Geografisk Information som beredskabskommunikations værktøj ved klimaskabte oversvømmelsesscenarier I forbindelse med hændelser af ekstrem regn og havvand på land Azad Palmqvist, Bjarke Foss, Tina Endersen og Zijad Cosic MTM – master i geoinformationsmanagement 3. semester, 2013 Aalborg Universitet
141
Embed
Geografisk Information som beredskabskommunikations ...€¦ · Bilag 6: Tabel af alle de som vi har haft kontakt med ... Dette mener vi udføres lettest ved brug af et geografisk
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Geografisk Information som beredskabskommunikations
værktøj ved klimaskabte oversvømmelsesscenarier
I forbindelse med hændelser af ekstrem regn og havvand på land
Azad Palmqvist, Bjarke Foss,
Tina Endersen og Zijad Cosic
MTM – master i geoinformationsmanagement
3. semester, 2013
Aalborg Universitet
1
Illustration forside: foto øverst til højre (foto: Beredskabsstyrelsen), øvrige fotos: (Kenneth Meyer),
kortbilag er downloadet fra kortforsyningen.dk
Titel
Geografisk Information som beredskabs
kommunikationsværktøj ved klimaskabte
oversvømmelsesscenarier - i forbindelse med
hændelser af ekstrem regn og havvand på land
Studieretning
MTM –
master i geoinformationsmanagement
Projektperiode
1. februar 2013 til 11. juni 2013
Projektgruppe
MTM-Gruppe 4
Projektgruppedeltagere
……………………………………………..
Azad Palmqvist,
……………………………………………..
Bjarke Foss,
……………………………………………..
Tina Endersen,
……………………………………………..
Zijad Cosic
Projektvejleder
Henning Sten Hansen,
Aalborg Universitet - København.
Oplagstal: 7 stk.
Sider: 96 sider
Bilag: 9 vedhæftede bilag af i alt 44 sider
Synopsis
Institut for Planlægning
Aalborg Universitet
11. juni 2013
Rapportens indhold må gengives med tydelig
kildeangivelse.
Denne rapport handler om at undersøge
hvilke informationer og funktioner, der kan
tilgodese beredskabets behov ved
kommunikation i indsatsen over for akutte
klimaskabte oversvømmelser.
Undersøgelsen i rapporten bruges til
skitsere udformningen af et geografisk
kommunikationsværktøj, der skal
understøtte og gøre beredskabets
krisehåndtering mere effektiv. En del af
rapporten har til formål at undersøge
relevansen af akutte klimaskabte
oversvømmelser nu og i fremtiden.
4
Forord
Denne rapport er udarbejdet på 3. semester af masteruddannelsen i geoinformationsmanagement ved
Aalborg Universitet i perioden 1. februar 2013 til 11. juni 2013. Vi er en gruppe på 4 studerende med vidt
forskellige uddannelsesbaggrunde, der er fundet sammen om en fælles interesse indenfor kommunikation
med GIS og klimaproblematik. Vi har konkretiseret vores interesse til at handle om udbygning og
optimering af et geografisk kommunikationssystem og de geografiske data der er knyttet til specifikke
klimascenarier. Målet er således at beredskabet ved den koordinerende indsats på sigt kan stå med et mere
effektivt og attraktiv værktøj. Det er vores målsætning at resultaterne af denne rapport vil kunne belyse
fordele, samt indgå eller bidrage til de betragtninger der bør gøres når man designer et geografisk
kommunikationsværktøj til brug ved klimaindsatser. Rapporten henvender sig primært til interessenter
med tilknytning til beredskabet, og i undervisningsøjemed til vejleder og censor.
Steffen Svinth Thommesen fra Geodatastyrelsen har været med til at bidrage med bl.a. nyttige
informationer om geografiske kommunikationssystemer. Steffen er projektleder for udviklingen af et nyt
geografisk kommunikationsværktøj, som forventes under udvikling i 2013 og skal afløse det tidligere
5.1 Interview af beredskabsaktører ved spørgeskema ......................................................................... 60
5.2 Resultat af spørgeskemaundersøgelse ............................................................................................ 62
5.2.1 Kendskab og anvendelse af GIS i beredskabet ........................................................................ 62
5.2.2 Det fælles situationsbillede og GIS .......................................................................................... 63
5.2.3 Implementering af GIS ............................................................................................................. 64
5.3 Erfaringer opnået ved workshopperne “Aktiv miljødialog” og ved spørgeskemaundersøgelse .... 65
5.3.1 Observationer fra Næstved ..................................................................................................... 66
5.3.2 Observationer fra Herning ....................................................................................................... 68
5.4 Behovsanalyse ud fra resultater og erfaringer opnået ved Geodatastyrelsens workshops og vores
eget spørgeskema ....................................................................................................................................... 71
5.4.1 Metode .................................................................................................................................... 71
5.4.2 Data detaljeringsgrad .............................................................................................................. 72
5.4.3 Udfordringer som skal overvindes........................................................................................... 72
5.4.4 Vurdering af spørgeskemaundersøgelsen ............................................................................... 73
5.4.5 Vurdering af de afholdte workshopper ................................................................................... 74
statslige beredskabscentre. Støttepunktsberedskabet er et materiale beredskab som f.eks.
vandtankvogne og lysmateriel osv.
• Det statslige beredskab: Ved omfattende ulykker og katastrofer som det kommunale beredskab
ikke er i stand til at håndtere alene pga. mangel på specielt udstyr eller mangel på mandskab og
materielle ting, kan de få assistance fra de 5 operative statslige beredskabscentre som ligger i
Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge. Beredskabsstyrelse centre kan sende mandskab
og udstyr indenfor 5 minutter og de kan være fremme over hele landet indenfor 2 timer.
I tilfælde af store kriser og katastrofer, som ikke kan løses af de enkelte regioner og politikredse, og som
kræver koordination mellem politi og alle andre relevante myndigheder i Danmark, varetager den nationale
operative stab (NOST) koordinationen af opgaven.
Som udgangspunkt leder Rigspolitiet NOST, og der er repræsentanter fra Rigspolitiet, Politiets
Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen og
Sundhedsstyrelsen. Afhængigt af situationen kan også repræsentanter fra de relevante myndigheder indgå
på lige fod.
Figur 20: Oversigtskort over statslige beredskabscentre og støttepunktsberedskaber, (Data til fremstilling af kortet er
downloadet fra kortforsyningen.dk, og som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:200.000 (Grafik: MTM gruppe 4).
4.3 Beredskabsindsatsen ved oversvømmelser
Ved større ulykker eller katastrofer, arbejder mange myndigheder sammen om at håndtere situationen.
Derfor bygger beredskabsarbejdet, i alle sektorer og på alle niveauer, traditionelt på en række fælles
principper.
47
I forhold til vores projekt er det relevant at gennemgå disse principper.
København kommune har lavet en indsatsplan for oversvømmelse som kan bruges som en vejledning og et
støtte dokument. Vi vil koncentrere os mest om den tekniske del af planen i forhold til indsatsen.
Der er svært at vurdere på forhånd, hvilken indsats der skal prioriteres først. Prioriteringen af indsatsen er
afhængig af mange faktorer, både forventede og uforudsete. Derfor er indsatsplanen for oversvømmelse
kun ment som en vejledning og et støttedokument.
Indsatsplan for oversvømmelse skal sikre:
• Hurtig alarmering og aktivering af det nødvendige beredskab
• Klare opgaver – ansvars fordeling
• Iværksættelse af den nødvendige indsats til opgaven
• En effektiv koordinering mellem forskellige aktører
• Iværksættelse af en effektiv oprydning efter hændelsen
• Iværksættelse af skaderegistrering af kommunale bygninger."
(Københavns kommune, 2012)
Aktører i forbindelse med oversvømmelse:
• Københavns Brandvæsen: er et redningsberedskab i København kommune og har ansvaret for
indsatsen ved alle hændelser, som er omfattet af beredskabsloven.
• Teknik og miljøforvaltning: Er ansvarlig for overfladevand, spildevand og vandområder.
• Københavns Ejendomme: Er ansvarlig for alle bygninger som tilhører Københavns kommune.
• Københavns Energi: De er ansvarlig for det vand som allerede er i kloaksystemet. Københavns
Energi kan bidrage med informationer om kloaksystemets opbygning, samt kapacitet og prognose
for regnmængde.
Varsling:
Indsats for oversvømmelse starter med varsling fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut). DMI vil sende
et varsel ved udsigt til kraftige regn eller skybrud til Alarmcentral og Københavns Energi. I varslingen
angives hvor meget regn, der forventes at falde, på et bestemt tidspunkt inden for et bestemt område.
Derudover sender DMI et myndighedsvarsel til alle politikredse, og Alarmcentral vil modtage et officielt
myndighedsvarsel fra politiet.
Efter modtagelse af varsel, sender Alarmcentral besked til indsatsledelsen og chefvagten i Københavns
Brandvæsnet.
Ved modtagelse af varsler, undersøge indsatsledelsen disse yderlige (via DMI Hjemmeside), om hvornår det
rammer og hvor længe det varer. Efter vurdering kontakter indsatsledelsen vagtchef og Alarmcentral for
evt. opgradering af Københavns beredskab.
Ved modtagelse af varsler, vil Københavns Energi undersøge sagen nærmere og vil orientere
Alarmcentralen om Københavns Energis vurdering af situationen og Alarmcentralen orientere
48
indsatsledelsen og chef vagten i Københavns beredskab. Chefvagten i Københavns beredskab skal herefter
træffe beslutninger om orientering /aktivering af kommunens kriseberedskab.
Operativ Indsats:
Københavns Brandvæsen og politi har ansvaret ved hændelser hvor mennesker og dyr er i fare.
I forhold til skade på materielle, som udgangspunkt vil Københavns brandvæsen kun hjælpe ved akutte
skader på kritiske objekter dvs. de objekter som er vigtigt for samfundet, kritiske infrastruktur og
kommunale objekter. Brandvæsnets indsatsleder vil vurdere prioriteringer.
Opgaverne udføres efter følgende prioriteringsrækkefølge:
• Redning af liv
• Sikring af beredskabet dvs. sikre alle involverede aktører som politi, brand og redningsberedskab,
sundhedsberedskab plus sikring af kommunikationskanaler.
• Sikring af hospitaler, plejehjem og andre institutioner som følsomme mennesker bor.
• Sikring af offentlige værdier.
Københavns kommune har ansvaret for oprydning efter oversvømmelse men Københavns beredskab
kan hjælpe hvis de har ressourcer til det.
Beredskab Iværksættelse Krisestyringsledelse
Den nationale beredskabsplan Ved meget store hændelser aktiverer regeringen det overordnede danske beredskab.
Den nationale operativstab (NOST)
Sektorberedskaber, regionale beredskaber og politiets beredskab
Ved hændelser, der berører forsyningssektoren eller sygehussektoren, aktiveres disse beredskaber. Ved større regionale hændelser, eller større hændelser i kommunen, kan politiets beredskab aktiveres.
Sundhedsstyrelsens krisestab og AMK Forsyningssektorens krisestabe. Det lokale beredskab Kommandostade ved indsatsleder politi (KST) eller kommandostation ved politidirektøren (KNS)
Lolland Kommunes beredskabsplan
Iværksættes af kommunens krisestyringsstab ved store hændelser, der berører Lolland Kommune.
Kommunens krisestyringsstab
Beredskabsplaner for de enkelte institutioner, afdelinger m.v. i Lolland Kommune
Iværksættelse ved mindre lokale hændelser af institutioner, afdelingen eller den ansvarlige direktør.
Institutions- eller afdelingsledelse og den ansvarlige direktør
Tabel 2: Sammenhæng mellem Lolland Kommunes beredskab og de andre beredskaber, (Beredskabsplan, generel del, april 2010,
side 4).
49
Kommunerne skal have en beredskabsplan, der er tilpasset deres daglige beredskab ud fra en vurdering af
lokale risici (BRS, 2012).
4.4 Beredskabets principper
Ved større ulykke eller katastrofe, arbejder mange myndigheder sammen om at håndtere situationen.
Derfor bygger beredskabsarbejdet, i alle sektorer og på alle niveauer, traditionelt på en række fælles
principper.
Figur 21: Illustrerer beredskabets principper, herunder opremses beredskabets principper
24 i større detalje (grafik MTM-Gruppe
4).
Sektoransvarsprincippet betyder at den myndighed som har ansvaret for en funktion i det daglige, også har
ansvar for beredskabet i sin sektor i tilfælde af ekstraordinære hændelser. Myndighederne skal kende de
overordnede ansvarsfordelinger inden for deres område. Især de myndigheder som har ansvar for de
kritiske infrastruktur som veje, jernbaner og lufthavne, samt telefonnettet, sundhedsvæsenet og andre,
skal have et tæt og systematisk samarbejde med beredskabsstyrelsen.
Lighedsprincippet betyder at, i en ulykkessituation anvendes samme organisation som til daglig med
mindre det er nødvendigt for at håndtere situationen mere effektiv.
Nærhedsprincippet betyder at i tilfælde af krise eller ulykke, skal opgaverne løses på lavest mulige
organisatoriske niveau og så tæt som mulig på borgerne. Det vil sige at det aktuelle kommunale beredskab
har ansvaret når der sker en ulykke. Hvis det kommunale beredskab ikke kan håndtere krisen alene, kan de
få assistance i form af materiale fra de ni kommunale støttepunkter og seks statslige regionale
beredskabscentre. I tilfælde af større ulykker og katastrofer kan de seks statslige beredskabscentre bidrage
med mandskab og specialudstyr, samt den frivillige indsatsstyrke.
Handlingsprincippet betyder at, i uklare situationer skal beredskabsniveauet hellere være lidt for højt end
lidt for lavt. Samtidig skal beredskabsniveauet kunne justeres hurtigt for at undgå ressourcespild.
Fleksibilitet betyder at beredskabets elementer og ressourcer skal kunne tilpasses og bruges i forskellige
situationer.
Samarbejdsprincippet henviser til at organisationer og myndigheder har ansvaret for at vurdere behovet
for samarbejde med andre organisationer og myndigheder løbende i forbindelse med
beredskabsplanlægning og krisestyring.
4.5 Nuværende og fremtidige kommunikationsmetoder mellem forskellige
parter under en beredskabsindsats
I dette afsnit gennemgår vi kort 3 allerede eksisterende kommunikationssystemer; SINE, DCOK og
GeoConference, som benyttes ved beredskabsindsatser.
SINE er politiets landsdækkende radiokommunikationssystem, DCOK er Det Centrale Operative
Kommunikationsberedskab og GeoConference er et GIS system supporteret af Geodatastyrelsen.
4.5.1 SINE og DCOK
“SINE (SIkkerhedsNettet) som er et fælles landsdækkende radiokommunikationssystem.
Det er lavet af Dansk beredskabskommunikation A/S. Det er bygget efter standarden Tetra, som er
specielt udviklet til beredskabskommunikation.25
Sine er bestået af tre dele:
• SINE - nettet: ca. 500 master som står rundt omkring i Danmark og dækker hele landet. Alle
samtaler er krypteret og de kan ikke aflyttes.
• SINE - terminaler: radioer som beredskabets folk går med eller har installeret i deres køretøjer.
Disse bruges til at beredskabsfolk kommunikerer med hinanden.
• Kontrolrumssoftware: programmel som kontrolrums operatører kan benytte til at kommunikere
med beredskabets folk med, samt følge beredskabet på et digital kort via GPS’en i deres terminaler.
Herunder kan ses en illustration af SINE’s opbygning med terminaler, antenner og kontrolrumsoperatører.
25 http://www.sikkerhedsnet.dk/om-sine/
51
Figur 22: Illustration af SINE’s (SikkerhedsNettet) opbygning, det viser de 3 dele som er beskrevet ovenfor.
26
I tilfælde af en større hændelse i eller udenfor Danmark vil der skulle ske en koordination af den centrale
kommunikation, dette er DCOK’s opgave. DCOK har endvidere til opgave at sikre hurtig videregivelse af
relevante, præcise og koordinerede informationer til offentligheden, herunder medierne.
4.5.2 GIS systemer i det danske beredskab
Indtil videre findes der er ikke et fælles GIS System mellem de forskellige involverede parter under en
beredskabsindsats. Kommunikationen foregår via mobiltelefoni, håndholdte radioer, for eksempel e-mail.
Når flere parter er involveret i en beredskabsindsats, er det vigtigt at alle involverede parter kender deres
egen og andre roller på forhånd for at opnå så effektiv en koordination og indsatsledelse som muligt.
Samtidig er det af største vigtighed at alle er opdaterede med hensyn til situationen. Her ville det være
ideelt om alle benyttede sig af et fælles geografisk informations system.
Et fælles GIS system er kun blevet brugt i forbindelse med kriseøvelser i Danmark. Referater og
evalueringer fra de danske kriseøvelser gennemgik i 2. semester, disse er beskrevet i et kapitel i vores 2.
semester rapport “Kommunikation med geografisk information i det danske beredskab” (Cosic, Endersen,
Foss og Palmqvist, 2012).
GeoConference
GeoConference et GIS System til håndtering af beredskabsindsatser, softwaret er udviklet af den canadiske
firma PCI Geomatics er i Danmark blevet brugt i forbindelse med COP15, klimakonference i 2009. Med
GeoConference kan 2 eller flere personer udveksle informationer med udgangspunkt i et fælles kort.
Politiet benytter stadig den dag i dag GeoConference ved større indsatser.
Hvis en af aktørerne foretager ændringer i sit kort, for eksempel ved at indtegne en afspærring eller et
skadested, vil alle deltagere kunne se de tilføjede informationer.
GeoConference fordele:
26 http://www.sikkerhedsnet.dk/om-sine/
52
• GeoConference har mange fordele som for eksempel Interaktivt miljø, fælles arbejdsområde, virtuelt mødeforum, datasikkerhed, lave omkostninger og alt indeholdt i et program.
GeoConference ulemper:
• I GeoConference skal aktørerne udveksle store mængder af data i forhold til hastigheden af mobilnettet, derfor virker GeoConference langsom især i indsatsområder uden for byerne og er ikke nemt at betjene.
• PCI Geomatics er stoppet med at videreudvikle GeoConference.
4.5.3 Fremtidigt geografisk kommunikationssystem i Danmark
Det er besluttet at Danmark skal sit eget GIS system til beredskabet efter at PCI Geomatics har stoppet
udvikling af Geoconference og det kommende system bliver defineret og eftersøgt af Geodatastyrelsen
som har fået til opgave at anskaffe et nyt system til Danmark, som skal benyttes af beredskabet samt de
øvrige aktører.
Programmet er tænkt løst ved at indhente et allerede eksisterende system som vil kunne tilpasses krav og
behov, stillet af det danske beredskab.
4.6 Andre Systemer
I andet semester undersøgte vi de GIS systemer som bruges i Sverige og Norge. Her på 3. semester
fortsætter vi med at kigge nærmere på GIS systemer som benyttes i USA og Holland. Undersøgelsen af alle
disse systemer finder vi giver os et bredere syn på mulighederne. Det vil hjælpe os med til at finde de nogle
brugbare løsninger og værktøjer til at designe en prototype på et brugbart og tilfredsstillende GIS system til
beredskabet.
I dette afsnit vil vi gerne vurdere hvilke funktioner fra disse udenlandske systemer, som kan være nyttige
ved opbygningen og kravspecifikationen til det kommende beredskabssystem i Danmark. Vi tager
udgangspunkt i beredskabet og de øvrige aktørers ønsker i forhold til værktøjer som vil hjælpe til med at
løse deres opgaver mere effektivt.
Der er mange ens funktioner i de forskellige systemer. Vi vil koncentrere os om de funktioner som er nye i
forhold til de allerede kendte systemer i Danmark, samt de funktioner som kan løse opgaverne smartere. Vi
skriver om de tekniske muligheder og ikke de lovgivningsmæssige.
4.6.1 Webbaseret system i USA
WebEOC er et webbaseret samarbejdssystem som blev introduceret i 1998 i USA. WebEOC anvendes i
tusindvis af beredskaber både i USA og andre lande blandt andet Australien, New Zealand, Kuwait og
Canada.
WebEOC har flere forskellige versioner af systemet til forskellige opgavetyper, blandt andet til
Vi vil undersøge om disse funktioner fra WebEOC, som er designet til beredskabet, kan være relevante for
vores projektløsning.
53
En overordnet oversigt over mulighederne i WebEOC
• Håndtering af flere hændelser samtidig. • Alle aktører kan se samme situationsbillede. • Aktører kan tilføje og se egne og andres informationer. • Udførelse af en situationsrapport. • Uddeling af opgaver. • Administration af ressourcer. • Oprettelse af et hændelses kommandosystem. • Udførelse af en rapport om hændelses plan. • Gør det muligt at tage de rigtige beslutninger.
Vi vil her udpege de funktioner, som vi mener, kan være relevante i forhold til vores projekt og som kan
bidrage til et kommende beredskabssystem i Danmark:
Nyttige funktioner:
• Kameraovervågning: Med dette værktøj er det
muligt at kombinere data fra forskellige kilder og
specifikt område, det kan også estimere antallet af
mennesker som bor i det berørte område.(ESI-911,
WebEOC® Resource Manager )
54
Brugerne kan se WebEOC data ved at trykke på et link eller ved at vælge pushpin ikonet (figur 26).
Figur 25: Viser hvordan KML filer kan være brugbare til informering af borgerne (ESI911)
29
• Shelters: Viser status for tilflugtssteder, for eksempel om de er åbne eller lukkede, accepterer husdyr eller ej, samt hvilke muligheder der findes for handikappede osv.
• Evacuation: Viser status evakueringssteder, samt de individuelle mennesker og dyr som er evakuerede hertil.
• Twitter funktionen kan findes i det Amerikanske beredskabssystem "WebEOC". Kommandocenteret har mulighed for at sende tweets. Medier og borgere kan tilmelde sig og modtage informationer direkte under en indsats.
• Significant Events: Viser dokumentation for hvem der har gjort hvad, og hvornår det skete, fra hændelsens start til slut i “real time”.
• Infrastructure: Ved hjælp af denne funktion har beredskabet mulighed for at styre de den kritiske infrastruktur; som veje, jernbaner, sygehuse, strømforsyningsanlæg og meget mere, som er væsentlige for at samfund kan fungere.
• Road Closures er en funktion som kan findes i det Amerikanske system og kan være meget fornuftigt. Funktionen findes også i GeoConference i dag. Denne funktion viser alle de lukkede veje, deres prioritering og det forventede genåbnings tidspunkt.
4.6.2 Opsamling af den Amerikanske system
Beredskabet vil gerne have en funktion som kan hjælpe dem med at styre ressourcerne bedre under indsatsen. Resource manager (figur 25) er den rigtige funktion for at opfylde deres behov.
29 http://solutionscenter.esi911.com/solution/44
55
En af de vigtigste opgaver i katastrofesituationer for beredskabet er at sørge for alle den nødvendig infrastruktur er tilgængelig. “Infrastructure” er det rigtige værktøj for de danske beredskab og har det i deres system.
Uden informationer om adgangsveje, vil det være næsten umuligt at yde assistance til den del af befolkningen som har behov for hjælp, samtidig vil de øvrige borgere have svært ved at komme væk fra de oversvømmede områder. Det er meget vigtigt at have styr på alle de lukkede veje og forventede åbningstider, det vil hjælpe beredskabet med at yde og planlægge en effektiv indsats. vi vil opfordre at ”Road Closures” skal integreres i det kommende beredskabssystem for at kunne yde en effektiv indsats til borgerne under indsatsen.
“Signifikant Events” er en værktøj som er meget vigtigt og have i beredskabssystemet. Det vil hjælpe med at følge hele proceduren fra start til slut. Man kan se hvem der har gjort hvad og hvornår det er gjort.
Aktørerne i beredskabet vil gerne have bedre styr på evakueringsmulighederne under indsatsen. Funktionerne “Evacuation” og “Shelters” vil hjælpe beredskabsfolket med en mere effektiv indsats i forbindelse med evakuering. Vi mener at integrering af de 2 funktioner i en funktion kunne være smart.
“Twitter” og “KML Interface” er 2 værktøjer som har til formål at give information til borgerne. Vi mener de funktioner skal bruges som en ekstra mulighed udover de traditionelle varslingsmetoder som radio og tv. Disse værktøjer vil hjælpe til med at flest mulige borgere vil blive informeret om situationen.
Beredskabs Folket har ønsket sig at have mulighed for overvågning af nogle bestemte steder i krisesituationer vha. video kamera. I det Amerikanske system findes der et værktøj som kan gøre det muligt (figur 24). Vi vil ikke forholde os til det lovgivningsmæssige. Vi synes at selve ideen er god, men teknisk er denne funktion afhængig af internettet. Man kan ikke være sikker på at internet adgangen er optimal under en katastrofe, derfor skal det ses som en ekstra mulighed i systemet.
4.6.3 Webbaseret system i Holland
Da der ikke kan findes mange informationer om deres software på deres hjemmeside, kontaktede vi dem direkte og fik tilsendt 3 dokument i PDF format som beskriver funktionerne på CityGIS. Dokumenterne beskriver anvendelse af systemet generelt og i politiet. Vi har kontaktede dem igen for at høre om anvendelse af CityGIS til brug i forhold til oversvømmelse. Vi fik et svar med bekræftet at CityGis bruges i tilfælde af oversvømmelse i kommandocentret i Holland men fik vi ingen yderligere dokumenter. Vi vil stadigvæk undersøge systemet for at finde de relevante funktioner som også kan bruges i tilfælde af oversvømmelse.
CityGIS er et Hollandsk firma som ligger i Hauge, her produceres et stykke software af samme navn. CityGIS benyttes af beredskabsmyndighederne i Holland. CityGIS har sin egen kortlægningsafdeling og har lavet et komplet vejnet for hele Holland med flere attributter såsom vejnavne, husnumre, vejtyper, gennemsnitsfart og så videre.
Dataudvekslingen mellem GIS systemerne hos kommandostaben og ud til køretøjerne deles også mellem flere andre kommandostabe CityGIS har tilsluttet alle de eksisterende kommandostabe i Holland, dette er med til at gøre CityGIS til det ultimative samarbejds- og kommunikationsværktøj i forbindelse med større katastrofer.
56
Figur 26: viser de områder som de tilgængelige køretøjer ikke vil kunne nå frem indenfor 10 minutter. Med denne figur vil vi
gerne vise muligheden for et værktøj som kan visualisere de områder som i forhold til ressourcerne vil have behov for en bedre
planlægning, effektivitet og hurtig indsats (CityGIS, CityGIS systems for Police & Rescue, ukendt årstal).
Figur 27: Denne figur viser hvordan programmet kan vise tilgængelige ressourcer inde i et bestemt område, på et givent
tidspunkt (CityGIS, CityGIS Call Center & Dispatch ).
Vi vil her udpege de funktioner og muligheder som er nye i forhold til andre systemer som vi har set på, disse kan være brugbare i det kommende danske system.
• Det er ikke nødvendigt, at alle tilsluttede kommandostabe har de samme systemer, dette skyldes at de GIS oplysninger som udveksles findes i åbne standarder og protokoller. Dette vil sige at data kan bruges i flere forskellige GIS systemer til kommunikation og administration. Alle kan arbejde sammen, når det er nødvendigt.
• Alle køretøjer kan vises med tre forskellige farver på kortet, disse farver markerer status for køretøjet. Rød betyder "optaget", grøn "til rådighed" og orange betyder "på vej2” (figur27).
57
• Når et område er defineret, kan programmet beregne og visualisere de køretøjer som kan nå frem til området indenfor et specifikt tidsrum, dette gælder for blandt andet sygehuse og vejblokeringer. Værktøjet aflæser statussen for de relevante parametre, det vil sige den kan beregne ruter og transporttider. Programmet kan også udføre den omvendte beregning, det vil sige at udvælge de områder hvor køretøjerne ikke kan være inden for en bestemt tid. Denne funktion giver myndighederne mulighed for bedre at organisere køretøjerne fornuftigt så at alle områder bliver dækket (figur 28, på næste side).
• Fra kommandostaben kan positionen for indsatsområdet indtastes til de køretøjer som skal sendes ud i området. Når positionen er angivet vil en stemmevejledning starte op med det samme i køretøjet for at anvise vejen, ved hjælp af denne funktion kan der spares flere værdifulde sekunder under indsatsen.
4.6.4 Opsamling af den Hollandske system
I det Hollandske beredskabssystem er der ikke nødvendigt, at alle tilsluttede kommandostabe har de
samme kommunikationssystemer. Dette skyldes at de GIS oplysningerne som udveksles, findes i åbne
standarder og protokoller.
I det Hollandske Beredskabssystem er det muligt at holde bedre styr på køretøjerne ved at angive
forskellige farver i forhold til deres status (figur 27). Vi mener at denne funktion kan være meget hjælpsom
for Beredskabet i Danmark. Kommando centeret kan have et bedre overblik over de tilgængelige køretøjer.
Vi finder at, i denne funktion kan være brugbar for det danske beredskab, så at det bliver muligt at se status
på alle involverede køretøjer i indsatsen såsom politiets biler, ambulancer og m.m. for at få en mere
effektiv indsats. En anden interessant funktion i det Hollandske system er at den kan beregne ruter til
specifikke lokaliteter. Vi mener at en kombination af disse to værktøjer giver det bedste resultat dette vil
sige at man samtidig kan med at kunne se status for køretøjer, kan beregne ruter for de ledige køretøjer til
de udvalgte lokaliteter.
4.6.5 Vurdering af systemerne i USA og Holland
Vores viden om det hollandske system er begrænset i forhold til det amerikanske. De informationer som vi
har fået omkring det hollandske system er mest relevant i forhold til politiet. Omvendt er det amerikanske
system designet til et mere samlet beredskab, derfor har vi haft mulighed for at undersøge det amerikanske
system grundigere. Vi ser kombinationen af de 2 funktioner som er illustreret i figur 27 og figur 28 fra det
Hollandske system, samt “Road Closures” fra det amerikanske system, vil give mulighed for at
beredskabsfolk kan navigere de ledige køretøjer til for eksempel sygehuse uden om eventuelle vej
barrierer.
4.7 Opsamling af Aktører og deres roller, ansvar fordeling og andre
systemer
For at levere et produkt som skal opfylde beredskabets krav, er det vigtigt at kende organisationens
struktur. I kapitel 4 har vi beskrevet fordelingen af beredskabets indsatsniveauer i forhold til omfanget af en
ulykke eller katastrofe (det kommunale beredskab, støttepunktsberedskabet og det statslige beredskab). Vi
har også beskrevet om aktørerne, undersøgt deres roller og de principper som aktørerne skal forholde sig
til ved større ulykker eller katastrofer.
58
Herudover har vi undersøgt beredskabssystemer fra både USA og Holland, for at finde de funktioner, som
kan være en fordel til Danmarks kommende beredskabs kommunikationssystem. Vi har fundet nogle
funktioner, som beredskabet vil kunne drage nytte af, enten enkeltvis eller ved kombination af flere
funktioner til en. Formålet er at hjælpe beredskab aktører til at håndtere deres opgaver mere effektivt.
Vi har identificeret en funktions som vil kunne assistere beredskabet til bedre at koordinere deres køretøjer
under en indsats. Her henviser vi til en kombination af en hollandsk og en amerikansk funktion, som
tilsammen kan illustrere de registrerede køretøjer med forskellige farver alt efter om de er optagede eller
ledige, samt beregne ruter til for eksempel sygehuse med hensyntagen til vejblokeringer. Vi har også fundet
en funktion til informere om evakueringsmuligheder på en effektiv måde. I denne funktion kan
beredskabsfolk se alle de aktuelle evakuerings lokaliteter, samt alle relevante informationer som knytter sig
hertil, blandt andet beregning af evakueringstider, samt informationer om de som allerede er evakueret
hertil, både mennesker og dyr.
Med hensyn til alarmering af borgere, udover traditionelle metoder såsom tv og radio, opfordrer vi til
anvendelse af de nye teknologier. Dette kan være sociale medier som Twitter og Facebook. En anden
mulighed for alarmering af borgere er ved brug af KML (Keyhole Markup Language) filer, borgerne vil få
mulighed for at følge situationen i Google Earth eller andre software som understøtter KML.
Et andet værktøj som vi anser for at være nyttigt i det kommende dansk kommunikationssystem er
overvågning af risikoområder ved hjælp af præinstallerede videokameraer, såsom trafik
overvågningssystemer.
I det næste kapitel vil vi komme tættere på brugeren og deres ønsker vha. interview metode, og erfaringer
fra workshops.
59
60
5 Brugernes behov
I alle projekter er det altid brugeren, der bestemmer om et projekt er godt eller ej, uanset om politikker,
producenter eller projektledere måtte synes noget andet. Slutbrugeren er den som skal anvende produktet
og løse opgaver.
I vores projekt har vi haft mulighed for at deltage i de to workshops som blev afholdt i maj måned 2013,
samt ved Geodatastyrelsen interne workshop i København den 20. februar 2013. Vi har deltaget ved disse
arrangementer for at lære mere om slutbrugernes ønsker og behov, i forhold til et fælles geografisk
informationssystem til brug ved redningsindsatser i tilfælde af større og mindre hændelser i forbindelse
med oversvømmelsesscenarier.
Derudover har vi tidligere gennemgået evalueringer fra kriseøvelser, som har hjulpet os til at komme
tættere på en virkelighedsnær situation, samt udpegning de svage og stærke sider i
krisehåndteringsindsatsen, med de værktøjer og funktioner som ønskes og efterspørges fra brugernes side.
• Hastighed, det er af stor betydning for beredskabspersonalet at de hele tiden er opdaterede med
situationens udvikling og tilstand under en indsats. Derfor skal systemet opdateringstid være på et
minimum.
• Det skal være nemt for brugerne at opstille, fastholde og formidle et fælles situationsbillede, samt
at give hurtige og tilstrækkelige informationer til medierne og befolkningen.
• Når der er flere aktører involveret i at løse et fælles problem skal det fremgå tydeligt hvilke
informationer der “udgives”. Informationer som deles må ikke kunne misforstås, fælles forståelse
for software og funktioner. Dette har stor betydning for samarbejdet mellem flere aktører og
tværgående koordination.
5.1 Interview af beredskabsaktører ved spørgeskema
Vi har med, Geodatastyrelsen som samarbejdspartner, fået oplyst mail adresser til forskellige
repræsentanter i beredskabet. Formålet med spørgeskemaet er at afdække beredskabets kendskab til GIS,
modenhed til en videre implementering af GIS, samt vurdere i hvilken grad GIS kan bruges ved
beredskabsindsatsen. Figur 29 viser layoutet for det elektroniske spørgeskema. Vi ønsker at få oplyst hvilke
behov der er ved beredskabsindsatsen vedrørende kommunikation, stedbestemte oplysninger og i hvilken
grad anvendelsen af GIS kan have betydning for beredskabsindsatsen.
61
Figur 28: Elektronisk spørgeskema. Grafik: MTM gruppe 4
Udover anvendelsen af GIS, er det også relevant at få oplyst om der i beredskabsindsatsen allerede
anvendes kort med geografiske data.
Da vi ønsker at designe en GIS løsning efter indsats scenarier, er det meningen at de opnåede svar skal vise
informationsbehovet hos de forskellige aktører.
Spørgeskemaet består af 26 spørgsmål, hvor svarmulighederne varierer fra grader af enighed, fastlagte
svarmuligheder, til tekstfelter for informantens egen uddybning. Designmuligheder for besvarelser er
vurderet for hvert enkelt spørgsmål, i forhold til den videre anvendelse. Dvs. om formålet med besvarelsen
eksempelvis er en statistisk redegørelse, eller om der ønskes oplysninger som ikke er begrænset af
intervieweren.
Der er sendt mails til informanterne med link til spørgeskemaet, med reference til afholdelsen af
Geodatastyrelsens workshops. I mailen fandtes også en kort oplistning af vores baggrund som studerende
62
ved Aalborg Universitet, samt det forventede tidsforbrug til besvarelsen. Selve spørgeskemaet er udformet
med en indledning til spørgeskemaet, vores formål med dette skema, samt en definition af GIS og et
eksempel på anvendelse af GIS.
5.2 Resultat af spørgeskemaundersøgelse
Der er udsendt mail til 50 antal beredskabsaktører og fra disse er der indgået 26 besvarelser. Vi vurderer at
dette er en acceptabel besvarelsesprocent, da flere henvendt sig til os med oplysning om at deres
manglende besvarelse skyldes at kolleger fra samme organisation som har udfyldt skemaet i fællesskab. Af
maillisten fremgår det at der er ca. 14 mailadresser hvor der er sammenfald med fælles organisation. I tabel
3 på næste side kan ses informanternes repræsentation og fordeling på organisation.
Beredskabsaktører Antal informanter
Politiet 4
Kommunalt beredskab/brandvæsen 18
Regionalt beredskab 2
Andet sektoransvar 2
Tabel 3: Fordelingen af beredskabsaktører fra spørgeskemaundersøgelsen (grafik: MTM-Gruppe 4).
5.2.1 Kendskab og anvendelse af GIS i beredskabet
Den første del af det elektroniske skema (se bilag 2 og bilag 7 for spørgsmål og besvarelser), har til formål
at få indsigt i beredskabsaktørernes kendskab og brug af GIS. Spørgeskemaundersøgelsen viser at kun 3 af
26 af informanterne har et mindre kendskab til anvendelsen af GIS, hvor resten har fra “kendskab” til at
“arbejde med GIS til dagligt”. Undersøgelsen, se figur 30, viser endvidere at 73 % har benyttet sig af
geografiske informationssystemer i krisesituationer eller i anden sammenhæng. De 18 individuelle
besvarelser for anvendelse, variere fra aktiv-, forebyggende indsats til øvelse, og besvarelserne rækker ud
over emnerne oversvømmelse ved stormflod og ekstremregn.
Figur 29: Praktisk anvendelse af GIS (grafik: MTM gruppe 4)
63
5.2.2 Det fælles situationsbillede og GIS
Der er tilkendegivelse fra 85 % af informanterne, at det er meget vigtigt at have et fælles situationsbillede
med andre aktører under en krisesituation, se figur 31.
I undersøgelsen spørges om informanterne var tilfredse med fælles situationsbilledet ved den sidste indsats
over mod stormflod eller ekstremregn. Her svarer 54 % “ved ikke”, 23 % “nej”, 19 % “ja” og 4 % undlader at
svare. De 54 % med “ved ikke” kan skyldes, at man ikke har haft en indsats mod stormfloder eller
ekstremregn og/eller ikke har en forventning til det fælles situationsbillede.
Når der spørges til om GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og
beslutningstagning, er 22 af informanterne enige eller delvist enige, se figur 31. Når der spørges til
beredskabets indstilling til GIS i beredskabet, finder af 38 % af informanterne det “meget vigtigt”, og 58 %
af informanterne det “vigtigt”.
Figur 30: Vigtighed fælles krisesituationsbillede (grafik: MTM gruppe 4).
Figur 31: Betydning af GIS (1. uenig til 5. enig) (grafik: MTM gruppe 4).
Om hvorvidt geografiske informationssystemer kan være afgørende for beredskabet i krisesituationer, er
88 % af informanterne enige i. Adspurgt til hvilket niveau geografiske informationer bedst finder
anvendelse, svarer 65 % på alle niveauer, 19 % på lokalt niveau, 12 % på regionalt niveau, 0 % på nationalt
niveau og 4 % undlader at svare. Besvarelsen for niveauplacering synes ikke at være betinget af hvilken
organisation informanten repræsenterer.
64
De individuelle svar viser en vilje til at benytte det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmiddel,
og en del udtaler at man allerede arbejder sig hen imod en løsning.
De problemer informanterne ser, ved at skulle dele informationer med andre aktører er i hovedtræk:
• Fælles billede - ens standard og mulighed for deling/udveksling af oplysninger
• Betjening alle skal kunne betjene og formidle aktører imellem
• Styring af myndigheders ressourcer på separate lag
De elementer der savnes mest ved kommunikationen i beredskabsindsatsen er:
• Muligheden for at udveksle kortdata/oplysninger live mellem lokaliteter og aktører
• Samme kortbillede ved kommunikation ved SINE
• Det fælles billede COP-Common operational picture
• Tablet/pc - teknik tilgængelighed
• Bedre deling med andre aktører
5.2.3 Implementering af GIS
Informanterne svarer til om man anser at geografiske informationssystemer er svære at implementere i
beredskabets arbejdsgange, er 54 % “uenige”, 31 % “enige” og 15 % “ved ikke”. Man må forvente et
subjektivt svar, da et faktuelt svar vil forudsætte et godt kendskab både til GIS implementering og
beredskabets arbejdsgange. I tabel 4 ses fordelingen af informanternes holdning til de udfordringer, der
findes i forhold til anvendelsen af geografiske informationssystemer i beredskabet.
65
Hvad er den største udfordring i forhold til
anvendelse af geografiske
informationssystemer i beredskabet?
1 Ikke vigtigt [%]
2 [%]
3 [%]
4 [%]
5 Meget vigtigt [%]
Har ikke
svaret [%]
Udgifter til GIS-værktøjer 8 0 38 27 15 12
Datakvalitet og nøjagtighed 0 4 19 19 38 19
GIS-værktøjers anvendelighed og hastighed 0 4 19 31 27 19
Nem og hurtigt søgning af relevant information 0 4 19 27 31 19
Tabel 4: Udfordringer i forhold til anvendelse af geografiske informationssystemer i beredskabet (grafik: MTM-Gruppe 4).
5.3 Erfaringer opnået ved workshopperne “Aktiv miljødialog” og ved
spørgeskemaundersøgelse
Vi har været så heldige at få lov til at deltage i begge Geodatastyrelsen 2 workshops “Aktiv miljødialog”,
den første blev afholdt i Næstved den 16. maj 2013, den anden workshop i Herning den 28. maj 2013. Vi
har deltaget ved begge workshop, med to deltagere hvert sted.
Ved disse workshopper deltog flere medarbejdere fra det danske beredskab, politiet og GIS medarbejdere
fra flere kommuner. Alle deltagere var fælles om at have en interesse for brugen af geografiske data og
kommunikationen af geografiske oplysninger. Referat fra workshoppen i Næstved kan ses i bilag 4 og
Herning i bilag 5.
I Næstved og Herning blev alle deltagerne delt op i 3 grupper som herefter i grupperum skulle diskutere en
stormflods/oversvømmelseshændelse ved 3 forskellige byer i Danmark.
66
Scenariet som diskuteredes i Næstved og Herning var følgende:
Vejrsituationen:
Det har været en lang kold vinter, og der er ikke målt plusgrader siden november. En snestorm har for 2 dage siden hærget Danmark, og de fleste steder i landet ligger der mellem 50-80 cm sne. Netop nu er vejret ved at slå om, og DMI melder om kraftige temperaturstigninger og regn. Samtidig er der stormflod i Østersøen og Bælthavet med en forventet vandstand på 210 cm over Dansk Vertikal Reference i det Sydfynske Øhav. I Lillebælt forventes 200 cm over normalt niveau.
(GST, 2013)
Spørgsmål som blev stillet til gruppearbejde:
Gruppeopgave 1: Analysér en krisesituation
• Hvad vil I gøre?
• Hvilke geografiske informationer kan I bruge?
• Hvilke geodata mangler I?
Gruppeopgave 2: Lav et grafisk situationsbillede
• Hvordan kan I bruge situationsbilledet i beredskabssammenhæng?
• Hvordan vil I informere borgerne?
Gruppeopgave 3: Formuler 5 gode råd
• Hvad har I lært af gruppeøvelsen?
• Hvordan kan I bruge geodata i krisesituationer og når I udarbejder beredskabs- og indsatsplaner?
(GST, 2013)
5.3.1 Observationer fra Næstved
Noget af det første som vi bemærkede under seancerne var at de fleste helst undgik de online kort og
registreringen af geografiske hændelser digitalt under selve indsatsen. Mange foretrækker store prints som
hænges op i kommandocentralen i nærheden af hændelsen, og det er så herfra informationer indsamles fra
og uddeles til mandskabet.
Få havde dog tidligere i større eller mindre grad benyttet sig af enten GeoConference eller andet online GIS
redskab, som for eksempel Open Source programmer. En enkelt fortalte at han havde deltaget i et forsøg
på at indføre GIS i beredskabet i Roskilde beredskab allerede i starten af 00’erne. Problematikken dengang
som nu var blandt andet at få mandskabet og ledelsen til at bakke op om projektet, samt at opnå fælles
standarder for de relevante datasæt på tværs af organisationer og kommunegrænser.
67
I følge en af deltageren fra beredskabet er det “Beredskabets opgave er at få samfundet så hurtigt som
muligt tilbage til normal.” Her hentydes til at ulykken skal standses (eksempelvis spærringer), hindringer
fjernes (eksempelvis afledning af vand) og liv reddes (evakuering af mennesker).
Politiet bidrog til workshoppen med deres kommunikationsredskab SINE samt deres almene opgave med at
kommunikere, koordinere og sikring af områder berørt af hændelsen.
Kommunerne bidrog med hvilke informationer og GIS data som de kan stille til rådighed for beredskabet
under selve hændelsen ved efterspørgelse. Et problem som beredskabet påpegede ved kommunernes part
i et hændelsesforløb, er at ingen kommuner har en tilkaldevagt som møder op hvis hændelsen sker udenfor
normal arbejdstid.
Geodatastyrelsen som stod for arrangementet, var hele tiden med på sidelinjen ikke som aktive deltagere
men til at svare på spørgsmål fra deltagerne angående selve kommunikationen med geodata og
informationer, omkring hvilke temalag/informationer de stiller til rådighed i et geografisk
kommunikationssystem, samt kvaliteten og indholdet af disse.
Mange af de forespørgsler som deltagerne ved denne workshop fokuserede på var en slags opremsning af
hvilke informationer der skulle bruges til specifikke spørgsmål som kommer frem under en
beredskabsindsats mod en hændelse som involverer oversvømmelse.
1. Om muligt stop ulykken
a. Kan vandet stoppes? (eksempelvis flydespærringer, sandsække)
i) Dansk højdemodel med høj nøjagtighed, højdekurver
ii) afledte afstrømningsmodeller
iii) måling af kyststrækninger
iv) vandløbsdata
v) kloak datalag
2) infrastruktur
a) “Tørre” indfaldsveje med koter til beredskabet (op til 30 cm vand accepteres som transportvej).
i) “Tørre” udkørselsveje til beredskabet
ii) Evakueringsveje udpeget til borgerne
3) Evakuering af borgere
a) Dagbefolkning
b) Natbefolkning
c) Adressetema
i) Hvor mange bor ved hver adresse? (CPR, BBR)
ii) “Krævende befolkningsgrupper”
(1) Plejehjem
(2) Børnehaver
(3) Vuggestuer
(4) Skoler
(5) Hospitaler
(6) hjemmepleje patienter
68
d) Opsamlingssteder til evakuerede borgere
4) Industri
a) Sprængstoffer
b) Forureningsfare grundet kemikalier
Deltagerne fra beredskabet og politiet bed især mærke i at Geodatastyrelsen har benyttet sig af visse
betingelser for hvilke data som er medtages i datasættene. For eksempel var der overraskelse blandt
deltagerne da det kom frem at temalaget for industri blandt andet kun indeholdt industri med over 200
ansatte, industri som opbevarer sprængstoffer og / eller kemikalier, samt flere andre kriterier.
Én af diskussionsgrupperne på workshoppen gennemgik en fiktiv hændelsesaktion ved et kort over
Nakskov. Her blev det bemærket at temalaget for daginstitutioner, fra Geodatastyrelsen, ikke indeholdt
nogen objekter af hverken børnehaver eller vuggestuer.
Konklusionen må være at beredskabet ønsker så få valg som muligt når de står overfor en hændelse, men
med mulighed for at få adgang til temalag, som der kan opstå behov for.
I forbindelse med de aktuelle scenarier som omhandler oversvømmelser er vandets bevægelsesmønstre af
største vigtighed, sammenholdt med en forventning om hvor dybt vandet vil ligge i landskabet
(udbredelsen af risikoområder af forskellige grader). Især i forhold til befolkningsgrupper som kræver
assistance ved evakuering, industri, infrastruktur samt opsamlingssteder for evakuerede.
5.3.2 Observationer fra Herning
De tre grupper havde scenarier for Odense, Aabenraa og Vejle. Vi deltog som observatører i grupperne for
Odense og Vejle.
Der blev afsat en time til opgaveløsning for hvert af de oplistede punkter, og udleveret 2 stk. A0 kort
visende situationsbilledet, dvs. udbredelsen af de 2 meters oversvømmelse, og kort for de områder med
sne, der er under afsmeltning.
69
Foto 3: Inspektion af situationsbilledet. Foto: MTM gruppe 4
Til hver gruppe var der minimum to repræsentanter fra Geodatastyrelsen til stede, en til at supportere med
kort og tema via MapInfo, og en til at observere og bringe diskussionen videre ved at supplere med
oplysninger på kort der var lavet i forvejen.
Foto 4: Diskussion og udarbejdelse af relevante temaer (Foto: MTM gruppe 4).
1. session. Der var enighed om at der i scenariet ville være mindst 12-24 timer til at forberede indsatsen og
varsle befolkningen. For “Vejle” gruppen blev opgave spørgsmålet ikke besvaret direkte, men følgende
overvejelser blev diskuteret for at opnå overblik:
• Adresser /evakuenter? (PO/RB) Hvor mange per adresse, 2,4 person i snit?
• Hvortil? Indkvartering af evakuenter
• Hvilke virksomheder skal sikres? CVR > 200 medarbejdere!
• Risikovirksomheder? (RB/PO)
• Varighed af stormflod?
• Hjælp af virksomheders /borgers eget beredskab.
• Behovet for rydning?
• Urenset spildevand! Indkaldelse af sundhedsmyndigheder?
70
Hvad er behovet for indsats?:
• Behov for overordnet koordinering af NOST, med hensyn til koordinering af kommunens opgaver,
den kommunale krisestab, og eksternt til den kommunale assistance.
• Tabel/prognose for vandstandsstigning, hvad er tidshorisonten? Hvad er vanddybden, hvor? Fælles
konsensus om det fælles grundlag.
• Følge klimaindsatsplan - transport fra ulykkesområde til opsamlingssted af evakuenter.
• Skoler/haller/hoteller - behov for indkvartering af max. 10 % af beboerne fra det oversvømmede
område, men disse belaster beredskabets arbejdstid med 80 %.
Tabel 7: Utilfreds til Tilfredstilstand (MTM-Gruppe4)
94
8 Konklusion
I dette projekt var det vores mål, at svare på følgende spørgsmål som er listet i afsnit 1.1,
problemformuleringen.
• Hvilke informationsdatalag er grundlæggende for beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser
af ekstremregn?
• Hvilke informationsdatalag er grundlæggende for beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser
med havvand på land?
• Hvordan er den optimale lagorden af datalagene, hierarkisk inddeling?
• Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med ekstrem regn?
• Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med havvand på land?
For at finde svar på disse spørgsmål har vi været omkring Scrum, som er den arbejdsmetode som vi har søgt
at følge, samt forskellige interviewmetoder hvoraf vi blandt andet har benyttet en
spørgeskemaundersøgelse. Vi har også søgt at gennemgå de klimatiske ændringer som er årsag til at både
oversvømmelser som følge af ekstrem regn og som følge af havvandsstigninger er aktuelle for det danske
beredskab i dag, samt vandets bevægelser hen over landjorden.
Vi har også analyseret på vores forventede brugere, deres roller og ansvarsområder. Vi har set på de
programmer som de benytter til kommunikation med geografisk information i dag, samt eksempler på
systemer som benyttet i USA og Holland. Den viden som vi har opnået her har vi taget med videre i vores
undersøgelse til identificering af brugernes (beredskabets) behov.
Vi har fået mange relevante oplysninger med fra Geodatastyrelsens interne workshop i februar, samt ved
de 2 workshops afholdt af Geodatastyrelsen for beredskabet i maj måned 2013.
De afholdte workshop og diskussioner har vist, at der ikke er en entydig definering af beredskabets
informations- og kommunikationsbehov. Vi mener derfor, at have belæg for rapportens ide om at det må
være til fordel, at have gjort disse overvejelser i forvejen, frem for at skulle handle under en krisesituation,
se afsnit 1.3.1.
Vores undersøgelse viser, at der ikke er markante forskelle på de grundlæggende informationsdatalag for
hhv. hændelser af ekstrem regn og havvand på land, idet den afledte virkning er oversvømmelse. Enkelte
datalag såsom adressepunkter, er lette at placere i en hierarkisk lagdeling. Men at opstille og gruppere alle
efterspurgte lag vil forudsætte en nærmere analyse i samarbejde med beredskabet for at afdække deres
arbejdsgange.
I bilag 8 og bilag 9 kan ses en mere udførlig liste over informationslag som er vores nuværende bud på
grundlæggende informationslag til beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser af ekstrem regn og
havvand på land, samt ekstra lag og den hierarkiske lagorden.
95
96
Kildekritik
Vi forlader os meget de input, der er givet ved den elektroniske spørgeundersøgelse og de afholdte
workshops, hvis oplysninger projektet bygger på. Vi må være bevidste om, at der kan være en særlig
interesse blandt deltagerne for GIS og nye metoder. Disse repræsentanter afspejler ikke nødvendigvis
beredskabets generelle holdning.
97
98
Litteraturliste
• Andersen, K. K., Christensen, J. H., Christensen, O. B., Christensen, T., Jørgensen, A. M., Madsen, K. S., Olesen, M., 2012, Danmarks Klimacenter rapport 12-04, Fremtidige klimaændringer”.pdf. Danmarks Meteorologiske Institut.
• Andersen, Mai M., 2008 a, “sæsonprognoser”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Andersen, Mai M., 2008 b (opdateret 2010), “solen og klimaet”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Andersen, Morten, 2011, “Fremtidens vilde vejr”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Andersen, Ole E., 2008, “Få et overblik over markedet - Marketing for ikke-marketingfolk”, ISBN 978-87-
7681-444-1 (Booksboon.com). • Attrup, M. L. og Olsson, J. R., 2008. Power i projekter & portefølje. • Beredskabsstyrelsen, 2008, rapport Retningslinjer for indsatsledelse. • Beredskabsstyrelsen, 2013, rapport Nationalt Risikobillede. • Beredskabsstyrelsen, 2012, Fakta, Det niveaudelte beredskab • Beredskabsstyrelsen, 2010, Retningslinjer for indsatsledelse • Biering. J. og Thommesen S.S. 2012, KMS Geoforum, Beredskab GIS • Brodersen, L., 2008, “Kommunikation med kort, Informationsdesign og visualisering” • BRS, 2010, Retningslinjer for indsatsledelse • BRS, 2013, det niveaudelte beredskab • BRS, 2012, Risikobaseret dimensionering • BRS, 2010, Retningslinjer for indsatsledelse • BRS, 2013, det niveaudelte beredskab • BRS, 2012, Risikobaseret dimensionering • Cappelen, John, 2009, “Teknisk rapport 09-13, Ekstrem nedbør i Danmark - opgørelser og analyser
november 2009”, Danmarks Meteorologiske Institut. • Cappelen, John, 2011, “Teknisk rapport 11-13, Ekstrem nedbør i Danmark - opgørelser og analyser
foråret 2011”, Danmarks Meteorologiske Institut. • Cohen, L., Manion, L., Keith Morrison, K., 2011. Research methods in education. 7th. edition pp. 21 • Cosic, Z., Endersen, T., Foss, B. og Palmqvist, A., 2012 (2013), “Kommunikation med geografisk
information i det danske beredskab”, Aalborg Universitet, Institut for planlægning. • Denscombe, M., 2008, Communities of practice: a research paradigme for det mixed metods approach.
Journal of Mixed Methods Research, 2 • DMI (ukendt årstal), “Om COI-2”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Drews, M., Boberg, F., Cappelen, J., Christensen, O. B., Christensen, J. H., Lundholm, S. C., Olesen, M.,
2011, “Danmarks Klimacenter rapport 11-03, Fremtidige nedbørsændringer i Danmark, En oversigt over den aktuelle viden i sommeren 2011”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut.
• DMI (ukendt årstal) a, “fremtidens_klima-2”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • DMI (ukendt årstal) b, “storm”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • DMI (2006), “virkninger_af_klimaaendringer”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • DMI (2007), “Klimapanel IPCC”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Duffy B., Smith, K., Terhanian, G., Bremer, J.(2005). Comparing data from online and face-to-face
surveys. International Journal of Market Research Vol. 47 Issue 6. • Emergency Service Integrators, ESI911- “ WebEOC®Professional Incident & Event Management
Software” • Forsvarsministeriet, 2009, Bekendtgørelse af beredskabsloven • Gage, N.L. (1989) The paradigm wars and their aftermath. Teachers College Record, 91 (2) • GST, 2013, Udleveret materiale angående workshop om “Brug af kort og geodata i beredskabet”. • Henriksen H.J. og Madsen B., 1997. Vandressourcer, GEOLOGI - Nyt fra GEUS Nr. 2.
99
• Institut for Beredskabsevaluering, 2012. Redegørelse om skybruddet i Storkøbenhavn 2. juli 2011, Beredskabsstyrelsen.
• IPCC, 2007 a, Climate Change 2007: Synthesis Report, Contribution of Working Groups I, II and III to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, Geneva.
• IPCC, 2007 b: ”Klimaændringer 2007: Synteserapport”. Sammendrag for beslutningstagere af fjerde vurderingsrapport med bidrag fra arbejdsgrupperne I, II og III. Oversættelse DMI 2008.
• Jacobson, Robert, 2000, “Information design”, First MIT Press paperback edition, 1999 Massachusetts Institute of Technology.
• Jensen, Per; Rigspolitiet og NOST , (2013), Samarbejde og relationer på tværs mellem aktørerne i samfundets beredskab
• Jensen, Ib Gram, 1991, “Stormfloder - Scientific report 91-1”, Danmarks Meteorologiske Institut. • Jørgensen, A. M., 2006, “Klimaeffekter”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • KL, 2012, “NOTAT - Geodata Implementeringsplan”, Jnr 10.04.00 A09, Sagsid 000232982 • Kvale S. & Brinkmann S., 2009, Interview - Introduktion til et håndværk. • Københavns kommune, 2012, Indsatsplan for oversvømmelse • Olesen, Martin, 2010, “Klimamodeller”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. • Opdenakker, R., 2006. Advantages and Disadvantages of Four Interview Techniques in Qualitative
Research. FQS Forum: Qualitative Social Research vol. 7, no. 4. • Schwaber K., 2004. Agile Project Management with Scrum. • Schwaber K. Sutherland J., 2011. Scrum Guiden. • Sørensen, C., Madsen, H.T. og Knudsen, S.B. 2012. Højvandsstatistikker 2012, Kystdirektoratet.
• Jacobson, Robert, 2000, “Information design”, First MIT Press paperback edition, 1999 Massachusetts Institute of Technology. http://www.amazon.com/Information-Design-Robert-Jacobson/dp/0262600358#reader_0262600358
• Vandfald model http://www.waterfall-model.com/ http://duncanpierce.org/node/1
102
Bilag
Bilag 1: Udvalgte oversvømmelses datoer for Amager og Lolland-Falster
Amager/Dragør oversvømmelses historik
12.-14. november 1872:
Heftigt stormvejr pressede vandmasser fra Østersøen ind i Øresund, vandet steg ca. 1,7 meter (Dragør
kommune, 2009).
December 1902 (juletid):
Vandstanden steg helt op til kroen i Dragør, ved Store Magleby fælled stod vandet helt op af digerne, det
var nødvendigt at forårsage et digebrud for at slippe af med vandet igen (Dragør kommune, 2009).
December 1904: Storm og store oversvømmelser (Jensen, 1991).
Januar 1914:
Vandstanden gik næsten helt op til Elisenborg (Dragør kommune, 2009).
Februar 1934:
Orkanagtig storm fra nordvest førte store vandmasser ind i Østersøen. Den 9. februar skulle vandet ud igen
(Dragør kommune, 2009).
1956 (Jensen, 1991).
1967 (Jensen, 1991).
1981: 1,2 meter over daglig vandstande (Dragør kommune, 2009).
2. december 1986:
Voldsom oversvømmelse på Amager, 1,34 meter over daglig vandstand (Dragør kommune, 2009).
(Dragør kommune, 2009)
Lolland-Falster oversvømmelses historik
12.-14. november 1872:
Store dele af Lolland-Falster blev oversvømmet, i alt 80 døde (28 på Lolland, 52 på Falster)
Vandstanden ved Lolland-Falster blev målt til ca. 3 meter over daglig vandstande, digerne blev
gennembrudt. (LASA)
December 1883: Guldborgsund (Jensen, 1991).
1890: Nykøbing Falster, 2,10 meter over normal vandstand (Jensen, 1991).
1893: Guldborgsund, 4 fod og 2 tommer (ca. 1,30 meter) over daglig vandstande (Jensen, 1991).
December 1904: Storm og store oversvømmelser (Jensen, 1991).
1913: orkanagtigstorm, nord Falster og Stubbekøbing ramt af oversvømmelse (Jensen, 1991).
November 1921: oversvømmelse 3 fod (ca. 1 meter) over daglig vande i Guldborgsund (Jensen, 1991).
1954: Lolland-Falster vandstand 1,5-2 meter over normal vandstand (Jensen, 1991).
Januar 1976: Lolland-Falster ramt af oversvømmelser (Jensen, 1991).
14. juli 2010:
Oversvømmelse på grund af ekstreme regnmængder (DMI).
August 2011:
Oversvømmelse på grund af ekstreme regnmængder (TV2, 2011).
103
Bilag 2: Spørgeskema
104
105
106
107
108
109
Bilag 3: Generelle KLIMA betegnelser, kort beskrevet
Havvandsstands ændringer: De mest almindelige havvandsstands ændringer som vi ser i Danmark er ebbe
og flod. Tidevandsændringerne skyldes jordens rotation i månens og solens tyngdefelter. Det kraftigste
tidevand i Danmark findes i Vadehavet hvor forskellen på højvande og lavvande er ca. 2 m. Vandstanden i
havene stiger i dag som følge af varmere klima samt landhævning og sænkning.
Nedbørsændringer: Som jordens temperatur stiger øges også fordampningen fra jordens overflade, både
fra landjorden og fra verdenshavene. Også temperaturen i atmosfæren stiger, den varme luft kan holde
større mængder vanddamp. Når den øgede mængde vanddamp i atmosfæren fortættes vil der komme
mere nedbør.
Temperaturændringer: Temperaturændringer er til dels naturlige, hvilket vi har kunnet studere ved hjælp af
blandt andet isborekerner. Men nutidens temperaturændringer er hovedsagelig forårsaget af globale udslip
af drivhusgasser, som er med til at holde på jordens varme. Generelt tales der om globale gennemsnits
ændringer på ca. 1 grad for hver 40-50 år, hvis vi alle på jorden i dag stopper med at udlede drivhusgasser,
at forandringerne vil fortsætte skyldes de udslip som allerede er sket(DMI a).
Stormflod: Kombination af højvande og vandophobning som følge af stormvejr.
Landhævning og landsænkning: Landmasser hæver og sænker sig endnu i dag som følge af den sidste istid.
Den nordligste del af Danmark hæver sig med 15-20 cm over en periode på 100 år mens den sydvestligste
del af Danmark forventes at hæve sig med 2-4 cm over 100 år
Drivhusgasser og vanddamp: De 3 drivhusgasserne som ofte nævnes er kuldioxid CO2, metan og lattergas.
Disse tre gasarter udledes i store mængder fra den moderne industrialiserede verden. Drivhusgasserne
blander sig med jordens atmosfære og fungerer som en dyne der hjælper med at holde på varmen.
Vanddampen fra jordens overflade bidrager også til at holde på varmen i atmosfæren. Jo varmere
atmosfæren er, jo mere vanddamp kan den indeholde. Den menneskelige påvirkning af klimasystemet, som
giver anledning til opvarmning, bliver derfor yderligere forstærket af den forøgede drivhuseffekt fra
vanddamp (DMI a).
110
Bilag 4: Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Næstved 16. maj
2013 Velkomst ved Steffen Svinth Thommesen
Oplæg ved Mads Ecklon (kontorchef i Beredskabsstyrelsen)
Nationalt risiko billede
klimarelaterede hændelser
historiske stormfloder; 1872, 1999
historiske skybrud; 2010, 2011 (København)
100 år vejrudsigter
havvandsstigninger
problemer med afgrænsning af skadesomfang
scenarierne udvikler sig, vandet flytter sig hurtigt
plot af observationer
geodata skal skabe bedre overblik
geografisk placering af hændelser
stort potentiale, aktiv indsats, krisestyring
Gruppearbejde med gruppe 2. arbejdsområde: NAKSKOV
deltagere: 3 fra politiet, 4 fra beredskabet og 1 fra kommunen
GIS-koordinator Christian Andersen: Rødovre kommune
Viceberedskabschef Horst Nielsen: Rødovre kommune
Beredskabschef Thøger Refshauge: Allerød kommune
Viceberedskabschef Ulrik Bjerlbæk: Allerød kommune
Politiassistent John Nielsen: Fyns politi
Kontorfuldmægtig Lars Thorsen: Fyns politi
Viceberedskabschef Niels Christian Bøgvad: Gentofte kommune
Katrine fra Rigspolitiet
I gruppelokalet ligger 2 stk. 4 cm kort over Nakskov og omegn, ét almindeligt 4 cm kort og et bluespot kort
med flere blå reference farver.
Steffen er geodata eksperten i gruppe 2.
Steffen åbner for diskussionerne, samt nævner NOST og GeoConference.
Steffen benytter ArcMap i sin fremvisning!
OPGAVE 1: Analyser en krisesituation
Hvad vil I gøre?
Hvilke geografiske informationer kan I bruge?
Hvilke geodata mangler I?
Opstarten er lidt omtumlet da nogle starter direkte med opgaven (taler om indbyggerne i Nakskov), men
andre ønsker at finde ud af hvem de andre er...)
afvejning af hinandens kompetencer
Fordeling af opgaverne mellem deltagerne?
111
hvad er tidshorisonten for opgaveløsningen
Hvad er tidshorisonten for selve beredskabsindsatsen i øvelsen?
Hvad er tidshorisonten? - udviklingshastighed?
oprettelse af en lokal beredskabsstab
overblik
forflyttelse af borgere
udpegning af sikre områder
adressekoder i de oversvømmede områder
Hvor mange bor ved hver adresse kode?
Gruppen beslutter at dele sig op... (det ser dog ikke sådan ud)
I selve indsatsen er det vigtigt at bruge øjnene og følge den løbende udvikling
Det udtrykkes ønske om visuel visning af hvad der kan forventes
For denne øvelsessituation
statisk situation (varsel 12 timer før hændelsen indtræffer), hvad er den forventede udvikling?
Hvad ligger der i risikoområderne? firmaer, giftstoffer, plejehjem, skoler, vuggestuer...
Radio varsling
flytning af befolkningen
sygehus? Nakskov hospital
Hvornår vil man evakuere et hospital? helst ikke, statistisk set dør der en stor procentdel når et hospital
evakueres, så man går hellere i flere centimeters vand
Industri? forureningsudslip
elinstallationer? informationer skal indhentes fra forsyningsselskaberne
Kommunikations og pressecenter
ekstern kommunikation; tv, radio
intern kommunikation
DMI
Afdækning af spørgsmål
Forebygge evakuering eller forberede evakuering?
Politiet styrer adgangsvejene
Adgangsveje (til gang) kontra udgangsveje
Fælles kortmateriale på tværs af kommunegrænser er en mangel
mange vil ikke dele (politisk beslutning)
mange datasæt er ikke kompatible
Prioritering
Kan der dæmmes op for vandet? (fokus på vandet)
Er dette en redningsaktion? (fokus på borgerne)
TAVLE NOTER til opgave 1:
Befolkningsdata - nøgletal
Byens struktur - beredskabsplaner (risici, hospitaler, installationer, infrastruktur)
Kommunikation
intern - ekstern
112
medier, sms, hjemmesider, tv
DMI prognoser
Forsyningsselskaber (el, gas, kloak, vand)
Farvandsdirektoratet - vandstand
vandstandssimulering
vandstand “lige nu”
et digitalt kort som der kan tegnes på
nabo kommunikation kort / informationer
på tværs af kommunegrænser
Mangler noteret ud fra gruppens diskussioner:
Borger informationer
kommuneplaner
komplette datasæt
industri (risiko for forurening), visning på kortudsnit. Det er ikke al industri som der findes informationer
om i den gængse geodata “pakke”
plejehjem, hjemmehjælps adresser
mindre kortudsnit over udsatte områder / distrikter
højdekurver (hvor løber vandet hen)
Inddeling af byen i distrikter / sektorer
Hvad ligger indenfor dette område?
Hvad er risikoen her?
visning af veje og andre transportveje ud af området som ikke er (for) oversvømmede
man kan godt køre igennem 30 cm vand
observatører i landskabet
vind og strømforhold - hvad sker der hvis vind-, strømretningen skifter?
flere kort som viser oversvømmelsens udvikling
Hvor er mobilmasterne? (de får strøm fra en transformer på jorden!)
kloaksystemet (forsyningsselskab)
Identificering af udsatte befolkningsgrupper; skoler, vuggestuer, børnehaver...
idrætshaller til evakuering /opsamling af evakuerede, rummelighed, hvor mange mennesker kan placeres
her?
Flydespærringer
Forbindelsesofficer
Log føring over krisen hos Politiet
SINE
GRUPPENS ØNSKER:
mere information om virksomheder
mere information om plejehjem
dagbefolknings informationer
Natbefolkning
kan man trace antallet af mobiltelefoner i Nakskov?
MTM gruppens tilbageværende spørgsmål (ubesvarede da vi ikke måtte blande os i opgaveløsningerne):
Hvor på kortet befinder kommandocentralen sig?
113
markeringer på kortet over havvandets udvikling
markering af regnvandets indtog i Nakskov?
smeltevand?
Er jorden frossen?
kombinationen af havvand, regn og smeltevand...
Citat (jeg ved ikke hvem det var som sagde det):
“Beredskabets opgave er at få samfundet så hurtigt som muligt tilbage til normal.”
OPGAVE 2: Lav et grafisk situationsbillede
Hvordan kan I bruge situationsbilledet i beredskabssammenhæng?
Hvordan vil I informere borgerne?
Prioriterede opgaver
Mindre udsnit til borgerne, markering af samlingspunkter
Evakueringsmuligheder
Kommunen skal vedligeholde hjemmesiden til ekstern kommunikation
Ønske om en kommunal it medarbejder som har tilkaldevagt (dette findes ikke i dag)
Beredskabsplanen kommunikeres ud
(MTM gruppe, egne noter: Beredskabsmandskabet er meget glad for papir prints!!)
Borger informationer:
Oversvømmelser
Samlingssteder haller / skoler
Sektoropdeling af by område
Det er en kommunal opgave at informere borgerne om vandstandsscenarier
Hvor går grænsen for effektiv alarmering og at skabe panik?
MTM gruppe, egne noter:
Michael fra Holbæk beredskab har tidligere været med til at (forsøge) indføre GIS i Roskilde kommunes
beredskab. Dette indebar blandt andet smartboards som sad bagpå udrykningskøretøjerne som der kunne
laves markeringer på. Kortet blev så sendt til medarbejdere hjemme i GIS afdelingen. Her sad så en person
som registrerede markeringer korrekt, herefter blev kortet kommunikeret ud.
Lars fra Fyns politi har prøvet at bruge GeoConference.
Katrine fra Rigspolitiet, nyansat, sidder med ved beslutningstagningen.
OPGAVE 3: Formuler 5 gode råd
Hvad har I lært af gruppeøvelsen?
Hvordan kan I bruge geodata i krisesituationer og når I udarbejder beredskabs- og indsatsplaner?
Ajourførte data
Fælles kort oplevelse
Informationer om manglende oplysninger
Deling af data mellem kommuner
Ikke alle kommuner vil dele
Samling af data (GeoConference)
Beredskabsstyrelsen
KL (kommunernes Landsforening
114
Geodatastyrelsen
FKG - fælles kommunalt geodatasamarbejde
KL projekt
Beredskabsstyrelsen bør involveres
GØR DET ENKELT
Indhentning af specialistviden
Deling af informationer om muligheder
Kend dine ressourcer
SAMLING AF ALLE GRUPPE I FOREDRAGSSALEN
Hvor mange hits skal der til førend en hjemmeside vil gå ned?
kommunal hjemmeside
Geodatastyrelsen
facebook
twitter
Den fulde vifte af informationsmuligheder bør benyttes
E-mail liste blandt indsatsledere
Vagtcentralen skal være med som default
Kommunikation; antal terminaler
2 instrumenter til hver indsatsleder
én til kommunikation med ledelsen
én til kommunikation til mandskabet
Ønsker om bare ét instrument til tværgående kontakt til andre aktører
Første fase i en indsats er: KAOS FASEN
Gruppe 1 fremlæggelse:
Risikoområder:
Personrelateret
Forsyning
Infrastruktur
Kommunikation
Produktion
Behov:
Prioritering
Evakueringscentre
Vejr/vand prognoser
Tilsyn med evakuerede områder
Kommunikation:
Understregning til borgerne af at dette er en FORVENTET situation,
5 gode råd:
Flere vandfarver
Fælles signaturer
Fælles database
“On site” IT løsning
Koter på infrastrukturen
115
Brugervenlighed
Operativt overblik:
Hvor findes udstyret?
Kommentarer:
FKG: metadata/grunddata skal være ens
GIS skal blive en del af hverdagen ikke kun et krisestyringsværktøj
Fokus på infrastruktur
strøm/manglende strøm
Transformerstationer
Kommunikation/orientering til borgere og intern
Informationer til borgerne om tiltag
Udlægge en del af ansvaret til borgerne
Fif til borgerne
Er det / bør det være en politisk beslutning hvornår der skal evakueres?
Hvor højt / langt skal vandet gå før der evakueres?
Gruppe 2 fremlæggelse:
Over 90 % af prognoserne er fejlbehæftede
Overbevisning af politikerne
Statsligt beredskab
KSM
Lokalt beredskab (indsats)
Første indsats: REDNINGSberedskab
Anden indsats: politiet overtager
Borgerne må klare sig selv med hensyn til værdier
Beredskab: energiforsyning, vandforsyning
Hvornår skal der varsles?
Markering af risikoområder ikke i blå nuancer, gul-rød
Hvor får vi mest ud af ressourcerne?
Koter på kortet, industri
Befolkningsanalyser, dagbefolkning, natbefolkning
Situationsbilledet
Planlægning
Forebyggelse
Samarbejde og løsninger på tværs af kommunegrænser
SEND KORTET UD: kan misforstås, læsevenlighed
Kortet skal ligne KRAK kortet
Beredskabsmeddelelser: sms, twitter, facebook
Troværdighed: åben - så folk kan vurdere selv
Geodata skal sammenholdes med erfaring og eksakt viden
Risikoområder i farvegengivelse
Forberedte kort
116
Havvand på land
Smeltevand
Regn
Forøgelse af beredskabet
Kommunalt krisestyringsberedskab (ineffektivt)
GIS operatører
Pressen som medspiller / modspiller
Foranstaltninger på tværs af kommunegrænser
Årsopgørelse af hændelser på kulørte kort
117
Bilag 5: Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Herning 28. maj 2013 Deltagerne blev delt i 3 grupper (Åbenrå - Odense og Vejle). Alle grupper skulle forestille sig et scenarie,
hvor en kombination af 210 cm højvande fra havet og samtidig 50 cm snesmeltning skaber en
oversvømmelse.
Notater fra gruppe 2. Odense:
De vigtigste opgaver:
kommunikation med borger (kort til borgere skal være simpel, nemt og nødvendigt)
evakuering
kommunikation mellem beredskabsaktører
samarbejde med presse og nyhedsformidling
Vejrprognosen skal være tilgængelig for de næste 6- 12- 18 0g 24 timer, og planlægge efter det.
Der skal være en løbende vurdering af digerne fra kystdirektoratet eller til planlægning.(hvis digerne ikke
kan holde, bliver det en helt anden strategi)
Evakuering skal ske kun en gang til de tørområder
Strøm er det vigtigste element for at alt fungere som det skal.
Det skal være nok tilknyttet information til ressourcer for at vurdere om kan de bruges eller nej.
I dette scenarie i nogle områder næsten alle veje er lukket.
Hvis sneen smelter hurtigt og jord fryser, vandmængde skal beregnes og Kortet skal opdateres,
prognose om hvornår vandstand i havet falder så vand fra by kan komme til havet (åbne slusen eller ej).
Risikoområder er vigtige
De mangler højdekurver på kortet
politi bruger Geoconference, (I alt 75 licenser i Danmark)
Information fra borgere?
CENTRALE HUSDYRBRUGSREGISTER er vigtigt fordi det skal vurderes om husdyrene skal flyttes eller aflives.
Samme platform for alle myndigheder
1. session.
Vejle:
Hvad skal vi gøre? 210cm over daglig vande.
- varsel 2-3 dage
-evakuering forberedelse!
antal mennesker: antal adresser (adresse pkt. i oversvømmelseområde)
Forslag til notering/kronologi.
Skabe overblik: Adresser/evakuenter (po)
Hvortil! af de evakuerede/indkvartering
Hvilke virksomheder skal sikres!
Risikovirksomheder? (RB/PO)
Stormflod varighed?
Virksomheder/borgers eget beredskab.
Rydning
Spildevand/beredskab urenset spildevand (sundhed)
behov NOST? koordinering af kommunens opgaver, kriseberedskab, mellemkommunal assistance.
118
Tabel for vandstandsstigning, tidshorisont for stigning, prognoser. Fælles konsensus, om at det er det fælles
grundlag,
Hvad er vanddybden, hvor?
Klimaplan - transport fra A til B.
Skoler/haller/hoteller max. behov 10 %, 80 % tid de sidste.
Plejehjem
Trafik - hjemmeværn indkaldelse til trafikregulering.
Beredskabs site: digital platform, som viser kort til download. Orientering via kommunes webside, tv,
twitter, så mange platforme som muligt.
Beregning nat/dag befolkning.
2. session:
Lav er grafisk situationsbillede - plejehjem flytning kun en gang.
-forskellige farvelag - dybder 0-20 cm, 20-40 cm, 40-, kørsel stadigvæk muligt af beredskabet.
- oversvømmelseskort til vurdering af, hvor der stadigvæk er strøm! Sektor ansvar
Kort over forsyningsledninger - registrering?
Virksomheder? type oplysninger, Elforsyning transformatorstationer
Beredskabscenter Frederikshavn Beredskabsinspektør ja nej
Fyns Politi Politiassistent ja nej
Fyns Politi kontorfuldmægtig ja nej
Gentofte Viceberedskabschef ja nej
Guldborgsund Redningsberedskab Viceberedskabschef Bjarne Noer Larsen ja ja Ja,(disse 2 har svaret sammen) Guldborgsund Redningsberedskab Beredskabsinspektør Brian Midjord ja
Hjørring Viceberedskabschef ja nej
Hjørring ja nej
Holbæk kommune GIS formidler Marlene Andersen ja ja
Holbæk kommune Viceberedskabschef Mikael Gam ja ja
Holstebro kommune, Brand og Redning
Beredskabsinspektør Per Borg Jacobsen ja ja
Holstebro Gismedarbejder ja nej
Kalundborg kommune Landinspektør Jacob Arpe ja ja
120
Organisation, Arbejdssted Stillings beskrivelse
Navn Telefonisk/mail kontakt
Deltagelse ved GST workshop
Deltager til spørgeskema undersøgelse
Kystdirektoratet Kystteknisk chef Per Sørensen ja ja ja
Københavns Brandvæsen Civilingeniør Henrik Tvermose
ja ja
Københavns Brandvæsen Kim Jakobsen ja nej nej
Københavns politi OPA ja nej
Københavns & Vestegnens politi Vicepolitikommissær Per Engelbrecht ja ja
Københavns & Vestegnens politi Vicepolitiinspektør ja nej
Lemvig kommune Miljømedarbejder(GIS/Grundvand)
Pieter Mogree ja ja ja
Lemvig kommune Beredskabschef ja ja nej
Lolland Brandvæsen Vicebrandchef Hans Egon Bendorff ja ja ja
Midt og Vest jyllands Politi ja nej
Midt og Vest jyllands Politi ja nej
Midt og Vest jyllands Politi ja nej
Nationalt Beredskabscenter (Politi) ja nej
Naturstyrelsen ja nej
Nordsjællands Politi ja nej
Næstved Brand & redning Beredskabsinspektør Søren Nielsen ja ja
Randers brandvæsen Brandinspektør Anders Dahl Jensen ja ja
Randers brandvæsen ja nej
Rigspolitiet ja nej
Ringkøbing-Skern kommune ja nej
121
Organisation, Arbejdssted Stillings beskrivelse
Navn Telefonisk/mail kontakt
Deltagelse ved GST workshop
Deltager til spørgeskema undersøgelse
Roskilde ja nej
Rødovre kommune, Teknisk forvaltning
Viceberedskabschef Horst G. Nielsen ja ja ja
Rødovre kommune GIS koordinator Christian Andersen ja nej
Struer Beredskabschef ja nej
Syd og sønderjylland, politi Politikommissær Bent B. Wolf ja ja
Syd og sønderjylland, politi Politikommissær ja nej
Sydsjællands og Lolland-Falsters politi
Vicepolitikommissær Lars Aage Nielsen ja ja
Sydsjællands og Lolland-Falsters politi
Politikommissær ja nej
Sydøstjyllands Politi Politiassistent ja nej
Tønder Brandvæsen Beredskabsinspektør Kenneth Achner ja ja
Varde Brand & Redning Beredskabschef Vagn P. Lund ja ja
Varde Beredskabsinspektør ja nej
Vest Himmerland ja nej
Vest Himmerland ja nej
Østjyllands Politi Politiinspektør ja nej
Østjyllands Politi Vicepolitiinspektør ja nej
122
Bilag 7 Samtlige besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen
Fornavn og efternavn Stillingsbeskrivelse
Organisation (arbejdssted)
1. I hvilken grad kender I til geografiske informationssystemer (GIS)?
2. Har I benyttet geografiske informationssystemer i krisesituationer eller i anden sammenhæng?
3. Hvis ja. I hvilke situationer har I benyttet geografiske informationssystemer, i krisesituationer eller i andre sammenhænge?
4. Var I tilfredse med det fællessituationsbillede ved den seneste indsats mod stormflod eller ekstrem regn?
Anders Dahl Jensen Brandinspektør
Randers Brandvæsen 4 Ja
Bruger ofte kloakoplysninger, oplysninger om Gasledninger og ABA anlæg Ved ikke
Marlene Andersen GIS formidler
Holbæk Kommune 5 Nej Ved ikke
Søren Nielsen Beredskabsinspektør
Næstved Brand & Redning 3 Ja
Vand / uvejr Nej
Jacob Arpe Landinspektør
Kalundborg Kommune 5 Ja
Udtræk af liste med borger inden for et givent område ifm. vandforurening. Udtræt af bygningsdata og persondata ifm. olieudslip Ja
Henrik Tvermose Civilingeniør
Københavns Brandvæsen 4 Ja
GIS anvendes i forbindelse med indsatsledelse (ledelse på skadesteder). GIS anvendes i forbindelse med stabsarbejde i bl.a. KSN/LBS/KST samt kommunal kriseledelse. GIS anvendes i forbindelse med larmcentral/vagtcentralfunktion Ved ikke
Mikael Gam Viceberedskabschef
Holbæk Kommune 3 Ja
I mit tidligere job har jeg anvendt GIS, som indsatsleder ved flere indsatser bl.a. miljøforurening Ved ikke
Viggo Billstrøm Politiassistent
Københavns Politi, Plan - Sikkerhed. 5 Ja
Under COP15 var jeg med til at bruge GeoConferense. Ja
Horst G. Nielsen viceberedskabschef
teknisk forvaltning Rødovre ommune 4 Ja
skybruddet i 2011 storbranden ( august 2012 på Avedøreværket Nej
Anne-Katrine Geller
Beredskabsplanlægger
Beredskabscenter Frederikshavn 2 Ja
Vi har brugt det i øvelsessammenhæng, hvor vi ville se en evakueringszone. Ved ikke
Kenneth Achner Beredskabsinspektør
Tønder Brandvæsen 3 Ja
Kørsel til skadestedet. Generelle oplysninger om specifikke objekter. Ved ikke
Per Borg Jakobsen Beredskabsinspektør
Holstebro Kommune, Brand & Redning 4 Ja
Vi benytter forskellige GIS lag i vores Indsatslederbil. Lagene spænder vidt, lige fra brandhaner med vandydelse til steder hvor vores redningsbåd kan sættes i søer, åer og fjorden. Ja
Lars Aage Nielsen vicepolitikommissær
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 4 Ja Havmiljøsamarbejdsøvelser. Nej
Vagn P. Lund Beredskabschef
Varde Brand & Redning 3 Nej Ved ikke
Bent B. Wolf politikommissær
05 Sjyl, operativ plan og analyse (politiet) 5 Ja
GIS anvendes - dagligt i forbindelse med kriminalitetsanalyse,- ofte i forbindelse med viasuleringer af f.eks. teledata, - lejlighedsvis ifm kriser, f.eks. større ulykker så som "Manø-ulykken", fyrværkeriulykke i Andst, stormflod m.v. Nej
Birgitte Buskov Beredskabschef Struer 2 Ja Øvelse i havmiljøforurening. Jeg fik det kun vist. Ved ikke
Leif Bang Beredskabschef
Brand og Redning Djursland 2 Nej Ved ikke
123
Fornavn og efternavn Stillingsbeskrivelse
Organisation (arbejdssted)
1. I hvilken grad kender I til geografiske informationssystemer (GIS)?
2. Har I benyttet geografiske informationssystemer i krisesituationer eller i anden sammenhæng?
3. Hvis ja. I hvilke situationer har I benyttet geografiske informationssystemer, i krisesituationer eller i andre sammenhænge?
4. Var I tilfredse med det fællessituationsbillede ved den seneste indsats mod stormflod eller ekstrem regn?
Flemming Nygaard-Jørgensen Beredskabschef
Næstved Brand & Redning 3 Ja
I forbindelse med hverdags udrykninger og ved deltagelse i arbejdet i den Lokale Beredskabsstab under større hændelser. Nej
Søren Rekly Beredskabschef
Odder Brandvæsen 3 Nej Ved ikke
Per Engelbrecht vicepolitikommissær
Københavns Vestegns Politi, OPA 3 Nej
Ulrik Strehle Beredskabsinspektør
Fredericia Brand & Redning 4 Ja
Forebyggende i forhold til klimatilpasning/ udpegning af truede oversvømmelsesområder. Placering af brandhaner. Ved ikke
Nils Eltzholtz Bygningskonstruktør
Beredskabscenter Aalborg 3 Nej Ja
Pieter Mogree
Miljømedarbejder(GIS/Grundvand)
Lemvig Kommune 5 Ved ikke Ved ikke
Per Sørensen Kystteknisk chef
Kystdirektoratet 5 Ja Stormflodsberedskab Nej
Arne Mørk Team leder
Omkostnings Center Gis Aalborg Forsyning, Varme 5 Ja Kommunens krise øvelser Ja
Hans Egon Bendorff Vicebrandchef
Lolland Brandvæsen 3 Ja
Ved 2 kemikalieuheld i Rødbyhavn og Stokkemarke. Systemet blev brugt i samarbejde med politiets indsatsleder vogn. (KST) Ved ikke
Bjarne Noer Larsen Viceberedskabschef
Guldborgsund redningsberedskab 4 Ja Oversvømmelsesindsatser Ved ikke
Fornavn og efternavn
5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i forbindelse med den seneste indsats mod oversvømmelse.
6. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste stormflodsindsats?
7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn?
Anders Dahl Jensen
Marlene Andersen Søren Nielsen Der var ikke oversigt nok
kort med højvand og krititiske steder
Jacob Arpe
Det krævede arbejde at forberede modellen til beregning med diger, højvandlukke og rørføringer.
Henrik Tvermose - - -
Mikael Gam
124
Fornavn og efternavn
5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i forbindelse med den seneste indsats mod oversvømmelse.
6. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste stormflodsindsats?
7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn?
Viggo Billstrøm
Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller. Desuden kunne det være godt at se på kortet hvor vanddybderne var mere end 25 cm eventuelt med en anden "alarmerende" farve.
Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller.
Vi i gruppe 1 oplevede at der manglede koter for jernbanen og vejene, således at man kunne se hvor meget af jernbanen og vejnettet der egentlig blev oversvømmet.
Horst G. Nielsen
ikke fælles data, da det er et samarbejde mellem flere kommuner primært koter se ovennævnte
Anne-Katrine Geller
Vi har ikke haft en stormflodsindsats i Frederikshavn Kommune.
Kenneth Achner
Dymamisk oversvømmelsesmodeller, der viser konsekvenserne af eventuelle digesvigt.
Per Borg Jakobsen
Sidst vi havde oversvømmelse i Holstebro var det over et ret begrænset område og der var ikke ret mange aktører i gang.
Vi mangler stort set ikke noget da vi har taget højde for det ivores stormflodsplan. Relevant kortmateriale vil blive trygt i den aktuelle sitaution. Ikke noget.
Lars Aage Nielsen
Politikredsen havde ikke noget fællessituationsbillede som kunne deles med øvrige beredskabskomponenter. Se pkt. 5. Se pkt. 5.
Vagn P. Lund Har ikke haft ekstrem regn.
Bent B. Wolf
når jeg sætter fluen ved "nej" skyldes det alene, at jeg mangler muligheden for at kunne indsætte højdekoter og evt. data omkring indstrømning af vand. se spm. 5 -
Birgitte Buskov Vi har ikke haft stormflod eller ekstrem regn i Struer ?? ??
Leif Bang
Flemming Nygaard-Jørgensen
GIS kan i den situation ikke stå alene, det skal kombineres og justeres til med oplysninger fra virkeligheden.
En differencering af vanddybde og mængde Det samme
Søren Rekly Vi var ikke selv berørte
Per Engelbrecht
Ulrik Strehle
Nils Eltzholtz Jeg syntes det var et godt scenarie der var stillet op
Kloakledninger, Underføringer, Viadukter, Persondata , Vandledninger Transformatorstation (med hele ledningsnettet)
Kloakledninger, Underføringer, Viadukter, Persondata , Vandledninger, Transformatorstation (med hele ledningsnettet)
Pieter Mogree
Per Sørensen Det var statiske gis lag Det var statiske gis lag
Arne Mørk Hans Egon Bendorff
125
Bjarne Noer Larsen
Under brug af GIS havde vi ikke etableret eet fælles situationsbillede, men anvendte vores eget billede.
Mulighed for oplysninger om vandets forventede placering Samkøring med forsyningens kortmateriale (med indtegning af pumpestationer, sugebrønde, åløb m.m.Overblik over bygninger med særlige værdier (herunder fredede bygninger, større ejendomme af særlig karakter m.m.Angivelse af antal bygninger i afgrænsede områder (kunne indgå i en argumenteret prioritering for indsatsen)Samkøring med vejrprognoser
Mulighed for oplysninger om vandets forventede placering Samkøring med forsyningens kortmateriale (med indtegning af pumpestationer, sugebrønde, åløb m.m.Overblik over bygninger med særlige værdier (herunder fredede bygninger, større ejendomme af særlig karakter m.m.Angivelse af antal bygninger i afgrænsede områder (kunne indgå i en argumenteret prioritering for indsatsen)Samkøring med vejrprognoser
Fornavn og efternavn
9. Hvor vigtigt er det for jer at have et fælles krisesituationbillede med de andre aktører?
10. Hvordan er jeres indstilling til geografiske informationssystemer (GIS) i beredskabet?
11. På hvilket niveau kan geografisk information bedst anvendes i beredskabet?
12. Kan geografiske informationssystemer være afgørende for beredskabet i krisesituationer?
13. Er geografiske informationssystemer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange?
14. Hvilke systemer bruges i beredskabet i dag til at understøtte det fællessituationsbillede?
Anders Dahl Jensen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
Marlene Andersen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
vi har NetGIS men kun lokalt, det er webløsning
Søren Nielsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Næstved kommunes kort
Jacob Arpe Meget vigtigt Ved ikke Regionalt niveau Enig Ved ikke
Henrik Tvermose Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
I kommunen? I KK er der mulighed for at udvæksle GIS data mellem forvaltningerne, i krisesituationerne mangler der pt. et simplet værktøj, men dette er ved at blive tilgængeligt. Pt. anvendes løsninger fra Intergraph (GeoMedia) men andre systemer er på vej.
Mikael Gam Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig
Viggo Billstrøm Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Kortprogrammet MapInfo
Horst G. Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Enig
alle akutudkald er geodatakodede fra 112 internt kan vi trække oplysninger i vores kommunale GIS afd.
Anne-Katrine Geller Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig
Vi har et krisestyringssystem kaldet C3, det indeholder dog ikke kort informationer mv. I tilfælde af en større hændelse indkaldes en GIS medarbejder i krisestaben.
Kenneth Achner Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Uenig
Per Borg Jakobsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig
Vi bruger kommunens GISsystem og i vores indsatslederbil et system som hedder Simacar. Det bygger på kommunens GIS lag
126
Lars Aage Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
GeoConference (se pkt. 9a) og MAPINFO.
Vagn P. Lund Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke Ingen
Bent B. Wolf Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig -
Birgitte Buskov Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke
Gammeldags whiteboad og papirkort
Leif Bang Meget vigtigt GIS er vigtig Enig Uenig
Vi har de udarbejdede beredskabsplaner og det GIS materiale de to kommuner råder over, men det er beredskabet ikke en del af.
Fornavn og efternavn
9. Hvor vigtigt er det for jer at have et fælles krisesituationbillede med de andre aktører?
10. Hvordan er jeres indstilling til geografiske informationssystemer (GIS) i beredskabet?
11. På hvilket niveau kan geografisk information bedst anvendes i beredskabet?
12. Kan geografiske informationssystemer være afgørende for beredskabet i krisesituationer?
13. Er geografiske informationssystemer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange?
14. Hvilke systemer bruges i beredskabet i dag til at understøtte det fællessituationsbillede?
Flemming Nygaard-Jørgensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig
Kommunens GIS samt eget GIS system i forbindelse med vagtcentral
Søren Rekly Vigtigt GIS er vigtig Regionalt niveau Enig Uenig ingen
Per Engelbrecht Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig
Der anvends ingen fælles systemer
Ulrik Strehle Vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Enig WebGis, mapinfo Nils Eltzholtz Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Uenig Uenig Pieter Mogree Meget vigtigt GIS er vigtig
Regionalt niveau Enig Uenig
Per Sørensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig
ArcGIS, Videokonference, geoconference, mail
Arne Mørk Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
Hans Egon Bendorff Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Ved ikke Ved ikke Navigation, Google Earth
Bjarne Noer Larsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau enig Enig
WEBGIS Alternative kortmaterialer (Simaoffice, Google Earth, Google Maps m.fl.)
Fornavn og efternavn
5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i forbindelse med den seneste indsats mod oversvømmelse.
6. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste stormflodsindsats?
7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn?
8. GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og beslutningstagning.
Anders Dahl Jensen 5
Marlene Andersen 5
Søren Nielsen Der var ikke oversigt nok
kort med højvand og krititiske steder 5
Jacob Arpe
Det krævede arbejde at forberede modellen til beregning med diger, højvandlukke og rørføringer. 5
Henrik Tvermose - - - 5
127
Mikael Gam 4
Viggo Billstrøm
Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller. Desuden kunne det være godt at se på kortet hvor vanddybderne var mere end 25 cm eventuelt med en anden "alarmerende" farve.
Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller.
Vi i gruppe 1 oplevede at der manglede koter for jernbanen og vejene, således at man kunne se hvormeget af jernbanen og vejnettet der egentlig blev oversvømmet. 4
Fornavn og efternavn
5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i forbindelse med den seneste indsats mod oversvømmelse.
6. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste stormflodsindsats?
7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn?
8. GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og beslutningstagning.
Horst G. Nielsen
ikke fælles data, da det er et samarbejde mellem flere kommuner primært koter se ovennævnte 5
Anne-Katrine Geller
Vi har ikke haft en stormflodsindsats i Frederikshavn Kommune. 4
Kenneth Achner
Dymamisk oversvømmelsesmodeller, der viser konsekvenserne af eventuelle digesvigt. 4
Per Borg Jakobsen
Sidst vi havde oversvømmelse i Holstebro var det over et ret begrænset område og der var ikke ret mange aktører i gang.
Vi mangler stort set ikke noget da vi har taget højde for det ivores stormflodsplan. Relevant kortmateriale vil blive trygt i den aktuelle sitaution. Ikke noget. 5
Lars Aage Nielsen
Politikredsen havde ikke noget fællessituationsbillede som kunne deles med øvrige beredskabskomponenter. Se pkt. 5. Se pkt. 5.
Vagn P. Lund Har ikke haft ekstrem regn. 4
Bent B. Wolf
når jeg sætter fluen ved "nej" skyldes det alene, at jeg mangler muligheden for at kunne indsætte højdekoter og evt. data omkring indstrømning af vand. se spm. 5 - 5
Birgitte Buskov
Vi har ikke haft stormflod eller ekstrem regn i Struer ?? ?? 4
Leif Bang 4
Flemming Nygaard-Jørgensen
GIS kan i den situation ikke stå alene, det skal kombineres og justeres til med oplysninger fra virkeligheden.
En differencering af vanddybde og mængde Det samme 3
Søren Rekly Vi var ikke selv berørte 4
Per Engelbrecht 5 Ulrik Strehle 4
Nils Eltzholtz
Jeg syntes det var et godt scenarie der var stillet op
Kloakledninger,Underføringer, Viadukter , Persondata , Vandledninger Transformatorstation (med hele ledningsnettet)
Pieter Mogree 5 Per Sørensen Det var statiske gis lag Det var statiske gis lag
Arne Mørk 5
128
Hans Egon Bendorff
3
Fornavn og efternavn
5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i forbindelse med den seneste indsats mod oversvømmelse.
6. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste stormflodsindsats?
7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn?
8. GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og beslutningstagning.
Bjarne Noer Larsen
Under brug af GIS havde vi ikke etableret eet fælles situationsbillede, men anvendte vores eget billede.
Mulighed for oplysninger om vandets forventede placering Samkøring med forsyningens kortmateriale (med indtegning af pumpestationer, sugebrønde, åløb m.m.Overblik over bygninger med særlige værdier (herunder fredede bygninger, større ejendomme af særlig karakter m.m.Angivelse af antal bygninger i afgrænsede områder (kunne indgå i en argumenteret prioritering for indsatsen)Samkøring med vejrprognoser
Mulighed for oplysninger om vandets forventede placering Samkøring med forsyningens kortmateriale (med indtegning af pumpestationer, sugebrønde, åløb m.m.Overblik over bygninger med særlige værdier (herunder fredede bygninger, større ejendomme af særlig karakter m.m.Angivelse af antal bygninger i afgrænsede områder (kunne indgå i en argumenteret prioritering for indsatsen)Samkøring med vejrprognoser 5
129
Fornavn og efternavn
9. Hvor vigtigt er det for jer at have et fælles krisesituationbillede med de andre aktører?
10. Hvordan er jeres indstilling til geografiske informationssystemer (GIS) i beredskabet?
11. På hvilket niveau kan geografisk information bedst anvendes i beredskabet?
12. Kan geografiske informationssystemer være afgørende for beredskabet i krisesituationer?
13. Er geografiske informationssystemer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange?
14. Hvilke systemer bruges i beredskabet i dag til at understøtte det fællessituationsbillede?
Anders Dahl Jensen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
Marlene Andersen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
vi har NetGIS men kun lokalt, det er webløsning
Søren Nielsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Næstved kommunes kort
Jacob Arpe Meget vigtigt Ved ikke Regionalt niveau Enig Ved ikke
Henrik Tvermose Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
I kommunen? I KK er der mulighed for at udvæksle GIS data mellem forvaltningerne, i krisesituationerne mangler der pt. et simplet værktøj, men dette er ved at blive tilgængeligt. Pt. anvendes løsninger fra Intergraph (GeoMedia) men andre systemer er på vej.
Mikael Gam Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig
Viggo Billstrøm Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Kortprogrammet MapInfo
Horst G. Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Enig
alle akutudkald er geodatakodede fra 112 internt kan vi trække oplysninger i vores kommunale GIS afd.
Anne-Katrine Geller Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig
Vi har et krisestyringssystem kaldet C3, det indeholder dog ikke kort informationer mv. I tilfælde af en større hændelse indkaldes en GIS medarbejder i krisestaben.
Kenneth Achner Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Uenig
Per Borg Jakobsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig
Vi bruger kommunens GISsystem og i vores indsatslederbil et system som hedder Simacar. Det bygger på kommunens GIS lag
Lars Aage Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
GeoConference (se pkt. 9a) og MAPINFO.
Vagn P. Lund Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke Ingen
Bent B. Wolf Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig -
Birgitte Buskov Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke
Gammeldags whiteboad og papirkort
Leif Bang Meget vigtigt GIS er vigtig Enig Uenig
Vi har de udarbejdede beredskabsplaner og det GIS materiale de to kommuner råder over, men det er beredskabet ikke en del af.
Flemming Nygaard-Jørgensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig
Kommunens GIS samt eget GIS system i forbindelse med vagtcentral
Søren Rekly Vigtigt GIS er vigtig Regionalt niveau Enig Uenig ingen
130
Fornavn og efternavn
9. Hvor vigtigt er det for jer at have et fælles krisesituationbillede med de andre aktører?
10. Hvordan er jeres indstilling til geografiske informationssystemer (GIS) i beredskabet?
11. På hvilket niveau kan geografisk information bedst anvendes i beredskabet?
12. Kan geografiske informationssystemer være afgørende for beredskabet i krisesituationer?
13. Er geografiske informationssystemer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange?
14. Hvilke systemer bruges i beredskabet i dag til at understøtte det fællessituationsbillede?
Per Engelbrecht Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig
Der anvends ingen fælles systemer
Ulrik Strehle Vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Enig WebGis, mapinfo Nils Eltzholtz Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Uenig Uenig Pieter Mogree Meget vigtigt GIS er vigtig
Regionalt niveau Enig Uenig
Per Sørensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig
ArcGIS , Videokonference, geoconference , mail
Arne Mørk Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig
Hans Egon Bendorff Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Ved ikke Ved ikke Navigation, Google Earth
Bjarne Noer Larsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau enig Enig
WEBGIS Alternative kortmaterialer (Simaoffice, Google Earth, Google Maps m.fl.)
131
Fornavn og efternavn
15. Hvad finder I mest tilfredstillende ved det nuværende system - hvilke elementer skal medtages til et fremtidigt system?
16. Hvilke elementer vedrørende kommunikation savnes mest i selve beredskabsindsatsen?
Anders Dahl Jensen
Marlene Andersen Alt hvad der er muligt En tablet, bærbar pc eller andet ude i marken
Søren Nielsen alle oplysninger om placering kommunale ejendomme alle oplysninger om placering kommunale ejendomme
Jacob Arpe
Henrik Tvermose
Det afhænger meget af brugeren, er man teknikker ønsker man nogle muligheder, er man alm. bruger ønsker man andre muligheder. I forbindelse med kriser er det dog vigtigt at (næsten) alle skal kunne betjene et system, således relevante informationer kan formidles mellem aktører.
Mikael Gam
Viggo Billstrøm
I MapInfo er der mange muligheder, men i Politiets "lukkede" system er det svært at oplysninger ud til andre uden for det lukkede system. Derfor ville et åbent system være rigtig godt. Ingen
Anne-Katrine Geller Vi har ikke meget erfaring med GIS
Kenneth Achner
Per Borg Jakobsen
Alle elementer skal være der fremad rettet. Og systemet skal være let at tilgå, også operativt. Bedere deling med andre aktører.
Lars Aage Nielsen
Det system, der skal anvendes fremadrettet bør være online således man kan opdatere i et fælles billede. Der skal være en log så man ved, hvem der har opdateret. Ud over alle lagene med bygninger, virksomheder, nd, skov o.s.v. bør der være mulighed for, at myndighedernes ressourcer kan styres på separate lag. Derved kan man se indsatsområdets indretning o.s.v. Det fælles billede (COP: Common operetionel picture).
Vagn P. Lund
Bent B. Wolf - -
Birgitte Buskov Der skal ikke noget med over.
Efter vi har fået SINE, kan beredskabsaktørerene tale sammen, og det gør det endnu vigtigere at vi også kan se det samme "kort".
Leif Bang
Flemming Nygaard-Jørgensen Ved ikke...
Bedre mulighed for at live overføre kortdata/oplysninger mellem forskellige lokationer.
At det teknisk bliver mere tilgængeligt. Jeg har haft problemer med at få programmet installeret og få det til at virke
Nils Eltzholtz
Jeg syntes generelt systemet er godt, der skal bare FLERE oplysninger/data ind. Jeg ser det meget svært at skulle bestemme på forhånd hvilke data der kan blive relevant, da det sjældent sker ens hændelser. Derfor ser jeg det vigtigt at man har alt tænkeligt data til rådighed.
Pieter Mogree
132
Fornavn og efternavn
15. Hvad finder I mest tilfredstillende ved det nuværende system - hvilke elementer skal medtages til et fremtidigt system?
16. Hvilke elementer vedrørende kommunikation savnes mest i selve beredskabsindsatsen?
Per Sørensen Det har vi to brugt to dages workshop på at svare på og svaret har vi ikke generelt ?
Arne Mørk Hans Egon Bendorff
Bjarne Noer Larsen
Fleksibilitet, Samkøringsmuligheder med øvrige systemer, Skalerbare markeringsmuligheder, Symboler til markeringer, Samkøring med oplysninger på internettet Mulighed for samkøring med billeder/film
Handler det om kommunikation ifb. med kortmaterialet … eller … ?
Fornavn og efternavn
17. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografiske informationssytemer i beredskabet?
18. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssytem i beredskabet?
19. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssystem i beredskabet?
20. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse efter geografisk informationssystem i beredskabet?
21. Hvordan mener du implementering af et geografisk informationssystem (som et dagligt værktøj eller til krisesituationer) i beredskabet skal foregå?
22. Hvordan bør beredskabet opgraderes i forbindelse med avanceret anvendelse af et GIS værktøj, f. eks. bearbejdning, beregning og analyse af geografiske data til et fællessituationsbillede?
Anders Dahl Jensen Efteruddannelse Konsulent ydelser
Marlene Andersen 1 5 5 5 Efteruddannelse Ny ansættelser
17. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografiske informationssytemer i beredskabet?
18. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssytem i beredskabet?
19. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssystem i beredskabet?
20. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse efter geografisk informationssystem i beredskabet?
21. Hvordan mener du implementering af et geografisk informationssystem (som et dagligt værktøj eller til krisesituationer) i beredskabet skal foregå?
22. Hvordan bør beredskabet opgraderes i forbindelse med avanceret anvendelse af et GIS værktøj, f. eks. bearbejdning, beregning og analyse af geografiske data til et fællessituationsbillede?
Per Sørensen 3 2 4 2 Efteruddannelse Efteruddannelse
Arne Mørk Konsulent ydelser Konsulent ydelser
Hans Egon Bendorff 5 3 4 4 Konsulent ydelser
Bjarne Noer Larsen 4 5 5 5
Efteruddannelse+snævert samarbejde med egne GIS-folk
Efteruddannelse+snævert samarbejde med egne GIS-folk
Fornavn og efternavn
23. Her er plads til yderligere kommentarer som kan bidrage til beredskabets behov.
7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn?
9a. Benytter I det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmiddel?
9b. Hvilke problemer ser I som hovedpunkterne ved deling af informationer med andre aktører i en krisesituation?
Anders Dahl Jensen
Marlene Andersen
Der skal laves en fælles database hvor alle kan ligge deres data og så det er tilgænelig i alle situationer.
Ingen, det er meget vigtig at man deler sin viden og data på det område da det kan have store følger
Søren Nielsen kort med højvand og krititiske steder
Ja i krisesttaben hos Sydsjælland Politi Ikke alle lag med kort kan køre sammen
Jacob Arpe Ikke hvad jeg kender til.
Henrik Tvermose
Vedr. punkt 22) dette kunne være en del af relevant ledelsesuddannelse f.eks. Indsatsleder uddannelse eller kriseledelsesuddannelser. Fokus på kun vejrli relaterede kriser er forkert i forhold til hvilke muligheder der er i forbindelse med brug af GIS i beredskabet, og hvilke oplysninger som er relevante. Fokus flytter sig i forhold til opgaven, dog er det vigtigt at have opdaterede data, som grundlag for et godt grundkort, eks. vejnet, bygninger, befolkningstal osv. - -
Største problem er at sikre at data er opdaterede, men også at brugere anvender de samme systemer, eller sikrer at data ligger i et format som umiddelbart kan deles.
134
Mikael Gam
Fornavn og efternavn
23. Her er plads til yderligere kommentarer som kan bidrage til beredskabets behov.
7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn?
9a. Benytter I det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmiddel?
9b. Hvilke problemer ser I som hovedpunkterne ved deling af informationer med andre aktører i en krisesituation?
Viggo Billstrøm
Efter min deltagelse i workshoppen er det min opfattelse at politiet, her mener jeg Københavns Politi, er lidt bagud med at prioritere uddannelse af yderligere personale til GIS anvendelse. Der er alt for få personer, som med stor sikkerhed kan bruge GIS systemer. Ellers en rigtig god og lærerig workshop.
Alt for lidt p.t. Vi bruger det p.t. kun til oplysning til borgerne om visitationszoner. Godt nok ikke en krisesituation men alligevel. Ingen kommentarer
Horst G. Nielsen
et ensartet fællessystem, der går på tværs af kommunegrænser.
det er det vi arbejder på fremadrettet
usikker, men primært at vi har samme " verdensbillede "
Anne-Katrine Geller
Ja ved større hændelser
At vi taler om det samme og i samme sprog. At vi har en fælles forståelse af krisen.
Kenneth Achner
Nej, desværre ikke. Vi vil meget gerne.
Materialet skal være let tilgængeligt på flere platforme, PC, iPAD, Android mv. Loginproceduren skal være ukompliceret. Der skal tænkes på begrænset databåndbredde i yderområderne, hvorfor mest muligt data bør vøre på enheden. Digerne er ikke placeret i områder med stor databåndbredde!
Per Borg Jakobsen
Opdatering af data og brug af systemer bør være en løbende proces hvor uddannelse og brug er en del. Ja det gør vi.
Det største problem er hvis KSN ikke er startet op. Så er der en udfordring i at dele informationer mellem de forskellige aktører.
Lars Aage Nielsen
Jeg kan ikke pointere nok, at det er meget vigtigt, at fremtidens system kan anvendes til ressourcestyring og meget gerne skulle det kunne tale sammen med SINE og 112. Se pkt. 5.
Politikredsen benytter sig af "manuelle" kort i MAPINFO som der så tegnes på og anvendes i stabssammenhæng samt i indsatsområdet. Sendes frem og tilbage på e-mail samt vedhæftes som dokumentation i POLDOK.
Største udfordring er, at der ikke er etableret en fælles myndighedsplatform. Der er forsøgt med GeoConference, men det kom aldrig rigtigt i gang og så vidt vides udvikles programmet ikke yderligere. GC var/er tungt at bruge og ligner ikke de programmer, der anvendes i hverdagen. Det program der vælges til slut bør være et, der er let anvendeligt og som ligner de programmer, der anvendes i hverdagen.
Vagn P. Lund
GIS anvendes p.t. mest i forbindelse med beredskabsplanlægning. GIS er placeret i et andet team uden tilknytning til Brand & Redning. Nej
Bent B. Wolf - - ved ikke (umiddelbar vil jeg sige nej) -
Birgitte Buskov ?? nej ikke endnu at få det samme billede af en indsats
Leif Bang Det er vigtigt, at vi har en fælles informationsplatform
Flemming Nygaard-Jørgensen Når det er muligt.
Manglende sikkerhed for at alle har adgang til de samme systemer
Søren Rekly oprettelse af krisestab
135
Fornavn og efternavn
23. Her er plads til yderligere kommentarer som kan bidrage til beredskabets behov.
7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn?
9a. Benytter I det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmiddel?
9b. Hvilke problemer ser I som hovedpunkterne ved deling af informationer med andre aktører i en krisesituation?
Per Engelbrecht
På work shoppen i Næstved d. 16. maj fik vi præsenteret nogle kort, der viste beregninger på en oversvømmelse situation. som jeg forstod det, ville det tage timer til døgn at danne et sådant kort. Dette gør systemet uanvendeligt i en akut situation, hvor vi vil have behov for et meget hurtigt overbelik udfra de aktuelle dats.
KSN og LBS anvender forskellige kortmaterial. vores flådestyringssytem giver en noget ringe mulighed for at plotte (tegne) en situation, men kan ikke hente andre data ind.
Det har ved forsøg med tidligere systamer (geokonfernce og Map-scene) vist sig meget omkostningskrævende at vedligeholde operatørerne, idet disse systemer ikke anvendes i det daglige. Endvidere er det for politiet væsenligt at vi anvender samme system, uanset situationen, Der vil være situationer, hvor politiets bevægelser og dispositioner ikke bør komme andre til kendskab, hvilket udlukke systemer, der anvender internettet, idet disse vil kunne hackes uanset adgangskoder og Password.
Ulrik Strehle
Nej, vi har indtil nu kun gjort det i forbindelse med en øvelse, men vi ville nok gøre det.
At vi videregiver fortrolige oplysninger om virksomheder
Nils Eltzholtz
Det kunne være super anvendeligt hvis man kunne oprette en tidsserie (eksempelvis over 24 timer) hvor man kan se udviklingen af scenariet time for time (Kræver selvfølgelig at man har et slutresultat i form af en vejrprognose o. lign.)
KloakledningerUnderføringerViadukterPersondataVandledningerTransformatorstation (med hele ledningsnettet)
Informationerne skal være ens hos alle aktører! eksempelvis nummereringer
Pieter Mogree
- Det er vigtig at have lokalkendskab med i analyserne - Husk at IT systemer kan gå ned (!) og vil gå ned (Murphys lov) - Udarbejd kort inden krisesituationen indtræffer og hav de vigtigste kort liggende som udskrift
Per Sørensen
Der er forskellige svar til denne undersøgelse, afhængigt af hvor I beredskabet du sidder Til dels Teknik skal virke
Arne Mørk
Jeg er ikke ansat ved Beredskabscentret; men konsulent der har deltaget i kommunens kriseøvelser. Jeg har derfor ikke kommenteret flere af spørgsmålene f.eks 17 til 20 ja Deres manglende erfaring med GIS
Hans Egon Bendorff
Bjarne Noer Larsen
136
Bilag 8: Grundpakke af informationslag
Nedenfor er der vist gruppens forslag til en grundpakke af geografiske informationslag som kan
anvendes i tilfælde af krisesituationer i forbindelse med ekstrem regn og oversvømmelse fra havet.
I tabellen kan ses de geografiske i
er placeret hos diverse offentlige myndigheder bl. a. Geodatastyrelsen,
Naturstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, osv
Administrativegrænser
og Baggrundskort
Adressepunkterboende mennesker)
Kommunegrænser
Landsgrænser
Regionsgrænser
WMS Skærmkort
Ortofoto
Højdemodel Beredskabsdata
Beredskabsstyrelsens centre
Beredskabsstøttepunkter
Brandstationer
Hjemmeværnsdepoter
Kaserner
Politistationer
Redningsstationer
Forsvarsregioner Infrastruktur og
Off_Institutioner
Veje
Lufthavne
Metronet
Tognet
Arresthuse
Døgninstitutioner
Børnehaver
Fængsel
Folkeskoler
Ungdoms
Tekniske skoler og fagskoler
Gymnasier
Vuggestuer
Plejehjem
Hospitaler
Museum
Hal
Stadion
Hotel
Grundpakke af informationslag
Nedenfor er der vist gruppens forslag til en grundpakke af geografiske informationslag som kan
anvendes i tilfælde af krisesituationer i forbindelse med ekstrem regn og oversvømmelse fra havet.
de geografiske informationer som findes i dag med dataansvar
er placeret hos diverse offentlige myndigheder bl. a. Geodatastyrelsen, Klimaministeriet,
Naturstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, osv
Adressepunkter (Med antal boende mennesker)
Geodatastyrelsen
Kommunegrænser
Landsgrænser
Regionsgrænser
WMS Skærmkort
Ortofoto 2012
Højdemodel
Beredskabsstyrelsens centre
Forsvar, Politi
Beredskabstyrelsen
Beredskabsstøttepunkter
Brandstationer
Hjemmeværnsdepoter
Kaserner
Politistationer
Redningsstationer
Forsvarsregioner
KL, Trafikstyrelsen
Ministeriet for By,
Bolig og
Landdistrikter
Lufthavne
Metronet
Arresthuse
Døgninstitutioner
Børnehaver
Fængsel
Folkeskoler
Ungdoms- efterskoler
Tekniske skoler og fagskoler
Gymnasier
Vuggestuer
Plejehjem
Hospitaler
Museum
Nedenfor er der vist gruppens forslag til en grundpakke af geografiske informationslag som kan
anvendes i tilfælde af krisesituationer i forbindelse med ekstrem regn og oversvømmelse fra havet.
dataansvar og rollerne som
Klimaministeriet,
GST server
137
Ejendomsv Forsyning og
Virksomheder
Højspændingsledninger
El transmissions
Produktion af el
Telemast
Vandforsyning
Kraftværker
Gas Stationer
Gasledning
Oliehavne
Virksomheder
Fremstilling af kemikalier
Fremstilling af sprængstofferVejr og Klima,
Stormflod og
Vandstandsdata
Vindretning
Temperatur
Vandstand(med farvekode)
Vandløbsdata
Spildevandsanlæg
Stormflod
Dige
Dybdekurver
Dybde områder
Vandstands
Oversvømmelse fra havet
Ud over de data der findes i dag gruppens vurdering er at der er behov for yderlige
databearbejdning og analyse af data som gruppen vil gerne arbejder videre på den næste
semester. Til håndtering og analyse af
Tools, samt Raster Calculator. Det drejer sig om følgende GIS temaer:
Blue Spots og Vandstandsdata
Værktøjer som bruges i udenlandske sy
anbefales følgende:
Ejendomsværdikort
Højspændingsledninger
Miljøstyrelsen
Klima, Energi og
bygnigsministeriet
transmissions område
Produktion af el
Telemast
Vandforsyning
Kraftværker
Stationer
Gasledning
Oliehavne
Virksomheder
Fremstilling af kemikalier
Fremstilling af sprængstoffer
Vindretning
Naturstyrelsen
DMI og
Kystdirektoratet
Temperatur
Vandstand + risikoområder (med farvekode)
Vandløbsdata
Spildevandsanlæg
ormflod
Dybdekurver
områder
Vandstandskote
Oversvømmelse fra havet
Ud over de data der findes i dag gruppens vurdering er at der er behov for yderlige
databearbejdning og analyse af data som gruppen vil gerne arbejder videre på den næste
Til håndtering og analyse af data vi vil bruge Spatial Analyst Tools og Data Management
Det drejer sig om følgende GIS temaer:
Blue Spots
Oversvømmelseskort
Vandopland
(Regn)vandsretning
I tilfælde af kraftig regn hvor der opstår problemer med Oversvømmelseskort rangerende i gulrisikoniveauet.Afgrænsning af vandoplandet og hvor løber vandet hen herfra, flowdiagram
Værktøjer som bruges i udenlandske systemer, primært Skandinavien, Holland og USA kan
GST server
Ud over de data der findes i dag gruppens vurdering er at der er behov for yderlige
databearbejdning og analyse af data som gruppen vil gerne arbejder videre på den næste
data vi vil bruge Spatial Analyst Tools og Data Management
I tilfælde af kraftig regn hvor der opstår problemer med Blue spots. Oversvømmelseskort med farver rangerende i gul-rød efter risikoniveauet. Afgrænsning af vandoplandet og
vor løber vandet hen herfra, flowdiagram.
stemer, primært Skandinavien, Holland og USA kan
138
Beregning af ruter + Road Clousers
Status på køretøjerne
Ressource manager
Infrastructure
Significant Events
KML Interface
Twitter of Facebook
Videovervågning
Evacuation & Shelters
Crowed - Source
Ruteberegning for køretøjer med hensyn til blokerede veje.
Koordinering af køretøjerne ved at angive forskellige farver i forhold til deres status (optaget eller ledig)
Ved hjælp af denne funktion kan man optimere ressource styringen, for eksempel
kan man spore alle tilgængelige ressourcer i "real time".
Holder styr på alle de kritiske infrastruktur som er nødvendige for samfundet at
køre.
Det vil hjælpe med at følge hele proceduren fra start til slut. har gjort hvad og hvornår det er gjort. Formidling af information vha. KML. filer (Google Earth) Formidling af information via sociale medier. Overvågning af risikoområder med præinstallerede videokameraer. Se alle de aktuelle evakuerings lokaliteter, samt alle relevante informationer som knytter sig hertil, blandt andet beregning af evakueringstider, samt informationer om de som allerede er evakueret hertil, både mennesker og dyr. De billeder som er taget i nødsituationer med mobilserver.
Ruteberegning for køretøjer med hensyn til blokerede veje.
køretøjerne ved at angive forskellige farver i forhold til deres status
Ved hjælp af denne funktion kan man optimere ressource styringen, for eksempel
kan man spore alle tilgængelige ressourcer i "real time".
Holder styr på alle de kritiske infrastruktur som er nødvendige for samfundet at
ele proceduren fra start til slut. Man kan se hvem der
ha. KML. filer (Google Earth)
Overvågning af risikoområder med præinstallerede videokameraer.
Se alle de aktuelle evakuerings lokaliteter, samt alle relevante informationer som blandt andet beregning af evakueringstider, samt informationer
om de som allerede er evakueret hertil, både mennesker og dyr.