Fremtidsparat1415 web2

59www.uurs.dk

2014-2015

Region Sjllandfremtidsparat201415_ua.indd 1 28/08/14 08.42

2Hvordan ser din fremtid ud? Har du masser af drmme og planer eller vakler du og er lidt i tvivl om, hvilken du skal vlge? Forestiller du dig selv fem, ti eller tyve r frem i tiden? I Fremtidsparat kan du finde inspiration til din videre vej.

Uanset hvad kommer du hjst sandsynligt ikke meget videre uden uddan-nelse. Du er sikkert ddtrt af at hre det, men det er sandheden. Uden uddannelse ender de fleste veje blindt.

Den danske regering har en mlstning om, at 95 procent af hver ungdomsrgang skal igennem en ungdomsuddannelse - og der er masser af jer, der sger ind. Isr p det almene gymnasium, men ogs p de mange andre muligheder, der efterhnden findes. Det betyder dog ikke, at mlst-ningen er net - for rigtig mange af jer springer fra igen. Og mange kommer aldrig tilbage til uddannelsessystemet, nr de frst er faldet fra.

Derfor er det ogs utrolig vigtigt at vlge rigtigt. 3-4 r kan vre uoverskuelig lang tid, hvis hver dag er en pine at komme igennem. S du skal finde den ungdomsuddannelse, der passer til dig. Her kan din UU vejleder hjlpe dig. Tal med din vejleder, drft dine interesser og muligheder. Men njes ikke med det. Diskuter det med dine forldre og venner, deltag i brobygning og besg de uddannelsessteder, der interesserer dig. Gr forarbejdet. Alt for mange vlger det almene gymnasium ud fra en betragtning om, at det er den eneste rigtige ungdomsuddannelse. Sdan var det for mange r siden. Sdan er det bestemt ikke mere.

Uanset hvilken ungdomsuddannelse, du vlger, er der ikke ret mange dre, der lukker sig. Rigtig mange elever er i dag nd til at supplere, inden de kan g videre, og det kan du gre, om du er blevet frdig med STX, HTX, HHX eller en af de andre uddannelser.

Fremtidsparat er blevet til i samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjlland og Uddannelsesavisen. I UU delen kan du se alle fakta om dine muligheder. Du kan vende tilbage til den del igen og igen. I Uddannelsesavisens del har vi prvet at give dig inspiration til dit valg. Husk at du kan vlge nsten alle ungdomsuddannelser. Mange byer i nrheden af dig tilbyder de muligheder, vi nvner her.

Vi har ikke kunne omtale alle uddannelser p alle institutioner, men har prvet at give dig et overblik over nogle af de muligheder, du fr, nr du vlger. Vi hber, at vi kan hjlpe dig bare en lille smule p vej mod den fremtid, du drmmer om.

Bde Uddannelsesavisen og Ungdommens Uddannelsesvejledning nsker dig held og lykke.

Parat til fremtiden med Fremtidsparat?

Indhold

Side 4-5 Man er mske net s langt i

sine overvejelser, at man ved, man skal

have en gymnasial ungdomsuddannelse.

Men skal bndet p huen vre rdt el

ler

en nuance af blt? Fremtidsparat mdte

en

STXer, en HTXer og en HHXer bare et pa

r

uger fr deres afsluttende eksamener til

en

snak om forventninger og fremtid

Side 12-13 Den 27-rige bygningskonstruk-

tr Frederik Christiansen og den kommende

ingenir Lars Mller-Hansen p 26 r er begge

godt i gang med deres succesfulde karrierer

efter en endt uddannelse ved Selandia

Side 18-19 Landets efterskoler er noget srligt. Her bde spiser, sover, lrer, ople-ver, griner og grder man sammen. Til stor gavn for eleverne og samfundet

Side 8-9 Mange flere unge skal vlge erhvervsuddannelserne. Og med den nye reform, der trder i kraft efter sommerferien 2015, er der ingen grund til at vlge erhvervsuddannelserne fra, fortller direktren for Danske Erhvervs-skoler Lars Kunov. Tvrtimod bliver kombinationsuddannelsen EUX det sikreste valg fremover Side 3 Den seneste opgrelse

over sgningen til ungdomsud-dannelserne viser, at der for frste gang siden 2001, er en mindre stigning i antallet af ansgere til erhvervsuddannelserne. Samtidigt er der et lille fald i ansgningen til gymnasierne

Side 29-30 Man ska lette r.... og komme igang! S kontant er budskabet fra 18-rige Alexander Creutzberg, som er i fuld gang med en EGU til struktrmedhjl-per. Uanset hvilke faglige udfordringer man m mde p sin vej, har man et ansvar for at komme videre, mener Alexander, der selv kmper med ordblindhed

UDGIVERKim IngwersenForlaget KSI A/STorvebyen 8, 1. tv.DK-4600 KgeTelefon: 56 27 64 44Fax: 56 27 65 [email protected]

REDAKTIONAnsvarshavende redaktr: Christina QvistgaardTelefon: 56 27 64 [email protected]

ANNONCER Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29

OPLAG30.000 eks.

LAYOUTJan Haste

TRYKTrykNet

Fotos i den anden del af dette hfte: Jrgen Bentzen, UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjlland

Christina Qvistgaard

fremtidsparat201415_ua.indd 2 28/08/14 08.43

3Vejledning om uddannelse- nr du har tid!

Send en sms med et hurtigtsprgsml

Chat med os

Send en mail

Find os p facebook Deltag i et digitalt mde

Fang os p telefonen

Den seneste opgrelse over sgningen til ungdomsuddannel-serne viser, at der for frste gang siden 2001, er en mindre stigning i antallet af ansgere til erhvervsuddannelserne. Samtidigt er der et lille fald i ansgningen til gymnasierne.

:: Af Christina Qvistgaard :: Flere unge skal vlge at tage en erhvervsuddannelse. Det er regeringens ml og en af rsagerne til, at der fra nste r gennem-fres en reform af erhvervsuddannelserne. Iflge rets tal for sgningen til ungdomsuddannelserne, gr det for frste gang i mange r den rigtige vej.

Sledes har 19,6 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse valgt at stte kryds ved en erhvervsuddannelse, da de den 1. marts i r skulle vlge ungdomsuddannelse. Sidste r valgte 18,8 procent af eleverne en erhvervsuddannelse, s der er tale om en stigning p mindre end et procentpoint.

En erhvervsuddannelse er adgangsbillet til gode og spndende jobs...Det store flertal af de unge vlger de gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX og HF). Dog er der i r et lille fald i sgningen, da 73,0 procent af de unge, der forlader grundskolen i r, har sat kryds ved en gymnasial uddannelse. I 2013 var der 73,6 procent, der valgte en af de fire gymnasiale uddannelser.

Det er godt, at der for frste gang i mange r er lidt flere elever, der sger en erhvervsuddannelse. Med reformen af erhvervsud-dannelserne styrker vi kvaliteten og gr det mere attraktivt for de

unge at vlge erhvervsvejen. Vi har en stor opgave i fortsat at fortlle de unge, at en erhvervsuddannelse er adgangsbillet til gode og spndende job til et arbejdsmarked, der har brug for dem. P den mde kan kurven med sgningen fortstte den rigtige vej, siger undervisningsminister Christine Antorini.

Andelen af elever fra 9. klasse, som har valgt at fortstte i 10. klasse er den samme som 2013 nemlig 48,3 procent.

LILLE STIGNING i sgning til erhvervsuddannelser

Figur: Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i perioden 2001 til 2014, i procent

Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgr tal for den

fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med srlige behov indgr fra 2008.

Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshjskole, VUC, elever der ikke gr direkte i uddannelse, samt fra 2003 til 2008 manglende udfyldt tilmelding.

Kilde: UNIC, baseret p udtrk fra optagelse.dk.


2

Hvordan ser din fremtid ud? Har du masser af drmme og planer eller vakler du og er lidt i tvivl om, hvilken du skal vlge? Forestiller du dig selv fem, ti eller tyve r frem i tiden? I Fremtidsparat kan du finde inspiration til din videre vej.

Uanset hvad kommer du hjst sandsynligt ikke meget videre uden uddan-nelse. Du er sikkert ddtrt af at hre det, men det er sandheden. Uden uddannelse ender de fleste veje blindt.

Den danske regering har en mlstning om, at 95 procent af hver ungdomsrgang skal igennem en ungdomsuddannelse - og der er masser af jer, der sger ind. Isr p det almene gymnasium, men ogs p de mange andre muligheder, der efterhnden findes. Det betyder dog ikke, at mlst-ningen er net - for rigtig mange af jer springer fra igen. Og mange kommer aldrig tilbage til uddannelsessystemet, nr de frst er faldet fra.

Derfor er det ogs utrolig vigtigt at vlge rigtigt. 3-4 r kan vre uoverskuelig lang tid, hvis hver dag er en pine at komme igennem. S du skal finde den ungdomsuddannelse, der passer til dig. Her kan din UU vejleder hjlpe dig. Tal med din vejleder, drft dine interesser og muligheder. Men njes ikke med det. Diskuter det med dine forldre og venner, deltag i brobygning og besg de uddannelsessteder, der interesserer dig. Gr forarbejdet. Alt for mange vlger det almene gymnasium ud fra en betragtning om, at det er den eneste rigtige ungdomsuddannelse. Sdan var det for mange r siden. Sdan er det bestemt ikke mere.

Uanset hvilken ungdomsuddannelse, du vlger, er der ikke ret mange dre, der lukker sig. Rigtig mange elever er i dag nd til at supplere, inden de kan g videre, og det kan du gre, om du er blevet frdig med STX, HTX, HHX eller en af de andre uddannelser.

Fremtidsparat er blevet til i samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjlland og Uddannelsesavisen. I UU delen kan du se alle fakta om dine muligheder. Du kan vende tilbage til den del igen og igen. I Uddannelsesavisens del har vi prvet at give dig inspiration til dit valg. Husk at du kan vlge nsten alle ungdomsuddannelser. Mange byer i nrheden af dig tilbyder de muligheder, vi nvner her.

Vi har ikke kunne omtale alle uddannelser p alle institutioner, men har prvet at give dig et overblik over nogle af de muligheder, du fr, nr du vlger. Vi hber, at vi kan hjlpe dig bare en lille smule p vej mod den fremtid, du drmmer om.

Bde Uddannelsesavisen og Ungdommens Uddannelsesvejledning nsker dig held og lykke.

Parat til fremtiden med Fremtidsparat?

Indhold

Side 4-5 Man er mske net s langt i

sine overvejelser, at man ved, man skal

have en gymnasial ungdomsuddannelse.

Men skal bndet p huen vre rdt el

ler

en nuance af blt? Fremtidsparat mdte

en

STXer, en HTXer og en HHXer bare et pa

r

uger fr deres afsluttende eksamener til

en

snak om forventninger og fremtid

Side 12-13 Den 27-rige bygningskonstruk-

tr Frederik Christiansen og den kommende

ingenir Lars Mller-Hansen p 26 r er begge

godt i gang med deres succesfulde karrierer

efter en endt uddannelse ved Selandia

Side 18-19 Landets efterskoler er noget srligt. Her bde spiser, sover, lrer, ople-ver, griner og grder man sammen. Til stor gavn for eleverne og samfundet

Side 8-9 Mange flere unge skal vlge erhvervsuddannelserne. Og med den nye reform, der trder i kraft efter sommerferien 2015, er der ingen grund til at vlge erhvervsuddannelserne fra, fortller direktren for Danske Erhvervs-skoler Lars Kunov. Tvrtimod bliver kombinationsuddannelsen EUX det sikreste valg fremover Side 3 Den seneste opgrelse

over sgningen til ungdomsud-dannelserne viser, at der for frste gang siden 2001, er en mindre stigning i antallet af ansgere til erhvervsuddannelserne. Samtidigt er der et lille fald i ansgningen til gymnasierne

Side 29-30 Man ska lette r.... og komme igang! S kontant er budskabet fra 18-rige Alexander Creutzberg, som er i fuld gang med en EGU til struktrmedhjl-per. Uanset hvilke faglige udfordringer man m mde p sin vej, har man et ansvar for at komme videre, mener Alexander, der selv kmper med ordblindhed

UDGIVERKim IngwersenForlaget KSI A/STorvebyen 8, 1. tv.DK-4600 KgeTelefon: 56 27 64 44Fax: 56 27 65 [email protected]

REDAKTIONAnsvarshavende redaktr: Christina QvistgaardTelefon: 56 27 64 [email protected]

ANNONCER Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29

OPLAG30.000 eks.

LAYOUTJan Haste

TRYKTrykNet

Fotos i den anden del af dette hfte: Jrgen Bentzen, UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjlland

Christina Qvistgaard


4:: Af Christina Qvistgaard ::Eksamensnerverne og forventningerne til en lang sommer med huen i sikker havn, fylder meget hos HTX elev Julie Andersen, HHX elev Nicolai Foldgast og STX elev Sofie Rasmussen. Men de har alligevel fundet tid til at give de nste generationer af gymnasieelever et par tanker med p vejen. De tre elever er meget forskellige, men flles for alle er, at de har brugt de sidste tre r af deres liv p CPH West i Ishj.

Julie Andersen, 20 r, afslutter HTX (teknisk gymnasium):

Man skal vlge HTX, hvis man har en interesse for og brnder for det naturvidenskabelige. Derudover skal man kunne lide at arbejde i grupper, for det kommer man ikke uden om, hvis man vlger HTX.

For mig har teknikfaget vret det strste plus. Man kan vlge mellem 3 forskellige teknikfagsretninger, og jeg valgte design og produktion. Skolen har vrksteder, hvor man kan arbejde med sit teknikfag og lave alt det, man vil. Hvis man er innovativt indrettet, kan man designe et produkt og forsge at f det videre i forlbet.

Jeg har altid vidst, jeg skulle p HTX, for jeg har interessen for fysik og kemi, og jeg ville lave noget, der var projektorienteret. Det har vret lidt anderledes, end jeg havde regnet med, men jeg har helt bestemt fet noget ud af det. Helt personligt har jeg mske manglet nogle udfordringer, men s blev jeg tilknyttet Akademiet for Talentfulde Unge og det har givet mig utrolig meget. Det har

ogs givet mig mulighed for at prve nogle ting af. Jeg troede nemlig, jeg vidste, hvad jeg skulle, men jeg har ndret mening.

Nr jeg skal videre med min uddannelse, regner jeg med at skulle p universitetet. Og det bliver nok matematik, jeg vlger at lse. Men frst skal jeg have en pause. Jeg gider ikke mere lige nu, jeg har get i skole meget lnge. S nu tager jeg afsted til Irland, alene. Jeg skal rejse rundt og mde folk, og s skal jeg spille musik.

Nicolai Foldgast, 19 r, afslutter HHX, international linje (handelsgymnasiet): For mig var HHX bde et tilvalg og et fravalg. Jeg gad ikke have fysik og biologi,

det var kedeligt i folkeskolen. Min bror havde get her og talte varmt om det, og s var jeg interesseret i fag som international konomi og samfundsfag.

Den internationale linje valgte jeg pga. rejserne og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Vi har vret af sted 4 gange til Tyskland, Skotland, USA og

Jeg har fundet mig selv p gymnasietMan er mske net s langt i sine overvejelser, at man ved, man skal have en gymnasial ungdomsuddannelse. Men skal bndet p huen vre rdt eller en nuance af blt? Fremtidsparat mdte en STXer, en HTXer og en HHXer bare et par uger fr deres afsluttende eksamener til en snak om forventninger og fremtid


5F DEN BEDSTESTART P KARRIEREN

informationsmde15. januar kl. 19-21

KOM TIL

En uddannelse inden for kontor, handel og butik er din vej ind p arbejdsmarkedet. Praktikken i uddannelsen giver dig to rs job-erfaring, du kan skrive p dit cv, nr du starter din karriere.

Bliv mere inspireret p rhs.dk

Spanien. Det har givet mig nogle fede oplevelser, en hel masse fagligt at knytte til de forskellige fag, og s har det givet et enormt sammenhold i klassen. Vi har haft alle de her oplevelser sammen, og det har gjort vores venskaber endnu strkere.

Jeg fler helt klart, HHX har levet op til mine forvent-ninger. Det har givet mig en almen viden omkring samfun-det, som er meget brugbart og man kan jo lse videre p lige fod med de andre gymnasiale uddannelser. Jeg har lrt en masse og fet en masse gode venner. Nr man frst starter, synes man 3 r er lang tid, men de er get sindssygt hurtigt. Isr her det sidste r er man kommet tttere og tttere p eksamen. Man skal ogs huske at nyde sin gymnasietid, for det bliver mrkeligt snart at skulle sige farvel.

Lige nu er jeg i en overvejelsesfase. Jeg overvejer, hvad jeg skal lse videre som. Om det skal vre samfundsfag eller journalistik, men frst og fremmest overvejer jeg, om jeg skal tage et sabbatr. Det er et stort valg, vi skal tage nu, og det er lidt skrmmende at vide, at det, man vlger, kommer til at fylde meget resten af livet. S det pvirker mig ikke s meget, hvad politikerne siger om sabbatr. Hvis jeg ender med at tage det r, er det bare for at fle mig mere sikker.

Sofie Rasmussen, 19 r, afslutter STX, international linje (alment gymnasium):Det var STX, der lige fangede mig mest, da jeg skulle vlge ungdomsuddannelse, s derfor blev det her, jeg endte. Jeg havde

ogs tnkt over, at jeg gerne ville lre kinesisk og det kunne jeg f her. Og s kunne jeg ogs godt lide det internationale aspekt.

Som jeg ser det, skal man vlge STX, hvis man godt kan lide alle de almene fag og heller ikke har noget imod at lgge arm med fx biologi. Man kan bruge alle fagene til noget. Jeg tror ogs, STX er det bedste valg, hvis man ikke har den store ide om, hvad man skal bagefter.

Jeg havde ikke s mange forventninger, da jeg startede, men gymnasiet er det sted, hvor jeg har fundet mig selv. STX har givet mig nogle kmpe oplevelser, specielt nr vi har vret steder, hvor man skal tage beslutninger, og man er

blandt folk, der ikke taler engelsk. Vi har vret p 5 udlandsrejser. Jeg

har vret i Kina 2 gange, i Bruxelles og i New York og Berlin. Det har prvet tlmodigheden af at rejse s mange sammen. Nogle har mske ikke prvet at rejse s meget fr, og s tager man jo steder hen, hvor man ikke ndvendigvis kender kulturen.

Rejserne har selvflgelig fyldt meget, og de har vret hjde-punkter. Men jeg har ogs fet en forkrlighed for nogle fag, som jeg slet ikke havde regnet med. I dag er jeg fx vild med historie.

Nu skal jeg et r til Alabama i USA og g p universitet derovre. Jeg ville have et sabbatr, men ville ikke rejse rundt p m og f. Derimod ville jeg gerne bo fast et sted og lre et sprog rigtig godt. Nr ret et get regner jeg med at skulle hjem og lse jura p Kbenhavns Universitet.

Jeg har fundet mig selv p gymnasiet


4

:: Af Christina Qvistgaard ::Eksamensnerverne og forventningerne til en lang sommer med huen i sikker havn, fylder meget hos HTX elev Julie Andersen, HHX elev Nicolai Foldgast og STX elev Sofie Rasmussen. Men de har alligevel fundet tid til at give de nste generationer af gymnasieelever et par tanker med p vejen. De tre elever er meget forskellige, men flles for alle er, at de har brugt de sidste tre r af deres liv p CPH West i Ishj.

Julie Andersen, 20 r, afslutter HTX (teknisk gymnasium):

Man skal vlge HTX, hvis man har en interesse for og brnder for det naturvidenskabelige. Derudover skal man kunne lide at arbejde i grupper, for det kommer man ikke uden om, hvis man vlger HTX.

For mig har teknikfaget vret det strste plus. Man kan vlge mellem 3 forskellige teknikfagsretninger, og jeg valgte design og produktion. Skolen har vrksteder, hvor man kan arbejde med sit teknikfag og lave alt det, man vil. Hvis man er innovativt indrettet, kan man designe et produkt og forsge at f det videre i forlbet.

Jeg har altid vidst, jeg skulle p HTX, for jeg har interessen for fysik og kemi, og jeg ville lave noget, der var projektorienteret. Det har vret lidt anderledes, end jeg havde regnet med, men jeg har helt bestemt fet noget ud af det. Helt personligt har jeg mske manglet nogle udfordringer, men s blev jeg tilknyttet Akademiet for Talentfulde Unge og det har givet mig utrolig meget. Det har

ogs givet mig mulighed for at prve nogle ting af. Jeg troede nemlig, jeg vidste, hvad jeg skulle, men jeg har ndret mening.

Nr jeg skal videre med min uddannelse, regner jeg med at skulle p universitetet. Og det bliver nok matematik, jeg vlger at lse. Men frst skal jeg have en pause. Jeg gider ikke mere lige nu, jeg har get i skole meget lnge. S nu tager jeg afsted til Irland, alene. Jeg skal rejse rundt og mde folk, og s skal jeg spille musik.

Nicolai Foldgast, 19 r, afslutter HHX, international linje (handelsgymnasiet): For mig var HHX bde et tilvalg og et fravalg. Jeg gad ikke have fysik og biologi,

det var kedeligt i folkeskolen. Min bror havde get her og talte varmt om det, og s var jeg interesseret i fag som international konomi og samfundsfag.

Den internationale linje valgte jeg pga. rejserne og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Vi har vret af sted 4 gange til Tyskland, Skotland, USA og

Jeg har fundet mig selv p gymnasietMan er mske net s langt i sine overvejelser, at man ved, man skal have en gymnasial ungdomsuddannelse. Men skal bndet p huen vre rdt eller en nuance af blt? Fremtidsparat mdte en STXer, en HTXer og en HHXer bare et par uger fr deres afsluttende eksamener til en snak om forventninger og fremtid


6Studiestart ...

4. august 2014

Hndvrker og student p n gangEUX-uddannelsen er for dig der gerne vil uddanne dig som hndvrker og samtidig have mulighed for, at fortstte p en videregende uddannelse.

tILMeLdIng via vores

tilmeldingsblanket.

Eller kontakt en vejleder

p telefon 25 23 57 27.

ErhvErvsgymnasium

bent hus den 15. januar 2015Ls om alle fordelene ved HHX p

KHS.DK/HHX

...at du er gearet til morgendagens behov for viden ...atdu kan analysere og forst verden af i dag - og fange fremtiden ...at du kan anvende matematik, konomi, international forstelse og sprog i praksis ...at du er

kldt p til karriere p det globale marked ...at du kan anvende fremmedsprog p professionelt niveau...

En HHX-studenterhuebetyder blandt andet...

og s er vi kun lige begyndt.

LYNGVEJ 19 | 4600 KGE | TEL. 5667 0400 | [email protected] | WWW.KHS.DK

Handelsgymnasiet HHX

FAKTA

Akademiet for Talentfulde Unge et tilbud til fagligt motiverede

og akademisk talentfulde gymnasieelever

I en almindelig gymnasieklasse sidder gennemsnitligt to elever, de

r har evne og lyst til at arbejde ekstra med deres akademiske inte

resser.

Akademiet for Talentfulde Unge er et srligt tilbud til disse engage

rede elever, og Akademiets program giver dem muligheden en r

kke

nye udfordringer og faglig inspiration.

Akademimedlemmerne er tilknyttet programmet i to r fra midten

af 1.g. frem til frste semester af deres 3. g. r.

Forlbet har til forml at inspirere og udfordre eleverne fagligt sam

t at forberede dem p en akademisk karriere. I forlbet deltager

talenterne i en rkke forelsninger og deltager aktivt i faglige w

orkshops indenfor de samfunds-, human- og naturvidenskabelige

fagomrder samt det mercantile omrde. Akademiet har et lbend

e samarbejde med bde videregende uddannelser og private virk

som-

heder, som har til forml hvert r at sammenstte et unikt progra

m, der giver deltagerne mulighed for at mde nogle af landets frem

me-

ste forskere og mest innovative virksomheder.

I og med at programmet tilbyder en s bred vifte af aktiviteter, f

r talenterne mulighed for at opdyrke nye faglige interesser, men o

gs for

at dykke dybere ned i relevante problematikker inden for deres eg

et srlige interesseomrde.

Akademiet for Talentfulde Unge er ogs et tilbud til deltagerne om

socialt samvr og sparring med ligesindede. Hvert r tilbydes

talenterne at deltage p en uges intensiv akademisk camp i somm

erferien, hvor faglige udfordringer udbydes under hyggelige forhol

d.

Akademiets alumneforening er desuden vidne om holdbarheden af d

et faglige netvrk og sociale relationer, som opstr under akademi f

orlbet.

TalenterneAkademiets talenter er elever, so

m er blevet valgt ud i 1.g. p baggrund af lovende srlige akadem

iske evner, bred faglig dygtighed og

ikke mindst overskud til at skulle yde en ekstra indsats. Deltagern

e flger deres normale gymnasieforlb sidelbende med Akademi

ets

mange aktiviteter, og forventes derfor at besidde en god portion v

edholdenhed og ikke mindst vre motiverede for at bruge deres f

ritid

p faglige udfordringer.

For at blive optaget p Akademiet skal eleverne i frste omgang in

dstilles af Rektoren p deres respektive gymnasium, og herefter b

liver

de bedt om at skrive en personlig motiveret ansgning til Akadem

iet. Kilde: ungetalenter.dk


7Skal du hastudenterhuen i Roskilde?

bent hus 2015Mandag d. 19. januar kl. 19.00 - 21.00 Roskilde GymnasiumLs meget mere p: www.roskilde-gymnasium.dk

Tirsdag d. 20. januar kl. 19.00 - 21.00 Himmelev GymnasiumLs meget mere p: www.himmelev-gymnasium.dk

Onsdag d. 21. januar kl. 19.00 - 21.00 Roskilde KatedralskoleLs meget mere p: www.roskildekatedralskole.dk

STX & HF er dit springbrt:

bner drene til alle de videregende uddannelser

Solid almen viden og faglig fordybelse

2-3 spndende r med stor personlig udvikling

Vi glder os til at se dig!

St kryds

i kalenderen

allerede nu

201446 175_267 valgt flles annonce.indd 1 20/06/14 13.04


6

Studiestart ...

4. august 2014

Hndvrker og student p n gangEUX-uddannelsen er for dig der gerne vil uddanne dig som hndvrker og samtidig have mulighed for, at fortstte p en videregende uddannelse.

tILMeLdIng via vores

tilmeldingsblanket.

Eller kontakt en vejleder

p telefon 25 23 57 27.

ErhvErvsgymnasium

bent hus den 15. januar 2015Ls om alle fordelene ved HHX p

KHS.DK/HHX

...at du er gearet til morgendagens behov for viden ...atdu kan analysere og forst verden af i dag - og fange fremtiden ...at du kan anvende matematik, konomi, international forstelse og sprog i praksis ...at du er

kldt p til karriere p det globale marked ...at du kan anvende fremmedsprog p professionelt niveau...

En HHX-studenterhuebetyder blandt andet...

og s er vi kun lige begyndt.


Handelsgymnasiet HHX

FAKTA

Akademiet for Talentfulde Unge et tilbud til fagligt motiverede

og akademisk talentfulde gymnasieelever

I en almindelig gymnasieklasse sidder gennemsnitligt to elever, de

r har evne og lyst til at arbejde ekstra med deres akademiske inte

resser.

Akademiet for Talentfulde Unge er et srligt tilbud til disse engage

rede elever, og Akademiets program giver dem muligheden en r

kke

nye udfordringer og faglig inspiration.

Akademimedlemmerne er tilknyttet programmet i to r fra midten

af 1.g. frem til frste semester af deres 3. g. r.

Forlbet har til forml at inspirere og udfordre eleverne fagligt sam

t at forberede dem p en akademisk karriere. I forlbet deltager

talenterne i en rkke forelsninger og deltager aktivt i faglige w

orkshops indenfor de samfunds-, human- og naturvidenskabelige

fagomrder samt det mercantile omrde. Akademiet har et lbend

e samarbejde med bde videregende uddannelser og private virk

som-

heder, som har til forml hvert r at sammenstte et unikt progra

m, der giver deltagerne mulighed for at mde nogle af landets frem

me-

ste forskere og mest innovative virksomheder.

I og med at programmet tilbyder en s bred vifte af aktiviteter, f

r talenterne mulighed for at opdyrke nye faglige interesser, men o

gs for

at dykke dybere ned i relevante problematikker inden for deres eg

et srlige interesseomrde.

Akademiet for Talentfulde Unge er ogs et tilbud til deltagerne om

socialt samvr og sparring med ligesindede. Hvert r tilbydes

talenterne at deltage p en uges intensiv akademisk camp i somm

erferien, hvor faglige udfordringer udbydes under hyggelige forhol

d.

Akademiets alumneforening er desuden vidne om holdbarheden af d

et faglige netvrk og sociale relationer, som opstr under akademi f

orlbet.

TalenterneAkademiets talenter er elever, so

m er blevet valgt ud i 1.g. p baggrund af lovende srlige akadem

iske evner, bred faglig dygtighed og

ikke mindst overskud til at skulle yde en ekstra indsats. Deltagern

e flger deres normale gymnasieforlb sidelbende med Akademi

ets

mange aktiviteter, og forventes derfor at besidde en god portion v

edholdenhed og ikke mindst vre motiverede for at bruge deres f

ritid

p faglige udfordringer.

For at blive optaget p Akademiet skal eleverne i frste omgang in

dstilles af Rektoren p deres respektive gymnasium, og herefter b

liver

de bedt om at skrive en personlig motiveret ansgning til Akadem

iet. Kilde: ungetalenter.dk


8Scan koden og se vores lille lm p Facebook, den kan ogs ses

p slagpro.dk, hvor du ogs kan lse mere om vores linier.

Slagelse Produktionsskole er en selvejende institution under Ministeriet for Brn og Undervisning. Vi forbereder og sttter deltagerne i valg af uddannelse og arbejde. Udover undervisningen p linierne har vi et tilbud om undervisning i dansk, matematik og engelsk. Deltagere modtager skoleydelse under forlbet.

Har du brug for et skub til at komme videre?

Slagelse ProduktionsskoleOttestrupvej 9-13 4200 Slagelse

Telefon 58 54 40 01E-mail [email protected] | Web slagpro.dk

Gartneri | Kkken & Kantine | IT | SundhedMaler | Tmrer samt almen undervisning

GET SELVVRD FAGLIGT LFT KAMMERATER

Er du mellem 16-25 r, og er du i tvivl om, hvad du gerne vil eller har brug for hjlp til valget af uddannelse eller arbejde?S kan Slagelse Produktionsskole sttte og forberede dig i dette valg. Vi tilbyder flgende linier:

Ring p 58 54 40 01

og hr nrmere eller kontakt

din egen UU-vejleder,der kan fortlle dig

mere om os p Slagelse

Produktionsskole

:: Af Christina Qvistgaard ::De unge, der skal til at vlge ungdomsuddannelse nu, kommer til at kigge p en helt ny form for erhvervsuddannelse, siger Lars Kunov.

Reformen er et ryk mod at opgradere erhvervsuddannelserne og styrke de unge, der gennemfrer dem. Vi fr en hjere kvalitet og fr rykket erhvervsuddannelserne vk fra skraldespandsimaget.

Der er efterhnden bred enighed om, at Danmark ikke kan leve af viden alene, fastslr han. Et hjteknologisk produktionsapparat er lige s vigtigt. Det fr man kun ved at toptune og modernisere erhvervsuddannelserne og det bliver de nu.

Reformen indeholder flere nye tiltag, men Lars Kunov fremhver 5 punkter som vrende blandt de vigtigste.

Frst og fremmest bliver de tidligere 12 indgange nu skret ned til 4. Herunder ligger s de forskellige fagretninger. P den mde kan man som ung vlge efter overordnet interesse, men uden at skulle specialisere sig fra dag 1.

De skal starte p et bredere introduktionsforlb, hvor man fr mulighed for at arbejde konkret med forskellige ting og dygtiggre sig bde fagligt og bogligt, forklarer Lars Kunov. Efter introforl-bet vlger man fag. P den mde fr vi et mere kvalificeret valg af fagretning. De fr en chance for at finde ud af, hvad har interesse og talent for.

Introforlbet kommer til at foreg i klasser. Mange unge har efterlyst et strre socialt tilhrsforhold p erhvervsuddannelserne og det fr de nu, fastslr direktren.

FremtidssikringEUX som er kombinationen af gymnasial og erhvervsuddannelse bliver ogs markant styrket i forbindelse med reformen. Fremover vil uddannelsen vre tilgngelig p endnu flere fagretninger.

Det skal understreges, at det sikreste valg fremover vil vre EUX, understreger Lars Kunov. Med en EUX er man rigtig godt rustet. Den giver direkte adgang til at lse videre, hvilket man fx vil kunne benytte sig af i nedgangstider. Efter EUX str man med bde studenterbevis og svendebrev i hnden, s man er fremtidssikret.Manglen p praktikpladser har afholdt en del unge fra at vlge erhvervsuddannelse. Det bliver der nu taget hnd om i form af praktikpladscentre. Her kan man p langt de fleste fagretninger frdiggre sin praktiktid.

EN OPGRADERING AF erhvervsuddannelserne

Mange flere unge skal vlge erhvervsuddannelserne. Og med den nye reform, der trder i kraft efter sommerferien 2015, er der ingen grund til at vlge erhvervsuddannelserne fra, fortller direktren for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov. Tvrtimod bliver kombinationsuddannelsen EUX det sikreste valg fremover


9Man skal flge medKarakterkravet har vret bde udskldt og rost, men p Danske Erhvervsskoler er man begejstret for det kontroversielle punkt i reformen. Det skal i sidste ende forhindre, at s mange falder fra i lbet af uddannelsen, fortller Lars Kunov:

De krav, der bliver stillet, er ikke vanvittigt svre med mindre, man har et lsehandicap. Har man det, bliver man selvflgelig kompenseret. Men budskabet m vre, at man skal flge med i folkeskolen. Uanset om man vlger EUX eller den almindelige EUD, skal man have gode karakterer i de grundlggende fag. Virkeligheden har jo vret, at dem, der ikke har kunnet leve op til kravene, alligevel er faldet fra. Og dem, vi har hevet igennem, har ikke fet praktikplads.

En stor rolleEndelig fremhver Lars Kunov oprettelsen af den erhvervsrettede 10. klasse som et vigtigt punkt i reformen. Den nye 10. klasse skal sikre, at de svageste elever kommer med og fr hjlp til at leve op til kravene.

Den erhvervsrettede 10. klasse bliver interessant for dem, der ikke har kunnet leve op til karakterkravet efter 9. klasse og for dem, der er usikre p, hvad de vil. Jeg tror, EUD10 fr en stor rolle at spille for den mlgruppe, siger Lars Kunov.

HOVEDPUNKTER I REFORMEN Derindfresadgangskrav,seleverskalhavemindst02ihhv.danskogmatematik. Derblivermulighedforoptagelsesprveog-samtale,hvismanikkeopfylderadgangskravene

og direkte adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse. 12fllesindgangenedlgges,ogderetableresfirehovedomrder Grundforlbetbestraftodelepialt40ugerforunge,derkommerfra9.eller10.klasse

i op til et r efter afsluttet skolegang. Andre elever begynder direkte p grundforlbets 2. del og fr dermed et grundforlb p 20 uger.

Grundforlbsundervisningenforegriholdfllesskaber(klasser)foratsikreetbedreungdomsuddannelsesmilj.

Fordelenevedcampusmiljer,mellemfxerhvervsuddannelseroggymnasialeuddannelser, skal udnyttes til gavn for et bedre ungdomsuddannelsesmilj.

45minuttersmotionogbevgelsesomendelafundervisningenhverdag Euxindfrespallerelevanteuddannelser,ogderbliverflerehjniveaufag Nyerhvervsuddannelseforvoksne(EUV) Fokuseringafvejledningsindsatsen Nyerhvervsrettet10.klasse(EUD10) Nyuddannelse:KombineretUngdomsuddannelsetilunge,somikkehar

kompetencerne til at gennemfre en anden ungdomsuddannelse Styrkelseafproduktionsskolerne Styrketuddannelsesgaranti Fortsatindsatsforatsikreelevernepraktikpladser Pbaggrundafenanalysedrftergymnasieforligskredsenndringafadgangsreglerne

til de gymnasiale uddannelser.


8

Scan koden og se vores lille lm p Facebook, den kan ogs ses

p slagpro.dk, hvor du ogs kan lse mere om vores linier.

Slagelse Produktionsskole er en selvejende institution under Ministeriet for Brn og Undervisning. Vi forbereder og sttter deltagerne i valg af uddannelse og arbejde. Udover undervisningen p linierne har vi et tilbud om undervisning i dansk, matematik og engelsk. Deltagere modtager skoleydelse under forlbet.

Har du brug for et skub til at komme videre?

Slagelse ProduktionsskoleOttestrupvej 9-13 4200 Slagelse

Telefon 58 54 40 01E-mail [email protected] | Web slagpro.dk

Gartneri | Kkken & Kantine | IT | SundhedMaler | Tmrer samt almen undervisning

GET SELVVRD FAGLIGT LFT KAMMERATER

Er du mellem 16-25 r, og er du i tvivl om, hvad du gerne vil eller har brug for hjlp til valget af uddannelse eller arbejde?S kan Slagelse Produktionsskole sttte og forberede dig i dette valg. Vi tilbyder flgende linier:

Ring p 58 54 40 01

og hr nrmere eller kontakt

din egen UU-vejleder,der kan fortlle dig

mere om os p Slagelse

Produktionsskole

:: Af Christina Qvistgaard ::De unge, der skal til at vlge ungdomsuddannelse nu, kommer til at kigge p en helt ny form for erhvervsuddannelse, siger Lars Kunov.

Reformen er et ryk mod at opgradere erhvervsuddannelserne og styrke de unge, der gennemfrer dem. Vi fr en hjere kvalitet og fr rykket erhvervsuddannelserne vk fra skraldespandsimaget.

Der er efterhnden bred enighed om, at Danmark ikke kan leve af viden alene, fastslr han. Et hjteknologisk produktionsapparat er lige s vigtigt. Det fr man kun ved at toptune og modernisere erhvervsuddannelserne og det bliver de nu.

Reformen indeholder flere nye tiltag, men Lars Kunov fremhver 5 punkter som vrende blandt de vigtigste.

Frst og fremmest bliver de tidligere 12 indgange nu skret ned til 4. Herunder ligger s de forskellige fagretninger. P den mde kan man som ung vlge efter overordnet interesse, men uden at skulle specialisere sig fra dag 1.

De skal starte p et bredere introduktionsforlb, hvor man fr mulighed for at arbejde konkret med forskellige ting og dygtiggre sig bde fagligt og bogligt, forklarer Lars Kunov. Efter introforl-bet vlger man fag. P den mde fr vi et mere kvalificeret valg af fagretning. De fr en chance for at finde ud af, hvad har interesse og talent for.

Introforlbet kommer til at foreg i klasser. Mange unge har efterlyst et strre socialt tilhrsforhold p erhvervsuddannelserne og det fr de nu, fastslr direktren.

FremtidssikringEUX som er kombinationen af gymnasial og erhvervsuddannelse bliver ogs markant styrket i forbindelse med reformen. Fremover vil uddannelsen vre tilgngelig p endnu flere fagretninger.

Det skal understreges, at det sikreste valg fremover vil vre EUX, understreger Lars Kunov. Med en EUX er man rigtig godt rustet. Den giver direkte adgang til at lse videre, hvilket man fx vil kunne benytte sig af i nedgangstider. Efter EUX str man med bde studenterbevis og svendebrev i hnden, s man er fremtidssikret.Manglen p praktikpladser har afholdt en del unge fra at vlge erhvervsuddannelse. Det bliver der nu taget hnd om i form af praktikpladscentre. Her kan man p langt de fleste fagretninger frdiggre sin praktiktid.

EN OPGRADERING AF erhvervsuddannelserne

Mange flere unge skal vlge erhvervsuddannelserne. Og med den nye reform, der trder i kraft efter sommerferien 2015, er der ingen grund til at vlge erhvervsuddannelserne fra, fortller direktren for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov. Tvrtimod bliver kombinationsuddannelsen EUX det sikreste valg fremover


10

Greve Gymnasium

Vi udvikler hele mennesker, der er rustet til livet

En uddannelse p Greve Gymnasium er en investering i fremtiden.

Du kommer med engagement og hrdt arbejde, til gengld fr du sammenhold, udfordringer, alsidighed og oplevelser for livet.

Med en ungdomsuddannelse fra Greve Gymnasium er alle dre bne - s kom indenfor!

Der gik mange liter hrspray til p Refshaleen, da det internatio-nale melodi grand prix lb af stablen p Refshaleen i Kbenhavn. Og til at styre opstninger og curlers var kun de dygtigste stylister og frisrer og s en hndfuld talentfulde frisrelever Maria Lysebjerg fra Nstved gik rundt bag kulisserne til det glitrende show, vi andre kun s p TV. Mange tidlige morgener og sene aftener gjorde slet ingenting, for Maria var en af fem frisrele-ver, som havde fet chancen for at stte hr p de optrdende i de dage hvor Eurovision Song Contest fandt sted.

Dagligdag langt fra tv-showsTil daglig er Maria frisrelev fra EUC Sjlland i salonen Tanja Bruun i Nstved. Hun elsker frisrfaget og salonarbejdet, men

drmmer om at f lov at lave meget mere af store shows. Tidligere har hun fet lov at vre med p Copenhagen Fashion Week. Det er FEDT at vre med til at lave s store shows, fortller hun og stoltheden lyser ud af stemmen.Muligheden for at f lov at style nogen, som flere end 170 millioner tv-seere sidder og ser p, fik Maria via sin fagforening, Dansk Frisr og Kosmetiker Forbund, som havde lavet aftalen med DR.Vi har haft kontakt til mange undervisere p frisruddannelserne og bedt dem foresl dygtige elever, og her har vi s valgt fem ud, fortller Dorte Haack, faglrer p EUC Sjlland og nstformand i Dansk Frisr og Kosmetiker Forbund, og hun er ikke i tvivl om, at udover det sjove for eleverne, s er det ogs en fantastisk mulighed for at dygtiggre sig. De arbejder jo sammen med nogle af Danmarks bedste frisrer, s de skal vre vgne for at flge med.

Alle kan jo bruge et krllejernDet var ingen let opgave Maria og de andre frisrer var p. I de fleste opstninger var de tre om at lave den, og frisreleverne arbejdede p lige fod med de garvede frisrer. Alle kan jo bruge et krllejern, men at lave en opstning, der kan holde til at danse i varmen en hel dag, der skal man virkelig vre dygtig, siger Maria.Og det er lige det der med at f lov at bruge sit fag p en anderledes mde og med adrenalinen lbende i kroppen, som tnder hende. det er helt specielt. Bde stemningen, men ogs at lave en opst-ning som bare skal vre perfekt i mange mange timer, og som skal kunne vises p HD-TV, slutter Maria.

Frisrelev til Melodi Grand Prix

De fem frisrelever som var med til showet yderst til hjre: Maria Lyngebjerg


11

Din fremtid - dit valg

EUC NORDVESTSJLLANDuddannelser med fokus p job i fremtiden.

EUC NORDVESTSJLLAND Hovedafdeling & Sekretariat, Absalonsvej 20 DK - 4300 Holbk + (45) 59 455 100 [email protected]

Tekniske Erhvervsuddannelser

Holbk Handelsskole

Slotshaven Gymnasium

Processkolen Kalundborg

Handelsgymnasium, Teknisk Gymnasium og Handelsskolen Klb.

Absalonsvej 14-20 Absalonsvej 20 Slotshaven 1 Rynkevangen 7-9 J.H. Petersens All 22 DK - 4300 Holbk DK - 4300 Holbk DK - 4300 Holbk DK - 4400 Kalundborg DK - 4400 Kalundborg+ (45) 59 455 100 + (45) 59 455 100 + (45) 59 455 200 + (45) 59 455 100 + (45) 59 455 100www.eucnvs.dk www.handelsskolen.dk www.slotshaven.dk www.processkolen.com www.khth.dk


10

Greve Gymnasium

Vi udvikler hele mennesker, der er rustet til livet

En uddannelse p Greve Gymnasium er en investering i fremtiden.

Du kommer med engagement og hrdt arbejde, til gengld fr du sammenhold, udfordringer, alsidighed og oplevelser for livet.

Med en ungdomsuddannelse fra Greve Gymnasium er alle dre bne - s kom indenfor!

Der gik mange liter hrspray til p Refshaleen, da det internatio-nale melodi grand prix lb af stablen p Refshaleen i Kbenhavn. Og til at styre opstninger og curlers var kun de dygtigste stylister og frisrer og s en hndfuld talentfulde frisrelever Maria Lysebjerg fra Nstved gik rundt bag kulisserne til det glitrende show, vi andre kun s p TV. Mange tidlige morgener og sene aftener gjorde slet ingenting, for Maria var en af fem frisrele-ver, som havde fet chancen for at stte hr p de optrdende i de dage hvor Eurovision Song Contest fandt sted.

Dagligdag langt fra tv-showsTil daglig er Maria frisrelev fra EUC Sjlland i salonen Tanja Bruun i Nstved. Hun elsker frisrfaget og salonarbejdet, men

drmmer om at f lov at lave meget mere af store shows. Tidligere har hun fet lov at vre med p Copenhagen Fashion Week. Det er FEDT at vre med til at lave s store shows, fortller hun og stoltheden lyser ud af stemmen.Muligheden for at f lov at style nogen, som flere end 170 millioner tv-seere sidder og ser p, fik Maria via sin fagforening, Dansk Frisr og Kosmetiker Forbund, som havde lavet aftalen med DR.Vi har haft kontakt til mange undervisere p frisruddannelserne og bedt dem foresl dygtige elever, og her har vi s valgt fem ud, fortller Dorte Haack, faglrer p EUC Sjlland og nstformand i Dansk Frisr og Kosmetiker Forbund, og hun er ikke i tvivl om, at udover det sjove for eleverne, s er det ogs en fantastisk mulighed for at dygtiggre sig. De arbejder jo sammen med nogle af Danmarks bedste frisrer, s de skal vre vgne for at flge med.

Alle kan jo bruge et krllejernDet var ingen let opgave Maria og de andre frisrer var p. I de fleste opstninger var de tre om at lave den, og frisreleverne arbejdede p lige fod med de garvede frisrer. Alle kan jo bruge et krllejern, men at lave en opstning, der kan holde til at danse i varmen en hel dag, der skal man virkelig vre dygtig, siger Maria.Og det er lige det der med at f lov at bruge sit fag p en anderledes mde og med adrenalinen lbende i kroppen, som tnder hende. det er helt specielt. Bde stemningen, men ogs at lave en opst-ning som bare skal vre perfekt i mange mange timer, og som skal kunne vises p HD-TV, slutter Maria.

Frisrelev til Melodi Grand Prix

De fem frisrelever som var med til showet yderst til hjre: Maria Lyngebjerg


12

:: Af Michelle Hasselbalch Pedersen, journalist ::Frederik arbejder som byggeleder, hvor han projekterer byggepro-jekter i millionklassen, og Lars arbejder i den internationale rdgivervirksomhed Rambll ved siden af ingenirstudierne.

Flles for Frederik og Lars er, at de altid har vidst, at de ville have lange uddannelser, men ogs, at de ville g en utraditionel vej, nemlig ved at tage en erhvervsuddannelse frst. De er ikke i tvivl om, at det har fet dem til at st langt strkere.

De to tidligere murersvende opfordrer flere med en erhvervs-faglig uddannelse til at videreuddanne sig. Som hndvrker har man nemlig flere fordele bde under uddannelsen og p arbejdsmarkedet.

Gr mod strmmenNr Lars om et rs tid afleverer sit speciale p rhus Universitet, kan han skrive cand.scient. i Architectural Engineering p CVet. Allerede som 16-rig vidste Lars, at han ville vre ingenir. Hvorvidt han skulle vlge en erhvervsuddannelse eller gymnasiet forud for universitetsstudiet var der imidlertid delte meninger om:

Min far og studievejlederen p min folkeskole var bestemt ikke enige. Studievejlederen mente, at jeg skulle p gymnasiet ligesom alle andre med hovedet skruet rigtigt p. Det, mente min far til gengld, var en rigtig drlig id, for hvorfor ikke styrke kngtens muligheder ved frst at tage en erhvervsuddannelse og derefter g p universitetet?

Lars valgte at g mod strmmen. Som fjerde generation i familien begyndte han p mureruddannelsen p Selandia.

Frederik var i tvivl, da han skulle vlge ungdomsuddannelse. Men efter fire mneder p Teknisk Gymnasium blev lommeregne-ren skiftet ud med mrtel og murerske:

Efter at have snakket med folk i min omgangskreds inds jeg, at jeg med mureruddannelsen ville f en faglig viden og praktisk erfaring, som ville vre guld vrd som bygningskonstruktr. I dag kan jeg selv se, at de bedste konstruktrer er dem med en hndvrksuddannelse.

Det betaler sig at g IMOD STRMMEN

Den 27-rige bygningskonstruktr Frederik Christiansen og den kommende ingenir Lars Mller-Hansen p 26 r er begge godt i gang med deres succesfulde karrierer efter en endt uddannelse ved Selandia


13

Blod p tanden I dag er bde Lars og Frederik glade for, at de valgte at tage en erhvervsuddannelse som springbrt til en videregende uddan-nelse. De har nemlig oparbejdet nogle faglige og personlige kompetencer via mureruddannelsen, som betyder, at de har klaret sig godt i mdet med den teoretiske fordybelse.

Da jeg begyndte p ingeniren, kom flere af mine medstude-rende direkte fra gymnasiale uddannelser. De var allerede skole-trtte, hvor jeg selv havde lidt mere blod p tanden, fortller Lars.

Lars begyndte p ingenirstudiet sammen med 60 andre stu- derende. Foruden Lars var der kun tre andre med en hndvrks-mssig baggrund:

Jeg var nervs for, om de i gymnasiet havde oparbejdet nogle frdigheder, som jeg manglede. Og om det ville betyde, at jeg ville f ekstra svrt ved at flge med p studiet.

Efter kort tid p uddannelsen, fandt Lars imidlertid ud af, at han var en af de bedste. Det var ikke kun under uddannelsen, de to murersvende oplevede, at de stod strkt. For bde Lars og Frederik har det ikke skortet p jobtilbud.

Jeg blev kontaktet uopfordret og tilbudt et job i en mindre ingenirvirksomhed, udelukkende p grund af min baggrund som hndvrker. De ville have en med erfaring fra byggebranchen, fortller Lars.

I sin nuvrende stilling hos Arkitektgruppen Slagelse A/S har Frederik ogs oplevet adskillige fordele:

At man er uddannet hndvrker, giver ogs respekt fra de andre p byggepladsen, nr man som 25-rig nyuddannet konstruk-tr pludselig er ansvarlig for byggeprojekter i millionklassen.

At det i dag kun er 19 procent, der vlger en erhvervsuddan-nelse efter folkeskolen, synes Frederik og Lars er rgerligt bde for de unge og for erhvervslivet. For de to tidligere murersvende handler det om at ndre hndvrkeruddannelsernes drlige image.

Da jeg under min mureruddannelse gik til fest med dem fra min gamle folkeskole, blev jeg ofte mdt med udtalelser som Han er murer. Han kan drikke. Og det var en total ubegrundet antagelse, for jeg har aldrig vist nogen evner for at drikke rigtig meget, fortller Lars grinende og fortstter: Det er rgerligt, nr man som hndvrker mdes med sdan nogle ubegrundede fordomme, som ingen hold har i virkeligheden.

Frederik mener, at srligt vejledere og lrere i folkeskolerne har et ansvar for at gre op med de fordomme og fremhve de muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Hverken Lars eller Frederik havde haft de kompetencer, som de har i dag, hvis de blindt havde fulgt vejledernes anvisninger i folkeskolen. Lars og Frederik valgte i stedet at g imod strmmen.



12

:: Af Michelle Hasselbalch Pedersen, journalist ::Frederik arbejder som byggeleder, hvor han projekterer byggepro-jekter i millionklassen, og Lars arbejder i den internationale rdgivervirksomhed Rambll ved siden af ingenirstudierne.

Flles for Frederik og Lars er, at de altid har vidst, at de ville have lange uddannelser, men ogs, at de ville g en utraditionel vej, nemlig ved at tage en erhvervsuddannelse frst. De er ikke i tvivl om, at det har fet dem til at st langt strkere.

De to tidligere murersvende opfordrer flere med en erhvervs-faglig uddannelse til at videreuddanne sig. Som hndvrker har man nemlig flere fordele bde under uddannelsen og p arbejdsmarkedet.

Gr mod strmmenNr Lars om et rs tid afleverer sit speciale p rhus Universitet, kan han skrive cand.scient. i Architectural Engineering p CVet. Allerede som 16-rig vidste Lars, at han ville vre ingenir. Hvorvidt han skulle vlge en erhvervsuddannelse eller gymnasiet forud for universitetsstudiet var der imidlertid delte meninger om:

Min far og studievejlederen p min folkeskole var bestemt ikke enige. Studievejlederen mente, at jeg skulle p gymnasiet ligesom alle andre med hovedet skruet rigtigt p. Det, mente min far til gengld, var en rigtig drlig id, for hvorfor ikke styrke kngtens muligheder ved frst at tage en erhvervsuddannelse og derefter g p universitetet?

Lars valgte at g mod strmmen. Som fjerde generation i familien begyndte han p mureruddannelsen p Selandia.

Frederik var i tvivl, da han skulle vlge ungdomsuddannelse. Men efter fire mneder p Teknisk Gymnasium blev lommeregne-ren skiftet ud med mrtel og murerske:

Efter at have snakket med folk i min omgangskreds inds jeg, at jeg med mureruddannelsen ville f en faglig viden og praktisk erfaring, som ville vre guld vrd som bygningskonstruktr. I dag kan jeg selv se, at de bedste konstruktrer er dem med en hndvrksuddannelse.


Den 27-rige bygningskonstruktr Frederik Christiansen og den kommende ingenir Lars Mller-Hansen p 26 r er begge godt i gang med deres succesfulde karrierer efter en endt uddannelse ved Selandia


14

Vind et r p

High Schoolse explorius.dk

Tlf.: 70 26 20 02www.explorius.dk

facebook.com/ explorius.denmark

Inkluderet i prisen:* Soft Landing Camp i 11 lande * Year End Camp i Washington D.C. * Placeringsgaranti

* Ingen forbereder dig bedre! * Personlig kontaktperson til bde forldre og elever* Mulighed for omrdenske i USA

Go StUDY - HAVE fUn!


15

VI TAGER DINE AMBITIONER SERIST

Finansklasse Ivrkstteri Verdensklasse Kina-USA

Sportsmanagement Sprog og kultur Virksomhedskonomi Sportsmanagement Plus

Europaklasse Kommunikation, it og marketing

Interkulturel marketing

Bliv mere inspireret p rhs.dk

En studentereksamen fra Handelsgymnasiet bner mange dre og er din direkte vej til en videregende uddannelse. Vlg mellem 11 topaktuelle studieretninger:

informationsmde15. januar kl. 19-21

KOM TIL

:: Af Christina Qvistgaard ::Hvis ikke man ved, hvordan en maskine skal bruges, kan man heller ikke lave den ordentligt. Det er ikke noget, man kan lse i teoribgerne eller sl op p Google. Det er noget, man skal have arbejdet og erfaret med egne hnder, fortller Mads Rasmussen.

Mads Rasmussens farfar byggede ODIN op, hans far overtog, og nu sidder Mads Rasmussen bag roret. ODINs hjerte er produktionshallen og medarbejdernes omhyggelige arbejde. Overalt hersker faglig stolthed manifesteret i det gamle smedevrktj fra farfarens gamle smedje, der hnger p gangene.

Hndvrket giver kunderne brugervenlighedMange kunne ikke forst, hvorfor jeg ville have en hndvrkerud-dannelse. Jeg skulle jo bare overtage og administrere virksomheden og skulle jo derfor g i gymnasiet og efterflgende p konomistu-diet. Men jeg har hele tiden stet fast p, at hndvrket ligger til grund for produktet, og at den hndvrksmssige baggrund er vigtig, siger en holdningsfast Mads Rasmussen.

Hos ODIN produceres specialfremstillede maskiner fra id til frdigt produkt med alt fra tegninger og programmering til brugs- anvisning og el-arbejde. Maskinerne er forudbestilt, og kunden har allerede solgt de produkter, som maskinen skal producere, inden maskinen er frdig. Derfor er det helt afgrende, at hndvrket er p sin plads, s produktionstiden ikke forlnges.

Vores erfaringer gr, at vi for eksempel med det samme kan vurdere, om noget er godt eller skidt, nr vi snakker lsninger med kunderne. Vi ved, at det har stor betydning, om hndtaget sidder i

venstre eller hjre side, fordi vi selv har stet og brugt en lignende maskine. Hndvrket ligger p rygraden, og vi tnker det ind i brugervenligheden i alt, hvad vi laver, fortller Mads Rasmussen.

HNDVRKET VINDER over teoribgerneMads Rasmussen er uddannet maskinarbejder og direktr hos maskinfabrikken ODIN i Slagelse. Han er hndvrker helt ind i knoglerne. Og det er hndvrket og erfaringen, der placerer ODIN helt i front, nr det glder gennemtnkte specialmaskiner til industrien.

Mads Rasmussen i hjertet af virksomheden: produktionshallen.


14

Vind et r p

High Schoolse explorius.dk

Tlf.: 70 26 20 02www.explorius.dk

facebook.com/ explorius.denmark

Inkluderet i prisen:* Soft Landing Camp i 11 lande * Year End Camp i Washington D.C. * Placeringsgaranti

* Ingen forbereder dig bedre! * Personlig kontaktperson til bde forldre og elever* Mulighed for omrdenske i USA

Go StUDY - HAVE fUn!


16

Mange dre bner sig med en hndvrksuddannelseDirektren blev selv erklret uegnet til gymnasiet og tog en uddannelse til maskinarbejder. Derefter fortsatte han som maskiningenir med topkarakterer. Efter hans mening overser mange de muligheder, en hndvrksuddannelse giver.

Vi starter alle som hndvrkere, nr vi som brn kommer hjem med tegninger, askebgre og lerfigurer. Men alt for f tnker over, at hndvrket kan vre indgang til rigtig meget. Tidligere kunne man ikke bliver lokomotivfrer, teknikuminge-nir eller maskintekniker uden at vre hndvrker.

I dag er der stort fokus p gymnasiet, som adgang til uddannelser, men man overser, at hndvrket giver en srlig erfaring, som man ikke kan lse sig til. Det er simpelthen

nemmere at koble teori p en hndvrker, end det er at koble hndvrk p en teoretiker, siger Mads Rasmussen og fortstter med at uddybe fordelene ved hndvrksuddannelsen:

Som hndvrker starter man arbejdslivet p en helt anden mde. Man skal tage ansvar og prstere fra dag t. Frste gang man trder ind ad dren p en lreplads, bliver man voksen. En af de bedste dage i mit liv var faktisk min frste arbejdsdag p Nilpeter som lrling. Det var fantastisk at arbejde en hel dag og prstere det, jeg havde lrt.

Hos ODIN har man altid haft lrlinge. I jeblikket har de to industriteknikerelever fra Selandia Erhvervsrettede Uddannelser i lre. Og det er ikke med hovedet under armen, at de bliver svende. Det krver sprogkundskaber, men i hj grad ogs avanceret matematik at arbejde hos ODIN.

Vores elever skal bruge praktisk matematik fra dag t og kunne udregne prcis, hvor hullerne i en plade skal sidde p baggrund af radius og vinkler. Det er ikke altid, at man i gymnasiet ser brugen af matematikken, og derfor kan den opgave vre svr for en gymnasieelev. Desuden skal vores lrlinge arbejde selvstndigt og tage ansvar, fordi andre er afhngige af, at de prsenterer deres. Viljen er nok det vigtigste, s kan de altid lre ekstra matematik eller engelsk, siger Mads Rasmussen.

Hndvrkergenerne fortstterStod det til Mads Rasmussen, skal ogs hans sn g hndvrkerve-jen, hvis han en dag skal overtage virksomheden.

Der er ingen tvivl om, at jeg vil rde ham til at blive hndvr-ker frst. Gerne kombineret med gymnasiale fag, sdan som EUX-uddannelsen for eksempel giver mulighed for. Derefter skal han uddanne sig til ingenir og til sidst gerne en uddannelse med fokus p konomi, s han ogs lrer om administration. Det vil give ham det bedste grundlag, slutter Mads Rasmussen. Hvad

er dumest til?

Her bor viGlamsdalens IdrtsefterskoleLangbygrdsvej 145620 GlamsbjergTlf: 64 72 36 60

...Ja, her er meget idrt!Flles for vores elever er lysten til idrt. Dit niveau er ikke afgrende, men her er alle muligheder for at blive bedre. Du fr ogs rig mulighed for at prve krfter med det, du ikke har prvet fr.

HUSK EFTERSKOLERNES DAG SNDAG D. 28. SEPTEMBER

www.glamsdalen.dk

Md os p

Facebook

Race

Skitur

Spring/parkour

Dans

Fodbold

Spaz

Kajakpolo

Badminton

Volleyball

!*##? :-)

Fitness

Hndbold

Mountainbike

Studiestart ...

4. august 2014

Teknisk gymnasium

Teori i praksisDrmmer du om en fremtid inden for naturvidenskab, teknologi, IT eller kommu-nikation? S er det en rigtig god d at vlge HTX - fordi HTX giver dig direkte adgang til dit videregende studie.

TiLMeLDiNGVia optagelse.dk

eller ring til en vejleder:

Kge - 25 23 57 29

Nstved - 25 23 58 81

PRODUKTIONSSKOLENI GREVE OG HJE-TAASTRUP

Vi starter alle som sm hndvrkere, nr vi som brn kommer hjem med tegninger, askebgre og lerfigurer.

Men alt for f tnker over, at hndvrkeruddannelsen er indgangen til ekstremt meget...

Mads Rasmussen


17

Hvader dumest til?




www.glamsdalen.dk

Md os p

Facebook

Race

Skitur

Spring/parkour

Dans

Fodbold

Spaz

Kajakpolo

Badminton

Volleyball

!*##? :-)

Fitness

Hndbold

Mountainbike


16

Mange dre bner sig med en hndvrksuddannelseDirektren blev selv erklret uegnet til gymnasiet og tog en uddannelse til maskinarbejder. Derefter fortsatte han som maskiningenir med topkarakterer. Efter hans mening overser mange de muligheder, en hndvrksuddannelse giver.

Vi starter alle som hndvrkere, nr vi som brn kommer hjem med tegninger, askebgre og lerfigurer. Men alt for f tnker over, at hndvrket kan vre indgang til rigtig meget. Tidligere kunne man ikke bliver lokomotivfrer, teknikuminge-nir eller maskintekniker uden at vre hndvrker.

I dag er der stort fokus p gymnasiet, som adgang til uddannelser, men man overser, at hndvrket giver en srlig erfaring, som man ikke kan lse sig til. Det er simpelthen

nemmere at koble teori p en hndvrker, end det er at koble hndvrk p en teoretiker, siger Mads Rasmussen og fortstter med at uddybe fordelene ved hndvrksuddannelsen:

Som hndvrker starter man arbejdslivet p en helt anden mde. Man skal tage ansvar og prstere fra dag t. Frste gang man trder ind ad dren p en lreplads, bliver man voksen. En af de bedste dage i mit liv var faktisk min frste arbejdsdag p Nilpeter som lrling. Det var fantastisk at arbejde en hel dag og prstere det, jeg havde lrt.

Hos ODIN har man altid haft lrlinge. I jeblikket har de to industriteknikerelever fra Selandia Erhvervsrettede Uddannelser i lre. Og det er ikke med hovedet under armen, at de bliver svende. Det krver sprogkundskaber, men i hj grad ogs avanceret matematik at arbejde hos ODIN.

Vores elever skal bruge praktisk matematik fra dag t og kunne udregne prcis, hvor hullerne i en plade skal sidde p baggrund af radius og vinkler. Det er ikke altid, at man i gymnasiet ser brugen af matematikken, og derfor kan den opgave vre svr for en gymnasieelev. Desuden skal vores lrlinge arbejde selvstndigt og tage ansvar, fordi andre er afhngige af, at de prsenterer deres. Viljen er nok det vigtigste, s kan de altid lre ekstra matematik eller engelsk, siger Mads Rasmussen.

Hndvrkergenerne fortstterStod det til Mads Rasmussen, skal ogs hans sn g hndvrkerve-jen, hvis han en dag skal overtage virksomheden.

Der er ingen tvivl om, at jeg vil rde ham til at blive hndvr-ker frst. Gerne kombineret med gymnasiale fag, sdan som EUX-uddannelsen for eksempel giver mulighed for. Derefter skal han uddanne sig til ingenir og til sidst gerne en uddannelse med fokus p konomi, s han ogs lrer om administration. Det vil give ham det bedste grundlag, slutter Mads Rasmussen. Hvad

er dumest til?




www.glamsdalen.dk

Md os p

Facebook

Race

Skitur

Spring/parkour

Dans

Fodbold

Spaz

Kajakpolo

Badminton

Volleyball

!*##? :-)

Fitness

Hndbold

Mountainbike

Studiestart ...

4. august 2014

Teknisk gymnasium

Teori i praksisDrmmer du om en fremtid inden for naturvidenskab, teknologi, IT eller kommu-nikation? S er det en rigtig god d at vlge HTX - fordi HTX giver dig direkte adgang til dit videregende studie.

TiLMeLDiNGVia optagelse.dk

eller ring til en vejleder:

Kge - 25 23 57 29

Nstved - 25 23 58 81

PRODUKTIONSSKOLENI GREVE OG HJE-TAASTRUP

Vi starter alle som sm hndvrkere, nr vi som brn kommer hjem med tegninger, askebgre og lerfigurer.

Men alt for f tnker over, at hndvrkeruddannelsen er indgangen til ekstremt meget...

Mads Rasmussen


18

:: Af Signe Funding Therkildsen ::Forestil dig, at den sidste time i skolen er overstet, og du skal hjem. Men hvor langt skal du g for at komme hjem?

P en efterskole skal du kun g f meter for at komme hjem til dit vrelse og din roommate. For her bor du dgnet rundt sammen med resten af dine skolekammerater.

Emma Andersen gr p efterskole og er begejstret for blandin-gen af det faglige og det sociale.

At g p efterskole betyder alt for mig. Udover at jeg lrer en masse, indgr jeg ogs i sociale fllesskaber, oplever sammenhold p kryds og tvrs og bliver venner med s mange forskellige personer, siger Emma Andersen.

Efterskoler motiverer de ungeLigesom Emma Andersen vlger mange unge at g p en af landets omkring 250 efterskoler i enten 8., 9. eller 10. klasse, fordi de vil have noget, som den almindelige folkeskole ikke kan tilbyde dem. Det kan vre alt fra et strkt socialt fllesskab til et fagligt boost.

Forsker ved Center for Ungdomsforskning p Aalborg Universitet Tilde Mette Juul har siden 2011 forsket i pdagogikken p landets efterskoler.

Nr efterskolerne har eleverne 24 timer i dgnet, giver det mulighed for at lfte eleverne bde fagligt, personligt og socialt, mener Tilde Mette Juul.

Netop fordi den faglige, sociale og personlige udvikling smelter sammen p en konstruktiv mde, giver det ogs eftersko-lerne gode resultater med at motivere de unge, siger hun.

Tilde Mette Juul peger blandt andet p trygheden i samvret. P den ttte relation mellem lrer og elev. P den udbredte accept af retten til at vre anderledes. Og p de unges mulighed for at finde interessefllesskaber, hvor de kan dele deres lidenskab.

10. klasse Vild med gastronomi Musiker p 1 r Tj, Trend & Tilskring Teater-linien Etrhjemmefra

Fllesskab Fartplivet Oplevelser

Musicaluge Studieture Musikfestival Restaurantaftner Teaterturnmv.

Skolen for Gastronomi, Musik & DesignTlf.75858012Hjskolevej97100Vejle

[email protected]

P efterskole? prv en husholdningsskole

alt det du drmmer om!

www.skolenfor.dk

Landets efterskoler er noget srligt. Her bde spiser, sover, lrer, oplever, griner og grder man sammen. Til stor gavn for eleverne og samfundet. FAGLIGHED og

samvr smelter

:: Fotos: Faaborgegnens Efterskole ::


19

Udvikler sig bde socialt og personligt og fagligtMin forskning viser ogs, at elever p en efterskole bde udvikler sig personligt og socialt. Eleverne bliver blandt andet bedre til at samarbejde og fr strre forstelse for andre, da man omgs mennesker hele dgnet rundt. Ligesom eleverne oplever at f hjere selvvrd og selvtillid. Noget, der ses som en vsentlig vrdi, nr de skal klare sig i uddannelse og p arbejdsmarke-det, siger Tilde Mette Juhl.

Men efterskolerne er ikke blot gode til at

udvikle eleverne socialt og personligt. Ogs fagligheden p efterskolerne har stor fokus, lyder det fra formanden for Efterskole-foreningen, Troels Borring.

Undersgelser peger p, at efterskoler er ualmindeligt gode, som springbrt til en ungdomsuddannelse. Det skyldes blandt andet den skaldte skolekammeratseffekt, som betyder, at elever fra uddannel-sesstrke hjem trkker de svagere elever op. Denne effekt er srligt strk p en efterskole p grund af det koncentrerede samvr. Og det er netop det, der er styrken ved efterskolerne; At alle kan mdes p en efterskole store som sm, siger Troels Borring.

Man fr hele pakken p en efterskoleHan peger p, at efterskolernes kvaliteter ikke skal tabe i den aktuelle debat om, at unge skal hurtigere igennem uddannelse.

Ogs Tilde Mette Juul mener, det er vigtigt, at der bliver vrnet om efterskolernes kvalitet.

Der foregr det hele p efterskolerne bde fokus p det faglige og p det sociale. Det skaber selvstndige mennesker, som vi i fremtiden har brug for.

Oplev verden

TLF.: 38 32 23 05FLG OS P FACEBOOK

Jeg har haft det bedste r i mit

liv og fet venner og en ny

familie for livet!

- Nadia, tidligere udvekslings-

student i New York, USA

- bliv udvekslingsstudentEr du:- 15-18 r?- rejselysten?

- klar til dit livs oplevelse?

Du bor hos en lokal familie, lrer en anden kultur og sprog at kende og fr venner fra hele verden.

Ansg inden d. 15. august- og rejs afsted til januar 2015 i 5 eller 11 mneder.

Vores vinterafgange: Japan, Argentina, Brasilien, Tyskland, New Zealand, Sydkorea, Spanien, Malaysia og Costa Rica

FAGLIGHED og samvr smelter

sammen p EFTERSKOLE

FAKTAEfterskolenerendanskskoleformfor14-18rige.Kendetegnetforskoleformen er, at eleverne bor p skolen p alle undervisningsdage, og at de ogs kan opholde sig p skolen i weekenderne.Efterskolerneshovedsigteer:folkeligoplysning,livsoplysningogdemokratiskdannelse.Der er i dag i omegnen af 250 efterskoler i Danmark med omkring 27.000 elever. Efterskolerne har vidt forskellige profiler. P www.efterskole.dk kan man finde lige prcis den efterskole, der passer til ens behov og nsker.


18

:: Af Signe Funding Therkildsen ::Forestil dig, at den sidste time i skolen er overstet, og du skal hjem. Men hvor langt skal du g for at komme hjem?

P en efterskole skal du kun g f meter for at komme hjem til dit vrelse og din roommate. For her bor du dgnet rundt sammen med resten af dine skolekammerater.

Emma Andersen gr p efterskole og er begejstret for blandin-gen af det faglige og det sociale.

At g p efterskole betyder alt for mig. Udover at jeg lrer en masse, indgr jeg ogs i sociale fllesskaber, oplever sammenhold p kryds og tvrs og bliver venner med s mange forskellige personer, siger Emma Andersen.

Efterskoler motiverer de ungeLigesom Emma Andersen vlger mange unge at g p en af landets omkring 250 efterskoler i enten 8., 9. eller 10. klasse, fordi de vil have noget, som den almindelige folkeskole ikke kan tilbyde dem. Det kan vre alt fra et strkt socialt fllesskab til et fagligt boost.

Forsker ved Center for Ungdomsforskning p Aalborg Universitet Tilde Mette Juul har siden 2011 forsket i pdagogikken p landets efterskoler.

Nr efterskolerne har eleverne 24 timer i dgnet, giver det mulighed for at lfte eleverne bde fagligt, personligt og socialt, mener Tilde Mette Juul.

Netop fordi den faglige, sociale og personlige udvikling smelter sammen p en konstruktiv mde, giver det ogs eftersko-lerne gode resultater med at motivere de unge, siger hun.

Tilde Mette Juul peger blandt andet p trygheden i samvret. P den ttte relation mellem lrer og elev. P den udbredte accept af retten til at vre anderledes. Og p de unges mulighed for at finde interessefllesskaber, hvor de kan dele deres lidenskab.

10. klasse Vild med gastronomi Musiker p 1 r Tj, Trend & Tilskring Teater-linien Etrhjemmefra

Fllesskab Fartplivet Oplevelser

Musicaluge Studieture Musikfestival Restaurantaftner Teaterturnmv.

Skolen for Gastronomi, Musik & DesignTlf.75858012Hjskolevej97100Vejle

[email protected]

P efterskole? prv en husholdningsskole

alt det du drmmer om!

www.skolenfor.dk

Landets efterskoler er noget srligt. Her bde spiser, sover, lrer, oplever, griner og grder man sammen. Til stor gavn for eleverne og samfundet. FAGLIGHED og

samvr smelter



20

Tjek Campus nyhederne og alle

uddannelserne p campushaslev.d

k eller app

- og flg med p facebook

Vlg imellem: HHX, STX, HF, Hg eller Bygge & Anlg

af de sejeste skoler samlet p et sted...6

Vi er get sammen om Campus Haslev for at sikre at du fr den helt rigtige ungdomsuddannelse, udbudt af en rkke af Sjllands toneangivende skoler med et hjt fagligt niveau i et spndende studiemilj med fokus p nrhed, venskaber, og kulturoplevelser.

ls mere om de mange muligheder og studieretninger p:

www.campushaslev.dkDig + Dine venner = En sjov skoletid!

og f den fedesteskoletid med alle dine venner!

P Campus finder du b

l.a.:

-Brugerstyret

campuscafe

-Koncerts

ted - Teater - Kreative

workshops

- Et fanta

stisk

fllesskab

CH_annonce_A4tilkant_180612.indd 1 21/06/12 11.18

10. KL

Faxe Ungdomsskole


21

Svrt ved at lse og skrive?VUC Roskilde har afdelinger i Kge, Greve ogRoskilde, hvor du kan blive testet om du er ordblind.Vi kan tilbyde dig ordblindeundervisning i dansk,engelsk, matematik og IT.

Ordblindeundervisning p VUC er gratis.

Se mere p www.vucroskilde.dk



k eller app









l.a.:

-Brugerstyret

campuscafe

-Koncerts


workshops

- Et fanta

stisk

fllesskab


Efterskolen betyder alt

for migEmma Andersen fortryder ikke, at hun droppede ud af gymnasiet for at tage 10. klasse p efterskole. Opholdet giver mig ro og fordybelse. I dag er jeg langt mere afklaret med mig selv, og hvad jeg vil rent fagligt.

:: Af Signe Funding Therkildsen ::18-rige Emma Andersen har altid klaret sig godt i skolen. Hun gik p en folkeskole, hvor det faglige niveau var hjt, og hvor hun altid hstede hje karakterer. Derfor var det ogs p papiret helt naturligt at starte i gymnasiet efter 9. klasse.

Men i dag fortryder Emma, at hun ikke stoppede op og lyttede til, hvad hun i virkeligheden havde brug for.

Presset var for stortDa jeg valgte at starte i 1.g lige efter folkeskolen, var jeg i virkeligheden fagligt mt. Men jeg krte bare med, fordi jeg havde karakterne til at g direkte videre. Jeg har ellers aldrig vret skoletrt, og fik altid gode karakterer. Men det faglige pres blev simpelthen for meget for mig, siger Emma Andersen og fortstter.

Jeg valgte at gennemfre 1. g, men karakterne var ikke s hje, som de burde vre, fordi jeg ikke gav mig selv nok. Hvis jeg havde fortsat i 2.g og 3.g, ville jeg ikke have ydet det, jeg ved, jeg kan. Ogs ville jeg have gjort mig selv og samfundet en bjrnetjeneste, hvis jeg var fortsat.

Det sociale fllesskab er guld vdI gymnasiet kunne Emma mrke, at hun manglede et r, hvor hun kunne dyrke det, hun virkelig brndte for nemlig idrtten. S hun startede p en efterskole, hvor linjefagene bd p idrt, friluftsliv eller musik et valg hun ikke fortryder.

Efterskolen betyder alt for mig. Og aldrig har jeg fortrudt det. Heller ikke selv om jeg vlger at tage 1.g om, nr jeg efter sommer



20



k eller app









l.a.:

-Brugerstyret

campuscafe

-Koncerts


workshops

- Et fanta

stisk

fllesskab


10. KL

Faxe Ungdomsskole


22

Er du skoletrt?- eller har du bare brug for en tnkepause?

Klemmenstrupgrd ProduktionshjskoleKlemmenstrupvej 25, 4600 Kge, Tlf: 56633700

like os p Facebookwww.Facebook.com/Klemmenstrupgaard

P Klemmenstrupgrd Produktionshjskole kan du lre praktiske frdigheder i smukke naturomgivelser sammen med andre unge i samme situation.

Find os p Facebook eller p:

www.Klemmenstrupgaard.dk

NSKEJOB

bent hus den 15. januar 2015Ls om alle fordelene ved MKT HG p

KHS.DK/MKT

Merkantil HG Ungdom1-rig erhvervsuddannelse med fokus p:Ivrkstteri - International - Design - Idrt

Lreplads?Karriere?

Ivrkstter?


Merkantil HG

starter p et nyt gymnasium. ret her p efterskoler er godt givet ud, siger Emma.

For Emma Andersen er der tre helt klare fordele ved at g p en efterskole. For det frste det sociale fllesskab, hvor bde lrere og elever mdes p lige fod med hinanden. For det andet fordelen ved at blive afklaret med sig selv vel og mrke uden mor og fars hjlp.

Og for det tredje personlig dannelse, opdragelse og modenhed. Vi fr hver isr nogle pligter, som lrerne forventer, at vi lser. P en efterskole lrer du, at hvis du ikke lser dine opgaver, har det betydning for andre, fordi man p en eller anden mde er afhngig af hinanden, fordi vi bor sammen, siger Emma.

Karakterne fortller ikke hele historienEmma Andersen er klar over, at der er nogle, der rynker p nsen over, at hun ikke bare frdiggjorde gymnasiet med de gode karakterer, hun havde. Men Emma understreger, at karakterne ikke er hele sandheden. Man er ndt til at se p det hele menneske.

Jeg kan p den ene side godt forst, at vi skal hurtigt igennem uddannelsessystemet. Men man bliver p den anden side ndt til at forst, at sdan nogle som mig kan blive s fagligt udkrte, at det ikke giver nogen mening at starte p en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse. Min egen erfaring viser bare, at hvis lysten og motivationen ikke er til stede, s nytter det ingenting. Hurtighed betyder ikke alt - personlig udvikling betyder ogs meget, fortller Emma Andersen.

Opholdet p efterskolen giver Emma den ro og fordybelse, der betyder, at hun i dag er langt mere afklaret med sig selv, og hvad hun vil rent fagligt.

Mit efterskoleophold betyder, at jeg er stoppet op og har tnkt mig ordentlig om i forhold til, hvad jeg vil. Det havde jeg slet ikke mulighed for, da jeg tog direkte fra 9. klasse, slutter Emma.


23

Har du lyst til et r efter grundskolen, hvor du kan fordybe dig med lige netop de ting, der interesserer dig mest s skulle du tage dine forldre med p JUMP.

JUMP er en helt ny uddannelsesmesse med temaet Uddan dig sjovere for de ldste elever i grundskolen.

P messen kan du mde efterskoler, high school og sprogrejser m.v., og du kan finde inspiration og f svar p mange af de sprgsml, der straks popper op, nr man gr med disse tanker.

Skal det vre et efterskoleophold i Danmark, en sprogrejse eller mske et high school ophold i udlandet ?

Skal dit fokus vre p interesser, idrt, det faglige eller det sociale ? Skal du besge nogle skoler, og hvordan skal du vlge hvil-ke ? Og hvad med din konomi ?

Det er blot nogle af de sprgsml, som du kan f svar p, hvis du besger JUMP i november.

JUMP afholdes i Vissenbjerg (v/Odense), Vejle, Hjrring, Brndby og rhus.

Tag dine forldre med og besg JUMP!

Arrangr: Uddannelse Uden Grnser Torvebyen 8, 1.tv. 4600 Kge T: 5627 6444 [email protected] jumpnu.dk

FynVissenbjerg Idrts- & Kulturcenter

Idrtsvej 3 5492 VissenbjergLrdag den 1. november, kl. 10 17Sjlland

Brndby HallenBrndby Stadion 10 2605 Brndby

Lrdag-sndag den 15. og 16. november, kl. 10 16

jumpnu.dk

Ta springet uddan dig sjovere

gratis adgang!


22

Er du skoletrt?- eller har du bare brug for en tnkepause?

Klemmenstrupgrd ProduktionshjskoleKlemmenstrupvej 25, 4600 Kge, Tlf: 56633700

like os p Facebookwww.Facebook.com/Klemmenstrupgaard

P Klemmenstrupgrd Produktionshjskole kan du lre praktiske frdigheder i smukke naturomgivelser sammen med andre unge i samme situation.

Find os p Facebook eller p:

www.Klemmenstrupgaard.dk

NSKEJOB

bent hus den 15. januar 2015Ls om alle fordelene ved MKT HG p

KHS.DK/MKT

Merkantil HG Ungdom1-rig erhvervsuddannelse med fokus p:Ivrkstteri - International - Design - Idrt

Lreplads?Karriere?

Ivrkstter?


Merkantil HG

starter p et nyt gymnasium. ret her p efterskoler er godt givet ud, siger Emma.

For Emma Andersen er der tre helt klare fordele ved at g p en efterskole. For det frste det sociale fllesskab, hvor bde lrere og elever mdes p lige fod med hinanden. For det andet fordelen ved at blive afklaret med sig selv vel og mrke uden mor og fars hjlp.

Og for det tredje personlig dannelse, opdragelse og modenhed. Vi fr hver isr nogle pligter, som lrerne forventer, at vi lser. P en efterskole lrer du, at hvis du ikke lser dine opgaver, har det betydning for andre, fordi man p en eller anden mde er afhngig af hinanden, fordi vi bor sammen, siger Emma.

Karakterne fortller ikke hele historienEmma Andersen er klar over, at der er nogle, der rynker p nsen over, at hun ikke bare frdiggjorde gymnasiet med de gode karakterer, hun havde. Men Emma understreger, at karakterne ikke er hele sandheden. Man er ndt til at se p det hele menneske.

Jeg kan p den ene side godt forst, at vi skal hurtigt igennem uddannelsessystemet. Men man bliver p den anden side ndt til at forst, at sdan nogle som mig kan blive s fagligt udkrte, at det ikke giver nogen mening at starte p en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse. Min egen erfaring viser bare, at hvis lysten og motivationen ikke er til stede, s nytter det ingenting. Hurtighed betyder ikke alt - personlig udvikling betyder ogs meget, fortller Emma Andersen.

Opholdet p efterskolen giver Emma den ro og fordybelse, der betyder, at hun i dag er langt mere afklaret med sig selv, og hvad hun vil rent fagligt.

Mit efterskoleophold betyder, at jeg er stoppet op og har tnkt mig ordentlig om i forhold til, hvad jeg vil. Det havde jeg slet ikke mulighed for, da jeg tog direkte fra 9. klasse, slutter Emma.


24

Skolen har flgende vrksteder/linjer:

Byg og Service Pdagogvrksted Kkken/kantine IT-teknik og elektronik Medie/grafisk vrksted Anlgsgartner/naturpleje Teater- og musikvrksted Maritim linje/Tr, reb og sejl

Kun de frrestegr den lige vej

Kom trygt forbi

Kbenhavnsvej 133 (indkrsel fra Industrivej), 4000 RoskildeTlf.: 7024 0770 www.base4000.dk

BASE 4000 - Roskilde Produktionsskole

BASE 4000 - Roskilde Produktionsskole er et praktisk undervisningstilbud, hvor du kan prve dig selv af inden for forskellige fagomrder. Lringen sker imens du arbejder med det fag, der interesserer dig. Du lrer bde af dine kammerater og af din lrer.

Du vil mde engagerede lrere, der lytter og hjlper, men samtidig stiller krav om orden, hjlpsomhed og gode vaner. Du har ogs mulighed for at komme i praktik hos virksomheder og p relevante uddannelser.

Vi lVi laver nemlig - sammen med dig - en plan for dit forlb p skolen.

Vi afholder informationsmder hver torsdag kl. 8:15, hvor du er inviteret til atbesge vores vrksteder og f en samtale med vores vejledere Kirsten og Pernille, som du ogs er velkommen til at kontakte, hvis du vil vide mere om skolen.

:: Af Christina Qvistgaard ::Selvom 18-rige Oliver nyder skoleopholdene i forbindelse med sin uddannelse til elektriker, s klr det i fingrene p ham for at komme tilbage til det virkelige arbejde.

Jeg kan bedst lide at vre ude og arbejde, fastslr han. Men der er forskellige emner, nr vi er p skoleophold, og det er sjovt at lre noget nyt, som man kan se virker i praksis. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved det her fag at lave det hele selv fra bunden, og s se at det virker. Det synes jeg bare er fedt.

Oliver tilfjer: Hvis man tnker p at blive elektriker, skal man vide, at det alts ikke kun handler om at lave stikkontakter. Vi kan fx komme ud for at skulle lave hele systemet til et rensningsanlg. Det er spndende at vre med til at bygge noget, der er s stort op og s se, at det fungerer.

Allerede i 9. klasse var Oliver helt klar p, at det var elektriker-uddannelsen, der var fremtidsdrmmen. Lettere skoletrt var en erhvervsuddannelse et oplagt valg, men at det lige skulle vre elektrikervejen blev klart gennem et praktikophold.

Jeg var i praktik og det gjorde mig sikker, fortller Oliver. Han understreger samtidig, at praktik er den bedste mde at snuse til sit fremtidige fag p.

Hvis man overvejer en erhvervsuddannelse, skal man ud i praktik. Det er den eneste mde at finde ud af, hvad det hele gr ud p. For mig var en erhvervsuddannelse det bedste bud. Gymnasiet er jo bare folkeskolen p et lidt hjere niveau, siger han med et skvt smil.

Alligevel understreger Oliver, at man skal vre klar over, at der er noget bogligt arbejde p uddannelsen. Man slipper ikke helt udenom bgerne.

Man kan ikke bare cruise sig igennem. Man skal fx igennem Strkstrmsbekendtgrelsen og det er en ordentlig moppe-dreng. Vi skal vide, hvor tingene str henne. S man skal forvente, at der bliver noget lsning. Min skoletrthed har ikke generet mig i forbindelse med det teoretiske, for det her er jo noget, jeg brnder for. Det er noget jeg vil og det gr hele forskellen.

Og hvad er det s, der er s tiltalende ved en fremtid som elektriker? Det er det med at komme ud og mde folk, forklarer

Ombejlede elektrikereAlt tyder p, at Oliver Jensen bliver en populr herre, nr han om godt 1 rs tid er frdig som elektriker. Undersgelser viser, at elektrikere fremover bliver en mangelvare p arbejdspladserne rundt om i Danmark, s Oliver fr formentlig ikke svrt ved at skaffe sig job


25

Ring til os p 57830102

Ls mere om os p shskole.

dk

Parat til Job & liv/StU

viden, venskaberfrdigheder og

erfaring

Linjen er for dig, som har

brug for at f styrket dine

boglige og praktiske fr-

digheder, fr du skal flytte

hjemmefra og mske skal

i gang med eller er i gang

med en srlig tilrettelagt

ungdomsuddannelse (STU).

Linjen for dig med interesse

for gastronomi eller design.

Bliv parat til gymnasiet eller

en erhvervsuddannelse med

10. klasseprver i dansk, en-

gelsk og matematik.

10. klaSSeMad/deSign

lev, lr og vr

sammen 24 / 7

Linjen er et mlrettet til-

bud til dig, der brnder for

tekstil og materiel design,

og som gerne vil videre i n

af de mange erhvervsud-

dannelser inden for design,

merkantil, produktion og

udvikling.

Parat til

deSign et basisforlb

Linjen er et mlrettet tilbud

til dig, der gerne vil arbejde

med mad og gastronomi, og

som nsker en plads p en

af de mange erhvervsud-

dannelser inden for mad til

mennesker.

Parat til et basisforlbMad

Ombejlede elektrikere

Oliver. At man ikke str eller sidder det samme sted hver dag, det er det fede for mig. Man fr den personlige kontakt, og nr man fx er ude p strre byggerier, synes jeg, det er sjovt at g sammen med andre hndvrkere og suge til mig.

Oliver fik efter 11 personligt afleverede ansgninger lreplads hos en mellemstor elektrikervirksomhed med 14 ansatte. Det giver ham netop muligheden for bd

Fremtidsparat1415 web2

Documents