TURIST GUIDE 2010 FÆRØERNE National Geographic Traveler: Verdens mest uspolerede øer Færøerne blev i december 2007 af National Geographic Traveler kåret som den mest tiltrækkende og fascinerende destination i verden blandt 111 udvalgte ø-samfund WWW.FAROEISLANDS.COM GRATIS
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
TurisT Guide 2010
FÆRØERNE
National Geographic Traveler:Verdens mest uspolerede øer
Færøerne blev i december 2007 af National Geographic Traveler kåret som den mest tiltrækkende og fascinerende destination i verden blandt 111 udvalgte ø-samfund
www.faroeislands.com
GRATIS
2
Our ATM’s around the Faroe Islands provide you with cash when and where you need it
Vágur
Hvalba
Skopun
Tórshavn, Hornabøur
Tórshavn, SMS Shopping Centre
Vágar Airport Sandavágur
Eiði
Strendur Toftir
Tvøroyri
Kollafjørður
Saltangará
Fuglafjørður Klaksvík
Tórshavn, Niels Finsens gøta
www.foroya.fo
At your service
Open 06:00 a.m. to 02:00 a.m.>
san
sir.
fo
atlantic.foonline booking
Flyv med os
Med mere end 2 årtiers erfaringer og 7 rejsedestinationer er Atlantic Airways blevet en nøgleoperatør i Nordatlanten.Vi har en meget dygtig besætning, som garanterer en venlig betjening. På den måde kan du nyde en god og behagelig flyrejse. Færøernes nationale luftfartsselskab Atlantic Airways
4
Stóra Dímun
NORÐOYGGJAR
INT
RO
DU
KT
ION
STReymOy, NólSOy, KOlTUR Og HeSTUR Turist-Information: Kunningarstovan i Tórshavn, Tel. +298 302425, Fax +298 302426, www.visittorshavn.fo, [email protected]
Fakta om Færøerne .................................................................................................. 6
introduktionØerne i havet ............................................................................................................. 8Historie ..................................................................................................................... 10Sproget og dansen ................................................................................................ 12Den særlige natur .................................................................................................. 14
TemaerVerdens mest indbydende rejsemål ................................................................. 18Her er ingen fortabte spillemænd ..................................................................... 20Oplev Færøerne med en fiskestang .................................................................. 22Design og mode ..................................................................................................... 26Mad fra de rene vande ......................................................................................... 28
om de 6 områder (se kortet til venstre) Tórshavn og Streymoy sydlige del ............................................................ 30 Streymoy nordlige del .................................................................................. 48 Eysturoy ........................................................................................................... 53 Norðoyggjar ..................................................................................................... 60 Vágar og Mykines .......................................................................................... 67 Sandoy, Skúvoy og Stóra Dímun ............................................................... 74 Suðuroy og Lítla Dímun ................................................................................ 78
Praktisk information .......................................................................................... 100Tunneler og vejlængder på Færøerne ........................................................... 106Kort over Færøerne m/indenrigsforbindelser ............................................. 107Hoteller, pensionater og vandrerhjem .......................................................... 108Begivenheder i 2010 ......................................................................................... 110Internationale forbindelser .............................................................................. 111
6
Atlantic Airways
Smyril Line
INT
RO
DU
KT
ION
: Fa
KT
a O
m F
ÆR
Øe
RN
e
Beliggenhed og størrelseFærøerne ligger nordvest for Skot land og midt imel lem Island og Norge i hjertet af Golfstrøm-men i Nordat lan ten på 62° 00N. Landet, der i grove træk ligner en pile spids, er 113 km langt og 75 km bredt, i alt 1399 km2 fordelt på 18 øer. Der er 1100 km kyst linje, og man er på intet sted længere end fem km fra havet. Det hø jeste fjeld er 882 m, mens landets gen nem snits højde er ca. 300 m.
KlimaFærøerne har tempereret øklima, og vejret er meget omskifteligt. Det ene øjeblik skinner solen fra en næsten skyfri himmel for pludselig at skifte over i dis og regnbyger. Havet fryser aldrig til, og temperaturerne er meget moderate i betragtning af lan dets nordlige belig gen hed. Om vinteren sner det, men snevejr er som regel kortvarigt på Fær øerne.Gennemsnitstemperaturen lig ger på 3°C om vinte ren og 11°C om sommer en, dog kan det blive
meget varmere på steder, der ligger i læ. Luften er altid ren og frisk uanset årstid.
BefolkningstalI alt 48.778 mennesker boe de på Færøerne 1. januar 2009. Om kring 19.652 bor i ho vedstads kom mu nen (Tórs havn, Kirkju bøur, Velba staður, Nólsoy, Hest ur, Kolt ur, Hoyvík, Argir, Kald bak, Kald baks-botnur, Norðradalur, Syðra dalur, Hvítanes, Sund, Kolla fjørð ur, Signabøur og Oyra reingir), mens ca. 4.700 men ne sker bor i Fæ r øernes næst største by Klaks vík.
styreformSiden 1948 har Færøerne været en selvstyrende del af det danske kongerige. Lan det har sin egen lovgivende forsamling, lagtinget, og sit eget flag. Færøerne er ikke medlem af EU, og al handel er reguleret igennem sær lige han dels aftaler.
sprogSproget på Færøerne er færøsk,
som har sine rødder i det old nordiske sprog. Færinger for står som regel alle de nordiske sprog, og mange er gode til engelsk, specielt de unge.
religionReligion spiller en vigtig rolle i den færøske kultur, og mere end 80 procent af befolkningen hø rer til den evangelisk-lutherske fol ke kirke. Den næststørste grup pe, omkring 10 procent, tilhører Brødremenighed en. industriFiskerierhvervet er den vigtigste indtægtskilde på Fær øerne. Mere end 97 procent af den færøske eksport er fiske pro dukter. Turisme er øernes næst største industri, uld produk ter og andre fabri-kationer kom mer på tredje -pladsen.
Fakta om Færøerne
Se tidstabeller for fly og fær ger på: www.atlantic.fo og www.smyril-line.foog på side 111
Reykjavík
KøbenhavnAalborg
Stavanger
TórshavnVágar
London
Hanstholm
BillundEsbjerg
Seyðisfjørður
ISLAND
ENGLAND
FÆRØERNE
NORGE
DANMARK
GRØNLAND
Narsarsuaq
Atlantic Airways
Smyril Line
TouristGuide-A5.indd 1 01-05-2009 13.05.20
S M Y R I L L I N E D A N M A R K · K A I L I N D B E R G S G A D E 2 0 0 · D K - 7 7 3 0 H A N S T H O L MT E L + 4 5 9 6 5 5 0 3 6 0 · FA X + 4 5 9 6 5 5 0 3 6 1 · O F F I C E @ S M Y R I L - L I N E . D K
Norröna er et af Nordatlantens nyeste skibe, støjsvagt og udstyret med topmoderne stabilisatorer. Alle kahytter er moderne indrettet med bad/toilet, garderobe, TV mm. Om bord vil du fi nde en dejlig atmos-fære. Du kan shoppe, køle af i poolen, dyrke fi tness, gå på kasino eller i biograf. Glæd dig til de gastrono-miske oplevelser i restauranterne. Børnene kan boltre sig på legepladsen, deltage i skattejagten eller en af de mange andre aktiviteter, som arrangeres af besætningen. Du kan også vælge, at slappe af og opleve den smukke solnedgang fra din plads på dækket eller nyde en stille drink i baren – så vil du være helt klar til dit møde med fantastiske Færøerne.
En ting er sikkert, at sejle er den bedste måde at komme til de Nordatlantiske øer på ... du pakker bare bilen, kører om bord og så starter ferien.
TIL FÆRØERNE MED NORRÖNA ER ÉN LANG FLYDENDE FERIE
WWW.SMYRIL-LINE.DK
HANSTHOLMDANMARK
ESBJERGDANMARK
TÓRSHAVNFÆRØERNE
SEYÐISFJÖRÐURISLAND
TouristGuide-A5.indd 1 01-05-2009 13.11.11Process Black
8
Felix
van
de
Gei
n
INT
RO
DU
KT
ION
: Øe
RN
e I
Ha
Ve
T
Øerne i havet
Verdens støvede kontinenter er pludselig meget langt borte, her er kun vindene og vandene og du selv. Ensomheden i havet, stil heden overalt, kun afbrudt af fugle stemmer, der flytter sig for hin anden, væver sig sammen i skiftende mønstre og gen skaber landskabets former, snart oppe, snart nede. Lyden af vand, der løber hen over sten, og det fjerne sus af havet dybt nede ved foden af klipperne. Alle de milliarder tons af et verdenshav, som lige nu ligger dovent og gnubber sig mageligt mod disse knolde midt ude i ingenting, som om det trængte til at blive kløet på ryggen eller skuldrene efter den lange vej mellem klodens poler. Fredeligt og godmodigt lyder det en god sommerdag, men man ved, at det er en bundet og lunefuld kraft, der hvert øjeblik kan skifte mening og rejse sig i et afsindigt raseri. Burde der være noget her i det hele taget? Er det ikke bare et støvkorn i øjet, som man må se at få væk?
Før eller senere får havet vel sin vilje og skyller det hele bort. Men indtil da vil Færøerne i høj grad findes og være en ene stående virkelighed i
verden, hvadenten man oplever landet fra en båd langs kysterne, det ene øjeblik blændet af solens spejlinger i vandet, det næste omsluttet af klippehulernes kæl der sorte mørke. Eller til fods i højderne med drivende skyg ger, der kaster sig ned i frodige dale og op over grønne bjerg sider og med et lys, som næsten ikke kan flytte sig fra en tinde til den næste uden at forsøge sig med en ny variation og en helt anden stemning.
Sådan som stemningerne også flytter sig fra bygd til bygd og fra hus til hus. Et helt samfund er her med sin egen historie, sit eget sprog og sin egen kultur. Uden for den store verden, men midt i en verden, hvor den mindste ting kan blive meget stor, fordi den rummer ægte følelser, ægte nysgerrighed og ægte ven lighed.
Træk vejret dybt! Luk san serne op og fyld sindet! Du vil forundres over, at et sådant sted stadig findes i verden. Over skueligt og over kom-me ligt, let at rejse omkring i og lære at kende og dog uendeligt varieret og foranderligt.
fyld lungerne! Træk vejret dybt! det er, som om lun gerne åbner alle sine folder og blade og hul rum, og fra alle sider strømmer havets rene luft imod dig, ind i dig og igennem dig.
Mykines, den yderste ø
Top-ups widely available
Avoid roaming charges with prepaid
The world’s rarest simcard
Top-ups widely available
Avoid roaming charges with prepaid
The world’s rarest simcard
Top-ups widely available
Avoid roaming charges with prepaid
The world’s rarest simcard
Top-ups widely available
Avoid roaming charges with prepaid
The world’s rarest simcard
Top-ups widely available
Avoid roaming charges with prepaid
The world’s rarest simcard
Top-ups widely available
Avoid roaming charges with prepaid
The world’s rarest simcard
Top-ups widely available
Avoid roaming charges with prepaid
The world’s rarest simcard
Top-ups widely available
Avoid roaming charges with prepaid
The world’s rarest simcard
Top-ups widely available
Avoid roaming charges with prepaid
The world’s rarest simcard
10
Felix
van
de
Gei
n
Felix
van
de
Gei
n
INT
RO
DU
KT
ION
: HIS
TO
RIe
De første kolonister kan have væ-ret irske munke, der har søgt et fredsommeligt tilflugtssted på dis-se afsondrede øer. Dette har sand-syn ligvis været i midten af det sy-vende år hund rede.
Bedre kendt og veldokumen-teret er den norske koloni-sering, der ind ledtes et par hundrede år senere og udvik-lede sig op igen nem vikinge-tid en og gjorde Fær øerne til en central del af vi king er nes terri-torium lan gs de nord at lantiske kyster og det Irske Hav.
Vikingerne etablerede de res eget parlament med loka le ting omkring på øerne, mens hoved-tinget blev pla ce ret på Tinganes i Tórs havn. Om kring årtusind-skiftet blev kristen dommen for-kyndt på dette sted. Kort ef-ter kom øerne under de norske kongers herre døm me. En af dem var den be rømte kong Sverre,
som voksede op på det færøske bispe sæde i Kirkjubøur.
Senere blev den norske krone underlagt det danske monarki, og med reformationen blev det færøske bispedømme afskaffet og dets gods en del af det dan-ske krongods.
Landene omkring Nordsøen havde op igennem middelalde-ren en stor ind flydelse på Færø-erne, især gennem de hanseati-ske køb mænd i Bergen.
Med reformationen øgede den danske konge sin kontrol
over handelen og etablerede et han dels mo nopol, der blev sty-ret af for skellige købmænd og handels sel skaber. Men i 1709 overtog kongen selv handelen med op rettelsen af den Konge-lige danske Ene handel.
Nu blev øerne styret direk-te fra København. Dan s ke em-beds mænd ankom for at over-våge handelen og beskytte den imod konkur rerende køb-mænd og pira ter, som igennem århund reder havde plaget øer-ne. For tet, Skansin, som skuer
Historiei millioner af år lå færøerne en som me og ubeboede i nord atlant en.
Kirkjubøur, det historiske bispesæde
Skriverens hus i det gamle Tórshavn
11
Freedomto travel
Make the most of your Faroeseholiday with a car from Avis
ud over Tórshavns havn, er en del af denne historiske befæstning, men hvis man i dag spejder ud i horisonten herfra, vil man sand-synligvis kun få øje på fredelige fiskeskibe eller måske de inter-nationale cruise liners yndeful-de kurver.
I 1856 blev den kongelige mono polhandel afskaffet, og snart var foretagsomme færø-ske forret nings mænd i gang med at oprette nye forbindelser til ver den uden for. I 1872 blev den gamle engelske slup ”Fox” købt til fiskeri på dybt vand langt fra de færøske kyster, og snart blev fæ-ringerne kendt for at være blandt verdens dyg tigste søfolk. Fiskeri-erhver vet udviklede sig til at blive landets største ind tægts kilde.
Nu er fær ingerne i fuld gang med at for berede udforskningen af poten tielle olie kilder i ha vet rundt om Færøerne.
Og dog er sporene af æld gammel historie bevaret overalt, hvor man kommer, blandet med den moder-ne tid. Man kan slen tre omkring på Tinganes, som i dag hu ser det færøske landsstyre, der blev etab-leret som udø vende myndighed i henhold til hjem me styreloven fra 1948. Og dér, på sit kontor i et af handels mono polets tidligere pak-huse, kigger lag man den, landets politiske leder, måske op fra sin com puter og ud igen nem vin duet for at måle de tusind års gang, som er mejslet ind i stenene på spidsen af den lille halvø.
Træskærerarbejde i Kirkjubøur
12
Jørg
en J
acob
sen
INT
RO
DU
KT
ION
: SP
RO
ge
T O
g D
aN
Se
N
Vikinger, der ho vedsagelig kom fra Nor ge, sej lede mod vest for at finde nyt land og kom til kysterne af Skotland, Shet land, Orkneyøer-ne, Hebriderne, Færøerne og Island. Vikingekulturen var på den tid ensartet, og de sproglige forskelle var få.
Som tiden gik udviklede de forskellige lande deres egen kul tur, og oldnordisk blev splittet op i forskellige dialekter. Nogle ste der uddøde sproget fuld stæn-dig.
Det færøske sprog overlevede som et selvstændigt sprog, men var i lang tid truet af udslettelse. Efter reformationen blev kirke-sproget dansk, dansk var skrift sproget og blev efterhånden brugt i alle offi cielle anliggen der.
Da de første videnskabelige und er søgelser på begyndtes i slutningen af 1700-tallet, var det for at dokumentere og ind samle det, som man betrag tede som resterne af det gamle sprog. Men der viste sig et over vældende og levende materiale af gamle ord og ordsprog, faste ven dinger, sagn og kvad. Alene de gamle kvad og kæmpe viser udgjorde omkring 70.000 vers, som alle var ble vet overleveret mundligt fra gene ration til ge neration.
Hvordan kunne det lade sig gøre i en befolkning, som gen nem år hundreder kun bestod af mellem 4.000 og 5.000 men ne-sker? En væsent lig del af svaret er dansen, den be rømte færøske dans, hvor det gjaldt om at lære
og huske en lang for tælling. Denne dans er en direkte fort sættelse af den middel al-derlige kædedans, der op stod i Frankrig og bredte sig over hele Europa. Dansen gik efterhånden af mode eller blev bekæmpet af myn dighederne, men på Færøer ne levede den ubrudt videre.
Det særlige ved den fæ røske dans er sangen og fortællingen. Der danses uden musik led sa gelse, det er alene stemmerne og fød derne, der høres. Mens en enkelt eller nogle få forsan gere leder sangen, følger de øvrige hand lingen med dan se trin og ved at gentage omkvædet efter hvert vers, og der er en levende sam men hæng mellem kvadets ind hold og dansens stem ning.
Sproget og dansenfærøsk har sine rødder i det gamle oldnordiske sprog fra vikingetiden.
Danse trinene er altid de samme, men er fortæl lingen sørgelig, danses der sagte, er den dra matisk, træ der man hårdt i gulvet, er det en skæmtevise bliver rytmen spring ende og let. Det er en kollektiv dans, hvor ansigter passerer forbi an sigter, dansen vender indad og kan ofte være vanskelig at be tragte ude fra. Den kræ ver del tag else, og når dan sen er bedst, smelter kæden sammen i en fælles ryt me, og man føler, at man er en del af noget meget stort.
Indsamlingen og nedskriv ningen af det vældige mundt lige materiale blev gru ndlaget for sprogets be varelse, og eta blering en af et færøsk skrift sprog i midten af 1800-tallet blev fun damentet for den for nyelse, der siden er sket. Mens man har set små sprog forsvinde overalt i verden, udvikler det færøske sprog sig og er i dag den fær øske kulturs stolthed.
Man 08.30 12.00 Tórshavn Man 14.00 18.00 Vágar Tir 08.00 17.00 Norðuroyggjar Ons 08.30 13.30 Vestmannabjergene Ons 15.00 17.00 Kirkjubøur Tors 12.30 16.30 Tórshavn Tors 17.00 19.00 Sornfelli Fre 08.30 13.30 Tórshavn & NólsoyFre 15.00 17.00 SornfelliLør 08.00 15.00 Nordlige EysturoyLør 16.00 20.30 VestmannabjergeneSøn 09.00 17.00 Sandoy
Bestil din skrædder-syede udflugt hos:
Færøerne Ferie For Alle
14
Ger
t N
orðo
oy
INT
RO
DU
KT
ION
: De
N S
ÆR
lIg
e N
aT
UR
Her ligger byerne og bygderne og spiller i alle farver med det grønne bælte af opdyrkede græsmarker udenom. Ovenover rejser fjeldene sig med udmarker-ne forneden og de sorte hamre foroven, de lange stenvægge, der inddeler fjeldene i etager.
Hamrene er kanterne af de vældige basaltlag, som ocean bundens vul kaner i tertiærtiden for omkring 60 millioner år siden aflejrede her. Hver hammer an giver et eller flere udbrud, og imel lem dem kan man se rødlige bånd af tuf, som er de sammen-pressede lag af askeregnen, der er gået fo rud for hvert nyt udbrud. Tuffen er blødere end basalten og smuldrer hurti gere, så basalt lag ene efterhånden udhules og styrter ned mod næste afsats og forvitrer til jordskråninger, som græsset siden erobrer.
De vestlige og nordlige kyster er landets skuldre. Her foregår den virkelig kamp, når stormene bryder
løs og havet rejser sig. Det er, som om øerne krummer sig sammen og sætter tæerne i for at samle vægt til at stå imod an grebene. Og dér kommer ha vet, buld rende og brøl ende, og lægger hele sin kraft mod klip perne. De hule drøn går fra bund til top, som var de hentet fra jordens indre, havet sprænges til skum og falder tilbage med grove for bandelser og lover hævn. Landet og havet kæmper en endeløs kamp, ikke kun når mennesker ser det og hører det, men især alle de sorte, ensomme nætter og alle de lange vintre, år efter år og i århundreder.
Men endelig kommer ly set og sommeren tilbage, og på de gode dage er det næs ten ikke til at forstå. Alt er fred og stilhed, havet stræk ker sig af velvære, venligt og ind bydende.
På de lange sommerdage vrim ler det med store fugle flokke omkring de mange klip per. De kolde
Den særlige naturfærøerne er lagdelte og som regel i lag, der er sunket til den ene side og hævet til den anden. man ser det bedst, når man be finder sig på et af de mere rolige steder ved beskyttede fjorde og sunde.
De fritstående klipper Kællingen og Kæmpen
15
National Geographic Traveler:
FAROE ISLANDS – THE WORLD’S MOST APPEALING ISLANDS
Faroe Islands were rated the No. 1 destination in the world among 111 island communities
sans
ir.fo
INT
RO
DU
KT
ION
: De
N S
ÆR
lIg
e N
aT
UR
arktiske hav strømme, der forener sig med den varme Golf strøm omkring Færøerne, har skabt et særdeles nærings rigt miljø for de fugle, der yngler her.
Ornitologer har registre ret om kring 300 forskellige fugle arter på Færøerne, hvoraf om kring 40 er al mindelige yngle fugle, mens andre 40 er sjældne eller uregel mæs sige gæster. Ko lonier af lunder bebor afsat serne og grøn sværen øverst i fjeldet. Deres ynglepladser er iøjne faldende på grund af den særlige blågrønne far ve, som dannes af fuglenes gødning.
Og dér stikker en sæl sit mør ke og skinnende hoved op af vandet for at se, hvad der sker. På samme måde som man selv kan stikke sit hoved op over skyerne, når man dagen efter eller en anden dag har flyttet sig fra havoverfladen og er gået op i fjeldlandskabet. Det ser måske ikke særlig lovende ud, skyerne ligger lave og flossede et godt stykke ned ad skrå ningerne. Men den stedkendte fører er for trøst nings fuld og be dømmer
16
Felix
van
de
Gei
n
INT
RO
DU
KT
ION
: De
N S
ÆR
lIg
e N
aT
UR
den rigtige vej og ret ning, og nu går det opad gen nem sky ernes uldne rige. Indtil man bryder igen nem og ser en endeløs verden for sine fødder. Overalt sætter fjel dene sine rygge og tinder op gennem sol beskinnede skyer, og det er som at se ud over et helt kon tinent og alt det land, som for millioner af år siden er sunket i havet.
Men der er selvfølgelig de dage, hvor tågen har taget det hele, og man kun ser de helt nære omgivelser. Så er det blom ster nes tid. Uforstyrret af alt det store, står de nu og nikker til den opmærksomme betragter. Der er selvfølgelig den gule eng kab be leje, nylig udnævnt til Færøernes na ti o nal blomst. I den tidlige som mer fylder den alle grøfter og våde steder, men så er der alle de andre og mere ydmyge blom ster, forskellige fra ø til ø og fra lav nin ger til højderne.
Læg mærke til lyng blom st erne, hedelyngen med sine viol blå kron blade og den ringlende klokkelyng. Eller tue-limurten, der står som en lille busk med blom ster, der skifter fra lyserødt til mørkerødt, og alle sten bræk blomsterne, trevlekronerne og den plettede gøgeurt, som i sin tid, ligesom den kraftfulde rosenrod – på færøsk kaldet hjælperod – ansås for at være en slags naturens egen viagra.
Og så er der den færøske løvefod, som ikke vokser andre steder i verden. Eller hvad med isranunklen, der kun vil være oppe på de højeste fjelde?
Man skal ikke langt væk fra den ny asfalt erede bilvej, før man er alene i fjeldheden, i en ensom dal eller på vej op over stenede højder. Dér kommer tiden til bage, na turens egen tid, tiden i de skift ende belysninger, tiden, der ikke tælles, men er. Og sam men med tiden kommer en stilhed fuld af naturens egne lyde. Lyden af løbende vand hen over sten eller under tuer af græs, lyden af havet, hjejlernes, spovernes og bekkasinernes lyde. Selv måge fuglenes grovere skrig kan falde med ind i stil heden og blive til en indre stil hed hos den lyttende, hvadenten han vandrer, eller hun sidder på en hvid, lavbevokset sten for at hvile sig før den næste stræk ning.
Manden ved computeren eller den besøgende, der rejser hur tigt, mens han ser på tæl leren eller kigger på uret, kan gribes af forbløffelse over det, han ser, og tænke, at dette land er alt for lille til så stort et landskab. Men den, der for en tid træder ud af sit tekniske panser, vil opdage, at den færøske natur ikke regner i stør relser og afstande, men kun i tilstande.
information•accommodation•cultural education•nature’s stimulation•travel organisation•or just ask about •the weather....we know just •about everything
informationcentres
www.kunning.fo
san
sir.
fo
18
Felix
van
de
Gei
n
Te
ma
: Ve
RD
eN
S m
eS
T IN
DB
yD
eN
De
Re
jSe
må
l
I 2007 foranstaltede National Geographic (National Geographic Traveler og National Geographic Center for Su stain able Destinations) en om fat tende undersøgelse af 111 for skellige øsamfund over hele verden. Et panel bestående af 522 velberejste eksperter i bæ re dygtig turisme skulle vur dere disse øer og sætte dem i rækkefølge på en liste med de mest uspolerede øverst. Færøerne blev placeret som verdens mest indbydende rejsemål.
Med en topplacering foran Azorerne og Lofoten og ek so ti ske øer som Bermuda og Hawaii fik Færøerne disse kommentarer fra panelet: „Dejlige, uspolerede øer – en fryd for den rejsende.“ Øerne opnåede høje karakterer for sin bevarelse af naturen, historisk arkitektur og national stolthed.
National Geographic Traveler valgte især små og middelstore øer eller øgrupper, men gjorde nogle få undtagelser med større og ensartede lande som Island og Tasmanien. Tidsskriftet bad eksperterne
vurdere øerne, som de kendte, ud fra 6 forskellige kriterier: Miljømæssig og økol ogisk kvalitet, social og kulturel helhed, historiske byg nings værkers tilstand og ar kæo logisk interesse, æstetisk tiltrækning, ansvarlig styring af turismen og fremtidsudsigterne. Her er et uddrag af ekspert pa-nelets ud talelse: ”Prægtigt, is skabt lands skab med usand synligt stej le skræn ter. Kun lidt fladland. Et sam men hængende lokal sam fund, absolut færøsk, ikke dansk, med sit eget sprog. Egen byg nings -kultur helt ned til græs tagene, fornuftigt bevaret og værnet. Eventyrlystne og vel in for merede turister.”
Panelet udtalte specielt om øen Koltur, at her kan be søgende møde bonden, gå ture rundt på øen, opleve et levende museum med landbrug af i dag og smage det lokale, tra di tio nelle køkken. Helt na tur ligt forventes tu rist erne at opføre sig som færing erne selv, som f. eks. at tage de gyngende
Verdens mest indbydende rejsemålfærøerne har for nyligt været under lup i et af verdens store tidsskrifter.
fær ger og vandre i al slags vejr, forklarede panelet.
Færingerne blev ikke så lidt forbavsede over, at deres øer klarede sig så godt i målingen. De troede, at solstrande og moderne byer med store ind købs centre var de mest til trækkende rejsemål i verden, for hvad er vel nogle fjerne klippeøer i Atlanterhavet i sam men ligning med dem? Men naturligvis blev undersøgelsen modtaget med stolthed på øerne, og færingerne har selv følgelig fortalt hele verden om resultatet.
National Geographic ad varede sine læsere om, at man bør gå forsigtigt frem for ikke at ødelægge de rejsemål, man holder mest af at besøge, ikke mindst når der som her er tale om øer af beskeden størrelse. Men eksperterne i panelet slut tede med at konstatere, at hvor der er en stærk følelse af iden titet og kulturel arv, er der et solidt grundlag for en fornuftig udvikling.
Så velkommen til verdens smukkeste øer!
Oplev Færøerne sammen med os• Intentioner: Ikke størst - men bedst
• Vi kan gøre din drømmerejse til virkelighed
• Flersprogede, erfarne chauffører
• Sikkerheden har topprioritet
• Busser fra 10 til 52 passagerer
20
ww
w.t
eitu
r.com
Nor
d.fo
/mom
o
Te
ma
: Øe
R m
eD
FR
yD
FO
R Ø
eR
Ne
Glæden ved musik og sang er stor på Færøerne, der bliver sunget og spillet igennem til enhver lejlighed. Øerne har flere store sommerfestivaler og et Nordens Hus, med et varieret udbud af musikarran-gementer. Blandt andet én uges jazzfestival i august.
Færøsk sangtradition begyndte helt uden instrumenter tilbage i middelalderen. Med kæde-dansen, en praktiserende del af færøsk kultur- og musikliv den dag i dag. Kædedansens sange har sit fundament i viser om helte og folkesagn. Kædedans er en rytmisk fortælling, der bl.a. kan opleves i Tórshavns bymidte under fejringen af ’Olai’ sidst i juli måned. Historien fremhæves (når mest drama tisk) ved at hæve stemmerne samtidig med at rytmen trampes/’danses’ hårdere…
Nutidens færøske musikstjerner benytter sig også af elementer fra gammel sangtradition. Et godt
eksempel er Eivør Pálsdóttir, en skøn sangstjerne med havfruehår og et stort publikum. Hendes musik er en sjælden veludført nyfortolkning af folkemusik, krydret med jazz og melodiøse strygere. Viking metal bandet ’Týr’ oser derimod af maskulinitet.
Teitur Lassen
Boys in a Band
Her er ingen fortabte spillemænd – færøsk musikliv rækker langt ud over klippekanten.
færøsk musikliv har det sidste halve årti fået gevaldig vind i sejlene - også langt udenfor klippeøernes horisont. svært klingende navne som Teitur, eivør, sunleif, Budam og orka er åbenbart ingen hindring for succes i udlandet - tværtimod.
21
Leynar 2009
FØROYAR 10KR
Te
ma
: Øe
R m
eD
FR
yD
FO
R Ø
eR
Ne
Der er drama i luften, når de svinger både hår og guitar i deres udvalgte kvad. Det amerikanske og tyske marked især, er bjergtaget af de fire herrer, der p.t. er det 88-tyvende bedst sælgende band i forbundsrepu-blikken. Der er til gengæld ingen elektrisk guitar i bandet ’Budam’, der har spillet ved flere lejlighe-der i London. Færøernes ubestridte internationale sanger og sangskriver er Teitur Lassen, der turnerer både USA og Europa. Hans ’grædende’ stemme og innovative musikalske arrange-menter, når helt ind i hjertet på en bred fanskare fra Detroit til åbningen af Roskilde Festival sidste år... Med på Roskilde Festival er også gruppen ’Orka’, hvis først cd blev optaget på en bondegård, hvor der blev spillet på alt fra tønder, til pigtråds-hegn, gummihjul og på flasker. Orka er bla. inspireret af Kristian Blaks avantgardistiske musikuni-vers. Om sommeren kan man komme med Kristian ud i dybe grotter på klippekysten, og høre toner fra et udvalg af instrumen-ter blande sig med bølgernes skvulpen, mågeskrig og grotternes specielle akustik. Kristian Blak har bl.a. kompone-ret klassisk musik sammen med Sunleif Rasmussen, der også lader sig inspirere af naturen. I 2002 modtog Sunleif som komponist Nordisk Råds
Musikpris for symfonien ’Oceanic Days’.
I den mere rock/poppede afdeling kan nævnes The Dreams, genremæssigt placerer de sig på grænsen mellem pop og emo punk. De fik deres gennembrud i MTV Europe’s band-konkurrence ’A Cut’ i 2005. Boys in a Band, et indie rock band vandt i 2007
‘Global Battle of the Bands’, $100.000 og en verdensturné.
Øerne tilbyder alt, hvad hjertet kan begære og lidt til af enhver form for musikalsk oplevelse- og genre. ”William Heinesens efterslægt af spillemænd er langtfra fortabte, og spiller ligesom bager Hansen på ethvert instrument”.
22
BøurSørv
águr
FLOGVØ
LLUR
Mið
vágur
Sandav
águr
Vest
man
na
Myk
ines Kvív
ík
KOLLAFJ.-TUNNILIN
Kollafj.
dalur
TÓRSHAVNNólso
y
Oyri
Hestur Gamlaræ
ttSkopun
MeginskúlinSandur
Skúvoy
Skálav
ík
Húsav
ík
Dalur
SandvíkHvalbaTvøroyri
KRAMBATANGI
Øravík
Famjin Hov
Porker
i
Vágur
Lopra
Sumba
OYRARBAKKI
Selatra
ð
Tjørn
uvík
Eiði
Gjógv
Funnin
gur
Funnin
gsfj.
SKÁLA-BOTNUR
Søldarfjørður
Fuglaf
j.
Oyndafj.
GØTUDALUR
Leirvík
Kambsd
.
KLAKSVÍK
Strend
ur
Skáli
Tofti
r
Runav
ík
Rituvík
Æðuv
ík
TrøllanesMikladalur
HúsarSyðrad.
Kunoy
Harald
ss.
Hvann
asun
dVið
areið
i
Árnaf
jørð
ur
Kirkja
Hattarvík
Svínoy
300
101
600
601
100
400
701
700
202 201
203
200
480482
481
440
442
410
504
500506
58
56
36
60
66
7
60
90
sansi
r.fo
Óla
vur
Fred
erik
sen
Te
ma
: OP
le
V F
ÆR
Øe
RN
e m
eD
eN
FIS
Ke
ST
aN
g
Og der er intet som at smage en fisk, du selv har fang et i det rene færøske vand.
Fiskearterne i søer og vand løb på Færøerne er bæk ørred, søørred, havørred og laks. Flere steder findes alle typer fisk på én gang. Laksen på Færøerne bliver ikke stor, men du må til gengæld tage alt over 30 cm med dig hjem. Havørred og laks kan også fanges ved kysterne samt torsk, sej og rødtorsk. Og tager du en tur til søs, er torsk, kuller og sej nærmest en garan teret fangst uanset årstiden. Langen er ikke usædvanlig, men det er selvsagt helleflynderen, der er det ædleste. Den er Nordatlan-tens største fladfisk og kan komme helt op på 100 kg. Dens højsæson er i slut ningen af maj og juni.
For de rigtig eventyrlystne er sildehajfiskeri blevet en yndet sport. Det begyndte med, at en fisker viste sin fangst frem i en stor avis, og dermed var denne nye sport en realitet. Siden har der været afholdt konkurrencer om at fange den største sildehaj ved øerne.
De interessante søer og åer for ørredfiskere ligger på Strey moy, Eysturoy, Vágoy og Sandoy. Norðoyggjar, Suðuroy og de min dre øer har kun få af in ter esse, dog findes der gode kyster til havørredfiskeri på Suðuroy. De mest kendte ørred s øer er Ley nar vatn på Streymoy og Sand svatn på Sandoy. I begge søer er der gode fangst mu ligheder for alle typer ørred og laks. Men der
sværges også til Saksun på Streymoy og de afsides be liggende søer på Vágoy: Fjalla vatn og Hvilvt kin na vatn ligger i et meget smukt afsides område.
Fangstmetoderne minder om de danske, så man kan sagtens bruge sit eget grej til kystfiskeri. Ved søer og vandløb bliver mindre grej brugt. Flue stæng erne er typisk små en-hånds stænger. Ørrederne bliver fanget med flue, spinner, blink eller agn. Agnet er ofte rejer eller orm, men enkelte har også med held for-søgt sig med vår flue larver. Fluerne er typisk vådfluer i størrelserne 10-14.
Laksefiskeri er en videnskab for sig og praktiseres både ved kysterne og i de større søer. Fjordene og strandene på Strey moy
Oplev Færøernemed en fiskestangdet er en helt speciel oplevelse at tage på fisketur på færøerne. at være isoleret midt i den smukke natur, koncentreret om fiskestangens bevægelser ved en sø, bæk, kyst eller ude på hav et.
På den grønne strand
BøurSørv
águr
FLOGVØ
LLUR
Mið
vágur
Sandav
águr
Vest
man
na
Myk
ines Kvív
ík
KOLLAFJ.-TUNNILIN
Kollafj.
dalur
TÓRSHAVNNólso
y
Oyri
Hestur Gamlaræ
ttSkopun
MeginskúlinSandur
Skúvoy
Skálav
ík
Húsav
ík
Dalur
SandvíkHvalbaTvøroyri
KRAMBATANGI
Øravík
Famjin Hov
Porker
i
Vágur
Lopra
Sumba
OYRARBAKKI
Selatra
ð
Tjørn
uvík
Eiði
Gjógv
Funnin
gur
Funnin
gsfj.
SKÁLA-BOTNUR
Søldarfjørður
Fuglaf
j.
Oyndafj.
GØTUDALUR
Leirvík
Kambsd
.
KLAKSVÍK
Strend
ur
Skáli
Tofti
r
Runav
ík
Rituvík
Æðuv
ík
TrøllanesMikladalur
HúsarSyðrad.
Kunoy
Harald
ss.
Hvann
asun
dVið
areið
i
Árnaf
jørð
ur
Kirkja
Hattarvík
Svínoy
300
101
600
601
100
400
701
700
202 201
203
200
480482
481
440
442
410
504
500506
58
56
36
60
66
7
60
90
sansi
r.fo
Busser og færger på Færøerne
Strandfaraskip Landsins, Færøernes offentlige transportselskab, udsender hvet år en fartplan (Ferðaætlan) med oplysninger om alle bus- og færgeforbindelser. Planen fås på Fartøðin, passagerterminalen i Tórshavn, og på alle turistinformationer. Alle Strandfaraskip Landsins bus- og færgeruter findes i oversigten.
TRAVEL CARDS Rejs over alt på øerne med bus og skib - rute 36 er undtaget. Kortet kan købes i lufthavnen eller i teminalen i Tórshavn. For yderligere info ring (+298) 34 30 30 eller besøg www.ssl.fo.
Rutenummer for bus
Rutenummer for færge7
500
Der kan forekomme ændringer i fartplanens angivne tidspunkter. Kontoller venligst på www.ssl.fo
DAGEKUN
400 DKKDAGEKUN600 DKK
24
Felix
van
de
Gei
n
Te
ma
: OP
le
V F
ÆR
Øe
RN
e m
eD
eN
FIS
Ke
ST
aN
g
og Eysturoy er yndede pladser, men også Sandur på Sandoy er kendt. Fiskeri i åer og vandløb er tilladt fra 1. maj til 31. august. Fiskekort kan købes på nogle af de lokale tu rist kontorer, hvor du også kan få fold eren Sportfiskeri. Som hel hed er fiskekortene meget billige i for hold til i andre lande. Læs mere på www.sportsfiskeri.fo, hvor du bla. finder en oversigt over gode fiskepladser ved søer, bække og kyste på Færøerne samt tips til teknik og valg af grej.
I virkeligheden oplever du bedst den særprægede færøske natur med de himmelhøje fugle fjelde og klipperne fra hav et. Når du sejler mellem øerne og ud til fiskeplad-sen, får du en oplevelse, som har rødder fra gammel tid. I århundre-der gav den færøske båd færinger mad på bordet, og det gør den sta dig væk. Det foregår, som det altid har gjort – med snøre eller fiskestang. Det kaldes útróður (udroning), selv om alle både i dag er motorbåde. Der er mange
muligheder, og bådene er meget forskellige – den restaurerede skonnert Norðlýsið, det istand satte sejlskib Dragin, tra di tionelle færøske træbåde eller moderne glasfiberbåde.
Havfiskeriet er udfordrende for fisker og skipper. På grund af den stærke og uberegnlige strøm imellem øerne anbefales der altid at leje båd med be sætning. Lokalkendskab er et must – også med hensyn til de gode fiskeplad-ser, dem er der kun ganske få færinger, der kender. I flere af bådene er det muligt at leje fiskegrej.
Et besøg på turistkontoret forud for fisketuren er vigtig, da man altid bør orientere sig om vejrforhold og geografi, inden man tager afsted. Giv også altid besked, da tågen på Færøerne kan komme meget pludselig.
FaktaVed indrejse til Færøerne stilles der ikke længere krav om veterinærattest for gen nemført vask og des infek tion at brugt sports fiskeudstyr. Det påhviler i stedet den enkelte bruger at sørge for, at udstyret er grundigt rengjort, tørt og smittefrit.
– og på det åbne vand
25
Putting the Nordic House on top of your “must-see” list:
Monday to Saturday: 10.00 – 17.00Sunday: 14.00 – 17.00
Ste
phan
sson
s hú
s
Te
ma
: OP
le
V FÆ
RØ
eR
Ne
me
D e
N F
ISK
eS
Ta
Ng
26
Barb
ara
í Gon
gini
Te
ma
: De
SIg
N O
g m
OD
e Design og mode
Til alle tider har materialet først og fremst været ulden fra de over 75.000 får, der græsser frit på fjeldet. Uldens isolerende og vandafvisende egen skaber har været livsvigtige tøjkvaliteter for dette udearbejdende og søfarende folk.
Alt efter hvad tøjet skulle bruges til, blev der brugt forskellige teknikker indenfor spinding, vævning og strikning. Ulden under bugen på de får, der græssede øverst på fjeldene, blev håndspundet og hånd strik-ket til undertøj, der kunne holde til frost grad erne under Island og Østgrønland, hvortil de færøske mænd sejlede med deres fiskeskibe. Uldstrømpernes naturlige lanolinindhold holdt fårehyrden varm de lange regnvejrsdage ude på fjeldet og de grovere, stikkende dækhår masserede gang i blodomløbet på
stivfrosne lemmer efter daglange ture i robåd på havet.
De store kongsbondegårde med mange får havde en god eksport af de meget smukke mønsterstrikkede færøske trøjer til Danmark. Transporten gik via “Det islandske Kompagni”, hvilket misvisende har givet trøjerne navnet “Islændere”. De flotte mønstre med navne som Bølgen, Syvstjernen og Fårestien var ikke kun til pynt, men gjorde trøjerne mere slidstærke og fik dem at isolere bedre. Så stor var populariteten, at der i 1900-tallet blev lavet aftale om, at alle soldaterne i den danske hær skulle have en færøsk trøje som en del af uniformen.
Inspirationen til de traditionelle færøske designs
som et isoleret fiske- og bondesamfund midt ude i atlanterhavet har det færøske design fra gammel tid været baseret på det funktionelle, det hverdagsagtige.
27
Soul
Mad
e
Jóha
nna
av S
tein
um
Guð
run
& G
uðru
n
Barb
ara
í Gon
gini
Te
ma
: De
SIg
N O
g m
OD
e
kom fra hverdagen og fra den fantastiske færøske natur. Sådan har det været og sådan er det også i dag. Selv om Færøerne som ethvert andet moderne samfund er præget af globaliseringens muligheder, er de veluddannede færøske designe-re trods stor succes i udlandet meget bevidste om deres rødder. De rejser til Danmark, England, Italien og Japan for at uddanne sig og lade sig inspirere. De eksperimenterer med de traditionelle mønstre og materialer og udvikler deres egen stil, der umiddelbart ikke ser ud til at have tilknytning til det sted, de kommer fra.
Men hvis du kigger nærmere efter, kan du se de mørke vinternætter, den svimlende tur over
fjeldstien, den lille arktiske blomst og nysgerrighe-den over det, der gemmer sig rundt næste stengærde. Alt dette fortolket på forunderligste vis til en vidunderlig brugsgenstand, som vi kan tage med os i hverdagen og glædes over . Præcis som de gør i de fashionable highstreet butikker i New York, Paris og Tokyo, hvor de også har fået øjenene op for den unikke færøske stil. Hvor de fortæller hinanden historien om det lille land midt i Atlanterhavet med de store designere, der laver ægte håndstrikkede sweatere , avantgardistiske kjoler og farveglade trøjer, alle med en lille bid af Færøerne.
I modestrikken – og i heluldent strik
28
Felix
van
de
Gei
n
Te
ma
: ma
D F
Ra
De
Re
Ne
Va
ND
e
mad fra de rene vande
Derudover var det spar somt med madkulturen på Færøerne. I et iso leret sam fund med et udsat klima og en natur, der ikke altid var til at stole på, levede man af det der kunne fås: får fra udmarken, fugle fra fjeldene, fisk og hval fra havet. Og så var der selvfølgelig det, der kom op af den magre jord, græs til mal kekvæget, korn, rødder og se nere kar tof lerne.
Med de sparsomme for bin delser til omverdenen var selv forsyning en livsbe tin gelse. Alt skulle udnyttes og man sagde, at af får kunne alt spises, selv rukkulakkin, som er den tredje bladmave hos drøvtyggere. Det var kun gor (tarmindholdet) og galde, der ikke var for men nesker.
Det vigtigste spørgsmål var, hvordan man kunne bevare mad varerne, og det er her, det sær lige færøske udhus med trem mevægge kommer ind i billedet. Her bliver kødet hængt op til vindtørring i kortere eller læn gere tid, og på grund af luftens store saltindhold går det ikke i forrådnelse. Ræst kød er kød, der efter et par måneder er be gyndt at gå i gæring, mens skærpekød er den særlige fær øske deli katesse, der har hængt i mere end et år og har samlet alle kødets særlige smags stoffer.
På samme måde er fisken blevet vindtørret og
spist som ræstfisk eller tørfisk. Fisken har ikke været lige så kostbar som kødet, så den tørres som regel i det fri, og selv i ny byggede kvar terer vil man kunne se fisk, som regel sej eller småtorsk, hænge til tørre under huse nes tag skæg.
Og fisken var den daglige mad, hverdagens ernær ings mæssige grund vold. Men hvor er så fiske for retningerne? spør ger de besøgende. Hvad med den friske og ferske fisk fra et af verdens reneste have? Svaret er, at fisk er ikke noget man køber, det er noget man selv fanger eller får af familie eller en be kendt, der har båd. Nu kan man ganske vist få frisk fanget fisk direkte fra småbåde ved havnen i Tórshavn og fra kø le diske i de største super markeder, men der sidder meget til bage af den gamle indstilling, at mid dagsmad var ikke noget man købte, det var noget man frem skaffede uden at sætte sig i udgifter.
En anden vigtig fødevare var og er stadig hvalkødet, som tit og ofte hænger til tørre under tagskægget ved siden af fisken. Grindehvalen blev anset for at være Guds bedste gave. Ingen kunne vide, hvor eller hvornår en flok hvaler ville vise sig, men den betød mad i lange tider, og lykkedes det at drive flokken ind, så kom den til alle, både
Hvordan var det i grunden før? lammesteg med kar tofler og brun sovs, det var traditionelt den fine middag, og på grund af kødets sær lige kvalitet er det stadig et fest måltid, som ser veres ved højtidelige lejligheder og for særlige gæster.
Fisk til tørring i vinden
29
Felix
van
de
Gei
n
Te
ma
: ma
D F
Ra
De
Re
Ne
Va
ND
e
fattige og rige, unge og gamle. Alle fik sin del, sådan som det stadig sker, uden fortjeneste og uden beregning.
Grind, spæk og kartofler med skal på ned i en gryde med salt og kogt i en time, det var en nærende ret, som ikke krævede opskrifter og kogebøger. Den kom heller ikke på menuen i nogen restaurant, for når man en meget sjælden gang gik ud for at spise, var det for at smage noget, som man satte pris på ude i den store verden, dansk flæskesteg for eksempel.
Derfor er det stadig svært at finde færøsk mad på menuerne, men i de seneste år har mange ting ændret sig. Antallet af mad- og ser ve ring steder er vokset kraftigt, caféer og pizza barer trænger frem, ga nernes glo balisering er nået langt, og nu er hotellerne og man ge af de nye restauranter for alvor blevet opmærk somme på, at mad også kan være en kulturel oplevelse og en æs tetisk nydelse.
Når man kan servere frisk færøsk fisk i Paris og Rom, så kan man vel også gøre det i Tórshavn. Sådan tæn ker folk, der kommer hertil for første gang, og sådan tænker flere og flere af de mange, som har været ude i verden eller er vendt hjem efter endt uddannelse. Blandt dem er der også kokke, som har været i lære de store steder. Det kan blandt andet ses på menu kortene, som nogle steder er begyndt at skrive selv fær øske ord på fransk.
Endnu har man ikke ar bej det videre med prøvede retter som hvalkød i svedske sauce eller fyldt søpape gøje. Men co quilles Saint-Jacques i hvid vinssauce er ved at være en fast mulighed, og en ung chéf i en ny resta u rant nede ved havnen i Tórshavn foreslår torsk med græs kar kerner og asparges med citrus frugter i saucenage.
Og så har han en drøm om en dag at kunne servere skærpe kød vinaigre.
Stort nummer med hummer
30
Felix
van
de
Gei
n
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
Tórshavn - Streymoy sydlige deli begyndelsen var her et Ting, derfor opstod der et marked, senere blev det en livlig by, og i dag er det en af verdens mindste og hygge ligste ho ved stæder.
Dette er nok den korteste version af Tórshavns hi storie, en historie der be gyndte for over 1000 år siden, da vikin ger fra Vest norge for første gang op dag ede Færøerne. Her mød tes de om sommeren midt i landet til deres årlige ting samling; de kom for at for handle og for at handle. Dette sommerting og marked ud viklede sig efter-hånden til en fast handels plads.
Under norsk og senere dan sk herredømme fik man embeds-
mænd, der slog sig ned i Tórs havn. De byggede skanser for at be skytte byen og deres mono pol handel mod hyppige sø røver an greb. De fattige og ejen doms løse rundt om på øerne prøvede lykken i Tórshavn og fik ar bejde med skan sebyggeriet og ved hande- len.
I 1856 blev monopolhan delen endelig afskaffet og byen ud viklede sig hur tigt. Ansporet af havfiskeriet og den
Se byer, bygder og infrastruktur på kortet på side 4
Sommermorgen i byen
31
6,77
59°W
62,0102°N
Bládýpi
Skansin
NORRØNA
BUS TERMINALBUS TERMINAL
Skansin.Jekaragøta 8.tel 500 606Bládýpi.Dr. Jakobsensgøta 14-16. tel 500 600
www.HOSTEL.FOTórshavn . tel +298 500 600
www.HOSTEL.FOTórshavn . tel +298 500 600
TÓRSHAVN
1hGjógv
40 minAirport
40 minSaksun
15 minKirkjubø
20 minNólsoy
45 minSandoy
1h 50 minSuðuroy
1h 30 minMykines
1h 20 minViðareiði 2 h 15 min
Fugloy
1 hKlaksvíkIn the heart
of the FaroesIn the heart
of the Faroes
. Apartments
. Guesthouse
. Youth Hostel
. Rooms with private facilities
. Guest kitchen
. Wireless internet
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
32
Felix
van
de
Gei
n
Felix
van
de
Gei
n
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
voksende fiskeflåde ud viklede Tórshavn sig snart fra en lille flække til en rigtig by. I 1801 var ind byg ger tallet i Tórshavn 554, i 1950 var det 10 gange større, nemlig 5.600. Nu bor der over 19.000 mennesker i Tórshavn Kommune eller ca. 40% af Færøernes be folkning.
Men endnu er den gamle bykerne velbevaret og le vende. Når man kommer ind i den gamle bydel og vand rer rundt mellem husene, op lever man et virvar af stræder og smalle gyder, trapper og klippegrund, der stikker frem, og små sorttjærede huse med hvide vinduer og grønne græs tage. Har man forvildet sig ind blandt kulisserne til en historisk film op tagelse eller er man på et mu seum? Nej, dette er blot den oprin delige by, sådan som den har udviklet sig siden mid del alderen, og som sta dig lever med børn og høns og alle hverdagens store og små gø re mål. En gammel by, der aldrig blev ødelagt af en alt fortærende storbrand, så dan som det skete for næ sten alle andre nordiske træ-husbyer. Derfor er Tórshavn ene stående, ikke blot på Fær øerne, men i hele verden.
Tórshavns gamle by er his to rien s og historier-nes land. Det er den store fortæller William Heine sens hjem sted. Han blev født den 15. januar 1900 i Bringsnagøta, og fra den høje
kvist i faderens for retning så han ned over de små græs tørvs dækkede hu se, videre ud over havet og ud i det uendelige kosmos. Herfra så han Adam sidde i en have fuld af kørvel og kvan og give dyrene navne, og på særlig gode dage, kunne han på fjeldryggen mod vest se resterne af Noahs ark. Det var også her på loftet, at han mødte drømme- og elver pigen Tarira, der nu står som Heinesen-mo nu ment i bye ns plan tage, støbt i bronze i billedhuggeren Hans Pauli Olsens ud gave.
Her mellem husene gik hans fortabte spille-mænd, drøm mere og fantaster, der engang hør te vind harpens musik i kirketårnet og siden ikke kunne være som andre al minde lige mennesker. Her i en dør står Fina i Tranten og hen des smukke datter Rose dukken, og sna rt kommer alle de andre til. I den gamle for tællers historier lever smø gerne og gyderne, høns flyver ned fra ta gene, kvinder taler med hin anden fra vindue til vindue, verden bliver til, og verden går under i skræk og henrykkelse.
Vil man vide mere, er Fær øernes Historiske Museum et besøg værd med sin kultur historiske udstilling og med det tilhørende frilandsmuseum i den gamle bygd Hoyvík. For de na turhistorisk interesserede er det Naturhistoriske Museum
Historiske huse på TinganesDomkirken og havnefronten
HOYVÍKSVEGUR 67 · TÓRSHAVN · TEL. +298 350080
Diva Lækker modeforretning • Niels BRILLUR Solbriller, briller, kontaktlinser samt tilbehør • Nomi Smykkur og Ur Stort udvalg i smykker og ure • Teddy Mountain Vær med til at lave din egen nye bamseven • BabySam Alt udstyr til baby og barn - samt undertøj o.a. til den nybagte mor • Elding Små elartikler, mobiltelefoner, film, musik, spil til Nintendo, Playstation m.m. • HTH Køkstorgið og SETIÐ SAMAN HTH køk-kener, Miele hvidvarer, italienske designmøbler Bonaldu • Inspiration Lækkert udvalg i gaveartikler og brugskunst • Snák Børnetøj til børn 0-16 år • Norðoya Sparikassi Få ordnet dine bankærinder - og besøg vores hyggelige café • Jocie´s Juice Bar Nyd et let og sundt måltid i vores lækre café • Sound Check Stort udvalg i instrumenter • Yndi fitness Hold dig i form - også i ferien
34
Felix
van
de
Gei
nw
ww
.san
sir.
fo
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
oplagt med udstillinger om øernes geologi og dyreliv. Færøernes Kunst museum om fatter en stor samling af den stærke og lev ende færøske billed kunst. Og så er der det smukke Nordens Hus, som både med sin arkitektur og kulturelle tilbud er en ene stå ende oplevel-se. Føroya Sjósavn – Fær øernes Akvarium er det ny este tilbud til den videbe gær lige, hvor man på nært hold kan se nogle af de fisk samt blæk sprutter, søstjerner, muslinger og andre havdyr, der svømmer i havet omkring øerne.
Vestaravág, den vestlige af Tórshavns to vige, er lidt efter lidt blevet et vigtigt op lev elses-sted i byen. I bunden af bugten ligger de tre røde gavlbygninger, som er en del at de gamle handelshuse í Vágsbotn. Her anlagde den danske købmand Niels Ryberg sin handelsstation i 1768 med tran sithandel af luksusvarer bl.a. fra Vestindien, og han blev en af Danmarks
Småbåde i vesthavnen
Nordens Hus, kulturens elverhøj
Besøg Kunningarstovan på Vaglið - i Tórshavns midtby
rigeste mænd ved at smugle varerne videre til Stor bri tannien.
Í Tórsgøta ligger det gamle mejeri og mar garinefabrik, hvis byg ninger nu bruges dels til ung domshus med bl.a. musiklo-kaler for skiftende ungdoms-grupper, dels til tea ter lokaler for den nye færøske na tio nalscene.
På pladsen foran står statuen af Poul Nolsøe, Nólsoyar Páll, som en tid arbejdede ved Ry bergs handelsstation. Han var bonde, sømand og skipper og sejlede ude i verden under Napo leonskrigene. Men mest kendt er han dog som digter, blandt andet af Fug le-kvadet, hvor han i en strandska-des skik kelse jager rovfuglene, øvrig heden og em bedsmændene, og forsvarer småfuglene, landets fattige be folk ning.
Her på sin lave sokkel kan han betragte aktiviteterne om kring de mange farverige småbåde i havnen eller se på livet ud langs bryggen under de maleriske gavlkvisthuse. Måske kender han
36
Ein býlingur í Havn
Three restaurants
private bathroom, satellite tv, broadband internet & telephone, and of course our great breakfast buffet.
you can also take advantage of our low price guest car service and experience the faroes at your own pace.
nogle af de gamle, der sidder på bænkene op mod muren når solen kommer frem, eller i altfald kan han genkende typerne, der ikke lader til at ændre sig meget, selv om tiderne skifter.
På den anden side af bugten ligger skibsværftet og de gamle pakhuse. Pakhusene betjente by ens store flåde af fiskeskibe, der tidligere lå ankrede her om vin teren, inden de tog på fiskeri ved Island og Grønland. Et af dem, Westward Ho, er nylig istandsat, og et af pakkhusene anvendes til udstillinger og kulturelle arran gementer. Der er mange planer for det ube byg-gede område mellem bugtens arme, og når de engang gennem-føres, vil Vestaravág for alvor blive byens midtpunkt for oplevelse og kultur.
Hvad er så den særlige op lev el se? Hvad er byens særlige iden titet? Det er blandingen af
Tingets næs, øernes historiske midtpunkt
37
Hoydalsvegur 21, Tórshavn, tel. +298 302070
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
det historiske med det moderne samfunds træk. I Tórshavn finder den besøgende et aktivt for retningsliv, gode restauranter og hoteller, caféer, gallerier, konfe rencefaciliteter og levende mu sik, men samtidig en nærhed, som er meget sjælden andre steder. Det har noget med størrelsen at gøre. Det omgiv-ende hav er uendelig stort, men midt i havet ligger dette over skuelige sted. Her findes de samme ting som i den store verden, bare i en mindre skala og mere koncentreret. Tórshavn er på én gang gammel og moderne, let op fattelig i midten af øerne med byens mange og undertiden støjende tilbud, og med en placering, der gør, at selv de mest afsides liggende steder kan nås i løbet af nogle få timer. Og dér kan man være sikker på at finde naturens ufattelige stor hed med det bedste tilbud af alle: Stilheden.
Gennem skiftende belysninger og lyden af vind og vand træn ger naturen ind udefra og forvandler sig selv for en urbani seret verdensborger til en indre fred uden ord.
• 4 forskellige pools: 2 børnepools, 1 vippepool, 1 lang pool, 25 mtr. • Cafeteria • Jacuzzi • Sauna • Solarium
Se åbningstider, priser m.m. på: www.svimjihollin.fo
Hold en pause...
38
Óðins
hædd
undi
r Pisu
varð
a
N
Tróndargøta
Lucas Deb
esar g
øtaTungugøta
Villumsgøta
Tróndargøta
M. Heinasonar gøta
Steina
-tú
n
Jans
stovu
gøta
Júst
sgøt
a
Húsa
gøta
oman
Pisuv
arða
HeygsbreytBrekkugøta
Tvørgøta
Sílagøta
J. Broncks g
øta
Tinghúsvegur
C. Pløyens gøtaundir Glaðsheyggi
Frúutrø
ð
M.A.Wint
hersg
.
Abbatr
øð
Vørðslan
Áarveg
ur
Niels Fin
sens gøta
Niels Finsens gøta
Land
aveg
ur
R. C. Effersøes gøta
Gund
adal
sveg
ur
Gund
adal
sveg
ur
Sýrugøta
Sólju
gøta
undir Svartafossi
Sund
sveg
ur
Sundsvegur
Óluv
ugøt
a
Birnugøta
Gæsugøta
Mækjugøta
Skør
ugøt
a
Brobbersgøta
Blákollugøta
Berja
br
ekka
R. C. Effersøes gøta
R. C. Effersøes gøta
Staravegur
Heykavegur
Falkavegur
Smyrilsvegur
Títli
ngsv
egur
Star
aveg
ur
Hvítanesvegur
Skra
ddar
agøt
a
Bøkja
rabr
ekka
Dalavegur
Hoyvíksvegur
Varðagøta
Varðagøta
Mariugøta
Varð
abú
Dalag
øta
Varð
abre
kka
Kova
lág
Brat
tabr
ekka
Varð
alág
oman Viðarlund
Mammulág
Álvastí
gur
Vættr
astíg
ur
Dvør
gast
ígur
Varðagøta
Áargeil
Heinagøta
Hvann
krókur
undir Krákugjógv
Hoydalsvegur
Hoydalsvegur
Tinghúsvegur
Tinghúsvegur
J. C. Svabos gøta Sigmundargøta
Tórsgøta
Tórsgøta
Rektaragøta
Reyngøta
undir Bryggjubakka
Havn
argø
ta
Bókb
inda
ragø
ta
Krossg
øta
Yviri við Strond
Yviri við Strond
Yviri
við St
rond
Klok
kara
gøta
Hoyvíksvegur Hoyvíksvegur
Djóna í Geil gøta
Lütze
nstrø
ð
Klokkarag
øta
Í Lon
Lítlatrøð
Dalatrøð
Tildu
gøta
Sám
alsgø
ta
Yviri v
ið Str
ond
Djóna í
Geil gø
ta Eysturst
ræti
J. H. Schrøter
s gøta
Eystara Bryggja
Dr. Jakobsens gøta
Fúta
lág
Breið
ablik
Br
eiðab
lik
Í Lágni
Man
nask
arð
Tjarn
arlág
Stoffalág
Stoffalág
Stoffalág
Tórsbyrgi
Ægis
hædd
Essa
lág
Tórgarðsgøta
Skúlagøta
Hamars
gøta
við Gálgastein
Grip
sveg
ur
Trað
aveg
ur
Trað
abre
kka
Láar
vegu
r
Mýr
isníp
uveg
ur
Háls
atjø
rn
Skálatrøð
Vágsbotnur
VIÐA
RNES
SAND
AGER
ÐISV
ÍK
Í HOR
NABØ
Á FR
ÆLS
INUM
Á HE
YGNU
M M
IKLA
UN
DIR
VA
RÐA
VEST
URBÝ
UR
J. C. Svabos gøta
Rund
ingu
r
Vestara Bryggja
Vesta
ra Bry
ggja
Eira
rgar
ður
Heygsvegur
eyst
an H
eyg
á Hey
gnum Mikla
Hvannasundsgøta
Bónd
abre
kka
Heygskrókur
Bóndaheygur
Stóragerði
Land
aveg
ur
Landav
egur
Jóan
nesa
r Pat
urss
onar
gøta
Noregsve
gur
Jøkulstræti
Orkn
oyav
egur
handan Á
Grøn
lands
vegu
r
Hvarvið
Mikkjalstrøð
Svalbardsvegur
Hetlan
dsv.
á Fløt
ti
á Tú
gvu
á Te
igi
Geita
gerð
i
Havr
ager
ði
Norðurr
ás
Mið
rás Su
ðurr
ás
á Fræ
lsinum
á Frælsinum
Hásk
úlav
egur
Horn
agøt
a
Símunargøta
Rasmusargøta
J. Dahls gøta
Álaker
Eirargarður
EYST
ARAV
ÁG
VEST
ARAV
ÁG
BOÐA
NES
UPPI
Á H
ÁLSI
NORÐ
URBÝ
UR
HOYV
ÍK
BOÐA
NESG
JÓGV
EYST
URBÝ
UR
VIÐ
ARL
UN
DIN
KONM
ANSM
ÝRA
Sand
agerðisvegur
Heygsmannav.
Pers
konu
gøta
Íslandsvegur
Suðu
roya
vegu
r
Bjarn
oyar
vegu
r
oman
Mat
talá
g
Jáku
ps N
olsø
es g
øta
Eiriksgøta
Torfi
nsgø
ta
Torfin
sgøta
Leivs
gøta
Slætta
líðSk
rivara
gøta
Petu
rstrø
ð
Dunga
gøta
Sjúrð
argø
ta
Dalatú
n
Livulág
Dalalíð
Valla
líð
Dalak
róku
r
Dalav
egur
Hanus
argø
ta
Dalavegur Lynggøta
Heiðavegur
Heiðaskákið
Kráarvegur
Varðabyrgi
Grønalíð
Brattal
íð
Fagral
íðMarknalí
ð
Krosslíð
Fuglo
yarv.
Ravn
soya
rgøt
a
Hvalso
yarg
øta
Torst
einsg
øta
Í Sva
nga Mark
nagil
sveg
ur
Marknag
ilsveg
ur
Dala
vegu
r
Oygg
jarv
egur
Oyggjarvegur Ko
ngsg
il
Tjóðh
ildarg
øta
Grøn
lands
vegu
r
V. U. Hammershaimbs g
øta
Fríðriks Petersens gøta
oman
Stór
agar
ð
Skákið
Tum
mas
argøta
ÚTI Á
FLØ
TUM
Lauri
tsargø
ta
Pedda við Stein
gøta
Grím
s Ka
mba
ns g
øta
Mylnug
øta
Bøgøta
Brin
gsna
gøta
Ko
ngab
rúgv
in
Bursa
tangi
Jekara
gøta
Lava
gøta
Sólteigur
Mýrigø
ta
A. C
. Eve
nsen
s gøta
Egho
lmst
røð
Tinghúsvegur
R. C. Ef
fersø
es gøta
Norð
ari R
ingv
egur
Norð
ari R
ingv
egu r
Eyst
ari R
ingv
egur
Hallarhe
ygur
Tjal
durs
vegu
r
Vípuvegur
Spógvavegur
Hoyvíksvegur
Hoyvíksvegur Tó
rgar
ðsgø
ta
Hamarsgøta
o man
Við
arlu
nd
PRES
TLÁG
HOYV
ÍKST
JØRN
TING
ANES
Á TÓ
RGAR
ÐI
TELE
COM
Niels W
inthe
rs gø
ta
Mortan
ssto
vubr
ekka
Gustugøta
Vakta
rhúsgø
ta
Tjarn
ardeil
d
MAR
KNAG
IL
Í KER
JUM
UPPI
Í SV
ANGA
UN
DIR
KRÁ
KUGJ
ÓGVIN
NI Í
BUG
Í BUG
UPP
I Á V
ARÐ
A
SORT
UDÍK
I
NIÐA
STU
HOYD
ALAR HO
YDAL
AR STAR
ABRE
KKAN
TERN
URYG
GUR
UN
DIR
SVA
RTA
FOSS
I
Vilhelmstr
øð
SHOPPING
CENTRE
SHOPPING
CENTRE
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
100
m
600
m
Til lufthavn
Vestmanna
Kollafjørður
Til lufthavn
Til Vestm
anna
Kollafjø
rður
39
Óðins
hædd
undi
r Pisu
varð
a
N
Tróndargøta
Lucas Deb
esar g
øtaTungugøta
Villumsgøta
Tróndargøta
M. Heinasonar gøta
Steina
-tú
n
Jans
stovu
gøta
Júst
sgøt
a
Húsa
gøta
oman
Pisuv
arða
HeygsbreytBrekkugøta
Tvørgøta
Sílagøta
J. Broncks g
øta
Tinghúsvegur
C. Pløyens gøtaundir Glaðsheyggi
Frúutrø
ð
M.A.Wint
hersg
.
Abbatr
øð
Vørðslan
Áarveg
ur
Niels Fin
sens gøta
Niels Finsens gøta
Land
aveg
ur
R. C. Effersøes gøta
Gund
adal
sveg
ur
Gund
adal
sveg
ur
Sýrugøta
Sólju
gøta
undir Svartafossi
Sund
sveg
ur
Sundsvegur
Óluv
ugøt
a
Birnugøta
Gæsugøta
Mækjugøta
Skør
ugøt
a
Brobbersgøta
Blákollugøta
Berja
br
ekka
R. C. Effersøes gøta
R. C. Effersøes gøta
Staravegur
Heykavegur
Falkavegur
Smyrilsvegur
Títli
ngsv
egur
Star
aveg
ur
Hvítanesvegur
Skra
ddar
agøt
a
Bøkja
rabr
ekka
Dalavegur
Hoyvíksvegur
Varðagøta
Varðagøta
Mariugøta
Varð
abú
Dalag
øta
Varð
abre
kka
Kova
lág
Brat
tabr
ekka
Varð
alág
oman Viðarlund
Mammulág
Álvastí
gur
Vættr
astíg
ur
Dvør
gast
ígur
Varðagøta
Áargeil
Heinagøta
Hvann
krókur
undir Krákugjógv
Hoydalsvegur
Hoydalsvegur
Tinghúsvegur
Tinghúsvegur
J. C. Svabos gøta Sigmundargøta
Tórsgøta
Tórsgøta
Rektaragøta
Reyngøta
undir Bryggjubakka
Havn
argø
ta
Bókb
inda
ragø
ta
Krossg
øta
Yviri við Strond
Yviri við Strond
Yviri
við St
rond
Klok
kara
gøta
Hoyvíksvegur Hoyvíksvegur
Djóna í Geil gøta
Lütze
nstrø
ð
Klokkarag
øta
Í Lon
Lítlatrøð
Dalatrøð
Tildu
gøta
Sám
alsgø
ta
Yviri v
ið Str
ond
Djóna í
Geil gø
ta Eysturst
ræti
J. H. Schrøter
s gøta
Eystara Bryggja
Dr. Jakobsens gøta
Fúta
lág
Breið
ablik
Br
eiðab
lik
Í Lágni
Man
nask
arð
Tjarn
arlág
Stoffalág
Stoffalág
Stoffalág
Tórsbyrgi
Ægis
hædd
Essa
lág
Tórgarðsgøta
Skúlagøta
Hamars
gøta
við Gálgastein
Grip
sveg
ur
Trað
aveg
ur
Trað
abre
kka
Láar
vegu
r
Mýr
isníp
uveg
ur
Háls
atjø
rn
Skálatrøð
Vágsbotnur
VIÐA
RNES
SAND
AGER
ÐISV
ÍK
Í HOR
NABØ
Á FR
ÆLS
INUM
Á HE
YGNU
M M
IKLA
UN
DIR
VA
RÐA
VEST
URBÝ
URJ. C. Svabos gøta
Rund
ingu
r
Vestara Bryggja
Vesta
ra Bry
ggja
Eira
rgar
ður
Heygsvegur
eyst
an H
eyg
á Hey
gnum Mikla
Hvannasundsgøta
Bónd
abre
kka
Heygskrókur
Bóndaheygur
Stóragerði
Land
aveg
ur
Landav
egur
Jóan
nesa
r Pat
urss
onar
gøta
Noregsve
gur
Jøkulstræti
Orkn
oyav
egur
handan Á
Grøn
lands
vegu
r
Hvarvið
Mikkjalstrøð
Svalbardsvegur
Hetlan
dsv.
á Fløt
ti
á Tú
gvu
á Te
igi
Geita
gerð
i
Havr
ager
ði
Norðurr
ás
Mið
rás Su
ðurr
ás
á Fræ
lsinum
á Frælsinum
Hásk
úlav
egur
Horn
agøt
a
Símunargøta
Rasmusargøta
J. Dahls gøta
Álaker
Eirargarður
EYST
ARAV
ÁG
VEST
ARAV
ÁG
BOÐA
NES
UPPI
Á H
ÁLSI
NORÐ
URBÝ
UR
HOYV
ÍK
BOÐA
NESG
JÓGV
EYST
URBÝ
UR
VIÐ
ARL
UN
DIN
KONM
ANSM
ÝRA
Sand
agerðisvegur
Heygsmannav.
Pers
konu
gøta
Íslandsvegur
Suðu
roya
vegu
r
Bjarn
oyar
vegu
r
oman
Mat
talá
g
Jáku
ps N
olsø
es g
øta
Eiriksgøta
Torfi
nsgø
ta
Torfin
sgøta
Leivs
gøta
Slætta
líðSk
rivara
gøta
Petu
rstrø
ð
Dunga
gøta
Sjúrð
argø
ta
Dalatú
n
Livulág
Dalalíð
Valla
líð
Dalak
róku
r
Dalav
egur
Hanus
argø
ta
Dalavegur Lynggøta
Heiðavegur
Heiðaskákið
Kráarvegur
Varðabyrgi
Grønalíð
Brattal
íð
Fagral
íðMarknalí
ð
Krosslíð
Fuglo
yarv.
Ravn
soya
rgøt
a
Hvalso
yarg
øta
Torst
einsg
øta
Í Sva
nga Mark
nagil
sveg
ur
Marknag
ilsveg
ur
Dala
vegu
r
Oygg
jarv
egur
Oyggjarvegur
Kong
sgil
Tjóðh
ildarg
øta
Grøn
lands
vegu
r
V. U. Hammershaimbs g
øta
Fríðriks Petersens gøta
oman
Stór
agar
ð
Skákið
Tum
mas
argøta
ÚTI Á
FLØ
TUM
Lauri
tsargø
ta
Pedda við Stein
gøta
Grím
s Ka
mba
ns g
øta
Mylnug
øta
Bøgøta
Brin
gsna
gøta
Ko
ngab
rúgv
in
Bursa
tangi
Jekara
gøta
Lava
gøta
Sólteigur
Mýrigø
ta
A. C
. Eve
nsen
s gøta
Egho
lmst
røð
Tinghúsvegur
R. C. Ef
fersø
es gøta
Norð
ari R
ingv
egur
Norð
ari R
ingv
egu r
Eyst
ari R
ingv
egur
Hallarhe
ygur
Tjal
durs
vegu
r
Vípuvegur
Spógvavegur
Hoyvíksvegur
Hoyvíksvegur
Tórg
arðs
gøta
Hamarsgøta
o man
Við
arlu
nd
PRES
TLÁG
HOYV
ÍKST
JØRN
TING
ANES
Á TÓ
RGAR
ÐI
TELE
COM
Niels W
inthe
rs gø
ta
Mortan
ssto
vubr
ekka
Gustugøta
Vakta
rhúsgø
ta
Tjarn
ardeil
d
MAR
KNAG
IL
Í KER
JUM
UPPI
Í SV
ANGA
UN
DIR
KRÁ
KUGJ
ÓGVIN
NI Í
BUG
Í BUG
UPP
I Á V
ARÐ
A
SORT
UDÍK
I
NIÐA
STU
HOYD
ALAR HO
YDAL
AR STAR
ABRE
KKAN
TERN
URYG
GUR
UN
DIR
SVA
RTA
FOSS
I
Vilhelmstr
øðSHOPPING
CENTRE
SHOPPING
CENTRE
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
500
m
40
0 m
Til lufthavn
Til Vestm
anna
Kollafjø
rður
Til Kirkju
bøur
Til Kirkju
bøur
Nor
dens
hus
Radi
ohus
et
Uds
igts
punk
t
Skan
sin
Stat
uen
Tari
ra
KorT oVer TÓrsHaVnSe signaturforklaring, side 5
40
Felix
van
de
Gei
n
Erik
Chr
iste
nsen
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l Kirkjubøuri middelalderen var Kirkjubøur færøernes gejstlige og kulturelle centrum. Her bo ede biskoppen indtil re for mationen, hvor bispe døm met blev nedlagt, men den impone-rende ruin af sankt magnus domkirken domine rer stadig stedet.
Man me ner, at byggeriet er på be gyndt i slut-ningen af det 13. år hun drede, idet bygge sti len hører til den fineste periode af gotisk arki tektur, en stil, der svarer til vest norsk kirkebyggeri fra sam me tid. Ifølge over leveringer blev domkirken aldrig fær digbygget, men nye under sø gelser har vist, at den sand synligvis har været ov er dæk ket engang. Et vold somt sneskred i 1772 gjorde stor skade på domkirken og ødelagde det nord østlige hjørne af byg ningen.
En smuldrende væg og en bunke sten er alt, der er tilbage af en anden, mindre kirke. Det meste af denne bygning er taget af havet. Den nuværende sog ne kirke er den eneste mid delal derkirke, der stadig er i brug på Færøerne. Man regner med, at
denne kirke er endnu ældre end domkirken, og den siges at være viet til Jomfru Maria og Sankt Olav. Kirken var tidligere om givet af en større kirkegård, men da landet mellem Kirkju bøur og Kirkju bø-holmen er skyllet bort, står kirken nu helt nede ved strandkanten.
Roykstovan, der hviler på et stort stenfundament, som var en del af den oprindelige bis pegård, har været bolig for kongsbønder i Kirkjubøur i man ge hundrede år, og for den nuværende kongs bon-defamilie i 17 gene ra tioner. Det er et stort bjælke hus med græs tag, og det siges, at tøm meret er kom met drivende over havet fra Norge for over 900 år siden. Gårdens indretning af spejler livet på en stor færøsk bondegård. I stue etagen spiste og
41
Tel. +298 216896 / +298 316896www.berghestar.com
Experience the faroese nature with us. Booking and information:
Riding trips in the mountains around Tórshavn
R o y k s t o v a nTel 328089 · www.patursson.com
Open 1/5-31/8: Monday - saturday: 10am-5.30pm. Sunday 2pm-5.30pm.During winther season, by app. only. Entrance fee kr. 30,-. With local guide kr. 50,-
by taxi or mini bus22 cars for 4 passengers3 minibusses for 6 passengers1 minibuss for 8 passengers
CaLL us Day & niGHt
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
sov man, og her var også hoved-opholds rummet med bl.a. spinde-rok kene.
For at komme til Kirkjubøur kan man tage en bus, eller man kan vandre over fjeldet. Starter man fra kryd set mellem Landa vegur og Velbastaðvegur i Havnar dalur, er der en bro over Sandá, og derfra kan man let finde stien og den første varde. Denne vardesti, der fø-rer forbi Reynsmúlalág, er velaf-mærket med mange varder, og den ses i terrænet. Det tager omkring 2 timer, og man har den flot teste udsigt til øerne mod vest: Sandoy, Hestur, Koltur og Vágar.
Færøernes Historiske Mu se um i Tórshavn har en stor kul tur historisk samling. Sam ling ens absolutte hoved værker er de så kaldte Kirke bøstole, som var en del af det smukt udskårne kirke inventar, som fandtes i den middelalderlige sognekirke, men som man nu mener oprindeligt er frem stillet til at stå i selve dom kirken i Kirkjubø-ur.
På toppen af Kirkjubøreyn finder man et veritabelt måne landskab, men det er trods alt et storslået landskab med idylliske søer. Den berømte færøske forfatter og maler, William Heinesen, beskriver landskabet i nogle af sine noveller, og søen, Porkerisvatn, er motivet i mange af hans malerier. Nogle af William Heinesens malerier kan ses på Fær øer nes kunstmuseum i Tórs havn.
42
Felix
van
de
Gei
n
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
Nólsoynólsoy har altid ligget som en lang dækmole og taget imod de østlige storme, der egentlig var tiltænkt Tórshavn.
Så det er vel naturligt at øen nu er en del af Tórshavn kommune, men hvad vil den i grunden med hoved stadens mylder og larm? Hel digvis har den fjorden til at holde behørig afstand, men er samtidig så nær, at det kun tager mellem et kvarter og tyve minutter at sejle over og stå midt inde i Tórshavns centrum.
Det har mange opdaget i den seneste tid. I stedet for at tage på en af de lange sejlture til de fjernere øer, kan man tage den lille tur over fjorden og komme til en ø og en bygd uden travl hed og biler og støj.
Der er et informationskontor nede ved havnen, hvor man kan få oplysninger om udflugter til fods,
f. eks. til fyrtårnet syd ligst på øen. Tårnet er bygget af smukt tilhuggede sten, afbildet på en af 20 krone mønterne, og det har en af verdens største linser, næsten tre meter høj og fire tons tung.
Andre ture går til steder nærmere bygden, blandt andet til Korndalur, hvor prin sesse kilden løber og hvor prinsesse ruinen findes. Sagnet siger, at her boede prinsessen, der var flygtet over havet med sin elskede, som hun ikke måtte få for sin far, den skotske konge.
Og så er der den berømte tur til verdens største koloni af stormsvaler, den lille fugl, der kun flyver om natten. Guide på disse ture er som regel
Næsten i to dele: den lave ø og den høje
43
FøroyaFornminnissavn
FØROYA FORNMINNISSAVN
www.visitnolsoy.fo
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
fugle kenderen Jens-Kjeld Jensen. Et andet navn, der altid nævnes i forbindelse med Nólsoy er Ove Joensen, som ene mand roede de 900 sømil fra Nólsoy til Langelinie i København. I kæl deren under informations kon toret kan hans båd Diana Victoria beses.
Det gamle hus á Brunn fra 1600-tallet er indrettet som museum. Komfuret i huset er et af de ældste på Færøerne, in stalleret i 1858 og så respek teret som et forunderligt teknisk fremskridt, at det fik navnet Kogemaskinen.
At man i Nólsoy har sans for navne kan man forstå, når man inden tilbagerejsen støder på et lille skur bag fabriksbygningen på havnen. Det er indrettet som musikstudio og kalder sig Studio Ørevox.
Tel. +298 310700 www.fornminni.fo
Besøg de spændende ud-stillinger i Brekkutún 6 og se frilandsmuseet i Hoyvík.
Åbningstider 15. maj til 15. september:mandag til fredag kl. 10-17lørdag og søndag kl. 14-17
Færøerneshistoriske Museum
– en anderledes oplevelse kun 20 minutter fra Tórshavn
Når du besøger Tórshavn, må du opleve Færøernes smukke kunstmuseum i byens park. Museets samlinger omfatter ældre og yngre færøsk billedkunst, her kan du bl.a. se hovedværker af Færøernes store maler S.J.Mikines (1906-79).
44
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
Hestur og KolturHestur er en langstrakt og smal ø, stejl og om sommeren meget grøn på østsiden med den lille bygd midtfor, en vestside med lodrette bjergvægge, mens øens ryg har en stor og efter færøske forhold usædvanlig jævn slette med flere små, idylliske søer.
Hestur betyder hest, og øen ligner i et vist per-spektiv en hvilende hest. Der er to stier op på hestens ryg, en stejl lige op fra bygden og en jævnt skrå nende og mere magelig sti syd over. Her oppe fra kan man se ned i den dramatiske Álvagjógv, elvekløften, og hen over de stej le fuglefjelde med tusindvis af ynglende havfugle. Under fug le fjeldene åbner forunderlige grot ter sig langt ind under øen. Om sommeren bliver der fra Tórshavn arrangeret bådture til vestsiden af Hestur, og når vejr et tillader det koncertture ind i grotterne. Foruden at være ene stående naturo-plevelser er disse grotte koncerter helt sær lige akustiske og musikalske op le vel ser.
Den lille ø Koltur ser næsten ud til at følge efter Hestur, som et føl følger den voksne hest, og måske har navnet forbindelse til det engelske ord for føl, colt. Øen er domineret af det stejle fjeld Kolturshamar, der rejser sig 477m op fra havet. Der er kun en bondegård på Koltur og
ingen regelmæssig forbindelse til øen. Om sommeren arrangeres der af og til udflugter til øen.
Historisk og kulturhistorisk er Koltur et ene stående sted. Intet andet sted på Færøerne findes et så uspoleret og righoldigt kultur lands-skab fra strand til fjeld som her. Det opdyrkede areal inden for stengærderne er stort, og en betydelig del af det er gammelt agerland til korn dyrkning. Efter re stau re ring en af en del af de gamle bygninger med tilhørende udhuse i den nedlagte beboelse Heimi í Húsi, er Koltur i høj grad et besøg værd.
Efter reformationen glem te man efter hånden de fleste helgener, men på Fær øerne fejrede man stadig ólavsøka som en national fest, hvor arbejdet blev nedlagt og man stævnede til Tórshavn fra fjern og nær.
Festen er gennem tiderne vokset i omfang og tager nu de nærmeste dage med, således at stævnet åbner med optog gennem byen ólav-søkuaftan, den 28. juli kl. 14. Herefter følger et tætpakket program med sports kampe, møder, koncerter, udstillinger m.m., og det er helt umuligt at opleve det hele. En vigtig del af fornøjelserne er dog at slentre op og ned ad byens gader og hilse på venner og bekendte og på som mer gæster, man måske ikke har set i mange år.
Den højtidelige del af ólav søkan er pro cessionen fra lag tingshuset til domkirken selve ólavsøkudag, den 29. juli, hvor lagtinget og landsstyrets med lemmer, præster og embeds mænd deltager i gudstjenesten inden pro cessionen vender tilbage til
lagtinget, først til korsang udenfor og derefter indenfor til selve lagtings samlingen og et nyt parla mentarisk år.
Udenfor fortsætter festlig hederne, og ved mid natstid d. 29. er festen officielt slut og alle samles til fællessang midt i byen, og alle synger med. Det er en fantastisk oplevelse at deltage i sangen og senere dansen, og hvis vejret et godt, er gaderne fyldt med syngende og dansende ólav søku- gæster, lige til det bliver morgen, og hverdagen begynder igen.
Sommeren starter med Kulturnatten den første fredag i juni. Senere i juni følger Sommertoner, en festival for moderne rytmisk musik, kor og ny færøsk partiturmusik. Nogle af disse koncerter afholdes også uden for Tórshavn.
På Nólsoy har man i snart mange år fejret Ova- stevna i begyndelsen af august. Festi valen er til minde om Ove Joensen, der roede fra Nólsoy til København i en færøsk båd.
ólavsøka, sommerstævner – og andre arrangementer
Ólavsøka, eller skt. olavs våge nat, blev før reformationen helligholdt i norge og norske skatlande, og derfor også på færøerne. den norske konge olav den Hellige faldt den 29. Juli 1030 i slaget ved stiklestad, og hvert år på denne dag, blev mindet om norges skytshelgen fejret.
Paradedag i hovedstaden
47
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
Sy
Dl
Ige
De
l
BÅDTUREHver tirsdag og torsdag morgen sejler den restaurerede skonnert Norðlýsið ud på sightseeing ture. Mandag eftermiddag og torsdag aften sejler Norðlýsið ud til øen Nólsoy. Tirsdag eftermiddag er der koncert ture til de vældige grotter, som brændingen har skabt på Hestur. Af og til sejler Norðlýsið heldagsture til Stóra Dímun eller andre småøer. Man kan også komme på fisketur med Norðlýsið. Disse ture er tirsdag aften, og ud over fornøjelsen ved sejlturen er der også gode chancer for at få fisk på krogen. Fra Tórshavn er det også muligt at komme ud at sejle med Silja Star og Vanir.
BUSTURETora Tourist har et ugentligt turprogram, der dækker næsten hele Færøerne: Norðoyggjar: Klaksvík og Viðareiði, Eysturoy: Eiði, Gjógv og Oyndarfjørður, Streymoy: Vestmanna, Kvívík, Kirkjubøur og Tórshavn samt bygderne på Sandoy. Turene er med bus og guide, evt. inkluderet museumsbesøg og et måltid. Brochurer fås på turistkontoret.
RIDETUREBerg Hestar arrangerer kortere og længere rideture med erfarne guider i Tórshavns omegn, bl.a. i Havnardalur og på Glyvursnes. Kontakt turistkontoret eller Berg Hestar direkte.
FUGLETUREPå Nólsoy findes mange fugle og bl.a. verdens største stormsvale koloni. Stormsvaler kan kun observeres om natten, og der arrangeres ture ud til kolonien efter aftale med den lokale ornitolog. Turene kan bestilles på turistkontoret.
VANDRETUREKoltursgarður: Den lille og særprægede ø Koltur er domineret af det knejsende fjeld, Kolturshamar. Der er én gård på øen, og bonden guider gerne rundt på øen.
Kontakt Turistkontoret i Tórshavn.Tinganes: Hver tirsdag og torsdag eftermiddag er der guidet slentretur i den gamle bydel og Tinganes, hvor både vikinger og senere Barbara havde deres gang. Skælingsfjall: Omkring Skt. Hans arrangerer turistkontoret i Tórshavn, Kunningarstovan, en midnats tur op på toppen af fjeldet Skælingsfjall (768 m). Turen er anstrengende og ikke for folk med højdeskræk.Færøerne på Kryds og Tværs: En vandretur fra syd, Akraberg, til nord, Enniberg, eller fra øst, Fugloy, til vest, Mykines. Turene varer henholdsvis 8 og 6 dage, man følger gamle varde stier og må også sejle mellem øerne. Det er muligt at deltage på kortere strækninger af turen. Oplysninger fås på turistkontoret.Vandretur: I Signabøur tilbyder bonde - familjen en guidet tur fra gården til en nedlagt hvalstation. Undervejs hilser man på de færøske heste og der serveres et let måltid.
FÆRØSK AFTENTirsdag aften fra primo juni til medio juli arrangerer Havnar Sjónleikarfelag (Tórshavns Teaterforening) færøsk kultur aften med underholdning, færøsk dans og en let anretning med færøske specialiteter. Hotel Hafnia har en speciel fiskebuffet tirsdag og torsdag aften. Oplysninger fås på turistkontoret.
TURE FRA VESTMANNAPå bådturene til Vestmannabjergene nord for Vestmanna kan man opleve fuglefjelde og en fantastisk sejlads mellem fritstående klipper og ind i dybe grotter. Om sommeren er der afgange flere gange om dagen, når vejret tillader det. Arrangører: Palli Lamhauge og Skúvadal.Fisketure. Fisketure fra Vestmanna er noget ganske særligt, hvad enten man fisker torsk, hellefisk eller hajer. Kontakt turistkontoret eller skipperen Magni
Blástein.Pakketur. „Fisking og Frítíð“ tilbyder en hel feriepakke, hvor man bor i camping vogn ved en af søerne ved Vest manna: Man får mulighed for at fis ke i søen og ride eller vandre i fjeldene omkring Vestmanna.
TURE PÅ NÓLSOY Borðan. Turistkontoret på Nólsoy arran gerer vandretur til Nólsoy fyr. Turene er enten med båd til Borðan, og så vandrer man til bygden, eller man går begge veje. Turene er med guide, og der er kaffe og kage i bygden, når turen er slut. Der er også madpakke på den lange vandretur.Korndalur og prinsessen. På en guidet tur gennem bygden ser man, hvor en skotsk prinsesse har boet, og hvor man gemte sig for sørøvere. Eller man går i den modsatte retning og ser Stongin, som er det første fyr, der er bygget på Færøerne. Disse ture er ikke lagt på bestemte dage, ring til turistkontoret, og de sørger for turene, og kaffe og vafler, mens man venter på båden til Tórshavn.
For mere information om turene, venligst kontakt:
Kunningarstovan i TórshavnTel. +298 302425, fax +298 302426, [email protected]
Streymoy - nordlige delBorte fra det travle bycenter i Tórshavn, på den anden side af tunnelen til Kollafjørður, ligger nordstreymoy, den brede og bjerg rige del af færøernes stør ste ø.
I den gamle bygd Kvívík fin der man interessante levn af lang huse fra vikingetiden. Ved Leynar, som lig ger meget
na turskønt, er der en sø fuld af hav ørreder og laks. Nord for disse æld gam le bygder ligger den store og foretagsomme bygd Vest-manna, hvorfra to ar rangø rer af bådture sejler ud til Vest manna-bjørgini, de be rømte fugle bjerge og grotter nord for Vestmanna.
Selv om det er betagende at stå på toppen af de meget stejle fugle bjerge, omkring 600 meter over havet, og se over på øerne Vágar og Mykines i vest, så er intet syn så fantastisk og overvældende som fuglebjerge-ne set fra neden. Det er et ufor glem meligt syn, når tusind vis af sø fugle glider hen over hovedet på én, mens man
langsomt driver med båden under de him mel stræbende klipper. Når man sej ler ind imellem de knudrede sten-støtter og ud forsker de mange grotter langs kysten med deres mangfoldige strukturer og regn buefarver, fanges fanta-sien, og man fyldes med for undring over det even tyr-land, naturen har skabt på Færøerne. Fra Vestmanna er det også muligt at tage ud at fiske, og det er hurtigt at sejle til fiskepladserne. Fangst mulig-heder ne er gode, og der kan fiskes i al slags vejr, da der er godt læ fra de høje fjelde. M/B Blástein har plads til 12
Se byer, bygder og infrastruktur på kortet på side 4
Pladsbestilling er en fordel og kan gøres via hotel, turistin-formationer, samt direkte på www.sightseeing.fo
Sightseeing • VestmannabjørginiOplev Færøerne fra havsiden
Fuglefjelde • Grotter
En storslået oplevelse
Oplev Færøernes storslåede fuglefjelde og grotter fra havsiden. Vi sejler daglig fra Vestmanna med turister, som nyder oplevelsen at sejle gennem smalle sunde med høje stejle fjeldvægge, samt gennem spændende grotter.
Belysningen og fuglelydene afbrydes af fortællinger om fuglefangst og fårene, som uforfærdet græsser på de stejle skråninger.
Turene starter fra den tidligere færgecafé med en af vore specialbyggede både.
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
NO
RD
lIg
e D
el
50
Erik
Chr
iste
nsen
Óla
vur
Fred
riks
en
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
NO
RD
lIg
e D
el
passagerer og arrangerer halv dags fisketure hver dag kl 09:30 og 14:30 fra maj til oktober. Afgjort værd at prøve.
I det hele taget er Vest manna en by med gode faciliteter og tjenester, f. eks. giver Vest manna Tourist Centre nyttige op lys ninger om udflugter og se vær dig heder. En absolut se vær dighed er således den nyligt ud byggede og ombyggede kirke.
I sammenligning med Strey m oys stejle nord-vestkyst er øens østside den rene idyl. Det smalle sund mellem Streym oy og Eyst uroy ligner en floddal, og her ligger de fredfyldte og be skyt tede bygder, Kolla fjørður, Hósvík og Hvalvík. Kolla-fjørður er en af de store bygder på Fær øerne, og husene strækker sig i et langt bånd langs fjorden. Bygden har taget navn efter fjorden, en af øens smuk keste, om kranset af høje bjerge. Et af dem er det maje stætiske Skæ lingsfjall, som i gamle dage blev anset for at være det højeste fjeld på Fær øerne.
Med sin sorttjærede kirke, der er den ældste af de historiske færøske trækir ker, åbner Hvalvík for vejen igen nem den lange og brede dal til Saksun. Denne maleriske og mere eller mindre flade vejstrækning er en drøm for cyklister. Den smalle vej strækker sig langs en smuk og lavvandet elv
med mange små fald og et lystigt fugle liv. Tag dig i agt for strand skaden, Fær øernes national fugl tjaldur, hvis du gør ophold for at spise frokost ved elven, for fuglen er meget vagtsom og vil be skytte sin rede med næb og kløer. Fuglen har en sort og hvid fjer dragt og et karak teristisk rødt næb.
Saksun ligger gemt bort ved enden af vejen. Når man nærmer sig, bliver man over rumplet af ud sigten, der skifter for hvert sving på vejen, og dér ligger den, en af Færøernes mest sær prægede bygder. Den gamle bondegård, Dúvugarðar, er i dag et folke museum, og sammen med de til museet tilhørende udhuse giver den et godt indblik i livet på en færøsk gård før i tiden. Gården og den smukke stenkirke lige nedenfor blev brugt
SommerstævnerI bygderne uden for Tórs havn afholdes også som mer-stævner: Sundalagsstevnan midt i juni og Fjarðastevnan midt i juli. Disse byfester går på skift mellem flere bygder og de følger alle et bestemt mønster med sport, udstillinger, kon certer og møder, mid nats taler og fælles sang. En del af som merstævnerne om fatter også kap roning i de smukke færøske både. Disse kaproninger følges med spænding, og finalen og kåringen af fær ø mest-rene finder sted i Tórshavn til ólavsøka. I Vestmanna har man derudover et bådstævne ultimo maj, hvor både fra hele landet sejler til Vestmanna så ledes, at de alle sammen stævner ind i fjorden, hvorefter der er under holdning for alle i bygden.
som en vig tig kulisse i filmen “Barbara” og den is landske film “Dansu rinn”, bygget over en novelle af den færøske forfatter Willi am Heinesen.
Den runde bugt nedenfor gården var engang en be skyttet natur- havn. I dag er bugten fuld af sand, og den er kun til gængelig for små både ved højvande. Ved lavvande kan man gå på sandet ud til havet. Hvis du er lystfisker, vil du måske prøve lykken i bugten, der er kendt for sine laks og ørre der, som kommer hertil på sin vanskelige og næsten umulige vej til Saksunarvatn, søen oven for Saksun.
På vejen fra Hvalvík til Hal-darsvík finder man Fossá, det højeste vandfald på Færøerne. Fossá falder 140 meter ned over adskillige sten ede klippekanter og ud i havet. Denne bjergelv har tilløb fra mange små bække og åer og forbindelse til en sø på fjeldets top.
Flere daglige afgange spørg i hotelreseptionen, i turistinformationen eller direkte hos os.
til VestmannaVelkommen
52
Felix
van
de
Gei
n
De
6 O
mR
åD
eR
: ST
Re
ym
Oy
NO
RD
lIg
e D
el
Lidt nord for Fossá ligger byg den Haldarsvík. Bygden lig ger som en klynge rundt om en lille vig, og markerne på de stejle skråninger er bygget i terrasser over byg den. I Haldars vík ligger den eneste otte kant ede kirke på Færøerne. Kunst-maleren Tór bjørn Olsen har malet kirkens nye altertavle, der skildrer den hellige nadver, hvor Jesus og apostlene er malet med nu lev en de, vel kendte færingers ansigts træk.
Den nordligste bygd på Streymoy, Tjørnuvík, ligger som i naturens eget græske teater, omgivet af knejsende og stejle bjerge. Bygden vender mod nord og ud mod det åbne hav, og herfra har man en smuk udsigt til de to fritstående klipper Risin og Kellingin, der siges at være forsten inger af en islandsk kæmpe og hans troldkvinde, som engang forsøgte at slæbe Fær øer ne til Island. Betaget af øernes skønhed lagde de et reb rundt om Eiðis kollur på Eystur oys nordspids, men de skænd-tes så meget under arbejdet, at solen stod op, inden de var færdige, og de blev for vandlet til klipper.
Vikingegrave er blevet fundet i den østlige del af dalen, og analyser af pollen viser, at området har været beboet siden de første vikinger kom til Fær øerne. Fiskeriet er også rigt her, men bygden ligger udsat, og vind og strøm, der presser ind i
fjorden, gør ofte lan dings forholdene meget van ske lig.
Ud for Stremoy’s nordspids står Stakkur, en fritstående klippe på nordkysten. Det høje forbjerg Mýlingur ligger også på nordkysten. Dens østlige side falder stejlt ned mod den lille bugt Sjeyndir. Det for tælles, at alle, der ikke bliver gift, vil ende deres dage i ensomheden her ved Sjeyn dir. Forfatteren Jørgen-Frantz Ja cob sen skriver om dette usædvanlige sted, der ligger fuld stændig afsondret omgivet af høje fjelde:
“Oppe fra fjeldranden kom mer elven. Dens klare vand dan ner en uafbrudt glidebane på 5-600 meter ned ad dalens græsgrønne skråning og syn-ger en væl dig sang, som væver sig ind i ensomhe-den. Den er ste dets puls, den gør Sjeyndir levende. Når man befinder sig på havet, ser man dens glidende vandbånd. Man får lyst til at drikke af dens ferske vand og hvile sig i det søde græs ved dens bred. Og man tænker, at de ugifte måske ikke har det så glæ desløst.”
Tjørnuvík. Yderst mod havet Kæmpen og Kællingen
53
Felix
van
de
Gei
n
De
6 O
mR
åD
eR
: ey
ST
UR
Oy
eysturoyBroen bliver ofte omtalt som den eneste bro over nordatlanten. den spænder over det smalle sund og forbinder eystur oy med den større ø, streymoy.
På grund af den smal le passage dannes der fascinerende strøm hvirvler un der broen, når tide vands-strømmen er stærk. Dette spændende møde med øen bleg ner dog, efterhånden som den rejsende udforsker øens ene stående seværdigheder og de mange udsyn over Eysturoy.
Eysturoy kan prale med Fær øernes højeste fjeld. Slættara tindur rejser sig 882 meter over havet, og allige vel er det nemt at nå op på toppen. Udsigten er fan ta stisk. Herfra kan man se hele Færøerne lige fra Viðoy i nord til Suðuroy i
syd.Vejen, der går forbi dette fjeld,
forbinder to af de mest char merende bygder på Fær øerne. Bygden Eiði ligger på en smal, flad landtange, og fra Hotel Eiði, der ligger oven over bygden, har man en storslået udsigt ned gennem sundet med Slættara tindur i det fjerne. Der er et ud mær ket egns museum, “Látrið”, i Eiði i et gam melt, renoveret bon dehus. Ud stil lin-gen rum mer man ge kuriositeter fra gamle dage på Færøerne.
Gjógv ligger ved den anden ende af fjeldvejen. Mange rej sende falder for bygdens
Se byer, bygder og infrastruktur på kortet på side 4
idyl liske beliggenhed ved den dybe kløft, der danner en naturlig havn, og tilbringer hele ferien her for at ud forske det om givende landskab. Guesthouse “Gjáar-garður” er vel udsty ret og bestemt et besøg værd. En vandretur over fjeldet til dalen nordvest for Gjógv, Amba dalur, byder på en enestående udsigt til den slanke klippe Búgv in. Búgvin er Færøernes højeste frit stående klippe, den rejser sig 188 m op fra havet.
Nedkørslen til den gamle land nams bygd Funningur og tu ren langs den dybe Funnings-fjørður til Eldu vík, med husene i tæt klynge som for at beskytte hin anden, giver et ene stående indtryk af vari a tion en i den færøske natur og bebyg gelse.
Området omkring Oynd ar fjørður er som skabt til vandre ture, men stedets hem melige tiltræknings-kraft ligger under havoverfladen. Rinku steinar, eller rokkestenene, er to væl dige klip per, der ligger
Hellurnar
Busser til alle formål!
Café med bevilling serverer lækker mad, kaffe og desserter
Nyd den smukke udsigt over Skálafjørður fra den dejlige udendørs terasseMan. - fre.: Buffet fra 11.30 - 13.00Fredag aften: Bedura quizLørdag aften: Levende musik
Hotellet ligger centralt i byen og har en flot udsigt over havneområdet og Skálafjørður
56
N
Geilin
Lambarás
Trongagøta
Falkarás
Fiskarás
Torkilsrás
Lerkarás
Í búiNorður í Gerði
Bøvegur
Norður í Bø
Toftagøta Myllugøta
Skarðsárygg.
Sýslumansg.
Traðargøta
Kundoya-
geilin
Rossagerði
Í BrekkumKambsdalur
Leiðarás
Trað
arve
gur
Kirkjuvegur
Køkstún
Tungugøta
Fløtugerði
Innandalsvegur
Mirm
ansvegur
Mørkin
Vesturleið
Stovugerði
BeitigøtaBr
úgv
Heygs-tún
VesturásDalbøg.
Á Fløtti
Oyran
Skinnstakkurin
Kjálkag.Miðsto
vu-
geilinNeytast.
Miðstíg.
Mjóstíg
ggjur
Kelkurin
Skarðrás
Heyga
r
Brýnið
Í Stø
ð
SkarðsábreytBjarnarás
Tofta
vegur
Sevdalsvegur
Tork
ilskr
ókur
Fjalls
vegu
r
BjarnavegurBakkavegur
Trón
dar-
bre
kka
Høvdavegur
Ennivegur
Karv
atof
tir
Gjógvaravegur
Grønatúva
Torvstíggjur
Kvigga-
stíggjur
G! F
esti
val
De
6 O
mR
åD
eR
: ey
ST
UR
Oy
tæt ved kysten, lige når man kommer til bygden. Og mens havet stille flyder omkring dem, vugger Rinkusteinar roligt frem og til bage. Hvorfor dis se kæmpesten vugger i havet, er et endnu uopklaret mysterium, men et gammelt sagn fortæller,
at det var en gammel troldkvin-de i Oynd arfjørður, der for-bandede to sørøver skibe, så de blev til sten og for evig tid skulle stå ved strand kanten og rokke hvile løst frem og tilbage. Midt i bygden ligger den smukke kirke, en af de fineste
kirke bygninger fra 1800-tallet med en fornem alter tavle af den danske maler Eckersberg.
Fuglafjørður er Færøernes fjer de største by. Havnen er farverig og meget travl, men følger man den gamle varde sti til Hellur op til varden i passet, vil man snart gen vinde sin sjælefred. Turist infor ma tionen i byen giver råd om over nat ning og ud flugter. Lige syd for Fugla fjørður er der en varm kilde, kaldet Varma kelda. Det siges at vandet her har hel bre dende virk ning, og ved mid sommer samles folk fra alle øerne her for at fejre gammel Sankt Hans.
Videre forbi den varme kilde og gennem vejtun nelen når man til Leirvík. Udsigten til Kalsoy og de andre nordøer fra Leirvík er
Sommerstævner og festivalerEysturoy har også sine som merstævner: Eystanstevnan, Fjarðastevnan og Varmakelda, midt i juni og begyndelsen af juli. Også her sætter festlighederne præg på byen, flagene, musikken, talerne, de mange festklædte mennesker. Her er koncerter og idræt, og disse stævner er en del af konkurrencen om færø mester skaberne i kaproning. I midten af juli afholdes i Gøta musikfestivalen G! Festival, hvor hele bygden og stranden inddrages i arrangementerne. Festivalen bliver holdt medio juli. I Skálabotnur afholdes Fjarðafestivalurin, årlig gospel festival.
KorT oVer fUGlafJØrÐUrSe signatur forklaring, side 5
helt speciel. Nylige arkæologiske ud gravninger har afdækket rest erne af en 1000 år gammel vikinge gård ved Toftanes i Leirvík.
De tre bygder Syðrugøta, Gøtu gjógv og Norðragøta udgør til sammen området Gøta i bunden af den brede fjord Gøtuvík. På dette historiske sted boede den berømte vi kin ge høvding, Tróndur í Gøtu, der blev anset for en meget kløgtig og mægtig mand. Han forsvarede de gamle vikingers sæder og skikke mod den norske konge og den færøske høvding Sigmundur Brestisson, der ønskede at om vende færingerne til kristen dommen. Ruiner af hans gård er fundet i Gøta, og på egns mu seet, Blása stova, kan man få et godt indblik i kulturen og dag ligdagen på Færøerne de seneste år hund reder.
Uldvarevirksomheden “Tøt ing” ligger i Syðrugøta, og den hygge lige café og salgsudstilling giver en en glimrende chance til at købe sin yndlingssweater. Du kan selvsagt også besøge deres galleri.
Bygderne omkring den lange og velbeskyttede fjord, Skála fjørður, er lang somt ved at vokse sammen og blive et af Færøernes vig tigste bymæssige om råder. Syd for Toftir ligger bygden Nes med sin gamle træ kirke og historiske præ stegård og den pragtfulde nye kirke.
Det nyopførte kulturhus, Mentanarhúsið í Runavík, er ramme omkring både lokale og internationale konferencer, koncerter, teater, kulturaftener m.m. Eystur oyar Heima virki i Saltangará og bygde museet
Velkommen til Eiði
Velkommen til Fuglafjørðurbyen, hvor...– du møder den gavmilde natur og gæstfrie befolkning– kultur og erhvervsliv går hånd i hånd– fortid og nutid mødes
THE TOURIST INFORMATION CENTRE IN FUGLAFJØRÐURTel. +298 737715, [email protected]
THE MUNICIPALITY OF FUGLAFJØRÐURFuglafjarðar [email protected] www.fuglafjordur.fo
58
Felix
van
de
Gei
n
De
6 O
mR
åD
eR
: ey
ST
UR
Oy
“Forni” i Glyvrar er et besøg værd. Turistkontoret i Runavík hjælper med alle oplys ninger om over natninger og ud flugter.
I bakkerne ovenover Toftir ligger et fodbold stadion, spe cielt bygget med henblik på inter nationale fod bold kam pe.
Fort sæt ter man op forbi fod bold stadiet, kom mer man til den smukke sø Toftavatn, omgivet af et unikt natur-område med lyng. En tur rundt om søen tager om kring 2 timer. Ud sigten fra top pen af bak kerne er god mod Tórshavn og over den nærmeste omegn.
Bygden Strendur ligger ved ind sejlingen til fjorden. Den lig ger i et meget frugt bart land brugs område og rummer des uden et garn spinderi, “Snældan”, der sælger færøske strik varer. Bygden har et bygde hus. I huset kan man bese sten huggeren Árni Ziskas
sou venirs, for ar bejdede i fær øske stenarter. Op langs vestkysten af Eysturoy fra Stren dur når man til Sela trað, en lille bygd med gode turist-faciliteter. I spejdernes lejr-område, der om som meren står til disposition for grupper til over natning og logi, findes gode mu ligheder for udendørs ak ti viteter både til lands og vands. Tradi tionelle færøbåde er til rådighed.
Kirkerne på Eysturoy er værd at besøge. Fem af de smukke gamle trækirker fra 19. år hun drede er velbeva rede, og de moderne kirker i Fuglafjørður, Gøta og Toftir er af stor arki tektonisk inte resse.
VANDRETUREDe to turistkontorer på Eysturoy har fle re guidede vandreture på pro grammet. For eksempel:Slættaratindur: På denne tur bestiger vi Færøernes højeste fjeld, som er 882m. Oppe fra toppen har vi en fan tastisk udsigt over hele Færøerne.Tilflugtstedet Uppi á Húsi: I Fugla fjørður har man et tilflugtssted oppe i fjeldet vest for bygden. Her byggede man i gamle dage et lille hus, hvor mennesker gemte sig når sørøverne hærgede byg den. På denne tur hører man mange spændende historier.Den gamle sti over fjeldet fra Leir vík til Norðragøta: Vandreturen starter ved vi kinge gården i Leirvík og fort sætter over fjeldet til Norðragøta. Turen slutter i den gamle bydel i Norðragøta, hvor kaffe vil blive ser veret i Glyvr Hanusar Hús.Lamba – Rituvík: Denne fjeld vandring starter i den idylliske bygd Lamba og fortsætter op ad fjeldet og siden følger man varderne til bygden Ritu vík. Guiden underholder med den autentiske historie om skibet Norske Løve. Tør fisk vil blive serveret i et fårehus oppe i fjeldet. Rundt Toftavatn: Tag med på en guided tur rundt om søen Toftavatn. Turen starter på den gamle præstegård fra 1863. Derefter besøger vi den gamle trækirke fra 1843 og Fríðrikskirkjan fra 1994. Vi fortsætter til Toftir Stadion og over de lyngklædte bakker og rundt om den idylliske indsø Toftavatn.Skarð: Turen ad vardestien optil bjergpasset Skarð, mellem Fuglafjørður og Hellurnar, og videre op til udsigtspunketet ovenover er en storslået oplevelse.Nevið: En naturoplevelse, hvor vi vand rer mellem får og fuglenes ynglepladser. Fra fjeldet Gásafelli er der en fantastisk udsigt. Undervejs kommer vi forbi et gammelt få re hus, hvor der er mulighed for mad.Har du lyst til at vandre på egen hånd, så fås vandrebrochuren, Fær øernes til
Fods. Denne brochure beskriver, hvordan du skal forholde dig, hvilken retning du skal gå, og hvad der er værd at se undervejs. Brochuren kan købes på turistkontorerne.Der arrangeres også på forespørgsel 1-3 dages vandreture og mere udfordrende ture med overnatning i telt.
SIGHTSEEINGSpændende bustur hvor vi besøger fiskeauktionen i Toftir og Navia med færøske strikvarer. Derefter besøger vi den gamle præstegård, hvor vi bl.a. ser gamle fiske- og uldredskaber. Turen afsluttes med et lettere måltid. Turen kan også opleves med egen transport.
FÆRØSK AFTENDer arrangeres færøsk aften på be stil ling, med traditionel mad og kultur rundt om på Eysturoy.
BUSTUREDer arrangeres to ugentlige busture. En tur går til Leirvík og den anden til Funningur, Gjógv og Eiði. Her kan man bl.a. opleve de første vikinge bosættelser, Færøerne højeste fjeld og „Kæmpen og Kællingen“.
DYKNINGEn fantastisk oplevelse. Næsten alle kan
huske det første møde med under-vandsverdenen resten af livet.
RONINGKaproning: For grupper arrangeres kaproning ude i Skálafjørður i de færøske kaproningsbåde.
Kunningarstovan i FuglafjørðurTel. +298 737715fax +298 [email protected]
Udflugter på eysturoy
Museum i GøtaVelkommen til at se et
komplet, gammelt, færøsk landsbymiljø med gamle
bondehuse, gamle fiskerhuse og en gammel kirke
Åbent: 1. juni - 1. sept.: man., tir., lør. og søn.
kl. 14.00-16.00 eller efter aftale.Lukket 28. og 29. juli
Tel +298 222717 / 228768Fax +298 442189
60
De
6 O
mR
åD
eR
: NO
Rð
Oy
gg
jaR
Norðoyggjar - Nordøerneforestil dig at sidde i en 48 fods båd af den gode gamle slags en stille sommerdag mellem grønne fjelde på et solglitrende hav. Kunne du tænke dig at prøve det?
Du har muligheden, for den sejler stadig, den gamle postrute mellem de nordlige øer, og går trofast frem og tilbage sommer og vinter i al slags vejr og hver dag. Til de lokale beboeres, og måske især be sæt ningens, for bav selse er den endda blevet berømt. For dem er det dag lig dag, og det kan på andre tider af året være en tur, hvor de må stå igennem hårde stra bads-er i vind og vejr, mens andre kan sætte sig ind i en lun bus og
være fremme i løbet af et øje blik. Men ruten beskrives bl.a. i den kendte rejsebog “Lonely Planet” som enestående i verden og med sikkerhed en af de mest for bavsende op levelser for enhver rejsende.
I grunden var der indtil for nylig to ruter og to post både, begge to malede i sort og hvide farver, og der sej ledes hver dag med post, gods, besøgende og på rørende. Nu er der bygget et helt nyt færgeleje på Kalsoy, og
Se byer, bygder og infrastruktur på kortet på side 4
Klaksvík, Norðøernes hovedby
61
Óla
vir
Fred
riks
en
RoykstovanKlaksvíksvegur 45, Klaksvík Tel. 456125
Sea Angling
Cultural visit to Svínoy
Sightseeing to the Raw Cliffs
www.northadventures.foTel. 21 95 07
De
6 O
mR
åD
eR
: NO
Rð
Oy
gg
jaR
den gamle båd, som sejlede dertil, er afløst af en rigtig færge, der flere gange om dagen sejler mellem Klaksvík til Syðradalur på Kalsoy, en af de ejen dom meligste og mest særprægede øer på Færøerne med sin lange og smalle form. Vestsiden er dramatisk og stejl i forhold til østsiden, hvor de små og idyl liske bygder ligger.
Turen med bus fra Syðra dalur til Trøllanes går gen nem fire mørke og smalle tunneller, men bliv ikke bange, buschaufføren, har kørt turen mindst tusind gange, og han vil føre dig sikkert igennem, bl. a. til bygden Mikla dalur, som er kendt som motiv i færøsk
Oplev de høje fjelde ogden storslåede natur på Nordøerne
sammen med os
62
Túvuvegur
Skáltavegur
Kósaskákið
Stangavegur
Stangavegur
KjalarvegurKjalarskákið
Helnabrekka
Undir Grashjalla
Garðavegur
Jørundsgøta
Nolsoyar Páls Gøta
HeygavegurKráargøta
Kráargøta
Kráargøta
Við Trøllagil
Eysturoyarvegur
Mækjuvegur
Om
an Eið
Nýggivegur
Bøgøta
Karlsvegur
Bøgøta
Vágsheygsgøta
Í Garðinum
Brekku-skákið
Á Brekku
Á Brekku
Kirk
jubr
ekka
Fossagøta Rygsvegur
Uppsalagøta
Heygavegur
Gerð
agøt
a
Heygavegur
Oyra
rveg
ur
Á Eiðinum
Geilin
Stangabrúgvin
KlaksvíksvegurFaktorsvegur
Víkavegur
Oman ReyðhúsUndir Klakki (Ringvegur)
Garðsendi
Bumshamarsvegur
Torvgøta
Stoksoyravegur
Kelduskakið
Hamarssniðið
Víkavegur
Undir Hálsi
Traðagøta
Klaksvíksskákið
Norðborg
Dáv
abre
kka
Við
Dre
kkar
sá
Varpa-brekka
Markna-vegur
Kósabrekkan
Ánavegur
KósabrúgvinStangaskákið
Fjósabrekka
Ting-
støðin
Vágstún
Biskupsstøðgøta
Ósavegur
SkúlavegurPrestvegurZiskagøta
Við Grástein
Sornhúsgøta
Skarðsvegu
Klaksvíksvegur
Hvíthúsbrekka
Lágvíkabrekka
Búðabrekka
Undir Brúnni
Brúgvaskákið
Myl
nu-
skak
ið
Sniðgøta
Búðar-skákið
Jústa-
brekka
Grót-
brekka
Forna-
brekka Vágsgeil
Mylnugøta
Undir Fossum (Ringvegur)
Selhey
gsgøta
Varpa-brúgvin
N
Bátabrúgvarnar
HeimarabryggjaStórabryggja
Stoksoyrabakki
Við Mylnutún
Við Sandin
Líggjasar-brekka
Komm
unubrekka
UndirHæddini
Undi
r Krá
arbr
ekku
Rættargøta
Niðan Horn
Mýruve
gur
Jógvan Waagsteins g
øta
Undir F
ossu
m
Klingrugarður
Millum Hjalla
Oman Valrætt
Felix
van
de
Gei
n
De
6 O
mR
åD
eR
: NO
Rð
Oy
gg
jaR
malerkunst, idet mange af Færøernes bedste kunstmalere stammer herfra.
Der er mange sagn knyttet til Kalsoy. Det kendteste er sagnet om sælkvinden, som blev tvunget til at gifte sig med en bondesøn fra Mikladalur og fik børn med ham. Men hun længtes bestandig tilbage til havet, og en dag, da hendes mand var på fiskeri, havde han glemt nøglen
til kisten, hvor hen des sælskind var låst ned. Sælkvinden fandt det, iførte sig skindet og vendte tilbage til havet.
Men den anden postbåd, “Másin”, passer stadig sin gamle rute, trofast som altid. Den sejler fra Hvannasund, bygden ved det smalle sund mellem Borðoy og Viðoy, og ud til de østligste øer Svínoy og Fugloy, en sejltur, der kan betegnes som
en af de mest storslåede på Færøerne. Læn dig tilbage og nyd synet af alle de travle søfugle, der flyver frem og tilbage med føde til deres unger, bl. a. lunden, der kan bære op til 20 småfisk i næbbet ad gangen. Hvordan den kan tage en ny fisk uden at tabe de andre, er stadig en gåde for mange.
Det er let at forstå, hvorfra Fugloy, fugleøen, har fået sit
KorT oVer KlaKsVÍKSe signatur forklaring, side 5
Sommernat i bygden Viðareiði
63
Óla
vur
Fred
riks
en
san
sir.
fo
De
6 O
mR
åD
eR
: NO
Rð
Oy
gg
jaR
navn. Lidt vanskeligere er det med Svínoy, for der findes ikke grise eller svin på Færøerne. Men engang har der været husdyr her, og det fortælles, at Svínoy op rin delig var en flydende ø, der drev omkring og først kom på plads, da en kvinde fra Viðareiði fandt på at binde et nøgleknippe til halen af en so og lade den svømme ud til øen. Således blev øen fastlåst, bun det af jernet i nøgleknippet.
Ude på disse øer kan man stadig møde mennesker, som lever i fuldstændig samklang med naturen. Misforstå ikke deres natur lige tilbageholdenhed med generthed. Du er kommet til dem og bliver her kun et øjeblik. De har været her altid, og deres tid følger ikke den normale arbejdsdag fra 9 til 5.
Men den moderne tid er ikke langt borte, og i Klaksvík kan de besøgende, der foretrækker at køre frem for at sejle, tage bussen til Viðareiði i nord.
BetalingsvejBetal tunnelafgiften på en servicestation
Undersøiske tunneler
64
Felix
van
de
Gei
n
De
6 O
mR
åD
eR
: NO
Rð
Oy
gg
jaR
Præstegården her er en af de smukkeste på Færøerne, og her boede engang præs tefruen Bein ta, der har lagt skikkelse til ho ved personen i Jørgen-Frantz Jacobsens berømte roman Bar bara. Viðareiði er udgangs-punkt for vandreture til øens nordspids Enniberg, Euro pas og måske verdens højeste forbjerg. Man kan overnatte i Viðareiði på det veludstyrede Hotel Norð.
Øen Kunoy kan også nås med bus fra Klaksvík. Kunoy er den gen nem snitlig høj este af alle de færøske øer, og bygden på vest siden er berømt for sin smukke be liggenhed med udsigt mod vest og nord til Kalsoy. Solnedgangen her en som-meraften er noget helt for sig selv.
Naturen er overvældende og
freden betagende overalt. Men det er den travle og energiske by Klaksvík, der er nordøernes midt punkt, og det er her alle besøg på disse øer begynder og slutter.
I 1838 blev en filial af den kongelige monopolhandel åbnet her, og Klaksvík blev i 1908 en selv stændig kom mune. Byen ligger ved en særdeles vel be-skyttet bugt og blev derfor godkendt som vinterhavn for havgående skibe. Det førte til, at mange kaptajner med deres mand skaber flyttede til Klaksvík. Dette blev starten på den udvikling, der har gjort Klaksvík til øernes vigtigste fiskerihavn. Klaksvík er nord øernes hoved stad med alle de faciliteter, man kan for vente at finde i en by. Den har stor
betydning for færøsk pro-duktion og økonomi, og også på det kunstneriske område gør den sig stærkt gældende. I Klaksvík finder man Christi-anskirken som nok er en af de mest spændende kirker på Færøerne. Kirken er tegnet af den danske arkitekt Peter Koch og er den første store kirke i Skandinavien, som er bygget i gammel nordisk stil. Døbefonten i kirken er vurderet at være ca. 3000-4000 år gammel og er uden tvivl den ældste døbefont stadig i funktion i Skandinavien.
Hvis man under sit ophold på Færøerne ikke får set nordøerne, har man ikke fået det fulde ud bytte af op holdet. Det er nemt at komme til denne del af lan det, der er flere daglige bus- og færgeforbindelser til og fra
M a t s t o v a n h j á E l i s a b e t hRestauR a nt
De
6 O
mR
åD
eR
: NO
Rð
Oy
gg
jaR
Klaks vík, og rejsen hertil gen nem det færøske landskab er i sig selv en oplevelse.
På turistkontoret Norðoya Kunningar stova kan man få alle op lys ninger ved rør ende ind-kvartering, ud flugter, rejse på egen hånd og om, hvad der sker i området.
I april 2006 blev den 5,6 km lange undersøiske tunnel (150m under havoverfladen) imellem Klaksvík og Leirvík taget i brug; således at man nu bl.a. kan kommer direkte fra Tórshavn og Vágar Lufthavn til Nordøerne på ca 1 time.
Kom ind og få information om Klaksvík og de nordlige øer.Vi informerer om og arrangerer:
• Overnatning• Sommerhuse• Daglige fisketure• Sightseeing ture til
verdens højeste forbjerg, Enniberg
• Vandreture• Sightseeing i Klaksvik m.m
Elisabeth`s restaurant byder blandt andet på et udvalg af færøske specialiteter. Restauranten er kørestolsvenlig. Kom tæt på den fantastiske natur, dyrelivet og befolkningen, find og oplev roen der hviler over Viðareiði.
Matstovan hjá Elisabeth750 Viðareiði · Fax 451 274 www.jeny.fo · [email protected] reservation, kan du ringe:Tel. 451 275 / 451 093 / 222 450
Åben: 15. Maj - 15. Aug.– også åben efter aftale
Northern Islands Tourist Information Centre
66
Bárð
ur E
klun
d
De
6 O
mR
åD
eR
: NO
Rð
Oy
gg
jaR
Dagligt arrangerer Norðoya Kunn ingar-stova flere udflugtsture, hvis tilslutningen er tilstrækkelig. Der kan nævnes:
BUSTUREViðareiði. Vi kører først til Árna fjørður og fortsætter så til Viðar eiði, hvor vi besøger kirken og drikker kaffe på hotellet. På hjemvejen besøger vi filetfabrikken i Klaksvík. Vi afslutter med et besøg på museet Norðoya Fornminnissavn.
HISTORISK SIGHTSEEING TUR I KLAKSVÍKKlaksvík. En rundtur i byen, hvor vi besøger Christianskirken, museet Norðoya Fornminnissavn og plan tagen “Úti í Grøv”.
SEjLTUR MED POSTBÅDEN ”MáSIN”Tre af de seks øer på Nordøerne Fugloy, Svínoy og Kalsoy har ikke vejforbindelse til de andre øer på grund af afstanden, og er derfor afhængige af den gamle postbåd. Den ne rute er i dag blevet en efter tragtet turisttur, både på grund af den pragtfulde naturoplevelse og den efterhånden historiske postbåd.
DYKNINGHavet omkring Færøerne siges at være et af de reneste i verden. Rundt omkring på øerne findes der utallige velegnede og usædvanlige dykkersteder med en flot og varieret havbund, som kun de færreste endnu har berørt. Så hvorfor ikke prøve noget nyt, og oplev Færøernes/Nordøernes smukke og dramatiske natur under havoverfladen.
FÆRØSK AFTENTurist Informationen i Klaksvik arrangerer på bestilling færøsk kulturaften med under- holdning, færøsk dans og en let an retning med færøske specialiteter. Forud bestilling nødvendig.
VANDRETURETurist Informationen i Klaksvik arrangerer flere forskellige guidede vandreture. Turene arrangeres i samarbejde med guiderne, og er en oplevelse for både sjæl og sind. Der er både letgængelige ture, og ture med høj svær heds grad for mere erfarne trekkere.
HAVFISKERIHvad er mere naturligt end at tage på fisketur fra Klaksvik – Færøernes vigtigste og største fiskerihavn. Fra Klaksvik er der særdeles gode muligheder for at nå ud til rige fiskeområder, både mod nord og mod syd, i næsten al slags vejr. Det vil være en uforglemmelig oplevelse for den enkelte turist, for gruppen og for familien at føle fisken nippe på krogen.
SEjLTUR TIL VERDENS HØjESTE FORBjERGEt forbjerg er et fjeld, der bliver målt fra hav overfladen og lodret op. Og et af verdens højeste (750 m) er den nordligste ende af Viðoy. Dog er der stadigvæk få mennesker det er lykkedes for at komme derud på grund af skiftende vejr. Måske bliver De en af de heldige.
Booking, forespørgsel og mere information om turene, venligst kontakt:
Sommerstævner og festivalerMed sommeren og de lyse næt ter kommer også som mer stæv ner ne – byfesterne. Det hele begynder sidst i maj i Klaks vík, hvor man fejrer Norðoyarstevnan. Byen er fest klædt og flagsmykket og gæsterne strømmer til byen, festlighederne starter med op tog, musik og taler, og siden følger møder, udstillinger og idrætskampe. Den vigtigste idræt er måske kaproningen, og hele landet følger spændt med i re sul taterne fra årets første roninger.I 2004 tog man i Klaksvík initiativ til en sommer festival, en musikfestival med store udenlandske navne sammen med færøske musikere og sangere. Det blev en kæmpe succes og festi valen er blevet en årligt til bagevendende begivenhed i begyndelsen af august,der trækker rigtig mange gæster til byen. Tredje weekend i august afholdes Sømandsdag i Klaksvík. En hel weekend hvor Færøernes hovedindustri er i centrum. Foruden et utal af konkurrencer inden for alle fiskeriens kundskaber, er der også foredag og udstillinger vedrørende fiskeri industrien. Sømandsdagen slutter med “Dans på bryggen” lørdag aften.
67
Felix
van
de
Gei
n
De
6 O
mR
åD
eR
: Vá
ga
R O
g m
yK
INe
S
Vágar og mykinesmod vest ligger Vágar og myki nes. luft havnen ligger på Vágar på en slette oven for bygden sør vágur.
Lige før ankomsten får passagererne et over vældende første indtryk af Fær øer nes skøn hed, specielt når landingen fore går fra vest, og man glider forbi Mykines vilde pragt, videre forbi de knejsende basalt klipper ved indflyvningen til Sørvágs-fjørður, hen over den maleriske bygd Sør vágur og ind mod landings banen.
Der er få lufthavne i ver den, der kan byde sine gæster på et så imponerende sceneri. Imid lertid er øens panoramaer
kun en forsmag på det, som venter de be søgende, når de går i gang med at udforske disse øer i vest.
Tunnelen under Vest manna-sund (4.900 m) har stor be tyd ning både for tu ris men og for dag liglivet på Vágar. Man kan nu bo på Vágar og let nyde godt af alle de oplevelser og tilbud der er på de øer, der nu er for bun det: Vágar, Streym oy, Eysturoy samt Norðoyggjar. Bor man ikke på Vágar, kommer tilbudene på øen nærmere, og man er uafhængig
Se byer, bygder og infrastruktur på kortet på side 4
På Mykineshólmur
68
Felix
van
de
Gei
n
Sam
vit
De
6 O
mR
åD
eR
: Vá
ga
R O
g m
yK
INe
S
af klokken. Nu kan man også køre til den naturskønne bygd Gásadalur, efter at man har taget den nye tunnel i brug. Filmen ”1700 m fra fremtiden” om den mang lende kørende forbindelse gjorde ellers Gása dalur og postruten over fjeldet berømt, men nu ser fremtiden lysere ud for bygdens over levelse.
Mykines er et paradis for dem,
der længes efter fred og ro. Øen er hjemsted for tusinder og atter tusinder af trækfugle, der yngler her om sommeren. Myki nes bliver anset for at være det mys tiske “fugleparadis”, som den eventyr- og rejselystne irske munk, Skt. Brendan, beskrev engang i midten af det sjette århundrede.
Den mest dominerende be boer om sommeren er lunden. Denne
fascinerende lille skab ning er en af øens hoved at traktioner. Dens vil lighed til at posere med det farve strålende næb fyldt med fisk har gjort den til et yndet fotomotiv for enhver spirende ornitolog.
Og dog er det de fan tastiske vandreture, der gør Mykines til så mange tu risters rejsemål. På grund af de ustadige vejrforhold anbefales det, at man tager ud til Mykines, så snart mete or o-logerne lover godt vejr.
Mange vælger at bruge flere dage på Mykines, da der er for meget at se for en enkelt dag. Foruden ud flug ten til stenskoven i Korka dalur venter Knúkur med sine 560 meter høje him mel-stræbende og ud fordrende for mer. Den ligger kun omkring tre kilometer fra bygden, men
be stig ningen kan være vanske-lig. Mindre anstrengende er den kønne tur ud til Mykines hólmur, holmen vest for Mykines. En gangbro over en 35 meter dyb kløft for binder holmen med øen. De fritstående klipper, der om giver fyrtårnet ved for-bjergets afgrund, er et syn af uover truffen skøn hed.
Den mest fantastiske oplev else på Mykineshólmur er imid lertid kolonien af suler. Disse majestætiske fugle har valgt denne vest lige udpost på Fær øerne til deres hjem, det eneste på øerne, og på lang afstand kan man se fuglene sidde på toppen af klipperne med deres unger.
Vágar, eller bugterne, har fået navn efter de tre bugter San davágur, Miðvágur og
Sør vágur med bygderne af samme navn.
Sandavágur, der i 1997 og 2003 vandt titlen som den reneste og mest velholdte bygd på Færøerne, har en æld gam mel historie. En runesten fra det trettende år hundrede er fundet her. Den for tæller, at vikingen Torkil Onundarson var den før ste, der bosatte sig i San da vágur. Rune stenen står ud-stillet inde i den maleriske kirke.
På gården á Steig i Sanda vágur boede lagmanden, lag tingets leder og øverste dommer. Her blev grund læg geren af det færøske skriftsprog, V. U. Ham mers haimb, født i 1819.
På skråningen ovenfor Mið vágur ligger museet Kálvalíð, en af Færøernes ældste, bevar ede bygninger. Her boede
en gang Bente Christine Broberg, der var gift med præsten på Vágar. Hun var in spi rationen til Jørgen-Frantz Jacobsens roman Bar bara, som blev filma tiseret.
Kálvalíð er bygget ind i skrå ningen med kun ét vindue ud mod bugten nedenfor. På af stand falder huset helt i ét med land skabet. Taget er dækket med græstørv, og forsiden og gavlen mod nord er bygget af store marksten, som man har samlet i området om kring huset. Der er kun to rum og en kostald i dette hus, som nu står som eksempel på gammel færøsk byggeskik.
Mange mennesker søger ud til Fjallavatn, fjeldsøen, som ligger på øens nordlige del, hvor der ingen veje er. Det skønne sceneri omkring søen er en fascinerende
Fyret på Mykineshólmur, øernes vestligste punkt
71
Felix
van
de
Gei
nFe
lix v
an d
e G
ein
san
sir.
fo
De
6 O
mR
åD
eR
: Vá
ga
R O
g m
yK
INe
S
oplevelse på den lange vandre-tur til den uddøde bygd Slættanes, som for mange er det perfekte sted, hvis man vil gemme sig for verden.
En anden vandretur, som absolut kan anbefales, er turen langs Sørvágsvatn, også kaldet Leitisvatn, Fær øer nes største sø, og videre til vandfaldet Bøsdala fossur, der styrter sig fra søen og ned i havet. En lettere måde at komme til dette særlige sted er at tage en komfortabel
Monday - friday kl. 10:20 og kl. 16:20Saturday - sunday kl. 10:20 og kl. 17:10Booking +298 34 30 30. Groups +298 21 08 70 or [email protected] A place of its own
sansir.fo
Experience Mykines - heaven on earth
sans
ir.fo
De
6 O
mR
åD
eR
: Vá
ga
R O
g m
yK
INe
S
tur med båden ”Lakeside” frem og tilbage på søen.
Selv om der nu er kørende forbindelse til bygden Gásadalur, kan man stadig gå den gamle postrute over fjeldet. Denne vandretur kan være krævende, især op stigningen fra Gása dal. Den starter fra den lille bygd Bøur, og snart går ruten op ad den stejle skråning, men udsigten fra toppen er utrolig og alle anstreng elserne værd. Fra Bøur og Gásadalur har man en impo nerende udsigt til holmene og klipperne ud for kysten, Tind hólmur, der ligner et slot med sine fem tinder, den flade Gáshólmur og Drangarnir, de to frit stående klipper, den ene formet som en port, man kan sejle igennem.
BÅDTUREDaglige ture: Turistinformationen i Vágar tilbyder en 6-timers udflugt til Færøernes perle, Mykines. Båden, Brynhild, sejler fra kajen i Sørvágur til øen, hvor fuglelivet og naturen er ene stående. Kontakt Turistinformatio-nen i Vágar.Hver dag er der mulighed for at komme med turbåd til fuglebjerg ene syd for Sørvág, Vágar’s vest- og nord kyst samt kysterne ved Mykines. Kontakt Turistinformationen i Vágar.Sejlturen med turbåden Lakeside på indsøen Sørvágsvatn/Leitisvatn er den eneste af sin slags, der tilbydes på Færøerne. Her kan man siddende glide langs denne store flade med fornemmel-sen af at sidde i en havestue med udsigt rundt hele horisonten. Der sejles frá Flúgvarabedingin, området lige neden for lufthavnen ved bygden Vatnsoyrar – som de engelse soldater, der var stationeret her under Anden Verdenskrig kaldte Lakeside – ud til søens sydkyst, hvor vi stiger i land og tager en vandretur ud til Bøsdalafoss.
HAVFISKERIPå Vágar arrangeres fisketure rundt om øen. En uforglemmelig tur, hvor man kommer tæt på de flotte fjelde og fuglelivet. Turene arrangeres i tæt samarbejde med de lokale kræfter.
FÆRØSK MADHos Eddie, på Mykines, kan man smage traditionel mad fra den færøske hjallur (tørrehus).
RAPELLINGPå Vágar er der rige muligheder for at af-prøve sine grænser med spænding og udfordringer, ved at rapelle i et af de mange flotte fjelde som øen har at byde på. Turene arrangeres i samarbejde med guiden. Udfordringsniveau, varighed og sted kan variere.
RIDETURE Davidsens Hestar arrangerer rideture efter ønske. Både kortere og længere ture i det fantastiske landskab, med heste til ryttere på alle niveauer. Både varighed og sværhedsgrad kan tilpasses.
VANDRING/TREKKINGPå Vágar er gode muligheder for trekking. Der er både letgængelige ture, og ruter i kuperet område for mere erfarne trekkere. Turene arrangeres i samarbejde med guiden, og er en oplevelse både for sind og sjæl.
FÆRØSK AFTENPå bestilling: Færøsk aften med traditionel mad og kultur. Kontakt Turistinformationen i Vágar.
For mere information om udflugterne venligst kontakt:
SommerstævnerVestanstevnan er et af de som mer - stævner, der tæller med, når man vil være med i færø mesterskaberne i kaproning. Stævnet finder sted medio juli og går på skift mellem bygderne på øen. Programmet følger samme mønster som ved andre somm er-stævner, og endnu er det lyst når midnatstaler og fæl les sangen lyder. Også her afholdes festen i en weekend, og der er udstillinger, koncerter og sports kampe, og om aftenen er der dans.
Kvindernes kaproning
74
De
6 O
mR
åD
eR
: Sa
ND
Oy
, SK
úV
Oy
, S. D
ímU
N
Sandoy, Skúvoy og Stóra Dímunsandoy er en mild og grøn ø. istiderne har slebet og skuret øen glat, og den er et yndet til flugtssted for van drere på grund af det forholdsvis flade terræn og den uhæmmede og smukke natur.
Det højeste bjerg, Tindur, er kun 479 meter. Klippe kysten langs øens vestside er en stræk ning, der giver enestående mu ligheder for vandre op levelser i fuld kommen fred og ensomhed.
Man kan følge stien vest på til Høvdarhagi fra bygden Sko pun, hvor færgen an kommer, og herfra gå sydpå til den ensomme bugt Søltuvík. Landskabet om kring Søltuvík er ejen dom meligt for Færøerne med store, flade stræk ninger. Idyllisk er her en som mer dag, men stedet er kendt for dys tre skibsforlis i det lum ske farvand ved kysten. Fra Søltuvík fører en en sporet vej ind til bygden Sandur langs de stejle klippe skræn ter vest for søen Gróthús vatn.
En anden mulighed er at vandre fra Skopun på øst siden og følge varderne til den fre de lige dal Slavans dalur. På turen er der udsigt til de to søer, Norðara og Heimara Hálsavatn. I dalen ligger en idyllisk fjeldhytte, hvor der er mulighed for at nyde et godt måltid mad,
Se byer, bygder og infrastruktur på kortet på side 4
75
Vi glæder os til at se dig - vi ligger centralt i bygden Sandur.
hvilket dog sker gennem aftale med Turist informa tionen på øen. Herfra går man videre gennem dalen langs Sandsvatn, en af Fær øer nes største søer. Den ligger ud strakt under den sorte og stejle hammer oven over bebyggelsen Traðir.
Sandur er et passende navn på denne frodige bygd med den brede sandstrand. Den har des uden givet hele øen navn, og her finder man de eneste sandklitter på Færøerne.
Midt i bygden ligger turist-kontoret, som giver vejledning til rejs ende og bl.a. arrangerer guid ede ture. Midt i bygden i en klynge af gamle huse ligger også det lokale museum i Koytu. I alle bygderne er et bygdehus, der tager imod grupper af rejsende efter nærmere aftale. Endvidere er der mulighed for over natning i sommer huse og B&B.
En privat samler, født og opvokset i Sandur, har opført en
Udsigt fra Skúvoy mod Stóra Dímun.I baggrunden Lítla Dímun og Suðuroy
Vi informerer om Sandoy, Skúvoy og Stóra Dímun og arrangerer også:
76
Óla
vur
Fred
riks
en
Erik
Chr
iste
nsen
De
6 O
mR
åD
eR
: Sa
ND
Oy
, SK
úV
Oy
, S. D
ímU
N
bygning til sin samling af færøsk kunst, bl.a. efter Mykines og Ingálvur av Reyni. Den er absolut et besøg værd.
Sognekirken ved kysten er et af de fineste eksempler på de gamle sorttjærede fær øske trækirker med græstørv på taget og hvidt klok ketårn. Ud grav-ninger har vist, at kirken er den sjette i en række af kirker, der er blevet bygget på dette sted.
Færgen til Skúvoy sejler fra Sandur. Den gamle vi kinge høv-ding, Sigmundur Brestisson, som bragte kristendommen til Fær øerne omkring år 1000, ligger be gravet på Skúvoy. Han bo ede på øen, og ifølge sagaen var det herfra, han kastede sig i havet på flugt fra de angribende styrker, anført af hans ærke fjende, høvdingen Tróndur í Gøtu. Skúvoy er kendt for sine fug lebjerge på vestsiden af øen. De rejser sig lodret fra havet, og
traditionel ægsamling og fugle fangst i line bliver stadig-væk praktiseret her.
Om sommeren sejler “Hvít-hamar” fra Sandur rundt om Skúvoy eller langs Sandoys vest kyst, og her har man mulighed for at opleve et sandt fugle paradis i de betagende stejle bjerge.
Vejen til bygderne på Sandoys østkyst går gennem en bred dal i indlandet. Enorme rullesten, som is gletcherne efterlod, efter at de havde formet bjergene på Sand oy, ligger spredt ud over den skønne dal.
Lige før dalen er der en smal sidevej til den gamle, næsten uddøde bygd Skar vanes. Vejen går forbi de to søer Stóravatn og Lítlavatn, og herfra har man en storslået udsigt over Skúvoy og de to Dímun-øer.
Efter denne korte afstikker kan du vende tilbage til hoved vejen,
som du kan følge, til den deler sig henholdvis til Skálavík og Húsavík, to bygder som ligger på hver sin side af forbjerget Skálhøvdi. Skála vík ligger i en bred og frugt bar dal, herfra kan man gå nordpå til Núpsdal og det særprægede lands skab Dysj-arnar. Har man lyst til den store ensomhed helt for sig selv, er der mulighed for at tilbringe en dag eller flere i Norðasta Hagi, hvor man kan overnatte i et hus, som hører til Dalsgarður i Skála vík.
Himmelske græsgange
77
De
6 O
mR
åD
eR
: Sa
ND
Oy
, SK
úV
Oy
, S. D
ímU
N
VANDRETURETuristkontoret arrangerer guidede tu re bl.a. i Høvdarhagi på vestsiden af Sandoy, hvor man kan opleve en storslået udsigt til fuglebjergene, eller fra Skopun til Sandur med ophold i den idylliske fjeldhytte i Slavansdalur.Vandreture på østsiden af Sand oy, hvor man oplever en enestående natur, bl.a. stenlandskabet Dysjarnar og den majestætiske Borgin. En speciel oplevelse er også vandreture på Skúvoy.
RapellingEr man til ekstrem sport og ekstreme udfordringer, kan man på Sandoyar vestlige side, også kaldet Lonin, rapelle i 300 m højde. På den guidede tur som varer 5-6 timer, går man gennem flot landskab og spiser også færøsk mad. Turen arrangeres også uden rapelling hvis man hellere vil nyde naturen med begge ben på jorden.
BÅDTURFra maj til august er de betagende stejle bjerge på Sandoy og Skúvoy et sandt fugleparadis med lomvier, søpapegøjer, skarve, mallemukker og alker. Afhængigt af strømforhold sejler ”Hvíthamar” enten langs Sandoy eller rundt om Skúvoy, og der er store chancer for, at du også vil se nysgerrige eller slumrende sæler. Kontakt Jóan Petur Clementsen, bådebygger. Turistkontoret arrangerer af og til ture til den ensomme ø Stóra Dímun.
FÆRØSK AFTENDer arrangeres ”kvøldseta” med tra ditionel mad og fremvisning af de gamle kunster inden for spinding, karting etc. Gæsterne får mulighed for at deltage i kædedansen sammen med bygdefolket i Dalur.
DESTINATION VIKING SAGALANDSDen 1. marts 2007 blev kortet Søguslóðir/ Destination Viking
Sagalands udgivet – et kort der er fyldt med saga, historie og fakta.På Sandoy og Skúvoy – samt Stóra Dímun, har du mulighed til at følge i sporene på de gamle sagaer – hvor mange af dem går helt tilbage til vikingetiden og høvdingtiden på Færøerne. Du kan opleve at nutid og fortid mødes. Alle disse fantastiske historier foregik i den storslåede natur der findes på disse tre øer.
For mere information om ud flug ter ne venligst kontakt:
Tænk ikke på at tage mad med. Gården kan for syne jer med egne pro duk ter.
I Húsavík kan man sta digvæk se middelalderlige ruiner af den store gård, som har tilhørt den rige og mæg tige frue i Húsavík. Hun var den norske Guðrun Sjúrðar dóttir, som også hav de store besiddelser på Shetlands-øerne. Læg mærke til dæk-molerne med havfruer og andre figurer skabt af kunst neren Tróndur Paturs son.
Fra Húsavík går vejen langs stejle skrænter til øens sydligste bygd, Dalur. Vejen trykker sig ind
til fjeldsiden højt over havet nedenunder og falder siden stejlt ned mod bygden, der ligger beskyttet i bunden af den skål formede dal.
Fra Dalur snor en sti sig op i bjergene, hvorfra der er en flot udsigt til øerne mod syd. Og her er de igen, de to ”diamanter” Stóra Dímun og Lítla Dímun, små og stejle og næsten umulige at komme til.
Når vejret tillader det, ar rangerer turistkontoret ture til Stóra Dímun med båden “Hvít hamar”. En uforglemmelig op levelse for den, der er heldig.
Suðuroy og lítla Dímunsuðuroy er den sydligste ø på færøerne. afstanden til resten af landet er en del af forklaringen på, at øen er anderledes, både geografiskt, sprogligt og kulturelt. folket her siges at være mere temperamentsfulde, åbne og lettere at komme i kontakt med end den øvrige del af færingerne.
Dens natur er både idyllisk og storslået, grøn, lys og venlig med stejle, bjergtagende fuglefjelde mod vest. Kvinde og mand i et.
Øen kan fremtrylle en næsten uvirkelig skønhed både om natten og dagen. I stedet for at haste med bil eller bus til alle bygderne på en dag, mere end fordobler man oplevelsen med mindst to dage i Suðuroy.
Som de fleste øer på Færøerne vender Suðuroy ryggen mod vest, mod det store Atlanterhav, mens dens fjorde og vige åbner sig mod morgensolen. Hele vestkysten består af lodrette fuglefjelde, kun afbrudt af fire ej-der ved Hvalba, Lopra og Vágur. Alle steder kan du køre til i bil, hvorefter du stille og roligt kan gå og nyde den storslåede og unikke natur, der kan være
idyllisk eller skræmmende voldsom. Det afgør vejret.
Tager man nordpå først, kom mer man til Hvalba. Her ligger bygderne og smiler mod den tilrejsende, de to nordligste med den eventyragtige, ube bo e de ø Lítla Dímun som ud sigts punkt og vartegn. Fra gammel tid var Sumba i syd og Hvalba i nord hovedbygderne. Hvalba vandt dog førerstillingen. Her boede også øens eneste præst, og herfra var forbindelsen til Tórshavn, over Sandoy, den korteste.
I Hvalba er minder fra en større minedrift, som endnu, skønt i en meget lille målestok, kan ses i
Se byer, bygder og infrastruktur på kortet på side 4
Lítla Dímun
79
san
sir.
fo
De
6 O
mR
åD
eR
: SU
ðU
RO
y, l
. Dím
UN
brug. Ti, femten minutter nord for Hvalba, gennem en tunnel, ligger Sandvík, der omtales allerede i Færingesaga. Her kan man i fred og ro gå på den store øde sandstrand. Kører man ind i dalen, så langt den dårlige vej tillader, kan man fortsætte vest på til fods, til man kommer til Rituskor, hvor udsigten til de stejle fuglefjelde er fantastisk.
I 1836, tyve år før Den konge lige Monopolhandel blev af skaffet, oprettede man en filial på nordsiden af den velegnede naturhavn Trongisvágsfjørður. Stedets navn blev Tvøroyri, som hurtigt voksede og i en periode blev Færøernes vigtigste handels-plads.
I dag er den gamle Krambod og dens pakhuse og sejlloft fornemt
KorT oVer TVØroYriSe signaturforklaring, side 5
Du kan bl.a. tage på vandretur i den flotte og særprægede natur, besøge museer, kirker og historiske steder. Du har
også mulighed for at overnatte og spise billigt.Velkommen til Suðuroy
Hotel Øravík- excellent rooms with all facilities -
Welcome to Suouroy
Rooms with TV and fabu lous view. Shared kitchen. Take a boat trip in the boat of the guesthouse. Facilities for guests with their own boat.
FO-800 Tvøroyri, Tel 372046, Fax 372446, [email protected] www.guest-house.dk
De
6 O
mR
åD
eR
: SU
ðU
RO
y, l
. Dím
UN
restaureret og bruges som café, restaurant og museum. Tvøroyri er i dag vokset sammen med de to gamle bygder Trongisvágur og Froðba, hvor de ejendomlige basalt søjler er et besøg værd. Froðba er også stedet, hvor land nams manden Brandan steg i land. Nord for Tvøroyri, mindre end en times behagelig fjeldvan-dring ligger den idylliske og fred fyldte Hvannhagi som en gryde med en indsø og en uover truffen udsigt.
Midt på øen ved den lille bonde bygd, Øravík, lå øens ting sted, Uppi millum Stovur. Ting stedet er en 10 minutters behagelig spadseretur fra Hotel Øravík. Stedet er med sit særpræg og uspolerede natur en fredfyldt og ejendommelig oplevelse.
På vestsiden ligger den lille bygd Fámjin helt ud til det barske hav, dog delvis beskyttet af et stenrev. I denne fredfyldte bygd kan man opleve nogle fantastiske sol ned gange. I kirken findes det første eksemplar af det færøske
flag. Hvis man vil gå lidt, kan man gå op til Kirkjuvatn, en af øens største indsøer.
Knapt fem minutters kørsel mod syd fra Øravík ligger Hov. Ifølge Færingesagaen og folke sagnene boede her vikingen Havgrímur, som i sin tid var høvding for en stor del af Færøerne. Bygden er efter sigende opkaldt efter hans hedenske alter. ”hov”, hvor der blev ofret til de nordiske guder. Hans gravsted er „undir Homrum“ i Hovi og er det eneste høvdinge gravsted, som findes på Færøerne. Befinder du dig på dette sted, forstår du utvivl-somt, hvorfor det netop var her, at hovedgården kom til at ligge. I nabobygden Porkeri er den smukke gamle trækirke fra 1847 et besøg værd.
Også hovedbygden Vágur på øens sydlige del voksede kraftigt og drog ligesom Tvøroyri mange folk til sig i første halvdel af 1900 tallet. Minder fra denne storhedstid ses endnu i de to bygder. Privathuse med haver og nogle af handelshusene er bevarede, og de statelige kirker, den store norskinspirerede trækirke i Tvøroyri og den støbte kirke i Vágur, vidner om fordums storhed. I Vágur er der ligeledes mange seværdigheder, nye såvel som gamle. Foruden det fint restaurerede Pakhus er der også oprettet et kunstgalleri over Ruth Smith, en af nordens fornemste kolorister fra sidste århundrede, der boede her i
mange år. Sydligst på øen ligger Sumba,
hvor den færøske kædedans har haft et ypperligt tilholdssted. Her bør man ikke undlade at køre op til Akraberg, Færøernes sydspids med det højtliggende fyrtårn. Til Sumba ligger fjeldet Beinisvørð, som er én lang græsskråning, der ender i et afgrundsdybt fald på den anden side. På toppen af Beinisvørð er et fantastiskt udsigtspunkt,
hvor et vældigt naturpanorama åbenbarer sig med Sumba mod syd og Suðuroy´s stejle vestside mod nord, vekslende over i saftiggrønne græsskråninger mod øst. Her afdækkes for beskueren på smukkeste vis selve essensen af Færøerne i ét blik, med fjorde og dale, bygder og fjeld, fugle og får, natur og menneske.
BUSTUREHvalba og Sandvík: På denne tur be søger vi den gamle landingsplads. I Sandvík besøger vi et gammelt renoveret færøsk hus. På tilbagerejsen til Tvøroyri besøger vi Suðuroys fabelagtige vestside, hvor vi med kikkert tager de imponerende fuglefjelde i nærmere øjesyn.Sumba: På denne bustur til Sumba, den sydligste bygd på Suðuroy, gør vi holdt i Vágur, hvor vi besøger Ullavirkið, en virksomhed, der fremstiller tøj af færøsk uld, og Vágseiði, en fantastisk plet i naturen. I bygden Lopra besøger vi den geologiske undersøgelsesboring. Vi oplever også den dramatiske udsigt fra Beinisvørð, det 469 meter høje forbjerg. Derudover besøger vi fyrtårnet i Akraberg.
VANDRETUREHvannhagi: Lige nord for Tvøroyri ligger et af de smukkeste og mest særpræge-de ste der på Færøerne med en betagende udsigt til Lille og Store Dímun. Det er Hvannhagi, som også geologisk er et meget spændende sted.Hvalba og Trongisvágur: Vi går over fjeldet fra Hval ba til Tron gisvágur. Første etape er opstigning, der visse
steder er stejl, men ikke vanskelig. Derefter følger vi varderne ad en lille sti. Vi oplever blandt andet historiske steder, et mylder af fugle og en imponerende udsigt.Kasparshola, nær Sumba: Kaspur og Sjúrður lejede jord fra præsten i Vágur, men lejen var så høj, at der ikke blev ret meget til dem selv. På et tidspunkt stjæler de så fårekød og Kasparshola blev senere deres gemmested for omverdenen.Fjeldene syd for Vágur: Turen til toppen af fjeldet Rávan tager dig ud i den smukkeste del af den færøske natur, med udsigt ned i fuglebjerge og klippene vest for Vágur, over smukke naturlandskaber og til det imponerende Beinisvørð syd for Rávan.Vágur til Fámjin: Den gamle bygdesti mellem Vágur og Fámjin var i gamle dage hovedvejen mellem de to bygder. Stien går gennem smukt natur i fjeldene nord for Vágur og langs bjergene mod vest.
BESØG PÅ KUNSTGALLERIGalleriet Oyggin arrangerer kunst-udstillinger med kendte færøske og nordiske kunstnere. Der er åbent tirs dag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag fra kl. 14 til 18.
EKSOTISK DAGTUR TIL LILLE DÍMUNTuren starter med båd fra Hvalba eller med helikopter fra Tvøroyri. En fantastiskt naturoplevelse med fugle og får. Muligheder er for overnatning under primitive forhold.
For mere information om udflugterne venligst kontakt:
Kunningarstovan i TvøroyriTel. +298 372480fax +298 [email protected]
eller
Kunningarstovan i VágurTel. +298 733090fax +298 [email protected], www.visitsuduroy.fo
Udflugter på Suðuroy
Sommerstævner og festivalerPå Suðuroy har man i mange år, som det eneste sted på Færøerne, fejret St. Hans med et sommer stævne, der går på skift mellem de to største byer. Jóansøkan trækker rigtig mange gæster til fra resten af landet, det er svært at finde over-natning, og færgen er fuldbelagt. Kap roningen er en vigtig del af programmet, og pro gram met er lige så fuldt og af veks lende som til stæv nerne i resten af landet.
gule oplysningerPå følgende sider er der nyttige oplysninger, som man som turist på færøerne kan få brug for. man kan undersøge åbningstider, finde steder, der har ens interesse, undersøge overnatingsmuligheder og mange andre ting. registret nedenfor viser, hvordan siderne er arrangeret. Bemærk! Ved opkald fra udlandet til færøerne er landekoden +298.
Eysturoy CampingvogneSelatrað CampingFO-497 Selatrað, Tel. 2327251. maj - 30. september
Telte Skótadepilin á SelatraðFO-497 SelatraðPostadresse: P.O.Box 1080, FO-110 TórshavnTel. 311075/254707, [email protected] for grupper på min. 50 personer
Kun campingvogneSkála CampingFO-480 Skála, Tel. 441636/210636Fax. 441692, 15. maj - 15. sept.
NorðoyggjarTelte og campingvogneÚti í grøvhenv.: Norðoya KunningarstovaVarpabrúgvin 1, P.O.Box 269, FO-700 KlaksvíkTel. 456939/216939, Fax [email protected], www.visitnordoy.foÅbent 1. maj - 1. september
SandoyTelte og campingvogneDalur CampsiteFO-235 DalurTel. 361164/218901/217901Fax 361902, [email protected]@post.olivant.fo
Telte og campingvogneTjaldingarplássið í HúsavíkFO-230 Húsavík, Tel. 361478/266417
Telte og campingvogneSandoy Campsitevið Munkin, FO-210 Sandurhenv. Sandoyar KunningarstovaTel 361836/222078, Fax [email protected], Åbent hele året
StreymoyTelte og campingvogneTórshavn CampsiteYviri við Strond, FO-100 TórshavnTel. 302425, Fax 316831 [email protected], www.visittorshavn.foSommer (juni - august): Åbent fra 08.00-12.00. Derudover åbent 1 time om aftenen i forbindelse med Norrönas ankomst.
Kun telteNólsoy CampsiteFO-270 Nólsoy, Tel. [email protected], 1. juni - 1.oktober
StreymoyKunningarstovanVaglið, P.O.Box 379, FO-110 Tórshavn,Tel. 302425, Fax [email protected], www.visittorshavn.foSommer (juni-august):(1),(5) 08.00-17.30, (2)-(4) 08.00-17.30(6) 09.00-14.00. Også åbent i forbindelse med Norrøna's ankomst og afgang (Og når cruise skibe er i havn).Vinter (september-maj):(1)-(5) 09.00-17.30, (6) 10.00-14.00
SandoyKunst, Sands BygdasavnFO-210 Sandur, Tel. 361836/2220781. juni - 31. august: (7) 14.00-16.00Ellers efter aftale med Turistinformationen tel. 361836
Historisk, ListasavniðFO-210 Sandur, Tel. 211924Sommer: (2)-(7) 14.00-16.00Vinter: (7) 14.00-16.00. Større grupper kan lave aftaler om at besøge galleriet uden for de normale åbningstiderne.
Historisk, Tvøroyrar Bygda- og SjósavnFO-800 Tvøroyri, Tel. 372480/254941Maj-august: (7) 15.00-18.00Ellers efter aftale med Turist-informationen i Tvøroyri
Historisk, Porkeris BygdasavnFO-950 Porkeri, Tel. 373864/372480www.porkeris-bygdarsavn.comJuni-august (7) 14.00-17.00 eller efter aftale
Historisk og galleri, Fiskastovan og Savnið á Mýri, Museum, Galleri og KulturhusStapavegur 1, FO-960 Hov, Tel. 370200/224751/373862 www.myri-museum.com, [email protected]
Ferieboliger, Privat indkvarteringKunningarstovanVaglið, P.O.Box 379, FO-110 Tórshavn,Tel. 302425, Fax [email protected], www.visittorshavn.foSommer (juni-august):(1),(5) 08.00-17.30, (2)-(4) 08.00-17.30(6) 09.00-14.00. Også åbent i forbindelse med Norrøna's ankomst og afgang (Og når cruise skibe er i havn).Vinter (september-maj):(1)-(5) 09.00-17.30, (6) 10.00-14.00
Guesthouse, Gistingarhúsið undir FjalliMarknagilsvegur 75, P.O.Box 1213FO-110 Tórshavn, Tel. [email protected], www.undirfjalli.comultimo juni - medio august
StreymoyNólsoyar KunningarstovaFO-270 Nólsoy, Tel. [email protected], www.visitnolsoy.fo1. juni - 30. september. Ellers efter aftale
KunningarstovanVaglið, P.O.Box 379, FO-110 Tórshavn,Tel. 302425, Fax [email protected] (juni-august):(1)-(5) 08.00-17.30, (6) 09.00-14.00. Også åbent i forbindelse med Norrøna's ankomst og afgang (Og når cruise skibe er i havn).Vinter (september-maj):(1)-(5) 09.00-17.30, (6) 10.00-14.00
Vandreture, byture, KunningarstovanVaglið, P.O.Box 379, FO-110 Tórshavn,Tel. 302425, Fax [email protected], www.visittorshavn.foSommer (juni-august):(1),(5) 08.00-17.30, (2)-(4) 08.00-17.30(6) 09.00-14.00. Også åbent i forbindelse med Norrøna's ankomst og afgang (Og når cruise skibe er i havn).Vinter (september-maj):(1)-(5) 09.00-17.30, (6) 10.00-14.00
Diverse udflugter på øen NólsoyKontakt: Nólsoyar KunningarstovaFO-270 Nólsoy, Tel. [email protected], www.visitnolsoy.fo1. juni - 30. september. Ellers efter aftale
1. Alkohol s. 1002. Aviser s. 1003. Bagageopbevaring s. 1004. Beklædning s. 1005. Bilisme s. 1006. Camping s. 1007. Cykling s. 1018. Drikkepenge s. 1019. Dyr s. 10110. Elektricitet s. 10111. Færøsk dans s. 10112. Havfiskeri s. 10113. Hittegods s. 10114. Indrejsereglementer s. 10215. Kirker s. 10216. Kommunikation s. 10217. Konsulater s. 10218. Lokal radio s. 102 19. Lokal tid s. 10220. Nødhjælp s. 10321. Officielle fridage s. 10322. Penge, kreditkort ogfremmed valuta s. 10323. Pengeinstitutternes
åbningstider s. 10324. Posthuse s. 10325. Rejser på Færøerne s. 10326. Rejser til Færøerne s. 10327. Service til handicappede s. 10428. Shopping/souvenir s. 10429. Sportsfiskeri s. 10430. Sygesikring s. 10431. Tax Free s. 10432. Toldfrie varer s. 10533. Vandreture s. 10534. Vejrudsigter s. 10535. Åbningstider s. 105
Tunneller på Færøerne, s. 106Vejlængder: s. 106
1. alkoholLoven foreskriver, at man skal være atten år for at kunne købe alkohol på Færøerne. I bu tikker, restauran-ter og café er, der ikke har spiritus bevil ling, kan man købe lyst øl. Stærkere øl og spiri tus kan kun købes i de offentlige mono-polhandler (se side 84), og på restauranter, caféer, natklub ber etc. der har spiritus be villing.
2. aviserDe fleste skandinaviske aviser kan lånes i det hyg gelige læse område ved informations disken i Nordens Hus (se side 89). Et udvalg af internationale aviser og magasiner er også at finde på bilbliotekerne.
3. BagageopbevaringBegrænset skabsplads er til rådighed. Farstøðin (bus ter mi nal-en) i Tórshavn har ca. 20 møntska-be. Kontakt det lokale turistkontor om alternative op-bevaringsmuligheder
4. Beklædning Eftersom vejret er uforud sigeligt, er det fornuftigt at være for be redt på det uven tede. Det an befales, at man med bringer en regntæt vind jakke. En varm hue og sweater er uundværlig, hvis man skal ud at sejle. En uldtrøje er dej lig, når man skal op i fjel dene. Gummi støvler eller vand tætte vandre støvler er nød ven dige ved fjeld vandring. Det an be fales at medbringe solcreme med høj faktor, solbriller og kikkert. Solbriller til at skærme mod det
stærke sol lys, som væl der frem igennem skyerne, og en kikkert for at nyde den ene stå ende udsigt og det rige fugleliv.
5. BilismePå Færøerne er der højre kørsel, og de fleste vejskilte følger de internationale for ordninger. Brug af sikkerheds sele er påkrævet. Fartgrænsen er 80 km i timen udenfor be bygget område og 50 km i timen i bebygget område. For biler med påhængsvogn er fartgrænsen 50 km i timen, mens grænsen er 60 km i tim en for campingvogne. Straffen for ov er trædelse af fart græn sen er hård. Park e ring i Tórs havn, Runa vík, Klaksvík og i lufthavnen er regu leret. Par kerings skiver skal pla ceres lavt i højre side af forruden, og skiverne skal stilles, så de viser, hvornår man parkerede bilen. Parke ring s skiv erne fås gratis i pen ge in sti tut ter ne og på turistkon torerne. Parke rings-bøderne er på 200 DKK. Brug af nærlys er påbudt. Vær op mærk som på, at fårene kan springe ud foran bilen. Hvis man kører et får over, skal man kontakte politi stationen i Tórshavn på tel. +298 351448.
6. CampingDer findes ingen offentlig ud mark eller friarealer på Færø erne. Derfor er det kun tilladt at campere på camping pladser (se side 86). Det er ikke tilladt at overnatte i cam-pingvogn i ud marken, ved vejkanten, på hav neområder,
Praktisk informationPå de følgende sider får du infor mation om:
101
Óla
vur
Fred
riks
en
PR
aK
TIS
K IN
FO
Rm
aT
ION
park erings pladser, raste plad ser, vige pladser eller udsigts pladser. Vær op mærk som på, at det på nogle camping pladser kun er muligt at cam pere med telt. Cam pister bør tage hensyn til naturen og rydde op efter sig, ikke mindst ved af rejse. På grund af det om skiftelige vejr, også om som meren, er det hensigts mæssigt at camping-udstyret er robust, vand- og vindtæt. Sprit og gas til cam-pingblus kan købes på apoteker, på nogle benzin stationer og i nogle isenkram forretninger.
7. CyklingDer er ikke offentlig udmark på Færøerne, og det er for budt at cykle andre steder end på de offentlige veje. Al jord er privat, og adgang er begræn set. Det er meget vig tigt at beskytte det tynde og skrø belige jordlag, spe cielt på fjeldstierne. Vejene kan være stejle, og gode bremser er en ab so lut nødvendighed. Det fra rådes at cykle i de lange tunneller, hvor ventilationen er dårlig. Det kan være farligt at cykle i de ældre tunnel ler, de er mørke og smal le med få vigepladser. Kon takt turistkon torerne for at høre om de lokale forhold, og hvor du finder de flotteste ruter at cykle. Cy kel-
udlejning findes på 62N Airport Hotel, ved luft havnen. Tu rist-kontorerne har en brochure med beskrivelse af cykelruter.
8. DrikkepengeDer har ikke været tradition fordrikkepenge på Færøerne, men de senere år er det dog blevet mere og mere udbredt. F.eks. på finere restauranter, på bare, caféer og når man kører i taxi. Det er dog ikke påkrævet.
9. DyrDet er strengt forbudt at ind føre dyr til Færøerne uden særlig til ladelse. Yderligere information fås på tel. +298 356400. www.hfs.fo
10. elektricitet Standarden er 220 volt vek sel-strøm, 50 hertz. Runde stik, som er almindelige i de fleste euro pæiske lande, pas ser i kontakterne. Standarden er den samme, som i Dan mark.
11. Færøsk dansDansen er en vigtig del af færøsk kultur. Den vesteuro pæiske ring dans er bevaret på Færøerne i mere end 500 år sammen med den store fær øske kvadtradition.
Danse foreningerne er aktive og besøgende kan glæde sig til at se eller deltage i færøsk dans gen nem de arrange menter, som turistkonto-rerne fore slår. Danse for eningerne mod tager ofte ind bydelser til at deltage i festivaler i udlandet. Kontakt turist kon torerne eller danse for eningerne. Fælles organi-sationen hedder „Sláið Ring“, formand Rasmus Joen sen, tel. +298 310312.
12. HavfiskeriDer er flere, der tilbyder hav fiskeri. Få en udførlig borchure hos de lokale turist informa tioner. Vil man fiske på Fær øerne med eget fartøj, må man undersøge mulighederne for at få tilladelse hertil.
13. HittegodsKontakt det lokale politi om hjælp (se side 91). Lokale turistkontorer kan også give rejsende råd om, hvor man skal henvende sig, hvis man har tabt noget. Hvis ens bagage er sendt et forkert sted hen eller ikke dukker op i luft havnen, når man ankom mer, kon takt straks turistin for ma tionen i lufthavnen, tel +298 353300. Normalt vil man hur tigt spore bagagen, og en aftale vil blive indgået om aflevering.
Tjaldur (strandskade), den færøske nationalfugl
102
Felix
van
de
Gei
n
PR
aK
TIS
K IN
FO
Rm
aT
ION
14. IndrejsereglementerDe nordiske lande: Pas og/eller indrejsevisum er ikke påkrævet for borgere i de nor diske lande. Dog skal identi tetspapirer kunne fremvises. EU-lande, SCHENGEN-lande og andre lande: Pas er påkrævet. For de fleste nationaliteter er indrejsevisum ikke påkrævet, medmindre op holdet på Færøerne overstiger tre måneder. Kontakt den danske ambassade for yderlige informationer
15. KirkerDe fleste bygder har en kirke. De gamle sorttjærede træ kirker er karakteristiske og absolut et be søg værd. De nyere kirker er im-ponerende, ikke mindst på grund af de mange kunstværker. Hver søndag kl. 11:00 eller 12:00 afholdes gudstjenester. Enk elte af kirkerne har faste åbningstider eller holder åbent efter aftale. Kontakt den lokale turist infor mation for nærmere oplysninger.
16. KommunikationDet færøske telefon selskab, Føroya Tele - Faroese Tele com har mønt- og kreditkorttelefoner opstillet på mange offentlige steder. Ved opkald fra udlandet til Fær øerne er
lan de koden +298. Ringer du fra Fær øerne til ud landet skal du ringe 00 efterfulgt af landekode og telefonnummer. Yder ligere op lys ninger fås ved at ringe til nummer oplysnin gen nr. 118.
Mobiltelefoner På Færøerne er GSM-systemet det mest udbredte mo bil tele fonsystem, og kan bruges overalt i landet. Føroya Tele (Faroese Telecom) og Vodafone har ganske mange sam arbejds aftaler med udenland-ske tele selskaber, så kaldte roaming af taler, således at udenlandske gæster på Fær øerne kan få glæde af deres egen mobil telefon, mens de er her i landet og at den fær øske mo bil telefon ligeledes kan bruges i store dele af ver den. Føroya Tele og Vodafone tilbyder også taletids-kort. Det te er en service, hvor man på forhånd ind betaler et beløb på en GSM-konto, som man si den kan bruge af til sit forbrug. Med taletidskort slip per man derfor for uventede reg ninger. Taletids kort kan købes i Tele butikkerne, kios ker, tank sta tioner, posthuse, hoteller og turistbureauer. Det er muligt at sende MMS og bruge GPRS data på Færøerne. Om dette er muligt med din telefon, kommer an på om din
operatør har GPRS roaming aftale med de færøske teleselskaber.
InternetTeledepilin (Tele centret) i Niels Finsens gøta 10 i Tórshavn har en netcafé, hvor man kan sende og modtage sine e-mails. Turist-kontoret i Tórshavn, Sandoy og Runavík har også internetcafe.
17. KonsulaterDe følgende lande har kon su later i Tórhavn: Brasil ien, Fin land, Frankrig, Græ ken land, Holland, Island, Norge, Rusland, Sverige, Storbrit annien og Tyskland (se side 88).
18. lokal radioKringvarp Føroya: FM 89,9Den landsdækkende færøske radio sender hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Relevant information om Færø erne til turister bliver om sommeren sendt på engelsk og skandi navisk omkring kl. 08:45-09:00 fra mandag til fredag. To lokalradioer er etableret i 2000. Rás 2: FM 102,0 / 102,5 / 106 / 107,0 der sender et blan det program og Lindin, FM 101,0 / 98.0 der er en kristelig station.
19. lokal tidDen lokale tid er Greenwich Mean
Mallemuk (Fulmarus glacialis)
103
PR
aK
TIS
K IN
FO
Rm
aT
ION
Time. Sommertiden, der er GMT +1 time, strækker sig fra april til oktober.
20. NødhjælpRing 112 i enhver nødsituation uanset, hvor du er henne i landet. Førstehjælp fås på hospitalerne i Tórshavn, Klaks vík og Tvøroyri (se side 87). Kom munelægerne yder også førstehjælp og er desuden til rådighed ved te lefonerne til ikke-akutte kon sul tationer, som regel mellem kl. 8:00 og 9:00 om mor genen. Akut læge hjælp i tiden 16.00 - 08.00 fås i Tórshavn ved at ringe til lægevagten tel. 1870. Akut tandlægehjælp kan fås i Tórshavn på tel. 314544. Den akutte tand læge klinik har åbent lørdage, søndage og helligdage mellem kl. 10:00 og 11:00.
21. Officielle fridageFredag d. 1. januar nytårsdagTorsdag d. 1. april skærtorsdagFredag d. 2. april langfredagSøndag d. 4. april påskedagMandag d. 5. april 2. påskedagLørdag d. 25. april national flagdag Fredag d. 30. april store bededagTorsdag d. 13. maj Kristi himmelfartsdagSøndag d. 23. maj pinsedagMandag d. 24. maj 2. pinsedagLørdag d. 5. juni grundlovsdag (1/2 fridag) Onsdag d. 28. juli Olaj-aften (1/2 fridag)Torsdag d. 29. juli Olaj-dag (nationaldag)Fredag d. 24. december JuleaftenLørdag 25. december 1. juledag
Søndag d. 26. december 2. juledagFredag 31. december nytårsaften
22. Penge, kreditkort og fremmed valuta
Som en selvstyrende region i det danske kongerige, har Færøerne sine egne penge sedler, króna, selv om danske mønter bliver brugt. Pengene har samme værdi som den danske krone, og der betales ikke gebyr ved omvekslingen, fordi danske sedler accepteres på lige fod med króna overalt på Fær øerne. Pengeinstitutter og post huse veksler fremmed valuta. Pen ge-automater til Master Card/ EuroCard, Visa og Dan kort findes rundt omkring, bl.a. ved penge-institutterne på gågaden i Tórs havns centrum. På Hotel Hafnia i Tórshavn (se side 89) kan manhæve penge på American Ex press. I de fleste pengeinstitutterkan man hæve penge på kre dit kort. Nogle bygder som ikke har en bank, har dog en hæve auto mat. Selv om de fleste butikker på Færøerne accep terer DK, Visa og MasterCard, så er kontanter bedst, hvis man skal ud på de små bygder.
23. Pengeinstitutternes åbningstider
Pengeinstitutterne i byerne og de større bygder har åbent fra kl. 09:30 til kl. 16:00 på hver dage. Torsdage er der åbent til 18:00. Alle penge institutter har lukket lørdage og søndage (se side 84). Pen-geautomater har åbent fra 06:00 til kl. 24:00 hver dag.
24. PosthuseHovedpostkontoret i Tórshavn har åbent mandag-fredag 09-17. Post husene i bygderne har kortere åbningstider. Læg mær ke til at alle posthusene har lukket lørdag og søndage(se side 91).
25. Rejser på FærøerneBusser og færgerEt moderne landsdækkende net af busser og færger for binder de fleste byer og byg der på Færøerne. Nettet hører under Strandfaraskip Landsins (se side 87). Bus serne, der kører mellem byg derne (Bygdaleiðir), kører dagligt til næsten alle om råder. Bus ser ne er blå. En omfattende bus- og færgeplan (Ferðaætlan) fås på turist kontoret og busterm inalen ved havnen i Tórshavn. Børn, pensionister og stu denter kan (mod forevis ning af pension ist- eller stu diekort) få rabat på billet terne. De lokale bybusser i Tórshavn, er effektive med sine ruter, der dækker de fleste om råder i byen. Disse røde busser kører to til tre gange i timen om dagen og en gang i timen om aftenen samt lørdag og søndag. By busruter kører også til Kaldbak og Kolla fjørður. Kort over ruter ne og køreplaner fås i busserne, i Kiosk Aktiv i centrum og på turist kontoret (se side 98). Det er gratis at køre med de røde bybusse.
HelikopterserviceAtlantic Airways flyver med helikopter til enkelte byer og bygder på Færøerne. Kontakt Atlantic Airways direkte på tel. +298 341060. Plads bestilling er på krævet (se side 87).
26. Rejser til FærøerneMed skibDet færøske rederi Smyril Line ope re rer hele året med en regelmæssig cruise- og bil færge-forbindelse til Fær øerne, fra Island og Dan mark. Kontakt hoved-kontoret (se side 87) for nærmere op lysning om sejl planer, bro churer og salgs agenter i udlandet eller gå ind på www.smyril-line.fo.
Med flyDet færøske flyselskab Atlantic Airways (se side 87) flyver til Fær ø erne flere gange dagligt.
104
Felix
van
de
Gei
n
PR
aK
TIS
K IN
FO
Rm
aT
ION
Kontakt fly sel skabet di rekte eller din lokale rejse agent for at høre om af gangs tider. Se også www.atlantic.fo og annoncen på side 3. Der er direkte busfor bindelse mellem luft hav nen og Tórs havn i for bindelse me d fly - ankomster og -af gang e.
27. Service til handicappedeAdgang med kørestol er ikke mulig på alle destinationer. Planlæg rejsen grundigt for at undgå bekymringer og skuf felser. Der findes en udførlig folder med alle oplysninger om, hvor der er adgang for kørestole. Folderen og mere detaljeret infor mation fås ved at kon takte Færøernes Handi-capforening, MBF, Íslandsvegur 10c, FO-100 Tórshavn, tel. +298 317373 eller tekstelefon 318206 mandag til fredag fra 9:00 til 16:00. [email protected] – www.mbf.fo.
28. Shopping/SouvenirSærlige færøske souvenirs er de mange forskellige uldvarer, des uden udstoppede fugle, kera mik, udskårne og drejede
trævarer, smykker, musik, fri mærker og plakater (se side 95).
29. SportsfiskeriFiskekort er påkrævet til fiskeri i visse søer. De gældende reg ler for fiskeri i søerne er trykt på bag siden af kortet. Fiskeri i åer og vandløb er kun tilladt fra 1. maj til 31. august. Det er tilladt at fiske fra kysten stort set overalt, men undersøg venligst, om der er lo kale und tagelser fra reglen. Fiske kort kan købes på de fleste lokale turistkontorer (se side 98). Der findes en udførlig brochure om sportsfiskeri. Ved indrejse til Færøerne stilles der ikke længere krav om veterinærattest for gen nemført vask og desinfiktion af brugt sports fiskeudstyr, der med tages for brug på Fær øerne. Det påhviler i stedet den en kelte bruger at sørge for at udstyret ved ankomst til Færøerne er grundig rengjørt, tørt og smit tefrit. Ligeledes påhviler det den enkelte bruger under fiskeri på Færøerne, at sikre at smitte ikke føres fra salt vands lokaliteter til ferskvands-
loka liteter og mellem ferskvands-lokaliteter. Vejledning til dette og mere information kan læses i bro churen om Havfiskeri, der fås på turistinformationerne.
30. SygesikringBorgere fra de nordiske lande og Storbritannien er dækket af deres respektive offentlige sygesikringer, mens de be finder sig på Færøerne. Borgere fra andre lande må tegne en rejse forsikring, der dækker sygdom.
31. Tax FreeAlle tilrejsende, der ikke er bosiddende på Færøerne, kan få den færøske moms (MVG) re funderet ved køb for mere end 300 DKK. Hold øje med de blå-hvide skilte i forretnings vind uerne, hvorpå der står “Tax Free”. Over 100 butikker rundt om på Færøerne er medlem af “Faroese TaxFree System” organisationen, og de vil med glæde hjælpe dig med at få din moms refund eret. Bed eks-pedienten om en “Tax Refund Cheque”, når du køber. Udfyld
Hjem fra udmarken
105
PR
aK
TIS
K IN
FO
Rm
aT
ION
formularen og sørg for, at ekspedienten har stemplet check en. Ved afrejse skal du kontakte tolderne inden check-in. Tolderne kan kræve at se dine varer, inden de vil stemple checken. Kon takt siden “Tax Refund” agen ten enten i lufthavnen, ombord på færgen eller cruise lineren for at få momsen refunde-ret. Hvis du glemmer at indløse checken inden afrejsen, kan den stemplede check sendes til Faroese Tax Free System, der sender dig pengene eller flytter dem på din konto.
TaxFree i lufthavnenDer er to TaxFree butikker i Vagar lufthavn. En efter sikkerhedscheck ved afgang og en ved bagageudle-veringen ved ankomst. Butikkerne har åbent i henhold til flyenes afgang og ankomst.
32. Toldfrie varerRejsende til Færøerne har lov til at indføre følgende varer toldfrit: Over 18 år:Spiritus 22-60 volumeprocent alkohol: Max 1 liter.OGVin og alkoholholdige drikke varer til og med 22 volume procent alkohol: 1 liter eller 2 liter bordvin. OGØl, som indeholder højst 5,8 volumeprocent alkohol: 2 liter.OG200 stk. cigaretter eller 100 stk. cigarillos eller 50 stk. cigarer eller 250 gr. tobak.Det er også tilladt at indføre be grænsede mængder parfu me, eau de toilette og konfekt.
33. VandretureVandreture i fjeldene er en af de mange oplevelser, der venter den, der besøger Fær øerne. Her er nogle gode råd, så dine ture bliver behagelige og ufarlige. Tag altid en vind jakke på, og klæd dig lag på lag, så du kan tilpasse dig efter vejret, mens du går. En rygsæk til
dit ekstra tøj og til forsyninger, såsom chokolade eller lignende, der giver hurtig energi, samt til en termokande med en varm drik, er ikke til at komme udenom. Få fat på et detaljeret kort før du tager afsted, og fortæl andre om din rute, dit mål, og hvornår du forventer at komme tilbage. Husk også at fortælle, at du er kommet tilbage, så de ikke tager ud for at lede efter dig. Følg stierne og undgå græsset på den dyrkede indmark. Pas på ikke at klatre de steder, hvor jorden er løst siddende og husk på, at det stenede terræn langs vandet og højt oppe i bjergene kan være glat og farligt. Vær opmærksom på fuglereder, der ligger gemt i græsset og undgå at forstyrre rugende fugle. Som regel vil de advare dig med deres skrigen, hvis du kommer for tæt på deres rede, eller de forsvarer sig med at dykke ned i hovedet på dig. Hvis tågen pludselig omringer dig, skal du sætte dig ned og vente på opklaring, eller at der kommer hjælp. At vandre i ukendte områder under så danne forhold kan være meget farligt, så lyt til disse råd og få en fornøjelig oplevelse.
34. VejrudsigterVejrudsigten for hele Færø erne og en oversigt over det lokale vejr bliver sendt i Færøernes Radio på skan di navisk og engelsk, i som mer sæsonen mellem kl. 08:45 og 09:00.
35. åbningstiderDe fleste forretninger har åbent fra kl. 9:00/10:00 til kl. 17:30. Fredage har flere for retninger åbent til kl. 19:00. Om lørdagen lukker for retningerne enten kl. 12:00, 14:00, 16:00 eller 17.00. Om søn dagen har alle butikker lukket. Kiosker, benzinsta tioner og nogle bagerier lukker sent om aftenen, som regel kl. 23:00, også om søndagen.
Se byernes og bygdernes placering på kortet på side
107
Der tages forbehold for eventuelle fejl
Fam
jin
Froð
a
Hov
Hval
ba
Lopr
a
Pork
eri
Sand
vík
Sum
ba
Tvør
oyri
Vágu
r
Bygd Byggeår Højde Længde Lys SporStreymoyLeynar 1977 4,5 m 760 m nej 2Kollafjørður 1992 4,6 m 2816 m ja 2EysturoyNorðskála 1976 4,5 m 2520 m ja 2Leirvíkar 1985 4,6 m 2238 m ja 2BorðoyÁrnafjørður 1965 3,2 m 1680 m nej 1Hvannasund 1967 2120 m nej 1KalsoyVillingardalur 1979 1193 m nej 1Ritudalur 1980 683 m nej 1Mikladalur 1980 1082 m nej 1Teymur í Djúpadal 1985 220 m nej 1Trøllanes 1985 2248 m nej 1Kunoy 1988 4,6 m 3031 m nej 1VágarGásadalur 2006 4,5 m 1410 m nej 1SuðuroyHvalba 1963 3,2 m 1450 m nej 1Sandvík 1969 3,2 m 1500 m nej 1Sumba 1997 4,6 m 3240 m nej 2Hov 2007 4,6 m 2435 m ja 2Streymoy-Vágar Undersøisk tunnel 2002 4,6 m 4940 m ja 2Eysturoy - Borðoy Undersøisk tunnel 2006 4,6 m 6300 m ja 2
107
KO
RT
OV
eR
TR
aN
SPO
RT
Ne
T
KORT OVeR TRaNSPORTNeT
Island
Danmark, Island og Storbritannien
Danmark
108
HO
Te
ll
eR
, Pe
NS
ION
aT
eR
Og
Va
ND
Re
RH
jem
PRIS
ERNA
VNE
OG ADRE
SSER
Andr
ein
form
a-tio
ner
Kred
itko
rtÅb
ent
Klas
sifi-
katio
n
1. Eu
roca
rd2.
VISA
3. D
anko
rt4.
JCB
5. M
aste
r 6.
Am
. Exp
r.7.
Dine
rs8.
Alle
kort
Park
e-rin
gs-
plads
er
: V
ære
lse
med
fler
e en
d 2
seng
e
: Gæ
ste
køkk
en
: Adg
ang
til k
økke
n
: C
afet
eria
: M
åltid
er
på b
estil
ling
: A
la ca
rte
rest
aura
nt
: Aut
omat
m.va
nd,
sand
wich
o.a.
Anta
l se
nge/
væ
relse
r
Egne
t for
ha
ndi-
capp
ede
Mød
elok
ale
- ant
al
delta
gere
L: T
elef
onM
: Rad
ioN:
TV
O: Kø
lesk
abP:
Min
ibar
Q: In
tern
et
A: Su
ite
B: El
evat
orC:
Sau
naD:
Sola
rium
E: T
V-ru
mF:
Billi
ard
G: Bo
rdte
nnis
H: Lo
unge
I:
Inte
rnet
j: Va
sker
iK:
Fitn
ess
På v
ær-
else
rne
H:
Hote
l /
konf
eren
ce
VH:
Vand
rer-
hjem
, væ
relse
r, 2-
8 se
nge
B&B:
Be
d &
brea
kfas
t
(+29
8)
T: T
elef
onF:
Fax
M: M
obil
* : in
cl. m
orge
nmad
Ekstr
a se
nge
Raba
tpris
er
fo
r med
-
lemm
er af
Yo
uth
Ho
stel
or
ganis
a-
tione
r
FACI
LITE
TER
Blád
ýpi -
host
el.fo
T:
5006
00
n
35
/19
EIJ
NQ
50
8 Of
f.par
k.
45
0*
600*
65
0*
800*
20
0*
180
Dr. Ja
cobs
ens g
øta 1
4-16
F:
3194
51
FO-1
00 Tó
rsha
vn
VH
n
24
/3
E
50
8 Of
f.par
k.
45
0*
65
0*
20
0*
180
Gues
thou
se un
dir F
jalli
M
: 605
010
27
/6-1
6/8
70
EFGI
J
10-7
0
23
45
35
490*
590*
15
0*M
arkn
agils
vegU
r 75
F: 60
5011
35
FO-1
00 Tó
rshav
n
Hote
l Ból
ið
T: 35
4900
n
20
E
12
3 4
430
60
0
150
Niels
Fins
ens g
øta 5
1 M
: 554
900
8FO
-100
Tórs
havn
F:3
5490
1
Hote
l För
oyar
T:
3175
00
n
21
2 AB
CHIJK
LM
NPQ
10-3
40
X
8
100
1.5
00*
1.
800*
30
0*Oy
ggjar
vegu
r 45,
P.O.Bo
x 330
3 F:
3175
01
106
FO-1
10 Tó
rsha
vn
Hote
l Haf
nia
T: 31
3233
2/
1-23
/12
105
ABCE
HIJ
LMNP
Q 8-
100
8
7
1.450
*
1.650
* 30
0*
Áarv
egur
4-1
0, P.O
.Box 1
07
F: 31
5250
57
+O
ffent
l.
FO-1
10 Tó
rsha
vn
parke
ring
Hote
l Str
eym
T:
3555
00
1/
1-31
/12
48
EIK
LMNO
Q 20
8
16
79
5*
99
5*
250*
Yviri
við St
rond
19
F: 35
5501
n
26FO
-100
Tórs
havn
Hote
l Tór
shav
n T:
3500
00
n
78
AB
EHIJ
LMNQ
8-
60
X
8
1100
*
1.400
* 30
0*Tó
rsgø
ta 4,
P.O.Bo
x 97
F: 35
0001
43
FO-1
10 Tó
rsha
vn
Kaff
istov
an
T: 32
7175
/327
025
n
8
12
3
30
0*
60
0*
15
0*FO
-270
Nóls
oy
F: 32
7176
4
Kerja
lon H
oste
l Tór
shav
n T:
3189
01
VH
n
98
EIJ
8
100
Oygg
jarve
gur 4
9,
F: 31
7501
22
17
5/20
5
P.O
.Box 3
303,
FO-1
10 Tó
rsh.
Krák
ureið
rið
T: 42
4747
/764
747
B&B
1/7-
15/8
12
EIJ
23
Off.
40
0*
50
0*
13
0*FO
-350
Vest
man
na
F: 42
4628
6
parke
ring
Skan
sin - h
oste
l.fo
T: 50
0606
n
36
IJQ
LNOQ
15
8
7
45
0*
600*
65
0*
800*
20
0*
180
Jeka
ragø
ta 8,
FO-1
00 Tó
rsha
vn
F: 31
0657
18
n 1/1-
31/
12 Gr
uppe
r på
best
illing
hele
åre
t
Vint
er p
åbe
stilli
ng
109
HO
Te
ll
eR
, Pe
NS
ION
aT
eR
Og
Va
ND
Re
RH
jem
Gues
thou
se Fj
alsg
arðu
r T:
4448
48
VH
14
FO-6
90 O
ynda
rfjør
ður
F: 44
4842
1/5-
31/9
4
Gues
thou
se G
jáar
garð
ur
T: 423
171/
M: 21
1590
15
/1-1
5/12
10
0 DE
GI
10
-80
X
12
345
12
580*
72
5*
700*
85
0*
200*
FO
-476
Gjóg
v F:
4235
05
24
Hote
l Eið
i T:
4234
56
n
28
EI
MNP
Q 40
8
16
800*
950*
30
0*FO
-470
Eiði
F: 42
3200
16
Hote
l Run
avík
T: 77
8877
n
43
AB
EIJ
LMN
60
X
12
345
20
79
0*
99
0*
170*
FO-6
20 Ru
navík
F:
4488
30
25
Hote
l Nor
ð T: 4
5124
4/M:
2170
20
1/
6-31
/8
30
EF
MN
30-8
0 X
M
ai-Se
pt.
1234
5 50
700*
900*
20
0*FO
-750
Viða
reiði
F:
4512
45
15
Okt.-
Apr.
Hote
l Kla
ksví
k T:
4553
33
n
54
AE
IJ NQ
15
0 X
12
345
30
395*
69
5*
89
5*
295*
Víkar
vegu
r 38, F
O-700
Klak
svík
F: 45
7233
25
á Gi
ljane
si T:
3334
65
VH
n
32
E
20
32
0/30
0
420/
380
190/
170
FO-3
60 Sa
ndav
águr
F:
3329
01
10
62°N
airp
ort h
otel
T: 30
9090
n
67
AD
EF
LMNO
P 12
-150
8 90
875*
1110
* 30
0*
FO-3
80 Sø
rvág
ur
F: 30
9091
25
Krist
ians
hús
T: 312
985/
M: 21
2985
1/5-
1/9
30
30
2
30
0*
60
0*
150
FO-3
88 M
ykin
es
F: 32
1985
9
Gues
thou
se Ís
ansg
arðu
r T:
3617
26
n
17
IJ
5
300
42
0 48
0 10
0FO
-210
Sand
ur
T: 50
8008
9
Gist
inga
rhús
ið vi
ð á
T: 37
1302
n
18
E
12
345
42
5*
62
5*
15
0*FO
-827
Øra
vík
F: 37
2057
9
Gues
thou
se un
dir He
ygnu
m
T: 37
2046
n
18
E N
12
345
4
35
0
500
15
0FO
-800
Tvør
oyri
F: 37
2446
9
+Off.
park
.
Hote
l Bak
kin
T: 37
3961
n
16
I
N
12
345
4
500*
60
0*
600*
70
0*
175*
FO-9
00 Vá
gur
F: 37
3962
10
Hote
l Tvø
royr
i T:
3711
71
n
28
E
MN
25
8
50
0*
675*
65
0*
775*
12
0*FO
-800
Tvør
oyri
F: 37
2171
14
Hote
l Øra
vík
T: 37
1302
n
22
I
LMN
10-2
25
X
12
345
70
625*
940*
15
0*FO
-827
Øra
vík
F: 37
2057
16
Stre
ymoy
med
om
ligge
nde
øer
Eyst
uroy
Norð
oygg
jar
Vága
r og
Myk
ines
Sand
oy o
g Sk
úvoy
Suðu
roy
Der t
ages
forb
ehol
d fo
r eve
ntue
lle fe
jl og
ænd
ringe
r. Op
date
ret j
uli 2
009
Klas
sifis
eret
af H
ORES
TA. F
or y
derli
gere
op
lysn
inge
r om
kla
ssifi
katio
nssy
stem
et: w
ww
.ho
tel.d
k
110
Be
gIV
eN
He
De
R
januar 01. Listasavn Føroya: Ingálvur av Reyni (Udstillingen varer til den 28. februar) 09. Nordens Hus: Nytårskonsert med det Færøske Symfoniorkester 15. Nordens Hus: Fotoudstilling: “Arktis” 24. Nordens Hus: Koncertprøve med elever fra Musikskolen Fredage: Nordens Hus: Færøsk dans for børn
Februar 05. Nordens Hus: Udstilling med Torleik Tveit 12. Nordens Hus: Konsert med det færøske viking rockband Týr 15.-20. Torradagar i Klaksvík. En hele uge med spændende udstillinger, foredrag, udflugter o.s.v. 21. Nordens Hus: Koncertprøve med elever fra Musikskolen 26-28. Nordens Hus: Kunstkursus for unge
Marts 05. Listasavn Føroya: Picturing America (Udstillingen varer til den 5. april) 05. Nordens Hus: Islandsk fotoudstilling: "Handicappede børn" 06. Nordens Hus: Forårskonsert med det Færøske Symfoniorkester 08. Nordens Hus: International Kvindedag 24. Nordens Hus: Koncertprøve med elever fra Musikskolen
April 09. Listasavn Føroya: Forårsudstillingen (Udstillingen varer til den 9. maj) 19.-23. Nordens Hus: Børnekoncert med det Færøske Symfoniorkester 24. Nordens Hus: Nordisk udstilling: "Ivesterveg" 25. Flagdagsløb i Tórshavn. 7 km/2 km 30. Nordens Hus: Hornorkesterstævne
Maj 01. Nordens Hus: Hornorkesterstævne 05. Listasavn Føroya: Jógvan Biskopstø (Udstillingen varer til den 13. juni) 30. Nordens Hus: Koncert med Det Danske Amadeus Ensemble med gæsteoptræden, færøsk sanger, Ernst S. Dalsgard
juni 03.-06. Fjarðafestivalur i Skálabotnur. Kristelig musikfestival 04. Kulturnat i Tórshavn 04. Nordens Hus: Sommerudstilling 18. Listasavn Føroya: Astri Luihn (Udstillingen varer til den 18. juli)
juli 15.-17. G! Festival, Musikfestival i Gøta 17. Markedsdag i Runavik. F.eks. laks er til salg 24. Dans på bryggen, Vesthavnen i Tórshavn 27. Futt í Býin, stor udendørs konsert i Tórshavn 28. Listasavn Føroya: Olai-udstillingen, den årlige udstilling arrangeret af Færøernes Kunstforening (Udstillingen varer til den 10. august) 28.-29. Ólavsøka – Olai, Færøernes nationaldag fejres i Tórshavn
August 05.-08. Sommerfestival. (Musikfestival) i Klaksvík, på øen Borðoy 13. Listasavn Føroya: Gunleif Grube (Udstillingen varer til den 12. september) 21. Sjómannadagur (sømandsdag) i Klaksvík. En dag med masser af spændende aktiviteter for alle
September 05. Tórshavn Marathon. Helt og halvt marathon og 5 km 11. Nordens Hus: Udstilling med Helga Cathrine Theilgaard 17. Listasavn Føroya: Østrigsk udstilling (Udstillingen varer til den 17. oktober) 18. Nordens Hus: Korkonsert med det Færøske Symfoniorkester
Oktober 22. Listasavn Føroya: Jóna Rasmussen (Udstillingen varer til den 21. november) 30. Nordens Hus: Efterårskonsert med det Færøske Symfoniorkester Fredage: Nordens Hus: Færøsk dans for børn
November 26. Listasavn Føroya: Edward Fuglø (Udstillingen varer til den 23. januar 2011) Fredage: Nordens Hus: Færøsk dans for børn
December 02. Nordens Hus: Musical med unge fra Færøernes gymnaisum 04. Nordens Hus: Julekoncert for hele familien med det Færøske Symfoni Orkester i Runavik 05. Nordens Hus: Julekoncert for hele familien med det Færøske Symfoni Orkester i Thorshavn 13. Nordens Hus: Lucia konsert Fredage: Nordens Hus: Færøsk dans for børn
Medio maj - medio august: Grottekoncerter med skiftende musikere og sejlads med skonnerten Norðlýsið
Primo juni - medio juli: Færøsk kulturaften hver tirsdag aften i Sjónleikarhúsið, teateret i Torshavn
NB! Der tages forbehold for ændringer i programmet
BegIVeNHeDeR I 2010
111
INT
eR
Na
TIO
Na
le
FO
RB
IND
el
Se
R
SOmmeRSTÆVNeR
Højdepunkterne om sommeren er de forskellige sommerstævner (byfester), som får lokalområderne i feststemning. Til alle stævner er der dans, sportskampe og tivoli. Kaproning i de traditionelle færøske både forekommer ved stævner, der deltager i FM. Det er stævnernes absolutte højdepunkt. Følgende stævner er med i FM i kaproning i 2010.
29. maj 2010 Norðoyarstevna i Klaksvík12. juni 2010 Sundalagsstevna i Hvalvík 19. juni 2010 Eystanstevna i Runavík 26. juni 2010 Jóansøka i Vágur 03. juli 2010 Fjarðastevna i Vestmanna 10. juli 2010 Vestanstevna i Sørvágur 28. juli 2010 Ólavsøka - Olai - i Tórshavn
Spørg efter den nøjagtige tidstabel hos Atlantic Airways, rejsebureauer, informations centre m.m. Se også www.atlantic.fo
Færøerne - København / København - Færøerne 5 gange dagligt
Færøerne - Billund / Billund - Færøerne 9 gange ugentligt
Færøerne - Aalborg / Aalborg - Færøerne 3 gange ugentligt
Færøerne - London / London - Færøerne 2 gange ugentligt
Færøerne - Stavanger / Stavanger - Færøerne 2 gange ugentligt
Færøerne - Reykjavík / Reykjavík - Færøerne 2-3 gange ugentligt
Færøerne - Narsarsuaq / Narsarsuaq - Færøerne 2 gange ugentligt
Gælder fra 11.04. - 12.06. Gælder fra 13.06. - 28.08. Gælder fra 29.08. - 23.10.
Spørg hos Smyril Lines rejsekontorer ang. vintertidstabellen. Se også www.smyril-line.dk
• Program for Nordens Hus findes på www.nlh.fo• Program for Kunstmuseet Listaskálin på www.art.fo• Hold Dem ajour med aktuelle events i år på www.visit-faroeislands.com og www.kunning.fo
Se også: www.athletics.fo www.gfestival.com www.summarfestivalur.fo www.torshavnmarathon.com www.festivalur.fo www.fjardafestival.com