-
1
Forord
I 2005 modnedes tanken, via lokale aviser m. m., at fortlle
historien om elektrificeringen af Thy, Nordthy og Mors, ikke kun om
tilblivelsen af Thy Hjspndingsvrk, Thisted Elektricitetsvrk, og
Mors Elforsyning, de store, men ogs omrdernes sm (lysstationer) de
frste jvnstrmsvrkers tilbliven og de f projekter der aldrig blev
realiseret. Det vil vre vanskeligt at fortlle om lokale
elforsyninger, uden ogs, nu og da, at forbinde fortl-lingen med
hvad der foregik, overordnet i: Siddende regering,
Energiministeriet, ELSAM, Nord-kraft, Vestkraft, naboselskaberne,
broderlandene mod nord og st, Danske Elvrkers Forening samt
teknikeres og embedsmnds rd og vejledninger og enkelte nyheder fra
rundt omkring i ver-den. Liges er mange af Vrkernes
bestyrelsesmedlemmer at finde i materialet, samt de, der trofast
kom og de der sagde noget, til generalforsamlingerne og brndte for
det. Begivenhederne dkker periode 1882, op gennem bl. a. to
verdenskrige, frem til rhundredeskiftet, r 2000. Det er spndende,
at flge de mske lidt nervse, famlende frsteforsg p at f produceret
og fremfrt det hvide lys. Utrttelig har lokale, almindelige
mennesker, ofret fritid p at f solgt ideen til deres lokalsamfund;
kun sjldent smuldrede pfundene eller projekterne vk. Gennemgende
synes ideerne at vre fdt i landbrugskredse, men det var vel ogs her
man, i udprget grad, frst flte nsket om hjlp, men nu fra elektriske
hestekrfter. Gennemgende er, at da man frst fik det hvide lys og
hestekrfterne fra lysstationerne, s varede det sjldent lnge inden
mangen en elvrksbestyrelser mtte se i jnene, at de havde haft for
sm sko p. Deres skattede elvrk og net var blevet for smt, kunderne
kunne ikke f nok da de havde fet lrt at bruge, lysstationens lindt
flydende vare. To verdenskrige er i perioden blevet afviklet. Den
frste, lige p det elektrisk sete, aller vrste tids-punkt med mangel
p materialer og tidens drivbrndsel til mange ny opstartede
lysstationer. Brndselsmanglen satte imidlertid godt gang i en nsten
landsdkkende trveproduktion samt konstruktion af gasanlg som kunne
omdanne den nationale kraftkilde, trvene, til fortsat
elektrici-tets produktion. Thy- og morsingboernes ellyst nede
gennem rene hjder, hvor frst de sm jvnstrmselvrker mtte kaste
hndkldet i ringen; senere overgik samme skbne de store, Thy
Hjspndingsvrk, Thisted Elektricitetsvrk og Mors Elforsyning, alle
tabte de elpusten, men reddet p stregen blev man af Nord- Midt- og
Vestkrafts forsyningslinjer, men bestemt ikke uden forudgende
indviklede dramaer! Jeg fandt museumsinspektr ved Elmuseet, Jytte
Thorndahls, artikel som vrende en god forret til hvad der gik forud
for elektricitetens fremturen, inden og medens dens vej fra Amerika
til Eu-ropa, og videre til Thy og Mors, blev en realitet.
Fortllingen er skabt ved gennemsyn af 31.500 aviser, udfrt via et
fortrffeligt samarbejde, med her nvnte kildesteders medarbejdere,
tilknyttet de historiske arkiver i Hurup, Thisted, Elmuseet samt
fra Hurup Bibliotek, med flere. Alt er affotograferet fra kilderne
og efterflgende afskrevet. Der er hovedsagelig anvendt
journa-listernes skrivemder, kun helt uforstelige udredninger er
forsgt forklaret. April 2018 P. M. Kjr.
-
2
ooooooooo
Af: Museumsinspektr, Mag. art. Jytte Thorndahl, Elmuseet Kampen
i USA: Edison og Westinghouse
I 1878 dukkede en helt ny aktr op p den internationale
elektriske scene. Thomas A. Edison fr-diggjorde netop det r sin
maskine, fonografen, der som den frste kunne optage, gemme og
gengi-ve lyd. Samme r satte han sig det ml, at fremstille et
elektrisk lyssystem med en gldelyspre. Et system som vel og mrke
kunne, konkurrere med gas systemet. Arbejdet foregik p det
nystartede laboratorium i Menlo Park i New Jersey, og her blev der
arbejdet parallelt p at udvikle og forbed-re de elementer, der
skulle udgre vsentlige dele i hans elektriske system bl.a. en
stabil gldepre og en forbedret dynamo. I Edisons lyssystem skulle
man ikke blot have ti lamper tndt med en en-kelt generator, man
skulle derimod have mere end tusind lamper tndt p n gang. Edison
satte sine lamper ind i et parallelt system, s man kunne tnde og
slukke lamperne efter behov. I de tidli-gere systemer var alle
lamper tndt p n gang, nr generatorerne krte. Edisons gldeprer blev
fremvist allerede ret efter i 1879, og i 1881 demonstrerede han sit
elektriske lyssystem p den in-ternationale elektricitetsudstilling
i Paris. Hans system blev prmieret med Opfindernes resme-dalje,
blandt de 19 firmaer, som fremviste elektriske gldelamper. I 1882
bnede Edisons verdens frste centrale elvrk, p Manhattan. I starten
forsynede hans el-vrk, kaldet Pearl Street, firs forbrugere med 110
volt jvnstrm. Samtidig havde Edison startet de relevante fabrikker,
der kunne fabrikere lamper, elprer, installationsmateriel,
maskiner, kabler osv. I 1883 blev der bnet et centralt Edison-elvrk
i Milano, og et lille prvevrk ved Holborn Viaduct i London s dagens
lys allerede i 1882. I 1885 bnede det frste offentlige, centrale
elvrk i Berlin bygget af det tyske Edisonselskab Deutsche Edison
Gesellschaft fr angewandte Elektri-citt. I 1887 tog selskabet
navneforandring til Allgemeine Elektricittsgesellschaft, forkortet
og bedre kendt under navnet AEG. Op gennem 1880erne fik en del
storbyer over hele kloden elvrker, der sendte strm ud til mange
private hjem. I Tyskland erhvervede selskabet Siemens & Halske
licens til at fabrikere Edisonpro-dukter. Sammen med AEG blev
Siemens & Halske de to tyske selskaber, som i vid udstrkning
stod bag udbredelsen af elektriske systemer i Tyskland. I 1890erne
tog udviklingen af centrale kraftvr-ker fart, og i slutningen af
1890erne blev der idriftsat mere end et hundrede kraftvrker om ret.
Edisons amerikanske selskab, Edison Electric Light Co. dominerede i
en rrkke opbygningen af de amerikanske byers elektrificering, men
ogs her eksisterede der en rkke konkurrerende firma-er. Edisons
elektriske lys system havde dog en indbygget svaghed. Spndingen var
110 volt jvnstrm, som kun kunne sendes ud i nogle f kilometers
afstand fra selve kraftstationen. Det passede godt til mindre byer,
men kom til at betyde, at skulle private hjem, der l mere end ca.
tre kilometer fra kraftvrker, have elektrisk lys i lamperne, mtte
der opbygges en ny kraftstation. Spndingstabet med 110 eller 220
volt jvnstrm var for stor, nr strmmen skulle sendes mere end 3 km.
De sidste forbrugere p linjen havde kun svagt lys i lamperne. Det
kunne dog lses med en spndingsforhjer sidst p ledningsnettet, som
srgede for, at alle forbrugere fik de lovede 110 eller 220 volt.
Endnu mestrede man ikke overfrsel af hjspndt jvnstrm, en teknologi
som man frst for alvor fik ud-viklet nogle r senere. Overfrsel af
strm over lange afstande krvede vekselstrm, der meget let-
-
3
tere lod sig transformere til hjere spndinger, som igen kunne
transformeres. I 1883 blev det fr-ste patent p en
vekselstrmstransformer i Europa udtaget. Edison opkbte de
amerikanske ret-tigheder til patentet, mest for at hindre, at andre
udnyttede det kommercielt. Edison selv var imod vekselstrm, bde han
selv og hans investorer havde sat mange penge i udviklingen af det
jvn-strmssystem, som man foruds, ville brede sig over hele verden.
Men vekselstrmsteknologien var p vej. Det var blot et sprgsml om
tid. I USA havde industri-manden, George Westinghouse blik for nye
patenter, som han kunne opkbe og stte i produktion. Det
elektrotekniske omrde s ud til, at vre et godt investeringsomrde.
Westinghouse fik bl.a. fat p den unge opfinder Nikola Tesla, der
var emigreret fra det strig-ungarske rige til USA, hvor han bl.a.
startede med at arbejde for Edison. Tesla havde bl.a. opfundet og
patenteret en veksel-strmsdynamo. Westinghouse kbte hans patenter
og begyndte at videreudvikle dynamoen p sit laboratorium i
Pittsburgh. I 1891 installerede Westinghouse det frste
vekselstrmsvrk i USA ved Telluride i Colorado, og i 1895 anlagde
han det frste store vekselstrmskraftvrk ved Niagara Falls, hvorfra
man sendte strmmen til den nrliggende by Buffalo. I Europa var
vekselstrmsteknologien ogs ved at komme p banen. I 1887 var der
allerede idrift-sat 24 vekselstrmsvrker i Europa, og i 1891
demonstrerede Oskar von Miller, at det var muligt at overfre
hjspndt vekselstrm med en spnding p 15.000 volt 175 km fra Lauffen
til Frankfurt am Main. Her srgede en transformer for at ndre
spndingen til de 65 volt, der skulle bruges til lys.
Vekselstrmssystemet viste sig muligt, og i Frankfurt am Main valgte
man vekselstrmsteknolo-gi til byen nye kraftvrk. Mellem fortalerne
og ivrkstterne af disse to typer af elektriske systemer udviklede
der sig i USA en veritable krig i rene mellem 1887 og 1892.
Systemkrigen gik frst og fremmest ud p at vise det ene systems
fortrin frem for det andets. Kampen foregik i datidens medier,
aviserne, men der blev ogs kmpet i laboratorierne. Edison mente, at
jvnstrmmen var god og sikker mens vekselstrmmen var ddsensfarlig
med sine hjere spndinger. Westinghouse derimod, ans vekselstrmmen
som et billigere og mere fremtidssikret system, hvor man ikke
behvede at oprette mange sm elvrker, men derimod kunne njes med
nogle f meget store elvrker. I kampens hede blev Edison inddraget i
arbejdet for den kommission, der undersgte muligheder for at indfre
elektrisk ddsstraf. En af hans elektroingenirer Harold Brown fik
sledes tilladelse til at aflive dyr ved elektricitet med vekselstrm
i Edisons laboratorium i West Orange. Utallige katte og hunde blev
aflivet med vekselstrm, eller som Brown omtalte det The animals
were Westinghoused. Dette blev et af Edisons 12 argumenter imod at
indfre veksel-strm, den var livsfarlig. Allerede i 1887 var
vekselstrmmen dog godt p vej, og antallet af elvr-ker baseret p
vekselstrm voksede stt. Danmark vlger jvnstrm Danmarks frste strre
offentlige elvrk bnede i Odense i 1891, og ret efter gik Kbenhavns
kommunes frste elvrk i Gothersgade i drift. Indtil da havde enkelte
fabrikker, private personer og institutioner i lbet af 1880erne
bygget egne sm elvrker, der kunne sikre elektricitet til fabrikken
og eventuelt levere strm til enkelte husstande. Den nye elektriske
teknologi stiftede danskerne be-kendtskab med i udlandet, hvor der
blev afholdt store internationale udstillinger, og hvor man ved
selvsyn kunne se og hre om de forskellige elektriske lyssystemer.
Edisons system var blot et af mange, man kunne vlge imellem. Og
hans system passede fint til de nsker, danskerne havde. Nu skulle
det blot finansieres og organiseres. Kbenhavns kommune gik forrest
med kommunal drift af et elvrk. Her besluttede kommunen i 1889 at
anlgget et kommunalt elvrk i Gothersgade, der kunne forsyne byens
centrum med elek-tricitet. Kommunen sendte, fr man tog den endelige
beslutning, sin gasvrksingenir, Ib Winfeld-
-
4
Hansen, p studierejse til udlandet for at vurdere de konomiske
og tekniske muligheder for en kommende elforsyning. Da han kom
hjem, rapporterede han, at, i Tyskland drev det offentlige el-vrker
stort set overalt. Det endda, med stort held. For mange steder steg
gasforbruget samtidig med, at byen fik elektricitet. Og det s ud
til, at den kommunale drift af elvrker ogs kunne give et overskud.
Winfeld-Hansens rapport fra 1889 gennemgik ogs fordele og ulemper
ved forsyning med jvn-strm eller vekselstrm. Han ans klart Edisons
jvnstrmssystem for at vre det sikreste frem for vekselstrm, som
godt kunne blive billigere, hvis man trak luftledninger, fordi et
enkelt stort anlg var mere rationelt end flere sm elvrker. Han
mente i vrigt: 1) at vekselstrm var livsfarligt ved spndinger over
2000 volt, 2) det var vanskeligere at isolere jordkabler
tilstrkkeligt ved veksel-strm, 3) at vekselstrm var vanskeligere at
regulere, 4) at der var krafttab ved transformering. I det hele
taget var elforsyning med n enkelt stor vekselstrmsstation mere
srbar, og endnu var gode vekselstrmsmotorer ikke tilgngelige.
Jvnstrm havde han set i brug mange steder i Tysk-land. Det
fungerede. Og den ekspertise og det materiel, der var ndvendigt,
kunne skaffes i Tysk-land. Kbenhavns kommune valgte derfor jvnstrm
med 2 x 110 volt, og vrket gik i drift 5. marts 1892. Seks
dampkedler leverede damp til 3 store dampmaskiner fra Burmeister
& Wain. Hver dampma-skine trak 2 dynamoer fra det tyske firma
Siemens & Halske, som ogs leverede alt installationsma-teriel
og udfrte installationsarbejdet p selve vrket. Det var dog et dansk
firma, C. P. Jrgensens Mekaniske Etablissement, der udfrte
installationsarbejdet ude i byen hos de kommende kunder. Kbenhavns
Byrd gav ogs autorisation til, at andre danske firmaer kunne udfre
elektriske in-stallationer. Kbenhavns Belysningsvsen valgte
allerede f r efter at udvide Kbenhavns elforsy-ning med endnu et
jvnstrmsvrk, og i 1898 gik Vestre Elvrk i drift, fordi
Vesterbrogade kvarte-rerne i den indre by ikke kunne forsynes fra
Gothersgade, hvor de 110 volt kun rakte til Nytorv. I 1902 startede
stre elvrk, som skulle forsyne kvartererne p Nrrebro og sterbro. I
princippet kunne man i stedet have valgt vekselstrm og forsynet
Kbenhavn fra et enkelt vekselstrmsvrk, men det valgte man ikke, da
Winfeld-Hansens rapport pviste, at jvnstrm var det sikreste.
Vek-selstrmmen ventede dog lige om hjrnet, fordi der var kamp om de
fremtidige el forbrugere. Da man i Kbenhavns Belysningsvsen fik
jnene op for at omrderne i Valby og Sundbyerne mske ville tilslutte
sig Frederiksbergs Elektricitetsvrk, hastede Kbenhavns
Belysningsvsen allerede i 1906 en beslutning igennem om, at forsyne
disse omrder via en hjspndingsforsyning p 3x6000 volt. Allerede i
1907 begyndte man at levere vekselstrm til Valby og Sundbyerne.
Hjspndingsan-lggene blev udfrt af firmaet British Westinghouse.
Samme r ombyggede selskabet Tuborg-Klampenborg elektriske Sporveje
Skovshoved Elvrk, s det ogs kunne levere vekselstrm. Sel-skabet
skiftede i 1911 navn til NESA, Nordsjllands Elektricitets og
Sporvejs Aktieselskab, og samme r blev de to selskaber forbundet
med et hjspndingskabel, s de kunne udveksle oversky-dende strm. Fra
1915 fik NESA via et undersisk kabel vekselstrm leveret fra de
svenske kraft-vrker. Kbenhavn elforsyning havde via kablet til NESA
ogs mulighed for f suppleret sin elfor-syning med import af strm
fra Sverige, dog i langt mindre omfang end NESA. Jvnstrm i
provinsbyerne Mange provinsbyer fulgte efter med kommunale elvrker,
som blev et srligt kendetegn, eller stil, ved dansk elforsyning i
danske byer. Ingenirerne ved Gothersgade Elvrk under Kbenhavns
Be-lysningsvsen var vigtige aktrer i udbredelsen af elforsyningen
til det vrige Danmark. De funge-rede som konsulenter ved
projektering af provinsbyernes elvrker, og alle byer valgte i
starten jvnstrmssystemet, som havde vist sig at fungere godt i
Kbenhavn. n enkelt ingenir fra Kben-havns Belysningsvsen, Peder
Anders Pedersen, kom isr til at prge den danske elforsyning i
provinsbyerne fra 1906 og flere rtier frem. P. A. Pedersen sagde i
1906 sin stilling p elvrket op
-
5
og grundlagde samme r det rdgivende ingenirfirma P. A. Pedersen.
Han var p det tidspunkt travlt beskftiget med at projektere et
kommunalt elvrk for Randers Byrd. Randers kommunale elvrk blev
siden model for de mange elvrker, han planlagde for danske
provinsbyer. Fra 1906 til 1913 projekterede han i alt 27 danske
elvrker, omtrent 40 % af alle de by elvrker, der blev etab-leret.
P. A. Pedersen var med til at stte sit prg p den danske
elforsyning. Hans elvrker var i de fr-ste r baseret p
jvnstrmsystemet, som regel med flere dynamoer fra danske firmaer
enten Titan A/S eller Thomas B. Thrige, dieselmotorer fra B&W
samt installationsmateriel fra enten Siemens eller det danske firma
Lauritz Knudsen (LK). Samtidig frte han driftstilsyn p de frdige
vrker og var konsulent for kommunalbestyrelser og driftsbestyrerne
ved problemer med driften. Han var behjlpelig med ansttelse af
driftsbestyrere, hvilket resulterede i, at den daglige ledelse p
hans vrker blev varetaget af en uddannet maskinmester og ikke af en
lidt dyrere elektroingenir, som man havde p de strre byers elvrker
som Kbenhavn og rhus. Det betd ogs, at man hver gang, man nskede at
udvide, skulle have fat i en rdgivende ingenir. P. A. Pedersen var
desuden god til at overbevise kbstdernes Byrd og tekniske udvalg
om, at anlg og drift af kommunale elvrker ville vre en god og solid
indtgtskilde til kommunens vrige drift. Han var p den mde i hj grad
med til at udvikle den kommunale stil og indfre jvnstrmmen i den
danske elforsyning. I 1921 var i alt 71 (77 %) af de strre danske
byers elvrker kommunalt ejede. I alt var 92 kb-stadsvrker i drift,
og heraf havde 13 ved siden af jvnstrmsforsyningen startet en
vekselstrms-forsyning, der kunne forsyne, oplandet. I perioden
1908-20 blev der opbygget 30 elvrker udenfor kbstderne som rene
vekselstrms-vrker, der forsynede et strre opland. De
ingenirstuderende, der blev uddannet p Polyteknisk Lreranstalt
lrte, at vekselstrmmen var vejen frem, men i pro-vinsbyerne og i
landsbyerne havde man allerede taget skeen i egen hnd, og valgt
jvnstrm. I in-genirernes interesseforeninger Dansk Ingenirforening
og Elektroteknisk Forening argumentere-de man for, at de mange sm
jvnstrmsvrker var, urentable. F store vekselstrmsvrker ville vre
meget mere rationelle. Men de mange provinsbyers jvnstrmsvrker gav
bde elektricitet, arbejde og konomisk overskud i kommunekasserne.
Man nskede ikke at opgive sit lokale elvrk. Som teknologisk system
var den danske elforsyning prget af et strkt kommunalt politisk
selvstyre, en srlig teknologisk stil, der mange steder skabte
grobund for en decentral jvnstrmsforsyning. Det faktum, at man i
provinsbyerne valgte en elforsyning med jvnstrm, der ikke kunne
sendes til oplandet, fik betydning for elforsyningen p landet. Her
valgte man mange steder at oprette sit eget lille jvnstrmsvrk for
at f elektrisk lys og kraft til motorer. Man var ikke tilfreds med
at vente p, at byerne fandt det konomisk forsvarligt, at sende
elektriciteten ud til landsbyerne. Fra 1904 dukkede det ene lille
landelvrk efter det andet op som sm andelsejede
forsyningsselskaber. An-delsbevgelsen var allerede en god og
velkendt organisationsform og havde muliggjort, at man oprettede
svel mejerier, slagterier som brugsforeninger. Fra 1904-1921 blev
der oprettet 374 landelvrker baseret p jvnstrmssystemet. Kampen
spidser til Allerede i 1909 havde en rkke af provinsbyernes elvrker
sluttet sig sammen i Foreningen af Elektricitetsbestyrere i Danmark
(FKE) for at varetage elvrkernes interesser, og p Fyn, Lolland og i
Jylland havde ogs de sm landelvrker sluttet sig sammen i lokale
foreninger. De kommunale elvrker i kbstderne havde i 1916 sluttet
sig sammen om flles brndselsindkb. Men frst i 1922 blev der fra
ingenirer ved Kbenhavns belysningsvsen taget initiativ til
dannelsen af en flles paraplyorganisation for alle landets
elforsyninger som frte til dannelsen af Danske Elvr-kers Forening i
1923. De forskellige foreninger var langt fra enige med
Kbenhavnerinitiativet, som man kaldte det. Ved DEFs stiftelse
manglede 39 af de 46 kommunale elselskaber.
-
6
I 1925 nedsatte man i DEF et Udvalg vedrrende Samarbejde mellem
Elektricitetsvrker. Det l klart, at man gerne ville sikre, en mere
centraliseret elforsyning og etablere hjspndingsforsyning mellem de
forskellige elvrker. Planerne blev prsenteret i 1927, og der var
absolut ikke enighed om den fremtidige elforsyning. De mange by-
elvrker fortsatte deres virke som hidtil, og udbygge-de
jvnstrmsforsyningen s den stigende eftersprgsel kunne imdekommes,
og enkelte byer sup-plerede jvnstrmsforsyningen af byens kunder med
ogs at levere vekselstrm til oplandets kun-der, som organiserede
sig i transformerforeninger. Det gav god mening og var med til at
konsolide-re de enkelte kbstders konomi. De ingenirer, der mente,
at centralisering og rationalisering var vejen frem, havde tabt
slaget i frste omgang. Nu gik ogs staten ind i planerne om p sigt
at f etableret en mere rationel og billigere elforsy-ning. Under
ministeriet for Offentlige Arbejder blev der i 1928 nedsat et
Retningslinieudvalg, som skulle sikre en mere rationel elforsyning
i Danmark. Udvalget forslog, at der blev opbygget et
for-syningsnet, der strakte sig over hele landet. I Jylland var det
byerne rhus, Aabenraa og Aalborg, der fremover skulle have hvert
sit store vekselstrmsvrk, som kunne forsyne det meste af Jylland
med el. P Sjlland, Fyn og Falster skulle der kun, vre et vrk hvert
sted. Flere kommunale by elvrkers borgmestre og driftsbestyrere
flte sig naturligvis sat udenfor indflydelse og protesterede.
Specielt de fire stjyske byer Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding
var strkt utilfredse med ud-valgets forslag. Hver by sad med sit
eget velkonsoliderede kommunale elvrk, som bde gav ko-nomisk
overskud og arbejdspladser. Man kunne forudse, hvordan alle de
kommunale mange sm provinselvrker ville lide en langsom dd.
Retningslinieudvalgets forslag mundede ud i Forslag til en ny
Strkstrmslov i 1934, iflge hvilken det statslige udvalg,
Elektricitetsrdet, fremover sku-le hres, hvis man nskede at
foretage ndringer og udvidelser p elvrkerne. Lovforslaget blev
modificeret, da isr Venstre ikke ville give slip p princippet om
selvbestemmelse i elforsyningen og overlade styringen til staten.
De fire stjyske byer dannede f r efter med hjlp fra P. A. Pedersen
deres eget samarbejde udenom rhus og Aabenraa kaldet Den Sydstjyske
Samleskinne. De fire byer blev indbyrdes for-bundet med
hjspndingsledninger p 60.000 volt, s man kunne sende vekselstrm til
supplering af de enkelte byers egen el produktion. Elforsyningen i
de fire byer ville man s efterflgende ud-bygge p skift. Horsens
elvrk skulle frst udbygges, s kom de vrige, som mens de ventede p
udbygning kunne f supplerende elektricitet fra Horsens. Hvor
produktionen er, dr tjenes penge-ne, udtrykte formanden for
samleskinnen. Elektricitetsrdet forsgte at f koblet Esbjerg p
linjen, men det lykkedes ikke. Det lykkedes heller ikke at f
etableret en forbindelse til henholdsvis rhus eller Aabenraa.
Borgmester, Juliussen fra Horsens udtalte: at om man s fik strmmen
gratis fra rhus, ville man hverken eje eller ha den. rhus
borgmester, H. P. Christensen, der ogs var formand for rhus
Belysningsvsen stillede sig helt uforstende, da hans
elektricitetspriser var meget lavere end de fire jyske byers sydp.
Driftsbestyrer, Bolet fra Brnderslev elvrk udtrykte meget klart i
en artikel i Kbstadsforeningens Tidsskrift fra 1933, hvad det
drejede sig om for de mindre kbstders elvrker: Bemrkningerne om den
lille Hassan med de skve Ben og om, at hver By vil have sit eget
lille Panoptikon at lege med, har vi hrt fr; men nr nu samme lille
Hassan eller Panoptikon snart sagt er det eneste rentable
Foretagende, som Kommunerne hidtil har fet Lov til at beholde for
sig selv ubeskret, saa forstaar man de forskellige Byraads ngstelse
for, at give Selvbestemmelsesretten over denne Indtgtskilde fra
sig, da det snart er ved at vre det eneste, Kommunerne med deres
til Bristepunktet anstrengte konomi har at falde tilbage paa.
(Kbstadsforeningens Tidsskrift 1933 s. 337) Vekselstrmssystemet
vinder
-
7
2. verdenskrigs udbrud skabte med de begrnsede importmuligheder
af elvrkernes vigtigste brndselskilder olie og kul et behov for
yderligere samarbejde mellem de jyske elvrker. Mens importen af
dieselolie stoppede nsten totalt, sikrede en aftale mellem den
tyske og danske regering en fortsat import af kul. Til gengld kunne
Tyskland hente arbejdskraft i Danmark til tyske fabrik-ker. Nu blev
et samarbejde mellem de mindre byers dieseldrevne elvrker og de
strre elvrkers kulfyrede dampturbiner en ndvendighed for at sikre
blot et minimum at elektricitet. Der var isr problemer med
elforsyningssikkerheden i Jylland. Derfor valgte udvalget, at de f
store jyske dampturbinedrevne elvrker skulle forbindes, og at de
dieseldrevne vrker skulle forsy-nes fra de dampdrevne vrker med et
hjspndingsnet. I stjylland blev der skabt en
hjspn-dingsforbindelse, s vrkerne p stkysten blev knyttet sammen
fra benr til Randers, mens Ha-derslev blev koblet til Esbjerg og
Herning til Esbjerg. Ca. 200 sm dieselvrker fortrinsvis i Nord- og
Vestjylland samt p Fyn var helt overladt til sig selv. De kunne
ikke uden videre kobles p et af hjspndingsnettene. Her var
jvnstrmssystemet for alvor i krise. Det ville blive for dyrt og
umu-ligt at skaffe materialer til hjspndingsledninger. De sm
landsbyelvrker mtte klare sig selv med den sparsomme mngde olie,
der var til rdighed. De kunne f bevilget sttte til at anskaffe en
maskine, der ved forbrnding af trv eller brunkul kunne frembringe
gas, som man kunne bruge i maskinerne. Flere valgte ogs at supplere
driften med vindkraft. P Sjlland eksisterede allerede et effektivt
hjspndingsnet, der fra ens store vekselstrmsvrker sendte strmmen ud
til langt de fleste forbrugere. Sjlland modtog ogs under krigen
vekselstrm fra den ledningsforbindelse, der allerede i 1915 var
bygget mellem Sverige og Sjlland. Problemerne med at skaffe brndsel
og dermed tilstrkkelig el i krigstider pegede frem mod, at
vekselstrmssystemet nu for alvor mtte indfres for at undg
fremtidige forsyningskriser. Helt op til 1945 var en stor del af
den offentlige elforsyning i Danmark alts decentral, og
produk-tionen foregik p omkring 500 sm og strre elvrker i det
ganske land. Langt strsteparten af vrkerne var jvnstrmsvrker. Men
ikke desto mindre srgede landets relativt f vekselstrms-vrker for
strsteparten af landets el produktion. Efter 1945 samlede man op
gennem 1950erne el produktionen p nogle f store centrale
kraftvrker, som var ejet af de forskellige elforsyningssel-skaber i
bykommunerne og p landet. P de store kraftvrker kunne man sikre sig
billigt brndsel og en rationel produktion, s elektriciteten blev s
billig som mulig. Produktionen af el p de kom-munale og andelsejede
elvrker blev lidt efter lidt stoppet helt, og efterhnden blev hele
Danmark knyttet sammen i et hjspndingsnet, s elektriciteten kunne n
frem til alle forbrugere. Jvn-strmsinstallationerne i bde byerne og
p landet blev ndret til vekselstrm. Forbrugernes radio-er, motorer,
vaskemaskiner, rremaskiner m.m. mtte byttes eller udskiftes, s de
var egnede til vekselstrm. De centrale dele af rhus og Kbenhavn
skiftede helt til vekselstrm i slutningen af 1960erne, men i f.
eks. Lydum i Vestjylland havde man jvnstrm helt til 1972. For at
koordinere driften af de store, nye, centrale kraftvrker bedst
muligt oprettede man ELSAM og Kraftimport siden Elkraft, som stod
for lastfordeling, indkb af brndsel til de store kraftvrker samt
srgede for at udbygge det store hjspndingsnet og srge for import og
eksport af strm fra Norge, Sverige og Tyskland. De kommunale
elvrker ndredes fra at vre svel produktions- som
distributionsenheder til udelukkende at beskftige sig med
distributionen af el. I samme periode valgte man ogs for alvor at
udbygge eller etablere fjernvarmesystemer i mange kbstder, hvilket
blev en ny stor aktivitet i og indtjeningsmulighed for den
kommunale konomi. Med 1970ernes energikrise skiftede kraftvrkerne
brndsel fra olie til kul, og siden kom naturgas, biobrndsel, sol og
vind ind som energikilder til el produktionen. Det skete dog frst
for alvor fra 1979 med det nyoprettede Energiministerium, som den
nyvalgte regering valgte som sit nye styre-redskab for at sikre, at
den fremtidige danske energiforsyning blev bde flerstrenget og
miljvenlig, og ikke s strkt afhngig af olie, som den var i 1970.
Samtidig skulle man sikre, at udvinding af naturgas i Nordsen blev
brugt til bde opvarmning og el produktion i Danmark. Staten kom i
den-
-
8
ne periode til at spille en stor rolle som aktr i netvrket,
omkring den danske energiforsyning. I den mellemliggende periode
var indfrslen af atomkraft til el produktion strkt p tale i
Danmark, som en metode til at sikre billig og sikker el i
fremtiden. Elselskaberne havde udpeget egnede ste-der, hvor enkelte
strre atomkraftvrker kunne placeres, og undersgt muligheder for
opbevaring af affald i bl.a. salthorste. Men i 1985 tog den
davrende regering helt atomkraften af dagsordenen for Danmarks
fremtidige elforsyning. Med elforsyningens liberalisering i 2000
valgte en rkke kommunale elforsyninger at indg fusio-ner for dermed
at, konsolidere og styrke elselskabernes muligheder p elmarkedet
fremover. EL-SAM og EnergiE2 overtog de store regionale kraftvrker,
mens hjspndingsnettet for de hjeste spndinger blev overtaget af
Eltra og Elkraft, som i 2004 overdrog nettet til det statslige
selskab energinet.dk. I 2005 blev ELSAM og EnergiE2 opkbt af
henholdsvis det statsejede selskab DONG samt det svenske elselskab
Vattenfall. Og ejerne, de gamle kommunale elvrker og
oplands-selskaberne, fik udbetalt millionbelb. Jytte Thorndahl har
anvendt litteratur fra: Bak, AK, Bgh, A., Carstensen, K. m. Fl:
Kbenhavns Elektricitetsvrker 1892 5. marts 1942. Kbenhavns
Belysningsvsen 1942. Thomsen, Hanne & Jytte Thorndahl: El og
gas til danske kommuner Elmuseet og Gasmuseet 2007. Thorndahl,
Jytte: El til Danmark Fra DC til AC, Erhvervsskolernes Forlag 2010.
Wistoft, B., Fl. Petersen & H. Hansen: Elektricitetens
rhundrede Dansk elforsynings historie. Bind 1 1891-1940 Danske
Elvrkers Forening. 1991. Wistoft, B., Fl. Petersen & J.
Thorndahl: Elektricitetens rhundrede Dansk Elforsynings Historie.
Bind 2. 1940-1991 Danske Elvrkers Forening. 1992.
ooooooooo
r 1882 23-5-1882 Historisk rbog for Thy og Vester Hanherred
1933
Thy-banens indvielse for 50 r siden (1882) Af trafikkontrollr,
C. Pallesen
(citat fra beskrivelse af festlighed, afholdt d. 23. maj 1882,
ved indvielse af Thybanen) Selve det store rum var dekoreret med
flag. Guirlander og lysekroner. Belysningen var elektrisk. Foran
indgangen to store buelamper, mens festlokalet oplystes med 36
gldelamper (citat slut). 10-10-1882 Thisted Amts Tidende
Dagmar Tunnelen
Under det store nye, Dagmar-Theater i Kbenhavn er bygget en
meget stor og meget omtalt tunnel, der oplyst med elektrisk lys
skulle benyttes til koncertlokale. Der er imidlertid kommet en slem
slde i vejen, idet svel politiet som brandvsenet har nedlagt forbud
imod, at lokalet bliver benyttet til forlystelseslokale og i det
hele taget til offentlig brug. 19-10 1882 Thisted Amts Tidende
Eneretsbevillinger
-
9
J. A. Flemming af Nottingham, for de af ham afgivne forbedringer
af fremstilling af materialer til elektrisk isolation; og H. S.
Marim, Brooklyn, New York, for de af ham angivne regulatorer for
dynamo-elektriske maskiner. 14-11-1882 Thisted Amts Tidende
Elektrisk belysning i Hamborg
Efter at forskellige offentlige pladser og gader i Berlin er
blevet forsynet med elektrisk belysning, har man nu ogs i Hamborg
begyndt at indfre denne. Ved indgangen til den dervrende Brs er der
blevet opsat to elektriske lygter, og nu skal ogs Mathhausmarkedet
belyses ved hjlp af 14 elektriske blus. Fire af disse opstilles
midt p pladsen, hvor sporvognene havde holdeplads, og resten
fordeles langs det store omrdes forskellige sider.
r 1883 13-1-1883 Thisted Amts Tidende
Elektriske opfindelser fra de senere r
I Tidsskriftet for populre fremstillinger af naturvidenskaben,
6. hfte, giver cand. mag. Pryk, en del meddelelser om den
elektriske strms varme- og lysvirkning samt kemiske virkninger.
Forfatteren dvler naturligvis hovedsagelig ved elektricitetens
anvendelse i belysningens tjeneste. Iflge Nat. beskriver han
temmelig udfrligt Jaspars Regulatorlampe, Jablochkofs lampe og
Edisons gldelampe. Brandfarligheden ved den elektriske belysning
ligger vsentligst i ledningerne; ligger disse for tt ved hinanden,
eller er lednings trden et eller andet sted for tynd, da kan de
omgivende genstande vre udsatte for antndelse. Mindre farlige er
selve lamperne, gldelamperne synes at vre fuldstndig sikre. Den
elektriske varme synes i jeblikket i reglen for kostbar til at
kunne f praktisk anvendelse til ligefrem opvarmning; der nvnes dog
et eksempel p en sdan anvendelse. Den elektriske strms kemiske
virkning har man i den seneste tid benyttet til uddragning af
metaller af de-res malme. Der nvnes sledes et sted i Tyskland, hvor
der ad denne vej daglig leveres fra 5-6 Centner kobber med et
forbrug af 8-10 hestes kraft. Dernst omtaler forfatteren de
elektriske-opsamle apparater: akkumulatorer, navnlig Fauvres
element. Der gres opmrksom p den meget store praktiske betydning,
sdanne elementer kan f, nr apparater bliver mere fuldkomne; mindre
forbrugere af elektricitet vil da kunne hente, hvad de behver, fra
en stor central dynamo-elektriske maskiner, der kan levere den s
billigt som muligt. Af mindre meddelelser i hftet fremhves
endvidere: Siemens forsg med indvirkning af elektrisk lys p
planternes vrt. Det fremgr heraf, at de planter, hvormed forsgene
foretoges, ikke kunne tle en umid-delbar belysning med elektrisk
lys, men at de, nr lyset blot passerede et farvelst glas, ikke
alene kunne tle det, men ogs trivedes enormt vel ved det. Det
lykkedes sledes Siemens at f modne jordbr af ud-mrket smag og farve
den 14. februar, af planter, der var indplantede i midten af
december. Modne hind-br fik han 1. marts, og rter der var set i
slutningen af oktober under et farvelst glas, har modne fr den 16.
februar! 28-3-1883 Thisted Amts Tidende
Et helt land oplyst med elektricitet
I kanton Waadt i Schweiz har man fremsat et projekt til at
oplyse hele kantonen med elektrisk lys. Gas er der s dyrt, fordi
kul transporten er meget besvrlig. Derimod findes der en masse
vandkraft, som ikke
-
10
bliver udnyttet tilstrkkeligt. I Ballorbes vil man iflge
Jyllands Posten anlgge turbiner med 5000 Hk til at drive maskinerne
som skal udvikle elektricitet. 31-8-1883 Thisted Amts Tidende
Diamanter overfldige!
I Manzoni-Theateret, vakte iflge BT. for nylig, en amerikaner
opsigt ved sin strlende brystnl. Den var lavet af sdvanligt glas,
men indvendig var anbragt en elektrisk gldelampe, en miniature.
Akkumulatoren, der forsynede den med elektricitet, var skjult under
vesten. 24-11-1883 Thisted Amts Tidende
Advarsel for tyve
En tysk mekaniker har opfundet et system, der ikke blot bringer
en pengekasse til at ringe med en klokke, nr den bnes af
uvedkommende, men tillige udsender et elektrisk lys, hvorved et
fotografisk apparat sttes i virksomhed, s at den stakkels tyv, om
han ellers slipper bort, dog i det mindste imod sin vilje m
efterlade sit visitkort.
r 1884 14-1-1884 Thisted Amts Tidende
Elektrisk belysning p Orlogsvrftet
I jernbygningsvrkstedet bliver der iflge Dagbladet for tiden
arbejdet ved elektrisk belysning fra mrkets frembrud til dag.
26-9-1884 Thisted Amts Tidende
Elektricitet anvendt som drivkraft
I Kbenhavn ss i sndags en vogn af udseende og strrelse som en
almindelig sygevogn, der blev drevet af elektriske
akkumulatorer.
r 1985
Elektrisk belysning
Der er blevet meddelt Nationalbladet, at der er dannet et
konsortium til anlggelse af elektrisk belysning i Danmark med
Edisons patent. De forelbige aftaler er ordnede, og sagen tnkes
pbegyndt i den nrmeste tid. 19-6-1885 Thisted Amts Tidende
Elektrisk gadebelysning i Kbenhavn
Et selskab skal have gjort Magistraten tilbud om at oplyse en
strre strkning af hovedruten og den indre by med elektrisk lys.
Magistraten har stillet sig velvillig overfor sagen, men har dog
endnu ikke taget ende-lig bestemmelse, da den frst nsker, i
udlandet, at erhverve sig noget nrmere kundskab til forholdene
p
-
11
dette omrde. Den har i den anledning besluttet at sende en yngre
tekniker til Berlin for der at studere de anlg, som i den sidste
tid er fuldendte eller pbegyndte der.
r 1886 17-8-1886 Thisted Amts Tidende
Elektrisk belysning i Skanderborg
Efter at Skanderborg Byrd har opgivet planen om at oplyse byen
med elektrisk lys, har byens borgere optaget den, og der er nu god
udsigt til, at planen i nr fremtid vil blive virklighed. 27-11-1886
Thisted Amts Tidende
Elektrisk gadebelysning
Den lille by Darkebnien, i den stlige del af Prjsen, har med
forholdsvis ringe midler gennemfrt anven-delsen af elektrisk lys,
svel p gaderne som i flere private bygninger, nemlig ved at benytte
drivkraften fra et vandlb, der lber ved byen. Byens mller, har
ptaget sig for 800 Rmk., om ret, at levere den forndne elektricitet
til byens 16 buelamper. Disse 16 lamper, foruden 7 i selve mllen og
100 gldelamper i private huse fdes ved hjlp af en turbine p 25 Hk.
Da omkostningerne ved etableringen ikke lber op til 9000 kr., er
der sledes praktisk bevist, hvad der s ofte er blevet fremhvet, at
hvor vandkraft haves i tilstrkkelig mngder, bliver det elektriske
lys det billigste foruden at vre det bedste.
r 1887 11-8-1887 Thisted Amts Tidende
Forandringen af Hanstholm Fyr til elektrisk Fyr
er nu i vrk, og er skriver avisen et interessant foretagende,
dels p grund af de ekstraordinre for-hold, hvorunder
funderingsarbejderne formedelst fyrets beliggenhed m foreg, dels
fordi det bliver det frste elektriske fyr i vore farvande, nr det
engang formentlig i 1889 bliver frdigt. At man har valgt Hanstholm
hertil, er s naturligt, da det er et af de farligst punkter p den
jyske vestkyst, og fyret, som fin-des der, er s lidet tidssvarende,
at det under alle omstndigheder trnger til aflsning. Forandringen
til elektrisk fyr vil medfre en fuldstndig ombygning af trnet.
Desuden skal der af bygnin-ger opfres 2 til bolig for
fyrassistenterne, hvis nuvrende antal (2) skal forges til det
dobbelte, da det nye fyr vil krve, at der til stadighed holdes vagt
af 2 mand ad gangen. Endvidere skal der bygges et maskin-hus, 2
materialehuse og et oliehus. De gamle bygninger skal istandsttes.
Til fyret skal der anskaffes nye linseapparater svel til det
elektriske fyr, 2 magnetelektriske fyr og 4 elektri-ske lamper, to
nye sirener, med tilhrende maskiner, som kan give signal fra to
forskellige sider, samt en ny lanterne. Da det signalapparat, som
haves ved fyret, ikke er kassabelt, men kun ikke tidssvarende, hvor
det findes, er det hensigten at forsge det anvendt ved et andet
fyr. Det vil blive ndvendigt at anlgge en ca. 900 alen vandledning
til en i fyrets nrhed, samt en mere end 3 gange s lang luftledning.
Under arbejdet fuldf-relse vil der blive indrettet et midlertidigt
fyr p en plads i nrheden. 26-10-1887 Thisted Amts Tidende
Elektricitetens frygtelige virkninger
-
12
En ung pige i Cleveland (Ohio), har vret offer forn srgelig og
meget besynderlig hndelse. Hendes kreste, der havde forbindelse med
et elektrisk etablissement, havde frt hende derhen, for at hun
skulle se maskinerne. Ved at komme for nr til en af dem fik hun en
meget strk udladning, der kastede hende bevidstls om p gulvet. Lidt
efter fik hun sin bevidsthed igen, men var i flere dage aldeles
lammet. Det gik dog over, men hun er siden den tid afmagret i en
frygtelig grad. Hret, der var blevet hvidt, er faldet af p venstre
side af hovedet. Stemmen er blevet hrd og hs, huden rynket og
vissen som pergament. Af den unge blomstrende pige er blevet en
gammel udslidt kone, der ser ud til i det mindste at vre 60 r.
r 1888
15-8-1888 Thisted Amts Tidende
Den elektriske belysning
har herhjemme kmpet lnge mod gassen uden hidtil at kunne vinde
synderlig indpas. Mange steder i ud-landet er man allerede for
flere r siden net s vidt, at man har givet gassen en god dag, og
der er byer, hvor det elektriske lys bruges ikke alene i hjemmene,
men ogs til gadebelysning. Herhjemme er det rent forsvindende, hvad
der bruges af elektrisk lys, og de forsg, der er gjort p at skabe
strre anlg til at forsyne Kbenhavn dermed, er af Magistraten mdt
med vrangvilje. Enkelte steder har man privat indfrt belysning, men
igen afskaffet den de fleste steder, da den under de forhndenvrende
omstndigheder har vist sig at vre for dyr. Der er kun et enkelt
sted i landet, hvor man resolut har bestemt sig for det elektriske
lys til offentlig belys-ning, det er pudsigt nok en af de
konservative byer i Danmark, Lyngby. Man har her sluttet
overenskomst med et selskab om et sdant anlg. Det vil blive
pbegyndt i nr fremtid. Men i Kbenhavn sover man ved den svnige
belysning fra gassen. Kommer Kbenhavn engang med p dette omrde,
engang m det vel ske, bliver det sandsynligvis p grund af
brandfaren. S meget er i hvert fald omtrent fastslet, at man i nr
fremtid fra teatrenes vedkommende, vil udtrykkelig krve, at de
indf-rer elektrisk belysning. Det er allerede bestemt, at det skal
ske i det Kgl. Teater og man er for tiden i frd med at udarbejde
planer, og overslag til et sdant anlg, der utvivlsomt ikke vil
blive s lidt kostbart. De vrige teatre skal s flge efter, og s
kommer turen forhbentlig inden lnge til gader og pladser.
r 1890
P bryggeriet Gl. Carlsberg
er der i denne tid indlagt elektrisk lys. Ledningsnettet har en
lngde af 3 mil, og anlgget omfatter 900 gldelamper (med en
lysstyrke dels p 16- dels p 10 lys), 10 buelamper a 600 lys og 8
buelamper a 1000 lys. Elektriciteten tilvejebringes ved to
dynamomaskiner, der drives af fire dampmaskiner p tilsammen 200 Hk.
Den ene lysmaskine med sine tilhrende dampmaskiner er dog
udelukkende reserve.
r 1891 15-7-1891 Thisted Amts Tidende
En ny tid
-
13
Elektricitet er en hemmelighedsfuld skabermagt, som for hver dag
forvandler personers udseende. Om ikke mange rtier vil en ny tid,
lig en Fugl Fnix p elektricitetens mgtige vinger hve sig af den
gamles aske. I det sidste tir har opfindelserne p elektronikkens
omrde i sandhed vret storartede. Menneskene har lrt at bruge den
hemmelige naturkraft p hundrede forskellige mder, og dog er alle
fuldt p det rene med, at vi endda bare str ved trsklen til den nye
elektriske videnskabs helligdom. Der kan nppe tnkes nogen
nringsgren, i hvilken elektriciteten kan anvendes med fordel. Nye
opfindel-ser gres slag i slag, og intet r gr, uden at et patent
udtages i tusindvis, alle med det samme ml: at ud-nytte den
vidunderlige kraft. Fagmndene er fuldt og fast overbeviste om, at
de fleste af vor tids aller van-skeligste opgaver engang skal lftes
ved elektricitetens hjlp. Selv store pessimister spr, at livet da
vil blive meget lettere og behndigere. Den tunge trafik vil ikke
lngere slide og delgge vore gader, nr vi engang har lrt at sende
alle varer med lyn fart gennem jernrr, som nedsnkes s tilstrkkeligt
dybt i jorden, at de ikke kan ve nogen for-styrrende indflydelse p
livet p jordens overflade. Sporvognene komme naturligvis til bde at
drives og oplyses med elektricitet, og droskehestene m vige pladsen
for hurtige kretjer, som selv frer den til driften forndne kraft
med sig. Stationre damp- og gasmaskiner vil ligeledes erstattes af
elektriske maskiner, der leverer al den kraft, som behves i
fabrikker og p vrksteder. Men dette er endnu p langt nr ikke alt:
Husene vil blive opvarmede og oplyst og maden kogt ved hjlp af
elektricitet i stedet for som nu med kul, eller ved gas. Og alt det
som bliver tilovers efter mltiderne, vil i en elektrisk forbrndings
ovn forvandles til aske, hvorved vanskelighederne ved affaldets
bortskaffelse ganske bortfalder. Som flge heraf behver husene
heller ikke at blive forsynet med skorstene uden for
luftvindin-gens skyld, og ingen rg vil lngere gre en spadseretur
gennem de flotte gader ubehagelig og farlig for sundheden. Ved
afskaffelse af den tunge trafik og indfrelsen af hurtiggende
elektriske vogne vil et af de problemer, som f. eks., i amerikanske
byer har vret de vanskeligste at lse, nemlig gadernes sten- eller
trbrolg-ning, lses med strste lethed. Tung stenbrolgning bliver
ndvendig, gaderne kan holdes rene og luften bliver frisk og
styrkende. Elektri-citeten kommer sledes til at afhjlpe nogle af de
strste ulemper ved de store byer, og menneskene vil sikkert, i den
nye tid, elektricitetens tidsalder, leve et meget behageligere liv.
Vi vil ogs hbe, at livet i samme grad bliver lykkeligere og bedre.
Elektriciteten er som Eventyrets magiske Sesam: - den har allerede
bnet dren p klem til en tid, hvor menneskets dristigste drmme
blegner for virkelighedens vidundere. Tnkernes store problem er
lst, thi enhver afstand i tid og rum vil vre ophvet. Med vemod
erkendes, den nulevende slgt, at den kun ved fantasiens hjlp kan
ane, hvad fremtidens generationer skal stilles ansigt til ansigt
med som hverdagens virkelighed; men med vemoden flger glder: de
kommende slgters nye, rige tid er vor, er alles, er mennesketankens
store erobring.
r 1892 26-4-1892 Thisted Amts Tidende
Rigsdagsbygningen
vil, nr Rigsdagen atter samles, vre belyst med kommunalt
elektricitet. Bde folketingssalen og lands-tingssalen oplyses med
gldelamper.
r 1893
-
14
9-2-1893 Thisted Amts Tidende Den frste elektriske
jernbanebane
hidtil i verden, bnedes i mandags i Liverpool. Det er i ethvert
henseende et kmpeforetagende, den har kostet hen ved 11 mill.
kroner. Banen er beregnet p passagertrafik i Dokkerne. Den frer
derfor igennem en af de mest befrdede dele af den store by. Banen
er 7 engelske mil lang og er s godt som i hele sin lngde bygget p
et system af jernbaner fremfrt over gaden en luftbane alts. Det er
et storartet ingenirarbejde, som det har taget fire r at fuldfre.
Der findes i alt 30 stationer p linjen, som man kan komme op til
ved hjlp af bekvemme trapper frt op fra gaden. Togene kres med 30
engelske mils fart i timen. Med elektriciteten kan man opn
krehastighed af hvilken som helst hastighed, man vil, men 30
engelske mil i timen har man i dette tilflde fundet passende.
Bev-gelsen er jvn, uden std eller rystelser. Togstammen bestr af to
eller flere vogne, hver rummende 50-60 passagerer. Toget har en
elektrisk motor i hver ende, sledes forbundne med hinanden, at de
begge kan kontrolleres af togfreren. Vognene oplyses med elektrisk
lys, og signalsystemet fungerer ved elektricitet fra akkumulatorer
p hver station, hvilket ledes fra den elektriske hovedledning.
Thomas Parker, er navnet p den ingenir, der har affattet planen for
denne bane.
r 1894 15-12-1894 Thisted Amts Tidende
Ved elektricitet
Esbjerg Avis tryktes i torsdags ved elektricitet. Antagelig er
det frste gang her i landet, at elektricitet er anvendt som
drivkraft i et trykkeri.
r 1896 17-4-1896 Thisted Amts Tidende
Blgtrder pr. elektricitet
I Marmorkirken er man iflge oplyst net et skridt frem end ved
nogen af hovedstadens vrige kirker, idet der nu ikke behves
menneskelig kraft, til at trde blgene; de drives ved hjlp af en
elektrisk motor. Or-ganisten behver blot at dreje p et hndtag og
straks arbejder motoren og bevger blgene akkurat og lydlst.
r 1902 13-10-1902 Thisted Amts Tidende
Elektricitet mod tandpine
Fra Mnchen kommer en efterretning, som vil volde mange mennesker
megen glde, sfremt den holder, hvad den lover. En Dr. Sterbel, har
nemlig opfundet en metode til behandling af tandsygdomme, nemlig
ved anvendelse af elektriske strler. Nr der er materie ved
tandroden, retter han et kraftigt elektrisk lys mod den del af
kbebenet, hvor roden sidder. Ved denne behandling ophrer hurtigt
materiedannelsen, flelsen af, at tanden sidder ls, forsvinder, og
snart har man atter tyggeapparatet i nskelig orden.
-
15
Det hedder, at operationen er meget vanskelig; men resultaterne
er s udmrkede, at den nye behand-lingsmde sandsynligvis snart vil
blive optaget alle vegne. Dr. Sterbel, har hidtil, med stort held,
behandlet fjorten tilflde, og lgerne interesserer sig strkt for den
nye opfindelse.
r 1903 14-2-1903 Thisted Amtsavis
Fra By og Amt
- For teknisk Skoles elever og deres mestre holder forstanderen
foredrag om Thomas Edison, i morgen, sndag eftermiddag kl. 5.
12-3-1903 Thisted Amts Tidende Elektriciteten som medicin
Der findes egenskaber ved elektriciteten, som man endnu langt
fra er p det rene med. Sknt man sledes har fundet den som et meget
anvendeligt middel i mange sygdomstilflde, kunne virkningerne
undertiden vre lidt forblffende. En mand blev for nylig indlagt i
bevidstls tilstand p et lazaret i Melbourne. Da alle andre midler
var an-vendt forgves, benyttede man sig af elektriciteten for at
skaffe liv i ham, hvor mlet blev langt overtruffet. De elektriske
std ikke blot vkkede mandens slunkne livskraft, men forstrrede den
til kmpestyrke. Inden nogen vidste et ord af det, l lgen sprllende
p gulvet af et slag af den genopstandnes nve, og s kom turen til de
vrige. To assistenter, der dristede sig til forsvar, blev smidt ud
af vinduet. Derp kastede man-den sig over en tredje, mens
sygeplejersken flygtede skrigende. Han havde anrettet store
delggelser, inden det hidkaldte politi kom til stede. Som sagt, man
synes endnu ikke at vre helt p det rene med elektriciteten som
medicinsk hjlpemiddel.
r 1904 18-1-1904 Thisted Amts Tidende
Elektricitet i Hurup
P Hurup Gstgivergrd holdtes eftermiddag mde angende oprettelse
af en elektrisk lysstation i Hurup by. Fra ingenirfirmaet, Eborg
& Harthausen var mdt som reprsentant hr. Harthausen for at give
op-lysninger om anlgget. Der nedsattes et udvalg bestende af
sagfrer, Hyer, smed, Krabbe, tmrermester, Hans Jensen, maskinsmed,
Martin Christensen og kbmand, Hancke, for at skaffe nrmere
oplysninger og overslag. Referat: Fabrikant, Povl Jeppesen, bnede
mdet og bd velkommen. Han takkede borgerne, fordi de s talrigt var
mdt og gav ordet til ingenir, Harthausen, der udtalte: Det man
nsker her, er at f en bedre og billigere belysning end gas og
petroleum. Professor la Cour har udtalt, at det billigste er
elektricitet frembragt ved vindkraft. I en by som Hurup, der ligger
hjt, m vinden kunne benyttes. Vindkraften opsamles af en god mlle;
i tilflde af vindstille, har man i en beholder opsparet
elektricitet. I reserve kunne man jo have en petroleumsmotor.
-
16
Indlgningen tilbyder ingenirfirmaet at tage p sin kappe. Derimod
vil hver gldelampe koste 2 re i ti-men, og interessenterne m skaffe
kapital til veje. Vrket skal vre afbetalt i 15 r og tilhrer s
interes-senterne. Sagfrer, Hyer, valgtes nu til dirigent og gav
ordet til kbmand, Hancke: Det er godt nok, at vi er f. eks. 25
interessenter, men mske en i lbet af de 15 r gr vk. Bankbogholder,
Nielsen: Den risiko er ikke s stor. Tmrer, Hans Jensen: Nr anlgget
koster 24.000 kr., og vi stiller garanti, s synes jeg, det er p sin
plads, at selskabet skaffer os nogen garanti for, at vrket dur.
Ingenir, Harthausen: Vi vil garantere, at vrket er godt, og der m
tages fagmssigt skn derp inden pengene udbetales til os. Hans
Jensen: Jeg finder, at nr vi garanterer for ca. 300 lys, s kan
selskabet nok indlgge p egen reg-ning. Ingenir, Harthausen: Vi kan
selvflgelig ikke, ved alle anlg, bruge vore private penge, en
forening kan lettere skaffe kapital. Bankbogholder, Nielsen: Er
meningen, at overskuddet ved de 2 re kommer interessenterne til
gode? Ingenir, Harthausen: Ja, selvflgelig, bliver der 1000 kr. i
overskud, afdrages det p summen. Realskolebestyrer, Jrgensen: Jeg
synes, at firmaet kunne lgge ind imod, at vi betaler 2 re i timen;
m-ske kommer der folk til byen, sledes at man en skn dag bliver i
stand til at kbe vrket af selskabet. Ingeniren: Nr vi selv skal
stte penge i det, kan vi ikke njes med 4 %. Anlgge et vrk her for
vore egne penge og med en lyspris af 2 re i timen, det kan vi skam
ikke. Hancke fandt ikke, at man forlangte for meget af ingenirerne.
Smed, Krabbe: Vil selskabet stille garanti for den halve sum for
det tilflde, at vrket viser sig mindre godt? Ingenir, Harthausen:
Vi vil stille garanti, men ikke for det halve. Der er intet
selskab, som vil lgge lys ind p egen regning i 15 r. Gstgiver,
Hansen: Da er der bleven indlagt gas i Hurup Kro p lignende vilkr.
Jeg synes at nr firmaet stter 300 gldelamper ind her i Hurup, s har
det garanti nok. Hans Jensen: Skal vi ikke, inden vi gr videre, se
at komme til klarhed over, hvorvidt der i det hele taget er
interesse nok oppe for sagen? Kbmand, Sabro: Anbefaler nedsttelse
af et udvalg. Dette forslag vandt tilslutning hos forskellige
andre.
2-2-1904 Thisted Amts Tidende
Elektrisk lys
Det er noget underligt, dette lys. Og hvilken almindelig ddelig
kan ret forst, at man kan stille et skab op i et hjrne af huset og
derfra lede nogle kobbertrde omkring overalt og bje dem til en
krampe i enderne, stte en glasklokke derom og s have lige s mange
elektriske lys, som man har skaffet sig trde? Og s kan man tnde og
slukke disse lys i et nu, uden tndstik og uden at pse dem senere.
De lyser hverken kraftigere eller svagere end de skal, de oser
ikke, og de lyser s klart, at selv den bedste petroleumslampe ved
siden deraf er lig en tlleprs. Sdan omtrent forekom forholdene mig,
da jeg forleden aften havde fornjelsen at blive vist omkring i
Ve-stervig Mejeri, hvor der for nylig er indlagt elektrisk lys, 27
lamper i alt fra stald, kul rum osv. til loftskam-rene og klderen,
kort sagt overalt, hvor der kan vre brug for lys, forefindes et,
der som sagt tndes ved et lille tryk eller en drejning p apparatet.
Nr man ikke lngere behver lys p stedet, slukkes det liges let.
-
17
Hvad der for mig var ijnefaldende derved, var nemheden og
renligheden ved en sdan belysning, hvilket selvsagt har srlig
betydning i mejerier. Bekostningen? Ja, bestyreren meddelte mig, at
anlgget havde kostet 1200 kr., den daglige drift? Praktisk talt
intet. Der kunne nemlig under skumningen ved spilde-damp som ellers
gik tabt opsamles kraft nok til belysningen aften og morgen, indtil
der atter under skumningen kunne lades p ny med spildedamp.
Petroleumsbelysningen ville rligt koste betydelig mere end bde
renten og driften af den elektriske belys-ning. S de 1200 kr. er
vel anvendte. Mejerierne synes at mtte skynde sig alle med
anskaffelse af elektrisk lys; mange omkring i landet har jo
allerede anskaffet det, men her i Thy kun to endnu, s vidt jeg ved.
I Hurup sysler man med tanken om at f elektrisk lys p gaden og i
privatboligerne, og det menes, at ogs til dette brug med
selvstndige anlg vil det kunne betale sig. Men s meget mere lnnende
m det da v-re, hvor man har drivkraften gratis som man har p
mejerierne. 22-2-1904 Thisted Amts Tidende
Elektricitet i Hurup
Ved et tidligere afholdt mde om oprettelsen af en elektrisk
lysstation (Red: Elvrk) i Hurup nedsattes et udvalg. Formanden for
dette udvalg, sagfrer, Hyer, indbd i lrdags aften til mde om sagen.
Han indledte med at forelse et tilbud fra forhenvrende mejerist,
Mller, Gettrup. Tilbuddet gik ud p, at hr. Mller for egen regning
vil anlgge vrket og s slge lyset til forbrugerne for en pris af 2
re i timen for en lampe, svarende til 16 normallys eller en 20
petroleumslampe. Hr. Mller, anlgger vrket og ledninger, hvor-imod
beboerne selv m bekoste husinstallationen samt forpligte sig til i
10 r ikke at bruge andet lys. Efter tilbuddet kunne forbrugerne
under ingen omstndigheder slippe for at skulle betale i de 10 r.
Udvalget havde dertil knyttet bemrkninger om, at der burde vre
billigere vilkr, f. eks. ved ddsfald. Overretssagfrer, Schoug,
valgtes til dirigent. Der frtes derefter flgende diskussion: Tmrer,
Christiansen: Hvor mange lamper fordrer Hr. Mller garanteret?
Mller: Mindst 500. Sagfrer, Hyer: Hr. Mller vil ogs til enhver tid
vre villig til at afst vrket for en fastsat pris. Efter 3 rs forlb,
anlgssummen x 3000 kr., efter 4 r, anlgssummen x 2000 kr. osv., s
at det hele efter 15 rs forlb vil kunne kbes for 3000 kr. Hans
Jensen: Hvad vil husinstallationen koste? Mller: Ca. 6 kr. pr.
lampe, foruden en mler, som koster 40 kr. Hans Jensen: Hvordan er
disse lamper s udstyrede? Mller: Almindelig preformede, uden skrm.
Tmrer, Christiansen: Hvilken drivkraft tnkes anvendt? Mller:
Petroleumsmotor. Lrer, Skousbl: Kan vindkraft ikke anvendes? Mller:
la Cour, som jeg for vrigt har mine fleste oplysninger fra, mener
ikke vindkraft passer p s stort et anlg. Sagfrer, Hyer: Da Mller i
denne tid har rejst og set flere lignende anlg, bedes han give
oplysning om sine erfaringer derfra. Mller: Ja, jeg har vret lidt
uheldig og p grund af vejret er jeg knap kommet s meget omkring,
som jeg havde planlagt. I Skjern var de meget misfornjet med lyset.
De andre steder gik det bedre. I Skjern er grunden til det drlige
lys vist et for billigt anlg. Jeg vil derfor have s stort et
vederlag, at jeg kan levere ordentlig, kraftigt lys. Og for at
kunne mde pkommende uheld, vil jeg have dobbelt st af maskiner.
Hyer: Hvor stor bliver anlgssummen? Mller: 25-30.000 kr.
-
18
Skovsbl: Hvad sikkerhed har vi for ikke at f de samme
ubehageligheder som i Skjern? Mller: At det ikke er byen, som
risikerer pengene, samt jeg af alle maskiner vil have to st. Hyer:
Har de tnkt p hvad gadebelysning vil koste? Mller: Nej, det vil jo
bero p, hvor mange lamper, samt tiden de skal brnde. Hyer: Jeg
mener nu, der vil kunne spares mindst 100 kr. rlig ved pudsning og
pasning, mod som det er nu. Hans Jensen: Vi m ndig begynde uden at
vre sikre p at f noget virkeligt godt. Mller: Troede jeg ikke det
kunne blive godt, ville jeg ikke begynde. Hvor det er drligt, er
grunden nr-mest, at akkumulatoren er for lille. Hanke: Vi risikerer
jo kun installationen, som ikke vil kunne blive mange kroner, nr vi
i stedet for at kbe kan leje mleren og f afbetaling i revis med
installationen. Dermed var diskussionen forbi og det vedtoges
enstemmigt, at udvalget skulle arbejde videre, og at en bin-dende
tegning skulle pbegyndes. I stedet for sagfrer, Hyer, valgtes
bankbogholder, Nielsen, ind i udvalget. 16-3-1904 Thisted Amts
Tidende
Det elektriske i Hurup
I Hurup Gstgivergrd holdtes i aftes konstituerende
generalforsamling i den nystiftede forening af for-brugere af
elektrisk lys i Hurup. Det ndvendige antal lys (lampesteder) er
tegnet, og den tidligere omtalte overenskomst ed fhv. mejerist,
Mller, er i orden. Hr. Mller, bekoster anlgget, og forbrugerne
betaler lysforbruget med 2 re pr. time for lys, lig med en 16
timers petroleumslampe. Anlgget skal vre frdig til brug 15. oktober
d. . Foreningens forml er i vrigt at varetage forbrugernes
interesser. Til bestyrelsen valgtes landsretssagfrer, Schoug
(formand), kbmand, Hancke, tmrer, Hans Jensen, ma-skinist, Martin
Christensen og smed, Krabbe. Vi hidstter for vrigt flgende referat
fra mdet: P udvalgets vegne bd kbmand, Hancke, forsamlingen
velkommen og meddelte, at der var tegnet 598 blus (lampesteder).
Sagfrer, Hier, blev valgt som dirigent og udtalte, at der burde
vlges reprsentanter til at varetage le-jernes interesser. Kbmand,
Sabroe: Ja, lejerne kan have lige s mange interesser som ejerne; de
skal da betale af ind-lggelsen. Hans Jensen: Vi kan ikke lave nogen
forskel mellem lejerne, enten de er store eller smforbrugere.
Martin Christensen: Ejerne her forpligtigelser overfor Mller; det
har lejerne ikke. Hancke, mente, at det var bedst, lejerne overtog
forpligtigelsen. Laurids Kirk: Jeg synes som Hancke, at det var
bedst, lejerne overtog forpligtigelsen; men om Hr. Mller, ville g
ind herp, ved vi jo ikke? Mller: Jeg holder mig kun til ejerne.
Hans Jensen: Er der nogen lejer, der vil garantere, at de bliver i
10 r eller blot 1 r? Ved afstemningen vedtoges det med stor
majoritet, at ejerne skulle kontrahere med Mller. Derefter vedtoges
lovene. 26-5-1904 Thisted Amts Tidende
Elektricitetsvrket i Hurup
Chr. Mller, Hurup, andrager med hensyn til anlg af et
elektricitetsvrk i Hurup om, at der m tillades at anbringe master
og elektriske ledninger langs hovedlandevejen fra Vestervig til
Nssund, for s vidt angr
-
19
den del af samme, der frer igennem Hurup Stationsby, samt hvor
det er forndent at fre ledninger over den nvnte landevej.
Formanden: Der er indhentet erklring svel fra politimesteren som
fra amtsvejinspektren og kredsud-valget. Politimesteren siger, at
tilladelsen naturligvis br gives p samme betingelser her som andet
steds. Jeg tror, at vi helst br udstte sagen for at hre os for,
sledes at vi drager nytte af det andet steds indh-stede erfaringer.
S. Leth, henledte opmrksomheden p, at Ingenirforeningen og
Hedeselskabet til ministeriet har indgivet andragende om anlg af
luftledninger. Formanden: Vi kan ikke sidde her og udarbejde
bestemmelser, som skal bringes til anvendelse i et sdant tilflde.
Dertil savner vi den forndne sagkundskab. Nyby: Gr vi ikke klogt i
at sige, at de m komme med et bestemt forslag, hvoraf man kan se,
hvordan de vil kapere det? Nr man havde et sdant forslag, kunne vi
lade en sagkyndig mand undersge det? Formanden: Ja, vi kunne j
sende forslaget til la Cour i Askov. Dette forslag vedtoges.
26-8-1904 Thisted Amts Tidende
Elektricitetsvrket i Hurup
Det af Chr. Mller i Hurup indgivne andragende om, at der med
hensyn til anlggelse af et elektricitets-vrk i Hurup m tillades at
anbringe master og elektriske ledninger langs hovedlandevejen fra
Vestervig til Nssund, forel p ny. Formanden: Der foreligger nu fra
professor la Cour, besvarelse af den til ham rettede foresprgsel.
Han siger, at der ikke er nogen fare for mennesker ved det ptnkte
anlg og at der ikke vil vre nogen risiko ved anbringelse af
luftledninger, da ingen af disse fr en strre spnding end 220 Volt.
S. Leth: Vi kan vist godt sige at vi ikke har noget at indvende.
Lad s de pgldende myndigheder tage deres stilling og stille deres
betingelser. Det vedtoges at svare, at amtsrdet, for sit
vedkommende, intet har at indvende, nr den konstante spn-ding ikke
bliver over 220 Volt. Ledningerne anbringes vinkelret og man med
hensyn til stngernes (ma-sternes) anbringelse retter sig efter
amtsvejinspektrens anmodning og indhenter tilladelse hos
Statstele-grafen og Jysk Telefon. 18-10-1904 Thisted Amts
Tidende
Hurup elektriske gadebelysningsselskab
afholdt i aftes mde p kroen. Der var mdt 56 af byens beboere,
hr. H. Jensen, dirigerede og overretssag-frer, Schoug, gav som
formand for udvalget oplysning om, at den ndvendige kapital til
anlgget, nu var fuldt tegnet. Der vedtoges derefter love og valgtes
bestyrelse. Det vedtoges at give selskabet navnet. Hurup elektriske
Gadebelysningsforening. Til bestyrelsen valgtes, maskinfabrikant,
M. Kristensen, mejeribestyrer, Kristiansen, rebslager, Srensen,
tmrer, Hans Jensen og overretssagfrer, E. Schoug. Som suppleanter
valgtes kbmand, Sabroe og forret-ningsbestyrer, Krabbe. 22-10-1904
Thisted Amts Tidende
Det elektriske lysanlg i Hurup
synes at skulle blive noget forsinket. I gr skete nemlig det
uheld, at fundamentet under motoren sprang. Der skal nu anlgges et
nyt fundament, hvilket vil tage nogen tid.
-
20
23-11-1904 Thisted Amts Tidende
Det elektriske lys i Hurup
ventes tndt engang i nste uge. I den anledning agtes der afholdt
en fllesspisning p hotellet i Hurup af byens og omegnens beboere.
29-11-1904 Thisted Amts Tidende
Den elektriske belysning i Hurup
I aftes arbejdede maskinerne i elektricitetsvrket i Hurup, hvor
man for frste gang s nogle elektriske lamper tndes. 1-12-1904
Thisted Amts Tidende
Hrdum
har nu ogs fet elektrisk belysning, idet snedker, Kjr, har
anlagt et lysvrk, hvorfra der leveres elektrisk lys til hele
stationsbyen. Mange af de nringsdrivende har allerede fet elektrisk
lys indlagt i deres lokaler. 12-12-1904 Thisted Amts Tidende
Juleudstillingen i Hurup
strlede i gr aftes i det prgtigste elektriske lys. En folkestrm
bevgede sig hele aftenen gennem gaden for at beundre de udstillede
genstande. De handlende havde gjort sig store anstrengelser, og den
almindelige mening var da ogs, at udstillingen fuldt ud kunne mle
sig med, hvad man ser i kbstderne.
r 1905 1905 Fra Elektricitetens rhundrede bind 1
Elektroteknikeren Udgivet af Elektroteknisk Forening
I 1905 udkom den frste rgang af tidsskriftet Elektroteknikeren.
Tidsskriftet blev udgivet af Elektroteknisk Forening. Foreningen
havde i frste omgang forsgt et samarbejde med redaktr, Klugmann,
der siden 1886 havde udgivet Elektroteknisk Tidsskrift. Da der ikke
kunne opns enighed om prmisserne, udkom der i en rrkke to
elektrotekniske tidsskrifter i Danmark. Seks r senere, p et mde i
Elektroteknisk Forening, i 1912, diskuteredes dieselmotorens
fremtid i elforsy-ningen. Der var stadig to flje. Mindretallet
nskede en forsigtig udvikling byggende p mindre enheder med
dieselmotoren som kraftkilde. Talsmanden for mindretallet P. A.
Pedersen, der efter sin tid ved K-benhavns Belysningsvsen nu levede
af at vre rdgiver for en lang rkke jvnstrmsvrker med diesel-kraft.
Til mindretallet hrte ogs driftsbestyrer, Engholm p stre
Elektricitetsvrk, der var af den overbe-visning, at fremtidens
elforsyning forelbig kun skulle best af byvrker med dieselkraft,
idet: Lsningen af nogen kulturel Opgave ved, at delagtiggre Landet
i Elektricitetens Goder er dog vist ret tvivlsomt. Stemningen om
Nytte for Landbruget er nu ved at sl om, og i Tyskland lyder der
kraftige rster om, hvilke nationalkonomiske Tab Elektricitetens
Indfrelse i Landbruget i Virkeligheden er. (Ingeniren 1914, srtryk
nr. 25 s.14).
-
21
Dampturbineanlg kunne derfor iflge Engholm udelukkes da de p
grund af store anlgsudgifter kun var rentable med store
forsyningsomrder, der inkluderede den landlige elektrificering.
Blandt Elektroteknisk Forenings medlemmer var der dog overvejende
flertal for vekselstrm. De f veksel-strmsvrker, der var i drift,
blev fremdraget som ideelle modeller for nye vrker. Selv
driftsbestyrer, Hentzen, Kbenhavns Belysningsvsen, som hidtil havde
indtaget en forsigtig holdning, fastslog, at man i strre byer ikke
kunne komme uden om centraliseret drift med dampturbineanlg.
Dampturbinen blev da ogs den foretrukne kraftmaskine, da
vekselstrmsteknikken endelig fik sin danske debut i 1907. Valget af
kraftmaskine drejede sig i virkeligheden om, hvorvidt man skulle
vlge en central eller decentral forsyningsstruktur. Et valg, som
hos de fleste elvrker var placeret i politiske organer.
Den elektrotekniske fortrop
Den 1-9-1903, kunne f mneder inde i stiftelsen af Elektroteknisk
Forening, pbegyndtes de frste fore-lsninger i elektroteknik p det
nye elektroingenirstudium ved Den polytekniske Lreanstalt. Det
forelbige program for undervisningen, som blev tilrettelagt af de
gamle docenter ved Lreanstalten, lagde hovedvgten p
jvnstrmsteknologien. Dette forhold blev dog hurtigt ndret.
Initiativtageren til det nye studium, G. A. Hagemann, hentede fra
Schweiz ingenir, William Rung, hjem til det ene af de to nye
docenturer. Efter et par r ved marinen var William Rung, i 1894
rejst til Zrich for at uddanne sig til elek-troingenir. Efter endt
eksamen fik han ansttelse hos det endnu ret unge, men snart
verdensbermte firma Brown Boveri & Cie (BBC) i den lille by
Baden i Schweiz. BBC havde vret med i udviklingen af
hjspn-dingsteknik fra dens begyndelse. I lbet af et r p BBC
avancerede Rung til chef for apparat- og konstruk-tionsafdelingen.
Det var sledes en betydelig og ny stofmngde, Rung hjembragte til de
studerende. Rung og hans kollega Absalon Larsen tilrettelagde fra
begyndelsen undervisningen, s vekselstrmsteknik-ken kom i hjsdet.
Da det blev Rung, der primrt tog sig af undervisningen i elvrks- og
elnetsprojekte-ringen, fik han stor indflydelse p de kommende
elektroingenirers holdning til, hvordan elforsyningen i Danmark
skulle udbygges. I 1906 var det frste hold kandidater frdige tre
havde forelbig gennemfrt. De to rejste til udlandet, mens den
tredje, A. V. Emil von Holstein-Rathlou, fik ansttelse hos
Kbenhavns Belysningsvsen. Udviklingen af hjspndingsanlggene skete i
disse r med en rivende fart. Da Rung lagde megen vgt p dette omrde,
betd det, at det blev ndvendigt at foretage en deling af de
docerende fag. Rung fik derfor kmpet igennem, at der blev oprettet
en ny stilling, der udelukkende skulle tage sig af de elektriske
maski-ner. Stillingen, som var et professorat, blev besat af A. K.
Aubeck i 1917. Aubeck havde samme baggrund som Rung, nemlig frst
diplomeksamen fra Polytechnikum i Zrich og derefter praktisk
erfaring som inge-nir hos BBC. Dertil havde Aubeck vret et par r
ved ASEA, som i disse r ligeledes satsede p veksel-strmsteknikken.
Rung forstod dog ogs at gre sin indflydelse gldende gennem andre
kanaler end Polyteknisk Lrean-stalt. Allerede i 1904 blev han
medlem af den kommission, der skulle forberede en ny strkstrmslov.
Efter dennes vedtagelse blev han medlem af
Elektricitetskommissionen. Senere fulgte en del andre udnvnelser
til rd og kommissioner, og sidelbende hermed stod han for
projekteringen af strre og mindre veksel-strmsanlg. Frste gang
vekselstrmsforsyning kom p tale i Danmark i forbindelse med
elektrificering af jernbanedriften, var det Rung der p opfordring
udarbejdede projektet. Da Elektroteknisk Forening blev stiftet i
1903, var formlet bl. a. at udgive et nyt tidsskrift:
Elektroteknike-ren. Fra og med 2. rgang var Rung redaktr for dette
tidsskrift, og stilen er ikke til at tage fejl af. Da Rung i 1918
nskede sig fritaget fra hvervet som redaktr, blev det overdraget
til Emil von Holstein-Rathlou. Den redaktionelle linje var sikret.
Ved stiftelsen af Elektronisk Forening havde der ellers vret optrk
til splittelse blandt elektroingenirer-ne. De unge lver, hvoraf en
del var hjemvendt fra udlandet med diplom som elektroingenir,
forsgte i 1902 at stifte et eksklusivt selskab for
elektroingenirer. Da Hentzen fra Kbenhavns Belysningsvsen fik
-
22
dette at hre, reagerede han hurtigt og fik snart samlet de ldre
elektroteknikere, der ikke alle havde en ingeniruddannelse bag sig.
Efter nogen forhandling lykkedes det at oprette en flles forening,
hvor det eneste krav til medlemskab var interesse for foreningens
forml samt anbefaling fra to medlemmer. En stor del af foreningens
141 medlemmer var ansat indenfor det offentlige. Landets elektriske
ekspertise var isr ansat indenfor Sminevsenet, militret, DSB,
telegrafvsenet og Kbenhavns Belysningsvsen. Af den grund var nsten
alle fra hovedstadsomrdet. Kun f r efter, at Elektroteknikeren
begyndte at udkomme, havde man valgt side med hensyn til
jvn-strm/vekselstrm. Det samme glder for det konkurrerende
tidsskrift: Elektroteknisk Tidsskrift. En gen-nemgang af disse
tidsskrifter viser en bred opbakning til vekselstrmmen fra gruppen
af elektroingenirer. Alligevel formede den elektrotekniske fortrop,
der sad godt plantet bag voldene i Kbenhavn, ikke at hin-dre, at
der landet over blev bygget talrige sm jvnstrmsvrker i by og p
land. De ingenirer, der efterhnden blev uddannet p Polyteknisk
Lreanstalt, kom til at prge udviklingen i retning af
vekselstrmsforsyning. Det gjaldt bde gennem deres arbejde som
rdgivende ingenirer og som ansatte indenfor elektroindustrien som
elforsyning. Men nogen innovativ rolle kom de danske ingenirer ikke
til at spille. I et foredrag om den elektriske kraftoverfrings
udviklingshistorie kunne Rung i 1919 fast-sl: Med hensyn til
Danmarks Deltagelse i hele denne Udvikling, er der kun meget lidt
at bemrke. (Elektroteknikeren 1919 s.29). Siden rsted og Hjort,
mente Rung ikke, at danskerne havde gjort sig be-mrket p det
elektrotekniske omrde. En undtagelse var den elektriske
kraftoverfring fra Sverige, som blev etableret i 1914. Med hensyn
til lngden af kablet var det, et i verden, enestende anlg. Det var
nu ikke kun tekniske sprgsml, der kom til at afgre, hvordan den
konkrete udvikling med hen-holdsvis jvnstrm og vekselstrm kom til
at forlbe. Politiske, sociale og konomiske faktorer kom ogs til at
spille en rolle. 24-1-1905 Thisted Amtsavis
Elektricitetsvrket
Med dette dagens brndende sprgsml p dagsordenen afholdes der i
aften mde i Thisted Handels-standsforening. 25-1-1905 Thisted
Amtsavis
Elektricitets sprgsml
Som meddelt afholdt Thisted Handelsstandsforening mde i aftes,
hvor man drftede det i de sidste dage fremsatte forslag om
oprettelsen af et elektricitetsvrk her i byen. Mdet var godt besgt,
og efter nogen diskussion vedtog man at tilstille Byrdet en
resolution, som udtaler nskeligheden af, at Byrdet indhenter
oplysninger om omkostningerne ved vrkets bygning, samt i vrigt
underkaster planen en nrmere prvel-se. Enkelte af deltagerne i mdet
stemte ikke, men ingen stemte imod resolutionen. 25-1-1905 Thisted
Amts Tidende
Elektricitetsvrk i Thisted
Handelsstandsforeningen vedtog p sit mde i gr aftes en
resolution, hvori udtales nsket om, at Byrdet vil undersge
betingelserne for et sdant vrks anlg i Thisted samt omkostningerne
ved anlg og drift. Mod resolutionen stemte ingen, men enkelte
stemte ikke. 26-1-1905 Thisted Amts Tidende
-
23
Elektricitet
Der bliver talt meget om elektricitet her i byen i disse dage,
og det lader til, at stemningen er for et elektrici-tetsvrk i
stedet for gasvrksudvidelsen. Nu er der sikkert mange, som ikke
kender meget til elektrisk lys, der har fordele og ulemper i
forhold til gaslyset. Jeg skal derfor prve p at give nogle
oplysninger desangende. Gas og elektrisk lys kan ganske udmrket
arbejde sammen, thi hvor det ene er upraktisk og skadeligt, er det
andet udmrket godt og altid bekvemt at bruge. Jeg skal nvne nogle
af de steder, hvor elektrisk lys absolut et at anbefale frem for
gas, f. eks. i butikker, hvor der forhandles metervarer, til
vinduespyntning, i stuer, lagerlokaler, hvor der tndes og slukkes
tit, p lofter og mange andre steder. Det er jo behageligt at kunne
tnde lys i et vrelse fr man lukker dren op og vre fri for det
evindelige rive tndstikker. I den mindre industris tjeneste er en
lille elektromotor ganske fortrinlig, den tager ingen nvnevrdig
plads, kan anbringes hvor som helst p lofter eller vgge, arbejder
jvnt og lydlst. Gaslyset br absolut bruges hvor det ikke skader
omgivelserne og hvor det kan hnge nogenlunde roligt. P grund af sin
prisbillighed vil det forelbig, mange steder, kunne hvde sin plads.
Gasmotoren er udmrket til strre industrielle virksomheder og for s
vidt ogs til mindre; men den for-drer meget tilsyn og er ikke s
hurtig ved igangstning, kan ikke anbringes alle steder og tager
langt mere plads, men er billigere. Hvorledes er da prisen p
elektricitet i forhold til gas? Sdan omtrent: En elektrisk normal
lampe er en 16 lys lampe (har lysstyrke som 16 stearinlys) koster 2
a 2 re pr. time. Strre og mindre lamper i forhold dertil og efter
elektricitetsprisen. En sdan lampe eller pre kan brnde 6 til 800
timer og koster i indkb ca. 60 re. En gasgldelampe koster ca. 2 re
pr time med gldenet og glas og har en lysstyrke af svel 70 til 80
stearinlys. De vil heraf se, at skal der udelukkende tages hensyn
til prisen, da kan elektriciteten ikke klare sig. Jeg an-befaler
derfor ogs absolut gas hvor den uden skade kan anvendes. Jeg m
bemrke, at der i den senere tid er kommet en ny lampe frem, som
tyder p stor fremgang for elektriciteten med hensyn til
priskonkurrence overfor gas. Jeg er sikker p, om f r vil der vre
net udmrkede resultater p det elektriske lysomrde. For at tage alle
ulemper med ved det elektriske lys, m jeg nvne de s ofte beskrevne
kortslutninger, som kan bringe en lejlighed eller en del af byen i
mrke, hvilket jo kan vre ubehageligt, men det varer nu kun som
oftest ganske kort og sker sjldent. Installationerne i private
bygninger koster ca. 9 kr. pr. lampe frit hngende i trden + mler,
ca. 40 kr. Jeg tror ikke, at et elektricitetsvrk vil skade gasvrket
videre som det nu er, da kogegasforbruget stadig tiltager og strre
industrielle virksomheder bruger efterhnden mere gasmaskiner som
drivkraft. Et elektricitetsvrk er dyrt at anlgge, men er der
tilstrkkelig forbrug kan det godt forrente sig. Byen kunne jo blive
etableret anlgget ved at give et konsortium koncession p at drive
et elektricitetsvrk her i byen mod at det svarede nogle pct. af
omstningen. 30-1-1905 Thisted Amtsavis
Elektricitetsvrket
Som det fremgr af omstende bekendtgrelse, har Thisted
Grundejerforening taget initiativet til afholdelse af et borgermde,
hvor anlggelse af et elektricitetsvrk her i byen skal drftes.
Fabrikant, Martens, Lan-g, kommer til stede og holder et sagligt
foredrag. 3. og 4-2-1905 Thisted Amtsavis
Borgermdet i Thisted Hndvrkerforening
-
24
Borgermdet i gr aftes i Thisted Hndvrkerforening havde samlet
250-300 deltagere. Formanden, sagfrer, Lyhne, bd velkommen og
udtalte sin glde over at se s mange til stede. Dette vid-nede om,
at den sag, der var s strkt p tapetet, blev omfattet med ikke helt
almindelig interesse. Stdet til optagelse af sprgsmlet var
udvidelsen af gasvrket, der var blevet fremdraget i Byrdet, idet
mange mente, at det var klogest at anlgge et elektricitetsvrk for
at skaffe byen et moderne lys, samt hndvr-kerne og den lille
industri, en god drivkraft. Det er jo vanskeligt at komme p det
rene med, hvor stor inte-ressen er for sagen; nr man taler med den
enkelte borger, er der nok stemning for sprgsmlet, men for at denne
undersgelse i al almindelighed er det rsagen til, at
Grundejerforeningen har arrangeret dette m-de og formet fabrikant,
Martens, Lang, til at komme herop og fortlle om elektricitetsvrker.
Vi har tilladt os at invitere Byrdet, da det er af vigtighed, at
det fr indblik i forholdene, thi det er jo det, der skal tage den
endelige afgrelse. Fabrikant, Martens: Elektriciteten fr dag for
dag strre udbredelse. Jeg skal her, ganske kort, referere dens
historie op til vore dage. Elektriciteten er aldeles ikke nogen ny
opfindelse, den var kendt allerede i oldtiden, dog nrmest som en
slags snurrepiberi. Man lagde mrke til, at rav, nr det blev gnedet,
kunne trkke sm genstande til sig. Navnet stammer herfra, idet rav p
grsk hedder elektron. rhundreder gik, uden at man kom ud over disse
eksperimenter, men i slutningen af det 18.- og begyndelsen af det
19. r-hundrede gjordes ret tilfldigt de opdagelser, hvorp hele den
moderne elektroteknik er bygget. En bermt forsker havde nemlig hngt
nogle frlr til trring p kobbertrde, men da frlrene, af bl-sten,
frtes hen mod et jernstakit, gik der nogle trkninger igennem dem.
Videnskabsmanden troede, at det var nerverne, men en anden forsker
pviste, at de samme fnomener viste sig, nr man brugte tjlapper,
fugtet med forsyndet svovlsyre. Det var alts klart, at der her mtte
vre tale om en hidtil ukendt kraft. Efter at man havde lrt at
konstruere elektriske apparater ved hjlp af simple midler, gik der
atter nogle r indtil 1821, da den danske videnskabsmand, H. C.
rsted, ved nogle forelsninger, hvor han benyttede elektriske trde
til at frembringe gnister, opdagede, at et kompas, der l i nrheden,
gjorde udslag, uden at blive berrt. Han undersgte nu sagen og kom
til det resultat, at den elektriske strm gennem metaltrdene virkede
som en magnet. Det var nu konstateret, at der var en vis
forbindelse mellem magnetisme og elektri-citet, og sknt rsted var
klar over, at det var en stor opfindelse, han havde gjort, anede
han dog ikke, hvor stor den i virkeligheden var. Man opdagede
derefter, at elektriciteten selv kan lave magnetisme, og hermed var
grundlaget lagt for den elektriske motor, hvis nrmere konstruktion
foredragsholderen herefter forkla-rede. S lnge man var henvist til
at fremstille elektricitet ad kemisk vej, blev det til for lidt,
men s begyndte man at konstruere dynamoer til fremstillingen. Disse
str nu p et s hjt trin, at de har en nyttevirkning p op til 90 %,
medens dampmaskinerne njes med at give 5-10 %. De strste dynamoer
krver 4-5000 hestes kraft, men til gengld er det en artig bunke
elektricitet, de frembringer. Elektriciteten opbevares i
akkumu-latorer, der haves i alle strrelser, lige fra til, at kunne
gemmes i lommen og til en vgt af flere tusind pund. Imidlertid er
der en grnse for, hvor meget der kan opbevares, hvorefter det glder
om at trffe et skn-somt valg, s man tager en akkumulator af
passende strrelse. Nr elektriciteten er produceret, kan den enten
opbevares eller sendes ud til forbrugerne, som kunne bo meget
spredte. I Tyskland har man ved et vandfald opstille en
vandturbine, der trkker en dynamo hvorefter elektriciteten ledes 25
mil bort, hvor den driver en motor; man kan alts 25 mil fra
vandfaldet udnytte dens kraft ved at omstte den til elektricitet.
Ledningerne kunne lgges i jorden eller fres gennem luften; hvad der
det bedste at anvende, m helst undersges i hvert enkelt tilflde. Nr
elektriciteten er spredt ud i byen, er den tilgngelig for publikum
i den skikkelse, den skal bruges, en-ten det nu er til lys, varme
eller drivkraft. Den almindelige form for brug er til lys og der er
forskellige ap-parater til at omstte elektriciteten til lys. Nr
elektriciteten gr igennem en tyk metaltrd, ser man intet p trden,
men er det en tynd trd, bliver den varm, glder eller smelter.
Edison gjorde forsg med omstte
-
25
denne varme i lys, og forholdet er det, at jo hjere varme, der
skal til for at bringe metallet til at glde, des mere lyser det.
Imidlertid tler metal ikke denne ophedning i lngden, og efter mange
forgves forsg fandt Edison s p at bruge forkullet bambus. Kul kan
nemlig nok brnde, men det smelter ikke, og de an-vendelige kultrde
fremstilledes ved at lgge bambuspinde mellem to metalplader, som
ophedes meget strkt. Smedejern glder ved 1600 grader, men kultrden
frst ved 2000, og for at den smule kul, der findes i den, ikke skal
komme i brand, omsluttes den af en glaspre, der er pumpet lufttom,
og man har den nu anvendte gldelampe. Buelampen kender man i
forvejen; den bestr af to kulspidser, som er fjernet lidt fra
hinanden, og som gen-nemfares af en elektrisk strm, hvorved de
bringes til at glde. Der er nsten ingen grnse for, hvor lys-styrke
der kan opns. Buelampen egner sig udmrket til belysning af
havnepladser, jernbaneterrn osv. Her er buelampe idealet af kunstig
belysning, medens gldelampen, der kan have op til 100 normallys
styr-ke, er udmrket til beboelser. En tredje er nernstlampen, hvis
trd tler en hjere varme end kultrden, hvorved der fremkommer et
mere hvidt intensivt lys. Nernstlampen str mellem gldelampen og
buelam-pen. Den elektriske lampe er en bekvem belysning; man kan
vende op og ned p den. Selv inde i mennesker anvendes den ofte i
lgevidenskabelig jemed. Til drivkraft har man de elektriske
motorer. Disse fremstilles i strrelser p flere tusinder hestes
kraft, men findes ogs s sm, at man kan holde dem skjult i sin hnd.
Elektromotoren er en ganske udmrket maski-ne, men hvor der er tale
om en ualmindelig stor kraft, vil den dog nppe kunne betale sig, da
man har dampmaskiner og andre maskiner, som arbejder s billigt, man
med rimelighed kan forlange. I den mindre industri og for hndvrket
er der ofte anvendelse for motorer fra - 4 hestes kraft, og de er
altid parate til at kre, krver ingen opvarmning, tnding eller stten
i gang; den krer nr man drejer p en knap og standser jeblikkelig p
samme mde. Trkker den ingenting, er dens forbrug s ringe, at det
fuldstndig er uden betydning. I brugen er den mske nok en smule
dyrere end andre motorer, men tnker man sig to lige kraftige, f.
eks. 6 hestes motorer, vil den elektriske motor vedblive at
arbejde, selvom den belastes langt over de 6 hestekrfter, medens
den anden gr i st. Elektromotoren har her brugt mere elektricitet,
end dens normale kraftudvikling fordrer, men til gengld har den ogs
prsteret s meget mere arbejde. Sagen er den, at den elektriske
motor regulerer forbruget efter sit arbejde, medens dette kun til
dels er tilfldet med gas- og petroleumsmotorer. Det er ikke til at
kontrollere, nr elektromotoren belastes over sin normale ydeevne.
Gldelyset er tilsyneladende dyrere end gas, men sammenligner man
elektriciteten med de gamle gasbrn-dere, klarer den frste sig
sagtens. Gasgldelyset har jo gavnet gasbelysningen uhyre, men
gldenettene er meget uholdbare og tler ikke det samme som
gldelamperne. Sprger man hvorledes et elektricitetsvrk kan forrente
sig, da m jeg sige, at jeg har set p forholdene her i byen, men det
er for lidt til, at jeg med bestemthed kan sige, hvorledes det vil
stille sig her. Nr man fr begyndt, viser det sig, at der altid er
et strre forbrug end frst pregnet, idet forbrugerne, bogstavelig
talt ikke kunne undvre bekvemmeligheden ved lyset og derfor ville
have det lagt ind overalt. En del besparelse i brugen kan opns, nr
man s snart man forlader et vrelse, slukker lyset, thi det er jo
nemt at tnde igen. Man lader ofte sine gaslamper brnde en halv
times tid til ingen nytte, blot fordi der er for besvrligt at tnde
dem igen, s besparelsen ved elektriciteten p dette omrde m der
regnes med. Jeg har noteret lidt om, hvad et elektricitetsvrk her i
byen vil komme til at koste, men naturligvis vil jeg ikke garantere
for, at det passer helt bestemt; tilnrmelsesvis skal det nok
stemme. Man kan regne med 100 forbrugere, som hver i gennemsnit har
20 lamper p 16 normallys; disse lamper er de fordelagtigste og
behageligste. Cirka halvdelen af dem vil vre i brug omtrent stadig.
Et elektricitetsvrk til dette antal lam-per, vil koste ca. 50.000
kr. med dampmaskine og lidt mindre med gasmotor som drivkraft. I
sidste tilflde vil driften dog blive noget dyrere om ret. De
moderne dampmaskiner arbejder meget billigt, en 50 hestes leverer
valuta for pengene. Elektricitetens pris vil blive den almindelige,
nemlig 4-5 re/hektowatt, den tekniske benvnelse for mlingen af
elektrici-tet. En almindelig 16 lys gldelampe koster i drift/time
2-2 re og bruger alts hektowatt i dette tids-
-
26
rum. Af disse 4-5 re koster drivkraften til elektricitetsvrket
dog 1 re, men desuden skal man jo regne med forrentning og
amortisation. Man m ikke regne for lavt, thi det skal helst vre
sledes, at man kan henlgge et tilstrkkeligt stort belb til
vedligeholdelse, s vrket altid er i forsvarlig stand. Ved
beregnin-gen over vrkets rentabilitet er jeg kommet til det
resultat, at driften vil koste ca. 13.000 kr. rligt med dampmaskine
og ca. 15.000 kr. ved gasdrift. Det vil kunne producere lys til
1000 lamper til stadig brug, hvilket giver 20.000 kr. s det er jo
rentabelt. Til forrentning og amortisation beregnes 10 %, til
vedligehol-delse 5 %. Man skal ikke vre bange for at anlgge vrket
rigeligt stort, s det kan udvides. Nr det er kommet i gang vil folk
uvilkrlig forlange mere elektricitet, og i s fald om der er plads
til at kunne opstille en maskine mere. Nogen rolle spiller det jo
ikke om man bygger et hus nogle kvadratalen strre. Foruden til lys
skal der ogs slges elektricitet til motorer, da dette forbrug
ligger om dagen vil det ikke belaste vr-ket srligt, men det er ikke
let at opstille beregning for motorer, da jeg ikke har noget at
holde mig til. Foredragsholderen sluttede her med at erklre sig
villig til at besvare de eventuelle foresprgsler, som mtte blive
rettet til ham. Lyhne takkede for foredraget. Foredragsholderen
havde nvnt nernstlampen og berrt, at den havde den dobbelte
lysstyrke af almindelige gldelamper, alts nogle og tredve
normallys. Er den dyrere i timen? Martens: Den har en lysstyrke af
35 normallys og koster det samme i brugen som gldelampen. Lyhne: Er
den dyrere at anskaffe? Martens: En ren ubetydelighed. Nernstlampen
koster 3 kroner, gldelampen 50-70 re. Nr nernstlampen skal fornys,
er det kun brnderen, den koster 1 kr. medens gldelampen skal
kasseres. Lyhne: Nr der skal tages hensyn til en udvidelse, hvad er
da det billigste. Jord- eller luftledninger? Martens: Der kan siges
noget for og imod begge slags. Jordledningerne er dyrere, men til
gengld mere driftsikre; hvad der er det vrste, er, at en udvidelse
med dette system let bliver alt for dyrt. Sker der et uheld, som
man s i Kbenhavn for et par r siden, kan der ske en enorm ravage,
idet alle ledninger, som ligger, samlede det pgldende sted,
delgges. I og for sig er luftledningerne udmrkede, de er ikke s
udsatte for at komme i uorden og eventuelle brud er nemme at
reparere. En udvidelse foregr langt lettere, end hvor trdene er
begravede i gaderne. Hvad der kan siges imod luftledninger er, at
de ikke er pyntelige, men kan man have telefonledninger, kan man
vel ogs have lysledninger, og de bliver ikke nr s talrige. Redaktr,
Aaberg: Det forekommer mig at vre for sangvinsk, nr man regner med
100 forbrugere, som skulle benytte for 200 kr. elektricitet rlig.
Martens: Det kan nok synes at vre meget, men jeg tror nok, at det
nrmest vil blive de store forbrugere, der vil tegne sig, og de
kommer sikkert op p et lignende belb for gasdrift. Jeg nvnede
elektricitetens pris, der er det gode herved, at denne pris er
fast; ledningerne bliver ikke uttte og lamperne bruger ikke mere
end beregnet, hvad man ikke kan sige er tilfldet med gasdrift. S m
man jo ogs tage behagelighe-den og bekvemmeligheden ved det
elektriske lys i betragtning. Aaberg: Tror De, at lyset er lige s
godt som gaslyset. Det elektriske lys forekommer mig at trtte jet
hur-tigere end auer-brnderen. Martens: Jeg skal ikke bengte
auer-gldelyset lyser mere, men den elektriske gldelampe er mere
bekvem at anbringe p skrivebordet. Den kan hves eller snkes og
forsynes med en mat skrm, s man fr hele lyset ned p bordet, medens
jnene er beskyttet mod det direkte lys. Gaslampen er vanskelig at
anbringe, den kaster en masse lys ud til siderne, s der kommer ikke
mere ned p bordet end ved gldelampen. Konsul, Helstrup: Det er
Aabergs foresprgsel, som giver mig anledning til at trde frem. Jeg
kan s godt forst, at Aaberg synes, at det elektriske lys er mere
trttende thi medens auerlampen har en lysstyrke af 80 normallys,
har gldelampen kun 16, det er ikke s lidt mindre. Auerlampen koster
1-2 re/time medens gldelampen koster 2-2 re. Af sidstnvnte skal der
ikke s f til at opveje en buelampe. Vi kan f. eks. se i kupeerne,
at gldelamperne ikke er tilstrkkelige til at lse ved. Hvorvidt der
er andre og bedre gldelam-per, ved