Elevkursus i IT - Steen Toft Jørgensen · Nedenstående materiale gennemgår en masse grundlæggende ting om den bærbare PC og har fokus ... (facit ) ... være relevant at anvende

Forsøg: IT-klasse 1v 2007/2008 Grundkursus side 1/19 Helsingør Gymnasium for elever Forfatter: Steen Toft Jørgensen

Elevkursus i IT Nedenstående materiale gennemgår en masse grundlæggende ting om den bærbare PC og har fokus på grundlæggende IT-færdigheder, som er nødvendige for at kunne bruge IT i en klasse. Nedenstående baserer sig på Windows XP. NB: Materialet findes kun elektronisk som PDF-fil. Det gælder helt generelt, at alt materiale i forsøget er elektronisk. Vi sparer papir, tid og penge og vænner os til at arbejde elektronisk.

Projektets hjemmeside Projektets hjemmeside findes på www.hgit.dk, og Steen Toft Jørgensen er webmaster. Hjemmesiden er projektets ansigt udadtil overfor offentligheden, HG’s lærer og ledelse, elevernes forældre m.fl. Så der er selvfølgelig grænser for, hvad der kommer på. Hjemmesiden rummer alle relevante links, som elever, lærere og eksternt interesserede folk skal bruge. Ligeledes er der en projektbeskrivelse, navne på lærerne og eleverne inkl. e-mail. Og der vil komme løbende evalueringer af projektet, generelt eller fagspecifikt – efterhånden som de laves. Alt materiale forekommer elektronisk – så vidt muligt enten i HTML-format eller PDF. Den enkelte deltager er velkommen til at printe materiale ud. Men hovedprincippet er, at vi arbejder elektronisk.

Installation af freeware Freeware er gratis software, som kan downloades fra Internettet. Se projektets hjemmeside www.hgit.dk under menuen ”Link til download”. Følgende freeware anbefales installeret på din bærbare PC:

• BullZip PDF printer • FilZip • Feedreader • Evt. Microsoft Office Compatibility Pack, OpenOffice

Printere

• BullZip PDF printer, som er en freeware printer-driver. Men denne kan ethvert dokument konverteres til PDF-format (PDF = Portable Document Format). PDF har den geniale egenskab, at tegnene er vektorbaserede, så de skalerer flot; og desuden behøver brugeren ikke at have specialprogrammet installeret for at læse outputtet. Man konverterer blot outputtet til PDF, så kan alle læse outputtet med den gratis Adobe Acrobat Reader. Acrobat er ligeledes installeret på den bærbare PC. Konverteringen sker meget simpelt: i et hvert program printes blot til Bullzip PDF Printer. Ved konverteringen kan man evt. ændre printerens egenskaber (især noget med billeder eller grafik), og man skal lige overveje hvor outputtet skal gemmes og hvad det skal hedde). Husk at bevare den originale fil! Du kan ikke gå tilbage fra PDF.

http://www.hgit.dk/

http://www.hgit.dk/


Lagring af filer Alle brugerproducerede filer og downloadede filer bør gemmes i mappen ”Egne filer”, som er en mappe. Det vigtigt at gemme filer struktureret – ellers kan man ikke finde rundt! I mappen ”Egne filer” opretter man mapper efter behov. F.eks. kan en mappe hedde ”1v” og en anden ”Privat”. ”1v” kan have undermapperne ”Matematik”, ”Fysik”, ”NV”. I mappen ”Matematik” kan der blandt mange mapper være en mappe, som hedder ”Lektioner”. I denne kan man gemme filer, som relaterer sig til en bestemt lektion, f.eks. nr. 12:

• Wordfil • Link til et websted • Genvej til samling i anden mappe på PC’en

I Stifinder (højreklik på Start-knappen) kan man se strukturen:

Backup af egne filer kan let udføres ved at kopiere mappen ”Egne filer” til f.eks. en USB-nøgle. Evt. kan man zippe hele mappen først (se senere).

Pakning af data (zip) Når man skal sende en bunke filer via e-mail, er det smart at pakke filerne inkl. mappestruktur, så det hele er indeholdt i én fil. Ofte kan en fils størrelse endda nedsættes ved pakning. Pakning kan i Windows XP ske at højreklikke på mappen, og vælge ”Send til” og derefter ”ZIP-komprimeret mappe”. Det er Windows XP’s indbyggede ZIP. Man kan også installere et gratis program som FilZip. Det giver flere muligheder. Ønskes mappen ”Store grafikfiler” med indhold af filer pakket, så højreklikker man blot på mappen og vælger ”Filzip”, mere konkret Add to ”Store grafikfiler.zip”.


Udpakning sker i Windows XP ved at højreklikke på zip-filen, og vælge menuen ”Udpak alle”. Bruger man FilZip, så højreklikker man på filen, og vælg ”Filzip”, ”Extract to” osv.

Office-pakken Office 2003 har samme filformat som Office XP, Office 2000 og Office 97. Word-filerne hedder ”DOC” som ekstension (efternavn). Derimod har Office 2007 et nyt filformat. Word-filerne hedder ”DOCX”, dog ”DOCM”, hvis den indeholder makroer. Hvis Office 2003 skal kunne læse og gemme filer i Office 2007 format, så skal man installere Microsoft Office Compatibility Pack:

Har du ingen Office-pakke, kan du installere OpenOffice, som er gratis.

Word 2003 I Word 2003 kan du lave en praktisk værktøjslinje, som rummer følgende:

• Hævet skrift (potens) • Sænket skrift (indeks) • Dobbelt understregning (facit) • Gennemstregning (sletning) • Indsæt symboler (specialtegn)


• Equation Editor (formler) Se udklip:

Formler i matematik og naturvidenskab skrives ved brug af Equation Editor (ikonen ”kvadratrod alfa” i værktøjslinjen ovenfor).

Med formeleditoren kan man let skrive f.eks.: 3a cb⋅

Editoren ser sådan ud:

Excel 2003 I Excel 2003 er der installeret en gratis udvidelse fra Jens Runge (matematiklærer). Det er en værktøjslinje, som kan anvendes til at løse ligning, beregne sider eller vinkler i trekant, graftegning, tegning af boksplot og histogram osv.

Internet Explorer

Faste hyperlinks


Du kan lave nogle faste hyperlinks (se ovenstående udklip). F.eks. nedenstående:

• HG (Helsingør Gymnasium) • Lectio (login til Helsingør Gymnasiums indgang på Lectio) • HGIT (hjemmeside for projektet ”IT-klasse”) • HGITMAIL (login side for Google Apps Education Edition) • Blogger (blogs til lektionerne) • iGoogle

Det gøres ved at trække det lille ikon foran adressen ned i linien “Hyperlinks”. Når man i browseren surfer på Internettet, kan man let miste overblikket, fordi tidligere websider forsvinder. En god ide er at åbne et spændende link i et nyt vindue. Det sker ved at højreklikke på linket, og vælge ”Åbn i et nyt vindue”. Er siden uinteressant, lukker man blot vinduet.

Lagring af websted Når man vil gemmes et spændende websted, gør man følgende:

1. Gør browser-vinduet mindre end fuld skærm 2. Træk med musen i Adressen (se udklip nedenfor) 3. Slip musen på skrivebordet eller i en åben mappe

Resultatet er en genvej til webstedet.


Det kan også være praktisk at gemme indholdet af en webside – specielt fordi den måske er blevet ændret næste gang, man besøger siden. Vælg ”Gem som” i menuen ”Filer”. Vælg dernæst filtypen ”Webarkiv, enkelt fil (*.mht)”. Så lagres hele websidens indhold i én fil – en zippet HTML-side. Når man ønsker indholdet vist, så dobbeltklikker man blot på MHT-filen, så åbner browseren og viser indholdet!

Det er nu lykkedes at gemme én genvej og én fil med indholdet (.MHT). Det er yderst praktisk i forberedelsen til undervisning, i projektarbejde osv. Alternativt kan man vælge at udskrive siden til PDF-printer BullZip. Så får man indholdet lagret elektronisk som en udskrift ser ud. Filen bliver af typen PDF.


Windows Update Af hensyn til sikkerheden er det vigtigt, at Windows holdes opdateret. Den bærbare PC kan opsættes sådan, at PC’en hver dag undersøger om der er opdateringer, og i givet fald installerer dem. Det kræver naturligvis at PC’en er online! Opsætning sker under ”Kontrolpanel”, ”Automatiske opdateringer”. Microsoft frigiver normalt sikkerhedsopdateringer den 2. tirsdag i måneden – i praksis onsdag i DK.

Windows Update rummer også mulighed for opdateringer, som ikke er sikkerhedsrelaterede. Disse kan man manuelt undersøge ved i browseren (Internet Explorer) at vælge menuen ”Funktioner”, og derunder ”Windows Update”.


Efter nogen ventetid kan man vælge de produkter, man ønsker opdateret.

Windows firewall Af sikkerhedshensyn er det vigtigt at Windows indbyggede firewall er aktiv, når man er online. Firewallen beskytter imod indtrængende hackere. Opsætning af firewallen foregår under Kontrolpanelet. Der kan laves visse undtagelser. En netforbindelse, som er underlagt firewallen, vises med en lille lås på.


Tilslutning af projektor En ekstern projektor tilsluttes VGA-stikket, som sidder i højre side længst bagud. Et specielt VGA-kabel skal anvendes. På PC’en aktiveres billedet med funktionsknappen F7 (forskelligt for hvert PC-mærke):

1. Trykkes ”Fn” + ”F7” én gang så vil billedet alene vises eksternt (på projektor) 2. Trykkes én gang mere vil billedet vises både eksternt (på projektor) og internt (på PC’en

skærm) – det er praktisk for læreren! 3. Trykkes én gang mere, så vises billedet kun på den interne skærm. Ksn være praktisk for

læreren, når følsomme data indtastes! Hvis man tænder projektor og bærbar PC på samme tid, og de er forbundet med skærmkablet, så vil man normalt opleve, at billedet automatisk vises både på projektor og bærbar PC.

Dokumentation via skærmklip I forbindelse med større projektopgaver kan det være relevant at anvende grafik i form af skærmklip indsat i Word-dokumentet. Det er en god måde at dokumentere, hvad man arbejder med. Det forudsættes, at Word kører og du er i gang med at skrive et dokument. Ønskes et skærmklip indsat, så gør du følgende:

• Start programmet ”Paint”. Genvej ligger i mappen ”Værktøjer”, kan også findes under Start, Alle programmer, Tilbehør.

• Sørg nu for at skærmen viser det, som ønskes klippet ud. Det gør ikke noget, at der kommer mere med end det ønskede!

• Tryk så ”Print Screen” tasten - det bevirker, at det fulde skærmbillede kopieres. • Gå ind i programmet ”Paint”. • Indsæt skærmklippet i ”Paint” med CTRL+V (eller vælg menuen Rediger, Sæt ind). • Med markeringsværktøjet, kan man indramme det ønskede rektangulære område af det fulde

skærmbillede:

• Vælg det markerede område med CTRL+C (eller vælg menuen Rediger, Kopier). • Gå nu ind i Word-dokumentet og stil cursoren på det rette sted. Indsæt udklippet med

kommandoen CTRL+V (eller vælg menuen Rediger, Sæt ind). Det smarte ved ovenstående metode er, at ALT kan kopieres! Tekst, billede, grafik menuer osv. Man er simpelthen ikke bundet af programmerne begrænsninger. Dog vil skærmklippet altid være et grafisk element – det gælder også tekster. Lær dine elever denne fremgangsmåde, så har de dokumentationen i orden!


Kort link frem for en lang URL Lad os forestille os, at en lærer i undervisningen skal få eleverne til at gå ind på en bestemt hjemmeside, som er meget svært at huske, fordi URL’en er lang. Læreren finder så i browseren (Internet Explorer) den ønskede URL. F.eks.: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/evaluering-skr-opgaver.htm?menuid=150560 Læreren kopierer URL ved at gå op i adressefeltet og markere hele adressen, og derefter højreklikke og vælge ”Kopier”:

Går så ind på kortlink.dk og kopierer URL’en ind i feltet på siden:

Trykker så på ”Lav et kort link”. Hermed kan følgende bruges i stedet for den lange URL: kortlink.dk/4598 Eleverne skal så blot få besked fra læreren om, at gå ind på kortlink nr. 4598 (de lærer hurtigt selv at skrive ”kortlink.dk/” efterfulgt af ”4598”). Der sker så det, at websitet kortlink.dk viderestiller til den korrekte URL. Genialt simplet gratis værktøj på nettet!

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/evaluering-skr-opgaver.htm?menuid=150560

http://kortlink.dk/

http://kortlink.dk/4598


RSS-feeds (nyheder) RSS-feeds er en måde at distribuere og hente nyheder (og andet). Forkortelsen står for ”Really Simple Syndication”. RSS-kilderne er beskrevet i XML-programmeringssproget. Fidusen ved RSS er, at brugeren slipper for at surfe rundt i browseren, idet softwaren selv henter opdateringerne løbende, og evt. viser et popvindue på skærmen i nogle sekunder: Og så slipper man endda for reklamer, som der er mange af på nyhedssites, når man blot læser overskrifter eller en kort tekst med nyheden.

Feedreader Der findes mange muligheder for at læse disse nyheder. Nyeste versioner af browsere kan gøre det, men et dedikeret stykke software er langt bedre! Vi har valgt Feedreader, som er gratis (freeware), der kan downloades på www.feedreader.com. Feedreader er installeret på den bærbare PC. Når Feedreader kører i baggrunden, ligger denne ikon i system-trayen nederst til højre: . Ikonen er grå, når der ikke er ulæste nyheder. Ikonen skifter til gul, når der er ulæste nyheder: . Feedreader kan åbnes ved at dobbeltklikke på ikonen. Man kan tvinge Feedreader til at opdatere alle nyheder ved at højreklikke på ikonen, og vælge ”Opdater alle feeds”. Ellers vil den selv med pasende mellemrum undersøge om der er nye nyheder. Når Feedreader kører i baggrunden, og der kommer en nyhed, så vises nedenstående popup-vindue i nogle sekunder:

Man kan klikke på vinduer og straks gå hen og læse nyheden. Feedreader har diverse opsætninger, som kan nås via menuen ”Værktøjer” og derefter ”Tilpasnin-ger”. Her kan vælges dansk som sprog, og man kan få Feedrreader startet op automatisk, når Windows startes på PC’en.

Fremskaffelse URL’er på RSS-nyheder For at kunne læse nyhederne, skal man skaffe sig de relevante URL’er, som man finder på diverse nyhedssites. Ofte skriver hjemmesider ”RSS” eller anvender ikonen .

• F.eks. på siden abcnews.go.com/Technology/RSS/listIndex , hvor der anvendes ikonen Vælg f.eks. ”Top Stories” ved at højreklikke på den og vælg ”Kopier genvej”:

http://www.feedreader.com/

http://abcnews.go.com/Technology/RSS/listIndex


Genvejen hedder http://my.abcnews.go.com/rsspublic/fp_rss20.xml

• På politiken.dk scroller man langt ned i menupunkterne i venstre side, og finder ”RSS” under overskriften ”Services”. Klik på menuen, og kopier adressen på ”Seneste nyt” (den er http://politiken.dk/rss/senestenyt.rss).

• På blogs fra Blogger kan man holde øje med nye blogs ved at kikke nederst på blogsiden.

Højreklik på ”Indlæg (Atom)” og vælg ”Kopier genvej”. På MH’s tysk-blog http://hgitty.blogspot.com/ findes genvejen til RSS-feeds under linket ”Indlæg (Atom)”: http://hgitty.blogspot.com/feeds/posts/default

Indsættelse af faste nyhedskilder i Feedreader Når Feedreader er startet op, vælger man ”Ny feed”:

Man indtaster adressen (læg mærke til, at den allerede er der, hvis man har kopieret URL’en!). Tryk OK. Så virker det. Evt. skal man højreklikke og vælge ”Opdatere feed”. Man kan sortere de enkelte feeds ved at markere dem og trække dem med musen i venstre side.

http://politiken.dk/

http://hgitty.blogspot.com/


Man kan også på genial måde lave en virtuel feed, som viser f.eks. alle feeds, som indeholder ordet ”Matematik”. Det gøres ved at vælge ”Ny smartfeed”, og så indtaste det ønskede, f.eks. at ordet ”Matematik” er indeholdt i brødtekst.

På den måde kan man hente nyheder fra 20 RSS-feeds, og få vist de nyheder, hvor ordet ”Matematik” optræder! Genialt til meget specifik brug i undervisning og projektarbejde. Jeg har f.eks. følgende virtuel feed, som holder øje med om ordet ”Gymnasium” optræder i nyheder (læg mærke til, at der er taget højde for at ordet kan staves på flere måder, og kan optræde i overskrift eller i brødtekst):

Med denne virtuelle feed, får jeg straks besked om interessante nyheder om gymnasiet fra kilder som TV2, DR, Undervisningsministeriet, ComputerWorld osv. Man kan markere alle ulæste nyheder som læste ved at højreklikke på den smartfeed, som hedder ”Ulæste nyheder” (vælg ”Marker denne smartfeed som læst”). Denne smartfeed er systemet født med. Hvis en elev har lagt de faglige blogs ind som RSS-feeds i Feedreader, vil eleven kunne følge med, når der kommer nye blogs fra lærerne i fagene!

Eksempler på RSS-kilder Kilde URL Politiken http://politiken.dk/rss/senestenyt.rss Børsen http://borsen.dk/services/newsfeed/rss/


DR Nyheder http://www.dr.dk/nyheder/service/feeds/allenyheder TV2 Nyhederne http://nyhederne.tv2.dk/rss/nyhederne.xml Regionaludsigten for København og Nordsjælland

http://www.dmi.dk/dmi/kbh-udsigt.rss

ComputerWorld (IT-nyheder)

http://www.computerworld.dk/rss/all

UVM (Undervisningsministeriet)

http://www.uvm.dk/rss/uvm.xml

USGS (jordskælv over 2.5 på Richterskalaen)

http://earthquake.usgs.gov/eqcenter/recenteqsww/catalogs/eqs1day-M2.5.xml

Ingeniøren http://ing.dk/rss/nyheder Der findes utallige andre RSS-kilder!

Google Apps Education Edition Projektets deltagere er blevet oprettet i Google Apps Education Edition (Apps er en forkortelse for Applications). Faciliteterne stilles gratis til rådighed af Google! Alle deltagere har fået tildelt en GMail-konto, som i Steens tilfælde hedder ”[email protected]” – alle deltagende lærere har altså ”[email protected]” som mailkonto. Eleverne vil få en konto, som typisk hedder ”[email protected]” – det skulle gøre det let at huske elevens mail-adresse. Dog forbehold for elever med samme navn. Google Apps giver mulighed for:

• E-mail • Chat (kan anvendes i undervisning som IM, dvs. instant messenger) • Tekstbehandling • Regneark

Tekstbehandling og regneark kaldes ”docs”, og afvikles i browseren. Dvs. dokumenterne er egentlig i HTML-format, men kan let konverteres til PDF-format, og kan offentliggøres på Internettet! Steen er administrator og har pt. sat systemet op således, at man skal være bruger på hgitmail.dk for at se dokumenterne. Dvs. kun elever i 1v og de deltagende lærere kan logge ind og se en fil. Prøv f.eks. docs.google.com/a/hgitmail.dk/Doc?id=dzmgb78_2pvvssf (kræver login!) Flere brugere kan deltage i samme dokument (Share). Rollerne kan være editor eller viewer, dvs. mere end en kan redigere samtidig, og mange kan følge med simultant. Docs forudsætter ikke, at deltagerne er på samme fysiske lokation, så det kan foregå som en del af elevernes hjemmearbejde! Muligheden er værd at afprøve i forbindelse med projekter, særfagligt eller flerfagligt – f.eks. i AT. Super velegnet til idefase og brainstorm! Login til Google Apps sker via startsiden: start.hgitmail.dk (som der er link nederst på menuen på projektets hjemmeside www.hgit.dk). Startsiden viderestiller faktisk til partnerpage.google.com/hgitmail.dk . På denne startside findes disse elementer (som Steen har udvalgt):

• Google søgning • Kalender • Wikipedia søgning (engelsk!) • Månefase

http://docs.google.com/a/hgitmail.dk/Doc?id=dzmgb78_2pvvssf

http://start.hgitmail.dk/

http://www.hgit.dk/

http://partnerpage.google.com/hgitmail.dk


• RSS-nyheder fra HowStuffWorks • RSS-nyheder fra CNN

Og aller nederst en stribe relevante links til: • Lectio, HG’s hjemmeside, projektets hjemmeside (generelt) • docs, mail, kalender (som hører til Google Apps)

Login til egen konto sker ved at bruge linket ”Sign in” i øverste højre hjørne. Herved fremkommer følgende login-side (læg mærke til ”https”, dvs. en krypteret side):

Efter login kommer man til en side, som ligner start-siden. Men denne nye side kan brugeren selv ændre på. Dog er venstre kolonne låst, mens kolonne 2 og 3 kan ændres! Feltet med Gmail til venstre vil være udfyldt med de sidste 5 mails. Meget praktisk til overblik!

MAIL (Gmail-konto) Bemærk at hver bruger har 2.0 GB til rådighed. Princippet er så, at man aldrig sletter mails, fordi der er plads nok. Man genfinder mails ved at bruge Googles søgmaskine i inbox’en! Login kan som tidligere omtalt ske via startsiden start.hgitmail.dk (hvorefter man kan gå til Gmail), men kan også ske direkte på mail.hgitmail.dk, hvis man blot skal læse mails. I øverste højre hjørne i Mail findes link til ”Indstillinger”:

http://start.hgitmail.dk/

http://mail.hgitmail.dk/


Her kan man opsætte mail-kontoen, så f.eks. alle e-mail videresendes til en anden mail-konto, f.eks. i Skolekom. Det er smart at vælge at beholde e-mails i Gmail. Mail kan også hentes ind i Outlook via POP:

DOCS (dokumenter og regneark på nettet) Ved at logge ind på websitet docs.hgitmail.dk kan man oprette, editere, dele (share), publisere dokumenter og regneark (spreadsheet). Opret et nyt dokument ved at vælge ”New”, ”Document”:

Så er man klar til at skrive teksten (Edit):

Der er en stribe letforståelige knapper på værktøjslinien (fed skrift, kursiv, tekstfarve, link, højrestil osv.), som man kan anvende. Længst til højre foroven findes menuknapperne ”Share” og ”Publish”. Med ”Share” kan man invitere andre med som viewer eller editor – det sker simultant! Med ”Publish” kan man offentliggøre dokumentet til alle brugere på hgitmail.dk (sådan som systemet er sat op pt.):

http://docs.hgitmail.dk/


Under menuknappen ”File” er man i stand til at gemme indholdet i diverse formater. Bemærk at lagringen sker lokalt, dvs. på din egen PC som en download! Der er mulighed for at gemme i DOC (Word) , ODT (Open Office), PDF (Adobe Acrobat) mm.:

Link til den publiserede fil kan f.eks. indlægges i Lectio eller kopiere linket ind i en blog på Blogger, eller man kan gemme i PDF-format lokalt og så uploade denne fil til Lectio. I Google Docs kan man uploade dokumenter (vælg menuen ”Upload”)

Man har 2 muligheder for at få dokumenter ind i Google Docs:

a) Upload af en fil fra harddisk eller en adresse på Internettet


b) Ved at sende e-mail til en specifik e-mail-adresse!

Elektronisk retning af opgaver Mange elever vil nok gerne aflevere en opgavebesvarelse elektronisk frem for på papir. Det sparer print og er mere fleksibelt – i hvert fald for eleven. Som i et hvert andet projekt skal der eksperimenteres med tingene - her elektronisk aflevering og retning. Problemstillingen er naturligvis forskellig fra fag til fag. De fleste elever vil nok gerne aflevere elektronisk i faget dansk, da de alligevel skriver stilen i tekstbehandling. I faget matematik er det nok begrænset til projektopgaver, idet næsten alle elever laver de almindelige matematikopgaver i hånden – fordi det tager for lang tid at indskrive i Word med Equation Editor. Hver lærer bør eksperimentere med udfordringen, og prøve elektronisk aflevering og retning mindst én gang. Så kan vi på et møde beslutte, hvordan vi forsætter.

Spilleregler for elektronisk aflevering Det er vigtigt at opstille nogle spilleregler for elever og lærere, så tiden ikke spildes med IT-problemer og kævl. Derfor nedenstående. Aflevering af opgave (eleven): Læreren aftaler én af følgende måder med klassen:


• E-mail til lærerens mailkonto (af typen [email protected]) med vedhæftet fil • E-mail til lærerens mailkonto (af typen [email protected]) med link til

DOCS.HGITMAIL.DK (altså Google Docs). Læreren skal have fået adgang til at editere dokument. Eleven kan skrive i Word, og uploade til DOCS.HGITMAIL.DK via e-mail.

• Ved upload til en mappe i Lectio, som læreren i forvejen har oprettet til formålet Den sidste metode forudsætter åbenhed fra alle (både elever og lærere), idet alle kan læse filerne. Aflevering via diskette, CD-rom, USB-nøgle osv. bør afvises! Opgavens format: Opgaven bør afleveres i et ’kendt’ format. Det kan være:

1. prioritet: DOC (Word 2003) eller HTML (Google Docs) 2. prioritet: PDF (Adobe Acrobat)

Hvis eleven har Office 2007 (DOCX) skal eleven forinden aflevering selv konvertere dokumentet til Office 2003-format (DOC). NB: Andre formater kan selvfølgelig komme på tale, f.eks. PPT (PowerPoint 2003) eller et specielt matematik-format. Retning af opgave (læreren): Rettes opgaven i Word 2003 kan læreren anvende den indbyggede korrektur-facilitet. Den fremkommer ved følgende menuvalg i Word 2003: ”Vis”, ”Værktøjslinjer”, ”Korrektur”.

Med værktøjet kan man strege med en fed tusch, og med kan man indsætte en kommentar, som vil blive vist ude til højre. Mange kommentarer gør dog dokumentet uoverskueligt! Man kan også vælge at udskrive dokumentet til MDI-format (Microsoft Office Document Image). Når dokumentet er åbent, så udskriver man blot til printeren ”Microsoft Office Document Image Writer”, som genererer en fil. Filen åbnes i programmet ”Microsoft Office Document Imaging” ved dobbelklik. I programmet ”Microsoft Office Document Imaging” har man følgende værktøjslinie:

3 værktøjer kan bruges fornuftigt: (pencil, tusch, kommentar-boks). Med disse kan læreren ret frit lave korrektur, som eleven kan forstå. Ovennævnte konverterings-procedure til MDI-format kan anvendes f.eks. på PDF-dokumenter. I Google Docs kan læreren direkte skrive kommentarerne til eleven. Tilbagelevering af opgaven (læreren): Eleven bør have opgaven tilbage inkl. rettelser og kommentarer på samme måde, som den blev afleveret. Altså svar på e-mail eller upload til Lectio-mappe. Formatet kan være én af følgende: DOC HTML PDF MDI

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Elevkursus i IT - Steen Toft Jørgensen · Nedenstående materiale gennemgår en masse grundlæggende ting om den bærbare PC og har fokus ... (facit ) ... være relevant at anvende

Documents