Fremtidens dagtilbudsstruktur i Herning Kommune - Bæredygtige dagtilbud Evaluering af dagtilbuds- og SFO-området med henblik på at undersøge hvorvidt målene med strukturændringen er blevet indfriet Maj 2014 Børn og Unge
Fremtidens dagtilbudsstruktur i Herning Kommune
- Bæredygtige dagtilbud Evaluering af dagtilbuds- og SFO-området med henblik på at undersøge hvorvidt
målene med strukturændringen er blevet indfriet
Maj 2014
Børn og Unge
2
Indhold
1. Sammenfatning ......................................................................................................................................... 4
2. Indledning ................................................................................................................................................. 4
3. Formål med evalueringen ......................................................................................................................... 4
4. Fakta om undersøgelsen ........................................................................................................................... 5
4.1 Tidsplan ............................................................................................................................................... 5
5. Metoder .................................................................................................................................................... 5
5.1 Målopfyldelsen ................................................................................................................................... 6
5.2 Vurdering af processen ....................................................................................................................... 6
6. Analyse ...................................................................................................................................................... 6
6.1 Undersøgelse af målopfyldelsen ......................................................................................................... 6
I. Økonomisk bæredygtige institutioner ............................................................................................... 6
II. Den bygningsmæssige kapacitet ....................................................................................................... 8
III. Et varieret udbud af pladstyper ....................................................................................................... 9
IV. Fagligt bæredygtige institutioner .................................................................................................... 9
V. Ledelsen og de administrative opgaver .......................................................................................... 12
VI. Inklusion ......................................................................................................................................... 16
6.2 Undersøgelse af processen ............................................................................................................... 21
6.2.1. Generelle oplevelser ................................................................................................................. 21
6.2.2. ”90 dages planen” ..................................................................................................................... 21
6.2.3. Udfordringer ............................................................................................................................. 21
6.2.4. Succeser .................................................................................................................................... 21
7. Konklusion ............................................................................................................................................... 22
8. Anbefalinger ............................................................................................................................................ 22
3
Bilag 1. Enheds- og børnetalsoversigt før strukturændringen.................................................................... 23
Bilag 2. Enheds- og børnetalsoversigt efter strukturændringen ................................................................ 24
Bilag 3. Institutionsoversigt efter strukturændringen ................................................................................ 25
Bilag 4.Fordeling af vuggestuepladser i Herning Kommune efter strukturændringen............................... 28
Bilag 5. Surveyundersøgelse: Dagtilbuddenes ressourcepersoner ............................................................. 29
Bilag 6. Surveyundersøgelse: Dagtilbuddenes ledelsesstruktur ................................................................. 30
Bilag 7. Ledelsesopgaver før strukturændringen ........................................................................................ 31
Bilag 8. Kvalitativt forskningsinterview vedrørende vurdering af processen ............................................. 36
4
1. Sammenfatning
Der er i foråret 2014 foretaget en evaluering af Fremtidens dagtilbudsstruktur i Herning Kommune
(Bæredygtige dagtilbud), der effektueredes pr. 1/8-2012. Evalueringen er en opfølgning på, om målene
med strukturændringen er nået, samt en undersøgelse af de processuelle oplevelser.
Strukturændringen er overordnet set forløbet på tilfredsstillende vis med overholdelse af de opsatte
deadlines samt opnåelse af størstedelen af de fremlagte mål. Der er bl.a. sket en markant positiv ændring
i antallet af økonomisk bæredygtige dagtilbud i forbindelse med strukturændringen. Ligeledes er målet
med at sikre et varieret udbud af pladstyper i alle pasningsdistrikterne nået. I forhold til lettelsen af
ledernes administrative opgaver, viser undersøgelsen, at nogle har oplevet en positiv fremgang, mens
flertallet ikke har oplevet en lettelse. Derimod tyder det på, at der med strukturændringen er sket en
styrkelse af både den pædagogiske og ledelsesmæssige faglighed.
2. Indledning
Der er i 2011 gennemført en omfattende strukturanalyse på dagtilbudsområdet, hvilket har ført til
beslutninger om store strukturelle forandringer. Disse forandringer trådte i kraft d. 1/8-2012 og har
betydet, at de 13 pasningsdistrikter nu består af følgende institutionstyper:
Ligeledes har forandringerne betydet at følgende institutionstyper er blevet lukket:
3. Formål med evalueringen
Evalueringen er en opfølgning på strukturændringen, der til dags dato stadig er en igangværende proces
på dagtilbuds- og SFO-området. Evalueringen har til sigte at skabe klarhed over og dokumentere succeser
samt udfordringer i processen. Det overordnede formål vil være at undersøge om målene med
21 selvejende dagtilbud
15 kommunale dagtilbud
6 private dagtilbud
260 dagplejere
8 SFO’er
1 puljeordning
7 selvejende dagtilbud
1 kommunal dagtilbud
5
strukturændringen er blevet indfriet. Metodisk vil evalueringen bestå af et mix methods design i form af
kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder.
4. Fakta om undersøgelsen
Opstart af evalueringen: Januar 2014
Endeligt design: Januar 2014
Indsamling af data: Januar-Februar 2014
Analyse: Februar-Marts 2014
Endelig evalueringsrapport forelagt BFU Juni 2014
Evalueringen foretages internt i Center for Børn og Læring
4.1 Tidsplan
5. Metoder
Data til evalueringen er fremskaffet gennem:
Kvalitative dokumentanalyser af kvalitetsrapporten fra 11/12, strukturanalyse mm. fremstillet
under processen
Kvalitativt forskningsinterview vedrørende vurdering af processen
Kvantitative analyser af den bygningsmæssige kapacitet, ledelsesstruktureringen, fordelingen af
pasningstilbud i distrikterne, økonomiske bilag mm.
Surveyundersøgelse af dagtilbuddenes faglige bæredygtighed
Tid
Aktivitet
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Opstart af evaluering
Endeligt design
Indsamling af data
Analyse
Endelig rapport
6
5.1 Målopfyldelsen
Formål: At undersøge om følgende mål for strukturændringen er opfyldt:
I. At sikre økonomisk bæredygtige institutioner
II. At minimere den bygningsmæssige kapacitet
III. At sikre muligheden for et varieret udbud af pladstyper i hele Herning kommune
IV. At sikre fagligt bæredygtige og robuste institutioner
V. At styrke den faglige ledelse og lette de administrative opgaver
VI. At sikre en højere grad af inklusion for det enkelte barn i lokalområdet
Data: Med henvisning til formålet foretages undersøgelsen således:
I. Analyse af kapitel 6 i strukturanalysen på dagtilbudsområdet, oversigt over antal indskrevne
børn i Herning Kommune pr. august 2011, børnetals- og enhedsoversigt fra budgetoplæg
2014, samt nøgletal efter KTO forlig
II. Analyse af strukturanalysen på dagtilbudsområdet, sagsfremstilling af fremtidens
dagtilbudsstruktur
III. Analyse af kapitel 2 i strukturanalysen på dagtilbudsområdet og sagsfremstilling af fremtidens
dagtilbudsstruktur
IV. Analyse af surveyundersøgelse vedrørende faglig bæredygtighed
V. Analyse af tema 2 i surveyundersøgelsen vedrørende den administrative faglighed og
arbejdsopgaver og kapitel 7 i strukturanalysen på dagtilbudsområdet
VI. Analyse af tema 4 i surveyundersøgelsen vedrørende inklusion
5.2 Vurdering af processen
Formål: At undersøge hvorledes dagtilbuds-, SFO-ledere og centrale nøglepersoner har oplevet processen
undervejs.
Data: Kvalitativt forskningsinterview af chefkonsulent i HR afdelingen, Henrik Schou Zacho.
6. Analyse
6.1 Undersøgelse af målopfyldelsen
I. Økonomisk bæredygtige institutioner
Et af de overordnede mål med strukturændringen var fortsat at sikre og udvikle økonomisk bæredygtige
institutioner. Jævnfør strukturanalysen skal en økonomisk bæredygtig institution kunne opretholde
driften, de kontraktlige forpligtelser, samt kunne modstå udsving i børnetallet. Den økonomisk
7
bæredygtige institution skal indebære et tilstrækkeligt antal ansatte til at kunne dække hinanden ind ved
sygdom og anden fravær uden at skulle købe vikartimer. Størrelsesmæssigt vil den økonomisk
bæredygtige institution rumme ca. 100 børnehavebørn alt efter vægtede børnetal1. Dette svarer til ca. 15
ansatte2.
Før strukturændringen var der i alt 76 dagtilbud og SFO’er i Herning Kommune. Ud af dem havde 21
institutioner et børnetal på eller over 100 børn3. Ifølge strukturanalysen svarer det til, at der eksisterede
55 institutioner, som ikke var økonomisk bæredygtige. Efter strukturændringen er antallet af dagtilbud og
SFO’er reduceret til 43. På trods af den markante reduktion i institutionsantal, er antallet af økonomisk
bæredygtige institutioner steget med 4. Ud af de nuværende 43 institutioner har 25 et børnetal på over
100 børn4.
Omregnet i procent svarer dette til, at der før strukturændringen var 28% af Herning kommunes
dagtilbud og SFO’er, der var økonomisk bæredygtige, mens der efter strukturændringen er 58%
økonomisk bæredygtige institutioner. Dette illustreres ovenfor i figur 1.
1 Ved vægtede børnetal vægtes antallet af børn ud fra ugentlige pædagog- og medhjælpertimer. Dette medfører, at et vuggestuebarn vægtes som 1,82 barn, et børnehavebarn vægtes som 1 barn, et fritidshjem1 barn vægtes som 0,51 barn og et fritidshjem2 barn vægtes som 0,32 barn. 2 Strukturanalysen, side 36 3 Bilag 1: Enheds- og børnetalsoversigt før strukturændringen 4 Bilag 2: Enheds- og børnetalsoversigt efter strukturændringen
28%
58%
72%
42%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Før strukturændringen Efter strukturændringen
Figur 1. Økonomisk bæredytige institutioner
Børnetal over 100 Børnetal under 100
8
II. Den bygningsmæssige kapacitet
I forlængelse af målsætningen om økonomisk bæredygtige institutioner er det ligeledes hensigten med
denne evalueringsrapport, at belyse i hvilket omfang den bygningsmæssige kapacitet er minimeret i
forbindelse med strukturændringen. Som nævnt i indledningen, er der bl.a. blevet lukket otte dagtilbud.
Derudover er den bygningsmæssige kapacitet blevet minimeret gennem andre foranstaltninger, som fx
afvikling af pavillon, spejderhytter, lokaler og lejemål, der før var stillet til pasningsrådighed. De aktuelle
kapacitetsforanstaltninger, der er fundet sted, fremgår i figur 2.
Distrikt Institution Status M2
2 Spejderhytte i Vildbjerg Afviklet 75,8
3 Vindstyrken Lukket 176,1
4 Fredshegn Lukket 354,6
5 Troldhytten Lukket 412,4
7 Børnehuset Røde Kors Afviklet (lokaler på skole) 233,9
7 Børnecenter Nord Afviklet (2 lejemål) 363
7 Børnehaven Asylet Lukket/Privatiseret 315,4
7 Børnehaven Lindely Lukket/Privatiseret 221,9
8 Hedens Børnecenter Lukket 393,8
9 Tangsøgård Afviklet (Lokaler på skole) 194,6
9 Bakkelyst Afviklet (Pavillion) 20,9
9 Barnets Hus Afviklet (spejderhytte) 122,7
10 Åkanden Lukket 593,1
10 Børneoasen (lejemål) Afviklet 252,1
11 Stakroge Børneinstitution Lukket 760,2
13 Trætoppen Afviklet 556,5
Antal m2 minimeret i alt: 5047 m2
En opgørelse over strukturændringens indflydelse på den bygningsmæssige kapacitet viser, at der er
foregået en reduktion på 5047 m2. Dog er figur 2 ikke dækkende i forhold til at belyse hele billedet af,
hvordan den bygningsmæssige kapacitet har udviklet sig under strukturændringen. I processen med at
afvikle lokaler og lukke dagtilbud har det været nødvendigt at udvide andre for at få plads til alle børn. Fx
har Vinding Børnehave lavet en tilbygning på 90 m2, ligeledes har Børnehuset Solsikken udvidet med 155
m2.
Figur 2. Lukning og afvikling af bygninger
9
III. Et varieret udbud af pladstyper
Et af de udviklingstiltag Børne- og Familieudvalget lagde vægt på i forbindelse med strukturændringen
var, at der skulle eksistere et varieret udbud af pladstyper i alle Herning kommunes 13 distrikter. Som det
fremgår af figur 3, var især udbuddet af vuggestuer før strukturændringen begrænset. Ud af de 13
pasningsdistrikter, var det kun 8 af distrikterne, der kunne tilbyde et supplement til dagplejen i form af
vuggestuepladser.
Pasningsdistrikt Pladstype
Dagpleje Vuggestue Børnehave
Før Efter Før Efter Før Efter
1 X X X X X X
2 X X X X X
3 X X X X X
4 X X X X X
5 X X X X X
6 X X X X X
7 X X X X X X
8 X X X X X X
9 X X X X X X
10 X X X X X X
11 X X X X X X
12 X X X X X X
13 X X X X X X
I den forbindelse indstilledes det, at der skulle etableres vuggestuetilbud i Vildbjerg, Aulum, Sunds og Sdr.
Felding. Som de blå kolonner i figur 3 illustrerer, så har strukturændringen afstedkommet et varieret
udbud af pladstyper med en dagpleje, vuggestue og børnehave i alle 13 pasningsdistrikter.
IV. Fagligt bæredygtige institutioner
Et grundlæggende mål med strukturændringen var fortsat at sikre og udvikle fagligt bæredygtige
institutioner. Hvor den økonomiske bæredygtighed primært er knyttet til antallet af børn, er den faglige
bæredygtighed i mindst lige så høj grad knyttet til antallet af ansatte og disses kvalifikationer. Med et
fagligt bæredygtigt miljø menes et miljø, der har en størrelse og en sammenhæng, der gør de deltagende
Figur 3. Pladstyperne i de enkelte pasningsdistrikter før og efter strukturændringen
10
i stand til, på et fagligt niveau, at kunne tilfredsstile den mangfoldighed af krav, der skal opfyldes, og de
opgaver, der skal løses, samtidig med, at der sker en udvikling.
Derudover har den fagligt bæredygtige institution en personalegruppe, der kan rumme en række
ressourcepersoner i form af en AKT-medarbejder, en sprogkoordinator, samt en motorikkoordinator. At
kunne undvære personale til uddannelse samt sikre et fagligt miljø, der kan fastholde de mere
specialiserede medarbejdere efter endt uddannelse, vurderes at kræve mellem 20 og 25 medarbejder,
svarende til 138-172 børnehavebørn efter vægtede børnetal5.
Før strukturændringen havde 20 ud af 76 institutioner en personalenormering på mindst 20
medarbejdere. 13 af disse havde et børnetal på over 138 og kunne karakteriseres som fagligt bæredygtige
institutioner6. Dette svarer til, at der før strukturændringen eksisterede 63 institutioner, som ikke var
fagligt bæredygtige. Efter strukturændringen erfares det, at 19 af de nuværende 43 institutioner er fagligt
bæredygtige, idet de har en personalenormering over 20 og et børnetal over 138.
Omregnet i procent svarer det til, at der før strukturændringen var 17% af Herning kommunes
dagtilbud og SFO’er, der var fagligt bæredygtige. Dette tal er efter strukturændringen steget til 47%.
Sammenlagt har strukturændringen ført til en procentstigning i faglig bæredygtighed på 30%. Dette
illustreres i figur 4.
5 Strukturanalysen, side 37 6 Bilag 1: Enheds- og børnetalsoversigt før strukturændringen
17%
47%
83%
53%
0
10
20
30
40
50
60
70
Før strukturændringen Efter strukturændringen
Figur 4. Fagligt bæredygtige institutioner
Børnetal over 138 Børnetal under 138
11
Ressourcepersoner
Som tidligere nævnt, har den fagligt bæredygtige institution ikke blot en personalenormering på over 20
ansatte, den fagligt bæredygtige institution har også en personalegruppe, der kan rumme en række
ressourcepersoner i form af en AKT-medarbejder, en sprog- og en motorikkoordinator.
I nedenstående figur 5 fremgår de senest indhentede data 7 vedrørende institutionernes
ressourcepersoner. Ved spørgsmålet: ”hvilke ressourcepersoner rummer institutionen?”, viser det sig, at
der er flest institutioner, som rummer en sprogkoordinator og en AKT-medarbejder. 90% (38 institutioner)
rummer en sprogkoordinator, mens 81% (34 institutioner) rummer en AKT-medarbejder. Færre
institutioner, nemlig 19 % (8 institutioner) rummer en motorikkoordinator.
I en dybdegående analyse af den indhentede data erfares det, at seks dagtilbud og en SFO rummer alle
tre ressourcepersoner i form af en AKT-medarbejder, en sprog- og en motorikkoordinator. Desuden viser
det sig, at der er ni institutioner, som har én af ovenstående ressourcepersoner i deres institution8. Set i
dette ressourceperspektiv kan det sammenfattes, at der fremover vil være et øget fokus på
efteruddannelse af det pædagogiske personale.
7 Bilag 6: Surveyundersøgelsen: Dagtilbuddenes ressourcepersoner 8 Bilag 6: Surveyundersøgelsen: Dagtilbuddenes ressourcepersoner
90%
81%
19%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Sprogkoordinator AKT-medarbjeder Motorikkoordinator
Figur 5. Ressourcepersoner i Herning kommunes dagtilbud og SFO'er
12
V. Ledelsen og de administrative opgaver
Med strukturændringen var det et overordnet mål, at den faglige ledelse skulle styrkes, og de
administrative opgaver skulle lettes. Ved spørgsmålet: ”I hvilken grad, føler du som leder, at din faglighed
er blevet styrket efter strukturændringen” i figur 6, har 63% af lederne givet udtryk for, at deres faglighed
er blevet styrket i nogen eller høj grad efter strukturændringen. 12% oplever at deres faglig er blevet
styrket i mindre grad, og de resterende 26% oplever ikke, at deres faglighed er blevet styrket efter
strukturændringen.
I undersøgelsen af, om lederne har oplevet en lettelse af de administrative opgaver, som belyses i figur
7, er der 9%, der har oplevet nogen eller en høj grad af lettelse. 26% har oplevet en lettelse i mindre grad,
mens flertallet på 65% giver udtryk for, at de ikke har oplevet nogen form for lettelse efter
strukturændringen.
Figur 6. Dagtilbuds- og SFO-ledernes oplevelse af, om deres faglighed er blevet styrket efter strukturændringen
Figur 7. Dagtilbuds- og SFO-ledernes oplevelse af, om de administrative opgaver er blevet lettet efter strukturændringen
13
Ledelsesstrukturen
Før strukturændringen bestod ledelsesstrukturen i Herning kommunes institutioner primært af dagtilbud
med traditionel ledelse, her forstået som én institutionsleder og én souschef. Som illustreret i figur 8
rummede 60 dagtilbud denne ledelsesstruktur. Derudover havde ti dagtilbud én institutionsleder og
pædagogiske ledere. Denne ledelsesorganisering var før strukturændringen en forsøgsordning som
pendant til ledelsesorganiseringen med souschef og afdelingsleder.
Som figur 9 på følgende side viser, eksisterer der efter strukturændringen ikke længere dagtilbud med
traditionel ledelse. En dybdegående analyse af den foreliggende ledelsesstruktur 9 i nærværende
evaluerings surveyundersøgelse indikerer, at der aktuelt eksisterer syv ledelseskombinationer blandt de
43 dagtilbud og SFO’er i Herning kommune. Hvor der før var et flertal af dagtilbud, som bestod af
traditionel ledelse, så består størstedelen af kommunens institutioner i dag af én institutionsleder og
pædagogisk leder/e. Derudover er der ti institutioner, der bærer præg af den fælles ledelsesstruktur, som
er et resultat af de mange fusioneringer mellem dagtilbud og fritidshjem 1 og 2 i samme pasningsdistrikt.
9 Bilag 7: Surveyundersøgelse: Ledelsesstrukturen
Figur 8. Illustration af ledelseskombinationer før strukturændringen
14
Ledelsesopgaver
Af nedenstående skema fremgår hvilke ledelsesopgaver, der varetages i de enkelte dagtilbud og SFO’er i
Herning kommune anno 2014 opdelt på pasningsdistrikt. Hensigten med skemaet er, at give et
sammenligneligt overblik over hvilke opgaver, der var en del af dagtilbuddene før 10 og efter
strukturændringen.
10 Bilag 7: Ledelsesopgaver før strukturændringen.
Figur 9. Illustration af ledelseskombinationer efter strukturændringen
Institutionsleder/Pædagogisk leder Institutionsleder SFO leder/Pædagogisk leder Fælles ledelse/Pædagogisk leder
22 dagtilbud 2 dagtilbud 2 SFO'er 5 dagtilbud
Institutionsleder Institutionsleder Fælles ledelse
Pædagogisk leder SFO leder/ Pædagogisk leder Pædagogisk leder
Fælles ledelse/institutionsleder SFO leder Institutionsleder/SFO leder/Pædagogisk leder
6 dagtilbud 5 SFO'er 1 SFO
Fælles ledelse/ Institutionsleder Institutionsleder
SFO leder SFO leder/Pædagogisk leder
Pæ
dag
ogi
sk d
el o
g
amd
. af
dag
tilb
ud
SFO
LP Spe
cial
gru
pp
er
He
rnin
g m
od
el
DU
Å
Grø
nn
e s
pir
er
Idræ
tsb
ørn
eh
ave
PA
LSBakkebo SFO
Hvepsereden
Kildebakken
SNild
Børnehuset
Stjernen
Timrings
lærecenter
Børnehuset
Solstrålen
Børnehuset
Himmelblå
Vildbjerg Skoles
SFO
Pasn
ings
d. 1
(Lun
dgår
d, T
jørr
ing,
Sind
ing)
Pasn
ings
d. 2
(Vild
bjer
g, T
imri
ng, L
undg
ård)
15
Vinding Børnehave
Vinding SFO
Børnehøjen
Regnbuen
Eventyrhaven
Krudthuset SFO
Børneliv
Skalmejegården
Skovmyren
Holtbjerg Børnehus
Holtbjerg FC
Brændgård SFO
FC Brændgård
Børnecenter Nord
Galaxen
Børneuniverset
Hurlumhejhuset
Tangsøgård
Barnets Hus
Børneoasen Lind
Højgård Børnehus
Kaldalen
Solsikken
Fristedet SFO
Kløverhuset
ABC Tusindfryd
Klatretræet
Kibæk Skole SFO
Feldborg
Børneunivers
Østbyens
Børnecenter
Børnehuset
Molevitten
Pas
nin
gsd
.
13
(K
ibæ
k)
Fristedet/Haderup
Børnehus
Børnegården
Kernehuset-
Engblommen
Pas
nin
gsd
. 7 (
Her
nin
g, G
ulle
stru
p)
Pas
nin
gsd
. 8
(Sn
ejb
jerg
,
Hau
nst
rup
,
Stu
dsg
ård
)
Pas
nin
gsd
. 9
(Ham
mer
um
,
Gje
lleru
p)
Psn
ings
d. 1
0
(Lin
d, H
øgi
ld)
Pas
nin
gsd
. 11
(Ska
rrild
, Sd
r.
Feld
ing,
Sta
kkro
ge)
Pas
nin
gsd
.
12
(K
ølk
ær,
Arn
bo
rg,
Fast
erh
old
t)
Pas
nin
gsd
. 4
(Au
lum
, Ho
dsa
ger)
Pas
nin
gsd
. 5
(Su
nd
s, Il
sko
v,
Sim
mel
kær)
Pas
nin
gsd
. 6
(Fel
db
org
,
Had
eru
p)
Pas
nin
gsd
. 3
(V
ind
, Ørn
hø
j,
Sørv
ad)
16
Tilbage i 2010 før strukturændringen, hvor strukturanalysen blev udarbejdet, var den pædagogiske
metode, LP 11 , begyndt at blive implementeret i dagtilbuddene. I alt var der 3 dagtilbud ud af 76
institutioner, der praktiserede LP. I 2014 er der 8 institutioner, der praktiserer LP. 12 institutioner har
Herning model, 8 har DUÅ12, 18 har grønne spirer, 2 har PALS13, mens 15 er idrætsbørnehaver. Overordnet
set giver skemasammenligningen et billede af, at de pædagogiske og evidensbaserede programmer er
markant ekspanderet efter strukturændringen, hvor kun 2 institutioner er foruden et af ovenstående
pædagogiske tiltag14.
VI. Inklusion
Det sjette overordnede mål med strukturændringen var, at sikre en højere grad af inklusion for det enkelte
barn i lokalområdet. Der er på den baggrund, lavet en undersøgelse af kommunens 35 dagtilbud og 8
SFO’ers inklusionsarbejde med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. De 43 institutioner blev fik
stillet spørgsmålet: ”I hvilken grad indeholder hvert læreplanstema et inklusionsfokus?”.
11 Læringsmiljø & Pædagogisk analyse 12 De Utrolige År 13 Positiv Adfærd i Læring & Samspil 14 Disse to institutioner er markeret med lyseblåt. Børnehuset Molevitten er sat til at skulle implementere Herning modellen i 2016
2% 5%
26%
67%
0
20
40
60
80
Intet fokus Mindre fokus Jævnt fokus Stort fokus
Barnets alsidige og personlige udvikling
Inklusionsfokus
2% 2%
21%
74%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Intet fokus Mindre fokus Jævnt fokus Stort fokus
Sociale kompetencer
Inklusionsfokus
17
Som det fremgår af de 43 institutioners besvarelser, er der størst inklusionsfokus i arbejdet med
læreplanstemaet sociale kompetencer. Under dette læreplanstema er der 74% af kommunens dagtilbud
og SFO’er, der har et stort fokus på inklusion, 21% har et jævnt fokus, mens 4% har et mindre eller intet
fokus.
De læreplanstemaer, hvor der er mindst fokus på inklusion, er kulturelle udtryksformer og værdier,
samt natur og naturfænomener. Ved førstnævnte er der 23%, der arbejder med et stort fokus på inklusion,
53% der har et jævnt fokus, mens 7% har et mindre eller intet fokus på inklusion. Vanskeligere ser det ud
til at være at arbejde inklusionsfokuseret med sidstnævnte læreplanstema, hvor 27% har et mindre eller
intet fokus på inklusion. Denne vægtning af inklusion indikerer, at der fremover fortsat vil være øget fokus
på efteruddannelse af pædagoger i forhold til inklusion i dagtilbud og SFO.
2%
9%
33%
56%
0
10
20
30
40
50
60
Intet fokus Mindre fokus Jævnt fokus Stort fokus
Sprog
Inklusionsfokus
2% 5%
53%
23%
0
10
20
30
40
50
60
Intet fokus Mindre fokus Jævnt fokus Stort fokus
Kulturelle udtryksformer og værdier
Inklusionsfokus
2%
9%
47%42%
0
10
20
30
40
50
Intet fokus Mindre fokus Jævnt fokus Stort fokus
Krop og bevægelse
Inklusionsfokus
2%
25%
43%
30%
0
10
20
30
40
50
Intet fokus Mindre fokus Jævnt fokus Stort fokus
Natur og naturfænomener
Inklusionsfokus
18
Det gode forældresamarbejde
Ud over børnenes udvikling og trivsel indeholder det pædagogiske arbejde med læreplanerne et
betydningsfuldt samarbejde med forældrene. For at få en fornemmelse af hvilket fokus Herning
kommunes dagtilbud og SFO’er arbejder med i forhold til det gode forældresamarbejde, blev de 43
institutioner spurgt: ”Hvor stor er den fokuserede indsats på det gode forældresamarbejde?”.
Som figur 10 viser, har 72% af institutionerne et stort fokus, mens 28% har et jævnt fokus på det gode
forældresamarbejde. Denne del af undersøgelsen viser, at vægtningen af samarbejdet med forældrene
spiller en central rolle i dagtilbuddene og SFO’ernes daglige arbejde.
Sprog
Indtil juni 2010 var det et lovkrav at alle børn i dagtilbud ved 3 års alderen skulle sprogvurderes. I dag
arbejder Herning kommunes dagtilbud ud fra dagtilbudslovens § 11, hvor kommunalbestyrelsen har
ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der fx har sproglige
eller adfærdsmæssige udfordringer, der giver formodning om, at barnet kan have behov for
sprogstimulering.
Skønt det i 2014 ikke er et lovkrav, så er der 28%, hvilket svarer til 10 dagtilbud, der sprogvurderer alle
børn ved 3 år. De resterende 72%, som svarer til 26 dagtilbud, sprogvurderer efter behov. Størstedelen af
dagtilbuddene sprogvurderer altså, hvis de vurderer, der er et behov for en særlig indsats. I forhold til
dette pædagogiske valg kunne det være interessant at undersøge, hvilke kriterier de 26 dagtilbud arbejder
ud fra, i udvælgelsen og vurderingen af børn, der har behov og ikke har behov for at blive sprogvurderet
ved 3 års alderen.
Figur 10. Det gode forældresamarbejde i dagtilbud og SFO
19
Ud over de pædagogiske indsatser i forhold til sprogvurdering er dagtilbuddene og SFO’erne blevet spurgt
om, hvorvidt de har udarbejdet en sprog- og læseplan. Som illustreret i figur 12, har størstedelen på 72%
udarbejdet en handleplan, mod 28%, som ikke har. De 28% svarer til 12 institutioner, som udgør 4 SFO’er
og 8 integrerede dagtilbud.
28%
72%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Sprogvurderer alle 3 årige Sprogvurderer efter behov
Figur 11. Sprogvurdering af 3 årige
Sprogvurderer alle 3 årige Sprogvurderer efter behov
Figur 12. Har dagtilbuddene og SFO’erne udarbejdet en handleplan for sprog og læsning?
20
Handleplan for overgange
Sidste del af inklusionsanalysen vil omhandle, hvorvidt dagtilbuddene har udarbejdet en handleplan for
overgangen fra dagpleje/ vuggestue til børnehave, og om hvorvidt dagtilbuddene og SFO’erne har
udarbejdet en handleplan for overgangen fra børnehave til skole /fritidshjem. Som vist i figur 13, er der
20%, hvilket svarer til 6 dagtilbud, som ikke har en handleplan for overgangen fra dagpleje/ vuggestue til
børnehave, mens 80%, som svarer til 30 dagtilbud, har udarbejdet en handleplan til denne overgang.
Mere markant ser det ud i forhold til overgangen fra børnehave til skole/fritidshjem i figur 14, hvor alle
dagtilbud og SFO giver udtryk for at have udarbejdet en handleplan for overgangen fra børnehave til
skole/fritidshjem.
Figur 13. Har dagtilbuddene udarbejdet en handleplan for overgangen fra vuggestue/dagpleje til børnehave?
Ja (100%)
Nej (0%)
Ja Nej
Figur 14. Har dagtilbuddene og SFO’erne udarbejdet en handleplan for overgangen fra børnehave til skole/FH?
Ja (80%)
Nej (20%)
Ja Nej
21
6.2 Undersøgelse af processen
6.2.1. Generelle oplevelser
Med udgangspunkt i analysen af det kvalitative interview er der særligt seks aspekter, der har fyldt meget
for dagtilbudslederne i sammenlægningsprocessen. Disse seks aspekter er følgende: ”Nye lederroller,
konkurrence om de nye jobs, struktur, viden om politiske og forvaltningsmæssige spilleregler, interim
bestyrelser og fusioner”.
Det har rent menneskeligt været vidt forskelligt, hvilke faser dagtilbudslederne har gennemgået alt
efter, hvilken situation de og deres institution har stået i. Der har naturligvis været stor forskel på
oplevelsen ved at være leder for en daginstitution, der er blevet lukket, og oplevelsen ved at være leder
af en daginstitution, der ikke er blevet påvirket. For de fleste, kan det dog sammensluttes, at det har været
en stor opgave med både glæder og frustrationer.
6.2.2. ”90 dages planen”
Som led i at ruste og forberede dagtilbudslederne på de store udfordringer i forbindelse med
strukturændringen, blev det fra forvaltningens side anbefalet, at hver daginstitution udarbejdede en 90
dages plan, der skulle omfatte de grundlæggende institutionsforhold i forhold til bl.a. rammer for det
pædagogiske arbejde, ledelse, økonomi mm.
Jævnfør interviewet har denne plan ikke spillet den helt store rolle for institutionerne, men den har
været med til at fastholde deres beslutninger. Grundlæggende har det været godt med en guideline, men
de vigtigste tiltag i processen har været det store arbejde og de aktiviteter, der lå før 1.8. 2012. På
baggrund af det forberedende arbejde var de fleste ”klar til en ny start”.
6.2.3. Udfordringer
En af de mest markante udfordringer for dagtilbudslederne under strukturændringsprocessen har været
den nye situation, hvor de har oplevet at skulle konkurrere med deres kolleger om lederjobbet. Denne
kollegiale konkurrence har afholdt nogle fra at søge et lederjob. Ud over den kollegiale konkurrence har
der være mange praktiske ting at skulle forholde sig til.
6.2.4. Succeser
Overordnet set vurderes processen som en succes. Ved spørgsmålet om hvad der kendetegner forløbet
er følgende svar: ”Godt håndværk med god støtte til institutionerne under hele processen fra forvaltningen
og HR… det kan godt betale sig at "gå hele vejen" mht. opbakning i sådanne forandringer”. Ligeledes
udtrykkes det, at der er modtaget positiv respons fra både dagtilbudsledere, medarbejdere og bestyrelser
i forhold til, hvordan processen er forløbet. Grundlæggende har processen været et stort
22
kompetenceudviklingsforløb for alle dagtilbudsledere, ”de har lært SÅ meget i den periode, der har været
- mere end traditionel lederuddannelse”.
7. Konklusion Strukturændringen er overordnet set forløbet på tilfredsstillende vis med overholdelse af de opsatte
deadlines samt opnåelse af størstedelen af de fremlagte mål. Der er bl.a. sket en markant positiv ændring
i antallet af økonomisk bæredygtige dagtilbud og SFO’er i forbindelse med strukturændringen. Ligeledes
er det sket en fremgang i målet om at sikre et varieret udbud af pladstyper i pasningsdistrikterne. I forhold
til lettelsen af ledernes administrative opgaver viser undersøgelsen, at nogle har oplevet en positiv
fremgang, mens flertallet ikke har oplevet en lettelse. Derimod tyder det på, at der med
strukturændringen er sket en styrkelse af både den pædagogiske og ledelsesmæssige faglighed.
8. Anbefalinger
Ligesom i Evalueringen af Skolekabalen15 anbefales det, at en evaluering indtænkes og designes allerede
fra start i en kommende strukturanalyse og omstrukturering. Dermed vil det være muligt at evaluere og
drage læring af endnu flere elementer af processen og indsamle tidsmæssigt korrekte data til brug for
evalueringen.
Endeligt er det nødvendigt at nævne, at en af faldgruberne i denne rapports empiriske del er, at
evalueringen foretages på baggrund af, at institutionerne stadig er midt i processen og derfor ikke med
sikkerhed er kommet helt ”på plads” endnu.
15 Evaluering af strukturændringen på skoleområdet i Herning Kommune, 2013
23
Bilag 1. Enheds- og børnetalsoversigt før strukturændringen
Lyserøde enheder: Ikke økonomisk og fagligt bæredygtige institutioner Blå enheder: Økonomisk bæredygtige institutioner Grønne enheder: Økonomisk og fagligt bæredygtige institutioner
Vuggestue Børnehave FH1 FH2 Faktiske børn Enheder
Pladser VUG kat. 1 BHV kat. 1 FH1 kat. 2 FH1 kat. 3 FH2 kat. 3 FH2 kat. 4
1,81 1,00 0,51 0,31 3,73 3,73 2,47 1,95 1,95 1,94
institution Normering Normering Normering Normering
Institutioner 0
Børnehuset Stjernen 120 110 36 266 187
Bakkebo 67 65 4 18 154 99
Skovbo 44 55 99 72
Bytoften 33 42 75 102
Hvepsereden 29 29,57 15,57 6 80 61
Kildebakkeskolens SFO 67 33 100 44
Midgaarden 39 39 19 97 65
Timring Skoles SFO 46 11 57 27
Timring Børnehave 52,1 52 52
Vildbjerg Skoles SFO 115 72,57 6 6 200 108
Tusindfryd, Vildbjerg 83 83 16
Hjørnegården 38 38 38
Lions Club Børnehave 47 47 47
Vinding Skoles SFO 94 43 137 61
Vindstyrken 14 1 15 15
Vinding Børnehave 87 87 87
Ørnhøj Skoles SFO 50 9 59 28
Ørnhøj Børnehave 47 47 47
Hobbitten 22 7 13 42 97
Puff 92 63 155 124
Krudthuset 75,57 92 168 67
Fredshegn 36,13 36 36
Regnbuen, Hodsager 38 22 12 72 53
Skovmyren 33 34 28 95 59
Vibereden 33 33 33
Skalmejegården 44 112,57 94 251 131
Troldhytten 17 7 4 28 22
Sunds Kirkes Børnecenter 54 54 54
Qualsholm 46 89 52 187 108
Kålormen 26 26 10 62 42
Fristedet, Haderup 46 48,43 20,47 115 77
Fritidscenter Holing 26 22 48 20
Fritidscenter Brændgården 44 84 44 44 216 200
Mælkevejen 41 41 74
Regnbuen 42 33 16 91 64
Børnehuset Røde Kors 22 25 4 16 67 139
Asylet 29 29 29
Brændgårdskoles SFO 32 12 44 20
Meldgård 53 30 83 68
Børnehuset Gullestrup 26 34 34 20 17 131 138
Holmen 18 75 93 32
Holmegården 64 42 106 85
Børnegården 17 95 73 33 1 5 11 33 268 287
Holtbjerg Fritidscenter 45 30,47 25 100 68
Holtbjerg Børnehus 40 68 13 121 147
Holtbjerg vuggestue 43 43 78
Børnehaven St. Blicher 60 60 60
Paletten 40 90 81 4 5 220 131
Lindely * 4 30 34 37
FDF 32 13 10 55 42
DII Trekløveren 40 60 45 145 155
Børneuniverset 22 110 88 38 258 206
Engblommen 55 90 63 208 120
Kernehuset 30 29 23 82 52
Hedens Børnecenter 15 14 1 30 22
Bakkelyst 65 80 96 241 136
Klokkekilde 43 45 88 66
Lindbjerg 55 48 103 79
Hammerum fritidscenter 50 23 73 62
Nørgård / Fritidsgården 35 64 32 44 175 157
Tangsøgård 81 91,5 58 231 146
Lind Børnehus 56 38 94 75
Fritidscenter Højgård 40 44 84 62
Åkanden 14 8 1 23 18
Koustrupgård 46 90 72 208 210
Lind Fritidscenter 84 121 154,53 360 194
Stakroge Børneinstitution* 7 13 10 1 31 31
Sdr. Feldings Skoles SFO 84,13 40,03 3 6 133 74
Solsikken 79 79 79
Kaldalen 28 30 21 79 50
Arnborg børnecenter 10 27 37 10 84 67
Tusindfryd Fasterholt 9 11 5 25 16
Kløverhuset 6 32 25 17 80 61
Bulderby 43 80 123 158
Kibæk Skoles SFO 131 71 202 89
Trætoppen 9 46 55 62
Sum 488 3.056 2.826 1.598 12 34 28 - 91 - 8.134 6.228
Specialpladser
24
Bilag 2. Enheds- og børnetalsoversigt efter strukturændringen16
Lyserøde enheder: Ikke økonomisk og fagligt bæredygtige institutioner Blå enheder: Økonomisk bæredygtige institutioner Grønne enheder: Økonomisk og fagligt bæredygtige institutioner
16 Begrundelsen for at Kildebakkens børnehave og SFO ikke er markeret med lyserød er fordi de har fælles ledelse og derfor når antallet af økonomisk bæredygtighed
Vuggestue Børnehave FH1 FH2 Aftenklub Faktiske børn Enheder
Pladser VUG kat. 1 BHV kat. 1 FH1 kat. 2 FH1 kat. 3 FH2 kat. 3 FH2 kat. 4 Ex. Aftenklub
1,81 1,00 0,51 0,31 0,00 3,73 3,73 2,47 1,95 1,95 1,94
institution Normering Normering Normering Normering Normering
BHV
513006 Kildebakken 58 58 58
513030 Vinding Børnehave 91 91 91
Integrerede institutioner 0
514003 Fristedet, Haderup 48 43 22 113 77
514005 Hvepsereden 29 24 14 26,75 3 4 74 61
514006 Kaldalen 38 26 16 80 56
514008 Feldborg Børneunivers 4 34 23 9 70 56
514010 Regnbuen, Hodsager 7 43 28 13 91 74
514013 Klatretræet 39 133 172 204
514014 ABC Tusindfryd 10 51 43 11 40,75 115 94
514015 Børnehøjen 48 34 23 105 72
514016 Eventyrhaven 12 131 143 153
514017 Timring Læringscenter 49 41 18 108 75
514018 Solsikken, Sdr. Felding 10 74 84 92
514019 Kløverhuset 6 38 25 17 28,42 86 67
514077 SNild 49 31 15 95 69
514079 Skovmyren 4 47 33 17 19,17 101 76
514020 Tangsøgård 69 84 43 30 196 125
514024 Barnets Hus 35 123 59 30 247 226
514025 Børnecenter Nord 24 80 82 51 1,2 17 254 214
514026 Børnegården 17 74 87 30 53,83 5 12 32 257 269
514032 Børneuniverset 21 135 87 50 74,33 293 233
514036 Fritidscentret Brændgård 44 107 47 34 31,24 232 221
514041 Holtbjerg Fritidscenter 19 46 28 20 113 101
514064 Børnehuset Stjernen 39 137 136 48 68 360 292
514065 Børnehuset Himmelblå 12 124 136 146
514066 Børnehuset Molevitten 40 176 164 79 37,31 9 6 474 386
514067 Børnehuset Solstrålen 27 129 50 206 203
514068 Børneoasen Lind 46 210 199 139 134,17 594 438
514069 Daginstitutionen Børneliv 127 97 62 55,33 286 196
514070 Galaxen 62 76 26 2 19 185 280
514071 Holtbjerg Børnehus 64 73 17 0 154 198
514072 Hurlumhejhuset 148 182 88 25 418 268
514073 Højgård Børnehus 107 84 191 150
514074 Kernehuset - Engblommen 111 133 78 322 203
514075 Skalmejegården 12 84 105 72 273 182
514076 Østbyens Børnecenter 70 54 67 191 118
SUM 554 3.167 2.072 1.066 626 2 24 15 9 6 53 6.968 5.823
Vuggestue Børnehave SFO1 SFO2 Aftenklub
Pladser SFO Normering
(Førskole)
Normering Normering Normering Normering SFO1 kat. 2 SFO2 kat. 4
305002 Brændgårdskolen - Herning 3 34 24 61 28
305005 Vildbjerg skoles SFO 24 121 60 31,25 7 5 217 131
305007 Vinding SFO 10 96 25 131 67
305009 Børneuniverset, Kibæk 11 137 53 201 97
305010 Fristedet - Sdr. Felding 11 82 17 4 4 118 76
305012 Bakkebo 5 74 55 15 18 167 132
305013 Kildebakken 14 73 30 117 61
305014 Krudthuset 15 125 46 23,33 186 93
SUM - 93 742 310 55 - - 26 - - 27 1.198 684
Specialpladser
25
Bilag 3. Institutionsoversigt efter strukturændringen
Selvejende Kommunal Fællesledelse SFO Privat Pulje Specialgrup
Distrikt 1
Børnehuset Solstrålen x BH. Bytoften Skovbo
BH. St. Blicher
Bakkebo SFO x x
BH Stjernen x
Hvepsereden x x
Distrikt 2
Børnehuset Himmelblå x BH. Tusindfryd
Hjørnegården
Vildbjerg SFO x x
Kildebakken x (x) Lions Club Humlum
Kildebakkeskolen SFO model
SNild x
Timrings Læringscenter x Timring Børnehave
Timring SFO
Distrikt 3
Vinding Børnehave x
Vinding SFO x
Børnehøjen x Ørnhøj Børnehave
Ørnhøj SFO
Distrikt 4
Regnbuen Hodsager Skole x
Eventyrhaven x x Hobbitten
Puff
Krudthuset SFO x
Distrikt 5
Børneliv x Qualsholm Sunds Kirkes Børnecenter
Skalmejegården x Skalmejegården
Vibereden
Skovmyren x
Distrikt 6
Fristedet x
26
Feldborg Børneunivers x
Distrikt 7
Holtbjerg Børnehus x Holtbjerg Børnehus
Holtbjerg Vuggestue
Holtbjerg FC x
Børnegården x x
Østbyens Børnecenter x Børnehuset Holmegården
Holmen
Børnehuset Molivitten x x FDF Trekløveren
Paletten
Brændgård SFO x
Galaxen x x Regnbuen Børnehuset Røde Kors
Vuggestuen Mælkevejen
FC Brændgård x
Børnecenter Nord x x Børnehuset Gullestrup Meldgård
FC Holing
Asylet x
Lindely x
Skovbørnehaven x
Midtjyllands Kristne Friskole x
Distrikt 8
Børneuniverset x
Kernehuset-Engblommen x Engblommen Kernehuset
Distrikt 9
Hurlumhejhuset x x Klokkekilde Bakkelyst
Lindbjerg
Tangsøgård x
Barnets Hus x Nørgård/Fritidsgården
Hammerum Fritidscenter
Distrikt 10
Børneoasen Lind x x Koustrupgård Lind Fritidscenter
Højgård Børnehus x
27
Lind Børnehus
FC Højgård
Distrikt 11
Kaldalen x
Solsikke Sdr. Felding x
Fristedet SFO x x
Distrikt 12
Kløverhuset x
ABC Tusindfryd x Arnborg Børnecenter
Tusindfryd
Distrikt 13
Natur- og Idrætsinstitution Klatretræet x Bulderby
Trætoppen
Børneuniverset SFO x
Åkanden - Åmoseskolen x Antal i alt 21 4 11 8 3 1
28
Bilag 4.Fordeling af vuggestuepladser i Herning Kommune efter strukturændringen
Distrikt Institution Antal pladser
1 Børnehuset Solstrålen 33
1 Børnehuset Stjernen 40
2 Børnehuset Himmelblå 12
3 Børnehøjen 4
4 Eventyrhaven 12
4 Regnbuen Hodsager Skole 6
5 Skalmejegården 14
5 Skovmyren 6
6 Feldborg Børneunivers 5
7 Børnecenter Nord 26
7 Børnegården 17
7 Børnehuset Molevitten 40
7 Fritidscenter Brændgård 44
7 Galaxen 63
7 Holtbjerg Børnehus 65
7 Holtbjerg Fritidscenter 20
8 Børneuniverset 24
9 Barnets Hus 35
10 Børneoasen Lind 47
11 Solsikke Sdr.Felding 14
12 ABC Tusindfryd 10
12 Kløverhuset 6
13 Natur- og Idrætsinstitution Klatretræet 45
I alt 584
29
Bilag 5. Surveyundersøgelse: Dagtilbuddenes ressourcepersoner Grøn markering: SFO Orange markering: 1 ressourceperson i en institution Blå markering: 3 ressourcepersoner i en institution
Børnehuset solstrålen AKT medarbejder / Sprogkoordinator
Bakkebo SFO Sprogvejler(PD)
Børnehuset Stjernen AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Motorikkoordinator
Hvepsereden, Sinding-Ørre AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Børnehuset himmelblå Sprogkoordinator / Sprogvejler(PD)
Vi ldbjerg Skoles SFO AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Motorikkoordinator
Ki ldebakken AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
SNi ld-Midgaardsafdel ingen Sprogkoordinator
Timring Læringscenter AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Vinding Børnehave AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Motorikkoordinator
Børnehøjen Sprogkoordinator
Regnbuen AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Eventyrhaven AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Aulum byskolens SFO, Krudthuset Motorikkoordinator
Børnel iv AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Skalmejegården AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Skovmyren Sprogkoordinator
Børnehuset Haderup Sprogkoordinator
Feldborg Børneunivers - a fd. Kå lormen AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Holtbjerg børnehus AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Sprogvejler(PD)
Holtbjerg Fri tidscenter AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Børnegården "Olgasminde" AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Østbyens Børnecenter Sprogkoordinator
Børnehuset Molevi tten AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Sprogvejler(PD) / Motorikkoordinator
Brændgårdskolens SFO AKT-medarbejder
Galaxen AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Brændgård AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Børnecenter Nord AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Sprogvejler(PD)
Børneuniverset Snebjerg AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Kernehuset-Engblommen AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Sprogvejler(PD) / Motorikkoordinator
Hurlumhejhuset AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Motorikkoordinator
Tangsøgård AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Motorikkoordinator
Barnets Hus AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Børneoasen Lind AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Sprogvejler(PD)
Højgård Børnehus AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Kaldalen AKT-medarbejder / Sprogkoordinator / Sprogvejler(PD)
Sols ikken Sdr.Felding AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Fris tedet, Sdr. Felding (SFO) AKT-medarbejder
Kløverhuset AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
ABC Tus indfryd AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Natur- og Idræts insti tution Klatretræet AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
Kibæk SFO Ingen
Vinding SFO AKT-medarbejder / Sprogkoordinator
30
Bilag 6. Surveyundersøgelse: Dagtilbuddenes ledelsesstruktur
Børnehuset solstrålen Institutionsleder / Pædagogisk leder
Bakkebo SFO Pædagogisk leder / SFO leder
Børnehuset Stjernen Institutionsleder / Pædagogisk leder
Hvepsereden, Sinding-Ørre Fælles ledelse / Pædagogisk leder
Børnehuset himmelblå Institutionsleder / Pædagogisk leder
Vi ldbjerg Skoles SFO Pædagogisk leder / SFO leder
Ki ldebakken Institutionsleder / Pædagogisk leder / SFO leder
SNi ld-Midgaardsafdel ingen Fælles ledelse / Institutionsleder
Timring Læringscenter Fælles ledelse / Pædagogisk leder
Vinding Børnehave Institutionsleder / Pædagogisk leder
Børnehøjen Fælles ledelse / Institutionsleder
Regnbuen Fælles ledelse / Institutionsleder
Eventyrhaven Institutionsleder / Pædagogisk leder
Aulum byskolens SFO, Krudthuset SFO leder
Børnel iv Institutionsleder / Pædagogisk leder
Skalmejegården Institutionsleder / Pædagogisk leder
Skovmyren Fælles ledelse / Institutionsleder
Børnehuset Haderup Fælles ledelse / Pædagogisk leder
Feldborg Børneunivers - a fd. Kå lormen Fælles ledelse / Pædagogisk leder
Holtbjerg børnehus Institutionsleder / Pædagogisk leder
Holtbjerg Fri tidscenter Institutionsleder / Pædagogisk leder
Børnegården "Olgasminde" Institutionsleder / Pædagogisk leder
Østbyens Børnecenter Institutionsleder / Pædagogisk leder
Børnehuset Molevi tten Institutionsleder / Pædagogisk leder
Brændgårdskolens SFO SFO leder
Galaxen Institutionsleder / Pædagogisk leder
Brændgård Institutionsleder / Pædagogisk leder
Børnecenter Nord Institutionsleder / Pædagogisk leder
Børneuniverset Snebjerg Institutionsleder / Pædagogisk leder
Kernehuset-Engblommen Institutionsleder / Pædagogisk leder
Hurlumhejhuset Institutionsleder / Pædagogisk leder
Tangsøgård Institutionsleder / Pædagogisk leder
Barnets Hus Institutionsleder / Pædagogisk leder
Børneoasen Lind Institutionsleder / Pædagogisk leder
Højgård Børnehus Institutionsleder
Kaldalen Fælles ledelse / Institutionsleder
Sols ikken Sdr.Felding Institutionsleder
Fris tedet, Sdr. Felding (SFO) SFO leder
Kløverhuset Fælles ledelse / Pædagogisk leder
ABC Tus indfryd Fælles ledelse / Institutionsleder
Natur- og Idræts insti tution Klatretræet Institutionsleder / Pædagogisk leder
Kibæk SFO SFO leder
Vinding SFO SFO leder
31
Bilag 7. Ledelsesopgaver før strukturændringen
Pæ
dag
og
isk d
el o
g
am
d. af
dag
tilb
ud
SF
O
LP
Sp
ecia
lgru
pp
er
Fæ
llesle
dels
e
Led
els
e a
f fl
ere
hu
se
Grø
nn
e s
pir
er
Idræ
tsb
ørn
eh
ave
Pasn
ing
sd
istr
ikt
1(L
un
dg
ård
,
Tjø
rrin
g,
Sin
din
g)
Bakkebo Fritidscenter
Børnehuset Bytoften
Børnehuset Stjernen
Hvepsereden
Skovbo
Pasn
ing
sd
istr
ikt
2 (
Vild
bje
rg, T
imri
ng
, S
kib
bild
)
Hjørnegården
Lion Clubs Børnehave
Midgaarden
Timring Børnehave
Tusindfryd
Vildbjerg Skoles SFO
Kildebakkeskolens SFO
Timring Skoles SFO
Pasn
ing
sd
istr
ikt
3 (
Vin
d,
Ørn
hø
j,
Sø
rvad
) Vinding Børnehave
Vindstyrken
32
Ørnhøj Børnehave
Vinding Skoles SFO
Ørnhøj Skoles SFO
,Pasn
ing
sd
istr
ikt
4 (
Au
lum
Ho
dsag
er)
Fredshegn
Hobitten
Krudthuset
Puff
Regnbuen
Pasn
ing
sd
istr
ikt
5 (
Su
nd
s, Ilsko
v,
Sim
melk
ær)
Qualsholm
Skalmejegården
Skovmyren
Sunds Kirkes Børnecenter
Troldhytten
Vibereden
Pasn
ing
sd
i
str
ikt
6
(Feld
bo
rg,
Had
eru
p)
Fristedet
Kålormen
Pasn
ing
sd
istr
ikt
7 (
He
rnin
g,
Gu
llestr
up
)
Børnegården
Børnehaven Asylet
Børnehaven Lindely
Børnehaven St. Blicher
Børnehuset Gullestrup
33
Børnehuset Holmegården
Børnehuset Røde Kors
Børneinstitutionen Paletten
Daginstituonen Meldgaard
DII Trekløveren
FDF Samvirkets Børnecenter
Fritidscenter Brændgård
Fritidscenter Holing
Fritidscenter Holmen
Holtbjerg Børnehus
Holtbjerg Fritidscenter
Holtbjerg Vuggestue
Regnbuen
Vuggestuen Mælkevejen
Brændgårdskolens SFO
Pasn
ing
sd
istr
ikt
8
(Sn
ejb
je
rg,
Hau
nstr
up
,
Stu
dsg
å
rd)
Børneuniverset
Engblommen
34
Hedens Børnecenter
Kernehuset
Pasn
ing
sd
istr
ikt
9 (
Ham
meru
m, G
jelle
rup
) Bakkelyst
Dagsinstitutionen Lindbjerg
DII Klokkeklide
Hammerum Fritidscenter
Nørgård/ Fritidsgården
Tangsøgård
Pasn
ing
sd
istr
ikt
10 (
Lin
d,
Hø
gild
) Fritidscenter Højgaard
Koustrupgård
Lind Børnehus
Lind Fritidscenter
Åkanden
Pasn
ing
sd
istr
ikt
11
(Skarr
ild
, S
dr.
Feld
ing
,
Sta
kro
ge)
Børnehaven Solsikken
Kaldalen
Stakroge Børneinstitution
Pasn
ing
sd
istr
ikt
12
(Arn
bo
rg,
Faste
rho
lt, K
ølk
ær)
Arnborg Børnecenter
Kløverhuset
Tusindfryd
35
Pasn
ing
sd
istr
ikt
13
(Kib
æk)
Bulderby
Dagsinstitutionen Trætoppen
Børneuniverset
36
Bilag 8. Kvalitativt forskningsinterview vedrørende vurdering af processen
Respondent: Chefkonsulent I HR-udvikling, Henrik Schou Zacho
1. Hvilke fem ting har fyldt mest for lederne i processen?
Svar: Nye lederroller - og konkurrence om de nye jobs, struktur, viden om politiske og forvaltningsmæssige
spilleregler, interim bestyrelser og fusioner
2. Hvad kendetegner forløbet?
Svar: Godt håndværk med god støtte til institutionerne under hele processen fra forvaltningen og HR - har
hørt meget godt fra ledere, medarbejdere og bestyrelser - det kan godt betale sig at "gå hele vejen" mht.
opbakning i sådanne forandringer
3.Hvilke faser vil du sige at lederne har været igennem?
Svar: Menneskeligt? Hvis det er det, så er det vidt forskelligt alt efter hvilken situation de og deres
institutioner har været i - stor forskel på at blive lukket og ikke at blive påvirket. Men for de fleste har det
været en stor opgave med glæder og frustrationer ad libitum
4. Hvilke succeser har lederne haft?
Svar: At de har klaret sig igennem - ellers er det svært at generalisere
5. Hvilke udfordringer har lederne haft?
Svar: Nyt for dem at skulle konkurrere med deres kolleger om lederjobbet - det har afholdt nogle fra at søge.
Mange praktiske ting at sætte sig ind i = et stort kompetenceudviklingsforløb for alle ledere. De har lært SÅ
meget i den periode der har været - mere end traditionel lederuddannelse
6. Hvilken rolle spillede 90 dages planen?
Svar: Ikke nogen stor rolle, men den har været med til at fastholde institutionernes beslutninger - sikkert
godt med en guideline, men har indtryk af at det var vigtigere med det store arbejde og de aktiviteter der
lå før 1.8. De fleste var klar til en ny start - godt som overblik og tjekliste