Frederiksberg kommune, voksenområdet Privat opholdssted ... Frederiksberg... · Pkt. 13: Anbefaling: Vi anbefaler, at alle medarbejdere informeres om retningslinjerne vedr. magtanvendel-se,

Frederiksberg kommune, voksenområdet Privat opholdssted

Tilsyn 2012

Tilbuddets navn og adresse:

BOAS Frederiksberg, Kochsvej 5a, 2000 Frederiksberg - 30844619 / 30844660 www. Suf.dk

[email protected]

Driftsparagraf:

§ 107

Antal pladser:

9

Dato og tidspunkt for tilsyn:

Den 05.02.2013

Tilbuddet repræsenteret ved:

Ledelsen var repræsenteret ved: Leder Krista Naver Medarbejderne var repræsenteret ved: Social-konsulent Andrea Brejnebøl, Socialkonsulent Louise Kristensen, Pædagogisk medarbejder Susanne Billeskov Beboerne var repræsenteret ved: 3 beboere Pårørende var repræsenteret ved: 4 pårørende

Tilsynet udført af:

CAFA v. konsulenterne Merete Flyvholm og Pia Brenøe

Side 2/28

Information om tilsynets gennemførelse Tilsynet er udført af CAFA på vegne af Frederiksberg kommune. Der er tale om et anmeldt tilsyn, som er varslet 14 dage i forvejen. Tilsynets varighed var ca. 4 ½ time og omfattede følgende aktiviteter:

Samtale med ledelse

Interview med repræsentanter for personalet

Interview med beboere

Interview med pårørende

En observation på Botilbuddet, såfremt interview med beboerne ikke kunne gennemføres

En rundvisning på Botilbuddet

Forinden tilsynet har CAFA haft oplysninger om det enkelte botilbud (f.eks. seneste tilsynsrapport, informationer fra Tilbudsportalen og informationer om tilbuddets organi-sering, pris mv.). Tilsynet og rapportering er udført ud fra en manual godkendt af Frederiksberg kom-mune, og interviews er gennemført ud fra en interviewguide med fokusområder, også godkendt af Frederiksberg kommune. Samme manual og interviewguides er anvendt i alle tilsyn, som CAFA har gennemført for Frederiksberg kommune på private opholds-steder. Forstander har haft tilsynsrapporten til udtalelse, inden fremsendelsen til Fre-deriksberg kommune. CAFA har ikke nogen myndighedskompetence, og har således alene beskrevet og vurderet på egne vegne samt givet indstillinger om evt. behov for bemærkninger, an-befalinger og pålæg til Frederiksberg kommune. (Vi omtaler os derfor i det følgende som ”CAFA” og ikke som ”Tilsynet”). Definitioner: Indstilling til bemærkninger er alene givet til vejledning eller forslag. Indstilling til anbefalinger er givet om forhold, som der bør arbejdes videre med. Indstilling til påbud er givet om forhold, som der skal handles på, evt. på en nærmere beskrevet måde. CAFA – Center for afklarende og forebyggende socialt arbejde - er en non-profit selv-ejende institution. Information om organisationen kan indhentes på www.cafa.dk og generelle spørgsmål om CAFAs tilsyn kan rettes til faglig leder Susanne Katz, [email protected]

Samlet vurdering BOAS Frederiksberg er et midlertidigt botilbud for voksne mellem 18 og 35 år med autismespektrumforstyrrelser og evt. andre psykiatriske diagnoser.

Side 3/28

Det er CAFAs vurdering, at der er tale om et veldrevet botilbud med høj faglighed, som samtidig lægger vægt på, at formaliteterne omkring organisationen er i orden. Vi vurderer, at Boas Frederiksberg lever op til deres godkendelse. Vi finder lokalerne egnede og personalets uddannelse og kvalifikationer relevante i forhold til målgrup-pens behov. Pædagogisk ydes der en miljøterapeutisk og individuel tilrettelagt indsats, som vi finder relevant i forhold til målgruppen. Det er vores indtryk, at der er systema-tik i arbejdet med behandlingsplaner, statusrapporter mv., og at der inddrages den psykologiske og psykiatriske fagbistand, som er relevant. Vi har oplevelsen af en høj grad af faglighed, åbenhed, fleksibilitet og omsorg i forhold til beboerne i de overvejelser, tilgange og løsninger på konkrete situationer og pro-blemstillinger, som vi har hørt om i tilsynet. Der var i tilsynet stor overensstemmelse i udtalelserne fra ledelse, personale, brugere og pårørende. Vi har interviewet 3 beboere og 4 forældre til beboere, som alle gav udtryk for en høj grad af tilfredshed med BOAS, herunder gav en række eksempler på den åbne tilgang, fleksibilitet og omsorg, som vi vurderer præger botilbuddet. Der arbejdes relevant med inddragelse af beboerne, og vi vil fremhæve, at BOAS har formået også at inddrage de pårørende på en måde, som både tager hensyn til bebo-ernes integritet og til de pårørendes ønsker. Det er vores vurdering, at der er visse vanskeligheder med at få etableret relevante uddannelses-beskæftigelsestilbud til beboerne i dagtimerne, og vi opfordrer til, at be-stræbelserne hermed fortsættes.

Indstillinger til bemærkninger, anbefalinger og påbud Pkt. 7: Bemærkning: Vi anerkender, at indsatsen i forhold til aktivering af målgruppen kan være vanskelig og kræver et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Vi foreslår, at der fortsat gøres en indsats for at udvikle dette samarbejde omkring beboerne, herunder med Jobcentret, samt at man også er opmærksomme på at afdække servicelovens mulig-heder for beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Pkt. 10: Bemærkning: Vi opfordrer til en opmærksomhed på, om der i højere grad kan udarbejdes dagspro-grammer for beboere, som i en periode ikke er beskæftiget uden for botilbuddet, her-under opmærksomhed på evt. personaledækning i dagtimerne. Pkt. 13: Anbefaling: Vi anbefaler, at alle medarbejdere informeres om retningslinjerne vedr. magtanvendel-se, og vi anbefaler, at medarbejderne informeres om procedure for indberetning af og opfølgning på evt. magtanvendelse. Pkt. 13: Bemærkning: Vi foreslår, at botilbuddet sammenfatter og formulerer deres holdninger til konflikt-håndtering i en konflikthåndteringspolitik.

Side 4/28

De første nedenstående 5 punkter er udfyldt af botilbuddet, og

vurderinger er gjort af CAFA

Udfyldelsen på botilbuddets vegne Udfyldt af: Krista Naver Dato: Den 20.1.2013

Botilbuddets målgruppe 1 Målgruppen jf. opholdsstedets godkendelse: Unge voksne (18-35 år) med autismespektrumforstyrrelse og komorbide lidelser, som angst, depression, ocd, manio-depressiv lidelse, skizotypi. Antal godkendte pladser: 9 Antal indskrevne: 9 – en i introforløb til indflytning 1.03.13. Evt. særlige forhold omkring målgruppen: CAFAs eventuelle tilføjelser: Vurdering CAFAs vurdering: CAFA vurderer ud fra det oplyste, at målgruppen fortsat er som beskrevet i godken-delsen, samt at de faktisk indskrevne holder sig indenfor målgruppebeskrivelsen. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

Botilbuddets fysiske rammer 2 Beskrivelse af de fysiske rammer – udendørs/indendørs:

Side 5/28

Stor villa indrettet med fælleslokaler i kælder (tv-stue, krearum, bevægelsesrum, va-skekælder, øvelokale), stueetage (fælleskøkken og lounge), samt på 2. sal (biblio-tek/mødelokale). Der er personalekontor i kælderen. Beboerne bor i 9 et-værelses lejligheder med eget køkken og badeværelse – varierende størrelse ml. 25-30 m2, med direkte adgang til fælleslokaler. Der er brugsret til gårdarealer. Brandsikring og brandtilsyn: Der er opsat brandmateriel på fællesarealer (slukningsudstyr på hver etage, røgalar-mer overalt, brandtæppe i køkken). Der er opsat røgalarmer samt brandtæpper i alle lejligheder. Der er abonnement hos Falck, der efterser materiel med passende inter-valler. Der er ikke gennemført brandtilsyn ved Frederiksberg Brandvæsen og har ikke været krav om et sådant. Beredskabsplaner: Beredskabsplan findes. Bygningernes egnethed til formålet: Bygningen er egnet til formålet. Planer om renovation og istandsættelser: Der gennemføres lyddæmpning af lounge og trappegang i uge 5 eller 6. Der er ønske om renovation af fælleskøkkenet mhp. bedre faciliteter til madlavning (køkkenbords-plads og kogezone). Rengøring - organisering og udførelse: Fællesarealer rengøres af ekstern leverandør en gang ugentlig. Nattevagten rengør køkkengulv yderligere en gang ugentligt. Hovedrengøring sidst udført d. 19.12.12 af ekstern leverandør. Beboerne er selv ansvarlige for rengøring i egne lejligheder. Flere modtager praktisk støtte eller kompenserende indsats til dette. CAFAs eventuelle tilføjelser: BOAS har udarbejdet en beredskabsplan, der omfatter handleguides for en række situationer, herunder brand, ulykke, magtanvendelse mv. Der er tale om et kort og klart beskrevet materiale. Vurdering CAFAs vurdering: BOAS fremstår i nyrenoveret stand, og der ved tilsynsbesøget rent og ryddeligt.

Side 6/28

Kælderen er sat i stand og brugbar til div. aktiviteter. Vi finder, at Boas har en omfattende beredskabsplan med mange relevante handle-guides. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

Personale 3 Normeringsmæssige forudsætninger i godkendelsen: Ingen eller iht. budget. Antal fast ansatte: 1 leder, 4 socialkonsulenter på fuld tid (3 pædagoger, 1 ergoterapeut alle med gen-nemført eller igangværende videreuddannelse), 4 pædagogiske medarbejdere (mor-gen og nattevagter: 2 pædagoger, 1 lærer, 1 skuespiller) på deltid. Antal løst ansatte/vikarer: 4 timelønsansatte pædagogiske medarbejdere (1 pædagog under videreuddannelse, 1 stud.psyk.), 1 stud.hum.bas., 1 erfaren ufaglært). Herudover fungerer deltidsansatte også som vikarer. APV gennemført: Senest gennemført 24.11.2010. Løbende dialog om arbejdsmiljø på personalemøder. Tilkendegivelser fra Arbejdstilsynet: Ingen tilkendegivelser ved besøg den 21.12.2011 CAFAs eventuelle tilføjelser: Det fremgår af godkendelsen, at der skal indgås en samarbejdsaftale med en psykia-ter, hvilket oplyses at være indgået, således at psykiater konsulteres hver 14. dag og også bruges til undervisning af personalet med jævne mellemrum. Personalet modtager også supervision af en psykolog fra Center for Autisme ca. en gang månedlig. Vurdering CAFAs vurdering: Det vurderes, at der er ansat fagligt relevant uddannet og kvalificeret personale i for-

Side 7/28

hold til målgruppen. Godkendelsens bestemmelse om tilknytning af psykiater vurderes at være overholdt. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

Pædagogik, sundhed, praktisk og personlig støtte og pleje 4 Beskrivelse af botilbuddets målsætning(er): At tilbyde en individuel relevant kombination af akut behandling, vedligeholdende støt-te, kompenserende indsats og socialpædagogisk behandling mhp. udvikling af selv-forståelse, praktiske færdigheder, sociale kompetencer og uddannelses/ beskæftigel-ses aktiviteter. Findes der beskrivelser af anvendte metoder: Plan for den socialpædagogiske behandling tilrettelægges som kombination af indivi-duel vejledning og miljøterapeutisk indsats. Der arbejdes med bosteds-behandlingsplaner og personligt relevante mål og delmål. I det miljøterapeutiske arbejde er der vægt på struktur og forudsigelighed for beboer-ne, mens der i det individuelle arbejde fokuseres på udvikling af personlige strategier, vedligeholdelse af hensigtsmæssige strategier, kompetencer og færdigheder, kom-penserende indsats ift. specifikke vanskeligheder, samt indsats ift. akutte problemstil-linger. Vi samarbejder tæt med psykiater Yvonne Korsholm, der er behandlingsansvarlig for flertallet af beboerne. Vi samarbejder derudover med DPC og Frederiksberg Hospital, hvor dette er hensigtsmæssigt.

CAFAs eventuelle tilføjelser: Vurdering CAFAs vurdering: Ingen kommentarer. Se punkt 10. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

Medicinhåndtering 5 Findes der en skriftlig medicinvejledning: Ja, senest revideret d. 28.01.13 efter en utilsigtet hændelse.

Side 8/28

Hvordan opbevares medicin: Beboere, der er selvadministrerende, opbevarer selv medicin, dog kan større mæng-der aftales opbevaret i medicinskabet. Medicin til beboere, der ikke er selvadministrerende, opbevares i sikringsskab på kon-toret. Der er pt. 3 beboere, som ikke er selvadministrerende, en som er delvis selvadmini-strerende, og 4 som er selvadministrerende. En beboer i introforløb, hvor der ikke er taget stilling til medicinadministration endnu. Registreres medicinering og utilsigtede hændelser: Medicinudlevering registreres i BOSTED for beboere, der ikke er selvadministrerende. Registrering af utilsigtede hændelser er ved at blive implementeret. CAFAs eventuelle tilføjelser: Den utilsigtede hændelse, som der refereres til ovenfor, bestod jf. det oplyste i, at en beboer havde fået ændret sin medicinordinering og 1 enkelt dag, ved en fejl, havde fået udleveret medicin fra gammel doseringsæske. Hændelsen er indberettet. Leder oplyser, at personalet i indeværende år skal på 1-dags medicinkursus. Vurdering CAFAs vurdering: Vi får indtryk af, at administration af beboernes medicin håndteres ansvarligt, og at den utilsigtede hændelse er taget alvorligt mhp. at lære af fejl. Hændelsen er indberet-

tet. BOAS er i dialog med den kommunale risikomanager om revision af medi-cininstruksen. Vi finder det positivt, at personalet får medicinkursus. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

De følgende punkter er udfyldt og vurderet af CAFA

Modtagelse og evt. andre observationer under tilsynet Modtagelsen: Vi blev modtaget af leder, som udleverede P- billetter, så vi havde tilladelse til at par-kere hele dagen. Leder viste rundt i hele huset. Ved indgangsdøren hang alle beboernes postkasser. Vi

Side 9/28

så en ledig beboerlejlighed. Lejligheden var nyistandsat, stor, lys, indbydende. Der var et lille køkken med bordopvaskemaskine, en stor stue, gang, bad og toilet. Leder oply-ste, at det var en af de større lejligheder. En beboer var på vej til indflytning. Botilbuddet fremstår nyistandsat og velindrettet, og pladsen er godt udnyttet. Kælde-ren er blevet gjort højere, så rummene kan udnyttes som fælleslokaler og aktivitets-rum. Evt. andre observationer: Vi hilste på 3 beboere i køkkenet. Vi blev præsenteret for dem af lederen og beboerne var tydeligvis blevet forberedt på vores besøg. Beboerne hilste venligt, 2 af dem skulle vi tale med senere. Der var en rolig stemning.

Botilbuddets organisering mv. 6 Organiseringsform: BOAS er organiseret som et anpartsselskab. Ejerforhold, antal, hvem: Anpartsselskabet er stiftet af SUF, Den Sociale Udviklingsfond. Opholdsstedet/Anpartsselskabet er selvstændigt organiseret med egen bestyrelse og ledelse. Der er en tæt tilknytning til SUF. Direktion, antal, hvem: Direktionen består af 1 person, Krista Naver. Bestyrelse eller tilsynsråd, antal, mv.: Bestyrelsen består pr. 9.1.2013 af 4 bestyrelsesmedlemmer: Michael Johan Hansen, formand Margrethe Langer Rasmussen Leif Meyland Stochholm Mette Kyung Lund Reacroft Vedtægter: Der foreligger vedtægter, senest revideret 13.12.2011. Godkendelse: Der foreligger godkendelse af 23.2.2010, gældende fra 1.3.2010. Godkendt af:

Side 10/28

Frederiksberg kommune. Seneste godkendelse, dato: Ovenfor nævnte. Er der udarbejdet budget for 2013: Der er udarbejdet budget for 2013. Budgettet er godkendt i Frederiksberg kommune, men er aktuelt under ændring/ny godkendelsesproces. Døgnpris i 2013: Pris pr. 1.1.2013: 2.699 kr. pr. døgn. Vil ændres, såfremt budget ændres jf. ovenfor. Andet: Der er forevist dokumentation for alle informationer afgivet til punkt 6. Botilbuddet er opført på Tilbudsportalen. Vurdering CAFAs vurdering: Det er CAFAs vurdering, at der er tale om et velorganiseret opholdssted, der har do-kumenteret forholdene tilfredsstillende. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen.

Opfølgning fra tilsyn 2011 7 Bemærkninger fra 2011: Fra tilsynsrapport 2011er der to punkter, som vi finder relevante at følge op på: ”Botilbuddet har i november 2011 på tragisk vis oplevet at en beboer begik selvmord på stedet. Der blev foretaget nødvendige indberetninger til herværende forvaltning samt til handlekommunen. Stedets beredskabsplan omkring krisehjælp til personalet er efter hændelsen blevet justeret og ændret i samarbejde med SUF (Den sociale ud-viklingsfond) som Boas er en del af. Derudover er afholdt et ekstraordinært krisemøde i forbindelse med dødsfaldet.”

”Botilbuddet vil endvidere forsøge at få etableret et godt samarbejde med Jobcentret,

Side 11/28

idet selve det sociale omkring nye beboere varetages af handlekommunen, men det er Jobcentret på Frederiksberg der skal varetage alt forsørgelsesdelen og den arbejds-markeds rettede foranstaltning omkring beboeren. Det har hidtil været meget vanske-ligt at få etableret et tæt samarbejde med jobcentret.”

Opfølgning: Leder oplyser, at hændelsen/dødsfaldet har fyldt rigtigt meget. Der blev umiddelbart efter iværksat tværsektoriel kerneårsagsanalyse i første halvår af 2012. Leder oplyser, at det har været en god proces. Analysen gav ikke anledning til bemærkninger til botil-buddet. Der er arbejdet meget med det i personalegruppen. Den medarbejder, som fandt beboeren, har efterfølgende haft et forløb hos psykolog. Der er blevet gennemført et efterforløb med adskillige informations- og krisemøder med pårørende, beboere og personale. Hændelsen er bearbejdet; man er landet på benene, men det har fyldt meget. Leder oplyser, at der stadig er vanskeligheder med at få etableret et velfungerende samarbejde med Jobcentret. Leder giver udtryk for, at det er en svær udfordring med en konstellation omkring de unge, hvor der både indgår en sagsbehandler fra handle-kommunen og det stedlige jobcenter på Frederiksberg. I enkelte tilfælde er der et vel-fungerende samarbejde. Opfølgning på andre myndigheders tilsyn i 2011: Leder oplyser, at hun har undersøgt, om der kunne været andet at følge op på. De får ikke tilsyn af embedslæge eller fødevarestyrelsen med den begrundelse, at beboertal-let på 9 ikke udløser disse tilsyn. Vurdering CAFAs vurdering: Vi vurderer, at der er fulgt grundigt op, både fagligt og personligt, på hændel-sen/dødsfaldet, som er nævnt i tilsynsrapporten 2011. Det er vores indtryk, at erfarin-gerne fra hændelsen inddrages i det aktuelle og fremadrettede faglige arbejde i den daglige praksis og uddannelsesmæssigt. Vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at der sker en samlet målrettet indsats mellem de instanser, der skal støtte beboerne, herunder mellem botilbud og Jobcenter. Vi fik oplyst, at nogle af beboerne var uden beskæftigelse i dagtimerne. Se nærmere herom i pkt. 10. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Bemærkning: Vi anerkender, at indsatsen i forhold til aktivering af målgruppen kan være vanskelig og kræver et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Vi foreslår, at der fortsat gøres en indsats for at udvikle dette samarbejde omkring beboerne, herunder med Jobcentret, samt at man også er opmærksomme på at afdække servicelovens mulig-

Side 12/28

heder for beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.

Personale og organisation 8 Beskrivelse: Aktuelt ser personalefordelingen ud som nævnt i punkt 3. Leder oplyser, at der har været en enkelt udskiftning blandt socialkonsulenterne i for-bindelse med en omstrukturering af arbejdets tilrettelæggelse. Der har været udskift-ninger blandt nattevagterne, primært fordi de er fagpersoner, som gerne har villet have flere timer (er ansat 25 timer). overvejes aktuelt at ændre på vagtplanen, så der kommer en medarbejder mere på Det arbejde sidst på eftermiddagen, hvor der kun er en enkelt medarbejder på arbej-de, og skal stå for madlavningen til beboerne. Der er også overvejelser om personale i dagtimerne mellem 10-15, hvor nogle beboere er hjemme, fordi de ikke har beskæfti-gelse (se herom i punkt 10). Medarbejderne har ikke skemalagte faste dagvagter, men møder ind, når de har aftaler med beboerne eller møder. Leder er til stede de fleste dagtimer, men ikke altid. Aftenvagten møder 15-23. Arbejdet med beboerne var oprindeligt tilrettelagt, så socialkonsulenterne var primær kontaktperson for 2 beboere. Det er blevet ændret, da der opstod problemer med for meget alenearbejde, som afstedkom indbyrdes konkurrence frem for samarbejde og teamfølelse. Leder tog initiativ til at igangsætte en proces med henblik på at styrke samarbejdet. Udviklingskonsulenten fra SUF har været inddraget i processen. Medio 2012 ændrede man pædagogisk praksis, så de 4 socialkonsulenter sammen er kon-taktpersoner for de 9 beboere. Beboerne har nu hver 2 kontaktpersoner, som de pri-mært støttes af, men der er en højere grad af fælles indsats. De 2 kontaktpersoner deler rådigheden mellem sig, sådan at beboeren har en kendt kontaktperson, også i forbindelse med ferier og lignende. I hele socialkonsulentgruppen deles tværfaglighed og individuelle kompetencer, og man tilbyder beboerne så bred en kontaktflade, som den enkelte beboer magter. F.eks. kan den enkelte beboer i perioder samarbejde med en af de konsulenter, der ikke er kontaktperson, om specifikke mål, f.eks. udarbejdelse af sanseprofil, ADL-træning eller fysisk træning. Denne organisering har haft god effekt samarbejdsmæssigt, og det har også betydet, at særlige kompetencer blandt medarbejderne kan udnyttes mere bevidst. Leder giver udtryk for, at medarbejderne trives godt med denne ændring, samarbejdet er blevet bedre, og ressourcerne udnyttes mere optimalt. Leder oplyser, at opholdsstedet samarbejder med BOAS Hovedstaden, hvor de er 4 institutioner med næsten samme målgruppe. De har deltaget i fælles kurser, bl.a. om motivation og neuropædagogik på Center for Autisme. Der er etableret supervision på tværs, 2 medarbejdere fra hvert botilbud får på skift sagssupervision af forstander fra et af de andre opholdssteder. De fleste medarbejdere skal til maj på 1-dags medicinkursus på SOSU-skolen. Botilbuddet har ansøgt og fået bevilget et 3- dages forløb omhandlende følgende te-maer: Botilbuddets lovgrundlag, erfaringsarbejde vedr. kriser og kritiske perioder, psy-kiatri og hvordan tager vi os af os selv og hinanden. Forløbet afholdes i efteråret 2013.

Side 13/28

Der holdes behandlingsmøder hver 4. uge, og personalemøder hver 4. uge. Botilbuddet har ikke udarbejdet egne politikker. Leder oplyser, at BOAS Hovedstaden har nogle nedskrevne værdier, som de lægger sig op ad. Boas er i samarbejde med Frederiksberg kommune i gang med at udarbejde en kost-politik baseret på de nedskrevne værdier og oplevede behov. Vurdering CAFAs vurdering: Boas er et forholdsvis nystartet opholdssted. Det er vores indtryk, at der arbejdes fag-ligt med at udvikle tilbuddet, så det bedst muligt matcher målgruppens behov. Der er fokus på at udnytte personaleressourcerne fleksibelt til gavn for både beboerne og medarbejdernes trivsel. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

Pædagogiske planer og helhedssyn 9 Beskrivelse: Der udarbejdes statusrapporter med mål og delmål til kommunen hvert ½ år. De konkrete mål for beboerne deles op i 4 fokusområder:

udvikling af praktiske kompetencer

udvikling af kommunikative og sociale kompetencer

udvikling af selvforståelse

uddannelses/beskæftigelsesaktiviteter Rapporten udarbejdes i samarbejde med næsten alle beboere. En beboer kan være i en kritisk periode af sit liv, hvor det vil være for stor en belastning at forholde sig til alt det problematiske og kan så friholdes for en periode. Beboerne kan fravælge at læse rapporten. Proceduren for rapportskrivningen:

Først en samtale med beboeren om, hvordan det er gået med målene

Efterfølgende ny samtale, hvor forslag til mål for den næste periode drøftes

Rapporten skrives af socialkonsulenten

Rapporten gennemlæses, drøftes og sendes. Samtaler med beboerne tilrettelægges individuelt, beboerne har meget forskellige støttebehov. Nogle beboere har 2 strukturerede samtaler med deres vejleder om ugen, nogle har brug for daglig kontakt med medarbejder. Interne behandlingsplaner drøftes på behandlingsmøder. Der gennemgås 3-4 planer på et møde; planerne revideres hver 3.- 4. måned. Psykiateren kan inddrages i drøf-telserne.

Side 14/28

Der kan være dilemmaer mellem beboerens ønsker og ”nødvendige” mål, f.eks. kan der være behov for, at der nedskrives et mål om rengøringsstandarden i beboerens lejlighed, hvis den vurderes af personalet at tendere at være sundhedsfarlig. Persona-let informerer beboeren om, at de er nødt til at gribe ind og spørger beboeren, hvordan de kan gribe ind, så beboeren kan holde det ud. Beboeren får tid til at vænne sig til tanken. Aftalen kan f.eks. så blive, at personalet gør rent eller hjælper med at gøre rent en gang om ugen, beboeren inddrages stille og roligt, i små skridt, og det kan være en lang proces. For nogle beboere kan det være grænseoverskridende, at per-sonalet skal røre ved vedkommendes ting og være i lejligheden. I et konkret tilfælde valgte beboeren i begyndelsen at sætte sig i køkkenet, mens der blev gjort rent, men beboeren deltager mere og mere i den ugentlige rengøring – og vil det nu gerne, men det har været en lang proces. Det er forskelligt, om de pårørende inddrages, idet det afhænger af, hvor meget de pårørende i forvejen er involveret, og hvad beboeren ønsker. Vurdering CAFAs vurdering: Vi vurderer, at der arbejdes kvalificeret med at udarbejde og inddrage beboerne i be-handlingsplansarbejdet og udarbejdelse af status. Det er vores indtryk, at beboernes individuelle behov tilgodeses i udformningen af den støtte, medarbejderne yder. Vi får indtryk af, at der er fokus på at motivere og samarbejde om målene med beboerne, og at støtte til beboerne sker på en omsorgsfuld måde og i beboerens tempo ud fra aktu-elle ressourcer. Samtidig er det vores indtryk, at der tages fat omkring problemstillin-ger, som fx rengøring, som findes nødvendige. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

Pædagogik 10 Beskrivelse: Leder oplyser, at deres pædagogik ikke kan beskrives ”under 1 hat”, men består af mange elementer, som indgår i den pædagogiske tankegang og praksis. Hun nævner, at den pædagogiske tilgang generelt er baseret på anerkendende, kog-nitivt funderede metoder og tilrettelagt individuelt med udgangspunkt i beboerens be-hov. Der arbejdes med relationspædagogik - tilrettet ASF diagnosen - mellem beboer og vejleder. Vejlederne har rådighedsvagt, hvilket betyder, at de er tilgængelige for bebo-eren 24-07, bortset fra ferier. Beboerne har brug for struktur, hvorfor der udarbejdes ugeplaner, som indeholder madplan, min. 5 aften aktiviteter, navn på ”kokken”, navn på nattevagten samt oriente-ring om særlige aktiviteter, f.eks. tilsynsbesøg. De tilbudte aktiviteter kan være se tegnefilm, højtlæsning, brætspil, aftengåtur, tv hyg-

Side 15/28

ge. De samme aktiviteter vil være gennemgående i en periode, da beboerne skal til-vænnes nye aktiviteter. Boas tilbyder beboerne daglig aftensmad og har valgt at friholde beboerne for beta-ling. De tænker maden ind i en pædagogisk sammenhæng, da mad ofte er en større problematik for beboerne. Der kan være såvel personlige spiseproblematikker som sociale problematikker i forhold til at skulle sidde sammen med andre og spise. Med-arbejderen sørger for at lave maden; beboere må meget gerne hjælpe til, men det er frivilligt. Det aktuelle pædagogiske formål består således ikke i at lave maden, men i at spise den sammen med andre. Det har været overvejet at opkræve betaling for kost, men man har altså vurderet, at måltidet om aftenen er en pædagogisk aktivitet, og det prioriteres højt, at beboerne deltager og evt. ikke fravælger den fælles spisning på grund af betalingen. Nogle beboere har aktiviteter udenfor huset (skak, hardball, kor, væresteder). Nogle beboere klarer det selv, andre kan blive fulgt i en periode. Leder oplyser, at det er me-get svært at etablere og opretholde en dagbeskæftigelse for beboerne. Aktuelt er det sådan, at 3 beboere er på førtidspension, 1 beboer er i gang med HF selvstudium, 1 beboer er beskæftiget i en socialpædagogisk virksomhed, 3 beboere er ikke i nogen dagaktivitet. Opholdsstedet stiller ikke ultimative krav om beskæftigelse, men det er en problemstil-ling, at det er så vanskeligt at finde relevante tilbud til beboerne. Der stilles ikke speci-fikke krav om aktiviteter til de hjemmegående beboere. Sociale medier: Medarbejderne vejleder beboerne i forhold til at begå sig på de sociale medier, taler om regler og normer for passende adfærd, så man ikke kommer til at signalere noget, som kan misforstås. Seksualitet: Beboerne har mulighed for vejledning ift. seksualitet. En af socialkonsulenterne er uddannet seksualvejleder og kan påtage sig vejledning ift. dette. Hele konsulentgrup-pen har i 2012 deltaget i en temadag om seksualitet arrangeret af socialstyrelsen. Hvis den interne vejledning ikke skønnes tilstrækkelig henvises til andre relevante behand-lingstilbud som f.eks. sexologisk klinik eller Center for Autisme. Ferie: BOAS har ikke prioriteret ferieture, da det er vanskeligt at motivere beboerne til at del-tage i sådanne fælles arrangementer. Lederen udtaler, at det ikke er beboernes behov at komme på ferie sammen, men at de gerne i fremtiden vil have muligheden for at tage i sommerhus med en gruppe beboere. Vurdering CAFAs vurdering: Det vurderes, at den behandlingsmæssige indsats overfor beboerne sker velovervejet og med høj faglighed. Som nævnt i pkt. 7, så anerkender vi, at problematikken omkring dagbeskæftigelse til

Side 16/28

målgruppen er vanskelig og kræver en tværfaglig og tværsektoriel indsats, som vi fo-reslår, at man fortsætter bestræbelserne på. Vi vurderer, at der også er tiltag, som man kan gøre på botilbuddet, uanset andre in-stansers indsats, og her kan vi pege på, om der kan gøres mere i forhold til at udar-bejde dagsprogrammer for de beboere, som ikke er beskæftiget udenfor botilbuddet og i støtten til dem i forhold til at gennemføre disse? Der henvises her til de overvejel-ser, som leder gav udtryk for om evt. at personaledække i tidsrummet 10-15, hvor der aktuelt ikke altid er fast personale til stede. Endelig vil vi henlede opmærksomheden på servicelovens § 103 og 104 om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til voksne under folkepensionsalderen. I forhold til fællesspisning som et pædagogisk indsatsområde, så ser vi det som en meget relevant indsats for målgruppen. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Bemærkning: Vi opfordrer til en opmærksomhed på, om der i højere grad kan udarbejdes dagspro-grammer for beboere, som i en periode ikke er beskæftiget uden for botilbuddet, her-under opmærksomhed på evt. personaledækning i dagtimerne.

Praktisk støtte 11 Beskrivelse: Mange beboere har været vant til at blive meget kompenseret hjemme hos forældre-ne, så de ved indskrivning fremstod mere velfungerende, end de egentlig var, og der er i visse tilfælde set et fald i deres funktionsniveau efter indflytning, hvor der blev stil-let større krav til dem om selvforvaltning, end de faktisk kunne honorere. Der kan være forældre, som ønsker, at personalet skal agere ”nye forældre” for deres børn og kompensere dem på samme måde, som de var vant til hjemme. Personalet tænker dog i ”hjælp til mest mulig selvhjælp”, hvilket forældrene erfaringsmæssigt bli-ver glade for efter en tilvænningsproces, når de oplever, at deres børn klarer flere ting selv. Beboerne støttes til at klare mest muligt praktisk selv. Nogle beboere skal støttes en del i starten, nogle får tilbagefald i kritiske perioder. Støtten tilrettelægges individuelt og justeres ved ændrede behov. Leder oplyser, at der ikke har været tilfælde af behov for brug af magt i forbindelse med at give praktisk støtte. En enkelt beboer har fået inddraget sit nøglekort og givet tænkepause, da vedkom-mende var ude i et stofmisbrug og ikke ville samarbejde omkring det. Beboere med en misbrugsproblematik er ikke i målgruppen. Beboeren blev senere visiteret til et andet botilbud. I tilfælde hvor der er tvivl om BOAS er det rigtige tilbud til en beboer, kan (som et pro-jekt) aftales et afdækningsforløb på 2 måneder, som munder ud i et tilbud om indflyt-ning eller anbefaling af andet botilbud. Afklaringen foregår via observation og inter-view/samtaler med beboeren. Beboeren udfylder desuden et spørgeskema, og der

Side 17/28

foretages nogle tests. Der er gennemført et forløb, som endte med en indflytning, og der er aktuelt et afdækningsforløb i gang. Specielt kan leder se fordelene ved at gennemføre afklaringsforløb i forbindelse med visitation af beboere med mislykkede anbringelser bag sig, hvilket der er en del af. Leder håber, at modellen, efter projektperioden, bliver en del af deres faste tilbud ved behov. Vurdering CAFAs vurdering: Det er vores indtryk, at den praktiske støtte gives individuelt med stor fleksibilitet, og at der i opstartsfasen arbejdes på en hurtig afdækning af støttebehovet. Vi finder det positivt med tiltaget om afdækningsforløb til beboere med henblik på at undgå fejlplaceringer, idet vi fik indtryk af, via interviews med beboerne og deres pårø-rende, at en del af beboerne kom fra andre botilbud, hvor de ikke havde trivedes. (se interviews i punkt 16 og 17. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

Personlig pleje og sundhed 12 Beskrivelse: Det oplyses, at der kan opstå dilemmaer, f.eks. i forhold til den personlige hygiejne; f.eks. kan der være indgået aftale om badning, men det er tydeligt for medarbejderne, at beboeren ikke har været i bad. Det er her en udfordring at finde en kreativ måde at hjælpe beboeren på, og løsningen vil blive overvejet ud fra kendskabet til den enkelte beboer. Et eksempel på en aftale kan være, at medarbejderen ser beboeren putte tandbørsten i munden og ikke blander sig yderligere. Der tjekkes op på de indgåede aftaler og indgås nye, hvis det ikke har fungeret for beboeren. BOAS har nogle retningslinjer for kosten; idet mange beboere har problemer enten med over – eller undervægt. Det er målet, at beboerne spiser så sundt som muligt, og emnet tages op til drøftelse på husmøder. Lederen oplyste, at de prøver at følge de almindelige råd fra sundhedsstyrelsen f.eks. om at spise fisk og mange grøntsager. BOAS har indrettet et bevægelsesrum i kælderen, så det er let tilgængeligt for bebo-erne at røre sig. De har købt adgang til det lokale fitnesscenter og svømmehallen som et tilbud til beboerne. Beboerne opfordres til at benytte sig af tilbuddene, og medarbej-dere kan tage med. I forbindelse med læge -og tandlægebesøg klarer nogle beboere sig selv, nogle led-sages af deres forældre, og nogle ledsages af deres vejleder på BOAS. Personalet hjælper med at holde styr på, at aftalerne overholdes.

Side 18/28

BOAS har ikke en rygepolitik. Beboerne må ryge i deres lejligheder. Fælleslokalerne er røgfri. Vurdering CAFAs vurdering: Vi får også på dette område indtryk af stor indlevelse i beboernes problemstillinger, og vi får indtryk af, at medarbejderne strækker sig langt for at motivere og anerkende beboerens ønsker om metodevalg og tempo for indsatsen uden at miste fokus på må-let. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

Magtanvendelse og konflikthåndtering 13 Beskrivelse: BOAS har ikke haft nogen magtanvendelser i den tid, botilbuddet har eksisteret. Det er et emne, der er drøftet, og holdningen er grundlæggende, at medarbejderen i en konkret situation - f.eks. ift. truende adfærd fra en beboer - trækker sig fra situatio-nen og efterfølgende går i dialog med beboeren om, hvad der gjorde beboeren vred, og hvordan det kan undgås en anden gang. Dialogen tages typisk dagen efter. Aktuelt er der en problematik med en beboer, som har det svært med en enkelt med-arbejder og derfor trækker sig fra vedkommende. Leder vil påtage sig rollen som me-diator for at forsøge få løst op for situationen. Der er ikke tidligere erfaringer med den-ne form for konfliktløsning. De fleste beboere vil typisk ikke tage en åben konflikt; de vil trække sig og tale med deres vejleder om, hvordan de bedre kan håndtere det, og hvad de kan sige og gøre i situationen. Leder oplyser, at hun ikke har kendskab til eksempler på mobning mellem beboerne. Lederen fortæller, at det kan være en svær balancegang, når en beboer har trukket sig fra en konflikt med en anden beboer, og derefter taler med sin vejleder om det. Balancegangen består i, hvor meget medarbejderen kan tillade sig at fortælle om den anden beboers problematik for at forklare hændelsen. Medarbejderen er nødt til at indhente accept fra den berørte beboer først. Det oplyses, at der er kommet mere åbenhed blandt beboerne, som gør det mere legalt at tale om det, der er svært. Bebo-ergruppen er blevet tryggere, og der er aktuelt en gruppe på 5 beboere, som gerne vil snakke åbent om deres personlige vanskeligheder, hvilket gør det nemmere for bebo-erne indbyrdes at forstå hinandens reaktioner. Vurdering CAFAs vurdering:

Side 19/28

Vi finder det positivt, at der ikke har været tilfælde af magtanvendelse. Vi finder holdningerne til magtanvendelse og konflikthåndtering samt det aktuelle tiltag med konfliktmediering positive og relevante. Selv om holdningen er, at medarbejderen skal trække sig fra en mulig konflikt, kan det ikke udelukkes, at en magtanvendelsessituation vil kunne opstå. Vi er i tvivl om, hvorvidt personalet har tilstrækkelig kendskab til retningslinjerne og procedurer på området. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Anbefaling: Vi anbefaler, at alle medarbejdere informeres om retningslinjerne vedr. magtanvendel-se, og vi anbefaler, at der udarbejdes - og medarbejderne informeres om - en proce-dure for indberetning af og opfølgning på evt. magtanvendelse. Bemærkning: Vi foreslår, at botilbuddet sammenfatter og formulerer deres holdninger til konflikt-håndtering i en konflikthåndteringspolitik.

Beboernes selvstændighed og inddragelse 14 Beskrivelse: Der afholdes husmøder hver 14.dag, hvor beboerne har mulighed for at skrive punkter på dagsordenen. Det er frivilligt at deltage ved mødet. Beboerne styrer selv deres økonomi, men mange beboere får i højre eller mindre grad støtte til f.eks. oprettelse af budgetkonto, budgetlægning, betaling af regninger samt støtte i prioriteringer mv. Ift. egenbetaling er der 2 modeller, hvorefter beboerne betaler, som afhænger af for-sørgelsesgrundlag. Beboere, der har f.eks. pension, lærlingeløn eller tilsvarende beta-ler husleje og a conto forbrugsafgifter. Beboere, der er på kontanthjælp, forrevalidering eller tilsvarende betaler udelukkende husleje, da deres rådighedsbeløb er så lille, at det jf. forstander kan blive en selvstændig stressfaktor, som står i vejen for behand-lingsindsatsen. Alle beboere har desuden mulighed for at tilvælge tv-pakker for egen regning, hvilket indgår i træning af prioritering af personlige præferencer inden for en given økonomisk ramme Beboerne har mulighed for at have gæster, og holdningen er, at beboerne selv styrer dette. Man har dog en holdning til overnattende gæster på hverdage og vejleder i for-hold til, om dette er hensigtsmæssigt i forhold til at kunne varetage de gøremål, der er i løbet af ugen.

Vurdering CAFAs vurdering:

Side 20/28

Vi vurderer, at der er respekt omkring beboernes selvstændighed og integritet, og vi vurderer bl.a. ud fra udtalelser fra beboerne i interviews, at de er godt inddraget i både deres pædagogiske behandlingsplan og i dagligdagen på botilbuddet. Se interview i pkt. 16. CAFAs indstilling til bemærkning, anbefaling eller påbud: Ingen

Interviews og observationer

Information om interviews og observationer I forbindelse med tilsynet har det været et mål at inddrage medarbejdere, beboerne og de pårørende via et interview. Der, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre at interviewe beboere, er interviews erstattet af en kort observation. Alle interviews og observationer er gennemført af CAFA. CAFA har anvendt en inter-viewguide med de fokusområder, der fremgår i beskrivelsen nedenfor. Forstander på det enkelte botilbud har udvalgt beboere og pårørende til interviews og har tilrettelagt disse. Et referat af interviews kan læses nedenfor i sin helhed, men udsagn fra interviewene kan også være inddraget i beskrivelsen i punkterne ovenfor. Der kan være foretaget sløring af køn/alder og lignende i det konkrete referat mhp. at bevare anonymitet, dog ikke i forhold til medarbejdere, der fremgår med navn. Det skal fremhæves, at der kun er talt med enkelte beboere og pårørende, hvorfor udsagn fra interviews ikke kan tages som udtryk for beboeres og pårø-rendes generelle holdning til forholdene på det enkelte botilbud.

Interview - Medarbejdere 15 Informationer om de medarbejdere, der er interviewet: Vi talte med 3 medarbejdere. Omstændigheder i forbindelse med interview: Interviewet fandt sted på opholdstedets kontor og forløb uforstyrret. Referat:

Side 21/28

At bo på Boas Medarbejderne beskrev, at en medarbejder hver dag sørger for, at der stilles mor-genmad frem til beboerne, som en omsorg for beboerne. Ligeledes sørger den med-arbejder, der er på aftenvagt for, at der bliver lavet aftensmad. Beboerne opfordres til at deltage i madlavningen, men det er ikke et krav. Beboerne betaler ikke for kosten, da de ellers ikke ville deltage i fælles spisninger, oplyses det. Det blev beskrevet, at der er store udfordringer for beboerne i at spise sammen, pga. af deres vanskeligheder i det sociale samspil. Nogle beboere vil meget gerne spise sammen og sludre imens, mens andre beboere stresses, hvis der er for mange rundt om bordet og fravælger derfor spisningen. Af denne grund forsøger medarbejderne, at der spises i 2 omgange, således at de forskellige beboeres ønsker respekteres. Det blev beskrevet, at dette med at spise i 2 omgange opstod lidt tilfældigt, men at medarbejderne nu vil arbejde mere bevidst med denne strategi. Medarbejderne oplyste, at træningen med en enkelt beboer, f.eks. om at lære at lave mad også foregår i deres egen lejlighed. Det blev pointeret, at beboerne har meget forskellige udgangspunkter, alt efter om de kommer hjemme fra deres forældre, når de flytter ind, eller de har boet selvstændigt forinden. Beboere, som har boet hjemme forinden, har ofte været vant til, at forældrene har kompenseret meget ift. beboernes problemstillinger. Medarbejderne oplyste, at det er meget forskelligt, om beboerne på sigt vil blive i stand til at bo selvstændigt. Derfor tilrettelægges individuelle mål for den enkelte be-boer. Man kan bo på opholdsstedet i 2-5 år og max. alder er 35 år. Der foregår såle-des et stort afklaringsarbejde omkring den enkelte beboer, før beboerne flytter videre. Selvstændighed og individuel behandling Medarbejderne beskrev, at der er en rar omgangstone på opholdsstedet, og generelt er det et stille hus. Der er få regler og gode muligheder for at sidde og fordybe sig lidt for sig selv i fællesrummene, ligesom beboerne har deres egne lejligheder, som de kan trække sig tilbage til. Nogle beboere vil gerne være sammen med andre, mens de samtidig har en ene-aktivitet, medarbejderne kalder det at sidde sammen på denne måde for en ”parallel-situation”. Det udtales, at der er individuelle behov hos beboer-ne, idet nogle har et stort behov for kontakt, mens andre bliver stressede af for meget kontakt. Det blev oplyst, at beboerne har 2 vejledere eller kontaktpersoner hver, og at beboer-ne altid kan kontakte deres vejleder – døgnet rundt pr. tlf. – uanset om vejlederen konkret er på arbejde på det pågældende tidspunkt og på trods af, at der f.eks. er en vågen nattevagt til stede om natten. Det blev beskrevet, at der er et krav om, at beboerne skal være i beskæftigelse/ ud-dannelse ved indflytning, men at dette ikke altid holder. Når en beboer ikke er i be-skæftigelse, forsøger medarbejderne at lave en struktur ift. den enkelte beboer i hver-dagen. Det kan f.eks. være at gå i svømmehallen, til fitness eller at gå en daglig tur.

Side 22/28

Pædagogisk plan, støtte og respekt Der arbejdes individuelt med de pædagogiske planer, og alle beboerne inddrages i dette. Dog kan det foregå på et forskelligt niveau, idet nogle beboere vil være med i hele processen og har en god selvforståelse, mens andre stresses hurtigt og vil ikke forholde sig til en hel pædagogisk behandlingsplan. Hvis beboerne ikke vil deltage, forsøger medarbejderne at inddrage dem i mindre omfang og taler om, hvilke mål de selv ønsker prioriteret. Det beskrives, at alle beboere får tilbud om at læse de pædagogiske planer samt de statusrapporter, der sendes til kommunen. Når en beboer ikke ønsker at tale om den pædagogiske plan eller en statusrapport, forsøger man at inddrage forældrene i dette, eller i nogle tilfælde samarbejdes med Center for Autisme om denne problemstilling. Inklusion og kontakt med familie og netværk Medarbejderne fortalte, at der ikke er regler for, hvem man kan have på besøg. Dette styrer den enkelte beboer selv, og da de har egen lejlighed, er det helt op til dem selv. Gæster kan dog ikke spise med og dette skyldes førnævnte problemstilling, at nogle beboere synes, at der er for mange til spisning, og man ønsker således at skærme disse beboere. Beboerne beslutter ligeledes egenhændigt, om de vil besøge famille eller venner uden for botilbuddet. Nogle beboere er meget hjemme, andre er mere ude. Medarbejderne har aldrig oplevet, at der er problemer, hverken med gæster eller med at besøge an-dre og udtalte, at hvis der opstår problemstillinger, vil de tale med den enkelte beboer herom. Selvbestemmelse og inddragelse Beboerne har gode muligheder for at bestemme selv, og medarbejderne lytter til, hvad beboerne har af ønsker og synes, at de er medinddragende i forhold til den enkelte beboer. Det blev understreget, at det kan være et stort arbejde, at arbejde med den enkelte beboers selvforståelse, og dette kan influere på hvor langt, den enkeltes selv-bestemmelse rækker. Det blev beskrevet at nogle beboere får administreret deres medicin helt og f.eks. får piller udleveret på faste tider, mens andre får pakket deres medicin, hvorefter beboer-ne selv husker at spise medicinen. Medarbejdere udtalte, at de går langt for at lære beboerne at administrere medicinen selv, da de ser dette som en vigtig del af opholdet at få lært. Andet Medarbejderne beskrev, at der i visitationen er et vigtigt arbejde i at få afklaret, om botilbuddet er det rette tilbud, således at de beboere, der flytter ind, passer i tilbuddet. Bostedet er stadig forholdsvis nyt, med start i maj 2010, og der er således kun få erfa-ringer med beboere, som har afsluttet et forløb. Det blev oplyst, at 2 beboere har boet der i hele perioden fra 2010, og 1 beboer er flyttet i egen bolig. Derudover er 1 beboer fraflyttet bostedet pga. misbrug, hvilket ikke var kendt inden indflytning. Afslutningsvis udtalte medarbejderne, at de oplever, at det er et engageret hus at ar-

Side 23/28

bejde i, hvor de oplever, at beboerne behandles med respekt. Derudover har de ople-vet det som en meget stor udviklingsproces at starte botilbuddet op fra start og frem til i dag, hvilket de synes er lykkedes godt. Vurdering CAFAs vurdering: Det er vores vurdering, at der er god overensstemmelse mellem det, vi har fået oplyst via ledelsen og via medarbejderne.

Interview - Beboere 16 Informationer om de beboere, der er interviewet (køn, alder, afdeling mv.): Vi talte med 3 beboere, 2 mænd og 1 kvinde på mellem 22 og 25 år. De har boet på Boas i ca. 1-2 år. Omstændigheder i forbindelse med interview: Vi sad i køkkenet og havde en uforstyrret samtale med hver beboer for sig. Referat: At bo på Boas Beboerne udtrykte alle, at de godt kan lide at bo på Boas. En beboer udtalte, at man altid vil savne sin egen by, og det kan være lidt hårdt at bo i en storby, men beboeren er blevet glad for at bo på Frederiksberg. En anden udtalte, at medarbejderne er gode at snakke med, de er hyggelige, de er professionelle og de er gode til at motivere en. F.eks. nævnte en, at medarbejderne hjælper med at få beboerne til at rydde op eller komme i gang med det, eller med at gøre tingene mere overskuelige for én. Det blev også udtalt, at de er glade for deres kontaktpersoner, og en fortalte, at det er muligt at ringe op til kontaktpersonen både i weekenden, og når kontaktpersonen har ferie. En beboer fortalte, at det har vedkommende gjort nogle gange i en periode, hvor ved-kommende havde det svært og havde mange tvangstanker. En beboer udtrykte, at pågældende gerne på sigt vil bo i egen lejlighed, en anden ud-talte om sin fremtid, at: ”Jeg vil bo her, indtil min vejleder siger, at det er fint. Og så skal jeg videre.” To af beboerne, vi talte med, gav udtryk for, at næsten alt på Boas er godt, og at det eneste negative er, når man spiser aftensmad sammen. Her oplever de to beboere, at de er mange og nogle gange for mange til at spise sammen. Den ene beboer udtalte, at de har talt om, at man mere permanent kunne dele beboerne op i 2 grupper, som man spiste sammen i, og på den måde blev færre rundt om bordet ved aftensmåltidet. Beboeren udtalte: ”Man kan ikke forhindre andre i at snakke” og: ”Jeg bliver træt i ho-vedet selv og kan ikke holde mange mennesker ud af gangen”. En anden udtrykte, at det er fint, at man kan få lov til at spise for selv, lidt før de andre og at dette hjælper

Side 24/28

hende. Det blev udtalt, at den mad man får serveret på Boas, er god, og at folk her på Boas er søde og rare. En beboer udtalte, at pågældende ikke er en, som har venner, men at det er hyggeligt at være sammen med de andre beboere og f.eks. drikke te eller se tv sammen. Der blev også givet udtryk for, at på Boas ”har man styr på tingene”. En af beboerne har boet på andre bosteder og udtalte, at her på Boas har man styr på tin-gene på en anden måde, end oplevet andre steder. Der er en god atmosfære og selv meget små ting bliver taget alvorligt her. En anden beboer udtalte, at de ting der fore-går på Boas er forudsigelige, hvilket opleves positivt og udtalte videre: ”Man kan regne med at tingene bliver, som de siger.” Selvstændighed og individuel behandling Det blev fortalt, at man har 2 vejledere og at den ene er en primær vejleder, mens den anden er sekundær. Flere af beboerne udtrykte, at de har et godt forhold til deres ve-jeleder og mest/ bedst til deres primære vejleder. En beboer udtalte endvidere, at pågældende føler sig godt behandlet af medarbejder-ne, og at de er gode til at samarbejde om tingene, og at de er i stand til at gå på kom-promis i forskellige situationer. En beboer fortalte, at pågældende ikke er i udannelse eller arbejde, men har været i forskellige aktiveringsforløb, og vi spurgte til, hvad pågældende så lavede om dagen. Beboeren fortalte, at vejlederen sammen med pågældende har lavet et ugeskema, sådan at der sker lidt hver dag. F.eks. står der, at pågældende skal gå ½ time hver dag. Pædagogisk plan, støtte og respekt Beboerne udtalte, at der bliver lavet pædagogiske planer og statusrapporter på Boas, og at disse bliver lavet sammen med beboeren. En udtalte, at pågældende kunne hu-ske, at der blev lavet en på et tidspunkt, men ikke kunne huske hvad der stod i den, men forsikrede om, at det kunne vejlederen, og at vejlederen ville kunne hjælpe med at huske den plan. En beboer udtrykte, at det var godt, at der ikke stod for mange mål i den pædagogiske plan, da pågældende ellers vidste, at det blev for meget at over-skue. En anden udtalte, at vedkommendes plan var blevet revideret flere gange i samarbejde med vejlederen. Generelt om omgangstonen på Boas, blev det udtalt, at der er en god tone. En beboer udtalte dog, at nogle godt kan have en ”lidt sjofel tilgang”, og at de fortæller sjofle vit-tigheder. Det kan indimellem blive lidt for meget, men beboeren prøver så at ignorere vittighederne eller beder medarbejderne om hjælp. De har oplevet, at medarbejderne griber ind, hvis de bliver bedt om det, og også at de har gjort det uopfordret. Beboeren udtalte: ”Der bliver taget hensyn til mig, men også til de andre.” Inklusion og kontakt med familie og netværk Beboerne udtrykte, at på Boas bliver de set på som voksne mennesker. Man bestem-mer selv, hvem man besøger og hvor længe. Medarbejderne vil gerne vide, hvis man er væk i et par dage, eller f.eks. hvor man vil holde jul. Det udtrykkes, at det er rart for

Side 25/28

medarbejderne at vide, hvor beboerne er, men at det foregår på en afpasset måde, når de spørger til det, hverken for meget eller for lidt. Selvbestemmelse og inddragelse Beboerne fortalte, at der nu bliver holdt husmøder. En beboer fortalte, at der tidligere kun sjældent blev holdt husmøder, men at de nu holdes hver 2. uge. Her tales om forskellige emner: f.eks. information om, hvis en vejleder stopper, eller en ny beboer skal flytte ind. Der tales også om forslag til fælles ture såsom biograf, skøjte-, og gåtu-re eller brætspil. Det blev oplyst, at der ved hvert husmøde lægges 500 kr. i en fælles pulje (betales af botilbuddet), og dem, der deltager i husmødet, kan så beslutte, hvad pengene skal bruges til. Der er ikke mødepligt til husmøderne. Det blev udtrykt, at der nogle gange sker særbehandling af en beboer, og at det i nog-le tilfælde kan være negativt. Det beskrives, at man ikke har lov til at have hund/ kat med på Boas, alligevel har en beboer fået lov til at få sin kat med sig ved indflytningen. Den opholder sig på beboerens værelse. Selvom denne beboer har fået sin kat med, må andre beboere ikke have deres hund med. Det blev udtalt, at der burde være ens regler, og man føler sig trådt på, når nogen får særbehandling. Samtidig blev det ud-trykt, at dette er en lille ting, og at pågældende generelt er glad for at bo på Boas. Andet Flere beboere fortalte uopfordret lidt om deres særlige problemstillinger, og vi fik det indtryk, at beboernes vanskeligheder er forskellige, og at de har forskelligt behov for at være i socialt samspil med andre. Vi finder det ikke relevant at referere yderligere her.

Interview - Pårørende 17 Informationer om de pårørende, der er interviewet: Vi talte med 4 forældre til beboere. Omstændigheder i forbindelse med interview: Vi sad i køkkenet og havde en uforstyrret samtale. Der var tale om et gruppeinterview, hvor alle forældrene var til stede samtidig. Referat: At bo på Boas Forældrene gav udtryk for, at deres voksne børn, beboerne, virker til at have det rigtig godt på Boas. Det blev udtalt, at Boas har gjort så meget for deres børn, og at medar-bejderne er meget opmærksomme på selv de mindste ting. En forælder fortalte, at hendes barn tidligere havde været meget afhængig af kontakten med hende og f.eks. havde ringet til hende 10 gange om dagen, og nu ringer barnet slet ikke mere i det omfang. En anden forælder udtrykte, at hans barn havde boet på et andet botilbud, hvor der ikke var uddannet personale, men det er der på Boas, hvilket han så som en kvalitet.

Side 26/28

Det blev fortalt, at systemet generelt fokuserer meget på ”dårligdommene” eller van-skelighederne hos mennesker med autisme, men forælderen mente, at man som au-tist også har styrker, og disse styrker er Boas gode til at finde frem. En anden forælder udtalte, at man som ny forælder føler sig taget godt imod og er tryg og sagde videre: ”Medarbejderne tager virkelig én alvorligt som forælder, og det er godt”. Selvstændighed og individuel behandling Der blev givet udtryk for, at det er godt med selvstændighed, men at det også er godt med nogle grænser eller indskrænkninger. Det blev fortalt, at en af beboerne er meget ofte på internettet og sender sms hele tiden, og hvis beboeren selv skule bestemme, ville pågældende aldrig få sovet. Derfor sætter medarbejderne nogle grænser, og det er godt. Forælderen udtrykte, at beboeren for tiden er nedtrykt og derfor er det særligt vigtigt, at pågældende får søvn. Forældrenes oplevelse var, at der er individuelle aftaler i forhold til den enkelte bebo-er, og medarbejderne forsøger at finde ind til de punkter, hvor beboerne er klar til at udvikle eller flytte sig. De øver sig på at finde de unges motivation, uden at de presser dem unødigt. Én udtalte, at medarbejderne er indfølende overfor beboerne, og en an-den udtalte, at hans barn havde knyttet sig til kontaktpersonen, hvilket han oplevede som godt og professionelt. Der blev også sagt, at det er godt, at beboerne har 2 kon-taktpersoner, da de således har flere at henvende sig til og ikke kun knyttes tæt til en. Det blev også nævnt, at i en akut situation havde Boas hjulpet en af beboerne økono-misk og været meget hurtige til at finde en løsning. Pædagogisk plan, støtte og respekt Forældrene udtalte, at de får en statusrapport 2 gange om året, og at de har mulighed for at kommentere den, efter at beboeren selv har set den. Dette foregår i et tæt sam-arbejde med kontaktpersonen. Det blev udtalt, at man altid kan ringe til kontaktperso-nerne og altid få dem i tale. Det var oplevelsen, at man som forælder ofte bliver ind-draget, og hvis det ikke sker, så får man at vide, at det er fordi ens barn ikke ønsker det. Samtidig er det muligt at kontakte kontaktpersonen, således at man som forælder kan få en nødvendig information. Det blev også udtalt, at det er en proces for en som forælder, at ens barn ønsker at få et selvstændigt liv, og det ønsker man som forældre at respektere, og at man øver sig på at trække sig. Der blev endvidere givet udtryk for, at forældrene oplever, at beboerne hver især ud-vikler sig, samt at det er meget forskelligt, hvad den enkelte beboer har behov for. En udtalte: ”Ja, jeg ved at min søn giver personalet mange udfordringer” og ”Derfor er det godt at vi har et tæt samarbejde, så jeg forstår og er involveret i processen”. En fortalte, at han havde spurgt en medarbejder, om de som forældre måtte få noget af vide om de andre beboere, fordi han oplevede, at en beboer havde det dårligt, og at dette påvirkede hans barn. Medarbejderne havde sagt nej til dette, og forælderen kunne godt forstå begrundelsen om at respektere beboernes privatliv. Det blev fortalt, at der på Boas laves et informationsmøde en gang om året, og her er der som regel et emne på dagsordenen. Det har f.eks. været emner som ensomhed, eller om hvordan

Side 27/28

mennesker med autisme reagerer i forskellige situationer. I løbet af samtalen fortalte en af forældrene om et selvmord af en beboer for ca. 1 år siden. Derfor spurgte vi forældrene om håndteringen af dette forløb. Forældrene udtal-te, at medarbejderne havde håndteret det på en god måde. Der var blevet indkaldt til informationsmøde og man kunne som forældre ringe til medarbejderne hele tiden, hvis man havde behov for at tale om det. De forældre, der havde haft deres børn boende på Boas på det pågældende tidspunkt udtalte alle, at det var blevet håndteret på en rigtig god måde. En forælder, hvis barn for nylig er flyttet ind på Boas, fortalte at han var blevet orienteret om denne hændelse, således at det var åbent, og det blev fortalt på en passende måde. Inklusion og kontakt med familie og netværk Det blev fortalt, at beboerne tager på ture sammen, som de selv kommer med forslag til. En forælder udtalte, at beboerne for tiden kommer på flere ture, fordi en af beboer-ne rigtig gerne vil ud på tur. En anden udtrykte i sjov: ”Min unge kommer aldrig hjem”. Det blev også udtrykt, at en havde oplevet, at kontaktpersonen havde kørt beboeren hjem til forælderen, hvilket blev oplevet som meget positivt. Der blev igen udtrykt, at beboernes behov er forskellige, idet en forælder har oplevet, at hans søn har brug for, at der kommer mere ro på. Beboeren besøger tit venner samt sin familie, men han har hele tiden gang i noget, og det stresser ham, derfor hjælper medarbejderne ham med, at der kommer mere ro på. Forældrene udtalte enstemmigt, men med forståelse, at det er irriterende, at man som forælder ikke må spise med, og at dette bliver håndhævet. Samtidig gives der ros til medarbejderne omkring denne regel, da det er beboernes behov der er og skal være i fokus. Selvbestemmelse og inddragelse Forældrene udtalte, at beboerne får støtte til at komme til fysisk træning, f.eks. til fit-ness. Det var oplevelsen, at der serveres god mad, så god at en beboer har taget en del kilo på. Denne problemstilling har forælderen konkret drøftet med medarbejderne, og der er enighed om, at beboeren skal have overskud, før de kan tale om en evt. slankekur. En beboer får serveret sin mad oppe på sit værelse, netop fordi han tidligere ofte fik spist noget meget usund mad. Det blev af forælderen oplevet som en stor omsorg for beboeren. Medarbejderne har som mål, at beboeren på sigt kan komme til at spise sammen med andre, men forælderen er enig i, at for en periode er det nødvendigt, at han spiser alene. En anden fortalte, at hans barn ofte falder i søvn i bussen, og ingen ved hvorfor. Boas har for nyligt udlånt en I-phone til beboeren, og nu kan beboeren sidde og spille spil på denne og falder så ikke længere i søvn. Dette blev oplevet som en positiv løsning på et problem for en beboer, som tit er endt sovende ved tog/ bus endestationer. Forældrene var bekendt med, at der holdes husmøder, men kendte ikke til, hvordan

Side 28/28

de foregår mere konkret. En forælder fortalte, at hendes barn havde en kat derhjemme, og at beboeren har fået dispensation til at have den her på Boas, hvilket denne forælder oplever som positivt, mens en anden forælder oplever, at det kan diskuteres, da andre beboere har de samme ønsker om at have et husdyr og ikke må. Til dette fortalte en forælder, at et lille fællesrum var blevet inddraget, således at hans barn har fået mulighed for at få indrettet et musikstudie, og denne forælder oplevede, at Boas prøver at gøre noget for den enkelte beboer på en meget positiv måde. Andet Forældrene gav udtryk for, at de stort set kan tale med medarbejderne om alt, og at de oplever meget få restriktioner ift. beboerne. Samtidig opleves Boas som et botilbud, der er meget fleksibelt. En forælder fortalte, at hans barn for tiden er meget oppe om natten, fordi pågældende har det svært. Det forsøger medarbejderne at hjælpe med og tage hensyn til ved f.eks. at holde møder med pågældende om aftenen. En forælder udtalte: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis min søn ikke havde været her. Min søn var alene i egen lejlighed, og det kunne han ikke.” En anden er mere bekymret for beboerens fremtid, fordi det opleves, at der er godt her på Boas, men at det er et overgangssted. Det udtaltes også, at møder med kommunen og andre instanser tidligere har været forældrenes eget ansvar, men at nu hjælper Boas ved, at de går ind og beder om mø-der etc., og at dette føles som en stor hjælp.

Observation 18 Hvilke situationer er observeret, antallet af tilstedeværende beboere og persona-le mv: Der er ikke foretaget observationer i forbindelse med tilsynsbesøget. Omstændigheder i forbindelse med observationen: Observationen: Vurdering CAFAs vurdering: