-
Fremsat den 1. februar 2012 af skatteministeren (Thor Möger
Pedersen)
Forslagtil
Lov om ændring af kildeskatteloven,
pensionsafkastbeskatningsloven,pensionsbeskatningsloven og
skattekontrolloven
(Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i
unoterede aktier og ved personers ophør af
skattepligt,harmonisering af fristen for afregning af institutskat
og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt,
mulighed for
uden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension
m.m.)
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.december
2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 254 af 30.marts 2011 og
senest ved § 5 i lov nr. 1382 af 28. december2011, foretages
følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, nr. 11, indsættes som 2. pkt.:»1. pkt. gælder
ikke for udbetalinger efter pensionsbe-
skatningslovens § 53 A, stk. 5.«
§ 2
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 170
af 22. februar 2011, som ændret ved § 1 i lov nr.1561 af 21.
december 2010, § 3 i lov nr. 599 af 14. juni2011 og § 1 i lov nr.
1378 af 28. december 2011, foretagesfølgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, og § 4 a, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk.
1,nr. 1«: »og 4«.
2. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3. Den
afgivende pensionskasse m.v. kan ved en
overførsel af en pensionsordning efter
pensionsbeskatnings-lovens § 41 efter stk. 2 alene fradrage det
beløb m.v., deroptjenes før overførslen, og den modtagende
pensionskassem.v. kan alene fradrage det beløb m.v., der optjenes
efteroverførslen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:»Renteindtægter, der
er påløbet inden skattepligt efter
denne lov er indtrådt, medregnes ikke ved opgørelsen af
be-skatningsgrundlaget efter § 3.«
4. § 15, stk. 7, affattes således:»Ved opgørelsen af gevinst og
tab på aktier eller anparter,
der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller
enmultilateral handelsfacilitet, hvori en skattepligtig omfattetaf
§ 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de opsparings-ordninger,
der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12eller 13 eller
pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og15 B, jf. § 11 A, skal
der til brug for lagerbeskatningen efterstk. 3 anvendes det største
beløb af enten anskaffelsessum-men eller selskabets indre værdi pr.
aktie eller anpart ifølgesenest aflagte årsregnskab pr. 15.
november i indkomståret.Aktier eller anparter, der afnoteres fra
handel på et reguleretmarked eller en multilateral
handelsfacilitet, anses ved vær-diansættelsen efter 1. pkt. for
anskaffet til den sidst noteredekurs inden afnoteringen. Ved den
pensionsberettigedes ind-træden af skattepligt efter § 1, stk. 1,
skal aktier og anpartersom nævnt i 1. pkt., anses for anskaffet til
den indre værdipr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte
årsregnskab førindtræden af skattepligten. Er aktierne eller
anparterne i sel-skabet tillagt forskellige rettigheder, skal der
korrigeres her-for ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr.
aktie elleranpart efter 1. pkt., hvis de forskellige rettigheder
har betyd-ning for disses værdi. Den skattepligtige skal årligt og
senestden 1. december i det enkelte indkomstår give
pengeinstitut-tet oplysning om værdierne opgjort efter 1., 3. og 4.
pkt. tilbrug for beskatningen efter denne lov. Giver den
skatteplig-tige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter
1., 3.og 4. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet
anskaffelses-summen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk.
3.Reglerne i 1. og 3.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse
påandele af et kommanditaktieselskab, hvori en
skattepligtigomfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af
de op-sparingsordninger, der er nævnt i
pensionsbeskatningslovens
Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2011-12
Skattemin., j.nr. 2011-321-0019AN011040
-
§§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15A og
15 B, jf. § 11 A.«
5. I § 15 indsættes som stk. 8:»Stk. 8. Stk. 7 finder ikke
anvendelse for aktier eller an-
parter, der har været optaget til handel på et reguleret mar-ked
eller en multilateral handelsfacilitet, og hvor der er af-sagt
konkursdekret mod selskabet. Stk. 7 finder endvidereikke anvendelse
for aktier eller anparter, der er optaget tilmen suspenderet fra
handel på et reguleret marked eller enmultilateral
handelsfacilitet. Ved opgørelsen af gevinst ogtab efter stk. 3 skal
aktier eller anparter efter 2. pkt. værdian-sættes til den sidst
noterede kurs inden suspensionen.«
6. I § 21, stk. 1, 4. pkt., udgår »for pensionsordninger
omfat-tet af § 1, stk. 1«.
7. I § 23, stk. 1, indsættes som 7. pkt.:»Ved den endelige
opgørelse af beskatningsgrundlaget for
en pensionsordning, der opgør det skattepligtige afkast efter§§
4 eller 4 a, medregnes den del af det skattepligtige afkast,der er
påløbet i indkomståret.«
8. I § 23 a, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:»Ved den endelige
opgørelse af beskatningsgrundlaget for
en pensionsordning, der opgør det skattepligtige afkast efter§§
4 eller 4 a, medregnes den del af det skattepligtige afkast,der er
påløbet i indkomståret.«
9. I § 23 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 15, stk. 7, 1. og 2.
pkt.«til: »§ 15, stk. 7, 1. og 4. pkt.«
10. I § 24 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse for skat,
som skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, indeholder
forpensionsordninger efter § 1, stk. 1.«
§ 3
I lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v.(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1246af
15. oktober 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1561af 21.
december 2010, § 13 i lov nr. 221 af 21. marts 2011,§ 4 i lov nr.
599 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1365 af 28.december 2011 og
senest ved § 3 i lov nr. 1380 af 28.december 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter »i form af«: »lige store«.
2. I § 2, nr. 4, litra b, indsættes efter »mindst 10 år«: »,
jf.dog § 41, stk. 1, nr. 3,«.
3. I § 2, nr. 4, litra f, ændres »litra d« til: »litra e«.
4. I § 15 A, stk. 3, 3. pkt., ændres »2012« til: »2013«.
5. I § 15 A, stk. 4, 8. pkt., ændres »2012« til: »2013«.
6. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Er arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuelforhøjelse
efter 1. pkt. negativ, skal en til det negative beløbsvarende andel
af indbetalingerne ligeledes medregnes vedindkomstopgørelsen. Ved
opgørelsen af indbetalingerne ef-ter 2. pkt. bortses fra
indbetalinger, som skal medregnes vedindkomstopgørelsen efter 1.
pkt.«
7. I § 29 B, nr. 1, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«
8. I § 30, stk. 1, indsættes efter 11. pkt.:»9. pkt. finder ikke
anvendelse, når udbetalingen af en
livsvarig alderspension sættes midlertidigt i bero.«
9. § 41, stk. 8, 4. og 5. pkt., ophæves.
10. I § 41, stk. 10, indsættes som 8. pkt.:»Ved deloverførsel
fordeles de på overførselstidspunktet
resterende aftalte udbetalinger for det kalenderår,
hvorioverførslen er sket, forholdsmæssigt mellem den
ordningoverførslen er sket fra, og den ordning overførslen er
skettil, på grundlag af den enkelte ordnings forholdsmæssige an-del
af værdien på overførselstidspunktet.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27.juni
2011, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1382 af 28.december
2011, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 F, stk. 1, nr. 6, udgår »og«.
2. I § 8 F, stk. 1, nr. 7, ændres »bekendt.« til: »bekendt,
og«.
3. § 8 F, stk. 1, indsættes som nr. 8:»8) indestående og afkast
af pensionsordninger m.v. om-
fattet af § 53 A, stk. 1 og 3.«
4. I § 8 F, stk. 3, ændres »afsnit I« til: »afsnit I eller II
A«.
5. I § 11 C, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »afsnit II A«:
»oganden livs- og pensionsforsikring«.
6. I § 11 C, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »dog ikke«:
»pensi-onsordninger godkendt efter §§ 15 C eller 15 D, samt«.
§ 5
I lov nr. 1378 af 28. december 2011 om ændring
afpensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatnings-loven
(Beskatning af en standardiseret sats
forformueforvaltningsomkostninger udmøntet ved enforhøjelse af
skattesatsen for pensionsafkast, nedsættelse afloftet for
indbetalinger til ratepension og ophørendealderspension m.v.)
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 6, ændres »som affattet ved § 2, nr. 1, i lov
nr.412 af 29. maj 2009, som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af16.
december 2009« til: »som affattet ved denne lovs § 2, nr.1«.
2
-
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
iLovtidende.
Stk. 2. § 2, § 3, nr. 6, og § 4, nr. 1-4, har virkning fra ogmed
indkomståret 2013.
Stk. 3. § 3, nr. 1, har virkning for pensionsordninger
medløbende udbetalinger, der påbegyndes udbetalt den 1. fe-bruar
2012 eller senere.
Stk. 4. § 4, nr. 5 og 6, har virkning fra og med den 1.
juli2012.
Stk. 5. § 5 har virkning fra og med indkomståret 2012.
3
-
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets
enkelte elementer3.1. Pensionsafkastbeskatningsloven3.1.1. Ændret
opgørelsesmetode for beskatning af unoterede aktier m.v.3.1.2.
Pensionskassers fradrag for beløb, der hensættes til de
pensionsberettigede ved overførsel af pensionsordninger ef-
ter pensionsbeskatningsloven3.1.3. Beskatning af renteindtægter
i pengeinstitutordninger3.1.4. Acontoskat for
pensionsinstitutter3.1.5. Beskatning af ordninger i
pensionsinstitutter ved personers ophør af skattepligt3.1.6.
Harmonisering af reglerne for afregning af institutskat og
individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt3.1.7.
Opgørelse af beskatningsgrundlag for ordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 503.2. Pensionsbeskatningsloven3.2.1.
Mulighed for at sætte udbetalingen af en livsvarig alderspension
midlertidigt i bero3.2.2. Hindring af mulig omgåelse af loftet på
50.000 kr. for indbetalinger til ratepension og ophørende
alderspension og
kravet om, at ophørende alderspension skal udbetales over mindst
10 år3.2.3. Overførsel af ratepension eller ophørende alderspension
under udbetaling til en nyoprettet ophørende alderspension
med en udbetalingsperiode på mindre end 10 år3.2.4. Andre
ændringer3.3. Kildeskatteloven3.4. Skattekontrolloven4. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige4.1.
Pensionsafkastbeskatningsloven4.1.1. Acontoskat4.1.2. Beskatning
ved ind- og udtræden af skattepligt4.2.
Pensionsbeskatningsloven4.2.1. Mulighed for at sætte udbetalingen
af en livsvarig alderspension midlertidigt i bero4.2.2. Hindring af
mulig omgåelse af loftet på 50.000 kr. for indbetalinger til
ratepension og ophørende alderspension
samt af kravet om, at ophørende alderspension skal udbetales
over mindst 10 år5. Administrative konsekvenser for det
offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative
konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet
til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12.
Sammenfattende skema
1. IndledningHovedpunkterne i lovforslaget er for det første en
række
ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven, der vedrørerdels
opgørelsen af afkastet af rate- og kapitalpensioner pla-ceret i
unoterede aktier, dels periodiseringen af afkastet vedind- og
udtræden af skattepligt.
For det andet foreslås en ændring af pensionsbeskatnings-lovens
regler for udbetaling af livsvarige alderspensioner,således at
udbetalingerne fra en livsvarig alderspension kansættes
midlertidigt i bero, og sådan at udbetalingen af stør-stedelen af
en pensionsordning med løbende udbetalingerikke kan ske over en
kort årrække. Med denne del af forsla-
get sikres optimale vilkår for et fleksibelt
arbejdsmarked,herunder ved genindtræden på arbejdsmarkedet efter
pensio-nering, henholdsvis modvirkes omgåelse af loftet for
indbe-taling til ratepensioner og ophørende alderspension.
2. Lovforslagets formål og baggrundDer findes i
pensionsafkastbeskatningsloven ingen speci-
fikke regler for den skattemæssige behandling ved afnote-ring
eller suspension fra børsen af et selskab, som midlerne ien ordning
i et pengeinstitut er anbragt i. Det foreslås somønsket af
pensionsbranchen, at aktierne fortsat betragtes somnoterede, og at
de ved suspension optages til den senestekurs inden suspensionen.
Forslaget sikrer dels, at pensions-
4
-
opsparerne opnår tabsfradrag i det år, hvor afnoteringensker,
dels undgås det, at pensionsopsparerne skal opgøre ogindberette
værdien af aktierne som unoterede.
Der findes heller ingen specifikke regler for den skatte-mæssige
behandling ved et selskabs permanente overgangfra notering på
børsen til at være unoteret. Det foreslås somønsket af
pensionsbranchen, at aktierne anses for anskaffetsom unoterede til
værdien på tidspunktet for afnotering.
Der foreslås ændringer af reglerne for periodisering af
af-kastet ved ind- og udtræden af en pensionsopsparers
skatte-pligt. Forslaget sikrer, at der ved fraflytning sker
beskatningi fraflytningsåret frem til fraflytningstidspunktet, og
at derved tilbageflytning ikke sker dobbeltbeskatning i
tilbageflyt-ningsåret.
Der er efter gældende ret ved ophør af skattepligt for
insti-tutskattepligtige ikke samme frist for afregning af
pensions-afkastskat som for individskattepligtige, hvor
institutterne erindeholdelsespligtige. Dette er ikke
hensigtsmæssigt, hver-ken for SKAT eller pensionsbranchen, og det
foreslås derforat harmonisere afregningsfristerne.
Der findes ingen regler om betaling af acontoskat for
in-stitutskattepligtige, men det er i praksis vanskeligt at
adskil-le institutskatten fra den skat, som institutterne
indeholderfor de individskattepligtige. Det foreslås, som ønsket af
pen-sionsbranchen, at der kan betales aconto-institutskat
eftersamme regler, som der efter gældende ret kan
indbetalesaconto-individskat.
Baggrunden for forslaget om ændringerne af
pensionsbe-skatningsloven er først og fremmest, at det efter
gældenderet ikke er muligt at holde pause i udbetalingerne fra en
livs-varig alderspension, når udbetalingen er påbegyndt, uden atder
skal betales en afgift på 60 pct. af ordningens værdi. Detkan hæmme
fleksibiliteten for pensionsopsparere, der f. eks.ønsker at
supplere pensionen ved at arbejde efter, at udbeta-lingen af en
livsvarig pension er påbegyndt. Reglerne inde-bærer nemlig, at
udbetalingerne fra den livsvarige alders-pension skal opretholdes,
selv om den pågældende persongenindtræder på arbejdsmarkedet og
dermed erhverver enskattepligtig indkomst.
Pensionsbranchen har anført, at kravet med de
gældendeskatteregler kan føre til, at en person kun får en
marginaløkonomisk effekt af at vende tilbage til
arbejdsmarkedet.Dermed modvirker reglen ønsket om højere
arbejdsudbudfra pensionister.
Det foreslås derfor at give mulighed for at holde pause
iudbetalingerne fra en livsvarig alderspension. Dermed
sikresoptimale vilkår for et fleksibelt arbejdsmarked herunder
vedgenindtræden på arbejdsmarkedet efter pensionering.
Samtidig justeres reglerne for udbetaling af såvel ophø-rende
som livsvarige alderspensioner således, at det ikke ermuligt at
indrette udbetalingen af en alderspension sådan, atudbetalingerne i
de første år af udbetalingsforløbet markantoverstiger
udbetalingerne i resten af forløbet. Det er muligt iforbindelse med
beregningerne af udbetalingsforløbet for enpensionsordning med
løbende udbetalinger at indlægge enforudsætning om afkast, der
overstiger, hvad man med rime-
lighed kan forvente i afkast i udbetalingsperioden. Dervedvil
udbetalingerne i de første år af udbetalingsforløbet mark-ant kunne
overstige udbetalingerne i resten af forløbet - igrænsetilfælde
sådan, at stort set hele pensionsordningensværdi kan udbetales over
ganske få år, mens den resterendelille del fordeles over resten af
perioden. Denne fremgangs-måde kan anvendes til at omgå 50.000
kr.s-reglen for fra-dragsberettigede indbetalinger til ratepension
og ophørendealderspension samt reglen i pensionsbeskatningsloven
om,at en ophørende alderspension skal udbetales over mindst
10år.
Det foreslås på denne baggrund, at der stilles krav om, aten
pensionsordning med løbende udbetalinger skal udbetalesi lige store
løbende ydelser, svarende til, hvad der er gæl-dende for
rateforsikringer, hvor der efter gældende ret stilleskrav om, at
udbetalingen sker i lige store rater.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Pensionsafkastbeskatningsloven
3.1.1. Ændret opgørelsesmetode for beskatning af unoteredeaktier
m.v.
Efter pensionsafkastbeskatningsloven sker der en
løbendebeskatning af gevinster og tab på aktiver, som ligger
tildækning for opsparingsordninger i pengeinstitutter. Denneårlige
beskatning opgøres som forskellen mellem værdien afdet pågældende
aktiv ved indkomstårets udløb og værdienved indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet). Er aktivetanskaffet i løbet af
indkomståret, opgøres gevinst eller tabsom forskellen mellem
værdien ved indkomstårets udløb oganskaffelsessummen. Opgørelsen af
lagerbeskatningen fore-tages af det pengeinstitut, hvori
opsparingsordningen er op-rettet.
Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1464 af 13. de-cember
2006 om puljepension og andre skattebegunstigedeopsparingsformer
m.v. (puljebekendtgørelsen) er det muligtat placere de opsparede
midler i særskilte depoter i pengein-stitutter i aktier eller
anparter, der ikke er optaget til handelpå et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet(unoterede aktier eller
anparter).
Unoterede aktier og anparter er kendetegnet ved, at denormalt
ikke handles dagligt i et marked, som det er tilfæl-det for
noterede aktier. Dermed foreligger der ikke værdian-sættelser af
aktierne eller anparterne til brug for den løbendelagerbeskatning
efter pensionsafkastbeskatningsloven. Dade manglende
værdiansættelser tillige gør det vanskeligt forpengeinstitutterne
at opgøre beskatningen efter loven ogindbetale skatten, er der i
pensionsafkastbeskatningslovenfastsat en enkel
værdiansættelsesregel for sådanne unoteredeaktier eller anparter i
disse situationer. Der skal ved lagerbe-skatningen anvendes det
største beløb af enten anskaffelses-summen for aktierne eller
anparterne eller selskabets indreværdi pr. aktie eller anpart
opgjort ifølge seneste aflagte års-regnskab pr. 15. november i
indkomståret. Reglen medførersåledes, at der ikke gives fradrag for
urealiserede kurstabunder den unoterede akties anskaffelsessum.
5
-
Børsnoterede aktier værdiansættes til markedsværdien.Der findes
ingen specifikke regler, der regulerer overgan-
gen, når en børsnoteret aktie ændrer status til at være
unote-ret. Efter gældende regler medfører det, at den enkelte
pen-sionskunde pålægges administrative byrder ved at
skulleindberette værdier om unoterede aktier til
pengeinstituttet,og der vil i nogle tilfælde ikke opnås tabsfradrag
i det år,hvor tabet konstateres.
Forslaget består af fire dele. I den første del foreslås
detpræciseret, at aktier m.v., der afnoteres fra handel på
børsen,anses for anskaffet som unoterede aktier m.v. til den
sidstnoterede kurs inden afnoteringen.
I den anden del foreslås det, at indgangsværdien ved
la-gerbeskatningen for en unoteret aktie m.v. ved indtræden
afskattepligt for den pensionsberettigede, er den indre værdiifølge
det senest aflagte årsregnskab inden den pensionsbe-rettigedes
indtræden af skattepligt.
I den tredje del foreslås det, at værdiansættelsesmetodenfor
unoterede aktier m.v. ikke skal finde anvendelse for tid-ligere
børsnoterede aktier, hvor der er afsagt konkursdekretmod selskabet.
Det medfører, at pensionskundens pengein-stitut skal værdiansætte
den nu unoterede aktie m.v. til vær-dien i fri handel mellem
uafhængige parter, og det kan f.eks.være til kurs 0, såfremt det
vurderes som sandsynliggjort, ataktien m.v. er værdiløs. Det sikres
derved, at pensionskun-derne ikke pålægges administrative pligter,
og der sikrestabsfradrag i det år, hvor tabet konstateres.
I den fjerde del foreslås det præciseret, at
værdiansættel-sesmetoden for unoterede aktier m.v. ikke finder
anvendelsefor børsnoterede aktier, der er suspenderet fra handel på
enbørs. Det foreslås, at aktierne m.v. værdiansættes til densidst
noterede kurs inden suspensionen. Det sikres derved,
atpensionskunderne ikke pålægges administrative pligter somfølge af
suspensionen.
3.1.2. Pensionskassers fradrag for beløb, der hensættes tilde
pensionsberettigede ved overførsel af pensionsordningerefter
pensionsbeskatningsloven
Efter gældende regler beskattes pensionskasser m.v. af al-le
former for formueafkast, f.eks. renteindtægter, aktieud-bytter,
gevinst eller tab på aktier og obligationer. For at und-gå
dobbeltbeskatning af den del af formueafkastet, der tilfal-der og
beskattes hos medlemmerne m.v. individuelt, harpensionskasserne
m.v. fradrag for den del af afkastet, derhensættes individuelt som
rente m.v. til pensionsopsparerne.
Pensionsordninger kan overføres skattefrit mellem
pensi-onskasser m.v. i løbet af indkomståret. Der sker ikke
beskat-ning i forbindelse med en overførsel af en pensionsordning.I
stedet indgiver det modtagende penge- eller pensionsinsti-tut
opgørelse for hele indkomståret. Det afgivende penge-eller
pensionsinstitut skal i forbindelse med overførslen vi-deregive
sådanne oplysninger, at det modtagende penge- el-ler
pensionsinstitut kan indgive korrekt opgørelse for
heleindkomståret.
Afkastet af de formueaktiver, der ligger til dækning
forpensionsordninger før overførslen, er blevet beskattet i den
afgivende pensionskasse m.v. Dobbeltbeskatning af
pensi-onskassens afkast undgås ved, at det er den afgivende
pensi-onskasse m.v., der har ret til at fradrage den rente m.v.,
derer hensat individuelt til pensionsopsparerne før
overførslen.
Det har givet anledning til tvivl i pensionsbranchen,
omfradraget for hensat individuel rente m.v. tilfalder den
afgi-vende eller den modtagende pensionskasse m.v.
Det foreslås derfor at præcisere, at fradraget for hensatrente
m.v. for den modtagende pensionskasse m.v. alene kanudgøre det
beløb m.v., der optjenes efter overførslen. Detforeslås endvidere
at præcisere, at fradraget for hensat rentem.v. for den afgivende
pensionskasse m.v., alene kan udgø-re det beløb m.v., der optjenes
før overførslen. Derved sik-res det for både den afgivende og
modtagende pensionskas-se m.v., at der er symmetri mellem det
formueafkast, sompensionskassen m.v. beskattes af, og det fradrag,
som pensi-onskassen m.v. er berettiget til. Endvidere sikres det,
at derikke tages fradrag i både den afgivende og modtagende
pen-sionskasse for den rente m.v., der optjenes før
overførslen.
3.1.3. Beskatning af renteindtægter i
pengeinstitutordningerEfter gældende regler skal forfaldne
renteindtægter i ind-
komståret medregnes til beskatningsgrundlaget for personermed
skattepligtige ordninger i pengeinstitutter. Når en per-sons
skattepligt ophører, fordi vedkommende ikke længereer fuldt
skattepligtig til Danmark eller bliver hjemmehøren-de i udlandet,
sker der en ophørsbeskatning, hvor påløbnerenteindtægter på
ophørstidspunktet medregnes til beskat-ningsgrundlaget. Efter
gældende regler vil endvidere rente-indtægter, der er påløbet før
indtræden af skattepligt, blivemedregnet til beskatningsgrundlaget,
hvis renteindtægterneforfalder efter indtræden af skattepligt. I
tilfælde, hvor ud-træden og efterfølgende genindtræden af
skattepligt sker idet samme indkomstår, vil dette derfor medføre,
at en del afrenteindtægterne beskattes to gange.
Det foreslås, at renteindtægter, der er påløbet inden ind-træden
af skattepligt efter denne lov, ikke medregnes til
be-skatningsgrundlaget. Derved sikres det, at der ikke sker
dob-beltbeskatning, og at der ikke sker beskatning af
renteind-tægter, der vedrører perioden før indtræden af
skattepligt.
3.1.4. Acontoskat for pensionsinstitutterEfter gældende regler
kan pensionskasser og livsforsik-
ringsselskaber indbetale acontoskat for den skat, som de
be-regner, opkræver og indbetaler på vegne af kunder og med-lemmer
med skattepligtige ordninger (individskat). Eftergældende regler er
der ikke mulighed for at indbetale acon-toskat for
livsforsikringsselskabernes og pensionskassernesegen skat
(institutskat). Det er imidlertid vanskeligt at ad-skille
acontoskat og endelig skat for individerne
henholdsvisinstitutterne. Pensionsbranchen ønsker at få mulighed
for atindbetale acontoskat, også for så vidt angår
institutskatten.
Det foreslås derfor, at alle pensionsinstitutter m.v. får
mu-lighed for at indbetale frivillig acontoskat for så vidt
angårbåde individskat og institutskat.
6
-
3.1.5. Beskatning af ordninger i pensionsinstitutter
vedpersoners ophør af skattepligt
Efter gældende regler skal der for pensionsordninger
ipengeinstitutter ved ophævelse af ordningen eller ved
pensi-onskundens ophør af skattepligt ske en ophørsbeskatning,hvor
eventuelle værdipapirer anses for afstået på ophørs- el-ler
ophævelsestidspunktet, og påløbne renteindtægter med-regnes til
beskatningsgrundlaget. Der er en tilsvarende be-stemmelse
vedrørende institutters ophør af skattepligt. Detkan diskuteres, om
der er en tilsvarende bestemmelse forordninger i pensionskasser og
livsforsikringsselskaber, derbeskattes på individniveau.
Efter pensionsafkastbeskatningsloven opgøres det skatte-pligtige
afkast som udgangspunkt som forsikringens korri-gerede ultimodepot
minus et korrigeret primodepot. Hensig-ten er at beskatte den del
af pensionsinstituttets formueaf-kast, der tilfalder den enkelte
pensionsordning. Efter pensi-onsafkastbeskatningsloven kan det
skattepligtige afkast dogogså opgøres på en mere direkte måde, hvor
der som ud-gangspunkt kun sker beskatning af aftalt rente og
rentebo-nus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot.
Efter begge opgørelsesmetoder kan det diskuteres,
ompensionskunden i en pensionskasse eller et
livsforsikrings-selskab kan undgå beskatning ved at fraflytte
Danmarkumiddelbart før den formelle tilskrivning af rente m.v.
påordningen.
Det foreslås derfor, at der ved den endelige opgørelse afen
pensionsordning, der beskattes på individniveau i en pen-sionskasse
eller et livsforsikringsselskab, ved ordningensophævelse eller ved
kundens m.v. ophør af skattepligt, med-regnes den del af det
skattepligtige afkast, der er påløbet iindkomståret. Derved sikres
det, at skattepligtigt afkast, dervedrører perioden med skattepligt
efter denne lov, kommertil beskatning, uanset at afkastet først
formelt tilskrives efterophøret af skattepligt.
3.1.6. Harmonisering af reglerne for afregning afinstitutskat og
individskat ved pensionsinstitutters ophør afskattepligt
Pensionskasser og livsforsikringsselskaber beregner, inde-holder
og indbetaler skatten på vegne af medlemmer m.v.,der
individbeskattes. Samtidig er pensionskasser og
livsfor-sikringsselskaber selv skattepligtige på institutniveau.
Hvisen pensionskasse eller et livsforsikringsselskab ophører,
skalpensionskassen m.v. senest tre måneder efter ophøret indgi-ve
en endelig opgørelse over institutskatten. Efter gældenderegler
skal der imidlertid ikke samtidig indgives en endeligopgørelse over
den individskat, som instituttet har beregnetog indeholdt
vedrørende medlemmernes individskat for op-hævede ordninger og
ordninger, hvor den pensionsberettige-des skattepligt er ophørt.
Det er administrativt uhensigts-mæssigt både for pensionsbranchen
og SKAT, at fristregler-ne ikke er sammenfaldende for indgivelse af
endelig opgø-relse og betaling af institutskat og individskat ved
institut-ters ophør af skattepligt.
Det foreslås, at der også skal indgives endelig opgørelsefor
alle individskatter som en pensionskasse eller et
livsfor-sikringsselskab beregner, indeholder og indbetaler på
vegneaf sine medlemmer m.v., senest tre måneder efter
pensions-instituttets ophør af skattepligt.
3.1.7. Opgørelse af beskatningsgrundlag for ordningeromfattet af
pensionsbeskatningslovens § 50
Det foreslås at indsætte en manglende henvisning i denkorrekte
opgørelsesmetode for beskatning af pensionsord-ninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 50. Af denøvrige lovtekst og
forarbejder fremgår det, at disse ordnin-ger skal individbeskattes,
men ved en fejl mangler der enhenvisning i den korrekte
opgørelsesmetode.
3.2. Pensionsbeskatningsloven
3.2.1. Mulighed for at sætte udbetalingen af en
livsvarigalderspension midlertidigt i bero
Efter pensionsbeskatningsloven betales der afgift med 60pct. af
ordningens værdi, hvis udbetalingsvilkårene for enpensionsordning
med løbende udbetalinger ændres efter denløbende ydelse er
påbegyndt udbetalt. Det gælder også, hvisudbetalingen af en
livsvarig alderspension sættes midlerti-digt i bero.
Baggrunden er hensynet til at undgå indkomstudjævning.Kravet
betyder, at det ikke ved en ændring af udbetalingsvil-kårene for en
pensionsordning med løbende udbetalinger,der er under udbetaling,
er muligt midlertidigt at standse ud-betalingerne fra ordningen
(uden afgiftsmæssige konsekven-ser). Det ville kunne gøres i et
indkomstår, hvor udbetalin-gen ville indgå i grundlaget for
eksempelvis topskatten –evt. med henblik på at planlægge
genoptagelse af udbetalin-gerne i et senere indkomstår, hvor
beskatningen af udbeta-lingen ville være lavere.
Forsikringsbranchen har imidlertid anført, at den man-glende
mulighed for suspension her og nu kan udgøre enøkonomisk hindring
for, at personer, der har nået efterløns-alderen, og som bliver
ramt af arbejdsløshed, vender tilbagetil arbejdsmarkedet. Kravet
om, at pensionsudbetalingenskal fortsætte sideløbende med
lønindtægt, kan med de gæl-dende skatteregler føre til, at de
pågældende personer kunfår en marginal økonomisk effekt af at vende
tilbage til ar-bejdsmarkedet, fordi den ekstra indsats, som de i
den forbin-delse yder, i det hele bliver progressivt beskattet med
top-skat på grund af den supplerende indkomst fra
pensionsord-ningen under udbetaling. Forsikringsbranchen har i
tilknyt-ning hertil anført, at den reelle spekulationsmulighed
knyttettil at suspendere udbetalingerne fra en livsvarig
alderspensi-on er stærkt begrænset. Det skyldes, at suspensionen af
ud-betalingerne vil resultere i højere udbetalinger - og
dermedhøjere skattebetaling - i resten af udbetalingsperioden.
Menden progressive beskatning her og nu af de pågældendes
ar-bejdsindkomst ved genindtræden på arbejdsmarkedet kanvirke som
en barriere.
Det er korrekt, at spekulationsmulighederne knyttet
tilsuspension af udbetalingerne fra en livsvarig alderspension
7
-
er begrænsede, jf. også afsnittet Økonomiske konsekvenserfor det
offentlige nedenfor, hvortil der henvises.
Mere generelt kan reglen desuden siges at hæmme fleksi-biliteten
for personer, der ønsker at supplere deres indkomstved at arbejde
efter, at udbetalingen af en livsvarig alders-pension er påbegyndt.
Dermed modvirker reglen ønsket om,at pensionister får mulighed for
at vende tilbage til arbejds-markedet.
Det foreslås derfor at give mulighed for, at udbetalingenaf en
livsvarig alderspension midlertidigt kan sættes i berouden skatte-
og afgiftsmæssige konsekvenser.
Den tidligere skatteminister i VK-regeringen afgav i
for-bindelse med behandlingen af lovforslag L 76 om ændringaf
pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningslo-ven og
forskellige andre love (Forlængelse af ratepensions-ordninger under
udbetaling, justering af reglerne for pensi-onsordninger med
løbende udbetalinger og krav til placeringaf midlerne i godkendte
udenlandske pensionsordningerm.v.), Folketinget 2010-11, tilsagn om
at optimere vilkårenefor et fleksibelt arbejdsmarked ved
genindtræden på arbejds-markedet efter pensionering. Regeringen
finder ligesom dentidligere VK-regering, at skattereglerne ikke bør
hæmmefleksibiliteten for personer, der ønsker at supplere deres
ind-komst ved at arbejde efter, at udbetalingen af en livsvarig
al-derspension er påbegyndt.
3.2.2. Hindring af mulig omgåelse af loftet på 50.000 kr.
forindbetalinger til ratepension og ophørende alderspension
ogkravet om, at ophørende alderspension skal udbetales overmindst
10 år
Efter pensionsbeskatningsloven skal en rateforsikring ud-betales
i lige store rater over mindst 10 år.
At raterne skal være lige store betyder ikke, at hver
samletårlig udbetaling skal være fuldstændig identisk med de an-dre
årlige udbetalinger. Der vil naturligvis være investe-ringsafkast
og administrationsomkostninger i udbetalingspe-rioden, som vil
påvirke de enkelte årsudbetalinger.
Er der tale om et gennemsnitsrenteprodukt, vil den
årligeudbetaling være et produkt af rateforsikringens værdi, nården
påbegyndes udbetalt, og grundlagsrenten på ordningen.Er der tale om
et markedsrenteprodukt, vil udbetalingen skeefter et serieprincip
eller et annuitetsprincip eller efter et for-sikringsprincip.
Ved anvendelse af serieprincippet fremkommer et
udbeta-lingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et
beløbsvarende til ordningens værdi ved hvert kalenderårs
begyn-delse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er
foretagetudbetaling. Ved anvendelse af annuitetsprincippet
fremkom-mer et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling,
somved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give ligestore
årlige rater.
Ved anvendelse af forsikringsprincippet vil
udbetalingentilnærmelsesvist skulle beregnes som for et
gennemsnitsren-teprodukt.
Heller ikke for markedsrenteprodukter er der tale om, athvert
enkelt årsudbetaling er identisk med de andre årsudbe-
talinger, men grundlæggende tilstræbes det, at raterne er
ligestore set over hele udbetalingsforløbet, således at kravet
ipensionsbeskatningsloven overholdes.
Efter pensionsbeskatningsloven, der regulerer vilkårenefor
oprettelse af pensionsordninger med løbende udbetalin-ger, stilles
bl.a. som krav, at pensionsordningen skal gå udpå at sikre pension
i form af løbende ydelser, der bortfalderved den
pensionsberettigedes død. Der stilles – som lovenumiddelbart er
formuleret – derimod ikke direkte krav om,at de løbende
udbetalinger er lige store.
På denne baggrund giver flere pensionsudbydere mulig-hed for at
vælge en forhøjet ydelse i begyndelsen af udbeta-lingsforløbet for
en livsvarig alderspension. På samme mådesynes det umiddelbart at
være muligt at vælge en forhøjetydelse i begyndelsen af
udbetalingsforløbet for en ophøren-de alderspension.
Dette harmonerer ikke med loftet for indbetalinger til
rate-pensioner og ophørende alderspensioner, der for 2012 er
på50.000 kr. (100.000 kr. for 2010 og 2011). Målsætningenmed loftet
er i videst muligt omfang at fremme egenforsør-gelse i hele
alderdommen i form af livsvarige alderspensio-ner frem for
egenforsørgelse alene i den første del af alder-dommen i form af
ratepensioner og ophørende alderspensio-ner. Dermed blev der taget
hånd om det problem, at supple-rende indkomster i form af
ratepensioner og ophørende al-derspensioner i mindre grad aflaster
de offentlige udgifter,end livsvarige alderspensioner gør, fordi
indtægtsregulerin-gen i pensions- og boligydelserne begrænses til
en kortereårrække, indtil den ophørende alderspension eller
ratepensi-onsudbetalingen ophører.
Den forhøjede ydelse udregnes således med udgangspunkti en
afkastforudsætning under udbetalingsforløbet, der over-stiger, hvad
der med rimelighed kan forventes af faktisk af-kast i
udbetalingsperioden. Derved vil udbetalingerne i deførste år af
udbetalingsforløbet markant overstige udbetalin-gerne i resten af
forløbet. Sættes afkastforudsætningen eks-tremt højt, vil metoden i
grænsetilfælde kunne føre til, atstørstedelen af alderspensionens
værdi kan udbetales overganske få år, mens den resterende lille del
fordeles over re-sten af perioden. Metoden betyder reelt, at en del
af - eller igrænsetilfælde - hele den livsvarige alderspension
konverte-res til en ratepension eller ophørende alderspension.
Dermedkan 50.000 kr.s-reglen for fradragsberettigede
indbetalingertil ratepension og ophørende alderspension omgås,
ligesomkravet om, at en alderspension skal udbetales over mindst
10år kan omgås. Sat på spidsen kan en ordning, der i det
væ-sentlige svarer til en ratepensionsordning, med metoden
ka-mufleres som en livsvarig alderspension, hvorved kravenetil en
ratepensionsordning og ophørende alderspension om-gås.
Det foreslås derfor, at der på linje med reglerne for
rate-forsikringer stilles krav om, at pensionsordninger med
lø-bende ydelser udbetales i lige store ydelser.
Der stilles derimod ikke krav om, at hver enkelt års løben-de
udbetalinger eksakt svarer til alle andre års løbende
udbe-talinger, hvilket henset til afkast, risiko og
omkostninger,
8
-
der varierer fra år til år, og som dermed påvirker størrelsenaf
de enkelte årsudbetalinger i form af bonus, vil være umu-ligt.
3.2.3. Overførsel af ratepension eller ophørendealderspension
under udbetaling til en nyoprettet ophørendealderspension med en
udbetalingsperiode på mindre end 10år
En ratepension eller ophørende alderspension under udbe-taling,
hvor den resterende udbetalingsperiode er under 10år, kan overføres
til en nyoprettet ratepension med en udbe-talingsperiode, der
mindst svarer til den resterende udbeta-lingsperiode af den
overførte ordning, selvom den nyopret-tede ordning hermed får en
udbetalingsperiode på under 10år. Der er dermed tale om en
undtagelse fra hovedreglen forratepensioner om, at sådanne
pensionsordninger skal opret-tes med en udbetalingsperiode på
mindst 10 år.
Ønsker pensionsopspareren at overføre ratepensionen ellerden
ophørende alderspension til en nyoprettet ophørende al-derspension,
skal den nyoprettede ophørende alderspensionderimod have en
udbetalingsperiode på mindst 10 år. Der ersåledes tale om en
ubegrundet forskelsbehandling af rate-pensioner og ophørende
alderspensioner.
Det foreslås derfor en regel om, at en ratepension eller
op-hørende alderspension under udbetaling, hvor den resteren-de
udbetalingsperiode er under 10 år, kan overføres til ennyoprettet
ophørende alderspension med en udbetalingsperi-ode, der mindst
svarer til den resterende udbetalingsperiodeaf den overførte
ordning.
3.2.4. Andre ændringerDet foreslås at genindsætte en regel, der
ved en fejl udgik
ved Forårspakke 2.0 i 2010.Før lov nr. 412 af 29. maj 2009
indeholdt dagældende
pensionsbeskatningslov en regel om, at hvis
arbejdstagerenspersonlige indkomst efter en eventuel forhøjelse som
angi-vet i den gældende pensionsbeskatningslov er negativ, skalet
beløb svarende til det negative beløb af indbetalingernemedregnes
ved indkomstopgørelsen. Reglen indebærer, atindbetalingerne skal
kunne rummes i den personlige ind-komst (før indbetalingen), og er
dette ikke tilfældet, skal etbeløb svarende til det negative beløb
af indbetalingernemedregnes ved indkomstopgørelsen. Denne regel
udgik veden fejl i ovennævnte lov med virkning fra
indkomståret2010.
Indbetalinger til en kapitalpensionsordning samt bidrag
tilsupplerende engangsydelser inden for 46.000 kr.s grænsen (i2012)
vil normalt kunne rummes i arbejdstagerens personli-ge indkomst,
idet bidraget i realiteten er en lønindtægt forarbejdstageren, der
modsvares af et fradrag af samme stør-relse.
Der foreslås en regel om, at indbetalinger til en
kapital-pensionsordning, der er oprettet i et ansættelsesforhold,
ikkekan gøre den personlige indkomst negativ.
Der foreslås endvidere en lempelse af en overgangsregel
–ophørspensionsordningen for tidligere selvstændigt er-
hvervsdrivende, der blev fastsat i forbindelse med nedsættel-se
af grænsen fra 75 pct. til 50 pct. for finansielle aktiver
iforbindelse med succession ved overdragelse af aktier fra2012.
I lov nr. 1380 af 28. december 2011 om ændring af
aktie-avancebeskatningsloven, dødsboskatteloven,
pensionsbe-skatningsloven, virksomhedsskatteloven og lov om
indskudpå etableringskonto og iværksætterkonto (Nedsættelse
afgrænsen for finansielle aktiver i forbindelse med successionved
overdragelse af aktier) blev procentsatsen i
pensionsbe-skatningsloven som betingelse for at kunne anvende
ophørs-pensionsordningen nedsat fra 75 pct. til 50 pct.
Overgangsreglen går ud på, at den selvstændigt erhvervs-drivende
har ét år til at bringe en aktivandel ned under 50pct., mens de
selvstændige, der har planlagt at oprette en op-hørspension i 2012,
kan anvende de gældende regler, dergjaldt til og med 2011.
Overgangsreglen må anses for at være for snæver. Detforeslås
derfor at give en frist på to år til at bringe en aktiv-andel ned
under 50 pct., mens de selvstændige, der har plan-lagt at oprette
en ophørspension, kan anvende de hidtil gæl-dende regler i 2012 og
2013.
Endelig foreslås det at præcisere reglen for overførsel
afratepensioner og ophørende alderspensioner under udbeta-ling,
sådan at de på overførselstidspunktet resterende
aftalteudbetalinger for det kalenderår, hvori overførslen er
sket,ved deloverførsel fordeles forholdsmæssigt mellem den ord-ning
overførslen er sket fra, og den ordning, overførslen ersket
til.
3.3. KildeskattelovenEfter kildeskatteloven gælder der begrænset
skattepligt for
pensionsopsparing i danske selskaber, hvis pensionsudbeta-lingen
er skattepligtig for en fuldt skattepligtig.
Det indebærer, at en person, der har oprettet en
pensions-ordning i et dansk pensionsinstitut, og som under ophold
iudlandet har foretaget indbetalinger med fradrags-
ellerbortseelsesret, bliver begrænset skattepligtig af
udbetalin-gen.
Det findes ikke rimeligt at beskatte udbetalinger fra ord-ningen
i tilfælde, hvor dels præmierne alene er fradraget, el-ler der har
været bortseelsesret, i udlandet ved opgørelsen afskattepligtig
indkomst, dels personen er bosiddende i udlan-det på
udbetalingstidspunktet.
Der foreslås en regel om, at der ikke skal gælde
begrænsetskattepligt af udbetalinger fra danske
pensionsinstitutter,hvor indbetalingerne alene er sket med
fradrags- eller bort-seelsesret ved opgørelsen af udenlandsk
skattepligtig ind-komst.
3.4. SkattekontrollovenVed lov nr. 1534 af 19. december 2007 om
ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fra-dragsret
for indbetalinger til udenlandske pensionsordnin-ger) blev der
foretaget en række ændringer også for ikke fra-dragsberettigede
pensionsordninger i Danmark såvel som i
9
-
udlandet. Bl.a. blev det muligt for penge- og
kreditinstitutterat udbyde ikke fradragsberettiget
pensionsopsparing omfat-tet af pensionsbeskatningsloven (§ 53 A).
Denne bestem-melse regulerer ikke-fradragsberettigede
pensionsordninger.Indbetalinger til ordninger omfattet af den
nævnte bestem-melse er ikke fradragsberettigede, mens
udbetalingerne tilgengæld er skattefri. Bestemmelsen regulerer både
danskeog udenlandske ordninger.
Ved en fejl blev der imidlertid ikke indført en pligt forpenge-
eller kreditinstituttet til hvert år at give told- og
skat-teforvaltningen oplysning om indestående og afkast af
pen-sionsordninger m.v. på sådanne ordninger, svarende til hvadder
gælder for forsikringsselskaber og pensionskasser.
Det foreslås at indføre en sådan forpligtelse, ligesom
derforetages enkelte andre justeringer af skattekontrolloven
irelation til ikke-fradragsberettigede pensionsordninger.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeSamlet set skønnes
lovforslaget ikke at have nævneværdi-
ge provenumæssige konsekvenser. Nedenfor er de provenu-mæssige
konsekvenser af de enkelte elementer i lovforslagetuddybet.
4.1. Pensionsafkastbeskatningsloven
4.1.1. AcontoskatForslaget vedrørende indførelse af mulighed for
aconto
indbetalinger af skatten for institutter har ingen
provenu-mæssige konsekvenser, da tab af eventuelle
rentebetalingermodsvares af, at staten modtager pengene tidligere
end eftergældende regler.
4.1.2. Beskatning ved ind- og udtræden af skattepligtForslaget
fastsætter, hvorledes grundlaget for pensionsaf-
kastskatten skal opgøres for de personer, hvis
skattepligtindtræder eller ophører i løbet af året. For
pengeinstitutkun-der foreslås det, at renteindtægter, der er
påløbet inden ind-træden af skattepligt, ikke medregnes til
beskatningsgrund-laget. For medlemmer m.v. i pensionskasser og
livsforsik-ringsselskaber foreslås det præciseret, at afkastet
beskatteshelt frem til en eventuel udtræden af skattepligt. Disse
tomodsatrettede effekter skønnes at udligne hinanden, og der-for
skønnes forslaget ikke at have nævneværdige provenu-mæssige
konsekvenser.
4.2 Pensionsbeskatningsloven
4.2.1. Mulighed for at sætte udbetalingen af en
livsvarigalderspension midlertidigt i bero
Med lovforslaget bliver der mulighed for at sætte udbeta-linger
fra livsvarige alderspensioner midlertidig i bero. Dettemedfører
isoleret set en lavere progression i den enkelte per-sons
indkomstbeskatning. Dog kan personer, som i dag gen-indtræder på
arbejdsmarkedet, foretage indbetalinger påpensionsordninger, mens
pensionen udbetales. Derved kande ligeledes undgå progressiv
beskatning. Forslaget skønnes
således netto ikke at medføre nævneværdige provenumæssi-ge
konsekvenser.
4.2.2. Hindring af mulig omgåelse af loftet på 50.000 kr.
forindbetalinger til ratepension og ophørende alderspensionsamt af
kravet om, at ophørende alderspension skaludbetales over mindst 10
år
Lovforslaget sikrer, at udbetalingerne fra livsvarige
al-derspensioner bliver udbetalt i overensstemmelse med
dettilsigtede. I det omfang, at udbetalinger fra
alderspensionersker med en for høj beregningsrente, vil der
fremkomme etutilsigtet provenutab, idet den umiddelbare progression
fal-der. Provenutabet kan ikke kvantificeres nærmere, menskønnes at
være meget beskedent.
5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget
skønnes at medføre engangsomkostninger
for Skatteministeriet til systemtilretninger og vejledning påca.
700.000 kr. på grund af ændringerne i
pensionsafkastbe-skatningsloven. Lovforslaget skønnes ikke at
medføre næv-neværdige administrative driftsudgifter.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har
ingen økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har
været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrel-
sens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) medhenblik
på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Er-hvervs- og
Vækstministeriets virksomhedspanel. CKR vur-derer ikke, at
forslaget indeholder administrative konse-kvenser i et omfang, der
berettiger, at lovforslaget bliverforelagt virksomhedspanelet.
Forslaget bør derfor ikke fore-lægges Erhvervs- og
Vækstministeriets virksomhedspanel.
8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har som
udgangspunkt ingen administrative
konsekvenser for borgerne, idet den foreslåede ændrede
op-gørelsesmetode for beskatning af unoterede aktier m.v.
ipensionsafkastbeskatningsloven dog fritager pensionskun-derne for
visse administrative pligter.
9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen
EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har,
bortset fra § 3, nr. 1, 4, 5 og 10, § 4 og
§ 5, været i høring hos Advokatrådet, Akademikernes
Cen-tralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet i
Regu-leringen, Cevea, Cepos, Danske Advokater, Dansk Erhverv,DI,
Danish Venture Capital and Private Equity Association,
10
-
Dansk Aktionærforening, Den Danske Skatteborgerfor-ening,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Fi-nansrådet,
Foreningen af Firmapensionskasser, ForeningenDanske Revisorer,
Forsikring og Pension, FSR-danske revi-sorer, FTF,
Forvaltningshøjskolen, Håndværksrådet, Inve-steringsForeningsRådet,
Kommunernes Landsforening,Landsorganisationen i Danmark,
Pensionsstyrelsen, Retssik-
kerhedssekretariatet, Skatterevisorforeningen, Videncentretfor
Landbrug og Ældre Sagen.
Lovforslagets § 3, nr. 1, 4, 5 og 10, § 4 og § 5, er sendt
ihøring samtidigt med lovforslagets fremsættelse hos denkreds af
myndigheder og organisationer m.v., der er anførtovenfor.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser Negative konsekvenserØkonomiske
konsekvenser for detoffentlige
Ingen Samlet set skønnes lovforslaget ikkeat have nævneværdige
provenumæs-sige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for detoffentlige
Ingen Lovforslaget skønnes at medføre en-gangsomkostninger til
systemtilret-ninger og vejledning på ca. 700.000kr. på grund af
ændringerne i pensi-onsafkastbeskatningsloven. Lovfor-slaget
skønnes ikke at medføre næv-neværdige administrative
driftsudgif-ter.
Økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-hvervslivet
Lovforslaget vurderes at medføre let-telser, der ikke kan
kvantificeresnærmere, i de administrative byrderfor
pensionsinstitutterne, der er vedat håndtere pensionsordninger
an-bragt i unoterede aktier m.v.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-gerne
Som udgangspunkt ingen, idet denforeslåede ændrede
opgørelsesmeto-de for beskatning af unoterede aktierm.v. i
pensionsafkastbeskatningslo-ven dog fritager pensionskundernefor
visse administrative pligter.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen IngenForholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1Det foreslås at ophæve den begrænsede skattepligt af
ud-
betalinger fra pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskat-ningslovens afsnit II A.
Den begrænsede skattepligt gælder efter kildeskattelovens§ 2,
stk. 1, nr. 11, for personer, der erhverver indkomst herfra landet
i form af udbetaling af pensionsopsparing ellerpension og andre
sociale ydelser udbetalt i henhold til lov-givningen, som ville
være skattepligtig for en person omfat-tet af kildeskattelovens §
1.
Det er i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, fastsat,at
præmier og bidrag til ordninger som nævnt i
pensionsbe-skatningslovens § 53 A, stk. 1, ikke kan fradrages ved
opgø-relsen af den skattepligtige indkomst. Efter
pensionsbeskat-ningslovens § 53 A, stk. 5, medregnes udbetalinger
fra pen-sionsordninger m.v. som nævnt i § 53 A, stk. 1, ved
opgørel-sen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de
modsva-res af indbetalinger, som personen har foretaget på
ordnin-gen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige
ind-komst har været hel eller delvis fradrags- eller
bortseelsesretfor enten her i landet eller i udlandet.
Efter ordlyden af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11, gæl-der
den begrænsede skattepligt for pensionsopsparing i dan-ske
selskaber, hvis pensionsudbetalingen er skattepligtig foren fuldt
skattepligtig. Det er netop tilfældet for ordninger
11
-
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A i danske
sel-skaber.
Det indebærer, at en person, der har oprettet en
pensions-ordning i et dansk pensionsinstitut, og som under ophold
iudlandet har foretaget indbetalinger med fradrags-
ellerbortseelsesret, bliver begrænset skattepligtig af
udbetalin-gen.
Det foreslås i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11, en
regelom, at der ikke gælder begrænset skattepligt for udbetalin-ger
efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Forslagetbetyder,
at en ikke herboende person kan indbetale eller ha-ve indbetalt på
en dansk pensionsordning omfattet af pensi-onsbeskatningslovens §
53 A med fradrags- eller bortseel-sesret i udlandet ved opgørelsen
af skattepligtig indkomst,uden at der indtræder begrænset
skattepligt af udbetalinger-ne fra ordningen.
Til § 2
Til nr. 1Forslaget er en indsættelse af en manglende
henvisning.Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr.
4, er
pensionsordninger i danske forsikringsselskaber m.v., der
eromfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, skattepligtigepå
individniveau.
Pensionsbeskatningslovens § 50 blev ved lov nr. 429 af26. juni
1998 ophævet, og de forsikringer og pensionsord-ninger, som hidtil
havde været omfattet af pensionsbeskat-ningslovens § 50, blev ved
lovændringen omfattet af pensi-onsbeskatningslovens § 53 A eller §
53 B med virkning fraog med den 2. juni 1998. Dette var dog under
forudsætningaf, at forsikringen eller pensionsordningen var
oprettet ellererhvervet den 18. februar 1992 eller senere, jf. § 6,
stk. 3, ilov nr. 429 af 26. juni 1998. Pensionsbeskatningslovens §
50finder således fortsat anvendelse for forsikringer og
pensi-onsordninger, der er oprettet eller erhvervet før den 18.
fe-bruar 1992.
Efter pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5, ses der bortfra
tilskrivning af bonus og renter m.v. ved opgørelsen afden
skattepligtige indkomst, når udbetalingen ikke er påbe-gyndt.
Hermed bliver det løbende afkast af pensionsformuenikke
indkomstbeskattet. Var pensionsordningen m.v. opret-tet i et dansk
pensionsinstitut, ville pensionsinstituttet dogefter dagældende
regler være skattepligtig af afkastet af pen-sionsordningen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. novem-ber 2006 om beskatning af
visse pensionskapitaler m.v.(pensionsafkastbeskatningsloven), der
havde virkning forpensionsordninger i danske pensionsinstitutter
til og medindkomståret 2009.
Ved omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra insti-tut-
til individniveau i den nye pensionsafkastbeskatnings-lov, lov nr.
1535 af 19. december 2007, blev skattepligtenfor pensionsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslo-vens § 50 videreført på
individniveau med virkning fra ogmed indkomståret 2010. Ved en fejl
blev det ikke fastlagt, atdet skattepligtige afkast skal opgøres
efter pensionsafkastbe-
skatningslovens § 4 eller § 4 a. Med forslaget indsættes
ipensionsafkastbeskatningslovens §§ 4, stk. 1, og 4 a, stk. 1,den
manglende henvisning til pensionsafkastbeskatningslo-vens § 1, stk.
1, nr. 4, så det sikres, at afkastet fremover be-skattes efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4 eller § 4 a.
Til nr. 2Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7 beskattes
afka-
stet af pensionskassers m.v. egenkapital og ufordelte midler.Som
udgangspunkt indgår alle former for formueafkast i
be-skatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 7,
stk. 1. For at undgå dobbeltbeskatning af den del af af-kastet, der
tilfalder og beskattes hos medlemmerne individu-elt, gives der
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7,stk. 2, nr. 1-10, fradrag
for den del af pensionskassens af-kast, der hensættes individuelt
som rente m.v. til pensions-opsparerne.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, skerder ikke
beskatning i forbindelse med en overførsel af enpensionsordning
efter pensionsbeskatningslovens § 41. I ste-det indgiver det
modtagende penge- eller pensionsinstitutopgørelse for hele
indkomståret. Det afgivende penge- ellerpensionsinstitut skal i
forbindelse med overførslen videregi-ve sådanne oplysninger, at det
modtagende penge- eller pen-sionsinstitut kan indgive korrekt
opgørelse for hele ind-komståret.
Afkastet af de formueaktiver, der ligger til dækning
forpensionsordninger før overførslen, er blevet beskattet
efterpensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, i den
afgivendepensionskasse m.v. Formålet med
pensionsafkastbeskat-ningslovens § 7, stk. 2, er, som beskrevet i
bemærkningernetil den nye pensionsafkastbeskatningslov (L 10,
Folketinget2007-2008, 2. samling), der er vedtaget som lov nr. 1535
af19. december 2007, at undgå dobbeltbeskatning af pensions-kassens
afkast. Det er derfor den afgivende pensionskassem.v., der har ret
til at fradrage den rente m.v., der er hensatindividuelt til
pensionsopsparerne før overførslen.
Da det har givet anledning til tvivl i pensionsbranchen
om,hvorledes pensionsordninger, der er overført efter
pensions-beskatningslovens § 41, skal behandles, foreslås det i en
nybestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 3,at
præcisere, at fradraget efter pensionsafkastbeskatningslo-vens § 7,
stk. 2, nr. 1-10, for den afgivende pensionskassem.v. alene kan
udgøre det beløb m.v., der optjenes før over-førslen og for den
modtagende pensionskasse m.v. alene kanudgøre det beløb m.v., der
optjenes efter overførslen.
EksempelEn pensionsordning i Pensionskasse A overføres pr. 1.
juli
2012 til Pensionskasse B. I forbindelse med overførslen
vi-deregiver Pensionskasse A oplysninger om det
skattepligtigeafkast for perioden 1. januar 2012 - 30. juni 2012
(delperio-de 1) til Pensionskasse B. Det skattepligtige afkast
efter pen-sionsafkastbeskatningslovens § 4 er i delperiode 1: 4.500
kr.Hele pensionsordningen inkl. afkastet fra delperiode 1
over-føres til Pensionskasse B.
12
-
I perioden 1. juli 2012 - 31. december 2012 opgør Pensi-onskasse
B det skattepligtige afkast efter pensionsafkastbe-skatningslovens
§ 4 til 5.500 kr. Den modtagende Pensions-kasse B indberetter og
afregner skatten af det samlede skat-tepligtige afkast på 10.000
kr., og medlemmet orienteresførst om det samlede afkast og skatten
heraf på dette tids-punkt.
Efter forslaget præciseres det, at den afgivende Pensions-kasse
A alene kan fradrage 4.500 kr. efter
pensionsafkastbe-skatningslovens § 7, stk. 2, nr. 1.
Efter forslaget præciseres det, at den modtagende Pensi-onskasse
B alene kan fradrage 5.500 kr. efter
pensionsaf-kastbeskatningslovens § 7, stk. 2, nr. 1.
Til nr. 3Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 1,
skal
personer med pensionsafkastskattepligtige ordninger i
pen-geinstitutter medregne de renteindtægter, der forfalder i
ind-komståret. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a,stk. 1,
skal der ved ophør af skattepligt som følge af, at per-sonen ikke
længere er skattepligtig efter kildeskattelovens§ 1 eller er blevet
hjemmehørende i udlandet efter en dob-beltbeskatningsoverenskomst,
ske en ophørsbeskatning,hvor påløbne renter på ophørstidspunktet
medregnes til be-skatningsgrundlaget.
Der er imidlertid ingen regler, der periodiserer renteind-tægter
ved indtræden af skattepligt efter pensionsafkastbe-skatningslovens
§ 1, stk. 1. Det medfører, at renteindtægter,der er påløbet før
indtræden af skattepligt efter pensionsaf-kastbeskatningslovens §
1, stk. 1, men som forfalder efterindtræden af skattepligt,
medregnes til beskatningsgrundla-get. Såfremt udtræden og
efterfølgende genindtræden afskattepligt sker i det samme
indkomstår, vil det medføre, aten del af de samme renteindtægter
beskattes to gange.
Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 15,stk. 1, at
renteindtægter, der er påløbet inden skattepligt ef-ter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, påbegyndes,ikke
medregnes til beskatningsgrundlaget efter
pensionsaf-kastbeskatningslovens § 3.
Til nr. 4Forslaget er en nyaffattelse af
pensionsafkastbeskatnings-
lovens § 15, stk. 7. Da der foreslås flere ændringer i stk. 7
erdet af overskuelighedsmæssige grunde valgt at nyaffatte
detpågældende stk. 7.
Forslaget består af to dele. Dels præciseres det, at aktiereller
anparter, der afnoteres fra handel på et reguleret mar-ked eller en
multilateral handelsfacilitet, anses for anskaffettil den sidst
noterede kurs inden afnoteringen. Dels foreslåsdet, at
indgangsværdien for en unoteret aktie eller anpart vedindtræden af
skattepligt for den pensionsberettigede, er denindre værdi ifølge
det senest aflagte årsregnskab inden denpensionsberettigedes
indtræden af skattepligt.
Aktier eller anparter, der afnoteres fra handel på etreguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Et selskab kan anmode om at blive slettet fra notering pået
reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet, og i
detilfælde, hvor aktien både før og efter afnoteringen er place-ret
i et særskilt depot tilknyttet en pensionsopsparingskonto,skiftes
der ved afnoteringen værdiansættelsesmetode fra ho-vedreglen i
pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, tilden specifikke
værdiansættelsesmetode for unoterede aktieri
pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7. Denne æn-dring af
værdiansættelsesmetode har skabt tvivl om fastsæt-telsen af
anskaffelsessummen efter pensionsafkastbeskat-ningslovens § 15,
stk. 7.
Med forslaget til nyaffattelsen af
pensionsafkastbeskat-ningslovens § 15, stk. 7, præciseres det, at
aktier eller anpar-ter, der afnoteres fra handel på et reguleret
marked eller enmultilateral handelsfacilitet, anses for anskaffet
til den sidstnoterede kurs inden afnoteringen. Det medfører, at der
i se-nere indkomstår ikke kan tages fradrag for urealiseredekurstab
under den sidst noterede kurs inden afnoteringen.
Eksempel 1En aktie er fra 20. januar i indkomståret og resten af
ind-
komståret placeret i et særskilt depot tilhørende en
pensions-opsparingskonto. Aktien anskaffes som børsnoteret til
kurs200 den 20. januar, og ved afnoteringen den 1. juli er densidst
noteret til kurs 230. Den indre værdi ifølge det senestaflagte
årsregnskab pr. 15. november i indkomståret er 256.Denne værdi skal
pensionsopspareren indberette til pengein-stituttet efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7.
Med forslaget præciseres det, at anskaffelsessummen somunoteret
aktie efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15,stk. 7, er den
sidst noterede kurs inden afnoteringen (230).Dette ændrer ikke ved,
at den indre værdi ifølge det senesteårsregnskab pr. 15. november i
indkomståret (256) er størreend anskaffelsessummen efter
pensionsafkastbeskatningslo-vens § 15, stk. 7 (230), hvorfor det er
værdien ifølge års-regnskabet, der anvendes som værdien ved
indkomståretsudløb. Gevinsten på aktien skal derfor opgøres til
værdienved indkomstårets udløb (256) minus værdien ved
ind-komstårets begyndelse (den oprindelige anskaffelsessumsom
børsnoteret aktie på 200), og den samlede gevinst opgø-res derfor
til 56. Den sidst noterede kurs som noteret aktie(230) er dog
fremover anskaffelsessummen som unoteretaktie, hvorfor der i senere
indkomstår ikke kan tages fradragfor urealiserede kurstab under
kurs 230 (med mindre selska-bet tages under konkursbehandling).
Eksempel 2En aktie er hele indkomståret placeret i et særskilt
depot
tilhørende en pensionsopsparingskonto. Aktien blev noterettil
kurs 100 ved udgangen af det foregående indkomstår,hvorfor denne
værdi pr. definition også er værdien ved be-gyndelsen af
indeværende indkomstår. Ved afnoteringenden 1. september er den
sidst noteret til kurs 130. Den indreværdi ifølge det senest
aflagte årsregnskab pr. 15. novemberi indkomståret er kurs 90.
Denne værdi skal pensionsopspa-
13
-
reren indberette til pengeinstituttet efter
pensionsafkastbe-skatningslovens § 15, stk. 7. Med forslaget
præciseres det, atanskaffelsessummen som unoteret aktie efter
pensionsaf-kastbeskatningslovens § 15, stk. 7, er den sidst
noterede kursinden afnoteringen (130). Ved udgangen af indkomståret
eranskaffelsessummen efter § 15, stk. 7 (130) større end denindre
værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. no-vember i
indkomståret (90). Gevinsten på aktien kan derforopgøres til
værdien ved indkomstårets udløb (130) minusværdien ved
indkomstårets begyndelse (100), og den samle-de gevinst opgøres
derfor til 30. Den sidst noterede kurssom noteret aktie (130) er
fremover anskaffelsessummensom unoteret aktie, hvorfor der i senere
indkomstår ikke kantages fradrag for urealiserede kurstab under
kurs 130 (medmindre selskabet tages under konkursbehandling).
Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for aktier elleranparter,
der afnoteres som følge af, at der er afsagt kon-kursdekret mod det
aktie- eller anpartsudstedende selskab. Idisse tilfælde foreslås
der særskilte regler i lovforslagets § 1,nr. 5.
Indgangsværdi for unoterede aktier m.v. ved
denpensionsberettigedes indtræden af skattepligt.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, sam-menholdt
med pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7,er
pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige til Dan-mark, og
som ikke er hjemmehørende i udlandet efter
endobbeltbeskatningsoverenskomst, skattepligtige af gevinsteller
tab på unoterede aktier m.v., der er anbragt i
pensions-opsparingskonti i pengeinstitutter. Såfremt en
pensionsberet-tiget ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, eller
er fuldtskattepligtig til Danmark, men er hjemmehørende i
udlandetifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), er
ved-kommende fritaget for pensionsafkastskat. Efter
pensionsaf-kastbeskatningslovens § 11, stk. 2, er indkomståret den
delaf kalenderåret, hvori skattepligten har bestået, hvilket
harbetydning ved ind- og udtræden af skattepligt.
Efter gældende regler skal unoterede aktier m.v. ved
denpensionsberettigedes indtræden af skattepligt værdiansættesefter
§ 15, stk. 7. Det betyder, at indgangsværdien ved ind-træden af
skattepligt skal opgøres til den største værdi af en-ten
anskaffelsessummen eller den indre værdi ifølge det se-neste
årsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Dette erikke
hensigtsmæssigt, såfremt den unoterede aktie m.v. eranskaffet i en
periode, hvor der ikke er skattepligt efter
pen-sionsafkastbeskatningsloven, eller i en periode, hvor
denpensionsberettigede tidligere har været skattepligtig
efterpensionsafkastbeskatningsloven. Der vil i sådanne tilfælde
ihøjere grad kunne opnås tabsfradrag for kurstab, der er op-stået i
perioden, hvor der ikke er skattepligt end, hvis unote-rede aktier
m.v. blev værdiansat til den indre værdi pr. aktiem.v. ifølge
seneste årsregnskab for indtræden af skattepligt.Dette kan
illustreres med følgende eksempel:
EksempelEn pensionsberettiget anskaffer den 1. januar 2011
en
unoteret aktie til kurs 100. Den 4. januar 2011 fraflytter
den
pensionsberettigede Danmark, og skattepligten ophører her-med.
Frem til den 15. december 2015 er den pensionsberet-tigede ikke
fuldt skattepligtig til Danmark og er dermed ikkeskattepligtig
efter pensionsafkastbeskatningsloven. På tids-punktet for
(gen)indtræden af fuld skattepligt til Danmarkog skattepligt efter
pensionsafkastbeskatningsloven er denindre værdi ifølge det senest
aflagte årsregnskab pr. 15. no-vember kurs 30. Ifølge gældende
regler skal indgangsværdi-en fastsættes til den største værdi af
enten anskaffelsessum-men eller den indre værdi ifølge det senest
aflagte årsregn-skab pr. 15. november i indkomståret.
Anskaffelsessummenpå 100 er større end den indre værdi på 30, og
anskaffelses-summen på 100 er indgangsværdien ved genindtræden
afskattepligt. Dagen efter genindtræden af skattepligt sælgesden
unoterede aktie til en pris cirka svarende til den indreværdi
ifølge årsregnskabet på 30, og der realiseres derved
etskattepligtigt tab på cirka 70.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at tab, der er opstået i perio-den,
hvor den pensionsberettigede ikke har været skatteplig-tig efter
pensionsafkastbeskatningsloven, kan fratrækkes
ibeskatningsgrundlaget efter (gen)indtræden af skattepligt.
For børsnoterede aktier fastsættes indgangsværdien vedindtræden
af skattepligt til handelsværdien på tidspunktetfor indtræden af
skattepligt. Baggrunden for § 15, stk. 7, ernetop, at der ikke
foreligger løbende markedsværdiansættel-ser af unoterede aktier
eller anparter til brug for den løbendelagerbeskatning efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Dade manglende værdiansættelser gør
det vanskeligt for pen-geinstitutterne at kunne opgøre beskatningen
efter loven ogindbetale skatten, er der i stedet en enkel
værdiansættelses-regel for sådanne unoterede aktier eller anparter.
Denne enk-le værdiansættelsesregel bør også så vidt muligt
anvendesved den pensionsberettigedes indtræden af skattepligt.
Med nyaffattelsen af pensionsafkastbeskatningslovens§ 15, stk.
7, foreslås det ved den pensionsberettigedes ind-træden af
skattepligt, at unoterede aktier og anparter ansesfor anskaffet til
den indre værdi pr. aktie eller anpart ifølgedet senest aflagte
årsregnskab før indtræden af skattepligten.Denne indgangsværdi ved
indtræden af skattepligt bliversamtidig også anskaffelsessummen
efter 1. pkt., og der kanikke i senere indkomstår tages fradrag for
urealiserede kurs-tab under denne indgangsværdi.
Da det må formodes, at pensionsberettigede med
pensi-onsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel1
på et tidligere tidspunkt har været fuldt skattepligtige
tilDanmark, vil indtræden af skattepligt i langt overvejendegrad i
praksis betyde genindtræden af skattepligt.
Reglerne om, at den pensionsberettigede skal give
penge-instituttet oplysninger om skatteværdier, finder
tilsvarendeanvendelse for indgangsværdien ved indtræden af
skatte-pligt.
Opgørelsen af gevinst eller tab på unoterede aktier m.v.efter
forslaget kan illustreres med følgende eksempler.
14
-
Eksempel 1Skattepligten for en pensionsberettiget (gen)indtræder
den
1. februar 2013, og i det seneste årsregnskab før indtrædenaf
skattepligt er den indre værdi kurs 100. Dette er
herefterindgangsværdien ved indtræden af skattepligt og
samtidigogså anskaffelsessummen efter § 15, stk. 7. Det betyder,
atder i senere indkomstår ikke kan tages fradrag for urealise-rede
kurstab under kurs 100. Ved udgangen af indkomståret2013 skal
værdien opgøres til den indre værdi ifølge det se-nest aflagte
årsregnskab pr. 15. november i indkomståret,hvilket er et nyt
årsregnskab aflagt efter indtræden af skatte-pligten, hvor den
indre værdi er kurs 105. Gevinsten på ak-tien i indkomståret 2013
kan derfor opgøres til værdien vedindkomstårets udløb (105) minus
værdien ved indkomståretsbegyndelse (100), og den skattepligtige
gevinst opgøres der-for til 5.
Eksempel 2Skattepligten for en pensionsberettiget (gen)indtræder
den
30. november 2013, og det seneste årsregnskab er aflagt den1.
april 2013, hvor den indre værdi er kurs 100. Dette er her-efter
indgangsværdien ved indtræden af skattepligt og an-skaffelsessummen
efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 15, stk. 7. Det betyder, at
der i senere indkomstår ikke kantages fradrag for urealiserede
kurstab under kurs 100. Vedudgangen af indkomståret 2013 skal
værdien opgøres til denindre værdi ifølge det senest aflagte
årsregnskab pr. 15. no-vember i indkomståret, hvilket også er
årsregnskabet aflagtden 1. april 2013. Der sker derfor ingen
beskatning af ge-vinst eller tab i indkomståret 2013.
Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for aktier elleranparter,
der er afnoteret som følge af, at der er afsagt kon-kursdekret mod
det aktie- eller anpartsudstedende selskab. Idisse tilfælde
foreslås der særskilte regler i lovforslagets § 1,nr. 5.
Der er endvidere med nyaffattelsen af
pensionsafkastbe-skatningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt., sket to
redaktionelle ogsproglige ændringer af bestemmelsen.
Det bemærkes, at 5.-7. pkt. i den foreslåede nyaffattelse afstk.
7 alene indeholder ændrede henvisninger som følge afindsættelsen af
nye punktummer med forslaget. I pensions-afkastbeskatningslovens §
15, stk. 7, 5. pkt., er der angiveten frist (1. december) for den
skattepligtiges oplysninger tilpengeinstituttet om de opgjorte
værdier af aktierne m.v. tilbrug for beskatningen.
Pensionsafkastbeskatningslovens§ 15, stk. 7, 6. pkt., er en regel
om, at hvis den skattepligtigeikke giver pengeinstituttet oplysning
om værdien af aktiernem.v. rettidigt, skal pengeinstituttet anvende
anskaffelses-summen ved opgørelsen af lagerbeskatningen. Og
pensions-afkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, 7. pkt., fastsætter
hvil-ke dele af regelsættet i stk. 7, der finder tilsvarende
anven-delse for andele i et kommanditaktieselskab, som
pensions-ordningen er anbragt i.
Til nr. 5
Forslaget består af to dele. Dels en del om unoterede ak-tier
m.v., der har været optaget til handel på et reguleretmarked eller
en multilateral handelsfacilitet, og hvor der erafsagt
konkursdekret mod det aktie- eller anpartsudstedendeselskab, dels
en del om noterede aktier, der er suspenderetfra handel på en
børs.
Unoterede aktier m.v., der har været optaget til handel på
etreguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, oghvor
der er afsagt konkursdekret mod selskabet.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7,
vær-diansættes unoterede aktier m.v. til den højeste værdi af
en-ten anskaffelsessummen eller den indre værdi ifølge det se-nest
aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret.Der kan
forekomme situationer, hvor et børsnoteret selskabafnoteres fra et
reguleret marked eller multilateral handels-facilitet som følge af,
at der er afsagt konkursdekret modselskabet. Der kan imidlertid gå
lang tid, før selskabet bliverendeligt afmeldt i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Frem tilden endelige afmelding kan aktien
fortsat være anbragt i etsærskilt depot tilhørende en
pensionsopsparingskonto. Eftergældende regler skal aktien behandles
som en unoteret aktie,hvilket medfører, at den enkelte
pensionskunde skal indsen-de oplysninger til pengeinstituttet om
henholdsvis anskaffel-sessum og indre værdi ifølge det senest
aflagte årsregnskab.Det er uhensigtsmæssigt, at pensionskunderne
pålæggesdenne administrative byrde i situationer, hvor det er
åben-bart, at aktien er værdiløs. Gældende regler kan også
medfø-re, at den enkelte pensionskunde ikke opnår tabsfradrag pådet
tidspunkt, hvor det er åbenbart, at aktien er værdiløs.
Det foreslås i en ny bestemmelse i
pensionsafkastbeskat-ningslovens § 15, stk. 8, at
pensionsafkastbeskatningslovens§ 15, stk. 7, derfor ikke skal finde
anvendelse for unoteredeaktier m.v., der har været optaget til
handel på et reguleretmarked eller en multilateral
handelsfacilitet, og hvor der erafsagt konkursdekret mod det aktie-
eller anpartsudstedendeselskab. Forslaget indebærer, at hovedreglen
i pensionsaf-kastbeskatningslovens § 15, stk. 3, finder anvendelse
for denunoterede aktie m.v., hvor der er afsagt konkursdekret
modselskabet. Det medfører, at det indeholdelsespligtige
penge-institut skal værdiansætte den unoterede aktie til værdien
ifri handel mellem uafhængige parter, og denne værdiansæt-telse kan
eventuelt ske til kurs 0, såfremt det vurderes somsandsynliggjort,
at aktien er værdiløs.
Eksempel 1En aktie er hele indkomståret placeret i et
pensionsdepot
tilhørende en pensionsopsparingskonto i et pengeinstitut.Aktien
blev noteret til kurs 50 ved udgangen af det foregå-ende
indkomstår, hvorfor denne værdi pr. definition også erværdien ved
begyndelsen af indeværende indkomstår. I lø-bet af indeværende
indkomstår bliver selskabet afnoteret frabørsen og der bliver
afsagt konkursdekret mod selskabet.Kurator i konkursboet udmelder i
løbet af indkomståret, ataktionærerne ikke skal forvente at få
udbetalt dividende fraboet. Det indeholdelsespligtige pengeinstitut
kan derfor vær-diansætte aktien til kurs 0 ved udgangen af
indkomståret.
15
-
Tabet på aktien kan derfor opgøres til værdien ved
ind-komstårets udløb (0) minus værdien ved indkomstårets
be-gyndelse (50), og det samlede tab opgøres derfor til 50.
Eksempel 2En aktie er hele indkomstår 1 og indkomstår 2 placeret
i et
pensionsdepot tilhørende en pensionsopsparingskonto i
etpengeinstitut.
I år 1 er aktien børsnoteret ved indkomstårets begyndelse(kurs
30), men bliver senere afnoteret som følge af selska-bets
økonomiske problemer. Der bliver dog ikke afsagt kon-kursdekret mod
selskabet i år 1. Aktien skal ved udgangenaf år 1 værdiansættes til
den største værdi af enten anskaffel-sessummen (den sidst noterede
kurs inden afnoteringen, jf.forslagets § 1, nr. 4) eller den indre
værdi ifølge det senestaflagte årsregnskab pr. 15. november i
indkomståret. Det an-tages, at den største værdi er den sidst
noterede kurs indenafnoteringen (kurs 20). Tabet på aktien i år 1
kan derfor op-gøres til værdien ved indkomstårets udløb (20) minus
værdi-en ved indkomstårets begyndelse (30), og det samlede
tabopgøres derfor til 10.
Værdien ved udgangen af år 1 på kurs 20 er pr. definitionogså
værdien ved begyndelsen af år 2. I løbet af år 2 bliverder afsagt
konkursdekret mod selskabet, og kurator i kon-kursboet melder ud,
at aktionærerne ikke skal forvente atmodtage dividende fra
konkursboet. Det indeholdelsespligti-ge pengeinstitut kan derfor
værdiansætte aktien til kurs 0ved udgangen af år 2. Tabet på aktien
i år 2 opgøres til vær-dien ved indkomstårets udløb (0) minus
værdien ved ind-komstårets begyndelse (20), og det samlede tab
opgøres der-for til 20.
Noterede aktier m.v., der er suspenderet fra handel på
enbørs
Der kan også forekomme situationer, hvor aktier i et sel-skab i
en kortere eller længere periode suspenderes fra han-del på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacili-tet. Dette kan
eksempelvis skyldes uafklarede økonomiskeproblemer, fusions-, købs-
eller salgsplaner. I aktieavance-beskatningsloven anses aktier, som
er suspenderede fra enfondsbørs, som unoterede. Dette har ført til
tvivl om, hvor-vidt suspenderede aktier, i relation til
pensionsafkastbeskat-ningsloven, også skal anses som unoterede. Det
er uhen-sigtsmæssigt, at den enkelte pensionskunde skal
indsendeoplysninger til pengeinstituttet, såfremt aktien er
suspende-ret ved indkomstårets udløb, og det skaber også tvivl
omfastsættelsen af de korrekte værdier.
Det præciseres derfor med forslaget til
pensionsafkastbe-skatningslovens § 15, stk. 8, at
pensionsafkastbeskatningslo-vens § 15, stk. 7, ikke finder
anvendelse for aktier, der ersuspenderede fra handel på et
reguleret marked eller en mul-tilateral handelsfacilitet. De
suspenderede aktier skal derforikke værdiansættes til den højeste
værdi af enten anskaffel-sessummen eller den indre værdi ifølge det
senest aflagteårsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Efter
forslagetskal de suspenderede aktier ved udgangen af
indkomståret
værdiansættes til den sidst noterede kurs inden
suspensio-nen.
Eksempel 3En aktie er hele indkomståret placeret i et
pensionsdepot
tilhørende en pensionsopsparingskonto i et pengeinstitut.Aktien
blev noteret til kurs 150 ved udgangen af det foregå-ende
indkomstår, og denne værdi er derfor pr. definition og-så værdien
ved begyndelsen af indeværende indkomstår. Iløbet af indeværende
indkomstår bliver selskabet suspende-ret fra børsen, og
suspensionen er fortsat gældende ved ud-gangen af indkomståret. Den
sidst noterede kurs inden sus-pensionen er kurs 130. Tabet på
aktien kan derfor opgørestil værdien ved indkomstårets udløb (130)
minus værdienved indkomstårets begyndelse (150), og det samlede tab
op-gøres derfor til 20.
Til nr. 6Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1,
kan
livsforsikringsselskaber og pensionskasser indbetale aconto-skat
for den skat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4og 4 a, som
de beregner, opkræver og indbetaler på vegne afkunder eller
medlemmer med ordninger omfattet af
pensi-onsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1. Efter gældende
reg-ler er der ikke adgang til at indbetale acontoskat for
livsfor-sikringsselskabernes og pensionskassernes institutskat
efterpensionsafkastbeskatningslovens §§ 7 og 8. Det er imidler-tid
administrativt vanskeligt for både livsforsikringsselska-berne m.v.
og SKAT at adskille acontoindbetalinger og en-delig skat for
kunderne henholdsvis institutterne, idet der ef-ter
pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, skal indgi-ves en
samlet endelig opgørelse.
Det foreslås derfor, at det bliver muligt for alle
forsik-ringsselskaber m.v., der er omfattet af
pensionsafkastbeskat-ningslovens § 21, at indbetale frivillig
acontoskat. Efter for-slaget gælder det både forsikringsselskabets
m.v. egen insti-tutskat og den skat, som instituttet indeholder og
indbetalerpå kundernes m.v. vegne. Forslaget medfører ligeledes,
atforsikringsselskaber m.v., der udelukkende er institutbeskat-tet,
også kan indbetale frivillig acontoskat senest den 19. fe-bruar i
året efter indkomståret.
Til nr. 7 og 8Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk.
1, og
§ 23 a, stk. 1, skal der ved den endelige opgørelse af en
pen-sionsopsparingskonto i et pengeinstitut ved ophævelse
afpensionsordningen og ved pensionskundens ophør af skatte-pligt
ske en ophørsbeskatning, hvor eventuelle værdipapirer,som de
opsparede midler er anbragt i, anses for afstået
påophørstidspunktet, og påløbne renteindtægter medregnes
tilbeskatningsgrundlaget. Efter gældende regler er der i
pensi-onsafkastbeskatningslovens § 24 en tilsvarende bestemmel-se
vedrørende institutioners ophør af skattepligt.
Det kan diskuteres, om bestemmelsen også finder anven-delse for
pensionsordninger i pensionskasser og livsforsik-ringsselskaber,
der beskattes efter pensionsafkastbeskat-
16
-
ningslovens §§ 4 eller 4 a. Efter
pensionsafkastbeskatnings-lovens § 4 opgøres det skattepligtige
afkast som udgangs-punkt som forsikringens korrigerede ultimodepot
minus etkorrigeret primodepot. Hensigten er at beskatte den del
afpensionsinstituttets formueafkast, der tilfalder den
enkeltepensionsordning. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4a
opgøres det skattepligtige afkast på en mere direkte måde,hvor der
som udgangspunkt kun sker beskatning af aftaltrente og rentebonus,
der tilskrives den pensionsberettigedesdepot.
Det er uholdbart, hvis beskatningen i
pensionsafkastbe-skatningslovens § 23 a i realiteten kun har
virkning for pen-sionsopsparere i pengeinstitutter. Det foreslås
derfor, at detpræciseres, at der sker beskatning af
pensionsberettigede ipensionskasser og livsforsikringsselskaber
efter samme reg-ler, der gælder for pengeinstitutkunder.
Efter forslaget til indsættelse af et nyt punktum i
pensions-afkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, henholdsvis
pensions-afkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1, skal der ved den
en-delige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en
pensions-ordning, der opgør det skattepligtige afkast efter
pensionsaf-kastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a, medregnes den del
afdet skattepligtige afkast, der er påløbet i indkomståret.
For-slaget præciserer, at påløben rente og bonus m.v. skal
med-regnes, uanset at renten m.v. først formelt tilskrives den
pen-sionsberettigedes depot efter ophævelsen af ordningen
ellerefter den pensionsberettigedes ophør af skattepligt.
Såfremtbeskatningsgrundlaget opgøres efter
pensionsafkastbeskat-ningslovens § 4, skal pensionsordningens
korrigerede ulti-modepot opgøres på tidspunktet for udtræden af
skattepligt.Ved opgørelsen af ultimodepotet tillægges påløbne
renterm.v., selvom de formelt endnu ikke er tilskrevet depotet.
Det bemærkes dog, at der ved opgørelsen af det skatte-pligtige
afkast ved ophævelse eller ophør af skattepligt i lø-bet af
indkomståret ikke skal medregnes en forholdsmæssigandel af gruppens
foreløbige omkostnings- og risikoresultat.Det skyldes, at det først
er muligt at opgøre gruppens om-kostnings- og risikoresultat efter
udløbet af indkomståret iforbindelse med årsregnskabsafslutningen.
I de tilfælde,hvor der endnu ikke foreligger et endeligt
omkostnings- ogrisikoresultat for gruppen, skal der derfor ikke
udarbejdes etforeløbigt omkostnings- og risikoresultat.
Den foreslåede bestemmelse har størst betydning i forbin-delse
med ophør af skattepligt efter pensionsafkastbeskat-ningslovens §
23 a. I forbindelse med ophævelse af pensi-onsordninger efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 23 mådet som udgangspunkt
forudsættes, at afkastet helt frem tilophævelsestidspunktet
allerede efter gældende regler førestil beskatning.
Eksempel 1En pensionsberettiget har en såkaldt unit-linked
pensions-
ordning, hvor den pensionsberettigede hvert år får tilskrevetdet
faktiske afkast af de aktiver, der er knyttet til ordningen,såvel
positivt som negativt afkast. Den pensionsberettigedesskattepligt
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,ophører den 1.
oktober i indkomståret. Formelt tilskrives
årets afkast først på den pensionsberettigedes depot pr.
31.december i indkomståret.
Frem til ophøret af skattepligten efter
pensionsafkastbe-skatningslovens § 1, stk. 1, den 1. oktober er der
et positivtafkast på unit-linked ordningen på 20.000 kr. og
fradragsbe-rettigede formueforvaltningsomkostninger efter
pensionsaf-kastbeskatningslovens § 9, stk. 2, på 1.000 kr. Efter
forsla-get indgår både afkastet på 20.000 kr. og de
fradragsberetti-gede formueforvaltningsomkostninger på 1.000 kr. i
beskat-ningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23a,
uanset at hverken afkast eller omkostninger formelt er til-skrevet
ordningen på tidspunktet for ophør af skattepligt.
Eksempel 2En pensionsberettiget har en såkaldt
gennemsnitsrenteord-
ning, hvor den pensionsberettigede er garanteret en fast ren-te
eller en fast ydelse ved udbetaling. Livsforsikringsselska-bet har
i december forud for indkomståret udmeldt en kon-torente på 5 pct.
før pensionsafkastskat til den rentegruppe,som den
pensionsberettigede er en del af. Den pensionsbe-rettigedes
skattepligt efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 1, stk. 1,
ophører den 1. februar i indkomståret. Formelttilskrives årets
afkast først på den pensionsberettigedes de-pot pr. 31. december i
indkomståret. Efter forslaget medreg-nes 1/12 af det beregnede
årlige afkast med udgangspunkt ien årlig kontorente på 5 pct. før
pensionsafkastskat til be-skatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningslovens§ 23 a.
Til nr. 9Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovfor-
slagets § 2, nr. 4.
Til nr. 10Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 skal
livsfor-
sikringsselskaber og pensionskasser hvert år senest den 31.maj i
året efter indkomståret indgive en samlet opgørelse,der både
omfatter institutskatten efter pensionsafkastbeskat-ningslovens §§
7 eller 8 og individskatten efter pensionsaf-kastbeskatningslovens
§§ 4 eller 4 a. Efter pensionsafkastbe-skatningslovens § 23, stk.
2, som finder tilsvarende anven-delse i situationer omfattet af
pensionsafkastbeskatningslo-vens § 23 a, skal pensionskasser og
livsforsikringsselskabersenest den 31. maj i året efter
indkomståret indgive en opgø-relse over ophævede ordninger og
ordninger, hvori den pen-sionsberettigedes skattepligt er
ophørt.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 24 skal skatte-pligtige
institutioner efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 1, stk. 2,
indsende en endelig opgørelse, hvis deres egenskattepligt ophører.
Den endelige opgørelse skal indsendessenest tre måneder efter
ophøret. Bestemmelsen tager imid-lertid ikke højde for, at visse
skattepligtige institutioner efterpensionsafkastbeskatningslovens §
1, stk. 2, fra og med ind-komståret 2010, også beregner, opkræver
og indbetaler skat-ten efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4
eller 4 a påvegne af deres medlemmer m.v. med skattepligtige
ordnin-
17
-
ger efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1
(indivi-dskat). Den gældende affattelse af
pensionsafkastbeskat-ningslovens § 24 medfører derfor, at en ophørt
institution ef-ter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, har
forskel-lige opgørelsesfrister for så vidt angår institutionens
egenskat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7 eller 8 o