Eksempel 1 (Søren) - Socialstyrelsen · I eksemplet præsenteres en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse og handleplanen.

I eksemplet præsenteres en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse og handleplanen.

Eksemplet kan anvendes af studerende, sagsbehandlere og faglige ledere som inspiration til:

• hvordan man kan indkredse det indledende fokus for undersøgelsen

• hvordan undersøgelsen kan opbygges med en klar sammen-hæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering

• hvordan undersøgelsen får en passende balance mellem ressource- og problemfokus

• hvordan konkrete mål kan se ud, og hvordan sagsbehandleren kan følge op på målene

Socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter

SYMBOLERNES BETYDNING

Se film med sagsbehandlere, der forholder praksis til socialfaglige overvejelser

EKSEMPEL 01Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet.

FAKTA:

Søren på 10 år har autisme.Skolen oplever, at Søren har en bekymrende adfærd. Søren har et stigende skolefravær.

FORANSTALTNINGER:

Psykologbehandling til Søren.

EKSEMPEL 1: BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE

03

04

05

06

06

07

13

15

15

1. Oplysninger om barnet/den unge

2. Familieforhold

3. Grundlag for undersøgelsen

4. Fokus for undersøgelsen

5. Undersøgelsen baseret på følgende oplysninger

6. Beskrivelse

7. Analyse

8. Faglig vurdering på baggrund af beskrivelse og analyse

9. Kommentarer til undersøgelsen

16 EKSEMPEL 1: HANDLEPLAN

16

16

17

17

18

18

18

19

20

20

21

22

22

1. Oplysninger om barnet/den unge

2. Familieforhold

3. Foranstaltninger

4. Øvrige tiltag

5. Formål med indsatsen

6. Indsatsens forventede varighed

7. Udvikling og adfærd

8. Familieforhold

9. Sundhedsforhold

10. Skoleforhold

11. Fritidsforhold og venskaber

12. Andre relevante forhold

13. Kommentarer til handleplan, herunder partshøring

INDHOLD

Eksempel 01/03

Titel:

Eksempel 1

Forfatter:

Indhold udarbejdet af Rambøll

Management Consulting A/S

og Publico Kommunikation i

samarbejde med Socialstyrelsen.

Layout:

Ineo Designlab

Udgiver:

Socialstyrelsen

Udgave:

1. udgave

Oplag:

1. oplag

Udgivelsesår:

2015

3

Eksempel 01/03

Sagsbehandlers navn og kommunenavn

Signe Suensen, Dalkøbing Kommune

Undersøgelsesperiode Startdato

1.3.2014Slutdato

28.5.2014

Undersøgelsestype

Individuel undersøgelse

1. OPLYSNINGER OM BARNET / DEN UNGE

Køn og alder

Dreng, 10 år

Navn

Søren HansenPersonnummer

050104-xxxx

L Folkeregisteradresse hos morenL Folkeregisteradresse hos faderen

Samboende forældreL Andet sted, angiv navn og relation

i adressefeltet

Adresse

Hovedvejen 2, 2222 Dalkøbing

Tidligere eller igangværende foranstaltninger (bevillingstidspunkt, tidspunkt for iværksættelse og afslutningstidspunkt)

• Søren og/eller hans familie har ikke tidligere fået bevilget foranstaltninger.

›

BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE

4

Eksempel 01/03

2. FAMILIEFORHOLD

Forældre

Mors navn

Katja HansenMors personnummer

101082-xxxx

Mors adresse


Fars navn

Christian HansenFars personnummer

141180-xxxx

Fars adresse


Forældremyndighedsindehaver

Fælles L Moderen L Faderen L Andre

Anden forældremyndighedsindehaver

Navn

–Personnummer

–

Adresse

–

Søskende

Søskende, antal

En

Søskendes navne

Benjamin (8 år)Personnummer

020206-xxxx

Andre nære relationer

Bedsteforældre: mormor, morfar, farfar og farmor

Kommentarer til oplysninger om familieforhold

Ingen bemærkninger

Øvrige fakta om barnets og familiens hverdag og levevilkår

• Søren er 10 år og går på folkeskolen Dalskolen.• Søren bor med sine forældre og lillebror Benjamin på 8 år, som også går på Dalskolen. • Far, Christian, er lærer på et gymnasium.• Mor, Katja, er pædagog i en børnehave.• Familien har en stabil økonomi, og boligforholdene er gode. Familien bor i hus,

og begge børn har eget værelse. • Søren har fire bedsteforældre. • Søren har en moster, faster og to kusiner, som han ser sjældent.• Forældrene har to vennepar, som familien ses med et par gange hvert halve år.

›

5

Eksempel 01/03

3. GRUNDLAG FOR UNDERSØGELSEN

Underretning / henvendelse (jf. §§ 153 og 154 i Serviceloven) modtaget fra

L Kommunens eget initiativ L Anden kommune L Barnet / den unge selv ForældremyndighedsindehaverL Anden i familiens netværkL Anden i familiens bekendtskabskreds SkoleL Dagtilbud

L FritidshjemL SundhedsplejerskeL Øvrige sundhedsvæsenL PolitiL DomstolL NaboerL AnonymL Andre

Hvem har underettet / henvendt sig?

Der er modtaget underretning fra socialrådgiver fra Dalskolen 1.3.2014. Underretningen er udar-bejdet i samarbejde med forældrene. Det fremgår af under retningen, at skolen ikke længere kan håndtere Sørens adfærd i timerne og frikvartererne, som skolen oplever som problemskabende.

Forældremyndighedsindehaver orienteret om henvendelse eller underretning

Dato

Underretningsmøde d. 5.3.2014

L Unge over 15 år orienteret om henvendelse eller underretning

Dato

–

Undersøgelsen er gennemført efter § 50 i serviceloven L § 51 i serviceloven

Giver undersøgelsen anledning til at iværksætte undersøgelse for søskende?

Familieafdelingen vurderer, efter dialog med forældrene på underretningsmødet 5.3.2014, at lille-bror Benjamin ikke er belastet af Sørens adfærd. Familieafdelingen vurderer, at forældrene formår at varetage omsorgen for lillebror på trods af, at Søren kræver en ekstra indsats af forældrene.

Søren har fire bedsteforældre, som jævnligt passer Søren og Benjamin. Der er dermed en god opbakning til familien.

Undersøgelsen giver derfor ikke anledning til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse for Benjamin.

1 Indledende vurdering og begrundelse for iværksættelse af undersøgelse

Familieafdelingen har 6.3.2014 truffet afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse ud fra den vurdering, at Søren kan have behov for særlig støtte efter servicelovens bestemmelser.

2 Beslutningen er truffet på baggrund af en underretning fra Dalskolen om, at skolen ikke længere kan håndtere Sørens adfærd. Sørens adfærd fører til konflikter mellem ham og eleverne i klassen, og han forstyrrer undervisningen. Det fremgår af underretningen, at klasselæreren vurderer, at Søren har svært ved at indgå i sociale relationer, og at han ikke kan håndtere mange indtryk på én gang.

Familieafdelingen har endvidere en bekymring for, om Søren kan have en udviklingsforstyrrelse. Bekymringen er opstået på baggrund af udtalelser fra socialrådgiveren, der er tilknyttet Dalskolen, om Sørens adfærd.

Derudover er Familieafdelingen konkret bekymret for Sørens stigende skolefravær, som går ud over hans faglige niveau og derved videre skolegang og uddannelse.

På underretningsmødet 5.3.2014 kommer følgende oplysninger frem:

• Ifølge klasselærer Peter Jensen har Søren i løbet af det sidste halve år udvist en indadvendt adfærd, som bl.a. viser sig ved, at han er tilbagetrukken, virker trist og foretrækker at holde sig for sig selv. Socialrådgiveren på Dalskolen har bemærket den samme adfærd.

• Ifølge både klasselærer og forældrene har Søren desuden svært ved at aflæse sociale spille -regler for socialt samvær i forskellige sammenhænge (i hjemmet, skolen og i offentlige rum med mange mennesker), som bl.a. medfører, at han har konflikter med jævnaldrende.

• Ifølge både klasselærer og forældrene er Sørens situation og adfærd i skolen blevet værre inden for det sidste halve år. Han har så godt som dagligt konflikter med klassekammerater og et skole-fravær, der er steget til 35 pct. gennem det sidste halve år. Skolen har indtil nu kunnet inkludere Søren i undervisningen ved at give ham ekstra støttetimer.

›

Her giver sagsbehandleren indblik i

de oplysninger, som ligger til grund

for, at der iværksættes en under-

søgelse.

Sagsbehandleren har foretaget be-

grundelsen ud fra en risikovurdering

af de oplysninger, som er kommet

frem i underretningen og på møder i

forbindelse med underretningen.

Her begrunder sagsbehandleren

kort, hvorfor familieafdelingen er

bekymret og vil iværksætte en under-

søgelse. Barnets trivsel og udvikling

er i centrum.

1

2

6

Far og mor giver 8.3.2014 samtykke til, at den børnefaglige undersøgelse af Søren sættes i gang.

Da Familieafdelingen er bekymret for, at Sørens adfærd til dels kan begrundes med, at han har en udviklingsforstyrrelse, bliver der sideløbende med den børnefaglige undersøgelse iværksat en børnepsykiatrisk udredning af Søren.

3 4. FOKUS FOR UNDERSØGELSEN

Den børnefaglige undersøgelse er iværksat med det formål at undersøge Sørens situation og behov for støtte og hjælp med særligt fokus på følgende:

• Hvad der ligger til grund for Sørens bekymrende adfærd. • Hvad Sørens og hans forældres eventuelle støttebehov er – med særligt fokus på, om der skal

gives støtte i forhold til skolegang, at indgå i sociale relationer og færden uden for hjemmet.• Om forældrenes viden og ressourcer er tilstrækkelige i forhold til at varetage Sørens særlige

behov, og hvordan de eventuelt kan støttes heri.

5. UNDERSØGELSEN ER BASERET PÅ FØLGENDE OPLYSNINGER

Dato/periode

Underretning fra socialrådgiveren på Dalskolen og Sørens forældre 1.3.2014

Underretningsmøde mellem sagsbehandler Signe Suensen, socialrådgiver på Sørens skole, Karen Mortensen, Sørens klasselærer, Peter Jensen og Sørens forældre, Katja og Christian.

5.3.2014

Møde mellem sagsbehandler og Sørens forældre. 8.3.2014

4 Samtale med Søren i forbindelse med hjemmebesøg. Forældrene var til stede, da samtalen fandt sted.

8.3.2014

Skoleudtalelse om Søren ved klasselærer Peter Jensen. 20.3.2014

Telefonsamtale med klasselærer Peter Jensen. 26.3.2014

Telefonsamtale med skolesundhedsplejerske Tove Hansen. 2.4.2014

Udredning fra Børnepsykiatrisk Afdeling, Dalby Sygehus, ved psykiater Nikolaj Kristensen.

11.5.2014

Møde mellem sagsbehandler, forældre og Søren som opfølgning på de oplysninger, der er kommet frem.

14.5.2014

Netværksmøde med deltagelse af sagsbehandler, klasselærer Peter Jensen, støttelærer Emil Hansen, kommunal autismekonsulent Niels Sørensen, skolens AKT-lærer Mette Tobiasen og forældrene.

21.5.2014

Møde mellem sagsbehandler og forældrene angående påtænkte foranstaltning.

24.5.2014

Bemærkninger til undersøgelsens oplysninger

Ingen bemærkninger

›

Eksempel 01/03

Her konkretiserer og indsnævrer

sagsbehandleren fokus for under-

søgelsen, så det står klart, hvad der

skal undersøges.

Det fokus er en ledetråd igennem

hele undersøgelsen. På den måde er

det lettere for sagsbehandleren at

strukturere og fokusere den efter-

følgende beskrivelse af de relevante

fokusområder.

Samtidig bliver det mere tydeligt for

familien, hvad der skal undersøges,

hvorfor, og hvad familiens rolle er i

forløbet.

Ud over en samtale alene med Sørens

forældre vælger sagsbehandleren

også at tage en samtale med foræl-

drene, hvor Søren deltager. Det giver

et billede af forældrenes relation til

Søren i et samspils- og interaktions-

perspektiv.

3

4

Anna Tyszecka,

Sagsbehandler

Se filmen på www.socialstyrelsen.dk/

sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sags-

behandler Anna Tyszecka fortælle om,

hvordan hun arbejder med at afgrænse

under søgelsens formål.

SE FILM

www.socialstyrelsen.dk/sagsbehandlingsfilm


7

Her gengiver sagsbehandleren farens

beskrivelser af barnets adfærd og

situation via konkrete eksempler på

de forhold, som han beskriver. På

den måde sikrer sagsbehandleren,

at beskrivelsen af barnet er konkret,

præcis og ikke-vurderende.

6. BESKRIVELSE

A. Udvikling og adfærd

Barnets/den unges beskrivelse I samtalen med Søren 8.3.2014, som foregår i hjemmet sammen med mor og far, fortæller Søren, at han bedst kan lide at være på sit værelse og sætte sine fodboldkort i mapper og spille på sin iPad. Han synes ikke, at det er sjovt at være uden for huset – kun hvis mor eller far er med. Søren beskriver, at han hurtigt bliver træt, når han er ude og får lyst til at komme hjem hurtigt. Søren fortæller, at han gerne vil lege med andre børn. Han fortæller samtidig, at han har svært ved at forstå de lege, de leger, og at de andre børn ikke kan forstå, hvad det er, han synes er sjovt. Derfor vil han hellere lege selv. Søren fortæller, at han ofte er ked af det og føler, at andre børn ikke kan lide ham.

I samtalen med Sørens forældre og Søren 14.5.2014, som følger op på de oplysninger, der er kommet frem, græder Søren, når vi taler med ham om, at hans vanskeligheder måske skyldes, at han har en udviklingsforstyrrelse.

Forældrenes beskrivelse

5 I samtale med forældrene i forbindelse med hjemmebesøg 8.3.2014 beskriver far, at Søren hurtigt bliver overvældet af at opleve for meget og af alle de indtryk, han får uden for hjemmet, for eksempel i skolen, når de køber ind eller går på legepladsen. Når Søren bliver overvældet, reagerer han ved at blive utryg og bange og ønsker at komme væk fra situationen. Hvis ikke det sker, kan han græde voldsomt eller smide sig på gulvet.

Forældrene oplever også, at Søren har svært ved at være sammen med mange mennesker ad gangen, for eksempel hvis der er mange gæster til en fødselsdag. Det gælder især, når han skal være sammen med andre børn. Mor fortæller, at Søren ofte vil bestemme, hvad de skal lege, og at han bliver vred, hvis de andre børn ikke vil det samme som ham. Forældrene beskriver også, at hvis Søren oplever, at han ikke bliver forstået, eller hvis andre spørger ham, hvorfor han opfører sig, som han gør, reagerer han kraftigt på det. Søren reagerer ved at smide med legetøjet, græde, trække sig fra situationen og lukke sig inde i sig selv. Far fortæller endvidere, at Søren andre gange slet ikke har lyst til at opsøge de andre børn, men foretrækker at være alene.

Mor fortæller, at Søren er stille og rolig, når han får lov at være sig selv og sidde på sit værelse. Her bruger han tiden på at læse, sætte sine fodboldkort i system eller spille computerspil.

Ifølge far reagerer Søren ikke på samme måde, når han er sammen med voksne, han kender godt, specielt bedsteforældrene. Både far og mor giver udtryk for, at det er deres oplevelse, at det fungerer bedst, når det er tydeligt for Søren, hvad der forventes af ham, og når han har prøvet aktiviteterne mange gange før, for eksempel at spille kort, lave mad eller se en film.

Forældrene fortæller i samme samtale, at Søren det sidste ½ år er blevet mere indadvendt. Sam-tidig virker Søren trist, har svært ved at sove og er i mere udtalt grad bange og utryg ved at skulle være uden for hjemmet. Forældrene fortæller, at de tidligere har ladet Søren lege for sig selv, når de for eksempel var på besøg hos venner. Men i takt med at Søren er blevet ældre, bliver der stillet større krav om, at han er sammen med andre børn – og samtidig er Søren i højere grad selv begyndt at ville lege med andre børn. Her har forældrene oplevet, at de har haft svært ved at hjælpe Søren med at lege eller bare være sammen med andre børn på en god måde. Mor fortæller, at når de spørger Søren, hvad der går galt, når han leger med de andre børn, eller hvorfor han bliver så vred og smider med legetøjet, har Søren svært ved at sætte ord på det.

6 På mødet 14.5.2014 mellem sagsbehandler, Søren og forældrene giver begge forældre udtryk for, at de er lettede over, at der nu er en forklaring på de udfordringer og den adfærd, Søren har. Begge forældre er kede af skolens udtalelser om, at Søren for det meste holder sig for sig selv og er ked af det i skolen.

5

Sagsbehandleren forholder barnet

og forældrene til de oplysninger om

barnet, der er kommet frem i under-

søgelsen. Dette kan være med til at

danne rammen for familiens egen

erkendelsesproces.

6

›

Eksempel 01/03

8

Øvrige parters beskrivelse

I skoleudtalelse 20.3.2014 beskriver klasselærer Peter Jensen, at Søren har svært ved at koncen-trere sig, når der er mange lyde og aktiviteter i klasselokalet. Hvis der sker for meget for Søren i løbet af dagen, bliver han utryg og har svært ved at holde sig i ro i timerne. Han kan godt finde på at forlade klasselokalet midt i undervisningen. Når det sker, sætter Søren sig ud på gangen og læser i en bog eller spiller spil på sin iPad. Klasselæreren beskriver, at Søren har svært ved at aflæse de andre børn. Søren er på det seneste blevet trist og mere tilbageholdende over for de andre børn i klassen. Han leger ikke længere med de andre i frikvartererne, men vil hellere sidde alene med sin iPad. Søren er desuden begyndt at nægte at stå frem foran de andre børn, for eksempel hvis han skal læse op for klassen.

7 I forbindelsen med udredningen fra Børnepsykiatrisk Afdeling, Dalby Sygehus, har psykiater Nikolaj Kristensen både talt med Søren og observeret hans adfærd og reaktionsmønstre. Det frem-går af udredningen 11.5.2014, at psykiateren vurderer, at: ”(…) Søren opfylder diagnosekriterierne for autisme, som er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. 8 Det kommer til udtryk ved, at Søren har svært ved at sætte sig ind i andres tanker og følelser, og han har svært ved at etablere og bevare venskaber. I takt med, at Søren er blevet ældre, er dette blevet mere tydeligt, da kravene til de sociale kompetencer er blevet større”. Det fremgår af udredningen, at Søren ikke kan rumme for mange stimuli (for eksempel mange mennesker og lyde). I situationer med mange stimuli føler han, at alt er ude af kontrol. Det gør Søren frustreret og træt, og han reagerer ved at lukke sig inde i sig selv. Søren er god til at sætte ting i systemer og fokusere på enkelte ting. Det giver ham en følelse af kontrol.

Af udredningen fremgår det også, at Søren er IQ-testet til at være lidt over normalbegavet. Psykiateren beskriver, at: ”Søren er i besiddelse af en selektiv hukommelse, som gør, at nogle informationer lagrer sig i Sørens hukommelse, mens andre informationer sorteres fra som støj”.

Ressourcer

• Søren vil gerne lege med andre børn. Han har dog svært ved at få det til at fungere og vil derfor hellere holde sig for sig selv.

• Ifølge forældrene kan Søren lide aktiviteter med andre voksne, hvis forventningerne er klare, og hvis han kender aktiviteterne.

• Søren er, ifølge psykiater, lidt over normaltbegavet.

Problemer

• Søren har, ifølge psykiatrisk udredning, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og har fået diagnosen autisme. Ifølge psykiateren kan det blandt andet betyde, at Søren:

– trækker sig følelsesmæssigt og bliver frustreret og vred. – har svært ved at udleve sociale spilleregler for, hvordan man er sammen. – ikke kan rumme mange mennesker på en gang og har svært ved at aflæse kropssprog. – oplever, at alt er ude af kontrol, når han er uden for vante og strukturerede rammer.

• Ifølge forældrene og klasselæreren har Søren en indadvendt adfærd. Han er blevet mere tilbagetrukket og trist.

• Søren og forældrene fortæller, at Søren er utryg ved at være steder, hvor der er mange mennesker. Han bliver vred og frustreret og vil væk fra situationen.

• Ifølge forældrene har Søren svært ved at sætte ord på, hvad der frustrerer ham.• Forældrene har svært ved at støtte Søren i at indgå i sociale sammenhænge med andre børn.

B. Familieforhold

Barnets/den unges beskrivelse

I samtalen med Søren 8.3.2014 fortæller han, at han godt kan lide at være sammen med mor og far. Han kan lide, når far læser højt og fortæller historier. Søren synes også, det er sjovt at se en film eller hjælpe mor i køkkenet. Søren kan ikke så godt lide at lege med Benjamin (lillebror), fordi Benjamin ikke gider lege det samme som ham.

Søren synes, det er hyggeligt at få besøg af sine bedsteforældre. Søren synes også, at det nogle gange er hyggeligt at spille kort med bedsteforældrene, særligt farfar. Søren kan desuden godt lide at bage boller med mormor.

Lene Nielsen,

Sagsbehandler


sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a.

sagsbehandler Lene Nielsen fortælle

om, hvordan hun gør for både at se

ressourcer og problemer hos barnet,

familien og netværket.

SE FILM

Eksempel 01/03

Sagsbehandleren gengiver her en

vurdering af Sørens forhold, der er

fremkommet i form af oplysninger fra

en psykiater. Det fremgår her tydeligt,

hvem der har foretaget vurderingen

og på hvilket grundlag.

Sagsbehandleren vælger at gengive

psykiaterens beskrivelser af barnets

situation og adfærd med citater og

konkrete eksempler på de forhold,

som beskrives. På den måde sikrer

sagsbehandleren, at beskrivelsen

af barnet er konkret, præcis og ikke-

vurderende.

Gengivelsen af psykiaterens beskri-

velse af, hvordan udviklingsforstyr-

relsen giver sig til udtryk i barnets

adfærd, medfører også, at forældrene

og barnet kan forstå betydningen af

udviklingsforstyrrelsen for barnet og

familiens situation.

7

8

›



9


Forældrene fortæller i forbindelse med hjemmebesøg 8.3.2014, at familien bliver meget opdelt, fordi Søren ikke kan lide at opholde sig for meget uden for hjemmet. Det betyder, at den ene af forældrene bliver hjemme med Søren, mens den anden tager på en udflugt eller til et socialt arrangement med Benjamin. Forældrene vælger den løsning, fordi der er en risiko for, at Søren bliver frustreret og reagerer ved at ville trække sig.

Søren og Benjamin leger sjældent sammen, fortæller forældrene, for de har ikke samme interesser. Desuden kommer der ofte en konflikt ud af det, da Søren hurtigt bliver vred på Benjamin eller går op på sit værelse og lukker døren.

Både far og mor har mulighed for at være meget hjemme og passe Søren, særligt mor, som arbejder på deltid. De læser mange fagbøger om børns udvikling og trivsel og har ved hjælp af de forskellige bøger forsøgt at hjælpe sig selv og Søren med at håndtere hans adfærd.

Begge forældre fortæller, at de ikke kan tale fortroligt med Søren, hvor han åbner for, hvordan han har det. De fortæller, at Søren ikke kan sætte ord på det og bliver frustreret, hvis forældrene spørger for meget ind til, hvordan han har det. Forældrene fremhæver samtidigt, at de begge kan trøste Søren, når han bliver ked af det. De kan få ham til at ”falde ned”, når han er frustreret, for eksempel hvis der er larm eller uro, eller hvis han kommer hjem fra skole og er ophidset over en hændelse. Når han er ked af det og frustreret, tager en af forældrene ham med op på værelset og læser højt fra en bog eller bare holder om ham, til han falder til ro.

Forældrene er glade for, at deres egne forældre alle bakker meget op om deres situation og som minimum er på besøg og passer børnene én gang om ugen.

Mor har en storesøster, der er gift og har to børn på hhv. 15 og 17 år. Storesøsteren bor i en anden del af landet, så de ses kun ved familiekomsammen et par gange om året. Far har en lillesøster, som studerer i udlandet. Forældrene har to vennepar, som de mødes med ca. hver anden måned. Det ene vennepar har en dreng på 7 år.

Far har en universitetsuddannelse og arbejder som lærer på et gymnasium. Mor er uddannet pædagog og arbejder i en børnehave på deltid. Forældrene vurderer, at familien har en stabil økonomi.


Mine observationer som sagsbehandler:På hjemmebesøg 8.3.2014 oplever jeg, at der er en god og rolig stemning i familien. Der er en god kommunikation mellem forældrene, og de lytter forstående til hinanden. Forældrene udviser varme og omsorg over for hinanden og børnene, som jeg bl.a. ser ved, at de sender hinanden kær-lige blikke og smil. Begge børn har eget værelse og også en lille legekrog i stuen, hvor de kan lege.

Ressourcer

• 9 Søren ser, ifølge forældrene og Søren selv, sine bedsteforældre jævnligt og kan godt lide at lave ting med dem.

• 10 Begge forældre siger, at de har mulighed for at være meget hjemme og passe Søren.• Begge forældre siger, at de kan trøste Søren, når han er ked af det, og berolige ham, når han er

frustreret.• Familien har, ifølge forældrene, en stabil økonomi.

Problemer

• Søren har, ifølge forældrene, svært ved at indgå i en relation med lillebror.• Forældrene siger, at de, som følge af Sørens adfærd, ikke kan gøre ting sammen som familie

uden for hjemmet. • Ifølge forældrene har de sjældent fortrolige samtaler med Søren, hvor han åbner for, hvordan

han har det.

Eksempel 01/03

›

Her fremhæver sagsbehandleren den

del af barnets udvikling og adfærd,

som viser områder, hvor barnet

trives – og som er ressourcer, der kan

bygges videre på for at løse barnets

vanskeligheder.

9

Her fremhæver sagsbehandleren,

hvilke ressourcer forældrene har til at

løse barnets vanskeligheder.

10

10

C. Sundhedsforhold


Søren fortæller i samtalen 8.3.2014, at han har svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi han ligger og tænker over en masse ting. Derfor er han meget træt om morgenen, når far og mor vækker ham.

Søren kan godt lide at spise den mad, mor og far laver.

Forældres beskrivelse

I samtalen på hjemmebesøg 8.3.2014 udtrykker begge forældre bekymring over, at Søren ikke kan falde i søvn. De sørger for, at Søren kommer tidligt i seng, så han har noget tid til at falde til ro, men nogle nætter (ca. 2-3 nætter om ugen) kan klokken blive 23 eller 24, før han sover. Derfor er Søren meget træt den efterfølgende morgen.

Mor fortæller, at de går meget op i at give børnene sund og nærende kost, og at begge børn plejer at spise op.

Øvrige parters beskrivelser

11 I telefonsamtale med skolesundhedsplejerske Tove Hansen 2.4.2014 vurderer hun på baggrund af en konsultation, at Søren er sund og rask og har en alderssvarende højde og vægt.

Ressourcer

• Ifølge skolesundhedsplejerske er Sørens højde og vægt alderssvarende. • Sørens forældre fortæller, at de sørger for en regelmæssig, næringsrig kost til Søren.

Problemer

• Søren og forældrene siger, at Søren har svært ved at falde i søvn om aftenen, og at han derfor er træt om morgenen.

D. Skoleforhold og læring


I samtalen 8.3.2014 fortæller Søren, at han bedst kan lide at have dansk. Han kan lide at læse bøger, skrive og stave ord. Søren kan også lide natur/teknik, og han synes det er sjovt at lære om, hvordan forskellige ting hænger sammen.

Søren fortæller, at han har svært ved at koncentrere sig, når der er mange andre børn og lyde i klasselokalet. Søren kan bedst lide, når han har enetimer med Emil (støttelærer).

12 Søren fortæller, at han blev drillet af nogle drenge fra den gamle klasse, og derfor flyttede han over i parallelklassen. Han synes ikke, det har hjulpet at skifte klasse. Der bliver han også drillet. De andre børn griner af ham, når han ikke ”kan finde ud af at være med i deres leg”. Så begynder han ofte at græde. Søren fortæller, at han godt kan blive så vred på de andre børn, at han råber af dem. Når han bliver drillet, ringer han til sin mor, så han kan komme hjem. Hvis Søren er blevet drillet i skolen, kan han ikke lide at komme i skole den næste dag.


Forældrene oplyser i samtalen 8.3.2014, at Søren giver udtryk for, at han godt kan lide at lave lektier. Han laver dem regelmæssigt, og han er glad for at lære nyt i skolen.

Forældrene bekræfter Sørens beskrivelse og fortæller, at drillerierne af Søren nu er med til at gøre, at Søren ikke har lyst til at komme af sted om morgenen. Drillerierne er ikke ophørt med klasseskiftet, men har givet den yderligere belastning, at Søren skal lære en masse nye voksne og børn at kende.

Mor fortæller også, at Søren har fortalt, at han ikke kan lide at være i skolen, når der er meget uro i klassen og mange børn i skolegården i frikvartererne.

Forældrene giver udtryk for, at de bakker op om, at Søren skal have det godt med at gå i skole. De møder op til aktiviteter på skolen, hjælper med lektier og går meget op i, at Søren udvikler sig fagligt og lærer nyt.

Her vælger sagsbehandleren at bruge

barnets egne ord og beskrivelser af

situationen. På den måde undgår

sagsbehandleren at fortolke eller

vurdere det, barnet siger.

Sagsbehandleren gengiver her en

vurdering af barnets forhold, der er

kommet frem i form af oplysninger

fra sundhedsplejersken. Det fremgår

her tydeligt, hvem der har foretaget

vurderingen og på hvilket grundlag.

812

811

5

›

Eksempel 01/03

11

Forældrene fortæller, at Søren på det seneste er blevet hjemme én dag om ugen fra skolen, fordi de ikke har kunnet få ham af sted om morgenen. De morgener, hvor Søren ikke vil i skole, virker han bange og er så ulykkelig, at de har svært ved at trøste ham. Mor fortæller, at det typisk gør, at de hellere vil holde Søren hjemme for at skærme ham. Samtidig er Søren også begyndt at ringe til mor, fordi han gerne vil hentes efter frokostpausen. Det gør han minimum én gang om ugen. Det er typisk, hvis han har følt sig drillet, er blevet uvenner med nogle fra klassen, eller hvis der er sket meget i løbet af dagen. Mor fortæller, at det kun er muligt for hende at blive hjemme med Søren, fordi hun arbejder på deltid. Hun har enkelte gange været nødt til at gå lidt tidligere fra arbejdet for at kunne hente Søren, når han ringer og er ulykkelig. Når det ikke kan lade sig gøre for mor at hente Søren i disse situationer, træder én af bedsteforældrene oftest til. Ellers er det far, der henter.


I skoleudtalelsen 20.3.2014 og i telefonsamtalen 26.3.2014 beskriver klasselærer Peter Jensen, at Søren er en begavet dreng, der har lyst til at lære og godt kan følge med rent fagligt. Nogle fag og emner (dansk og natur/teknik) udmærker Søren sig særligt i, mens han har svært ved at huske og forstå praktiske beskeder, for eksempel hvornår klassen skal spise eller på tur.

Af skoleudtalelsen fremgår det, at Søren har svært ved at koncentrere sig, når der er meget støj i klasselokalet. Skolen har indtil videre kunnet inkludere Søren ved at give ham ekstra støttetimer, både med en støttelærer i klassen og enetimer i eget rum. På den måde er han blevet skærmet, når tingene er blevet for uoverskuelige for ham. I telefonsamtalen fortæller klasselæreren, at Søren har en god kontakt til støttelæreren i skolen, men klasselæreren vurderer, at det nuværende antal støttetimer er for lavt.

Støttelærer Emil Hansen fortæller på netværksmødet 21.5.2014, at Søren er god til at fordybe sig, og at han opfører sig roligt, når han har enetimer i eget rum. Støttelæreren mener, at han har en god relation til Søren, selvom det er svært at komme helt ind til ham. Støttelæreren har også lagt mærke til, at Søren er blevet mere indadvendt.

13 Af skoleudtalelsen fremgår det, at det har været svært for Søren at skifte klasse. I starten prøvede han at komme i kontakt med de andre i klassen, men Søren har svært ved at omgås de andre elever og kommer tit i konflikt med dem, da han ikke er med på deres lege. Søren reagerer ved at råbe og græde, og han ”nægter at følge de voksnes anvisninger”. Når Søren går uden for klasse-værelset, kan han være svær at få tilbage. Konflikterne og drillerierne har medført, at Søren ikke længere opsøger de andre børn i klassen. I samme periode er Sørens fravær steget til 35 pct. Det gælder både hele fraværsdage, samt at Søren forlader skolen, inden undervisningen er omme. Med Sørens høje fravær vurderer klasselæreren, at det på sigt bliver svært for ham at følge med klassen.

På netværksmøde 21.5.2014 understreger både klasselæreren og AKT-læreren, at det er svært at undgå at ekskludere Søren fra klassen og undervisningen. Det, at Søren har svært ved at koncen-trere sig i timerne og indgå i det sociale samspil i klassen, skaber mange konflikter og forstyrrer samspillet mellem ham og de andre elever og lærerne.

Klasselæreren fortæller i telefonsamtalen 26.3.2014, at forældrene deltager i aktiviteter på skolen, og at de jævnligt kontakter klasselæreren og støttelæreren for at høre, hvordan det går, og om de kan gøre noget.

Ressourcer

• Ifølge klasselærer ligger Søren fagligt over middel.• Søren er, ifølge forældre og klasselærer, motiveret for at modtage undervisning.• Ifølge forældrene kan Søren godt lide at læse lektier, og han gør det regelmæssigt. • Søren har, ifølge klasselærer og støttelærer, en god relation til sin støttelærer i skolen.

Det er dog svært for støttelæreren at få en tæt kontakt til Søren.• Sørens forældre bakker, ifølge klasselæreren, op om Sørens skolegang.

5

›

Eksempel 01/03

Her har sagsbehandleren valgt at

gengive essensen af de fagprofes-

sionelles beskrivelser af barnets

adfærd med konkrete eksempler

på de forhold, som de beskriver.

På den måde sikrer sagsbehandleren,

at beskrivelsen af barnet er konkret,

præcis og ikke-vurderende.

13

12

Problemer

• Søren og klasselæreren siger, at Søren har svært ved at modtage undervisning, når der er mange andre børn i klasseværelset.

• Søren oplever, at han bliver drillet i skolen af de andre elever. Klasselæreren bekræfter, at Søren har konflikter med de andre elever, og at han bliver drillet af dem.

• Søren har, ifølge klasselærer, svært ved at begå sig socialt med de andre børn i klassen.• Ifølge forældrene og klasselærer har Søren haft svært ved at falde til, efter han har skiftet klasse. • Ifølge skolen skaber Sørens adfærd konflikter mellem ham og de andre elever, og det forstyrrer

undervisningen.• Søren har meget skolefravær. Forældrene og Søren fortæller, at Søren ikke altid vil af sted om

morgenen, og at de ikke har kunnet få ham af sted.

E. Fritidsforhold og venskaber


Søren fortæller i samtalen 8.3.2014, at han ikke leger med nogen børn, hverken sin lillebror, nabo-børnene på vejen eller i skolen. Søren synes, det er svært at forstå, hvad de andre siger og vil. De vil heller ikke lege de samme ting som ham.

Søren ønsker, at han kunne få en eller to venner, men han ved ikke, hvem det skulle være, eller hvordan han skulle blive venner med dem. Søren fortæller, at noget af det bedste han ved, er, når han kan lege alene sammen med mor eller bedstefar. Så leger de altid det, Søren bedst kan lide.

Søren har ikke lyst til at gå til sport.


Forældrene fortæller i samtalen på hjemmebesøget 8.3.2014, at de er bekymrede over, at Søren ikke leger med andre. De har prøvet at indgå legeaftaler med andre børn fra skolen eller nogle af deres venners børn, men det har aldrig været en succes. Søren bliver hurtigt frustreret, når han ikke kan læse de andre børn, eller når han ikke får lov til at styre legen. Det medfører, at han trækker sig fra situationen og i stedet sætter sig alene med sin iPad.

Forældrene har flere gange forsøgt at få Søren til at gå til en fritidsaktivitet med andre børn, men det vil Søren ikke. Søren går ikke i SFO, da han hellere vil hjem til sin mor efter skole.

Øvrige aktørers beskrivelser

Sagsbehandler vurderer ikke, at det er relevant at inddrage øvrige aktører under dette punkt.

Ressourcer

• Søren giver udtryk for, at han gerne vil have venner. Han ved dog ikke, hvordan han skal få nogle venner.

• Sørens forældre fortæller, at de er opmærksomme på, at det kunne være godt for Søren at gå til en fritidsaktivitet.

Problemer • Søren og forældrene fortæller, at Søren tilbringer meget tid alene og ikke leger med andre. • Forældrene fortæller, at Søren ofte bliver frustreret i samværet med andre børn og trækker sig.

F. Andre relevante forhold

Sagsbehandler vurderer ikke, at der er andre relevante forhold afdække for Søren og familien.

Ressourcer

–

Problemer

–5

›

Eksempel 01/03

13

7. ANALYSE

På baggrund af de forskellige parters beskrivelse af Sørens udvikling og trivsel, observationer og samtaler med Søren analyseres i dette afsnit Sørens 14 samlede situation. Ved opstart af under-søgelsen var fokus at undersøge:

• hvad der ligger til grund for Sørens bekymrende adfærd. • hvad Sørens og hans forældres eventuelle støttebehov er – med særligt fokus på, om der skal

gives støtte i forhold til skolegang, at indgå i sociale relationer og færden uden for hjemmet.• om forældrenes viden og ressourcer er tilstrækkelige i forhold til at varetage Sørens særlige

behov, og hvordan de eventuelt kan støttes heri. 15 Undervejs i undersøgelsesperioden er Søren blevet diagnosticeret med autisme. Det analytiske

fokus er derfor blevet udvidet til at omhandle:

• 16 hvordan Sørens autisme påvirker hans hverdag og udviklingsmuligheder. Sørens udvikling og adfærd, herunder i forhold til skolegang og færden uden for hjemmetUndersøgelsen viser, at Sørens adfærd i høj grad kan tilskrives hans autisme (gennemgribende udviklingsforstyrrelse), og at både forældre, det øvrige professionelle og private netværk omkring Søren har ydet og yder en stor indsats for at støtte Søren bedst muligt.

Sørens autisme betyder, ifølge psykiateren, at Søren generelt vil have svært ved at indgå i sociale sammenhænge samt skabe og vedligeholde relationer til andre mennesker. Derudover vil Søren have svært ved at koncentrere sig i miljøer med meget støj, og hvor der er mange mennesker til stede.

17 De personer, der har bidraget med viden om Sørens adfærd, beskriver enslydende, at Søren er udfordret i forhold til at håndtere, når han er uden for trygge og stabile rammer, hvor verden op-leves kaotisk. Både skolen, AKT-læreren og forældrene beskriver, at Søren bliver bange og utryg, når han oplever uro og ændringer i daglige rutiner. Sørens reaktionsmønster i disse situationer er, at han trækker sig ind i sig selv eller reagerer med frustration. Dette reaktionsmønster ses både i skolen og inden for hjemmets rammer, dog ikke i samme omfang.

I takt med at Søren er blevet ældre, og kravene til de sociale færdigheder er steget, er Sørens van-skeligheder blevet en større udfordring for ham. Søren ender oftere i konflikter, da han har svært ved at leve op til de sociale spilleregler, han oplever at blive afvist. Derfor er det vigtigt at forebygge situationen og sikre, at Søren får hjælp til at øge sine sociale færdigheder, oplever sig som en del af fællesskabet og motiveres til at gå i skole.

18 Sørens udfordringer i forhold til sociale færdigheder har betydning for hans muligheder for at knytte og bevare venskaber. Det kommer til udtryk i manglende energi og lyst til at tage hjemmefra og møde andre jævnaldrende. Der er derfor risiko for, at Søren vil opleve en yderligere eksklusion af fællesskabet, hvilket kan resultere i, at hans selvværd forringes.

På grund af Sørens manglende lyst og energi til at forlade hjemmet og komme i skole er hans fra-vær steget markant til 35 pct. det sidste halve år. Det udgør en 19 risikofaktor i forhold til Sørens faglige udvikling, som risikerer at gå i stå. Skolen har gennem længere tid kunnet skabe rammer, som har gjort det muligt at inkludere Søren i undervisningen, men giver udtryk for, at de ikke længere kan håndtere Sørens adfærd.

Endnu en risikofaktor i forhold til skolegangen er Sørens problemer med at falde til ro og få den søvn, som en 10-årig dreng har brug for. Den manglende søvn har betydet, at han ikke har fysisk overskud til at komme ud ad døren.

5

›

Eksempel 01/03

Her gentager sagsbehandleren under-

søgelsens fokus for at tydeliggøre,

hvorvidt nye oplysninger har bidraget

til, at fokus skal ændres. I analysen

svarer sagsbehandleren på det ind-

ledende undersøgelsesfokus.

I analysen giver sagsbehandleren et

overblik over barnets samlede situa-

tion ved at se på mønstre, afvigelser,

sammenhænge etc.

15

14

Her understreger sagsbehandleren,

at oplysninger, der er kommet frem

undervejs i undersøgelsen, har givet

anledning til at udvide fokus for

undersøgelsen.

Her vælger sagsbehandleren at tyde-

liggøre, at denne del af analysen er

baseret på faktuelle oplysninger om

barnet, som er indhentet fra andre

fagprofessionelle og forældrene i

undersøgelsen.

Her sammenholder sagsbehandleren

sin viden om barnets og familiens

konkrete forhold med teoretisk viden

om beskyttelses- og risikofaktorer og

egne erfaringer fra praksis.

I dette og de næste afsnit vælger

sagsbehandleren at fremhæve

risikofaktorerne for barnet, mens

beskyttelsesfaktorerne fremhæves

senere, særligt under forældrenes

kompetencer og omgivelsernes

muligheder for at støtte og varetage

barnets behov.

16

17

18

19

14

En yderligere risikofaktor er, at Søren har svært ved at forstå og give udtryk for sine følelser – et kendetegn for børn med autisme. Det kan være en forklaring på, at forældrene oplever, at de sjældent kan få Søren til at åbne for, hvordan han har det. Det kan også forklare, hvorfor han har svært ved at omgås de andre børn i skolen. Resultatet er, at det kan være svært for omgivelserne at forstå præcis, hvad Søren har brug for, og det fører til frustrationer hos ham, som igen gør det svært at hjælpe ham.

20 Søren gav flere gange, i forbindelse med sagsbehandlers samtaler med ham, udtryk for, at han oplever, at de andre børn ikke forstår ham og ikke vil det samme som ham. Det kan indikere, at Søren er ved at komme til en erkendelse af, at han ikke er ligesom de andre børn. Dette kan betyde, at han vil trække sig endnu mere fra de andre børn for at undgå konflikter og undgå at føle sig anderledes.

I forhold til at afdække Sørens behov er det vigtigt at tage udgangspunkt i de ressourcer, Søren har. Undersøgelsen viser, at Søren er fagligt godt med i skolen og har en IQ lidt over gennemsnittet. Han kan følge med i undervisningen, hvis den foregår i mindre rum, hvor han kan koncentrere sig. Han er god til at fordybe sig og er på nogle områder i stand til hurtigt at tilegne sig viden. Søren er i stand til at få noget ud af undervisningen, når rammerne er til stede, og han har ressourcer til det.

Derudover vil Søren gerne have en social kontakt med andre, både jævnaldrende og voksne. Søren er med andre ord motiveret for at opsøge andre og indgå i relationer. Sørens udviklingsforstyrrelse udelukker ikke, at han kan lære at indgå i sociale relationer, og fordi han selv giver udtryk for at ville møde andre jævnaldrende, bør dette understøttes.

Undersøgelsen viser, at Søren kan indgå i relationer, når samværet foregår på hans præmisser og i faste rammer. Sørens udviklingsforstyrrelse betyder dog også, at han kan have en anden opfattelse end omgivelserne af, hvad det vil sige at være sammen med andre mennesker. Derfor skal det understøttes, at der skabes nogle rammer, der tilgodeser, at Sørens behov for kontakt til andre børn og voksne er anderledes end børn, der ikke har en udviklingsforstyrrelse. Det kan give Søren mulighed for at opbygge de relevante sociale kompetencer i forhold til de udfordringer, som hans udviklingsforstyrrelse medfører.

Forældrenes kompetencer og omgivelsernes muligheder for at støtte og varetage Sørens behovForældrene og bedsteforældrene udgør en væsentlig beskyttelsesfaktor for Søren. De er i stand til at skærme og støtte ham og give ham den fornødne og stabile omsorg i hjemmet, hvor Søren giver udtryk for, at han godt kan lide at være.

21 Selv om Søren helst vil være alene på sit værelse, giver han også udtryk for at kunne lide aktiviteter med både mor, far og bedsteforældrene. Det antyder, at Søren føler sig tryg, når han er hjemme. Begge forældre kan trøste og give Søren ro i hjemmet, når der er brug for det. Forældrenes opbakning til og engagement i Sørens skolegang kan være med til at påvirke Sørens engagement og faglige resultater positivt og bør derfor vedligeholdes.

22 Selv om forældrene gør alt, hvad de kan, og har gode ressourcer, er det ikke nok til, at alle Sørens behov bliver imødekommet, og til at hans udfordringer bliver håndteret, når han færdes uden for hjemmet og i skolen.

Eksempel 01/03

Her peger sagsbehandleren på en

faglig antagelse om udviklingen af

barnets fremadrettede vanskelig-

heder – herunder konsekvenser af

ikke at sætte ind i forhold til barnets

vanskeligheder.

20

Her sammenholder sagsbehandleren

sin viden om barnets og familiens

konkrete forhold med teoretisk viden

om beskyttelses- og risikofaktorer og

egne erfaringer fra praksis.

Her vælger sagsbehandleren at

fremhæve, at beskyttelsesfaktorerne

i nogen grad kan kompensere for de

belastende livsvilkår, barnet vokser op

under – særligt med de udfordringer,

som autisme giver.

21

22

5

›

Martina Thøgersen Dagø,

Sagsbehandler



behandler Martina Thøgersen Dagø

fortælle om, hvordan hun formulerer

analysen, så den er underbygget af

relevant viden, men så familien stadig

kan forstå den.

SE FILM



15

8. FAGLIG VURDERING PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSE OG ANALYSE

Begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger

Ud fra analysen af Sørens ressourcer, problemer og behov er det som sagsbehandler min vurdering, at Sørens udfordringer og vanskeligheder vil kunne håndteres i et tæt samarbejde mellem skole, forældre og med støtte jf. serviceloven. Vurderingen beror på, at:

• Søren har en høj IQ og et højt intellektuelt funktionsniveau.• skolen tidligere har formået at skabe rammer, der har gjort det muligt at inkludere Søren.• Sørens forældre og øvrige familiære netværk udgør en stærk beskyttelsesfaktor.

Søren har behov for en skoledag med faste strukturer, ro og forudsigelighed. På den måde bør Sørens uro og utryghed kunne mindskes og lyst til skolegang øges, så han bliver i stand til at profitere af undervisningen i klassen. Søren har haft svært ved skiftet til den nye klasse og har svært ved ændringer i de daglige rutiner. Det betyder ikke, at Søren slet ikke vil kunne lære at omstille sig, men han har brug for længere tid og forberedelse til at gøre sig klar til ændringer.

Det er min vurdering, at det professionelle og det familiære netværk omkring Søren sammen vil kunne skabe relevante rammer for Søren i et tæt samarbejde, hvor de forskellige instansers indsats afstemmes løbende.

I forhold til støtten i skolen vil det være PPR der, i samarbejde med skolen og evt. specialpædagogiske konsulenter, tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i Sørens særlige behov.

23 Endelig er det min vurdering, at Sørens selvværd er påvirket af, at han bliver mere og mere be-vidst om, at han har en udviklingsforstyrrelse. Han har behov for professionel hjælp til at arbejde med sin selvforståelse og sin selvværdsfølelse. Desuden har Søren behov for støtte til at indgå i sociale sammenhænge og udvikle sociale kompetencer. Dette kunne opnås ved for eksempel samtaler med en psykolog.

I indsatsen til Søren er det vigtigt at holde fokus på at vedligeholde og understøtte forældrenes og bedsteforældrenes gode opbakning og hjælp. 24 Det er vigtigt, at den hjemlige tryghed og stabilitet bliver holdt ved lige og overført til situationer uden for hjemmet. Forældrene og evt. netværket skal derfor tilbydes kurser om autisme, der kan give familien indsigt i Sørens udviklingsforstyrrelse og redskaber til at arbejde med at fremme Sørens kommunikation og sociale adfærd og samtidig får strategier, der kan støtte ham i at ændre sin problemskabende adfærd.

25 Jeg peger derfor på, at støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9, i form af psykologsamtaler, sideløbende med kurser om autisme til forældrene og evt. netværket, vil være egnet til at afhjælpe problemerne.

9. KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSEN (herunder indstilling til evt. hjælpeforanstaltning)

Fra forældre

24.5.2014 blev der holdt møde mellem sagsbehandler, Søren og Sørens forældre om arten af den foranstaltning, som sagsbehandler vurderer, der skal til for at imødekomme Sørens behov.

Begge forældre er lettede over, at de nu, med undersøgelsen og udredningen af Søren, bedre forstår hans opførsel og de udfordringer, han har. Forældrene er enige i, at Søren bør kunne blive på sin nuværende skole. Det kræver, at der bliver arbejdet med rammerne for Sørens skolegang. Begge forældre synes, at det giver mening at få professionel hjælp, så Søren får hjælp til at lære at overskue og håndtere skolegangen og til at styrke sit selvværd og sin selvforståelse. Forældrene synes også om, at de får støtte til at hjælpe Søren uden for hjemmet såvel som i hjemmet.

Fra barnet/den unge

26 Søren giver på mødet 24.5.2014 udtryk for, at han er glad for, at han ikke skal skifte skole. Søren synes også, det lyder godt, hvis han kan tale med én, som ved noget om, hvorfor han har det svært, og som kan hjælpe ham til at få det rart med de andre, så han kan få nogle venner.

Eksempel 01/03

Her fremhæver sagsbehandleren,

hvilke ressourcer forældrene og

slægtningene har til at løse barnets

vanskeligheder.

23

Her giver sagsbehandleren en

begrundelse for, at der skal iværk-

sættes foranstaltninger for barnet

og familien. Begrundelsen er baseret

på de forhold, der er afdækket i

undersøgelsen.

Her vælger sagsbehandleren at rede-

gøre for, hvilken type foranstaltning

der vil være egnet til at afhjælpe

barnets behov.

Her vælger sagsbehandleren at bruge

barnets egne ord og beskrivelser af

situationen. På den måde fremgår

barnets mening om det konkrete

indhold af den påtænkte støtte klart.

24

25

26

Gregg Martin,

Sagsbehandler


sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a.

sagsbehandler Gregg Martin fortælle

om, hvordan han udleder barnets

samlede støttebehov af analysen.

SE FILM



16

HANDLEPLAN

Sagsbehandlers navn og kommunenavn

Signe Suensen, Dalkøbing Kommune

Handleplanen er færdigudarbejdet

Dato

14.6.2014

Handleplanstype

Handleplan jf. servicelovens § 140, stk. 1

1. OPLYSNING OM BARNET / DEN UNGE

Køn og alder

Dreng 10 år

Navn

Søren HansenPersonnummer

050104-xxxx

L Folkeregisteradresse hos morenL Folkeregisteradresse hos faderen

Samboende forældreL Andet sted, angiv navn og relation

i adressefeltet

Adresse


Tidligere eller igangværende foranstaltninger (bevillingstidspunkt, tidspunkt for iværksættelse og afslutningstidspunkt)

• Søren og/eller hans familie har ikke tidligere fået bevilliget foranstaltninger.

2. FAMILIEFORHOLD

Forældre

Mors navn

Katja Hansen Mors personnummer

101082-xxxx

Mors Adresse


Fars navn

Christian HansenFars personnummer

141180-xxxx

Fars adresse


›

Eksempel 01/03

17

Forældremyndighedsindehaver

Fælles L Moderen L Faderen L Andre

Hvis anden forældremyndighedsindehaver

Navn

–Personnummer

–

Adresse

–

Søskende

Søskende, antal

En

Søskendes navne

Benjamin 8 årPersonnummer

020206-xxxx

Andre nære relationer

Bedsteforældre: mormor, morfar, farfar og farmor

Kommentarer til oplysninger om familieforhold

Ingen bemærkninger

3. FORANSTALTNINGER

• Psykologhjælp til Søren, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9. I første omgang bevilges 10 sessioner hos psykolog med særlig viden om udviklingsforstyrrelser.

4. ØVRIGE TILTAG

Dækning af merudgifter kurser om autisme til forældrene, jf. servicelovens § 41, til forældrenes deltagelse i kurser om autisme. Kurserne skal give forældrene og familien kendskab til autisme, hvilken betydning det har for Sørens hverdag, og hvordan forældrene og familien kan håndtere de udfordringer, der kan opstå mv.

Skolen har oplyst, at der i skoleregi bliver tilknyttet en AKT-lærer (med viden om børn med særlige behov) til klassen samt en støttelærer med specialiseret viden om autisme. Støttelæreren har fokus på at arbejde med autismepædagogiske værktøjer, herunder hvordan der kan skabes gode, stabile og trygge rammer i klassen, der giver Søren forudsigelighed, ro og struktur. Skolen arbejder målret-tet på at forebygge og foregribe mobningen i klassen. Indsatsen vil også kunne komme de andre elever i klassen til gode.

Det blev aftalt på netværksmødet 21.5.2014, at den kommunale autismekonsulent både skal give Sørens forældre og lærere mere vejledning i redskaber, som Søren kan have gavn af i forhold til at styrke koncentrationen og hans sociale relationer i skolen.

Søren får via PPR tildelt teknologiske hjælpemidler, som kan understøtte hans skolegang. Den mundtlige information understøttes med visuel information gennem teknologiske hjælpemidler. Det har den fordel, at hjælpemidlerne støtter ham på en måde, der ikke er påfaldende for de andre elever.

Forældrene har aftalt med Sørens bedsteforældre, at de fortsat kommer i hjemmet minimum to gange om ugen og støtter forældrene i at passe Søren og lillebror Benjamin, så familien bliver aflastet.

Eksempel 01/03

5

›

18

5. FORMÅL MED INDSATSEN

27 Indsatsens overordnede formål er at sikre, at Søren får et stabilt skoleforløb på sin nuværende skole og udvikler sig positivt både fagligt og socialt.

Søren skal få lysten til at gå i skole tilbage. En forudsætning for, at dette kan lykkes, er, at han også i skolen møder den relevante opbakning og støtte fra lærere og de øvrige elever.

Formålet er også, at Søren får tillid til, at han kan have gode relationer til både voksne og jævn-aldrende. Her er det vigtigt, at forældrene fortsat har overskud til at støtte og motivere ham positivt.

Formålet med psykologhjælpen er, at Søren får hjælp til at forstå og håndtere de udfordringer, som hans udviklingsforstyrrelse giver ham. Søren skal bl.a. have støtte til at styrke sit selvværd og sin selvforståelse. Formålet er også at styrke Sørens kommunikation og sociale adfærd ved, at han lærer nye strategier og handlemåder.

Forældrene (og via dem, bedsteforældrene) skal have støtte til at få mere viden om Sørens udvik-lingsforstyrrelse, og hvordan den påvirker hans adfærd. Målet er, at forældrene selv får redskaber til at hjælpe Søren, særligt i de svære situationer uden for hjemmet. Samtidig er det vigtigt, at forældrene fortsat har overskud til at tage sig af lillebroren.

På sigt skal der arbejdes på, at Søren går til en fritidsaktivitet efter eget valg med henblik på at styrke hans sociale relationer og venskaber.

6. INDSATSENS FORVENTEDE VARIGHED

I første omgang bevilges maksimalt 10 psykologsessioner til Søren. Derudover bevilges special-rådgivning til Sørens forældre. Sørens og forældrenes behov for støtte revurderes ved opfølgning på handleplanen efter tre måneder.

Det forventes, at den målrettede skoleindsats er en længerevarende indsats. I den periode, hvor Søren og forældrene modtager støtte efter servicelovens bestemmelser, vil der være behov for løbende (minimum én gang i kvartalet) at følge op på, om der sker en positiv udvikling med Søren. Dette forventes at ske gennem netværksmøder med deltagelse af forældre, sagsbehandler, klasse-lærer og den person, der yder eventuel særlig støtte i skolen.

7. UDVIKLING OG ADFÆRD

§ 50-/§ 51-undersøgelse – sammenfatning

Ressourcer

• Søren vil gerne lege med andre børn. Han har dog svært ved at få det til at fungere og vil derfor hellere holde sig for sig selv.

• Ifølge forældrene kan Søren lide aktiviteter med andre voksne, hvis forventningerne er klare, og hvis han kender aktiviteterne.

• Søren er, ifølge psykiater, lidt over normaltbegavet.

Problemer

• Søren har, ifølge psykiatrisk udredning, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og har fået diagnosen autisme. Ifølge psykiateren kan det blandt andet betyde, at Søren:

– trækker sig følelsesmæssigt og bliver frustreret og vred. – har svært ved at udleve sociale spilleregler for, hvordan man er sammen. – ikke kan rumme mange mennesker på en gang og har svært ved at aflæse kropssprog. – oplever, at alt er ude af kontrol, når han er uden for vante og strukturerede rammer.

• Ifølge forældrene og klasselæreren har Søren en indadvendt adfærd. Han er blevet mere tilbagetrukket og trist.

• Søren og forældrene fortæller, at Søren er utryg ved at være steder, hvor der er mange mennesker. Han bliver vred og frustreret og vil væk fra situationen.

• Ifølge forældrene har Søren svært ved at sætte ord på, hvad der frustrerer ham.• Forældrene har svært ved at støtte Søren i at indgå i sociale sammenhænge med andre børn.


beskrive det overordnede formål med

indsatsen i et lettere tilgængeligt

sprog. På den måde kan det give

en fælles forståelse af indhold i og

formål med indsatsen for sagsbe-

handleren, forældrene, barnet og de

mennesker, der skal yde en indsats

i forhold til barnet.

827

Eksempel 01/03

›

19

Målet med foranstaltning, herunder de behov handleplanen skal afhjælpe

• At øge forældres og netværkets forståelse af Sørens handicap og udvikle deres mulighed for at give de relevante rammer for Sørens positive udvikling.

• At øge Sørens selvforståelse og handlekraft i forhold til at leve med en gennemgribende udviklings-forstyrrelse (autisme). Det forventes, at dette kan bidrage positivt til, at Sørens selvværd styrkes.

Konkrete delmål Ansvarlige

• 28 At Søren bliver bevidst om, hvilke strategi-er han kan bruge i forhold til nogle af de ud-fordringer, som autisme medfører. Det bliver målt ved, at forældrene, lærerne og psykolog oplever, at Søren anvender strategierne.

• Søren, forældre, lærere, støttelærer og psykolog

• At Søren får og bruger redskaber til at færdes uden for hjemmet og til at håndtere svære situationer. Det bliver målt ved, at Søren kan gå udenfor døren uden at være bange og frustreret, så han får lyst til at gå i skole.

• Søren, forældre, lærere, støttelærer og psykolog

• At Søren får og bruger redskaber til ikke at komme i så mange konflikter med andre jævnaldrende. Det bliver målt ved, at Søren, lærere og støttelærer lægger mærke til, at Søren bruger de redskaber, han har lært hos psykolog og kommer i færre konflikter med sine jævnaldrende.

• Søren, lærere, støttelærer og psykolog

8. FAMILIEFORHOLD


Ressourcer

• Søren ser, ifølge forældrene og Søren selv, sine bedsteforældre jævnligt og kan godt lide at lave ting med dem.

• Begge forældre siger, at de har mulighed for at være meget hjemme og passe Søren.• Begge forældre siger, at de kan trøste Søren, når han er ked af det og berolige ham, når han

er frustreret.• Familien har, ifølge forældrene, en stabil økonomi.

Problemer

• Søren har, ifølge forældrene, svært ved at indgå i en relation med lillebror.• Forældrene siger, at de, som følge af Sørens adfærd, ikke kan gøre ting sammen som familie

uden for hjemmet. • Ifølge forældrene har de sjældent fortrolige samtaler med Søren, hvor han åbner for, hvordan

han har det.


• At Søren får den hjælp og støtte, han har behov for ved, at forældrene (og bedsteforældrene) bliver støttet i at få mere viden om, hvordan Sørens udviklingsforstyrrelse kommer til udtryk i hans adfærd. I den forbindelse får de redskaber til at hjælpe Søren, særligt når de er uden for hjemmet.

Nedenfor er delmål for forældrene og bedsteforældrene, som skal medvirke til, at Sørens behov bliver imødekommet.

5

›

Eksempel 01/03


beskrive det overordnede formål med

indsatsen i et lettere tilgængeligt

sprog. På den måde kan det give

en fælles forståelse af indhold i og

formål med indsatsen for sagsbe-

handleren, forældrene, barnet og de

mennesker, der skal yde en indsats i

forhold til barnet.

28

Susanne Vind,

Sagsbehandler



behandler Susanne Vind fortælle om,

hvordan hun inddrager familien i at op-

stille konkrete og meningsfulde mål, som

understøtter barnets og familiens behov.

SE FILM



20


• At forældrene og bedsteforældrene får viden om autisme, og hvordan det kommer til udtryk i Sørens adfærd. Det bliver målt ved, at forældrene og bedsteforældrene 29 oplever at have fået viden om autisme.

• Forældre, bedsteforældre og socialpædagog

• At forældrene og bedsteforældrene får redskaber til at støtte Søren i og uden for hjemmet. Det bliver målt ved, at forældrene og bedsteforældrene kan hjælpe Søren ud af de situationer, der er svære for ham.

• Forældre, bedsteforældre og socialpædagog

• At bedsteforældrene kommer i hjemmet to gange om ugen og passer lillebror Benjamin, så forældrene og Søren kan øve Søren i at færdes uden for hjemmet. Det bliver målt ved, at Søren får gode erfaringer med at være ude, og at forældrene oplever, at de kan hjælpe ham.

• Bedsteforældre og forældre

• At Søren, lillebror, far og mor er mere sam-men som familie og gør ting sammen, som Søren er tryg ved, og som gør, at lillebror og Søren får et tættere søskendeforhold. Det bliver målt ved, at Søren får mere lyst til at være sammen med familien og sin lillebror.

• Forældre og socialpædagog

9. SUNDHEDSFORHOLD


Ressourcer

• Ifølge skolesundhedsplejerske er Sørens højde og vægt alderssvarende. • Sørens forældre fortæller, at de sørger for en regelmæssig, næringsrig kost til Søren.

Problemer

• Søren og forældrene siger, at Søren har svært ved at falde i søvn om aftenen, og han derfor er træt om morgenen.


• At Søren, som følge af at blive støttet i at leve med de udfordringer, som autisme giver (se mål under ”6. Udvikling og adfærd”), får en regelmæssig nattesøvn.


• At Søren får sovet 9-10 timer hver nat, så han er frisk om morgenen. For at opnå målet skal Søren have rutiner og/eller redskaber til at falde til ro med om aftenen.

• Søren, forældre og psykolog

10. SKOLEFORHOLD


Ressourcer

• Ifølge klasselærer ligger Søren fagligt over middel.• Søren er, ifølge forældre og klasselærer, motiveret for at modtage undervisning.• Ifølge forældrene kan Søren godt lide at læse lektier, og han gør det regelmæssigt. • Søren har, ifølge klasselærer og støttelærer, en god relation til sin støttelærer i skolen.

Det er dog svært for støttelæreren at få en tæt kontakt til Søren.• Sørens forældre bakker, ifølge klasselæreren, op om Sørens skolegang.

›

Eksempel 01/03

Her vælger sagsbehandleren at følge

op på delmålet ved hjælp af en

subjektiv vurdering af målopfyldelsen.

829

21

Problemer

• Søren og klasselæreren siger, at Søren har svært ved at modtage undervisning, når der er mange andre børn i klasseværelset.

• Søren oplever, at han bliver drillet i skolen af de andre elever. Klasselæreren bekræfter, at Søren har konflikter med de andre elever, og at han bliver drillet af dem.

• Søren har, ifølge klasselærer, svært ved at begå sig socialt med de andre børn i klassen.• Ifølge forældrene og klasselærer har Søren haft svært ved at falde til, efter han har skiftet klasse. • Ifølge skolen skaber Sørens adfærd konflikter mellem ham og de andre elever, og det forstyrrer

undervisningen.• Søren har meget skolefravær. Forældrene og Søren fortæller, at Søren ikke altid vil af sted om

morgenen, og at de ikke har kunnet få ham af sted.


• At Søren får mere stabilt fremmøde i skolen og dermed øger muligheden for indlæring.• At Søren oplever forudsigelighed, ro og struktur i klassen, og at Søren ikke bliver drillet, så han

derfor føler sig inkluderet og forstået – og dermed får bedre muligheder for både trivsel og læring.• At Søren som minimum kommer fagligt på niveau med resten af klassen, og udnytter det

potentiale han har.


• 30 At Søren kommer i skole hver dag, hvor han følger lektionerne og højst har 10 pro-cent fravær efter et halvt år. Det forudsætter, at Søren trives i skolen.

• Søren, forældre, klasselærer, AKT-lærer og støttelærer

• At Sørens faglige niveau forbedres. Det bliver målt via lærernes, forældrenes og Sørens vurdering.


11. FRITIDSFORHOLD OG VENSKABER


Ressourcer

• Søren giver udtryk for, at han gerne vil have venner. Han ved dog ikke, hvordan han skal få nogle venner.

• Sørens forældre fortæller, at de er opmærksomme på, at det kunne være godt for Søren at gå til en fritidsaktivitet.

Problemer

• Søren og forældrene fortæller, at Søren tilbringer meget tid alene og ikke leger med andre. • Forældrene fortæller, at Søren ofte bliver frustreret i samværet med andre børn og trækker sig.


• At Søren oplever at knytte venskaber og oplever sig værdsat som ven. I forlængelse heraf at Søren lærer at forstå de sociale spilleregler i det omfang, som hans udviklingsforstyrrelse gør det muligt.


• 31 At Søren støttes i at få venner, som han trives med. For eksempel ved, at han laver lege-aftaler med minimum én elev mindst to gange om måneden. Det bliver målt ved, at Søren ser frem til at lege med en eller flere venner.


Eksempel 01/03

5

›

Her vælger sagsbehandleren at gøre

delmålet målbart, og der fastsættes

en tidsperiode, hvorefter målet skal

være opnået.

Her vælger sagsbehandleren at følge

op på delmålet på to forskellige

måder. Dels en målbar og kvantitativ

opfølgning, der handler om at sikre,

at en bestemt handling foregår (antal

personer og antal gange der skal

leges). Og dels en kvalitativ opfølgning,

der handler om at sikre, at barnet

oplever en bestemt positiv udvikling.

830

831

22

Eksempel 01/03

12. ANDRE RELEVANTE FORHOLD


Der er ingen øvrige relevante forhold, som skal indgå i handleplanen


–

Konkrete mål Ansvarlige

– –

13. KOMMENTARER TIL HANDLEPLAN, HERUNDER PARTSHØRING

Barnet/den unge

Holdning til handleplan og indsats (Hvis lovpligtig partshøring/børnesamtale ikke er afholdt – oplys begrundelse herfor)

32 Søren synes, at der er mange ting, han skal, men det er nogle gode ting. Søren glæder sig til at få venner, han kan lege med, helst i skolen. Søren bliver dog nervøs ved tanken om at skulle mere uden for hjemmet.

Dato for kommetarer: 13.6.2014

Forældrene

Holdning til handleplan og indsats (Hvis lovpligtig partshøring/børnesamtale ikke er afholdt – oplys begrundelse herfor)

Handleplanen er udarbejdet sammen med Sørens forældre. De har selv været med til at formulere målene og er enige i dem. De ser frem til at kunne arbejde mere struktureret og med professionel hjælp, så de bedre kan støtte Søren. Begge forældre er meget motiverede for at bidrage til at opnå målene, og de vil gerne have løbende feedback på, hvordan de ”klarer den”. De er glade for, at skolen har fået øjnene op for, at Søren har brug for en særlig indsats i skolen. De glæder sig til samarbejdet med skolen, Sørens støttelærer og socialpædagogen.

Mor – dato for kommentarer: 13.6.2014

Far – dato for kommentarer: 13.6.2014

Her vælger sagsbehandleren at vise,

at der er brugt tid på at tale målene

igennem med barnet for at sikre,

at barnet ved, hvad der skal ske, og

hvorfor det skal ske.

832

Eksempel 1 (Søren) - Socialstyrelsen · I eksemplet præsenteres en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse og handleplanen.

Documents