FEM MIYAMOTO - Gaderummet fagligt/1992 De fem... · Miyamoto Musashi mødte zen mesteren Takuan 4. Taku.an.. der var en sværdets mand som Miyamoto Musashi, skrevet brev til sin elev

Page 1

l M

IYA

MO

TO M

US

AS

HI var en japansk

samurai, der levede fra 1584 til 1645.

Allerede på sin egen tid var han legendarisk

kendt for sin uovervindelighed. Hans bog om

den totale opm

ærksom

hed -D

E FE

M

RIN

GE

S B

OG

-er forblevet en inspirations­

bog for mennesker m

ed de mest forskellig­

I artede beskæftigelser og livsholdninger:

til brug i hjemm

et, i skolen, i forretningslivet, under studierne -

og til meditativ selvfordy­

belse. M

usashis livsvilkår som sam

urai var specielle, m

en samtidig var den skæ

rpede liv-død­

bevidsthed, som de var forbundet m

ed, en tydeliggø

relse af et alment grundvilkår, nem

lig at livets væ

rdi opstår af dødens mulighed.

Og den livslæ

re, han udviklede, om at

overvinde døden som en trussel og opnå

indsigt i den fulde opmæ

rksomheds betydning

for alle livssituationer, har almen væ

rQi.

DE

FEM

RIN

GE

S B

OG

giver dig midlerne til

at tage initiativet på en rolig og overskuende m

åde, og til at vinde. Den frigø

r dig fra blokering og anspæ

ndelse, og åbner til den totale opm

ærksom

hed, til det nærvæ

r, der er tom

hed -og fri bevæ

gelse.

ISB

N 87·7759-029-5

Forsideillustrationen: C

opyright © 1991 S

imon &

-

Schuster Y

oung BookS

. Reproduced by perm

ission of S

imon &

SC

huster Young B

ooks, Hem

el Hem

pstead, UK

I I '~

1­

,-<;, » I~

'O

-i

O

I~

.C

r~

,.

(Il

l' I ~

m

I

~

" i ~

'"

Z,

G'> ,

m'

CIl'

c;I

0'1 G

'>! [ ! I

-; !

f; (Il

,. -o

• ~

.• 1' Z

.X

MIY

AM

OTO

MU

SA

SH

I

DE

FEM

RIN

GE

S

BO

G

/

SPHIN

X

~

(~

.,

"' l'

.... '--~---

~J

L.~.,_

.. ,

_._...~""c~ ' __,,"," __ -T

"" ~,.;: •.• "'.,;;;,~,

'''''..-T

__,.<

"_ .... _

V

__._~

,.""""~">"-•.,.",,,,,,,~,,-

Page 2

11 'j',,1i II li· liI' · t )1 Il ;1'i ,

I i

\

l!l'i !l · li Il

Miyam

oto Musashi

DE FEM

RIN

GE

S BO

G

GO

RIN

NO

SH

O

Oversæ

ttelse, forord, efterord og

noler: H

ugo Hørlych K

arlsen

Copyright ©

MV

IIIM SPH

lNX

forlag, K

øbenhavn

1. udgave 1. oplag 1992 T

rykt i 2000 eksemplarer

Sats o

g layout: 5PH

INX

ats, København

Tryk: N

arayana Press, G

ylling Indbinding: J. P. D

amm

Ilt Søn A

pS, Randers

ISBN

f51-7759'{)29-5

IND

HO

LD

Miyam

oto Musashi

5.7

DE

FEM

RIN

GE

S BO

G

GO

RIN

NO

SH

O

af Miyam

oto Musashi

Forord 5.23

. ',:

Jordens bo

g

Oli no M

nJd 5.25

.. •

Vandets b

og

M

izu no MnJd

5.41

~

lldens bo

g

Hi no M

aki 8.63

Vindens b

og

K

aze no Maki

8.85 I fil:' orr

'j, .­

To

mh

eden

s bo

g

KiL no Maki

s.99

;1' .ii ; i

,.. ,

Zen 5.'101

Tak s

.lV

Kilder s. 118

~ r~~iEJ",':1

rJh!'l '.il li,!

J~

••

-,-, ___ '.h',""

._"'~-.

Page 3

Miyam

oto Musashi

Miyam

oto M

usash

i var

en

japansk rO

nin, en

om

vand

rend

e samurai.

Han blev fødl i byen M

iyamolo i M

imasaka­

provinsen i 1584. H

an u

dk

æm

ped

e sin førsle

tvekamp so

m

trettenårig -

mo

dstan

deren

v

ar A

rima

Kihei, en

samurai, d

er var højt estimeret

for sine færdigheder m

ed sv

ærd

og

lanse. Miya­

moro M

usashi kastede ham til jorden o

g slo

g

ham i hovedel m

ed en gren, d

a han

prø

ved

e al rejse sig igen.

Da h

an blev tredive, h

avd

e Miyarnoro M

usa­

shi k

æm

pel

med

m

ere en

d

tres af sv

ærd

ets m

æn

d. H

an

lable ikke ~n

af disse kampe. S

elve hans kam

pm

åde, hans stralegi var d

et afgørende, rnere en

d d

el våben han

betjenle sig af. Sk

øn

l h

an var en

sværdets m

ester og

i nogle kam

pe

kæ

mp

ede m

ed langt, i

and

re med

kort svæ

rd

eller med

to sværd, brugte h

an i flere af sm

e k

amp

e andre forhAndenvæ

rende ting som

træ­

sværd, en

åre eller en hegnspæ

l. Så g

enn

emfø

rt v

ar han

s kampstralegi, al h

an også sejrede m

ed

disse leknisk sel um

age"våben".

Ud

ov

er al mø

de sin

tids bedsle m

æn

d af

sværd

et i duel og

overvind

e dem

alle, var Miya­

mo

lo M

usashi også med

i nogle af tidens slore og

afgø

rend

e slag,

blan

dl

and

el d

el sen

ere om

lalte slag ved Seki ga

Har.. d

er vared

e tre g

ruso

mm

e d

age,

og

h

vo

r halvfjerds

tusin

d

men

nesk

er døde. Ha

n overlevede ikke

blo

l sla­gel selv, m

en og

så jagten og massakrerne p

å den

overvu

nd

ne hæ

rs mænd~

som h

an h

avde k

æm

­p

et samm

en m

ed.

Musashis deltagelse i slaget v

ed S

eki ga H

ara er

ud

gan

gsp

un

kiel

for E

iji Y

oshikawas

slore

picareske rom

an M

usashi, der u

dk

om

som

følje­Ion fra 1935-39 o

g siden er udkom

mel i

op

lag

efter oplag!. Den

åbner med, al M

usashi befin­

.-,

'\;.

It$ '1! ~

" ,\~ (tf ~~i,

~ '~ ,f ~.

l l. U

dkom på engelsk i 1981 (H

arper & R

ow, 'Il0 sider). 7

li; l.-~_ ..­---

'""-----, --~.~----~-

.f

Page 4

,-, ~'''r-~'·

r ~: '~'j .

der sig m

idt på slagmarken m

ellem tusinder af

lig samm

en med sin ven M

atahachi dagen efter, at slaget er forbi. E

ji Yoshikaw

as kæm

peroman

er blot ~t udtryk for Miyam

oto Musashis berøm

­m

else. Han

var allerede legendarisk i sin egen livstid, o

g hans ry h

ar holdt sig gennem histori­

en op

til nu. Hans liv kendes stadig, o

g D

e fem ringes bog studeres og bruges fortsat, ikke m

in­

dre opmæ

rksomt end tidligere.

Miyam

oto Musashis fam

ilie var en udgrening

af en indfIydelsesrig klan fra Japans sydlige ø

Kyushu,

Harim

aklanen. Hans far

var samurai.

Sidste delen af sin barndom

voksede Miyam

oto M

usashi op hos en onkel, der var præ

st. M

iyamoto

Musashi

levede efter

samuraiens

moralkodeks, d

er kaldes for bushitln, bu: militæ

r, ahu: m

and, dO: måde, eller

ve~

altså: krigerens ve~

med

bibetydningenridder/ige dyder, eller rid­derlig levevis.

Den indbefatter stoisk udholden­

hed, at man lever indforstået m

ed muligheden

for lidelse og

død, værdsæ

tter sit land, er loyal over for landets ledelse. D

er blev lagt vægt p

å u

bru

dt

fysisk træ

ning og forbedring af sine

kampteknikker, en

streng zen-agtig disciplin2 til

udvikling af sin karakter og den

selvtiIlid, indre styrke og selvkontrol, som

samuraien havde brug

for, n

år h

an

stod ansigt til

ansigt m

ed sin

m

odstander i en kam

p på liv og d

ød

med bar­

berbladsskarpe sværd. I bushitln

indgår udvik­lingen af låIm

Ddi,<;hed, forbundet m

ed den

totale opm

ærksom

hed og det absolutte næ

rvær,

der

skaber præcision o

g konstant selvudvikling,

i kam

psituationer, men også i ethvert af de gøre­

mål,

der

findes i

dagliglivet, hvis

ideal er

nøjsomhed.

I de tyve år mellem

hans tredivte og halvtred­sin

dsty

ven

de

år perfektionerede

Miyam

oto M

usashi sin kam

pteknIk, mediterede over sine

erfaringer, udvidede sin viden på m

ange områ­

der o

g udviklede sig til også at blive en

kompe­

tent kunstner og håndværker. H

an skrev 1aI1/i­

2. Om

zm se efterskriften s. 101.

8

graft, udførte træ-

og metaIskuIpturer og blev en

stor sum

ie maler.

Sumie er et zen-udtryk for en

malem

åde, hvor m

an bruger pensel og sort blæk p

å tyndt papir. P

enslen er lavet, så den opsuger meget blæ

k. som

det tynde papir hurtigt

absorberer. M

an

skal arbejde

hurtigt, præ

cist, næ

rværende,

og

sam

tidig let,

svævende

og bevæ

geligt, for

at papiret ikke gennem

vædes så m

ege~

at det går i stykker.

Rolig

koncentration, så fA linjer

sQm

m

uligt malet så hurtigt som

muligt p

å den

kor­test m

ulige tid. Ingen overvejelse, men indsigt

og

inspiration i et nu, ingen visken udI retou­cheren eller laven om

. Ma

n k

an sige, at penslen

af sig selv udfører arbejdet. Kunstneren lader

den blot bevæ

ge sig uden hans bevidste in

d­

griben. l

sumie

er hensigten at lade

sjælen

i d

et m

alede være i bevæ

gelse på papiret. Ikke

sårlan, at tingen og dens sjæ

l repræsenteres af billedet,

men så de er levende i billedet. H

vert eneste penselstrøg m

å gennemtræ

nges af det levendes pulsslag. D

en linie, en s.m

ie-kunstner maler, er

endegyldig, intet kan

ændre den. D

en er præcis

og

uundgåelig som et lyn. N

år billedet skabes, er d

er ikke andet end tomhed, den tom

hed som

er fri og

uhindret bevægelse. N

år denne bevæ­

gelse i tomhed er fuldført, er s.m

ie-billedet en

realitet i sig selv, og

ikke en kopi af noget andet. B

jergene, skyem

el flodernel uæe~

bølgerne,'/

fuglene, figurerne, der er tegnet, er virkelige På sam

me m

åde som et bjerg, en

sky, en flod,

et træ

og så videre ude i landskabet er det. Billedet

ligner ikke, det er. Det er gennem

trængt af l

ive~

som

livet selv, og d

en beskrevne

maleteknik

medførerI at m

an som

i livet ikke kan gøre gjort ugjort. Sum

ie er i overensstem

melse

med

den

zen-<>pfattelse, der siger, a

l livet skal gribes i det øjeblikkelige nu, ikke før, ikke

efter'.

3. Om

sumie se bL a. The Es.senti~ øf Zen BudtlJU

sm. A

n

Anthology of the W

ritings o/ Daisels T. Su:uki; S

atol S

hoz,o:

The Art of Sum

;"; Stm

ley-Baker, Joan: fopanese A

rt.

9

• ~i:'1

-~

..

,~ <

•

~i;j

~

:~ k~'\

M'" fJ'" li i

Iltf ,.--~._~---

__

~,

....IJ .:.

~~~.,--,

..... '-C

._,.'­

~-'~='-C:_'=

~e~.,.,""''''''''''-:

Page 5

I Eiji Y

oshikawas ovennæ

vnte roman er M

u­sashis forhold til m

alerkunsten et af d

e gennem­

gående temaer. P

å følgende måd

e lader Yoslrika­

wa M

usashi opleve en æ

ldre maler, han m

øder um

iddelbart efter at have sejret i en svæ

rdduel o

g set m

aleren prøve at tegne en flod:

" 'Uh

m: tæ

nkte Musashi, 'd

et er nok ikke så let j i

,, ii

at tegne, Som

det ser ud

til: Hans kedsom

hed forsvandt i d

et øjeblik, og

han

så fascineret på

KO

etsus strøg

med penslen. H

an

tænkte, at K

b­etsu m

åtte føle noget lignende, so

m han selv

følte, n

år h

an stod ansigt til ansigt o

g svæ

rd­spids til svæ

rdspids med en m

odstander. På et

, vist tidspunkt ville han vokse u

d over sig selv

og mæ

rke, at han

var blevet et med naturen ­

net

ikke 'm

ærke',

for alle

fornemm

elser ville

,I i

være væ

k i det øjeblik, hans sværd skar gennem

m

od

stand

eren.

Det

magiske

transcendensens ,Li-I

øjeblik var alt.

i! " 'U

ge n

u ser K

Oetsu stadig p

å vandet som en

fjende: tæ

nkte han. 'Ded

or kan h

an ikke tegne

11II Il det. H

an

må blive et m

ed det, før det kan lykkes for ham

..' "

il li n J

Og

umiddelbart før den dueL

der både i legen­

den om

Musashi

og i Y

oshikawas

roman

er M

usashis største udfordring og

bedrift -nem

lig m

od

tidens

største m

and a

f svæ

rdet, S

asaki K

ojir6 Ganryii -

lader Yoslrikaw

a Musashi væ

re i følgende situation:

"Musashi lå

på k

næ

og

var ganske slilIe, som

om

han

mediterede, hans pensel, blæ

khus og

krukke til penslen stod

ved siden

af ham

. Ha

n

havde allerede gjort et billede færdigt -

en hejre

un

der et piletræ

. Det stykke papir, d

er nu

lå foran

ham,

var stadig

helt hvidt.

Ha

n over­

vejede, hv

ad h

an skulle tegne. E

ller mere præ

­cist, h

an søgte roligt at lade d

en rette sindstil­

stand komm

e til sig, for det var nødvendigt, før h

an kunne

visualisere det

billede, h

an

ville m

ale, eller ken

de den teknik, h

an ville anvende.

Han

så papiret: som tom

hedens store univers. E

t enkelt strøg ville få eksistensen til at

stige

10 I \ te

'"-----

-._-,-._--

,,­=~-'--'----'---"-------"-----

~_

,--0­

,--c__ .__. _

-~,,

__ ~

_ ___

_ -­_ -.-­

__ ~-

c,·~___

_ ._cc-­

frem inden i det. H

an

kunne frembringe regn

eller blæst som

han

ville, men uanset h

vad

han

tegnede, ville hans inderste for altid

væ

re i bill.... det. H

vis han

s inderste var urent, ville billedet væ

re urent.

Hvis

han

s inderste var

slapt og

sløvt, ville billedet også væ

re det. Hvis h

an ville

prale m

ed sin

kunnen, ville

det ikke

kunne

skjules. Menneskenes kroppe d

ør og forsvinder,

men

blæk lever videre. H

ans inderstes billede ville fortsæ

tte med

at ånde efter, at han

s selv var væ

k. H

an blev klar over, at h

ans tanker holdt h

am

bundet. Ha

n stod p

å grænsen til at træ

de ind

i tom

heden og

lade sit inderste tale for sig selv

uafhængigt

af h

ans

jeg, frigjort

fra d

en

jeg­bundne kontakt m

ed han

s hån

d. H

an

prøvede at væ

re tom, ventede på den frigjorte tilstand, hvor

hans inderste ku

nn

e tale i sarnklang med

un

i­verset, uselvisk o

g uhæ

mm

et."

Ma

n m

ener, at Miyam

oto Musashi m

ød

te zen­m

esteren Takuan

4. Taku.an.. der var en svæ

rdets m

and

som

Miyam

oto Musashi, sk

revet b

rev til

sin elev Y

agyii Tajirna no kam

! Munenori (1571­

1646) om

forholdet m

ellem zen

og

ku

nsten

at kæ

mpe m

ed sværd. D

ette brev, FudOchl S

himy6

Raku, beskriver i m

ere filosofisk form d

e om

rå· der, som

Miyam

oto Musashi m

ere pragmatisk

skriver om

i De Jem ringes bogS.

Da h

an

var om

kring halvtreds å

r gam

mel,

blev Miyam

oto Musashi kla

r over, hv

ad d

er var det egentlige indhold i hans strategi, hans heiJW

. H

elIW

komm

er af kinesisk hei: soldat, o

g ha:

metode, eller form

, og betyder militæ

r strategi.

4. Eiji Y

oshik

awas rom

an M

usashi ind

ehold

er en nu

an­

ceret besk

rivelse af Talcuan som

person og

en b

åde høj­

dramatisk og dybdegåfnde beskriveise

af hans m

øde m

ed den

un

ge Musashi. Y

oshikawa beskriver i d

et hele taget p

å fremragen

de m

åde zens praktisk-jordnæ

re kon

­sek

venser for d

e små deltaljer i dagliglivet:. for h

and

ling

og hold

nin

g i de store soci.ale konflikter m

ellem en

kelt·

ind

ivider og grupper, o

g for m

ulighederne på k

un

stens

og

fægtek

un

stens om

råde. -5. E

nkelte større passager af

Tak

uan

s brev er citeret i eft.erskriften om

zen.

11

f !: lili l ~ l~!

,.-,

"

l~r ' r:0]

Page 6

For Miyam

oto Musashi betød heihO

ikke blot pres fra

et andet menneske, n

år m

aner

ud

e i noget teknisk, m

en var vejen til at o

pn

å indsigt, stæ

rk trafik, arbejder under pres ved

skærm

ter· vejen

til oplysning. H

ans heihO

var

altså ikke m

inaler og lignende. oplysningen selv, m

en m

åden at få den givet på­M

an vil føle angst, panik, forvirring, blive låst

I, o

g h

an indså, at hans strategi sikrer, at tingene

lykkes for en -

ikke kun i kamp p

å sværd, m

en

uanset hvilke områder m

an anvender s.traregien på. D

et afgørende er måden, m

an gør tingene

på, m

ere en

d

hvilket gørem

ål, m

an

aktuelt

I' udfører.

Miyam

oto Musashis strategi drejer sig d

a om

, hvordan m

an udvikler det rette overblik og d

enI

rette holdning. som

frigør en til at lade tingene

lykkes.li

Målet er altså ikke at få tingene til at lykkes

I. eU

er at få succes, men

at bruge strategien på aU

el

ens gørem

ål og

i d

e situationer} man

er i.,.

så vellykketlteden kom

mer til e

n D

et gælder aU

e om

råder såvel i arbejdslivet som i ens private

I; ~iI, . liv. U

d fra de konkrete situationer, hvor han

stod ansigt til ansigt m

ed døden og aldrig tabte en

afli,

sine mange kam

pe, måtte

Miyam

oto Musashi

efterhAnden erkende sin egen overlegenhed.

Ha

n m

ente -ved at sam

menholde disse erfa­

ringer med

sine øvrige livserfaringer -, at m

an

kan

nå et bestem

t niveau for livsforståeise, Som

gør, at man

bliver uovervindelig i aUe livssitua­

tioner. Vejen

til denne forståelse

går gennem

den heih6, den

strategi, som h

an havde udviklet,

og som gjorde ham

uovervindelig.

r t r D

e fem ringes bog fortæ

Uer M

iyamoto M

usa­shi o

m sin strategi for, hvordan m

an bliver u­

overvindelig, eUer får en

livsforståeise, der med­

fører, at alt vil lykkes. Den bygger p

å de næ

vnte

l konfrontationer p

å liv og død, ekstremt saess­

fyldte situationer, hvor han

hat stået ansigt til

ansigt med m

odstandere, der ville skæ

re ham

i sm

åstumper, hvis h

an lavede den m

indste fejl. r denne situation vil de flestes reaktion um

id­delbart væ

re stress -

som i

andre situationer, hvor m

an føler sig udsat eUer

true~ som

un

der

~

tempopres p

å arbejde, til eksamen, v

ed psyktsk

I l! 12

r , .~l._~,_.~,,____

" J

fast i en uforløst kamp-

eUer flugtreaklion, væ

re rådvild. D

e fysiske reaktioner vil være, at m

an ryster, får kvalm

e, sveder, bliver svag, at Ubene­

ne ekser under en", at man

bliver Jamm

et. D

isse reaktioner på stress-situationer er -u

an­

set af hvilk

en a

rt situation

erne er -

ikke hen

. sigtsm

æssige.

For sam

uraien ville de betyde den lynhurtige død.

For det m

odeme m

enneske medfører d

e på

den

ene

side en

ræ

kke psykosom

atiske syg­

domm

e med

mere eller m

indre handicappende, for nogle dødelige, følger, og på d

en an

den

side, at tingene ikke lykkes tilfredsstillende for en i tiden op til dette uønskede slutresultat -

syg­d

om

eller død. Måden, hvorpå m

an gennem

­fører tingene (kom

mer igennetn d

em på), er så

omkostningskræ

vende i form af stress og energi­

tab, at det medfører den nedslidning af krop,

sind og arbejdsevne, som på et tidspunkt fører

til sygdomssym

ptomer.

Miyam

oto Musashis strategi forbereder en

på

at tackle den slags situationer, uanset af hvilken a

rt de er. Du

kan vinde eller tabe. Hans straregi

giver dig midlerne til at tage initiativet p

å en

rolig og overskuende måde, og til at vinde. D

en frigør dig fra blokering og anspæ

ndelse, åbner til d

en totale opm

ærksom

hed, til det næ

rvær,

der er tomhed -

og fri bevægelse.

r det skrift, der hed Heih6 Sanjtlgo Kaja (D

e fire og trediz>e paragraffer om

strategt) beskrev M

iya­m

oto M

usashi de tekniske

principper for sin

strategi i kamp m

ed sværd. E

t par år efter skrev h

an D

e fem ringes bog. D~n

er ud

fonn

et som

et brev til hans elev T

erau MagonojO

om, hvordan

man

tilegner sig strategien. M

iyamoto M

usashi døde i 1645, ko

rt efter at have skrevet D

e fem

ringes bog færdig. D

en er ikke blot en

teoretisk afhandling, men

fremstiller

13

-~-'-.,'­

"<'

'.

-~,

-~_.,--'_-o _,",_. -..",.,.,""'"

__

__

__

_-

.. _''"",,--,,-,,--,,--

5·~-~_;~C:.'==_·

__ =

Page 7

r len

metode, hvis filosofiske o

g psykologiske ind­

hold udspringer af praktiske erfaringer. 'I j

Den uhyre præ

cise tekst kræver blot af læ

se­ren, at m

an åbner tor sine egne erfaringer og

lj besidder en fordom

sfri forestillingsevne. D

et centrale i Miyam

oto Musashis strategi er,

at noget altid afhænger a

f noget andel. Tingene

er aldrig isolerede, men står i forhold til h

ina

n­

! d

en.

li1,: D

ette gælder

også for bogens

fem

kapitler. F

ørste kapilel, Jordens I>og, fremstiller grundlaget

I for

de kom

mende beskrivelser.

Fem

te kapitel,

l· r Tom

hedens bog, opsumm

erer det foregående, og

sam

tidig giver den

nøglen til at forstå det fuldt

ud. Kapitel to, tre o

g fire -

Vandets bog, fldens I>og

Io

g V

indens bog -er m

ere praktisk orientered

e og

l beskriver selve teknikken, V

andets bog Miyam

oto M

usashis egen teknik, Vindens bog andre skolers

teknik, og

lIdens bog den

strategi, man

skal bruge for at få udbytte af sin tekniske viden o

g k

un

. n

en.

Den

periode, som M

iyamoto M

usashi levede

i, slutningen af 1500-og begyndelsen af 1600­

tallet, var i japan

en periode m

ed store sociale forandringer.

Kejserens

traditionelle overm

agt var blevet svæ

kket i det tolvte århundrede, så i d

e efterfølgende meget konfliktfyldte fire århun­

dreder med indbyrdes kam

pe om m

agt og la

nd

m

ellem feudalherrem

e havde kejserne ku

n haft

ringe indflydelse. r løbet af 1400-og 1500-taIIet

bygger feudaiherreme borge tor at beskytte sig

selv o

g deres land, og store byer vokser frem

u

den

for borgm

uren

e. K

ort før

Miyam

oto Musashis

fødsel opløste

il d

en første shogun, en m

ilitær-diktator, d

er kom

til magten i 1573, d

e indre konflikter, og

land

et! I

blev samlet i en

ny enhed. De efterfølgende sho­

I j.' guna fortsatte d

enn

e linje, og

japan

blev efter­h

ånd

en gennem

vævet af strenge bureaukratiske

~

forordninger, kIasseforskellene

stivnede til

et fastlåst system

, og

mange sam

uraier, der h

avd

e

1, væ

ret øverstbefalen

de eller sold

ater i provin

ser. n

es egn

e hæ

re og

undergivet feudalherrem

e,

i 14

l __. _

i _._

'--'-.:.::::0;:--'-'"-.

_

blev ronin, herreløse sam

uraier, da deres

hære

biev opløst. De var n

u deres egne herrer o

g drog

omk

ring

i landet,

alene

eller flere

samm

en.

Samuraier

fra ~n

sværdskole

udfordrede ofte

samuraier fra en

and

en sk

ole. r

Miyam

oto M

usashis barndom

genindførte shogun

Toyotom

i H

ideyoshi d

et traditionelle

skel mellem

samuraierne o

g andre g

rup

per i sam

­fundet}

så det k

un

var sam

uraierne, der

måtte

bære to svæ

rd, det korte, som

alle måtte bæ

re, o

g det lange, som

ku

n sam

uraierne måtte bæ

re. H

ideyoshi døde i 1598, da M

iyarnoto Musashi

var fjorten år gamm

el. De indre konflikter.i lan­

det var på ingen m

åde op

hø

rt på dette

tids­punkt. D

en egentlige samling af jap

an sker først

i løbet

af M

iyamoto

Musashis

un

gd

om

med

Tokugaw

a-styrel. Delle indledes m

ed T

okugawa

leyasu. der bliver shogun

efter at have vu

nd

et det n

ævn

te slag ved 5010 ga Ha

r.. hvor Miya­

moto M

usashi kæm

pede med.

Del

relativt stabile

Tokugaw

a-styre blev

el arvestyre

og

v

arede

frem

Iii 1868.

Ved

en

mæ

ngde forordninger, restriktioner,

edspåbud, sam

t et netværk af hem

meligt politi o

g snigm

or­dere skabte leyasu et styre, d

er pacificerede den

feudale adel o

g andre potentielle oprørsgrupper.

Tokugawa~periodens

bu

reauk

rati gen

nem

­træ

ngte hver krog af samfundel -

undervisning. opdragelse,

lovgivning. styreform

, klasseskel,

der indebar, at hver sam

fundsklasse skulle bære

en

bestemt

klædedragt

og

h

ave

en

bestem

t adfæ

rd. D

e fire hovedkIasser var:

-sam

uraierne, den

øverste klasse, d

er ud

gjorde

omkring 5

-6 procent af befolkningen o

g bestod

af shogun, d

e adelige og deres tilforordnede, de

øverste embedsm

ænd tilknyttet hoffel, krigem

e, d

e mindre em

bedsmæ

nd og

fodfolkel blandl sol­daterne.

-bønderne, d

er udgjorde omkring 80 procent af

befolkningen og

leverede den

livsvigtige rishøst. D

e ku

nn

e ikke forlade deres gårde, og

de skulle

15

•

•

_"i<

~

'c: i.':;t! W

Page 8

give det meste af deres rishøst til d

e adelige.

-håndvæ

rkerne.

-købm

ændene.

Kun få stod u

den

for dette stivnede hierarki. M

iyam

oto

M

usash

i h

ørte

som

n

æv

nt

til sam

uraikIassen, der

har

sin oprindelse

i kon­

deisystemet fra 792 e. K

r.. Som

en følge a

f dette kom

den

japanske hæ

r til at mønstre fast ansatte

træningsofficerer, der blev rekrutteret b

land

t de

højeststående familiers unge sønner. I 782 var

kejser Kam

mu begyndt at bygge

Kyoto,

hv

or

han opførte en træ

ningshal, BUlllkuden, K

rigskun­stens H

al, som stadig eksisterer.

Da provinshæ

rene gradvist var blevet afskaf­fet

un

der H

ideyoshi og

leyasu, og

da mange

samuraier som

nævnt derfor havde m

istet deres faste tilknylningspunkt og vandrede om

kring i li

Jandet som ronin, levede d

e nu

i en situation,

il'hvor sam

fundslivet byggede på d

e gamle begre­

Il, n ber o

m og traditioner for ridderlighed, SO

m d

e selv repræ

senterede og

var underlagt. Men

sam­

Ji i li

tidig var der, i disse fredstider, ikke b

rug

for r

dem

som

d

e bevæ

bnede m

ænd,

krigstiderne havde væ

ret afhængige af.

De

blev derfor en~

.

l; i

særlig klasse, der holdt d

e traditioneIIe ridder­lighedsbegreber og m

oralkodekser i live, og de

s gjorde d

et ved

at hengive sig fuldt ud

til krigs­"

kunsten -so

m en

teknik og kunstart, der var

~

-dybt forbundet

med filosofisk

og psykOlogisk

i: indsigt og selvudvikling.

l f K

endo, svvikls vej,

blomstrede

i d

enn

e tid. K

rigskunstens kendo-skole var opstået i den

så­kaldte M

uramachi-periode (om

kring 1390-1600). D

ens bag

gru

nd

var den

tradition, der anså m

ili­, I

tær-kunsten for at væ

re adelens højeste form for

studie og kunstudøvelse, når den

forbandt sig

. r' m

ed zen og shint66.

6. Ordet ShintO

er kinesisk og forekomm

er' første gang i bøgerne K

ojiki og N

ihon SiuJki

i begyndelsen af del 8, århundrede. Japanske kulturom

råder fik ofte kinesiske l l,

, navne.

Shinto oversce:ttes

ofte med G

udernes vej, m

en li

mere præ

cist er at sige læren om

det som er oventil,

DV

eT-_

16

~iL

·--­

J I

Kendo-traditionen

blev videreført

un

der

det

relativt fredelige Tokugaw

a-styre. Shoguw;

søn­n

er blev således oplært i d

e kinesiske klassikere og i fæ

gtekunst. M

iyamoto M

usashi var samurai i denne kendi:r

skoles tradition, og han søgte at realisere den

s inderste ideal:

at opnA oplysning

ved at følge kendos farlige

vet der ofte bestod af æ

res-o

g

hævnduelier og prøver p

å liv og

død p

å egne fæ

rdigheder. M

d

e m

ang

e fæ

gteskoler, d

er opstod, blev M

iyamoto M

usashis heiJu5-skole en

af de m

est værdsatte -

på g

run

d af h

ans uover­

vindelighed, som

han som n

æv

nt allerede blev

ken

dt for i sin sam

tid, saml p

å grund af De fem

ringes bog, som overgiver hans indsigt til alle o

g

enhver. D

enne lille bog har siden sin

fremkom

st væ

ret brugt i Japan af m

ange typer mennesker fra for­

skellige samfundsgrupper i forskellige

livsom­

stændigheder

-fra

det

storfinansielie penge­

marked og d

e storindustrielie virksomheder til

den

hjemlige køkkenregion o

g m

åden

al passe

sin have på. O

g d

en bruges stadig. Ikke blot i Japan, m

en i

tiltagende grad også i vestlige lande -fordi d

et er en

bog om

at vinde, vinde indsigt, ro, tåhru>­dighed, præ

cision, og overskud. D

et er dermed en

bog om

en holdning

til livet.

Og

når Musashi selv ikke

blot sejrede i alle sine kam

pe, men

blev en stor kunstoer -

også på

områder hvor h

an ikke h

avd

e haft nogen lærer

-, mente h

an selv, d

et skyldtes han

s holdning til live~

han

s strategi, som

var vejen for alle gøre­m

ål. Den

vej som

enhver ku

n finder inden i sig

selv.

Musashis livsvilkår som

samurai v

ar specielle, m

en samtidig var den,skæ

rpede liv-død-bevidst­hed, so

m d

e var forbundet

med,

en tydelig­

ordnet og

mæ

gtigt. Shinto

blev den

særligt

japanske nationale religioIL

(En god oversigt og in

dfø

ring

findes i Illustreret R

tligionshi5torre, red. af Jes Peter Asm

ussen og Jørgen ~

,

B. 3" s. 65-120, Gad 1968.)

17

'.

.,

Page 9

i ". 'I~ ' , . :1 •

I: :1

I, l I, l! l" •HH'Lt,__c

gørelse af et alm

ent grundvilkår for alle menne­

sker, nemlig at livets væ

rdi tildeles af dødens

mulighed. O

g den

livslære, han udviklede o

m at

overvinde dø

den

som

en trussel o

g o

pn

å indsigt i den fulde opm

ærksom

heds betydning for alle /ivssi­tualioner, h

ar almen, eksistentiel væ

rdi. D

er er derfor ikke noget at sige til, at D

e fem ringes bog

har væ

ret og

er en inspirations-

og brugsbog for m

ennesker m

ed

de

mest

forskelligartede be­

skæftigelser o

g livsholdninger: fra d

e højreorien­terede m

ilitsaglige grupper, der i Japans nyere

historie ofte har været hårdtslående k

amp

gru

p­

per m

od

venstreorienterede dem

onstranter7,

over pacifister, der har brugt Musashis indsigt

om

o

pm

ærk

som

hed

p

å d

en

ikk

e-vo

ldelig

e kam

ps område, til m

editativt søgende menne­

sker af enhver art, der h

ar søgt indsigt i hans frem

stilling af foreningen af opm

ærksom

hed og

ro

-og til m

oderne forretningsfolk, der har sø

gt

efter d

en

persoulige holdning,

der

kan give

kombinationen a

f afstressning. ro og præcision i

kam

pen

på det m

oderne industri-o

g valutam

ar­ked.

Når m

an for eksem

pel læser kapitlet V

indens bog, h

vo

r Musashi beskriver sin

samtids an

dre

sværdskoler, d

eres teknik og mangler, m

å man

lade hans beskrivelse a

f disse modstandere v

ære

et eksempel på, h

vo

rdan

man

lærer sine "fjen­

der" a

l kende og

ser dem

i øjnene -"fjender"

forstået som

enhver form

for

"opgave", eller

"arbejde", man

skal, ener vil, klare.

Musashis

redskab var et

bestemt kam

pvåben, oftest det

barberbladsskarpe, skinnende slålbIad, for for­

fatteren er det papiret o

g skriveredskabet, for

land

man

den

jorden, årstidernes skiften, redska­berne fra traktoren over m

ejetærskeren til gre­

ben, for maleren pensel o

g m

aling. for sagføre­ren

ordet, for forretningsmanden forhandlinger

og

planlægninger, for m

askinarbejderen svensk­n

øgle, skruetræ

kker, knibtang,

boremaskine.

7. lvf. Ole A

abenhus: Japan -en bog om

ftmri~ie, jif111ll og _

fun

d (V

inlens Forlag, 1974).

IB

..

.__

~~~_~.',,,,=..e...==--~~~_

_-_:::':":":;"'-:"":':....o.:..-·-,::

Ma

n m

å således både læse ordene so

m del, d

e er, nem

lig beskrivelser af andre svæ

rdskoler på

Musashis lid, og sam

tidig åbne sig for den

ny

e indsigt, so

m denne m

åde at betragte forholdene p

å kan give på væ

sentlige områder i en

s eget liv. S

om M

usashi selv siger: K

end ti tusind ting ud fra tin ting. Ndr 71IJJJ1 læ

rer strategiens v

et 7Jil man kunne jorslJl alt.

.

.,

-rO,

"_"

••• 'It­

.;. , ,

~.

h;ii;{B

I.JiJd­

.. --..-­

Page 10

ii IT I. I i·

rI·

! I

ili

Page 11

Forord

Jeg vil for

første gang skriftligt fremstille

den

strategiens

!leJl, som jeg gennem

mange år selv

ha

r ud

viklet, og som jeg

kald

er for N

ilen 1e1ti­ry(P

. Det er i begyndelsen a

f den tiende mån

ed i

Kanei-periodens tyvende år3. Jeg g

ik op

på Iw

a­tobjerget i H

igoområrlet i K

y(ishli for at tilbede him

melen', bede til K

annon5 , og for at æ

re de

dø

de.

Jeg er

Sh

inm

en

Mu

sashi

no

K

am

i F

ujiwara no G

enshi, født som kriger" i H

arim

a­

provinsen. Jeg er fyldt tres år. U

ge siden min

ungdom h

ar jeg helliget m

ig stratEgiens

vej, og

jeg udkæ

mpede

min

første

duel. da jeg var tretten år. Min

modstander var

en svæ

rdets m

and, som hed A

rima

K

ihei fra

Shint6ryu skolen, og jeg sejrede. D

a jeg var sek­sten år gam

mel. vandt jeg over en

stor sværdets

man

d ved navn A

kiyarna fra Tajim

aprovinsen. Som

en

og tyveårig tog

jeg til

hovedstaden7 ,

mødte svæ

rdets mæ

nd ira alle områder a

f lan­det, kæ

mpede m

od

mange a

f delIt, og jeg sej­rede i alle disse kam

pe. }'

Herefter tog jeg til den ene provins efter d

en

anden, mødte svæ

rdets mæ

nd fra de forskellige skoler og udkæ

mpede lidt over tres dueller m

ed dem

. Jeg

tabte ikke så m

eget som en

eneste. D

ette skete mellem

mit trettende og m

it otte og tyvende eller n

i og tyvende år.

~

.. 1. H

ei,hO. Tegn

et for vej læses som

michi p

å japanskI som

do

på

kinesisk.~ og d

et svarer til d

et kinesiske tao.

I M

usash

is samm

enhæng h

enviser det til selve k

rigerens

måde at leve p

å -

at han

helliger sig svæ

rdets vej og

lever i

overensstem

melse m

ed d

en k

osmisk

e energis "

love. -

2 N

itm

lchiryil: To-him

Ie-som-en

skolen

. [)e

n

ben

ævn

es også soaun

etider N

ita ldtiryil: To-sværd-æ

m-et

sk.olen. -3. 1645. -

4. Dette h

enviser til shinro, d

en o

prin

­d

elige japanske religion, der er forb

un

det m

ed tilbedelse af forfæ

dre og naturen. -5. Inden for b

ud

dh

ismen

er K

annon barmhjertighedens

gudinde. -

6. B

ushi. -

7. }.

" K

yoto.

23

".J...'-<"c..•.. C

'----".--'._..~...:.~.:.:::'___.:::_

_ _:.,

i!i _C·.~

_"c

' Jo

:',,~':'t .:,.. '" C

.c_... ­

Page 12

,~*~:L,~ii,j>'~;. iI

Da jeg var blevet tredive år,

tænkte jeg over

den vej, jeg var gået, og jeg kom til den erken­

delse, at jeg ikke havde sejret, fordi jeg havde fået indsigt i o

g tilegnet m

ig alle fægtekunstens

hemm

eligheder, m

en m

åske fordi

jeg hav

de

naturlige evner for denne vej, og det var him

me

­lens bestem

melse m

ed mig. eller fordi de andre

fægteskolers

strategier ikke

er tilstræ

kkelige. H

erefter søgte jeg at komm

e til en dybere for­ståelse,

og som

et

resultat af

at have

dis­

ciplinerel mig selv og stoderet dag ind o

g d

ag

ud

stod jeg omkring m

it halvtredsindstyvende år ansigt til ansigt m

ed strategiens sande vej. S

iden den tid har jeg levet uden at have bru

g

for at følge nogen anden vej. Efter al væ

re blevet oplyst

af strategiens principper har jeg overført

den

på forskellige kunstneriske om

råder og fær­

digheder, og

har ikke h

aft b

rug

for nogen lære­

mesle.... P

å samm

e måde citerer jeg under nedskriv­

ningen af denne bog ikke fra buddhismens eller

: confucianism

ens gamle kilder eller bruger stof

, fra

de

gamle

militæ

rafhandlinger o

g

krigs­!

taktikker. I

overenstemm

else m

ed H

imm

elens :i'

og Kannons

vej har

jeg taget m

in pensel og

'-i' begynder at skrive

i denne tigerens

time

9 om

l: natten, d

en tiende m

åneds tiende dag.

~, ; .

:,";

I,Il

8. De om

råder. som M

usashi beskæftigede sig m

ed, var

traditionelt forbundet med

l at m

an stu

dered

e un

der en

m

ester. Efter at h

ave studeret forskellige kunstneriske retninger og h

ånd

værk

under forskellige skoler forlod

I t h

an

d.i.sæ system

er efter at have op

nået sin

oplyørung ­

det er bl. j a. dette. han ven

der tilbage til i d

en afslut­

;1:\ tende b

eskrivelse i Tom

hedens bog. -9. K

l. 4 om

mor­

gen

en.

I l, 24

,

Jordens bog C

hi no Maki

Strategtl0 er

soldaterstandens rettesnor.

Den

øverstbefalende m

å virkeliggøre strategiens vej,

og

soldaterne må kende den. I verden af i d

ag er

der im

idlertid ingen krigere, der virkelig forstår strategien.

Når m

an taler om

veje, er der B

uddhas vej, som

er frelsens vej for mennesket. D

er er con­fucianism

ens vej, som er d

en etiske vej, o

g d

er er læ

gens'vej, som består i at helbrede forskellige

sygdomm

e, poeternes vej som er at undervise i

Waka", vejen for d

e dannede", bueskyttens vej, og vejen for andre kunstarter og håndvæ

rk. Hver

enkelt har sit eget område og sin egen vej. M

en det er kun fil. der er indstillet p

å at hengive sig til strategiens vej.

Krigerens vej er at tjene både svæ

rdet og

pen­n

en". S

elvo

m han ikke har naturlige evner for

disse veje, forventes det, at han gør sit bedste og

udnytter de evner, h

an har, p

å strategiens vej. D

et er almindeligt anerkendt, at krigerens vej

er den

absolutte accept af døden. Men dødens vej

er ikke kun begrænset til at gæ

lde for krigere. P

ræster, kvinder og bønder

kan

vælge at d

ø,

hvis de tvinges til det af forpligtende om

stæn­

digheder, eller for at undgå skam. F

or at en kri­g

er kan

følge strategiens vej, m

å han huske, at essensen

i strategien

er al være dygtigere en

d

andre, uanset hvad man gør. K

rigeren må vin

de

.,10. H

eiJW. -

11. Del klassiske japanske d

igt på 31 stavel­

ser. Ordel betyder Japans sang, eller H

anrwnisk sang. -1

2­

Som

iægtekunstel1 læ

res dannelsen i skoler og indbefat­ter bl. a. t:edrikningscerem

oni, blomsterarrangem

ent og m

usik. -13

. Un

der T

okugawa-styrel udgjorde forening""

af pen og svæ

rd del centrale område i de

unge adels­m

æn

ds u

dd

ann

else og liv -d

e lærte at sk

rive efter de kinesiske klassikere o

g øvede sig i fæ

gtekunst.

25

-_." -.. _._-

.

Page 13

i kam

p m

and

mo

d m

and

eller i slag. hv

or d

er d

ens til, at m

an opfinder forskellige slags v

ærk

­deltager et sto

rt antal, så han

kan skabe ære o

g

tøjer o

g u

dv

end

ige finter

for at sæ

lge dem

i et g

od

t ry for sin h

erre" og

sig selv. Strategiens

stedet for at læ

gge væ

gt p

å de indre egenskaber, prim

:ip er midlet hertil.

de er forbundet m

ed o

g repræ

senterer. Den

ne

Der er n

ogle, der tror, at selvo

m m

an m

estrer m

åde at tæ

nke p

å svarer til, at man

adskilte strategiens vej, v

il det alligevel ikke hjæ

lpe en i

frøet fra blomsten og v

urd

erede frøet

(indhol­praksis. M

en p

å dette pu

nk

t gælder, at strategi­

det) som

mindre v

ærd

end

blomsten (overfla­

ens sande vej er at træ

ne -for at m

an kan bruge

den). d

en praktisk, til enhver tid

og

i enh

ver situation.

Den

ne m

åde at tæ

nke på fører faktisk tiL at d

e M

an

lærer d

en for at bruge d

en til alt.

dekorerer deres teknik og

viser den

frem. V

ed at g

å ind

for den

ene eller d

en an

den

skoles træ­

ningshal i sværdteknik prøver d

e at tjene stort

Strateg

iens vej

på at undervise i o

g læ

re udvendige teknikker. H

EIH

lJ NO

MIC

HI T

O lU

KO

TO

R

esultatet er, for at sige det lige ud,

al "u

til­I både K

ina

og

Japan er de m

æn

d, d

er følger stræ

kkelig strategi er årsag til stor fare."

strategiens vej, blevet kendt som

mestre i m

ilitær

Der er groft sag

t fire veje, en m

and

kan

væ

re taktik. K

rigere må stu

dere disse principper.

på til opretholdelse af livet: so

m kriger, bonde,

"'It

I vore

dage er

der

mæ

nd

, d

er lever

af at

hån

dv

ærk

er og

købmand.

betegne sig selv som

mæ

nd

af sværdet, m

en d

et D

er'er for det første bondens vej.

Bønderne

eneste, de underviser i, er svæ

rdk

amp

ens stan­

har forskellige redskaber og bruger deres liv p

å dardteknikker. I disse år har K

ashima-

og

Kato­

at følge forandringerne gen

nem

de fire årstider.

ripræ

steme

i H

itachiprovinsen oprettet

deres D

ette er bondens vej. egne skoler i svæ

rdets teknik og

fremstillet d

et F

or d

et and

et er der købm

andens vej. V

in­so

m

Gu

dern

es læ

re. D

ette d

rager d

e lan

det

han

dleren

køber de forskellige ingredienser o

g

run

dt m

ed o

g underviser folk i. D

isse ting fore­sæ

lger dem

videre til brug. H

and

elsmæ

nd

ene

går altså nu.

lever af at få ov

ersku

d p

å salget, som

afpasses S

iden de æ

ldste tider ha

r kunsten at kæm

pe med

hv

er enkelts

livsm

åde

og

stilling.

Dette

er svæ

rd væ

ret inkluderet i de ti fæ

rdigheder o

g de

handelsmandens vej.

l syo kunstarter so

m et væ

rdifuldt område. D

et er F

or det tredje er d

er krigerens vej. I overens­l

sand

t, at kunsten at kæ

mpe m

ed sværd er en

af stem

melse m

ed sit m

ål i livet har k

rigeren

for­l

kunstarterne, men

det væ

rdifulde er ikke be­

skellige slags våben. ken

der hvert enkelts karak­

l g

ræn

set til blot og bart at lære slandardteknik­

teristika og

bruger dem

godt. Dette er krigerens

kerne i svæ

rdk

amp

en. D

et er vanskeligt at lære

vej. Er d

et ikke et tegn

på overf1adisk fæ

rdig

hed

i'!,

'

kunsten al kæ

mpe

med svæ

rd u

delu

kk

end

e v

ed

hos en kriger, hvis h

an ikke m

estrer forskellige ­hjæ

lp af sværdets tekniske brug. D

et bu

rde væ

re typer v

åben

og ikke forslår de enkelte våbens u

nø

dv

end

igt at sige, at d

en slags u

dv

end

ige tek-

egenskaber og

effekt? nikk~r slet ikke kan konkurrere m

ed strategie~

For d

et fjerde er der håndværkerens vej. F

or atI

; ~

pnnclpper. •

tjene til livets opretholdelse må en

tøm

rer" kyn­

"

".

Når v

i betragter verden omkring os n

u. ser v

i d

igt o

g m

ed o

mh

u h

ave udvalgt o

g besidde for­

kunstarterne ud

bu

dt so

m salgsobjekter. M

æn

d

skellige slags værktø~

og

han

må v

ære d

yg

tig til

r opfatter sig selv som

salgsvarer. Der er en

ten­

" 15. 1Je flesle bygninger i Japan var bygget af træ

. Tømrer

14. Daim

yo, som h

avde sam

uraier knyttet til sig. .tår således i højere grad for arkitekt og bygm

ester.

26 Z1

i ',I;

)] ;':'ttI

' ~~,~,-........... ~

-.-

----,~

----_.,. ~-~"'-"'-"'--

~i-;'l

=-=,==","=~==-=="-:=-=="C'1'_

-,~-.:<.'-'"

Page 14

,op ,i'

at bruge hvert enkelt stykke værktøj. H

an m

å udform

e sine byggeplaner med

korrekte mål og

gøre sit arbejde godt. På d

enn

e måde lever han.

Dette er d

e fire veje. Lad m

ig forklare den

militæ

re strategi ved

at sam

menligne d

en m

ed håndværkerens vej. Jeg

vil sam

menligne d

en m

ed tøm

reren. der bygger huse. F

or vi taler o

m adelige

huse, krigernes huse, og de fire huse!o. H

use forsvinder o

g h

use

bliver stående, men

fordi vi taler o

m skoler, stil­

retninger og forskellige professioner som huse,

vil jeg

bruge tømrerens

område til at forklare

den

militæ

re strategi med. O

g jeg sam

menligner

med

tømreren, fordi ordet tøm

rer skrives med

de

kinesiske tegn.

der

betyder m

estertegning a

f huset, d

er skal bygges, og

fordi principperne for m

in strategi

netop er

en såd

an m

estertegning. H

vis du

vil læ

re strategien, læs d

a denne bog og

tæ

nk

over det, den

beskriver. D

en, der lærer, er nålen. o

g det,

der læ

res, skal v

ære tråden. D

u m

å øve dig hele tiden.

Sam

men

lign

ing

af strategiens vej m

ed tøm

rerens vej

HE

mi! N

O M

ICH

I DA

IKU

NI T

AT

OE

TA

RU

f•

KO

TO

Hv

is strategien

samm

enlignes rried

tømrerar­

bejde, så

er generalen

tømrerform

anden. d

er kender alt til tøm

rerarbejde, og

som kender lan-'

dets mål, stalens m

ål og

de private huses mål.

Dette er tøm

rerforrnandens vej. Han

er oplært,

, så h

an kender tem

plernes mål, ved h

vo

rdan

pa­

ladserne er udformet, og h

an konstruerer huse

ved

at

ansæ

tte folk.

Tøm

rerformandens

vej svarer til d

en øverstbefalendes vej

i krigernes hus.

Når d

er skal bygges et hus, sorterer man

tøm­

meret. U

ge tøm

mer u

den

knaster, som

er smu

kt

at se på, bruges til de ydre sø~er. T

ømm

er som

I' .

er lige og

stærkt, m

en med få knaster, bruges til

indre sø~er,

der ikke

ses. Tøm

mer, d

er ikke er så

stærkt, m

en u

den

knaster og

smu

kt at se på,

bruges til dørtrin, overligger, døråbning og sky­dedøre!1. T

ømm

er, som

er knastet og

lidt skævt,

men stæ

rkt, bruges på s!eder, hvor d

en slags

passer ind. efter al m

an om

hyggeligt har under­

søgt mulighederne for, hvor det k

an passes til

Resultatet bliver p

å denne må

de

et hu

s, som

er stæ

rkt og

kan holde længe. D

er er også tømm

er, som

er meget k

nastet skæ

vt og svagt, og den

slags tøm

mer kan bruges so

m stillads o

g senere

som

brænde.

Når tøm

rerforrnanden arbejder sam

me

n m

ed

d

e andre tømrere, m

å han

kende hv

er enkelts ev

ner og henvise dem

til de opgaver, d

er passer til

dem,

nogle til

nichen's, nogle

til d

øråb

­ningerne

og

skydedørene,

andre til

dørtrinet, overliggeren o

g loftet.

De, d

er ikke er sæ

rligt dygtige, sæ

ttes til at lægge guivbjæ

lker, og

de

dårligste til at fremstille kiler. P

å den

ne m

åd

e

gøres der g

od

brug af d

en enkeltes

evner, og

resultatet vil blive d

et bedst tæ

nkelige. A

t lave en ting hurtigt og udføre d

en g

od

t ikke

al

lade noget

som

helst kom

me

an

på

tilfældigheder,

at vide hvor o

g hvornår,

man

skal bruge hv

em og hvad,

hvornår man

skal anspore, o

g hvornår m

an skal lade tingene gå deres gang. a

l vide hvornår man skal opm

untre, o

g hvilke græ

nser, der er for, h

vad

man

kan

­dette er en

tømrerforrnands arbejdsom

råde. Strategiens principper er d

e samm

e.

Strategiens vej

HE

IHi! N

O M

ICH

1

Krigeren er som

tømreren. F

or eksempel sliber

tømreren sil eget v

ærl<tø~

laver forskellige slags væ

rktøj og

fragter det m

ed sig i en

kasse. Han

følger sin form

ands instruktioner, hu

gg

er sø~er

•

•

.... ,

.,

16. ~

grene af Fujiwara fam

ilien dominerede Japan i

17. Shiiji. -18. TokD

noma, en plads der bruges til _

lige

H

eien periooen, ligesom det er fire akoler i te-cerem

oni. skrifter eller kunstgenstande.

2B

j I 29

J~~ft:._-_._~--------

,'oI4f.ihl

'-',"--;;..: .'.C'_.­

Page 15

••

'f I>­

·r~~~;;@r<

og

bjælker til m

ed en

økse, retter gulve og

hyl­d

er til med

en høvl, og udfører også g

enn

em­

bru

dt træ

skæringsarbejde og udskæ

ringer. Med

stor d

yg

tigh

ed opm

åler han

nø

jag

tigt o

g laver

omhyggeligt h

vert eneste hjørne. D

elte er tøm­

rerens håndværk.

Hvis d

u om

hyggeligt tilegner dig

tømrerens

teknikker, og

hvis du

forstår at måle o

p og k

an

udføre arbejderne

dygtigt, k

an

du

blive

for­m

aru!. D

et er nø

dv

end

igt for tøm

reren at have skarp

t væ

rktøj. Ha

n m

å slibe det, når d

er er lejlighed til det. H

ans hovedopgave er at væ

re dygtig til at lav

e små sk

rin '9, boghylder, borde, lampestan­

dere

til papirskæ

rme,

hakkebrælter

og en

do

g

grydelåg med

delte værktøj. K

rigeren må g

øre

på sam

me m

åde. Dette m

å man

lære p

å en v

ir­kelig om

hyggelig måde.

Tøm

rerens m

ål må

være,

at hans

færd

ige arbejde ikke bliver v

ind

t og

skævt, o

g at sam

­lingerne ikke falder fra hinanden. A

rbejdet må

gås efter med

en høvl og ikke p

ud

ses lemfæ

ldigt efter. D

et er vigtigt, at hans færdige arbejde ikke

slår sig bagefter. H

vis man

ønsker at lære strategiens principper,

er det nødvendigt, at m

an

omhyggeligt over­

vejer de ting, jeg skriver her, d

en ene efter d

en

anden, og

undersøger dem

grundigt.

Om

de fem

kap

itler i den

ne b

og

om

strateg;e;, K

ON

O H

EIH

lJ NO

SH

O G

OK

AN

NI

SH

lTA

TS

UR

U K

OT

O

Strategiens vej

fremstilles

i d

enn

e b

og

i

fem

kapitler 20, der h

vert behandler fem

forskellige

aspekter af strategien, og

for at antyde ind

ho

ldet

har hverl

af dem

fået et elements navn: jord,

vand, ild, vin

d og tom

hed.

19. Zushi: sm

å skrin til Sh

into-gu

dern

e. -20.

Bu

dd

his­

men

s fem store (G

o Doi) er d

e fem elem

enter jord, van

d,

ild, vind og tomhed.

De udgør kosm

os. Buddhism

ens fem

ringe (Go R

in) er hoved

, venstre og

højre albue og

venstre og højre knæ

på mennesket.

30

I Jordens bog gives omridsene af strategiens vej

og

en forklaring p

å den

tankegang, eller filosofi, d

er kendetegner min

skole. Hv

is ma

n k

un

op

ø­

ver sig i d

et tekniske aspekt ved

kam

pen

med

sv

ærd

. har m

an

ikke mulighed for at læ

re strate­giens saruk vej at keruIe, d

et vil sige alt det, so

m

man

må k

end

e fuldt ud

fra det m

ind

ste til det

største, fra de overfladiske forekom

ster til de dy­

be områder. F

or at tegne den

rette vej på jorden,

den sande vej, har dette kapilel fået n

avn

et jord. l

det efterfølgende vand-kapile1 bruges v

and

so

m forbillede for,

hv

ord

an ens sin

d o

g hold­

nin

g

skal væ

re. V

and skifter

form

efter om

­givelserne, d

et kan

være i en

firkantet eller run

d

beholder, og

det k

an væ

re en dråbe eller el hav.

Van

det h

ar en grøn-blå farve. S

om v

and

ets klar­

hed

er min

strategis stil, som

den

beskrives i

delte kapitel. H

vis ma

n m

estrer de tekniske principper for

at bru

ge sv

ærd

. og

hvis ma

n n

år det n

iveau

, hvor m

an let kan vinde over en modstander, er

det blevet m

uligt al vinde ov

er en hvilken so

m

helst mo

dstan

der i

verden. A

t vin

de o

ver m

m

odstander er det sam

me som

at vinde over

tusin

der eller ti tusinder af m

odstandere. D

en virkelige strategs strategi er at d

rage store

konsekvenser af små stu

mp

er information, so

m

at bygge en sto

r Bu

dd

ha u

d fra en

mo

del p

å en

fods slørrelse. Del er vanskeligt at beskrive disse

ting i detaljer. Princippel i strategien er, al v

ide

en

ting er at vide ti tusin

d ting. I vand-kapitlet

har jeg skrevet o

m disse ting so

m centrale for

min

sko

le. T

redje kapitel er ild. Dette er o

m kam

p. Del er

et faktum,

at ild kan

være slor eller lille,

og ildens n

atur er pludselige o

g drastiske æ

ndrin­ger.

Derfor findes overvejelserne over kam

pe i d

elte ild-kapitel. Vejen i kam

pe er den

samm

e uanset, om

man står en over for en.. eller d

et er el slag p

å ti tusinder mo

d ti tusinder. S

ituatio­n

ens h

elhed

skal undersøges med

stor indsigt i

de store forhold o

g opm

ærksom

hed på d

e små

ting.

I 31

!

•

,. ,

,)

'~

~ij

j

.""-'---'C

",.,.-;; "',.i;~_0_C_

--,~

o

Page 16

Page 17

svæ

rd i d

en ene hånd o

g et sv

ærd

i den

and

enn

. N

år man

er i k

amp

p

å liv og

død. m

å man

an

ven

de sine våbens m

uligheder til det yderste.

Jeg må sige, at d

et er yd

erst beklageligt at dø

m

ed sit sv

ærd

end

nu

ikke trukket. N

år man

ho

lder en

ting med

begge hæ

nd

er, er d

et vanskeligt at føre den

i højre hånd og i venstre hånd frit o

g u

hin

dret p

å ~n

gang. Derfor

anbefaler min

de tv sværds skole, at m

an k

un

bru­ger ffi hånd til d

et lange sværd.

Hv

ad angår d

e store våb

en so

m lansen, helle­

bard

en o

g lignende våben, er d

et un

ød

ven

dig

t at holde d

em i

~n

hånd, men

både svæ

rdet o

g

det korte sv

ærd

skal holdes i ffi hånd. D

et er akavet at holde et langt svæ

rd m

ed

begge hæ

nd

er, når man

rider p

å en hest, løber,

er på u

jæv

n o

g stenet g

nm

d, på en

stejl vet o

g

mid

t i en stor flok m

ennesker. Men når m

an b

ar en

bue, et sværd, eller et andet våb

en i venstre

hån

d, skal m

an alligevel føre et langt sv

ærd

i d

en anden. S

å at bruge et langt svæ

rd v

ed at

ho

lde m

ed begge h

æn

der er ikke praktisk. H

vis 'det im

idlertid er vanskeligt at slå en m

od

stand

er n

ed m

ed ffi hånd, m

å man

bruge begge hæ

nd

er. D

et er ikke vanskeligt at gennem

føre. F

or at blive i stan

d til frit at føre et langt sv

ærd

med

~n

hån

d m

å eleverne have et i hv

er hån

d o

g træ

ne. A

lle vil føle, at et langt sv

ærd

er tun

gt o

g

vanskeligt at

håndtere, når

man

første

gan

g

fører det m

ed ~n

hånd. A

lt er

vanskeligt, første

gan

g m

an

prøver. B

uen er svæ

r at spæ

nd

e og

hellebarden vanske­lig at føre. E

fterhånden som

man

bliver van

t til t!

et våben, bliver det let at håndtere. M

an

udvik­ler styrke til at kunne sp

æn

de buen, o

g p

å sam­

.\

me m

åde bliver m

an stæ

rk og

vil let kunne føre d

et lange sværd, når m

an bliver v

ant til at h

ånd

­

21. Mu

sashi opererer i virk

elighed

en m

ed tre svæ

rdty­

per: 1. det lan

ge sværd: t/U

hf, 2. det korte svæ

rd: waki~

zashi, 3. det svæ

rd, der også er lan

gt, men

dog kortere

end det lange svæ

rd: kaJana. r oversættelsen gen

gives svæ

rdtype 1 med

betegnelsen limgt sværd, type 2 m

ed kort svæ

rd, og

type 3 m

ed svæ

rd.

34

tere det o

g læ

rer, hvordan man

bruger det. H

vad

ang

år måd

en at b

rug

e det lange sv

ærd

på, så k

om

mer d

et ikke gru

nd

læg

gen

de an

på

hurtighed. Dette vil jeg beskrive n

ærm

ere i kapi­tel 2 i V

qndets bog. E

n g

nm

dlæ

gg

end

e læresæ

tning i m

in skole

er, at det lange sv

ærd

føres i store, åbne rum

, og

d

et korte svæ

rd, h

vo

r der er sn

æv

er plads. I de tv svæ

rds skole kan man

vin

de en

ten m

ed

detlange sv

ærd

eller med

det lidt kortere sv

ærd

(katana),

og

jeg bar logen fastlagt angivelse af,

hv

or

lang

t d

et lange

svæ

rd

skal

væ

re. D

et afgørende i m

in skole for strategi er, at for at

v.irtde må

du

i dit inderste væ

sen væ

re genn

em­

trukket af viljen til at sejre uan

set hvilket våben, d

u bruger. D

et er bedre at føre to lange svæ

rd en

d k

un

at føre

~t, når man

er alene og

konfronteres med

flere m

odstandere på ~

n

gang. To

lange svæ

rd

er også en fordel, n

år m

an skal tage fanger. D

et er ikke n

ød

ven

dig

t at gå i detaljer m

ed den

slags her. K

end ti tusio

d ting u

d fra ~

n

ting. N

år man

lærer strategiens vej, vil m

an kunne

forstå alt. Du

må arbejde m

eget med det.

Om

de to teg

n d

er bety

der strategi

HE

IH6 F

UT

AT

SU N

O {l N

O R

I O S

HIR

U

KO

TO

På d

e områder, jeg skriver o

m her, kaldes d

en,

som

kan

bruge det lange svæ

rd, sædvanligvis en

sværdets m

atufll. l udøvelsen af d

e øvrige krigskunster kaldes den, so

m er g

od

til at skyde med

bue, for en

bueskytte, den, som

mestrer skydevåben, for en

skarpskytte, den, so

m bruger en

lanse, for en

lan

sem

, og

den

, so~

er en m

ester i at bru

ge

.~

hellebarden, for en hellebardier. N

år det forhol­der sig sådan, burde det m

edføre, at den, som

b

ar

lært

det

lange svæ

rds vej,

er en

"lan

g­

22

Heihiisha -

betegnelse for en alm

indelig sværdkæ

m­

per i mod

sætn

ing til to

, som har læ

rt sfTtllegien.

35

'I.lo._~

Ir, :0.::=

1 ---,­

·~"

Page 18

svæ

rdsm

and

", og

den, som

har lært d

et ko

rte svæ

rds vej,

er en

Ukortsvæ

rdsmand".

Da p

ile, skydevåben, lanser o

g hellebarder er krigerstan­

dens værktøj, hører d

e til strategiens vej. Der er

imidlertid sæ

rlige gru

nd

e til, at ud

eluk

ken

de det

lange sværds vej kaldes for strategiens vep".

Det lange sv

ærd

er grundlaget for strategien, fordi

dets egenskaber styrer verd

en o

g selvet.

Hvis m

an forstår d

et lange svæ

rds egenskaber,

kan man

vinde ~n

mo

d ti. H

vis ~n

kan

vin

de­

ov

er ti, kan et hu

nd

rede v

ind

e ov

er et tusind, og

et tu

sind

kan vinde ov

er ti tusind. r min

skoles strategi anses

~n

modstander o

g ti tusind m

od­standere for at væ

re ~t o

g d

et samm

e. Alt d

ette viser, h

vad en

samurai bør vid

e om det, som

jeg kalder strategien, o

g som

omfatter alt i en

s liv, ikke k

un

sværdets vej.

Der er andre veje, con

fucian

istemes vej, b

ud

­dhisternes, traditionens o

g etikettens vej, o

g N

oh dansernes vej, m

en d

isse veje er ikke samuraiens

vej. Selv

om

de ikke er den

førende vej, er det

særdeles nyttigt at have kendskab til disse for­

skellige veje for at ku

nn

e se vejen i alt. Sørg for at

ud

vide d

in vid

en. D

et er nød

vend

igt for et men

­neske hele tiden at udvikle sin

egen

vej m

ed

alSidige erfaringer.

Fordelene ved forskellige v

åben

typ

er på

strategiens vej

HE

IHiJ N

I BU

GU

NO

RI O

SH

IRU

TO

IU

KO

TO

Når m

an h

ar læ

rt at bruge våben, kan man

bru­ge ethvert v

åben

afhængigt af tidspunktet

og om

stændighederne.

Det korte sv

ærd

er bedst, hv

or d

er ku

n er lidt

plads, og

når man

kæm

per ansigt til ansigt med

sin

modstander.

Norm

alt er d

et lange

svæ

rd

go

dt at b

rug

e i alle situationer. På slag

mark

en er

helleb

arden

p

å visse o

mråd

er lan

sen

un

der­

23. Heihii.

legen. Lansen k

an gå i offensiven, m

en hellebar­

den

er defensiv. Hvis m

an er lige dygtig til at

bruge de n

ævn

te våben, er lansen et lidt stær­

kere våb

en en

d hellebarden. A

fhængigt af om

­stæ

ndighederne har båd

e lansen og hellebarden visse

gode egenskaber,

men

ingen a

f dem

er -...:\

go

de at bruge, h

vo

r der k

un

er lidt plads, eller når d

er skal tages fanger. De er u

dp

ræg

et våb

en

til bru

g p

å slagmarken.

Hvis m

an læ

rer sine kam

pteknikker inden­

dørs, bliver man

hæ

ng

end

e i d

e små detaljer,

opfatter alting for snæ

vert og glem

mer den sande

vejs egentlige læ

re. M

an vil

derfor stå dårligt ru

stet i en virkelig kam

psituation. På slagm

ar­k

en er b

uen

god, når det drejer sig o

m taktisk

ang

reb o

g tilbagetræ

kning, da d

en h

urtig

t kan

afskydes af l

ansen~rerne

eller andre ud

e fra flan­kerne. M

en d

en er ikke til m

egen gavn, når man

skal angribe borge, eller når fjenden er m

ere end

40 m

eter borte. r øjeblikket er d

er ind

en for m

ange af krigs­kunstens om

råder, og især in

den

for bueskyd­ningen, alt

for meget, d

er drejer sig o

m y

dre

fremtræ

den, og

for lidt op

mæ

rkso

mh

ed o

ver for

sub

stansen

. D

en

typ

e k

rigsk

un

st er

ikke til

nogen

nytte i praktiske situationer.

Ind

e fra

en

befæstning

er skydevåben

det

bedste våben. Ja,

de

er en

do

g

gode til

visse i

operationer på

slagmarken,

for eksem

pel n

år ,I

man

b

rug

er d

em

som

indledning

til et

slag m

and

mo

d m

and. Men

de er ikke m

eget værd,

når man

først er i næ

rkam

p.

Et af bueskydningens fortrin er, at m

an k

an

følge den

afskudte pil med

øjet. Et svagt p

un

kt

for skydevåbnenes vedkomm

ende er, at kugler­·1 I

ne ikke kan ses. Det skal m

an læ

gge mæ

rke til. -'1

. I!!H

este skal

have sto

r ud

ho

lden

hed

og

ikke fejle

nog~t.

Eeste

bø

r ligesom

v

åben

v

ære

stærke, o

g d

e skal ku

nn

e skridte go

dt u

d. S

vær­

il det, d

et korte svæ

rd, lansen og hellebarden skal

have

deres

fuld

e størrelse,

være

stærk

e o

g

ku

nn

e skæ

re dy

bt o

g præ

cist. Buer o

g skydevå­

ben

skal være stæ

rke og præcise.

37 36

Page 19

Man

skal ikke have H våben, so

m m

an fore­

trækker frem

for andre. For m

eget foku

seren p

å ~n

ting er lige så dårligt som

ikke at kende den

g

od

t nok. Efterlign ikke andre. M

an skal h

ave et

våben, der p

asser til ens størrelse, o

g som

ligger godt i hånden. D

et er uheldigt for både befa­

lingsmæ

nd o

g

menige

at h

ave

sym

patier

og

antipatier. D

u m

å sætte dig g

run

dig

t ind

i disse forhold.

Strategiens rytme

HE

IHiJ N

O H

YiJSHI N

O K

OT

O

Alt har sin rytm

e, m

en m

an kan

ikke mestre

strategiens rytme uden at øve sig m

eget. R

ytm

en viser sig tydeligt p

å danserens, sange­rens,

blæse~ o

g stren

geinstru

men

tspilleren

s vej. R

ytmen

er i orden

, når d

et gøres koord

ineret.

Men

også krigskunstens vej er båret af ry

tme

og koordinering, for eksempel n

år m

an skal a

f­skyde pile, affyre skydevåben o

g rid

e på hest.

Man

må ikke bryde rytm

en ind

en for d

e forskel­lige kunstarter.

Der er også rytm

e i tomheden. F

or krigeren

24 er h

ele livet et spørgsmål om

ryhn

e og

koordine­ring. D

er er rytme i d

en m

åde, hv

orp

å han

gø

r tjeneste. A

t begå fejl, at tabe og

ikke nå sine m

ål har sin

rytme, ligesom

det at lykkes, at vin

de o

g

at nå sine m

ål har sin. O

gså handelens vej h

ar sin

rytme for, hvordan m

an bliver

ri~ og for,

hv

ord

an d

e rige går fallit, afhæ

ngig af ry

tmen

p

å kapitaldannelsens forskellige veje.

Man

må

nøje forstå den

rytme, d

er får tingene til at trives o

g lykkes, og d

en rytm

e, der får dem

til at van

­trives o

g m

islykkes. D

er er mange

rytmer i strategien.

En

af d

e første o

g vigtigste op

gaver ind

en for strategien er

at lære, h

vilke rytm

er, der p

asser godt sam

men

, eller ikke p

asser samm

en. M

an m

å k

end

e nu

an­

cerne i de forskellige rytm

er, der ligger i tin

ge­n

es forskellige størrelser og

hastigh

eder, og m

an

24. Bushi.

må

find

e ind

til den

rytme, der passer, p

ause­

rytm

en o

g d

en rytm

e, der er m

odsat mo

dstan

­derens. D

et er hovedopgaven på strategiens vej.

Ry

tmen

i

situationen, d

enn

e g

run

dlæ

gg

end

e rytm

e, er særlig vigtig, for u

den

at forstå den

vil ens strategi blive løbet over ende. M

an vil k

un

v

ære i stan

d til at m

estre strategien fuldstændig,

hv

is man

forstår den

mod-rytm

e, hv

orm

ed m

an

un

dg

år at blive trukket ind

i sin m

od

stand

ers rytm

e. r en

kam

p sejrer m

an m

ed strategie1l

ved

at forstå m

odstanderens rytme o

g angribe m

ed en

rytm

e, som

mod

stand

eren ikke h

avde foru

dset,

og

som kom

mer fra d

en tom

hedens rytme,

man

selv

forstår og

har tilegnet sig. H

ovedsagen i alle

fem kapitler er rytm

e og koordinering. S

æt d

ig grundigt in

d i det, jeg h

ar skrevet. M

an m

å træne m

eget for at tilegne sig det.

Strategiens vej ind

en for d

en skole, jeg indtil

nu

h

ar beskrevet,

kan frem

lægges

åbent som

strategien både for en

stor gru

pp

e mennesker og

for det enkelte individ, for den

ne vej beriger d

in

ånd

og din

ho

ldn

ing

ved, at d

u øver

dig

fra m

orgen til aften.

Det er en

strategir som

både

omfatter d

e store forhold o

g d

e små detaljer.

Disse forhold beskrives for første g

ang

i de fem

kapitler o

m jord, vand, ild, vind og tom

hed. D

en, d

er vil stud

ere og opøve sig i m

in stra­

tegi, må følge d

enn

e vej: 1. G

å ikke run

dt m

ed dårlige hensigter.

2. De-to-him

le-som-en skolens vej er øvelse og

erfaring. 3. L

ær at m

estre flere forskellige kunstarter. 4. L

ær d

e forskellige arbejdsområders veje

at kende.

S. SkeIn m

ellem vinding o

g tab.

6. Udvikl e

vn~n

tiLintuitivt at opfatte sandhe­

den

i alle forhold. 7. Se det, d

er ikke kan

ses. 8. V

ær opm

ærksom

, selv over for ubetydelige ting.

9. Involver dig ikke i nytteløse gøremål.

39

II: il·:'".

r 11, I I I, ~ I " It>-"

38

Page 20

Strategiens vej skal følges med

disse principper so

m ledetråd. M

an kan kun blive en m

ester på

Vandets b

ogstrategiens om

råde, hvis man

følger sand

hed

en i

stort og småt og m

ed et åbent sind. D

en, der

studerer og

mestrer

strategiens vej,

vil

aldrig M

izu no Maki

tabe, selv ikke imod tyve eller tredive m

odstan­dere. F

or det første: hvis m

an uafbrudt helliger

sine livsenergier til strategiens vej, og u

afviseligt søger og følger sandhedens vej,

vil m

an altid

vinde. Man v

il være

klart overlegen og vinde. m

ed d

et blotte øje, og da ens k

rop

er fuldstæn:­

dig un

der ens

egen kontrol p

å g

run

d a

i den

fysiske

træning, d

et er at følge strategien i alle gørem

ål hver dag,

vil m

an også v

ære

fysisk overlegen. For det andet: hvis m

an træ

ner sin

ånd

og sit sind, bliver man

også psykisk den

stæ

rkeste. Når m

an h

ar nået dette punkt, bety­der det d

a ikke nød

vend

igvis, at man er u

over· vindelig?

Hv

ad angår brugen a

i strategien i alle livets forhold, så m

edfører den. at man

på en

klog og frugtbar m

åde vil væ

re i stand

til at have kom­

man

doen

over mange god

e mæ

nd

, vil være

i stan

d til tage vare p

å sig selv på korrekt m

åde,

styre landet, støtte folket og sørge for ord

ned

e forhold p

å alle felter. På alle disse om

råder vil

man føle selvtillid, m

ærke, at m

an ikke kan tabe til andre, at m

an hele tiden bliver styrket, og at

man

gør sit navn

ære. D

ette er strategiens vej. D

en tolvte d

ag a

i sMM

s andet

års" fem

te m

åned. T

il Terao M

agonojOlD

. Shinm

en Musashi

25. 1645. -

26. Den eiev, som

Musashi skriver D

e jem

riHges bog til. H

an Kaldes også T

eruo Nobuyuki.

Jeg har kaldt dette kapitel Vandets bog, for van­

det er inspirationskilden for d

en m

etode til altid at vinde, so

m de-to-him

le-som-en skolens strategi

står for. Sproget slår ikke til, n

år jeg h

er nær­

mere

vil

beskrive denne

metodes

principper, m

en u

anset hvor m

eget sproget lader mig

i stik­ken, v

il man

indse sandheden umiddelbart.

Læs o

m disse ting i d

enn

e bo

g v

ed nøje at

tænke over hvert enkelt ord. E

n overfladisk for­ståelse a

i det, jeg skriver, vil ud

en tvivl føre til

mange fejllæ

sninger. S

elv

om

dette kapitels beskrivelser af, hvor­

1L.'ti

.d

an strategien fører til sejr, drejer sig o

m d

ueller,

må m

an u

dv

ide sin

forståelse ai d

em til kam

pe m

ed ti tu

sind

mæ

nd

mo

d ti tu

sind

mæ

nd

. Man

må

kunne se det store i det sm

å. D

er gør sig det sæ

rlige gældende for strate­

rgien, at hvis m

an fejlopfatter de grundlæ

ggende ,

principper blot den

mindste sm

ule og kom

mer

på afveje, vil m

an kom

me helt u

d a

i kurs i det

hele taget. M

an k

an ikke kom

me til at m

estre det egent­

lige i strategien ved blot at læse d

enn

e bog. Man

kan heller ikke kom

me til at m

estre de forhold,

den

beskriver, ved at læ

se afsnittene og prøve at

efterligne dem. D

et drejer sig om forhold, som

k

un

opstår og

skabes ud

fra ens inderste selv, og

m

an m

å med

den

yderste om

hu

indoptage dem

i sig og gøre et stort arbejde for at læ

re dem

.

Den

spiritu

elIeliold

nin

g i strategien

RE

IHO

KO

Ka

Ra

Ma

CH

! NO

Ka

Ta

Den

spirituelle holdning i strategien adskiller sig ikke

fra ens holdning i

alle andre daglIgdags

41 40

Page 21

gøremål og situationer. D

en er d

en sam

me såvel

un

der fredelige sysler som

i krigs-og kam

psi­tuationer, bestem

t, men

uanstrengt. Sørg for at få indsigt i situationens sandhed fra et b

redt o

g

overskuende synspunkt. Bliv ikke an

spæ

nd

t og

fald ikke slapt sam

men

i nogen situation. Bevar

centreringen i dit sind o

g begynd ikke at flakke

og

blive usikker. Lad d

it sind

være roligt, og lad

ikke bestem

theden forlade dig om

så blot for et sekund. H

av altid et strøm

mende o

g fleksibelt,

frit og åbent sind. S

læk ikke din koncentration, selv n

år k

rop

pen

er

i ro. N

år du

bevæger d

ig hurtigt, skal d

u

bevare et roligt, "køligt" hoved. Lad ikke krop­

pen

trække dit sin

d u

d af balance, o

g lad

ikke dit

sind

træ

kke kroppen

med

sig. V

ær

næ

r­væ

rende over for dit sind

og se bort fra krop­pen. L

ad dit sin

d væ

re fuldt opladt og

lad d

ig

ikke vildlede af det ydre skin.

V æ

r ikke over-opmæ

rksom over for ydre

for~

hold. Styrk d

et dybeste i dit inderste og han

dl

på en

måde, så d

u ikke afslører dit sinds d

yb

der

over for and

re. S

må

mæ

nd

m

å have en

fuld

stæn

dig

viden

om

, hvad

det vil sige at være en

stor man

d, o

g

store mæ

nd

må vide, h

vad

det vil sige at v

ære

en lille m

and. Det er afgørende for både store o

g

små m

ænd, at d

e er ærlige over for sig selv o

g

ikke bliver hæ

mm

et af deres egen

krop. M

an må se p

å tingene fra et overordnet syns­p

un

kt

og m

ed

et lyst og

åbent sind. D

et er

grundlæggende, at m

an om

hyggeligt sørger for at øge sin

viden

og

ud

vikle sin

spirituelle ver­den.

øg

din

viden og

lær verdens retfæ

rdigheder o

g uretfæ

rdigheder at kende. Sæ

t dig ind

i for­holdenes dårlige o

g gode sider. F

ølg forskellige kunstarters

og håndværks

vej, studer

dem

og

o

pø

v dig i dem

. Når d

u ikke m

ere lader d

ig

bedrage og slå ud

på n

og

en som

helst områder,

vil du

have erkendt visd

omm

en i strategiens vej.

At

bevare

opmæ

rksomheden

kræ

ver isæ

r en

sæ

rlig træning. S

elvo

m m

an er m

idt i k

amp

en

42

og

ha

r travlt

med alle

mulige

ting, m

å m

an

prøve at forstå strafegiens princip og overveje for­holdene for at bevare d

et rolige sind.

Kropsholdningen i k

amp

HE

IHI! N

O M

INA

Rl N

O K

aT

a

Hv

ad

angår brugen af kroppen, skal hovedet

ikke synke ned, ikke løftes, eller hæ

lde til en

af siderne. ø

jnen

e skal ikke strejfe run

dt og pan­

den

ikke rynkes, men skal få

en fure

mellem

øjenbrynene. D

it blik skal blive fast og

bestemt,

ud

en at blinke kniber d

u øjnene let sam

men.

Med

et roligt udtryk i dit ansigt holder d

u

næsebenet lodret og skyder h

agen

let frem. N

ak­k

en skal væ

re lige og

dens muskler let spæ

ndte. F

ra skuldrene o

g n

ed

skal-d

er v

ære

samm

e jæ

vne fordeling af en afbalanceret spæ

ndkraft, so

m

gen

nem

strøm

mer

hele k

rop

pen

. S

æn

k

begge skuldre, hold ryggen lige, ud

en at hoften

stikker bagud. Lad kraften sam

le sig i dine ben

fra k

næ

ene til tæ

erne, få fat i din

e mavem

uskler, så d

u ikke bøjer i hoften.

Sp

æn

d bæ

ltet m

ed en

sikker knude, så det

ho

lder svæ

rdet mod d

in m

ave og bæ

ltet ikke bliver løst.

Ind

en for krigskunstens forskellige o

mråd

er er d

et helt afgørende, at den

kropsholdning, man

indtager u

nd

er kamp, er d

en sam

me so

m den,

man

har i dagligdagen, o

g at d

en holdning, m

an

har i dagligdagen, er d

en sam

me, so

m d

en m

an

ind

tager, når

man

er i

kamp.

Dette

må

du

undersøge nøje o

g sæ

tte dig grundigt ind

i.

Kon

centration

en in

den

for strategien

HE

IHI! N

O M

ETS

UJ(E

Z7 TO

ru KO

TO

For at v

ære ~

åg~

un

der k

amp

må m

an holde

sine øjne vidt åbne. Man skal først o

g frem

mest

gennemskue m

ed sit sind'" o

g først d

ernæ

st se

'O.

Metsuke:

den måde, hvorpå m

an iagttager tingene. _ 28. D

en japanske b

etegnelse er kan

og betyd

er at se

43

.1

Page 22

med

sine øjne'9. Fra strategiens stan

dp

un

kt er d

et m

est afgørende, at man

har overblik og får fuld forståelse for forlloldene p

å afstand og samtidig

får hold på hele situationen ud

fra de ting, d

er sker

nærm

est en. Strategien

indebærer

derfor først o

g frem

mest, at m

an bliver klar over sin

m

odstanders virkelige evner, og ikke på m

indste m

åde lader sig

vildlede af overfladiske h

and

­linger.

Man

må nøje

overveje forholdene

og plan­

lægge ligeså nøje. D

isse regler for fuldstændig

opmæ

rksomhed

er de

samm

e, uanset

om det

drejer sig om

strategien, når to enkeltpersoner m

ød

es i kamp, ener når et stort antal k

æm

pen

de

er involveret

Man

må væ

re i stand

til at se til begge sider u

den

at bevæge øjnene

30• Man k

an ikke læ

re den

slags ting hurtigt, og når m

an har travlt. S

æt d

ig

gru

nd

igt in

d i det, d

er står her, og

lær det. V

ær

altid fuldt opm

ærksom

på den m

åde, ieg h

ar beskrevet her, og lad u

nd

er ingen omstæ

ndig­heder

din

koncentration svigte. M

an m

å øve m

eget for at lære dette.

Hvord

an m

an hold

er det lan

ge sværd

TA

CH

I NO

MO

CH

IYO

NO

KO

TO

Hold m

ed et !et greb o

g en

flydende fornem­

melse o

m det lange sv

ærd

med

pege-o

g tom

­m

elfingeren, hverken fast eller løst med

lang­fingeren, og fast m

ed ring-

og lillefingeren. Det

er ikke godt at være løs og slap i h

æn

dern

e og håndleddet.

igennem

og ind

L at

gennemskue

med

sit sind, at

opfatte i dyb

den

-d

en d

ybe in

dsigt i tin

genes essen

s. _ 29. D

en japanske betegnelse er læ

n og betyder at se den

ydre frem

træden, at se m

ed øjnene -observationen af

overfladefænom

enerne, af de betydrlingsløse foreteelser, og af d

e bevægelser, som

modstanderen vil have ~

n til at se og reagere efter. M

an skal prioritere at se tingE

nes d

ybd

e med sit sind, at se overfladen er m

indre vigtigt. F

oreningen af kan og lært er heihO

, strategien. -

30. At

ud

vide sit synsfelt var en

del af samurairns træ

ning.

Ma

n skal altid gribe det lange sv

ærd

med

den

uafviselige in

dre hensigt at hugge sin

modstan­

der ned. N

år ma

n ram

mer en

modstander, skal

man

holde om

svæ

rdet u

den

at forandre sit greb

for at undgå, at hånden kram

per. Når m

an

slår en

modstanders klinge væ

k. parerer d

en eller

tvinger den

ned, skal man k

un

ganske let rette tom

melens

og pegefingerens

po

sition

er in

d.

Under alle

forhold m

å ens

greb om

svæ

rdet

være sam

menvæ

vet med

ens hensigt: at hugge sin

modstander ned.

Man

holder om

svæ

rdet p

å samm

e måde, n

år m

an

fører det for

at afp

røv

e det,

SO

Dl. n

år ma

n

fører det i faktisk kamp.

Generelt set bryder jeg m

ig ikke o

m stiv

hed

i d

et lange sværds bevæ

gelser eller i den

måde,

hv

orp

å hænderne holder det. S

tivhed er en d

ød

hånd, sm

idighed er en levende h

ånd

. Du

må

forstå dette fuldstændig.

Om

fodarbejde

AS

HIT

SU

KA

l NO

KO

TO

Løft

dine tåspidser

ganske let

og stå fast

på

hælene. I fodarbejdet er d

er alt efter omstæ

ndig­h

edern

e lange skrid

t og

korte trin, hurtige og' langsom

me, m

en dine fødder skal altid bevæ

ge sig, so

m når d

u g

år normalt. Jeg k

an ikke lide

no

gen

af de tre trin, d

er kaldes for den springende fod, den flydende fod, o

g den jast-tøm

rede fod. P

å strategiens vej er yin-yang foden vigtig. Yin­yang foden betyder ikke, at m

an

blot bevæger ~

n

fod. I yin-yang foden bevæger m

an begge fødder

højre-venstre og højre-venstre, nå

r man

hugger, træ

kker sig tilbage, eller parerer. Man

skal ikke k

un

bevæge d

en en

e fod hele tiden. Man

skal undersøge det grundigt.

De fem

stillinger

GO

H6

NO

KA

MA

E N

O K

OT

O

De fem

stillinger er øverste, midterste, laveste,

45

11"o::.

,II i II·. ;,

1.(;:·.,/...i·;;l

,,-_..

! ,:-_.-:.­". IO

·

L

I

<I I i ! I I

.~ I,I

44

Page 23

,venstre

sides og

højres sides

stilling, o

g

de

man

d

ned

ved

at bruge

det lange

svæ

rd

på

I.kaldes for de fem

positioner. S

elvo

m stillingerne

den

ne m

åde. Når m

an h

ar ført det lange sv

ærd

iin

dd

eles i disse fem

, retter de sig alle im

od at

et hu

g n

edad

, lader m

an d

et i en naturlig b

ane

hu

gg

e mo

dstan

deren

ned. Der findes ikke flere

blive løftet lige op. Når m

an fører d

et til en af

end

disse fem stillinger.

",\

siderne, fører man

det tilbage i et sidesving. R

etU

anset hvilken af disse stillinger, man

ind

ta­alb

uen

helt

ud

i

en

bredende bevæ

gelse o

gg

er, skal man

ikke tænke p

å d

en so

m en

stilling. sv

ing

det lange sv

ærd

på en

kraftfuld m

åde.

Ma

n skal u

delu

kk

end

e tænke p

å d

en so

m p

ro­

Dette er det lange svæ

rds vej.cessen at hugge. D

in h

old

nin

g skal

væ

re den

H

vis

man

virkelig lærer

at b

rug

e d

e fem

store eller lille, alt efter hvad der er den

mest

grundpositioner i min skole for strategi, vil m

aneffektive stilling u

nd

er de g

æld

end

e ornstændig-

._ h

ånd

tere det lange sv

ærd

ganske natu

rligt o

g vil

heder. øverste, mid

terste og

laveste position

er k

un

ne føre d

et med

enkel lethed. Ma

n m

å øv

efaste stillinger. D

e to sidepositioner er flydende sig

hård

t og

vedvarende.stillinger. H

øjre-og venstrepositionerne er n

yt­

tige, når der er noget, der blokerer for oven

ellertil en

af siderne. Om

man

skal vælge v

enstre

De fem

stilling

er sid

es eller højre sides stilling afhæ

ng

er af om

­IT

SU

TU

NO

OM

OT

E N

O S

HID

AI

stæn

dig

hed

erne.

Første stilling er d

en m

idterste. Lad sp

idsen

afM

an m

å forstå, at den

bedste stilling, den hem­

det lange sv

ærd

pege mo

d m

od

stand

erens an­

melige vej in

den

for min

skole, er d

en m

idterste ,

sigt og

mø

d h

am ansigt til ansigt. N

år mo

dstan

­stilling.

Den er essensen.

Billedligt

talt sv

arer ',Il

den

midterste stilling til en

generals plad

s un

der

deren

fører et hu

g m

ed sit lange sv

ærd

, slå det

·1d

a ned

mo

d højre side. E

Iler nå

r mo

dstan

deren

et sto

rt slag. De an

dre fire stillinger følger

og

retter

et h

ug m

od

dig

med

sit lange

sværd

,ad

lyd

er generalen.

Man

m

å træ

ng

e h

elt til

afparer det d

a mo

d hans svæ

rds spids, og

ladb

un

ds i dette o

g læ

re det grundigt.

~dit svæ

rd b

live ved m

ed at væ

re sænket, h

vor 1,

det

er, o

g

før d

et så

nedefra, o

g

ram

hans , ,

Det lan

ge sv

ærd

s vej h

æn

der nedefra, n

år han

angriber igen. Dette er

TA

CH

I NO

MIC

HI T

O lU

Ka

Ta

første m

etode.

De fem

meto

der k

an ikke forstås u

d fra d

et,A

t ken

de det lange

sværds

vej betyder, at m

an

der blot nedskrives o

m dem

. Det lange svæ

rds vejk

end

er det så godt, at m

an frit o

g let k

an føre

må m

an lære ved

gentagen

øvelse med

sværd

etd

et sværd

, man

normalt bæ

rer på sig, m

ed to

i hån

d. M

ed d

e fem stillinger in

den

for fægte­

fingre.k

un

sten kan m

an få indsigt i d

e gru

nd

læg

gen

de

Hvis m

an prøver at føre d

et lange svæ

rd for

prin

cipp

er for

min

svæ

rdets vej

og

vil k

un

ne

hurtigt, tager man

fejl af vejen og vil ikke blive i vin

de over sin

modstander, u

anset h

vilke tek­

stand

til at føre det frit o

g ubesvæ

ret. Det, d

er n

ikk

er han bruger. Derfor understreger jeg, at

afgør, om

man

kan

føre det lange sv

ærd

ord

ent­

der ikke er an

dre stillinger en

d d

e fem stillinger

ligt, er, at man

kan føre det roligt.

ind

en fo

r de-to-him

le-som-en

skolen. D

em

må

Hvis m

an trOT

, man

kan føre det lan

ge sværd

m

an øve.

hurtigt, som

en vifte

eller det kortere

sværd,

Den

and

en stilling m

ed d

et lange svæ

rd er a

ttag

er man

fejl af det langs sværds vej, o

g d

et bli­holde det løjtet over hovedet o

g at slå m

od

mo

d­

ver vanskeligt at h

ånd

tere det. Dette er n

emlig

stan

deren

i selvsamm

e øjeblik, han

retter et hu

gdet

korte svæ

rds hug. M

an

kan

ikke h

ug

ge en

m

od

dig.

Ho

ld

klingen, so

m

har

slået m

od

­

46 47

Page 24

standerens sværd til side, sæ

nket, og nAr

han igen fører et hug, før da klingen op og ram

ham

nedefra Hvis m

odstanderen skulle slå igen, gen­tag d

a samm

e stilling. D

er er forskellige nuancer i denne fægtestils

spirituelle holdning og rytme. H

vis man øver

sig i disse teknikker ved hjælp af anvisningerne

i min

de-to-himle-som

-en skolen og grundigt lærer

de fem

stillinger med

det lange svæ

rd, vil m

an

kunne vinde under alle omstæ

ndigheder. Du

må

træne iliæ

rdigt. _

l den

tredje stilling holder man det lange svæ

rd i den

laveste position, og m

ed en førende

fornem­

melse fører m

an klingen mo

d sin m

odstanders h

ånd

nedefra, når han angriber. Når d

u ram

Iner hans hånd, vil han slå igen. N

år han således prøver at slå ned m

od

din klinge, skal du slå op

og ram

Ine ham nedefra. P

å den

måd

e kan man

spille ham

et puds og give ham et hug,

der ram

mer hans

overarm

i siden

fra vandret. På

denne måde dræ

ber man sin m

odstander nede­fra

i samm

e øjeblik, han angriber.

Den

tredje stilling

bruger man både som

nybegynder og

når man er blevet fuldt udlæ

rt i strategien. Man

må øve sig m

eget i at holde og føre det lange svæ

rd. l den fjerde stilling skal m

an holde det lange

sværd ude pd sin venstre side, og føre sit hug nede­

fra og op mod den angribende m

odstander. Når

modstanderen slår nedad, følg da hans klinges

strømning, så d

u slår m

od hans hænder, og før

dit hug diagonalt

op m

od d

in egen

skulder. D

ette er det lange sværds vej. M

ed denne metode

vind

er du

ved

at parere og afbøje den

retning, d

in m

odstanders sværdhug har.

l den

femte stilling holder m

an det lange sværd

ude pd

sin højre

side. Im

ødegå modstanderens

angreb ved at svinge din

klinge op i den

øverste stilling, idet d

u fører den diagonalt o

p fra d

en

lave sidestilling,

og så fører hugget lige

ned

ovenfra. D

et er

nødvendigt at kende

den

ne

måde at føre d

et lange sværd på, hvis m

an vir­kelig vil forstå og læ

re det lange sværds vej. N

år

man er blevet vant til at føre

klingen i d

enn

e stilling, vil m

an frit og ubesværet kunne hånd­

i, i tere endog tunge svæ

rd. ii

Jeg vil ikke gå i flere detaljer

med de fem

il " "

næ

vnte stillinger. læ

r min

særlige teknik D

led ii

og

håndtering a

f det lange

sværds

vej o

g læ

r I,

rytme o

g koordinering i alle forhold og p

å alle "

niveau

er i kamp

og

i dit liv. M

an kan først for­li" "(i;

stå og im

ødegå m

odstanderens føring

af

det lange svæ

rd, når man har læ

rt disse fem stil­

!;linger gen

nem

utrættelig øvelse. N

år man

er i ;

virkelig kamp, m

å man væ

re disse stillinger, gen­nem

skue modstanderen og se hans sande indre

tilstand, og har man læ

rt de forskellige rytmer,

vil m

an altid vinde. ,I.,'1

Læ

ren om stillin

g som ik

ke-stillin

g

KA

MA

E A

RIT

E, K

AM

AE

NA

SH

I NO

OS

HIE

I,,

NO

KO

TO

Når jeg taler om

s/irling som ikke-stilling, m

ener jeg, at m

an ikke skal indtage fastlåste stillinger m

ed det lange sværd. N

år jeg imidlertid frem

­hæ

ver/ at der er fem stillinger, så er d

et fordi, ~

der virkelig er fem

mulige stillinger.

Uanset hvilken stilling,

man væ

lger at ind­

i tage, nA

r man bruger m

odstanderens bevægelser

som m

ulighedsåbninger og reagerer på om

stæn­

dighederne, må m

an altid

håndtere det lange svæ

rd p

å en såd

an m

åde, at det åbner for, at

man

let kan hugge modstanderen ned.

Afhæ

ngig af den øjeblikkelige situation bliver

den

øverste stilling d

en m

idterste. P

å sam

me

måde bliver den m

idterste stilling, aIhængig a

f om

stændighederne, den øverste stilling.

Begge

side~stillingeme

bliver enten

midterste

stilling eller laveste stilling, nå

r de rykkes let ind m

od

midten.

Det er det;" jeg m

ener med, at d

er findes stil­linger, som

er ikke-stillinger. Det drejer sig frem

for alt andet altid om

, at man fører det lange

sværd m

ed den hensigt at uskadeliggøre mod­

standeren. Selv når man parerer, slår, springer,

48 49

Page 25

~-~.-

elle

r r'WWl~mQdstandere=la

ng

esv

ærd

,riå

r ~

han

angr

iber

, m

å m

an i

sam

me

bevæ

gels

e h

ug

ge

ham

ned

. D

et e

r af

gøre

nde

at f

orst

å og

at

lære

de

tte.

H

vis

man

ku

n t

ænk

er p

å at

par

ere,

slå

, h

old

e el

ler

ram

me

hans

svæ

rd, k

an m

an ik

ke s

amti

dig

ko

ncen

trer

e si

g om

at

ram

me

ham

. U

anse

t Io

rhol

dene

og

si

tuat

ione

n m

å m

an

tænk

e p

å al

t de

t, d

er s

ker,

som

et

mid

del

til a

t ra

mm

e m

odst

ande

ren

og

uska

deli

ggør

e h

am.

Det

te m

å m

an s

ætt

e si

g gr

undi

gt i

nd

i.

Hv

is

man

tæ

nker

på

et s

tort

sla

g m

ed f

lere

men

ne­

sker

, så

sva

rer

det,

at d

anne

en

ræ

kke

af s

old

a­te

rne,

til

de s

tilli

nger

, m

an i

ndta

ger

med

svæ

r·

det.

Alt

sam

men

for

at v

inde

i ka

mpe

n. M

an m

å ik

ke b

live

fas

tlås

t i

en b

este

mt

form

. D

ette

ska

l m

an o

verv

eje

grun

digt

.

Om

at

ram

me

mod

stan

dere

n i

det

rett

e øj

ebli

k

TE

KI

O U

TS

U N

I IC

HI

HY

DS

HI

NO

UC

HI

NO

K

aT

a

Den

rytme~Iøring,

der

før

er t

il l

at m

an r

amm

er

sin

mod

stan

der,

kal

des

for

det

Tette

øje

blik

s hu

g.

Indt

ag

en

st

illi

ng

inde

n fo

r sv

ærd

ets

afst

and

over

for

din

mod

stan

der.

Ud

en a

t be

væge

din

kr

op s

lå:r

d u

i de

t re

tte

øjeb

liks

rytm

e ro

ligt

og

spon

tant

, fø

r ha

n ka

n be

slut

te s

ig f

or n

oget

. K

oord

iner

inge

n af

et

hug,

før

mod

stan

dere

n ka

n be

slut

te s

ig f

or a

t un

dvig

e, p

arer

e en

er s

lå

igen

, er

det

Tet

te ø

jebl

iks

hug.

L

ær

dett

e hu

gs r

ytm

e og

koo

rdin

erin

g, o

g øv

fo

r at

væ

re i

sta

nd t

il at

hug

ge i

en b

røkd

el a

f et

se

kund

.

To-

rytm

ehug

get f

ra h

oft

en

NI N

O K

OS

HI

NO

HY

DS

HI N

O K

aT

a

Her

tæ

nkes

på

den

sit

uati

on,

hvo

r m

an r

ette

r et

h

ug

mod

si

n

mod

stan

der

, o

g h

an

un

dv

ige

r en

dn

u h

urti

gere

. I

dett

e ti

lfæ

lde

gø

r m

an f

ørst

, so

m o

m m

an h

ugge

r, s

å ha

n an

spæ

nder

sig

mo

d

slag

et;

vige

r til

oage

;og

Ufu

idde

lbar

l -ef

ters

fap­

-" ,." .," "p

er a

f et

øje

blik

. I

det

øjeb

lik

hugg

er m

an h

am

\1

hurt

igt

ned.

Det

te e

r to

-ryt

meh

ugge

t fr

a ho

ften

. ""

Man

kan

van

skel

igt

lære

at

føre

sv

ærd

et v

ed

II"bl

ot a

t læ

se d

enne

bog

, m

en h

vis

man

får

god

I,

vejl

edni

ng, v

il m

an h

urti

gt f

orst

å de

t.

'I I'" ID

et s

po

nta

ne

hu

g"

MU

NW

MU

SO

NO

UC

HI

TO

lU

Ka

Ta

Når

du

og

din

mod

stan

der

besl

utte

r je

r fo

r at

slå

p

å sa

mm

e tid

, sk

al d

u b

åde

indt

age

den

stl

llin

g,

der

rett

er s

ig m

od a

t ra

mm

e h

ans

krop

, k

once

n­

,I,tr

ere

din

vil

je t

il at

ram

me

og s

åled

es o

verv

inde

"

ham

med

dit

sin

d,

sam

t ra

mm

e h

am

med

et

na

turl

igt

og k

raft

fuld

t h

ug

fra

to

mhe

den.

D

ette

ka

ldes

for

det

spo

ntan

e hu

g32.

Det

fly

dend

e va

nds

hu

g

RY

IlS

ur N

O U

CH

I T

O l

U K

OT

O

Med

det

fly

dend

e va

nds

hug

tænk

es p

å d

en s

itua

­ti

on,

hvor

man

stå

r kl

inge

mod

kli

nge

med

en

I

jævn

byrd

ig m

odst

ande

r. N

år h

an t

rækk

er s

ig H

I­~

bage

med

et

hurt

igt

spri

ng o

g pr

øver

at

par

ere

dit

lang

e sv

ærd

, sa

mi

da

både

di

n kr

opsl

ige

styr

ke o

g di

t si

nds

styr

ke o

g f

ør d

it s

væ

rd r

olig

t og

ove

rbev

isen

de

i ov

eren

sste

mm

else

her

med

; og

m

eget

la

ngso

mt,

n

æst

en n

ølen

de,

som

en

fl

od s

trøm

mer

afs

ted

i si

ne n

edre

, st

ore

og b

red

e ud

løb

slår

du

meg

et d

ybt

og

meg

et h

årdt

. N

år

man

mes

trer

det

te h

ug.

er d

et u

hyre

sik

kert

og

ef

fekt

ivt.

l de

tte

tilf

æld

e er

det

meg

et v

igti

gt a

t væ

re k

lar

over

sin

mod

stan

ders

dyg

tigh

ed o

g

styr

ke.

31.

Spon

tan:

M

unm

m

uso,

so

m b

etyd

er

evn

en

til

at

hand

le r

olig

t og

"nat

urlig

t, ua

nset

hvi

lke

fare

r ag

udf

or­

drin

ger,

man

stå

r ov

erfo

r. M

unen

mus

o be

tyde

r, a

t m

an

tænk

er p

å in

gent

ing.

Det

vil

sige

, at

man

ud

elu

kk

end

e ko

ncen

trer

et s

ig o

m a

~

slå.

Båd

e kr

oppe

n og

sin

det

for

­be

rede

r si

g sp

onta

nt o

g au

tom

atis

k til

det

. -

32.

Sla

get

som

er

fri f

or v

erd

slig

e ta

nker

, sla

get

som

er

ikke

-tan

ke. 51

,-,-"~-_.

50

Page 26

elle

r ra

mm

er--

mod

stai

ider

ens-

lang

e-5v

-æfd

, -r

iM

han

ang

ribe

r, m

å m

an i

sam

me

bevæ

gels

e h

ug

ge

ham

ned

. D

et e

r af

gøre

nde

at f

orst

å og

at

lære

de

tte.

H

vis

man

ku

n t

ænk

er p

å at

par

ere,

slå

, ho

lde

elle

r ra

mm

e ha

ns s

værd

l ka

n m

an i

kke

sam

tid

ig

konc

entr

ere

sig

om a

t ra

mm

e ha

m.

Uan

set

forh

olde

ne

og

situ

atio

nen

m

å m

an

tænk

e p

å al

t de

t, d

er s

ker,

som

et

mid

del

til

at

ram

me

mod

stan

dere

n og

us

kade

ligg

øre

ham

. D

ette

må

man

sæ

tte

sig

grun

digt

ind

i.

Hvi

s m

an t

amke

r p

å et

sto

rt s

lag

med

fle

re m

enn

e­sk

erl

så s

vare

r de

t, a

t d

ann

e en

ræ

kke

af s

old

a­te

rne,

til

de

stIl

linge

r, m

an i

ndta

ger

med

svæ

r­de

t. A

lt s

amm

en f

or a

t vi

nde

i ka

mpe

n. M

an m

å ik

ke b

live

fas

tlås

t i

en b

este

mt

form

. D

ette

ska

l m

an o

verv

eje

grun

digt

.

Om

at

ram

me

mod

stan

der

en i

det

ret

te ø

jeb

lik

TE

Ia O

UT

SU

NI

ICH

I HY

bS

HI N

O U

CH

I N

O

Ka

Ta

Den

ryt

me-

føri

ng,

der

føre

r til

, at

man

ran

uner

si

n m

odst

ande

r, k

alde

s fo

r de

t re

tte ø

jebl

ikS

hug.

In

dtag

en

st

illi

ng i

nden

fo

r sv

ærd

ets

afst

and

over

for

di

n m

odst

ande

r. U

den

at

bevæ

ge d

in

krop

slå

r d

u i

det

ret

te ø

jebl

iks

rytm

e ro

ligt

og

spon

tant

, fø

r h

an k

an b

eslu

tte

sig

for

noge

t. K

oord

iner

inge

n af

et

hu

g, f

ør

mod

stan

der

en

kan

bes

lutt

e si

g fo

r al

und

vige

, pa

rere

ell

er s

lå

igen

, er

det

ret

te ø

jebl

ikS

hug.

L

ær

dett

e hu

gs r

ytm

e og

koo

rdin

erin

g, o

g øv

fo

r at

væ

re i

stan

d til

at

hugg

e i

en b

røkd

el a

f et

se

kund

.

To-

rytm

ehug

get f

ra h

ofte

n

NI

NO

KO

SH

I N

O H

YilS

HI N

O K

aT

a

Her

tæ

nkes

på

den

sit

uati

on,

hvo

r m

an r

ette

r et

h

ug

mod

si

n

mod

stan

der

, og

h

an

un

dvi

ger

end

nu

hur

tige

re.

I de

tte

tilf

æld

e gø

r m

an f

ørst

, so

m o

m m

an h

ugge

r, s

å ha

n an

spæ

nder

sig

mod

slag

eti

vige

r ti

lbag

e; o

l; u

mid

delb

art

eHeF

sla

p­-~r ,

per

af

et ø

jebl

il<.

l de

t øj

eblik

hug

ger

man

ham

il

hurt

igt

ned.

Det

te e

r to

-ryt

meh

ugge

t fr

a ho

ften

. ~ ;

Man

kan

van

skel

igt

lære

at

føre

svæ

rdet

ved

\'1

blot

at

læse

den

ne b

og,

men

hvi

s m

an f

år g

od

l, "ve

jled

ning

, vi

l m

an h

urti

gt f

orst

å de

t.

'I l, :1 D

et s

pont

ane

hu

g"

I M

UN

EN

MU

SO

NO

UC

HI

TO

lU

Ka

Ta

I

Når

du

og

din

mod

stan

der

besl

utte

r je

r fo

r at

slå

p

å sa

mm

e ti

d, s

kal

du

båd

e in

dtag

e d

en s

till

ing,

.!

der

rett

er s

ig m

od a

t ra

mm

e h

ans

krO

PI k

once

n­

trer

e di

n vi

lje

til a

t ra

mm

e og

sål

edes

ove

rvin

de

ham

med

dit

si

nd J

sa

mt

rarr

une

ham

med

et

natu

rlig

t og

kra

ftfu

ldt

hug

fra

tom

hede

n.

Det

te

kald

es f

or d

et s

pont

ane

hug32

.

Det

fly

dend

e va

nds

hu

g

RY

1lS

UI N

O U

CH

I T

O lU

Ka

Ta

Med

det

flyd

ende

van

ds h

ug t

ænk

es p

å d

en s

itua

­j

tion

, hv

or m

an s

tår

klin

ge m

od k

ling

e m

ed e

n jæ

vnby

rdig

mod

stan

der.

Når

han

træ

kker

sig

til­

l "i ba

ge m

ed e

t hu

rtig

t sp

ring

og

prøv

er a

t pa

rere

di

t la

nge

svæ

rd,

sam

l d

a bå

de

din

krop

slig

e st

yrke

og

dit

sind

s st

yrke

og

før

dit

svæ

rd r

olig

t o

g o

verb

evis

end

e i

over

enss

tem

mel

se h

erm

ed;

og

m

eget

la

ngs

omt l

næ

sten

n

ølen

de,

so

m

en

flod

str

ømm

er a

fste

d i s

ine

nedr

e, s

tore

og

bre

de

ud

iøb

slå

r d

u m

eget

dyb

t og

meg

et h

årdt

. N

år

man

mes

trer

det

te h

ug,

er d

et u

hyre

sik

kert

og

effe

ktiv

t. I

dett

e ti

lfæ

lde

er d

et m

eget

vig

tigt

at

være

kla

r ov

er s

in m

odst

ande

rs d

ygti

ghed

og

styr

ke.

31.

Spon

tan:

M

unen

m

uso,

so

m

bety

der

evne

n til

at

ha

ndle

rol

igt

og-n

atur

ligt,

uans

et h

vilk

e fa

rer

og u

dfor

­dr

inge

r, m

an s

tår

over

for.

Mun

en m

uso

bety

der,

at

man

tæ

nker

på

inge

ntin

g. D

et v

il si

ge,

at m

an u

delu

kken

de

konc

entr

erer

sig

om

at

slå. B

åde

krop

pen

og s

inde

t fo

r­be

rede

r si

g sp

onta

nt o

g au

tom

atisk

til

det.

-32

. Sl

aget

so

m e

r fr

i for

ver

dslig

e ta

nker

, sla

get

som

er

ikke

-tank

e. 51

50