Fremtidens entreprenør

7/23/2019 Fremtidens entreprenør

http://slidepdf.com/reader/full/fremtidens-entreprenor 1/12

TIL DIG, DER HELLERE VIL UDFORDRE REGLERNE, END FØLGE DEM.SØG IND PÅ KEALÆS MERE OM VORES UDDANNELSER PÅ KEA.DK @keacphfacebook.com/kea.dk

NNONCE

Løverne fra DRs Løvens Hule:De bedste råd til danske iværksættere.

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

ECEMBER 2015 FREMTIDENSENTREPRENOR.DK

UDDANNELSE Kan manddanne sig til iværksætteri? s06

Fremtidens Entreprenør

ANN

FRA IDÉ TIL VIRKSOMHED Vejen tilsucces or dansk måleteknologi s08

VÆKSTHUSE Trædesttil entreprenørskabet s10



MTIDENSENTREPRENOR.DK MEDIAPLANETDENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

Mit navn er Bryan Göddert.

Jeg er ekspert indenfor virksomhedsrådgivningJeg har deltaget i 500x rekonstruktioner /

Turn-arounds og konkursbehandlinger.

Måske kan jeg hjælpe din virksomhed medat få ryddet ordentlig op?

Ring tlf. 2588 9745www.rekonstruktion.dk

UNDGÅ KONKURS

Jeg har altid undret mig

over, at når man skal or-

stå vores problemer som,

og perspektivere natio-

nalregnskabet, så er alle

Hvis man erstattede ’Dan-

med ordet ’Skoabrikken’ og så

onen som en virksomhed, så

uenigheden ville være min-

t ville være nemt nok at or-

det ikke er godt nok at rykke

at være 5. bedst til at være

st, hvis man så på det med

mhedsbriller.

irker også som om, at dele a

ingen tror, at nogle a penge-

i samundet kommer andre

ra end ra virksomheder. ALLE

som i 100 procent a de penge

inget ordeler hvert år på fi-

en, kommer ra virksomhe-

der. Nogen direkte, og andre indirek-

te. Når man nu ved, at virksomheder

er nationens pengemaskine, hvoror

orstår man så ikke, at alle vinder på,

at maskinen kører hurtigere. Vi har

trods alt et velungerende samund

og demokrati, der sikrer, at maskinen

ikke bliver overbelastet, løber løbsk,

eller at det, der kommer ud i den an-

den ende, kun tilalder nogle å.

Set i det perspektiv mener vi, at

vi i dag står i år 0 rent iværksæt-

termæssigt. Verden har ændret sig

så meget, så hurtigt, at det er lige

nu, vi bliver nødt til at træffe beslut-

ninger, der kommer til at orme vo-

res remtid. Hvis de beslutninger

ikke bliver truffet, så er der kun en

vej, og det er ned a r anglisten. Og

hvis man ejlagtigt tror, at dette er

en sortseers ord, så tager du ejl.

Iværksætteri år 0tror ikke, det er ørste gang, overskriten ’Iværksætteri år 0’ er blevet brugt, men orstår vi egentligt be-ningen a den. Forstår vi egentligt, at Danmark er under pres og øget konkurrence ra andre nationer, hviseste ønske og ambition er at overhale os. Nægter vi at anerkende, hvad der sker, hvis vi ikke er blandt deste, og tror vi, at vores velærd og rigdom i Danmark er en selvølge. Så tager vi ejl…

Christian Walther ØyrabøFormand, Dansk IværksætterForening

Sandheden er, at vilangsomt men sikkert taber

pladser, hver gang der bliver præsenteretsammenligninger med udlandet.

LÆS MERE PÅ FREMTIDENSENTREPRENOR.DK

IværksætterflugtIværksættere flygterfra dårlige danskerammevilkår

Side 8

Ung iværksætterIværksætterdrømmenhar gjort mig selektiv, mener23-årig virksomhedsejer.

Side 10

DigitaltDu kan finde mere informationom iværksætteri, finansiering og

virksomhedsdrift online. Læs blandtandet om hvordan delecykel-iværksætternefra Donkey Republic anvender socialemedier i deres kommunikation.

Flere danske iværksættereSandheden er, at vi langsomt men

sikkert taber pladser, hver gang der

bliver præsenteret sammenligning-

er med udlandet. Den seneste OECD

rapport viser, at Danmark er det

land a alle OECD lande, hvor ærrest

kvinder starter deres egen virksom-

hed. Italien har 12,5 gange så mange

unge kvinder, som starter egen

virksomhed…12,5 gange så mange!

Eter en brutal finanskrise er der

mange lande omkring os, der har be-

sluttet, at nu vil de rem, og det bliver

på andres bekostning. Andre vil have

det samme som os, så de har givet de-

res erhvervsliv de vilkår, der er brug

or, så de kan starte, vokse og skabe

arbejdspladser til deres egne. Husk,

at hvis skoabrikken år en konkur-

rent, så de sælger ærre sko, og så

skal de ikke bruge ligeså mange med

arbejdere, så nemt er det!

Det er Dansk Iværksætter Fo

renings holdning, at hvis man virke

ligt mener, at vi er i år 0, og vi har e

problem, så er vi også orpligtede ti

at gøre noget ved det.

Vi SKAL have flere iværksættere

Danmark, og de SKAL lære at voks

mere end i dag. Vi samler deror hel

iværksættermiljøet i et iværksætte

råd, som or remtiden skal identifi

cere de største problemer og komm

med løsningsorslag. De orslag ska

orelægges vores politikere, så de ha

en air chance or at gøre noget ve

problemet.

Danmark er propyldt med inno

vative, flittige og dygtige iværksæt

tere. Når de nu har evnen, så har v

pligten til at hjælpe dem.

Max Fjellström Grafiker: Vratislav Pecka Produktionschef: Maria Sterndorff Forretningsudvikler:Isabella Kjeldsen Projektleder: Alexander Nørgaard Journalister: Joachim Kattrup, Jesper Henning Pedersen,borg Distribueret med: Børsen, december 2015 Tryk: Bold Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: 69 91 18 20 E-mail: [email protected] Web: www.mediaplanet.com

LD

Genbrug papire facebook.com/mediaplanetdanmark @MediaplanetDK linkedin.com/company/mediaplanetdanmark



ROBERTHUSUDVIKLINGSPARK EGTVE

ROBERTHUSUDVIKLINGSPARK EGTVE

SPINDERIHALLERNE – danner rammen om etstort kompetencenetværkaf designere, kunstnere,kreative kompetencer og in-ternationale medarbejdere,som udvikler og afprøveridéer samt samarbejder påtværs af fagligheder.

KEDELBYGNINGEN

– et laboratorium, som rum-mer vidensmiljø og FabLab,hvor virksomheder, skoler,studerende, opfindere ogiværksættere eksperimen-terer med nye teknologiersom 3D printere, vinyl- oglaser-skærer, m.fl.

FABRIKANTERNE;– et værkstedsfællesskabaf individuelle designereog ”makers”, som laverprodukter inden for bolig,livsstil og design med fokuspå håndværket.

GREEN TECH CENTERET – et udviklingsmiljø medkontorfaciliteter, testlabora-torium og demonstrations-park, hvor virksomheder kanafprøve og demonstrere nyeprodukter og løsninger i fuldskala.

SLAGTERIET OG ROBERT-

HUS UDVIKLINGSPARKER

– kompetencefællesskabfor start-ups, hvor iværksæt-tere kan få hjælp til forret-ningsudvikling, netværk,mv. og bliver klædt på tilden gode opstart.

VEJLEDanmarks største sammenhængende udviklings- og iværksættermiljø

Vejle har stort fokus på entreprenørskab og har nogle afDanmarks bedste udviklingsmiljøer, der tilgodeser mangetyper iværksættere:

• Spinderihallerne:

Virksomhedsmiljø med fokus på designdrevet innovationog forretningsudvikling inden for kreative erhverv

• Kedelbygningen:

Vidensmiljø med fokus på teknologi, design, leg & læring

• Fabrikanterne:Virksomhedsmiljø for kreativt detail-iværksætteri

• Green Tech Center: Mikrovirksomheder inden for green tech området

• Slagteriet og Roberthus udviklingsparker: Vækstorienterede mikrovirksomhedergenerelt

- Og vi har plads til flere!

Kontakt os og hør mere:

Lene LawaetzChef for Innovation & Entreprenørskab, Vejle5150 1157 / [email protected]

www.spinderihallerne.dkwww.fabrikanterne.comwww.greentechcenter.dkwww.slagterietvejle.dk

Billund 20 min.

Hamborg 3 t.

Aarhus 45 min.

Odense 50 min.

København 2t. 30 min.

Optaget pladser

Ledige pladser

Slagteriet

Udviklingspark

Spinderihallerne

Vejle Fjord

VEJLE

EGTVED

Green Tech Center

Kedelbygningen

Fabrikanterne

Roberthus

Udviklingspark



Er vi dine løver?Investeringsfakta:

Teknologibaserede ideer/projekter

KT, Cleantech, Medico, Industri, Welfare

nvestering op til 6,5 mio. kr.

nvesteringsperiode 2-6 år

Deltagelse i din bestyrelse

Sparring og erfaring

Vi er landsdækkendeLæs mere på

borean.dk

MTIDENSENTREPRENOR.DK DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

ATION

VIDSTE DU AT...

Kvinde, kend din virksomhed

K un hver emte iværksætter er kvinde. Det er en skam,

mener stiter a rengøringsfirmaet Combiservice,

Birgit Aaby, or kvinder er gode til at skabe balance

mellem arbejds- og privatliv. “Det er vigtigt som iværksæt-

ter at okusere på motivation og kvalitet i livet, og iværksæt-

terlivet giver, udover hårdt arbejde, også mange valg-

muligheder, som betyder fleksibilitet i orhold til amilie og

børn,” siger Birgit Aaby, der har 250 medarbejdere og tre børn.

Birgit Aaby’s succes som iværksætter skyldes især det stra-

tegiske valg om at sætte medarbejderne i okus, og hun me-

ner, det er vigtigt at kende alle processer i virksomheden. “Jeg

har valgt den orretningsfilosofi, at hvis medarbejderne har et

godt, så har kunderne det også. Jeg sørger or lejlighedsvis og-

så at deltage i alle operationelle opgaver or at vide, hvad der

sker i min virksomhed. På den måde kan jeg også bedre tage

beslutninger, der er til gavn or medarbejderne. Mit bedste råd

til kvindelige iværksættere er; kend din virksomhed og brug

din kvindelige intuition,” siger Birgit Aaby.

Birgit Aaby

Stifter af Combiservice

Iværksættere har 25 timer i døgnet

Mange iværksætteres succes aænger a, om d

brænder så meget or deres virksomhed, at de

lange perioder er villige til at prioritere den høje

re end alt andet. Det er passionen, ikke de potentielle penge

der er den helt agørende drivkrat or iværksætterens or

måen. Just-Eat stiteren og business angel, Jesper Buch

kalder ænomenet or den 25. time i døgnet.

“Jeg ser mange orretningsplaner, som på hver deres må

de har gode udviklingspotentialer. Men en mindst lige så a

gørende aktor or, om jeg investerer er, om teamet omkrin

virksomheden brænder igennem og overbeviser mig om, a

de er villige til at arbejde 25 timer i døgnet uden at mist

overblikket,” siger Jesper Buch.

Iølge Jesper Buch maniesterer passionen - den 25. tim

i døgnet - sig ote i, at iværksætteren, allerede inden de

søges om investorpenge, har ormået etablere relatione

omkring virksomheden. ”Min eraring er, at den iværksæt

ter, der ormår at finde kompetencer og begå sig, allered

inden virksomheden har penge i kassen, ote også er dem

der på langt sigt bryder igennem med en succesul

virksomhed,” vurderer Jesper Buch.

Jesper Buch

Just-Eat stifter og business angel

I DR’s programserie ’Løvens Hule’ præsenterer en lang række iværksættere deres ideer or eminvestorer. Der er en ganske god grund til, at det netop er Ilse Jacobsen, Birgit Aaby, Tommy Ahlers,Jesper Buch og Christian Stadil, der sidder i de em læderbetrukne stole. De har nemlig selv knokletsom iværksættere og ved om nogen, hvad det kræver, hvis man vil opnå succes med en orretningsidé.(FOTO: Lars E. Andreasen © DR)

Løverne: Det skal du vide som iværksætter

rvejelser om den økonomiske tryghedæsentligste bekymring, når man overvejer at

starte virksomhed

7 ud af 10

er, at det er nødvendigt at have en plan B,hvis man springer ud som iværksætter.

ere end halvdelendem, som overvejer at blive iværksættere,er, at det er et tabu at gå konkurs i Danmark.

t er særligt de 41-50 årige, som drømmerom at starte virksomhed.

ætterundersøgelsen 2015 (Dansk Iværksætter Forening & Iværk & Vækst)



Forebyggelse og behandlingVi er her altid for digFysisk sygdom, stress eller psykiske problemer- sygefravær og nedsat arbejdsevne koster ogikke kun på den personlige konto.

Fordelagtig sundhedsordningHurtigt Rask er en sundhedsordning, der blandtandet indeholder nem adgang til forebyggendebehandlinger, hurtig diagnose hos en special-læge og en fast kontaktperson, der hjælper dig,hvis du bliver syg.

Hvor længe har du råd til at

være væk fra din virksomhed? Det ofentlige 58 dage

Falck 7,7 dage

Gennemsnitlig ventetid til en speciallæge: Spar 50 dagesventetid!

falck.dk/hurtigtrask

70 10 20 31

Sundhedsordning

MEDIAPLANDENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

Hvordan beholder man vision, motivation og den oprindeligegnist ved hurtig vækst og lange arbejdsdage?

Jeg har altid været og er stadig drevet a min passion og en stærk trang til

at skabe og se ting udvikle sig. Deror ændrer visionen sig løbende, men

motivationen og gnisten bevares ved, at jeg ser tingene tage orm og lykkes. Det

kræver ote lange arbejdsdage or at sikre vækst. For mig gælder det, at mit job

også er min hobby, hvilket ultimativt betyder, at motivationen er nem at finde,

og at ritid og arbejdsliv glider sammen. Deror tænker jeg ikke så meget over,

hvor lang tid jeg bruger på tingene – jeg bliver ved, til tingene bliver, som jeg ger-

ne vil have dem, og det har jeg det godt med.

Hvordan fremtidssikrer du din virksomhed i forhold til pro-duktet. Hvor ofte skal du videreudvikle?

Jeg remtidssikrer min virksomhed og mine produkter ved at bygge en

god medarbejderstab op og finde de rigtige strategiske støtteben i

virksomheden or at sikre, at undamentet er stærkt og optimalt underet. Jeg

er nødt til hele tiden at videreudvikle og finde nye ideer på produktniveau. Sam-

tidig er det vigtigt at sørge or, at alt bliver ved med at være i tråd med den strate-

giske linje, vi har lagt or virksomheden remadrettet samtidig med, at vi sikrer,

at orankringen i vores DNA hele tiden er tilstede, så vi ikke mister vores særlige

kendetegn.

Hvilken rolle spiller visuelt design i relation til produktetsfunktionelle egenskaber?

Det er jo det, der er kunsten – netop at å det visuelle design til at spille

sammen med tiden trends og understøtte vores DNA samtidig med, at vi

aldrig går på kompromis med de unktionelle egenskaber. Det, at orene design

og unktionalitet er netop en a vores styrker, når vi laver unktionelle ashion

items til al slags vejr.

Hvornår outsourcer man?Jeg outsourcer, når en opgave kan løses bedre og mere optimalt med

hensyn til brug a ressourcer, ved at den løses eksternt. Jeg rekrutterer,

når behovet er heror, og det giver mere mening at have en intern person sid-

dende med opgaverne end at sende dem ud a huset. Generelt kan jeg godt lide

at løse opgaverne internt, da ejerskab, brandorståelse og DNA sikres bedst på

den måde, men jeg sender opgaver ud a huset, når jeg kan se, at det giver det

bedste resultat.

Hvordan beholder man vision,motivation og den oprindelige gnishurtig vækst og lange arbejdsdage

Man skal huske på, at alle andre også

og at man har skabt, det man har skab

intet! Hvis man stadig tror på visionen, så

motivationen.

Hvilke essentielle elementer glemmnye iværksættere oftest i deresbusiness case?

Salg, salg, salg. Visionen skal hele

sælges - til ens kone/mand, til den

ansatte, til de næste ansatte og til investor

så skal visionen og produktet sælges til ku

ne. Stiteren a en virksomhed er hele tide

ger, og hvis man glemmer det, så bliver de

stort nok.

Tommelfingerregler til korrekt værdiansættelse af virksomheden

Der er ingen. Det er en svær disciplin

taler opstarts-virksomheder, hvor

mere handler om den mulige remtidige vær

det handler om den omsætning eller patent

allerede er skabt. Mit råd er, at man er real

orhold til værdien samtidig med, at man ove

ser investoren om, at det ’helt sikkert’ bliver e

liard værd.

Hvor søger man hjælp til udviklingaf business casen?

Hos kunderne. Det bedste og mest

input år man, hvis man går ud til de

senere skal købe produktet og lader dem pr

tidlig prototype. Indgå en dialog med dem, o

give meget præcis og godt input, hvis man s

på den rigtige måde.

vordan beholder man vision,otivation og den oprindelige gnist vedrtig vækst og lange arbejdsdage?

Man må hele tiden være nysgerrig, provoke-

re tingenes tilstand og ortsætte med at

re innovativ, optimere og udvikle sig, At starte

ksomhed er rigtig hårdt arbejde ote ledsaget a

markant risikoprofil, hvoror en tro på og pas-

n or projektet skal være til stede or at mønstre

n tilstrækkelige energi.

vilke omkostninger overrasker mests nystartede virksomheder?

Omkostninger varierer eter orretnings-

model. Dog er der mange, specielt inden or

h, der undervurderer marketing costs. Verdens

dste idé eller platorm nytter ikke noget, hvis

gen aner, den eksisterer.

vad er de hyppigste fejl, nyerksomheder begår i forhold tilres branding?

En del lader sig skræmme, hvis der allerede

findes lignende produkter, services eller

torme i markedet. Tit viser det sig dog, at spacet

r et potentiale, og at de ørste børnesygdomme er

et a andre. Differentiering i et marked kommer

d mange ansigter – det kan være geografisk, via

sign, pris, brand, unktion eller service.

vornår outsourcer man?Det er ristende at outsource, men i en

startase kan det være bedre at holde ker-

kompetencerne in-house or at sikre kvalitets-

veauet. En kunde med en dårlig oplevelse kom-

er sjældent igen. Derudover er det en god måde

blive klogere på or at kunne optimere sin pro-

ct offering.

Christian Stadil

Ejer af og CEO i konglomeratet Thornico A/S

Ilse Jacobsen

Designer, ejer af Ilse Jacobsen Hornbæk

Tommy Ahlers

Serieiværksætter og investor



MTIDENSENTREPRENOR.DK MEDIAPLANEDENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

DER

BROCK.DK/STUDENT

På Niels Brock tager vi innovation og iværksætteri alvorligt. Derfor åbner vi nuvores tredje gymnasium, Innovationsgymnasiet, med start i august 2016.

Det nye gymnasium får studieretningerne:

• Innovation og StartUp

• Projektleder

• Digitale medier

Kommende gymnasieelever, forældre og andre

interesserede er velkomne til Åbent Hus pådet nye gymnasium. Læs mere på brock.dk/student

NIELS BROCK ÅBNER NYTINNOVATIONSGYMNASIUM

ÅBENTHUS I

JANUAR

U D D A N N E L S E S I D E N 1 8 8 1

Online Læs mere på fremtidensentreprenor.dk

n man uddanne sig til iværksætter, og hvilke karakteristika er det egentlig, der gårn hos de dygtigste iværksættere? Her er tre bud.

Kan man uddanne i iværksætteri?

Lars Schmidt

Lektor, Niels Brock

Martin Thorborg

Serieiværksætter ogadm. dir. i Dinero

aniel Kaae Plambæk

lev, 2i, innovationslinjen,Niels Brock JTP 6

Hvad er fordele og ulemper ved at

oprette et iværksættergymnasium?

Innovation og entreprenørskab skrigereter, at man udlever sine drømme og

ambitioner om at skabe noget nyt, derhar værdi or andre. Udordringen er atskabe en kultur, hvor ejl og tests er po-

sitive ølgesvende til at skabe succes som inno- vator. Den traditionelle gymnasieskole okuse-rer i høj grad på reproduktion a viden, mens etinnovationsgymnasium vil kræve, at eleverne

bliver producenter og skabere a ny viden.

Hvad er den vigtigste kompetence,

man bør have inden for iværksætteri?

Man skal ikke nødvendigvis være særlig ide-rig. Det er en a de ordomme, vi bokser med.Det er vigtigere, at man udviser engagement,dømmekrat og handlingskompetence. Innova-

tion er netop realiseringen a den gode ide i or-hold til en målgruppe. Og så skal man række udi eget og andres netværk or at å de nødvendigekompetencer i hus.

Hvorfor sker det, at den gode

idé fejler?

Vi prøver at indpode en portion realisme ielevernes mind-set, uden at de mister lys ten tiat kaste sig ud i en realisering a den gode ide.Det handler otest om at have gåpåmod og ud -

holdenhed, selvom man møder mange orhindringer på vejen. Men der er mange aktorer ispil, der gør, at den gode ide kan ejle …

Jeg synes, det er fint at gøre det. Jeg vil-le også gerne have været i gymnasiet,men jeg kunne ikke sidde stille og hav-de ild i røven. Så hvis man kan kom-

binere det, så dem, der har ild i røven

og gerne vil starte noget op, måske kan å nogetmere uddannelse, men at det sker på et grund -lag, som interesserer dem mere end alminde-lig skole, så synes jeg, det er en ganske udmær-ket idé. Ulempen kan måske være, at nogle a deiværksættere bare skal ud og være iværksæt terei stedet or at gå mere i skole.

Det er meget nemt. Den vigtigste kom-petence er, at man ikke giver op, når det bliver

hårdt. Det er den ultimativt vigtigste a dem alle. At man rejser sig op, hver gang man alder. Forman vil alde rigtig mange gange, og der er rigtigmange, som giver op på halvvejen og siger ”nå,så er det ikke noget or mig”. Så det er stædighed,

snuden i sporet og uld skrue remad.

Den gode idé er sjældent særlig interessantDet, der er vigtigt, er teamet. Hvis jeg skulle in-

vestere i et hamrende godt team med en lor-teidé, ville jeg meget hellere det, end et middel-godt team med en antastisk idé. Idéen betyderaktisk væsentligt mindre, end man går og tror

Når den gode idé ejler, så er det simpelthen,ordi teamet ikke er rigtigt.

Fordelene ved at der bliver opret-tet et iværksættergymnasium er,at der bliver skabt et miljø, hvorder er plads til alle ormer or nyeiværksættere, og til dem som ger-

ne vil være iværksætte re. Jeg mener selv, at det

virker som et tabu, når man ortæller perso-ner, at man gerne vil være iværks ætter. Derorer det en kæmpe ordel, at os, der gerne vil væreiværksættere, bliver samlet et sted.

Jeg mener, den vigtigste kompetence er, atturde tage chancen og hoppe ud i det. Deror erdet vigtigt, at man asætter tid til sine ideer ogarbejder intenst med dem.

Det er vigtigt at fejle, også når det gælderden gode ide. Fordi man ejler, betyder det ikkeat det er en dårlig ide, men at man skal ændrepå nogle ting ved den. Deror er det vigtigt, atman holder hovedet koldt og er tålmodig. Jegmener også, at man skal have flere ideer, så

man ikke ’orelsker’ sig i sin eneste ’gode ide’.



FÅR DULOKAL RÅDGIVNINGI VERDENSKLASSE?Hos os gør duBDO er netop blevet kåret som verdens bedste revisornetværk*.Vi er til stede i 151 lande verden over med 65.000 medarbejdere.Fra 31 lokale kontorer i Danmark rådgiver 1.100 medarbejdererygraden af dansk erhvervsliv; fra den mindre ejerleder til storevirksomheder og den offentlige sektor – med indlevelse,branchekendskab og specialviden.

Kontakt os på 89 30 78 00 og få rådgivning, der flytter forretningen– lokalt, nationalt og internationalt.

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB

*International Accounting Bulletin (IAB) har valgt BDO som verdens bedsteinternationale revisornetværk 2015.



MTIDENSENTREPRENOR.DK MEDIAPLANETDENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

Vejen til succes fordanske måleteknologi

FRA IDÉ TIL VIRKSOMHED

idolin Okkels og jeg mødtes ørste gang i marts

014 gennem projektet ’Copenhagen Spinouts’. Fri-

dolin havde udviklet og patenteret sin ide på DTU:

måleteknologi, som kan karakterisere væskers fly-

skaber 100 gange hurtigere end de laboratorie-

om industrien bruger i dag, orklarer CEO og Busi-

eveloper hos Fluidan, Anders Østergård. “Ideen var

rende – utroligt avanceret og enkel på samme tid.

n var både visionær og realistisk omkring mulighe-

or at å den nye måleteknik ud i alverdens abrik-

manavnet var også klar: Fluidan.”

ningen tager forma eteråret 2014 fik vi lavet en orretningsplan. Vi er

e de typiske iværksættere – vi har begge amilier og

st bidrage til økonomien derhjemme. I den situa-

der ikke mange muligheder – når teknologien stadig

g or videreudvikling, kan man ikke finde Business

eller venture investorer og slet ikke låne i banken.

r kun ’3F’ (Family, Friends and Fools) eller innova-

iljøerne. For os var der ikke en rig onkel at trække

tog kontakt til Syddansk Teknologisk Innovation,

p imod jul 2014 aldt alle paragrafferne på plads, og

e parallelt også orhandlet en licensatale med DTU,

ver Fluidan eksklusiv ret til at udnytte Fridolins pa-

siger Anders Østergård.

n januar har vi været i gang. Sammen med SDTI fik vi

et en proessionel bestyrelse. Penge er ikke bare

som startup virksomhed er det en ordel at tiltrække

enge’, som kan hjælpe i orhold t il at astlægge en

og at orølge de store mål, samtidig med at der er

struktur på virksomheden. Nu er vi i gang med næste

ejsning, og kan igen trække på SDTIs eraring.

rne or at virksomheden bliver en succes, er selvøl-

imært aængig a vores egen indsats og beslutning-

n den bliver garanteret større ved at have erarne og

rede investorer.”

ESSIONELT INDBLIK

Iværksættere flygter fradårlige danske rammevilkår

Jannick Nytoft, administrerende direktør, DVCA

Danmark mister hvert år mangeiværksættere og vækstvirksom-heder, der vælger at etablere

virksomheden uden for landet,hvor rammevilkårene ofte erlangt bedre.

Det ærgrer gevaldigt Danish Ventu-

re Capital and Private Equity Associ-

ation’s (DVCA) administrerende di-

rektør, Jannick Nytot. “Der er et meget

stort samundsøkonomisk potentia-

le, der går tabt, når unge virksomhe-

der flytter ud a landet. Vi ved ra analy-

ser, at or hver investerede krone i nye

virksomheder år samundet 10 kroner

tilbage via arbejdspladser, skatter og

orbrug,” siger Jannick Nytot.

Han henviser bl.a. til rammevilkårene

i England, hvor politikerne i langt højere

grad har satset på at styrke betingelser-

ne or iværksættere og de mindre vækst-

virksomheder. “I Storbritannien har

man indørt flere ordninger, der rem-

mer investor- og iværksættermiljøer-

ne. Her taler de om investorradrag og

seed-investeringsprogrammer, mens

politikerne i Danmark drøter iværksæt-

terskat. Det er ikke svært at orstå, hvor-

or vi ikke kan holde på iværksætterne.”

Når en dansk virksomhed flytter t

.eks. England, er chancerne or, at d e

vender t ilbage nærmest ikke e ksiste

rende. ”Når ørst en virksomhed ha

etableret sig geografisk, ved vi, at de

bliver, hvor den er. De ror er det hel

agørende, at politikerne begynder a

definere, hvad Danmark vil tilbyde bå

de investorerne og iværksætterene, s

vi i Danmark år gavn a det store sam

undsøkonomiske potentiale der er

ved at de vækster i Danmark. Polit

kerne skal sikre, at det er attraktivt a

være iværksætter i Danmark,” sige

Jannick Nytot.

Af Joachim Kattrup

F O T O

P R E S S

E F O T O



Har du idéen? Har vi pengene …Vi tilbyder risikovillig kapital, relevant netværk og sparring til

de bedste nye forretningsidéer i Danmark

Eksempler på 2015-investeringer:

CEKMake Sense Odense | Taastrup | Sønderborg | Horsens

SYDDANSK TEKNOLOGISK

INNOVATION

KONTAKT VORES INVESTERINGSTEAM PÅ SDTI.DK

Vi er et innovationsmiljø godkendt afUddannelses- og Forskningsministeriet.

Vi tilbyder risikovillig kapital, relevant netværkog kommerciel sparring til nye innovativeforretningsidéer.

Vi investerer via egenkapital og lån og medvirkertil at fremskaffe yderligere kapital.

LÆS MERE OM VORESINVESTERINGER PÅ SDTI.DK

Når smiletskal høres…Hos CityCallCenter tilbyder vi personlig telefonpasning– præcis på den måde I ønsker.

Udover telefonpasning tilbyder CityCallCenter også:

• Omstillingsservice • Adresseservice• Kontor/rmaadresse • Mødelokale

Kontakt os allerede i dag, og hør mere om

hvad vi kan tilbyde jer! Tlf.: 80 20 20 29 /

[email protected]

www.citycallcenter.dk



EMTIDENSENTREPRENOR.DK MEDIAPLANETDENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

DER

Efter 5 år er

landsgennem-snittet på

overlevelse påca. 55 procent -i House

of Innovationligger over-

levelsen efter5 år på 85 - 90

procent.

Det lange seje træk viser nu resultater. Antallet a iværksættere stiger.

Og det år de, viser tallene. Side

starten i eteråret 2006 har i alt 20

iværksættere været lejere i House o

Innovation. 156 iværksættere er ra

flyttet igen så der p.t. er 44 iværks æ

tere. Her kan man være lejer indt

virkso mheden er vokset til at bl

ve 5 medarbejdere – så skal d er give

plads til nye.

Og overlevelsen or iværksætte

re er også langt over gennemsnittet

Eter 5 år er landsgennemsnittet p

overlevelse på ca. 55 procent - i Hous

o Innovation ligger overlevelsen e

ter 5 år på 85-90 procent.

”Vi holder skarpt øje med d

virk somhe der, der opret tes, så d

ikke kører træt. Her har vi or ek

sempel hat gode eraringer med e

væk st orlø b, hvor vir ksom hed e

med 3-5 år på bagen i mindre grup

per har en coach tilknyttet. Det å

dem op i helikopterperspektivet, s

de hele tiden revurderer deres or

retningsstrategi,” slutter Jakob Th

Westphall.

L ysten til at prøve lyk-

ken som iværksætter i

Kolding er stigende. For

10 år siden havde man i

Kolding en iværksætter-

lyst, der lå under gennemsnittet or

både Region Sydd anmark og or hele

landet. Nu ligger man i top i Regio-

nen og over gennemsnittet or hele

landet. Hvert år stites over 300 nye

virksomheder i Kolding, og mange fle-

re er på vej. Og de remtidige ejere bli-

ver lokale unge, der allerede nu evner

at arbejde, så de tænker resultater ind

ra start. Fødekæden er nu etableret,

og orventningerne er store.

Kolding Kommunes skoler arbejder

nemlig målrettet på at styrke børne-

nes evner til at være kreative, nysger-

rige, problemløsende, samarbejdende

og selvstændige. De unge mennesker,

skal nemlig blive i stand til enten at

starte egen virksomhed eller være en-

treprenørielle i de virksomheder, hvor

de bliver ansat. Deror er undervis-

ningen i skolerne også tilrettelagt der-

eter. Temadage og undervisning er de-

signet som en proces, så det styrker de

unges evner.

”Lige nu sidder de i skolen og bliver

remtidens iværksættere”, ortæller Ja-

kob Th. Westphall ra Business Kolding.

Han er netop blevet che or Inn-

ovation og Entreprenørskab hos Bu-

siness Kolding, og har til opgave at

styrke og støtte iværksætteri i Kol-

ding. Og missionen er at sikre, at der

altid er en ny trædesten eller flere,

når en potentiel iværksætter er klar

til næste skridt.

Ambitiøs iværksætterstrategiI Kolding findes der orskellige ud-

viklingsmiljøer or iværksættere - Hou-

se o Innovation og House o Design og

flere er på vej. Her kan iværksætterne

å kontor i et innovativt miljø, gratis

rådgivning, mentornetværk a erarne

erhvervsledere – og ikke mindst: god

ny energi og netværk, der virker.

”For det vigtigste er, at de udvikler sig

og år succes”, siger Jakob Th. Westphall.

Trædesten tilentreprenørskaber lagt i Kolding

Af Lau Herborg

Vi er til for alle med en forretningsidé - sålad os tage en snak og se, om det kan blivedin fremtid

Vil du vide mere?

Så kontakt vores Iværksætterkonsulent:

Stephen BihlErhvervskonsulentTlf.: 9215 0127

[email protected]

Drømmer du om at starte egen virksomhed, og har du mangespørgsmål til hvordan du kommer godt fra start, så er vi klar til atdele ud af vores erfaring og hjælpe dig med at få lagt en solid plan.

Business Fredericia – din indgang til lokal erhvervssparring.

Iværksættere skaber fremtidens arbejdspladser– vi har fokus på, at gode ideer bliver til noget stort.

Tlf. +45 9215 0123

[email protected]

Sønder Voldgade 10, 1 sal

DK-7000 Fredericiabusinessfredericia.dk

Kickstart diniværksætterdrøm

olding skaber private aktører, det offentlige og udannelses-

jøerne en sammenhængende og effektiv iværksætterindsats.rfor har vi markant høj succesrate på etableringer, overlevelsevækst. Nysgerrig? Se mere på www.businesskolding.dk og

ww.houseofinnovation.dk

EntreprenanteKolding

Iværksætterømmen har gjort

mig selektiv

Det er ikke mange 23-åri-

ge, der taler om en 60-ti-

mers arbejdsuge i positi-

ve termer. Men or dans-

ke 23-årige Nega Shieraw,

ødt i Etiopien, er den lange arbejd-

t orbundet med drømmen om øko-

rihed, at bestemme over eget liv

e med ordomme. Nega Shieraw er

ætter, og han har sammen med sine

nere på bare ét år skabt virksomhe-

nday, der i dag har 85 ansatte, som

lgs- og marketingopgaver or nogle

ts største virksomheder.

eringerm jeg ikke er den naturlige iværksæt-

n fik lidt tilældigt muligheden or at

gen virksomheden, så er jeg vokset

gaven. Drømmen om at bestem-

og måske på sigt skabe sig et øko-

rirum gør, at jeg er villig til at be-

pris, som også ølger med livet som

ætter,” siger Nega Shieraw.

orklarer, at omkostningen ved at

ærksætter er, at han er blevet mere

omkring, hvad han oretager sig,

m han omgås. ”Jeg arbejder meget

riterer deror også mange ting ra.

dt øler jeg også, at omverden vur-

ig på en ny måde, som betyder, at

r afald på mange sociale relationer

venheder,” slutter han.

PERSONLIG BERETNING

Jakob Th. Westphall

Business Kolding



Det er aldrig for tidligt atspringe ud som iværksætterGlobal Entrepreneurship Week vil hjælpe iværksætterlysten på vej i Danmark og lære

børn helt ned til 0. klasse at tænke innovativt.

Af Ditte Sofie Thorsen

Hvordan kan vi påvirke kulturen, så vi skaber flere

iværksættere i fremtiden? Forskning peger tydeligt på, at

det bedste sted at starte er i ude i skolerne.

Helt ned på de mindste klassetrin skal de første frø sås,

så de kan spire og vokse til ægte iværksætterlyst, der kanskabe værdi og vækst i samfundet.

Global Entrepreneurship Week - Danmarks iværksætter-

uge der finder sted hvert år i november, har i år haft særligt

fokus på børn og unge som potentielle iværksættere og

værdiskabere. Der er nemlig stort potentiale i at få netop

den gruppe til at få øjnene op for iværksættervejen, for på

den måde at gøde jorden for næste generation jobskab-

ere, forklarer kampagnechef for Global Entrepreneurship

Week Denmark Sine Larsen.

”Vi skal se det som langsigtet erhvervsfremme. Vi er

aængige af, at der bliver skabt flere virksomheder, derkan løfte fremtidens velfærdssamfund. Vi er nødt til at

tage ansvar for, at næste generation får oplevelsen af,

at iværksætteri og entreprenørskab er for alle, og at de

også kan være med til at skabe deres eget job,” siger

Sine Larsen.

Iværksætteri i børnehøjde

Udover de traditionelle aktiviteter i selve iværksætter-

ugen, der tæller workshops, webinarer, netværksmøder

og events rettet mod kommende eller etablerede

iværksættere, har der i år været en række aktiviteter mål-

rettet mod at inspirere børn og unge til at handle på deres

gode idéer.

Kampagnen har blandt andet arbejdet med etablerede

iværksættere som rollemodeller, der fra uge 44 har besøgt

skoler og uddannelsesinstitutioner og holdt oplæg om

deres iværksætterrejse.Der er uddelt 2227 kasser pakket med viden, inspiration

og tværfagligt undervisningsmateriale til samtligegrundskoler i Danmark. Materialet i kasserne styrker

børn og unges evne til at tænke nyt, se muligheder og

omsætte gode idéer til værdi, og kan bruges i undervis-

ningsforløb med iværksætteri og entreprenørskab i fokushelt ned i 0.klasse. Sidst men ikke mindst har Global En-

trepreneurship Week Denmark lanceret verdens første

forretningsplan for børn – Bliv din egen Boss.

”Indsatsen i år har i høj grad haft fokus på, at få

iværksætterlysten til at spire hos næste generation.

Det er vigtigt at tage fat så tidligt som muligt. Vi skal

styrke børnenes tro på, at de godt kan og ruste dem

ordentligt til fremtidens arbejdsmarked, som er under

forandring. Skoler og uddannelsesinstitutioner er stedet

at starte, hvis vi vil gøre en forskel,” forklarer Sine Larsen.

Undervisning i entreprenørskab

Entreprenørskabsundervisning er ikke decideret undervisning i iværksætteri, men metoderelever og studerende kan bruge til a t arbejde kreativt og udvikle idéer. Tæt ved en kvart milli-

on elever og studerende modtager undervisning i entreprenørskab og det tal ventes at stige

de kommende år, da skolereformen har gjort entreprenørskabsundervisning til en fast del af

skemaet med faget Håndværk & Design. Fonden for Entreprenørskab har undersøgt, hvad det

betyder for elever og studerende, at de har modtaget undervisning i entreprenørskab. De kan

blandt andet se;

At det øger lysten til og sandsynligheden for at blive iværksætter

At det fører til højere indkomst senere i livet – både for selvstændige og for lønmodtagere

At det øger sandsynligheden for at den enkelte vil arbejde som leder i private virksomhederElever, der har deltaget i entreprenørskabsundervisning, har højere ambitioner for job og

uddannelse

Undervisning om entreprenørskab har en positiv effekt på elevernes ambitioner for fremtiden.

Undervisningen har en positiv effekt på elevernes forhold til skole og uddannelse. Dvs.

eleverne synes godt om at gå i skole, har det godt med deres kammerater og føler, at de bliver

støttet af deres lærere.

Barrierer for iværksætteri mindskes særligt hos piger, der føler, at de bliver bedre til at

håndtere usikkerhed og organisere ressourcer.

Global Entrepreneurship Week Denmark

Global Entrepreneurship Week Denmark (GEW) er hele landets iværksætteruge, der sætter

fokus på at fremme og udvikle iværksætterlysten. GEW finder sted hvert år i november og

skal generere nye idéer til vækst og entreprenørskab og hjælpe iværksættere med at danne

netværk. I år har GEW særligt fokus på fremtidens iværksættere; elever, studerende og unge

iværksættere under 30 år, der alene eller sammen med andre handler på muligheder og gode

idéer og omsætter disse til værdi for andre. I 2016 aoldes GEW i uge 46 fra den 14. til den

18. novemeber.Global Entrepreneurship Week Denmark er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab i

samarbejde med Erhvervsstyrelsen og en lang række offentlige og private partnere.

Kilde: Fonden for Entreprenørskab – Effektmåling 2014

Global Entrepreneurship Week Denmark #skabfremtiden

Hjemmeside: www.gew.dk Instagram: @gewdenmark

Twitter: @gewdenmark Youtube: GEW denmark

Snapchat: gewdenmark Facebook: facebook/uge47

Fonden for Entreprenørskab #ffeyeHjemmeside: www.ffe-ye.dk Twitter: @FFEYEdk



DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Fondfor Regionaludvikling

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

HALVDELEN AF DE MIDTJYSKE GAZELLER GØR BRUG AF IMIDT– SKAL VI OGSÅ HJÆLPE DIG?

Se mere på imidt.dk eller kontakt os på 70 15 16 18

Glædelig jul og godt vækstår

Gør som din kollega

og få fart på væksten

Fremtidens entreprenør

Documents