale for at

kunne drive en fornuftig forretning.

Det er allerede gjort i en række

danske og udenlandske virksomheder

og organisationer, men det kan nogle

steder kræve en anderledes tilgang

til GIS-projekter end et snævert

teknologifokus.

For at understøtte dette, og give

inspiration til at komme i gang,

kredser bogen om seks emner, som

forfatterne mener, er centrale, når der

skal laves en GIS business case eller

strategi:

Vis den reelle forretningsværdi•

Bestem de specifikke omkostnin-•

ger

Vurdér tidshorisont for, hvornår •

fordelene kan høstes

Skab forståelse for, hvad det •

kræver af ressourcer

Definér projektets ledelse•

Udregn ROI.•

Bogen er letlæst og meget praksis-

orienteret, da den punkt for punkt

gennemgår de forskellige dele af et

projektforløb, der er nødvendige for

at projektet bliver en succes.

Business Benefits of GIS: An ROI Ap-

proach. ISBN: 9781589482005, 2008,

256 sider, $24.95

Bogen kan bestilles fra fx Polyteknisk

Boghandel på DTU i Lyngby eller on-

line fra fx Amazone.co.uk.

Bog med fokus på forretningen af Rune Homann - Informi GIS

Siden sidstInformi GIS har i nogen tid haft

aktiviteter i gang med henblik på

at blive Microsoft Gold Certified

Partner. I den forbindelse har vi blandt

andet brugt e-NET Info til at opnå

kompetencen ISV/Software Solutions

– en dokumenteret kompetence i

at udvikle software-løsninger, der

bygger på Microsoft-teknologier.

Skridtet fra Certified Partner til Gold

Certified Partner kommer blandt

andet på baggrund af en række meget

positive tilbagemeldinger fra vores

kunder, som dermed anerkender den

indsats og de løsninger vi leverer.

Torben Deleuran, Informi GIS, (til

højre for Helge Sander, Minister for

Videnskab, Teknologi og Innovation

i midten af billedet), modtog på

vegne af Informi GIS et bevis på

nomineringen til Grøn IT-pris. Informi

GIS kom ind på en andenplads

med en case, der viser, hvordan en

kørselsafdeling kan spare op til 25 %

i kørte kilometer. Prisen blev overrakt

af Helge Sander, der sammen med

DANSK IT og IT-branchen havde

udskrevet konkurrencen. I forbindelse

med konkurrencen, sagde han: ”Det

er en væsentlig opgave at nedbringe

miljøbelastningen gennem brug af

IT. Derfor er det vigtigt, at vi får de

gode eksempler på grøn IT frem i

lyset, så landets virksomheder kan

lære af hinanden og udnytte de

eksisterende muligheder til at blive

mere miljørigtige.”

29

S e p t e m b e rJ u l i A u g u s t

13. -17. juli 2009ESRI´s Internationale Bru-gerkonference er hvert år samlingspunkt for GIS brugere fra hele verden. Her kan du stifte bekendt-skab med de nyeste GIS teknologier og applikatio-ner indenfor alle industrier.

Du kan deltage på tekniske sessioner, på workshops eller blot møde andre GIS professionelle og derigen-nem udbygge dit netværk.

Læs mere om ESRI Bruger-konference 2009 på vores hjemmeside www.informi.dk

3. september 2009 Informi GIS afholder gratis seminar; GIS i det offent-lige, der som titlen fortæl-ler retter sig til den offent-lige sektor.Tilmelding sker ved henven-delse til Informi GIS

9. - 10. september 2009Mød Informi GIS på Bred-båndsdagen hvor bred-båndsbranchen mødes.

22. - 23. september 2009KTC Årsmøde, hvor topche-fer fra den kommunaltekni-ske sektor mødes.

29. september 2009Informi GIS afholder gratis Gå-hjem-møde.Fordele ved et enterprise system, er rettet imod Stat og Regioner.Tilmelding sker ved henven-

delse til Informi GIS

A K T I V I T E T S K A L E N D E R E N

30

Informi GIS ønsker alle en god sommer

I n f o r m i K u r s u s

Skræddersyede kurser for organisationer- Hos jer eller os

Informi GIS har god erfaring med at afholde både vores egne standardkurser og skræddersyede specialkurser som lukkede kurser

for en enkelt virksomhed.

På de skræddersyede kurser produceres kursusmaterialet specielt til at opfylde jeres specifikke behov. Det anvendte datagrundlag

kan ligeledes være udvalgt af deltagerne.

August 2009

ArcGIS Desktop 1•Avanceret Geoprocessing Scripts med Phyton•Avanceret teksthåndtering i ArcGIS Desktop•

September 2009

ArcGIS Desktop 1 - 2 og 3•Opbyg en geodatabase•ArcGIS Model Builder workshop•ArcGIS Server Enterprise Config. & Turning for SQL Server•Introduktion til Network Engineer 1 og 2•Network Engineer Model Builder•

A K T I V I T E T S K A L E N D E R E N

Informi GIS‘ kursuslokale i Charlottenlund

Informi GIS‘ kursuslokale i Kolding

31

Know what, know where og know howEr du typen, der planlægger dine ferier ved at søge informationer via brochurer eller på nettet og opdager,

hvad du kan foretage dig forskellige steder, inden du vælger den endelige destination? Og er du typen, der

undersøger hotellet eller ferieboligens beliggenhed nøje, for at finde ud af, om det ligger rigtigt i forhold til

det du ønsker at foretage dig? Og er du typen, der undersøger hvilke faciliteter, der i øvrigt er til rådighed

på hotellet/i ferieboligen?

Så er du sikkert ikke alene, jeg gør det i hvert fald også.

Og hvorfor det? Fordi det ikke er sjovt, at tro man skal ligge og dase i en swimmingpool, og det så viser sig,

at der slet ikke findes en swimmingpool.

Eller hvad med den her: For et par år siden var jeg med kone og børn i Sydspanien. Vi skulle bo lige ved

en badestrand, så allerede inden vi tog af sted, så jeg indre billeder af børnene, der stod i vandkanten,

(godt smurt ind i solcreme selvfølgelig) og plaskede med deres skovle og spande, og mig selv mageligt

tilbagelænet med en god bog og noget koldt at drikke.

Da vi kom derned, viste det sig, at der 1 meter ude i vandet gik en stejl skrænt ned, så dybden steg til 4-5

meter. Det var ikke meget, børnene fik badet fra dén badestrand.

Du kender sikkert også en historie af samme type: Man har en forestilling om hvordan det er inden man

kommer frem, fordi der er bestemte ting, man holder af at bruge sin ferie på. Hvis det så viser sig at være

helt anderledes, når man kommer frem…så, ja så overlever man nok, man er heldigvis kreativ og åben, så

man finder på noget andet, end det man lige havde forestillet sig. Herregud, det går nok.

Men for rigtig mange af vores kunder, og for rigtig mange virksomheder og organisationer generelt, er det

meget vigtigt præcist at vide, hvordan forholdene er ”derude i marken”. Der er ikke plads til ”spændende

overraskelser”. Jo mere viden man har på forhånd omkring en given location, jo bedre er det muligt at

planlægge, og desto bedre bliver ressourcerne udnyttet. Det er godt for bundlinien.

Det kan godt være ferien bliver lidt kedelig, hvis man ved alt.

Men taler vi forretninger, ser vi dagligt, at jo bedre geografiske informationer det er til rådighed, jo mere du

ved om aktiviteter på den pågældende location, jo mere oplyste valg kan du foretage.

Det er essentielt at vide what, der er where – det giver en uvurderlig know how.

Bagsideklummenaf Rune Homann - Informi GIS

| I n fo rm i G IS | Jæge r sbo rg A l l é 4 | dk -2920 Cha r lo t t en lund | Danmark | Te l e fon : 3996 5900 | Fax : 3996 5934 | e -ma i l : i n fo rm i@in fo rm i .dk |