Top Banner
EN UNIK JULEHILSEN
8

En unik julehilsen

Mar 20, 2016

Download

Documents

Skybrud.dk a/s

Årets julekort 2008 fra Skybrud.dk
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: En unik julehilsen

En unIk

JULeHILSeN

Page 2: En unik julehilsen

En julegave, som stammer fra ét og samme værk, men alligevel er et unikt stykke kunst med sit eget særpræg

Page 3: En unik julehilsen

Julen er traditionernes tid. Det er de fleste af os

enige om. Men lige så snart det kommer til praksis,

så hører ligheden op. For vi har alle hver vores

måde at gøre det på. Og selvom der ikke findes én

løsning på, hvad der er rigtigt eller forkert, vil vi

helst fejre julen på lige præcis vores måde.

Derfor har vi i år valgt at give hver eneste af

vores kunder en unik julegave. En julegave, som

stammer fra ét og samme værk, men alligevel er

et unikt stykke kunst med sit eget særpræg. For

ligesom vi har det med julen, har vi det med dig

og vores øvrige kunder. Hver og en af jer, er helt

unikke for os. Og tilsammen er det jer, der driver

vores værk.

Med årets julegave ønsker vi, i stil med kunst-

neren, Bjørn Nørgaard, der i 1970 ofrede en hest

og delte den ud på 199 syltetøjsglas, at give jer et

unikt stykke af os. Dog ikke på glas – men i ramme.

Kunstværket er lavet specielt til anledningen af Per

Just, som også er kunstneren bag udsmykningen af

vores nye hus.

I 2008 har vi nemlig fået ny adresse og er flyttet i

vores eget hus på Dæmningen i Vejle. I et hyggeligt

hus, hvis vi selv skal sige det, med kunst på

væggene og colaer i vindueskarmene. Det er lige

os – ikke mindst efter fem måneder i midlertidige

lokaler med flyttekasser fra gulv til loft. Så det er

skønt igen at kunne byde dig indenfor i en rigtig

Skybrudsk atmosfære.

Tak for samarbejdet i det forgangne år. Vi ønsker

dig en god jul og et lykkebringende nytår.

Page 4: En unik julehilsen
Page 5: En unik julehilsen

Skybrud.dks nye hjemDæmningen 36 i Vejle med Per Justs maleri på facaden

Page 6: En unik julehilsen

om kunstnErEn

Per JUSTPer Just er uddannet på det Jyske Kunstakademi

1970-74 og beskriver sig selv som maler og grafiker.

Han er ”gammel i gårde” og havde sin debut som

kunstner tilbage i 1971 på Kunstens Efterårs-

udstilling. Siden er det blevet til mange spændende

udstillinger og endnu flere inspirerende værker.

I dag er Per Just en anerkendt kunster, der blandt

andet har solgt værker til Randers Kunstmuseum,

Vejle Kunstmuseum, Århus Amt, Ministeriets Kunst-

forening, Christiansborg, Brohus Landsting, Gøteborg

og Upsala Landsting. Derudover er Per Just medlem

af Billedkunstner Forbundet, BFK, Danmark.

Per Just og Skybrud.dk

Per Just er en nær – og ikke mindst kær ven af

Skybrud.dk. Gennem årene, har vi løbende haft

et inspirerende samarbejde med Per Just. Og i dag

pryder og pynter hans kunst vores vægge – såvel

indvendigt som udvendigt. For os er Per Just en

kompromisløs kunstner, der konstant er i udvikling og

hele tiden fornyr sit udtryk. Det er det, der gør ham

til en af vores kreative inspirationskilder og vores

store forbilleder, som vi gerne vil dele med dig …

Tjek perjust.dk

Page 7: En unik julehilsen

NO / 350328

Page 8: En unik julehilsen