-
© 2016 Willis Towers Watson. All rights reserved
Er du på sporet? Du får en mail med adgang til plancherne på
50+
Hvor er du på vej hen, og hvordan påvirker Brexit, valget i USA
og 2025-planen dine muligheder for at opfylde dine/jeres ønsker for
livet frem?
Født i 1966
https://penge.dk/pension/vaelg-den-rigtige-ratepension?cx_dbb-src=nlhttps://penge.dk/bank/saadan-faar-du-den-bedste-indlaansrente?cx_dbb-src=nl
-
Velkommen
-
Agenda for 50+ Møderne ▪ Velkomst
▪ Har du altid fradrag for indbetalingen til din
pensionsordning? ▪ Hvad med din alder og den senere
tilbagetrækningsalder? ▪ Hvor er folkepensionen på vej hen? ▪
70-årsreglen er ophævet, skal du virkelig arbejde hele livet? ▪
Hvordan påvirker Brexit din opsparing? ▪ Hvad gør du selv for at
sikre, at din investering står rigtigt? ▪ Hvad sker der, når livet
fortsætter, men lønnen stopper?
▪ Private pensionsformer
▪ Kapitalpension ▪ Ratepension og indekskontrakter ▪
livrentepension
▪ Arv og testamente – begunstigelse
▪ Hvad nu – hvad bør gøres og hvem gør noget ved det
▪ Afslutning
-
Formål med møderne ▪ Del af personalepolitikken, men også af
livet ▪ Og fordi vi vil give dig et overblik og indblik ▪ Og så vil
vi give dig et kærligt – økonomisk - spark bagi/input til nogle
overvejelser, som kun du kan gøre dig. Men: ▪ Men der er også
noget vi ikke taler om (populært sagt)
▪ Om du får talt med din ægtefælle ▪ Om du får leget med dine
børn og børnebørn ▪ Om at skal få dig nogle fritidsinteresser ▪ At
du skal tænke over din kost og evt. tale med en diætist ▪ At holde
hjernen i gang, evt. også med lidt computerspil eller Soduko ▪ At
holde kroppens aldringshastighed nede ▪ Osv…. ▪ men det er da også
vigtige emner
-
Hvorfor skal vi tale om pension igen?
Fordi: Lever længere og skal derfor også arbejde længere
Raske længere
Højere forventninger
Flere pensionister, (både frivillige og ufrivillige)
Færre erhvervsaktive grundet demografien
Offentlige ældre ydelser forventes at blive sat ned og reglerne
for sociale helbredsbetingede ydelser skærpes løbende Fordi de
offentlige sociale ydelser ikke er tilstrækkelige
-
Vi bli´r ældre !
-
Skal samfundet bevares er dette fremtiden
▪ I 2015 skal alle arbejde til 65 år ( ved fuld tid fra 60
år)
▪ I 2015 skal alle arbejde til 67 år ( ved halv tid fra 60
år)
▪ I 2040 skal alle arbejde til 69 år ( ved fuld tid fra 60
år)
▪ I 2040 skal alle arbejde til 78 år ( ved halv tid fra 60
år)
-
Det sociale systems ydelser i 2016
Før pensionsalder Dødsfald Enlig forsøger Pension Børnetilskud
(*en forældres død)
(** reelt enlig forsørger)
(*** en forældre er pensionist)
(børn u. 18 år)
15.684 årligt* 10.816 årligt** 13.884 årligt***
Begravelseshjælp Under 18 år Over 18 år
8.850 sum 10.550 sum
Førtidspension max. Samlevere/gifte Enlige
184.848 årligt 217.464 årligt
Ved pensionsalder Dødsfald Invalid Pension
Folkepension Pensionstillæg ATP
Efterlevelses-pension
0 kr. 0 0
72.756 årligt 37.632 årligt 24.200 årligt
-
Det går vores skattekroner til
De 44 % går til: Folkepension og tjenestemandspension
Førtidspension og revalidering.
-
Hvordan sikrer man sig bedre end de offentlige ydelser og er dit
eller din arbejdsgiver ansvar?, og er der et behov for det!
-
100 30-årige mænd 100 30-årige kvinder
61 Aktive 65 Aktive
17 Døde 26 Døde
Prøv at se hvorfor
Risikoen for at dø/blive invalid inden det 67år og for at
overleve
-
Supplement til offentlige ydelser, hvordan!
▪Opbygning af pensionsordning
Sundhedsordninger (Fysisk og psykiske) •Behandlende
•Forbyggende
Dødsfaldsdækning •Sum udbetaling •Rate udbetaling •Livsvarig
udbetaling •Børnedækning
Tab af erhvervsevne •Løbende udbetaling efter 3 mdr.
midlertidigt tab af erhvervsevne •Sum udbetaling efter 12 mdr.
varigt tab af erhverveevne •Sum udbetaling ved kritisk sygdom
Pensionering / opsparing •Kapital •Ratepension •Livrente
Indbetaling ?
Omkostninger • Etablering • Løbende servicering
-
Arbejdsindtægt i årene på arbejdsmarkedet
▪ Seniorsnak en naturlig del af
MUS fra 50. år ▪ Vil din indkomst være
uforandret? ▪ Bliver din indkomst nedsat f.eks.
pga. nedsat tid? ▪ Pensionsbidragets størrelse - Er
det stort nok? ▪ Er dine forsikringsdækninger
korrekte ▪ Har du planlagt dit
pensioneringstidspunkt?
Formueforhold i årene på arbejdsmarkedet
▪ Uforandret forhold, bolig, gæld,
opsparing m.m.?
▪ Omlægning af formueforhold, realisation, nedbringelse af gæld
m.m.?
▪ Ekstra indbetaling på pension?
Tanker om pensionstilværelsen kræver planlægning – økonomisk og
følelsesmæssigt
Tilpas forsikringer
http://www.appension.dk/AP-Update/2015/Skru-paa-forsikringerne-og-faa-mere-i-pension?utm_medium=Email&utm_source=APP&utm_campaign=S%E5
meget koster det at v%E6re overforsikret | Fem ting, du skal vide
om din
pension&utm_content=http://www.appension.dk/AP-Update/2015/Skru-paa-forsikringerne-og-faa-mere-i-pension?utm_medium=Email&utm_source=APP&utm_campaign=S%E5
meget koster det at v%E6re overforsikret | Fem ting, du skal vide
om din
pension&utm_content=http://www.appension.dk/AP-Update/2015/Skru-paa-forsikringerne-og-faa-mere-i-pension?utm_medium=Email&utm_source=APP&utm_campaign=S%E5
meget koster det at v%E6re overforsikret | Fem ting, du skal vide
om din
pension&utm_content=http://www.appension.dk/AP-Update/2015/Skru-paa-forsikringerne-og-faa-mere-i-pension?utm_medium=Email&utm_source=APP&utm_campaign=S%E5
meget koster det at v%E6re overforsikret | Fem ting, du skal vide
om din pension&utm_content=
-
Hvem bestemmer så min opsparing?
Det gør du, men har du kontrol over din pension!
-
Det gør du, men hvad vil du ? Vil du sove godt ? Så køb
obligationer Vil du spise godt og længe? Så køb aktier
-
▪ Du har penge i banken ▪ Uanset, om du er brite eller dansker,
så taber du
penge ved at have penge i banken i kølvandet på Brexit. I
Danmark er der i forvejen en meget lav rente, og briternes exit har
fået renten til at falde yderligere.
▪ - Der er lav rente, så langt øjet rækker
-
▪ Du er boligejer
▪ Er du dansker og ejer en bolig, så er brexit derimod en rigtig
god nyhed for dig. Boligrenten er nemlig faldet.
▪ Hvis man skal ud at handle nu, og skal have et
lån hjem i dag eller næste uge, så er det bare med at slå
til.
-
▪ Du har en pensionsopsparing
▪ Pensionskasserne og pensionsselskaberne investerer deres penge
i aktier og obligationer, men når aktiekurserne falder - som de gør
nu efter Brexit - så koster det,
▪ Det kan betyde, at man skal betale lidt mere ind til sin
pension. Så er man pensionsopsparer - som de fleste er - så taber
man på Brexit.
-
▪ Du har aktier
▪ - Det er bestemt ikke sjovt, hvis man ejer aktier for
øjeblikket. Hverken hvis man er dansker eller brite. Mange private
har solgt deres aktier i panik, så markedet er blodrødt,
▪ Hvis du alligevel ikke har tænkt dig at sælge dem foreløbigt,
så tror jeg nok, det skal vende igen.
▪ Har du ingen aktier, men overvejer at købe, så er tidspunktet
måske det rigtige, men vi giver ingen garantier:
▪ Man bør jo investere, når kurserne er lave. Men det er ikke
til at vide, om de har ramt bunden endnu.
▪ Det er nok mest de professionelle, der spekulerer i det, de
fleste private er forsigtige,
-
▪ Du er på vej til London.
▪ Hvis du overvejer at rejse til Storbritannien i
ferien, er der penge at spare. Det britiske pund er i skrivende
stund faldet med cirka 11 procent, og derfor er der store rabatter
at hive hjem, hvis du endnu ikke har betalt for hotel:
▪ - Pundet har ikke været billigere siden 1985, så hvis man står
og skal shoppe, så er det klart, at man har glæde af den lavere
kurs.
-
Og hvad så med de 2 og aktiemarkedet? -
-
Hvad med frie midler
-
Hvad med 2016
▪ https://www.nordnet.dk/kampagner/udbytteaktier2016.html
▪
http://www.sydinvest.dk/om-investering/afkast.aspx?gclid=CKvp2saG_cwCFVYo0wodrKILHg
▪ Mybanker.biz ▪
https://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Myban
ker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265
https://www.nordnet.dk/kampagner/udbytteaktier2016.htmlhttp://www.sydinvest.dk/om-investering/afkast.aspx?gclid=CKvp2saG_cwCFVYo0wodrKILHghttp://www.sydinvest.dk/om-investering/afkast.aspx?gclid=CKvp2saG_cwCFVYo0wodrKILHghttps://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Mybanker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265https://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Mybanker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265https://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Mybanker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265https://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Mybanker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265
-
Er du på sporet
C:\Users\jensenkx\Desktop\ontrack_pre.swf
-
Din alder og aktier – ja, aktier hele livet.
26
-
Følg din opsparing
Kr.
Tid 67 år 30 år
Your number
Kend dit opsparingsmål?
-
Pas på din opsparing
Kr.
Tid 67 år 30 år
Your number
Saldoen går op og ned?
-
Tilpas din opsparing
Kr.
Tid 67 år 30 år
Your number
Risiko høj lav?
-
3,0%
5,9% 5,5%
9,9%
4,6%
8,6% 8,2%
Afkast 2015 - 75/25 profil
2,0%
4,0%
3,3%
7,8%
3,7%
7,0%
4,6%
Afkast 2015 - 50/50 profil
-
Hvordan går det så
-
Hvad er renten uden at gøre noget!
2,54%
1,52%
2,12%
1,27%
2,54%
0,25%
2,33%
3,1%
1,7% 1,8% 2,0%
2,7%
1,4%
2,0%
AP Flex Danica Nordea PFA SEB Skandia Topdanmark
Depotrente efter Pal skat - nytegnende bestand
Aktuel 2016 Gennemsnit 2011-2015
-
Afkast
▪ Middelrisiko
-
Til og med august 2016
© 2016 Willis Towers Watson. All rights reserved. Proprietary
and Confidential. For Willis Towers Watson client use only.
-
FAKTORERNES INDFLYDELSE
Faktorernes betydning målt over 5 -15 - 25 - år. Beregnet ved en
løn på kr. 450.000, en indbetaling på 15% og en opsparing på kr.
450.000
0,42%
3,02%4,28%
0,8%0,70%
4,97%
11,60%
1,4%0,81%
5,68%
19,31%
1,6%
0,00%
5,00%
10,00%
15,00%
20,00%
25,00%
Målt over 5 år 0,42% 3,02% 4,28% 0,8%
Målt over 15 år 0,70% 4,97% 11,60% 1,4%
Målt over 25 år 0,81% 5,68% 19,31% 1,6%
1% i forskel på omkostninger 1% i forskel på forsikringsprisen
1% i forskel på afkastet/indirekte omkostninger 50 kr. pr. md. I
sparet nettoløn
▪ Hvad vægter mest…Faktorernes indflydelse? Ja, det
afkastet/renten der betyder mest
-
Nuværende renteniveau på Mybanker.dk
▪ Nedenfor kan du se et udvalg af de renter, der er blevet
tilbudt via Mybanker.biz i de seneste 2 dage
Inflationen lavere end ventet –
Inflation i 2016 = forventet ca. 1,6 %
https://www.mybanker.dk/sammenlign/opsparing/opsparingskonto/
https://www.mybanker.dk/sammenlign/opsparing/opsparingskonto/https://www.mybanker.dk/sammenlign/opsparing/opsparingskonto/
-
Merværdihensættelser, hvad er det?
-
Opsparing – generelt om niveauet ▪ Kræver blot 60% - grundet
sparet amb
▪ I ca. 17 år (restlevealder fra 65; mand 15 år og kvinder 18
år)
▪ Folkepension og ATP medregnes
Krav til indbetaling*
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
550.000
600.000
Med FP+ ATP 10,5% 12,0% 13,1% 13,9% 14,5% 15,0% 15,4% 15,8%
Med ATP 17,6% 18,0% 18,3% 18,5% 18,7% 18,8% 18,9% 19,0%
* forudsætninger 2,5% i realrente, 4,0% i omkostninger, 1,5% i
forsikringsdækning, 8% i amb
-
Hvad kan vi forvente efter et langt arbejdsliv ▪ Eksempel: ▪
Fam. Jensen’s samlede pensionsdepot ved alder 67 år er 2.000.000
kr. på pensionskontoen
Ved alder 67 og med brug at pensionsdepotet over 10 år får I
473.000 kr. årligt brutto, men pengene kan jo bruges med forskellig
hast:
Læg så de offentlige ydelser herunder til, så kan du se din
pensionsindkomst.
10 år 12 år 15 år 17 år 18 år 20 år
223.000 190.000. 157.500 142.500 136.000 125.000
250000 Folkepension Pensionstillæg ATP
Folkepension Pensionstillæg ATP
Folkepension Pensionstillæg ATP
Folkepension Pensionstillæg ATP
Folkepension Pensionstillæg ATP
250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000
473.000 440.000 407.500 392.500 386.000 375.000
+
http://ssl.director.dk/skagenfondene/formuelisten/
http://ssl.director.dk/skagenfondene/formuelisten/
-
Du skal have en investerings- eller pensionskonto i eget navn,
hvorpå der mindst står din alder x 20.000*,- før skat. *Kr. 20.000
som kvinde *Kr. 18.000 som mand (Brutto giver det ca. kr.
65.000,-
årligt i pension i 20 år + folkepension/tillæg og ATP)
Kilde: Suzan Orman (2007): ”Women & Money: Owning the Power
to Control Your Destiny” og Kai Jensen, Willis “ Women – Pension
& Balance” (nov. 2010).
Tommelfingerregel:
Folkepension kr. 72.756 pr. person
Pensionstillæg kr. 37.632 pr. person som gift/samlevende
Pensionstillæg Reelt enlig 76.788
ATP ca. kr. 20.000
-
Hvorfor er det lige
Hvorfor er det lige, at kvinder sparer væsentlig mindre op om
året,
selvom DE lever ca. 4 år længere end mændene ? Kilde: ATP
2016 2003
-
Single / Par Stor risikopotentiale Specifik på udvalgt geografi
eller sektor
Småbørnsfamilie Stor risikopotentiale Mindre specifik på
geografi eller sektor
Store børn Mindre satsning Robust risikospredning
Børn flyttet Stor vægt på købekraft Sikkerhed for opsparede
værdier
Alder 20 - 30 31 - 40 40 - 55 50 - pensionist
Fastrente
Markedsrente
Risiko – nuværende ordninger - sociale elementer – opsparings-
og investeringsønsker og muligheder gennemgås
Pensionsudbetalingen skal have stabilitet som løn
-
Overvejelserne!
Bolig Bil Sommerhus Båd
Børn Børnebørn Familie Venner
Socialt Materielt
Frihed Drømme Rejser Fritidsinteresser
Personligt
-
Pause
-
Opsparingsformer
▪ Kapital/Aldersopsparing, rate og livrenter ▪ ATP ▪ LD ▪ Andet
– frie midler – friværdi – arv
(selvpension behandles ikke, men spørg evt. efter mødet)
-
Opsparingsformer
▪ Opsparingsformer :
▪ Kapitalpension/Aldersopsparing ▪ Engangssum
▪ Ratepension
▪ Løbende afkortet periode ▪ Indekskontrakter - sjælden
ordning
▪ Livrentepension
▪ Løbende livsvarig periode ▪ Løbende afkortet periode
-
Værd at vide om kapitalpension 1
• Du kan tidligst få din kapitalpension udbetalt, på det
tidspunkt du når efterlønsalderen, dog kan policer oprettet før
1.5.2007 altid hæves fra 60 år. • Du skal være fratrådt for at du
kan få pensionen fra en arbejdsgiver medmindre din arbejdsgiver
accepterer udbetalingen
• Du kan indbetale til kapitalpension/aldersforsikring* senest
til 15 år fra efterlønsalderen
• Afgiften på de 40% skal betales senest 15 år fra
efterlønsalderen
• Der kan ikke indbetales mere når først der har været hævet af
kontoen
•* fra 2013 er indbetalingen til Aldersforsikring/opsparing uden
fradrag
-
Værd at vide om kapitalpension 2
Skattereformen i DK er vedtaget og ét af punkterne i reformen
åbner mulighed for, at man i løbet af år 2013, for
Kapitalpensioner, kan afregne afgiften til staten med en lavere
sats på 37,3% i stedet for den nugældende sats på 40%. Muligheden
er kun gældende i år 2013/2014 og i 2015 er det slut. Indbetaling
uden fradrag i 2016 kr. 28.900 Afregningen sker på normal vis ved
at den beregnede afgift fragår i den samlede værdi af
Kapitalpensionen. Afgiftsberigtiges er reglerne som beskrevet
herunder. Nettoprovenuet efter afregningen behøver nødvendigvis
ikke at blive udbetalt, men vil/kan for blive på policen/kontoen
til det ønskede udbetalingstidspunkt. Denne police/konto’s
nettoprovenu vil løbende få tilskrevet rente ud fra den aktuelt
udmeldte depotrente eller den valgte investeringsprofil. Af
afkastet skal der, som hidtil, betales 15,3% afkastskat til staten
På udbetalingstidspunktet skal der så ikke betales skat eller
afgift.
-
Rabatten gælder også for LD konti og afrregnes når man er fylder
60 år
-
Rabatten gælder også LD fra 1.3.2015, og afregnes når man fylder
60 år
-
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ▪ Indefrosne dyrtidsportioner fra
perioden 01.09.77 til 31.08.1979 Beløbet udbetales, hvis et af
nedenstående kriterier er opfyldt:
▪ Du er fyldt 60 år ▪ Du er tilkendt førtidspension ▪ Du er
tilkendt tjenestemandspension eller tjenestemandslignende
pension i form af egenpension ▪ Du overgår til efterløn ▪ Du er
tilkendt alders- eller invalidepension fra en godkendt
pensionsordning ▪ Du er tilkendt udenlandsk pension (svarende
til ovenstående) ▪ Du er flyttet til udlandet for at tage varig
bopæl dér ▪ Dyrtidsbeløbet udbetales som et engangsbeløb. ▪ Beløbet
kan blive stående til efter det 70. år, hvis man ønsker det. ▪
Afgiften beregnes med 25% af det beløb, som Staten har
indbetalt
med tillæg af renter til 31. december 1979. Af rentebeløb, som
er tilskrevet efter 31. december 1979, beregnes afgiften med
40%.
-
Værd at vide om ratepension
•Du kan tidligst få ratepension udbetalt, fra du fylder 60/62 år
•Du skal være fratrådt for at få pension fra en arbejdsgiverordning
•Indbetaling til ratepension kan fratrækkes i topskatten •Beskattes
som personlig indkomst uden AMB ved udbetalingen •Kan udbetales
over 10 til 25 år og skal være afsluttet senest 25 år efter du har
nået efterlønsalderen 85/87 år •Udbetalingen er garanteret i
udbetalingsperioden •Ved dødsfald kan den/de begunstigede
kapitalisere de resterende ydelser og få udbetalt dem som en sum
fratrukket en afgift på 40 % •Loft over indbetalinger til
ratepensioner på 52.400 kr. årligt i 2016
•5 års reglen vil fortsat gælde for selvstændige
erhvervsdrivende som bruger 30 % reglen. (skal afvente 5 år inden
første udbetaling)
-
Værd at vide om livrentepension
•Du kan tidligst få livrentepension udbetalt, fra du fylder 60
år •Du skal være fratrådt for at få pension fra en
arbejdsgiverordning •Ingen alderskrav for oprettelse og indbetaling
•Indbetaling til livrentepension kan fratrækkes i topskatten
(ophørende livrenter går under indbetalingen på de 52.400* på
ratepension) •Kan udbetales livsvarigt eller tidsbegrænset
•Udbetalingen beskattes som personlig indkomst uden AMB •Kan
omfatte ægtefællepension og garanti •Da loftet ikke omfatter
indbetalinger til en pensionsopsparing med livsbetingede ydelser,
er der således fortsat gode muligheder for den enkelte til at
fastlægge en opsparing, der sikrer en god pensionsdækning •
Ubegrænset indbetaling til Livrenter med livsvarige ydelser.
•*2016
-
ATP Egenpension
▪ Udbetales fra det 65 år (gældende folkepensionsalder)
▪ Udbetalingen kan udskydes, længst til alder 75 år.
▪ Udbetales som en livsvarig pension i månedlige ydelser og
udgør pt. kr. 24.200 årligt, hvis der er betalt fuldt ATP-bidrag
siden 1964
▪ Beskattes som personlig indkomst; der betales dog ikke AMB
▪ Husk at fortsætte med at betale til ATP ved overgang
efterløn
▪ Staten betaler 50 %, og du har fradrag for eget bidraget.
▪ Herefter skal du selv betale det fulde bidrag til ATP.
-
Arv og begunstigelse
-
Arvereglerne Nærmeste pårørende og forsikring / pension
2007 1. Ægtefælle 2. Børn 3. Testamente 4. Øvrige arvinger
efter
Arveloven
Krav: Samliv på fælles adresse i ægteskabslignende forhold
på dødstidspunktet, og
▪ Har boet sammen i 2 år forud for dødstidspunktet - eller ▪ Har
fælles barn, eller venter/ventede fællesbarn
2008 1. Ægtefælle 2. Samlever 3. Børn 4. Testamente 5. Øvrige
arvinger efter
Arveloven
-
Hvad sker der, når den første ægtefælle dør?
▪ Der skal tages stilling til, om boet skal skiftes ▪
betingelser for at sidde i uskiftet bo:
▪ Fælles børn ▪ Fælles formue ▪ Solvent ▪ Myndig
▪ Hvis betingelserne er opfyldt, er det den længst levende, der
træffer afgørelsen - med mindre andet
fremgår af evt. testamente.
▪ En evt. forsikringsudbetaling udbetales i reglen uden om boet
direkte til den begunstigede.
-
Skiftet & uskiftet bo
▪ Ulemper
▪ Overtager ansvaret for afdødes gældsforpligtelser ▪ Ikke
ubetinget fri rådighed over boet ▪ Mulighed for at oprette
testamente begrænses ▪ Kan ikke indgå nyt ægteskab
-
Hvad med arven Arvefordeling – ægtefælle & børn
▪ Er der ingen ægtefælle, arver børnene alt, til lige deling
▪ Er der ingen børn, arver ægtefællen alt
▪ Er der både ægtefælle og børn, fordeles arven med 1/2 til
ægtefælle og 1/2 til lige deling mellem børnene:
Børnene skal jf. Arvelovens regler arve 1/2, uanset om de er én
eller mange, og uanset om det er fællesbørn og/eller afdødes
særbørn. De deler lige.
Ægtefælle
Børn
Afdødes formue
-
Tvangsarv og testamente
▪ Arveloven bestemmer, at man ved testamente kan råde over 3/4
af sit bo, hvis man har ægtefælle og/eller børn/livsarvinger
▪ Den resterende 1/4 er tvangsarv og skal tilfalde
tvangsarvinger (= ægtefæller og livsarvinger) - og skal fordeles
efter arvelovens regler (1/2 + 1/2)
Afdødes formue
Friarven kan testamenteres til ”hvem som helst”
Ægtefælle
Børn
FriarvAfdødes formue
-
Optimering af arven til f.eks. ægtefælle
Friarven kan testamenteres til ægtefællen Afdødes formue
Ægtefælle
Børn
FriarvAfdødes formue
-
Deling af pensioner - skilsmisse
Nye regler fra 1. januar 2007 - ved skilsmisse og separation
• Hver part udtager egne rimelige pensioner. - indgår ikke
længere i bodelingen.
• Andet kan aftales ved ægtepagt • ”Rimelig”
• Arbejdsmarkedspension • Vurderes i forhold til uddannelse og
job
-
Gaver
Der kan gives gaver afgiftsfrit op til:
▪ Ubegrænset mellem ægtefæller (kræver dog ægtepagt)
▪ Hver ægtefælle kan årligt give op til kr. 61.500,- (2016) til
børn og børnebørn*
▪ Hver ægtefælle kan årligt give op til kr. 21.250,- (2016) til
svigerbørn
* ▪ børn og stedbørn ▪ børnebørn, oldebørn og tipoldebørn (også
stedbørns børn, børnebørn og oldebørn) ▪ afdødt barns eller
stedbarns efterlevende ægtefælle ▪ forældre og stedforældre ▪
bedsteforældre
-
Gaver – afgift eller skat
Bedsteforældre Gratis 61.500 Gaveafgift 36,25 %
Samlever < 2 År Indkomstskat
Svoger Indkomstskat
Søskende Indkomstskat
Samlever > 2 år Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %
Giver
Børnebørn Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %
Ægtefælle ingen afgift Gaveægtepagt
Forældre Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %
Børn Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %
Svigerbørn Gratis 21.500 Gaveafgift 15 %
Stedbørn Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %
Samlevers børn Indkomstskat
Svigerforældre Indkomstskat
Oversigt gaver
-
Gaver – Hvordan gøres det i praksis?
▪ Beslægtede ▪ Under beløbsgrænserne ▪ Ingen afgift. Der
foretages intet.
▪ Over beløbsgrænserne ▪ Der skal betales afgift på mellem 15 %
og op til 36,25 % ▪ Gaven anmeldes til det lokale skattecenter på
særlig blanket, blanket nr.
07.016 www.skat.dk ▪ Anmeldelse og betaling skal indsendes
senest 1. maj i året efter, at
gaven er modtaget ▪ Afgiften skal anmeldes og betales af
modtageren, men giveren hæfter
solidarisk
▪ Ikke beslægtede ▪ Personlig indkomst for gavemodtageren. ▪
Skal påføres selvangivelsen ▪ Gælder ikke lejlighedsgaver af mindre
værdi
-
Husk at hæve pengegaver fra den rigtige konto
▪ Det er ikke ligegyldigt hvilken konto der hæves på, når der
skal gives pengegaver. ▪ JURA:
▪ Hvis et forældrepar ønsker at give deres søn eller datter en
gave, uden at der skal betales afgift, er den afgiftsfrie
bundgrænse 61.500 kroner. Men det er en grænse, som gælder for
begge forældre.
▪ De kan derfor i alt forære 123.000 kroner afgiftsfrit, men da
bundgrænsen er individuel for hver af forældrene, er det vigtigt,
at pengene hæves fordelt på begge forældres konto eller fra en
fælles konto. Hæves hele beløbet fra den enes konto, vil halvdelen
overskride bundgrænsen. Og der skal derfor betales 15 procent i
afgift af det beløb.
-
Pause
-
Tilbagetrækningsreform og efterløn mv.
Du bør gøre dig selv den tjeneste at tænke langsigtet – det
gælder jo
dig og dine penge
-
Lovforslag om ophævelse af 70-årsreglen er vedtaget = vi skal
altså arbejde længere.
Det ligger nu fast, at ophævelsen af 70-årsreglen i
forskelsbehandlingsloven gennemføres med virkning fra den 1. januar
2016. Ændringen af forskelsbehandlingsloven er omtalt her på
hjemmesiden i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget
her.
Lovændringen indebærer, at der sker ophævelse af 70-årsreglen i
forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4.
Ændringen betyder, at alle individuelle ansættelsesaftaler,
hvorefter medarbejderen automatisk skal fratræde, når medarbejderen
fylder 70 år, bliver ugyldige med virkning fra den 1. januar 2016.
Konsekvensen vil være, at aftaler herom ikke kan gøres gældende
over for medarbejderen. Overenskomstbestemmelser om pligtmæssig
fratræden ved det 70. år eller derover, der er indgået efter den
26. december 2004, vil være gyldige frem til det tidspunkt, hvor
overenskomsten kan opsiges til ophør. For så vidt angår
overenskomstbestemmelser, der er indgået før dette tidspunkt, og
som indeholder aldersgrænser (herunder bestemmelser om pligtmæssig
fratræden ved en bestemt alder), indeholder
forskelsbehandlingsloven mulighed for, at disse fortsat kan
opretholdes, forudsat at aldersgrænsen er objektivt og rimeligt
begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og
at midlerne til at nå dette formål er hensigtsmæssige og
nødvendige, jf. § 5 a, stk. 3. Der foretages endvidere med det nu
vedtagne lovforslag en præcisering af ordlyden i
forskelsbehandlingslovens § 6 a, der indeholder en undtagelse til
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt
angår erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Ændringen
indebærer, at denne undtagelsesbestemmelse begrænses til alene at
gælde aldersgrænser for adgang eller ret til pensions- eller
invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger, eller for anvendelsen af alderskriteriet i
aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. Denne del
af lovændringen er begrundet i et ønske om at bringe ordlyden af §
6 a i forskelsbehandlingsloven i overensstemmelse med en
tilsvarende undtagelsesbestemmelse i beskæftigelsesdirektivet efter
en dom afsagt af EU- Domstolen i en dansk sag forelagt af
Højesteret (C-546/11, Toftgaard). Denne del af lovændringen er
trådt i kraft den 1. januar 2015. Indholdet i ovenstående
nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
http://www.norrbomvinding.com/da/nyhed/27112014/lovforslag-om-ophaevelse-af-70-arsreglen
-
1. Være fyldt 60 år, men ikke 67 år
2. Ikke modtage social pension eller invaliditetsydelse (dvs.
man skal være rask) 3. Opfylde betingelserne for ret til A-dagpenge
ved ledighed eller modtage
overgangsydelse (til rådighed for arbejdsmarkedet) 4. Fortsat
være medlem af A-kassen i efterlønsperioden (dog med nedsat
kontingent) 5. Bopæl i DK – men der kan ansøges om udbetaling
til andet EØS-land 6. Som udgangspunkt skal selvstændig virksomhed
afvikles, dog mulighed for fortsat arbejde med fradrag i
efterlønnen.
Efterlønsreglerne Hvilke betingelser skal opfyldes ?
-
Hvordan får du efterlønsbeviset ? ▪ A-kassen udsteder automatisk
efterlønsbeviset
▪ Kort før din 60 års fødselsdag modtager du fra din A-kasse en
blanket. ▪ Med efterlønsbeviset erklærer A-kassen, at du opfylder
betingelserne for
efterløn den dag, hvor beviset udstedes. Når efterløns-beviset
er udstedt, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.
▪ Vær opmærksom på, at efterlønsbeviset tidligst har virkning
fra den dag, hvor A-kassen modtager din ansøgningsblanket
retur.
▪ Hvis du først opfylder betingelserne for efterløn efter din 65
års fødselsdag, kan beviset udstedes med virkning fra den dag, hvor
du opfylder betingelserne.
▪ OBS! Hvis du vælger at udskyde din overgang til efterløn, er
det vigtigt, at du
får udstedt efterlønsbeviset den dag, hvor du er berettiget til
det.
-
Efterløn for de 50 +
Efterlønssats: ▪ Når retten til efterløn er opfyldt, udgør
efterlønnen 91% af lønnen - max. højeste
dagpengesats :
= kr. 217.464 (2016) årligt for fuldtidsforsikrede = kr. 144.816
(2016) for deltidsforsikrede
▪ Der vil/kan ske modregning for pensioner (undtagen ATP) og
evt. arbejdsindkomst
▪ Muligheden for optjening af skattefri præmie ved fortsat
arbejde.
-
Efterlønssatser
Før man har haft efterlønsbeviset i udskydelsesperioden. Når
udskydelsesperioden er opfyldt
-
Fratrædelsestidspunkt og ”sociale ydelser”
Fratrædelse 60 - 65 år • Førtidspension • Sygedagpenge –
Kontanthjælp • A-dagpenge • Seniorjob?! • Evt. egen pension
(1.5.2007 policer)
Fratrædelse 65 - 68 år • Førtidspension • Sygedagpenge –
Kontanthjælp • A-dagpenge • Efterløn
Fratrædelse 68 år eller senere • Skattefrit præmieringsbeløb •
Folkepension • ATP • Egen pension og opsparing
60 år 65 år 68 år
Fratrædelse før 60 år • Førtidspension
• Sygedagpenge – Kontanthjælp • Fleksjob • ledighedsydelse •
A-dagpenge
-
Senere tilbagetrækningsalder
Fødselsdag Efterløn pension Folkepension
Før 31.12.53 60 år 65 år 1.1.54 - 30.06.54 60,5 år 65,5 år
1.7.54 - 31.12.54 61 år 66 år 1.1.55 - 30.06.55 61,5 år 66,5 år
1.7.55 - 31.12.55 62 år
fremover stiger alderen 67 år fremover stiger alderen
Fra 1.1.65 - indtil videre* 65 år 68 år
Baseret på en gennemsnitslevealder på 81,4 år. Stiger levetiden
i fremtiden, vil førtidspensionsalderen stige tilsvarende. Første
vurdering sker i 2014 med virkning samme år. Personer under 43 år
kender derfor ikke deres tidligste pensions - eller
folkepensionsalder, hvis aftalen er oprettet efter den 1 maj
2007.
Levetidsindekseret
Herfra
-
Født jan. 1963 og frem
▪ Sådan bliver efterlønnen for dig ▪ Du skal mindst være 64 år,
før du kan gå på efterløn. Her kan du se, hvad din efterlønsalder
forventes at
blive, hvis danskernes levealder ikke falder.
▪ Er du født i perioden Jan. 1963 til dec. 1966: Den forventede
efterlønsalder er 65 år Den forventede folkepensionsalder er 68 år
Du kan få 3 år med efterløn
▪ Er du født i perioden Jan. 1967 til dec. 1970: Den forventede
efterlønsalder er 66 år
▪ Den forventede folkepensionsalder er 69 år Du kan få 3 år med
efterløn Er du født i perioden Jan. 1971 eller senere: Den
forventede efterlønsalder er 66 år Den forventede
folkepensionsalder er 69 år
▪ Du kan få 3 år med efterløn ▪ ▪ Hvad kan du få i
efterlønssats? ▪ Max. dagpengesats. I 2016-tal er det 18.113 pr.
måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned.
▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de
oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.
-
Modregning fra pensionsordninger
▪ På de næster sidder er der en kort beskrivelse af modregningen
delt op på aldersgrupper.
▪ Modregningsregler for personer født
efter 1.1.1956
-
Hvad kan modregnes i efterløn
▪ Løbende alderspension (altid) ▪ Alderssum - Kapitalpension ▪
Livrente ▪ Kapital- og ratepension ▪ Indefrosne dyrtidsportioner ▪
Indekskontrakter ▪ borgerligt ombud (bestyrelser, menighedsråd) ▪
Feriegodtgørelse ▪ m.fl.
Indtægter uden betydning for efterløn ▪ ægtefællepension ▪
invalidepension ▪ invaliditetsydelse ▪ overskud af egen bolig,
udlejningsindtægt ▪ indtægt ved salg af ejendom og virksomhed ▪
renter, arv, gaver, gevinster, aktieudbytte m.m. ▪ erstatninger –
ex. arbejdsskader ▪ efterlevelseshjælp ▪ underholdsbidrag ▪
fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.
-
Modregning efterløn født efter 1.1.1956
-
PENSIONER, DER UDBETALES FØR EFTERLØNSALDEREN – PAS PÅ ▪ Hvis
dine pensionsordninger er tegnet før maj 2007, har du mulighed for
at lade dem komme til udbetaling allerede fra du
er 60 år. Du kan dog ikke undgå, at pensionerne fradrages i din
efterløn. Værdien af de pensioner, der er udbetalt inden
efterlønsalderen, medfører nemlig også fradrag i din efterløn.
▪ Især vil en udbetaling af livsvarige pensioner før
efterlønsalderen medføre store fradrag i efterlønnen.
▪ Det pensionsbeløb, som du samlet har fået løbende udbetalt fra
din 60-årsalder, til du nåede efterlønsalderen, divideres nemlig
med det maksimale antal år, du kan være på efterløn. Det dividerede
beløb lægges oven i pensionsværdien ved efterlønsalderen.
▪ Det kan altså få store konsekvenser for din efterløn at få
livsvarig pension udbetalt før efterlønsalderen. Se nedenstående
eksempel.
▪ Inden du anmoder om at få dine pensioner udbetalt før
efterlønsalderen, bør du derfor få din A-kasse eller Willis Towers
Watson til at beregne, hvad det vil betyde for din efterløn.
-
Hvornår bortfalder efterlønnen p.g.a. modregning?
Udbetalt Årlig ydelse
Udskudt Depot størrelse
Efterlønnen bortfaldet ved 320.125 5.122.000
Indbetaling i 35 år incl. amb. 114.000
Indbetaling i 35 år incl. amb. Ydelsen 320.125 i 10 år
66.000
Indbetaling i 35 år incl. amb. Ydelsen 320.125 i 15 år
95.000
-
Seniorjobloven, del af efterlønnen ▪ Ny vejledning til
seniorjobloven
▪ Ny vejledning til seniorjobloven kan være med til at skabe
klarhed over, hvordan kommunerne skal håndtere sygemeldte
seniorjobbere. ▪ Seniorjobloven blev vedtaget som en del af
Velfærdsaftalen fra 2006, hvor blandt andet retten til forlængede
dagpenge blev ophævet. ▪ Tanken var at indføre en ordning,
hvorefter borgere, som har maksimalt 5 år til efterlønsalderen, og
som står over for at miste retten til
dagpenge, sikres beskæftigelse i et såkaldt seniorjob, som
hjemkommunen har pligt til at tilbyde borgeren under visse
betingelser. ▪ Kommunen skal senest 2 måneder efter, at borgeren
har ansøgt om et seniorjob, og vedkommendes dagpengeperiode
udløber, ansætte
borgeren i et seniorjob. Overskrider kommunen fristen, har
borgeren ret til kompensation. Kommunen har adgang til at afskedige
en seniorjobber efter almindelige ansættelsesretlige regler, hvis
seniorjobberen misligholder ansættelsesaftalen.
▪ Loven har givet anledning til en del tvivl blandt kommuner og
borgere om, hvornår det er sagligt at afskedige en seniorjobber,
herunder om der kan ske afskedigelse af en seniorjobber som følge
af sygdom. Derudover har det været uklart, hvor langt kommunens
kompensationspligt rækker, hvis en seniorjobber ikke kan starte i
et seniorjob som følge af sygdom.
▪ Syg i seniorjob – og hvad så? ▪
Beskæftigelsesministeriet har nu skrevet en ny vejledning til
loven, som præciserer kommunernes pligter i forhold til syge
seniorjobbere og dermed præciserer nogle af de uklarheder, loven
har givet anledning til.
▪ Blandt andet står der i vejledningen, at kommunen ikke har
pligt til at ansætte en sygemeldt borger i et seniorjob, hvis
borgerens sygeperiode overskrider lovens frister for, hvornår
kommunen skal tilbyde et seniorjob. I det tilfælde må borgeren
indgive en ny ansøgning om et nyt seniorjob, når borgeren er
raskmeldt.
▪ Derudover står der i vejledningen, at sygemeldte seniorjobbere
kan afskediges efter almindelige ansættelsesretlige regler, men at
seniorjobberen kan have ret til at søge om et nyt seniorjob, når
seniorjobberen er raskmeldt.
▪ I forhold til lovens kompensationsregler er det i den nye
vejledning præciseret, at der ikke er ret til kompensation, hvis
seniorjobberens ledighed skyldes seniorjobberens egne forhold. Hvis
kommunen i den forbindelse har gjort sig rimelige bestræbelser på
at ansætte en borger i et seniorjob, som borgeren – blandt andet på
grund af sygdom – ikke kan tiltræde, er der ikke krav på
kompensation.
-
Præmiering ved senere pensionering
▪ For ”hver gang” der arbejdes 481 timer og du ikke benytter
efterlønsordningen, efter efterlønsbeviset er udstedt, optjenes et
skattefrit beløb på:
kr. 13.042 (2016) som fuldtidsforsikret kr. 8.689 (2016) som
deltidsforsikret
▪ Man kan højest optjene en præmie på kr.
156.504 / 104.268 (12 kvartaler) - udbetales p.t. som skattefri
sum ved 68 år for
persongruppen født efter 1963.
-
Efterløn og arbejde
▪ En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have
lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en
selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets
ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet
eller af medlemmets ægtefælle.
▪ Fradraget foretages, efter der er foretaget fradrag for evt.
pensionsopsparing.
▪ Fradraget for arbejdsindkomst modregnes med, hvad der svarer
til én time i ens egen beregnede efterlønssats.
( i 2016 er modregningen kr. 112,97)
-
Efterløn og arbejde
-
Efterløn og arbejde
Eksempel: Et medlem får den højeste efterlønssats på 112,97 kr.
i timen. Timelønnen for lønarbejdet er 150 kr. Modregningen i
efterløn for hver arbejdstime vil blive: 150,00 : 225,13 x 112,97 =
75,69 kr. (1 times arbejde vil betyde 0,7 timers fradrag i
efterlønnen). For hver arbejdstime vil der blive modregnet 75,69
kr. i efterlønnen i stedet for 112,97 kr. Hvis der i ugen fx
arbejdes i 15 timer med timeløn 150 kr., vil fradraget være 15 x
150 = 2.250: 225,13 = 9,99 timer, som fradrages i efterlønnen.
36.840 kroners-ordningen – lempeligt fradrag Det betyder, at din
løn divideres med 225,13 (i 2016) og disse timer fradrager a-kassen
i efterlønnen. Denne metode kan vi bruge på din arbejdsindtægt for
de første 36.840 kr., du tjener i kalenderåret. Når du har tjent de
36.840 kr., modregnes du igen time for time. I næste kalenderår kan
du igen få det lempeligere fradrag, indtil du i det år har en
samlet lønindkomst på 36.840 kr. Sådan bliver det ved hvert år, så
længe du er på efterløn (beløbsgrænsen på 36.840 kr. reguleres
hvert år). I det år, hvor du overgår til efterløn eller når
folkepensionsalderen, vil beløbet på 36.840 kr. blive nedsat
forholdsmæssigt pr. kvartal.
-
Speciel regel for fleksjobbere
Fleksydelse – efterlønslignende ordning Er man i
fleksjob/visiteret til fleksjob, kan man ikke overgå til efterløn.
Man kan i stedet overgå til fleksydelse, der administreres af
kommunen. Man bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen fra
den 1. i måneden, efter man er visiteret til fleksjob. Fleksydelsen
er på maks. 217.360 kr. pr. år, svarende til dagpengenes højeste
beløb. Fleksydelsen kan dog ikke overstige den indtægt, man havde i
de seneste 12 måneder før overgangen til fleksydelse. For ansatte i
fleksjob efter regler pr. 1. januar 2013 er indtægten løn i
fleksjobbet + fleksløntilskuddet. Personer, der er født før den 1.
januar 1956, får dog udbetalt et beløb, der svarer til 91 pct. af
sygedagpengenes højeste beløb, 197.796 kr. pr. år.
-
A-dagpenge – nye regler
For at du kan få udbetalt dagpenge, skal du:
▪ have været medlem i en a-kasse i det sidste år, inden du søger
om dagpenge
▪ kunne dokumentere et års fuldtidsarbejde inden for de seneste
3 år (normalt 1.924 timer). Deltidsforsikrede dog kun 1.258 timer.
Du skal dog have været medlem af en A-kasse i de perioder som
arbejdstimerne stammer fra.
▪ tilmelde dig Jobcenteret og søge om dagpenge.
▪ stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
▪ Retten til dagpenge ophører senest ved udgangen af den måned,
hvor man fylder 65 år.
Fuldtidsforsikret: 90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste
3 måneder) efter AMB, dog max. 217.360 (2016) Deltidsforsikret: 90%
af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) efter AMB, dog
max. 2/3 af 217.360 svarende til kr. 144.820 årligt. Dagpengeret
max. 2 år
http://www.krifa.dk/fs/dagpenge/krav-mens-ledig/raadighed.aspx
-
▪ De vigtigste ændringer i det nye dagpengesystem fra 1. januar
2017. ▪ Fire dage efter at dagpengekommissionen fremlagde sine
forslag til et nyt dagpengesystem, indgik Venstre,
Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en politisk aftale om et
kommende dagpengesystem. ▪ De fleste af ændringerne skal træde i
kraft 1. januar 2017, efter at lovgivningen har været gennem
Folketinget.
Enkelte ændringer træder først i kraft i løbet af 2017, fordi
der først skal udvikles it-redskaber
▪ Her er et foreløbigt overblik:
▪ Optjening til forlængelse af dagpengeperioden ▪ Nu: 1.924
timers arbejde giver ret til en ny dagpengeperiode. Færre timer kan
ikke bruges til noget. ▪ 2017: Alle arbejdstimer kan bruges, enten
til at optjene forlængelse af dagpengene, eller til genoptjening
af
en ny dagpengeperiode. (En ny periode kræver fortsat 1.924
timers arbejde). I forhold til forlængelse af perioden er
princippet, at en times arbejde giver to timers dagpenge, dog højst
et år.
▪ Forbrug af dagpenge ▪ Nu: Forbruget regnes i uger, uanset hvor
mange dage i ugen, man har fået dagpenge. ▪ 2017: Retten til
dagpenge skal gøres op i timer, så forbruget stemmer med det, der
udbetales.
▪ Karensdage ▪ Nu: Ingen karensdage (dage uden dagpenge). ▪
2017: En karensdag hver fjerde måned. Karensdagen kan undgås, hvis
man indenfor de fire måneder har
mindst 20 dages fuldtidsarbejde.
Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017
-
Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017 ▪ Dimittender
(nyuddannede) ▪ Nu: Dimittender får 82 procent af højeste
dagpengesats. ▪ 2017: Satsen sættes ned til 71,5 procent af højeste
sats. Forsørgere beholder 82 procent.
▪ Dagpengesatsen ▪ Nu: Satsen beregnes efter indtægten de sidste
tre måneder. ▪ 2017: Satsen beregnes efter indtægten de bedste 12
måneder ud af de sidste 24 måneder. Flere får en højere
sats.
▪ G-dage ▪ Nu: Ingen G-dage. ▪ 2017: Arbejdsgiveren skal betale
G-dage til den ledige de første to dage. Det kommer til at gælde
alle
ansættelser, også kortvarige.
▪ Optjening i indkomst ▪ Nu: Dagpengeret optjenes via
arbejdstimer. ▪ 2017: Dagpengeret optjenes i indkomst, hvor op til
17.700 kr. kan tælle med hver måned. ▪ 12 gange dette beløb
(212.400 kr.) berettiger til dagpenge.
▪ Supplerende dagpenge og overskydende timer ▪ Uafklaret:
Dagpengekommissionen havde flere forslag om supplerende dagpenge og
overskydende timer. De
forslag er ikke umiddelbart med i den politiske aftale, men det
er aftalt at se nærmere på reglerne.
-
▪ En ret til personer, der er fyldt 65 år – under ændring til 69
+ år
▪ Det er et krav, at man har indfødsret og fast bopæl i Danmark
og for at få
fuld ydelse boet 40 år i DK ▪ Kan dog søges fra og udbetales til
udlandet, men beskattes i DK
▪ Retten til pension er som hovedregel betinget af fast bopæl i
Danmark.
▪ Desuden skal man have boet mindst 3 år i Danmark mellem det
fyldte 15 år
og indtil folkepensionsalderen, se særlige regler for
udstationerede og søfolk.
▪ Folkepensionen består af: ▪ Grundbeløb ▪ Pensionstillæg
▪ Alle beløbene er skattepligtige som personlig indkomst; Der
betales dog ikke
AMB
Folkepension
-
Pr. 01.01.2016 Grundbeløb PensionstillægPension Reelt enlige
72.756 76.788
Gifte/samlevende 72.756 37.632Indtægtsreguleres Nej*)
JaSkattepligtigt Ja Ja
Folkepension
*) Grundbeløbet indtægtsreguleres kun, hvis
folkepensionisten
har en arbejdsindtægt ved personligt arbejde. Honorarer og
mødediæter anses for indtægt af personligt arbejde.
http://utils.bonniermailcampaign.dk/lt/BPIDK/766912699/174256/mh.html?re=http://penge.dk/bolig/nu-vil-boligejere-betale-gaeld-tilbage?SNSubscribed%3Dtrue%26amp;utm_campaign%3D20160107%26amp;utm_content%3D5%26amp;utm_medium%3Demail%26amp;email%3D62153af258eb831e67b172dc771cceb4d978242e&CheckSum=4C5C0058005B
-
Folkepension
Grænser for modregning af arbejdsindkomst i grundbeløbet (kun
egen indtægt):
Modregning i grundbeløbet sker med 30 % af den indtægt, der
ligger ud over fradragsbeløbet.
Fradragsbeløb Bortfaldsgrænse
310.000 546.400
-
Fradragsbeløb ved beregning af pensionstillæg
For hver 100 kr. indkomsten overstiger fradragsbeløbet,
nedsættes pensionstillægget med satsen nedenfor. For ægtepar, hvor
begge modtager pension (samgifte), nedsættes tillægget hver for sig
*Pensionister i ægteskabslignende forhold etab. før marts 1999 og
hvor egen eller saml. er tilkendt før marts 1999 Såvel egen som
ægtefællens indtægt medregnes. Enlig pensionister 30,9 % Pensionist
gift med ikke pensionist 32,0 % Pensionist gift med pensionist 16,0
% Samlevende pensionister, der betragtes som enlige 32, 0%
Fradragsbeløb BortfaldsgrænseEnlig reelt 68.400 310.600Andre
gifte 137.300 254.900Samgifte/samle 137.300 372.500Enlige * 68.400
181.600
Folkepension
-
Pensionstillæg eller ej
-
Ved senere brug af folkepension Hvornår og hvor længe kan
pensionen opsættes !?
•Folkepensionen kan opsættes på det tidspunkt du opnår
folkepensionsalderen.
•En person, der allerede har modtaget folkepension i en periode,
kan også vælge at opsætte pensionen.
•Det er muligt at opsætte sin folkepension, selv om pensionen
har været opsat én gang tidligere. Man kan altså opsætte sin
folkepension 2 gange.
•Folkepensionen kan opsættes op til i alt 10 år.
•Du skal dog mindst have 1.000 arbejdstimer pr. kalenderår for
at kunne opsætte folkepensionen, ændres fra 2014 til 750 timer.
-
Ældrecheck på max. 16.400,- (2016) ved en tillægsprocent på 100
%
Likvid formue er penge i banken / værdipapirer og ikke hus, bil
og sommerhus. Er formuen over kr. 82.600 udløses der ingen
ældrecheck og størrelsen af ældrechecken er endvidere afhængig af
den personlige indtægt og hvis indtægten overstiger kr. 19.100 for
enlige eller 37.900 for gifte/samlevende nedsættes den personlige
tillægsprocent. Såvel egen som ægtefællens/samlevers formue/indtægt
medregnes. Ældrechecken påvirker ikke Folkepensionen eller evt.
boligstøtte.
max. formue BortfaldsgrænseEnlig 82.600 67.500Andre 82.600
135.400Samgifte 82.600 135.400
Supplerende pensionsydelse
-
et langt arbejdsliv
-
Overvejelser - det at blive ældre
17 - 21 år De før voksne 22 - 31 år De unge voksne 32 - 44 år De
arbejdende 45 - 60 år De før gamle 61 - 71 år De unge gamle 72 - 84
år De gamle 85 - 97 år De overlevende 97 - 122 år De
overraskede
-
Spil kortene rigtigt! Få et økonomisk overbliksmøde i tide
Friværdi i boligen Pensionsopsparing
Tryghed i økonomien Daglig økonomi
-
Pantebrevslån Indlånskonto
renteudgift
Prioritetskonto
-
Design af pensionsudbetaling – eks. ▪ Design din egen pension
ved pensionsalder og fokuser ikke på det antal år policerne
foreskriver - eks. 10 år ▪ Dog skal udbetaling fra Livrenter og
Ratepensioner være min. 10 år ▪ Kapitalpensionsordninger kan altid
ændres til Rate eller Livrente
Forlæng evt. med 5 eller 10 år – til i alt 15 eller 20 år
Udbetaling start 10 - år
15 års udbetaling Udbetaling
start Afkortes med 5 år
-til i alt 10 år
Forlænges livsvarigt Udbetaling
start 10 - år
Afkortede livrenter
Livsvarige livrenter kan evt. afkortes til eks. 10 eller 15 år,
i særlige tilfælde.
-
2009
Boligen - samspillet mellem formue og opsparing
Frie midler/ Gæld Ejendom
Pension
-
Hvorfor aktivering af friværdi?
• Forbrug her og nu • Dække leveomkostninger på
pensionstidspunktet • Indfrielse af anden (dyrere gæld) • Flytte
mursten til pension – merforrentning • Flytte mursten til pension -
arveplanlægning
-
Hvordan aktiverer man sin friværdi?
▪Afdragsfrihed ▪Tillægslån ▪Nedsparing ▪Forlængelse af
løbetid
-
Effektiv beskatning af løbende pensionsudbetalinger
Bundskat
Topskat
Modregning i folkepensionstillæg
37,5
52,5 57,50
Modregning i efterløn ?
Kr.
Pct.
-
Skattereform 2013 til 2022
▪ Topskattesatsen udgør uændret 15 procent. Til gengæld hæves
indtægtsgrænsen for, hvornår der skal betales topskat fra 2013 og
frem mod 2022:
▪ Indtægt før AMB Indtægt efter AMB ▪ 2012 423.800 kr. 389.900
kr. ▪ 2013 457.600 kr. 421.000 kr. ▪ 2022 507.600 kr. 467.000
kr.
▪ Af andre elementer i reformen kan vi nævne forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget fra 5,6 %til 10,65 % frem imod år 2022
samt en forhøjelse af det maksimale kronebeløb fra kr. 17.900 kr.
til kr. 34.100.
▪ Der indføres i 2014 et særligt ekstra beskæftigelsesfradrag
for enlige
forsørgere. ▪ Nye regler for Kapitalpension fra 2013, jf.
tidligere.
-
Økonomien i livsforløbet
Løn Ratepension Ophørende livrente
Folkepension og ATP
Firma – eller arbejdsmarkedspension
Livsvarig livrente
Start her:
Mindste udbetaling
Til fornøjelser Husk forsikring ved sygdom og dødsfald
Kap. pension
-
Privatøkonomi - som erhvervsaktiv og pensionist
Lønindkomst
LD Efterløn
Folkepension Pensionstillæg Kapitalpension Pensionskasse
Ratepension
Livrente ATP
Bolig Transport Kost, Tøj
Fornøjelser Nyanskaffelser
Ferie o.s.v.
-
Design af pensionsudbetaling
▪ Design din egen pension ved pensionsalder og fokuser ikke på
det antal år policerne foreskriver - eks. 10 år ▪ Dog skal
udbetaling fra Livrenter og Ratepensioner være min. 10 år ▪
Kapitalpensionsordninger kan altid ændres til Rate eller
Livrente
Forlæng evt. med 5 eller 10 år – til i alt 15 eller 20 år
Udbetaling start 10 - år
15 års udbetaling Udbetaling
start Afkortes med 5 år
-til i alt 10 år
Forlænges livsvarigt Udbetaling
start 10 - år
Afkortede livrenter
Livsvarige livrenter kan afkortes til eks. 10 eller 15 år – mod
helbredsoplysninger
-
Mange muligheder
Risikospredning
Arveplanlægning
Skattefordel
Lav beskatning af afkast
Friværdi eller pension?
-
115
Få overblik på pensionsinfo.dk
https://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/bruger/overblik/overblik.html
https://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/bruger/overblik/overblik.htmlhttps://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/bruger/overblik/overblik.htmlhttps://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/bruger/overblik/overblik.html
-
Rådighedsbeløb før rådgivningsmøde
0
25.000
50.000
75.000
100.000
125.000
150.000
175.000
200.000
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 År
Kr.
-
Rådighedsbeløb efter rådgivningsmøde
0
25.000
50.000
75.000
100.000
125.000
150.000
175.000
200.000
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 År
Kr.
-
Gode økonomiske råd
▪ Husk at tage stilling ▪ Det vigtige er ikke, hvad du vælger –
men at
du aktivt tager stilling. ▪ Du skal kunne sove roligt med det
valg du
træffer
▪ Husk at dine penge også yngler, mens du får dem udbetalt ▪ Vi
lever mange år efter pensionsalderen
▪ Husk at se på afkast, afkast og afkast
-
Gode råd ▪ 30 min. motion om dagen ▪ Forebygger sygdomme,
forsinker
aldring, hjælper på energi, humør, søvn mv.
▪ Du bliver hvad du spiser (og drikker) ▪ Tænk over din
boligsituation
▪ Lavt renteniveau ? flytte ? Rejse for friværdien ?
▪ Du behøver ikke dø rig - du får ikke præmie for at blive den
rigeste på kirkegården
▪ Husk at gaver kan gives afgiftsfrit ▪ Få set på testamente og
ægtepagt!
-
Rådgivning nu – senere eller for sent?
-
Planlæg din økonomi Udvidet seniorøkonomisk rådgivning er et
ekstra tilbud fra Willis Towers Watson, der ligger ud over den
rådgivning, som du bliver tilbudt via firmapensionsordningen på din
arbejdsplads. Den udvidede rådgivning kan hjælpe dig til at få
overblik over nogle af de mange vigtige spørgsmål, der trænger sig
på, når seniortilværelsen nærmer sig: Hvordan vil økonomien se ud,
når du og din eventuelle partner forlader arbejdsmarkedet? Hvornår
kan du tillade dig at gå på pension? I hvilken rækkefølge skal dine
pensioner udbetales? Er du usikker på, om du gør det rigtige i
forhold til de offentlige ydelser? Hvordan påvirker din og din
eventuelle partners samlede pensionsordninger hinanden? Ved du,
hvilke finansielle muligheder din bolig indeholder? Hvordan sikrer
du og din eventuelle partner hinanden bedst muligt i
seniortilværelsen? Hvad koster rådgivningen? En udvidet
seniorøkonomisk rådgivning koster 6.500 kr. (2016). Er du ikke
kunde hos Willis Towers Watson, så koster den udvidede rådgivning
7.500 kr. (2016). Beløbet dækker Willis Towers Watsons
forberedelse, et møde med en af vores uvildige rådgivere af 1,5
times varighed samt et opfølgende møde ca. 3 måneder før din
pensionering. Oplever du/I ikke en samlet økonomisk gevinst på
minimum 10.000 kr., er hele rådgivningen gratis. I de fleste
tilfælde vil betalingen for rådgivningen desuden kunne ske fra dit
depot i pensionsselskabet. Det betyder, at du ikke skal have penge
op af lommen, og at nettoudgiften reduceres til ca. 3.500 kr.
Rådgivningsmøderne foregår på vores kontorer i henholdsvis Nærum,
Odense, Aarhus, Holstebro og Aalborg.
-
På rådgivningsmødet gennemgår vi: Dine (og din eventuelle
partners) forventninger til pensionstilværelsen. Hvilke elementer
der skal indregnes i seniorøkonomien. Et detaljeret
udbetalingsbudget baseret på dine (og din eventuelle partners)
pensionsordninger samt eventuel friværdi og frie midler, som du
ønsker medregnet. Nuværende indbetalinger til pensionsordninger –
er de optimale i forhold til skatteregler og offentlige ydelser?
Reglerne i forbindelse med folkepension – hvad kan du forvente at
få udbetalt? Efterløn – beregning efter eventuelt fradrag på grund
af pensionsopsparinger. Forrentning og omkostninger af
pensionsopsparing under udbetaling. Begunstigelse og arveregler
(fællesbørn, egne børn, særbørn). Testamente, gaver til børn og
generalfuldmagt. Muligheder for forskellige tilskudsmuligheder i
pensionstilværelsen. Efter rådgivningen Du får et
(udbetalings-)budget, der rækker minimum 20 år ud i fremtiden. Du
får en konkret handlingsplan for tiden op til din pensionering.
Telefonisk rådgivning, hvis der sker ændringer i de data, der
danner grundlag for budgettet. Opfølgende møde ca. 3 måneder før
pensionering, hvor alle tidligere informationer tilpasses. Hvordan
Send en mail på [email protected] eller ring på 88 13 96 00 og anmod
om seniorafdelingen
mailto:[email protected]
-
Willis Jura
▪Vi kan også hjælpe dig med ægtepagt og testamente!
▪Skriv en kort mail til [email protected] med dine ønsker og
behov, så bliver du kontaktet af Willis med henblik på nærmere
rådgivning. ▪Ydelsen består af rådgivning af kunden, og hjælp til
at finde den rigtige løsning og evt. en advokat i lokalområdet hvis
dette ønskes. Willis forestår også den praktiske del af sagen, med
ekspedition og tinglysning af dokumenter. ▪Du får et estimat over
sagens samlede pris inden opgaven påbegyndes. ▪Se prisbladet næste
side ▪Brug af Willis Senior og jura er en 100 % privatsag
-
Pris for juridiske dokumenter, som vi laver i Willis (gældende
fra 1.7.2014.)
▪ Testamenter ▪ Prisen for standard testamente er 1.600,- ex.
Moms = 2.000,- inkl. Moms ▪ Udgift til notarpåtegnelse 300,- inkl.
moms til staten ▪ Ægtepagter ▪ Prisen for en standard ægtepagt er
1.600,- ex moms = 2.000,- inkl. moms ▪ + 1.660,- i
tinglysningsafgift til staten ▪ Generalfuldmagter ▪ Prisen for
General fuldmagt (lille – som kunden selv udfylder og laver) ▪ pr.
styk 300,- ex moms 375,- inkl. moms ▪ Prisen for General fuldmagt
(stor, hvor vi laver arbejdet og noterer så notarudgiften
spares) pr. styk 600,- ex moms 750,- inkl. moms
▪ Timepris ved udvidet og særlig rådgivning ▪ Fast timepris er
kr. 1.250,- inkl. moms.
http://www.google.dk/url?url=http://jobbank.dk/?act=vis/22576&rct=j&frm=1&q=&esrc=s&sa=U&ei=UVO2U5flGIXfPcLmgKAN&ved=0CCIQ9QEwAg&usg=AFQjCNGBMgq3lIlAiJUBlMSArSWDdg5oKQhttp://www.google.dk/url?url=http://www.ski.dk/viden/Sider/Jura.aspx&rct=j&frm=1&q=&esrc=s&sa=U&ei=UVO2U5flGIXfPcLmgKAN&ved=0CB4Q9QEwAA&usg=AFQjCNEmsGXpnWBRooarQsp5PtTKtKEGIQ
-
Nyttige links ▪ www.borger.dk borger.dk er din genvej til
offentlig selvbetjening. Med Borger får du er en let og
brugervenlig indgang til
offentlig selvbetjening, hvor du kan gøre meget af det, du
ellers ville gøre på kommunekontoret.
▪ www.aeldresagen.dk Bøgernes bog om den tredje alders
nødvendige oplysninger.
▪ www.pensionsinfo.dk På siden kan du bestille et password, som
sendes til dig. Herefter kan du ”logge” dig på og se dine
pensionstal
fra de pensionsinstitutioner, der har tilsluttet sig
faciliteten.
▪ www.ld.dk På siden kan du se din opsparing i Lønmodtagernes
dyrtidsfond Besøg Willis på disse adresser:
http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/
http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014
http://www.borger.dk/http://www.aeldresagen.dk/http://www.pensionsinfo.dk/http://www.ld.dk/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014
-
Foredragsholdere
Kai Jensen tlf. 8813 9600 E-mail [email protected]
Tina Brandt tlf. 8813 9600 E-mail [email protected]
-
Overvej hvornår du skal stoppe......
-
Tak for jeres opmærksomhed
Hent plancherne på
http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/
Husk at se Faktaark efter denne planche
http://willissenior.willisweb.dk/
http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://willissenior.willisweb.dk/
-
Tilbagetrækningsreform og efterløn mv.
Du bør gøre dig selv den tjeneste, at tænke langsigtet – det
gælder jo dig og dine penge, så sæt dig ind i dine regler og
muligheder,
-
Efterløn og folkepension – hvornår og hvor længe – gamle og nye
regler
Gamle regler
Gamle regler
-
Efterløn og folkepension – hvornår og hvor længe – gamle og nye
regler
Gamle regler
Nye regler
Nye regler
Gamle regler
-
Der er forskellige regler for efterløn, afhængig af hvornår du
er født.
Den plancher der er med grønt ,er de aldersgrupper der har
gamle
modregningsregler og som kan være op til 5 år på efterløn. De
plancher der er med gult, er de aldersgrupper der har nye
modregningsregler og
som vil have kortere efterlønsperiode end 5 år. På de følgende
sider kan du finde din egen alder og dine regler, du kan fx. læse
om
hvornår du kan gå på efterløn og hvornår den slutter.
Hvad gælder for din aldersgruppe
-
Født før 1954
• Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 60 år 65
år 5 år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I
2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er
det
10.985 kr. pr. måned. ▪ ▪ ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og
udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120
arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113
kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr.
måned
▪ ▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på
baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.
• .
-
Født jan. 1954 til juni 1954
▪ Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 60½ år
65½ år 5 år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max.
dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For
deltidsforsikrede er det
10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og
udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120
arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113
kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr.
måned
▪ ▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på
baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.
▪ • . •
-
Født juli 1954 til dec. 1954
Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 61 år 66 år
5 år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I
2016-tal er det 16.488. pr. måned. For deltidsforsikrede er det
10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og
udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120
arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113
kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr.
måned
▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der
findes i SKATs indkomstregister.
▪ • .
-
Født jan. 1955 til juni 1955 • Efterlønsalder:
Folkepensionsalder: År med efterløn: 61½ år 66½ år 5 år
▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I
2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er
det
10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og
udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120
arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113
kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr.
måned
▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der
findes i SKATs indkomstregister.
-
Født juli 1955 til dec. 1955
▪ Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 62 år 67
år 5 år
▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I
2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er
det 10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og
udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120
arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113
kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr.
måned.
▪ ▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på
baggrund af de oplysninger der findes i SKATs
indkomstregister.
-
Født jan. 1956 til juni 1956
▪ Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 62½ år 67
år 4½ år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge.
I 2016 tal er det 16.488. pr. måned. For deltidsforsikrede er
det
10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og
udskyder efterlønnen i mindst 1½ år og samtidig har 2340
arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113
kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er timekravet 1872
arbejdstimer og satsen 12.068 kr. pr. måned.
▪ ▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på
baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.
▪
-
Født juli 1956 til dec. 1958
▪ Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 63 år 67
år 4 år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I
2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er
det
10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og
udskyder efterlønnen i mindst 1 år og samtidig har 1560
arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113
kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er timekravet 1248
arbejdstimer og satsen 12.068 kr. pr. måned.
▪ ▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på
baggrund af de oplysninger der findes i SKATs
indkomstregister.
-
Født jan. 1959 til juni 1959 • Efterlønsalder:
Folkepensionsalder: År med efterløn: 63½ år 67 år 3½ år ▪ Hvad kan
du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det
16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det
10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og
udskyder efterlønnen i mindst ½ år og samtidig har 780
arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113
kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er timekravet 624 arbejdstimer
og satsen 12.068 kr. pr. måned.
▪ ▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på
baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.
• .
-
Født juli 1959 til dec. 1962
Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 64 år 67 år
3 år
▪ Hvad kan du få i efterlønssats?
▪ Max dagpengesats i 2016-tal er 18.113 kr. pr. måned. For
deltidsforsikrede er 12.068 kr. pr.
måned.
▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din
efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der
findes i SKATs indkomstregister
-
Født jan. 1963 og frem
▪ Sådan bliver efterlønnen for dig ▪ Du skal mindst være 64 år,
før du kan gå på efterløn. Her kan du se, hvad din efterlønsalder
forventes at
blive, hvis danskernes levealder ikke falder.
▪ Er du født i perioden Jan. 1963 til dec. 1966: Den forventede
efterlønsalder er 65 år Den forventede folkepensionsalder er 68 år
Du kan få 3 år med efterløn
▪ Er du født i perioden Jan. 1967 til dec. 1970: Den forventede
efterlønsalder er 66 år
▪ Den forventede folkepensionsalder er 69 år Du kan få 3 år med
efterløn Er du født i perioden Jan. 1971 eller senere: Den
forventede efterlønsalder er 66 år Den forventede
folkepensionsalder er 69 år
▪ Du kan få 3 år med efterløn ▪ ▪ Hvad kan du få i
efterlønssats? ▪ Max. dagpengesats. I 2016-tal er det 18.113 pr.
måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned. ▪ Du kan
dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats
bliver beregnet på baggrund af de
oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.
Slide Number 1Velkommen Agenda for 50+ MøderneFormål med
møderneHvorfor skal vi tale om pension igen?Vi bli´r ældre !Skal
samfundet bevares er dette fremtidenDet sociale systems ydelser i
2016Slide Number 9Hvordan sikrer man sig bedre end de offentlige
ydelser og er dit eller din arbejdsgiver ansvar?,�og er der et
behov for det!Prøv at se hvorfor ��Risikoen for at dø/blive invalid
inden det 67år og for at overleveSupplement til offentlige ydelser,
hvordan!Tanker om pensionstilværelsen kræver planlægning –
økonomisk og følelsesmæssigtHvem bestemmer så min
opsparing?�����������Det gør du, men hvad vil du ? ����Vil du sove
godt ?�Så køb obligationer��Vil du spise godt �og længe?��Så køb
aktier�Slide Number 16Slide Number 17Slide Number 18Slide Number
19Slide Number 20�Og hvad så med de 2 og aktiemarkedet? - Hvad med
frie midlerHvad med 2016Er du på sporetDin alder og aktier – ja,
aktier hele livet.Følg din opsparingPas på din opsparingTilpas din
opsparingSlide Number 30Hvordan går det såSlide Number 32AfkastTil
og med august 2016 FAKTORERNES INDFLYDELSE Nuværende renteniveau på
Mybanker.dkMerværdihensættelser, hvad er det?Opsparing – generelt
om niveauetHvad kan vi forvente efter et langt arbejdslivSlide
Number 40Hvorfor er det lige�Risiko – nuværende ordninger - sociale
elementer – opsparings- og investeringsønsker og muligheder
gennemgåsOvervejelserne! Opsparingsformer�Slide Number 46Slide
Number 47Slide Number 48Rabatten gælder også for LD konti og
afrregnes når man er fylder 60 årRabatten gælder også LD fra
1.3.2015, og afregnes når man fylder 60 årLønmodtagernes
DyrtidsfondSlide Number 52Slide Number 53ATPArv og
begunstigelseArvereglerne�Nærmeste pårørende og forsikring /
pensionHvad sker der, når den første ægtefælle dør?Skiftet &
uskiftet boHvad med arven �Arvefordeling – ægtefælle &
børnTvangsarv og testamenteOptimering af arven til f.eks.
�ægtefælleDeling af pensioner - skilsmisseGaverGaver – afgift eller
skat Gaver – Hvordan gøres det i praksis?��Husk at hæve pengegaver
fra den rigtige konto �Tilbagetrækningsreform og efterløn mv.�Slide
Number 69Efterlønsreglerne �Hvilke betingelser skal opfyldes
?Hvordan får du efterlønsbeviset ? Efterløn for de 50
+�Efterlønssatser�Fratrædelsestidspunkt og ”sociale ydelser”Senere
tilbagetrækningsalderFødt jan. 1963 og fremModregning fra
pensionsordningerHvad kan modregnes i efterlønSlide Number
79Modregning efterløn født efter 1.1.1956 PENSIONER, DER UDBETALES
FØR EFTERLØNSALDEREN – PAS PÅHvornår bortfalder efterlønnen p.g.a.
modregning?Seniorjobloven, del af efterlønnenPræmiering ved senere
pensioneringEfterløn og arbejdeEfterløn og arbejde Efterløn og
arbejde Slide Number 88Speciel regel for fleksjobbere�A-dagpenge –
nye reglerNye dagpengeregler fra 1. januar 2017�Nye dagpengeregler
fra 1. januar 2017Slide Number 93Slide Number 94FolkepensionSlide
Number 96�Pensionstillæg eller ejVed senere brug af
folkepensionSlide Number 99Slide Number 100Slide Number
101Overvejelser - det at blive ældre�Spil kortene rigtigt!��Få et
økonomisk overbliksmøde i tidePrioritetskonto Design af
pensionsudbetaling – eks.Boligen - samspillet mellem formue og
opsparingSlide Number 107Hvordan aktiverer man sin
friværdi?Effektiv beskatning af løbende
pensionsudbetalingerSkattereform 2013 til 2022Økonomien i
livsforløbetPrivatøkonomi �- som erhvervsaktiv og pensionist�Design
af pensionsudbetalingMange muligheder�Slide Number
115Rådighedsbeløb før rådgivningsmødeRådighedsbeløb efter
rådgivningsmødeGode økonomiske råd Gode råd Rådgivning nu – senere
eller for sent?Slide Number 121Slide Number 122Willis JuraPris for
juridiske dokumenter, som vi laver i Willis �(gældende fra
1.7.2014.)Nyttige linksForedragsholdereOvervej hvornår du skal
stoppe...... Slide Number 128�Tilbagetrækningsreform og efterløn
mv.�Efterløn og folkepension – hvornår og hvor længe – gamle og nye
reglerEfterløn og folkepension – hvornår og hvor længe – gamle og
nye regler�Hvad gælder for din aldersgruppe��Født før 1954�Født
jan. 1954 til juni 1954�Født juli 1954 til dec. 1954����Født jan.
1955 til juni 1955����Født juli 1955 til dec. 1955�Født jan. 1956
til juni 1956�Født juli 1956 til dec. 1958��Født jan. 1959 til juni
1959��Født juli 1959 til dec. 1962��Født jan. 1963 og frem�