Fejlfyldte Fjernvarmeanlæg under AffaldVarme Aarhus · Formålet med dette kapitel er, at redegøre for de undersøgelsesmetoder, som vurderes velegnede til dette projekt. Dette

Fejlfyldte

Fjernvarmeanlæg under

AffaldVarme Aarhus

Bachelorprojekt

Udarbejdet af

Ida Marie Bundgaard

December 2013

Titelblad

Forfatter Ida Marie Bundgaard

Studienummer 2507072

Rapportens titel Fejlfyldte Fjernvarmeanlæg under AffaldVarme Aarhus

Uddannelse Maskinmesteruddannelsen

Skole Aarhus Maskinmesterskole

Vejleder Jes Schmidt

Afleveringsdato 16. december 2013

Rapportens art Bachelorprojekt

Rapportens omfang 66.906 antal tegn inkl. mellemrum

Ida Marie Bundgaard

_____________________________

Summary This project is based on two explorations conducted by the district heating plant Frederiksberg Fjernvarme, and

the company Fjernvarmens Serviceordning. The explorations were presented in the magazine Bolius, which is

directed to home owners in Denmark.

The two companies had discovered that a large amount of heating conductors in private buildings proved to be

filled with errors causing the district heating customers unnecessary heating costs and insufficient heating.

In this project, I will examine whether this problem is present in the district heating plant of Aarhus, AffaldVarme

Aarhus.

The projects point of departure is the background material from the article in Bolius. Through analysis and

discussions of the influenced partners, and their influence on the subject of the insufficient heating conductors,

it is revealed that the results from the article in Bolius are worse, than those in AffaldVarme Aarhus.

Indholdsfortegnelse Titelblad ..................................................................................................................................................................... 1

Summary .................................................................................................................................................................... 2

Indledning .................................................................................................................................................................. 1

Baggrund for projektet .......................................................................................................................................... 1

Projektets faglige relevans .................................................................................................................................... 1

Det initierende problem ........................................................................................................................................ 1

Problemundersøgelse ............................................................................................................................................ 1

Fjernvarmeselskabet ......................................................................................................................................... 2

Boligejerne ........................................................................................................................................................ 2

VVS-installatørerne og andre, som tilbyder service af fjernvarmeanlæg ......................................................... 2

Aarhus Kommune .............................................................................................................................................. 2

Problemformulering .............................................................................................................................................. 2

Problemstilling ....................................................................................................................................................... 3

Afgrænsning .......................................................................................................................................................... 3

Projektet afgrænses til hovedsageligt at omhandle fjernvarmeværket og dertilhørende kunder i Aarhus

Kommune, nærmere bestemt AffaldVarme Aarhus og dertil knyttede kunder. ....................................................... 3

Metode ...................................................................................................................................................................... 3

Valg af undersøgelsesmetoder .............................................................................................................................. 4

Den beskrivende undersøgelsesmetode ........................................................................................................... 4

Den eksplorative eller problemidentificerede metode ..................................................................................... 4

Den forstående undersøgelsesmetode ............................................................................................................. 4

Den forklarende undersøgelsesmetode ............................................................................................................ 4

Den problemløsende undersøgelsesmetode .................................................................................................... 4

Valg af data ............................................................................................................................................................ 4

Baggrundsmaterialet for rapporten .......................................................................................................................... 6

Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme .............................................................................................................. 7

Kildekritik af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme ..................................................................................... 7

Analytisk referat af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme .......................................................................... 8

Materialet fra Fjernvarmens Serviceordning ...................................................................................................... 10

Kildekritik af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning ............................................................................. 10

Analytisk referat af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning ................................................................... 10

Artikel i Bolius ...................................................................................................................................................... 10

Kritik ................................................................................................................................................................ 11

Analyse ............................................................................................................................................................ 11

Sammenholdning og diskussion af resultaterne fra de analytiske referater ...................................................... 12

Kunderne ......................................................................................................................................................... 12

VVS-folk ........................................................................................................................................................... 12

Fjernvarmeværkerne ....................................................................................................................................... 13

Interessante spørgsmål til videre bearbejdning .................................................................................................. 13

Diskussionsafsnit ..................................................................................................................................................... 14

AffaldVarme Aarhus som interessent ................................................................................................................. 14

Diskussion af spørgsmål 1: .............................................................................................................................. 14


VVS-arbejdere som interessenter ....................................................................................................................... 18


Delkonklusion .................................................................................................................................................. 18

Fjernvarmekunderne som interessenter ............................................................................................................. 19


Diskussion af spørgsmål 2 og 3: ...................................................................................................................... 20


Konklusion ............................................................................................................................................................... 23

Perspektivering ........................................................................................................................................................ 23

Litteratur og kilder ................................................................................................................................................... 24

Litteratur .............................................................................................................................................................. 24

Udgivelser og PDF dokumenter ........................................................................................................................... 24

Interviews og mailskorrespondance .................................................................................................................... 24

Bilag 1 Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme ................................................................................................ 25

Bilag 2 .................................................................................................................................................................. 26

Bilag 3 .................................................................................................................................................................. 27

Bilag 4 .................................................................................................................................................................. 28

Hjemmesider ....................................................................................................................................................... 29

1

Indledning Dette kapitel har til formål at præsentere læseren for baggrunden og udgangspunktet for projektet, samt

klarlægge og afgrænse projektets problemformulering.

Baggrund for projektet I foråret 2013 blev jeg ansat som vicevært for tre etageejendomme i Aarhus C., ejet af revisor Stig Hansen.

Arbejdet som vicevært inkluderer blandt andet opsyn og ansvar for vedligeholdelse af bygningsinstallationerne i

ejendommen. De tre ejendomme er alle tilsluttede Aarhus Kommunes fjernvarmenet.

Idet jeg ikke havde erfaring med pasning og vedligehold af varme- og brugsvandsanlæg, faldt det mig naturligt,

at bacheloropgaven skulle omhandle disse.

Projektets faglige relevans På maskinmesteruddannelsen har jeg gennem undervisning, projekter og eksaminer opnået kendskab til drift og

vedligehold af bygningsinstallationer, samt optimeringsmuligheder af anlæg, i fagene Termiske Maskiner og

Bygningsinstallationer. Desuden har jeg opnået kendskab til bygningers klimaskærm i faget af samme navn, samt

kendskab til økonomi i faget management. Derfor vil jeg mene, at emnet er yderst relevant i forhold til de

driftstekniske aspekter, der klarlægges i arbejdsprocessen gennem projektperioden. Ud over det tekniske

indhold er også de miljømæssige aspekter væsentlige, da der nu, og i fremtiden vil være stort fokus på

miljømæssige aspekter, herunder CO2-besparelse.

Det initierende problem En artikel fra bladet Bolius |1|, Boligejernes Videnscenter, danner grundlag for arbejdet med dette projekt.

Artiklen beretter om to undersøgelser, hhv. foretaget af Frederiksberg Forsyning og Fjernvarmens

Serviceordning.

Frederiksberg Forsyning fandt fejl på 92 % af over 3000 fjernvarmeanlæg i privatboliger i Frederiksberg

Kommune. I undersøgelsen foretaget af Fjernvarmens Serviceordning, kunne de konstatere fejl på over

60 % af 22.000 undersøgte fjernvarmeanlæg landet over.

Konklusionen på Frederiksberg Forsynings rapport konkluderer, at ”der er et behov hos mange vvs-arbejdere, for

at blive bedre til at fejlfinde på fjernvarmeanlæg således at de kan yde en korrekt service overfor

fjernvarmekunden.”

Til artiklen er også Christian Jarby fra TEKNIQ, vvs’ernes brancheorganisation, interviewet. Han beretter, at der

ikke er noget lovkrav til at arbejde med fjernvarme, og at enhver kan kalde sig fjernvarmemontør eller reparatør.

Artiklens problemstillinger med det mange fejlfyldte anlæg, danner grundlag for projektets videre forløb.

Problemundersøgelse Siden Fjernvarmens Serviceordnings undersøgelse er landsdækkende, må den umiddelbart også gælde for

fjernvarmeanlæggene tilknyttet Aarhus Fjernvarme, hvilket statistisk set ifølge undersøgelsen vil sige, at under

halvdelen af fjernvarmeanlæggene tilknyttet Aarhus Fjernvarme kører optimalt.

De involverede parter, for hvem problemet er relevant, er:

- Fjernvarmeselskaberne

- Forbrugerne

- VVS-installatører og andre, som tilbyder service af fjernvarmeanlæg

2

- Aarhus Kommune

Fjernvarmeselskabet Set fra fjernvarmeselskabets synspunkt, vil problemet have indflydelse på dennes drift. Er problemet gældende,

vil det betyde, at fjernvarmeselskabet pt. enten leverer en overflødig eller utilstrækkelig mængde energi ud i

fjernvarmenettet.

Endvidere kan problemet vise sig ved en utilfredshed fra fjernvarmekunderne, hvis ikke fjernvarmeselskabet

yder en tilfredsstillende kundeservice og oplysning til forbrugerne, omhandlende eftersyn og vedligeholdelse.

Boligejerne Som ejere af de potentielt fejlbehæftede fjernvarmeanlæg, kan problemet betyde unødvendige udgifter til

varme og/eller el for beboerne i form af et for højt energiforbrug og eventuelle ekstraregninger for f.eks. dårlig

afkøling. Herudover kan fejlbehæftede anlæg betyde dårlig varmekomfort for beboerne.

VVS-installatørerne og andre, som tilbyder service af fjernvarmeanlæg Problemet kan for denne part være mere kompliceret, forstået på den måde, at der i denne kategori både kan

findes veluddannede, autoriserede VVS’ere med videreuddannelser indenfor service af fjernvarmeanlæg, samt

uautoriserede firmaer, uden uddannelse indenfor overstående.

Aarhus Kommune Aarhus Kommune har en vision om, at blive CO2-neutrale i år 2030. Hvis det viser sig, at forbruget som følge af

fejlbehæftede anlæg er for højt, kan dette have betydning for kommunens vision og dermed også kommunens

borgere.

Problemformulering Siden Fjernvarmens Serviceordnings undersøgelse er landsdækkende, må den umiddelbart også gælde for

fjernvarmeanlæggene tilknyttet Aarhus Fjernvarme, hvilket statistisk set ifølge undersøgelsen vil sige, at under

halvdelen af fjernvarmeanlæggene tilknyttet Aarhus Fjernvarme kører optimalt.

Derfor vil projektet forsøge at vurdere, i hvor høj grad, problemer med fejlbehæftede anlæg gør sig gældende

for fjernvarmeanlæg under Aarhus Fjernvarme.

Hvis det antages, at Fjernvarmens Serviceordnings landsdækkende undersøgelse også gælder

fjernvarmeanlæggene under Aarhus Fjernvarme, har det følgevirkninger både direkte og indirekte for flere

parter.

Det er ifølge undersøgelserne ikke tydeligt, præcis hvor løsningen på problemet skal findes, og hvilke tiltag der

skal foretages for, at formindske problemet med de fejlbehæftede anlæg nu og i fremtiden.

Derfor vil rapportens formål være, at forsøge at vurdere, hvor hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg kan

lægges, samt komme med begrundede forslag til, hvordan det fremover kan sikres, at eftersyn og

vedligeholdelse af fjernvarmeanlæggene foretages, så konsekvenserne ved fejlbehæftede anlæg undgås.

Denne rapport vil forsøge at fremvise, om problemet med de fejlbehæftede fjernvarmeanlæg betyder, at de

hidtidige procedurer eller regler på området bør omvurderes eller ændres.

3

Problemstilling På baggrund af problemformuleringen kan der således formuleres følgende spørgsmål, som skal danne grundlag

for rapportens hovedafsnit:

Hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene tilkoblet til Aarhus Fjernvarme kan vurderes

fejlbehæftede, og hvilke konsekvenser vurderes det, at de fejlbehæftede anlæg økonomisk og

miljømæssigt set har for de implicerede?

Hvor kan hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg placeres, og hvilke tiltag kan foretages, for

at mindske antallet af, og dermed konsekvenserne ved fejlbehæftede anlæg fremover?

Afgrænsning Selvom undersøgelsen foretaget af Fjernvarmens Serviceordning er landsdækkende, vil denne rapport geografisk

være afgrænset til at omhandle fjernvarmeanlæg i Aarhus Kommune, da det vurderes, at dataindsamlingen

ellers vil kunne blive for omstændig i forhold til rapportskrivningens tidsaspekt.

Det anskaffede materiale fra hhv. Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning er begrænset, og

det er dermed ikke muligt at udføre en dybdegående analyse af FF og FS metoder eller undersøgelser, derfor må

det forventes, at projektet i nogen grad baseres på vurderinger undervejs.

Dette gælder også anden anvendt data, hvor der, såfremt den nødvendige data ikke er tilgængelig, diskuteres

alternativer, eller et estimeret resultat anvendes.

Projektet vil ikke gå i detaljer med typer af fjernvarmeanlæg, og dertilhørende funktioner. Derudover vil der ikke

gås i dybden med forskellige metoder til forbedring af klimaskærm hos forbrugerne.

Projektet afgrænses til hovedsageligt at omhandle fjernvarmeværket og dertilhørende kunder i Aarhus

Kommune, nærmere bestemt AffaldVarme Aarhus og dertil knyttede kunder.

Metode

Formålet med dette kapitel er, at redegøre for de undersøgelsesmetoder, som vurderes velegnede til dette

projekt.

Dette kapitel vil bestå af en overordnet oversigt og kort introduktion af de relevante metoder for projektet.

Derudover vil der løbende gennem rapporten, ved starten af hvert afsnit, hvori en metode indgår, være

følgende:

• En præsentation af metoden

• En begrundelse af metodevalget

• En argumentation af metodevalget

• Fordele og ulemper ved metodevalget

Kapitlet om metode tager udgangspunkt i Andersen [2005].

Valget af Andersen [2005] vurderes egnet, idet den henvender sig til studerende, som beskæftiger sig med

undersøgelsesprojekter, og dækker alle faser heri, derudover også idet den lægger vægt på metoder, der bygger

på indsamling, tolkning og analyse af kvalitative data.

4

Undersøgelsesmetoderne har til formål at sikre, at fremgangsmåden hvorpå dataene behandles og anvendes

undervejs, bliver struktureret, og kritiseret, således at der sikres en rød tråd i processen mellem

problemformulering og konklusion. Anvendelsen af undersøgelsesmetoder skal også sikre, at resultaterne

undervejs er af høj reliabilitet og validitet.

Valg af undersøgelsesmetoder Herunder beskrives de undersøgelsesmetoder, som vurderes relevante for dette projekt. Metoderne anvendes

muligvis i kombinationer.

Den beskrivende undersøgelsesmetode

Metoden vurderes nødvendig, da rapporten er baseret på data, som kræver uddybning, for at fremme

rapportens videre forløb. Metoden kan endvidere anvendes til kvantitative data, som vurderes valide for

projektet. Metoden er kun beskrivende, ikke forklarende.

Den eksplorative eller problemidentificerede metode Den eksplorative metode vurderes anvendelig, til at frembringe eller anskaffe hidtil ukendt viden, som kan være

relevant for projektets fremskridt, for eksempel i form af hypoteser eller relevante spørgsmål til videre

bearbejdning.

Metoden anvendes også med det formål at være problemidentificerende, for at kunne identificere og præcisere

væsentlige problemer. Til dette er det en fordel at inddrage så bred en beskrivelse af forholdene som muligt.

Den forstående undersøgelsesmetode Denne metode kan være anvendelig til at analysere psykologiske problemstillinger, der kan opstå undervejs i

projektet. Metoden er anvendelig ved problemstillinger, der har med menneskelige meninger, mønstre og

væremåder at gøre, og kan fremme forståelsen herfor.

Den forklarende undersøgelsesmetode Metoden kan anvendes til at forsøge, at generalisere forholdet mellem forskellige faktorer, ofte for at kunne nå

frem til en løsning, eller udelukkelse. Denne metode er nært beslægtet med:

Den problemløsende undersøgelsesmetode Metoden har til formål at præsentere løsningsforslag på de problemer, der præsenteres undervejs i rapporten.

På baggrund af den viden, der bliver tilegnet løbende i projektet, vil metoden kunne anvendes til at vurdere og

begrunde den mest fordelagtige løsning. Metoden vurderes at blive anvendelig i del- og hovedkonklusioner.

Valg af data Data kan inddeles efter to kriterier, nemlig om de er kvantitative hhv. kvalitative eller primærdata hhv.

sekundærdata.

Kvantitative data

Kvantitative data er baseret på tal. Dette kan eksempelvis være antallet af fjernvarmekunder tilknyttet

AffaldVarme Aarhus, eller procentdelen af fejlfyldte anlæg i en undersøgelse.

eller

Kvalitative data

Kvalitative data kan være udsagn, citater eller regler.

5

Primærdata

Denne type data har rapportens forfatter selv indsamlet eller produceret. Det kan f.eks. være i form af

interviews.

eller

Sekundærdata

Til baggrund for rapporten ligger de to undersøgelser af hhv. Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens

Serviceordning. Denne type data er sekundærdata, da den er produceret af andre en rapportens forfatter.

Hvor det skønnes nødvendigt i rapporten, indsamles og anvendes undervejs i rapporten en kombination af

kvantitative og kvalitative data af typen primær- eller sekundærdata.

6

Baggrundsmaterialet for rapporten Dette kapitel har til formål at ekstrahere informationer fra artiklen i Bolius, samt fra det tilegnede

baggrundsmateriale til artiklen fra hhv. Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning, som kan

bidrage til at indskrænke, hvor hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg kan placeres, eller som kan være

reelle løsningsforslag til, hvordan antallet og konsekvenserne af fejlbehæftede fjernvarmeanlæg kan mindskes.

Desuden indeholder kapitlet kildekritiske afsnit, med det formål at bedømme materialets troværdighed og

anvendelighed for denne rapport.

For at gennemgå materialet på en struktureret måde, opdeles kapitlet i følgende underemner, så der først

fokuseres på Frederiksberg Fjernvarmes rapport, dernæst undersøgelsen fra Fjernvarmens Serviceordning og til

sidst på artiklen:

Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme

• Kildekritik af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme

• Analytisk referat af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme

Materialet fra Fjernvarmens Serviceordning

• Kildekritik af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning

• Analytisk referat af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning

Artiklen i Bolius

• Kildekritik af artiklen i Bolius

• Analytisk referat af artiklen i Bolius

De analytiske referater er relevante uddrag fra materialet, som behandles ved hjælp af en eller flere metoder,

således at dataindsamling og -bearbejdning foregår på en systematisk måde.

De analytiske referater vil kun bestå af relevante uddrag som kommenteres løbende, og som kan have relevans

for det videre arbejde med rapporten.

Kapitlet indeholder derefter nedenstående underafsnit:

• Sammenholdning og diskussion af resultaterne fra de analytiske referater

• Interessante spørgsmål til videre bearbejdning

Disse underafsnit har til formål først at sammenholde resultaterne fra de analyserende referater, dernæst at

reducere resultaterne til en række interessante spørgsmål, som kan vise vejen for det videre arbejde med

rapporten.

Metodevalget til dette kapitel bliver en blanding af den beskrivende og den eksplorative/problemidentificerende

metode.

Den beskrivende metode vurderes egnet til anvendelse, da den har den fordel, at den forholder sig passivt til

undersøgelserne. Dog er der den ulempe, at der kun udvælges data, som vurderes egnet til videre bearbejdning,

ud fra de problemstillinger, rapporten indledes med, så selvom der ikke tolkes og analyseres på den udvalgte

data, er selve udvælgelsen jo ikke passiv, men aktiv.

Den eksplorative metode, vurderes egnet til at udvælge og udarbejde data i undersøgelserne, samt til at kunne

opstille hypoteser eller interessante spørgsmål, til videre analyse og problemløsning i rapporten.

Metoden kan være behjælpelig til at fokusere på, og frembringe mulige løsningsforslag eller problemstillinger i

baggrundsmaterialet.

7

Ulempen ved anvendelse af denne metode er, at den er overfladisk, og ikke er anvendelig til at afsløre

dybereliggende problemstillinger.

For at kunne frembringe dybereliggende problemstillinger, anvendes den problemidentificerende metode, hvis

formål i dette afsnit skal være at forsøge at frembringe forhold, som kan ligge til grund for, eller vise sig som

værende mulige løsninger på denne rapports problemstilling.

Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme består af et referat af projektet, på ni sider, hvor resultaterne af

udsendte spørgeskemaer er behandlede, og Frederiksberg Fjernvarme kommer med deres bud på resultatet af

databehandlingen. (Se Bilag 1)

Kildekritik af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Idet dette bachelorprojekt baseres på resultaterne fra blandt andet undersøgelsen udført af Frederiksberg

Fjernvarme, bør der lægges vægt på, at der kan være en usikkerhed forbundet med resultaterne herfra, og det

er derfor vigtigt at understrege, at denne rapport forholder sig kritisk til resultaterne, hvilket vil uddybes og

begrundes i dette afsnit. Det besluttes, at kritikken udelukkende forholder sig til det anskaffede materiale, og at

der ikke følges yderligere op på kritikpunkterne, for at begrænse denne rapports omfang.

Følgende er eksempler på, hvor denne rapport stiller sig kritisk overfor resultaterne i Frederiksberg Fjernvarmes

rapport:

1. Det første udtryk for kritik af Frederiksberg Fjernvarmes projekt, omhandler udgangspunktet for

projektet, altså hvad der motiverede Frederiksberg Fjernvarme til at igangsætte undersøgelsen.

Ifølge rapporten, har Frederiksberg Fjernvarme taget initiativ til projektet, baseret på drøftelser i

bestyrelsen, for at kunne bidrage til kommunens strategi om bæredygtig udvikling.

En større bevæggrund for projektet kunne være, hvis projektet blev igangsat grundet direkte

kundeklager, eksempelvis på grund af de ekstra afgifter for dårlig afkøling, grundet opsigelser, eller

grundet pludselige ændringer i forbruget fra kunder, som har haft mulighed for at skifte til, eller

supplere med andre typer opvarmning – eksempelvis brændeovn eller elradiatorer.

2. Det fremgår ikke af undersøgelsesmaterialet i rapporten, om Frederiksberg Fjernvarme har undersøgt,

hvor stor en procentdel af deres kunder, der har modtaget ekstraafgifter, eller hvor stor en andel af

kunderne, der har haft besøg af servicefolk før Frederiksberg Fjernvarmes tiltag med servicebesøgene.

Heller ikke, om Frederiksberg Fjernvarme har sendt færre ekstraafgifter ud til kunderne. Det sidste

kunne være særdeles brugbart, til at dokumentere en tydelig og direkte forbedring på kort sigt af

initiativet.

3. Et andet kritikpunkt, som vedrører resultaterne af rapporten, drejer sig om, at der stadig kan

konstateres 38 % dårlige afkølere, trods den langvarige undersøgelse. Igen kunne sammenligninger før

undersøgelsen have været brugbare, idet det ikke oplyses, hvor stor en procentdel der var dårlige

afkølere før projektet blev igangsat. Desuden kan Fjernvarmeselskabet ikke, som de havde forventet,

konkludere en besparelse af det samlede fjernvarmeforbrug.

4. Yderligere bør det tages i mente, at Frederiksberg Fjernvarme kan opnå en økonomisk gevinst, ved at

tilbyde kunderne serviceløsninger, i form af deres ’unit-pakkeløsning’, og altså ikke er uvildige eller

neutrale i deres rolle som rapportforfattere.

8

På trods af overstående kritikpunkter, skal der dog tages forbehold for, at det anvendte materiale ikke

indeholdte uddybelser af hele Frederiksberg Fjernvarmes projekt, og at metoder eller teori anvendt til

undersøgelsen, produktion af spørgeskemaer og lignende ikke er tilgængelige.

Et overordnet kritikpunkt for materialet fra Frederiksberg Fjernvarme består i, at deres projekt konstaterer en

meget høj andel af dårlige afkølere og fejlfyldte anlæg, set i lyset af, at Frederiksberg Fjernvarme lever af, og

profiterer fra deres kunder, samt de serviceordninger og andre tilbud de tilbyder kunderne. At de så samtidig

ikke kan fremvise en besparelse i deres fjernvarmeproduktion, på trods af de mange fejlrettelser, gør ikke denne

undren bedre.

Dog kan en fejlprocent på 92 % ud fra et driftsteknisk synspunkt vurderes som højst ineffektivt, og selvom dette

tal måske ikke er retvisende for besparelsen i sidste ende for både kunder og fjernvarmeværk, kan det stadig

give en pejling om, at der overordnet kan være et problem.

Selvom Frederiksberg Fjernvarme ikke kan fremvise økonomiske eller på anden vis overbevisende forbedringer

el. lign. giver det stadig stof til eftertanke, at de har kunnet konstatere så høj en fejlfaktor på anlæggene.

Projektet tages med forbehold med hensyn til resultaterne, men den fremviser alligevel en masse spændende

problemstillinger og stiller spørgsmål til kundernes og VVS’ernes kendskab til fejlfinding og indsigt i anlæggene.

Analytisk referat af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Dette afsnit har til formål, at kunne nå ind til kernen af, hvor ansvaret for de fejlfyldte anlæg skal placeres, og

eventuelt hvilke løsningsforslag, der benævnes, set ud fra fjernvarmeselskabets synspunkt. Der udvælges kun

relevante afsnit, hvor Frederiksberg Fjernvarme enten giver udtryk for forhold omkring interessenter eller

løsningsforslag på problematikken om fejlfyldte fjernvarmeanlæg.

Ud over Fjernvarmeselskabet selv, findes følgende interessenter:

- Kunderne

- VVS-installatører og andre, som tilbyder service af fjernvarmeanlæg

- Kommunen

I rapporten giver Frederiksberg Fjernvarmeværk flere steder udtryk for, at de oplever, at kunderne ikke ved nok

om vedligehold og service af deres fjernvarmeanlæg.

Først og fremmest udtrykkes det ved, at Frederiksberg Fjernvarme i tilbuddet om et gratis fjernvarmeeftersyn,

ud over selve eftersynet, også tilbyder:

• At afmærke anlægget med skilte, der beskriver de forskellige komponenter på fjernvarmeanlægges,

med tilhørende brugsanvisninger

• At vejlede kunden i betjening og daglig drift af anlægget

Dette tolkes at være udtryk for, at Fjernvarmeværket, inden tilbuddet blev udformet, har haft en forudanelse

om, at kunderne kunne have brug for vejledning om deres fjernvarmeanlæg. I rapporten, som blev tilsendt

kunden efter fjernvarmeeftersynet, nævnes det, at Frederiksberg Fjernvarme opfordrer kunden til at tage

kontakt til fjernvarmeværket ved spørgsmål til rapporten, eller hvis de ønsker yderligere forklaringer.

Fortolkning om, at Frederiksberg Fjernvarme kan

have ret i denne forudanelse, understøttes af

rapportens resultater, her udformet som en graf,

der viser antallet af fejlfyldte anlæg i hhv. små fejl,

som kunne løses med justering af anlægget, og

FIGUR 1 (BILAG 1)

9

større fejl, som kræver reparation eller udskiftning.

Det ses, at kun 254 af de 3092 undersøgte anlæg, altså kun 8 % af anlæggene, blev betegnet som fejlfrie. Dette

kan være udtryk for kunder, som har kompetencerne til at betjene anlæggene, eller er tilknyttet en kompetent

vicevært eller serviceordning.

733 af de 3092 undersøgte anlæg havde mindre fejl, som nemt kunne rettes, hvilket svarer til knap en fjerdedel,

mens 2105 % af anlæggene havde så store fejl, at det krævede udskiftninger eller reparationer. Det er disse to

grupper, som tilsammen udgør de knap 92 % fejlfyldte anlæg, hvilket giver udtryk for, at størstedelen af

fjernvarmekunderne ikke kan eller vil sørge for den optimale drift af deres fjernvarmeanlæg. Frederiksberg

Fjernvarme udtrykker i rapportens konklusion overraskelse over mængden af små fejl og mangler, som nemt

kunne have været undgået eller udbedret for længst.

Ved den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse rettet mod de kunder, som havde fået foretaget

fjernvarmeeftersynet, viser det sig, at 73 % af dem, som havde modtaget forslag til forbedringer i rapporten,

havde fået foretaget dem, hvorimod 27 % ikke har fået foretaget dem, mest på grund af:

• Udgifterne – kunden vurderer ikke, at det kan betale sig

• Kunden vurderer det som værende unødvendigt, at det ikke kan blive bedre

Disse faktorer optrådte i lige høj grad. Det er kompliceret at sige noget konkret om denne gruppe kunder, dog

synes andelen stor, og det er umiddelbart tvivlsomt, hvor stor en del af denne gruppe, der har haft

kompetencerne til at være berettiget til at komme med disse udtalelser.

Til spørgsmålet om, hvorvidt kunderne oplever dårlig afkøling, svarer 20 % ja – typisk den gruppe, som ikke har

fået foretaget forbedringerne. Muligvis kan det have noget at gøre med det økonomiske aspekt ved

udskiftninger eller reparationer.

Hele 23 % er ikke klar over, hvorvidt de har dårlig afkøling, hvilket forstærker påstanden om, at en stor andel af

kunderne ikke ved nok om deres fjernvarmeanlæg.

Gennem spørgeskemaet giver Frederiksberg Fjernvarme også udtryk for et forslag, som kan bidrage til færre

fejlfyldte anlæg, hvilket en stor del af kunderne bifalder. 36 % mener nemlig, at det ville være en fordel, hvis

Frederiksberg Fjernvarme kunne kvalitetssikre det udførte arbejde, dette gælder den andel af kunderne, hvor

der ikke endnu var sket udbedringer af anlæggene.

41 % af kunderne i spørgeskemaresultaterne er ikke klar over, hvor de skal henvende sig, ved problemer med

fjernvarmeanlæggene. Dette forstærker yderligere mistanken om, at kunderne ikke besidder nok viden og

erfaring om deres fjernvarmeanlæg. At 80 % valgte at takke ja til Frederiksberg Fjernvarmes initiativ om gratis

serviceeftersyn, kan ligeledes betyde, at kunderne har haft et behov for vejledning og status af anlæggene,

hvilket Frederiksberg Fjernvarme også udtrykker i deres konklusion på undersøgelsen.

Ud over udtryk for mangel på indsigt i fjernvarmeanlæggene hos kunderne, nævner Frederiksberg Fjernvarme

også, at denne problematik gælder for vvs’ere, som ikke er veluddannede nok til at yde den korrekte service

overfor kunderne.

Frederiksberg Fjernvarme skriver i deres rapport om yderligere tiltag, som skal bidrage til at mindske problemet

med fejlfyldte anlæg:

• En serviceordning kunden kan tilmelde sig, så deres fjernvarmeanlæg får et årligt servicetjek

• En årlig VVS-aften, hvor alle VVS’ere inviteres til undervisning i fejlfinding på varmeanlæg, samt for at

kunne erfaringsudveksle

10

• En pjece, ”VVS-nyt”, henvendt til VVS’ere, med gode råd og nyheder, som sendes til alle vvs-firmaer.

• En app-løsning til deres kunder, som gør dem i stand til at følge med i deres fjernvarmeanlægs tilstand.

Den kan blandt andet alarmere ved for dårlig afkøling og for højt forbrug, så fejl kan opdages i tide.

• I år har de lanceret muligheden for, at kunderne kan købe en unit-pakkeløsning, hvilket betyder at

Frederiksberg Fjernvarme ejer og har ansvar for kundens fjernvarmeanlæg.

Materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Ved henvendelse til Fjernvarmens Serviceordning, kunne der ikke fremskaffes et lige så detaljeret materiale som

fra Frederiksberg Fjernvarme. Fordel ved materialet fra Fjernvarmens Serviceordning er dog, at det omhandler

fjernvarmeinstallationer i hele landet, og dermed repræsenterer et bredere udsnit af landets fjernvarmeanlæg

end materialet fra Frederiksberg Fjernvarme. Materialet fra Fjernvarmens Serviceordning består af en e-mail,

med blandt andet kommentarer til Frederiksberg Fjernvarmes resultater, samt statistikker indsamlet af

Fjernvarmens Serviceordning fra deres serviceteknikere.

(Se bilag 2)

Kildekritik af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Idet materialet fra Fjernvarmens Serviceordning kun består af en e-mail med oplysninger, som også gives i

artiklen i Bolius, vil dette afsnit ikke beskæftige sig meget med indholdet, dog kan kildekritikken netop bestå i, at

Fjernvarmens Serviceordning ikke uddyber resultaterne anvendt i artiklen, hvilket bidrager til usikkerhed ved

resultaterne. Det uddybes for eksempel ikke, hvorvidt de 22.000 indberetninger, Fjernvarmens Serviceordning

baserer deres undersøgelse på, er tilfældige stikprøver, eller om de er udvalgt efter forskellige forudsætninger.

Det besluttes dog, at resultaterne fra Fjernvarmens Serviceordning vurderes som værende troværdige, med den

begrundelse, at det formodes at Fjernvarmens Serviceordnings relation til kunderne er indirekte, modsat

Frederiksberg Fjernvarme, som er direkte tilknyttet kunderne, derudover idet Fjernvarmens Serviceordning

fungerer som en kvalitetsordning, og er en sammenslutning mellem mange forskellige VVS-firmaer. Begge dele

kan bidrage til et mere passivt forhold til kunderne og dermed et mere validt resultat.

Ligesom med materialet fra Frederiksberg Fjernvarme, bør der dog tages højde for, at Fjernvarmens

Serviceordning profiterer fra fjernvarmekunderne, og derfor ikke er uvildige i deres hensigter.

Analytisk referat af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning I forhold til Frederiksberg Fjernvarmes rapport konkluderer Fjernvarmens Serviceordning en meget mindre andel

af fejlfyldte fjernvarmeanlæg i forbindelse med det første servicebesøg, udført af VVS-firmaer, som er tilmeldt

Fjernvarmens Serviceordning, nemlig en fejlprocent på knap 60 %.

De resultater, Fjernvarmens Serviceordning baserer denne fejlprocent på, er landsdækkende og baseret på af

22.000 indberetninger.

Artikel i Bolius Artiklen blev bragt som en del af et tema kaldt ”Tid til at tænde for Varmen”, i dette års septemberudgave af

bladet Bolius. |1|

Artiklen, som denne rapport baseres på, har overskriften ”Fjernvarmeanlæg er fyldt med fejl”. Størstedelen af

artiklen består af overnævnte materiale, derudover ny viden i form af kommentarer til undersøgelserne, fra

byrådspolitiker og formand for bestyrelsen i Frederiksberg Fjernvarme Nils-Ole Heggland, ingeniør og

11

marketingschef fra Frederiksberg Forsyning, serviceingeniør Dennis Jørgensen fra Frederiksberg Fjernvarme og

afdelingschef Christian Jarby fra vvs’ernes brancheorganisation TEKNIQ.

Kritik Idet artiklen har sit udgangspunkt i det allerede beskrevne materiale fra Frederiksberg Fjernvarme og

Fjernvarmens Serviceordning, må kritikken derfra også gælde artiklen i bladet Bolius.

Det er dog vigtigt at have i mente, at bladet Bolius er henvendt til husejere, altså fjernvarmekunderne, og er

skrevet bevidst med dette segment i tankerne. Dette kan have indflydelse på, hvilke informationer artiklen har

valgt at medtage, og hvilke der er tilbageholdt. Der tages derfor forbehold for, at artiklen ikke vurderes uvildig i

forhold til de forskellige interessenter, der er fokusgruppen i denne rapport.

En positiv kritik til artiklen er, at der, udover materialet fra Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens

Serviceordning, også inddrages udtalelser fra flere forskellige personer, som arbejder med forskellige aspekter af

fjernvarmeanlæg. Dette bidrager til, at artiklen bliver mere troværdig, idet der inddrages synspunkter fra flere

forskellige personer, som har relationer til fjernvarme.

Analyse I analyseafsnittet behandles kun eventuelle relevante udsnit, som ikke allerede er medtaget i de ovenstående

afsnit.

Artiklen indledes med, at problemet med de fejlfyldte fjernvarmeanlæg blev opdaget ved et tilfælde af Nils-Ole

Heggland, hvis naboer blev opkrævet ekstra afgifter for dårlig afkøling af fjernvarmevandet. Da Nils-Ole

Heggland er formand for bestyrelsen i Frederiksberg Fjernvarme, blev projektet blev sat i gang, ud fra

hovedspørgsmålet: Hvordan kunne det være, at boligejerne var så dårlige til at udnytte varmen i

fjernvarmevandet ordentligt?

Denne begrundelse for initiativet for projektet er anderledes, end det tilegnede materiale fra Frederiksberg

Fjernvarme, og rejser derved tvivl om bevæggrunden og nødvendigheden af projektet, i forhold til, hvis den blev

påbegyndt på baggrund af kundeklager over eksempelvis ekstraafgifter.

Artiklen tager udgangspunkt i Frederiksberg Fjernvarmes resultater. Det uddybes i artiklen, at anlæggene under

Frederiksberg Fjernvarme typisk er ældre end landsgennemsnittet, og serviceingeniør Dennis Jørgensen

vurderer, at Frederiksberg deler sit problem med fejlfyldte fjernvarmeanlæg, med de fleste andre større byer,

idet der i de større byer ofte anvendes indirekte fjernvarmeanlæg, altså anlæg, hvor fjernvarmevandet passerer

en fjernvarmveksler, og ikke sendes direkte ind i husets radiatorer.

Hvis denne vurdering passer, kan problemerne fra Frederiksberg også gælde for fjernvarmekunderne under

AffaldVarme Aarhus

I artiklen uddybes typerne af anlægsfejl, og en typisk fejl er, at anlægget ikke er dimensioneret til det hus, det

anvendes i. Dette betyder, at forbrugeren kører med fejl fra starten, hvor det eneste der virker er, at skrue op

for det hele, hvilket ikke nødvendigvis giver bedre varmekomfort, men derimod kan resultere i dyre

ekstraudgifter, for eksempel ved at forsøge at montere en større pumpe. Denne fejlreparation kan, udover det

unødvendige ekstra strømforbrug, betyde, at der ikke afkøles tilstrækkeligt på fjernvarmevandet, hvilket kan

føre til ekstraregninger fra fjernvarmeselskabet.

Dette resultat er foruroligende, idet det ikke kun peger på problemer med indstilling af fjernvarmeanlæggene på

sigt, men, såfremt anlæggene er installerede af vvs-folk, også kan tyde på, at problemet med vvs-folk, som ikke

er tilstrækkeligt uddannede, også har indflydelse på dimensionering og installation af nye anlæg.

Christian Jarby, fra vvs’ernes brancheorganisation TEKNIQ, udtaler i artiklen, at det kræver specialviden at

arbejde med fjernvarmeanlæg. Dette lå til grund for dannelsen af Fjernvarmens Serviceordning, som er dannet

ved samarbejde mellem TEKNIQ, Teknologisk Institut, Dansk Fjernvarme, og Håndværk og Industri i 2006.

Ordningen har til formål, at tilbyde videreuddannelse til vvs-folk, og udbyder servicetjek i samarbejde med lokale

12

fjernvarmeværker. Christian Jarby benævner Fjernvarmens Serviceordning som en kvalitetsordning.

At det kræver specialviden, understøtter Frederiksberg Fjernvarmes konklusion om, at mange vvs-folk ikke er

veluddannede nok, til at arbejde med fjernvarmeanlæg.

I artiklen peger Christian Jarby på, at problemet kan bunde i, at der ikke findes lovkrav til at arbejde med

fjernvarme, og at enhver kan kalde sig fjernvarmemontør eller reparatør, og at man som kunde derfor bør bruge

en autoriseret vvs-installatør som er medlem af Fjernvarmens Serviceordning.

Christian Jarby peger på en mulig løsning af problemet, i form af mere information til kunderne fra

fjernvarmeselskaberne om, at deres anlæg kræver eftersyn og vedligeholdelse. Ifølge Jarby yder nogle

fjernvarmeværker endda tilskud til serviceordninger.

Marketingschef Lars Taarnskov fra Frederiksberg Forsyning mener dog, at kunderne på trods af, at de er tilmeldt

en serviceordning, stadig bør holde øje med forbruget og reagere på afvigelser. Hermed kaster Lars Taarnskov

bolden tilbage til forbrugerne, som værende dem, der i sidste ende har ansvaret for deres fjernvarmeanlæg.

Sammenholdning og diskussion af resultaterne fra de analytiske referater I dette kapitel reduceres resultaterne fra de overstående kapitler. Kapitel skal føre til en række underspørgsmål,

som præsenteres i næste kapitel. Resultaterne inddeles for overskuelighedens skyld efter interessenten.

Der anvendes hovedsageligt den forklarende undersøgelsesmetode, for at forsøge at lave en overordnet

generalisering af konklusionerne fra de tre foregående kapitler, gennem sammenligning og diskussion.

Kunderne Den af de tidligere nævnte interessenter, der fokuseres mest på, er kunden. Det er holdningen fra al

baggrundsmaterialet, at kunderne mangler viden og kompetencer, og i højere grad bør holde øje med forbruget

og reagere på ændringer i deres fjernvarmeforbrug. Dette understøttes i høj grad af resultaterne fra

undersøgelserne fra hhv. Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning.

Især er et resultat fra Frederiksberg Fjernvarmes spørgeskemaundersøgelse interessant, da næsten en tredjedel

af de kunder, som modtog forslag til forbedringer af anlæggene vha. udskiftning eller reparation, enten

vurderer, at forbedringen ikke kan betale sig, eller, at de vurderer det som værende unødvendigt, dvs. de tror

ikke på forbedringen. Af alle de adspurgte kunder i spørgeskemaundersøgelsen, kunne knap en fjerdedel ikke

svare på, om de havde dårlig afkøling, og 41 % vidste ikke, hvor de skulle henvende sig, hvis der var problemer

med fjernvarmeanlægget – alt dette vel at mærke efter servicebesøget.

Det er også denne interessent, som har det største fokus i det undersøgte materiale, hvilket kan hænge sammen

med, at bladet Bolius henvender sig til boligejere. Dette kan dog også forsvares med, at fjernvarmeanlægget er

kundens ejendom, og dermed ansvar.

VVS-folk VVS-folk fokuseres der også en del på i baggrundsmaterialet. Her handler det om, som hos fjernvarmekunderne,

at vvs-folkene ikke er veluddannede nok, og derfor ikke kan yde den korrekte service over for kunderne. En

alarmerende opdagelse var, at anlægsfejlene ikke først opstår efter en periode, men sågar kan eksistere fra da

anlægget blev installeret, på grund af fejldimensionering.

Desuden er der problematikken med vvs-folk med mangelfuld uddannelse, samt de som arbejder med

installering og service af anlæggene uden uddannelse overhovedet. Problematikken kan bestå i, at disse kan give

de autoriserede, veluddannede vvs-folk et dårligt ry, samt at de måske ikke har kompetencerne til, at servicere

og reparere kundernes fjernvarmeanlæg.

13

Fjernvarmeværkerne I artiklerne udtrykkes det fra Fjernvarmens Serviceordning, at fjernvarmeselskaberne selv har en del af ansvaret

for den dårlige afkøling hos kunderne, og at fjernvarmeselskaberne bør informere kunderne bedre, for at løse

problemet. Af andre løsningsforslag som fjernvarmeværkerne kan bidrage med, er:

• Kvalitetssikring af de udførte reparationer

• Tilskud til, og tilbud om, serviceordninger

• En app-løsning så kunden nemmere kan følge sit forbrug

• Tilbuddet om, at købe kundens fjernvarmeanlæg, således at ansvaret påhviler fjernvarmeværket.

Kritik af det valgte materiale

Det kan diskuteres, hvorvidt det anvendte materiale repræsenterer de ovenstående interessenter fornuftigt og

realistisk. Hvis der var medtaget mere materiale, fra kilder der forholdte sig til andre eller havde en anden

modtager, end f.eks. læsere af bladet Bolius, ville resultaterne blive mere troværdige og have synspunkter fra

flere vinkler.

Det anvendte baggrundsmateriale forsvares ved, at det primært fungerede som et udgangspunkt for rapporten,

og at der fremover i denne rapport vil blive medtaget materiale fra andre sider, med det formål at kunne nå

frem til et mere troværdigt og anvendeligt produkt.

Interessante spørgsmål til videre bearbejdning I dette kapitel præsenteres en række spørgsmål, som er dannet med hjælp fra den problemløsende metode, idet

der vurderes og argumenteres ud fra det foregående kapitels indhold. Under hvert enkelt spørgsmål findes

argumenter for spørgsmålets relevans.

Spørgsmålene stilles med henblik på forbedringer af forholdende for interessenterne i Aarhus Kommune,

herunder Aarhus Fjernvarme, dertilhørende kunder, samt vvs-folk:

� Hvordan kan kunderne blive bedre til, at formindske dårlig afkøling?

Det er bekymrende, at så stor en andel af fjernvarmekunderne er påvirkede af et dårligt fungerende

fjernvarmeanlæg, fordi de ikke har viden om, hvordan anlægget betjenes og vedligeholdes.

Idet kunderne ejer og dermed har ansvaret for fjernvarmeanlæggene, vil det være interessant at undersøge,

hvilke muligheder der findes for at oplyse eller lære kunderne om drift og vedligehold af deres

fjernvarmeanlæg.

� Hvordan sikres kunderne bedst mulig service fra vvs-udbyderne?

Det er problematisk, at ikke alle vvs-folk er tilstrækkeligt uddannede, og at nogle kunder i god tro har

tilmeldt sig en serviceordning, som ikke har de tilstrækkelige kompetencer.

� Hvilke tiltag kan AffaldVarme Aarhus indføre, for at nedbringe deres kunders dårlige afkøling?

Frederiksberg Fjernvarme har taget flere initiativer for, at kunne bidrage til at mindske den dårlige afkøling.

Fjernvarmeværkets rolle i denne forbindelse er interessant, idet de jo tjener på forbrugerne, men samtidig

har en interesse i, at sikre kundernes tilfredshed og at sænke deres eget brændselsforbrug.

Disse spørgsmål, sammen med spørgsmålene i problemstillingen, vil blive forsøgt besvaret i de nedenstående

kapitler.

14

Diskussionsafsnit I dette kapitel diskuteres løsningsforslag til førnævnte spørgsmål. Spørgsmålene vil hver især få tildelt et

nummer, for at overskueliggøre den efterfølgende konklusion. Ud over spørgsmålene fra sidste kapitel,

medtages også spørgsmålene fra problemstillingen. Dermed er spørgsmålene som følger:

1) Hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene tilkoblet til Aarhus Fjernvarme kan vurderes fejlbehæftede, og hvilke konsekvenser vurderes det, at de fejlbehæftede anlæg økonomisk og miljømæssigt set har for de implicerede?

2) Hvor kan hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg placeres, og hvilke tiltag kan foretages, for at mindske antallet af, og dermed konsekvenserne ved fejlbehæftede anlæg fremover?

3) Hvordan kan kunderne blive bedre til, at formindske dårlig afkøling?

4) Hvordan sikres kunderne bedst mulig service fra vvs-udbyderne?

5) Hvilke tiltag kan AffaldVarme Aarhus indføre, for at nedbringe deres kunders dårlige

afkøling?

I de følgende afsnit, vil der diskuteres løsningsforslag til spørgsmålene. Afsnittene forsøges inddelt efter, hvilken

interessent spørgsmålet vedrører, med mindre det involverer et samspil mellem flere interessenter. Idet det

formodes, at fjernvarmekunderne kan være indordnede under betingelser fra fjernvarmeværk og/eller vvs-folk,

vurderes det mest logisk, at starte i omvendt rækkefølge, dvs. først med spørgsmålet om AffaldVarme Aarhus.

Spørgsmålene bliver behandlet ved hjælp af allerede anvendte undersøgelsesmetoder, og herudover også den

forstående, den forklarende og den problemløsende metode.

AffaldVarme Aarhus som interessent Dette kapitel har til formål, at diskutere de spørgsmål, som er relevante for AffaldVarme Aarhus som

interessent. Først og fremmest problemstillingens første spørgsmål, dernæst spørgsmålet, som blev formuleret i

sidste kapitel, ud fra det materiale, som danner baggrund for denne rapport:

1) Hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene tilkoblet til Aarhus Fjernvarme kan vurderes



5) Hvilke tiltag kan AffaldVarme Aarhus indføre, for at nedbringe deres kunders dårlige afkøling?

Diskussion af spørgsmål 1:




Før disse spørgsmål besvares, er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem fejlfyldte anlæg og dårlig

afkøling:

15

- Fejlfyldte anlæg er anlæg, hvorpå der konstateres fejl, som enten kræver udskiftninger eller

reparationer, eller bare indstilling af anlægget.

- Dårlig afkøling skyldes, at varmen i fjernvarmevandet ikke udnyttes tilstrækkeligt. Hos Aarhus

Fjernvarme skal

fjernvarmevandet afkøles med mere end 30 °C, altså ∆t ≥ 30 °C, hvor ∆t = tind-tud, hvor t = grader i °C

Som svar på, hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene under Aarhus Fjernvarme, der vurderes fejlbehæftede,

må der anslås et estimat, idet hverken AffaldVarme Aarhus eller Fjernvarmens Serviceordning ligger inde med et

nøjagtigt svar. Estimatet tager udgangspunkt i baggrundsmaterialet.

Estimat af antallet af fejlfyldte fjernvarmeanlæg under AffaldVarme Aarhus

Serviceingeniør Dennis Jørgensen, som blev interviewet til artiklen i Bolius udtaler, at han vurderer, at

Frederiksberg deler sit problem med fejlfyldte fjernvarmeanlæg med de fleste andre større byer, idet der på

Frederiksberg og i andre større byer anvendes indirekte fjernvarmeanlæg. |1| Dette er et godt argument for, at

det kan antages, at andelen af fejlfyldte anlæg under AffaldVarme Aarhus er lige så høj, altså på omkring 92 %.

Sammenholdes dette tal dog med materialet fra Fjernvarmens Serviceordning, hvori der vurderes, at der på

landsplan er fejl på over 60 % af fjernvarmeanlæggene, er der dog væsentlig forskel.

Dennis Jørgensens vurdering antyder, at der er flere fejlfyldte anlæg blandt indirekte fjernvarmeanlæg, anlæg

han dermed også mener, anvendes i Aarhus. AffaldVarme anbefaler dog, at man installerer direkte anlægi.

En forespørgsel hos AffaldVarme om fordelingen mellem direkte og indirekte anlæg resulterede i et forsigtigt

skøn på 10 % indirekte anlæg |EP|, hvilket må betyde, at Dennis Jørgensens vurdering ikke gælder for Aarhus by.

Konsekvenser ved fejlbehæftede anlæg

Dette afsnit omhandler den del af spørgsmålet, der vedrører de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved

de fejlbehæftede anlæg, og i dette kapitel ses på AffaldVarme Aarhus som den implicerede.

For AffaldVarme Aarhus gælder de direkte konsekvenser ved fejlfyldte anlæg kun de kunder, som samtidig er

dårlige afkølere, idet de eneste reelle data AffaldVarme Aarhus indhenter fra deres kunder, er målertallene fra

kundernes varmemålere.

Et anlæg med fejl er nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med dårlig afkøling, og da AffaldVarme Aarhus

endvidere ikke besidder statistikker over antallet af fejlfyldte anlæg under AffaldVarme Aarhus, vil det være

mere logisk at fokusere på økonomiske og miljømæssige konsekvenser for AffaldVarme Aarhus ved anlæg med

dårlig afkøling, og ikke ved fejlfyldte anlæg. Derfor vil en mere relevant overskrift være:

Konsekvenser ved dårlige afkølere

Ifølge KundeserviceVarme, udgør andelen af dårlige afkølere pt. 10.898 ud af 46.102 installationer |EP|. Hertil

skal nævnes, at der reelt er 53.145 installationer registreret under AffaldVarme Aarhus, dog har kun 46.102 af

dem haft en årsafregning, den sidste del er installationer som er oprettet, men endnu ikke taget i brug.

De dårlige afkølere svarer til 23,6 %, altså er knap hver fjerde kunde dårlig afkøler. Af disse skal det

understreges, at langt de fleste har en afkøling, der ligger mellem 25 °C og 30 °C, altså ikke en kritisk lav afkøling,

men stadig under AffaldVarme Aarhus’ grænser.

Når AffaldVarme Aarhus konstaterer en dårlig afkøling hos en forbruger, baseret på kundens årsforbrug, gøres

kunden opmærksom på problemet via brev. Hvis der, året efter, stadig kan konstateres dårlig afkøling, opkræves

et gebyr fra AffaldVarme. Gebyret har til formål at dække de ekstra omkostninger AffaldVarme har i form af den

ekstra pumpekapacitet der skal til, for at transportere det overflødige fjernvarmevand.

16

De dårlige afkølere har miljømæssige og økonomiske konsekvenser for fjernvarmeværket, idet der skal pumpes

unødigt meget fjernvarmevand rundt i systemet. Konsekvenserne består i større udgifter til el til pumpedrift,

samt et unødigt brændselsforbrug, miljømæssigt resulterer dette en øget CO2-udledning.


Hvilke tiltag kan AffaldVarme Aarhus indføre, for at nedbringe deres kunders dårlige afkøling?

Dette afsnit vil indeholde en kort redegørelse for, hvilke tiltag AffaldVarme Aarhus har indført indtil nu, samt en

vurdering af disse. Derudover vil afsnittet indeholde forslag til tiltag AffaldVarme Aarhus kan indføre, for at

nedbringe antallet af dårlige afkølere.

Aktuelle tiltag

På AffaldVarmes hjemmesideii, under ”Varme,” findes menuen ”Energirådgivning,” henvendt til private og til

dels også virksomheder. Under denne menu findes information om, hvordan man som kunde kan udnytte

fjernvarmen bedst muligt. Det indbefatter blandt andet tilbud om tilskud til energiforbedringer i boligen,

reklame for Fjernvarmens Serviceordning og en brochure, ”Varme Råd,” udfærdiget af AffaldVarme Aarhus, der

giver gode råd til, hvordan man bedst muligt udnytter sit fjernvarmevand, for at kunne opnå besparelser som

kunde, men også for at bidrage til at skåne miljøet.

Med disse punkter adskiller siden sig ikke væsentligt fra for eksempel Roskilde– eller Aalborg Forsynings

hjemmesider under deres tilsvarende sider vedrørende varme, derfor vurderes disse af AffaldVarme Aarhus’

tiltag ikke som værende på forkant i forhold til lignende værker.

Fjernaflæste målere

Et af AffaldVarme Aarhus’ nyere tiltag er specielt interessant, idet der i 2012 blev påbegyndt, at udskifte alle

fjernvarmekundernes varmemålere til fjernaflæste, elektroniske målere over en 5-årig periode. Dette betyder

for AffaldVarme Aarhus, at de kan indhente data fra forbrugerne, og dermed optimere driften. Vigtigst er dog, at

AffaldVarmes vision er, at kunne bidrage til at nedbringe antallet af dårlige afkølere, som her udtalt af

Varmechef Elsebeth Arendt fra AffaldVarme Aarhus:

”Investeringen i de nye varmemålere betyder, at vi kan tilbyde vores kunder at få en

detaljeret oversigt over deres forbrug, og vi håber, at det vil øge opmærksomheden på

forbrugsmønstret i husstanden. Derudover forventer vi en generel forbedring i

varmeøkonomien. Og med lækageovervågning som en del af systemet, vil vi kunne

reducere vandtabet og øge driftssikkerheden”iii

AffaldVarme Aarhus forventer, at lækageovervågningen vil kunne give en besparelse på vandtab i ledningsnettet

på op til 50 %. I sidste ende kan også disse driftsbesparelser komme kunderne til gode.

Ud fra Elsebeth Arendts citat ses det, at der lægges stor vægt på, at AffaldVarme Aarhus ønsker at øge

kundernes bevidsthed om deres fjernvarmeforbrug. Dette kan fortolkes som et udtryk for, at AffaldVarme

Aarhus peger på kunderne som værende passive i nogen grad, overfor deres brug af og kendskab til fjernvarme,

hvilket også blev påpeget i Frederiksberg Fjernvarmes rapport.

Dette understøttes af udtalelser af Erik Pedersen, gruppeleder hos KundeserviceVarme under AffaldVarme

Aarhus. Ifølge ham, skyldes størstedelen af den dårlige afkøling kundernes vaner med fjernvarme.

17

Endvidere gælder denne holdning ligeledes Fjernvarmens Serviceordning, idet Kaj Borggren, seniorkonsulent

indenfor Energieffektivisering og Ventilation hos Teknologisk Institut udtaler, at det største problem, når det

omhandler grunden til fejlfyldte anlæg og dårlig afkøling, er brugeradfærden og kundevanerne.

Forslag til nye tiltag

Idet der entydigt peges på fjernvarmekundernes manglende viden og dårlige vaner, som værende grundene til

dårlig afkøling, kan det diskuteres, om AffaldVarme Aarhus bør gøre mere, for at forsøge at uddanne eller

informere kunderne om, hvordan de kan blive bedre til at udnytte fjernvarmen.

Pt. findes der en del anvendeligt materiale på AffaldVarmes hjemmeside, til fri anvendelse for

fjernvarmekunderne, herunder brochuren ”Varme Råd” – et forslag kunne være, at AffaldVarme Aarhus forsøgte

mere aktivt, at videregive dette materiale til kunderne, eventuelt via en husstandsomdelt informationspakke.

Derudover kunne en mulighed være, at afholde kurser for fjernvarmekunderne, hvor der undervises i materialet,

med den begrundelse, at kunden vil kunne opnå en økonomisk besparelse – en besparelse som ligeledes vil

komme AffaldVarme til gode i form af mindre driftsomkostninger og CO2-udledning.

Delkonklusion

Som svar på spørgsmål 1 kan det konkluderes, at det er vanskeligt at finde svar på, præcis hvor mange fejlfyldte

anlæg der findes under AffaldVarme Aarhus, idet hverken AffaldVarme Aarhus eller Fjernvarmens

Serviceordning har et nøjagtigt svar.

Et estimat på antallet af fejlfyldte anlæg er dog, at der under AffaldVarme er 50 % fejlfyldte anlæg. Dette tal

baseres på det faktum, at kun knap hver 4. kunde er dårlig afkøler, mere nøjagtigt 23,6 %. Sidestilles dette med

resultaterne fra Frederiksberg Fjernvarme, hvor der kunne konstateres 92 % fejlfyldte anlæg og 38 % dårlige

afkølere, ligeledes med det faktum at der primært anvendes direkte fjernvarmeanlæg under AffaldVarme

Aarhus, vurderes dette estimat passende.

Det kan desuden konkluderes, at de fejlfyldte anlæg dog ikke er kritiske for fjernvarmeværkerne, det er derimod

de dårlige afkølere, som betyder, at AffaldVarme Aarhus’ driftsomkostninger er unødvendigt høje. Selvom

overforbruget betales af de dårlige afkølere i form af gebyrer, kan det have den konsekvens, at

fjernvarmesystemet er overdimensioneret, og at AffaldVarme Aarhus’ regnskaber – herunder CO2-regnskab – er

misvisende.

Som svar på spørgsmål 2, omhandlende de tiltag, AffaldVarme Aarhus har indført, vurderes det ud fra

sammenligninger med lignende store fjernvarmeværker, at de har et fornuftigt udbud af information til

kunderne, specielt synes det fordelagtigt, at der udskiftes til fjernaflæste målere, hvilket ud fra AffaldVarme

Aarhus’ vurdering vil kunne begrænse omkostninger ved lækager samt resultere i andre driftsbesparelser.

Såfremt AffaldVarme Aarhus formår at formidle vejledning, samt fordele, om de fjernaflæste varmemålere

overfor kunderne, vurderes det, at AffaldVarme Aarhus’ forventninger til en forbedret varmeøkonomi ved

udskiftning til de fjernaflæste målere, er opnåelige.

18

VVS-arbejdere som interessenter Dette afsnit har til formål, at diskutere de spørgsmål fra problemstillingen, samt fra sidste kapitel, som er

relevante for vvs-arbejdere som interessenter. Det eneste spørgsmål herfra, som har relevans for vvs-arbejdere,

er følgende:


Diskussion af spørgsmål 4: Anskues dette spørgsmål med vvs-arbejdere som interessenterne, kan der argumenteres for, at der kan stilles

spørgsmålstegn ved kompetencerne for den del af vvs-arbejderne, som enten ikke er uddannede vvs-

installatører, og måske også ved de uddannede vvs-installatører som ikke er videreuddannet hos Fjernvarmens

Serviceordning, idet en uvis andel af de fjernvarmekunder, som har modtaget service fra disse, ikke har

modtaget en korrekt service af deres anlæg.

Dette baseres på konklusionen i Frederiksberg Forsynings rapport, hvor det konkluderes, at der er behov hos

mange vvs’ere, for at blive bedre til at fejlfinde på fjernvarmeanlæg, samt udtalelsen fra Christian Jarby fra

vvs’ernes brancheorganisation, omhandlende det faktum, at der ikke findes lovkrav til at arbejde med

fjernvarme, eller beskyttelse af titler som f.eks. fjernvarmemontør.

Disse udtalelser rejser en række spørgsmål, såsom:

- Bør lovgivningen ændres, så det kræver autorisation for at arbejde med fjernvarme?

- Bør vvs-installatøruddannelsen modificeres, så der fremover uddannes mere kvalificerede vvs-

installatører indenfor fjernvarme?

Selvom overstående underspørgsmål er interessante, besluttes det, ikke at undersøge disse aspekter nærmere,

da det vurderes, at indsamling og behandling af data hertil vil blive for omfattende.

Et andet argument for, at undlade en dyberegående analyse af overstående er, at udtalelserne i

baggrundsmaterialet, som omhandler vvs-arbejdernes mangler, stammer fra interviewede hovedpersoner fra

hhv. Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning. Begrundelsen herfor er, at begge parter har

interesse i, at fremme deres egne tiltag, idet Frederiksberg Forsyning kan tilbyde deres fjernvarmekunder

serviceordninger udført af tilknyttede vvs-medarbejdere, og Fjernvarmens Serviceordning tilbyder

efteruddannelse for vvs-arbejdere.

Derudover eksisterer der i det anvendte materiale ikke tal for, hvor stor en del af de undersøgte anlæg i hhv.

Frederiksberg Fjernvarmes og Fjernvarmens Serviceordnings undersøgelser, der, før servicebesøgene fra disse to

instanser, var blevet serviceret tidligere af inkompetente vvs-arbejdere.

Delkonklusion Det besluttes, ikke at undersøge problematikken med inkompetente vvs-arbejdere nærmere. Selvom

problematikken indeholder flere interessante aspekter, vurderes materialeindsamling og databehandling for

komplekst. Dette understøttes af de anvendte udtalelser, som stammer fra kilder, der i denne sammenhæng

ikke kan betragtes som uvildige.

19

Fjernvarmekunderne som interessenter Dette kapitel har til formål, at diskutere de spørgsmål, som har relevans for fjernvarmekunderne under

AffaldVarme Aarhus. Dette gælder problemstillingens spørgsmål, samt spørgsmålene fra sidste kapitel.

Følgende spørgsmål omhandler til dels eller helt fjernvarmekunderne:

1) Hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene tilkoblet til Aarhus Fjernvarme kan vurderes



2) Hvor kan hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg placeres, og hvilke tiltag kan foretages, for




Det vælges, at inddrage spørgsmål 3 under diskussionen af spørgsmål 2, således at diskussionen af spørgsmålet

omhandler både fejlfyldte anlæg og dårlige afkølere.





Ved diskussionen af dette spørgsmål, med AffaldVarme Aarhus som interessent, blev det estimeret, at der under

AffaldVarme er 50 % fejlfyldte anlæg. Dette på trods af, at kun knap hver fjerde fjernvarmekunde, ifølge

AffaldVarme Aarhus, er dårlig afkøler. Et fejlfyldt anlæg er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man

ligeledes er dårlig afkøler.

Afsnittene herunder vil diskutere de henholdsvis økonomiske og miljømæssigt konsekvenser for de

fjernvarmekunder, der har fejlfyldte anlæg.

Økonomiske konsekvenser for fjernvarmekunder med fejlfyldte anlæg

For fjernvarmekunderne er et fejlfyldt fjernvarmeanlæg ikke nødvendigvis ensbetydende med en

ekstraopkrævning fra AffaldVarme Aarhus grundet dårlig afkøling. Eksempler på direkte konsekvenser kan for

eksempel være øgede el-udgifter ved en forældet cirkulationspumpe, eller udgifter til supplerende varmekilder.

Nedenfor gives eksempler på konsekvenserne ved hhv. en forældet cirkulationspumpe og supplement af en

varmeblæser.

Forældet cirkulationspumpe

En ulempe ved nogle typer af ældre cirkulationspumper er, at de kører med konstant hastighed året rundt,

hvorimod nyere cirkulationspumper som er A-mærkede, er trykregulerede, hvilket gør dem i stand til at mærke,

om man lukker ned for radiatorventilen. Pumpen vil derved løbende indstille sig, efter behov.

Ifølge energistyrelsens side www.sparenergi.dk, kan en ældre cirkulationspumpe versus en A-mærket have en

årlig forskel i driftsomkostninger på op til 800 kr. om året.iv

Supplement med varmeblæser

Hos fjernvarmekunder, hvor et fejlfyldt fjernvarmeanlæg resulterer i så dårlig varmekomfort, at det er

nødvendigt at supplere med en varmeblæser i vinterhalvåret, kan det resultere i en merudgift på næsten 400 kr.

20

per år, såfremt der anvendes en 2000 W varmeblæser, i gennemsnitligt 3 timer om ugen, ved en el-pris på 2,13

kr.1:

2 kW · (3 t · 52 uger) · 2,13 kr/kWh = 383,4 kr. pr. år

Forudsættes det ”worst case scenario”, at begge disse scenarier finder sted i samme hjem, betyder det altså en

øget omkostning til opvarmning på næsten 1200 kr. per år til elektricitet.

Til sammenligning koster en A-mærket Grundfos Alpha2 cirkulationspumpe i runde tal 1500 kr. i investering.2

Miljømæssige konsekvenser for fjernvarmekunder med fejlfyldte anlæg

For de fjernvarmekunder, hvis fejlfyldte anlæg resulterer i dårlig afkøling, er det ikke lige så tydeligt, at de

bidrager til forurening og CO2-udledning, som hvis de eksempelvis anvendte olie- eller gasfyr. Dette skyldes, at

driften af fjernvarme er usynligt for kunden, modsat eksempelvis et oliefyr, som skal påfyldes brændstof.

Derudover betragtes fjernvarme også som værende

så billig, at kunderne ikke er klar over, hvilke

besparelser der er at hente. |KB| Faktum er, at

fjernvarme er den billigste form for opvarmning,

som det kan ses i Figur 2v er fjernvarme på årlig

basis ca. 35 % billigere end opvarmning med olie.

Dog kan der være store fordele i, at være

opmærksom på, at spare på varmen. For hver grad,

der skrues op i boligen, stiger varmeforbruget

nemlig med 5 %.

Dertil kommer de kunder, med fejlfyldte anlæg,

som har dårlig varmekomfort, og derfor anvender

alternative varmekilder, som eksemplet fra sidste

afsnit. Værre er dog brændeovn eller lignende, når

de gælder de miljømæssige konsekvenser.

Undersøgelser peger på, at størstedelen af

luftforureningen i Danmark, stammer

frabrændeovne og andre typer af brændefyring.vi

Diskussion af spørgsmål 2 og 3:

1) Hvor kan hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg placeres, og hvilke tiltag kan

foretages, for at mindske antallet af, og dermed konsekvenserne ved fejlbehæftede

anlæg fremover?


1 El-pris baseret på NRGis takster fra 4. kvt 2013, fra www.elpristavlen.dk

2 Pris fra www.pricerunner.dk

FIGUR 2

21

Det er valgt, at spørgsmål 2 først optræder her, under fjernvarmekunderne som interessenter. Argumentationen

for dette er, at fjernvarmekunderne som ejere af fjernvarmeanlægget, har det fulde ansvar for dette, hvilket

AffaldVarme Aarhus også understreger i deres brochure, ”Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering”, side

7.vii

Selvom der kan argumenteres for, at AffaldVarme Aarhus, samt inkompetente vvs-arbejdere, kan have en andel i

ansvaret for de fejlfyldte anlæg, vil det i sidste ende være fjernvarmekunden og ejer af fjernvarmeanlægget, som

har det overordnede ansvar for anlæggets drift og vedligeholdelse.

Diskussion af mulige løsninger

Med hensyn til, hvilke tiltag der kan foretages, for at mindske antallet og konsekvenserne ved fejlbehæftede

anlæg, samt dårlige afkølere, kan spørgsmålet indbefatte alle tre interessenter, dog fokuseres der i dette afsnit

på de tiltag, der kan foretages af kunden.

Det vurderes, at diskussionen kan opdeles i to, de tiltag kunden selv kan udføre, og de tiltag, de kan udlicitere –

hvoraf det sidste punkt forsøges besvaret først:

Tiltag udliciteret af kunden

Dette afsnit omhandler den andel af fjernvarmekunderne, som vælger at udlicitere ansvaret for drift og

vedligehold til andre, i form af serviceaftaler med enten fjernvarmeværket eller andre vvs-arbejdere.

Et eksempel på, at det kan være fornuftigt at have en serviceaftale, kan bevises af Roskilde Fjernvarme. Roskilde

Fjernvarme har nemlig – udover en oversigt over deres forbrugere og dertilhørende afkøling – holdt regnskab

med, hvilke af deres forbrugere, der er tilmeldt serviceordning. Det ses oftest, at kunderne med serviceaftaler,

også har en afkøling, som ligger et par grader over minimum, dvs. de har en fornuftig afkøling. Dette er et tegn

på, at de, som har en serviceaftale, oftest i forvejen har en viden om, og interesse i, at anlægget kører som det

skal. |KB|

Denne iagttagelse understøtter tidligere påstande om, at kunderne mangler viden og indsigt i drift og

vedligeholdelse af deres fjernvarmeanlæg.

En del af problematikken skyldes angiveligt, at der ikke er tradition for, at have en serviceaftale af sit anlæg,

ligesom det har været tilfældet med f.eks. olie- og gasfyr. |KB|

Dette vurderes at være på baggrund af, at fjernvarmeanlæg, i modsætningen til olie- eller gasfyr, ikke udgør en

umiddelbar sikkerhedsrisiko, hvilket også kan forklare grunden til, at der ikke findes lovkrav til eftersyn af

anlæggene, eller krav om autorisation for at kunne kalde sig vvs-installatør.

Dertil hører også, at mange kunder simpelthen vænner sig til, at varmen ikke er optimalt fordelt i huset, og

simpelthen accepterer det, hvilket kan beskrives som en ”laissez-faire” holdning – at lade stå til.

Tiltag udført af kunderne

Ud fra det tidligere behandlede materiale vurderes det som værende et stort problem, at kunderne ikke har den

fornødne viden, til at kunne arbejde med fjernvarmeanlæg, dette bliver yderligere problematisk, idet en stor del

af kunderne helt fravælger serviceordning af deres anlæg.

Set fra et fagteknisk synspunkt vil det ideelle være, hvis kunderne ændrer deres holdning til serviceordningen,

muligvis på baggrund af, hvis de opkræves ekstra gebyrer for dårlig afkøling – hvilket dog ikke har nogen

indflydelse på de fjernvarmekunder, med fejlfyldte anlæg, som samtidig ikke er dårlige afkølere.

Det vurderes værende urealistisk, at fjernvarmekunderne af sig selv skifter holdning, og får tilknyttet en

serviceordning af deres anlæg, med mindre der sker en ændring ”udefra”, hermed menes ved nye lovkrav,

stigninger i fjernvarmetaksterne eller lignende.

Som nævnt af blandt andet Christian Jarby fra Fjernvarmens Serviceordning, bør en løsning på kundernes laissez-

faire-holdning findes hos fjernvarmeselskaberne, som ifølge hans mening er for sløve til at gøre deres kunder

22

opmærksomme på, at fjernvarmeanlæggene kræver eftersyn og vedligeholdelse, hvilket understøttes af hans

kollega Kaj Borggren, med den yderligere kommentar, at fjernvarmeværkerne bør tage initiativ til service og

fejlrettelser, idet de jo er ejet af kunderne |KB|, og som før nævnt, er besparelser for kunderne lig med

besparelser for fjernvarmeværkerne.


Hvordan sikres kunderne bedst mulig service fra vvs-udbyderne?

Det er problematisk, at nogle kunder i god tro har tilmeldt sig en serviceordning, hvor det viser sig, at vvs-

arbejderen ikke har de tilstrækkelige kompetencer.

Som i diskussionen af spørgsmål 2, tilhører det overordnede ansvar for fjernvarmeanlægget, kunden selv.

Dermed er det i sidste ende kundens ansvar, at vælge den vvs-arbejder, som kunden vurderer, er bedst.

Dog gælder der for dette spørgsmål det samme svar som i ovenstående, nemlig at fjernvarmeselskaberne bør

være bedre til at informere kunderne, om den optimale løsning i forhold til serviceordning af kundens anlæg, for

kundens, men også for fjernvarmeselskabets skyld, da begge kan opnå økonomiske og miljømæssige besparelser

herved.

Ifølge Christian Jarby fra TEKNIQ, anbefales kunderne, at bruge en autoriseret vvs-installatør, som er

videreuddannet hos Fjernvarmens Serviceordning, som er en kvalitetsordning, der skal sikre, at dem som

arbejder på anlægget, har erfaring med denne type opgaver. Christian Jarby påpeger, at en del af problemet skal

findes hos fjernvarmeselskaberne, som ifølge hans mening er for sløve til at gøre deres kunder opmærksomme

på, at fjernvarmeanlæggene kræver eftersyn og vedligeholdelse.

Et argument for, hvorfor fjernvarmeselskabet bør være opsøgende overfor kunden på grund af overstående, kan

på lang sigt være, hvis det viser sig rentabelt for kunden, at skifte til en anden type opvarmning som erstatning

for fjernvarme, til dels af økonomiske grunde, hvis et prisvenligt alternativ viser sig, men også i tilfælde af, at

kunden ikke føler, at fjernvarmeanlægget fungerer efter hensigten.

23

Konklusion Spørgsmålene i dette projekts problemstilling, lyder som følger:




Hvor kan hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg placeres, og hvilke tiltag kan foretages, for


Som svar på problemstillingens første spørgsmål, kan det konkluderes, at det ikke var muligt at skaffe et

nøjagtigt tal på, hvor stor en andel af anlæggene, der kunne konkluderes fejlbehæftede. I stedet anvendtes et

estimat på 50 % af anlæggene. Dertil kan konkluderes, at det ikke kun er et problem med fejlbehæftede anlæg,

men også med dårlige afkølere.

Konsekvenserne ved de fejlfyldte anlæg, samt dårlige afkølere har, ud over miljømæssige og økonomiske

konsekvenser for AffaldVarme Aarhus, også konsekvenser for fjernvarmekunderne i form af meromkostninger til

el og varme, samt konsekvenser i form af bidrag til forurening, specielt hvis der anvendes brændeovne som

supplement til anlæg med dårlig afkøling.

Som svar på problemstillingens andet spørgsmål kan det konkluderes, at hovedansvaret for fejlfyldte og

ineffektive fjernvarmeanlæg hovedsageligt vil pålægges fjernvarmekunden. Dog kan fjernvarmeværket også

have en del af skylden, idet de bør blive bedre til, at oplyse fjernvarmekunderne om konsekvenserne ved dårlig

afkøling og fejlfyldte anlæg.

Ud over allerede indførte tiltag, vurderes det som positivt, at der indføres fjernaflæste fjernvarmemålere. Dette

kan bidrage til at øge tilgængeligheden og overskueligheden for kunderne, hvilket forhåbentlig vil gøre dem

mere opmærksomme på deres fjernvarmeforbrug.

Perspektivering I dette projekt er det blevet belyst, at fjernvarmekunderne i Aarhus Kommune bør blive mere opmærksomme på

deres fjernvarmeforbrug. Mange fjernvarmekunder har dårlige forbrugsvaner overfor deres fjernvarmeanlæg, og

synes ikke, at have en forståelse for, at der kan være en rimelig besparelse i, at holde deres fjernvarmeanlæg

velkørende.

Såfremt det lykkes at mindske fjernvarmekundernes forbrug, kan bidrage positivt til Aarhus Kommunes vision

om, at de ønsker at være CO2-neutrale i år 2030.

Opmærksomheden på fjernvarme øges også, idet der er fokus på at fremme fjernvarme. For eksempel er der i

Energiaftalen pr. 22. marts 2012 vedtaget, at det fra år 2016 ikke længere skal være lovligt at installere oliefyr i

områder, hvor fjernvarme er tilgængelig.viii

24

Litteratur og kilder

Litteratur Reference: Andersen [2005]

Forfatter: Ib Andersen

Titel: Den skinbarlige virkelighed, 3. udgave

Udgivelse: Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg C, 2005

ISBN: 87-593-1140-1

Udgivelser og PDF dokumenter Reference: |1|

Titel: Tid til at tænde for Varmen, s. 32-36

Udgivelse: Bolius, september 2013

Link: http://e-pages.dk/bolius/82/

Interviews og mailskorrespondance Reference: |KB|

Navn: Kaj Borggren

Titel: Seniorkonsulent indenfor Energieffektivisering og Ventilation

Virksomhed: Teknologisk Institut, Taastrup

Bilag: 3

Reference: |EP|

Navn: Erik Pedersen

Titel: Gruppeleder hos Kundeservice Varme

Virksomhed: AffaldVarme Aarhus

Bilag: 4

29

Hjemmesider

i S. 3 i http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-AVA/Bibliotek/Regulativer-og-bestemmelser/Varme/Krav-

til-fjernvarmeunits-1-7-2013.pdf sidst set d. ii http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Selvbetjening.aspx?sc_lang=da

iii http://www.kamstrup.dk/22096/aarhus-faar-nye-intelligente-varmemaalere

iv http://sparenergi.dk/forbruger/varme/fjernvarme/cirkulationspumpe

v http://fjernvarme.info/Prisen-p%C3%A5-fjv.,-el-og-gas.303.aspx

vi http://ing.dk/artikel/forskere-slar-fast-braendeovne-forurener-dobbelt-sa-meget-som-trafikken-129673

vii http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-AVA/Bibliotek/Regulativer-og-bestemmelser/Varme/tekniske-

best--fjernvarm-aug2012-web.pdf viii

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-paa-

energiomraadet/energiaftalen-22-marts-2012/Aftale_22-03-2012_FINAL_ren.doc.pdf

25

Bilag 1 Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme

Side 1 af 9

Initiativet udsprang fra drøftelser i bestyrelsen og endte ud med nærværende projekt.

Projektet havde dels til formål at nedbringe antallet af ”dårlige afkølere”, dels at imødegå, at nye

ville komme til. Det overordnede formål var at bidrage til en samlet reduktion af varmeforbruget og

derved mindske den miljøbelastning, som det samlede fjernvarmesystem udgør i tråd med kom-

munens strategi for bæredygtig udvikling.

Beskrivelse af serviceeftersyn hos kunderne

FF udsendte brev med tilbud om et gratis fjernvarmeeftersyn til i alt 3.824 kunder opdelt i seks

oplande

Opland 95 afsluttet i 2010






Side 2 af 9

Fjernvarmekunderne bookede tid i et elektronisk bookingsystem. Samtidig meddelte de, om de øn-

skede at være til stede under besøget, og om de ønskede skilte og vejledning til betjening af an-

lægget opsat. Skiltene er i hård plast og opsættes med strips. Der blev opsat seks skilte i visitkort-

størrelse hos hver fjernvarmekunde. Skiltene forklares ved 6 korte brugsanvisninger i en tilhørende

vejledning.

Side 3 af 9

Svarede fjernvarmekunderne ikke på brevet, fik de en erindringsskrivelse én måned senere. Blev

denne heller ikke besvaret, blev kunden kontaktet telefonisk. Kunden blev herefter besøgt af en

serviceteknikker på det aftalte tidspunkt.

Eftersynet af fjernvarmeanlægget omfattede følgende : ♦ Snavssamler efterses og renses evt.

♦ Differenstrykregulator funktionstestes

♦ Reguleringsventil justeres

♦ Cirkulationspumper reguleres

♦ Vejrkompenseringsanlæg funktionstestes og justeres evt.

♦ Ekspansionsbeholder tømmes, tryktjekkes og oppustes igen til rigtigt tryk. Samtidig tjekkes sik-kerhedsventiler.

♦ Brugsvandstemperaturen aflæses på anlæggets termometer og indstilles evt.

Specifikt blev ovenstående komponenter efterset, og var der defekte komponenter, blev udskiftning

eller reparation anbefalet. Der blev ophængt identifikationsskilte og vejledning hos de kunder, der

ønskede det, og der blev rådgivet om den daglige drift.

Senest én uge efter eftersynet modtog fjernvarmekunden en rapport indeholdende status på an-

lægget, fejl- og mangelliste samt forslag til energiforbedringer/besparelser på anlægget. I rappor-

ten opfordres der til at tage kontakt for afklaring af eventuelle spørgsmål eller forklaring på juste-

ringer o.l.

Side 4 af 9

Side 5 af 9

Resultat af besøg hos kunderne

Resultaterne fra besøgene er blevet behandlet og inddelt i forskellige fejlkategorier. Nedenstående

grafer viser dels hvor mange anlæg, der var behæftet med fejl, dels antallet af de mest gængse

fejltyper:

Side 6 af 9

Kun 8 % af de besøgte anlæg blev bedømt fejlfri. 24 % kunne med justeringer efterfølgende køre

godt, mens hele 68 % krævede mere end blot en justering, fx udskiftning eller reparation. Det er

især ekspansionsbeholderen, der er problemet ude i de enkelte ejendomme, og mange problemer

med ekspansionsbeholderen kan afhjælpes relativt omkostningsfrit ved justering af tryk.

Vi har efter projektets afslutning, grundet at fjernvarmeanlæggene var så fejlbehæftede, spurgt

kunderne, om de så rent faktisk har fået udført de forbedringer, som blev foreslået i deres rapport.

En spørgeskemaundersøgelse blandt de kunder, der havde haft besøg, viste følgende (Spørge-

skemaet blev udsendt til 2.165 kunder og gav 418 brugbare besvarelser):

Side 7 af 9

Spørgeskemaundersøgelse Generelt var der stor tilfredshed (mere end 85 %) omkring proces, information og besøg. 10 %

kunne dog ikke huske forløbet, som jo også for manges vedkommende lå flere år tilbage.

Undersøgelsen viste, at 67 % havde fået forslag til forbedringer i rapporten. De allerfleste 73 %

havde fået foretaget forbedringerne. 27 % havde ikke fået foretaget nogen forbedringer, typisk pga.

af udgifterne, eller fordi de ikke fandt det nødvendigt.

20 % har dårlig afkøling, og synes ikke, at deres anlæg fungerer tilfredsstillende. Det er primært

dem, der ikke har fået foretaget forbedringerne. 23 % ved ikke, om de har dårlig afkøling, men iføl-

ge FF’s statistik har vi 38% dårlige afkølere, så de fleste af sidstnævnte har nok dårlig afkøling,

dog uden at vide det.

Det er kun til en hvis grad prisen for forbedringerne, der blokerer for, at disse bliver udført (så den

dårlige afkøling fortsætter). Manglende tro på at det kan blive bedre, og at det kan betale sig er en

lige så stor faktor.

Når der spørgers ind til, hvad der kunne have hjulpet kunden med at få foretaget de anbefalede

forbedringer, så mener 36 %, at det ville være godt, hvis FF kunne kvalitetssikre det udførte arbej-

de.

41 % ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis der er problemer med varmeanlægget, mens 57 %

godt ved det.

Vi har i undersøgelsen alle typer ejendomme og alle kategorier af anlægsansvarlige fornuftigt re-

præsenteret.

Side 8 af 9

Konklusion Det kan konkluderes, at behovet for et serviceeftersyn til alle har været meget stort. Vi har alle ste-

der haft godt 80%, der har takket ja til eftersynet og alle har modtaget tilbuddet om at få skilte sat

op og vejledning til betjening af anlægget. Vi har efterfølgende modtaget adskillige meget tilfredse

tilkendegivelser fra kunder, der har fået kyndig vejledning og en brugbar rapport, som de efterføl-

gende har kunnet agere ud fra. Rigtig mange har tilmeldt sig vores serviceordning, således at de

også fremover får et årligt servicetjek af deres anlæg.

Det har været overraskende at opleve den dårlige stand, som anlæggene har været i. Selv om

gennemsnitsalderen på de frederiksbergske anlæg er høj (mere end 20 år), fandt vi alt for mange

fejl og mangler, der sagtens kunne være undgået eller være blevet udbedret for længe siden, såle-

des at kunden ikke havde haft dårlig varmekomfort, højt energiforbrug og evt. betalt dyre ekstra-

regninger for fx dårlig afkøling.

Vi må konkludere, at der er et stort behov hos kunderne for større indsigt i den daglige service af

fjernvarmeanlægget og et behov hos mange vvs’ere for at blive bedre til at fejlfinde på fjernvarme-

anlæg, således at de kan yde en korrekt service over for fjernvarmekunden.

Hvorvidt vores bestræbelser for at mindske den dårlige afkøling er lykkedes, er svært at svare på.

Vi har opgjort, at vi har 38 % dårlige afkølere i 2012. Tallet er for højt, og vi bør fremadrettet arbej-

de på at få det bragt ned ved forskellige tiltag.

Hvis vi ser på den samlede reduktion i varmeforbruget, kan vi ikke i tal konkludere en forbedring,

hvilket skyldes, at mange kunder efter vores besøg endelig har fået varme i radiatorerne og der-

med øget forbrug. Til gengæld har de kunnet nedlægge elradiatorer og anden opvarmning, der fyl-

der meget i CO2-regnskabet.

Derudover har vores besøg resulteret i mange udskiftninger af energiforbrugende pumper til ener-

gibesparende. Reparationer og udskiftning af defekte ventiler osv. er gennemført, og det er alt

sammen med til at mindske det samlede energiforbrug.

Side 9 af 9

Det er derfor vores overbevisning, at vi med dette initiativ i høj grad bidrager positivt til at mindske

den miljøbelastning, som det samlede fjernvarmesystem udgør, i tråd med kommunens strategi for

bæredygtig udvikling. Samtidig er fjernvarmen i perioden blevet endnu mere miljøvenlig.

Andre tiltag I de fire år, der er gået, har FF gjort flere tiltag for at imødekomme resultatet af dette projekt. Såle-

des har vi siden 2010 afholdt en årlig vvs-aften, hvor alle vvs-ere er blevet inviteret til at lære om

især fejlfinding på varmeanlæg og til at erfaringsudveksle med ligesindede.

I 2012 udarbejdede vi vvs-nyt - en årlig pjece til alle vvs-firmaer med gode råd og nyt om bl.a.

fjernvarme. Ligeledes i 2012 præsenterede vi vores nye app-løsning, der gør kunderne i stand til

på en ny og smartere måde at følge med i deres fjernvarmeanlægs tilstand. Her får de bl.a. alar-

mer ved for dårlig afkøling og for højt forbrug, således at fejl kan opdages i tide.

I 2013 har vi lanceret muligheden for, at den enkelte kunde kan købe en unit-pakkeløsning af FF,

der betyder, at FF ejer hele anlægget og dermed også har ansvaret for, at det altid fungerer opti-

malt.

26

Bilag 2 Materialet fra Fjernvarmens Serviceordning

27

Bilag 3

Resume af samtale med Kaj Borggren, seniorkonsulent indenfor Energieffektivisering og Ventilation hos

Teknologisk Institut i Taastrup, d. 9. december 2013

Det er svært at svare på, hvor mange fejlfyldte anlæg der er i Aarhus Kommune, blandt andet fordi der

findes så stor forskel på anlægstyper og bebyggelser, fejlene kan spænde over en radiatorventil, som er

indstillet forkert, til en pumpe som er defekt, og tallene vil derfor være meget mærkelige.

Det største problem er brugeradfærden, og kundevaner – derudover er udfordringen også, at fjernvarme

betragtes som værende så billig, at det ikke er der, der kan hentes de største besparelser.

Der er stor tolerance overfor fejl og mangler i fjernvarmeanlæggene, også selvom en servicemontør råde

kunden til f.eks. at få skiftet en ventil/pumpe. Det kan dreje sig om en ventil til 1000 kr – hvor kunden i

stedet fristes til at bruge pengene på f.eks. et weekendophold.

Selvom kunderne er tilmeldt en serviceordning, viser det sig, at der – året efter – ofte findes de samme fejl,

f.eks. et komponent som ikke er blevet skiftet, fordi kunden ikke prioriterer det højt. ”Weekendophold eller

ventil”

Dem der har serviceordninger, er oftest dem, som er ”fremme i skoene”, dermed ment, at de besidder en

vis viden eller interesse for fjernvarmeanlæg.

Roskilde Fjernvarme har mulighed for, at holde øje med deres kunder – oftest har de kunder, som er

tilmeldt serviceordning en afkøling, som ligger et par grader over minimum, dvs. der afkøles bedre her.

Dermed også ment, som nævnt før, at disse kunder har en viden og interesse i, at anlægget kører som det

skal.

Der er tradition for, at der ikke er service – ligesom der har været med gas eller olie. Det er ikke et

spørgsmål om fravalg…

Aalborg Fjernvarme tilbyder en serviceordning på 30 kr./md – det virker! Det er overkommeligt.

Der er lige så mange modeller på serviceordninger etc. som der er værker.

Et lovkrav om serviceordning vurderer Kaj Borggren ikke som værende optimalt – han mener, kunderne

tvinges til nok krav og regler på andre områder – han mener i stedet, at det er fjernvarmeværkerne, som

bør tage initiativ til serviceordninger og fejlrettelser, idet de jo er ”ejet” af kunderne. De besparelser, de

kan give kunderne, er også besparelser for værkerne (Men er der interesse fra Aarhus Fjernvarme i at spare,

når deres varme alligevel er spildvarme?)

Jo større besparelse for kunderne, jo lavere omkostninger har værkerne.

28

Bilag 4

Resume af samtale med Erik Pedersen, ca. 6 dec.

Jeg ringede til AffaldVarme og blev videresendt til Erik Pedersen, for at spørge, hvor stor en del af

fjernvarmekunderne, der var dårlige afkølere. Følgende er Erik Pedersens udtalelser. Mit udgangspunkt var

at spørge, hvor stor en del af fjernvarmekunderne kunne kaldes dårlige afkølere.

Erik Pedersen udtaler, at konstateres der en afkøling lavere end 30 °C, er det dårlig afkøling – grænsen er

forskellig fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk.

1. gang der konstateres dårlig afkøling, gøres kunden opmærksom på dette via brev.

Året efter, altså 2. gang der konstateres dårlig afkøling, skal kunden betale et gebyr for det ekstra forbrug,

der skal gå til at dække transport af fjernvarmevand, dermed den ekstra pumpekapacitet.

Det er byrådets afgørelse, at grænsen ligger på minimum 30 °C.

Fejlfyldte anlæg er ikke ensbetydende med, at de er dårlige afkølere!

Det største problem, der resulterer i dårlig afkøling, er kundens dårlige vaner.

Størstedelen af de dårlige afkølere ligger ”kun” mellem 25 °C og 30 °C.

Erik Pedersen indvilliger i at sende information om antallet af dårlige afkølere over mail.

Det kunne være ønskværdigt at høre, om de selv synes det er et problem.

Fejlfyldte Fjernvarmeanlæg under AffaldVarme Aarhus · Formålet med dette kapitel er, at redegøre for de undersøgelsesmetoder, som vurderes velegnede til dette projekt. Dette

Documents