energihåndbog 2009 sider - Energivejlederen · meget i den energipolitiske debat, til gengæld har vore kunder hver dag kunnet glæde sig over, at vi skiftede gamle energislugende

sENERGIHÅNDBOG

© Copyright:TEKNIQ INSTALLATØRERNES ORGANISATION

1. udgave:Februar 2009

Oplag:6.000

Tryk:Jørn Thomsen A/S

3

E N E R G I H Å N D B O G

1 Forord

I TEKNIQ bakker vi helhjertet op om alle aktiviteter, der bidrager til, at Danmark kommer tættere på målet om at blive CO2-neutralt. Samtidig er vi enige med både EU-Kommissionen og den danske regering i, at en meget ambitiøs energispareindsats er nødvendig i det kommende år, hvis drivhuseffektens negative konsekvenser skal afbødes.

I installationsbranchen har vi altid sat handling før ord. Vi har muligvis ikke fyldt så meget i den energipolitiske debat, til gengæld har vore kunder hver dag kunnet glæde sig over, at vi skiftede gamle energislugende installationer ud med nye og langt grøn-nere teknologier. Så mens andre har diskuteret behov for energibesparelser, lavet store analyser og rapporter, der viser behovet, så har vore medlemmer i næsten al ubemær-kethed udført et betydeligt stykke klimaarbejde.

Den tradition agter vi at fastholde i installationsbranchen.

Det stigende politiske fokus på energiområdet må derfor også naturligt smitte af på installatørernes daglige arbejde og på hele branchens forretningsområde. Som den faggruppe, der leverer kloge, kundeorienterede energiløsninger, er det helt naturligt, at installationsbranchen bidrager til at løfte opgaven med at sænke energiforbruget i Danmark.

Denne energihåndbog er ment som et hjælpeværktøj til installatørerne i deres daglige energiarbejde. På en række forskellige teknologiområder giver håndbogen råd og vejledning om, hvordan man konkret griber en opgave an. Den rummer energispare-forslag, tjeklister og prioriteringsskemaer, som installatørerne kan tage med sig ved gennemgang af forskellige bygningers energiforbrug.

Håndbogen er en revideret udgave af Håndbog til Energivejledning, som ELFO og Dansk VVS for år tilbage udgav sammen med Teknologisk Institut. Ligesom den oprindelige version er denne skrevet ud fra den opfattelse, at enhver, der tager fat på et nyt område, har brug for råd og vejledning til at komme videre. Håndbogen er dermed et redskab på lige fod med de kurser og anden informationsaktivitet på energiområdet, som TEKNIQ gennemfører i de kommende måneder og år.

Søren Skræddergaard Formand, TEKNIQ

4


INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

2 TEKNIQs Energihåndbog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 2.1 Baggrund og formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 2.2 Klima, energi- og miljøfaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

3 Energihåndbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 3.1 Koncept for energieffektivisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 3.2 Aktivitetsmuligheder og målgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 3.3 Udarbejdelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

4 Brugervejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 4.1 Det indledende energicheck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 4.2 Nærmere undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 4.3 Skemaer til eget brug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

5 Checkskemaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 5.1 Checkskema for ventilationsanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 5.2 Checkskema for varmeanlæg og vandinstallationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 5.3 Checkskema for belysningsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 5.4 Checkskema for trykluftanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 5.5 Checkskema for motorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 5.6 Checkskema for pumpeanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45 5.7 Checkskema for køleanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49 5.8 Checkskema for teknisk isolering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53 5.9 Checkskema for klimaskærm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56 5.10 Checkskema for apparater og udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

6 Nærmere undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 6.1 Ventilation - muligheder for energibesparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66 6.1.1 Reduktion af driftstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66 6.1.2 Reduktion af volumenstrømmen og regulering efter behov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69 6.1.3 Optimering af ventilatorvirkningsgraden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78 6.1.4 Optimering af remvirkningsgraden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82 6.1.5 Optimering af motorvirkningsgraden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83 6.1.6 Reduktion af tryk- og systemtab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .86 6.1.7 Vurderinger af temperaturvirkningsgrader for varmegenvindingsaggregatet . . . . . . . . . . . . . .93 6.1.8 Vurderinger af punktudsugenes effektiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .96 6.1.9 Vurdering af varmefl adens regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .97 6.1.10 Indstillingsværdier for de ønskede temperaturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .97 6.1.11 Vedligeholdelse af anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98 6.2 Varmeanlæg og vandinstallationer - muligheder for besparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110 6.2.1 Fremløbstemperaturen (udekompensering) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .111 6.2.2 Rumtemperaturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114 6.2.3 Natsænkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .115 6.2.4 Radiatortermostatventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .116 6.2.5 Cirkulationspumpe (varmeanlæg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .117 6.2.6 Varmtvandsbeholder og -veksler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118 6.2.7 Cirkulationspumpe (varmt vand) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .121 6.2.8 Kedelanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .122 6.2.9 Udskiftning af kedelanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .124 6.2.10 Fjernvarme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .131 6.2.11 Kaloriferer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .133

Side

5


6.2.12 Elvarme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .133 6.2.13 Reduceret badetid anvendelse af sparebruser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .135 6.2.14 Reduktion af vandmængde til toiletskyl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .137 6.2.15 Reduktion af vandmængde til urinalskyl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .138 6.3 Belysning - muligheder for elbesparelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .142 6.3.1 Reduktion af driftstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .142 6.3.2 Sektionsopdeling af belysningsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .143 6.3.3 Reduktion af belysningsstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .145 6.3.4 Anvendelse af refl ektorer i armaturer for lysstofrør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .148 6.3.5 Farver i lokaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .148 6.3.6 Lyskilder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .148 6.3.6 Anvendelse af energibesparende forkoblinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .151 6.3.7 Udnyttelse af dagslysindfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .153 6.3.8 Vedligeholdelse af anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .156 6.4 Trykluft - muligheder for elbesparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .161 6.4.1 Reduktion af driftstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .161 6.4.2 Reduktion af trykforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .163 6.4.3 Ændring af indsugningsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .167 6.4.4 Sektionering og delafspærring af trykluftsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170 6.4.5 Kompressorkonfi guration og styring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .173 6.4.6 Erstatning af trykluft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .175 6.4.7 Varmegenvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .176 6.4.8 Vedligeholdelse af anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .177 6.5 Motorer - muligheder for elbesparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .178 6.5.1 Reduktion af driftstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .178 6.5.2 Optimering af motorvirkningsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .179 6.5.3 Hastighedsregulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .179 6.6 Pumper - muligheder for elbesparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .181 6.6.1 Reduktion af driftstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .181 6.6.2 Pumpens størrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .182 6.6.3 Pumpens omdrejningstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .189 6.6.4 Opdeling af pumpeenheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .196 6.6.5 Optimering af rørsystem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .196 6.6.6 Optimering af motorvirkningsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .197 6.7 Køl/frys - muligheder for elbesparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .198 6.7.1 Kompressoren. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .198 6.7.2 Fordampnings- og kondenseringstemperatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .199 6.7.3 Varmeoverførende fl ader i fordamper og kondensator. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .201 6.7.4 Isolering af kanaler, rør, beholdere og rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .202 6.7.5 Kuldebehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .202 6.7.6 Varernes opbevaringstemperaturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .202 6.7.7 Afdækning af køle- og frostmøbler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .204 6.7.8 Etablering af glasfronte i åbne køle- og frostreoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .206 6.7.9 Placering af varer i køle- og frostrum samt køle- og frostmøbler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .207 6.7.10 Ventilationskøleanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .207 6.7.11 Køling af serverrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .210 6.7.12 Frikøling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .215 6.7.13 Varmegenvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .216 6.7.14 Vedligeholdelse af anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .216 6.8 Teknisk isolering - muligheder for energibesparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .219 6.8.1 Rørisolering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .222 6.8.1.1 Planlægning af rørplacering med skiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .223 6.8.2 Ventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .225 6.8.3 Beholdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .226

Side

6


6.8.4 Plane fl ader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .228 6.8.5 Kedler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .229 6.8.6 Ventilationskanaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .230 6.8.7 Andre emner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .231 6.9 Klimaskærm – muligheder for energibesparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .233 6.9.1 Tag/loft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .234 6.9.2 Ydervægskonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .236 6.9.3 Etageadskillelser/gulve. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .238 6.9.4 Vinduer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .240 6.10 Apparater og udstyr - muligheder for elbesparelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .242 6.10.1 Reduktion af driftstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .246 6.10.2 Reduktion af tomgangsforbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .247 6.10.3 Udskiftning af skærme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .250 6.10.4 Reduktion af tomgangsforbrug for komfur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .253 6.10.5 Udskiftning af komfur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .255 6.10.6 Reduktion af tomgangsforbrug for ovn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .257 6.10.7 Reduktion af tomgangsforbrug for opvaskemaskine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .259 6.10.8 Udskiftning af opvaskemaskine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .260 6.10.9 Reduktion af opvarmningstid for kipsteder - opvarmning med låg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .262 6.10.10 Reduktion af tomgangsforbrug for friturekoger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .263 6.10.11 Reduktion af tomgangsforbrug for vandbad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .265 6.10.12 Minimering af driftstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .266 6.10.13 Isoleringsstandard. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .267 6.10.14 Dampanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .269 6.10.15 Industrirelaterede eksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .273

7 Måleudstyr og målemetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 7.1 Elmålinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .279 7.1.1 Måling af effektoptag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .279 7.1.2 Måling af elforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .281 7.1.3 Målesteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .283 7.2 Ventilationstekniske målinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .284 7.2.1 Trykstigning over ventilatoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .284 7.2.2 Trykdifferensen over anlæggets komponenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .284 7.2.3 Lufthastighed i kanalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .285 7.2.4 Volumenstrømsmåling i kanaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .289 7.2.5 Bestemmelse af måleplan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .291 7.3 Temperaturmålinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .292 7.3.1 Indblæsnings- og udsugningstemperaturer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .292 7.3.2 Inde- og udetemperaturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .292 7.3.3 Overfl adetemperaturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .293 7.4 Belysningstekniske målinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .296 7.4.1 Måling af belysningsstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .296 7.4.2 Måling af dagslysfaktoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .297 7.4.3 Sporing af utætheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .298 7.4.4 Blowerdoor afslører utætheder i bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .299

8 Vedvarende energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 8.1 Solvarme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .301 8.2 Solceller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .305 8.3 Biobrændsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .306 8.4 Varmepumper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .309

Side

7


9 Energimærkning af bygninger og tekniske eftersyn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317 9.1 Energimærkning af enfamiliehuse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .317 9.1.1 Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .317 9.1.2 Energimærke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .317 9.1.3 Forslag til forbedringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .318 9.1.4 Statusbeskrivelse af ejendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .318 9.2 Energimærkning af sommerhuse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .319 9.2.1 Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .319 9.3 Energimærkning af fl erfamiliehuse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .319 9.3.1 Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .319 9.3.2 Energimærke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .319 9.3.3 Forslag til forbedringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .319 9.3.4 Statusbeskrivelse af ejendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .319 9.4 Energimærkning af erhvervs- og offentligt byggeri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .321 9.4.1 Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .321 9.4.2 Energimærke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .321 9.4.3 Forslag til forbedringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .321 9.4.4 Statusbeskrivelse af ejendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .321 9.5 Teknisk eftersyn af kedler og varmeanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .323 9.5.1 Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .323 9.5.2 Indhold og eftersynsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .323 9.6 Teknisk eftersyn af ventilations- og klimaanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .324 9.6.1 Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .324 9.6.2 Indhold og eftersynsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .324 9.7 TEKNIQ’s Energihåndbog ctr. energimærking af bygninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .325

10 Energistyring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 10.1 Hvad er energistyring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .326 10.2 Formål med energistyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .328 10.3 Igangsætning af energistyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .329 10.4 Energiforbrugsregistrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .329 10.5 Nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .330

11 Hjælpeværktøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332 11.1 Ventilatorberegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .332 11.1.1 CENTRIWARE (Fläkt Woods) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .332 11.2 Gaskedel beregninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .336 11.2.1 GASPRO (Udskiftning af naturgaskedel i bolig). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .336 11.3 Belysningstekniske beregninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .338 11.3.1 FABA Light . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .338 11.4 Pumpeberegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .342 11.4.1 WEBCAPS (Grundfos) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .342 11.5 Varmetab fra tekniske installationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .346 11.5.1 Rocktec. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .346 11.5.2 TEK ISOVER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .347 11.6 Priser på husbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .349

12 Referencer, henvisninger og adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351

Side

8


2 TEKNIQs Energihåndbog 2.1 Baggrund og formål Baggrund Verdens forbrug af fossile brændstoffer har de senere år været med til at sætte miljøet og bæredygtigt forbrug på den globale og nationale dagsorden. Samtidig har stigende energipriser medført, at det nu i højere grad end tidli-gere kan betale sig at tænke i vedvarende energi og energieffektiviseringer. Regeringen har som led i denne udvikling vedtaget en række energipolitiske aftaler og handlingsplaner med klare ambitiøse målsætninger for fremtiden. Installatørernes mulighed for at bidrage til at nå energisparemålene er unik. Op mod 60 pct. af alt den energi, der bliver brugt i Danmark passerer på et eller andet tidspunkt gennem en eller flere af de tekniske installationer, som TEKNIQs medlemmer har haft ansvaret for at opsætte. Nye undersøgelser viser da også, at det er installatøren som kunderne omfatter som deres primære energirådgiver inden for installationsområdet. Dette arbejdsområde vil TEKNIQs Energihåndbog være med til at gøre større gennem eksempler på en række energieffektiviseringsområder, hvor den tekniske installatør har al den nødven-dige baggrundsviden, men hidtil ikke i tilstrækkeligt omfang har været opmærksom på, at kunden kunne have behov for gennemgang af systemerne med henblik på energieffektivisering. De ambitiøse mål for energibesparelser og CO2 – reduktion kræver en meget stor indsats i de kommende år. To afgørende parter i realisering af energisparepotentialerne er energibrugerne og udførende brancher. Realisering heraf vil skabe nye aktivitetsmuligheder for ikke mindst el- og vvs-installatørerne. Deres øgede indsats vil tillige være en energibesparelsesmæssig stor fordel for samfundet. TEKNIQs Energihåndbog er udarbejdet til at være et stærkt hjælpeværktøj til TEKNIQs medlemmer, så de i det daglige vil være langt bedre klædt på til at fokusere på og arbejde med energibesparelser og energieffektivisering hos kunderne. Formål At inspirere el- og vvs-installatører til at fokusere på og levere en ny kerneydelse ”Energibesparelser og

energieffektivisering” hos kunderne/energibrugerne.

At give el- og vvs-installatører den nødvendige baggrund, kompetence og støtteværktøj i form af uddannelse og TEKNIQs Energihåndbog.

TEKNIQ – brancheinitiativ TEKNIQ tager med denne energihåndbog fat på sin store energieffektiviseringskampagne som vil køre videre i de næste par år. Formålet med kampagnen er at øge kompetencen hos TEKNIQs medlemsvirksomheder inden for energieffektivisering for derigennem at øge markedet for de tekniske installatører til i højere grad også at indeholde en videns- og rådgivningsdel. Kendetegnende for energieffektiviseringskampagnen vil være, at den fokuserer på at være kundeorienteret, og baseret på med sit fokus på større kompetence hos de tekniske installatører, vil være med til at sikre, at tekniske installatører står for at levere kloge løsninger inden for energieffektiviseringsområdet, så vel som i forbindelse med andre leverancer.

9


2.2 Klima, energi- og miljøfaktorer IEA (Internationale Energiagentur) nævner bl.a., at energiforbruget vil vokse i størrelsesorden 50 % frem mod år 2030, især i Asien og med en samtidig øgning i CO2 udslippet – hvis vi ikke gør noget. Videre siger IEA bl.a., at den vestlige verdens energiforsyning bliver markant mere afhængigt af OPEC landene – hvis vi ikke gør noget. IPCC (FN´s klimapanel) nævner bl.a.: at klimaændringerne vil vare ved i dette århundrede

klimaforandringerne er ved at blive uoprettelige

temperaturstigning mellem 1,8 – 4 ºC er uundgåeligt i dette århundrede

CO2 – udslippet til atmosfæren skal reduceres med 70 – 80 % inden 2050 for undgå at temperaturen stiger med mere end 2 ºC.

Desuden, at IPCC i perioden fra 1970 – 2004 har dokumenteret følgende: havene er steget med 17 cm, og vil stige yderligere fra 18 – 59 cm inden århundredskiftet temperaturen er stegt med 0,7 grader og tørke er udbredet nedbøren er steget og vil forekomme hyppigere i ekstreme mængder varme dage og nætter optræder hyppigere

Jordens befolkning forventes fordoblet til ca. 12 mia. mennesker i løbet af næste 50 – 100 år. De mindre velstå-ende lande ønsker at opnå den samme velværd, som f.eks. de vestlige lande har i dag. En fordobling af jordens befolkningstal og en væsentlig forøgelse af de fattige landes levefod, kræver en tidobling af produktionen. Det kræver umiddelbart en voldsom stigning i ressource- og energiforbruget og miljøbelastningen. Men knaphed på energi og andre vigtige ressourcer ses allerede i horisonten. Derfor er det ultimativt, at der iværksættes radikale tiltag på alle de områder, der både direkte og indirekte kan medvirke til at formindske energiforbruget og reduce-re CO2-emissionen (drivhuseffekten) og herigennem skåne miljøet. Disse globale, klima-, energi- og miljøforhold gør det nødvendigt, at der både globalt, regionalt og lokalt (de enkelte lande) træffes de nødvendige beslutninger, der både kan sikre en fortsat udvikling, ikke bare i de indu-strialiserede lande, men også i udviklingslandene og dette sker på en klima-, energi- og miljøbæredygtig måde.

Danmark er et af de lande, der gør rigtigt meget på en række væsentlige områder vedrørende energi, ressource og miljø, hvor f.eks. rigtigt mange energieffektiviseringstiltag er gennemført inden for de sidste ca. 25 år og med relativ stor effekt. Det er nødvendigt, at der gøres endnu mere og potentialet for energibesparelser er fortsat me-get stort. Der er et stort behov for udvikling af nye energiteknologier, produkter, vedvarende energi og at energi-effektivisere og optimere i såvel bestående bygninger som i nye.

En fortsat styrkelse af indsatsen for identificering og realisering af energibesparelser og energieffektivisering skal prioriteres højt i både producent- og leverandørleddene. Men det er ikke mindst vigtigt, at realiseringerne sker i de energiomsættende og energiforbrugende led. El- og vvs-installatører har som basisgrundlag - at være udførende på stort alle installationstekniske områder, hvor energi forbruges. En målrettet styrkelse af installatø-rernes kompetencer på energibesparelses- og energieffektiviseringsområdet, vil medvirke til at placere denne branche, som en central operatør.

10


3 Energihåndbog 3.1 Koncept for energieffektivisering El- og vvs-installatører har med TEKNIQs Energihåndbog de bedste muligheder for at kunne servicere kunderne med rådgivning og vejledning på kompetent vis inden for energibesparelser og energieffektivisering på en ny, struktureret og overskuelig måde. Konceptet for anvendelse af TEKNIQs Energihåndbog bygger på, at den skal være let tilgængelig og operativ anvendelig. Håndbogen er opbygget systematisk og strukturelt for 10 hovedteknologiområder samt yderligere 5 nye aktuelle emneområder. Områderne er: Ventilation Varme/vand Belysning Trykluft Motorer Pumper Køl/frys Teknisk isolering Klimaskærm Apparater/udstyr

Måleudstyr/målemetoder Vedvarende energi Energimærkning af bygninger og teknisk eftersyn Energistyring og nøgletal Referencer og henvisninger

Den praktiske, metodiske fremgangsmåde ved gennemførelse af energieffektiviseringsopgave hos en kunde vil typisk starte med anvendelse af checkskemaer. Afhængigt af afkrydsning af disse, vil der enten skulle udfyldes et skema for energispareforslag, en prioriteringsliste eller der skal gennemføres yderligere undersøgelser ved hjælp af skemaer for nærmere undersøgelse. Slutresultatet vil normalt altid blive beskrivelse af energispareforslag til overbringelse til kunden. En deltaljeret gennemgang af systematikken og metoden er givet under brugervejledningen. Når installatøren tilbyder rådgivning/vejledning om energieffektivisering til kunder, er det vigtigt at holde sig for øje, at forslag/anvisninger til energibesparelser, som fremkommer via Energihåndbogen skal ses som et supple-ment til installatørens almindelige teknisk faglige kunderådgivning og anbefalinger. Som ved andre typer instal-lationstekniske opgaver, er det vigtigt også at kunne vurdere, hvornår det eventuelt kan være nødvendigt at ind-drage specialister, eksempelvis rådgivende ingeniører, produktleverandører og lignende. Herved medvirker in-stallatøren også til at sikre kvaliteten i anbefalingerne af energispareforslagene. Det kan ligeledes i forbindelse med energirådgivning/energivejledning anbefales, at søge oplysninger hos kun-den om eventuelt tidligere gennemført energirådgivning herunder, om der eventuelt foreligger allerede udarbej-dede energispareforslag - f.eks. forslag udarbejdet i forbindelse med energimærkning af ejendommen. Det er også vigtigt, at installatøren sikrer, at kunden orienteres om, at rådgivningen om energieffektivisering ikke nød-vendigvis er fuld dækkende for alle energiforhold og for alle energiteknologiområder.

11


3.2 Aktivitetsmuligheder og målgrupper Energihåndbogen er udviklet til anvendelse i forbindelse med energieffektiviseringsopgaver for stort set alle de kundemålgrupper og kundesegmenter, der er typisk for el- og vvs-installatører. Det vil primært sige, industri- og erhvervssektorer, kontor, handel og service, den offentlige sektor samt boligsektoren. Med de energipolitiske målsætninger, vedtagne handlingsplaner og virkemidler for realisering af energibesparel-ser og energieffektiviseringer overalt er mulighederne for betydelige aktivitetsudvidelser ikke bare nærliggende for installatørerne, men også nødvendige forudsætninger for, at Danmark når sine energisparemål. Installatørerne er med deres el- og vvs-tekniske baggrund og virke centralt placeret i de energiomsættende og energiforbrugendeinstallationer. 3.3 Udarbejdelse Revision og videreudbygning af ”Håndbog til Energivejledning” til denne nu foreliggende TEKNIQs Energi-håndbog er udarbejdet af TEKNIQ i samarbejde med Teknologisk Institut, Industri og Energi, Centret for Ener-gieffektivisering og Ventilation ved:

Claus M. Hvenegaard J. C. Sørensen

12


4 Brugervejledning Efterfølgende er på kort form beskrevet et forslag til sagsgang for et energicheck i en virksomhed. (Sagsgangen er illustreret i skema 1). 4.1 Det indledende energicheck Installatøren og kunden indgår aftale om et indledende energicheck af kundens energitekniske installationer og anlæg med henblik på, at få identificeret energisparemuligheder. Målsætningen med det indledende energicheck er, at det skal kunne gennemføres på grundlag af en hurtig rund-gang i virksomheden/bygningen sammen med den driftsansvarlige, ejeren eller brugeren. Energichecket gennemføres på baggrund af checklister, som dækker 10 teknologiområder. I aftalen bestemmes om alle eller kun udvalgte energitekniske anlæg, installationer, apparater, udstyr m.m. skal checkes med hensyn til energiforbrug, energisparemuligheder og energieffektivitet. Skema til registrering af energi- og vandforbrug (skema 5) giver mulighed for, inden energichecket gennemfø-res, at registrere virksomhedens samlede energiforbrug. Dette kan give et godt indtryk af områder, hvor der kan sættes ind, og giver samtidig virksomheden/brugeren lejlighed til at få et samlet indtryk af energifordelingen. Checklisterne (skema 2) indeholder for hvert enkelt teknologiområde en række vigtige komponenter og forhold, som skal checkes. Dette sker på baggrund af spørgsmål, hvortil der skal afkrydses med ja eller nej. Afhængig af svaret afkrydses i en prioriteringsliste (skema 3), hvorvidt der er tale om: 1. Ændret adfærd, som umiddelbart kan gennemføres og straks kan beskrives som et energispareforslag

(skema 3).

2. Forhold, som bør undersøges nærmere (skema 2). På baggrund af nærmere undersøgelser beskrives energi-besparelsesforslag (skema 4).

Prioriteringslisten (skema 3) giver et samlet overblik over resultat af dels det indledende energicheck og dels resultatet af nærmere undersøgelse (prioritet). Med denne liste er det overskueligt og let at kommunikere og præsentere, hvad der er den energimæssige status for virksomheden og hvilke energisparetiltag, der kan anbefa-les gennemført. Eksempel Ved gennemgang af det aktuelle eksempel/teknologiområde (trykluft) afkrydses i checklisten (se skema 2) det eller de energispareråd, som installatøren vurderer at ville indeholde et energisparepotentiale. Resultatet af det indledende energicheck overføres til prioriteringsskemaets første to kolonner: 1. Ændret adfærd, (se skema 3). 2. Nærmere undersøgelser bør gennemføres, (se skema 3).

13


4.2 Nærmere undersøgelser På grundlag af det indledende energicheck aftaler installatøren med kunden, hvilke energispareforslag, der skal undersøges nærmere. Der skal nu i de fleste tilfælde gennemføres en kortlægning, som indebærer målinger. Værktøjer for nærmere undersøgelser indeholder alle nødvendige tabeller, kurver og fremgangsmåder for at kunne analysere, vurdere og beregne effekten og resultatet af et energisparetiltag. Der er som støtte til forståelsen af dataindhentning og beregning givet eksempler herpå under afsnittet for nærmere undersøgelser. Alle eksem-pler er angivet med blå farve. På grundlag af undersøgelsesværktøjerne for hvert teknologiområde beskrives de enkelte energibesparelsesfor-slag i et fortrykt rapporteringsformat, (se skema 4). Resultatet af den nærmere undersøgelse overføres til prioriteringsskemaets prioriteringskolonne, (skema 4). 4.3 Skemaer til eget brug TEKNIQs Energihåndbog, dens checklister, skemaer, tabeller etc. kan downloades fra:

www.tekniq.dk/Energihåndbog

www.tekniq.dk/Energihaandbog

14


Brugervejledning Skema 1 ”Sagsgang”

Checkskema

Ventilation

Varme og vand

Belysning

Trykluft

Energicheck - 10 teknologier

Prioriteringsliste

Forslagventilation

Ændretadfærd

Nærmereundersøgelse

Ventilation---

Trykluft---

xx

x

xx

x

x

xx

Energibesparelsesforslag vedændret adfærd Tekologi-

område

Forslagtrykluft

Nærmere undersøgelse

Energibesparelsesforslag pågrundlag af nærmere

undersøgelse

Forslagventilation

Forslagtrykluft

Under-søgelses-værktøj

vedr.ventilation

Under-søgelses-værktøj

vedr.trykluft

Skema 1

Skema 2Skema 3

Skema 5

Skema 4

15


Skema 2 5.4 Checkskema for trykluftanlæg - eksempel I nedenstående skema er angivet en række forhold, som har indflydelse på trykluftanlæggets energiforbrug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med

besøg Ja Nej Forhold der bør undersøges

nærmere Driftstid Bemærkninger:

Afbrydes kompressoren au-tomatisk (vha. f.eks. ur) udenfor produktionstiden?

Hvis nej, bør det undersøges om etablering af automatisk tænd/sluk funktion på anlægget er rentabel. Se endvidere afsnit 6.4.1

Trykforhold Bemærkninger:

Er trykforskellen mellem kompressoren (afgangstryk-ket) og den maskine der kræ-ver det højeste tryk større end 1,3 bar? Er trykfaldet mellem kom-pressor og trykbeholder større end 1bar?

Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om det er muligt at nedsætte kompressorens leveringstryk. Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om tryktabene over filtre (pga. snavs) eller efterkølere og køletørrere er for store. Se endvidere afsnit 6.4.2

Indsugningsforhold Bemærkninger:

Er der etableret luftindtag fra det fri?

Hvis nej, bør det undersøges om det er rentabelt at etablere luftind-tag fra det fri. Se endvidere afsnit 6.4.3

Lækage Bemærkninger:

Er der synlige huller i eller kan der høres hvislelyde fra trykluftsystemet?

Hvis ja, bør lækagerne udbedres. Der kan evt. foretages en lækage-måling udenfor normal produkti-onstid for at afdække lækagetabets størrelse. Se endvidere afsnit 6.4.4

16


Skema 3

Prioriteringsliste Kunde

Adresse

Kontaktperson

Teknologi- område

Energibesparelsesforslag ”Gode råd”

Resultat af første gennemgang (Sæt kryds)

Resultat af nærmere

undersøgelseÆndret adfærd vil kunne give besparelser

Nærmere undersøgelse bør iværksættes

Prioritering

A B C 1. Ventila-tion

1. Reduktion af driftstid 2. Reduktion af volumenstrømmen og regulering efter behov

3. Optimering af ventilatorvirkningsgrad 4. Optimering af remvirkningsgrad 5. Optimering af motorvirkningsgrad 6. Reduktion af systemtab 7. Vurdering af temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsaggregatet

8. Vurdering af punktudsugenes effektiviteter 9. Vurdering af varmefladens regulering 10. Indstillingsværdier for de ønskede temperatu-rer

11. Vedligeholdelse af anlæg 2. Varme og vand

1. Fremløbstemperaturen 2. Vejrkompenseringsudstyr 3. Rumtemperaturen 4. Radiatorventiler 5. Cirkulationspumpe (varmeanlæg) 6. Varmtvandstemperaturen 7. Varmtvandsbeholderen 8. Cirkulationspumpe (varmt vand) 9. Kedelanlæg 10. Udskiftning af kedelanlæg 11. Fjernvarme 12. Kaloriferer 13. Elvarmeanlæg 14. Solvarmeanlæg 15.Toiletter 16. Taparmaturer 17. Urinaler 18. Anvendelse af regnvand 19. Vandspild

17


Teknologi- område




undersøgelseÆndret adfærd vil kunne give

besparelser


bør iværksættes

Prioritering

A B C

3. Belysning 1. Reduktion af driftstider 2. Sektionsopdeling af belysningsanlæg 3. Reduktion af belysningsstyrke 4. Anvendelse af reflektorer i armaturer for lysstofrør

5. Farver i lokale 6. Lyskilder 7. Anvendelse af energibesparende forkoblinger 8. Udnyttelse af dagslysindfald 9. Vedligeholdelse af anlæg

4. Trykluft

1. Reduktion af driftstider 2. Reduktion af trykforhold 3. Ændring af indsugningsforhold 4. Minimering elforbrug i forbindelse med læka-ge

5. Sektionering og delafspærring af rørsystem 6. Erstatning af trykluft 7. Varmegenvinding 8. Vedligeholdelse af anlæg

5. Motorer 1. Reduktion af driftstiden

2. Optimering af motorvirkningsgrad 3. Hastighedsregulering

6. Pumper 1. Reduktion af driftstiden

2. Pumpens omløbstal 3. Pumpens størrelse 4. Opdeling af pumpeenheder 5. Optimering af rørsystem 6. Optimering af motorvirkningsgrad

18


Teknologi- område




undersøgelse Ændret adfærd vil kunne give

besparelser


bør iværksættes

Prioritering

A B C

7. Køl/frys

1. Varernes opbevaringstemperaturer 2. Afdækning af køle- og frostmøbler 3. Etablering af glasfronte i åbne køle- og frost-reoler

4. Placering af varer i køle- og frostrum samt køle- og frostmøbler

5. Kompressor 6. Fordampnings- og kondenseringstemperaturer 7. Varmeoverførende flader i fordamper og kondensator

8. Isolering af kanaler, rør, beholder og rum 9. Kuldebehov 10. Varmegenvinding 11. Vedligeholdelse af anlæg

8. Teknisk isolering

1. Isolering af rør 2. Isolering af ventiler 3. Isolering af flanger 4. Isolering af plane flader 5. Isolering af beholdere 6. Isolering af kedler 7. Isolering af ventilationskanaler 7. Andre emner

9. Klima-skærm

1. Ydervægskonstruktion 2. Tag/loft 3. Dæk/krybekælder 4. Døre/porte 5. Vinduer 6. Fuger

10. Appara-ter og udstyr

1. Minimering af driftstiden 2. Isoleringsstandard 3. Dampanlæg

19


Skema 4

Energibesparelsesforslag Nr. 1. Kunde:

Adresse:

Kontaktperson:

Tlf.:

Fax.:

Installatør:

Adresse:

Medarbejder:

Tlf.:

Fax.:

2. Teknologiområde:

Placering:

Anlæg:

3. Beskrivelse af det aktuelle anlæg (herunder funktion og driftsform):

(Skitse af det aktuelle anlæg se på bagsiden).

4. Beskrivelse af energibesparende tiltag:

Skitse af det effektiviserede anlæg se på bagsiden).

Energibesparelser:

5. Økonomi:

Energibesparelse i kroner:

Investering:

Simpel TBT

Investering efter tilskud:

Simpel TBT efter tilskud:

= kr.

= kr.

= år.

= kr.

= år

6. Bemærkninger

Ekspedition:

Forslag afleveret til kunde

Dato:

Sign.:

20


Skitse af det aktuelle anlæg:

Skitse af det effektiviserede anlæg

21


Skema 5 Energieffektivisering for El- og VVS installatører Energiforhold Hovedoversigt over forbrug Tidsperiode Energiart Enheder 2003 2004 2005 2006 El kWh MWh Varme Olie (gasolie) l kg m3 MJ N-gas Nm3 MJ Fjernvarme MWh MJ m3 m3 kondensat Andet Vand l m3 Andet

1. Energiforbrug – El Tidsperiode Energiart 2003 2004 2005 2006 El-årsforbrug [kWh/MWh]

2. El – tre tidstarif Lasttype Tidsperiode % fordeling Spidslast Højlast Lavlast

22


3. Afregningspriser pr. kWh Lasttype Afgiftstype Spidslast Højlast Lavlast Energipris [øre] El-afgift [øre] CO2-afgift [øre] Moms [øre] I alt [øre]

4. El – forbrugsfordeling Forbrug

Forbrug Forbrug Område [kWh/MWh] [%] Ventilation Belysning Trykluft Motorer Pumper Køl/frys Apparater/udstyr Elvarme Proces 1 Proces 2 Proces 3

23


5 Checkskemaer I det følgende ses checkskemaer for følgende teknologiområder: Ventilation Varmeanlæg og vandinstallationer Belysning Trykluft Motorer Pumper Køl/frys Teknisk isolering Klimaskærm Apparater og udstyr

24


5.1 Checkskema for ventilationsanlæg I nedenstående skema er angivet en række forhold, som har indflydelse på ventilationsanlæggets energiforbrug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med

besøgJa Nej Forhold der bør undersøges


Afbrydes anlægget automa-tisk (vha. f.eks. ur eller be-vægelsesmelder)?

Hvis ja, bør det undersøges om uret er indstillet korrekt eller om bevægelsesmelderen fungerer efter hensigten. Hvis nej, bør det undersøges om etablering af automatisk tænd/-slukfunktion på anlægget er renta-bel. Se endvidere afsnit 6.1.1

Volumenstrøm Bemærkninger:

Er den indblæste og/eller udsugede luftmængde for høj?

For at vurdere volumenstrømmen er det nødvendigt at foretage en måling. Se endvidere afsnit 6.1.2 og bilag 4 i afsnit 6.1

Ventilatorvirknings-grad Bemærkninger:

Anvendes der ventilatorer med F- hjul?

Hvis ja, bør der overvejes, om en udskiftning til en ventilator med B- hjul er rentabel. Se endvidere afsnit 6.1.3

Remtrækkets virk-ningsgrad Bemærkninger:

Er remmene slidte og slappe? Er remskiverne slidte?

Hvis ja, bør de udskiftes eller efterspændes. Hvis ja, bør de udskiftes. Se endvidere afsnit 6.1.4

25


Check i forbindelse med


nærmere Motorvirkningsgrad Bemærkninger:

Er anlægget placeret i et forurenet miljø? Er anlægget forsynet med sparemotorer?

Hvis ja, bør det undersøges om motoren rengøres jævnligt. Hvis nej, bør det undersøges, om det er rentabelt at udskifte motoren med en sparemotor. Se endvidere afsnit 6.1.5

Tryk- og systemtab Bemærkninger:

Er tryktabet i kanalsystemet, over filtrene, over varmegen-vindingsenheden samt over varme- og kølefalden for høje? Er der et stykke lige kanaltil-slutning før ventilatoren? Er der placeret bøjninger lige efter ventilatorudløbet?

For at vurdere tryktabet i kanalsy-stemet, over filtrene, over varme-genvindingsenheden samt over varme- og kølefalden er det nød-vendigt at fortage nogle målinger. Hvis nej, bør det undersøges om det er rentabelt at ændre tilslutnin-gen. Hvis ja, bør det undersøges om det er rentabelt at ændre tilslutningen til udløbet. Se endvidere afsnit 6.1.6

Varmegenvinding Bemærkninger:

Er der varmegenvinding i anlægget?

Hvis nej, bør det undersøges om udsugningstemperaturen er 5 C højere end indblæsningstemperatu-ren. Hvis dette er tilfældet kan det være rentabelt at etablere varme-genvinding på anlægget. Hvis ja, bør det undersøges om temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsaggregatet er tæt på den praktisk opnåelige. Se endvidere afsnit 6.1.7

26




nærmere Punktudsugning Bemærkninger:

Passerer røg eller emissioner forbi punktudsuget? Ligger der støv eller partikler på arbejdspladsen? Er der monteret flanger på punktudsuget?

Hvis ja, så fungerer punktudsuget ikke optimalt. Det kan evt. skyldes at punktudsuget er placeret uhen-sigtsmæssigt i forhold til proces-sen. Hvis ja, så fungerer punktudsuget ikke optimalt. Det kan evt. skyldes at punktudsuget er placeret uhen-sigtsmæssigt i forhold til proces-sen. Hvis nej, bør disse monteres på punktudsuget, da luftmængden vil kunne reduceres. Se endvidere afsnit 6.1.8

Varmefladeregulering Bemærkninger:

Pendler reguleringsventilen og kan man på termometret i indblæsningskanalen registre-re varierende indblæsnings-temperatur.

Hvis ja, kan det skyldes, at der anvendes en ventil med for stor kv-værdi eller at det afgivne tryk fra pumpen er for højt. Se endvidere afsnit 6.1.9

Indstillingsværdier for de ønskede temperatu-rer Bemærkninger:

Er indstillingsværdierne for reguleringen i overensstem-melse med de ønskede værdi-er?

Hvis nej, bør årsagen til dette undersøges nærmere. Se endvidere afsnit 6.1.10

Vedligeholdelse af anlæg Bemærkninger:

Vedligeholdes anlægget re-gelmæssigt?

Hvis nej, bør der indføres faste rutiner, som sikrer regelmæssig vedligeholdelse. Der kan f.eks. tages kontakt til et firma tilsluttet VENT-ordningen. Se endvidere afsnit 6.1.11

27


Til understøtning og identifikation i forbindelse med energicheck er nedenfor vist tre eksempler på typi-ske ventilationsanlæg, som installatørerne ofte vil møde i praksis.

28


5.2 Checkskema for varmeanlæg og vandinstallationer Varmeanlæg I nedenstående skema er angivet en række forhold, som har indflydelse på varmeanlæggets energiforbrug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med


nærmere Fremløbstempera- turen Bemærkninger:

Er fremløbstemperaturen styret i forhold til udetempe-raturen?

Hvis nej, bør muligheden for etab-lering af vejrkompenseringsudstyr undersøges. Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om indstillingen af parame-tersættene for fremløbstemperatu-ren, udetemperaturen m.m. skal justeres således, at de svarer til de faktiske forhold og varmekomfort-krav. Se endvidere afsnit 6.2.1

Rumtemperaturen Bemærkninger:

Er rumtemperaturen tilpasset rummenes brugsmønstre og aktivitetsniveau?

Hvis nej, bør det undersøges om der er installeret rumtemperatur-styring og om styringen er korrekt indstillet. Se endvidere afsnit 6.2.2

Natsænkning Bemærkninger:

Er der nat- og weekendsænk-ning af temperaturen? Fungerer nat- og weekend-sænkning af temperaturen hensigtsmæssigt m.h.t. opti-male start-stop funktioner og komfortkrav?

Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om det er muligt at sænke temperaturen uden for bygningens ordinære benyttelsestid Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om der kan opnås yderligere energibesparelser ved optimal indregulering af de aktuelle para-metersæt. Se endvidere afsnit 6.2.3

29




nærmere Radiatorventiler Bemærkninger:

Er der installeret termostat-ventiler på alle radiatorer? Er alle termostatventiler rig-tigt og ens indstillet for det pågældende rum/lokale? Er eventuel fjernføler placeret korrekt?

Hvis nej, bør radiatorventilerne udskiftes til termostatventiler. Hvis nej, bør der foretages en korrekt og ensartet indstilling af ventilerne. Hvis nej, bør fejlplacerede eller tildækkede fjernfølere omplaceres. Se endvidere afsnit 6.2.4

Cirkulationspumpe (varmeanlæg) Bemærkninger:

Er cirkulationspumpen A mærket Er cirkulationspumpen i kon-stant drift uden for varmesæ-sonen?

Hvis ja, bør det undersøges om pumpen er indstillet på korrekt trin og reguleringsform. Hvis nej, bør muligheden for ud-skiftning til en A mærket pumpe undersøges. Hvis ja, bør det undersøges om det er muligt at stoppe pumpen uden for varmesæsonen f.eks. baseret på udetemperaturen Se endvidere afsnit 6.2.5

Varmtvandstempera-turen Bemærkninger:

Er varmtvandstemperaturen højere end 50 C ved tappe-stederne? Er temperaturen for lav ved tappestederne?

Hvis ja, bør det vurderes om det er muligt at sænke varmtvandstempe-raturen – DS 439 Hvis ja, bør undersøges om varmtvandsrørene er mangelfuldt isolerede eller om anlægget er dårligt indreguleret. Se endvidere afsnit 6.2.6

30




nærmere Varmtvandsbeholde-ren Bemærkninger:

Er varmtvandsbeholderens kapacitet større end nødven-digt? Er varmtvandstemperaturen i beholderen højere end 60 C? Er varmtvandskapaciteten for lille?

Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om der kan udskiftes til en passende størrelse. Hvis ja, bør undersøges om der er særlige grunde til anvendelse af varmt brugsvand ved dette højere temperaturniveau. Hvis ja, bør undersøges om var-mespiralen kan være tilkalket og om reguleringsventilen til styring af beholdertemperaturen fungerer korrekt. Se endvidere afsnit 6.2.6

Cirkulationspumpe (varmtvand) Bemærkninger:

Kan cirkulationspumpen indstilles på forskellige ha-stigheder? Er cirkulationspumpen styret af temperaturreguleringsud-styr for varmt vand? Er cirkulationspumpen kon-stant i drift?

Hvis ja, bør det undersøges om pumpen er indstillet på korrekt hastighed. Hvis nej, bør undersøges om det er rentabelt at udskifte til en behovs-styret pumpe Hvis nej, bør undersøges om det er rentabelt at forbedre temperatur-styringen. Hvis ja, bør undersøges om det er muligt at stoppe for varmtvands-cirkulationen uden for brugstiden Se endvidere afsnit 6.2.7

31




nærmere Kedelanlæg Bemærkninger:

Er kedelisolering tilstrække-lig, dvs. min 100 mm? Er røggastabet, aflæst på OR-mærkat eller servicerap-port, mindre end 10 % for anlæg mindre end 60 kW eller mindre end 8 % for større anlæg på lille flamme? Er varmecentralen bestykket med to eller flere kedler? Er der en kontrol- eller efter-synsordning for forbræn-dingseffektiviteten? Er kedeltemperaturen højere end 80 C? Sænkes kedeltemperaturen uden for fyringssæsonen? Er der installeret røggaskøler i kedlens røgaftræk?

Hvis nej bør det undersøges om en forbedret kedelisolering er rentabel Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om røggastabet kan bringes ned ved justering eller ved anven-delse af retardere. Dette bør gen-nemføres ved næste kontrolefter-syn af fyr og kedel. Hvis ja, bør det undersøges om der kan opnås energibesparelser uden for fyringssæsonen ved at sætte en eller flere kedler ud af drift. Hvis nej, bør der anbefales etable-ret en eftersynsordning. Hvis ja, bør det undersøges om der er særlige grunde for dette højere temperaturniveau. I modsat fald bør kedeltemperaturen sænkes til max 80 C. Hvis nej, bør det undersøges om det er muligt at sænke temperatu-ren i denne periode. Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om det er lønsomt og teknisk muligt at udnytte varmen i røggas-sen. Se endvidere afsnit 6.2.8

32




nærmere Udskiftning af kedel-anlæg Bemærkninger

Er den eksisterende kedel af ældre dato, f.eks. mere end 15 år?

For at vurdere om det er rentabelt at udskifte den eksisterende kedel, er det nødvendigt at estimere den eksisterende kedels årsnyttevirk-ningsgrad. Se endvidere afsnit 6.2.9

Fjernvarme Bemærkninger:

Er fremløbstemperaturen styret alene af termostaten på fjernvarme enheden. Er returtemperaturen lav og i overensstemmelse med fjern-varmeleverandørens bestem-melser. Er forskellen mere end 2-5 C imellem anlæggets retur og retur til varmeværket?

Hvis ja bør det overvejes at etable-re styring af fremløbstemperaturen Hvis nej bør det undersøges om reguleringsventilernes funktion er optimale. For større anlæg bør fremløbstemperaturkurven indstil-les så lavt som muligt. Hvis ja, bør det undersøges om varmeveksleren er tilsmudset. Se endvidere afsnit 6.2.10

33




nærmere Kalorifer (Varmluftaggregat/ varmeventilator) Bemærkninger:

Er kaloriferen tilsluttet byg-ningens varmeanlæg? Er kaloriferanlægget opbyg-get som separate olie- eller gasfyret enhed med ventila-tor? Er den opvarmede luft fra kaloriferanlægget styret alene af en termostat i aggregatet?

Hvis ja, bør det undersøges om aggregatet uden for opvarm-ningstiden er afspærret Hvis nej, bør det undersøges om det er muligt at udskifte til en kalorifer, som kan tilkobles byg-ningens varmeanlæg eller evt. kan udnytte overskudsvarme fra pro-duktion eller processer. Hvis ja, bør undersøges om der er indgået en serviceordning for drift og vedligehold, f.eks. OR-ord-ningen Hvis ja, bør det undersøges om der kan opnås energibesparelser ved at installere rumtermostat med tids-styring, således at varmluftproduk-tionen sker på baggrund af behov. Se endvidere afsnit 6.2.11.

Elvarmeanlæg Bemærkninger:

Er der etableret automatisk styring af elvarmeanlægget?

Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om det er energiøkonomisk rentabelt at etablere automatisk styring af elvarmeanlægget. Se endvidere afsnit 6.2.12

Varmepumpeanlæg Bemærkninger:

Er der mulighed for at anven-de et varmepumpeanlæg til rumopvarmning og opvarm-ning af brugsvand?

Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om det er energiøkonomisk rentabelt at investere i et varme-pumpeanlæg. Se endvidere afsnit 6.2.13

Se endvidere afsnit 8.4

34




nærmere Solvarmeanlæg Bemærkninger:

Er der mulighed for at anven-de et solvarmeanlæg til ru-mopvarmning og opvarmning af brugsvand?

Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om det er energiøkonomisk rentabelt at investere i et solvar-meanlæg. Se endvidere afsnit 6.2.14

Vandinstallationer I nedenstående skema er angivet en række forhold som har indflydelse på vandforbruget og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med


nærmere Tappearmaturer Bemærkninger:

Er der monteret 2 grebsblan-dingsbatterier ved brusebade? Er der monteret vandstrøms- regulator eller sparebruser Er der monteret 2 grebs blan-dingsbatterier ved håndva-ske? Er der monteret luftblander på tappearmaturerne? Drypper eller løber der vand fra tappearmaturer?

Hvis ja bør det overvejes at udskif-te til termostatblandere. Hvis nej bør det overvejes at mon-terer vandstrømsregulator eller sparebruser Hvis ja bør det overvejes at udskif-te til vandbesparende taparmaturer. Hvis nej bør det overvejes at mon-terer luftblandere. Hvis ja, bør de repareres straks. Se endvidere afsnit 6.2.15

Toiletter Bemærkninger:

Kan toiletter skylle med stor/lille skyllemængde? Løber toiletter?

Hvis nej, bør det overvejes at udskifte til toiletter med lille skyl-lemængde, eller med mulighed for stor/lille skyl Hvis ja, bør de repareres straks. Se endvidere afsnit 6.2.16

Se endvidere afsnit 8.1

35




nærmere Urinaler Bemærkninger:

Er der etableret urstyring af urinalskyl? Er der etableret individuel styring af urinalskyl? Er der etableret styring af urinalskyl ved hjælp af dør-kontakt? Er der monteret vandfri urinal? Drypper eller løber der vand i urinaler?

Hvis ja, bør urindstilling og skylle-intervaller vurderes. Hvis nej, bør det overvejes at etablere individuel styret uri-nalskyl Hvis ja, bør det overvejes at ændre til individuel styring af urinalskyl Hvis nej, kan det overvejes at udskifte eksisterende urinaler til nye uden vandskyl. Hvis ja, bør repareres straks. Se endvidere afsnit 6.2.17

Anvendelse af regn-vand Bemærkninger:

Er der etableret opsamling af regnvand?

Hvis nej bør det vurderes om det er muligt at etablere opsamling af regnvand til anvendelse i forbin-delse med toiletskyl og tøjvask. Se evt. Rørcenteranvisning 003. Ingen bemærkninger

Vandspild Bemærkninger

Er der lang ventetid inden der er tilstrækkelig varmt brugs-vand?

Hvis ja bør en nærmere vurdering af cirkulationssystemet gennemfø-res. Se evt. DS 439 Norm for vandinstallationer. Ingen bemærkninger

36


5.3 Checkskema for belysningsanlæg I nedenstående skema er angivet en række forhold som har indflydelse på belysningsanlæggets energiforbrug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Se efterfølgende skitse for belysningsanlæg på et kontor. Check i forbindelse med



Slukkes belysningsanlægget når lokalerne forlades, f.eks. efter rengøring, i forbindelse med pauser eller efter ar-bejdstid?

Hvis nej, bør det overvejes at montere automatisk tænd/sluk funktion på anlægget, som tænder og slukker anlægget på bestemte tidspunkter. En anden mulighed er, at montere bevægelsesmelder på anlægget, som afbryder anlægget, når der ikke er personer til stede i lokalet. Se endvidere afsnit 6.3.1

Sektionsopdeling Bemærkninger:

Tændes belysningsanlæggene i flere haller eller lokaler på samme afbryder? Er anlægget opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og akti-viteter?

Hvis ja, bør det overvejes om en sektionsopdeling af anlæggene er mulig. Hvis nej, bør det overvejes om en zoneopdeling af anlægget er renta-bel. Se endvidere afsnit 6.3.2

Belysningsstyrke Bemærkninger:

Vurderes det, at belysnings-styrken er for høj? (Vurderingen udføres ved at foretage en måling af middel-belysningsstyrken, med et luxmeter, på en gråvejrsdag eller et tidspunkt hvor det er mørkt udenfor. Målingen sammenlignes med kravene i DS 700).

Hvis ja, bør det undersøges om det er muligt at reducere den samlede lyssstrøm, f.eks. ved regulering eller ved anvendelse af færre arma-turer (evt. med højere virknings-grad). Se endvidere afsnit 6.3.3 og afsnit 7.4.

37




nærmere Reflektorer i armatu-rer for lysstofrør Bemærkninger:

Er der monteret reflektorer i armaturer med lysstofrør?

Hvis nej, bør det undersøges om der kan installeres reflektorer i de eksisterende armaturer, da lysud-byttet forøges. Se endvidere afsnit 6.3.4

Farver i lokalet Bemærkninger:

Er lokalet malet i mørke farver?

Hvis ja, bør det foreslås ejeren, at lade lokalet male i lyse farver. Se endvidere afsnit 6.3.5

Lyskilder Bemærkninger:

Anvendes der gløde- eller halogenglødelamper til al-menbelysning? Anvendes der glødelamper til effektbelysning? Anvendes der ældre ”tykke” lysstofrør (typisk 40 eller 65 W)?

Hvis ja, bør det foreslås at der installeres armaturer med lysstof-rør eller sparepærer. Hvis ja, bør det undersøges om der i stedet kan anvendes spots med kompaktlysstofrør og/eller halo-genglødelamper. Hvis ja, bør de udskiftes med nye rør med lavere wattage og højere lysudbytte (typisk 36 eller 58 W). Se endvidere afsnit 6.3.6

Forkoblinger Bemærkninger:

Anvendes der energivenlige HF- forkoblinger i armaturer for lysstofrør?

Hvis nej, bør det undersøges om det er rentabelt at udskifte de eksi-sterende forkoblinger. Se endvidere afsnit 6.3.7

38




nærmere Udnyttelse af dagslysindfald Bemærkninger:

Er der et stort dagslysindfald gennem vinduer?

Hvis ja, bør det undersøges om det er rentabelt at installere et dagslys-styret belysningsanlæg. Se endvidere afsnit 6.3.8



Hvis nej, bør der indføres faste rutiner som sikrer regelmæssig rengøring og vedligeholdelse. Se endvidere afsnit 6.6.9

39


40


5.4 Checkskema for trykluftanlæg I nedenstående skema er angivet en række forhold som har indflydelse på trykluftanlæggets energiforbrug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med



Afbrydes kompressoren au-tomatisk (vha. f.eks. ur) udenfor produktionstiden?

Hvis nej, bør det undersøges om etablering af automatisk tænd/sluk funktion på anlægget er rentabel. Se endvidere afsnit 6.4.1

Trykforhold Bemærkninger:

Er trykforskellen mellem kompressoren (afgangstryk-ket) og den maskine, der kræver det højeste tryk større end 1,3 bar? Er trykfaldet mellem kom-pressor og trykbeholder større end 1bar?

Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om det er muligt at nedsætte kompressorens leveringstryk. Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om tryktabene over filtre (pga. snavs) eller efterkølere og køletørrere er for store. Se endvidere afsnit 6.4.2

Indsugningsforhold Bemærkninger:

Er der etableret luftindtag fra det fri?

Hvis nej, bør det undersøges om det er rentabelt at etablere luftind-tag fra det fri. Se endvidere afsnit 6.4.3

Lækage Bemærkninger:

Er der synlige huller i eller kan der høres hvislelyde fra trykluftsystemet?

Hvis ja, bør lækagerne udbedres. Der kan evt. foretages en lækage-måling udenfor normal produkti-onstid for at afdække lækagetabets størrelse. Se endvidere afsnit 6.4.4

41




nærmere Sektionering og delaf-spærring af rørsystem Bemærkninger:

Kræver alle maskiner det samme tryk? Er det muligt at afspærre sektioner af trykluftsystemet uden for normal produktions-tid? Benyttes der en mindre kom-pressor til nat- og weekend-drift

Hvis nej, bør det undersøges om det er rentabelt at forsyne de ma-skiner der kræver de højeste tryk med separate kompressorer og luftsystemer. Trykkrævende maskiner kan evt. forsynes med trykluft fra booster-kompressorer tilkoblet det centrale trykluftnet. Hvis nej, bør muligheden for etab-lering af sektionsvis afspærring undersøges. Hvis nej, bør rentabiliteten ved en investering i en mindre kompressor undersøges. Se endvidere afsnit 6.4.5

Kompressorkonfigura-tion og styring Bemærkninger:

Består kompressorbestanden af en stor kompressor? Benyttes der kaskadestyring af flere kompressorer?

Hvis ja, bør der tages kontakt til en trykluftekspert for at undersøge om der med fordel kan benyttes flere små kompressorer Hvis ja, bør der tages kontakt til en trykluftekspert for at undersøge om der med fordel kan benyttes intel-ligent eller kontinuert styring. Se endvidere afsnit 6.4.6

Erstatning af trykluft Bemærkninger:

Er det muligt at erstatte tryk-luftdrevne værktøjer og sty-ringer med eldrevne? Anvendes der trykluftbaseret luftbefugtning?

Hvis ja, bør rentabiliteten ved en erstatning undersøges. Hvis ja, bør det undersøges om det er rentabelt at udskifte anlægget til et højtryksbaseret befugtningsan-læg (højtrykspumpe). Se endvidere afsnit 6.4.7

42




nærmere Varmegenvinding Bemærkninger:

Findes der et varmebehov på virksomheden som vil kunne erstattes af varme genvundet fra kompressoren?

Hvis ja, bør rentabiliteten ved etablering af varmegenvinding undersøges nærmere. Se endvidere afsnit 6.4.8



Hvis nej, bør der indføres faste rutiner som sikrer regelmæssig vedligeholdelse. Se endvidere afsnit 6.4.9

43


5.5 Checkskema for motorer I nedenstående skema er angivet en række forhold, som har indflydelse på motorens energiforbrug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med



Afbrydes motorerne udenfor produktionstiden? Afbrydes motorerne når pro-cesmaskinen- eller apparatet kører i tomgang?

Hvis nej, bør det undersøges om etablering af automatisk tænd/slukfunktion på motorerne er rentabel. Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om etablering af automatisk tænd/slukfunktion på motoren er rentabel. Se endvidere afsnit 6.5.1

Motorvirkningsgrad Bemærkninger:

Er anlægget placeret i et forurenet miljø? Er anlægget forsynet med en sparemotor eller en PM-motor (Permanent mag-net motor)?

Hvis ja, bør det undersøges om motoren rengøres jævnligt. Hvis nej, bør det undersøges, om det er rentabelt at udskifte motoren med en sparemotor eller en PM-motor. Se endvidere afsnit 6.5.2

Hastighedsregulering Bemærkninger:

Er motorerne installeret i anlæg (f.eks. proces- eller varmeanlæg) som ofte arbej-der med en lavere ydelse end de er dimensioneret for?

Hvis ja, bør muligheden for an-vendelse af hastighedsregulering undersøges nærmere. Se endvidere afsnit 6.5.3

44


45


5.6 Checkskema for pumpeanlæg I nedenstående skema er angivet en række forhold, som har indflydelse på pumpeanlæggets energiforbrug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med



Slukkes cirkulationspumper i varmeanlæg med radiatorer udenfor fyringssæsonen? Slukkes cirkulationspumper til varmeflader i ventilations-anlæg, når anlægget er ude af drift? Slukkes pumpeanlægget, når f.eks. maskiner står standby eller produktionen stoppes?

Hvis nej, bør det undersøges om pumpen kan slukkes i denne perio-de. Hvis nej, bør der monteres styrin-ger på pumperne, som sørger for at de slukkes. Hvis nej, bør der monteres styrin-ger på pumperne, som sørger for at de slukkes. Se endvidere afsnit 6.6.1

Pumpens størrelse Bemærkninger:

For at vurdere pumpens stør-relse er det nødvendigt at foretage en bestemmelse af det dimensionerende flow og differenstryk.

For at vurdere pumpens størrelse er det nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse. Se endvidere afsnit 6.6.2

Pumpens omdrejnings-tal Bemærkninger:

Reguleres omdrejningstallet for cirkulationspumpen i varme- og ventilationsanlæg i forhold til varmebehovet? Nedsættes omdrejningsstallet for pumperne når en eller flere maskiner afbrydes?

Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om det er rentabelt at etablere regulering af pumperne. Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om det er rentabelt at etablere regulering af pumperne som sørger for dette. Se endvidere afsnit 6.6.2

46




nærmere Opdeling af pumpeen-heder Bemærkninger:

Er mængden af mediet som pumpes meget varierende?

Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om det er rentabelt at dele pumpekapaciteten op på flere pumper Se endvidere afsnit 6.6.4

Rørsystem Bemærkninger:

Findes der kontraventiler i rørsystemet? Er der monteret sæde-, mem-bran- eller nåleventiler i rør-systemet? Er der skarpe afgreninger og bøjninger samt pludselige dimensionsskift i rørsyste-met? Er der filtre på rørsystemet?

Hvis ja, bør det undersøges om disse er overflødige eller uvirk-somme . Hvis ja, bør disse udskiftes med kugle- eller skydeventiler. Hvis ja, bør undersøges om det er muligt at ændre anlæggets ud-formning. Hvis ja, bør disse filtre undersøges og eventuelt renses Se endvidere afsnit 6.6.5

Motorvirkningsgrad Bemærkninger:

Er anlægget placeret i et forurenet miljø? Er anlægget forsynet med en sparemotor eller en PM-motor (Permanent mag-net motor)?

Hvis ja, bør det undersøges om motoren rengøres jævnligt. Hvis nej, bør det undersøges, om det er rentabelt at udskifte motoren med en sparemotor eller en PM-motor. Se endvidere afsnit 6.6.6

47


Til understøtning og identifikation i forbindelse med energicheck er nedenfor vist tre eksempler på typi-ske pumpeanlæg, som installatørerne ofte vil møde i praksis.

48


49


5.7 Checkskema for køleanlæg I nedenstående skema er angivet en række forhold, som har indflydelse på køleanlæggets energiforbrug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med


nærmere Kompressor Bemærkninger:

Starter kompressoren mere end 6 – 10 gange i timen?

Hvis ja, kan det betyde at kom-pressoren pendler og der bør fore-tages en undersøgelse af kompres-sorens driftstilstand. Se endvidere afsnit 6.7.1

Fordampnings- og kondenseringstempe-raturer Bemærkninger:

Er fordampningstemperaturen lavere end 8 – 10 C under luftens tilgangstemperatur eller 5 - 7 C under væskens tilgangstemperatur? Er kondenseringstemperatu-ren mere end 10 – 15 C over luftens tilgangstemperatur eller 5 – 7 C over væskens tilgangstemperatur?

Hvis ja, bør muligheden for at hæve fordampningstemperaturen undersøges. Hvis ja, bør muligheden for at reducere kondenseringstempera-turen undersøges. Se endvidere afsnit 6.7.2

Varmeoverførende flader i fordamper og kondensator Bemærkninger:

Er fordamperen i kølerummet fyldt med støv og snavs? Er fordamperen i frostrummet iset til? Er der snavs og belægninger på kondensatorens varme-overførende flader?

Hvis ja, bør fordamperen renses. Hvis ja, bør fordamperen afrimes. Hvis ja, bør kondensatoren renses. Se endvidere afsnit 6.7.3

Isolering af kanaler, rør, beholdere og rum Bemærkninger:

Er kanaler, rør, beholdere og rum isolerede?

Hvis nej, bør foretages en effektiv isolering. Se endvidere afsnit 6.7.4

50




nærmere Kuldebehov Bemærkninger:

Står døre til køle- og frostrum åbne i længere perioder? Er døre til køle- og frostrum utætte? Slukkes lyset i køle- og frostrum når de forlades?

Hvis ja, bør det sikres at de lukkes. Hvis ja, bør utæthederne udbedres. Hvis nej, bør det sikres at lyset slukkes. Der kan f.eks. installeres bevægelsesmelder i rummet. Se endvidere afsnit 6.7.5

Varernes opbevarings-temperaturer Bemærkninger:

Opbevares kølede varer ved temperaturer lavere end 5 C? Opbevares frostvarer ved temperaturer lavere end –18 C?

Hvis ja, bør muligheden for at hæve temperaturen i kølerum og/eller kølemøbler undersøges. Hvis ja, bør muligheden for at hæve temperaturen i frostrum og/eller frostmøbler undersøges. I forbindelse med undersøgelsen anvendes tabellen i bilag 10. Se endvidere afsnit 6.7.6

Afdækning af køle- og frostmøbler Bemærkninger:

Afdækkes køle- og frostmøb-ler udenfor åbningstiden?

Hvis nej, bør muligheden for ind-førsel af denne arbejdsrutine un-dersøges. (Husk at afrimning skal foretages uden afdækning). Se endvidere afsnit 6.7.7

Glasfronte i åbne køle- og frostreoler Bemærkninger:

Er der etableret glasfronte i åbne køle- og frostreoler?

Hvis nej, bør rentabiliteten ved etablering af glasfronte i kølereo-lerne undersøges nærmere. Se endvidere afsnit 6.7.8

51




nærmere Placering af varer i køle- og frostrum samt køle- og frostmøbler Bemærkninger:

Er varerne placeret således at der sikres en effektiv luftbe-vægelse omkring disse?

Hvis nej, bør varerne placeres mere hensigtsmæssigt. Se endvidere afsnit 6.7.9

Ventilationskøleanlæg Er der installeret ventilati-

onskøleanlæg i bygningen? Hvis ja, bør anlægget undersøges

nærmere. Se endvidere afsnit 6.7.10

Serverrum Findes der serverrum i byg-

ningen? Hvis ja, bør evt. køleanlæg under-

søges nærmere. Se endvidere afsnit 6.7.11

Frikøling Bemærkninger:

Er der muligheder for at etab-lere frikøling?

Hvis ja, bør rentabiliteten ved etablering af frikøling undersøges nærmere. Se endvidere afsnit 6.7.12

Varmegenvinding Bemærkninger:

Er der muligheder for at etab-lere varmegenvinding?

Hvis ja, bør rentabiliteten ved etablering af varmegenvinding undersøges nærmere. Se endvidere afsnit 6.7.13


Foretages der en regelmæssig service på anlægget?

Hvis nej, bør det overvejes at tegne en servicekontrakt med et autoriseret kølefirma. Se endvidere afsnit 6.7.14

52


53


5.8 Checkskema for teknisk isolering I nedenstående skema er angivet en række forhold, som har indflydelse på varme og kuldetab fra tekniske instal-lationer o. lign., og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med


nærmere Rør Bemærkninger:

Er der uisolerede varme-/kølerør i de tekniske installa-tioner? Har de isolerede rør en isole-ringskvalitet, som svarer til standarden på området?

Hvis ja, bør det undersøges om det er muligt og energimæssigt fordel-agtigt at isolere installationerne. Hvis nej, bør det undersøges, hvor stor en energibesparelse, som kan opnås ved en forbedring af isole-ringen. Se endvidere afsnit 6.8.1

Ventiler Bemærkninger:

Er der uisolerede ventiler i de tekniske installationer? Har isolerede ventiler en isoleringskvalitet, som svarer til standarden på området?

Hvis ja, bør det undersøges, om det er muligt og energimæssigt fordelagtigt at isolere ventiler. Hvis nej, bør undersøges hvor stor en energibesparelse, som kan op-nås ved en forbedring af isolerin-gen. Se endvidere afsnit 6.8.2

Beholdere Bemærkninger:

Er der uisolerede varme/køle-beholdere i de tekniske instal-lationer? Har isolerede beholdere en isoleringskvalitet, som svarer til standarden på området?

Hvis ja, bør det undersøges, om det er muligt og energimæssigt fordelagtigt at isolere beholdere. Hvis nej, bør det undersøges, hvor stor en energibesparelse, som kan opnås ved en forbedring af isole-ringen Se endvidere afsnit 6.8.5

54




nærmere Plane flader Bemærkninger:

Er der uisolerede, plane var-meflader i installationerne, produktionsudstyr o.lign.? Har isoleringen omkring plane varmeflader en isole-ringskvalitet, som svarer til standarden på området?

Hvis ja, bør det undersøges, om det er muligt og energimæssigt fordelagtigt at isolere de plane flader. Hvis nej, bør det undersøges, hvor stor en energibesparelse, som kan opnås ved en forbedring af isole-ringen. Se endvidere afsnit 6.8.4

Kedler Bemærkninger:

Er der uisolerede kedler i de tekniske installationer? Har isoleringen på kedlen en isoleringskvalitet, som svarer til standarden på området?

Hvis ja, bør det undersøges, om det er muligt og energimæssigt fordelagtigt at isolere kedlen. Hvis nej, bør det undersøges hvor stor en besparelse, som kan opnås ved en forbedring af isoleringen. Se endvidere afsnit 6.8.6

Ventilationskanaler Bemærkninger:

Er der ventilationskanaler, som ikke er isolerede? Har isoleringen omkring kanalerne en isoleringskvali-tet, som svarer til standarden på området?

Hvis ja, bør det undersøges, om det er muligt og energimæssigt fordelagtigt at isolere kanalerne. Hvis nej, bør det undersøges, hvor stor en besparelse, som kan opnås ved en forbedring af isoleringen. Se endvidere afsnit 6.8.7

55




nærmere Andre emner (f.eks. flanger, snavssamlere, mandedæksler på beholdere, trykeks-pansionsbeholdere m.m.) Bemærkninger:

Er der andre uisolerede, var-meførende tekniske installati-oner eller emner? Har isoleringen omkring installationerne en isolerings-kvalitet, som svarer til stan-darden på området?

Hvis ja, bør det undersøges, om det er muligt og energimæssigt fordelagtigt, at isolere disse instal-lationer. Hvis nej, bør det undersøges, hvor en besparelse, som kan opnås ved en forbedring af isoleringen Se endvidere afsnit 6.8.8

56


5.9 Checkskema for klimaskærm I nedenstående skema er angivet en række forhold, som har indflydelse på bygningens energiforbrug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Check i forbindelse med


nærmere Ydervæg Bemærkninger:

Er ydervægskonstruktionen isoleret? Er ydervægskonstruktionen mangelfuldt isoleret?

Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om der kan opnås komfort-forbedring og rentable energibe-sparelse på energiforbrug til op-varmning af bygningen ved at efterisolere ydervægskonstruktio-nen. Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om der kan opnås komfort-forbedring og rentabel energibe-sparelse på energiforbrug til op-varmning af bygningen ved at merisolere ydervægskonstruktio-nen. Se endvidere afsnit 6.9.1

Tag/loft Bemærkninger:

Er tag/loft konstruktioner isolerede? Er tag/loft konstruktioner mangelfuldt isolerede?

Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om der kan opnås komfort-forbedring og rentabel energibe-sparelse på energiforbrug til op-varmning af bygningen ved at efterisolere tag/loft konstruktioner. Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om der kan opnås komfort-forbedring og rentabel energibe-sparelse på energiforbrug til op-varmning af bygningen ved at merisolere tag/loftkonstruktioner. Se endvidere afsnit 6.9.2

57




nærmere Etageadskillelser Bemærkninger:

Er etageadskillelser herunder gulv- og dækkonstruktioner isolerede? Er etageadskillelser herunder gulv- og dækkonstruktioner mangelfuldt isolerede?

Hvis nej, bør det undersøges nær-mere om der kan opnås komfort-forbedring og rentabel energibe-sparelse på energiforbrug til op-varmning af bygningen ved at efterisolere etageadskillelser. Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om der kan opnås komfort-forbedring og rentabel energibe-sparelse på energiforbrug til op-varmning af bygningen ved at merisolere etageadskillelser. Se endvidere afsnit 6.9.3

Vinduer Bemærkninger:

Er vinduer og lysåbninger monteret med f.eks.1- lag glas, koblede ruder, ældre termoruder eller er termo-glasset punkteret?

Hvis ja, bør det undersøges nær-mere om der kan opnås komfort-forbedring og rentabel energibe-sparelse på energiforbrug til op-varmning af bygningen ved at udskifte til vinduer/lysåbninger, f.eks. lavenergiruder, som har bedre varmeisolerende egenskaber end de aktuelle. Se endvidere afsnit 6.9.4

58


5.10 Checkskema for apparater og udstyr I nedenstående tabel er angivet en række forhold som har indflydelse på apparaternes og udstyrenes energifor-brug og som bør undersøges ved et førstegangsbesøg på virksomheden. Kontorapparater Check i forbindelse med


nærmere Driftstider Bemærkninger:

Afbrydes pc'er udenfor nor-mal arbejdstid samt når de ansatte forlader arbejdspladen i længere perioder? Afbrydes printere udenfor normal arbejdstid? Afbrydes kopimaskiner uden-for normal arbejdstid? Er der installeret elspareskin-ner?

Hvis nej, bør det undersøges hvor-for pc'erne ikke afbrydes. Hvis nej, bør undersøges hvorfor printerne ikke afbrydes. Hvis nej, bør undersøges hvorfor kopimaskinerne ikke afbrydes. Hvis nej, bør det anbefales at mon-tere elspareskinner. Se endvidere afsnit 6.10.1

Reduktion af tom-gangsforbrug Bemærkninger:

Er pc'ernes indbyggede ener-gisparefunktioner tilsluttede således at de går "i dvale" i standby perioder? Er printernes indbyggede energisparefunktioner tilslut-tede således at de går "i dva-le" i standby perioder? Er kopimaskinernes indbyg-gede energisparefunktioner tilsluttede således at de går "i dvale" eller "auto-off" i standby perioder? Er telefaxernes indbyggede energisparefunktioner tilslut-tede således at de går "i dva-le" i standby perioder?

Hvis nej, bør energisparefunktio-ner tilsluttes. Hvis nej, bør energisparefunktio-ner tilsluttes. Hvis nej, bør energisparefunktio-ner tilsluttes. Hvis nej, bør energisparefunktio-ner tilsluttes. Se endvidere afsnit 6.10.2

59




nærmere Udskiftning af skærme Bemærkninger:

Er pc'er forsynet med traditi-onelle CRT-skærme?

Hvis ja, bør det undersøges om det er rentabelt at udskifte skærmene til LCD fladskærme. Se endvidere afsnit 6.10.3

Storkøkkenudstyr Check i forbindelse med


nærmere Komfur Reduktion af tom-gangsforbrug Bemærkninger:

Står pladerne på komfuret ofte standby i arbejdstiden?

Hvis ja, bør det undersøges om det er muligt at slukke pladerne eller reducere pladernes effektoptag. Se endvidere afsnit 6.10.4

Udskiftning af komfur Bemærkninger:

Benyttes der komfurer med masseplader og er udnyttel-sesgraden, dvs. den reelle tid der laves mad i forhold til den tid komfurerne er tændt, lav?

Hvis ja, bør det undersøges om en udskiftning af komfurerne til f.eks. energieffektive induktionskomfu-rer er rentabel. Se endvidere afsnit 6.10.5

Ovn Reduktion af tom-gangsforbrug Bemærkninger:

Står ovnene standby i en stor del af arbejdstiden?

Hvis ja, bør det undersøges om det er muligt at slukke ovnene eller reducere temperaturen i ovnene i standby perioderne. Se endvidere afsnit 6.10.6

60




nærmere Opvaskemaskine Reduktion af tom-gangsforbrug Bemærkninger:

Står opvaskemaskinen stand-by udenfor normal arbejds-tid?

Hvis ja, bør det undersøges om det er muligt at slukke opvaskemaski-nen udenfor normal arbejdstid. Se endvidere afsnit 6.10.7

Udskiftning af opva-skemaskine Bemærkninger:

Benyttes der en ældre model opvaskemaskine (5 - 10 år gammel)?

Hvis ja, bør det undersøges om en udskiftning af vaskemaskinen til en ny model er rentabel. Se endvidere afsnit 6.10.8

Kipsteger Reduktion af opvarm-ningstid - opvarmning med låg Bemærkninger:

Opvarmes kipstegeren med låget lukket?

Hvis nej, bør denne arbejdsrutine anvises/foreslås. Se endvidere afsnit 6.10.9

Friturekoger Reduktion af tom-gangsforbrug Bemærkninger:

Står friturekogeren standby i en stor del af arbejdstiden?

Hvis ja, bør det undersøges om det er muligt at slukke friturekogeren eller reducere temperaturen i fritu-rekogeren i standby perioderne. Se endvidere afsnit 6.10.10

Vandbad Reduktion af tom-gangsforbrug Bemærkninger:

Tændes vandbadet lang tid før det skal benyttes?

Hvis ja, bør det undersøges om det er muligt at tænde vandbadet sene-re end normalt. Se endvidere afsnit 6.10.11

61


Industrielle apparater og udstyr Check i forbindelse med


nærmere Drifts- og tomgangsti-der Bemærkninger:

Afbrydes apparatet eller ud-styret udenfor produktionsti-den? Afbrydes apparatet eller ud-styret i forbindelse med pau-ser, værktøjsskift m.m.? Kører apparatet eller udstyret ofte i tomgang?

Hvis nej, bør det undersøges hvor-for anlægget ikke afbrydes. Hvis nej, bør undersøges om an-læggene kan afbrydes i disse peri-oder. Hvis ja, bør det undersøges om tomgangstiden kan reduceres. Se endvidere afsnit 6.10.12

Isoleringsstandard Bemærkninger:

Er apparatet eller udstyret, f.eks. ovn, varmeskab, op-varmet kar m.m, isoleret?

Hvis nej, bør det undersøges om en isolering af apparatet eller ud-styret er mulig og rentabel. Hvis ja, bør det undersøges om en efterisolering af apparatet eller udstyret er mulig og rentabel. Se endvidere afsnit 6.10.13

62


Dampanlæg Check i forbindelse med


nærmere Røggas Er røggastemperaturen mere

end 65 C over den mættede damps temperatur ved kedlen aktuelle driftstryk? Genvindes varmen fra røg-gassen?

Hvis ja, bør det undersøges om varmeveksleren i kedelen er til-smudset. Hvis nej, bør undersøges om det er rentabelt at udnyttes varmen fra røggassen til forvarmning af spæ-devandet og/eller forbrændings-luften. Se endvidere afsnit 6.10.14

Dampkedel Er overfladen på dampkedlen isoleret? Produceres dampen ved et væsentligt højere tryk end processerne kræver? Er der ofte udblæsning fra kedlen?

Hvis nej, bør det undersøges om det er rentabelt at isolere kedlen. Hvis ja, bør årsagen til dette un-dersøges nærmere. Hvis ja, bør årsagen til dette un-dersøges nærmere. Se endvidere afsnit 6.10.14

Distributionssystem inkl. Komponenter Bemærkninger:

Er der utætheder i distributi-onssystemet? Er vandudladerne utætte? Er komponenterne i distribu-tionssystemet isolerede? Er fødepumpen omdrejnings-talsreguleret?

Hvis ja, bør disse utætheder ud-bedres. Hvis ja, bør årsagen til dette un-dersøges nærmere. Hvis nej, bør det undersøges om det er rentabelt at isolere kompo-nenterne. Hvis nej, bør det undersøges om det er muligt og rentabelt at etable-re omdrejningstalsregulering på pumpen. Se endvidere afsnit 6.10.14

63


Til understøtning og identifikation i forbindelse med energicheck er nedenfor vist tre eksempler på typi-ske apparater og udstyr, som installatørerne ofte vil møde i praksis.

64


65


6 Nærmere undersøgelser I det følgende ses eksempler på nærmere undersøgelser for følgende teknologiområder: Ventilation Varmeanlæg og vandinstallationer Belysning Trykluft Motorer Pumper Køl/frys Teknisk isolering Klimaskærm Apparater og udstyr

66


6.1 Ventilation - muligheder for energibesparelser Følgende forhold bør undersøges med henblik på at lokalisere el- og varmebesparelser: 1. Reduktion af driftstid (se afsnit 6.1.1) 2. Reduktion af volumenstrømmen og regulering efter behov (se afsnit 6.1.2) 3. Optimering af ventilatorvirkningsgrad (se afsnit 6.1.3) 4. Optimering af remvirkningsgrad (se afsnit 6.1.4) 5. Optimering af motorvirkningsgrad (se afsnit 6.1.5) 6. Reduktion af tryk- og systemtab (se afsnit 6.1.6) 7. Vurdering af temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsaggregatet (se afsnit 6.1.7) 8. Vurdering af punktudsugenes effektiviteter (se afsnit 6.1.8) 9. Vurdering af varmefladens regulering (se afsnit 6.1.9) 10. Indstillingsværdier for de ønskede temperaturer (se afsnit 6.1.10) 11. Vedligeholdelse af anlæg (se afsnit 6.1.11)

6.1.1 Reduktion af driftstid Nedenfor ses hvorledes energibesparelserne ved reduktion af driftstiden kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed med to holds skift er det konstateret, at et af ventilationsanlæggene ikke afbrydes om natten på normale arbejdsdage. Ventilationsanlægget stoppes dog i weekender og på helligda-ge. Idet der regnes med 255 arbejdsdage pr. år kan driftstiden beregnes til: 255 dage/år 24 timer/dag = 6.100 timer/år. For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det, at stoppe anlægget på normale arbejdsdage mellem kl. 22.00 og 6.00. Den opnåelige driftstid for anlægget er derfor: 255 dage/år (24 timer/dag – 8 timer/dag) = 4.100 timer/år. For at beregne energisparepotentialet ved ændring af driftstiden er det nødvendigt at foretage nogle målinger på anlægget. Det drejer sig om følgende: Effektoptaget for indblæsnings- og udsugningsventilatoren (se bilag 4). Den indblæste og udsugede volumenstrøm (se bilag 4).

67


Driftstemperaturer på anlægget. I nedenstående tabeller ses resultaterne af målingerne. Data for anlæg Ventilatorer Effektoptag

motor, Pmotor [kW]

Årlig driftstid

[h] Indblæsningsventilator 7 6.100 Udsugningsventilator 5 6.100

Tabel 6.1.1 Ventilatorer Volumenstrøm qv

[m3/s] Volumenstrøm qv

1)

[m3/h] Indblæsningsventilator 4,0 14.400 Udsugningsventilator 4,0 14.400 1) m3/h = m3/s · 3.600

Tabel 6.1.2 Driftstemperaturer Temperatur

[ C] Temperatur før varmegenvindingsaggregatet = udetemperatur (A) 5 Temperatur efter varmegenvindingsaggregat (B) 16 Indblæsningstemperatur 20 Afkasttemperatur = rumtemperatur (C) 22

Tabel 6.1.3 Beregning af temperaturvirkningsgraden: Temperaturvirkningsgrad t = (B – A)/(C – A) 0,65 (~65 %)

Tabel 6.1.4 Ved hjælp af ovenstående data samt Figur 6.1.1 er det muligt at beregne af el- og varmebesparelserne ved re-duktion af driftstiden.

68


Elbesparelse Effektoptag motor, Pmotor

[kW] Årlig driftstid

[h] Årligt elforbrug

[kWh] Indblæsning Nuværende 7 6.100 42.700 Opnåeligt 7 4.100 28.700 Besparelse 14.000 Udsugning Nuværende 5 6.100 30.500 Opnåeligt 5 4.100 20.500 Besparelse 10.000 Besparelse i alt 24.000

Tabel 6.1.5 Varmebesparelse I Figur 6.1.1 ses kurver for årligt energiforbrug i kWh pr. m3 luft pr. time til opvarmning fra udetemperaturen til en bestemt ønsket temperatur. Kurverne gælder for forskellige kombinationer af temperaturvirkningsgrad og temperatur for afkastningsluften, hvoraf der varmegenvindes. Figur 6.1.1 ses også i bilag 1 i dette afsnit. Er driftstiden kun x timer pr. år, regnes forbruget som x/8.760 forbruget aflæst på kurverne

0

10

20

30

40

50

60

70

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30

Energiforbrug til opvarmning af 1 m

3luft pr. time i kWh

Indblæsningstemperatur [°C]

0-0 35-0 35-5 35-15 65-0 65-5 65-15 Figur 6.1.1. Årligt energiforbrug i kWh til opvarmning af 1 m3 luft pr time i tidsrummet fra kl. 0.00 til kl. 24.00.

En

erg

ifo

rbru

g t

il o

pva

rmn

ing

af

1 m

3 lu

ft p

r. t

ime

i kW

h

69


Kurvebetegnelse (65 – 5:) 65 betyder 65 % virkningsgrad for varmegenvindingsenheden (temperaturvirkningsgrad) 5 betyder 5 C højere temperatur af afkastningsluft end den ønskede opvarmningstilstand 0 – 0 er forbruget uden varmegenvinding

Idet temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsenheden jf. Tabel 6.1.4 er ca. 65 % og afkastluften jf. Tabel 6.1.3 er 2 C højere end indblæsningstemperaturen, kan det årlige energiforbrug pr. m3 luft pr. sek. bestemmes ved hjælp af Figur 6.1.1. I figuren ses, at energiforbruget andrager 9,5 MWh pr. m3 luft pr. time. Varmebesparelsen ved reduktion af driftstiden kan herefter beregnes. Volumenstrøm

[m3/h]

Årligt energiforbrug pr. m3 luft pr. time. [kWh/m3 pr. h]

Driftstid/Antal timer pr. år (8.760 h)

[-]

Årligt varmeforbrug

[kWh] Nuværende 14.400 9,5 0,7 95.800 Opnåeligt 14.400 9,5 0,47 64.300 Besparelse 31.500

Tabel 6.1.6 6.1.2 Reduktion af volumenstrømmen og regulering efter behov Reduktion af volumenstrøm Volumenstrømmen i et ventilationsanlæg kan reduceres ved at ændre ventilatorens omdrejningstal. En reduktion af volumenstrømmen sker typisk ved udskiftning af ventilatorernes remskiver eller ved anvendelse af en fre-kvensomformer. En ændring af ventilatorens omdrejningstal vil samtidig medføre at ventilatorens effektoptag reduceres. Nedenfor ses sammenhængen mellem omdrejningstal, volumenstrøm og effektoptag:

nuværende

opnåelig

nuværende

opnåelig

qq

nn

hvor n er ventilatorens omdrejningstal [o/min] q er volumenstrømmen i anlægget i [m3/s]

2,5

nuværende

opnåelig

nuværendeaksel,

opnåeligaksel,

qq

PP

hvor Paksel er motorens akseleffekt [kW]

70


Der gælder endvidere følgende:

opnåeligm,

mærkeopnåelig

opnåeligm,

opnåeligaksel,opnåeligmotor,

PBgPP

og

nuværendem,

mærkenuværende

nuværendem,

nuværendeaksel,nuværendemotor,

PBgPP

hvor Pmotor er motorens effektoptag [kW]

m er motorens virkningsgrad [%] Bg er motorens belastningsgrad [%] I bilag 2 ses vejledende volumenstrømme for forskellige bygningstyper. Dette bilag kan sammen med ovenstå-ende formler anvendes til bestemmelse af el- og varmebesparelsen ved reduktion af luftmængden. Med hensyn til de vejledende volumenstrømme i bilag 2, så er der her tale om friskluftmængder. Dette betyder, at hvis der eksempelvis anvendes recirkulering på anlægget, så er det kun den indblæste friskluftmængde, der skal tages stilling til. Hvis anlægget benyttes til køling (dog uden mekanisk køleanlæg) på grund af store interne belastnin-ger i form af belysning samt apparater og udstyr, kan de vejledende volumenstrømme ikke benyttes. Nedenfor ses hvorledes energibesparelserne ved hastighedsregulering af en motor kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at den indblæste og den udsugede luftmængde kan være for høj. Anlægget ventilerer kontorlandskaber med i alt 100 personer. Driftstiden for anlægget er 2.600 timer pr. år. For at forsøge at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det at analysere dette nærmere. For at vurdere energisparepotentialet ved nedsættelse af luftmængderne, er det nødvendigt at foretage nogle målinger og registreringer på anlægget, det drejer sig om følgende: Effektoptaget for indblæsnings- og udsugningsventilatoren (se endvidere bilag 4). Den indblæste og udsugede volumenstrøm (se endvidere bilag 4). Mærkeeffekter for motorer (se endvidere bilag 4). Driftstemperaturer på anlægget.

I nedenstående tabeller ses resultaterne af målingerne og registreringerne.

71


Data for anlæg Ventilatorer Effektoptag

motor, Pmotor [kW]

Årlig driftstid

[h] Indblæsningsventilator 4,2 2.600 Udsugningsventilator 3,5 2.600


[m3/s] [m3/h]1) [l/s]2)

Indblæsningsventilator 3,2 11.520 3.200 Udsugningsventilator 2,9 10.440 2.900 1) m3/h = m3/s 3.600 2) l/s = m3/s 1.000

Tabel 6.1.8 Ventilatorer Mærkeeffekt

motor, Pmærke [kW]

Indblæsningsventilator 5,5 Udsugningsventilator 5,5

Tabel 6.1.9 Driftstemperaturer Temperatur


Tabel 6.1.10 Beregning af temperaturvirkningsgraden: Temperaturvirkningsgrad t = (B – A)/(C – A) 0,65 (~65 %)

Tabel 6.1.11

72


I bilag 2 ses, at den nødvendige volumenstrøm (friskluft) til et kontorlandskab er 20 l/s pr. person. Da der er 100 personer på kontorerne er den nødvendige indblæste og udsugede volumenstrøm 2.000 l/s. I tabel 6.12 ses de målte og de nødvendige volumenstrømme samt den mulige reduktion. Ventilatorer Volumenstrøm

målt, qmålt (A) [l/s]

Volumenstrøm nødvendig, qnødv (B)

[l/s] Indblæsningsventilator 3.200 2.000 Udsugningsventilator 2.900 2.000

Tabel 6.1.12 Det besluttes, at den indblæste og udsugede volumenstrøm nedsættes ved udskiftning af ventilatorernes remski-ver. Ved hjælp af ovenstående data, formlen for sammenhængen mellem motorens akseleffekt og volumenstrømmen samt formlen for sammenhængen mellem motorens effektoptag og akseleffekt, er det muligt at beregne el- og varmebesparelsen ved nedsættelse af luftmængden. Først er det nødvendigt at beregne motorernes nuværende akseleffekter. Til beregning af akseleffekterne benyt-tes Figur 6.1.2 samt målingerne af motorernes optagne effekter.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5

Virkningsgrad [%]

Belastningsgrad (P/Pmærke)

1,5 kW 5,5 kW 15 kW 132 kW

Figur 6.1.2 For motoren til indblæsningsventilatoren gælder følgende:

m

kW5,5BgkW4,2

For motoren til udsugningsventilatoren gælder følgende:

m

kW5,5BgkW3,5

Vir

knin

gsg

rad

[%

]

73


Ved hjælp af figur 6.1.2 kommer man frem til belastnings- og virkningsgraderne vist i Tabel 6.1.13. I Tabel 6.1.13 er de beregnede akseleffekter (Bg Pmærke) endvidere vist. Ventilatorer Nuværende motor

belastningsgrad, Bg [%]

Nuværende motor virkningsgrad, m

[%]

Nuværende akseleffekt Paksel [kW]

Indblæsningsventilator 66 86 3,6 Udsugningsventilator 54 85 3,0

Tabel 6.1.13

I Tabel 6.1.14 er de beregnede opnåelige akseleffekter vist. De er beregnet vha. udtrykket for sammenhængen mellem motorens akseleffekt og omdrejningstallet. Belastningsgraderne er beregnet som akseleffekterne divide-ret med mærkeeffekterne og virkningsgraderne er aflæst på figur 6.1.2. Ventilatorer Opnåelig motor


Opnåelig motor virkningsgrad, m

[%]

Opnåelig Akseleffekt Paksel [kW]

Indblæsningsventilator 20 75 1,11 Udsugningsventilator 21 75 1,18

Tabel 6.1.14 Elbesparelse Effektoptag motor, Pmotor



[kWh] Indblæsning Nuværende 4,2 2.600 10.900 Opnåeligt1) 1,47 2.600 3.800 Besparelse 7.100 Udsugning Nuværende 3,5 2.600 9.100 Opnåeligt1) 1,57 2.600 4.100 Besparelse 5.000 Besparelse i alt 12.100

1) Det opnåelige effektoptag beregnes som den opnåelige akseleffekt divideret med den opnåelige motorvirkningsgrad (Pm/ m) Tabel 6.1.15

74


Varmebesparelse Volumenstrøm

[m3/h]

Årligt energiforbrug pr. m3 luft pr. time. [MWh/m3 pr. h]

Driftstid/Antal timer pr. år (8.760 h)

[-]


[kWh] Nuværende 11.520 8,5 0,3 29.400 Opnåeligt 7.200 8,5 0,3 18.400 Besparelse 11.000

Tabel 6.1.16 Det skal bemærkes, at man skal være meget varsom med at give råd vedr. reduktion af luftmængden. De vejle-dende luftmængder angivet i bilag 2 skal netop kun opfattes som vejledende. Hvis man får mistanke om at luft-mængden kan være for høj, bør man konsultere en ventilationsekspert for at få mistanken vurderet. Regulering efter behov På mange virksomheder kan der være ønske om eller behov for at kunne regulere volumenstrømmen. I Figur 6.1.3 ses forskellige mulige reguleringsmetoder af ventilatorer. På kurverne ses, hvilken betydning en regulering af volumenstrømmen har for motorens effektoptag.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Volumenstrøm [%]

Opt

agen

el-e

ffekt

[%]

Spjældregulering F-hjul Aksialventilator med stilbare skovle Omdrejningstal reguleirng To hastighedsmotor og spjæld Figur 6.1.3 Kurverne er medtaget for at orientere om, hvilke reguleringsmetoder af ventilatorer det vil være muligt at anven-de. Nedenfor ses et eksempel på behovsstyring af et svejseudsugningsanlæg.

75


Eksempel – behovsstyret svejseudsugning Behovsstyret svejseudsugning indebærer, at sugesteder åbnes og lukkes i takt med arbejdsprocessernes aktivitet. Den varierende belastning bringer udsugningsanlægget ud af den projekterede tryk- og volumenstrømsbalance. Start og stop af sugesteder bør derfor suppleres med en trykstyring som, via en frekvensomformer, sørger for at tilpasse ventilatormotorens omdrejningstal til et ønsket tryk i kanalsystemet. Nedenfor ses et eksempel på et behovsstyret svejseudsugningsanlæg.

Punktudsug

Frekvensomformer

Ventilator

Tryktransmitter

Spjæld

Figur 6.1.4 I Figur 6.1.5 ses, at når et eller flere spjæld lukker, så sørger trykstyringen for at det statiske tryk før ventilatoren holdes konstant. Trykket holdes konstant ved at ventilatormotorens omdrejningstal, via en frekvensomformer reduceres, hvorved den udsugede volumenstrøm reduceres til det ønskede.

76


Figur 6.1.5

Figur 6.1.6 Punktudsug i svejsehal

Figur 6.1.7 Afspærringsspjæld ved punktudsug

Etablering af behovsstyret svejseudsugning vil medføre både el- og varmebesparelser.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43

6600 Vejen

Tlf. 76 96 12 00

www.solar.dk

Solar Danmark A/S er en teknisk grossist og en af de førende leverandører af vedvarende

energiløsninger. Sammen med de førende producenter, stiller vi gerne vores viden og kompe-

tencer til rådighed for vore kunder.

Det gælder alle de tekniske områder såsom varme, ventilation og alle områder inden for ved-

varende energi som solvarme, solceller, jordvarme, varmepumper samt styring og regulering.

Vi har anlæg til én-familiehuse, boligforeninger, skoler samt til industrien. Det betyder at vore

kunder kun behøver at henvende sig til én leverandør: – ”Så sørger vi for resten”.

Solar Danmark A/S leverer varer fra dag til dag inden for:

• Vedvarende energi

• VVS

• Ventilation

• Energi & infrastruktur

• Offshore/Marine

• Kommunikation

• Belysning

• Sikring

Når Solar Danmark A/S er Danmarks største elgrossist og en nyskabende VVS- og ventila-

tionsgrossist, skyldes dette, at vi satser målrettet på 4 ting...

• Et optimalt leveringssystem

• Et højt kvalitetsniveau

• Professionel teknisk support

• Den nyeste teknologi er til rådighed for dig

Solar Danmark A/S indgår i tætte samarbejdsforhold for at sikre, at vore løsninger og services

passer perfekt til vore kunders ønsker og behov.

For at give et overblik over de forskellige produkter, og for at synliggøre vore tekniske kom-

petencer, kan man på vores hjemmeside www.solar.dk finde den mere dybdegående beskri-

velse af vore mange services.

78


6.1.3 Optimering af ventilatorvirkningsgraden For at vurdere ventilatorernes effektivitet er den nødvendigt at beregne totalvirkningsgrader ( total) for indblæs-nings- og udsugningssystemerne. Indblæsnings- og udsugningssystemets totalvirkningsgrad kan skrives således:

hvor Pmotor er ventilatormotorens optagne effekt W

ptotal er trykstigningen over ventilatoren Pa qv er volumenstrømmen i anlægget m3/s

total er indblæsnings- eller udsugningssystemets totalvirkningsgrad ( total = ventilator remtræk motor) I Tabel 6.1.17 ses normale og optimale værdier for indblæsnings- og udsugningssystemets totalvirkningsgrad. Totalvirkningsgrad

total

Normal 0,15 – 0,35 Optimal 0,65

Tabel 6.1.17 Hvis totalvirkningsgraderne for indblæsnings- og udsugningssystemet er lavere end de optimale værdier kan det skyldes, at ventilatorernes virkningsgrader er lave. Dette kan skyldes, at der er valgt en ventilator med et forkert skovlhjul. De mest anvendte typer ventilatorer ses i Figur 6.1.8 og Figur 6.1.9.

Figur 6.1.8 Radialventilator med fremadkrumme-de skovle

Figur 6.1.9 Radialventilatorer med bagudkrum-mede skovle

Med hensyn til virkningsgraden for ventilatorerne gælder følgende: Radialventilator med fremadkrummede skovle: 55 – 65 % Radialventilator med bagudkrummede skovle: 75 – 85 %

Radialventilatorer med B-hjul, der lever op til de danske elselskabers krav om høj energieffektivitet, kan opnå betegnelsen Spareventilatorer®.

motor

vtotaltotal P

qp

79


Nedenfor ses hvilke krav til virkningsgraden der stilles, for at en radialventilator med B-hjul kan betegnes som en Spareventilator®. Akseleffekt Fra 0 til

og med 0,5 kW

Fra 0,5 til og med 1,0 kW

Fra 1,0 til og med 3,0 kW

Fra 3,0 til og med 10 kW

Fra 10 til og med 20 kW



Større end 100 kW

Min. værdi for maks. virkningsgrad

76 %

78 %

79 %

80 %

81 %

82 %

83 %

84 %

Tabel 6.1.18 Krav til virkningsgrader for spareventilatorer Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved forbedring af ventilatorvirkningsgraden kan beregnes. Eksempel Ved energichecket på virksomheden fra afsnit 6.1.2 er det konstateret, at en indblæsnings- og udsugningsventila-tor er forsynet med et hjul med fremadkrummede skovle. Ventilatoren indblæser i et kontorlokale. For at vurdere ventilatorens virkningsgrad er det nødvendigt at måle og registrere følgende: Trykstigningen over ventilatoren (se endvidere bilag 4) Volumenstrømmen (se endvidere bilag 4) Effektoptaget for motoren (se endvidere bilag 4) Mærkeeffekter for motorer (se endvidere bilag 4) Virkningsgrader for remtræk (se endvidere bilag 4)

I nedenstående tabel ses resultatet af målingerne og registreringerne. Data for anlæg Ventilatorer Trykstigning over

ventilator pt [Pa]

Volumenstrøm qv

[m3/s]

Effektoptag motor, Pmotor [W]

Årlig driftstid

[h] Indblæsningsventilator 600 3,2 4.200 2.600 Udsugningsventilator 600 2,9 3.500 2.600

Tabel 6.1.19 Ventilatorer Mærkeeffekt

motor, Pmærke [kW]


Tabel 6.1.20

80


Ventilatorer Remtrækkets

virkningsgrad [%]

Indblæsningsventilator 97 Udsugningsventilator 97

Tabel 6.1.21 Ved hjælp af dataene i Tabel 6.1.19 er det muligt at beregne indblæsnings- og udsugningssystemets virknings-grad. Ventilatorer Ventilationssystemets nuværende totalvirkningsgrad

motor

vttotal P

qp


Tabel 6.1.22 Som det ses i Tabel 6.1.22 er indblæsnings- og udsugningssystemets virkningsgrad lavere end de optimale værdier i Tabel 6.1.17. Dette kan skyldes, at der benyttes ventilatorer fremadkrummede skovle. Dette undersøges nærmere. Først er det nødvendigt, at bestemme motorernes virkningsgader. Ved hjælp af figur 6.1.2kommer man frem til belastnings- og virkningsgraderne vist i Tabel 6.1.23. Ventilatorer Nuværende motor


Nuværende motor virkningsgrad, m

[%] Indblæsningsventilator 66 86 Udsugningsventilator 54 85

Tabel 6.1.23 Ventilatorerne virkningsgrader kan nu beregnes idet der gælder:

motorremtræk

totalventilator

Ventilatorer Ventilatorens nuværende

virkningsgrad vent, nuværende

Opnåelig virkningsgrad i følge spareventilatorliste

vent, opnåelig Indblæsningsventilator 55 79 Udsugningsventilator 60 79

Tabel 6.1.24 Som det ses i Tabel 6.1.24 er ventilatorernes virkningsgrader relativt lave. I tabellen ses endvidere hvilke virk-ningsgrader der kan opnås, hvis de udskiftes til Spareventilatorer®.

81


For at finde motorens effektoptag efter udskiftningen af ventilatoren er det nødvendigt først at finde motorens belastningsgrad efter udskiftningen og derefter finde virkningsgraden for motoren i figur 6.1.2. Motorernes belastningsgrader kan bestemmes vha. nedenstående udtryk:

mærkevr

vtPqp

Bg

I Tabel 6.1.25 ses resultaterne af beregningerne og aflæsningerne på figur 6.1.2. Ventilatorer Opnåelig motor


Opnåelig motor virkningsgrad, m

[%] Indblæsningsventilator 46 84 Udsugningsventilator 41 83

Tabel 6.1.25

Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne el-besparelsen ved optimering af ventilatorvirkningsgra-den. De opnåelige effektoptag for motorerne beregnes vha. nedenstående udtryk:

mvr

vtmotor

qpP

Elbesparelse Effektoptag motor, Pmotor



[kWh] Indblæsning Nuværende 4,2 2.600 10.900 Opnåeligt 2,97 2.600 7.700 Besparelse 3.200 Udsugning Nuværende 3,5 2.600 9.100 Opnåeligt 2,72 2.600 7.100 Besparelse 2.000 Besparelse i alt 5.200

Tabel 6.1.26 Hvis man overvejer at udskifte en ventilator med fremadkrummede skovle til en med bagudkrummede skal man være opmærksom på at lydniveauet vil stige, samt at en ventilator med bagudkrummede skovle er mere plads-krævende, hvilket i nogle tilfælde kan gøre en udskiftning umulig. Hvis stigningen i lydniveauet er uacceptabel kan man overveje om det er muligt, at anvende en ventilator med et større skovlhjul.

82


6.1.4 Optimering af remvirkningsgraden Virkningsgraden for remtræk afhænger af en række faktorer som remtypen, belastningen, remskivens diameter m.m. I tabel 6.27 ses typiske virkningsgrader for de almindeligt forekommende typer remtræk.

Figur 6.1.10 Formfortandet kilerem

Figur 6.1.11 Poly-V rem

Figur 6.1.12 Fladrem

Figur 6.1.13 Tandrem

Remtræk Typiske virkningsgrader

[%] Remtræk med én almindelig kilerem Remtræk med flere almindelige kileremme Remtræk med formfortandet kilerem Poly-V rem Fladremstræk Tandremstræk

93 - 98 90 - 93 96 - 98 97 - 99 97 - 99 97 - 99

Tabel 6.1.27 Virkningsgraderne gælder for nye remtræk. Når remtrækket slides, reduceres virkningsgraden nogle procent. Dog fastholder tandremstrækket stort set virkningsgraden. De største fald i virkningsgraden ses ved remtræk med flere kileremme, fordi remme og skiver ikke slides ens og måske ikke skiftes samtidig. Derved bliver kor-rekt opspænding ikke mulig.

83


6.1.5 Optimering af motorvirkningsgraden Elmotorens virkningsgrad afhænger både af motorens størrelse og af belastningen, men der er også betydelige variationer mellem forskellige typer og fabrikater.

Figur 6.1.14 Asynkronmotor

Figur 6.1.15 PM-motor

I Figur 6.1.16 ses virkningsgrader for 4-polede standard- og sparemotorer (asynkronmotorer). Virkningsgrads-kurverne gælder for nettilsluttede motorer, dvs. motorer hvor omdrejningstallet ikke kan ændres.

70

75

80

85

90

95

100

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Akseleffekt [kW]

Virk

ning

sgra

d [%

]

Standardmotor Sparemotor Figur 6.1.16

I Figur 6.1.17 ses virkningsgrader for 4-polede standard- og sparemotorer (asynkronmotorer) samt PM-motorer (permanent magnet motorer). Den øverste kurve er for PM-motorer, der er elmotorer med særlig høj virknings-grad. PM-motorer kan ikke nettilsluttes men skal forsynes via en frekvensomformer. For at kunne sammenligne direkte, er virkningsgraderne i Figur 6.1.16 korrigerede, således at det fra frekvensomformeren inducerede tab i motoren er regnet med. Da PM-motorer skal forsynes via en frekvensomformer er det mest hensigtsmæssigt at benytte dem i ventilationsanlæg med variabel volumenstrøm (VAV anlæg).

84


70

75

80

85

90

95

1000 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Akseleffekt [kW]

Virk

ning

sgra

d [%

]

Standardmotor Sparemotor PM-motor Figur 6.1.17 I Figur 6.1.2 ses virkningsgrader ved varierende belastning af standardmotorer. Det ses, at virkningsgraden fal-der stærkt, når motoren belastes under 25 %. I området 50 – 100 % af mærkeeffekten er virkningsgraden ret konstant. Virkningsgraden for en motor defineres, som tidligere beskrevet, således:

motor

mærke

motor

akselm P

PBgPP

hvor Paksel er den afgivne akseleffekt Pmotor er motorens optagne effekt Bg er belastningsgraden Nedenfor ses hvorledes en motors virkningsgrad kan vurderes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at en udsugningsventilator er forsynet med en 20 år gammel motor, som aldrig er blevet vedligeholdt. For at vurdere motorens virkningsgrad er det nødvendigt at måle og registrere følgende: Effektoptaget for motoren (se endvidere bilag 4). Mærkepladeeffekten på motoren (se endvidere bilag 4).

I nedenstående tabel ses resultatet af målingen og aflæsningen.

85


Data for anlæg Ventilator Effektoptag motor Pmotor


[h] Udsugningsventilator 5,64 5.000

Tabel 6.1.28 Ventilator Mærkepladeeffekt Pmærke

[kW] Udsugningsventilator 18,5

Tabel 6.1.29

Ved hjælp af målingen af motorens optagne effekt og Figur 6.1.2 kan man nu bestemme motorens belastnings- og virkningsgrad og derefter akseleffekten. Ventilator Motor


Motor virkningsgrad, m

[%]

Akseleffekt Paksel [kW]

Udsugningsventilator 25 82 4,63 Tabel 6.1.30

Nedenfor ses sammenhængen mellem belastnings- og virkningsgraden samt akseleffekten og den optagne effekt for motoren.

kWkWkW

Pmotor 64,582,0

63,482,0

5,1825,0

Motoren er således 25 % belastet, hvilket svarer til en akseleffekt på 4,63 kW. Hvis motoren skal erstattes med en mindre motor skal der findes en motor der netop kan yde denne akseleffekt. En 4-polet motor med en nominel effekt på 5,5 kW og en virkningsgrad på 87 % vil kunne anvendes. Effektoptaget for denne motor er 5,32 kW (4,63 kW/0,87). Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne elbesparelsen ved optimering af motorvirkningsgraden. Elbesparelse Effektoptag motor, Pmotor



[kWh] Nuværende 5,64 5.000 28.200 Opnåeligt 5,32 5.000 26.600 Besparelse 1.600

Tabel 6.1.31

86


6.1.6 Reduktion af tryk- og systemtab I Figur 6.1.18 ses optimale og normalt forekommende trykdifferenser over komponenterne i ventilationsanlæg. De normalt forekommende trykdifferenser er baseret på data i 100 stk. aftaler og servicerapporter fra VENT-ordningen (se endvidere afsnit 6.1.11). Middelvolumenstrømmen (indblæsning og udsugning) for de 100 ventilationsanlæg er ca. 8.000 m3/h.

0

50

100

150

200

250

300

350

Kana

lsys

tem

inkl

.lu

ftind

tag,

indb

læsn

ings

arm

atur

erog

lydd

æm

per

Kana

lsys

tem

inkl

.ud

sugn

ings

arm

atur

er,

afka

st o

g ly

ddæ

mpe

r

Filte

r - in

dblæ

snin

g

Filte

r - u

dsug

ning

Var

meg

envi

ndin

g -

indb

læsn

ing

Var

meg

envi

ndin

g -

udsu

gnin

g

Var

mef

lade

Køl

efla

de

Syst

emta

b -

indb

læsn

ing

Sys

tem

tab

- uds

ugni

ng

Komponent

Tryk

diffe

rens

[Pa]

Optimal Normal Figur 6.1.18 Optimale og normalt forekommende tryktab i ventilationsanlæg Som det ses i Figur 6.1.18 er de normalt forekommende trykdifferenser i kanalsystemerne inkl. indblæsnings- og udsugningsarmaturer m.v. betydeligt højere end de optimale. Dette indikerer, at kanalsystemerne er underdimen-sionerede, dvs. at der er anvendt for små kanaldimensioner. Endvidere indikerer det, at kanalsystemerne ikke er opbygget strømningsmæssigt korrekt. De normalt forekommende systemtab i anlæggene er også betydeligt højere end de optimale. Dette indikerer, at tilslutningerne og afgangene fra ventilatorerne ikke er opbygget strømningsmæssigt korrekt. Trykdifferenserne over varmegenvindingsenhederne er også noget højere end de optimale. Dette indikerer, at varmegenvindingsenhederne er underdimensionerede. Eksempel Ved et energicheck på en virksomhed er det konstateret, at trykdifferenserne i kanalsystemet inkl. udsugningsar-maturer, afkast og lyddæmper er høje. For at vurdere energisparepotentialet ved en reduktion af trykdifferenserne er det nødvendigt at måle og regi-strere følgende: Trykstigningen over ventilatoren pt Volumenstrømmen qv Effektoptaget for motoren Pmotor Diameteren på ventilatorens indløbsstuds

87


I nedenstående tabel ses resultaterne af målingerne. Data for anlæg Ventilatorer Trykstigning over

ventilator pt [Pa]

Volumenstrøm qv

[m3/s]


Årlig driftstid

[h] Udsugningsventilator 1.200 1,6 4.200 2.600

Tabel 6.1.32

Komponent Målt [Pa]

Optimal [Pa]

Kanalsystemet inkl. luftindtag, indblæsningsarmaturer og lyddæmper - 155 Kanalsystemet inkl. udsugningsarmaturer, afkast og lyddæmper 300 120 Filter - indblæsning - 50 Filter - udsugning - 50 Varmegenvinding - indblæsning - 100 Varmegenvinding - udsugning - 100 Varmeflade - 40 Køleflade - 80 Systemtab - indblæsning - 50 Systemtab - udsugning - 50

Tabel 6.1.33

Ved hjælp af dataene i Tabel 6.1.32 kan ventilationssystemets totalvirkningsgrad beregnes. Ventilatorer Ventilationssystemets totalvirkningsgrad

motor

vtt P

qp

Udsugningsventilator 0,46 Tabel 6.1.34 Effekttabet i komponenten kan beregnes ved hjælp af nedenstående formel:

t

vkomponentkomponent

qpP

88


Elbesparelse Pkomponent



[kWh] Nuværende 1,0 2.600 2.600 Opnåeligt 0,3 2.600 800 Besparelse 1.800

Tabel 6.1.35

Ventilatorkurver er udarbejdet på basis af standardiserede laboratoriemålinger og under ideelle strømningsfor-hold, som næsten aldrig forekommer i praksis. Dette resulterer ofte i, at mange anlæg ikke giver den ønskede ydelse. Indløb I tabel 6.36 ses systemtabskoefficienter for forskellige typer ventilatorindløb. Systemtabskoefficienter sy 90 bøjning før indløb

r/d Kanallængde 0 2d 5d

0,75 1,40 0,80 0,40 1,00 1,20 0,70 0,35 2,00 1,00 0,60 0,35 3,00 0,70 0,40 0,25

Fritsugende ventilator med begrænset plads omkring indløbet

l = afstand mellem inløb og væg sy 0,75 · d 0,25 0,5 · d 0,4 0,4 · d 0,6 0,3 · d 0,8 0,2 · d 1,2

Kvadratisk 90 bøjning før indløb

r/a Kanallængde 0 2d 5d

0,50 2,50 1,60 0,80 0,75 2,00 1,20 0,70 1,00 1,20 0,70 0,35 2,00 0,80 0,50 0,30

2ad

89


Systemtabskoefficienter sy Kvadratisk 90 bøjning før indløb med lange ledepla-der


0,50 0,80 0,50 0,30 1,00 0,60 0,35 0,20 2,00 0,30 0,25 0,15

2ad

Kvadratisk 90 bøjning før indløb med korte ledeplader


0,50 0,80 0,50 0,30 1,00 0,60 0,35 0,20 2,00 0,30 0,25 0,15

2ad

Rund segmenteret 90 bøjning før indløb

r/d Kanallængde 0 2d 5d - 3,00 2,00 1,00

To-delt segmentbygget 90 bøjning før indløb


0,50 2,50 1,60 0,80 0,75 1,60 1,00 0,50 1,00 1,20 0,70 0,35 2,00 1,00 0,60 0,35 3,00 0,80 0,50 0,30

Fire-delt eller fler-delt 90 bøjning før indløb


0,50 1,80 1,00 0,60 0,75 1,40 0,80 0,40 1,00 1,20 0,70 0,35 2,00 1,00 0,60 0,35 3,00 0,70 0,40 0,25

Tabel 6.1.36 Nedenfor ses hvorledes en ventilators indløbsforhold kan vurderes.

90


Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at indløbet til en ventilator består af en 90 bøj-ning med cirkulært tværsnit. Forholdet mellem bøjningens radius og diameter (r/d) er1 og kanallængden før ventilatorindløbet er 2 gange diameteren (2 d). Det vurderes, at indløbet kan ændres således at udformningen svarer til den øverste figur i Tabel 6.1.36. Det er endvidere muligt at udforme indløbet således at forholdet l/d er 2,5. For at vurdere energisparepotentialet ved en ændring af indløbsforholdene er det nødvendigt at måle og regi-strere følgende: Trykstigningen over ventilatoren pt Volumenstrømmen qv Effektoptaget for motoren Pmotor Diameteren på ventilatorens indløbsstuds

I nedenstående tabel ses resultaterne af målingerne. Data for anlæg Ventilatorer Trykstigning over

ventilator pt [Pa]

Volumenstrøm qv

[m3/s]


Årlig driftstid

[h] Indblæsningsventilator 600 3,2 4.200 2.600

Tabel 6.1.37

Ventilatorer Diameter på ventilatorens

indløbsstuds, d

[m]

Arealet af ventilatorens Indløbsstuds, A

( /4 d2) [m2]

Indblæsningsventilator 0,5 0,2 Tabel 6.1.38 Ventilatorer Forholdet mellem

radius og diameter (r/d)

Kanallængde for indløb

Afstand mellem indløb og væg1)

Systemtabs koefficient, sy

Indblæsningsventilator 1 2d - 0,7 1) Værdi indtastes kun, hvis der anvendes en fritsugende ventilator med begrænset plads omkring indløbet Tabel 6.1.39

91


Ved hjælp af dataene i Tabel 6.1.37 kan ventilationssystemets totalvirkningsgrad beregnes. Ventilatorer Ventilationssystemets totalvirkningsgrad

motor

vtt P

qp

Indblæsningsventilator 0,46 Tabel 6.1.40

Indløbstabet kan beregnes vha. nedenstående formel:

t

v

2v

syindløbstab

qAq

0,5P

hvor

er luftens densitet. Luftens densitet er 1,2 kg/m3 ved en temperatur på 20 C. Elbesparelse Indløbstab, Pindløbstab




Tabel 6.1.41

92


Udløb Med hensyn til ventilatorens udløb så viser Tabel 6.1.42 vigtigheden af, at kanaltilslutningen følger luftens rota-tionsretning for at få mindst muligt tab. Systemtabskoefficienter sy

le [%] Ae/An Position 0 12 25 50 100

A 3,00 2,50 1,8 0,8 0,4 B 4,50 3,80 2,5 1,2

C 5,50 4,50 3 1,6 D 5,50 4,50 3 1,6 A 2 1,6 1,2 0,6

0,5 B 2,8 2,3 1,8 0,8 C 3,8 2,8 2,3 1 D 3,8 2,8 2,3 1 A 1,6 1,4 1 0,4

0,6 B 2 1,6 1,2 0,6 C 2,8 2,3 1,8 0,8 Ae er det effektive udløbsareal. An er det nominelle udløbsareal. le er den effektive kanallængde. 100 % effektiv kanallængde di-mensioneres som 2,5 gange nomi-nel kanaldiameter dn for hastighe-der på til 12 m/s med et tillæg af 1 kanaldiameter for hver yderli-gere 5 m/s. Hvis kanalen er firkantet med siderne a og b er den ækvivalente kanaldiameter.

ba4

D 2,5 2 1,4 0,7 A 0,7 0,6 0,4 0,2

0,7 B 1 0,8 0,6 0,3 Intet C 1,4 1,2 0,8 0,35 systemtab D 1,2 1 0,7 0,35 A 0,8 0,7 0,5 0,25

0,8 B 1,2 1 0,7 0,35 C 1,6 1,4 1 0,4 D 1,4 1,2 0,8 0,35 A 0,7 0,6 0,4 0,2

0,9 B 1 0,8 0,6 0,3 C 1,2 1 0,7 0,35 D 1 0,8 0,6 0,3 A 1 0,8 0,6 0,3

1,0 B 0,7 0,6 0,4 0,2 C 1 0,8 0,6 0,3 D 1 0,8 0,6 0,3

Tabel 6.1.42

Der foretages ikke beregninger her, da disse er relativt komplicerede. Hvis ventilatorudløbet er udformet uhen-sigtsmæssigt påpeges det overfor virksomheden. Der kan eventuelt tages kontakt til en ventilationsekspert.

93


6.1.7 Vurderinger af temperaturvirkningsgrader for varmegenvindingsaggregatet

Figur 6.1.19 Krydsvarmeveksler

Figur 6.1.20 Væskekoblede vekslere

Figur 6.1.21 Roterende varmeveks-ler

Temperaturvirkningsgraden for et varmegenvindingsaggregat beregnes vha. nedenstående formel:

13

12

tttt

t

hvor t1 er indblæsningstemperaturen før aggregatet t2 er indblæsningstemperaturen efter aggregatet t3 er afkasttemperaturen I Tabel 6.1.43 ses de praktisk opnåelige temperaturvirkningsgrader for varmegenvindingsaggregaterne: Type Opnåelig temperatur-

virkningsgrad [%]

Recirkulering (returluft) 100 Krydsvarmeveksler 50 – 65 Modstrømsvarmeveksler 80 – 85 Væskekoblede varmevekslere 40 – 60 Roterende varmeveksler 75 – 85

Tabel 6.1.43. Ref. I øvrigt til afsnit 9.6. I Bygningsreglement BR08 kapitel 8.3 stk. 6 står der: ”Ventilationsanlæg skal forsynes med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 pct. Kra-vet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes”. Ovenstående krav gælder også for ventilationsanlæg i industrien.

94


I bilag 3 ses ventilationsanlæg med forskellige typer varmegenvindingsenheder. Hvis de beregnede temperaturvirkningsgrader afviger fra de opnåelige kan det skyldes et eller flere af nedenstå-ende forhold: Det er ikke muligt, at opnå en bedre temperaturvirkningsgrad med veksleren. Der anvendes forskellige flow på primær- og sekundærsiden. Vekslerarealet udnyttes ikke optimalt, f.eks. pga. uensartede tilløbsforhold. Bypass-spjældet lukker ikke tæt. Der er snavs i veksleren. Der optræder lækage i veksleren.

Hvis den beregnede temperaturvirkningsgrad afviger væsentligt fra en opnåelige, bør ovenstående forhold under-søges. Nedenfor ses hvorledes temperaturvirkningsgraden for en varmegenvindingsenhed kan vurderes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret at krydsvarmeveksleren i et ventilationsanlæg er meget snavset. For at vurdere temperaturvirkningsgraden er det nødvendigt at måle følgende: Indblæsningstemperaturen før genvindingsaggregatet Indblæsningstemperaturen efter genvindingsaggregatet Afkasttemperaturen = rumtemperaturen

I nedenstående tabeller ses resultatet af målingerne. Data for anlæg Ventilatorer Årlig driftstid

[h] Indblæsningsventilator 2.600


[m3/s] Volumenstrøm qv

1)

[m3/h] Indblæsningsventilator 4,0 14.400

1) m3/h = m3/s · 3.600 Tabel 6.1.45

95


Driftstemperaturer Temperatur


Tabel 6.1.46 Type Temperatur-

virkningsgrad [%]

Recirkulering (returluft) Krydsvarmeveksler 35 Modstrømsvarmeveksler Væskekoblede batterier Roterende varmeveksler

Tabel 6.1.47

Som det ses i Tabel 6.1.43 burde temperaturvirkningsgraden være mellem 50 og 65 %. Der foretages ikke beregninger af energibesparelser her, men opdages det at temperaturvirkningsgraden for et genvindingsaggregat er meget lavere end det forventet, bør der iværksættes en nærmere undersøgelse.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30

Energiforbrug til opvarmning af 1 m

3luft pr. time i kWh


35-0 35-5 65-0 65-5 85-0 85-5 Figur 6.1.22

En

erg

ifo

rbru

g t

il o

pva

rmn

ing

af

1 m

3 lu

ft p

r. t

ime

i kW

h

96


Idet temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsenheden jf. Tabel 6.1.46 er ca. 35 % og afkastluften jf. Tabel 6.1.46 er 2 C højere end indblæsningstemperaturen, kan det årlige energiforbrug pr. m3 luft pr. sek. be-stemmes ved hjælp af Figur 6.1.22. I figuren ses, at energiforbruget andrager 22 MWh pr. m3 luft pr. time. Hvis temperaturvirkningsgraden var 65 % (optimalt) ville energiforbruget andrage 10 MWh pr. m3 luft pr. time Varmebesparelsen ved optimering af temperaturvirkningsgraden kan herefter beregnes. Volumenstrøm

[m3/h]

Årligt energiforbrug pr. m3 luft pr. time. [kWh/m3 pr. h]

Driftstid/antal timer pr. år (8.760 h)

[-]


[kWh] Nuværende 14.400 22 0,3 95.000 Opnåeligt 14.400 10 0,3 43.200 Besparelse 51.800

Tabel 6.1.48 6.1.8 Vurderinger af punktudsugenes effektiviteter Punktudsugenes effektiviteter har stor betydning for energiforbruget og ikke mindste arbejdsmiljøet. Med punktudsug opnås, at forureningen fjernes hvor den produceres. På den måde undgås at store dele af forure-ningsmængderne opblandes i rumluften. Ved at anvende punktudsug opnås at den totale udsugede luftmængde kan reduceres væsentligt sammenlignet med f.eks. simpel udsugning (tagventilator). Ved vurdering af punktud-sugenes effektiviteter skal man være opmærksom på følgende: Der bør være valgt en udsugningsretning, der understøtter forureningens naturlige bevægelse. Punktudsug-

ningen bliver mere effektiv, hvis forureningen kastes ind i sugehoven. Udsugningsåbningen bør ikke være placeret for langt fra forureningsstedet. Sugeåbningen bør være udformet med flanger eller med tragtformet indløb.

Hvis det vurderes, at disse forhold er i orden og emissionerne (støv, partikler el. lign) alligevel går forbi punkt-udsuget kan det skyldes, at der ikke er valgt den nødvendige gribehastighed. Dvs. den hastighed der er nødven-dig for at indfange emissionerne. Ved mistanke om en for lav gribehastighed bør en ventilationsekspert kontaktes, da det kræver en mere detaljeret analyse. I Figur 6.1.23 ses eksempler på gode og dårlige udformninger af punktudsug:

Figur 6.1.23 I Figur 6.1.24 ses endvidere betydningen af sugeåbningen er udformet med flanger eller med tragtformet indløb.

97


Figur 6.1.24 Endelig bør man vurdere om det er muligt helt eller delvist at indkapsle processerne. Indkapsling af processerne er den bedste løsning med hensyn til arbejdsmiljøet, men kan ofte ikke anvendes på grund af overvågningen og arbejdsprocessens manuelle del. Hvis det er muligt at gennemføre en produktion ved fjernovervågning og auto-matik, er det ofte muligt helt at indkapsle processen. Den udsugede luftstrøm kan være ganske lille, da den kun, for at opretholde et lille undertryk i indkapslingen, skal erstatte tabet over uundgåelige lækager i indkapslingen. Undertrykket i indkapslingen vil effektivt hindre alt udslip til omgivelserne. Der foretages ikke målinger eller beregninger her. Hvis det vurderes, at punktudsugenes effektiviteter er ringe, tages der eventuelt kontakt til en ventilationsekspert. 6.1.9 Vurdering af varmefladens regulering Reguleringen af varmefladen har stor betydning for energiforbruget til ventilationsanlægget. Hvis det opdages, at reguleringsventilen pendler og man samtidig på termometret i indblæsningskanalen kan registrere at indblæs-ningstemperaturen varierer, så kan det skyldes: At der anvendes en for stor ventil (med for stor kv-værdi). Når en ventil med en for stor kv-værdi får signal

fra en temperaturføler i indblæsningskanalen at temperaturen falder, så vil den åbne så meget for vand-strømmen, at indblæsningstemperaturen hurtigt vil overstige set-punktet for indblæsningstemperaturen. Det-te vil bevirke at den igen skal reducere vandstrømmen, hvorved temperaturen vil falde under setpunktet. Ventilen kommer altså ind i en ond cirkel.

At det afgivne tryk fra pumpen er for højt. Hvis dette er tilfældet må man forsøge at reducere trykket. Der foretages ikke målinger eller beregninger her. Hvis det vurderes, at reguleringsventilen pendler, skal årsagen til dette findes hurtigst muligt. 6.1.10 Indstillingsværdier for de ønskede temperaturer Korrekte indstillinger af værdierne for de ønskede temperaturer i anlægget har stor betydning for energiforbru-get. Hvis det opdages at der er uoverensstemmelser mellem de indstillede og de ønskede værdier, skal der fore-tages en undersøgelse af årsagerne. Der foretages ikke målinger eller beregninger her.

98


6.1.11 Vedligeholdelse af anlæg Regelmæssig vedligeholdelse af ventilationsanlægget kan have stor betydning for energiforbruget. Hvis der ikke foretages regelmæssig vedligeholdelse af anlægget, bør det overvejes at tegne en kontrakt med et firma tilsluttet VENT-ordningen. VENT-ordningen (se endvidere www.vent.dk) er en effektiv og kontrolleret serviceordning for drift og vedlige-hold af ventilationsanlæg. VENT-ordningen sikrer, at ventilationsanlæg til stadighed lever op til de krav, virk-somheden har til ventilation samtidig med, at energiforbruget altid er mindst muligt. VENT-ordningen sikrer virksomheden: En effektiv udnyttelse af energien til ventilationsanlæg Et bedre indeklima Et bedre og sundere arbejdsmiljø

Sådan sikres kvaliteten i VENT-ordningen I VENT-ordningen sikres kvaliteten af arbejdet og funktionen af ventilationsanlægget ved: Anvendelse af godkendte, veluddannede servicemontører og godkendt måleudstyr Anvendelse af godkendte, fælles retningslinjer for service Registrering af serviceydelser i forhold til behovet for ventilation Registrering af det nødvendige energiforbrug Stikprøvekontrol af servicemontørens arbejde

Lovkrav til ventilationsanlæg Som opfølgning på EU’s bygningsdirektiv (direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne) og den danske Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lov nr. 585 af 24. juni 2005) er der fra 1. januar 2008 indført lovpligtigt eftersyn af større ventilationsanlæg og klimaanlæg. Formålet er at fremme økonomisk rentable besparelser og øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Et ventilationsanlæg er omfattet af ordningen, hvis summen af mærkepladeeffekterne for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er over 5 kW. Har anlægget kun udsugning, gælder de 5 kW for ventilatormotoren i udsugningen. For klimaanlæg gælder, at et anlæg er omfattet af ordningen, hvis mærkepladeeffekten for kom-pressormotoren er over 4 kW. Ventilations- og klimaanlæg i bygninger til erhvervsmæssig produktion i forbindelse med industri, håndværk, landbrug, gartneri o. l. er undtaget fra ordningen. Ordningen vil omfatte i alt omkring 50.000 ventilationsanlæg og 15.000 klimaanlæg. Elforbruget i disse anlæg anslås til 680 GWh/år og opvarmningen af ventilationsluften anslås til 1400 GWh/år. Den samlede årlige energi-udgift til anlæggene i ordningen er omkring 1,4 mia. kr.

99


Bilag 1

Nedenfor ses kurver for årligt energiforbrug i MWh pr. kg luft pr. sek. til opvarmning fra udetemperaturen til en bestemt ønsket temperatur. Kurverne gælder for forskellige kombinationer af temperaturvirkningsgrad og tempe-ratur for afkastningsluften, hvoraf der varmegenvindes. Er driftstiden kun x timer pr. år, regnes forbruget som x/8.760 forbruget aflæst på kurverne.

0

10

20

30

40

50

60

70

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30


Ener

gifo

rbru

g til

opv

arm

ning

af 1

m3 lu

ft pr

. tim

e i k

Wh

0-0 35-0 35-5 35-15 65-0 65-5 65-15

Kurvebetegnelse (30 – 8) 30 betyder 30 % virkningsgrad for varmegenvindingen (temperaturvirkningsgrad) 8 betyder 8 C højere temperatur af afkastningsluft end den ønskede opvarmningstilstand 0 – 0 er forbruget uden varmegenvinding

100


Bilag 2

Vejledende volumenstrømme (BR = Bygningsregelementet)

Lokale Volumenstrøm

[l/(s m2)] gulvareal

Volumenstrøm [l/s]

Lokale Volumenstrøm [l/(s m2)] gulvareal

Volumenstrøm [l/s]

Apotek Sterilrum Laboratorie Analyserum Indpakning Lager

15 15 4 4 1

Forsamlingslo-kaler Teatre/biografer Foyer Danselokaler Kirker Udstillingshal

2 10- 20

7 – 15/person 3 – 15/person 15 – 30/person

Bageri Bagerum Dejrum

8 6

Garage > 0,9

Bank Betjeningsloka-le Arkiv Personalerum

2 – 3 1 2 – 3

Hotel Hotelværelse Reception

3

15 – 20/person

Beboelse Køkken 7 m2 Køkken < 7 m2 Kogeniche Bade- og WC-rum WC-rum Fritidslokale Trapperum Affaldsskakter Skarnkasserum

20 BR 15 BR 15 BR 15 BR 10 BR 10/person 10/lejl. BR 80 BR 15 BR

Industrikøkken Køkken (alm.) Gastilberedt mad El-tilberedt mad Grillbord Frituregryde Kogegryde (100 l) Kogegryde (200 l) Kaffemaskine (30 kopper) Køleskranke Renseri Køl-/fryserum Forråd

25 – 30 7 – 10 15 0,3 – 0,5 2 – 4

550/m2 kom- furplade 300/m2 kom- furplade 400/m2 kom- furplade 300/stk. 100/stk. 200/stk. 60/stk.

Datacentral Edb-rum Maskinrum

2 – 3 15 – 20

Kontor Modulkontor Kontorlandskab Konferencerum Bestyrelsesrum Auditorium Personalekantine

15 – 20/person 20/person 15 – 30/person 15/person 10 – 15/person 15 – 20/person

Dyr Får og geder Heste Høns Køer og kalve Kyllinger Svin: Søer Smågrise

3/dyr 40/dyr 3/dyr

100/dyr 2/dyr

60/dyr 15/dyr

Bilag 2 fortsættes næste side.

101


Lokale Volumenstrøm

[l/(s m2)] gulvareal

Volumenstrøm [l/s]

Personalerum Omklædningsrum Spiserum Hvilerum

8 – 12 8 – 10

15/person

Restaurant Cafeteria

10 4

Skoler Klasseværelse

4 – 5

Sportshaller Bowlinghal Billiardsalon

3 – 4 3 – 4 8 - 10

Sygehus Behandlings- og modtagningsrum for inficerede patienter Dialyserum Intensivrum Lavementsrum Obduktionsrum Operationsstue Opvågningsrum

9 42 28 28 9 14 28

Træindustri Grovsnedkeri Finsnedkeri

2 – 5 2 – 5

Værksted Bilværksted Udsugning af udstødning Mekanisk værksted Finmekanik Svejsearbejde Montagehal Smedeværksted

4 3 – 4 3 – 20 12 – 15 4 – 5 6 – 7

60 – 80/bil

102


Bilag 3

Indblæsnings-ventilator

Udsugnings-ventilator

Spjæld

Spjæld Filter

Køleflade Varmeflade

Indtag

Afkast

Spjæld

Indblæsning

Udsugning

Figur 1. Ventilationsanlæg med recirkulering


Udsugnings-ventilatorSpjæld

Spjæld Filter Filter

By-pass-spjæld

By-pass-spjæld


Krydsvarmeveksler

Indtag

Afkast

Udsugning

Indblæsning

Figur 2. Ventilationsanlæg med krydsvarmeveksler

103




Spjæld Filter


Indtag

Afkast

Indblæsning

Udsugning


Væskekobledevekslere

Figur 3. Ventilationsanlæg med væskekoblede vekslere



Spjæld Filter


Indtag

Afkast

Indblæsning

Udsugning


Roterendevarmeveksler

Figur 4. Ventilationsanlæg med roterende varmeveksler

104


Bilag 4

Ventilationstekniske målinger (vejledende) På nedenstående figur ses en skitse af et ventilationsanlæg. De viste målepunkter samt nedenstående skemaer kan anvendes både for en indblæsningsventilator og en udsugningsventilator.

47

3

1

Ventilatorindløb

Ventilatorudløb

Målepunkter

El tilslutning

2

8

65

Figur 1 Måling af indblæst volumenstrøm Data for lokale Lokaletype Kontorlokaler Lokalets areal [m2] Antal personer i lokale 55

Tabel 1. Måling af kanaldimensionen (punkt 7 eller 8 på figur 1) Cirkulær Rektangulær

diameter (D) [m]

højde (h) [m]

bredde (b) [m]

Kanaldimension 0,48 0,48 Tabel 2.

105


Beregning af kanalens areal A Cirkulær

( /4 D2) [m2]

Rektangulær (h b) [m2]

Kanalens areal 0,23 Tabel 3. Måling af dynamisk tryk eller hastighed i kanalen (målepunkt 1 på figur 1) Målepunkt Dynamisk tryk Pd

[Pa] Hastighed v1)

[m/s] Hastighed v

[m/s] 1 7,1 2 7,8 3 6,1 4 10,0 5 10,1 6 9,3 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Middel-værdi

vm

vm

8,3 Når det dynamisk tryk er målt, beregnes hastigheden således:

dPv 67,1 Tabel 4.

106


Beregning af volumenstrømmen qv i kanalen Avq mv

Volumenstrøm i kanal [m3/s] 1,91 Volumenstrøm i kanal [l/s]1) 1.910

1) l/s = m3/s 1.000 Tabel 5. Beregning af nødvendig volumenstrøm i henhold til bilag 2 Nødvendig volumenstrøm i henhold til bilag 2 l/(s m2 lokaleareal) l/s pr. person 20

qv, nødv.

[l/s] Nødvendig volumenstrøm 1.100

Tabel 6. Bestemmelse af ventilationssystemets totalvirkningsgrad total Måling af volumenstrømmen qv For at bestemme ventilationssystemets totalvirkningsgrad er det nødvendigt først at foretage en måling af volu-menstrømmen qv. I punkterne i tabel 2 til 5 ses hvorledes denne måles. Måling af statisk tryk før og efter ventilatoren Statisk tryk ps

[Pa] Ventilatorens indløb (målepunkt 2 på figur 1) -240 Ventilatorens udløb (målepunkt 3 på figur 1) 240

Tabel 7.

107


Måling af dynamisk tryk før og efter ventilatoren For at beregnes det dynamiske tryk før og efter ventilatoren, skal indløbs- og udløbs dimensionerne be-stemmes. Cirkulær Rektangulær

diameter (D) [m]

højde (h) [m]

bredde (b) [m]

Indløb Udløb 0,41 0,47

Tabel 8.

Ventilatorens indløbsareal Aind ( /4 D2)

[m2]

Ventilatorens indløbsareal Aud

(h b) [m2]

Volumenstrøm qv (se tabel 1.5)

[m3/s] ---- 0,193 1,91

Tabel 9.

Dynamisk tryk ved ventilatorens indløb 2

ind

vindløbd, A

q1/2p

[Pa]

Dynamisk tryk ved ventilatorens udløb 2

ud

vudløbd, A

q1/2p

[Pa] 0 59

Tabel 10. Beregning af total trykstigning over ventilatoren

Total trykstigning over ventilatoren )()( ,,,, indløbdynamiskindløbstatiskudløbdynamiskudløbstatisktotal ppppp

[Pa] 539

Tabel 11. Måling af ventilatormotorens effektoptag (målepunkt 4 på figur 1)

Effektoptag motor Pmotor [W]

2.000 Tabel 12.

108


Beregning af ventilationssystemets totalvirkningsgrad Ved hjælp af dataene i tabellerne 9, 11 og 12 kan ventilationssystemets totalvirkningsgrad nu beregnes

Ventilatorens totalvirkningsgrad

motor

vtotaltotal P

qp

[%] 51

Tabel 13. Bestemmelse af motorens virkningsgrad motor Måling af motorens effektoptag Pmotor (målepunkt 4 på figur 1) For at bestemme motorens virkningsgrad er det nødvendigt først at foretage en måling af motorens effektoptag.

Effektoptag motor Pmotor [W]

2.000 Tabel 14 Aflæsning af motorens mærkepladeeffekt Pmærke For at bestemme motorens virkningsgrad er det endvidere nødvendigt at aflæse motorens mærkepladeeffekt.

Mærkepladeeffekt Pmærke [W]

1.840 Tabel 15.

109


Beregning af motorens virkningsgrad motor For at beregne motorens virkningsgrad anvendes kurverne i figur 2.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5

Virkningsgrad [%]

Belastningsgrad (P/Pmærke)

1,5 kW 5,5 kW 15 kW 132 kW

Figur 2. Når motorens virkningsgrad skal beregnes skal der foretages følgende: Find på kurven for den pågældende motor. De anførte effekter for kurverne (se nederst på figuren) er mærkepla-deeffekter. Gæt på en belastningsgrad og den tilhørende virkningsgrad.

Belastningsgrad

[%]

Virkningsgrad

[%]

Beregnet effektoptag for motoren

radVirkningsgPgradBelatnings

P mærkemotor

[W]

87 80 2.000 Tabel 16.

Vir

knin

gsg

rad

[%

]

110


6.2 Varmeanlæg og vandinstallationer - muligheder for besparelser Følgende forhold bør undersøges med henblik på at lokalisere energibesparelser: 12. Fremløbstemperaturen (6.2.1) 13. Rumtemperaturen (se afsnit 6.2.2) 14. Natsænkning (se afsnit 6.2.3) 15. Radiatortermostatventiler (se afsnit 6.2.4) 16. Cirkulationspumpe (varmeanlæg) (se afsnit 6.2.5) 17. Varmtvandsbeholder og -veksler (se afsnit 6.2.6) 18. Cirkulationspumpe (varmt vand) (se afsnit 6.2.7) 19. Kedelanlæg (se afsnit 6.2.8) 20. Udskiftning af kedelanlæg (6.2.9) 21. Fjernvarme (se afsnit 6.2.10) 22. Kaloriferer (6.2.11) 23. Elvarmeanlæg (6.2.12) 24. Varmepumpeanlæg (se afsnit 6.2.13) 25. Solvarmeanlæg (se afsnit 6.2.14) 26. Reduceret badetid anvendelse af sparebruser (se afsnit 6.2.15) 27. Toiletter (se afsnit 6.2.16) 28. Urinaler (se afsnit 6.2.17)

111


6.2.1 Fremløbstemperaturen (udekompensering)

Figur 6.2.1 Udekompenseringsanlæg Regulering af fremløbstemperaturen fra varmeanlægget (udekompensering) spiller en væsentlig rolle for energi-forbruget og komforten i opholdsrum. Den mest benyttede og bedste reguleringsform, er regulering af fremløbs-temperaturen efter udetemperaturen også kaldet udetemperatur kompensering. Udetemperaturen måles og i regu-leringsenheden er der indlagt en sammenhæng mellem udetemperaturen og fremløbstemperaturen. Ved at etable-re udetemperatur kompensering undgås unødvendig høje varmetab i cirkulationsledninger specielt i varme peri-oder samt at temperaturer i stigstrenge bliver så høje, at rumtemperaturerne ligeledes bliver så høje at den eneste mulighed for at regulere rumtemperaturen, er ved at åbne vinduer. Fremløbstemperaturen indstilles på udetemperaturkompenseringsanlægget. Temperaturkurvens placering og hældning kontrolleres sammen med varmemesteren/driftspersonalet. Kontroller weekend- og natsænkningsind-stillingen. Gennemgå driftsjournalen, hvor fremløbs- og udetemperatur samt vind noteres ugentligt. I Figur 6.2.1 ses besparelsespotentialer ved etablering af udekompensering. Besparelsespotentialerne er angivet som funktion af parcelhusets byggeår og areal. Det er forudsat, at antallet af beboere er fire, samt at parcelhusets isoleringsgrad er normal efter byggeskik det pågældende år. Der er endvidere anvendt et forbrug til opvarmning af varmt brugsvand på 3.000 kWh.

Regulator

Reguleringsventil

Fremløb

Retur

112


Der er forudsat en besparelse på 5 % af forbruget til rumopvarmning.

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 689 689 689 578 578 356 244 244 244 100 861 861 861 722 722 444 306 306 306 120 1.033 1.033 1.033 867 867 533 367 367 367 140 1.206 1.206 1.206 1.011 817 622 331 331 331 160 1.378 1.378 1.378 1.156 933 711 378 378 378 180 1.550 1.550 1.550 1.300 1.050 800 425 425 425 200 1.722 1.722 1.722 1.444 1.167 889 472 472 472 300 2.583 2.583 2.583 2.167 1.750 1.333 708 708 708

Tabel 6.2.1 Besparelsespotentialer i kWh/år ved etablering af udekompensering Nedenfor beregnes varmebesparelsen ved etablering af udekompensering. Eksempel Ved et energicheck er det konstateret, at centralvarmeanlægget i et parcelhus er uden udekompensering. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved etablering af udekompense-ring. For at beregne en besparelse ved etablering af udekompensering er det nødvendigt at registrere følgende: Byggeåret Arealet af bygningen

Nedenfor ses resultatet af registreringen:

Byggeår Arealet af bygning [m2]

1970 140 Tabel 6.2.2 Ved hjælp af dataene i tabel 6.2.2 er det nu muligt at bestemme den mulige varmebesparelse ved etablering af udekompensering. Besparelsen er markeret med blåt i Tabel 6.2.1. Varmebesparelse

Årlig varmebesparelse [kWh]

817 Tabel 6.2.3

113


For større bygninger er det nødvendigt at beregne varmebesparelsen ud fra et årligt varmeforbrug. Endvidere er det nødvendigt at kende det graddage uafhængige forbrug (GUF). En bygnings graddageuafhængige forbrug defineres som den mængde varme, der bruges i bygningen uafhængig af udetemperaturen. Dette er typisk energi-forbruget til opvarmning af varmt brugsvand og de varmetab der er forbundet hermed i rørinstallationer, varmt-vandsbeholdere, cirkulationsledninger, tomgangstab på kedlen mv. Da GUF normalt ikke kendes, kan værdierne i Tabel 6.2.4 benyttes.

Anvendelse Graddage uafhængigt forbrug (GUF) [%]

Etageboliger 28 Kontor og handel 18 Hotel og servicevirksomhed 28 Kulturbygninger 14 Skoler og forskningslaboratorier 19 Hospitaler 29 Daginstitutioner 28 Idræt 36

Tabel 6.2.4

Varmebesparelsen beregnes således: Ebesparelse = K · (1 – (GUF/100)) · Evarme – årlig hvor K er reduktionsfaktoren (procentvis besparelse divideret med 100) Eksempel Ved et energicheck er det konstateret, at centralvarmeanlægget i en etagebolig er uden udekompensering. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved etablering af udekompense-ring. For at beregne en besparelse ved etablering af udekompensering er det nødvendigt at registrere følgende: Anvendelsen Graddage uafhængigt forbrug Årligt varmeforbrug


Anvendelse GUF [%]

Årligt varmeforbrug [kWh]

Etagebolig 28 550.000 Tabel 6.2.5

114


Ved hjælp af dataene i tabel 6.2.5 er det nu muligt at bestemme den mulige varmebesparelse ved etablering af udekompensering. Varmebesparelse

Årlig varmebesparelse [kWh] 19.800

Tabel 6.2.6 Varmebesparelsen er beregnet således: Ebesparelse = (5/100) · (1 – (28/100)) · 550.000 kWh = 19.800 kWh 6.2.2 Rumtemperaturer

Figur 6.2.2 Rumtermostat Det bør tilstræbes, at rumtemperaturen i lokaler, hvor der opholder sig personer med helt eller delvist stillesid-dende arbejde, ikke overstiger 20-21 C i fyringssæsonen (Typisk kontormiljø). Andre lokaler kræver højere rumtemperatur, f.eks. plejehjem/sygehuse. Lagerlokaler/gangarealer/trapperum bør kun være 16-18 C. For gulvvarmeanlæg gælder Hvis anlægget har større områder med komfortgulvvarme (svømmehaller o.l.), bør overfladetemperaturen og dermed fremløbstemperaturen holdes lavest muligt. En overfladetemperatur på ca. 24 C vil normalt være til-strækkelig, hvilket kan holdes med en fremløbstemperatur på ca. 35 – 40 C. Hvis større områder af gulvvarme anvendes direkte til rumopvarmning, f.eks. i kirker o.l., bør en overfladetem-peratur på 24 – 28 C være tilstrækkelig, hvilket normalt kan lade sig gøre med en fremløbstemperatur på 40 – 50 C. Det anbefales at lade en specialist vurdere mulighederne for en eventuel sænkning af temperaturniveauet på gulvoverflade og fremløb. Bemærk 1 C sænkning i rumtemperatur betyder ca. 5 % årlig besparelse (se kapitel 6.2.4). Beregning af varmebesparelsen ved sænkning af rumtemperaturen foretages på samme måde som vist i eksem-plerne i afsnit 6.2.1.

115


6.2.3 Natsænkning I Tabel 6.2.7 nedenfor ses besparelsespotentialer ved etablering af natsænkning. Etablering af natsænkning giver skønsmæssigt en besparelse på 2 - 3 % af forbruget til rumopvarmning. I tabellen forudsættes en besparelser på 2,5 % af forbruget til rumopvarmning. Natsænkning sker ved enten at reducere fremløbstemperaturen (skønsmæssigt 5 - 10 C) eller ved at afbryde varmeforsyningen i nattetimerne. Det sidste kan enten ske ved at afbryde cirkulationspumpen eller kedlen. Rådgivning om natsænkning bør tage udgangspunkt i etablering af en styring, der også tage højde for ude tempe-raturen, da dette giver en mere optimal drift af anlægget. En sådan styring giver som regel også mulighed for sænkning af fremløbstemperaturen i dagtimerne, hvis dette er muligt (hvor folk ikke er hjemme om dagen). Li-geledes vil der være mulighed for forskellig styring af hhv. centralvarmevand og brugsvand. En anden mulighed er at bruge termostatventiler med natsænkning og en moderne selvregulerende cirkulations-pumpe, som reducerer cirkulationen af centralvarmevandet når ventilerne er lukkede. ”Discountløsningen” vil være at afbryde for cirkulationspumpen eller kedlen ved hjælp af en simpel urstyring, og her vil det være bedst at slukke for kedlen, da centralvarmevandet således stadig vil blive cirkuleret rundt og derved minimere risikoen for evt. frostskader. Såfremt der er tale om anlæg med kondenserende gas- eller oliekedler, er det vigtigt at undersøge de driftsmæs-sige forskrifter for den givne kedel med hensyn til natsænkning og etablering heraf.

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 344 344 344 289 289 178 122 122 122 100 431 431 431 361 361 222 153 153 153 120 517 517 517 433 433 267 183 183 183 140 603 603 603 506 408 311 165 165 165 160 689 689 689 578 467 356 189 189 189 180 775 775 775 650 525 400 213 213 213 200 861 861 861 722 583 444 236 236 236 300 1.292 1.292 1.292 1.083 875 667 354 354 354

Tabel 6.2.7 Besparelsespotentialer i kWh/år ved etablering af natsænkning. Beregning af varmebesparelsen ved etablering af natsænkning foretages på samme måde som vist i eksemplerne i afsnit 6.2.1.

116


6.2.4 Radiatortermostatventiler

Figur 6.2.3 Radiatortermostatventil Radiatortermostatventilen skal være tilpasset vandmængden og radiatorens størrelse, ellers opnås støj og uhen-sigtsmæssig indregulering. Endvidere vil en forkert placeret eller indstillet termostat give uhensigtsmæssige temperaturer i rummet. Kontroller derfor om: Der er valgt den rette type til anlægget. Alle er rigtigt og ens indstillet til det pågældende rum. Den separate eller indbyggede føler er korrekt placeret og ikke tildækket af gardiner, møbler og lign. Termostaten er fastlåst i lokaler, hvor der findes mange "pilfingre".

Radiatortermostatventiler har den store fordel, at selvom det er koldt udenfor, og ventilerne burde lukke op for varmen, vil de på nogle tidspunkter lukke i, hvis rummet tilføres en tilstrækkelig mængde gratisvarme i form af f.eks. sollys. I Tabel 6.2.8 ses besparelsespotentialer ved reduktion af rumtemperaturen. Besparelsespotentialerne er angivet som funktion af parcelhusets byggeår og areal. Det er forudsat, at antallet af beboere er fire, samt at parcelhusets isoleringsgrad er normal. Der er endvidere anvendt et forbrug til opvarmning af varmt brugsvand på 3.000 kWh. En reduktion af rumtemperaturen med 1 C giver skønsmæssigt en besparelse på 5 - 8 % af forbruget til rumop-varmning. I Tabel 6.2.8 forudsættes en besparelse på 5 % af forbruget til rumopvarmning.

117


ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 689 689 689 578 578 356 244 244 244 100 861 861 861 722 722 444 306 306 306 120 1.033 1.033 1.033 867 867 533 367 367 367 140 1.206 1.206 1.206 1.011 817 622 331 331 331 160 1.378 1.378 1.378 1.156 933 711 378 378 378 180 1.550 1.550 1.550 1.300 1.050 800 425 425 425 200 1.722 1.722 1.722 1.444 1.167 889 472 472 472 300 2.583 2.583 2.583 2.167 1.750 1.333 708 708 708

Tabel 6.2.8 Besparelsespotentialer i kWh/ C/år ved reduktion af rumtemperaturen. Hvis der ikke er monteret termostatventiler på radiatorerne, kan der opnås besparelser, svarende til værdierne i Tabel 6.2.8, ved at montere disse. Værdier passer for et helt hus med radiatorer uden termostatventiler, og anta-gelsen er at termostatventilerne vil medvirke til at sænke temperaturen 1 ºC. Etableres termostatventil på 1 radiator kan man benytte standardværdien 99 kWh pr. radiator eller foretage en individuel vurdering med tabel 1. Man vurderer den reelle temperaturtilpasning (1, 2 eller måske 3 grader) og anvender en faktor alt efter, hvor stor en del af det opvarmede areal som de nye termostatventiler vil få indfly-delse på. Beregning af varmebesparelsen ved montering af termostatventiler på radiatorerne foretages på samme måde som vist i eksemplerne i afsnit 6.2.1. 6.2.5 Cirkulationspumpe (varmeanlæg) Med hensyn til cirkulationspumpen til varmeanlægget se da afsnittet vedr. pumper (afsnit 6.6.2 ”Pumpens stør-relse og afsnit 6.6.3 ”Pumpens omdrejningstal”).

Figur 6.2.4 Cirkulationspumper til centralvarmeanlæg

118


6.2.6 Varmtvandsbeholder og -veksler

Figur 6.2.5 Varmtvandsbeholdere Temperaturforhold Beholdertemperaturen bør af hensyn til kalkdannelse være max. 55 C, og af hensyn til skoldningsfare må den jvf. DS 439 ikke overstige 65 C. Beholdertemperaturen bør af hensyn til risiko for bakteriedannelse ikke være under 50 C (vedr. bakteriedannel-se - se nederst i dette kapitel). Varmtvandstemperaturen i anlæg med forblandet vand må holdes lavest muligt f.eks. 37 C. Højere temperaturer medfører stigende forbrug. Temperaturindstilling på individuelt placeret vandvarmer Varmtvandstemperaturen bør være indstillet til max. 55 C, såfremt der ikke er særlige forhold i anvendelsen af det varme brugsvand, der kræver en højere temperatur. Undersøg, om vandvarmeren kan afbrydes uden for benyttelsestiden. Herved undgås energitab til at holde

beholdervolumenet opvarmet. Beholderstørrelse En alt for stor beholder, eller flere beholdere i serie giver et øget tomgangstab. Undersøg, om det er muligt enten i perioder at lukke f.eks. den ene beholder ned, eller helt demontere den,

såfremt der er flere beholdere. I Tabel 6.2.9 ses beregninger af besparelser ved udskiftning af en varmtvandsbeholder i et enfamilieshus.

Udskiftning af varmtvandsbeholder Varmebesparelse [kWh/år] Ny beholder Ny veksler

Ældre beholder 1.000 1.400 Tabel 6.2.9

119


I Tabel 6.2.10 ses beregninger af besparelser ved udskiftning af ældre veksler til ny veksler i et enfamilieshus.

Udskiftning af varmtvandsveksler Varmebesparelse [kWh/år] Ny veksler

Ældre veksler til ny veksler 350 Tabel 6.2.10 Eksempel Ved et energicheck er det konstateret, at varmtvandsbeholderen i et parcelhus er 15 år gammel. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af beholderen til en ny beholder. Ved hjælp af dataene i Tabel 6.2.9 er det nu muligt at bestemme den mulige varmebesparelse ved udskiftning af beholderen til en ny beholder. Besparelsen er markeret med blåt i Tabel 6.2.9. Varmebesparelse


Tabel 6.2.11 Varmtvands cirkulation På brugsvandsanlæg kan man ofte komme ud for at temperaturen på det cirkulerende vand er højere end nødven-digt, når det returnerer til beholderen. Dette medfører et højere varmetab fra cirkulationsledningen og dermed et højere energiforbrug. Anlæggene kan ofte også være utilstrækkeligt indregulerede, hvilket bevirker at ventetiden på varmt brugsvand bliver relativ lang. Dette medfører også et højere energi- og vandforbrug. Ovenstående problemer kan løses ved at montere termostatiske cirkulationsventiler på returledningerne, som vist på nedenstående figur. Dette sikrer, at den cirkulerende vandmængde overalt har en given minimumstemperatur. Ved faldende temperatur i cirkulationsledningen åbner cirkulationsventilen for vandgennemstrømning. Ved stigende temperatur lukker cirkulationsventilen for gennemstrømning. Anvendelse af termostatiske cirkulations-ventiler vil endvidere ofte medføre et reduceret elforbrug til drift af cirkulationspumper.

120


Koldt vand

Varmtvandsbeholder

Varmt brugsvandsanlæg med cirkulation

Termostatiskcirkulationsventil



Figur 6.2.6 Varmtbrugsvandsanlæg med cirkulation. Forekomst af Legionellabakterien Legionellabakterien (har op til 41 underarter) er vidt udbredt i naturen, men findes også i køletårne, befugtnings-anlæg og varmtvandssystemer, specielt på hospitaler, hoteller og i større boligblokke. Men heller ikke større vandige systemer med gode vækstforhold, som f.eks. boblebade, vandforstøvningsanlæg i supermarkeder kan udelukkes som smittekilder. Årsager til tilstedeværelse af legionellabakterien Der kan være mange årsager til, at der findes legionella i vores vandsystemer. Legionella trives godt i stillestå-ende vand ved 20 – 45 C. Derfor vil fremløbstemperaturen , forbrugsmønstre samt drift og vedligeholdelse have en væsentlig indflydelse på vandkvaliteten i bakteriemæssigt henseende. Kontrol og forebyggelse For at kunne forebygge og reducere vækst af legionella i såvel nye som eksisterende varmtvandssystemer bør der indføres metoder, der ved drift og vedligeholdelse kan mindske risikoen for smittefare med legionella. Der findes udarbejdet vejledninger i metoder til at forbygge vækst af legionella i både nye og eksisterende varmtvandssystemer. Vejledningerne kan rekvireres hos Statens Serum Institut.

121


6.2.7 Cirkulationspumpe (varmt vand) Når toiletter og baderum ikke anvendes, f.eks. uden for kontortid eller besøgstid, kan cirkulationen af varmt vand stoppes. Herved opnås at varmetabet i cirkulationsledninger reduceres. Der foretages ikke beregninger af varmebesparelser hér. Der henvises til afsnit 6.8 ”Teknisk isolering”.

Figur 6.2.7 Cirkulationspumpe til varmt brugsvand

122


6.2.8 Kedelanlæg

Tab ved uforbrændte bestanddele i røggas-sen

Er et helt forsvindende energitab, (røggassen ved oliefyring normalt indeholder 20 - 100 ppm CO), der opstår ved emission af de varme røggasser til atmosfæren.

Røggastab Røggassen repræsenterer en betydelig varmemængde, som er en funktion af: røggasmængden, (m3/s) røggastemperaturen (°C) røggassens luftoverskud, som i praksis måles ved røggassens indhold af kuldioxid,

CO2 % - eller indhold af overskudsoxygen, O2 %. Se endvidere bilag 1 vedr. måling af røggastab.

Strålings- og konvektionstab

Er tabet, som opstår ved varmeafgivelsen fra selve kedlen til omgivelserne, idet kedlen kan betragtes som en stor radiator anbragt i kedelrummet. Konvektionstab opstår ved en varmetransport skabt ved opvarmning af den luft, som bevæger sig omkring kedlen. Strålings- og konvektionstabet søges minimeret ved isolering af kedlen. Ifølge Bygningsreglementet BR08 kapitel 8.5.1.5 stk. 1 skal store centralvarmekedler varmeisoleres, så overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lignende ikke overstiger 35 °C ved en rumtemperatur på 20 °C. For mellemstore ældre kedler kan strålings- og konvektionstabet være betydeligt, ikke ualmindeligt 2 – 3 %. Disse kedler bør isoleres eller - hvis muligt – udskiftes. Ved overslagsberegning kan man fastsætte strålings- og konvektionstabet til 1 % af den maksimale kedeleffekt for moderne kedler i kapacitetsområdet 1 - 20 MW.

Gennemtrækstab Opstår ved stilstand i fyringen, idet der forekommer en vis transport af luft gennem kedlen (når der ikke indfyres brændsel) som bliver opvarmet og emitteres fra skorste-nen. Ved kontinuerlig fyring opstår der altså ingen gennemtrækstab. Gennemtrækstabet kan variere en del fra anlæg til anlæg. Ældre kedelkonstruktioner kan have store utætheder. Gamle oliebrændere har et stort tværsnitsareal, hvorigennem luften kan trækkes ved stilstand, især hvis der er et stort stående skorstenstræk til ste-de. Gennemtrækstabet på gamle utætte kedler kan anslås at være 2 – 5 %. Nye tætte kedler med moderne brændere har intet gennemtrækstab, idet disse er forsynet med luftlukke-spjæld på brænderen og ofte også med røgspjæld på kedlen.

Stilstandstab Når en kedelcentral består af to eller flere kedler er det sjældent, at alle kedler er i drift samtidigt. Som regel er 1 eller flere taget ud af drift, især om sommeren. For at undgå korrosionsangreb på oliefyrede kedler holdes disse normalt opvarmet med varmt vand med et stilstandshuntarrangement. På denne måde opstår stilstandstabet fra kedlen ved stråling, konvektion og gennem-træk. For at minimere tabet, bør kedlerne ikke være varmere end 40 °C, og al luftgennemtræk gennem kedlen bør bremses.

Tabel 6.2.12 Beskrivelse af tabene fra kedler.

123


Indfyret effekt I mange kedler er den indfyrede effekt ofte for stor. Røggastabet kan reduceres væsentligt ved at reducere den indfyrede effekt. Er røggastemperaturen højere end ca. 200 C ved maksimal last, bør en specialist undersøge, om der er

mulighed for at reducere den maksimale indfyrede effekt. Røggastab Kondenserende gaskedler Returtemperaturen skal for kondenserende kedler være lavere end røggassernes dugpunktstemperatur, der er ca. 56 C for gasblæseluftbrændere og ca. 48 C for atmosfæriske brændere. Jo lavere returtemperatur, jo bedre kondensering. Returtemperaturen er i øvrigt meget afhængig af styringen af varmeanlægget. Besparelsen kan blive op til 5 % ved at sikre, at der sker kondensering i kedlen. Isoleringsstandard Mange ældre mindre og middelstore kedler er stadig helt eller delvist uisolerede på for- og bagsiden. Endnu flere er uisolerede på forpladen, hvor brænderen er monteret. Det årlige varmetab fra sådanne kedler kan udgøre op til 5 – 10 % af årligt varmeforbrug. Små kedler med få driftstimer har de største tab. Overfladetemperaturen på kedlens kabinet måles flere steder. Temperaturen bør ikke overstige 35 C.

Få kedlen efterisoleret omhyggeligt. Undgå varmebroer.

Gasfyrede kedelanlæg - driftsoptimering En nærmere undersøgelse og vurdering af en gasfyret varmecentral kan resultere i store besparelser. Hvis røggastemperaturen er høj (> ca. 180 C), kan kedlen selv ved gasfyring være tilsodet. Den skal renses,

og der bør foretages en undersøgelse af kedlens tilstand af et servicefirma. I mange tilfælde er den indfyrede effekt for stor og vil kunne reduceres. Størrelsen af den indfyrede effekt

skal svare til bygningens varmebehov. Der bør forefindes en timetæller på flertrinsbrændere for at se, om den indfyrede effekt kan reduceres. En reduktion af den indfyrede effekt kan betyde 2 – 6 % besparelse.

Undersøg, om der er retardere i kedlen (rørkedler), og få oplyst hos kedelfabrikanten, om det er muligt at

anvende retardere. Retardere i kedlen kan give besparelser på 5 – 10 %. For gasfyrede kedler med atmosfærisk brænder gælder: Stilstandstabet kan reduceres ved at montere automatisk røgspjæld. Besparelsen vil være op til 2 %.

Ved anlæg bestående af flere sammenkoblede kedler (kaskadestyrede) bør der være automatisk styrede

ventiler på vandsiden, således at vandet ikke ledes gennem udkoblede kedler. Besparelsen ved at montere automatisk styrede ventiler kan være på 5 – 10 %.

Friskluftspjæld for forbrændingsluft kan give store varmetab fra varmecentralen, samt generende træk. Dette

kan delvis elimineres, hvis friskluftspjældet kobles elektrisk, så det kun åbner, når brænderen er i drift.

124


6.2.9 Udskiftning af kedelanlæg Enfamilieshuse Ældre olie- og gaskedler er kendetegnet ved at have relative ringe årsnyttevirkningsgrader (forholdet mellem kedlens årlige varmeproduktion og kedlens årlige brændselsforbrug). Elvarme er kendetegnet ved at have en års nyttevirkningsgrad på 100 %. Til gengæld er prisen på el mere end dobbelt så høj som prisen på andre brændselstyper. I dette afsnit ses besparelsespotentialer ved følgende ændringer af opvarmningsform: Oliefyret støbe- eller pladejernskedler fra før 1977 til kondenserende oliekedel Oliefyret støbe- eller pladejernskedler fra efter 1977 til kondenserende oliekedel Gasfyret støbe- eller pladejernskedler fra før 1977 til kondenserende gaskedel Gasfyret støbe- eller pladejernskedler fra efter 1977 til kondenserende gaskedel Gasfyret traditionel åben kedel (med atmosfærisk brænder) til kondenserende gaskedel Gasfyret traditionel lukket kedel til kondenserende gaskedel

Nedenfor ses, i tabelform, besparelsespotentialer ved ovennævnte ændringer af opvarmningsform. Besparelses-potentialerne er angivet som funktion af parcelhusets byggeår og areal. Det er forudsat, at antallet af beboere er fire, samt at parcelhusets isoleringsgrad er normal. Der er endvidere anvendt et forbrug til opvarmning af varmt brugsvand på 3.000 kWh. Oliekedler

Figur 6.2.8 Ældre oliekedel

Figur 6.2.9 Moderne oliekedel

125


Årlig besparelse [kWh] - Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977 til kondenserende oliekedel

Byggeår Areal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 10.686 10.686 10.686 10.471 10.471 100 11.019 11.019 11.019 10.751 10.751 120 11.353 11.353 11.353 11.030 11.030 140 11.686 11.686 11.686 11.310 10.933 160 12.020 12.020 12.020 11.589 11.159 180 12.353 12.353 12.353 11.869 11.385 200 12.686 12.686 12.686 12.149 11.611 300 14.353 14.353 14.353 13.547 12.740

Tabel 6.2.13 Årlig besparelse [kWh] - Støbe- el. pladejernskedler fra efter 1977 til kondenserende oliekedel

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 4.143 4.143 4.143 3.986 3.986 3.670 3.513 3.513 3.513 100 4.388 4.388 4.388 4.191 4.191 3.796 3.599 3.599 3.599 120 4.632 4.632 4.632 4.396 4.396 3.923 3.686 3.686 3.686 140 4.877 4.877 4.877 4.601 4.325 4.049 3.635 3.635 3.635 160 5.121 5.121 5.121 4.806 4.490 4.175 3.702 3.702 3.702 180 5.366 5.366 5.366 5.011 4.656 4.301 3.769 3.769 3.769 200 5.610 5.610 5.610 5.216 4.822 4.427 3.836 3.836 3.836 300 6.832 6.832 6.832 6.241 5.649 5.058 4.171 4.171 4.171

Tabel 6.2.14 Gaskedler Årlig besparelse [kWh] - Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977 til kondenserende gaskedel

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 11.139 11.139 11.139 10.864 10.864 100 11.565 11.565 11.565 11.221 11.221 120 11.992 11.992 11.992 11.579 11.579 140 12.418 12.418 12.418 11.937 11.455 160 12.844 12.844 12.844 12.294 11.744 180 13.271 13.271 13.271 12.652 12.033 200 13.697 13.697 13.697 13.009 12.322 300 15.829 15.829 15.829 14.797 13.766

Tabel 6.2.15

126


Årlig besparelse [kWh] - Støbe- el. pladejernskedler fra efter 1977 til kondenserende gaskedel

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 4.596 4.596 4.596 4.379 4.379 3.943 3.726 3.726 3.726 100 4.934 4.934 4.934 4.662 4.662 4.117 3.845 3.845 3.845 120 5.271 5.271 5.271 4.945 4.945 4.292 3.965 3.965 3.965 140 5.608 5.608 5.608 5.228 4.847 4.466 3.894 3.894 3.894 160 5.946 5.946 5.946 5.510 5.075 4.640 3.987 3.987 3.987 180 6.283 6.283 6.283 5.793 5.304 4.814 4.079 4.079 4.079 200 6.621 6.621 6.621 6.076 5.532 4.988 4.172 4.172 4.172 300 8.308 8.308 8.308 7.491 6.675 5.859 4.634 4.634 4.634

Tabel 6.2.16 Årlig besparelse [kWh] - Traditionel åben gaskedel til kondenserende gaskedel

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 5.471 5.471 5.471 5.210 5.210 4.689 4.429 4.429 100 5.874 5.874 5.874 5.549 5.549 4.898 4.572 4.572 120 6.278 6.278 6.278 5.887 5.887 5.106 4.715 4.715 140 6.682 6.682 6.682 6.226 5.770 5.314 4.631 4.631 160 7.086 7.086 7.086 6.565 6.044 5.523 4.741 4.741 180 7.489 7.489 7.489 6.903 6.317 5.731 4.852 4.852 200 7.893 7.893 7.893 7.242 6.591 5.940 4.963 4.963 300 9.912 9.912 9.912 8.935 7.958 6.981 5.516 5.516

Tabel 6.2.17

Årlig besparelse [kWh] - Traditionel lukket gaskedel til kondenserende gaskedel

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 3.154 3.154 3.154 2.992 2.992 2.666 2.503 2.503 2.503 100 3.407 3.407 3.407 3.203 3.203 2.796 2.593 2.593 2.593 120 3.659 3.659 3.659 3.415 3.415 2.927 2.682 2.682 2.682 140 3.911 3.911 3.911 3.627 3.342 3.057 2.629 2.629 2.629 160 4.164 4.164 4.164 3.838 3.513 3.187 2.699 2.699 2.699 180 4.416 4.416 4.416 4.050 3.684 3.317 2.768 2.768 2.768 200 4.668 4.668 4.668 4.261 3.854 3.447 2.837 2.837 2.837 300 5.930 5.930 5.930 5.320 4.709 4.099 3.183 3.183 3.183

Tabel 6.2.18

127


Figur 6.2.10 Kondenserende gaskedel og 110 liter varmtvandsbeholder Eksempel Ved et energicheck er det konstateret, at kedlen i et parcelhus er 20 år gammel. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af kedlen. For at beregne en besparelse ved udskiftning af kedlen er det nødvendigt at registrere følgende: Kedeltypen Byggeåret Arealet af bygningen


Kedeltype Byggeår Arealet af bygning [m2]

Gasfyret støbejernskedel fra efter 1977 1970 140 Tabel 6.2.19 Ved hjælp af dataene i Tabel 6.2.19 er det nu muligt at bestemme den mulige varmebesparelse ved etablering af udekompensering. Besparelsen er markeret med blåt i Tabel 6.2.16. Varmebesparelse


Tabel 6.2.20

128


Flerfamilieshuse samt erhvervs og offentligt byggeri Oliekedler I Figur 6.2.12 ses beregninger af besparelser ved udskiftning af ældre oliekedler til kondenserende oliekedel som funktion af henholdsvis det opvarmede areal og kedeleffekten. Til beregningerne er anvendt Energistyrelsen regneark ”Beregn store oliekedler”. Regnearket kan downloades på FEM-sekretariatets hjemmeside (www.femsek.dk).

0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

700000

0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 40000 45000

Besparelsespotentiale [kWh]

Opvarmet areal [m2]

Anlæg ældre end 15 år - dårligt Anlæg ældre end 15 år - middel Anlæg ældre end 15 år - godt Figur 6.2.11 Besparelsespotentiale ved udskiftning af ældre oliekedler til kondenserende kedler som funktion af

det opvarmede areal.

0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

700000

0 500 1000 1500 2000 2500


Kedeleffekt [kW]

Anlæg ældre end 15 år - dårligt Anlæg ældre end 15 år - middel Anlæg ældre end 15 år - godt Figur 6.2.12 Besparelsespotentiale ved udskiftning af ældre oliekedler til kondenserende kedler som funktion af

kedeleffekten.

Bes

par

else

spo

ten

tial

e [k

Wh

]B

esp

arel

sesp

ote

nti

ale

[kW

h]

129


Forudsætninger: Røggastemperaturen er 200 C ved stor flamme og 180 C ved lille flamme. Den indfyrede effekt ved stor flamme er sat til 1,1 gange mærkeeffekten Den indfyrede effekt ved lille flamme er sat til 2/3 af den indfyrede effekt ved stor flamme.

Gaskedler I Figur 6.2.13 og Figur 6.2.13 ses beregninger af besparelser ved udskiftning af ældre gaskedler til kondenseren-de gaskedler som funktion af henholdsvis det opvarmede areal og kedeleffekten. Til beregningerne er anvendt GASPRO for store kedelanlæg. Programmet kan rekvireres hos Dansk Gasteknisk Center - DGC (www.dgc.dk).

0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

700000

800000

900000

1000000

0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 40000 45000


Opvarmet areal [m2]

Anlæg ældre end 15 år - dårligt Anlæg ældre end 15 år - middel Anlæg ældre end 15 år - godt Figur 6.2.13 Udskiftning af ældre gaskedler til kondenserende gaskedler som funktion af det opvarmede

areal.

Bes

par

else

spo

ten

tial

e [k

Wh

]

130


0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

700000

800000

900000

1000000

0 500 1000 1500 2000 2500


Kedeleffekt [kW]

Anlæg ældre end 15 år - dårligt Anlæg ældre end 15 år - middel Anlæg ældre end 15 år - godt Figur 6.2.14 Udskiftning af ældre gaskedler til kondenserende gaskedler som funktion af kedeleffekten. Forudsætninger: Røggastemperaturen er 180 C ved fuldlast og 140 C ved min. last. Den indfyrede effekt ved fuldlast er sat til 1,1 gange mærkeeffekten Den indfyrede effekt ved min. last er sat til 40 % af mærkeeffekten. Røggastemperaturen er 58 C ved fuldlast og 54 C ved min. last for de kondenserende kedler. Flerfamilieshuse

Eksempel Ved et energicheck er det konstateret, at kedlen i en etageboligbebyggelse er 20 år gammel. En nærmere under-søgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af kedlen. For at beregne en besparelse ved udskiftning af kedlen er det nødvendigt at registrere følgende: Kedeltypen Kedeleffekten Opvarmet areal

Der registreres enten kedeleffekten eller det opvarmede areal. Nedenfor ses resultatet af registreringen:

Kedeltype Kedeleffekt [kW]

Opvarmet areal [m2]

Oliefyret anlæg ældre end 15 år - dårligt - 10.000 Tabel 6.2.21 Ved hjælp af tabel 6.2.21er det nu muligt at bestemme den mulige varmebesparelse ved udskiftning af kedlen. Varmebesparelse

Årlig varmebesparelse [kWh]

155.000 Tabel 6.2.22

Bes

par

else

spo

ten

tial

e [k

Wh

]

131


6.2.10 Fjernvarme Enfamilieshuse

Figur 6.2.15 Fjernvarmeunit til opvarmning og varmt brugsvand. Billedet er leveret af BAXI A/S. I Tabel 6.2.23 ses beregninger af besparelser ved udskiftning af både ældre og nyere direkte fjernvarmeinstallati-oner.

Direkte Direkte Varmebesparelse [kWh] Ældre installation Nyere unit Optimeret installation

Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990)

1.000 1.150

Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990)

150

Optimeret installation Tabel 6.2.23 Besparelse ved udskiftning eller optimering af direkte fjernvarmeinstallation I Tabel 6.2.24 ses beregninger af besparelser ved udskiftning af både ældre og nyere indirekte fjernvarmeinstal-lationer.

Indirekte indirekte Varmebesparelse [kWh] Ældre installation Nyere unit Optimeret installation

Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990)

1.300 1.650

Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990)

350

Optimeret installation Tabel 6.2.24 Besparelse ved udskiftning eller optimering af indirekte fjernvarmeinstallation Forudsætninger: Beregningerne er baseret på et etplans parcelhus på 130 m2. Beregningerne tager udgangspunkt i husets observerede fjernvarmeforbrug på 18.100 kWh pr. år. 2.300 kWh anvendes til brugsvandsopvarmning, således at forbruget til rumopvarmning er 15.800 kWh.

132


For både direkte og indirekte fjernvarmeinstallationer i enfamilieshuse forudsættes, at der ved udskiftning fra "Ældre installation" til "Nyere unit" udelukkende opnås besparelser på varmetabet fra installationen. Ved ud-skiftning fra "Ældre installation" eller "Nyere unit" til "Optimeret installation" opnås både varmetabs- og afkø-lingsmæssige besparelser.

Tilslutningsprincippet indgår også, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Afkøling af fjernvarmevandet Ved for høj returtemperatur udnyttes fjernvarmevandets energi for dårligt, og det betyder større nettab end nød-vendigt. Returtemperaturen skal være passende lav, - helst 25 - 45 C. Kan den blive lavere er det godt. Flere fjernvarmeleverandører har en afkølingsbaseret afgift, hvis fjernvarmevandet ikke afkøles godt nok. Følgende har betydning for afkølingsforholdene: Størrelsen af radiatorflade i forhold til bygningens varmetab. Anlægget skal være korrekt indreguleret. Vekslere skal være korrekt dimensionerede og ikke have væsentlig nedsat kapacitet på grund af tilkalkning

og andre belægninger. Reguleringsventiler skal være korrekt dimensionerede og uden læktab i ”lukket stilling”. Centralvarmeanlæg og eventuel primærside af varmeveksler skal kunne afspærres og sættes ud af drift uden

for fyringssæsonen. Varmtvandstemperaturen skal holdes passende lav – dette opnås bedst ved korrekt indreguleret cirkulations-

system. Styringer og reguleringer.

Eksempel Ved et energicheck i et enfamilieshus er det konstateret, at der er installeret en ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990). En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibespa-relse, der kan opnås ved udskiftning af installationen. Ved hjælp af dataene i Tabel 6.2.24 er det nu muligt at bestemme den mulige varmebesparelse ved udskiftning af fjernvarmeinstallationen til en optimeret installation. Besparelsen er markeret med blåt i Tabel 6.2.24. Varmebesparelse


Tabel 6.2.25

133


6.2.11 Kaloriferer Kaloriferer findes som direkte opvarmningsform, men installeres til rumopvarmning som en indirekte opvarm-ningsform, idet varmen fra røggasserne i en varmeveksler overføres til rumluften. Røggasserne er ved indirekte opvarmning ikke i kontakt med opstillingsrummet. Kaloriferer kan ligeledes drives af et varmtvandssystem. I dette tilfælde fungerer kaloriferen som en radiator med tvungen konvektion uden frisklufttilførsel. Princippet er det samme som for den gasfyrede kalorifere. Gasfyrede kaloriferer findes i et produktsortiment, der spænder fra ydelser på ca. 12 kW op til ca. 580 kW. Nyttevirkningen af gasfyrede kaloriferer med ydelser i området ca. 20 - 90 kW oplyses i informationsmateriale og brochurer til typisk at være ca. 90 %. Kaloriferer anvendes f.eks. til opvarmning og ventilation af industrihaller, fabriks- og montagehaller, salgsloka-ler, sportshaller og væksthuse. Anvendelse af kaloriferer sker således i bygninger hvor det ikke er muligt at benytte traditionelle centralvarme-anlæg, f.eks. på grund af lokalernes indretning eller fordi der er højt til loftet. Endvidere benyttes kaloriferer i bygninger, hvor det enten ikke er muligt eller det er for omkostningskrævende at installere mekanisk ventilation.

Figur 6.2.16 Kalorifere med varmtvandstilslutning 6.2.12 Elvarme Elvarme er, på grund af de høje afgifter på elektricitet, den dyreste form for opvarmning. Derfor er der ekstra grund til at være påpasselig med at styre varmeforbruget. Det kan også være værd at overveje at skifte til anden opvarmning, hvor det er muligt. Rumtemperatur I opholdsrum, køkken og badeværelse er 20 °C nok. Hold gerne lavere temperatur i andre rum. Elvarmen bør slukkes helt i rum, der ikke anvendes, med mindre det er nødvendigt at frostsikre. De fleste termostater på radiatorerne er forsynet med en gradskala, men som regel svarer den ikke til rumtempe-raturen. Indstilling skal ske ved at måle rumtemperaturen med særskilt termometer.

134


Nat- og dagsænkning Temperaturen bør sænkes 5-6 °C om natten - og i dagtimerne, hvis der ikke er nogen hjemme. Temperaturen bør ikke sænkes mere. Så bruges der for meget energi til at genopvarme vægge og møbler. Hvis der ikke er natsænkningsautomatik på radiatorerne bør det installeres, f.eks. et kontaktur og en centralt placeret termostat. Zoneregulering Med zoneregulering kan varmen i forskellige rum styres efter et bestemt mønster f.eks. varme i køkken morgen og aften og lavere temperatur resten af dagen. Effektiv zoneregulering alt efter, hvordan rummene benyttes, kan medføre en stor elbesparelse.

Figur 6.2.17 El-radiator Besparelse ved temperatursænkning I Tabel 6.2.26 neden for ses besparelsespotentialer ved etablering af natsænkning. Etablering af natsænkning giver skønsmæssigt en besparelse på 2 - 3 % af forbruget til rumopvarmning. I tabellen forudsættes en besparel-ser på 2,5 % af forbruget til rumopvarmning.

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 344 344 344 289 289 178 122 122 122 100 431 431 431 361 361 222 153 153 153 120 517 517 517 433 433 267 183 183 183 140 603 603 603 506 408 311 165 165 165 160 689 689 689 578 467 356 189 189 189 180 775 775 775 650 525 400 213 213 213 200 861 861 861 722 583 444 236 236 236 300 1.292 1.292 1.292 1.083 875 667 354 354 354

Tabel 6.2.26 Besparelsespotentialer i kWh/år ved etablering af natsænkning.

135


6.2.13 Reduceret badetid anvendelse af sparebruser

Nedenfor ses omtrentlige vandforbrug til en almindelig bruser og en sparebruser. Almindelig bruser: 12 l/min (0,2 l/s) (erfaringsmæssigt mellem 10 og 20) Sparebruser: 8 l/min (0,13 l/s) (erfaringsmæssigt mellem 6 og 10) Forbrug af varmt vand, Vvarmt vand, beregnes således:

1000(Badetid)min)pr.ug(Vandforbrdag)pr.pers.pr.bad(Antalpers.)(Antal365V vandVarmt

Som det ses i udtrykket, har vandforbruget pr. min og badetiden stor betydning for forbruget af varmt vand. En reduktion af disse to størrelser kan medføre en betydelig reduktion af energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand. Energiforbrug til opvarmning af varmt brugsvand Evarmt vand beregnes således: Evarmt vand = Vvarmt vand T 1,163 kWh/°C/m3 hvor Vvarmt vand er forbruget af varmt vand i m3/år

T er differensen mellem temperaturen på det varme brugsvand og det kolde vand.

136


Eksempel I et enfamilieshus med fire personer bader hver person én gang pr. dag. Badetiden er ca. 7 minutter, og der benyttes en almindelig bruser. Temperaturen på det varme brugsvand er 38 C. Antal dage

(A) [d]

Antal pers. (B)

[pers.]

Antal bad pr. pers. pr. dag (C)

[bad/pers./dag]

Vandforbrug pr. min (D)

[l/min]

Badetid (E)

[min/bad] Nuværende 365 4 1 12 7 Opnåeligt 365 4 1 8 5

Tabel 6.2.27 Varmtvandsforbrug, VVarmt vand

(A · B · C · D · E)/1.000 [m3/år]

Nuværende 123 Opnåeligt 58

Tabel 6.2.28 Normalt bruger en person i gennemsnit 50 m3 vand pr. år jf. Energihåndbogen fra Foreningen for Energi & Miljø. Disse 50 m3 vand pr. person pr. år inkluderer vandforbrug til personlig hygiejne, toiletskyl, tøjvask, ren-gøring og madlavning mv. Ovenstående families varmtvandsforbrug er derfor højt. Ved hjælp af ovenstående data, kan varmebesparelsen beregnes. VVarmt vand

[m3/år] T

[º C] Omregningsfaktor

[kWh/°C/m3] Årligt varmeforbrug

[kWh] Nuværende 123 28 1,163 4.000 Opnåeligt 58 28 1,163 1.900

Besparelse 2.100

Tabel 6.2.29

137


6.2.14 Reduktion af vandmængde til toiletskyl

Nedenfor ses hvorledes vandbesparelserne ved reduktion af skyllemængden kan beregnes Eksempel Ved et førstegangscheck på en virksomhed med 26 ansatte er det konstateret at samtlige toiletter er af en ældre type med en skyllemængde på 9 liter. For at nedsætte vandforbruget foreslås de eksisterende toiletter udskiftet med nye toiletter med mulighed for stor/lille skyl, på henholdsvis 6 og 3 liter. Nedenfor ses data for anlægget Data for anlæg Toiletter Nuværende skyl-

lemængde [l/skyl]

Antal personer

[stk]

Antal skyl pr. person pr. arbejdsdag

[skyl/(stk dag)]

Antal arbejdsdage pr. år

[dag/år] 9 26 4 220

Tabel 6.2.30 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne vandbesparelsen ved udskiftning af toiletterne. Vandbesparelse Skyllemængde

[l/skyl] Antal

personer [stk]

Antal skyl pr. personpr. arbejdsdag

[skyl/(stk dag)]


[dag/år]

Årligt vandforbrug

[l/år] Toiletter

Nuværende 9 26 4 220 205.920 Opnåeligt 6 26 4 220 137.280 Besparelse 68.640

Tabel 6.2.31 NB! Vandbesparelser er vigtige af hensyn til drikkevandsressourcer og alle tiltag for besparelser bør gennemfø-res. Der skal dog fortsat sikres den nødvendige vandmængde til sikring af afløbets funktion herunder selv-rensningsevne.

138


6.2.15 Reduktion af vandmængde til urinalskyl Nedenfor ses hvorledes vandbesparelserne ved reduktion af skyllemængden til urinalskyl kan beregnes. Eksempel Ved et førstegangscheck på en virksomhed konstateres at 12 urinaler fordelt på 3 ”reder” styres ved hjælp af en magnetventil og urstyring. Vandforbruget måles til 39 m3 pr. døgn og skylleintervallet måles til 2 min. skyl og 3 min. pause. For at reducere vandforbruget foreslås at ændre skylle intervallet til 30 sek. skyl og 5 min pause. Nedenfor ses data for anlægget Data for anlæg Urinaler Nuværende skyl-

lemængde (A) [l/dag]

Antal skyl pr. dag (B)1)

[skyl/dag]

Skylleinterval (C)

[min/skyl]


[dag/år] 39.000 288 2 220

1) Antal skyl pr. dag beregnes således: Antal minutter pr. døgn [min] / (skylletid [min] + pausetid [min]). Tabel 6.2.32 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne den samlede skyllemængde pr. min. Urinaler Samlet skyllemængde pr. min

(A/(B C)) [l/min]

67,7 Tabel 6.2.33 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne af vandbesparelsen ved ændring af skylleintervallet for urinalerne. Vandbesparelse Urinaler Antal skyl

pr. dag [skyl/dag]

Skylleinterval [min/skyl]

Skyllemængde pr. min [l/min]

Antal arbejdsdage pr. år [dag/år]

Årligt vandforbrug [l/år]

Urinaler Nuværende 288 2 67,7 220 8.580.000 Opnåeligt 261 0,5 67,7 220 1.943.906 Besparelse 6.636.094

Tabel 6.2.34

NB! Vandbesparelser er vigtige af hensyn til drikkevandsressourcer og alle tiltag for besparelser bør gennemfø-res. Der skal dog fortsat sikres den nødvendige vandmængde til sikring af afløbets funktion herunder selv-

rensningsevne.

139


Bilag 5

Måling og beregning af røggastab Røggastabet er det tab, der opstår ved udsendelse af de varme røggasser til atmosfæren. Røggassen repræsenterer en betydelig varmemængde, som er en funktion af: Røggasmængden (m3/s) Røggassens luftoverskud, som i praksis måles ved røggassens indhold af kuldioxid,

CO2 % eller indhold af overskudsoxygen, O2 %. Luftoverskuddet skal være så lille som muligt samtidig med en tilfredsstillende forbrændingskvalitet, som er afhængig af brændslet og fyringsmetoden. For at kunne beregne røggastabet fra en kedel er det nødvendigt at måle tre parametre (se endvidere nedenståen-de figur):

Røggastemperaturen, trøg. Røggassens indhold af kuldioxid, CO2. Temperaturen på indsugningsluften til brænderen, tluft.

Afhængig af hvilket brændsel der indfyres i kedlen, kan man på baggrund af måling af ovennævnte tre parametre beregne røggastabet ved hjælp af nedenstående formler:

Røggastemperatur, trøg

Røggassens indholdaf kuldioxid, CO2

Temperaturen påindsugningsluften tilbrænderen, tluf t

140


Brændsel Røggastab

[%] Fyringsgasolie

100tt

0,7%CO

50 luftrøg

2

Fuelolie

100tt

0,7%CO

53 luftrøg

2

Bygas

100tt

1,1%CO

40 luftrøg

2

Naturgas

100tt

1,0%CO

38 luftrøg

2

F-gas

100tt

0,8%CO

44 luftrøg

2

Tabel 1 I moderne måleudstyr til bestemmelse af røggastabet fra en kedel, foretages der samhørende målinger af de tre parametre, hvorefter udstyret beregner røggastabet. I henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 7. juni 1994 fra Bygge- og Boligstyrelsen om "Krav til varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformig brændsel" må røggastabet ved drift ikke overstige 12 %. Dette bør tolkes som et absolut maksimum. Typiske røggastab for kedelanlæg under 120 kW er: For oliefyrede kedler mellem 8 og 12 %. For gasfyrede kedler (ikke kondenserende) mellem 8 og 10 %. For kondenserende gaskedler vil røggastabet være negativt, afhængig af indholdet af kuldioxid i røggassen

og røggasstemperaturen. Dette røggastab bestemmes ved hjælp af et specielt nomogram. Typiske røggastab for kedelanlæg over 120 kW er: For oliefyrede kedler mellem 9 og 10 %. For gasfyrede kedler mellem 6 og 8 %. For kondenserende gaskedler vil røggastabet være negativt, afhængig af indholdet af kuldioxid i røggassen

og røggasstemperaturen. Dette røggastab bestemmes vha. et specielt nomogram. Nedenfor beregnes besparelsen ved reduktion af røggastabet fra kedlen. Data for anlæg Type Brændertype

[Antal trin]

Effekt på trin 1 [kW]

Effekt på trin 2 [kW]

Driftstid på trin 1

[h/år]

Driftstid på trin 2

[h/år] Naturgaskedel (ikke kon-denserende)

2 175 310 2.500 300

Tabel 2

141


Måling og beregning af røggastab

Trin CO2 [%]

Røggastemperatur [ C]

Rumtemperatur [ C]

Røggastab1)

[%] 1 9 200 22 9,3 2 10 250 22 10,9

1) Røggastabet beregnes ved hjælp af formlerne i tabel 1. Tabel 3 Nedenfor beregnes besparelsen ved reduktion af røggastabet. Varmebesparelse Trin Røggastab

[%] Indfyret effekt

[kW] Driftstid

[h] Årligt varmeforbrug

[kWh] Nuværende

1 9,3 175 2.500 40.700 2 10,9 310 300 10.100

I alt 50.800 Opnåeligt

1 8 175 2.500 35.000 2 8 310 300 7.400

I alt 42.400

Besparelse 8.400 Tabel 4 Der kan findes mange årsager til et stort røgtab fra en kedel. Nedenfor ses en række mulige årsager: For stor indfyret effekt

En for stor indfyret effekt medfører, at kedelvandet ikke kan nå at optage tilstrækkelig megen energi fra for-brændingen. Er røggastemperaturen højere end ca. 200 C for oliefyrede anlæg og 180 C for gasfyrede anlæg, ved mak-simal last kan det skyldes, at den indfyrede effekt er for stor.

For stort luftoverskud

Et for stort luftoverskud medfører at røgtemperaturen bliver for høj, da varmen blæses fra flammen og lige ret ud gennem skorstenen. Der bør således foretages en justering af luftoverskuddet.

Tilsmudsning af kedlen En tilsmudsning af kedlen, f.eks. på grund af sod, jernsulfatbelægninger og kedelsten, medfører en stigning i røggastemperaturen og dermed en stigning i røgasstabet. Hvis det er på røggassiden kan det indikere, at brænderen bør justeres samtidig med at kedlen renses. Hvis det er på vandsiden kan det indikere at vandet er for "hårdt", dvs. at indholdet af chlorider samt sulfater af calcium og magnesium er for højt.

142


6.3 Belysning - muligheder for elbesparelser Følgende forhold bør undersøges med henblik på at lokalisere elbesparelser: 1. Reduktion af driftstider (se afsnit 6.3.1) 2. Sektionsopdeling af belysningsanlæg (se afsnit 6.3.2) 3. Reduktion af belysningsstyrke (se afsnit 6.3.3) 4. Anvendelse af reflektorer i armaturer for lysstofrør (se afsnit 6.3.4) 5. Farver i lokale (se afsnit 6.3.5) 6. Lyskilder (se afsnit 6.3.6) 7. Anvendelse af energibesparende forkoblinger (se afsnit 6.3.7) 8. Udnyttelse af dagslysindfald (se afsnit 6.3.8) 9. Vedligeholdelse af anlæg (se afsnit 6.3.9)

6.3.1 Reduktion af driftstid Der er en udbredt tendens til at lade lyset brænde, også når der ikke er behov herfor. Slukkes lyset konsekvent i lokaler, hvor ingen opholder sig, og hvor der kun kommer personer i kortere tidsrum, vil energiforbruget i mange lokaler blive reduceret så meget, at det ikke er rentabelt at iværksætte yderlige foranstaltninger. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved reduktion af driftstiden i et lokale kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret at belysningsanlægget på kontoret tændes af ren-gøringspersonalet kl. 4.00. Rengøringsarbejdet er afsluttet kl. 6.00, men anlægget slukkes ikke selvom kontor-personalet først møder kl. 8.00. Kontorpersonalet forlader lokalet kl. 16.00, men anlægget slukkes først kl. 18.00 når vagten går sin runde. Den årlige driftstid er vurderet til 3.600 timer pr. år. I kontorlokalet, som er på 100 m2, er der installeret 14 stk. armaturer for 4 x 18 W lysstofrør. I nedenstående tabel ses data for anlægget.

143


Data for anlæg Type Antal

Effektoptag lyskilder1)

(incl. eventuelle forkoblinger)[kW]

Årlig driftstid

[h] 4 x 18 W lysstofrør 14 1,50 3.600

1) Effektoptaget for lyskilderne inkl. forkoblinger beregnes vha. dataene i bilag 1 eller det søges oplyst hos et belysningsfirma. Tabel 6.3.1 For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger forslås det at anlægget slukkes, når rengøringsarbejdet er afsluttet og når kontorpersonalet går hjem. Hvis denne rutine indføres kan driftstiden reduceres fire timer pr. dag svarende til 1.000 timer pr. år. Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne elbesparelsen ved reduktion af driftstiden. Elbesparelse Type Effektoptag lyskilder



[kWh] Nuværende

4 x 18 W lysstofrør 1,50 3.600 5.400 Opnåeligt

4 x 18 W lysstofrør 1,50 2.600 3.900 Besparelse 1.500

Tabel 6.3.2 6.3.2 Sektionsopdeling af belysningsanlæg På virksomheder vil man ofte opleve at belysningsanlæggene i flere lokaler tændes på samme afbryder. Dette vil være uhensigtsmæssigt hvis et eller flere af disse lokaler er ubemandede. I dette tilfælde kan det af hensyn til ikke mindst energiforbruget være en god ide at sektionsopdele belysningsanlægget. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at zoneopdele belysningsanlægget i et lokale med mulighed for benyt-telse efter dagslysforhold og aktiviteter. I henhold til bygningsreglementet er dette krav ved nyanlæg. I dette materiale foretages der ikke beregninger af elbesparelsen ved zoneopdeling af et belysningsanlæg i et lokale. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved sektionsopdeling af belysningsanlæg kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret at belysningsanlæggene i tre haller tændes på samme afbryder. I en af hallerne arbejder et nathold i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 6.00. Natholdet arbejder 220 dage om året. De to andre haller er ubenyttede. I nedenstående tabel ses data for anlæggene.

144


Data for anlæg Sted Type (belysning) Antal

[stk] Effektoptag lyskilder1)


[h] Hal 1 2 x 58 W lysstofrør 30 4,1 5.000 Hal 2 2 x 58 W lysstofrør 40 5,5 5.000 Hal 3 2 x 58 W lysstofrør 20 2,7 5.000

1) Effektoptaget for lyskilderne inkl. forkoblinger beregnes vha. dataene i bilag 1 eller det søges oplyst hos et belysningsfirma. Tabel 6.3.3 For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det at anlægget sektionsopdeles, således at hver hal tændes på en separat afbryder. Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne en elbesparelse ved sektionsopdeling af belysningsan-læggene. Elbesparelse Sted Effektoptag lyskilder



[kWh] Nuværende

Hal 1 4,1 5.000 20.500 Hal 2 5,5 5.000 27.500 Hal 3 2,7 5.000 13.500 I alt 61.500

Opnåeligt Hal 1 4,1 5.000 20.500 Hal 2 5,5 3.240 17.800 Hal 3 2,7 3.240 8.800 I alt 47.100 Besparelse 14.400

Tabel 6.3.4

145


Figur 6.3.1 Klasseværelse hvor der er elektrisk belysning i rummet, men armaturer nærmest vinduet er sluk-

ket. (Foto fra SBI-anvisning 220: Lysstyring). 6.3.3 Reduktion af belysningsstyrke Til enhver arbejdsopgave kræves der en vis belysningsstyrke. Belysningsstyrken er forholdet mellem den lys-strøm i lumen der rammer en flade og dennes areal i m2. Enheden for denne størrelse er lux. I DS 700 er der foreskrevet retningslinjer for belysningsstyrker til diverse opgaver. Ifølge DS 700 skal der f.eks. på kontorer med vedvarende læsning og skrivning være en belysningsstyrke på 500 lux, mens der på kontorer med lejlighedsvis læsning og skrivning skal være en belysningsstyrke på 200 lux. I bilag 7 ses eksempler på krævede belysningsstyrker i henhold til DS 700. I nedenstående tabel er vist anbefalede belysningsstyrker på arbejdsfeltets nærmere og fjernere omgivelser i afhængighed af belysningsstyrken på synsobjektet. Tabellen stammer fra DS 700. Definitioner af synsobjekt samt nærmere og fjernere omgivelser ses i bilag 8. Belysningsstyrke på synsobjekt

[lux]

Belysningsstyrke på arbejdsfeltets nærmere omgivelser

[lux]

Belysningsstyrke på arbejdsfeltets fjernere omgivelser og færdselsarealer

[lux] 200 200 50 500 200 100

1.000 300 100 Tabel 6.3.5

146


Nedenfor ses hvorledes den forventede middelbelysningsstyrke Emid på et vandret arbejdsplan kan beregnes når data for lyskilder og armaturer er kendte.

Avvv

E RALBmid

hvor

er den samlede lysstrøm fra samtlige lyskilder i lumen. Lysstrømmen fra en lyskilde kan findes i kataloger fra lyskildefabrikanter.

B er belysningsvirkningsgraden. Denne afhænger af lokaledimensioner- og farver samt de anvendte armaturer. vL er vedligeholdelsesfaktoren for lyskilderne. Denne afhænger af lyskildetypen. For standardglødelamper er

vL = 0,96 og for lysstofrør er vL = 0,85 – 0,90. vA er vedligeholdelsesfaktoren for armaturerne. Denne afhænger af armaturtypen. For armaturer, hvor lyskil-

den er uafskærmet er vA = 0,65 – 0,93 og for armaturer med lukket topreflektor er vA = 0,39 – 0,89. vR er vedligeholdelsesfaktoren for rummet. Denne af afhængig af den tilsmudsning der finder sted i benyttel-

sestiden. For kontorer med lille tilsmudsning er v = 0,95 og for industri med større tilsmudsning er v = 0,5. A er lokalets gulvareal. Den mest nøjagtige metode til vurdering af belysningsstyrken er, at foretage en måling med et luxmeter. Denne måling kan så sammenlignes med anbefalingerne i DS 700. Se afsnit 7.4 vedr. belysningstekniske målinger. Hvis belysningsstyrken i lokalet og eventuelt på arbejdspladsen er for høj kan den reduceres på følgende måder: Ombygning af armaturer således at antallet af lyskilder pr. armatur reduceres. Anvendelse af færre armaturer (evt. med højere virkningsgrad). Anvendelse af mindre lyskilder (lavere lysstrøm). Regulering af lyskildestrømmen. Dette kan ske ved spændingsregulering eller ved anvendelse af elektroni-

ske forkoblinger. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved reduktion af belysningsstyrken kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det ved målinger på et kontor konstateret at almenbelysningsstyr-ken er for høj. I kontorlokalet er der installeret 18 stk. armaturer for 4 x 18 W lysstofrør. I nedenstående tabel ses data for anlægget. Data for anlæg Type Antal


(incl. eventuelle forkoblinger) [kW]

Årlig driftstid

[h] 4 x 18 W lysstofrør 18 1,93 3.640

1) Effektoptaget for lyskilderne inkl. forkoblinger beregnes vha. dataene i bilag 1 eller det søges oplyst hos et belysningsfirma. Tabel 6.3.6

147


Belysningsfor-mål

Målt belysningsstyrke (A)

[Lux]

Anbefaling ifølge DS 700 tillagt vedligeholdelsesfaktoren v (B)1)

[Lux]

Mulig besparelse (1-B/A) 100

[%] Almenbelysning 480 285 41

1) Den anbefalede belysningsstyrke beregnes således: Anbefalet værdi ifølge DS 700 [Lux]/produktet af vedligeholdelsesfaktorerne (vL vA vR). Tabel 6.3.7 Som det ses i Tabel 6.3.7 kan det beregnes at belysningsstyrken kan reduceres med ca. 41 %. For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger forslås det, at der monteres elektroniske dæmpbare for-koblinger på anlægget. Ved hjælp af ovenstående data og figuren i bilag 4 er det muligt at beregne elbesparelsen ved reduktion af be-lysningsstyrken ved hjælp af en elektroniske dæmpbare forkoblinger. Der gælder følgende sammenhæng:

efter

før

eftermid

førmid

E

E

,

,

Af ovenstående ligning ses, at hvis belysningsstyrken skal reduceres med 41 % så skal den samlede lysstrøm fra lyskilderne tilsvarende reduceres med 41 %. På figuren i bilag 4 ses, at når belysningsstyrken reduceres med 41 % så reduceres den optagne effekt med ca. 44 %. Elbesparelse Type Antal

[stk] Effektoptag lyskilder



[kWh] Nuværende

4 x 18 W lysstofrør 18 1,93 3.600 6.900 Opnåeligt

4 x 18 W lysstofrør 18 1,18 3.600 4.200 Besparelse 2.700

Tabel 6.3.8 Hvis lysstrømmen skal reduceres reducere antallet af armaturer eller ved at fjerne lyskilder fra armaturerne, skulle besparelsen beregnes som den mulige procentvise besparelse fra Tabel 6.3.7 multipliceret med det nuvæ-rende årlige forbrug. Det er væsentligt, at en eventuel reduktion af belysningsstyrken sker i samråd med en belysningskonsulent samt ikke mindst de ansatte på virksomheden. Ved at tage kontakt til en belysningskonsulent sikrer man sig, at belys-ningskvaliteten, som er en væsentlig faktor, ikke forringes.

148


6.3.4 Anvendelse af reflektorer i armaturer for lysstofrør I mange armaturer, for lysstofrør, vil man ofte opleve, at der ikke er monteret reflektorer. Reflektorer forøger lysudbyttet fra armaturerne, hvilket i mange tilfælde kan medføre, at antallet af armaturer kan reduceres. Der foretages ikke beregninger af elbesparelser ved anvendelse af reflektorer og heraf muligheden for at reduce-re antallet af armaturer. I tilfælde af at der ikke er monteret reflektorer i armaturerne påpeges det overfor virk-somheden. Der kan evt. tages kontakt til en belysningskonsulent som kan foretage en vurdering af hvilke ændringer der evt. kan/bør foretages. 6.3.5 Farver i lokaler Farvevalget i et lokale har stor betydning for belysningsniveauet. Mørke farver på væg og loft kan medføre, at en relativ stor procentdel af lyset ikke reflekteres. En flades evne til at reflektere lys er defineret som lysstrømmen der rammer fladen i forhold til den reflekterede lysstrøm. Reflektansen måles med et luxmeter. Der foretages ikke beregninger af mulige elbesparelser ved ændringer af loft- og vægfarver, da det kræver rela-tivt komplicerede beregninger. Der kan evt. tages kontakt til en belysningskonsulent som kan foretage en bereg-ning af hvilke ændringer der evt. kan/bør foretages. Hvis lokalets loft og vægge er mørke, kan det dog foreslås virksomheden at male vægge, loft mm. i lyse farver. 6.3.6 Lyskilder

Valget af lyskilder har stor betydning for elforbruget til belysningsanlægget. Når man skal vurdere de valgte lyskilder skal man være opmærksom på følgende:

Lyskildernes effekt målt i W. Til hvilket formål lyskilderne anvendes, herunder lyskildernes evner til at gengive farver (Ra-index). Lysudbyttet – den udsendte lysmængde fra armaturet pr. installeret effekt målt i lumen/W. Lyskildernes levetider

149


I nedenstående tabel ses data for forskellige lyskilder: Lyskilde Typisk levetid

[h] Ra -index Farve-temperatur

[K] Lysudbytte

[lm/W] Dæmp

Lysrør T5 (16mm) 1) 20.000 80-95 2.700 - 6.500 75 - 100 Ja

Lysrør T8 (26mm) 1) 18.000 60-95 2.700 - 6.500 65 - 90 Ja

Kompaktlysrør 1) 12.000 80-85 2.700 - 4.000 50 - 80 Ja

Sparepærer 6 - 15.000 80-85 2.700 40 - 65 Nej 12V halogenglødepærer m/reflektor

2 - 5.000 100 3.000 - 4.000 - Ja

230V halogenglødepærer m/reflektor

1 - 3.000 100 2.800 - 3.000 - Ja

Halogenglødepærer u/reflektor 2)

2 - 5.000 100 3.000 10 - 25 Ja

Metalhalogen lyskilder (kompakte) 3)

6 - 12.000 80-95 2.900 - 4.200 70 - 100 Nej

Højtryksnatrium lyskilder (kompakte) 3)

9.000 80-85 2.500 35 - 50 Nej

Glødepærer 1.000 100 2.700 8 - 12 Ja Lyskilder med hvide dioder (LED spots) 4)

Varierende Varierende Varierende 35 - 40 Ja

Tabel 6.3.9 1) Med HF-forkobling. 2) Stifthalogener og Halolux Classic (pæreformede). 3) Disse typer lyskilder findes også i udgaver, som ikke er velegnede til butiksbelyning – de angivne værdier for farvegengivelse og lysmængde gælder alene for de typer, der egner sig til anvendelse i butikker. 4) Kvaliteten og effektiviteten for lyskilder med hvide dioder er meget varierende og udviklingen af disse

lyskilder går meget stærkt.

Figur 6.3.2 Enheder med dioder (LED-spots)

I Tabel 6.3.9 ses f.eks. at det er vigtigt, at man benytter lysstofrør frem for glødelamper til almenbelysning på f.eks. kontorer. Lysudbyttet og levetiden er mange gange højere for lysstofrør. Til gengæld er farvegengivelsen lidt lavere for lysstofrørene, men ikke bemærkelsesværdigt lavere.

150


Følgende nøgletal kan anvendes ved vurdering af energiforbruget til lyskilderne. Type lokale Installeret effekt i W pr. m2 lokaleareal Kontorer og lign.: Reception 10 Gange og trapper 6 Små kontorer 15 – 20 Større kontorer 20 - 25 Store kontorer og kontorlandskaber 25 Møderum og undervisningslokaler 15 Kopierings- og printerrum 10 Kantine 10 Butiker: Dagligvarebutik 20 Fødevarer 30 – 40 Ting til hjemmet (f.eks. møbelforretning) 40 Varer til personligt brug (f.eks. brilleforretning) 60 Sko og beklædning 50 Fritids- og underholdningsartikler 30 – 40 Industri: Ved en belysningsstyrke på: 50 lux 100 lux 200 lux 500 lux 1000 lux Jern- og metalindustri 5 7,5 15 Maskinhaller og maskinværksteder 5 7,5 15 20 – 30 Elektronisk og elektromekanisk industri 5 7,5 15 20 – 30 Grafisk industri 5 7,5 15 - 25 25 – 35 Træindustri 4 5 7,5 15 Medicinal-, kemisk, plast- og emballageindustri 4 5 7,5 15 – 25 Nærings- og nydelsemiddelindustri 5 7,5 15 - 20 25 – 35 Tekstil- og beklædningsindustri 5 7,5 15 - 20 25 - 35

Tabel 6.3.10 Ved en optælling af lyskildernes samlede effekt og lokalets eller områdets areal er det muligt, at vurdere om elforbruget er for højt. Nedenfor ses hvorledes der kan foretages en vurdering af energiforbruget i et lokale. Eksempel Installatøren ønsker at undersøge om elforbruget til anlægget beskrevet i punkt 6.3.1 er for højt. Han foretager derfor en vurdering af den installerede effekt pr. m2 lokaleareal. Tabel 6.3.11 ses data for anlægget. Data for anlæg Type Installeret effekt

[W] Areal [m2]

Installeret effekt pr. m2 lokaleareal [W/m2]

Årlig driftstid [h]

4 x 18 W lysstofrør 1.500 100 15,0 3.600 Tabel 6.3.11 I Tabel 6.3.10 ses at den anbefalede værdi for et stort kontorlokale er 20 – 25 W/m2. Den installerede effekt pr. m2 er således i orden for lokalet i dette eksempel. Hvis den installerede effekt pr. m2 lokaleareal er for høj kan nedenstående tabel 6.3.12 anvendes til beregning af den mulige elbesparelse:

151


Elbesparelse Installeret effekt pr. m2

[kW/m2] Areal [m2]


Årligt elforbrug [kWh]

Nuværende Opnåeligt Besparelse

Tabel 6.3.12 6.3.6 Anvendelse af energibesparende forkoblinger Alle lysstofrør og højtryksdamplamper skal bruge forkobling til at begrænse strømmen gennem lampen. Tidlige-re benyttedes udelukkende induktive jernkernespoler til dette. De er holdbare og modstandsdygtige overfor over-spændinger, men de har et stort energitab. Disse spoler har fortsat stor udbredelse. Lysstofrør og minilysstofrør Til lysstofrør og kompaktlysstofrør forhandles tillige elektroniske forkoblinger, der arbejder med højfrekvente lampestrømme (HF-spoler). Disse giver en energibesparelse i forhold til de induktive spoler på 25 %. Derudover giver de følgende fordele: 50 – 75 % længere levetid for lysstofrørene Rørene tænder øjeblikkeligt (ingen blinken) Intet flimmer og stroboskopeffekt Lysudsendelsen kan reguleres trinløst (se afsnit 6.1.8) Udkobler defekte rør

Figur 6.3.3 Elektronisk forkobling (HF-spole)

152


Nedenfor ses eksempler på systembelastninger for anlæg med lysstofrør:

Lysstofrør Rørtype

[W] Induktiv spole

[W] Elektronisk forkobling

[W] 18 27 19 36 44 36 58 69 56

Tabel 6.3.13 Som det ses kan der opnås væsentlige besparelser ved anvendelse af elektroniske forkoblinger. Halogenglødelamper (lavvolt) Halogenglødelamper forsynes fra specialtransformere. Konventionelle jernkernetransformere har sædvanligvis et tab på ca. 25 % af lampebelastningen. Elektroniske transformeres tab er mindre end det halve. I bilag 6 ses data for diverse lyskilder med henholdsvis induktive spoler og elektroniske forkoblinger. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved anvendelse af energivenlige forkoblinger kan beregnes. Eksempel Installatøren ønsker at undersøge om elforbruget til anlægget beskrevet i punkt 6.3.1 kan reduceres ved anven-delse af energivenlige forkoblinger. I nedenstående Tabel 6.3.14 ses data for anlægget. Data for anlæg Anvendte lyskilder Antal

[stk]

Samlet effektoptag med traditionelle forkoblinger

[kW]

Samlet effektoptag med elek-troniske forkoblinger1)

[kW]

Årlig driftstid

[h] 4 x 18 W lysstofrør 14 1,50 1,04 3.640

1) Der er i eksemplet anvendt en belastning på 74 W pr. armatur inkl. elektronisk forkobling. Tabel 6.3.14 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne elbesparelsen ved anvendelse af elektroniske forkoblin-ger. Elbesparelse Type Effektoptag lyskilder



[kWh] Med traditionelle forkoblinger

4 x 18 W lysstofrør 1,50 3.600 5.400 Med elektroniske forkoblinger

4 x 18 W lysstofrør 1,04 3.600 3.700 Besparelse 1.700

Tabel 6.3.15

153


6.3.7 Udnyttelse af dagslysindfald Dagslyset er vigtigt for vort velbefindende. Derfor foreskriver Arbejdstilsynets vejledninger og Bygningsregle-mentet, at arbejdsrum skal være velbelyste med dagslys. Det er også økonomisk fordelagtigt at udnyttes dagslyset. Selv om vi ikke kan styre dagslysets styrke, farve og retning, kan vi alligevel udnytte det i døgnets lyse timer. Hvor store besparelser der kan opnås ved at udnytte dagslyset afhænger af dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren, angiver i procent, hvor meget dagslys, der når ind i lokalet til en arbejdsplads. Dagslysfaktoren er vanskelig at beregne, idet der er mange parametre at tage hensyn til. Til gengæld er den let at måle.

Figur 6.3.4 Måling og beregning af dagslysfaktor Reguleringsmetoder Nedenfor beskrives to metoder som med fordel kan anvendes til regulering af belysningsanlæg på kontorer. On/off regulering Den simpleste regulering er en automatisk tænd/sluk funktion af belysningen ved hjælp af en lys sensor. Lys sensoren sørger for at belysningsanlægget ikke tændes, hvis dagslys niveauet er tilstrækkeligt højt. Kontinuerlig regulering Ved kontinuerlig regulering sker der en regulering af belysningen efter dagslysniveauet. Når dagslysniveauet stiger vil reguleringen søge at fastholde en ønsket belysningsstyrke i lokalet ved at dæmpe den kunstige belys-ning.

154


LyssensorBevægelsessensor Trykknapper

230 V

LyskildeKontrolenhed Forsyning

24 V

Figur 6.3.5 System til dagslysstyring Nedenstående figur viser besparelsesmulighederne ved anvendelse af de to reguleringsmetoder

Figur 6.3.6 Elbesparelser ved on/off regulering af belysningen

Figur 6.3.7 Elbesparelser ved kontinuert regulering af belysningen

Som det ses på figuren afhænger den mulige elbesparelse af forholdet mellem det ønskede belysningsniveau i lokalet og dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren er et mål for, hvor meget lys der er indendørs i forhold til ude. Når dette forhold er beregnet kan man aflæse besparelsespotentialerne på figurerne. Besparelsespotentialerne er angivet i forhold til, at belysningen ellers ville være tændt i hele brugstiden (kl. 8 - 17). Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved dagslysstyring kan beregnes.

155


Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det vurderet, at der er stort dagslysindfald gennem vinduerne. Anlægget er i drift fra kl. 8.00 til kl. 17.00. Der foretages derfor en vurdering af energisparepotentialet ved etab-lering af kontinuert (trinløs) styring på anlægget. I Tabel 6.3.16 og Tabel 6.3.17 ses data for anlægget. Data for anlæg

Type Antal [stk]




[kWh] 2 x 36 W lysstofrør 40 3,5 2.300 8.100

1) Der er i eksemplet anvendt en belastning på 88 W pr. armatur inkl. forkobling Tabel 6.3.16

Ønsket belysningsniveau Ed

[lux]

Belysningsniveau på arbejdsplan (A)

[lux]

Belysningsniveau udendørs (B)

[lux]

Daglysfaktor d (A/B)

Ed/d

500 70 5.000 0,014 35.714 Tabel 6.3.17 I Figur 6.3.7 ses det, at det vil være muligt at opnå en besparelse på ca. 42 % ved etablering af kontinuerlig regu-lering efter dagslys niveauet. Nedenfor ses hvorledes den mulige elbesparelse kan beregnes. Elbesparelse Type Antal

[stk]

Reduktionsfaktor pga. regulering af belysning (1 - (besparelse/100))

Effektoptag lyskilder

[kW]

Årlig driftstid

[h]

Årligt elforbrug

[kWh] Nuværende

2 x 36 W lysstofrør 64 3,5 2.300 8.100 Opnåeligt

2 x 36 W lysstofrør 64 0,58 3,5 2.300 4.700 Besparelse 3.400

1) Hvis anlægget er i drift udenfor perioden 8.00 til 17.00 skal der korrigeres for det. Tabel 6.3.18

156


6.3.8 Vedligeholdelse af anlæg Det er ikke ualmindeligt, at lyskildernes lysnedgang samt tilsmudsning af lyskilder og armaturer kan reducere lysudsendelsen på kontorer med 20 % og på værksteder med 40 % på bare et år. Vedligeholdes belysningsanlægget ikke, er det nødvendigt at overdimensionere dette, dersom et givet lysniveau skal holdes. Belysningsanlægget bør mindst rengøres, når belysningsniveauet er reduceret til DS 700’s krav til belysnings-styrken. Lysstofrør skal afbrydes og fjernes senest, når de ikke vil starte trods glimtænderens gentagne forsøg. I denne fase bruges megen energi til ingen nytte samtidig med at folk bliver synligt irriterede over belysningen. Der foretages ikke beregninger af elbesparelser ved systematisk vedligehold af belysningsanlæg. At systematisk vedligehold har stor betydning for elforbruget til anlægget påpeges overfor virksomheden.

157


1160079_Energihåndbog endelig 090109

157

Bilag 6

Typiske tab i forkoblingsudstyr og transformatorer i pct. af lyskildens eget ef-fektbehov Tab i pct. Lyskilde Konventionel HF, elektronisk Halogenglødelamper, lavvolt 15 5 Kompaktlysstofrør 40 - 75 20 – 40 Lysstofrør 25 10 – 15 Kviksølv-, metalhalogen- og høj-tryksnatriumlamper

10 - 25 101)

1) Højtryksnatriumlamper

158


Bilag 7

Eksempler på krævede belysningsstyrker i henhold til DS 700 Arbejdssted eller -art Belysningsstyrke på synsobjekt eller belysningsstyrke

som almenbelysning - markeret med en * [Lux]

Automobilværksteder og servicestationer: Reparationsarbejde Vask og smøring

500

200

Elektronisk- og elektromekanisk industri: Monteringsarbejde med: Grovere detaljer (over 2 mm). Mellemfine detaljer (0,5 – 2 mm). Fine detaljer (0,1 – 0,5 mm).

200 500

1.000 Galvanisk overfladebehandling: Slibning og pudsning Arbejde ved badene Polering og kontrol af blanke overflader

500

200

500

Jern- og metalindustri: Bænkarbejde, montagearbejde og manuelt dreje-, fræse, slibe- og borearbejde: Grovere detaljer (over 2 mm). Mellemfine detaljer (0,5 – 2 mm). Fine detaljer (0,1 – 0,5 mm).

Manuelt arbejde ved maskinsakse, bukkemaski-ner samt andet pladearbejde. Indstilling af maskiner, opstilling af værktøj, kontrol. Smedning Svejsning

200 500

1.000

200

1.000

200

500 Kontorarbejde: Vedvarende læsning, skrivning og arbejde ved maskiner med tastatur. Lejlighedsvis læsning og skrivning samt arbejde ved øvrige kontormaskiner.

500

200

Slibning: Slibning af alm. knive og værktøjer Slibning af finere instrumenter og værktøjer.

200

500

159


Bilag 8

a = detalje (synsdetalje) b = synsobjekt ~ arbejdsobjekt c = arbejdsfelt d = arbejdsfeltets nærmere omgivelser e = arbejdsfeltets fjernere omgivelser

160


Bilag 9

Dæmpning af lysstofrør Betydning for effektoptag afhængig af belysningsstyrken fra 0 – 100 %.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Effektoptag P [%]

Bel

ysni

ngss

tyrk

e [%

]

161


6.4 Trykluft - muligheder for elbesparelser Følgende forhold bør undersøges med henblik på at lokalisere elbesparelser: 1. Reduktion af driftstider (se afsnit 6.4.1) 2. Reduktion af trykforhold (se afsnit 6.4.2) 3. Ændring af indsugningsforhold (se afsnit 6.4.3) 4. Minimering af elforbrug i forbindelse med lækage (se afsnit 6.4.4) 5. Sektionering delafspærring af trykluftsystem (se afsnit 6.4.5) 6. Kompressorkonfiguration og styring (se afsnit 6.4.6) 7. Erstatning af trykluft (se afsnit 6.4.7) 8. Varmegenvinding (se afsnit 6.4.8) 9. Vedligeholdelse af anlæg (se afsnit 6.4.9)

6.4.1 Reduktion af driftstid Nedenfor ses hvorledes besparelsen ved reduktion af driftstiden kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at et trykluftanlæg ikke afbrydes udenfor produk-tionstiden. Anlægget afbrydes dog i weekenden. Idet der regnes med 255 arbejdsdage pr. år kan driftstiden be-regnes til: 255 dage/år 24 timer/dag = 6.100 timer/år. For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det, at stoppe anlægget mellem kl. 20.00 og 6.00. Den opnåelige driftstid kan derfor reduceres: 255 dage/år 10 timer/dag = 2.600 timer/år. For at vurdere energisparepotentialet ved ændring af driftstiden er det nødvendigt at foretage nogle målinger på anlægget. Målingerne kan foretages på følgende to måder: En kontinuert elmåling (belastningsregistrering) på anlægget i den periode hvor kompressoren ønskes af-

brudt.

En måling, med wattmeter af kompressorens optagne effekt i belastet og aflastet driftstilstand.

162


Hvis målingen foretages med et wattmeter er det endvidere nødvendigt at registrere driftstimerne i belastet, aflastet og evt. slukket tilstand, i den ønskede periode. Dette kan gøres ved at anvende et stopur eller ved at aflæse kompressorens timetællere. På trykluftkompressorer er der ofte monteret to timetællere. Den ene timetæl-ler registrerer det samlede antal driftstimer for kompressoren, mens den anden registrerer det samlede antal driftstimer i belastet tilstand. Ved hjælp af disse timetal kan driftstimerne i aflastet tilstand beregnes. I nedenstående tabeller ses resultaterne af målingerne med et wattmeter. Data for anlæg Kompressor Årlig driftstid

[h] 6.300

Tabel 6.4.1 Effektoptag kompressor, Pkomp

[kW] Driftstid, t

[sek] Belastet 59 30 Aflastet 25 150 Slukket 0 0

Gennemsnit 31

Tabel 6.4.2 Nedenfor ses hvorledes den gennemsnitlige optagne effekt fra Tabel 6.4.2 er beregnet:

kWttt

tPtPP

slukketaflastetbelastet

aflastetaflastetbelastetbelastetgennemsnitkomp 31

)15030()15025()3059(

)()()(

,

Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne af elbesparelsen ved reduktion af driftstiden. Elbesparelse Gennemsnitligt effektoptag

kompressor, Pkomp, gennemsnit [kW]

Årlig driftstid

[h]

Årligt elforbrug

[kWh] Nuværende 31 2.600 80.600 Opnåeligt 0 2.600 0

Besparelse 80.600

Tabel 6.4.3 Aflastfunktion Aflastfunktionen på en kompressor styres af en timer. Denne timer er indstillet til et vist antal minutter fra start til mulig stop. Ofte er timeren indstillet til en for lang aflasttid, hvilket energimæssigt er uhensigtsmæssigt.

163


6.4.2 Reduktion af trykforhold Mange trykluftanlæg kører med et højere driftstryk end nødvendigt. Ofte skyldes det manglende kendskab til det tryk der egentlig kræves ude i produktionen, eller en ide om at et højt tryk giver større forsyningssikkerhed. Kendsgerningen er, at et højere tryk end nødvendigt medfører, at trykluftværktøj hurtigere bliver utæt eller øde-lagt. Energimæssigt medfører det et øget lækagetab, et øget luftforbrug til den del af processerne, som ikke er forsynet med reduktionsventil samt – ud over de allerede nævnte energitab – et højere energiforbrug til kompres-soren, idet denne skal arbejde op mod et højere tryk end nødvendigt. Som tommelfingerregel kan det nævnes, at elbesparelsen er 6 – 8 % for hver bar trykket kan sænkes. Man bør derfor sikre sig, at trykket på kompressoren er indstillet korrekt. Hvis trykforskellen mellem kompressoren og den maskine som kræver det højeste tryk er højere end 1,3 bar bør muligheden for at nedsætte kompressorens leveringstryk undersøges. I Tabel 6.4.4 ses hvilke krav hovedparten af trykluftforbrugerne overordnet set stiller til trykniveau i et trykluft-anlæg.

Forbrugertype Krav til tryk på forbrugssted [bar ]

Rengøring 3,0 Monterende værktøj 6,3 Bearbejdende værktøj 6,3 Procesmaskiner Maskinafhængig

Tabel 6.4.4 I Figur 6.4.1 til Figur 6.4.3 ses eksempler på forskellige trykluftforbrugere.

Figur 6.4.1 Trykluftpistol (rengøring)

Figur 6.4.2 Slagnøgle

Figur 6.4.3 Vinkelsliber

164


Nedenstående Figur 6.4.4 viser elforbruget pr. m3 komprimeret luft ved forskellige trykforhold. Virkningsgraden for kompressoren er sat til 70 %. Figuren kan anvendes ved bestemmelse af besparelsen ved nedsættelse af trykket.

0

0,02

0,04

0,06

0,08

0,1

0,12

0,14

2 3 4 5 6 7 8 9 10

Trykforhold p2/p1

kWh/

m3

Figur 6.4.4 Kurve til bestemmelse af besparelsen ved nedsættelse af trykket. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved nedsættelse af driftstrykket, overslagsmæssigt kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at kompressoren som forsyner en række maskiner arbejder mellem 8,5 og 9 bar. Manometret på den mest trykkrævende maskine, som samtidig er placeret længst væk fra kompressoren, viser 6,5 bar. Virksomheden har oplyst, at maskinen kræver 6 bar. Dette indikerer, at tryktabene i en eller flere af komponenterne (filtre, slanger mm.) er for høje. Da maskinen kræver 6 bar, skønner installatøren overslagsmæssigt at kompressorens styring, efter en reduktion af tryktabene vil kunne indstilles således, at kompressoren komprimerer fra 7,3 bar til 7,8 bar. Den nedre græn-se er sat til 7,3 bar da trykforskellen mellem kompressoren og maskinen ikke må komme under 1,3 bar. For at vurdere energisparepotentialet ved ændring trykforholdene, er det nødvendigt at foretage nogle målinger på anlægget. Målingerne kan foretages på følgende to måder: En kontinuert elmåling (belastningsregistrering) på anlægget i den periode hvor kompressoren ønskes af-

brudt.

En måling, med wattmeter af kompressorens optagne effekt i belastet og aflastet driftstilstand. Nedenfor ses de nuværende og opnåelige data for anlægget.

165


Nuværende og opnåelige data for anlæg Kompressor Effektoptag kompressor, Pkomp


[h] Nuværende – belastet 59 3.000 Nuværende – aflastet 25 500

Tabel 6.4.5

Driftstryk [bar]

Nuværende forhold Kompressorens trykforhold 8,5 - 9 Mest trykkrævende maskine 6,5

Opnåelige forhold Kompressorens trykforhold 7,3 – 7,8 Mest trykkrævende maskine 6

Tabel 6.4.6 Ved hjælp af ovenstående data og figur 6.a er man i stand til at skønne en elbesparelse. Ved beregning af den årlige besparelse beregnes først den procentvise besparelse ved nedsættelse af trykket (figuren). På figuren aflæses det specifikke forbrug for kompressoren ved det nuværende og det opnåelige driftstryk. I dette tilfælde er det ved 9 og 7,8 bar. Den procentvise besparelse multipliceres herefter med det nuværende årlige forbrug. Hvis der på kompressoren kun er en drifttimetæller (antal timer kompressoren er i drift) kan det være nødvendigt, at skønne driftstid for aflastkørslen. En mere præcis metode er, som tidligere nævnt, at foretage en belastningsregistrering. Beregning af procentvis besparelse Specifikt elforbrug før tryknedsættelse (A) 0,121 kWh/m3

Specifikt elforbrug efter tryknedsættelse (B) 0,111 kWh/m3

Procentvis besparelse C = ((A-B)/A) 100 8 % Tabel 6.4.7 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne af elbesparelsen ved reduktion af driftstiden.

166


Elbesparelse Effektoptag kompressor, Pkomp



[kWh] Nuværende – belastet (D) 59 3.000 177.000 Nuværende – aflastet 25 500 12.500 I alt 189.500

Opnåelig – belastet (1- (C/100) D) 162.800 Opnåelig – aflastet 12.500 I alt 175.300

Besparelse 14.200

Tabel 6.4.8

Anvendes der et for højt driftstryk kan årsagerne være følgende: 1. Styringen (pressostaten) er indstillet til et for højt driftstryk. 2. Tryktabet over køletørrer og filter er for højt. 3. Ledningsnettets rørdimensionerne er for små

Systemudlæggere af trykluftanlæg anbefaler, at den maksimale hastighed i hovedledninger er 6 m/s og den maksimale hastighed i forgreningsledninger er 15 m/s. Med disse krav for hoved- og forgreningsledninger kan den mindste diameter på ledningerne bestemmes ved hjælp af kurverne i Figur 6.4.5.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000

Volumenstrøm [l/s]

Dia

met

er [m

m]

Hovedledning (6 bar) Forgrening (6 bar) Hovedledning (9 bar) Forgrening (9 bar) Figur 6.4.5 Anbefalet mindste rørdiameter som funktion af volumenstrømmen ved et tryk på henholdsvis

6 og 9 bar.

Som det ses i Figur 6.4.5, stiger rørdiameteren kraftigt som funktion af volumenstrømmen ved små volu-menstrømme. Derefter tager stigningen af efterhånden som volumenstrømmen stiger. Yderligere ses det at diameteren på forgreningsledningerne ikke behøver at være så stor som for hovedledingen, hvilket netop skyldes, at forgreningsledningerne har en større anbefalet maksimumhastighed end hovedledningen.

167


4. Dimensionerne på tilkoblingsslangerne er for små.

Ved mistanke om et for højt driftstryk bør der tages kontakt til en trykluftekspert. 6.4.3 Ændring af indsugningsforhold En trykluftkompressors ydelse og energiforbrug er afhængig af temperaturen på indsugningsluften. Luftens mas-sefylde er stigende ved faldende temperatur. Dette medfører, at kompressorydelsen er stigende og det specifikke energiforbrug faldende, når temperaturen på indsugningsluften reduceres. Da det tillige gælder, at varm luft kan indeholde mere vand end kold luft og at vand er absolut uønsket i trykluften, er der flere grunde til at holde ind-sugningsluften så kølig som muligt. Besparelsespotentialet ved omlægning af indsugningen afhænger af følgende parameter: Det antal driftstimer kompressoren komprimerer. De nuværende temperaturforhold.

Som hovedregel gælder det, at der kan opnås en elbesparelse på 1 % for hver 3 C indsugningsluften kan nedsættes. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved ændring af indsugningsforholdene kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret at indsugningsluften til kompressoren tages fra det rum hvor kompressoren er placeret. For at vurdere energisparepotentialet ved ændring af indsugningsforholdene det nødvendigt at foretage følgende målinger på anlægget: En måling, med wattmeter af kompressorens optagne effekt i belastet driftstilstand. En måling af driftstimerne i belastet tilstand. En måling af indsugningsluftens temperatur.

Nedenfor ses data for anlægget. Data for anlæg

Effektoptag kompressor i belastet tilstand, Pkomp, bel

[kW]

Skønnet antal driftstimer pr. år i belastet tilstand

[h]

Indsugningsluftens temperatur

[ C] 59 3.000 30

Tabel 6.4.9 Ved hjælp af ovenstående data, vil det være muligt at beregne elbesparelsen ved omlægning af indsugningen. Ved beregning af den årlige besparelse beregnes først den procentvise besparelse ved ændring af indsugnings-forholdene. Den procentvise besparelse multipliceres herefter med det nuværende årlige forbrug (belastet). Hvis indsugningsforholdene ændres således at der suges fra det fri kan der regnes med end indsugningstempera-tur på 8 C som er årets gennemsnitstemperatur.

168


Beregning af procentvis besparelse Indsugningsluftens temperatur før ændringen (A) 30 C Indsugningsluftens temperatur efter ændringen (B) 8 C Procentvis besparelse C = ((A-B)/3) 7 %

Tabel 6.4.10 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne elbesparelsen ved ændring af indsugningsforholdene. Elbesparelse Effektoptag kompressor, Pkomp



[kWh] Nuværende – belastet (D) 59 3.000 177.000 Besparelse ((C/100) D) 12.400

Tabel 6.4.11 Minimering af elforbrug i forbindelse med lækage Tab af trykluft gennem utætheder i rørsystemet giver anledning til et overforbrug af energi. Ofte er det i forbin-delse med håndværktøjer, cylindre, slangeforbindelser og lignende, at udsivningen finder sted, mens selve rørsy-stemet har en rimelig tæthed. Traditionelt tillægges det beregnede luftbehov 10 % til lækage, når kompressorcentralen dimensioneres. Ofte er lækagen på anlæg med ringe vedligeholdelse 20 – 40 % af den forbrugte luftmængde, og det vil være rentabelt at nedbringe lækageluftmængden – også selv om vedligeholdelsesomkostningerne øges. Det bør tilstræbes, at lækageluftluftmængden kommer ned på ca. 5 % af kompressorens trykluftydelse – afhæn-gig af de aktuelle forhold. Utætheder i forbindelse med trykluftsystemer kan ikke umiddelbart ses, og hvislelyden forsvinder ofte i den øvrige støj på virksomheden. Hvor meget luft der undslipper, afhænger af:

Lufttrykket Utæthedernes størrelse Den tid, der er tryk på anlægget

Årsagerne til tabet kan klarlægges ved en gennemgang af virksomheden udenfor produktionstiden. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved ændring minimering af lækagetabet kan beregnes.

169


Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at der kan høres hvislelyde fra trykluftsystemet. Dette indikerer at systemet er utæt For at vurdere energisparepotentialet ved minimering af lækagetabet er det nødvendigt at foretage følgende målinger på anlægget: En måling, med wattmeter af kompressorens optagne effekt i belastet og aflastet driftstilstand. I en periode på 30 min foretages en registrering af driftstiden i belastet tilstand.

Derudover er det nødvendigt at skønne en årlig driftstid for kompressoren. En anden metode er, at foretage en kontinuert belastningsregistrering på kompressoren. Ved hjælp denne vil det være muligt at bestemme de samme forhold som nævnt ovenfor. En del lækage forekommer i form af blæseluft, f.eks. internt i maskinen, som er nødvendig i produktionstiden. Ventilerne til blæseluft skal således være lukket, når der foretages en måling af lækagen. Nedenfor ses data for anlægget. Data for anlæg

Effektoptag kompressor i belastet tilstand, Pkomp, bel

[kW]

Effektoptag kompressor i aflastet tilstand, Pkomp, afl

[kW]

Driftstid i belastet tilstand (Måleperiode 30 min)

[min]

Årlig driftstid

59 15 6 3.000 Tabel 6.4.12 I nedenstående tabel ses en beregning af lækagetabet.

Måleperiode (A)

[min]

Driftstid i belastet tilstand indenfor måleperioden (B)

[min]

Lækagetab C = (B/A) 100

30 6 20 %

Tabel 6.4.13 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne af elbesparelsen ved reduktion af lækagetabet. Elbesparelse Lækagetab Pkomp, bel. – Pkomp, afl.



[kWh] Nuværende lækagetab 0,21) 44 3.000 26.400 Opnåeligt lækagetab 0,051) 44 3.000 6.600 Besparelse 19.800 1) Det nuværende og opnåelige lækagetab omregnes til decimaltal (procentvis besparelse divideret med 100). Tabel 6.4.14 I Figur 6.4.6 ses en belastningsregistrering på ovenstående kompressor. Belastningsregistreringen er foretaget i tidsrummet fra kl. 03:00:00 til kl. 03:30:00.

170


0

10

20

30

40

50

60

7003

:00:

00

03:0

0:50

03:0

1:40

03:0

2:30

03:0

3:20

03:0

4:10

03:0

5:00

03:0

5:50

03:0

6:40

03:0

7:30

03:0

8:20

03:0

9:10

03:1

0:00

03:1

0:50

03:1

1:40

03:1

2:30

03:1

3:20

03:1

4:10

03:1

5:00

03:1

5:50

03:1

6:40

03:1

7:30

03:1

8:20

03:1

9:10

03:2

0:00

03:2

0:50

03:2

1:40

03:2

2:30

03:2

3:20

03:2

4:10

03:2

5:00

03:2

5:50

03:2

6:40

03:2

7:30

03:2

8:20

03:2

9:10

03:3

0:00

Tid

Effe

ktop

tag

[kW

]

Figur 6.4.6 Belastningsregistrering på kompressor 6.4.4 Sektionering og delafspærring af trykluftsystemet Det bør tilstræbes, at luften produceres ved netop det tryk, som de enkelte maskiner har behov for. Hvis f.eks. en enkelt maskine har behov for et højere tryk en de øvrige, kan det være fordelagtigt, at forsyne denne fra et sepa-rat kompressor- og rørsystem og producere trykluften til den øvrige virksomhed ved et lavere tryk. Uden for produktionstiden bør rørsystemet så vidt muligt være trykløst for at forhindre lækagetab. Dette hindres ofte af, at mindre forbrug til f.eks. styringer og brandlemme har behov for luft. Her bør det overvejes at afspærre hensigtsmæssige sektioner af luftsystemet og forsyne det med resterende forbrug fra en mindre – eventuelt de-centralt placeret – nat- og weekendkompressor. Ofte forsynes virksomheden med trykluft fra en kompressorcentral via en eller to større kompressorer. Forsy-ningstrykket er indstillet således, at den mest trykkrævende maskine under alle driftsforhold kan fungere korrekt. Der er ofte tryk på anlægget døgnet rundt af hensyn til mindre forbrug som f.eks. luftstyringer, brandlemme der åbnes med trykluft osv. Resultatet er et stort lækagetab på grund af det permanente og høje tryk. Yderligere har de store kompressorer et højt energiforbrug pr. leveret m3, når de skal arbejde ved dellast. Følgende forhold bør undersøges ved en gennemgang af trykluftanlægget: 1. Periodevis afspærring af produktionsafsnit, når disse er uvirksomme. 2. Benyttelse af mindre kompressor til nat- og weekenddrift. 3. Installering af separat trykluftsystem til meget trykkrævende maskiner og efterfølgende sænkning af trykket

til det øvrige forbrug. 4. Lokal sænkning af trykket via reduktionsventiler, hvor det ikke er rentabelt at etablere et separat trykluftsy-

stem.

171


1. Periodevis afspærring af produktionsafsnit Ofte er det en god ide at afspærre trykluften ved den enkelte maskine, så snart denne er uvirksom. Dette kan gøres ved, at montere en magnetventil som lukker for luften, når strømmen til maskinen afbrydes eller ved hjælp af en håndbetjent ventil, som operatøren betjener. For at kunne foretage en beregning af elbesparelsen ved afspærring kræver det, at luftmængden i m3/min til det pågældende (uvirksomme) produktionsafsnit kendes. Kender man den vil det, vha. en effektkurve for kompres-soren være muligt at beregne besparelsen. I praksis vil det være meget kompliceret, at beregne en besparelse ved periodevis afspærring af produktionsaf-snit. Virksomheden skal derfor kun gøres opmærksom på at det kan være en god ide, da bl.a. lækagetabet redu-ceres. 2. Mindre kompressor til nat- og weekenddrift Den mest energiøkonomiske trykluftproduktion fås, når kompressorkapaciteten nøje er tilpasset luftbehovet. Så snart kompressoren skal køre reduceret drift, stiger energiforbruget pr. m3 luft grundet kompressorens energifor-brug i aflastet tilstand. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved anvendelse af en mindre kompressor til nat og weekenddrift kan be-regnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at en stor skruekompressor forsyner nogle brand-lemme udenfor normal produktionstid For at vurdere energisparepotentialet ved anvendelse af en mindre kompressor, er det nødvendigt at foretage følgende målinger på anlægget: En måling, med wattmeter, af kompressorens optagne effekt i belastet og aflastet driftstilstand. I en periode på 30 min foretages en registrering af driftstiden i belastet og aflastet tilstand.

Derudover er det nødvendigt at aflæse kompressorydelsen i m3/min på kompressorens mærkeplade samt skønne en årlig driftstid for kompressoren udenfor. En anden metode er, at foretage en kontinuert belastningsregistrering på kompressoren. Ved hjælp denne vil det være muligt at bestemme de samme forhold som nævnt ovenfor. Nedenfor ses data for anlægget. Data for anlæg

Effektoptag kom-pressor i belastet tilstand, Pkomp, bel.

[kW]

Effektoptag kom-pressor i aflastet tilstand Pkomp, afl.

[kW]

Driftstid (Belastet/aflastet)

[min]

Kompressorydelse

[m3/min]

Årlig driftstid

[h] 59 25 1,5 6,5 8,0 2.000

Tabel 6.4.15 Ved hjælp af ovenstående data kan nedenstående gennemsnitsværdier beregnes. Gennemsnitlig optaget effekt [kW] 31 kW Gennemsnitlig kompressorydelse [m3/min] 1,5 m3/min

Tabel 6.4.16

172


Kompressoren i eksemplet er dimensioneret efter et maksimalt luftbehov ved produktion og den skal endvidere forsyne et mindre natforbrug. Dette sker ved dellastkørsel med et overforbrug til følge. Da natforbruget nu ken-des kan en separat natkompressor dimensioneres og besparelsen beregnes. Natkompressoren dimensioneres både efter det ønskede natforbrug samt efter det nødvendige driftstryk. I et katalog fra en kompressorleverandør er der fundet en kompressor som vil kunne levere det ønskede nat-forbrug på 1,5 m3/min. Kompressorens optagne effekt er ifølge kataloget 11 kW. Besparelsen kan beregnes vha. nedenstående skema. Elbesparelse Gennemsnitligt effektoptag,

Pkomp, gennemsnit [kW]

Årlig driftstid

[h]

Årligt elforbrug

[kWh] Nuværende forbrug 31 2.000 62.000 Opnåeligt forbrug 11 2.000 22.000 Besparelse 40.000

Tabel 6.4.17 3. Speciel kompressor til trykkrævende maskiner Hvor der er stor forskel på det lufttryk, der kræves ved de forskellige forbrug, kan det komme på tale, at trykluft-systemet opdeles i et højtryks- og lavtrykssystem eller i særlige tilfælde eventuel flere systemer. Specielt hvor størstedelen af forbruget kan tilknyttes det lave tryk, vil der kunne opnås en besparelse ved at etablere to trykni-veauer. Besparelsen opnås når en stor del af trykluften efter ændringen produceres ved et lavere tryk end tidlige-re - og derved med et lavere energiforbrug pr. m3 luft. For at kunne foretage en beregning af besparelsen er det nødvendigt at kende størrelserne af luftforbrugende ved det høje og det lave tryk. I praksis vil det vil det være meget kompliceret og kræve detaljerede analyser at fremskaffes data for luftforbru-gende til højtryks- og lavtryksmaskinerne. Virksomheden skal derfor kun gøres opmærksom på at det kan være en god ide at forsyne særligt trykkrævende maskiner med separate kompressorer. Nedenfor ses hvorledes et anlæg med en boosterkompressor til en særlig trykkrævende maskine kunne etableres. I det centrale trykluftnet opretholdes et tryk på f.eks. 6 bar. På trykluftnettet etableres en afgrening til den særligt trykkrævende maskine. Via boosterkompressoren komprimeres luften herefter fra de 6 bar til f.eks. 9 bar.

173


Centralt kompressoranlæg

Beholder

Filter Køletørrer

Booster kompressor Filter Køletørrer(6 bar) (9 bar)

Centralt trykluftnet

Afgrening tiltrykkrævende maskine

(6 bar)

Beholder

Figur 6.4.7 4. Lokal tryksænkning Hvor det ikke kan betale sig at etablere seperate trykluftsystemer, skal det under alle omstændigheder sikres, at maskingrupper der kræver et lavere tryk end forsyningstrykket fra centralen, bliver udstyret med reduktionsven-tiler. Der foretages ikke beregninger her. Virksomheden informeres hvis det vurderes, at trykket kan nedsættes på nogle af maskinerne. 6.4.5 Kompressorkonfiguration og styring En kontra flere kompressorer Er trykluftforbruget i et trykluftanlæg tilstrækkeligt stort, kan kompressorbestanden enten bestå af en stor kom-pressor eller flere små kompressorer. Der er energimæssige fordele og ulemper ved begge dele. Ved et trykluftanlæg der har et meget konstant trykluftforbrug kan det være en fordel at bruge en stor kompres-sor, idet den kan køre fuldlast hele tiden. Det vil også være muligt at klare trykluftforbruget med flere små kom-pressorer. Men da mindre kompressorenheder typisk har en mindre virkningsgrad end en stor kompressor, bliver den totale virkningsgrad mindre ved at bruge flere små kompressorer. I trykluftanlæg hvor trykluftforbruget er meget varierende, er det energimæssigt en fordel at benytte flere små kompressorer. Grunden hertil er, at en stor kompressor, der skal kunne klare spidsbelastningerne, er nødt til at aflaste når belastningen ikke er så høj. Det nedsætter totalvirkningsgraden betydeligt. Benyttes der flere små kompressorer, er det kun én af kompressorerne der behøver at aflaste, hvilket betyder at akseleffekten bliver mindre end for én stor kompressor. Den mindre aflasteffekt for kompressoranlægget giver dette kompressoran-læg en større totalvirkningsgrad.

174


Figur 6.4.8 Kompressorcentral med to stk. skruekompressorer. Styring af kompressorer Der findes tre hovedtyper af kompressorstyringer på markedet: Kaskadestyring Intelligent styring Kontinuert styring

Kaskadestyring virker ved at kompressorerne i et kompressoranlæg kobler ind og ud ved ganske bestemte tryk, som ligger i en kaskade efter hinanden. På grund af kaskadevirkningen, kan der opstå stor forskel mellem det mindste indkoblingstryk og det største udkoblingstryk. Ind- og udkoblingen af kompressorerne kan enten foregå som en halv- eller helautomatisk styring. Ved den halvautomatiske styring aflaster de udkoblede kompressorer kun, hvor de udkoblede kompressorer stopper helt ved den helautomatiske drift. Den intelligente styring sørger for, at kompressorerne i et kompressoranlæg kobler ind og ud på de energiøko-nomisk mest rigtige tidspunkter. Ved en intelligent styring kan alle kompressorer komprimere op mod det sam-me tryk, hvilket betyder at det kun er nødvendigt med 0,5 bar i trykforskel. Den kontinuerte styring regulerer kompressorernes leverede luftmængde ved at regulere omdrejningstallet på kompressorerne. Benyttes kaskadestyringen er det i nogle tilfælde nødvendigt at komprimere trykluften helt op til 1,5 bar over forbrugerkravet i forhold til en intelligent styring, hvor trykintervallet, som før nævnt, kun behøver at være 0,5 bar. Det lavere tryk ved en intelligent styring betyder et mindre effektmæssigt tab. I forbindelse med installering af en intelligent styring kan det være en fordel, også at installere en kontinuert styring på en eller flere af kompressorerne. Grunden hertil er, at kompressorerne ikke længere behøver at aflaste og dermed ikke bruger energi uden reelt at levere noget arbejde. Der foretages ikke beregninger her, da det kræver en nøjere undersøgelse af driftsmønsteret for kompressorbe-stykningen. Denne nærmere undersøgelse kræver kontinuerte og samhørende målinger på de enkelte kompresso-rer.

175


6.4.6 Erstatning af trykluft Mange virksomheder har valgt at få installeret trykluft til forsyning af håndværktøjer for forskelligt manuelt arbejde. Det er sjældent, at der er foretaget energibetragtninger før indkøb af kompressor samt værktøjer. Nytte-virkningsgraden af den fremstillede trykluft er normalt på 10 – 30 %. Her er der ikke taget hensyn til lækage samt trykfald i rørnet. Her vil der ofte være et yderligere tab på op til 30 % af energiforbruget. Til sammenlig-ning er den totale virkningsgrad ved anvendelse af eldrevet værktøj på ca. 70 %. Der vil normalt være store energibesparelser ved konvertering fra trykluftdrevne til eldrevne håndværktøjer. Trykluft anvendes ofte som drivmiddel til styring af brandlemme, ventilationssystemer m.m. Her er der typisk tale om en meget kort benyttelsestid, men ulempen er, at der altid skal være tryk på anlægget. Dette medfører lækagetab, lange tomgangstider for kompressoren og dermed et stort energitab. Ved overgang til eldrevne sty-ringer, vil energiforbruget praktisk talt blive elimineret pga. de korte benyttelsestider. På nogle virksomheder benyttes trykluft til luftbefugtning. Ved udskiftning af et trykluftbaseret befugtningsan-læg til et højtryksbefugtningsanlæg med pumper kan der opnås en væsentlig el-besparelse. I Tabel 6.4.18 ses elforbruget pr. m3 udlagt vand ved de to befugtningsmetoder. Befugtningsmetode Elforbrug pr. m3 udlagt vand

[kWh/m3] Trykluftbaseret befugtning 30 – 200 Højtryksbefugtning 5 – 15

Tabel 6.4.18

Hvis virksomheden kun anvender trykluften til håndværktøjer og styreluft, kan der konverteres til el. Hvis der findes et par produktionsmaskiner som kræver trykluft, vil det ofte kunne betale sig at indkøbe en mindre kom-pressor, som er tilpasset den aktuelle maskines luftbehov. I dette tilfælde bør kompressoren placeres decentralt. Der står ofte en kompressor og holder tryk på anlægget hele natten for at kunne forsyne styringer. Disse trykluft-styringer bør udskiftes med eldrevne styringer, hvorved anlægget kan afbrydes udenfor produktionstiden. Herved kan der i dette tidsrum spares al den energi, der hidtil er gået tabt i lækager samt til aflastet drift af kompresso-ren. Hvis virksomheden anvender trykluftbaseret befugtning, bør der skiftes til højtryksbefugtning, da der typisk kan spares 60 – 70 % af elforbruget. For at beregne en besparelse ved erstatning af trykluft, er man nødt til at måle det nuværende forbrug til trykluft, til drift af f.eks. håndværktøjer. Herefter skal der skaffes data for eldrevne håndværktøjer. For at beregne en besparelse ved udskiftning af et trykluftbaseret befugtningsanlæg til et højtryks befugtningsan-læg, er det nødvendigt at måle det nuværende elforbrug til trykluft til befugtning. Endvidere er det nødvendigt at måle antallet af m3 udlagt vand. Herefter skal der skaffes data for højtryks befugtningsanlægget. Der foretages ikke beregninger her, da det kræver en nøjere undersøgelse af hvilket eldrevet udstyr, der kan erstatte det trykluftdrevet. Ved udskiftning af et trykluftbaseret befugtningsanlæg skal der også, som tidligere nævnt, foretages en nøjere undersøgelse af det nuværende elforbrug til trykluft til befugtning samt antallet af m3 udlagt vand.

176


6.4.7 Varmegenvinding Den største besparelse på trykluftanlæg kan ofte opnås ved installation af varmegenvinding. Denne besparelse vil normalt ske i varmecentralen i form af reduceret olie- eller naturgasforbrug. Genvindingsanlæggene kan opdeles i to typer: Et luftbaseret genvindingsanlæg, hvor varmen fra kompressoren overføres til brugsstedet via kanalsystem og

ventilator. Genvindingspotentialet er typisk 80 – 85 % af den optagne elektriske energi. Se Figur 6.4.9.

Figur 6.4.9 Luftbaseret genvindingsanlæg Et vandbaseret genvindingsanlæg, hvor varmen fra kompressoren overføres til vand via en oliekøler, som

kan anvendes både til opvarmning og varmt brugsvand. Genvindingspotentialet er typisk 60 – 70 % af den optagne elektriske energi. Figur 6.4.10.

Figur 6.4.10 Vandbaseret genvindingsanlæg Grundlæggende skal der være varmebehov på virksomheden. Det kan være i form af varme eller varmt brugs-vand. Hvis kompressoren er placeret i en central vil vandbaseret genvinding normalt være at foretrække. Ved decentralt placerede kompressorer er det ofte nemmest at blæse den varme køleluft direkte ud i det lokale hvor kompressoren er placeret.

177


Det er vigtigt at have overblik over varmebehovet i virksomheden. Det gælder både den totale varmemængde samt den tidsmæssige sammenhæng mellem trykluftbehov og varmebehov. Endvidere er det en fordel at kende det årlige forbrug til opvarmning af brugsvand. Nedenfor ses hvorledes sparepotentialet ved etablering af varmegenvinding kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at trykluftanlægget ikke er forsynet med varme-genvinding. Installatøren har fået samtidig oplyst, at der findes et konstant varmeforbrug på virksomheden, som evt. vil kunne dækkes helt eller delvist via overskudsvarmen fra kompressoren. For at vurdere energisparepotentialet ved etablering af varmegenvinding er det nødvendigt at foretage følgende målinger på anlægget: En måling, med wattmeter af kompressorens optagne effekt i belastet driftstilstand. En måling af driftstimerne i belastet tilstand. Hvis kompressoren er forsynet med en timetæller for ”belastet

tid” kan dette tal anvendes. En anden metode er, at foretage en kontinuert belastningsregistrering på kompressoren. Ved hjælp denne vil det være muligt at bestemme de samme forhold som nævnt ovenfor. Nedenfor ses data for anlægget. Data for anlæg Kompressor Effektoptag kompressor

belastet, Pkomp, bel. [kW]

Årlig driftstid, belastet

[h] 59 3.000

Tabel 6.4.19 Ved hjælp af ovenstående data kan genvindingspotentialet beregnes. Genvindingspotentialet vil typisk være 85 %. Dette tal anvendes i beregningen. Varmebesparelse Effektoptag

kompressor bela-stet Pkomp, bel

[kW]

Årlig driftstid, belastet

[h]

Genvindings-potentiale

Årligt genvindingspotentiale

[kWh]

Genvindingspotentiale 59 3.000 0,85 150.000 Tabel 6.4.20 6.4.8 Vedligeholdelse af anlæg Regelmæssig vedligeholdelse af trykluftanlægget kan have stor betydning for energiforbruget. Hvis der ikke foretages regelmæssig vedligeholdelse af anlægget bør det overvejes at tegne en kontrakt med et trykluftfirma. Der foretages ikke målinger eller beregninger her.

178


6.5 Motorer - muligheder for elbesparelser Følgende forhold bør undersøges med henblik på at lokalisere elbesparelser: 1. Reduktion af driftstiden (se afsnit 6.5.1) 2. Optimering af motorvirkningsgrad (se afsnit 6.5.2) 3. Hastighedsregulering (se afsnit 6.5.3)

6.5.1 Reduktion af driftstiden Mange motorer kører uanset behov, hvilket medfører et overforbrug af energi og øget slitage. Der kan være tale om unødvendig driftstid både indenfor og udenfor normal produktionstid. Nedenfor ses, hvorledes elbesparelsen ved reduktion af driftstiden kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at en motor på et transportbånd til transport af sten og grus ofte kører i tomgang. Ved en inspektion af anlægget er det konstateret at båndet kører i tomgang ca. 1 time pr. dag. Motorens driftstid er: 260 dage/år 10 timer/dag = 2.600 timer/år. For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det, at motoren tomgangstid elimineres. Motorens driftstid kan derfor reduceres til: 260 dage/år 9 timer/dag = 2.340 timer/år. For at vurdere energisparepotentialet ved ændring af driftstiden er det nødvendigt at foretage nogle målinger på anlægget. Det drejer sig om følgende: Motorens effektoptag når båndet er belastet og i tomgang.

I nedenstående tabeller ses resultaterne af målingerne.

179


Data for anlæg Motor Effektoptag motor, Pmotor


[h] Belastet Tomgang

Motor på transportbånd 15 3,5 2.600 Tabel 6.5.1 Når båndet transporterer sten og grus optager motoren 15 kW mens den i tomgang optager 3,5 kW. Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne af elbesparelsen ved reduktion af driftstiden. Elbesparelse Effektoptag motor, Popt



[kWh] Nuværende

Belastet 15 2.340 35.100 Tomgang 3,5 260 900 I alt 36.000

Opnåeligt Belastet 15 2.340 35.100 Tomgang 3,5 0 0 I alt 35.100 Besparelse 900

Tabel 6.5.2 6.5.2 Optimering af motorvirkningsgrad Med hensyn til optimering af motorvirkningsgrad se da afsnittet vedr. ventilation (punkt 6.1.3 ”Optimering af motorvirkningsgraden”). 6.5.3 Hastighedsregulering Systemer dimensioneres normalt ud fra maksimale tilstande, dvs. motorer skal kunne yde den akseleffekt som er nødvendig ved maksimal belastning. I systemer, hvor den maksimale belastning kun forekommer kortvarigt, kan der opnås elbesparelser ved at reducere motorens omdrejningstal i den øvrige driftstid. Den mest energioptimale form for hastighedsregulering af en motor er frekvensregulering via en frekvensom-former. Med hensyn til hastighedsregulering af motorer i ventilationsanlæg, se da afsnittet vedr. ventilation (punkt 6.1.2 ”Reduktion af luftmængde”). Med hensyn til hastighedsregulering af motorer i pumpeanlæg, se da afsnittet vedr. pumpeanlæg (punkt 6.6.2 ”Pumpens omløbstal”). Det kræver et indgående kendskab til processer hvis det skal vurderes om der er mulighed for at hastighedsregu-lere motorerne i procesudstyr- eller apparater. Der foretages derfor ingen beregninger her. Der er nu udviklet motorer med indbyggede frekvensomformere. På nedenstående billede ses motorer med indbygget frekvensomformer.

180


Figur 6.5.1

P.t. findes motorer med indbyggede frekvensomformere i størrelsen fra 0,37 kW til 7,5 kW.

181


6.6 Pumper - muligheder for elbesparelser Følgende forhold bør undersøges med henblik på at lokalisere elbesparelser: 1. Reduktion af driftstiden (se afsnit 6.6.1) 2. Pumpens størrelse (se afsnit 6.6.2) 3. Pumpens omdrejningstal (se afsnit 6.6.3) 4. Opdeling af pumpeenheder (se afsnit 6.6.4) 5. Optimering af rørsystem (se afsnit 6.6.5) 6. Optimering af motorvirkningsgrad (se afsnit 6.6.6)

6.6.1 Reduktion af driftstiden Alt for mange pumper kører uanset pumpebehov, hvilket medfører et overforbrug af energi og øget slitage. Ne-denfor ses hvorledes elbesparelsen, ved reduktion af driftstiden, kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret at kølevandspumpen til en række produktionsma-skiner aldrig afbrydes. Driftstiden er derfor: 365 dage/år 24 timer/dag = 8.760 timer/år. For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det, at stoppe anlægget udenfor produktionstiden. Produktionstiden for maskinerne er 4.500 timer pr. år. Driftstid for pumpen kan derfor reduceres med: 8.760 timer/år – 4.500 timer/år = 4.260 timer/år. For at vurdere energisparepotentialet ved ændring af driftstiden er det nødvendigt at foretage en måling af føl-gende: Effektoptaget for motoren.

I nedenstående tabel ses resultaterne af målingen.

182


Data for anlæg Pumpe Effektoptag pumpe, Ppumpe


[h] Kølevandspumpe 2,0 8.760

Tabel 6.6.1 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne af elbesparelsen ved reduktion af driftstiden. Elbesparelse Effektoptag pumpe, Ppumpe




Tabel 6.6.2 Der vil ofte også kunne opnås en varmebesparelse ved reduktion af driftstiden. En beregning af varmebesparel-sen er dog relativt kompliceret og udelades derfor. 6.6.2 Pumpens størrelse Bestemmelse af dimensionerende flow Det viser sig med de usikkerheder, der i øvrigt ligger i dimensionering af flow, at det er acceptabelt at basere flowet alene på det årlige varmebehov, maksimaltimetal og graddageuafhængigt forbrug. Dette hænger sammen med at der i varmeanlæg er en betydelig muligheder for at styre anlæggets flow ved fremløbstemperaturen, og ved indregulering af anlægget. Det dimensionerende varmetab Pmax i kW fås af

max

varmemax h

1.000EGAFP

hvor GAF er den procentdel af varmeforbruget der er graddag afhængigt (%). GAF ligger typisk mellem 70 og 80

%. Evarme er det årlige varmeforbrug, inkl. forbruget til opvarmning af varmt brugsvand (MWh). Værdien fås fra

varmeregnskabet hmax er antallet af maksimaltimer (h). Modellen som udgangspunkt 2.600 timer. Hvis bygningen er meget

vindfølsom, f.eks. på grund af utætte vinduer regnes med et maksimaltimetal på 2.800. Vindfølsomhed på en konkret bygning findes i en analyse, hvor der ikke kan ses en entydig sammenhæng mel-lem udetemperatur og varmeforbrug.

Højeffektiv pumpe Wilo Stratos ECO.

Wilo-Stratos er Danmarks første højeffektive pumpe. Takket være nyteknologi opnås op til 80 % energibesparelse. Eneste A-mærkedepumpe til medie temperatur fra -10 °C til 110 °C.Genial? Vi kalder det Pumpen Intelligenz.

T 70 25 33 12www.wilo.dk

Til profesionel anvendelse.Komplet program DN 25 til DN 100.

Alle med energimærke A.Op til 80 % energibesparelse.

Højeffektiv.

184


Antallet af maksimaltimer hmax beregnes således:

rh/å2.600C))12(C(17

h/døgn24døgn/årC3.112h max

Det vil sige at Pmax kan beregnes således ud fra standardværdien 2600 maks. timer.

2.6001.000EGAF

P varmemax

GAF-procenten findes individuelt ud fra varmeregnskabets data på månedsbasis. Hvis varmeregnskabet på må-nedsbasis ikke findes, foreslås anvendt en værdi på 75 %. Det dimensionerende (maksimale) flow i m3/h beregnes herefter således:

TcP

3,6Qp

maxmax

T findes individuelt på det enkelte anlæg, som forskellen mellem fremløbs- og returtemperaturen ved en ude-

temperatur på -12 °C. Hvis disse data ikke haves, foreslås anvendt en T på 20 °C for to-strengsanlæg og en T på 10 °C for et-strengsanlæg. Bestemmelse af dimensionerende differenstryk I Figur 6.6.1ses differenstryk som funktion af max. effekten for fire centralvarmeanlæg. Der er, som det ses, en klar sammenhæng mellem differenstrykkene og max. effekterne.

y = 0,0082x + 0,5008R2 = 0,9685

0

1

2

3

4

5

6

0 100 200 300 400 500 600

Max. effekt ved -12 C [kW]

Diff

eren

stry

k [m

]

Figur 6.6.1 Differenstryk som funktion af max. effekten for de fire anlæg

185


Differenstrykket over et centralvarmeanlæg er derfor lineært afhængigt af anlæggets max. effekt. Differenstryk-ket i som funktion af max. effekten i kW kan derfor udtrykkes således: Hanlæg = (0,0082 · Pmax) + 0,5088 [mVS] med Pmax i kW. Til dette tryk skal lægges differenstrykket i boilerrummets rørsystem, vekslere mm. Der er regnet med at denne sammenhæng med tilnærmelse er generel. Årsagen til dette er at der er en række bindinger for differenstrykket i anlægget. Ved anlæg af stor udstrækning må der nødvendigvis tillades et større differenstryk for at få rimelige rørdimensioner ude i anlægget. Hvis et stort og et lille anlæg sammenlignes vil man finde et mindre tryktab pr m rørsystem ved det store end ved lille anlæg. På trods af det findes, som nævnt, højere differenstryk på de store anlæg. Ved de udstrakte anlæg vil der herefter fremkomme nye bindinger, idet stigende differenstryk medfører risiko for støj og dårlig regulering mm. øges, samt at det kan medføre store stati-ske tryk i anlægget med risiko for lækage og andre problemer til følge. Der kan findes undtagelser: Hvis det store anlæg består af parallelle kredse af lille udstrækning, skal effekten i Figur 6.6.1 regnes pr

anlægsgren.

Hvis der til indregulering af anlægget anvendes ”dynamiske ventiler” med reguleringsvirkning, dvs. flowbe-grænsere eller differenstrykregulatorer i hver streng er der en mulighed for at et anlæg kan arbejde med et højere maksimalt differenstryk. Men dette er ikke almindeligt, fordi der meget let opstår problemer, f.eks. vil et sådant ”finberegnet” anlæg være meget ufleksibelt ved udvidelser og vil ikke kunne levere et større flow end det beregnede mm.

Alt taget i betragtning, bør kurven ikke ekstrapoleres meget udover ca. 10 m og det er risikabelt at regne med differenstryk mindre end 2 m. Eksempel Nedenfor ses et eksempel på dimensionering af en cirkulationspumpe i et centralvarmeanlæg med veksler. Data for anlæg Maksimal effekt, Pmax

Pmax [kW] 600

Tabel 6.6.3 Flow og differenstryk

Dimensionerende flow, Qmax [m3/h]

Differenstryk over anlæg, Hanlæg [m]

21 5,4 Tabel 6.6.4 Et centralvarmeanlæg har typisk en kontra- eller blandeventil eller en varmeveksler på anlægssiden. I Tabel 6.6.5 og Tabel 6.6.6 er der mulighed for at angive data for disse komponenter.

186


Figur 6.6.2 Blandeventil

Figur 6.6.3 Varmevekslere

Kontraventil eller blandeventil

Kv værdi for kontraventil eller blande-ventil på anlægssiden

[m3/h v./1 bar] -

Tabel 6.6.5(der er ikke angivet nogen værdi i tabellen, da anlægget er med varmeveksler (se tabel 6.6.6) Varmeveksler

Varmeveksler flow anlægsside efter mærkeplade, Qmærke

[m3/h]

Varmeveksler differenstryk anlægsside efter mærkeplade, Hmærke

[mVs] 17 0,2

Tabel 6.6.6

I Tabel 6.6.7 beregnes enten tryktabet over veksleren eller ventilen

Tryktab veksler Tryktab ventil 2

mærke

maxmærkeveksler Q

QHH 2

v

maxventil K

Q01H

0,31 - Tabel 6.6.7

187


Dynamisk tryktab

Figur 6.6.4

Dimension af rør til pumpe (indvendig diameter), D

[mm]

Hastighed, v (Qmax/ ) · (4/D2) · 1.000/3,6

[m/s]

Dynamisk tryktab, Hdyn (0,5 · 990 · v)/10.000

[m] 70 1,5 0,114

Tabel 6.6.8 Tryktab enkeltmodstande

Figur 6.6.5 Enkeltmodstande

Rør til pumpe

Enkeltmodstande

188


Type Modstandstal Udvidelse 1,0 Indsnævring 0 45 knæk 0,3 90 bøjning 0,5 T-stk afgrening 1,5 (afgrening)

0 (gennemløb) T-stk sammenløb 1,0 (afgrening)

0,5 (gennemløb) T-stk afgrening med strøm 0,5 (afgrening)

0 (gennemløb) T-stk sammenløb med strøm 0,5 (afgrening)

0 (gennemløb) T-stk symmetrisk afgrening eller sammenløb med strøm

3,0

Tabel 6.6.9 Modstandstal for almindeligt anvendte fittings (D>20 mm) Type Modstandstal Skydeventil uden indsnævring 0,3 – 0,1 Skydeventil med indsnævring 1,2 – 0,3 Skydeventil, højtryksventiler 2,5 – 0,2 Sædeventil, normal type 10 - 2 Sædeventil, friløb 2 - 1 Sædeventil, vinkelløb - normal 12 - 3 Sædeventil, vinkelløb - fristrøm 2,5 – 1,5 Spjældventil (helt åben) 0,2 Kuglehaner og andre haner med frit gennemløb (helt åben)

0,2 – 0,1

Tabel 6.6.10 Modstandstal for typiske anvendte afspærringsventiler Type Modstandstal Klap-kontraventil (helt åben) 1,0 – 0,4 Sæde-kontraventil (helt åben) 8 – 1 Kugle-kontraventil (helt åben) 2,0 – 0,5

Tabel 6.6.11 Modstandstal for typiske anvendte kontraventiler

Sum zeta (enkeltmodstande), Tryktab enkeltmodstande · Hdyn [m]

2 0,227 Tabel 6.6.12

189


Endelig dimensionering Det dimensionerende differenstryk over pumpen beregnes således: Hpumpe = Hanlæg + Hventil/veksler + Hdynamisk + Henkeltmodstande

Dimensionerende flow, Qmax [m3/h]

Differenstryk over pumpe, Hpumpe [m]

21 6,1 Tabel 6.6.13 6.6.3 Pumpens omdrejningstal Volumenstrømmen i et pumpeanlæg kan reduceres ved at ændre pumpens omdrejningstal. En ændring af pum-pens omdrejningstal vil samtidig medføre at pumpens effektoptag reduceres. Nedenfor ses sammenhængen mellem omdrejningstal, volumenstrøm, trykydelse og effektoptag.

nuværende

opnåelig

nuværende

opnåelig

QQ

nn

hvor n er pumpens omdrejningstal. q er volumenstrømmen i anlægget.

2

nuværende

opnåelig

nuværende

opnåelig

QQ

HH

hvor H er pumpens trykydelse

3

nuværende

opnåelig

nuværendeaksel,

opnåeligaksel,

QQ

PP

hvor Paksel er motorens akseleffekt. Ovenstående sammenhæng gælder, hvis driftspunkterne (Qnuværede,Hnuværende) og (Qopnåelig,Hopnåelig) begge ligger på en anlægskarakteristik eller anlægsparabel der går gennem (Q,H) = (0,0). På nedenstående Figur 6.6.6 ses betydningen af at reducere pumpens omdrejningstal og dermed volumenstrøm-men i forhold til at reducere volumenstrømmen vha. en drøvleventil.

190


Volumenstrøm q [m3/h]

Tryk H[m]

Effektkurver

0

B

AA

CC

C

Pumpekarakteristikved reduceretomdrejningstal

Pumpekarakteristik

Anlægskarakteristiker

AkseleffektP2 [W]

A

B

0

Figur 6.6.6

Hvis volumenstrømmen nedsættes vha. drøvling stiger trykket i anlægget samtidig med at den nødvendige aksel-effekt reduceres (fra A til B). Hvis volumenstrømmen derimod nedsættes ved at ændre pumpens omløbstal og driftspunktet flyttes på en anlægskarakteristik eller anlægsparabel der går gennem (Q,H) = (0,0) sker der, som det ses på figuren, en væsentlig reduktion af den nødvendige akseleffekt P2. I centralvarmeanlæg, vandforsyningsanlæg samt industrielle pumpeanlæg kan der opnås store el-besparelser ved at etablere omdrejningstal regulering af pumperne. I dette afsnit behandles kun omdrejningstal regulering af pumper i centralvarmeanlæg. I Figur 6.6.7 ses et fjernvarmeforsynet centralvarmeanlæg. Anlægget er forsynet med udetemperatur kompense-ringsanlæg således at anlæggets fremløbstemperatur styres efter udetemperaturen. Dette styres af tovejsventilen i returledningen på fjernvarmevekslerens primærside. Anlægget leverer vand til en række radiatorer forsynet med termostatventiler.

191


Varmeproducerendeenhed

Cirkulationspumpe

Radiatorer

Streng-reguleringsventil

Fremløbsføler

ReturstrengFremløbsstreng

Udetemeraturføler

Udetemeratur-kompenserings-anlæg

PR

PF

Figur 6.6.7 Ofte vil man opleve at udetemperaturen kan være meget lav, f.eks. -10 C, samtidig med at der ved forbrugsste-derne kan være store varmetilskud fra f.eks. personer, apparater og solen. I de tilfælde vil man opleve, at rum-temperaturen stiger hvorved termostatventilerne lukker mere og mere i. Dette bevirker, at anlægsmodstanden stiger. For at udligne denne trykstigning kan der monteres en trykreguleret pumpe med indbygget frekvensom-former. På moderne omdrejningstal regulerbare cirkulationspumper er det muligt at anvende to reguleringsformer: 1. Konstant tryk regulering.

Ved denne form for regulering holdes differenstrykket over pumpen konstant uanset ændringer i flowet. 2. Proportional tryk regulering

Ved denne form for regulering sker der en gradvis sænkning eller hævning af differenstrykket over pumpen i afhængighed af flowet. Denne form for regulering kan medføre store el-besparelser, større end hvis pum-pen reguleres efter et konstant tryk over pumpen.

Hvis trykdifferensen over reguleringsventilerne (f.eks. radiator termostatventiler) i anlægget tillader det (trykdif-ferens mindre end 50 % den totale trykdifferens i anlægget), bør der vælges proportionaltryk regulering frem for konstanttryk regulering. I Figur 6.6.8 ses en omdrejningstalsregulerbar pumpe.

192


Figur 6.6.8 I Figur 6.6.9 og Figur 6.6.10 ses eksempler på pumpekurver for en trykreguleret cirkulationspumpe. Pumpen kan, som det ses på figurerne, enten indstilles til at køre proportionaltryks regulering eller konstanttryks regule-ring. Under hver kurve ses effektoptag for pumpen i fire driftspunkter. Kurverne stammer fra Grundfos’ online beregningsprogram (www.grundfos.com).

Effektoptag [W] Effektoptag [W] P1= 585 P2= 425 P3= 308 P4= 227 P1= 585 P2= 376 P3= 229 P4= 134

Figur 6.6.9 Konstanttryksregulering

Figur 6.6.10 Proportionaltryksregulering

Nedenfor ses et eksempel på en metode til hvorledes elbesparelsen ved udskiftning af en ureguleret pumpe i et centralvarmeanlæg til en omdrejningstal regulerbar pumpe kan beregnes. Endvidere ses et eksempel på hvorle-des elbesparelsen ved udskiftning af pumpe i et enfamilieshus kan beregnes.

193


Eksempel Ved et første energicheck i en ejendom er det konstateret at cirkulationspumpen til centralvarmeanlægget er af ældre dato og ureguleret. Pumpen kører altid på højeste trin (trin 3). Pumpen slukkes ikke i sommerperioden. For at nedsætte ejendommens energiomkostninger foreslås det, at installere en trykstyret omdrejningstal regu-lerbar pumpe. Pumpen skal indstilles til at køre proportionaltryks regulering For at vurdere energisparepotentialet ved udskiftningen er det nødvendigt at indsamle nogle data for anlægget samt for den eksisterende pumpe. Data for anlæg Pumpe (betegnelse) Dimensionerende flow,

Qmax [m3/h]

Differenstryk over pumpe ved dim. flow, Hpumpe

[m]

Årlig driftstid

[h] Cirkulationspumpe 21 6,1 8.760

Tabel 6.6.14 I Figur 6.6.11 ses karakteristikker for pumpen.

Figur 6.6.11 Belastningsprofilet (sammenhæng mellem flow, tryk og driftstimer) er baseret på 8.760 årlige driftstimer for pumper i varmeanlæg (en- og to strengsanlæg). Profilet fremgår af Tabel 6.6.15. Dette belastningsprofil anven-des i beregningen af el-besparelsen ved udskiftning af den eksisterende pumpe.

194


Middel ude-

temp. [ C]

Flow pr. 1 m3/h (en strengs)

Flow pr. 1 m3/h (to strengs)

Driftstimer [h]

0,4 0,957 0,893 2.904 5,2 0,941 0,852 1.440

11,0 0,921 0,802 2.208 15,9 0,904 0,760 2.208

Tabel 6.6.15 Pumpen udskiftes med en trykreguleret cirkulationspumpe. Karakteristikken for pumpen ses i figur 6.6.12 (proportionaltryks regulering).

Figur 6.6.12 I Tabel 6.6.16 ses data for de to pumper. Effektoptaget for den uregulerede pumpe er aflæst i Figur 6.6.11 mens effektoptaget for den omdrejningstalsregulerbare pumpe er aflæst i Figur 6.6.12.

Volumenstrøm

[m3/h]

Effektoptag for den uregulerede pumpe

[kW]

Effektoptag for den omdrejningstal regulerbare pumpe

[kW] 18,8 0,70 0,464 17,9 0,68 0,435 16,8 0,66 0,401 16,0 0,64 0,378

Tabel 6.6.16 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne af elbesparelsen ved udskiftning af pumpen.

195


Elbesparelse Årligt elforbrug

[kWh] Nuværende 5.900 Opnåeligt 3.500

Besparelse 2.400

Tabel 6.6.17 Det vil ofte være muligt, at reducere omdrejningstallet på pumper i industrianlæg. Det kræver dog indgående kendskab til processerne, før der kan stilles forslag om dette. Derudover vil beregningerne af elbesparelserne som oftest være relativt komplicerede. Eksempel Ved et energicheck i et enfamilieshus konstateres det at cirkulationspumpen til varmeanlægget er en trinregule-ret cirkulationspumpe. Pumpen kører altid på højeste trin (trin 3). Pumpen slukkes ikke i sommerperioden. Pum-pen ønskes udskiftet til en A mærket cirkulationspumpe. For at vurdere energisparepotentialet ved udskiftning af cirkulationspumpen til en trinløs regulerbar cirkulati-onspumpe, kan Tabel 6.6.18 benyttes. I Tabel 6.6.18 ses besparelsespotentialet som funktion af trinindstillingen af den eksisterende cirkulationspumpe.

Tiltag Elbesparelse [kWh/år]

Trin 3 Trin 2 Trin 1 Udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar cirkulationspumpe

262 131 0

Udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar A mærket cirkulationspumpe

411 280 149

Tabel 6.6.18 Ved hjælp af dataene i Tabel 6.6.18 er det nu muligt at bestemme elbesparelsen ved udskiftning af cirkulations-pumpen. Elbesparelse

Årlig elbesparelse [kWh]

411 Tabel 6.6.19

196


6.6.4 Opdeling af pumpeenheder I fjernvarmeanlæg og i store vandforsyningsanlæg er mængden af det vand som pumpes ofte meget varierende. Det kan derfor i nogle tilfælde betale sig at dele pumpekapaciteten op på flere pumper. I Figur 6.6.13 ses et vandforsyningsanlæg, hvor pumpekapaciteten er delt op på tre pumper.

Figur 6.6.13 Ved at vælge én stor pumpe har man fået et simpelt og billigt anlæg, ofte med ringe energimæssig virkning. Det kan være svært at bedømme, om muligheden for opdeling er til stede. Men det bør overvejes i tilfælde, hvor den installerede pumpe er meget stor (10 kW og derover), og hvis det samtidig oplyses, at den pumpede vand-mængde er stærkt varierende. Mængdetilpasning ved benyttelse af flere pumpeenheder, i stedet for omdrejningsregulering (se punkt 6.1.3), kan være løsningen i anlæg, hvor der stilles krav til forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden fremkommer ved, at en eller flere stillestående pumper kan indkobles ved haveri på en pumpe. Ved etablering af nye anlæg eller udskiftning af bestående pumper, bør opdeling på flere mindre pumpeenheder altid overvejes. Der foretages ikke beregninger af elbesparelser her. 6.6.5 Optimering af rørsystem Transport af væske er forbundet med friktionstab. Disse tabs størrelse afhænger i meget høj grad af strømnings-hastigheden i røret, samt udformning af enkeltmodstande som f.eks. bøjninger, ventiler eller lignende. Ved vurdering af anlægget kan følgende tommelfingerregler anvendes: Mange pumper har mindre trykstuds en sugestuds. Hvis pumpen er korrekt valgt, vil dimensionen på su-

gestudsen ofte svare til den korrekte hovedrørsdimension, mens trykstudsen har en mindre dimension, end røret bør have.

Strømningshastigheden i rør har stor betydning for elforbruget til pumpen. I Tabel 6.6.20 ses maksimalt

anbefalede strømningshastigheder i rør som funktion af rørdimensionen og driftstiden.

197


Driftstid

[h/år]

Nominel rørdimension, DN

[mm]

Maksimal strømningshastighed

[m/s] 0 – 4.000 0 - 100 1,0

> 100 1,4 4.000 – 8.760 0 – 100 0,7

> 100 1,0 Tabel 6.6.20 Kendes flowet og rørdimensionen, kan strømningshastigheden beregnes vha. nedenstående udtryk:

]/[27,1 2 smD

Qv

Afspærringsventiler vil i hovedparten af driftstiden stå fuldt åbne. Der bør derfor anvendes kugle- eller sky-

deventiler uden indsnævring med fuldt gennemløb, da modstandstallene for disse ventiler, ved drift af pum-peanlægget, er minimale. Sædeventiler bør om muligt undgås pga. høje modstandstal.

Kontraventiler vil i hovedparten af driftstiden stå fuldt åbne. Der bør derfor anvendes klap- eller kuglekon-

traventiler, da modstandstallene for disse ventiler, i åben tilstand, er små. For at minimere modstanden, bør der anvendes en kontraventil i samme dimension som rørledningen.

Figur 6.6.14 Kugle afspærringsventil

Figur 6.6.15 Klapkontraventil

Der foretages ikke beregninger her, men opdages ovennævnte forhold på anlægget påpeges de overfor virksom-heden. 6.6.6 Optimering af motorvirkningsgrad Med hensyn til optimering af motorvirkningsgrad se da afsnittet vedr. ventilation (punkt 6.1.5 ”Optimering af motorvirkningsgraden”).

198


6.7 Køl/frys - muligheder for elbesparelser Følgende forhold bør undersøges med henblik på at lokalisere elbesparelser: 1. Kompressor (se afsnit 6.7.1) 2. Fordampnings- og kondenseringstemperaturer (se afsnit 6.7.2) 3. Varmeoverførende flader i fordamper og kondensator (se afsnit 6.7.3) 4. Isolering af kanaler, rør, beholder og rum (se afsnit 6.7.4) 5. Kuldebehov (se afsnit 6.7.5) 6. Varernes opbevaringstemperaturer (se afsnit 6.7.6) 7. Afdækning af køle- og frostmøbler (se afsnit 6.7.7) 8. Etablering af glasfronte i åbne køle- og frostreoler (se afsnit 6.7.8) 9. Placering af varer i køle- og frostrum samt køle- og frostmøbler (se afsnit 6.7.9) 10. Ventilationskøleanlæg (se afsnit 6.7.10) 11. Køling af serverrum (se afsnit 6.7.11) 12. Frikøling (se afsnit 6.7.12) 13. Varmegenvinding (se afsnit 6.7.13) 14. Vedligeholdelse (se afsnit 6.7.14)

6.7.1 Kompressoren Kompressoren i køleanlægget omtales ofte som dettes ”hjerte” med rette, fordi dens pumpefunktion er altafgø-rende for systemet. En enkelt fejl her kan være fatal for hele køleanlægget. Endvidere tegner kompressoren sig for langt den største tilførte energi til køleanlægget. Mange forhold har direkte indflydelse på kompressorens drift og energiforbrug. Nedenstående forhold kan være årsag til at elforbruget til kompressoren er højere end nødvendigt: Pendlende drift med hyppig start/stop Drift med hyppig start/stop kan f.eks. skyldes at kompressorkapaciteten er for stor. Dette kan være medvirkende til et øget elforbrug til kompressoren på grund af hyppige og store startstrømme. Det kan skyldes at filtret i suge-ledningen er tilstoppet. Det kan endvidere skyldes, at reguleringsventilen er tilstoppet af is eller snavs eller at den har mistet fyldningen. Starter kompressoren mere end 6 – 10 gange pr. time kan det være et udtryk for at den pendler.

199


Der findes mange andre årsager til et for højt elforbrug til kompressorerne. Nogle af disse årsager behandles i punkterne 6.7.2, 6.7.3 og 6.7.4. Der beregnes ikke elbesparelser her da disse beregninger er meget komplicerede. Hvis ovennævnte forhold op-dages påpeges de overfor virksomheden. 6.7.2 Fordampnings- og kondenseringstemperatur Fordampnings- og kondenseringstemperaturen har overordentlig stor betydning for elforbruget til et køleanlæg. Som tommelfingerregel gælder der følgende for et køleanlæg:

Fordamper Luftkøler (f.eks. i køle- eller frostrum)

Fordampningstemperaturen T0 bør ikke være mere end 8 – 10 C under luftens tilgangstemperatur.

Væskekøler (f.eks. til vandkøling af maskiner)

Fordampningstemperaturen T0 bør ikke være mere end 5 – 7 C under væskens tilgangstemperatur.

Kondensator

Luftkølet Kondenseringstemperaturen Tk bør ikke være mere end 10 – 15 C over luftens tilgangstemperatur. I praksis vil Tk ikke kunne komme under ca. 25 C af hensyn til anlæggets drift.

Vandkølet Kondenseringstemperaturen Tk bør ikke være mere end 5 – 7 C over væskens tilgangstemperatur.

Tabel 6.7.1 Anbefalinger vedr. fordampnings- og kondenseringstemperaturer Der gælder endvidere følgende tommelfingerregler: Besparelsen ved at hæve fordampningstemperaturen er ca. 2 – 3 % pr. grad. Besparelsen ved at sænke kondenseringstemperaturen er ca. 3 – 4 % pr. grad.

Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved ændring af fordampnings- og kondenseringstemperaturerne kan be-regnes. Eksempel I et supermarked er der installeret et frostrum til opbevaring af diverse varer. Anlæggets kondensator er luftkø-let og er placeret udendørs. Installatøren ønsker at undersøge om anlæggets fordampnings- og kondenserings-temperaturer er tilfredsstillende. For at vurdere energisparepotentialet er det nødvendigt at måle følgende: Vandets eller luftens tilgangstemperatur til fordamperen. Vandets eller luftens tilgangstemperatur til kondensatoren.

Endvidere vil det være nødvendigt at måle eller beregne elforbruget til anlæggets kompressor (se bilag 11). Endelig skal fordampnings- og kondenseringstemperaturen aflæses på anlæggets manometre. Nedenfor ses nuværende og opnåelige data for anlægget.

200


Nuværende og opnåelige data for anlæg Kølested Vandets eller luftens tilgangs-

temperatur til fordamperen Tfo

[ C]

Vandets eller luftens tilgangstemperatur til kondensatoren Tko

[ C] Frostrum -18 10

Tabel 6.7.2 Kølested Volumen eller

Længde Specifikt elforbrug1)

[kWh/m3]

Elforbrug

[kWh] [m3] [m] Målt Beregnet Frostrum 100 400 40.000

1) Det specifikke elforbrug ses i bilag 11 Tabel 6.7.3

Nuværende fordampningstemperatur T0, nu

[ C]

Opnåelig fordampningstemperatur T0, op

1)

[ C]

Mulig besparelse

[%] -40 -28 24

1) Den opnåelige fordampningstemperatur T0, op findes som differensen mellem vandets eller luftens tilgangstemperatur til fordamperen Tfo og temperaturen angivet i skema 6.7.2a (for den pågældende fordampertype). Tabel 6.7.4

Nuværende kondenseringstemperatur Tk, nu

[ C]

Opnåelig kondenseringstemperatur Tk, op

1)

[ C]

Mulig besparelse

[%] 32 25 21

1) Den opnåelige kondenseringstemperatur Tk, op findes som summen af vandets eller luftens tilgangstemperatur til kondensatoren Tko og temperaturen angivet i skema 6.7.2a (for den pågældende kondensatortype). Tabel 6.7.5 Ved hjælp af ovenstående data kan elbesparelsen ved ændringerne beregnes: Elbesparelse Besparelse

[%] Elbesparelse

[kWh/år] Hævet fordampningstemperatur 24 9.600 Sænket kondenseringstemperatur 21 8.400 I alt 18.000

Tabel 6.7.6 Det skal bemærkes, at ændringer af fordampnings- og kondenseringstemperaturen altid skal foretages af en auto-riseret kølemontør. Endvidere skal et autoriseret kølefirma foretage en grundig analyse af anlægget for at klar-lægge om der overhovedet er muligheder for at ændre anlæggets driftsforhold.

201


Ofte skyldes for høje kondenseringstemperaturer anvendelsen af decentrale køleanlæg med kondensatorerne placeret i samme rum som kompressorerne. Kondenseringstemperaturen bliver da ofte højere end nødvendigt. Ved at parallelkoble anlæggene samt placere en fælles kondensator udendørs, kan kondenseringstemperaturen ofte sænkes betydeligt. En beregning af besparelsespotentialet ved etablering af et parallelkoblet anlæg er kom-pliceret. I tilfælde af at det observeres at der er placeret decentrale anlæg i kompressorcentralen bør, virksomheden gøres opmærksom på at der kan opnås væsentlige besparelser ved at parallelkoble disse.

Opbygning af køleanlæg Decentralt køleanlæg Parallelkoblede køleanlæg

Tabel 6.7.7 Eksempel på decentralt køleanlæg.

Tabel 6.7.8 Eksempel på et parallelkoblet 1. trins køleanlæg

Tabel 6.7.9Eksempel på et parallelkoblet 2. trins køleanlæg

6.7.3 Varmeoverførende flader i fordamper og kondensator Årsagerne til for lav fordampningstemperatur eller for høj kondenseringstemperatur kan være mange. Nedenfor er oplistet en række mulige årsager til dette. Mulige årsager til for lav fordampningstemperatur: Forkert indstilling af temperaturen Fordamperen i kølerummet er fyldt med støv og snavs Fordamperen i frostrummet er iset til Defekte ventilatorer Olie i fordamperen Svigtende vandtilførsel til vandkøleren

202


Mulige årsager til for høj kondenseringstemperatur: Forkert indstilling af temperaturen Snavs og belægninger på kondensatorens varmeoverførende flader Blokeret luftindtag på kondensatoren Defekte ventilatorer Svigtende vandtilførsel til kondensatoren Placering af kondensatoren i varme omgivelser For lille kondensatorareal

Der findes en lang række andre årsager end de ovenfor nævnte, men det er dem som umiddelbart vil kunne op-dages. 6.7.4 Isolering af kanaler, rør, beholdere og rum Isolering af kanaler, rør, beholdere og rum har overordentlig stor betydning for elforbruget til kompressoren. Ringe eller slet ingen isolering medfører at transmissionstabet fra komponenterne stiger, hvorved driftstiden for køleanlægget og dermed elforbruget forøges. Ved en gennemgang af virksomheden skal det undersøges om ovennævnte anlægskomponenter er forsynet med effektiv isolering. Der foretages ikke beregninger af elbesparelser her, da disse er relativt komplicerede. Det bør derimod anbefales at der tages kontakt til et autoriseret kølefirma eller isolatør, som kan foretage en nærmere analyse af anlægget og eventuelt foretage en beregning af besparelsesmulighederne. 6.7.5 Kuldebehov Erfaringsmæssigt kan der gøres meget for at reducere kuldebehovet. I afsnit 6.7.4 blev det nævnt, at transmis-sionstabet har stor betydning for elforbruget til køleanlægget. Ventilationstabet er en anden parameter der har stor betydning for kuldebehovet og dermed elforbruget til køle-anlægget. Ventilationstabet skyldes åbning af døre til køle- og frostrum, samt dårlig tætning omkring døre. Endelig er den interne varmeproduktion en parameter som har stor betydning for kuldebehovet og dermed elfor-bruget til køleanlægget. Den interne varmeproduktion kan stamme fra personer, solindfald, elforbrugende appa-rater (f.eks. belysning) og andre anlæg (f.eks. trucks). Så vidt det er muligt skal disse parametre reduceres. Ved en gennemgang af virksomheden skal det undersøges om ventilationstabet og den indre varmebelastning kan reduceres. Der foretages ikke beregninger af elbesparelser her da disse er relativt komplicerede. 6.7.6 Varernes opbevaringstemperaturer Der er vigtigt, at varer ikke opbevares ved en unødvendig lav temperatur. Ofte forekommer der rumtemperaturer på ca. -30 C, hvor -20 C er tilstrækkeligt. I bilag 10 ses typiske varers lagringstemperatur. Temperaturniveauet kan normalt ændres uden større problemer ved justering af f.eks. termostaters setpunkter. Dette bør dog i praksis ske efter aftale med brugeren og normalt udføres af en kølemontør. Ændring af en termo-stats setpunkt kan nemlig have stor indflydelse på køleanlæggets driftsforhold såsom start-stop-hyppighed.

203


Mere lempelige temperaturkrav på kølestedet kan dels medføre en højere fordampningstemperatur, og dels redu-cere kuldebehovet grundet mindre transmissions- og ventilationstab. Besparelsen på grund af det reducerede kuldebehov kan groft skønnes ved brug af nedenstående udtryk:

%1001gla

nyak TT

TTE

hvor Ta er omgivelsernes gennemsnitstemperatur Tny er den opnåelige opbevaringstemperatur Tgl er den nuværende opbevaringstemperatur Elbesparelsen kan på grund af højere fordampningstemperatur skønsmæssigt sættes til 2 – 3 % pr. grads stigning. Dette nøgletal samt ovenstående udtryk anvendes i Tabel 6.7.12 til vurdering af energisparepotentialerne. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved ændring af varernes opbevaringstemperaturer kan beregnes. Eksempel På en virksomhed er installeret et frostrum til opbevaring af kød og grøntsager. Installatøren ønsker, at under-søge om en ændring af varernes opbevaringstemperaturer kan medføre en energibesparelse. For at vurdere energisparepotentialet er det nødvendigt at måle følgende: Omgivelsestemperaturen. Opbevaringstemperaturen.

Endvidere vil det være nødvendigt at måle eller beregne elforbruget til anlæggets kompressor (se bilag 11). I Tabel 6.7.10 og Tabel 6.7.11 ses de nuværende og opnåelige data for anlægget. Nuværende og opnåelige data for anlæg Kølested Volumen eller længde Specifikt elforbrug1)

[kWh/m3] Elforbrug

[kWh] [m3] [m] Målt Beregnet Frostrum 100 400 40.000

1) Det specifikke elforbrug ses i bilag 11 Tabel 6.7.10 Temperatur

[ C] Omgivelsestemperatur, Ta 5 Nuværende opbevaringstemperatur, Tgl -25 Opnåelig opbevaringstemperatur, Tny -18 Nuværende fordampningstemperatur, T0, nu -40 Opnåelig fordampningstemperatur1), T0, op -28

1) Den opnåelige fordampningstemperatur T0, op findes som differensen mellem den opnåelige opbevaringstemperatur Tny og temperaturen angivet i skema 6.7.6a (for den pågældende fordampertype). Tabel 6.7.11

204


Ved hjælp af ovenstående data kan elbesparelsen ved ændringerne beregnes: Elbesparelse Besparelse

[%] Elbesparelse

[kWh/år] Hævet temperaturniveau i rum 23,3 9.300 Hævet fordampningstemperatur 24 9.600 I alt 18.900

Tabel 6.7.12 6.7.7 Afdækning af køle- og frostmøbler Afdækning uden for åbningstiden Afdækning af køle- og frostmøbler udenfor åbningstiden har stor betydning for elforbruget til køleanlæggets kompressorer. Erfaringsmæssigt kan der opnås besparelser på ca. 20 % i elforbruget til forskellige typer køle-møbler ved afdækning uden for åbningstiden. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen ved afdækning af køle- og frostmøbler kan beregnes. Eksempel I et supermarked er der installeret to stk. frostmøbler og to stk. kølemøbler. Møblerne afdækkes ikke uden for åbningstiden og installatøren ønsker at undersøge energisparepotentialet ved afdækning af disse. For at vurdere energisparepotentialet er det nødvendigt at måle følgende: Længden af køle- og frostmøblerne

I Tabel 6.7.13 ses data for anlægget. Data for anlæg Møbel (type) Længde

[m] Frostmøbel (grøntsager) 5 Frostmøbel (brød) 5 Kølemøbel (pålæg) 3 Kølemøbel (kød og kylling) 4

Tabel 6.7.13 Ved at have opmålt længderne af de enkelte kølemøbler er det muligt at beregne en elbesparelse ved afdækning.

205


Elbesparelse Møbel type Længde af kølemøbler

[m] Elforbrug pr. m møbel pr. år

[kWh/m pr. år] Elforbrug [kWh/år]

Nuværende Frostmøbler 10 3.0001) 30.000 Kølemøbler 7 1.1001) 7.700 I alt 37.700

Opnåeligt Frostmøbler 10 2.4002) 24.000 Kølemøbler 7 8802) 6.200 I alt 30.200 Besparelse 7.500

1) De specifikke elforbrug ses i bilag 11 2) De opnåelige specifikke elforbrug er 20 % lavere end de nuværende pga. afdækningen Tabel 6.7.14 Det er væsentligt at huske, at der afrimes uden afdækning. Permanent afdækning med glaslåg I en del supermarkeder er der etableret permanent afdækning af køle- og frostmøblerne med glaslåg. Dette resulterer i elbesparelser til køling, både indenfor og udenfor åbningstiden. Undersøgelser har vist, at der kan opnås besparelser på ca. 20 % af elforbruget til køling ved etablering af permanent afdækning med glaslåg. Foruden elbesparelsen opnås også en forbedring af fødevarekvaliteten, da glaslågene sikrer at varerne opbevares ved korrekt temperatur.

Figur 6.7.1 For at opnå den potentielle/mulige elbesparelse på 20 %, bør der ved etablering af permanent afdækning også kigges på en mere optimal drift af kompressorerne, således kapaciteten for disse modsvarer kuldeydelsen noget bedre. Etablering af permanent afdækning kan derfor med fordel foretages ved en større renovering af køleinstal-lationen.

206


6.7.8 Etablering af glasfronte i åbne køle- og frostreoler Glasfronte i åbne køle- og frostreoler har stor betydning for elforbruget til køleanlæggets kompressorer.

Figur 6.7.2 I bilag 2 ses nøgletal for henholdsvis åbne og lukkede køle- og frostreoler. Nedenfor ses hvorledes elbesparelsen etablering af glasfronte i åbne køle- og frostreoler kan beregnes. Eksempel I et supermarked er der installeret to stk. åbne kølereoler. Installatøren ønsker at undersøge energisparepotenti-alet ved etablering af glasfronte i disse. For at vurdere energisparepotentialet er det nødvendigt at måle følgende: Længden af køle- og frostreolerne

I Tabel 6.7.15 ses data for anlægget. Data for anlæg Køle- og frostreol Længde

[m] Kølereol 1 3 Kølereol 2 3

Tabel 6.7.15 Ved at have opmålt længderne af de enkelte kølereoler, er det muligt at beregne en elbesparelse ved etablering af glasfronte. Ved beregning af besparelsen anvendes en middelværdier af nøgletallene i bilag 11.

207


Elbesparelse Reol type Længde af reoler

[m] Elforbug pr. m reol pr. år

[kWh/m pr. år] Elforbrug [kWh/år]

Nuværende Frostreol 6 2.2501) 13.500 Kølereol - - - I alt 13.500 Opnåeligt Frostreol 6 1.1501) 6.900 Kølereol - - - I alt 6.900 Besparelse 6.600

1) De specifikke elforbrug ses i bilag 11 Tabel 6.7.16 6.7.9 Placering af varer i køle- og frostrum samt køle- og frostmøbler Placering af varer i køle- og frostrum samt køle- og frostmøbler har væsentlig betydning for elforbruget til køle-anlægget. I køle- og frostrum er det vigtigt at varerne placeres således, at der sikres en effektiv luftbevægelse omkring disse. I køle- og frostmøbler er det vigtigt at varerne placeres således, at det lufttæppe (”kuldeskjold”) der dannes mod omgivelserne ikke brydes af f.eks. overstabling. Hindring af effektive luftbevægelser i køle- og frostrum, samt brudte lufttæpper i køle- og frostmøbler medfører et stigende elforbrug idet kompressorens driftstid forøges. Der beregnes ikke elbesparelser her, da disse beregninger er meget komplicerede. Hvis ovennævnte forhold opdages påpeges de overfor virksomheden. 6.7.10 Ventilationskøleanlæg Energiforbruget til opvarmning af ventilationsluft og drift af ventilatorer udgør størstedelen af elforbruget for et ventilationsanlæg over året, men energiforbruget til køling af ventilationsluft udgør en stor del af driftsudgifterne for sommerhalvåret og det er derfor vigtigt, at det ikke er højere end nødvendigt. Her følger de vigtigste punkter, der sikrer lavest muligt energiforbrug: 1. Kondenseringstemperaturen (og dermed kondenseringstrykket) for køleanlægget skal være lavest mulig. Da

besparelsen ligger mellem 3 og 4 % for hver °C kondenseringstemperaturen sænkes, kan der være meget at hente ved at optimere her. I praksis opnås det ved såkaldt flydende kondensatortrykstyring. Dette betyder at kondenseringstemperaturen falder, når udetemperaturen falder. Det vil sige, at den kommer under den di-mensionerende værdi, hvilket i Danmark normalt er 27 °C, da det kun er meget få timer om året temperatu-ren er højere. Der skal dog tages højde for at luft til køleanlægget og til ventilationsluftindtaget kan passere varme tagflader, således at luften i praksis kan være varmere, ofte i størrelsesordnen 3 °C. For køleanlæg, der også skal betjene andre anlæg om vinteren, anvendes ofte en såkaldt vinterstyring. Den-ne skal sørge for at holde kondenseringstemperaturen over en vis minimumsværdi, for at undgå driftspro-

208


blemer, når det er koldt. Det er meget vigtigt, at stille vinterstyringen så lavt som muligt og dette bliver ofte forsømt. Den optimale værdi er afhængig af det enkelte anlæg, og vil ligge mellem 25 °C og 35 °C for vin-terstyringen.

2. Fremløbstemperaturen for køleanlægget skal være så høj som muligt. For hver °C at fremløbstemperaturen

hæves, vil energiforbruget falde med 1 til 3 %. Ældre anlæg er ofte dimensioneret til en fremløbstemperatur på 7 °C. På disse anlæg kan der ofte opnås en besparelse hvis fremløbstemperaturen fra køleanlægget hæ-ves når udetemperaturen falder. Nye anlæg bør også udføres med udekompensering, men kølefladen i ven-tilationsaggregatet kan med fordel udlægges med en højere fremløbstemperatur, hvorved der opnås en be-sparelse i hele driftsperioden. Se også tabel 6.7.18.

3. Driftsperioden bør tilpasses brugen af de ventilerede arealer. Ved at stoppe køleaggregatet og tilhørende

pumper om natten og i weekenden spares tomgangstab, som kan være en betragtelig del af energiforbruget når kølebehovet er lavt. Det er også vigtigt at pumper og andre sekundære energiforbrugere stoppes udenfor kølesæsonen.

4. Hvis der ikke er en overordnet styring af ventilationskølebehov og varmestyring, skal der udvises særlig

opmærksomhed for at undgå at varme og køle samtidigt i de betjente lokaler. Da dette ofte ikke er praktisk muligt at sikre manuelt, anbefales det at påbygge en overordnet styring, som til eksempel kan bestå af elek-triske aktuatorer på radiatorerne styret af en rumtermostat, der først bliver frigivet af ventilationsautomatik-ken udenfor kølesæsonen.

5. På større anlæg er det almindeligt at anvende en buffertank i forbindelse med kølekredsløbet fra kølean-

lægget for at undgå hyppige start/ stop af kølekompressoren. Ved anvendelse af en primær og en sekun-dærkreds på buffertanken, skal man være ekstra opmærksom på at det kolde vand ikke blandes op med re-turvandet fra kølefladerne. Det er ikke ualmindeligt at buffertanken ikke fungerer som tilsigtet og det kan undersøges ved at måle fremløbstemperaturen til kølefladerne. Denne skal være mindre end 1 °C varmere end fremløbet til tanken fra kølemaskinen, ellers skal det overvejes at ombygge buffertanken og / eller til-slutningerne til denne. På nye anlæg er det derfor almindeligt at buffertanken kun er monteret på returen.

6. Nye anlæg bør vælges med lavest muligt energiforbrug. Se omtalen af Eurovent og energimærkning i af-

snittet ”Energimærkning”. 7. Både ventilationsanlæg og køleanlæg skal serviceres for at sikre, at den projekterede ydelse og effektivitet

opretholdes. Klimaanlæg, der anvendes til rumkøling med henblik på personkomfort, er omfattet af krav til 5-årlige eftersyn i henhold til ”Bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger” BEK nr. 1104 af 20/09/2007. Krav med videre findes på www.ens.dk. Søg med ”Ventilationseftersyn”. Køleanlæg med kølemiddelfyldninger over 1 kg skal serviceres 1 gang om året med hensyn til sikkerheds-automatik. Det er normalt at tegne en servicekontrakt og denne bør også omfatte et energicheck, der som minimum også skal omfatte rengøring af kondensator og andre luftbestrøgne varmevekslere. For nærmere beskrivelse af krav, se: At-vejledning B.4.4 på www.at.dk under fanen ”Regler” At-vejledninger mv. ”B – Tekniske hjælpemidler” og se efter ”Køleanlæg og varmepumper” under ” Dampkedler, trykbeholdere mv.”.

Udetemperatur [°C]

Driftstimer [h/år]

Driftstid [%]

Kølebehov [kW]

Ydelse [%]

Kølebehov [kWh]

27 - 23 145 8 36 100 4.278 23 - 20 268 16 23 64 4.288 20 - 15 1.294 76 9 25 5.823 Sum 1.707 100

Tabel 6.7.17

209


Belastning og driftstimer for et køleanlæg er i Tabel 6.7.17 eksemplificeret for et ventilationsanlæg med en luft-mængde på 5.000 m3/h og en temperatur efter kølefladen på 15 °C. Som det kan ses varierer belastningen meget med udetemperaturen, det er derfor vigtigt hvordan køleanlægget kører ved dellast. Antallet af driftstimer er det samlede antal for udetemperaturer over 15 °C. Antallet af driftstimer vil derfor blive mindre, hvis driftstiden indskrænkes. Eksempelvis vil 12 timer i hverdage give ca. det halve antal timer og andelen af timer i intervallet 20 – 15 °C vil være mindre. Kølebehovet er kølefladens kølebehov og er kun indirekte udtryk for energiforbru-get. I Tabel 6.7.18 er elforbruget beregnet i kWh ved fire forskellige driftstilstande (1-4).

Udetemperatur Driftstilstand 1 Driftstilstand 2 Driftstilstand 3 Driftstilstand 4 [°C] COP kWh el COP kWh el COP kWh el COP kWh el

27 - 23 3,2 1.337 3,2 1.337 3,4 1.153 3,2 1.337 23 - 20 3,8 1.128 3,9 1.099 4 979 3,2 1.340 20 - 15 4,4 1.323 4,7 1.239 4,7 1.156 3,2 1.820

Samlet forbrug 3.788 3.675 3.288 4.497 Forbrug i % 100 97 87 119

Tabel 6.7.18 Tallene for COP stammer fra leverandørdata for det luftkølede vandkøleaggregat, der er indrammet under ek-semplet fra Eurovent (energi klasse B) i afsnittet ”Energimærkning”. Betegnelsen COP er den der er mest an-vendt i Danmark og svarer til det Eurovent kalder for EER. Begge betegnelser dækker over effektiviteten for et køleanlæg defineret som køleydelsen divideret med anlæggets optagne effekt. I dette tilfælde er den optagne effekt summen af kompressor-, kondensatorblæser- og pumpeeffekt, men ofte vil den kun være kompressoref-fekten. Ved at dividere kølebehovet i Tabel 6.7.17 med værdien for COP i valgte driftsinterval fås elforbruget i intervallet. De forskellige driftstilstande dækker over følgende: Driftstilstand 1: Fremløbstemperaturen holdes konstant på 7 °C og kondenseringstemperaturen følger udetempe-raturen (flydende kondensatortrykstyring). Driftstilstand 2: Fremløbstemperaturen varierer med udetemperaturen, så den hele tiden er højest mulig. Kon-denseringstemperaturen følger udetemperaturen (flydende kondensatortrykstyring). Driftstilstand 3: Adskiller sig fra de øvrige ved at fremløbstemperaturen er udlagt til 10 °C ved maksimal belast-ning. Dette kræver en køleflade med ca. 60 % større areal. Ved en højere temperatur på kølefladen vil der også kondenseres mindre vand ud af luften, hvilket giver et lavere forbrug på kølefladen. Tallene for energiforbruget er derfor korrigeret herfor, samtidigt hermed ses det at COP er højere, hvilket skyldes den højere fremløbstempe-ratur. Fremløbstemperaturen varierer med udetemperaturen, så den hele tiden er højest mulig. Kondenserings-temperaturen følger udetemperaturen (flydende kondensatortrykstyring). Driftstilstand 4: Denne svarer til driftstilstand 1 med en for højt stillet vinterstyring (kondensatortrykstyring). Det ses tydeligt hvordan dette slår igennem på COP værdierne og dermed for energiforbruget. Det ses således at der kan spares 3 % ved optimal styring af fremløbstemperatur (2 i forhold til 1), men at den største besparelse på 13 % kan opnås ved at investere i en større køleflade (3 i forhold til 1). Helt galt går det hvis kondenseringstemperaturen (og dermed kondenseringstrykket) ikke holdes lavest muligt. Energiforbruget stiger med næsten 20 % (4 i forhold til 1).

210


6.7.11 Køling af serverrum Køling af serverrum udgør normalt ca. 30 % af serverrummets samlede elforbrug. Serverrum er kendetegnet ved en høj køletemperatur og et næsten konstant kølebehov henover året og døgnet, uanset udetemperaturen. Det giver optimale betingelser for frikøling og derved store besparelser på elforbruget til køling af serverrum. Driftssikkerhed er en altovervejende parameter i serverrummet, da de fleste virksomheder er fuldstændigt af-hængige af IT-udstyret i deres serverrum. Man skal derfor sikre, at IT-udstyret har høj driftssikkerhed og eventu-el backup – hvis virksomheden ønsker at prioritere dette. Optimal lufttemperatur til køling af IT-udstyr er 21 °C, maksimal tilladelig temperatur er 35 °C. Optimal luftfugtighed er mellem 45 % og 55 %. Luftfugtigheden skal ligge mellem 20 % og 80 %.

Generelt er det vigtigt at holde en konstant lufttemperatur til IT-udstyret, da variationer i temperaturen forkorter levetiden. Frikøling Frikøling kan ske ved: direkte frikøling med indblæsning og udsugning af frisk luft indirekte frikøling med en glykol/væskeblanding som varmebærer

Direkte frikøling med luft er den mest effektive kølemetode, da der ikke er unødvendige varmevekslinger i køle-processen. For at sikre konstant indsugningstemperatur til IT-udstyret, skal en del af den varme udsugningsluft recirkuleres og opblandes med ny indsugningsluft i et forhold der giver konstant temperatur af indblæsningsluf-ten. Anlægget skal udstyres med filtre for at sikre ren indblæsningsluft og der skal ligeledes være et mekanisk køle-anlæg til perioder med høje udetemperaturer. Et anlæg med direkte frikøling kan spare 55 % - 75 % af elforbruget til køling af serverrummet. Anlægget kan se ud som vist i Figur 6.7.3 .

Mekanisk køleanlæg

Serverrum


Afkast-ventilator Brandspjæld

BrandspjældFilterIndsugnings-spjæld

Afkast-spjæld

Recirkulations-spjæld

Figur 6.7.3 Direkte frikøleanlæg baseret på luftkøling

211


Indirekte frikøling med væske som varmebærer kan også give en stor besparelse på elforbruget til køling. Her fjernes varmen fra serverrummet via en tørkøler ved lavere udetemperaturer og en chiller ved højere udetempera-turer. For at opnå så stor besparelse som muligt ved frikøling, er det vigtigt at væskens driftstemperaturer er så høje som muligt. Højere temperaturer af væsken giver længere perioder om året med frikøling og mindre elforbrug ved mekanisk køling. I figur Figur 6.7.4 er vist et eksempel på et indirekte frikølesystem. Et køleanlæg med væskebaseret frikøling kan også have mange andre konfigurationer. F.eks. kan tørkøleren være integreret i chilleren eller den mekaniske del af anlægget kan være integreret i fancoilen i serverrummet. I forhold til forskellige anlægstyper er det vigtigt at sikre at temperaturgrænsen for frikøling bliver så høj som muligt, da denne har direkte betydning for energibe-sparelsen. Ligeledes er det også en fordel, hvis anlægget kan frikøle delvist, således at ved temperaturer lidt over frikølegrænsen fjernes så meget varme muligt mens resten fjernes vha. chilleren. Et anlæg med frikøling kan spare op imod 50 % af elforbruget til køling af serverrummet. Som tommelfingerre-gel kan man sige, at anlægget bruger ca. ¼ el ved frikøling i forhold til almindelig mekanisk køling.

Figur 6.7.4 Indirekte køleanlæg med frikøling

212


Tabellen viser antallet af årets timer, hvor der kan frikøles, ved en given temperaturgrænse for frikøling.

Fremløbs-temperatur på væsken

[°C]

Grænse for frikøling

[°C]

Antal timer pr. år med frikøling

[h]

Andel af år med frikøling

[%]

Årligt elforbrug pr. kW

afsat varme2) [kWh]

Besparelse1)

[%] 5 2 2.071 24 1.530 16 8 5 3.331 38 1.310 28

10 7 4.094 47 1.190 35 13 10 5.120 58 1.020 44 15 12 5.944 68 910 50

1) I forhold til et anlæg med 5 °C fremløbstemperatur og 10 °C returtemperatur uden frikøling 2) Disse tal er beregnet uden affugtning på overfladen af kølefladen. Affugtningen vil være større jo koldere overfladen er. Det betyder også, at der vil være relativt tørt i de fleste serverrum. I tabel 6.7.10b er vist eksempler på affugtningsandelen af køleenergien samt betydning for anlægget nødvendige ydelse. Tabel 6.7.19

Fremløbstemperatur på væsken

[°C]

Luftfugtighed i serverrummet

[%]

Andel af køleenergi til affugtning

[%]

Nødvendig ekstra ydelse på køleanlæg

[%] 5 50 26,3 35,6 8 50 16,8 20,0

10 50 2,2 2,2 13 50 0 0 5 40 10,5 11,8 8 40 0 0

Tabel 6.7.20 Indretning af serverrum Indretningen af serverrummet spiller en stor rolle i forhold til elforbruget til køling af serverrummet. Jo mindre den kolde luft fra fancoilen i serverrummet opblandes med den varme luft fra IT-udstyret, jo højere kan tempera-turen af kølemediet være. For hver grad celsius temperaturen hæves, spares op til 3 % af elforbruget til køling ved mekanisk køling. Ved anlæg med frikøling øges antallet af timer pr. år med frikøling og derved bliver bespa-relsen endnu større. Gode råd til indretning af serverrum: Indret varme og kolde ”gader” i serverrummet, således at serverne suger luft fra kolde gader og blæser ud

til varme gader. Køleenhederne suger luft fra varme gader og blæser den kølede luft ud til kolde gader. Se Figur 6.7.5

Undgå ”kortslutninger” i luftflowene i serverrummet. Se Figur 6.7.6 Ved luftindblæsning via ventilationsriste i EDB-gulve placeres rackene bag ved ristene og ikke ovenpå

ristene, så luften blæses op foran fronten på racket. Hvis luften skal passere op igennem racket bliver den opvarmet før de øverste servere. Se Figur 6.7.7

Indfør blændplader på tomme pladser i rackene. Se Figur 6.7.8 Udstyr der ikke behøver køling placeres udenfor serverrummet.

213


Figur 6.7.5

Fancoil

Serverrack

Figur 6.7.6

Figur 6.7.7

214


Figur 6.7.8

Figur 6.7.9

215


6.7.12 Frikøling Ved hjælp af frikøling (udnyttelse af kuldeenergien i udeluften) er det muligt at reducere elforbruget til kølean-lægget. Dette kan opnås ved at montere en tørkøler (se Figur 6.7.10) eller et køletårn på anlægget. Der foretages ikke beregninger af el-besparelser her da disse er relativt komplicerede.

Figur 6.7.10

I Figur 6.7.11 ses et eksempel på hvorledes frikøling med en tørkøler til proceskøling kan etableres. En del af vandmængden til proceskølingen ledes uden om vandkøleren (fordamperen) og ud til tørkøleren. I denne tørkøler afkøles vandet via kuldeenergien i udeluften.

Figur 6.7.11

216


6.7.13 Varmegenvinding Ved hjælp af varmegenvinding er det muligt at genvinde en del af varmeenergien på køle- eller frostanlæggets kondenseringsside. Dette kan opnås ved at montere en varmegenvindingsenhed (overhedningsfjerner) i anlæggets trykrør og anven-de den indvundne varmeenergi til brugsvands- eller rumopvarmning. Der foretages ikke beregninger af varmebe-sparelser her da disse er relativt komplicerede. I figur 6.7.16 og 6.7.17 ses eksempler på hvorledes overskudsvarmen fra køleanlægget kan udnyttes

Figur 6.7.12 Anvendelse af overskudsvarme til opvarmning af varmt brugsvand

Figur 6.7.13 Anvendelse af overskuds varme til opvarmning af ventilationsluft

6.7.14 Vedligeholdelse af anlæg En regelmæssig vedligeholdelse af anlægget kan have stor betydning for elforbruget. Anlægget bør jævnligt efterses af et autoriseret kølefirma, således at anlægget holdes i forsvarlig og god stand.

217


Bilag 10

Fortegnelse over anbefalede maksimaltemperaturer Kølested Temperatur Kølerum Slagteropskæring 10 C

Kødkølerum 5 C Pålægskølerum 5 C Mælkekølerum 5 C Delikatessekølerum 5 C Bistrokølerum 5 C Grøntkølerum 5 til 8 C Grøntsvalerum 8 til 12 C

Frostrum Indfryser -30 til -35 C

Dybfrostrum -18 C Kølemøbler Fersk kød 5 C

Pålægsvarer 5 C Salater 10 C Mejeriprodukter 5 C Ost 5 C Æg 10 C Fiskeprodukter 2 C Fisk, halvkonserves 10 C L H kød (langtidsholdbart) 2 C Rå fisk 2 C Rå fjerkræ 4 C

Frostmøbler Kødvarer -18 C

Fisk -18 til -28 C Brød -18 C Is -22 til -25 C Grøntsager -18 C

218


Bilag 11

Specifikke nøgletal for en række kølesteder Kølested kWh/år/m kWh/år/m3

Frostgondol enkel (f.eks. bredde 1,2 m) 2.500 – 3.500 Frostgondol dobbelt (f.eks. bredde 2 m) 4.000 – 5.000

Frostreol (lukket) 3.000 – 4.000 Frostreol (åben) 6.000 – 7.000

Kølegondol enkel (f.eks. bredde 1,2 m) 700 – 1.500 Kølegondol dobbelt (f.eks. bredde 2 m) 1.000 – 2.000

Kølereol (lukket) 800 – 1.500 Kølereol (åben) 1.500 – 3.000

Mælkefront (åben med bagved liggende rum) 3.200 – 4.000 Mælkefront (lukket med bagved liggende rum) 1.600 – 2.000 Mælkefront (åben uden bagved liggende rum) 1.800 – 2.500 Mælkefront (lukket uden bagved liggende rum) 1.200 – 1.500

Kølerum < 300 m3 50 – 200 Kølerum 300 m3 40 – 50 Kølerum 1.000 m3 20 – 30

Frostrum 10 m3 500 – 700 Frostrum 100 m3 300 – 500 Frostrum 1.000 – 2.000 m3 140 – 200

219


6.8 Teknisk isolering - muligheder for energibesparelser Følgende forhold bør undersøges med henblik på at lokalisere energibesparelser: 1. Rørisolering (se afsnit 6.8.1) 2. Ventiler (se afsnit 6.8.2) 3. Beholdere (se afsnit 6.8.3) 4. Plane flader (se afsnit 6.8.4) 5. Kedler (se afsnit 6.8.5) 6. Ventilationskanaler (se afsnit 6.8.6) 7. Andre emner (se afsnit 6.8.7)

For isolering af rør, ventiler, flanger, beholdere, vekslere, kedler, ventilationskanaler o. lign. gælder en række krav. De er bl.a. angivet i DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer. Flere producenter og leverandører af isoleringsmaterialer har med baggrund i førnævnte krav udarbejdet kataloger, hæfter o. lign., hvori er angivet oversigt over næsten alle forekommende isoleringsløsninger med henblik på at reducere varme-tabet. Endvidere tilbyder nogle producenter og leverandører også hjælp til beregning og valg af forslag, ligesom nogle leverandørers oplysninger kan hentes på internettet. En afgørende fordel ved disse oversigter, tabeller og kurver er, at det er muligt at fastlægge eller udvælge den isolering, som opfylder de ønskede krav, uden at der skal gennemføres omfattende beregninger. Det vil sige, at det er muligt ud fra meget få iagttagelser og målinger, og i næsten enhver praktisk situation, at gå ind i tabeller og bestemme isoleringstype.

220


I henhold til DS 452 kan normale bygningsinstallationer og dele af dem klassificeres efter Tabel 6.8.1.

Anlægstype Isoleres ikke Klasse 1 2 3 4 Centralvarmeanlæg Ledninger i drift i varmesæsonen med temperaturer varierende med belastnin-gen:

Uopvarmede rum Opvarmede rum Installationer, der er i drift hele året, f.eks. hovedledninger og varmtvands-beholder

Mindre varmevekslere dér forsyner en bolig og er anbragt i boligen, kan isole-res som anført for vandvarmere

Den beregningsmæssige eller den målte varmeafgivelse må ikke overstige de i figur 6.8.1 angivne værdier

Stikledninger i samme rum som radia-toren

Varmt brugsvandsanlæg Fordelingsledninger i drift hele året, (anlæg med T < 55 C):

Driftstid mere end 60 timer pr. uge Driftstid mindre end 60 timer pr. uge Vandvarmere der forsyner ét eller flere steder i samme bolig og som er anbragt i boligen:

Kappetype (T max = 65 C) Den beregningsmæssige eller den målte varmeafgivelse må ikke overstige de i figur 6.8.1 angivne værdier

Beholder med indlagt varmeflade og gennemstrømningsvandvarme (T max = 55 C)

Den beregningsmæssige eller den målte varmeafgivelse må ikke overstige de i figur 6.8.1 angivne værdier

Ventilationsanlæg Udsugningsanlæg uden varmegenvin-dingskomponenter

Udsugningsanlæg med varmegenvin-dingskomponenter i uopvarmede rum

Tabel 6.8.1 Klassificering af normale bygningsinstallationer og dele af dem. Isoleringsklassen for installationerne vist i tabel 6.8.1 er fastlagt af driftsparameteren, der afhænger af den årlige driftstid for installationen, sat i relation til forskellen mellem installationens og omgivelsernes temperatur.

221


I Tabel 6.8.2 ses eksempler på isoleringstykkelser for forskellige rørdiametre og isoleringsklasser. Driftstempera-turen er 60 C og omgivelsestemperaturen er 20 C.

Udvendig rørdiameter [mm]

Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4

15 20 20 30 30 17 20 20 30 30 21 20 20 30 40 27 20 30 40 40 34 20 30 40 50

Tabel 6.8.2 Eksempler på isoleringstykkelser i mm for forskellige rørdiametre og isoleringsklasser. Til beregning af tilladelig varmeafgivelse fra mindre varmevekslere, vandvarmere og lignende, kan Figur 6.8.1anvendes. Figuren viser den beregningsmæssige og målte varmeafgivelse som funktion af det omskrevne areal. Med den omskrevne areal menes det "omsluttende" areal. Altså det samlede yderareal.

0

20

40

60

80

100

120

0 1 2 3 4

Omskrevet areal [m2]

Varm

eafg

ivel

se [W

]

Beregningsmæssig varmeafgivelse Målt varmeafgivelse Figur 6.8.1 Tilladelig varmeafgivelse fra mindre varmevekslere, vandvarmere og lignende

222


6.8.1 Rørisolering På mange virksomheder vil man ofte opleve, at de varmeførende rør er uisolerede, hvilket medfører et overfor-brug af energi. I Tabel 6.8.3 ses varmetab fra henholdsvis stålrør og kobberrør.

Rørdiameter Tab i W/m K

Stålrør/isoleringstykkelse 0

mm 10

mm 15

mm 20

mm 30

mm 40

mm 50

mm 60

mm 3/8" 0,83 0,25 0,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 1/2" 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 3/4" 1,23 0,34 0,28 0,24 0,2 0,17 0,16 0,14 1" 1,49 0,4 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 1 1/4" (42 mm) 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,2 0,18 1 1/2" (48 mm) 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 2" (60 mm) 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 2 1/2" (76 mm) 3,03 0,79 0,61 0,51 0,39 0,33 0,28 0,25 3" (89 mm) 3,46 0,9 0,7 0,58 0,44 0,36 0,32 0,28 4" (114 mm) 4,31 1,13 0,86 0,71 0,54 0,44 0,38 0,33 5" (140 mm) 5,13 1,35 1,03 0,84 0,63 0,51 0,44 0,39 6" (169 mm) 6,03 1,61 1,22 0,99 0,74 0,59 0,51 0,44 Kobberrør/isoleringstykkelse 0

mm 10

mm 15

mm 20

mm 30

mm 40

mm 50

mm 60

mm 10/12 mm 0,61 0,2 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,1 15/13 mm 0,74 0,23 0,2 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 18/16 mm 0,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 22/20 mm 1,03 0,3 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 28/25 mm 1,27 0,35 0,29 0,25 0,2 0,18 0,16 0,15 35/32 mm 1,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,2 0,18 0,16 42/39 mm 1,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,2 0,18 54/50 mm 2,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21

Tabel 6.8.3 Varmetab fra rør

Nedenfor ses hvorledes varmebesparelsen ved isolering af de varmeførende rør kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck i en etageejendom er det konstateret, at de varmeførende rør til anlægget for varmt brugsvand er uisolerede. For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det, at rørene skal isoleres efter klasse 3 i DS 452. For at beregne en besparelse ved isolering af rørene er det nødvendigt at måle og registrere følgende paramet-re: Medietemperaturen Omgivelsestemperaturen Rørdiameteren Rørlængden Driftstiden

223


Nedenfor ses resultaterne af målingerne: Data for anlæg Medietemperatur

[ C] Omgivelsestemperatur

[ C] Udv. rørdiameter

[mm] Rørlængde

[m] Driftstid

[h/år] 50 10 42 100 8.760

Tabel 6.8.4 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne energibesparelsen ved isolering af rørene. Som nævnt ovenfor ønskes rørene isoleret efter klasse 3 i DS 452. Ved hjælp af tabellen i bilag 1 kan isolerings-tykkelsen bestemmes til 50 mm. Ved hjælp af ovenstående data og figurer er det muligt at beregne af energibesparelsen ved isolering af rørene. Varmebesparelse Varmetab

[W/m K] Rørlængde

[m] Temp. diff.

[ C] Årlig driftstid

[h] Årligt varmeforbrug

[kWh] Nuværende 1,82 100 40 8.760 63.800 Opnåeligt 0,20 100 40 8.760 7.000

Besparelse 56.800

Tabel 6.8.5 6.8.1.1 Planlægning af rørplacering med skiver Dansk Standard står bag er hjælpeværktøj til sikring af den nødvendige plads til isolering af de tekniske installa-tioner i alle byggeriets faser. Hjælpeværktøjet tager udgangspunkt i vejledningen DS/INF 152, og består af en vejledningstekst, et lamineret oversigtsblad i A5 samt et antal udstansede papskiver til både varme og kolde rør. De omfattede rørdimensioner er: 15,18, 22, 28, 35, 42 og 48 mm. Udgangspunktet for denne vejledning er, at der uden yderligere overvejelser og beregninger er sikret plads til isoleringen, allerede i indledende fase. Det er samtidig muligt at øge isoleringsevnen ved brug af eksempelvis rørskåle, så der sikres energimæssig fordel for alle parter. De udstansede papskiver kan i planlægningsfasen benyttes som illustration af den nødvendige plads for de valgte rørdimensioner, eksempelvis ved indledende granskningsmøde. I udførelsesfasen kan papskiverne monteres på de opsatte rør for at indikere, at den fri plads omkring de monterede rør er optaget. Herved er der ikke andre håndværkere, der udnytter dette rum, og der er plads til isolatøren. I afleveringsfasen er der muligt at benytte papskiverne til at kontrollere den opsatte isolering. I figur 6.8.2 ses eksempler på papskiverne.

224


Figur 6.8.2 Planlægningsværktøj - pladsskiver

Den røde papskive er til illustration af de varme rørs omfang og den blå papskive er til illustration af de kolde rørs omfang.

Placering af pladsskiverMin. en på hvert rør i hvertrum og efter retningsskift

Figur 6.8.3 Planlægningsværktøj – pladsskiver

225


6.8.2 Ventiler I mange installationer vil man ofte kunne konstatere at ventilerne i f.eks. procesvarmeanlæg er uisolerede, hvil-ket medfører et overforbrug af energi.

Figur 6.8.4 Uisolerede ventiler

Figur 6.8.5 Isolerede ventiler

For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer, er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturer-nes ækvivalente rørlængder. I Tabel 6.8.6 ses ækvivalente rørlængder for typiske ventiler og pumper.

Størrelse

[mm] Ækvivalent rørlængde

[m] Lille ventil < 25 0,2 Middel ventil 25, < 50 0,5 Stor ventil 50 1,0 Stor ventil med flanger 50 1,5 Pumpe - 2,0

Tabel 6.8.6 Ækvivalente rørlængder for typiske ventiler og pumper Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i Tabel 6.8.3 (uisolerede stålrør). Nedenfor ses hvorledes varmebesparelsen ved isolering af ventilerne kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at en ventil i et procesvarmeanlæg er uisoleret. For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det, at ventilen isoleres. For at beregne en besparelse ved isolering af ventilen er det nødvendigt at måle og registrere følgende paramet-re: Rørdiameter for ventilen Medie- eller rørtemperatur

226


Nedenfor ses resultaterne af målingerne: Data for anlæg

Rørdiameter for ventilen

[mm]

Medietempe-ratur [ C]

Omgivelses-temperatur

[ C]

Antal [stk.]

Driftstid [h/år]

42 50 10 30 8.760 Tabel 6.8.7 Ved hjælp af ovenstående data og figur er det muligt at beregne af energibesparelsen ved isolering af ventilen. Varmebesparelse Varmetab

[W/m K]

Ækvivalent rørlængde

[m]

Temp. diff.

[ C]

Årlig driftstid

[h]

Årligt varmeforbrug [kWh]

Nuværende 1,82 15 40 8.760 9.600 Opnåeligt 0,2 15 40 8.760 1.100

Besparelse 8.500

Tabel 6.8.8 6.8.3 Beholdere I mange installationer (f.eks. i boligblokke) vil man ofte kunne konstatere at beholderne er uisolerede, hvilket medfører et overforbrug af energi.

Figur 6.8.6 Isoleret varmtvandsbeholder

227


I tabel 6.9 ses varmetab fra varmtvandsbeholdere i forskellige størrelser som funktion af isoleringstykkelse. r

Volumen

Tab i W/K 30 mm PUR 50 mm PUR

0 mm 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm 50 l 6,1 1,2 1 0,9 0,8 100 l 9,7 1,8 1,5 1,3 1,2 150 l 12,4 2,2 1,9 1,6 1,5 200 l 14,8 2,6 2,3 1,9 1,7 300 l 20 3,5 3 2,5 2,2 500 l 27,4 4,7 4 3,3 2,9 750 l 35,3 6 5,1 4,1 3,7 1.000 l 42,1 7,1 6,1 4,9 4,3 1.500 l 54,3 9 7,7 6,2 5,4 2.000 l 65,6 10,8 9,2 7,3 6,4 2.500 l 73,1 12 10,2 8,1 7,1 3.000 l 82,6 13,5 11,5 9,1 7,9 5.000 l 112,6 17,5 14,7 11,4 9,7 10.000 l 181,8 28,7 24,2 18,9 16,2

Tabel 6.8.9 Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. I nedenstående eksempel ses et eksempel på beregning af varmebesparelsen ved efterisolering af en varmtvands-beholder. Eksempel På en virksomhed er der målt følgende på varmtvandsbeholder:

Volumen [L]

Isoleringstykkelse [mm]

Temperatur i beholder [ C]

Omgivelsestemperatur [ C]

2.000 30 60 10 Tabel 6.8.10 Varmtvandsbeholderen foreslås efterisoleret med 70 mm isoleringsmateriale (beholderen har således i alt 100 mm isoleringsmateriale). På baggrund af disse målinger kan varmebesparelsen beregnes: Varmebesparelse Varmetab

[W/m K]

Temp. diff.

[ C]

Årlig driftstid

[h]


[kWh] Nuværende 10,8 50 8.760 4.700 Opnåeligt 6,4 50 8.760 2.800

Besparelse 1.900

Tabel 6.8.11

228


6.8.4 Plane flader I mange installationer (f.eks. i boligblokke) vil man ofte kunne konstatere at plane flader i f.eks. produktionsap-parater, firkantede eller runde beholdere, låger, kedelflader eller kanaler er uisolerede, hvilket medfører et over-forbrug af energi. Nedenfor ses hvorledes varmebesparelsen ved isolering af en plan flade kan beregnes. I Tabel 6.8.12 ses varmetab fra en plan flade som funktion af isoleringstykkelse og indvendig temperatur.

Indvendig temperatur

[ C]

Tab i W/m2

Isoleringstykkelse [mm] 0 20 40 60 80 100 120 200 300

30 179 26 15 10 8 7 6 3 2 40 292 41 23 16 12 10 9 5 4 50 419 57 32 22 17 14 12 7 5 60 556 74 41 29 22 18 15 9 6 70 705 92 51 36 27 22 19 11 8 80 866 111 62 43 33 27 22 14 9 90 1037 131 73 50 39 31 26 16 11 100 1220 152 84 58 45 36 31 19 13 110 1415 175 97 67 51 42 35 21 14 120 1621 198 110 76 58 47 40 24 46 130 1840 223 123 85 65 53 44 27 48 140 2071 250 138 95 73 59 49 30 20 150 2314 278 153 105 81 65 55 33 23 160 2572 307 169 116 89 72 60 37 25 170 2842 338 185 128 98 79 66 40 27 180 3127 371 203 140 107 86 72 44 30 190 2427 405 221 152 116 94 79 48 32 200 3741 440 240 166 126 102 86 52 35 210 4072 478 261 179 137 110 93 56 383 220 4418 517 282 194 148 119 100 61 41 230 4761 558 304 209 159 128 108 66 44 240 5161 601 327 224 171 138 116 70 47 250 5559 646 351 241 183 148 124 75 51

Tabel 6.8.12 Varmetab fra plan flade Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at en tørreovn kun er isoleret med 40 mm. For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det, at tørreovnen isoleres med yderligere 160 mm isoleringsmateriale. For at beregne en besparelse ved efterisolering af tørreovnen er det nødvendigt at måle og registrere følgende parametre: Arealet af overfladen Indvendig temperatur Omgivelsestemperaturen

229


Nedenfor ses resultaterne af målingerne: Data for anlæg

Arealet af fladen [m2]

Isoleringstykkelse [mm]

Indvendig temperatur [ C]

Omgivelsestemperatur [ C]

Driftstid [h/år]

24 40 200 10 4.000 Tabel 6.8.13 Ved hjælp af ovenstående data og figur er det muligt at beregne af energibesparelsen ved isolering af varmefla-den. Varmebesparelse Varmetab

[W/m2]Areal [m2]


Årligt varmeforbrug [kWh]

Nuværende 240 24 4.000 23.000 Opnåelig 52 24 4.000 5.000

Besparelse 18.000

Tabel 6.8.14 6.8.5 Kedler Når det drejer sig om isolering af kedler, er baggrunden for valg af isoleringsmateriale og type i princippet rela-tivt enkelt. Producenter og leverandører af isoleringsmaterialer har anbefalinger til isoleringstyper for kedler med driftstemperatuer på under 250 C, eksempelvis lamelmåtter. For driftstemperaturer over 250 C, eksempelvis trådvævsmåtter. Er der tale om plane flader med temperaturer under 250 C anbefales industribatts, og ved temperaturer over 250 C anbefales brandbatts/trådvævsmåtter. Beregningsmæssigt er det noget kompliceret at beregne varmetabet for en uisoleret kedeloverflade. Det anbefa-les derfor, at der altid i forbindelse med overvejelser om isolering af kedler søges råd og assistance hos produkt-leverandører og specialister på området.

230


Figur 6.8.7 Uisoleret kedel 6.8.6 Ventilationskanaler Isolering af ventilationskanaler sker ofte med baggrund i erfaring med anvendelse af bestemte typer isolerings-materialer For firkantede eller rektangulære kanaler anbefales eksempelvis lamelmåtter, industribatts eller venti-lationsruller. For cirkulære kanaler anbefales rørskåle, lamelmåtter eller ventilationsruller.

For at beregne en besparelse ved isolering af ventila-tionskanalen er det nødvendigt at måle og registrere følgende parametre: Arealet af ventilationskanalen [m2] Længden af kanalen [m] Indvendig temperatur [ C] Omgivelsestemperatur [ C]

Figur 6.8.8 Isolerede ventilationskanaler Varmetabet kan nu beregnes efter helt samme fremgangsmåde som vist i eksemplet under afsnit 6.8.4 for plane flader. Det vil sige, at den indvendige medietemperatur og omgivelsestemperaturen samt arealet nu er kendte størrelser.

231


6.8.7 Andre emner I praksis forekommer en række forskellige anlæg, apparater, udstyr, komponenter o.lign., som det kan være energimæssigt fornuftigt at isolere. Mange af de nævnte typer kan have vidt forskellige størrelser, indretninger og placeringer i installationerne og dermed ofte ikke er angivet i brochuremateriale og kataloger for isolerings-materialer. Der er af denne grund derfor ikke vist, hvorledes en isoleringsløsning skal eller kan udføres. Men de under afsnit 6.8 ”Teknisk isolering” viste eksempler giver et godt grundlag for at udarbejde et forslag til og an-befaling af isoleringsløsninger og byggende på de nødvendige beregninger. Bemærk Er der tvivl om forslag til isoleringen, kontakt da en ekspert på området: Leverandører af isoleringsprodukter, specialister i udførelse af isoleringsarbejdet, producenter/leverandører.

232


Bilag 12

Klasse 3: Minimumskrav I nedenstående tabel ses minimumskrav til isolering af rør efter klasse 3. En nærmere beskrivelse af de enkelte isoleringsklasser ses i tabel 6.8.1.

Rør- Prod. Temperaturforskel dia.(mm) 20 30 40 50 60 70 80 90 100

18

Uni 20 20 20 20 20 20 30 30 30 Lam 20 20 30 30 30 30 30 30 30 Rør 400 20 20 20 20 20 20 20 20 20

22

Uni 20 20 30 30 30 30 30 30 30 Lam 30 30 30 30 30 30 40 40 40 Rør 400 20 20 20 20 20 20 20 20 20

28

Uni 30 30 30 30 30 30 30 40 40 Lam 30 30 30 40 40 40 40 40 50 Rør 400 20 20 20 30 30 30 30 30 30

35

Uni 30 30 30 40 40 40 40 40 40 Lam 40 40 40 40 40 50 50 50 50 Rør 400 30 30 30 30 30 30 30 30 30

42

Uni 40 40 40 40 40 40 50 50 50 Lam 40 40 50 50 50 50 50 60 60 Rør 400 30 30 30 30 30 40 40 40 40

48

Uni 40 40 40 40 50 50 50 50 50 Lam 50 50 50 50 50 60 60 60 60 Rør 400 30 30 30 40 40 40 40 40 40

60

Uni 40 50 50 50 50 50 50 60 60 Lam 50 50 50 60 60 60 60 70 70 Rør 400 40 40 40 40 40 40 40 40 50

76

Uni 50 50 50 50 60 60 60 60 60 Lam 60 60 60 60 60 70 70 70 70 Rør 400 40 40 40 40 50 50 50 50 50

89 Lam 60 60 60 70 70 70 70 80 80 Rør 40 40 50 50 50 50 50 50 50

102 Lam 60 60 70 70 70 70 80 80 80 Rør 50 50 50 50 50 50 50 50 60

108 Lam 60 60 70 70 70 70 80 80 80 Rør 50 50 50 50 50 50 50 60 60

114 Lam 60 70 70 70 70 70 80 80 80 Rør 50 50 50 50 50 50 50 60 60

133 Lam 70 70 70 70 70 80 80 80 80 Rør 50 50 50 50 50 60 60 60 60

140 Lam 70 70 70 70 80 80 80 80 80 Rør 50 50 50 50 60 60 60 60 60

159 Lam 70 70 70 70 80 80 80 90 90 Rør 50 50 50 60 60 60 60 60 60

169 Lam 70 70 70 80 80 80 80 90 90 Rør 50 50 60 60 60 60 60 60 60

233


6.9 Klimaskærm – muligheder for energibesparelser Energiforbruget i en bygning er afhængig af mange forhold og faktorer herunder ikke mindst klimaskærmens varmeisolerende evne, varmeanlæggets energieffektivitet, brugervaner m.m. Skal energiforbruget reduceres er det vigtigt, at alle energiforbrugs- og påvirkningsfaktorer indgår. Derfor bør en bygning altid energimæssigt ses i en helhed. Det betyder bl.a., at el- og vvs-installatører også skal vide noget om en bygnings klimaskærm. Installatørerne skal således kunne vurdere og analysere en række ener-gimæssige sammenhænge og koblinger mellem de energiomsættende og energiforbrugende installationer og klimaskærmen. Følgende forhold bør undersøges med henblik på, at lokalisere energibesparelser: 1. Tag/loft (se afsnit 6.9.2) 2. Ydervægskonstruktionen (se afsnit 6.9.1) 3. Etageadskillelser/gulve (se afsnit 6.9.3) 4. Vinduer (se afsnit 6.9.5) I dette kapitel ses nøgletal for energimæssige forbedringer af tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner, vindu-er, døre, ovenlys og glaspartier samt etageadskillelser/gulve. Nøgletallene stammer fra ”Katalog for standardværdier” udgivet af Energistyrelsen.

234


6.9.1 Tag/loft Besparelsespotentialet ved efterisolering af tagkonstruktioner fremgår af tabel 6.9.1

Efterisolering svarende til mineraluld [cm] 10 15 20 25 30

Konstruktioner mod uopvarmet loft (inkl. skunkrum):

Træbjælkelag u/indskud, uisolerede gitterspær-fag/ betondæk/tegldæk

143 146

Træbjælkelag u/indskud, gitterspærfag/ betondæk/tegldæk med 5 cm

39 42

Træbjælkelag m el. u/indskud, gitterspærfag /betondæk/tegldæk med 10 cm

17 20

Træbjælkelag m el. u/indskud, gitterspærfag/ betondæk/tegldæk med 15 cm

9 11

Træbjælkelag m el. u/indskud, gitterspærfag/ betondæk/tegldæk med 20 cm

5

Træbjælkelag m/ indskud (indblæst i hulrum) 35 Tagkonstruktion mod det fri: Trækonstruktion med indskudsbrædder, f.eks. uisoleret skrå tagflade

100 108 113 117 120

Trækonstruktion / betondæk isoleret med 5 cm 30 35 39 42 Trækonstruktion / betondæk isoleret med 10 cm 13 17 20 Trækonstruktion / betondæk isoleret med 15 cm 9 11 Trækonstruktion / betondæk isoleret med 20 cm 5

Tabel 6.9.1 Energibesparelser i kWh/m2/år ved efterisolering af tagkonstruktioner

Figur 6.9.1 Isolering i tagkonstruktion (gitterspærfag).

235


Nedenfor beregnes varmebesparelsen ved isolering af et loft. Eksempel Ved et energicheck er konstateret, at hanebåndsloftet i en større værkstedsbygning med kontorer er uisoleret. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved at udlægge 20 cm isolering på loftet. For at beregne en besparelse ved isoleringen af loftet er det nødvendigt at måle følgende: Arealet af taget/loftet

Nedenfor ses resultatet af målingen:

Arealet af tag/loftet [m2] 354

Tabel 6.9.2 Ved hjælp af dataene i tabel 6.9.1 er det muligt at beregne den mulige varmebesparelse ved isolering af hane-båndsloftet. Varmebesparelse Tagets/loftets areal

[m2] Beregnet reduktion

[kWh/m2] Årligt varmeforbrug

[kWh]

Besparelse 354 105 37.200 Tabel 6.9.3

236


6.9.2 Ydervægskonstruktion Besparelsespotentialet ved efterisolering af ydervægskonstruktioner fremgår af tabel 6.9.4

Indblæst i hulrum

Udvendig [cm] Indvendig [cm] 10 15 5 7,5

24 cm mur / bindingsværk / betonydervæg / uisolerede trækonstruktioner 143 152 120 133 30 cm hulmur, uisoleret (10 % udmuring) 69 100 108 36 cm kanalmur, uisoleret (40 % udmuring) 61 96 104 36-48 cm mur / 23 cm gasbeton / betonelemen-ter<1972 / trækonstruktioner med < 2½ cm 61 67 46 54 beton elementer 1972 - 1979 / trækonstruktioner med + 2½ - 5 cm 44 50 33 40 30 cm hulmur, isoleret med mineraluld (10 % udmuring) 37 27 33 36 cm kanalmur, isoleret med mineraluld (40 % udmuring) 41 30 36 Trækonstruktioner med + 5 - 7½ cm 29 35 Trækonstruktioner med + 10 cm 13 Kælderydervæg mod det fri, beton, opvarmet kælder 217 228 191 208 Kælderydervæg mod jord, beton, opvarmet kælder 78 85 49 56 Kælderydervæg mod det fri, letbeton, opvarmet kælder 44 50 33 39 Kælderydervæg mod jord, letbeton, opvarmet kælder 35 40 19 24 Efterisolering af radiator brystninger 240 266

Tabel 6.9.4 Energibesparelser i kWh/m2/år ved efterisolering af ydervægskonstruktioner

Figur 6.9.2 Indblæsning af mineraluld i hulmur.

237


Nedenfor beregnes varmebesparelsen ved isolering af en hulmur. Dette er en ydervægskonstruktion, som er meget almindelig. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at ydervægskonstruktionen er en uisoleret hulmur. For at nedsætte virksomhedens energiomkostninger foreslås det, at der indblæses isoleringsmateriale i hulmu-ren. For at beregne en besparelse ved hulmursisoleringen er det nødvendigt at måle og registrere følgende paramet-re: Arealet af ydervæggen Tykkelsen af ydervæggen Eventuel bredde af hulrum i ydervæg

Nedenfor ses resultaterne af målingerne:

Arealet af muren [m2]

Tykkelsen af muren [cm]

Hulrummets bredde [cm]

480 30 8 Tabel 6.9.5 Ved hjælp af dataene i tabel 6.9.4 er det muligt at beregne den mulige varmebesparelse ved en isolering af hul-muren. Varmebesparelse Murens areal



[kWh]


238


6.9.3 Etageadskillelser/gulve Besparelsespotentialet ved efterisolering af etageadskillelser/gulve fremgår af tabel 6.9.7

Indblæst i hulrum

Efterisolering svarende til mineraluld [cm] 5 10 15 20

Etageadskillelser mod uopvarmet kælder / jord: Træbjælkelag med indskud / betondæk / tegl-dæk med gulv - mod kælder 21 31 41 44 Terrændæk, trægulv, uisoleret 24 28 31 Terrændæk, trægulv, med + 5 cm 8 14 17 Terrændæk, trægulv, med + 7½ - 10 cm 5 9 11 Kældergulv mod jord 12 18 23 25 Etageadskillelser mod krybekælder / det fri: Træbjælkelag med indskud / betondæk el. tegl-dæk med gulv 24 52 55 Træbjælkelag med indskud + 5 cm indblæst / betondæk el. tegldæk med gulv + 2½ - 5 cm 26 30 32 Træbjælkelag med indskud + 7½ cm indblæst / betondæk el. tegldæk med gulv + 5 - 7½ cm 11 16 19 21 Træbjælkelag / betondæk / tegldæk med gulv + 10 cm 7 9 Træbjælkelag / betondæk / tegldæk med gulv + 15 cm 3 5

Tabel 6.9.7 Energibesparelser i kWh/m2/år ved efterisolering af etageadskillelser/gulve

Figur 6.9.3 Efterisolering af gulv.

239


Nedenfor beregnes varmebesparelsen ved isolering af en etageadskillelse. Eksempel En mellemstor handelsvirksomhed med den ene halvdel af arealet anvendt som kontor, og den anden halvdel anvendt som udstillings- og butikslokaler, er der jævnligt klage over fodkulde og trækgener fra gulvet. Gulvet består af træbjælkelag med indskud og derunder en krybekælder. I forbindelse med oplægning af varmerørsin-stallationerne i krybekælderen, med henblik på kapacitetsforøgelse i varmeanlægget blev det konstateret, at der ikke var isolering i træbjælkekonstruktionen. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en varmebesparelse, som kan opnås ved at opsætte 15 cm isole-ringsmateriale på undersiden af konstruktionen. For at beregne en besparelse ved isoleringen af dækket/krybekælderen er det nødvendigt at måle følgende:

Arealet af dækket/etageadskillelsen Nedenfor ses resultatet af målingen: Arealet af dæk/krybekælder

[m2] 640

Tabel 6.9.8 Ved hjælp af dataene i tabel 6.9.7 er det muligt at beregne den mulige varmebesparelse ved en isolering af dæk-ket. Varmebesparelse Dækkets/krybekælderens areal



[kWh]


240


6.9.4 Vinduer Besparelsespotentialet ved forbedring eller udskiftning af døre, vinduer, ovenlys og glaspartier fremgår af tabel 6.9.10

Indvendig forbedring Udskiftning + 1 energi + 2 energi 2 energi 3 energi

Vinduer/døre med 1 lag glas, forbedring med koblet ramme / forsatsvindue

246 281 284 310

Vinduer/døre med 2 lag glas (koble-de/forsatsvinduer) - ved forbedring udskiftes inderste rude

52 87 111 137

Vinduer/døre med 2 lags termoruder, vindues-udskiftning

145 171

Vinduer/døre med 2 lags termoruder, udskift-ning af ruder

104 130

Vinduer/døre med 3 lag glas / energiruder < 1995, vinduesudskiftning

85 111

Vinduer/døre med 3 lag glas / energiruder < 1995, udskiftning af ruder

43 69

Tabel 6.9.10 Energibesparelser i kWh/m2/år ved forbedring og udskiftning af vinduer, døre, ovenlys og glaspar-tier

Forudsætninger:

Vinduernes størrelser (inkl. ramme-karme) før og efter udskiftning er 1,2 m 1,2 m = 1,44 m2. Der benyttes en træramme-karm med en bredde på 8 cm før og efter udskiftning. Ved udskiftning nedsættes ventilationstabet med 0,1 gange pr. time. Ved forbedring nedsættes ventilationstabet med 0,05 gange pr. time.

Figur 6.9.4 Nye lavenergivinduer i etageboligbebyggelse.

241


Nedenfor beregnes varmebesparelsen ved udskiftning af vinduer. Eksempel Vinduerne i en bygning har kun 1 lag glas. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved at udskifte til 2 lags lavenergiruder. For at beregne en besparelse ved udskiftningen af vinduerne er det nødvendigt at måle følgende: Arealet af vinduerne

Nedenfor ses resultatet af målingen:

Arealet af vinduer [m2] 108

Tabel 6.9.11 Ved hjælp af dataene i tabel 6.9.10 er det muligt at beregne den mulige varmebesparelse ved at isolere til 2-lags termoruder. Varmebesparelse Vinduernes areal



[kWh] Besparelse 108 355 38.300

Tabel 6.9.12

242


6.10 Apparater og udstyr - muligheder for elbesparelser Følgende forhold bør undersøges med henblik på at lokalisere elbesparelser: Kontorapparater 1. Reduktion af driftstid (se afsnit 6.10.1) 2. Reduktion af tomgangsforbrug (se afsnit 6.10.2) 3. Udskiftning af skærme (se afsnit 6.10.3) Storkøkkenudstyr 1. Reduktion af tomgangsforbrug for komfur (se afsnit 6.10.4) 2. Udskiftning af komfur (se afsnit 6.10.5) 3. Reduktion af tomgangsforbrug for ovn (se afsnit 6.10.6) 4. Reduktion af tomgangsforbrug for opvaskemaskine (se afsnit 6.10.7) 5. Udskiftning af opvaskemaskine (se afsnit 6.10.8) 6. Reduktion af opvarmningstid for kipsteger - opvarmning med låg (se afsnit 6.10.9) 7. Reduktion af tomgangsforbrug for friturekoger (se afsnit 6.10.10) 8. Reduktion af tomgangsforbrug for vandbad (se afsnit 6.10.11) Industrianlæg 1. Minimering af driftstiden (se afsnit 6.10.12) 2. Isoleringsstandard (se afsnit 6.10.13) 3. Dampanlæg (se afsnit 6.10.14)

243


Kontorapparater På kontorer i den private og offentlige sektor er der i stor stil installeret nedenstående kontorapparater. Computer Printer Kopimaskine Telefaxer

Kontorapparater bruger el, ikke bare når de er effektivt i brug, men også når apparaterne ikke bruges. Elforbruget i de inaktive perioder kan nemt nedbringes, enten ved at slukke for apparaterne, eller ved at bruge apparaternes indbyggede energisparefunktioner. Når der skal investeres i nye kontorapparater, er det desuden vigtigt at købe de mest energieffektive kontorappa-rater. Da størstedelen af kontorapparaternes elforbrug ligger i de perioder, hvor kontorapparaterne ikke benyttes, er det vigtigt at vælge apparater, som er energieffektive. Herved er man sikret, at apparaterne kan gå "i dvale", i de perioder hvor apparaterne ikke benyttes. Nedenfor omtales kort de hyppigst anvendte kontorapparater i handels- og servicesektoren samt mulighederne for at reducere elforbruget til disse. Pc'er Det mest anvendte kontorapparat i handels- og servicesektoren er pc'en. Der an-vendes i dag to typer pc'er: Stationær pc Bærbar pc

Den stationære pc er langt den mest udbredte og der fokuseres derfor på den i det følgende. Pc'en består i grove træk af en centralenhed og en skærm, og disse kan oftest slukkes hver for sig. Centralenhed Centralenheden består af harddisk, statisk og dynamisk lager, diskette- og cd-romdrev mv. Effektoptaget i driftstilstanden ligger typisk mellem 35 og 55 W. Skærm Der findes to typer skærme: Traditionel skærm af typen CRT (CRT: Catode Ray Tube, katodestrålerør eller billedrør) Fladskærm af typen LCD (LCD: Liquid Crystal Display, flydende krystaller).

Den traditionelle skærm er langt den mest udbredte. Denne type skærm har et højt effektoptag, fordi billedrøret skal holdes varmt for at kunne udsende elektroner, der danner billedet, når de rammer selve billedskærmen. Effektoptaget i driftstilstanden ligger typisk mellem 75 og 130 W (afhængig af skærmstørrelsen). Fladskærmen er efterhånden ved at vinde større og støre indpas. En fladskærm danner billedet ved, at små LCD-celler, kaldet ”pixels”, åbner og lukker for lyset fra en effektiv lyskilde bagerst i skærmen. Denne type skærm har et lavt effektoptag der ligger typisk mellem 30 og 40 W (for henholdsvis en 15 og en 17" skærm).

244


Typisk tændes pc'erne om morgenen når folk møder og slukkes først ved arbejdstids ophør. Dette resulterer ofte i, at pc'erne står standby i en stor del af arbejdstiden med et unødvendig højt tomgangsforbrug til følge. Effektoptaget i standby tilstanden er ikke anderledes i forhold til driftstilstanden. Den enkleste måde at reducere tomgangstabet på er, at slukke pc'en i de inaktive perioder. Dette vil dog, som oftest, være uacceptabelt for brugerne pga. pc'ens relative lange opstartstid. På nye pc'er kan en væsentlig del af tomgangsforbruget reduceres ved at aktivere de sparefunktioner der er ind-bygget. Ved at aktivere sparefunktionerne er det muligt at få centralenheden og skærmen til at gå i "dvale", hvormed effektoptaget reduceres væsentligt. For energieffektive pc'er stilles der krav til effektoptagene for centralenheden og skærmen i "dvale" (se http://www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/produkter/it-og-kontorudstyr). Printer Printere anvendes også i vid udstrækning i handels- og servicesektoren. De printere som findes i dag kan opdeles i tre hovedgrupper: Matrix-printere Inkjet (bubblejet) printere Laserprintere.

Laserprinteren er den mest udbredte og mest energikrævende. Der fokuseres derfor på den i det følgende. Effektoptaget i driftstilstanden ligger typisk mellem 200 og 400 W. Typisk er en printer tændt altid. I op til 90 % af tiden, hvor den er tændt, er den inaktiv, dvs. den står standby. Effektoptaget i standby tilstanden er væsentligt lavere i forhold til driftstilstanden. Effektoptaget varierer en del, men typisk ligger det på 20 til 25 % af effektoptaget i driftstilstanden. Til trods for det vil elforbruget til tom-gangsdrift være betydeligt højere end elforbruget til drift pga. den lange standby tid. Udenfor arbejdstiden bør en printer altid slukkes. Herved vil en stor del af tomgangstabet kunne reduceres. På nye printere kan en væsentlig del af tomgangsforbruget, indenfor arbejdstiden, reduceres ved at aktivere de spa-refunktioner der er indbygget. Ved at aktivere sparefunktionerne er det muligt at få printeres til at gå i "dvale", hvormed effektoptaget reduceres væsentligt. Effektoptaget varierer en del, men typisk ligger det på 20 til 25 % af effektoptaget i standby tilstanden For energieffektive printere stilles der krav til effektoptaget i "dvale" (se http://www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/produkter/it-og-kontorudstyr).

245


Kopimaskine Kopimaskiner anvendes også i vid udstrækning i handels- og servicesek-toren. Kopimaskiner findes i mange forskellige udformninger og med stor forskel i kapacitet og muligheder. Nedenfor ses typiske effektoptag for kopimaskiner samt kapaciteter i sider pr. min: Små: 600 - 700 W (15 sider/min.) Mellem: 900 - 1.100 W (30 sider/min) Store: 1.300 - 1.800 W (60 sider/min.)

Typisk tændes kopimaskinen om morgenen når folk møder og slukkes først ved arbejdstids ophør. Dette resulte-rer ofte i, at kopimaskinen står standby i en stor del af arbejdstiden med et unødvendig højt tomgangsforbrug til følge. Effektoptaget i standby tilstanden varierer en del, men typisk ligger det på 20 til 25 % af effektoptaget i driftstilstanden. I standby opretholdes fixertemperaturen, så kopimaskinen er klar til at kopiere uden ventetid. Den enkleste måde at reducere tomgangstabet på, er at slukke kopimaskinen i de inaktive perioder. Dette vil dog, som oftest, være uacceptabelt for brugerne på grund af kopimaskinens relative lange opvarmningstid. På nye kopimaskiner kan en væsentlig del af tomgangsforbruget reduceres ved at aktivere de sparefunktioner der er indbygget. Ved at aktivere sparefunktionerne er det muligt at få kopimaskinen til at gå i "dvale", hvormed effektoptaget reduceres væsentligt. I "dvale" er fixertemperaturen reduceret, og det kan tage op til 30 sekunder at blive klar til brug. Effektoptaget falder med omkring 25 procent i forhold til standby. Mange kopimaskiner har yderligere en energispareautomatik, "auto-off", hvor fixer-enheden er slået fra, men elektronikken er stadig tændt. Maskinen skal bruge tre til fem minutter for at varme op. Effektoptaget falder med omkring 90 % i forhold til standby. For energieffektive kopimaskiner stilles der krav til effektoptagene i "dvale" og "auto-off" (se http://www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/produkter/it-og-kontorudstyr). Telefaxer Telefaxmaskiner kan opdeles i fire typer: Laserfaxen Ink-jet (bubble jet) faxmaskinen Thermo-jet faxmaskinen Telefax i pc

Laserfaxen er den mest udbredte og der fokuseres derfor på den i det følgende. Effektoptaget i driftstilstanden ligger typisk mellem 200 og 400 W. Typisk er en telefax tændt altid. I op til 95 % af tiden, hvor den er tændt, er den inaktiv, dvs. den står standby. Effektoptaget i standby tilstanden er væsentligt lavere i forhold til driftstilstanden. Effektoptaget varierer en del, men typisk ligger det på 5 til 10 % af effektoptaget i driftstilstanden. Til trods for det vil elforbruget til tom-gangsdrift være betydeligt højere end elforbruget til drift på grund af den lange standby tid.

246


På en laserfax kan en væsentlig del af tomgangsforbruget reduceres ved at aktivere de sparefunktioner der er indbygget. Ved at aktivere sparefunktionerne er det muligt at få faxen til at gå i "dvale", hvormed effektoptaget reduceres væsentligt. Effektoptaget falder med omkring 25 procent i forhold til standby. For energieffektive telefaxer stilles der krav til effektoptaget i standby (se http://www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/produkter/it-og-kontorudstyr). 6.10.1 Reduktion af driftstiden På kontorer kan man opleve, at et eller flere kontorapparater er tændt til trods for at de ikke benyttes. Der kan være tale om unødvendig driftstid både indenfor og udenfor normal arbejdstid. Grunden til at kontorapparaterne, hovedsageligt printere og kopimaskiner, ikke slukkes er at de indbyggede energisparefunktioner er tilsluttet. Herved kan apparaterne, som tidligere nævnt, gå i "dvale", hvormed effektop-taget reduceres væsentligt. Til trods for at effektoptaget reduceres betydeligt når apparatet går i "dvale" bør det altid afbrydes hvis det i en længere periode ikke anvendes, f.eks. udenfor normal arbejdstid. En elspareskinne er forholdsvis ny anordning, der automatisk slukker for skærm, modem, printer, skanner og andet, når der slukkes for pc’en. Eksempel I forbindelse med et energicheck på et kontor er det konstateret, at en del af kontorapparaterne ikke afbrydes udenfor normal arbejdstid. Kontorapparaterne er forsynede med energisparefunktioner, og disse er tilsluttede. Den årlige arbejdstid er 1.840 timer pr. år. For at beregne besparelsespotentialet ved reduktion af driftstiden for apparaterne er det nødvendigt at registre-re følgende: Typer og dertil hørende antal af kontorapparater. Årlig driftstid. Effektoptag i standby-, sleep- og auto-off tilstand.

Når kontorapparatet er inaktivt vil det befinde sig i en af ovennævnte tre tilstande. I nedenstående skema ses resultatet af registreringerne. Data for kontorapparater Type Antal

[stk] Driftstid

[h/år] Effektoptag

[W] Standby Sleep Auto-off

Pc 5 8.760 125 40 ---- Printer 2 8.760 50 25 ---- Kopimaskine 2 8.760 200 ---- 30

Tabel 6.10.1 Installatøren foreslår, at kontorapparaterne afbrydes udenfor normal arbejdstid. Nedenfor beregnes elbesparelserne ved reduktion af kontorapparaternes driftstider. I skemaerne til beregning af elbesparelserne indføres i hvilken tilstand kontorapparaterne befinder sig når de er inaktive. Endvidere indføres antallet af kontorapparater, effektoptaget samt den mulige reduktion af driftstiden.

247


Pc - driftstilstand Antal

[stk] Effektoptag

[kW] Mulig reduktion af driftstid

[h/år] Elforbrug

[kWh]

Sleep 5 0,04 6.920 1.384 Besparelse 1.384

Tabel 6.10.2 Printer - driftstil-stand

Antal [stk]

Effektoptag [kW]

Mulig reduktion af driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh]

Sleep 2 0,025 6.920 346 Besparelse 346

Tabel 6.10.3 Kopimaskine - driftstilstand

Antal [stk]

Effektoptag [kW]

Mulig reduktion af driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh]

Nuværende Auto-off 2 0,03 6.920 415 Besparelse 415

Tabel 6.10.4

6.10.2 Reduktion af tomgangsforbrug På kontorer vil man ofte opleve at et eller flere kontorapparater kun udnyttes i ringe grad. Dette resulterer ofte i, at kontorapparaterne står standby i en stor del af arbejdstiden med et unødvendig højt tomgangsforbrug til følge. At slukke apparaterne i arbejdstiden vil, som oftest, være uacceptabelt for brugerne pga. apparaternes relative lange opstartstid. En væsentlig del af tomgangsforbruget kan dog reduceres ved at aktivere de sparefunktioner der er indbygget. Eksempel I forbindelse med et energicheck på et kontor er det konstateret, at alle kontorapparaterne er forsynede med energisparefunktioner, men at disse er ikke tilsluttede. Alle kontorapparater, på nær telefaxmaskinen, slukkes uden for arbejdstiden. For at beregne besparelsespotentialet ved tilslutning af energisparefunktionerne er det nødvendigt at registrere følgende: Typer og dertil hørende antal af kontorapparater. Årlig driftstid. Effektoptag i drifts-, standby-, sleep- og auto-off tilstand. Apparaternes anvendelses- og produktionstider.

Anvendelsestiden er et udtryk for den tid hvor apparatet anvendes til at udføre ønskede opgaver. Anvendel-sestiden kan opdeles i produktionstid, hvor apparatets egentlige funktion, f.eks. kopiering, udføres og stand-by hvor apparatet er klar til øjeblikkeligt at udføre en ønsket opgave.

248


I nedenstående skema ses resultatet af registreringerne. Data for kontorapparater Type Antal

[stk] Driftstid

[h/år] Effektoptag

[W] Drift Standby Sleep Auto-off

Pc 20 1.840 125 125 40 ---- Printer 2 1.840 200 50 25 ---- Kopimaskine 2 1.840 975 200 ---- 30 Telefax 1 8.760 200 40 20 ----

Tabel 6.10.5 Type Anvendelsestid

[h/år] Produktionstid

[h/år] Pc 920 920 Printer 184 184 Kopimaskine 920 184 Telefax 438 438

Tabel 6.10.6 Under følgende antagelser er anvendelses- og produktionstiderne vurderet: Pc’erne anvendes reelt i ca. 50 % af arbejdstiden. Printerne er aktive i 10 % af arbejdstiden. Kopimaskinerne anvendes reelt i ca. 50 % af arbejdstiden. I ca. 10 % af arbejdstiden producerer maskiner-

ne kopier. Telefaxen er aktiv i ca. 5 % af driftstiden.

Installatøren foreslår, at kontorapparaterne indbyggede sparefunktioner tilsluttes. Nedenfor beregnes elbesparelserne ved tilslutning af kontorapparaternes indbyggede energisparefunktioner. Pc - driftstilstand Antal

[stk] Effektoptag

[kW] Driftstid

[h/år] Elforbrug

[kWh] Nuværende

Drift 20 0,125 1.840 4.600 I alt 4.600

Opnåeligt Drift 20 0,125 920 2.300 Sleep 20 0,04 920 736 I alt 3.036 Besparelse 1.564

Tabel 6.10.7

249


Printer - driftstil-stand

Antal [stk]

Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh]

Nuværende Drift 2 0,2 184 74 Stand-by 2 0,05 1.656 166 I alt 240

Opnåeligt Drift 2 0,2 184 74 Sleep 2 0,025 1.656 83 I alt 157 Besparelse 83

Tabel 6.10.8 Kopimaskine - driftstilstand

Antal [stk]

Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh]

Nuværende Drift 2 0,975 184 360 Stand-by 2 0,2 1.656 660 I alt 1.020

Opnåeligt Drift 2 0,975 184 360 Stand-by 2 0,2 736 294 Auto-off 2 0,03 920 55 I alt 709 Besparelse 311

Tabel 6.10.9 Telefax - driftstil-stand

Antal [stk]

Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh]

Nuværende Drift 1 0,2 438 88 Stand-by 1 0,04 8.322 333 I alt 421

Opnåeligt Drift 1 0,2 438 88 Sleep 1 0,02 8.322 166 I alt 254 Besparelse 167

Tabel 6.10.10 Ovenstående skemaer vil også kunne anvendes ved beregning af elbesparelser ved udskiftning af kontorapparater uden indbyggede sparefunktioner til moderne A-mærkede kontorapparater.

250


6.10.3 Udskiftning af skærme Den traditionelle CRT skærm er i dag den langt mest udbredte. Effektoptaget for denne type skærm ligger i driftstilstanden typisk mellem 75 og 130 W (afhængig af skærmstørrelsen). LCD fladskærmen er efterhånden ved at vinde større og støre indpas. Denne type skærm har et væsentligt lavere effektoptag en CRT skærmen. Typisk ligger effektoptaget på mellem 30 og 40 W (for henholdsvis en 15 og en 17" skærm). En væsentlig del af elforbruget til drift af pc'er kan derfor reduceres ved at CRT skærme til LCD skærme. Eksempel I forbindelse med et energicheck på et kontor er det konstateret, at alle pc'er er forsynede med traditionelle CRT skærme. Installatøren ønsker at beregne besparelsespotentialet ved udskiftning af de eksisterende skærme med LCD flad-skærme For at beregne besparelsespotentialet er det nødvendigt at registrere følgende: Typer og dertil hørende antal af skærme. Årlig driftstid. Effektoptag i drifts-, standby-, sleep tilstand. Apparaternes anvendelses- og produktionstider.

Anvendelsestiden er et udtryk for den tid hvor apparatet anvendes til at udføre ønskede opgaver. Anvendel-sestiden kan opdeles i produktionstid, hvor apparatets egentlige funktion udføres og stand-by hvor appara-tet er klar til øjeblikkeligt at udføre en ønsket opgave.

I nedenstående skema ses resultatet af registreringerne. Data for skærme

Type Antal [stk]

Driftstid [h/år]

Effektoptag [W]

Drift Standby Sleep 15" CRT skærm 50 1.840 75 70 5

Tabel 6.10.11

Type Anvendelsestid

[h/år] Produktionstid

[h/år] 15 " CRT skærm 920 920

Tabel 6.10.12 Under følgende antagelser er anvendelses- og produktionstiderne vurderet: Skærmene (pc’erne) anvendes reelt i ca. 50 % af arbejdstiden.

Installatøren foreslår, at CRT skærmene udskiftes med LCD skærme.

251


Nedenfor ses virkningsgrader for diverse komfurer. Endvidere ses anslåede udnyttelsesgrader for komfurerne. Virkningsgrad

[%]Udnyttelsesgrad

[%] Traditionelt elkomfur (masseplade) 60 40 – 85 Glaskeramisk elkomfur 60 – 70 90 Induktionskomfur 80 95 Gaskomfur 35 – 40 90

Tabel 6.10.15

Nedenfor beregnes elbesparelserne ved udskiftning af skærmene. Skærme - driftstil-stand

Antal [stk.]

Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh]

Nuværende Drift 50 0,075 920 3.450 Standby 50 0,070 460 1.610 Sleep 50 0,005 460 115 I alt 5.200

Opnåeligt Drift 50 0,030 920 1.380 Standby 50 0,027 460 621 Sleep 50 0,003 460 69 I alt 2.070 Besparelse 3.130

Tabel 6.10.13 Storkøkkenudstyr I nedenstående tabel ses den procentvis opdeling af elforbrug i et storkøkken. Institutionskantiner

Restaurant med

elkomfur Restaurant med

gaskomfur Opvask 20 10 15 Komfur/ovn/grill 20 35 15 Varmholdningsudstyr 5 5 5 Køle- og fryseanlæg 30 25 30 Belysning 10 10 10 Ventilation 10 10 20 Diverse 5 5 5 Tabel 6.10.14 I tabellen ses, opmærket med grå farve, at opvaskemaskiner, komfur/ovn/grill samt varmholdningsudstyr er de største elforbrugere i et storkøkken. Opmærksomheden henledes derfor på disse udstyr. Komfurer Der er to faktorer der har stor betydning for energiforbruget til madlavning på komfur. Det er komfurets virk-ningsgrad som er et udtryk for pladens/brænderens evne til at overføre varme til gryden samt udnyttelsesgra-den. Udnyttelsesgraden er den reelle tid, der laves mad, i forhold til den tid komfuret er tændt. Den afhænger bl.a. af den tid, der går fra komfuret tændes, til pladen er varm. For komfurer, der er lang tid om at blive varme, vil udnyttelsesgraden typisk være lav. Disse komfurer er, som følge af den lange opvarmningstid, oftest tændt hele dagen. Det er typisk ældre elkomfurer. Induktions-, keramiske og gaskomfurer har en høj udnyttelsesgrad. De bliver hurtigt varme, derfor tændes og slukkes de hver gang der skal laves mad. Disse komfurer kan være forsynet med gryderegistrering således at komfuret automatisk slukker når gryden fjernes fra komfuret.

252


Komfurtype Egenskaber

Figur 6.10.1 Traditionelt elkomfur

Lang opvarmningstid. Stort varmetab. Langsom effektregulering.

Figur 6.10.2 Keramisk komfur

Har ikke væsentlig bedre virkningsgrad end traditionelt el-komfur.

Fås med gryderegistrering. Denne slukker eller drosler effek-ten ned, når kogegrejet fjernes fra pladen.

Fås også med halogenvarme med lidt bedre virkningsgrad.

Figur 6.10.3 Induktionskomfur

Hurtig opvarmningstid. Minimalt varmetab. Ideel regulering. Kræver specielt kogegrej.

Figur 6.10.4 Gaskomfur

Hurtig opvarmningstid. Stort varmetab. Hurtig effektregulering.

253


På nedenstående figur ses princippet ved et induktionskomfur.

Magnetfelt

Konverter

Spole

El tilførsel

50 Hz30.000 Hz

Varnegenerering i grydebunden

Figur 6.10.5 En stærk elektromagnet (induktionsspole) er placeret under en keramisk kogezone. Når strømmen tændes, vil spolen generere et induktionsfelt og varme gryden placeret på den keramiske kogezone op. Gryden overfører jævnt varme til dens indhold. Opvarmningsmetoden er hurtig, energibesparende og sikker. Tilmed er der meget lidt restvarme når gryden fjernes fra overfladen. Gaskomfur 6.10.4 Reduktion af tomgangsforbrug for komfur Komfuret er en af de største energiforbrugere i et storkøkken. Ofte vil man opleve, at pladerne på komfuret står tændt det meste af dagen, enten fordi personalet glemmer at slukke for dem eller som følge af en lang opvarm-ningstid. Det sidste gælder typisk for traditionelle komfurer med masseplader. Dette resulterer i, at pladerne står standby i en stor del af arbejdstiden med et unødvendig højt tomgangsforbrug til følge. En væsentlig del af tomgangsforbruget kan dog reduceres ved en adfærdsændring. Adfærdsændringen kan f.eks. gå ud på at pladerne konsekvent slukkes efter brug eller at der skrues ned på et lavere effekttrin i standby perio-der. Eksempel I forbindelse med et energicheck i et restaurantkøkken er det konstateret, at komfuret som er et traditionelt el-komfur med fire masseplader. Komfuret tændes hver dag kl. 10.00 og slukkes kl. 22.00, det er således tændt 12 timer pr. dag, i 360 dage pr. år. Installatøren har fået oplyst af køkkenpersonalet, at der i gennemsnit laves mad 8 timer pr. dag men at alle fire plader tændt på max. i 12 timer pr. dag. Køkkenpersonalet vurderer endvidere, at komfuret er belastet 100 % (fire plader i drift) i 6 timer pr. dag og 50 % i 2 timer pr. dag. Installatøren ønsker at beregne besparelsespotentialet ved reduktion af tomgangsforbruget. Reduktionen af tom-gangsforbruget skal ske ved at reducere effektoptaget på de plader der ikke benyttes.

254


For at beregne besparelsespotentialet ved reduktion af tomgangsforbruget, er det nødvendigt at registrere føl-gende: Type af komfur. Årlig driftstid. Årlig produktionstid (den reelle tid der laves mad). Komfurets elforbrug.

Elforbruget kan enten måles ved at koble måleudstyr på komfuret eller det kan beregnes ved at måle det gennemsnitlige effektoptag i produktions- og standby tilstand for derefter at gange samt skønne produkti-ons- og standby tiden for komfuret. Sidstnævnte metode vil i forhold til den førstnævnte være forbundet med en stor usikkerhed.

I nedenstående skema ses resultatet af registreringerne. Type

Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh/år]

Elkomfur Produktion 11

5,5 2.160 720

23.760 3.960

Standby 11 5,5

1.440 720

15.840 3.960

I alt 47.520 Tabel 6.10.16 Installatøren foreslår, at køkkenpersonalet konsekvent reducerer effektopaget for pladerne, ved at skrue ned til et lavere effekttrin, når de ikke benyttes. Installatøren har målt, at hver plade gennemsnitligt optager 2,75 kW ved max. effekttrin. Dette effektoptag kan reduceres til 1,5 kW ved at skrue ned på et lavere effekttrin. I nedenstående skema beregnes elbesparelsen ved udskiftningen. Elbesparelse Type

Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh/år]

Nuværende Elkomfur 47.520

Opnåeligt Elkomfur Produktion 11

5,5 2.160 720

23.760 3.960

Standby 6 3

1.440 720

8.640 1.160

I alt 37.520

Besparelse 10.000 Tabel 6.10.17

255


6.10.5 Udskiftning af komfur I storkøkkener anvendes i dag hovedsageligt traditionelle elkomfurer med masseplader samt gaskomfurer. Disse komfurer er kendetegnet ved lave virkningsgrader og for elkomfurets vedkommende en lav udnyttelses-grad. Dette giver ofte anledning til et højere energiforbrug end nødvendigt. Der vil typisk kunne opnås en stor energibesparelse specielt ved udskiftning af et traditionelt elkomfur med et mere effektivt komfur, såsom et induktionskomfur. Eksempel I forbindelse med et energicheck i et restaurantkøkken er det konstateret at komfuret, som er et traditionelt el-komfur, tændes hver dag kl. 10.00 og slukkes kl. 22.00. Komfuret er således tændt 12 timer pr. dag, i 360 dage pr. år. Installatøren har fået oplyst af køkkenpersonalet at der i gennemsnit laves mad 5 timer pr. dag. Installatøren ønsker at beregne besparelsespotentialet ved udskiftning af komfuret med et induktionskomfur. For at beregne besparelsespotentialet ved udskiftning af komfuret er det nødvendigt at registrere følgende: Type af komfur. Årlig driftstid. Årlig produktionstid (den reelle tid der laves mad). Komfurets elforbrug.

Elforbruget Ekomfur kan enten måles ved at koble måleudstyr på komfuret eller det kan beregnes ved at måle det gennemsnitlige effektoptag i produktions- og standby tilstand samt skønne produktions- og standby tiden for komfuret. Sidstnævnte metode vil i forhold til den førstnævnte være forbundet med en stor usikkerhed.


Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh/år]

Elkomfur Produktion 11 1.800 19.800

Standby 11 2.520 27.700 I alt 47.500

Tabel 6.10.18 For at beregne besparelsespotentialet ved udskiftning af komfuret kan følgende relation anvendes: Ekomfur, opnåelig = (Ekomfur, nuværende nuværende nuværende)/ ( opnåelig opnåelig) Udnyttelsesgraden for komfuret er:

= 5/12 100 % = 42 %

256


Ved hjælp af dataene i tabel 6.10.15 kan energibesparelsen ved udskiftning beregnes: Einduktionskomfur = (47.500 kWh/år 0,6 0,42)/ (0,80 0,95) = 15.800 kWh. I nedenstående skema beregnes energibesparelsen ved udskiftningen. Energibesparelse Type

Elforbrug [kWh/år]

Elkomfur 47.500 Induktionskomfur 15.800

Besparelse 31.700

Tabel 6.10.19 Gode råd vedr. energirigtig anvendelse af komfurer Nedenfor ses en rækkes gode råd vedr. energirigtig anvendelse af komfurer. Der foretages ikke beregninger af energibesparelser ved at følge de enkelte råd. 1. Sluk for komfuret så ofte som muligt. 2. Udnyt forvarmen. Sæt maden på kold plade. 3. Udnyt eftervarmen. Sluk 5 – 10 min. før maden er færdig. 4. Kog grøntsager, kartofler og æg med lidt vand og låg på gryden. 5. Efter opkogning på højeste trin, indstil da på lavest mulige trin for viderekogning. 6. Sørg for at gryderne har plan bund. 7. Gryderne skal passe til pladestørrelsen, eller spildes der unødig megen energi. 8. Ved gasblus skal flammen være ca. 2 cm indenfor grydens pladeareal.

257


Ovne De mest anvendte typer er: Varmluftsovne

Combisteamere

Ovnene anvendes til stegning, bagning og varmholdning. Combisteameren kan endvidere anvendes til kogning, ved hjælp af dyse eller generator damp. 6.10.6 Reduktion af tomgangsforbrug for ovn I storkøkkener vil der som oftest være installeret ovne. Ofte vil man opleve, at disse står tændt det meste af da-gen, enten fordi personalet glemmer at slukke for dem eller som følge af en lang opvarmningstid. Det sidste gælder typisk for ældre ovne. Dette resulterer i, at ovnene står standby i en stor del af arbejdstiden med et unød-vendig højt tomgangsforbrug til følge. En væsentlig del af tomgangsforbruget kan dog reduceres ved en adfærdsændring. Adfærdsændringen kan f.eks. gå ud på at ovnene konsekvent slukkes efter brug eller at der skrues ned for temperaturen i ovnen i standby peri-oder. Nyere ovne har en opvarmningstid på ca. 5 minutter, så der er ingen grund til at de står unødvendigt standby. Eksempel I forbindelse med et energicheck i et storkøkken er det konstateret at ovnen, som er en varmluftovn, tændes hver dag kl. 8.00 og slukkes kl. 16.00. Ovnen er således tændt 8 timer pr. dag, i 250 dage pr. år. Installatøren har fået oplyst af køkkenpersonalet at ovnen, som er en varmluftovn, i gennemsnit benyttes 4 timer pr. dag og at der ikke skrues ned for temperaturen i standby perioderne. Temperaturen i ovnen er 250 C. Installatøren ønsker at beregne besparelsespotentialet ved reduktion af temperaturen i ovnen i standby perio-derne. For at beregne besparelsespotentialet ved reduktion af temperaturen i ovnen i standby perioderne er det nød-vendigt at registrere følgende: Type af ovn. Årlig driftstid. Årlig produktionstid (den reelle tid ovnen benyttes). Ovnens elforbrug.

Elforbruget kan enten måles ved at koble måleudstyr på ovnen eller det kan beregnes ved at måle det gen-nemsnitlige effektoptag i produktions- og standby samt skønne produktions- og standby tiden for komfuret. Sidstnævnte metode vil i forhold til den førstnævnte være forbundet med en stor usikkerhed.

258



Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh/år]

Varmluftovn Produktion 6 1.000 6.000

Standby 6 1.000 6.000 I alt 12.000

Tabel 6.10.20 Installatøren foreslår, at ovnens temperatur sænkes til 100 C i standby perioderne. Ved sænkning af temperatu-ren til 100 C reduceres effektoptaget til 3 kW. Nedenfor beregnes elbesparelserne ved reduktion af temperaturen i ovnen i standby perioderne. Ovn Effektoptag

[kW] Driftstid

[h/år] Elforbrug

[kWh] Nuværende

Produktion 6 1.000 6.000 Standby 6 1.000 6.000 I alt 12.000

Opnåeligt Produktion 6 1.000 6.000 Standby 3 1.000 3.000 I alt 9.000 Besparelse 3.000 Tabel 6.10.21 Gode råd vedr. energirigtig anvendelse af ovne. Nedenfor ses en rækkes gode råd vedr. energirigtig anvendelse af ovne. Der foretages ikke beregninger af ener-gibesparelser ved at følge de enkelte råd. 1. Udnyt forvarmen – sæt i kold ovn. 2. Udnyt eftervarmen. 3. Fyld ovnen helt op. 4. Undgå tomgang. 5. Planlæg brugen af combisteameren, således at den benyttes kontinuerligt. Herved undgås for mange energi-

krævende koldstarter.

259


Opvaskemaskiner De mest anvendte typer er: Tankmaskiner.

Tunnelmaskine.

Tankmaskiner benyttes når kapaciteten skal være under 40 kurve pr. time. Entanksmaskinen består af en vasketank med et vandindhold på mellem 12 og 80 liter alt efter alder og fabrikat. Vandet blandes automatisk med sæbe og opvarmes til 60 C. Vandet bruges til 50 - 100 kurve hvorefter det skiftes. Slutskyllet er 80 – 85 C rent vand, typisk 3 - 5 liter pr. skyl. Skyllevandet løber ned i vaskevandet, således at vandet i vasketanken kontinuer-ligt skiftes. Der er ofte koblet blødgøringsanlæg til opvaskemaskinen. Tunnelmaskinen har alt efter kapacitet varierende antal vaskezoner. Hvis der er flere vaskezoner efter hinanden, strømmer vand trappeformet fra den sidste vasketank i de foranliggende tanke. Snavsbelastningen er derfor ringe i den sidste vasketank. Det rene vand fra klarskyllezonen ledes efter skyl ind i den sidste vasketank. Maskinen kan være udstyret med tørrezone, hvor varm luft blæser det våde service tørt. 6.10.7 Reduktion af tomgangsforbrug for opvaskemaskine Opvaskemaskinen er en af de største energiforbrugere i et storkøkken. Energiforbruget anvendes primært til opvarmning af vand i vasketank og slutskyl. En ikke uvæsentlig del af energiforbruget anvendes til varmholdning af vandet i vasketanken. Energiforbruget til det formål kan, hvis opvaskemaskinen ikke slukkes efter normal arbejdstid, blive relativt højt. Eksempel I forbindelse med et energicheck i et restaurantkøkken er det konstateret at opvaskemaskinen, som er en en-tanksopvaskemaskine, ikke slukkes efter normal arbejdstid. Køkkenpersonalet har oplyst, at opvaskemaskinen benyttes hver dag i tidsrummet mellem kl. 10.00 og kl. 22.00. Opvaskemaskinen benyttes således i 12 timer pr. dag, i 360 dage pr. år. Installatøren ønsker at beregne besparelsespotentialet ved at slukke opvaskemaskinen efter normal arbejdstid. For at beregne besparelsespotentialet ved udskiftning af opvaskemaskinen er det nødvendigt at registrere føl-gende: Årlig standby tid (driftstid udenfor normal produktionstid). Opvaskemaskinens elforbrug til varmholdning af vandet i vasketanken.

Elforbruget kan enten måles ved at koble måleudstyr på opvaskemaskinen eller det kan beregnes ved at må-le det gennemsnitlige effektoptag i standby tiden. Sidstnævnte metode vil i forhold til den førstnævnte være forbundet med en stor usikkerhed.

260


Type Effektoptag ved varmholdning

[kW] Mulig reduktion af driftstid

[h/år] Elforbrug

[kWh] Nuværende

Tankmaskine 0,4 4.320 1.728 Besparelse 1.728

Tabel 6.10.22 6.10.8 Udskiftning af opvaskemaskine Som nævnt i foregående afsnit anvendes energiforbruget til opvaskemaskinen primært til opvarmning af vand i vasketank og slutskyl. Ældre modeller har typisk et højere vand- og dermed energiforbrug end nyere modeller. Der vil derfor typisk kunne opnås en stor energibesparelse ved udskiftning af en ældre opvaskemaskine. Eksempel I forbindelse med et energicheck i et restaurantkøkken er det konstateret at opvaskemaskinen, som er en entanksmaskine, er 15 år gammel. Installatøren ønsker at beregne besparelsespotentialet ved udskiftning af opvaskemaskinen. For at beregne besparelsespotentialet ved udskiftning af opvaskemaskinen er det nødvendigt at registrere føl-gende: Antal kurve pr. år. Størrelse af vasketank. Temperatur i vasketank Vandforbrug pr skyl. Skylletemperatur. Antal kurve pr. skift (skift af vaskevand).

Installatøren har fået oplyst at der dagligt vaskes 150 kurve op i 360 dage pr. år. Opvaskemaskinen har påfyld-ning af koldt vand fra hanen. Vandet i vasketanken, som er 45 liter, opvarmes til 60 C og vandforbruget pr. skyl, som sker ved en temperatur på 80 C, er 6 liter. Vandet i vasketanken skiftes efter 50 kurve. Installatøren har hos en leverandør indhentet oplysninger om vandbrug for en nyere model. Ifølge leverandøren er det muligt at få en model til erstatning af den gamle med et væsentligt lavere vandforbrug. Ifølge leverandøren er vasketanken på den nye model 22 liter og vandforbruget pr. skyl er 3,5 liter. Temperaturerne på vaske- og skyllevand er de samme som for den gamle model.

261


I nedenstående skema ses beregninger af det nuværende og opnåelige forbrug af vaske- og skyllevand. Vaskevand Vandforbrug

pr. skift (A) [l/skift]

Produktion (B)

[kurve/dag]

Antal kurve pr. skift (C)

[kurve/skift]

Driftstid (D)

[d/år]

Årligt vandforbrug A · (B/C) · D

[Liter/år] Nuværende 45 150 50 360 48.600 Opnåeligt 22 150 50 360 23.760

Tabel 6.10.23 Skyllevand

Vandforbrug pr. skyl [l/skyl]

Produktion

[skyl/dag]

Driftstid

[d/år]

Årligt vandforbrug

[Liter/år] Nuværende 6 150 360 324.000 Opnåeligt 3,5 150 360 189.000

Tabel 6.10.24 På baggrund af ovenstående beregninger af nuværende og opnåelige vandforbrug kan besparelsen ved udskift-ning af opvaskemaskinen beregnes. Opvaske-maskine

Årligt vandforbrug [Liter/år]

Varmekapacitet cp [kJ/kgºC]

Opvarmning t[ºC]

Omregningsfaktor [kWh/kJ]

Årligt elforbrug [kWh/år]

Vaskevand Nuværende 48.600 4,2 50 0,00028 2.835 Opnåeligt 23.760 4,2 50 0,00028 1.386 Besparelse 1.449

Skyllevand Nuværende 324.000 4,2 70 0,00028 26.460 Opnåeligt 189.000 4,2 70 0,00028 15.435 Besparelse 11.025 Besparelse i alt

12.474

Tabel 6.10.25 Gode råd vedr. energirigtig anvendelse af opvaskemaskiner Nedenfor ses en rækkes gode råd vedr. energirigtig anvendelse af opvaskemaskiner. Der foretages ikke bereg-ninger af energibesparelser ved at følge de enkelte råd. 1. Fyld kurvene helt op. 2. Vælg det kortest mulige program. 3. Saml opvasken sammen. 4. Luk hætten/lågen i tomgangsperioder (tankmaskiner).

5. Undgå så vidt muligt tomgangsperioder. Ofte tænder personalet opvaskemaskinen om morgenen, også selv-

om der først skal vaskes op senere på dagen.

262


6. Anvend opvaskemaskine med isoleret skylletank og hætte (tankmaskine). 7. Undersøg muligheden for etablering af varmegenvinding på tunnelmaskiner (udnyttelse af varmen i den

vandmættede luft). Kipsteger Kipstegeren anvendes til stegning, bruning m.m. af større portioner. Kipstegeren er ofte en elopvarmet masseplade. Stegetemperaturen er typisk 180 – 200 ºC. 6.10.9 Reduktion af opvarmningstid for kipsteder - opvarmning med låg Opvarmningstiden for en kipsteger er mellem 15 og 30 minutter. Kipstegeren opvarmes ofte uden låg hvilket bevirker at opvarmningstiden bliver unødvendig lang. Eksempel I forbindelse med et energicheck i et restaurant køkken er det konstateret at kipstege-ren, som er en elopvarmet masseplade, opvarmes uden låg. Installatørne har fået oplyst at kipstegeren anvendes 360 dage pr. år og at den opvarmes to gange pr. dag. Installatøren ønsker at beregne besparelsespotentialet ved opvarmning af kipstegeren med låg. For at beregne besparelsespotentialet ved opvarmning af kipstegeren med låg er det nødvendigt at registrere følgende: Kipstegerens elforbrug til opvarmning med og uden låg.

Elforbruget kan enten måles ved at koble måleudstyr på kipstegeren eller det kan beregnes ved at måle det gennemsnitlige effektoptag i opvarmningsfasen med og uden låg samt måle opvarmningstiden med og uden låg.


Effektoptag [kW]

Opvarmningstid [h/år]

Elforbrug [kWh/år]

Nuværende Kipsteger uden låg

12 360 4.320 Opnåeligt

Kipsteger med låg 12 200 2.400

Besparelse 1.920

Tabel 6.10.26

263


Gode råd vedr. energirigtig anvendelse af kipstegere. Nedenfor ses en rækkes gode råd vedr. energirigtig anvendelse af kipstegere. Der foretages ikke beregninger af energibesparelser ved at følge de enkelte råd. 1. Opvarm kipstegeren med låget lukket. 2. Tænd ikke kipstegeren før, den skal bruges. 3. Sluk eller skru ned for kipstegeren i tomgangsperioder. 4. Brug kun kipstegeren, når hele kapaciteten kan udnyttes. Ved små portioner anvendes stegepande på komfu-

ret. 5. Udnyt pladens eftervarme. Friturekoger Friturekogere anvendes til olie/fedt-kogning m.m. af f.eks. kylling, kartofler løg, fisk m.m. Tilberedningen foregår ved høj temperatur 160 – 180 ºC og er derfor forholdsvis hurtig. Varmelegemerne er termostatstyrede, hvilket sikrer en konstant stege- temperatur, og hindrer gryden i at bryde i brand. 6.10.10 Reduktion af tomgangsforbrug for friturekoger I mange storkøkkener er der installeret friturekogere. Ofte vil man opleve, at disse står tændt det meste af dagen enten fordi personalet glemmer at slukke for dem eller fordi der er et ønske om at frituren til en hver tid skal være klar til tilbredning af madvarerne. Dette kan resultere i, at friturekogerne står standby i en stor del af arbejdstiden med et unødvendig højt tom-gangsforbrug til følge. En væsentlig del af tomgangsforbruget kan dog reduceres ved en adfærdsændring. Ad-færdsændringen kan f.eks. gå ud på at friturekogerne, om muligt, slukkes efter brug eller at der skrues ned for temperaturen i friturekogeren i standby perioder. Den relative høje effekt på friturekogeren betyder, at olien hurtigt kan varmes op. Ydermere har olien den egenskab at den holder godt på varmen. Eksempel I forbindelse med et energicheck i et storkøkken er det konstateret at friturekogeren tændes hver dag kl. 12.00 og slukkes kl. 20.00. Friturekogeren er således tændt 8 timer pr. dag, i 360 dage pr. år. Installatøren har fået oplyst af køkkenpersonalet at friturekogeren i gennemsnit benyttes 4 timer pr. dag og at der ikke skrues ned for temperaturen i standby perioderne. Temperaturen i friturekogeren er 180 C. Installatøren ønsker at beregne besparelsespotentialet ved reduktion af temperaturen i friturekogeren i standby perioderne.

264


For at beregne besparelsespotentialet ved reduktion af temperaturen i friturekogeren i standby perioderne er det nødvendigt at registrere følgende: Årlig driftstid. Årlig produktionstid (den reelle tid friturekogeren benyttes). Friturekogerens elforbrug.

Elforbruget kan enten måles ved at koble måleudstyr på ovnen eller det kan beregnes ved at måle det gen-nemsnitlige effektoptag i produktions- og standby samt skønne produktions- og standby tiden for komfuret. Sidstnævnte metode vil i forhold til den førstnævnte være forbundet med en stor usikkerhed.


Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh/år]

Friturekoger Produktion 4 1.440 5.760

Standby 4 1.440 5.760 I alt 11.520

Tabel 6.10.27 Installatøren foreslår, at friturekogerens temperatur sænkes til 80 C i standby perioderne. Ved sænkning af temperaturen til 80 C reduceres effektoptaget til 2 kW. Nedenfor beregnes elbesparelserne ved reduktion af temperaturen i ovnen i standby perioderne. Friturekoger Effektoptag

[kW] Driftstid

[h/år] Elforbrug

[kWh] Nuværende

Produktion 4 1.440 5.760 Standby 4 1.440 5.760 I alt 11.520

Opnåeligt Produktion 4 1.440 5.760 Standby 2 1.440 2.880 I alt 8.640 Besparelse 2.880

Tabel 6.10.28

265


Vandbad Et vandbad er et kar med varmt vand til varmholdning af færdigtilbered-te retter. I vandbadet placeres beholdere eller containere hvori maden anbringes. Varmelegemer eller gas opvarmer vandet til den ønskede temperatur. Vandbadet er termostatstyret, så den ønskede temperatur kan holdes. 6.10.11 Reduktion af tomgangsforbrug for vandbad Vandbadet tændes som regel flere timer før det tages i anvendelse, hvilket sjældent er nødvendigt. Dette medfø-rer, at vandbadet ofte står standby med et unødvendigt højt tomgangsforbrug til følge. Eksempel I forbindelse med et energicheck i et restaurant køkken er det konstateret at vandbadet tændes hver dag kl. 10.00 og slukkes kl. 22.00. Vandbadet er således tændt 12 timer pr. dag, i 360 dage pr. år. Installatøren har fået oplyst at vandbadet først benyttes fra kl. 14.00. Han ønsker derfor at beregne besparelses-potentialet ved reduktion af tomgangsforbruget. Reduktionen af tomgangsforbruget skal ske ved at reducere standby tiden. Da opvarmningstiden for vandbadet er ca. en halv time behøver vandbadet således først at blive tændt kl. 13.30. For at beregne besparelsespotentialet ved reduktion af vandbadets tomgangsforbrug, er det nødvendigt at regi-strere følgende: Årlig driftstid. Årlig produktionstid (den reelle tid vandbadet anvendes til varmholdning af madretter). Vandbadets elforbrug.

Elforbruget kan enten måles ved at koble måleudstyr på vandbadet eller det kan beregnes ved at måle det gennemsnitlige effektoptag i produktions- og standby tilstand samt skønne produktions- og standby tiden for vandbadet. Sidstnævnte metode vil i forhold til den førstnævnte være forbundet med en stor usikkerhed.


Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh/år]

Vandbad Produktion 2 3.060 6.120

Standby 2 1.260 2.520 I alt 8.640

Tabel 6.10.29 Installatøren foreslår, at personalet først tænder vandbadet kl. 13.30 hver dag.

266


I nedenstående skema beregnes elbesparelsen ved udskiftningen. Elbesparelse Type

Effektoptag [kW]

Driftstid [h/år]

Elforbrug [kWh/år]

Nuværende Vandbad 8.640

Opnåeligt Vandbad Produktion 2 3.060 6.120

Standby 0 0 0 I alt 6.120

Besparelse 2.520

Tabel 6.10.30 Gode råd/besparelser 1. Fyld vandbadet med beholdere således at det holdes tildækket. Herved reduceres varmetabet fra vandover-

fladen. 2. Hold vandets temperatur så lav som muligt.

Industrianlæg 6.10.12 Minimering af driftstiden Man kan ofte komme ud for at et apparat eller et udstyr kun udnyttes i ringe grad. Derfor er det en god ide at undersøge, om det er muligt at reducere driftstiden. Der kan være tale om unødvendig driftstid både indenfor og udenfor normal produktionstid. I praksis vil det være svært at beregne en energibesparelse ved reduktion af driftstiden. Det vil være forholdsvist let at vurdere den unødvendige driftstid eller tomgangstiden. Derimod vil det være meget svært at måle den op-tagne effekt i denne periode, specielt hvis der er tale om et olie- eller gasfyret apparat. Er der tale om et olie- eller gasfyret anlæg kræver det, at der foretages en måling af energiforbruget i tomgang. Er der tale om et elforsynet apparat eller udstyr er det forholdsvis nemt at måle den optagne effekt når anlægget kører i tomgang. Nedenfor ses hvorledes energibesparelsen ved reduktion af driftstiden kan beregnes. Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret, at en elopvarmet ovn til varmebehandling af me-talemner ofte står standby hele dagen. Baggrunden for dette er, at den hurtigt skal kunne være klar til at be-handle emnerne. Ovnens driftstid (belastet tid + standby tid) er vurderet til: 260 dage/år 12 timer/dag = 3.100 timer/år. En nærmere analyse af forbrugsmønstret for ovnen viser, at der foretages varmebehandlingen af emner i ca. 1.500 timer pr. år. Ovnens driftstid kan derfor, ved en mere effektiv produktionsplanlægning, skønsmæssigt reduceres derfor til: 2.000 timer/år.

267


For at vurdere energisparepotentialet ved ændring af driftstiden er det nødvendigt at foretage nogle målinger på anlægget. Det drejer sig om følgende: Ovnens effektoptag når den er belastet og i tomgang.

I nedenstående tabeller ses resultaterne af målingerne. Data for anlæg Apparat el. udstyr Effektoptag apparat el. udstyr, Popt


[h] Belastet Standby

Ovn til varmebehandling 70 15 3.100 Tabel 6.10.31

Når der varmebehandles i ovnen er effektoptaget 70 kW mens den i tomgang optager 15 kW. Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne af elbesparelsen ved minimering af driftstiden. Energibesparelse Effektoptag motor, Popt



[kWh] Nuværende

Belastet 70 1.500 105.000 Standby 15 1.600 24.000 I alt 129.500

Opnåeligt Belastet 70 1.500 105.000 Standby 15 500 7.500 I alt 112.500 Besparelse 17.000

Tabel 6.10.32 6.10.13 Isoleringsstandard Ovne, varmeskabe og opvarmede kar m.m. har i mange tilfælde ingen eller ringe isolering. Endvidere er der ofte ikke monteret låg på karrene. Ved en undersøgelse af udstyret skal det undersøges, om det er muligt og ikke mindst rentabelt at foretage en efterisolering. Nedenfor ses hvorledes energibesparelsen ved forbedring af isoleringsstandarden kan beregnes.

268


Eksempel Ved et første energicheck på en virksomhed er det konstateret at et elopvarmet varmeskab kun er uisoleret med 20 mm. mineraluld. Temperaturen i varmeskabet er 250 C. Varmeskabets mål er 2 x 2 x 1,5 m. Varmeskabets driftstid er vurderet til: 260 dage/år 8 timer/dag = 2.100 timer/år. For at reducere virksomhedens energiomkostninger foreslås det, at efterisolere varmeskabet med yderligere 80 mm. mineraluld. For at vurdere energisparepotentialet ved ændring af isoleringsstandarden er det nødvendigt at måle eller regi-strere følgende: Temperaturen i varmeskabet. Varmeskabets overfladeareal.

I nedenstående tabeller ses resultaterne af målingerne. Data for anlæg Apparat el. udstyr Temperatur i appa-

rat el. udstyr [ C]

Overfladeareal

[m2]

Årlig driftstid

[h] Varmeskab 250 20 2.100

Tabel 6.10.33 Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at beregne af energibesparelsen ved forbedring af isoleringsstan-darden. Energibesparelse Varmetab fra apparat

el. udstyr pr. m2 overfladeareal1)

[W/m2]

Overfladeareal

[m2]

Årlig driftstid

[h]

Årligt energiforbrug

[kWh] Nuværende 646 20 2.100 27.100 Opnåeligt 148 20 2.100 6.200

Besparelse 20.900

1) Værdierne er fundet i tabel 6.8.12. Tabel 6.10.34

269


6.10.14 Dampanlæg At producere damp er den primære funktion for mange kedelanlæg. I nogle industrier, hvor en meget stor pro-centdel af energien bruges til produktion af damp, kan effektiv drift og vedligeholdelse af anlægget medføre et stort energibesparelsespotentiale. Nedenfor ses de industrier som anvender store mængder energi til dampproduktion: Olieraffinaderier Kemisk industri Levnedsmiddelindustri Papirindustrien Metalindustrien Tekstilindustri Keramisk industri

Nedenfor ses en principskitse af et dampanlæg.

Et dampanlæg består af følgende hovedbestanddele: 1. Kedelanlægget hvor dampen produceres.

2. Hoveddampledningerne, der fører dampen i de retninger, hvor de dampforbrugende procesudstyr befinder

sig, og hvor dampen skal bruges. Hoveddampledningerne kan være forsynet med drænlommer og vandudla-dere således at kondenseret damp, pga. varmetab, kan føres bort.

3. Dampforbrugende procesudstyr til f.eks. destillering, sterilisering og kogning.

4. Vandudladere, som sørger for at dampene er kondenseret når de forlader procesudstyrene.

Kedel

Fødepumpe

Aflufter

Procesudstyr

Vandudlader

Vandbehandling

Fødevandsbeholder

Kondensat

Damp

DrænlommeVandudlader

Kondensat

Hoveddampledning

270


5. En fødevandsbeholder hvor kondensatet og spædevandet opsamles.

6. En aflufter hvor luftarter, der kan give anledning til tæringer, fjernes.

7. En fødepumpe, som transporterer spædevand og returkondensat til kedlen.

8. Et vandbehandlingsanlæg, som sørger for at spædevandet får den rette kvalitet. Nedenfor ses en række forhold, som opmærksomheden skal henledes på, når der foretages et energicheck på et dampanlæg. Kedelanlægget Det første man bør checke er kedelanlægget. Her skal opmærksomheden specielt henledes på røggastabet. Ne-denfor ses en række faktorer, som har stor indflydelse på røggastabet: Luftoverskudet ved forbrændingen

Et for højt luftoverskud vil medføre stigende røggastemperatur, idet de varme gasser bliver tvunget gennem kedlen for hurtigt, således at der ikke opnås en tilfredsstillende varmeveksling mellem røgasserne og føde-vandet. Som tommelfingerregel siger man, at røggastemperaturen ikke skal være mere end ca. 65 C over den mæt-tede damps temperatur ved kedlens aktuelle driftstryk.

En gasfyret kedel bør kunne fungere energimæssigt tilfredsstillende med et luftoverskud på 10 til 15 %. Det-te svarer til 2 til 3 % O2, 10,3 til 10,9 % CO2 og afhængig af røggastemperaturen en virkningsgrad på 90 til 91 % (i forhold til nedre brændværdi).

Normale ilt-procenter i forening med lave røggastemperaturer kan indikere at luft, pga. lækager, trænger ind i systemet. Dette er et forhold som skal afhjælpes. Høje ilt-procenter i forening med lave røggastemperaturer kan også indikere at der findes lækager i systemet.

Varmevekslerens overflader (både røggas og dampsiden)

Stigende røggastemperaturer kan indikere tilsmudsning af varmeveksleren. Dette vil forringe varmeover-førslen fra røggassen til fødevandet. Det vurderes, at kedlens virkningsgrad forringes 1 % for hver 5 C stig-ning i røggastemperatur. Aflejringer (stenudfældning) på vandsiden hindrer også varmevekslingen og forringer virkningsgraden. Hvis røggassiden af veksleren er ren absorberer den varme som burde overføres til fødevandet. Dette kan medføre at veksleren ødelægges. Aflejringer på vandsiden kan reduceres væsentligt hvis spædevandet, som konstant tilføres kedlen, forbehandles (blødgøres).

Genvinding af varmen fra røggassen til forvarmning af spædevandet og/eller forbrændings-

luften Tabet i en kedel kan reduceres ved genvinding af varmen i røggassen. Til det formål kan der anvendes luft-forvarmere eller economizere. Erfaringsmæssigt vil der ved installering af en economizer til opvarmning af spædevand kunne opnås en forbedring af kedlens virkningsgrad på ca. 1 - 2 % for hver 20 C reduktion i røggastemperaturen. Dette afhænger dog i høj grad af anlæggets driftsforhold.

Det næste man bør henlede sin opmærksomhed på er kedlens isoleringstilstand. Jo højere overfladetemperatur på kedlen desto højere bliver strålingstabet til omgivelserne. Som tommelfingerregel siger man, at hvis overflade-temperaturen er højere end 40 C, så bør kedlen isoleres. Se endvidere kapitel 8 ”Teknisk isolering”.

271


En yderligere faktor man bør henlede opmærksomheden på er damptrykket. Dampen bør produceres ved det lavest mulige tryk, men samtidig således at det højest krævede tryk i systemet imødekommes. Dette vil reducere energiforbruget samtidig med at der opnås en lavere røggastemperatur med en forbedring af virkningsgraden til følge. Den sidste faktor man bør henlede opmærksomheden på er udblæsningen fra kedlen. Under fordampningen vil mængden af urenheder og opløste stoffer (salte) i kedelvandet stige indtil en vis grænse (det giver sig udtryk ved at massefylde og PH-værdi stiger), og det nødvendiggør udblæsning af en del af kedelvandet. Ved store spædevandsmængder, altså i de tilfælde hvor store dampmængder forsvinder ud af systemet, bl.a. ved direkte dampopvarmning i processerne, og hvor der samtid arbejdes med ikke-totalafsaltet spædevand, køres ofte med kontinuert nedblæsning, som kan give store udblæsningsmængder. Her er der en del energi at spare, og det kan i princippet foregå på følgende måder: Ved forbedring af vandkvaliteten med et mere avanceret rensningsanlæg og dermed nedsættelse af udblæs-

ningsmængden. Ved genvinding af varmen fra det udblæste kedelvand i en varmeveksler.

Ved genfordampning af udblæsningsvandet og anvendelse som lavtryksdamp.

Distributionssystemet Det næste man bør tjekke er distributionssystemet. Her skal opmærksomheden specielt henledes på følgende: Utætheder i distributionssystemet. En gennemgang af anlægget vil hurtigt lokalisere utætheder (støj, em

eller kondensat). I et dampanlæg findes talrige flanger, ventiler, pakdåser og vandudladere, hvor utætheder kan føre til store tab. At reparere utætheder er en nem og billig måde at spare energi på. Identificering og re-paration af lækager kan forbedre anlæggets virkningsgrad med 3 til 5 %.

Vandudladere er automatiske ventiler, som skal dræne anlægget for kondensat. Selv tynde hinder af vand på

varmefladerne nedsætter varmeoverføringen betydeligt. En ren kondensfilm på 0,8 mm kan nedsætte var-meoverførelsen med 11 – 12 %. Hvis kondensfilmen også indeholder luftarter, forøges tabet yderligere. En effektiv dræning og udluftning er derfor nødvendig. Men sammen med fjernelsen af vand, kan der desværre også ske et stort spild af damp, hvis vandudladeren er utæt, ikke fungerer korrekt eller er uhensigtsmæssig.

En effektiv isolering af komponenterne i distributionssystemet (f.eks. rør, ventiler, flanger og fødevandsbe-

holder) har stor betydning for energiforbruget. Jo højere overfladetemperatur på komponenterne desto høje-re bliver strålingstabet til omgivelserne. Som tommelfingerregel siger man, at hvis overfladetemperaturen er højere end 40 C, så bør komponenterne isoleres. Se endvidere kapitel 8 ”Teknisk isolering”.

Fødepumpen Det næste man bør tjekke er fødepumpen. Her skal opmærksomheden specielt henledes på, hvorledes fødepum-pen reguleres. Opbygningen og bestykningen af en dampkedels fødesystem er betinget af en række faktorer. Nedenfor er nævnt nogle af disse faktorer: Kedlens maksimale dampproduktion. Størrelsen af kedlens damprum. Forventede variationer i damproduktionen. Fremtidssikring ved produktionsudvidelse.

272


I det følgende beskrives de tre mest almindelige former for regulering af fødevandspumper. On-off regulering

Ved mindre dampkedler anvendes normalt en on-off regulering af fødevandsforsyningen. Denne regulering har sin begrænsning idet den diskontinuerlige indfødning bevirker en uensartet drift af kedlen. De mange opstarter er også belastende for pumpe ogmotor.

Kontinuerlig regulering med konstant omdrejningstal på fødepumpen

Ved større kedler anvendes normalt en regulering af fødevandsflowet med kontinuerlig drift af fødevands-pumpen og drøvling over en reguleringsventil. Der styres normalt efter niveauet af vand i kedlen.

Fordelene ved kontinuerlig fødevandstilførsel til dampkedlen er:

at driften bliver mere jævn at reguleringen hurtigere kan indvirke ved større eller mindre dampforbrug, idet der kontinuerligt søges

efter balance mellem fødning og forbrug. at antallet af udfald, pga. overfyldning og lav vandstand, reduceres. at følsomheden overfor små damprum og opkog/skumning reduceres.

Regulering ved drøvling er meget energikrævende. Ved faldende fødevandsflow opnås der kun en lille re-duktion i pumpens effektoptag pga. øget friktionstab i reguleringsventilen.

Kontinuerlig regulering ved frekvensregulering

Ved denne driftsform opnås at fødeventilen er fuldt åben, og omdrejningstallet på fødepumpen kan styres ef-ter vandniveauet i kedlen, trykket kort efter pumpen og/eller af fødevandsflowet. Ved at regulere omdrejningstallet ned og samtidig nøjes med at opretholde det nødvendigt tryk opnås, at el-forbruget til pumpen reduceres. Se endvidere kapitel 6, afsnit 6.1.2 ”Pumpens omløbstal”.

273


6.10.15 Industrirelaterede eksempler I efterfølgende er givet fem eksempler på, hvorledes der er opnået energibesparelser i specifikt udstyr i industri-virksomheder: Eksempel 1 - sprøjtestøbemaskine Isolering af varmelegemer på sprøjtestøbemaskiner.

Isoleringsgrad Elforbrug for varmelegemer [kWh/time]

Overflade- temperatur

[ C]

Cyklustid

[s] Uden skærm og isolering. 0,98 187 35,7 Med fuldt omsluttet isolerings-måtte*) og skærm.

0,48 63 35,7

*) Isoleringsmåtte udført i materialet PBTP Polyster med 20 % glas.

Varmebånd

Isolering

Tragt

Udløb tilform

Før

Udløb tilform

Snekke Motor

Efter

274


Eksempel 2 – standby forbrug Reducering af standby forbrug Hos en plastvirksomhed blev det konstateret, at der i sprøjtestøberiet i gennemsnit stod to maskiner standby. Spotmålinger på maskinerne viste, at både hydraulikmotor og varmelegemer optog ca. 50 % effekt, når de stod standby. Data for anlæg Effektoptag for hydraulikmotor: 23 kW Effektoptag for varmelegemer: 14 kW Idet det blev antaget at 80 % af standbytiden var overflødig (20 % blev regnet til opvarmning af maskinerne), kunne besparelsen ved reducering af standbyforbruget beregnes. Elbesparelse = 2 (23 + 14) kW 7.500 timer/år 0,5 0,8

= 22.000 kWh/år

275


Eksempel 3 - induktionsovn Montering af låg på induktionsovn

Data for anlæg 6 t LFO ovn (lavfrekvens).

Tilført effekt 1.500 kW.

Overfladetemperaturen på badet 1.400 – 1.500 C.

Smelteydelsen er 3.000 tons pr. år.

Energiforbrug til smeltning af et ton jern er ca. 600 kWh. Tabet med og uden låg er henholdsvis 5 – 6 % og 0,5 % af den tilførte energi. Tabet uden låg er: 36 kWh/t Tabet med låg er: 3 kWh/t

Efter

Ovn

Løfteudstyr

Låg

Smelte

Før

Ovn

Smelte

276


Strålingstab

[kWh] Uden låg 108.000 Med låg 9.000

Besparelse 99.000 Eksempel 4 – varmegenvinding ved sandkøling Varmegenvinding i forbindelse med sandkøling Et støberi, som anvender betonitbundet sand til fremstilling af støbeforme, genanvender over 90 % af sandet. Formsandet ledes tilbage til buffersiloer til afkøling. Under nedkøling frigives en stor mængde som kan genvindes via en varmeveksler. Nedenfor ses data vedr. sandet: Sandmængden er 28.000 t/år 2.800.000 kg/år.

Sandtemperaturen før køling er 100 C.

Varmefylden for sandet er 0,9 kJ/kg K

Varmen genvindes ved at nedkøle sandet til 40 C. Udnyttelsesgraden ved genvindingen sættes overslagsmæssigt til 70 %. Det årlige genvindingspotentialet er da: 0,7 2.800.000 kg 0,9 kJ/kg C (100 – 40) C = 294.000 kWh.

277


Eksempel 5 – saftafpresning Saftafpresning En grønttørringsvirksomhed med en årlig produktion af 10.000 tons piller ønskede at foretage en koldpresning af råvaren for at reducere brændselsudgiften til råvaren. Virksomheden installerede en larvebåndspresse med fødebord. Den årlige saftafpresning med anlægget var 4.400 tons. Driftstiden for tørreanlægget kunne reduceres med 10 % fra 3.700 til 3.300 timer pr. år.

Nedenfor ses energibesparelsen ved etablering af saftpresning. Reduktion af det årlige gasforbrug til tørring: (1.933.000 Nm3 - 1.642.000 Nm3) = 291.000 Nm3 3.143.000 kWh. Reduktion af det årlige elforbrug til tørreanlægget: (1.500.000 kWh - 1.350.000 kWh) = 150.000 kWh. Øget årligt elforbrug til saftpresning: 20 kW 2.000 timer = 40.000 kWh. Investeringen var ca. 1.000.000 kr., hvilket medførte en simpel tilbagebetalingstid på 2,4 år.

Afkølet vand

Varmt vand

Afkølet retursand

Sandkøler

Ventilator

SiloSneglmixer

Bånd

VandSand

Cyklon Varmeveksler

Vand

Temp.-måling

Styring af temperatur og vandtilsætning

Sandkøling

ho004/sp

Byer der bruger 30 % mindre energi?

Selvfølgelig.

Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk

279


7 Måleudstyr og målemetoder I dette kapitel ses de måleudstyr og målemetoder, som vil være relevante at anvende i forbindelse med energi-check på virksomheder, bygninger og installationer. Kapitlet er opdelt i følgende afsnit: 7.1 Elmålinger 7.2 Ventilationstekniske målinger 7.3 Temperaturmålinger 7.4 Belysningstekniske målinger 7.5 Sporing af utætheder 7.1 Elmålinger 7.1.1 Måling af effektoptag Den optagne effekt for en motor eller et apparat måles med et tangwattmeter. Wattmetret beregner, ved samtidig måling af spænding, strøm og effektfaktor cos , den optagne effekt. Der skelnes mellem målinger af effektoptag på en: 2-ledertilslutning. 3-faset symmetrisk belastning med nulleder. 3-faset usymmetrisk belastning med nulleder. 3-faset symmetrisk og usymmetrisk belastning uden nulleder.

At en belastning er symmetrisk betyder, at strømmene i de tre faser er lige store. Dette har stor betydning ved måling med et wattmeter. Nedenfor ses, hvorledes der skal måles på de forskellige systemer. 2-ledertilslutning Ved en 2-ledertilslutning kan belastningen være koblet mellem nul og fase. Et eksempel på dette er en 1-faset motor. Belastningen kan endvidere være koblet mellem to faser. Et eksempel på dette er et varmelegeme.

Wattmeter

Belastning

0 el. L2

L1

Figur 7.1.1 Strømmen måles i den ene fase og spændingen måles mellem fase og nul eller begge faser. Instrumentet viser herefter belastningen.

280


Det er ikke umiddelbart muligt at måle effekten for en belastning koblet på to faser. Ofte vil disse belastninger være varmelegemer. Et udtryk for effekten P, ved en to-ledertilslutning, kan skrives således: P = U I cos [W] Da et varmelegeme er en ren ohmsk belastning vil cos i ovenstående udtryk være 1, hvorefter effekten kan beregnes som produktet mellem strømmen og spændingen. 3-faset symmetrisk belastning med nulleder Ved en 3-faset symmetrisk belastning med nulleder er belastningen koblet på alle tre faser og nul. Et eksempel på dette er et belysningsanlæg, som er ligeligt fordelt på alle faserne.

BelastningL2

Wattmeter

0

L3

L1

Figur 7.1.2 Strømmen måles i en af faserne og spændingen måles mellem denne fase og nul. Den samlede effekt findes ved at multiplicere instrumentets visning med 3. Da belastningen er symmetrisk vil strømmen i de tre faser være ens. Det er derfor tilstrækkeligt at måle strømmen i kun en af faserne. 3-faset usymmetrisk belastning med nulleder Ved en 3-faset usymmetrisk belastning med nulleder er belastningen koblet på alle tre faser og nul. Et eksempel på dette er en produktionsmaskine hvorpå der f.eks. er koblet motorer og varmelegemer.

0

L3

L1

L2

Belastning

Wattmeter

Wattmeter

Wattmeter

Figur 7.1.3 Ved usymmetrisk belastning skal der i princippet anvendes tre wattmetre. Strømmen måles i hver af faserne og spændingerne måles mellem hver fase og med fælles nul. Den samlede effekt er summen af de tre instrumenters visning.

281


3-faset belastning uden nul Symmetrisk belastning Ved en 3-faset symmetrisk belastning uden nulleder er belastningen koblet på alle tre faser. Et eksempel på dette er en 3-faset motor.

Belastning

L3

L2

Wattmeter

L1

Figur 7.1.4 Strømmen måles i den ene fase og spændingen måles mellem de to andre. Den samlede effekt aflæses direkte på instrumentet. Usymmetrisk belastning Hvis belastningen er usymmetrisk, hvilket sjældent vil forekomme, er det nødvendigt at måle med to wattmetre.

Wattmeter

Belastning

L3

L2

Wattmeter

L1

Figur 7.1.5

Denne metode kaldes også ”to-wattmeter-metoden”. Strømmene måles i to af faserne og spændingerne måles mellem disse to faser og den tredje fase som vist på figuren. Den samlede effekt er summen af de to instrumenters visning. 7.1.2 Måling af elforbrug Måling af elforbrug kan foretages på forskellige måder. Nedenfor beskrives to af de mest anvendte metoder. Tilslutning af elmåler forsynet med åbne strømtransformere på belastningen Nedenfor ses en principskitse af en elmåler koblet på en trefaset belastning med nulleder. Ved at koble en måler på belastningen har man mulighed for at registrere elforbruget i en ønsket periode. Måleren kan evt. forsynes med en tarifcomputer, hvorved det er muligt at logge måleværdier hver 5. eller 15. minut. Til det formål kræves et edb-program, som er specielt udviklet til tarifcomputeren. Udstyret anvendes hvis der ønskes et billede af elforbruget over en vis tidsperiode.

282


L1

L2

L3

N

Belastning

Elmåler

Åbne strømtransformere

Figur 7.1.6 Tilslutning af specielt måleudstyr forsynet med åbne strømtransformere, måleværdiomformer og datalogger på belastningen Nedenfor ses et måleudstyr (MOBLOG) koblet på tre trefasede belastninger med nulleder.

Figur 7.1.7 Dette måleudstyr er mere kompliceret i opbygningen og væsentligt dyrere end det foregående. Måleudstyret kræver en måleværdiomformer, en datalogger og computer. Fordelen ved dette udstyr er, at det er muligt at log-ge måleværdier hvert sekund. Dette kan f.eks. være relevant i forbindelse med bestemmelse af lækagetabet i et trykluftanlæg. De ovennævnte udstyr til elmålinger anvendes i stor grad af de danske elselskaber.

283


7.1.3 Målesteder På nedenstående figurer ses, hvorledes en motor ofte er koblet.

Figur 7.1.8 Hovedrelæ

Figur 7.1.9 Klemkasse

Elmålinger på motoren kan foretages enten på motorens hovedrelæ i styreskabet eller på motorens klemkasse. Ofte er der installeret en afbryder mellem hovedrelæet og motoren. I denne afbryder er der ligeledes mulighed for at foretage elmålingen. Nedenfor ses en måling af effektoptaget på et ventilationsanlæg. Målingen blev foretaget i anlæggets styreskab med et tangwattmeter.

Figur 7.1.10

284


7.2 Ventilationstekniske målinger På ventilationsanlæg er det relevant at måle følgende forhold: 7.2.1 Trykstigning over ventilatoren Måling af trykstigningen over ventilatoren sker ved at måle differensen i totaltrykket, Pt, på hver side af ventila-toren. Trykmålingerne udføres ved hjælp af et pitotrør og et manometer. 7.2.2 Trykdifferensen over anlæggets komponenter Måling af trykdifferensen over anlæggets komponenter sker ved at måle differensen i det statiske tryk, Ps, på hver side af komponenten. Trykmålingerne udføres ved hjælp af et pitotrør og et manometer. På nedenstående figur ses en principskitse af et pitotrør.

ptp s

Figur 7.2.1 Pitotrøret består af to rør. Det yderste rør har slidser eller huller i siden til måling af det statiske tryk, og det an-det rør fører til sondens spids, hvor det totale tryk måles. De mest anvendte manometre til trykmålinger er de mekaniske og de elektromekaniske og de findes i mange forskellige udgaver beregnet til feltmålinger. De mekaniske manometre kan være baseret på trykfølsomme ele-menter, som bælge, membraner eller bourdonrør, idet bevægelserne overføres mekanisk til en viser. I de elek-tromekaniske instrumenter omdannes bevægelserne af det trykfølsomme element til et elektrisk signal. Trykkene vil oftest kunne aflæses i enhederne Pa eller mmVs.

285


7.2.3 Lufthastighed i kanalen Til måling af lufthastighed i ventilationskanaler og ved ventilationsåbninger anvendes normalt følgende instru-menter: Pitotrør og manometer. Varmetrådsanamometer. Vingehjulsanemometer.

Pitotrør og manometer Med pitotrør og manometer kan man bestemme det dynamiske tryk Pd og dermed luftens hastighed idet pd = ½ v2 hvor pd er det dynamiske tryk i Pa

er massefylden i kg/m3 v er hastigheden i m/s Det dynamiske tryk er differens mellem det totale tryk pt og det statiske tryk ps. Hastigheden bestemmes af:

dd pc

pv

2

hvor c er en faktor, der afhænger af temperaturen og det absolutte tryk. Hvis Pd måles i mmVs er c omtrent lig med 4 ved almindeligt forekommende tryk og temperaturer (20 C, 760 mmHg og 50 % relativ fugtighed). Der kan da opstilles følgende udtryk for det dynamiske tryk:

][16

2mmVs

vpd

hvor v er i m/s. I Tabel 7.2.1 er vist omsætningen mellem et målt dynamisk tryk i mmVs og den dertil svarende lufthastighed for 20 C, afviger hastigheden væsentligt herfra, må hastigheden korrigeres med en faktor bestemt i Figur 7.2.2.

286


pd

[mmVs] v

[m/s] pd

[mmVs] v

[m/s] pd

[mmVs] v

[m/s] 0,1 1,3 3,6 7,7 9,4 12,4 0,2 1,8 3,7 7,8 9,6 12,5 0,3 2,2 3,8 7,9 9,8 12,7 0,4 2,6 3,9 8,0 10,0 12,8 0,5 2,9 4,0 8,1 10,2 12,9 0,6 3,1 4,1 8,2 10,4 13,1 0,7 3,4 4,2 8,3 10,6 13,2 0,8 3,6 4,3 8,4 10,8 13,3 0,9 3,8 4,4 8,5 11,0 13,4 1,0 4,1 4,5 8,6 11,2 13,6 1,1 4,2 4,6 8,7 11,4 13,7 1,2 4,4 4,7 8,8 11,6 13,8 1,3 4,6 4,8 8,9 11,8 13,9 1,4 4,8 5,0 9,1 12,0 14,0 1,5 5,0 5,2 9,2 12,2 14,1 1,6 5,1 5,4 9,4 12,4 14,3 1,7 5,3 5,6 9,6 12,6 14,4 1,8 5,4 5,8 9,8 12,8 14,5 1,9 5,6 6,0 9,9 13,0 14,6 2,0 5,7 6,2 10,1 13,2 14,7 2,1 5,9 6,4 10,2 13,4 14,8 2,2 6,0 6,6 10,4 13,6 14,9 2,3 6,1 6,8 10,6 13,8 15,0 2,4 6,3 7,0 10,7 14,0 15,2 2,5 6,4 7,2 10,9 14,2 15,3 2,6 6,5 7,4 11,0 14,4 15,4 2,7 6,7 7,6 11,2 14,6 15,5 2,8 6,8 7,8 11,3 14,8 15,6 2,9 6,9 8,0 11,5 15,0 15,7 3,0 7,0 8,2 11,6 15,2 15,8 3,1 7,1 8,4 11,7 15,4 15,9 3,2 7,2 8,6 11,9 15,6 16,0 3,3 7,4 8,8 12,0 15,8 16,1 3,4 7,5 9,0 12,2 16,0 16,2 3,5 7,6 9,2 12,3 16,2 16,3

Tabel 7.2.1

287


I nedenstående Figur 7.2.2 ses værdier for korrektionsfaktoren, der skal anvendes til at korrigere hastigheden v, bestemt efter Tabel 7.2.1, når tryk og temperatur afviger fra den tilstand, der er forudsat i tabellen.

0 10 20 30 40 50

1,12

1,10

1,08

1,06

1,04

1,02

1,00

,98

,96

,94

700 mm Hg

750 mm Hg

800 mm Hg

Lufttemperatur C Figur 7.2.2 Eksempel Hvis temperaturen i kanalen er 40 C og barometerstanden 750 mmHg skal hastigheden, der aflæses i Tabel 7.2.1, ganges med 1,05. Nedenfor ses en måling med et pitotrør og et manometer.

Figur 7.2.3

Lufttemperatur [º C]

288


Varmetrådsanemometer I varmetrådsanemometre giver luftens afkøling af en opvarmet tråd et udtryk for hastigheden, idet den tempera-turafhængige modstand måles i en Wheatstone bro med en uopvarmet tråd som reference. Hastigheden vises direkte på et måleinstrument i m/s. Det er vigtigt at tråden holdes ren, idet tilstøvning vil ændre afkølingsforholdene. Det er nødvendigt at kalibrere instrumenterne jævnligt. Kalibreringen udføres normalt ved en temperatur på 20 C, og det kan være usikkert at anvende instrumenterne ved temperaturer, der afviger væsentligt herfra. Nedenfor ses en måling med et varmetrådsanemometer

Figur 7.2.4 Vingehjulsanemometer Disse instrumenter er baseret på et letgående vingehjul, som mekanisk eller magnetisk er forbundet til et tælle-værk, som opsummerer vingehjulets omdrejninger. I moderne apparater omsættes propellens omdrejninger di-rekte til en lufthastighedsvisning. I nedenstående skema ses i hvilke måleområder lufthastighedsinstrumenterne kan anvendes: Målemetode Måleområde Pitotrør > 2 m/s Varmetrådsanemometer 0,05 – 10 m/s Vingehjulsanemometer 0,3 – 15 m/s

Tabel 7.2.2

289


7.2.4 Volumenstrømsmåling i kanaler Måling i rektangulær kanal Målepunkterne placeres, som vist i Tabel 7.2.3 Volumenstrømmen bestemmes af: qv = vm A K [m3/s] hvor vm er middelværdien af lufthastigheden [m/s] A er kanaltværsnitsarealet [m2] K er en korrektionsfaktor, der er 0,98 ved liggende kanal (L1 > L2) og 0,96 ved stående kanal (L1 > L2). Metodefejlen er ca. 5 %.

To dimensioneringsområder for b2: 1: 200 < b2 < 400 2: 400 < b2 < 2000Område 1: a = 0,080 • b2 b = 0,430 • b2 c = 0,570 • b2 d = 0,920 • b2Område 2: a = 0,060 • b2 b = 0,235 • b2 c = 0,430 • b2 d = 0,570 • b2

e = 0,765 • b2 f = 0,940 • b2

Tre måleområde for a1: 200 < a1 400 400 < a1 800 800 < a1 2000

b2 200 250 300 400 500 600 800a 16 20 25 25 30 35 50b 85 110 130 95 120 140 190c 115 140 170 170 215 260 345d 184 230 275 230 285 340 455e 305 380 460 610f 380 470 565 750

570765940

120470

1380 1530

420775

1880

110

685

330

800

70 851400

60

For måleområderne benyttes følgende målepunktsplacering:

92013151130

12251505

910860

11401025

1690

2000180095

375690

1600

430 600235 280

515

12001000

1070

! ! ! ! ! !

! ! ! ! ! !

a 14

a 14

! ! ! ! ! !

! ! ! ! ! !

! ! ! ! ! !

a 16

a 16

a21

b

a

c

d

e

f

a 12

Tabel 7.2.3

290


Måling i cirkulær kanal Målepunkterne placeres, som vist i Tabel 7.2.4. Volumenstrømmen bestemmes af: qv = vm A K [m3/s] hvor vm er middelværdien af lufthastigheden [m/s] A er kanaltværsnitsarealet [m2] K er en korrektionsfaktor, der er: 0,96 for dn 160 mm 0,97 for 200 dn 400 mm 0,98 for 500 dn 1200 mm Metodefejlen er 4 - 6 %.

222734 230

290

355

1250 54 1196360 890

445570710

478603766957

180225283360

250315400

253240

43

500

200

7189

114

100

160

145185

125

100125

diameter [mm]

200 20

160

2936

630800

1000

Målepunkternes placering, mm.a dcb

46

!

!

!! b = 0,71d

a = 0,29d

!

!

!!

b = 0,5d

a = 0,1d

!

c = 0,9d

a = 0,043d

d = 0,957d

c = 0,71d

b = 0,29d

Tabel 7.2.4

291


7.2.5 Bestemmelse af måleplan Strømningen skal være ensartet jævn og ikke roterende på målestedet, hvilket først opnås i en afstand på 6 – 8 gange diameteren fra bøjninger, spjæld og andre forstyrrelser og med 2 – 3 gange diameteren til den næste en-keltmodstand. Nedenstående figur viser eksempler på placeringen af måleplanet efter forskellige typer af forstyr-relser.

Måleplan

6 · dh

dh

2 · dh

Figur 7.2.5 Ved en rektangulær kanal anvendes den såkaldte hydrauliske diameter dh som beregnes således:

baba

d h2

hvor a og b er lig længden af siderne på den rektangulære kanal.

292


7.3 Temperaturmålinger På tekniske installationer kan det være relevant at måle følgende temperaturer: 7.3.1 Indblæsnings- og udsugningstemperaturer Den enkleste måde at måle af indblæsnings- og udsugningstemperaturerne på er, at anvende et varmetrådsane-mometer. Der kan endvidere anvendes termoelementer. Et termoelement består af to forskellige metaller eller metallege-ringer. Termoelementer er baseret på, at den kontaktspænding, der opstår, når to forskellige metaller berører hinanden er temperaturafhængig.

Type Legeringer Betegnelse Måleområde [ C] Kortvarig Vedvarende

T Cu – CuNi Kobber – Konstantan 400 300 K NiCr – Ni Nikkel-krom – Nikkel 1200 1000 J Fe – CuNi Jern – Konstantan 900 700

Tabel 7.3.1 Termoelementet forbindes til et digitaltermometer eller en datalogger beregnet til formålet. Endelig kan der anvendes Pt-100 modstandsfølere til temperaturmålingerne. Modstandstermometre er baseret på, at den elektriske modstand i et materiale ændre med omgivelsernes temperatur 7.3.2 Inde- og udetemperaturer Til målinger af inde- og udetemperaturer kan anvendes de førnævnte termoelementer og modstandsfølere. Der kan endvidere anvendes væsketermometre, f.eks. glastermometre. Dette termometer er baseret på, at en væske, sædvanligvis kviksølv, ændrer rumfang i afhængighed af temperaturen. I princippet bør termoelementer og væsketermometre være afskærmet, da evt. stråling kan influere på målingen. Til strålingsbeskyttelse kan f.eks. anvendes et tyndvægget aluminiumsrør som monteres omkring føleren. Endelig kan der anvendes termografer.

293


7.3.3 Overfladetemperaturer Infrarøde termometre Et infrarødt termometer kan måle temperaturen uden berøring med måleobjektet. Ofte har det infrarøde termo-meter en lasermarkør, der viser centrum af målepletten, så operatøren præcist ved, hvor der måles. På nogle infrarøde termometre er der mulighed for at indstille emissiviteten. Det betyder, at man kan måle direk-te på overflader med forskellige beskaffenheder, f.eks. rustfri stål og kobber.

Figur 7.3.1 Håndholdte infrarøde termometre Termograferingsudstyr Termografering er måling af temperaturforskelle mellem omgivelserne og en given overflade. Metoden baserer sig på, at alle overflader udsender infrarød stråling i en mængde, der afhænger af overfladens temperatur. Der anvendes et infrarødt kamera, der er i stand til at måle strålingen og omsætte denne til en overfladetempera-tur, hvor der er korrigeret for overfladens evne til at gengive stråler samt omgivelsestemperaturen. Metoden er særdeles velegnet til at vise utilstrækkelig isolering og tætning både ved udendørsmåling og ved indendørsmåling.

294


Eksempel Indendørs for detektion af kuldebro - kilde: tryel.dk

Figur 7.3.2 Eksempel Udendørs for detektion af punkteret rude - kilde: tryel.dk

Figur 7.3.3 Termograferingsredskabet kan ikke give brugeren direkte sparepotentialer, men kan bruges som en god grafisk illustration for, at der er nogle oplagte fejlkilder, og samtidig understøtte andre beregninger. Vigtigt er valget af temperaturspænd mellem de kolde blå farver og de varme orange/røde farver. Nedenfor ses en række eksempler, hvor temperaturspændet er angivet:

295


Figur 7.3.4 Uisoleret pumpe

Figur 7.3.5 Uisoleret beholdertilslutning

Figur 7.3.6 Fejl i loftisolering

Figur 7.3.7 Uisolerede rør i varmecentral

Kilde: Præcisions Teknik as

Figur 7.3.8 Termograferingsudstyr

296


7.4 Belysningstekniske målinger På belysningsanlæg kan det være relevant at måle følgende. 7.4.1 Måling af belysningsstyrke Da øjet tilpasser sig belysningsniveauet på få sekunder, er det ikke muligt, end ikke tilnærmet at bedømme et belysningsniveau med øjet. Om belysningen er tilstrækkelig eller for kraftig kan dog altid bedømmes ved be-tragtning af en arbejdsopgave, men det anbefales at anvende et luxmeter. Et luxmeter består af et lysfølsomt fotoelement som f.eks. kan være forbundet med et drejespoleinstrument. Lyset der rammer elementet vil frembringe en spænding, der får instrumentet til at slå ud. På instrumentets skal aflæses den aktuelle belysningsstyrke. Nedenfor ses en måling med et luxmeter.

Figur 7.4.1 Når belysningsstyrken måles skal eventuelle dagslysindfald undgås. Derfor bør målingerne foretages efter mør-kets frembrud, eller med eventuelt afdækkede vinduer. I praksis er dette dog sjældent muligt. Den mest nøjagtige metode til vurdering af belysningsstyrken er, at foretage en måling med et luxmeter. Denne måling kan så sammenlignes med anbefalingerne i DS 700. I et lokale kan det komme på tale at foretage tre målinger af belysningsstyrken: Almenbelysningsstyrken (rumbelysningen). Belysningsstyrken på arbejdspladsen. Effektbelysningsstyrken.

Almenbelysningsstyrken Almenbelysningen måles i et vandret plan 0,85 m over gulv, hvis ikke andet specificeres, og der måles i et re-gelmæssigt net af målepunkter. Sammenfald mellem armaturplaceringer og målepunkter undgås ved at øge antal af målepunkter. Særbelysning, som ikke indgår i almenbelysningen, skal være slukket.

297


Belysningsstyrken på arbejdspladsen Arbejdsbelysningen måles med almenbelysningen tændt. Desuden skal den til arbejdspladsen hørende særbe-lysning være tændt, og særbelysningen til omkringliggende arbejdspladser skal være slukket. Belysningsstyrken måles med arbejdspladsen normalt bemandet. Det er ofte nødvendigt at lokalisere arbejdspla-net i samarbejde med den eller de personer, der betjener arbejdspladsen. Effektbelysningsstyrken I butikker kan det endvidere komme på tale at foretage målinger og vurdering af belysningsstyrken på varer eller varegrupper, som skal fremhæves. I nedenstående tabel ses, hvorledes denne vurdering kan foretages.

Omgivelsesniveau [lux]

Belysningsstyrke på objekt [lux]

50 500 200 1.000 500 1.500

Tabel 7.4.1 7.4.2 Måling af dagslysfaktoren Dagslysets relative bidrag til et lokales belysningsniveau på en gråvejrsdag benævnes dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren anvendes bl.a. i beregningen af besparelsespotentialet ved installering af dagslysstyret belys-ningsanlæg. Målinger skal udføres på en lys gråvejrsdag med jævnt overskyet himmel og med det kunstige lys slukket. Først måles belysningsstyrken på arbejdsplanet. Derefter måles belysningsstyrken udendørs på et vandret plan, belyst af en fuld himmelhalvkugle. Målingerne bør foretages tilnærmelsesvis samtidigt på grund af dagslysets hurtige variationer. Forholdet mellem aflæsningerne er dagslysfaktoren.

298


7.4.3 Sporing af utætheder Røgampuller kan bruges til at spore utætheder, hvis der enten kommer luft ind gennem utætheden, så røgstrå-len afbøjes, eller hvis der går luft ud gennem den, så røgen suges med ud. Ved anvendelse af røgampuller tilføres røg, hvor der er risiko for utætheder, for at synliggøre om der er uønske-de luftbevægelser. Røgampuller kan bl.a. anvendes til en grov vurdering af fugers tæthed, især omkring vinduer og døre. Nedenstående figur viser en utæthed ved et spotlys i loftet. Røgen påvirkes tydeligt af en nedadrettet luftstrøm. Alternativt kan en lufthastighedsmåler anvendes ved steder med risiko for utætheder for at afsløre uønskede lokale lufthastigheder.

Figur 7.4.2 Utæthed ved et spotlys i loftet

299


7.4.4 Blowerdoor afslører utætheder i bygninger

Bygningsreglementet stiller krav til bygningers lufttæthed for at undgå utilsigtede utætheder i klimaskærmen, som f.eks. gennembrydning af dampspærren og forkert udførte samlinger. Med en Blowerdoor kan man skabe under- eller overtryk i en bygning. Ud fra dette kan bygningens lufttæthed måles. Prøvningen udføres efter standarden EN 13829:2001 med den danske titel: ”Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator.” Resultatet for utætheden angives i enheden l/s pr. m² opvarmet etageareal.

BR-krav til bygningers lufttæthed I BR08 kapitel 7.2.1. stk. 4 står der som følger: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved tryk-prøvning med 50 Pa.

Figur 7.4.3 Blowerdoor

Figur 7.4.4 Synlige utæthed vha. termografi

Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af luftgen-nemtrængelighed i bygninger – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. kapitel 1.4, stk. 5. Byggelovgivningen giver således kommunalbestyrelsen mulighed for at stille krav om dokumentation af luft-skiftet. Derudover må man også forvente, at bygherren i mange tilfælde vil se dokumentation for, at den bygning han køber overholder BR-kravet. I takt med at konstruktionerne bliver bedre isoleret, kommer varmetabet igennem utætheder og kuldebroer til at udgøre en stadig større del af det samlede energiforbrug. Samtidig vil utætheder og kuldebroer i nogle tilfælde kunne resultere i kritiske fugtforhold. En blowerdoor test kan således afsløre utætheder, der kan give anledning til et for højt energiforbrug. Med et undertryk på f.eks. 50 Pa er det med en røgpen muligt at lokalisere utæthederne og visuelt vurdere stør-relsen af disse. Det er også muligt at lave en analyse ved hjælp af termografi. Ved at tage termografibilleder før og efter en test er det muligt at se, hvor luften trænger ind. Det kræver dog, at der er koldt udenfor.

300


Uafhængigt af tæthedsprøvningen vil en termografering også kunne afsløre eventuelle kuldebroer i bygningens klimaskærm.

Figur 7.4.5 Synlige utætheder ved hjælp af røgpen Afsnit 7.4.4 er udarbejdet og udlånt af Byggeri, Teknologisk Institut.

301


8 Vedvarende energi I dette kapitel ses informationer om vedvarende energianlæg. Kapitlet er opdelt i følgende afsnit: 8.1 Solvarmeanlæg 8.2 Solcelleanlæg 8.3 Biobrændselsanlæg 8.4 Varmepumper 8.1 Solvarme Et solvarmeanlæg består at en eller flere solfangere monteret f.eks. på husets tag. I solfangeren omsættes energi-en fra solen til varme. Varmen overføres til en frostfri væske, der cirkulerer mellem solfangerne og en lagertank. Når solfangervæsken er blevet varmet op i solfangeren føres væsken over i lagertanken, hvor den afgiver varmen til tanken. Den afkølede solfangervæske strømmer herefter tilbage til solfangeren. I lagertanken, som er en vel-isoleret beholder, udnyttes varmen til opvarmning af vand. Det opvarmede vand, kan herefter anvendes i boligen til rumvarme og/eller varmt brugsvand.

Figur 8.11.8.1.1 Solvarmeanlæg I dette afsnit behandles to typer solvarmeanlæg: Solvarmeanlæg til varmt brugsvand Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og rumvarme

Et solvarmeanlæg til varmt brugsvand kan dække stort set 100 % af boligens behov i sommermånederne, og typisk mellem 50-70 % af det samlede varmtvandsforbrug på årsbasis. Et solvarmeanlæg til både varmt brugs-vand og rumvarme kan typisk dække mellem 30-40 % af det årlige varmeforbrug i boligen.

302


For at opnå den største ydelse fra et solvarmeanlæg, er det optimalt, hvis solfangerne er vendt mod syd, men placeringer fra sydøst til sydvest kan også anvendes. Solfangerne udnyttes mest effektivt, hvis de monteres i en skrå hældning, f.eks. på husets tag. For et solvarmeanlæg, som skal forsyne husstanden med varmt brugsvand, kan man som tommelfingerregel regne med 1-1,5 m² solfangerareal pr. person. Når det gælder lagertanken, vil en beholder med en kapacitet på 40-60 liter pr. m² solfangerareal være passende. I Tabel 8.11.1 ses beregninger af varmebesparelser og merforbrug af el pr. m2 solfangerareal pr. år ved installe-ring af solvarmeanlæg. Beregningerne stammer fra Energistyrelsens standardværdikatalog.

Bygningstype Varmeanlæg Solvarmeanlæg Varmebesparelse [kWh/m2/år]

Merforbrug el [kWh/m2/år]

Enfamilieshus A BV2 520 30 BV+RV 390 23

B BV2 790 50 BV+RV 593 38

Flerfamilieshus/ døgninstitution A

BV1 600 20 BV2 460 10

BV+RV 345 8

B BV1 670 10 BV2 680 60

BV+RV 510 45 Administration/ Skole A BV1 400 20

BV+RV 300 15

B BV1 450 20 BV+RV 338 15

Svømmehal/ -bassin

A/B SVU 300 0 A SV+BV 600 20 B SV+BV 670 10

Tabel 8.11.1 Varmebesparelser og merforbrug pr. m2 solfangerareal pr. år for forskellige bygningstyper.

Varmeanlæg Forklaring Solvarmeanlæg Forklaring

A

Varmeanlæg med høj virk-ningsgrad A mærket kedel Fjernvarme Elvarme

BV1

Brugsvandsanlæg med lav dæknings-grad: Anlægsydelse < 50 % af forbrug

B

Varmeanlæg med lavere virkningsgrad Ikke A mærket kedel

BV2 Brugsvandsanlæg med høj dæknings-grad: Anlægsydelse>50 % af forbrug

BV + RV Anlæg til både brugsvand og rumvarme

SVU Anlæg med uafdækkede solfangere for opvarmning af svømmebassin

SV + BV Anlæg med afdækkede solfangere for opvarmning af svømmehal/bassin samt brugsvand

Tabel 8.11.2 Forklaringer til Tabel 8.11.1

Den vedvarende energi er ren besparelse. De høje oliepriser har gjort de vedvarende energikilder til de økonomisk mest favorable. Og med de vedvarende energikilder får vi samtidig et renere miljø.

Investerer du i et moderne solvarme-, biovarme- eller jordvarmeanlæg, bliver din energibesparelse i kroner fra første dag større end afdrag og renter på et eventuelt lån.

Vil du også have glæde af alle fordelene, så læs mere og find din installatør på

72

38

Et pillefyr eller oliefyr (bioolie) sørger for opvarmning og brugs-vand i din bolig og reducerer

varmeregningen med op

til 50 % om året!

Nedgravede jordslanger med væske, som omdannes til opvarmning og brugsvand. Kræver lidt større investering, men sparer dig for op til

75 % på varmeregningen.

Som supplement til husets primære energikilde indsamles solens energi i solfangere og omdannes til varme eller brugsvand. Du kan spare op til 65 %

på varmtvandsregningen.

www.sologbio.dk

304


I tabel 8.1.3 ses hvorledes varmebesparelserne i tabel 8.1.1 skal korrigeres for orientering og hældning.

Hældning i fra vandret orientering

0-15 15 - 75 75-90

S 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 SSØ-S-SSV 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9

SØ-S-SV 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 ØSØ-S-VSV 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9

Ø-S-V 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 V-N-Ø 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5

Tabel 8.11.3 Korrektion for orientering og hældning Eksempel Ved et energicheck er det konstateret, at det nuværende varmeanlæg er et varmeanlæg med en lavere virknings-grad. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved installation af et brugsvandsanlæg med høj dækningsgrad. For at beregne en besparelse ved etablering af udekompensering er det nødvendigt at registrere følgende: Bygningstype Nuværende varmeanlæg Ønsket solvarmeanlæg

Bygningstype Nuværende varmeanlæg

Ønsket solvarmeanlæg

Varmebesparelse [kWh/m2/år]

Merforbrug el [kWh/m2/år]

Enfamilieshus Varmeanlæg med en lavere virkningsgrad

Brugsvandsanlæg med høj dækningsgrad

790 50

Tabel 8.11.4 Varmebesparelser og merforbrug pr. m2 solfangerareal pr. år.

Figur 8.1.2 Eksempler på solvarmeanlæg

305


8.2 Solceller

Figur 8.2.1 Eksempler på solcelleanlæg (Billederne er leveret af Thomas Brændgaard Nielsen, DONG Energy). Solceller bruges til at producere strøm. De omsætter solens stråling til elektrisk energi. Der findes grundlæggen-de to typer af anlæg: Net-tilsluttede solceller som man typisk sætter på taget af en privatbolig Solceller til batteridrift, der ofte ses i kolonihaver, på campingvogne og både.

De nettilsluttede anlæg tilsluttes den normale strømforsyning. Det er ikke umiddelbart muligt at konstatere, hvorvidt strømmen kommer fra nettet eller fra solcelleanlægget. Den eneste principielle forskel er, at hvis måle-ren løber ”baglæns” betyder det at solcelleanlægget producerer mere strøm end der forbruges. Et solcelleanlæg på 10 m2 kan yde ca. 1 kW. 10 m2 solcelleanlæg producerer ca. 800 kWh/år.

306


8.3 Biobrændsel

Figur 8.3.1 Bioenergi er energi som dannes ved forbrænding af biologisk materiale. De mest almindelige former for bio-brændsel er træ, træpiller, træflis og halm. Der findes grundlæggende fire typer af biobrændselsanlæg: Træpillefyr Træpilleovn Masseovn Brændeovn

Træpillefyr

Figur 8.3.2 Træpillefyr. Billedet er leveret af BAXI A/S Der findes to typer træpilleanlæg: Kompakte anlæg, hvor kedel og brændselsmagasin er bygget sammen, og stokerfyrede anlæg, hvor kedel og brændselsmagasin er adskilt. I pillefyrets kedel afbrændes træpiller lavet af f.eks. sammenpresset savsmuld. Varmen fra forbrændingen afgi-ves til boligens varmtvandsbeholder og udnyttes til rumvarme og varmt brugsvand via boligens centralvarmesy-stem.

307


De modulerende træpilleanlæg har den højeste virkningsgrad, idet tilførslen af træpiller og ilt foregår automatisk og hele tiden tilpasses det aktuelle varmebehov. I henhold til Bygningsreglementet skal alle biobrændselsfyrede kedler til fyring med biobrændsel og biomasse have en virkningsgrad, der mindst opfylder kedelklasse 3 i henhold til standarden DS/EN 303-5. For en kedel på eksempelvis 20 kW vil dette svare til en virkningsgrad på minimum 74,8 %, svarende til energi-klasse E. Virkningsgraden for nye biobrændselskedler ligger i dag på 75 – 90 % for manuelt fyrede kedler og 85 - 95 % for automatisk fyrede kedler. Træpilleovn En træpilleovn (se Figur 8.3.3) er noget mindre end et træpillefyr, men må ikke forveksles med en brændeovn. En træpilleovn ligner en brændeovn, men til forskel fra brændeovnen er der ikke konstant synlige flammer. En træpilleovn er udstyret med et magasin, som er indbygget i ovnen. Magasinet fyldes med træpiller, hvorefter den ønskede temperatur indstilles på ovnens termostat. Nu doserer pilleovnen automatisk den til temperaturen kræ-vede mængde træpiller. Træpillerne brændes af i ovnens brændeskål. Varmen fra flammerne afgives til de indvendige hedeflader. En blæser i ovnen sender hele tiden luft forbi de opvarmede hedeflader. Den opvarmede luft sendes herefter ud i boligen via en rist på ovnens forside. Når termostaten registrerer, at den ønskede temperatur er nået, stoppes forbrændingen i ovnen ved at blæseren puster flammerne i brændeskålen ud. Træpilleovne kan tildeles det nordiske miljømærke, Svanemærket. Svanemærket stiller krav om at virkningsgra-den for træpilleovnen skal være mindst 75 %. Masseovn En masseovn (se Figur 8.3.4) er en meget stor stenovn, som er indbygget centralt i boligen. En masseovn bygges individuelt og tilpasses varmebehovet i det enkelte hus. Ved fyring med savet, kløvet træbrænde når temperaturen i masseovnens kerne op omkring 1.000 grader. Ved den høje temperatur udnyttes 80 - 90 % af energien i brændslet. En masseovn passer godt til store, velisolerede huse. Den kan bruges størstedelen af året som eneste energikilde i et hus op til 100 m2, alt afhængig af husets udformning.

308


Figur 8.3.3 Træpilleovn

Figur 8.3.4 Masseovn

Brændeovn En brændeovn anvendes ofte som supplement til en anden varmkilde, som f.eks. elvarme, oliefyr eller naturgas. I brændeovnen afbrændes almindeligt savet, kløvet træ. Det er vigtigt, at der vælges en brændeovn med en kapa-citet, der passer til varmebehovet. Hvis brændeovnen er for stor, i forhold til varmebehovet, opnås en dårlig forbrænding. Ved korrekt fyring i brændeovnen, opnås den bedste udnyttelse af brændslet og den laveste udvikling af skadeli-ge partikler. Som tommelfingerregel kan der regnes med, at 1 kW fra brændeovnen kan opvarme et boligareal på 10 m2. Brændeovne kan tildeles det nordiske miljømærke, Svanemærket. Svanemærket stiller krav om at virkningsgra-den for brændeovnen skal være mindst 73 %. Endvidere stiller svanemærket krav til brændeovnens emission af kulilte (CO), organisk bundet kulstof (OCG) og partikler (se endvidere: www.ecolabel.dk).

Figur 8.3.5 Brændeovn Se endvidere information vedr. brændeovne på www.mst.dk/Luft/Braendeovne/

309


8.4 Varmepumper

Figur 8.44.8.4.1 Luft/luft varme-pumpe

Figur 8.44.2 Luft/vand varmepumpe

Figur 8.44.3 Væske/vand varmepumpe

Ældre olie- og gaskedler er kendetegnet ved at have relative ringe årsnyttevirkningsgrader (forholdet mellem kedlens årlige varmeproduktion og kedlens årlige brændselsforbrug). Elvarme er kendetegnet ved at have en års nyttevirkningsgrad på 100 %. Til gengæld er prisen på el mere end dobbelt så høj som prisen på andre brændselstyper. I dette afsnit ses besparelsespotentialer ved følgende ændringer af opvarmningsform: Oliefyret støbe- eller pladejernskedler fra før 1977 til væske / vand varmepumpe Oliefyret støbe- eller pladejernskedler fra efter 1977 til væske / vand varmepumpe Gasfyret støbe- eller pladejernskedler fra før 1977 til væske / vand varmepumpe Gasfyret støbe- eller pladejernskedler fra efter 1977 til væske / vand varmepumpe Gasfyret traditionel åben kedel (med atmosfærisk brænder) til væske / vand varmepumpe Gasfyret traditionel lukket kedel til væske / vand varmepumpe Elvarme til luft / luft varmepumpe

Nedenfor ses, i tabelform, varmeforbrug for ovennævnte opvarmningsformer. Varmeforbrugene er angivet som funktion af parcelhusets byggeår og areal. Grunden til at der vises varmeforbrug er, at opvarmningsformerne er baseret på forskellige brændselstyper med forskellige priser. Det er forudsat, at antallet af beboere er fire, samt at parcelhusets isoleringsgrad er efter de gældende regle-mentskrav det pågældende år. Der er endvidere anvendt et forbrug til opvarmning af varmt brugsvand på 3.000 kWh. Ved konvertering fra elvarme til luft / luft varmepumpe er det forudsat, at rumvarmebehovet kan dækkes med 60 %.

310


Oliekedler Varmeforbrug [kWh/år] - Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977

Byggeår Areal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 28.347 28.347 28.347 25.793 25.793 100 32.306 32.306 32.306 29.113 29.113 120 36.266 36.266 36.266 32.433 32.433 140 40.224 40.224 40.224 35.754 31.284 160 44.184 44.184 44.184 39.075 33.967 180 48.143 48.143 48.143 42.395 36.648 200 52.101 52.101 52.101 45.716 39.330 300 71.898 71.898 71.898 62.318 52.740

Tabel 8.44.1 Varmeforbrug [kWh/år] - Støbe- el. pladejernskedler fra efter 1977

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 21.804 21.804 21.804 19.308 19.308 14.313 11.817 11.817 11.817 100 25.674 25.674 25.674 22.553 22.553 16.311 13.190 13.190 13.190 120 29.545 29.545 29.545 25.799 25.799 18.309 14.563 14.563 14.563 140 33.415 33.415 33.415 29.045 24.675 20.306 13.752 13.752 13.752 160 37.285 37.285 37.285 32.291 27.298 22.303 14.813 14.813 14.813 180 41.155 41.155 41.155 35.537 29.919 24.301 15.874 15.874 15.874 200 45.025 45.025 45.025 38.783 32.540 26.299 16.935 16.935 16.935 300 64.376 64.376 64.376 55.012 45.649 36.287 22.242 22.242 22.242

Tabel 8.44.2

311


Gaskedler Varmeforbrug [kWh/år] - Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 28.347 28.347 28.347 25.793 25.793 100 32.306 32.306 32.306 29.113 29.113 120 36.266 36.266 36.266 32.433 32.433 140 40.224 40.224 40.224 35.754 31.284 160 44.184 44.184 44.184 39.075 33.967 180 48.143 48.143 48.143 42.395 36.648 200 52.101 52.101 52.101 45.716 39.330 300 71.898 71.898 71.898 62.318 52.740


ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 21.804 21.804 21.804 19.308 19.308 14.313 11.817 11.817 11.817 100 25.674 25.674 25.674 22.553 22.553 16.311 13.190 13.190 13.190 120 29.545 29.545 29.545 25.799 25.799 18.309 14.563 14.563 14.563 140 33.415 33.415 33.415 29.045 24.675 20.306 13.752 13.752 13.752 160 37.285 37.285 37.285 32.291 27.298 22.303 14.813 14.813 14.813 180 41.155 41.155 41.155 35.537 29.919 24.301 15.874 15.874 15.874 200 45.025 45.025 45.025 38.783 32.540 26.299 16.935 16.935 16.935 300 64.376 64.376 64.376 55.012 45.649 36.287 22.242 22.242 22.242

Tabel 8.44.4 Varmeforbrug [kWh/år] - Traditionel åben gaskedel

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 22.679 22.679 22.679 20.139 20.139 15.059 12.520 12.520 100 26.615 26.615 26.615 23.440 23.440 17.091 13.917 13.917 120 30.552 30.552 30.552 26.742 26.742 19.123 15.313 15.313 140 34.488 34.488 34.488 30.043 25.599 21.154 14.488 14.488 160 38.425 38.425 38.425 33.345 28.266 23.186 15.568 15.568 180 42.361 42.361 42.361 36.647 30.933 25.218 16.647 16.647 200 46.297 46.297 46.297 39.949 33.599 27.250 17.726 17.726 300 65.981 65.981 65.981 56.456 46.933 37.409 23.123 23.123

Tabel 8.44.5

312


Oliekedler Varmeforbrug [kWh/år] - Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977

Byggeår Areal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 28.347 28.347 28.347 25.793 25.793 100 32.306 32.306 32.306 29.113 29.113 120 36.266 36.266 36.266 32.433 32.433 140 40.224 40.224 40.224 35.754 31.284 160 44.184 44.184 44.184 39.075 33.967 180 48.143 48.143 48.143 42.395 36.648 200 52.101 52.101 52.101 45.716 39.330 300 71.898 71.898 71.898 62.318 52.740


ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 21.804 21.804 21.804 19.308 19.308 14.313 11.817 11.817 11.817 100 25.674 25.674 25.674 22.553 22.553 16.311 13.190 13.190 13.190 120 29.545 29.545 29.545 25.799 25.799 18.309 14.563 14.563 14.563 140 33.415 33.415 33.415 29.045 24.675 20.306 13.752 13.752 13.752 160 37.285 37.285 37.285 32.291 27.298 22.303 14.813 14.813 14.813 180 41.155 41.155 41.155 35.537 29.919 24.301 15.874 15.874 15.874 200 45.025 45.025 45.025 38.783 32.540 26.299 16.935 16.935 16.935 300 64.376 64.376 64.376 55.012 45.649 36.287 22.242 22.242 22.242

Tabel 8.44.2

313


Gaskedler Varmeforbrug [kWh/år] - Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 28.347 28.347 28.347 25.793 25.793 100 32.306 32.306 32.306 29.113 29.113 120 36.266 36.266 36.266 32.433 32.433 140 40.224 40.224 40.224 35.754 31.284 160 44.184 44.184 44.184 39.075 33.967 180 48.143 48.143 48.143 42.395 36.648 200 52.101 52.101 52.101 45.716 39.330 300 71.898 71.898 71.898 62.318 52.740


ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 21.804 21.804 21.804 19.308 19.308 14.313 11.817 11.817 11.817 100 25.674 25.674 25.674 22.553 22.553 16.311 13.190 13.190 13.190 120 29.545 29.545 29.545 25.799 25.799 18.309 14.563 14.563 14.563 140 33.415 33.415 33.415 29.045 24.675 20.306 13.752 13.752 13.752 160 37.285 37.285 37.285 32.291 27.298 22.303 14.813 14.813 14.813 180 41.155 41.155 41.155 35.537 29.919 24.301 15.874 15.874 15.874 200 45.025 45.025 45.025 38.783 32.540 26.299 16.935 16.935 16.935 300 64.376 64.376 64.376 55.012 45.649 36.287 22.242 22.242 22.242

Tabel 8.44.4 Varmeforbrug [kWh/år] - Traditionel åben gaskedel

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 22.679 22.679 22.679 20.139 20.139 15.059 12.520 12.520 100 26.615 26.615 26.615 23.440 23.440 17.091 13.917 13.917 120 30.552 30.552 30.552 26.742 26.742 19.123 15.313 15.313 140 34.488 34.488 34.488 30.043 25.599 21.154 14.488 14.488 160 38.425 38.425 38.425 33.345 28.266 23.186 15.568 15.568 180 42.361 42.361 42.361 36.647 30.933 25.218 16.647 16.647 200 46.297 46.297 46.297 39.949 33.599 27.250 17.726 17.726 300 65.981 65.981 65.981 56.456 46.933 37.409 23.123 23.123

Tabel 8.44.5

314


Varmeforbrug [kWh/år] - Traditionel lukket gaskedel

ByggeårAreal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 20.363 20.363 20.363 17.921 17.921 13.036 10.595 10.595 10.595 100 24.147 24.147 24.147 21.095 21.095 14.990 11.937 11.937 11.937 120 27.933 27.933 27.933 24.269 24.269 16.944 13.280 13.280 13.280 140 31.718 31.718 31.718 27.444 23.170 18.897 12.487 12.487 12.487 160 35.503 35.503 35.503 30.619 25.735 20.851 13.525 13.525 13.525 180 39.288 39.288 39.288 33.793 28.299 22.804 14.563 14.563 14.563 200 43.073 43.073 43.073 36.968 30.863 24.758 15.600 15.600 15.600 300 61.999 61.999 61.999 52.841 43.684 34.526 20.790 20.790 20.790

Tabel 8.44.6 Elvarme Varmeforbrug [kWh/år]

Byggeår Areal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 16.778 16.778 16.778 14.556 14.556 10.111 7.889 7.889 7.889 100 20.222 20.222 20.222 17.444 17.444 11.889 9.111 9.111 9.111 120 23.667 23.667 23.667 20.333 20.333 13.667 10.333 10.333 10.333 140 27.111 27.111 27.111 23.222 19.333 15.444 9.611 9.611 9.611 160 30.556 30.556 30.556 26.111 21.667 17.222 10.556 10.556 10.556 180 34.000 34.000 34.000 29.000 24.000 19.000 11.500 11.500 11.500 200 37.444 37.444 37.444 31.889 26.333 20.778 12.444 12.444 12.444 300 54.667 54.667 54.667 46.333 38.000 29.667 17.167 17.167 17.167

Tabel 8.44.7 Væske/vand varmepumpe Varmeforbrug [kWh/år]

Byggeår Areal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 4.661 4.661 4.661 4.043 4.043 2.809 2.191 2.191 2.191 100 5.617 5.617 5.617 4.846 4.846 3.303 2.531 2.531 2.531 120 6.574 6.574 6.574 5.648 5.648 3.796 2.870 2.870 2.870 140 7.531 7.531 7.531 6.451 5.370 4.290 2.670 2.670 2.670 160 8.488 8.488 8.488 7.253 6.019 4.784 2.932 2.932 2.932 180 9.444 9.444 9.444 8.056 6.667 5.278 3.194 3.194 3.194 200 10.401 10.401 10.401 8.858 7.315 5.772 3.457 3.457 3.457 300 15.185 15.185 15.185 12.870 10.556 8.241 4.769 4.769 4.769

Tabel 8.44.8

315


Luft/vand varmepumpe Varmeforbrug [kWh/år]

Byggeår Areal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 5.243 5.243 5.243 4.549 4.549 3.160 2.465 2.465 2.465 100 6.319 6.319 6.319 5.451 5.451 3.715 2.847 2.847 2.847 120 7.396 7.396 7.396 6.354 6.354 4.271 3.229 3.229 3.229 140 8.472 8.472 8.472 7.257 6.042 4.826 3.003 3.003 3.003 160 9.549 9.549 9.549 8.160 6.771 5.382 3.299 3.299 3.299 180 10.625 10.625 10.625 9.063 7.500 5.938 3.594 3.594 3.594 200 11.701 11.701 11.701 9.965 8.229 6.493 3.889 3.889 3.889 300 17.083 17.083 17.083 14.479 11.875 9.271 5.365 5.365 5.365

Tabel 8.44.9 Luft/luft varmepumpe + elvarme Varmeforbrug [kWh/år]

Byggeår Areal 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

80 11.178 11.178 11.178 9.859 9.859 7.221 5.902 5.902 5.902 100 13.222 13.222 13.222 11.573 11.573 8.276 6.627 6.627 6.627 120 15.267 15.267 15.267 13.288 13.288 9.331 7.352 7.352 7.352 140 17.311 17.311 17.311 15.003 12.694 10.386 6.924 6.924 6.924 160 19.356 19.356 19.356 16.717 14.080 11.441 7.485 7.485 7.485 180 21.400 21.400 21.400 18.432 15.465 12.497 8.045 8.045 8.045 200 23.444 23.444 23.444 20.147 16.849 13.552 8.605 8.605 8.605 300 33.667 33.667 33.667 28.720 23.774 18.828 11.409 11.409 11.409

Tabel 8.44.10 Eksempel Ved et energicheck er det konstateret, at den nuværende opvarmningsform er elvarme. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved installation af en varmepumpe. For at beregne en besparelse ved etablering af udekompensering er det nødvendigt at registrere følgende: Byggeåret Arealet af bygningen Nuværende opvarmningsform Ønsket opvarmningsform (varmepumpe type)

316



Byggeår Opvarmet areal [m2]

Nuværende opvarmningsform Ønsket opvarmningsform

1970 140 Elvarme Luft/luft varmepumpe + elvarme Tabel 8.44.11 Ved hjælp af dataene i Tabel 8.44.7 og Tabel 8.44.10 er det nu muligt at bestemme det nuværende og opnåelige varmeforbrug ved ændring af opvarmningsformen. Varmeforbrug og varmebesparelse

Nuværende varmeforbrug [kWh]

Opnåeligt varmeforbrug [kWh]

Varmebesparelse [kWh]

19.333 12.694 6.639 Tabel 8.44.12

317


9 Energimærkning af bygninger og tekniske eftersyn Energimærkningsordningen for bygninger er et led i gennemførelsen af EU's bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. Målet er at reducere energiforbruget i bygninger. Energimærkningsordningen gælder for nye såvel som eksisterende bygninger, undtagen bygninger til erhvervs-mæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding o.l. Endvidere er bygninger til industri, håndværk m.v. samt el-, gas- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v. undtaget. Energimærkningen foretages af to typer energikonsulenter: Energikonsulenter for enfamiliehuse og energikonsu-lenter for flerfamiliehuse, handel/service og offentlige bygninger. Eftersyn af kedler gælder for oliefyrede kedler og fastbrændselskedler til kul og koks, som er over 5 år gamle. Derudover skal der foretages et mere omfattende engangseftersyn af det samlede varmeanlæg, når kedlen er mere end 15 år uanset brændselstype (dog ikke hvor biobrændsel er det primære brændsel). Det samlede varme-anlæg omfatter ud over kedelanlægget også beholdere, rør, pumper, automatik, kanaler og radiatorer. Kedeleftersynet hvert 5. år kan foretages af en oliefyrsmontør evt. fra et olieselskab, en skorstensfejer eller en vvs- og gas-installatør. For 15. års eftersynet er det en oliefyrsmontør, en vvs- og gas-installatør eller en energi-konsulent, der udfører eftersynet. Fra den 1. januar 2009 kan energimærkninger af bygninger ses på den Offentlige Informations Server (OIS). Se endvidere hjemmesiden www.ois.dk. 9.1 Energimærkning af enfamiliehuse 9.1.1 Lovgivning Ifølge lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, skal der fremlægges en gyldig energimærkning, når et enfamiliehus over 60 m2 skal sælges. Fra 1. juli 2009 skal enfamiliehuse over 60 m2 også energimærkes ved udlejning og ved overdragelse af andel eller anpart. 9.1.2 Energimærke Energimærkningen giver et overblik over bygningens samlede energiforbrug og mulighederne for at reducere primært varmeforbruget og sekundært el- og vandforbruget. Det samlede energiforbrug omfatter energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygnings-installationer (f.eks. elforbrug til cirkulationspumper, ventilatorer eller blæsere i gaskedler). På forsiden af energimærkningen findes selve energimærket. Energimærket viser på en skala fra A til G, hvor stort energiforbrug ejendommen har. A er det bedst opnåelige energimærke og G er det dårligst opnåelige. Da energimærkningen udarbejdes i forbindelse med salg eller leje af en ejendom og på et tidspunkt, hvor den kommende ejer ikke er kendt, tager energikonsulenten udgangspunkt i et beregnet forbrug på basis af en stan-dardanvendelse af ejendommen. Et beregnet forbrug giver den nye husejer et reelt billede af det typiske energiforbrug for ejendommen. Det bli-ver herved muligt at bruge mærkningen til at sammenligne energiforbruget i forskellige ejendomme på samme grundlag og lade sammenligningen indgå ved en vurdering af ejendommene.

318


9.1.3 Forslag til forbedringer Energimærkningen indeholder en detaljeret liste med forslag til forbedringer for henholdsvis varme, vand og el. Det er her, man helt konkret kan se, hvordan der kan spares energi i ejendommen. Mærkningen oplyser, hvor meget det erfaringsmæssigt vil koste at få udført de foreslåede forbedringer, hvor stor en besparelse der kan forventes, og det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. 9.1.4 Statusbeskrivelse af ejendommen Energimærkningen indeholder en beskrivelse af bygningens energimæssige egenskaber, bygningsdel for byg-ningsdel. I den kan man læse en statusbeskrivelse af ejendommen. Beskrivelsen giver oplysninger om isolerin-gen på loftet, vinduernes isoleringsevne osv. Samtidig indeholder den en uddybende beskrivelse af de prissatte besparelsesforslag.

Figur 9.1.1 Eksempel på energimærkning af enfamilieshus

319


9.2 Energimærkning af sommerhuse 9.2.1 Lovgivning Sommerhuse på 60 m2 og derover skal energimærkes ved salg efter samme regler som enfamiliehuse eller efter en forenklet metode, hvor der ikke foretages beregning af forbruget, og hvor der ikke angives forslag til forbed-ringer. En energimærkning af et sommerhus er gyldigt i 10 år, hvis huset er under 120 m2. Er sommerhuset stør-re, er det gyldigt i 5 år. 9.3 Energimærkning af flerfamiliehuse 9.3.1 Lovgivning Ifølge lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, skal der foreligge en gyldig energimærkning, når en ejerlejlighed i en etageboligbebyggelse skal sælges. Ejendomme der er over 1.000 m2 skal energimærkes hvert 5. år uanset om der finder et salg sted. Pr. 1. juli 2008 blev der endvidere indført, at der skal foreligge en gyldig energimærkning ved udlejning af lej-ligheder og ved salg af andels- og anpartslejligheder, herunder ideelle anparter.

Alle nye flerfamiliehuse skal energimærkes, inden de tages i brug.

I flerfamiliehuse over 1000 m² har ejeren eller ejerforeningen pligt til at foretage månedlige registreringer af ejendommens fælles forbrug af energi og vand. 9.3.2 Energimærke Energimærkningen er principielt identisk med energimærkningen for enfamilieshuse (se afsnit 9.1.2). Eneste forskel er, at energimærkningen for flerfamiliehuse indeholder oplysninger om ejendommens reelle varmefor-brug og udgifterne hertil.

9.3.3 Forslag til forbedringer Listen med forslag til forbedringer er principielt identisk med listen for enfamilieshuse (se afsnit 9.1.3). Energi-mærkningen for flerfamiliehuse indeholder dog også en liste til forbedringer ved renovering. Ved renovering af en ejendom er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen.

9.3.4 Statusbeskrivelse af ejendommen Statusbeskrivelsen er principielt identisk med statusbeskrivelsen for enfamilieshuse (se afsnit 9.1.4).

320


Figur 9.3.1 Eksempel på energimærkning af flerfamilieshus.

321


9.4 Energimærkning af erhvervs- og offentligt byggeri 9.4.1 Lovgivning Ifølge lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, skal der fremlægges en gyldig energimærkning, for alle bygninger til erhvervsformål inden for handel, service og administration samt offentlige bygninger, når de sælges. Kravet gælder ikke bygninger til industriel produktion o.l.

Pr. 1. juli 2008 blev der endvidere indført, at der skal der fremlægges gyldig energimærkning ved udlejning eller ved overdragelse af andel eller anpart.

Ejendomme der er over 1.000 m2 skal energimærkes hvert 5. år.

For offentligt byggeri er der skærpede krav, idet alle bygninger over 60 m² skal energimærkes regelmæssigt hvert 5. år. Offentlige bygninger under 1.000 m², som ikke tidligere har været energimærket, skal være energimærket første gang senest den 1. januar 2008. Alle nye fritliggende bygninger over 60 m² skal energimærkes, inden de tages i brug.

9.4.2 Energimærke Energimærkningen er principielt identisk med energimærkningen for enfamilieshuse (se kapitel 9.1.2). Eneste forskel er, at energimærkningen for flerfamiliehuse indeholder oplysninger om ejendommens reelle varmefor-brug og udgifterne hertil.

9.4.3 Forslag til forbedringer Listen med forslag til forbedringer er principielt identisk med listen for enfamilieshuse (se kapitel 9.1.3). Ener-gimærkningen for erhvervs- og offentligt byggeri indeholder dog også en liste til forbedringer ved renovering. Ved renovering af en ejendom er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen.

9.4.4 Statusbeskrivelse af ejendommen Statusbeskrivelsen er principielt identisk med statusbeskrivelsen for enfamilieshuse (se kapitel 9.1.4).

322


Figur 9.4.1 Eksempel på energimærkning af handelsvirksomhed.

323


9.5 Teknisk eftersyn af kedler og varmeanlæg 9.5.1 Lovgivning Som led i indsatsen for at spare på energien er det blevet lovpligtigt for bygningsejere at få en teknisk ekspert til at syne kedler. Eftersyn af tekniske anlæg omfatter: 1. Regelmæssige eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og kedelanlæg for fastbrændsel 2. Regelmæssige eftersyn af gasfyrede kedelanlæg 3. Engangseftersyn af oliefyrede og fastbrændselsfyrede varmeanlæg 4. Engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg Kort om ordningerne:

Olie- og fastbrændselskedler (ikke biobrændsel) skal gennemgå et lovpligtigt regelmæssigt eftersyn hvert femte år.

For gaskedelanlæg over 100 kW skal der foretages et lovpligtigt eftersyn hvert 4. år.

Oliekedler skal renses mindst en gang om året af en teknisk ekspert. Dette gælder dog ikke de typer af

kedler, som skorstensfejeren har pligt til at rense efter skorstensfejningen.

Derudover skal ejer have foretaget et mere omfattende engangseftersyn af ejendommens samlede varme-anlæg, når kedlerne fylder 15 år uanset brændselstype (dog ikke hvor biobrændsel er det primære brænd-sel). Det samlede varmeanlæg omfatter ud over kedelanlægget også beholdere, rør, pumper, automatik og radiatorer. Engangseftersynet kan erstatte et regelmæssigt eftersyn.

Det er lovpligtigt at gennemføre et regelmæssigt eftersyn af oliekedler og fastbrændselskedler senest 5 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden – altså inden 1. september 2011. For gasfyrede anlæg skal eftersynet finde sted senest 4 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden, – inden 1. septem-ber 2010. For 15-års engangseftersynet gælder, at ejeren har pligt til at få foretaget eftersynet, når kedlen fylder 15 år, dog senest den 31. december 2010, hvis kedlen er fyldt 15 år, før den 1. september 2006. Bygninger, der er omfattet af regelmæssig energimærkning (ejendomme over 1.000 kvadratmeter og alle offent-lige bygninger) skal ikke have gennemført et 15-års engangseftersyn. 9.5.2 Indhold og eftersynsrapport Det lovpligtige 5 års eftersyn omfatter en registrering af grundoplysninger om anlægget, inspektion af anlæggets driftstilstand og et måle- og registreringsprogram. Målingerne og registreringerne vedrører bl.a. årligt brutto brændselsforbrug, røggastemperatur, iltprocent og temperatur af forbrændingsluft. Ud fra målingerne vurderes anlæggets årsvirkningsgrad, og der udarbejdes en række gode råd samt egentlige besparelsesforslag med angi-velse af størrelsen af energibesparelsen og økonomien i besparelsen. Resultatet af eftersynet sammenfattes i en rapport til anlæggets ejer/bruger. Det lovpligtige 15 års engangseftersyn omfatter, foruden ovenstående kedelmålinger og -registreringer, en regi-strering af varmefordelingsanlægget som f.eks. anlægstype, antal radiatorer med termostater, antal meter uisole-rede rør, mulighed for klimastyring og dimensionerende radiatoreffekt. Resultatet af engangseftersynet sammen-fattes i en rapport til anlæggets ejer/bruger.

324


9.6 Teknisk eftersyn af ventilations- og klimaanlæg 9.6.1 Lovgivning Som led i indsatsen for at spare på energien indførtes der fra 1. januar 2008 lovpligtigt eftersyn af større ventila-tionsanlæg og klimaanlæg. Et ventilationsanlæg er omfattet af ordningen, hvis summen af mærkepladeeffekterne for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er over 5 kW. Har anlægget kun udsugning, gælder de 5 kW for ventilatormotoren i udsugningen. For klimaanlæg gælder, at et anlæg er omfattet af ordningen, hvis mærkepladeeffekten for kom-pressormotoren er over 4 kW.

Ventilations- og klimaanlæg skal efterses mindst hvert femte år. Ejeren/brugeren af anlægget vælger selv på hvilket tidspunkt af året, eftersynet skal gennemføres. Klimaanlæg bør efterses i den varme periode, mens anlæg med varmegenvinding bør efterses i den kolde periode. Ventilations- og klimaanlæg i bygninger til erhvervsmæssig produktion i forbindelse med industri, håndværk, landbrug, gartneri o. l. er undtaget fra ordningen. Ordningen vil omfatte i alt omkring 50.000 ventilationsanlæg og 15.000 klimaanlæg. Elforbruget i disse anlæg anslås til 680 GWh/år og opvarmningen af ventilationsluften anslås til 1400 GWh/år. Den samlede årlige energi-udgift til anlæggene i ordningen er omkring 1,4 mia. kr. 9.6.2 Indhold og eftersynsrapport Det lovpligtige ventilationseftersyn omfatter en registrering af grundoplysninger om anlægget, inspektion af anlæggets driftstilstand og et måleprogram. Målingerne vedrører ventilatorernes optagne el-effekter og anlæg-gets volumenstrømme, trykforhold og temperaturer. Ud fra målingerne vurderes anlæggets energieffektivitet, og der udarbejdes en række gode råd samt egentlige besparelsesforslag med angivelse af størrelsen af energibespa-relsen og økonomien i besparelsen. Resultatet af eftersynet sammenfattes i en rapport til anlæggets ejer/bruger. Det lovpligtige ventilationseftersyn omfatter ikke vedligehold eller justering af anlægget.

Figur 9.6.1 Varmeanlæg

Figur 9.6.2 Ventilationsanlæg

325


9.7 TEKNIQ’s energihåndbog ctr. energimærking af bygninger I Danmark er der igennem en årrække udarbejdet et meget stort antal energimærker for bygninger, med henblik på at påvise og angive muligheder for energibesparelser i både klimaskærmen og i de tekniske installationer. Men undersøgelser har imidlertid vist, at der er mange energimærker og dermed undersøgte bygninger, hvor påviste energibesparelsesmuligheder ikke er realiserede. Energieffektiviseringshåndbogens teknologiområder og strukturelle opbygning, vil med udgangspunkt i checkli-ster og nærmere undersøgelser være særdeles egnede som støtteværktøj til yderligere teknisk analyse og vurde-ring af allerede påpegede energispareforslag i energimærker. Men håndbogen forventes også at blive særdeles anvendelig til yderligere at identificere forslag til energieffektivisering og energibesparelser, også med udgangs-punkt i allerede udarbejdet energimærke for en bygning. Et energimærke kan typisk indeholde energisparetiltag, der vedrører bygningstekniske emneområder som tag/loft, etageadskillelse, ydervægge, vinduer, døre m.m. og energitekniske emner/installationer som fyr/kedel, varmeanlæg med radiatorer, automatik m.m. Disse emneområder indgå også i Energieffektiviseringshåndbogen. Efterfølgende er givet eksempler på, hvorledes besparelsesforslag, som er angivet i energimærker, kan relateres til Energieffektiviseringshåndbogens tjeklister og nærmere undersøgelser, og hvor håndbogen således kan under-støtte, uddybe og dermed medvirke til at konkretisere besparelsesforslagene. Eksempel 1 Afsnit 9, pkt. 9.1.4 - Energimærkning – besparelsesforslag 1 Under pkt. 1 er angivet forslag til efterisolering af hanebånd på loft og skunkrum. I håndbogen søges til energicheckskema for klimaskærm – afsnit 5.9 – under tag/loft. Her henviser der til nær-mere undersøgelser under klimaskærm - afsnit 6.9.1 tag/loft. Under dette kan forskellige specifikke og uddyben-de efterisoleringsforslag analyseres og vurderes tillige med tilhørende opnåede energibesparelser. Eksempel 2 Afsnit 9, pkt. 9.1.4 – Energimærkning - besparelsesforslag 5 Under pkt. 5 er angivet forslag til udskiftning af kedel og etablering af natsænkning I håndbogen søges til energicheckskema for varmeanlæg og vandinstallationer – afsnit 5.2 – under kedelanlæg. Her henvises til nærmere undersøgelser under – afsnit 6.2 udskiftning af kedelanlæg. Under dette afsnit 6.2.9 er uddybende angivet besparelsespotentiale ved ændring fra en opvarmningsform til en anden, f.eks. fra oliefyret støbe- eller pladejernskedel fra før 1977 til kondenserende oliekedel. Til yderligere støtte og specificering af besparelsesmuligheder for kedelanlæg indgår tillige en række skemaer med angivet årlige besparelsesmuligheder opdelt efter areal og byggeår.

326


10 Energistyring 10.1 Hvad er energistyring ? Energistyring er en systematisk metode, som ved kontrol og overvågning sikrer en effektiv drift af virk-somhedens energiforbrugende anlæg. Energistyring er: • Et middel til opnåelse af lavest mulig energiforbrug og tilhørende driftsomkostninger • Et middel til at fastholde opnåede energibesparelser • Energibesparende i kraft af øget opmærksomhed • Et middel til at afdække nye muligheder for at effektivisere energiforbruget • Emissionsbegrænsende - især CO2 Energistyring kan illustreres ved følgende energistyringscirkel:

KORTLÆGNING

FEJLRETNING,ENERGIEFFEKTIVISERING,

STATUS OG BUDGETLÆGNING

BEREGNING,SAMMENLIGNING

OG DANNELSEAF NØGLETAL

ANALYSE +VURDERING

REGISTRERING

“se”

“beslutte”

“handle”“tænke”

Energistyring

Figur 10.1.1

327


“se”

“beslutte”

“handle”“tænke”

Energistyring

Energistyring består af følgende faser: • Registrering af energiforbrug og parametre/faktorer som har betydning for energiforbruget. (“Ser”, hvor energien bruges). • Beregning og sammenligning af registreret forbrug, nøgletalsdannelse (Tænke). • Analyse og vurdering af registrerede data og af nøgletal og sammenligning med allerede kendte nøgle- og

referencetal. (Beslutte energieffektivisering). • Fejlretning, energieffektivisering. Status og budgetlægning af energiforbrug for det kommende år. (Handle og gennemføre). Et vigtigt element for at kunne arbejde med energistyring er, at der allerede er udført eller at der gennemføres en kortlægning af energiforbrugende anlæg og udstyr. Herved fås et godt overblik over, hvor energien anvendes og hvor meget. Kortlægningen skal danne baggrund for valg af målepunkter og nøgletal, som anvendes i energisty-ringen. Energistyringsprocessen udføres i reglen med et fast tidsinterval eller efter faste definerede procescykler. Især har energistyringscirklen tre faser, der er evigt tilbagevendende: Registrerings-, analyse- og budgetfasen. Normalt kommer man cirklen rundt på et år med en årlig statusopgørelse. Men i mellemtiden registreres og ana-lyseres data i faste tidsintervaller på en dag, en uge, en måned eller lign. afhængigt af de tekniske muligheder for registrering og det ønskede detaljeringsniveau. Ved status – efter hvert gennemløb – skal det være muligt at forklare energiforbruget ud fra sammenhængen med registrerede produktions- og procesforhold. For større afvigelser bør der kunne findes en sandsynlig forklaring. Under registreringsfasen indsamles energi- og produktionsdata med faste tidsmæssige mellemrum eller proces-cykler. Den daglige energistyring består i, at der under registreringsfasen jævnligt checkes, at de registrerede data og beregnede nøgletal stemmer overens med budgetter. Såfremt de opstillede sammenhænge ikke længere er relevante, fx på grund af omlægning i produktionen eller ændrede procesforhold, skal der justeres herfor. Efter registreringsfasen skal mængden af energi- og produktionsdata analyseres med henblik på opstilling af de relevante sammenhænge. Ved analysen findes, udledes og opstilles nøgletal, som benyttes til sammenligninger med tidligere nøgletal, referencetal eller evt. med nøgletal fra andre processer eller virksomheder. Sammenlig-ninger på basis af nøgletal kan vise noget om virksomhedens udvikling i brugen af energi, og hvorledes det nu-værende energiforbrugsniveau er placeret i forhold til det, der med rimelighed kan opnås. Analysen sigter endvi-dere på at dele energiforbruget i en del, der kan forklares ud fra registerede produktionsforhold og en del, der behøver en nærmere forklaring evt. ved at inddrage flere registrerbare forhold i analysen. Afvigelser, der ikke umiddelbart kan finde en forklaring, kan skyldes fejlbehæftede tekniske installationer, an-læg, apparater m.m. Fejl i energiforbrugende systemer bør rettes så hurtigt som muligt for at undgå unødigt energiforbrug. Det er klogt, under analysen, at forsøge at finde tendenser og mønstre i energiforbruget i relation til processerne, som kan forbedre de forklarende sammenhænge. Budgettet revideres fx én gang årligt. Budgettet baseres mest fornuftigt på det kendskab, der allerede er opnået gennem opstilling af relevante sammenhænge mellem energiforbrug og produktion i tidligere perioder og over-ført til den fremtidige periode. Forskelle mellem budget og aktuelt energiforbrug bør altid kunne spores ind til sandsynlige og troværdige forklaringer og vurderes ud fra nøgletal. På samme tid må mindre afvigelser accepte-res, især når der ses på korte tidsintervaller, hvor statistiske usikkerheder kan slå igennem.

328


Imellem energistyringscirklens faser bør der foretages ændringer i procesanlæggene med henblik på en reduktion eller fjernelse af overflødigt energiforbrug. Når som helst fejl er blevet rettet, eller ændringer er foretaget i pro-duktionsanlæggene, bør effekten af dette kunne vise sig i energistyringen og her ikke mindst vedr. nøgletallene. I modsat fald kan anstrengelserne vise sig at være sat ind på områder, der ikke er signifikante nok til at adskille sig fra normale periodiske fluktuationer i energiforbruget. Med bestemt intervaller fx. et år skal der gøres status. Ved status opgøres effekten af det energistyringsarbejde og de energistyringstiltag, der er foretaget siden sidste status og budget. Status skulle gerne vise, at energiforbru-get er under kontrol og helst, at den energiansvarliges anstrengelser har båret frugt i form af en væsentlig reduk-tion i det konstaterede energiforbrug. 10.2 Formål med energistyring Energistyring skal bl.a. klarlægge: • Hvor meget energi bruges ? • Hvad bliver energien brugt til ? • Hvor effektivt udnyttes energien ? • Hvor meget kan energiforbruget reduceres? Hvad kræves der af energistyring ? Systematik • Tidsplan, registreringsskemaer Målere, strategisk placerede + målemetoder • Termometer, CO2-måler, timetæller, stopur, kWh-måler, kW-målere, varmeenergimålere, anemometer, ma-

nometer, hygrometer m.m. Beregningsværktøj • Blyant, papir og lommeregner (evt. suppleret med EDB) Præsentation • Kurvetegninger - grafisk fremstilling Organisering • Energiansvarlig • Budget • Sund fornuft

329


10.3 Igangsætning af energistyring Organisering og energistyring Energistyring bør bestå af basale elementer som: • Energimålere placeret strategisk i produktionsanlægget • Registrering af forhold af betydning for energiforbruget, fx. producerede enheder, udetemperatur osv. • Analyseværktøjer og -metoder til sammenligning mm. • Organisation beregnet på systematisk energistyring Det er vigtigt for energistyringen, at alle større energiforbrugende anlæg er udstyret med måleinstrumenter for at gøre det muligt at finde hvor, hvornår og hvor meget energi, der faktisk forbruges. Energimålingerne kan være direkte energimålere som f.eks. el-målere eller indirekte målere som fx. timetællere, flowmålere og lign. Indsigt i proces- og produktionsforhold er af stor betydning. Her kan moderne avanceret procesautomatik være en nyttig kilde til information. Vigtigt er det imidlertid, at energiforbruget kan sættes i forhold til registrerbare størrelser såsom antal producerede enheder mm., dvs. at der kan dannes nøgletal. Analyseværktøj og -metode skal være tilpasset information om proces- og produktionsforhold, der kan registre-res og målsættes under hensyn til energiforbruget, produktionsforhold og det detaljeringsniveau, der kan håndte-res. 10.4 Energiforbrugsregistrering Energiforbrugsregistrering er alfa og omega i enhver form for energistyring. Registreringen er grundlaget for at kunne arbejde med en række vigtige faser som beskrevet foran i dette afsnit, nemlig beregning, sammenligning og dannelse af nøgletal, analyse, fejlretning og energibudgetlægning for kontrol og overvågning af energiforbru-get. Kortlægning af hvor energien forbruges opdelt på f. eks. energikilder, bygnings- og anlægsområder, teknologi-områder, apparater og udstyr er ligeledes en vigtig forudsætning for at kunne fokusere på arbejdet med at identi-ficere energieffektiviseringsmuligheder og gennemføre energibesparelser. Alt for ofte er der f. eks. hos store energibrugere kun installeret de såkaldte obligatoriske afregningsmålere for el, vand og varme. Det er herved ikke muligt at arbejde med og gennemføre kvalificeret og effektiv energistyring på delforbrugsområderne. Problemet er specifikt, at det ikke er muligt at se, hvor stor en del af el-, vand- eller var-meforbruget, der medgår til de forskellige bygningsdele, anlægs- og installationsdele, apparater og udstyr etc. Endvidere er det meget vanskeligt at vurdere og dokumentere energispareeffekten ved gennemførelse af energi-besparende tiltag. En hovedafregningsmåler for el registrerer det samlede elforbrug (akkumuleret forbrug) til ventilationsanlægget, varmeanlægget, køling, belysning, it, apparater og udstyr, køkken, frys/køling. Gennemføres der eksempelvis et energibesparende tiltag på ventilationsanlægget i en kontorbygning ved at udskifte ventilatormotorerne til ener-gieffektive motorer og et samtidigt tiltag ved at udskifte eksisterende standardlyskilder til lavenergilyskilder på dele af belysningsanlægget og at der fortsat er ændringer/variationer i brugsmønstret af bygningen og lokalerne, vil det være overordentligt vanskeligt at fastslå eller dokumentere energispareeffekten af det enkelte energispare-tiltag. I nedenstående figur er vist, hvordan en måle-/registreringsplan kunne se ud for f.eks. en større kontorbygning eller institution. Figuren viser de 3 hovedafregningsmålere (1. el, 2. varme og 3. vand).

330


Elforbruget opdeles/registreres via bimålere, således at det bliver muligt at følge delforbruget på de væsentligste hoveddelområder. Tilsvarende er vist måle-/registreringsplan for varme og vand. Et passende antal bimålere vil således på afgørende vis kunne forbedre energistyringsarbejdet. Der kommer ”styr på energiforbruget”. Analyse og kontrol af energiforbrugsudviklingen og dokumentation af energisparetiltag vil bygge på troværdige og faktisk registrerede energidata.

Ventilation Belysning PC Servere Kopi/fax Køkkenkøl/frys

Udendørsbelysning

Elevator Andet

UPS

Køl

1. HOVEDMÅLING- afregningsmåler

DELMÅLING- bimåler

EL

OlieGasFj.varme

VARME

Bygning B Bygning CBygning A

2. HOVEDMÅLING- afregningsmåler


VAND

Bygning B Bygning CBygning A

3. HOVEDMÅLING-afregningsmåler


hk/jcs1121200g.wpg

Køl

Figur 10.4.1 Det vil normalt altid være billigere, at installere bimålere i forbindelse med opførelse af byggeriet og dyrere i bestående installationer. Elmålere (enfaset og trefasede 240 V/400 V) koste i størrelsesorden fra nogle hundrede kroner til to – tre tusinde kroner plus installationsomkostninger. Målere til registrering af varmeforbrug er ofte noget dyrere fra i størrelsesorden 2000 - 5000 kr. til 10000 – 15000 kr. plus installationsomkostninger. 10.5 Nøgletal Energinøgletal er ikke bare nyttige som værktøj i energistyring. De er fundamentet i arbejdet med energieffekti-visering og et hovedgrundlag til at dokumentere effekten af energisparetiltag. Nøgletal giver mulighed for: løbende at følge energiforbrugsudviklingen løbende at afdække uhensigtsmæssigt forbrug opgøre, vurdere og dokumentere effekten af energieffektiviseringstiltag forbedre grundlaget for budgettering af kommende års energiforbrug synliggøre forbruget for medarbejdere vurdere forbruget i forhold normer, standardforbrug og retningslinier sammenligne eget energiforbrug med andre energiøkonomistyring

331


Efterfølgende er givet nogle eksempler på typiske energinøgletal: På bygningsområdet: Elforbrug: El total = kWh/m2 pr. år (hovedmåler) eller pr. person El til belysning = kWh/m2 pr. år (bimåler) El til ventilationsanlæg = kWh/m2 pr. år (bimåler) El til køl/aircon = kWh/m2 pr. år (bimåler) El til varmeanlæg = kWh/m2 pr. år (bimåler)

Varmeforbrug: Fyringsolie/naturgas/fjernvarme = årligt forbrug af fyringsolie total eller pr. opvarmet arealenhed eller pr.

bygning Vandforbrug: Vand = årligt forbrug total eller pr. bygning eller pr. person

I industri, handel eller servicesektorerne (el, vand og varme): Energi-/vandforbrug total eller pr. bygning/produktionsafsnit/enhed/ansat/m2

Energinøgletal angiver som ovenfor vist som hoved- eller overordnede nøgletal (totalt pr. år) og specifikke nøg-letal fx pr. m2, pr. ansat eller pr. produceret enhed etc. Forudsætningerne for hensigtsmæssige sammenligninger af eller mellem nøgletal er at de er beregnet på samme måde. Ved væsentlige afvigelser mellem nøgletal skal det vurderes eller tages højde for om der er tale om: Teknisk betingede forhold (automatik, isolering e. lign.) Aktivitetsbetingede forhold (udnyttelse af bygning, lokale, anlæg, udstyr, apparater o. lign) Adfærdsbetingede forhold (brugeradfærd, holdningspåvirkning o. lign.)

Nogle erfaringsmæssigt gode tips om opstart og arbejde med nøgletal er bl.a.: Start enkelt – tag et skridt ad gangen Start med overordnede nøgletal baseret på eksisterende målere Start eventuelt med manuel registrering og indsamling Udnyt eventuelt allerede etablerede registrerings- og dataopsamlingsmuligheder (fx CTS anlæg) Sørg for at nøgletal bliver præsenteret og brugt overfor virksomhedens ledelse og medarbejdere Arbejde med nøgletal er en stadig procesudvikling og kræver til stadighed opfølgning

332


11 Hjælpeværktøjer I dette kapitel ses eksempler på hjælpeværktøjer, som det kan være relevante at anvende i forbindelse med ener-gicheck på virksomhederne. Kapitlet er opdelt i følgende afsnit: 11.1 Ventilatorberegninger 11.2 Gaskedel beregninger 11.3 Belysningstekniske beregninger 11.4 Pumpeberegninger 11.5 Varmetab fra tekniske installationer 11.6 Priser på husbygning 11.1 Ventilatorberegninger 11.1.1 CENTRIWARE (Fläkt Woods) CENTRIWARE er et beregningsprogram fra Fläkt Woods, der kan anvendes til dimensionering af en ny og energieffektiv ventilator. Når der skal vælges en ventilator med CENTRIWARE skal man først angive det dimensionerende driftspunkt (volumenstrøm og trykstigning over ventilator). Endvidere skal man angive ventilatortype, transmission og regu-leringsform.

Figur 11.1.1 Angivelse af volumenstrøm og trykstigning over ventilator samt ventilatortype, transmission og

reguleringsform. Når man klikker på knappen ”Select” kommer billedet vist i Figur 11.1.2 frem.

333


I dette skærmbillede ses de ventilatorer der kan levere den ønskede volumenstrøm og trykstigning. Som det ses i Figur 11.1.2 er der valgt en ventilator med en virkningsgrad på 79,1 %.

Figur 11.1.2 Valg af ventilator Ved at klikke på knappen ”Print Perview” kan man vælge de data og kurver man gerne vil udskrive. I Figur 11.1.3 er der valgt udskrifter af tekniske data samt ventilatorkurve. Disse udskrifter ses i Figur 11.1.4 og Figur 11.1.5.

Figur 11.1.3 Valg af udskrifter

334


F 11 1 4 T k k dFigur 11.1.4 Tekniske data

335


Figur 11.1.5 Ventilatorkurve

336


11.2 Gaskedel beregninger 11.2.1 GASPRO (Udskiftning af naturgaskedel i bolig) GASPRO er et beregningsprogram, der kan anvendes til beregning af energiforbrug og økonomisk besparelse ved installation af ny naturgaskedel i boligen. Når der skal vælges en kedel med GASPRO skal man først indtaste en række data vedr. boligen. Disse data be-nyttes til at beregne et teoretisk varmebehov. Der skal endvidere indtastes data vedr. det eksisterende varmean-læg og der skal vælges en eksisterende kedel. På baggrund af alle indtastningerne beregnes det nuværende årlige varmeforbrug.

Figur 11.2.1 Input data samt beregning af nuværende varmeforbrug

Se Figur 11.2.2

Se Figur 11.2.3

Se Figur 11.2.4

337


Figur 11.2.2 Data vedr. antal beboere og bygning, herunder isoleringsgrad.

Figur 11.2.3 Data vedr. varmeanlæg

Figur 11.2.4 Valg af eksisterende kedel

Figur 11.2.5 Valg af kedelmontage og placering m.m. for ny kedel

338


Når det nuværende årlige varmeforbrug er beregnet, kan der vælges en ny kedel. På baggrund af data for denne kedel et varmeforbrug med den nye kedel.

Figur 11.2.6 Ny kedel og nyt varmeforbrug

Figur 11.2.7 Valg af ny kedel 11.3 Belysningstekniske beregninger 11.3.1 FABA Light FABA Light er elbranchens uafhængige program til belysningsberegning, som afspejler gældende lovgivning og normer. Programmet er til brug for indendørs belysning og indeholder også et modul til beregning af park- og stibe-lysning og læner sig op af Dansk Standard 700 omkring "Kunstig belysning i arbejdslokaler" og CIE's rapport nr. 117 for ubehagsblænding, UGR. FABA Light er opdelt i to dele: En lysberegningsdel og en energiberegningsdel. Beregning i kasseformede rum med symmetrisk placerede armaturer kan udføres hurtigt ved brug af Projekt Wizard'en, der trin for trin fører brugeren igennem de nødvendige inddata - fra start til en færdig beregning. Mere komplicerede lokaler eller armaturophængninger udføres ved at bruge programmets hoveddel. Her kan geometrien ændres, og individuelle reflektanser fastsættes. I FABA Light hentes både armatur- og lyskildedata fra færdige databaser dog med mulighed for, at brugeren selv kan indlæse et armatur eller en lyskilde. Armaturtyper bliver hentet fra KL-data-basen. Lyskildetyper bliver hentet fra databasen L-data, som indeholder lyskilder fra forskellige fabrikanter. I FABA Light kan beregningsresultaterne findes som nøgletal, belysningsstyrker, konturdiagrammer (både som farvede linjer og som flader), samt bakkelandskab i 3D. For at kunne bedømme hvorledes det færdige belysningsanlæg vil fremtræde i virkeligheden, har programmet også en interaktiv 3D-luminansbaseret visualisering. Her er der blevet lagt vægt på, hvordan øjet ser lokalet, frem for hvad der bedst sælger belysningsanlægget.

Se Figur 11.2.7

339


Foruden nøgletal er det muligt at se såkaldte ISO-UGR-blændingsdiagrammer og bakkelandskaber. Dermed kan eventuelle blændingsproblemer bedømmes mere detaljeret. I Figur 11.3.1 til Figur 11.3.16 ses forløbet ved dimensionering af et belysningsanlæg til et klasselokale.

Figur 11.3.1 Projektbeskrivelse

Figur 11.3.2 Rumdimensioner og reflektanser

Figur 11.3.3 Valg af armatur

Figur 11.3.4 Valg af lyskilde

Figur 11.3.5 Krav til belysningsstyrke

Figur 11.3.6 Vedligeholdelsesfaktor for armatur

340


Figur 11.3.7 Vedligeholdelsesfaktor for lyskilde

Figur 11.3.8 Samlet vedligeholdelsesfaktor

Figur 11.3.9 Estimering af armaturantal

Figur 11.3.10 Nødvendigt armaturantal

Figur 11.3.11 Angivelse af vinduer

Figur 11.3.12 Beregningsfelt

341


Figur 11.3.13 Belysningsstyrkefordeling - kunstlys

Figur 11.3.14 Belysningsstyrkefordeling - dagslys

Figur 11.3.15 Belysningsstyrkefordeling – kunst- og dagslys

Figur 11.3.16 Dagslysfaktorfordeling

342


11.4 Pumpeberegninger 11.4.1 WEBCAPS (Grundfos) WEBCAPS er et internetbaseret værktøj som indeholder hele Grundfos’ produktprogram og et dimensionerings-program hvor det er muligt at vælge det produkt der passer bedst til applikationen. Når der skal vælges en tilpasset pumpe med Grundfos’s pumpevalgsprogram WEBCAPS, skal der på startsiden klikkes på ”Dimensionering”. Herefter skal anvendelsen ”Opvarmning” vælges.

Figur 11.4.1 Grundfos – WEBCAPS. Valg af dimensionering og anvendelse.

343


Herefter skal anvendelsesområdet ”Beboelsesejendomme” vælges.

Figur 11.4.2 Grundfos – WEBCAPS. Valg af anvendelsesområde. Herefter skal underanvendelsen ”Anvendelsestype” vælges. Det er pumpen nederst til venstre på Figur 11.4.3

Figur 11.4.3 Grundfos – WEBCAPS. Valg af anvendelsestype.

344


I skærmbilledet ”Dine krav” indtastes det dimensionerende driftspunkt. I dette tilfælde er det driftspunktet (Q, H) = (9,5, 2,1).

Figur 11.4.4 Grundfos – WEBCAPS. Dine krav - valg af flow og løftehøjde I skærmbilledet ”Anlæg og reguleringsform” vælges om anlægget er enstrenget eller tostrenget. Endvidere væl-ges reguleringsformen. Der kan her vælges om pumpen er ureguleret, temperaturstyret, reguleret efter et konstant differenstryk eller proportionaltryk reguleret.

Figur 11.4.5 Grundfos – WEBCAPS. Valg af anlæg og reguleringsform

345


I skærmbilledet ”Rediger belastningsprofil” vælges belastningsprofilet eller forbrugsmønstret. Hér kan der enten vælges et standardprofil eller der kan selv vælges et profil. Belastningsprofilet benyttes til at beregne cirkulati-onspumpens årlige elforbrug.

Figur 11.4.6 Grundfos – WEBCAPS. Valg af belastningsprofil I skærmbilledet i Figur 11.4.7 ses den cirkulationspumpe som WEBCAPS anbefaler. Som det ses anbefaler pro-grammet en MAGNA 32-100 pumpe.

Figur 11.4.7 Grundfos – WEBCAPS. Anbefalet cirkulationspumpe

346


I skærmbilledet i Figur 11.4.8 ses karakteristikken samt det årlige elforbrug for cirkulationspumpe n.

Figur 11.4.8 Grundfos – WEBCAPS. Elforbrug til cirkulationspumpe 11.5 Varmetab fra tekniske installationer 11.5.1 Rocktec Rocktec er et brugervenligt edb-værktøj fra Rockwool til beregning af isoleringstykkelser, rørafstande, varmetab eller overfladetemperatur vedrørende teknisk isolering. Rocktec er baseret på DS 452 ”Norm for termisk isole-ring af tekniske installationer”. I nedenstående figur ses et eksempel fra Rocktec på beregning af varmetab og overfladetemperatur samt bespa-relsen i kroner som funktion af isoleringstykkelsen. De nødvendige inddata i eksemplet er: Rørdiameteren (28 mm), Medietemperaturen (60 C) Rockwool produkt (Lamelmåtte) Isoleringstykkelsen (20 mm) Emissionstallet for overfladen (0,94 -ikke metallisk) Den omgivende temperatur (10 C) Rørlængden (20 m) Emissionstallet for den uisolerede overflade (0,44 -galvaniseret stål støvet) Energienhed og pris pr. enhed (kWh og 0,8 kr./kWh) Driftstid (8.760 timer)

Endvidere skal brugeren angive rørenes beliggenhed (indendørs eller udendørs) samt rørenes orientering (vandret eller lodret).

347


Figur 11.5.1 I figuren ses, at varmetabet kan reduceres fra 49 W/m til 13 W/m ved at isolere røret med 20 mm lamelmåtte. Med en rørlængde på 20 m, en driftstid på 8.760 timer pr. år og en energipris på 0,8 kr./kWh, bliver besparelsen 5.045 kr./år. Rørets overfladetemperatur bliver 17 C. 11.5.2 TEK ISOVER TEK ISOVER er et brugervenligt edb-værktøj fra ISOVER til beregning af varmetab og overfladetemperatur vedrørende teknisk isolering. TEK ISOVER er baseret på DS 452 ”Norm for termisk isolering af tekniske installationer”. I nedenstående figurer ses et eksempel fra TEK ISOVER på beregning af varmetab og overfladetemperatur som funktion af isoleringsklassen. De nødvendige inddata i eksemplet er: Isoleringsklasse (2) Isover produkt (Lamelmåtte) Overfladetype (Ikke metalliske overflader) Rørdiameteren (28 mm) Medietemperaturen (60 C) Den omgivende temperatur (10 C)

Endvidere skal brugeren angive vindhastigheden (hvis rørene er placeret udendørs), samt om der benyttes af-standsholder.

348


Figur 11.5.2

Figur 11.5.3 I ovenstående figur ses, at varmetabet kan reduceres fra 54 W/m til 10,3 W/m ved at isolere røret med 30 mm lamelmåtte (isoleringsklasse 2). Rørets overfladetemperatur bliver 14,8 C.

349


11.6 Priser på husbygning

Renovering og drift Prisbogen ”Renovering og drift” er et værktøj for alle, der har brug for at udar-bejde budgetter, overslag mv. over udgifter til renovering, drift og vedligehold af ejendomme. Til de fleste priser er der knyttet oplysninger om levetid og vedligehold. Prisbogen findes i en netto- og bruttoudgave. Priserne i nettobogen er kalkulerede nettopriser, dvs. den direkte udgift ekskl. udgifter til arbejdspladsindretning, sociale ydelser, omkostninger, salær og moms. Priserne i bruttobogen er kalkulerede bruttopriser, dvs. entreprenørens salgspris for arbejdet ekskl. arbejdsplads-indretning og moms Prisbøgerne indeholder følgende: 1. Information 2. Bygningsbasis 3. Primære bygningsdele 4. Komplettering 5. Overflader 6. VVS-anlæg 7. El- og mekaniske anlæg 8. Inventar 9. Øvrige bygningsdele 10. Grund 11. Projekt 12. Forsyning 13. Rengøring 14. Vedligehold 15. Fælles drift Foruden ovenstående prisbøger, findes følgende: Anlæg - Brutto eller Netto

Indeholder alle relevante enhedspriser for anlægsarbejder.

Husbygning - Brutto eller Netto Indeholder alle relevante enhedspriser for nyt byggeri.

Bygningsdele Et værktøj til brug ved udarbejdelse af overslag i de indledende faser af et byggeprojekt, hvor der ikke er mulighed for eller ønske om en stor detaljeringsgrad.

351


12 Referencer, henvisninger og adresser Relevante links: Der henvises til www.tekniq.dk/energihåndbogen Herunder allerede kendte links: Økonomi- og Erhvervsministeriet www.oem.dk Erhvervs- og Byggestyrelsen www.ebst.dk På hjemmesiden findes BR08 med søgefunktion Klima- og Energiministeriet www.kemin.dk Energistyrelsen www.ens.dk Retsinfo www.retsinfo.dk Netsted, som giver borgerne adgang til det fælles statslige rets-informationssystem. På retsinformation.dk kan man frit søge i alle love og alle regler (bekendtgørelser og cirku-lærer m.v.), der er udstedt af ministerier og centrale statslige styrelser, i Folketingets dokumenter og i Folketin-gets Ombudsmands beretningssager FEM-sekretariatet: Telefon 72 20 39 01 - www.femsek.dk Håndbog for energikonsulenter 2008, som kan downloades her; http://www.femsek.dk/sw39344.asp Informationsbrochurer, som kan downloades her: http://www.femsek.dk/sw40665.asp

o Brochurer om energimærkning o "Der ligger penge på dit loft"

Lov og bekendtgørelser, som kan downloades her; http://www.femsek.dk/sw39345.asp Viodencenter for energibesparelser i byggeri www.byggeriogenergi.dk Portal om energibesparelser – www.sparenergi.dk Energitjenesten - www.energitjenesten.dk - Telefon 70 333 777 Kampagnen 1 ton mindre www.1tonmindre.dk

energihåndbog 2009 sider - Energivejlederen · meget i den energipolitiske debat, til gengæld har vore kunder hver dag kunnet glæde sig over, at vi skiftede gamle energislugende

Documents