Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2007

Årsberetning

2007

Årsregnskab

Ledelsesberetning 2007 14

Anvendt regnskabspraksis 19

Resultatopgørelse 21

Balance 22

Pengestrømsopgørelse 24

Noter 25

Påtegninger 29

Bestyrelsen 31

FondsoplysningerFrederiksberg Boligfond

c/o PrivatBo a.m.b.a.

Dahlerupsgade 5, 4 sal

1603 København V

Telefon: 33 11 20 80

Fax: 33 11 74 02

Hjemmeside: www.frederiksbergboligfond.dk

CVR-nr.: 43 40 75 11

Stiftet: 10. april 1991

Regnskabsår: 1. januar - 31. december

RevisorErnst & Young

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

BankDanske Bank A/S

Indhold

Fokus på 2007

Årets byggeprojekter 6

Anvisninger 2007 8

Nye regler for ventelisten 9

Nu kan jeg slippe lidt 10

Sociale anvisninger 11

En tilgængelig boligfond 11

Ejendomsoversigt 12

Introduktion

Fem år i tal 3

Forord 5

2 | Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

Introduktion

tkr. 2003 2004 2005 2006 2007

Hovedtal

Indtægter 90.030 95.760 106.396 116.971 120.924

Resultat af primær drift 15.898 22.431 30.869 40.047 47.165

Resultat af ordinær drift 2.726 11.901 14.216 11.766 2.059

Årets resultat 2.726 11.901 14.216 11.766 2.059

Anlægsaktiver 1.029.392 1.892.912 2.052.990 4.178.513 4.218.408

Omsætningsaktiver 177.582 57.753 10.235 8.715 3.512

Aktiver i alt 1.206.974 1.950.665 2.063.225 4.187.228 4.221.920

Grundfond 300 300 300 300 300

Egenkapital 465.130 1.091.604 1.096.108 3.130.288 3.101.217

Hensatte forpligtelser 27.387 27.971 29.074 30.048 32.373

Langfristede gældsforpligtelser 691.132 815.660 925.044 1.012.912 1.049.966

Kortfristede gældsforpligtelser 23.325 15.430 12.999 13.980 38.063

Nøgletal

Overskudsgrad 17,7% 23,4% 29,0% 34,2% 39,0%

Afkastningsgrad 0,3% 0,8% 0,7% 0,4% 0,1%

Egenkapitalandel 38,5% 56,0% 53,1% 74,8% 73,5%

Egenkapitalforrentning 0,8% 1,5% 1,3% 0,6% 0,1%

Antal m2 til udlejning (ultimo) 176.093 177.039 185.159 186.017 186.272

Indtægter i kr. pr. m2 511,26 540,90 574,62 628,82 649,18

Antal udlejninger 219 307 403 341 171

Udlejningsandel af antal lejemål 9,6% 13,4% 17,6% 14,5% 7,3%

Der henvises til defi nitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis.

FEM ÅR I TAL

Indtœgter og overskudsgrad Egenkapital og balance

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

03 04

Egenkapital

mio. kr.

Balance

05 06 070

30

60

90

120

150

15%

20%

25%

30%

35%

40%

03 04

Indtægter

mio. kr.

Overskudsgrad

05 06 07

Udlejningsandel og m2-indtægter

0

100

200

300

400

500

0

150

300

450

600

750

03 04

Udlejninger

kr.

Indtægter pr. m2

05 06 07

Frederiksberg Boligfond | Årsberetning | 3

Introduktion

Lauritz Sørensens Gård


Introduktion

vate på egen hånd. Det sker i et samspil.

Frederiksberg Boligfond ser frem til at

kunne fortsætte med at spille en central

rolle i udviklingen af forskellige kvarterer

på Frederiksberg i de kommende årtier,

og vi ser frem til at kunne fastholde be-

tydningen af vores værdifulde boligfond,

som, direkte eller indirekte, er et gode

for alle på Frederiksberg.

Jeg håber, at vi vil kunne træffe lige så

fremsynede og bredt funderede beslut-

ninger, som politikerne på Frederiksberg

kunne før i tiden.

Venlige hilsner

Martin Dahl

Formand for Frederiksberg Boligfond

Det er et ønske hos Frederiksberg Bolig-

fond at være tilgængelig. Både for vores

mere end 4.000 beboere i alle alders-

grupper og for borgere på Frederiksberg

i øvrigt. Lange ventelister betød, at vi

i 2007 reviderede ventelistereglerne,

og i 2008 bliver det igen muligt at blive

opnoteret. Fremover skal ansøgere ved

opnoteringen være mere konkrete og

de får færre valgmuligheder. Det forven-

ter jeg vil betyde kortere ventetider og

dermed også en øget tilgængelighed.

Boligfondens tilgængelighed vil fortsat

være høj for de få personer, som grundet

sygdom eller alvorlige sociale omstæn-

digheder ikke kan forblive i deres nu-

værende bolig på Frederiksberg. Også i

2007 har vi anvist et antal boliger ud fra

sociale kriterier og ikke efter hvor længe

en ansøger har stået på en venteliste.

Boligfondens boliger har været i fokus i

forbindelse med, at der er gennemført

kvarterfornyelse af først Svømmehals-

kvarteret og i de seneste år Lindevangs-

kvarteret. Begge kvarterer hvor mange

af boligfondens lejligheder ligger. Der

er investeret op mod en milliard fra

Frederiksberg Boligfonds side og hertil

kommer store tilskud fra Frederiksberg

Kommune og Staten. Og resultaterne

er synlige. Svømmehalskvarteret blom-

strer og er højt værdsat af beboerne.

Det betragtes i dag som et eksklusivt

beboelsesområde. Lindevangskvarteret

har fået en del nye beboere – heriblandt

mange børnefamilier – og det har smit-

tet af på butiks- og gadelivet, så kvarte-

ret i dag fremstår indbydende og trygt.

Jeg tror, at beboere og forretningsdri-

vende i Lindevangskvarteret bliver lige

så glade for deres kvarter, som beboerne

i Svømmehalskvarteret er, når fornyel-

sen om nogle år er nået lige så langt.

Resultaterne og kvaliteten indenfor hel-

hedsorienteret byfornyelse kan ikke sik-

res af hverken det offentlige eller det pri-

Forord

KVALITETSBOLIGER DER ER TIL AT BETALEFrederiksberg Boligfond er Frederiksbergs største private udlejer. Boligfonden er kommet til verden, fordi et bredt politisk fl ertal på Frederiksberg Rådhus i 1930 besluttede at lade kommunens ejen-domme forvalte af en privat fond. Frederiksberg Boligfond har mulighed for både at sætte nedslidte boliger i stand og leje dem ud til en husleje, som er til at betale. Samtidig kan boligfonden tage sociale hensyn efter principper om ensartethed og gennemskuelighed.


Fokus på 2007


ÅRETS BYGGEPROJEKTERFrederiksberg Boligfond moderniserer stadig sine ejendomme i et højt tempo. De seneste mange år har blandt andet budt på områdefornyelser i Svømmehalskvarteret og Lindevangskvarteret. Men 2007 har også budt på projekter i ejendommene Roskildegården og Trekanten, hvor beboernes ini-tiativ har resulteret i spændende fornyelsesprojekter.

1. Roskildegården• Byggesagens varighed: August 2006

– september 2007

• Samlet pris: 82 millioner

• Finansiering: Delvist lejerfi nansieret

via huslejen. Frederiksberg Boligfond

giver tilskud til de nuværende bebo-

eres huslejestigning.

I mange år har nedslidte faldstammer

og rør i Roskildegården været håndteret

med omkostningstunge lappeløsninger.

På eget initiativ henvendte Roskilde-

gårdens beboerrepræsentation sig til

Frederiksberg Boligfonds bestyrelse

for at fi nde en mere langtidsholdbar

løsning på problemet. Bestyrelsen tog

positivt imod initiativet og indledte et

projekt, hvor den enkelte lejer samtidig

fi k tilbudt at få udskiftet køkken og bad,

når håndværkerne alligevel skulle ind og

arbejde i alle lejligheder. Udskiftningen

af køkken og bad medførte en lejefor-

højelse. Tilbuddet var frivilligt, men

alligevel valgte 82 % af lejerne at få nyt

køkken, mens yderligere 7 % også valgte

at få et nyt bad. Den høje tilmeldings-

grad kan blandt andet tilskrives et me-

get velfungerende samarbejde mellem

bygherre, entreprenør, håndværkere,

beboerrepræsentanter og lejere. I de lej-

ligheder, hvor faciliteterne ikke er blevet

udskiftet i forbindelse med byggesagen,

bliver udskiftningen foretaget i forbin-

delse med lejers frafl ytning, således at

alle lejligheder vil blive fuldt ud moderni-

seret med tiden.

2. Gårdmiljø i Lindehuset• Byggesagens varighed: Oktober 2006

– marts 2007

• Samlet pris: 3,2 millioner

• Finansiering: Indgår i Lindehusets

samlede byggesag, som er fi nansieret

af Frederiksberg Boligfond og ved hus-

lejestigning. Frederiksberg Kommune

yder indfasningsstøtte til lejerne i 10

år og har herudover bidraget med et

direkte tilskud på 25 millioner.

Området mellem Lindevangsparken

og Lindevang Metrostation betegnes

Lindevangskvarteret, og området er

af Frederiksberg Kommune udvalgt til

helhedsorienteret byfornyelse. Forelø-

big har Frederiksberg Boligfonds mo-

derniseret fi re af sine seks ejendomme

i området – Lindehuset blev som den

fjerde moderniseret i 2006. Efter en vel

overstået modernisering hvor Lindehu-

set har fået elevatorer, køkkener, bad og

altaner, er byggesagen afsluttet i 2007

med et helt nyt gårdområde.

Hele gården blev beplantet med græs,

træer og blomster, og der blev lavet

legeplads med gynge, rutschebane,

sandkasse og boldbane. Beboerne fi k

bedre mulighed for at parkere cyklerne

i gården, og der kom helt nye borde og

bænke. Samtidig blev der opsat en af-

faldssorteringsstation, og der blev etab-

leret affaldssug. Alt i alt blev Lindehuset

en smuk og alsidig gård rigere.

1. Roskildegården 2. Lindehuset

Fokus på 2007


desværre var det ikke teknisk muligt at

lave altaner i den ene opgang. I alt har

Trekanten fået 64 fl otte altaner med

adgang via lejernes soveværelser eller

kamre og med størrelser på op til 10m2.

4. Varme- og vandinstallationer iDen Sønderjyske By

• Byggesagens varighed: August 2007

– oktober 2007

• Samlet pris: 1,3 million

• Finansiering: Finansieret af Frederiks-

berg Boligfond

Ventiler i varme- og vandinstallatio-

ner i Den Sønderjyske By var gennem

årene rustet sammen, hvilket medførte

problemer med at styre temperatur og

vandtryk. På foranledning af ejendom-

mens ELO rapport blev alle ejendom-

mens 550 ventiler udskiftet til nye

ventiler, som samtidig har mere præcis

mulighed for indstilling og måling.

3. Altaner i Trekanten• Byggesagens varighed: August 2006

– marts 2007

• Samlet pris: 9 millioner

• Finansiering: Finansieret ved lejefor-

højelse. Frederiksberg Boligfonds gi-

ver tilskud til de nuværende beboere.

Siden 2000 har altaner været et ønske

hos beboerne i ejendommen Trekanten.

Processen fra beboernes indledende ide

og til projektets virkeliggørelse har væ-

ret langvarig på grund af en del forhand-

linger med kommunen omkring bygge-

tilladelse samt forskellige holdninger til,

hvilken form for altaner ejendommen

skulle have. Beboerrepræsentationen

fulgte sagen aktivt under hele forløbet

og har været med til at bestemme det

endelige resultat.

Altanerne blev oprindeligt søgt lavet i

enten stål eller beton. Den endelige løs-

ning er med betonelementer på kun 8

cm, som blev skruet fast til betonsøjler,

der var gravet ned i jorden og boret ind

i ejendommens facade. Rækværket er

af metal med en belægning af matteret

glas og hårdt træ som håndliste. Stue-

lejlighederne fi k franske altaner, men

5. EnkeltsagerI fl ere ejendomme moderniseres lejlig-

hederne i forbindelse med frafl ytning.

Dvs. at når de nuværende lejere fl ytter,

overtager Frederiksberg Boligfond ejen-

dommen for en periode på 2-3 måne-

der, hvor køkken og bad bliver udskiftet,

og presserende vedligeholdelsesopgaver

laves. Når 4. sals lejligheder frafl yttes,

vurderes muligheden for at bygge lej-

ligheden op i tørreloftet for derved som

minimum at fordoble lejlighedens m2.

3. Trekanten 4. Den Sønderjyske By 5. Enkeltsager

ANVISNINGER 2007I 2007 har færre fået bolig fra ventelisterne.

10-15 % af boligfondens lejligheder bli-

ver normalt ledige på et år. I 2007 blev

færre af de ledige boliger lejet ud til an-

søgere på ventelisterne, fordi de måtte

bruges som genhusningslejligheder i

forbindelse med byggesager i ejendom-

mene Tvillingegården og Mønsterbo.

Dette betød, at der i 2007 kun blev lejet

halvt så mange lejligheder ud i forhold

til året før.

De mange genhusningslejligheder er for

størstedelens vedkommende den type

lejligheder, som mange har skrevet sig

på venteliste til på grund af deres stør-

relse og pris. De lejligheder, som ikke er

brugt til genhusning, er derfor i mange

tilfælde lidt dyrere end gennemsnittet.

I forhold til 2006 er der således i 2007

anvist 66 % færre boliger til ansøgere fra

den interne og eksterne venteliste.

I forlængelse af, at byggesagerne bliver

afsluttet, og beboerne fl ytter tilbage

fra deres genhusningslejligheder, vil

disse blive udlejet til ventelisten, hvilket

forventeligt vil medføre en modsatret-

tet udvikling i anvisningerne i 2008 og

2009.

Indfl yttere fordelt på prioritet 2007

Anviste lejligheder i forhold til ventelisteprioritet 2006-2007

Frafl yttere og indfl yttere 2001-2007

Anviste lejligheder fordelt på rum

0

20

40

60

80

100

120

06 07 06 07

Ikke venteliste

Ekstern venteliste

Intern venteliste

Boligfonden

06 07 06 07100

200

300

400

500

01 02

Fraflyttere Indflyttere

03 04 070605

<2 rum 51%

22% 4 rum

5% >5 rum

22% 3 rum

Ekstern Intern Bolig-fonden

Ikke venteliste

19% 23% 32%26%

Fokus på 2007


Regelsættet medfører, at hver ansø-

gers opnotering bliver mere fokuseret

i forhold til den enkeltes ønsker, samt

at færre ansøgere vil stå opnoteret fl ere

gange eller med ønsker, som ikke kan

imødekommes. Ændringerne træder i

kraft inden udgangen af 2008 efter, at

de eksisterende ansøgeres opnotering

er blevet ajourført i forhold til de nye

regler, og fremover åbner og lukker

ventelisten individuelt i forhold til den

enkelte ejendom.

I forhold til tidligere medfører regelæn-

dringerne, at ansøgere ikke længere

kan være opnoteret til samtlige af bo-

ligfondens 21 ejendomme. I stedet skal

de vælge de 2-3 ejendomme, som har

deres største interesse. Samtidig sættes

der begrænsninger for, hvor lavt ansø-

gere kan ønske den maksimale leje, så-

ledes at ingen er opnoteret med ønsker,

som ikke kan indfries. For interne lejere,

som ønsker en anden lejlighed, bliver

vejen kortere, idet de kun skal vente 2

år på at blive opnoteret på den interne

venteliste i modsætning til tidligere 3 år.

Læs hele regelsættet på

www.frederiksbergboligfond.dk.

Sådan prioriteres anvisningen1. Frederiksberg Boligfond anviser årligt

et antal lejemål i forbindelse med per-

manente genhusninger samt i forhold

til det, som betegnes ’sociale anvis-

ninger’. (læs mere s. 11)

2. Den interne venteliste er for Frede-

riksberg Boligfonds nuværende bebo-

ere, som kan skrive sig op for at få en

anden lejlighed. Også beboernes børn

har, når de er fyldt 18, mulighed for at

skrive sig op til en 2 værelses lejlighed

via ordningen ’fl yv-fra-reden’.

NYE REGLER FOR VENTELISTEN

Frederiksberg Boligfonds bestyrelse har vedtaget et nyt regelsæt for den interne og den eksterne venteliste, som skal medvirke til kortere ventetider.

3. Den eksterne venteliste er for bo-

ligsøgende, som har en tilknytning

til Frederiksberg i form af, at de bor,

arbejder eller heltidsstuderer i kom-

munen. Denne venteliste lukker, når

antallet af ansøgere bliver for højt.

4. Når lejemål hverken anvises af bolig-

fonden eller via den interne eller den

eksterne venteliste, bliver de udlejet

til andre interesserede via PrivatBos

hjemmeside.

Fokus på 2007


Fokus på 2007


Mark er 2½ år gammel og går i børne-

have. Han leger godt med alle de andre

børn og er en glad, sund og smilende

dreng. Men for 1 år siden var situatio-

nen en helt anden. Efter at have tilbragt

de første år af sit liv på et behandlings-

hjem for abstinensbørn var Mark klar

til at komme hjem, og hans far var klar

til at tage imod ham. Dannys lejlighed

var bare ikke optimal for en dreng med

behov for ro.

Egentlig var lejligheden pæn og vel-

holdt, men badet lå i kælderen i nabo-

opgangen og ejendommen skulle mo-

derniseres, så beboerne skulle genhuses

på et tidspunkt. Danny fortæller om den

kedelige situation: ”Alle børn har behov

for kontinuitet, men et abstinensbarn

har særlig brug for det. Og du kan ikke

planlægge om fællesbadet er frit, eller

om du er nr. 8 i køen, og du kan ikke

planlægge, hvor rent og pænt der er.

Genhusningen var også en ukendt fak-

tor som ville tage tid og skabe opbrud”.

Danny kontaktede Frederiksberg Bo-

ligfond og lagde kortene på bordet. Be-

styrelsen indvilgede i at se på sagen, og

Danny fremskaffede dokumentation fra

behandlingshjemmet, fra en tilknyttet

læge og fra sagsbehandleren på Frede-

riksberg Kommune. Og efter omkring

en måned kom et brev ind af døren med

et tilbud om en lejlighed. Danny var

lykkelig: ”Det var over al forventning.

Mange gange er ting jo en kamp uden

lige på grund af regler og paragraffer,

men her var der ikke andre forhindringer

end, at jeg skulle fremskaffe dokumen-

tation. Mest af alt var her bare hjælp”.

Danny og Mark er fl yttet ind i en nyreno-

veret 3-værelses lejlighed i Lindevangs-

kvarteret i januar 2007. De har endda

en lille altan med masser af sol, så nu

lysner det forude. ”Mens Mark var på be-

handlingshjemmet var jeg deroppe hver

evig eneste dag, for at være der for ham.

Det er hårdt, fordi du hele tiden skal

være på, og det drejer sig udelukkende

om ham hele tiden. Nu føler jeg endelig,

at jeg kan slippe lidt”, fortæller Danny,

mens han kigger ud på solen.

(Navne i artiklen er ændret for at undgå

unødig opmærksomhed)

NU KAN JEG SLIPPE LIDTDanny er enlig far til Mark, fordi Marks mor blev narkoman. Hun er ikke i stand til at tage sig af drengen, men det er Danny i høj grad. Problemet er bare, at hans lejlighed ikke har et ordentligt bad.

EN TILGÆNGELIG BOLIGFONDI 2008 lanceres Frederiksberg Boligfonds nye hjemmeside.

I 2007 har Frederiksberg Boligfond in-

tensiveret sin eksterne kommunikation.

Lejerbladet Husrum og et e-mail-ny-

hedsbrev har hele året informeret bebo-

ere og beboernes repræsentanter om

større og mindre historier i og omkring

Frederiksberg Boligfond, og denne års-

beretning er med til at højne informa-

tionsniveauet overfor samarbejdspart-

nere såvel som andre interessenter.

I 2008 får Frederiksberg Boligfond en

ny hjemmeside og øger dermed sin

tilgængelighed til også at gælde på

nettet. Siden er en præsentation af

boligfondens arbejde, bestyrelse og

ejendomme, og er med til at øge forstå-

elsen for boligfondens ansvarsområder,

arbejdsopgaver og ambitioner. Det er

boligfondens udstillingsvindue, og alle

kan kigge forbi.

www.frederiksbergboligfond.dk

Fokus på 2007


Frederiksberg Boligfonds lejligheder til-

bydes til ansøgere i den rækkefølge, de

har skrevet sig på ventelisten. Der kan

dog dispenseres fra anciennitetsprincip-

pet og foretages en såkaldt social anvis-

ning, hvis en ansøger ikke kan blive i sin

bolig som følge af sygdom eller på grund

af andre særlige sociale omstændighe-

der. Boligsøgende, der bliver godkendt

til en social anvisning, skal være bosid-

dende på Frederiksberg, og boligfonden

stiller krav til, at den særlige situation

skal dokumenteres med en lægeerklæ-

ring, udtalelse fra kommunens sagsbe-

handler eller lignende. Hver enkelt sag

bliver behandlet særskilt af boligfon-

dens administration, som fremlægger

en indstilling over for bestyrelsen, der

træffer den endelige afgørelse.

For at sikre en korrekt og ensartet sags-

behandling følger beslutninger om dis-

SOCIALE ANVISNINGER

pensationer generelle principper, som

er besluttet af Frederiksberg Boligfonds

bestyrelse.

I 20 tilfælde i 2007 har en ansøger fået

en lejlighed ved en social anvisning. I

2006 skete det 18 gange.

Fokus på 2007


EJENDOMSOVERSIGT

Lejligheder/ Navn Bygget, bygherre Arkitekt/byggestil Erhverv

301 Rolfshus 1918/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nybarok 50

302 Møllehuset 1918/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nybarok 40

303 Bjarkeshus 1918/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nybarok 20

304 Peter Bangs Hus 1919/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nybarok 41/3

305 Storkereden 1920/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nybarok 19/2

306 Malthe Bruuns Gård 1920/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nyklassicistisk 117/1

307 Lindehuset 1921/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nyklassicistisk 156

308 Svalegården 1920/Frederiksberg Kommune Valdemar Schmidt/nybarok 81

309 Den Sønderjyske By 1921/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nyklassicistisk 305/6

313 Tvillingegården 1921/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nybarok 70

314 Lauritz Sørensens Gård 1922/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nyklassicistisk 180/4

315 Wilkenbo 1923 af Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nyklassicistisk 156/5

319 Barfoeds Gård 1924/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen /nyklassicistisk 70

320 Mønsterbo 1925/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nyklassicistisk 67/3

322 Lineagården 1927/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nyklassicistisk 151/2

323 Firkløveren 1928/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nyklassicistisk 159

325 Trekanten 1930/Frederiksberg Kommune A.S.K Lauritzen/nyklassicistisk 90

326 Roskildegården 1935/Frederiksberg Boligselskab Henning Jørgensen/nyklassicistik/ 209

funktionalistisk

327 Sønderjyllandsgården 1935/Frederiksberg Boligselskab Poul Søgaard/nyklassicistisk /funktionalistisk 188/5

328 Solbjerggård 1938/Frederiksberg Boligselskab Poul Søgaard/nyklassicistisk /funktionalistisk 149/2

329 Nimbusparken 2005/JM Danmark Punkthus tegnet af Triac arkitekter 60

solgt til Frederiksberg Boligfond

Fokus på 2007


Renoveringer Navnet

Vinduesudskiftning og mindre byfornyelse i 1992-93. Forhandlinger Opkaldt efter Rolfs Krake, som var en dansk sagnkonge.

om modernisering foregår i øjeblikket.

Byfornyet i 1999 med nye badeværelser og franske altaner Fik sit navn, fordi en mølle har været placeret på grunden, hvor

ejendommen nu står.

Byfornyet i 1991 med nye badeværelser, vinduesudskiftning og anden Opkaldt efter Bjarke − en af sagnkongen Rolf Krakes kæmper

renovering.

Tagudskiftning i 1996, og vinduesudskiftning i 2002. Lejligheder Opkaldt efter professor Peter Georg Bang, som bl.a. har været

moderniseres ved frafl ytning. indenrigsminister.

Tagudskiftning i 1990’erne. Gård og baghuse istandsat i 1996. Ukendt begrundelse

Lejligheder moderniseres ved frafl ytning.

Byfornyet i 2005 med nye badeværelser, køkken, tagboliger, elevatorer Opkaldt efter den politiske forfatter og geograf Malthe Conrad Bruun.

og altaner.

Ældreegnede boliger med glas-svalegang etableret i 1993 og resten af Opkaldt efter overretssagfører H.C. Plockross’ villa Lindehuset, som

ejendommen byfornyet i 2006 med nyt køkken, bad, gård, altaner, tidligere lå i området, hvor Lindevangsparken nu ligger.

tagboliger og elevatorer

Tagudskiftning i 1980’erne. Lejligheder moderniseres ved frafl ytning. Fik sit navn fordi svaler fl øj i gården og lagde rede i hulrum i ejendommens

facade.

Moderniseret i 1973. Tag og vinduer udskiftet i 1985. Har sit navn pga. områdets vejnavne, som alle har relation til de slesviske

krige og genforeningen med Sønderjylland i 1920 efter afslutningen af

1. verdenskrig.

Byfornyes indtil 2009 med nye køkkener, bad og altaner Har sit navn fordi ejendommen består af to bygninger, som er placeret

overfor hinanden og fremstår ens.

Byfornyet i 2003 med nye køkkener, badeværelser, tagboliger, gård, Opkaldt efter rådmand Lauritz Sørensen, som bl.a. var æresformand for

altaner og elevatorer. den Konservative Vælgerforening i København.

Forhandlinger om modernisering foregår i øjeblikket Opkaldt efter skelsættende forfatter, fi losof og nationaløkonom Claudius

Edvard Theodor Wilkens.

Byfornyet med nye køkkener og bad i 2003. Opkaldt efter den anerkendte kemiprofessor ved Landbohøjskolen Christen

Thomsen Barfoed.

Byfornyes indtil 2009 med nyt tag, facade, køkkener og badeværelser, Ukendt begrundelse

altaner, gård og tagboliger

Lejligheder moderniseres ved frafl ytning. Fjerde sals lejligheder udvides Har formodentlig sit navn, fordi ejendommen har form som et L.

op i tagrummet.

Lejligheder moderniseres ved frafl ytning. Fjerde sals lejligheder udvides Har formodentlig sit navn, fordi ejendommen har form som en fi rkant.

op i tagrummet.

Altaner etableret til næsten alle lejligheder i 2007. Lejligheder moderniseres Har sit navn fordi ejendommen kun består af to langsider med en 90

ved frafl ytning. Fjerde sals lejligheder udvides op i tagrummet. graders vinkel og derfor fremstår som en trekant.

Modernisering i 2007 med nyt køkken og bad i størstedelen af lejemålene. Opkaldt efter Roskildevej, som går fra Vesterbrogade til Roskilde.

Resten moderniseres ved frafl ytning.

Gårdanlæg moderniseret i 2001. Opkaldt efter Sønderjyllands Alle. Ligesom andre veje i området henviser

vejnavnet til genforeningen med Sønderjylland i 1920 efter 1. verdenskrig.

Centralvarme indlagt i 1981 og gårdanlæg moderniseret i 1999 Har formodentlig sit navn, fordi ejendommens arkitektur er fokuseret

mod solen

Opkaldt efter den berømte danske motorcykel Nimbus, som i mange år blev

produceret, hvor Nimbusparken nu ligger.

Virksomhedens omfangFrederiksberg Boligfond er den største

private udlejer af boliger på Frederiks-

berg med knap 2.400 boliger og et min-

dre antal erhvervslejemål. Boligfondens

formål er, i samarbejde med Frederiks-

berg Kommune, at drive ejendommene

således, at ejendommene udnyttes

bedst muligt i funktionel henseende,

at der tilvejebringes den bedst mulige

brugsøkonomi, og at der efter aftale ud-

arbejdes retningslinjer om kommunens

anvisning til en del af boligerne.

Endvidere skal Frederiksberg Boligfond

søge at fremme boligkulturelle og bo-

ligproduktive formål i Frederiks berg

Kommune, herunder deltage i projekter

vedrørende byfornyelses-, boligforbed-

rings-, ældrebolig- og ungdomsboligud-

vikling, eller lignende sociale formål.

Boligfonden ledes af en bestyrelse, som

består af ni medlemmer. KAB Fonden og

Frederiksberg Kommune udpeger hver

tre medlemmer til bestyrelsen, og de

LEDELSESBERETNING 2007

sidste tre er udpeget af fællesfondsre-

præsentationen, som er et fælles forum

for beboerrepræsentanter i Frederiks-

berg Boligfonds ejendomme.

Forhenværende viceborgmester Jørgen

Christiansen udtrådte af bestyrelsen

efter eget ønske 1. august 2007. KAB

Fonden udpegede Birthe Aasted som

nyt bestyrelsesmedlem.

Frederiksberg Boligfonds daglige drift

varetages af PrivatBo a.m.b.a., som

boligfonden ejer med 50 % af indskuds-

kapitalen. PrivatBo varetager ejendoms-

administration, sekretariatsopgaver,

personalehåndtering samt bygherreråd-

givning på vegne af boligfonden.

Resultat og status Årets omsætning blev i 2007 på 120,9

mio. kr. Stigningen på 4,0 mio. kr. siden

2006 svarer til godt 3 %. Stigningen i

omsætningen skyldes huslejestigninger

som følge af moderniseringer af bolig-

fondens lejligheder.

Resultatet af den primære drift udgør

47,2 mio. kr., hvilket er en forøgelse på

7,1 mio. kr.

Udviklingen i omsætningen og den pri-

mære drift svarer til forventningerne.

Årets resultat blev et overskud på 2,1

mio. kr. mod 11,8 mio. kr. i 2006.

Faldet i resultat skyldes særlige fi nan-

sielle omkostninger på 9,6 mio. kr. ved-

rørende tab i forbindelse med indfrielse

af en valutaoption i schweiziske franc

(CHF), som boligfonden indgik aftale

om i 2003. Ved aftaleindgåelsen blev

endvidere indgået swapaftaler med

det formål at reducere valutarisikoen.

Swapaftalerne i schweiziske franc blev

imidlertid afhændet separat i 2005,

hvilke medførte betydelige fi nansielle

indtægter i dette regnskabsår. Valuta-

optionen i schweiziske franc har ikke

været risikoafdækket siden 2005.

Årsregnskab


Frederiksberg Boligfonds bestyrelse

besluttede i 2007 at reducere boligfon-

dens fi nansielle risici herunder helt at

undlade at påtage sig valutarisici.

I 2006-2007 gennemførtes udbud af

bank- og realkreditforretninger i hen-

hold til EU-udbudsdirektivets bestem-

melser. Siden 1. juli 2007 har Danske

Bank været hovedsamarbejdspartner.

Nordea fi k retten til løbende at byde ind

som ligeværdig med Danske Bank i han-

del med fi nansielle instrumenter.

I samarbejdet med Danske Bank har

Frederiksberg Boligfond i efteråret 2007

fastlagt en ny risikoprofi l. Det blev i den

forbindelse vurderet, at valutaoptioner

skulle afhændes. Tabet er derfor realise-

ret i 2007.

Fondens egenkapital udgør ved udgan-

gen af regnskabsåret 3.101,5 mio. kr.

Anvisning af boliger og ventelisterI 2007 er 171 lejligheder blevet udlejet

svarende til 7,2 % af boligfondens sam-

lede portefølje. Udlejningsprocenten er

væsentligt lavere end de foregående år,

grundet et stort behov for genhusning

af beboere i forlængelse af den høje by-

fornyelses- og moderniseringsaktivitet.

Ved udgangen af 2007 var 86 boliger

reserveret til denne genhusning. Sam-

tidig har udviklingen på ejerboligmar-

kedet forventeligt medført et reduceret

antal opsigelser.

Genhusningsaktiviteten har især med-

ført at færre lejligheder er blevet anvist

til den interne og eksterne venteliste

i forhold til tidligere år, eftersom de

lejligheder, som bruges til genhusning,

også normalt er dem, som ansøgere på

ventelisten efterspørger.

20 lejligheder er i 2007 anvist som følge

af, at der er dispenseret fra de ancienni-

tetsbaserede ventelister. Dispensationer

gives til borgere på Frederiksberg, som

fx er sygdomsramte og i den forbindelse

ikke kan forblive i deres nuværende

bolig, eller hvis børn og deres forældre

uforskyldt bliver husvilde. Denne type

dispensationer forvaltes ud fra en fast

praksis, som har været gældende siden

1. januar 2006. Det forventes, at om-

kring 10 % af boligfondens lejligheder

vil blive udlejet til lejere, som har fået

dispensation fra ventelisterne.

I februar 2007 lukkede ventelisten for

eksterne ansøgere, fordi antallet af

ansøgere på listen oversteg 3.000. I

sammenhæng med ventelistens lukning

nedsatte boligfonden et udvalg, som

skulle revurdere de nuværende regler, for

at fi nde en løsning, som kunne skabe en

bedre og mere gennemskuelig venteli-

ste.

Nye boliger i gamle ejendommeDe store byfornyelsesarbejder, som bo-

ligfonden har taget initiativ til – særligt

de seneste 7-8 år – er fortsat i 2007. To

større projekter blev afsluttet og to nye

blev igangsat.

Årets største projekt har været afslut-

ningen af moderniseringen af ejendom-

men Roskildegården. Udover generel

vedligeholdelse fi k beboerne tilbudt at

få renoveret deres køkken og bad mod

en lejeforhøjelse. Projektet har fået en

fl ot tilmeldingsprocent, hvor 82 % tog

imod tilbuddet om nyt badeværelse og

køkken. Projektet blev gennemført i

tæt og velfungerende samarbejde med

beboerrepræsentationen, og projektfor-

løbet betegnes som meget vellykket.

Årsregnskab


Lejerne i ejendommen Trekanten kunne

i foråret 2007 tage nye altaner bygget i

fi berbeton og med glasrækværk i brug.

Altanerne er store opholdsaltaner og

måler op til 10 m2. Projektet blev vedta-

get på baggrund af en henvendelse fra

beboerne og har givet en markant vær-

diforøgelse til hele ejendommen.

To nye ambitiøse moderniseringsprojek-

ter er blevet vedtaget i 2007. Ejendom-

mene Tvillingegården og Mønsterbo skal

gennemgribende moderniseres med nyt

køkken, bad og tag- og facadearbejder.

Tvillinge gården får opsat altaner til en

del af lejemålene. Begge byggepladser

var påbegyndt ved årets udgang. Be-

boerne genhuses i byggeperioden. Før

byggesagen påbegyndes og genhusning

tilbydes, foretages en fl ersidig under-

søgelse af lejerforhold for at sikre, at

der ikke forekommer ulovlig fremleje

eller lignende. I både Tvillingegården og

Mønsterbo er lejeaftaler blevet opsagt

som følge af undersøgelsens afdækning

af ulovlige lejeforhold.

Udover de store moderniseringspro-

jekter udføres løbende et større antal

vedligeholdelsesarbejder. I 2007 kan

det fremhæves, at boligfondens største

ejendom Den Sønderjyske By har fået

Årsregnskab


renoveret alle vandinstallationer. Her-

udover er arbejdet påbegyndt med at

opgradere de elektriske installationer i

alle lejemål, således at der overalt er in-

stalleret lovpligtige HPFI-relæer.

Ejendommen Wilkenbo skulle i stil med

Tvillingegården og Mønsterbo gen-

nemgå en omfattende renovering. Et

stort projekt som ud over køkkener,

badeværelser og altaner også omfat-

tede nye elevatorer i alle opgange og

nye tagboliger. Projektet viste sig dog

ikke realiserbart grundet udviklingen i

bygge- og materialepriser. Et revideret

projekt, hvor indholdet blev reduceret,

og beboernes forventede huslejestignin-

ger blev forhøjet, kunne ikke gennem-

føres – primært grundet en svag bebo-

ertilslutning. Planerne for Wilkenbo er

derfor ikke afklarede.

Der foregår desuden en løbende moder-

nisering af bad og køkken i frafl yttede

lejemål i udvalgte ejendomme.

Tilgængelighed for beboer og borgerFrederiksberg Boligfonds indsats for at

højne kommunikationen er for alvor

startet op i 2007 i tre forskellige medier.

Beboerbladet Husrum er udkommet to

gange og har været med til at både at in-

formere og underholde lejerne omkring

lejerforhold og dagliglivet på ejendom-

mene. Frederiksberg Boligfonds årsberet-

ning blev optrykt og udsendt til et større

antal interessenter. Ud over den offi -

cielle årsrapport præsenteredes temaer

om byfornyelse, anvisninger og en sam-

let ejendomsoversigt. Et email-nyheds-

brev har hele året holdt beboerrepræsen-

tanter opdateret omkring udvikling og

beslutninger i Frederiksberg Boligfond

og PrivatBo. Alle tre initiativer har været

med til at præsentere Frederiksberg

Boligfond udadtil som en ansvarlig og

tilgængelig boligudbyder overfor alle in-

teressenter, og initiativerne fortsætter i

2008, hvor der desuden præsenteres en

ny hjemmeside på adressen www.fre-

deriksbergboligfond.dk og en opdateret

grafi sk identitet. Den grafi ske identitet

tager afsæt i boligfondens lange historie

og kan hjælpe til at signalere, at ligesom

boligfondens ejendomme, er boligfon-

den også moderniseret og klar til at

arbejde ansvarligt og kvalitetsorienteret

i de næste mange år.

Særlige forholdI december 2006 anlagde virksomhe-

den Frederiksberg Net sag an mod Fre-

deriksberg Boligfond. Sagen drejede sig

om, hvorvidt Frederiksberg Net havde

Årsregnskab


eneret til at benytte boligfondens bred-

båndskabler. Frederiksberg Boligfond

ønskede ikke at begrænse lejernes mu-

ligheder for at vælge blandt forskellige

leverandører og ønskede også at lade

lejerne drage fordel af en mulig konkur-

rence mellem disse. Boligfonden vandt

sagen i Københavns Fogedret i januar

2007, og Frederiksberg Net er efterføl-

gende blevet konkursbehandlet og for-

ventes tvangsopløst af myndighederne,

efter at alle bestyrelsesmedlemmer har

forladt selskabet. Boligfonden har sikret

lejerne, som var påvirket af sagen, via en

samarbejdsaftale med Dansk Net A/S,

som tidligere har været Frederiksberg

Nets samarbejdspartner. En tilsvarende

aftale er tidligere lavet med Dansk Bred-

bånd, og de to udbydere konkurrerer

fremover på lige vilkår.

Der verserer stadig mangler af bygge-

teknisk karakter og problemer vedrø-

rende jordarealets miljøforhold i forhold

til ejendommen Nimbusparken, som

boligfonden erhvervede fra JM Danmark

til overtagelse i 2005. Der tilbageholdes

fortsat et passende beløb til sikkerhed

for, at forholdene afklares.

Frederiksberg Boligfond har fritaget

det kommunale og boligsociale tilbud

Lindebutikken for leje af lokaler frem

til og med 2009. Lindebutikken ligger

i ejendommen Wilkenbo i Lindevangs-

kvarteret. Et kvarter som hovedsageligt

består af Frederiksberg Boligfonds ejen-

domme.

Efter regnskabsårets afslutning ind-

gav hovedentreprenøren CEG A/S

konkursbegæring, og boligfondens

modernisering af Tvillingegården gik i

stå. Konkurssagen har medført store

gener for beboerne, men PrivatBo har

som bygherrerådgiver været i stand til at

fi nde en løsning, således at en ny hoved-

entreprenør er indtrådt i entrepriseafta-

len. Byggesagen var omfattet af normal

fuldførelsesgaranti stillet af Dansk Kau-

tion, og påfører derfor ikke boligfonden

økonomiske tab.

Forventninger til 2008 2008 tegner til at blive endnu et år med

et højt aktivitetsniveau for Frederiks-

berg Boligfond.

Arbejdet fortsætter for at aftale en mo-

derniseringsløsning for ejendommen

Rolfshus. Forventeligt kan en beslut-

ning træffes i 2008 efter, at drøftelser

med beboerne har stået på i mere end

tre år. Frederiksberg Kommune har tidli-

gere bevilget støtte til moderniseringen,

og ejendommens tilstand berettiger i

meget høj grad til modernisering.

Bestyrelsen forventes at vedtage et sæt

nye anvisningsregler i 2008, og venteli-

sten skal herefter ajourføres og genåb-

nes i løbet af året.

PrivatBo får i 2008 ny direktør efter at

stillingen har været ubesat siden maj

2006. Herved styrkes mulighederne

for fortsat at udvikle og effektivisere

samarbejdet mellem boligfonden og

PrivatBo. Endvidere forventes det,

at boligfondens strategiprojekt kan

færdiggøres inden udgangen af 2008.

Forventeligt med en samlet strategi for

Frederiksberg Boligfond som fastlæg-

ger de langsigtede målsætning samt

beskriver de fælles værdier og rammer,

som Frederiksberg Boligfond ønsker at

arbejde indenfor.

Årsregnskab


Nimbusparken

Årsregnskab


Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for Frederiksberg Bolig-

fond for 2007 er afl agt i overensstem-

melse med årsregn skabs lo vens bestem-

melser for en klasse B-virksomhed med

de tilpasninger, der følger af fondens

aktivitetsområde.

Kravene til opstilling af resultatopgørel-

sen er fraveget i et vist omfang, for at

opnå en mere retvisende resultatopgø-

relse.

Generelt om indregning og målingAktiver indregnes i balancen, når det er

sandsynligt, at fremtidige økonomiske

fordele vil tilfl yde fonden og aktivets

værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når

det er sandsynligt, at fremtidige økono-

miske fordele vil fragå fonden og forplig-

telsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og

forpligtelser til kostpris. Efterfølgende

måles aktiver og forpligtelser som be-

skrevet for hver enkelt regnskabspost

nedenfor.

Visse fi nansielle aktiver og forpligtelser

måles til amortiseret kostpris, hvorved

der indregnes en konstant effektiv rente

over løbetiden. Amortiseret kostpris

opgøres som oprindelig kostpris med

fradrag af eventuelle afdrag samt til-

læg/fradrag af den akkumulerede amor-

tisering af forskellen mellem kostpris og

nominelt beløb.

Ved indregning og måling tages hensyn

til gevinster, tab og risici, der fremkom-

mer, inden årsrapporten afl ægges og

som be- eller afkræfter forhold, der eksi-

sterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørel-

sen i takt med, at de tjenes, herunder

indregnes værdireguleringer af fi nan-

ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR – 31. DECEMBER

sielle aktiver og forpligtelser, der måles

til dagsværdi eller amortiseret kostpris.

Endvidere indregnes omkostninger, der

er afholdt for at opnå årets indtjening,

herunder afskrivninger, nedskrivninger

og hensatte forpligtelser samt tilbage-

førsler som følge af ændrede regnskabs-

mæssige skøn af beløb, der tidligere har

været indregnet i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen

IndtægterIndtægter periodeafgrænses, så de om-

fatter regnskabsåret.

OmkostningerOmkostninger indeholder årets afholdte

omkostninger af primær karakter i for-

hold til hovedformålet.

AfskrivningerAfskrivninger indeholder årets afskriv-

ninger på materielle anlægsaktiver. Der

afskrives ikke på grunde og bygninger.

Finansielle indtægter og omkost-ningerFinansielle indtægter og omkostninger

indeholder renter, kursgevinster og -tab

vedrørende vær dipapirer, gæld og trans-

aktioner i fremmed valuta, amortisering

af fi nansielle aktiver og for pligtelser

samt tillæg og godtgørelser vedrørende

skat.

Skat af ordinært resultatÅrets aktuelle og udskudte skatter ind-

regnes i resultatopgørelsen med 25 %.

Balancen

Materielle anlægsaktiverBygninger og grunde er værdiansat til

den kontante offentlige ejendomsvur-

dering pr. 1/10 2006.

Tekniske anlæg, driftsmidler, inventar

og igangværende byggeri måles til kost-

pris med fradrag af akkumulerede af- og

nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen

samt omkostninger direkte tilknyttet til

anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor

aktivet er klar til brug.

Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid baseret på

følgende vurdering af aktivernes forven-

tede brugstider:

Renovationsanlæg 20 år

Driftsmateriel 10 år

EDB 3 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgø-

relsen.

Materielle anlægsaktiver nedskrives til

genindvindingsværdien, såfremt denne

er lavere end den regnskabsmæssige

værdi.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af

materielle anlægsaktiver opgøres som

forskellen mellem salgsprisen med

fradrag af salgsomkostninger og den

regnskabsmæssige værdi på salgstids-

punktet. Fortjeneste eller tab indregnes

i resultatopgørelsen under andre drifts-

indtægter.

TilgodehavenderTilgodehavender måles til amortiseret

kostpris. Der nedskrives til imødegåelse

af forventede tab med 65 % af tilgode-

havendet.

VærdipapirerBørsnoterede værdipapirer måles til

dagspris på balancedagen.

GældsforpligtelserFinansielle gældsforpligtelser indregnes

ved låneoptagelse til det modtagne

provenu efter fradrag af afholdte trans-

aktionsomkostninger. I efterfølgende

Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ”An befalinger og Nøgletal 1997”.

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad Resultat af primær drift x 100

Nettoomsætning

Afkastningsgrad Resultat af primær drift x 100

Gennemsnitlige aktiver

Egenkapitalandel Egenkapital ultimo x 100

Passiver i alt ultimo

Egenkapitalforrentning Ordinært resultat efter skat x 100

Gennemsnitlig egenkapital

Årsregnskab


perioder indregnes de fi nan sielle forplig-

telser til kontantrestgælden pr. status-

dagen.

Prioritetsgæld er optaget til kursværdi.

Kursreguleringen sker over egenkapi-

talen.

Øvrige gældsforpligtelser måles til net-

torealisationsværdi.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser fondens

pengestrømme fra drifts-, investerings-

og fi nansie ringsaktivitet for året, årets

forskydning i likvider samt den likvidi-

tetsmæssige stilling ved årets begyn-

delse og slutning.

Pengestrøm fra driftskapitalPengestrømme fra driftskapital præsen-

teres direkte og opgøres som indtægter

med fradrag af driftsomkostninger og

reguleret for ikke-kontante driftsposter,

ændring i driftskapita len, betalte fi nan-

sielle og ekstraordinære poster samt

betalte selskabsskatter.

Driftskapitalen omfatter omsætnings-

aktiver ekskl. de poster, der indgår i likvi-

der, og kort fristet gæld, prioritetsgæld,

skat og udbytte. Der indgår således

ikke likvide be holdnin ger og eventuelle

værdipa pirer optaget under omsæt-

ningsaktiver.

Pengestrøm fra InvesteringPengestrømme fra investering omfatter

køb og salg af anlægsaktiver samt køb

og salg af værdipapirer.

Købesummer opgøres til kostpris. Salgs-

summer opgøres som salgspris med

fradrag af han delsomkostninger.

Pengestrøm fra FinansieringPengestrømme fra fi nansiering

omfatter optagelse af og afdrag på

prioritetsgæld og anden langfristet og

kortfristet gæld, der ikke indgår under

ar bejdskapitalen.

LikviderLikvider omfatter likvide beholdninger

samt kortfristede værdipapirer, som

uden hindring kan omsættes til likvide

beholdninger og hvorpå der kun er ube-

tydelige risici for værdiændringer.

Note 2007 2006 tkr.

Indtægter

Huslejeindtægter 114.890.332 110.582

Øvrige indtægter 1 6.034.049 6.389

120.924.381 116.971

Omkostninger

Driftsomkostninger 2 -24.894.115 -22.777

Skatter og afgifter -17.143.315 -15.605

Renholdelse 3 -4.029.366 -4.559

Vedligeholdelse 4 -17.657.016 -23.050

Øvrige driftsomkostninger 5 -845.674 -1.997

Personaleomkostninger 6 -8.883.576 -8.742

Afskrivninger 9 -306.553 -194

Resultat af primær drift 47.164.766 40.047

Finansielle indtægter 7 13.301.905 13.638

Finansielle omkostninger 8 -48.838.647 -41.919

Tab indfrielse CHF option -9.568.657 0

Ordinært resultat 2.059.367 11.766

Skat af ordinært resultat 19 0 0

Årets resultat 2.059.367 11.766

Resultatdisponering som af

bestyrelsen foreslås fordelt således:

Overført overskud 2.059.367 11.766

RESULTATOPGØRELSE

Årsregnskab


Note 2007 2006 tkr.

AKTIVER

Materielle anlægsaktiver 9

Grunde og bygninger 3.827.500.000 3.827.500

Igangværende arbejder 389.688.037 350.587

Øvrigt driftsmateriel 1.179.606 386

4.218.367.643 4.178.473

Finansielle anlægsaktiver 10

Andelsbeviser i PrivatBo a.m.b.a. 40.000 40

Anlægsaktiver i alt 4.218.407.643 4.178.513

Tilgodehavender

Indestående i Grundejernes Investeringsfond 1.588.672 2.006

Mellemværende med lejere 11 634.990 0

Afsluttet/uafsluttet varme- og vandregnskaber 12 0 489

Øvrige tilgodehavender 13 713.717 478

Periodeafgrænsningsposter 507.186 394

3.444.565 3.367

Likvide beholdninger

Mellemværende med PrivatBo 4 101

Bankkonti omlægning/låneoptagelse 27.020 0

Danske Bank EUR-konto 2.119 2.342

Danske Bank 38.412 2.905

67.555 5.348

Omsætningsaktiver i alt 3.512.120 8.715

AKTIVER I ALT 4.221.919.763 4.187.228

BALANCE

Årsregnskab


Note 2007 2006 tkr.

PASSIVER

Egenkapital

Grundfond 300.000 300

Opskrivningshenlæggelser 14 3.118.552.623 3.153.610

Overført resultat 15 -17.335.623 -23.621

3.101.517.000 3.130.289

Hensatte forpligtelser

Hensættelse til indvendig vedligeholdelse 32.373.331 30.047

32.373.331 30.047

Langfristede gældsforpligtelser

Prioritetsgæld i ejendommene 17 1.009.289.665 972.987

Deposita og forudbetalt leje 40.676.782 39.925

1.049.966.447 1.012.912

Kortfristede gældsforpligtelser

Danske Bank 18.616.451 0

Nordea 14.451 0

Prioritetsgæld i ejendommene 17 4.919.164 4.109

Mellemværende med lejere 11 0 297

Leverandører af varer og tjenesteydelser 4.076.056 2.820

Afsluttet/uafsluttet varme- og vandregnskaber 16 1.990.081 1.615

Periodeafgrænsningsposter 5.402.322 3.236

Skyldige omkostninger 18 3.044.460 1.903

38.062.985 13.980

Gældsforpligtelser i alt 1.088.029.432 1.026.892

PASSIVER I ALT 4.221.919.763 4.187.228

Garantiforpligtelser 20

Rente- og Valutaswaps 21

Årsregnskab


2007 2006 tkr.

Driftsindtægter 120.924.381 116.971

Driftsomkostninger excl. afskrivninger -73.453.062 -76.730

47.471.319 40.241

Ændring i arbejdskapital og hensatte forpligtelser 26.273.763 4.643

73.745.082 44.884

Finansielle poster -35.536.742 -28.281

Indfrielse option -9.568.657 0

Kursregulering af prioritetsgæld 4.226.224 23.040

Pengestrøm fra driften 32.865.907 39.643

Tilgang til ejendommene -75.258.311 -126.351

Køb/salg af værdipapirer 0 0

Pengestrøm fra investeringer -75.258.311 -126.351

Optagelse af obligationslån 37.112.083 84.731

Pengestrøm fra fi nansiering 37.112.083 84.731

Årets pengestrøm fra drift, investering og fi nansiering -5.280.321 -1.977

Likvider primo 5.347.876 7.325

Likvider ultimo 67.555 5.348

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Årsregnskab


Note 2007 2006 tkr.

1 Øvrige indtægter

Vaskeriindtægter ejendomme 1.315.766 1.205

Byfornyelsestilskud 4.718.283 5.184

6.034.049 6.389

2 Driftsomkostninger

Administrationshonorar 6.523.544 6.053

Varmeregnskab 612.342 720

El og gas 3.083.714 2.962

Forsikringer 1.876.915 1.729

Tab ved lejeledighed 393.590 960

Tab ved frafl ytning 509.218 1.266

Hensat til tab på debitorer 1.211.984 -277

Antenneudgifter 5.651.188 4.936

Serviceabonnementer 1.062.032 1.308

Opnoteringsgebyr 389.252 197

Øvrige omkostninger 3.580.336 2.923

24.894.115 22.777

3 Renholdelse

Rengøring 2.896.292 3.058

Drift af ejendomskontor incl. arbejdstøj 790.175 1.073

Snerydning og vejsalt 35.542 100

Vaskemidler 307.357 328

4.029.366 4.559

4 Vedligeholdelse

Forbrug af indvendig vedligeholdelse 4.298.928 5.615

Udvendig vedligeholdelse 11.032.263 16.453

Regulering hensættelse indvendig vedligeholdelse 2.325.825 982

17.657.016 23.050

5 Øvrige driftsomkostninger

Omkostninger låneoptagelser/-omlægninger 845.674 1.702

EBO 0 295

845.674 1.997

NOTER

Årsregnskab


Note 2007 2006 tkr.

6 Personaleomkostninger

Der har i gennemsnit været beskæftiget 22 personer i regnskabsåret.

Personaleomkostninger er opgjort således:

Lønninger 6.815.693 6.512

Løn gårdmandsafl øsning 566.210 412

Pensionsomkostninger 838.133 785

Regulering feriepengeforpligtelse -26.712 153

Andel inspektørløn 453.104 459

Kørselsgodtgørelse 16.652 13

Diæter 1.739 2

Lønrefusion -93.567 -70

Salg arbejdstimer Nimbusparken -49.876 0

AER/Arb.miljø-bidrag 71.301 74

Andre omkostninger til social sikring 82.349 70

8.675.026 8.410

Løn og vederlag til bestyrelsen

Honorarer og vederlag til bestyrelsesmedlemmer 208.550 332

Personaleomkostninger ialt 8.883.576 8.742

7 Finansielle indtægter

Bankrenter 57.421 438

Renter byggesager selvfi nansieret 3.149.120 5.090

Renter valutaswap 7.086.277 8.086

Gevinst indfrielse valutaswap 1.226.729 0

Afdragsbidrag prioritetsgæld 1.763.440 0

Andre renteindtægter 18.918 24

13.301.905 13.638

8 Finansielle omkostninger

Prioritetsrenter 40.035.503 30.217

Bankrenter 1.100.854 143

Renter valutaswap 7.702.290 11.484

Andre renteomkostninger 0 75

48.838.647 41.919

NOTER

Årsregnskab


Note 2007 tkr.

9 Materielle anlægsaktiver

Grunde og Igangværende

bygninger arbejder Driftsmidler I alt

Akk. anskaffelsessum 1. januar 673.890.389 350.586.917 1.395.725 1.025.873.031

Tilgang i året 35.056.988 39.101.120 1.100.203 75.258.311

Afgang i året 0 -439.331 -439.331

Akk. anskaffelsessum 31. december 708.947.377 389.688.037 2.056.597 1.100.692.011

Akk. opskrivninger 1. januar 3.153.609.611 0 0 3.153.609.611

Årets opskrivninger 0 0 0 0

Årets nedskrivninger 35.056.988 0 0 35.056.988

Akk. opskrivninger 31. december 3.118.552.623 0 0 3.118.552.623

Akk. afskrivninger 1. januar 0 0 1.009.769 1.009.769

Tilbageførte afskrivninger 0 0 -439.331 -439.331

Årets afskrivning 0 0 306.553 306.553

Akk. afskrivninger 31. december 0 0 876.991 876.991

Regnskabsmæssig værdi 31. december 3.827.500.000 389.688.037 1.179.606 4.218.367.643

Kontant ejendomsværdi 1/10 2006 3.827.500.000

2007 2006 tkr.

10 Finansielle anlægsaktiver

Andelsbeviser i Privatbo a.m.b.a.:

Anskaffelsessum:

Saldo 1. januar 40.000 40

Årets tilgang 0 0

Årets afgang 0 0

Saldo 31. december 40.000 40

Andel indre værdi udgør pr. 31.12.07 kr. 2.512.570.

11 Mellemværende med lejere

Boligafgifter og lejere 2.713.290 819

- nedskrivning frafl yttere til incasso -1.744.258 -532

969.032 287

Forudbetalinger for lejere i januar måned -334.042 -584

634.990 -297

12 Afsluttet/uafsluttet varme- og vandregnskab

Afsluttet varmeregnskab 0 489

Uafsluttet varmeregnskab 0 0

0 489

13 Øvrige tilgodehavender

Udgifter projekt drejebog for huslejere 610.594 345

Tilgodehavende hos forsikringsselskaber m.v. 103.123 133

713.717 478

Årsregnskab


Note 2007 2006 tkr.

14 Opskrivningshenlæggelser

Akk. opskrivninger primo 3.153.609.611 3.153.610

Årets opskrivninger 0 0

Årets nedskrivninger 35.056.988 0

Akk. opskrivninger ultimo 3.118.552.623 3.153.610

15 Overført resultat

Saldo pr. 1. januar -23.621.214 -58.436

Korrektion af saldo for indvendig vedligeholdelse 2005 0 9

-23.621.214 -58.427

Overført fra årets resultat 2.059.367 11.766

Kursregulering prioritetsgæld 4.871.463 22.075

Afdragbidrag staten 0 1.743

Regulering indeksering af prioritetsgæld -645.239 -778

Overført resultat ialt -17.335.623 -23.621

16 Mellemværende med lejere

Uafsluttet varmeregnskab 1.966.847 1.505

Afsluttet koldvandsregnskab 23.234 91

Uafsluttet koldvandsregnskab 0 19

1.990.081 1.615

17 Prioritetsgæld i ejendommene

Samlet prioritetsgæld i ejendommene 1.014.208.829 977.097

Heraf forfalder efter 1 år. 4.919.164 4.109

Heraf forfalder efter det 5. år 923.425.967 946.804

18 Skyldige omkostninger

Skyldig fagforeningsklub m.v. 20.477 18

Skyldig moms 16.462 13

Reservationer byggesager 1.709.431 456

Reservationer indvendig vedligeholdelse lejere 166.524 261

Skyldig A-skat m.v. 86.139 84

Feriepengeforpligtelse 1.045.427 1.071

3.044.460 1.903

19 Skat af ordinært resultat

Hensættelse 1. januar 0 0

Betalt skat i perioden 0 0

Skat af årets resultat 0 0

0 0

20 Garantiforpligtelser:

Ingen

21 Rente- og valutaswap:

Fonden har indgået renteswaps løbende fra 2003 til 2036. Markedsværdien udgør pr. statusdagen i alt kr. 26.486.901.

Fonden har i årets løb indfriet tidligere indgåede valutaswaps og valutaterminsforretninger.

NOTER

Årsregnskab


Årsregnskab


Den uafhængige revisors påtegning

Til bestyrelsen i Frederiksberg BoligfondVi har revideret årsrapporten for Frederiksberg Boligfond for regnskabsåret 1. januar 31. december 2007, omfattende ledelses-

påtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrap-

porten afl ægges efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapportenLedelsen har ansvaret for at udarbejde og afl ægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregn-

skabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at

udarbejde og afl ægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen

skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige

skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revisionVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overens-

stemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører

revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte

handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset

om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for

virksomhedens udarbejdelse og afl æggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisions-

handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af

virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis

er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af

årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KonklusionDet er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og fi nansielle stilling pr. 31. de-

cember 2007 samt af resultatet af fondens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2007 i

overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Hillerød den 7. maj 2008

Ernst & YoungStatsautoriseret Revisionsaktieselskab

Ib Østlund

Statsautoriseret revisor

PÅTEGNINGER

Introduktion


Ledelsespåtegning

Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2007 for Frederiksberg Boligfond.

Årsrapporten er afl agt i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis

for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et ret vi sende billede af fondens aktiver, passiver og fi nansielle stilling pr.

31. december 2007 samt af re sultatet af fondens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december

2007.

Frederiksberg, 7. maj 2008

Bestyrelse:

Martin Nissen Dahl Michael Christensen Birthe Aasted

Formand Næstformand

Ali Maktabi Erling Oxdam Jens Peter Fabricius

Carl Verner Obel Bent Christensen Lene Paludan Hastrup

Introduktion

Verrner ObelManager.

Udpeget af Frederiksberg Boligfonds

fællesrepræsentation 2007-2009.

Formand for beboerrepræsentationen i

Peter Bangs Hus.

Lene HastrupLedelsessekretær.




Rolfshus.

BESTYRELSEN

Martin Dahl, formandØkonomi- og administrationschef,

cand.oecon.

Udpeget af KAB Fonden 2006-2010.

Medlem af bestyrelsen i PrivatBo

a.m.b.a.

Michael Christensen, næstformandAdministrationschef.

Udpeget af Frederiksberg kommunal-

bestyrelse 2005-2009.


a.m.b.a.

Jens Peter FabriciusAdvokat.

Udpeget af KAB Fonden 2008-2011

Birthe AastedAdvokatsekretær.

Udpeget af KAB Fonden indtil 2009.

Erling OxdamAdvokat (H).

Udpeget af Frederiksberg kommunal-

bestyrelse 2005-2009.

Ali MaktabiIntegrationskonsulent, foredragsholder,

oversætter og medlem af kommunalbe-

styrelsen på Frederiksberg.

Udpeget af Frederiksberg kommunalbe-

styrelse 2005-2009.

Bent ChristensenMalermester.




Den Sønderjyske By.


a.m.b.a.


Frederiksberg Boligfond

c/o PrivatBo

Dahlerupsgade 5, 4

1603 København V

www.frederiksbergboligfond.dk

Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2007

Real Estate