EUROPA-NÆVNETS BERETNING 2015-2017...EUROPANÆVNETS BERETNING 2015-2017 9 skudsmidlerne anvendes til formålet og oplysningseffekten optimereres. Nævnet har bl.a. haft fokus på,

OKTOBER 2018 [email protected]

EUROPA-NÆVNETSBERETNING 2015-2017

OKTOBER 2018

INDHOLDForord 3

1. Hvad er Europa-Nævnet? 52. Hvem er Europa-Nævnet? 63. Nævnets virksomhed 2015-2017 84. Fordeling af tilskud 115. Ekstra oplysningsindsats

- Retsforbeholdspuljen 246. Erfaringskonferencer og arrangementer 277. Studietur og andre møder 318. Nye bekendtgørelser 339. Fremtidige tiltag 34

PHOTO©European Union

Europa-Nævnet aflægger hermed beretning om administrationen af bevillinger tildebat og oplysning i Danmark om Europa i den treårige bevillingsperiode fra 2015 til2017.

Beretningen redegør for forvaltningen af nævnets bevilling. Der foretages en nærmeregennemgang af nævnets puljer og fordelingen af tilskudsmidler til partier og bevæ-gelser valgt til folketinget og Europa-Parlamentet, til de landsdækkende Europapoli-tiske organisationer og de store organisationer, som har Europa-spørgsmål som endel af deres aktiviteter samt til de andre mangeartede lokale, regionale og landsdæk-kende projekter, som har modtaget støtte fra nævnet. Udviklingstendenserne i desmå étårige aktiviteter beskrives og sammensætningen i projektmagernes gruppeanalyseres. Af beretningen fremgår desuden nævnets initiativer til understøttelse aftilskudsmodtagerne.

Bevillingsperioden 2015-2017 indeholdt en folkeafstemning om det danske retsfor-behold, som udløste en ekstra opgave med støtte til en særlig oplysningskampagneforud for afstemningen.Perioden var i det hele taget karakteriseret af en styrkelse af den offentlige debat omEU og Europas fremtid. EU’s kriser og forskellige løsninger har fyldt nyhedsmediernehver dag. Mange har forudset EU’s opløsning. Nye befolkningsgrupper er blevet skep-tikere, tidligere modstandere er blevet tilhængere og der debatteres livligt på tværsaf holdningerne samtidig med, at den folkelige forankring er til diskussion.

Brexit giver stor usikkerhed og nye udfordringer og den franske præsident EmmanuelMacron har tanker om at genrejse EU på baggrund af borgerinddragelse. En ny na-tionalistisk bølge har tag i befolkningerne, mens en række parlamentsvalg i de euro-pæiske lande har styrket diskussionen om reformer og nytænkning.

Sjældent har vi haft så megen debat om EU i Danmark. Så er der brug for Europa-Nævnets tilskud til mere oplysning og debat om Europa i Danmark?Det mener vi. For der er brug for meget mere saglig viden og konkrete informationer,der kan kvalificere debatterne. Kulturministeren har da også udstedt nye opdateredebekendtgørelser for nævnets virke og puljeordninger, som fremtidssikres teknologiskog giver færre administrative omkostninger. De nye bekendtgørelser får virkning fornæste treårsperiode.

God læsning, april 2018

Anne-Marie MeldgaardHenrik HøeghSusanne FlydtkjærHolger VestergaardSteen Thomsen

EUROPANÆVNETS FORORD

3EUROPANÆVNETS BERETNING 2015-2017

EUROPANÆVNETS BERETNING 2015-20174 EUROPANÆVNETS BERETNING 2012-20144


Europa-Nævnet er det centrale organ, der har til opgave at fremme folkeop-lysning og folkelig debat om EU og fælles europæiske problemstillinger, mensFolketingets Europaudvalg sikrer den parlamentariske behandling af Europa-politikken, og Folketingets EU Oplysning sikrer neutral oplysning om euro-pæiske spørgsmål.

Vores opgave er at være med til at skabe et fundament af viden, som givermulighed for, at de danske borgere kan tage stilling til et europæisk fælles-skab. Nævnet skal være med til at danne myndige unionsborgere, som på etfaktuelt grundlag kan tage stilling til fælles udfordringer og fælles løs-ninger.

Det gøres ved fordeling af statslige midler til debat og oplysning om Europa.

Europa-Nævnets virksomhed har baggrund i resultatet af folkeafstemningeni 1992 om Maastricht-traktaten, som udløste et bredt politisk ønske om enpermanent debat i Danmark om det europæiske fællesskab.

Nævnet arbejder ud fra grundlæggende principper om politisk neutralitet ogbalancering af synspunkter i fordelingen af tilskudsmidler.

Visionen for vores arbejde er, at flest mulige borgere i alle samfundslag ogover hele landet bliver oplyst om Europa via mange forskellige initiativer ogplatforme. Det betyder konkret, at nævnet i fordelingen af midler prioritererbåde store landsdækkende og små lokale projekter, og at der også vægtesprojekter, der er lokaliseret i landområder og ikke kun de større byer.

Strategisk arbejdede nævnet i perioden på at optimere oplysningseffekten afde tilskud, der blev fordelt ved at øge fokus på gennemgang af rapporter ogregnskaber fra tilskudsmodtagere, målrette ansøgningsrunder ved hjælp afemnemæssige indsatsområder og opfordre til øget samarbejde blandt deetablerede tilskudsmodtagere for at sikre større gennemslagskraft i befolk-ningen.

1.HVAD ER EUROPA-NÆVNET?


HVAD ER EUROPA-NÆVNET?

Europa-nævnet består af fem medlemmer, der er beskikket af Kulturmini-steren efter indstilling af Folketingets fem største partier. Nævnets formander udpeget af Kulturministeren blandt de beskikkede medlemmer. Nævnetudnævner selv sin næstformand.

I 2015 blev det siddende nævn forlænget til udgangen af året. Nævnet bestod således i 2015 af:Anne-Marie Meldgaard – formand (S)Marcus Schmidt – næstformand (DF)Per Bisgaard (V)Sanne Bjørn (RV)Anne-Mette Wehmüller (SF)

På baggrund af sammensætningen af Folketinget efter valget i 2015 blev etnyt nævn beskikket for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019. Deudpegede medlemmer var:Anne-Marie Meldgaard – formand (S)Marcus Schmidt – næstformandHenrik Høegh (V)Thyra Frank (LA)Susanne Flydtkjær (EL)

Da Thyra Frank blev minister sidst i november 2016, blev hun afløst af Hol-ger Vestergaard (LA), som blev beskikket fra 1. januar 2017 til udgangen af2019.

Marcus Schmidt afgik ved døden 16. april 2017. Steen Thomsen (DF) blevherefter beskikket for perioden 1. juli 2017-31. december 2019 og HenrikHøegh blev valgt til næstformand på nævnets møde 26. april 2017.

Ved udgangen af beretningsperioden bestod nævnet således af de nuvæ-rende 5 medlemmer, der alle er beskikket frem til den 31. december 2019:

Anne-Marie Meldgaard (formand) indstillet af SocialdemokraterneMedlem af og formand for Europa-Nævnet siden 2012. Folketingsmedlemfor Socialdemokratiet fra 1990 til 2011. Formand for Folketingets Europaud-valg 2009–2011.

2.HVEM ER EUROPA-NÆVNET?

EUROPANÆVNETS BERETNING 2015-2017

HVEM ER EUROPA-NÆVNET?

6

Henrik Høegh (næstformand) indstillet af VenstreMedlem af Europa-Nævnet fra januar 2016 og næstformand fra 26. april2017. Medlem af Folketinget fra 2011 til 2015. Minister for fødevarer, land-brug og fiskeri fra februar 2010 til oktober 2011. Næstformand for Folketin-gets Europaudvalg 2007-2010. 1. viceborgmester i Maribo Kommune fra2017.

Susanne Flydtkjær indstillet af EnhedslistenMedlem af Europa-Nævnet fra januar 2016. Valgt til Regionsrådet i Nordjyl-land siden 2013 og medlem af forretningsudvalget samt Udvalget for infra-struktur, klima, kultur og miljø. Cand. phil.

Holger Fløe Vestergaard indstillet af Liberal AllianceMedlem af Europa-Nævnet fra januar 2017. Tidligere højskolelærer på Gym-nastik & Idrætshøjskolen v/Viborg, international konsulent i Danske Gym-nastik & Idrætsforeninger (DGI) og formand for Liberal Alliance i VestjyllandsStorkreds.

Steen Thomsen indstillet af Dansk FolkepartiMedlem af Europa-Nævnet fra juli 2017. Organisationskonsulent hos DanskFolkeparti og medlem af partiets hovedbestyrelse. Bor i Horsens og er fol-ketingskandidat i Østjylland. Er bankuddannet og tidligere souschef i DanskBank. I fritiden er Steen Thomsen aktiv i KFUM og KFUK. Valgt til Regions-rådet i Midtjylland i 2017.


HVEM ER EUROPA-NÆVNET?

Nævnets medlemmer. Fra venstre: Henrik Høegh, Susanne Flydtkjær, Anne-Marie Meldgaard (formand), Steen Thomsen ogHolger Fløe Vestergaard

Foto

: Mette

Udesen


Nævnets hovedopgave er at sikre, at midlerne, der er fastsat på finanslovenforvaltes korrekt og i overensstemmelse med formålet, så borgerne får bedstog mest mulig oplysning om EU og Europa for pengene.

Nævnet bevilger tilskud gennem fire puljer:1. Partipuljen, der gives til treårige aktivitetsprogrammer til partier og

bevægelser i Folketinget og Europaparlamentet.2. Pulje A, der gives til treårige aktivitetsprogrammer til landsdækkende

organisationer, der har debat og oplysning om Europa som hovedformål.

3. Pulje B, der gives til treårige aktivitetsprogrammer til landsdækkendeorganisationer, der har debat og oplysning om Europa som en del afderes aktiviteter, men hvor hovedformålet er et andet.

4. Pulje C, der gives til etårige oplysningsprojekter til organisationer, institutioner, virksomheder og privatpersoner.

Rammerne for Europa-Nævnets arbejde og kriterier for at modtage støttegennem de fire puljer er beskrevet i Finanslovens tekstanmærkninger og trebekendtgørelser, der tilsammen udgør Europa-Nævnets regelgrundlag.

I beretningsperioden var følgende regler gældende:• Finanslovskonto § 21.51.01.40• Tekstanmærkninger nr. 200 ad 21.51.01• Bekendtgørelse nr. 1087 af 18. november 2008 om Nævnet

for Fremme af Debat og Oplysning om Europa• Bekendtgørelse nr. 192 af 9. marts 2011 om tilskud til Folketingets

partier og danske partier og bevægelser indvalgt i Europa-Parlamen-tet til debat og oplysning i Danmark om Europa

• Bekendtgørelse nr. 200 af 9. marts 2011 om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa

Kulturministeren udstedte nye bekendtgørelser, der trådte i kraft 1. juli 2017.De nye bekendtgørelser får virkning for tilskud bevilget til aktiviteter, dergennemføres fra 1. januar 2018.

Europa-Nævnet har i hele perioden arbejdet med opstramning af procedureog regler i forbindelse med forvaltning af tilskudsordningerne. For at forfølgenævnets strategi er gennemgang og godkendelse af regnskaber og afrap-portering fra tilskudsmodtagerne blevet skærpet, så det bedre sikres at til-

3.NÆVNETS VIRKSOMHED 2015-2017

NÆVNETS VIRKSOMHED 2015-2017


skudsmidlerne anvendes til formålet og oplysningseffekten optimereres.Nævnet har bl.a. haft fokus på, at midlerne ikke går til drift af organisationer,men i stedet til særlige tiltag, der bidrager til mere debat og oplysning omEU.

Betingelser og administration af de treårige tilskud til partier og organisa-tioner er fra 2015 blevet skærpet betydeligt i forhold til den hidtidige praksis,der var gældende for tilskudsperioden 2012-2014. På grund af den lange til-skudsperiode tager det tid at gennemføre forandringer, og processen medat skærpe reglerne var allerede påbegyndt i 2013, men kunne først fuldt udgennemføres fra 2015.

De skærpede regler har fremmet en større målrettethed i de treårige bevil-linger, der gør det mulig at følge og understøtte en strategisk, langsigtet ind-sats hos tilskudsmodtagerne. Ansøgningsproceduren understøtter, at tilskudgives til konkrete aktiviteter i treårige programmer. Der er dermed et ele-ment af handlingsplan over programmerne, som fremmer, at tilskuddeneanvendes til handling frem for gode intentioner. Programmernes implemen-tering følges gennem godkendelse af årlige gennemførelsesplaner og års-budgetter. Nævnet har hertil udviklet et værktøj, som i skemaform følgerbevillingens gennemførelse og sikrer overblikket.

I den løbende opfølgning på bevillingerne har nævnet lagt betydelig vægtpå, at de tilskudsfinansierede aktiviteter rent faktisk har haft det fælles eu-ropæiske aspekt som hovedformål og ikke blot som baggrund for almindeligeog forventelige aktiviteter i forhold til tilskudsmodtagers normale virksom-hed.

Med nye overførselsregler har nævnet desuden sikret sig, at partierne gen-nemfører EU-debatter hvert år i den treårige periode. Mindst 75 % af åretstilskud skal bruges til årets EU-aktiviteter, før underskud eller overskud i for-hold til tilskuddet kan videreføres til næste år. Nævnet har samtidig gjortdet meget klart, at partierne ikke kan bruge tilskud til personlige annoncereller personlige kampagner. Reglen håndhæves strengt.

Alt i alt mener nævnet, at oplysningseffekten af tilskuddene er blevet opti-meret i perioden som følge af det skærpede fokus på gennemgang af rap-porter og regnskaber fra tilskudsmodtagere og den målrettede ansøgnings-og opfølgningsprocedure.


Desuden vurderer nævnet, at fastlæggelsen af indsatsområder for ansøg-ningsrunderne i Pulje C har ført til en forøgelse af oplysningseffekten. Endelighar nævnets gentagne opfordring til samarbejder nu vist sig at bære frugt.Der er kommet rigtig mange samarbejder i gang mellem tilskudsmodta-gerne, og rapporteringen viser tydeligt, at samarbejdet betaler sig og giverbedre aktiviteter og større gennemslagskraft i befolkningen.

I perioden 2015–2017 har nævnet afholdt et oplysningsmøde i Aarhus ogvidereudviklet de årlige erfaringskonferencer for nuværende og potentielletilskudsmodtagere. Desuden har nævnet afholdt koordinerende formands-skabsmøder med Folketingets Europaudvalg samt møder med Den DanskeRepræsentation i Bruxelles, konkurrencekommissærens sekretariat og enrække parlamentarikere og interesseorganisationer på studietur til Bruxel-les.



Nævnets grundbevilling i perioden 2015 – 2017 udgjorde 20 mio. kr. årligt.Men i 2015 fik nævnet til opgave at fordele ekstra midler til en oplysnings-kampagne i forbindelse med afstemningen om retsforbeholdet. Tabel 1 viserbevillingen fordelt på de enkelte puljer og andre formål.

I perioden 2012 til og med 2016 er nævnets bevilling på finansloven ikkeblevet opregnet med den statslige opregningsprocent, der skal sikre prisre-gulering af tilskud. Opregningen er startet igen fra 2017.Dispositionsbegrænsningerne i 2015 og 2016 er betalt med tilbageløb fra af-sluttede eller annullerede projekter i pulje C. Dispositionsbegrænsning bety-der at noget af bevillingen tilbagekaldes af Finansministeriet senere på året.

*Opregningen (dvs. pristalsreguleringen) i 2017 er fordelt forholdsmæssigt på de 4 puljer.

4.FORDELING AF TILSKUD

Tabel 1. Den årlige bevillings fordeling på formål

I mio. kr. 2015 2016 2017Partipuljen 7,6 7,6 7,6Pulje A 3,2 3,2 3,2Pulje B 3,7 3,7 3,7Pulje C 4,1 4,1 4,1PL-regulering 0 0 0,1Dipositionsbegrænsning -0,2 -0,1 0Bevilling til ordinære tilskud 18,4 18,5 18,7Nævnets administration 1,8 1,8 1,8Samlet ordinær bevilling 20,2 20,3 20,5Ekstra pulje/Aktstykke om oplysning om retsforbeholdet 15,0 Administration af den ekstra pulje 0,8 I alt bevilget til Europa-Nævnet 36,0 20,3 20,5

Tabel 2. Europa-Nævnets forbrug til tilsagn om tilskud og administration 2015 – 2017

Pulje 2015 2016 2017*Partipuljen 7.599.999 7.600.001 7.640.861Pulje A 3.120.833 3.120.833 3.138.036Pulje B 3.400.000 3.456.563 3.419.890Pulje C 4.753.803 4.603.408 4.866.196Ekstra pulje 14.999.543 0 0Tilskud i alt 33.874.178 18.780.805 19.064.983

Nævnets administration inkl. ekstra pulje 2.001.949 1.759.928 1.695.722Samlet forbrug 35.876.127 20.540.733 20.396.577


FORDELING AF TILSKUD

https://www.europa-naevnet.dk/indsend-regnskab/bevillinger

Som det fremgår af tabel 2 sammenholdt med tabel 1, overstiger tilskud-dene i pulje C det bevilgede beløb på finansloven. Det skyldes, at tilskud tilprojekter, der bortfalder eller får udbetalt mindre end bevilget, forbrugesigen i 2. ansøgningsrunde – det såkaldte tilbageløb.

PartipuljenDen treårige bevillingsperiode betyder, at der kun afholdes én ansøgnings-runde pr. beretningsperiode. Tilskuddene for 2015-2017 blev behandlet i ef-teråret 2014.Tilskud fra Partipuljen ydes efter ansøgning, hvor ansøger skal udarbejde ettreårigt aktivitetsprogram samt tilhørende budget. Hvert af tilskudsåreneskal tilskudsmodtagere desuden udarbejde en mere detaljeret årsplan medbudget.En tredjedel af midlerne i partipuljen fordeles ligeligt som grundtilskud tilsamtlige bevægelser og partier, mens en tredjedel går til partierne efter antalmandater i Folketinget og den resterende tredjedel til partier og bevægelserefter antal mandater i Europa-Parlamentet. Partierne kan højest anvende et beløb svarende til det årlige grundtilskudtillagt 20 % af det resterende tilskud til aflønning af egne medarbejdere.Ingen af partierne udnytter muligheden for løntilskud fuldt ud, da der kunkan bruges tilskud til det sekretariatsarbejde, der medgår til at gennemføreEU aktiviteterne.

Tabel 3. Fordeling af tilskud til partier og bevægelser i Folketinget og Europa-Parlamentet

Partipuljen 2015 2016 2017 I altAlternativet 0 383.619 400.235 783.854 Dansk Folkeparti 1.381.275 1.422.286 1.429.933 4.233.494 Det Konservative Folkeparti 592.828 551.302 554.266 1.698.396 Enhedslisten 456.194 456.000 458.452 1.370.646 Folkebevægelsen mod EU 476.353 464.444 466.941 1.407.738Liberal Alliance 412.516 441.524 443.898 1.297.938 Radikale Venstre 723.863 580.254 795.620 2.099.737 Socialdemokraterne 1.550.388 1.567.048 1.560.918 4.678.354 Socialistisk Folkeparti 651.066 565.778 568.820 1.785.664Venstre 1.355.516 1.167.746 961.778 3.485.040 I alt 7.599.999 7.600.001 7.640.861 22.840.861



Tabel 3 viser de tilskud, som de enkelte partier er blevet bevilget. Flere afpartierne har imidlertid haft et mindre forbrug af midler til EU-aktiviteterend de blev bevilget. Det skyldes primært, at partiorganisationerne har hafttravlt med andre aktiviteter. Bl.a. har aktiviteter i forbindelse med afstem-ningen om retsforbeholdet betydet, at de normale EU oplysningsaktiviteterer blevet nedprioriteret.

Dansk Folkeparti valgte ikke at gøre brug af tilskudsmidlerne i 2016. Liberalalliance valgte ikke at få udbetalt tilskud i 2016 og 2017. Alternativet komførst i Folketinget ved valget i 2015 og kunne dermed først opnå tilskud idet følgende finansår. I tabel 4 ses partiernes faktiske brug af tilskuddene.

Der er således i alt godt 5 mio. kr. af tilskuddene, som partierne ikke haranvendt til oplysning og debat om Europa i den treårige periode. Pengeneer tilbagebetalt til staten.

Tilskuddene er primært brugt på gennemførelse af konferencer, lokalemøder, annoncering og artikler.

Tabel 4. Forbrug af tilskud i partier og bevægelser i Folketinget og Europa-Parlamentet

Partipuljen 2015 2016 2017 I altAlternativet 0 325.512 163.302 488.814 Dansk Folkeparti 1.381.275 0 1.429.933 2.811.208 Det Konservative Folkeparti 211.217 233.600 53.684 498.501Enhedslisten 456.194 374.433 507.385 1.338.012 Folkebevægelsen mod EU 476.353 464.444 466.941 1.407.738Liberal Alliance 250.146 0 0 250.146 Radikale Venstre 723.863 531.679 478.927 1.734.469 Socialdemokraterne 1.550.388 1.077.494 1.586.392 4.214.274 Socialistisk Folkeparti 587.700 469.065 483.133 1.539.898Venstre 1.152.534 1.022.276 723.220 2.898.030 I alt 6.789.670 4.498.503 5.892.917 17.181.090



Pulje AOrganisationer, som har Europadebat og -oplysning som hovedformål, ogsom ikke er et parti eller en bevægelse indvalgt i Folketinget eller Europa-Parlamentet får tilskud fra Pulje A. For at modtage tilskud fra Pulje A skalorganisationerne mindst have 350 medlemmer, der årligt betaler minimum150 kr. i kontingent. Organisationen skal desuden være repræsenteret fleresteder i landet, og have en demokratisk struktur, der sikrer medlemmernesindflydelse på organisationens arbejde.Ligesom Partipuljen var der én ansøgningsrunde, hvor tilsagn udløste årligttilskud i hele den treårige bevillingsperiode. Tilskuddet blev tildelt på bag-grund af et tre-årigt aktivitetsprogram og budget, der hvert år suppleresmed detaljerede årsplaner.

Tabel 5 viser de tilskud, som de enkelte organisationer er blevet bevilget.Bortset fra en enkelt organisation er det bevilgede beløb forbrugt efter for-målet. Den Danske Europabevægelse har ikke fået hele tilsagnet udbetalt,da organisationen ikke helt havde bidraget med den medfinansiering, somde havde anført i ansøgningen. Tilskuddet er derfor nedskrevet med 28.836kr. så medfinansieringskravet opfyldes.I tabel 4 ses partiernes faktiske brug af tilskuddene.

Tabel 5. Fordeling af tilskud til organisationer, som har Europadebat og -oplysning som hovedformål

Pulje A 2015 2016 2017 I altDEO, oplysningsforbundet 1.053.833 1.053.833 1.059.642 3.167.308Europabevægelsen, Den Danske 1.050.333 1.050.333 1.056.123 3.156.789FMU, Fagbevægelsen mod Unionen 266.667 266.667 268.137 801.471Nyt Europa 750.000 750.000 754.134 2.254.134I alt pulje A 3.120.833 3.120.833 3.138.036 9.379.702

Tabel 6. Forbrug af tilskud i organisationer, som har Europadebat og -oplysning som hovedformål

Pulje A 2015 2016 2017 I altDEO, oplysningsforbundet 1.053.833 1.053.833 1.059.642 3.167.308Europabevægelsen, Den Danske 1.050.333 818.306 1.259.313 3.127.952FMU, Fagbevægelsen mod Unionen 266.667 266.667 268.137 801.471Nyt Europa 602.015 763.467 888.652 2.254.134I alt pulje A 2.972.848 2.902.273 3.475.744 9.350.865



Aktivitetsniveauet i A-organisationerne har generelt været højt og forudenegne aktiviteter har organisationerne også bidraget med løsning af oplys-ningsopgaver hos Pulje B-organisationerne. Samarbejdet medvirker til eneffektiv udnyttelse af de samlede ressourcer afsat til debat og oplysning omEuropa og sikrer større spredning og kvalitet.

Pulje BOrganisationer, som har Europadebat- og oplysning som en del af deres ak-tiviteter, men hvor hovedformålet er et andet kan søge tilskud i Pulje B. Forat modtage tilskud skal organisationen mindst have 350 kontingentbeta-lende medlemmer, eller være en sammenslutning af landsdækkende, regio-nale eller lokale organisationer. Organisationen eller sammenslutningen skaldesuden være repræsenteret flere steder i landet, og have en demokratiskstruktur, der sikrer medlemmernes indflydelse på organisationens arbejde.Bevillingsperioden for pulje B var treårig, og der blev derfor afholdt én an-søgningsrunde, hvor tilsagn udløste tilskud i alle tre år. Tilskuddet bliver til-delt på baggrund af en treårig aktivitetsplan og budget samt årligearbejdsplaner.

Tabel 7 viser de tilskud, som de enkelte organisationer er blevet bevilget.En række af organisationerne har imidlertid ikke fået udbetalt hele deres til-skud som følge af et lavere forbrug over den treårige periode.

Tabel 7. Fordeling af tilskud til organisationer, som har Europadebat og -oplysning som del af deres formål

Pulje B 2015 2016 2017 I altAOF 475.000 475.000 477.779 1.427.779Det Økologiske Råd 233.333 233.333 234.698 701.364Efterskoleforeningen 373.333 373.333 375.517 1.122.183FIC 580.000 580.000 583.393 1.743.393Folkehøjskolernes Forening 183.333 183.333 184.406 551.072Forbrugerrådet TÆNK 351.667 351.667 353.724 1.057.058Inforse EUROPE 271.667 271.667 273.256 816.590LOF 354.667 354.667 356.742 1.066.076Miljøbevægelsen NOAH 225.000 225.000 226.316 676.316Socialpolitisk Forening 352.000 352.000 354.059 1.058.059I alt pulje B 3.400.000 3.400.000 3.419.890 10.219.890Opretning af fejl fra 2012-2014:Det økologiske Råd 48.610Socialpolitisk Forening 7.953



Dette gælder Forbrugerrådet TÆNK, som har aflyst alle planlagte aktiviteteri 2017 og Socialpolitisk Forening, som kun brugte 67.000 kr. i 2017 og afly-ste de øvrige planer. Socialpolitisk Forening er efterfølgende gået konkurs.Det gælder også i mindre målestok AOF, der har brugt 61.900 kr. mindre,Det Økologiske Råd, der har brugt 11.336 kr. mindre og Efterskoleforenin-gen, der har brugt 5.751 kr. mindre.Yderligere er LOF’s tilskud blevet nedskrevet med 211.826 kr. således, atforeningen opfylder egenfinansieringskravet over den treårige periode.

I tabel 4 ses partiernes faktiske brug af tilskuddene.

Aktiviteterne har været præget at traditionelle oplysningsarrangementer tilden brede målgruppe samt af mere innovative metoder til at nå ungdom-men. Aktiviteterne er generelt præget af høj kvalitet, især i de tilfælde hvorflere går sammen i partnerskaber om gennemførelsen af aktiviteterne.

Pulje CTilskud fra denne pulje gives til enkeltstående lokale aktiviteter eller størreregionale eller landsdækkende projekter. Både organisationer, kommerciellevirksomheder og privatpersoner kan søge om tilskud fra puljen. Tilskud ydesefter ansøgning, der skal indeholde en projektbeskrivelse og budget for ak-tiviteten. Der afholdes to ansøgningsrunder om året. Projekterne skal gen-nemføres inden for tilskudsåret.

Nævnet prioriterer projekter, der emnemæssigt ligger inden for bestemteudmeldte indsatsområder for ansøgningsrunderne. På den måde målrettes

Tabel 8. Forbrug af tilskud i organisationer, som har Europadebat og -oplysningsom del af deres formål

Pulje B 2015 2016 2017 I altAOF 359.154 590.846 415.879 1.365.879Det Økologiske Råd 190.747 273.870 225.411 690.028Efterskoleforeningen 373.333 373.333 369.766 1.116.432FIC 580.000 580.000 583.393 1.743.393Folkehøjskolernes Forening 67.250 274.727 209.096 551.073Forbrugerrådet TÆNK 263.750 419.407 0 683.157Inforse EUROPE 213.855 282.904 319.831 816.590LOF 351.236 97.294 405.720 854.250Miljøbevægelsen NOAH 225.000 225.000 226.316 676.316Socialpolitisk Forening 302.000 402.000 69.276 773.276I alt pulje B 2.926.325 3.519.381 2.796.272 9.270.394



oplysningsindsatsen og får karakter af kampagner, når mange tilskudsmod-tagere rejser debatter og udbyder oplysning om samme emne på sammetidspunkt.

I hele 2015 havde Europa-Nævnet valgt at fokusere på EU’s vækststrategi,Europa 2020 med emnerne beskæftigelse, innovation, uddannelse, social in-tegration og klima/Energi. I anden runde prioriterede nævnet desuden an-søgninger, der satte fokus på det danske retsforbehold.

I 2016 prioriterede nævnet i begge ansøgningsrunder projekter om • Det fælleseuropæiske samarbejde om flygtninge og migranter

i Europa,• Fælleseuropæisk klima- og miljøpolitik efter COP 21.

Temaerne for første ansøgningsrunde i 2017 var • Det fælleseuropæiske samarbejde om flygtninge og migranter

i Europa• Europæisk samarbejde i lyset af Brexit.

I anden runde i 2017 var temaerne• Det fælleseuropæiske samarbejde i forskellige spor, herunder

deltagelse i Europol, nationalismens indvirkning på det europæiske samarbejde og udviklingen i de fire friheder (fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital),

• EU’s konkurrencepolitik, herunder håndtering af skattely, finans-marked og handelsaftaler.

Tabel 9. Ansøgninger og tilsagn i pulje C fordelt på år

Antal Samlede pro- Ansøgt beløb Bevilget beløb Antal Gennem-ansøgere jektbudgetter i kr. i kr. tilsagn snitligt

i ansøgningern tilskudi kr.

2015 150 44.579.088 19.632.964 4.753.803 76 62.5502016 163 41.922.496 19.739.726 4.603.409 73 63.0602017 166 30.511.295 14.414.905 4.866.196 82 59.344I alt 479 117.012.879 53.787.595 14.223.408 231 61.573



Interessen for at søge tilskud har fortsat været høj om end let vigende. Iperioden 2009-2011 fik nævnet gennemsnitligt 173 ansøgninger årligt. I2012-2014 var gennemsnittet 167. Gennemsnittet for perioden 2015-2017er 160.

Antallet af bevillinger har været fuldstændigt stabilt i de sidste 2 perioder.Nævnet bevilgede 230 tilskud i alt fra 2012 til 2014 og 231 tilskud fra 2015til 2017. I perioden 2009-2011 bevilgede nævnet imidlertid gennemsnitligt100 tilskud årligt.

Det gennemsnitlige bevilgede beløb har holdt sig stort set stabilt omkring60.000 kr. i perioden. I forrige periode faldt det gennemsnitlige tilskud fra73.000 kr. i 2012 til 55.000 kr. i 2014.

Ansøgernes villighed til at bidrage med egenfinansiering eller finansieringfra anden side er steget markant siden 2012. Nævnet skal ifølge bekendt-gørelsen prioritere ansøgninger med en væsentlig medfinansiering.

Tilskud fra Pulje C kan søges til eksempelvis debatmøder, konferencer, ud-arbejdelse af oplysnings- og undervisningsmateriale, produktion af TV- ogradioprogrammer, etablering af webinformation og andet, som f.eks. bræt-spil, rollespil og tværgående initiativer.

Tabel 10. Oplyst medfinansiering i ansøgningerne i gennemsnit 2012-2017

2012 2013 2014 2015 2016 201745 % 48 % 56 % 56 % 53 % 53 %

Tabel 11. Fordeling af ansøgninger på projekttyper i perioden 2015-2017

Type Antal an- Antal an- Antal Antal Tilskud i altsøgninger søgninger afslag tilsagn i kategorien

2015-2017 2015-2017

Arrangementer 136 119 65 54 3.176.240Radio/TV 220 205 97 108 6.293.748WEB 54 53 28 25 1.825.370Publikationer mv 51 59 34 25 1.672.450Andet 40 43 24 19 1.255.600I alt 501 479 248 231 14.223.408



I tabel 11 og 12 ses fordelingen af ansøgninger på forskellige typer af akti-viteter, som der søges om tilskud til. Som i forrige periode er det mest po-pulært at søge tilskud til radio eller tv-programmer (205 ansøgninger) ogderefter arrangementer (119 ansøgninger), mens der er indsendt omkring53 webinitiativer og 59 ansøgninger om tilskud til publikationer med oplys-ning eller undervisningsmateriale. Desuden blev der ansøgt om 43 projektermed blandede aktiviteter.

Andelen af ansøgninger i kategorien radio/TV/web blev forøget væsentligtfra perioden 2009-2011 til 2012-2014 primært pga. stigning i webansøgnin-ger, mens alle andre kategorier var i tilbagegang (tabel 12). Det gav anled-ning til at web blev udskilt som en selvstændig ansøgningskategori fra 2012.

Ser man – efter 2011 – på radio/TV og web hver for sig omhandlede 43 %af ansøgningerne radio/TV-indhold i 2015-2016 og 11 % web-indhold, mensandelen af tilsagn til radio/TV var 47 % og til web 11 %. I perioden 2012-2014 var 44 % af ansøgningerne om radio/TV-indhold og 11 om web, mensandelen af tilsagn til radio/TV var 47 og til web 10 %.Radio/TV-indhold har således lettere ved at få tilskud end de øvrige katego-rier, hvor der gives lidt færre tilsagn end andelen af ansøgninger. Der er imid-lertid ingen af kategorierne, der decideret bliver nedprioriteret.

Der er sket en lille tilbagegang i antallet af ansøgninger og tilsagn til arran-gementer, som det er værd at notere. Europa-Nævnet vil gerne tilskynde tildebatarrangementer i alle egne af landet.

Tabel 12. Fordeling af ansøgninger og tilskud på typer og perioder i procent

2009-2011 2012-2014 2015-2017

Type Ansøg- Ansøg- Tilsagn Ansøg- Tilsagnninger ninger i % af ninger i % af

i % i % alle tilsagn i % alle tilsagn

Arrangementer mv. 29 27 28 25 23Radio/TV/web 42 55 57 54 58Publikationer mv. 16 10 8 12 11Andet 13 8 8 9 8I alt 100 100 100 100 100



Den geografiske fordeling (Fig. 1) af ansøgernes bopæl fordelt på type (an-søgningskategori) har stærk overvægt af ansøgere fra hovedstaden indenfor alle kategorier, herunder også debatarrangementer, men især Radio/TV.

Ser man derimod på, hvor i landet aktiviteten foregår (Fig. 2) viser der sigimidlertid et helt andet billede.

Fig. 1. Ansøgere fordelt på region og typer i perioden 2015-2017

Fig. 2. Sted, hvor aktiviteten foregik i 2015–2017, fordelt på type



Jylland er klart det sted i landet, hvor der foregår flest arrangementer i formaf konferencer, seminarer, debatter og happenings. Dernæst kommer an-søgninger, hvor der søges om arrangementer flere steder i landet i den sam-me ansøgning (Hele landet) og først på tredjepladsen kommer hoved-stadsområdet. Det står således godt til med hensyn til debatarrangementerude i landet.

Sjælland uden for hovedstadsområdet er det sted i landet, hvor debat ogoplysningsaktiviteten er lavest, både når det gælder ansøgers bopæl, oghvor i landet aktiviteten foregår. Der kom i alt 5 ansøgninger fra region Sjæl-land i årene 2015-2017.

Nævnet ønsker ikke blot at debat og oplysning kommer ud i alle egne af lan-det, men også at støttekronerne bliver fordelt til hele landet. Det kræverimidlertid at der kommer flere kvalificerede ansøgninger fra andre egne endhovedstaden.

Nævnet har i hele perioden annonceret nye ansøgningsrunder i medier i helelandet. Det har dog ikke haft indflydelse på balancen mellem landsdelene,når det gælder ansøgerne.

Fig. 3 Hvor i landet kom ansøgerne fra i 2015-2017, i procent



Af figur 4 ses imidlertid, at det ikke betyder, at Danmark uden for hovedsta-den ikke får rimelig andel i oplysning og debatten om det europæiske fæl-lesskab (EU).

Over halvdelen af aktiviteterne er landsdækkende eller foregår flere stederi landet, mens kun godt en femtedel er bundet til hovedstadsområdet ogknap en femtedel foregår i Jylland. Nævnet savner imidlertid ansøgningerfra Fyn, øerne og Sjælland uden for hovedstadsområdet.

Fig. 4 Hvor i landet foregik aktiviteterne i 2015-2017, i procent



EUROPANÆVNETS BERETNING 2015-2017 23


Forud for folkeafstemningen den 3. december 2015 om ændring af retsfor-beholdet til en tilvalgsordning fik Europa-Nævnet til opgave at fordele 15mio. kr. til oplysning og debat om afstemningstemaet. Midlerne blev bevilgetpå aktstykke nr. 152 af 24. august 2015 og administreret i henhold hertil.

Midlerne blev udmøntet gennem to puljer. Europa-Nævnet offentliggjordeansøgningsrunden den 24. august 2015. Ansøgningsfristen var den 8. sep-tember 2015, og puljen blev fordelt på nævnets møde 23. september 2015.Alle afgørelser var meddelt 25. september 2015.

Tidsplanen var presset, og bevilgede projekter skulle gennemføres i et for-ceret tempo for at nå at få effekt før valget 3. december.

Partier og bevægelserDer var i aktstykket afsat 5 mio. kr. til partiernes debat- og informations-kampagner. Nævnet modtog 10 ansøgninger fra partier i Folketinget og Fol-kebevægelsen mod EU. Bevillingen af tilskud skete efter ansøgning, ogtilskudsmidlerne blev fordelt i henhold til fordelingsnøglen anført i aktstyk-ket, som fordelte puljen ligeligt til ja- og nej-siden.

Øvrige ansøgereI aktstykket var der tillige afsat 10 mio. kr. til fordeling efter ansøgning frabl.a. private og organisationer.

Nævnet fik på trods af den knappe tidsplan 103 rettidige ansøgninger, der ialt ansøgte om 24.106.319 kr.

69 ansøgere fik tilskud på i alt 9.999.543 kr., mens 34 ansøgere fik afslag.

De største tilskud blev givet til Oplysningsforbundet Demokrati i Europa(DEO) som fik 1.5 mio. kr. til at producere og husstandsomdele en avis medfakta, partiernes holdninger og holdninger fra en række organisationer. Hertilhar Den Danske Europabevægelse fået 1 mio. kr. til bl.a. at føre en kam-pagnestafet gennem 100 byer.

5.EKSTRA OPLYSNINGSINDSATS - RETSFORBEHOLDSPULJEN


EKSTRA OPLYSNINGSINDSATS - RETSFORBEHOLDSPULJEN


EKSTRA OPLYSNINGSINDSATS - RETSFORBEHOLDSPULJEN

ER

FAR

ING

SKO

NFER

EN

CE 2

01


ERFARINGSKONFERENCER OG ARRANGEMENTERFoto: Mette Udesen

Europa-Nævnet har taget initiativer til en række aktiviteter, der kan under-støtte tilskudsmodtagerne.

Oplysningsarrangement i ÅrhusFor at opnå en større geografiske spredning og nå såvel store landsdækken-de som små lokale projektmagere lokaliseret i alle dele af landet, afprøvedenævnet i 2015 om oplysningsarrangementer uden for København giver flereinitiativer i andre dele af landet. Nævnet afholdt et arrangement i Aarhus28. maj med fokus på den gode ansøgning, gode formidlingsformer ogspredning.

Stine Bosse, formand i Europabevægelsen talte inspirerende om Europaop-lysning via kommunikation. Søren Winther Lundby, direktør i Nyt Europaholdt oplæg om bevidste afsenderstrategier og Anne Birkelund, Dansk Er-hverv inspirerede deltagerne med erfaringer om sociale medier som redskabtil oplysning og dialog. To unge entusiastiske redaktører fra Brain GainGroup, Tobias Ankjær Jeppesen og Mathias Lund Schjøtz forklarede nær-mere, hvordan tilhørerne kunne nå unge som målgruppe.Arrangementet fik ikke betydning for antallet af ansøgninger uden for Kø-benhavn og er ikke gentaget.

Erfaringskonferencer i KøbenhavnAlle tre år har Europa-Nævnet holdt velbesøgte konferencer i september. Er-faringskonferencerne har været afholdt siden 2011, og er blevet til ud fra etønske fra tilskudsmodtagerne om at etablere et forum for videndeling og er-faringsudveksling.

Den 3. september 2015 holdt nævnet årets konference på H. C. AndersensBoulevard i Kulturstyrelsen. Der deltog 88 tilskudsmodtagere i konferencen.Arrangementets formål var at give indspil til, hvordan vi udnytter momentumbedst muligt i oplysningens og EU-debattens tjeneste efter at forskellige for-hold som bl.a. ny sammensætning i Folketinget, flygtningekrisen og Rus-lands skærpede udenrigspolitik har fået EU højere på den offentligedags-orden. Med folkeafstemningen om retsforbeholdet i vente fokuseredekonferencen desuden på forskelle i formidlingen af den daglige vedvarendeEU-oplysning og de kortvarige kampagner.

Kulturminister Bertel Haarder åbnede konference og dagens hovedindlægblev leveret af Hans Martens seniorrådgiver i Tænketanken Europa, som re-

6.ERFARINGSKONFERENCER OG ARRANGEMENTER


ERFARINGSKONFERENCER OG ARRANGEMENTER

https://www.europa-naevnet.dk/om-europa-naevnet/europa-naevnets-initiativer/erfaringskonference-2015/

degjorde for, hvordan EU spiller ind i vores hverdag. Forskningsvinklen blevformidlet af Sine Nørholm Just, der forsker i meningsdannelse om EU vedCBS. Desuden bød dagen på en spændende debat mellem chefredaktør forAltinget.dk Rasmus Nielsen og formand for Nyt Europa, Steen Gade om nyemedier og nye måder at formidle EU-oplysning.

Erfaringer fra projekter blev formidlet dels gennem oplæg af Christine Bille,Europabevægelsen, som fortalte om projektet Nye stemmer – andre øjnesamt af Jakob Clausager Jensen, Efterskoleforeningen om projektet Europa-parlamentsvalget 2014 – Europas Unge, dels gennem styrede cafesamtaler.

I 2016 deltog 100 i årets konference, der blev holdt den 14. september iSlots- og Kulturstyrelsen. Konferencens hovedtaler var Poul Skytte Christoffersen, der er formand forTænketanken Europa. Thomas Lauritzen, Europaredaktør på Politiken ogAnne-Mette Vestergaard, kontorchef for Europa-Parlamentets Informations-kontor i Danmark debatterede pressens muligheder for at formidle relevantEU-stof. Kim Schrøder, professor ved Institut for kommunikation og huma-nistisk Videnskab på RUC, havde til opgave at inspirere konferencens delta-gere til kommunikationen med deres målgrupper.

Erfaringer fra projekter blev formidlet gennem 3 oplæg fra henholdsvis EU-siden, LOF og AOF samt Alternativet. Erfaringerne blev også delt gennemstyrede cafe-samtaler.

I 2017 blev konferencen holdt i Arbejdermuseets festsal den 19. september.Der var tilmeldt 93 deltagere. Formålet med årets konference var at enga-gere tilskudsmodtagerne i debatten om Europas fremtid.

En af hovedoplægsholderne var direktør for Tænketanken Mandag Morgen,Lisbeth Knudsen, der efterlyste ny ilt til debatten om den europæiske idé.Kulturminister Mette Bock talte engageret om udviklingen af det europæiskefællesskab efter 2. verdenskrig og den brændende platform, som vi igen stårpå, hvor flere og flere stiller spørgsmålstegn ved det europæiske samar-bejde. Ministeren efterspurgte, at civilsamfundet tager føringen og diskute-rer de nødvendige reformer, der skal til i EU, for at tage befolkningensbekymring alvorligt. Den sidste hovedtaler var tidligere minister og EU-kom-missær Connie Hedegaard, der gav sit bud på hvor EU bevæger sig hen oghendes forventning samt håb for fremtiden.



https://www.europa-naevnet.dk/om-europa-naevnet/europa-naevnets-initiativer/erfaringskonference-2017

https://www.europa-naevnet.dk/om-europa-naevnet/europa-naevnets-initiativer/erfaringskonference-2016

Desuden debatterede medieforsker Mark Blach-Ørsten, professor, RoskildeUniversitet og Martin Vinæs Larsen, Ph.d. stipendiat, Statskundskab, Køben-havns Universitet, pressedækning af EU-stof og påvirkningen af danskerne,deres holdninger og interesse for EU.

Erfaringer fra projekter blev formidlet i et panel med Europabevægelsen, TVOdense ser Rødt, Povl Henningsens sønderjyske kaffebord og EuropæiskUngdom Nordjylland.

Der har været stor tilfredshed med alle konferencerne, hvor der på hver ene-ste var en livlig debat og stor spørgelyst.

Informationsmøder for de treårige tilskudsmodtagereEuropa-Nævnet afholdt informationsmøder om vilkår for brug af tilskuds-midler, regler for regnskaber og nye procedurer for tilskudsmodtagerne iPartipuljen den 4. februar og for tilskudsmodtagerne i Pulje A og B den 28.oktober 2015. Møderne var højt prioriterede af tilskudsmodtagerne, der stortset alle deltog og udtrykte stor tilfredshed.

Også i 2017 holdt nævnet informationsmøder for tilskudsmodtagere og nyeansøgere i henholdsvis Partipuljen samt i Pulje A og B den 29. august. In-formationsmøderne var led i forberedelse af den nye ansøgningsrunde fortreårige tilskud i perioden 2018-2020, da der var udstedt nye bekendtgørel-ser 2. juni 2017, som får virkning for tilskud fra 2018.



STU

DIE

TUR

BR

UX

ELL

ES 2

01


STUDIETUR OG ANDRE MØDERFoto: Inger Frydendahl

Nævnet har været aktiv på flere fronter for at understøtte oplysningsvirk-somheden og målrette faglige indsatsområder til aktuelle dagsordner i EU.

Møder med Folketingets EuropaudvalgDen 3. februar 2015 mødtes formandskaberne for Europa-Nævnet og Fol-ketingets Europaudvalg. Eva Kjer Hansen (V) og Morten Bødskov (S) blevorienteret om Europa-Nævnets arbejde af Anne-Marie Meldgaard og MarcusSchmidt. Europaudvalgets formandskab udtrykte anerkendelse af de op-stramninger, som nævnet havde foretaget i regler og procedurer i beskik-kelsesperioden. Desuden blev fremtidige oplysningsudfordringer adresseret.

Den 15. september 2016 mødtes formandskaberne igen. Denne gang varformandsskabet for Folketingets Europaudvalg Erik Christensen (S) og Ken-neth Kristensen Berth (DF), som blev orienteret om oplysningsindsatsen afAnne-Marie Meldgaard og Marcus Schmidt. Europaudvalgets formandskabværdsatte nævnets fokus på regnskab og opfølgning af de projekter, der fårtilskud. De fremtidige udfordringer blev diskuteret, herunder den geografiskeudfordring i ansøgerfeltet.

Europa-Nævnets har ved møderne lagt vægt på at få formidlet vigtighedenaf, at der er fokus på det europæiske område i de politiske debatter, ikkekun i forbindelse med en valgkamp, men også mellem folkeafstemninger ogvalg.

Europa-Nævnet i Bruxelles 2016I oktober 2016 rejste Europa-Nævnet tre dage til Bruxelles for at afholde enrække møder med bl.a. danske embedsmænd og parlamentarikere.I Parlamentet fik nævnet drøftelser med parlamentarikerne Morten HelvegPetersen, Anders Vistisen og Jørn Dohrmann, Morten Lykkegaard og Mar-grete Auken. Parlamentarikerne fremhævede bl.a. de forskellige arbejdspro-cesser, der er i Parlamentet og i det danske Folketing og mulighederne foroffentlig debat i processerne.

Desuden mødtes nævnet med Folketingets repræsentant ved EU, Klaus An-dersen, som også fremhævede koordinationen mellem den danske procesog EU’s proces samt direktøren for Parlamentets Generaldirektorat, KristianKnudsen, der fremhævede, at udviklingen kan føre til flere kategorier afmedlemslande. Endelig fik nævnet en indføring i tolketjenestens arbejde frachefen for den danske kabine, Lene Meyer.

7.STUDIETUR OG ANDRE MØDER


STUDIETUR OG ANDRE MØDER

Uden for Parlamentet mødtes nævnet med ambassadør Kim Jørgensen ogambassaderåd Christel Maertens i Den Danske EU Repræsentation for at fåen opdatering vedrørende den politiske situation og de danske muligheder iforbindelse med Brexit.

I Margrete Vestagers kabinet mødtes nævnet med policy officer Mette Dyr-skjøt, som fortalte om kommisærens arbejde.

Europa-Nævnet drøftede desuden borgerindflydelse og deltagelse i demo-kratiet med lobbyorganisationen Corporate Europe Observatory og forsk-ningsinstitutionen ETUI - fagforeningernes forskningsenhed.


Foto: Inger Frydendahl

Siden 2012 har Europa-Nævnet strammet op på regler og procedurer for til-skud og regnskaber med henblik på at sikre, at midlerne anvendes korrektog i overensstemmelse med formålet. Der er i disse år stor offentlig fokuspå, hvordan tilskudsmidler forvaltes, og Europa-Nævnet er i den unikke po-sition, at det i forbindelse med offentliggørelse af en ny ansøgningsrundehar mulighed for at indføre nye betingelser for tilskud i tillæg til de regler,der gælder ifølge bekendtgørelsen. Dette har nævnet benyttet sig af i for-bindelse med opstramningen af forvaltningen. Men når dette har pågået ilængere tid, bliver der behov for en ændring af selve regelsættet.

De gældende bekendtgørelser, der var fra 2011, afspejlede efter nævnetsopfattelse en anden tid på et andet teknologisk stade og med et andet synpå forvaltning af tilskud. Europa-Nævnet anmodede derfor i efteråret 2016ministeren om en revision af bekendtgørelserne om tilskud fra nævnets pul-jer bl.a. med nævnets egne regler, men også med administrative lettelserfor tilskudsmodtagerne og andre moderniseringer.

Ifølge tekstanmærkninger til finansloven fastsætter kulturministeren nær-mere regler om tilskuddene efter indstilling fra nævnet.

I sommeren 2017 udstedte Kulturministeren nye bekendtgørelser om Eu-ropa-Nævnets puljer, som trådte i kraft 1. juli 2017. De nye bekendtgørelserstrammer op og tydeliggør reglerne, samtidig med at reglerne er gjort mereenkle. Tilskudsmodtagernes administration er lettet, og bl.a. skal regnskaberførst revideres, når tilskuddet er over 100.000 kr. Flere af pengene kankomme ud at arbejde for oplysning og debat om det europæiske fællesskab(EU).

8.NYE BEKENDTGØRELSER


NYE BEKENDTGØRELSER

https://www.europa-naevnet.dk/soeg-tilskud/

Tilskudsperioden 2018-2020 vil blive præget af valget til Europa-Parlamenteti 2019. Allerede i 2018 begynder organisationerne at varme op til valget meddebatter og undervisningsmateriale. I 2019 bliver arrangementsaktiviteterneintensiveret og der vil blive afholdt tværgående ungdomsmøder og ungdom-mens parlamentsvalg på gymnasier og skoler.

Europa-Nævnets konference i 2018 vil også have fokus på parlamentsvalget.Sammen med Europa-Parlamentet i Danmark vil vi understøtte tilskudsmod-tagernes bestræbelser på at nå ud til alle borgere. Vores fælles opgave er atfå danskerne til stemmeurnerne på et oplyst grundlag.

En aktuel trend i aktiviteterne er at producere podcasts med EU-informationog debatter. Europa-Nævnet støtter disse initiativer i forventningen om, atmediet kan nå mange nye borgere, som lytter i utraditionelle sammenhængeog på andre tidspunkter.

Europa-Nævnet vil desuden fortsat arbejde for at få større geografisk spred-ning i ansøgerfeltet med nye former for markedsføring via sociale medier.

Nævnet holder også fast i debatarrangementer og oplysningsarrangementersom gennemslagskraftige metoder til at oplyse og skabe udvikling. Man lyt-ter bedre til hinanden, når man er sammen ansigt til ansigt. Nævnet vil un-derstøtte, at debatterne kommer ud i alle egne af landet i såvel små somstore byer.

I den nye periode vil udvikling af deltagelsesdemokrati desuden være en afnævnets prioriteter. Debatter om borgernes ønsker til fremtidens reformerog andre indsamlingsmetoder til formidling af borgerønsker i relation til ud-vikling af EU vil være på nævnets ønskeliste.

9.FREMTIDIGE TILTAG


FREMTIDIGE TILTAG

35


EUROPA-NÆVNET, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2, 1553 KØBENHAVN V [email protected]

Europa-Nævnets beretning 2015-2017

Udgivet oktober 2018 af Europa-Nævnet

H. C. Andersens Boulevard 2

1553 København V

Telefon: +45 3373 3373

www.europa-naevnet.dk

Email: [email protected]

Layout: Stæhr Grafisk

Foto omslag: Erfaringskonference 2017

Foto: Mette Udesen

Publikationen er tilgængelig

på www.europa-naevnet.dk

https://www.europa-naevnet.dk/om-europa-naevnet/aarsberetninger/

EUROPA-NÆVNETS BERETNING 2015-2017...EUROPANÆVNETS BERETNING 2015-2017 9 skudsmidlerne anvendes til formålet og oplysningseffekten optimereres. Nævnet har bl.a. haft fokus på,

Documents