-
STEDETSivegadens rum er meget stort og elementerne, der er p
spil, voldsomme i forhold til den menneskelige skala. Derfor
mangler der steder og elementer, der kan formidle overgangen mellem
den store skala, som bygninger og hjbane har, og den menneskelige
skala.
MANGLERNEStedet har en klar og dominerende nord-sydgende
retning. Banen og vandet er monotone og let oversk-uelige. Her
mangler noget, der bryder retningen, som gennemskrer den steder,
hvor jet kan hvile. Her mangler ogs overraskelser, sm speci kke
steder i det store og generelle.
EVENTYRETVi vil tilbyde beboerne og de besgende en
oplevelses-rig rejse. En rejse, der bryder det monotone og tilbyder
den rejsende en mulighed for eventyr, sansning og
overraskelser.
REJSENRejsen bestr af 3 primre elementer:
Afrejsen. Fra kajen afventer man med spnding sin rejse. Her er
der mulighed for ophold p stentrapppen, der frer ned til fartjet
ogs for dem der blot tager afsked.
Overfarten. Med tr den kan man trkke sig over til destinationen,
der kan skimtes i horisonten. P den kan man forlnge opholdet p
vandet; et rum der ikke fr har vret adgang til.Haven. Destinationen
er en have, et intimt rum, der lukker verden ude og skaber en
sanselig pause. Her afskrmes mod vejen, s forholdet mellem have og
vand skrpes.
HAVERNEAlle haverne er forskellige: hk, beplantning, lyde og
dufte bruges til at skabe unikke oplevelser. Der trkkes p
referencer fra den klassiske havekunst og analogien De 7
verdenshaver inspirerer til at introducere uventede elementer fra
andre dele af verden.
DE 7 VERDENSHAVER 35813
SNIT 1:100
PLAN 1:100
Situationsplan 1:2000
-
Metrohjbanen, kanalen under banen og vejen st for den udspnder
sig alle i den samme nord-sydvendte retning. Strkningen er
udelukkende bestemt af muligheden for at komme hurtigst muligt fra
A til B og forholder sig ikke til lokale forhold som bebyggelser,
aktiviteter eller tomrum.
Der mangler et greb, der kan bryde det monotone. Et element, som
i skala kan mle sig med metrohjbanen og oplse retningen. Et lter
mod tra kken p vejen, der skaber nye rum og muligheder for
ophold.
Et stort landskabeligt element vil kunne mle sig med og udfordre
det domi-nerende trk, der udgres af metro, kanal og vej. Det vil
kunne oplse retningen og tilbyde nye mder at bevge sig p. Den
kantede bymssige kontekst gives et organisk modspil, der
sammenbinder varierede former for natur, ophold og bevgelse.
Vi foreslr en serie af nye elementer tilfjet til stedet:
SIVSivene bestr af forskellige arter, f.eks. tagrr og dunhammer.
Sivene har en vertikal karakter, der kan tilbyde nye rumligheder
til stedet og l for den kraftige vind. De bidrager desuden til
naturlig rensning af vandet.
GRS/URTERForskellige urter kan sammen med grsset give en mere
varieret og frodig ade og bidrage med nye farver og dufte.
KANDERkanderne har en horisontal karakter, der di erentierer
vand aden. De bidrager ogs med nye farver til stedet.
LYS-SIVLys-sivene har en strk vertikal karakter. De giver med
LED og lysledere stemn-ingslys til stedet, bde lokalt og generelt.
Lys-sivene udveksler med deres omgivelser og registrer vinden p
stedet. I blst vil hele sivet bevge sig, mens en brise kun
registreres af lystrdene i toppen af sivet.
STEN
Stenene fungerer som trde ader, s man kan bevge sig over vandet.
Lokalt placeres de tt sammen, i klaser, der tilbyder ader til
ophold.
Som helhed fungerer disse elementer som en ny natur p stedet. Et
samlet landskabeligt trk, hvor arti cielle og naturlige elementer
yder sammen. Der leges med kultur overfor natur og fast overfor
ydende. Herved skabes mulighed for di erentieret ophold med
forskellige grader af o entlighed p tvrs af den fr s dominerende
retning.
Der skabes et erfaringsrum, hvor dyr, beplantning, lyde,
teksturer og farver refererer til og vkker minder om langt strre
naturomrder, der in uerer p den konkrete oplevelse af stedet.
Den selvgroende struktur kan formes, beskres og styres i en
nsket retning. Sledes kan der lbende og efter behov skabes nye
rumligheder til ophold og bevgelse. Landskabet er i dialog med
stedet og beboerne og foranderligt over bde tid og rstider.
ELEMENTER
02355
SIVGADEN
SNIT 1:100
PLAN 1:100
Til at starte med afprves forskellige arter og lsninger i en
mindre skala. Over tid udvikles projektet til sin fulde skala.
Herefter kan man tilpasse og variere landskabet som man nsker.
SIV
GRS
KANDER
STEN
LYS-SIV
-
NATUREN SPRNGER FREMRESTADS BOULEVARD I DAGrestad indeholder i
dag tre markante nordsydgende blter - det grnne blte under metroen,
kanalen som det bl blte samt sivegaden som det gr. Overordnet
savner omrdet inddeling i mindre rum, et godt mikroklima i form af
mindre vind, variation samt fysiske og mentale rammer for
ophold.
KONCEPTrestads nste lag har en klar og strk reference til
stedets oprindelige natur. Ved at sprnge huller i den velordnede
restad skabes autentiske hypernaturfelter, som direkte relaterer
sig til alle de naturkvaliteter, som kendetegner Amager Flled. I
samspil med restads rette linjer tilbageerobrer naturen dele af
byrummet. Naturen, reprsenteret ved vegetationen, skaber nye rum i
rummet.
Byplanens stramme linier tillader at tilfre nye overliggende
organiske lag uden at planens oprindelige grundid svkkes.
Spngningerne skaber get variation, oplevelser, bedre mikroklima og
tryghed og dermed nye rammer for mde, ophold og udfoldelse. Som en
frste etape etableres tre konkrete nedslagspunkter p strkningens
sydlige del p lokaliteter, hvor opholds- og aktivitetssynergierne
er strst. Sprngingerne opleves som et nyt sammenbindende element og
fungerer som grnne pauser p promenaden.
DE TRE SPRNGNINGERTre sprngninger tager udgangspunkt i de
eksisterende funktioner og fysiske rammer, der findes langs
strkningen: GRDEN (omkring Bjerget og VM Husene) PORTEN (omkring
Porthuset og forbindelsen til byparken) SKOLEN (omkring restad
Gymnasium og den nye folkeskole)
BYKVALITETER OG -AKTIVITETERHver sprngning tildeles et
overliggende lag. Grden fokuserer p ophold, Porten p leg og Skolen
p lring.
For at sammenbinde de nordsydgende grnne, bl og gr blter (grs,
vand og gade) arbejder forslaget med at knytte
og understrege diagonalforbindelserne ved at flette elementerne
sammen stvest. Der skabes direkte forbindelser til ml og
attraktioner. De grnne, bl og gr elementer blandes og interagerer.
Det sikres at alle brugergrupper har let og direkte adgang.
VEGETATIONDen nye vegetation er inspireret og udsprunget af
Flledens naturkvaliteter. I sprngningerne danner de nye
hypernaturfelter flere skalaniveauer, som komplimenterer den store
skala. Ved at etablere rum i rummet modereres temperatuen, der
skabes l og variation, som er forudstningen for ophold.
Beplantningen etableres i tre hjder; som bunddkke, buske, mindre
trer, dertil kommer etablering af plantninger i
kanalen.Vegetationen placeres overvejende i det grnne blte, som en
grn skrm mod restadsboulevard. Her bestr beplantninge af mindre,
flerstammede trer og buske i frie grupper. Beplantningen skaber en
ny, ben vg mod restads Boulevard.
I brudfladerne i sivegaden vokser naturen frem i form af
bunddkke, buske og mindre trgrupper. For at skabe bedre levevilkr
for supplerende dyre- og planteliv i kanalen, skabes forskellige
bunddybder. Trer, planter og urter er udvalgt p baggrund af
robusthed og naturlig forekomst i omrdet.I fremtiden forudsttes et
lavt plejeniveau/lavt kulturtryk, men med fjernelse af invasive
arter.
FAUNAI takt med artsrigdommen i vegetationen stiger, vokser ogs
faunaens diversitet. Sm- og andefugle og insekter/sommerfugle vil
blive tiltrukket af den supplerende beplantning langs bredder og i
vandet og sammen med begrnningen skabe nyt liv i sprngningerne og
langs kanalen.
Allerede i dag er der en naturlig alsidighed i dyrelivet i
kanalen. Karper, skaller og rudskaller, brasen og rovfisk som
gedder og aborre. Med etableringen af strre artsrigdom i bred- og
vandplanter vil antallet af fisk stige og dermed ogs mulighederne
for at fange spisefisk som aborre, gedde og karpe.
EPILOGNaturen sprnger frem er et enkelt og robust greb, som frit
og med stor variation kan adderes over tid i takt med forttning og
ndrede forhold og funktioner. Og som i omfang fleksibelt kan
tilpasses konomien. For eksempel ville det p sigt vre oplagt at
sprnge hul i omrdet omkring Bella Center Station.
Det er i samspillet mellem ny beplantning og belysning det
fysiske grundlag for at skabe nye lokale mdesteder og
samlingspunkter for bydelens beboere og brugere opstr.
metrobane
granitplint
eks. siddetrappe
lyssprkke
lysmast
lysmast
lysmast
lysmast
sprkke i granitbelgning
stiforbindelse
sidde- / legembler
sidde- / legembler
fremtidigfolkeskole
gangsti overtrstamme
siv og donhammere
siv og donhammerestore trdesten
kander
# 33249
01. FORBEDRET MIKROKLIMA
l for vind
skygge ly for regn
04. TRYGHED / OPLEVELSER
02. RUMSKABENDE ELEMENT
05. OPHOLD / LEG / LRING
dyreliv
ophold og aktivitet
03. TILTRKKER LIV
!?
... S BLEV RESTAD BYGGET ...
vind
turbulens
FRST VAR DER FLLEDEN OG DEN VILDE NATUR ...
FRHEN
NU
P SIGT
vind
vind
... OG NU VIL DEN VILDE NATUR FRA FLLEDEN SPRNGE FREM IGEN.
Ved at sprnge hul i restad er det muligt at opn flgende
bykvaliteter, som tilsammen vil gre restad til en mere levende
bydel med fokus p ophold, leg, lring og oplevelser.
BYKVALITETER
GRDEN
KONCEPT
PORTEN
SNIT 1:100
PLAN 1:50
SITUATIONSPLAN 1:2000
SKOLEN 1:100
De tre sprgninger oplyses primrt af opstillede lysmaster med
pmonterede spotarmaturer. Lysmasterne placeres mellem trer og bag
trkroner, s armaturenes lyspunkter ikke er til gene for
forbipasserende. Hensigten med den nye belysning er bde at skabe
fokus og stemning omkring de tre sprngninger samtidig med, at
tryghedsflelsen ved at frdes i omrdet forbedres. Lyset vil oplyse
de forbipasserende og deres ansigter med et kvalitativt og varmt
lys.
MNELYSFor at skabe sammenhng langs hele vejstrkningen vil
vandets krusninger fra kanalerne blive reflekteret op p undersiden
af metrobanens brokonstruktion i et iskoldt og blligt lys. Samtidig
vil der ned mellem trernes blade og grene sive et kligt mnelys.
Trernes bevgelse i vinden fr lyset fra mastearmaturerne til at
skabe en dynamisk og naturtro lyseffekt, som vil f gturen langs
restads Boulevard til at minde om en magisk nattevandringstur p
Flleden.
LYSSPRKKERUdvalgte steder i den sprngte granitbelgning vil der
glde lys fra jordens indre. Lyset generes af LED armaturer, som
vertikalt strejfer nrtliggende buske, trer samt forbipasserende,
som bevger sig henover lyssprkken.
Armaturerne i lyssprkkerne placeres under diffuserende filtre,
som slrer og jvnt fordeler lyset i sprkken. Sprkkerne tildkkes med
hrdet glas, som tler tryk fra et bildk. Lysintensiteten samt
tnd/sluk styres via programmering, dagslyssensor samt
bevgelsessensor, som skaber mulighed for interaktion mellem beskuer
og armatur.
Der, hvor sprngningerne berrer kanalerne opbldes kanalkanterne
ved, at der udlgges trdesten, som skaber bedre mulighed for
nrkontakt med vandet. De store trdesten og vltede trstammer giver
mulighed for, at nysgerrige og dristige forbipasserende kan skyde
genvej tvrs over kanalerne.
I den sydlige sprngning lgges vgt p interaktiv lring - i
naturlig forlngelse af gymnasium, folkeskole og bibliotek. I
sprngningen vil det vre muligt at komme helt tt p den oprindelige
Amager Flled natur samt dyreliv og p denne mde tilegne sig viden,
hvad der var i omrdet fr restad blev bygget.
Eksempelvis formidles naturens cyklus, viden om flora og fauna i
det digitale univers. Ved berring af et tr, objekt eller sprkke i
belgningen projekteres viden og fortlling p genstanden og skaber en
dynamisk og legende formidling af emnet.
Foran skole, bibliotek og gymnasium etableres der som et
kunstnerisk lag en lysspalte, symboliserende indkigget i fortiden
og udstrlingen i fremtiden, og en lysende siddeplint,
symboliserende oplysningen.
Buske, som er typiske for Amager Flled:
Kalkved (Viburnum opulus)
Trst (Frangula alnus)
Solbr (Ribes nigrum)
Fem-hannet pil (Salix pentandra)
Planter og urter, som er typiske for Amager Flled:
Brombr (Rubus armeniacus)
Dunhammer (Typha)
Gul iris (Iris pseudacorus)
Krmysse (Calla palustris)
Vejbred-skeblad (Alisma plantago-aquatica)
Hvid Nkkerose (Nymphaea alba)
Vandranunkel (Ranunculus aquatilis)
Trer, som er typiske for Amager Flled:
Rdel (Alnus glutinosa)
Grpil (Salix cinerea)
Seljern (Sorbus intermedia)
Flerstammet hvidtjrn
Dun-birk (Betula pubescens)
Alm. hyld (Sambucus nigra)
Stilkeg (Quercus robur)
Skovble (Malus sylvestris)
SNIT 1:50
BELYSNING
PLAN 1:100
PLAN 1:50
SNIT 1:50
SNIT 1:100
N
N
N
-
TRAPPE TIL GYMNASIE DK
ER OG GRN FORBINDELSE
NETVRK AF METALSTNGER FOR-BINDER SIDERNE
ENGKANT OG GRNT SLR FORAN VEJ
/ SPEJLING AF NATURMOTIV FRA DEN LILLE KANAL
linjer af tr
Grsser og bambus
Grsser og bambus
Platform
Grsser og bambus
Bevgelses struktur / Parkour netvrk
Ophold og plinte af optagne sten
Ophold og plinte af optagne sten
FORLB, PLADSDANNELSE OG TVRGENDE NETVRK:
PROJEKTFORSLAGET UDGRES AF 5 ENKLE VIRKEMIDLER, DER ALLE
UNDERSTT-TER SAMME PROGRAM: STRRE SANSELIGHED, BEDRE KLIMA, BEDRE
SKALAFORMIDLING
TMMER:Tr som materiale benyttes som bearbejdning af fladen og
ved nedgang til vandet. Tret er et essentielt basismateriale til at
styrke stoflighed og skabe nrvr og en imdekommende karakter. I
belgningen nedlgges stnger, der udover at kunne stabilisere den
ustabile granitbelgning, vil kunne give lede motiv for bevgelse
gennem omrdet. Forlbet fr identitet
PLANTER:Rette valg af planter til de givne, og udsatte, vilkr er
altafgrende for succes med lgivende og frodigere
beplantningskarakter. Flgende arter vil i sammenstning kunne danne
udgangspunkt for et bde hortikulturelt og arkitektonisk vellykket
projekt. Langs fortovet etableres en trketlende robust rabat med
grsser og ro-buste stauder. Ved Den grnne kant etableres et
fuglevenligt bryn med blomstrende og srligt hrdfre buske
Planterne foresls organiseret i et stiliseret flodeng forlb,
hvor karakteren af bryn trkkes op i forlb med planterne organiseret
efter hjde og vkstkarakter, s det samlede planteudtryk fr
arkitektonisk fylde og styrke til at yde modspil til
bebyg-gelsen.
NETVRKET PARKOUR-STRUKTUR:Ved at benytte et mikado/grid-lignende
system, der kan formidle det rumlige ska-laspring mellem bygning og
menneske, indfres et element der bde har legende funktionalitet,
enkelt kan tilfres lgivende flader samt koble p tvrs af kanalen og
skabe en sprd og mere krystalinsk og sanselig dimension til
stedet.
VANDET:Vandet tilgs ved 2 centrale positioner: Ved Gymnasiet og
ved Boligblokkene. Der satses dermed p en klar styrkelse af omrdet
hvor der i forvejen er bevgelse og energi. Mennesker samles hvor
mennesker er. Med den begrnsede konomi vgtes det hjt at fokus er p
nedslagsomrderne, som her styrkes med platforme i vandet, udfrt som
ophobninger af drivtmmer der skaber en irregularitet og stetisk
spnding i forhold til det langstrakte kajmo-tiv.
LYSET:Lysstning handler ikke kun om tryghed, men skaber ogs en
befordrende isce-nesttelse som drager bevgelse gennem omrdet.
Metrolinjen lyssttes via beton-stolperne spredt langs hele
strkningen. Ved nedslagsomrderne benyttes Metroens underside som
reflektor for en bllig tone der lfter taget og illuderer himmel.
Hvor mdestederne/nedslagspunkterne udfres, koncentrerer lysstningen
af Beton-pillerne sig om en varm rdlig tone. Hvor betonpillerne er
placeret ved de grnne kiler benyttes en gul/grn tone sledes at der
skabes en slags puls, ved gennem i omrdet.
FLODENGEN / 98571En strk hovedkarakter, med et
uendelighedsperspektiv og stramme parallelle strukturer, danner
basis for forslaget, der sledes arbejder med det langsgende forlb
og sger at tilfje denne dominerende karakter en stoflighed og
struktur, der gr at man som besgende eller beboer i omrdet,
fascineres og drages af uendeligheden i stedet for at fle omr-det
som afvisende. Med enkle og spinkle greb bryder projektet samtidigt
det langsgende forlb, med sprde krystallinske og legende netvrk p
tvrs. Tmmer driver ned ad kanalen og lejrer sig ved kanten og
danner ophldspladser. Som et nervesystem i restaden dukker
STLNETVR-KET op og kravler over kanalen, og slynger sig om sjlerne.
Motivet dukker op med mellemrum, som sm aktive zoner. Nogle sted-er
som parasitter p bygninger hvor det er muligt, andre steder som
uformelle vindbrydere og cross-fit/opholdsmbler. Leg og natur er
bragt sammen.
Aktivitetszone
Fremtidige bygninger planlgges med pladsdannelser
Fremtidige bygninger planlgges med pladsdannelser
Fremtidige bygninger planlgges med pladsdannelser
Bella Hus
KE Domicil
Eksisterendeparkering
Bella Centeret
VM Bjerget
VM Husene
Port-huset
Byparkrestad City
Parkhusene
KLP
Wing House
Gymnasium
ParkeringFremtidigskole
Companypark
Aktivitetszone
Opholdszone-med kontakt til vandfladen
Opholdszone-med kontakt til vandfladen
Der skabes kontakt mellem grnne rum.- planterne trkkes over
vandet
Der skabes kontakt mellem grnne rum.- planterne trkkes over
vandet UDSNIT 1:100
UDSNIT 1:100NEDSLAG VED GYMNASIET
PRINCIPSNIT 1:100 NETVRKET
FORTOVET / RAMBLAENArtemisia maritima, strandmalurt Anaphalis
margaritacea, perlekurvLeymus arenarius, marehalmEryngium
bourgatii, mandstroCalamagrostis x acutiflora Karl Foerster,
grsEuphorbia polychroma, forrsvortemlkHemerocallis fulva, daglilje
+ Allium Purple SensationCentranthus ruber, sporebaldrianSesleria
heufleriana, sesleriaPhysostegia virginiana, drejeblomstOriganum
laevigatum, oreganoCampanula portenschlagiana, krybeklokkeEchinops
ritro, tidselkugleSalvia nemorosa, staudesalvieEryngium planum
Blauer Zwerg, mandstroAnemone hupehensis Honorine Jobert,
hstanemonePhalaris arundinacea Picta, hvidstribet rrgrsSedum
telephium, sankthansurt
ENGKANTENAmelanchier spicata brmispel 2,5-3m Hvide/Creme Cornus
mas kirsebrkornel 4-5m Gule Forrsblom-strende Corylus avellana
hassel 4-5m Gule Vinterblomstrende, Forrsblomstrende Cotoneaster
salicifolius dvrgmispel 4-5m Hvide/Creme Ligustrum ovalifolium
liguster 2,5-3m Hvide/Creme Salix purpurea purpurpil 2,5-3m Gule,
Rent rde Forrsblomstrende Sambucus nigra hyld 4-5m Hvide/Creme
Sommer-blomstrende Viburnum opulus kvalkved 2,5-3m - 4-5m
Hvide/Creme Forsommerblomstrende
-
VINTERAKTIVITETER
SOMMERAKTIVITETER
BRUGERTYPER
PORTEN
LEG & SPIL
BRUGER
restaden og Sivegaden mangler i forhold til andre bydele i
Kben-havn en port. Derfor markerer vi indgangen til Sivegaden med
en port der skaber indentitet til omrdet og samtidig hilser gster
og beboere ordentligt velkommen. Samtidig skaber porten gode l og
opholdsmuligheder, s stedets brugere kan nyde pauser i gaden.
Erhverv og folk p gennemfart
LYSKUNST FITNESS SEJLSPORT SKULPTUR
MAD & DRIK SKJTE BLSTED JULETR SKULPTUR
SNELEG
TIDSPERIODE TIDSPERIODE
EVENT MARKED KLATRESTED LYSKUNST
MAD & DRIK LEG P VAND SIDDEPLADS
MARKED GRILL KLATRESTED
EVENT SKATE
HVERDAGKL. 9-17
WEEKENDHELE DGNET
PRISKr. 0,4 mio. til PORTEN +
Kr. 0,2 mio. til aptering i gaden.
BUDGET
SOMMERAKTIVITETER
SANSEPLADSEN
LEG & SPIL
Omrdet mangler steder hvor beboerne og omrdets brugere frit kan
udfolde sig aktivt trods vind og vejrforhold. Sansepladsen er et
aktivitetsrum hvor alle aldersgrup-per kan udfordre pladsens
aktiviteter til vands, til lands og i luften. Pladsen kan benyttes
hele dagen ret rundt.
LYSKUNST FITNESS SEJLSPORT SKULPTUR
MAD & DRIK SKJTE BLSTED JULETR SKULPTUR
SNELEG
TIDSPERIODE
EVENT MARKED KLATRESTED LYSKUNST
MAD & DRIK LEG P VAND SIDDEPLADS
MARKED GRILL KLATRESTED
EVENT SKATE
HVERDAG & WEEKENDHELE DGNET
VINTERAKTIVITETER
BRUGERTYPER
BRUGER
Beboere og omrdets brugere
PRISKr. 1,2 mio. til SANSEPLADSEN +
Kr. 0,4 mio. til aptering i gaden.
BUDGET
VINTERAKTIVITETER
SOMMERAKTIVITETER
BRUGERTYPER
SCENEN
LEG & SPIL
BRUGER
Der er mangel p tilbud - socialt og kulturelt - til de unge og
studerende fra skolerne i omrdet. Scenen er stedet hvor man mdes,
holder frikvarter, spiser sin frokost eller tager hen for at opleve
sociale eller kulturelle indslag p scenen. Stedet kan benyttes hele
dagen, ret rundt.
Unge og studerende fra skolerne i omrdet. Omrdets brugere.
LYSKUNST FITNESS SEJLSPORT SKULPTUR
MAD & DRIK SKJTE BLSTED JULETR SKULPTUR
SNELEG EVENT MARKED KLATRESTED LYSKUNST
MAD & DRIK LEG P VAND SIDDEPLADS
MARKED GRILL KLATRESTED
EVENT SKATE
TIDSPERIODE
HVERDAG & WEEKENDHELE DGNET
PRISKr. 1,5 mio. til SCENEN +
Kr. 0,3 mio. til aptering i gaden.
BUDGET
BELLA
P
BYPARKEN
BOBLENDE BYLIV
PORTENMarkerer indgangen til SivegadenSkaber l og
opholdsmuligheder
Kan realiseres i fase 3- Porten 0,4 mio.- Belysningsprojekt 0,4
mio.
SOMMER P SANSEPLADSEN
SOMMER P SCENEN
PLANUDSNIT I SCENEN 1:100
TVRSNIT I SCENEN 1:100
PLAN 1:2000
TILTAG I GADENEksempler p skulpturelle og funktionelle tiltag i
gaden og i kanalen; Kajakker, Vindroser, Belys-ningskunst, Grnne
espallierer og landart kunst-vrk af genbrugte materialer fra
stedet.
Kan realiseres i fase 3 - 1/3 af de mindre tiltag i gaden 0,4
mio.- Belysningskunst 0,4 mio.
NYTTEHAVERSkulpturelle hkafgrnsninger med haver som beboerne
selv kan prge individuelt - kun fanta-sien stter grnser.
Kan realiseres i fase 3 - Nyttehaver 0,4 mio.
SANSEPLADSENStedet med plads til sjov og leg, og hvor du kan
pirre dine sanser.
Kan realiseres i fase 2 - Sansepladsen 1,2 mio.- 1/3 af de
mindre tiltagi gaden 0,4 mio.
SCENENPlatformen danner base for et utal af events af social og
kulturel karakter. Det centrale mdested i restaden.
Kan realiseres i fase 1 - Scenen 1,5 mio.- 1/3 af de mindre
tiltagi gaden 0,3 mio.
Trappen fungerer som en sekundr siddeplads og forbinder kanalen
og aden.Det multifunktionelle mbel
fungerer bde lgivende, skyggegivende, som bar el-ler til
udlejning af skjter om vinteren. Desuden er mblet med til at
formidle en skala.
Dkket p kanalen tiltrkker de unge studerende i deres pauser og
danner rammen for sociale og kulturelle events.
Siddebnk med ryg, skaber l og fordrer til ophold p
sansepladsen
Stenene skyder op af hullet og fun-gerer med sin sto ighed som
et naturligt element i den sanselige leg.
Konstruktionen og bjerget op-fordrer til leg og bevgelse.
8 8 8o o
Bobler blser i vinden og lgger sig i l, dr hvor vinden ikke
raser. Det samme gr sig gldende for mennesker: Vi vil helst have l
og sol, fr vi bevger os udenfor i byrummet. Boblerne samler sig
ofte i sm hold. Sdan er det ogs med mennesker; vi vil mdes med
andre, dr hvor der al-lerede er mennesker. For byliv skaber endnu
mere byliv. Derfor bylivsforstrker vi de steder p Sivegaden, som
al-lerede har lovende byrumskvaliteter. P den mde skabes der langs
bkken attraktive bylivsbobler, der bryder med oplevelsen af
Sivegaden som en lang og ensartet rute.
De forskellige bylivsbobler er alle placeret dr, hvor det
eksisterende byliv er koncentreret allerede; ved Vejlands All, ved
Food Shop 55 og ved gymnasiet. Vi kalder de tre bylivsbobler for
Porten, Sansepladsen og Scenen. Indholdet af bylivsboblerne er de
neret af de brugertyper, der typisk er i omrdet: Hvem er de, hvad
er deres alder, hvorfor og hvornr p dgnet opholder de sig p
Sivegaden, hvilket ow bevger de sig i og hvilke aktiviteter har de
lyst til og brug for? Svarene p disse sprgsml brugernes
karakteristika har de neret hvilke aktiviteter vi har planlagt i de
forskellige bylivsbobler.
Hvert bylivsnedslag svarer p tre udfordringer, som
karakteriserer stedet og som opleves som benspnd for et bob-lende
byliv i restaden i dag: Klimaet, skalaen og aktiviteterne.
DIAGRAM DER VISER DEN DOMINERENDE VINDRETNING FRA VEST SAMT LYS
OG SKYGGEFORHOLD P 3 TIDSPUNK-TER AF DAGEN, KL: 11:00, 15:00 OG
17:00 .
DIAGRAM DER VISER HVORDAN OMRDETS BRUGERE BEVGER SIG RUNDT NR DE
GR ELLER CYKLER, SAMT PLACERINGEN AF METROEN.
DIAGRAM DER VISER EKSISTERENDE BEPLANTNING OG AKTIVITETER. HER
ER DER TEGN P LIV I DAGEN.
KLIMA
ANALYSE
BEVGELSE BEPLANTNING & AKTIVITETER
UDFORDRINGER
?
1: KLIMA (VIND, SOL & SKYGGE) 2: SKALA 3: VALG AF
AKTIVITET
SKYGGE
SKYGGE
SIVEGADEN I DAG:- TURBOLENS OG KRAFTIG VIND FRA VEST- NSKE OM L-
NSKE OM OPHOLD
SIVEGADEN I DAG:- STORT SKALASPRING FRA BYGNING TIL GADE- NSKE
OM STEDER TIL OPHOLD- MANGE UAFBRUDTE STRKNINGER
SIVEGADEN I DAG:- F AKTIVITETER- NSKE OM MERE LIV I GADEN-
AKTIVITETER HELE DGNET - HELE RET- HJ GRAD AF MOTIVATION
SIVEGADEN I FREMTIDEN:- SKABE STEDER MED L- SKABE ATTRAKTIVE
OPHOLD AFSTEMT AF SOL OG SKYGGE
SIVEGADEN I FREMTIDEN:- SKABE FUNKTIONER DER APPALERER TIL
GADENS BRUGERE- SKABE NRVR OG SOCIAL AKTIVITET
SIVEGADEN I FREMTIDEN:- VARIERET BYLIV- MDESTEDER- GOD SOCIAL
KULTUR I GADEPLAN
VINDENS STRMNINGER
VINDENS STRMNINGER
SCENEN VED AFTENTIDE
VINTER P SANSEPLADSEN
-
Baggrund:Danmark har mange dygtige lyskunstnere. De har
vrksteder rundt omkring i byen og udstiller hver for sig p
forskellige tidspunkter.Faktisk var een af de strste og frste
lyskunstnere af dansk oprindelse: Thomas Wilfred, som grundlagde
Art Institute of Light og udviklede LUMIASenere kom mange flere
til, som man kan se i bogen: Lyskunst i Danmark af Helge Krarup
(forlaget politisk revy 2000)Det er kendt fra andre faggrupper at
det er en fordel for alle hvis man samles geografisk, s et bestemt
omrde bliver kendt p baggrund af et fag.Vrnedamsvej havde
slagterneFalkoner Alle har computerforretningerGammel Kongevej har
mbelforretninger.....................Forslag:Tilbyd lys-kunstnere
gode betingelser hvis de flytter deres aktiviteter (helt eller
delvis) til Sivegaden og omdb den til Lys-gangen
Begrundelse:Kunstnere skaber liv, dels ved deres produkter, dels
ved at vre tilstede og arbejde med deres kunst p tidspunkter, der
ikke er begrnset af alm. arbejdstider.
Byrummet:restaden er belastet med strk blst, som gr det
vanskeligt at skabe attraktive byrum.Forslaget indebrer at der
etableres afskrmning s vinden bremses og besgendes oplevelse bliver
prget af at man er spndt p hvad der dukker op omkring det nste
hjrne. Af hensyn til brandvsenet skal afskrmningen best af
pressenninger, som let kan fjernes eller sprnges.
Metroen:Beboerne omkring metroen er generet af stjen fra
skinnerne. Denne stj kan dmpes ved at etablere skrme, som
lyskunstnerne kan projicere p. P denne mde kan lyskunstnerne bde
forbedre beboernes forhold og reklamere for deres kunst. Nr folk
ankommer med metroen kan de inspireres til at st af og g tilbage
for at opleve Lysgangen p tt hold.
Vrksteder:De sm lejeml langs med metroen anvendes som
udstillingsvindue for kunstnerne og sm vrksteder. For strre
projekter kan der f.eks. indrettes et strre flles vrksted i
nrheden, f.eks. i det fantastiske byggeri 8-tallet hvor der er
velegnede erhvervslejeml.
Lyskunst:Der findes mange slags lyskunst:
LaserLyset fra en laser er det reneste lys, der findes. Det
giver mange muligheder, som f.eks. kunstneren Frithioff Johansen
har vist med sit Kaos Tempel i Holstebro.
GlaskunstSom Bjrn Nrgaard har vist ved Bella Centeret, kan glas
skabe meget smukke virkninger nr det ses op mod lyset.
NeonGun Gordillo har gennem mange r udforsket lysrr som
udgangspunkt for sin kunst
Video-projektionerVideokunst er i de seneste r blevet meget
udbredt p grund af teknologiens udvikling
InstallationerOlufor Eliasson og andre har vist potentialet i at
kombinere mange teknikker, som ofte omfatter lys objekter i deres
kunst.
Lys og musikKombinationen af lys og musik kan dyrkes p utallige
mder. Allerede i 1930'erne dyrkede danskeren Thomas Wilfred lys der
blev afspillet p et slags klaver: Clavilux. Det vakte international
opmrksomhed.
Andre fagomrder:Det kan vre interessant ogs at tiltrkke
fagomrder, som har lyset som arbejdsomrde. En konstruktiv synergi
effekt kan udnyttes.Optikere, jenlger, Lampe butikker, Glas
butikker, Belysnings konsulenter, Kamera butikker, osv.
Sponsorater:Der br vre gode muligheder for at skaffe sponsorater
til at friste lyskunstnerne til at flytte deres aktiviteter til
restaden. Der er jo mange store fremsynede virksomheder i
omrdet.
Gaden for Lyskunst: Lysgangen
Mrk. 1 8724
ZigZag gangenFor at skrme mod vinden og samtidig skabe en mere
spndende oplevelse, udspndes der trekantede lrreder som skillevgge
med passende mellemrum.Lrrederne skal vre fastgjort p en mde, som
gr det simpelt at fjerne dem nr et kretj skal passere. En brandbil
skal kunne f befstigelsen til at briste ved pkrsel, s der ikke
spildes tid ved en evt. udrykning.
OverdkningOmrdet er delvis overdkket til glde for de
besgende.Tagpladerne er samtidig beregnet til bag-projektion af
lyskunst af forskellig art.To kraftige glasplader (svarende til
metro stationernes tag) med et mellemlg af bagprojektions lrred vil
kunne skabe en perfekt flade til alle slags projektioner: DIAS,
Video, Laser, mmProjektionerne vil kunne ses fra metroen, sdan at
passagererne bliver fristet til at stoppe op ved nste station og g
en tur ned langs lysgangen.
SkyggeLyskunst gr sig bedst i skyggefulde omgivelser sdan at
lysvirkningerne trder tydeligt frem.Om morgenen vil der vre skygge
fra bygningerne.Ved middagstid vil skillevggene kaste skygger, s
udstillinger i vinduerne gr sig bedst.Om eftermiddagen vil der vre
skygge fra de tagplader, der ligger tttest ved metroen.
StjdmpningMetroen er ikke stjfri.Beboerne langs metroen vil
kunne glde sig over en vis stjdmpning fra de tagplader, der ligger
nrmest metroen.
TurismeAllerede nu er der mange besgende i den nyopfrte
bjerglandsby: 8-tallet.De fleste vil passere lysgangen p vej derud
eller p vej til naturcenteret p Flleden.Oplevelserne som lyskunst
kan tilbyde matcher godt de arkitektoniske og naturmssige
oplevelser.
-
restadsfortllinger - steder skaber historiernye mder at leve p
gennem forbindelser og nye byrum
- To be conTinued -
sekvens 4: frikvarteret
sekvens 3: basen
sehvens 2: transformationen
sekvens 1: indgangenudvalgte scener og overgange fra
strkningen
Scene 2 : vejviseren - vlg hastighed
30 m
altankassen
indhold p strkningen
historiernes forlb og ruter
porte - overgange
sekvensen og scenen
sekvens 1indgangen
2 km/T ruTen - her er du helt nede i tempo og tt p naturen
5 km/T ruTen - her oplever du bydelen i en gendes hastighed
10 km/T ruTen - her kan du cykle og g
inSTrukTrSTolen
- hvor historien
starter
lySeT
- hvor alt kan ske
AlTAnkASSen
- hvor hjemmet er
legeSTATiveT
- hvor vi drmmer
en Anden hiSTorie
- hvor resten af
restaden begynder...
sekvens 2Transformationen
her forvandles ste-det alt efter humr, rstid, events og
initiativer
her starter det hele
sekvens 3basen
sekvens 4Frikvarteret
Porte markerer overgangen mellem sekvenserne, og definerer en
stemning for sekvensen. Instruk-trstolen indikerer begyndelsen, og
slutningen bliver overgangen til resten af restanden. Porten
afspejler det omrde, den er placeret i. Lyset er omrdet for det
omskiftelige og transformationen. Altankassen afspejler det
hjemlige, hvor der er potteplanter og plads til at nyde en kop
kaffe. Legestativet ligger i det aktive omrde, hvor leg og
udfoldelse er i fokus.
En sekvens er kendetegnet ved en rkke scener, der udspiller sig.
Hver scene defi-nerer en overgang over kanalen - hver overgang har
karakter efter sekvensens kara-kter. Der findes ca en overgang pr.
30 meter - et interval der gr det let for folk at bevge sig frit
langs kanalen. Filmstriben vises i belgningen, og bruges som mlebnd
for hastighed, for hvilket tempo du bevger dig.
Strkningen er et forlb med masser af historier, der udspiller
sig mellem begyndelsen og slutningen. Forlbet bestr af 4 sekvenser,
hver med en unik karakter, begivenheder og handlinger.
Man bevger sig mellem sekvenserne ved forskellige ruter. Man
vlger selv ruten, man vil g og kan skifte vej undervejs, hvis det
bliver for spndende eller kedeligt. Du kan afspille din historie i
forskellige hastigheder.
Scene 1
en sekvens
Scene 2 Scene 3 Scene X
begyndelse Slutningen
i restaden var der engang en strkning, som man aldrig vidste,
hvor sluttede eller begyndte. Her blste en halv pelikan. Alt var
nyt og skinnende, og man kunne se bygninger formet som et bjerg.
Her boede og arbejdede en masse mennesker, men man s dem aldrig i
gaden.
Alle var stolte af at bo, arbejde og g i skole der. Det var
nemlig fremtidens by. Den havde ingen fortid, s beboerne var selv
med til at forme den bde nutiden og fremtidens restad.
Noget nyt var p vej, en ndring var ved at ske i restaden. En ny
mde at opleve stedet og bevge sig p. ndringerne gav stof til nye
oplev-elser og begivenheder - nye historier skulle skrives for
restaden. Og det var dem der boede, og gik i skole og arbejdede
her, det var deres historier, der skabte den nye bydel.
En historie-indsamler besgte restaden, og indhentede fortllinger
fra alle i omrdet. Alle havde noget p hjertet unikke oplevelser i
deres omrde.
indgangenDen frste Historie-indsamleren mdte, lige ved indgangen
til omrdet var en ung mand. Han var i lbetj, for han lb til arbejde
over Amag-
1:100Situationsplan 1:2000
Snit 1:100
Scene 1 : Instruktrstolen
St dig i instruktrstolen og fortl dine egne historier.
Scene 4 : Belgningen - viser dit tempo
Scene 5 : Lyset - viser indgangen til transforma-tionsomrdet
Scene 6 : Broer der kan tippe, vippe, rykke, dreje, og ndre sig
i takt med omrdet.
Scene 7 : Rummet i evig forandring - som afspejler events i
Bellacentret, og ben bio, festivaller, loppemarkeder og meget
mere.
Scene 8 : Events - graffitikunst p containere
Scene 9 : altankassen Scene 10 : Flydende platforme - her kan
beboerne selv vlge indhold som nyttehaver og soldk.
Scene 13 : Legestativet - den sjove mde at komme i skole p
Scene 14 : hngebroer Scene 15 : tarzantov Scene 16 : Tmmerflde -
her flyder vi.
Scene 12 : by-bier - her laver vi restadshonning
her er du hjemme
her slippes fantasien ls
her bor vi!
vi kan svinge os over kanalen
Instruktrstolen
vejviseren
diagonale broer
Uformelle stier til 2 km ruten
Vippe broer
midlertidge installationer
midlertidigecontainere
Bde
Flydende platforme
Flydende platforme
by - bier
altankassen
lyset
transformationen
bella centret
metro station
P - plads
Busholdeplads
Amagerflled
basen
bjerget
Bella Hus
KE Domicil
Wing House
restad Gymnasium
fremtidens skole
VM -husene
Port -huset
Tmmerflde
klp
fields
Park-husene
hngebro
slangebro
legestativet
Byparken
frikvarteret
indgangen
erflled hver dag til KE-domicilen. Historie-indsamleren spurgte
den lbende, hvilke srlige oplevelser, der var sket for ham i
restaden. Prompte deklarerede han, at restaden var hans sted. Han
var instruk-tr, sagde han med et glimt i jet! og hver dag tog han
en ny vej over de sjove diagonale broer i starten ved kanalen, og
nogle gange fort-satte han lidt lngere ned til by-bierne. De laver
s god honning.
Historie-indsamleren fortsatte sin vej igennem restaden, og blev
fornjet over at opdage, at der ikke kun var n vej at g, men 3 ruter
med forskellige hastigheder. Han tnkte, hvad det mon betd, og mdte
en flok rygskskldte gymnasieelever, der hjlydt debatterede, hvilken
vej de ville vlge i dag. Lad os g ad 2 km -ruten i dag, jeg tror at
der stadig er brombr sagde en, men en anden ville en helt anden
vej. De har opsat nogle store oppustelige cat-walks, i anledning af
Fashion Week, skal vi ikke hellere kigge p nogle modeller. Der blev
hujet, og gymnasieeleverne fortsatte videre af 5 km ruten.
transformationenHistorie-indsamleren fulgte efter eleverne. Han
synes ogs, det ld spndende med modellerne. Her blev han mdt af en
port af lys i alver-dens farver, der fld p vandet. En masse
mennesker var samlet, og bev-gede sig ud p de flydende lys. Han
hrte sprog fra hele verden, og
vendte blikket mod Bella-centeret, hvor farvestrlende folk,
biler, busser og taxaer kmpede om pladsen. Fra metroen kom en lind
strm af mennesker, og lige her fltes restaden som en dynamisk
metropol. Han faldt i snak med en meget smuk asiatisk udseende
kvinde, der fortalte at efter alle de formelle mder i Bellacentret,
var det afslappende at nyde installationer og uformelle events p
den anden side. I like this kind of urban transformation it gives
this place some life and energy. Og s hoppede hun ud p de lysende
sten let og elegant.
basenHistorien-indsamleren var nu fuld af optimisme. Her var s
mange glade og interessante mennesker og oplevelser. Han passerede
en vippende bro, som blev tippet af en flok unge mennesker. Lngere
fremme kom en anden bro til syne med masser af aktiviteter. Her
lavede nogle yoga mens an-dre sad p kanten med deres avis. Og var
det en fiskestang? Hvad monman kunne fange i kanalen?
Historie-fortlleren synes, det lignende en altankasse med store
overdimensionerede potteplanter. Det var nrm-est som at komme hjem.
Et bjerg tonede frem i baggrunden og glinsede i solen, og ved dets
fod sad folk med deres kaffe og nd vejret. Her var l og varme, og
historie-indsamleren satte sig ved et bord med et yngre par. De
fortalte om deres flydende urtehave og pegede p kanalen. Her kunne
Historie-indsamleren se en rkke flydende platforme, nogle grnne
og frodige, andre med bnke og borde og parasoller. Der var
masser af aktiviteter p vandet. Parret fortalte, at sidste r havde
deres grskar vundet for at vre det strste. Og i r satser vi p ogs
at vinde konkurrencen for squash.
frikvarteretDer hrtes hje brnestemmer, og historie-indsamleren
fortsatte nysger-rig sin frden i restaden. Et legestativ placeret
over kanalen havde et virvar af brn hngende p sig.
Historie-indsamleren spurgte; hvad de legede? Kan du ikke se det?,
smilede en lille pige, og pludseligforan jnene p
historie-indsamleren, forvandlede alle brnene sig til aber, og
stativet til en jungle. Sikke en fantasi, tnkte han, og blev vkket
af klokken fra skolen. Frikvarteret var ovre, og brnene strm-mede
mod skolen. Der blev talt om alle de eventyr, de havde oplevet i
pausen. Om tmmerflder, der havde sejlet p verdenshavene, og lianer
over vilde floder og gyngende hngebroer.
Historie-indsamleren noterede alle oplevelserne ned fra sin tur
gen-nem restaden. En ny bydel var blevet skabt, og det var
brugerne, der fortalte dens historier. Det var tydeligt, at mrke at
brugerne havde et tilhrsforhold til netop deres sted. De nye
historier blev skrevet p metroens sjler og kunne genfortlles eller
opleves p ny af forbi-passerende. Og der var stadig plads til en
masse flere historier i frem-tiden.
Plan 1:100
lianer
Store potteplanter
Siddemuligheder Cafe
Vandkunst
# 22445
Scene 11 : Flydende dk - ogs til intime middage
Scene 3 : diagonale broer
-
Forslaget iscenestter stedets eksisterende kvaliteter: Et hrdt
urbant rum med en hurtighed og et uendeligt kig langs hje huse og
hjbanen. Noget man oplever i New York eller andre storbyer, men
sjldent i Danmark.
Disse kvaliteter skal bevares og styrkes. Men den ensformige,
hje fart skal ogs konfronteres med lokale kvaliteter og pauser.
Projektet foreslr nye takter med forskellige afstande ifht. til
bropillernes. Nye og gamle takter glider forbi hinanden og danner
et moir, hvor de flere gentagne rytmer tilsammen danner lokale
konstellationer.
Forslaget udspiller sig p stedets tre gennemgende flader:
SCENEN: P den skrnende grsflade indgr beplantninger, lys,
reflek-torer ea. Elementerne er ordnet i felter, der er skiftevis
flade og lave. Flade felter kan i udgangspunktet vre grs, mens lave
felter kan vre robuste dkplanter som buksbom. Felterne krydses af
linjer, der kan vre hkke, som vokser sig lidt hjere. Her kan der
laves forsg med blomster, fx tuli-paner i forret. Hkkene kan ogs
vre metalflader, udskret i silhuetter eller perforerede, som p
bygningen Bjerget.
SPEJLET: Vandet bliver en blgende og omskiftelig flade for
lysspil. Her-fra reflekteres farver og lys op p loftet. I
sommerhalvret kan der vre mindre flydende elementer. Her er
foreslet sm tmmerflder med pro-jektorer i hjrnerne, hvor mennesker,
der bevger sig ud p tmmerflden, kan lege med lysets bevgelser.
LOFTET: Metro-hjbanens underside samler lys, refleksioner og
skygger. Langs indersiden af de to metrospor fastgres lys. Fra det
vestlige spor sendes lys udover vandet mens det stlige spor
oply-ser scenen og ogs lyser ud p fortorv og vej udenfor. Det
mod-lys, som det giver forbipasserende, vil svkke muligheden for
indkig. Det vil skabe tryghed i sivegaden at st foran og kigge p
lyset og ikke at vre udsat i det.
Linjer, der krydser gennem bde spejlet og scenen angiver, hvor
der kan vre lys og reflekser.
Projektets attraktioner skal give anledning til, at sivegadens
fodgngere i frste omgang drejer blikket, dernst sagtner farten og
efterflgende slr sig ned. Differentierede bevgelser, lokale mindre
skalaer og ophold. Forskellige tempi, pauser. Det skal alt sammen
give anledning til at situ-ationer, hndelser og begivenheder kan
finde sted.
Det er som flygtige og forbigende, men afgrende melodier, som
opstr henover stedets nye swingende rytmer - p baggrund af stedets
hrde, men effektive technobeat.
Tvrgende linjer kontrasterer fladernes lange strk. Men det lange
kig bevares og obstrueres ikke af visuelle barrierer.
Forslaget er en robust strategi til et partitur for stedets
udvikling. Her er det anskueliggjort med forslag til lys og
beplantning, men det kan suppleres med og udskiftes med andre dele.
Projektets enkle strategi giver mulighed for at mange forskellige
interesserer og par-ter kan bidrage og komme til orde, ved en evt.
virkeliggrelse. Her kan dele og effekter rokeres rundt efter
partituret.
SCENENSCENEN
SPEJLETSPEJLET
LOFTETLOFTET
TVRSNIT 1:100
PLAN 1:100 der sammen med tvrsnittet beskriver forslagets
potentialer i det nre rum
Moir katPartitur af Karl Heinz Stockhausen Space writing, Man
Ray
Facade p Bjerget af BIGKoncert med Feverray
Bjerget af BIG DRs koncerthus af Nouvel
Loft i DRs koncerthus af Nouvel
SITUATIONSPLAN 1:2000 beskriver den overordnede strategi med et
partitur for stedet
LOFTET,LOFTET,
SPEJLET SPEJLET
26047
SCENEN &SCENEN &
SCENEN med lavt felt ca. 40 cm hjt og buskrkke ca. 100 cm hj
LOFTET viser vandspejlets reflekser
SPEJLET reflekterer lys og farverFra forskellige hjder kan man
betragte LOFTET, SCENEN og SPEJLET
SCENENS TAKTER kan fortstte ud i byparken
Lysere felt er fladt og fx dkket af grs
Mrkere felt er lavt og fx dkket af buksbom
Linier der angiver buskrkker med fx blomster
Linier der angiver, hvor lys kan placeres
Stiplede cirkeludsnit angiver udstrkningen p lyset fra LOFTET
mens ggeformerne angiver mulige lyskegler.
Angivelse af hvor lyset fra jorden rammer LOFTET
Tmmerflde med projektorer i hjrnerne
Lys fastgjort til metrosporets vrn
TAKTER/AFSTANDE:Bropillerne: 22 meterEksisterende belysning: 18
meterLys fra det stlige metrospors vrn : 23 meterfra vestsporet: 14
meterSkiftevis lave og flade felter p SCENEN: 7 meterBuskrkker p
SCENEN: 9 meterLinjer til lys p SCENEN og SPEJLET: 12 meter
nord
nord
Modlys mindsker muligheden for indkig fra vejen
-
Etape 5
Etablering af butiksareal ved Bella-center station med markant
monolit. Beplantning af den nordligste del af kanalen
Kanalvsner
Etape 4
Overdkket boldbur MarkedshalLegeplads delvis i trvejr.
Ideen er at opfatte kanalen som et forlb af ser, hvor de brede
broer over kanalen bliver til pladser midt ude i kanalen. Dette
gres ved at plante trer i kanalen samt at placere store rumgivende
skulpturkroppe i kanalzonen. Behov for l og variation i Sivegaden
opfyldes alts ved at tilfje kanalrummet og bred-den overfor
Sivegaden l og variation. Dette sker i erkendelse af, at det er
ndvendigt at tilfje nogle ere vrdier til det offentlige rum omkring
Sivegaden. Det vil generelt forge Sivegadens kvaliteter og aaste
Sivegaden i de situationer hvor den ikke er rar at opholde sig p.
Desuden giver det muligheder for at opholde sig andre steder og
dermed se bebyggelsen i nye perspektiver. Dette sker enten fra de
eksisterende broer, eller fra en stor pontonbro i kanalen. Trakken
p broerne skal omlgges s det bliver sive broer. Undtagelsen er dog
broen ved Porthuset hvor symmetrien er en vigtig del af
arkitekturen. restaden har meget store bygningskroppe og meget
store linier, men ikke meget i
jenhjde. For at matche disse forhold er det ndvendigt at
skulpturerne fr nogle markante volumener med en detaljerigdom og
tvetydighed som giver en menneskelig skala.
Skulpturerne er s store at de skaber deres egne byrum. De giver
l fra nord- og sndenvinden, idet de str p tvrs af kanalen, og da de
er 30 % vindgennemtrngelige opstr der ikke meget hvirvelvind p
bagsiden. De eksisterende huse giver delvis l for stenvinden.
Skulpturerne giver l p forskellige mder, s brugeren m ytte sig
rundt for at nde det gode sted . Dette afhnger selvflgelig af
solhjde tidspunkt p dagen og vindforholdene.
Monolitterne er forsynet med gurer som smyger sig rundt om dem i
et sort hvidt mnster. Da mnsteret er komplementrt opstr der bde
lyse og mrke vsner. Figurer kigger rundt om hjrnerne p monolitterne
og kan ses fra alle sider ogs ovenfra, sledes ogs fra metroen.
Vestenvinden som i dag kommer strygende ind under metrobroerne
vil blive siet af stedsegrnne hkke, og andre grnne buske. Den del
af vestenvinden, som nr til de store bygningskroppe vil danne
faldvinde. Derfor er opholdsstederne rykket ud fra de eksisterende
bygninger, s der er hb om at den eksisterende trbeplantning vil
tage det vrste sus fra vestenvinden
Ud over monolitterne vil grnne er vre med til at denere
s-rummene og give l til kanalgaden. De etableres i kanalen og
beplantes med stvnede elletrer. S-danne trer bestr af mange tynde
stammer, som hlder ud over kanalen og skaber meget l. Elletrer kan
tle oversvmmelse, vokser hurtigt og kan klare en hrd-hndet
beskring. erne vil fungere som fugleer.
Arealet mellem kanalen og Amager Boulevard vil have forskellig
karakter. Den eksis-terende retlinede grskant ud til kanalen vil f
en bld landskabelig moseagtig karak-ter med et sammenhngende snoet
stiforlb og stor variation i beplantningen. Siden ud mod vejen vil
som princip have en lukket karakter. Der vil vre mindre lommer med
forskellige funktioner. Der er en del eftermiddagssol p dette
areal, s larmende leg og boldspil i bure vil vre godt at placere
her.Ud for byparken vil der vre bne kiler af grs ind under hjbanen
for at binde parken sammen med kanalenSydligst under hjbanen
etableres en overdkket uopvarmet hal med forskellige
anv-endelsesmuligheder, fra boldspil til marked.I den sydligste del
vil der primrt vre funktioner som henvender sig til unge.
Bold-bure, skaterhjrne, legeplads og romantiske opholdssteder.
nderne skal ligge ud for gymnasiet, og vre en lidt
grnseoverskridende bro og opholdsplads for de strre brn. Broen
forbinder gymnasiet med parken, og legea-realet p den anden side af
kanalen. Broen bestr af 3 pontoner udformet som abstrakte
andereder. erne er udspndt s de ikke kan vippe ret meget. erne er
bekldt med skridsikkert materiale. Hvis der en person som er faldet
i vandet vil det vre nemt at komme op.
Vestsiden af kanalen kommer til at fremst som en bld skant med
varieret beplantning.
Den eksisterende kant og opbygning bevares, men der etableres en
ny kant af 15 mm tyk sort bjelig genbrug-splast ude i kanalen.
Plastikkanten er forankret i en sten-stning p begge sider af
plastikken. Plastikken rager 15 cm op over vandspejlet. Omrdet op
til den nye kant fyldes op med rjord. verst lgges 20 cm muld,
spag-num eller grus afhngigt af den fremtidige funktion. Det er ca.
2/5 af kanalkanten der bliver ndret. Der etableres en grussti langs
kanalkanten, med sm gruspladser til stole. Planterne vil primrt vre
buske som ikke bliver over 4 meter (s de ikke skal klippes) med
grslysninger ind imellem. Plnerne skal klippes i park kilerne, og i
opholdszonerne, men der vil vre omrder som kun bliver klippet 2-3
gange om ret, s der kan komme en biodiversitet. I visse zoner under
metroen kan der kun gro trketlende planter.
Fugleen afgrnses af n 12 mm sort bjelige gen-brugsplastplade.
Pladen er bjet som et rr og boltet sammen og sat direkte p s
bunden. Der hvor bunden skrner skal bunden afskres s den str lige,
og rag-er ca 5cm op over dagligt vande. Minimum diameter 2 m.
Derefter er den fyldt med et lag ler, et lag rjord og 20 cm muld
til sidst.. verst er udlagt en grsarmering lavet af genbrugsplast
til at holde p jorden hvis erne bliver oversvmmet inden ukrudtet fr
fat. erne kan have mange forskellige diametre op til 5 m. De
beplan-tes med stvnede rd-el. Hver har en andetrappe til varierende
vandstand. Ud for gymnasiet og skolen vil omrdet have en hold-bar
karakter med f.eks. tjrn, syren, brmispel , busk hestekastanje og
grsbekldte sbredder.
Ud for parken vil omrdet have en parkmssig karak-ter med f.eks.,
Rododendron, troldnd, taks, viburnum, ln, skrpper, kander og
iris
Ud for Bjerget og WM husene vil omrdet vre prget af spiselige
brbuske og lave frugttrer f.eks. blbr, solbr, ribs, hindbr, prer,
bler, blommer og japansk kvde. Ud mod gaden vil det vre stedsegrnne
buske f.eks. kirsebrlauerbr, vinterlue, glansmispel. Mellem lhegnet
og kanalen kan der ogs vre flles krydderurtebede, jord-brbede og
hvad en brugergruppe kan nde ud af at passe. Der vil vre en metro
overdkket blplads til sang og musik. Kanten mod vandet kan vre med
skrpper og forskellige stauder.
Kanalomrdet ud for metrostationen friholdes for beplantning og
skal fremst bymssigt, gerne med de 2 eksisterende pontonbroer.
Omrdet nord for Bellacenter station vil have kara-kter af mose
med f.eks. lavt voksende tjrn, syren, lavt voksende rn, brmispel,
vinterlue, engkabele-je, skrpper, skjoldblad og rrskov.
Skulpturerne er lavet af en 3 cm perforeret aluminiums plade
fastgjort til et ber-line kompositskelet. Pladen er perforeret 30
%,skret op efter det store mnster og derefter malet med mat prelaq
nova i hvid og sort/ rd. Pladerne er buk-ket omkring hjrnerne
sledes at der er et halvt modul p hver side. jnene er selvstndige
plader. Aliminium giver s let en konstruktion som mulig, Der er
vist 2 forskellige skulpturer. n p en eksisterende bro, og n som en
udvidelse af kanalgaden som en lille plads.Den frste skulptur er
fastgjort til den eksisterende bro.Den anden er placeret p en
issikret ponton, som er fastgjort til jordankre i den nyetablerede
bred og til kajkanten. Fra Sivegaden er der adgang til
pontonpladsen med en rampe. Fra pontonp-ladsen til den nyanlagte
sbred vil der vre en rampe som er fastgjort i ponton-pladsen. Dkket
p pontonpladsen og broerne er lavet af komposit bekldt med
indfarvet asfaltbelgning, s det fremstr som n ade. Skulpturerne vil
vre belyst indefra af solcelledrevne LED lys. I kraft af den
perforerede overade vil de fremst som en pendant til Bjerget.
nderDer er kun n type and og den er indfarvet forskelligt. De er
lavet af glasber, og er sm bde. Der vil vre udsparede omrder til
indfarvede asfaltbelgninger p de vandrette dele af anden. Der er 3
redningsstiger. nderne skal tages op om vinteren. De er fastgjort
til hinanden under vandet.
Blomsterkummer.Blomsterkummerne laves efter samme princip som
plastikkanterne i kanalen. De svejses sammen til en spand. For at
fastholde en oval form foroven sttes et strk indfarvet
plastikstykke som mellemlagsskive fra top til bund af spanden fr
siderne strammes sammen med gevindstnger. Dekorationsstykket kan
have forskellige farver og mnstre efter butikker eller andre
kendetegn i gaden.
Mblering.Der skal indkbes turkise kanal stole som kan yttes
rundt til fri afbenyttelse i kanalomrdet.
Beplantning
Brovsner
RkkeflgeplanI dag er den sydligste del af omrdet frdigud-bygget,
s derfor vil denne del af bebyggelsen prioriteres, med omrdet ud
for WM huset som det frste. Det vil vre et omrde hvor de
forskellige lsninger bliver afprvet s de kan justeres til det
resterende projekt
Etape1Etablering af skulptur p broen ved WM huset.Ca. 1.200.000
kr.5 fugle er samt 6 blomsterkummer ca. 100.000 krBeplantning og
opfyldning i kanalen ud for broen ca. 500.000kr.Omlgning af trak p
broen ved WM huset , samt delvis ny belgning (betales over
vejbudgettet)
Etape 2Andebro ca. 500.000 kr.Beplantning og opfyldning af kanal
ud for gymnasiet og ud for Porthuset samt brohoved til pontonbro
ca.1.100.000kr.
Etape 3Pontonplads med 2 monolitter, samt gangbro til modsatte
bred ca. 1.800.000 kr.
Etape 4overdkket boldbur. Legeplads, Skaterplads.Beplantning og
opfyldning af det nordligste kanal-stykke fra Bjerget.
Etape 5 Etablering af butiksareal ved Bellacenter station med
markant monolit .
Fugle i kanalenSrum og udvidelse af bredden ud i kanalen
Plads p bro i kanalen
Plads p pontonbro i kanalen
nder legebro i kanalen
Pontonvsner
Brovsner, opholdsplads med l fra syd
Skant med stier og grusplads Udsigt til pontonvsner fra
stiforlbet. Grn kile ud for parkarealet
Brovsner maj mned kl 17. Brovsner plads mod syd, l fra nord og
st Brovsner set fra Sivegaden.
Brovsner set fra blplads Brovsner set fra Sivegaden.
1,80m
1,00 m
nder med gymnasieelever.nder som bro.
Kanalvsner set fra vejen. Kanalvsen set fra SivegadenKanalvsner
p pontonbro.
Situatinsplan 1: 2000
Snit i kanal med opstalt af pontonvsen 1:100
Blomsterkummer
Snit og opstalt fugle 1.50 2623
-
VIPPEBRO
PUNKTBELYSNING I VANDET
BORDE + BNKEAKTIVITETS-HUSE 1 - 7
PUNKTBELYSNING
FISKEDAM
VANDTRAPPE
SOLTRAPPE
VANDTERRASSE
PROMENADEBNK
SIVPLANTERKANALPARK_PLAN 1:100
HJT GRS
BROMBR
HINDBR
234
GRS SIVEGADEN
SIVEGADEN_PLAN 1:2000
P
P P
M
BE
LLAH
US
BJERGETVM-HUSET
NYTTE- HAVER
FODBOLD-BANE
FLLED- STRAND
SANDLEG
SKATER-AMFITEATER
TOILET
1
2 34 5 6
7
T
BEACH-VOLLEY 100M-LB
TENNIS/MULTIBANE
BL/GRILL
SOL/SAND- LOMMER
NYTTE- HAVER
FLLED NATURS
RESTAD CITY KANALPARKVANDTERRASSE
AKTIVITETSHUSE
BYPARKEN
VANDTERRASSEVANDTERRASSER
GYM-NASIUM WING
HOUSE
PO
RTH
US
ET COMPANY
PARK
PORTHUSET
KE/DOMICIL
FOLKE-SKOLE
VIPPEBRO
BNKEBNKEBNKEBNKEBNKEBNKE
VANDLEG
SPRINGVAND SPRINGVAND
VANDTERRASSE
VIPPEBROVIPPEBRO
VANDPLATEAU
VANDPLATEAU
VANDPLATEAU
VANDPLATEAU
BNKE
BNKE
KANALPARK_PLAN 1:100
FISKEDAM
VANDTERRASSE
VANDTRAPPE
TRHUSE
METROHJBANE METROHJBANE
KANAL
VIPPEBRO
MLKEBTTER OG VILDTVOKSENDE BLOMSTER SANDDYNGER VED
FLLEDSTRANDDYRELIV INSEKTER BESTVER FRUGTER OG BRLEGEHULER I
NATURFLETFUGLELIV VED KANALPARKEN VANDTERRASSER SOM
TRLANDSKABER
BYRUM FOR LIVET
FORSLAG 11022
VANDTERRASSERNE I SIVEGADEN
AKTIVITETSHUSE VED SIVEGADEN
Med udgangspunkt i Vrftet skal der etableres flere muligheder
for at skabe liv og aktiviteter langs kanalen.
Aktivitetshusene 1-7 opfres i genbrugstr og indholdet og
aktiviteterne i husene kan vre meget forskellige. Dog er det
vsentligt, at de alle bidrager positivt med udadvendte tilbud eller
aktiviteter som er i trd med planen for at skabe mere byliv.
1: Kaffe- og is-hus kan servicere mange forbipasserende og
bordbnkene skal sammen med Vandterrasserne invitere til at blive og
hnge ud.
2-4: Kunstnere eller ivrksttere indbydes til at leje et vrksted
eller samles om et vrested.
5: Vandskole for institutionerne med plads til vandeksperimenter
og workshops med bredygtighed, vandmlle eller andet tiltag som
giver leg og lring med vand, der ogs kan benyttes som
fritidsklubhus.
6: Sundhedshus for krop og sjl; med vejledning om kost, motion
og med generel information om restaden og Amager Flled.
7: Hus med mini-vandsport, Kano/Kajakhotel/stand up paddle (SUP)
eller i den mindre skala; fjernstyrede bde skal aktivere vandet og
variere opholdet ved kanalen.
SIVEGADEN NU MED SIV!
Sivegaden nu med hje siv, buske og vilde blomster, der skal give
et mere rigt fugleliv og tiltrkke insekter, som er vigtige for at
holde restaden blomstrende og befrugte trer og buske. Sm springvand
etableres og giver visuelt og auditivt rum til velvre. Samtidig
iltes vandet til fordel for dyrelivet.
Brombrkrat og andre brbuske fungerer som spiselige lhegn ved
Vandterrasser og bnkophold. I kanalen svajer hje siv i vinden.
Grsset gror hjt under metrobanen, og danner en naturlig afskrmning
mod vejen. Grsset sls ved kanalens kant og danner stier og pladser
til bnkene i solen. Mlkebtter og andre vildtvoksende planter er
hjerteligt velkomne.
Klynger af nyttehaver etableres foran Bjerget samt i Byparken og
skaber bde aktivitet og grnne oaser. De grnne omrder skal i hele
restad City vokse sig strre og vildere og danne grobund for et
friere og smukkere liv i restaden.
For brn og unge ved Kanalen ud for gymnasiet og folkeskolen, er
der srligt fokus p balance og aktivitet i vandet, hvor der er
etableres sm opholdssteder. Samtidigt anlgges flere grnne bede med
buske, hjt grs eller trer. Granitbelgningen brydes op og genbruges
som trdesten i kanalen mellem terrasserne skabe en leg hvor man
hopper fra sten til sten.
MIDLERTIDIG P-PLADS ELLER LEVENDE FLLEDSTRAND?
Med de store Vandterrasser skal restad City blive en levende,
tryg, bredygtig og sund bydel som inviterer til at bevge sig. En
bydel hvor man cykler og motionerer, bevger sig til fods, for at
reducere biltrafik og store parkeringsarealer.
Vi foreslr at den midlertidige P-plads ved Bjerget inddrages til
et omrde med dynger af sand, som kan rumme flere aktiviteter. Et
skater-amfiteater for unge, grnne oaser og grillpladser, bordbnke
ved kaffe- og ishus, event for brnefamilier; lave huler i pileflet,
sandomrde med klatre- og parkourelementer, beachvolley, fodbold og
slutte oplevelsen med en svvebanetur over enI dette omrde af
restaden er der srligt fokus p omsorg for teenagere, yngre
mennesker samt brnefamilierne, derfor har dette omrde fet karakter
af sunde, sociale faciliteter og mdesteder.
Desuden kan man se p om restadens virksomheder bidrager til
bylivet eller om der kan skabes endnu mere aktivitet, hvis man
prioriterer butikker eller virksomheder med et meget udadvendt
aktivitetsniveau en kiosk/grnthandler/delikatesse kombineret med
caf eller en takeaway.
ARKITEKTONISK HOVEDGREB OG IDENTITET
Naturen omkring restad City; Amager Flled, er en bemrkelsesvrdig
fin og poetisk oplevelse. Derfor er flleden og en udgangspunktet
for at skabe et mere grnt liv i restad City. Et grnnere restaden
kan tiltrkke et rigere fugle-, dyre- og insektliv, som vil byde p
flere sjove, tilfldige oplevelser.
Kanalen og en skal gres mere tilgngelig og leg med vand bliver
en naturlig aktivitet i forlngelse af byen. restaden har en unik
blanding af byliv og natur, som fremhves med Vandterrasser langs
hovedkanalen. Vandterrasserne er opbygget som et stort
trappelandskab der lgger sig mellem siv og nder.
PAUSE P VANDTERRASSERNE I SIVEGADEN
Vandterrasserne er et trappembel til meget forskellig brug og
til at udfolde sig p. Et trningslandskab, - til step-leg eller
trappe til udstrk og velser, der indgr som en del af en motionsrute
langs kanalen.
Disse kvalitative og permanente indsatsomrder skal indbyde til
lngere ophold og leg med vand i restaden. Omrderne skal samtidig
give plads og rum for foranderlige aktiviteter og brugernes egne
ider og nsker til indholdet i restad City.
Hovedideen er Vandterrasser der griber kanten af kanalen og frer
menne-sker fra promenaden til et ophold ved vandet p en platform,
en terrasse. Et rekreativt sted med hjt til loftet hvor man lader
op, opnr indre ro og fornemmelsen af, at tiden gr i st.
Der etableres 2,5m brede vippebroer p tvrs af kanalen, som kan
bruges hvad enten man er 8 eller 88. Det skal vre en leg med
balancen at bevge sig over vandet. Vippebroer giver fri passage til
kanalsejlads.Hovedkanalen bliver en vandlegeplads med fiskedamme og
vandtrapper for at ge brugen og oplevelsen af vandet. Samtidig gres
omrderne tilgnge-lige for alle.
RET RUNDT - DGNET RUNDT I SIVEGADEN
I den mrke aften opleves sm Fiberlys-punkter p Vandterrasserne,
metrosjlerne og vandet i kanalen, som en afspejling af
stjernehimmelen. De sm lys er nedfldet i belgningerne.
Til efterret kan beboerne inviteres til en Plant et tr- weekend
og omdanne Sivegaden og Flledstrand til en lvfldende, smuk natur.
Her kan man mdes, plante et tr og f ejerskab for bydelen, netvrke
med naboer, skabe sammenhold og generere nye ideer til kommende
projekter i restaden.
Vinteraktiviteter i restaden kan vre skjtelb og curling i
kanalen. Ishuset byder indendrs og tilpasser sig vinterssonen med
glgg og bleskiver, suppe og varm kakao. Et andet trhus tilbyder
udlejning af skjter og curlingudstyr.
ANLGSFASER
Udover de 3 faser har vi forslag til yderligere to faser, for at
lfte hele omrdet, give liv og gre naturoplevelserne mere
tilgngelige og integreret i bydelen.
Fase 1 Mblering af Hovedkanalen med Vandtrapper, Vippebroer og
belysning
Fase 2 Trhuse etableres samt beplantning og springvand.
Fase 3 Flledstrand formgives, anlg af nyttehaver og
sportsfaciliteter ved Flledstrand.
Fase 4 en gres tilgngelig med trplateauer, belysning, Vandsport
ved en gres mulig.
Fase 5 Naturs med sivplanter genetableres i Byparken, samt anlg
af nyttehaver i Byparken.
Her er der p samme tid mulighed for at sidde, st, ligge eller g,
spise eller hoppe, plaske og soppe
Aktivitetshusene 1-7 indeholder faciliteter eller virksomheder
der understtter planen om at skabe byliv i omrdet. Tre vippebroer
binder omrderne sammen p tvrs af kanalen.Mlet med hovedgrebet er at
understrege bydelens storslede beliggenhed og skabe pauserum for
mange mennesker.
-
FLDET KUBEN BOKSEN
Den grundlggende id er et system af punkter baseret p
metrolinjens sjler. Afstanden mellem punkterne kan fordobles eller
halveres, og dermed skabes et system af punkter af vari-erende
tthed. Forttningen igen opstr i bestemte sekvenser langs med
Sivegaden og bestr af tre typer: Punkter der rummer, som er
grundlaget for en bygning; punkter som erobrer, som er grundlaget
for en plads, og punkter der indhegner, som er sttte for rumlighed
i det ydre milj.
Floating Spaces princip er , at strre fundament ikke er
ndven-dige. Inden for systemet af punkter passer alle muligheder
for
Belysning, stole og legeskulpturer af stbt plast. Kuberne er
stbte plastbde med kanter af perforeret plexiglas. Jord og planter
danner det indre landskab.
Flydende stlkonstruktion med plads til bok-ser, der er
stabiliseret med ledninger.
placering af begivenhederne. Steder, kuber eller haver har en
lethed i sit design, der gr dem mobile og fleksible. Deres
str-relse og form kan variere og varieres. Princippet at
elementerne er flydende giver byrummet en bestandig
forandring.Floating Spaces er et klart bidrag til restad som
fremtidsrum i byen. Det offentlige rum fr med Floating Spaces en ny
betydn-ing som vil inspirere til at en bred vifte af ider kan tage
form langs og i vandet.
Systemets punkter har en varierende grad af synlighed, og de kan
ogs betragtes som muligheder for fremtiden. De punkter
som er bragt til live, fr en dimension af materialisering, hjde
og strrelse, og bidrager dermed til aktivt at sttte funktioner og
begivenheder i byrummet.Det som frst etableres vil vre klare
eksempler p lethed, lev-edygtighed og tilskud af grnt og liv.
Fldet - punkter som erobrerDen frste sekvens erobrer
punktsystemet broen, vandet, grs-set og Sivegaden ved Porthuset.
Belysning kommer op af vandet, bryder op af asfalten og kommer op
af grsset. I punktsystemet dukker siddepladser og legeskulpturer
op.
Kuben - punkter der indhegnerI den anden sekvens som etableres
er det flydende landskab af kuber ved Food Shop no. 55. Hver kube
omslutter et fantastisk grnt landskab som man kan besge; disse kan
drive af sted og derigennem omorganisere sin egen struktur og
kanalens rum.
Boksen/kassen - Punkter der rummerDen tredje sekvens giver plads
til nye aktiviteter og et rigere byliv - studio, danseskole eller
ungdomshus - mellem sjlerne er der muligheder!
1 m
4 m
LethedRytme
Variation
Brugerdefineret
F konstruktioner
Drama
1-2.000
Den frste sekvens: Fldet, 1-500Anlgssummen for gennemfrelse af
frste fase i 2012 er 1,61 mio. DKK.
Den anden sekvens: KubenAnlgssummen for gennemfrelse af anden
fase i 2012 er 1,48 mio. DKK.
1-50
FldetKuben
-
BYGNING FORTOVCYKELSTI CYKELSTIHAVER RESTAD
BOULEVARDKANALSIVEGADEN BYGNINGGRUS
STI
Mange har skrevet og beskftiget sig med restadens
fortrdeligheder, det vil vi ikke g nrmere ind p her, snarere se p
potentialerne. 2 af bydelens problemer skal dog fremhves, da dette
forslag er et svar p hvordan man kan understtte en get social
interaktion i bydelens offentlige rum, samt tilfre den nogle
elementer i en anden skala end den allestedsnrvrende planlagte og
designmanualbestemte.
Sivegaden er i dag et meget afklaret urbant rum, som nok ville
vinde ved en lidt strre grad af variation i inventar og anvendelse,
men hvis fremtid i hj grad vil vre prget af bygningernes indhold og
bidrag til gadens liv. Det er p den anden side af kanalen vi ser
det store potentiale for i restad City at skabe noget unikt i
Kbenhavn.
Rummet imellem kanalen og restad Boulevard er i dag en grn rken,
en grsplne der krver energi at sl, men som ingen bruger og som ikke
tilfrer nogen oplev-else og vrdi til kvarteret, hverken for
beboerne eller kvarterets gster. Vi vil foresl at man med simple
midler omdanner dette strk til et eksperimentarium for urban
havedyrkning. Et tiltag der bde vil give en funktion og mening til
stedet, men ogs vil bidrage positivt til at skabe socialt liv p
strkningen, samt tilfre nogle elementer og en skala der mangler bde
her og i resten af restaden.
En sekvens af strre og mindre havestykker udlgges efter et modul
p 5 m. Nogle af haverne er ganske sm dyrkningsparceller, andre
strre, alt efter brugerens nsker og behov. Fortovet langs restad
boulevard mod st droppes, og der anlgges i stedet en 1,5 m bred
grussti langs kanalens kant.
Haverne adskilles st/vest af 50 cm brede trelementer i
henholdsvis 50 og 180 centimeters hjde, dybden anvendes til
opbevaring af haveredskaber mv. og de lave kan udnyttes til en
enkel siddeplads. Der bnes dog ogs op for at der kan opfres sm
skure (max. 5 m2) p grundene til redskaber og en enkelt liggestol,
sledes at den enkelt kan prge sin egen grund i velkendt
kolonihavestil med spir og anden selvbyggercharme. Det er vigtigt
at bne op for noget rod, personlighed, og ejerskab i restadens
gennemdesignede virkelighed.
Haverne udlejes af grundejerforeningen. Det er bde lokale
beboere som udnytter chancen for en plet jord, men det giver ogs
kvarteret mulighed for at tiltrkke andre kbenhavnere, hvor mange
har nsket om en lille have, de kan kalde deres egen.Nogle af
haverne anlgges som flles frugthaver med ble-, pre-, blomme- og
kirsebrtrer, man passer dem i fllesskab og nyder hstens frugter
liges. I nogle af disse kunne man forestille sig at der opstilles
skulpturer fra Kbenhavns skulptur-kirkegrd, sledes at endnu en
dimension bliver knyttet til oplevelsen ved at tage stien langs
kanalen, samtidig med noget af det klassiske Kbenhavn kommer til
restaden.
Man kan sledes nu vlge mere konsekvent, om man vil tage den
urbane oplevelse i sivegaden p den anden side af kanalen, eller g
tt p vandet med de sm havers mange sm sanselige oplevelser. Langs
vejen/cykelstien mod vest plantes hkke, bde blomstrende og
klippede, dels for at skabe l og rumlighed for haverne; men det vil
ogs gre cykelturen langs restad Boulevard til en sanselig og
varieret oplevelse.
Ved broerne/vejovergangene udnyttes den yderste have til en
flles kompoststation, hvor gadens beboere har mulighed for at
aflevere deres komposterbare affald, der sledes ikke ryger til
forbrndingen, men kan vre med til at indg i et kredslb, der
forbedrer havernes dyrkningspotentiale.
Man skal ikke p forhnd diktere brug af haverne til f.eks.
grnsagsdyrkning, de skal nrmere ses som et frirum, hvor den enkelte
kan prge sin egen plet, det kan vre at nogle vil bruge den til at
holde bier, en anden vil mske dyrke engelske roser, en tredje
plante et enkelt valnddetr til snapseproduktion og siesta i
skyggen; men de fleste vil forhbentlig anvende haverne til at dyrke
frugt og grnt til eget forbrug.
Haverne skal ogs ses som et bud p hvad der skal til for at skabe
mere naboskab og social interaktion i kvarteret langs sivegaden.
Her skabes der en mulighed for p Jan Gehlsk vis at opholde sig
legitimt i det store offentligt sociale rum, p sin egen private
grund. Her er der mulighed for et fllesskab henover hkken, bde med
naboen, men ogs med de forbipasserende der kommer forbi. De flles
tiltag som frugthaverne, kompoststationerne og flles arbejdsdage
vil ogs vre med til at skabe socialt liv.
Tiltaget med haverne skal mske understttes de frste r, man kan
overveje om man skal anvende penge til at anstte en vicevrt/gartner
dels til at tage sig af og ar-rangere de flles tiltag, men ogs som
en underviser der kan hjlpe os stakkels byboere med at lre om
kldyrkning, kologisk skadedyrsbekmpelse, kompostering og beskring
af roser for blot at nvne nogle stopklodser for den velmenende, men
nystartede, urbane havedyrker.
Haverne giver desuden identitet til stedet sledes at der kan vre
grobund for mere eventprgede tiltag i sivegaden ssom rlig
madfestival, farmers market, hstfest osv. Sdanne tiltag vil
pludselig give mening og have en forankring i stedet og ikke vre
lsrevne bylivstiltag og derfor ogs kunne tiltrkke folk fra andre
dele af Kbenhavn.
Bliver haverne en succes kunne man jo overveje at viderefre
konceptet p andre af restadens mellemarealer, som de lange strk
langs metrodmningen espalierede ferskner og abrikoser er en oplagt
mulighed. Skalaspringet fra metroens infrastrukturelle skala til
havernes variation er jo allerede kendt langs S-togsbanerne, hvor
mange kolonihaver trives og giver karakter og variation, i
overgangen mellem bane og by.
restadens sm haver- et eksperimentarium for urban
havedyrkning.
'Toget krer henover hovedet p mig og minder mig om at jeg er
midt i storbyen - jeg kan p n gang hre naboens bier summe og se
caf
-gsterne tage plads i solen p den anden side af kanalen.'
HAVE SEKVENS 1:200PLAN 1:250
57621
-
zone 1.
zone 2.
zone 4.
zone 3.
zone 5.
byrum for livet
kajak sstning.
solcelleskulptur.
ophold.
ophold.
skulpturer.
terrassering ned til kanalen.
udsmykning af facade.
springvand i belgning.
springvand i kanalen.
pullertskov.
vandplanter.
vandplanter.
ophold.
ophold.
ophold.
ophold.
leg og ophold.
ophold.
ophold.
ophold.
ophold.
ophold.
ophold.
ophold.
ophold.
leg og ophold.
grsbakker.
grsbakker.
grsbakker.
oplevelsessti.
oplevelsessti.
Indledning.
Variation i materialevalg og farver.
Projektets overordnede ml er at skabe et vedkommende og
varieret byrum med plads til liv, leg og ophold.
Det sker ved at skabe:
Den nuvrende granitbelgning reprsenterer et sikkert,
gedigent og fremtidssikret materialevalg, der skaber
sammenhng i hele restad. Denne gr basisfarve kalder
dog p kontraster i form af varme og berringsvenlige
materialer, og til det forml er der nppe noget bedre
materiale end tr. Vi foreslr at hrdt er et
i det nye byrums-
inventar p hele strkningen. Derudover indgr andre
materialer i mindre omfang: lakeret stl, granit og
plastik/gummi.
- variation i materialevalg og farver
- nye bevgelsesmnstre
- pladsdannelser i det lige forlb
- intime opholdsnicher
- identitetsskabende zoner
tr
gennemgende materiale
De nye materialer indfres som byrumsinventar, der ud over
at skabe ogs skaber
samt og
En anden meget vigtig materialitet er det grnne. Det er
vigtigt at de eksisterende trer ikke opstammes yderligere,
da de skal medvirke til at give
mod metroen og boulevarden.
Beplantningen i plantekummerne er varieret - bde hvad
angr hjde og farve. Det kunne vre stauder, sommer-
blomster, slyngplanter, bgepur og stedsegrnt bunddkke.
Den overordnede belysningsstrategi for sivegaden er i dag
den samme som i resten restad.
Derfor suppleres den nuvrende gadebelysning p sivegaden
med lamper integreret i bde inventar og belgning.
Belysningen giver ogs mulighed for at integrere
, og
dermed gre sivegaden til et
sted at frdes og opholde sig
siddepladser, plante-
kummer, belysning forbindelser til
stier p vandoverfladen.
intimitet og
afskrmning
farver
og effekter efter mrkets frembrud
rart og spndende
hele dgnet.
Nye bevgelsesmnstre.
Sivegaden
Den grnne kile.
Det nuvrende flow i sivegaden er prget af gende og
cyklister, der alle skal fra A til B i den kortest mulige linie
og
kun f tager ophold. Ved at tilfje elementer p selve
sivegaden, der indbyder til ophold i ved , i
og ved skabes der et nyt milj, hvor man
har lyst til at holde en pause og udnytte
sivegadens unikke placering ved bde park og vand.
Elementerne placeres uden at pvirke sivegadens funktion
som brandvej.
Grsarealet p vestsiden af kanalen, ligger i dag for det
meste uudnyttet hen, med et sjldent besg af en
hundelufter. Dette areal udnyttes til en til en hyggelig
hvor man bevger sig p et
i et blgende landskab af
forskelligartede , med adgang til sm bdbroer helt
nede ved vandkanten.
Bakkerne, der placeres forskudt for hinanden og i varierende
form og hjde, ca. 1,5 2 m, har desuden en positiv effekt p
solen, vandet
l parkerne
zigzagge,
oplevelsessti, sjovt
snrklet stiforlb
bakker
sivegaden, da den absoberer en stor del af stjen og samtidig
giver en og skaber mere
p sivegaden, da man ikke lngere vil vre
'overvget' af de mange trafikanter.
Bakkerne er grsbevoksede, gerne af forskellige vilde sorter
efter vokseforhold. De intensiveres og forhjes p udvalgte
strkninger, og intensiteten af bakkerne varieres efter
forlbet af oplevelsesstien og ud fra hvad der ligger p den
vestlige side af restads Boulevard, s man fx. bevarer kigget
til Byparken men skrmer mod hegnet ved Bella Center.
Vi ser det desuden som en god mulighed at skabe flere
af hovedkanalen i form af
sm gangbroer, trdesten og trkbde.
Derudover tilfres kanalen beplantning bde i form af
vandplanter som , og i form af
, hvor nderne kan tage sig en
middagslur i et blomsterbed. Det grnne kan tilpasses og
varies gennem kanalens forlb. Desuden kan nogle af
fra den grnne kile, f lov til at bevge sig helt
ud og dermed vre med til at nedbryde
barrieren mellem vand og land.
ny, spndende udsigt
intime rum
forbindelser p tvrs
siv og kander
flydende haver
bakkerne
i kanalen,
Pladsdannelser i det lige forlb.
Intime opholdsnicher.
Identitetsskabende zoner.
Udvalgte steder skabes som
afbrydelser i det lange lige forlb. Pladsdannelserne ligger
naturligt ud for de 4 pocketparker. Desuden foreslr vi at
man
integrerer nogle sm pladsdannelser i de sidste store
byggefelter. Pladserne ud for parkerne har i modstning til
resten af sivegaden ,
og vil derfor vre med til at skabe liv frst p dagen.
Byrumsinventaret udformes generelt sledes, at der er
mulighed for flere forskellige former for ophold. Det er
vigtigt,
at der skabes afskrmninger som giver
og ved at variere mellem generelle plateauer,
hvor man kan sidde mange og , hvor man kun
kan vre et par stykker, skabes der en
p hele gaden.
Sivegadens lange lige forlb har i dag samme anonyme
identitetslse karakter fra den nye folkeskole til
Vejlandshuset. Vi foreslr at man opdeler den kilometerlange
pladsdannelser
morgen- og formiddagssol
l og
intimitet,
sm kroge
variation i
brugen og livet
gade i , med hver deres P den
mde gres turen ned ad sivegaden til en
, hvor man ikke "har set det hele", nr man har
get de frste 30 meter.
Med tr som det gennemgende materiale, sikres stadig en
, hvor hver zone
har sin egen identitet gennem et
, sin egen og
.
Gymnasiet og den nye folkeskole danner naturlig basis for
udformningen af den sydligste zone. Vi foreslr derfor, at
der
her indfres elementeter, der
opfordrer til , og samtidig fungerer
som for gymnasieeleverne. I denne
zone suppleres tret med i
afgrnsede zoner, og belysningen suppleres med
i belgningen. Konkret foreslr vi at der skabes; 2
plateauer p vandoverfladen med rutsjebane forbindelse til
5 zoner indentitet.
varieret
oplevelse
udtryksmssig sammenhng
srligt geometrisk
afst farveholdning belysnings-
strategi
organisk formede
bevgelse og leg
'hnge-ud-sted'
gummi-belgninger
runde
spots
Zone 1
sivegaden, i hver sin strrelse, store sidde- / bevgelses-
mbler med og blomster-
kummer.
Udover at skabe forplads og ophold for gymnasiet og
folkeskolen, der begge har meget begrnsede udearealer, er
zonen ogs adgangsgivende for Winghouse, og ved det nye
byinventar opns desuden en dynamisk og attrativ forplads
for kontorlejemlene.
Vi anser det ogs for vigtigt at man laver en bro over
tvrkanalen ved folkeskolen, s man fr sivegaden syd for
Arne Jacobsens All bundet sammen med resten.
Bygningerne p denne strkning er alle beboelsesejen-
domme med mindre butikslokaler i stueetagen. Derfor
foreslr vi at der i dette omrde fokuseres p
integreret farvet lys
ophold og
mulighed for udeservering,
Zone 2
s denne del af
gaden med tiden kan blive et lille attraktivt handelsomrde.
Ved at udnytte vandoverfladen til terrasser, sikrer man
udeservering i solen, nr hjbanen kaster skygge p
sivegaden ved spisetid. Her skal det supplerende materiale
vre , formerne bliver
, der udfres
som supplerende belysning.
Konkret foresls 3 nedslagspunkter, der mbleres med
byrumsinstallationer af varierende strrelse, hvoraf 2 gr ned
i kanalen. I dette omrde bevares kigget p tvrs af den
grnne kile over mod Byparken.
Bjerget er endnu det eneste byggeri p denne strkning; det
huser til gengld et af bydelens strste aktiver, nemlig
foodshop 55. I sammenhng med zone 2 er det en del af
sivegadens handelsomrde. Derfor er temaet for
byrumsinventaret ogs her
lys beton klodser med
udskringer lysende skove af
farvede pullerter
opholdsarealer og
Zone 3
udservering
ortogonalt formede foldninger hje
slanke klynger af lamper
integreres beplantning
stl
bevgelse og leg
. Dog foreslr vi her et tema, hvor
, og
som belysnings-
srkende, skaber en srlig identitet. I inventaret
af varierende karakter,
farve og hjde. Som supplerende materiale til tret er .
Parken ved siden af Bjerget er idrtspark, og vi foreslr at
man i denne del af sivegaden, ud over ophold og udeserve-
ring, ogs fokuserer p . Konkret
foresls 3 foldningsmbler med integrede stl-kummer,
siddepladser og belysning, der alle gr ned i kanalen.
Her ligger Bellahus endnu som eneste byggeri, og en park der
opfordrer til leg og ophold. Bde parken og bygningen er
farverigt udformet, og vi ser her mulighed for at supplere
tr
med det neutrale granit, der muliggr et vandelement p
Zone 4
grn
kile.
kanal. sivegade.kanal. sivegade.grn
kile.
kanal. sivegade.grn
kile.
selve sivegaden, s man ikke kun oplser overgangen ved at
trkke gaden ned til vandet, men ogs ved at
. Det kunne udforme sig i et
springvand / vandlb / vandstv i belgningen. Det
overordnede geometriske koncept er
, og belysningen suppleres med aflange firkantede
, integreret med
vandinstallationen. Desuden skal der ogs her etableres
opholdsarealer p vandet. Konkret foresls 3 nedslags-
punkter, hvoraf 2 gr ned til vandet.
Vejlandshuset er her zonens eneste nuvrende bygning, som
i tilknytning til sin kantine har en terrasse med en stor
trappe
ned til sivegaden. Vi foreslr at trappen fortsttes
Her bruges som supplerende
element. Konkret foreslr vi at der p hele strkningen
placeres 3 granit trappeplateauer der skaber pladsdannelser
p vandet.
trkke
vandet op p gaden
rektangulre
former
lysstriber i belgningen
kunstnerisk udsmykning
helt
ned i vandet. granit
Vest for kanalen i dette
omrde ligger Bella Center station, hvis tekniske anlg er
placeret i et 'skur' under banen. Vi foreslr at man laver en
af den store flade, og
dermed forvandler den til et positivt element.
Zone 5
Desuden foresls , fx.
solcelletrer, som en del af byinventaret. Mod nord ender
sivegaden i en vendeplads, hvor man med fordel kunne
placere et nyt varetegn i midten. Hovedkanalen ender her i
et
lille bassin og forbindes med Nordre Landkanal. Her er
oplagt
mulighed for at lave et
Dermed fr man denne ende af sivegaden
afsluttet i en aktivitet, der kan til trkke folk og skabe
liv.
Ved at bruge det nye byinventar til at
mellem kanal, sivegade og pocketpark,
udnyttes den unikke mulighed for et
med bde handelsliv, park og vand.
De 5 zoner med hver deres , skaber et
og forlb gennem sivegaden,
der naturligt vil fungere som katalysator for livet i gaden.
grn bredygtig kunst
sstningssted for
kajakker.
oplse
grnserne
urbant rekreativt
areal
identitet
varieret spndende
designmssig rd trd
Tret som gennemgende materiale skal vre med til at
sikre en gennem forlbet,
hvor variationerne i belysning og vrige materialer skaber
det
unikke.
Konklusion.
1:100
1:50
1:2000
flydende haver.
flydende haver.
11300