F2015 StuDIY Workshop Problemformulering

StuDIYWorkshop -

ProblemformuleringVelkommen!Sæt dig ved en post-it, så du sidder sammen med to andre

Dagens slides kan downloades fra:http://bit.ly/StuDIY15-6

v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorikCENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

- Program

• Reklame - oplæg

• Åbn opgaven - solo

• Refleksion – peers og solo

• Film – mixed media oplæg

• Eksempeleksegesebootcamp - oplæg• Problemformuleringsgenerator – solo og peers• Tips til mere (goodiebag) - oplæg• Evt.: flere eksempler på flere måder - oplæg

Pauser: 10 minutter, et par gange i løbet af programmet

Lynoplæg på fredage• Fredag d. 13.02.15, kl. 09.15 – 10.00 –

Akademisk Arg.• Fredag d. 27.02.15, kl. 09.15 – 10.00 –

Akademisk Sprog• Fredag d. 13.03.15, kl. 09.15 – 10.00 –

Problemformulering• Fredag d. 27.03.15, kl. 09.15 – 10.00 –

Analyse• Fredag d. 24.04.15, kl. 09.15 – 10.00 –

Synopsis

Lynoplæg på forskellige dage• Mandag d. 16.02.15, kl. 14.15 – 15.00 –

Akademisk Arg.• Tirsdag d. 24.02.15, kl. 14.15 – 15.00 –

Akademisk Sprog• Onsdag d. 18.03.15, kl. 14.15 – 15.00 –

Problemformulering• Torsdag d. 09.04.15, kl. 14.15 – 15.00 –

Analyse• Fredag d. 17.04.15, kl. 14.15 – 15.00 –

Mundtlig Eksamen• Mandag d. 27.04.15, kl. 14.15 – 15.00 –

Synopsis

Workshops• Mandag d. 23.02.15, kl. 09.15 – 12.00 –

Akademisk Arg.• Fredag d. 06.03.15, kl. 09.15 – 12.00 –

Akademisk Sprog • Tirsdag d. 24.03.15, kl. 09.15 – 12.00 –

Problemformulering• Onsdag d. 15.04.15, kl. 09.15 – 12.00 –

Analyse• Onsdag d. 29.04.15, kl. 10.15 – 13.00 –

Mundtlig Eksamen• Torsdag d. 30.04.15, kl. 09.15 – 12.00 –

Synopsis

Lokaler, til- og framelding:Studerende.au.dk/arts/studiy

StuDIYStudy + Do It Yourself


StuDIYProblemformulering – i hele opgaven

• Introduktion • Her fremsættes problemformuleringen

• Redegørelse(r) for (teori(er), metode(r), empiri(er))

• Analyse(r)

• Diskussion(er)

• Konklusion• Her gentages problemformuleringen. Opgavens konklusion

er dens svar

- Åbn opgaven

Læs spørgsmålene igennem

Begynd hvor du umiddelbart kan skrive noget

1 minut til hvert feltmed en slags læselig håndskrift

- Kort om peer-feedback

- Hvorfor feedback?

Bedre tekster

Bedre skribenter

Træner opmærksomhed for opbygning og virkemidler

Forskning: 90 % får mere ud af at give end at få (altså

feedback ;-))

Giver en professionel distance din tekst

Du får at at vide hvad du er god til

Hvorfor positivt først – og sidst?

2 minOplæg om min undersøgelse/opgave

2 minDialog (IKKE m. oplægsholderen):‘Hvad hørte vi oplægsholderen sige’

1 minFortælle:‘Hvad tænker jeg nu om min undersøgelse/opgave?

1. heat

2. heat

3. heat

4. heat

- Refleksion med peers

- 3 min refleksionssolo

• Hvad er min undersøgelses/opgaves konklusion?

• Hvilket spørgsmål er konklusionen svar på?

- Fiiilm! (Video1:3)

http://bit.ly/problemformulering1til3

http://bit.ly/problemformulering1til3

- En god problemformulering

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese


• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi

vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som

analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement

foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel fra Statskundskab (BSS)

http://www.scribo.dk/




analyseredskab.



foregået?









analyseredskab.



foregået?





Vi forestiller os at man ved hjælp af det ny-institutionelle

perspektiv kan analysere re-organiseringen i

Erhvervsministeriets departement


• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’





analyseredskab.



foregået?









analyseredskab.



foregået?





Vi forestiller os at Hvordan kan re-organiseringen i

Erhvervsministeriets departement forstås ved hjælp af det

ny-institutionelle perspektiv?


• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis





analyseredskab.



foregået?







reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement.

[...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som

analyseredskab.


styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets

departement foregået?






• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål





analyseredskab.



foregået?







reorganiseringen i Erhvervsministeriets

departement. [...] Vi vil anvende det ny-

institutionelle perspektiv som analyseredskab.




2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet,

og





• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven





analyseredskab.



foregået?







reorganiseringen i Erhvervsministeriets

departement. [...] Vi vil anvende det ny-institutionelle

perspektiv som analyseredskab.



foregået?






• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på





analyseredskab.



foregået?









analyseredskab.



foregået?





At argumentere, analysere, diskutere, fortolke, konkludere


• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på• Er fagligt relevant





analyseredskab.



foregået?







reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement.

[...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som

analyseredskab.








- Eksempel fra Statskundskab (BSS)


• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på• Er fagligt relevant• Er interessant for skriveren• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx.

relationen mellem x og y





analyseredskab.



foregået?









analyseredskab.



foregået?





Gætter på: Undersøgelse pba praktikophold – eller

casebeskrivelser?


• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på• Er fagligt relevant• Er interessant for skriveren• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen

mellem x og y• Er instrumentaliserbar





analyseredskab.



foregået?





Disponér tid, sider, emner, pensum


• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på• Er fagligt relevant• Er interessant for skriveren• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen

mellem x og y• Er instrumentaliserbar• Er kort• Er fremhævet, måske ved hjælp af typografi





analyseredskab.



foregået?






- Problemformuleringsgenerator

- Problemformuleringsgenerator

Læs din peers’ før- og efter-problemformuleringer:

Hvordan er det gået?Mangler der stadig noget?For lang, for kort, tilpas?

(High fives allowed!)

- Find Scribo på studiemetro.au.dk/

(ved blank side efter dit WAYF-login: lille skjold i øverste højre

hjørne af den blanke side indlæs usikkert script...

http://studiemetro.au.dk/

- Problemformulering og opgavens argument

bit.ly/AkadArgumentation1til4bit.ly/Problemformulering1til3

- Læs, se og hør mere omproblemformulering

• Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen, hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra samfundsvidenskabelige uddannelser.

• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser.

• Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.

• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.


StuDIYWorkshop -

ProblemformuleringTak for nu!

Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen om tre måneder – STOR TAK for jeres svar

Dagens slides kan downloades fra:

http://bit.ly/StuDIY15-6

- Evt. andre eksempler

• ’Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere specifikt:

Hvordan skaber de mønsterbrud, dårlige

udviklingsbetingelser til trods? Og endelig: Udgør

mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer sig på en

reel udfordring af de gængse teorier om normative

udviklingsbetingelser, således at mønsterbrydere stiller

spørgsmålstegn ved teoriens gyldighed?’

(Fra: Psykologi (cand psych.), overbygningsopgave om mønsterbrydere (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel - Psykologi

Trin for trin med serier af spørgsmål


• ’Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere

specifikt: Hvordan skaber de mønsterbrud, dårlige
























mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer

sig på en reel udfordring af de gængse teorier om

normative udviklingsbetingelser, således at

mønsterbrydere stiller spørgsmålstegn ved teoriens

gyldighed?’





• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et

forsikringsselskab og dets kunder i et mediationsforløb kan

opnå en processuel, en psykologisk og en indholdsmæssig

tilfredshed.’

(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder

og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel - Konfliktmægling

Kort, med taksonomiske markeringer



forsikringsselskab og dets kunder i et mediationsforløb

kan opnå en processuel, en psykologisk og en

indholdsmæssig tilfredshed.’




Kort, med taksonomiske markeringer og fagtermer



forsikringsselskab og dets kunder i et

mediationsforløb kan opnå en processuel, en psykologisk

og en indholdsmæssig tilfredshed.’








mediationsforløb kan opnå en processuel, en

psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’








mediationsforløb kan opnå en processuel, en

psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’






’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark, hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har været relativt uberørt af denne strømning indenfor kristendommen.

Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i det danske religiøse landskab.’

(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-

_Niels_Nyegaard.pdf))

- Eksempel – Religionsvidenskab,

indlejret i indledningen

F2015 StuDIY Workshop Problemformulering

Education