Fælles ansvarinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PsyNyt032014.pdf · 2014. 1. 31. · eller iPad. En amerikansk kognitionspsykolog, Linda A. Henkel fra Fairfield University, har

Hvad ved du om –

Parkinson? Patienter efterspørger psykologer med mere specifik viden om sygdommen.

SIDE 4

Sig ordet: nudging

Kan man hjælpe folk til at træffe de ’rigtige’ valg? Klumme om et moderne fænomen.

SIDE 11

På egen krop

En psykolog indlægges med depression og skildrer oplevelsen af, at rollerne er byttet om.

SIDE 14

Fælles ansvar

Psykologers faglighed forpligter til at tage ansvar. Også for at sætte det psykiske arbejdsmiljø på samfundets dagsorden.

SIDE 4

7. februar 2014 | 68. årgang | Dansk Psykolog Forening

3

› LEDER

Økonomien bremser mange nødvendige

foranstaltninger – selv om man i kommunerne

melder andre begrundelser ud.Hvad ved du om –

Parkinson? Patienter efterspørger psykologer med mere specifik viden om sygdommen.

SIDE 4

Sig ordet: nudging

Kan man hjælpe folk til at træffe de ’rigtige’ valg? Klumme om et moderne fænomen.

SIDE 11

På egen krop

En psykolog indlægges med depression og skildrer oplevelsen af, at rollerne er byttet om.

SIDE 14

Fælles ansvar

Psykologers faglighed forpligter til at tage ansvar. Også for at sætte det psykiske arbejdsmiljø på samfundets dagsorden.

SIDE 4

7. februar 2014 | 68. årgang | Dansk Psykolog Forening

3

E ndelig er Tønder-sagen slut. Nå, ja – det kan måske diskuteres, hvornår den slutter …

Denne tankevækkende formulering stammer fra et debatindlæg i Psykolog Nyt, den gang retten havde talt tilbage i 2007. Siden er nye bynavne blevet føjet til på et danmarkskort, vi ikke skal profilere os på som turistland. Fagbladet Børn & Unge bragte for godt et år siden et oversigtsbillede med knappenåle sat ved de mest markante over-grebssager. Der var mange.

Her i begyndelsen af 2014 er offeret fra Tønder-sagen trådt offentligt frem, hvad der er en anledning til disse linjer. Men det er ikke essensen. Den er nemlig ikke den enkelte historie, hvor grum og påtrængende den end er, men det klare behov for en indsats, der skal gøre disse sager til absolutte sjældenheder og selvfølgelig allerhelst forebygge dem.

Lidt er vi som samfund kommet i den rigtige retning i løbet af de senere år. Kritikken af den kommunale sagsbehandling har ført til, at vi med tilsynsreformen fra 2012 har strammet op i forhold til kommunernes beredskabsplaner, når der er mistanke om seksu-elle overgreb på børn, ligesom der er udarbejdet retningslinjer for forældrekompetence-undersøgelser.

Men dette må kun være begyndelsen. Et markant fremskridt bliver det, den dag de børnefaglige undersøgelser uden diskussion indebærer en psykolog-

faglig undersøgelse. Den automatik er i dag ikke indeholdt i serviceloven, hvad der er helt uforståeligt. Et andet fremskridt

venter os, når kommunerne tillægger de psykologiske un-dersøgelser, der vitterlig gennemføres, den vægt, de objek-tivt set kalder på. Økonomien bremser mange nødvendige foranstaltninger – selv om man i kommunerne melder andre begrundelser ud.

Psykologforeningen har derfor foreslået, at servicelo-vens § 50 strammes, så det bliver et lovkrav, at der gen-nemføres en psykologfaglig undersøgelse i de sager, som er begrundet i bekymring for barnets sociale og psykiske

udvikling og trivsel. Og at der på baggrund af den psy-kologfaglige undersøgelse føres et effektivt tilsyn med, at kommunen leverer den hjælp, som der vurderes behov

for, sådan at barnets vilkår for en sund udvikling og en god barndom sikres.

Lad os nu gøre det rigtige første gang – og få et landkort uden knappenåle.

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

Gør det rigtige

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.Fax: 35 25 97 37E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex.Trykoplag: 10.200 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forsidefoto: Colourbox

Annoncer 2014

Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected] Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2014: 1.350 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 5 17/2 7/36 3/3 21/37 17/3 4/4

PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2014 | SIDE 3

› I KORT FORM

Soldater trives bedre, når de trænes i mental robusthed forud for en militær mission i udlandet. Det fremgår af en undersøgelse af to forskellige kompagnier før og efter en udsendelse til Afghanistan.

I 2012 gennemgik 130 kampsoldater ved Livgarden fem dages træning i men-tal robusthed forud for mission til Afgha-nistan i første halvår af 2013. Deres men-tale robusthed blev målt før og efter træ-ningen samt efter hjemkomsten.

Banke, banke på

Mental

Gå på et hvilket som helst kunstmuseum, og du vil opleve en tendens, der har bredt sig som en lynild. Mange besøgende betragter ikke de ophængte billeder med det blotte øje, men set gennem kamera, mobil eller iPad.

En amerikansk kognitionspsykolog, Linda A. Henkel fra Fairfield University, har nu gennemført en lille forskningsundersøgelse, som afslører, at fotograferingen har en negativ virkning på, hvad vi husker efterfølgende. Undersøgelsen er beskrevet i tidsskriftet Journal of Psy-chological Science.

En gruppe på 28 studerende blev sendt rundt på et museum med den opgave at fotografere af de iagttagne genstande – 30 i alt – mens de blot skulle betragte andre. Efterfølgende test viste, at de huskede det, de kun havde set, langt bedre end det, de også havde fotograferet.

Der er mange mulige forklaringer på hvorfor. Også den banale, at man som fotograf bruger koncentration på selve processen at fotografere.

Husker de japanske turister nu også at se på Den lille Havfrue, når de besøger København?

jc

Fotografisk hukommelse –

robusthedIngen af de pågældende soldater fik

det dårligere af at være udsendt. Målinger foretaget på det foregående hold, der ikke havde fået robusthedstræning, viste et betydelig fald i trivslen efter hjemkom-sten.

Det er psykolog, ph.d. Eva Hertz, der har udviklet træningsprogrammet. Se mere på mentalrobusthed.dk.

jc

”Return to sender”, var titlen på et af Elvis Presleys store hits. Udmærket sang om forsmået kærlighed.

Der er måske knap så mange følelser i klemme, når Psykologforeningen får breve retur med ’Adressen ube-kendt’, men med en ambition om at levere god medlems-service og bruge den administrative tid effektivt foreslår vi dig at gå på ’Mit DP’ (på www.dp.dk) og tjekke, om foreningen har din aktuelle adresse. Og ved samme lejlig-hed, om din mailadresse og dit telefonnummer er korrekt.

Forening og medlemmer er i flittig kontakt ved løn-forhandlinger, specialistansøgninger, udsendelse af Psyko-log Nyt og meget mere – pr. fysisk post, mail og telefon – og oplevelsen bliver bedst, når kontakten vitterlig er det.

jc

Er du leder og vil gerne have del i de attraktive tilbud, som Foreningen og også Ledersektionen har, så skal du sørge for at være registreret i Leder-sektionen under dine medlemsoplysninger. Her får du et fagligt stærkt netværk. Gå på ’Mit DP’, og vælg knappen ’Ændringer i dit nuværende job’.

ebr

Tilbud til ledere

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2014

› SYG AF JOBBET Af Nadja U. Prætorius

PSYKOLOG At gøre noget ved den arbejdsrelaterede psykiske belastning er en vital opgave for psykologer. Som faggruppe har vi særlige kompetencer til at skabe opmærksomhed om de betingelser, som gør os syge.

En gylden sag for

FOTOS: COLOURBOX


ERDen eksplosive vækst i antallet af psykiske arbejdsskader har flere gange været på dagsordenen. Senest i forbindelse med omtalen i Psykolog Nyt 19, 2013, hvor der meget relevant peges på den spar-somme tildeling af arbejdsskadeforsikringer ved arbejdsrelaterede

psykiske helbredsproblemer. De nyeste opgørelser viser, at kun 5 % får tilkendt erstatning.

Imidlertid er der belæg for at antage, at de anmeldte skader kun er toppen af isbjerget. Talrige forskningsrapporter fra ind- og udland viser, at sygefravær på grund af arbejdsrelateret psykisk belast-ning og stress stadig stiger, selv om der

ikke blot i Danmark, men i hele verden er tilført rigelige økonomi-ske midler til forskningen i psykisk arbejdsmiljø og der til stadighed iværksættes konkrete initiativer for at dæmme op for dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Vi har som psykologer flere gode grunde til at beskæftige os med dette spørgsmål:

1. Vi arbejder med at rådgive om psykisk arbejdsmiljø og be-handle et stadig stigende antal klienter, der lider af invaliderende ar-bejdsrelaterede psykiske skader. 2. Vi har faglig viden og erfaring,

der gør os i stand til at afdække sammenhænge mellem arbejdsbe-tingelser og psykisk mistrivsel. 3. Vi kan med udgangspunkt i forsk-ning og videreudvikling af psykologfaglig viden bidrage til at fore-bygge og nedbringe antallet af arbejdsbetingede helbredsproblemer og mistrivsel. 4. Vi har problematikken helt inde på vores egen krop, idet vi hører til blandt de erhvervsgrupper, der er i størst risiko for at udvikle arbejdsrelaterede psykiske helbredsproblemer.

Et betydeligt antal videnskabelige undersøgelser – fx en forsk-ningsoversigt fra 2010 [1] – og data indsamlet og bearbejdet af kli-nikere [2] viser, at en række arbejdsmiljøforhold øger risikoen for psykiske helbredsproblemer. Ønsker vi såvel at forebygge som be-handle forekomsten af arbejdsrelaterede psykiske lidelser, er der in-gen vej udenom: Vi er nødt til at interessere os for de arbejdsrelate-rede årsager. Som psykologer har vi særlige faglige kompetencer til dels at analysere, beskrive og skabe fokus på betingelser, som gør os syge, dels at sikre relevant behandling. Når det gælder tilbageven-den til arbejdet, er begge dele afgørende for at forhindre tilbagefald. [1]

Psykolog i sin samtidMit ærinde er at dele refleksionen over, om vi må påtage os den ud-fordring, at vores faglige kompetencer også giver os et ansvar. Et an-

Mit ærinde er at dele refleksionen over, om vi må påtage os den udfordring, at vores faglige kompetencer også giver os et ansvar.


svar for at medvirke til at undersøge og analysere de faktorer, der gør stadig flere syge af at gå på arbejde, samt at også børn og unge i socialiserings- og uddannelsessystemet udvikler stadig flere psyki-ske ubalancer.

Og om vi omvendt, hvis vi undlader at forholde os til det ansvar, ender med at agere som samfundets ”nyttige idioter”, som filosoffen Hannah Arendt udtrykker det. Nemlig ved at vi som psykologer la-der os nøje med at agere som symptombehandlere af disse lidelser og ubalancer i et endeløst kapløb med fremkomsten af et stadig voksen-de antal nye psykiske lidelser.

Der trænger til at blive kastet lys på nogle overordnede samfunds-mæssige forudsætninger, der dels har betydning for arbejdsmiljø- og

dighed af tilgange, der tager udgangspunkt i: 1. Menneskers forskelligartede potentialer, kompe-tencer og naturlige funktionsmåde, herunder ev-nen til at reflektere og tage stilling til det liv, man ønsker at leve, og de opgaver, der skal løses. – El-ler om man vælger: 2. En mere overskuelig, men også mere ensrettende tilgang, der lægger op til at udvikle og uddanne samfundsborgerne, så de indrettes og strømlines til at håndtere de opga-ver, som samfundet mener at borgerne skal løse.

De to tilgange adskiller sig helt afgørende, når det kommer til det samfunds- og menneske-syn, der lægges til grund for samfundets indret-ning. Og skellet får afgørende indflydelse på de vilkår, mennesker udsættes for i uddannelsessy-stemet og på arbejdspladserne. Der må derfor tages højde for, at de to tilgange nødvendigvis har konsekvenser for menneskets trivsel og mistrivsel.

Den måde, mennesker anskues på i vort ny-liberale samfund, bygger på de økonomiske teo-riers forestilling om, at vi mennesker styres af overlevelsesinstinkter og ubønhørlige drifter mod egen behovsopfyldelse på andres bekostning. At mennesker ligesom dyr befinder sig i en frygt-baseret virkelighed, hvor det gælder alles kamp mod alle, og hvor kun den stærkeste overlever. I den optik vil mennesket ikke af egen fri vilje ar-bejde for samfundets og det fælles bedste, men skal drives ved incitamenter, regulering, over-vågning og straf.

I hele det globale netværk af vækstsamfund ses der en stigende udbredelse af frygtbaserede tanke- og handlemønstre, der har med konkur-rence om overlevelse at gøre, selv om vi ikke er livstruet i biologisk forstand. Denne samfunds-politiske menneskeopfattelse baserer sig overve-jende på forestillinger om mennesket som in-stinktstyrede væsener, der drives af ønsket om behovstilfredsstillelse og egen vinding.

Dette menneskesyn står i kontrast til, at vi som mennesker har potentiale til at tænke, ud-forske, reflektere, være empatiske og medfølen-de og at handle i overensstemmelse med værdi-er, som vi oplever giver mening for os selv og an-dre. Dette giver sig eksempelvis udtryk i:

At vi bruger vore unikke evner til at samar-bejde, skabe fællesskaber og kulturer, til gavn for os selv og andre – og at det sand-synligvis er medvirkende til, at vi har over-levet som art. [5]

uddannelsesforhold, dels giver indsigt i, hvad vi som behandlere har med at gøre, når vi diagnosticerer og udformer behandlingsplaner.

Ønsker vi at gøre op med rollen som symptombehandlere, er vi nødt til at kende til ikke blot arbejdsmiljøfaktorer på de enkelte ar-bejdspladser. Vi er tillige nødt til at være opmærksom på overordne-de samfundsmæssige forhold, der er blevet markant anderledes de seneste 10-20 år, og som øver direkte indflydelse på såvel lederes som medarbejderes funktioner og mulighed for at udføre deres erhverv. Ved overgangen til den nyliberalistiske politisk-økonomiske sam-fundsindretning og med introduktionen af konkurrencestaten er der således blevet iværksat organisations- og ledelsesrationaler, der griber direkte ind i forholdene på arbejdspladserne og uddannelsesinstitu-tionerne [3]. Dette har indvirket på både lederes og medarbejderes arbejdsbetingelser og har bidraget til nye former for mistrivsel på ar-bejdspladsen og uddannelsesinstitutionen.

Alle mod alle, eller –For at forstå den eksplosive vækst i arbejdsrelaterede psykiske skader kan det være nyttigt at kaste lys på den nuværende samfundsindret-nings idégrundlag, idet dette er selve fundamentet for konkurrence-staten.

For en overordnet betragtning er formålet med samfundsindret-ningen angiveligt at gøre landets borgere stadig mere effektive og re-sultatorienterede, så vi kan opnå stadig større produktivitet og sam-fundsmæssig vækst og sikre Danmarks konkurrenceevne. Isoleret set er et sådant formål nærmest uangribeligt, og efterhånden som det er blevet gentaget gennem årene, har mange taget det til sig som ikke blot sund fornuft, men også som en nødvendighed. [4]

Men spørgsmålet er, om formålet kan indfries ved en mangfol-

I hele det globale netværk af vækstsamfund ses der en stigende udbredelse af frygtbaserede tanke- og handlemønstre, der har med konkurrence om overlevelse at gøre


REFERENCER: [1] Borg, V., Nexø, M.A., Kolte, I.V., Andersen, M.F. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbage til arbejde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010.[2] Prætorius, N.U. (2007): Stress – det moderne traume. Dansk Psykologisk Forlag. Samt Andersen, M.F. (2013): Når omfavnelsen bliver til kvælertag: Hvordan kan arbejdet blive et spørgsmål på liv og død? og Prætorius, N.U. (2013): Stress – et menneskeligt svar på umenneskelige betingelser. Begge er kapitler i: Andersen, M.F. & Brinkmann (red.): Nye perspektiver på stress. Klim, 2013.[3] Melander, P. (2002): Økonomistyringens nye ledelsesteknologier – fra ABC til TQM, samt Melander, R. (2012): Lederskabsreformationen. DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag.[4] Knudsen, T. (2007): Fra folkestyre til markedsdemokrati: dansk demokrati-historie efter 1973. Akademisk Forlag.[5] Mithen, S. (1996) The Prehistory of the Mind. The cognitive origins of art, religion and science. London: Thames and Hudson[6] Prætorius, N.U. (2013): Den etiske udfordring i en global tid. Dansk Psykologisk Forlag. Samt: Ahrensbach, L. et al. (2012): ”Mast under bundlin-jen”. Psykolog Nyt, 18. maj.[7] Madsen, A. (2013): Narrativer i velfærdsarbejdet. Om arbejdsglæde og faglighed under pres. Frydenlund. Se tillige det internetbaserede netværk: Tag faget tilbage, [8] Prætorius, N.U. (2014): Omstillingens etiske udfordring. Om opgøret med konkurrencesamfundets tingsliggørelse, fremmedgørelse og stress. Kapitel i: Illeris, K.(red): Læring i Konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed. Forlaget Samfundslitteratur.

At vi såvel under ekstreme forhold som i det daglige tilsidesæt-ter vore egne snævre interesser og behov til gavn for andre – og at det giver dyb mening for os.At vi er bevidste om, at vi indgår i en helhed, forbundet i gensi-dig afhængighed med hinanden og vores fælles livsbetingelser.

Tingsliggørelse, fremmedgørelse og stressDe ledelsesstrategier, der i dag har vundet udbredelse – og som i det offentlige benævnes New Public Management – bygger på et menne-skesyn, der ikke i tilstrækkelig grad medtænker menneskers grund-læggende potentialer, (normale) funktionsmåde og kapacitet. Det, der gør os unikke, bliver derfor undertrykt og tilsidesat. Vi fremmedgø-res fra noget umisteligt i os som mennesker.

Det er værd at undersøge, om et stadig større antal mennesker nedbrydes og svækkes fysisk og psykisk, fordi vi ikke i længden kan tåle at blive set, at bruge os selv og blive brugt ensidigt med henblik på at kunne konkurrere om produktivitet og målopfyldelse, samtidig med at vi hindres i at udfolde vores menneskelige kvaliteter.

Vækst- og konkurrencesamfundets effektivitetsjagt, rationalise-ringer og overvældende arbejdsbyrder hører til de hyppigst nævnte årsager til psykisk mistrivsel og stress, men de er samtidig de enkleste at forholde sig til og gøre noget ved i stressforebyggelses- og behand-lingsarbejdet.

Der er imidlertid belæg for, at det er langt mere indgribende, når medarbejdere stilles over for stadig mere benhård kontraktstyring, kontrol, ensretning og manualisering af arbejdet: Hvor medarbejder-ne ses i et tingsliggørende perspektiv og vurderes ud fra en situations-bestemt og kvantitativt udregnet nytteværdi. Hvor medarbejderne i effektivitetens navn tvinges til at slække på kvaliteten af deres arbejde, så de mister følelsen af faglig redelighed og personlig troværdighed og integritet. Hvor de pålægges at overtræde love og indgå underfi-nansierede kontrakter og lyve om det [6]. Hvor tidskrævende kvali-tetssikring som selvrapportering og evaluering risikerer at reducere medarbejderne til at være selvovervågende instrumenter i produk-tionen af kvantificerbar resultatopnåelse …

Når denne form for dehumanisering og fremmedgørelse finder sted, efterlader det medarbejdere med tab af mening i forhold til sig selv og arbejdet, samtidig med at den enkelte mister oplevelsen af sin egen og arbejdets værdifuldhed. [7]

Psykologers samfundsansvarSpørgsmål, der trænger sig på, er, om konkurrence- og vækstsamfun-det med dets organiserings- og ledelsesteknologier tjener til at pro-duktudvikle borgerne til at være markedsrelevante agenter for vækst- og konkurrencetænkningen? Ønsker vi som psykologer at bruge vo-res faglige kompetencer til at analysere og tage stilling til, om der fore-går en styring, overvågning og holdningsbearbejdelse af borgerne, der reducerer os til at være frygtbaserede symptombærere af diagnoser på angst, depression, stress, kynisme og konform individualisme? [8]

Måske kan vi forholde os oprigtigt til disse spørgsmål, hvis vi er-kender, at vi også som psykologer er delagtige, og at vi selv er ramt.

En vigtig del af psykologgerningen er at hjæl-pe den enkelte ”kunde” – det være sig en klient, et team eller en hel arbejdsplads. Men det er også vigtigt at skabe viden om overordnede rammer og betingelser for menneskers trivsel, væren og udvikling. Som faggruppe må vi tage stilling til ikke blot til de psykologiske, men også de sam-fundsmæssige forhold, så vi sammen kan arbej-de for, at arbejdsrelaterede psykiske helbredspro-blemer reduceres og forebygges, og at den be-handling, vi tilbyder, er relevant i forhold til re-habiliteringen af de arbejdsbetingede psykiske lidelser.

Dansk Psykolog Forening ønsker, at psyko-loger er mere synlige og tager del i samfundsud-viklingen og samfundsdebatten. Her er et spot-light og en gylden sag. Der er allerede en lang række psykologer, der har arbejdet intenst med arbejdsrelateret belastning i mange år, og som sidder inde med viden og erfaring om netop det-te emne. Sammen kan vi som psykologer for-bedre behandlingen af arbejdsrelateret psykisk belastning og tale højt om de vilkår, der gør et stadig stigende antal danskere syge af at gå på ar-bejde.

Det er på høje tid til at samle de gode kræf-ter!

Nadja U. Prætorius, mag.art.specialist og supervisor i psykoterapi


H ver uge henvender parkinsonramte sig til Parkinsonfor-eningen for at høre, om man her kan henvise til en psy-kolog med kendskab til Parkinsons sygdom i deres nær-

område. Foreningen må dog skuffe mange. Tilsyneladende har kun ganske få psykologer kendskab til Parkinsons sygdom.

Alvorlig kronisk sygdom er ganske vist henvisningsgrund hos praktiserende læger, men tilsyneladende er der for få psykologer med kompetence i Parkinson til at dække behovet. Det kan betyde, at de ramte risikerer fejlbehandling hos en psykolog for fx depression og angst. Det frygter privatpraktiserende sundhedspsykolog Susanne Ohrt, der ser mange parkinsonramte i sin praksis i Gentofte.

- For mange parkinsonramte er det ikke nok, at psykologen går almenpsykologisk til deres problemer. Hvis psykologen ikke ved, at både sygdommen og medicinen kan give klienten psykiske symptomer, er der risiko for, at behandlingen ikke har den tilsig-tede effekt, forklarer hun.

Parkinsons sygdom er en fremadskridende neurologisk lidel-se, der giver både bevægeforstyrrelser og kognitive problemer som

Mange parkinsonramte efterspørger psykologhjælp. Men de risikerer, at behandlingen ikke får den rette effekt, hvis psykologen ikke kender til Parkinsons sygdom.

› BRUG FOR VIDEN Af Marie Louise Kjølbye

bl.a. depression. Desuden kan den medicinske behandling udløse psykiske problemer, fra hallucinationer til hyperseksualitet og end-da ludomani.

- Klienter med Parkinsons sygdom risikerer at blive fejlbehand-let, hvis psykologen bearbejder deres problemer med hukommel-se, overblik og med at ”holde fokus” som almindelige sorg- og stress-reaktioner. Det kan være en del af sygdommen, som den ramte ikke selv kan ændre væsentligt på

Susanne Ohrt peger på, at medicinen også har bivirkninger:- Hallucinationer betyder ikke, at klienten skal til psykiater,

men at han skal gå tilbage til sin neurolog og få reguleret medici-nen eller ændret til et andet præparat.

Risikoen for behandling uden effekt bliver endnu større, fordi de parkinsonramte heller ikke altid selv har overblik over sygdom-men eller årsagerne til deres symptomer – og så kan behandlingen måske ramme endnu mere ved siden af. Derfor mener Susanne Ohrt, at det vil være en stor fordel, hvis flere psykologer – gerne med ydernummer – sætter sig ind i medicineringen, sygdommens progression og de emotionelle påvirkninger, som parkinsonramte udsættes for på grund af deres lidelse.

Sygdom, sorg og kriseHun bakkes op af Tove Henriksen, neurolog og overlæge ved Bispe-bjerg Hospital, der også er lægekonsulent i Parkinsonforeningen.

Hun anbefaler ofte sine patienter at konsultere en psykolog, så både de og deres pårørende kan håndtere, at de får konstateret en sygdom med alvorlige konsekvenser:

OM PARKINSONHvem ved hvad:

Risikoen for behandling uden effekt bliver endnu større, fordi de parkinsonramte heller ikke altid selv har overblik over sygdommen eller årsagerne til deres symptomer


- Kronisk, fremadskridende sygdom er en eksistentiel udfor-dring, som hos mange udløser behov for støtte til sorg og krise. Mange har brug for nogen at tale med, som kan hjælpe dem til se ”fjenden i øjnene”, indse, at livet skal skrues sammen på en anden måde, og lære at finde glæden igen. Det gælder ikke kun de yngre i 40’erne og 50’erne, der skal håndtere sorgen over, at livet og frem-tiden ser anderledes ud, end de troede, men også de ældre, hvor både de og deres ægtefælle havde set frem til at nyde livet som pen-sionister.

Tove Henriksen mener, at de parkinsonramte vil få mest ud af behandlingen, hvis psykologen kender til Parkinsons sygdom.

- 40 procent oplever på et tidspunkt behandlingskrævende de-pressioner. En hel del risikerer også at blive angste, fx når de ikke kan overskue alt det, de plejede at kunne. Derfor er det en stor for-del, at psykologen er nysgerrig på sygdommen og dens sympto-mer.

- Parkinsonramte føler sig i trygge hænder, når fagpersonen forstår deres sygdom. Fx at man godt kan se normal ud og have det ad h … til indeni, eller ved, at man om to timer risikerer at ”fryse”, dvs. gå ind i en off-periode, hvor medicinen holder op med at virke og man ikke kan bevæge sig. Mange parkinsonramte for-tæller, hvor ubehageligt det er at føle den slags mistro fra omgivel-serne: ”Du ser da normal ud?”

Om at se mulighederMere end 7000 danskere lider af Parkinsons sygdom. I gennem-snit er de parkinsonramte 61 år, når diagnosen stilles, men mange

OM SYGDOMMEN

Parkinsons sygdom er en fremadskridende neuro-logisk sygdom, der påvirker hukommelse, overblik og motivation. Årsagen er, at hjernen har under-skud af signalstoffet dopamin, der regulerer blandt andet stemningsleje og bevægelser. Syg-dommen er p.t. uhelbredelig, men ikke livsafkor-tende. Den behandles med medicin, der kan give bivirkninger, fra hallucinationer til hyperseksuali-tet og endda ludomani.

Læs mere på www.parkinson.dk

Om gå-hjem-mødeDen 5. marts 2014 kl. 16-18 holdes et gå-hjem-møde for psykologer, der vil vide mere om syg-dommen. Sted: Parkinsonforeningen, Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boule-vard 2, Taastrup (tæt ved Høje Taastrup St.). Loka-le: ”Kolding”. Det vil på mødet være muligt at markere sin interesse for et kursus senere på året.

Tilmelding helst inden 24. februar 2014: Marie Louise Kjølbye, [email protected], eller Kirsten Hoff, [email protected].

FOTO

: CO

LOU

RBO

X


INTERNATIONALKONFERENCE NK

Brobygning mellem tilknytnings- og traumetænk ning i et neuroaffektivt perspektiv.

Den 8. - 9. maj 2014 i Gardermoen, Norge

På hvilken måde kan viden fra hjerneforsknin-gen, tilknytningsteorier og nyere traumeforskning integre res i det specialpædagogiske og kliniske arbejde, set i forhold til det neuroaffektive og inter-subjektive genstandsfelt?

Konferencen er et ønske om at inspirere faggrupper, der arbejder i praksis med udsatte og sårbare børn, unge og voksne.

Læs mere om konferencen, herunder tilmelding, på www.r-bup.no/konferanse2014.

Traume og tilknytning

er yngre. TV-stjernen Michael J. Fox var kun 30 år, da han fik sat navn på sine symptomer. Sygdommen er ikke livsafkortende, men en del udvikler demens.

En diagnose med Parkinson betyder derfor for mange ramte fornemmelsen af tab – af kompetencer, af arbejdsevne, af fremtid, og en ny afhængighed af hjælp fra pårørende og andre. Nogle kan føle sig låst fast i et mønster, som begrænser deres handlemulig-heder. Sorg, vrede og fornægtelse er derfor helt almindelige reak-tioner hos parkinsonramte. Sygdommen kan fylde meget, og hver gang, den parkinsonramte oplever, at der er noget, hun eller han ikke længere kan, aktiveres sorgen og tabsfornemmelsen ofte igen.

Susanne Ohrt mener, at psykologen kan spille en afgørende rolle med at hjælpe klienterne til at se muligheder i stedet for be-grænsninger. At mange vil have glæde af at fokusere mere på ver-den udenfor og på at bruge deres liv bedst muligt.

Ægtefællen har også brug for hjælpAlvorlig sygdom kan desuden være en stor belastning for famili-en. Sygdommen kan føre til, at den ramte trækker sig fra aktivite-ter, han egentlig er glad for, som at rejse eller have gæster. Det rammer også de pårørende, især ægtefællen.

- Verden kan blive mindre, også for de pårørende. I det hele taget kan det være en god idé, at pårørende får hjælp. De er jo også eksistentielt belastet, og nogle afreagerer deres sorg ved at blive ir-riteret på ægtefællen. Det kan psykologen hjælpe med, anfører Tove Henriksen.

Susanne Ohrt har mange parkinsonramte og ægtefæller til par-samtaler netop for at håndtere det svære samspil mellem en syg og en rask ægtefælle:

- Parsamtaler hjælper med at få talt om problemer, som er svæ-re at få talt om, fordi ægtefællerne nødig vil gøre hinanden kede af det. De pårørende er en stor støtte, men de skal have steder, hvor de kan hente energi og prioritere deres eget liv. De pårørendes liv kommer også til at handle om sygdommen, og mange får dårlig samvittighed, hvis de bruger fem minutter på sig selv. Men det er en stor belastning at leve på et andet menneskes livsbetingelser i stedet for at følge sine egne behov og interesser, forklarer hun.

Tove Henriksen peger på, at psykologen næppe kan forhindre, at der kommer angst og depression, men hjælpe med at leve bed-re med situationen. Psykiske vanskeligheder hos parkinsonramte er ikke udtryk for, at man er ”slap”, eller ”nyder sin martyrrolle”.

- De fleste får det bedre, når de accepterer sygdommen og be-handlingen. Når man selv kender årsagen til problemerne og ved, hvad der hører med til sygdommen, får man mulighed for at over-tage styringen, så man ikke opfatter sig som afmægtig og forsvars-løs, siger hun.

Susanne Ohrt anbefaler, at flere psykologer med ydernummer begynder at interessere sig for Parkinsons sygdom. Susanne Ohrt må fx selv fortælle klienter, der henvender sig, at hun ikke kan tage imod deres henvisning. Mange vælger at betale selv eller er dæk-ket via en sundhedsforsikring. Tilbage står parkinsonramte, der ikke har råd.

- Regionerne tildeler ydernumre efter geografi og almene psy-kologkompetencer. Men de tager for få hensyn til, at der er behov for psykologer med subspecialer for at kunne servicere klienterne bedst muligt. Viden er nødvendig.

Marie Louise KjølbyeJournalist, Parkinsonforeningen

Når man selv kender årsagen til problemerne og ved, hvad der hører med til sygdommen, får man mulighed for at overtage styringen, så man ikke opfatter sig som afmægtig og forsvarsløs


› KLUMME

KLUMMEN (LAT. COLUMNA)

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi.

F orleden deltog jeg i et arrangement, hvor professor Cass R. Sunstein fra Harward Law School forelæste om

en ny bølge i den offentlige administrati-on: nudging. Nudging er det en behaviou-ristisk model, der drejer sig om at få folk til at træffe nogle bestemte valg, der er gode for dem selv eller det samfund, de lever i.

Nudging er en art økonomisk ad-færdsregulering, som vi især kender fra den private sektor og fra business-skoler, hvor man længe har udviklet og imple-menteret modeller for, hvordan man fx kan få kunderne til at købe bestemte va-rer, og hvor den primære logik således er en markedslogik. Det kommer næppe som en overraskelse, at den økonomiske behaviourisme har stået særlig stærkt i USA, der som samfund forsøger at give optimale vilkår til markedet.

Forelæsningen var velbesøgt, hvad der skyldes, at den økonomiske behaviouris-me nu også er blevet et voldsomt popu-lært værktøj i den offentlige sektor. Det er ikke kun markedet, der kan vinde ved at få borgeren til at købe bestemte produk-ter; den offentlige sektor øjner også mu-ligheder for store besparelser – og bedre livsførelse for borgeren, såmænd – hvis man kan få borgeren til at træffe nogle bestemte valg. Vi skal ’defaultes’ og nud-ges, så vi automatisk gør det rigtige, som

Grænser for nudging?professoren sagde igen og igen, uden, vel at mærke, at vi er bevidste om vores ’valg’.

Han gav masser af eksempler på, hvordan små ændringer – fx at sætte termostaten en grad lavere i alle offentlige bygninger – havde resulteret i store be-sparelse, og så helt uden at borgerne var bekendte med ændringerne. Han fortalte om, hvordan vi allerede lever meget nud-gede liv uden at tænke over det, når vi fx handler i internetvirksomheder, der efter-følgende sender ’personlige’ forslag til vores næste køb, baseret på vores forrige køb. Eller når vi ledes hen mod skralde-spande med vores skrald, fordi der er fodspor malet på vejen. Eller når born-holmere, som led i øens nudging-strategi, skal ’vælge’ mellem danskvand og dansk-vand i deres supermarkeder og kun får øje på colaen, hvis de aktivt søger den.

Hvorfor så grænser?Vi lever i en tid, der ifølge professoren kan kaldes for ’personalized default rule’. De moderne teknologier understøtter nudging-processer, og den offentlige administration forsøger i dag i mange lande – også Danmark – aktivt at nudge befolkningen til en bestemt livsstil, uden at det bemærkes af befolkningen selv.

Men hvorfor så tale om ’grænser for nudging’, når nu det synes at være et fæ-nomen, der samlet set skal understøtte

gode processer i samfundet? Der er selv-følgelig også en kritik af dette fænomen, som især rejses fra et klassisk humanistisk ståsted.

Kritikkens afsæt er, at nudging ikke kun leder til offentlige besparelser, sundere liv, bedre teknologiudnyttelser mv., men også til, at borgerne potentielt bliver dum-mere og dummere, da de aldrig stilles over for de valg, der dybest set er med til at udvikle os og gøre os til refleksive menne-sker. Vi reduceres til marionetdukker, der lever ’default’ liv, ledet på vej af halv- eller helskjulte teknologier, hvis modeller og strategier vi ikke er i stand til at gennem-skue. Med andre ord: Kan den højt skatte-de myndiggørelse af borgeren blive presset af ekspertsamfundets nudge-teknologier?

Min ’defaultede’ indstilling, for per-sonlig indstilling har jeg vel næppe mere, er, at det også er skønt at være fri for så mange valg, og at nudging kan ses som en naturlig følgesvend i samfund som de vestlige, hvor mængden af informationer og potentielle valgmuligheder ingen grænser synes at have. Her hjælper nud-ging til at sætte grænser for, hvad jeg skal vide for at kunne gebærde mig nogenlun-de kompetent i samfundet.

Nanna Mik-Meyer, antropologProfessor (mso), Institut for organisation,

CBS


FOTO

S: PRIVATFOTO

S

› FÆLLESNORDISK

på dansk grundNORDISKHvert år mødes psykologistuderende fra de nordiske lande for med udgangspunkt i et fagligt tema at give hinanden indblik i studium og fag i nabolandene.


OM NPS-KONFERENCEN

Nordic Psychology Students Conference er en årligt tilbagevendende begivenhed, arrangeret af psykolo-gistuderende. Formålet er at udveksle ideer og erfa-ringer på tværs af de nordiske lande med udgangs-punkt i faglige oplæg, workshops og diskussioner, samt sociale arrangementer. Arrangørgruppen samt de deltagende undervisere, forskere og praktikere ar-bejder på frivillig basis.

Hjemmeside: http://npsconference.wordpress.com

E n bus fyldt med spændte psykologistuderende kører gennem novembermørket. Der tales livligt, og stemmerne er et sam-mensurium af finske, norske, danske, estiske, svenske og en-

gelske. Uden for vinduet kan man knap ane konturerne af den nord-jyske natur og lyset fra små landsbyer.

Da vi ankommer til spejderhytten uden for Aalborg, som danner ramme om det meste af konferencen, er der stearinlys i vinduerne og ild i pejsen. Scenen er sat for ægte dansk hygge. De følgende dage by-der på oplæg fra internationalt anerkendte professorer og forskere samt praktikere og studerende. Der vil også være workshops, ophidsende og berigende diskussioner, festligheder og uformelle dybe snakke.

I 2011 satte de nordiske psykologistuderende hinanden stævne i Sverige, og 2012 i Estland. I november 2013 tog vi danskere så stafet-ten, med et brændende ønske om at give de andre nordiske studeren-de et indblik i, hvordan vi studerer psykologi i Danmark, og forhåbent-lig udfordre og inspirere deres syn på faget.

Fokus for årets konference var passende nok kulturpsykologi, en gren af psykologien, kun få har et dybere kendskab til. Vi lod os inspi-rere til dette tema, da rammen for at diskutere kulturens indvirkning på vores adfærd, følelser og tanker allerede var sat i det internationale møde, og kunne observeres og reflekteres over direkte i samspillet mel-lem deltagerne. Temaet blev på den måde allestedsværende.

Konferencen blev kaldt ”Thinking Through Culture”. Til dette tema introducerede professor Brady Wagoner, Aalborg Universitet, en mere specifik forståelse af kulturens rolle i psykologien: ”Culture is not a thing, it is not a bounded group of people, it is a process. It is some-thing that each person has, that each person uses to do things, to think, to remember, to imagine, to act … so it is a kind of tool that people have at their disposal for navigating in the world.”

Krav om videnskabelighedUd over at præsentere de studerende for denne forståelse af kulturs rolle inden for psykologien havde vi også et ideal om en så ligeværdig diskussion og meningsudveksling som muligt mellem forskere, prak-tikere, undervisere og studerende.

Vores erfaring fra forrige års møde i Estland var, at der i de fleste andre nordiske lande er et langt mere hierarkisk forhold mellem un-dervisere og studerende end i Danmark generelt, og især på Aalborg Universitet. På Estlands-konferencen var det tydeligt, at danskerne var blandt de mest spørgelystne, og at underviserne ikke var vant til den-ne form for kritisk og reflekterende engagement. Ved blandt andet at have professorer, praktikere og forskere siddende på pladserne blandt de studerende til årets konference lykkedes det os at skabe en stem-ning, hvor ideer, diskussioner og viden kunne flyde frit mellem alle deltagerne, både i pauserne og under det faglige program. Dette blev der sat stor pris på, både blandt de studerende og i den professionelle gruppe.

Temaet blev generelt taget godt imod, skønt nogle deltagere, især blandt esterne, mente, at dele af det fremlagte var for uvidenskabeligt. ”Knowledge has to be grounded in research!” udbrød en provokeret ester i vores Open Space Discussion. Her trak han Big-five modellen

frem som eksempel på noget, vi vidste med sikkerhed, og som var vi-denskabeligt bevist. For ham blev diskussionerne for abstrakte og del-vist meningsløse, hvis ikke vi forholdt os til videnskabelige fakta, som han kaldte det. Engagementet fejlede nu ikke noget, og at provokere lidt er en af de fornemmeste opgaver for denne konference.

Den forskel i fokus og forståelse af psykologien og ikke mindst vi-denskabelighed, der netop kommer til udtryk under konferencen, er en gave til refleksion og øget bevidsthed om eget begrænset udsyn og perspektiv. De fleste deltagere bliver ofte overrasket over denne for-skel, da vi let kommer til at tro, at vi er en mere homogen gruppe, end det er tilfældet. Det gælder også mellem universiteterne inden for det samme lands grænser.

Vigtigt med breddePå konferencen blev kimen lagt til konkrete samarbejdsforbindelser med henblik på fremtidig forskning på tværs af landegrænserne. Med støtte fra vores keynote speaker, professor Jaan Valsiner, ligeledes Aalborg Universitet, og Niels Bohr Professorship Centre for Cultural Psychology afholdt vi en Research Workshop for de deltagere, der havde interesse for et forskningsmæssigt samarbejde, og hvor ideer til studier med fokus på de nordiske lande blev diskuteret.

Vi havde i år et ekstraordinært punkt på programmet, som om-handlede en diskussion af Nordic Psychology Students Conference’s fremtid. Alle var enige i vigtigheden af, at vi årligt samles og udveks-ler erfaringer og perspektiver på psykologien og følger med i, hvad der rører sig i de forskellige lande. Vi ønsker at holde fast i bredden med inddragelsen af både praksis, forskning og ikke mindst det so-ciale aspekt ved konferencerne. Det nordiske netværk, vi skaber, når vi mødes, kan både åbne for samarbejde, erfaringsudveksling og ikke mindst jobmuligheder i de øvrige nordiske lande.

I 2014 holdes konferencen i Sverige, og man kan kun anbefale alle studerende at gribe chancen og ansøge om deltagelse.

Iben Kyhl Nielsen, stud.psych., kandidatstuderende


P M andag aften, ca. kl. 20: Vi sidder på skadestuen og ven-

ter. Min mor og jeg. Den psykiatriske skadestue. Jeg må knibe mig selv i armen – er jeg virkelig her? Jeg, der

normalt selv er en hjælper, og som har været i praktik på dette sted for mange år siden.

Jeg har med vilje valgt et sted uden for min region, så at jeg ikke skal støde på folk, jeg selv har arbejdet sammen med eller supervi-seret. Min mor er taget med mig, fordi hun er så bekymret. Jeg har selvmordstanker! Massive følelser af tristhed og håbløshed. Jeg sidder på stolen og tager ikke øjenkontakt til nogen. Skammen er så enorm.

Jeg hører de andre mennesker, der har søgt hen på skadestuen. Ser dem ud af øjenkrogen. En pige har låst sig inde på toilettet. Vi bliver alle bedt om at gå ned i opholdsstuen og vente der. Jeg går sammen med min mor derned, mens jeg fortsat hører social- og sundhedsassistenten banke på toiletdøren og kalde på pigen.

Endelig kommer jeg til at tale først med en sygeplejerske, så en lægevikar. Jeg græder, mens jeg fortæller. Jeg kender godt mine symptomer. Skammen er så stor og føles som en uovervindelig mur. Vi er alle mennesker, bliver der sagt. Vi kan alle få brug for hjælp. Du kommer jo ikke her for sjov. Jeg græder mere. Lægevikaren laver en fysiologisk undersøgelse og fortæller mig, at jeg har meget gode reflekser. Det var da altid noget, tænker jeg. Jeg bliver vist ned på en stue på en gang, der er tilknyttet skadestuen.

Min mor og jeg tager afsked. Hun ser noget betuttet ud. Jeg græder videre. En yngre sosu-assistent kommer for at trøste mig. Hun spørger, om hun skal hente et glas vand. For at hjælpe hende

PÅ EN ÅBEN AFDELING

En psykolog oplever på sin egen krop, hvordan stress slår over i depression og hun fra at være den stærke professionelle bliver en svag, skamfuld pa-tient. Indtryk fra en indlæggelse i efteråret 2013.

› INDLAGT Af Anonym

tager jeg mig sammen. Hun virker så ung. Jeg vil ikke være en be-lastning for hende også.

Kl. 00.30 sover jeg stadig ikke. Jeg tager tøj på og går ned i den anden ende af gangen og banker på kontordøren. Jeg står foran glasburet. Kan se lægerne og det andet personale derinde. Patienter-ne, der sidder og venter i skadestuen, kan se mig. En sygeplejerske kommer ud og giver mig en sovepille. Bare der ikke er nogen, der ser mig eller genkender mig, tænker jeg. Der er mennesker og uro, og ingen at tale med.

TirsdagTirsdag morgen, ca. kl. 6: Jeg vågner og græder. Jeg kan ikke tro, at jeg er her. Jeg ligger i et hvidt rum. En hospitalsseng, et bord, en stol og en lampe. Og en skraldespand og et skab. En dyne uden betræk. Jeg får tilbudt morgenmad af endnu en sød, ung assistent, som jeg føler jeg skal passe på. Nej tak, jeg skal ikke have noget. Men jeg lader, som om at jeg spiser lidt. Da hun er gået, græder jeg videre.

Endelig kl. ca. 10 kommer der en læge. Vi er jævnaldrende. Vi taler sammen om diagnosen. Man tilbyder mig en plads på en åben afdeling for behandling af depression, når der bliver en ledig plads. Det bliver der en gang om eftermiddagen. Tiden føles endeløs. Jeg skiftevis græder og tjekker min mobiltelefon. Skammen vokser om kap med angsten. Er der da ingen her, som jeg kan tale med?

Der kommer besked om, at der er en ledig plads på den afde-ling, hvor jeg skal hen. Jeg følges med en assistent og føler mig som en tugthusfange. Jeg græder hele vejen derhen. Jeg mindes min praktiktid, forelæsninger fra min studietid, gåture i parken omkring hospitalet – en tid, som var så anderledes naiv og ube-kymret end nu. På afdelingen skal jeg endevende min taske. Afle-vere opladere til telefon og iPad og en skarp neglesaks.

Der ligger en velkomstfolder på bordet i mit værelse. En har tegnet en tændstikkvinde på opslagstavlen. Jeg hilser på min kon-taktperson. Det er ligegyldigt. Jeg kan ikke huske hendes navn alli-


FOTO

: COLO

URBO

X

Endelig kommer jeg til at tale først med en sygeplejerske, så en lægevikar. Jeg græder, mens jeg fortæller. Jeg kender godt mine symptomer.


Den dag går jeg mange lange ture. Cykler en halv time på en motionscykel, som jeg spotter inde i et samtalerum. Snakker lidt om vind og vejr med personalet. Spiser aftensmaden på samme måde som den foregående dag. Jeg græder indimellem for mig selv og indvendigt. Men jeg er klar over, at hvis jeg skal klare det her, så er jeg nødt til at ”redde mig selv”. Ellers ender jeg måske som den dame, der ligger i sengen dagen lang. Jeg har set hende, fordi hendes dør står åben ud til gangen. Skrækken sidder i bry-stet på mig.

En jævnaldrende pige fortæller mig om hendes karriere i psyki-atrien. I dag har hun været på en konference med 20 læger, der skal forsøge at stille hendes diagnose. Jeg kender det så godt. Jeg plejer at sidde med der. Skammen er min store fjende. Jeg forsøger at sove uden sovepille den nat og får kun sovet få timer.

TorsdagTorsdag morgen, ca. kl. 5: Jeg har ikke sovet. Jeg skriver i min bog. Forsøger at fastholde fokus i forhold til min behandling. Jeg spiser morgenmad, og jeg er i kontakten med de andre mere som psyko-log end som patient.

Der er morgensamling, og alle laver nogle udstrækningsøvelser. Det bliver aftalt, hvem der skal lave kaffe om eftermiddagen. En dame foreslår, at vi alle går i gang med et stort puslespil på 5000 brikker. Så kan de, der skal blive på afdelingen, gå fra og til pusle-spillet, som det passer dem. Der bliver joket lidt med, hvem der har udgangstilladelse, og hvem der ikke har. Jeg går mange ture den dag. Jeg cykler igen.

Jeg ringer til min chef, til en psykolog og en psykiater – får lavet aftaler. Jeg er ulykkelig, men jeg kan ikke tale med de søde og unge sosu-assistenter – og heller ikke med de ældre. Jeg kan ikke påtage mig at tage mig af dem også. Programmet er ellers det samme. Der sker ingenting. Men jeg bliver opbevaret og overlever.

Ved aftensmaden klages der over, at det næsten er fisk hver dag, men en af de søde og unge smiler og lover, at der dagen efter vil være kage. Drømmekage endda. På et tidspunkt dukker jeg mig bagved en søjle i spisesalen. Jeg ser ud af øjenkrogen en læge, som jeg kender fra tidligere.

Senere om aftenen er der gudstjeneste i hospitalskirken. Jeg går med. Da vi er på vej ud af kirken, ser jeg en udenlandsk, yngre kvin-de gribe præstens hænder og bliver ved med at spørge, om præsten tror på det. ”Tro’ du på det? Tro’ du på tilgivelse?” Med stærk ac-cent.

Jeg beder selv om en sovepille denne nat.

FredagFredag morgen, kl. 6: Jeg er vågnet tidligt og gør mig klar. Jeg har pakket alle mine ting. Og jeg har kun fokus på at blive udskrevet. Jeg taler med lægen og får lov at slippe. Jeg græder hele vejen hjem i bilen. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg virkelig har været indlagt.

Anonym

gevel. Hun siger hele tiden, at jeg kommer til at tale med en læge dagen efter. Tiden går så langsomt. Jeg stadig skiftevis græder og tjekker min mobil.

Aftensmaden er kl. 18. Jeg stiller mig ved bordene og hilser forsigtigt på og iagttager de andre. Det bliver hurtigt tydeligt for mig, at her stiller man op på en lang række og tager sin mad efter tur. Nogle er helt stille. Nogle er helt inde i sig selv. Andre er mere søgende. To yngre piger pjatter om det at være deprimeret. En an-den taler om førtidspension. En tredje om sin motorcykel.

Jeg kan ikke sige meget denne aften. Jeg er så færdig. Hører jeg virkelig til her? Jeg får besøg af en veninde om aftenen. Hun er god og forstående, og hende kan jeg snakke med. Er der ikke nogen, som du kan snakke med her, spørger hun? Hvem skulle det være, tænker jeg. Jeg er nødt til at blive rask snarest, er mit ræsonnement, så jeg ikke bliver rigtig syg. Jeg kan igen ikke sove og må have en sovepille.

OnsdagOnsdag morgen, ca. kl. 6: Morgenmad sammen med de andre på afdelingen. Efter at der blev taget blodprøver og hjertediagram af mig. Mens jeg endnu lå i sengen. Det her kunne føles som et høj-skoleophold, men tårerne brænder i mine øjenkroge. Jeg savner mine børn, min familie. At spise havregryn sammen med dem om morgenen, og at alt er normalt.

Jeg taler med en ung mand, der læser litteraturhistorie. Han har været på afdelingen i en måned. Han kan ikke koncentrere sig om studierne, siger han. Han kigger længe på mig, da jeg siger, at jeg er psykolog. Ja, sådan noget kan også ske for psykologer, siger jeg. Men jeg skammer mig.

Jeg venter igen. Tjekker min mobil. Begynder at skrive min egen behandlingsplan af mig selv ned. Når der ikke er andre, så må jeg jo selv. Da jeg endelig bliver hentet til lægesamtale, har jeg min egen plan klar, både diagnoser og behandling. Jeg forelægger dette for lægen og overbeviser hende om, at jeg hurtigst muligt må ud-skrives. Ja, du er jo utrolig realistisk, siger hun. Jeg tænker bare på, at jeg skal udskrives, så jeg kan gå i gang med min egen behand-lingsplan og på eget initiativ kontakte en psykolog og en psykiater for ambulant behandling.

BAGGRUND

”Jeg har valgt at sende denne beskrivelse til Psy-kolog Nyt for, at den kan belyse temaet om ”psy-kologer, stress og depression”. Det er et enormt dilemma selv at være den, der plejer at hjælpe … og så pludselig selv at skulle modtage hjælp!” Forfatteren optræder anonymt. Hendes navn er redaktionen bekendt.


› NYE BØGER

NYE BØGER

præsenterer de nye bogudgi-velser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspi-ration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Håkon Øen:

› Mens tagryggen gir sig – hygger vi os foran fjernsynet.

Psykolog og forfatter Håkon Øen tager fat om tidens mest udbredte bedøvelsesmiddel – og det er ikke narkotika eller ecstasy, alkohol eller nervemidler, men ligegyldighed. Med lige dele stikpiller og humor sæt-ter han spot på, at vores egentlige problem er at finde højt oppe, nemlig i tagryggen af samfundet, og at samspillet mellem politik, forvaltning, borger og mo-ral er det bedste tætningsmiddel for at beskytte vores fælles hus.SKRIVEforlaget, 2013, 216 sider, 199 kr.

Simon Sinek:

› Start med hvorfor.

Hvorfor er nogle mennesker og virksomheder mere innovative, banebrydende og succesfulde end andre? Og hvordan kan det være, at de er i stand til at genta-ge succesen igen og igen? Fordi det i business ikke drejer sig om, hvad du gør – det vigtige er, hvorfor du gør det.Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2013, 254 sider, 250 kr.

Lis Norup:

› Hysteriens tid.

De sidste tre årtier af det 19. århundrede var hysteri-ens storhedstid. Især kvinder fra folkelige lag såvel som fra Europas rigeste huse søgte i stort tal mod hospitaler og privatklinikker, forpinte af kramper, lammelser, anfald, sanseforstyrrelser og plagende erindringer. Fælles for deres symptomer var, at der ikke kunne påvises organiske årsager. På grundlag af samtidige journaler og forelæsninger fortæller ’Hysteriens tid’ om kvinder og mænd, der i Paris og Wien i årene 1870 til 1900 fik diagnosen hysteri.Klim, 2013, 335 sider, 349 kr.

Bo Hejlskov Elvén:

› Adfærdsproblemer i skolen.

En praktisk guide til, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere konflikter og adfærdsproblemer i sko-len. Ud fra 11 grundprincipper giver bogen viden om, hvad konflikter er, hvorfor de opstår, og hvordan man som lærer eller pædagog løser dem i hverdagen – trin for trin. Bogen opfordrer lærere og pædagoger til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for lærernes arbejde og elevernes indlæring.Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 159 sider, 248 kr.

Barbara L. Fredrickson:

› Kærlighed.

Viser, hvordan ny forskning vender op og ned på mange af vores vante forestillinger om, hvad kærlig-hed egentlig er. Ifølge Fredrickson er kærlighed hver-ken evig, betingelsesløs eller eksklusiv, ej heller er den et særligt bånd eller seksuelt begær. Bogen tegner et umiddelbart forståeligt billede af, hvordan kærlighe-den påvirker vores sundhed, energi og velvære på specifikke, videnskabeligt målbare og bogstaveligt talt livsvigtige måder.Mindspace, 2013, 244 sider, 348 kr.

Ken Wilber; Tery Patten; Adam Leonard; Marco Morelli:

› Integral livspraksis.

Hvad vil det sige at udvikle en livspraksis, der hjælper én med at være vågen og nærværende i sit liv? Bogen handler om at praktisere mindfulness, meditation, filosofisk livspraksis, psykologisk selvhjælp og krops-lig sundhed og giver gode anvisninger til at arbejde med disse ting. Den giver tillige et teoretisk grundlag for at forstå, hvad dette arbejde kan bidrage med i forhold til at skabe et godt liv.Klim, 2013, 390 sider, 349 kr.

Mobning og medierende psykologiske faktorer hos ofret Mobning er blevet et alvorligt problem for børn og unges trivsel i Danmark. Forskning på området peger på, at mobning kan have vidtrækkende, negative konsekvenser for ofret i form af eksempelvis negativ affektivitet, depression, angst eller ensom-hed.

Der er forsket meget i mobning i de senere år, men der ikke mange undersøgelser, somfokuserer på de mellemliggende psy-kologiske faktorer, der kan forklare variationerne i skolebørns reaktioner på mobning.

Fokus for denne artikel er et forsøg på at skabe overblik over de få studier, der har undersøgt mulige, medierende faktorer i forhold til barnets reaktioner på mobning.

Studier har eksempelvis påvist, at usikker/desorganiseret tilknytning kan være en risikofaktor i forhold til at blive offer for mobning i skolen, idet børn med disse tilknytningsstile kan opfattes som mere generte eller antisociale af andre børn. Ligeledes kan negativ affektivitet fungere som risikofaktor i rela-tion til mobning, fordi barnets negative forestillinger om sig selv og andre kan medvirke til, at barnet fremstår nervøst og usik-kert.

En anden medierende faktor er somatisering, hvor ofret som følge af mobning kan udvikle psykosomatiske symptomer. Studier viser, at nogle børn er mere udsatte i forhold til at udvik-le psykosomatiske reaktioner, idet dette bl.a. kan afhænge af køn, og af hvornår mobningen begyndte.

Flere studier har fokuseret på coping i relation til mobning og påvist, at ofre for mobning manglede adaptive copingstrategi-

er, idet ofrene primært anvendte emotionel eller undgående coping. Der er fundet sammenhæng mellem disse copingstile og depression, lavt selvværd samt stress, hvilket kan forværre be-lastningsgraden hos ofrene og gøre dem mere udsatte i forhold til mobning.

Den sidste faktor omhandler social støtte, som kan virke både som buffer og som risikofaktor i forhold til børns reaktio-ner på mobning. Undersøgelser viser, at mange ofre for mobning mangler social støtte fra deres netværk, og at negativ social støt-te kan være mere destruktiv for den mobbede end ingen social støtte. Omvendt kan positiv social støtte virke som en buffer for internalisering af den negative belastning forårsaget af mobning.

På trods af et stadigt stigende fokus på mobning i verden er der fortsat meget begrænset viden om de mellemliggende, psy-kologiske faktorer, der kan forklare børns forskelligartede reak-tioner på mobning. Denne artikel understreger vigtigheden af mere forskning i disse faktorer med henblik på bedre at kunne forebygge børns mistrivsel som følge af mobning, herunder selvmord og skoleskyderier. Ydermere er viden om mellemlig-gende faktorer brugbar i forhold til at udvikle specifikke inter-ventionsmetoder, der kan afhjælpe reaktioner hos de mobbede børn.

Reference: Hansen, T.B., Steenberg, L.M., Palic, S. & Elklit, A. (2012). A Review of Psychological Factors Related to Bullying Victimization in Schools. Aggression and Violent Behavior, 3, 39-43.

Forfatter: Sara Bek Eriksen, Videnscenter for Psykotrauma tologi, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, [email protected].

› DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING

DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING –

Psykolog Nyt bringer i denne rubrik resumeer af originalartikler, systematiske review og metaanalyser, der er publiceret af danske forfattere i danske eller internationale peer-review tidsskrifter.

Manuskriptvejledning mv.: www.dp.dk > Psykolog Nyt > Om bladet > Forskningsstof. Indlæg sendes pr. e-mail til redak tionen, [email protected]: Hanne Nørr Fentz, Nina Rottmann, Halfdan Skjerning, Mimi Mehlsen, Universitetssektionen. Desuden Jørgen Carl, Psykolog Nyt.



Forbrug af rusmidler i graviditeten og postnatale konsekvenser

Forbruget af rusmidler under graviditet har været stigende i de seneste årtier. I Europa fødes hvert år omkring 30.000 børn af mødre som har haft et forbrug af opiater under graviditeten. Illegale rusmidler (fx amfetamin, cannabis, kokain og opiater) såvel som legale rusmidler (fx alkohol og nikotin) kan have al-vorlige konsekvenser for hjernens udvikling i fostertilstanden. Prænatal eksponering af rusmidler er forskningsmæssigt blevet kædet sammen med fysiske fødselsdefekter, samt risiko for re-gulerings- og neuropsykologiske vanskeligheder. Dette er også fundet hos børn, der vokser op i pleje- eller adoptivfamilier.

Formålet med studiet var at beskrive tre årskohorter (1993-95) af gravide med et rusmiddelforbrug, som blev fulgt i Fami-lieambulatoriet ved Hvidovre Hospital (N = 161). Fokus var på typer og antal af rusmidler, som blev indtaget under gravidite-ten, og kvindernes baggrund. Endvidere at undersøge, hvilken effekt forbruget havde på deres børn (N = 163), målt på gesta-tionsalder, fødselsvægt og udviklingen af neonatal abstinens syndrom ved fødslen.

Resultaterne viste, at børn født af mødre, der fortsatte rus-middelforbruget under graviditeten, sammenlignet med børn til mødre, som ophørte forbruget i løbet af graviditeten, blev født tidligere (Chi-Square = 15.1, df 2, p < .01), og dette gjorde sig i højere grad gældende for de børn, som blev prænatalt ekspone-ret for flere forskellige rusmidler (poly-substance use) i forhold til de børn, som primært var eksponeret for alkohol eller ikke blev eksponeret for rusmidler. Børnene, som blev eksponeret for flere rusmidler var desuden mest sårbare i forhold til at udvikle neonatal abstinens syndrom ved fødslen (Chi-Square = 51.7, df 2, p < .001). Nyfødte, som var prænatalt eksponeret for alkohol, havde en signifikant højere risiko for at være født med lav fød-selsvægt, < 2500 g. (Chi-Square = 8.8, df 2, p < .05) end de børn, som blev eksponeret for andre typer af rusmidler. Studiet viser, at mødrenes formåen til enten helt at stoppe eller nedsætte deres rusmiddelforbrug i graviditeten ser ud til at have en direkte positiv effekt for deres nyfødte børn.

Mere end 50 % af mødrene ophørte med deres rusmiddelfor-brug (tobak undtaget) under graviditeten, hvilket tyder på at Familieambulatoriets tværfaglige interventionsprogram havde den forventede interventionseffekt i forhold til de gravide og deres børn. Tidlig intervention, inklusiv tværfaglig indsats un-der graviditet, samt prænatal omsorg og psykosocial støtte kan medvirke til at forebygge negative udviklingsmæssige konse-kvenser hos nyfødte født af mødre med et forbrug af rusmidler i graviditeten.

Reference: Irner, T.B.; Teasdale, T.; Nielsen, T.; Vedal, S. & Olofsson, M. (2012). Substance use during pregnancy and post-natal outcomes. Journal of Addictive Diseases. 31, 19-28.

Forfatter: Tina Birk Irner & Tine Nielsen.

Kontakt: Tina Birk Irner, Klinik for psykologi, pædagogikog socialrådgivning, JMC., Rigshospitalet,[email protected].


Ændringer i studerendes læringsstile

Gennem tre årtier har det været diskuteret, hvordan udfordrin-gen omkring studerendes forskellighed med hensyn til kogniti-ve-, tænke- eller læringsstile kan tages op i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af lektioner og fagforløb. Der findes kun lidt forskningsbaseret viden om, hvordan denne udfordring kan tackles, da der kun er gennemført ganske lidt forskning i sammenhængene mellem studerendes stile og deres valg af studium.

Den eksisterende viden består hovedsagelig af 1) teoretisk baseret ræsonneren i forhold til den praktiske relevans af at inddrage studerendes stile i undervisningstilrettelæggelse og gennemførelse og 2) enkeltstående empiriske resultater vedrø-rende forskelle og ligheder, såvel som ændringer over tid, i vide-regående studerendes stile.

Hen over mange forskellige teorier er det etableret, at der kan findes fag-afhængige forskelle og ligheder i studerendes stile på forskellige tidspunkter af studiet (ved studiestart, på andet studieår osv.), samt at der kan ses ændringer i studerendes stile hen over varierende perioder af studiet. Enkeltstudierne er imid-lertid så usammenlignelige, at de samlet set ikke bidrager til, at resultaterne kan akkumuleres og bringes i praktisk anvendelse.

Det er tidligere foreslået, at forskningen i denne problemstil-ling blev gennemført, således at dette i højere grad blev muligt, blandt andet ved at der blev gennemført undersøgelser inden for et afgrænset antal teorier til afdækning af, om studerende stile er forskellige allerede ved studiestart afhængigt af studievalg, hvor-ledes stilene ændrer sig henover studietiden, og om sådanne ændringer er afhængige af studiet, der læses.

Jeg ville således undersøge 1) om der var årgangsafhængige forskelle i læringsstilene på optagelsestidspunktet, 2) om æn-dringer i læringsstilene hen over det første, andet og tredje stu-dieår var forskellige, og 3) om der var selektionsbias til længde-snitsundersøgelsen, eller om resultaterne vedrørende ændringer i læringsstile ville kunne generaliseres.

Deltagerne var tre på hinanden følgende optagsårgange HA-psykologistuderende (N = 372). Alle gennemførte en læringsstil-stest (Danish Self-Assessment Learning Styles Inventory, D-SA-LSI) ved optagelsestidspunktet, og afhængig af årgang igen efter enten et, to eller tre års studier.

D-SA-LSI er baseret på Sternbergs teori om mental self-government og hans tænkestilsbegreb og er udviklet og valideret i forhold til danske universitetsstuderende. D-SA-LSI indeholder 14 forskellige læringsstile (legislative, executive, judicial, monar-chic, hierarchic, oligarchic, anarchic, democratic, local, global, internal, external, progressive, conservative). Læringsstil define-res i denne sammenhæng som præferencer for forskellige måder at tænke på i (eventuelt fagspecifikke) læringskontekster.

I forhold til de definerede formål var resultaterne: 1) At der ikke var årgangsafhængige forskelle i 13 af læringsstilene på optagelsestidspunktet, men der var en svagt signifikant forskel på en læringsstil (conservative) mellem en optagsårgang og de to andre årgange. 2) At 10 læringsstile ikke ændredes signifikant hen over hverken et, to eller tre studieår, mens fire læringsstile (judicial, hierarchic, oligarchic og global) ændredes på forskellig vis hen over et, to eller tre studieår. 3) At der ikke var tale om selektionsbias til længdesnitsundersøgelsen.

Resultaterne peger i retning af, at det er en tidsmæssigt læn-gere proces at ændre studerendes læringsstile, når der er tale om de kognitivt mere komplekse måder at tænke på, hvilket oftest er det, der forventes som en del af udkommet af universitetsstudier.

Reference: Nielsen, T. (2013). Changes in BSc Business Economics & Psychology students’ learning styles over one, two and three years of study. Studies in Educational Evaluation. 39(1), 41-48.

Kontakt: Tine Nielsen, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, [email protected]



› xxx

Effekten af mindfulnessbaseret kognitiv terapi på depressive symptomer hos ældre efterladte

De fleste mennesker gennemgår en smertefuld, men stadig na-turlig sorgproces efter en nærtståendes død. Omkring 15 % oplever dog en mere problematisk sorg med klart forhøjet psy-kisk symptomniveau, særligt med symptomer på depression, posttraumatisk stress (PTSD) eller vedvarende sorg og ofte kom-bineret med fysiske og psykiske problemer med store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger.

Da multiple tab er mere hyppige i alderdommen og man i alderdommen må forvente større omfang af fysisk sygdom, ned-sat fysisk funktion, nedsat hukommelseskapacitet, reduceret størrelse af sociale netværk etc., er det sandsynligt, at ældre mennesker, der mister en ægtefælle, går ind i sorgen fra et lavere generelt helbredsniveau end yngre enker og enkemænd. Selv om de fleste ældre efterladte klarer sig godt efter tabet, fremgår det, at tabet af en ægtefælle i alderdommen for et betydeligt mindre-tal er relateret til alvorlige psykiske problemer, og at symptom-niveauet fortsat er højt år efter tabet.

MBCT og andre systematiske mindfulnesstræningsprogram-mer har vist sig at reducere omfanget af psykisk lidelse som depression og angst. Mindfulnesstræning har også vist sig at forbedre kognitive ressourcer som arbejdshukommelse og ekse-kutive funktioner, men dette er endnu ikke undersøgt i populati-oner af ældre mennesker. Interventioner, der kan forbedre ar-bejdshukommelse, kan være særligt relevant for ældre, der fra omkring 70-årsalderen kan forvente en vis grad af aldersrelateret kognitiv tilbagegang.

Formålet med dette pilotstudie var at undersøge effekten af MBCT på symptomniveauet for depression, vedvarende sorg og posttraumatisk stress samt på arbejdshukommelsen hos ældre efterladte med tegn på kompliceret sorg en årrække efter tabet af deres ægtefælle. Studiet inkluderede 36 efterladte (gennemsnits-alder = 77 år, 32 % mænd), der stadig 4 år efter ægtefællens død udviste psykiske symptomer som følge af tabet.

Deltagerne blev fordelt i en interventionsgruppe (18 perso-ner startede op i MBCT, 12 personer gennemførte hele forløbet) og ventelistegruppe (18 personer). Begge grupper udfyldte checklister for depression (BDI), PTSD (HTQ) og vedvarende sorg (ICG-r) samt en kort test af arbejdshukommelsen (letter-number sequencing) før, umiddelbart efter og ved follow-up 5 måneder efter endt intervention.

Sammenlignet med ventelistegruppen udviste MBCT-grup-pen (n=12) ved follow-up signifikant reducerede depressive symptomer (Hedges’ g=.84, p=.04) med signifikant interaktion mellem gruppe og tid (Hedges’ g=.88, p=.02). Vi identificerede ingen andre signifikante forskelle mellem grupperne, men effek-ten på arbejdshukommelse lige efter interventionen nærmede


sig et signifikant niveau (Hedges’ g=.35, p=.09). I ventelistegrup-pen havde 29 % (n=5) forhøjede depressive symptomer både før intervention og ved follow-up. I interventionsgruppen havde 50 % (n=6) af dem, der fuldførte interventionen, forhøjede depres-sive symptomer før intervention, men ingen af dem havde for-højede symptomer ved follow-up.

Dette studie er så vidt vides den første kontrollerede under-søgelse af effekten af MBCT på ældre med komplicerede sorgre-aktioner. Undersøgelsen tyder på, at MBCT kan være en effektiv intervention til at reducere symptomerne på især depressive symptomer for ældre efterladte med langvarige sorgreaktioner. Studiet tyder også på, at MBCT med ældre efterladte muligvis kan forbedre arbejdshukommelsen. Replikation af de nuværen-de resultater i mere omfattende studier er dog påkrævet, for at mere håndfaste konklusioner kan drages. Hvis man i fremtidige studier bekræfter de ovenstående fund, kan MBCT være et godt alternativ til antidepressiv medicin i en gruppe af mennesker, der sjældent får psykologisk behandling og ofte allerede tager adskillige medicinske præparater med risiko for alvorlige bivirk-ninger. Let adgang til MBCT, kort geografisk afstand til inter-ventionens placering og gode offentlige transportmuligheder er vigtige for at øge gennemførelsesraten i MBCT med denne po-pulation. Samlet set er resultaterne fra dette pilotstudie opmun-trende, og yderligere undersøgelser bør iværksættes for at forføl-ge disse fund.

Kilde: O’Connor, M., Piet, J., & Hougaard, E. (2013). The effect of mindfulness-based cognitive therapy on depression in elderly bereaved people with loss related distress: a controlled pilot study. Mindfulness. Published online. DOI 10.1007/s12671-013-0194-x

Kontakt: Maja O’Connor, Adjunkt, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS), Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. [email protected].



D en neuroaffektive udviklingspsykologi i praksis er em-net for Gitte Jørgensen og Charlotte Hagmund-Han-sens bog ”Børn i gode hænder”. Denne tilgang har fo-

kus på, at børn med svære tilknytnings- og relationsforstyrrelser får en god barndom i stedet for en ”behandlingsdom”.

Forfatterne bidrager til forståelsen af den neuroaffektive udviklingspsykologi, der er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Teo-rien beskriver barnets udvikling, hjernens udvikling og samspil-lets betydning for begge dele.

Ikke alle børn, der oplever vanskeligheder i deres opvækst, kan garanteres en god barndom, men forfatterne giver os med denne bog håb om, at der ved at bruge netop denne tilgang i sit arbejde er større sandsynlighed for varige forandringer. De be-skriver at barnets hjerne er i stand til at udvikle sig og forandre sig – med andre ord: hjernen er plastisk. Hjernen er på den måde i stand til at tilpasse sig nye omgivelser. Ved at stimulere hidtil ustimulerede strukturer kan nye veje skabes.

Bogen bevæger sig igennem forskellige temaer i et sammen-hængende hele. Når forfatterne bevæger sig ind i principperne for den treenige hjerne og refleksioner over behandling, er bo-gen organiseret med en tydelig struktur, der giver læseren et godt overblik. Via faktabokse bliver vores opmærksomhed hen-ledt på, hvornår det er teori, der gennemgås, eller hvornår det er centrale elementer fra de forskellige afsnit der opsummeres.

Beskrivelsen bliver yderligere levendegjort og nærværende af cases fra dagligdagen på Skole- og behandlingshjemmet Skov-gården, hvor Jørgensen og Hagmund-Hansen begge er ansat.

En fantastisk manualForfatterne demonstrerer på en empatisk måde sammenhæng mellem teori og praksis. Desuden henviser de specifikt til en

Børn i gode hænderNy bog om neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis åbner også for formidlingen af Theraplay på dansk.

› ANMELDELSE

BOGDATA

Gitte Jørgensen og Charlotte Hagmund-Hansen: Børn i gode hænder – Neuroaffektiv udviklingspsy-kologi i praksis. Hans Reitzels Forlag, 2013. 240 sider. 275 kr.

terapeutisk metode, der hedder Theraplay. Via konstruerede historier beskriver de, hvordan Theraplay kan bruges som meto-de til at skabe udvikling hos behandlingskrævende børn. For hver historie fremhæver de specifikke fokusområder og lege i forhold til Theraplay.

Metoden er forholdsvis ny og ukendt i Danmark, og det er første gang, der er nogen, der formidler deres praksis erfaring om Theraplay på dansk.

Udgangspunktet tager de i Paul MacLeans teori om ”den treenige hjerne”. MacLean opdelte hjernestrukturer i tre lag, som han forestillede sig var kvantespring i den menneskelige hjernes evolutionære udvikling. Forfatterne beskriver hjernens tre hie-rarkiske lag, der i virkeligheden er tæt forbundne gennem mas-sive nerveforbindelser. Lagene fungerer oftest i tæt samspil af netværk, der er forbundet indefra og ud, nedefra og op. Lagene beskrives specifikt hver for sig, hvor både den daglige behand-ling og terapien tydeliggøres ved hjælp af case-eksemplerne.

Der er lavet mange effektundersøgelser på, at en vellykket terapi hænger sammen med terapeutens evne til at være nærvæ-rende med klienten. Hvis vi tillader os at overføre denne konklu-sion på behandlingsarbejdet i bred forstand, er denne bog en fantastisk manual til at opnå dette i et vellykket behandlingsar-bejde.

Forfatterne har ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene, men giver i deres ”Eftertanker” udtryk for, at de forventer at stå et nyt sted om ti år. Og vi er sikre på, at de vil have øje for ”windows of opportunity”, mens de går nye veje. Vi glæder os til at følges med dem.

Annie Jakobsen & Helle Roland

Børn i gode hænderNeuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis

Gitte Jørgensen Charlotte Hagmund-Hansen

Hans Reitzels Forlag


E n del terapeutisk, rådgivende og støttende arbejde finder sted i tværfaglige miljøer. For at optimere behandlingstil-buddene er det nødvendigt, at psykologer og andre fag-

grupper ikke alene indgår i monofaglig supervision, men enga-gerer sig i den synergi, der kan opstå i tværfaglige supervisions-grupper. Betegnelsen ’tværfaglig supervision’ dækker over su-pervisionsgrupper bestående af fx psykologer, psykiatere, syge-plejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeu-ter, fysioterapeuter, socialrådgivere, pædagoger og lærere. Denne supervi sionsform stiller store krav til supervisor, eftersom ved-kommende skal tackle de mulige uenigheder, der kan skyldes deltagernes forskellige faglige tilgange.

I bogen ”Tværfaglig supervision” gennemgås forskellige supervisionstilgange, nemlig en almen model, en psykodyna-misk, en kognitiv adfærdsterapeutisk og en narrativt inspireret. Derudover belyses forskellige patientgrupper, herunder børn, patienter med personlighedsforstyrrelser, patienter med psyko-ser og traumatiserede patienter fra andre kulturer.

Som læser er det værd at hæfte sig ved forfatternes forsøg på at definere, hvad tværfaglig supervision er. Her konstaterer jeg, at definitionen ikke afviger væsentligt fra afgrænsningen af mo-nofaglig supervision. Med supervision er der tale om en lettere vagt afgrænset, men potent aktivitet med grænseflader til under-visning, vejledning, egenterapi, personaletræning, sparring og coaching. Trumfkortet dukker op senere, hvor en af supervisors fornemme kompetencer nævnes, nemlig evnen til at anspore supervisanderne til fordybelse og til vedholdende at interessere sig for yderligere indsigt. Denne insisteren på at holde bolden i spil, trods et til tider påtrængende behov blandt supervisanderne for mere skræddersyede svar, benævnes ’negative capability’, ‘… that is, when a man is capable of being in uncertainties, mysteri-es, doubts, without any irritable reaching after fact and reason’

Tværfaglig supervisionEt forfatterpanel har præsteret en inter essant introduktion til tværfaglig supervision. Deres bog fremhæver tværfaglig læring som mindst lige så væsentlig som monofaglig.

› ANMELDELSE

BOGDATA

Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen og Nicole K. Rosenberg (red.): Tværfaglig supervision. Centrale teorier og anvendelsesområder. Hans Reitzels Forlag, 2013. 250 sider. 300 kr.

(p.124). Måske nærmer vi os her supervisionens inderste væsen: Gennem erkendelsesmæssige vanskeligheder at nå nye faglige højder – at finde vejen til stjernerne.

Bogen viser tillige, at der sagtens kan være tale om vidt for-skelligt supervisionsmateriale, alt afhængigt af den teoretiske tilgang. Ifølge psykodynamisk tænkning lægger det tomme rum op til projektioner, og patienternes fortalelser, sære udtryk m.m. skulle være mere betydningsbærende end det faktuelle. Også i narrativ inspireret supervision opfordres supervisanderne til at finde sprækker i patienternes beretning for at ’tykne tynde fort-ællinger’. I tværfaglig supervision, baseret på principper fra kog-nitiv adfærdsterapi, er supervisors rolle generelt mere dirigeren-de og mindre ekspertagtig. Den dygtige supervisor formår at balancere materialet fra patienternes og supervisandernes tanke- og følelsesliv, så at indsigten fra supervisionen ikke alene styrker de professionelle, men også kommer patienterne til gode.

Farvel til andedammenBogen kan læses som ét langt argument pro tværfaglig super-vision, men går alligevel uden om spørgsmålet om læringspo-tentialet i både denne form for supervision og monofaglig su-pervision. De danske autorisations- og specialistuddannelsesreg-ler er mestendels bygget op om en forståelse af, at faglig læring fremmes mere effektivt i monofaglige grupper. Men måske er det en idiosynkrasi at mene, at vores psykologiske faglighed øges ved at holde elementer fra andre fag udenfor.

Tværfaglig supervision kan ses som et vigtigt skridt til at vove os væk fra vores egen lille andedam for i stedet at finde vores plads i et berigende samarbejde med andre faggrupper.

Irene Christiansen

Tværfaglig

Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen og Nicole K. Rosenberg (red.)

supervision

CENTRALE TEORIER OG ANVENDELSESOMRÅDER

Hans Reitzels Forlag


› DEBAT

Anbringelse af små børn

H vis der er behov for at anbringe et barn uden for hjemmet, må de anbringende myndigheder

gøre sig klart, om der er tale om: 1. en anbringelse for hele barndommen eller 2. en anbringelse med en forventning om, at forældrene kan støttes i at være forældre, og der er håb om, at barnet senere kan hjemgives til forældrene.

Uanset om der er tale om en anbrin-gelse for hele barndommen eller en an-bringelse med forventning om, at barn og forældre igen kan forenes på en måde, hvor forældrene varetager den primære omsorg for barnet, skal barnets psykiske udvikling prioriteres højest. Der skal være fokus på, at barnet udvikler evne til at relatere sig trygt, og at det gøres robust til livet med også sine forældre.

Spæd- og småbørn, som anbringes uden for hjemmet, er børn, der fra star-ten ikke er blevet mødt med en kvalifice-ret omsorg. Det er børn, som er opvokset med en forstyrret evne til at fornemme og sanse sig selv. Deres kompetencer til at udvikle sig følelsesmæssigt imod en sund personlighed er forstyrret, og deres evne til at danne relationer og knytte sig er også forstyrret.

Et omsorgssvigtet barn er et barn, som har oplevet smerten ved ikke at blive set, hørt og mærket. Det er et barn, som især har negative erfaringer med omsorg og kontakt. Det er et barn, som har særlig brug for at blive set, hørt og mærket af en stabil og kærlig person med henblik på, at barnet kan begynde at mærke sig selv og fornemme sit eget kerne-selv. Når et barn er begyndt at fornemme sig selv og er begyndt at mærke sit eget kerne-selv, kan det også begynde at skelne mellem gode og dårlige oplevelser og differentiere imellem positive og negative indtryk og

DEBATINDLÆG

– må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

følelser, og således begynde at relatere sig på ny.

I den periode, hvor barnet gives mu-lighed for at udvikle sig på ny, har barnet et særligt behov for stabil omsorg fra én primær tilknytningsperson. Barnet har brug for ro og stabilitet, så nye indtryk kan sætte sig, give nye erfaringer og for-me nye positive spor i barnets bevidsthed. Barnets rehabiliteringsproces kan imid-lertid forstyrres af udefrakommende stimuli, som fx genopfrisker tidligere hændelser fra barnets opvækst. Hændel-ser, som har foranlediget anbringelsen og efterladt indtryk hos barnet, som kan vække barnets angst og smerte og være en barriere for, at barnet relaterer og knytter sig på ny.

Barnets møde med tidligere omsorgs-givere, fx forældrene, kan være en barrie-re for, at barnet rehabiliterer sig med en sund strategi. Og mødet med tidligere omsorgsgivere kan genkalde omsorgs-svigtet og barnets smerte derved. Denne sansning, genoplevelse af smerten ved svigtet, kan være en barriere for, at barnet udvikler en sund strategi og sund evne til at relatere sig og udvikle sit kerne-selv. Det betyder, at mødet mellem barnet og forældrene indebærer en risiko, hvor barnet ved mødet retraumatiseres. Mødet kan føre til, at barnet fastlåses i traumet, dvs. at traumet ikke bliver integreret i barnet på en måde, hvor barnet frigøres af traumet. I stedet kan mødet forstærke barnets reaktioner og påvirke barnets evne/lyst til at relatere sig. Mødet kan tillige bringe barnet i en kriselignende situation med behov for efterfølgende rehabilitering med særlig intervention og brug for ekstra omsorg og pleje.

Mødet mellem forældre og barn kan blive til et dobbelt omsorgssvigt, hvor vi

som professionelle og ansvarlige for om-sorgen for forældre og barnet har et an-svar for at forstå og undersøge, hvad der kan bringe barnet i udvikling på en måde, hvor barnet kan udvikle sig imod en ro-busthed med et sundt kerne-selv og med evne til at relatere sig, også til sine foræl-dre.

Mindre børn er særlig sårbare over for traumer, idet yngre børn ikke har nået at udvikle et erfaringsgrundlag, der kan kvalificere dem til at udvikle strategier til at modstå traumet. Tillige kan mindre børn ikke fortælle om hændelserne. I stedet reagerer de ofte med en påfaldende adfærd og er således afhængige af, at voksne i miljøet iagttager adfærden og reagerer på den.

Et fælles træk for alle traumatiserin-ger er, at hændelserne fra fortiden præger livet i årene fremover. Det er en viden, en erfaring og et hensyn, som bør tilgodese barnets udvikling hen imod en robust-hed, som gør det parat til samvær med sine forældre. Uanset om det er en an-bringelse for hele barndommen eller en anbringelse med henblik på en senere hjemgivelse af barnet til forældrene.

Anna Rosenbeck & Birgitte Jacobsen


› DEBAT

Hvorfor ikke bestille en rapport

Fortsættelse af debatten om aflysning af mødet for privatpraktiserende psykologer, januar 2014, i foreningens regi:

En meget stor del af dansk erhvervsliv kan sagtens mødes i foreningsregi uden at etablere karteldannelse eller at indgå ulov-lige prisaftaler, som sætter konkurrencen ud af kraft. Når man fx holder møde i brancheforening som Advokatsamfundet, Håndværkerrådet, Foreningen Danske Revisorer eller Horesta, er dette helt legalt. Ja, formålet er netop, at man som branche mødes, udveksler synspunkter og deler erfaringer. Man er sammen i sådanne foreninger, fordi man – åbenbart til forskel fra Psykologforeningen – har et økono-misk og fagligt interessefællesskab, som man ønsker at understøtte og udbygge. Alt sammen helt lovligt.

Men i Psykologforeningen har for-manden som bekendt aktivt modsat sig, at en stor gruppe selvstændige psykologer må mødes og diskutere ”branche” i for-eningsregi. De 1.700 medlemmer, der har brug for at diskutere de økonomiske for-udsætninger for at være selvstændig på et marked, som er totalt domineret af ”net-værk”, har således ikke noget sted at gøre dette.

Lidt realiteter: På det liberale marked er psykoterapi blevet big business. Et kon-servativt estimat er, at omsætningen i 2014 vil løbe op omkring 500 mio. kr., målt på forsikringsfinansieret terapi og andre stor-driftsaftaler. Det dybt mærkværdige i den-ne sammenhæng er, at ingen af de store distributører af psykoterapi er ejet eller drevet af psykologer. Den fundamentale forudsætning for det beløb, der omsættes hvert år (på psykoterapi), bliver således

produceret og leveret af psykologer, uden at de selv samme psykologer får andel i de ret massive fortjenester, som distributører-ne henter hjem.

Det er således mere reglen end undta-gelsen, at den andel af omsætningen, som psykologen modtager, ligger betydeligt under halvdelen af fakturaprisen. Hver gang en psykolog modtager omkring de 700 kr., som er ”gældende takst”, viderefak-turerer distributøren tæt ved 2.000 kr. for samme ydelse. Hvorfor er det ikke psyko-logerne, som distribuerer deres egne ydel-ser? kunne man spørge. Hvem kunne ikke tænke sig at fakturere omkring 2.000 kr. pr. session?

Psykologforeningens initiativer i den-ne problematik er uforståelige. Senest har man fået den idé at invitere distributørerne ind til en snak om sundhedsloven og eti-ske principper. Hvad regner man med at opnå i relation til problemstillingen om netværkenes økonomiske dominans?

Hvis jeg var distributør, ville jeg grine hele vejen hen til banken efter et sådant møde, idet hele konstruktionen – hvor psykologen er underleverandør – nu er blevet blåstemplet af Psykologforeningen. Som distributør ville jeg da også, hver gang jeg havde møde med mine kunder, i den grad reklamere med, at jeg ”samarbej-der” med Psykologforeningen, idet jeg opfylder foreningens strenge krav om etik. Vupti, sådan!

Som distributør har jeg fået endnu en fordel, når jeg går ud i de store udbuds-runder, hvor jeg konkurrerer med andre distributører, som også har set den ual-mindeligt gode forretning, det er at handle med psykoterapi via underleverandører.

Foreningens strategi har således den direk-te modsatte effekt! Distributørerne har fået et godt argument for at vokse sig endnu større og stærkere.

Må jeg komme med et forslag til for-manden: Erkend dog, at du og din besty-relse hverken har den fornødne interesse, viden eller forståelse for de selvstændige psykologers økonomiske virkefelt. Tag konsekvensen, og gentænk hele problema-tikken én gang til. Prøv at lytte til dine medlemmer i stedet for at regere pr. de-kret. Prøv også med tillid. Jeg tror faktisk, at mine kolleger er voksne og anstændige mennesker, som glimrende kan se, hvad der er ulovligt eller ej.

Men allervigtigst: investér i den for-nødne ekspertise til at få hjælp til lægge en effektiv forretningsstrategi for, hvordan et støt stigende antal af medlemmerne kan få optimale vilkår for at være selvstændige aktører på det private erhvervsmarked fremover. Der eksisterer en række kompe-tente konsulenthuse/strategifirmaer, som lever af at rådgive organisationer, der som vores ønsker at få en markedsstrategi. Tro mig, sådanne konsulentfirmaer ville elske denne ”business case”, og de ville kunne komme med innovative løsningsforslag, baseret på grundig research og viden om det marked, psykologerne agerer på. Hvor-for ikke bestille en sådan rapport?

Den offentlige sektor kan ikke vokse mere og kan dermed heller ikke ansætte flere psykologer i traditionelt klinisk psy-kologiske stillinger. Terapi er derimod blevet en milliardforretning på det private marked. Hvorfor ikke satse på, at psykolo-gerne i fremtiden får afgørende betydning på den ydelse, de selv leverer på dette mar-

› DEBAT

ked? Mulighederne er ganske enkelt for store til at overlade til amatører.

Torben Nielsen

KommentarTorben Nielsen har helt ret i, at ydelsen ”psykologbehandling” eller ”psykoterapi” er vokset massivt gennem den seneste årrække. Det skyldes stigende efterspørg-sel fra forsikringsselskaber, fra (fortrinsvis) store private virksomheder og fra offentli-ge myndigheder som især kommuner.

Torben Nielsen har også ret i, at forsik-ringsselskaber, virksomheder og kommu-ner i stigende grad ønsker at entrere med underleverandører, eller netværk, som vi plejer at kalde dem. Det gør de, fordi de derved overlader de administrative opga-ver til andre end dem selv, fordi de kan købe psykologbehandling gennem store

udbudsrunder, og fordi de opnår forsy-ningssikkerhed gennem netværkene. Om disse aftagere så også køber psykologbe-handling af en tilstrækkelig kvalitet, er straks et andet og noget vanskeligere spørgsmål at besvare.

Der er med andre ord rigtig mange af vores selvstændige medlemmer, som på godt og ondt har et vigtigt forretningsom-råde netop her.

Det er derfor også helt afgørende, at vi fra foreningens side tager de rigtige initia-tiver, som kan understøtte de selvstændige psykologers arbejde på dette marked. Vi er ikke i gang med hverken at blåstemple eller for den sags skyld at hænge netværk ud, når vi i øjeblikket holder møder med netværkene. Vi er ved at afdække, hvad der rent faktisk foregår. Hvordan er ar-bejdsgangene helt konkret mellem forsik-ringskunden (klienten) og selskabet/virk-somheden og netværket og psykologen? Forekommer der overtrædelser af sund-

hedsloven, og underkendes de etiske prin-cipper for psykologer? Det er disse spørgs-mål, vi drøfter og afdækker – og dermed påvirker vi også forholdene.

Parallelt med møderækken med net-værk har vi dialog med brancheforeningen ”Forsikring og Pension”, som gerne vil samarbejde. Herudover er arbejdsgruppen til udarbejdelse af faglige standarder for psykologydelser gået i gang med arbejdet.

Og lad mig slå fast: Vi køber gerne den fornødne ekspertise og lader os i det hele taget gerne rådgive, når vi vurderer, det er nødvendigt. Det være sig af advokater, erhvervsøkonomer, konsulenthuse, myn-digheder osv.

Liberalt Forhandlingsudvalg og besty-relsen vil efter møderækken og de andre initiativer tage stilling til de næste skridt.

Eva Secher Mathiasen

SÅ MANGE

DET HELE MENNESKE

FÆLLESSKAB

MEN

TAL

GF

I FO

KU

SSU

ND

HED

ET LEVENDE

ALDRIGHAR SÅ FÅHJULPET

Nærmere oplysning om dagsorden, praktisk ar-rangement mv. vil fremgå på www.dp.dk > GF14

Dagsorden, lovændringer mv.Reglerne for generalforsamlingens afholdelse fremgår af Dansk Psykolog Forenings love § 6.

KandidaterDu skal være opmærksom på, at du skal deltage i generalforsamlingen 22.-23. marts 2014, hvis du stiller op til personvalg. Du skal præsentere dig på generalforsamlingen, og din præsenta-tion gøres efterfølgende tilgængelig som video på www.dp.dk. Selve valghandlingen foregår ef-terfølgende med urafstemning blandt alle for-eningens medlemmer.

Formand & bestyrelse: For opstilling til formands-posten gælder der en 6-ugersregel. Er der 6 uger

før generalforsamlingen opstillet én eller flere formandskandidater, lukkes opstillingen. Også for bestyrelsen gælder 6-ugersreglen. Hvis 11 eller flere kandidatmedlemmer har meldt sig som bestyrelseskandidater 6 uger før general-forsamlingen, lukkes opstillingen. Har færre meldt sig inden denne frist, kan man stille op indtil på selve generalforsamlingen.

på hjemmesiden www.dp.dk.

at du stiller op til ovenstående poster, bliver du præsenteret i Psykolog Nyt og får dit navn trykt i det skriftlige generalforsamlingsma-teriale, der udsendes til samtlige medlem-mer.

www.dp.dk > GF2014.

GENERALFORSAMLINGDANSK PSYKOLOG FORENING

Lørdag-søndag

22.-23. marts 2014,

ToRVEhallerne,

Kirketorvet 10-16,

Vejle


› MØDER & MEDDELELSER

KREDSE

Kreds København-Frederiksberg

› Kurser

Kredsen arrangerer mange kurser, som er åbne for alle – også ikke-kredsmedlem mer. Vi har ledige pladser på Feedback Informed Treatment med Scott Miler niveau 1+2, Familieterapi 1+2 v. Svend Aage Rasmus-sen, Børn Sorg og Krise ved Atle Dyregrov, Valg af interventionsformer på Børneområ-det v. Jørn Nielsen, Introduktion til Neuro-affektiv Relational Model. Se mere på www.dp.dk > Decentrale enheder > Kredse.

Kredsstyrelsen

Kreds Sønderjylland

› Rettelse

I kredsens meddelelse i Psykolog Nyt 1/2014 om fyraftensmøde den 19. februar kl. 16-18.30 i Tinglev har sætternissen væ-ret på spil. Tilmelding skal rettelig foretages til mail: [email protected].

Poul Hougaard

Kreds Limfjord (gl. Viborg Amt)

› Generalforsamling og foredrag

Der indbydes hermed til generalforsamling i Kreds Limfjord tirsdag 25. februar 2014 kl. 17.00 på Golf Hotel i Viborg.

Indlæg ved psykolog Anne Sophie Bauer om internetbaseret terapi og rådgiv-ning. Dernæst generalforsamling i henhold til vedtægterne. Til slut middag, som kred-sen er vært for. Af hen syn til middagen bindende tilmelding senest den 20. februar til [email protected].

Poul Erik Jørgensen

SELSKABER

Psykologfagligt Selskab for Supervision

› Fyraftensmøde med workshop

Emne: Evaluering i og godkendelse af su-pervision ved Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych., ph.d.

Supervisor skal 1) fremme supervisan-dens professionelle funktion, 2) sikre kvali-

teten af supervisandens professionelle ydel-ser, 3) tage stilling til, om supervisionen er forløbet tilfredsstillende. Efter oplægget er der debat.

Tid og sted: Onsdag 5. marts 2014 kl. 17.00-20.30 hos Byens Psykologer, H.C. Andersens Boulevard 47, st.tv., Kbh. V. Tilmeldingsfrist: Fredag 28. februar 2014.

Læs mere om dette og øvrige arrange-menter om supervision i løbet af 2014 på selskabets hjemmeside på www.dp.dk.

Benedicte Schilling

Selskab for Interkulturel Psykologi

› Fyraftensmøde

Tid og sted: Onsdag 26. februar 2014 kl. 17-19 i Dansk Psykolog Forening, Stock-holmsgade 27, København Ø. Emnet er: Multikulturel Psykologi.

Hvordan kan psykologer blive bedre klædt på til at kunne yde rådgivning og terapi med et multikulturelt perspektiv? Den dansk-amerikanske psykolog Debbie Britt Mechlenborg giver sit bud, ud fra både teori og praksis.

Der serveres kaffe og te. Tilmelding ikke nødvendig.

Mødet er det første ud af tre under temaet: Kompetenceudvikling for psykolo-ger, der arbejder i det interkulturelle felt. De to næste møder, i marts og april, er med Marianne Kastrup og Peter Berliner som oplægsholdere. Hold øje med Psykolog Nyt og selskabets hjemmeside.

Lisa Sørensen

ØVRIGT

Foreningen for Palliativ Indsats

› Børn og palliation

Hvorledes tager vi os af døende børn i da-gens Danmark? Er dette fyldestgørende? Der oprettes nu et børnehospice, som fin-des i flere af vores nabolande – på Skt. Lu-cas Stiftelsen i Hellerup. Er dette behovs-hensigtsmæssigt?

Foreningen for Palliativ Indsats sætter fokus på temaet på årsmødet 6. marts 2014 i Aarhus Aros. Psykolog Steen P. Nielsen, Bispebjerg Hospital, psykolog Ditte

Winther Lindquist, Børn, Unge og Sorg m.fl. holder oplæg.

Yderligere oplysninger: www.palliativ.dk, [email protected] eller [email protected].

Niels Peter Agger

Gestaltterapeutisk Forum

› Foredrag v. Hanne Hostrup

”Hvad skete der med den eksistentielle approach i gestaltterapi?”. I sit foredrag foreslår Hanne Hostrup nogle svar på spørgsmålet og bruger på samme tid lejlig-heden til at understrege meningen og be-tydningen af en eksistentiel holdning og fokus i gestaltterapi.

Tid og sted: Onsdag 23. april 2014 kl. 16-18 i Aarhus Gestalt Instituts Kursuscen-ter, Gudenåvej 58, Skanderborg. Begrænset plads. Du får straks besked, om der er plads ved henvendelse til [email protected]. Ikke-medlemmer 50 kr., gratis for medlem-mer af Gestaltterapeutisk Forum.

Mikael Sonne

Parkinsonforeningen

› Gå-hjem-møde

5. marts 2014 kl. 16-18 holdes et gå-hjem-møde for psykologer, der vil vide mere om Parkinsons sygdom. Sted: Parkinsonfor-eningen, Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, Taastrup (tæt ved Høje Taastrup St.). Lokale: ”Kolding”. Det vil på mødet være muligt at markere sin interesse for et kursus senere på året.

Tilmelding helst inden 24. februar 2014: Marie Louise Kjølbye, [email protected], eller Kirsten Hoff, [email protected].

mlk

Dansk Carl Rogers Forum

› Rettelse

I Psykolog Nyt 1/2014 er annonceret åbent møde fredag den 22. februar 2014 kl. 13.30-17.00 i Sorø. Den korrekte dato er fredag den 8. februar 2014. Øvrige oplysninger er korrekte.

Lisbeth Sommerbeck


› RUBRIKANNONCER

OM KURSERNE

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2014. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, [email protected]. eller Vibeke Hjulmand, [email protected].

› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER

Godkendt tilBørnemodulet – fælles for alle specia-listuddannelserne på børneområdet: 5.2., 30 timer.

Kursusnr.: 140502.

› 3.99. Psykotraumatologi – teori og praksis

Tid og varighedTorsdag 24. april – fredag 25. april 2014.Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris3.850,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist13. marts 2014.

UnderviserAnders Korsgaard Christensen, cand.psych., specialist og supervisor i psy-kotraumatologi.

Godkendt tilSpecialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsyko-logi, klinisk børnepsykologi, klinisk bør-neneuropsykologi, klinisk neuropsyko-logi, psykopatologi, psykoterapi, psy-kotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer.

Kursusnr.: 1403991.

Kursusprogram 2014 Det er vigtigt at tilmelde sig kurserne inden til- og afmeldingsfristens udløb, idet der umiddelbart efter denne frist tages stilling til, om kurset kan iværk-sættes. Tilmelding foregår via ”Mit-DP”.

› Supervisoruddannelse – ”Træd i karakter som supervisor”

Tid og varighedMandage 7. april, 5. maj, 25. august, 22. september, 27. oktober og 24. no-vember 2014.Sidste 2 undervisningsdage aftales på holdet den 7. april. Varighed: 50 timer.

StedHos underviser, Klinikken, Jernbanega-de 14, st.tv., 4700 Næstved.


Til- og afmeldingsfrist24. februar 2014.

UnderviserGrethe Bruun, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og i klinisk bør-nepsykologi. Privatpraktiserende psyko-log.

Godkendt tilFælles krav til alle supervisoruddannel-serne: 19.2.3., 20 timer, og 19.2.4., 30 timer.

Kursusnr.: 141934.

› Supervisionsprocessens teori og metode

Tid og varighedMandag 31. marts – tirsdag 1. april, mandag 12. maj – tirsdag 13. maj og torsdag 19. juni 2014.Varighed: 30 timer.




UndervisereClaus Haugaard Jacobsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psyko-terapi.Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specia-list- og supervisor i psykoterapi.

Godkendt tilFælles krav til alle supervisoruddannel-serne: 19.2.4., 30 timer.

Kursusnr.: 14194.

› 5.2. Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser

Tid og varighedOnsdag 2. april – fredag 4. april og ons-dag 14. maj – torsdag 15. maj 2014.Varighed: 30 timer.




UndervisereKäte From, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykolo-gi.Karen Bøtkjær, cand.psych., specialist i klinisk børneneuropsykologi.Kristine Jensen de López, cand.psych., professor. Ph.d. i udviklingspsykologi.Lisbeth Liebmann, cand.pscyh., specia-list og i klinisk børnepsykologi og spe-cialist og supervisor i psykoterapi.


› RUBRIKANNONCER

Kognitiv Supervisoruddannelse Godkendt som overbygning til specialistuddannelsen. Undervi-sere bla. Prof. Newman fra USA som er internationalt anerkendt supervisor. Pris for 30 timers teori og 20 timers supervision af supervision inkl. forplejning 36.600,- kr Start 3. april 2014.

2-årig kognitiv Børne og ungeuddannelse (Godkendt under specialistuddannelsen) Danske og internationale specialister indenfor behandling af børn og unge. bl.a. Prof. Paul Stallard (angst og depression). 90 timers undervisning og 60 timers gruppesupervision. Samlet pris inkl al forplejning 55.000,- kr Start 10 april 2014.

30 timer i em anden retning (5 dage i eksistentialistisk terapi) (Godkendt under anden teoretisk Referenceramme, 12.4.4.2.3) v/ Specialist Linda Sørensen. Samlet pris med forplejning kun 7300,- kr. Start 20 maj 2014.

Alle uddannelser over 20.000,- kr kan afdrages i 2 rater. Alle uddannelser er godkendt af Dansk PsykologForening under specialist- og supervisoruddannelsen.

Tilmelding på tlf. 55734849 [email protected] Læs mere på www.cektos.dk

Specialist eller supervisor?

www.docenten.dk v/ Susan Hart

udbyder kurser indenfor neuroaff ektiv udvikling i 2014 med bl.a.:

Om Neuroaffektiv Udviklingspsykologi v/ Susan Hart (4.3.)

Theraplay v/ Susanne Lundberg og Dorianne Barslev (1.4.)

Sunshine circles - Theraplay i børnegrupper v/ Marie Olsen-Kludt og Susan Hart (7.5)

Om Forældreevneundersøgelser v/ Rikke Schwartz (26.5)

Marte Meo v/ Jytte Birk Sørensen (30.09)

Inklusion og børnegrupper v/ Susan Hart og Eldbjørg Wedaa (20.10)

Se hjemmesiden og tilmeld dig kurser og nyhedsbrev

Dejligt stort lokale i Aarhus C Lyst og venligt lokale

i Palægade Lokale til leje i Palægade 3,4.tv., 1261 KBH K. 1-4 dage ugentligt.

Adgang til køkken mv. Pris 1500 pr. dag.

Henvendelse Liselotte Grønnebæk: e-mail: [email protected]

Tlf.: 4161 3536

◊


› RUBRIKANNONCER

Vi tilbyder en række forskellige 6 ugers kurser for ledige for der er fokus på at arbejde med mennesker. Kurserne kan søges af alle og er du ledig, kan kursusgodtgørelse søges gennem din a-kasse eller dit jobcenterDu er velkommen til at kontakte os i forhold til din situation og de muligheder du har for at blive godkendt til et kursus.

Se vores udvalg af kurser på www.fobiskolen.dk

SUPERVISIONMed henblik på autorisation

KURSER FOR LEDIGEKurser med fokus på mennesker

Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi, kursus-virksomhed og supervision på et kognitivt psykologisk grundlag. Alle underviserne har stor teoretisk og praktisk erfaring indenfor deres felt.

Gruppeforløb med start den 17. marts 201412 dage af 5 timer i gruppe af 3-5 psykologer. Sidste gang er den 5/9-2014. Forløbet opfylder kravene til ekstern gruppe supervision (omregnet 40 timer). Supervisionen forgår med udgangspunkt i kognitiv terapi. Se yderligere informationer på www.fobiskolen.dk

PraktiskTilmelding via Fobiskolen.dk eller direkte til Peter Nattestad på: tlf. 26 73 88 14 eller [email protected]: 22.000,-

Supervisor:Autoriseret psykolog Peter Nattestad. Leder Fobiskolen.dk. Jeg har 15 års erfaring indenfor kognitiv terapi, undervisning og supervision. Jeg har hidtil afviklet 12 supervisionsgrupper indenfor unge og voksenområdet, superviserer tværfaglige teams indenfor distriktspsykiatrien samt kører individu-elle supervisionsforløb.Udover ovenstående kan der tilbydes supervision af tværfaglige teams eller in-dividuel supervision. Supervision kan foregå på arbejdspladsen eller på Fobis-kolen.dk Ring for nærmere oplysninger.

TEMADAGE OG UDDANNELSEVi kan tilbyde spændende og fagligt udfordrende temadage og uddannelsesforløb indenfor det kognitivt psykologiske område. Eksempelvis har vi spidskompetencer indenfor angst, depression, stress, spiseforstyrrelser, selvværdsarbejde, positiv psykologi, mindfulness meditation og generelt i anvendelsen af kognitiv terapi. Kontakt os for en uforpligtende snak omkring jeres ønsker

2-årig videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi

Faste undervisere, trænere, supervisorer: Psykologer: Nicole Rosenberg, Krista Straarup, Sanne Kjær

Vandborg, Merete M. Mørch. Psykiater: Ea Bøhm Jepsen

Tid: September 2014 – maj 2016 Sted: Center for Kompetenceudvikling, Aarhus

Pris: Kr. 32.000,- pr. år inkl. forplejning Tilmeldingsfrist: 2. juni 2014

Uddannelseskonsulent Lisbeth Drejer Dybro, tlf.7841 0940, e-mail: [email protected]

Uddannelsesassistent Birte Mangouras, tlf. 7841 0926, e-mail [email protected]

Kreds København-Frederiksberg

Valg af interventionsformer

på børneområdet kursus 5.4

v. psykolog Jørn Nielsen

7.-8. maj 2014 i København, pris 2700 kr. inkl. moms Undervisningen kvalificerer psykologer på børneområdet i deres refleksioner ved valg af interventionsformer. Der sikres kendskab til de almindeligste interventionsformer inden for området herun-der evidensbaseret praksis, pædagogisk/psykologiske handlepla-ner samt intervention over for forældre, børn og professionelle. Jørn Nielsen er cand.pæd.psych., ph.d. samt autoriseret psykolog og godkendt specialist og supervisor i psykoterapi. Han arbejder til daglig som privatpraktiserende psykolog i Vejle. Kurset er forhåndsgodkendt hos Dansk Psykolog Forening. Tilmelding er bindende fra den 4. april 2014 kl. 18.00 og skal ske via webben, hvor du også kan se den fulde annonce.: www.dp.dk -> decentrale enheder -> kredse -> kreds København-Frederiksberg -> kalender -> tryk på arrangementet for at se an-noncen i fuld længde. Kredsmedlemmer har fortrinsret frem til den 3. marts 2014, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. Spørgsmål kan rettes til Camilla Wulf-Andersen: [email protected].


› RUBRIKANNONCER

Psykologhuset Aarhus

Kontakt:

Per Thorseth 2030 1560

Selskab for Misbrugspsykologi

arrangerer et kursus om

Screening og udredning af eksekutive funktioner hos mennesker med misbrug/afhængighed Med BRIEF-A som omdrejningspunktet

Kurset tager udgangspunkt i den gruppe borgere med et misbrug og en alvorlig psykisk lidelse, som plejer at blive betegnet som dobbeltdiagnosticerede eller dobbeltbelastede. Inden for det seneste år er det blevet mere og mere populært at screene borgere i aktivt misbrug for en eventuel psykisk lidelse for at kunne intervenere mere hensigtsmæssigt. Kurset vil ud fra det udgangspunkt berøre forhold mellem screening og udred-ning og fokuserer på de eksekutive funktioner. Hvad er deres forhold til diagno-ser, kognitive funktioner, funktionsniveau og hvordan kan de bidrage til at planlægge en relevant indsats. Herefter vil vi arbejde med testen BRIEF-V: vi vil gennemgå dens opbygning, analysere forskellige profiler og overveje, hvad der kan tænkes og anbefales ud fra dem. Formålet med kurset vil være at gøre kursisterne i stand til at bruge testen efterfølgende. En opfølgningsdag med opsamling af erfaringer og supervision afholdes 2. juni.

Kurset søges godkendt ift. specialistuddannelsen.

Tid: Torsdag 3. og fredag 4. april 2014 samt mandag 2. juni 2014. D. 3. april: Kl.10.00-17.00 (Morgenkaffe og brød kl. 09.30). D. 4. april: Kl.9.00-16.00. D. 2. juni: Kl.10.00-17.00 Sted: Dansk psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Pris: Kr. 3.000. Undervisere: Lotte Sønderby, Psykolog, Specialist i Psykopatologi & Mpa Horsens kommune Center for Sociale udsatte. Eric Allouche, psykolog, Slagel-se kommune misbrugscenter. Tilmelding og yderligere oplysninger på Selskabets hjemmeside: www.misbrugsnet.dk. Yderligere informationer: Eric Allouche, [email protected].

PSA Psykologfagligt Selskab for Autisme

Heldagskursus med Karen Bøtkjær Aut. psykolog, specialist i børneneuropsykologi, Center for Autisme:

Graden af funktionsbegrænsninger har fået en langt større betyd-ning i forbindelse med udredning af psykiatriske vanskeligheder med udgivelse af DSM-5. Det betyder, at viden om og evne til struktureret afdækning af tilpas-ningsfærdigheder nu er en relevant del af den diagnostiske evaluering og klassifikation. Ved mere specifikt at afdækket barnets funktionsniveau indenfor en række dagligdagsområder såsom, at færdes i samfundet, praktiske færdig-heder i hjemmet, hygiejne og egenomsorg, bliver det lettere at formidle informa-tioner om et barns specifikke støtte- og behandlingsbehov.

1) Definition af tilpasningsfærdigheder samt betydning i forhold til DSM-5. 2) Beskrivelse af forskellige redskaber til udredning af tilpasningsfærdigheder (bl.a. ABAS-II og Vineland II). 3) Betydningen af tilpasningsfærdigheder sammenholdt med den neuropsykolo-giske undersøgelse. Undervisningen vil primært være teoretiske oplæg, kombi-neret med gruppearbejde ud fra casemateriale.

14. marts 2014. kl. 9.00-16.00. Der vil være morgenmad fra kl. 8.30. Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

500 kr. for medlemmer, 750 kr. for psykologer, der ikke er medlemmer. I prisen indgår morgenmad, frokost, kaffe og kage.

Senest fredag 7. marts 2014 ved bankoverførsel af beløbet til konto i Lån&Spar: reg:0400, konto: 4012359611 med angivelse af navn og mailadresse. Når indbetalingen er registreret, er du tilmeldt. Indbetalingen er din kvittering. [email protected].

3-dages kursus i medfølelses- fokuseret terapi (CFT) v/ professor i psykologi Paul Gilbert, UKMedfølelsesfokuseret terapi, som er udviklet af Paul Gilbert, har særligt fokus på at afhjælpe problemer bl.a. i form af skam og selvkritik.Interessen for CFT har været støt stigende verden over de seneste år.

Kognitiv Center Fyn udbyder nu et 3-dages intro- og genopfriskningskursus med Paul Gilbert.

Tid: 11.6 – 13.6 2014.

Sted: Kerteminde Vandrerhjem.

Tilmeldingsfrist: 2. maj 2014.

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger www.kognitivcenterfyn.dk

Vi arbejder med udgangspunkt i Mentaliseringsfokuseret Parterapi/Den Anerkendende Dialog. Start 27. marts 2014.

Lokaleleje i Københavns og Aarhus’ største klinikfællesskab

Bedste placering i København, i miljøet på stillegaden ved Vester Voldgade.

I Aarhus er vi ved åen foran Magasin og i latinerkvarteret på Rosensgade. Du får placering på hjemmeside, der ligger i top på Google.

45-90 kr./t. eller fra 3900 kr./mdr. inkl. alle udgifter

Aarhus: Kontakt Line Dupont på [email protected] / 6172 0070. Kbh.: Kontakt Rikke Papsøe på [email protected] / 6165 1210.

Se mere på www.phuset.dk under nyheder


› RUBRIKANNONCER

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

MålgruppePersoner, som arbejder med grupper, såvel i som uden-for institution. Et vist forhåndskendskab til psykoana-lytisk teori er nødvendigt. På uddannelsens andet år arbejdes med gruppepsykoterapi til forskellige psykiske lidelser i ambulant, dag- eller døgnregi.

FormålAt kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede gruppepsykoterapi til klienter og patienter i offentligt eller privat regi, og i forhold til unge og voksne. Ud-dannelsen er således relevant for psykologer, læger og andre faggrupper, der vil arbejde med gruppepsykote-rapi i forhold til fx angsttilstande, personlighedsforstyr-relser, spiseforstyrrelser, depression, tab og traumer, misbrug, skizofreni eller anden alvorlig psykisk lidelse. Ud over at udvikle deltagernes praktiske færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundliggende begrebsapparat i forhold til at forstå gruppebehandlingens rolle, såvel i dens mel-lemmenneskelige som i dens organisatoriske kontekst. Der lægges vægt på, at deltagerne bliver i stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi på baggrund af praktisk og teoretisk forståelse ud fra en gruppeanalytisk referenceramme.

KravDeltagerne skal være i stand til at bringe arbejdet med at etablere, sammensætte og lede en tidsafgrænset gruppepsykoterapi til supervision i mindst et år.

KvalificeringUddannelsen er sammensat så Dansk Psykologfor-enings (DP) krav til specialiseringsmodulet i psykote-rapi, unge og voksne opfyldes og er godkendt som sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af uddan-nelsen.

GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse

MålgruppePersoner, der arbejder med grupper som led i projekter, ledelse, undervisning, konsulentbistand m.v. indenfor offentlige eller private virksomheder. Personer, der har ansvar for samarbejde, personale- og ledelsesudvikling, samt andet grupperelateret arbejde i organisationer.

FormålAt indføre deltagerne i organisationspsykologisk og gruppeanalytisk teori, tænkning og metode som grundlag for at kunne forstå og arbejde med dynami-ske kræfter i individ, gruppe og organisation. Endvi-dere gennem personlig, praktisk og teoretisk forståelse at anvende denne viden i analyse og intervention i forhold til egen rolleudøvelse og i organisatoriske processer.

Krav Deltagerne skal bringe eget arbejde som ledere el-ler konsulenter i organisationer til supervision og udarbejde en teoretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. Deltagerne skal under forløbet deltage i en arbejdskonference, hvor udgiften afholdes af den enkelte deltager.

KvalificeringUddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i Dansk Psykologforenings specialistuddannelse i ar-bejds- og organisationspsykologi. Efter tilfredsstillende gennemført 3-årigt uddannelsesforløb og godkendt skriftlig opgave udstedes certifikat.


› RUBRIKANNONCER

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS

GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse

MålgruppePsykologer, læger og andre faggrupper med en ud-dannelse, der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. Ikke-akademiske faggrupper med særlige kvalifikatio-ner kan i begrænset omfang komme i betragtning. En teoretisk basisviden indenfor områderne psykologi, psykiatri og psykoanalyse er nødvendig. Uddannelsens to første år udgøres af GPU.

FormålUd over det i GPU nævnte, er formålet at give delta-gerne en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske tænkning og metode, som ikke alene danner grundlag for at kunne arbejde selvstændigt med gruppepsykote-rapi efter gruppeanalytiske principper, men også giver mulighed for dybtgående forståelse af gruppen som terapeutisk medium og gruppeprocesser i terapeutiske miljøer.

KravI løbet af de første to år, som er fælles med GPU, skal arbejdet med at etablere, sammensætte og lede en tidsafgrænset gruppepsykoterapi bringes til super-vision i mindst et år. I løbet af andet år skal egen ambulant, heterogen, analytisk gruppe etableres, og den skal bringes til supervision de to sidste år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave.

KvalificeringUddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Sel-skab (DPS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK), supervisorerne er godkendt af Dansk Psykologforening (DP), og uddannelsen opfylder hovedfagskravene til den specialiserede psykotera-peutuddannelse i DPS/BUP-DK. Efter tilfredsstillende gennemført 4-årig uddannelse og godkendt skriftlig opgave udstedes diplom.

Fælles for alle tre uddannelser

Indhold pr. årEgenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer). Supervision af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/organisatorisk arbejde (30 timer). Teoriundervisning i form af seminarer og forelæsninger om gruppeanaly-tisk og organisationspsykologisk teori og metode samt tilgrænsende emner (39 timer, dog 45 timer på første og andet år for psykologer). Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer). Teoriundervisning og supervisi-onsgrupper sammensættes, så de for psykologer på uddannelsen opfylder Dansk Psykologforenings krav.

Tid35 tirsdage, kl. 18.30 - 22.00, samt 4 lørdage, kl. 9 - 17 hvert år.

StartSeptember 2014.

StedÅrhus Universitetshospital Risskov.

PrisFor året 2014/2015: kr. 35.000. For psykologer på GPU dog 36.000. Tilmelding er bindende for et år ad gangen.

LærereLæger, psykologer og andre fagpersoner med en gruppeanalytisk og/eller organisationspsykologisk uddannelse. Lærerne er godkendte supervisorer i de psykiatriske selskaber og Dansk Psykologforening.

AnsøgningsskemaDownloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i udfyldt stand til: Træningsprogrammet ved IGA, c/o sekretær Charlotte Pedersen, Center for Spiseforstyrrelser, Skovagervej 2, 8240 Risskov eller sendes som vedlagt fil til:[email protected]

Ansøgningsfrist den 14. april 2014.

Yderligere oplysninger Se på: www.iga-aarhus.dk, eller hos sekretær Charlotte Pedersen på tlf.: 7847 3303 eller mail: [email protected]


› RUBRIKANNONCER

Deltag i det første 7-dages træningsretreat i mindful-

-

-

--

20-27 juni 2014

Mindfulnesskonference med de største eksperter

Gå ikke glip af denne helt unikke heldagskonference i mindfulness! Vi har inviteret de største internati-onale eksperter i mindfulness til København for at diskutere og præsentere nyeste forskning i mindful-ness på hvert deres område. Bliv inspireret og få ny viden af:

· Jon Kabat-Zinn, grundlægger af Mindfulness-bølgen i Vesten

· Saki F. Santorelli, direktør for den berømte Stress Reduction Clinic, hvor han har medvirket til banebrydende fremskridt i Mind-Body og Integrative Medicine ved at bruge meditation og mindfulness i moderne medicinsk behandling

· Cand.psych. Jacob Piet, der er ansat ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Med særligt fokus på Mindfulness-baseret stress reduction (MBSR) og Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) forsker han i mindfulness i forhold til stress, angst og depression hos kræftramte patienter

· Overlæge Lone Overby Fjorback, ansat ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, arbejder på et hjerneforskningsprojekt, der skal undersøge sygdomsmekanismer ved Funktionelle Lidelser og behandlingseffekten af MBSR for både syge og raske

Konferencen afholdes i samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag. Konferencen afholdes 19. juni i København og koster 2695 kr. ekskl. moms. Tilmeld dig på www.seminarer.dk

JON KABAT-ZINN i DANMARKBELLA CENTER COPENHAGEN19.06.2014


› STILLINGSANNONCER

!Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn i nyt job, beder vi dig skrive til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

tlf. 35 26 99 55 eller på [email protected].

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at un-dersøge dette, hvis der er tvivl.

NÅR DU SØGER JOB

PSYKOLOG15 TIMER UGENTLIGTSØGES TIL SELANDIASelandia søger en psykolog, helst med autorisa-tion og relevant erfaring, der kan yde en særlig indsats for unge, der har svært ved at gennemføre deres uddannelse.Psykologfunktionen, som du skal indgå i, benyt-ter metoder, der naturligt støtter op om Selandias mission og vision.

Dine kvalifikationer: • Du er uddannet cand.pæd.psych eller cand.

psych. • Helst autoriseret - hvis du ikke er autoriseret,

hjælper vi dig med at blive det.• Du har personlig gennemslagskraft og kan

navigere i en ofte travl hverdag

Se det fulde opslag på:www.selandia-ceu.dk/selandia/Job.aspx

Yderligere oplysninger kan indhentes ved hen-vendelse til chefpsykolog Janne Risager Jensen på telefon 41334733 eller mail [email protected] eller Mette Tram Pedersen på 28442003 eller mail [email protected].

Psykologfagligheden er under pres i kommunerne, hvor der mange steder opleves nedskæringer. Vi skal løbe hur gere. Der står meget på spil for de børn, unge, voksne og hele familier, der har brug for en kvali ceret indsats fra det kommunale sy-stem. Derfor skal psykologer fortsat være centralt placeret i indsatsen, så vi er med l at sikre kvaliteten.

Kommunalt Ansa e Psykologers Sek on, KAPS, inviterer kom-munale llidsrepræsentanter og suppleanter l en spændende konference over to dage. Her vil der på førstedagen være et kompetent og levende oplæg fra Peter Dahler Larsen, som kommer med bud på, hvordan vi som faggruppe kan beskrive og dokumentere vores værd. Arbejde i grupper med fokus på psykologfagligheden i kommunerne og bud på, hvilke veje vi kan gå fremadre et. Mulighed for networking med andre l-lidsrepræsentanter og socialt samvær om a enen l middag og samvær.

[email protected]. Deltagergebyret for to dage er beskedne 300 kr., inkl. både overnatning og fest-middag.

Comwell i Middelfart. 28. februar - 1. marts 2014.

Begrænset deltagerantal.

www.dp.dk > Sek oner > KAPS.

Styrelsen, KAPS

”Vi er det værd” KAPS holder konference med Peter Dahler Larsen



GENOPSLAG – Børne- og familierådgivningen søger en

Psykolog til behandlersektionenFamilierådgivningen i Thisted Kommune søger en autoriseret psykolog til behandlersektionen. Stil-lingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt

Behandlersektionen er en integreret del af Børne- og familierådgivningen. Behandlersektionen tæller familiekonsulenter, psykoterapeuter og psykologer.

Målgruppen er kommunens mest udsatte og sårbare familier, børn og unge, og der henvises til behand-ling efter Serviceloven.

Udarbejdelse af psykologiske- og forældrekompe-tenceundersøgelser er en betydelig del af arbejdet.

Hele stillingsopslaget fi ndes på www.thisted.dk

Afdeling for Børne- og Ungdomspsy-kiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik 1 – Roskilde søger specialpsyko-log/psykolog 01.04.14, 37 timer pr. uge.

Vi søger en uddannet specialpsykolog eller som minimum autoriseret psykolog med retning på specialisering.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri er godkendt til alle specialets regions-

-ning, psykoterapeutisk arbejde, behandlingsarbejde og forskning højt.

Yderligere oplysningerRing gerne til psykologfaglig ledende

koordinator Annette Anbert, 20 23 42 82, for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist 25.02.14

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk/job - quicknr. 13922

Specialpsykolog/psykologtil Børne- og ungdomspsykiatrien, Region Sjælland

Region Sjælland er med over 17.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på 17 mia kr. Regionen varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt 820.000 borgere.

WWW.REGIONSJAELLAND.DK



Finnmarkssykehuset har sykehus i Kirkenes og Hammerfest, ogbehandling innen psykisk helsevern og rus, inkludert samisknasjonalt kompetansesenter. Vi søker de tøffe og �leksible fagfolkene.Du vil jobbe på en liten avdeling, som betyr at du får mer ansvar ogmer varierte arbeidsoppgaver. Her betyr du mer!

BUP Øst Finnmark

PsykologspesialistVi har ledig fast en 100 % stilling for psykologspesialist innen

barne‐ og ungdomspsykiatri ved BUP Kirkenes med tiltredelse

01.04.2014.

Kontaktinfo:

Siv‐Anita Carlsen, Enhetsleder/ Spesialist i klinisk pedagogikk,

tlf. +47 78 97 31 00.

Søknadsfrist: 27. februar 2014

frantz.no

Fullstendig utlysningstekst �innes på www.jucan.no, samt påforetakets hjemmeside www.�innmarkssykehuset.noAttester og vitnemål legges ved søknaden. Originalpapirer etterspørres ved

innkalling til intervju.

Finnmarkssykehuset ønsker ikke kontakt med selgere.

L ÆS MERE PÅW W W.HERNING.DK

Børne og familiecenter Herning

PsykologBørne og Familiecenter Herning er en kommunal institution med en bred vifte af tilbud til udsatte børn og familier herunder under-søgelse/udredning og behandling i såvel døgn som ambulant regi.

På grund af stigende efterspørgsel på undersøgelser af forældre-kompetencer og undersøgelser af børn og unge, søger vi en psykolog der har evner og lyst til at indgå i et korps på 4 psykologer i Børne og familiecenter Herning.

Der er for nuværende 3 fuldtidspsykologer ansat, der varetager opgaverne med undersøgelse og behandling af såvel familier som børn og unge. Derudover er der opgaver i forhold til at yde sparring og supervision til pædagogerne, samt at udvikle det behandlings-mæssige arbejde inden for området, så det løses effektivt og bedst som muligt.

Vi søger en psykolog, der

petencer og børn og unge

og familiecentret

inden for døgninstitutionsområdet

Vi tilbyder

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 17. februar 2014 kl. 8.00.Samtaler forventes afholdt den 24. februar.

Henvendelse

Vores værdier

lag for vores måde at arbejde på: Professionalisme – God dømmekraft

I samarbejde med vores eksisterende psykolog skal du varetage opgaver i forbindelse med kræftpatienter, pårørende og personalet. Gerne interesse i forskning.

Ansøgningsfrist 28.02.14

Se det fulde stillingsopslag på www.regionsjaelland.dk/job - quicknr. 13909

PsykologOnkologisk Afdeling, Næstved Sygehus

WWW.REGIONSJAELLAND.DK



www.ku.dk/english

Department of PsychologyWe invite applications by psychologists with distinguished research records.

14 February 2014.Full announcement: Applications cannot be based on this extract. See www.jobportal.ku.dkInformation about the Department can be found at http://www.psy.ku.dk/

u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

Bliv frivillig rådgiver på LivslinienDet at være telefonrådgiver har givet mig professionel træning i at tage den selvmordsforebyggende samtale. Særligt har den direkte dialog med kriseramte mennesker skærpet min forståelse for personlig rådgivning over telefonen. Og så bliver du en del af et stærkt og engageret kollegialt fællesskab med god sparring.

Helle, psykologistuderende og telefonrådgiver på Livslinien

Læs mere på www.livslinien.dkAnsøgning sendes til: [email protected], senest 12. februar 2014

Leder til tværgående rådgivningsenhed

Børne- og Ungeområdet

Vil du være med til at skabe noget nyt…

I Frederiksberg Kommune bor flere end 17.000 børn og unge – og tallet stiger støt. Den 1. maj 2014 etablerer vi en ny rådgivningsenhed bestående af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Familie- og Ungerådgivningen. Hensigten er at styrke den fagli-ge og metodiske udvikling i kommunens inklusions-indsats og visitationspraksis for børn og unge med særlige behov.

Vi tilbyder:-

hed, hvor du får mulighed for at sætte dit person-lige præg på begge dele

-dere

for indsatsen for kommunens børn og unge – som er politisk højt prioriteret

Du skal være en stærk leder med solid psykologfag-lig indsigt, som mestrer både visions- og strategi-udviklingen og omsætning af disse i dagligdagens praksis og handlemåder.

Se job- og personprofil på www.frederiksberg.dk/job

Ansøgningsfrist: 17. februar 2014


Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: [email protected] Web: www.dp.dkMandag-torsdag kl. 10-16Fredag kl. 10-13

DirektørMarie Zelander

Aarhus-kontoretArosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus CTlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

BESTYRELSEFormand:Cand.psych. Eva Secher Mathiasen, p.t. [email protected]. 35 26 99 55

Cand.psych. Rie Rasmussen, fg. [email protected]. 24 94 82 73

Cand.psych. Lotte [email protected]. 27 43 60 29

Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Bø[email protected]. 50 55 10 66

Cand.pæd.psych. Rikke [email protected]. 40 46 93 29

Cand.psych. Arne Grønborg [email protected]. 29 47 79 58

Cand.psych. Henriette Palner [email protected]. 24 83 11 58

Cand.psych. Anne Merete Strø[email protected]. 35 35 20 94

Cand.psych. Claus [email protected]. 20 14 80 92

Studenterrepræsentanter:Stud.psych. Malene [email protected]. 28 59 36 94

Stud.psych. Karen Vedel Nielsen [email protected] Tlf. 26 70 27 64

ETIKNÆVNFormand:Lisbeth Sten JensenNæstformand:Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nord-kvist Permin

Suppleanter:Marius Kristensen. Mette Bentzen

TelefonrådgivningJytte Gandløse: Onsdage og fredagekl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 ellermail: [email protected]

Barselsvikar som selvstændigDrømmer du om at blive selvstændig i et veletableret psykolog fællesskab, hvor du ikke skal starte på bar bund med at etablere klientkontakter og supervisionsopgaver?

Kan du varetage kognitive adfærdsterapeutiske forløb med klienter med meget forskellige problemstillinger?Har du psykiatrierfaring og kan du supervisere tværfagligt personale ifht. såvel børn & unge som voksne med per-sonlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, psykoser?Du vil have kontor og være tilknyttet Kognitiv Terapi Center Aarhus, der er et større veletableret psykolog klinikfællesskab med faglige, dygtige og engagerede psykologer samt eget sekretariat og undervisningslokale.Vikariatet ønskes besat fra 1. maj 2014 – april 2015. Evt. mulighed for at fortsætte tilknytningen til klinikfælles-skabet efter endt vikariat.

www.kognitiv.dk 25. februar 2014.

Psykolog Monica TrærupC/o Kognitiv Terapi Center, Vesterbro Torv 1 b, 8000 Århus, [email protected]

AL

HE

NV

EN

DE

LSE

TIL

: Dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, Sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. Tlf.

35

26 9

9 55

SO

RTE

RE

T M

AG

AS

INP

OS

T S

MP

Vi er naturligvis ligeglade med blikfanget, de røde læber og det stylede hår. Kun én

ting tæller: At Dansk Psykolog Forening skal ledes af en kompetent bestyrelse.

Også når vi har lagt generalforsamlingen bag os om halvanden måned.

Flere bestyrelsesmedlemmer genopstiller ikke denne gang. Derfor: Har du lyst til at

tage ansvar og lægge tid og kræfter i? Og til at være med til at træffe beslutninger,

som har betydning for psykologerne og foreningen i de kommende

år? Hvis ja – så stil op til bestyrelsesvalget. Nu. Ja, bogstavelig talt: NU!

Den første frist for opstilling er fredag den 7. februar. Har vi modtaget opstilling

fra 11 eller flere kandidater denne dag, lukker vi listen. Hvis der er færre end 11,

vil det være muligt at opstille senere – helt frem til på selve generalforsamlingen.

Klik ind på www.dp.dk > GF2014. Her finder du de vigtigste informationer. Også

om muligheden for at stille op som formandskandidat eller medlem af Etiknævnet.

Generalforsamlingen finder sted 22.-23. marts 2014 i Vejle. Det er et naturligt krav

for opstilling, at man deltager her.

P.S. Har du brug for mere, så ring til foreningens formand, Eva Secher Mathiasen,

tlf. 60 61 05 32, eller direktør, Marie Zelander, tlf. 26 12 23 26.

Du der!GF-2014

Fælles ansvarinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PsyNyt032014.pdf · 2014. 1. 31. · eller iPad. En amerikansk kognitionspsykolog, Linda A. Henkel fra Fairfield University, har

Documents