Fra brug til misbrug margaretha järvinen

Overskrift og underoverskrift i versaler.

Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå.

Fra brug til misbrug

Margaretha Järvinen

SFI og Sociologisk Institut, Københavns Universitet

1



Stofbrugere i behandling

Indskrevne i behandling:

Hash hovedstof for 63% i 2011 (30% i 2000)

Opiater hovedstof for 17% i 2011 (54% i 2000)

Amfetamin, kokain etc. 15% i 2011 (14% i 2000)

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2003, 2005, 2012

2



Stofbrugere i behandling

Førstegangsindskrevne:

Hash hovedstof for 73% i 2011 (30% i 2000)

Opiater hovedstof for 5% i 2011 (54% i 2000)

Hash hovedstof for 80% af de 18-24-årige i 2011 Kilde: Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2003, 2005, 2012

DK topper de europæiske statistikker i forhold til hashens

dominans i behandlingssystemet Kilde: EMCDDA, Annual report 2013

3



Kvalitativ undersøgelse af hashbrugere i behandling

Interviews med 40 unge voksne i behandling i København

(inklusive 14 interviews fra Signe Ravns undersøgelse)

17-34 år (de fleste mellem 18 og 25)

Majoriteten har problemer med hash

Interviews med (indtil videre) 15 ansatte i behandlingstilbud for

unge i København

+

++

Interviews med (indtil videre) 15 ansatte på behandlingstilbud

for unge i København

4



Hash i forhold til andre stoffer

”Jeg har brugt GHB, fantasy, MDMA, ketamin, 2-FA, LSD, 2C-B,

2C-I. Og 4-MA, det er en blanding af MDMA og amfetamin. Og

frimærker og svampe. Jeg har prøvet mange ting… Men det er

kun hashen, og så lidt amfetaminen i en periode, jeg har haft

problemer med. Du kan ikke tage de andre stoffer hver dag, det

regulerer sig selv, kan man sige” (Camilla, 22 år).

5



Hashkarrierer som socialt fænomen

Marginalisering i forhold til skole og uddannelse

Marginalisering i forhold til socialt netværk

Tidsmæssig marginalisering

6



Marginalisering i forhold til uddannelse og arbejdsliv

Hashproblemer udvikles hurtigt!

Typisk mønster i interviewene: debut: 13/14 år; dagligt brug

16/17/18 år

Dagligt hashbrug meget svært at kombinere med uddannelse

Dagligt hashbrug meget svært at kombinere med arbejde

Sammenligning med vore interviews i 2007

7



Hash og arbejde

”Jamen, en typisk dag startede med at stå op og række højre

hånd til siden, og så tage stumpen, der lå i askebægeret, og så

ja, bare tage dagen lidt, som den kom altså. Og så på arbejde,

måske, og derefter var det bare at teame op med nogle venner

og tage på staden eller tage hjem og bare lave ingenting, ja

sidde og ryge og stene… Jeg hold den kørende i et par år faktisk,

men så var det slut” (Mikkel 25)

8



Marginalisering i forhold til netværk

Howard Beckers (1953) klassiske “karrier”-model:

• Hashbrugere er ikke “special kinds of people” med afvigende

personlige karakteristika

• En hashkarrier er en social indlæringsproces

• Hashkarrierer og mangel på “conventional commitments”

(Becker 1953)

9



Marginalisering i forhold til netværk

- Unge debuterer med hash sammen med andre, og deres

hashbrug udvikles sammen med andre

- Vennegrupper inspirerer til omfattende hashbrug men kan

også hindre udviklingen af problembrug

- Fra socialt integreret brug til disintegreret, individuelt brug

(Järvinen & Ravn 2014)

10



Marginalisering i forhold til socialt netværk

”Det at sidde og ryge sammen med andre var blevet til på det tidspunkt

bare at sidde og ryge med andre. Det var ikke socialt at sidde, det var

ikke fordi du røg sammen med dem, du røg, fordi du ville være

påvirket” (David, 23 år).

”Og så kunne jeg bare ligge der, og mine venner var til stede, men jeg

blev bare liggende - ´øh, kan vi gøre noget for dig?’ – ‘der er ikke

noget at gøre’ . Og det har jeg kørt i sådan et halvt år, hvor jeg var

nærmest helt sengeliggende med mine joints” (Christian, 20 år).

11



Hashmisbrug som tidsmæssig marginalisering

”Out of synch” med omgivelserne; konflikt mellem personlig tid

og samfundstid

Hash bliver de unges primære livsindhold

”passing time” instead of ”making time” (Calcins 1969-70)

Addiction = ”frozen time”

Addiction = ”lack of orientation towards the future”

Addiction = ”lost time” (Gerda Reith 1999)

12



Tidsdimensionen

A lifestyle ”dominated by inactivity, stasis and repetition: a lack

of movement, a feeling that life is going nowhere, and has

stopped, that nothing happens” (Reith 1999: 105).

Recovery was experienced as ”a process of awakening, a re-

animation of life in terms of an ability to envisage the future and

act in a positive manner towards that vision” (Reith 1999: 107).

13



Tidsdimensionen

”Altså, jeg har ikke nogen interesser, altså noget at lave, udover

staden. Jeg har ingen hobby, jeg har aldrig gået til sport… Jeg går

aldrig i biografen. Jeg skal ikke ud og rejse, det er slet ikke mig… Og

jeg kan jo ikke sætte mig på et netcafé, ligesom da jeg var 13. Hvis

hashen forsvinder, så er der jo vitterlig ikke noget tilbage. Intet”.

(Steffen 26 år)

”Jeg kunne ikke komme op, jeg kunne ikke komme i skole, og jeg sov

over mig hver dag. Når jeg så endelig kom i skole, var det til de sidste

timer, og når jeg så kom, så var jeg skæv” (Sanne 17 år).

14



Tidsdimensionen

”Hashen ødelægger det, fordi man ikke får lavet noget, og man

kan heller ikke huske noget. Alle dage smelter bare sammen.

Det er sådan lidt ‘Nå, er det nu december’. Dage og timer

smelter fuldstændig sammen… Det synes jeg, er lidt

skræmmende, at det bare får ting til ligesom at forsvinde. Og at

man ikke kan huske gode minder… ‘kan du ikke huske, da vi sad

hjemme i din lejlighed?’ – ‘nej, det er bare væk’” (Amanda 22

år).

15



Misbrug som frossen tid

”Jeg kommer ingen vegne med livet altså” (Jasmine, 20 år)

”Jeg havde det som om, at der ikke var noget i morgen, jeg var

fuldstændigt ligeglad” (David, 23 år)

”Årene er bare lallet derudaf. Og det er ikke fordi, jeg kan hive

sådan rigtig mange ting ud af det og sige ‘nøj, kan du huske den

gang’” (Jon, 30 år)

”Nu, hvor jeg ikke ryger længere, så er det som om man lige

pludselig er til stede, faktisk” (Liv, 23 år)

16



Livet i en osteklokke

”Jeg var indelukket og ligesom væk fra den verden, jeg gerne

ville være en del af” (Katrine, 24 år).

“Man lever i en meget, meget lille verden. En lille firkantet

verden. Man lever i den her boks, og når de andre de snakker til

én, så hører man dem, men man hører dem ikke helt tydeligt,

ligesom hvis der er en glasdør imellem. Det føles sådan lidt

tåget, og man er lidt ligeglad med tingene” (Sabine, 23 år)

17



Misbrug, marginalisering og behandling

1) Fokus på uddannelse og arbejde

2) Vennegruppe-baseret behandling? Inddragelse af netværk

Forebyggelse: skoler, venner, forældre

3) Hjælp til at strukturere tiden!

18



Så lidt stigmatisering som mulig

”Ja, de mistænkte mig for at have alt muligt, skizotypi og

autisme og ADHD og depression. Og jeg fik ritalin , men det har

egentlig aldrig fanget mig. Jo, jeg tager da en tre-fire piller og så

har jeg en fest. Det er sjovt, ligesom at drikke. Skizotypi og

autisme. På Hvidovre skrev de bl.a. i mine papirer: ”Personen

har meget svært ved øjenkontakt”, hvor jeg sådan tænker ”Det

er sgu da klart, at jeg har svært ved øjenkontakt, når du sidder

og kigger ned i de goddamm papirer hele tiden” (Sandra 22 år).

19



Udfordringer i behandlingssystemet

Hvis misbrug er et socialt fænomen – hvorfor så bruge

”individualistiske” behandlingsmetoder?

Interaktive eller intraaktive løsninger på stofproblemer?

Forebyggelse og behandling via socialt netværk (venner,

forældre)

20



Referencer

M. Järvinen & S. Ravn (2014) Cannabis careers revisited. Applying Howard Becker’s

theory to present-day cannabis use. Social Science and Medicine (early on-line)

M. Järvinen & S. Ravn (2014) Explanations and expectations. Drug narratives among

young drug users in treatment. Re-submitted to Sociology of Health and Illness

M. Järvinen (2012): Fra afhængighed til autonomi. I: At skabe en professionel. Ansvar og

autonomi i velfærdsstaten (red. M. Järvinen & N. Mik-Meyer). København: Hans Reitzels

Forlag 2012.

21



Referencer

Becker, Howard (1953): Becoming a marijuana user. American

Journal of Sociology, 59 (3), 235-242.

Reith, Gerda (1999): In search of lost time. Time & Society 8

(1), 99-117.

Calkins, Cathy (1970): Time: Perspectives, Marking and Usage.

Social Problems 17 (4), 487-501

22

Fra brug til misbrug margaretha järvinen

Education