fredag den 24. januar 2014 · og motiver med henblik på at nå såvel almene som specielle mål. (Læreprocesser ….. DPI 1998) Helge Skielboe At skabe lighed er noget andet end

Læringsmål og undervisningsdifferentiering

fredag den 24. januar 2014

Hel

ge S

kiel

boe

Undervisningsdifferentiering (Vagn Rabøl Hansen)

Et princip for undervisning, der bygger på samarbejde. Her indgår elevernes forskellige forudsætninger, potentialer og motiver med henblik på at nå såvel almene som specielle mål.

(Læreprocesser ….. DPI 1998)

Hel

ge S

kiel

boe

At skabe lighed er noget andet end at praktisere lighed. Faktisk skal man behandle mennesker ulige for at sætte dem på lige fod…..

Lighed betyder ikke ensretning, men lige mulighed for uddannelse og udvikling. Altså lige mulighed for at være forskellig.

Ole Thyssen 1980

Hel

ge S

kiel

boe

”Folkeskolen er blevet et sted, hvor det er midterfeltet, der får det bedste ud af det. Vi er ikke ret gode til at få bunden med, og vi er heller ikke ret gode til at få dem med, der har faglige forudsætninger for at lære mere. Holddannelse og holddeling kan netop sikre, at alle børn, får mest ud af at gå i skolen.”

Overborgmester Frank Jensen i Politiken 21.01.2014

Hel

ge S

kiel

boe

Rasmussen, Jens – forelæsning på DPU den 23 november 2010*

*Forelæsning og slides kan ses på: http://edu.au.dk/aktuelt/aktuelle-temaer/undervisningsdifferentiering/

Hel

ge S

kiel

boe

Rasmussen, Jens – forelæsning på DPU den 25 november 2010

Hel

ge S

kiel

boe

Rasmussen, Jens – forelæsning på DPU den 25 november 2010

Hel

ge S

kiel

boe

To former for indre differentiering (Klafki & Stöcker) 1. Differentiering af metoder og indhold 2. Differentiering indenfor læringsmål og læringsindhold

Klafki, Wolfgang (2001): Indre differentiering af undervisning i Dannelsesteori og didaktik – nye studier, Klim,

Hel

ge S

kiel

boe

Ikke alle læringsmål og ikke alle læringsindhold skal og kan på samme vis gøres forpligtende for alle elever i en klasse eller læringsgruppe. … En sådan differentiering forudsætter, at et fags eller et helt curriculums samlede kompleks afmål og indhold mindst opdeles i to: en for alle elever forpligtende basis, et fundamentum på den ene side og på den anden side supplerende mål og indhold, det såkaldte additum som for sin part kan underinddeles i forskellige suppleringstrin.

Indre differentiering af undervisningen (Klafki og Stöcker)

Hel

ge S

kiel

boe

Indføring af elever i arbejdsformer og studieteknik

Et vigtigt aspekt ved differentieringen inden for metoder og midler er den varierede anvendelse af undervisningens arbejds- og organisationsformer. Læreren arbejder med en del af klassen, mens den øvrige del af klassen lærer en af følgende organisationsformer: 1. Individuelt arbejde – det kan foregå vha. programmerede

undervisningsmaterialer eller have en ikke-programmeret form; 2. pararbejde – en alt for sjældent praktiseret organisationsform, trods

det at den er relativt let at håndtere; 3. gruppearbejde – i forbindelse med indre differentiering med

heterogent sammensatte grupper – i relation til de tidligere formulerede målsætninger – har denne organisationsform formentlig forrang, fordi den i udpræget grad muliggør samspillet og den gensidige Stimulering mellem elever med forskellige evner, forudsætninger, motivation og holdninger.

Hel

ge S

kiel

boe

A: Undervisningsfaser

1. Opgaveformulering hhv. udvikling

2. Tilegnelse

3. Rodfæstning

4. Anvendelse/Transfer

Hel

ge S

kiel

boe

1. Stofmængde/tidforbrug Elever i en klasse eller læringsgruppe har tydeligt forskelligt tidsforbrug, når det gælder om at løse en opgave.

2. Kompleksitetsgraden. Det kan være, at læreren må bedømme og inddele sin klasse ud fra et synspunkt, at der er elever, som kan klare opgaveformuleringer med en relativt stor kompleksitetsgrad

3. Antallet af nødvendige gennemgange 4. Direkte hjælp påkrævet eller grad af selvstændighed. 5. Arten af indholdsmæssige eller metodiske indgangsvinkler eller

forudgående erfaringer. 6. Samarbejdsevne

Efter Klafki

B: Differentieringsaspekter

Hel

ge S

kiel

boe

28. januar 2014

1. Konkret tilegnelses- eller handlingsniveau

2. Eksplicit-sprogligt tilegnelses- eller handlingsniveau

3. Rent abstrakt tilegnelses- eller handlingsniveau)

C: Tilegnelses eller handlingsniveauer

Hel

ge S

kiel

boe

14

Undervisningsdifferentieringens dilemma mellem hensyn til Fælles Mål og hensyn til eleven

(

Værdi

Værdi

Bekymring

Bekymring

+

+

For meget af

det gode

For meget af

det gode

Det positivt modsatte

Det positivt modsatte

Fokus på Fælles mål kan resultere i eksklusion og

stigmatisering af den enkelte elev

Det er godt, at undervisning er rettet mod at eleverne

skal nå de fælles mål

Fokus på eleven kan fjerne fokus på fælles mål og u.v.differentiering og resultere i individuel u.v.

Det er godt, at undervisningen er rettet

mod den enkelte elev

Efter Carsten Pedersen, Praksisfilosofi

Hel

ge S

kiel

boe

Hvordan kan man i arbejdet med fælles mål sikre den enkelte elevs læring og udvikling, og samtidig fastholde skolens værdigrundlag: en inkluderende skole?

Undervisningens dobbeltblik!

Hel

ge S

kiel

boe

Elever 1

Elever 2

Undervisningen

Tema 2

Tema 1

Strategi-synsvinkel 1

Strategi-synsvinkel 2

Hel

ge S

kiel

boe