Fremmedsprogsundervisning sæmundsdóttir3.pdf · Litli bróðir minn, Gísli Freyr Sæmundsson aðstoðaði mig gríðarlega með innsetningu á gögnum og Excel kunnáttu. Amma

1

Háskóli Íslands

Hugvísindasvið

Danska

Fremmedsprogsundervisning

Er det kun danskundervisningen der er uinteressant ?

Ritgerð til B.A.-prófs

Ilmur Eir Sæmundsdóttir

Kt.: 151289-2909

Leiðbeinandi: Pernille Folkmann

Janúar 2018

2

Resumé

Min tilgang med en B.A. uddannelse i dansk er at gå videre med min uddannelse og

blive folkeskole- eller gymnasium lærer. Desværre har danskundervisning på Island et

ry om at være ”kedelig” og ”meningsløs”, og jeg vil gerne vide grunden. Da jeg fik set

på ældre undersøgelser lagde jeg mærke til at der manglede undersøgelser og

oplysninger om det kun er danskundervisning der har et slemt ordspor eller om det

generelt gælder om sprogundervisning på Island.

Jeg lavede en kvantitet undersøgelse på 109 10.klasses elever rundt om Island, om

deres forhold til danskundervisning sammenlignet andre sprogundervisningstimer.

Deltagere fik et spørgeskema med både åbne og lukkede spørgsmål. Deltagere blev

spurgt spørgsmål vedrørende danskundervisning, engelskundervisning og tredje

fremmedsprogsundervisning, hvis de havde valgt at lære et tredje fremmedsprog.

Spørgeskemaet foregik på islandsk men spørgsmålene blev oversat i denne opgave.

Undersøgelsens vigtigste resultater var at elever synes afgørende mest kedeligt i

danskundervisning og mange synes dansksproget meningsløst. Elever nævner andre

sprog som de synes de bedre kunne bruge i fremtiden og få har tro på at de vil komme

til med at bruge dansk i fremtiden. Ud fra spørgeskemaets resultater kunne jeg klart

finde grund til at gå videre med denne undersøgelse på en kvalitative måde og

forhåbentlig få resultater som kunne hjælpe sproglærer her i fremtiden.

Mange tak får min vejleder Pernille Folkmann for hjælp ved at finde emne, vejledning

og korrekturlæsning. Min lillebror, Gísli Freyr Sæmundsson hjalp mig enormt med

indtastning af resultaterne og vejledning i Excel. Min farmor, Þóra Elfa Björnsson læste

også min opgave og gav gode råd. Også vil jeg takke Auður Hauksdóttir som jeg dog

aldrig har mødt men hun har gjort meget for danskundervisning i Island med sine flotte

undersøgelse og hendes bog Lærerens strategier – elevernes dansk hjalp mig meget i

denne opgave.

Reykjavik, januar 2018


3

Ágrip (på islandsk)

Þessi ritgerð er skrifuð sem lokaritgerð í Dönskunámi við Háskóla Íslands. Tilgangur

minn með B.A. gráðu í dönsku er að fara í áframhaldandi nám til þess að verða kennari.

Því miður hefur dönskukennsla orðspor á sér að vera ”leiðinleg” og ”tilgangslaus” og

hef ég verið að forvitnast um ástæðu þess. Útfrá eldri könnunum tók ég eftir að það

vantaði upplýsingar og rannsókn um hvort það sé einungis dönskukennslan sem er

með slæmt orðspor á sér eða hvort það á við almennt um tungumálakennslu hér á

landi.

Megindleg rannsókn var gerð á 109 10.bekkjar nemendum á Íslandi um viðhorf þeirra

gagnvart dönskukennslu í samanburði við aðra tungumálatíma. Spurningalisti var

lagður fyrir þáttakendur og var hún með opnum og lokuðum spurningum. Spurningar

fjölluðu um viðhorf þáttakenda gagnvart dönskukennslu, enskukennslu og fjórða

tungumálið ef það átti við. Spurningakönnunin var lögð fyrir á íslensku en

spurningarnar eru þýddar í þessari ritgerð.

Helstu niðurstöður ransnóknarinnar voru að nemendum finnst afgerandi leiðinlegast í

dönsku og mörgum finnst danska tilgangslaus. Nemendur nefna önnur tungumál sem

gætu gagnast þeim betur í framtíðinni en fáir sjá fram á að geta notað dönsku til

frambúðar. Út frá svörum rannsóknarinnar gat ég klárlega fundið ástæðu til þess að

koma með eigindlega rannsókn sem gæti aðstoðað tungumálakennurum um komandi

tíð.

Sérstakar þakkir fær leiðbeinandi minn Pernille Folkmann fyrir aðstoð með val á

rannsóknarspurningu, aðstoð og yfirlestur. Litli bróðir minn, Gísli Freyr Sæmundsson

aðstoðaði mig gríðarlega með innsetningu á gögnum og Excel kunnáttu. Amma mín,

Þóra Elfa Björnsson las yfir og gaf góðar ábendingar. Einnig vil ég þakka Auði

Hauksdóttur þó ég aldrei hafi fengið heiður að hitta hana en hefur hún gert mikið fyrir

dönskukennslu á Íslandi með flottum og ítarlegum rannsóknum og bókin hennar

Lærerens strategier – elevernes dansk var mér mikil hjálp í þessari ritgerð og varðandi

sögu Íslands og Danmerkur.

Reykjavík, í janúar 2018


4

Indholdsfortegnelse

Resumé .......................................................................................................................................... 2

Ágrip (på islandsk) ......................................................................................................................... 3

Figuroversigt .................................................................................................................................. 5

Indledning ...................................................................................................................................... 6

Den historiske relation mellem Danmark og Island ...................................................................... 8

Fremmedsprogsundervisning ...................................................................................................... 10

Dansk som fremmedsprog i det islandske skolesystem .......................................................... 11

Tidligere undersøgelser ............................................................................................................... 13

Undersøgelse om islandske elevers holdning til danskfaget .................................................. 13

Kan vi snakke dansk når vi tager til Danmark? ........................................................................ 15

Diskussion ................................................................................................................................ 17

Undersøgelse ............................................................................................................................... 18

Undersøgelsens motivation og forventninger ........................................................................ 19

Spørgsmålsskema og metode ................................................................................................. 19

Analyse .................................................................................................................................... 21

Deltagerne og deres baggrund ............................................................................................ 22

Danskundervisning .............................................................................................................. 24

Engelskundervisning ............................................................................................................ 25

Dansk eller engelsk i fremtiden? ......................................................................................... 29

Tredje fremmedsprog ......................................................................................................... 30

Bruger du dansk? Sidste del af spørgeskemaet .................................................................. 34

Diskussion ................................................................................................................................ 39

Konklusion ................................................................................................................................... 42

Litteraturliste ............................................................................................................................... 44

Bilag 1 .......................................................................................................................................... 46

Bilag 2 .......................................................................................................................................... 51

5

Figuroversigt

Figur 1 Kønsfordeling .................................................................................................................. 22

Figur 2 Deltagernes modersmål .................................................................................................. 23

Figur 3 Har du boet i udlandet? .................................................................................................. 23

Figur 4 Hvad synes du om danskundervisningen? ...................................................................... 24

Figur 5 Hvordan er engelskundervisningen? ............................................................................... 26

Figur 6 Hvad synes du om dansk- og engelskundervisningen? ................................................... 27

Figur 7 Hvor meget får du ud af engelskundervisningen? .......................................................... 28

Figur 8 Vil du kunne bruge engelsk eller dansk i fremtiden? ...................................................... 30

Figur 9 Hvilket tredje fremmedsprog lærer du? ......................................................................... 31

Figur 10 Hvor meget lærer du i undervisningen? ....................................................................... 32

Figur 11 Hvilket sprog kunne du tænke dig at lære i stedet for dansk? ..................................... 33

Figur 12 Vil du først lære dansk og så engelsk? .......................................................................... 36

Figur 13 Sammenlignet holdning til danskundervisning ............................................................. 37

Figur 14 Sammenlignet sprogkundsskab i dansk ........................................................................ 38

Figur 15 Sammenlignet hvor meget elever lærer i danskundervisning ...................................... 38

6

Indledning

Jeg boede i Danmark da jeg var 8 år gammel og flyttede tilbage til Island da jeg var 14

år gammel. Det havde en stor påvirkning på mig og synes jeg det gav mig et større syn

på verden og hvad man kunne opnå. At kunne tale islandsk, engelsk og dansk har

hjulpet mig meget, både i gymnasium og på arbejdspladsen. Fordi jeg kan disse tre

sprog, specielt dansk og islandsk, så hjælper dig mig at forstå både norsk og svensk og

det kan være et kæmpe hjælpemiddel i fremtiden, man kan aldrig vide hvor man ender

med at arbejde eller bo i fremtiden.

Da jeg flyttede tilbage til Island og sad i danskundervisningstimerne lagde jeg mærke til

hvor negative eleverne var til faget og slet ikke kunne lide det. Jeg havde aldrig kunnet

tænke mig at være lærer indtil for nogle år siden og nu studerer jeg dansk på Islands

Universitet og kunne godt tænke mig at være lærer i enten folkeskolen eller

gymnasiet. Jeg tror ikke jeg nogen sinde har fortalt en islænding at jeg studerer dansk

og de ikke har grinet eller været helt chokeret. Mange har faktisk sagt til mig ”wow, så

du skal blive skolens mest hadede lærer, fordi ingen nogen sinde kan lide dansk”. Det

er sårende og gjorde mig først lidt sårbar og måske endda en lille smule flov over det at

jeg kunne tænke mig at være dansklærer. Men så tog jeg en beslutning om kun at lytte

til de positive kommentarer og jeg har virkelig været glad for hvor mange der har sagt

til mig at jeg vil være en sjov lærer og at jeg vil kunne lave danskundervisning sjov og

underholdende. Men på grund af de kommentarer bliver jeg jo nødt til at finde ud af

hvad der er galt med danskundervisningen som unge får i dag, og hvorfor den stadig

har sådan et slemt rygte. Er det kun danskundervisning der er så forfærdelig eller

gælder det for al sprogundervisning?

Før 1999 var dansk det første fremmedsprog der blev undervist i folkeskoler i Island,

derefter kom engelsk. I dag lærer folkeskoleelever først engelsk i 5. klasse og dansk

derefter i 7. klasse. Det er en ændring som er god for elevernes færdigheder i engelsk,

som er et meget mere udbredt sprog end dansk og derfor har vi måske mere brug for

det, men i stedet får vi mindre tid til at lære dansk som er ikke lige så populært, men

som vi hellere ikke hører hver eneste dag lige som engelsk. Engelsk er et sprog som vi

møder hver eneste dag og man ser yngre og yngre børn begynde at tale engelsk, og

have bedre styr på den end folk der har lært det i nogle år. Men har vi så lige så meget

7

brug for engelskundervisning som danskundervisning, eller er elever interesseret for at

lære et andet sprog først i folkeskolen for de kan jo faktisk næsten to sprog allerede,

islandsk og engelsk?

Første skridt i min proces synes jeg skal være at få at vide om det kun er danskfaget

der er kedeligt eller uinteressant, eller om det gælder alle fremmedsprog. For hvis det

er alle fremmedsprog, så duer det jo ikke kun at kigge på danskundervisningen, men så

skal man kigge på det større billede og på sprogundervisning i Island i helhed. Min

overordnede problemformulering er ”Er det kun danskundervisningen islandske

10.klasses elever synes er kedelig og meningsløs, eller føler de det samme om alle

fremmedsprog de skal lære? Tror de at de kan bruge dansk i fremtiden, eller er der et

andet sprog som de hellere vil lære som de ville kunne bruge mere?”

Til at begynde med vil jeg kigge på historien imellem Island og Danmark. Jeg vil se på

hvordan dansk i det islandske skolesystem har udviklet sig og hvordan

fremmedsprogsundervisning overhoved foregår i islandske folkeskoler. Derefter har

jeg gennemgået to opgaver, Guðrún Tinna Ólafsdóttirs B.A. opgave Kan du lide dansk?

En undersøgelse af unge islændinges holdning til danskfaget i folkeskolen, og Heimir

Eyvindarson og Kolbrún Guðmundsdóttirs B. Ed-opgave Gagnsemi dönskukennslu á

Íslandi – Græðum við eitthvað á því að læra dönsku? Disse to undersøgelser gav mig

inspiration for min egen undersøgelse men med en ny fokus: ”Hvad synes eleverne om

danskundervisningen i folkeskolen sammenlignet med andre fremmedsprogtimer?”

Efter jeg har gennemgået tidligere undersøgelser, gennemgår jeg min egen

undersøgelse der blev svaret af 109 10.klasses elever rundt om Island. Jeg lavede et

spørgeskema med 24 åbnede og lukkede spørgsmål, men desværre var der et

spørgsmål som kunne have været bedre sat op og derfor blev det misforstået og

handler jeg ikke om det spørgsmål i min opgave. Når resultaterne er færdige,

diskuterer jeg både min undersøgelse og de to tidligere, og sammenligner nogle

resultater. Jeg kommer med spørgsmål vedrørende undersøgelsen og idéer om

hvordan jeg godt kunne tænke mig at gå videre med den og forhåbentlig finde frem til

fremtidsændrende løsninger på danskfagets slemme rygte.

8

Den historiske relation mellem Danmark og Island

For bedre at forstå hvorfor det er man lærer dansk i folkeskolen og gymnasiet i Island,

bliver man nødt til at se tilbage på Islands historie og forholdet mellem Island og

Danmark. Det er et vigtigt forhold og er der mange der holder af det og den

forbindelse som vi stadig har med den danske nation. Hvis Island ikke havde blevet

selvstændige året 1944, ville vi sikkert stadig have en dansk konge og måske endda

ville det islandske sprog have en mere dansk melodi og tilslutning.

Island har længe haft en tæt tilknytning til Danmark. Island er en lille ø der var tæt

forbundet med Danmark og under den danske konge indtil 1944. Før det var Island dog

under Norge, men i 1380 da Norge og Danmark samledes under én konge, fulgte Island

med til den danske konge (Agnes S. Arnórsdóttir, 2012). I 1941 efter Danmark blev

besat af tyskerne, afløste de amerikanske soldater englænderne som havde besat

Island året før. Dette satte af sted en kædereaktion hvor de islandske myndigheder,

Alþingi ophævede Forbundsloven i begyndelsen af 1944, og det endte med at Island fik

selvstændighed ved en folkeafstemning den 17. juni 1944 (Agnes S. Arnórsdóttir,

2012).

Rigtig meget af kommunikationen i Island foregik på dansk imens Island var under den

danske konge. Det var nødvendigt at kunne dansk som administrationssprog over for

myndighederne. Sysselmænd og bønder kommunikerede overordnet på dansk, og det

var almindeligt for især kvinder at tage til Danmark for at lære at spinde og væve,

imens danske bønder besøgte Island for at få vejledning hvordan man kunne dyrke

jorden og i redskabsbrug. Islandske bønder havde dog ofte problemer med sproget, for

dansk blev mest talt i Reykjavik og på de større handelssteder, men de skulle kunne

dansk hvis de ville sælge deres varer og købe på handelsstederne. (Hauksdóttir, 2001,

s. 19-21). Dansk blev opfattet som et sprog taltes af de fine, dvs. de der talte dansk

havde en uddannelse og høj social status. Lidt som tysk var i Danmark (Hauksdóttir,

2001, s. 25). På grund af det tætte forhold mellem Island og Danmark, er det ikke

overraskende at når kulturen og teknologien blev forbedret og ændret, kom sproget

også til at ændre sig. Fordi den nye viden og forbilleder kom fra Danmark, blev det

islandske sprog endnu mere påvirket af dansk, og det ses stadigvæk i dag hvor mange

9

ord der er lånt fra dansk. Som eksempler kan nævnes kommóða (kommode), rúllupylsa

(rullepølse) og prógramm (program) (Hauksdóttir, 2001, bls. 21).

Sprogvidenskabsmanden Rasmus Kristian Rask, var en dansker der boede i Island årene

1813-1815. Han interesserede sig meget for det islandske sprog, studerede det og

skrev værker om islandsk grammatik. Han brugte sin fritid før han flyttede til Island, til

at lære oldislandsk og med en dansk oversættelse af Snorris Heimskringla, fik Rasmus

skrevet en islandsk bog om grammatik (Bjerrum, 2014). Da Rasmus flyttede til Island,

lagde han mærke til at det islandske sprog ikke havde forandret sig meget og sagde

selv at det var ved at blive ødelagt af hvor meget dansk der blev talt i landet. Han

forudså og skrev i et brev til Bjarni Þorsteinsson året 1813, at det islandske sprog ville

blive udryddet eller i hvert fald uforståeligt for de fleste i Reykjavik om 100 år.

” [Ellers i al fortrolighed kan jeg sige dig, at jeg tror at islandsk snart vil

forsvinde, jeg regner med at der knap nok vil findes nogen i Reykjavík som vil kunne

forstå det om 100 år, og knap nok nogen på landet 200 år derefter, hvis alt går som

hidtil og hvis man ikke af al magt søger at sætte bom herfor, endog hos de bedste

mennesker er hvert andet ord på dansk, hos almuen vil det bevares længst.]” (Sigurður

Líndal, 1969)

Rasmus ville at der blev udgivet mere litteratur på islandsk, og man kan sige at

processen med at vedligeholde sproget for alvor startede efter etableringen af Hið

íslenzka bókmenntafjelag (Det islandske Litteraire Selskab) året 1816, takket være

Rasmus (Hauksdóttir, 2001, bls. 22). Der var faktisk talt om to kampe der hang

sammen, sprogkampen der hang sammen med selvstændighedskampen.

Nyhedsmedier begyndte at skrive mere blandet islandsk og dansk, og mange begyndte

at kæmpe for sprogrensning, hvor islandske ord erstattede de danske. I sprogkampen

gjorde folk rede for vor ren og oprindelig bøndernes islandsk var, men når man kom til

hovedstaden så var sproget blevet forgiftet med danske ord (Hauksdóttir, 2001, s. 27).

Reykjaviks byfoged satte frem en bekendtgørelse i 1848 hvor han opfordrede

islændinge ”Det islandske sprog passer sig bedst i en islandsk købstad, hvilket alle skal

betænke” (Hauksdóttir, 2001, s. 28). Nu ville Island udvikle sit eget sprog og lade være

med at være så afhængige af det danske.

10

Fremmedsprogsundervisning

At tale sprog, om det er et eller flere, er et af menneskets største fordele. På den måde

kan mennesket blive klogere og udvikle sig hurtigere end hvis vi ikke kunne

kommunikere med hinanden. Når vi kan kommunikere med andre mennesker, fra hele

verden, hjælper det os at lære andre religioner, traditioner og kultur at kende. Hvis vi

kender andre levemåder end bare vores egne vil det garanteret hjælpe os i fremtiden

både på arbejdspladsen og bare som et menneske der vil respektere andre mennesker

med andre værdier. Ifølge Aðalnámskrá grunnskóla, dem der laver regler om hvad vi

skal lære og hvornår i folkeskolen, er engelsk et af vores mest vigtige sprog i

internationale forbindelser og erhverslivet. Så længe som Island bliver ved med at

handle med internationale virksomheder, er det vigtigt for islændinge at have gode

færdigheder i engelsk til at kunne kommunikere med andre forbindelser. Med en

konstant forøgelse af teknologiske forbedringer og innovationer, er engelsk blevet et

centralt sprog for dem der vil følge med udviklingen. Hvis man godt kan tænke sig at

studere på universitet i Island eller i udlandet, så er engelsk et afgørende sprog at

kunne, for i virkelig mange lande er læsebøger og undervisning på engelsk

(Aðalnámskrá grunnskóla, 2013, s. 122-123). Dette forklarer hvorfor folkeskoler i Island

lavede ændringer året 1999 og gjorde engelsk til det første fremmedsprog som vi

lærer. Det er ikke et sprog som vi har et ligeså tæt forhold med og dansk, men det er et

sprog der bliver brugt enormt og er næsten nødvændigt hvis du vil kommunikere med

andre uden for denne lille ø som vi kalder Island.

Fremmedsprog nummer to som islændinge lærer i folkeskolen er dansk. Dansk har

været obligatorisk fag siden Islands første skole og er det stadig året 2018. Det har dog

ændret sig fra tidligere at være vores første fremmedsprog til andet fremmedsprog, og

bøger og undervisningsmaterialer er ikke længere på dansk som det var i det islandske

skolesystem til at begynde med. Engelsk har erstattet dansk som første fremmedsprog

og de fleste læremidler i folkeskolen findes nu på islandsk. Mange islændinge er dog

stadig glade for at rejse til Danmark, både på ferie og for at studere, og der er en tæt

forbindelse mellem de nordiske lande hvor det er nemt at få stipendier og en fælles

nordisk aftale giver nordiske elever muligheden for at studere ved de andre nordiske

landes universiteter (Nordisk Samarbejde, 1996).

11

I de islandske folkeskoler er det ikke obligatorisk at lære et tredje fremmedsprog. Det

er dog muligt i mange skoler og anbefales specielt hvis man har tænkt sig at fokusere

på sprog og det humanistiske i gymnasiet. Ingen regler findes der om hvilke tredje

fremmedsprog skal være tilgængelige men det afhænger nok af hvilken sproglærer

skolerne kan skaffe. De mest almindelige sprog som elever kan vælge i mellem er

spansk, tysk og fransk. I resultater fra Hagstofa Íslands (Islands Statistik), kan man se at

færre elever valgte at lære et tredje fremmedsprog skoleåret 2012-2013. Skoleåret

2001-2002 valgte 1.656 (3,8%) elever i Island at lære et tredje fremmedsprog, men

skoleåret efter var der 1.523 elever der valgte et tredje fremmedsprog som valg i

folkeskolen. 2010-2011 var der kun 682 elever, men 2012-2013 steg tallet igen til 957

(2,3%) elever. Tysk var det mest populære valg skoleåret 2006-2007 men efter det har

spansk været det mest populære valg som tredje fremmedsprog. Skoleåret 2012-2013

valgte 372 elever at lære spansk som tredje fremmedsprog, 315 valgte tysk og 230

valgte fransk. Selvom færre vælger at lære et tredje fremmedsprog i folkeskolen, var

der dog forøgelse hos elever der lærer fremmedsprog. Det vil sige at mange

folkeskoler begynder at undervise engelsk lidt før og derfor var der undervist engelsk

til 40,2% af elever i 1.-3. klasse (Hagstofa Íslands, 2013).

Dansk som fremmedsprog i det islandske skolesystem

Siden oprettelse af en almen skole i Island, har man undervist i dansk. Danskfaget var

obligatorisk i Islands første offentlige skole Lærðaskólinn á Bessastöðum (den Lærde

skole), og blev islændinge næsten nødt til at kunne dansk hvis de ville uddanne sig

videre for næste stop ville højt sandsynligt være Københavns universitet, undtagen

præsterne som kunne uddanne sig i Island (Hauksdóttir, 2001, s. 34-35). Dansk var et

centralt fag, men selvom eleverne havde andre skolefag så slap de ikke for dansk for

en stor del af undervisningsmaterialerne var på dansk. Der bliv brugt danske læsebøger

i mange fag som for eksempel i tysk, historie, geografi, religion, litteraturhistorie og

engelsk. Det var ikke før 1857 som den første islandske lærebog i dansk grammatik

blev udgivet. (Hauksdóttir, 2001, s. 34-35). Indtil 1904 skulle elever lære 11-14 timer af

dansk om ugen, men det år blev der lagt mere vægt på det islandske sprog, matematik

og naturfag. Dansk bliver derefter defineret som et fremmedsprog i det islandske

12

skolesystem men det var ikke før omkring 1930 som fleste af undervisningsmaterialet

blev udgivet på islandsk for de forskellige fag (Dal, 2000).

Dansk var ikke et obligatorisk fag i undervisningslovene fra 1907, men ifølge Auður

Hauksdóttir blev det indirekte nævnt i lovens afsnit nr. 5 hvor der skrives ”I

børneskolerne må kun de børn undervises i udenlandske sprog, som er gode til at læse,

skriver modersmålet næsten fejlfrit og er godt hjemme i analyse af islandsk”. Auður

mener at ingen tvivl er om at her tales der om dansk som det udenlandske sprog

(Auður Hauksdóttir, 2000). Dansk blev et obligatorisk fag i den nye skolelov 1946, hvor

eleverne skulle lære et fremmedsprog så længe som de fik gode karakter til

modersmålet. Det var ikke før læseplanen 1989 som norsk og svensk blev nævnt, men i

de nye grundskolelove blev skolepligten forlænget et år og skulle elever undervises i

både dansk og engelsk, i nogle tilfælder ville elever få lov til at lære norsk eller svensk i

stedet for dansk (Auður Hauksdóttir, 2000).

Dansk var det første fremmedsprog som islandske børn lærte i folkeskolen, og det var

det indtil ændringerne i 1999 hvor engelsk blev første fremmedsprog, så børn

begyndte at lære engelsk fra 5. klasse og dansk fra 7. klasse. På grund af den fælles

historie med Danmark er formålet med at undervise dansk at man kan blive ved med

at vedligeholde forholdet med de skandinaviske lande. De nordiske lande vil stå

sammen og er vores sprog tæt knyttede til hinanden (Aðalnámskrá grunnskóla, 2013,

s. 123-124). Dog er det en mulighed i mange skoler i Island, for elever at vælge svensk

eller norsk i stedet for dansk. Det er ofte elever der har boet eller har en knytning til

enten Sverige eller Norge, ellers så lærer de fleste dansk. De som har en knytning til

Sverige eller Norge og vælger at lære et af de to sprog i stedet for dansk, skal have

grundlæggende færdigheder i sproget og kende til landet og kulturen (Aðalnámskrá

grunnskóla, 2013, s. 123). Virkelig mange unge islændinge tager til Danmark for at

uddanne sig, specielt fordi de nordiske lande har en kontrakt dem imellem så islandske

studerende behøver ikke at betale studieafgift til de offentlige universiteter i andre

nordiske lande. Plus de islandske elever har lært dansk i folkeskole så de behøver ikke

at tage samme slags optagelsesprøve så længe som de opfylder de samme krav som

også er forventet af landets elever (Nordisk Samarbejde, 1996).

13

Tidligere undersøgelser

Jeg vil gennemgå to tidligere undersøgelser som begge blev lavet for nyligt. Grunden til

at jeg ikke gennemgår fx Auður Hauksdóttirs undersøgelse Hvorfor undervises der

dansk i Island? fra 2005, er fordi jeg vil at resultaterne skal være så opdaterede og

relevante som muligt. Jeg vil mene at unges forhold til sprogundervisningen har

ændret sig meget inden for de seneste år, og at deres holdning til danskundervisningen

afhænger meget af hvordan deres forhold til læreren er, og derfor vil jeg hellere se på

resultaterne fra undersøgelser fra 2010 eller senere fordi det er mere sandsynligt at de

lærer som underviste dansk det år stadig underviser end de der underviste fx 2003. Jeg

vil se på disse to tidligere undersøgelser og sammenligne deres resultater med mine

resultater hvor det er muligt. På den måde kan jeg også få en fornemmelse af om

holdningerne er de samme, eller om de måske har ændret sig siden 2010. Med disse

undersøgelser kunne jeg bedre formulere mit spørgeskema, hvad har der allerede

været undersøgt og hvad synes jeg der mangler. Undersøgelserne er forskellige men

både relevante for min undersøgelse. Guðrún lægger vægt på om danskfaget har

virkelig et lige så slemt ordspor som vi tror, og om eleverne er glade for deres

danskundervisning. Imens handler Heimir og Kolbrúns undersøgelse mere om de

islændinge der har boet eller bor i Danmark, og hvordan de kunne bruge deres

danskfærdigheder som de lærte i folkeskolen og gymnasiet da de flyttede til Danmark.

Grunden til at jeg lægger vægt på disse to undersøgelser er at min og Guðrúns

undersøgelse er lignende, vi har nogle af de samme spørgsmål og arbejder jeg lidt

videre med hendes undersøgelse på en måde. Heimir og Kolbrúns undersøgelse er

relevant til min undersøgelse fordi den fortæller mig hvor meget islændinge faktisk kan

bruge det dansk som de lærer i skolen, når de tager til Danmark og om den er dem

nyttig.

Undersøgelse om islandske elevers holdning til danskfaget

Guðrún Tinna Ólafsdóttir afleverede sin BA-opgave i dansk på Islands Universitet maj

2010. Kan du lide dansk? En undersøgelse af unge islændinges holdning til danskfaget i

folkeskolen var hendes forsøg på at bevise eller modbevise det rygte som danskfaget

har haft længe vel, om at det er så kedeligt, at islandske elever ikke kan lide dansk og

at de synes danskundervisningen er meningsløs. Hendes formål var at undersøge de

14

unges danskinteresse, om interessen overhovedet er til stede eller ej, og hvad det er

der får de unge til at ikke kunne lide det danske sprog.

Guðrúns undersøgelse bestod af 12 spørgsmål vedrørende Danmark eller det danske

sprog og de unges forhold til sproget. Sit spørgeskema sendte hun til 9 skoler omkring

landet og deltagere var 10.klasses elever, lige som i min undersøgelse. Desværre var

der kun 6 ud af disse 9 skoler der deltog i undersøgelsen, men det betød dog 126

deltagere. De første resultater var som forventede, 84,1% af eleverne mente at de

unges forhold til danskundervisning er negativ. Over halvdelen af deltagerne svarede ja

til spørgsmålet om de troede de kunne bruge deres danskkundskaber i fremtiden.

Mange forklarede at de mente at de ville kunne bruge deres færdigheder i dansk hvis

de flyttede til Danmark for at studere eller arbejde, der var også nogle der sagde at når

de kommunikerede med folk fra de nordiske lande, så ville de kunne bruge dansk. Da

Guðrún stillede spørgsmålet om eleverne var tilfredse med den danskundervisning de

havde fået i folkeskolen, svarede 96 deltagere af 126 at de faktisk var tilfredse. Fordi

dette svar og svaret om holdningen til danskfaget er så forskellige, mener Guðrún

undervisningen og dens metoder ikke altid påvirker elevernes holdning til faget. Det vil

sige at selv om de unges holdning til danskundervisning er generelt negativ, betyder

det ikke at eleverne ikke er glade for den undervisning som de modtager i folkeskolen.

Guðrún stillede også spørgsmålet om eleverne så på danske film eller tv-serier, hvor

svarene var lige præcis 50/50 ja og nej. Hun spurgte ikke hvilke emner de vælger at se

på men mener at antallet af unge der ser på danske film eller tv-serier ville stige i de

kommende år, lignende spørgsmål vil jeg diskutere i min undersøgelse. Et andet

spørgsmål som både jeg og Guðrún kom ind på var hvor mange der havde rejst til

Danmark og ud fra det, hvor mange der faktisk brugte deres danskkundskaber da de

var i Danmark. I Guðrúns undersøgelse havde 75% af eleverne rejst til Danmark, men

hun skrev at 92 elever svarede nej til at have brugt dansk da de var i Danmark, men det

resultat er ugyldigt på en måde fordi kun 95 elever havde rejst til Danmark og hvis 34

svarede ja så kan der ikke være 92 der svarede nej. Men vi ser dog at en meget lille

procent 35,8% eller 34 af 95 brugte dansk da de var i Danmark. Måske ser resultaterne

sådan ud fordi nogle brugte både dansk og engelsk og derfor svarede de ja og nej?

15

I de to sidste spørgsmål fik Guðrún at vide hvor mange der havde boet i Danmark men

kun 12,7% svarede ja. 43 elever svarede dog ja da de blev spurgte om deres forældre

eller søskende havde boet i Danmark, og det kunne godt have en indflydelse på

hvordan eleverne der har et forhold til Danmark, selvom det måske ikke er tæt, svarer.

Guðrún konkluderede at islandske elever ikke har sådan en negativ holdning til

danskundervisning som folk troede. Det er mere på grund af stereotyper, fx at det ikke

er sejt at kunne lide dansk eller indrømme for andre at de holder af

danskundervisningen, men når man ser på resultaterne, så kan man se at de elever

som deltog i Guðrúns undersøgelse faktisk er tilfredse med den danskundervisning

som de har fået i folkeskolen. Vil det så sige at mange faktisk synes dansk er et OK fag,

og eleverne godt kan se meningen med at lære dansk i folkeskoler? Siger de unge bare

at de ikke kan lide dansk fordi de ikke vil komme til med at se latterlige ud og blive

gjort grin af? Det vil jeg vende tilbage til senere i opgaven når jeg diskuterer min

undersøgelse.

Kan vi snakke dansk når vi tager til Danmark?

Heimir Eyvindarson og Kolbrún Guðmundsdóttir skrev sammen B. Ed-opgaven

Gagnsemi dönskukennslu á Íslandi – Græðum við eitthvað á því að læra dönsku? året

2010. De lavede to undersøgelser men jeg vil kun gøre rede for den kvantitative del af

undersøgelsen hvor deres formål var at få oplysninger fra folk der har boet eller bor i

Danmark, og om danskundervisning i Island hjalp dem da de flyttede til Danmark. De

ville gerne vilde om deltagerne kunne tale dansk eller om de i hvert fald var hurtige at

opnå god sprogfærdigheder efter deres flytning, eller søgte de måske kurser i Danmark

for at få bedre fat på deres sprogkundskab?

I deres undersøgelse var der 67 deltagere som enten havde boet eller boede i

Danmark. Størstedelen var 26-30 år gamle, og de fleste havde enten boet i 1-2 år eller

5+ år i Danmark. Deltagerne blev spurgt hvorfor de havde flyttet til Danmark, og

svarede 57% på grund af uddannelse, 17% på grund af uddannelse eller fordi en

partner havde fået arbejde i Danmark, 7% på grund af arbejde og 19% valgte andet. Da

deltagere blev bedt om at vælge mellem svarmuligheder om deres holdninger til

danskundervisningen, svarede 34% at de syntes danskundervisningen var ret kedelig,

imens 18% svarede at de havde godt kunnet lide danskundervisning. 27% syntes

16

danskundervisning var OK og 11% hadede dansk. De blev dernæst spurgt om deres

holdning til den danskundervisning som de fik i folkeskole og var det tydeligt at

flertallet var ikke tilfredse. 48% syntes den ikke var god nok, 11% at den var helt

forfærdelig, 31% mente at den havde været god og kun 10% syntes den havde været

meget god. Virkelige mange gav forklaringer på hvorfor de syntes at

danskundervisningen havde været dårlig, og var det på grund af hvor lidt læreren lagde

vægt på tale-og lytte øvelser. Det som eleverne lyttede på, og hvordan læreren talte

dansk, lød slet ikke ens da de ankom til Danmark og hørte indfødte tale og

kommunikere. Som en forlængelse af det havde Heimir og Kolbrún et meget relevant

spørgsmål om hvor ofte informanternes lærer havde talt dansk i danskundervisning i

både folkeskolen og gymnasiet. Jeg blev virkelig overrasket da jeg så at 46% svarede at

deres lærer meget sjældent havde talt dansk og 19% sagde aldrig. Kun 31% svarede at

deres lærer ofte havde talt dansk og det chokerende lave tal 2% svarede altid. Dernæst

skulle deltagerne forklare hvor meget eller lidt vægt lærere lagde på de forskellige

færdigheder: lytning, skrift, tale, læsning og grammatik. Mindst blev der lagt vægt på

tale hos deltagerne og efter den kom lytning. Mest vægt blev lagt på grammatik,

læsning og skrift.

I den næste del af Heimir og Kolbrúns undersøgelse får vi et indblik i deltagernes

ophold i Danmark og deres sprogkundskaber der. Svarene fordelte sig jævnt da de blev

spurgt om hvor lang tid der gik før de blev færdige med folkeskolen eller

danskundervisning i gymnasiet, indtil de flyttede til Danmark, men størstedelen, 31%

svarede 3-5 år. 57% sagde at de ikke havde nogen som helst forbindelse i Danmark før

de flyttede dertil og 77% søgte ikke sprogkursus for udlændinge i Danmark efter deres

flytning til Danmark. Deltagerne blev også spurgt om de straks var begyndt at bruge

dansk efter de flyttede til Danmark eller om de brugte engelsk eller et andet sprog.

Glædende svarede 70% at de begyndte straks at tale dansk, og 54% sagde at

undervisningen eller kommunikationen i deres skoler eller på arbejdspladsen altid

foregik på dansk. Det vil sige at hos disse 54% havde de næsten ikke et valg om de ville

tale dansk eller ej, de blev i hvert fald nødt til at fokusere på at forstå hvad folk sagde

til at kunne vide hvad der foregik på arbejdspladsen eller i undervisningen. Det er en

kæmpe god måde til at lære et sprog på og det var deltagerne enige med i spørgsmål

17

19 hvor de blev spurgt om hvad det var som de syntes hjalp dem mest at lære sproget.

48% syntes kommunikationen med venner og skolekammerater hjalp dem mest, 23%

så på tv eller film og 14% læste blade. Her kan vi også se hvordan disse resultater er

forbundet med tidligere spørgsmål hvor deltagerne var ikke glade for deres

undervisning og forklarede hvor sjældent læreren fokuserede på lytning og tale.

Deltagere bliver også spurgt hvad de hellere ville at læreren havde fokuseret på i deres

undervisning og flertallet svarer tale og derefter lytning. Mindst ville elever lægge vægt

på skrift og dernæst grammatik. Så det får mig til at tænke, ville vi være bedre til dansk

og måske endda synes danskundervisning var lidt mere fornøjelig hvis læreren

fokuserede mere på de elementer som de studerende selve siger at hjælper dem med

deres sprogkundskaber? Når man hører islændinge tale dansk som måske ikke har talt

dansk længe, og som ikke har en dansk accent, er det meget svært at sammenligne

den talemåde med en person der kommer fra Danmark. Jeg kan virkelig godt forstå at

eleverne ikke føler sig forberedt når de kommer til Danmark og hører danskerne tale

så hurtigt som de gør, hvis de ikke for det første ikke har hørt så meget dansk i deres

undervisning og for det andet hvis den dansk de har hørt, bliver talt langsomt og

måske med en islandsk accent.

Diskussion

Når man ser på disse to opgaver får man meget forskellige resultater. I den første

undersøgelse er de unge ret glade for deres danskundervisning, mange mente at de

ville kunne bruge dansksproget i fremtiden, men størstedelen havde ikke brugt sine

danskkundskaber da de rejste til Danmark. Selvom de unges holdning til danskfaget er

mest negativ, er der stadig 50% af eleverne der ser på dansk fjernsyn. I den anden

undersøgelse får vi holdninger fra islændinge der har boet eller bor i Danmark.

Flertallet i den undersøgelse var slet ikke tilfredse med den danskundervisning som de

fik i folkeskole og gymnasium, men alligevel var der ikke mange der havde brug for at

tage kursus i dansk for udlændinge da de flyttede til Danmark. De lærte mest ved at

tale sproget og kommunikere med andre danskere og se på fjernsyn, dvs. også lytning.

Deltagere blev spurgt hvad der manglede i deres undervisning og så nævnte de for det

meste lytning og tale. Så måske hvis vi lagde mærke vægt på lytning og tale i

18

danskundervisning, ville eleverne lære mere, være mere selvsikre når de tager til

Danmark og kan faktisk begynde at bruge sproget og forstå det bedre.

Det som jeg gerne vil undersøge ud fra disse undersøgelser er om det kun er dansk der

ikke er så populært hos islandske elever eller om det er fremmedsprog overhoved der

ikke vækker interesse. Jeg vil gentage spørgsmålet om eleverne brugte deres

danskfærdigheder da de rejste til Danmark, og jeg vil gerne vide om de tror de kan

bruge dansk i fremtiden. Jeg vil gerne vide om de hellere vil lære andre sprog end

dansk, og om de tror andre sprog kan være mere nyttigt for dem i fremtiden og

hvorfor. Jeg vil også gerne se hvor meget mine deltagere selv synes de lærer i

danskundervisning og deres holdning til timere, men også vedrørende andre

sprogtimer som engelsk og et tredje fremmedsprog hvis de lærer det.

Undersøgelse

Denne undersøgelse blev lavet med det formål om at få en bedre forståelse af

10.klasses elevers holdning til danskundervisning, sammenlignet med andre

sprogtimer. Efter at have læst forskellige undersøgelser og tænkt over opgavens

formål, endte jeg med 24 spørgsmål. Det var ikke lige så nemt som jeg havde troet at

lave en undersøgelse og få 10.klasses elever til at svare på den, men først skulle jeg få

lov hos Skóla - og frístundasvið Reykjavíkur, deres mål er at passe på at alle børn i

Reykjavik får god uddannelse og opdragelse i børnehave og skoler. De sørger for at

børn får adgang i skoler og skal give lov til undersøgelser som denne (Reykjavíkurborg,

u.å). Jeg sendte information vedrørende spørgeskemaet og hvad mit formål med den

var. Dernæst informerede jeg Persónuvernd (databeskyttelsesmyndighed). Så kunne

jeg begynde at sende e-mails til forskellige skoler og høre om de var interesseret i at

deltage i min undersøgelse. Jeg sendte breve til 31 skoler men blev skuffet da jeg kun

fik svar fra 9 skoler. 3 af disse 9 svarede at de desværre ikke havde tid til at deltage i

min undersøgelse på dette tidspunkt, men 6 skoler svarede at de gerne ville deltage.

Jeg ville ikke kun få deltagere fra hovedstaden, så derfor var det glædende at få 3 ja fra

skoler i Reykjavik, 2 fra Akureyri og 1 fra Patreksfjörður. Jeg fik lov til at deltage i timen

i en af skolerne i Reykjavik, men de 2 andre blev foretaget af dansklæreren. Resten af

skolerne fik undersøgelsen via e-mail.

19

Undersøgelsens motivation og forventninger

For at få en bedre forståelse af islandske elevers forhold til danskundervisningen læste

jeg nogle tidligere undersøgelser som jeg bruger i denne opgave. Jeg læste Auður

Hauksdóttirs vigtige afhandling Lærerens strategier – elevernes dansk året 2001 som

dog kun bliver brugt som hjælpemiddel i det historiske blik og ville jeg kunne bruge

hendes undersøgelse mere hvis jeg lagde mere vægt på undervisningsmaterialet og

lærerne selve. Jeg læste også B.A.-opgaven Kan du lide dansk? skrevet af Guðrún Tinna

Ólafsdóttir året 2010 og B.Ed.-opgaven Gagnsemi dönskukennslu á Íslandi – lærum við

eitthvað á því að læra dönsku? skrevet af Heimir Eyvindarson og Kolbrún

Guðmundsdóttir året 2010, begge blev gennemgået tidligere i opgaven. Disse

undersøgelser tager ikke op elevernes holdning til danskundervisning sammenlignet

med andre sprog, men undersøger elevernes holdning til danskundervisning og

hvordan de kunne bruge deres danskkundskaber da de flyttede til Danmark.

Hvorfor er det mest danskundervisning der har sådan et slemt rygte og mange frygter

den dag de skal begynde i danskundervisningen? Er det også sådan med

engelskundervisning og andre sprogfag? Synes eleverne selv at de ikke lærer lige så

meget i dansktimerne som i engelsk- eller andre undervisningstimer, eller synes de

overhovedet at de lærer lidt i al sprogundervisning? Jeg ville vide om eleverne synes at

det at lære dansk er spild af tid, eller om de tror de kan bruge deres danskkundskaber i

fremtiden, tror de så også det samme om de andre sprog de lærer? Jeg ville også se

om der er en forbindelse mellem at de der godt kan lide danskundervisningen også har

familie eller venner i Danmark, og om de der godt kan lide danskundervisningen er

interesseret i enten naturvidenskabelige fag eller samfundsfag. Min overordnede

problemformulering er ”Er det kun danskundervisningen islandske 10.klasses elever

synes er kedelig og meningsløs, eller føler de det samme om alle fremmedsprog de

skal lære? Tror de at de kan bruge dansk i fremtiden, eller er der et andet sprog som

de hellere vil lære som de ville kunne bruge mere?”

Spørgsmålsskema og metode

Det tog lang tid at opstille gode og relevante spørgsmål, og tage en endelig beslutning

om det ville være bedst kun at have et spørgeskema eller om jeg også ville interviewe

eleverne. Efter mange udgaver tog jeg en beslutning om at oplysningerne ville blive for

20

mange til denne opgave og at spørgsmålene som blev stillet, faktisk ikke behøvede at

være så detaljerede. Jeg lavede en kvantitativ undersøgelse med 24 spørgsmål hvor i

12 spørgsmål kunne deltagerne beskrive hvorfor de valgte den valgmuligheden som de

gjorde eller bedre forklare deres svar. På denne måde var spørgeskemaet med både

åbne og lukkede spørgsmål. Der blev taget en beslutning om at spørgeskemaet skulle

foregå på islandsk så de islandske elever ville kunne forstå spørgsmålene men også så

de ville føle sig sikre at svare på islandsk og på den måde måske give mere detaljerede

svar end hvis de skulle svare på dansk. Det vil sige at til at få som bedste resultater,

skulle spørgeskemaet og undersøgelsen foregå på islandsk. Spørgsmålene bliver dog

oversat i denne opgave som bedst jeg kunne, men i tabellen med resultaterne er de

oprindelige svar tastet ind og derfor på islandsk.

Alle spørgsmålene i spørgeskemaet fungerede godt og kunne bruges i analysen til

denne undersøgelse, undtaget et. Det var spørgsmål 24 hvor eleverne blev bedt om at

markere med 1, 2, 3 osv. hvilke fag de synes var sjovest at lære, men efter at have

gennemgået omkring 20 resultater begyndte jeg at lægge mærke til at ikke alle forstod

om 1 skulle bruges til det fag som de bedst kunne lide eller det som de mindst kunne

lide. Spørgsmålet kunne have været sat op på en mere forståelig måde med en bedre

forklaring, og derfor bruger jeg ikke resultaterne fra spørgsmål 24 i denne opgave. Der

var også et spørgsmål som jeg havde håbet på at ville give bedre indsigt ind til

elevernes interesse og det var spørgsmål 23, hvor elever blev spurgt om de

interesserede sig mere for naturvidenskabsfag eller samfundsfag. Jeg havde håbet på

at det spørgsmål ville kaste lys på at de fleste der synes ikke godt om

sprogundervisning er også dem der bedre kan lide naturvidenskabsfag. Desværre lagde

jeg mærke til da jeg var til stede selv i en af klasserne, at mange spurgte hvad

raungreinar (naturvidenskab) og félagsvísindi (samfundsfag) betød og det vil nok

forklare hvorfor så mange ikke svarede på spørgsmålet. Jeg gennemgår spørgsmålet i

min analyse men det kunne måske blive bedre formuleret til næste gang.

Spørgsmålene kan i grunden opdeles i 5 grupper. Først bliver eleverne spurgt om køn,

hvor de er fra og om de har boet i et andet land end Island. I del to bliver de spurgt om

danskfaget, der er nogle spørgsmål om dansktimerne, hvordan de oplever timerne og

om de tror de vil bruge det danske sprog i fremtiden. I den tredje del bliver de spurgt

21

samme spørgsmål om engelsktimerne og i fjerde del om de lærer et andet sprog end

dansk, islandsk og engelsk, og også om de hellere kunne tænke sig at lære et andet

sprog i stedet for dansk. I den femte og sidste del af undersøgelsen bliver elevernes

forhold til dansk og andre fag bedre undersøgt. Jeg spørger også om de har familie

eller venner der bor i Danmark, om de hellere vil lære dansk først og engelsk senere,

om de har rejst til Danmark og om de ser på eller lytter til dansk/skandinavisk TV eller

musik. Til sidst kom spørgsmålet som jeg har valgt ikke at bruge i denne opgave, og i

slutningen fik deltagerne mulighed for at give kommentar eller hvis de ville tilføje

noget, men virkelig få benyttede sig den mulighed.

Undersøgelsen blev printet ud, og fik jeg skriftlige svar fra de tre skoler der deltog i

Reykjavik, men for at gøre det som nemmest for skolerne i provinsen blev

undersøgelsen sat op i internetprogrammet Survey Monkey og sendt til dem via e-

mail. Før undersøgelsen blev fremlagt for deltagerne fik jeg min vejleder, to

familiemedlemmer og en ven til at gennemgå undersøgelsen og prøve at svare den. Ud

fra det blev gode ændringer lavet, og undersøgelsen blev mere effektiv og målrettet.

Analyse

Da jeg begyndte at få svarene tilbage fra min undersøgelse lavede jeg et Excel-

dokument hvor jeg satte op alle spørgsmålene og begyndte at overføre alle

resultaterne. Det tog meget længere tid end jeg havde troet og jeg fik hjælp fra min

lillebror som tastede ind imens jeg læste svarene op. Da alle svarene var modtaget og

overført i Excel, kunne jeg begynde at analysere og se resultaterne. Der var nogle svar

som jeg ikke satte ind i Excel på grund af at de simpelhent var uhøflige og slet ikke var

relevante for denne undersøgelse, svar som indeholdt pornografiske sætninger eller

spøg. For at gøre analysen nemmere for mig når jeg brugte fx Countif i Excel så

forkortede jeg ofte sætninger hvor svarene måske var ”jeg brugte engelsk” til

”engelsk”. Jeg lavede kun ændringer hvor det hjalp mig at læse resultaterne bedre og

arbejde med dem og jeg fjernede aldrig ord hvor det havde en mening som skulle blive

brugt. Jeg har lagt Excel-dokumentet, mine udregninger og spørgeskemaet som bilag til

opgaven.

22

Deltagerne og deres baggrund

Den første del af spørgsmålsskemaet fokuserer på at få oplysninger om deltagerne,

deres køn, deres modersmål og om de har boet i et andet land end Island. Jeg spurgte

ikke om alder fordi spørgsmålsskemaet blev kun svaret af elever i 10.klasse rundt om i

Island, så derfor forventer jeg at deltagerne er 15-16 år gamle. Alt i alt besvarede 109

elever fra seks spørgsmålsskemaet. Kønsfordeling var meget jævn, 53 drenge og 56

piger.

Figur 1 Kønsfordeling

Af disse 109 deltagere er islandsk modersmålet hos 96 elever, polsk hos 2, russisk hos

2, fransk hos 1 og kinesisk hos 1. 7 elever svarede ikke hvilket deres modersmål er, 5 af

dem har ikke boet i et andet land end Island og de 2 andre har boet i udlandet men

under 1 år, så derfor vil jeg tro at islandsk må være deres modersmål.

53

56

Drenge Piger

1. Kønsfordeling

23

Figur 2 Deltagernes modersmål

I spørgsmål 3 får vi at vide om deltagere har boet i udlandet. 31 svarede ja og resten

svarede nej. Det vil sige at 29,4% af deltagere har boet i udlandet, men ikke alle

svarede hvor de havde boet i spørgsmål 3.1 hvor de blev bedt om at fortælle hvor og

hvor længe de havde boet i udlandet. 11 af disse 31 har boet i Skandinavien, deraf 6 i

Danmark, 3 i Sverige og 2 i Norge. Resten har boet i USA (6), Rusland (2), England (2),

Kina (1), Chile (1) og Spanien (1). 7 deltagere svarede ikke hvor de har boet.

Figur 3 Har du boet i udlandet?

96

2 2 1 1 [VALUE]

Islandsk Polsk Russisk Fransk Kinesisk Intet svar

2. Modersmål

31

77

Ja Nej

3. Boet i et andet land end Island?

24

Danskundervisning

Som før nævnt så er spørgeskemaet på en måde delt op i 4 dele og denne del som jeg

nu vil diskutere vedrører deltagernes forhold til danskundervisningen som de nu får i

10.klasse og hvad de synes om faget og deres færdigheder i dansk.

Spørgsmål 4 er et lukket spørgsmål hvor eleverne svarer hvad de synes om

dansktimerne. Fem muligheder bliver givet, en af dem som blev mest valgt var neutral

(38 elever). Dernæst valgte 28 elever fint men kun 5,5% eller 6 elever sagde at de

synes danskundervisningen var meget fin.

Figur 4 Hvad synes du om danskundervisningen?

Spørgsmålet derefter spurgte hvor godt eller dårligt de synes det gik for dem i

danskundervisning. Fleste svarene lå i midten hvor 44 elever svarede godt, 21 svarede

neutral og 28 dårligt. Kun 9 synes det går godt for dem i dansktimerne og 7 synes det

går meget dårligt.

I forhold til disse resultater prøvede jeg at se på om der var en forbindelse mellem

dem der svarede i spørgsmål 4 at de synes fint i timerne eller neutral, om de også

svarede positivt eller neutral i spørgsmål 5. Det var ikke overraskende at fleste svarene

var forbundet med hinanden. De fleste der svarede at de synes danskundervisning er

fin synes også det gik godt for dem i timerne. Få af dem der synes undervisningen var

fin svarede neutral eller ikke godt, sammenlagt 6 elever. 19 af dem der svarede neutral

om danskundervisningen synes det gik godt for dem i timerne, imens 11 svarede

6

28

38

18 19

Meget fin Fin Neutral Kedelig Meget kedelig

4. Hvad synes du om danskundervisningen?

25

neutral og 8 synes ikke det gik så godt for dem. 15 af 18 der synes dansktimerne var

kedelige, synes det gik neutral, dårligt eller meget dårligt for dem i undervisningen.

Spørgsmål 6 og 8 går ud på at finde ud af hvor meget eleverne synes de selv lærer i

danskundervisningen og om de synes emnet er for let, for svært eller passende deres

færdighed i dansk. I spørgsmål 6. synes 43 elever at de lærer meget eller virkelig meget

i danskundervisning. 35 svarede neutral, 31 svarede lidt, men ingen følte at de ikke

lærer noget i dansktimerne. Ud fra spørgsmål 6, kunne elever forklare i 6.1. hvorfor de

svarede som de gjorde. Ikke alle tog sig tid til at svare men de som gjorde kom med

interessante, både positive og negative meninger. Stor del af svarene var at de synes

dansk er meningsløs og at de synes dansk er kedelig. Andre sagde at det gik godt for

dem på grund af deres lærer, at læreren hjælper dem at forstå og gør emnet

interessant, men også var der nogen der mente at de gennemgik emnet for hurtigt.

Der var forskellige meninger om hvornår dansk begyndte at blive svær og hvornår

lærerne begyndte at forvente fremgang i deres færdigheder, nogle forklarede at de

simpelhent ikke havde lært noget som helst inden 10.klasse og derfor er det så svært

at følge med, imens andre sagde at de havde haft det meget mere besværligt i 7., 8. og

9. klasse.

Det var glædeligt at se i spørgsmål 8. hvor elever blev spurgt om emnets

sværhedsgrad, at kun 6 synes emnet var alt for svært. De fleste synes at emnet er OK,

26 synes det er for svært, 4 for nemt og 1 alt for nemt. Denne ene der svarede at

emnet er alt for nemt, kan jeg ikke være sikker på om misforstod spørgsmålet eller

måske markerede forkert. Grunden til det er at tidligere svarer hun at hun synes

dansktimerne var virkelige kedelige, at det går meget dårligt for hende at lære dansk

og at hun synes selv ikke hun lærer meget i timerne. Hun har hellere ikke nogen

forbindelse med Danmark og derfor synes jeg hendes svar ikke passe resten af hendes

resultater.

Engelskundervisning

Del 3 i spørgeskemaet ser nøjagtig ud som del 2, men nu bliver deltagere spurgt om

engelskundervisningen. Unge i Island begynder tidligere at lære engelsk og engelsk er

et udbredt sprog som de fleste møder hver eneste dag fra andre mennesker eller

internettet for eksempel. Fordi vi bliver så tidligt introduceret til det engelske sprog,

26

både i folkeskolen og til dagligdagen, er det mere forståeligt at vi forstår og har bedre

greb på det sprog end for eksempel dansk. Derfor ville jeg se om elever synes

engelsktimerne er sjovere eller måske mindre produktive end dansktimerne, fordi de

allerede kender sproget så godt. Selvfølgelig kommer det altid an på hvordan

elevernes forhold til læreren er, og det ser vi tydeligvis i resultaterne her nedenfor.

I spørgsmål 9 blev deltagerne bedt om at svare hvordan de synes undervisningen i

engelsk er. De kunne vælge i mellem præcis de samme valgmuligheder og når de

svarede samme spørgsmål vedrørende danskundervisning: Meget fin, fin, neutral,

kedelig eller meget kedelig. Som kan ses her på figur 5 vælger de fleste neutral eller

fint i engelskundervisningen, sammenlagt 81 elever. 14 synes undervisningen meget

fin, 10 synes den er kedelig og 4 synes den er meget kedelig.

Figur 5 Hvordan er engelskundervisningen?

Det kan ses at deltagernes holdning til engelsk overordnet virker mere positiv i

sammenligning med danskundervisningen. Kun 12,8% synes engelskundervisning er

kedelig eller meget kedelig imens 33,9% synes danskundervisning er kedelig eller

meget kedelig.

14

53

28

10 4

Meget fin Fin Neutral Kedelig Meget kedelig

9. Hvordan er engelsk undervisningen?

27

Figur 6 Hvad synes du om dansk- og engelskundervisningen?

Spørgsmål 10 handler om hvor godt eller dårligt eleverne synes selve at det går for

dem at lære engelsk. Resultaterne svarede ikke til mine forventninger fordi jeg havde

forventet at de fleste ville svare godt men det var interessant at se at 56 elever eller

51,4% svarede at de synes det går meget godt i undervisningen. 44 svarede at det gik

godt for dem, 5 svarede neutralt og 2 synes det går dårligt. 2 elever svarede ikke

spørgsmålet. En af dem der svarede at det gik dårligt for dem at lære engelsk, svarede i

spørgsmål 9 at timerne er kedelige, men i spørgsmål 11 at han får meget ud af at læse

engelsk i undervisningen. Den anden svarede neutral både i spørgsmål 9 og 11 men

forklarede i 11.1 at hun synes grammatikken ersvær og at hun ikke fik en god

grundviden.

Spørgsmål 11 handler om hvor meget deltagerne synes de lærer i engelskundervisning.

Her forventede jeg at de fleste ville svare neutral eller lidt, kun fordi jeg forventede at

elever i 10. klasse er blevet meget mere afhængige af det engelske sprog som jeg taler

om fremmedsprogsundervisnings afsnittet, og derfor ville de være kommet videre med

den engelske sprogfærdighed. Det var en god overraskelse at se at 61 elever synes de

lærer virkelig meget eller meget i engelskundervisningen og det viser at for mange

elever er emnet stadig givende men det bliver set nærmere på i spørgsmål 13. 25

elever svarede neutral om de synes de lærer noget i engelsktimerne, 19 synes de lærer

lidt og 3 svarede at de lærer intet. 1 svarede ikke spørgsmålet.

0

10

20

30

40

50

60

MEGET FIN FIN NEUTRAL KEDELIG MEGET KEDELIG

Dansk; 6

Dansk; 28

Dansk; 38

Dansk; 18 Dansk; 19 Engelsk; 14

Engelsk; 53

Engelsk; 28

Engelsk; 10

Engelsk; 4

Spørgsmål 4 og 9 sammenlignet

28

Figur 7 Hvor meget får du ud af engelskundervisningen?

Mange svarede på spørgsmål 11.1 hvor deltagerne kan forklare hvorfor de svarer som

de gør som giver os et indblik i hvad de synes om undervisningen og emnet.

Overordnet forklarede de som sagde at de ikke lærte noget eller lidt, enten at de kan i

forvejen det som bliver undervist, at de lærer bedre selv hjemme eller at læreren ikke

er så god. De som svarede neutral skriver at læreren er dårlig, ofte kan de allerede det

som bliver undervist og mange synes de lærer bedre hjemme med at læse og se på TV.

Efter at have læst resultaterne fra spørgsmål 11, kunne jeg næsten forudse hvordan

resultaterne ville se ud i spørgsmål 13 hvor deltagere bliver spurgt om de får

studiemateriale i forhold til deres engelskkundskaber. 50 elever synes

studiematerialerne er OK, 36 synes det er for nemt og 14 synes det er alt for nemt. 7

svarede at de synes det er svært og 1 sagde alt for svært. Den ene elev der synes

emnet er for svært svarede dog i spørgsmål 10 at det går meget godt for ham at lære

engelsk, og at han synes han lærer virkelig meget i timerne, så det er i hvert fald

positivt selvom han synes emnet svært. Disse resultater fortæller os at

undervisningsmaterialerne ligger på et godt niveau fordi flerdelen synes emnet OK, det

vil sige det er stadig instruktivt selvom mange synes de lærer bedre hjemme i

computeren eller med at se på tv. Undervisningsmetoder og emne kan være forskelligt

i mellem skoler og måske har denne engelsklærer nået at finde den fuldkomne balance

hvor eleverne synes lektierne er svære, men stadig får en masse ud af materialet og

15

46

25

19

3 1

Virkeligmeget

Meget Neutral Lidt Intet Svarede ikke

11. Hvor meget får du ud af engelskundervisningen?

29

føler sig sikker nok til at sige at han synes han lærer meget i timerne. Virkelig ofte ser

man en knytning i mellem svært undervisningsmateriale og negative holdninger til

faget, men ikke hos denne elev.

Dansk eller engelsk i fremtiden?

Jeg spurgte deltagerne både om de troede de ville kunne bruge det danske sprog i

fremtiden og det engelske. Denne faktor tror jeg spiller en stor rolle om vi som

mennesker interesserer os for noget eller ej. Det vil sige, mener vi at vi kan bruge det

som vi lærer eller ikke i fremtiden, fordi hvis vi i ikke tror at vi kan bruge den i

fremtiden hvorfor lærer vi det så? Jeg kan huske at det var et stort emne i matematik

da jeg gik i folkeskole, virkelig mange elever mente at de aldrig ville kunne komme til

med at bruge forskellige formuler og regler, og derfor havde de ingen interesse og

automatisk blev matematikundervisning kedelig og meningsløs hos dem der ikke så

grunden til at lære den. På grund af disse tanker forudså jeg at meget større procent

ville svare ja til engelsk om at kunne bruge den i fremtiden og nej til dansk, og ud fra

denne tanke kan man regne ud interessen for danskundervisning. Selvfølgelig er

engelsk et meget mere udbredt sprog, det ved vi i forvejen og derfor forventede jeg

intet andet end at fleste ville se grund til at kunne bruge den i fremtiden, men færre

end jeg troede mente ikke at de ville kunne bruge dansk.

Valgmulighederne var kun tre: ja, nej eller ved ikke. Svarene var jævnt fordelt i

spørgsmålet vedrørende dansk, 39 svarede ja, 31 svarede nej og 39 svarede at de ikke

vidste det. De som forklarede hvorfor de havde svaret som de havde gjort, udtrykte de

fleste at de kun ville have brug for dansk hvis de ville studere i Danmark imens nogle

sagde at det var lige meget om de kunne dansk eller ej fordi de ville bare bruge engelsk

selvom de ville studere i Danmark eller ikke. Få havde familie eller venner som de

havde lyst til at kunne kommunikere bedre med og nogle svarede at det altid ville være

godt at kunne et andet sprog, speciel et skandinavisk sprog fordi de sprog er så tæt

knyttede til hinanden.

108 elever svarede spørgsmål 12, om de tror de kunne bruge engelsk i fremtiden, 1

svarede ikke. Hver eneste af disse 108 deltagere svarede ja. Når de blev bedt om at

forklare hvorfor, havde flertallet det til fælles at de synes engelsk er et vigtigt sprog

30

hvis man vil kunne kommunikere med verden og mange havde planer om at flytte eller

rejse til andre lande og derfor ville engelsk være et godt redskab.

Figur 8 Vil du kunne bruge engelsk eller dansk i fremtiden?

Tredje fremmedsprog

For at få en bedre forståelse af 10.klasses elevers forhold til sprogundervisning, ville

jeg også få oplysninger om de havde undervisning i andre sprog en islandsk, dansk og

engelsk. Nogle gange kan elever være uheldige med lærer og derfor ikke interessere

sig lige så meget for emnet som de måske ville hvis de havde et bedre forhold til

læreren, eller andre elementer kan spille ind, og derfor ville jeg kigge grundigt på

svarene hos dem der lærer et tredje fremmedsprog hvordan de synes de timer foregår,

hvor meget de lærer i disse timer og sammenligne det med samme spørgsmål

vedrørende engelsk og dansk. To af de samme spørgsmål bliver spurgt om det tredje

fremmedsprog, men hvis de ikke lærte andre sprog, så blev de bedt om ikke at svare

disse spørgsmål.

Desværre var der ikke flere end 29 deltagere (26,6%) der lærer et tredje

fremmedsprog. 79 svarede nej og 1 svarede ikke. Fordi der er så få der svarede ja, var

der ikke mange deltagere hvor jeg kunne sammenligne deres holdning til

sprogundervisning.

De fleste af de deltagere der lærer et tredje fremmedsprog lærer enten spansk eller

fransk, sammenlagt 21 elever (72,4%). 2 lærer russisk, 2 tysk, 1 japansk, 1 italiensk, 1

0

20

40

60

80

100

120

JA NEJ VED IKKE SVAREDE IKKE

Dansk; 39 Dansk; 31

Dansk; 39

Dansk; 0

Engelsk; 108

Engelsk; 0 Engelsk; 0 Engelsk; 1

Spørgsmål 7 og 12 sammenlignet

31

lærer både polsk og tysk, 1 svarede ikke. Det er ikke sådan at islandske elever skal lære

et tredje fremmedsprog men i mange skoler kan man vælge et andet fremmedsprog

som for eksempel fransk eller spansk, og er det anbefalet hvis elever vil specialisere sig

i humanistiske fag, som fremmedsprog.

Figur 9 Hvilket tredje fremmedsprog lærer du?

I spørgsmål 15 bliver deltagere spurgt hvordan de synes timerne i denne tredje

fremmedsprogsundervisning. 19 elever synes timerne er meget fine eller fine, 4 svarer

neutralt og 4 synes de kedelige eller meget kedelige. 2 svarede ikke spørgsmålet.

Svarene er fordelt på en lignende måde i spørgsmål 16 hvor deltagerne markerer hvor

meget de synes de lærer i denne sprogundervisning. 22 svarede virkelig meget eller

meget, 6 svarede lidt eller intet, 1 svarede ikke men ingen var neutral i dette

spørgsmål.

Når man ser på svarene i spørgsmål 15 og 16, sammenlignet med samme spørgsmål

vedrørende engelsk og dansk er der ikke stor forskel. Den største forskel er at flere

synes de lærer meget i tredje fremmedsprogstimerne end i dansktimerne, og flere

synes timerne er positive end i dansktimerne hvor de var mere neutrale. Et par elever

svarede at de ikke lærer noget i tredje fremmedsprogsundervisningen og 3 svarede

intet vedrørende engelsk men ingen svarede intet når spurgt var om

danskundervisningen.

12

9

2 2 1 1 1 1

Spansk Fransk Russisk Tysk Japansk Italiensk Polsk ogtysk

Svaredeikke

14.1. Hvilket tredje fremmedsprog lærer du?

32

Figur 10 Hvor meget lærer du i undervisningen?

Da jeg lavede spørgeskemaet forventede jeg at mange ville mene at

danskundervisningen er kedelig og meningsløs, derfor ville jeg give deltagerne

mulighed for at udtrykke om der var et andet sprog de godt kunne tænke sig at lære i

stedet for dansk og om de troede at det sprog ville være mere nyttigt for dem i

fremtiden og hvorfor.

I spørgsmål 17 bliver deltagerne spurgt om de havde lyst til at lære et andet sprog en

dansk og hvilket. 83 (76,1%) svarede ja, 25 svarede nej og 1 svarede ikke. Af disse 83

der svarede ja, forklarede flertallet at de hellere ville lære spansk end dansk. Mange af

dem der sagde andre sprog som norsk, svensk, russisk, polsk og finsk, har en eller

anden forbindelse med det land, dvs. har boet der eller har familie eller venner der bor

i det land, og de vil gerne kunne kommunikere med dem. Nogle svarede flere sprog

end et og derfor er svarene flere end deltagere. Et par deltagere som svarede norsk

gjorde dog rede for at norsk og dansk er to sprog der ligner hinanden meget så det

gjorde nok ikke en stor forskel på hvilket sprog de lærte.

Dansk; 5

Dansk; 38 Dansk; 35

Dansk; 31

Engelsk; 15

Engelsk; 46

Engelsk; 25

Engelsk; 19

Engelsk; 3 3. sprog; 7

3. sprog; 15

3. sprog; 4 3. sprog; 2

VIRKELIG MEGET

MEGET NEUTRAL LIDT INTET

6.,11.,16. Hvor meget lærer du i undersvisningen?

33

Figur 11 Hvilket sprog kunne du tænke dig at lære i stedet for dansk?

For at se om deltagerne havde tænkt på fremtiden vedrørende det sprog som de lærer

i folkeskolen, blev de spurgt i spørgsmål 18 om de troede at det sprog som de havde

valgt at de hellere ville lære i stedet for dansk ville være nyttigt for dem i fremtiden. 54

mente at det ville være nyttigt dem, 10 svarede nej, 17 var neutrale og 2 svarede ikke.

Som er lidt forundrende for det betyder at 27 elever (32,5%) tænker ikke rigtig på

grunden til hvorfor de lærer fremmedsprog til at begynde med. Børn bliver ikke

undervist emner som de ikke kan bruge i fremtiden og derfor ville man tro at de

tænkte på hvad de ville kunne bruge i stedet for hvad der er underholdende eller

nemmere. De blev derefter bedt om at forklare hvorfor de tror sproget ville være mere

nyttigt for dem end dansk og der var en stor variation af svar. Mange kunne tænke sig

at flytte til det land hvor man talte dem sprog som de gerne ville lære og nogle havde

en eller anden forbindelse til landet. Nogle ville lære et mere udfordrende sprog eller

have en bedre grund til at lære andre sprog end dansk. Virkelig mange der svarede at

de hellere ville lære spansk gav en forklaring om at det sprog er langt mere udbredt

end dansk og derfor ville det være mere nyttigt for dem hvis de rejser omkring verden

eller bare simpelhent at kunne et mere talt sprog end dansk. Så var der også nogle få

deltagere der indrømmede at sproget som de ville lære i stedet for dansk sikkert ikke

ville være mere nyttigt for dem, eller bare lige så meget som dansk, og nogle synes

bare dansk er så forfærdelig at de hellere ville lære hvad som helst i stedet for. Af disse

43

16 14 12 11 4 4 2 1 1 1 1 1

17.1. Hvilket sprog kunne du tænke dig at lære i stedet for

dansk?

34

27 elever der var neutrale eller tror ikke at dette sprog nyttes dem bedre i fremtiden

valgte fleste sproget spansk, nogle mener at det er mere udbredt imens andre sagde at

de ville nok også være meningsløst for dem at lære spansk også. 7 valgte norsk men

kun en gav grunden at eleven ville mere sandsynligt flytte til Norge end Danmark i

fremtiden, og 1 ville lære norsk på grund af tv-serien SKAM.

Så det vil sige at selvom 76,1% af eleverne kunne tænke sig at lære et andet sprog end

dansk, så betyder det ikke at alle mener at de kunne bedre bruge det sprog i

fremtiden.

Bruger du dansk? Sidste del af spørgeskemaet

De sidste spørgsmål gik ud på at få oplysninger om deltagerne havde en eller anden

forbindelse med Danmark, dvs. om de har rejst til Danmark og om de har familie eller

venner der bor i Danmark. Også om de ser eller hører på dansk eller skandinavisk TV og

musik. For jeg ville se om det kunne have effekt på hvordan deres holdning er til dansk

og om det måske går bedre for dem der ser på eller lytter til skandinavisk tv eller

musik. Jeg ville også vide om de godt kunne tænke sig at lære dansk først og så

engelsk, lige som det var før ændringerne 1999. Til allersidst blev deltagere bedt om at

vælge om de interesserer sig mere for naturvidenskabsfag eller

samfundsvidenskabsfag, til at kunne se om det havde en forbindelse med hvordan

deltagerne svarede vedrørende interesse generelt for sprogundervisning. De negative

svar ville give mere mening hvis de for det meste kom fra dem der interesserer sig

mere for naturvidenskabsfag, for de har mindre interesse for sprogundervisning og

mere for naturvidenskab. Hvis det ville se sådan ud, så kunne jeg ikke sige efter denne

undersøgelse at det generelle forhold til danskundervisning ser ikke god ud, men

måske at den kun ser godt ud hos dem der faktisk interesserer sig for

sprogundervisning.

I spørgsmål 19 blev deltagere spurgt om de nogen sinde havde rejst til Danmark. 78

svarede ja, 26 svarede nej, 3 har boet i Danmark og 2 svarede ikke. Ud fra dette blev de

bedt om at forklare om de talte dansk eller ej. Af disse 78 der har rejst til Danmark,

prøvede 12 at tale dansk. Mange blandede engelsk og dansk imens andre kun talte

engelsk. Nogle var så unge at de hverken kunne dansk eller engelsk. Af de 3 der har

boet i Danmark var der kun 1 der talte dansk fordi de 2 andre var små da de boede i

35

Danmark. Resultaterne fra spørgsmål 20 om deltagere har familie eller venner i

Danmark var meget jævne. 56 elever svarede ja, 52 svarede nej og 1 svarede ikke.

Flertallet af dem der har familie eller venner i Danmark har rejst dertil, men flere

svarede ja til at have rejst til Danmark end dem der svarede ja til at have familie eller

venner der. Det giver også mening for længe vel har Danmark været et populært rejse

destination for Islændinge. Ifølge undersøgelse som Ferðamálastofa, en virksomhed

som følger med turist trafik til Island og Islændingernes rejseglæde, gjorde året 2013,

rejste 23,1% af de islændinge der havde rejst til udlandet året 2012, til Danmark

(Markaðs-og miðlarannsóknir ehf, 2013).

Jeg syntes det ikke var overraskende da jeg gennemgik svarene for spørgsmål 21

hvordan resultaterne udkom. Deltagerne blev spurgt om de hellere ville lære dansk

først og så engelsk men 88,1% svarede nej. Mest overrasket var jeg over de 2 der

svarede ja, og begge deltagere gav en god grund til hvorfor de synes elever først skal

lære dansk og så engelsk. De svarede at engelsk er meget nemmere og bliver brugt

mere dagligt, derfor ville det være nemmere for dem at begynde at lære engelsk

senere. 1 mente at dansk ville nok ikke være lige så svær hvis de bare fik længere tid til

at lære sproget. Det så vi også tidligere i undersøgelsen hvor nogle sagde at emnet

blev gennemgået for hurtigt. 9 svarede neutralt på spørgsmålet og 2 svarede ikke. De

deltagere der svarede nej til spørgsmålet forklarede også grunden til deres svar, men

det mest gennemgående svar var at det var meningsløst at lære dansk og at de hellere

ville tale fuldkommen engelsk fordi det er et sprog der bliver brugt meget mere

omkring verden end dansk. Nogle gav kommenter som ”jeg hader dansk”, ”dansk

kommer ikke til med at blive undervist om nogle år” og ”jeg forstår bare slet ikke

hvorfor vi skal lære dansk”.

36

Figur 12 Vil du først lære dansk og så engelsk?

I spørgsmål 22 blev deltagere spurgt om de ser på eller lytter til Skandinavisk TV eller

musik. 69 svarede nej og 1 svarede ikke. Af de 39 der svarede ja, skrev 33 det som de

så på eller lyttede til. 21 skrev specifikt at de har set den norske Tv-serie SKAM, andre

svarede bare Tv-serier og nogle lytter til skandinavisk musik. 6 elever af de 39 der

svarede ja, har boet i Skandinavien.

Efter disse resultater ville jeg gerne se om der var en forbindelse mellem dem der så på

eller lytter til skandinavisk emne, om de har en bedre holdning til dansk så jeg gik

tilbage og fandt deres svar fra spørgsmål 4, 5 og 6. Der var ikke stor forskel på

elevernes holdning til danskundervisningen. Til at begynde med ser vi på spørgsmål 4

som spurgte hvad eleverne synes om danskundervisningen og kan vi se at svarene er

meget lige med hinanden på både sider. Færre svarede at de faktisk ser på eller lytter

til Skandinavisk underholdning så derfor kommer kagerne til med at se lignende ud,

men det ændrer dog ikke at 41% der svarer ja til spørgsmål 22 synes dansk

undervisning meget fin eller fin, imens kun 25,7% der svarede nej synes undervisning

meget fin eller fin. Forskel er der også på om eleverne synes undervisning er kedelig

eller meget kedelig. 38,6% af dem der svarede nej til spørgsmål 22 synes

danskundervisning kedelig eller meget kedelig, imod kun 25,6% af dem der svarede ja.

2

96

9 2

Ja Nej Neutral Svarede ikke

21. Vil du først lære dansk og så engelsk?

37

Figur 13 Sammenlignet holdning til danskundervisning

Næst ser vi på spørgsmål 5 hvor deltagere blev spurgt hvor godt eller dårligt de synes

det går for dem i danskundervisningen. Her forudså jeg at de som svarede ja til

spørgsmål 22 ville have en større procent i meget godt eller godt svarmuligheden fordi

de lytter mere til dansksproget eller et andet nordisk sprog end de som svarede nej til

spørgsmål 22. Det var rigtigt, 69,2% der svarede ja til spørgsmål 22, synes det går

meget godt eller godt for dem i danskundervisning, imens kun 37,1% der svarede nej

synes det samme. Også kunne jeg se forskel på de negative svar men 35,7% der

svarede nej til spørgsmål 22 synes det går dårligt eller meget dårligt for dem i

danskundervisning, men kun 25,6% synes det går dårligt for dem af de deltagere der

svarede ja. Ingen af deltagerne der svarede ja synes det går meget dårligt for dem i

dansk.

Meget fin; 4

Fin; 12

Neutral; 13

Kedelig; 5

Meget kedelig;

5

4. Ser på/lytter til Skandinavisk

underholdning Meget fin; 3

Fin; 21

Neutral; 25

Kedelig; 10

Meget kedelig;

11

4. Ser/lytter ikke til Skandinavisk

underholdning

Meget godt; 5

Godt; 22

Neutral; 2

Dårligt; 10

Meget dårligt; 0


underholdning Meget godt; 8

Godt; 27

Neutral; 16

Dårligt; 16

Meget dårligt; 3


underholdning

38

Figur 14 Sammenlignet sprogkundsskab i dansk

I spørgsmål 6 blev deltagere spurgt om hvor meget de synes selv de lærer i

danskundervisning. Her kunne man forvente at det kunne gå både veje, for de som

lytter til det Skandinaviske sprog mere end de andre kunne faktisk lære mindre, så det

var interessant for mig at se resultaterne sammenlignet. Jeg gentager dog, at det var

en fornøjelse at se at ingen synes de ikke lærte noget som helst. 46,2% af dem der

svarede ja til spørgsmål 22 mener at de lærer virkelig meget eller meget i

danskundervisning og kun 20,5% synes de lærer lidt. 35,7% af dem der svarede nej til

spørgsmål 22 mener at de lærer virkelig meget eller meget imens 32,9% synes de lærer

lidt.

Figur 15 Sammenlignet hvor meget elever lærer i danskundervisning

I spørgsmål 23 ville jeg vide mere om deltagernes generelle interesse i skolen. De

kunne vælge om de kunne bedre lide at lære naturvidenskabsfag eller samfundsfag. Da

jeg selv tog i skolerne i Reykjavik var det tydeligt at mange ikke forstod hvad disse to

betyder, det forklarer sikkert grunden til at 10 svarede ikke spørgsmålet. Svarene var

meget lige for 49 elever kan bedre lide naturvidenskabsfag og 50 kan bedre lide

samfundsfag. Det vil sige at halvdelen af deltagere synes sjovere at læse matematik,

geologi, kemi osv. Imens den anden halvdel interesserer sig mere for fag der vedrører

mennesket som for eksempel sociologi, antropologi og kommunikation.

Meget lignende resultater er hos både grupper. Både har blandede svar om de synes

sjovt eller kedeligt i timer og om de lærer meget eller lidt. Største forskel er dog i

Virkelig meget; 3

Meget; 15

Neutral; 13

Lidt; 8 Intet; 0


underholdning Virkelig

meget; 3

Meget; 28

Neutral; 22

Lidt; 17

Intet; 0


underholdning

39

spørgsmål 7 hvor elever bliver spurgt om de tror de kan bruge dansk i fremtiden, der

siger flere ja af dem der kan bedre lide samfundsfag end de der kan lide

naturvidenskabsfag.

Diskussion

Efter at have læst tidligere undersøgelser og lavet en undersøgelse mig selv har jeg

fået en bedre oversigt over islændinges 10.klasses elevers holdning til

danskundervisning og andre fremmedsprog. Der vil altid være nogle elever der ikke

kan lide visse fag og derfor synes jeg det nødvendigt at sammenligne med som fleste

fag. Hvis jeg begynder med at sammenligne engelsk- og danskundervisningen, kan det

tydeligt ses at eleverne synes generelt det er sjovere i engelskundervisning end

danskundervisning. Nogle af dem der svarede at det var sjovere i danskundervisning,

gav også en forklaring på at dansklæreren er god men ikke engelsklæreren, som giver

et godt indblik i hvor vigtigt det er at ikke bare fokusere på undervisningen som lærer

men også på sig selv og hvordan eleverne modtager deres undervisning. Det kan være

svært at koncentrere sig som elev og vække en interesse omkring et fag hvis man ikke

har et godt forhold med sin lærer, eller er uenige med hans undervisningsmetoder.

Stor forskel er på resultaterne hos eleverne om de synes det går godt for dem at lære i

engelskundervisningen men flere neutrale svar blev givet vedrørende

danskundervisningen. Grunden til at så mange svarer neutralt kunne godt være fordi

deres danskfærdigheder bliver så sjældent testet og derfor indser de måske ikke hvor

meget eller lidt det går for dem at lære. Imens bliver man udfordret i sine

engelskfærdigheder hver eneste dag og på den måde kan man måske få en bedre

følelse for om man bliver bedre eller dårligere til at forstå. Også var der meget flere

der svarede at det gik dårligt for dem at lære i dansktimerne imens det gik godt for

dem at lære i engelsktimerne. Men her tror jeg også at eleverne måske ikke er klar

over hvor meget de faktisk lærer i danskundervisning, fordi det ser alt sammen så

svært ud og fremmed, men hvis du spørger voksne islændinge hvad de kan huske fra

danskundervisningen, kan det nogle gange være overraskende hvor meget de kan

huske og aktuelt sætte sammen sætninger. Samme gælder da de blev spurgt om hvor

meget de synes de lærer i undervisningen, men meget flere synes selv de lærer mere i

engelsktimer. Dog vil jeg understrege at ingen svarede at de ikke synes de lærte noget

40

som helst i danskundervisningen, imens tre elever valgte den svarmulighed hos

engelsktimerne.

Så når man sammenligner danskundervisning og engelskundervisning, er det tydeligt at

elever har generelt en bedre holdning til engelskundervisning men kan det være på

grund af at de kender bedre til engelsk og derfor bliver den nemmere og automatisk

sjovere? Hvis islændinge kun havde dansk tv og musik i stedet for på engelsk, så tror

jeg helt klart at danskundervisning ville få et meget mere positivt ordspor end det har i

dag fordi fleste ville møde og lytte til det danske sprog mere ofte og derfor kende det

bedre. De ville også på den måde lægge mere mærke til når deres danskkundskab

bliver bedre og mere fremskreden. Men er det så kun engelskundervisning der er sjov

for eleverne eller er der andre sprog som de kan lide i skolen?

Desværre var der så få deltagere der lærer et tredje sprog at min undersøgelse gav mig

ikke nok resultater til at kunne sammenligne ordentligt dansk, engelsk og det tredje

fremmedsprog. Kun 29 af 109 deltagere lærer et tredje fremmedsprog men samlet set

så deres holdning til undervisningen godt ud. Fordi så få lærer et tredje fremmedsprog

kunne jeg ikke få en tydelig rød tråd imellem de tre fag og svarene hos deltagere var

meget forskellige. En elev svarede for eksempel at danskundervisningen er sjov,

engelskundervisningen er kedelig men spanskundervisningen er sjov. En anden elever

synes neutralt om danskundervisningen, meget sjovt i engelskundervisningen men

kedeligt i fransk.

I Guðrúns B.A. opgave mente hun at flere unge ville komme til med at se på dansk

fjernsyn eller lytte til dansk musik i fremtiden. I hendes undersøgelse var svarene lige

jævne om eleverne så på dansk tv eller ikke. Der gik 7 år i mellem vores undersøgelser

og jeg kan modbevise at de unge ikke ser mere på skandinavisk emne i dag. Kun 35,8%

af deltagerne hos mig svarede ja til dette spørgsmål og det som de fleste så på er den

norske tv-serie SKAM. Jeg tror at der kom et tidspunkt hvor tv-serien Klovn var meget

populær, og nogle islandske tv-kanaler har været dygtig til at vise skandinaviske film og

serier, men få fanger de unges interesse. Det kan være svært at få de unge til at se på

en vis tv-kanal på et vist tidspunkt, når fleste har adgang til internet og på den måde se

på det emne som virkelig interesserer dem, når de har lyst. Et andet resultat som er

interessant at sammenligne med Guðrúns undersøgelse men vi både spurgte om

41

deltagerne troede at de ville kunne bruge deres danskfærdigheder i fremtiden. Hos

Guðrún svarede over halvdelen ja men i min undersøgelse svarede 35,8% ja, 28,4%

svarede nej og 35,8% svarede at de ikke vidste det. Fleste som svarede hos mig hvorfor

de troede at de ville kunne bruge det danske sprog i fremtiden eller ej, svarede at det

kom an på om de ville flytte til Danmark i fremtiden men mange mente at de bare

alligevel kunne tale engelsk i stedet for dansk.

Ud fra disse resultater kunne jeg gerne tænke mig at lave en meget større

undersøgelse i fremtiden hvor jeg har fået undersøgt hvilke skoler byder elever på et

valg om at lære et tredje fremmedsprog, for det er ikke alle skoler der byder på det.

Måske ville det være bedre at lave en kvalitativ undersøgelse og gå dybt i hvad det er

der gør fremmedsprogsundervisning sjov og hvad gør den kedelig. Jeg tror det ville

være bedre at lave en kvalitativ undersøgelse hvis jeg ville gå videre med emnet, for

det er sværere at undgå spørgsmål og lade være med at svare, lige som så mange gør i

dette spørgeskema, hvis man taler med deltagerne ansigt til ansigt.

Andet som jeg også godt kunne tænke mig at undersøge ud fra Heimir og Kolbrúns

undersøgelse som er et andet emne, er undervisningsmaterialerne. Nu er folkeskoler i

Island begyndte at undervise en gang imellem med Ipads og generelt mere med

computer, men bliver det også gjort i de timer som de unge synes mest kedelige?

Konstant voksende interesse er hos unge og computere, og synes de unge måske

læsemidler og undervisningsemne der kommer fra en computer mere interessant end

det der kommer fra gamle bøger. I hvert fald synes jeg det er vigtigt at ikke blive ved

med at bruge de samme læse- og opgavebøger, men at blive ved med at følge de unge

generationer og hvad det er som vækker deres entusiasme og gør

undervisningsmaterialet interessant. Selvfølgelig synes jeg ikke at vi skal smide væk de

gamle gode undervisningsbøger men der er mange gode måder til at lære sprog på, på

en teknologisk måde og selvom den ældre generation vil holde fast i bøgerne så bliver

vi også nødt til som lærere at følge teknologien og moden, til at vedholde elevernes

interesse og prøve at få dem til at gå gavn af fremmedsprogsundervisning på den

måde.

42

Konklusion

Mit formål med denne opgave var at få et bedre perspektiv på islandske elevers

holdning til danskundervisning og sammenligne det med deres holdning til andre

sprogtimer. Jeg havde forventet at mine resultater ville give et bedre indsigt i

elevernes tankegang generelt vedrørende sprogundervisning. Jeg vidste ikke hvad jeg

skulle forvente fra resultaterne men jeg var ikke optimistisk efter at have læst tidligere

undersøgelser og om andre elevers holdning til danskundervisning. Dog havde jeg ikke

forventet at mine resultater ville bevise at elever har en endnu dårligere holdning til

danskundervisning i dag. Det var også overraskende hvor få elever lærer et tredje

fremmedsprog og synes jeg det synd. På grund af hvor få lærer et tredje

fremmedsprog, betød det at mine resultater ikke blev ligeså nøjagtige da jeg ville

sammenligne holdningerne til undervisningen og håber jeg at enten jeg eller en anden

vil gå videre med denne undersøgelse for jeg tror det er nøglefaktor at få at vide først

om det kun er danskundervisningen der er noget galt med, eller om det er al

sprogundervisning i folkeskolen. Jeg vil dog tage hensyn til de få der lærer et tredje

fremmedsprog, og sige at de fleste havde en bedre holdning til det end dansk, og

generelt syntes eleverne bedre om engelskundervisningen end danskundervisningen.

Det fortæller os at noget bliver nødt til at blive ændret i danskundervisningen.

Folkeskolelærere og elever skulle arbejde sammen for at finde en løsning på dette

problem og gøre danskundervisningen interessant. Jeg tror ikke nogensinde man kan

gøre undervisning spændende og interessant uden at få elevernes mening og input, for

det er jo dem der skal lære emnet og derfor skulle det være lærerens mål at gøre det

spændende. Hvad er det som gør engelsk mere spændende end dansk, er det kun det

at eleverne hører og læser engelsk hver eneste dag eller er det også emnet der er

mere spændende? Hvis eleverne ikke kan tænke sig at lære dansk og synes den

meningsløs, hvor længe kan vi blive ved med at ”tvinge” dem? Eleverne var alle enige

om at de ville kunne bruge engelsk i fremtiden, men slet ikke lige så mange svarede at

de troede at de ville kunne bruge dansk i fremtiden. Flertallet ville hellere lære spansk

eller et andet sprog, og mange mente at det sprog ville være dem mere nyttigt end

dansk. Hvis Island er så fast besluttet i at vedholde forholdet til de nordiske lande og

det danske sprog, kunne det ikke være en god ide at begynde at undervise i stedet for

43

dansk, er nordisk sprogkursus hvor eleverne lærer om de nordiske lande og ud fra det

ville de kunne vælge hvilket sprog de godt kunne tænke sig at fokusere på. Eller ville

det være klogt at give slip på den tætte knytning til det danske sprog og indrømme at

de unge hellere vil kunne bruge sprog som spansk, der bliver brugt mere udbredt end

dansk. Ville vi som nation lægge mærke til ændringer i det islandske sprog om nogle år

hvis vi holdte op med at undervise dansk og begyndte at undervise spansk i stedet? En

anden måde til at få mere interesse for det danske sprog kunne også være at begynde

at undervise det tidligere. Hvis Hagstofa Íslands (Islands Statistik) kan bekræfte at

40,2% elever i 1.-3. klasse fik engelskundervisning, hvad er det der stopper os i at

begynde danskundervisning tidligere og på den måde kunne de ældre elever måske

vælge et tredje fremmedsprog tidligere hvis de kunne tænke sig det? Hvis vi allerede

får engelskundervisning fra 1. klasse, kunne vi ikke begynde at lære dansk i 5. klasse og

et tredje sprog i 7. eller 8. klasse? Hvis eleverne begyndte tidligere at lære dansk,

kunne det godt være at det blev nemmere for dem og på den måde mere interessant

og spændende, men disse spørgsmål må vente med at få svar indtil næste

undersøgelse.

44

Litteraturliste

Aðalnámskrá grunnskóla. (2013). Aðalnámskrá grunnskóla - almennur hluti. Reykjavik:

Menntamálaráðuneytið.

Agnes S. Arnórsdóttir. (13. juli 2012). Island. Hentet 7. januar 2018 fra Danmarks historien:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/island/?no_cache=1

Auður Hauksdóttir. (2000). Dansk som fremmedsprog i Island - et historisk tilbageblik. Hentet

29. december 2017 fra Tino: http://home.scarlet.be/~giedoc/tino/dafrsprisl.html

Bjerrum, M. (7. april 2014). Rasmus Rask. Hentet 29. december 2017 fra Gyldendal:

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Spro

g/Filolog/Rasmus_Rask

Dal, M. (5. juni 2000). Dansk som fremmedsprog i Island. Hentet 12. januar 2018 fra Háskóli

Íslands - Menntavísindasvið:

http://mennta.hi.is/vefir/danska/artikler/dansk_fremmedsprog.html

Guðrún Tinna Ólafsdóttir. (2010). Kan du lide dansk? Reykjavík: Háskóli Íslands.

Hagstofa Íslands. (26. september 2013). Fleiri grunnskólanemendur læra erlend tungumál.

Hentet 12. januar 2018 fra Hagstofa Íslands:

https://hagstofa.is/utgafur/frettasafn/menntun/fleiri-grunnskolanemendur-laera-

erlend-tungumal/

Hauksdóttir, A. (2001). Lærerens strategier - elevernes dansk. København: TemaNord.

Magnússon, Á. B. (1989). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans.

Markaðs-og miðlarannsóknir ehf. (2013). Ferðalög Íslendinga (ferðalög Íslendinga 2012 og

ferðaáform þeirra 2013). Reykjavík: Markaðs-og miðlarannsóknir ehf.

Mennta- og menningarmálaráðuneyti. (2013). Aðalnámskrá grunnskóla. Reykjavik: Mennta- og

menningarmálaráðuneyti. Hentet fra

https://www.stjornarradid.is/media/menntamalaraduneyti-

media/media/frettatengt2016/Adalsnamskra-grunnskola-3.-utg.-2016.pdf

Nordisk Samarbejde. (3. september 1996). Om samarbejdet. Hentet 12. januar 2018 fra

Nordisk Samarbejde: http://www.norden.org/da/om-samarbejdet-1/nordiske-

aftaler/aftaler/uddannelse-og-forskning/overenskomst-mellem-danmark-finland-

island-norge-og-sverige-om-adgang-til-videregaaende-uddannelse

45

Reykjavíkurborg. (u.å). Skóla- og frístundasvið. Hentet 7. januar 2018 fra Reykjavíkurborg:

http://reykjavik.is/SFS

Sigurður Líndal. (1969). Hið íslenzka bókmenntafélag: Söguágrip. Reykjavík: Hið íslenzka

bókmenntafélag.

46

Bilag 1

Könnun í dönsku hjá nemendum í 10. Bekk

Með þessari könnun er ég að rannsaka viðhorf íslenskra grunnskólanemenda gagnvart

dönskukennslu, sérstaklega í samanburði við aðra tungumálatíma.

1. Merktu með x hvort þú ert strákur eða stelpa

Strákur Stelpa

2. Hvert er móðurmál þitt?

3. Merktu með x hvort þú hafir búið annarsstaðar en á Íslandi

Já Nei

3.1. Ef já, hvar og hversu lengi?

4. Hvernig finnst þér í dönskutímum?

Mjög gaman

Gaman

Hlutlaus

Leiðinlegt

Mjög leiðinlegt

5. Hversu vel eða illa gengur þér að læra dönskutímum? Merktu við eitt svar.

Mjög vel

Vel

Hlutlaus

Ekki vel

Mjög illa

6. Hversu mikið finnst þér þú vera læra á því að vera í dönskutímum?

Mjög mikið

Mikið

Hlutlaus

Ekki mikið

47

6.1. Útskýrðu val þitt

7. Telur þú að þú munir geta notað dönsku í framtíðinni?

Já Nei Veit ekki


8. Færðu námsefni í samræmi við þína getu í dönskukennslunni(er það of erfitt

eða of létt)?

Allt of erfitt

Erfitt

Fínt

Létt

Allt of létt

9. Hvernig finnst þér í enskutímum?

Mjög gaman

Gaman

Hlutlaus

Leiðinlegt

Mjög leiðinlegt

48

10. Hversu vel eða illa gengur þér að læra ensku? Merktu við eitt svar.

Mjög vel

Vel

Hlutlaus

Ekki vel

Mjög illa

11. Hversu mikið finnst þér þú vera læra á því að vera í enskutímum?

Mjög mikið

Mikið

Hlutlaus

Ekki mikið

Ekkert


12. Telur þú að þú munir geta notað ensku í framtíðinni?

Já Nei Veit ekki

12.1. Af hverju?

13. Færðu námsefni í samræmi við þína getu í enskukennslunni(er það of erfitt eða

of létt)?

Allt of erfitt

Erfitt

Fínt

Létt

Allt of létt

14. Ert þú að læra annað tungumál en dönsku, ensku og íslensku?

Já Nei

14.1. Hvaða tungumál? Ef ekki, þá getur þú farið beint í spurningu 17

49

15. Hvernig finnst þér í þeim tungumálatímum?

Mjög gaman

Gaman

Hlutlaus

Leiðinlegt

Mjög leiðinlegt

16. Hversu mikið finnst þér þú vera læra á því að vera í þessum tungumálatíma?

Mjög mikið

Mikið

Hlutlaus

Ekki mikið

Ekkert


17. Er eitthvað annað tungumál sem þú hefðir meiri áhuga á að læra í stað dönsku?

Já Nei

17.1. Ef já, þá hvaða tungumál? Ef nei þá getur þú farið beint í spurningu 19

50

18. Telur þú að það tungumál myndi nýtast þér betur í framtíðinni en danskan?

Já Nei Hlutlaus

18.1. Af hverju?

19. Hefur þú ferðast til Danmörku?

Já Nei Búið þar

19.1. Ef þú hefur ferðast til Danmerkur, nýttir þú þér dönskukunnáttu þína eða

talaðirðu ensku?

20. Átt þú fjölskyldu eða vin/i sem búa í Danmörku?

Já Nei

21. Myndi þú frekar vilja læra dönsku fyrst og svo ensku?

Já Nei Hlutlaus


22. Horfir þú á danskt/norrænt sjónvarpsefni, eða hlustar þú á danska/norræna

tónlist?

Já Nei

22.1. Ef já, hvað horfir/hlustar þú á?

23. Hefur þú meiri áhuga á raungreinum eða félagsvísindum?

Raungreinum Félagsvísindum

24. Hverja af eftirtöldum námsgreinum þykir þér skemmtilegast að læra?

Merktu eftir röð 1, 2, 3 og svo koll af kolli.

danska

íslenska

enska

stærðfræði

51

náttúrufræði

samfélagsfræði

25. Endilega ef þú vilt bæta við einhverju:

TAKK FYRIR ÞÁTTÖKUNA!

Bilag 2 Starter på næste side.

12

33_1

45

66_1

7

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

mik

iðlæ

ri m

ikið

á d

önsku t

ímum

og e

f ég æ

tla

í n

ám

til

dk þ

á e

r betr

a a

ð k

unna d

önsku

veit e

kki

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

mik

iðeg læ

ri n

ytt

tungum

al

veit e

kki

pig

eís

lnei

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

ég læ

ri m

ikið

því ég læ

ri u

m a

nnað t

ungum

ál og m

ennin

gu

veit e

kki

pig

eís

lnei

mjö

g le

iðin

legt

mjö

g illa

ekki m

ikið

eru

m e

kki í nógu s

kip

ulö

gðum

tím

um

nei

dre

ng

ísl

nei

leið

inle

gt

ekki vel

hlu

tla

us

erf

itt

að læ

raveit e

kki

dre

ng

russ

já7 á

r í rú

ssla

ndi

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

veit e

kki

dre

ng

ísl

nei

leið

inle

gt

hlu

tla

us

ekki m

ikið

leið

ist

danska o

g e

r oft

la

tur

í tím

aveit e

kki

dre

ng

já1 á

r engla

nd

gam

an

vel

mik

iðlæ

ri m

ikið

við

að h

lusta

á k

ennara

nn m

inn

veit e

kki

dre

ng

ísl

jáspann 1

ar

gam

an

vel

mik

iðer

sátt

ur

svo le

ngi sem

ég f

inn f

ram

farir

veit e

kki

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

ekki vel

hlu

tla

us

fin

nst

danska le

iðin

leg

nei

dre

ng

russ

járu

ssia

6 á

rhlu

tla

us

hlu

tla

us

mik

iðveit e

kki

pig

eís

lnei

gam

an

vel

hlu

tla

us

mér

fin

nst

að v

ið æ

ttum

að læ

ra f

rekar

að t

ala

tungum

álið

því það e

r m

iklu

erf

iðara

veit e

kki

pig

eís

lnei

gam

an

vel

mik

iðfe

r eft

ir y

msu n

una e

rum

við

með k

ennara

sem

kann a

ð k

enna d

önsku

veit e

kki

pig

eís

lnei

gam

an

vel

hlu

tla

us

þett

a e

r m

isja

fnt

eft

ir t

ímum

og þ

egar

við

eru

m í b

ókunum

læ

rum

við

alv

eg m

ikið

en s

tundum

er

ýtt

mik

ið á

eft

ir o

kkur

og lá

tið

okkur

gera

mik

ið í e

inu þ

á h

ef

ég e

kki næ

gan t

íma t

il að s

kilj

a

allt

ja

fn v

el. O

g s

um

ir t

exta

rnir e

ru a

lveg f

lóknir.

Fin

nst

gott

að læ

ra m

eð þ

ví að h

orf

a.

ja

pig

eís

lnei

mjö

g le

iðin

legt

ekki vel

hlu

tla

us

veit e

kki

pig

epóls

ka

jájá

10 á

rgam

an

vel

hlu

tla

us

ja

pig

eís

ljá

já d

k 3

ár

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

ég h

ef

áhuga á

að læ

ra d

önsku o

g h

ef

metn

að f

yrir

því

ja

pig

eís

lnei

gam

an

vel

mik

iðveit e

kki

pig

eís

lnei

mjö

g le

iðin

legt

ekki vel

ekki m

ikið

þarf

ekki á d

önsku a

ð h

ald

anei

dre

ng

ísl

jáhlu

tla

us

ekki vel

ekki m

ikið

ég g

leym

i str

ax

veit e

kki

dre

ng

póls

ka

nei

hlu

tla

us

ekki vel

ekki m

ikið

mér

gengur

mjö

g illa

í d

önsku

nei

dre

ng

ísl

nei

gam

an

mjö

g v

el

mik

iðnei

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

hlu

tla

us

hlu

tla

us

nei

pig

eís

ljá

chile

3 á

rgam

an

vel

mik

iðgóður

kennari o

g s

kem

mtile

g v

erk

efn

iveit e

kki

pig

eís

ljá

leið

inle

gt

vel

mik

ið

mer

fin

nst

eg a

lveg læ

ra m

ikið

þvi eg g

et

alv

eg b

jarg

að m

er

og n

okkurn

vegin

n o

g t

ala

ð

dönsku m

iðað v

ið e

g e

r bnara

buin

n a

ð læ

ra i 3

ar

veit e

kki

pig

eís

lnei

gam

an

vel

mik

ið

við

le

sum

texta

fyrs

t svo g

losum

við

orð

og s

krifu

m u

tdra

tt u

r te

xta

num

, geru

m s

tundum

æfin

gar

og þ

urf

um

að t

ala

dönsku.

Við

læ

rum

mik

ið m

eð a

ð g

era

þett

aja

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

ekki m

ikið

of

fáir t

ímar

ja

pig

eís

lnei

leið

inle

gt

ekki vel

ekki m

ikið

nei

pig

ekin

vers

ka

jákin

a 1

1 a

rgam

an

vel

mik

iðeg e

r goð i þ

essu e

n e

kki m

jög,

vel ekki vera

cocky

ja

pig

eís

lnei

leið

inle

gt

ekki vel

hlu

tla

us

eg s

kil

bara

ekki það s

em

er

i gangi

nei

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

svo e

rfitt

ja

pig

eís

ljá

london 1

ár

gam

an

vel

mik

iðvið

geru

m m

arg

t fjö

lbre

ytt

ja

Salur

Typewritten Text

Salur

Typewritten Text

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

ekki m

ikið

það e

r sam

t m

isja

fnt.

kennarin

n o

kkar

kennir o

kkur

ekki m

ikið

. m

ér

fin

nst

að v

ið æ

ttum

að

læra

meira o

g e

kki fa

ra o

f hra

tt y

fir

efn

iðja

pig

eís

lnei

mjö

g le

iðin

legt

ekki vel

ekki m

ikið

eg h

ef

engan a

huga a

dönsku

nei

pig

eís

lnei

mjö

g le

iðin

legt

ekki vel

ekki m

ikið

veit e

kki

pig

eís

lnei

gam

an

vel

mjö

g m

ikið

í fy

rra v

ar

kennarin

n e

kki góður

en n

úna t

ala

r hún b

ara

dönsku v

ið o

kkur

þannig

ég læ

ri m

ikið

ja

dre

ng

ísl

jásvíð

jóð c

a 1

ár

gam

an

vel

mik

iðég læ

ri m

ikið

en f

innst

ekki gam

an a

ð b

ókum

læ

ra í

ja

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

mis

jafn

t stu

ndum

fin

nst

mér

við

fara

aðein

s o

f hra

tt í g

egn e

ins o

g v

ið s

éum

að f

lýta

okkur

ja

pig

eís

ljá

já s

víþ

jóð 3

ár

mjö

g g

am

an

vel

mik

iðja

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

ekki m

ikið

nota

dönsku e

kkert

veit e

kki

dre

ng

ísl

Nei

gam

an

Vel

Mik

ið

Mér

fin

nst

gott

að h

orf

a á

danskar

myndir o

g le

sa t

exta

nn m

eð lík

a h

vern

ig e

r að s

já

við

brö

gðin

þeirra

við

sum

orð

það h

jálp

ar

mér

að v

ita h

vað þ

au e

ru a

ð s

eig

javeit e

kki

pig

eís

lnei

leið

inle

gt

ekki vel

ekki m

ikið

veit e

kki

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

ekki vel

hlu

tla

us

ég læ

ri m

isvel eft

ir þ

ví hvaða a

ðfe

rð e

r notu

ð í k

ennslu

. M

ér

fin

nst

ég læ

ra m

est

á þ

ví að g

lósa

í quiz

let

og m

innst

við

það a

ð s

krifa

í b

ækurn

ar

ja

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

ég læ

ri b

etu

r á a

ð h

orf

a o

g t

ala

við

annað f

ólk

í s

taðin

fyrir

að v

inna í b

ókum

ja

pig

eís

lnei

gam

an

vel

mik

iðsum

ar

lærd

óm

saðfe

rðir h

enta

r m

ér

betu

r en a

ðra

rja

pig

eís

lnei

mjö

g le

iðin

legt

mjö

g illa

ekki m

ikið

veit e

kki

dre

ng

ísl

nei

leið

inle

gt

hlu

tla

us

hlu

tla

us

veit e

kki

dre

ng

jájá

2 m

ánuði

mjö

g le

iðin

legt

mjö

g illa

ekki m

ikið

nei

pig

eís

lm

jög le

iðin

legt

ekki vel

ekki m

ikið

danska e

r tilg

angsla

uis

nei

dre

ng

ísl

nei

leið

inle

gt

mjö

g illa

ekki m

ikið

eg s

kil

ekki og h

ef

ekki ahuga

nei

dre

ng

ísl

nei

mjö

g le

iðin

legt

hlu

tla

us

hlu

tla

us

ég k

ann v

arla

dönsku

nei

dre

ng

ísl

nei

leið

inle

gt

ekki vel

ekki m

ikið

ekki gam

an i d

önsku o

g þ

ar

af

leið

andi læ

ri é

g e

kki m

ikið

veit e

kki

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

ekki vel

hlu

tla

us

nei

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

hlu

tla

us

mik

iðveit e

kki

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

hlu

tla

us

hlu

tla

us

ja

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

mik

iðja

dre

ng

ísl

nei

leið

inle

gt

ekki vel

hlu

tla

us

ég n

enni ekki að læ

ra d

önsku

ja

pig

eís

ljá

já 1

. ár

mjö

g g

am

an

ekki vel

ekki m

ikið

ég s

kil

ekki dönskuna o

g á

mjö

g e

rfitt

með a

ð læ

ra h

ana

ja

dre

ng

ísl

jájá

usa 2

ar

mjö

g le

iðin

legt

vel

ekki m

ikið

leið

inle

gt

og e

g m

un g

leym

a ö

lluja

pig

eís

lnei

gam

an

ekki vel

hlu

tla

us

nei

pig

eís

ljá

já u

sa

leið

inle

gt

vel

ekki m

ikið

fannst

það e

inu s

inni gam

an o

g n

aut

þess m

jög e

n h

ef

nýle

ga m

isst

áhuga o

g þ

að e

r le

iðin

legt

og e

ftir a

ð læ

ranei

pig

eís

lnei

leið

inle

gt

mjö

g illa

ekki m

ikið

veit e

kki

pig

eís

lnei

leið

inle

gt

ekki vel

ekki m

ikið

ætt

i að b

reyta

nám

saðfe

rðveit e

kki

pig

eís

lnei

gam

an

hlu

tla

us

hlu

tla

us

læri s

má e

n e

kki ein

s m

ikið

og é

g v

ildi læ

ra þ

ví danska e

r svo e

rfið

veit e

kki

dre

ng

ísl

jádk 7

1/2

ár

hlu

tla

us

hlu

tla

us

mik

iðnenni ekki að læ

raja

dre

ng

ísl

jánore

g 4

ár

leið

inle

gt

hlu

tla

us

mjö

g m

ikið

ja

dre

ng

ísl

nei

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

ja

pig

enei

mjö

g le

iðin

legt

mjö

g v

el

ekki m

ikið

skil

ekki dönsku

veit e

kki

dre

ng

ísl

jájá

dk 1

2 m

án

gam

an

mjö

g v

el

mik

iðég e

r m

eð f

ínan m

jög k

ennara

ja

pig

eís

ljá

já s

víþ

jóð 3

ár

gam

an

mjö

g v

el

mik

iðja

dre

ng

ísl

nei

leið

inle

gt

vel

hlu

tla

us

veit e

kki

dre

ng

nei

gam

an

vel

hlu

tla

us

ja

pig

eís

ljá

nore

gi 1-2

ár

hlu

tla

us

ekki vel

mik

ið

því ég e

r ekkert

sérs

takle

ga g

óð í d

önsku s

vo þ

að g

æti s

tundum

verið

að e

inhver

er

að t

ala

kín

vers

ku s

am

t eig

inle

ga a

ldre

i svole

iðis

. ég e

lska s

am

t þegar

við

horf

um

á e

itth

vað þ

á læ

ri

ég f

rekar

vel, s

am

t m

est

þegar

við

eru

m í b

ókum

nei

pig

eís

lnei

mjö

g g

am

an

ekki vel

hlu

tla

us

ég k

ann e

kki baun í d

önsku o

g m

ér

fin

nst

erf

itt

að læ

ra h

ana

veit e

kki

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

vel

mik

iðlæ

ri v

ið a

ð g

lósa

ja

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

hlu

tla

us

mik

iðþað e

r la

gt

mik

lu m

eira á

lag á

okkur

mið

að 7

,8 o

g 9

bekk

veit e

kki

dre

ng

ísl

nei

leið

inle

gt

hlu

tla

us

hlu

tla

us

veit e

kki

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

vel

mik

iðja

dre

ng

ísl

nei

gam

an

ekki vel

ekki m

ikið

danska le

iðin

leg

ja

pig

eís

lnei

hlu

tla

us

hlu

tla

us

mik

iðgló

sum

og læ

rum

af

því veit e

kki

veit e

kki

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

að é

g g

eti n

ýtt

það k

annski sm

áveit e

kki

dre

ng

ísl

nei

mjö

g le

iðin

legt

ekki vel

ekki m

ikið

kennarin

n v

eit e

kkert

nei

dre

ng

ísl

jále

iðin

legt

hlu

tla

us

mik

iðþað v

ar

ekki fy

rr e

n i 1

0 b

ekk s

em

eg t

ok e

ftir f

ram

föru

m i d

önsku

veit e

kki

pig

eís

ljá

já u

sa i a

rm

jög le

iðin

legt

mjö

g illa

ekki m

ikið

gagnsla

ust

nei

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

ekki vel

hlu

tla

us

geru

m a

lltaf

það s

am

aveit e

kki

dre

ng

nei

mjö

g le

iðin

legt

mjö

g illa

ekki m

ikið

tilg

angsla

ust

og e

rfitt

nei

dre

ng

ísl

nei

mjö

g le

iðin

legt

hlu

tla

us

hlu

tla

us

hef

ekki áhuga

ja

dre

ng

ísl

nei

gam

an

vel

ekki m

ikið

nei

dre

ng

fransk

jájá

15 á

rm

jög le

iðin

legt

mjö

g v

el

ekki m

ikið

við

dönsum

allt

af

bara

við

dönsk lö

g o

g é

g læ

ri e

kkert

á þ

ví

nei

dre

ng

ísl

jáusa i 3

ar

hlu

tla

us

vel

mik

ið

mer

fin

nst

eg læ

ra m

ikið

i d

önsku t

imum

nuna e

n þ

ett

a e

r orð

ið s

old

ið m

ikið

vegna þ

ess a

ð v

ið

lærð

um

eig

inle

ga e

kkert

fyrs

tu 3

arin

það h

efð

i verið

betr

a a

ð b

yrja

fyrr

nei

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

nei

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

hlu

tla

us

mik

iðja

dre

ng

nei

hlu

tla

us

hlu

tla

us

hlu

tla

us

gam

an i t

imum

en e

rfitt

og le

iðin

legt

veit e

kki

pig

eís

lnei

gam

an

vel

ekki m

ikið

við

geru

m a

lltof

mik

ið a

f hlu

tum

sem

í r

aunin

ni kennir e

nga d

önsku e

ins o

g d

önskudis

kó s

em

er

eitth

vað r

ugl, t

ímarn

ir e

ru s

vo ó

skip

ula

gðir o

g þ

að e

r ekki þæ

gin

legt

að læ

ra þ

ar

við

eru

m á

r

á e

ftir í d

önsku þ

ví við

föru

m e

kkert

í b

ækurn

ar

nei

dre

ng

nei

hlu

tla

us

ekki vel

ekki m

ikið

ja

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

vel

mik

iðeg g

æti v

erið

að læ

ra m

eira?

ja

pig

eís

ljá

dk 1

ár

hlu

tla

us

vel

mik

iðvið

gló

sum

mik

ið o

g læ

rum

þannig

ja

pig

eís

ljá

usa 0

-6 á

rahlu

tla

us

hlu

tla

us

mik

iðlæ

rum

mik

la d

önsku

nei

pig

eís

lnei

gam

an

mjö

g v

el

mik

iðnei

dre

ng

ísl

nei

gam

an

hlu

tla

us

mik

iðgló

sur

sett

ar

á t

öflu

, fle

st

orð

festa

st

í m

inni m

eð a

ð læ

ra f

yrir

pró

fnei

dre

ng

ísl

nei

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

ja

dre

ng

ísl

nei

mjö

g le

iðin

legt

ekki vel

hlu

tla

us

nei

dre

ng

ísl

nei

gam

an

ekki vel

hlu

tla

us

það e

r gam

an e

n e

rfitt

nei

dre

ng

ísl

nei

mjö

g le

iðin

legt

vel

mik

iðnei

dre

ng

ísl

jádk 2

,5ár

nore

g0,5

ár

hlu

tla

us

hlu

tla

us

hlu

tla

us

eg e

r að læ

ra i t

imum

en m

est

allt

kann é

g s

íðan é

g b

jó í d

k þ

annig

það e

r bara

sum

t sem

rifja

st

upp f

yrir

mér

veit e

kki

pig

eís

lnei

leið

inle

gt

hlu

tla

us

hlu

tla

us

það e

r m

isja

fnt

ja

dre

ng

ísl

nei

gam

an

vel

mik

iðveit e

kki

pig

eís

ljá

af

og t

il dk

mjö

g le

iðin

legt

ekki vel

hlu

tla

us

danska i g

runnskolu

m e

r le

leg

ja

pig

eís

ljá

mia

mi 3 a

rhlu

tla

us

vel

mik

ið

eg e

r að læ

ra n

auðsynle

ga h

luti i d

önsku s

em

eg v

ar

ekki goð i á

ður

td s

kilj

a t

exta

, skrifa

texta

og m

álfræ

ði

ja

7_1

89

10

11

fer

eft

ir h

vort

ég f

ari í n

ám

til

dk

fínt

gam

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

veit e

kki hvort

mig

la

ngi að f

lytja

til

dk e

ða e

kki

fínt

hlu

tla

us

vel

mjö

g m

ikið

kannski fe

r ég t

il dk í n

ám

fínt

gam

an

vel

mik

ið

allt

of

létt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

ef

ég f

lyt

til dk

erf

itt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

fínt

gam

an

mjö

g v

el

hlu

tla

us

fínt

gam

an

mjö

g v

el

hlu

tla

us

fínt

gam

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

fínt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

ef

ég f

er

til dk m

yndi ég b

ara

til

ensku

fínt

mjö

g g

am

an

vel

mik

ið

fínt

hlu

tla

us

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

ekki ein

s o

g s

taðan e

r núna

létt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

hlu

tla

us

ef

eg f

er

til dk k

annski að s

ækja

um

sta

rf e

ða f

ara

læ

ra i d

kfínt

leið

inle

gt

mjö

g v

el

ekki m

ikið

ég g

æti a

lveg b

jarg

að m

ér

og s

kili

ð þ

að s

em

þau s

egja

þegar

ég f

erð

ast.

en m

undi þurf

a a

ð

læra

betr

i dönsku í f

ram

hald

sskóla

til

að h

ald

a h

enni við

og v

erð

a b

etr

ifínt

gam

an

vel

mjö

g m

ikið

allt

of

erf

itt

gam

an

vel

hlu

tla

us

fínt

gam

an

vel

mik

ið

å v

ini og æ

ttin

gja

þar

fínt

hlu

tla

us

ekki vel

hlu

tla

us

eg m

un e

iga e

rfitt

með a

ð t

ala

dönsku v

ið a

ðra

dani en e

g f

lyt

til dk þ

a m

un e

g læ

ra þ

aðf

fínt

hlu

tla

us

hlu

tla

us

hlu

tla

us

mun a

ldre

i nota

dön s

ku

allt

of

erf

itt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

efa

st

um

að f

ara

til

dk í n

ám

erf

itt

hlu

tla

us

vel

ekki m

ikið

ég æ

tla

fly

tja

til

pólla

nds o

g m

aður

nota

r ekki dönsku í p

ólla

ndi

erf

itt

gam

an

vel

mik

ið

eg m

un f

lytja

til

usa

fínt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

fínt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mik

ið

langar

að f

lytja

til

S-A

merí

ku o

g d

anska m

un e

kki gagnast

mér

þar

fínt

gam

an

hlu

tla

us

mik

ið

eg b

ara

veit e

kki m

er

fin

nst

sam

t lik

legt

að e

g m

uni fa

ra i s

kola

i d

kfínt

gam

an

mjö

g v

el

hlu

tla

us

ef

eg f

er

að læ

ra f

ram

hald

snám

í e

inhverju

þá e

r líkle

gt

að é

g f

ari t

il norð

urla

ndana o

g þ

á n

ota

ég d

önskuna p

ott

þétt

fínt

gam

an

mjö

g v

el

ekki m

ikið

vona e

g m

uni geta

bja

rgað m

er

erf

itt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

erf

itt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

ef

eg f

er

td a

ð v

inna e

inhver

sta

ðar

þa t

els

t danskan s

em

akveðið

foirskot

fínt

leið

inle

gt

mjö

g v

el

ekki m

ikið

eg æ

tla

ekki til dk

allt

of

erf

itt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

á f

jöls

kyld

u í d

k o

g d

anska v

ini

fínt

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

ald

rei að v

ita h

vort

ég f

lytji þangað

fínt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

ef

ég f

er

til danm

erk

ur

fínt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mik

ið

mun e

kki fa

ra t

il dk e

f svo e

r nota

eg b

ara

ensku

erf

itt

mjö

g le

iðin

legt

veit þ

að e

kki

erf

itt

gam

an

vel

mik

ið

danska e

r lík ö

ðru

m n

orð

urla

ndatu

ngum

álu

m þ

ví get

ég t

ala

ð h

ana í s

kandin

avíu

fínt

leið

inle

gt

mjö

g v

el

ekki m

ikið

ég g

et

tala

ð d

ansk í f

ram

hald

sskóla

fínt

leið

inle

gt

vel

mik

ið

ef

ég f

er

í skóla

þar

fínt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mik

ið

fínt

gam

an

vel

hlu

tla

us

fínt

hlu

tla

us

vel

mik

ið

Er

ekki vis

s h

eld

sam

t ekki

Fín

tH

lutla

us

vel

hlu

tla

us

allt

of

erf

itt

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

Mig

hefu

r allt

af

langað t

il þess a

ð f

lytja

til

Norð

urla

ndanna o

g t

el ég m

ig g

eta

skili

ð d

önsku,

sæ

nsku o

g n

ors

ku þ

egar

hún e

r tö

luð v

ið m

igerf

itt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

ef

ég f

erð

ast

er

pott

þétt

hæ

gt

að n

ota

dönsku o

g þ

að e

r æ

tlu

nin

erf

itt

gam

an

vel

mjö

g m

ikið

allt

af

gott

að k

unna a

nnað m

ál

létt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mik

ið

fer

eft

ir h

vort

ég f

ar

í nám

í d

kerf

itt

gam

an

vel

mjö

g m

ikið

fínt

hlu

tla

us

vel

mik

ið

allt

of

erf

itt

mjö

g le

iðin

legt

mjö

g v

el

ekki m

ikið

mun a

ldre

i nota

dönsku

allt

of

erf

itt

gam

an

mjö

g v

el

hlu

tla

us

eg e

r ekki nogu g

oður

i dönsku

erf

itt

hlu

tla

us

mjö

g v

el

hlu

tla

us

því ég æ

tla

ekki að e

iga h

eim

a í d

anm

örk

uerf

itt

gam

an

mjö

g v

el

ekki m

ikið

mun k

annski nota

dönsku e

f eg f

er

til dk i n

am

en a

nnars

held

ég a

ð e

g m

uni ekki nota

dönsku

erf

itt

gam

an

vel

hlu

tla

us

tala

fre

kar

ensku

fínt

gam

an

mjö

g v

el

ekkert

fínt

gam

an

vel

hlu

tla

us

fínt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

fínt

gam

an

vel

mik

ið

bara

fínt

gam

an

mik

ið

til að t

ala

við

dani

fínt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

eg g

æti h

itt

ein

hvern

danskan

fínt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

frekar

ensku

fínt

gam

an

vel

ekki m

ikið

ég h

ef

engin

sam

bönd e

ða á

huga á

norð

urlö

ndum

og h

eld

að é

g m

uni ekki vin

na þ

ar

í

fram

tíðin

ni

fínt

gam

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

erf

itt

hlu

tla

us

hlu

tla

us

ekki m

ikið

lærð

i hana v

el hjá

fyrr

a k

ennara

en e

kki í 10 b

ekk

erf

itt

gam

an

mjö

g v

el

hlu

tla

us

ég k

ann e

kki dönsku n

ægin

lega v

el til að h

ún n

ýtist

mér

100%

erf

itt

gam

an

vel

mik

ið

kann h

ana v

el

fínt

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

ef

eg læ

ri n

ogu v

el

fínt

mjö

g le

iðin

legt

mjö

g v

el

hlu

tla

us

fínt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

fínt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

háskóli

i danm

örk

u m

undi ekki skem

ma f

yrir

létt

gam

an

vel

mik

ið

fínt

leið

inle

gt

ekki vel

mik

ið

fínt

gam

an

vel

mik

ið

kannski til að læ

ra s

ænsku

fínt

leið

inle

gt

vel

hlu

tla

us

get

það e

kki núna

fínt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

ef

ég f

lyt

til dk

fínt

mjö

g g

am

an

vel

mik

ið

ef

ég f

er

í skóla

í d

kfínt

gam

an

vel

mik

ið

það f

er

eft

ir h

vort

eg m

uni þurf

a a

ð n

ota

hana f

ljotle

ga a

nnars

mun e

g g

leym

a h

enni

erf

itt

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

fínt

leið

inle

gt

vel

hlu

tla

us

þvi eg f

erð

ast

mik

ið u

m h

eim

inn

erf

itt

gam

an

vel

mik

ið

kannski m

un e

g b

ua þ

ar

og t

aka þ

att

i m

ennin

gu e

ða v

ið n

am

nota

dönsku s

em

gru

nn f

yrir

önnur

tungum

æak

fínt

mjö

g le

iðin

legt

mjö

g v

el

ekki m

ikið

fer

eft

ir h

vort

ég f

ari í n

ám

til

dk

fínt

hlu

tla

us

vel

mik

ið

eg g

æti n

ytt

mer

það s

ma e

f eg f

æri t

il norð

urla

nda

fínt

hlu

tla

us

vel

ekki m

ikið

af

því við

læ

rum

ekkert

í t

ímum

fínt

hlu

tla

us

vel

mik

ið

eg g

æti þ

urf

t að s

egja

hvað e

g þ

yrf

ti a

ð f

a a

pyls

u í d

k e

n a

nnars

mun e

g lik

legast

ekkert

nota

hana

erf

itt

hlu

tla

us

mjö

g v

el

ekki m

ikið

eg m

un t

ala

ensku

erf

itt

gam

an

mjö

g v

el

mjö

g m

ikið

erf

itt

hlu

tla

us

vel

ekki m

ikið

ég m

un a

ldre

i nota

dönsku

erf

itt

hlu

tla

us

mjö

g v

el

hlu

tla

us

ég g

et

sagt

ég s

kil

ekki

erf

itt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

eg s

tefn

i i haskola

i u

kfínt

gam

an

mjö

g v

el

ekkert

ég æ

tla

ekki að g

era

sjá

lfum

mér

að f

ara

til

þess la

nds

fínt

gam

an

mjö

g v

el

ekki m

ikið

eg h

eld

að e

f eg m

uni ein

hvern

tim

an f

lytja

ein

hvert

sem

ég þ

arf

á d

önsku a

ð h

ald

a m

un é

g

vera

búin

n a

ð g

leym

a ö

llu s

em

ég læ

rði, m

er

fin

nst

lika m

jög ó

líkle

gt

að b

ua i d

önskum

æla

ndi

landi

fínt

gam

an

mjö

g v

el

ekki m

ikið

þett

a e

r ekki heim

sm

ál og n

orð

urla

ndabúar

reyna e

kki ein

u s

inni að t

ala

við

okkur

á ö

ðru

tungum

áli

en e

nsku

fínt

hlu

tla

us

mjö

g v

el

ekki m

ikið

mig

la

ngar

að s

pila

handbolta m

eð d

önsku lið

ifínt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

mjö

g ó

líkle

gt

að é

g f

ari í n

ám

í d

kfínt

hlu

tla

us

vel

mik

ið

ég æ

tla

ekki að b

úa á

norð

urlö

ndum

nem

a ísla

ndi og d

anska g

agnast

mér

ekki í ra

un e

kki

mik

ið u

tan d

anm

örk

u,

annað e

n e

nska,

spæ

nska,

þýska e

ða f

ranska s

em

mér

fin

nst

að v

ið

ætt

um

að v

era

læ

ra í s

taðin

nlé

ttm

jög g

am

an

mjö

g v

el

mik

ið

i dk

erf

itt

hlu

tla

us

vel

hlu

tla

us

það e

ru h

eld

eg f

lestir

sem

fara

til

utla

nda þ

eas s

em

fara

til

norð

urla

nda

fínt

gam

an

mjö

g v

el

ekki m

ikið

ef

ég f

er

til dk í n

ám

fínt

hlu

tla

us

vel

mik

ið

er

ekki góð í d

önksu m

un n

ota

ensku f

rekar

fínt

gam

an

vel

mik

ið

því m

ig la

ngar

ekki að b

úa e

inhvers

sta

ðar

annars

sta

ðar

en á

ísla

ndi í augnablik

inu e

n þ

að

gæ

ti b

reyst

þegar

ég v

erð

eld

ri o

g þ

á g

ætu

hún r

eynst

mér

vel

fínt

leið

inle

gt

vel

mik

ið

nám

sbæ

kur

eru

ekki le

ngur

á d

önsku a

ðein

s h

ægt

að n

otf

æra

sér

tungum

álið

erle

ndis

sem

ég

mun e

kki gera

fínt

mjö

g g

am

an

mjö

g v

el

hlu

tla

us

fínt

hlu

tla

us

hlu

tla

us

mik

ið

fínt

hlu

tla

us

mjö

g v

el

hlu

tla

us

eg æ

tla

ekki i skola

i d

k þ

annig

að n

ei

erf

itt

leið

inle

gt

mjö

g v

el

ekkert

erf

itt

hlu

tla

us

vel

mik

ið

veit e

kki hvort

eg m

uni nota

s d

önsku i f

ram

tið

inni

fínt

leið

inle

gt

vel

ekki m

ikið

því bró

ðir m

inn b

ýr

í danm

örk

ufínt

gam

an

hlu

tla

us

mik

ið

fínt

gam

an

vel

mjö

g m

ikið

fínt

hlu

tla

us

mjö

g v

el

ekki m

ikið

eg a

fjö

lskyld

u i d

kfínt

gam

an

mjö

g v

el

mik

ið

11_1

12

12_1

13

það e

r gott

að k

unna e

nsku þ

ar

sem

að f

lestir

kunna e

nsku

ja

af

því í fr

am

tíðin

ni æ

tla

ég a

ð v

erð

a a

tvin

nukona í f

ótb

olta o

g f

ara

í f

rægt

lið o

g þ

á m

un é

g

þurf

a a

ð k

unna e

nsku

fínt

eg læ

ri t

ungum

ál

jaa n

etin

u i u

tlö

ndum

, bokum

osfr

vfínt

góður

kennari o

g g

ott

nám

sefn

ija

fle

stir

útle

ndin

gar

tala

ensku

fínt

jalé

tt

létt

ari a

ð f

ylg

jast

með þ

ví ég s

kil

málið

jaég n

ota

hana á

hverju

m d

egi á n

etin

ufínt

jatil að n

ota

í v

innu

létt

of

ein

falt o

g lé

tt n

ám

sefn

ija

enska e

r aðþjó

ðle

gt

tungum

ál

létt

japabbi býr

í London,

mun f

lytja

þangað

létt

er

betr

i í ensku e

n d

önsku

jahun e

r alls

sta

ðar

létt

hef

gam

an a

f ensku

jakann h

ana v

el

létt

jaallt

of

erf

itt

kann m

ikið

jaég k

ann h

ana v

el

allt

of

létt

jaeg t

el m

ig þ

urf

a n

ota

mik

ið a

f ensku i f

ram

tið

inni i vin

nu o

g b

ara

alls

konar

allt

of

létt

það e

r m

jög g

ott

og b

yggja

ndi nám

sefn

i og f

jölb

reytt

sem

þjá

lfar

mann á

marg

an h

átt

í

enskunni, b

æði skem

mtile

gir t

exta

r og f

ræðandi. le

sskiln

ingurin

n f

innst

mér

reyndar

frekar

fló

kin

n e

n læ

ri m

ikið

á þ

ví þegar

við

fáum

annan le

sskiln

ing s

vo o

g v

erð

betr

i.ja

úta

f öllu

það e

r svo m

ikið

á e

nsku é

g e

r str

ax b

yrju

ð a

ð g

eta

ekki verið

án e

nsku.

allt

er

bara

á

ensku t

il að g

eta

verið

í s

am

skip

tum

við

heim

inn o

g v

itað h

vað e

r að g

era

st

og á

ferð

alö

gum

og a

llt.

fínt

jaenska e

r alls

sta

ðar

létt

jafínt

málfræ

ðin

fló

kin

og f

ékk e

kki góðan g

runn

jaég f

erð

ast

mik

ið o

g á

vin

i í öðru

m lö

ndum

sem

ég t

ala

við

á e

nsku

fínt

eg læ

ri b

ara

i t

imum

, en m

aður

lærir

meira t

d a

f þvi að h

orf

a a

sjo

nvarp

jaenska e

r alls

sta

ðar

fínt

jaég á

vin

i í útlö

ndum

og æ

tla

fly

tja

þar

sem

nota

ð e

r enska

létt

eg k

ann y

firleitt

allt

sem

við

læ

rum

í e

nsku f

yrirf

ram

jaþegar

ég t

ala

við

fólk

frá

útlö

ndum

létt

ég e

r að læ

ra m

örg

ný o

rðja

til dæ

mis

til

að b

landa h

enni in

n í p

óls

ku o

g v

era

kúl

erf

itt

jaþvi eg f

lyt

til usa

létt

jaalli

r ta

la e

nsku

allt

of

létt

á e

rfitt

með a

ð læ

ra t

ungum

ál en þ

að h

jálp

ar

að g

era

verk

efn

i og v

era

með g

óðan k

ennara

jaég le

s o

g h

orf

i á m

yndir/þ

ætt

i á e

nsku s

vo á

ég v

ini sem

tala

ensku

erf

itt

mer

fin

nst

eg e

kki vera

að b

æta

mig

mik

ið i e

nsku e

g h

ef

allv

ega e

kki te

kið

eft

ir m

iklu

m

fram

föru

mja

mer

langar

að f

ara

i s

kola

i e

nska m

æla

ndi la

ndi og m

er

fin

nst

gam

an a

ð f

erð

ast

fínt

vegna þ

ess a

ð k

ennarin

n læ

tur

okkur

glo

sa o

f le

tt o

rð s

em

mæ

tti bre

yta

aðeio

ns

javegna þ

ess a

ð e

f ég æ

tla

að f

erð

ast

um

heim

inn þ

á v

erð

ég a

ð n

ota

enskuna

létt

jaþví ég e

r snill

ingur

í henni

létt

jaallt

of

létt

kennarin

n e

r alv

eg h

örm

ule

gur

:)ja

stæ

rsta

tungum

ál heim

slé

tt

jaenska e

r tö

luð a

lls s

taðar

létt

jaenska a

lgengari

fínt

er

með n

ám

sefn

i sem

hæ

fir

mér

jaaf

því að þ

að e

r svo m

arg

t sem

er

á e

nsku,

nám

sefn

i, b

ækur,

kvik

myndir o

g s

vole

iðis

létt

ég e

r m

iklu

betr

i í ensku o

g a

uðveld

ara

að læ

ra þ

að

jaég e

r að p

lana a

ð f

lytja

til

usa

fínt

bara

sem

í m

ikið

jafínt

kennarin

n e

r áhugala

us

jahun e

r tö

luð v

íðsvegar

um

heim

inn

létt

the n

ám

sefn

i is

very

sutib

le f

or

my a

ldurs

stig

jaég g

et

tala

ð v

ið c

hongverja

sem

vera

að f

erð

ast

og þ

egar

ég v

era

að f

erð

ast

fínt

ég e

r betr

i í ensku o

g s

kil

hana b

etu

rja

tala

við

fólk

frá

öðru

m lö

ndum

fínt

jafínt

jafínt

ég læ

ri s

mátt

og s

mátt

en e

kkert

eitth

vað m

ikið

jaenska e

r eitt

mest

nota

ð t

ungum

ál í heim

iF

ínt

jafínt

ég h

ef

allt

af

verið

góð í e

nsku o

g k

unnað m

ikið

í e

nsku þ

að e

r ein

sta

ka s

innum

sem

ég le

ndi á

orð

i sem

ég s

kil

ekki

jaenska e

r tö

luð s

vo v

íða u

m h

eim

inn a

ð þ

að e

r m

jög h

entu

gt

að g

eta

tala

ð e

nsku

létt

lærð

um

snem

ma e

nsku o

g h

orf

i m

ikið

á e

nska þ

ætt

i og m

yndir

janota

þegar

þú f

erð

ast

fínt

jaallt

of

létt

janæ

stu

m a

llir

tala

ensku

fínt

jam

er

langar

að f

a s

kola

sty

rk i k

örf

ubolta

fínt

jafínt

lele

gur

kennari

jaalli

r kunna e

nsku

fínt

eg e

r bara

goður

ie n

sku

jaeg k

ann e

nsku o

g e

nsku e

r nota

ð a

lls s

taðar

fínt

við

læ

rum

meira h

eim

a h

já o

kkur

en í t

ímum

jaþað e

ru a

llir

byrja

ðir a

ð t

ala

ensku s

vo já

létt

maður

lærir

ekki m

ikið

nem

a b

ara

nokkur

ný o

rðja

enska e

r m

ikilv

æg e

f þu f

erð

til

utla

nda o

g i u

tle

nskan s

kola

fínt

kann a

lltja

ef

eg f

er

til utla

nda

allt

of

létt

jafle

stir

i heim

inum

tala

ensku

fínt

jafínt

jafínt

ég e

r betr

i í henni en d

önskunni

jabara

erf

itt

því ég s

kil

ensku v

el og f

innst

létt

að t

ala

og s

krifa

hana

jaí útlö

ndum

kem

ur

enskan s

ér

vel

fínt

jaalli

r ta

la e

nsku

allt

of

létt

enskan e

r le

ttja

til að t

ala

við

útle

nskt

fólk

létt

jafínt

jaerf

itt

fer

eft

ir h

vað v

ið e

rum

að læ

raja

kennarin

n e

r le

iðin

legur

fínt

fer

eft

ir k

ennuru

mja

enska e

r lé

ttar

fínt

er

góður

í ensku lítið

sem

ég v

eit e

kki

jahún e

r auðveld

fínt

kennarin

n e

r lé

legur

jaþvi eg k

ann a

lveg e

nsku

létt

jafínt

jalé

tt

nám

sefn

ið e

r áhugavert

jaw

hen y

ou a

re t

ravelin

g þ

á n

ota

ru e

nsku m

ikið

létt

jaerf

itt

jalé

tt

kennarin

n e

r fr

ekar

fjá

ri lé

legur

og þ

á m

ein

a é

g e

kki af

því m

ér

gengur

illa

held

ur

því hún e

r

bara

mjö

g lé

leg

jastæ

rsta

tungum

æalið

létt

bara

því við

eru

m a

lltaf

ð læ

ra n

ý o

rð,

gló

sa o

g h

orf

a á

þæ

tti

jaþví ég g

et

það n

úna

létt

jafínt

jafle

stir

kunna e

nsku o

g m

arg

ar

góðar

upplý

sin

gar

hæ

gt

að f

inna á

ensku

fínt

ekki ja

fn m

ikið

ála

g o

g í f

yrr

aja

i hvert

skip

ti s

em

ein

hver

kem

ur

til la

ndsin

s e

ða e

g f

er

til utla

nda m

un e

g t

ala

ensku

fínt

jafínt

eg e

r goður

i ensku e

n þ

að e

r allt

af

að læ

raja

þvi það g

eta

rosale

ga m

arg

ir t

ala

ð e

nsku

fínt

kennarin

n k

ann h

vork

i ensku n

e a

ð k

enna

jaalg

engt

tungum

al og g

runnur

erf

itt

læri m

ikið

á a

ð le

sa t

exta

og s

vara

spurn

ingum

, þýða o

g g

lósa

jafle

stir

skilj

a e

nsku o

g é

g v

il búa í u

sa

fínt

við

eru

m e

kkert

i r

osa þ

ungu e

fni

jaeg n

ota

td e

nsku v

ið a

ð t

ala

við

folk

létt

jaaf

því enskan e

r að t

aka y

fir

fínt

eg læ

ri m

est

ensku u

tanskóla

ja

ef

eg f

er

til utla

nda g

et

eg n

ota

ð e

nsku i m

örg

um

lö

ndum

og s

vo t

ala

túrista

r oft

ast

ensku e

f eg

þarf

að t

ala

við

þá

létt

á e

ftir a

ð g

agnast

mér

jaþegar

ég f

erð

ast

létt

læri m

eira h

eim

aja

import

ant

fínt

ekki nógu e

rfitt

fyrir

mín

a g

etu

jaég e

r 100%

vis

s u

m a

ð a

llir

muna n

ota

ensku

létt

jaallt

of

létt

eg e

r of

góður

í ensku

jaallt

of

létt

ég læ

ri m

eira m

eð þ

ví að h

orf

a á

þæ

tti og y

outu

be v

ideo (

stu

ndum

hjá

lpar

það lík

a a

ð h

orf

a á

klá

m)

jahún e

r tö

luð a

llsta

ðar

allt

of

létt

eg e

r ekki að læ

ra m

ikið

i e

nsku þ

vi eg b

jo i u

sa o

g v

ar

kom

inn m

jög la

ngt

fram

úr

öllu

mja

enska e

r eitt

stæ

rsta

tungum

ál í heim

inum

og e

r ta

lað u

m a

llan h

nött

inn

létt

eg k

ann a

lltja

það e

r heim

sm

ál sem

alli

r n

ota

allt

of

létt

jaþegar

ég f

er

til útla

nda

fínt

ensku k

ennarin

le

iðin

leg

jam

er

langar

að v

erð

a f

lugm

aðu

létt

við

læ

rum

mjö

g g

agnle

ga h

luti s

em

nýta

st

okkur

að m

estu

le

iti vel

ja

enska e

r eitt

af

fjö

ltölu

ðustu

tungum

álu

m h

eim

s h

ún n

ýtist

mér

alv

eg h

elli

ng s

vo e

r fle

stir

fjö

lmið

lar

og f

lestir

þæ

ttir s

em

ég h

ef

gam

an a

ð o

g h

ef

aðgang a

ð á

ensku o

g s

vole

iðin

sfínt

jaalls

sta

ðar

létt

eg e

r kom

inn le

ngra

en n

am

sefn

iðja

enska e

r tö

luð u

t um

alla

n h

eim

létt

jaenska e

r alg

engasta

tungum

álið

fínt

læri m

ikið

ensku

jaþarf

að n

ota

hana þ

egar

ég t

ala

við

útle

nskt

fólk

fínt

jaþví til hvaða la

nds s

em

ég f

er

gæ

ti é

g a

lltaf

reddað m

ér

á e

nsku

fínt

ekki m

ikið

af

óþekktu

m o

rðum

sam

t bara

mik

ilvæ

gar

í ta

lija

nam

sefn

i er

mik

ið á

ensku o

g í r

aun a

llt s

em

ekki er

fram

leitt

hér

á la

ndi

létt

jaerf

itt

jafínt

eg læ

ri m

eira s

jalfur

en i t

imum

, eru

m ö

ll goð í e

nsku o

g k

ennarin

n e

r m

eð g

am

lar

og o

f le

ttar

vin

nubæ

kur

jam

ig la

ngar

að f

ara

í s

kóla

í u

sa,

það k

unna s

irka a

llir

ensku

allt

of

létt

jafe

r út

fínt

þvi eg e

r buin

n a

ð v

era

tala

ensku s

iðan e

g v

ar

5 a

ra o

g k

ann m

est

allt

jabara

þust

i vin

nuni

létt

jaþað e

r eig

inle

ga a

llt á

ensku n

ú t

il dags

fínt

jalé

tt

læri e

nsku u

r sjo

nvarp

i og n

etin

uja

hun e

r le

ttallt

of

létt

eg e

r goð i e

nsku e

n k

ennarin

n h

jalp

ar

mer

ekki

jaeg f

erð

ast

mik

ið t

il usa

allt

of

létt

14

14_1

15

16

16_1

17

jáspæ

nsku

gam

an

mik

iðfe

r oft

til

spánar

verð

ur

gam

an a

ð t

ala

við

spæ

nska f

ólk

iðja

jáfr

önsku

mjö

g g

am

an

mjö

g m

ikið

það e

r gam

an o

g e

g læ

ri t

ungum

al sem

er

allt

öðru

vís

i en isl enska o

g d

anska

ja

jáþýsku

hlu

tla

us

mik

iðgóður

kennari o

g é

g læ

ri u

m m

ennin

gu í þ

ví la

ndi

nei

jáspæ

nsku

mjö

g m

ikið

ja

jáspæ

nsku

gam

an

mik

iðja

járú

ssnesku

mjö

g g

am

an

mik

iðja

jáfr

önsku

hlu

tla

us

mik

iðja

jáspæ

nsku

hlu

tla

us

ekki m

ikið

spæ

nska e

r erf

iðja

jáspæ

nsku

gam

an

mik

iðgræ

ði helli

ng á

spæ

nskunni

nei

jáspæ

nsku

leið

inle

gt

ekki m

ikið

kennarin

n f

er

of

hra

tt y

fir

nám

sefn

iðnei

járú

ssnesku

mjö

g g

am

an

mjö

g m

ikið

nei

jáítöls

ku

gam

an

mik

iðm

ér

fin

nst

það g

am

an

nei

jáfr

önsku

gam

an

mik

iðgoður

kennari e

n þ

að e

r erf

itt

að læ

ra þ

vi það e

r svo ö

ðru

vís

ija

jáspæ

nsku

gam

an

mik

ið

eða þ

ett

a e

r m

jög f

lókið

sérs

takle

ga þ

egar

þú e

rt a

lgjö

r byrja

ndi og þ

ett

a e

r bara

ein

u s

inni í

vik

u s

vo é

g g

leym

di nánast

str

ax ú

r sein

asta

tím

a.

en s

am

t m

jög g

am

an a

ð b

yrja

læ

ra

gru

nnin

n í s

pæ

nsku

ja

jáfr

önsku

leið

inle

gt

ekki m

ikið

erf

itt

tungum

ál

ja

jáþýsku

mjö

g g

am

an

mik

iðja

jáspæ

nsku

gam

an

ekki m

ikið

skil

ekki kennara

nn,

tala

r bara

spæ

nsku k

ann e

kki ís

lnei

jáfr

önsku

mjö

g g

am

an

mik

iðþað e

r gam

an i t

imum

en v

ið e

rum

bara

buin

n a

ð læ

ra s

ma

nei

jáfr

önsku

mjö

g le

iðin

legt

ekkert

ja

jáspæ

nsku

hlu

tla

us

mik

iðgle

ym

i oft

ast

str

ax

ja

jápóls

ku o

g þ

ýsku

mjö

g g

am

an

mjö

g m

ikið

en b

ara

í p

óls

ku e

kki þýsku

ja

jáspæ

nsku

mjö

g g

am

an

mjö

g m

ikið

lærð

i spæ

nsku a

sty

ttri t

ima e

n d

önsku þ

vi spæ

nska e

r skem

mtile

gri

ja

jáfr

önsku

gam

an

mjö

g m

ikið

ja

jáspæ

nsku

mjö

g g

am

an

mjö

g m

ikið

gott

að r

ifja

upp s

pæ

nsku

ja

jáfr

önsku

gam

an

mik

iðm

er

fin

nst

eg a

lveg v

era

að læ

ra m

ikið

það e

r lik

a e

kki la

ngt

sið

an e

g b

yrja

ði læ

ra f

rönsku

nei

jánei

jáfr

önsku

leið

inle

gt

ekkert

franska e

r svo ö

ðru

vís

ija

jáspæ

nsku

gam

an

mik

iðnei

jája

pönsku

gam

an

mik

iðja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

Nei

ja

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

nei

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

ja

nei

nei

nei

nei

nei

ja ja

17_1

18

18_1

19

nors

ku

hlu

tla

us

já

nors

ku

hlu

tla

us

já já

spæ

nsku

jaþví spæ

nska e

r m

eira d

reifð u

m h

eim

inn

já

spæ

nsku

jaspæ

nska a

lgengari

já

rússnesku

jaeg f

lytja

til

russla

nds

já

nors

ku e

ða s

ænsku

jalé

ttari f

ram

burð

ur

og s

kil

betu

rjá

frönsku

jam

eiri áhugio

já já já já nei

nors

ku s

pæ

nsku

hlu

tla

us

fer

oft

ar

til spánar

og ú

taf

skam

já

nors

ku e

n þ

að e

r svo lík

t svo s

kip

tir

ekki m

iklu

hlu

tla

us

held

ég m

undi til dæ

mis

fre

kar

vilj

a f

lytja

til

nore

gs

já

þýsku

jaþýska e

r tö

luð á

fle

iri stö

ðum

já

nors

ku

janei

búið

þar

já

spæ

nsku

jafe

r oft

til

spánar

og e

lska s

pæ

nsku

já

spæ

nsku

javil

geta

skili

ð s

pæ

nsku

já

póls

ku

jaég g

æti þ

á f

arið

í f

ram

hald

sskóla

í p

ólla

ndi ef

ég m

yndi kunna a

lla m

álfræ

ðin

anei

frönsku

jaeg f

er

frekar

til fr

akkla

nds e

n d

kjá

spæ

nsku

jafle

iri ta

la s

pæ

nsku e

n d

önsku

já

nors

ku

japabbi býr

í nore

gi og m

ig la

ngar

að f

ara

þangað

já já nei

nors

ku

jaþví ég h

orf

i á n

ork

sa þ

ætt

i og e

r m

eira í n

ore

gi

já já

spæ

nsku f

rönsku itö

lsku

jaþvi dk e

r lit

ið o

g a

llt e

r betr

a e

n d

anska

nei

spæ

nsku o

g þ

ýksu

hlu

tla

us

alg

engari t

ungum

ál

já

nors

ku e

n h

eld

danska m

uni nýta

st

betu

rhlu

tla

us

já

þýsku e

ða s

pæ

nsku

hlu

tla

us

það e

r bara

allt

af

gott

að k

unna m

örg

tungum

ál

já

þýsku,

frönsku o

g s

má s

pæ

nsku

hlu

tla

us

veit m

ig la

ngar

bara

að læ

ra þ

essi tu

ngum

ál því m

ér

fin

nst

þau s

pennandi

nei

spæ

nsku

jaalg

engari e

n d

anska

já

spæ

nsku,

frönsku,

nors

ku

jafle

iri sem

tala

þau t

ungum

ál og n

ors

ka e

r m

eð b

etr

i hre

imnei

nors

ku

jaskilj

anle

gri o

g a

uðveld

ari í f

ram

burð

ijá

rússnesku

jaþví m

oth

er

russia

er

stæ

rri en d

anm

örk

já

sæ

nsku

jaá m

arg

a æ

ttin

gja

í s

víð

þjó

ð,

fer

oft

þangað.

myndi nýta

st

vel

já

frönsku

nei

já

nors

ku,

sæ

nsku

nei

já

Spæ

nsku

Nei

veit e

kki en m

ér

langar

bara

að læ

ra s

pæ

nsku h

eld

ur

en d

önsku

Nei

nei

já nei

já

spæ

nsku

hlu

tla

us

hvoru

gt

nýtist

mér

já

póls

ku

hlu

tla

us

nei

póls

ku e

ða r

ússnesku

janei

spæ

nsku

jaam

ma o

g a

fi b

ua a

spani

nei

spæ

nsku o

g þ

ýsku

jaaf

þvi að þ

að t

ala

mik

lu f

leiri þau t

ungum

ál

já

ensku

jaþví ég m

yndi öru

ggle

ga f

ara

til

am

eriku

nei

spæ

nsku

jaþað e

r bara

skem

mtile

gra

tungum

ál

nei

spæ

nsku f

rönsku

jafle

iri sem

tala

þessi tu

ngum

ál

já

sæ

nsku

jafe

rðast

mik

ið þ

angað

já

spæ

nsku

jaþví það e

r m

est

tala

ðasta

tungum

ál heim

sjá

spæ

nsku

jajá

táknm

al

jaþví ég k

ann e

kki ta

knm

al

já

nors

ku þ

ví ég e

r að f

ara

fly

tja

til

nore

gs

jaþví ég e

r að f

ara

búa í n

ore

gi

nei

spæ

nsku

jafle

iri ta

la s

pæ

nsku

nei

spæ

nsku

jafle

iri ta

la s

pæ

nsku

já

frönsku o

g s

pæ

nsku

jajá

frönsku

nei

já

spæ

nsku

nei

já já já já

já

spæ

nsku o

g f

rönsku

hlu

tla

us

nei

spæ

nsku

hlu

tla

us

búið

þar

sæ

nsku

jaþví ég v

il fa

ra t

il svíþ

jóðar

þegar

ég e

r búin

með s

kóla

nn h

ér

já

þýsku,

frönsku,

spæ

nsku

jaþví það t

ala

mik

ið f

leiri þessi tu

ngum

ál

nei

sæ

nsku e

ða f

innsku(e

g e

r half f

innskur)

jaþvi eg m

un f

ara

til

fin

nla

nds

já

nors

ku

jaþví ég e

r æ

ttuð f

rá n

ore

gi

já

spæ

nsku

nei

já

spæ

nsku

nei

sé e

kki fr

am

á a

ð f

ara

í n

ám

í s

pæ

nsku m

æla

ndi la

ndi

nei

já nei

spæ

nsku

hlu

tla

us

já

sæ

nsku s

pæ

nsku þ

ysku r

ussnesku f

lest

all

hlu

tla

us

já

frönsku o

g s

pæ

nsku

hlu

tla

us

veit e

kki fin

nst

bara

gam

an a

ð læ

ra s

vona a

llt ö

ðru

vís

i tu

ngum

ál

já

spæ

nsku

hlu

tla

us

mig

la

ngar

frekar

að læ

ra s

pæ

nsku h

eld

ur

en d

önsku þ

vi eg e

r ekki vis

s h

vort

eg m

yndi

nota

hana

já

nors

ku

hlu

tla

us

nei

spæ

nsku f

rönsku o

g ja

fnvel þysku

jai fr

akkla

ndi og a

spani ta

la m

jög f

áir e

nsku a

meðan f

lestir

tala

ensku í d

kq

já

spæ

nsku

jatö

luð í f

leiri lö

ndum

já

spæ

nsku

jafle

iri ta

la s

pæ

nsku

já

þýsku e

ða s

ænsku

janei

sæ

nsku

janei

sæ

nsku

jaeg þ

ekki nokkra

svia

já

frönsku e

ða þ

ýsku

jaþau t

ungum

ál eru

gru

nnur

af

fle

iri tu

ngum

álu

m e

n d

anskan

já

spæ

nsku

jaspæ

nska e

r m

un s

tærr

i tu

ngum

ál en d

anska o

g f

leiri ta

la s

pæ

nsku

já

þýsku o

g s

pæ

nsku

jaeg a

fjö

lskyld

u i þ

yskala

ndi og þ

essi tu

ngum

ál eru

alg

engari

já

spæ

nsku

jaspæ

nska e

r vin

sæ

lari

já

sæ

nsku þ

vi eg a

fræ

ndfo

lk i s

viþ

joð

janei

í ra

unin

ni næ

stu

m þ

ví öll

tungum

ál. þ

að e

r gam

an a

ð k

unna ísle

nsku e

n h

un e

r gangsla

us

og é

g v

il ekki læ

ra a

nnað n

æstu

m þ

ví alv

eg e

ins o

g ja

fn g

agnla

ust

tungum

ál nem

a m

eð

fatla

ð t

aln

akerf

i. E

f það á

að v

era

fatla

ð t

aln

akerf

i þá m

á þ

að v

era

á f

rönsku e

ða á

þýsku

takk.

ég v

il læ

ra b

æði fr

önsku o

g þ

ýsku þ

arf

bara

að v

elja

.ja

já

spæ

nsku

nei

já

spæ

nsku

nei

það m

yndi líkle

ga n

ýta

st

mér

jafn

vel eða m

inna þ

ví spæ

nska e

r tö

luð á

spáni, s

-afr

íku o

g

mexik

ó.

Fle

iri lö

nd e

n m

inni líkur

á þ

ví að é

g d

velji

þar

lengur

já já já já já

nors

ku

jajá

þýsku

jaþað t

ala

fle

iri þett

a t

ungum

ál, h

rein

lega b

ara

skem

mtile

gra

tungum

ál

já

allt

annað

jajá

póls

ku o

g a

rabís

ku

nei

veit e

kki

búið

þar

já já

spæ

nsku

spæ

nsku

jaeg a

kúbanska f

jöllu

nei

19_1

20

21

21_1

22

ensku

nei

nei

enska s

kem

mtile

gri o

g m

un n

ýta

st

mér

betu

rjá

var

mjö

g litil

nei

nei

nota

meira e

nsku

já

var

barn

jánei

nota

ensku m

eira

já

nota

ði ekkert

úr

dönsku þ

ví ég k

ann e

kkert

jánei

því danska e

r le

iðin

leg o

g g

erir

ekkert

fyrir

mann a

nnað e

n e

nska

nei

var

barn

nei

nei

enska m

ikilv

ægari

nei

ensku

nei

nei

get

nota

ð e

nsku m

eira

nei

ensku

nei

nei

enska m

ikilv

ægari

nei

var

barn

nei

nei

enska n

ýtist

mér

betu

rnei

bæ

ði og,

ég r

eyni

jánei

nei

var

of

ungur

nei

nei

enska e

r m

ikilv

ægar

nei

tala

ði ru

ssnesku

nei

nei

nei

nei

hlu

tla

us

bæ

ði á s

am

a t

íma

nei

nei eg v

ar

5já

nei

enskan e

r m

ikilv

ægariu

já

já e

ða é

g r

eyndi ein

s o

g é

g g

at

og s

agði oft

hlu

ti á

dönsku e

n b

landaði óvart

stu

ndum

ísle

nsku e

n þ

au s

kild

u lík

a m

ikið

jánei

alls

ekki!!!

!!!!

þarf

mun m

eira á

ensku a

ð h

ald

a!!

!já

ég r

eyndi

jánei

enska e

r betr

ijá

nei

nei

já

oft

ast

dönsku

jánei

notu

m e

nsku m

eira o

g á

fle

iri stö

ðum

í h

eim

inum

já

gat

bja

rgað m

er

a d

önsku e

n f

annst

betr

a a

ð t

ala

ensku

nei

nei

enskaq e

r tö

luð i f

leiri lö

ndum

já

enska

jánei

eg v

il ekki læ

ra d

önsku

nei

ensku

nei

jáþá k

ynni ég k

annski m

eiri dönsku

nei

nei

nei

nei

stu

ndum

dönsku i d

jóki annars

mest

ensku

jánei

enskan m

ikilv

ægari

nei

eg v

ar

barn

jánei

nei

ensku

nei

nei

við

ætt

um

að læ

ra e

nsku ja

fn v

el og ísle

nsku

nei

eg t

ala

ði ensku

jánei

nei! m

er

fin

nst

enska m

ikilv

ægara

inei

nei

nei

mer

fin

nst

enskan m

ikilv

ægari e

n d

anskan

nei

bæ

ði

jánei

enska e

r m

ikilv

ægari

já

ensku

jáhlu

tla

us

já

nei

nei

danska e

r tilg

angsla

ust

tugnum

ál

nei

ensku

nei

nei

já

enska e

n s

kild

i sm

á d

önsku

jánei

enskan e

r m

eira t

ölu

ð e

n d

anskan

já

nei vra

6 á

rajá

jáaf

því að e

nskan e

r lé

ttari

já

en m

ig la

ngar

mjö

g m

ikið

því það e

r danskur

part

ur

fjö

lskyld

unnar

min

nar,

ég e

r eig

inle

ga 1

/4

dönsk

jánei

mik

lu m

eiri not

fyrir

ensku o

g b

etu

r að læ

ra þ

a f

yrs

tjá

jánei

danska e

r heila

dre

pandi

já

var

7 á

ra e

ða e

h þ

annig

og k

unni neitt

í dönsku

nei

nei

enska e

r útu

m a

llt o

g m

ér

fin

nst

það v

era

mik

ilvæ

gt

já

ég r

eyndi að t

ala

dösnku

jánei

lítill

hlu

ti a

f heim

inum

skilu

r dönsku

já

nei því ég v

ar

lítill

kall

jánei

já

nei var

of

lítil

jánei

því ég h

ef

meiri not

fyrir

ensku

já

nei ta

laði ensku

jánei

já

var

ekkert

byrju

ð í d

önsku

jánei

já

Nei

nei

enska e

r m

eira n

otu

ðjá

jánei

já

ég f

ór

með e

rasm

us t

il danm

erk

ur

en t

ala

ði m

est

ensku ú

ti e

n þ

að s

vöru

ðu m

ér

alli

r a

lltaf

á

dönsku o

g é

g s

kild

i m

eira o

g m

inna a

lltaf

sem

þau s

öðu

jánei

enskan e

r tö

luð m

eira ú

t i heim

ijá

jánei

alls

ekki

já

jáhlu

tla

us

já

ensku

nei

nei

vil

ekki læ

ra d

önsku

nei

nei

nei

enska e

r m

ikilv

ægari

nei

nei

nei

nei

nei

nei

enska e

r m

ikilv

ælg

ari

nei

eg t

ala

ensku

nei

nei

enska e

r m

ikilv

ægar,

sam

t æ

ttum

vid

að læ

ra d

önsku f

yrr

nei

nei

nei

því m

ér

fin

nst

danska e

kkert

sérs

tök

nei

nei

nei

nei

var

of

ung

jánei

fle

iri ta

la e

nsku e

n d

önsku

nei

jaja

eða e

g s

kild

i alv

eg d

önskuna e

n e

g g

et

ekki ta

lað h

ana þ

annig

eg t

ala

ði bara

ensku

jánei

nei

jánei

nei

jánei

nei

ég t

ala

ensku

jánei

nei

jánei

því enskan e

r lé

ttari f

innst

mér

nei

jánei

enska e

r m

ikilv

ægari

nei

ensku

nei

nei

nota

fre

kar

ensku

nei

nei

nei

nei

jánei

nei

sm

á d

önsku

nei

nei

nei

bla

ndað s

am

an d

önsku e

nsku e

n m

est

dönsku

nei

hlu

tla

us

mæ

tti byrja

fyrr

í d

önsku k

ennslu

nei

jánei

meik

ar

ekki sens

nei

eg v

ar

3 á

ranei

nei

danska e

r tilg

angsla

us o

g v

erð

ur

ekki kennd m

ikið

le

ngur

nei

ensku

nei

nei

nei

jánei

enska e

r gru

nnur

fyrir

öll

orð

já

nei ég v

ar

svo u

ngur

jáhlu

tla

us

já

ég o

g f

jöls

kyld

an t

ölu

ðum

bara

sæ

nsku o

g þ

eir s

kild

u a

lltjá

hlu

tla

us

já

jánei

já

ensku

nei

nei

enskan e

r stæ

rra m

ál

já

tala

ði ensku

nei

nei

því fle

iri ta

la e

nsku

já

jánei

já

nei

nei

mik

ilvæ

gara

að k

unan e

nsku

já

það e

r fr

ekar

langt

sið

an e

g f

or

þangað s

vo e

g t

ala

ði hvork

i ensku n

e d

önsku

jánei

enska e

r m

ikilv

ægar,

fle

iri kunna e

nsku e

n d

önsku

já

nei

nei

já

var

ungur

en n

ota

ði ensku

jánei

enska e

r m

ikilv

ægar

nei

ensku

jánei

enskan e

r m

jög g

óður

gru

nnur

nei

ég t

ala

ði ensku

jánei

það e

ru m

iklu

fle

iri sem

tala

ensku

nei

ensku

nei

nei

enska e

r m

ikilv

ægar

nei

nei

nei

af

því að d

anska e

r le

iðin

leg e

n e

nska e

r ekki ja

fnle

iðin

leg

nei

eg p

anta

ði fr

anskar

kart

öflu

r ein

u s

inni á d

k e

n a

nnars

tala

ði ég e

nsku

jáhlu

tla

us

nei

ensku

jánei

nei

eg v

ar

barn

nei

nei

vil

ekki læ

ra d

önsku y

firh

öfu

ðnei

nei

nei

enska e

r noth

æfa

rinei

nei

nei

bara

sle

ppa h

enni

nei

ensku

jánei

enska æ

tti að v

era

móðurm

ál núm

er

2nei

jánei

#danskasökkar

nei

eg v

ar

nyfæ

ddur

nei

nei

nei

ensku

nei

nei

eg v

il fr

ekar

bæ

ta m

ig i e

nsku

nei

sm

á d

önsku

nei

nei

nei

nei

nei

enskan e

r m

ikilv

ægari

nei

bæ

ði og.

ég e

r ekki búin

að læ

ra d

önsku le

ngi og k

ann e

kki að h

ald

a u

ppi svona s

egju

m

alm

ennile

gum

sam

ræðum

en é

g b

jarg

a m

ér

bara

með e

nskuni sem

er

þá b

ara

mun

gagnle

gri

jánei

NE

IHE

I! é

g h

ef

sko e

itth

vað v

it í k

olli

num

nei

nei

hlu

tla

us

nei

eg t

ala

ði ensku e

g v

ar

ekki byrja

ður

að læ

ra d

önsku

nei

nei

enskan e

r m

ikilv

ægar

þvi hun e

r utb

reid

dari

nei

bæ

ði

jánei

notu

m e

nsku m

eira

nei

ensku

jánei

mik

ilvæ

gari a

ð læ

ra e

nsku

nei

ég t

ala

ði ensku o

g é

g s

kild

i sam

t m

jög o

ft e

f ein

hver

sagði eithvað á

dönsku

jánei

nei

tala

ði ensku

nei

nei

enska e

r m

ikilv

ægari

nei

nei

nei

nei

nei

já

jajá

nei

nei

þar

er

leið

inle

gt

allt

nem

a le

gola

nd

nei

nei

danska læ

tur

mig

vilj

a d

eyja

nei

man e

kki var

2 a

ranei

nei

þvi m

aður

getu

r nota

ð e

nsku n

æstu

m a

lls s

taðar

í heim

imnum

nei

ég t

ala

ði bara

ensku

jánei

því m

aður

nota

r m

eira e

nsku h

eld

ur

en d

önsku

nei

jáhlu

tla

us

nei

jánei

enskan m

ikilv

ægari

já

22_1

23

ég h

lusta

á s

öru

la

rsson

fél

þæ

tti td

skam

og jo

ladagata

liðfé

l

stu

ndum

danska þ

ætt

i í sjó

nvarp

inu

fél

því danska e

r pirra

ndi m

ál

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

skam

raun

Já é

g h

orf

ði á S

KA

M o

g s

vo á

danska jó

ladagata

liðra

un

skam

raun

hvað s

em

er

til á n

etf

lixra

un

skam

rasm

u s

ebach o

g m

edin

ara

un

skam

og f

leiri þæ

tti og jo

ladagata

lra

un

raun

raun

raun

raun

raun

skam

raun

enskt

sjo

nvarp

sefn

i og t

onlis

t stu

ndum

isle

nskt

raun

raun

skam

ætt

i að v

era

val

skam

og n

orr

ænt

rap

fél

skam

<3

fél

danska æ

tti að v

era

val m

eð ö

ðru

m t

ungum

álu

m

skam

og s

vole

iðis

fél

skam

þó þ

að s

é n

ors

kt

og s

tundum

tónlis

t í tím

afé

l

skam

fél

skam

og þ

ætt

ir s

em

við

horf

um

á í t

ímum

fél

bro

en o

g f

leiri sakam

ála

þæ

tti

fél

hje

mm

esnekk h

lusta

eg a

fél

skam

fél

sæ

nsk lö

g s

tundum

fél

skam

fél

Horf

i bara

á þ

að s

em

afi m

inn h

orf

ir á

sem

er

mjö

g o

ft e

h d

anskt

fél

fél

allt

sem

okkur

er

sýnt

í tím

um

...

bæ

ði heim

a o

g í d

önskutím

um

fél

horf

i á s

kam

og h

lusta

alv

eg á

dönsk lö

gfé

ltd

. jó

ladagata

lið,

þæ

tti og m

arg

skonar

danska t

ónlis

tfé

l

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

fél

skam

fél

fél

fél

fél

fél

skam

raun

raun

skam

raun

í tím

um

á R

ita

raun

td d

r1ra

un

góð d

önsk lö

gra

un

raun

skam

raun

eg h

ef

seð s

kam

og h

lusta

ð o

g t

onlis

tin

a þ

aðan

raun

raun

raun

raun

raun

raun

raun

raun

raun

raun

raun

raun

raun

það s

ökkar

raun

raun

raun

raun

raun

bara

undir s

érs

tökum

krin

gum

stæ

ðum

eða e

f ég e

r neydd t

il þess

raun

raun

raun

raun

raun

raun

raun

raun

danskir þ

ætt

ir e

ru le

iðin

legir

skam

raun

Fremmedsprogsundervisning sæmundsdóttir3.pdf · Litli bróðir minn, Gísli Freyr Sæmundsson aðstoðaði mig gríðarlega með innsetningu á gögnum og Excel kunnáttu. Amma

Documents