Folkeskolernes valgfag skoleåret 2016/17€¦ · Blooms taksonomi, Marzano eller SOLO. Boks 6: Eksempel på taksonomiske begreber Vurdere, skabe Evaluere, syntetisere Analysere Anvende

Folkeskolernes valgfag skoleåret 2016/171) Vejledning kommunale valgfag2) Aarupskolen: Mad i verden3) Aarupskolen: Kroppen på toppen4) Aarupskolen: Drama og musik5) Aarupskolen: Innovation og iværksætteri6) Aarupskolen: Teknikfag7) Assensskolen: Geografi med rejse8) Assensskolen: Dans9) Assensskolen: Innovation 10) Assensskolen: Idræt11) Assensskolen: Lego mindstorm12) Ebberup Skole: Friluftsliv13) Ebberup Skole: Musik14) Ebberup Skole: Projekt15) Glamsbjergskolen: Idræt16) Glamsbjergskolen: Design17) Glamsbjergskolen: Geografi med rejse18) Glamsbjergskolen: Musical19) Glamsbjergskolen: Science20) Glamsbjergskolen: Innovation og iværksætteri21) Haarby Skole: Idræt22) Haarby Skole: Innovation og iværksætteri23) Haarby Skole: Internationalt valgfag24) Pilehaveskolen: Håndværk og design25) Pilehaveskolen: Idræt/fodbold26) Pilehaveskolen: Nørd27) Tallerupskolen: Idræt28) Tallerupskolen: Litteratur29) Tallerupskolen: Madkundskab30) Tallerupskolen: Fotoredigering og video31) Tallerupskolen: Design32) Tallerupskolen: Krea uden grænser33) Tallerupskolen: Livsanskuelse34) Tommerup Skole: Kost, motion, sundhed og

trivsel35) Tommerup Skole: Teenager but still beginner36) Tommerup Skole: Working and living in Europe37) Tommerup Skole: Madkundskab38) Tommerup Skole: Håndværk og design39) Tommerup Skole: Musik

40) Tommerup Skole: Billedkunst 41) Tommerup Skole: Holdsport42) Vissenbjerg Skole: Drama43) Vissenbjerg Skole: Musik44) Vissenbjerg Skole: Spansk45) Vissenbjerg Skole: Madkundskab46) Vissenbjerg Skole: Håndværk og design, 147) Vissenbjerg Skole: Håndværk og design, 248) Vissenbjerg Skole: Filmkundskab49) Vissenbjerg Skole: Science50) Vissenbjerg Skole: Kodning51) Vissenbjerg Skole: Innovation52) Vestfyns Gymnasium: Samfundsfag og engelsk53) Vestfyns Gymnasium: Naturvidenskab 54) Handelsgymnasiet Vestfyn: Innovation og

iværksætteri

1

22. maj 2014

Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommu-nale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen kan kommunalbestyrelser godkende, at der tilbydes

undervisning i valgfag, der ligger ud over valgfagene i valgfagsrækken, og som ikke nødvendigvis er praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag som astronomi, me-tal/teknologiværksted og og udformning af hjemmesider. Kommunerne kan også tone valgfagene ud fra temaer som fx innovation og naturfag.1 Der er som led i arbejdet med forenkling af Fælles Mål udarbejdet en skabelon for etablering af nye valgfag i kommunerne, som kommunerne skal følge ved indførelsen af nye valgfag. Skabelo-nen følger kravene til 1-årige valgfag i valgfagsrækken.2 Skabelonen indeholder krav om formulering af formål, kompetenceområder, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt læseplan. Se bilag 1 for skabelon.

Skrivevejledningen giver retningslinjer og inspiration til udfyldelse af skabelonen for kommunale valgfag. De nye valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen.

Skabelon Fagformål Der skal formuleres et fagformål for valgfaget. Formålet skal adressere tre spørgsmål:

Stk.1: Hvad skal eleverne lære i faget – hvilke kompetencer, færdigheder og viden skal ele-ven opnå.

Stk. 2: Hvordan skal eleverne opnå de givne kompetencer, færdigheder og viden – hvilken arbejdsmåde eller metode skal eleven stifte bekendtskab med.

1 Kommunerne kan endvidere vælge at udbyde 10. klasses fag (§ 19d, stk. 4, nr. 5 – 12.) som valgfag i udskolingen. Dette sker efter de gældende Fælles Mål 2009. Dette gælder for: Metal/motorværksted, byggeværksted, teknolo-

giværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold samt

teknologi og kommunikation. 2 Der er følgende 1-årige valgfag i valgfagsrækken: Spansk, billedkunst, medier, filmkundskab, drama, musik,

almindelige indvandrersprog og arbejdskendskab. Håndværk og design samt madkundskab er 2-årige valgfag.

Tysk og fransk som 3. fremmedsprog er 3-årige valgfag.

2

Stk. 3: Hvorfor skal eleverne opnå de givne kompetencer, færdigheder og viden – hvilken overordnet ramme skal faget ses i.

Fagformålet formuleres, så det er i tråd med læringsmålstænkningen i de nye Fælles Mål. Fagfor-målet skal beskrive, hvad valgfaget skal lede frem mod, at eleven kan - ikke undervisningens ind-hold. Boks 1: Fagformål i valgfaget drama

Eleverne skal i faget drama udvikle kompetencer og lyst til at bruge drama som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Stk. 2. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af den dramatiske udtryksforms sær-

lige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Stk. 3. I drama skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.

Læringsmål De nye Fælles Mål skal formuleres som mål for elevernes læring. Dette skal skabe større sammen-hæng mellem mål for elevens læring og lærerens undervisning og styrke elevernes læringsudbytte. Rammen for Fælles Mål er Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring.3 Kvalifikations-rammen skelner mellem viden, færdigheder og kompetencer:

Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden

og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opga-

veløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), her-

under kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Eleverne viser kompetence i konkrete læringssituationer ved at bruge vi-den og færdigheder til at løse opgaver og reflektere over opgaveløsningen. Kompetencen brydes derfor ned i et antal underliggende færdigheds- og vidensområder, som er mål for, hvad eleven skal kunne (færdighedsmål), og hvad eleven skal vide (vidensmål) for at opnå

kompetencen. Der skal for et kommunalt valgfag formuleres kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne efter et år. Kompetencemålene skal herefter brydes ned i underliggende færdigheds- og vidensmål. Læs mere om kompetencemål og færdigheds- og vidensmål nedenfor.

3 Den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) muliggør sammenligning af danske og udenlandske kvalifikationer.

Danmark har knyttet det nationale kvalifikationssystem til EQF gennem Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring.

3

Boks 2: Udsnit af kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i valgfaget musik Kompetence

område Kompetence-

mål Færdigheds- og vidensmål

Musik udøvelse

Eleven kan udtrykke sig musikalsk i

fællesskab med andre

Sang Spil

1. Eleven kan udtryk-ke sig i en selvvalgt

genre

Eleven har viden om vokale udtryks-

former

Eleven kan delta-ge i sammenspil

Eleven har viden om spillemåder og

spilleteknik på instrumenter

Musik forståelse

Eleven kan vurdere musik og dens funkti-on i samfundet

Musikliv Musikanalyse

1. Eleven kan vurdere musiklivet uden for

skolen

Eleven har viden om samfundets

musiktilbud

Eleven kan analy-sere egen og andres musik

Eleven har viden om metoder til musikanalyse

Kompetenceområder Der formuleres to kompetenceområder for et 1-årigt valgfag. Navnet på kompetenceområdet skal give retning for området. Det er derfor en god ide, at navnet er afgrænset, præcist og udtrykker det fagspecifikke i kompetencerne. Boks 3: Eksempler på kompetenceområder

Filmkundskab Filmproduktion

Filmanalyse Arbejdskendskab

Virksomhed og arbejdsmarked Job og karriere

Kompetencemål Der formuleres ét kompetencemål for hvert kompetenceområde. Kompetencemålene skal give den overordnede retning for, hvad eleven skal lære i valgfaget. Kompetencemålet skal beskrives så præcist så muligt, og det skal være tydeligt, hvornår eleven har opnået målet.

Det er vigtigt at huske på, at kompetencen altid vil komme til udtryk i en konkret læringssituation. Det er således ikke nødvendigt at beskrive den konkrete kontekst, hvor kompetencen skal finde anvendelse. Såfremt konteksten nævnes, skal det give retning for målet, fx om elevens brug af kompetencer relaterer sig til nære hverdagssituationer eller mere abstrakte brugssituationer.

4

Boks 4: Eksempler på kompetencemål

Billedkunst – kompetenceområdet billedfremstilling Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk Medier – kompetenceområdet medieproduktion Eleven kan kommunikere med digitale medier i egne og fælles produktioner Spansk – kompetenceområdet kommunikation Eleven kan kommunikere på et elementært spansk

Færdigheds- og vidensmål Der opstilles underliggende færdigheds- og vidensmål til hvert kompetencemål. Færdigheds- og

vidensmål er bindende, og de kan ikke adskilles. Formålet med færdigheds- og vidensmålene er at tydeliggøre den viden og de færdigheder, som udgør kompetencen. Færdigheds- og vidensmålene skal være konkrete og hjælpe læreren i at til-rettelægge undervisningen. Der kan opstilles op til seks færdigheds- og vidensområder (færdigheds- og vidensmålpar) for hvert kompetencemål. Færdighedsmål indledes med Eleven kan. Vidensmål indledes med Eleven har viden om. Sproglig præcision Det er vigtigt, at målene skal formuleres så enkelt og præcist som muligt.

Indholdsophobninger i målene skal undgås, da det gør målene uklare, og da det utydeliggør, hvor-når målet er nået. Der må således ikke være flere mål i en målformulering. Herudover er det vig-tigt, at der i målformuleringen skæres ind til benet i forhold til, hvilken færdighed som er central i

målet. Eventuelle delmål kan uddybes i læseplanen. Taksonomi og kompetencebegreber Fælles Mål er normalmål, der gælder alle elever. Vurdering af elevens målopfyldelse indgår i eva-lueringer og bedømmelser, hvor der er indbygget taksonomier. Taksonomier, der definerer ni-veauangivelser i målene, skal således undgås, da det vil indgå i evalueringen og bedømmelserne. Eksempel på niveauangivelse kunne være: ”Eleven kan bruge sikre afkodningsstrategier til læsning

på et grundlæggende niveau.” Det kan ikke undgås at skrive taksonomier ind i målformuleringerne. Dette er muligt, så længe der ikke er tale om niveauangivelse. Målene skal formuleres, så alle karakterskalaens niveauer kan rummes af målene, dvs. at målet skal kunne rumme fra den ’minimalt acceptable’ til ’udtømmende’ opfyldelse af målet. Ved vurde-ringen af målopfyldelsen i 7-trins karakterskalaen vægtes præstationens styrke med de mangler,

5

der måtte være i præstationen. Normalmålene skal således formuleres på et over middel takso-nomisk niveau for, at målet kan rumme alle karakterskalaens niveauer. Det er afgørende, at der bruges kompetencebegreber, hvor det kan observeres, om eleven har opnået den ønskede viden, færdighed og kompetence. Således er det en god ide at være tilbage-holdende med fx termen forstå, da det er vanskeligt at observere forståelse.

Boks 5: Eksempler på kompetencebegreber (Eleven kan)

Anvende, bruge, benytte, beherske

Lytte

Tale, fortælle, formidle, udtrykke, give udtryk for

Læse

Dramatisere, improvisere, eksperimentere

Interviewe

Udvikle, videreudvikle

Beskrive

Gennemføre

Planlægge

Fortolke

Handle

Det foreslås, at der anvendes taksonomiske begreber i almindeligt kendte taksonomier som fx

Blooms taksonomi, Marzano eller SOLO.

Boks 6: Eksempel på taksonomiske begreber

Vurdere, skabe

Evaluere, syntetisere

Analysere

Anvende

Forstå

Reproducere, huske, vide

Læseplan Krav til kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplan fastholdes. Der skal således udarbejdes en

læseplan. Læseplanen skal uddybe, hvilke færdigheder og viden eleven som minimum skal opnå inden for de enkelte færdigheds- og vidensmål. Læseplanen skal desuden beskrive, hvordan undervisningen skal tilrettelægges for, at eleverne når det forventede læringsudbytte. Eksempler på læseplaner for valgfag i valgfagsrækken kan findes på uvm.dk under Fælles Mål.

Aarup skole

Mad fra hele VerdenFagformål

[Fagformålet skal forholde sig til tre spørgsmål:Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordanskal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal

de lære det?]

Eleverne skal i valgfaget "Mad fra hele verden" udvikle nysgerrighed og lyst til at udvikle og øge deres viden og forståelse for forskellige madkulturer og levevilkår fra forskellige lande i verden. Eleverne skal udvikle kompetencer i atfortolke og fremstille mad og måltider med udgangspunkt i kultur, historie og religion fra forskellige lande verden over.

Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål

Forstå viden ommadkulturhistorie og

religion

Eleverne kan udvikleviden og forståelse

om landesmadkulturhistorie og

religion samt detsforskelle.

kulturelle forhold [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleverne kanfortolke og forstå

demadkultorhistoriske

og religiøseforskelle verden

over

Eleverne harviden om og

indsigt imadkulturhistoriske og religøse

måltider ogderes

forskelligheder

[Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Anvende viden ommadlavning og

Fødevarebevidsthed

Eleverne kanplanlæge og

fremstille måltidermed udgangspunkt i

de enkelte landesmadkulturer og

religion.

madfremstilling [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kanfremstille mad og

måltider i forhold tilforskellige landesmadkulturhistorie

og religion

Eleverne harviden om påegen hånd at

fremstille madog måltider i

forhold tilforskellige

landesmadhistoriekultur og religion.


Læseplan

[Uddyb målene for, hvad eleven skal lære ogbeskriv, hvordan undervisningen skal

tilrettelægges med henblik på, at eleven opnårmålene]

I linjefaget "mad fra hele verden" rejser vi ud i den madkulturhistoriske verden og går ved hjælp af kogebøger, IT, gæstelærer, forældre samt besøg i Bazar Odense på opdagelse i duftens og smagens oprindelige verden. Først udforsker viforskellige landes kulturelle og religiøse forhold på det teoretiske niveau. Denne viden omsættes efterfølgende til praksis, hvor eleverne skal tilberede mad, skrive f.eks bordkort med arabiske skrifttegn, gå med tørklæde, høre musik osv.

Aarup skole

Kroppen på toppenFagformål


de lære det?]

Eleverne skal i valgfaget Kroppen På Toppen udvikle kompetencer og lyst til at anvende bevægelse som udtryksmiddel.Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved idrættens særlige kommunikationsform.Stk.2. Eleverne skal indgå i en social proces og gennem praksis udvikle opnåede færdigheder til at planlægge, gennemføre og evaluere de forløb de laver.Stk.3. eleverne skal udvikle deres forståelse og brug af deres opnåede kompetencer som en mulighed for deres videre vej mod træner-ledergerningen efter skoletid.


Formidlebevægelsesforløb

Eleven kan omsætteegne

bevægelsesprojektertil praksis

Foreningslære Social indsigt Instruktion [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1. Eleven kan indgå i

praksisforløb iidrætsforeninger.

Eleven har videnom foreningerskonstruktion.

Eleverne kan indgå isociale

sammenhænge

Eleverne harviden om

gruppehierarki iskole ogforening

Eleven kaninstruere en størreeller mindre gruppe

Eleven har videnom teknikker til

at underviseandre

[Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Læring i, om og gennembevægelse

Eleven kan koblekropslige og

idrætsteoretiskekompetencer

sammen

Opbygning af forløb Differentiering Kroppen [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kanplanlægge,

gennemføre ogevaluere egne

forløb

Eleven har videnom opbygningaf idrætsforløb

Eleven kandifferentiere egne

forløb efterdeltagernes

forudsætninger

Eleven har videnom forskellen på

forenings- ogskoleidræt.

Eleven kan deltage iet kropsligt samspil

med andre

Eleven har videnom egen kropslig

formåen[Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Læseplan



Læseplan for valgholdet Kroppen på toppen 2015/2016

Skoleårets faglige indhold vil tage udgangspunkt i materialet omkring Juniorlederuddannelsen og målrettes på at uddanne eleverne som juniorledere.Læring i, om og gennem bevægelse handler om at give eleverne mulighed for at udvikle deres faglige, sociale og personlige kropslige kompetencer set i et idræts - kropsligt og undervisningsmæssigt perspektiv.

Undervisningen i Kroppen på toppen vil indeholde læreprocesser, der består af både teoretiske og praktiske undervisningsområder.Eleverne skal undervejs opnå indsigt i forhold omkring opbygning, planlægning og gennemførelse af et praksisprogram.De skal arrangere idrætsdage for indskoling og mellemtrinnet.De skal planlægge, sammensætte og udføre praksisprogrammer for skolens yngre elever.Eleverne deltager som frivillige juniorlederaspiranter i lokale foreninger.Skoleårets undervisning udmunder i et diplom, som kvalificerer eleverne til at fungere som junioridrætsledere i idrætsforeninger.

Aarup skole

Drama og musikFagformål


de lære det?]

Faglige mål:• At udvikle eleverne lyst til og færdigheder i at bruge drama som udtryksmiddel.

• at fremme indsigt og glæde ved teatrets særlige kommunikation• at udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.

• at øge elevernes forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder.• at udvikle elevernes forståelse for musik som virkemiddel i drama

• at udvikle sig som menneske gennem sprog og musikKompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål

drama og musik-udøvelse

eleven kan deltage idrametisk/musikalsk

produkt sammenmed andre

improvisation udvikling af materiale. sang scene lyd og lys

1.

eleven kanudtrykke sig

gennemimprovisation

eleven har videnom teatralsevirkemidler

eleven kan skriveegne

tekster/kompositioner

eleven har videnom

tekstmæssige/sproglige

virkemidler

eleven kanudtrykke sig

gennem sang iforbindelse med

drama

eleven har videnom virkningen af

sang idrama/musicals

eleven skal væremedvirkende til

scenografiskopbygning påteatrets scene

eleven har videnom scenografiske

virkemidler

drama musik -forståelse

eleven kan vurderedrama / musik ogdisses funktion og

anvendelse isamfundet

Dramatik Dramatik analyse musik og drama i samspil scenografi

eleven kan vurderedramatiske

opsætninger udenfor for skolen

eleven har videnom dramatiskeopsætninger i

samfundet

eleven kananalysere egne og

andres stykker

eleven har videnom andresstykker og

tekster.

Eleven kan forståvalg af sange og

deres betydning fordrama

Eleven harforståelse for

sangensvirkemidler ogbetydning afsang i drama

Eleven kan forståegne valg i

forbindelse medopsætning

Eleven har videnom de

scenografiskevirkemidler idramatiske

teaterproduktionerLæseplan

Fagligt indhold: Eleverne præsenteres for forskellige drama og musikgenrer med henblik på, at de selv, igennem øvelser og mindre gruppearbejder, laver deres egen opsætning. Eleverne skal opleve, at de kreative fag i samspil meddansk, kommer ud af klasseværelset og bliver brugt i praktiske sammenhænge.

Faglig metode: Eleverne skal arbejde med deres personlige grænser i trygge rammer, via tillidsøvelser og gå fra at arbejde i mindre grupper til at turde at udtrykke sig sprogligt, musisk og kropsligt for en større forsamling.Undervisning omfatter desuden overværelse af forestilling og møde med teater under forskellige former.

Aarup skole

Innovation & Iværksætteri Fagformål

[Fagformålet skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skaleleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det

(arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?]

Formålet med undervisningen er at fremme elevernes senere lyst til handling i entreprenørskabsfeltet samt at opbygge forståelsen af at skabe værdi i bred forstand. Gennem aktiv og skabende handling skal undervisningen medvirke til, at eleverne på etpersonligt plan styrker deres evner og tro på egen handling. Valgfaget arbejder derfor inden for fire dimensioner : Handling, personlig indstilling, kreativitet og omverdensforståelse. Hovedvægten er placeret på de to dimensioner handling og personlig

indstilling. Kreativitet og omverdensforståelse tilegnes implicit gennem elevernes handlinger. Endvidere er formålet at være forberedende til ungdomsuddannelserne og at kunne bygge bro til valgfaget iværksætteri i 10. klasse


Iværksætteri og danskeopfindelser

Eleven har kendskab tiliværksætteri i Danmark ogkan på et simpelt niveauvurdere betydningen for

samfundet

Iværksætteri Danske opfindelser gennem tiden

1. Eleven kan udtrykkesig om iværksætteri i

Danmark og lokalt

Eleven harviden om

iværksætteri iDanmark og

lokalt

Eleven kan udtrykke sigom danske opfindelser

Eleven har kendskab tildanske opfindelser

Kreativitet ogidégenereringsværktøjer

Eleven har kendskab til ogkan anvende simple teknikker

Idéfrembringelse Idévurdering

1.

Eleven kan skelnemellem forskellige

metoder tilidéfrembringelse

Eleven harviden omforskellige

idegenereringsmetoder

Eleven kan benytte ensimpel

selekteringsteknik

Eleven har viden omidéudvælgelse

Mini-forretningsplan ogmerkantil kultur

Eleven kan udarbejde en mini-forretningsplan

Forretningsplanen Afsætningsøkonomi Virksomhedsøkonomi

1.

Eleven kan kombinereudtryksformer i

formidlingen af ettematisk projekt

Eleven harviden om

formidlingsformer

Eleven kan planlæggeog sammensætte en

promotionindsats

Eleven har viden ompromotionsformer og

tilhørendefagbegreber. Har viden

om afsender ogmodtager

Eleven kan udarbjejdeet mindre

etableringsbudget /resultatbudget

Eleven har viden ometableringsbudget og

resultatbudget

Socialt og kultureltentreprenørskab

Eleven har kendskab til typeraf sociale entreprenører

Socialtentreprenørskab

1.Eleven kan skelnemellem typer af

sociale entreprenører

Samarbejde i teams

Eleven har forståelse forforskellige personlighedstyper

og kan på et simpelt niveauvurdere en

gruppesammensætning

Teams Formidling

1.

Eleven kan skelnemellem de forskelligepersonlighedstyper og

iværksættertyper


personlighedstyper

Eleven kan udarbejdeen mindre plan over etselvvalgt læringsforløb

Eleven får viden omplanlægning

Læseplan

[Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv,hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på,

at eleven opnår målene]

Undervisningen tilrettelægges med arbejdsformer, som tilgodeser handling og personlig indstilling hos eleverne. Der tages udgangspunkt i allerede kendte arbejdsformer, hvorefter nye arbejdsformer langsomt kan introduceres. Faget arbejder på etintroducerende stadie, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt både at arbejde med nyt stof og nye arbejdsformer samtidig. I forbindelse med faget vil eleverne opleve, at undervisningen flyttes til Handelsgymnasiet Vestfyn. To undervisningsdage vil finde stedpå ungdomsuddannelsen, hvor eleverne vil opleve et samarbejde med elever fra Handelsgymnasiet. Inden de 2 dage afholdes, har eleverne gjort klar til de 2 besøg, dvs. anvendt idegeneringsværktøjer og gjort klar til iværksættermessen.

Undervisningen afsluttes med et længere merkantilt forløb, hvor en mini-forretningsplan og afvikling af en messe står centralt. Her arbejder eleverne med de tilegnede færdigheder inden for idéudvikling og deres begyndende kommercielle forståelse. Etvæsentligt element er projektomfanget - at projekterne løber over længere tid og at graden af lærerstyret undervisning gradvist mindskes i forløbet.Innovation og iværksætteri bygger på et grundprincip, ifølge hvilket entreprenørskab er noget, som kan tillæres gennem handling og personlig udvikling - forstået således at ”entrepreneurs are made - not born”. Der tages et klart afsæt i elevernes egenomverdensforståelse og i elevernes egne ideer



Omdrejningspunktet i faget er handling, dvs. at eleven kan iværksætte mindre projekter. At eleverne gennem konkrete projekter oplever, at den oplevede usikkerhed i starten af projektperioden kan overvindes gennem handling. At eleverne oplever, athandling er afgørende for projekternes succes. Et andet væsentligt omdrejningspunkt er personlig indstilling. At eleverne gennem arbejdet oplever og tilegner sig færdigheder inden for mundtlig kommunikation og formidling af resultaterne af elevensarbejde. Undervisningen tilrettelægges under hensyn til at it skal indgå som et naturligt værktøj i informationssøgningen og ved præsentationer af udvalgte opgaver.

Aarup skole

TeknikfagFagformål

[Fagformålet skal forholde sig til trespørgsmål: Hvad skal eleverne lære ivalgfaget? Hvordan skal de lære det


Linjefagets faglige mål er at styrke elevernes naturvidenskabelige og teknologiske viden, så de oplever hvordan de gennem programmering og arbejde med lego mindstorm robotteknologi kan være en del af udviklingen isamfundet. Med faget ønsker vi at øge interessen for de naturvidenskabelige fag og teknologi ved at udfordre eleverne med reelle problemstillinger og med en arbejdsform, som man benytter på virksomhederne udenfor skolen. Vi

ønsker at give eleverne en god oplevelse med teknologi og projektarbejde. Linjefaget vil medvirke til elevernes personlige og faglige udvikling gennem samarbejde og læring i en praktisk sammenhæng.


ProgrammeringEleverne skal lære

simpelprogrammering.

Basal programmering Udvikling af undervisningsforløb [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1. Eleven kan

opbygge et simpeltit-program


opbygningen i it-programmer

Eleverne skalkunne

videreformidlederes viden omprogrammering

Eleverne skalhave viden omprogressionen i

etundervisningsfo

rløb

[Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Perspektivering

Eleverne kanperspektivere deres

viden omrobotteknologi tilomverdenen og

relatere indhold ifaget til samfundet.

Produktion og teknologi [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kanbeskrive

sammenhængemellem teknologisk

udvikling ogsamfundsudvikling.

Eleven harviden omcentrale

teknologiskegennembrud.


Læseplan


tilrettelægges med henblik på, at elevenopnår målene]

Linjefaget indledes med et skoleforløb i Danfoss Universe, hvor eleverne skal lære at forstå basal programmering og bruge deres logiske kompetencer til at planlægge handlinger. Derefter skal eleverne deltage i FLL, - et 7 ugersprojektforløb, hvor de anvender den lærte robotprogrammering, samt det at løse en projektorienteret opgave. Herefter skal eleverne tilrettelægge teknologiske undervisningforløb for yngre elever, evt. i samarbejde med

natur/teknik. Endelig skal eleverne på virksomhedsbesøg, for at kunne perspektivere deres opbyggede viden om robotteknologi til det omgivende samfund.

Assensskolen

Geografi med rejseFagformål

At eleverne erhverver sig viden om geografiske, historiske og kulturelle forhold i en europæisk region eller storby, arrangerer og gennemfører en studierejse til det pågældende sted.


Naturfaglig Undersøgelse

Naturfaglig undersøgelse Demografi/Erhverv Globalisering Klima Levevilkår Økonomi

1. Naturfaglig

undersøgelse

validering afresultater,konklusion,

generalisering

Demografi/Erhverv

Undersøgelse afbefolknings/erhvervsstruktur.

Betydningen forlevevilkår

Globalisering

Undersøgeglobale/

regionalemønstre

KlimaVejr og klimasbetydning for

levevilkår

Naturgrundlag-levevilkår

undersøgesammenhænge

mellenaturgrundlag,

produktion,levevilkår

Transport,ophold,leveomkostning

Opstille budget

Modelering Modelering

Naturfaglig Demografi/Erhverv Globalisering Klima Levevilkår

1.Naturfagligmodelering

kritisk udvælge/ udviklemodeller

Demografi/Erhverv

fokusere påmodeller til

forklaring pålevevilkår

Globaliseringrelationer

mellem landeglobalt

Klima

modeller derforklarer

geologiskekredsløb


modeller tilforklaring af

landskab,naturudnyttelse

og bæredygtighed

Eleverne skal gennem selvstændige undersøgelser , individuelt og i grupper, anvende, vurdere og ændre modeller, som belyser de forskellige mål.

Assensskolen

Dans

Fagformål– skabe, udføre og analysere forskellige former for dans

– udføre dansetrin og bevægelser og analysere dem– redegøre for betydningsfulde danseformer i verden og se dem i et kulturelt perspektiv

– anvende centrale begreber fra de mest udbredte dansetekniske og -teoretiske terminologier– analysere en dans, dansegenre eller dansekultur ud fra et kulturelt perspektiv

– reflektere over det sansemæssigt erfarede samt beskrive kropslige, fysiske og æstetiske udtryk.


Kroppens færdighederat kunne udføre og udviklerytmiske forløb og danse til

musik

Skandering Kropsbasis Koreografi Dansens oprindelse og tilhørsforhold Danseteknik

1.

Eleven er i stand til ataflytte musikkens taktslag

og bevæge sig i takt tilmusikken.

Eleven har viden ommusikkens opbygningog relevans i forhold

til konkretedanserutiner

Eleven er i stand til atudtrykke sig ved brug afbevægelser af relevantedele af kroppen til den

pågældende genre.

Eleven har viden om deforskellige led og

muskelgruppers muligebevægelser.

Eleven er i stand til at laveegne sammensatte

koreografier til bådeenkelte og grupper.

Eleven har viden omforskellige koreografiers

opbygning ogsammensætninger.

Eleven er i stand til at tolkeforskellige danserutiners

oprindelse set i ethistorisk, kulturelt og

samfundsmæssigtperspektiv.

Eleven har viden omforskellige danserutiners

oprindelse set i ethistorisk, kulturelt og

samfundsmæssigtperspektiv.

Eleven er i stand til atudføre forskellige

danserutiner korrekt bådeindividuelt, parvis og i

større grupper.

Eleven har viden omforskellige danses

opbygning, taktslag,samarbejde og udførelse

Stilarter

At kunne analysere og tolkepå forskellige danse i forholdtil regionen, tidsalderen og

udbredelse. 1.

Læseplan

I faget dans får du grundlæggende færdigheder i at danse og iat skabe, udføre og analysere forskellige former for dans.

Du lærer også at beskrive det kropslige og æstetiske udtryk ogat lave danseimprovisation og koreografi med fokus påudvikling og realisation af en ide. Du stifter herunder

bekendtskab med grundlæggende begreber og forestillinger frakunst og kulturvidenskab. Undervisningen er dels organiseret

som temaer og projekter, hvor flere elementer i faget indgår. Istørstedelen af tiden arbejder du kropsligt med udøvelsen afdans, fx solo-, par- og gruppedanse samt basal improvisation

og komposition.

Standarddans/pardans - Jive, tango, vals, quickstep & cha-cha cha

Street dance / technodans / jumpstyle, shuffling, breakdance etc.Serier - gruppekoreografi + fitnessdans

Projekt med egen koreografi evt. I grupper/par.

Folkedans - forskellige regioner, squaredance/riverdance fx Amerika.

Les Lancier

Assensskolen

INNOVATIONFagformål

Formålet er at styrke innovativ og entreprenant tankegang i elevens tilgang til arbejdsopgaver og udfordringer. Dette styrkers ved at inddrage faglig viden på området, inddrage andre menneskers kompetencer samt udfolde sigkreativt i produktudviklingen. VEd at arbejde innovativt og entreprenant udvikles elevens selvstændighed og evnen til at gennemskue komplekse sammenhænge. eleven bliver initiativrig og vil se nye muligheder og gøre idéer til

virkelighed.


Innovativ tænkningEleven kan tænke

nyt på baggrund afegne erfaringer

Planlæging Idégenerering

1. eleven kan

strukturere egetarbejde

Eleven kanbruge kalender

og samkøreaftaler med

samarbejdspartnere

eleven er i stand tilat få og arbejdemed egne idéer

Eleven brugerværktøjer til

idékvalificering

Entreprenantarbejdsform

At udvikle nogetandre kan bruge

Kreativitet Produktudvikling Relationer

1.Eleven kan

overføre idéer tilvirkelighed

Eleven harviden om

materialerssamspil

Eleven kan udvikleog forbedreprodukter

eleven har videnom samfundests

behov for nyeprodukter

eleven udvikler [Vidensmål]

Læseplan



Assensskolen

IDRÆTFagformål

Undervisning i IDRÆTvil indeholde lærerprocesser, der knytter sig til læring i, læring om og læring gennem bevægelse. Læring i bevægelse handler om generelle kropslige kompetencer, og om de idrætslige færdigheder, der bl.a knytter sig tilområder som boldspil, motions- og styrketræning. Læring i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i et idrætsligt fællesskab, hvor fysiske og psykiske reaktioner og muligheder for forandringer opstår. Læring om

bevægelse handler om en teoretisk indsigt i f.ex. regler for boldspil, kroppens anatomi, idrættens historie og forhold vedrørende motionens, sindets, og kostens betydning for den fysiske sundhed. Jæring om bevægelse handler også omholdninger til, bevidsthed om og refleksioner over eksempelvis fairplay i kamp og konkurrence. Læring gennem bevægelse handler om at give eleverne mulighed for at udvikle deres faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer

Kompetenceområde Kompetencemål Faser

Præsentations afidrætsmuligheder

Eleverne skalpræsenteres for

forskelligeidrætsmulighederdels på skolen og

skolens nærområde,dels gennem

samarbejde medlokale klubber og

foreninger.

junioridrætsleder'

1.

En junioridrætsleder er enelev i skolens ældste

klasser, som har lyst til atundervise og instruere iidræt og bevægelse for

børn og unge. Enjunioridrætsleder kan

være hjælpeinstruktør ien idrætsforening, SFO,idrætsbørnehave eller

andre steder

[Vidensmål]

1.

Læseplan



Assensskolen 2016/17

LEGO-Mindstorm7.-9. årgang Fagformål

[Formålet med LEGO Mindstorm er at lade eleverne undersøge på en kreativ og engagerende måde, hvordan robot- og computerteknologi kan have indvirkning på og understøtte vores hverdagsliv. Robotteknologien udfordrer eleverne

ved at ladedem udvikle, designe og dele ud af deres viden om teknologi til elever og lærer.


Programmering

Eleven kan anvendeprogrammering i

naturvidenskabeligundersøgelse

Programmering Naturvidenskabelig undersøgelse Input og output Hardware/software

1. Eleven kan

eksperimentere medprogrammering

Eleven har videnom simpel

programmering

Eleven kan designeog gennemførwundersøgelser

vedrørendeelektronisk og digital

styring

Eleven har videnom

programmering

Eleven kan arbejdemed input og output

Eleven har videnom input og

output

Eleven kan fåhardware og

software til at spillesammen i sit eget lille

projekt

Eleven har viden omlego mindstorms

opbygning

RobotteknologiEleven kan designe og

bygge robotter

Bygge robot Designe robot Anvendelse Teknologisk design Mekanik

1.Eleven kan anvende

en 3Dsamlevejledning

Eleven har videnom tekniske

tegninger

Eleven kankonstruere og udvikle

robotter

Eleven har videnom robotdesign

Eleven kan beskriverobotters

anvendelsesmulig-heder i samfundet

Eleven har videnom robottersanvendesles-

muligheder ogbegrænsninger

Eleven kanundersøge ogevaluere det

teknologiske design

Eleven har viden omteknologisk design

Eleven kan beskrivesimple mekaniske

principper

Eleven har viden omforskelligemekaniskeprincipper

LæseplanVed hjælp af dataopsamlingensfunktionen i EV3-softwaren skal eleverne udføre deres naturvidenskabelige eksperimenter og analyser på en kreativ og engagerende måde. Ved hjælp af softwaren skal eleverne visualisere deres hypotese for eksperimentetgrafisk, og efterfølgende kan de sammenligne den med de faktiske data, der opsamles i eksperimentet. Efterføgende analyserer eleverne deres data, og deres konklusioner dokumenteres og formidles.

Valgfagets arbejdsformer omfatter, at eleverne skal:- Formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser.- Planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne oglukkede opgaver.- Designe og bygge modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt.- Kategorisere undersøgelsesresultater, sammenfatte, konkludere og evaluere.- Formidle - mundtligt og skriftligt - egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og fagliglæsning med relevant fagsprog.

Ebberup skole

FriluftslivFagformål



Hvad: Eleverne skal lære at begå sig i naturen, hvor naturen danner baggrund for fysisk og psykisk udvikling, af personlige og sociale færdigheder. Hvordan: Eleverne skal arbejde i og udvikle sig som team gennem tilrettelagteteamopgaver, samt arbejde individuelt med personlige oplevelser og færdigheder. Hvorfor: Arbejdet med friluftsliv er med til at styrke elevers sprog, selvstændighed og giver redskaber, der kan benyttes i mange andre

sammenhænge. Derudover er Friluftslivet og arbejdet i små teams med til at udvikle samarbejdsevner og sociale færdigheder, der rækker udover det enkelte fag.


Alsidig idrætsudøvelse9. klasse

Eleven kan anvendekomplekse

bevægelsesmønstre iudvikling af en alsidig

idrætspraksis

Natur- og udeliv [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kan vurderekvaliteter vedfriluftsaktviteter påland og i vand

Eleven har videnom kvaliteter ogkendetegn vedfriluftsaktiviteter påland og i vand


2.Eleven kan udvikle

friluftsaktiviteter påland og i vand

Eleven har videnom planlægning affriluftsaktiviteter

Alsidig idrætsudøvelse7. klasse

Eleven kan anvendesammensattebevægelser iudvikling af

idrætsaktiviteter

Natur- og udeliv [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kan gennemføreorienteringsløb ved

hjælp af kort, kompasog digitale medier

Eleven har videnom

orienteringsløbskort, kompas og

digitale medier


2. Eleven kan planlæggeenkle friluftsaktiviteter

Eleven har videnom

orienteringsløbskort, kompas og

digitale medier

Idrætskultur ogrelationer

Eleven kan vurdereidrætskulturelle

normer, værdier ogrelationer i et

samfundsmæssigtperspektiv

Samarbejde og ansvar

1.

Eleven kan vurderesamspillet mellem

individ og fællesskab iidrætsaktiviteter

Eleven har videnom muligheder og

forpligtelser iidrætsfællesskaber

2.

Eleven kan udviklekonstruktive

samarbejdsrelationer iidrætslige aktiviteter

Eleven har videnom

samarbejdsmetoder inden for alsidigeidrætsaktiviteter

Læseplan



Fokus er på idrætsfagets færdigheds- og vidensområderne indenfor naturog udeliv samt samarbejde og ansvar. Dette vil der blive arbejdet med i forhold til forskellige aktiviteter med fokus på udvikling af team og at lære omgruppedynamik. Undervisningen vil delvist være teoretisk og praktisk, lærerstyret, projektorienteret gruppearbejde og selvstændig fordybelse. Disse arbejdsmetoder sikre at eleverne bedst muligt opnår de færdigheder og den

viden, friluftsliv som overemne dækker over. Udover arbejdet med de idrætslige kompetenceområder vil også elementer fra f.eks. madkunskab og biologi inddrages, endvidere vil det tilsigtes at eleverne får mulighed for at tænkeinnovativt og kreativt. Jeg ønsker at eleverne er med til at tilrettelægge dele af indholdet for at sikre at interesseområder tilgodeses, samtidig med at eleverne præsenteres for nye oplevelser.

Ebberup skole

MusikFagformål


de lære det?]

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningenmedvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk ogudenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.


Musik udøvelse

Eleven kan udtrykkesig musikalsk i

fællesskab medandre

Sang Spille Arrangement/komposition Fremførelse [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1. Eleven kan

udtrykke sig i enselvvalgt genre

Eleven har videnom vokale

udtryksformer

Eleven kan deltage isammenspil

Eleven har videnom spillemåderog spilleteknik

på instrumenter

Eleven kan vælgemusikalsk

udtryksform ifht.genre og

arrangement

Eleven har videnom

instrumenteringmusikalsk form

Eleven kanudtrykke sigmusikalsk og

optræde

Eleven har videnom performance

og præsentation afmusiske genrer

[Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Musik forståelseEleven kan vurdere

musik og densfunktion i samfundet

Musikliv Musikanalyse Musikkens anvendelse Musik i medier [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.Eleven kan vurderemusiklivet uden for

skolen

Eleven har videnom samfundets

musiktilbud

Eleven kananalysere egen og

andres musik

Eleven har videnom metoder tilmusikanalyse

Eleven kan vælgemusikalsk udtrykifht. Målgruppe.

Eleven kanvurdere egne og

andresmusikalske

udtryk.

Eleven kan vælgemusiske

udtryksformer ifht.Målgruppe og

medie.

Eleven kandiskutere

mediernesbetydning for

musik somkunstnerisk og

samfundsmæssigtfænomen.


Læseplan



Læseplanen er struktureret ud fra de tre kundskabs- og færdighedsområder: musikudøvelse, musikalsk skaben og musik forståelse. Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børn og unges hverdag. Det er derfornaturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik, men ældre musik skal også inddrages. Der arbejdes med musik i forskellige stilarter og med såvel traditionelle som mere eksperimenterende udtryksformer.Udgangspunktet for undervisningen er den vesterlandske musikkultur; men den stigende internationalisering og mødet med fremmede kulturer betyder, at også musik fra sådanne kulturer skal præsenteres i undervisningen. De trecentrale kundskabs- og færdighedsområder indgår i undervisningen som en helhed; men på forskellige tidspunkter og i forskellige undervisningsforløb vil de optræde med forskellig vægt. Undervisningen skal så vidt muligt give eleverneden praktiske erfaring og teoretiske viden, som giver dem mulighed for at udtrykke sig i, om og til musik, og som er afgørende for oplevelsen af og glæden ved musik. Eleverne vil på forskellige tidspunkter i forløbet skulle fremføreforskellige musikalske udtryk for andre.

Ebberup skole

ProjektFagformål


de lære det?]

Formålet med "Projektarbejde" er at udvikle elevens projektfaglige kompetencer, herunder elevens evner til at arbejde med: 1) Indkredsning og formulering af problemstilling. 2) Afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til denformulerede problemstilling .3) Valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer. 4) Valg og brug af indhold og metoder. 5) Valg og brug af kilder og materialer. 6) Valg og brug af udtryks- og formidlingsform. 7) Fremstilling af produkt. 8)Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen.


Læsning

Eleven kan styre ogregulere sinlæseproces

og diskutere tekstersbetydning

i deres kontekst

Finde tekst Forberedelse Sammenhæng Tekstforståelse [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kangennemføre

målrettetog kritisk

informationssøgning

Eleven har videnom kildekritisk

søgning

Eleven kan vurderetekstens afsender

og målgruppe

Eleven har videnom

afsenderforholdog målgruppe

Eleven kandiskutere

mulige udfald afsituationerbeskreveti tekster

Eleven har videnom metoder til

opstillingaf scenarier

Eleven kansammenfatteinformationer

fra flere tekster

Eleven har videnom metoder til

sammenstilling afinformationer fra

flere tekster


Fremstilling

Eleven kan udtrykkesig forståeligt, klart

ogvarieret i skrift, tale,

lyd og billede i enform,

der passer til genreog

situation

Planlægning Forberedelse Fremstilling Præsentation [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kantilrettelæggeproces fra ide

til færdigt produkt

Eleven har viden

omproduktionsplan

lægning,roller,faser,

ressourcer,opgavetyper og

deadlines

Eleven kanforberede

større multimodaleproduktioner

Eleven har videnom målrettededispositions- og

formidlingsmetoder

Eleven kanfremstille større

multimodaleproduktioner

Eleven har videnom argumenterende

og reflekterendefremstillingsformer

Eleven kan lancerestørre multimodale

produktioner

Eleven har videnom

formidlingsformer[Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Læseplan



Valgfaget ”Projekt” er for elever, der ønsker at blive dygtige til at arbejde projektorienteret. Ud fra et overordnet emne skal eleverne komme med forslag til delemner. Efterfølgende skal eleverne individuelt eller i grupper vælge delemner oglave problemformuleringer. Målet med valgfaget ”Projekt” er, at eleverne får en større indsigt i at arbejde projektorienteret og bliver dygtigere til at inddrage viden, metoder og arbejdsformer fra faget dansk. Fokus lægges primært på:- Læsning/informationssøgning og udarbejdelse af produkt og fremlæggelse.- Kvalitative og kvantitative undersøgelsesformer.- Kriterier for valg af produkt og fremstillingsformer.- Brug af IT i undersøgelsesfasen såvel som under fremlæggelsen.

Glamsbjerg skole

IDRÆT, valgfagFagformål

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling.

Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de eren del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.


Alsidig idrætsudøvelse,krop træning og trivsel

Eleven kan deltagekropsligt, idrætsligt,socialt og sprogligt.

Redskabsaktiviter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Løb, spring og kast Fysisk træning

1.

Eleven har videnom

bevægelsesanalyseaf gymnastiske

øvelser og spring.

Eleven harviden om

teknikker til atsammensætte

bevægelserinden for

redskabsgymnastik og parkour.

Eleven kanbeherske tekniske

og taktiskeelementer i

boldspil

Eleven harviden om

samspil mellemteknik og taktik

i boldspil.

Eleven kanbeherske

kompleksebevægelsesmønstr

e i koreografier.

Eleven kanbeherske

kompleksebevægelsesmøns

tre ikoreografier.

Eleven kanbeherske

atletikdiscipliner.

Eleven har videnom

atletikdisciplinersudøvelse og

afvikling.

Eleven kanformidle

opvarmningsprogram tilrettelagt i

samarbejde medandre.

Eleven har videnom

opvarmningsprogrammers formål,

struktur ogvariationsmulighe

der.

Idrætskulturer ogrelationer

Eleven opleverglæde og lyst til atudøve idræt. Kantage ansvar for sigselv og indgå i et

forpligtendefællesskab.

Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet

1.


samarbejdsrelationer i idrætslige

aktiviteter.

Eleven harviden om

samarbejdsmetoder inden for

alsidigeidrætsaktivitete

r.

Eleven kan vurdereudviklingen af

normer, værdier ogetik i idrætskultur.

Eleven harviden om

udviklingen afnormer,

værdier og etik iidrætskultur.

Eleven kan deltagei udvikling af

idrætsligeaktivitetstilbud.

Eleven har videnom

organiseringsmuligheder for

idrætsudøvelse.

Læseplan



Fagets tre kompetenceområder, alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer samt krop, træning og trivsel, rummer både det praktiske og det teoretiske plan, og de tre områder indgår i undervisningen som en helhed, men påforskellige tidspunkter og i forskellige undervisningsforløb vil de optræde med forskellig vægt.

Den kropslige kompetence i idræt danner grundlaget for at arbejde med elevens øvrige kompetencer. Der arbejdes med at udvikle og beherske kroppen og dens bevægelser, med samspillet med andre igennem fysisk aktivitet,refleksion over oplevelser med egen krop og evnerne til at kunne udtrykke sig og erkende gennem kroppen.

Glamsbjerg skole

DesignFagformål



Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellemidé, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med idéudvikling og arbejdsprocesser.

Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellemidé, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med idéudvikling og arbejdsprocesser.


[Kompetencemål]

Ideudvikling Eksperiment og analyse: [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kan udvikleideer med

inspiration frahverdagsliv,kulturer og

tidsperioder.

Eleven kan medvejledning tilpassedesignprocesser udfra eksperimenter.


[Navn påkompetenceområde]

[Kompetencemål]

Produktrealisering: Evaluering: [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kan udføreprodukter efter

ideer medinspiration frahverdagsliv.

Eleven kanevaluere egen

designproces ogprodukt ud fra

designidè.


Læseplan



Undervisningen vil være et arbejde med designprocesser, udtryksformer og håndværk. Eleven skal planlægge, formgive og fremstille ting med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. I ethvert forløb skal der indgå begrundedevalg af materialer, teknikker, form og udtryk samt stillingtagen til økonomi og forbrug. Der arbejdes med idéudvikling og produktfremstilling med øget vægt på selvstændighed. Eleverne kan arbejde med større individuelle

projekter, eller de kan være fælles om mere omfattende arbejder.

Glamsbjerg skoleGeografi med rejse

Fagformål

At eleverne erhverver sig viden om geografiske, historiske og kulturelle forhold i en europæisk region eller storby, arrangerer og gennemfører en studierejse til det pågældendested.


Naturfaglig Undersøgelse

Naturfaglig undersøgelse Demografi/Erhverv Globalisering Klima Levevilkår Økonomi

1. Naturfaglig

undersøgelse

validering afresultater,konklusion,

generalisering

Demografi/Erhverv

Undersøgelse afbefolknings/erhvervsstruktur.

Betydningen forlevevilkår

Globalisering

Undersøgeglobale/

regionalemønstre

KlimaVejr og klimasbetydning for

levevilkår


undersøgesammenhænge

mellenaturgrundlag,

produktion,levevilkår

Transport,ophold,leveomkostning

Opstille budget

Modelering Modelering

Naturfaglig Demografi/Erhverv Globalisering Klima Levevilkår

1.Naturfagligmodelering

kritisk udvælge/ udviklemodeller

Demografi/Erhverv

fokusere påmodeller til

forklaring pålevevilkår

Globaliseringrelationer

mellem landeglobalt

Klima

modeller derforklarer

geologiskekredsløb


modeller tilforklaring af

landskab,naturudnyttelse

og bæredygtighed

Eleverne skal gennem selvstændige undersøgelser , individuelt og i grupper, anvende, vurdere og ændre modeller, som belyser de forskellige mål.

Glamsbjerg skole

Musical (Musik og Drama)Fagformål



§ 26. Eleverne skal i faget drama udvikle kompetencer og lyst til at bruge drama som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.Stk. 2. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder.

Stk. 3. I drama skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.


Dramaproduktion

Eleven kan agere idramaproduktioner

med forskelligevirkemidler.

Udvikling af materiale Komposition Performance [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kanimprovisere medkrop og stemme

med udgangspunkti de dramaturgiskegrundelementer.

Eleven harviden om figur,

rum, tid ogforløb.

Eleven kan sættesceniske elementer

sammen påbaggrund af

kompositoriskevirkemidler.

Eleven harviden omkonflikt,

kontrast, rytmeog metaforer.

Eleven kanudtrykke sig

tydeligt fra enscene.

Eleven har videnom

skuespilteknikker.


Musikudøvelse

Eleven kan udtrykkesig musikalsk i

fællesskab medandre.

Sang Spil Komposition og arrangement Fremførelse Musikudstyr Musikanalyse

1.Eleven kan

udtrykke sig i enselvvalgt genre.

Eleven harviden om

vokaleudtryksformer.

Eleven kan deltagei sammenspil.

Eleven harviden om

spillemåder ogspilleteknik påinstrumenter.

Eleven kan isamarbejde med

andre arrangere ogkomponere musik.

Eleven har videnom

kompositions-og

arrangementsteknikker.

Eleven kanfremføre musik for

andre.

Eleven har videnom performance.

Eleven kan betjeneteknisk

musikudstyr.

Eleven har videnom brug af

tekniskmusikudstyr.

Eleven kananalysere egen og

andres musik.

Eleven har videnom metoder tilmusikanalyse.

Læseplan



Det er til formål at lave et forestillingsprojekt, der undervejs i forløbet udvikler elevernes kompetencer således, at de er i stand til at indgå i den kreative proces, hvor en forestilling skal skabes, og hvor hver enkelt elev føler sigsom en del af en større proces. Yderligere skal eleverne få indsigt i, hvorledes en musicalopsætning bliver til med alt, hvad det indebærer af: scenografi, lys, lyd, kostumer, make up, den kunstneriske proces fra ‘ide til perfektion’,

timing osv. Ved at være aktiv og skabende med musik og drama som omdrejningspunkt, vil undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Valgfaget opbygges aftre "moduler", et fælles modul, hvor alle elever sammen udfører forskellige drama-, musiskeøvelser samt introduceres til musicalen. Dernæst vil man i 2. modul arbejde i opdelte grupper, hvor eleverne vælger sig ind på

skuespil/sang/dans el. sammenspil. I 3. modul samles grupperne og der arbejdes hen mod den færdige forestilling.

Glamsbjerg skole

ScienceFagformål



Valgfaget Science handler om at få hænderne med i undervisningen om fysik/kemi, biologi og geografi. Der arbejdes med forskellige temaer i løbet af året og faget er en kombination af praksis, hvor der arbejdes med modelbyggeri,forsøg, præsentationer ol. og en teoretisk del hvor eleverne bliver klogere på de emner der arbejdes med.


Perspektivering

Eleven kanperspektivere

naturfag/teknologi tilomverdenen og

aktuelle hændelser

jorden og universet stof og kredsløb Produktion og teknologi Naturfaglig modellering

1.

Eleven kanbeskrive

sammenhægemellem

livsbetingelser påjorden og i

atmosfæren

Eleven harviden omjordens

opbygning oguniverset

Eleven kananvende stoffer

hensigtsmæssigt ihverdagen

Eleven harviden om

egenskaber vedmaterialer og

kemikalier

Kan beskrivesammenhænge

mellem teknologiskog

samfundsmæssigudvikling

eleven har videnom centraletegnologiskegennembrud

Kan beskrive naturog teknologisanvendelse isamfundet

har viden omcentrale

interessemodsætninger

ModelleringEleven kan designe

modeller

jorden og universet stof og kredsløb produktion og teknologi Naturlig modellering stof og stofkredsløb

1.Eleven kan med

modeller beskriveuniverset

Eleven harviden om

terorier foropbygning af

universet

[Færdighedsmål]

eleven harviden

omgrundstoffernes

periodesystem

Eleven kananvende

sammensattemodeller til at

beskrive processer

Eleven har videnom sammensatte

modeller

Eleverne kan medenkle modellerforklare enkelte

stoffersmolekyleopbygning

Eleven har videnom nogle atomer

og molekyler

Læseplan

Eleverne skal gennem selvstændige undersøgelser, individuelt og i grupper, anvende, vurdere og ændre modeller, som belyser de forskellige mål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne får tilegnet sig kundskaber ogfærdigheder, der sætter dem i stand til at formulere spørgsmål, benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler.

Glamsbjerg skole i samarbejde med Handelsgymnasiet









samfundet



Danmark og lokalt

Eleven harviden om


lokalt






1.






selekteringsteknik





1.



Eleven harviden om

formidlingsformer


promotionindsats







resultatbudget






Samarbejde i teams




Teams Formidling

1.


iværksættertyper


personlighedstyper



Læseplan








Bilag 1 - Skabelon for kommunale valgfag

[Navn på valgfag]Idræt Fagformål



Gennem valgfaget ønsker vi at øge samarbejdet med lokale idrætsforeninger. Vi ønsker at øge kendskabet til anderledes idrætsformer. Eleverne skal opnå glæde ved fysisk udfoldelse. Eleverne skal opnå tekniske færdigheder indenfor forskellige idrætsaktiviteter. Vi ønsker, at eleverne får et godt fællesskab på tværs af klasserne.


Tekniske færdigheder

eleverne vil opnåtekniske færdighederindenfor forskellige

idrætsgrene.

[Navn færdigheds- ogvidensområde]

[Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleverne udviklertekniske

færdigheder i desprotsgrene de

møder.

Eleverne vil fåkendskab tilforskellige

sportsgrenesstrategier,

regler og teknik.


Fysisk udfoldelse oggodt fællesskab.

Trivsel.

Eleverne vil udviklederes fysik. De viludvikle de sociale

kompetence gennemidræt.



1.Eleverne vil udvikle

deres fysiskeformåen.

Eleverne vil fådybere

kendskab tilfysikken og

hvordan manudvikler sig

fysisk.

Eleverne vil arbejdemed begreber som

fair play.

Eleverne vil fåviden omkring

idrættensmuligheder i

forhold tilunges sociale

liv.


Læseplan



På Idrætsholdet handler det om at opleve nye og anderledes idrætsgrene i lokalområdet. Der vil være forløb med instruktører udefra. Der vil blive introduceret forskellige former for idræt der kan dyrkes i nærområdet. Der vil være deltagelse i skoleturneringer. Der vil være udflugter, hvor man er ude at se professionelles tilgang til sporten. Der vil blive arbejdet med de sociale dele af holdsport undervejs.










samfundet



Danmark og lokalt

Eleven harviden om


lokalt






1.






selekteringsteknik





1.



Eleven harviden om

formidlingsformer


promotionindsats







resultatbudget






Samarbejde i teams




Teams Formidling

1.


iværksættertyper


personlighedstyper



Læseplan









[Navn på valgfag]Internationalt valgfag Fagformål


de lære det?]

Formålet med undervisninger er at fremme elevernes kendskab til unges liv, hverdag og skole i andre europæiske lande. Vi vil forsøge at danne bro og skabe varige venskaber mellem unge i Europa for derigennem at øge elevernes udsyn og følelse af nærhed med de lande vi i alle andre sammenhænge samarbejder med.


Kommunikation overlandegrænser

Elevernekommunikerer på

forskellige platformemed elever fra andre

lande

Kommunikation over landegrænser [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

eleverne udviklerkommunikativefærdigheder på

engelsk

eleverne fårviden om andre

landes kultur[Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Samarbejde overlandegrænser

Eleverne samarbejderom fælles projektermed unge fra andreEuropæiske lande

samarbejde over landegrænser [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleverne læreratsamarebejde med

unge fra andrelande omkring et

givent projekt

Eleverne fårviden fra ungefra andre lande

gennemsamarbejde.


Læseplan



Undervisningen tilrettelægges således at vi samarbejder med en tysk skole fra Assens´ venskabskommune i Tarp. Her foregår samarbejdet via gensidige besøg og brevskrivning. Der tages temaer op, som ligger tæt på de unges liv og interesser. Undervisningen foregår på facebook, pr. brevskrivning og ved udveksling. Der er ansøgt om deltagelse i et Erasmus+ projekt, som eleverne skal deltage i. Der vil indgå undervisning i fransk inen udveksling i Frankrig.

Bilag 1 - Pilehaveskolen

Håndværk & designFagformål




Læsning

Eleven kan styre ogregulere sin

læseproces ogdiskutere tekstersbetydning i deres

kontekst

Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kan varierelæsehastighedbevidst efter

læseformål ogordkendskab i

teksten

Eleven harviden om

sammenhængmellem

ordgenkendelseog

læsehastighed

Eleven kan vurderetekstens sproglige

virkemidler

Eleven harviden omsproglige

virkemidler

Eleven kansammenfatte

informationer fraforskellige

elementer i teksten

Eleven har videnom

tekstelementersopbygning og

funktion

Eleven kan sættetekster ind i

sammenhæng

Eleven har videnom sammenhængmellem tekst og

kontekst


Fortolkning

Eleven kan forholdesig til kultur,

identitet og sproggennem systematisk

undersøgelse ogdiskussion af

litteratur og andreæstetiske tekster.

Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kanformulere egneoplevelser ogsansninger i

æstetisk sprog

Eleven harviden omæstetisk

sprogbrug

Eleven kanundersøge

samspillet mellemgenre, sprog,

indhold ogvirkelighed

Eleven harviden om

genrer, sprog,symbolik,

forfatter, værkog fortæller.

Eleven kan fortolkeegne og andresfremstillinger af

identitet i tekster

Eleven har videnom identitets-fremstillinger

Eleven kanvurdere teksters

form

Eleven har videnom

vurderingskriteriervedrørende form

Eleven kan sætteteksten i relation til

aktuelleproblemstillinger

Eleven har videnom metoder til at

sætte tekster irelation til


[Færdighedsmål] [Vidensmål]

Læseplan



I håndværk og design - valgfag vil der typisk være færdighedsmål fra flere kompetenceområder i spil i samme undervisningsforløb. Disse kompetenceområder kan have forskellig vægtning i forløbet. Undervisningen i håndværk ogdesign tilrettelægges med vægten lagt på en designopgave, som skal løses med praktisk håndværksarbejde. I starten af forløbet vil designopgaven være en mindre, overskuelig opgave, som kan løses ved hjælp af lærernes udvalgteteknikker og materialer. Det/de færdighedsmål, der skal arbejdes med, udvælges på baggrund af elevernes forudsætninger. Der kan ikke stilles samme krav til alle elever om det håndværksmæssige niveau, da elever har forskelligeforudsætninger for og erfaringer med håndværksarbejde. Det skal være tydeligt for eleverne, hvordan de kan se, at de har opnået målene.


Idræt/fodboldFagformål



Formålet med undervisningen Idræt/fodbold er:

- At eleven skal opleve glæde ved at udfolde sig fysisk sammen med andre.- At eleven skal forbedre fysiske/motoriske færdigheder- At eleven skal selv kunne klæde om og gå i bad- Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder- Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence- Forstå betydningen af fairplay- Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter- Kende den velkoordinerede bevægelse


1. Kroppen og densmuligheder

1. At eleven skalopleve glæde ved at

udfolde sig fysisksammen med andre.

At eleven skalforbedre

fysiske/motoriskefærdigheder

At eleven skal selvkunne klæde om og

gå i bad

Teknisk træning Taktisk træning [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

At eleven kanaflevere præcist

med indersiden påen distance af 5

meterAt eleven kansparke medinderside og

halvliggende vristAt eleven kan

drible igennemopstillet keglebane

[Vidensmål]

At eleven kender tilopstilling af forsvar,

angreb ogmidtbane

At eleven kender tilat dække en

modstander op

[Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

2. Idrættens værdier

3. Idrættens kultur



At eleven forholdersig til tabe-

/vindereaktioner ikonkurrence

At eleven forstårbetydningen af

fairplayAt eleven kan forståegen rolle og eget

ansvar iregelbaserede

idrætsaktiviteterAt eleven kender den

velkoordineredebevægelse

1. [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

At eleven afprøverenkelte af

lokalområdetsidrætstilbud - inden

for og uden forforeningerne

Læseplan



Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder:- Kroppen og dens muligheder- Idrættens værdier- Idrættens kulturValgfaget Idræt /fodbold vil foregå både ude og inde. Vi vil efterår og forår spille på Assens boldklubs baner og i vinterhalvåret spille i Arena Assens.Valgfaget vil bestå af både teknisk træning og kampsituationer. Vi vil i løbet af året spille kampe mod andre specialskoler på Fyn.

2. Idrættens værdier

3. Idrættens kultur 1. [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]


NørdFagformål


de lære det?]

Formålet med undervisningen i Nørd er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om eksperimenter og teknik, som har værdi i det daglige liv.Undervisningen vil i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen vilvedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med eksperimenter, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude


[Kompetenceområde] [Kompetencemål]

[Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]





Læseplan



Eleverne arbejder med apparater og installationer fra deres hverdag. Mere sammensatte tekniske anlæg som fx byggesæt, højtalere, pc´er etc. inddrages. Arbejdet omfatter eksempler på samspillet mellem mennesket og den teknologiskeudvikling. Undervisningen bygger på at eleverne får nogle praktiske redskaber og færdigheder og ser sammenhænge de vil kunne relatere til deres dagligdag.


Alsidig idræt og idrætsledelseKlassetrin 7. 8. og 9. årgang Fagformål

Eleverne skal i faget alsidig idræt og ledelse udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå et større kenskab til alsidige idrætskulture og derigennem videreudvikle lysten til bevægelse og fysiskaktivitet. For at udvikle hele idrætsmennesker, får eleverne igennem dette fag kendskab til og indsigt i forskellige idrætsformer og kulturer. Eleverne skal desuden ud fra junioridrætsleder uddannelsen arbejde med et

ledelsesperspektiv, der skal give eleverne faglig viden samt kompetencer inden for tilrettelæggelse af forløb og idrætspraksis. Undervisningen vil tage udgangspunkt i faglige diskussioner og videndeling om aktuelleproblemstillinger i forhold til idræt i samfundet. Via dette valgfag vil der således være mulighed for større fordybelse på det idrætsfaglige område.


alsidig idræteleverne oplever og

udfører alsidigeidrætslige aktiviteter.

redskabsaktiviteter boldbasis og boldspil dans og udtryk kropsbasis løb spring og kast natur og udeliv

1.

elevern skalbeherske beherskeøvelser inden for

gymnastik ogparkour

viden omteknikker ogmodtagning

eleverne kanbeherske

grundlæggendeteknikske og

taktiskse elementer

eleverne harviden om

spilkonstruktion, regler og

taktiskemuligheder.

eleverne kanudfører

sammensattebevægelsesmøns-

tre og koerografier.

viden omsamspil mellem

musik ogbevægelse ogkoreografiskevirkemidler.

eleverne kananvende

kropsbevidsthed ibevægelser

eleven har videnom kroppens

balance,spænding,

holdning og form

eleven kanbeherske

forskellige tekniskefærdigheder inden

for løb spring ogkast.

eleven har videnom koordinationog teknik i løb,spring og kast

eleven kangennemfører

orienteringsløb,ved hjælp af kort

og digetale medier.

viden omforskellige

mulighederindenfor

friluftsaktiviteter.

junioridrætsleder

Eleverne får enpraktisk og teoretiskballast, som gør dem

i stand til atplanlægge og udvikle

idrætsaktiviteter.

idræt og ledelse idræt og træning idræt for børn og unge fairplay idrætsskader

1.

skal kunnetilrettelægge og

udføremødeaktivitet.

kendskab tilidrættens

organisering ogøkonomi

eleverne skalkunne gengive

hovedmuskelgrupper og funktioner.

eleverne skalhave viden om

træning,anatomi og

fysiologi.

eleverne skalkunne indgå

samarbejde medandre, samt kunneigangsætte mindre

grupper.

eleverne skalhave viden om

børns motoriskeudvikling, vækst

og modning.

eleverne skalkunne deltage i

debatter omidrætslige værdi og

skabe egenholdning.

undervisning skalrette fokuselevernes

idrætslige adfærd.

skal kunneanvende "ricem"

principper.

kendskab tilforbyggelse ogbehandling afidrætsskader.

Læseplan



Undervisningen sigter mod, at eleverne skal opleve og udføre idrætslige aktiviteter, der både ligger indenfor og udover den daglige idrætsundervisning. Dette gøres blandt andet i samarbejde med foreninger både i og udenforskolens lokalområde. Undervisningen vil ligeledes tage udgangspunkt i junioridrætsleder uddannelsen, hvor eleverne vil arbejde med temaerne: Idræt og ledelse, Idræt for børn og unge, Fairplay og Idrætsskade. Gennem

uddannelsen får eleverne en praktisk og teoretisk ballast, der gør dem i stand til at planlægge, udvikle og afvikle leg og aktiviteter og fungerer som hjælpeinstruktører for skolesports lederne.


Litteratur7. 8. 9. klassetrin Fagformål

Valgfaget i litteratur skal fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet.Eleverne arbejder individuelt, i mindre grupper og i klassen med tolkning og diskussioner af litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog,litteratur og andre udtryksformer.


Læsning

Eleven kan styre ogregulere sin

læseproces ogdiskutere tekstersbetydning i deres

kontekst

Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng

1.

Eleven kan varierelæsehastighedbevidst efter

læseformål ogordkendskab i

teksten

Eleven har videnom

sammenhængmellem

ordgenkendel-seog

læsehastighed

Eleven kan vurderetekstens sproglige

virkemidler

Eleven har videnom sprogligevirkemidler

Eleven kansammenfatte

informationer fraforskellige

elementer i teksten

Eleven har videnom

tekstelementersopbygning og

funktion

Eleven kan sættetekster ind i

sammenhæng

Eleven har videnom sammenhængmellem tekst og

kontekst

Fortolkning

Eleven kan forholdesig til kultur, identitet

og sprog gennemsystematisk

undersøgelse ogdiskussion af

litteratur og andreæstetiske tekster.

Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering

1.

Eleven kanformulere egneoplevelser ogsansninger i

æstetisk sprog

Eleven har videnom æstetisksprogbrug

Eleven kanundersøge

samspillet mellemgenre, sprog,

indhold ogvirkelighed

Eleven har videnom genrer,

sprog, symbolik,forfatter, værk

og fortæller.

Eleven kan fortolkeegne og andresfremstillinger af

identitet i tekster

Eleven har videnom identitets-fremstillinger

Eleven kan vurdereteksters form

Eleven har videnom

vurderingskriteriervedrørende form

Eleven kan sætteteksten i relation til


Eleven har videnom metoder til at

sætte tekster irelation til aktuelleproblemstillinger

Læseplan

Eleven skal lære at gennemføre en målrettet analyse og diskutere forskellige fortolkninger af en tekst.Eleven skal erhverve sig viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet. Ivalgfagstimerne læses store mængder af forskellig litteratur, noveller, romaner, lyrik og essays. Teksterne læses hovedsagelig i læsegrupper på tværs af årgangene med efterfølgende diskussioner i klassen. I undervisningenlægges der også vægt på træning i oplæsning og sammenhængen mellem situation, kultur og kropssprog. Dette med henblik på oplæsninger i lokalområdet.

Madkundskab - valgfagKompetencemål

Kompetenceområde Efter 7.-8./8.-9. klassetrin

Mad og sundhedEleven kan foretage madvalg ud

fra målgruppe og forholde sigkritisk til madkommunikation

Fødevarebevidsthed

Eleven kan foretage begrundedevalg af fødevarer i forhold til

produktion, kvalitet ogmadoplevelse

MadlavningEleven kan eksperimentere ud fra

grundlæggendemadlavningsteknikker

Måltid og madkulturEleven kan opbygge måltider med

forståelse for forskelligemadkulturer og levevilkår

Madkundskab - valgfagFærdigheds- og vidensmål (efter 7. - 8./8. - 9. klassetrin)


Mad og sundhedEleven kan foretage madvalg ud

fra målgruppe og forholde sigkritisk til madkommunikation

Sund mad til målgrupper Kommunikation og samfund

1. Eleven kan udvikle en opskrift ud frasundhedskriterier

Eleven har viden om sundhedskriterier iopskrifter

Eleven kan præsentere et selvskabtsundt måltid i et udvalgt medie

Eleven har viden om medierspræsentationsteknikker

2. Eleven kan tilpasse egen opskrift tilbestemte målgrupper

Eleven har viden om målgruppersmadtraditioner og ernæringsbehov

Eleven kan analysere interessebåretmad- og sundhedskommunikation

Eleven har viden om digitalevirkemidler i kommunikation om

mad og sundhed

Fødevarebevidsthed

Eleven kan foretagebegrundede valg af fødevarer iforhold til produktion, kvalitet

og madoplevelse

Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse Bæredygtighed

1.Eleven kan sammensætte

velsmagende retter af givne fødevarerEleven har viden om fødevarers fysisk-

kemiske egenskaber,anvendelsesmuligheder og smag

Eleven kan vurderefødevareproblematikker

Eleven har viden om industrielfødevareproduktion

2. Eleven kan vurdere kvalitet afindustrielt fremstillede fødevarer

Eleven har viden om kvalitetskriterierog produktionsforhold

Eleven kan vurdere fødevarersbæredygtighed

Eleven har viden ombæredygtighedskriterier og

produktionsforhold

MadlavningEleven kan eksperimentere ud

fra grundlæggendemadlavningsteknikker

Mål og struktur Madtekniske egenskaber og håndværk

1. Eleven kan udvælge opskrifter ogplanlægge indkøb efter formål

Eleven har viden om praktiskplanlægning af madlavning

Eleven kan eksperimentere medingredienser og metoder

Eleven har viden om metoder ogingrediensers madtekniske

egenskaber

2. Eleven kan strukturere madlavning fraide til præsentation

Eleven har viden om madlavnings målog arbejdsprocesser

Eleven kan anvende komplekseteknikker og metoder i madlavning

Eleven har viden om kompleksemadtekniske egenskaber og metoder

Måltid og madkulturEleven kan opbygge måltidermed forståelse for forskellige

madkulturer og levevilkår

Måltidets værdier Måltider og smag

1. Eleven kan opbygge kompleksemåltider ud fra formål

Eleven har viden om måltidsformål, -værdier og principper for opbygning af

komplekse måltider

Eleven kan fortolke måltider i dereskontekster

Eleven har viden om måltidskulturerog deres symbolske dimensioner

2. Eleven kan fortolke mad- ogmåltidskulturer

Eleven har viden om faktorer derpåvirker madog måltidskulturer

Eleven kan etablere smags- ogværdifulde måltider

Eleven har viden om sammenhængmellem smag, madglæde og

livskvalitet

Foto og video7. 8. og 9. årgang Fagformål



1. Eleverne skal i faget Video og Fotoredigering udvikle kompetencer til at kunne producere og analysere sociale og personlige medieudtryk, herunder kortfilm.2. Eleverne skal gennem arbejde med egenproduktion og aktuelle medieproduktioner opnå indsigt i formidling både som producent, bruger og deltager.

3. Eleverne skal lære at foholde sig kritisk til samfundets brug af medier, de skal endvidere opnå en forståelse af, hvordan en film/foto produktion finder sted.


Foto/VideoUdtrykke sig i billeder

og video

Fotoets effekter Filmiske virkemidler Produktionsproces Film og foto i samspil Udstyrsbetjening

1.

Eleven kan Eleven kananvende

fotoredigeringsprogram til at udtrykke

følelse og holdninger

Eleven har viden omfotoes historie og

anvendelsesmuligheder

Eleven kan anvendefilmiske virkemidler til

at producerepersonlige udtryk i

film

Eleven har viden omanvendelse af

filmiske virkemidler

Eleven kangennemføre enfilmproduktionsforløb i alle densfaser. Eleven kanløse en generel

fotoopgave

Eleven har viden omfaser og opgaver i en

filmproduktionsforløb. Eleven kender

til en fotografs arbejde

Eleven kan anvendeegne film

kommunikativt isamspil med andre

medieudtryk

Eleven har viden omanvendelse af film og

billeder imediekontekster

Eleven kan betjenetidssvarende

teknisk udstyr ogværktøjer til at

fotografere,optage, redigere ogdele film og billeder

Eleven har videnom tidssvarendeteknisk udstyr og

software

Læseplan



Undervisningen tager udgangspunkt i forskellige emnefordybelser.

Eleverne får gennem egne erfaringer samt læreroplæg kendskab til både det tekniske udstyr samt tilhørende software.I løbet af året vil der komme forskellige opgaver, der skal løses. Eleverne skal arbejde med forskellige områder indenfor foto redigering såsom retouchering af billeder, effektbaserede opgaver og arbejde med de muligheder layers (lag) funktionen tilbyder.

Eleverne skal under arbejdet med video lave forskellige produktioner såsom reklame, trailer og kortfilm. De skal lave skudlister og manuskripter og redigere på computer.

I løbet af året vil der løbende blive diskuteret på et mere teoretisk plan om bl.a. forskellige mediers udtryksformer og mål


[Design]Fagformål

Trinforløbet for 7./8./9. klasse i design som valgfagEleverne skal i faget design, gennem praktiske og sansemæssige erfaringer, udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegnesig viden og færdigheder om design, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde primært i tekstiler. Faget skal styrke elevernes innovative kompetencer, ogeleverne skal i arbejdet med design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende,problemløsende og evaluerende, så en kreativ og innovativ tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt, som i samarbejde, gennem stillingtagen og handling, opnå tillid til egne muligheder, og opleve glæde ved at arbejde medhænderne. Eleverne skal gennem design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverneskal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.


Bæredygtigtdesign/genbrug

Eleverne skal ervervesig viden om

nytænkning oggenanvendelse af

div. materialer.

Ideudvikling Eksperiment og analyse ProduktrealiseringEvaluering af forløb/design/færdigt

produkt

1.

Eleeverne kanudvikle ideer, med

inspiration fraforskellige

genbrugsmaterialer


genbrugsmaterialers

virkemidler

Eleverne kaneksperimentere

medsammensætning af

forskelligartetmaterialer

Eleverne har iprocessenviden omsamspillet

mellemforskelligematerialer

Eleverne kanfremstille

beklædningsdeleefter eget design

med inspiration frahverdagsliv

Eleverne harviden om formog funktion iudførelse afproduktet

Eleverne kanevaluere

designproces ogeget produkt

Eleverne har videnom samspil

mellem materiale,teknik og funktion

Sy teknikker

Eleverne skalerhverve sig videnom symaskinens

mange mulighederog

anvendelsesområder.

Ideudvikling Eksperiment og analyse ProduktrealiseringEvaluering af forløn/design/færdigt

produkt

1.

Eleverne kanudvikle ideer, med

inspiration fraandre tidsperioder.

Eleverne harviden om andre

tidsperioder.

Eleverne kaneksperimentere

med symaskinensmuligheder.


symaskinensmuligheder.

Eleverne kanfremstilleforskellige

produkter medanvendelse afsymaskinens

teknikker.

Eleverne harviden omforskelligesømmes

anvendelse ogfunktion.


designproces ogeget produkt



Arbejde med garn

Eleverne skal ervervesig viden om

forskellige teknikkertil forarbejdning af

garn

Ideudvikling Eksperiment og analyse ProduktrealiseringEvaluering af forløb/design/færdigt

produkt

1.

Eleverne kanudvikle ideer, medinspiration fra div.figure og ting fra

dagligdagen


mulighedernefor at anvende

garn idesignprocesse

n

Eleverne kaneksperimenteremed forskelligegarnteknikker

Eleverne harviden omforskellige

garnteknikker

Eleverne kanfremstille hæklede,

filtede ogbroderedeprodukter


processen fragarn til produkt.


designproces ogeget produkt.





Inden for alle kompetenceområder arbejdes der med fokus på den enkelte elevs læring i hele designprocessen. Al undervisning tager udgangspunkt i elevernes egne ideer, kreativitet og fantasi. Der arbejdes både selvstændigt og igrupper. I forbindelse med hvert forløb præsenteres nye teknikker og der gives oplæg med inspiration fra hverdagsliv, andre kulturer og tidsperioder. Der arbejdes grundigt med idefasen som indeholder både skitse-og arbejdstegninger.Eleverne eksperimenterer med div. løsningsmodeller og udvælger den mest hensigtsmæssige. I selve produktionsfasen arbejder eleverne med at udvikle ideerne ud fra den enkeltes oplæg, under hensyntagen til form, funktion ogæstetik.


Krea uden grænser[Klassetrin] Fagformål

I krea uden grænser skal eleverne arbejde med ideoplæg inden for forskellige kunsthåndværksmæssige retninger.Gennem pakstisk arbejde skal eleverne udvikle nysgerrighed på forskellige materialers anvendelsesmuligheder. Faget skal sytrke elevernes innovative kompetancer og eleverne skal arbejde problemløsende.


Materialekendskab ogbearbejdningformer.

Eleverne skalerhverve sig videnom nytænkning og

inovativ anvendelseaf forskelligemateraialer.

Planlægning Matrialer Billedfremstilling

1.

Eleven kan udvikleidder, med

inspiration fraforskellige

materialer ogarbejdsmetoder

Eleven harviden om

materialer ogbearbejdning af

disse.

Eleven kanudtrykke sig i

forskelligematerialer

Eleven harviden om

materialersudtrykform

Eleven kankommunikerere

betydning i stilledeopgaver med

selvvalgteudtryksformer.

Eleven har videnom virkemidler

inden forbilledfremstilling

.

Eksperimentering medforskellige materialer.

Eleverne formidleregne projekter med

viduelle udtryk.Eleven kan udtrykke

sigeksperimenternde i

forskelligebilledudtryk.

Planlægning [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kan udvikleideer, med

inspiration fraomgivelserne,

familie og kultur

Eleven harviden om

muligheder foranvendelse og

bearbejdning afmaterialer.

Eleven kaneksperimenteremed forskelligematerialer og

bearbejdningsformer

Eleven harviden om

materialer ogbearbejdningsfo

rmer

Eleven kanfremstille unikke

værker

Eleven har videnom processen

fra materiale tilværk.

Læseplan

Undervisningen er en veksling mellem teori og praksis. Der arbejdes både med bundne og frie opgaver. Undervisningen tager udgangspunkt i eleverne egne ønsker inden for materialevalg.Der arbejdes både indviduelt og i grupper. I undervisningen lægges der stor vægt på det eksperimenterende og problemløsende.

I produktionsfasen arbejder eleven med udvikling af egne ideer inden for materialer og bearbejdning, under hensyntagren til form, funktion og æstetik.


Livsanskuelse7. 8. og 9. årgang. Fagformål

Valgfaget livsanskuelse skal fremme elevernes refleksion og udvide deres horisonter i forhold til, hvordan vi er i verden.Vi skal filosofere sammen ud fra forskellige oplæg, som vil oplyse om forskellige måder at se verden på.

Undervisningen skal udvikle elevernes evne til at forstå og reflektere over den måde, vi lever vores liv på.

Valgfaget livsanskuelse skal også fremme elevernes evne til at slippe tankerne og være i nuet. Dette gøres igennem konkrete øvelser.Undervisningen skal udvikle eleverens evne til at være i nuet.


FilosofereEleverne kan

reflektere over denmåde, vi er i verden.

Diskusion Perspektivering

1.

Eleven kandiskutere og

forholde sig tilforskellige

livsanskuelser.

Eleven har videnom forskelligemåder, at severden på.

Eleven kan vurdereforskellige

livsanskuelser.

Eleven har videnom forskellige

måder at severden på.

Være i nuetEleverne kan slippetankerne og være i

nuet.

Afprøvning Indlevelse Vurdering

1.

Eleven kan deltage iøvelser og anvende

metoder, somarbejder med at

være i nuet.

Eleven har videnom forskelligemetoder, som

arbejder med atvære i nuet.

Eleven evner atvære åben for

deltagelse iforskellige metoder

til at være i nuet.

Eleven harviden, omhvordan

forskelligemetoder kan

anvendes.

Eleven kan forholdesig til og vurdere

forskelligemetoder.

Eleven har videnom, hvordan

forskelligemetoder kan

anvendes.

Læseplan

Eleven skal have viden, så de kan reflektere og filosofere over forskellige måder at være i verden på. Ud fra forskellige oplæg skal vi sammen diskutere og forholde os til forskellige perspektiver.Eleven skal afprøve og deltage i forskellige øvelser til at være i nuet og slippe tankerne, samt forholde sig til og vurdere metodernes anvendelse.

Tommerup skole

Kost, motion, sundhed og trivselFagformål



Eleverne skal lære om sammenhænge mellem kost, motion, livsstil og sundhed.Eleverne skal afprøve forskellige teorier om ernæring og trænings betydning i praksis.Eleverne skal have viden om mad og dens sammenhæng med livsstilssygdomme og trivselEleverne skal kende til forskellige træningsmetoder og kende til, hvilken betydning motion og mad har for kroppenEleverne skal kende til kostens betydning for kroppen og for trivsel, samt de skal kende til indholdet og kvalitet af fødevarer. Desuden inddrages bæredygtighed og omsorg for resurserne.


Motion og trivselEleverne vil gennem

konditionstræning læreom, hvordan kroppen

optager ogtransporterer ilt.

Eleverne lærer omelitesport og om

overtræning.Eleverne lærer omfolkesygdomme,

livsstilssygdomme somf.eks. fedme og hjerte-

karsygdomme.

Viden om kroppensiltoptag. Viden om

konsekvenser afovertræning og

mangel på træning/motion. Viden om

elitesport.Viden om

folkesygdomme oglivsstilssygdomme.

Eleverne skalforudsætninger for atkunne vurdere egen

situation ogmuligheder i forholdtil motion og trivsel.

Motion og trivsel [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleverne skal kunneanalysere og

vurderesammenhængemellem motion,trivsel og mulige

folke- oglivsstilssygdomme.

Eleverne skalhave viden jf.

kompetenceområdet, der gørdem i stand til

at træffe derigtige valg

vedr. motion ogtrivsel.


Kost og sundhedEleverne lærer om

kostplaners betydning.Smage forskellige

fødevarer.

Viden om kroppensbehov for ernæring,

opbygning afkroppen, vitaminerog mineraler. Viden

om diversekosttilskud og diverse

væskeprodukter,herunder

energidrikke.

Kost og sundhed [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleverne lærer atfremstille små

måltider. Elevernelærer, hvordan deundersøger egnemåltal i forhold tilblodtryk og puls.

Eleverne vil fåviden om

kostplaner ogderes betydning

for kroppenssundhed.

Eleverne fårviden om,

hvordan mantilbereder småsunde måltider

og hvordanusund mad

påvirkerkroppen. Dette

foregår somkombination ogteori og praksis.


Læseplan



Undervisningen skal tilrettelægges som en kombination af praksis og teori. Eleverne inddrages i undervisningen gennem samtale og afprøvning af teorierne.Eleverne vil få afprøvet konkret, hvad det betyder for kroppen, når vi spiser for meget slik.Eleverne vil få afprøvet måltal på egen krop i forhold til blodtryk og puls.Eleverne vil gennem coopertest og bibtest få indblik i egen kondition.Der vil blive forsøgt etableret et samarbejde med lokale foreninger, eliteidrætsudøvere med henblik på at gøre undervisningen inspirerende og varieret.Der vil blive forsøgt samarbejde med en kok i forhold til at lære at lave lækker mad til flere dage, således at madspild undgås og eleverne hermed lærer om bæredygtighed og omsorg for resurserne.

Tommerup skole

Teenager, but still beginner in englishFagformål



Eleven skal kunne deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk.Eleven skal kunne forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk.


Det talte engelskesprog i kortere

samtaler. Enkle ogkortere tekster i

forskellige genrer.

Eleverne bliver istand til at

gennemføre kortedialoger på engelsk.

Eleverne bliver istand til at forstå og

bruge en korteretekst på engelsk.



1.

Eleverne fåropbygget et

grundlæggende ogbasalt engelsk, som

vil give demmulighed for atudvikle sproget

yderligere.

Mål er, ateleverne har etbasalt ordforråd

på engelsk ogkan bruge det ikorte dialoger.






Læseplan



Træning i at forstå enkle, letforståelige tekster i naturligt taletempo samt indgå i en enkel, spontan samtale om kendte emner.Undervisningen skal tilrettelægges med elevernes kommunikation som det grundlæggende og elevernes aktive sprogtilegnelse skal være i centrum.Eleverne skal bruge sproget og udvikle det i en konkret kontekst, dvs. små samtaler om hverdagen.Elevernes udvikling af ordforråd og forskellige sproglæringsstrategier ( gættetrategier samt kommunikationsstrategier) er væsentlige faktorer i undervisningen.

Tommerup skole

Working and living in Europe – et studie i internationalt samarbejdeFagformål


de lære det?]

Eleverne skal lære om kulturen, dvs. traditioner, pligter, rettigheder, fritids- og ungdomsliv, i andre lande ud fra overskrifterne ”living and working in Europe”.Eleverne skal lære at være gæst i en anden kultur og de skal lære at være værter for gæster.Eleverne skal lære at kommunikere med elever fra andre lande.


Kompetenceområdet erindsigt og viden om

andre kulturer,traditioner, pligter,

rettigheder, fritids- ogungdomsliv i andrelande. Desuden er

kompetenceområdetden internationale

verden/ globalt udsyn.

Eleverne skal kunnetage imod en gæst/være vært og selv

være gæst i en andenkultur. ¨Mål er, at

eleverne harforståelse og respektfor andres vilkår og

muligheder i enanden kontekst.


1.

Eleverne skal kunneforstå og respektere

andres kultur ogvaner. Eleverne skal

præsentere forskolen, hvad de

lærer om kultur ogdermed blive en

slags ambassadørerfor international

dimension påskolen.

Kommunikationgennem digitale

medier og det taltesprog. Hvordan

laver man aftaler?og hvordan

afstemmer manforventninger til

besøg ogværtsrollen?

Eleverne skalkende til, hvilketraditioner og

pligter/rettigheder, der

hører til i dekulturer/ lande,

som visamarbejder

med.





Læseplan



Forberede besøg i andre lande og forberede at være vært for gæster.Planlægning af aktiviteter.Præsentation for hele skolen af læring om kultur.Eleverne inddrages i planlægning og gennemførsel af opgaverne.

Tommerup skole

MadkundskabFagformål



Der henvises til bek. nr. 856 bilag 10 Madkundskab - som valgfag










Læseplan



I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg baseret på viden om sundhed,råvarer og smag. Centralt i faget står arbejdet med at kombinere madlavningens praktiske håndværk med viden om mad og måltider. Faget trækker på flere fagligheder og giver anledning til værdimæssige overvejelser.Madkundskab indeholder eksperimentelle læreprocesser, hvor der kan gøres erfaringer indenfor flere af de faglige områder i kombination. De forskellige kompetenceområder understøtter hinanden i et helhedssyn på mad i enaktuel kontekst. De forskellige kompetencemål, videns- og færdighedsmål skal desuden understøtte hinanden indenfor den enkelte fase.Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til detværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og dannergrundlag for en helhedsorienteret undervisning, hvor faglige aktiviteter og stof kombineres.Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og merevarieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse,åben skole og understøttende undervisning.

Tommerup skole

Håndværk og designFagformål



Der henvises til bek. nr. 856 bilag 9 Håndværk og design - som valgfag










Læseplan



Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af materialer til produkterbaseret på designprocesser. Der arbejdes med håndværktøjer, redskaber og maskiner primært itekstil, træ og metal. Innovative og entreprenante arbejdsprocesser indgår som en integreret del afHåndværk og design.Kendetegnende for faget er udfordringen og glæden ved at fordybe sig i håndværks- og designprocesser,omsætte ideer og forarbejde materialer til konkrete produkter med funktionel, æstetisk og kommunikativværdi for eleverne selv og for andre.Gennem arbejdet med et håndværk styrkes elevenes kreative, kognitive og kropslige erfaringer og tillidentil egne muligheder. Eleverne opnår erfaringer med materialer, teknikker og ressourcer. Denne videnog erfaring er med til at styrke elevernes almene og alsidige dannelse.De håndværksmæssige færdigheder tilegnes i arbejdet med både hårde materialer, bløde materialer ogen kombination af disse.Gennem håndværk og design tilegner eleverne sig forståelse for ressourcer, miljø, bæredygtig udviklingog materiel kultur lokalt, globalt og over tid.

Tommerup skole

MusikFagformål



Der henvises til bek. nr. 856 bilag 30 Musik - som valgfag










Læseplan



Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings tre forløb.

Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik, men ældre musik skal også inddrages. Der arbejdes medmusik i forskellige stilarter og med såvel traditionelle som mere eksperimenterende udtryksformer. Udgangspunktet for undervisningen er den vesterlandske musikkultur; men den stigende internationalisering og mødet medfremmede kulturer betyder, at også musik fra sådanne kulturer skal præsenteres i undervisningen.

De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår i undervisningen som en helhed; men på forskellige tidspunkter og i forskellige undervisningsforløb vil de optræde med forskellig vægt. Undervisningen skal så vidt muligtgive eleverne den praktiske erfaring og teoretiske viden, som giver dem mulighed for at udtrykke sig i, om og til musik, og som er afgørende for oplevelsen af og glæden ved musik

Tommerup skole

BilledkunstFagformål



Der henvises til bek. nr. 856 bilag 8 Billedkunst - som valgfag










Læseplan



Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en dynamisk helhed. De er alle lige vigtige og udviklesgennem hele forløbet.I billedkunst vælges forskellige materialer, værktøjer og teknikker i relation til billedets indhold og elevernes forudsætninger og udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske arbejde opnår solide erfaringermed billedsprogets, materialernes og teknikkernes muligheder.Billeder kan ordnes i tre kategorier:• plane billeder• rumlige billeder• digitale billeder.Til hver af disse kategorier hører underkategorier som fx tegning, maleri, grafik, skulptur, installation, arkitektur, foto, video og animation. Eleverne skal arbejde inden for hver af de tre kategorier og fordybe sig i udvalgteunderkategorier.Faget bygger på en forening af praktisk billedarbejde, billedanalyse og kommunikation. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunnetilgodeses i lige høj grad hele tiden, men efter afslutningen af hver fase skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder


[Navn på valgfag][Klassetrin] 7., 8. og 9

I holdspil er der mange spilkonstruktioner,hvor handlekompentencen kommer i spil. I

både planlægnings-, udøvelses- ogevalueringsfasen skal eleverne kunne træffe

valg, der gavner fællesskabet og driveraktiviteten fremad. De kompetencer og

færdigheder som eleverne tilegner sig pådette valghold, kan eleverne bruge i deres

videre virke.

At eleverne introduceres til holdsport som en sjov og stemningsskabende aktivitet, hvor individet ikke kan skinne, uden kollektivet fungerer. Der skal i faget arbejdes med: taktik, teknik, udvikling af spil og gruppedynamikker.


Alsidig idrætsudøvelse:

Boldbasis og boldspil

Undervisningen skalbidrage til, at

eleverne opnårforståelse for

centrale dele afholdspil, og at de kan

udvikle disse.



1.

Eleven kanbeherske taktiske

og tekniskeelementer i

holdspil.

Eleven harviden om

samspil imellemtaktik og teknik

i holdspil.

Eleven kan udvikleboldspil ved hjælp

af Spilhjulet.

Eleven harviden om

spilkonstruktioner(Spilhjulet)


Idrætskultur ogrelationer

Samarbejde ogansvar



1.

Eleven kan vurderesamspillet mellem

individ ogfællesskab i

holdspil.

Eleven harviden om egen

rolle i forhold tilgruppens/hold-

ets dynamik.


samarbejdsrelationer i holdspil.

Eleven harviden om

samarbejdsmetoder inden for

holdsport


Læseplan



Undervisningen er centreret om videreudvikling af elevernes taktiske og tekniske kompetencer. Herunder vil der også være fokus på, at de - med brug af Spilhjulet - trænes i at udvikle egne spil, hvor gruppens samarbejde skal værei fokus. Der vil blive lagt vægt på, at man, i afprøvningssituationer af ens egne spil, er i stand til at stoppe og og justere på spillet, hvis det ikke fungerer. Yderligere skal eleverne indgå i gruppekonstellationer i forskellige

sammenhænge, der er knyttet an til holdspillets problemstillinger, fx. niveauforskel, motivation og udnyttelse af det enkelte individs kompetencer til holdets bedste.

Vissenbjerg skole

DramaFagformål



Henvisning til bek. nr. 856 side 7 & bilag 29 side 156










Læseplan



Henvisning til bek. nr. 856 side 7 & bilag 29 side 156

Vissenbjerg skole

Musik Fagformål



Henvisning til bek. nr. 856 side 2 & bilag 30 side 157-158










Læseplan




Vissenbjerg skole

Spansk (niveau 2)Fagformål













Læseplan




Vissenbjerg skole

Madkundskab Fagformål













Læseplan




Vissenbjerg skole

Håndværk og design 1Fagformål













Læseplan




Vissenbjerg skole

Håndværk og design 2Fagformål













Læseplan




Vissenbjerg skole

filmkundskabFagformål













Læseplan




Science - Vissenbjerg SkoleFagformål

Stk. 1. Eleverne skal i valgfaget science udvikle kompetencer og lyst til at anvende den naturvidenskabelige arbejdsmetode og opnå indsigt i sammenhænge i omverdenen. Stk. 2. Eleverne skal gennem teori og praksis udvikle deres forståelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode.Stk. 3. I science skal eleverne udvikle deres forståelse af samspillet mellem mennesker, natur og samfund lokalt og globalt for at give mulighed for at kunne tage stilling og handle.


Undersøgelse

Eleven kan tilrettelægge,gennemføre og evaluerenaturfagligeundersøgelser

Science-undersøgelse

1, Eleven kan anvendeforskellige metoder inaturfagligeundersøgelser.

Modellering

Eleven kan udvikle ogvurdere naturfagligemodeller

Science-modellering

1,

Eleven kan udviklemodeller til naturfagligefænomener ogproblemstillinger.

Læseplan

I valgfaget science lægges der derfor op til en tværfaglig tilgang, hvor der eksempelvis kan sikres sammenhæng til og understøttelse af indholdsområderne i biologi, geografi, fysik/kemi, matematik og samfundsfag.Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne.I det enkelte undervisningsforløb arbejdes der med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Dettilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde.Valgfaget omfatter to kompetenceområder: Undersøgelse samt Modellering.Kompetenceområdet Undersøgelse omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Science-undersøgelse, Teknologi, Miljø og resurser samt Omverdensforståelse. Kompetenceområdet Modellering omfatter fire færdigheds og vidensområder: Science-modellering, Teknologi, Miljø og resurser samt Omverdensforståelse.

Teknologi Miljø og resurser

Eleven har viden omforskellige metoder tilnaturfagligeundersøgelser

Eleven kan analysereteknologiskeproblemstillinger.

Eleven har viden ommetoder til at løseteknologiskeproblemstillinger.

Eleven kan undersøgekonsekvenser af udnyttelse afresurser.

Teknologi Miljø og resurser

Eleven har viden omnaturfaglige modellerskarakteristika.

Eleven kan anvendemodeller til at afprøveløsninger på teknologiskeproblemstillinger.

Eleven har viden ommodeller til at afprøveløsninger på teknologiskeproblemstillinger

Eleven kan forklare ominteressemodsætninger vedudnyttelse af resurser.



Færdigheds- og vidensmålScience-undersøgelse

Science-modellering

Læseplan


Omverdensforståelse

Eleven har viden omkonsekvenser af udnyttelse afresurser.

Eleven kan undersøgemenneskelige konsekvenseraf videnskabelige fremskridti den nære omverdenen.

Eleven har viden om lokalemuligheder og konsekvenserved den videnskabeligeudvikling.

Omverdensforståelse

Eleven har viden ominteressemodsætninger vedudnyttelse af resurser.

Eleven kan forklare omsammenhænge mellemnaturfag ogsamfundsmæssigeproblemstillinger ogudviklingsmuligheder.

Eleven har viden ominteressemodsætninger knyttettil bæredygtig udvikling.



Færdigheds- og vidensmål

Læseplan


Miljø og resurser

Miljø og resurser




Læseplan


Kodning - digital design - Vissenbjerg skole

FagformålFormålet med valgfaget kodning er at lære at lave digital design gennem kodning


Analyse og planlægning

Eleven kan analyseresig frem til et behov ogplanlægge en løsning.

Kreativ proces Teknologi

1,

Få erfaringermed, at en

kreativ idé kanføre til etfærdigtprodukt

Vide at når ideerafprøves og

evalueres, så skalkun et parameterændres ad gangen

Kunne brugeteknologiske

løsninger

KodningEleven kan designedigitale forløb

Programmering I Programmering II

1,

Eleven kananvende Twine

Eleven kanstrukture et

sprogligt forløb

Eleven kananvende One

hour ofcode.org

Læseplan

Valgfagets arbejdsformer omfatter, at eleverne skal:- Formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser, analysere og på baggrund af dette programmere- Planlægge, designe og gennemføre digitale forløb med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver.- Designe og bygge modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt.- Formidle resultater og inddrage faglig læsning med relevant fagsprog.

FormgivningVide hvorledesteknologiske

opfindelser hjælperos i hverdagen

Færdigheder iformgivning af

funktioneltprodukt

Viden omentreprenørskab.Kende til vejen fra

ide, over innovationtil produkt

Programmering III App design

Eleven har videnom og indsigt i

simpel blok-programmering

Eleven kananvende HTML

Eleven har viden omopbygning af web-

sider

Eleven kankonstruere

en APP

Eleven harviden om

opbygning afApps

Kodning - digital design - Vissenbjerg skole

FagformålFormålet med valgfaget kodning er at lære at lave digital design gennem kodning


Teknologi

Programmering II

Læseplan

Valgfagets arbejdsformer omfatter, at eleverne skal:- Formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser, analysere og på baggrund af dette programmere- Planlægge, designe og gennemføre digitale forløb med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver.- Designe og bygge modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt.- Formidle resultater og inddrage faglig læsning med relevant fagsprog.

Innovation - Vissenbjerg SkoleFagformål

Styrke elevernes kompetencer til at omsætte idéer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt.

Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdighedsmål og vidensmål

KreativitetKan se og skabe nye ideer ogmuligheder 1,

Viden og forforståelse til undersøgelse af verden

Eleven kan indsamle viden omet bestemt fagligt område

Eleven har viden omanvendelse af faglige metoder

HandlingKan iværksætteværdiskabende initiativer 1,

ideskabelse, udvælgelse og udvikling

Eleven kan udvikle nyeværdiskabende ideer

Eleven har viden ominnovative processer

Læseplan

Ovenstående kompetencemål udvikles bl.a. ved at have et særligt - og fælles - sprog om det at være innovativ. En fælles forståelse af, og bevidsthed om at "være" i et særligt mindset og det at være passioneret. Der arbejdes med at udvikle andre samarbejdsformer ogsamarbejdsrelationer (i og uden for skolen). Og der veksles mellem oplæg og workshops, hvor grupper og den enkelte får mulighed for at gå i dybden med udvalgte protypeideer og pilottests.

Selvværd

Eleven kan tænke og arbejdesig igennem en kaotisk proces.

Eleven har viden om mentaleudfordringer i innovative

processer.

Planlægning, prototyper Formidling

Eleven kan i samarbejdeudvælge ideer og realisere

dem.

Eleven har viden omprocesser i udviklingen af nye

ideer.

Eleven kan præsentere sineideer forståeligt.

Eleven har viden om relevantmålgruppe og formidling.

Innovation - Vissenbjerg SkoleFagformål

Styrke elevernes kompetencer til at omsætte idéer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt.

Færdighedsmål og vidensmål

Læseplan

Ovenstående kompetencemål udvikles bl.a. ved at have et særligt - og fælles - sprog om det at være innovativ. En fælles forståelse af, og bevidsthed om at "være" i et særligt mindset og det at være passioneret. Der arbejdes med at udvikle andre samarbejdsformer ogsamarbejdsrelationer (i og uden for skolen). Og der veksles mellem oplæg og workshops, hvor grupper og den enkelte får mulighed for at gå i dybden med udvalgte protypeideer og pilottests.

Vestfyns Gymnasium valgfagssamarbejde

Studiekursus i Samfundsfag & MediefagFagformål



Eleverne skal i faget ”Studiekursus: Samfund og Medier" udvikle kompetencer inden for begge fag, kombinere de to og derved opnå dybere indsigt i emner som rummer begge fag.

Eleverne skal fremme deres viden om og indsigt i samfundsfaglige problemstillinger vedrørende individualisme og fællesskab.

Eleverne skal gennem innovative tilgange til begge fag udvikle deres forståelse af det omkringliggende samfund herunder fokus på sociale medier og nye net-identiteter.


Mediefaglig indsigt

Eleven kan analysereog fortolke film og

fremstille egneproduktioner.

Redegørelse analyse anvendelse[Navn færdigheds- og

vidensområde][Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kanredegøre forteorier ommediefag.

Eleven kanredegøre for

dramaturgiske oggenremæssige

forhold

Eleven er i stand til atanalysere

eksisterendefilmproduktioner

indenfor forskelligegenrer

Eleven kaninddrage

socialogisketeorier i analyse af

sociale medier

Eleven kan deltagei faglige

diskussioner oginddrage relevantfaglig terminologi

Eleven kan indgå i etsamarbejde og

dialog omudarbejdelse af

egenmedieproduktion

[Færdighedsmål]

[Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Samfundsforståelse

Eleven kanidentificere og

vurderesamfundsproblemerog anvende teorier

og begreber i analyseaf disse

Redegørelse Undersøgelse Argumentere[Navn færdigheds- og

vidensområde][Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kanredegøre for

aktuellesamfundsmæssige

problemer ogløsninger på disse

problemer

Eleven hargrundlæggende

viden omsociologi

Eleven er i stand til atundersøge aktuelle

sociologiskeproblemstillinger,

herunderkonsekvenser for

identitetsdannelse

Eleven kananvende

sociologiskebegreber,

herunder PierreBourdieu og

Anthony Giddens

Eleven kanargumentere forsine synspunkter

på etsamfundsfagligt

grundlag og indgå ien faglig dialog.

Eleven er i stand tilat anvende simplebegreber fra både

mediefag ogsamfundsfag ogindgå i en fagligt

kvalificeretdiskussion

[Færdighedsmål]

[Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Læseplan



Eleverne skal lære at give udtryk for generelle samfundsfaglige problemstillinger inden for danske og det engelsksprogede samfund. Derudover skal eleverne kunne udtrykke sig på engelsk og lave en analyse af forskellige tekster indenfor de to hovedgenrer: fiction og non fiction. De to fag bindes sammen idet eleverne skal vurdere tekster ud fra samfundsfaglige teorier om f.eks sociologi herunder det senmoderne samfund, kropsidealer samt social mobilitet. Disseteorier integreres i analysen af de engelsksprogede tekster og viden om det engelsksprogede samfund inddrages som perspektivering. Kurset afsluttets med at eleverne skriver en tværfaglig opgave, hvor de kombinere viden fra de toog laver en analyse af en valgfri tekst ved hjælp af samfundsfaglige teorier.

Vestfyns gymnasium valgfagssamarbejde

Studiekursus - NaturvidenskabFagformål



Eleverne skal i faget "Studiekursus: Vild med Naturvidenskab" opnå indsigt i naturvidenskabelig metode og eksperimentelle fremgangsmåder, herunder anvendelse af IT. Dette gøres ved at eleverne selvstændigt udførerundersøgelser/eksperiementer og skrive rapport om deres resultater. Dette skal gøres for at eleverne for en forståelse for hvor viden om verden kommer fra og hvad den kan anvendes til.


Eksperimentelt

Eleven kangennemføre

praktiskeundersøgelser af

naturvidenskabeligefænomener

Laboratoriearbejde Apparaturanvendelse IT - software [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1. Eleven kan begå sig

i et laboratorum

Hvordanbehandler man

korrektapparatur og

kemikalier

Eleven kanudvælge relevant

apparatur til at løsegiven

problemstilling

Kendskab tilbegrænsninger i

apparatursvirkemåde

Digitaldataopsamling

Kendskab tildataopsamlingssof

tware[Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål]

Modellering

Eleven kan forstå,bruge og til en vis

grad opstillemodeller til al

forklarenaturvidenskabelige

fænomenter

Matematiske færdigheder Model opstilling Vurdering af modeller [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde]

1.

Eleven kan løsekonkrete

matematiskeopgaver

Eleven har engrundlæggendealgebraisk viden

Eleven kan opstillemodel udfra givne

datapunkter

Kendskab tilmatematiske

sammenhænge

Eleven kan vurderekonkrete resultater

som realistiskeeller ej

Kendskab tilbegrænsninger i

matematiskemodellers

begrænsedegyldighedsområde


Læseplan



Undervisningen bliver tilrettelagt som selvstændige korte forløb omkring specifikke emner såsom for eksempel varmluftballoner, programmering af legorobotter, vandraket og videoanalyse af bevægelse.

Handelsgymnasiet valgfagssamarbejde









samfundet



Danmark og lokalt

Eleven harviden om


lokalt






1.






selekteringsteknik





1.



Eleven harviden om

formidlingsformer


promotionindsats







resultatbudget






Samarbejde i teams




Teams Formidling

1.


iværksættertyper


personlighedstyper



Læseplan








Folkeskolernes valgfag skoleåret 2016/17€¦ · Blooms taksonomi, Marzano eller SOLO. Boks 6: Eksempel på taksonomiske begreber Vurdere, skabe Evaluere, syntetisere Analysere Anvende

Documents