Udviklingsprojektet er støttet af Undervisning, der gør eleverne innovative Find forløb til følgende fag: 1. Almen studieforberedelse 2. Dansk 3. Dansk-engelsk 4. Filosofi 5. Historie 6. Kemi/biologi og dansk 7. Præ AT 8. Tysk Deltagere i udviklingsprojektet Irmelin Funch Jensen, Rungsted Gymnasium Thomas Ter-Borch, Køge htx Erik Terp, Kalundborg Gymnasium og hf Kirsten Nevers, Næstved Gymnasium og hf Anisa Buskov, Køge Handelsgymnasium Astrid Underbjerg, Køge Handelsgymnasium Hanne Heimbürger, Center for Undervisningsmidler UCC
30
Embed
Find forløb til følgende fag · Kemi/biologi og dansk 7. Præ AT ... «Skriv tekst og tast F11» Arbejdsformer Se ovenstående Evaluering Der er mundtlige evalueringer under vejs.
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Udviklingsprojektet er støttet af
Undervisning, der gør eleverne innovative
Find forløb til følgende fag:
1. Almen studieforberedelse
2. Dansk
3. Dansk-engelsk
4. Filosofi
5. Historie
6. Kemi/biologi og dansk
7. Præ AT
8. Tysk
Deltagere i udviklingsprojektet
Irmelin Funch Jensen, Rungsted Gymnasium
Thomas Ter-Borch, Køge htx
Erik Terp, Kalundborg Gymnasium og hf
Kirsten Nevers, Næstved Gymnasium og hf
Anisa Buskov, Køge Handelsgymnasium
Astrid Underbjerg, Køge Handelsgymnasium
Hanne Heimbürger, Center for Undervisningsmidler UCC
Udviklingsprojektet er støttet af
Almen studieforberedelse
Målgruppe
2g
Kernestof
Historie: 1914-1989 Kampen om det gode samfund, 1989-i dag: Det globale samfund
Innovation: innovation i samfundet, grundlæggende metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer,
entreprenørskab og forretningsmodeller, innovation i virksomheder
Fysik: Støvsugere
Materialer
Historie: Store linjer i verdenshistorie,
Innovation: Heureka
Fysik
Innovationspædagogik og didaktik
Tidsplan, forløbsbeskrivelse
Forår 2011
AT-tema: Industrialisering og globalisering i Kina
AT-forløbet blev kombineret med studietur til Shanghai (eleverne tjente i fællesskab penge til turen) og afsluttet med årsprøven i 2g.
Virksomhedsbesøg i Kina o.l.: Nilfisk, Novo Nordisk og Shanghai Finansiel University
Det rammesættende rum
Historie: Kinas udvikling i oldtiden (overblik), Kina efter 1949 i overblik og læsning af kilder
Udviklingsprojektet er støttet af
Innovation: Innovationsstrategier i virksomheder
Fysik: Støvsugeren
Det kreative rum
Tværfaglig idegenerering til AT-emnet ud fra temaet (rollekort, billedkort, omvendt brainstorming, ordkort, idéstafet)
Det innovative rum
Historie: Kinas udvikling i oldtiden (overblik), Kina efter 1949 i overblik og læsning af kilder
Innovation: Innovationsstrategier i virksomheder
Fysik: Støvsugeren
I det innovative rum blev hovedvægten lagt på gruppearbejde med lærerne som faglige konsulenter. Der blev dog også indlagt klasseundervisning i historie og innovation for at hjælpe eleverne med at fastholde overblikket.og eksperimentelle forsøg. Processen blev undervejs faciliteret med brug af værktøjer fra Toolbox-KreaConsult.
Arbejdsformer
Projektarbejde. De brugte hinanden i gruppen og på tværs af grupperne faciliteret af lærerne. Fx mindmap, videnpapir, silent feedback, rejsehold m.m.
I slutfasen arbejdede de parvis omkring den synopsis, de skulle til årsprøve i.
Evaluering
Årsprøve 2g
Eksempler på elevprodukter I dette projekt havde vi valgt, at eleverne skulle producere en helt almindelig synopsis. De var meget usikre på denne form og ville gerne forbedre sig i forhold til eksamen året efter. Man kunne have overvejet at lade talepapiret havde en innovativ karakter.
1) Fra Uddannelsens formål (læreplan 2010): ”Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.”
2) Forståelse af kreativitet og innovation. Udvikling af eleverne.
3) Kreativ tilgang til digtforståelse, leg med sprog, sprogbevidsthed, eleven som meddigter.
Bruge kreative idégenereringsteknikker til at finde idéer til emne i andet fag, her ”transport” i Teknologi.
Kernestof
Danske digte og malerier
Materialer
1) ”Berlin” af Emil Bønnelycke, ”Biltyven” af Palle Jessen, ”Ringdue” af Jørgen Nash, ”Embryo” af Harald Landt Momberg, ”Ordsprog, nyt” af Vagn Steen, ”Regn søvn blå kys” af Søren Ulrik Thomsen, ”Stille” af Pia Tafdrup, ”Hvis du er stille” af Eske Mathiesen, ”Vers med bogstavrim” af Poul Henningsen.”Livets gang i Lidenlund” og ”Strid”.
2) Beskrivelse af metoderne og malerier
3) ”Springet” om Hawaleschka (dvd)
4) "Knæk Studiekoden” af Hanne Heimbürger
Tidsplan, forløbsbeskrivelse
1) Øvelse om at skelne mellem kreativitet, innovation og entreprenørskab. Øvelse til at skelne mellem logisk og kreativ tænkning. (s 71-72-73 i Knæk Studiekoden).
2) Danske digte – kreativ læsning og produktion. Her skal eleverne skrive videre/lave strofe/lave
Udviklingsprojektet er støttet af
rækkefølge/tilføje talebobler/skrive egne digte.
3) Visuel teknik til at få idéer til emnet ”transport”
4) Idéskrivning til samme
5) Stafethistorie til samme
6) Udvælge idéer, idéforbedring, er idéen holdbar.
7) Se film om iværksætter. Erkendelse: kreativitet er centralt, men man skal også kunne andet for at lykkes.
Anvende relevante, herunder informationsteknologiske redskaber til præsentation af tekniske, teknologiske
og naturvidenskabelige emner og til erhvervelse og kritisk vurdering af ny viden om sprogområdet og den
internationale verden.
Redegøre for og deltage i samtale på engelsk om dagligdags, samfundsmæssige, litterære, teknologiske og naturvidenskabelige emner tekster og elektronisk baseret materiale med etisk og historisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab Dansk
Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. visuel information, herunder faste og levende billeder
Kernestof
Se ovenstående
Materialer
Smartphones, digitalkameraer, bærbare, evt. headsets med mikrofon
Udviklingsprojektet er støttet af
Papir og blyanter
Byvandringsfolder og KØS-folder og -kort
Spørgsmål til evaluering
Strukturer/øvelser til idégenerering og –udvikling
Andet materiale
Div. materiale fra KIE Tool tasken
Tidsplan, forløbsbeskrivelse
17 timer, inklusiv ekskursion
Rammesættende rum
Eleverne deltager i forskellige byvandringer. I dette tilfælde arrangeret af Køge museum og KØS
Kreative rum
Problem: Hvordan kan vi udvikle en byvandring i Køge som appellerer til unge mellem 13 og 16 år
Opfordre til at det godt må være vildt og anderledes
Der bruges:
- Alm. brainstorm
- Brainstorm med personkort
- negativ brainstorm
- idéstafet
Innovative rum
Eleverne skal præstere en podcast og en folder på dansk og engelsk
Eleverne arbejder med at lave foldere og fordyber sig i hvordan man kan arbejde med alternative fortællinger om steder i Køge, som kan interessere målgruppen.
Udviklingsprojektet er støttet af
De skal arbejde med lyd og andre indtryk som kan være med til at styrke oplevelsen for dem der skal høre podcasten. Blive opmærksomme på hvilken værdi de tilfører målgruppen.
Værktøjer der blev brugt i den innovative proces.
- 3 for og 3 imod
- Værdipapir - hvorfor er det godt for modtageren?
- elevatortalen
Det entreprenante rum
Der arrangeres byvandringer for en række folkeskoler i og omkring Køge. Eleverne får udleveret folder og podcast. «Skriv tekst og tast F11»
Arbejdsformer
Se ovenstående
Evaluering
Der er mundtlige evalueringer under vejs. Eleverne laver skriftlig evaluering af forløb. Elevernes produkter bliver evalueret af folkeskoleeleverne som prøver dem.
Eksempler på elevprodukter
Produkter:
En folder, A4-størrelse, med tekst og billede på begge sider. På den ene side står teksten på dansk, på den
anden side står teksten på engelsk.
En pod cast på dansk dvs. en lydoptagelse knyttet til jeres byvandring som målgruppen kan lytte til via deres
mobiltelefoner.
En pod cast på engelsk dvs. en lydoptagelse knyttet til jeres byvandring som målgruppen kan lytte til via deres mobiltelefoner.
Stx,htx,hhx. Forløbet kan anvendes i forbindelse med en hvilken som helst faglig tekst, hvortil det giver mening at stille spørgsmål med udgangspunkt i Blooms taksonomi.
Nedenstående eksempel tager udgangspunkt
Faglige mål
Eleverne skal kunne genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger. Demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af mennesket samt redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
Kernestof
væsentlige problemstillinger inden for teoretisk filosofi
Materialer
Uddrag af Descartes 2. meditation som eleverne har læst hjemmefra.
Store Post-Its eller tilsvarende, Idestafet og Mindmap, en tavle
Tidsplan, forløbsbeskrivelse
2 lektioner
Faglige succeskriterier:
At eleverne kan stille fagligt relevante spørgsmål til teksten på redegørende på alle taksonomiske niveauer. At eleverne kan redegøre for Descartes Dualisme og hvordan Descartes når frem til sit Cogito
Rammesættende rum:
Eleverne er introduceret til de centrale menneskesyn: Dualisme, materialisme, idealisme. Eleverne er midt i et forløb hvor de har mødt andre menneskesyn, som de kan perspektivere til. Alt efter hvor tidligt i på året teksten gennemgås kan det være nødvendigt at arbejde lidt med teksten inden nedenstående forløb.
Udviklingsprojektet er støttet af
Kreative rum: (Grupper på 4)
Problemformulering: Stil 5 spørgsmål til Descartes tekst? Tænk i Blooms taksonomier? (2. min)
Individuel Brainstorm på store Post-IT eller tilsvarende sedler. Et spørgsmål pr. seddel. (5 min)
Alle spørgsmål indsamles og blandes. Spørgsmål uddeles til grupper af 5. (3 min)
Innovative rum
Mindmap: Gruppen bruger mindmap, hvor eleverne sortere de udleverede spørgsmål (ca .20) i redegørende, analyserende, perspektiverende og afklarende spørgsmål. (5 min).
Grupperne kan arbejde videre med spørgsmålene, hvis de evt. opdager at der mangler spørgsmål inden for en bestemt kategori.
Prikaftemning: Gruppen laver en prikaftemning blandt spørgsmålene. De skal udvælge henholdsvis et redegørende, analyserende, perspektiverende og evt. afklarende spørgsmål (4 min)
(Læren indsamler overskydende spørgsmål)
Idestafet: Gruppen laver en idestafet på henholdsvis et redegørende, analyserende, perspektiverende og afklarende spørgsmål. (5. min)
Gruppen udvælger hvilke fire spørgsmål de vil arbejde med. (4 min).
Gruppen besvarer de 4 spørgsmål med udgangspunkt i den læste tekst. (15 min)
Entreprenante fase
Gruppen skriver de 4 spørgsmål på tavlen ( ca. 30-36 spørgsmål)
Klassen vurderer hvilke spørgsmål der oftest går igen inden for de forskellige taksonomier.
Eleverne giver deres svar på spørgsmålet.
Læren giver sit svar.
Processen på tavlen gentages med de andre spørgsmål
NB: Hvis det viser sig, at der ikke længere er spørgsmål der går igen kan man bede eleverne vurdere hvilket spørgsmål de helst vil have besvaret først. Så lade grupperne der har arbejdet med spørgsmålet fremlægge, hvorefter læren fremlægger sit svar.
1) Stx’ formål (bekendtgørelse 2010): ”Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.”
2) Fortsat arbejde med kreative, innovative og entreprenante processer
Materialer
Verdenshistorisk Oversigt
Europas Verdenshistorie
KIE-modellen
Tidsplan, forløbsbeskrivelse
10 timer
Faglige succeskriterier:
At eleverne efter forløbet uden brug af hjælpemidler kan placere tidsperioderne i den rigtige rækkefølge og huske
Udviklingsprojektet er støttet af
hovedkarakteristika. Mindre fejl blev derfor accepteret.
Rammesættende rum:
Overblik over tidsperiodernes hovedindhold:
1. læreroplæg to timer
2. gruppearbejde – hver gruppe har sin tidsperiode 4 timer
Kreative rum:
Hvordan formidles historisk kronologi på en levende måde til en 7. klasse? 2 timer
Innovative rum
Grupperne fordyber sig i deres periode 6 timer
De har et kvarter til at fremlægge for en gruppe i 7. klasse:
1. De skal præsentere et engagerende power point på 5-7 min. ud fra følgende kriterier bestemt af læreren: a. hvordan er samfundet bygget op? b. hvem har den politiske magt, dvs. hvem er beslutningstagerne? c. hvem har den økonomiske magt? Hvad er tegn på økonomisk magt? d. hvem har den militære magt? e. hvordan var den mest dominerende tænkemåde f. eksempler på teknologiske eller kunstneriske nyskabelser
2. Power point skal suppleres med en leg, ting, der fortæller om tiden el. lign., altså noget, der på en sjov måde kan engagere og involvere eleverne i historien Det kreative rum blev brugt igen for at udvikle flere idéer ud fra den nye viden, eleverne nu havde fået
Det entreprenante rum
Opsætning af periodeworkshops og præsentation for 7. klassen.
Stemningsindtryk: elever udklædt som romere, enevælde jepardi, hvilket billede passer til den tidsperiode, du lige har hørt om? quizzer
Arbejdsformer
Jf. ovenfor Der var desuden korte læreroplæg om centrale problemstillinger, når der var behov for det.
Udviklingsprojektet er støttet af
Evaluering
1. mundtlig evaluering lige efter forløbet – betydningen af kreativitet, innovation og entreprenørskab
2. Faglig evaluering a. løbende test for at fastholde overblikket b. Power point forbedres over de næste skoleår efterhånden som vi arbejder med perioderne i historietimerne. De korrigeres ud fra deres nye viden og anvendes igen til det obligatoriske kronologiforløb i 3g samt som ramme til eksamen.
En klasse fra Vallerød Skolen skal rejse gennem historien. Og det er jer der er ”rejseledere.” Planen er, at rejsen
gennemføres torsdag, d. 16. september.
Jeres præsentation skal indeholde:
1. et inspirerende power point, som kan fange elevernes interesse
I dette power point SKAL følgende berøres:
a. hvordan er samfundet bygget op?
Udviklingsprojektet er støttet af
b. hvem har den politiske magt, dvs. hvem er beslutningstagerne?
c. hvem har den økonomiske magt? Hvad er tegn på økonomisk magt?
d. hvem har den militære magt?
e. hvordan var den mest dominerende tænkemåde
f. eksempler på teknologiske eller kunstneriske nyskabelser
2. Power point skal suppleres med en leg, ting, der fortæller om tiden el. lign., altså noget, der på
en sjov måde kan engagere og involvere eleverne i historien
Udviklingsprojektet er støttet af
Verden set og fortalt
Dansk, biologi/kemi
Målgruppe
1 hf Naturvidenskabelig faggruppe eller dansk plus kemi/biologi
Faglige mål
Det nytter ikke noget at frembringe gode naturvidenskabelige fakta, hvis man ikke formår at få sine resultater ud til
omverdenen.
Denne uge har som formål, at eleverne øver sig i formidle samme naturvidenskabelige erkendelse til forskellige
målgrupper. Konkret skal eleverne frembringe 4 produkter, som i første omgang præsenteres for klassen. I anden
omgang sendes to af produkterne ud for at møde deres funktion i en ægte kommunikationssituation.
De fire produkter afleveres i forholdet 1:1 og også som filer på interne kommunikationsplatform.
I centrum står altså hovedområdernes formidlingsformer, genreforventninger, diskurser.
Læreplan 2010:
”Anvende naturvidenskabeligt fagsprog”
”Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt”
”Skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem
teori og praksis”
”Undervisningen tilrettelægges, således at kursisternes nysgerrighed, aktivitet og kreativitet stimuleres, bl.a.
ved at de anvendelsesorienterede aspekter har høj prioritet.”
”I løbet af året skal der være en progression såvel i arbejdsformer som i faglige krav og i kravene til kursisternes selvstændighed. Anvendelsesaspektet skal være i fokus gennem hele undervisningsforløbet.”
Kernestof
Materialer
Udviklingsprojektet er støttet af
Tidsplan, forløbsbeskrivelse
Mandag:
Det rammesættende rum: introduktion af ugen, baggrund, formål, mål og indhold, aflevering, vurderingskriterier.
Kommunikationsteori. Der tales frem til nogenlunde det skema, der står nedenfor.
Læreren har følgende teoridele klar, til når eleverne efterspørger det eller har brug for det:
Produkter: Hvad skal man tænke på, når man laver posters/flyvers/plakater/PowerPoint/Prezi/osv.
Naturvidenskabelige forsøg gennemføres. Nv-lærer: Hvordan formidles erkendelserne i en form, der overholder den
videnskabsretoriske diskurs. Eleverne udarbejder denne del. (Afleveres ikke før fredag, kan evt. optimeres inden ugen
er slut).
Refleksive rum: Dagens afsluttes med skriftlig evaluering: hvad har du lært om naturvidenskabelig metode og
naturvidenskabelige formidlingsformer.
Tirsdag
Gruppeinddeling med forventningsafklaring.
Kreative rum om faglig formidling: hvordan formidles erkendelsen til mormor, som vægdekoration på forældremøde,
på en mælkekarton. Evt laves der tre faser til hvert produkt.
Innovative fase: Der arbejdes med hvert produkt for sig eller produkterne laves sideløbende. (Til det første produkt
med kommunikation i det private rum vælger eleverne én elevs familiemedlem. Kriterium er, at medlemmet skal
kunne reagere torsdag samme uge).
Entrepenante fase: Mormor eller onkel Jørgen får tilsendt brevet/mailen/lydfilen/ eller får overrakt præsentationen
eller hvad eleverne finder på denne selvsamme tirsdag. Som del af afleveringen fredag skal der være svar fra
modtageren om, i hvilken grad kommunikationen er lykkedes.
Refleksive rum: Evaluering af dagens læring: hvad har du lært om kreative teknikker?
Udviklingsprojektet er støttet af
Onsdag
Rammesættende rum: Hvad vil eleverne opnå ved formidlingen af forsøget på forældremøde? At fremstå som meget
klog eller at forældrene skal forstå forsøget eller at promovere skolen eller?
Kreative fase: Løs problemet med formidling på forældremøde – uden taletid.
Innovative fase: Der udarbejdes et konkret produkt,
Entrepenante fase er lidt ude i fremtiden: produktet bruges på konkret forældremøde. Evt også på orienteringsaften
og åbent hus, evt også permanent på skolens væg.
Refleksive: Evaluering: hvad har du lært om kommunikationshensigt, modtageranalyse og appelformer?
Torsdag
Rammesættende rum: formidling på mælkekarton, hvad skal være opfyldt her. Med hvilken hensigt formidles:
reklame for mælkeproduktet? For skolen? For naturvidenskab? Teori: segmentanalyser, etc.
Kreative fase: hvordan kan det lade sig gøre at få budskabet frem?
Innovative fase: få tilpasset tekst og billeder til karton, få limet på konkret mælkekarton.
Skriftligt: Refleksive fase mht formidling til familiemedlem (det eleverne sendte af sted tirsdag): hvordan gik
kommunikationen? Hvad ville jeg gøre bedre næste gang? Hvad har jeg lært om formidling i det private rum?
Fredag
Entreprenante og refleksive fase: Eleverne præsenterer deres produkter for nv- og hum-lærer. Eleverne redegør for
deres overvejelser. Nv vurderer især validiteten af den faglige formidling i alle produkter, hum især
kommunikationssituation.
Eleverne får efterfølgende skriftlig feedback fra hum-lærer. Se eks nedenfor.
Refleksive fase: Eleverne evaluerer hele forløbet
Arbejdsformer
gruppearbejde
Evaluering
Udviklingsprojektet er støttet af
I hvor høj grad opfylder eleverne de faglige mål, der er sat for denne uge.
De enkelte produkter måles på følgende parametre: overholdelse af genre, målgruppeanalyse, sprog tilpasset kommunikationssituationen, layout, naturvidenskabelige indhold tilpasset medie.
- eleven får sin idéstafet tilbage, læser den igennem og sætter fag på
3. Det kreative rum og det innovative rum i begrænset omfang
- indled med eksempel to
Arbejder eleverne i grupper udføres nævnte aktiviteter gruppevis.
Arbejder de individuelt, udføres nævnte aktiviteter individuelt.
- Gruppen vælger det emne de vil arbejde videre med
- mind map udfyldes med emnet i midten (toolbox)
- faglighed i fokus (toolbox)
Mind map og faglighed i fokus danner grundlag for vejledningen med lærerne.
For yderligere oplysninger kontakt:
Irmelin Funch Jensen, Rungsted Gymnasium
Udviklingsprojektet er støttet af
Kopftuch oder nicht?
Tysk
Målgruppe
1g
Faglige mål
Læreplan juni 2010: - bruge sproget til at skaffe sig viden om tysksproget kultur - læse og forstå forskellige typer af nyere tysksprogede tekster, herunder tysksprogede tekster fra de
sidste 10 år - skrive korte tekster på tysk i relation til de studerede tekster og emner - anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige kommunikationsstrategier - give udtryk på tysk for indsigt i udvalgte, aktuelle forhold i Tyskland samt i kulturelle, herunder
udvalgte samfundsmæssige og historiske, forhold i tysksprogede lande.
Kernestof
– kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i Tyskland efter 1945, herunder de seneste 10 år. Der skal indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier – aktuel tysksproget litteratur og sagprosa
Materialer
”Ein ganz normales Mädchen. Warum ich Kopftuch trage” fra Dein Spiegel nov 2010.
Tidsplan, forløbsbeskrivelse
1. Eleverne får billedrige artikel med hjem: ”Se på billederne og overvej, hvad artiklen handler om”. ("Ein ganz normales Mädchen" fra Dein Spiegel handler om en ung pige, der beslutter at bære tørklæde i forbindelse med flytning til anden by og skoleskift.)
2. I klassen kommer de ord på tavlen, de har brug for til at gengive indholdet. 3. To og to fortæller de hinanden på tysk, hvad de mener artiklen handler om. 4. To og to forberedes genfortælling af udvalgte afsnit på dansk. Der fremlægges. 5. Lærer stiller spørgsmål til artiklen: "Michael, spørg Marian på tysk om, hvordan forældrene reagerede på
hendes beslutning", osv. 6. Interview af pige fra klassen med tørklæde forberedes: Hvad vil man gerne høre om.
Udviklingsprojektet er støttet af
7. To elever udpeges som journalister. De indsamler spørgsmål fra klassen. 8. De tre elever placeres på stole oppe foran. Lærer introducerer til "publikum i studiet". 9. Interview gennemføres. Lærer stopper "optagelsen", når der er for forkerte formuleringer, klassen byder ind
med rettelser, "optagelsen" genoptages. 10. Interview afrundes med, at der stilles spørgsmål til de muslimske elever i klassen om, hvorfor de f.eks. ikke
bærer tørklæde, om deres kommende hustruer formodes at bære tørklæde. 11. Eleverne skriver hver for sig et læserbrev til bladet Dein Spiegel med en reaktion på artiklen. 12. Lærer sender samlet ind til bladet.
Arbejdsformer
En del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer. (Læreplan, juni 2010)
Wir haben in „Dein Spiegel“ über ein ganz normales Mädchen gelesen. Ich finde das ein Mädchen erst Kopftuch
tragen sollte, wenn sich bereit fühlt. Ich bin in Dänemark geboren, deshalb finde ich es ist keine gute Idee Kopftuch
zu tragen, wenn man jung ist, weil es schwieriger für ein Mädchen ist eine Arbeit zu finden, und es ist nicht gut wenn
man erst Kopftuch trägt und es dann später ablegt.
Tuba Mirza, 1.e an Frederiksberg Teknisk Gymnasium.
Mariam, 16 Jahre, aus Kopenhagen, Dänemark, schrieb:
Ich wurde in Dänemark geboren und ich finde Kopftuch normal für Muslime. Man bestimmt selbst wenn man
Kopftuch tragen will. Ich trage kein Kopftuch, aber wenn ich bereit bin, werde ich Kopftuch tragen. Meine Eltern sagen
nicht, dass ich Kopftuch tragen muss.
Aja 16 Jahre aus Kopenhagen, Dänemark:
Ich bin in Dänemark geboren. Ich wohne in Kopenhagen mit meinen Eltern und Geschwistern. Ich träge kein Kopftuch, aber ich will, wenn das Schulejahr wieder beginnt, Kopftuch tragen. Es ist ein grosse Entscheidung. man muss wirklich bereit sein. Einige meiner Freunde trägten Kopftuch. ich finde e sehr schön, es symbolisiert ihre Religion und Kultur.
Man ist nicht anderes, wenn man Kopftuch trägt.
Sarah, 17 Jahre, aus Kopenhagen:
Ich bin in Dänemark geboren, und ich bin muslimin. In meiner Familie in Ägypten kann man selbst bestimmen, ob man
Udviklingsprojektet er støttet af
Kopftuch tragen will. Ich trage kein Kopftuch, vielleicht werde ich Kopftuch tragen, wenn ich alter bin, aber ich bin nicht sicher.
Mariam Beklar 16 Jahre alt aus Kopenhagen
Ich trage Kopftuch seit 9 Jahren. Ich habe selbst die Entscheidung getroffen. Ich trage Kopftuch, weil ich mich an Gottes
Gesetze die im Koran stehen halte. Ich finde es schlecht, wenn Leute glauben, dass Mädchen aus Zwang Kopftuch tragen. Es
sind schlimme Vorurteile. Ich finde es normal, das man Kopftuch trägt, und wir haben Religionsfreiheit - Vergiss es nicht!
Michael Skovbjerg, 17 Jahre, aus Dänemark, Rødovre.
Ich verstehe nicht, dass man mit Koptuch geht, wenn man religiös ist. Ich finde Kopftuch merkwürdig, weil ich aus
Dänemark komme. Aber ich sehe immer öfter Frauen mit Kopftuch. Ich respektiere ihre Religion, aber ich glaube nicht
an Religion.
In meiner Klasse trägt nur ein Mädchen Kopftuch. Ich finde es darf selbst bestimmen, und es ist mir ist
gleichgültig, ob das Mädchen Kopftuch trägt.
Michael, 15 Jahre, Kopenhagen.
Meine Familie ist mulimisch, und meine Mutter og Schwester tragen Kopftücher. Wenn ich älter werde und eine Frau
bekomme, muss sie Kopftuch tragen, weil es in der Koran steht. Leute haben viele Vorurteile gegen Muslime, und
besonders die Muslime mit Kopftuch, und es gibt keinen Grund dazu.
Abdulrahman, 16 Jahre, aus Kopenhagen.
Emine, 17 Jahre, aus Kopenhagen:
Ich trage kein Kopftuch, weil ich mich nicht bereit fühle. Ich werde aber eins tragen, wenn ich bereit bin. Meine Mutter
trägt Kopftuch seit 2 Jahren. In meiner Kultur und in meiner Religion müssen wir Kopftuch tragen oder uns
verschleiern, weil wir nicht verlockend sein dürfen. Ich werde Kopftuch anlegen, wenn ich heirate oder nach meiner
Ausbildung.
Ceyda, 16 Jahre, aus Kopenhagen:
Ich finde den Artikel gut, weil ich gern Kopftuch tragen möchte, wenn ich fühle, dass ich bereit bin. Ich wurde in Dänemark geboren, aber ich komme aus der Türkei. In meiner Familie tragen die kleinen Mädchen kein Kopftuch. Aber wenn wir älter werden, werden wir Kopftuch tragen. Ich glaube, ich werde Kopftuch tragen, wenn ich 35-45 Jahre alt bin.
For yderligere oplysninger kontakt: Hanne Heimbürger, [email protected]