FORHANDSKABETS KONKLUSIONER DET EUROP&ISKE RAo DEN … · omr~de bidrager di rekte og indirekte til at bestyrke f0lelsen af et f~lles tilh0rsforhold. Denne udvikling b0r forst~rkes

FORHANDSKABETS KONKLUSIONER

DET EUROP&ISKE RAo

DEN B. OG 9. DECf)!BER 1989 I STRASBOURG

SN/441/2/89 ba/TM DK

overholdes den fastsatte tidsplan. Der er i lebet af dette halv~r truf­fet en r~kke vigtige beslutninger; med hensyn til finansielle tjeneste­ydelser er der truffet afgerelse om en samordning af lovgivningerne, s~ledes at bankerne kan tilbyde deres tjenesteydelser i hele F~llesska­bet, om forbud mod insider-handel og om samordning af automobilfor­sikringer. Det Europ~iske RAd ensker, at dette hurtigt suppleres med en vedtagelse af direktiver pA grundlag af Kommissionens forslag om inve­steringsselskaber, om en ramme for solvensnegletal, om offentlige ind­kebskontrakter og om selskabsret, herunder is~r om en statut for Det Europ~iske Selskab, samt af de tre forslag om beskatning i forbindelse med forskellige former for samarbejde mellem virksomheder.

RAdet (det indre marked) har ligeledes gjort v~sentlige fremskridt pA andre vigtige omrAder, som f.eks. kontrol med virksomhedssammenslutnin­ger, hvorom der her tr~ffes beslutning inden Arets udgang. Det ensker ogs~. at der geres afgerende fremskridt for sA vidt angAr afprevning, standarder og certificering, udvidet adgang til offentlige kontrakter inden for telekommunikation, energi, transport, vandforsyning og fri udveksling af tjenesteydelser p~ livsforsikringsomrAdet.

Det anmoder ligeledes om, at der g0res hurtige fremskridt pA veterin~r­omrAdet. For sA vidt angAr transport minder det om betydningen af de ferste afgerelser, der er truffet om cabotagekersel, og om de retnings­linjer, der er fastlagt med hensyn til lufttransport. Det ensker, at der udformes en sammenh~ngende EF-politik for dette omrAde, og at der findes en effektiv lesning pA problemet med den alt for t~tte lufttrafik, sA der opnAs den sterst mulige sikkerhed for brugerne. Det er n0dvendigt, at der geres supplerende fremskridt inden for vejtransport, lufttrans­port og setransport. Det noterer sig med tilfredshed de fremskridt, der er sket inden for telekommunikationen.

Der b0r l~gges s~rlig v~gt pA at udvikle og sammenk~de de transeuro­p~iske net, navnlig i forbindelse med kontrol med luftrummet, forbindel­serne mellem de store byomrAder i F~llesskabet ved hj~lp af bredbAndsnet til telekommunikation, de mest effektive landbaserede forbindelser og energidistribution. Det Europ~iske RAd opfordrer Kommissionen til at foresla passende foranstaltninger under hensyntagen til muligheden for

SN/441/2/89 ba/TM OK - 2 -

at udvide disse aktioner til at omfatte hele F~llesskabet, idet opm~rk­somheden is~r skal v~re henledt pA yderomrAdernes situation i forblndel­se med den ekonomiske og sociale samherighed.

For sA vidt angAr beskatning af renteindt~gter noterer Det Europ~iske RAd sig de fremskridt, der er gjort siden samlingen i Madrid. Det anmo­der RAdet <ekonomi og finans) om at afslutte sine dreftelser hurtigst muligt og om sidelebende med frigerelsen af kapitalbev~gelserne at tr~f­fe foranstaltninger til effektiv bek~pelse af skattesvig i overensstem­melse med tidligere afg0relser.

For sA vidt angAr den indirekte beskatning ser Det Europ~iske RAd med tilfredshed pA de fremskridt, der er gjort i de seneste mAneder, idet der er fastlagt en midlertidig ordning, som skal lette virksomhedernes og de offentlige administrationers byrder, og som vil gere det muligt at afskaffe kontrollen ved gr~nserne.

Det Europ~iske RAd finder det nedvendigt, at denne ordning suppleres med de foranstaltninger, der er uomg~ngelige, navnlig med henblik pA at muligg0re en gradvis tiln~rmelse af momssatserne og p§ at l0se proble­merne i forbindelse med, at begr~nsningerne for enkeltpersoners indk0b til personligt brug under rejser i F~llesskabet oph~ves den 1. janu-ar 1993.

Det Europ~iske RAd anmoder RAdet om pA forslag af Kommissionen hurtigst muligt at tr~ffe beslutninger, der vii g0re processen mod en fuldst~ndig afskaffelse af gr~nserne uafvendelig.

B. Ledsagepolitikker

I henhold til Den F~lles Akt skal gennemf0relsen af det indre marked st0ttes af en r~kke ledsagepolitikker. Blandt disse skal der is~r l~gges v~gt pA bestr~belserne pA at opnA en h0jere grad af ekonomisk og social samherighed, sAledes at hele F~llesskabet kan opnA de fordele, som det store marked forventes at give. Det Europ~iske RAd ser med tilfredshed pA, at strukturpolitikreformen forl0ber i overensstemmelse med tidspla­nen.

c. Hilje

Foruds~tningen for en forbedret livskvalitet er, at der tages mere hen­syn til milj0problemerne. Karakteren og alvoren af problemerne pA dette omrAde kr~ver mere og mere en vision og en indsats ud over det enkelte

SN/441/2/89 ba/TM DK - 3 -

lands rammer. Det Europ~iske RAd bekr~fter, at F~llesskabet og dets medlemsstater er indstillet pA at spille en st0rre rolle i udformningen af de internationale strategier til bek~pelse af de farer, der truer milj0et, blandt andet ved at deltage aktivt i udarbejdelsen af en ver­densomsp~ndende klimakonvention.

Det Europ~iske RAd ser med tilfredshed, at RAdet enstemmigt har fastlagt reglerne for oprettelsen af Det Europ~iske Miljeagentur i 1990. Dette agentur, der ogsA er Abent for de europ~iske lande uden for EF, der mAtte enske det, er et afgerende skridt pA vejen mod et bedre kendskab til miljesituationen i Europa, og strategien for lesning af problemer­nepA dette omrAde kan dermed forbedres. Det Europ~iske RAd ensker, at RAdet (almindelige anliggenderl hurtigt tager stilling til, hvor agen­turets hoveds~de skal v~re.

D. Forskning

Det Europ~iske RAd ensker, at RAdet inden Arets udgang nAr til enighed om det nye rammeprogram for 1990-1994, hvis gennemf0relse forventes at g0re det muligt at forbedre konkurrenceevnen v~sentligt inden for n0gle­sektorer i europ~isk industri.

Det Europ~iske RAd ser med tilfredshed, at EFTA-landene i h0jere grad deltager i F~llesskabets forskningsprogrammer, og udtrykker enske om, at samordningen med disse lande og deres deltagelse fremmes yderligere i forbindelse med iv~rks~ttelsen af det nye rammeprogram.

E. Det audiovisuelle omrAde

Borgernes interesse for den europ~iske ide afh~nger af positive aktio­ner, der skal udvirke, at den europ~iske kultur, som er sA rig og for­skelligartet, vinder st0rre anerkendelse og fremme. I denne sammenh~ng finder Det Europ~iske RAd det afg0rende n0dvendigt at bef~ste de nyligt opnAede resultater og at give de retningslinjer, der blev fastlagt pA konferencen om audiovisuelle spergsmAl, konkret udtryk med henblik pA at 0ge den audiovisuelle kapacitet i Europa; der t~nkes her pA direktivet om fri bev~gelighed for tv-billeder og konkurrencepolitikken. Det Euro­p~iske RAd ser gerne, at der g0res st0rre bestr~belser pA at indf0re et europ~isk system for hejoplesnings-tv, at der ydes den n0dvendige 0kono­miske st0tte til F~llesskabets handlingsprogram i forl~ngelse af MEDIA­programmet, og at der sikres den nedvendige sammenh~ng med den audio­visuelle del af EUREKA-programmet.

SN/441/2/89 ba/TM DK - 4 -

F. Fri bev~gelighed for personer og Borgernes Europa

Samtlige EF-politikker p~ det ekonomiske og sociale omr~de bidrager di­rekte og indirekte til at bestyrke f0lelsen af et f~lles tilh0rsforhold. Denne udvikling b0r forst~rkes og fremskyndes gennem vedtagelsen af konkrete foranstaltninger, der bevirker, at de europ~iske borgere i deres dagligliv kan konstatere, at de er en del af den samme helhed.

Det Europ~iske R~d understreger den betydning, det i denne forbindelse har at afskaffe de formaliteter ved F~llesskabets indre gr~nser, der hindrer den frie bev~gelighed for personer, og som er et symbol p~ de­ling; dette indeb~rer, at der sidelebende tr~ffes effektive foranstalt­ninger for at bek~pe terrorisme, narkotikamisbrug og organiseret for­brydelse. Den gradvise afskaffelse af gr~nseformaliteterne bererer ikke medlemsstaternes ret til at tr~ffe foranstaltninger, som de anser for nedvendige for at kontrollere immigration fra tredjelande og for at bek~mpe terrorisme, kriminalitet, narkotikahandel og ulovlig handel med kunstv~rker og antikviteter. Det Europ~iske R~d opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til medlemsstaternes og EF's befejelser at gennem­g~ hensigts~ssige foranstaltninger med henblik p~ etablering af effek­tiv kontrol ved F~llesskabets ydre gr~nser.

Det Europ~iske R~d noterer sig de fremskridt, der er sket i koordinator­gruppen. s~ledes som de fremg~r af den forel0bige rapport, der er udar­bejdet under formandskabets ansvar. Det Europ~iske R~d ensker, at dette arbejde udvides og fremskyndes, s~ledes at fremskridtene i retning af fri bev~gelighed for personer kan ske sidelebende med fremskridtene med hensyn til fri bev~gelighed for varer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i Pa!ma-dokumentet.

Det Europ~iske R~d udtrykker 0nske om, at der udarbejdes en oversigt over de nationale holdninger med hensyn til indvandring med henblik pA at forberede en dreftelse om dette spergsmAl i RAdet (almindelige anlig­gender). I lyset af denne dreftelse opfordrer Det Europ~iske R~d de kompetente instanser til snarest muligt og senest inden udgangen af 1990 at indgA de konventioner, der er til behandling, om asylret samt om overskridelse af F~llesskabets ydre gr~nser og visa. I den forbindelse udarbejdes der en oversigt over medlemsstaternes asylpolitik med henb!ik pA at nA frem til en harmonisering.

SN/441/2/89 ba/TM DK - 5 -

Det Europ~iske R~d understreger nedvendigheden af, at der under hele dette arbejde serges for, at reglerne for samarbejde mellem myndigheder­ne forud sikrer, at borgerne beskyttes i forbindelse med anvendelse af banker for personlige data.

Det Europ~iske R~d anmoder Koordinatorgruppen (narkotika), der for nylig er blevet oprettet p~ initiativ af den franske pr~sident, om at tr~ffe alle fornedne forboldsregler for at sikre den belt nedvendige samordning af medlemsstaternes aktion p~ de vigtigste omr~der inden for bek~pelsen af denne svebe, nemlig forebyggelse, sundbeds- og socialpolitik over for stofmisbrugere, bek~pelse af narkotikahandel og indsatsen p~ interna­tionalt niveau. I denne forbindelse v~rds~tter Det Europ~iske R~d den modige indsats, der geres af visse lande, is~r Colombia, og det udtryk­ker enske om, at aile midler tages i brug for at medvirke til, at deres bestr~belser krones med held.

Det Europ~iske R~d bekr~fter i denne forbindelse nedvendigbeden af bur­tigst muligt at genoptage forbandlingerne i den internationale kaffeor­ganlsation med benblik p~ at n~ til en ny aftale for at sikre indt~g­terne for disse !andes producenter.

Det Europ~iske R~d ser med tilfredsbed p~ de betydelige resultater, der er opn~et i forbindelse med gennemferelsen af programmerne for udveks­ling af unge og studerende (ERASMUS, COMETT og LINGUA), der medvirkertil at fremme den europ~iske tanke ligesom den kommende indferelse af et europ~iske sundbedskort til brug i nedstilf~lde og et "ungdomskort". I samme forbindelse ser Det Europ~iske R~d med s~rlig stor tilfredshed p~ de afgerende fremskridt, der for nylig er sket i retning af en aftale, der giver alle F~llesskabets statsborgere ret til at opholde sig i den medlemsstat, de ensker. Denne vigtige foranstaltning, der skal vedtages inden ~rets udgang, er et stort skridt i retning mod en integration mellem F~llesskabets befolkninger. Det Europ~iske R~d bar givet udtryk for t"ilfredshed med afviklingen af programmet "Europa mod kr.,ft" og med den principielle enigbed, der er opn~et med bensyn til vedtagelsen af anden aktionsplan for ~rene 1990-94.

SN/441/2/89 ba/TM DK - 6 -

G. Den sociale dimension

Indf0relsen af enhedsmarkedet har allerede givet vigtige resultater, der kommer til udtryk ved 0get v~kst, en betydelig for0gelse af investe­ringerne og is~r oprettelsen af et antal nye arbejdspladser, der anslAs til 5 millioner for Arene 88-90.

Det Europ~iske RAd er af den opfattelse, at denne udvikling samt vedta­gelsen af direktiverne om arbejdstageres sundhed og sikkerhed, EF-hand­lingsprogrammerne med henblik pA integration af unge arbejdsl0se og bek~pelse af langtidsledighed samt aktionerne vedr0rende erhvervsu­ddannelse, er en r~kke afg0rende bestanddele af F~llesskabets sociale dimension.

Stats- og regeringscheferne for 11 medlemsstater bar vedtaget f~lles­skabspagten om arbejdstagernes grundl~ggende arbejdsmarkeds~ssige og sociale rettigbeder. Denne pagt er et udtryk for, bvor meget de l~gger v~gt pA en model for forbindelserne mellem arbejdsmarkedets parter, der bygger pA f~lles traditioner og praksis. Pagten skal tjene som referen­ce, nAr der fremover i h0jere grad skal tages hensyn til den sociale dimension i F~llesskabets udvikling.

Det noterer sig det bandlingsprogram, som Kommissionen bar forelagt med henblik pA den konkrete iv~rks~ttelse af pagten, og det opfordrer R&det til at dr0fte Kommissionens forslag pA baggrund af det indre markeds sociale dimension og under overboldelse af medlemsstaternes og F~lles­skabets bef0jelser.

III. DEN 0KONOMISKE OG HONETERE UNION

1. Det Europ~iske R&d har gennemg&et det arbejde, der er udf0rt siden Det Europ~iske RAds m0de i Madrid, med henblik pA indkaldelse af den meliem­statslige konference.

Det Europ~iske RAd har noteret sig den enigbed, der er opn&et i RAdet (0konomi og finansl, og de initiativer, centralbankcbeferne har taget med henblik p& at styrke samordningen af de 0konomiske politikker og forbedre samarbejdet mellem centralbankerne. Det konstaterer, at det i kraft af disse beslutninger vi! v~re muligt at indlede f0rste etape af Den 0konomiske og Monetrere Union, som beskrevet i Delors-Udvalgets rap­port, den 1 juli 1990.

SN/441/2/89 ba/TM OK - 7 -

2. Det Europ~iske R~d har gjort sig bekendt med rapporten fra Gruppen p~ H0jt Plan, som har opstillet de v~sentligste tekniske, institutionelle og politiske sp0rgsm~l, der skal dr0ftes med henblik p~ udformningen af en traktat om Den 0konomiske og Monet~re Union.

P~ dette grundlag har formanden for Det Europ~iske R~d efter en dr0f­telse om indkaldelsen af en mellemstatslig konference, der skal udarbej­de en ~ndring af Traktaten med henblik p~ de sidste etaper af Den 0kono­miske og Monet~re Union, konstateret, at det flertal, der i henhold til Traktatens artikel 236 er n0dvendigt for, at en s~dan konference kan indkaldes, nu er til stede. Det italienske formandskab vil s0rge for, at denne konference kan afholdes inden udgangen af 1990. Konferencen fast­l~gger selv sin dagsorden og tidsplanen for sit arbejde.

3. Det Europ~iske R~d har i denne forbindelse understreget n0dvendigheden af at sikre den demokratiske kontrol i de enkelte medlemsstater.

I forbindelse med den nye mandatperiode i Europa-Parlamentet, der begyn­der i 1994, 0nsker Det Europ~iske R~d. at Den 0konomiske og Monet~re Union i fuldt omfang im0dekommer dette demokratiske krav.

4. Det Europ~iske R~d har endvidere noteret sig, at Kommissionen inden den 1. april vil forel~gge en samlet oversigt over alle aspekter af gennem­f0relsen af Den 0konomiske og Monet~re Union, hvori alle de foreliggende analyser og indl~g vil blive taget i betragtning.

Det Europ~iske R~d har understreget, at det er n0dvendigt, at R~det (almindelige anliggenderl og R~det i0konomi og finans) udnytter per1oden indtil konferencens ~bning til en optimal forberedelse.

R~det (almindelige anliggender) skal gennemg~ hele dette arbejde forud for Det Europ~iske R~ds m0de i Dublin.

SN/441/2/89 ba/TM DK - 8 -

IV. ET ANSVARSBEVIDST OG SOLIDARISK F~LLESSKAB

I overensstemmelse med de principper, der er knresat i erklreringerne fra Rhodes og Madrid, vil Frellesskabet udbygge sin og medlemsstaternes rolle p~ den internationale politiske og 0konomiske scene ud fra et 0nske om ~ben­hed, solidaritet og samarbejde. Det v1l i fuldt omfang !eve op til sit ansvar over for Jande, rned hvilke det har b~nd og forbindelser af enhver art af historiske og geografiske ~rsager.

A. EFTA

Det Europreiske R~d ser med tilfredshed p~ de fremskridt, der er gjort siden samlingen i Madrid, og udtrykker 0nske om, at der p~ ministerm0det den 19. december 1989 trreffes beslutning om at indlede forhandlinger, s~ledes at Frellesskabet og EFTA snarest rnuligt kan indg~ en samlet at­tale, som p~ grundlag af de relevante resultater, EF hidtil har opn~et, vil styrke et europreisk 0konomisk sarnarbejde blandt 18 stater, i fuld overensstemmelse med de multilaterale aftaler.

Frellesskabet 0nsker, at dette samarbejde bliver s~ tret som muligt, og at EFTA-landene vil tage del i visse frellesskabsaktioner samt i det indre markeds regler og fordele under fuld iagttagelse af hver af de to orga­nisationers ret til selvbestemmelse og af en n0je balance rnellem rettig­heder og forpligtelser.

Det Europreiske R~d 0nsker, at den forhandling, der skal indledes i f0r­ste halv~r af 1990, g0r det muligt at udarbejde velegnede og pragmatiske former for institutionelt samarbejde, der i fuldt omfang efterlever ovennrevnte principper.

S~danne nye forbindelser mellem EF og EFTA vil vrere i begge parters interesse og i overensstemmelse med de europreiske befolkningers 0nsker.

B. LANDENE I MELLEM- OG 0STEUROPA

Frellesskabet er p~ grund af sin dynamik og sin indflydelse den europre­iske enhed, som landene i Mellem- og 0steuropa ser hen til og 0nsker

SN/441/2/89 ba/TM DK - 9 -

nrere forbindelser med. Frellesskabet bar truffet og vii ogs~ fremover trreffe de n0dvendige beslutninger til at styrke samarbejdet med folke­slag, der 0nsker at opn~ fribed, demokrati og fremskr1dt, samt med sta­ter, der bar til bensigt at tage udgangspunkt i de principper, som be­nrevnes demokrati, pluralisme og retsstat. Frellesskabet vii med aile de midler, det har til sin rAdigbed, st0tte de n0dvendige 0konomiske refor­mer og vii fortsrette sin unders0gelse af passende former for tilknytning til de stater, som er i gang med 0konomiske og politiske reformer. Denne beredvilligbed og denne samarbejdsvilje er et centralt element i Frelles­skabets politik, som den defineres i den erklrering, der er vedtaget i dag, og bvis form~l fortsat er, som prreciseret i erklreringen fra Rhodes, et Europa, som ikke lrengere er opdelt.

1) Frellesskabet bar indg§et handelsaftaler og ide fleste tilfrelde ogs~ samarbejdsaftaler med Tjekkoslovakiet, Ungarn og Polen. Undertegnel­sen af aftalen med USSR forventes at finde sted inden udgangen af dette Ar. RAdet vii inden lrenge give Kommissionen mandat til at for­handle en handels- og samarbejdsaftale med DDR, der skal indg~s i l0bet af f0rste balv~r af 1990.

SN/441/2/89

Det Europreiske RAd ser med tilfredshed p~ de beslutninger, som R~det (almindelige anliggenderl traf den 27. november med det formAl at yde Polen og Ungarn midlertidige ekstraordinrere handelsfordele for at bidrage til l0sningen af deres srerlige politiske og 0konomiske pro­blemer.

Det noterer sig de beslutninger, som Frellesskabet bar truffet for at st0tte de 0konomiske reformer i Polen og Ungarn.

Frellesskabet bar i samarbejde med sine vigtigste partnere i den vest­lige verden leveret landbrugsprodukter til Polen. I betragtning afdet store og presserende behov anmoder Det Europreiske R~d RAdet om bur­tigst muligt at trreffe afg0relse om en tilsvarende aktion.

ba/TM DK - 10 -

2) PA m0det den 18. november i Paris havde stats- og regeringscheferne anmodet Trojkaen og Kommissionen om at fremskynde overvejelserne og beslutningen om f0lgende sp0rgsmAl:

SN/441/2/89

- Det Europ~iske RAd har godkendt princippet om at lade USSR fA ob­servat0rstatus i GATT;

- Kommissionen har forelagt forslag, der skal g0re det muligt for statsborgere i landene i Mellem- og 0steuropa at deltage i visse undervisnings- og uddannelsesprogrammer svarende til f~llesskabs­programmerne; Det Europ~iske RAd anmoder RAdet om at tr~ffe de forn0dne afg0relser;

- Det Europ~iske RAd anmoder RAdet om allerede i begyndelsen af 1990 at tr~ffe de n0dvendige beslutninger med henblik pA oprettelse af en europ~isk erhvervsuddannelsesfond pA grundlag af forslag, som Kommissionen vil forel~gge;

- Det Europ~iske RAd har godkendt oprettelsen af Den Europ~iske Bank for Genopbygning og Udvikling. Banken skal i samrAd med !MF og Verdensbanken fremme produktive og konkurrencedygtige invester1nger i landene i Mellem- og 0steuropa, om forn0dent mindske risikoen ved finansieringsaktivitet i disse lande lette overgangen til en mere markedsorienteret 0konomi og fremskynde de n0dvendige strukturelle tilpasninger. De pAg~!dende lande i Mellem- og 0steuropa skal kunne tegne kapitalandele og deltage i ledelsen af denne bank, hvis ak­tiemajoritet skal indehaves af medlemsstaterne, F~llesskabet og Den Europ~iske lnvesteringsbank. Andre lande, navnlig de 0vrige DECO­lande, vil ligeledes blive opfordret til at tegne kapitalandele. Det Europ~iske RAd 0nsker Den Europ~iske Bank for Genopbygning og Udvikling oprettet hurtigst muligt. Det Europ~iske RAd anmoder om, at der tr~ffes foranstaltninger til at indlede forhandlingerne

ba/TM OK - 11 -

allerede i januar 1990. Den Europreiske Investeringsbank skal spille en central rolle som model for den nye institution.

3) Det Europreiske RAd har bekrreftet, at Frellesskabet er rede til pA de betingelser, der blev fastlagt pA m0det den 18. november, at deltage i oprettelsen af en stabiliseringsfond til fordel for Polen. Det har understreget, at De Tolv's solidariske bidrag vil g0re det muligt at tilvejebringe mere end halvdelen af midlerne i en fond, der vil b!ive pA 1 milliard $. Det Europreiske RAd har i forbindelse med Ungarn nrevnt nedvendigheden af at yde dette land et tilpasningslAn pA samme beleb efter nrermere aftale med IMF.

Det har anmodet RAdet om hurtigt at trreffe afgerelse om Kommissionens forslag.

4) Det Europreiske RAd har bekrreftet den afg0rende betydning, det tillreg­ger, at den bistand og de samarbejdsprojekter, som de vestlige Iande trreffer afg0relse om, er sA komplementrere som muligt. Det har bekrref­tet n0dvendigheden af fortsat at f0!ge og udbygge den procedure, Frellesskabet har fastlagt. Det forventer, at der pA det forestAende ministerm0de den 13. december 1989 mellem de 24 vestlige Jande bliver truffet de substans- og procedurebeslutninger, som er n0dvendige for at sikre, at bestrrebe!serne pA at Jette de igangvrerende forandringer i Polen og i Ungarn samt i givet fald i andre Iande i Mellem- og 0steuropa samordnes og bliver effektive.

5) Det Europreiske RAd f0lger opmrerksomt og med interesse de vigtige reformer, der er lagt op til i Jugoslavien, og det bekrrefter, at Fre!lesskabet - nAr der foreligger en aftale med Valutafonden - vil overveje, hvilke yderligere skridt det kan tage for at st0tte sane­ringen af Jugoslaviens 0konomi og finanser.

C. HIDDELHAVSLANDENE

Det Europreiske RAd finder, at Frellesskabet i de kommende mAneder b0r udbygge den politik, det f0rer som nabo til Middelhavslandene, herunder

SN/441/2/89 ba/TM DK - 12 -

Jugoslavien, med hvilke det for lang tid siden har knyttet begunstigede forbindelser. Det s~rlige forhold til Middelhavslandene b0r uddybes og g0re det muligt at st0tte disse lande i deres samarbejde med Europa samt deres regionale integration og 0konomiske udvikling.

F~llesskabet till~gger oprettelsen af Unionen af Arabiske Mahgreb-lande star betydning og vil iv~rks~tte den mest relevante form for samarbejde. Det vil genoptage den euro-arabiske dialog p§ m0det i december.

Det Europ~iske R§d anmoder R§det om p§ grundlag af Kommissionens med­delelse at tilpasse de instrumenter, der indgAr i de g~ldende aftaler, med henblik p§ at indf0re de midler og samarbejdsmetoder, som er bedst tilpasset den s~rlige form for forbindelser, der skal udvikles mellem F~llesskabet og disse lande, og under hensyn til hvert af disse !andes s~rlige problemer.

D. LATINAMERIKA OG AVS-STATERNE

F~llesskabet b0r styrke sit samarbejde med landene i Latinamerika; det skal navnlig bist§ Andes-staterne i deres bestr~belser p§ at bek~mpe narkotika, finde erstatningsafgr0der og forbedre afs~tningsvilk§rene for disse.

Det Europ~iske R§d ser med tilfredshed p§, at der indg§s en fjerde Lome-konvention, som uddyber og forst~rker de privilegerede forbindelser mellem F~llesskabet og de p§g~ldende stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Konventionen bliver undertegnet en af de n~rmeste dage.

SN/441/2/89 ba/TM DK - 13 -

DET POLITISKE SAMARBEJDE

1. Det Europ~iske RAd har haft en dr0ftelse om f0lgende emner under Det Poli­tiske Samarbejde:

- Mellem- og 0steuropa - Mellem0sten - Libanon - Den euro-arabiske dialog - Det sydlige Afrika - Etiopien - Chile - Mellemamerika

I denne forbindelse har det godkendt f0lgende erkl~ringer.

2. Cypern

Det Europ~iske RAd er st~rkt foruroliget over, at den tragiske deling af Cypern, et land, der er medlem af den europ~iske familie, forts~tter trods de fornyede bestr~belser, der i de sidste 15 mAneder er blevet udfoldet af De Forenede Nationers generalsekret~r.

Det Europ~iske RAd retter derfor endnu en appel til alle parter om at sam­arbejde med hr. Perez de Cuellar og hans repr~sentant pA stedet, sA hindrln­gerne for den fortsatte dialog kan overvindes. Det anmoder dem om ikke at lade denne chance gA fra sig for en retf~rdig og varig l0sning, der sikrer Cyperns enhed, uafh~ngighed og suver~nitet samt omr~dets integritet i over­ensstemmelse med de relevante FN-resolutioner.

3. Menneskerettigheder

Det Europ~iske R~d har noteret sig rapporten fra Det Politiske Udvalg med status over De Tolv's indsats med hensyn til menneskerettighederne i l0bet af 1989. Det har i denne forbindelse godkendt en pressemeddelelse.

ERKI.ARING OH MELLEM- OG 0STEUROPA

Hver dag g0r forandringerne i Mellem- og 0steuropa sig g~ldende med stadig st0r­re styrke. Overalt tilkendegives en st~rk trang til frihed, demokrati, overhol­delse af menneskerettighederne, velstand, social retf~rdighed og fred. Befolk­ningerne giver klart udtryk for vilje til at tage deres sk~bne i egen h~nd og at v~lge, hvilken vej udviklingen skal gA. En s~ dybtgAende og hurtig udvikling ville ikke have v~ret mulig uden den ~bnings- og reformpolitik, som pr~sident Gorbatjov har f0rt.

:SN/441/2/89 ba/TM DK - 14 -

Vi talker hele Frellesskabets befolknings f0lelser, nAr vi oprigtigt glreder os over de igangvrerende forandringer. Der er her tale om historiske begivenheder, sorn utvivlsornt er de rnest betydningsfulde siden Anden Verdenskrig, og sorn det strerke og dynarniske Europreiske Frellesskabs succes, CSCE-processens vitalitet og den sikkerhedsrnressige stabilitet, hvoraf USA og Canada er en del, i h0j grad har frernrnet.

Disse rendringer giver forhAbninger om, at Europas deling vil kunne overvindes i overenssternrnelse rned rnAlene i Helsinki-slutakten, der gennern en samlet, afbalan­ceret politik og pA grundlag af en rzkke stadig fuldgyldige principper, sigter mod at etablere nye forbindelser mellern europziske Jande, hvad enten der er tale om sikkerhed, om 0konornisk og teknisk sarnarbejde eller om den rnenneskelige di­mension.

Vi s0ger at befreste de fredelige tilstande i Europa, inden for hvilke det tyske folk kan genfinde sin enhed gennern fri selvbestemrnelse. Dette b0r ske fredeligt og dernokratisk, under overholdelse af greldende aftaler og traktater og af sarnt­lige de principper, der er nedfreldet i Helsinki-slutakten, og sorn led i dialog og sarnarbejde rnellern 0st og Vest. Denne udvikling b0r ligeledes indpasses i perspektiverne for europreisk integration.

De forhAbninger, sorn vi for et Ar siden gav udtryk for i vor erklrering fra Rhodes, begynder allerede nu at tage konkret form. De fremskridt, der er sket i nedrustningsforhandlingerne om konventionelle eller kerniske vAben, den friere bevregelighed for personer og tanker, bedre sikring af overholdelsen af rnenneskerettighederne og de grundlreggende frihedsrettigheder sarnt rrekken af aftaler, der er indgAet rnellern F~llesskabet og nogle af disse Jande, zndrer i vzsentlig grad vilkArene for de europreiske relationer.

Det Europreiske RAd er overbevist om, at alle, og under de nuvrerende ornstrendighe­der mere end nogensinde, rnA udvise ansvarsf0lelse. Det er vigtigt, at de n0dven­dige forandringer og overgangsfaser ikke anfregter stabiliteten i Europa, men tvrertirnod bidrager til at styrke den.

Frellesskabet og dets rnedlernsstater 0nsker pA ingen mAde at drage ensidig fordel af den foreliggende situation, men er tvrertirnod indstillet pA at st0tte de Jan­de, sorn har pAbegyndt en dernokratiseringsproces. Det er derfor srerdeles beklage­ligt, at der i nogle Jande fortsat lregges hindringer i vejen for denne proces.

Frellesskabet og dets rnedlernsstater er fuldt ud klar over deres frelles ansvar i denne afg0rende fase af Europas historie. De er villige til samrnen rned USSR, de 0vrige Jande i Mellem- og 0steuropa sarnt Jugoslavien, sA snart disse Jande er slAet ind pA denne vej, at etablere stzrkere og snzvrere forbindelser, sorn

SN/441/2/89 ba/TM DK - 15 -

bygger p~ en udvidet politisk dialog og et 0get sarnarbejde p~ alle omr~der. Navnlig er Frellesskabet besluttet p~ at st0tte de 0konomiske reformer, der er indledt i disse Jande, ved - sammen med sine vestlige partnere - at bidrage til at skabe sunde og fremgangsrige ekonomier inden for passende strukturer.

Det Europreiske R~d har vedtaget konklusioner, der giver udtryk for denne vilje.

Frellesskabet er villigt til sammen med disse Jande at etablere endnu snrevrere sarnarbejdsformer i fremtiden i takt med den igangvrerende udvikling.

Frellesskabet er og b0r forblive en model og en inspiration i denne fase, hvor der sker dybtg~ende og hastige rendringer. Frellesskabet er fortsat hjernestenen i en ny europreisk arkitektur og m~ gennem sin vilje til ~benhed forblive den sta­bile faktor i en fremtidig europreisk ligevregt. Denne ligevregt vil vrere endnu bedre sikret, hvis der parallelt hermed sker en udbygning af Europar~dets og EFTA's roller samt af CSCE-processen.

Frellesskabet b0r derfor fortsat udbygges: virkeligg0relsen af Den Europreiske Sammenslutning vil g0re det lettere sammen med de 0vrige europreiske Jande at udvikle effektive og harmoniske forbindelser indbyrdes.

ERKLARING OH MELLEK0STEN

1. Det Europreiske R~d 0nsker endnu en gang at fremhreve, hvor bydende n0dvendigt det er at fors0ge at n~ til en politisk l0sning p~ den israelsk-arabiske konflikt. Det minder i den forbindelse om, at De Tolv's holdning er fastlagt i Madrid-erklreringen af 27. juni 1989. Denne er fortsat fuldt ud gyldig i aile enkeltheder.

Det er ud fra disse betragtninger og med de i Madrid-erklreringen nrevnte ga­rantier, at De Tolv har st0ttet forslaget om, at der afholdes valg i de be­satte omr~der som et skridt p~ vejen mod en samlet l0sning. Tilsvarende giver De Tolv udtryk for st0tte til initiativerne med henblik p~ at skabe en dialog mellem de direkte ber0rte parter. De Tolv erindrer om de bestrrebelser, de selv udfolder i denne retning under iagttagelse af de principper, som de lader sig lede af i deres s0gen efter en l0sning, s~ledes som det fremg~r af ministertrojkaens nylige rejse.

SN/441/2/89 ba/TM DK - 16 -

2. Det Europreiske RAd giver udtryk for alvorlig bekymring over krrenkelserne af menneskerettighederne i de besatte omrAder og understreger, at besrettelses­magten har pligt til n0je at overholde sine forpligtelser i henhold til fjer­de Geneve-konvention, som Israel navnlig ikke har overholdt pA sA vresentlige omrAder som uddannelse og sundhed. Det beklager den fortsatte forvrerring af situationen i de besatte omrAder, der i alvorlig grad pAvirker befolkningens levevilkAr, varigt skader fremtiden for det palrestinensiske samfund og hin­drer den 0konomiske og sociale udvikling af omrAderne.

Frellesskabet og dets medlemsstater er fast besluttede pA at 0ge bistanden til befolkningen i disse omrAder vresentligt. Inden for rammerne af den nye tre­Arige konvention 1990-92 vil Frellesskabet fortsrette og 0ge sin bistand til palrestinenserne igennem UNRWA, en bistand, der i perioden fra 1971 har andra­get mere end 388 millioner ecu. Det er Frellesskabets 0nske, at UNRWA uhindret kan ud0ve sine aktiviteter. Samtidig har Det Europreiske RAd sat sig som mAl at fordable Frellesskabets direkte bistand, der siden 1981 har bel0bet sig til 23 millioner ecu. Frellesskabet vil dermed bidrage til den 0konomiske og soci­ale udvikling blandt befolkningerne i de besatte omrAder samt gennem foran­staltninger pA sundheds- og uddannelsesomrAdet og st0tte til lokale, palresti­nensiske institutioner hjrelpe med til at sikre den frelles fremtid for det palrestinensiske folk.

ERKLARING OM LIBANON

Det Europreiske RAd er strerkt betrenkelig ved den seneste udvikling i Libanon, der har medf0rt en endnu alvorligere trussel mod bevarelsen af landets enhed, og det bekrrefter, at det lregger vregt pA, at Taif-aftalerne gennemf0res. Det er overbe­vist om, at der under de foreliggende omstrendigheder ikke eksisterer noget al­ternativ til den proces, der er beskrevet i aftalerne med hensyn til opnAelsen af national forsoning og fred.

Det Europreiske RAd opfordrer derfor indtrrengende alle ber0rte parter til at yde deres bidrag til disse mAl, sAledes at de kan nAs gennem dialog og forstAelse, og uden nogen form for magtud0velse, idet det frem for alt fortsat grelder om at opretholde vAbenstilstanden.

Det Europreiske RAd giver udtryk for st0tte til den lovlige struktur i Libanon, der personificeres af prresidenten for republikken og den regering, som han har udpeget, for at Libanons suverrenitet, uafhrengighed, enhed og territoriale inte­gritet igen virkeligg0res i overensstemmelse med den libanesiske befolknings 0nsker. Dette indebrerer, at alle udenlandske vrebnede styrker trrekkes tilbage,

SN/441/2/89 ba/TM DK - 17 -

s~ledes at libaneserne helt og fuldt bliver deres egne herrer. RAdet fremh~ver UNIFIL-styrkens meget positive rolle.

ERKLIRING OM DEN EURO-ARABISKE KONFERENCE

Det Europ~iske RAd giver udtryk for sin vilje til at styrke de bAnd, som tv~rs over Middelhavet forener De Tolv og den arabiske verden. Det er ud fra denne betragtning, at der afholdes en konference den 21. og 22. december i Paris, hvor repr~sentanter for de to samfund skal m0des for at give nyt liv til den euro­arabiske dialog med henblik p~ en styrkelse og udvikling af samarbejdet.

ERKLIRING OM DET SYDLIGE AFRIKA

Det sydlige Afrika har i det seneste ~r v~ret skueplads for en udvikling, hvis betydning til stadighed har optaget De Tolv.

1. Den mest i0jnefaldende udvikling er sket i Namibia. Med undertegnelsen for n~sten et ~r siden af New York-aftalerne ~bnedes vejen for gennemf0relsen af resolution 435, som De Tolv til stadighed har underst0ttet. Overgangsproces­sen er hidtil forl0bet tilfredsstillende, og De Tolv 0nsker i den forbindelse at give udtryk for deres p~sk0nnelse af den vigtige rolle, som FN's general­sekretrer og hans srerlige reprresentant for Namibia har spillet. Med de f0rste frie og lovlige valg har det vreret muligt at udpege en grundlovgivende for­samling, som er en regte afspejling af den namibiske befolknings 0nsker, og grundlaget for en ny stat er nu i frerd med at aftegne sig for vore 0jne.

Et uafh~ngigt Namibias behov vil blive store. Frellesskabet og dets medlems­stater er allerede nu indstillet p~ at bidrage til opfyldelsen af disse gen­nem hjrelpeprogrammer. Denne indsats supplerer den bilaterale bistand, som medlemsstaterne hver for sig overvejer. Namibia vil ligeledes blive budt velkommen som deltager i den nye Lome-konvention, s~ snart landet m&tte frem­srette 0nske om at tiltrrede den. Trojkaen fremf0rte dette synspunkt over for AVS-staternes reprresentanter p~ ministerm0det for nylig om Det sydlige Afrika.

2. Der er ligeledes sket visse fremskridt i den nationale forsoningsproces i Angola og Mocambigue. De to !andes ledere har modigt og med fasthed udnyttet et gunstigt internationalt klima til at g0re betydelige fremskridt i retning af fred.

SN/441/2/89 ba/TM OK - 18 -

Det bes0g, som Trojkaen af politiske direkt0rer har aflagt i Angola, har bekrreftet, at dette lands ledere har reel vilje til at g0re en ende pAden konflikt, som i alt for mange Ar har vreret en belastning for den 0konomiske udvikling og for landets befolkningers trivsel.

FrelJesskabet og dets medlemsstater er besJuttet pA, at der som led i denne udvikling skaJ g0res en konkret indsats for at hjrelpe til med at genopbygge og udvikle de to Jande.

3. I Sydafrika har man, efter at de Klerk er blevet prresident, i flere tilfrelde udvist humanitrer adfrerd, og tilladt en vis ytringsfrihed, som De Tolv har hiJst velkommen. Disse skridt er imidlertid fortsat utilstrrekkelige i be­tragtning af den enorme opgave, som det vil vrere at afvikle apartheid-syste­met. Indf0relse i Sydafrika af et demokratisk og multiracialt styre ved hjrelp af fredelige midler er vedblivende De Tolv's mAl. De st0tter i den forbindel­se enhver proces, som hurtigt kan f0re til en afslutning pA volden, uanset hvem der ud0ver den, og til en dialog mellem parterne. SAledes kan kun om­fattende forhandlinger med deltagelse af de egentlige reprresentanter for de forskellige sydafrikanske befolkningsgrupper f0re til en var1g ordning. Kon­ferencen om en demokratisk fremtid, som afholdes i perioden 9.-12. december i Johannesburg, er i denne forbindelse et skridt i den rigtige retning.

FreJlesskabet og dets medlemsstater lregger i denne forbindelse fortsat vregt pA programmet om positive foranstaltninger, til st0tte for ofrene for apartheid. For at forberede den uundgAelige udvikling i Sydafrika skal programmet styr­kes i de kommende to Ar ved tildeling af nye stipendier i Europa og pA de multiraciale universiteter i Sydafrika. FormAlet med denne indsats er at fremme forbindelserne mellem de forskellige samfund, sAledes at de mest ugun­stigt stillede medlemmer kan opnA et bedre uddannelsesniveau, og derved bi­drage til uddannelse af de ledere, som det multiraciale Sydafrika pA lidt lrengere sigt vil fA hArdt brug for.

Frellesskabet og dets medlemsstater har i 0vrigt besluttet fortsat at lregge pres pA de sydafrikanske myndigheder for at fremme de dybtgAende og vedva­rende rendringer, som de adskillige gange har udtalt sig til fordel for, og at tage det op til fornyet overvejelse, nAr det mAtte ligge klart, at sAdanne rendringer har fundet sted.

Det er ikke utopisk at forestille sig et nyt Sydafrika uden racediskrimina­tion, hvor alle sydafrikanere kan leve i fred og harmoni og med lige rettig­heder. Realiseringen af et sAdant Sydafrika vil ogsA vrere af afg0rende betyd­ning for fred, stabilitet, sikkerhed og ~konomisk udvikling i hele omrAdet,

SN/441/2/89 ba/TM DK - 19 -

s~ledes at Sydafrika igen vii kunne indtage den plads, der tilkommer det i det internationale samfund.

ERKL!RING OH ETIOPIEN

Det Europ~iske R~d ser med tilfredshed p~ de bestr~belser, der udfoldes med henblik p~ at finde en forhandlingsl0Sning, og er overbevist om, at kun indg~el­sen af en politisk aftale mellem samtlige parter vil g0re det muligt at s~tte en stopper for konflikterne. Det anmoder de ber0rte parter om at forts~tte forhand­lingerne for hurtigst muligt at n~ til en l0sning, der kan accepteres af aile, med national forsoning for eje.

Det Europ~iske R~d ser med dyb bekymring p~ den alvorlige mangel pA f0devarer, der g0r sig g~ldende i de nordlige omr~der - specielt i Eritrea og Tigre - og sam er en trussel for millioner af menneskers liv.

Det Europ~iske R~d gentager, at F~llesskabet og dets medlemsstater er rede til at komme de befolkninger til hj~lp, der er blevet ofre for hungersn0den. Det anmoder indtr~ngende alle ber0rte parter om, at de i samarbejde med De Forenede Nationers kontorer, Verdensf0devareprogrammet, Det Internationale R0de Kors og andre ikke-statslige organisationer ikke l~gger hindringer i vejen, men tv~rt­imod letter fremsendelsen og fordelingen af humanit~r hj~lp og n0dhj~lp i de ramte omr~der.

ERK~RING FRA DE TOLV FORUD FOR DE ALMlNDELIGE VALG I CHILE DEN 14. DECEMBER 1989

Det Europ~iske R~d. sam til stadighed har tilskyndet til genindf0relse af fri­hedsrettighederne i Chile, im0deser den fremtidige udvikling i landet med de bedste forh~bninger.

Resultaterne af folkeafstemningen den 5. oktober 1988 afspejlede klart det chi­lenske folks 0nske om at bringe seksten Ars milit~rstyre til oph0r og at vende tilbage til de demokratiske traditioner.

Det Europ~iske R~d hilser de perspektiver velkomne, som det kommende pr~sident­og parlamentsvalg Abner, og sam er afslutningen p~ en proces, der langt om l~nge skal g0re det muligt, at Chile igen bliver en retsstat.

F~llesskabet og dets medlemsstater har allerede ydet det chilenske folk bistand p~ forskellige omr~der. Det Europ~iske R~d bekr~fter sin vilje til at bidrage

SN/441/2/89 ba/TM DK - 20 -

til den 0konomiske og sociale udvikling i et demokratisk Chile, is~r inden for rammerne af en kommende samarbejdsaftale mellem F~Jlesskabet og Chile.

ERKIARING OM MELLEMAMERIKA

Det Europ~iske R~d er bekymret over, at sp~ndingerne i Mellemamerika igen er blusset op, og s~rlig over det seneste udbrud af vold i El Salvador; det er af den opfattelse, at en fredelig l0sning, som im0dekommer 0nskerne hos befolknin­gerne i omr~det, kun tilvejebringes gennem dialog, overholdelse af menneskeret­tighederne og respekt for demokratiet. Det opfordrer derfor alle parter i omr~­det til at g0re deres indflydelse g~ldende og tilf0re en ny impuls til bestr~­belserne for at skabe fred i denne del af verden i overensstemmelse med Esquipulas-aftalerne.

PRESSEMEDDELELSE OM DE TOLV'S INDSATS PA HENNESKERETTIGHEDS0MRADET

- Samarbejdet p~ menneskerettighedsomr~det, som allerede i 1986 resulterede i en ministererkl~ring og i 1987 i neds~ttelsen af en specialiseret arbejdsgruppe i overensstemmelse med Europa-Parlamentets 0nske, er blevet yderligere udbygget i 1989.

- 1989 har v~ret et ~r fyldt af modsretninger p~ menneskerettighedsomr~det; det har vreret prreget af fremskridt i navnllg visse 0steuropreiske Jande, men ogs~ af bristede forh~bninger og fortsat foruroligende tilstande. De Tolv har ud­talt sig om disse begivenheder. Deres indl~g i internationale fora <CSCE, De Forenede Nationer og for f0rste gang i februar i ~r i Menneskerettighedskom­missionen) og deres stillingtagen i form af erklreringer vidner om deres vilje til at reagere p~ disse kr~nkelser, uanset p~ hvilket kontinent de finder sted. I visse tilfrelde <Iran, Ru~nien, Kina, Panama) er de skridt, der er taget, blevet offentliggjort.

- Menneskerettigheder er blevet et vigtigt sp0rgsm~l i dialogen og samarbeJdet med udviklingslandene. Overholdelsen af menneskerettighederne er vigtig for en breredygtig udvikling i de p~g~ldende Jande.

- Indsatsen p~ menneskerettighedsomr~det har ogs~ i Arets l0b givet sig udslag i en lang r~kke henvendelser til forskellige regeringer, oftest gennem formand­skabets ambassad0r eller de missionschefer, der udg0r "Trojkaen". For at styr­ke effektiviteten har de fleste af disse henvendelser vreret fortrolige. Visse

SN/441/2/89 ba/TM DK - 21 -

af dem har haft til formgl at beskytte eller frelse personer, der er ofre for vilkgrlighed og racediskr1mination, s~rlig apartheid. I andre henvendelser er der blevet givet udtryk for EF-medlemsstaternes foruroligelse over visse s~r­Jig alvorlige kr~nkelser af menneskerettighederne (henrettelser uden normal rettergang, tortur, vilkgrlige anholdelser, osv. ).

- Vedtagelsen inden for rammerne af CSCE i 1988 af en s~rlig procedure, sam pg en gang g0r det muligt at henlede opm~rksomheden pg kr~nkelser af menneskeret­tighederne i Europa og at bidrage til at finde en l0sning herpg gennem dialog mellem staterne, har ligeledes f0rt til, at De Tolv har handlet i f~llesskab. sgJedes har formandskabet under anvendelse af denne procedure flere gange i 1989 rettet henvendelse til myndighederne i fire 0steurop~iske Jande.

- Det bliver stadig mere almindeligt, at de f~lles overvejelser mellem Det Euro­p~iske F~llesskabs medlemsstater ledsages af og grunder sig p~ et 0get samar­bejde p~ stedet mellem medlemsstaternes repr~sentationer i de Jande, hvor de grundl~ggende frihedsrettigheder kr~nkes.

- Europa-Parlamentets sp0rgsmgl og beslutninger om menneskerettighederne har v~ret genstand for s~rlig opm~rksomhed.

- Samlet har alle de skridt, som F~llesskabet og dets medlemsstater har taget i 1989 pa menneskerettighedsomradet, markeret en ny etape i deres f~lles tilsagn om at arbejde for overholdelsen af de grundl~ggende frihedsrettigheder.

SN/441/2/89 ba/TM DK - 22 -