Generation A - signalement af unges mediebrug · Janne Tellers nyklassiker Intet fra 2000. Hvor problematikken i Intet er fravær af mening, er den i Alt, at der er alt for meget

Præsentation ved Johannes Fibiger

VIA-UC Silkeborg

Generation A - signalement af unges mediebrug

Disposition

Generation A

• Vor tids tid

• Netværks-børn

• Alt – en roman

Børns medieforbrug

Digital literacy

Web 2.0

Net-etik(ette)

Den digitale udfordring

• Affordance

• Digitalt design

• Digitale læremidler

Generation A • Generation A er ønskebørnenes ønskebørn, der er vokset op med computer og internet og lever

deres liv ved skærmene.

• De er logget på og ønsker at være på. De er blevet ét med laptoppen og mobiltelefonerne og repræsenterer I-kulturen med i-Books, i-Phones, i-Tunes og i-Pods.

• Generation A er børn af højkonjunkturen. I deres barndom nåede forbrugsfesten uanede højder, og de blev et købedygtigt segment. Bare udbuddet af gadgets fortæller den historie.

• Generation A er i modsætning til deres forældre vokset op uden atombombens skygge. Muren var faldet og en ny verdensorden under opbygning, før de blev født.

• Indtil for nyligt så arbejdsløshed ikke ud til at bekymre dem i særlig grad. De er vant til at mulighederne ligger åbne foran dem.

• Og møder A-børnene sten på livets vej, vil deres curlingforældre straks feje dem bort og spejde efter nye trusler.

• Bagsiden af medaljen er, at enhver er sit eget projekt, og at det er ens egen skyld, hvis man ikke får succes. Målet er at performe, være på og demonstrere unikhed. Det var derfor alle vil eller drømmer om at være med i X-factor og andre talentkonkurrencer.

• En anden vigtig del af selvforståelsen hentes i reality-programmer som f.eks. Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen, hvor børn lærer overlevelsesstrategier og udstødelsesmekanismer at kende.

• Deres største frygt er derfor at blive stemt hjem, dvs. udstødt af de sociale fællesskaber, de indgår i.

Det senmoderne og dog

• Den engelske sociolog Anthony Giddens definerer vores tid ud fra fem kriterier:

• Samfundets selvmoderniserende karakter

• Adskillelse af tid og rum • Sfæreopdeling • Disembedding-mekanismer • Modernitetens refleksive

karakter

• Siden 1979, hvor filosoffen Jean-Francois Lyotard (1924-98) introducerede det postmoderne, har vores tid fået mange betegnelser som det senmoderne, det hyperkomplekse samfund eller risikosamfundet.

• Disse navne vidner om, at vi ikke rigtig ved, hvad vi skal kalde vores nutid og i større forstand vores periode

• Folk, der levede i middelalderen, vidste ikke, at en senere fremtid nedsættende ville betegne deres epoke

• På samme måde ved vi ikke, hvad vi skal kalde vor tids tid. Men uanset hvad, står et faktum tilbage: vi lever i en præ-tid, ikke en post-tid.

• De, der troede, at 68’ var begyndelsen på en ny epoke tog fejl. Det var snarere industrisamfundets afslutningsfest.

Fra velfærd til konkurrencestat Ove Kaj Pedersen: ”Konkurrencestaten” 2011.

• Velfærdstaten – socialstaten

• Staten tager sig af de svage

• Sørger for uddannelse, sygehuse, pasning, mv,

• Identitet bundet til arbejde

• Klarer man sig ikke så godt, er det samfundets skyld

• Konkurrencestaten - konkurrenceevne

• Individet er en omkostningsbyrde

• Der er ikke nok resurser til velfærd

• Brugerbetaling

• Enhver bliver sit eget projekt

• Klarer man sig dårligt, er det ens egen skyld

Mediehistorie

• 1945: Første programmerbare computer

• 1948: Transistorradioen opfindes

• 1951: Første tv-udsendelse fra Danmarks Radio

• 1958: Første danske computer

• 1969: Internettets start

• 1971: Mikroprocessoren opfindes

• 1971: Den første e-mail sendes

• 1975: Microsoft grundlægges

• 1975: IBM 5100 på gaden: PC-prototype

• 1976: Apple computer

• 1978: Telefaxen

• 1980: Bredbåndsteknologien

• 1983: Tekst-tv indføres i Danmark

• 1984: Apple McIntosh-computer

• 1985: Hybridnettet vedtages

• 1988: TV-2 sender: monopolet brydes

• 1991: World Wide Web

• 1992: Mobiltelefonen

• 1993: Den første browser opfindes

• 1998: MP3-afspilleren opfindes

• 1998: Robinson-ekspeditionen vises

• 2000: E-mail og sms udbredes

• 2000-tallet: Chat-fora og blogs udbredes

• 2001: Gratisaviser begynde at udkomme

• 2004: Web 2.0

• 2005: pod-casting

• 2005: DAB-radio

• 2006: Tv-2-News

• 2007: iPhone og andre smartphones

• 2010: iPad og Samsung Galaxy

• 2011: iPad2 + iPhone 4S

• 2012: iPad3 + iPhone5 + 4G-mobilnet

Sådan virker internettet link

Det hyperkomplekse samfund ifølge Lars Qvortrup

Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme

Økonomi

Politik

Uddannelse

Videnskab

Medier

+/- flertal

+/- nyhed

+/- sandhed

+/- læring

Kunst

+/-

skønhed

Individ

+/- overskud

+/- mening

Offentlig mening – kamp om definitionsretten

Offentlig

mening

System 2

Fx radio

System 3

fx tv

System 4

Fx blogs,

facebook

twitter

System 5

Fx Regering

System 6

Partier

System 7

Organisa-

tioner

NGO’er

System 8

Tænke-

tanke

System 9

Uddannelses

-

systemet

System 1

Fx aviserne

Mig

Familie

Venner

Interesser Baggrund

Job

Industrisamfundets identitetsdannelse

Morten Bay

Mig

Mor

Far

Ven 1

Ven 2

Interesse

Job

Homo Conexus -netværksidentitet

Morten Bay

Job 1

Skole

Fritidsjob

Bank

Medie 1

Interesse

Job

Job 5

Job 3

Fritidsjob

Forsikring

Medie 4

Interesse 2

Kollega 1

Giddens selvidentitetsbegreb

• Jeget er refleksivt - vi ser hele/tænker hele tiden os selv

• Jeget tematiserer hele tiden sig selv

• Jeget er underlagt permanent udvikling

• Jegets refleksivitet er varig og altgennemtrængende: tvivl

• Identitet forudsætter sammenhængende selvbiografi

• Identitet forudsætter kontrol med tiden: styr på sig selv

• Jeget forlænges til kroppen: sundhed, kontrol

• Selvrealisering i balance mellem mulighed og risiko

• Selvrealisationen hviler på oprigtighed over for sig selv

• Selvidentitet handler om dannelsen af personlig integritet

Ungdomsliv

• Standardiserede uddannelsesmønstre

• Uendelige muligheder for fejlvalg

• Afhængighed af de andres anerkendelse

• Netværksidentitet: de andres øjne

• Ensartethed i måden at individualisere sig på

• Selvtematisering: demonstrere unikhed

• Perfektionsdrøm: det perfekte som målestok

• Sårbarhed: angst for at blive stemt hjem

Årgang 2012

• Søren Schultz Hansen har skrevet bogen Årgang 2012, som handler om den generation af unge, der fylder 18 år i 2012.

• Det er dem, der er vokset op med nettet og de sociale medier. Et af kendetegnene ved den generation er, at de er mere sig selv, når de er sammen med andre, end når de er alene.

• Og det er fordi de er allermest vant til at være sammen med andre. De unge har derved også mere erfaring med at være naturlige, når de er sammen med andre, og de er på den måde også i højere grad vandt til at det offentlige rum invaderer det private.

• Hvis man føler man bliver overvåget, tilpasser man sin adfærd, men hvis det altid sker, så kan man ikke blive ved med at tilpasse sin adfærd.

• Vi er nødt til at være private i det offentlige rum, ellers kan vi aldrig være private, mener han.

Generation A

• Roman af Douglas Coupland fra 2009 – nær science fiction, hvor antallet af bier falder drastisk. Bogen er en art Dekameron for det 21. århundrede med skiftende vinkler på unges liv i en tid, hvor 15 minutters berømmelse er et parameter for succes.

• Generation A er ønskebørnenes ønskebørn

• Generation A lever ved skærmene med Google, Facebook, Twitter og med mobiltelefonen tændt.

• De er vokset op med, at det er deres egen skyld, hvis de ikke er en succes

• De ved, at det handler om at performe, dvs.være på og demonstrere egen unikhed.

• Ensomhed betyder, at man ikke er logget på et netværk, ikke modtager mails, sms eller chat

Sværmen-1

Den amerikanske computerfilosof Howard Rheingold drager i bogen 'Smart mobs' (2001) som den første paralleller mellem dyrerigets enorme sværme og de unges netværk gennem mobiltelefonen.

• Rheingold mener, at det karakteristiske ved den moderne måde

at organisere det sociale liv, er, at du som individ tilhører en sværm, det vil sige en stor, flydende gruppe, som for eksempel kan være din skoleklasse, dit lokale miljø, sportklubben eller en klike. Der er fire karakteristika for sværme:

• • Fraværet af en central styring • De enkelte enheder er autonome • Høj grad af forbindelse mellem de enkelte enheder • De enkelte enheder påvirker hinanden, men ikke lineært

Sværmen-2

• Det gælder om, at du hele tiden vedligeholder dine relationer til de andre i sværmen, også når du ikke lige er fysisk sammen med dem.

• Derfor har unge i dag ualmindeligt travlt med at sende en hel masse tilsyneladende ligegyldige SMSer og MSNer til hinanden. De skal hele tiden bekræfte, at de er en del af sværmen. For sværmen er ikke stabil. Der er hele tiden nogle, der klumper sig sammen og nogle, der spreder sig ud.

• Under sværmen er der mindre netværk, som venner, kliker, fodboldhold, interessefællesskaber om fx musik eller computerspil osv.

KGOY

• Kids grow older younger

• Gruppen mellem 7 og 70, der gerne vil være unge.

• Transisters: unge, som forældrene rådgiver sig med før indkøb af fx bil, bolig, elektronik, møbler, design, sportsudstyr og tøj

• Forhandlerbørn: indflydelse på indkøb

• Pesto-power: plagekraft

Hvem kan jeg blive?

• I gamle dage hed Bibelen for unge: Hvad kan jeg blive.

• I dag hedder den: Hvem kan jeg blive, for ingen har tænkt sig at blive i samme job for evigt.

Hvem

Johannes Fibiger: Alt

Tilblivelsen: fra Intet til Alt • Jeg har undervist mange gange i Intet og havde flere gange lyst til at svare på bogen

• Regler for roman: Næring, Betydningshul, Antoine, 3-ledede størrelser, skoleår, A-børn, 1.a, 4 ud af klassen, Harry Potter-islæt, uren realisme ifølge Kjærstad

• Research på Statsgymnasiet forsommeren 2009

• Kap 1-2 + 30 skrevet forsommeren 2009

• 2009-2010: kap 3-15

• Mauritius jan-feb 2010: kap 15-28

• Bidrag fra Kjærstad – kap 29 ”Svaret”

• Respons fra læserpanel – ændringer, rettelser

• Føler til dansklærerforeningen 27.2.

• Afslag fra dlf i april

• Omskrivning og forkortning april-juni: 2 nye kapitler Indvielsen og trampolinscenen

• 2.6. Manus sendes til Gyldendal

• 8. september 2010: Gyldendal antager romanen.

• September 2010-marts 2011: 3 omskrivninger

• Foråret 2011: Gyldendal orienterer Janne Teller om udgivelsen af Alt.

• 2.8. 2011: Anita Brask Rasmussen fra information henvender sig for at få et interview

• 12.8. Anita Brask Rasmussen: ”Først var der ’Intet’, så var der ’Alt’, og så var der igen intet”. Information 12.8. 2011.

Tilblivelsen: fra Alt til Alt • 18.8. Udgivelsen udsættes

• 29.8. Gyldendal opsiger kontrakten og makulerer første oplag

• 18.10: Alinea antager bogen

• December 2011: omskrivning i forhold til Alineas respons.

• Minotaurus- + Ikarosmyten kommer ind, ændringer i tempus, konfirmations-scene tages ud.

• 8.5: Alt udkommer

• 16.5: Interview med Anita Brask Rasmussen til Information

• 24.5. Interview i P1 kulturmorgen

• 4.6. Anita Brask Rasmussen: ”Betyder Alt eller Intet noget?” Information 4.6. 2012

• 4.6.: Anita Brask Rasmussen: ”Gyldendal: Vi kunne ikke udgive bogen, som vi ville” Information. 4.6. 2012.

• 5.6: Anita Brask Rasmussen: ”Intet at beklage”. Leder i information 5.5. 2012.

• 13.6. Interview med Peter Nørskov til Århus Stiftstidende

• 19.6.: Lektørudtalelse på Alt af Lone Krøgh

• 23.6.: Peter Nørskov: ”Intet kaldte på Alt”. Århus Stiftstidende 23.6. 2012

• 3.7.: Karen Lise Søndergaard Brandt: ”Samtale mellem to romaner”. Jyllands-Posten.

• 16.7: Steffen Larsen: ”Opgøret mellem intet eller alt”. Politiken.

• 1.8. : Ann-Kathrin Aulkær Bentzen :”Alt”. Folkeskolen.

• 1.8: Ayoe Qvist Henkel: ”Litteraturguide til Alt”. Alinea.

Lektørudtalelse 19.6. 2012

• Fibiger, Johannes, f. 1962

• Alt (2012) - BOG

• BOG 1. udgave - [Kbh.], Alinea, L&R Uddannelse, 2012. - 239 sider.

• Anvendelse/målgruppe/niveau: Veloplagt dansk ungdomsroman om at finde meningen med det hele. For gode læsere fra 15 år

• Beskrivelse; Alexander er lige startet i gymnasiet og har travlt med at finde sig til rette med de mange lektier, de nye kammerater, musikken, fodbolden og pigerne. Som veltilpasset og belæst akademikerbarn kender han alle skolens koder, hvorimod hans ven, den karismatiske og vildtlevende Antoine, går langt over grænsen med fatale følger.

• Alt er en meget velskrevet ungdomsroman, som med litterære og intertekstuelle henvisninger kommer vidt omkring. Den er god at blive klog af for både unge og voksne.

• Sammenligning: Alt er cand.mag. Johannes Fibigers debut, og den er skrevet som en kommentar til Janne Tellers nyklassiker Intet fra 2000. Hvor problematikken i Intet er fravær af mening, er den i Alt, at der er alt for meget mening. Der er mange tydelige og bevidste referencer til Intet i Alt, og er kendskab til Intet ingen forudsætning for at få glæde af Alt, så er udbyttet så meget desto større, hvis man har .

• Samlet konklusion : God og veloplagt ungdomsroman om meningen med det hele, som det kan se ud for en dansk gymnasieelev. Den indeholder mange tematikker og vil være guf for enhver dansklærer i gymnasiet, og de unge selv vil også være i godt selskab.

• Lektør: Lone Krøgh

Intet >< Alt

Intet Alt

Præmis Intet betyder noget Alt betyder noget

Location Tæring Næring

Klasse 7.a. 1.a

Fortæller Agnes Al

Tidsorganisering Bagudsyn 8 år Bagudsyn 1 år

Antagonist Pierre Anthon Antoine

Genre Kollektivroman Dannelsesroman

Fremstilling Modernisme Uren realisme

Central metafor Betydningsbunke Betydningshul

Alt - genre

• Dannelsesroman: hovedperson skal træde i karakter, finde sig selv, afgrænse sig, udvikle sig til sangskriver, finde ud af kærlighed osv.

• Uren roman: brud på mimesis

• Realistisk roman: mimesis

• Encyklopædisk roman: intertekstualitet, vidensfelter

• Generationsroman – generation A

• Ungdomsroman – kompleks børnelitteratur

Den urene roman ifølge Kjærstad

• Den nye roman må nødvendigvis være uren, ikke som noget eklektisk, men som noget organisk

• Den nye roman er ikke umiddelbart tiltrækkende, af og til kan den skræmme os, som var den en spedalsk, eller fordi den er smittet med de virusser, der hersker i samfundet

• Den urene roman er en bog uden absolutter, en roman, der ikke garanterer os noget som helst, ud over at den vil præsentere menneskelige muligheder

• En uren roman vil automatisk prøve at udvide vores oplevelse af ’vi’.

• En roman bliver ikke god, fordi den blander en hel masse sammen. Mit urenhedsbegreb spiller ikke på kvantitet, men på kvalitet

• Det drejer sig om logik, om romaner med huller, splittelse, afvigelser og stedsforstyrrelser

• Kjærstad foretrækker altså episk imagination for skriftlig emotion

• Jan Kjærstad: ”Frem mod det urene” in Menneskets felt. Samleren. 1999.

Alt -opbygning

•Tese: Verden

•præsentation af gymnasielivet, personerne, konflikten, viden om alt/intet og opbygning af plot

AT

•Antitese: Jeg

•plotafvikling med pay-off’er fra 1. del + dybere portræt af Al + eksistentiel krise og identitetssøgning

AL •Syntese: Jeg i verden

•2 metakapitler, der dels rummer forfatteren Jan Kjærstads svar på Als spørgsmål, dels rummer bogens nedskrivning

Alt

Alt - komposition

Alrum Nedskrivning Ude-rum - handling

Indvielsen

Kontrakt Med Anette

Foran loven

J-dag D-dag A-dag

Playmaker i pløjemarken

Tæppe- fald

Korsfæs-tet, død og bevaret

Osirisog Isis

Thi kendes for uret

Translokation

Et Al

I begyndelsen

Foran bogenSvaret

Personer -orkestrering

Al

Terrorcelle

Trio

Klasse

Familie

Lærere Anna

Astrid

Fodbold

Band

Kærlighed - trekantsmotivet

Al

Anna

Tristan Steffen

Anette

Gratis undervisningsforløb og læsninger af Intet og Alt

link link link

Medieforbrug i timer/dag

7 timer og 45 min/dag

• Tv, internet, musik og computerspil fylder stadig mere i børns hverdag. Selv helt små børn er nu storforbrugere af medier, skriver Søndagsavisen.

• 5-16-årige bruger i gennemsnit syv timer og tre kvarter på medier om dagen. Det er 23 minutter mere end i 2007, viser TNS Gallups Børne Index 2011.

• "Det lyder umiddelbart forskrækkeligt. Men børn er født ind i en digital verden, og medier er en fuldstændig naturlig del af deres hverdag," siger Birgitte Tufte, der er professor på Copenhagen Business School og redaktør på bogen "Børns opvækst med medier og forbrug", til Søndagsavisen.

• De høje tal i undersøgelsen betyder ikke, at børn sidder to en halv time klistret til tv'et efterfulgt af lige så lang tid foran computeren. Børn og unge ser tv, samtidig med at de surfer og spiller computer.

• "Det er svært for de ældre generationer at forstå. De tror, at man skal se tv dybt koncentreret som i fjernsynets barndom. Men unge bruger altså flere medier på én gang," siger Carsten Jessen, der forsker i medier og legekultur ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Grej i hjemmet

Computere i de danske hjem

Familietypers comuterbrug

Michael Friislund: ”Forældre presses ud i gadget-ræs” Berlingske Tidende 3.6.2011

Web 1.0 > < Web 2.0

Web 1.0

• Informationssamfundet

• Email-kultur

• Informationsformidling

• Hjemmesider

• Statisk indhold

• Mål: At holde folk på siden

• Lav grad af interaktivitet

Web 2.0

• Netværkssamfundet

• Chatkultur, blogs

• Sociale medier

• Brugergenererede medier

• Dynamisk indhold

• At få folk til at komme igen

• Høj grad af interaktivitet

Web 2.0

Web 2.0

• Web 2.0 er anden generation af tjenester, der er udbudt på internettet. • Begrebet Web 2.0 er opfundet af Tim O´Reilly i 2004. • Web 2.0 handler om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace,

ved brug af Social Software. • Dette begreb dækker over forskellige former for kommunikationsværktøjer

som fx Forums, Blogs, Wikies, Chats osv. • Man kan kende Social Software, ved at de er lette at finde, lette at huske,

effektive at bruge og tilfredsstillende at bruge. • Social software, eller på dansk sociale værktøjer, er mange-til-mange

kommunikation, hvor fx E-mail er en-til-en kommunikation • Gode eksempler er Facebook, Youtube, MySpace, Twitter, Wikipedea • Brugerne genererer selv indhold og andre brugere kan remediere det • Det er en nedefra og up-kommunikation: Buttom UP • Ideen bygger på open source og kolliderer derfor ofte med rettigheder og

ejendomsret

Web 3.0 • I web 3.0 vil også teknologierne kunne ændres af brugerne, sådan at platformene bliver

foranderlige og vil generere nye måder at løse problemer på.

• Men den afgørende nyskabelse ved det såkaldt semantiske net er, at computeren vil forstå dig, samtlige af dine egne medier og alle de ting i dit hjem, som har indbyggede chips.

• Din computer vil vide, om der mangler æg i køleskabet, om posten er kommet, om dit vasketøj er sorteret rigtigt, og hvilke tv-programmer, du vil kunne lide. Den lagrer nemlig al information om dig og træffer intelligente valg, fordi den forstår dig.

• Samtidig vil din søgning på nettet blive mere intelligent, og du vil få alle verdens databaser til rådighed i til rådighed, fordi serverne vil kunne trække på hinanden i større grad end i dag.

link realplayer

Tingenes internet

Tingenes internet

Cloud Computing

Experience roaming

• I dag taler forskere derfor om ’experience roaming’. Udtrykket dækker over, at brugerne vælger den enhed, der er den rette i øjeblikket. Er man i metroen, i skole, på arbejde, i bilen, båden eller sengen, vælger man blot den teknologi og platform, der matcher behovet.

• I dag har den såkaldte ’mediekonvergens’ fået teknologier og platforme til at smelte sammen. Mobilen kan i dag både vise tv og YouTube-klip, afspille radio, mp3 og podcast, gå på nettet, opdatere facebook, spille spil, handle, date, oddse, betale regninger og sende beskeder af alle typer; tweets, mail, mms, sms osv.

• Disse ting spiller sammen om ’cross media’, som betyder, at det samme indhold formidles på mange platforme. Fx har et tv-program en hjemmeside, hvor man kan gøre noget, fx blogge med journalisterne, og måske har programmet en facebookgruppe, hvor man trykke ’like’ ud for den seneste opdatering

Vi googler hjernen flad (Kjeld Hybel: Politiken 8.8.2008)

• »Gør Google os dumme?«, spørger den it-kyndige amerikanske forfatter Nicholas Carr i det seneste nummer af magasinet The Atlantic. Der er tegnet nye kort over de neurologiske kredsløb, et eller andet har omprogrammeret vores hukommelse.

• »Jeg tænker ikke, som jeg plejede at tænke. Jeg føler det stærkest, når jeg læser. Før i tiden var det let for mig at fordybe mig i en bog eller en længere artikel ... Det er sjældent tilfældet længere.

• Nu begynder min koncentration ofte at svigte efter to eller tre sider. Jeg bliver rastløs, taber tråden, begynder at se mig om efter noget andet at lave«, skriver Carr.

Fremtidsscenarier - ifølge Danfoss Univers’ videnskabsformidler Peter Hesseldahl

• At alt og alle i stigende grad kobles sammen i det samme store, globale netværk

• At vi bliver "gennemsigtige" fordi alle detaljer om vores liv registreres og til en vis grad bliver synlige for andre

• At de varer og services vi bruger vil være langt mere præcist tilpasset til den enkeltes behov her og nu

• At rollefordelingen mellem dem, der producerer, og dem, der forbruger, bliver mere udvisket, fordi forbrugerne i stigende grad bliver deltagere i færdiggørelsen af produktet.

• At den fysiske og den computerskabte, virtuelle verden overlapper mere og mere.

• At medier, platforme og teknologier smelter samnmen

Nicholas Carr: The Shallows (2010)

• Ordet ‘shallow’ henviser til noget overfladisk rodet eller fjollet. • Nicholas Carr forklarer i bogen, hvordan den trykte bog tjente til at

fokusere vores opmærksomhed, fremme dybe og kreative tanker. • I stærk kontrast, opfordrer på internettet en hurtig, distraheret

prøvetagning af små bidder af information fra mange kilder. • Internettet handler om hastighed og effektivitet af optimeret produktion

og forbrug. Vi bliver stadig bedre til scanning og skimming, men hvad vi er ved at miste, er vores evne til koncentration, fordybelse og refleksion

• Internettet former ikke alene vores tanker, det former også vores tankeprocesser, er Carr overbevist om. Nettet hakker vores evne til at koncentrere os i stumper og stykker.

• Hjernen forventer at modtage informationer på den måde, nettet distribuerer dem. Det vil sige i en urolig, hastig og evig strøm af løsrevne partikler.

Før-nu-om lidt Før Om lidt

Ting, der kan gå på nettet Få Mange

Ting med en chip Få Mange

Online-services Få Mange

Data gemmes i tid Få år Årtier

Datastørrelse Kilo- eller Giga-bytes Terra- eller Peta-bytes

Hjem/arbejde Adskilte Forbundne

Filtyper Tekst Multimodale

Data-backup Harddisk Skyen

Programmernes placering Hardfisk Skyen

Samfund

Industrisamfund Videnssamfund

Kultur

Bogkultur Interaktive medier,

iBøger, cloud-computing

Læringsmetafor

Tilegnelse Videnskonstruktion

Læringsteori Behaviorisme +

kognitivisme

Konstruktivisme

Ejendomsmetafor

Tilegnelse, originalitet,

copyright

Vidensdeling, open

source

Arbejdsform

Klasseundervisning

Færdighedstestning,

Kurser +

projektopgaver

Samfund Industrisamfund Videnssamfund

Evalueringsform Overhøring, prøver Projekter, portefolio

Eksamen Mundtlige og skriftlige

prøver

Test og nye prøveformer

Karakterskala 13-skalaen, der belønner

originalitet

12-skalaen, der bygger på

fejlfinding

Kunnen Fastlagte færdigheder Omstillingsparate

kompetencer

Output Kvalifikationer Kompetencer

Lærerens rolle Underviser,

adfærdsregulator,

formidler og bedømmer

Underviser, facilitator,

coach, forhandler,

opdrager og bedømmer

Web 2.0-genrer

• Wikier, fx Wikuipedea

• Fildeling, fx Flickr og Youtube

• Sociale medier, fx Facebook og Twitter

• Blogs, fx Blogspot og Wordpress

• Produktion og præsentation, fx Animoto og Linoit

Wikipedea

Wikipedea blev grundlagt af Jimmy Wales i 2004 – se ham her

facebook

•

• Mark Zuckerberg grundlagde i 2004 websitet Facebook, der fungerer som en virtuel blå bog, men blev et socialt netværk, hvor man kan få og holde kontakt med venner.

• Gik i luften den 4. februar 2004, og dengang var der kun adgang for studerende fra Harvard University, hvor Zuckerberg selv gik.

• Da Facebook blev åbent for alle, eksploderere medlemstallet. Facebook har over 160 millioner aktive brugere.

Facebook-brugere 2012

• Antal facebook-brugere

• Globalt: 1. millard brugere

• Danmark: 2.811.280 brugere

• Grønland: 24.620 brugere

• Færøerne: 30.060 brugere

• Brugernes alder

• 13-17 år: 439.520 brugere

• 18-24 år: 548.240 brugere

• 25-34 år: 578.480 brugere

• 35-44 år: 514.720 brugere

• 45-54 år: 391.320 brugere

• 55+: 339.000 brugere

• De største byer

• København: 409.660 brugere

• Aarhus:140.400 brugere

• Odense:114.960 brugere

• Aalborg: 79.980 brugere

• Esbjerg: 43.980 brugere

• Randers: 46.120 brugere

• Facebook-grupper

• Brugere mellem 18 og 21 år, der har Helle Thorning Schmidt som interesse: 20.920 Brugere mellem 18 og 21 år der har Lars Løkke Rasmussen som interesse: 22.520

• Brugere der har FC København som interesse: 145.740 Brugere der har Brøndby IF som interesse : 134.460

• Brugere der er i den brede interessekategori : iPhone 722.700

Taberne

• Helt galt står det til hos børnesitet Arto

• I dag er msn helt yt blandt unge.

• Det samme gælder Second Life

• Og My Space er nu også en kirkegård

Før, senere, nu, om lidt

Affordance – man kan åbne en øl og champagne med mange ting

• Begrebet affordance er opfundet af den amerikanske psykolog James Gibson og skal forstås som de muligheder, vi opfatter, at teknologien stiller til rådighed.

• Det interessante ved teknologiens affordance er, at vi ikke altid anvender teknologien til det, den er designet til, men det vi opfatter, at den er designet til.

Didaktisk design

• Didaktisk design er den overordnede tænkning, der begrunder og sammentænker undervisningens elementer

• Eleverne er i web 2.0 medproducenter af indhold

• Elverne anvender teknologier til at finde, bearbejde og præsentere viden

• Elverne lærer samtidig nogle kompetencer i håndteringen af it og undervisningteknologi

Digital literacy (og digital dannelse)

Ved digital literacy forstås de kompetencer, som er nødvendige for at kunne bruge digitale medier i videnssamfundet.

I internationale sammenhænge knyttes literacy-begrebet til at kunne læse, forstå og fremstille symbolske (multi)medier.

Når vi sætter ’digital’ foran, betyder det, at vi skal kunne håndtere digitale tekster i klasserummet.

Det indebærer udover analytiske og produktive kompetencer også et kritisk aspekt, nemlig evnen til at reflektere kildekritisk

Endelig skal man kunne forstå sin egen rolle og egne handlinger på nettet – herunder webetik!

Fire temaer i faghæfte 48 • 1. Informationssøgning og –indsamling

• 2. Produktion og formidling

• 3. Analyse

• 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde

Digital dannelse

• Digital dannelse indebærer kompetencer i håndteringen af medier, kildekritisk sans, kommunikative færdigheder og kreativ og problemorienteret skabelse af nye tekster.

• Men det er kun den halve side af en tidssvarende mediedannelse. Den anden er at eleven skal forstå sig selv som aktør i netværksamfundet og deltage i de demokratiske udfordringer, som det rejser.

• I web 2.0 forholder vi os nemlig i uset grad til hinanden, til hinandens værdier og vores fælles kultur.

• Og her er en del af den demokratiske dannelse at overholde spillereglerne, forstå net-etikette og agere ansvarligt i cyberspace.

Læreren som facilisator • I de fleste fremstillinger af web 2.0 slår man paradigmatisk fast, at eleven nu er sin

egen didaktiske designer og den, som selv validerer sin viden. Intet kunne være mere forkert.

• Tværtimod er de fleste web 2.0-teknologier temmelig restriktive med hensyn til brugervalg, og samtidig tyder alle undersøgelser, bl.a. fra forsøgene med de nye webbaserede opgaver til folkeskolens afgangsprøver, på, at eleverne simpelthen ikke er kildekritiske nok til at kunne vurdere validiteten af information – hverken på nettet eller deres egen.

• Der er derfor i høj grad brug af for en lærer, der rammesætter og målformulerer, og som sammen med eleven evaluerer læringen. Og så skal der gives gradueret støtte og vejledning undervejs.

• Differentieringen kommer derfor i høj grad til at ligge i graden af stilladsering, når man arbejder i web 2.0-mediet.

Linoit.com: Kanon på opslagstavlen

VIX som portefolio

Wordpress: Lav din egen hjemmeside eller blog

Lav dit eget blad som bladre-pdf

Wiki i undervisningen

Voki i undervisningen

Blå bog i animoto - selvportræt

Personkarakteristik på www.wordle.net

Lav din egen børnebog i Storyjumper

Lav din egen bog på iPad

Skriv flere i samme dokument

Lav din egen betydningsbunke Slide fra Signe Sloth Søndervangsskolen Hammel

Betydningsbunke lavet af Trine fra Søndervangskolen

Link

Omskabende tekstarbejde Irene Holm

Slide fra Signe Sloth Søndervangsskolen Hammel

Irene Holm i moderne kontekst Lavet af Pernille fra Søndervangsskolen Hammel

link

Photostory - billedpræsentation

link

Bogtrailere – Den forkerte død link

Lommefilm Link

Tankpasserpædagogik Slide fra Signe Sloth Søndervangsskolen Hammel

Videnskonstruktion

Pro-blem

Ramme sætning

Videns-indsam-ling

Videns-behand-ling

Videns-deling

Ken Robinson: Skolen i netværksamfundet

http://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U

link

Blended learning

• Blended learning er i den bredeste form en betegnelse for en undervisningsform, hvor der benyttes forskellige pædagogiske metoder og anvendes forskellige teknologier.

• Endvidere mikses tilstedeværelsesundervisning med netbaseret undervisning (Gynther, 2005: 11).

• Helt overordnet handler blended learning om:

Hvordan vil jeg organisere mit læringsrum?

Hvordan vil jeg organisere mit læringsmiljø?

Hvad er det for en form for viden, de studerende skal tilegne sig, og hvilken pædagogisk arbejdsform vælger jeg at organisere undervisningen ud fra?

Hvilke læringsressourcer skal understøtte mit læringsdesign?