DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE REIS. TO OG TYVENDE BIND FORSTE HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 22 Ire LIVRAISON FOLKETINGSVALGENE DEN 29. MAJ 1906 MED SUPPLERINGSVALG I TIDEN 1903 -06 ÉLECTIONS AU FOLKETING LE 29 MAI 1906 ÉLECTIONS SUPPLÉMENTAIRES 1903 -06 UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLIÉ PAR LE BUREAU DE STATISTIQUE DE L'ÉTAT KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1906 i: -- ---
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
DANMARKS STATISTIK
STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE REIS. TO OG TYVENDE BIND
FORSTE HEFTE
COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 22 Ire LIVRAISON
FOLKETINGSVALGENE DEN 29. MAJ 1906
MED
SUPPLERINGSVALG I TIDEN 1903 -06 ÉLECTIONS AU FOLKETING
LE 29 MAI 1906 ÉLECTIONS SUPPLÉMENTAIRES 1903 -06
UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLIÉ PAR LE BUREAU DE STATISTIQUE DE L'ÉTAT
KOBENHAVN
BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
1906
i: -- ---
Indholdsfortegnelse. Pa Table des matières.
Indledning 5
1. Folketallet i VaIgkredsene 6
2. Vaelgerantallet 3. Valgdeltagelsen 4. Ugyldige og ubenyttede Stem-
mesedler 5. De opstillede og de valgte
Folketingskandidater Tabeller
10
17
26
27
33
Introduction. 1. Habitants dans les circon-
scriptions. 2. Électeurs. 3. Participation aux élections. 4. Bulletins de votes non val-
ables. 5. Candidats portés et élus au
Folketing. Tableaux.
Statens Statistiske Bureau i September 1906.
MICHAEL KOEFOED.
Adolph Jensen.
Indledning. Introduction.
1 Fortsættelse af Bureauets tidligere Redegerelser for Resul-
taterne af Valgene til Folketinget, hvoraf den sidste omhandler
Folketingsvalget den 16de Juni 1903 (Statistiske Meddelelser 4. R.,
13. Bd., Hæfte VI), meddeles i nærværende Hæfte R e s u l t a t er ne af Folketingsvalget den 29de Maj 1906 (paa Færeerne den
22de Juni 1906). 1 Lighed med, hvad Tilfældet var i de tidligere
Redegerelser, indeholder Tabelafdelingen for hver af Landets Valg-
kredse Oplysninger om Folketallet ved den sidst afholdte Folke-
tælling (den late Februar 1906), Vlgerantal og Antallet af afgivne
Stemmer i hver enkelt Kommune, de opstillede Kandidaters Navne,
Hjemsted og Partistilling, Antallet af Stemmer, der faldt paa hver
enkelt af Kandidaterne, Antallet af ugyldige og ubenyttede Stemme -
sedler samt Valgdeltagelsesprocenten. Som Tillæg meddeles til- svarende Oplysninger om de to Suppleringsvalg i Tiden mellem
Folketingsvalgene den 16de Juni 1903 og den 29de Maj 1906,
nemlig Valget i Roskilde (Kebenhavns Amts 5te Valgkreds) den
20de Juli 1904 og Valget i Stege (Presto Amts 6te Valgkreds)
den 30te Juni 1905.
I den i Juli 1906 afholdte overordentlige Rigsdagssamling
blev Valgene i det egentlige Danmark godkendte med Undtagelse af Valgene i Skjoldelevkredsen (Aarhus Amts 4de Valgkreds) og
Vinderupkredsen (Ringkebing Amts 4de Valgkreds), for hvilke Valgs
Vedkommende Godkendelsen blev udsat. Godkendelsen af Valget
paa Færeerne var ikke til Behandling. Med Hensyn til Forandringer i Valgloven siden Udsendelsen
af Bureauets Hæfte om Folketingsvalget i 1903 skai anferes, at
I 6
ved Lov Nr. 31 of lode Marts 1905 forlagdes Valgstedet for Thi- sted Amts lste Valgkreds fra Bjerget i Lild Sogn til Frostrup i
T.ommerby Sogn.
I det felgende skai meddeles nogle af de væsentligste Resul- tater, der kunne udledes af de i Tabelafdelingen indeholdte Oplys- ninger.
1. Folketallet i Valgkredsene. Habitants dans les circonscriptions.
I Felge § 32 i den reviderede Grundlov af 28de Juli 1866
skulde i Kongeriget Danmark (det egentlige Danmark og Feereerne) Antallet af Folketingets Medlemmer «omtrent vre efter Forhol- det af 1 Medlem til 16000 Indvaanere». I Henhold til denne Be- stemmelse fastsattes ved Valgloven af 121e Juli 1867 Antallet af Folketingsmænd til 102, hvad der dengang omtrent svarede til Grundlovens Bestemmelse, naar det ved Folketællingen 1860 kon- staterede Folketal lagdes til Grund. 1 de folgende Aar opstod der
imidlertid paa Grund af Befolkningens Vækst et Misforhold mel- lem Antallet af Folketingsmænd og Folketallet, hvortil kom den
Omstændighed, at Kredsenes indbyrdes Sterrelsesforhold forsked sig, navnlig saaledes, at visse Bykredse stadig voksede i Folketal, medens andre Bykredse eller Landkredsene beholdt deres Folketal eller endog vare i Nedgang. Efter langvarige Forhandlinger, der allerede tog deres Begyndelse i 1870'erne og fortsattes gennem 1880'erne og de forste Aar af 1890'erne, fastsattes ved Lev af 24de Decbr. 1894 Antallet af Folketingets Medlemmer til 114.
Denne Lev havde dog ikke til Hensigt fra Grunden af at omændre Valgloven af 1867, men kun at afhjælpe de mest fremtræ- dende Mangler, der i Tidens Leb vare opstaaede. Dette fremgaar allerede af Lovens Navn, idet den angaar «en midlertidig Omfor- deling af Folketingsvalgkredsene««, og dernæst af, at der i Gen - nemsnit faldt 19170 Indbyggere pr. Valgkreds, naar Folke- mængden i 1890 lagdes til Grund for Gennemsnitsberegningen, og over 20000, naar Hensyn toges til Folkemængdens Tilvækst fra 1890 til 1895.
7 I
I nærværende Hæftes Tabelafdeling er der for hver Valgkreds
Kredsenes gennemsnitlige Folketal er altsaa nu storre, end det var i 1894, da Kredsenes Antal forogedes. Dog vare Ulighederne mellem de en k el te Kredse langt stone fer Omlaegningen i 1894, end de ere nu; saaledes skai eksempelvis navnes, at i 1890 havde en Kreds (Kebenhavns 5te) mellem 2 og 3 Gange saa mange Ind- byggere som den folkerigeste Kreds har i 1906; i 1890 var For - holdet mellem Indbyggerantallet i Landets mindste og Landets sterste Kreds som 1 : 18, i 1906 er det tilsvarende Forhold som 1: 4.
Af Oversigten Side 7 ses det, at der er en ret betydelig Ulig- hed i Kredsenes gennemsnitlige Sterrelse i de enkelte Dele af Landet. Sterst er Afstanden fra de 16000 Indbyggere pr. Valg- kreds i Kebenhavns Amt, hvor Kredsene i Gennemsnit have over
dobbelt saa mange Indbyggere, som de skulde have efter den i
Grundloven angivne Normalsterrelse. Kebenhavns 13 Kredse have henimod 30000 lndbyggere i Gennemsnit; herefter kommer Aal- borg Amts 5 og Gl. Aarhus Amts 4 Valgkredse med henholdsvis ca. 27000 og 26000 Indbyggere i Gennemsnit. Overhovedet have i Regelen de Amter, hvori der Jigger sterne Kebstæder, de sterste Folketal pr. Valgkreds. I intet Amt holder Kredsenes gennem- snitlige Sterrelse sig inden for de 16000. Det mindste gennem- snitlige Antal Indbyggere - bortset fra Fore Amts Valgkreds - have Kredsene i Præsto Amt, nemlig ca. 17400 Indbyggere.
Grupperer man Valgkredsene efter hver enkelts Indbyggertal, faas omstaaende Oversigt (Side 9). Det vil af denne ses, at der i 1906
er 6 Kredse, hvis Indbyggertal er under 16000; disse Kredse ere:
Disse Kredse ere overvejende Landkredse; 3 af dem ere rene Landkredse, og i de 3 ovrige taller Landvalgernes Antal mere end de to Tredjedele af hele Valgertallet. -- I 1901 havde 14
Af ovenstaaende Tabel, hvor der til Kebstæder og Handels- pladser er medregnet de saakaldte Kebstad-Landdistrikter 3), som
1) Til Staden Kobenhavn er medregnet den Del, som er henlagt under Kobenhavn Amts 2den og 3die Valgkreds.
2) Aarhus og Skanderborg Amtsraadskredse. TJndtagen Odense Skt. Hans Sogns Landdistrikt, for hvilket Oplysninger forelaa, og som derfor i Tabellen er henregnet til Landdistrikterne.
- -
n
-
I
.. .. .. .. .
.
T
13 I
i visse administrative Henseender ere knyttede til Kobstæderne og
her ikke have kunnet udskilles, fremgaar det, at Byvælgernes An- tar var 164889 eller 37,9 pCt. og Landvælgernes Antal 270615 eller 62,1 pCt. af hele Vælgertallet. Ved de tre sidste Folketings- valg udgjorde Vælgertallet i Landets vigtigste Hoveddele:
Hele Landet total 401723 414087 435504 100,o 100,0 100,o
Det vil ses, at Byvælgerne udger en voksende Andel af det
samlede Vælgertal, hvilket man jo ogsaa paa Forhaand maatte vente, da dette stemmer med, at Bybefolkningen er vokset stær- kere end Landbefolkningen. Dette gælder saavel Kobenhavn og
Frederiksberg som de ovrige Kobstæder og Handelspladser. I alt
er Kobstadvælgernes Antal fra 1901 tir 1906 steget fra at udgore godt 36 pCt. af Vælgertallet tir omtrent 38 pCt. Men ogsaa set
i Forhold tir Folkemængden er Byvælgernes Antal steget stærkere end Landvælgernes, hvilket vil fremgaa af nedenstaaende Oversigt, der angiver Antallet af Vælgere for hver 100 Indbyggere i Landets vigtigste Hoveddele ved Folketingsvalgene i 1901 og 1906.
Antal Vælgere for hver 100 Indbyggere: Électeurs sur 100 habitants
1) Til Kobenhavn er i 1901 medregnet Sundbyerne, skent Kommunen forst indlemmedes fra late Januar 1902.
1 14
I Forhold til Folkemængden er Vælgernes Antal altsaa steget
adskilligt strkere i Byerne end paa Landet. I 1901 udgjorde
Byvælgernes Antal i Gennemsnit 15,2 pCt. af Folketallet, i
1906 var Procenttallet vokset til 16,1; Forskellen udgjorde saa-
ledes "ho pCt. Samtidig steg Landvælgernes Antal fra at ud-
gore 17,1 pCt. af Folkemængden i 1901 til at udgore 17,3 pCt. i
1906; her er Forskellen altsaa kun 2110 pCt. - Forogelsen i By-
ernes Vælgertal falder, som det vil ses af foranstaaende Tal, baade
paa Kobenhavn og Frederiksberg og paa Provinsbyerne. I Koben-
havn og Provinsbyerne er Opgangen i Vælgernes procentvise An- tal henimod 1 pCt., paa Frederiksberg er Opgangen endog 1112 pCt.
Denne forholdsvis betydelig stærkere Forogelse i Byvælgernes
Antal staar uden Tvivl i Forbindelse med, at de ovenfor omtalte
Aarsager til den hele Opgang i Vælgertallet i de senere Aar for
en væsentlig Del have virket strkere i Byerne end paa Landet; som en medvirkende Aarsag kan maaske ogsaa nævnes, at By-
kredsene i hejere Grad end Landkredsene ere Kampkredse, hvor
man er særlig omhyggelig for at faa alle valgberettigede optagne
paa Valglisterne.
Det vil endvidere ses af foranstaaende Oversigt, at der i Forhold
til F o l k e m æ n g d en er fiere Vælgere paa Landet end i Byerne.
Percent Vælgere er der i Kobenhavn, hvor kun 15,6 pCt. af Ind-
byggerne have Valgret til Folketinget; i de ovrige Byer have ca.
16112 pCt. Valgret og i Landdistrikterne 17,3 pCt. Landdistrik- ternes stone Antal Vælgere i Forhold til Folkemængden hid- rorer fra, at Befolkningens Sammensætning paa Landet og i
Byerne er ret uensartet, idet der i Byerne lever forholdsvis fiere
Kvinder og ligeledes forholdsvis fiere Mænd i de yngre Alders-
klasser (Studerende, Soldater osv.) end paa Landet. Sætter man
derimod Vælgernes Antal i Forhold til Antallet af M æ n d over 3 0 A a r, bliver Forholdet omvendt, saaledes som det fremgaar af
omstaaende Oversigt 1) :
1) Antallet af Mænd over 30 Aar i 1906 er beregnet paa Urundlag of Be- folkningens Aldersfordeling i 1901.
15 I
Antal Vælgere i 1906 for hver 100 Mend over 30 Aar: Électeurs en 1906 sur 100 hommes passé 30 ans
Tabellen viser, at Vælgertallet i Forhold til Indbyggertallet
næsten overalt er stereo paa Landet end i Byerne. Kun Born-
holms, Hjerring, Aalborg og Ringkobing Amter danne i denne
1) Uden Frederiksberg.
- .. - .. - ..
...
.._ -
. _
...
I 16
Henseende Undtagelser fra Hovedregelen, idet i disse Amter Vael-
gertallet procentvis er noget stone i K.obstæderne end paa Lan -
det. Endvidere vil det ses, at det forholdsvise Antal Vælgere er
ikke lidet h.ojere paa cerne end i Jylland; ganske vist kan der
paavises enkelte jydske Amter, hvor Procentantallet af Vælgere er
storre end i enkelte af Cernes Amter, men i det store og hele
vise cerne betydelig fiere Folketingsvælgere i Forhold til Folke- mængden end de jydske Amter. Dette vil ogsaa ses af de oven - for anferte Gennemsnitsprocenter for .berne og Jylland.
Fordeler man de enkelte Valgkredse efter Vælgernes Procent- andel af Folkemængden, faas folgende Tal:
Antal Kredse, hvor Vælgernes Procenttal of Folkemængden ndgjorde: Nombre de circonscriptions à tant d'électeurs sur 100 habitants
1) I dome Oversigt er Valget paa Rename medregnet. 2) For Valget den 716 1864 mangler Oplysninger.
Statistiske Meddelelser. 4. Riekke. XXII. 2
.
.... ......
. .. ..
I 18
Det vil ses af foranstaaende Talrækker, at Valgdeltagelsen indtil Tiden omkring 1870 kun var forholdsvis ringe ; for samtlige Kredse naaede Valgdeltagelsen kun for et enkelt Valg (det forste Valg i 1853)
op over en Fjerdedel af Vlgerne, og for de Kredses Ved- kommende, hvor skriftlig Afstemning fandt Sted, kom Valgdelta- gelsen kun et Par Gange en Ubetydelighed op over 40 pCt. Men
fra Begyndelsen af 1870'erne, da den politiske Kamp begynder, stiger ogsaa Valgdeltagelsen, indtil den fra 1887 igen er nedad- gaaende ved Valgene i 1890, 1892, 1895 og 1898; dog kommer man i denne Periode ikke paa længt nær ned til de lave Valg- deltagelsesprocenter fra de ferste 30 Aar af vor konstitutionelle Tid. Fra 1898 begynder Valgdeltagelsen igen at forages, idet der finder en mindre Opgang Sted ved Valgene i 1901 og 1903 og en
betydelig Opgang i 1906, saaledes at Hejdepunktet af Valgdelta- gelse naas ved dette sidste Valg.
Gründen til den store Valgdeltagelse i 1906 maa delvis sages i, at der ved dette Valg opstilledes et starre Antal Kandidater end ved noget tidligere Folketingsvalg (jfr. nedenfor S. 27), saa- ledes at der fandt skriftlig Afstemning Sted mellem to eller fiere
Kandidater i 113 af Landets 114 Folketingskredse, medens der kun i een Kreds fandt Ja- og Nej- Afstemning Sted. Ved alle
tidligere Valg har der været et starre eller mindre Antal Kredse, hvor Valg uden Afstemning (for 1901 Kaaringsvalg) eller Ja- og
Nej -Afstemning fandt Sted. Til nærmere Belysning af dette For - hold skai anfores omstaaende Oversigt (S. 19).
For 1870 vare Kaaringsvalgene meget almindelige, idet de
som oftest omfattede omkring Halvdelen af alle Valg; en Und - tagelse herfra danne dog Valgene i 1852 og Februar 1853, ved
hvilke Kaaring kun afgjorde Valgene i henholdsvis 38 og 36 Kredse, medens der ved de derefter folgende Valg i 1854 og 1855 forekom ikke mindre end henholdsvis 77 og 84 Kaaringsvalg. Siden 1870'erne have Valg uden Afstemning kun fundet, Sted i
gennemsnitlig 12 -15 Kredse ved hvert Folketingsvalg, i 1887 kun i 4 Kredse og i 1906 i ingen.
I Tabelafdelingen er der ved hver Folketingskreds meddelt
At Valgdeltagelsen har været adskilligt strkere i 1906 end
ved de foregaaende Folketingsvalg, fremgaar allerede af de loran anferte Gennemsnitstal; det ses desuden af ovenstaaende Oversigt, at Antallet af Valgkredse med s nrlig stark Valgdeltagelse var ad- skilligt stone i 1906 end ved de nærmest foregaaende Valg, me-
dens der omvendt i 1906 kun fandt et ganske ringe Antal Valg
Sted med lay Valgdeltagelsesprocent. En Valgdeltagelse paa over 2*
Pr
I 20
80 pCt. havde i 1906: 15 Kredse, og heraf havde een Kreds, Sla-
gelsekredsen, en Valgdeltagelse paa 90,8 pCt. En saa stor Valg-
deltagelse har aldrig tidligere fundet Sted i en hel Kreds. Ran -
ders Bykreds havde dog ved Folketingsvalget i 1903 en Valgdel-
tagelse paa 90,7 pCt. og naaede saaledes tat op imod Slagelse-
kredsens Valgdeltagelsesprocent i 1906. 1 Slagelsekredsen har der
i .ovrigt gennem mange Valg varet en usædvanlig stark Valgdel- tagelse, og det er vel nok den Kreds i Landet, hvor Valgdeltagel- sen i Gennemsnit har varet sterst; det skal saaledes anferes, at ved de 11 Folketingsvalg, som have fundet Sted siden 1880, var
Valgdeltagelsen i Slagelsekredsen ved to Valg mellem 70 og 80
pCt., men dog narmest ved 80, ved 8 Valg stemte mellem 80 og
90 pCt. af Vælgerne, og ved 1 Valg, i 1906, over 90 pCt. At 80
pCt. eller derover af de valgberettigede i en hel Kreds afgav
Stemme, var i tidligere Tid yderst sjaldent. Indtil 1880 forekom
det overhovedet kun een Gang, nemlig ved et Omvalg den 10.
Juni 1879 i Nyborgkredsen. Ved Folketingsvalgene i 1880'erne
forekom en saa stark Valgdeltagelse i alt 15 Gange, i 1890'erne i alt 16 Gange, ved Folketingsvalget i 1901: 8 Gange, i 1903: 11
I ingen af disse Kredse naar Byvælgernes Antal en Tredjedel
af Kredsens samlede Vælgertal, og to af Kredsene ere rene Land - kredse. Den Kreds, som udviste den laveste Valgdeltagelse, var - som det vil ses - Frestrupkredsen (Thisted Amts 1ste Valg-
kreds), hvor kun; en Tredjedel af Vælgerne afgav Stemme, men
denne Kreds var ogsaa den eneste, hvor kun een Kandidat var
opstillet, og hvor Ja- og Nej- Afstemning fandt Sted.
Til Oplysning om Valgdeltagelsen i 1906 i de enkelte Hoved-
dele af Landet skai meddeles omstaaende Oversigt (S. 22), der an- giver Procenttallene af Vælgeré, som afgav Stemme.
Det falder straks i cjnene, at Valgdeltagelsen i Byerne, naar
bortses fra Staden Kobenhavn, gennemgaaende er betydelig sterne
end paa Landet. I Kobenhavn stemte saaledes kun 67,1 pCt. af
Vælgerne eller ]idt under Gennemsnittet for hele Landet, paa Fre-
deriksberg derimod 71,0 pCt. og i de ovrige Kebstæder og Han -
delspladser endog 77,6 pCt., altsaa betydeligt over Gennemsnittet, men i Landdistrikterne 68,0 pCt. eller omtrent 10 pCt. min - dre end i Provinsbyerne. 1 saa godt som alle Amter var Byernes
Valgdeltagelse starre end Landdistrikternes; kun Holbæk, Born -
holms og Ringkebing Amter danne i denne Henseende Undtagel- ser, medens Valgdeltagelsen i Presto Amts Kebstæder og Land - distrikter omtrent var lige stor. For Byernes Vedkommende var
Valgdeltagelsen sterst i Frederiksborg og Sore Amters Kebstæder
(86,5 pCt.), mindst var den i K: bstæderne paa Bornholm (57,1
pCt.) og i Holbæk Amt (63,s pCt.). I Landdistrikterne var Valg-
deltagelsen storst i Presto Amt (80,7 pCt.). og lavest i Aalborg,
Hjerring, Bornholms og Ribe Amter (omkring 60 pCt.).
Det vil endvidere af Tabellen ses, at paa cerne var Valgdel-
tagelsen adskilligt starre end i Jylland; dette golder baade, naar man sammenligner cernes Byer med Jyllands Byer, idet Valgdel-
tagelsen her var henholdsvis 78,5 og 76,9 pCt., og - navnlig - naar man sammenligner cernes Landdistrikter med Jyllands Land -
distrikter, hvor Valgdeltagelsen udgjorde 71,6 og 64,6 pCt. I evrigt skai man til Belysning af Valgdeltagelsen paa cerne og i Jylland
1 22
S :aden Kobenhavn Frederiksberg
Hovedstaden
lien ovr. Del of Kobenhavn Amt Frederiksberg Amt Holbæk - Sore - Pi mete -
Valgdeltagelsen var i Kebstmderne og Handelsplad- s er n e som oftest mellem 70 og 90 pCt.; i 4 Byer var den over
90 pCt. Sterst var Valgdeltagelsen i Skmisker, hvor 93,6 pCt. af
Vælgerne stemte, derefter kom Slagelse med 92,4 pCt. Kun i 5 Byer
stemte under Halvdelen af Vælgerne, torrent i Svaneke (med Chri-
stianse), hvor Valgdeltagelsen kun var 17,8 pCt. Som Hovedregel kan
det signs, at Deltagelsen i Valget er sterst i de store Byer og
aftager med Byernes Storrelse. Valgdeltagelsen udgjorde nemlig:
i Byer med over 10,000 Indbyggere 81,o pCt. - - - - - 4- 10,000 - 77,8 - 2- 4,000 - 69,1 -
under 2,000 - 65,4 -
If n
It
...
I 24
Sely om man ogsaa vilde se bort fra de, i Regelen smaa, Byer,
som ikke ere Valgstedkommuner, vilde Procenternes aftagende Ster- relse efter Byernes Folketal blive i alt væsentligt uforandret.
I S o g n e k o m m u n erne er Valgdeltagelsen, som det vil ses
af Tabellen, og som ogsaa tidligere paavist, stern paa Kerne end
i Jylland. - I over en Femtedel af alle Sognekommuner stemte mere end 80 pCt. af Vælgerne, i en Tiendedel stemte under Halvdelen.
I een Kommune, &er- Hansted -Vigse Kommune i Frestrupkredsen (Thisted Amts lste Valgkreds), stemte af 222 Vælgere ikke en eneste.
Ligesom i fiere foregaaende Publikationer om Folketingsvalg
skai man ogsaa her meddele nogle Data til Belysning af den Rolle,
Valgstedets Beliggenhed spiller med Hensyn til Valgdeltagel-
sens Sterrelse. Til Sammenligning med tidligere Tid tilfejes en
tilsvarende Oversigt for Valget den 28de Januar 1887 (jfr. Stati- stiske Meddelelser 3. R., 13. Bd., Hefte I, S. 131).
Af 100 Vælgere stemte Votes par 100 électeurs
28de Januar 1887 29de Maj 1906
i Valgsted- kommuner communes
siège de l'él
i andre Kommuner
autres comm.
i Valgsted- kommuner communes
siège de l'èl.
i andre Kommuner
autres comm.
pCt. pCt. pCt. pCt.
Cierne (uden Kbhvn.) 72,5 70,5 77,1 71,2
Jylland 69,2 64,7 75,3 64,5
Det egentlige Danmark (uden Kobenhavn)
71,3 67,6 76,2 67,s
Medtages de kebenhavnske Kredse, som ogsaa maa henregnes
til Valgstedkommunerne, faar man for det egentlige Danmarks 113
Folketingskredse: Antal Vselgere
1906 Afgivne Stemmer
Af 100 Vselgere stemte
Valgstedkommuner 175317 127547 72,7 Andre Kommuner 260187 176511 67,8
I alt 435504 304058 69,s
- Af Interesse er det at unders.oge, hvilken Indflydelse den
ved Loven af lste Februar 1901 indferte Bestemmelse om K o rn- m un e a f s t em n i n g har paa Deltagelsen i Valget. Kommuneafstem- ning var ved Valget den 29de Maj d. A. indfert paa felgende her :
-
25 I
Our e (Frederiksborg Amts Ste Valgkreds), S ej e r e (Holbæk Amts 4de Valgkreds), Boge (Præste Amts 6te Valgkreds), Feje, Feme og Aske (Maribo Amts 2den Valgkreds), Str y n e (Svendborg Amts 3die Valgkreds), Laese (Hjerring Amts 2den Valgkreds), Jeginde (Thisted Amts 4de Valgkreds), Fuur (Viborg Amts late Valgkreds), A n h o l t (Randers Amts 5te Valgkreds), Tune (Aarhus Amts late Valgkreds), En delay e (Skanderborg Amts 4de Valgkreds), F a no (Ribe Amts 2den Valgkreds), Mane (Ribe Amts 3die Valgkreds).
Ved Folketingsvalget i 1903 var Kommuneafstemning indfert paa de samme .Oer med Undtagelse af Fuur og Mane, ved
Valget i 1901 tillige med Undtagelse af Jeginde. Paa ovennævnte 15 .Oer fandtes der ved sidste Folketingsvalg i
alt 3104 Vælgere, hvoraf 1584 eller 51,o pCt. afgav Stemme ved
Valget, altsaa en Ubetydelighed over Halvdelen. I Landet som
Helhed stemte, som foran paavist, 69,7 pCt. af Vmlgerne og i samt - lige Landdistrikter 68,0 pCt., og det vil saaledes ses, at Valgdel-
tagelsen var betydelig ringere paa disse .Oer, end man kunde
vente efter den lette Adgang til Stemmeafgivning. Grunden her - til maa navnlig sages i den Omstændighed, at en ikke ringe Del
af .Ornes Vælgere paa den Tid, Valget afholdtes, var fraværende
(som Sefolk eller paa Fiskeri) og saaledes afskaaret fra at afgive Stemme. Ved Folketingsvalget den 16de Juni 1903 var
Forholdet ganske som i 1906; derimod var ved Valget i 1901
Valgdeltagelsen paa her med Kommuneafstemning starre end i det
evrige Land, men da fandt Valget ogsaa Sted i Begyndelsen af April, paa hvilket Tidspunkt Sefolkene og Fiskerne i starre Om- fang end senere hen paa Aaret ere hjemme.
Paa ovennævnte Der, hvor Kommuneafstemning var indfert i
1906, var Valgdeltagelsen ved Folketingsvalgene i 1895 og 1898,
altsaa de to sidste Valg fer Indferelsen af Kommuneafstemning, henholdsvis 22,7 og 28,8 pCt., medens den, som nævnt, i 1906 var
51,o pCt. Og sammenligner man Stemmeafgivningen paa disse
Der med den tilsvarende ved Valget i 1901, som fandt Sted i
I 26
April Maaned, eller paa samme Tid af Aaret som Valgene i 1895
og 1898, bliver Forskellen endnu starre, idet Valgdeltagelsen i 1901
paa -0'er med Kommuneafstemning var 69,0 pCt. eller 2-3 Gange saa stor som paa de samme fier ved de to foregaaende Valg.
4. Ugyldige og ubenyttede Stemmesedler. Bulletins de votes non valables.
Ved sidste Folketingsvalg deltog, som foran paavist, i alt
305686 Vælgere i Valget, men alle Stemmer kom dog ikke til at eve Indflydelse paa Resultatet. Foruden de paa de opstillede Kan -
didater faldne Stemmer blev der nemlig afgivet en Del ugyldige
Stemmesedler, og en Del of de tit Vmlgerne udleverede Stemme- sedler blev ikke afleverede i Stemmekasserne. I alt afgaves der
3498 ugyldige Stemmesedler, og de ikke tilbageleveredes Antal ud- gjorde 168. Ved de tre sidste Folketingsvalg stiller Forholdet sig
paa folgende Maade: 1901 1903 1906
Ugyldige Stemmesedler } {
3877 3498 Ikke tilbageleverede Stemmesedler 3507 122 168
Tilsammen 3507 3999 3666 I pCt. af det samlede Antal afgivne St. 1,5 pet. 1,6 pCt. 1,2 pCt.
Medens Procentantallet af ugyldige Stemmesedler var omtrent lige stort ved Folketingsvalgene i 1901 og 1903, nemlig henholds-
vis 1,6 og 1,6 pCt., var ved sidste Valg kun 1,2 pCt. af de udle- verede Stemmesedler ugyldige eller ubenyttede; ogsaa absolut set
var Antallet i Tilbagegang, fra 3999 i 1903 til 3666 i 1906.
Det er et overmaade forskelligt Antal ugyldige Stemme-
sedler, de enkelte Kredse have at opvise. Det laveste Antal har i 1906 Bækkekredsen (Ribe Amts 4de) og Sorekredsen (Sore Amts
2den) med 5 ugyldige Stemmesedler hver; det hejeste Antal har Frederiksberg 2den Valgkreds (Kebenhavns Amts 2den) med 98.
Den store Forskel mellem de enkelte Kredse staar naturligvis for
en Del i Forbindelse med, at Valgbestyrelserne kunne vmre mere
eller mindre strenge med at godkende tvivlsomme Stemmesedler.
Det hejeste Antal ubenyttede Stemmesedler havde Kegekredsen
(Kebenhavns Amts 6te Valgkreds), nemlig 25. I 1903 var det heje-
27 1
ste Antal ugyldige Stemmesedler i nogen Kreds 111 (Randers
Landkreds) og i 1901: 102 (Aalborgkredsen). 11906 var Antal- let af ugyldige Stemmesedler i disse to Kredse henholdsvis 67 og 70.
5. De opstillede og de valgte Folketingskandidater. Candidats portés et élus au Folketing.
Ved Folketingsvalget den 29de Maj 1906 opstilledes der i alt
303 Folketingskandidater, det hejeste Antal, der nogensinde er
blevet opstillet. Ved Valget i 1903, som hidtil var det Valg, der
havde det sterste Antal Kandidater, var der kun opstillet 244,
altsaa 59 færre end i 1906. I 1901 var der opstillet 224, i 1898:
227 og i 1895: 231 Folketingskandidater. I Tiden for 1895, da
der kun var 102 Folketingskredse, var naturligt nok ogsaa Antal- let af opstillede Kandidater betydelig mindre end efter Foregelsen
af Kredsenes Antal. 1 1890 og 1892 var der opstillet lidt over
200, men fer den Tid naaede de opstillede Kandidaters Antal ikke
ved noget Valg 200.
Ved Valget i 1906 var der i 1 Kreds kun opstillet 1 Kandidat, i 48 Kredse var der opstillet 2 Kandidater, i 55 Kredse 3 Kandi- dater, i 9 Kredse 4 og i 1 Kreds (Bogensekredsen) endog 5 Kan- didater. Til Sammenligning med de tilsvarende Forhold ved tid- ligere Folketingsvalg skai meddeles felgende Oversigt:
1895 1898 1901 1903 1906.
Antal Kredse med nombre de circonscriptions à tant candidats
1 Kan- 2 Kan - didat didater
3 Kan- didater
4 Kan- didater
5 Kan- didater I alt
13 85 18 79 29 62 26 50
1 48
16 17 21 34 55
If
2 4 9
It
11
II
1
114 114 114 114 114
Fer 1895 var det yderst sjmldent, at der i nogen Kreds var
opstillet mere end 3 Kandidater; derimod vare Kredse med kun een
opstillet Kandidat meget hyppige, jfr. head foran er sagt om An- tallet af Kaaringsvalg og Kredse med Afstemning for og imod.
n
I
I 28
Ligesom i Redegarelserne for Folketingsvalgene i 1901 og
1903 har man ogsaa denne Gang til de opstillede Kandidaters Navne fejet Betegnelsen paa den Partigruppe, de tilhare. Oplys-
ningerne herom ere meddelte paa de af Valgbestyrelserne indsendte
Skemaer. For de valgte Folketingsmænds Vedkommende har man
tillige fra Rigsdagens Bureau modtaget Meddelelse om, hvilket Parti eller hvilken Valggruppe de valgte Folketingsmænd have indmeldt sig i under den i Juli Maaned afholdte ekstraordinære Rigsdags- samling. For saa vidt de paa Skemaerne opgivne Partibetegnelser ikke faldt sammen med Opgivelserne fra Rigsdagens Bureau, har
man benyttet disse sidste. De Partibetegnelser, der ere anvendte i Tabelafdelingen, og som ogsaa ville blive benyttede nedenfor, ere:
Fk. = Frikonservativ, H. = Hejre, M. V. - Moderat Venstre, V. R. = Venstrereformpartiet, R. = Radikalt Venstre, S. = Social - demokrat, U. = Uden for Partierne.
Som ovenfor nævnt opstilledes der ved sidste Valg 303 Kan -
didater; disses Fordeling efter Partistilling samt Antallet af Kredse,
hvori de forskellige Partier havde Kandidater opstillede, fremgaar af nedenstaaende Oversigt, hvor ogsaa de tilsvarende Tal for de
to foregaaende Folketingsvalg ere meddelte.
Ved Valget 1901 Antal Antal
Kredse Kandidater
Ved Valget 1903 Antal Antal Kredse Kandidater
Ved Valget 1906 Antal Antal Kredse Kandidater
V. R. R. 1
94 102 103 118 Í 83
l 52 89 53
M. V 25 25 16 16 21 21 H. og Fk.. . . 57 58 44 45 68 68 S. 30 30 56 56 62 62 U. 9 9 9 9 10 10
224 244 303
Det vil ses, at Venstrereformpartiet opstillede flest Kandidater, i alt 89 i 83 Valgkredse. 14 Kredse havde dette Parti opstillet 2 Kandidater og i 1 Kreds (Ribekredsen) endog 3 Kandidater. Derefter kommer Hejre og de Frikonservative med i alt 68 Kandidater i
lige saa mange Kredse; Socialdemokratiet opstillede 62 Kandidater i 62 Kredse, det radikale Venstre 53 Kandidater i 52 Kredse (i en
Kreds var der altsaa af dette Parti opstillet 2 Kandidater), og
29 I
endelig havde det moderate Venstre opstillet 21 Kandidater i 21
Kredse. Foregelsen siden 1903 i Kandidatantallet falder - foruden
paa det nye Parti, det radikale Venstre - væsentlig paa Hejre- partiet, som opstillede 68 Kandidater i 1906 mod 45 i 1903.
Ogsaa i Antallet af socialdemokratiske og moderate Kandidater var
der Opgang, henholdsvis 6 og 5.
De valgte Kandidaters Partigruppering fremgaar af neden- staaende Oversigt, hvor til Sammenligning Resultaterne af Folke-
tingsvalgene siden 1895 ere meddelte:
Efter Valget Efter Valget Efter Valget Efter Valget Efter Valget 1895 1898 1901 1903') 1906
R. R.
53 63 76 73 {
M. V. 27 23 16 12 9 A. 25 16 8 12 12
S. 8 12 14 16 24 U. 1 1 4
I alt... 114 114 114 114 114
Det maa ved Benyttelsen af ovenstaaende Tal tages i Betragt -
ning, at Tallene ikke ere ganske ensartede fra Valg til Valg.
Saaledes ere Folketingsmændene Trier og Deuntzer, som i 1903
opfertes under V. R., i 1906 medtagne i Gruppen U.; denne Gruppe
omfatter tillige Folketingsmændene Grey Reventlow og Redaktor
Reventlow; den forste af disse er ved tidligere Valg opfort under H.
Sammenligner man de opstillede Kandidaters med de valgte Folketingsmmnds Partifarve, viser det sig, at Venstrereformpartiet
fik 63 pCt. af sine Kandidater valgte, det radikale Venstre 17 pCt.,
Socialdemokratiet 39 pCt., Hoke 17 pCt. og det moderate Venstre
43 pCt. Det maa dog her ikke overses, at i fiere Kredse var der
opstillet mere end een Kandidat af Venstrereformpartiet ; af det Antal Kredse, hvori dette Parti stillede op, fik det sine Kandidater valgte i 67 pCt., altsaa i de to Tredjedele.
1) Ifolge Oplysning fra Rigsdagens Bureau af Oktober 1905 var Folketingets Medlemmer da fordelte i felgende Valggrupper: 59 tilhorte V. R., 16 S., 15 R. (heraf 2 Medl., som den Gang og ogsaa efter Valget 1906 staa uden for Partierne), 12 M. V. og 11 H. Uden for Valggrupperne stod 1 Medlem.
b9 }
I 30
Af nedenstaaende Oversigt vil det fremgaa, hvorledes de for- skellige Partiers Kandidater stod over for hverandre i de enkelte
Kredse ved det sidste Folketingsvalg 1) :
Kandidaternes Kredse Kandidaternes Kredse Partifarve Antal Partifarve Antal
V. R 1 V. R.-M. V.-U 1
V. R.-V. R. 1 V. R.-H.-S. 18 V. R.-V. R.-R. 2 V. R.-H.-U 1
V. R.-V. R.-R.-U 1 V. R.-S. 5
V. R.-V. R.-V. R.-S. 1 V. R.-S.-U. 1
V. R.-R 14 R.-M. V. 1
V. R.-R.-M. V 1 R.-M. V.-H. 1
V. R.-R.--H. 18 R.-M. V.-H.-S.-U. 1
V.R -R -R.-H 1 R.-H 5
V. R.-R.-H.-S 3 M. V.-S 4 V. R.-R.-S. 3 M. V.-H.-S. 2 V. R.-R.-U 1 H.-S.-U 1
V. R.-M. V. 2 H.-U. 1
V. R.-M. V.-H.-S 2 H.-S 14 V. R.-M. V.-S 5 S.-U. 1
V. R.-M. V.-S.-U 1 I alt ... 114
Man skai ikke knytte mange Bemarkninger til denne Over -
sigt, som vasentlig er af politisk Interesse, men kun page paa
nogle enkelte Data. De hyppigste Kombinationer af Kandidater vare V. R.-R.--H. og V. R.-S.-H.; hver af disse Kombinationer
forekom 18 Gange. Derefter felger Kombinationerne H. -S. og
V. R. -R., hvoraf der fandtes 14 af hver. - S. og R. bekampede hinanden i 7 Kredse, V. R. og M. i 12 Kredse og V. R. og H. i
42 Kredse. - I 7 Kredse var der ikke opstillet Kandidater af enten det radikale Venstre eller Socialdemokratiet.
Til Oplysning om, hvorledes Stemmerne faldt paa de forskel-
lige Partiers Kandidater, hidsattes omstaaende Oversigt (S. 31).
Bureauet har ikke tidligere foretaget nogen tilsvarende Beregning, da
det, som Valgordningen er her i Landet, hvor der ved stiltiende eller udtalte Valgkarteller ',sages Kandidater ved Samvirken mel-
lern fiere Partigruppers Valgere, altid vil vare vanskeligt at naa til paalidelige Resultater. En saadan Samvirken har naturligvis
1) I denne Oversigt omfatter H. tillige de Frikonservative.
. . . . . . . . . . .
31 I
ogsaa fundet Sted ved sidste Valg, men paa den anden Side var
der ved dette Valg opstillet et saa stort Antal Kandidater af de
forskellige Partifarver, at man er berettiget til at vente, at man
denne Gang kan naa et noget sandere Biliede af Forholdene end
fer. Med dette Forbehold skai man meddele felgende Tal.
Antal Stemmer paa Kandidater, opstillede of
Venstrereformpartiet 94262 Det radikale Venstre 38151 Det moderate Venstre 20487 Hojre og Frikonservative 63335 Socialdemokratiet 76612 Uden for Partierne 90991) Nej- Stemmer 116 Ugyldige og ubenyttede Stemmesedler 3666
Tilsammen 305728 2)
Som Felge af, at der ved sidste Valg i saa mange Kredse var
opstillet 3 eller fiere Kandidater, var der et stort Antal Kredse,
hvor den valgte Kandidat ikke opnaaede Halvdelen af de afgivne
gyldige Stemmer. Ved Valget i 1903 valgtes der 20 Folketings- mænd, som ikke havde absolut Majoritet af de afgivne Stemmer,
men i 1906 var dette Tilfældet med 37 eller omtrent en Tredjedel
af det hele Antal Folketingsmænd. Af disse 37 fik den ene nej- agtig Halvdelen af de afgivne gyldige Stemmer, 15 valgtes med
mellem 45 og 50 pCt. af Stemmerne, 9 med 40 -45 pCt., 10 med
35 -40 pCt. og 2 med 30 -35 pCt. af Stemmerne. Efter Parti- stilling fordelte disse 37 sig paa felgende Maade: 14 tilherte Venstre- reformpartiet, 3 det radikale Venstre, 5 det moderate Venstre, 5
Hojre, 8 Socialdemokratiet, og 2 stod uden for Partierne.
1) Disse 9099 Stemmer fordelte sig med 1548 paa Trier, 547 paa D y e k j æ r, 1219 paa Dessau, 1910 paa Grey Reventlow, 1110 paa Redaktor Reventlow, 869 paa Lawaetz, 736 paa Hage, 74 paa Rasmussen (Bogense), 1025 paa Deuntzer og 61 paa Leth.
2) Det vil ses, at dette Tal (305728) ikke nojagtig er det camme som det foran anforte samlede Antal afgivne Stemmer ved Folketingsvalget (305686). Uoverensstemmelsen hidrorer fra, at der i Indberetningerne fra enkelte Valgbestyrelser fremkommer forskellige Tal, eftersom man opsummerer de afgivne Stemmer i de enkelte Kommuner i Kredsen eller Stemmetallene paa de enkelte Kandidater. Fejlen hidrorer vistnok i de
fieste Tilfælde fra mangelfuld Faring af Stemmelisterne.
I 32
Af de afgaaede 114 Folketingsmænd blev de 92 genvalgte, 20 opnaaede ikke Genvalg, og 2 stillede sig ikke til Valg. Der
valgtes altsaa 22 nye Folketingsmænd, hvoraf dog 3 tidligere have
haft Sde i Folketinget. De nuværende Folketingsmænds Livsstilling fremgaar af neden-
staaende Tabel, hvor til Sammenligning de tilsvarende Tal for
de nærmest foregaaende Folketingsvalg ere meddelte. Man skai
dog gore opmærksom paa, at der hersker en Del Usikkerhed med
Hensyn til Erhvervsopgivelserne, da ikke faa have fiere Erhverv,
andre nærmest maa anses som faglige Politikere, med et borgerligt Erhvery som Bibeskæftigelse.
Etatsraad, Ingenior H. A. Hammerich* (H.), Kobenhavn
Professor C. Torp (R.), Kobenh.
Ugyldige Stemmesedler
Udlev.,men ikke afg.Stemmesedl.
Af samtlige Vælgere stemte
7de Valgkreds Folketal '12 1906: 17844.
Af Stemmerne faldt paa: Snedker C. A. Schmidt* (S.), Kobenhavn
ForretningsforerNiels Lund(H.), Kobenhavn
Grosserer Alf .Christensen ( V.R.), Kobenhavn
Ugyldige Stemmesedler
Udlev.,men ikke afg.Stemmesedl. Af samtlige Vælgere stemte
m
5 e Cú °'
m s o
3998 2685
1656
1016
13
lf
67,2 pCt.
4912 3651
2125
1506
20
74,s pet.
2690
It
1837
911
598
310
18
... . 68,3 pCt.
A n m. Fk. = Fri konservativ, H. = Hojre, M.V. = Moderat Venstre, V.R. = Venstrereformpartiet R. = Radikalt ') Den Del of det gamic Kobenhavn der Jigger vest for lade Kreds, saint \'alby- Distriktet er henlagt 2) I Valggruppo med R. (Folketingets
Kobenhavn, Venstre).
:
a
._ .
.... _
. .... .. -.
... .
....
....
.
. ..
..,.
....
. "' .... - - .... _...
....
.... .... ....
. .. .... ....
Vae
leer
nee
Ant
al
Ele
eteu
ra
1
Der
af e
tem
te
vota
nts
Der
af e
tem
te
vota
nts
35 1
den 29de Maj 1906.
Staden Kebenhavns 1)
Sde Valgkreds Folketal 112 1906: 20061.
Af Stemmerne faldt paa: Borgerrepræsentant, Snedker Martin Olsen* (S.) , Koben- havn
Kaptajn i Flaaden C. G. Schack (H.), Kobenhavn
Kanoner Joh. Jensen ( V. R.), Kobenhavn
Ugyldige Stemmesedler Udlev.,men ikke afg.Stemmesedl.
Af samtlige Vælgere stemte
9de Valgkreds Folketal 112 1906: 41040.
Af Stemmerne faldt paa:
Forretningsferer C. Herduni* (S.), Kobenhavn
Grosserer Sonnich Olsen (H.), Kobenhavn
Ugyldige Stemmesedler
Udlev.,men ikke afg.Stemmesedl.
Af samtlige Vælgere stemte
10de Valgkreds Folketal 112 1906: 48317.
Af Stemmerne faldt paa: Raadmand P. Knudsen* (S.), Kobenhavn
Cand. jur. Einar Hansen (H.), Kobenhavn
Ugyldige Stemmesedler Udlev.,men ikke afg.Stemmesedl.
Af Stemmerne faldt paa: Redaktor E. Wiinblad* (S.), Kobenhavn
Maskinassistent Meiling (H.), Kobenhavn
Ugyldige Stemmesedler
Udlev.,menikke afg.Stemmesedl.
Af samtlige Vælgere stemte
13de Valgkreds Folketal 'Is 1906: 38372.
Af Stemmerne faldt paa: Journalist A. C. Meyer* (S.), Fre-
deriksberg Isenkræmmer W. J. Golding (H.), Kobenhavn
Ugyldige Stemmesedler Udlev.,m en ikke afg. Stemmesedl.
Af samtlige Vælgere stemte
7424 4385
3447
899
39
.... 59,1 pCt.
4591 2865
2296
545
24
62,4 pCt.
5806 3468
2811
613
44
59,7 pCt.
Venstre, S. = Socialdemokrat, U. = Uden for Partierne * angiver, at Kandidaten var Kredsens Folketingsmand. under Kebenhavns Amts 3die Valgkreds, Brenshej Distriktet under Kebenhavns Amts 2den Valgkreds.
72,2 pet. Venstre, S. = Socialdemokrat, U. = Uden for Partierne. * angiver, atKandidaten rrcdeenePatkenne mana. ') M. H. t. Uoverensstemmelsen i Antallet af afgivne Stemmer se S. 31.
A n m. Fk. = Frïkonservativ, H. = Hejre, M.V. = Moderat Venstre, V.R. = Venstrereformpartiet R. =Radikalt ') M. H. t. Uoverensstemmelsen i Antallet af afgivne Stemmer se S. 31.'
Tilsammen... 3077 2199 Af Stemmerne faldt paa: Al Stemmerne faldt paa: Gaardejer Jsrgen Frederiksen* hejmekonferensraad I. H. (V.R.), Strandbygaard 814 leuntzer* (U.2)), Kobenhavn. lr Gaardfæster N. P. Greve (H.), etsraadsmedlem, A Gaardejer L.
Bæk aard ( ) 463 ristensen I (V.R.), Ringe . . .. . . .. 923 g Gaardejer L. Hansen (H.), Kil- Fyrboder N. Nielsen (S.), Odense . . .. 102
V ord e- F i skb æk-Romlund Rodding-Level-Pederstrup Vammen-Bigum-Lindum Vester Bolle-Oster Belle Gjedsted-Fjelse Simested Testrup Hvam-Hvilsom Tostrup-Roum Hersom-Bjerregrav-Klejtrup . .
Anm. Fk.=Frikonservativ,H.=Hojre, KV. = Moderat Venstre, V.R.= Venstrereformpartiet R.= Radikalt ') M. H. t. Uoverensstemmelsen i Antallet af afgivne Stemmer se S. 31.
A n m. Fk. = Frikonservativ, H.=Hojre, M. V. = Moderat Venstre, V.R.= Venstrereformpartiet R.= Radikalt ') Paa Færeerne afholdtes Valget d. 22de Juni 1906.
....
.
. .
..
.. ..
....
61 I
Snppleringsvalg i Tiden mellem Folketingsvalgene 16de Juni 1903 og 29de Maj 1906.
Den 20de Juli 1904
Kobenhavn Amts Ste Valgkreds
(Valgsted: Roskilde Kobstad)
Roskilde Kobstad
Vor Five Sogn
Skt. Torgeusbjerg
Himmelev Ledoje- Smerum
Sengelese Vallensbmk Hoje Taastrup Herstedester- Herstedvester ... Jyllinge- Gundsomagle
Hvedstrup -Flyng Aagerup -Kirkerup
Tilsammen. . .
Af Stemmerne fallt pea: Gaardejer Anders Ole Rasmussen
(V.R.), Taagerup Tobakshandler H. Nielsen (S.), Roskilde