-
Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Bilag til
meddelelser Meddelelse nr. 27.01 Rigsrevisionens beretning
vedrørende Cancerregistret Meddelelse nr. 27.02 Kapacitetsproblemer
på Respirationscenter Øst Meddelelse nr. 27.03 Dialogaftale 2010
for Region Hovedstaden - Handicap Meddelelse nr. 27.04
Høringsmateriale om fremtidens sygehus i Region Sjælland Meddelelse
nr. 27.06 Høring om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til
personer under 18 år
og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år
Meddelelse nr. 27.07 Ny lov om VisitDenmark Meddelelse nr. 27.08
Høring af udkast til ”vejledning for administration af
transportkorridoren”
i hovedstadsområdet Meddelelse nr. 27.11 RESPONSTIDER PÅ
AMBULANCEKØRSEL Meddelelse nr. 27.12.04 Det Regionale Udviklingsråd
Meddelelse nr. 27.12.06 Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia
Meddelelse nr. 27.14 Rigsrevisionens undersøgelse af
budgetproblemer på sygehusene
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Sag nr. 27.01 Emne: Rigsrevisionens beretning vedrørende
Cancerregistret 1 bilag
-
1/1
Regionerne
Landgreven 4
Postboks 9009
1022 København K
Tlf. 33 92 84 00
Fax 33 11 04 15
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Rigsrevisors notat til beretning nr. 3/2007 om Cancerregisteret
3. februar 2010
Rigsrevisionen sender hermed til orientering et fortsat notat
til Statsrevisorer-
ne om Cancerregisteret. Statsrevisorernes Sekretariat
offentliggør notatet på
hjemmesiden 9. februar 2010 (www.folketinget.dk –
Statsrevisorerne, Statsre-
visorernes beretninger).
I bedes straks kontakte os, hvis I bliver anmodet om aktindsigt
i notatet, inden
det bliver offentliggjort, da Statsrevisorerne eventuelt skal
orienteres om sa-
gen.
Vi forventer, at Statsrevisorerne behandler notatet på deres
møde onsdag
den 10. februar 2010.
Statsrevisorernes Sekretariat orienterer efterfølgende
ministeriet med kopi til
jer, hvis Statsrevisorerne har bemærkninger til sagen. Notatet
med Statsrevi-
sorernes eventuelle bemærkninger vil blive trykt i Endelig
betænkning over
statsregnskabet for finansåret 2008.
Med venlig hilsen
Hanne Nørby
Specialkonsulent
Kontor: A3
J.nr.: 2009-6010-40
Til orientering for:
http://www.folketinget.dk/
-
Notat til Statsrevisorerne omberetning om Cancerregisteret
Februar2010
-
1
Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2.
februar 2010 RN A301/10
I. Indledning
1. I mit notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2008 i henhold
til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, skrev jeg, at jeg ville følge
op på 3 forhold vedrørende beretningen om Cancerregisteret. Jeg
ville konkret følge op på: • om Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse har ført tilsyn med og fulgt op på, om
Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret er ajourført • om
Cancerregisteret er ajourført • om Dødsårsagsregisteret er
ajourført. 2. Rigsrevisionen har i sin opfølgning på beretningen
gennemgået dokumenter og rapporter fra Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Endvidere har Rigsrevi-sionen
interviewet medarbejdere på 3 sygehuse om deres indberetning til
Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret. II. Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelses tilsyn og opfølgning
3. Ministeren for sundhed og forebyggelse har i sin redegørelse
af 5. februar 2008 til beret-ningen oplyst, at Sundhedsstyrelsen
den 21. november 2007 har udarbejdet en projektplan, der beskriver,
hvordan Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret skal føres ajour
og moder-niseres. I projektplanen beskrives en række tiltag til at
sikre ministeriets tilsyn og opfølgning: A. Ministeriet modtager
hver måned et statusnotat for fremdriften i projektet, herunder
om
projektets deadlines overholdes. B. Sundhedsstyrelsen
offentliggør hver 3. måned et notat om projektet. C. Der nedsættes
en opfølgningsgruppe med repræsentanter fra ministeriet og
Sundheds-
styrelsen. Ad A. Rigsrevisionens opfølgning har vist, at
ministeriet hver måned fra januar til oktober 2008 har modtaget en
status for moderniseringen af Cancerregisteret og
Dødsårsagsregi-steret fra Sundhedsstyrelsen. Statusnotaterne følger
op på den tidsplan og de milepæle, som fremgår af
Sundhedsstyrelsens projektplan af 21. november 2007. Ad B.
Sundhedsstyrelsen har i februar, april, august og oktober 2008 på
styrelsens hjemme-side offentliggjort notater om moderniseringen af
Cancerregisteret. Notaterne fra februar, april og august beskriver
fremdriften i både Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret.
Notatet fra oktober indeholder alene informationer om
Cancerregisteret.
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
-
2
Ad C. En opfølgningsgruppe med medlemmer fra ministeriet og
Sundhedsstyrelsen har været nedsat i perioden 1. januar - 31.
oktober 2008. Fra oktober 2008 og fremover følges Cancerregisteret
og Dødsårsagsregisteret i regi af ministeriets koncernledelse. 4.
Jeg finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse gennem oven-stående tiltag har sikret en ramme for
ministeriets tilsyn med og opfølgning på Cancerregi-steret og
Dødsårsagsregisteret. III. Ajourføring af Cancerregisteret
5. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste i sin
redegørelse til beretningen, at Can-cerregisteret i oktober 2008
vil være fuldt ajourført og moderniseret. Sundhedsstyrelsen har i
2008 udgivet endelige tal for Cancerregisteret for 2004, 2005 og
2006. I 2009 har styrelsen udgivet endelige tal for 2007 og 2008.
Det er Sundhedsstyrel-sens mål, at fremtidige årgange skal udkomme
ultimo det efterfølgende år. Registeret er nu opdateret, så det
ifølge Sundhedsstyrelsen svarer til niveauet i andre lan-de i
Norden og i EU. 6. Cancerregisteret er moderniseret, idet den
såkaldte automatiske cancerlogik er fuldt im-plementeret pr. 1.
januar 2009. Den automatiske cancerlogik er et it-system, der
elektronisk håndterer indberetningerne til Cancerregisteret, så
manuel kodning minimeres. Modernise-ringen har været undervejs
siden 2004, hvor canceranmeldelserne ikke længere kunne
ind-berettes på papir. 7. Jeg finder det tilfredsstillende, at
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sikret, at
Cancerregisteret er moderniseret og ajourført – om end noget
forsinket – med endelige tal til og med 2008. IV. Ajourføring af
Dødsårsagsregisteret
8. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste i sin
redegørelse til beretningen, at Døds-årsagsregisteret i december
2007 var ført ajour til og med 2006. Det fremgår videre af den
projektplan, som Sundhedsstyrelsen udarbejdede den 21. novem-ber
2007, at: • endelige tal fra Dødsårsagsregisteret for 2002-2006
offentliggøres i løbet af 2008 • endelige tal fra
Dødsårsagsregisteret for 2007 offentliggøres i december 2008. 9.
Rigsrevisionens opfølgning har vist, at endelige tal fra
Dødsårsagsregisteret for 2002-2006 blev offentliggjort i september
2008, mens foreløbige tal for 2007 blev offentliggjort i marts
2009. Endelige tal for 2007 og 2008 er offentliggjort i december
2009. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at de
endelige tal fra Dødsårsagsregi-steret for 2007 var forsinket dels
på grund af en mere omfattende validering af Dødsårsags-registeret
for 2002-2006, dels på grund af træghed, især fra sygehusene, i
forhold til at ind-berette elektronisk. Det sidste betød, at
Sundhedsstyrelsen skulle kode flere indberetninger manuelt. 10.
Dødsårsagsregisteret er i gang med at blive moderniseret, men
processen er ikke fuldt afsluttet. Ministeriet oplyser i notat til
Rigsrevisionen af 5. januar 2010, at knap 85 % af døds-attesterne
for 2009 er indberettet elektronisk. Ministeriet oplyser videre, at
Sundhedsstyrel-sen pr. 1. december 2009 har indført en ny praksis,
hvor attester, der bliver modtaget på papir, bliver sendt retur med
besked om, at indberetningen skal ske elektronisk. Ministeriet
forventer således en udvikling frem mod fuld elektronisk
indberetning.
-
3
11. Jeg finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse har sikret, at Dødsårsagsregisteret er ved at blive
moderniseret, og at registeret – om end noget forsinket – nu er
opdateret med endelige tal til og med 2008. V. Indberetning til
Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret
12. Rigsrevisionen har undersøgt sygehusenes indberetning til
Cancerregisteret og Døds-årsagsregisteret. Undersøgelsen omfatter
interviews på 3 sygehuse og gennemføres for at belyse, om der kan
være forhold ved indberetning af cancertilfælde og dødsårsager, som
påvirker datakvaliteten negativt i de 2 registre. Rigsrevisionen
har for både Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret undersøgt, om
• der er let elektronisk adgang til at indberette cancertilfælde og
dødsårsager • opgaven med at indberette er entydigt placeret • der
er adgang til vejledning i, hvad og hvordan der indberettes • den
anvendte tid på indberetning er rimelig • indberetningerne
kvalitetssikres. Cancerregisteret 13. Undersøgelsen viser, at
indberetning til Cancerregisteret sker elektronisk gennem
syge-husenes patientadministrative systemer, og der er således let
adgang til at indberette can-certilfælde. 14. Opgaven med at
indberette cancertilfælde er entydigt placeret. Lægen krydser af i
et ske-ma, hvad der skal indberettes, mens lægesekretæren taster
anmeldelsen ind i det patient-administrative system. 15. Sygehusene
har adgang til vejledning om indberetning til Cancerregisteret
gennem Sundhedsstyrelsens vejledning i registrering ”Fællesindhold
for basisregistrering af syge-huspatienter”. Sygehusene har
endvidere udviklet sygdomsspecifikke skemaer til brug for lægerne,
der stemmer overens med retningslinjerne i Sundhedsstyrelsens
vejledning. 16. Anmeldelse til Cancerregisteret gennemføres inden
for en rimelig tid. Både lægen og lægesekretæren bruger maks. 5
minutter pr. indberetning. 17. Kvalitetssikring af de indberettede
data sker gennem det patientadministrative system, hvor
canceranmeldelser ikke kan registreres færdig, hvis der mangler
oplysninger. Endvide-re opfanges fejl ved datas overførsel fra det
patientadministrative system til Landspatient-registeret, hvorfra
data går videre til Cancerregisteret. Sygehusene modtager månedligt
fejllister fra Landspatientregisteret, der angiver, hvor fejlen i
indberetningen er. Dødsårsagsregisteret 18. Indberetning til
Dødsårsagsregisteret har siden 1. januar 2007 skullet ske
elektronisk. Indberetning til Dødsårsagsregisteret kan ikke ske
gennem sygehusenes patientadmini-strative systemer, men kræver
særskilt login, digital signatur og installation af
Sundheds-styrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI). 19.
Undersøgelsen viser, at 2 af de sygehuse, som Rigsrevisionen har
besøgt, indberetter nogle eller alle deres dødsattester på
papirblanket. Dette skyldes ifølge sygehusene, at flere af
regionerne har problemer med at sikre, at lægerne får digital
signatur og kan logge ind i Dødsårsagsregisteret. En af regionerne
har oplyst, at regionen har haft en teknisk og organisatorisk
udfordring med at udbrede digitale certifikater og installation
samt med at anvende Sundhedsstyrel-sens program til at indberette.
Regionen har dog aftalt med Sundhedsstyrelsen, at regio-nens
sygehuse indberetter fuldt elektronisk til Dødsårsagsregisteret pr.
1. februar 2010.
-
4
20. Indberetning af en dødsattest tager på de 3 sygehuse mellem
15 minutter og 1 time. Tiden, det tager at indberette, afhænger
bl.a. af, om lægen kender patientens sygehistorie, og af, om lægen
ofte indberetter til registeret og derved har rutine i
indberetningen. Hvis patientens sygehistorie er mindre kendt af
lægen, kan indberetningen medføre en tidskræ-vende gennemgang af
patientens journal for at finde ud af, hvilken sygdom der
oprindelig startede det sygdomsforløb, der førte frem til døden
(tilgrundliggende dødsårsag). En af regionerne har oplyst, at
problemet med at indberette til Dødsårsagsregisteret skyl-des, dels
at Sundhedsstyrelsens program til at indberette er vanskeligt at
installere, dels at indberetningen er vanskelig og også giver de
praktiserende læger problemer. Dette skyldes bl.a., at læger, der
kun anvender systemet få gange årligt, ikke opnår tilstrækkelig
rutine. Regionen fremhæver på denne baggrund behovet for bedre
arbejdsgange omkring indbe-retningen til Dødsårsagsregisteret. 21.
Opgaven med at indberette dødsattester er entydigt placeret på det
enkelte sygehus hos enten de yngre læger og/eller vagthavende læge.
22. Der er adgang til vejledning om indberetning til
Dødsårsagsregisteret på Sundhedssty-relsens hjemmeside. Et af de
besøgte sygehuse har desuden udarbejdet egen vejleding i
indberetning til Dødsårsagsregisteret. 23. Elektronisk registrering
af data kan kun ske, hvis alle obligatoriske oplysninger er
angi-vet. Da side 1 i dødsattesten kan indberettes separat, kan det
forekomme, at side 2 ikke indberettes. I de tilfælde vil
Sundhedsstyrelsen sende en meddelelse tilbage til sygehuset. 24.
Rigsrevisionen konstaterer, at ikke alle sygehuse indberetter
elektronisk, som krævet af Sundhedsstyrelsen. Endvidere konstaterer
Rigsrevisionen, at der kan være stor variation i, hvor lang tid det
tager at indberette til Dødsårsagsregisteret. Ifølge de 3 sygehuse,
som ind-går i undersøgelsen, sker indberetningen til
Dødsårsagsregisteret ikke altid inden for en ri-melig tid. Dette
skyldes dels, at en tidskrævende gennemgang af patientens journal
kan væ-re nødvendig for at finde den tilgrundliggende dødsårsag,
dels at søgefunktionen i Dødsår-sagsregisteret kan være vanskelig
og tidskrævende at arbejde med. Ifølge et af sygehusene kan det
omfattende tidsforbrug få den konsekvens, at der i presse-de
situationer ikke indberettes den korrekte tilgrundliggende
dødsårsag. Da indberetning til Dødsårsagsregisteret således ikke i
alle situationer foregår hensigtsmæssigt, kan det være en kilde
til, at datakvaliteten i Dødsårsagsregisteret bliver forringet.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der ikke
findes en standard for, hvor lang tid det bør tage at konstatere
dødsårsagen. Ministeriet finder, at det afgørende i forhold til
statistikkens kvalitet er, at dødsårsagen registreres korrekt.
Ministeriet bemærker endvidere, at et stort antal dødsattester
indberettes med betydelig for-sinkelse. Det er ministeriets
opfattelse, at den hurtige arbejdsgang, som kræver mindst
gen-nemgang af journaler, er at indberette dødsattesten kort efter
dødsfaldet, som reglerne siger. 25. Dødsårsagsregisteret bidrager i
mindre grad til registreringerne i Cancerregisteret (0,1 % i
Cancerregisteret for 2008). Datakvaliteten i Dødsårsagsregisteret
påvirker derfor ikke nævneværdigt datakvaliteten i
Cancerregisteret. 26. Jeg finder det afgørende, at indberetningen
til både Cancerregisteret og Dødsårsags-registeret foregår så
effektivt som muligt. Jeg finder det videre afgørende, at
it-systemer-nes funktionalitet og søgefunktionen i
Dødsårsagsregisteret understøtter korrekte og hen-sigtsmæssige
indberetninger, så unødvendig spildtid ved lægernes indberetninger
af døds-attester undgås. Ministeriet bør derfor fremadrettet
overveje, hvordan den systemmæssige understøttelse af
arbejdsgangene omkring selve indberetningen til
Dødsårsagsregisteret kan medvirke til at sikre en forbedret
datakvalitet.
-
5
VI. Afslutning
27. Det er min samlede vurdering, at Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse har arbejdet tilfredsstillende med de områder, der
blev fremhævet i beretningen og i Statsrevisorernes bemærkninger
til beretningen. Cancerregisteret for 2008 og Dødsårsagsregisteret
for 2008 er nu offentliggjort. 28. Jeg finder, at der er grundlag
for at effektivisere indberetningerne til Dødsårsagsregiste-ret.
Rigsrevisionen forventer i en kommende beretning at undersøge
kvaliteten i sundheds-data. Jeg vil i den forbindelse inddrage
spørgsmålet om, hvordan den systemmæssige un-derstøttelse af
arbejdsgangene omkring indberetning kan sikre, at kvaliteten i
sundheds-data forbedres. 29. Jeg betragter hermed sagen som
afsluttet.
Kirsten Leth-Nissen fg.
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.02 Emne: Kapacitetsproblemer på
Respirationscenter Øst 1 bilag
-
lenfrePlaced Image
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.03 Emne: Dialogaftale 2010 for Region Hovedstaden
- Handicap 1 bilag
-
Dialogaftale 2010
for
Region Hovedstaden - Handicap
lenfrePlaced Image
-
2
1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Driftsopgaver Region Hovedstaden -
Handicap har til opgave at drive de sociale tilbud, således som det
er
aftalt med kommunerne i Rammeaftalen.
Herudover løser Region Hovedstaden - Handicap opgaver efter
konkret anmodning fra den
enkelte kommune.
Der er i Region Hovedstaden - Handicap over 1300 medarbejdere.
Langt de fleste er ansat i
de decentrale enheder på de sociale tilbud. Herudover er der 30
medarbejdere i Region Ho-
vedstaden - Handicaps administrative enhed på regionsgården og i
Gentofte. Disse medarbej-
dere opgave er at servicere de decentrale enheder, herunder
varetage opgaver vedrørende IT
for tilbuddene.
I 2010 råder Region Hovedstaden - Handicap over 505 pladser i
botilbud, 196 i dagtilbud og
138 i undervisningstilbud, i alt 839 pladser. Herudover får ca.
8000 borgere hvert år ydelser
fra Kommunikationscentret i Region Hovedstaden (tidligere Center
for Syn og Kommunika-
tion og Tale-Høreinstituttet).
På Børnecenter for Rehabilitering tilbydes udredning og
genoptræning til børn, der har på-
draget sig en hjerneskade enten som følge af ulykke eller af
sygdom.
På de sikrede afdelinger modtages unge mennesker, der har været
ude i kriminalitet, og som
ikke kan rummes i åbne institutioner.
På botilbuddene sørger man for, at beboerne får en meningsfuld
hverdag med den støtte, de
har behov for og med fokus på udvikling af selvforvaltning.
På dagtilbuddene tilbyder man forskellige aktiviteter, så den
enkelte får afveksling i hverda-
gen og afprøvet og udviklet forskellige færdigheder.
På skoletilbuddene tilbydes undervisning efter Folkeskoleloven
til børn med helt særlige be-
hov, som ikke kan tilgodeses på andre skoler.
Kommunikationscentret – Region Hovedstaden tilbyder rådgivning,
specialundervisning, spe-
cialpædagogisk bistand og hjælpemidler til børn og voksne, der
har specifikke funktionsned-
sættelser på syns-, høre- og taleområdet og/eller andre former
for kognitive vanskeligheder.
Herudover sælger Region Hovedstaden - Handicap en række ydelser
til det statslige VISO
(Videns- og specialrådgivningsorganisation). I 2010 har 6 af
Region Hovedstaden - Handi-
caps tilbud kontrakter med VISO på tilsammen 6,7 mio. kr.
-
3
Der er i Region Hovedstaden - Handicap fokus på den udfordring,
det er, at de regionale so-
ciale tilbud konkurrerer med andre private og offentlige
udbydere af sociale ydelser.
Herudover er det en særlig udfordring, at tilbud løbende kan
hjemtages af kommunerne. Den
1. januar 2010 blev et dagbeskæftigelsestilbud med 168 brugere
overdraget til en kommune.
1. januar 2011 forventes det, at i alt 4 botilbud med tilsammen
100 beboere hjemtages af de
respektive kommuner.
Kvalitet og udvikling i opgaveløsningen Region Hovedstaden -
Handicap ønsker at levere effektive ydelser af høj kvalitet – og
det er
et mål, at effektivitet og kvalitet fremstår synligt for både
borgere, pårørende og kommuner.
Samtidig ønsker Region Hovedstaden - Handicap at bidrage til en
stadig udvikling af ydel-
sernes indhold og kvalitet, der bygger på den nyeste viden og
erfaring på området.
Forudsætningen for succes er en vedholdende ledelsesmæssig
opmærksomhed som inspirati-
on for de medarbejdere, der i dagligdagen skal udføre og udvikle
kvalitetsarbejdet. Kvalitets-
og udviklingsarbejdet skal tilrettelægges, så det er både
operationelt og meningsfyldt for
medarbejderne i deres daglige arbejde.
Kvalitetsarbejdet skal opleves direkte af både kommuner og
brugere. Dokumentationen skal
derfor målrettes og indeholde oplysninger, der har interesse for
kommunerne, og som letter
deres arbejdsopgaver.
I Region Hovedstaden - Handicap er der fokus på det
tværsektorielle og tværfaglige arbejde.
Det er en nødvendighed for kvalitetsarbejdet på det sociale
område. Eksempelvis er succes
med det pædagogiske arbejde afhængig af, at beboeren får den
rette medicin.
-
4
2. INDSATSOMRÅDER
2.1 TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER
I. Kvalitet Kvalitetsudvikling er i højsædet i Region
Hovedstaden. Fokusområderne i 2010 er følgende:
� Forberedelse til akkreditering i 2011
� Patientsikkerhed og kvalitet i behandling
� Rengøring og hygiejne
a. Forberedelse til akkreditering i 2011 Et fundament for
kvalitetsudviklingen er akkreditering. I Region Hovedstaden skal
hospitaler
og psykiatrien akkrediteres efter både den Danske
Kvalitetsmodels (DDKM) standarder og de
internationale standarder fra Joint Commission International
(JCI). Akkrediteringen ved JCI
sker efter planen et år før DDKM – nemlig i januar til juni
2011.
En forudsætning for den samlede virksomheds forberedelse til
akkreditering er forståelse af
krav og fordeling af ansvar for de konkrete opgaver på
forskellige niveauer og funktioner.
b. Patientsikkerhed og kvalitet i behandling Region Hovedstaden
arbejder ud fra, at patienterne skal have den behandling, der
virker bedst
og som sikrer den bedste mulighed for overlevelse og bevaring af
funktionsevne.
Der er fastsat ambitiøse mål for patienternes sikkerhed og
kvalitet i behandlingen. Disse mål
skal regionens hospitaler opfylde i løbet af de kommende fire
år:
o Uventede dødsfald skal reduceres med 10 %
o Patientskader skal reduceres med 25 %
o Hospitalsinfektioner skal halveres
Arbejdet med at forbedre patienternes sikkerhed og kvaliteten i
behandlingen vil blive under-
støttet af den regionale kvalitetspolitik og kvalitetsplan
2010-13 som forventes forelagt re-
gionsrådet medio 2010.
De nævnte overordnede mål suppleres med en række delmål i
2010.
c. Rengøring Rengøring og hygiejne har stor betydning ikke bare
for den oplevelse patienterne får på hospi-
talet og den troværdighed, virksomhederne kan omgærdes med; en
god hygiejne betyder også,
at risikoen for infektioner kan nedsættes. Infektioner er meget
smertefulde for den enkelte og
betyder tillige anvendelse af unødige ressourcer i
sundhedsvæsenet.
-
5
Indsatsområdet understøttes af den vedtagne handlingsplan i maj
2009 for rengørings- og hy-
giejneområdet.
I 2009 er der vedrørende rengøringsindsatsen vedtaget målbare
krav til, hvor stor en procent-
del af rum, der skal godkendes ved ekstern audit.
Resultatkrav
Ad a. Forberedelse til akkreditering i 2011
Der stilles følgende krav i 2010:
� Virksomheden udfærdiger en tids- og handlingsplan for
forberedelsesarbejdet
� Virksomheden gennemfører på uddannelsesområdet følgende
elementer:
- kvalificere farmaceuter og farmakonomer i de tværgående
regionale medicinvejled-
ninger af relevante. Kvalificeringsprogrammet skal være
gennemført senest den 31.
marts 2010.
- uddannelse af alt relevant personale i alarmering og
behandling af hjertestop
- uddannelse af alt relevant personale i brandsikkerhed.
� Inden udgangen af 2010 sikrer virksomheden i samarbejde med de
hospitaler, hvor apote-
ket udfører opgaver, at der indgås skriftlige aftaler om opgave-
og ansvarsfordelingen
mellem apotek og hospital med fokus på løsning af opgaver
relateret til:
� Servicefunktioner i relation til betjening af apparatur,
brandsikkerhedsmateriel,
uddannelse der er matrikelafhængig (brand og hjertestop),
hygiejnetilsyn mv.
� Vedligeholdelse af fysiske rammer
Ad b. Patientsikkerhed og kvalitet i behandling I 2010
udarbejdes en samlet kvalitetspolitik og kvalitetsplan 2010-2013
for Region Hovedsta-
den. Denne skal bidrage til at realisere de overordnede mål for
reduktion i antallet af uventede
dødsfald, reduktion i antallet af patientskader og halvering af
hospitalsinfektioner over de
kommende fire år. Region Hovedstadens Apotek vil gennem tilbud
om klinisk farmaci støtte
hospitalerne i at nå målene.
Der stilles følgende krav i 2010:
� Virksomheden udarbejder inden 1. juni 2010, på baggrund af den
kommende kvalitetspoli-
tik og kvalitetsplan 2010-2013, forslag til handlingsplan for
implementering af kvalitets-
politikken på apoteket, herunder konkrete mål for 2010.
-
6
Region Hovedstaden - Handicaps implementering af
indsatsområdet
Region Hovedstaden - Handicap arbejder indenfor rammerne af
Region Hovedstadens kvali-
tetsstrategi og sammen med de øvrige regioner om udviklingen og
anvendelsen af en fælles
kvalitetsmodel på det sociale område. Regionens kvalitetsråd har
besluttet, at kvalitetsudvik-
lingen på det sociale område også skal følge metoder og
principper i Den danske Kvalitets-
model, tilpasset det sociale område.
For Region Hovedstaden - Handicap er udviklingen af kvaliteten
på området strategisk vig-
tig. Region Hovedstaden - Handicap skal kunne levere den
kvalitet, borgerne og kommuner-
ne efterspørger og dokumentere, at det er tilfældet.
Kvalitetsarbejdet sikrer, at tilbuddene på
området udvikles løbende, og arbejdet med kvalitet skal derfor
være en vigtig del af den
pædagogiske indsats og udvikling af ydelserne.
Det er relevant at forbedre indsatsen på det sociale område ved
en højere grad af forankring i
forskning eller forskningsbaseret viden om den rigtige indsats.
Region Hovedstaden - Handi-
cap bidrager derfor gennem projekter til i stigende grad at
sikre en anvendelse af viden og
resultater i den faglige praksis på området.
Resultatkrav
o Region Hovedstaden - Handicap deltager aktivt i det fælles
regionale arbejde med
kvalitetsmodellen og sikrer, at de vedtagne standarder og
vejledninger følges på de
tilbud, hvor det er relevant
o Tilsyn er gennemført som planlagt på de tilbud, hvor det er
relevant, og der har været
mindst et planlagt og et uanmeldt tilsyn på hvert af disse
o Resultaterne fra det afsluttede projekt ”Utilsigtede
hændelser” samt ”Forebyggelse af
vold” forankres i tilbuddene. De udarbejdede standarder og
vejledninger følges
o Resultatet af det afsluttede fælles regionale projekt med
anvendelse af ICF (internati-
onal klassifikation af funktionsevne) vurderes med henblik på
generel anvendelse af
ICF i Region Hovedstaden - Handicap. Et pilotprojekt gennemføres
på tilbuddet
Lyngdal
o Det sikres, at deltagelsen i det fælles regionale Sociale
Indikator Projekt (SIP) på de
sikrede pladser gennemføres, og at registrering løbende er
ajour
o I tilknytning til projektet ”Sæt viden i bevægelse”, der er
bevilget af Sundhedsstyrel-
sen for perioden 2010 - 2011, forsøges etableret et
forskningsprojekt til at følge og
vurdere resultatet af projektet
-
7
II. Effektivisering af arbejdsgange Det danske arbejdsmarked
står overfor store udfordringer. Der kommer til at mangle
arbejds-
kraft de næste 15 til 20 år. Der stilles krav til medarbejderne
på regionens hospitaler og virk-
somheder om produktivitetsforbedringer, fx gennem kortere ligge-
og ventetider samt behand-
ling af stadig flere patienter med de samme eller færre
ressourcer. Samtidigt er der store orga-
nisatoriske forandringer i gang.
Region Hovedstaden har derfor besluttet at intensivere arbejdet
med optimering af arbejds-
gange på regionens virksomheder, hvor Lean er én blandt flere
metoder, der skal bidrage til
at frigøre arbejdskraftressourcer for at kunne bidrage til at
løse det efterspørgselsproblem efter
sundhedsfagligt personale, som må imødeses. Lean skal også
bidrage til at højne kvaliteten i
behandlingen og patientsikkerheden.
Region Hovedstaden har besluttet at oprette en regional enhed
for optimering af arbejdsgange.
Den skal tilbyde uddannelse til ledere, konsulenter og
medarbejdere samt i et vist omfang
egentlig konsulenthjælp. Samtidig skal enheden sikre, at der
skabes et netværk blandt virk-
somhedernes medarbejdere på området og at der sikres
videnopsamling og videnspredning
blandt virksomhederne.
Det er afgørende, at strategien for optimering af arbejdsgange
forankres i den enkelte virk-
somhed og afdelingerne. Derfor etablerer virksomhederne også
egne funktioner/enheder og
uddanner et antal konsulenter, som koordinerer og bistår
afdelingerne og afsnittene i deres
arbejde med effektivisering.
I 2010 etablerer virksomhederne derfor en funktion/enhed for
optimering af arbejdsgange. For
nærhospitalerne og apoteket samt Region Hovedstaden - Handicap
vil der efter aftale være
mulighed for at købe konsulentbistand fra den regionale centrale
enhed eller øvrige virksom-
heder i regionen.
Resultatkrav Der stilles i 2010 følgende krav:
� Den enkelte virksomhed beskriver, hvordan virksomheden i 2010
organiserer funktio-
nen/enheden for optimering af arbejdsgange.
� I løbet af 2010 udpeger og gennemfører hver enkelte virksomhed
et antal konkrete effek-
tiviseringsprojekter (Rigshospitalet udpeger mindst 1 projekt
pr. center, hvert områdeho-
spital udpeger mindst 3-4 projekter, og hvert nærhospital samt
apoteket og Region Hoved-
staden - Handicap udpeger mindst 1-2 projekter) inden for
regionens prioriterede fokus-
områder, som kan bidrage til:
� effektivitetsgevinster/arbejdskraftbesparende
� øget kvalitet
� forbedrede patientforløb.
-
8
I forbindelse med afrapporteringen på dialogaftalen for 2010
dokumenterer virksomheden
effekterne af det gennemførte arbejde.
Region Hovedstaden - Handicaps implementering af
indsatsområdet
Udover det generelle pres for at optimere arbejdsgange er Region
Hovedstaden - Handicap
afhængig af, at de væsentligste forretningsgange er optimeret
for at sikre så lave takster som
muligt. I takt med, at antallet af tilbud, der indgår i Region
Hovedstaden - Handicap er redu-
ceret, forstærker det presset på krav om effektivitet i
virksomheden. I første omgang er fokus
rettet mod administrative processer i virksomheden generelt og
derudover på de tilbud, hvor
der er en mere betydende logistisk opgave i tilrettelæggelsen af
ydelserne og samarbejdet
med borgere, kommuner og hospitaler.
Resultatkrav:
o Region Hovedstaden - Handicap har beskrevet og analyseret de
vigtigste administrative
arbejdsgange i virksomheden og enten vurderet, at de allerede er
så effektive, som de kan
blive, eller om en ændring af arbejdsgangene er sat i gang
o For Kommunikationscenteret – Region Hovedstaden gennemføres
særskilt en analyse i
2010 med dette formål. Projektet gennemføres evt. med hjælp fra
konsulenter fra enten
regionens egen lean-organisering eller med eksterne
konsulenter
-
9
2.2 VIRKSOMHEDENS SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
I. Ledelse Region Hovedstaden - Handicap sikrer, at den samlede
ledelse (direktion samt ledelser af
tilbud) løbende drøfter ledelse med fokus på hvordan god ledelse
omsættes til gavn for de
borgere, ydelserne leveres til. Med afsæt i Region Hovedstadens
ledelsespolitik og dens fo-
kus på strategisk ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og
driftsledelse og kriterierne for
god ledelse skal det være klart for ledelse og medarbejderne,
hvordan og hvorfor der priorite-
res i Region Hovedstaden - Handicap og på det enkelte tilbud.
Region Hovedstaden - Handi-
cap bidrager til at udvikle ledelsen af virksomheden og lederne
gennem denne proces og ved
deltagelse i lederudviklingsforløb.
Det er lederens opgave at formulere sine egne ledelsesmæssige
fokusområder for 2010 set i
relation til de fire ledelsesområder og de fem karakteristika
for god ledelse. Sammen med
den lokale ledelse prioriterer og udmønter lederen indsatsen i
praksis.
Lederen begrunder og gør rede for sine valg, og viser hvorledes
de omsættes til resultater i
tilbud og virksomhed.
I takt med at virksomheden forandrer sig bl.a. gennem ændret
efterspørgsel og overdragelse
til kommunerne kan det kræve tilpasninger i virksomhedens
organisering for fortsat effektivt
at kunne levere ydelser af høj kvalitet. Region Hovedstaden -
Handicaps ledelse skal derfor
vurdere, om og hvordan justeringer i virksomhedens organisering
er nødvendig i lyset af de
forandringer, der sker.
Resultatkrav:
o Ledelsen vurderer, hvordan organisationen justeres i
overensstemmelse med over-
dragelse af tilbud til kommunerne
o Ledelsen sikrer god kommunikation mellem handicaps direktion
og lederne i virk-
somheden om ledelsesmæssige indsatsområder
o Det personlige lederskab udvikles for virksomheden ved
prioritering af uddannelse
af mindst to ledere, som enten går i gang eller giver tilsagn om
at gå i gang med et
videregående lederudviklingsprogram
o Ledelse skal være et tilbagevendende tema på de månedlige
ledermøder og seminarer
for lederne, og der er fokus på hvordan overvejelserne om
ledelse og prioritering
omsattes til resultater i virksomheden
o Region Hovedstaden - Handicaps samlede ledelse fortsætter
indsatsen i forhold til at
nedbringe sygefraværet. Det samlede sygefravær skal være faldet
i forhold til 2009-
niveauet, hvor det samlede sygefravær var det højeste blandt
regionens virksomheder
-
10
II. Budget og regnskab
En sikker og udviklet økonomisk styring er meget vigtigt for,
hvordan tilbuddene i Region
Hovedstaden - Handicap klarer sig. Region Hovedstaden - Handicap
skal kunne gøre rede for
sine resultater og vise de kommunale parter, at der både er
kvalitet og effektivitet i ydelserne.
Tilbuddene skal derfor være med til at sikre en høj kvalitet i
den økonomiske styring, herun-
der at den økonomiske ramme overholdes.
På baggrund af en model for god økonomistyring beskriver Region
Hovedstaden - Handicap
de krav, som tilbuddene skal leve op til. Tilbuddene skal være
med til at fastlægge de krav
som er fælles for alle Region Hovedstaden - Handicaps tilbud og
sikre, at tilbuddene også
selv præsterer økonomisk styring på det aftalte niveau. Samtidig
med at det bliver mere klart
for tilbuddene, hvad de skal leve op til, bliver det også
tydeligere, hvordan administrationen
kan sætte tilbuddene i stand til at leve op til kravene.
Modellen for økonomistyring indplacerer styringen på fem
niveauer spændende fra niveau 1
”Ad hoc styring” til niveau 5 ”Strategisk planlægning og
udvikling”. Målsætningen er, at
Region Hovedstaden - Handicap gennemsnitligt kan præstere
svarende til niveau 3 ”budget-
opfølgning og omkostningsstyring”.
Resultatkrav:
o Opdatere og ajourføre model for økonomisk styring til brug for
Region Hovedstaden
- Handicap
o Vurdere virksomhedens samlede kvalitet for den økonomiske
styring og sikre, at den
gennemsnitligt ligger på mindst modellens niveau tre
o Ingen væsentlige bemærkninger fra revisionen til årets
regnskab
o Kommunikere de vigtigste nøgletal for virksomheden, så det for
interessenterne bli-
ver nemmere at se, hvorledes Region Hovedstaden - Handicap
præsterer
III. Overdragelse og udvikling
Region Hovedstaden - Handicap tilrettelægger overdragelse af
tilbud til kommunerne, så den
sker effektivt og med så stor information til den nye
driftsherre som mulig.
Region Hovedstaden - Handicap skal som driftsherre i dialog med
kommunerne sikre, at
ydelserne afspejler behovene bedst muligt og skal løbende
overveje, hvordan opgaverne på
social- og specialundervisningsområdet varetages i regionen.
Region Hovedstaden - Handicap skal forsøge at sikre, at
udviklingen på området sker uden
tab af specialiseret viden og faglighed, og at kommunerne kan
drage nytte af erfaring og vi-
den i tilbud og administration.
-
11
Resultatkrav :
o Region Hovedstaden - Handicap tilrettelægger overdragelsen af
tilbud til kommu-
nerne, fra udarbejdelse af aftale til praktisk gennemførelse af
overdragelsen, så
kommunerne præsenteres for et velplanlagt forløb
o Region Hovedstaden - Handicap forsøger gennem en tættere
dialog med kommuner-
ne at målrette indhold og omfang af de ydelser, der leveres af
Kommunikations-
centret, så det svarer til, hvad kommunerne og deres borgere
efterspørger
o Region Hovedstaden - Handicap dokumenterer i form af nøgletal
og opgørelse, at
virksomheden er en effektiv leverandør af de ydelser, kommunerne
efterspørger
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.04 Emne: Høringsmateriale om fremtidens sygehus i
Region Sjælland 2 bilag
-
Side 1
Høringsparter – sygehusplan 2010
Høringsmateriale vedr. fremtidens sygehus i Region Sjælland
Regionsrådet i Region Sjælland skal vedtage en ny sygehusstruktur,
og har den 3. februar 2010 sendt 4 uprioriterede scenarier for en
ny syge-husstruktur ud i offentlig høring. Høringsmaterialet er
vedlagt dette brev. Yderligere information og baggrundsmateriale
kan ses på Region Sjællands hjemmeside: www.regionsjaelland.dk.
Høringsperioden løber frem til den 26. februar 2010. I har også
mulig-hed for at fremsende jeres synspunkter om det forelagte
materiale. Hø-ringssvar sendes til [email protected].
Alternativt med almindelig post til Region Sjælland, Alléen 15,
4180 Sorø. Med baggrund i de indkomne høringssvar vil der på møde i
Regionsrå-det d. 16. marts 2010 blive fremlagt et udkast til
sygehusplan med hen-blik på behandling og beslutning. Der vedlægges
også liste over alle høringsparter. Med venlig hilsen
Steen Bach Nielsen Regionsrådsformand
Dato: 05-02-2010
Sagsnummer: 1-30-83-0032-08 Brevid: 845823
Alléen 15
4180 Sorø
www.regionsjaelland.dk
Tlf. 70 15 50 00
lenfrePlaced Image
-
lenfrePlaced Image
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.06 Emne: Høring om ændring af lov om forbud mod
salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af
alkohol til personer under 16 år 2 bilag
-
lenfrePlaced Image
-
Koncern
Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge
2 3400 Hillerød
Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205129
Web www.regionh.dk Journal nr.: 10002128 Ref.: Lene
Schack-Nielsen Dato: 9. marts 2010
Danske Regioner Att.: Maj-Britt Laursen Dampfærgevej 22 2100
København Ø
Høring om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til
personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer
under 16 år Region Hovedstaden har via ”Temagruppe om
Tværsektorielt Samarbejde” fået ”For-slag til lov om ændring af lov
om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af
alkohol til personer under 16 år” til høring. Region Hovedstaden
støtter lovforslagsændringen samt de begrundelser, der gives for
forslaget. Der tages dog forbehold for, at lovforslaget ikke har
været politisk behandlet i regio-nen. Med venlig hilsen Inge
Kristensen Udviklings- og kvalitetschef Region Hovedstaden
lenfrePlaced Image
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.07 Emne: Ny lov om VisitDenmark 1 bilag
-
N O T A T
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om VisitDenmark Region
Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region
Sjælland, Region Hovedstaden, VisitNordjylland, Midtjysk Turisme,
Syd-dansk Turisme, Østdansk Turisme, Wonderful Copenhagen samt
Danske Regioner (herefter ”afsenderkredsen”) har den 12. februar,
2010 modtaget forslag til Lov om VisitDenmark. Efter modtagelsen af
lovforslaget har afsenderkredsen besluttet at udarbejde et fælles
høringssvar, som fremgår nedenfor. På grund af den meget korte
tidsfrist i.f.m. høringen, har det ikke været muligt at foretage en
politisk be-handling i de respektive organisationer.
--- 1. Indledende bemærkninger Afsenderkredsen anerkender
behovet for, at der etableres en mere sammen-hængende og effektiv
organisering af turismefremmeindsatsen i Danmark til gavn for øget
vækst og værdiskabelse inden for turismen fremover. Det er
positivt, at lovforslaget præciserer, at VisitDenmarks fremover
skal koncentrere sine aktiviteter om at tiltrække værdiskabende
turister til Dan-mark. Det er ligeledes positivt, at lovforslaget
imødekommer længere tids ønsker om at få præciseret VisitDenmarks
rolle som markedsføringsorgani-sation samt adskillelsen ml.
myndigheds- og markedsføringsopgaver. Ligeledes hilses
intentionerne om at etablere et mere forretningsorienteret
VisitDenmark velkommen. Herunder også de foreslåede ændringer i
sam-mensætningen af organisationens fremtidige bestyrelse, der
sammensættes så den rummer viden om og forretningsmæssig forståelse
for turismen i Danmark, international markedsføring, ledelse,
økonomistyring, kommuni-kation, pr samt erfaring med den regionale
og kommunale turismefremme-indsats. Afsenderkredsen finder det
ligeledes positivt, at der med lovforslaget læg-ges op til
etableringen af en ”tværgående koordinationsgruppe”, der bl.a. skal
komme med forslag til hvordan den offentlige turismefremmeindsats
på nationalt, regionalt og kommunalt niveau løbende kan styrkes.
Afsen-
19-02-2010
Sag nr. 09/3015
Dokumentnr. 9256/10
lenfrePlaced Image
-
Side 2
derkredsen ser dog et behov for at skærpe den tværgående
koordinations-gruppes placering i lovforslaget, jf. pkt. 3
nedenfor. Afsenderkredsen anerkender, at den internationale
markedsføringsindsats naturligvis skal koordineres således at
markedsføringen af Danmark i ud-landet fremstår stringent i
budskaber, grafisk udtryk, timing af kampagner mv. Afsenderkredsen
anerkender ligeledes, at VisitDenmark indtager den centrale
funktion i denne koordinering. Afsenderkredsen finder imidlertid
også, at lovforslaget i sin nuværende form indeholder en række
uhensigtsmæssige elementer, som direkte risike-rer at modarbejde
målsætningerne om at skabe økonomisk vækst indenfor for dansk
turisme fremover. Således lægges der op til at etablere en
centra-listisk og ikke videre ligeværdig model for koordination
mellem VisitDen-mark samt regionale og kommunale turismeaktører når
det gælder interna-tional branding og markedsføring. Modellen
forekommer samtidig ganske tung og bureaukratisk, hvilket bl.a.
skyldes den ”bagatelgrænse” på 100.000 kr. i samlet
offentlig-privat finansiering, som fremgår af lovforslaget.
Afsenderkredsen ser samtidig en reel risiko for, at den samlede
finansiering af internationale markedsføringsaktiviteter i alle
dele af Danmark fremover vil falde markant, hvis størstedelen af
offentligt medfinansierede aktiviteter forinden skal godkendes
centralt af VisitDenmark. Kravet om forudgående godkendelse via
VisitDenmark, kan hos private partnere indebære en svæk-ket
interesse for at investere midler i samfinansierede
markedsføringsaktivi-teter. Lovforslaget risikerer således at blive
direkte kontraproduktiv i for-hold til ønskerne om at de offentlige
og private investeringer i markedsfø-ringen af dansk turisme øges
fremover, jf. pkt. 2 nedenfor. Derudover finder afsenderkredsen, at
lovforlaget på en række punkter ikke tilstrækkeligt forholder sig
til en række andre problematikker, som ligeledes er relevante i
bestræbelserne på at sikre øget vækst og værdiskabelse i tu-rismen
fremover, jf. pkt. 3 nedenfor. 2. Forudgående koordination via
VisitDenmark (§ 14) Afsenderkredsen finder det forvaltningsmæssigt
betænkeligt, at VisitDen-mark fremover både får kompetencen som
koordinationsmyndighed og den udførende markedsføringsvirksomhed.
Dermed opnås der ikke den adskil-lelse mellem myndigheds- og
markedsføringsopgaver, som ellers er en af de bærende intentioner
bag lovforslaget. Afsenderkredsen er som nævnt ovenfor enig i, at
der gennem tættere koor-dination mellem relevante statslige,
regionale og kommunale turismefrem-meaktører sikres en stærkere og
mere slagkraftig international branding og markedsføring af Danmark
som rejsedestination. Koordinationen bør basere sig på et
ligeværdigt samarbejde og gensidig in-formationsforpligtelse mellem
de relevante parter. Dette vurderes imidlertid
-
Side 3
ikke at være tilfældet med lovforslagets § 14, der relaterer sig
til ændrin-gerne i Lov om Erhvervsfremme. Her lægges der op til, at
regioner og regi-onale turismeselskaber forudgående skal koordinere
alle væsentlige aktivi-teter til international markedsføring af
danske turismeprodukter og -oplevelser samt branding af Danmark med
VisitDenmark, mens der ikke er en tilsvarende forpligtelse for
VisitDenmark. Samtidig lægges der op til, at der med ”alle
væsentlige aktiviteter” til mar-kedsføring og branding ”forstås
alle aktiviteter, der har et samlet budget på mere end 100.000 kr.”
(den såkaldte bagatelgrænse). Endeligt lægges der med § 2 stk. 7 op
til, at ministeren kan fastsætte nær-mere regler om hvilke
oplysninger VisitDenmark kan kræve fra kommuner og regioner samt
fra kommunale og regionale turismeudviklingsselskaber.
Afsenderkredsen finder, at ovenstående elementer samlet vil skabe
et meget tungt og bureaukratisk set-up for at løfte
koordinationsopgaven. I praksis vil stort set alle virksomheder
samt offentlige parter, der fremover i fælles-skab ønsker at
gennemføre en markedsføringsaktivitet udenfor Danmark, forinden
skulle informere og opnå godkendelse hos VisitDenmark. Disse
forelæggelseskrav i forhold til VisitDenmark vil naturligvis lægge
beslag på omfattende administrative ressourcer hos de parter, der i
fremti-den måtte ønske at gennemføre markedsføringsaktiviteter i
udlandet. Såle-des også udløse administrative byrder. Også hos
VisitDenmark vil koordinationsopgaven udløse bureaukrati og lægge
beslag på betydelige administrative ressourcer, hvilket næppe er
in-tentionen bag etableringen af et mere forretningsorienteret
VisitDenmark. En måde at imødegå disse konsekvenser, vil være at
sikre mere fleksible rammer end dem, der lægges op til med
bagatelgrænsen på 100.000 kr. i samlet offentlig-privat
finansiering. Afsenderkredsen skal på denne bag-grund opfordre til,
at bagatelgrænsen hæves til aktiviteter, der har en samlet
finansieringsramme på over 1.000.000 kr. Økonomiske og
administrative konsekvenser Afsenderkredsen er derfor også uenig i,
at lovforslaget ikke medfører øko-nomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner, jf. pkt. 10 i de alm.
bemærkninger. Derimod er det vurderingen, at lovforslaget pålægger
kommunale og regionale parter administrative omkostninger, som vil
fragå de direkte turismeaktiviteter. Ligeledes fremgår af
bemærkningerne til § 2, at VisitDenmark kan fastsætte gebyrer for
bl.a. samarbejdet med kommuner og regioner. Tilsvarende be-myndiges
ministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger
der kan kræves fra kommuner og regioner.
-
Side 4
Afsenderkredsen opfordrer til, at denne form for bemyndigelser
fremgår di-rekte af lovforslaget og ikke langt inde i
bemærkningerne. Ligeledes bør især præciseres, at udnyttelsen af
disse bemyndigelsesbestemmelser kun kan ske efter dialog med den
”tværgående koordinationsgruppe”, hvor også kommuner og regioner er
repræsenteret. Risiko for faldende private investeringer Det er
afsenderkredsens vurdering, at lovforslaget næppe øger private
virk-somheders interesse for at investere midler i markedsføringen
af Danmark som rejsemål fremover. Forklaringen er, at man med
forslaget etablerer en central kontrolmekanisme relativt fjernt fra
virksomhederne, hvilket næppe animerer og tilskynder dem til at
investere midler i samfinansierede aktivi-teter. Erfaringer fra
bl.a. Skotland understøtter denne udlægning, jf tekst-boks.
Centralisering i Skotland Skotland indførte i 2005 en
statsstyret og centraliseret model for den internationale
mar-kedsføring af Skotland. Læringen fem år efter er at samarbejde
og koordinering selvføl-gelig er godt, men tæt statslig styring
mindsker de private investeringer og skader er-hvervet. Private
investeringer, der blev væk Effekten af reorganiseringen har været,
at private virksomheder investerer mindre i tu-rismen og
markedsføring. Det skyldes to ting, for det første er det
vanskeligt at tiltrække private investeringer da den centralt
styrede turismeorganisation er langt fra de private virksomheders
virkelighed og lokale miljø – både fysisk og mentalt. For det andet
er Vi-sitScotland markedsføringsaktiviteter ofte af en
landsdækkende og overordnet karakter, hvorfor det er mere end svært
ved at dokumentere return of investment overfor de enkel-te private
investorer. Situationen i dag Her fem år efter reorganiseringen er
regionerne og de store byer ved at rulle modellen tilbage og styrke
de lokale og regionale initiativer. Alle er tilsyneladende enige
om, at det er godt, at VisitScotland har ansvaret for de
overordnede branding-aktiviteter og skaber opmærksomhed om landet,
men at hovedparten af både markedsføring og udvik-ling er bedst
tjent med at være forankret regionalt.
Afsenderkredsen ser således en reel risiko for, at den
foreslåede koordinati-onsmodel fremover vil medføre faldende
private investeringer til internati-onal markedsføring af Danmark
som rejsemål. Dermed også et svækket grundlag for at sikre øget
vækst og værdiskabelse i turismen fremover. En meget stor del af de
samlede offentlige investeringer i turismefremme i dag kommer fra
de regionale vækstfora. En meget centraliseret koordinati-onsmodel
forankret hos VisitDenmark kan fremadrettet formentligt også svække
interessen blandt vækstforaene for at sikre midler til turisme. De
regionale vækstfora har hidtil prioriteret turismen højt.
Vækstforaene har til opgave at sikre den regionale
erhvervsudvikling bredt på en lang række indsatsområder, hvorfor
der også hidtil har været er en stor efter-
-
Side 5
spørgsel på de midler vækstforaene kan disponere over. Denne
efterspørg-sel vurderes ikke at være faldende fremover.
Samarbejdsaftaler mellem VisitDenmark og turismeselskaber Som en
udløber af partnerskabsaftalerne mellem regeringen og de regionale
vækstfora har der siden 2007 mellem VisitDenmark og de regionale
turis-meselskaber været indgået samarbejdsaftaler, der definerer
hvilken part, der har lead-rollen i forbindelse med gennemførelse
af specifikke typer turis-mefremmeaktiviteter. Afsenderkredsen
noterer med tilfredshed, at lovforslaget (afsnit 3.3. alm.
bemærkninger) fortsat sikrer mulighed for, at VisitDenmark og de
regionale turismeselskaber (samt øvrige relevante kommunale
aktører) også fremover kan indgå tilsvarende samarbejdsaftaler om,
hvilke internationale aktiviteter der skal udføres af hvilke
parter. Afsenderkredsen opfordrer til, at samarbejdsaftalerne
fortsat er det primære omdrejningspunkt for den fremtidige
koordination mellem VisitDenmark og relevante regionale og
kommunale parter når det gælder international branding og
markedsføring. Udgangspunktet for indsatsen er den fælles strategi
for danske turisme, ”Vores Rejse” (jf. afsnit 3.3 alm.
bemærkninger). Men det bør også aner-kendes, at de regionale
vækstfora udarbejder regionale erhvervsudviklings-strategier, som
bl.a. vil indeholde strategier og mål på turismeområdet. Her-til
kommer de årlige partnerskabsaftaler mellem regeringen og de
regionale vækstfora. Afsenderkredsen anbefaler, at deltagerne i den
”tværgående koordinations-gruppe” involveres i udformningen af de
overordnede rammer som kom-mende samarbejdsaftaler skal indgås
indenfor. I samme forum bør der være en drøftelse af de oplysninger
som VisitDenmark fremover kan kræve fra kommuner og regioner samt
fra kommunale og regionale turismeselskaber, jf. lovforslagets § 2
stk. 7. Med en fortsat udnyttelse af samarbejdsaftalerne sikres en
balanceret koor-dinationsmodel. Samtidigt undgås opbygningen af en
uhensigtsmæssig tung og administrativt bureaukratisk
koordinationsmodel. Ligeledes undgås de administrative byrder som
ellers vil være konsekvensen af lovforslaget. 3. Præciseringer i
lovforslaget Afsenderkredsen finder, at lovforslaget på en række
punkter mangler at præcisere en række spørgsmål, som ligeledes er
væsentlige i bestræbelserne på at sikre øget vækst og værdiskabelse
i turismen i Danmark fremover. Turismesamarbejder i grænseregioner
Kommunalt turismesamarbejde i grænseregioner er i lovforslaget
undtaget for koordinationsbestemmelsen efter § 14 samt tilhørende
bemærkninger.
-
Side 6
Det er imidlertid ikke kun kommuner, som er engageret heri. Alle
regioner-ne har grænseregionale samarbejder bl.a. i forbindelse med
EU’s Interreg-programmer. Afsenderkredsen opfordrer til, at
lovforslaget præciserer grænseregioners undtagelser fra
koordinationsbestemmelsen, som fremgår af lovforslagets § 14.
Tilsvarende handler turismesamarbejder i grænseregioner ikke blot -
som fremgår af bemærkningerne til § 14 om markedsføringssamarbejde
- om ”i” nabolandet, men ofte om samarbejde ”med” nabolandet. Det
er en detalje, men ikke uvæsentlig, og bør derfor præciseres i det
endelige lovforslag. Denne typer grænseoverskridende samarbejder
med nabolandet involverer både udvikling af fælles produkter og
markedsføring heraf. Dvs. aktiviteter, der oftest er tæt forbundne.
Afsenderkredsen ønsker, at der i lovforslaget tages hensyn hertil.
VisitDenmarks muligheder for at investere midler eksternt Af de
alm. bemærkninger til lovforslaget fremgår det under afsnit. 3.5
(”Det nye VisitDenmarks etablering af og deltagelse i partnerskaber
og ka-pitalselskaber”), at ”VisitDenmarks midler kan suppleres med
bidrag fra private eller andre partnere, som har en direkte
forretningsmæssig interes-se i en bestemt aktivitet”. Ligeledes
fremgår det af bemærkningerne til § 2 stk.3, at ”VisitDenmarks
midler kan suppleres med bidrag fra private eller andre partnere,
som har en direkte forretningsmæssig interesse i en bestemt
aktivitet”. Formuleringerne lægger op til, at VisitDenmark i
fremtiden ikke er sikret mulighed for at investere egne midler
eksternt i forbindelse med perspektiv-rige
markedsføringsaktiviteter, der kan trække udenlandske turister til
Danmark. Disse aktiviteter kan bl.a. være i regi af partnerskaber,
der er for-ankret i kommunalt eller regionalt regi, herunder
eksempelvis markedsfø-ringsaktiviteter rettet mod at tiltrække
krydstogtgæster, konferencegæster o.lign. til Danmark.
Afsenderkredsen lægger stor vægt på, at lovforslaget præciserer, at
et nyt VisitDenmark i fremtiden er sikret en sådan adgang til at
investere egne midler i eksternt regi når perspektivrige og
relevante muligheder for at til-trække værdiskabende gæster til
Danmark opstår. Naturligvis under samti-dig hensyntagen til EU’s
statsstøtteregler og de danske konkurrenceregler. Eksempelvis bør
VisitDenmark kunne investere midler i erhvervspartner-skaber, der
ikke drives af VisitDenmark. Erhvervspartnerskaberne har som
bekendt til hensigt at bidrage til udvikling og markedsføring af
dansk tu-risme indenfor en række specifikke indsatsområder, hvor
forskellige aktører
-
Side 7
påtager sig en lead-rolle. Hensigten med erhvervspartnerskaberne
er der-imod ikke at etablere nye finansieringskilder for
VisitDenmark. Afsenderkredsen opfordrer til, at det under § 2 stk.
3 (vedr. VisitDenmarks deltagelse i partnerskaber) præciseres, at
VisitDenmark endvidere kan inve-stere/placere midler eksternt i
partnerskaber, der ikke helt eller delvist er ejet af VisitDenmark.
Det er i samme forbindelse afgørende, at fremtidige krav til
VisitDenmarks eksterne medfinansiering – bl.a. gennem
resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriet – sikrer
fleksible muligheder for at håndtere situationer, hvor tiltrækning
af værdiskabende turister til Danmark naturligt indebærer
investeringer af VisitDenmarks midler eksternt i partnerskaber.
Dermed kan ”kassetænkning” undgås. Opgørelsen af VisitDenmarks
medfinansiering Lovforslaget nævner behovet for at øge de private
investeringer i bl.a. in-ternational markedsføring af Danmark som
rejsemål. Dermed også et øget privat engagement i medfinansieringen
af VisitDenmarks aktiviteter. Hidtil er bidrag fra kommunale og
regionale parter blevet talt med i opgørelsen af VisitDenmarks
medfinansiering. Afsenderkredsen finder, at denne opgørel-sesmetode
fremadrettet alene bør omfatte bidrag fra rene private
finansie-ringskilder. Den tværgående koordinationsgruppe
Afsenderkredsen finder, at der i lovforslaget er behov for at
præcisere den ”tværgående koordinationsgruppes” placering i
lovforslaget. Afsenderkred-sen opfordrer til, at den tværgående
koordinationsgruppe skrives ind i selve lovteksten, akkurat som det
er tilfældet med § 8 om den rådgivende nomi-neringskomité.
Afsenderkredsen har noteret sig de bemyndigelser lovforslaget
lægger op til at give ministeren om at fastlægge nærmere regler,
bekendtgørelser mv. vedr. bl.a. VisitDenmarks formål og aktiviteter
(§ 2), nomineringskomite-ens arbejde (§ 8) samt koordinationen via
VisitDenmark (§14). Afsenderkredsen skal opfordre til, at
udnyttelsen af disse bemyndigelsesbe-stemmelser kun kan ske efter
forudgående dialog med den nedsatte tværgå-ende
koordinationsgruppe, hvor bl.a. kommuner og regioner er
repræsente-ret. Strategisk afsæt for lovforslaget Afsenderkredsen
anerkender, at det strategiske afsæt for lovforslaget er den
turismepolitiske redegørelse fra nov. 2008 samt strategien ”Vores
Rejse” fra januar 2009 – hertil kommer vækstforaenes regionale
erhvervsudviklings-strategier. Fremadrettet vil der imidlertid
løbende opstå behov for at justere og opdatere dette
strategi-grundlag. Afsenderkredsen skal opfordre til, at
-
Side 8
sådanne fremtidige justeringer og opdateringer finder sted i
regi af den tværgående koordinationsgruppe. I bemærkningerne til §
2 stk. 2 nævnes det omkring Fonden til Markedsfø-ring af Danmark,
at dennes støtte er koncentreret omkring fremme af om-verdenens
kendskab til Danmarks styrker i bred forstand, samt at ”Fondens
støtte ikke kommer på tværs af VisitDenmarks virke og aktiviteter”.
Afsenderkredsen er enig i behovet for at undgå overlap og sikre
mest mulig synergi mellem bl.a. Fondens og VisitDenmarks
aktiviteter fremover. Der-imod finder afsenderkredsen det uheldigt,
hvis der med ”på tværs af Visit-Denmarks virke” er lagt op til, at
Fondens aktiviteter fremover ikke længere skulle omfatte turisme.
Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark
Region Sjælland Region Hovedstaden
VisitNordjylland Midtjysk Turisme Syddansk Turisme
Østdansk Turisme Wonderful Copenhagen
Danske Regioner
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.08 Emne: Høring af udkast til ”vejledning for
administration af transportkorridoren” i hovedstadsområdet 1
bilag
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.11 Emne: RESPONSTIDER PÅ AMBULANCEKØRSEL 1
bilag
-
Ambulancekørsel og responstider for ugerne 43-49 i 2009
Region Hovedstaden Akut Medicin og Sundhedsberedskab Kongens
Vænge 2 3400 Hillerød
Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5405
Web www.regionh.dk Journal nr.: 09008960 Ref.: lippert Dato: 09.
marts 2010
Region Hovedstadens ambulanceberedskab og responstider for
ambulancekørsel i januar 2010
Resume Responstiden for akutte ambulancekørsler med udrykning
var 6 minutter og 19 se-kunder i januar 2010 (medianværdi). Den
tilsvarende gennemsnitlige værdi var 6 minutter og 53 sekunder.
Målet om at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13
minutter er opfyldt, idet 90 % af kørslerne er fremme inden for 11
minutter. Opgørelsen for januar 2010 viser, at responstiderne er
stabile og lave og dette til trods for at januar måned var præget
af en svær vinter med megen sne, der vanske-liggjorde
udrykningskørsel og kørsel i det hele taget. Opgørelsen bygger på i
alt 5.092 kørsler i ugerne 1-4. Antallet af kørsler med ud-rykning
har været stigende og med en samlet stigning på 10 % siden
september 2009. Responstiden for ambulancekørsler uden udrykning
var 12 minutter og 56 sekunder for regionen samlet. 90 % var senest
fremme inden for 27 minutter og 23 sekunder. Regionens opgørelser
har medtaget alle kørsel og alle dage. Til sammenligning har
tidligere års opgørelse været fratrukket dage hvor særlig hårdt
vejrlig. Aktivitet og responstidsopgørelse for ambulancekørsel i
Region Hovedstaden Følgende er en opgørelse af aktivitet og
responstiderne for akutte ambulancekørsler med udrykning (kategori
A eller tidligere kaldet kørsel 1) og for ambulancekørsler uden
udrykning (kategori B eller tidligere kaldet kørsel 2). Opgørelsen
angives for den samlede region og for de enkelte
planlægningsområder og som sammenligningsgrundlag er angivet en
samlet fire ugers periode (ugerne 46-49) i 2009. Hvorledes er
responstiderne gjort op? Ambulancernes responstider er opgjort, som
den tid der går fra en bestilling er modtaget på regionens
vagtcentral til ambulancen er fremme på adressen hos pati-enten. I
responstidsopgørelsen indgår derfor ikke den tid, der går fra
borgeren rin-
-
Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 2
ger 112 og til alarmcentralen sender en bestilling videre til
vagtcentralen. Dette er uændret fra tidligere og er ens i hele
landet. Responstider kan gøres op på flere forskellige måder.
Traditionelt har der i Dan-mark udelukkende været anvendt en
gennemsnitsværdi for alle kørsler. En gennem-snitsværdi siger intet
om fordelingen af kørslerne, og specielt siger en gennemsnit-værdi
intet om, hvor mange kørsler der er ”sene”. Regionen anvender
medianværdien som udtryk for responstiden. Medianværdien er den
tid, hvor den sidste af de første 50 ambulancer er fremme, når man
sender 100 ambulancer. Supplerende angives de såkaldte 90 %
percentiler og 98 % percentiler, som beskriver den tid, hvor
ambulance nr. 90 hhv. nr. 98 seneste er fremme, når man sender 100
ambulancer. Medianværdien siger således noget om middeltendensen,
mens 90 og 98 percenti-lerne beskriver yderpunkterne. Medianværdien
siger noget om middeltendensen, men fordi fordelingen af kørsler
ikke er normalfordelte vil mediantiden typisk være lidt kortere end
en gennemsnit-lig værdi. Til sammenligning er den gennemsnitlige
responstid også opgjort. Regionens målsætning for responstider for
akutte ambulancekørsler med udrykning (kategori A) er defineret som
6-8 minutter (medianværdi), for de enkelte områder samtidig med at
målsætningen for den ”maximale” responstid (90 % percentilen) er 13
minutter. Det tilstræbes for ambulancekørsel kategori B uden
udrykning, at 90 % af kørslerne er fremme inden for 25 minutter.
Specielt om denne opgørelse og periode Vinteren har været præget af
megen sne og som følge deraf vanskelig fremkørsel. Der har været
perioder og områder, hvor almindelig kørsel har været vanskeligt og
stort set hele januar har været præget af specielle vejrforhold,
som har nødvendig-gjort forsigtig fremkørsel af hensyn til
trafiksikkerheden. På enkelte dage har der været backup fra
forsvaret med bæltekøretøjer i både den nordlige del af regionen og
på Bornholm. I tidligere års responstidsopgørelser fra Falck er
specielle vinterdage og andre dage med særlige forhold efter aftale
ikke medregnet i responstidsopgørelserne og der-med heller ikke i
kontraktopfyldelsen. I den følgende opgørelse fra regionen indgår
ALLE dage i januar og dermed også alle dagene med særlige
vejrforhold.
-
Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 3
I det følgende angives ambulancekørsel med udrykning også kaldet
kørsel 1 eller kategori A. Responstider for udrykningskørsel i
Region Hovedstaden samlet Kørsel 1 2009 Sept 09 Okt 09 Nov 09 Dec
09 Jan 10 Median 06:30 06:11 06:12 06:14 06:19 Gennemsnit 07:30
06:49 06:53 06:54 06:53 90 % percentil 11:40 10:58 11:11 11:11
11:00 98 % Percentil 18:38 16:03 15:33 16:32 14:27 Antal 4.595
4.572 4.760 5.121 5.092
Kommentar Responstiden for udrykningskørsel ligger for regionen
samlet stabilt. Responstiden (medianværdi) lå på 6 minutter og 19
sekunder i januar 2010 trods vintervejr og med mere end 5.000
kørsler.. Det samlede mål om, at 90 % af kørslerne skal være fremme
inden for 13 minutter er opfyldt, idet 90 % af kørslerne er fremme
inden for 11 minut-ter og 40 sekunder i alle måneder. I januar var
90 % af kørslerne fremme inden for 11 minutter. Opgørelsen bygger
på 5.092 kørsler i uge 1-4. Antallet af kørsler med udrykning har
været stigende over perioden og med en samlet stigning på 10 %
siden septem-ber
AMBULANCER MED UDRYKNING
-
Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 4
Responstider for planlægningsområde Byen (omtrent svarende til
København og Frederiksberg) Kørsel 1 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010
Median 05:28 05:45 Gennemsnit 05:44 05:59 90 % percentil 08:18
08:49 98 % percentil 11:55 12:01 Antal 1.480 1.811
Kommentar Responstiden i planlægningsområde ”Byen” var 5
minutter og 45 sekunder for uge 1-4 i 2010. Det tilsvarende
gennemsnit var 5 minutter og 59 sekunder. Det samlede mål om, at 90
% af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter er opfyldt,
idet 90 % af kørslerne var fremme inden for 8 minutter og 49
sekunder. Opgørelsen bygger på 1.811 akutte ambulancekørsler og
dermed en væsentlig sti-gning. Responstider Planlægningsområde Nord
(svarende til optageområdet for Hillerød Hospital, Helsingør
Hospital og Frederikssund Hospital) Kørsel 1 Uge 46-49 2009 Uge 1-4
2010 Median 07:06 07:26 Gennemsnit 07:49 07:53 90 % percentil 12:41
12:28 98 % percentil 18:29 15:58 Antal 1.000 1.134
Kommentar Responstiden i planlægningsområde nord var for uge 1-4
i 2010 på 7 minutter og 26 sekunder. Det samlede mål for, at 90 %
af kørslerne skal være fremme inden for 13 mi-nutter, er opfyldt,
idet 90 % af kørslerne var fremme inden for 12 minutter og 28
sekunder i ugerne 1-4. Opgørelsen bygger på 1.134 akutte
ambulancekørsler.
-
Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 5
Responstider for planlægningsområde Midt (svarende til
optageområde for Herlev Hospital og Gentofte Hospital)Kørsel 1 Uge
46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 06:29 06:38 Gennemsnit 06:59 07:10
90 % percentil 11:16 11:35 98 % percentil 14:50 14:59 Antal 1.061
1.192
Kommentar Responstiden i planlægningsområde Midt var samlet for
ugerne 1-4 på 6 minutter og 38 sekunder. Det samlede mål for, at 90
% af kørslerne skal være fremme inden for 13 mi-nutter, er opfyldt,
idet 90 % af kørslerne var fremme inden for 11 minutter og 35
sekunder i ugerne 1-4. Opgørelsen bygger på 1.192 akutte
ambulancekørsler. Responstider for planlægningsområde Syd (svarende
til optageområde for Hvidovre Hospital Amager Hospital og Glostrup
Hospital) Kørsel 1 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 06:27 06:30
Gennemsnit 06:49 06:54 90 % percentil 10:32 11:04 98 % percentil
14:17 13:17 Antal 667 820
Kommentar Responstiden i planlægningsområde Syd var samlet for
ugerne 1-4 på 6 minutter og 30 sekunder. Det samlede mål for, at 90
% af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter, er opfyldt,
idet 90 % af kørslerne var fremme inden for 11mi-nutter og 4
sekunder i ugerne 1-4. Opgørelsen bygger på 820 akutte
ambulancekørsler.
-
Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 6
Responstider for Bornholm Kørsel 1 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010
Median 07:49 07:16 Gennemsnit 07:39 07:54 90 % percentil 11:50
12:55 98 % percentil 15:53 18:01 Antal 152 131
Kommentar Responstiden på Bornholm ligger samlet for ugerne 1-4
på 7 minutter og 16 sekunder. Det samlede mål for, at 90 % af
kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter, er opfyldt, idet
90 % af kørslerne er fremme inden for 12 minut-ter og 54 sekunder i
ugerne 1-4. Responstiderne på Bornholm afhænger primært af de lange
geografiske afstande. Specielt Bornholm var præget af vintervejr
med sne og vanskeligt fremkommelige veje. AMBULANCER UDEN
UDRYKNING
I det følgende gennemgås ambulancekørsel uden udrykning også
kaldet kørsel 2 el-ler kategori B.
Responstider for Region Hovedstaden uden udrykning samlet Kørsel
2 2009 Sep 09 Okt 09 Nov 09 Dec 09 Jan 10 Median 13:46 13:11 13:01
12:40 12:56 Gennemsnit 16:51 15:40 15:33 15:03 15:10 90 % percentil
31:20 27:53 28:25 26:44 27:23 98 % Percentil 50:30 43:15 44:54
43:03 40:32 Antal 4.776 4774 4.866 5.098 4.956 Kommentar
Responstiden for ambulancekørsler uden udrykning var i januar 2010
12 minutter og 56 sekunder for regionen samlet. 90 % er senest
fremme inden for 27 minutter og 23 sekunder. Med uændret median og
90 % percentil, ser det ud til at antallet af meget sene kørsler
(98 % percentilen) er mindsket ikke kun generelt, men også delt ud
på de fleste områder.
-
Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 7
Responstider for planlægningsområde Byen (omtrent svarende til
København og Frederiksberg) Kørsel 2 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010
Median 12:14 12:39 Gennemsnit 15:02 15:02 90 % percentil 27:04
26:31 98 % percentil 44:23 41:45 Antal 1.933 2.125
Responstider Planlægningsområde Nord (Hillerød Hospital,
Helsingør Hospital og Frederikssund Hospital) Kørsel 2 Uge 46-49
2009 Uge 1-4 2010 Median 14:13 14:44 Gennemsnit 16:31 16:30 90 %
percentil 30:01 29:32 98 % percentil 40:39 37:14 Antal 548 655
Responstider for planlægningsområde Midt (svarende til Herlev
Hospital og Gentofte Hospital) Kørsel 2 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010
Median 13:14 12:52 Gennemsnit 15:05 14:33 90 % percentil 28:07
27:28 98 % percentil 42:56 39:48 Antal 1.213 1.290
-
Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 8
Responstider for planlægningsområde Syd (svarende til Hvidovre,
Amager og Glostrup Hospital) Kørsel 2 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010
Median 13:39 13:06 Gennemsnit 16:24 15:28 90 % percentil 29:29
27:14 98 % percentil 45:09 42:30 Antal 709 793
Responstider for Bornholm Kørsel 2 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010
Median 10:16 10:39 Gennemsnit 12:37 14:01 90 % percentil 21:01
21:03 98 % percentil 31:34 43:34 Antal 47 84
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.12.04 Emne: Det Regionale Udviklingsråd 1
bilag
-
Referat af mødet i Det Regionale Udviklingsråd for Hovedstaden
onsdag den 3. februar 2010
Til stede var: Peter Sørensen, formand, Glostrup Kommune Poul
Gjerka, Dragør Kommune Tina Tving Stauning, Frederikssund Kommune
Svend Gottlieb, Gribskov Kommune Bjarne Kaspersen Hansen, Herlev
Kommune Paula Trahne, Halsnæs Kommune Helle Adelborg, Hvidovre
Kommune Niels Borre, Ishøj Kommune Jonas Bjørn Jensen, Københavns
Kommune Nina Berrig, Region Hovedstaden Torben Kjær, DH (Dansk
Blindesamfund) Jonna Karlsson, Skole og Samfund Jens Barfoed, DH
(HjerneSagen) Hans Schjørmann (suppl.), LAP Ole Svendsen (suppl.),
SAND - Hovedstaden Afbud fra: Ulrik Falk-Sørensen, Ballerup Kommune
Susanne Palsig, Gladsaxe Kommune Flemming Villadsen, Allerød
Kommune Hillerød Kommune Susanne Rohde, DH (Dansk
Psoreasisforening) Bent Belling og Lise Nielsen (suppl), Egedal
Kommune Anette Eriksen og Flemming Wetterstein (suppl), Vallensbæk
Kommune Michael Medom Hansen og Thorkild Gruelund (suppl), Hørsholm
Kommune Mette Faber og Danielle Pröschold, DH Eva Roed, Brøndby
Kommune Britt Jensen, Rødovre Kommune Jørn Moos, Lyngby-Taarbæk
kommune Ikke mødt Nils Jensen, Albertslund Kommune Jesper Hammer
(suppl.), Allerød Kommune Jacob Kjøller, Bornholms Regionskommune
Hans Nissen, Fredensborg Kommune Flemming Brank, Frederiksberg
Kommune Ulla Rasmussen, Furesø Kommune Marie-Louise Andreassen,
Gentofte Kommune Serdal Benli (suppl.), Gladsaxe Kommune Erling
Hansen, Helsingør Kommune Vibeke Winther, Høje-Taatrup Kommune Jens
Bruhn, Rudersdal Kommune Elise Andersen, Tårnby Kommune Gitte
Frydensbjerg, Region Hovedstaden Rebecca Rant, DH (Landsforeningen
Autisme) Ole Hagman, DH (Sind) Bo Ørum, Skole og Samfund Lillian
Singh, SVID John E. Hansen, Børnesagens Fællesråd
lenfrePlaced Image
-
1. Orientering fra formand Peter Sørensen
Formanden bød velkommen og ønskede godt nytår. Der var ingen
bemærkninger til indholdet af referatet af sidste møde i
udviklingsrådet eller til dagsordenen for dagens møde. Paula Thrane
bemærkede dog, at hun stod anført som ”ikke mødt”, men at dette
skyldtes, at hun aldrig havde modtaget dagsordenen til mødet. Nina
Berrig, Region Hovedstaden og Jonas Bjørn Jensen, Københavns
kommune, oplyste, at de gerne ville have tilsendt referatet fra
sidste møde, idet de var nyudpegede, og derfor ikke havde modtaget
referatet. Dorthe Stryhn fra sekretariatet oplyste i den
forbindelse, at sekretariatet vil sende kopi af seneste referat til
alle nyudpegede medlemmer. Formanden oplyste videre, at det nu er
lykkedes sekretariatet at få bekræftet fra ministeriet, at
udpegningen som medlem af Det Regionale Udviklingsråd er gældende
til udgangen af 2010. Såfremt man ikke længere ønsker at være
medlem (fordi man ikke blev valgt til kommunalbestyrelsen), kan
kommunen udpege et nyt medlem.
2. Orientering fra sekretariatet
Sekretariatet orienterede om, at links til skabelonerne blev
udsendt ultimo november 2009. De særlige temaer blev først udmeldt
fra ministerierne den 15. januar 2010, hvorfor disse blev
eftersendt til kommunerne. Den 14. januar 2010 sendte sekretariatet
en venlig påmindelse til tovholderne i hver enkelt kommune om
fristen for indsendelse af redegørelsen (inden 1. marts 2010), idet
det på dette tidspunkt kunne konstateres, at ca. halvdelen af
regionens kommuner endnu ikke havde åbnet skabelonerne. En status
over besvarelser den 2. februar 2010 viste, at der fortsat er
kommuner, der ikke har åbnet nogle af skemaerne. Dette drejer sig
om 9 kommuner på voksenområdet, 7 kommuner på børneområdet og 5
kommuner på specialundervisningsområdet. Sekretariatet skal hermed
gøre opmærksom på, at databasen for indsendelse af redegørelserne –
i form af de besvarede spørgsmål i skabelonerne – lukker den 28.
februar 2010. Der vil herefter ikke være yderligere mulighed for at
besvare spørgeskemaerne! Sekretariatet orienterede videre om, at de
medlemsændringer, som sekretariatet har fået meddelelse om, er
blevet rettet på Udviklingsrådets hjemmeside. Hjemmesiden
indeholder desuden referater fra afholdte møder i Udviklingsrådet,
de skabeloner, der er udsendt til kommunerne samt redegørelsen for
sidste år. Se: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=6120.
Endelig oplyste sekretariatet, at man i forbindelse med
Udviklingsrådets brev til Undervisningsministeren omkring
evaluering af STU-ordningen, havde modtaget ministerens redegørelse
til Folketingets Uddannelsesudvalg om STU. Såfremt nogle medlemmer
måtte ønske en kopi heraf, kan der rettes henvendelse til
sekretariatet herom.
-
Flere medlemmer påpegede, at kommunernes omkostninger til
STU-ordningerne stiger i takt med kendskabet til ordningen, og at
det generelle kendskab til ordningen, nu synes noget større end i
starten. Formanden påpegede, at STU-ordningen medfører store
omkostninger for kommunerne, men at der mangler en tilbundsgående
analyse af, hvordan man bedst støtter disse unge, og hvorledes
dette skal finansieres i kommunerne. Formanden konstaterede, at man
bliver klogere af ministerens redegørelse, men at den ikke
indeholder noget svar på de problemer, herunder omkring
forsørgelsesgrundlaget, som kommunerne sidder med, og at
ministeriet åbenbart kun ønsker at foretage en løbende evaluering
og ikke en egentlig revurdering, før ordningen udløber i 2011.
3. De af ministerierne særligt udmeldte temaer
Formanden bemærkede indledningsvis, at der virkelig er noget at
forholde sig til i disse års udmeldte temaer. Både formanden og
flere medlemmer udtrykte i denne forbindelse frustration over, at
ved at udmelde de særlige temaer på så sent et tidspunkt har
ministerierne på ingen måde taget højde for de tidsmæssige
problemer, hvilket Udviklingsrådet ellers har påpeget adskillige
gange. Flere medlemmer oplyste, at det var en meget tidskrævende
opgave for kommunerne at besvare de særlige temaer. Sekretariatet
oplyste, at der ikke er modtaget yderligere materiale fra
ministerierne i forbindelse med de særligt udmeldte temaer, det vil
sige ingen uddybning, vejledning eller lignede. Det blev påpeget,
at de særligt udmeldte temaer relaterer sig meget til VISO og
brugen heraf. Herudover er der ikke nævnt et eneste ord om
økonomien, og det faktum, at de specialiserede tilbud
omkostningsmæssigt løber derudaf, hvilket ministeriet ellers er
bekendt med. Nogle medlemmer oplyste, at der jo ikke er tvivl om,
at kommunerne tidligere har taget opgaver hjem, og at man i den
forbindelse havde været nervøs for et eventuelt fald i
kvalitetsniveauet. Det er dog svært entydigt at pege på, at dette
skyldes kommunalreformen. Et medlem oplyste, at kommunens egen
døgninstitution havde vist sig at være dyrere end en tilsvarende
institution på amtsplan – uden at dette betød en bedre kvalitet.
Flere medlemmer udtrykte tillige, at det arbejde, som
Udviklingsrådet skulle udføre – overvåge konsekvenserne af
kommunalreformen – har været påbegyndt for tidligt, idet det først
vil vise sig fuldt ud i løbet af de næste par år.
4. Eventuelle egne fokusområder?
Formanden oplyste, at han måtte betragte Udviklingsrådet som et
afviklingsselskab, og at han derfor ikke kunne finde grundlag for,
at der skulle bruges ekstra kræfter på at sætte særlig fokus på
enkelte områder i redegørelsen. Endvidere var formanden aldrig
stødt på nogen reaktion fra ministerierne overhovedet i forbindelse
med de tidligere redegørelsers offentliggørelse. Formanden oplyste
videre, at Udviklingsrådet ikke ville mødes igen efter aflevering
af den sidste redegørelse.
-
Der var blandt medlemmerne almindelig enighed om, at der ikke
var megen gejst tilbage, og at der derfor ikke skulle peges på egen
fokusområder i redegørelsen. De emner, der fremover skal drøftes,
må KL og brugerorganisationerne gå videre med i det forum de har
oprettet.
5. Drøftelse af forløbet frem til redegørelsen for 2009,
herunder kommende møder
Det blev aftalt, at det planlagte møde den 31. marts 2010
aflyses, uanset et møde på dette tidspunkt fremgår af
Udviklingsrådets forretningsorden. Baggrunden er, at sekretariatet
på dette tidspunkt ikke har mulighed for at komme med andet end et
meget groft udkast til redegørelsen, og så naturligvis
”råmaterialet” – de af kommunerne indsendte besvarelser. Formanden
mindede samtidig om, at man på mødet den 19. august 2009 blev enige
om at aflyse det planlagte møde i august 2010. Der var almindelig
enighed om, at man i stedet ønskede at afvente et mere endelig
udkast, som skal diskuteres på mødet den 19. april 2010.
6. Evt.
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
7. Næste møde
mandag den 19. april 2010, kl. 15-17, i ”Salen” Kulturhuset
Pilegården, Brønshøjvej 17, Brønshøj.
ref. Elisabeth Haxthausen og Dorthe Risum Stryhn
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.12.06 Emne: Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia
bilag
-
Politisk dokument uden resume
Trafikselskabet Movia Direktion
1/4
Sagsnummer 107178-699770 THECA Bestyrelsen 10. februar 2010
MLL
Beslutningsprotokol for bestyrelsesmødet den 10. februar 2010
kl. 9.00 inklusive lukket dagsorden
Til stede var Finn Aaberg, Knud Larsen, Kaj Petersen, Hans Toft,
Jørgen Glenthøj, Tho-mas Bak, Ayfer Baykal, Allan Schneidermann,
Jørn Christensen og medarbejderobser-vatør Thomas Damkjær
Pedersen.
01 Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt
02 Meddelelser fra formanden
Ingen meddelelser
03 Meddelelser fra direktionen
Den administrerende direktør orienterede om:
a. Forlig i sagen om passagertællinger. Notat udsendt med
dagsordenen
b. Transportministeriets igangværende overvejelser om eventuelle
ændringer af Lov om trafikselskaber Notat udsendt med dagsordenen.
(Offentliggøres ikke).
lenfrePlaced Image
-
2/5
Sagsnummer 107178-699770 THECA
c. Situationen vedrørende buskørsel på Orø. Notat udsendt med
dagsordenen Bestyrelsen foreslog administrationen at tage kontakt
til Holbæk Kommune m.v. i forbindelse med sagens videre forløb.
d. Status for puljeansøgninger. Notat udsendt med
dagsordenen
e. Brugerundersøgelse i Flextrafik. Pressemeddelelse udsendt med
dagsordenen
f. Ring 3 arbejdet. Movia er inviteret med i
Transportministeriets styregruppe om potentialet i en højklasset
busløsning og letbaneløsning langs Ring 3.
g. Trafikselskaberne i hovedstadsområdet arbejder p.t. på en
”off peak” sms-billet. DSB S-tog har for sig selv lanceret en fire
klip sms-billet for 100 kr. gældende i vinterferien, hvor et klip
gælder kørsel en hel dag i S-tog i alle zoner for en per-son
h. Enkelte justeringer vedr. puljeansøgninger i forhold til det
udsendte notat. Der søges i tredje runde til kundeinformation i
forbindelse med City Ringen, chauffø-rer med karakter og ny
ansøgning om count down moduler. Ansøgning om Direk-te busser
udskydes til næste runde.
i. Transportministerens svar til trafikselskabsforeningen
formand om taxi og EP-tilladelser.
Knud Larsen mindede om, at bestyrelsen skal udpege to medlemmer
til bestyrelsen for Trafikselskaberne i Danmark. Sag herom på næste
møde.
Administrationens bemærkning efter mødet:
Ifølge vedtægterne for Trafikselskaberne i Danmark udgøres
bestyrelsen af trafikselska-bernes bestyrelsesformænd og for Movias
vedkommende tillige næstformanden. Trafik-selskaberne udpeger
tillige suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne. På den baggrund
optages en sag på næste bestyrelsesmøde om udpegning af suppleanter
til trafiksel-skabsforeningens bestyrelse.
-
3/5
Sagsnummer 107178-699770 THECA
04 Budgetproces og økonomirapportering
Indstilling:
Direktionen indstiller,
At budgetproces og planen for økonomirapporteringer
godkendes
Beslutning:
Tiltrådt.
05 Orientering om status for rejsekortet (LUKKET DAGSORDEN)
06 Hvervning af testkunder til rejsekort pilottest (LUKKET
DAGSORDEN)
07 Movias erstatning for nedrivelsen af busterminalen på
Rådhus-pladsen
Indstilling:
Direktionen indstiller,
At Movias erstatning på ca. 2,4 mio. kr. for nedrivelsen af
busterminalen på Rådhus-pladsen i København medgår i Movias bidrag
til tværgående trafikinformation i ho-vedstaden sammen med
Metroselskabet og DSB S-tog.
Beslutning:
Tiltrådt.
-
4/5
Sagsnummer 107178-699770 THECA
08 Aktuel status for lokalbaneprojekter samt R-nettet på
Sjælland
Indstilling:
Direktionen indstiller
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning:
Tiltrådt.
09 Eventuelt
Administrationen færdiggør ved rundskrivelse til bestyrelsen
mødeplanen for 2010. Knud Larsen foreslog, at mulighederne for at
den samlede bestyrelse får en rundvisning i Movia i forbindelse med
bestyrelsesmødet i maj undersøges. Mødet slut klokken 11.40
-
fredag d. 12. marts 2010
Invitation til åbent hus i Movia
Movia inviterer til åbent hus arrangement Onsdag den 14. april
og onsdag den 21. april, begge dage fra kl. 15-17.30, byder vi
velkommen til åbent hus arrangementer i Movia. Vi inviterer alle
kommunal- og regionspolitikere i Movias område til at komme og få
et indblik i, hvad et trafikselskab som Movia laver, og hvordan
Movia og kommuner og regioner samarbejder om at tilbyde borgerne
den bedst mulige kollektive trafik. Programmet indledes med en
introduktion til Movia, hvor vi fortæller om den specielle
økonomimodel som gælder for Movia og samarbejdet med kommuner og
regioner om planlægning, indkøb og drift af kollektiv trafik. Vi
vil også fortælle, hvordan vi arbejder for at få flere og flere
miljøvenlige busser, og samtidig vise eksempler på, hvordan man med
højklassede løsninger kan skabe et hurtigt og attraktivt tilbud til
kunderne i den kollektive trafik. Movia Flextrafik står for de
individuelle dør-til-dør rejser for kunder eller geografiske
områder, hvor almindelig kollektiv trafik ikke er relevant – og
også det koncept og rationalerne i det - vil blive præsenteret.
Efter oplægget i plenum er der en rundvisning i huset, hvor man vil
kunne se, hvordan rejsekortet virker, man kan besøge vagtpladsen,
som overvåger driften i hele Movias område 24 timer i døgnet året
rundt, og man kan se, hvordan Flextrafik planlægger, koordinerer og
styrer de over 750.000 ture om året. I bedes tilmelde jer på
telefon 3613 1893 eller [email protected] senest den 1. april og
angive, om I deltager den 14. eller den 21. april. Venlig hilsen
Dorthe Nøhr Pedersen
lenfrePlaced Image
-
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010
Meddelelse nr. 27.14 Emne: Rigsrevisionens unde