Foreløbig Powerpoint - Elevens læringsrum fuld af it

ELEVENS LÆRINGSRUM FULD AF ITF

RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Velkommen til konferencen

Elevens læringsrum fuld af it

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia.

19. maj 2016


RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Dagens program

10:00 Velkomst

10:10 Elever som producenter øger fagligt udbytte

v./ Birgitte Holm Sørensen, Professor, Institut for Læring og Filosofi, AAU

10:45 Hvordan skaber infrastrukturen bedre læring og kommunikation?

v./ Martin Hovbakke, chefkonsulent, Styrelsen for It og Læring

11:05 Pause og besøg i stande

11:25 Hvad får elever ud af at arbejde med læringsplatforme?

v./ Mads Bo Kristensen, chefkonsulent i Vejle kommune, og Rasmus Jensen, skoleleder i

Aalborg kommune

12:15 Frokost og besøg i stande


RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

13:15 Kodning i folkeskolen

v./Martin Exner, medarbejder og stifter af Coding Pirates og Lina Simone Bergstrom,

tovholder – Uformelle læringsrum og kreativ teknologi hos Silkeborg kommune

13:55 Det 21. århundredes kompetencer – hvad, hvorfor og hvordan?

v./ Kasper Koed, pædagogisk konsulent UCC og Tobias Heiberg, Lektor UCC

15:40 Opsamling og afrunding

16:00 Tak for i dag!

Lettere adgang til

digitale

læringsressourcer

og læringsforløb

via udvikling af

fælles standarder

Data om

elevernes

faglige

progression

Digitale

skriftlige

prøver

Digital

uddannelses-

mappe. Afventer

pt. beslutning i

styregruppen

Fleksibelt

indkøb og

anvendelse af

digitale

læremidler i

folkeskolen

Understøttelse

af

folkeskolereform

en gennem

kommunernes

implementering

af BPI

Bedre

sammenhæng

på 0-18 års

området

Digitale

redskaber i

dagtilbud

Samarbejdsplat

form (BPI)

Igangværende digitale projekter vedr. dagtilbud og folkeskole

Anvendelse af resultater:

• Demonstrationsskoleforsøg

• It i undervisning og læring

Digital

understøttelse af

dagtilbud og

folkeskoleAnvendelse af

digitale

læringsplatforme

Kommunal

rammearkitektur

Læringsplatform

(BPI)

Kompetenceudvikling

og kapacitetsopbygning

af professionshøjskoler,

kommuner og

folkeskoler

Lærernetværk

for it i

folkeskolen

Digitale

læremidler,

herunder

udviklingspulje

Robust it-

infrastruktur i

folkeskolen

Fællesoffentlig

digitaliseringsstrategi,

herunder dannelse

Kommuneprojekt:

Ledelse af digital

didaktik

LEDELSE AF DIGITAL DIDAKTIK

Deltagerne får:

• Kompetencer til at udvikle, gennemføre og følge op på ledelse af digital didaktik

• Nyeste viden og fælles forståelse for, hvordan it skaber nye rammer for læring, og hvad der

ledelsesmæssigt skal til for at udnytte dem

• Opbygget kommunal digital kapacitet til at øge elevernes læring

• Udarbejdet en plan for implementering af læringsplatformen på skolerne med henblik på at

sikre kapacitetsopbygning og lokal forankring gennem konkrete initiativer, herunder

forventningsafstemning og brugerinddragelse

• Med kapacitetsopbygning forstås en samtidig kompetenceudvikling af både forvaltning,

skoleledelse og pædagogisk personale i den deltagende kommune.

LEDELSE AF DIGITAL DIDAKTIKL

ED

EL

SE

AF

DIG

ITA

L D

IDA

KT

IK

Kapiteldias anvendes

som skilleark i forhold til

Skriv kapitelnummer i 0X /


RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Elever som producenter øger fagligt udbytte

v./ Birgitte Holm Sørensen, Professor, Institut for Læring og Filosofi, AAU

Elever som producenter øger fagligt udbytte

KL – Konference

Fredericia 19.5.2016

Birgitte Holm Sørensen

Aalborg Universitet

DemonstrationsskoleprojektElevernes egenproduktion og elevinddragelse

2013-2015http://demonstrationsskoleprojekt.aau-uc.dk /

http://demonstrationsskoleprojekt.aau-uc.dk/

21st Century Skills Framework (OECD/partnership

Basic knowledge/Skills• English• Mathematics• Science• Government/Economics• Humanities/Arts• Foreign Languages• History/Geography

http://www.oecd.org/site/educeri21st/40756908.pdf

Applied Knowledge/Skills• Critical Thinking• Problem Solving• Communication• Collaboration• Diversity• Information Technology

Application• Leadership• Creativity/Innovation• Lifelong Learning/ Self

Direction• Professionalism/Work Ethic• Ethics/Social Responsibility

http://www.oecd.org/site/educeri21st/40756908.pdf

Om projektet

• Forsknings- og udviklingsprojekt

• Støttet af Undervisningsministeriet og Kommunernes Landforening

• 3 universiteter og 3 university colleges (læreruddannelser)

• 5 folkeskoler

• omkring 800 elever

• 6 interventioner på 1st- 2nd & 5th- 6th & 10th klassetrin

Centrale omdrejningspunkt:Elevernes digitale produktioner

• Faciliterer de elevernes faglige læreprocesser?

• Kvalificerer de elevernes faglige læringsresultater?

6 Interventioner

Designkrav

Elever skal producere digitaltSkal indgå ”naturligt” i skolehverdagenKompleksiteten øges fra første til sidste interventionElever skal producere læringsressourcer til andre elever

Overordnet didaktisk mål :At eleverne udvikler kompetencer til at tage (med)styring i egen kompetenceudvikling

Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

Når lærerne udarbejder didaktiske rammer

hvor eleverne arbejder selvstændigt inden for rammedesignet

Centralt Mål + procesevaluering stilladserer elevernes faglige proces

Multimodale produktionerProgrammeringsproduktioner

– både proces og artefaktEleverne føler/tager ejerskab til produktionsprocesserne

Eleverne arbejder iterativt og reflekteret (laver om, forbedrer)

- samarbejder kollaborativt - støtter læreprocesserne

- videndeler - kvalificerer produktions- og læreprocesserne

- inddrager uformelle læringstilgange og kombinerer med skolens

formelle tilgange – effektive måder at lære på

- produktionerne skal bruges af andre elever- udfordrer

Fra: Lærerne fastholder eleverne på læreprocesserne

Til: Eleverne fastholder selv deres læreprocesser

Den digitale produktion

Læringsmål som guide og kriterier i processen:Lærerne formulerer læringsmål

Lærernes omsætning af læringsmål til elevsprog

Eleverne formulerer selv læringsmål støttet af lærere

Elevernes arbejder efter læringsmål

Læringsmål omsat til målkriterier for evaluering

Ikke normalt med dialog om• Mål • Rammer

Samtaler om • Mål og rammer• Målkriterier

Mål

Elevers faglige læreprocesser

1. Lærerplanlagteselv- , peer & lærer evalueringer

2. Lærer-initierede evalueringer i situationen

3. Elev-initieredeevalueringer i situationen

4. Elev-initieretPlanlagte evalueringer

Evaluering som kvalitets-støtte i læreprocessen

Eleverne vender tilbage og kvalificerer deres produktioner

I skulle nuancere

sproget mere

Hvordan får vi mere faglig

dybde i produktionerne

Lærersatte evalueringskriterier

Elevers faglige læreprocesser

1. Lærerplanlagteselv- , peer & lærerevalueringer

2. Lærer-initierede evalueringer i situationen

3. Elev-initieredeevalueringer i situationen

4. Elev-initieretPlanlagte evalueringer

Evaluering som kvalitets-støtte i læreprocessen

Eleverne vender tilbage og kvalificerer deres produktioner

I skulle nuancere

sproget mere

Hvordan får vi mere faglig

dybde i produktionerne

EvalueringskriterierLærersatte evalueringskriterier

Procesevaluering: Feedback - Feedforward

Feedback har til hensigt at:

• gøre status

• dele viden (som konstruktion og distribution)

• vurdere en proces og/eller et resultat

Feedforward har til hensigt at:

• komme videre i en proces

• få nye ideer

• forandre

(Peer) feedback & feedforward i processen er meget centrale for læringsresultaterne!

Evaluering med anvendelse af it ex. slutevaluering

It fastholder eleverne. Eleverne ekspliciterer deres læring&italesætter matematik

Evaluering med anvendelse af it

Eksempel• Elevgrupper laver oplæg på engelsk på video• Elevernes sender oplæg til elever på anden skole• Eleverne på anden skole analyserer ud fra vurderingskriterier• Skype/facebook: respons fra og dialog med elever på anden skole• Fremlæggelse for egen klasse til fælles diskussion og refleksion

Få evalueringer/Slutevalueringer

Planlagte og situations initierede ProcesevalueringSlutevalueringAfprøvning af forsk. evalueringsformerIt-støttet evaluering

Elever og lærere er didaktiske designere

Lærerne som didaktiske designere• designer rammer som et mulighedsfelt med læringsmål og

procesevaluering som kvalitetssikring

• tilrettelægger og agerer så eleverne lærer at tænke og handle didaktisk

• lægger op til at eleverne arbejder selvstændigt

• er faciliterende og vejledende (spørgende)

• giver løbende korte input og udfordringer

Definition af didaktik:Læren om undervisning & læring

Læreren opsætter didaktisk rammedesign: mål, indhold, organisering, ressourcer og evaluering

Elever agerer som didaktiske designere i relation hertil

Feedforward


Eleverne som didaktiske designere

• målomsætter, designer og organiserer deres læringsforløb inden for lærerens rammedesign

• underviser hinanden/videndeler i processerne

• agerer selvstyrende i produktionsprocesser

• evaluerer og omsætter resultater fra evalueringer

Produktion af læringsressourcer

til 7.kl.

10 kl. Fysik og dansk

Elever som producenter

Elever som didaktiske designere


It fremmer elevernes erkendelsesprocesser

It fremtræder integreret i læreprocesser som aktør eller partner i elevernes tanke- , sprog- og arbejdsprocesser

It synliggør multimodalt elevers• Viden• Refleksioner • Tanker• Forestillinger

It til strukturering og organisering af elevernes arbejdsprocesser

It muliggør (risikofri) afprøvning(fx narrative strukturer, fagligt indhold, æstetiske udtryksformer)

It’s multimodalitet muliggør formidling af komplekse tanker og forestillinger

Eleverne har ændret måder at spørge på

Digital produktion fremmer kreativitet og innovative løsninger

• Hvordan kan det være? (undren)• Hvad nu hvis? (hypotetisk)• Hvordan? (eksplorativ)

• Hvad skal jeg nu?• Er det godt nok?

• Eleverne eksperimenterer og afprøver > kreative processer

• Eleverne arbejder multimodalt

• Eleverne organiserer selv og planlægger

• Eleverne inddrager indhold og processer

fra leg og fritid - fremmer meningsfulde læreprocesser

”Evnen til at lege med ideer, tanker, muligheder

og materialer” (Darsø 2011)

Digital produktion rummer et inklusionspotentiale

It fremmer samarbejde og faglig videndeling

Eleverne arbejder på samarbejdsplatforme

Forskellige samarbejdsmåder:

• Kollaborativ produktion

• Sekventiel single produktion (fasefordeling/stafet)

• Parallel produktion (opdeling) opsamling undervejs

• Horisontal opdelt produktion (ansvarsfordeling af dele af indholdet)

• Stratificeret opdelt produktion (fordeler roller /funktioner)

Online-samarbejde – NYT FELTEleverne får ikke tilstrækkelig stilladseringtil at kvalificere samarbejdsprocesserne

Elevinitieret online samarbejde – hverdagslivserfaringer

Ex med elever der er fraværendeEx hvor elever samarbejder om at forbedre deres respektive produkter


Samarbejde og videndeling på tværs af klasser, skoler, lande


De danske børn arbejdede i Infogr.am

6 klasse Danmark og Kenya

skype

Målgrupper/samarbejdspartnere appellerer til at gøre sig umage

> læringsresultater

Lærerne omfordeler deres tid i undervisningen…i takt med at elevernes arbejder mere selvstændigt

Lærerne omfordeler deres tid i praksis ved at anvende mindre tid på

strategier af kontrollerende karakter

mere tid på

udfordrende og faciliterende strategier, hvor de differentierer deres praksis og stilladserer elevernes faglige og selvstændige arbejde.

Fra micro-management strategier

Til ”trække sig” & strategier til stilladsering af eleverne

Absalons SkoleAntvorskov SkoleFilstedvejens SkoleHellerup SkoleUngdomsCenter Vejle -10 Klasse

Deltagere i projektet:


RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Hvordan skaber infrastrukturen bedre læring og kommunikation?

v./ Martin Hovbakke, chefkonsulent, Styrelsen for It og Læring

26-05-2016

Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 34

Hvordan skaber infrastrukturen bedre læring og kommunikation?

Martin Hovbakke SørensenChefkonsulentStyrelsen for It og Læring.

26-05-2016

Side 35

Formål med brugerportalinitiativet

Alle elever, forældre, lærere og skoleledere i folkeskolen får én samlet digital adgang til lokale it-systemer.

• Eleverne kan arbejde digitalt.

• Forældrene får overblik.

• Lærerne kan tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb.

26-05-2016

Side 36

Vision og baggrund

Vision: Helhedssyn på it i folkeskolen

Aftale om fagligt løft af folkeskolen (Folkeskolereformen)

Økonomiaftalen mellem staten og kommunerne 2015 (juni 2014)

Aftale om Brugerportalinitiativet mellem staten og KL (oktober 2014)

INITIATIV: Mange dele

26-05-2016

Side 37

26-05-2016

Side 38

Hvad består brugerportalinitiativet af?

• En kommunal anskaffelse af lokale it-systemer

• En fællesoffentlig infrastruktur

• Fastlæggelse af en række fællesoffentlige standarder

26-05-2016

Side 39

Den fælleoffentlige infrastruktur

• Udvidelse af UNI•Login.

• Integrationsplatform, der kan vise data fra de nationale tjenester.

26-05-2016

Side 40

Hvad skal vi se på?

Hvorfor?

Hvordan?

UNI•Login

26-05-2016

Side 42

UNI-Login - visionen

26-05-2016

Side 43

UNI-Login

UNI-Login-udvidelser i Brugerportalinitiativet omfatter:

•UNI-Login til forældre

•Etablering af materialeoverblik/licensoverblik

•Etablering af projektgrupper

•Udstilling af skema

•Robustgørelse

26-05-2016

Side 44

Integrationsplatformen - visionen

26-05-2016

Side 45

Integrationsplatformen

• Fælles Mål (FM) - som nuværende service, men adgang via InP

• Materialeplatformen (MP) - som nuværende service, men adgang via InP

• De nationale tests (DNT) - resultater fra tests, som individdata og aggregerede (klasse)

• Datavarehuset/LIS (DTV) - de nationale måltal, inkl trivselsmåltal og svarfordeling

• EMU - undervisningsforløb (søgning og hent af forløb)

26-05-2016

Side 46

Fælles Mål

26-05-2016

Side 47

Fælles Mål

26-05-2016

Side 48

Fælles Mål

26-05-2016

Side 49

Hvordan og hvornår?

26-05-2016

Side 50

Tak for ordet!

Læs mere:Stil.dk/bpi

Kontakt: Martin Hovbakke Sø[email protected]. 89376655

mailto:[email protected]





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Pause!

Vi ses igen kl. 11:25 – Husk at besøge vores spændende stande!





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Velkommen tilbage fra pause!





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Hvad får elever ud af at arbejde med læringsplatforme?

v./ Mads Bo Kristensen, chefkonsulent i Vejle kommune, og Rasmus Jensen,

skoleleder i Aalborg kommune

Før og nu på VHS

Hvorfor IT?

Danne og uddanne til en fremtid vi ikke kender

IT, innovation og kreativitet

Kreativitet er det som adskiller os fra robotter

IPad fordi det er et multimodalt værktøj

Vester Hassing Skole

Den bedste måde at sidde på er den næste

Elsker at lære, men hader at blive belært

Den bedste måde at lære på er den næste

NUArbejdet med

eleverne med fokus

på processen og

hvordan man lærer.

Arbejdsredskab for

en mere effektiv

organisation.

Understøtter MAC windows?

Forberedelse der hvor det giver

mening

Infrastrukturen er en forudsætning

IT kan

• Inkludere

• Fjerne skel mellem social ulighed

• Ændre forældrenes spørgsmål

Hvad har du lavet

Hvad har du lært- Må jeg se?

Knytte forældrene tættere på skolen

Medbestemmelse på undervisningen

6.a - nye læringsmiljøer

6.b

Større andel af gode læsere på alle klassetrin

Hvad gør arbejdet med iPad ved læsekompetencerne?

Opmærksomhedspunkter?

• Kræver en høj læringskurve

• Kan give usikkerhed på egne evner

• Forberede sig på andre måder

• Accepterer en kvalitetsnedgang

• Eleven ved bedre

• Kopier er svære at undvære (vaner)

• Etiske udfordringer





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Frokostpause!

Vi ses igen kl. 13:15


RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Velkommen tilbage fra frokost!





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Kodning i folkeskolen

v./Martin Exner, medarbejder og stifter af Coding Pirates og Lina Simone Bergstrom,

tovholder – Uformelle læringsrum og kreativ teknologi hos Silkeborg kommune

Lina Simone BergstrømTovholder

Skoleafdelingen, Silkeborg [email protected]

SamskabelseUndervisning af elever; teknologisk mestring, forestillingsevne,

skabertrang, handlekraft og digital dannelse.

Kompetenceudvikling af folkeskolelærer således at de kan faciliteter FabLab-undervisning

Formel undervisning

It-professionelle, Erhvervsdrivende, Studerende

mm.

Uformel undervisning

Uformelle læringsrum ”Digital literacy”den ”Åbne skole”

?

Black Box

Prototype

SamskabelseUndervisning af elever; teknologisk mestring, forestillingsevne,

skabertrang, handlekraft og digital dannelse.

Kompetenceudvikling af folkeskolelærer således at de kan faciliteter FabLab-undervisning

Formel undervisning

It-professionelle, Erhvervsdrivende, Studerende

mm.

Uformel undervisning

”Typer” af Tidligere samarbejder(før skolereformen)

Udskoling: valgfag, uddannelsesvalg, trivselIndskolingen: Musik, trivsel og relationer

(Deloitte 2014)

Feltstudiet i Silkeborg; idrætsforeninger, musikskoler, skoletjenester inddragelse af pensionister i undervisning og

”besøg” på forældres arbejdsplads.

Formål

Trivsel, læringsparathed, motivation, styrkelse af fagundervisning og inklusion

(Deloitte 2014)

Spredning af kompetencer

I tidligere samarbejder mellem skoler og frivillige organisationer bliver

kompetenceløft til medarbejdere beskrevet som et outcome af samarbejdet.

Stedsans

De små skoler faciliteter i højere grad det lokale foreningsliv og har en stedbunden ”identitet” som samlingssted for lokalsamfundet.

Alle skoler har udlånt deres lokaler til frivillige organisationerog ser velvilligt på at udlåne deres lokaler og udstyr.

Kommunens rolle

I erfaringsopsamlingen er det særligt i kommuner med landdistrikter, at der dannes decentrale samarbejdsmodeller, fordi samarbejderne ofte opstår ud fra et rigt foreningsliv i en mindre by og via personlige netværk og relationer. I større bykommuner er samarbejderne oftere

organiseret i en central model.

Skoler har svært ved at fastholde kontinuerlige samarbejder med lokale aktører når samarbejdet ikke organisatorisk forankret.

(Deloitte 2014)

Tilmeldte skoler

GrauballeLangsøskolen*Fårvang* VoelFrisholmVinderslevAns*Vestre*Hvinningdalskolen*Sejs*GødvadskolenThorning

*FabLab skoler

Fokus

• Netværk;viden fra digitale, globale og lokale netværk, skole, virksomheder i Silkeborg og frivillige.

• Organisationsstruktur; små selvstyrede celler i organismen.

• Åben online kommunikationssystemer; viden, identitet og adgang til netværk.

• Foreningskultur med forbindelse til formelle vidensintuitioner.

Status, første sæson

FabLab

1 Tirsdag FabLab2,3,4 Tirsdag skoler

Viden i netværk

BarnUndersøge teknologi,

Teste og designe teknologi.ProblemløsningDigital dannelse

Kollaboration lokalt/online

Også for voksne, om undervisning i kodning og digital fabrikation





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Det 21. århundredes kompetencer – hvad, hvorfor og hvordan?

v./ Kasper Koed, pædagogisk konsulent UCC og Tobias Heiberg, Lektor UCC

https://prezi.com/c6ebe4wt

xygd/oplg-21st-fcl-pa-kl-

konference-195-

16/?utm_campaign=share

&utm_medium=copy

http://bit.ly/KL21stFCL

http://bit.ly/KL21stFCL

https://prezi.com/c6ebe4wtxygd/oplg-21st-fcl-pa-kl-konference-195-16/?utm_campaign=share&utm_medium=copy





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Pause! Husk at besøge vores spændende stande





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Velkommen tilbage fra pause!





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Elevens læringsrum fuld af it - et tilbageblik





RE

DE

RIC

IA D

. 19. M

AJ 2

016

Tak for i dag!

Foreløbig Powerpoint - Elevens læringsrum fuld af it

Documents