Egmont 1878-2003: 125 år

Omslag_Egmont-125 16/06/03 14:59 Side 1

forsats 10/06/03 9:11 Side 2

forsats 10/06/03 9:11 Side 3

forsats 10/06/03 9:12 Side 4

bagsats-01-08 26/05/03 15:41 Side 5

bagsats-01-08 26/05/03 15:41 Side 6

bagsats-01-08 26/05/03 15:41 Side 7

EGMONT 1878-2003Jubilæumsbog udgivet i anledning af Egmonts 125-års jubilæum 15. maj 2003af Jes Dorph-Petersen og Søren Kaster

© 2003 Aschehoug Dansk Forlag A/S– et Egmont forlag

Omslag, layout, illustrationer og collager: Kenneth Heiberg, Paloma BlancaSats: ABK-SATS ApS Forlagsredaktion: Lisbeth Andersen Skov Billedredaktion: Inger Østergård, Kenneth Heiberg og Lisbeth Andersen SkovIllustrationer: Egmonts historiske arkiv, familien Egmont-Petersen, Nordisk Films arkiv, Det Danske Filminstitut, DR ArkivRepro: Highlight Grafisk A/STryk: Nørhaven BookIndbinding: D. L. Cléments Eftf. A/S

ISBN 87-11-16678-9

www.egmont.com

Gengivelse eller reproduktion af indholdet er ikke tilladt, medmindre der foreligger skriftlig til-ladelse fra Aschehoug Dansk Forlag A/S

Illustrationer til omslag og indledende sider:Forsiden: I centrum Egmont H. Petersen fotograferet i 1913. Forneden til højre ses hanslykkeskilling, 25-øren, billedmanipuleret i anledning af 125-års jubilæet.Forsats: Bygningerne i Vognmagergade, set fra Landemærket. I baggrunden de håndskrevnenoder til Gutenberghus-marchen, som Dan Folke skrev i anledning af 75-års jubilæet i 1953.Side 3: Egmonts underskrift, stempel og visitkort.Side 5: Rammen om forordet er fra Egmonts egen tryksag til 25-års jubilæet i 1903.Side 8: Sætteriet i Vognmagergade som det så ud i 1929.Side 207: Foto af Egmont Harald Petersen fremstillet af små fotografier af medarbejderne.Bagsats: Opslag fra telefonbogen 1913, som Egmont H. Petersen havde trykordren på.

Der er brugt forskellige skrifter til bogens kapitler, både skrifter fra Egmont H. Petersensegen skriftprøvebog og moderne skrifter.

bagsats-01-08 10/06/03 15:09 Side 8

ForordHistorien om Egmont Harald Petersen og den virksomhed, han grundlagde, tager sin begyndelse om morgenen den 15. maj1878, hvor Egmont finder sin lykkeskilling.

Jes Dorph-Petersen og Søren Kaster fortæller i denne bog om de mange spæn-dende personligheder og begivenheder, derhar præget virksomheden gennem 125 år.

Det er ikke et historisk værk – hensigten har været en farverig fortælling om den mediekoncern, Egmont Harald Petersen lagde grundstenen til i moderens køkken i 1878.

Steffen Kragh 2003

bagsats-01-08 19/06/03 9:25 Side 9

Forord af Steffen Kragh 5

Egmont H. Petersen – grundlæggeren 9

Milepæle i trykkerihistorien 29

I. C. Petersen – handelsmanden 33

Bygningerne i Vognmagergade 43

Dan Folke – den kreative 53

Ugebladene 69

Disney – et eventyr 97

bagsats-01-08 26/05/03 15:43 Side 10

115 Bøger, bøger og atter bøger

127 Levende billeder på skærm og lærred

149 Resten af verden

159 Egmont Fondens donationer

179 Adm. dir., bestyrelsesformænd og -medlemmer

187 Nøgleårstal 1878-2003

203 Nutiden har rødder til grundlæggeren

205 Kilder

bagsats-01-08 19/06/03 9:09 Side 11

bagsats-01-08 19/06/03 9:09 Side 12

EG MONTGRUNDLÆGGEREN

09_28_Egmont_kap1 Doc 26/05/03 9:06 Side 9

125 ÅR10EGMONTE

GM

ON

T

Det var om morgenen den 15. maj 1878. Den 17-årige nyudlærte typograf Egmont Harald Petersengik forventningsfuld gennem Københavns gaderfor at hente sin første trykmaskine, da han plud-selig fik øje på noget, der glimtede mellem detoppede brosten. Egmont bøjede sig ned og fandten sølv 25-øre, som han straks puttede i lommen.At finde sådan en mønt lige pådenne dag, hvor han skullestarte sit eget trykkeri, detmåtte betyde lykke!

125 år senere ligger den lille mønt med den store betydning iEgmont koncernenshovedkvarter i Vogn-magergade i København– helt nøjagtigt i penge-skabet på koncerndirektørSteffen Kraghs kontor. Møntenligger i en lille æske med enseddel, hvor Egmont selv har beseglet historien:

Lykkeskilling! 25-øren med huller i har jeg fundetden morgen, jeg gik ind for at hente de førsteinventargenstande til trykkeriet (15. maj 1878).

Da Egmont døde i 1914, efterlod han sig en virk-somhed med en årlig omsætning på 800.000 kr.(svarende til ca. 38 mio. kr. i dag) og 115 ansatte.

I dag har Egmont koncernen en omsætning påover 9 mia. kr. og 3.700 ansatte. Men 25-

øren har stadig sin helt egen værdi.Nok kaldte Egmont den en lykke-

skilling, men han forlod sig ingen-lunde på overtro. Egmonts filosofivar tværtimod, at held kunkommer af “flid, akkuratesse og udholdenhed”. Det var tilgengæld også tre egenskaber,

Egmont besad til fulde.

Ingen Egmont uden Petrine

Egmont Harald Petersen blev født den 3. oktober 1860 på fødselsstiftelsen i Amaliegadei København. Hans mor, Karen Petrine Petersen,

‘‘FLID, AKURATESSE &UDHOLDENHED’’

Egmont omkring den tid, dahan blev færdig som typograf.


125 ÅR11EGMONTE

GM

ON

T

var ugift og bare 21 år. Faderen var, som det heddengang, “ukendt”. Petrine døbte sønnen med detsjældne navn efter hans far. Senere skrev hun i etbrev: “Jeg kan ikke skaffe ham hans fars efter-navn, men hans fornavn – det kan jeg da i hverttilfælde give ham.”

Petrine var altså enlig mor og forsørger, og det var i1860 en endnu sværere situation end i dag. Hunkunne ikke få økonomisk hjælp, og som enlig morrisikerede hun hele tiden at blive udsat for fordøm-melse fra både borgerskabets og samfundets side.Men Petrine klarede sig. Hun var en stærk kvinde,der tjente sine penge ved at have folk på kost ogved at sy. Hun boede i Korsgade i det nybyggedeområde på Nørrebro uden for voldene, men hunville gøre det bedste for Egmont og sendte ham pålandet. Han boede derfor nogle år hos Petrines sø-ster Stine og dennes mand i landsbyen Vinstrup påHolbæk-egnen, hvor Petrine også selv havde boet isin barndom. Her fik Egmont en tryg og harmoniskopvækst, og selvom Petrine boede i København,havde hun og Egmont tæt kontakt.

Typograf som 17-årig

Efter skolen og endnu inden Egmont blevkonfirmeret, kom han som 13-årig i lære som sætter hos bogtrykker Christiansen på Vandkunsten i København. Egmont var nu flyttet tilbage til byen og boede hos sin mor i lejligheden på Nørrebro. Der findes kun sparsomme oplysninger om Egmonts læretid – eller hvorfor han valgte typograffaget. Men med de sproglige og kunstneriske evner, hanviste, var det et rigtigt valg.

Den formodedefar var Egmontvon Kauffmann,sekundløjtnant i1. jægerkorps,som Petrineefter overleve-ringen mødte inytåret 1859-60på en herregård,hvor hun gjordetjeneste, og hvorhan kom somgæst.

Egmont som barn.


125 ÅR12EGMONTE

GM

ON

T

Trykkerierne var i det gamle København somoftest mørke og kolde arbejdspladser. Lærlingeneblev i starten sat til at klippe de brugte valser ituog smelte valsemassen om, hvilket var både etbeskidt og hårdt arbejde, men det vigtigste fortypograflærlingene var dog at lære at sætte deløse bogstaver og lægge satsen af, når den havdeværet brugt. Og ville man være en god typograf,skulle man også lære at slutte linierne ordentligtud og levere korrektur uden alt for mange fejl.

I de store bogtrykkerier blev der som regel ikkebrugt ret meget tid på at lære de unge lærlinge atudføre det mere kreative accidensarbejde (mindretryksager som visitkort, sange, brevpapir, kuver-ter, reklametryksager m.m.), men heldigvis forEgmont var det anderledes hos bogtrykkerChristiansen. Han lærte Egmont accidens-sætningens teknik, og det har Egmont uden tvivlværet dybt taknemmelig over, for det var netop pådette område, Egmont udviklede sig til at værespecialist med kunsthåndværker-status.

I 1870’erne var der ikke faste regler for læretidenslængde, men for Egmonts vedkommende har denvaret omkring fire år, og i forårsmånederne 1878kunne han som 17-årig kalde sig typograf.

Iværksætter anno 1878

I København var hver 10. typograf arbejdsløs, ogudsigterne til at få job var ikke gode – heller ikkefor Egmont. Alternativet var at starte sin egenvirksomhed, men Egmont havde både sin alder ogsamtiden imod sig. Flere havde forsøgt sig medsmå, nystartede trykkerier, og det var ikke velsetaf hverken de etablerede bogtrykkere eller deorganiserede typografer, som mente, at dissetrykkerier – som de i øvrigt med foragt kaldte“trædemølletrykkerier” – udførte trykkearbejde til for lave priser og underbetalte de ansatte.

Men Egmont ville ikke gå ledig, så mod alle oddsbesluttede han at starte for sig selv. Petrine varuden tvivl med til at tage beslutningen. Hendesopbakning var nødvendig, fordi Egmont stadig kunvar 17 år og derfor ikke myndig. Men Petrinesstøtte skulle hurtigt vise sig at være meget mereend en formalitet. Hun satsede alt, hvad hunejede, på, at Egmont kunne komme i gang, oghendes opbakning og tro på Egmonts evner var idet hele taget enestående. Det var således Petrine,der løste borgerbrev for at få tilladelse til at drivetrykkeriet, og derfor fik virksomheden også navnet“P. Petersens Bogtrykkeri” – et navn, som Egmontbeholdt næsten helt frem til sin død i 1914.

Hverken Egmont eller Petrine havde de penge,der skulle til for at starte selv et beskedent

Petrine den yngre– og i baggrundenden ældre.


125 ÅR13EGMONTE

GM

ON

T

trykkeri. Han skulle først og fremmest bruge enlille trykpresse, men også skrifttyper og andet ud-styr. I stedet fik de en ‘lejeaftale’ – svarende tilen afbetalingsordning, som vi kender den i dag – i stand med Thorvald Hamann & Co., der solgtegrafiske maskiner og udstyr. Egmont skulle brugeudstyr for i alt 1.400 kr., hvoraf der skulle falde200 kr. i udbetaling og derefter 100 kr. om måne-den i de følgende 12 måneder. Hvis alle afdragblev betalt til tiden, kunne Egmont overtage ud-styret for 1 krone efter et år – eller rettere:Petrine kunne, for det var hende, der skrev underpå aftalen med Thorvald Hamann. Aftalen er iøvrigt et rørende dokument, hvoraf det fremgår, at Petrine som sikkerhed stillede alt, hvad hunejede af løsøre i lejligheden på Nørrebro –møbler, bestik, malerier, kasseroller, håndklæderosv. – alt blev skrevet på listen, selv symaskinen,der var hendes indtægtskilde.

Aftalen med Hamann blev underskrevet den 2. maj 1878, og den 15. maj var “P. PetersensBogtrykkeri” en realitet. Det var denne morgen,Egmont fandt lykkemønten.

Trykstart

Egmonts første trykmaskine var en håndpresse – en såkaldt fluesmækker – som blev stillet op iPetrines køkken, hvilket var endnu et bevis påhendes opbakning, for køkkenet var også hendesarbejdsplads. Hun levede jo blandt andet af athave folk på kost. Der gik derfor heller ikke sålang tid, før “P. Petersens Bogtrykkeri” flyttedeførste gang – om end det kun var fra køkkenet ogind i et pigeværelse. For adressen var stadig

Øverst fluesmækkeren, som Egmont købte medhjælp fra Petrine.

Nederst et af mange beviser på Egmonts færdig-heder fra tiden i Griffenfeldtsgade.


EG

MO

NT

Korsgade 37, 1. sal. Petrine fortalte om udvik-lingen til sin søster Stine i et brev:

Ja, nu er det altså sket. Som jeg meddelte dig i mitsidste brev, ville jeg løse borgerskab. Egmont er daogså begyndt. Han går ud hver dag og taler medfolk, for på den måde at få noget at bestille. Hanhar jo fået en maskine til at trykke på. Han gørarbejdet færdigt om aftenen og bringer det dennæste dag. Men der går meget papir til, kan du tro,for han er så pillen med alt. Det skal være såakkurat, alt hvad han foretager sig, men det ved dujo, det har han altid været...

Fluesmækkeren havde sine begrænsninger, og detvar derfor de små tryksager – visitkort, brevpapir,kuverter, fakturaer, køreplaner osv. – i små oplag,som Egmont gjorde sig i. Men så fik hver tryksag tilgengæld også sit eget præg. Og når han ikke stodved maskinen hjemme i køkkenet, var han ude for at

sælge. Han gik rundt til små virksomheder ogbutikker både på Nørrebro og inde i selve byen.Blandt hans første kunder var flere af hans egneleverandører af papir og bogstavtyper, hvor Egmont istedet for kontant afregning lavede tryksager tildem. Egmont handlede i øvrigt med sådanne mod-ydelser helt frem til sin død – også ved større ordrer. Senere fortalte Egmont sine børn om denne førstetid og om, hvordan kunderne reagerede, når hankom med de færdige tryksager. Ofte hørte han folksige: “Der er et bud fra Petersens Bogtrykkeri”,for der var ingen, der forestillede sig, at det varmester selv, der kom med varerne. Nogen op-mærksomhed har den unge Egmont dog vakt, for iTypograftidende blev hans trykkeri nedsættendeomtalt på linie med tre andre nystartede “træde-mølle-trykkerier”: Der er endda startet et påNørrebro af et 19-årigt menneske (han var stadigkun 17), men det kan være temmelig ligegyldigt atberette, for det vil ikke få nogen betydning.

Til venstre et udsnit af Borger-brevet, som Egmont fik på dispen-sation i 1882, 22 år gammel. På modsatte side ses en af deflotte tryksager, Egmont lavede iFrederiksborggade.

125 ÅR14EGMONT


125 ÅR15EGMONTE

GM

ON

T

Efter 12 måneders punktlig betaling af afdragenekunne Petrine og Egmont købe maskine og satsfor 1 krone, og den 15. maj 1879 blev de såledesde lykkelige ejere af et lille trykkeri.

Ekspansionen

En måneds tid senere flyttedeEgmont for første gang trykkeriet til egne lokaler iGriffenfeldtsgade 28 (i dag Griffenfeldsgade udent) – kun få gader fra Petrines lejlighed, og nu be-gyndte Egmont for alvor at gøre sig gældende somaccidensbogtrykker og lægge afstand til de ringe-agtede “trædemølle-trykkerier”. Samtidig skrev ogtrykte han fine salgsbreve. I et af dem hed det:

Jeg tager mig den ærbødige frihed at anbefale mitbogtrykkeri til Deres behagelige velvilje og sam-tidig henlede opmærksomheden på, at jeg har for-øget mit materiale med forskellige nye og de mestmoderne skrifter.

Allerede omkring 1880 udvidede Egmont med etpar nye maskiner, havde tre ansatte og kaldte sig“P. Petersens Bog- og Kunsttrykkeri” – sandsyn-ligvis for derigennem at markedsføre sine særligeevner til at jonglere med skrifter, linier og indfat-ninger. Samtidig påtog han sig større trykopgaver– af blandt andet blade og bøger – og snart fulgte

også farvetryk. I 1882 fik Egmont nye gennem-brud med køb af et par endnu større maskiner, dergjorde ham i stand til at klare store trykopgaver,og snart fik han bl.a. De danske Sukkerfabrikker

og det københavnskemodehus Magasin duNord på kundelisten.

Egmont var stadig ikke myndig (det blev manførst som 25-årig), så Petrine skulle fortsat skriveunder på alle papirer. Det var besværligt for dembegge, og derfor søgte og fik Egmont som 22-årigi november 1882 kongelig fuldmyndighedsbevil-ling. Kort tid efter overdrog Petrine firmaet tilEgmont, og Petrine fortsatte – som hun i øvrigthele tiden havde gjort – med at sy og have folk påkost. I øvrigt giftede hun sig senere og fik endnuen søn.

I 1883 voksede Egmont ud af lokalerne i Griffen-feldtsgade, og han flyttede inden for voldene tilstørre kælderlokaler i Gothersgade 131 – i en flotpatricierejendom lige over for Botanisk Have.Men “P. Petersens Bog- og Kunsttrykkeri” fort-satte med at vokse, og to år senere flyttede det tilFrederiksborggade 34. Det holdt i fire år til 1889,hvor Egmont indtog de meget velegnede lokaler i et tre etager højt baghus i St. Pederstræde 45 (i dag Sankt Peders Stræde). Her var der ud-


125 ÅR16EGMONTE

GM

ON

T

foldelsesmuligheder, og det var i denne periode,Egmont fik tilnavnet “KunstPetersen” for sit finearbejde og i det hele taget høstede megen aner-kendelse i branchen. Omsætningsmæssigt gik detogså fremad. Alene fra 1889 til 1890 voksedehans omsætning med 42%, men han var stadigikke en rig mand. Overskuddet blev spist af ud-gifter til bl.a. flere medarbejdere og investeringeri nye maskiner, og i 1890 steg også hans ellersuhyre sparsomme privatforbrug, for da blevEgmont nemlig gift.

Lokalerne i St. Pederstræde var gode nok i deefterfølgende seks år, men så måtte Egmont igenpå udkig efter et større sted at være. Valget faldtpå en nybygning på Frederiksborggade 1, tårn-bygningen på hjørnet af Kultorvet, hvor han komså meget med i byggeplanerne, at han fik lov til atbestemme store dele af indretningen. Blandt an-det indrettede han et særligt forfatterrum i tårn-værelset, hvor der var fred og ro og en masse op-slagsbøger – beregnet som opholdsrum til for-fattere, der skulle læse korrektur på deres bøger.Hvem der gjorde brug af det, ved vi ikke, men deter sandsynligt, at mange kendte forfattere haropholdt sig her, for i de efterfølgende år trykteEgmont bøger af mange af dem – blandt andreJohs. V. Jensen, Herman Bang, Holger Drach-mann, Georg Brandes og Henrik Ibsen.

Antallet af medarbejdere voksede hastigt. Fra de 10-12 medarbejdere, som han havde i St. Pederstræde, til 23 ansatte ved udgangen af1895, og Egmont fortalte i endnu en reklametryk-sag for sig selv, at virksomheden var 50-doblet isin størrelse siden den spæde start i 1878.

En alminde-lig fakturablev næstenforvandlet tilkunst i hæn-derne påEgmont. Her er nogleeksempler.


125 ÅR17EGMONTE

GM

ON

TEgmont regnede selv med, at han med flytningentil Kultorvet havde fået styr på “vokseværket”.Men han undervurderede endnu engang sin egensucces, for kun otte år senere – i 1911 – købtehan grunden, hvor Gutenberghus skulle opføres.

Kvalitet koster penge

Egmont hentede løbende inspiration fra udlandet.I begyndelsen læste han de tyske fagblade, ogsenere rejste han ofte til Tyskland, Østrig ogSchweiz, der var førende inden for trykkeriindu-strien. På den måde holdt Egmont sig ajour medden nye teknik, og han var hele tiden bane-brydende med nye trykmetoder i Danmark – etforspring, han holdt helt til sin død. I 1892 varhan f. eks. den første i Danmark, der trykte etbillede i farvetoner, og i 1895 var han den første,der trykte en kopi af en tegning i farvepastel vedbrug af kun tre komplementærfarver, som det skeri al dybtryk i dag.

Men Egmont måtte naturligvis også betale for atvære med helt fremme hele tiden. Han købte nyemaskiner og nyt udstyr i en lind strøm, og hanansatte løbende nye medarbejdere. Og da han

også påtog sig flere og flere store trykopgaver medstore oplag, blev likviditeten flere gange pressetalvorligt. Allerede i 1885 blev han nødt til atstille hele trykkeriet som sikkerhed for at få etlån i banken, og flere gange senere måtte han ud iøkonomiske redningsaktioner i form af hjælp frakautionister, særlige aftaler med bankerne ogrykkere til kunderne for hurtigere betaling. MenEgmont havde is i maven. På intet tidspunktmistede han tilsyneladende hverken mod ellerambitioner på trykkeriets vegne – og lod sig der-for heller ikke bremse i den udvikling, han nuhavde sat sig for. I øvrigt i stadig kontrast til hansprivatforbrug. Egmonts forretning var alle år per-sonligt ejet, og derfor fremgik hans privatforbrugogså af årsregnskaberne. Det var yderst beskedent– især de første 25 år!

På trods af investeringer og problemer med likvi-diteten blev flytningen til Kultorvet nu alligevelbegyndelsen til økonomisk succes for Egmont.Hans evne til stadig at levere kvalitet og væreforan konkurrenterne blev for alvor kapitaliseret,da han kunne forene sine evner og fremsynethedmed den store kapacitet på Kultorvet. Samtidigvar han hele tiden opmærksom på at udvide

Tårnværelset i Frederiksborggade, hvor forfatterne sadog læste korrektur på deres bøger.

Egmont var hele tiden på forkant med udviklingeninden for trykmaskiner. Her en såkaldt hurtigpresse.


125 ÅR18EGMONTE

GM

ON

T

forretningen, og den bedste enkeltstående handel,Egmont gjorde, var uomtvisteligt, da han overtogDamernes Blad i 1901.

Bladudgiver

Egmont trykte i forvejen Damernes Blad, men detgik ikke særlig godt med oplaget, der kun var på2.000 eksemplarer, da Egmont som kreditor over-tog det fra boghandler Ferdinand Kamla, der vargået fallit med det. Egmont ændrede bladet fra atvære et dameblad til at være et familieugeblad, også ansatte han den stærke kvinde Valborg Ander-sen som redaktør i 1902. På 21/2 år steg oplaget til12.000, og da Egmont og Valborg i 1904 gavbladet nyt format og layout og ændrede navnet tilHjemmet, fordoblede de yderligere oplaget til24.000. På en ferie til Bornholm mødte han denunge og senere så navnkundige madskribent Frk.Jensen, der blev hyret til at lave “Spiseseddel for6 Personer” til Damernes Blad/Hjemmet.

Egmont var fra 1900 også begyndt at lave tryk ifarver, og det udnyttede han til gratis at uddelereproduktioner af kendte maleres værker, f. eks.Michael Ancher, som en årsgave til Hjemmetsabonnenter. Et årsabonnement på Hjemmetkostede 5 kr., men skulle man købe en til-svarende reproduktion i en boglade, kostede denalene 10-15 kr. Det udnyttede mange – og dermedkunne Egmont også tage æren for, at mangejævne, danske familier nu fik kunst på væggen,hvilket dengang var helt usædvanligt for især demindre velstående.

Tre vigtige ansættelser

En anden af Egmonts kvaliteter var hans evne tilat ansætte de rigtige folk på de rigtige poster ogpå det rigtige tidspunkt. Ud over Valborg Ander-sen ansatte han i 1908 to personer, som også efterEgmonts død fik stor betydning for virksomheden.“P. Petersens Bogtrykkeri”, som det igen hed –


125 ÅR19EGMONTE

GM

ON

T

altså uden “kunst”, selv om man stadig lavedekunsttryk – var et attraktivt sted at arbejde, hvil-ket blandt andet viste sig, da han i 1908 søgte endriftschef, for der kom 70 ansøgninger, og Egmontbad sin forretningsforbindelse I. C. Petersenhjælpe sig med at finde den rigtige mand. Detblev Hans Emborg, der dog måtte finde sig i at gå25 kr. ned i løn – til 200 kr. om måneden, forEgmont ville ikke give ham mere. Han tog allige-vel jobbet i håb om at få højere løn senere, og detfik han efter et års ansættelse. Emborg havde påegen hånd lavet en ny, flot tryksag til et sølvvare-firma, og Egmont blev så imponeret, at han omgå-ende forhøjede lønnen med 100 kr. om måneden.

Nordmanden Ole Sundø, der var redaktør af uge-bladet Land og Folk (ikke at forveksle med densenere kommunistiske avis) var også blevetopmærksom på Egmonts succes. En dag i 1908opsøgte han virksomheden for at tale med Eg-mont, som imidlertid var på en uges ferie påTåsinge. Sundø plagede Emborg til at udlevereferieadressen og tog sig den frihed at tage direktetil Tåsinge for at finde chefen. Men Egmont faldttilsyneladende for ham, for han købte Land ogFolk, inkl. Ole Sundø, der blev forretningsførerfor Hjemmet – og senere i øvrigt en dygtig blad-direktør i virksomheden. Sundø stod for Hjemmetsintroduktion i Norge, og det var også ham, der i1912 startede Skandinavisk Reklamebureau, dersenere blev til Gutenberghus Reklamebureau.Både Emborg og Sundø blev i selskabet til 1948.

I det hele taget var 1908 et år, der “rykkede” forEgmont. Takket være især Hjemmet steg om-sætningen kraftigt, og Egmont var nu en rig mand.

Bladdirektør Ole Sundø.

Driftschef Hans Emborg.


125 ÅR20EGMONTE

GM

ON

T

I kamp med typograferne

Efter flere års medlemskab af bestyrelsen blevEgmont i 1908 formand for Københavns Bog-trykkerforening – et krævende tillidshverv i enperiode, hvor de stærke typografer og den løbendetekniske udvikling gjorde bogtrykkerfaget til enturbulent branche. Men forhandling var ikkeEgmonts stærke side; han ville hellere med detsamme spille ud med det, han ville tilbyde, og såfå det hurtigt overstået. Problemet var også, atEgmont ofte var villig til (og havde råd til) at givetypograferne mere end de andre bogtrykkere – ettypisk udtryk for hans generelt storsindede per-sonalepolitik.

I 1908 var der strejke blandt litograferne.Konflikt eller ej – Egmont ville have Hjemmet pågaden, og så måtte han selv sammen med faktorKroll og driftschef Emborg passe trykmaskinerne– ligesom så mange andre trykkeriejere gjorde iden situation. Redaktør Valborg Andersen og helefamilien Egmont Petersen stod for hæftning ogfalsning. Hjemmet blev alligevel forsinket, fordibudene ikke ville bringe det ud, og Kroll ogEmborg blev hængt ud i Social-Demokraten forskruebrækkeri. Men firmaets advokat lagde sagan mod bladet og vandt den, fordi Kroll og

Emborg ikke var medlem af typografforbundet ogderfor frit stillet. Bladet måtte betale en bod tilhver af dem på 250 kr. I øvrigt truede konfliktenmed at ende i generalstrejke, hvorfor regeringengreb ind efter 7 dage og stoppede den.

Guld til Egmont

Selvom Egmont havde fået økonomisk succes, villehan også gerne anerkendes som en mester i faget –og det blev han i adskillige tilfælde med flottemedaljer. Ikke mindst, da han fik guldmedalje forsit trykarbejde på verdensudstillingen i Stockholmi 1897. Egmont måtte dog skrive til aviserne for atfå hæderen omtalt. Kronen på værket – i bogstave-ligste forstand – kom med posten den 21. marts1914, hvor han fik brev fra Amalienborg. Nukunne han kalde sig “Kgl. Hofbogtrykker”.Selv betragtede Egmont ordren på trykningen afVerdensudgaven af H.C. Andersens eventyr, der ud-kom med illustrationer af professor Hans Tegner ogforord af Georg Brandes, som en af sine størsteanerkendelser. Det var i 1900, og ordren kom fraforlægger Ernst Bojesen, Det nordiske Forlag. Boje-sen, der er blevet kaldt den mest idérige forlægger,som Norden har haft, var i de efterfølgende år enbåde spændende og god kunde for Egmont. Bojesenudgav bl.a. Blæksprutten og julehæftet Juleroser,

I begyndelsen af århundredet var der røre inden for degrafiske fag. Fagforeningerne havde vokset sig stærke og

stillede krav om højere lønninger og lavere arbejdstid.Typograf-Forbundet forhandlede sig frem til betyde-

lige lønstigninger og arbejdstidsnedsættelse, og iKøbenhavn opnåede typograferne i 1905 som deførste i Europa en almindelig daglig arbejdstidpå 8 timer. I 1908 krævede litograferne sammelave arbejdstid foruden lønstigninger og enuges sommerferie med løn, men arbejdsgivernesagde nej, hvilket førte til omfattende strejker,

sympatistrejker og lockout. Konflikten resulte-rede 1910 i en udvidelse af arbejdsmarkedets grundlov,der skulle forebygge strejker og lockouter.

Forhandlinger, strejker og lockouts


125 ÅR21EGMONTE

GM

ON

T

der var en succesfuld udgivelse i en hel menneske-alder. Egmonts samarbejde med Bojesen begyndte i1896, men først i 1899 fik han lov til at trykke deprestigefyldte illustrationer til Juleroser. Sam-arbejdet fortsatte til 1903, hvor Gyldendal og Det nordiske Forlag blev slået sammen og selvoprettede et trykkeri. Det var en bet for Egmont,der mistede store ordrer, og først nogle år senereblev Gyldendal igen en god kunde for ham.

Men Egmont havde andre gode og prestigefyldtetrykopgaver omkring begyndelsen af det nyeårhundrede. Politikens søndagstillæg i farver,Julemærket, KTAS’ telefonbog, etiketterne tilNiels Juels tændstikæsker og ikke mindst værdi-papirer, herunder statsobligationer, hvor Egmonthavde sikret sig de danske rettigheder til ensærligt sikker trykmetode.

Flid og akkuratesse

Egmont kom ikke sovende til sin succes, bortsetfra at han nogle gange på sine lange 12-timersarbejdsdage tog en “nøglesøvn” (han holdt etnøgleknippe i hånden og vågnede, når det faldt pågulvet) på kontoret. Han undte sig kun en halvtimes pause – i modsætning til personalet, derhavde 2 timers middagspause, så de kunne nåhjem og spise varm mad – og hans frokost blev iøvrigt i en årrække serveret af hans kone, Elisa-

Også trykning af julemærkervar i Egmonts ordrebog.

H.C. Andersen, illustreret af Hans Tegner, trykt hos Egmont.

KTAS’ telefonbog var et kompliceretsættearbejde (se ogsåbagsatsen).

En af de prestigefyldte illustrationertil julehæftet “Juleroser”. Denne erfra 1898.


125 ÅR22EGMONTE

GM

ON

T

Grøn af ærgrelse

På trods af al succesen blevEgmont ikke helt sparet for skuf-felser undervejs. Han fik et turbu-lent samarbejde med rigmands-sønnen og levemanden George C.Grøn, der købte sig ind i forlags-branchen og bl.a. stod bag bladetHver 14. dag, som Egmont fik tryk-ordren på i 1895. Det blev i 1897til Hver 8. dag, og oplaget var såstort, at det i nogle år udgjorde 20-25 % af Egmonts omsætning. Menpludselig i 1900 solgte Grøn og for-svandt til Paris for at leve i sus ogdus – og rendte fra den langtids-aftale, han havde lavet medEgmont, der af samme grund havdeinvesteret i fire nye maskiner for attrykke bladet. Den nye ejer, OdinDrewes, ville have trykprisen neduden at slække på kvaliteten, ogdet sagde Egmont nej til. Så flyt-tede Drewes opgaven til et andettrykkeri, der lå 40% under

som ung stod det ham klart, at hvisman vil frem, gælder det kun om atgøre sit arbejde bedre end konkur-renterne. Det lidt, han i begyndelsentjente, anvendte han ikke på sig selvtil livets behageligheder, men til atudvide og forbedre sin forretning.Og han havde den velgørende egen-skab, at man fuldt kunne stole påham.

Det var også Georg C. Grøn, derindrammede Egmonts liv medordene:

Han var et lysende eksempel på,hvor langt en mand kan nå medjernflid, utrættelig energi og ubestri-delig hæderlighed.

Egmonts pris. Egmont var bådevred og ærgerlig – han tog til Parisuden at opnå noget resultat, og der-efter bad han sin advokat opsøgeGrøn for at få den erstatning, dervar aftalt, hvis trykopgaven blevgivet til andre. Men det lykkedesførst ti år senere og kun delvist, dade to indgik et forlig, hvor Egmontfik 10.000 af de 40.000 kr., Grønskyldte ham.

Grøn, der i København blev kaldt“Byens sidste laps”, var med sinekstravagante levevis den diame-trale modsætning til Egmont, men ideres korrespondance skinnede al-ligevel en gensidig respekt igennem.Og da Egmont døde fire år efter for-liget, skrev Grøn i en nekrolog:

Han var i besiddelse af den bedstedrivkraft af alle – en brændendekærlighed til sit arbejde. Allerede

Illustrationer fra Johannes VanDewalls føljetonroman “Falskspil” (1896) i George C. Grønstidsskrift “Hver 14. dag”.Tegneren er ukendt.


125 ÅR23EGMONTE

GM

ON

T

beth, der bragte en gryde med varm mad i barne-vognen. Egmont kunne lide sit arbejde, og han el-skede sit fag, men igen og igen udtrykte han overfor familie og medarbejdere, at kun “flid, akkura-tesse og udholdenhed bringer held”.

Som arbejdsgiver i den ellers turbulente branchevar han også vellidt, selvom han ofte er beskrevetsom stille – sommetider ligefrem mut. Selv er hanflere gange citeret for at sige:

Jeg er ikke en mand af mange ord, men hvis der ernoget, jeg er utilfreds med, skal jeg nok sige til.

Egmont var vitterlig meget interesseret i sinemedarbejderes ve og vel. Der er mange tidligeremedarbejdere, der har berettet om hans interesse

for deres uddannelse og for især de ungelærlinges opdragelse. En af dem er den fattigeskomagersøn Emil Hesse, der blev ansat somhalvdagsbud i 1895 med en løn på 2 kr. om ugen,og som endte med at fejre 65-års jubilæum. Hankarakteriserede i øvrigt Egmont på denne måde:Mester var et retfærdigt, men bestemt menneske.Arbejdsmæssigt var han altid fagligt krævende.Dog også elskelig og betænksom.

Chefen ved sit eget, specielle arbejdsbord, som stadigfindes og i dag står i et kontor i Vognmagergade.

Der poseres for fotografen før afleveringen af den fine sølvfluesmækker, som Egmont fik forærende afpersonalet i anledning af firmaets 35-års jubilæum i1913. Fra venstre ses: Dagmar Nielsen (Hjemmets snit-mønsterafdeling), E. Kroll (faktor og Egmonts førstetrykkerlærling), Emil Hesse (pakkemester), CharlesAuener (Egmonts første sætterlærling), Valborg Andersen(Hjemmets chefredaktør), Hans Emborg (driftschef).


125 ÅR24EGMONTE

GM

ON

T

Der var enorm respekt omkring Egmont – eller“Mester”, som medarbejderne kaldte ham.

Egmont kunne dog godt komme med en sarkastiskbemærkning. En trykker stod en dag og var ved atsætte sin maskine op, da Egmont kom forbi.– Kommer De meget til begravelser? spurgteEgmont.– Nej, det gør jeg ikke, svarede trykkeren.– Det skulle man ellers tro, så langsomt som Dekører.

Tage Berggrensson var meget glad for Egmont ogfremhævede Mesters evne til at sætte pris påmedarbejdernes indsats. Berggrensson stod vedmaskinen, der i december 1912 “ramte” Hjemmetsrekordoplag på 100.000. Han var blevet bedt omat standse, når han nåede dette oplag, og henteMester. Egmont samlede medarbejderne i trykke-riet og serverede champagne og kransekage. Dervar sågar også en cigar med “mavebælte” til alle.Egmont holdt en tale, hvor han synligt stolt ogglad over succesen takkede for indsatsen og til-bød medarbejderne en opsparingsordning, hvortilhan gav 2% oven i lønnen, hvis de også selv gav2% – altså en fremsynet model a la nutidens pen-sionsordninger. Medarbejderne var rørte overdenne gave.

Meget tyder på, at Egmont i det hele taget medårene fik et mindre “arbejdsivrigt” syn på livet.Ved 35-års jubilæet i 1913, hvor medarbejderne iøvrigt gav ham en sølvmodel af Fluesmækkeren,blev han så rørt, at han omgående tilbød dem enstor fest. Efter de ansattes ønske blev det senereændret til en uges ekstra ferie til alle. Det var

Egmont var ikke blot en dristig iværksætter og en dygtighåndværker, han var også en flot mand; og man kanheller ikke klandre ham for at mangle stil.


125 ÅR25EGMONT

også i denne periode, at Egmont anvendte etandet motto “leben und leben lassen”. Der skulleogså være et liv ved siden af arbejdet. Egmonthavde ikke glemt sin egen opvækst.

Vokseværk – også i privatlivet

Egmont var en flot og eftertragtet ungkarl, menindtil 1890 var det kærligheden til arbejdet, derdominerede hans liv. Det ændrede sig, da hanomsider friede til Anna Elisabeth Abel, som hanhavde kendt i mange år. Hun var datter afPetrines kusine og en meget smuk og attraktivpige, der havde mange andre bejlere. Elisabethsagde til de andre bejleres store misundelse ja tilEgmont, og de blev gift i Vor Frelser kirke den18. september 1890. Bryllupsfesten holdtElisabeths forældre – nagelsmed Fritz Abel oghustru. Brudeparret flyttede straks ind i enlejlighed på Frederiksberg, men bryllupsrejse var der ikke råd til. De næste ti år voksedefamilien næsten lige så hurtigt som virksomheden.Egmont og Elisabeth fik fem børn. To sønner,Axel og Holger, og døtrene Dagmar, Inger ogKaren.

Selvom familien nu bestemt ikke manglede noget,var Elisabeth og Egmont fortsat beskedne men-nesker, som havde mere berøring med deres børnend de fleste forældre i lignende kår. Der var gan-ske vist husassistenter i hjemmet, men forældreneville gerne for en stor del selv tage sig af børnene.Elisabeth stod for eksempel op hver morgen for atlave morgenmad og smøre madpakker til alle børnog sende dem i skole. Hun smurte i øvrigt oftemadkurve til de fattige i kvarteret.

EG

MO

NT

Familien voksede stille og roligt. Nederst ses Egmont med allefem børn, fra venstre Inger, Dagmar og Karen, i midten Holgerog til højre Axel.


125 ÅR26EGMONT

Egmont var en både opmærksom og kærlig far.Når børnene sov, gik han ofte en runde for at se,om alle trak vejret, men i dagens og ugens løb varhan selvfølgelig en travl mand, der sjældent varhjemme hos familien før ved 7-8-tiden om afte-nen. Søndag formiddag var han ofte i Håndvær-kerforeningen for at bedømme svendeprøver, menderefter gav han familien førsteprioritet, og de toggerne på udflugt sammen – om sommeren f.eks.til Frederiksberg Have, hvor far gav sodavand hosJosty, eller helt til Marienlyst i Helsingør. Omvinteren løb hele familien på skøjter på søerne.Egmonts datter Dagmar har fortalt: Vi var med-lemmer af Københavns skøjteløberforening, og nårvi alle syv – mor, far og vi fem søskende – havdeskøjter på, var far rigtig lykkelig. Både Egmontselv og alle de andre var habile skøjteløbere.Datteren Inger blev nummer 1 blandt damerne etår. Ofte gik søndagsturen nu også forbi trykkeriet

– især i Kultorvets dage, hvor Egmont elskede atopdatere sin familie mht. de nye trykmaskiner.Men ferier langt fra arbejdet blev det også til –Bornholm, Tåsinge og Gardasøen var blandt fami-lien Egmont Petersens rejsemål.

Børnene har senere betegnet deres barndom somoverordentlig harmonisk, og det til trods for, at fa-milien flyttede næsten lige så ofte som trykkeriet.Til gengæld endte de i luksusvillaen på Eng-skiftevej 1 i Ryvangen, som Egmont lod bygge i1912, og hvor familien blev boende efter hans død.Ved rejsegildet tog han familien med ned i kælde-ren og bad til Gud om, at han måtte velsigne dennebolig – bemærkelsesværdigt for den ikke særligtreligiøse Egmont. Villaen blev tegnet af samme ar-kitekt, Bernhard Ingemann, som kort tid efter gik igang med byggeriet af Gutenberghus. På Engskifte-vej var der både chaufførbolig, hestestald ogtennisbane, og huset havde som noget helt særligtindbygget central støvsuger i kælderen. Egmont var virkelig glad for tekniske detaljer – og på sineudlandsrejser købte han foruden nye trykmaskinerogså “ny teknik” med til hjemmet.

Huset var ikke bare stort, flot og moderne. Detvar også hyggeligt og dannede rammen om mangemiddage, selskaber og kortaftener – både forfamilie og Egmonts forretningsforbindelser. OgEgmont udmærkede sig ved altid selv at åbnehoveddøren, når der kom gæster, selvom hanhavde tjenestefolk til den slags. Det blev der lagtmærke til dengang.

Egmont havde også humor, og det ses blandtandet af et officielt “Gavebrev”, han skrev til

EG

MO

NT

Egmont nød livet, når han var på skøjtebanen med familien.


125 ÅR27EGMONT

Elisabeth juleaftensdag 1908. I brevet overdragerhan hende sin halvdel af en fonograf, der stod ihjemmet, og som hun helt givet har været megetglad for i forvejen. Han forbeholder sig dog ret tilat røre lidt ved mekanikken og til at opholde sig ihjemmet, når hun spiller på den. Den ældstedatter har skrevet brevet, og tre af børnene harskrevet under på gavebrevet som vidner.

Et liv smukt som et eventyr

I efteråret 1913 blev Egmont syg, og i påsken åretefter måtte han søge læge. Han fortalte selv omdet i et brev til sønnen Axel:

Jeg har haft det skidt, men doktoren har undersøgtmig på alle leder og kanter og fundet alt i orden,så nu håber jeg på fremgang.

Måneden efter blev han indlagt og opereret påKommunehospitalet, formentlig for mavekræft.Måske var han klar over, hvor det bar hen, for imaj 1914 nogle få dage før indlæggelsen skrevhan testamente. Han var jo blevet en formuendemand. Alene i 1913, som blev forretningensbedste år i Egmonts tid, var der et nettooverskudpå 237.000 kr. efter familiens eget forbrug(hvilket svarer til over 12 mio. kr. i dag).

Både Dagmar og Axel havde hjulpet til i forret-ningen, men ingen af de fem børn var myndige –og Elisabeth vidste meget lidt om forretningen. SåEgmont kunne ikke bare give sit livsværk videretil familien, selvom det gik godt, og han havdefremragende medarbejdere. Han ønskede, at hansvirksomhed fortsatte samlet – og at den skulle

EG

MO

NT

Gutenberghus-bygningen, som Egmont aldrig selv nåedeat se færdig. Han døde måneden før byggeriet varafsluttet i september 1914.


125 ÅR28EGMONT

give afkast til både familie og til filantropiskeformål. Her lagde han kimen til den senere fond.Som eksekutorer udnævnte han sin mangeårigeforretningsforbindelse I. C. Petersen og sinsagfører, Frederik Wolff.

Efter operationen troede Egmont og familien, athan klarede skærene, men kun et par uger seneremåtte han indlægges og opereres igen. Fra syge-sengen fulgte han dog aktivt med i opførelsen afden nye bygning i Vognmagergade, som efterdriftschef Emborgs forslag kom til at heddeGutenberghus efter opfinderen af bogtrykkunsten.Trykkeriet kom til at koste 1 mio. kr. – et næstenvanvittigt stort beløb dengang. Egmont dirigeredelænge byggeriet efter tegninger og fotografier, derblev bragt til sygesengen, men han fik det værre –og til sidst blev han sendt hjem for at dø i hjemmetpå Engskiftevej. Her kaldte han i et klart øjeblikfamilien sammen og fortalte om sit testamente – ogtakkede “fordi de ikke havde voldt ham nogensorg”.

Egmont elskede sin familie, men når det gjaldtvirksomhedens fremtid, blev der ikke tagetsærlige hensyn til den. Tværtimod var hanstestamente en indskrænkning af familiens arveretset i forhold til loven. For Egmont var det etudtryk for det, Dagmar i en helt anden sammen-hæng har udtrykt på denne måde: Far var et ud-præget familiemenneske og gjorde meget for osbørn, men han glemte aldrig, at der også varandre, som skulle hjælpes…

Egmont døde den 5. august 1914 – to dage efter1. verdenskrig brød ud. Selvom han havde været

syg i lang tid, var både familie og ansatte choke-rede. Virksomheden lukkede hele dagen, daEgmont nogle dage senere blev begravet – og allemedarbejderne var med, da kisten blev sænket påVestre Kirkegård. Et smerteligt øjeblik for mange– og ubærligt for Elisabeth, der besvimede.

Egmont nåede aldrig at se Gutenberghus-bygningen færdig. Men han nåede meget mereend de fleste – og det var i høj grad måden, hangjorde det på, der har imponeret og inspirereteftertiden. Valborg Andersen sammenfattede det isin nekrolog i Hjemmet således:

Egmont H. Petersens liv blev som et smukt eventyr– eventyret om den fattige dreng, der gennemarbejde, dygtighed og uangribelig hæderlighednåede frem i rækken af sit lands bedste mænd.

Det er den historie, 25-øren fortæller.

EG

MO

NT

Den store og flotte villa på Engskiftevej, som Egmontlod bygge i 1912.


Den berømte maskine, Egmont købte på afbetaling i 1878. Maskine ermåske så meget sagt, for reelt er den et stort, mekanisk stempel, som skalbetjenes med muskel- og håndkraft. Fluesmækkeren kunne trykke bre-vpapir, blanketter, følgesedler, visitkort osv. Den kan kun trykke ét arkpapir ad gangen, og kun med én farve ad gangen. Så når Egmont stod imoderens køkken, måtte han lægge et stykke papir i, trække én gang idet store håndtag og derefter fjerne det færdigtrykte papir igen – ogbegynde forfra med næste kopi. Fluesmækkeren laver fine tryk, når densats (trykform), sætteren har lavet til den, er god. Egmont havde sit egethåndsætteri ved siden af til fremstilling af de trykforme, der blev lagt ifluesmækkeren.

Satsen var i den første tid nøglen til succes. Enhver typografkunne købe en fluesmækker, men det at lave en god satsadskilte dygtige fra ikke dygtige typografer. Den enkleste sats er bogstaver på linie som i en bog. Mere kompliceret er satsentil et skema eller en køreplan, men den mest kompliceredesats var, når man ønskede at opbygge et billedligt udtryk, som var meget efterspurgt i slutningen af 1800-tallet. Sætterenmåtte først tegne et layout og derefter bygge billedet op af delinier, cirkler, krusseduller, blomsterfigurer, mellemrum m.m.,som han også havde i sine sættekasser. Ofte skulle det endeligeresultat have flere farver, og så måtte sætteren bygge en trykform op for hver farve. Det stillede naturligvis store krav til nøjagtighed, for papiret måtte trykkes én gang for hver farve, og der måtte ikke være mispasning. Der var således brug for et dygtigt kunstnerisk udtryk, et righoldigt sortiment af forskellige skrifter, linier og figurer i sættekassen, og endelig var der brug for en sætter med godt håndelag. Egmont besad både det første og det sidste, og man kan forstå, hvorfor han gennem hele sin karriere investerede meget i sortimentet af skrifter.

S ATSEN

For Egmont H. Petersen havde flue-smækkeren en stor værdi. Han beholdtden i alle årene, og den fulgte med itrykkeriets seks flytninger mellem 1879-1914.

I håndsætteriet lå hvert enkelt bogstav ogtegn som små blyklodser i de enkelte rum i sætteriets trækasser. Sætterne bandt til sidstde færdige kolumner sammen i et “skib”.

Tyskeren Johann Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i 1400-tallet. Egmont H. Petersen voksede

op godt 400 år senere – i anden halvdel af det århundrede, hvor den

teknologiske udvikling inden for trykkeri gik allerstærkest.

Egmont begyndte med sin lille håndpresse, og han blev hurtigt den

bedste til sit fag. Her er et rids over nogle af milepælene i den bran-

che, der skabte grobunden for virksomheden:

FLUESMÆKKEREN

Blev også kaldt hurtigtrykspressen og var en stor landvinding for branchen,fordi den med sin konstruktion gjorde trykprocessen meget hurtigere ogsamtidig nøjagtigere. Trykkeren fik nu mere kontrol over processen, og detvar der brug for, navnlig når man ønskede at trykke i farver, den ene oven på den anden, hvor mispasning kunne blive et problem. Papirarkene fødes ét for ét, idet papiret lægges på den vandretliggende cylinder, som drejer det med rundt, så undersiden trykkes mod trykformen, som kører frem og tilbage. Nøjagtigheden fik man ved, at denne maskine var mindre afhæn-gig af trykkerens manuelle tilpasning, når han først havde sat den rigtigt op. Egmont købte sin første cylinderpresse i 1882, og dermed kunnehan kaste sig ud i at tilbyde større oplag og mere komplicerede opgaver. De første modeller var hånddrevne, men siden blev de indrettet til remtrækeller til elektromotor.

Et tryk, som beskrevet under omtalen afsatsen, kunne ikke afbilde f. eks. et malerieller et fotografi, hvor farverne har gliden-de nuancer, og tonerne løber gradvist over ihinanden. Løsningen på dette problemkom, da böhmeren Karl Klic i 1879 opfandt en fototeknisk metode til atopdele et billede i punkter og i fire farverog kopiere det ind på fire zink- ellerkobberplader, der kunne bruges somtrykforme. På det trykte papir er billedetogså opdelt i punkter, men de er så små, at øjet ikke opfanger dem, men kun får ethelhedsindtryk. Der hvor de røde punkter f. eks. er større, vil øjet opfatte en stærkererød nuance. Et kemisk firma i Wien lærteefter nogle år at lave sådanne klichéer, hvorde anvendte det af amerikaneren Max Levy

nyopfundne stregraster til opdeling af billedet i punkter. Fra dettefirma købte Egmont klicheer, således at han 13 år senere (1892)kunne trykke den første danske reproduktion af et maleri i farver mednuancer og udsende den til dagspressen. Allerede i 1895 kom næstelandvinding, idet Egmont i Berlin havde set, hvordan man kunne laveen farvereproduktion blot ved anvendelsen af de tre komplementær-farver gul, blå og rød, der – når de sættes sammen i rette forhold –kunne frembringe synsindtrykket af alle farver. Han fremstillede idette år den første farvereproduktion i Danmark baseret på detteprincip, et princip som stadig i dag er det almindelige ved trykning af magasiner og kataloger. Denne teknologi førte efterhånden tildybtrykteknikken, som i dag er vidt anvendt.

1894 får Københavns Bogtrykkerforeningforevist de første sættemaskiner. Specieltaviserne er hurtige til at købe, fordi de harmegen tekst. Egmont køber i 1896.Sættemaskinen betød en mindre revolution i trykkeribranchen. Hidtil havde man sathver linie med blybogstaver og tegn, hvilketsom nævnt var et langsommeligt og nøjagtigtarbejde. Men sættemaskinen kunne vedhjælp af et tastatur fremstille færdige sats-linier, som maskinen selv støbte i flydendebly. Fordelene ved den larmende, mekaniskemaskine var store, når man som Egmontefterhånden fremstilledestørre kataloger ogbøger med masseraf tekst.

CYLINDERPRESSEN

KLICHEEN

SÆTTEMASKINEN

Det var med denne maskine, atEgmont H. Petersen lagde grunden tilsit kælenavn “KunstPetersen”. Denkom til at trykke farvereproduktioner,så man næsten ikke kunne se forskelfra originalen.

Sættemaskinen,som sparedebåde masser aftid og arbejds-kraft.

Den første farvereproduktion i Danmark, trykt i P. PetersensBogtrykkeri.

Hvor de hidtidige trykmaskiner skulle fodres med papir-arkene ét for ét, og hvor de bagefter måtte skæres til, betødrotationsmaskinen en kæmpe forøgelse af trykhastigheden.Den kan trykke mange sider på én gang på de store valser ogsamtidig i flere farver. Og den kan fodres med papir i langebaner, fordi det kommer direkte ind i maskinen fra storeruller. Endelig kan rotationspressen aflevere kataloger ogmagasiner færdigfoldede og hæftede. De første rotations-maskiner kom omkring århundredeskiftet, og de var afkolossal betydning for Egmont, der nu gik i gang med at tryk-ke ugebladet Hjemmet i 24 sider – og i to farver. Rotationsprin-cippet bruges i høj grad stadig i dag specielt til aviser, ugebla-de og kataloger. Egmont anskaffede sin første rotations-maskine i 1908. Den blev opstillet i 1909.

Et kvantespring for forlag og trykkerier. Fotosatsen,der er rent elektronisk, blev udbredt i 1970’erne oghar siden fuldstændig overtaget arbejdet fra sætte-maskinerne, fordi den mangedobler hastigheden vedfremstilling af sats. Her var Gutenberghus helt i fronti Europa som det første, store trykkeri til at indføredisse teknikker. Projektet blev internt kaldt EMROC,en forkortelse for EDB-Mæssig Reproduktion OgCylinderfremstilling. Teksten, der skal trykkes, be-arbejdes i en fotosættemaskine ved hjælp af elektroni-ske impulser til færdig sats. I dag er fotosatsen erstat-tet af computere og suppleret med programmer tilombrydning og scanning, så man kan skrive og lay-oute sine sider direkte på skærmen. Metoden harbetydet en stor mandskabs- og tidsbesparelse, som harsænket produktionsprisen på tryksager væsentligt.

Denne kæmpemaskine har tryktmillioner af eksemplarer af ugebladet“Hjemmet”. Den er 15 meter lang og 8 meter høj – Egmonts første rotations-maskiner var meget mindre, menprincippet er det samme.

Udviklingen af fotosats er denseneste revolution inden for sætteri-et. Reelt er alle fysiske led mellemsats og tryk nu forsvundet.

R O TATIONSMASKINEN

FOTO S ATS

I.

C.

PE

TE

RS

EN

34

I . C. PETERSENHANDELSMANDEN

33_42_Egmont IC Peters_kap3 Doc 26/05/03 11:15 Side 33

EGMONT 125 ÅR

Egmont H. Petersen efterlod en virksomhed i

stormende medvind, og den udviklede sig

med en efter datidens forhold næsten over-

modig hastighed.

Men Egmont var på alle måder en fremsynet

mand, og meget tyder på, at han selv valgte

sin efterfølger. Egmont H. Petersen indsatte

kort før sin død forretningsforbindelsen Jens

Christian Petersen som eksekutor for sit

dødsbo og placerede ham dermed reelt

direkte i ledelsen, hvorfra han året efter

avancerede til administrerende direktør.

Historien om Jens Christian Petersen – der

altid kaldte sig I. C. Petersen – er historien

om en forretningsmand, der besad samme

dristighed og fremsyn som Gutenberghus’

grundlægger, men som på andre måder var

ganske forskellig fra Egmont. Hvor grundlæg-

geren stod for virksomhedens fundament og

kvalitet, skal I. C. Petersen huskes og æres

for at være manden, der fortsatte de store

moderniseringer og udvidelser – både i volu-

men og arbejdsområde.

I. C. Petersen (IC) sad ved roret i Vognmager-

gade i 29 år, før han døde den 1. januar 1944

midt under oplæsningen af sin nytårstale til de

800 medarbejdere i Gutenberghus. At det var

en respekteret samfundsborger, der gik bort,

fremgår tydeligt af presseomtalen dengang:

Dødsfaldet blev omtalt med en fyldig nekrolog

i Pressens Radioavis samme dag og aften – og

næste morgen var det forsidehistorie i Berling-

ske Tidende, Nationaltidende og Politiken.

Endnu engang døde Gutenberghus’

rorgænger – midt under en verdenskrig.

IC i boghandlerlære

Jens Christian kom til verden den 7. juni 1873

– altså samtidig med at Egmont kom i lære

som typograf. De to drenge havde flere

sociale lighedspunkter: Begge var af fattig

familie, og begge født af ugifte mødre. IC blev

døbt i Alsønderup kirke på Sjælland den

13. juli, og på dåbsattesten ud for kolonnen

“forældrenes fulde navn og stilling” står der:

“Ugifte Kirsten Pedersdatter”.

Han voksede op under meget beskedne kår

og gik kun få år i skole. Som ung kom han i

boghandlerlære i Næstved. Kort før århun-

dredeskiftet rejste han til København, hvor

han blev oplært i papirbranchen – han fik ar-

bejde hos bogtrykker Thomsen i Vestergade,

siden som sælger både i Danmark og udlan-

det, før han blev grosserer og medindehaver

af firmaet Adolph Wulff, som forhandlede gra-

fiske trykmaskiner. IC blev hurtigt kendt som

en fremragende sælger af firmaets maskiner,

og det var i den egenskab, han mødte

Egmont H. Petersen – de to gange Petersen

havde samme arbejdsmæssige interesse.

34

FIRMAETS TARV...

I.

C.

PE

TE

RS

EN


IC beundrede som alle andre den unge

Egmont, der havde skabt sit blomstrende

firma på en enestående faglig viden og

fremsyn – men IC var som sælger alligevel

lidt anderledes opdraget. I en bunke efter-

ladte notater, som IC selv kaldte “Opteg-

nelser og tanker”, beskrev han Egmont som

“en driftig håndværker, i hvem der brændte

en evig fremdriftsflamme”. Men IC noterede

sig også, at Egmont var en dygtigere tekniker

end sælger. Eller med andre ord: Egmont

havde opført et unikt, moderne trykkeri,

som kunne konkurrere alle andre af banen,

når det gjaldt det rent tryktekniske – men

Egmonts salgsteknik var ifølge IC ikke så højt

prioriteret.

Gutenberghus havde i de første år ganske få,

men til gengæld meget store kunder. IC’s

mere købmandsorienterede opdragelse

sagde ham, at man burde have flere, også

mindre kunder. Det var hans definition på en

virksomheds soliditet, fordi man dermed ikke

var så afhængig af at miste en enkelt ordre el-

ler to. Han mente derfor, at man skulle re-

organisere Gutenberghus, og det har han

utvivlsomt fortalt Egmont. Enten under deres

mange ture til udlandet, hvor de kiggede på

nye trykmaskiner – eller når de mødtes pri-

vat, hvad de gjorde jævnligt – især i Egmonts

hjem, hvor IC blev en fast gæst og gaveleve-

randør til børnene.

Egmont skrev i sit testamente, at hans kone

Elisabeth og eksekutorerne (I. C. Petersen og

overretssagfører Frederik Wollf) sammen

måtte blive enige om, hvordan Gutenberghus

skulle føres videre. Men der stod intet i testa-

mentet om, hvem der skulle afløse Egmont.

Der forelå heller ingen direktiver om de to

sønners fremtid i Gutenberghus – Axel og

Holger var ved faderens død henholdsvis 22

og 14 år gamle. Egmont krævede kun, at hans

hustru og børn skulle have halvdelen af net-

toudbyttet, mens den anden halvdel skulle gå

til filantropiske og godgørende formål. Men

opgørelsen af boet blev et vanskeligt arbejde,

ikke mindst fordi 1. verdenskrig rasede. Og

selvom familien – specielt Egmonts enke

Elisabeth – og advokaterne hurtigt enedes

om at udnævne I. C. Petersen til ny admini-

strerende direktør, blev han først formelt ud-

35EGMONT 125 ÅR

Den store rotationsmaskine, der blev indkøbt tiltrykkeriet i 1920’erne, og som blev flittigt brugttil produktion af bl.a. reklametryksager.

I.

C.

PE

TE

RS

EN


nævnt pr. 1. august 1915 – og boet først af-

sluttet fire år senere.

Problemerne var mange. Gutenberghus var

blevet et stort firma – både økonomisk og

udviklingsmæssigt – og da grundlæggeren

døde, var der mange vanskeligheder med den

endelige formulering af hans ønsker for

familien og virksomheden. I. C. Petersen be-

skrev selv arbejdet i bobestyrelsen således:

Man indså her vanskeligheden ved at holde

styr på filantropien, hvis familien alene sad

med det driftsmæssige og økonomiske ansvar

og dertil havde store, filantropiske forpligtelser

hvilende på deres skuldre. Man standsede der-

for, efter moden overvejelse, ved “den selv-

ejende institution” – en fond.

Efter krigens slutning, i efteråret 1919, havde

man endeligt afsluttet boet. Enken og de fem

børn overdrog virksomheden til den nyetab-

lerede Egmont H. Petersens Fond. Derefter

gik det mod nye, gyldne tider. Den nye leder

måtte dog i sin første tid løse et par proble-

mer, som viste, at IC havde den nødvendige

handlekraft. Egmont havde nemlig gennem-

ført en personlig drøm i det nye Tekniske

Hus i Vognmagergade: Han ønskede, at huset

skulle være selvforsynende med strøm til

drivkraft af belysning og maskiner, og derfor

havde han sagt nej til at få strøm fra de kom-

munale el-værker. Han havde i stedet ladet

bygge et stort flot diesel-motoranlæg og tre

kedler til varmeforsyningen i huset. Men

der opstod i 1914 et uforudset problem:

1. verdenskrig betød mangel på brænd-

selsolie, og hvis ikke IC havde handlet hur-

tigt, var maskinerne gået i stå. Den nye leder

forudså heldigvis oliekrisen og fik solgt die-

sel-motoranlægget til en god pris. Og få dage

før der blev lukket for tilgang til elektricitets-

kablerne i gaderne, fik han en kontrakt på

plads med Belysningsvæsenet om at levere

strøm til det Tekniske Hus. Var det ikke lyk-

kedes, havde følgerne været katastrofale for

virksomheden.

IC tager over

Mistroen til IC var dog stor i begyndelsen –

ved hans tiltræden som administrerende

direktør skrev fagbladet De Grafiske Fag

en omtale af den nye Gutenberghus-chef

og hans fortid som leverandør af tryk-

maskiner – og sluttede artiklen sådan

her: Men Bogtrykker, det er De ikke, hr.

Grosserer.

36EGMONT 125 ÅR36I

.C

.P

ET

ER

SE

N

Firmaets motto var også I. C. Petersens forretningsfilosofi.I denne tidlige udgave står der et ‘ikke’ i hver sætning,som senere blev strøget for at forenkle budskabet.Men meningen er den samme.


De næste knap 30 år beviste han, at det ikke

var helt forkert. Sarkasmen i sammenlig-

ningen viste sig bare at blive Gutenberghus’

store held. I. C. Petersen var nemlig en kon-

tant forretningsmand, der kort efter verdens-

krigens afslutning gik i gang med at trimme

virksomheden til de nye tider. Der skulle sat-

ses på flere, men mindre kunder – og

det satte IC sig for at indpode sine med-

arbejdere. Og i en lille pjece til både kolleger

og kunder sammenfattede han firmaets

filosofi i de berømte ord, som siden kom til

at pryde receptionen i Vognmagergade:

Intet Arbejde er for simpelt til at udføres smukt.

Ingen Kunde er for lille til at behandles vel. (Et

motto, der i en munter parentes først for-

svandt, da det i en nytårsrevy i huset blev lagt

i munden på to letlevende kvinder fra området

som symbol på deres kundebetjening – der-

efter blev det malet over….)

IC satsede altså på de små – og han satsede

bogstaveligt talt i mange farver. Fremtiden

var kulørte tryksager, mente han – og Guten-

berghus investerede derfor som det første

trykkeri i Danmark i offset-maskiner. Han

etablerede desuden i 1919 det første papir-

lager i Gutenberghus – så firmaet nu selv ind-

købte papir direkte hos producenterne og

dermed var selvforsynende. Hidtil havde man

købt papir hos grossister til hver trykopgave,

men IC mente, at det både var billigere at

have sit eget lager, og at kvaliteten blev bedre

og mere ensartet. Gutenberghus fik dermed

sit eget papir-mærke – de fineste kvaliteter fik

endda indføjet et vandmærke med firmaets

navn: “Gutenberghus Papirlager”.

Ganske vist var IC knap så interesseret i

bladvirksomheden som sin forgænger – men

EGMONT 125 ÅR37

Her ses et udsnit af Gutenberghus’ mange kunder – lige fra de store som for eksempel General Motors og Chevrolet tilFalck og en af de helt små,Wivels konditori. Det var vigtigt for IC også at have mange mindre kunder, så firmaet ikke varså sårbart over for forandringer. I

.C

.P

ET

ER

SE

N


34

han kunne godt se, at der var fremtid i maga-

sinerne. I 1921 udgav han det første nummer

af Hjemmet i Sverige under navnet Hemmets

Journal, og hermed var Gutenberghus etab-

leret i både Danmark, Norge og Sverige.

IC’s styrke lå dog ikke i magasinernes ind-

hold og redaktionelle udvikling. Det overlod

han helt og holdent til husets bladdirektør,

Ole Sundø. Frants Dragsted, der senere blev

formand for Fonden, skriver i sine erin-

dringer om I. C. Petersen: De ugeblade, vi

udgav, bedømte han udelukkende ud fra for-

retningsmæssige synspunkter som salgsvarer.

Men kunstneriske kvaliteter i maleri, skulptur,

litteratur, musik og teater havde han ingen

sans eller behov for. Hans smag var folkeligt

jævnmål.

Mennesket I. C. Petersen

Men I. C. Petersen var på ingen måde jævn,

når det gjaldt husets udvikling og ikke

mindst udbygning. Det var ham, der var

hjernen bag de store, men også økonomisk

risikable udbygninger i centrum af Køben-

havn. Og med dem fulgte mulighederne for at

realisere de enorme udvidelser af virksom-

heden, som IC stod bag.

Grossereren havde i sandhed afløst trykke-

ren – medarbejdere fra dengang husker ham

som en hård chef, der ikke var så kreativ

som Egmont, og IC krævede orden i ræk-

kerne. Og at han holdt et vågent øje med de

ansatte, fremgår af opslag, han placerede

forskellige steder på arbejdspladsen.

Men hans sans for kvalitet i arbejdet var lige

så udpræget som Egmonts. I. C. Petersen

sørgede for, at Gutenberghus blev ved med

at være bedst. Han gik aldrig på kompromis

med opgaverne og sparede ikke på pengene,

når det gjaldt om at erhverve det bedste og

nyeste udstyr til sin trykkerivirksomhed. Og

med de mange modige udbygninger skabte

han et stort produktionsapparat, som kunne

trykke billigere og flottere end konkur-

renterne – og dermed klarede Gutenberghus

sig succesrigt gennem de svære år mellem de

to verdenskrige. Men at I. C. Petersen ikke

ville tjene penge for enhver pris, forklarer

han selv råt for usødet i dette svarbrev til

General Motors, der i 1930 inviterede

EGMONT 125 ÅR38I

.C

.P

ET

ER

SE

N


Gutenberghus til at byde på trykningen af

et bilkatalog:

I anledning af Deres behagelige forespørgsel

angående et Oldsmobile Katalog er vi hermed

så fri at meddele, at det ikke vil have vores

interesse at deltage i konkurrencen om Deres

ærede firmas reklametryksager, for så vidt

det hidtidige krav til kvalitetsarbejde er

frafaldet i så vid udstrækning, som de middel-

mådige kvaliteter, der i den senere tid er ud-

sendt fra General Motors International, bærer

vidnesbyrd om, idet det på forhånd vil være

ugørligt at komme ned på de priser, som

disse simple arbejder måtte berettige.

De vil venligst forstå, at vi ikke kan være

tjent med at blive slået i hartkorn med de

leverandører, der på afgørende måde forringer

værdien af deres leveringer og indirekte gør

det pågældende reklamemateriale dyrt for

køberen.

Ærbødigst.

I. C. P.

Brevet vidner om IC’s selvsikkerhed og

professionalisme – egenskaber, der også altid

havde præget Egmont. IC var modig med at

investere virksomhedens penge, og han tog

sjældent fejl. Det var ham, der var idémand

bag flere udvidelser i udlandet – ham, der

stod bag overtagelsen af Dansk Reklame-

bureau – og IC fandt også på at oprette

handelsselskabet EHAPA, som solgte møbler

og småmaskiner til kontorer. I årevis var det

en glimrende forretning, som havde sit eget

udsalg i stueetagen i Vognmagergade.

IC var også budgetternes mand. Han barbe-

rede tæt på mandskabssiden. Til gengæld fik

alle medarbejdere en anstændig løn, gode

ferieordninger og sikkerhed i jobbet. Man kan

umiddelbart få den opfattelse, at IC var et kon-

tant menneske uden interesse for andet end

sit arbejde. Men det er ikke helt rigtigt. Godt

nok var han en slider, der selv sagde, at der

kun var to ting i hans tilværelse: Familien og

Gutenberghus. Og godt nok levede han op til

chef-klicheen om at være den første, der mø-

der, og den sidste, der går fra kontoret. Men

han havde også andre knap så kendte sider.

Hans efterladte korrespondance fra hjemmet

viser, at han som privatmand også var inter-

esseret i samfundsmæssige forhold. I 1943

skriver IC således til den københavnske pastor

EGMONT 125 ÅR39

Et af de få fotografier, der blev taget af I. C. Petersen – en streng, men retfærdig mand.

I.

C.

PE

TE

RS

EN


Oluf Rothe, der dagen før havde haft en kronik

i avisen Politiken: Jeg har ved gentagen gen-

nemlæsning virkelig fået fastere grund under

fødderne i vigtige livsspørgsmål ..... Antageligt

er De ligesom jeg skuffet over, at de to store

kristne religioner har meldt fuldstændig pas

over for de fantastiske verdensbegivenheders

udbrud.

Og så kunne han også være morsom – på en

helt speciel tør og ironisk måde. Et talent,

han ofte brugte i sine mange hilsner til

husets medarbejdere. Således skriver IC i et

brev til overfaktor Valdemar Ejlund fra Van-

løse, der i 1940 tog sin afsked fra Gutenberg-

hus på grund af et svigtende helbred: Altid

var De midt i brændpunktet som den nidkære,

flittige, interesserede og dygtige medarbejder,

som kun havde eet for øje: Husets vel. En fejl

er dog måske begået: At De ikke fik Deres

seng bygget ind i en rotationspresse.

IC var dog også et “privat” menneske – han

nægtede at modtage nogen form for ordner

eller titler – og sagde også nej tak til at blive

optaget i Den blå Bog. Måske kom denne yd-

myghed tydeligst til udtryk i 1936, da han

holdt talen i anledning af, at det storstilede

byggeri i Vognmagergade var færdigt – Dan-

marks dengang mest moderne kontorbyggeri.

Direktøren sagde ved åbningen:

Forfængelighed er en farlig drivkraft. De men-

nesker, som den besætter, er oftest dem, for

hvem det gælder om at synes – ikke om at

være. Forfængelighed stiler mod alt det udven-

dige, mod titler, rang og stand. Indtil jeg kom

40EGMONT 125 ÅR40

Papir- og kartonprøverne fra Gutenberghus Papirlagervar ofte indbundet i eksotiske og farvestrålendeomslag, der ledte tanken hen på fjerne lande.

I.

C.

PE

TE

RS

EN


her i huset, har jeg aldrig haft nogen titel. Når

nogen spurgte mig, hvad de måtte kalde mig,

svarede jeg: “I. C. Petersen” – og hermed har

jeg nærmest arbejdet på at afskaffe alle så-

danne titler, som ikke var nødvendige eller

ønskelige af hensyn til firmaets tarv.

Sagde altså manden, der i øvrigt rejste ud af

landet de dage i 1940, hvor alle medarbej-

derne ville fejre hans 25 succesfulde år som

leder af Gutenberghus. Men på en anden

måde viste IC – uden dog at reklamere for

det – sin omsorg (som han havde til fælles

med grundlæggeren) for samfundets

svageste: Han var i alle årene med til at an-

sætte piccoloer og lærlinge i Gutenberghus –

og valgte næsten hver gang de såkaldte

“skorper” fra opfostringshuset i Randers-

gade. På sit skrivebord havde han fotografier

af drengene – og han fulgte nøje deres karri-

ere og hjalp dem ofte videre som typograf-

eller kontorelever i huset. IC fulgte også nøje

sine medarbejdere i dagligdagen og hjalp

dem økonomisk. Adskillige gange skænkede

han ansatte med problemer penge, uden at

de vidste, hvor hjælpen kom fra. IC fortalte

nemlig ikke, at pengene kom fra ham, men

brugte sine sagførere som “mellemmænd”.

De skrev breve til de udvalgte, hvori der

stod, at “der tilfalder Dem renter af et legat,

som er til afhentning på mit kontor”. I sit

senere testamente oprettede han desuden

“I. C. Petersens legat”, der siden har givet

legater til “ubemidlede børns og unge men-

neskers opdragelse og uddannelse”.

Alt i alt ændrede I. C. Petersen Gutenberghus

fra en mindre, men ekstremt velrenommeret

specialforretning til et stort alsidigt forret-

ningsimperium med masser af kvalitet på

hylderne. I hans tid voksede medarbejder-

staben fra cirka 100 til over 1.000 – og ma-

skinparken fra 27 til over 200 trykmaskiner.

Han betragtede sig selv som en forretnings-

mand, men også som den ubestridte leder –

måske bedst udtrykt i disse, hans egne ord

fra 1933: Det er evident, at forretningsman-

EGMONT 125 ÅR41

Gutenberghus Reklamebureau udgav i perioden 1924-27 et månedsblad, som indeholdt relevante artiklerom “moderne avertering i teori og praksis”.

I.

C.

PE

TE

RS

EN


dens fornemste opgave er at tage initiativ, at

skabe, at organisere, at tilrettelægge, at have

overblik. Ved siden af at skaffe passende

balance mellem indtægt og udgift er det hans

opgave at bane vej for en rimelig udvikling af

den virksomhed, han tjener. Han skal følge

konjunkturer og søge at bedømme dem så rig-

tigt som muligt. Han skal være virksomhedens

livgivende element, han skal lede dens udvik-

ling og ikke selv lade sig lede af den. Ikke er

det orkestret, der leder dirigenten.

Afslutningen

Jens Christian Petersen sagde altid, at han

ønskede at dø i Gutenberghus. Det ønske fik

han opfyldt. Siden efteråret 1943 havde han

lidt af store hjerteproblemer, og hen under

vinteren måtte han sygemelde sig i flere pe-

rioder. Direktøren var tilsyneladende alvor-

ligt syg. Tre dage før sin død, den 28. decem-

ber 1943, skriver han i sit nytårsbrev til

Fondens formand, Frants Dragsted: Selvom

mine fysiske kræfter for længst har passeret

middagshøjden, kan de åndelige, hvis de da er

i behold, jo udmærket trives – selv i en rulle-

stol. Og jeg tvivler ikke på, at der nok skal

blive brug for dem, når uvejret har raset ud.

Den 1. januar 1944 mødte I. C. Petersen –

som han havde gjort i alle sine 29 år som

leder – hele personalet i Gutenberghus til

den traditionelle frokost-sammenkomst for at

fejre det nye år – og også for at foretage den

årlige statusoptælling på lagrene. Dengang

gik man på arbejde dagen efter nytår.

IC holdt en stærkt personlig tale til sine med-

arbejdere – om verdenskrigen og besæt-

telsen, hvor Gutenberghus med hans ord

“sejlede med slukkede lanterner i et farligt

farvand”; en krig, som han bad til måtte slutte

snart, og om ånden i Gutenberghus, som ikke

var grådighed, men hjælpsomhed og med-

menneskelighed.

Da IC var ved at afslutte sin tale, var han

tydeligt bevæget. Han citerede sin barndoms

præst – og var midt i en sætning, da han

faldt om. Han blev bragt med ambulance til

kommunehospitalet og kort efter erklæret

død.

I. C. Petersen blev 70 år.

42EGMONT 125 ÅR

Der blev holdt øje med virksom-heden og medarbejderne helt ned idetaljerne. Her er en note fra direk-tøren til budene vedrørende privateærinder.I baggrunden ses Berlingske Tiden-des omtale af I. C. Petersens død

I.

C.

PE

TE

RS

EN


43_52 Bygningerne_kap4 Doc 26/05/03 11:24 Side 43

44EGMONT 125 ÅR

Egmont H. Petersen flyttede næsten ligesåofte, som han købte nye maskiner. Og selv-om han var en ganske fremsynet mand,troede han altid, at nu havde han endeligplads nok. Dette er historien om den lillekøkken-virksomhed, der gik så godt, atgrundlæggeren byggede et efter tidens for-hold enestående kontor- og trykkerihus:Gutenberghus i hovedstadens hjerte. Detskulle blive starten på et byggeri, der somresten af koncernen siden bare voksede ogvoksede.

I 1911 købte den velhavende Egmont H.Petersen en hel byggegrund midt iKøbenhavn for at opføre et trykkeri- og bladhus helt fra grunden. Så nu blevtrykkeriets mester også bygherre. Hans selvtillid og pengepung var så stor, at han turde investere 1 mio. kr. i projektet.Det vakte stor opsigt, og mange i branchenrystede på hovedet. De mente, at Egmonthavde forkøbt sig – og at hans sunde forsigtighed var blevet overhalet lige lovlig meget af hans dristighed ogfremsynethed.

En bydel ryddes

Men Egmont troede på projektet, fordi hanvar sikker på, at blad- og bogvirksomhedenvar fremtiden. Og det krævede plads. Han bad den 42-årige arkitekt BernhardIngemann tegne det nye hus. Men førstskulle en hel bydel saneres for at gøre pladstil det moderne byggeri.

Hvis der havde været slumstormere den-gang, ville de dog næppe have protesteretover, at Københavns kommune gik i gangmed at sanere det berygtede Brøndstræde-kvarter mellem Vognmagergade, Lande-mærket, Møntergade og Gothersgade. Detvar nemlig et område med forfaldne, fugtigeog faldefærdige huse. De sanitære forholdvar elendige – også efter datidens målestok– og kvarteret var mest kendt for sin stank

BYGHERREN EGMONT

Den første Gutenberghus-bygning stodfærdig i september 1914.


af rotter, affald, urin samt øl og brændevinfra de mange beværtninger. Området varplaget af tyfus-epidemier i de smalle, mørkegader, hvor kun de færreste turde vise sigefter mørkets frembrud. Brøndstræde-kvarteret blev simpelthen revet ned i årene1909 og 1910 – og udlagt til tre huskarreer.Den ene, den nærmest Landemærket, købteEgmont H. Petersen.

I 1912 var Ingemanns tegninger klar – tildet hus, der blev kaldt en både arkitek-tonisk og byggeteknisk sensation, da det stod færdigt tre år efter. BernhardIngemann lod sig inspirere af den nyearkitekturbølge – en blanding af romantik,jugendstil og den funktionalisme, der blevendnu mere udpræget i de senere Guten-berghus-bygninger. Det var i øvrigtbogtrykkeriets driftsleder, Hans Emborg,der foreslog navnet Gutenberghus, som ikke kun blev husets navn – men senereogså hele virksomhedens.

Bygningen var en af de første i Danmark,der blev opført i jernbeton, som giver husetdet meget rustikke udtryk. Omvendt frem-står det også lyst og åbent, fordi Ingemannvalgte at forsyne facaderne med meget storeglaspartier, der skyder frem fra huset somkarnapper. På gadehjørnerne blev facaderneskåret af – det krævede kommunens bygge-regler – men arkitekten løste op på demange gavl-vinkler ved at rejse to beton-søjler med imiteret sandsten på hverthjørne og i øvrigt afslutte huset i 4. salshøjde med små, nydelige altaner.

Også indenfor er det første Gutenberghus etmeget spændende byggeri. Hvor betonen ogglasset dækker huset udefra, er det træet,der præger gangene og kontorerne. Hveretage bestod dengang af et stort rum medflere fritstående søjler. Det smarte var, atman derved undgik at skulle bygge statio-nære, bærende vægge, men kunne nøjesmed løse skillevægge, som kunne flyttes

45EGMONT 125 ÅR

Landemærket set modKongens Have.

En af kvarterets typiske beboere – sikkert en af grun-dene til, at kommunen gerne ville sanere området.

Skænkestuen »Det lille Apotek« iLille Brøndstræde, som i dag villehave gennemskåret Filmhuset.


eller fjernes efter behov. Og for at undgå destore rystelser fra trykkerimaskinerne istueetagen, blev gulvet dernede båret af et separat sæt søjler, der stod på egnefundamenter. Gulvet i stuen stødte op tilydervæggene med en blød fuge af filt – ogdet fungerede nærmest som støddæmpernei en bil.

Huset fik fra starten al sin elektricitet fra to dynamoer, der blev drevet af store ogdriftsikre B&W dieselmotorer, som Egmontselv kaldte nogle af virksomhedens nyestoltheder. Men frygten for mangel på olieunder 1. verdenskrig førte til, at der i stedetblev lagt strøm ind fra Københavns Belys-ningsvæsen.

Grundlæggeren var tydeligt stolt af kort for-inden at være udnævnt til kongelig hofbog-trykker. Over hovedindgangen i Vognmager-gade 10 fik han skåret “KGL. HOFBOGTRYK-KERI” i betonen. Og i hvælvingen rundt omdøren står hans navn hugget ind i stenene.

Det store hus bliver for småt

Gutenberghus var ikke kun Danmarksdyreste erhvervsbyggeri, men også et af destørste, da det åbnede i september 1914 –en måned efter Egmonts død. Egmont dødei begyndelsen af august, efter at han i firemåneder havde forsøgt at dirigere byggerietog maskininstallationerne fra sygesengen.Det var faktisk så stort, at man for førstegang i virksomhedens historie havde formeget plads. Derfor blev en del af kontorer-ne lejet ud. Men kun i et par år. På trods afverdenskrigen voksede Gutenberghus, ogden nye leder I. C. Petersen kunne alleredei 1918 se, at det evige problem ville vendetilbage: Mangel på kvadratmeter. Han satteflere indre ombygninger i gang for at udnyt-te lokalerne mere hensigtsmæssigt, men detvar ikke nok.

Og i 1920 skrev bestyrelsen i årsberetnin-gen: Vi lider på visse tider af året underbetydelig pladsmangel. Og trods de mange

46EGMONT 125 ÅR

Postkort tegnet af Paul Fischer.


omflytninger og ombygninger vil det her-efter være umuligt at foretage drifts-udvidelser af væsentlig betydning inden for Gutenberghus’ rammer. Seks år efteråbningen af det hus, kritikerne kaldte altfor stort, var det altså allerede blevet forsmåt! Men her lige efter krigen var dernaturligvis ikke penge til at betale for et nytbyggeri. Det blev kun til lappeløsninger.

Men snart kom byggeplanerne på bordetigen. I 1920 var Fonden blevet oprettet, og I.C. Petersen og bestyrelsesformandFrederik Wolff besluttede endnu engang atbygge stort. De ville fordoble husets grund-areal og lægge nybygningen i forlængelse afden gamle – altså bygge videre ned modGothersgade, så huset herefter optog helekarreen inden for firkanten Gothersgade,

Lønporten, Vognmagergade og Lande-mærket. Og der skulle selvfølgelig byggesvidere i samme stil. Men arkitekt BernhardIngemann var død, så man måtte finde en ny.

Frederik Wolff var meget interesseret i sinby – han sad blandt andet i Foreningen tilHovedstadens Forskønnelse, hvor arkitektAlf Cock-Clausen var formand. Så det varsandsynligvis Wolff, der anbefalede, atCock-Clausen blev den nye hus-arkitekt.Han tegnede et hus i samme højde og medsamme facade-opdeling som det førsteGutenberghus. Men ikke helt magen til alli-gevel. Stilen er mere nyklassicistisk med etnoget roligere og mere moderne udtrykuden de mange karnapper og gesimser – og det var dermed også billigere.

47EGMONT 125 ÅR

Da det andet byggeristod færdigt i 1928,optog huset helekarreen inden forfirkanten Gothers-gade, Lønporten,Vognmagergade ogLandemærket.


Det andet Gutenberghus

Arbejdet gik i gang i 1926 – med opførelsenaf et bygningsværk, der stadig betegnes somen lækkerbisken for arkitektur-interessere-de. Men det var det også for arkæologerne,for under gravearbejdet fandt man masseraf historiske minder i jorden – potteskår,armbrøster og andre efterladenskaber fra Københavns gamle voldanlæg, somhavde ligget netop, hvor Gutenberghus nu byggede ud.

Allerede to år efter stod huset færdigt – og i1928 blev huset præmieret af Københavnskommune som et eksempel på et smukt ogmoderne byggeri. Cock-Clausen havde lærtaf fejlene fra Ingemanns hus, hvor mansiden 1914 havde haft problemer med destore vinduer, som konstant duggede til pågrund af kondensvand. Ruderne var nemligikke isolerede, så det nye Gutenberghus fik– som det første byggeri i Danmark – instal-leret termoruder. Under vinduerne pryderde klassiske à la grecque-mønstrede or-namenter, mens Cock-Clausen valgte atdroppe de dominerende karnapper, sompræger Ingemanns bygning. Hovedindgan-gen i Gothersgade er forsynet med en stor,bronzeklædt dør. Den ledte ind til en smuktrappe, der deler sig i tre retninger. Trappenog døren kom dog først til deres ret mangeår efter, nemlig i 1980’erne, da Gutenberg-hus flyttede trykkeriet væk fra huset. I1928 stod de store maskiner helt ud tilgaden, så medarbejderne måtte bruge ind-

gangen fra Vognmagergade. Og netopmaskinerne var årsag til, at historien gentogsig kun otte år efter: Gutenberghus skulleudvide for tredje gang.

I begyndelsen af 1930’erne havde Guten-berghus over 600 medarbejdere – seksgange så mange, som da Egmont H. Peter-sen døde 20 år tidligere. Og antallet af tryk-maskiner var også mangedoblet. Men selv-om omsætningen i de år nåede det svimlen-de beløb af 12 mio. kr., var fortjenestenikke stor. Direktør I. C. Petersen kunnehave valgt den konservative løsning at skruened for udvidelserne og dermed sænkeomkostningerne. Men han gjorde det mod-satte: Han mente nemlig, at hvis Gutenberg-hus fortsat skulle være nummer ét i bran-chen, krævede det, at man havde de bedsteog mest moderne rammer. Han sagde den-gang: Nu vil vi ikke længere bo på en ø.Der var kun to muligheder, hvis dennedristige ekspansionsplan skulle udføres:Enten at flytte hele virksomheden ud afbyen eller at skaffe et kæmpe areal nær veddet eksisterende hus. I. C. Petersen fikmulighed for det sidste, igen fordi Køben-havns kommune ville rydde op i den gamleboligmasse inde i centrum – på den andenside af Vognmagergade.

I. C. Petersen køber en bydel

I september 1931 forelagde IC bestyrelsensin nye og ganske opsigtsvækkende plan –at købe et helt bykvarter på to tønder land

48EGMONT 125 ÅR


– cirka 10 gange større end det areal,Gutenberghus havde i forvejen.

Direktøren argumenterede for købet i entale, der var en præsident-valgkamp værdig:Det er enhver købmands pligt at udvise etstort fremsyn og i tide træffe dispositionertil sin virksomheds uhindrede udvikling,når den fornødne sunde basis er til stede.Spørgsmålet står nu for vort vedkommen-de på, om det er muligt at sikre Fondensvirksomheder deres forbliven så nær detsted som muligt, hvor den store udviklingfandt sted, og, i beja’ende fald, om manskal gribe en foreliggende chance eller ladefem være lige og overlade fremtiden atbestemme vore dispositioner.

I. C. Petersen fik bestyrelsens godkendelsetil det projekt, der vakte endnu mereoffentlig interesse end det første centrum-byggeri fra 1914. Kommunen ville af medbyens måske allerværste slumkvarter –området fra Vognmagergade og næsten heltind til Rundetårn. I alt 10.500 kvadrat-

meter, som Gutenberghus kunne købe for3,6 mio. kr. Pengene skulle dog betales overen længere årrække, og aftalen med kom-munen blev underskrevet i 1933. 59 gamle boligkarreer skulle rives ned, og2.000 mennesker flyttes ud. Planen betødogså, at den dengang kun 10 meter bredeVognmagergade blev seks meter bredere.Det vakte stor begejstring, fordi gaden nuendelig var stor nok til at kunne klare demange biler, der kom gennem bydelen.

Byggeriet blev noget af en folkeforlystelse –og selvom der blev bygget et højt stakitrundt om arbejdspladsen, sørgede Guten-berghus for kighuller i træværket. HeleKøbenhavn fulgte nedrivningen af et afbyens usleste kvarterer – og faktisk betøddet, at Egmont H. Petersens Fond for alvorblev kendt ude i befolkningen. I avisernedebatterede man livligt, hvorvidt Fonden,som et blad udtrykte det: havde slået størrebrød op, end man kunne bage. En andenavis skrev dog om de nye storstadsplaner:Fart og fremdrift… vilje og styrke og en

49EGMONT 125 ÅR

Kvarteret hvor fase tre blev bygget – før og under nedrivningen i 1933.

indsats på trods af al den modvind, derblæser, en modig og sund villen-fremgennem krise og usikkerhed. Socialdemo-kraten hævdede endda, at man i forbindelsemed byggeriet ville bygge tunneler ned tilGyldendal i Klareboderne og til papir-leverandøren L. Levison, hvilket Fondensformand, Frederik Wolff, naturligvisbenægtede.

Det nye hus og grunden kostede i altnæsten 4,5 mio. kr. Trods dristigheden medden store investering viste Gutenberghusdog også et vist mådehold med byggeplaner-ne – ikke mindst fordi Danmark og resten afverden var ramt af den økonomiske depres-sion, der seks år efter endte med 2. ver-denskrig. Man byggede kun på en mindredel af den store grund.

I 1936 stod første del af det tredje Guten-berghus færdigt, Vognmagergade 9-11. Et år efter var næste byggedel, nummer 7,færdig og i 1938 en trykkeribygning i går-den. Nummer 7 var en randbebyggelse medfront mod Vognmagergade, altså lige overfor det andet hus. Men det nye var højere,nemlig seks etager, hvor kontorerne var pla-ceret ud mod gaden og de tekniske afdelin-ger bagved – med indkørsel fra Pilestræde.

Arkitekten var igen Alf Cock-Clausen, derbevarede det ny-klassicistiske præg fra sitførste Gutenberghus-byggeri, men nu kom-binerede han det med den endnu enklere ogrenere linje – funktionalismen. Bemær-

50EGMONT 125 ÅR

Her ses de fire elementer på facaden af den tredjeGutenberghus-bygning fra 1936: Ild, jord, luft og vand–symboliseret ved faklen, firbenet, fuglen og fisken.

Foldeskabet blev kørt i kølerummet, når det om morgenen var fyldt op afmedarbejdernes madpakker. Til højre den fashionable kantine.

kelsesværdige er de sorte stensøjler vedindgangspartierne og den smukke, italien-ske Travertiner-marmor på facaderne, ogmellem 1. og 2. sal ud til Vognmagergadereliefferne, der forestiller de fire elementer:Luft, vand, ild og jord – symboliseret vedfuglen, fisken, faklen og firbenet.

Igen byggede Cock-Clausen i stål og jern-beton og igen med de store bærende søjlerindvendig, så alle vægge kan flyttes. Overalter det træ, der præger gange og kontorer –en speciel, rødlig fyrretræssort, der hedderoregonpine, og døre og elevatorer varbeklædt med lakeret cubamahogni, som sadfast i sorte stålkarme.

Dengang – som nu – var der mange virk-somheder, som havde lysreklamer for atvise sig i gadebilledet om aftenen. Men AlfCock-Clausen fandt en noget mere diskret,men til gengæld meget mere stilfuld mådeat markere Gutenberghus’ nybyggeri på.

Samtlige vinduer mod gaden fik indbyggetet lille, elektrisk armatur foroven. Hveraften de første år blev de tændt, og det gavvirkelig det flotte hus karakter. Lyset ivinduerne kunne naturligvis ikke tændes,da der var mørklægning under 2. verdens-krig, og i årene bagefter skulle Guten-berghus spare på el-regningen – siden eralle armaturer taget ned igen.

I stueetagen blev der indrettet forretninger– de fleste af dem blev lejet ud, men ikkealle. Gutenberghus’ nye handelsselskabEHAPA åbnede en forretning og et stortudstillingslokale med kontormøbler ogmaskiner.

Kantinen øverst på 6. sal var virkelig ennyhed – den slags udsalg af varm mad ogsmørrebrød var ikke noget, ret mangearbejdspladser havde. Og tilmed kunnemedarbejderne tage maden med ud på tag-terrassen og kigge ud over hele København.

51EGMONT 125 ÅR


Den fantastiske gangbro

Det første og det tredje Gutenberghus stodnu og kiggede på hinanden – kun adskilt afVognmagergade. Og det var upraktisk, fordimedarbejderne i det gamle trykkeri- ogsætterihus og det nye kontorhus ikke kunnebetragte hinanden, medmindre de ville van-dre ned i stuen og krydse gaden. Men manfandt en meget smartere løsning: I. C.Petersen bad simpelthen arkitekten om atbygge en bro hen over gaden. En vanskeligopgave, især fordi kommunen ikke umiddel-bart ville god-kende denslags frit-svævendekonstruktio-ner. HvisGutenberghusskulle havetilladelse tilen gangbro i2. og 3. salshøjde, skulleden væresynsmæssigtså let som overhovedet muligt. Altså lavet afglas.

Alf Cock-Clausen allierede sig med civil-ingeniør Johannes Møllmann om at kon-struere den bro, der i dag står som virksom-hedens måske kendteste vartegn, bortset fraAnders And og grundlæggeren selv. Elegantmed sit firkantede spind af tynde stålprofi-

ler, der indrammer glasset – i øvrigtoprindeligt planlagt som helt klart glas, mendet blev ændret til matte ruder af hensyn tilfolk, der lider af svimmelhed eller højde-skræk. Og også for at undgå ulykker, fordiman frygtede, at folk nede på gaden villekigge opad i stedet for at holde øje med tra-fikken. Broens gulv var endda i 1936 byggeti matteret glas – senere er det dog blevetbelagt med linoleum.

Det store, blå funkis-ur midt på glasfacadener dog gangbroens perle. Rustikt, enkelt og

smukt – og et perfektsymbol på en arbejds-plads, hvor man følgermed tiden.

Efter 1938

Gutenberghus havdenu en moderne, rum-melig og også virkeligpræsentabel rammeom sin virksomhed. Påfå år var husets gulv-areal blevet fire-

doblet, og man havde endda stadig masser afledig plads ned mod Pilestræde til at byggevidere på. Planerne var der, men der gik 11 år, før man kom videre. Siden er grundenetapevis – i 1947, 1962-65 og 1970-74 –blevet fyldt ud med bygninger hele vejenrundt mod Møntergade, Pilestræde ogLandemærket, så Egmont i dag i dette område råder over 70.000 m2 gulvareal.

52EGMONT 125 ÅR

Det smukke ur og glas-gangbroen fra 1936.


DAN FOLKEDEN KREAT IVE

53_68_Dan Folke_kap5 Doc 26/05/03 14:30 Side 53

54EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

MUSISKNYTÆNKER

11. januar 1944, kun 10 dage efter I. C. Peter-sens død, udnævntes Egmont H. Petersensældste søn, Axel Egmont-Petersen, til admini-strerende direktør efter I. C. Petersen. Hanbegyndte i 1910 som lærling i sætteriet, ogefter at have arbejdet i forskellige afdelinger,blev han i 1928 trykkeridirektør. Den ansvars-fulde stilling som øverste leder hvilede oftetungt på Axel Egmont-Petersen, der tog sitarbejde og sine pligter meget alvorligt, da detvar vigtigt for ham at videreføre virksomhedeni faderens ånd. For dette samvittighedsfuldearbejde nød han stor respekt, samtidig med athans menneskelige egenskaber og naturligebeskedenhed gjorde ham meget afholdt hosde ansatte. Axel Egmont-Petersen varadministrerende direktør frem til sin død i1954, i øvrigt samme år som også Dan Folkedøde.

Dan Folke blev ansat i Gutenberghus i 1939,og hans initiativer skulle blive skelsættendefor virksomheden. Bag sig fik han en utrolig

rekordrække i bladverdenen: På 15 år iGutenberghus startede han 12 nye blade,deriblandt Anders And og Alt for damerne.Og så nåede han også at skrive nogle afdansk musikhistories allerstørste schlagere og at åbne de første selvbetjeningsvaskerier i Danmark.

Først musikken

Frederiksberg-drengen Dan Folke blev født i1906 – i et pænt hjem med klaver, som lilleDan da også tidligt lærte at spille på. Faderenvar brandchef, og under en af sine inspek-tioner for at tjekke brandsikkerheden i denlokale biograf fik gamle Folke et mindre chok.Han så nemlig sin egen søn sidde og spilleklaver i orkestergraven som akkompagnatør tilaftenens stumfilm. Dan fortalte senere, at hantog jobbet i biografen, fordi han ikke syntes,han fik lommepenge nok. Men forældrenemåtte ikke vide det – det var ikke fint, at børnskulle arbejde sig til penge dengang.


55EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

Allerede da han blev student i 1924 fraFrederiksberg Gymnasium, havde han skrevetflere melodier til de københavnske revyer –Scala, Co-optimisterne og Apolloteatret. En afde mere kendte erMor kan ikke sove,før far han kommerhjem, som han kom-ponerede i en alderaf 21 år til Tivoli-revyen i 1927.

Dan Folke var udad-vendt, charmerendeog fantastisk under-holdende – og ikkemindst var han et utålmodigt men-neske. Han gik kunet år på KøbenhavnsUniversitet i 1925,før han som 19-årigkom i boghandler-lære hos C.A. Reit-zels forlag i hoved-staden. Han blevudlært i 1928.

I alle læreårene fort-satte han med at lave musik – og den nu ud-dannede boghandler fik arbejde i branchen –nemlig på Wilhelm Hansens musikforlag.Sidst i 20’erne vandt tonefilmene frem, og dervar fra starten bud efter den unge Dan Folke.De følgende år skrev han musik og tekster tilen lang række film. Som 26-årig skrev han

sammen med brødrene Børge og Arvid Müllerteksten til Kai Normann Andersens to vidun-derlige Glemmer du…? og Gå med i lunden,som Liva Weel sang i filmen Odds 777. Hans

mangesidede talent –eller i hvert faldlysten til at afprøvedet – viste sig også,da Dan Folke i 1931efter en USA-rejse forforlaget skrev bogenUden Særligt Ansvar.En samling muntreog lette historier ommennesker og pud-sigheder i 30’ernesUSA. Bogen blev dogaldrig nogen succes –og den har hellerikke fået plads i delitterære historie-bøger.

Men det gik hamgodt – og i 1932 blevDan gift med den 19-årige Elise. De blevsammen resten aflivet og fik to sønner.

Den folkelige forretningsmand

Som 30-årig havde Dan Folke etableret sig,og ikke kun som en ferm og folkelig kompo-nist og tekst-forfatter. Han var også blevet enkendt og professionel forretningsmand i

Liva Weel på forsiden af nodebladet til “Odds 777”.Dan Folke havde skrevet teksten til nogle af filmensmest populære sange.


56EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

branchen og en del af det københavnskejetset. Dan underholdt dengang med, at hanikke kun havde skrevet tekster og musik – hanhavde også udformet kontrakterne til, hvordande skulle honoreres. Der er ingen tvivl om, atDan Folkes populære sange gjorde ham til enganske velhavende mand. Og nu tog han fatpå sin første store, forretningsmæssige udfor-dring og bestemt ikke den mindste. Dan Folkeville lave sin egen revy. I nye og smukkeomgivelser.

Han fik den berømte arkitekt Arne Jacobsenovertalt til at tegne et teater i forbindelse medfunkis-byggeriet Bellevue i Klampenborg nordfor København. En pragtfuld bygning kun 75 meter fra Øresund – tegnet til sommer-teater med et tag, der kunne skydes tilbage,

når vejret var til det. Dan Folke satte hele sinformue i projektet. Som 30-årig – i 1936 – varhan blevet sin egen revydirektør, og hankunne præsentere tidens store navne påscenen: Liva Weel, Johannes Meyer, Ellen Gottschalck og Victor Borge (derdengang brugte sit fødenavn Børge Rosen-baum). Han skrev selv flere af melodierne –men selvom kvaliteten var høj, og anmel-derne roste revyerne, blev især den sidste i1937 en stor fiasko. Sæderne var tomme. Dan Folke mistede alle sine penge, men ikkesit gode humør. Han gav et elendigt sommer-vejr og det faktum, at Bellevue lå for langt frabyen, skylden. En aften efter en usædvanligtyndt besat forestilling mødtes han med sinkone. Under armen havde han et papir medopstillingen over aftenens underskud.Stemningen var elendig, indtil Dan sagde tilElise: “Kom, nu går vi over på restauranten ogspiser underskuddet op”.

“Uden Særligt Ansvar”, Dan Folkes bog fra 1931, somhan skrev efter en rejse i Staterne. Desværre var dernæsten ingen, der købte den.

Arne Jacobsens første håndskitse fra 1934 til Bellevueteatret,som han blev overtalt af Dan Folke til at tegne.


57EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

Efter det kommercielle flop på Bellevue komDan Folke tilbage til en direktør-stilling påReitzels forlag. Men kun i kort tid. Året efterkaldte Gutenberghus. Den daværende blad-direktør Ole Sundø var i 1939 blevet 65 år –og huset var på udkig efter en afløser. Valgetfaldt på den 33-årige Dan Folke, der i førsteomgang blev ansat som prokurist på det stør-ste af de gutenbergske blade: Hjemmet. At detkun var en venteposition til noget større, frem-går af den kontrakt, Dan Folke underskrev.Her står nemlig: “Ugebladet Hjemmet ansæt-ter herved Dan Folke til fra 15. juni 1939 atovertage Hvervet som nærmeste Medarbejderog Stedfortræder for Direktør Sundø.” Lønnenvar efter datidens forhold høj: Dan Folke fik15.000 kr. om året.

De næste 15 år viste han, at han havde ud-viklet en unik evne til at kombinere kvalitetmed folkelighed – sammen med frækheden tilat satse på noget nyt. Som den senere chef-redaktør på både Hjemmet og Alt for damerne,

Kaj Dorph-Petersen, udtrykker det: Dan Folkevar den store kaptajn, der havde det princip, atman bare skulle sætte en masse skibe i søen –så kom de nok hjem – fulde af værdifuld last.Første januar 1942 blev Dan Folke udnævnttil underdirektør, og i 1947 overtog hanformelt ledelsen af Gutenberghus-bladeneefter den legendariske Ole Sundø, der medsucces havde ledet bladdriften i 27 år. Menreelt havde han allerede styret organisationeni flere år – og ofte gjort opmærksom på, atSundø efter hans mening var blevet forgammel. Dan Folke ville selv tage over. Han havde masser af skibe at sætte i søen.Hans første i bladverdenen kom midt under 2. verdenskrig.

Bladchefen flygter fra Danmark

I 1943 opfandt Dan Folke Uge-Revyen, somblev lanceret til en billig pris: kun 25 øre modHjemmets daværende pris på 40 øre. Det nyeblad, der var mindre og tyndere, rummede

De tre første numre af “Uge-Revyen” fra 1943, datidensblanding af Romanbladet og Billed Bladet.


58EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

primært kærlighedsromaner og billedrepor-tager. Ideen med et både lille og billigt bladvar dobbelt genial: Dels var der ikke mangevarer under krigen, dels var der papirratione-ring i landet. Og Dan Folkes første projektblev straks en succes med et oplag på 75.000,der steg støt de næste år. Uge-Revyen udkomde næste 13 år, før det gik ind i 1956.

Folke var en ufatteligt flittig mand, som såuanede muligheder i bladbranchen. Og hankiggede også ud over landegrænsen. Megettyder i øvrigt på, at han allerede under sinerejser for musikforlaget i 20’erne har interes-seret sig for de to største bladsucceser i USA.Og nu, hvor Dan Folke sad i Gutenberghus,

gik han i gang med at skaffe sig udgivelses-retten til at sende dem på gaden i Danmark:Disneys Anders And og Readers Digest DetBedste – hhv. en tegneserie med en samlingmenneskeliggjorte dyr og et helt specieltvoksen-magasin, som genfortalte videnskab,hverdagsdramaer og litteratur i kort, letlæseligform uden sværtfordøjelige mellemregninger.Det Bedste udkom allerede i Sverige i enormeoplag på 300.000 – Dan Folkes drøm var atovertage rettighederne fra det svenske forlagBonnier og derefter udgive bladet i bådeDanmark, Norge og Sverige – og netopSverige blev også hans platform for de næsteforhandlinger med amerikanerne.

Eksempler på nogle typiske annoncer for “Det Bedste”.


59EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

Dan Folke måtte nemlig i sommeren 1944flygte til den anden side af Øresund, fordi hanvar aktiv i kampen mod tyskerne. Han varmedlem af en modstandsgruppe, der ogsåtalte andre Gutenberghusfolk, og en nat i juniflygtede han via Bornholm i en fiskerbåd tilSverige. Han havde hørt, at tyskerne var vedat optrævle gruppen, så hans liv var i fare.Han forlod ledelsen af Gutenberghus ogopholdt sig indtil kort før befrielsen i 1945sammen med 2. bataljon af den danske bri-gade i det tidligere tuberkulose-hjem SätraBruun nord for Stockholm, hvor han telefo-nisk via København genoptog forhandlingernemed USA. Og de fortsatte i krigens sidste fase,hvor frihedskæmperne skjulte sig i en kælderunder Obels tobaksfabrikker i Ålborg. DanFolke var for længst blevet et populært med-lem af modstandsbevægelsen, og en af hansbrigadekammerater fortæller:

En formiddag på vores lille kompagnikontortog jeg telefonen. En meget bydende stemmeforlangte, at jeg omgående skulle skaffe DanFolke. Han var lige ved siden af, fik røret ogsagde: “Nej, frøken Berthelsen, det kan jegikke. Jamen, frøken Berthelsen, jeg skal påvagt klokken 4!!”. Frøken Carla Berthelsen varDan Folkes sekretær, som nærmest panisk

rykkede ham for at komme til København ogfortsætte forhandlingerne om de amerikanskekontrakter. Historien er interessant, for – somkammeraten fortsætter: Det var for så vidtligegyldigt, om han kom på vagt eller ej – dervar masser, der kunne træde ind i stedet for.Men den moralske betydning af, at han varsolidarisk med de unge og de svage i kom-pagniet, kan ikke overvurderes. Ellers kunnebrigaden ligeså stille gå i opløsning.

Dan Folke måtte flygte til Sverige under krigen,fordi han sammen med andre Gutenberghus-folkvar aktivt medlem af en modstandsgruppe. Billedetviser Dan Folke (th.) sammen med en modstands-kammerat.


60EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

Siden hjalp Dan Folke i øvrigt kollegaen til et job i Gutenberghus. Og et par månederefter krigen – i juni 1945 – var Folke igen påplads som direktionsmedlem til Fondensbestyrelsesmøder. Kort efter rejste han igen tilUSA, og her fik han aftalen med ReadersDigest med hjem i kufferten. Den betød, atDet Bedste udkom i Norge og for første gang iDanmark fra 1946 – oplaget lå fra starten på150.000 eksemplarer. En dundrende succesfor folkelige Folke.

Alt for damerne

Men Dan Folke havde ikke kun de udenland-ske magasiner i tankerne. Han ville opfindeflere af sine egne: Et moderne dameblad, somkoncentrerede sig om at hjælpe og inspirerehusmoderen i de magre år efter 2. verdens-

krig. Han var nok ikke den eneste med deplaner på forlagsmarkedet, men han var aleneom at tro på, at det skulle være nu – i 1946,på trods af, at der stadig var rationering afpapir. Så han samlede en gruppe, der baglukkede døre planlagde Alt for damerne(en titel, Dan Folke siden forklarede kom til ham i en drøm midt om natten) – og detførste nummer på 32 sider var på gaden ioktober 1946.

Alt for damerne blev trykt i et oplag på75.000. Stykpris 40 øre, og de blev solgt allesammen. Folke havde ganske enkelt ramt pletmed et magasin, der opfyldte et nyt behov, ogsom adskilte sig fra de mange traditionelle fa-milieblade, der allerede var på markedet.Kunststykket bestod i at tage de bedste tingfra Hjemmet og så tilføre det nye blad alle de

“Alt for damerne” var Dan Folkes værk hele vejen igennem. Fra 1946 til i dag er det udkommet uden afbrydelser, til stadighed følgende tidens modetrends.


61EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

emner, som også de lidt yngre kvinder gerneville læse om – især flere opskrifter, både påmad og tøj.

Dan Folke havde med Alt for damerne skabtfundamentet for sin succes og status i Guten-berghus. Og han havde frem for alt vist, athan stadig turde tage endog meget store chan-cer. Faktisk satte han hele sin karriere på spili 1946. Han startede nemlig bladet uden atinformere den øvrige direktion. Man skalhuske, at han “kun” var bladdirektør og havdederfor både en administrerende direktør og enbestyrelse over sig. Men han har sandsynligvisvurderet, at Alt for damerne ikke kunnekomme så hurtigt på gaden, hvis han førstskulle gå kommandovejen. Både derfor – ogsom nævnt også for at undgå, at konkurren-terne svarede igen – blev Alt for damerneplanlagt i dyb hemmelighed. Redaktionenarbejdede indtil ugen før første nummer kompå gaden nærmest som en efterretnings-tjeneste i et fremmed land.

Og der er nok ingen tvivl om, at Dan Folkerisikerede at blive afskediget, hvis Alt fordamerne var blevet en fiasko.

Respekt for chefen

Dan Folkes styrke som bladmand skalsammenlignes med hans evner til at lave engod melodi. Han var ikke uddannet i medie-verdenen, men han kunne overføre sinemusiske evner til journalistisk kreativitet. Hanhavde det ubesværede menneskes medfødte

talent – fornemmelsen for, hvad andre gerneville høre og læse. Han forstod, at man skalkende sit publikum, før man tilrettelægger sineblade. Og Dan Folkes publikum – det var ikkekun danskerne. Hans drøm var, at Guten-berghus ikke alene skulle være Danmarksstørste, men det mægtigste mediehus i heleNorden. Det gik også den vej de næste år.

Dan Folke var ikke kun en dygtig igangsætter.Han blandede sig kraftigt i den daglige drift afbladene. Eller rettere: Han styrede den medhård hånd. Således var han – trods succesen –fra første nummer af Alt for damerne utilfredsmed redaktøren. Så selvom han selv havde an-sat hende, var hun væk fra chefstolen alleredei nummer 9 og afløst af Willy Jacobsen. Lun-ten var kort hos Dan Folke, der ganske vist varen munter og livsglad mand, men også enchef, der selv ville bestemme det meste.

Når han kom ind på Hjemmet og Alt fordamerne, rejste alle sig op. Både fordi respek-ten for direktøren var enorm, men også fordihan ikke var den type leder, man diskuteredemed. Når Dan Folke sagde noget, var det ikkeen meningstilkendegivelse. Det var en ordre.Alligevel nød han stor popularitet i firmaet.Han var også manden, der efter krigsårenesstilstand på bladfronten igen havde sat skub i Gutenberghus.

Han var den lysende stjerne. Vi tilbad ham,fordi han var så dygtig til at udvikle blad-formater. Og fordi han kunne fange os, nårhan samlede os og tog ordet. Folke var en


62EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

favnende mand og en fantastisk taler – sjov,skarp og med en unik evne til at få alle til attro på sine ideer, siger Kaj Dorph-Petersen,der dog også selv oplevede Folkes egenrådig-hed: I 1950 var jegredaktionssekretær påHjemmet, som havdemeget fine oplagstal. Og jeg syntes faktiskselv, jeg var god til mitarbejde. Så jeg gik indtil Dan Folke på hansstore kontor og bad omen lønforhøjelse. Hanlyttede et kort øjeblik tilmig, og sagde så: “Detkan der overhovedetikke være tale om. Deter noget, jeg entydigtbestemmer”. Dorph-Petersen fik ikkehævet sin løn….

Anders And kommer til Danmark

De fleste anser tegne-seriebladet Anders Andsom Dan Folkes aller-største bedrift. Det var ihvert fald den sværeste kontrakt at hive hjemtil Danmark. Det havde i mange år værethans drøm at få rettighederne til at udgivedet, der senere blev en af Gutenberghus’ storebladsucceser, men arkiverne fortæller ingen-ting om, præcis hvornår og hvordan blad-

direktøren fra København fik kontakt med demægtige brødre Walt og Roy Disney. Alt tyderdog på, at Folkes fortid ved musikken havdeen helt afgørende betydning.

Allerede i 1930’ernerejste Dan Folkesgode ven, den danskesanger Carl Brisson, tilUSA for at forsøge atskabe sig en karrierederovre. Det lykkedes– Brisson blev et stortnavn på den ameri-kanske musik- og ca-baretscene og lærtebrødrene Disney atkende. Det var sand-synligvis Brisson, der bragte Dan Folkesammen med de to brødre.

Dan Folke besøgteDisney-koncernen i foråret 1948 på enrejse, hvor han iøvrigt også fik desidste Det Bedste-kontrakter på plads.

Han har helt sikkert måttet kæmpe hårdt forogså at få rettighederne til Anders And, forforlag fra hele Europa var på jagt efter denamerikanske tegneserie-succes. Men Walt ogRoy troede mest på den lille dansker med destore ambitioner og mange ideer. Dan Folke,

Første nummer af Anders And fra marts 1949,begyndelsen på et tegneserie-eventyr.

© D

isne

y


63EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

der aldrig viste hverken frygt eller under-danighed selv over for de allermest magt-fulde, overbeviste Disneybrødrene med sinstore viden om bladudgivelser.

Og han undlod heller ikke at reklamere forsine mange gode melodier, som han gerneville have udgivet i USA. Om han, somrygterne siger, har sat sig til flyglet foran Walt og Roy og fremført et par revy-sange, er aldrig bekræftet. Men det ville have lignetham at gøre det. Han vendte i hvert fald hjemmed kontrakten til at udgive Anders And iDanmark, Norge og Sverige. Dan Folkeudviklede også et venskab med de to brødreDisney, som blandt andet førte til, at RoyDisney i 1950 besøgte København.

Der var stadig mangel på papir i Danmark i1948, så der gik et år, før det første nummeraf Anders And blev trykt i København. Detkom på gaden som et månedsblad i marts1949, mens den svenske udgave, der fiknavnet Kalle Anka, var den allerførste iEuropa. “Verdens sjoveste ugeblad” udkomallerede i september 1948. Måneden efter vardet nordmændenes tur, og i løbet af de næsteår lancerede Dan Folke og Gutenberghus teg-neserien i bl.a. Tyskland og Finland. I allelande gav de overskud lige fra det første“RAP” i taleboblen.

Pengene rullede ind næsten med sammehastighed, som trykpresserne arbejdede. Demange nye blade betød, at maskinerne kørte ihøjeste gear, og derfor var der i øvrigt en forDan Folke uhørt lang pause i lancering af nyebladprojekter: Næsten 4 år. Men Gutenberghusvar nu en gigant i den danske medie-verden, ogDan Folke arbejdede videre med at fylde mereguld i de skibe, han havde sat i søen. Han stodbag etableringen af flere nye udenlandske for-lag og en norsk version af Alt for damerne.

På det tyske forlag EHAPAudkom “Hobby” fra 1953, det år hvor Gutenberghusfyldte 75 år.


64EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

Dan Folkes næste nye blad var ikke tiltænktdanskerne. I 1951 åbnede Gutenberghus etforlag i Stuttgart, EHAPA Verlag G.m.b.H.,som skulle udgive Anders And i Tyskland ogHolland. Men Folke ville gerne have flereopgaver til forlaget, så året efter begyndte hanat planlægge et hobby- og teknikblad i Tysk-land – for, som han sagde til fondsbestyrelsen:EHAPA Verlag står og falder med Micky Maus(i Tyskland var det musen, og ikke anden, dervar hovedpersonen).

I maj 1953 (hvor Gutenberghus fyldte 75 år)udkom Hobby for første gang. Umiddelbartlignede det en sjælden håndværkerfejl fra DanFolke, for selvom bladet blev trykt i 220.000eksemplarer, købte tyskerne færre end 50.000.Underskuddet var det første år så stort, at detåd fortjenesten fra Disney-bladene. Folke blevovenfra rådet til at lukke Hobby igen, menhan holdt fast på sin idé, og allerede i 1954stabiliserede oplaget sig på 240.000. Og fremfor alt betød det, at EHAPA i Stuttgart medflere blade blev en bedre forretning.

En egenrådig, men populær leder

Dan Folke var stadig ikke øverst i Vognmager-gade. Men reelt var han blevet kongen afGutenberghus. Efter 12 år havde han skabt etfuldt dusin nye blade, som var hele fundamen-tet for koncernen. Langt mere end den davæ-rende trykkekapacitet kunne klare. Derformåtte man udvide, og i 1952 åbnede det storeHusumtryk, som var fællesejet med Berlingskeofficin.

Men historien viser, at Dan Folke var etmenneske med flere profiler: Han varmusikeren, der fik medie-maskinen til atswinge, men han var også en forretnings-mand, der ville bestemme det hele.Utålmodig, diktatorisk, ironisk og festlig. Han var manden, der smuglede snaps ned ijulegløggen for at få mere gang i den firma-fest, hvor han selv satte sig til klaveret. Hanskamroste sine medarbejdere efter en succesog skrev Gutenberghus-marchen – og samtidigvar Dan Folke lederen, der krævede total til-lid og disciplin fra alle og undsagde dem, hanikke syntes, var dygtige nok. Men vigtigst afdet hele: Han skabte en fantastisk arbejdsgladatmosfære i huset, fordi alle troede på ham ogforgudede ham. Folke lagde ikke skjul på, athan var lederen. Han tog æren, når det gikgodt – og han tog skraldet de få gange, detgik skidt.

Husumtryk blev indrettet efter allekunstens regler med det mestmoderne udstyr på markedet.


65EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

Quick VASK

Og ideerne sprang helt til det sidste ud af ham som propperne fra nytårschampagne.Folke opfandt projekter også langt uden forbladverdenen, og på sine mange rejser i ud-landet havde han set noget, man slet ikkekendte til i Danmark: Briterne og amerika-nerne gik i tusindvis på selvbetjenings-vaskerier for at vaske deres tøj her et parårtier, før vaskemaskinen rykkede ind i defleste husstande. I 1953 gav fondsbestyrelsenbladdirektøren grønt lys til at investerefirmaets penge i en række moderne selv-betjeningsvaskerier i København i lyse og venlige lokaler, hvor man for et par kronerkunne få vasket og tumblet sin snavsetøjs-bunke. “Quick VASK” åbnede i april 1954 tre steder, og der var fra starten kø vedmaskinerne. De næste år åbnede yderligere 22 vaskerier – også et i Malmø.

Men Gutenberghus lukkede de 25 vaskerierigen i 1959, dels fordi de gik dårligt, men ogsåaf juridiske årsager: De små, selvstændigevaskerier svarede igen ved at tilbyde bådevask og tørring udført af personale. Det kunneQuick Vask ikke levere, fordi Gutenberghusikke havde næringsbrev til at drive vaskeri-for-retning. Man kan kun gætte på, om Dan Folkeville have fundet en løsning med juristerne –et smuthul – i paragrafferne, så hans vaskeri-

projekt var fortsat. For allerede i september1954 døde Gutenberghus’ karismatiske blad-direktør – i øvrigt kort efter at han på egetinitiativ havde oprettet feriehjemmet “Marina“i Ålsgårde i Nordsjælland for virksomhedenspensionister og medarbejdernes børn.

På det tidspunkt vidste Dan Folke, at han sand-synligvis snart skulle dø. I 1953 gennemgikhan en hjerneoperation i Stockholm. Og hanblev aldrig rask igen. Dan Folke var ofte syge-meldt, han blev ramt af flere små hjerneblød-ninger, som gjorde ham delvis lam og ramtehans taleevner. Hver gang måtte han genop-træne kroppen, og smerterne var uudholdelige.

Farvel til Dan Folke

Fredag den 10. september 1954 læste heleDanmark i aviserne, at Dan Folke var for-svundet. Dagen før var direktøren taget hjemtil sit hus på Gardes Alle i Hellerup nord forKøbenhavn. Ved 21.30-tiden sagde Folke tilsin hustru, at han ville trække lidt frisk luft.Han tømte sine lommer for tegnebog ogfyldepen og kom ikke hjem igen, så vedmidnatstid ringede fru Folke til politiet.Familiens hus lå med bådebro lige ud tilØresund, så derfor var det nærliggende at tro,at han var faldet i vandet. Hele fredagengennemsøgte politiet stranden samt alleparker og skovområder i nærheden. Dan Folkes venner og familie hjalp også til ogledte efter ham både i Hellerup og resten af


66EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

det nordlige København. Samme aften gik300 gardere fra hæren i gang med at lede.Næste morgen samledes medarbejderne iGutenberghus. Alle ville hjælpe med at ledeefter deres bladdirektør. Nogle kørte til politi-stationen i Gentofte for at stille sig til rådig-hed for eftersøgningen. Andre søgte omkringFolkes landejendom i Nordsjælland. Manhåbede, at han var i live og måske havdemistet bevidstheden eller flakkede hjælpeløstom efter en hjerneblødning. Teorien fiknæring, da en bagermester kontaktede politietog fortalte, at han havde set Dan Folke.Bagermesteren havde læst om den forsvundnebladdirektør i avisen og genkendte ham somden mand, der fredag aften med et fjernt blikgik ned ad gaden i Hellebæk lidt uden forHelsingør. Et andet vidne – en sommerhus-ejer – meldte til politiet, at han havde setDan Folke stå af bussen i Ålsgårde tæt vedHellebæk. Og, sagde vidnet, han gik ind ihaven til feriehjemmet “Marina” for derefter

at fortsætte til fods ad Strandvejen modHelsingør.Derfor bredte eftersøgningen sig nu tilSjællands nordkyst. Hjemmets salgschef ErikBoesen, der var pilot, overfløj hele området oplangs Øresund og rundt om Kronborgs pynt –og i mellemtiden var Gutenberghus’ salgschefCarsten Jacobsen flyttet ind på politigården iGentofte og havde overtaget styringen af dengigantiske eftersøgning. I løbet af de førstedøgn gennemsøgte kriminalpolitiet samtligehoteller i Storkøbenhavn, og på Vestre Kirke-gård holdt man vagt ved den grav, hvor DanFolkes far lå begravet.

Eftersøgningen voksede hen over weekenden.Adskillige militærlejre stillede frivilligt deressoldater til rådighed, og flere hundredeGutenberghus-ansatte deltog døgnet rundt.Næste tip fra offentligheden kom fra en tjenerpå Øresunds-færgen, som mente at have setFolke på båden til Sverige. Derfor blev svensk


67EGMONT 125 ÅRD

AN

F

OL

KE

politi inddraget, og en gruppe fra Gutenberg-hus tog til Malmø og Helsingborg for at ledeefter deres chef på de to byers hoteller. Efter 3 dages forgæves arbejde blev eftersøgningendog indstillet både i Nordsjælland og iSverige. I stedet ledte man nu efter Folke iUtterslev mose, som ligger tæt ved det den-gang nybyggede Gutenberghus-trykkeriHusumtryk. Et vidne så nemlig en mand køregennem moseområdet på cykel – mandenlignede Dan Folke.

Inde i Vognmagergade håbede medarbejdernestadig, men håbet blev mindre og mindre, fornu vidste alle kollegerne, hvor syg Dan Folkevar, da han forsvandt. Og rygtet om, at hanstod foran sin anden store hjerneoperation,bredte sig. En arkivar, der arbejdede på 7. ogøverste etage i Gutenberghus, fortalte, at DanFolke, dagen før han blev efterlyst, kørte op tiltagetagen og bad arkivaren låse døren til ter-

rassen op. Han havde derefter stået helt alenei lang tid og kigget ud over koncernens byg-ninger og Københavns tårne og tage. Dereftervar direktøren kørt ned igen med elevatoren.Da eftersøgningen havde stået på i en uge,vidste de fleste, at Dan Folke måtte være død.Den 16. september blev hans lig fundet – fåhundrede meter fra det sted, hvor han for-svandt. Den verdensberømte sejlsportsmandPaul Elvstrøm var ude at sejle i Svanemølle-bugten midt på dagen, da han opdagede ligeti vandet. Elvstrøm sejlede ind og ringede tilpolitiet, og et par timer efter blev Alt fordamernes chefredaktør Willy Jacobsen kaldtind til Retsmedicinsk Institut, hvor han kunneidentificere Dan Folke.

Dan Folke tog sit eget liv

Siden Dan Folkes død i 1954 har de flestement, at han begik selvmord, mens andre i

Dan Folke nyder en kop kaffe ved indvielsen af “Marina” 18. maj 1953 sammen med driftschef Hans Emborg.


68EGMONT 125 ÅR

Gutenberghus stadig formoder, at han fik etildebefindende og derfor faldt i vandet ogdruknede, da han stod på bådebroen ved sithjem. Men den 9. september skrev Dan Folkeet afskedsbrev til familien – og her forklaredehan, at han var uhelbredeligt syg, og at hangodt vidste, at den næste operation i hjernenikke ville hjælpe. Kræften havde sejret, oghan kunne ikke udholde tanken om flerestærke smerter.

Den 17. september 1954 – dagen efter Dan Folke blev fundet død – holdt EgmontFondens formand Frants Dragsted en minde-tale, hvor han blandt andet sagde:

Et lyst og lykkeligt livsløb har fået en dybttragisk afslutning. Fondens ledelse har lidt ettab, der synes uerstatteligt. Intet tidsafsnit ivirksomhedens historie kan fremvise enudvikling så rivende og omfattende som årene fra 1945 til nu. Nye ideer og planer ermyldret frem og har givet sig udslag i rigforetagsomhed, der er mærket på alleområder. Om Dan Folkes minde her i husetvil der altid stå en særlig stråleglans af liv og varme.

DA

N

FO

LK

E

Dan Folke underholderved klaveret underfirmaets julefest 1950.

Egmont H. Petersen var den første i Danmark, der forudsåde store besparelser, der lå i at trykke store oplag i dybtryk,og han købte et anlæg i 1913, som imidlertid blev solgt i1918. Den næste, der indførte dybtryk i Danmark, var OleSchou, der var med til at etablere Berlingske Dybtryk. Dahan i 1936 blev ansat i Gutenberghus som direktør fortrykkerivirksomheden, sørgede han da også straks for, atGutenberghus købte et farvedybtrykanlæg. Imidlertid bevir-kede succesen for de blade, Dan Folke havde sat igang, attrykkekapaciteten snart blev for lille, så i 1952 udvidedeman trykkerivirksomheden med Husumtryk i samarbejdemed Berlingske. Efter Axel Egmont-Petersens død i 1954blev Ole Schou administrerende direktør, og sammen medden nye trykkeridirektør, Arne Byskov, stod han bag detstore dybtrykanlæg i Skovlunde, der stod færdig i 1964.Som administrerende direktør udbyggede Ole Schou orga-nisationen og planlagde nye tekniske anlæg, så virksomhe-den hele tiden var på forkant med udviklingen - en opgave,som hans efterfølger, Arne Byskov, også mestrede.

Dybtryk i Gutenberghus


69_96_EgmontUgebladene_kap6 Doc 26/05/03 12:38 Side 69

70EGMONT 125 ÅR

Den 4. januar 1901 satte Egmont H. Petersensig til skrivebordet og skrev det brev, derskulle vise sig at blive begyndelsen til “århun-dredets største bladeventyr”, som fagbladetJournalisten senere kaldte det.

Brevet var til boghandler Ferdinand Kamla, deret år tidligere havde købt det lille DamernesBlad. Oplaget var kun på 2.000, annoncesalgetgik dårligt, og bladets økonomi var derforelendig. Endvidere var Kamla utilfreds med sittrykkeri. Alt det havde Egmont fået et tip om,og nu skrev han så til Kamla, at han gerne villeovertage trykningen mod at få sikkerhed iselve bladet og dets annonceindtægter.Og sådan blev det.Allerede søndag den 3. februar trykte Egmonts maskiner for førstegang Damernes Blad. Om Egmont allerede pådette tidspunkt havde planer om at blivebladudgiver, ved vi ikke, men det skulle hurtigtvise sig, at han blev det, og at han havde storeevner for det.

Ferdinand Kamla kunne nemlig ikke betaleEgmont, og efter i en periode at have ind-

draget annonceindtægterne endte det med, atEgmont i sommeren 1901 sammen med enkreds af andre kreditorer overtog DamernesBlad. Egmont fik lavet en meget fin kontraktmed de andre kreditorer, som gjorde ham tileneste ansvarlige indehaver af det nye selskab.Egmont havde også mulighed for at købe deandre ud, hvis han indfriede deres gæld på i alt7.000 kr., hvilket var mange penge dengang.Men han gjorde først brug af den mulighed iforbindelse med kontraktens udløb i 1910.

Ferdinand Kamla sagde til Egmont: Det bladkan De få, så har De mad til Deres trykkeri.Men Egmont havde større visioner med bladet.Han troede på, at det kunne udvikle sig til engod forretning, og det fik han ret i. Egmont varselv med til at skaffe nye abonnenter, og side-løbende fik han et korps af kolportører, derblev betalt 60 øre for hvert abonnement, desolgte. Samtidigt udliciterede han “annonce-afdelingen” til en professionel annonceagent.Men også på indholdssiden udviklede Egmont.Han lavede et tillæg til bladet, som han kaldteDamernes bibliotek – et hæfte på 16 sider

– Århundredets største bladeventyr


med udlandets bedste romanlitteratur, somEgmont påpegede var “mange gange værdi forpengene sammenlignet med almindelig bog-pris”. Endnu inden 1901 var gået, havdeEgmont også introduceret en anden nyska-belse sammen med bladet.Abonnenternekunne vælge mellem fire kunstbilleder – repro-duktioner trykt i Egmonts nye kobbertrykkeri.Igen gjorde Egmont opmærksom på den storebesparelse i forhold til almindelig handel.

Med bladet havde Egmont også overtagetredaktør Mimi Carstensen, der var meget op-taget af tidens politiske og sociale spørgsmål.Det afspejlede sig bl.a. i mange kvindepolitiskeartikler – herunder om kvinders stemmeret(som vi først fik i 1915) og kvinders rolle påarbejdsmarkedet. På trods af sin størrelse spil-lede bladet på den måde en rolle i den offent-

lige debat, hvilket blev understreget, daDamernes Blad stod i spidsen for en soirésidst i 1901 til fordel for oprettelsen af et her-berg for hjemløse kvinder. Selveste kronprin-sen – senere Frederik den 8. – var til stede, ogblandt andre Betty Nansen underholdt. Det gavbladet megen positiv omtale og anerkendelse ide “rigtige kredse”.

Alt i alt førte de nye initiativer til, at Egmontkunne fejre nytår med en oplagsstigning på75%, fra 2.000 til 3.500.

Valborg Andersen

I begyndelsen af 1902 skiftede Egmontchefredaktør. Mimi Carstensen blev afløst af den 33-årige operasanger og skribentValborg Andersen. Her valgte Egmont igen

71EGMONT 125 ÅR

På side 69 har enkiosk foran Dom-kirken i Århus enflot udstilling afGutenberghus’ugeblade.

Disse to udgaver viser, hvordan manløste overgangen,da “Damernes blad”skiftede navn til “Hjemmet”.


helt rigtigt, for Valborg Andersen var en fan-tastisk kvinde – og ikke kun i “rollen” somchefredaktør, en stilling hun beholdt helt fremtil 1928.

Valborg Andersen blev født i et fattigt hjem påChristianshavn og blev plejebarn, inden hunsom 14-årig måtte klare sig selv. Hun lærtehusgerning på Bornholm, havde kontorarbejdei København og var sygeplejeelev på kom-munehospitalet, inden hun fik en uddannelsesom operasanger på det kongelige Teater.I 1896 var der bud fra Amerika efter en danskoperasanger, som ville rejse rundt og synge fordansk-amerikanerne.Valborg sprang straks til,og rejsen til Amerika blev en af hendes livsstørste oplevelser. Hjemme igen fik Valborgtilbudt rollen som den ene af drengene i De små landstrygere på teatret Casino.Hun sagde ja tak og spillede med stor succes85 aftener i træk!

Året efter meddelte Valborg pludselig, at hunstoppede karrieren på de skrå brædder af“private årsager”. Hun skulle være mor for an-den gang – og for anden gang uden for ægte-skab. Faderen til sønnen, der blev født i 1898,var journalisten Henrik Cavling, der måskeinspirerede hende til at gå journalistikkens vej.

Egmont læste Valborgs artikler i National-tidende og så muligheden i, med hende somredaktør for Damernes Blad, at nå ud til denbrede befolkning, hvor Mimi Carstensen trodssit store, sociale engagement holdt sig til definere kredse.

Valborg Andersen sagde ja tak til jobbet,selvom hun syntes, at Damernes Blad var enfrygtelig titel. Hun foreslog i stedet Hjemmet,og sådan blev det, men først et par år senere.I samtalerne med Egmont drøftede de bladetsfremtidige indhold. Det var mest Valborg, derførte ordet, men Egmont samtykkede. Hanstolede på hende og gav hende vide rammer.

Da det første blad med Valborg Andersen somredaktør kom på gaden søndag den 2. marts1902, skrev Valborg, at dansk presse savnede etblad, der især henvendte sig til kvinden, dervar “dronning i sit eget hjem”. Opgaven, skrevhun, bliver at skabe et blad, der er midt imel-lem “den krasse kvinde” – emancipations-pressen – og “den vamle chokoladepresse”.

Valborg arbejdede i begyndelsen hjemme ikvistlejligheden på Holmens Kanal – og ofte tilkl. 3 om natten, hvor hun selv sad og læste

72 EGMONT 125 ÅR


korrektur på alle bladets artikler. Lønnen var100 kr. om måneden, men så skulle hun ogsåselv betale telefon og aviser.

I juli havde Valborg øget oplaget til 4.000, ogkun et halvt år senere var det helt oppe på8.000. Den nye redaktør havde blandt andetfornyet bladet med gode artikler om menne-skeskæbner, men også med rubrikker for hånd-arbejde og madlavning. Blandt skribenternevar Kristine Marie Jensen, bedre kendt somFrk. Jensen, der leverede en ugentlig “Spise-seddel for 6 Personer”.

Valborg Andersen og Egmont så også en mis-sion i at vedlægge reproduktioner med bladet,da det gav almindelige danskere mulighed forat få kunst på væggen. Den samme målsætning– at tjene til at højne den gode smag i hjem-mene – havde bladet også med de håndarbejds-tegninger, der fulgte med bladet flere gangehvert kvartal. Og fra nytåret 1903 kom bladetmed en virkelig nyskabelse – tilskårne snitmøn-stre til børne- og dametøj.

Den 20. december 1903 lovede Valborg Ander-sen sine læsere en “kæmpeudvidelse” i det nyeår – herunder med lige så meget stof som toandre ugeblade tilsammen. Hvad hun ikke for-talte sine læsere var, at bladet kom i et helt nytlayout – og med et nyt navn: Hjemmet.

Hjemmets første nummer

Hjemmet kom på gaden første gang den 3. januar 1904.Valborg Andersen skrev:

Det er et navn med klang i. Et navn, hvorider ligger et ansvar og store løfter. Der skalvære alvor i vort arbejde; vort ledende prin-cip skal være kamp for det gode, det skønneog det humane, det som stræber opad tilgavn for hjemmet og samfundet.

Stilen var en videreudvikling af det, der skete i1903 – mere underholdende stof, men ikke påbekostning af de mere socialt prægede artikler,som var blevet en mærkevare for ValborgAndersen. I det nye Hjemmet var rubrikkerneudvidet. Foruden Mad, børnepleje og skræd-dersyning kom nu også Huslægen, som blevredigeret af en læge, og Opdragelse i hjemmet,redigeret af skoleinspektør Sophus Bagger.Oveni fik læserne flere snitmønstre og flerehåndarbejdstegninger.

Egmont havde besluttet sig for at holde bladet, der stadig var i sort-hvid, på prisen 10 øre på trods af den store udvidelse.Og strategien lykkedes helt igennem.Allerede fra det første nummer steg oplaget til det dobbelte: 24.000.

73EGMONT 125 ÅR

Frk. Jensen leverede hver uge opskrifter til det nye blad.


Egmont arbejdede sideløbende med Valborgsstore redaktionelle indsats på salgs- og reklame-siden. I begyndelsen af 1904 arrangerede hanen stor læserkonkurrence med gevinster for1.200 kr. Præmierne var sølvtøj, kunstgenstan-de, en “Hamlet-cykel” og en “Singer-symaskine”.Egmont lejede et udstillingsvindue på Vim-melskaftet (Strøget), hvor alle kunne se de finepræmier. For at være med i konkurrencen skulleman både være abonnent og skaffe en ny.

I foråret 1906 indgik Egmont en aftale medskuespilleren Oskar Nielsen, der rejste land ogrige rundt for at underholde og holde fore-drag. Oskar Nielsen skulle indflette en reklamefor Hjemmet i disse foredrag – og som hono-rar for det fik han hver gang 1 krone. Egmontbad Nielsen rapportere en gang om ugen, hvorog til hvem han indflettede denne reklame.

Endnu et initiativ fra Egmont, men Egmonthavde andre dele af sin efterhånden stærkt

voksende trykkerivirksomhed, der skulle pas-ses, og derfor ansatte han i 1908 den norskeforretningsmand Ole Sundø som forretnings-fører for Hjemmet. Egmont kendte Ole Sundødels som forlægger for Bog- og KunstforlagetNorden og dels som redaktør for ugebladetLand og Folk, som Egmont samtidig overtog.

Egmont havde nu ikke tænkt sig at fortsætteudgivelsen af Land og Folk. Han smeltede deti stedet sammen med Hjemmet på den måde,at bladets abonnenter fik to udgaver afHjemmet med Land og Folks forside, indenbladet blev helt opslugt af Hjemmet. I densidste udgave af Land og Folk indrykkedeEgmont en stor annonce, hvor han fortalte omalle Hjemmets fortræffeligheder, og operatio-nen lykkedes. Land og Folks abonnenter bedpå, Hjemmets oplag steg, og ved udgangen af1911 var det tæt på 100.000 – helt enestående.

Sundø og Norden

Ole Sundø var flyttet fra Norge til København i1899 og blev annoncesælger på IllustreretFamilieblad, inden han selv kastede sig ud iprojektet med Land og Folk og forlaget.At det ikke var nogen økonomisk succes forSundø, spillede en mindre rolle for Egmont.Dels havde han selv kæmpet med sværeøkonomiske betingelser, dels så han i Sundønogle åbenbare kvaliteter, som han kunnebruge – ikke alene som en driftig bladmand,men også til at gennemføre Hjemmets norske“invasion”.

74EGMONT 125 ÅR

Valborg Andersen fik Bjørnstjerne Bjørnson til atskrive om det tiltagende drikkeri.


Hjemmet udkom i Norge i den danske udgaveallerede i 1905 i ca. 1.300 eksemplarer – langtde fleste i Kristiania, som Oslo hed på det tids-punkt. Det danske og norske sprog var megetens, så der var egentligt ingen sprogproblemer,men de norske bladudgivere var selvfølgeligikke glade for konkurrencen fra Danmark – ogde kunne i markedsføringen bruge det argu-ment, at Hjemmet ikke var rigtigt norsk. Mendet blev det i 1911, da Ole Sundø oprettedeA/S Hjemmet i Kristiania, og Hjemmet fik sinegen norske udgave.

Som i Danmark var den første chef en kvinde– Signe Dannevig, hvilket langt fra var alminde-ligt på den tid – 1911 var også det år, hvor denførste kvinde fik plads i Stortinget. SigneDannevig blev dog ikke på posten ret længe,men blev afløst af endnu en kvinde – HildurBull Michelsen, der til gengæld var chef forHjemmet i hele 35 år. Det gik glimrende – og ibedste Egmont-ånd donerede hun store dele afdet stærkt stigende overskud til kulturelle ogsociale formål. Hildur Bull Michelsen gik ogsåind i forlagsbranchen og begyndte at udgivebøger – den første var Damernes Håndbogi 1918.

Allerede med den danske udgave var Hjemmeti Norge nået over 25.000 i oplag, men medden norske udgave blev tallet mere end for-doblet – og i det hele taget blev det enkæmpesucces. I 1914 var oplaget 70.000, ogA/S Hjemmet blev brohoved for Egmonts ind-tog i Norge.

75EGMONT 125 ÅR

Bladhovedet fra det første nummer af “Hjemmet” med Valborg Andersen som redaktør.

Den første udgave af “Hjemmet” i Norge.


Opmuntret af succesen i Norge kom turen i1921 til Sverige, hvor Sundø startede HemmetsJournal AB, og udgav Hjemmet på svensk.Også der blev – og er – bladet en stor succes.

Sundø var også aktiv på hjemmefronten ogstartede i 1912 Skandinavisk Reklamebureau,der senere blev til Gutenberghus Reklame-bureau, og han var pioner på reklameområdet.Og selvom Sundø var Egmont H. Petersensmand, fortsatte hans karriere efter Egmontsdød. I 1920 blev han således udnævnt tildirektør for reklame- og bladvirksomhederne.En stilling, som Sundø havde helt frem til1947, hvor Dan Folke blev ny bladdirektør.

I 1924 oprettede Hjemmet en salgsorganisa-tion, som bestod af børn, der skulle sælgebladet i landdistrikterne:“Hjemmets ungerepræsentanter”, der blev en stor succes.Den bestod i mere end 50 år og talte på et

tidspunkt 1.800 drenge og piger – senereunder navnet “Gutenberghus Landagenter”,der i de bedste dage stod for 10% af Hjemmetssalg. De cyklede eller gik fra hus til hus – ogblev med tiden også sælgere af Gutenberghus’andre blade.

Valborg Andersen og Ole Sundø kørte parløbomkring Hjemmet i mange år. De store oplags-tal blev suppleret med anerkendelse i bådejournalistiske og kulturelle kredse, men sam-arbejdet mellem chefredaktør og direktør varefter de mange år efterhånden lidt “slidt” – ogdet sluttede med udgangen af 1927, da ValborgAndersen stoppede.

76EGMONT 125 ÅR

Egmonts satsning med “Hjemmet” lykkedes fuldt ud.Omkring 1911 var oplaget steget til 100.000, oglandsbybudet havde nok at se til.

“Hjemmets ungerepræsentanter”bestod i mere end50 år og talte på ettidspunkt mere end1.800 drenge ogpiger.


Roger Nielsen

Ole Sundø ansatte Valborg Andersens efter-følger.Valget faldt på Roger Nielsen, der tre år tidligere var vendt hjem fra USA, hvor hanførst var redaktør for emigrantbladet DenDanske Pioneer (et ganske stort blad på dettidspunkt – med 20-30.000 abonnenter) og si-den presseattaché ved det danske gesandtskabi New York. Roger Nielsen var så velanskreveten journalist i de etablerede dagbladskredse, atmange undrede sig over, hvad han ville på “etugeblad som Hjemmet”. Men Roger Nielsenhavde svaret: Det er ikke bladets art, det kom-mer an på. Det er, hvad der står i det!

Roger Nielsen hyrede en række meget dygtigeforfattere og skribenter – blandt andre Johan-nes V. Jensen, der i øvrigt blev hans gode ven,samt Hans Kirk og Hartvig Frisch. Han gavHjemmet en profil som et ugeblad med en højlitterær og kulturhistorisk kvalitet, men udenat forsømme de stofområder, som havde gjortHjemmet så populært. Roger Nielsen gjordedet bare endnu mere populært. Da han trådtetilbage i 1946, var oplaget omkring 368.000,og det var klart det største ugeblad – og RogerNielsen selv mistede ingenlunde respekt i jour-nalistkredse – eftersom han senere blev for-mand for dagbladet Informations bestyrelse.

Roger Nielsen styrede også Hjemmet gennemde svære krigsår, hvor bladet ganske vist måttegå ned i sidetal på grund af papirratione-ringen, men alligevel klarede sig flot.Til trodsfor at Hjemmet med 44 sider kostede 35 øre i

1940 og med kun 24 sider dårligere papirkostede 40 øre i 1945, holdt læserne fast.Hjemmet var et lyspunkt i en mørk tid, hvorder heller ikke var den store konkurrence omforbrugsgoderne – hverken med hensyn tildagligvarer eller luksusvarer.

Hjemmet var altså en succes – også i 1945,men Roger Nielsen var langt fra tilfreds medsit blad. Bortset fra omslaget, som var flot,syntes han, at bladet havde fået et antikveretudseende, og han var træt af, at der var dead-line fem uger, før bladet udkom. Hjemmet varefter hans mening kommet bagud rent teknisk.Samtidig var det tydeligt, at forholdet mellemDan Folke og Roger Nielsen ikke var optimalt.

77EGMONT 125 ÅR

Roger Nielsen tegnet afHans Bendix i 1958.


Og da det gik op for Roger Nielsen, at DanFolke i 1946 agtede at starte et helt nyt blad –Alt for damerne – blev det for meget for ham.Han tog et opgør med direktion og bestyrelse– og tabte.Trods den dramatiske slutning, somhan selv senere kaldte “lidt private skær-mydsler inden for Gutenberghus’ vægge”, varhans eftermæle – fortjent – flot.

Hjælp til trængte nordmænd

I Norge gik det ikke så godt under krigen.Vareknapheden var større end i Danmark – ogogså medierne var stærkt generet af besættel-sesmagten, som mere eller mindre skjult infil-trerede nazister eller norske sympatisører påredaktionerne, herunder også på Hjemmet.Det lykkedes det meste af tiden at bevareHjemmet som et norsk blad, selvom tyskernefik anbragt en propagandahistorie i ny og næ.Det var dog tæt på at gå galt, da en roman iHjemmet havde en tysker i den store skurke-rolle.Tyskerne indfandt sig på Hjemmetsredaktion og gjorde højlydt opmærksom på, atde havde læst romanen. Senere blev den

ansvarlige indkaldt til et “møde” med tyskerne,men han valgte klogeligt at gå under jorden.

Det lykkedes også Hjemmet at forpurre et tyskforsøg på at beslaglægge Hjemmets trykkeri tilat trykke det tyske propagandatidsskriftSignal. Da tyskerne skulle inspicere trykkeriet,fungerede de ellers så fejlfri maskiner ikke.En lille sejr til de ansatte, som midt i den sejebesættelsestid med mangel på fødevarer fiklidt opmuntring fra Gutenberghus i Danmark.Her fik Ole Sundø nemlig via den dansk-norske venskabsforening organiseret “mad-pakker” til medarbejderne.

Krigen og knapheden på snart sagt alle varerbetød også, at der ikke var mange, der havdelyst til at annoncere – og annonceindtægternefald drastisk, hvilket gav Hjemmet alvorligeøkonomiske problemer. Det lykkedes imidler-tid at holde de fleste ansatte på fuld tid,selvom der ikke altid var arbejde nok til dem.Men for netop at kunne beskæftige flere og ihåb om ekstra indtægter startede Hjemmet etnyt blad, som trods papirmanglen kom på

78EGMONT 125 ÅR

Skiftende tegnere leverede illustrationer til “Hjemmets” forsider. Her et udvalg fra 40’erne og 50’erne.


gaden under krigen. Bladet hed Bragd oghandlede om succeser på de fleste af livetsområder. Bladet blev en succes under ledelseaf den tidligere norske OL-bronzevinder Jør-gen Juve, men alligevel blev Hjemmet tvungettil at lukke det igen efter 20 numre, da “hir-den” – norske nazisympatisører – begyndte atdistribuere Bragd, som om det var deres blad.

Efterkrigstiden

Da tyskerne endelig overgav sig i 1945, gik BullMichelsen og Ole Sundø rundt til de ansatte oggav dem hver 1.000 kr., hvad der svarede til 2-3måneders løn, som tak for indsatsen under deekstremt vanskelige forhold. Medarbejdernehavde i mange tilfælde måttet bidrage ud overdet sædvanlige for at få Hjemmet på gaden. Nuvar tyskerne væk og dermed også den tyskecensur. Journalisterne kunne atter skrive frit,men der kom til at gå mange år, før produktio-nen igen var normal – ikke mindst på grund afden fortsatte mangel på papir. Der blev indførtrationering på papiret, og det begrænsede i enårrække sidetallet og dermed naturligvis ogsåindholdet. Bedre for de norske læsere blev detikke af, at de danske ejere havde bestemt, at 60pct. af stoffet skulle være fælles i de to landesudgaver af Hjemmet – hvilket i realiteten be-tød, at meget store dele af bladet var skrevet pådansk og med historier, der tog udgangspunkt iDanmark. Den manglende service over for denorske læsere forblev heller ikke ustraffet, idetNorsk Ukeblad, der havde ligget helt stilleunder krigen (tyskerne lukkede bladet efter enforsidetegning af Hitler med en Quisling som

marionetdukke), kom stærkt tilbage og over-halede Hjemmet i oplagstal. Samtidigt skruedeAller op for indsatsen i Norge, og det gjordeHjemmets problemer endnu større.

Ligesom i Danmark fik Dan Folke sat gang iforretningen i Norge efter krigen. Han fik ret-tighederne til udgivelsen af Det Bedste og ikkemindst til Donald Duck & Co. I modsætningtil i Danmark og Sverige valgte man i Norge atbeholde det amerikanske navn for at ride medpå den store pro-amerikanske bølge, der varefter 2. verdenskrig. Donald Duck udkom før-ste gang i 1948 med Guldbrand Øverbye somredaktør. Senere overtog han også direktør-stolen i Hjemmet, da Hildur Bull Michelsendøde i 1953.

Det Bedste og Donald Duck kompenseredefor nogle svære år for Hjemmet, der var nedepå et oplag på 100.000. I 1953 forsøgte DanFolke at lancere Alt for damerne i Norge. Detvar gået fantastisk i Danmark, og det gik egent-ligt også fint i Norge, men det endte alligevelmed, at bladet blev slået sammen medHjemmet, der på det tidspunkt havde haftunderskud i 13 år. Sammenlægningen blev ensucces. En meget stor del af Alt for damerneslæsere fulgte med og gav ny luft til Hjemmet.Det blev starten på nogle gode år, der kulmine-rede i 1960 med en omsætning på næsten 10 mio. kr. Men så gik det atter ned ad bakke.Oplaget faldt, annoncepriserne ligeså, og nublev det seriøst overvejet at lukke Hjemmet iNorge og alene satse på Disney.Det skete heldigvis ikke.

79EGMONT 125 ÅR


Leiv Fure var kommet til som ny administre-rende direktør i 1964 efter en række år somsouschef for Øverbye, og det skulle blive ham,der fik genrejst Hjemmet. Konceptet blevstrammet op efter omfattende læserunder-søgelser, og der blev lavet helt ny strategi formarkedsføring og annoncesalg. Endelig stegoplaget igen.

Og det blev ved. Hjemmet overhalede alle destore konkurrenter: I 1975 blev Aller indhen-tet, og i 1977 gik Hjemmet forbi Norsk Uke-blad og blev igen det største ugeblad ikkealene i Norge, men i hele Skandinavien.

I 1981 satte Hjemmet nordisk rekord med etgennemsnit på 386.000 i ugentligt oplag. Re-korden blev senere slået – af Hjemmet selv, daman i påsken 1986 trykte 543.000 eksem-plarer. Og i 2003 er Hjemmet stadig det

førende familieugeblad i Norge med et oplagpå ca. 240.000.

I Danmark blev det en af Roger Nielsens folk,der satte sig i chefredaktørstolen i 1946 – hansmedredaktør Arne Melgaard. Men i modsæt-ning til Valborg Andersen og Roger Nielsen varhan ikke forandringernes mand. Hans forbil-lede var netop Roger Nielsen – og da han blevinterviewet til personalebladet ved sin tiltræ-den og spurgt, om han havde planlagt foran-dringer i Hjemmets linie, sagde han: Nej, ihvert fald ikke foreløbig. Den er fastlagt påbedste måde af Roger Nielsen, hvad bladetsoplag jo tydeligt viser.

Melgaards periode var ikke så nem som for-gængernes. Rekordoplaget fra 1946 på over360.000 kunne han ikke holde, men det varførst i begyndelsen af 60’erne, at det for alvorgik ned ad bakke, og i den periode var detikke kun Hjemmet, der havde det svært.Arne Melgaard stoppede som chefredaktør i1967, men fortsatte som rådgiver for direktio-nen, indtil han døde i 1968.

De urolige år

I Hjemmets første 63 år – indtil 1967 – havdeder kun været tre redaktører, og det havdeselvfølgelig givet stor stabilitet i Hjemmetsrækker. Men det var slut nu. I de følgende 13 år fik bladet nemlig hele fem forskelligechefer. Fra 1960 til 1967 faldt oplaget medover 60.000 eksemplarer til et ugentligt salgpå 260.000. Ganske vist var det også gået til-bage for Familie Journalen, men ikke så

80EGMONT 125 ÅR

Også artikler om fremmede lande var populært læsestof.


81EGMONT 125 ÅR

meget, og konkurrenten fra Aller “førte” numed næsten 80.000.

I det hele taget købte danskerne ikke såmange ugeblade som tidligere. Det skyldtesstigende konkurrence fra radio og TV, menogså at danskerne i løbet af 60’erne blev mereveluddannede og tjente flere penge – og der-med flyttede sig fra ugebladenes typiske mål-gruppe, som var “den jævne dansker”.I Gutenberghus mente man derfor, at tiden varinde til at prøve noget helt nyt. Og under stormediebevågenhed blev redaktøren af Søndags-Politiken, den 40-årige Paul Hammerich, ansatsom ny chefredaktør på Hjemmet. Paul Ham-merich kendte meget lidt til ugebladsmarkedetog markerede tydeligt en helt ny stil, da han

dagen før sin tiltrædelse gav et stort interviewtil Information:

Jeg har fået frie hænder og laver ikke migselv om. Den linie, jeg har kørt på Søndags-Politiken, vil jeg gerne køre videre på Hjem-met. Ugeblade kan udmærket være menings-dannende.

Paul Hammerich ville have folk som Leif Pan-duro, Klaus Rifbjerg og Benny Andersen til atskrive i Hjemmet. Og det lykkedes for ham.Dels var kulturelitens snobberi ham inderligtimod, dels havde han set, at der var opbryd-ninger hos datidens fine forfattere. Rifbjergskrev en musical, og Panduro en TV-krimi. Såhvorfor ikke også skrive i ugebladene?

Gutenberghus’ blade blev flot eksponeret i kioskerne –her på Hovedbanegården I København.

Mange smukkekvinder har prydet“Hjemmets” forsidergennem årene.


Paul Hammerich begyndte på Hjemmet iseptember 1967, men skulle først tiltræde somchefredaktør den 1. marts 1968. Det gjordehan – og det kunne ses. Han fik lavet et megetflot blad. Ny layout med store, hvide fladermellem teksten. De naturalistiske tegnere blevafløst af den moderne kunst, og i bladet skrevfolk som Rifbjerg,Anders Bodelsen og LiseNørgaard. Men oplaget faldt. Den traditionellemålgruppe var ikke interesseret i den nye,modernistiske og litterære linie – og de, dertraditionelt gerne ville læse Klaus Rifbjerg,købte ikke Hjemmet, mens der var stor inter-esse for en række artikler med Helle VirknerKrags erindringer. Så da Palle Fogtdal i sen-sommeren 1969 tilbød Paul Hammerich atstarte det nye blad NB, slog han til. Han sagde derfor op og forlod Hjemmet den 15.oktober.

I bestræbelserne på at finde Hammerichs af-løser inviterede Gutenberghus’ bladdirektør,Peter Hammertoft,Victor Andreasen, tidligerechefredaktør på Ekstra Bladet, til et møde, derblev holdt i dybeste hemmelighed på Guten-berghus Reklamebureau.

Hammertoft var virkelig i bekneb for at findeden ny chefredaktør, og det udnyttede VictorAndreasen til både at få en betragtelig lønfor-højelse og ét års uopsigelighed, hvilket senereskulle vise sig at være ret heldigt for ham. Hanfik – eller rettere – tog altså jobbet, og det blevindledningen til, hvad Victor Andreasen senerekaldte en fadæse og en dumhed fra hans side.Peter Hammertoft ville sikkert sige det samme.

På en af sine første dage på Hjemmet under-skrev Victor Andreasen en halv snes opsigelser– af bl.a. Klaus Rifbjerg, Knud Poulsen ogAnders Bodelsen. For som han sagde: De hørermere hjemme i et ugeblad, der henvender sigtil det snævrere, københavnske, akademiskesmåburgøjseri i Hellerup og omegn og ikke iet landsdækkende ugeblad som Hjemmet.Samtidigt var der det problem, at de norske ogsvenske udgaver af Hjemmet ikke syntes omde kendte danskeres litterære artikler. Deresnavne havde ikke den samme effekt i nabo-landene, og alt i alt endte det med, at VictorAndreasen skrottede indkøbt stof for en kvartmio. kr. – uden at spørge nogen.

Opsigelserne af de kendte forfattere, som varblevet ansat af Paul Hammerich, gav naturligvisstor presseomtale, men den var Victor Andrea-sen kun glad for. Det var jo reklame for bladet.Også selvom man kunne læse i bl.a. B.T., at denny chefredaktør ikke havde orienteret sit per-sonale, så Rifbjerg selv måtte fortælle om sinfyring til den kontordame, der rykkede for stoftil næste nummer.

Tiåret med Hammerich,Victor Andreasen ogderes efterfølgere var en turbulent tid – ikkekun på grund af de store personligheder, menogså fordi der var et reelt kultursammenstødmellem de nye chefer og medarbejderne medjournalistisk baggrund og det dengang mereregelrette og funktionærprægede Gutenberg-hus. Hammerich måtte flere gange afvise kravfra husets ledelse om, at journalisterne skullemøde kl. 8.30 om morgenen. Journalister har

82EGMONT 125 ÅR


flekstid og skal ikke bruge tid på at sidde påderes plads, sagde han. Og både Hammerich,Andreasen og Lise Nørgaard, som Andreasengjorde til medredaktør, gjorde oprør, da de så,at lys og varme blev slukket kl. fem om efter-middagen, og vinduespudserne og rengørings-personalet rykkede ind midt i, hvad journa-listerne betragtede som værende arbejdstiden.

En af de sidste dage i juni 1970 gad VictorAndreasen ikke mere. Han havde et ståendetilbud om at komme tilbage til BerlingskeTidende, og det benyttede han sig af.Opsigelsen var lige så utraditionel som stortset alt andet,Victor Andreasen foretog sig.Med hans egne ord “en uforskammethed”.Han skrev et brev til samtlige medarbejdere og meddelte, at han stoppede – og så fikHammertoft og den administrerende direktør,Arne Byskov, en kopi.Victor Andreasen vistesig ikke mere i Vognmagergade. Han togdirekte på en selvbestaltet, lang sommerferie.Ni stormfulde måneder var slut – og Guten-berghus-ledelsen åndede lettet op.

Afløseren blev hentet internt. Det blev MogensFønss, der siden 1969 havde været redaktions-chef på bladet. Han var uddannet på kunst-akademiet som maler og grafiker og var kom-met ind på journalistikkens vej via en rækkeillustrationer til bl.a. Politiken, men havdesenere også været korrespondent i London forbl.a. Information og Kristeligt Dagblad.

Mogens Fønss var det sikre kort. Han skulleforsøge at samle trådene på Hjemmet efter et

83EGMONT 125 ÅR

Typisk illustration til en af novellerne i “Hjemmet”.


par turbulente år, og det gjorde han. Oplagetsteg fra 200.000 i 1970 til 215.000 i 1973,inden det faldt igen til 182.000 i 1975.I mellemtiden var der kommet ny bladdirektøri Gutenberghus – en af dansk presses ungeløver, Erik Rasmussen, der havde haft succesmed at modernisere dagbladet Børsen. Hangjorde i 1975 Fønss til leder af en ny fik-tionsafdeling, og så skulle Hjemmet igen haveny redaktør.

Medarbejderne med tillidsmanden Inge Ham-merich i spidsen pressede på for, at det skulleblive Lise Nørgaard. Hun fik tilbuddet og sagdeja, hvad hun selv i sine erindringer har beteg-net som “et af mit livs dumheder”. Lise Nør-gaard var en fremragende journalist og vargodt i gang med at skrive til TV og radio vedsiden af de faste rubrikker i Hjemmet – enugentlig kommentar og en brevkasse, som huni øvrigt fortsatte med i cheftiden, idet under-søgelser havde vist, at de var de mest læste.

Men Lise Nørgaards chefperiode blev ikkelykkelig. I sine erindringer De sendte en damehar Lise Nørgaard fortalt, hvordan hun på dettetidspunkt af sit liv, da hun mere end nogen-sinde havde lyst til bare at skrive, pludseligskulle bruge masser af tid på nogle medarbej-dere, der ikke passede deres arbejde. Lise Nør-gaard selv satte en ære i at skrive mere enddet, hun var kontraktligt forpligtet til – som enanerkendelse af, at Gutenberghus gav hendelov til sideløbende at arbejde med radio- og TV-manuskripter. Hun skrev blandt andet de førsteseks afsnit af Matador i den periode.

I modsætning til sin forgænger følte LiseNørgaard sig godt behandlet af Gutenberghus,men hun fandt husets regelsæt og omgangstonelige så oldnordisk som Hammerich og Andrea-sen gjorde – og hun kæmpede for at få det lavetom på sin helt egen måde og med større held.Hun fik bl.a. ligestillet kvindernes pensionsaldermed mændenes. Dengang var den i Gutenberg-hus henholdsvis 62 og 67 år, men Lise Nør-gaards protester kom i første omgang kun jour-nalisterne til gode, indtil et EF-direktiv fire år se-nere ligestillede de kvindelige funktionærer.

Da Hammerich ansatte Lise Nørgaard, var detpå særligt gode vilkår, og derfor var hun ogsåberettiget til en parkeringsplads i kælderen – iøvrigt som den første kvinde i huset. Det fiken bogholders mavesår til at bryde op. Hanhavde ventet at få pladsen, så han ikke længereskulle ud i regnen for at hente bilen, og nublev han overhalet af en kvindelig journalist!Han sygemeldte sig på ubestemt tid. Personale-chefen gik til Paul Hammerich, og Hammerichgik til Lise Nørgaard, der forbarmede sig oggav afkald på parkeringspladsen.

Det tog Lise Nørgaard – med hendes egne ord– halvandet år at erkende sin afmagt. Hun badom at blive flyttet tilbage som almindelig,skrivende medarbejder. Det blev til i alt 12 årpå Hjemmet. Det var både den værste og den mest underholdende tid i mit liv, sigerLise Nørgaard i dag.

Hun blev afløst som chefredaktør af IngeHammerich den 1. oktober 1977. Hun fik den

84EGMONT 125 ÅR


utaknemmelige opgave at få styr på Hjemmetstropper efter endnu en turbulent periode, mendet gik ikke, og hendes chefperiode sluttedemed udgangen af 1979.

Men så – som Lise Nørgaard skriver i sine erin-dringer – anskaffede Gutenberghus-ledelsenomsider den kost, der var i stand til at fejerent i lokalerne.

Ro i lejren

Det var Kaj Dorph-Petersen, der i mange århavde stået i spidsen for Alt for damerne, somnu vendte tilbage til Gutenberghus. Kaj Dorph-Petersen skulle samtidig sammenlægge Hjem-met og Dansk Familieblad, som Gutenberg-hus havde købt sammen med Flittige Hænder(i dag Hendes Verden) i 1963.

Sammen med reklamemanden Jens Veino, dersenere blev kendt som direktør i rejsebran-chen, gik Kaj Dorph-Petersen i gang med atgenrejse Hjemmet.

De definerede den typiske læser som enkvinde på 35-40 år, der boede i hovedstadeneller i en af de større provinsbyer (landom-råderne overlod man til Familie Journalen) ogomlagde artikelstoffet, så der kun blev fortaltom gode skæbner. Historierne skulle ende lyk-

keligt. Konceptet var som Kaj Dorph-Petersensiger det:“En stor, glad fanfare”.

Det blev ført ud i livet med nr. 17 fra april1980 under titlen Stor Hjemmet, og det bleven formidabel succes. Ikke alene fik Hjemmetalle Dansk Familieblads læsere, men oplagetblev endnu større.Allerede fra første nummervar det på 272.000 – mere end en fordobling.De kommende uger var nogle af de mestspændende i Hjemmets historie.Ville oplagetholde eller var den genvundne succes kun en døgnflue?

Oplaget stabiliserede sig på ca. 240.000, og idet hele taget blev Dorph-Petersens periodeen god periode for Hjemmet. Bladet blevflottere og større – og journalister og andreskribenter blev løbende holdt til ilden afchefredaktørens sang om målgruppen.

Dels fremstillede han et billede af den typiskelæser, som medarbejderne skulle have på deresbord; dels indførte han en særlig straf, nårnogen trådte ved siden af: Jeg arrangerede enlæserrejse til London og som tak fik jeg enrædsel af en lampe. Den gjorde jeg til en“vandrepokal”. Hver gang en medarbejderskrev en artikel, der var uden for mål-gruppen, fik de lampen anbragt på deresskrivebord i 14 dage. Og det hjalp.

85EGMONT 125 ÅR


I dag

Ugebladet Hjemmet ligner i dag sig selv. Forsom chefredaktør Bjarne Ravnsted udtrykkerdet:

Hjemmet er jo ikke en trendsetter.Vi flytteros sammen med læserne, og de vil ikke havede store forandringer i deres blad, selvom vinaturligvis følger de nye signaler og i daghar mere om slankekure og mere af detpopulære spirituelle stof. Og selvom Hjemmethar tabt oplag på grund af den hårdekonkurrence ikke mindst fra de mange tv-stationer, så er vores blad stadig en glim-rende forretning. 2002 var faktisk et af debedste år økonomisk for os nogensinde.

Bladet holder til i det store nye hus på 4.200kvadratmeter på Hellerupvej nord for Køben-havn, hvor Egmont Magasiner flyttede til fraVognmagergade i 1995.

Og produktet Hjemmet er en nordisk kæmpe-succes. Samler man oplagstallene fra Danmark,Norge og Sverige, sælger Hjemmet hver ugeomkring 700.000 eksemplarer.

ALT for damerne– en dejlig dame bliver født

Den 15. oktober 1946 handler overskrifterne iavisen om 11 naziledere med Göring ogRibbentrop i spidsen, der vil blive hængt iNürnberg inden for det næste døgn, om valgeti Sydslesvig og rationering på kul. I Korsør ind-ledes retssagen mod en 23-årig kvinde, der erbyens mest forhadte, fordi hun var stikkerunder krigen. Også hun kræves idømt døds-straf. Danmark er med andre ord stadig prægetaf krigen.

På grund af fortsat mangel og rationering påmange varer er dagliglivet langt fra normalt,selvom det snart er halvandet år siden, at Dan-mark blev befriet, og danskernes tålmodigheder ved at slippe op. En mand har endda begåetet mord for at skaffe sig cigaretter. Men på side3 i dagens avis er der et lyspunkt: En annonce,der fortæller om et nyt blad, der kommer pågaden første gang. Bladet hedder Alt fordamerne og kan bl.a. lokke med en roman omden moderne kvindes problemer, madopskrif-ter med farvebilleder, gode råd om boligindret-

86EGMONT 125 ÅR

Lise Nørgaard var en af “Hjemmets” dygtigejournalister og blev senere chefredaktør.


ning,“fikse modetegninger af egne modellermed praktiske snitmønstre” og fru Ninis brev-kasse om “livskunst og etikette”.

I Gutenberghus i København blev den 15.oktober fulgt med særlig spænding. Udgivelsenaf Alt for damerne var en stor satsning forhuset og for bladdirektør Dan Folke, der næ-sten egenrådigt havde besluttet, at det ny bladskulle på gaden. Der var papirrationering, såalene derfor var beslutningen om at udgive etnyt blad næsten en provokation. Sådan opfat-tede nogle af konkurrenterne det i hvert fald.Også inden for huset var der skepsis.

Ved middagstid indløb der deprimerenderapporter fra salgschefen, Erik Boesen, der vartaget til Ålborg for at følge salgets gang“direkte”. Der var kun solgt ganske få blade, ogkioskejerne troede ikke på ideen. Nervøsitetensteg. Men så kom Aalborg Stiftstidende pågaden med den store annonce om det nye blad– og så rykkede de nordjyske kvinder ud.Inden dagen var omme, var alle eksemplarersolgt, og sådan var det over hele landet.Alle75.000 eksemplarer af Alt for damernes førstenummer til 40 øre pr. stk. blev revet væk, ogder blev selvfølgelig jublet i Gutenberghus.

Også i de følgende uger gik det strålende medsalget, men alligevel blev det en meget besvær-lig periode for det nye blad. Papirrationeringenfortsatte, og Gutenberghus måtte skaffe papirfra nummer til nummer. En enkelt uge i vinte-ren 1946-47 var det ved at gå helt galt, da enladning papir fra Dalum Papirfabrik strandede

på Fyn, fordi isvinteren havde lukket Store-bælt. Erik Boesen tog af sted i firmaflyet oglandede lige uden for fabrikken, hvor papiretblev omlastet fra godsvogne til lastbiler ogkørt til Århus, hvorfra det stadig var muligt atbryde isen til Kalundborg. Alt for damernekom på gaden til tiden denne gang. Men papir-problemerne fortsatte, så bladet i en periodekun udkom hver 14. dag, og da det igen blevugeblad, var det kun på 24 sider – 12 sidermindre end det første nummer.

Gutenberghusfolkene klarede papirproble-merne og besejrede isvinteren, men mod typo-graferne kunne de ikke stille noget op. I marts1947 brød en fire måneder lang typograf-strejke ud – en katastrofe for et kun halvt årgammelt blad. De fire måneder var som enevighed for os – en ubehagelig og usikkerventetid, men heldigvis viste det sig, atlæserne havde ventet lige så utålmodigt somvi på, at bladet skulle udkomme igen, fortaltedaværende chefredaktør Willy Jacobsen senere.

87EGMONT 125 ÅR


Det første nummer efter strejken havde dennye dronning Ingrid på forsiden, og det varmed til at give bladet et flot “comeback”.

Først i 1949 var der igen papir nok i Danmark– og først da kunne Alt for damerne for alvorudvide bladet og trykke større oplag – selvomden store læserinteresse havde berettiget tildet allerede fra starten. Det gav straks resultati form af stigende salg, og ved årsskiftet 1949-50 var oplaget tæt på 200.000.

Willy Jacobsen var med i bladprojektet helt frastarten og blev chefredaktør efter nogle måne-der.Ved 25-års jubilæet i 1971 fortalte han:Vort sigte med Alt for damerne var at lave etblad, der foruden underholdning og alt detpraktiske stof med opskrifter på mad,

strikning og håndarbejde også havde op-lysende artikler om alle spørgsmål i tiden.Ikke blot film og teater, men også om socialeforhold, politik, lægevidenskab, undervisningog så videre. Det var nyt i et dameblad den-gang.Vi var meget spændte. Havde vi fundetfrem til den rette blanding af indholdet ogramt den rette tone? Men det havde vi. Selv-følgelig var vore læsere ligeså interesseret igode og velskrevne artikler som i opskrifterpå sparkedragter.

Alt for damerne skrev også danmarkshistorie,da det som det første blad indførte ny retskriv-ning med små begyndelsesbogstaver i navne-ord. I kommentaren i det første blad hed det:Vi har ikke fundet nogen grund til i et nytblad at hænge fast i en germansk skik medstore bogstaver.

Vi var lidt stolte af det, men også spændtepå læsernes reaktion, men der kom over-hovedet ingen protester. Man noterede tvært-imod holdningen som et udtryk for “spinde-sidens djærve beslutsomhed”, fortalte WillyJacobsen. Den nye retskrivningsregel blev førstofficielt indført i april 1948.

Willy Jacobsen blev i begyndelsen af 1950’-erne udnævnt til prokurist i Gutenberghus ogovertog i 1955 posten som direktør for alleblade efter Dan Folke. Mogens Sabroe blev ny chefredaktør for Alt for damerne og fik i1956 en medredaktør, der kom til at spille enmeget stor rolle i Gutenberghus’ bladhistorie.Han hed Kaj Dorph-Petersen.

88EGMONT 125 ÅR

Første nummer af “Alt for damerne” fra 1946.


Kaj Dorph-Petersen

Umiddelbart skulle man ikke tro, at skolegangpå Herlufsholm og en teologisk embeds-eksamen ville føre til en karriere på Alt fordamerne. Men den karismatiske Kaj Dorph-Petersen havde det som en fisk i vandet i uge-bladsverdenen. Han elskede sit arbejde oglevede sig ind i det på mere end én måde. Somredaktør for et dameblad og chef for en rækkekvindelige håndarbejdseksperter måtte hangøre noget ekstra, så Dorph-Petersen lærte sigat strikke – og det tog selvfølgelig kegler hosmedarbejderne.

Det gik godt med oplaget på Alt for damerne.Allerede få år efter starten i 1946 havde det

passeret 200.000, og deromkring blev det imange år. Kaj Dorph-Petersen blev i sineredaktørår storkunde hos De danske Sprit-fabrikker. Han havde nemlig lovet medarbej-derne på Alt for damerne Gammel Dansk hvergang oplaget passerede 200.000. Og det gjordedet ofte – i hvert fald indtil midten af 60’erne,hvor det gradvist faldt – om end der stadig varblade, især ved juletid, der kom godt over200.000. I løbet af 60’erne satte konkurrencenfra fjernsynet for alvor ind. Et af modtrækkenevar læserkonkurrencer med mange store ogflotte præmier.

I 70’erne begyndte kvinderne at røre på sigude i samfundet. Der blev talt kvindekamp ogseksualitet, prævention og skilsmisser – emner,

89EGMONT 125 ÅR

Erik Boesen ved firmaflyet, da “Alt for damerne” manglede papir ivinteren 1946-47. Samme vinter skulle “Hjemmet” også transporteresover det tilfrosne bælt. Det foregik pr. isbåd (lille billede).


der endnu ikke for alvor havde fundet vej tilAlt for damernes spalter. Men Dorph-Petersenvar klar over, at der var noget i gang, man ikkekunne sidde overhørig. Han afskaffede denmangeårige brevkasse “Betro dem til fru Nini”,hvor den kongelige klaverlærer Else Printz gavlæserne gode råd – og med den røde tråd, atkvinderne altid fik besked på at bakke op omderes mænd og sørge for, at han, manden,havde en god ballast i hjemmet. Og da hunrådede en kvinde, der altid blev helt rød i hove-det, når hun drak blot et enkelt glas vin, til atholde sig fra alkoholens uvæsen og kun drikkesodavand, mente Dorph-Petersen, at det var tidtil at slutte samarbejdet. I stedet kom brevkas-sen “Spørg os om alt”, hvor blandt andre TineBryld svarede – og nu var den røde tråd:“Detskal du ikke finde dig i”.“Spørg os om alt” blevi øvrigt også til en telefonlinie, hvor læserne

kunne ringe ind. Og telefonerne glødede – isærefter sommer- og juleferien, hvor mange kvin-der gerne ville skilles! Andre steder i bladetbetød udviklingen, at man kunne læse artikleraf Suzanne Brøgger og Dan Turèll. Omstillingentil 70’erne var i fuld gang, men de kvindeligejournalister ville gerne gå endnu længere.

Journalisterne og jeg enedes så om at laveen undersøgelse, hvor vi spurgte læserne,hvad de opfattede som tidens mest markantenyhed med speciel interesse for kvinder.Vi troede svaret ville blive “p-piller” eller no-get i den retning. Men det blev “sammenkogteretter”. Så der var grænser for, hvor meget viskulle lave om på bladet, fortæller Kaj Dorph-Petersen.

Kaj Dorph-Petersen sammensatte i den pe-riode et hold af dygtige og meget bevidstekvindelige journalister, der i høj grad var medtil at bestemme bladets indhold. Journalister-nes artikler tog ofte udgangspunkt i deres egetliv og problemer – og for dem var grænsenmellem privatliv og arbejde næsten udvisket.Det betød på den ene side et voldsomt engage-ment i bladet, men også, at der var dage, hvorproduktionen til bladet kom i anden række.

Brydningstider

I 1977 forlod Kaj Dorph-Petersen Alt fordamerne efter en kontrovers om bladets bud-getter med den nye bladdirektør Erik Rasmus-sen. De kvindelige journalister pressede nu påfor at få formaliseret den stærke indflydelse, de

90EGMONT 125 ÅR

Kaj Dorph-Petersen, der både var chefredaktør for“Hjemmet” og “Alt for damerne” – dog ikke på sammetid. Han var begge steder en både dygtig og afholdt chef.


allerede havde på bladets udformning. Og defik deres vilje.

Den nye ledelse blev et triumvirat beståendeaf Ebba Eilertzen, Edel Hildebrandt og LibbieFjelstrup. Edel Hildebrandt stak linien ud i enartikel, der hed “Skal vi sylte eller slås?” – sva-ret var:“Begge dele”. Alt for damerne blev nu iendnu højere grad et kvindeblad med stort Kmed fokus på den moderne, bevidste kvindesproblemer – uden tabuer.

Nogle læsere faldt fra, men der kom andre til –en gruppe kvinder, der ellers aldrig ville havekøbt ugeblade. Som Ebba Eilertzen senereudtrykte det: Når den bevidste kvinde komhjem efter dagens møder under mottoet“frihed, lighed og broderskab” og havdesmidt den lilla ble, slappede hun af med Alt for damerne, det progressive kvindeblad,der bekræftede hende i hendes livsholdning.At det så var side om side med moderepor-tager og gode råd om skønhedspleje ogmake-up, fandt hun helt i orden.

Oplaget steg i det første års tid, men såbegyndte det at falde. Og faldet fortsatte, altimens konkurrenten Femina øgede oplaget.Ledelsen var ikke i tvivl om, at det redaktio-nelle ror på Alt for damerne skulle drejes. Derblev lavet undersøgelser – og meldingen tiljournalisterne var klar: Der var for mange pro-blemer og for få løsninger – for meget kvinde-kamp og for lidt underholdning. Ledelsen ned-satte en artikelgruppe, der skulle “hjælpe jour-nalisterne på vej”. Det var en rød klud i hove-

det på den stærke journalistgruppe, der tilmedhavde den fjer i hatten, at de var indstillet tiljournalisternes fornemste udmærkelse,“Cav-ling-prisen”. De protesterede, og da Edel Hilde-brandt i 1983 blev frataget hvervet som arti-kelredaktør, tog begivenhederne fart. Hunsagde op kort tid efter, og Libbie Fjelstrup blevfyret. Andre sagde op i protest, og andre igenblev fyret. I løbet af et år var 12 journalister,en fotograf og fire layout-folk fyret eller selvgået. Blandt de fyrede var Barbara Gram:Efter Dorph blev der i tidens ånd dannet enkollektiv, kvindelig ledelse, og i begyndelsengik det forrygende.Vi skrev om alt det, derogså optog os selv – at klare både mænd,

91EGMONT 125 ÅR

En typisk forside – med et eksempel på tidens hottestemode.


Der var mange kreative kræfter samlet påugebladenes redaktioner, hvilket ses af denneinvitation til personalefest 1959.

92EGMONT 125 ÅR

børn og job, sex, fødsler, stedbørn, utroskab –og så lige lidt lækker mad til lørdagens festog en skøn kjole, du selv kan sy. Det kunneman ikke læse om andre steder på det tids-punkt – på vores måde, i hvert fald. Menuden en stærk redaktionel ledelse stod vimagtesløse, da oplaget begyndte at vige.Direktionen opfattede os som rødstrømper,som tiden var løbet fra.Vores desperatekamp for at forklare os havde næsten denmodsatte effekt. F.eks. var det sjovt, mennæppe hensigtsmæssigt, da vi til et seminarsatte os med blomsterkranse og sang tillejligheden forfattede protestsange.Vi var lidtbarnlige – og de var ikke for kloge. Det varen skam. Der var SÅ megen dynamik, såmeget talent og kreativitet, der i løbet afganske kort tid blev sat over styr.

Trods al balladen var perioden i høj grad medtil at styrke Alt for damernes position som detmest progressive kvindeblad – og den livsstils-journalistik, som bladet stod for, har dannetskole for både dagblade, ugeblade og TV.

Triumviratet blev afløst på chefredaktørpostenaf Hanne Lise Clausen, der indtil da havde væ-ret håndarbejdsredaktør. Det varede dog ikkelænge, før Ebba Eilertzen kom tilbage – dennegang alene – for at tage endnu et par år i chef-redaktørstolen. I 1988 blev hun afløst af TV-journalisten Lone Kühlmann, der i de efter-følgende to år igen lagde vægt på at styrkebladets journalistiske kvalitet. En linie, der erfortsat under den nuværende redaktør, HanneHøiberg, der har været chef siden 1990 ogaltså er den, der har siddet længst på postenefter Kaj Dorph-Petersen.

I dag er Alt for damernes oplag på lidt over90.000, og bladet har bevaret positionen somdet trendsættende kvindeugeblad – og målgrup-pen er klart defineret. Den læser, journalisternepå redaktionen på Hellerupvej ved Københavnskriver til, er den moderne, bevidste 20-40-årigekvinde, der er veluddannet og tjener godt – ogsom bor i hovedstadsområdet eller en af destørre provinsbyer. Så selvom bladet ved 125-årsjubilæet fylder 57 år, så er den typiske læserikke blevet ældre – snarere tværtimod.

Alt for damerne har i dag det, man i reklame-branchen kalder et stærkt “brand”. Af sammeårsag og på grund af den veldefinerede og at-traktive målgruppe er der rift om at få annon-


93EGMONT 125 ÅR

cer i bladet.Annoncerne udgør da ogsåmellem 25 og 30% af Alt for damernes ind-tjening. Med til at styrke dette brand er Alt fordamernes forskellige arrangementer ogevents: Kvindeprisen, som er uddelt siden1983, kvindeløbet, der i jubilæumsåret holdesfor 23. gang og så udstillingen Alt for damernelive i Forum, der i februar 2003 blev holdt for5. gang med et besøgstal på omkring 25.000.

Alle kender Alt for damerne. Også alle mænd.Cirka 90.000 danskere køber bladet hver uge,men over 400.000 læser det – og en fjerdedelaf dem er mænd. Vi ved, de er der, og de ervelkomne, men vi betragter mændene somlækkert tilbehør.Vi skriver ikke til dem, sigerHanne Høiberg.

Det er der til gengæld andre blade underEgmont Magasiner, der gør.

DE NYE BLADE

To millioner danskere læser hver uge i et afbladene fra Egmont Magasiner. De omfatter for-uden Alt for damerne og Hjemmet også Hen-des Verden (tidligere Flittige Hænder), som Eg-mont har udgivet siden 1963.

I de senere år er der under direktør KjeldLucas’ ledelse kommet mange nye udgivelsertil. Det helt nye Slank fra 2003, Gravid siden1997, Vi forældre siden 1999 og PC Planet fra2000 – samme år som Egmont Magasiner over-tog de to højt profilerede livsstilsmagasinerEuroman og Eurowoman.

Ugebladet Sirene for unge kvinder så dagenslys i 2002, og sidst, men ikke mindst, er der HER & NU – Egmonts første egentligebilledblad, der har taget konkurrencen op med SE og HØR og Billed-Bladet.Til-blivelsen af HER & NU er en spændingsromani sig selv.

HER & NU

Helt nøjagtigt begyndte det med bekendt-gørelsen af en forlovelse – nemlig den dag,Prins Joachim og Miss Alexandra Manleyoffentliggjorde deres kærlighed – den 31. maj1995. Nyheden kom som en bombe på landetsredaktioner – og ikke mindst på billedbladeneSE og HØR og Billed-Bladet. De var på denene side irriterede over ikke at have opsnuset

Bladet i anledning af Prins Joachim og Alexandrasbryllup, der blev forløberen for HER & NU.


94EGMONT 125 ÅR

det mindste om historien på forhånd. Og påden anden side begejstrede, for sådanne be-givenheder sælger flere billedblade end nogenandre.

På Egmont begrænsede glæden sig til at værepå de to forlovedes vegne. Der var egentligtikke noget at juble over rent forretnings-mæssigt, for Egmont havde godt nok masser afblade, men ikke noget billedblad med kortproduktionstid, der kunne dyrke historien påsamme måde som de to konkurrenter fra Aller.Kjeld Lucas, direktør for Egmont Magasiner, giki tænkeboks. I forvejen havde konkurrencenpå ugebladsmarkedet udviklet sig til fordel forbilledbladene, som tegnede sig for den størstevækst i forhold til kvindeblade og familieblade,der generelt var stagnerende i oplag. Prinse-brylluppet kunne kun forstærke denne udvik-ling, og det ærgrede Kjeld Lucas.

I første omgang besluttede Lucas at lave etblad, der kun skulle udkomme én gang – nem-lig mandag den 20. november 1995 – to dageefter Prins Joachim og Alexandra Manleysbryllup. Hjemmets chefredaktør, Bjarne Ravn-sted, der havde en fortid som medredaktør påBilled-Bladet, skulle stå for bladet, og det varogså Hjemmets journalister, der skulle skrivedet. Og nok så vigtigt: Det skulle foregå idybeste hemmelighed for at undgå, at Allerskulle få noget at vide og komme med mod-træk. Projektet lykkedes.Aller hørte først ombladet dagen før brylluppet og kunne ikke nåat reagere. Egmonts blad med titlen ÅretsBryllup udkom den 20. november og nåede at

sælge 200.000 eksemplarer, inden Allers tougeblade kom på gaden.

Succesen bekræftede endnu engang, at begi-venhederne i Kongehuset er guld værd forugebladene. Og med det nye par og en stadigugift kronprins var der flere historier i vente.Egmont ville gerne have sin andel af detteguld, og opmuntret af succesen med ÅretsBryllup begyndte Bjarne Ravnsted og KjeldLucas at tale om for alvor at tage kampen opmed Aller – om at lave et billedblad, der kunnetage noget af væksten fra konkurrenten. Menbeslutningen var langt fra ligetil.

I begyndelsen af 1996 begyndte Lucas ogRavnsted at konkretisere planerne, men idybeste hemmelighed. Længe var det kun deto, der kendte noget til projektet. Det var heltafgørende, at der ikke sivede oplysninger ud tilkonkurrenten i Valby. De fik lavet megetgrundige undersøgelser – dels af de eksiste-rende blade, dels af det nye blads mulighederfor at positionere sig på markedet.

Billed-Bladet og SE og HØR havde uden kon-kurrence kunnet hæve prisen på bladene, ogderfor blev den bærende idé i hele projektet,at det nye blad skulle være meget billigere.De regnede sig frem til en pris på 10 kr. modkonkurrenternes 19,75 – og prisen kunne hol-des nede ved at lave færre sider og have langtfærre medarbejdere. Men kvaliteten måtte ikkefejle noget. Målgruppen skulle være storfor-brugerne af ugeblade – det vil sige kvinderover 25 år, og de skulle nås ved at lægge


vægten på positive historier om de kendte ogisær de kongelige.

Selvom bladet skulle være billigt, var heleprojektet det langt fra. Der skulle ikke mindstlaves massiv markedsføring på bl.a. busser og iTV – og alt i alt var der omkring 25 mio. kr. påspil.Af samme årsag var det naturligvis en be-slutning, der skulle godkendes af både kon-cerndirektionen og fondsbestyrelsen, som erEgmonts øverste ledelse. Det blev den i efterå-ret 1996 – stadig i dybeste hemmelighed. De fåmennesker i huset, der havde hørt om noget,troede, at der var tale om et nyt tillæg tilHjemmet.

Hele projektet foregik nemlig i Hjemmetsnavn – også da Lucas og Ravnsted begyndte atsøge efter medarbejdere til det ny blad. Selvunder jobsamtalerne fik de at vide, at de skullearbejde på Hjemmet. Først efter ansættelsenfik de nye medarbejdere – under tavshedsløfte– at vide, at de skulle arbejde på et nyt blad,der kom til at hedde HER & NU.

Den hemmeligtstemplede operation HER &NU lykkedes perfekt – så godt, at Lucas ogRavnsted selv var overraskede over det. Så detvar en stolt direktør, der på et morgenmødeonsdag den 19. januar 1997 – dagen før bladetlå i alle landets kiosker – endelig kunne løftesløret for medarbejderne i Egmont Magasiner.Effekten af at kunne give de intetanende med-arbejdere det første nummer af det helt nyeblad i hånden og fortælle, at det var lavet af engruppe af deres egne kolleger, var overvæl-

dende. Medarbejderne klappede spontant – ogselvom der selvfølgelig også var nogle, derblev fornærmede over ikke at være blandt deindviede, var der stor forståelse for, at det varen forudsætning for projektet, at det blevholdt hemmeligt.

HER & NU blev en succes helt fra starten.Bladet solgte omkring 140.000 eksemplarerom ugen – og en del af læserne købte bladet istedet for de dyrere blade fra Aller. Så konkur-renten i Valby blev efter nogle måneder nødttil at tage konkurrencen op. I juni 1997 sendteAller Kig Ind på gaden. Bladet var efter nøjag-tigt samme koncept som HER & NU og blevogså en pæn succes, men for Egmont var detnok så interessant, at bladet ikke stjal læserefra HER & NU, men derimod fra Allers egnebilledblade. Dertil kom, at HER & NU’s for-spring dengang som nu kan læses i de måned-lige oplagstal, hvor HER & NU “fører” med ca.30.000.

Norsk og svensk succes

Egmont kopierede selv konceptet til Norge ogudgav i 2001 HER & NÅ i regi af forlagetHjemmet Mortensen, som Egmont ejer i fælles-skab med Orkla-koncernen. Også i Norge blevbilligbladet populært hos læserne. Det har et oplag på næsten 160.000 og stod for en historisk stigning i oplagstallet i 2002 på hele57%.

Forlaget Hjemmet Mortensen AS blev enkendsgerning i 1992, da Egmont fusionerede

95EGMONT 125 ÅR


96EGMONT 125 ÅR

med konkurrenten Ernst G. Mortensen, derblandt andet stod bag Norsk Ukeblad. I dag erHjemmet Mortensen AS Norges største udgiveraf ugeblade og magasiner – med næsten 50 for-skellige titler.Administrerende direktør for deover 700 medarbejdere er Erik Amlie, der fra1988 var direktør i AS Hjemmet, og som harsiddet i spidsen for den ny fusion fra begyn-delsen. Han kan glæde sig over, at HjemmetMortensen i 2002 har haft sit bedste år nogen-sinde. Og HER & NÅ’s store fremgang er endel af forklaringen. Men også den svenskebladkoncern Medströms, som udgiver 19 bladei Sverige og Finland, og som Hjemmet Morten-

sen købte i 2001, bidrager til den godeudvikling.

Hemmets Journal – Hjemmets svenskeudgave – som er det mest læste ugeblad iSverige, udgives af Egmont AB, der også stårbag det trendy kvindeblad Hennes. Derudoverstår Egmont Kärnan AB bag en lang rækkeblade og magasiner.

Det begyndte med Egmont Harald Petersensopkøb af Damernes Blad i 1901 – og 102 årsenere læser fem millioner skandinaver hveruge et blad fra Egmont!

En bred vifte af Egmonts nyeste bladudgivelser.

Der er fokus på de kongelige –ikke kun i Danmark, men også iSverige og Norge.


DISNEY– et eventyr

© DISNEY

097_114_Disney 28/05/03 8:59 Side 1

98EGMONT 125 ÅR

Dette er historien om en af klodensmest uheldige og farverige individer. En utrolig historie. For den handler omen person, der blev født ved en pludseligindskydelse og siden med sikker for-udsigelighed er gået fra nederlag tilnederlag. Alligevel er han mindst lige såkendt som sin landsmand Elvis Presley,men har i Skandinavien haft en størreindflydelse på tre, måske fire gene-rationer. Og det på trods af, at hansskaber, Walt Disney, aldrig har betragtetham som sin yndlingsfigur – men det gør alle vi andre til gengæld. Og derfor er Anders And stadig hoved-person i verdens sjoveste ugeblad – ogderfor er han verdens største tegne-seriesucces.

Anders And som nazist

I Danmark kunne man læse om DonaldDuck i en tegneserie allerede i 1934,samme år som han optrådte på tegne-film for første gang. Dengang havde hanfået navnet Rasmus And. De fleste lærteham nok at kende gennem de mangetegnefilm, som blev vist i 30’erne og40’erne samt i avis- og magasinstriber-ne i samme periode. Men det var isærén film, der blev husket. Det vardanskernes første ulovlige møde medAnders And. Under 2. verdenskrigsmuglede modstandsfolk nemlig kopieraf tegnefilmen Der Fuehrer’s Face – pådansk Anders And som nazist – ind ibiograferne. Den amerikansk-tegnede

Skandinavernesyndling

Anders And fra forsiden af det første blad i Danmarki marts 1949.

© DIS

NEY

097_114_Disney 19/06/03 9:15 Side 2

karikatur på Hitlers Tyskland blev vist,ved at modstandsfolkene afbrød denordinære forestilling og satte filmen medAnders’ mareridt som arbejder i Hitlersvåbensmedje iklædt armbind med hage-kors på fremviseren. Historien kulmine-rer ved, at Anders ser sig selv som AdolfHitler, inklusive overskæg. Da han om-sider vågner, skal han til at gøre nazi-hilsen, men så får han øje på modellenaf Frihedsstatuen som står i vindues-karmen. Hadet til nazister var stort, ogdermed blev Anders And en populær(m)and i Danmark – og da det første teg-neserieblad udkom her i landet i 1949,var Anders meget naturligt hovedperson.Men i sit fødeland USA var han dengang

kun sidestillet med den klogere, menogså kedeligere mus, Mickey Mouse.

Begge to optrådte i den store, amerikan-ske bladsucces Walt Disney’s Comicsand Stories, som direktør Dan Folke fraGutenberghus havde opdaget på sinerejser i USA. Han fik som nævnt rettig-hederne for hele Skandinavien i hus i1948, og i de næste to år udkom tegne-serien med stor succes som månedsbladi både Norge, Sverige og Danmark. I dager det intet mindre end verdens størstetegnede succes. Det havde hans op-finder Walt Disney ellers ikke regnetmed, da Anders And blev født som envoksen and i 1934.

99EGMONT 125 ÅR

Eksempler på ameri-kanske udgaver af“Walt Disney’s Comicsand Stories”.

© D

ISN

EY

097_114_Disney 19/06/03 9:15 Side 3

Disney fik ideen, mens han hørte radio-manden Clarence Nash synge børnerimetMary had a little lamb. Da han nåedeomkvædet med en and, sang han med ensær, kvækkende og skræppende stemme.Inde i Disney’s hoved tegnede der sig enny figur – så han tog kontakt til Nash,og sammen formede de Anders And: Envred, temperamentsfuld og uheldig and imatrostrøje. Anders And debuterede itegnefilmen Den kloge lille høne fra 1934,hvor Clarence Nash naturligvis indtalteAnders Ands mange lyde og hans næstenuforståelige berømte første replik: Who?Me? Oh, no, I’ve got a bellyache!. I filmener Anders en doven and, som sammenmed sin ven Peter Gris ikke gider

arbejde og foregiver at have mavepine.Men den kloge høne, som har bedt omhjælp til at så og at høste, giver dembare amerikansk olie, da hun omsiderskal nyde kagen sammen med sine børn. Anders And var et modstykke tilDisney’s egen favorit Mickey Mouse, somaltid gjorde det rigtige og derfor var etmoralsk forbillede for amerikanerne. I øvrigt var det altid Walt Disney selv,der lagde stemme til Mickey Mouse.

Det store gennembrud kom i den fjerdefilm, Anders deltog i, Spil op, Mickey, fra1935. I den overtog han hovedrollen,selvom det ikke var Disney’s oprindeligeplan. Han havde imidlertid lagt mærke

100EGMONT 125 ÅR

Tegning fra “Spil op, Mickey” fra1935, hvor Anders And stjælerbilledet fra Mickey.

© DISNEY

097_114_Disney 28/05/03 9:00 Side 4

til andens voksende popularitet ogbestemte, at hans rolle skulle udvides.Dirigenten Mickey Mouse skal styre enpromenadekoncert og forsøger at fåorkestret til at spille ouverturen tilWilhelm Tell. Men hver gang han fårkontrol over fremførelsen, starter denfløjtespillende and med sin version afTurkey in the Straw, og musikerne følgerham i stedet. Anders spillede bogstaveligtalt Mickey af banen, og publikum skregaf grin over den ubehøvlede and, somfuldstændigt overskyggede filmens egent-lige hovedperson, den pæne og regelrettemus. Walt Disney måtte overgive sig, ogDonald fik sin egen filmserie.

Han var en figur, der ganske enkelt ikkekunne holdes nede, sagde Disney sene-re. Hans tårnhøje raseri, hans magtes-løshed over for hindringer, hans protestermod det, han opfatter som uretfærdigt –selvom det er skæbnesvangert for ham –det er det, der har gjort ham til pub-likumsfavorit.

Walt Disney lagde aldrig skjul på, at hanbedre kunne lide Mickey end Donald.Men, som han sagde: Mickey er, som enamerikaner gerne vil være – Anders, somen amerikaner er i virkeligheden.

Carl Barks – den gode historiefortæller

Anders And blev altså filmstjerne efternogle få film, og netop tegnefilmene

optog Walt Disney meget. Allerede længefør han i 1928 havde etableret sit film-studie, der debuterede med den sensa-tionelle Steamboat Willie, hvor MickeyMouse er den første tegnefilmfigur, hvorbevægelse og tale er nøjagtigt synkroni-seret, havde Walt brugt al sin tid på delevende billeder. Tegneserierne overlodhan til sin bror, Roy Disney, der kunnese de økonomiske muligheder i dem.Roy var Disney-studiernes forretnings-mæssige strateg, og det var også medham, Dan Folke traf de endelige aftaler i1948.

Men da havde Anders And også ændretafgørende karakter og udseende sidensin første optræden i 1934. Næbbet blevkortere, ansigtet mere menneskeligt – ogpersonen Anders forandrede sig fra atvære et frustreret brokkehoved med etletantændeligt og destruktivt tempera-ment med et næsten uforståeligt sprogudtrykt i korte sætninger, til at blive etmere fornuftigt, socialt og efterhåndenogså ansvarsfuldt væsen, i stand til atsamtale og samarbejde med andre.Dette skyldtes ikke mindst tegnerenCarl Barks, der begyndte som serie-tegner i 1942, og som forvandlede andentil at blive sådan, som vi kender hamigennem bladene.

Carl Barks havde tegnet serier og film hele sit liv. I 1935 fik han job i de store Disney-studier i Burbank.

101EGMONT 125 ÅR

© DISNEY

097_114_Disney 28/05/03 9:00 Side 5

Han arbejdede de næste år som såkaldt“inbetweener”, hvilket betyder “mellem-tegner” – et job, der bestod i at laveskitser til de tusindvis af enkelttegnin-ger, der udgjorde en færdig tegnefilm itiden, før computerne overtog meget afarbejdet. Barks befandt sig ikke specieltgodt som kladdetegner. Han morede sigkun, når han afleverede forslag til gagsog pointer til de mange tegnefilm.

Men så fik Barks en idé, der reddede enfilm, hvor Anders skulle på opfinder-museum. Manuskriptforfatterne kunneikke få den til at blive rigtig morsom. De manglede en ordentlig afslutning,men så foreslog Barks at lade AndersAnd havne i en elektrisk barberstol,hvor alt gik galt: Donald sidder i stolenmed hovedet nedad og får klippet

midterskilning på sin andenumse, derderefter bliver smurt ind i hårvand.Filmen blev lavet færdig, og barber-sekvensen hører stadig til klassikerne.

Carl Barks fik gjort opmærksom på sigselv, og han fik en bonus på 50 dollarsaf Walt Disney, der var så begejstret, athan tilbød Barks et job som manu-skriptforfatter. Nu fik Carl Barks endeligchancen for at lave det, han var bedsttil: At både opfinde og udføre historier-ne, at være “storyman”. De næste årskrev han utallige manuskripter til teg-nefilm, som han selv tegnede story-boards til – nogle af de allerbedste i samarbejde med Jack Hannah, enanden af branchens allerstørste navne.

102EGMONT 125 ÅR

Til venstre en tidlig skitse af Anders;nedenunder ses en senere version; i midten den unge Carl Barks og til højrehuset i Jacinto, hvor størstedelen afhistorierne blev tænkt og tegnet.

© D

ISN

EY

097_114_Disney 28/05/03 9:00 Side 6

Men i begyndelsen af 1940’erne følteBarks, som var blevet Disney-studiernesstore Anders And-specialist, at det varvanskeligt at motivere sig til omlægnin-gen i retning af militære oplysnings- oginstruktionsfilm. Samtidig generede enstadigt dårligere hørelse Carl Barks, oghan følte sig ofte utilpas i de storetegnestuer, ikke mindst efter gentagnealvorlige problemer med bihulerne,hvilket skyldtes air-condition systemet ilokalerne. I november 1942 sagde Barkssit arbejde op efter næsten 7 års an-sættelse.

Nu stod han – som 42-årig – uden arbej-de og med dårlig hørelse, men til gen-gæld med masser af erfaring fra verdensstørste tegnefilmsproducent. Han slogsig ned som hønsefarmer i San Jacintolangt ude på landet, men kort efter kald-te Disney-studierne på ham igen. Ellerrettere: Forlaget Western Publishing,som lavede tegneserierne. De mangledenemlig tegnere. Barks sendte en ansøg-ning og fik snart efter en råskitse til entegneserie, som han gik i gang med.

Barks former Anders And

Hans første serie blev en kæmpesucces,og Carl Barks havde endelig fundet sit

103EGMONT 125 ÅR

Modelark med instruktioner til andre tegnere.

© D

ISN

EY

097_114_Disney 28/05/03 9:00 Side 7

ideelle arbejde. Den første serie havdehan tegnet ud fra et færdigt manu-skript, men nu overtog han også jobbetsom forfatter. Han sad hjemme på far-men og skrev og tegnede – og kvalitetenvar så fremragende, at Disney-folkeneså gennem fingre med, at Carl Barksstøt og sikkert ændrede Anders Andsudseende og personlighed. WesternPublishing bad ham levere en 10-sidershistorie til Walt Disney’s Comics andStories hver måned, og nu førte Barkssin opfattelse af Anders And fuldstæn-digt ned på papiret – nemlig som enfigur, der ligner alle andre: Han er bareet stykke blødt ler, der kan formes til dentilstand, man ønsker. En hvilken somhelst figur. Han kan være ond, han kanvære en naiv, dum fyr, eller bare enklovn, som Barks selv udtrykte det.

Carl Barks har utvivlsomt ladet siginspirere af sine egne op- og nedture, dahan fuldbragte verdens mest populæretegneseriefigur: Der er ikke en enesteperson i Amerika, der ikke kan identifice-re sig med ham. Han er alt, han er alle.Han begår alle de samme fejl som os.

Den danske tegneserieekspert JakobStegelmann beskriver Anders And sådan:

Han er dybest set en tragisk figur. Etmenneske – og et menneske, det er han!– der gennemlever en stadig strøm affiaskoer, som han nægter at se i øjnene.Han afviser med håbløs optimisme derealiteter, der ligger for svømmefødderneaf ham, og han kaster sig gang på gangud i nye nærkampe med skæbnen. Hanændrer ofte humør, og også hans evner

104EGMONT 125 ÅR

Ungerne, som vi kender dem, og til højre hele familiens fotoalbum,udgivet i 50’erne.

© D

ISN

EY

097_114_Disney 28/05/03 9:00 Side 8

kan svinge fra uduelighed til genialitet –men alt, hvad han oplever, er så flygtigt,som små krusninger på vejen mod nogetstørre, han aldrig når. Hans motiver erikke ædle, hans konkurrencelyst ogmagtsyge stor, men han tager alligevelikke ansvaret for sit eget liv. Verden erhans fjende, og han vil erobre den, kostehvad det vil.

Carl Barks havde ændret tegnefilmenshysteriske and til en tragikomisk anti-helt, som vi alle siden både har haftondt af, været sure på og frem for alt:grinet ad. Barks fortsatte fra hjemmet iSan Jacinto med at skrive og tegneAnders And-historier – og han opfandtmange af de nye figurer: Blandt demden stenrige og ekstremt nærige OnkelJoakim (Uncle $crooge), der på allemåder er Anders’ modsætning, og denfønbølgede Fætter Højben (GladstoneGander), som lever på alt det held,Anders aldrig får. Barks grundlagdeefterhånden også byen Andeby(Duckburg), der samlede alle de nyefigurer og som siden har vært rammenom ugebladet. Her huserer også Bjørne-Banden (The Beagle Boys) – en gruppeskurke, der kan karakteriseres som enkloning af Olsen Banden og Dalton-brødrene. Rip, Rap og Rup (Huey,Dewey and Louie) blev opfundet af entidligere tegner, men Carl Barks foran-drede dem fra ekstremt uopdragne bør-nevandaler til små, uforfærdede profes-

sorer, der oftest vandt over deres onkel,fordi de var kvikkere. Rip, Rap og Rupblev børnenes talerør og helte i serien –dem, der overtrumfede alle de voksne –selvom de allerhelst ville køre på tre-hjulet cykel eller lege med en brandbil.

Barks tegnede videre helt frem til 1966,hvor han var blevet 65 år gammel. Efterat have tegnet over 6.000 sider medAnders And valgte han selv at gå påpension, fordi han følte sig gammel ogtræt og var løbet tom for ideer og histo-rier. Barks fortsatte dog som maler – oglavede senere mange, meget smukkemalerier af sine figurer fra Andeby. Hanblev først sent anerkendt i USA somskaberen af den “rigtige” Anders And,

105EGMONT 125 ÅR

Carl Barks under sit besøg hos Egmont iKøbenhavn i 1994, 93 år gammel. Det varførste gang, han var uden for USA.

097_114_Disney 18/04/07 11:03 Side 9

men det passede den både generte ogbeskedne mand ganske godt. Han nødsit otium sammen med sin hustru,Garé, som døde i 1993, og rejste kun éngang ud i verden som Anders And-ambassadør – Carl Barks sagde nemligja tak, da Egmont i 1994 inviterede hamtil København. Den 93 år gamle mandblev modtaget som en helt af hundredvisaf jublende børn og voksne – forAndebys rigtige far var i byen. 6 år senere døde han.

Anders og Danmark

I Danmark fik Anders And som nævntfra begyndelsen hovedrollen i EgmontsDisney-univers. Både på grund af denheltestatus, Anders And fik underkrigen, og fordi bladets første redaktør,Harald Toksvig, vurderede, at AndersAnd ville blive den mest populære figur.Det første nummer af tegneserienudkom 1. marts 1949 og blev naturligvisindledt med en Barks-serie om AndersAnd – efterfulgt af historier med Mickey,Pluto og andre figurer fra Andeby.Selvom bladet fra første nummer blev enbragende succes, var det tydeligt, atGutenberghus led af en vis nervøsitetfor at give sig ud på tegneseriemarkedet.Plakaterne, der reklamerede for det før-ste nummer, var forsynet med en beroli-gende tekst, hvor der stod: “I kan roligtbede jeres mor om pengene, for det ersund og god læsning, og hun vil sikkertsynes ligeså godt om det, som I vil.”

Anders Ands første oversætter, SonjaRindom, har – sammen med Carl Barks– om nogen æren for bladets succes iDanmark. Sonja Rindom opfandt hele

106EGMONT 125 ÅR

Et par eksempler på Sonja Rindoms fantasifulde sproghåndtering.

Sonja Rindom, Anders Ands sprogligt opfindsommeoversætter.

© DISNEY

097_114_Disney 28/05/03 9:00 Side 10

den unikke sproglige verden, som stadigi dag præger taleboblerne i Anders And.Det er Rindom, der står bag udtryk somfor eksempel “Langtbortistan” (ja, der ert i – det er bare “slidt væk” i daglig tale)– hun opfandt de berømte navnefor-kortelser som “S. L. Agter” for Andebysslagter, og hvem er i tvivl om, hvadOnkel Joakim fejler, når Rindom giverham diagnosen “overanstrengulose”?Hun var en virtuos til at oversættenavne fra amerikansk. For eksempel daAnders And i en gammel Carl Barks-serie har fået job som skønhedsekspertog møder den ikke særligt kønne, ældrekvinde J. Crowsfoot Dryskin ofTurkeyneck – et fantastisk navn, derkalder billeder frem hos læseren. SonjaRindom fordanskede hende såmænd tilfru Rynke Strithår-Vortesen, hvilket joogså giver visse associationer – både hosvoksne og børn. Og i det hele taget valg-te Rindom at skrive taleboblerne i etsprog, der tit var dobbelttydigt og derforogså underholdt de voksne læsere.Toksvig og Rindom kørte nærmest solo-

løb med Anders And de første mange år– og de havde nok at vælge imellem.Bunken af materiale fra USA var stor, ogde kunne hver måned plukke mellem debedste historier.

Månedsbladet Anders And & Co. blev frastarten en massiv succes. Opskriftenvar enkel nok: Redaktionen i Vogn-magergade oversatte de amerikanskeserier og udgav dem på dansk. I 1956fordoblede man antallet og udkom nuhver 14. dag – og i 1959 blev AndersAnd lanceret i Danmark som “Verdenssjoveste ugeblad” – der herefter udkomhver uge. Ideen var på alle måder rigtig,for markedet var stadig nærmest umæt-teligt, og oplaget lå i 1960 på 140.000blade hver uge. Men der opstod et pro-blem: Med et interval på kun syv dageville man inden længe løbe tør for histo-rier fra USA, hvor Disney-bladet stadigkun udkom en gang om måneden. Ogdet kunne kun løses på én måde:Gutenberghus måtte starte sin egenproduktion af Anders And-historier.

107EGMONT 125 ÅR

Man kan ikke beskylde reklamefolkene forat underdrive tegneseriens betydning ogpopularitet.

NEY

© DISNEY

097_114_Disney 28/05/03 9:01 Side 11

I løbet af de næste år afprøvede manadskillige nye tegnere, før den førsteikke-amerikanske serie blev trykt iDanmark i 1963. Og selvom Barks’serier stadig var de bærende i ugebla-det, dukkede der flere og flere helt nyetegnere op. GPS, GutenberghusPublishing Service, som var det produk-tionsselskab, Anders And hørte under,var ved at gøre sig selvforsynende medserier. Og historien viser, at det var ennødvendig udvikling, for der kom for fåserier fra USA, og i løbet af 1970’ernekom serierne fra USA for første gang imindretal i det danske blad. Nu var derflere fra resten af verden – især frategnere i Italien og Spanien, der arbej-dede freelance for Gutenberghus.

Men de hundredtusindvis af danskelæsere kunne ikke se forskellen, og detvar også meningen. Bladet lignede sta-dig sig selv: Først med en 10-sidershistorie, hvor Anders And var hoved-personen, så en serie med en af deandre Disney-figurer, oftest MickeyMouse, derefter 2-3 meget korte histo-rier, og til sidst en del af en længereserie, der fortsatte i næste nummer.

De små, men populære Jumbobøger

Anders And var blevet en gedigen succesfor Gutenberghus. Udgivelsesfrekvensenvar øget fra månedlig til hver 14. dag –til udgivelse hver uge fra 1959. Men

ikke kun udgivelsesfrekvensen var øget,salget af hver udgave blev mere end for-doblet – fra 94.000 i starten til over200.000 i slutningen af 60’erne. Ønsketom at læse om Anders And og hans ven-ner var nærmest umætteligt blandt dan-ske børn. Forlagets viden om børnenesønsker førte til, at Gutenberghus udvik-lede endnu et Disney-produkt – medlængere historier til lidt ældre børn. På den måde blev Jumbobogen til, ogden første, Onkel Joakims trillioner,udkom i 1968. I april 2003 var derudkommet 269 danske Jumbobøger.

Historierne er længere, mere avanceredeog lidt mere uhyggelige – og så er figu-rerne tegnet i italiensk stil, meget for-skellig fra den Barks-inspirerede stil,man forbinder med det traditionelleAnders And-blad. Langt de flesteJumbo-historier er tegnet af italiensketegnere, men også af den internationaltberømte dansker Flemming Andersen.

Anders’ 50-års fødselsdag

Donald blev jo født i USA i 1934 – ogfyldte altså 50 i 1984. Elsket af såmange børn i alle aldre var det heltnaturligt at fejre hans runde dag. 50-årsdagen skulle markeres, som varAnders konge af Danmark, besluttedePer Grubert, direktør for Serieforlaget,som udgav Anders And. Der blev brugtmåneder på forberedelserne, og ikke

108EGMONT 125 ÅR

© DISNEY

097_114_Disney 30/05/03 14:08 Side 12

mindst medierne blev inviteret og ser-viceret. I juni 1984 startede festlig-hederne: Anders And, Fedtmule ogMickey Mouse tog offentligt afsked iDisneyland med den danske ambassa-dør Henning Kristiansen – og de treelskede figurer blev foreviget i bådedansk og amerikansk TV, da de vinkedefarvel til USA for at rejse til fødselsdag iDanmark. Billederne afstedkom i øvrigten seerstorm til flere amerikanske fjern-synsstationer – fra børn, der var ulykke-lige over, at deres tegneseriehelte emi-grerede fra hjemlandet.

Mickey, Fedtmule og Anders landede iKastrup den 8. juni og blev modtaget afbåde et hornorkester fra SAS og tusind-vis af flagviftende danskere. Interessenfor fødselsdagen var så stor, at dagbla-det B.T. næste dag placerede historienhen over hele forsiden – på trods af atfodboldlandsholdet havde spillet lands-kamp i Parken. Nu fik omtalen også etekstra pift, fordi den daværende trafik-minister, Arne Melchior, stod allerforresti lufthavnen og lod sig fotografere, menshan omfavnede de kendte Disney-figu-rer. Det vakte en del kritik i de pænereog mere intellektuelle kredse – og skabtedebat i de samme aviser, som udkommed jubeltillæg i anledning af AndersAnds fødselsdag. Ekstra Bladet gik såvidt som at erklære Arne Melchior for“andsvag”. Med til historien hører, atstatsminister Poul Schlüter var i luft-

109EGMONT 125 ÅR

Jumbobogen udkomførste gang i Danmark i1968. Den blev uhyrepopulær, og siden er derudkommet flere hundre-de titler, også i andrelande.

EY

© D

ISN

EY

097_114_Disney 28/05/03 9:01 Side 13

havnen på samme tid. Men han stod fåhundrede meter fra Melchior og masser-ne og tog imod en af verdens mægtigstemænd – Kinas ministerpræsident, ZhaoZiyang, der var på statsbesøg i Danmark– uden at ret mange opdagede det, fordialle linser var rettet mod Arne ogAnders. Det vidste Zhao Ziyang bareikke, og da kineseren så virvaret læn-gere henne ad landingsbanen, spurgtehan: “Hvem er dog det, der får sådan enmodtagelse?”

Trafikministeren kom i øvrigt med etberømt udbrud, da han midt i tumultenkiggede ned på Anders Ands strømpe-buksebeklædte ben: “ Sikke nogle pæneben. Jeg tror, Anders er en pige!” Ogselvom tegneserieheltes identitet nor-malt skal bevares hemmelig, kan vi godt– her 19 år efter – afsløre, at ArneMelchior havde ret. Oppe i SAS-flyet fraUSA havde Anders And nemlig skiftetindmad. I Kastrup blev dragten båret afden ganske unge Lotte Reimar – datteraf Johnny Reimar, som dengang vardirektør for Egmont-selskabet SelectVideo. De næste tre uger blev Anders,Mickey og Fedtmule fragtet rundt iDanmark i en gammel, rød brandbil fraFalck – for at markere, at Anders varbrandmand i den allerførste historie,der blev trykt i Danmark i 1949. Og overalt blev de mødt – ikke kun afunge og gamle fans – men også af enhær af journalister og fotografer.

110EGMONT 125 ÅR

Det var forsidestof på formiddagsbladene, daAnders fyldte 50.

097_114_Disney 28/05/03 9:01 Side 14

Anders And – stadig den samme, men i konstant fornyelse

Egmont er i dag verdens største produ-cent af Disney-tegneserier. Fra den cen-trale redaktion i København kommerhvert år flere tusind tegneseriesider.Disse laves af freelancere over heleverden og bliver til blade og bøger efterbearbejdelse af Egmont i København.

Ovre i USA er Anders And-bladet forlængst lukket – fordi amerikanerne stortset er holdt op med at læse andet endsuperhelt-tegneserier. Men netop i USAsidder nogle af de tegnere, som måskehar bidraget mest til at forny og videre-føre traditionerne fra Barks. Don Rosabegyndte at arbejde for Gutenberghus i1990, og det er lykkedes ham at opnåen helt speciel status blandt læsere ogsamlere, som står i lange køer for at fåderes album eller blade signeret aftegneren, når han er på en af sinehyppige ture til Europa. Don Rosa ersom Barks en af de få, som både skriverog tegner sine historier. Hans popula-ritet skyldes ikke mindst, at han er enstor epiker, som magter at lave kræ-vende, bredt anlagte fortællinger, somalligevel appellerer til de yngre ved enhumoristisk detaljerigdom, som giverlyst til at gå på eventyr i selve tegnin-gerne. Ofte tager han udgangspunkt iBarks’ historier og digter videre på for-tællinger, de fleste kender fra tidligere,

og hvor alle har spekuleret over, hvor-dan det gik bagefter. Derfor har vi setden gyldne hjelm blive fisket op afhavet, Onkel Joakim, Anders og nevøer-ne på genvisit hos folket med de firkan-tede æg, og vi har set, hvordan OnkelJoakim fik sine penge igen, da gulvet ipengetanken gav efter og sendte ind-holdet ned i dybet. Han har også givetos arkitekttegningerne til pengetanken(Don Rosa er bygningsingeniør og solgtesit firma, da han fik mulighed for attegne ænder på heltid). Hans omfatten-de krønike i tolv afsnit, Joakim von And– Her er dit liv, der blev samlet i bog-form i 1997, er blevet en klassiker.

I øvrigt er det kun i nogle få europæiskelande, inklusive de fem nordiske, atAnders And lægger navn til bladet og erhovedfigur. I samtlige andre lande i ver-den er Mickey Mouse øverst på forsiden.Det er påfaldende, at vi i Norden (ogHolland) også skiller os ud ved atbetragte ugebladet som et familieblad,

111EGMONT 125 ÅR

Arne Melchior i Kastrup lufthavn 1984 for atmodtage Anders på hans 50-års fødselsdag.

097_114_Disney 28/05/03 9:01 Side 15

mens bladet i de fleste andre lande hen-vender sig til børn som specifik mål-gruppe. I Norge viser tal, at over 50% afugebladets 1 million læsere er over 15år. Det betyder, at bladene skal passepå med at blive opfattet som barnlige,som ren børnelekture, både sprogligt ogindholdsmæssigt.

I løbet af sine 55 år er bladet blevet eninstitution, en fælles referanceramme forde tre efterkrigsgenerationer og somsådan en væsentlig del af vor kulturarv.At denne generationseffekt er af storbetydning, kan man se af salgstallene på faksimile-udgaven af de kompletteårgange. Noget pompøst kan man hævde,at historierne fra Andeby har indtagetden position, som folkeeventyrene havdetidligere. Man har hørt de fleste før, menman hører dem gerne igen, og det er altid

i orden at lave nye. Andeby-universet eren moderne mytologi med et person-galleri, der er så velkendt, at masse-medier kan bruge navne som OnkelJoakim, Anders And, Fætter Højben ogGeorg Gearløs i deres overskrifter somden naturligste ting i verden.

I det Anders And-blad vi laver i dag, harop til 70 år gamle klassikere deresplads, og det er tvivlsomt, om nogenbetragter det gamle materiale som etfremmedelement. Historien om de fir-kantede æg, en Barks-historie fra 1947,der er 56 år i år, blev for nylig kåretsom den allerbedste Anders And-historiei en omfattende afstemning i ugebladenei Norge, Sverige og Danmark.

En typisk Barks-historie begynder gernemed, at Anders sidder i lænestolen og

112EGMONT 125 ÅR

097_114_Disney 18/04/07 11:04 Side 16

læser en bog eller en avis, mens unger-ne leger på gulvet eller ser på TV i nær-heden. Det er en dag som alle andredage, en almindelig hverdag. Borte erminderne og sporene efter dagen i går,borte er sporene efter kampen modnaboen, raseriet mod ungerne og kata-strofen på samlebåndet på margarinefa-brikken. Ny dag, nye muligheder, og detvarer ikke længe, før Anders for 117.gang bliver viklet ind i nye, håbløsesituationer. Bevidstheden om alle hansselvforskyldte uheld og mislykkede sats-ninger ligger ikke hos ham, men hos oslæsere.

“Han lærer jo aldrig!”, “At nogen kanvære så dum!”, “At han tør!”

I Andeby lærer ingen af sine fejl, alt bli-ver nulstillet efter forrige historie,

ingenting får konsekvenser. Dybde-måleren i Onkel Joakims pengetank stårpå 99 fod, som om ingenting er hændt.Dette er en af grundene til, at vi elskerdisse historier, og at vi har så let ved atforholde os til Andeby-universet. I mod-sætning til Donald ved vi, at noget kom-mer til at gå galt igen, vi ved bare ikkehvad. Der er ikke grænser for, hvad derer muligt, og historiernes antal er uen-delig, den samme gamle historie omigen, men altid forskellig, altid forud-sigelig (vi ved det må gå galt), altid ufor-udsigelig (vi ved ikke, hvad han vil findepå denne gang). Anders lærer aldrig.Som selvudnævnt verdensmester stillerhan stadig op i samtlige øvelser.

113EGMONT 125 ÅR

Bladets udgivelse i 26 lande styres fra København.Egmont er i dag verdens største udgiver af tegneserien.

© DISNEY

097_114_Disney 28/05/03 9:01 Side 17

Uden erfaring fra tidligere episodereksisterer tiden ikke i Andeby.Personerne udvikler sig ikke, men harevigt liv. Ungerne bliver aldrig færdigemed skolen, de går i en evig tredje klas-se. Og Anders er den evige optimist. Dendepressive tilstand, han ville have væreti, hvis han havde taget hensyn til allesine nederlag og ydmygelser, indtræfferaldrig.

Anders And – uden for Danmark

Egmont er i dag en af verdens størsteudgiver af tegneserier – og Anders Ander verdens mest læste tegneserieblad.Tegnet forskellige steder i verden og satsammen af Egmont i København – for såat blive udgivet af Egmont-selskaberover hele verden. I Norden købes ca.700.000 Anders And-blade hver uge – iKina ca. 350.000 hver 14. dag. Faktisker de historier, man læser i Anders Andi Danmark, de samme, som man kanlæse i 26 andre lande (når vi ser bortfra sproget). Der findes i dag Egmont-selskaber i de fleste lande i både Øst- ogVesteuropa, samt i Rusland og i Kina.

Egmont i dag – mere end Anders And

De seneste år har Egmont været megetaktiv på seriemarkedet og skaffet såmange rettigheder, at man i dag udgivergodt og vel 80% af de tegneseriehefter,som sælges i Norden. Tegneserierne er

samlet i divisionen Kids & Teens. Somnavnet siger, er det her, man har fokuspå, hvad børn og ungdom ønsker siginden for medier. Dette fokus fører til enkonstant produktudvikling – noget ogsåmangfoldigheden af produkter viser medklar tydelighed. Fra tegneserier til livs-stilsblade – fra puslespil til brætspil forhele familien – til helt nye medier sominternet og mobile tjenester.

Det er både spændende og udfordrendeat udvikle gode historier og produkter tilbørn og unge, siger divisionsdirektørTommy Melle – fordi deres krav til kvali-tet er stort, og deres behov er stadigtskiftende.

114EGMONT 125 ÅR

“Knold og Tot” og W.I.T.C.H.Den første og den senestesucces.

097_114_Disney 12/06/03 10:44 Side 18

115_126_Boeger_kap8 Doc 26/05/03 12:49 Side 1

EGMONT 125 ÅR

Egmont er i dag storleverandør af viden, op-levelser og underholdning – også når detgælder verdens ældste massemedie: BOGEN.Egmont er Europas største udgiver af børne-bøger og det næststørste forlag i Skandina-vien. Egmont udgiver bøger på 30 forskelligesprog, og i hovedområdet – Skandinavien –kommer hver syvende solgte bog fra et afEgmonts 4 forlag, som i alt beskæftiger over400 medarbejdere. Danskerne, svenskerneog nordmændene køber hvert år bøger fraEgmont for over 1,5 mia. kr.

Det er store tal, og koncernens plan erendda at blive endnu større på bogmarkedetde kommende år. Men at det skulle gåsådan, var bestemt ikke forudset for 40 årsiden. For da det daværende Gutenberghusovertog sit første forlag i Danmark, købteman det kun for ikke selv at miste penge!

Det begyndte i Norge

Aschehoug Dansk Forlag har eksisteret i 89år, siden 1. juli 1914. Men det havde detikke fået lov til uden hjælp fra Gutenberg-hus. Egmont H. Petersens Fond havde aldrigvist den store interesse for selv at udgive

bøger – kun for at trykke dem. Gutenberg-hus ejede ganske vist det lille svenske forlagRichters, som blev stiftet i 1941, men bøgervar ikke noget kerneområde, da Aschehougkom ud i en dyb økonomisk krise på grundaf en række mislykkede og kostbare leksi-kon-udgivelser. Derfor måtte Gutenberghussom største kreditor i 1961 overtage samt-lige aktier for at redde forlaget. Og dermedoverlevede ikke kun det forlag, der i dag eret af Danmarks største, men også den fort-satte udvikling af det, der såmænd blevskabt af to fætre i Norge for 131 år siden.

I 1872 åbnede Hieronymus og HalvardAschehoug en boghandel med tilhørende for-lag i Kristiania – det nuværende Oslo. Forret-ningen gik rigtig fint de næste år, men siden med nye ejere, for i 1880 dødeHalvard Aschehoug – og otte år efter var hel-bredet hos Hieronymus så dårligt, at hansolgte det hele til Thorstein Lambrechts ogforlæggeren William Nygaard, der kom til atpræge virksomheden de næste mange år. Ogdet var Nygaard, der skabte kontakten tilDanmark. I 1889 indgik han en samarbejds-aftale med det danske forlag Hagerup om gen-sidigt at udgive hinandens bøger i hjemlan-

116


dene. En oplagt idé til at fordoble markeds-størrelsen, fordi norsk og dansk skriftsprogstadig dengang stort set var det samme. Hage-rup og Aschehoug indledte få år efter et sam-arbejde om at lave et fælles leksikon – en me-get tidlig begyndelse på den tværnationalesamproduktion, der i dag er ganske normal,når det gælder udgivelse af illustrerede vær-ker. Og i 1914 åbnede Nygaard sin egen for-lagsvirksomhed med udgivelser i København.Samme år forlod Aschehoug de lejede lokalerhos samarbejdspartneren Hagerup og flyttedeind på hjørnet af Krystalgade og Fiolstræde.De første udgivelser i Danmark var skolebø-ger – både bearbejdede udgaver af norske bø-ger og helt nye danske. Blandt dem HermanLarsens berømte skrivesystem, som blev pålagerlisten de næste 70 år.

Men William Nygaard ville meget mere iDanmark. Og det handlede om selve dennorske stolthed. Nygaard brød sig nemligikke om, at Norges store forfattere somIbsen, Bjørnson, Kielland og Lie dengang ud-gav deres værker hos danskejede Gyldendals

norske forlag. Det var ydmygende for demeget nationalbevidste nordmænd, derstadig var præget af først det danske over-herredømme indtil 1814 og siden unionenmed Sverige frem til 1905. Så Nygaard blevfrontfigur for en norsk folkebevægelse, derendte med, at man efter en landsdækkendeaktietegning havde penge nok til at købenationens store forfattere hjem til Norge ogomdanne Gyldendal Norsk Forlag til et rentnorskejet forlag i 1925. I Danmark voksedeWilliam Nygaards forlag sig stort i 1920’er-ne. Forfatteren Martin Andersen Nexø kom iNygaards stald, og Aschehoug udgav i årene1917-21 de fem bind af Ditte Menneskebarn.De blev en kæmpesucces, der for alvor eta-blerede det norskejede forlag i Danmark.Men så trak Nygaard sig pludselig ud aflandet igen.

Nygaard sælger til Danmark

Efter “hjemskaffelsen” af den norske del afGyldendal mente Nygaard, at trafikken ogsåskulle gå den anden vej. For når det norske

EGMONT 125 ÅR117

Herman Larsensberømte skrivesystem,der lanceredes i 1920,udkom i mange ud-gaver i de næste 70 år.


var blevet norsk, skulle det danske ogsåvære dansk. Han solgte simpelthen heleAschehougs danske afdeling til tre køben-havnere: Den daglige leder siden 1913,Martin Creutz, Hagerups leksikon-redaktørErling Rørdam og den unge vekselerer G. M.Steffensen. De tre omdøbte forlaget til “H. Aschehoug og Co. Dansk Forlag”. INorge lever forlaget H. Aschehoug og Co. iøvrigt i bedste velgående den dag i dag –under ledelse af en administrerende direktørWilliam Nygaard, barnebarn af stifteren.

De nye danske ejere fortsatte op gennem30’erne og 40’erne med mange skolebøger ogbåde dansk og norsk litteratur, og det gikisær strygende under 2. verdenskrig, hvordanskerne købte masser af bøger til de langeaftener med udgangsforbud og mørklæg-ningsgardiner.

Aschehoug satsede hårdt i årene efter krigenpå at udgive leksika i mange, tykke bind –blandt dem Meyers Vareleksikon, WeilbachsKunstnerleksikon og det 24 bind store VorTids leksikon. Men de solgte ikke særliggodt, og derfor strammede det for alvor til ibegyndelsen af 1950’erne, hvor Gutenberg-hus først måtte tage rorpinden og siden heltovertage forlaget, der i mellemtiden selvhavde overtaget både J. Fr. Clausens lillehåndbogsforlag og Hagerups forlag, som der-for også kom på Gutenberghus’ hænder.

Dengang hed afdelingslederen hos Clausensforlag Erik Ipsen, og han fik en afgørende

rolle hos Aschehoug, der de næste årtiervoksede sig til en god og sund forretning.Ipsen steg i graderne efter overtagelsen –først til forlagschef, og senere til administre-rende direktør for Aschehoug.

Da Gutenberghus reddede os i 1961, varder kun få, der var lidt nervøse for, hvaddet ville betyde. Om de også ville overtagestyringen af udgivelserne. Men jeg var nær-mest glad, for vi havde allerede i årene førhaft et glimrende samarbejde, siger ErikIpsen, der gik på pension i 1989, samtidigmed at Aschehoug fyldte 75 år.

EGMONT 125 ÅR118

I slutningen af 40’erne satsede Aschehoug på værker, bl.a. “Meyers Vareleksikon”og “Vor Tids Leksikon”,men det gik ikke efter forventning og bevirkedeindirekte, at forlaget senere blev overtaget afGutenberghus.


Han stod i spidsen for et forlag, der ganskevist udgav bøger under flere navne, men re-elt var én samlet arbejdsplads, som holdt tili Landemærket 11 midt i København. I øv-rigt skråt over for den adresse i sammegade, hvor Aschehoug holder til i dag.

Vi var en meget engageret flok, der alle følte,at vi arbejdede for et selvstændigt forlag,men samtidig havde en stor loyalitet overfor Gutenberghus. Vi følte os mere anime-rede til arbejdet, for vi fik jo en økonomisksund arbejdsgiver, der gav os mulighed forat være kreative, fortæller Erik Ipsen, derikke kan erindre en eneste situation, hvorforlagets ejer omstødte en beslutning, der var

truffet hos Aschehoug. De blandede sig fak-tisk aldrig i vores udgiver-grundlag. Vi for-talte bare dem i toppen, hvad vi var i gangmed, siger Ipsen, der i alle sine år i Asche-houg satsede hårdest på skolebøgerne. Medstor succes. Forlaget stod bag mange storeskolebogs-serier: Blandt dem læsesystemetLæs og Forstå og regne- og matematik-bøgerne Tal og Mængde, som hundredtusind-vis af danske børn har haft glæde af i skolen.

Danmarks ældste bogklub

Ledelsen i Gutenberghus var nu for alvor vedat se fordelene i forlagene, og i 1977 satsedeman på et helt andet marked af læsendedanskere: De voksne læseheste. Man købteWangels forlag, som drev Danmarks ældste

Undervisning i virkeligheden

Forlaget Alinea blev etableret i 1996 som en sammenlægning af Grafisk forlag, Gjellerup/Gad og Munksgaards folkeskoleredaktion. Alinea ejes i dag af Egmont og G.E.C. Gads

Forlag i fællesskab og fortsætter således på fornemste vis en langtradition for undervisningsbøger i Egmont koncernen. Alinea harsom målsætning at udvikle og producere et bredt udvalg af fagligtog pædagogisk gennemtænkte kvalitetsudgivelser og er Danmarksstørste folkeskoleforlag.

Mange af os har lært at læse med Søren og Mette, der blev udgivetførste gang i 1954, og som stadig har et stor salg. Af nye store

undervisningsmaterialer kan bl.a. nævnes Matematik-Tak, Tid til dansk og Dansk i Midten.

Alinea har gennem årene fået tildelt en del priser for bedste undervisningsmaterialer, bl.a.Undervisningsministeriets læremiddelpris 4 gange. Prisen blev uddelt første gang i 1995.

I Norge står Egmont også stærkt på undervisningsudgivelserne. Damm er med sin under-visningsafdeling, der består af det tidligere Universitetsforlagets grundskoleafdeling, NKSforlaget og Tingleff, et af Norges største folkeskoleforlag med specialer inden for norsk ogmatematik. De kendteste udgivelser er norsk-systemet Pegasus og det markedsledendematematiksystem Plus.

EGMONT 125 ÅR119


bogklub, Danske Bogsamleres Klub. Bogsam-leren startede i 1946 og var hurtigt blevet enkæmpesucces. Danskerne meldte sig ind ititusindvis, og recepten var enkel og effektiv:Medlemmerne betalte et beskedent kontin-gent for hver måned at modtage et tilbuds-hæfte med billige bøger – især “MånedensBog” til slagpris gik som varmt brød. Bog-samleren var en af Danmarks største bog-klubber, og det var den, der gjorde under-holdningsromanen til et begreb i Danmark.

Vokser til det dobbelte

I 1983 blev Aschehoug nærmest med ét dob-belt så stort. Forretningen gik godt, og dadet hæderkronede Grafisk Forlag blev sat tilsalg, slog man til, og det blev en handel, derændrede forlaget fundamentalt. Nu flyttedeman nemlig fra Københavns centrum og ud iGrafisk Forlags store hus i Emdrup nord forbyen – og sammenlægningen betød ogsåflere typer bøger.

Nu stod Gutenberghus for en masse godtsælgende sprogbøger, bl.a. Easy Reader-serien samt børnebogs-succeser som Jan-,Susy- og De 5-bøgerne. Og samtidig fik Clau-sens Forlag virkelig fat på håndbogsmarkedeti den periode, hvor danskerne fik mere fritidog derfor gerne ville læse om haver, stue-fugle, akvariefisk, modeljernbaner og andrehobbyer.

Det gik kort sagt strygende for de Guten-bergske forlag. I 1986 købte man også detlille, men stærkt sælgende Winthers Forlag,som udgav såkaldte pocket-bøger og roman-hæfter om cowboys, krig og kærlighed –samt ikke mindst de verdensberømteBarbara Cartland-romaner.

Lademann ind i folden

Et af den danske bogbranches mest mar-kante navne gennem tiderne er Jørgen Lade-mann. Mange husker ham ligefrem som

EGMONT 125 ÅR120

Med erhvervelsen af Grafisk Forlag kom børnebogs-succeserne “Jan”-,“Susy”- og “De 5”-bøgerne på udgivelsesprogrammet.


“bogbranchens Simon Spies”. Han etable-rede i 1954 et af landets mest dristige ognytænkende forlag – Lademanns Forlag.Jørgen Lademann var en levemand og enualmindelig arbejdsgiver, der sprudlede medplaner og projekter – som dengang han star-tede sin bogklub. Han lå inde med et stortparti bøger, han ikke kunne få solgt, og enmorgen under brusebadet fik han den idé,der siden skaffede både ham selv og senereEgmont millioner: Lademann fandt på atpakke bøgerne ind i postpakker sammenmed et girokort og et lille brev, hvor hanuopfordret tilbød folk at købe bogen billigt,hvis de betalte girokortet og samtidig meldtesig ind i bogklubben. Modtagerne fandt hansimpelthen ved at skrive navne og adresserud fra telefonbogen. Bogklubben Union varskabt. Jørgen Lademanns personlige hjerte-barn var det store 30-binds leksikon, Lade-

manns leksikon, der samlet er solgt i mereend 500.000 eksemplarer. Han startede sidsti 1970’erne de to små forlag Sesam ogKomma, som specialiserede sig i hhv. børne-bøger og håndbøger, og senere købte hanHolkenfeldts forlag.

Men i 1986 blev Jørgen Lademann syg, ogden 15. januar 1987 samlede han forlagetsinderkreds i sit hjem i Klampenborg.

Han fortalte os, at han snart skulle dø, ogat hans børn ikke ville overtage forlaget.Derfor måtte vi enten sælge det eller fusio-nere, fortæller Georg Vejen, der var direktørpå Sesam dengang. Vi tog kontakt til flereforskellige udenlandske forlag, men vifandt hurtigt ud af, at de bedste muligheder

EGMONT 125 ÅR121

Lademanns leksikon så dagens lys i 1970, og sidener der kommet en CD ROM-udgave, et to-binds lek-sikon og en internet-udgave.


lå hos danske Gutenberghus, der jo havdeerfaringer med bogklubber, siger GeorgVejen.

Jørgen Lademann døde i sommeren 1987, ogi 1988 overtog Gutenberghus hans livsværk.Med succes, erindrer Georg Vejen: Der varmange fordele ved at være tilknyttet denvelfungerende organisation. Der var en godpersonalepolitik, og Gutenberghus lodstadigvæk de tilknyttede satellit-forlag kørederes egen udgivelsespolitik med det ansvarog de fordele, det havde. Derfor blev fusio-nen en succes.

Med tiden kom der flere fusioner. I 1991samledes forlagene Komma & Clausen,Sesam, Holkenfeldt og Aschehoug i det storeAschehoug, vi kender i dag.

Forlagene ekspanderer

Sammenlægningen af forlagene var en af-gørende del af den strategiplan, som Guten-berghus i 1991 satte i gang på bogområdet iDanmark. Selvom forlagene solgte pænt, gavde fleste underskud. Måske så økonomerne ihuset dengang gerne, at forlagene blev solgtfra igen. Men bøgerne var til gengæld en vig-tig del af den synlighed, man samtidig med etnavneskift til Egmont i 1992 gerne ville øge,og planen var – ganske enkelt – at gøre

bøgerne væsentligt mere lønsomme. Stra-tegien medførte store forandringer, både iDanmark og udlandet.

Ulrik Bülow blev ansat i 1991 som ny direk-tør for hele bogområdet, der skulle nå op påat have forlag i 17 lande. Han kom til at ståbag en rigtig forlagssucces: Omsætningen ibogdivisionen blev næsten fordoblet denæste fire år.

Bülow var også manden, der fandt den nyedirektør for Aschehoug, nemlig Stig Ander-sen, som tog over i 1991. Stig Andersen, derkom fra Gyldendals Bogklub, ændrede ud-givelsesprofilen markant og satsede kraftigt

EGMONT 125 ÅR122

Bogklubben Union blev startetaf Jørgen Lademann og er enaf forlagsbranchens succes-historier. Bogklubben eksiste-rer i dag i bedste velgåendeunder navnet Egmonts bog-klubber.


på biografier skrevet af kendte danskere:Uffe Ellemann Jensen, Helle Virkner ogPrins Henriks memoirer. Bøgerne markeredesig i pressen og solgte godt, og Aschehougsudgivelser var pludselig noget, man talte om.

Der skete også ting og sager i udlandet. Egmont var i fuld gang med at blive en næ-sten globalt favnende virksomhed. Også påbogområdet – og specielt med børnebøgervar opfattelsen, at Disney-figurerne kunneudnyttes langt bredere. Anders And og deandre Disney-figurer var så god en vare, atde skulle danne forpost for Egmonts sats-ninger uden for Skandinavien, i det nordlige

Europa, det tidligere kommunistiske Europaog i Asien.

Tanken var at sætte alle vores børneudgivel-ser i system på tværs af landegrænser ved atsælge dem i mange lande. Det gav en enormrationel gevinst, fordi det var det sammeprodukt vi solgte. Bøgerne skulle bare over-sættes, fortæller Ulrik Bülow. Og det virkede.Salget af børnebøger steg fra 5 mio. om årettil 30 mio. bøger om året og gjorde Egmont tilen af Europas største børnebogsudgivere.

Norge og Sverige

Og mens Egmont altså satsede internationaltpå børnebøger, udvidede man også lige omhjørnet – i de to skandinaviske broderlandeog allermest i Norge.

I Oslo havde Hjemmets Bokforlag haft storsucces, siden det i 1969 åbnede med enserie Disney-bøger og Hjemmets kogekort-klub efter samme mønster som den danske.Ligesom i Danmark blev især madkort-klubben en enorm succes. Den havde på ettidspunkt 340.000 medlemmer. I 1977 blevHjemmets Bokklubb (senere BokklubbenBoksamleren) etableret – den har i dag100.000 medlemmer.

I 1984 købte Norsk Egmont forlaget N. W.Damm & Søn, som faktisk var stiftet af endansker. Damms historie startede i 1836, daen ung dansk bogbindersvend kom til Kri-stiania. Niels Wilhelm Damm var kun 20 år,

EGMONT 125 ÅR123

Aschehougsudgiver-profil blev i90’erne ud-videt medbiografier,bl.a. HelleVirknerserindringer.


da han begyndte sin karriere som svend hosbogbinder Fredriksen. I 1843 åbnede hansin egen virksomhed som bogbinder og bog-handler. De første vaklende skridt som bog-forlægger tog Niels Wilhelm Damm kort efterved at udgive en bog med den usædvanligtlange titel: Røveren, Smugleren, Falskmynt-neren Louis Mandarin og hans KameratersMærkelige Eventyr og Skrekkelige For-brytelser. Den kom i stift bind og kostede 12 norske skilling.

I 1930 overtog hans barnebarn, major ArneDamm, ledelsen af forlaget efter sin far HansChristian Damm. Under Arne Damms le-delse gennemgik forlaget en rivende udvik-ling. Udgivelseslisterne fra dengang genspej-ler på mange måder norsk børnelitteratursrødder med forfattere som Finn Havrevold,Aimee Sommerfeldt og mange andre. I 1946udkom den første bog om verdens stærkestepige Pippi Langstrømpe på N.W. Damm &Søn. Bogen indledte et livslangt venskab

124EGMONT 125 ÅR

Aschehoug kom i 1996 ikke barepå Danmarkskortet, men også påverdenskortet med en bog, der al-drig udkom. Det var i Stig Ander-sens direktør-dage. Han ville satsehårdere på biografier fra kendtedanskere og fik i 1995 en aftalemed den socialdemokratiske top-politiker Ritt Bjerregaard, dernetop var blevet udnævnt til EU-kommissær. Hun skulle skrive dag-bog fra sine første seks måneder iBruxelles – og Aschehoug skulleudgive den i bogform. Jeg troede,det ville blive en hyggelig lillebog, hvor Ritt berettede om sinepersonlige oplevelser i EU, fortæl-ler Stig Andersen i dag – men hantog fejl! Kommissærens dagbogendte som en medieskandale ogvar tæt ved at koste Ritt Bjerre-gaard hendes politiske liv.

Aschehoug sendte i slutningen af1995 en række fortryk til anmel-delse hos flere danske aviser, og såstartede lavinen. Ritt Bjerregaardhavde nemlig skrevet mindre pæntom flere af sine kolleger i Bruxel-les – blandt andet havde hun stil-let spørgsmålstegn ved kommis-sionsformand Jaques Santers poli-

tiske evner. Sagen optog heleDanmark i månedsvis og endtemed, at Ritt Bjerregaard trakbogen tilbage. Men avisen Poli-tiken valgte at udgive dagbogensom en særsektion, og de måtte siden betale Aschehoug og RittBjerregaard en erstatning på 1mio. kr.

Det var en ganske hysterisk tid,husker Stig Andersen. Alle medier– selv CNN – ville have fat i bo-gen. Medierne belejrede trykkerieti Viborg, og bogen var så spræng-farlig, at vi til sidst valgte atbrænde samtlige 5-6.000 eksem-plarer. De måtte nærmest smuglesud af trykkeriet i en forseglet con-tainer, som kørte rundt på enlastbil på Fyn og Jylland i fleredage, før det endelig lykkedes osat finde et forbrændingsanlæg, derville sætte ild til bøgerne. Sagenvar så betændt, at ingen turdetage opgaven, fortæller StigAndersen. Nok var det ubehage-ligt, men sagen bragte forlaget pålandkortet – det var faktisk enbog, der aldrig udkom, somgjorde Aschehoug rigtig kendt ihele Danmark.

Succesbogen der aldrig udkom

Denne bog eksisterer ikke, forden udkom aldrig. Den nåedeikke engang at blive bundetind, før hele oplaget blevbrændt.


mellem Astrid Lindgren og familien Damm.Astrid Lindgrens forfatterskab har prægetforlaget helt op til i dag.

I 1984 blev Arne Damms sønner, Nils Wilhelmog Arne, enige med Egmont om at sælgevirksomheden – efter 4 generationer i fami-liens eje. Dermed var ringen sluttet og Norgesnæstældste forlag igen på danske hænder.Næste skridt i Egmonts forlags-saga i Norgetages fire år efter. I 1988 køber Egmont Tek-

nologisk Forlag AS af Tom Harald Jenssen oghans far Rudolf Jenssen. Forlaget blev grund-lagt af Rudolf Jenssen i 1958. Tom Haraldhavde arbejdet for familievirksomheden helesit yngre og voksne liv – de første pengetjente han som 12-årig ved at lægge 5.000regnestokke ind i et oplag af Regneboken.

Tom Harald havde været administrerendedirektør i Teknologisk Forlag siden 1984.Efter at N.W. Damm & Søn og Teknologisk

EGMONT 125 ÅR125

Egmont Richters

Forlaget Egmont Richters, der blev stiftet i 1941, var det daværendeGutenberghus’ første forlag. Forlaget ligger i Malmø og beskæftigersig primært med bogklubber for børn og voksne, men har i desenere år også markeret sig i detailhandelen. Forlaget fik således iforåret 2003 den svenske Guldpocket-pris, der gives for bedstsælgende pocketbog.

Bogen, der vandt, er skrevet af tibetanernes åndelige og verdsligeleder, Dalai Lama, og har den enkle, men appellerende titel Lycka.Bogen havde på daværende tidspunkt solgt 200.000 eksemplarer.

Tom Harald Jenssen sammen med Astrid Lind-gren, som blev en nær ven af familien. I 1946udkom den første bog om Pippi Langstrømpepå Damms forlag i Norge, og Astrid Lindgrenudkommer den dag i dag på samme forlag.


EGMONT 125 ÅR126

I efteråret 2002 udgav Aschehoug bestsellerbiografienMøllehave – et liv har fem akter om præsten og forfat-teren Johannes Møllehave. Møllehaves mange læserefår her et unikt indblik i Møllehaves eget liv viasamtaler med journalisten Jakob Kvist.

Om hvorfor vi skal læse bøger, siger Johannes Mølle-have: Jamen, bogen kan jo noget, ingen andre tingkan. Vi kan være samtidige med mennesker, der levedefor 2000 år siden. Det er næsten, som havde vi et lillefrø fra Faraos grav, og så er vi samtidige med det istuen i dag. Derfor skal vi læse bøger.

Forlag blev fusioneret i 1990, fik han ansva-ret for udgivelser, som spændte fra børne-bøger til større opslagsbøger om hobby ogfritid.

I dag – efter seks nye forlagserhvervelser og to interne fusioner (først Egmont Hjem-mets Bokforlag og derefter Egmont BøkerFredhøi) – er N.W. Damm & Søn fortsatunder ledelse af Tom Harald Jenssen et afNorges fire største forlag med en omsætningpå over 500 mio. kroner. Damm fremstår i dag som et vidtfavnende forlag medudgivelser inden for alle genrer – og medgod eksponering af forlagets bøger i egnebogklubber, gennem boghandlerne og påmassemarkedet.

Bøgerne i fremtiden

Anette Wad, administrerende direktør på Aschehoug, giver et godt bud på, hvordanbogen vil klare sig ind i det nye årtusinde:Bogen lever, og folk læser. Interessen for hi-storie- og skønlitteratur – ikke mindst denskandinaviske – er enorm. Og så har HarryPotter skabt store muligheder for børne- ogungdomsbøger, fordi de unge har genopda-get bogen.

Tom Harald Jenssen ser også lyst på bøger-nes fremtid i Egmont: Bogens død har joværet spået mange gange. Men den lever oghar det rigtig godt. Det var ganske enkelten genial ting, ham Gutenberg opfandt.


127_148_Nordisk 04/06/03 8:54 Side 1

125 ÅR128EGMONT

Egmonts første 100 år tager udgangs-punkt i trykte medier, suppleret medf.eks. reklamefilm, som man er blandt deførste til at introducere. Men efter 100-årsmilepælen er passeret, udvikler Guten-berghus sig på få år til en ledende nor-disk aktør i de levende billeders verden.Op gennem 1980’erne, hvor millioner afforbrugere i Norden får deres førstevideobåndoptager, er Gutenberghus medi videofilmudviklingen og investerer des-uden i rettigheder til biograffilm. Størreog større skridt ind på filmmarkedetfølger og kulminerer i 1992, da koncernenmed få måneders mellemrum både fusio-nerer med Nordisk Film og er medstifter,da Norges nye reklamefinansierede TV-station, TV2, går i luften som alternativ tilNRK. Det er i øvrigt samme år, Guten-berghus skifter navn til Egmont, og etsamarbejde med Orkla styrker positionenpå det norske magasinmarked.

Grundlæggernes oprindelige trykkeri-virksomhed er samme år, som Danmarkvinder EM i fodbold, både blevet væsent-lig større og en synlig spiller på verdens-

markedet for film og TV. Men modsatlandsholdspillerne kræver det dog flereår på banen, før alle de sammenbragtemennesker og virksomheder mestreroptimalt samspil.

I dag favner Nordisk Film alle Egmontkoncernens aktiviteter inden for levendebilleder og beskæftiger ca. 1.200 med-arbejdere. Isbjørnen (Nordisk Films logo)er med overalt, hvor forbrugerne serlevende billeder, og dækker med sineselskaber hele vejen fra første manu-skriptidé, over teknik, biografer og TV tilslagtilbuddet på salgshylden med film ogspil. Nordisk Film står i dag for produk-tion og distribution af TV, biograffilm,reklamefilm og video, biografdrift ogudlejning af teknik og studiefaciliteter –foruden den nye, digitale underholdningmed udvikling af computerspil samt distribu-tion og mar-kedsføring afSony PlayStationi Norden.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:54 Side 2

129 125 ÅREGMONT

Nordisk Film

Nordisk Film, verdens ældste eksisteren-de filmselskab, blev skabt af Ole Olsen ide samme år, som Egmont HaraldPetersen for alvor accelererede sin bog-trykker- og udgivervirksomhed. NordiskFilm blev grundlagt i 1906 og er således28 år yngre end Egmont, men de tovirksomheder var pionerer på hver deresfelt i medieverdenen i de samme år. Der findes ingen oplysninger om, at de togrundlæggere har mødt hinanden, mende har utvivlsomt kendt til hinandens til-stedeværelse og aktiviteter.

Med Nordisk Film blev ikke alene en storvirksomhed inden for film og TV en del afEgmont i 1992. Også en væsentlig del afdanskernes film- og TV-historie indgik nui koncernen – Olsen Banden, Matador,Huset på Christianshavn, Eleva2ren ogLykkehjulet for nu bare at nævne nogle fåkendinge fra perioden op til 1992.

Det er ikke muligt i dette kapitel at favnealle mennesker og milepæle med betyd-ning for den verdenskendte Valby-virk-somhed, og forfatterne har derfor valgt atkoncentrere sig om grundlæggeren OleOlsen, som opererede samtidig medEgmont Harald Pedersen, og har kun kortbeskrevet mellemperioden frem til, atWeekend-TV og video ændrede medie-verdenen. Den fulde fortælling rulles ud,når Nordisk Film i oktober 2006 fylder

100 år, og heldigvis har Nordisk Filmshistorie været brændstoffet bag levendefortællinger i utallige bøger, TV-program-mer og artikler. Dertil kommer – ikkemindst – de beretninger, der stadig leverhos hundredvis af mennesker, som gen-nem årene i skabende, sælgende elleradministrerende job har gjort NordiskFilms isbjørn til et af Danmarks absolutbedst kendte symboler.

Ole Olsen blev født til et liv i fattigdom i1863 i landsbyen Stareklint i Odsherredpå Sjælland, men brød både med densociale arv, tidens normerog publikums vaner.Vejen til etableringen afNordisk Film i 1906 gikvia et væld af erhvervog innovative ideer.En af dem opstod,da en ung typografi oktober 1885 for-søgte at myrdekonseilspræsi-dent Estrup. I IllustreretFamilieJournalvarder

Ole Olsen,grund-

læggeren afNordisk Film.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:54 Side 3

125 ÅR130EGMONT

en tegning af det dramatiske attentatfor-søg. Ole Olsen lejede en kukkasse – enbærbar panoramakasse med flere kighul-ler med store linser, der forstørrede bille-derne inde i kassen, og som der blev ka-stet elektrisk lys på. Olsen tog kassenmed attentattegningen med på marked i Næstved, hvor betalende tilskuerestrømmede til.

Nogle år senere sluttede han sig igen tilgøglerfolket. Ole Olsen skabte en kara-vane med “ægte afrikanske negere”. Viaen agent i Hamborg skaffede han engruppe sorte søfolk fra Elfenbenskystenog købte våben, trommer og masker fraCongo. Han sørgede for at skabe masseraf omtale om karavanens ankomst i delokale aviser på forhånd – og det gik stry-gende med op til fjorten mand i karava-nen og en forretningsfører til at styregruppen. Olsen tjente så mange penge, athan kunne tage hjem til Odsherred ogkøbe sin mor fri af fattiggården.

Gøglerforretningen førte Ole Olsen tilMalmø, hvor han blev manden, der åb-nede en ny tivolipark i byen. Efter fire

gode år i Sverige, hvor Olsen tjentemasser af penge, kunne han og familiendrage tilbage til Danmark. Den 23. april1905 åbnede han en biograf påVimmelskaftet 47, der blev byens flotte-ste. Det var imidlertid ikke nemt at skaffegode film, hvorfor Ole Olsen selv gik igang med at producere film. Den førstehandlede om duer og måger, den næsteom Kong Håkons rejse til København,men det var den tredje film, der fik OleOlsen til at tro på, at han havde fundetsig en ny levevej: Kong Christian 9. dødei januar 1906, og Ole Olsen sikrede sigeneret til at filme begravelsen også indenfor afspærringen i Roskilde Domkirke. OleOlsens reportagefilm blev et tilløbsstyk-ke, hvor folk stod i lange køer på Vimmel-skaftet for at komme i biografen og seden historiske begivenhed. Nu vidstehan, at han skulle være filmproducent, ogNordisk Films Kompagni blev dannet.

Han lavede små, korte film med aktuellebegivenheder, naturbilleder, og små, dra-matiske og komiske episoder. Filmenevarede kun cirka 10 minutter og var hur-tigt produceret. En af filmene var Løve-

Foto: Nordisk Film

/fotograf ubekendtVenligst udlånt af DFI/Billed- &

Plakatarkivet

127_148_Nordisk 04/06/03 8:55 Side 4

131 125 ÅREGMONT

jagten fra 1907, og den vakte i sandhedopsigt. Ole Olsen havde købt to halvgam-le løver, som skulle lade livet i filmen. Enhest og et gedekid skulle være de toløvers bytte. Debatten blussede op, alle-rede inden optagelserne var færdige, ogjustitsminister Alberti forbød Olsensplanlagte nedskydning af løverne. MenOle Olsen var ligeglad. Han gennemførteoptagelserne på den lille ø Elleore iRoskilde Fjord – og kom på forsiden afalle landets aviser. De fleste beskyldteham for dyrplageri, hvad han i øvrigtsenere blev frikendt for. Til gengældmistede Ole Olsen bevillingen til Biograf-teatret på Vimmelskaftet, og han fikaldrig senere bevilling til at drive biograf.

Men heller ikke det slog Ole Olsen ud. Al omtalen af Løvejagten betød, at filmenblev solgt i 259 kopier og vist over heleverden – selv i Afrika, hvor den skulle

forestille at være optaget. Og i det heletaget gik det strålende med Olsens film-produktion. Han havde sat produktionen isystem – og købte blandt andet koloni-havearealet på Mosedalvej i Valby, hvorhan ville bygge filmstudier.

Verdens største filmselskab

I begyndelsen foregik det hele udendørs,men i 1908 stod Scene 1, Danmarks før-ste filmstudie, klar på Mosedalvej. Åretefter fulgte Scene 2, og op til 1. verdens-krig udbyggedes studierne med yderlige-re 3 scener, værksteder, kostume- ogregiafdeling og garderober til skuespiller-ne. Alle scenerne blev opført i glas, daman dengang udnyttede sollyset som lys-kilde. Da tonefilmen blev indført i 1929-30, blev glasvæggene malet og isoleret,men ved Nordisk Films 75-års jubilæum

Foto: Nordisk

Film/fotograf ubekendt

Foto: Nordisk Film

/fotograf ubekendtVenligst udlånt af DFI/Billed- &

Plakatarkivet

“Løvejagten” fra 1907 vakteopsigt og blev vist i hele verden.

Ole Olsens biograf på Vimmelskaftet,som han mistede bevillingen til.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:56 Side 5

125 ÅR132EGMONT

blev den gamle Scene 2 ført tilbage til sinoprindelige form, og den kan nu ses, somden i sin tid blev brugt ved indspilning-erne af de gamle stumfilm. Studiernefindes og er stadigvæk i brug i dag, dogblev Scene 5 revet ned i februar i år for atgive plads til den nye administrations-bygning, der skal gøre det muligt atsamle flertallet af Nordisk Films danskeafdelinger i Valby.

I 1908 ved den 1. Internationale Film-udstilling i Hamburg fik Nordisk Filmbåde guldmedalje og ærespris som nr. 1blandt filmselskaber i hele verden.Danmark skabte i disse år også verdensto første filmstjerner – Asta Nielsen ogValdemar Psilander. Året efter varNordisk Film helt enkelt verdens størstefilmselskab. Nordisk Film havde i singuldalder 1.700 ansatte fordelt på konto-rer i New York, Skt. Petersborg, Berlin,Wien, Zürich, London, Paris, Prag – ogKøbenhavn naturligvis. 98,5% af de film,der blev indspillet i Valby og fabrikeret iFrihavnen, hvor Nordisk Films filmfabrikvar oppe på 60.000 meter film om dagen,blev eksporteret til udlandet.

I Tyskland ejede Nordisk Film op til 1.verdenskrig på et tidspunkt 60 biografer,et produktionsselskab og var medejer affem andre selskaber inden for filmindu-strien, men tyskerne nationaliserede dethele med et pennestrøg og en symbolskerstatning i 1917. 1. verdenskrig betød

også, at kontoret i New York måtte lukke– alt imens filmindustrien i Hollywoodskød frem, også godt hjulpet af fleresolskinstimer og dermed optagedage endi Danmark. Værre var, at Nordisk Film idisse år ikke helt kunne holde kvaliteten. I1918 var der for første gang ikke udbyttetil aktionærerne, og på et tidspunkt varder ikke engang penge til lønninger. Ak-tionærerne blev utilfredse, og det endtemed, at Ole Olsen trak sig helt ud i 1924.

I de næste 50 år, efter at Ole Olsen forlodNordisk Film, fulgte en stor og bred pro-duktion, hvor mange flere var engageret,end de følgende sider yder retfærdighedfor.

Ny direktør blev vekselerer Carl Bauder.Efter en økonomisk krise lykkedes det i1929 Bauder at genrejse selskabet. I de

Forneden ses NordiskFilms studier på

Mosedalvej i Valby.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:56 Side 6

133 125 ÅREGMONT

samme år kom talefilmen til, og detudspillede definitivt Nordisk Films rollepå verdensmarkedet – Danmark og detdanske sprog var for småt. Men NordiskFilm var ikke slået ud. I 1931 kom den før-ste danske tonefilm, Præsten i Vejlby, ogi de følgende årtier stod Nordisk Film bagde første af en alenlang række af klassi-kere. En perlerække af skuespillere bidrogtil at placere den danske lystspiltradition idanskernes hjerter. Film efter film lagdestrimler til fortællinger, replikker ogsange, der i dag er gledet ind i den fælleskulturarv. Sange som Titte til hinanden...og Glemmer du, så husker jeg det ord for ord, betog biografpublikummet. En af periodens komponister var i øvrigtDan Folke.

Aktiviteterne i Valby, på laboratoriet iFrihavnen og i biograferne tiltrak ungetalenter af enhver slags til Nordisk Film.En af de nyansatte medarbejdere, der ijanuar 1946 trådte ind ad porten påMosedalvej, kom til at præge NordiskFilm markant gennem flere årtier: ErikBalling. Han dannede dynamisk parløb

med Ove Sevel, der efter forskelligeinstruktør- og direktørjob blev NordiskFilms administrerende direktør fra 1964efter Holger Brøndum, som siden 1936havde været direktør for Nordisk FilmA/S. Sevel og Balling førte Nordisk Filmind i en ny gylden periode, som især i1970’erne tog fart.

Hos Nordisk Film fandt Erik Ballingsammen med Henning Bahs. De supple-rede hinanden perfekt og udviklede etenestående samarbejde og venskab.Nordisk Films Olsen Banden-serie ud-viklede sig til en formidabel succes, derogså var med til endelig at give virksom-heden indtægter på filmproduktionen.Efter den tredje film i serien, OlsenBanden i Jylland i 1971, kom indtægternefor alvor til Valby.

Foto: Rolf KonowVenligst udlånt af DRt

Beboerne fra“Huset påChristianshavn”hygger sig iRottehullet.

Erik Balling sammen med sin kollegaog gode ven Henning Bahs.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:57 Side 7

125 ÅR134EGMONT

Få kender Nordisk Films historie

bedre end Hanne Krebs. Hun har over

flere omgange arbejdet i Valbys

kontorer og studier i mere end 30 år

og i ledige stunder sikret billeder,

breve og begivenheder for eftertiden.

Blandt hendes

flittigst fortalte

historier er

isbjørnelogoets

fødsel:

Nordisk Films

berømte isbjørn

på en globus

blev indregistre-

ret som vare-

mærke for A/S

Nordisk Films

Kompagni i

1909, og den

gik sin sejrs-

gang over hele

verden – fra

Sibirien til New

York. Isbjørnen

blev symbol på

underholdning af høj kunstnerisk kva-

litet. Ideen med at vælge en isbjørn

var højst sandsynligt inspireret af en

af firmaets største succeser, nemlig

filmen En isbjørnejagt fra 1907, og

det var sandsynligvis Ole Olsens bog-

holderske frøken Gundestrup, der fik

den idé at anbringe bjørnen oven på

en globus, hvilket skulle symbolisere

den verdensomspændende virksom-

hed. Der var ikke noget, der hed

copyright i filmens første tid. Det var

muligt for enhver at kopiere andres

film. Men producenterne forsøgte at

gardere sig mod

den slags tyveri

på forskellige

måder, for

eksempel lod

Ole Olsen sit

varemærke –

isbjørnen – tryk-

ke på filmkopi-

erne, og i

mange tilfælde

var varemærket

malet ind på

kulisserne, så

det ikke kunne

slettes, eller der

forekom forskel-

lige effekter

med en isbjørn

på i dekoratio-

nerne, for ek-

sempel askebægre, opsatser, billed-

rammer eller lignende. Ole Olsen fik

allerede i 1909 den idé at lade en

levende isbjørn oven på en globus

danne optakten til alle film fra

Nordisk Film – en idé, der senere blev

kopieret af det amerikanske MGM-

selskab med den brølende løve.

ISBJØRNEN

127_148_Nordisk 04/06/03 8:57 Side 8

135 125 ÅREGMONT

Nordisk Film var i 1970’erne og 1980’erneuhyre produktiv. Sideløbende med OlsenBanden kom Danmarks første TV-serieHuset på Christianshavn 1970-1977 og iårene 1978-1981 Matador, som siden ergenudsendt gang på gang i mange lande.Nordisk Film producerede Olsen Bandenom sommeren og TV-serier om efteråret.En stab af faste medarbejdere skabte enprofessionel, men også familiær atmo-sfære, som gjorde det både unikt ogeffektivt at skabe film og TV i Valby.

Ballings sidste store opgave var – endnuengang sammen med Henning Bahs – atskrive synopsis til TV-dramaserienBryggeren, som var en kæmpeopgave forNordisk Film.

Erik Balling trak sig helt tilbage i 2000. I2002 døde hans mangeårige ven og sam-arbejdspartner Henning Bahs.

Biografer

Biografens mørke er stedet, mange dan-skere i årtier har forbundet med NordiskFilms isbjørnelogo. I dag ses det af fleregæster end nogen sinde før hos NordiskFilm Biografer, som står bag ca. 45% afbiografomsætningen i Danmark. Sel-skabet har 15 biografcentre i ti danskebyer med i alt 95 sale og 15.022 sædersamt et biografcenter i Norge.

Flagskibet blandt biograferne er Imperiali København, som er Nordeuropas størstemed 1.102 pladser. Mange københavnerevælger biografen for at få den ultimativefilmoplevelse på det store lærred og denperfekte lyd. Imperial står derfor bagstore filmpremierer – og der er oftebesøg af internationale filmstjerner.Imperial havde 1.521 pladser ved åbnin-gen i 1961. Da TV’s popularitet skabte

Til venstre: Palads vakte opsigt, da bygningen blev koloreret afPoul Gernes.Herunder: Biografsalen i Imperial er Nordeuropas største medplads til 1.102 mennesker.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:57 Side 9

125 ÅR136EGMONT

biografkrise i 1970’erne, overvejede dedaværende ejere Henrik og AndersSandberg flere gange at bygge den om tilmindre sale, men det blev heldigvis ikketil noget. Nordisk Film købte den i 1983sammen med Sandbergs andre biografer,Cinema 1-6 og ABCinema. Med købet afImperial kunne Nordisk Film nu bedrefordele premierefilmene i København, ogImperial begyndte at få flere af de storefilm alene – eksempelvis Den sidstekejser og Mit Afrika. De spillede beggefor fulde huse.

Imperial er flagskibet, men Palads ermastodonten blandt Nordisk Films bio-grafer – og biografer i København i dethele taget. Palads Teatret, som i dag sæl-ger ca. hver tiende biografbillet i heleDanmark, blev indviet i 1918, hvor dentidligere banegård lå. Palads var en flot,hvid bygning med en stor teatersal, enstilfuld restaurant og pompøse selskabs-lokaler for enden af den store marmor-trappe i midten. I slutningen af 1930’erneovertog Nordisk Film med Carl Bauder ispidsen Palads. Biografen var dengangstørre, end Imperial er i dag, med 1.519pladser – og var filmens svar på Detkongelige Teater. I en årrække var detden, der dannede rammen om store, dan-ske filmpremierer, bl.a. Olsen Banden.Men biografkrisen ramte også her, og i1976 besluttede Nordisk Film at bygge tremindre biografer på Vesterbrogade mednavnet Tivoli Bio. De kunne så erstatte

Palads, der blev lukket og ombygget. Da den åbnede igen i 1978, var Palads isærklasse Danmarks største biografcentermed 12 biografer (der året efter blevudvidet med yderligere fem), spillehal,bistro, burgerrestaurant samt sliksuper-marked og med plads til 2.282 gæster.

Det ny Palads vakte opsigt, men det varikke noget imod den udadtil meget syn-lige forandring, der skete i 1988-89, dakunstneren Poul Gernes blev bedt om atudsmykke facaden. Det gjorde han i sinegen meget karakteristiske stil med mas-ser af farver. Der var mange og deltemeninger om kunstværket. Mange havdedengang svært ved at acceptere de over-vældende farver – ikke mindst Køben-havns kommune. Men som årene er gået,har den store, farvestrålende bygningfået plads i københavnernes hjerter – ogturisternes.

Reklamefilm

Egmonts erfaringer med levende billederbegyndte længe før fusionen medNordisk Film – nemlig med reklame-filmen. Bladdirektør Ole Sundø startede i1912 Skandinavisk Reklamebureau, somfå år senere blev til GutenberghusReklamebureau. Det var i mange årDanmarks største og førende reklame-bureau, og da Gutenberghus Reklame-bureau i 1933 overtog Dansk ReklameBureau, hvis speciale var film- og teater-

“Olsen Banden”, Egon, Benny og Kjeld,i de karakteristiske silhuetter.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:57 Side 10

137 125 ÅREGMONT

reklame, var vejen banet for en ny virk-somhed inden for biografreklame. Det egentlige Gutenberghus ReklameFilm blev dog først etableret lige efter 2. verdenskrig – i 1946.

Overtagelsen af Dansk Reklame Bureauvar i første omgang lidt af et mareridt forGutenberghus, som havde overtagetbureauet vederlagsfrit mod til gengæld atansætte de to direktører Poul Kryger ogE. Ferniss som forretningsførere på enuopsigelig kontrakt. Specielt Ferniss prak-tiserede forretningsmetoder, som Guten-berghus ikke kunne acceptere, og de blevbegge fyret uden varsel i 1943. Understor mediebevågenhed anlagde Fernissog Kryger sag mod Gutenberghus ogkrævede 200.000 kr. i erstatning plus ret-ten til at få Dansk Reklame Bureau tilba-ge. Det sidste fik de ikke, men de fik hveren erstatning på 75.000 kr. Kryger ogFerniss ankede sagen til Højesteret, derstadfæstede – en del af dommerne villeendda nedsætte erstatningen betydeligt –og efter lang tids uro fik selskabet ende-lig arbejdsro.

De første danske reklamefilm fandt vej tilbiografteatrene i begyndelsen af1930’erne. Og margarineproducentenOMA var formentligt den første, der fiklavet en sådan biografreklame.

Legendarisk er filmen Koteletter ogKærlighed fra 1935, hvor Liva Weel sang

Lad det boble, boble, boble – som bleven landeplage og i øvrigt var skrevet afGutenberghus’ bladdirektør, Dan Folke. I selve reklamefilmen medvirkede OsvaldHelmuth og Ludvig Brandstrup.

Reklamefilmene blev instrueret af spille-filmsinstruktører, der lavede fine tingmed vægt på humor, og mange gangevar selve reklamen helt uden sammen-hæng med produktet eller den tryktereklame. Det var omkring denne sam-menhæng, Gutenberghus Reklamebureauskabte et nyt koncept under 2. verdens-krig – og som udmøntede sig i dannel-sen af Gutenberghus Reklame Film i 1946.

KONTAKTERNE KNYTTES

Før fusionen i 1992 mellem Gutenberg-hus og Nordisk Film har de to virksom-heder ved flere lejligheder lært hinandenat kende. Både som samarbejdspartnereog konkurrenter.

Gutenberghus og Nordisk Film mødtes i 1985 på reklamefilmområdet, da dedannede Dansk Reklame Film A/S, derstod for salg og distribution af reklame-film til biograferne. Nordisk Film ogGutenberghus ejede hver 50%. I 2000blev ejerkredsen udvidet med SandrewMetronome og RMB International, ogselskabet hed nu RMB Dansk ReklameFilm.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:57 Side 11

125 ÅR138EGMONT

Inden for film, TV og video er tilløbet tilsamarbejdet mellem Gutenberghus ogNordisk Film længere. I 1980’erne konsta-terede medievirksomheder kloden rundt,at videomarkedet var i vækst. Filmpro-ducenterne fik en ekstra indtjenings-mulighed, efter at biografpublikummethavde mistet interessen. Distributørerneøjnede et nyt, frugtbart marked. Guten-berghus, der var startet relativt stille påmarkedet, satte i 1988 stort ind på aterobre sin del. I 1991 var tre videokon-cerner opkøbt, og Gutenberghus havdedistribution i seks lande – først og frem-mest de nordiske. Året bød på et pæntoverskud, som især kunne tilskrivesfilmen Danser med Ulve, der både i bio-grafen og senere på videomarkedet bleven stor succes. Andre film slog mindreheldigt an i en periode i filmhistorien,hvor prisen på rettigheder og distribu-tionsselskaber steg hurtigt.

Ole Timm, der i årene op til fusionen varleder af Gutenberghus’ audiovisuellesektor, som blev lagt ind i Nordisk Film,reagerede positivt, da han hørte omfusionsplanerne:

Egmont havde en nordisk organisation og evnen til markedsføring, men somudgangspunkt i de år slet ikke NordiskFilms rutine som professionel filmind-køber. Nordisk Film manglede derimodselskaber uden for Danmark. Fusionenvar derfor en fin ide. Sektorens omsæt-

ning var desuden på tre år vokset op påNordisk Films niveau, så det var prin-cipielt ligeværdige parter, der fandtsammen i et perfekt bryllup.

Også inden for filmproduktion opbyg-gede Egmont en platform i månederneinden fusionen. I 1991 blev Per Holst Filmen del af Egmont. Selskabet stod blandtandet bag Bille Augusts Pelle Erobreren,der i 1989 havde høstet både Oscar,Gyldne Palmer i Cannes og en lang rækkeandre priser. Egmont arbejdede desudenselv med enkelte filmprojekter og isærudvikling af rettigheder og havde blandtandre hentet filmproducenten og tidligereleder af DR International, Tivi Magnus-son, ind til opgaven:

Bortset fra få tværgående tegnefilm-projekter rettet mod børn, bl.a. baseretpå et Egmont-pigeblad om heste, Wendy,var udfordringen dengang ikke at fortællehistorier, men at sikre rettigheder. Og devar amerikanske. Dansk film var lysår fraden position, man har opnået hos pub-

Bille Augusts “Pelle Erobreren”, der fik en Oscari 1989.

Foto: Rolf Konow

127_148_Nordisk 04/06/03 8:58 Side 12

139 125 ÅREGMONT

likum i dag. Så vi fokuserede på indkøbog de rigtige sortimenter – i konkurrencemed Nordisk Film.

Også i Valby var filmproduktionen i star-ten af 1990’erne nede i en bølgedal. Årsa-gen var ikke kunstnerisk krise, for NordiskFilm høstede mange priser og pænesalgstal i biograferne trods et publikummed internationale ønsker. Men i flere århavde filmbyen summet af liv af en heltanden årsag: TV-produktion. Det danskeTV2, der gik i luften 1988, havde fra starten haft Nordisk Film som hoved-leverandør og bragte dagligt isbjørnenind i næsten alle danske hjem.

TV rykker ind i Valby

Nordisk Film trådte ind i TV-branchenallerede lillejuleaften 1984, længe førTV2’s første program. Det var da Week-end-TV gik i luften til seerne i Københavnog omegn. Weekend-TV var et sam-arbejde mellem Nordisk Film, Gutenberg-hus, Aller og de tre dagblade, Politiken,Berlingske Tidende og Børsen.

De seks samarbejdspartnere investe-rede tilsammen 60 mio. kr. i den lokaleTV-station, der levede på den forsøgsord-ning, som kulturministeriet havde etable-ret med lokale radio- og TV-stationer.Weekend-TV brugte den sendetilladelse,som Kanal 2 også havde, men sendtealtså kun i weekenden – deraf navnet.

Foto: Rolf KonowVenligst udlånt af DR

Hovedpersonen i“Matador”, Mads

Skjern, ankommermed sin søn til

Korsbæk.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:58 Side 13

125 ÅR140EGMONT

Weekend-TV var fra starten et ambitiøstprojekt – og der blev ikke lagt skjul på, atmålet var at bryde Danmarks Radiosmonopol på landsdækkende TV og atlægge sig i stilling til en central rolle i etkommende TV2.

En lang række dygtige og erfarne TV-folkkom til Weekend-TV og lagde blandtandet grunden til Nordisk Films solideekspertise i underholdningsprogrammer.Et af dem var Så er det fredag, der i højgrad var medvirkende til, at Weekend-TVi december 1985 kunne prale af at havenæsten 500.000 seere på en fredag – udaf 600.000 mulige.

Der var bare et alvorligt problem. Der varingen indtægter, men masser af udgifter.Og da politikerne stadig ikke havdebesluttet sig for et TV2, var tålmodig-

heden sluppet op i ejerkredsen. I decem-ber 1985 var kun Gutenberghus ogNordisk Film tilbage. Isbjørnen stod snartalene med projektet. Nøglemedarbej-derne fortsatte dog i Valby og kørteNordisk Film i stilling til den dag, hvorDR’s monopol blev brudt. De 20 mænd ogkvinder på Nordisk Film Broadcast havdei over to år ikke nogen TV-station at pro-ducere programmer til, men havde travltmed at se på TV i udlandet og udviklemasser af programkoncepter. Da TV2omsider gik i luften 1. oktober 1988, gavplanerne bonus. Nordisk Film fik en ram-meaftale på plads og skulle producereprogrammer de næste tre år. Bortset franyheder og sport var TV2 i starten næs-ten lig med Nordisk Film. TV2’s allerfør-ste program var Nordisk Films Danmarks-film – og helt fra starten produceredeNordisk Film Lykkehjulet, som blev et af

Foto: Steen Brogaard

Lykkehjulet var et af de længstlevendeprogrammer i dansk TV-historie.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:58 Side 14

141 125 ÅREGMONT

de længstlevende programmer i danskTV-historie. Det lukkede først nytårsaften2000 efter 3.604 programmer. Endnumere karakteristisk for perioden varNordisk Films Eleva2ren, som i virkelig-heden var en videreførelse af Weekend-TV’s Så er det fredag. Det program leve-de i 9 år – og var stort set alle åreneblandt de mest populære programmer idansk TV.

Pionerånden prægede Nordisk Film, hvorårtiers helt specielle virksomhedskulturmed rødder i spillefilm voksede sigendnu stærkere. To af skiltene, der hangpå væggene i huset på Mosedalvej, sigernæsten alt om jargonen: Det ene kund-gjorde, at “Det er sjovt at lave TV!”. Detandet, et indrammet korsstingsbroderisyet med sirlige, gotiske bogstaver, cite-rede en hyppigt anvendt bemærkning ide travle timer: “Find selv ud af det!”.

Det var en periode i Nordisk Films histo-rie, som alle medarbejdere taler varmtom. Der var et helt særligt kreativt ogdynamisk miljø. Og når TV-folkene trive-des så godt, skyldtes det ifølge OleStephensen, en af periodens mest popu-lære studieværter, i høj grad filmmandenHenning Bahs.

Nordisk Film var jo filmbyen par excellen-ce, og da vi TV-folk rykkede ind, skulleman prøve at få filmmiljø og TV-miljø tilat smelte sammen. Og der var Henning

Bahs en nøglefigur. Rent fysisk boede vipå hver sin side af Mosedalvej, og manskulle tro, at det var de nye, der opsøgtede gamle for at lære af dem, men sådanvar det ikke. Henning Bahs kom til os ogviste stor interesse for os og det, vilavede, og det var i det hele taget hansfortjeneste, at det lykkedes at forene degamle filmhåndværkere og de nye TV-folk, siger Ole Stephensen.

Nye tider for TV

1992 kommer overraskelsen: Egmont ogNordisk Film fusionerer. En lille kreds aftopledere har længe og meget diskretforhandlet fusionsaftalen på plads, somvirkelig bliver en nyhed ved offentlig-gørelsen. Internt som eksternt. Nordensstørste medievirksomhed på film og TV-området er en realitet. Arkitekternebag mediefusionen er især daværendekoncernchef Jan O. Frøshaug og Jens Jordan, der fra 1982 stod i spidsenfor Nordisk Film. Advokaten og forret-ningsmanden Jens Jordan kroner medfusionen et markant ti-år for NordiskFilm, som ikke blot på TV-området harudviklet sig kolossalt. Egenkapital ogomsætning mangedobles frem til fusio-nen. Dertil kommer væsentlige interna-tionale og strategiske erfaringer ogkontakter, høstet via alliancer med uden-landske medievirksomheder, som i perio-den investerer i Nordisk Film, men vedfusionen er ude af ejerkredsen igen.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:58 Side 15

125 ÅR142EGMONT

Da året 1992 rinder ud, er medarbejder-stab og aktiviteter efter fusionen voksetmarkant. Antallet af selskaber er oppe på32 i Nordisk Film.

I 1995 opstår en krise, der ender med atreducere Nordisk Films andel af TV-mar-kedet: En ny strategiplan i Egmont falderikke i god jord hos ledelsen i NordiskFilm. En gruppe chefer foreslår i et breven ordning med delejerskab og på læn-gere sigt en delvis løsrivelse fra Egmontigen. Jens Jordan, Nordisk Films arbej-dende bestyrelsesformand, underskriverogså brevet og sender det til koncern-ledelsen i Egmont. Brevet skaber en kon-flikt, hvor Nordisk Film-direktør HenrikSlipsager og Jens Jordan afskediges.Kort efter siger medunderskriverne, en række chefer og kendte studieværter,selv op. Nogle af dem danner det kon-kurrerende selskab Skandinavisk FilmKompagni, samtidig med, at andre TV-konkurrenter også vinder fodfæste påmarkedet. Det var en stærkt følelsesladetkonflikt, der i ugevis var på forsiden

af alle landets aviser, og samtidig accele-rerede udviklingen mod, at TV-statio-nerne fik flere leverandører at vælgeimellem.

Gennem årtierne har Nordisk Film over-levet mange kriser og den i 1995 blevingen undtagelse. Strømmen af TV-pro-grammer og film fortsatte ufortrødent fraValby.

Det stod i fusionsaftalen mellem Egmontog Nordisk Film, at Nordisk Film skullehave repræsentanter i den fælles fonds-bestyrelse – og en af dem blev JensJordan, som stadig i dag sidder iEgmonts bestyrelse.

I 1996 deltes Nordisk Films forretnings-områder i to. Filmdistributionen, biogra-ferne og de elektroniske spil blev samlet iEgmont Entertainment med hovedkvarterpå Halmtorvet under ledelse af Ole Timm,hvorefter Nordisk Film favnede film-, TV- og reklame-producerende selskaber.Ny direktør blev Danmarks Radios TV-

Foto: Henrik Ploug C.

Strisseren påSamsø sammen

med sin datter.

127_148_Nordisk 11/06/03 11:18 Side 16

143 125 ÅREGMONT

direktør Søren E. Jakobsen – og han fikikke nogen let start i Valby. Ikke alene varen del chefstillinger ubesatte, men TV2opsagde også den rammeaftale, derhavde lagt grunden til Nordisk Filmssucces, og placerede mange ordrer hoskonkurrenterne. Alligevel klarede manskærene.

Da jeg kom til Valby, havde virksomhedeni et halvt år ikke haft en ledelse. Alligevelhavde man ikke misset en eneste produk-tion. Virksomhedskulturen er blandt med-arbejderne en blanding af total egoismeover for egne projekter og en utroligloyalitet over for isbjørnen og kollegerne.Her har vi et af Nordisk Films væsentlig-ste aktiver, som selv i dag, mange år efterfusionen, stadig er intakt og garant for enomstillingsvillig og spændende arbejds-plads. Nordisk Film var og er en fanta-stisk virksomhed, som man kommer til atholde af, siger Søren E. Jakobsen.

På TV-området, som trods meget medie-omtale blot udgjorde en brøkdel afNordisk Films aktiviteter, var modtrækkettil den mistede rammeaftale at ekspande-re Nordisk Film i Norden og på den mådekompensere for de nedsatte aktiviteter iDanmark. Og det lykkedes. Nordisk Filmhavde allerede et lille selskab i Norge,som nu blev boostet, og som i dag harudviklet sig til Norges største uafhængigeproduktionsselskab med en årlig om-sætning på ca. 100 mio. kr. Også i Finland

og Sverige tog TV-produktionen fart.Dertil kom vækst og investeringer på andre områder som teknik, udstyrs-udlejning, tegnefilm og filmproduktion.Nordisk Film fordoblede på seks år sinomsætning.

Nordisk Film arbejdede ikke længere meden omfattende rammeaftale med TV2 ogøgede nu samarbejdet med de øvrige TV-stationer – DR, TV3 og TvDanmark –sideløbende med leverancer til Kvæg-torvet. Nordisk Film TV dækkede allegenrer og markerede sig ikke blot påunderholdning og børneprogrammer. 113 dokumentarprogrammer gennem tiår overraskede gang på gang offentlighe-den med nye afsløringer. F.eks. om læge-sjusk, hemmelige agenter, pædofili ellersvigtende politikere.

I dag har Nordisk Film TV på trods af denstærkt øgede konkurrence stadig et godtfodfæste på det danske marked. Selska-bet, der de seneste år har fået sammefleksible struktur som konkurrenternemed færre fastansatte og flere freelance-re, der ansættes i takt med aktivitetsni-veauet, har stor succes med programmersom Go’ Aften Danmark og Snurre Snupssøndagsklub. I 2003 markerer NordiskFilm sig desuden blandt andet med tomeget store TV-projekter – seks program-mer om den kongelige familie på DR, ogen ny dramaserie, Forsvar, for TV2. Dertilkommer meget populære programmer i

TV-dramaet “Bryggeren”blev produceret for DR.

127_148_Nordisk 11/06/03 11:19 Side 17

125 ÅR144EGMONT

Norge, Sverige og Finland. Nordisk FilmTV kan desuden notere sig en pænsucces med eksport af programformatertil TV-stationer og produktionsselskaber ihele verden.

På TV-siden er den største udfordring atfastholde vores førende position iDanmark som udvikler af nye program-mer og TV-formater og at fastholdekvaliteten i de programmer, vi laver. Det kommer ikke bag på mig, hvis mangei Egmont gennem årene har undret sigover, hvorfor vi er på det turbulente TV-marked. Men vi har hele vejen fåetopbakning til at udvikle egne ting fremfor at oversætte og tilpasse udenlandske.

Den satsning er en styrke i dag, hvorideer og arbejdskraft ikke kun er i spil iDanmark, men også i de øvrige nordiskelande, siger Lars Mandal, direktør forNordisk Film TV i Danmark.

Filmen tilbage til Valby

Fra 1980’erne og frem til årtusindeskiftetvar det navnlig TV-medarbejdere, somdannede omverdenens indtryk af NordiskFilm. Men den oprindelige kerneaktivitet,filmproduktion, fyldte mere og mere idivisionens aktiviteter. Titler somSkønheden og Udyret, Midt om Natten,Dansen med Regitze og Hamsun kenderde fleste danskere. I Sverige gik f.eks.den prisbelønnede Lærerinden, Beck-kriminalfilmene og børnefilmen Tsatsikiforrygende. Spillefilmproduktionen sup-pleres med TV-drama, hvor Bryggeren,produceret for DR med Skandinavienshidtil højeste budget, var et af højde-punkterne. Strisser på Samsø nåede i1997 seertal på ca. 2 mio. hos TV2.

1993 indvarslede et lille, smilende dyrmed god sangstemme, at Nordisk Film ergået ind på endnu et forretningsområde:Tegnefilm. Jungledyret Hugo blev denførste måned set af 150.000 i biograferne.Endnu en Hugo-film i 1996 blev også ensucces. Stregerne til begge film blevtegnet af A. Film, som Nordisk Film 1995blev medejer af. Selskabet, som senereskabte Skandinaviens dyreste biograf-

“JungledyretHugo” var en

stor succes, derblev set af

150.000 denførste måned.

127_148_Nordisk 11/06/03 11:19 Side 18

145 125 ÅREGMONT

tegnefilm Hjælp! Jeg er en Fisk, er i daginternationalt anerkendt og involveret imange projekter.

For eksempel fulgte i foråret 2003 en storordre, efter at skaberen af Asterix,Uderzo, havde anbefalet A. Film. På film-festivalen i Cannes offentliggjorde denfranske TV-station M6, at danske A. Filmskal instruere og producere den næsteAsterix-tegnefilm til verdensmarkedet.M6’ budget er på 22 mio. euro.

I dag er filmen i fremgang i Nordisk Film.Kunstnerisk går selskabet nye veje medbl.a. konceptet “Director’s Cut”, hvor før-ste film, komedien Lykkevej, slog godtan. Publikumsmæssigt præsterede dennorske udgave af Olsen Banden Junior atovermande selveste James Bond efterpremieren. Pladsmæssigt fylder filmenogså mere.

Ud over Nordisk Films egne medarbej-dere har filmfolk fra eksterne selskaberlejet sig ind i Valby, der nærmer sig enfilmby igen.

I 2003 bliver det til hele 7 nye biograf-premierer på Nordisk Films egne produk-tioner, fordelt på tre i Norge, tre iDanmark og en i Sverige.

Målet er igen at komme op over ti nyespillefilm om året i Norden. Samtidig vilvi gerne gøre det lidt mere i hverdags-

dramaer, hvor man nok kan sige, atNordisk Film generelt set mest har ståetfor de store udstyrsstykker, siger KennethD. Plummer, direktør for Egmont Enter-tainment siden 2000 og for hele NordiskFilm fra 2002, hvor de to søsterdivisionerigen blev lagt sammen. Som på OleOlsens tid favner isbjørnen nu alle led ifilmens liv, hvorfor de fleste film tjenersig hjem. Nordisk Film står for selveproduktionen, distribuerer til biograferne,har selv biografer og sælger og distri-buerer videoudgaven af de samme film.Dertil kommer distribution af andreselskabers film, som er et andet væsent-ligt forretningsområde i Nordisk Film.

PlayStation 2 kanogså bruges

som DVD- og musikafspiller.

127_148_Nordisk 12/06/03 10:53 Side 19

125 ÅR146EGMONT

Det gælder både Hollywood-produktionerog danske, norske, svenske og finskefilmselskaber som Zentropa, Nimbus m.fl.Nordisk Film lægger i disse år stor energii at bringe nationale film ind på marke-det. Både i biograferne, til TV-stationerneog som købe- eller lejefilm.

Når det gælder salg og distribution afvideofilm og DVD, har Nordisk Film igen-nem tiderne haft mange gedigne suc-ceser, men ingen slår Titanic, der i 1998solgte over 1 mio. eksemplarer alene påvideo. I de kommende år venter NordiskFilm sig meget af markedet for købefilm,fordi udskiftningen af de gamle VHS-maskiner til de nye DVD-afspillere foralvor slår igennem.

Den digitale underholdning

Nordisk Film har en lang og flot traditioninden for film- og TV-produktion, men ide seneste 10 år er den største udvikling iNordisk Film sket inden for den inter-aktive og digitale underholdning. Især toalliancer har sat skub i dette nye forret-ningsområde – aftalen med Sony omforhandling og markedsføring af Play-Station i Norden og udviklingen af com-puterspil i virksomheden IO Interactive,som Egmont ejer sammen med Reto-Moto og medarbejderne.

I virkeligheden har Nordisk Film altid væremed helt fremme inden for den elektroni-

“Spiderman” fås bådepå video, DVD og som

spil til PlayStation 2.

127_148_Nordisk 04/06/03 8:59 Side 20

147 125 ÅREGMONT

ske underholdning, så det er en helt natur-lig del af vores forretningsområde. Lige nuer det her, at vækstpotentialet er aller-størst, så også derfor er det naturligvis etmeget interessant område for os. Voresaftale med Sony har udviklet sig til en mil-liardforretning, og IO Interactive har fåetsit helt store gennembrud på verdensmar-kedet i det sidste års tid, siger NordiskFilms direktør, Kenneth D. Plummer.

PlayStation

Da Sony i 1995 skulle lancere den førstespillekonsol – PlayStation 1 – på det skan-dinaviske marked, valgte man NordiskFilm som samarbejdspartner, og ligesiden har Nordisk Film og altså dermedEgmont haft eneret på forhandlingen afSony PlayStation i Skandinavien – og fra2001 også Finland.

Sonys valg af Nordisk film som sam-arbejdspartner var naturligt nok, selvomvi på daværende tidspunkt ikke gjorde osi hverken spillekonsoller eller computer-spil. Sony betragtede nemlig PlayStationmere som en software-forretning endhardware i form af selve konsollen. Detstore marked ligger nemlig i distributio-nen og salget af spil, og da vi i forvejenhavde stået for distributionen af video-film til den samme type butikker, såhavde vi erfaringen og logistikken påplads, siger Kenneth D. Plummer.

Både PlayStation 1 og 2 er blevet enenorm succes. Der var i begyndelsen af2003 solgt 1,7 mio. af PlayStation 1 oggodt 800.000 af PlayStation 2, som ogsåkan afspille film på DVD, og salget fort-sætter. Alene i december 2002 blev dersolgt 80.000 PS2-konsoller. I dag har hver

127_148_Nordisk 04/06/03 8:59 Side 21

125 ÅR148EGMONT

fjerde husstand i Norden en PlayStation.Nordisk Film står ikke alene for distribu-tionen, men også for markedsføringen –og Nordisk Film har fået adskillige priserfor denne del af aftalen.

Foruden konsollerne står Nordisk FilmInteractive for 55% af spillene til Play-Station. Ud over Sony repræsentererNordisk Film en række andre store spil-udgivere på det nordiske marked.

IO Interactive bag verdenssucces

Men Nordisk Film nøjes ikke med at di-stribuere spil. Gennem flere år har maninvesteret i udvikling af spil. Mest succes-fuldt via medejerskabet af IO Interactive,som har udviklet sig til et spændende oginternationalt forretningseventyr.

Nordisk Film, hvis daværende direktørSøren E. Jakobsen så store muligheder iselskabet, trådte til som aktiv medejer, dafem unge danskere i 1997 vendte hjemefter fire år i USA, hvor de arbejdede fornogle af verdens største spiludviklings-firmaer. Med i bagagen var deres heltegen “software-engine” – et unikt pro-gram, der kan drive elektroniske spil i højkvalitet. Drømmen var at starte et danskselskab inden for spiludvikling, men demanglede en samarbejdspartner.Gennembruddet kom i 1998, da udgiver-selskabet Eidos støttede en præproduk-tion af Hitman. På baggrund af den aftale

dannede selskabet Reto-Moto, stiftet af de fem samt to tidligere Nordisk Film-medarbejdere, sammen med Egmont spiludviklingsfirmaet IOInteractive, som Egmont ejer 41% af.

Hitman – Codename 47 blev sendt på mar-kedet i 2000 og blev en international suc-ces. Efterfølgeren Hitman 2 – Silent Assas-sin er med mere end 2 mio. solgte spilslået endnu bedre an. I dag er der ca. 100medarbejdere i IO Interactive, der har ho-vedkvarter i Farvergade midt i København,og tallet er hastigt stigende. I 2003 etable-rer IO Interactive også kontor i Ungarn,der er fyldt med dygtige spiludviklere. Ogflere nye spil er på vej fra IO Interactive.

“Hitman” blev enverdenssucces, og

2’eren har solgt flere end 1’eren.

127_148_Nordisk 18/04/07 11:05 Side 22

149_158_Udland 10/06/03 13:07 Side 1

125 ÅR150EGMONT

samtidig med, at forretningen hjemme i deskandinaviske lande fortsat udvikles.

Stuttgart bliver i 1951 udgangspunktet forudgivelser i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvoraktiviteterne de følgende årtier ekspanderermarkant.

I de tidlige 1980’ere tager Egmont desudenflere skridt ind på andre markeder – navnlig iStorbritannien, men også i en lang række andrelande. Da systemomvæltninger, glasnost ogperestrojka glider ind blandt sprogets hver-dagsord hos både øst- og vesteuropæiske for-brugere, har Egmont allerede solgt millioner afblade og bøger i de tidligere østlande bag jern-tæppet. Nærmest som en kopi af situationenefter 2. verdenskrig står Egmont klar, langt førde politiske rammebetingelser er på plads.

Samtidig med at Egmont-navnet for førstegang bliver udtalt på mange slaviske sprog ogtrykt med kyrilliske bogstaver, ekspandererkoncernen i Tyskland, Storbritannien og Asien.

Da et fragtskib i 1905 anløber havnen i Norgeshovedstad Kristiania, det senere Oslo, er deførste eksemplarer af Hjemmet med ombord.Mens trosserne fæstnes på kajen og havne-arbejderne gør sig klar, begynder et nyt kapiteli Egmonts historie: Egmont H. Petersens virk-somhed er nu blevet flernational, og oplags-kurven i Norge stiger støt. Få år senere op-rettes eget selskab i Norge, og i 1921 følgeretableringen af en magasinvirksomhed iSverige, som beskrevet i kapitlet “Uge-bladene”.

At drive forretning uden for Danmarks græn-ser har i snart hundrede år været en del afEgmonts virke. Men først i årene efter 2. ver-denskrig går man ud over de skandinaviskesprog. Store dele af Europa er stadig sønder-skudt, og overalt er rationeringen snærende,men tiden præges også af Marshall-hjælp oggryende optimisme. Verden åbner sig igen.Det er i denne situation, at Egmont tidligtsøger at udnytte mulighederne i de tysk-talende lande, der er under genopbygning,

149_158_Udland 11/06/03 11:45 Side 2

125 ÅR151EGMONT

europa. Ekspansionen udvikler Egmonts redak-tionelle og markedsføringsmæssige erfaring.Den styrker også væsentligt forholdet til Disney.Egmont bliver Europas suverænt størsteDisney-licenstager med en 10-årig aftale. Flerelande følger, men man fravælger også en rækkemarkeder. Eksempelvis forbliver Sydamerika på listen over mulige lande, der overvejes.

Jan O. Frøshaug udvikler også virksomhedenpå mange andre områder. Det er ham, der står ispidsen, da Gutenberghus bliver til Egmont i1992, og da virksomheden bliver delt i sektorer,da Egmont går ind i TV2 Norge, fusionerer medNordisk Film og styrker satsningen på de elek-troniske medier. Ved etableringen af TV2 Norge,hvor Egmont ejer en tredjedel af aktierne, kankoncernen trække på erfaringer fra opstarten afdet danske TV2. Kanalens økonomidirektør,Erik D. Jensen, kommer i 1989 til Egmont. Handanner i 12 år parløb med Jan O. Frøshaug iudviklingen af Egmonts mange forskellige akti-viteter, hvor indtjening og udviklingsinitiativerbalanceres til lønsom vækst på et omskifteligtmarked.

Ud over spredningen på flere medier byderperioden ikke mindst på udvidelser med enlang række nye selskaber i udlandet. Målt påevnen til at indtage nye markeder med godehistorier og effektiv markedsføring er Egmontinternationalt unik i denne periode.

Også på det nordiske hjemmemarked ændrerkoncernen sig markant, efter Jan O. Frøshaugi 1987 tiltræder som koncernchef. På 14 årtredobles omsætningen, og Egmont omstillestil en medievirksomhed, gearet til skandinaviskog international ekspansion.

Gennem 1990’erne følger en snes nye landeefter Egmonts første skridt ind i Ungarn,Tjekkoslovakiet og det daværende Sovjet-unionen. I dag – adskillige år, valutakriser ogmarkedsomvæltninger senere – er de stær-keste selskaber stadig en del af koncernen.

Egmont strømlines

Visionen var at udvikle Egmont til et WorldClass Entertainment Media House inden forbåde trykte og elektroniske medier. I Jan O.Frøshaugs første år som koncernchef strøm-lines koncernen derfor. En lang række aktivite-ter, der ligger uden for kerneforretningen bliverfrasolgt eller lukket. Også nøglevirksomhedersom det Kgl. Hof-Bogtrykkeri, der var denoprindelige modervirksomhed, frasælges. Efterat det arbejde er fuldført, satses på medier.

Ideen om østeuropæiske medier fødes længefør natlige demonstrationer i Leipzig får jern-tæppet til at blafre i Østeuropa. To år før murenfalder, vurderer Egmont, at det blot er etspørgsmål om tid, før markedet åbner sig i detdaværende USSR. De første kontrakter og ud-givelser i Ungarn og Rusland kommer hurtigt påplads, og derefter kører toget – ujævnt, menhurtigt – til land efter land også uden for Øst-

149_158_Udland 11/06/03 11:45 Side 3

Efterkrigstidens Tyskland: Egmont bliver markedsledende

Disney-rettighederne i de tysktalende landegrundlagde en udvikling, der de næste mangeårtier gjorde Egmont til en ledende udgiver afunderholdning for børn og unge.

Egmont åbnede i 1951 i Stuttgart EHAPA Ver-lag G.m.b.H. Navnet EHAPA var taget fra detkontormøbelfirma, som I. C. Petersen startede i1936, og er en forkortelse af Egmont HaraldPetersen. Micky Maus, som det tyske AndersAnd-blad kom til at hedde, blev en succes ogfik de følgende årtier selskab af en række andrekarakterer, eksempelvis Asterix og Lucky Luke.

Ud over tegneserier knyttede Egmont-navnetsig efterhånden til mange andre udgivelser.Eksempelvis købte 20 mio. tyske husmødremadopskrifter udgivet af Ehapas DirectMarketing-afdeling, som i 1978 blev tilEgmont Horizont Verlag.

Børn og unge var – og er – dog den absolutvigtigste målgruppe i Tyskland. Navnlig viftenaf bøger er de seneste 20 år blevet megetstørre og bredere. I 1985 overtog Egmont et afTysklands største og bedst kendte børne-bogsforlag, Franz Schneider, som isærhenvender sig til læsere mellem 7 og 16 år. I 1998 fulgte et af Tysklands ældste børne-bogsforlag, Pestalozzi, etableret i 1844, ogåret efter fulgte forlaget VGS. Bladporteføljenomfatter nu ungdomsblade, japansk inspire-rede manga med mere, og inden for tegnese-rier favner Egmont 80-90% af det store mar-ked i de tysktalende lande. Viften omfatterblandt andet en meget original ide – udgivelseaf Asterix oversat dels til latin, dels til tyske di-alekter. Asterix udkom i 1995 på “schwä-bisch”, som tales omkring Stuttgart, og bleven kolossal succes. Senere fulgte yderligere50 album på 28 forskellige dialekter.

125 ÅR152EGMONT

Ungarn

Distribution i DDR, Tjekkoslovakiet,

Polen, Sovjetunionen / FIZ

Bulgarien, Rumænien

De baltiske lande, Rusland,

Hviderusland

Slovenien, Italien, Kina, Frankrig

Kroatien, Australien

Tyrkiet, Ukraine

Hong Kong

Indien, Israel, Japan

Taiwan, Thailand

1988

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

TI ÅRS ETABLERINGER I NYE MARKEDER

VGS Forlag i Tyskland har specialiseretsig i såkaldte TV-tie-ins. Bogudgivelser,

der følger populære TV-serier.

149_158_Udland 26/04/07 8:59 Side 4

Men mens markedsandelen voksede, æn-drede læsevanerne sig efter år 2000 i heleTyskland. Fødselstallene faldt samtidig med,at de unge læsere fik smag for nye oplevelser,som Egmont i vid udstrækning også stod bag.Micky Maus-bladet noterede sig vigendeoplag, mens helt nye karakterer og mediertiltrak sig mere opmærksomhed – navnligelektroniske spil og internettet.

Egmont omstillede sig til de nye tider med enlang række nye lanceringer af redaktionelleblade og elektroniske satsninger: Tysklandsmest populære mødested for børn og unge påinternettet gennem flere år, FunOnline, blev enrealitet i 1998, da Egmont-medarbejdere over-førte kompetencer fra trykte medier til cyber-

space. Desværre bød internettet ikke på til-fredsstillende muligheder for at opkrævebetaling.

Størst i Storbritannien

Egmont er i dag Englands største børnebogs-forlægger. Tilløbet til den position strækker sigover mere end 20 år.

På hjemmemarkedet gennemgik Egmont storeforandringer – navnlig under Ebbe J. B.Christensen, koncernchef 1973 til 1987, somdannede koncernledelse med Jørgen Worningog Kenneth Petersen. De struktureredeEgmont som en koncern efter internationaltmønster. Bevægelsen fra dansk baserettrykkerivirksomhed til internationalt forgrenetmediekoncern accelererede i disse år. Ebbe J. B. Christensen supplerede især de nordiskeog tyske aktiviteter med nye initiativer på denanden side af Nordsøen. I Storbritannien sat-sedes vedholdende både på organisk vækstog opkøb af virksomheder. Egmonts engelskevirksomheder stod kontinuerligt bag en bredvifte af forskellige blade, bøger og tegneserier.

I 1998 fulgte et stort skridt ind på markedet iStorbritannien, der på afgørende vis styrkedemarkedsandelen og kataloget af rettigheder.Den internationale mediekoncern Reed Else-vier ønskede at koncentrere sig om voksneforbrugere og havde sat sit børnebogsforlag tilsalg. Mange købere meldte sig, men det blevEgmont, som sikrede sig selskabet. Efterkøbet dækkede Egmont en væsentlig del af

125 ÅR153EGMONT

Egmont Books i England har med kreativmarkedsføring af Lemony Snicket-bøgerne skabt et bestseller-brand.

149_158_Udland 26/04/07 9:00 Side 5

markedet for børnebøger og havde fået 87nye medarbejdere på forlaget, som blev døbtEgmont Children’s Books – i dag EgmontBooks. Med handlen fulgte rettigheder til en lang række karakterer, velkendte af demindste TV-seere og læsere. Eksempelvis den klassiske Peter Plys.

Opkøbet og tættere samarbejde mellemselskaberne har i dag gjort Egmont til et kendtog respekteret navn i branchen.

Østeuropa: Verden åbner sig

Skandinaviske børn delte i årene efter 2. ver-denskrig en ganske særlig oplevelse, somstadig sidder dybt i mange: Synet, smagen ogduften af den første banan eller det nye tygge-gummi, som varslede nye og bedre tider ogsendte fantasien på rejse. I Østeuropa delermillioner en tilsvarende oplevelse: Mange øst-europæiske børn og unges første håndgribe-lige bevis på, at verden var ved at åbne sig udover jerntæppet, blev bøger og tegneserierbaseret på Disney’s univers. Udgiveren vardanske Egmont.

Opmærksomheden var stor, når Egmont medlevende figurer fra Disneyland markerede, atbladet kom på gaden i et nyt land. I hoved-stad efter hovedstad fyldte titusinder afmennesker de vigtigste pladser til sidste flise,

125 ÅR154EGMONT

© M

ATTEL

149_158_Udland 10/06/03 13:08 Side 6

når Mickey Mouse og Anders And kom påbesøg. I Prag, Warszawa og mange andrebyer gentog billedet sig. I Rumænien kyssedepræsident Illiescou Mickey Mouse forantusinder af skolebørn ved præsidentpaladset.

Euforien bredte sig til politiske kredse og er-hvervslivets top, hvor dørene ind til ministerierog offentlige styrelser hurtigt åbnede sig forEgmont.

Bag kulisserne kæmpede Egmonts lokale ogdanske medarbejdere de første år en bravkamp for at få bladene på gaden til tiden ogfor at dække den kolossale efterspørgsel. I nogle lande blev de første udgivelser nær-mest værdipapirer. En lastbil, der skulle bringeblade fra Moskva til Skt. Petersborg, forsvandtsåledes på halvvejen. Senere fandt mandesværre chaufføren dræbt og lastbilen tømt.

Trods trængslerne i markedsøkonomiensførste år stod Egmont stærkere end andremedievirksomheder på de nye markeder.Årsagen var, at Egmont havde sikret sig et for-spring, 11 måneder før muren væltede i Berlinog forandrede hele Østeuropa. På den inter-nationale bogmesse i Frankfurt i 1988 dan-nede Egmont sammen med et lokalt film-selskab og statsligt handelsselskab, General-impex, en fælles virksomhed i Ungarn, derblev Egmonts tiende land. Samtidig indledteEgmont forhandlinger med en samarbejds-partner i det daværende Sovjetunionen.Timingen var perfekt, fordi Egmont – år førandre vestlige virksomheder fik etableret sig –

opnåede erfaringer om selskabsdrift og for-lagsvirksomhed på østeuropæiske markeder.

Alt var anderledes de første år i Østeuropa,men problemerne var til at løse. De førstemeddirektører i joint venture-selskaberne varindsat af staten. Under planøkonomien af-gjorde produktionen, hvad der kunne sælgespå markedet. Nu kom vi og talte om markeds-føring. Termer som driftskalkule og dæknings-bidrag var helt nye. Men da vi havde fundetden fælles forståelse – også fra deres ud-gangspunkt – gik det meget lettere, mindesJohs. Vilsøe, daværende direktør for Egmontssektor for serieblade.

I 1990 tog udviklingen fart. Efter forhandlingersiden 1988 med sovjetforlaget Fizkultura ISport dannedes 29. juni 1990 det fællesselskab Egmont-Fiz med adresse i Moskva.Tidligt i 1990 sikredes butikseksponering ogdistribution i DDR af de blade, som tidligere varforbudte at tage med hjem fra udlandsrejser.Polen og Tjekkoslovakiet kom også i gang.

Jesper Christiansen var som 26-årig med til atstarte det nye polske selskab. Trods skyhøjinflation fandt tusinder af forbrugere alligevelplads i budgettet til et Anders And-blad,Kaczor Donald.

Vi solgte ikke kun blade – vi solgte vestlighed.Starten i Polen var eksplosiv. 50.000 eksem-plarer af første udgave blev straks solgt.Næste blad rundede 75.000. Julenummeretblev forsinket af en strejke og nåede først ud

125 ÅR155EGMONT

149_158_Udland 10/06/03 13:08 Side 7

17. januar, hvor de fleste juletræer vel havdetabt nålene. Men oplaget rundede alligevel217.000.

Tilsvarende blev alle 200.000 udgaver af detførste russiske Anders And-blad udsolgt på 47 minutter i Moskva, oplyser Anders Høiris,der var direktør med ansvar for Østeuropa:

I starten havde vi dog problemer i Ruslandmed distributionen, men vi fandt på en originalløsning. De første numre blev distribueretuden for Moskva med den transsibiriske jern-bane. Vi fyldte simpelthen to kupeer til randenmed blade, som blev solgt ud ad vinduerne påstationerne. Responsen var fantastisk.

Flere lande og oplagsrekorder fulgte i lyn-tempo. I 1992 rundede Egmont 20 sprog.Samme år bidrog den tyske genforening til at

løfte oplaget på det tysksprogede Micky Mausfra 275.000 i 1989 til 800.000 – flere gangerundede man millionen.

Efter bladene fulgte bøgernes indtog på mar-kederne. Både i løssalg og via det bogklub-koncept, Egmont i årtier havde haft succesmed i Skandinavien og i 1993 introducerede i Østeuropa. Første land blev Polen, hvorHenrik Kristensen, der i dag er direktør forEgmont Lademann, blev udstationeret.

Bogklubber og direct marketing var totaltukendte størrelser i de lande på den tid, så det var et rigtigt pionerarbejde, vi udførte.Konceptet var som i Skandinavien, men infra-strukturen var en helt anden, lærte vi. De før-ste fire bøger blev hver trykt i forsigtige oplagpå 3.000 eksemplarer. Bogklubben blev mar-kedsført i Anders And-bladet, men efter enuge havde vi ikke fået en eneste bogbestilling.Vi var derfor meget bekymrede, indtil en post-bil pludselig en dag rullede op foran kontoretog læssede ti sække af. 15.000 kunder var enrealitet efter blot en annonce – ti gange såmange som tilsvarende markedsføring i Skan-dinavien ville have skabt. Vi havde kort oggodt glemt, at Polen er et stort land, hvor dettager tid at få bladene ud og svarene hjem.Efter flere dages pakkearbejde af bøgerne ifarvestrålende emballage kom næste over-raskelse: Pakker skulle emballeres i brunt papirog ombindes med en særlig sejlgarnssnor.Sådan var Postvæsenets regler. Alle problemerblev dog løst med godt humør, og seks måne-der senere var den polske bogklub Egmonts

125 ÅR156EGMONT

Mariusz Czapnik og Henrik Kristensen meden af de ti postsække. Succesen var hjemme.

149_158_Udland 26/04/07 9:01 Side 8

næststørste. Året efter havde vi også etableretbogklubber i Tjekkiet, Ungarn og Rusland,siger Henrik Kristensen.

Egmont fortsat markedsledende

Midt i 1990’erne dalede nyhedens interessepå de østeuropæiske markeder. Samtidig blevomstillingen til markedsøkonomi i flere landeså økonomisk krævende for forbrugerne, atomsætningen faldt. Egmont fastholdt sin posi-tion som markedsleder i flertallet af landene. I dag er de stærkeste østeuropæiske sel-skaber stadig en del af koncernen.

Nu er det lokale medarbejdere, som førerEgmonts forlæggertradition videre. De dan-skere, der blev udsendt for at løbe selska-berne i gang, fokuserede fra starten på atansætte de bedste, lokale folk. I lande udentradition for markedsøkonomi bød de første årpå bl.a. ansættelse af medarbejdere medbaggrund som folkeskolelærere, journalister,trykkerimedarbejdere og en enkelt tandlæge.

Gejsten var vigtigere end uddannelsen. Ogresultaterne udeblev ikke. Egmonts positionsom førende medievirksomhed på børne-markedet i Østeuropa blev grundlagt i disseår. Dertil kommer, at Disney’s univers, deroprindelig var murbrækker, nu ledsages af enlang række lokale udgivelser. Både tegneserierog bøger. Den strategi er populær og har ikkemindst i Polen og Rusland givet Egmont storanerkendelse og mange priser.

Man kan sige det på den måde, at vi i begyn-delsen var ren McDonalds. Men i dag er vimere en italiensk restaurant med meget merepå menukortet.

Beskrivelsen kommer fra Egmonts chef iØsteuropa, Jacek Beldowski. I dag udgiverEgmont i Østeuropa snesevis af magasiner oghvert år hundredvis af børnebogstitler. Dertilkommer en lang række bogklubber. Egmont erførende i hvert enkelt land i Østeuropa indenfor udgivelser til børn.

Egmont indtager Asien

1980’erne bød på præsentation af Egmont-navnet med kyrilliske bogstaver, i 1990’ernefulgte hindi, kinesiske og japanske skrifttegnsammen med etableringer i Indien, Taiwan,Japan og Tyrkiet. Egmonts erfaringer fra Øst-europa kom i brug i det nye investeringsom-råde Asien med Kina som det første land.Egmont kom til Kina i begyndelsen af 1990’er-ne for at rekognoscere på det enorme kine-siske marked. Egmont etablerede sig i 1994 i

125 ÅR157EGMONT

Daværende udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen varpå besøg i Bulgarien, da Gutenberghus lancerede nyeblade.

© D

ISN

EY

149_158_Udland 10/06/03 13:09 Side 9

et joint venture med People’s Post and Tele-communication Publishing House, som er etforlag under ministeriet af samme navn.

Selskabet udgav den kinesiske udgave afAnders And & Co. – Mi Lao Shu, som erkinesisk for Mickey Mouse – i de større byer.Målet var i begyndelsen af 2000 fastlagt til atnå ca. 1 million abonnenter i 2005 – og det vili sig selv være et uhørt højt tal. Egmont harallerede succes som udgiver af Mi Lao Shu oghar passeret et oplag på 350.000 blade. Desælges også via skolerne, som får en del afindtægterne fra bladsalget. Skolerne har deresegen fond, som enten støtter godgørende for-mål eller forbedringer af skolen. Egmontsponsorerer samtidig en stor, halvårlig kon-kurrence, hvor elever i små grupper påtagersig projekter, der har sociale og velgørendeformål.

I slutningen af 2002 kulminerede samarbejdetforeløbig med et stort direkte show på en

landsdækkende kinesisk TV-kanal. Her fik devindende børn overrakt deres præmie – ogEgmonts koncerndirektør, Steffen Kragh, blevinterviewet for øjnene af mange millionerkinesiske TV-seere.

Sideløbende med arbejdet på skolerne harEgmont også sat yderligere gang i salgs- ogmarketingarbejdet, blandt andet med TV-reklamer. Nye tider i Kina har gjort det muligtogså at bruge almindelige moderne, vestligedistributionskanaler – f.eks. kiosker. Forudenbladet sælger Egmont via selskabet i Kinaogså en række andre blade og bøger til børnog unge i Kina.

125 ÅR158EGMONT

© D

ISN

EY

149_158_Udland 10/06/03 13:09 Side 10

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:00 Side 1

1.500 mio. nudanske kr. er et enormtbeløb. Men ikke desto mindre er det dennette sum, Egmont Fonden i sine første83 leveår har givet væk til velgørendeformål. Og det placerer Egmont i top 10-gruppen blandt de største ogmest ydende fonde i Danmark.

Det afgørende for Egmont-ånden er, at vibruger kræfterne og pengene på athjælpe andre. Det skal være gansketydeligt, at Fonden er til, fordi den har etformål ude i samfundet. At vi kan støtteprojekter og mennesker. Det tror jegogså, alle medarbejdere i koncernenføler. Nemlig at deres arbejde skaffer etoverskud, som kommer andre til gode,siger Bente Groth, direktør for støtte- ogbevillingsadministrationen, der hvert årfordeler og uddeler cirka 30 mio. kr.

I dag bliver de fleste penge givet til store,sociale projekter, der hjælper børn ogunge, til forskning i sygdomme og til støt-te for dansk kultur og kunst. Og selvomFonden naturligvis stadig har sine filan-

tropiske rødder i grundlæggeren EgmontH. Petersens ønske om at yde støtte tilde svageste i samfundet, har megetændret sig, siden den første fundats blevnedskrevet den 31. marts 1920.

Som omtalt i kapitlet om direktør I. C.Petersen havde Egmont H. PetersensFond en helt klart defineret modtager-gruppe: Danmarks fattige mennesker –alle dem, der levede lige så beskedent,som Egmont H. selv havde gjort hjemmehos Petrine, indtil hans forretning be-gyndte at give penge. Egmont havde selvflere gange sagt, at man efter hans dødskulle bruge en del af overskuddet frahans virksomhed til “ulykkeligt stilledekvinder”.

Derfor stod der også følgende i denførste fundats-tekst:De formål, hvortil Fondens disponiblemidler anvendes, er:1. Hjælp til trængende, enligtstillede

mødre med børn, der er undergivetderes forsorg.

EGMONT 125 ÅR160

Millioner til danskerne

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:01 Side 2

2. Uddeling af mad, brændsel og klædertil fattige, særligt om vinteren.

3. Hjælp til trængende i sygdoms-tilfælde.

4. Støtte, derunder gennem ydelse afrentefri lån, til ubemidlede børns ogunge menneskers opdragelse oguddannelse.

En kasse i forhallen

Dengang bestod Fondens bestyrelse af 5 personer. For bordenden sad overrets-sagfører Frederik Wolff som formand –manden, der seks år tidligere var bleveteksekutor i boet efter Egmont H. Peter-sens død. Wolff havde været grundlægge-rens personlige advokat siden slutningenaf 1800-tallet. Også Egmonts sønner,Axel og Holger, der begge blev direktører iGutenberghus, fik sæde i bestyrelsen.

Wolff fik titel af meddirektør og stod der-med reelt i spidsen for hele organisatio-nen sammen med I. C. Petersen, dersom administrerende direktør også sad ifondsbestyrelsen. Det var de to, derhavde designet den nye firmakonstruktion,som betød, at Fonden fra 1920 overtogejerskabet af Egmont H. Petersens er-hvervsvirksomhed. Wolff og Petersenhavde brugt Carlsbergfondet fra 1876som forbillede – en konstruktion, der på godt dansk betød, at Fondensbestyrelse nu – efter at have afholdt denedfældede udgifter til familien og de

nødvendige henlæggelser til konsolidering– rådede over overskuddet fra bladene ogtrykkeriet til reinvestering og almennyttigeformål.

I 1921 uddelte Fonden 36.000 kr. til167 ansøgere blandt Københavns mangesyge og fattige. Det svarer til godt600.000 kr. med dagens forbrugerpris-tal. Systemet var enkelt: Fonden satte enannonce, en såkaldt bekendtgørelse, iaviserne, hvor man fortalte om Fondensformål og hvem der kunne søge. Folkkunne så aflevere deres skriftlige ansøg-ninger i en kasse i forhallen til Guten-berghus eller sende den med posten.Derefter behandlede bestyrelsen på etårligt møde ansøgningerne og valgte demest værdigt trængende ud.

Og sådan fortsatte det de følgende år,hvor Fonden naturligvis blev mere kendtog derfor modtog flere og flere ansøg-ninger fra fattige danskere: I 1921 ind-kom 350, 1926 rundede antallet 1.000,i 1933 nåede det op over 2.000 for i1938 at toppe med 3.240 ansøgninger.Men i 1932 skete der noget, som fik af-gørende betydning for Fondens udvikling:Frederik Wolff døde, og pladsen blevovertaget af hans bestyrelsessuppleant,den 43-årige overretssagfører FrantsDragsted. Han havde siden 1916 arbej-det på Wolffs advokatkontor og havdehjulpet til med at lave fondskonstruktio-nen efter Egmont H. Petersens død.

EGMONT 125 ÅR161

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:01 Side 3

Socialreformen af 1933

I 1933 var socialdemokraten K. K.Steincke socialminister i Thorvald Stau-nings regering, og han stod bag den be-rømte socialreform. Den betød enormeændringer og forbedringer for de fattig-ste danskere, som indtil da kun kunne fåsmå almisser i form af fattighjælp fra detoffentlige. Men nu overtog staten reeltden støttefunktion, de private fonde hidtilhavde haft. Det var her, den meget sam-fundsinteresserede og initiativrige FrantsDragsted fik en nøglerolle. Han beskrevdet selv på denne måde i et skrift, derblev udgivet i anledning af hans 95-årsfødselsdag i 1985:

Spørgsmålet var herefter (i 1933, red.)for Fonden, om der overhovedet varnoget spillerum for den private velgøren-hed, når lovgivningen nu indeholdt såudførlige regler om socialhjælpen. ForFondens uddelingsvirksomhed blev op-gaven en helt anden end hidtil. Det gjaldtnu om at finde områder, hvor det offent-lige ikke ydede hjælp, eller hvor hjælpenvar utilstrækkelig. Opgaven for os blev atsupplere den offentlige hjælp og ikkeoverlappe den.

Frants Dragsted tog fat på en modernise-ring af organisationen, nemlig at etablereen egentlig ansvarlig fondsbestyrelse –ikke mindst på grund af den store, økono-miske skandale med Landmandsbanken,

der krakkede i 1923. Krakket medførtenemlig senere en ny lov om større,direkte ansvar for virksomhedernesbestyrelser. Loven betød, at EgmontFondens bestyrelse ikke længere kunnesidde isoleret og kun beskæftige sig medlegaterne. Nu havde den også indflydelseog ansvar for hele erhvervsvirksomheden.Opgaven var svær, for Dragsted skulleikke kun finde mere professionelle er-hvervsfolk til sin bestyrelse. Han ville ogsåændre den måde, pengene blev uddelt på.Selv blev han ansat af bestyrelsen som til-forordnet, og Dragsted flyttede sit advo-katkontor ind i Vognmagergade.

I Fondens første 14 leveår var langt defleste penge givet på baggrund af detusindvis af ansøgninger fra dårligtbemidlede danskere. Men det duede ikkemere, fortalte Dragsted:

Mit arbejde med ansøgningsskemaernehavde givet mig den opfattelse, at denneform for uddeling af Fondens midler iallerhøjeste grad var utilfredsstillende. En uddeling på basis af disse skematiskeoplysninger – uden undersøgelse af oplys-ningerne – var i den grad præget af til-fældigheder og usikkerhed, at man medlige så god effekt kunne spare sig ulejlig-heden og fordele pengene ved lod-trækning blandt ansøgerne.

Dragsted og resten af bestyrelsen havdesimpelthen ikke længere ressourcer til at

EGMONT 125 ÅR162

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:01 Side 4

behandle ansøgningerne grundigt nok.Der kom over 3.000 hvert år, og tidenvar løbet fra et gammeldags system,hvor formanden én gang om året behand-lede og valgte et par hundrede mod-tagere ud, som han så forelagde forresten af bestyrelsen. Dragsted villevende hele systemet om, så den almen-nyttige fond selv gik ud og fandt de godeformål, man ville støtte.

Jeg blev derfor klar over, at jeg måtteprøve at komme frem til en bedre ord-ning ved at søge samarbejde med så-danne institutioner, som havde direktekontakt med vore ansøgere og kendskabtil deres personlige egenskaber og økono-miske situation, skrev Frants Dragsted,der også fandt det utilfredsstillende, atFonden hidtil aldrig havde kunnet hverkenfornemme eller måle, om dens legat-portioner egentlig virkede efter hensig-terne. Man havde givet masser af pengeud – primært til enlige mødre, men udenat kunne spore om, som han udtryktedet, der blev opnået noget af betydningfor det samfund, vi gerne skulle gavnemed vor virksomhed.

Hjælp til de unge

Samtidig voksede overskuddet i virksom-heden år for år. Dragsted gennemførtenu et loft over det samlede legatbeløb på200.000 kr., der fortsat var øremærkettil enlige, fattige mødre, unge og syge.

Resten af Fondens penge skulle fordelespå en helt ny måde. Bestyrelsen be-gyndte selv at vælge, hvem der skullestøttes, og det kom i første række ung-dommen til gode. Det hang i høj gradogså sammen med socialreformen, dersom nævnt hjalp mange fattige, men ikkede unge studerende. De måtte dengangselv klare sig under uddannelsen uden enkrone fra det offentlige. I 1934 indledteFonden et formelt samarbejde meduniversiteterne i København og Århus,som herefter selv behandlede legat-ansøgninger fra deres studerende ogindstillede de bedst egnede/værdigsttrængende til Fonden. Hermed havdeDragsted fået sin ønskede kontrolfunktion– og systemet bredte sig de næste år tilflere andre uddannelsesinstitutioner iDanmark.

Egmont H. Petersens Fond og Mødre-hjælpen indledte i 1943 et formaliseretsamarbejde efter samme model, somman havde etableret med universite-terne. Den offentlige Mødrehjælpsorgani-

EGMONT 125 ÅR163

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:01 Side 5

sation udvalgte selv de enlige mødre, dervirkelig behøvede hjælp – og ud fra Mø-drehjælpens indstilling valgte Fonden sinelegatmodtagere.

På det tidspunkt var Frants Dragstedallerede langt fremme i forberedelsernemed en idé, der både kunne hjælpe hun-dredvis af unge studerende og samtidigprofilere Fonden markant i offentligheden:Nemlig det første store bygge-projekt, finansieret af EgmontH. Petersens fond. I 1938læste Dragsted en rækkeaviskronikker skrevet afden daværende universi-tetssekretær PovelFønss, der fortalte omde danske studerendeselendige boligforhold. Den-gang var der kun ganske fåkollegier, og derfor var bolig-manglen for de unge enorm.Dragsted puslede nu med ideenom ikke kun at yde unge legater og rente-frie lån, men også at give dem et sted atbo. Han ville opføre et stort, nyt kolle-gium i København. Året efter luftede hanførste gang tanken i fondsbestyrelsen.

Jeg havde fornemmelsen af, at besty-relsen nærmest anså forslaget som engrille hos formanden, og at ideen ikkekunne gennemføres før engang ud i enfjern fremtid. Men selve tanken om atspare penge op til senere anvendelse var

dem dog sympatisk, og planen blevaccepteret, fortalte Dragsted sidenhen.

Sandheden er nemlig, at formandens kol-legie-idé ikke mødte den store begejstringi bestyrelsen. Omvendt blev den hellerikke modtaget med direkte modvilje,måske fordi man ikke troede, den nogen-sinde ville blive til noget. Men de næstemåneder arbejdede Dragsted i al stilhed

videre med planen. Og efterhånden fikhan den allervigtigste mand til

også at tro på den: Nemlig di-rektør I. C. Petersen, der islutningen af 1938 åbentgav kollegiet sin tilslutning ibestyrelsen. Og med støttefra formanden og direk-tøren var vejen banet. På grund af 2. verdenskrig

og et stort antal skranke-paver gik der dog 14 år,

før byggeriet gik i gang – menallerede i slutningen af krigen var

aftalen med Københavns Universitet påplads.

Kollegium og hotel

Dragsted brugte Fondens 25-års jubi-læumsdag 31. marts 1945 til officielt atoverrække gaven ved en højtidelighed iGutenberghus: En halv mio. kr. i startka-pital til et kollegium midt i Københavnmed plads til 500 studerende. Fondengav samtidig et tilsagn om at betale hele

EGMONT 125 ÅR164

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:01 Side 6

opførelsen og forære det færdigbyggedekollegium til Københavns Universitet. Pri-sen blev udregnet til rundt regnet4 mio. kr., men det blev over tre gangedyrere, da 3. etape stod færdigt i 1957.Dragsted havde dog sørget for, at finansi-eringen var i orden. Økonomien blev yder-ligere forstærket af, at kollegiet i som-merferien skulle bruges som hotel ved atleje alle værelser ud til turister. Det gavet dækningsbidrag, som bragte prisenbetydeligt ned og var i øvrigt en idé, derkom fra en ung mand, Esben Dragsted,som senere skulle få en endog megetstor betydning for Gutenberghus – hamvender vi tilbage til senere i kapitlet.

Viljen og pengene var der altså allerede i1945, men projektet var alligevel tæt påat blive opgivet. De næste 4 år kæmpedeuniversitetet og Fonden en hård kampmed det offentlige, før man i efteråret1952 kunne begynde udgravningen påden 8.250 kvadratmeter store bygge-grund på Nørre Allé, og i sommeren1954 flyttede de første turister ind.Studenterne overtog deres nye værelserved studiestart 1. september samme år.

Men arbejdet med bygning 2 var alleredei fuld gang – og den stod klar efterplanen præcis et år efter. Kun den tredjeog sidste del af kollegiet blev forsinket,fordi arkitekterne havde problemer medat udforme de store fælleslokaler, der omsommeren skulle bruges til bar og

restaurant for hotellet – og resten afåret til festsal og såkaldt slyngelstue forde studerende.

16. maj 1957 var Frants Dragstedsdrøm en realitet. Og det var en lykkeligformand, der trykkede rektor Erik War-burg i hånden og gav ham det formellegavetilsagn ved den pompøse overdra-gelses-fest. Kollegiet var nu universite-tets, for Fonden betalte samtlige lån ibyggeriet ud. Og ud over at aflevere etfuldstændigt gældfrit studenterhus, lovedeFonden at fortsætte støtten ved at videre-give alle rentefordele fra de billige stats-lån til kollegiet. Det kom de studerende tilgode – pengene gik til at sænke huslejen.

Og den blev billig: 65 kr. om måneden foret værelse og 150 kr. for de 16 lidtstørre lejligheder, som blev bygget til æg-tepar med børn – endda inklusiv varme,lys, rengøring og vask af sengetøj oghåndklæder – lidt hotel-service skulle deunge også have – og Dragsted, der blan-dede sig i alle detaljer omkring op-førelsen, ville ikke gå på kompromis medret meget: Kollegiet skulle være moder-ne, bygget af gode materialer – og såskulle de studerende have bedre sani-tære forhold, end de fleste var vant til påden tid: Hvor normale kollegier kun havdeet fælles toilet og baderum på hveretage, fik Egmont Kollegiet et bruse-bad og et toiletrum til deling mellem 2 værelser.

EGMONT 125 ÅR165

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:01 Side 7

Problemer med fundatsen

Rektor Bach fra Århus Universitet havdenaturligvis hørt om kollegiet i Københavnog tog over for at besøge Frants Drag-sted. Bach bad om penge til at støtte op-førelsen af en ny kollegiefløj i Århus, somman allerede havde samlet 300.000 kr.ind til. Men Frants Dragsted sagde nej.Det var i strid med Egmont Fondens åndat – som han udtrykte det – deltage i etsammenskudsforetagende som dette. Gik vi ind i et institutionsbyggeri, ville vigøre det alene. Dragsted sagde dog tilBach, at det ikke var udelukket, at Fon-den ville skænke universitetet i Århus et

helt nyt kollegium. Og sådan blev det. 14dage efter havde Dragsted fået bestyrel-sens godkendelse til at opføre næste mo-nument i Jylland. Egmont Studentergård iRisskov med 104 værelser stod færdig-bygget i 1964.

Og i 1959 påbegyndte Fonden et kollektiv-hus for enlige mødre og deres børn,Egmontgården i København, som blevadministreret af Mødrehjælpen. Samme årbetalte Fonden for byggeriet af handicap-højskolen Egmont Højskolen i Hou, men såløb Fonden ind i problemer med juraen. El-ler rettere: Det statslige tilsyn med, hvadfonde bruger deres penge til i Danmark.

EGMONT 125 ÅR166

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:01 Side 8

Justitsministeriet klagede nemlig nu over,at Egmont H. Petersens Fond ikke umid-delbart overholdt sine egne bestem-melser: Ifølge fundatsens § 8 skulle støt-ten som nævnt tidligere fortrinsvis gå tilenlige mødre og deres børn. Men efterde to store kollegie-byggerier var detåbenbart, at de fleste penge blev ydet tilungdommen. Fonden forsøgte derfor at fåændret sit eget grundlag – eller i hvertfald få det blødt op. Men ministeriet gavsig ikke i sin grundlæggende fortolkningog sendte et afslag på at ophæve fundats-bestemmelsen, der – som det anførtes –“på grund af ændrede samfundsforholdikke helt har mistet sin praktiske betyd-ning”. Man skal her forstå, at fonde iDanmark altid har været underlagt enstreng kontrol og ganske snævre rammerfra politikerne.

Fonden fik dog en lidt mere lempelig af-tale med ministeriet, så ordet “fortrins-vis” blev tolket sådan, at de enlige mødreog deres børn over en fem-årig periodeskulle have mere, end der tilsammen blevydet til de øvrige grupper, der var nævnt ifundatsen. Men det betød under alle om-stændigheder, at man måtte rette ind ef-ter tilsynsmyndigheden. De næste knap20 år sørgede bestyrelsen derfor for, atpengene blev fordelt, så de overholdtministeriets krav.

Endnu et kollektivhus for mødre og deresbørn i Viby fik penge i 1965, og tre år

efter støttede Fonden Egmontgården iGodthåb efter samme mønster (byggerieti Grønland er dog i dag omdannet tilkollegium). I 1969 blev der givet penge tilEgmont Plejehjem i Odense, og i 1974 tilFamiliehøjskolen i Herning til enligemødre.

Ungdommen fik dog stadig støtte – Fon-den byggede i 1967 både en elevbygningpå Herlufsholm Skole og Sofieskolen iBagsværd til psykotiske børn. Unge medpsykotisk handicap fik nogle år efterderes egne boliger i Rønnebærgården iCharlottenlund.

Unge Dragsted tager over

Det var stadig en Dragsted, der sad ibestyrelsens formandsstol – men ikkelængere Frants. Han blev i 1967 afløstaf sin søn Esben, der fik mindst lige såmeget indflydelse på den velgørendefond, som faderen havde haft.

Esben Dragsted var også jurist, og hanfik faktisk allerede i 1940’erne Fondensarbejde tæt ind på livet i forældreneshjem – og det var i øvrigt ham, der knap 25 år tidligere som allerede omtalt fik en del indflydelse på kollegie-byggeriet i København. Esben studeredeog boede efter sin embedseksamen i1948-49 på Berkeley universitetet i USA netop på det tidspunkt, hvor hans far Frants var formand for bygge-

EGMONT 125 ÅR167

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:02 Side 9

udvalget. Esben havde derfor mulighedfor at rapportere hjem om, hvordanamerikanske studerende boede, ogherfra kom planerne om butik, rengøring,vaskeri og lommepenge-arbejde påkollegierne. Og mens unge Esben sad ogarbejdede på sin rapport, fik han ideenmed også at lave hotel i sommerperio-den. Næsten alle hans forslag blev førtud i livet.

Esben Dragsted blev på ingen måde fødtind i Gutenberghus-toppen, selvom detudefra kunne se ud, som om han arvedestolen efter sin far. Sandheden er, at Es-ben Dragsted siden sin start som advokatvar juridisk konsulent for Fonden, hvor handerfor i 1960 meget naturligt også blevsuppleant qua sit kendskab til virksomhe-den. Dengang var det helt almindeligt, aten advokats yngre partner efterfulgte sinældre kollega som virksomhedsadvokat ogogså – hvis kvalifikationerne bedømtessom gode nok – i hvervet som formand forvirksomhedens bestyrelse.

Dragsted blev valgt til aflønnet bestyrel-sesformand, og dermed fik han reelt enstilling med direktøropgaver. Legatudde-lingen blev sat på vågeblus – så meget,at man endda satte antallet af legaterned i en årrække, hvor der heller ikkeblev sat et eneste nyt byggeri i gang.Gutenberghus var nemlig sidst i 60’erne ien ugunstig situation: Både bladoplageneog husets overskud dalede, så Esben

Dragsted gik sammen med den adminis-trerende direktør Arne Byskov i gangmed at gennemføre væsentlige æn-dringer i virksomheden.

Huset var simpelthen blevet for stort til,at alle beslutninger kunne ligge hos enblad- og trykkeridirektion i København. Vi måtte lægge flere ledelsesopgaver udhos de enkelte virksomheder – derfor gikvi i gang med at lave en koncern-struk-tur, fortæller Esben Dragsted, der i dager 81 år gammel.

I 1971 mente Dragsted, at hans særligefunktion som bestyrelsens delegeredeburde ophøre, så han gik i gang med atfinde manden, der skulle styre Gutenberg-hus gennem forandringerne. Det blev EbbeJ. B. Christensen, siden kaldt “Big Chief”,der fik jobbet som administrerende direk-tør. Hermed kunne Esben Dragsted be-skæftige sig noget mere med Fondens al-mennyttige virksomhed.

Jeg ville have en professionel administra-tion til at drive det velgørende arbejde. Vi måtte væk fra det gamle mæcen-præg, hvor man bare uddelte penge.Fonden skulle synliggøres – samarbejdemeget mere med det offentlige – og fremfor alt definere sine egne mål og præfe-rencer, siger Esben Dragsted.

Økonomien var igen god i Gutenberghussidst i 70’erne, hvor Dragsted stadig ar-

EGMONT 125 ÅR168

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:02 Side 10

bejdede med at få ændret fundatsen. I alle årene havde han forhandlet medjustitsministeriet om, hvordan man kunnemodernisere Fondens økonomiske mulig-heder. Hidtil havde den velgørende fondkun rådet over en fastlagt del af over-skuddet fra Gutenberghus – nærmestsom en cigarkasse med rede penge fra købmandens omsætning. Forhandlin-gerne gik ud på at finde en aftale om,hvor stor en del af erhvervsvirksomhe-dens overskud, Fonden kunne afsætte tiluddeling, og hvor meget den kunnebeholde til konsolidering. Nu etableredeman Dispositionsfonden, der kunne ope-rere og investere uafhængigt af, hvormange penge der blev tjent i Gutenberg-hus. Og endelig fik man lov til at libera-lisere fundatsen til en mere tidssvarendemodel, hvor legaterne kunne gives tillangt flere og bredere almennyttigeformål.

Samtidig med de store ændringer i 1979skiftede Fonden navn: Fra Egmont H.Petersens Fond til bare at hedde EgmontFonden (selve erhvervsvirksomhedenændrede dog først navn fra Gutenberg-hus til Egmont i 1992).

Langt om længe kunne vi faktisk selvbestemme, hvad vi ville støtte. Fondenvar afgørende moderniseret, siger EsbenDragsted, der ansatte Ole Dahl som admi-nistrationschef for støtte- og bevillings-administrationen.

Dragsted sad i hele sin aktive karriere imange bestyrelser, og selvom juraen gavham grundlaget for arbejdet, var det ikkeparagrafferne, der interesserede hamallermest. Jeg er mere fornyer. Jeg kanlide at udvikle, forandre og se ideerneblive til virkelighed, siger manden, mangekærligt kalder en grå eminence, mensom nok snarere skal huskes for at føreFonden ind i nutiden – og ikke mindstføre nogle helt fantastiske projekter ud ivirkeligheden.

EGMONT 125 ÅR169

Esben Dragsted, tegnet afMette Dreyer.

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:02 Side 11

Nyt Nationalmuseum

Fondens bestyrelse lavede en strategi-plan for den almennyttige virksomhed. Et af punkterne var at gennemføreprojekter, der kom samfundet til gode, og som også markerede Fonden tyde-ligere i hele Danmark. Det største projekt var den gennemgribende modernisering og ombygning af en af Danmarks vigtigste kulturelle oghistoriske institutioner, Nationalmuseet, der har været statens hovedmuseum, siden Kong Frederik 3. grundlagde det i1650. Indtil Fonden tog fat, var det et gammeldags og halvtrist museum, og det var lige præcis, hvad der gene-rede ham.

Det var kedeligt og ufolkeligt. Man stod bare og kiggede på nogle små ting, der lå inde i en stor glasmontre. I udlandet havde jeg til gengæld set, hvor flot og moderne museer kan indret-tes, siger Dragsted, der som fonds-formand i 1981 gik i samarbejde medrigsantikvar Olaf Olsen, ikke kun om at modernisere udstillingerne, men ogsåom at opdatere de gamle registrerings-arkiver på EDB og ændre de helt ufor-svarlige opbevaringsforhold, hvor hun-dredvis af klenodier lå i magasiner og tog skade. Samarbejdet var historisk,fordi det offentlige dengang normalt ikke gik i partnerskab med det privateerhvervsliv.

Vi måtte bløde fronterne op – noglemeningsløse fronter i øvrigt. Og jeg tror,vi var med til at gøre det offentlige ven-ligere stemt over for os fra erhvervslivet– vi var ikke længere bare de fæle kapita-lister, som Dragsted udtrykker det.

I 1982 betalte Egmont Fonden igang-sættelsen af et omfattende studie, somNationalmuseet udførte. Det hed “Natio-nalmuseet og fremtiden”. RigsantikvarOlaf Olsen blev formand for en styre-gruppe med folk både fra museet ogGutenberghus. Den skulle udarbejde etegentligt program for moderniseringen.To år efter lå beregningerne klar: Detville koste 300 mio. kr. at renovere Na-tionalmuseet og omdanne det til et aktivtmuseum, hvor også de unge gad atkomme forbi og lære og opleve noget.

Naturligvis var finansieringen det størsteproblem. Egmont Fonden havde stillet iudsigt at ville bevilge 100 mio. kr. – altsåen tredjedel af ombygningen, såstyregruppens formand kontaktede da-værende erhvervsminister Mimi Jakob-sen. Missionen lykkedes: Ministeren fik i1985 flertal i Folketinget for, at statenville yde de nødvendige 200 mio. kr., hvisresten kunne findes andre steder. Depenge ydede Egmont Fonden – og fleretil, for den samlede bevilling fra Fondenblev til sidst på 145 mio. kr., da den totale ombygning stod færdig i juni1992.

EGMONT 125 ÅR170

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:02 Side 12

Experimentarium

Nationalmuseeter til dato EgmontFondens størsteog dyreste projekt

– og danskerne blev i høj grad gjort op-mærksom på Fonden. Men det gjorde demåske i endnu højere grad året før, nem-lig da det store Experimentarium åbnedei Hellerup nord for København. BådeDronning Margrethe og Prins Henrik varmed til åbningen af et af de mestbesøgte museer i Danmark i dag. Detpopulærvidenskabelige Experimentariumer berømt over hele Europa for sinespændende og pædagogiske udstillingeraf naturvidenskab, hvor gæsterne selvkan lege med og røre ved fænomenerne– og for sine mange særudstillinger,blandt andet om dinosaurernes historie.Experimentarium har sat helt nye stan-darder herhjemme for, hvordan man gørfolk interesserede i biologi, fysik, kemi,geografi, teknik og historie. Og det harisær trukket mange børn ind, hvor detidligere aldrig eller kun nødtvungentkom: På museum.

Inspirationen kom fra de såkaldte“Science Center” – udstillinger, hvor manpå meget pædagogisk vis inddrager pub-likum. Gæsterne på disse centre kan selvløse opgaver, røre ved genstandene oggå mere aktivt på opdagelse i emnerne.

Sammen med Thrige-fonden og Augusti-nus Fonden dannede man i 1986 “Fon-den for formidling af Naturvidenskab ogModerne teknologi”. Navnet til selve cen-tret fandt man også allerede dengang:Det blev “Eksperimentarium”, der dogsiden fik en lille stavemæssig ændring til“Experimentarium.”

Viljen var stor – både i erhvervslivet oghos daværende undervisningsministerBertel Haarder, men der var tre storespørgsmål, der først skulle besvares:

Det første var, at man ikke havde nogenerfaring i Danmark med at oprette denslags udstillingshuse. Derfor besluttededet planlagte centers bestyrelse at laveen pilotudstilling i en nedlagt sporvogns-remise på Trianglen i København. Den åb-nede i april 1988 – og kørte i de næstetre måneder med stort held: Udstillingen“Menneske – her er din krop” blev besøgtaf næsten 72.000 mennesker.

Andet problem: Hvor fandt man en byg-ning til det endelige projekt? Dragsted ogcenterbestyrelsens meget dynamiske for-mand, Jannik Johansen, indledte en fleremåneder lang jagt blandt kommuner ogindustrivirksomheder for at finde den heltrigtige byggegrund eller bygning. Da komder et tilbud fra en noget uventet kant,nemlig fra Danmarks største bryggeri,Carlsberg, hvis direktør Poul Svanholmspillede tennis med Niels-Jørgen Kaiser,

EGMONT 125 ÅR171

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:02 Side 13

som sad i Experimentariums bestyrelse.Carlsberg tilbød gratis at udlåne en ned-lagt tappehal i Hellerup de næste 20 år.Både beliggenhed og bygning var ideel,bortset fra, at der forestod et enormthåndværkerarbejde med at renovere dengamle hal. Den havde været fyldt op medgamle rør og store maskiner.

Det tredje og største problem var natur-ligvis økonomien. Experimentariums be-styrelse udregnede den samlede pris foret færdigt Experimentarium til 56 mio.kr. Undervisningsminister Bertel Haarderhavde lovet en bevilling på 10 mio. kr.,og hovedbidragyderen Egmont Fondenville give 25 mio. kr. til driftsikringskapi-tal. I tiden efter Fund-raising-mødet kompengene langsomt, men sikkert ind fradiverse fonde og private gaver. I løbet af1987 havde Experimentariums bestyrelse53 mio. kr., og derfor turde man nu givedet endelige grønne lys til projektet.Ombygningen og fremstilling af alle

opstillingerne og inventar stod på i 3 år,og Experimentarium blev åbnet den 9.januar 1991 – som nævnt med kongeligtbesøg. Experimentarium fik en flyvendestart, og allerede det første år blev detbesøgt af over en halv million mennesker.Samlet er stedet ved udgangen af 2002blevet besøgt af næsten lige så mangemennesker som hele Danmarks befolk-ning, nemlig 41/2 million. Siden er det –også med Fondens hjælp – blevet byggetyderligere ud med blandt andet filmsal ogforedragslokaler.

Center for Hjerneskade

Experimentarium og ombygningen afNationalmuseet er stadig nogle af Fon-dens kendteste projekter – men EsbenDragsted er mindst lige så glad for ethelt tredje, nemlig Center for Hjerne-skade. Centret har virket de seneste 17år og givet hundredvis af mennesker etbedre liv. Projektet blev startet af Egmont

EGMONT 125 ÅR172

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:02 Side 14

Fonden i 1984 som det første af sin arti Europa, og baggrunden var et bekendt-skab fra 1950’erne mellem Dragsted og Egmonts barnebarn, Niels EgmontChristensen, og dennes kone, cand.psych. Anne-Lise Christensen.

Hun fortalte levende og engageret om de resultater, man havde haft på behand-lingscentrene i USA. Og i 1984, da jegvar på rejse derovre, mødte jegAnne-Lise i New York, og huntog mig med på besøg påcentret på New York Uni-versity. Det gjorde et dybtindtryk, fortæller EsbenDragsted.

Hjemme i København gikhan og Ole Dahl i gangmed at planlægge etdansk center. De dannedeen fond med blandt andreNationalbankdirektør Erik Hoff-meyer og Gutenberghus-direktørEbbe J. B. Christensen som bestyrel-sesmedlemmer. Hertil bevilgede EgmontFonden lidt over 5 mio. kr., men fik allige-vel et lodret nej fra Rigshospitalet, hvislæger ikke troede på psykologisk behand-ling af hjerneskader. Det lykkedes imidler-tid at blive en del af faget psykologi påKøbenhavns Universitet på Amager ogfinde lokaler der. Anne-Lise Christensenblev direktør og videnskabelig chef, ogcentret åbnede i 1985.

Problemerne var store – amter, kommu-ner og forsikringsselskaberne var skep-tiske over for projektet. De troede i deførste mange år ikke rigtigt på, at patien-terne kunne hjælpes så meget, at dekunne komme tilbage på arbejdsmarkedeteller lære at klare sig selv uden at endepå plejehjem.

Men som årene er gået og resultaternekommet, har det vist sig, at

rehabilitering kan betale sig, både menneskeligt

og økonomisk. Center for Hjerneskade hardannet forbillede iDanmark og resten afverden – både for flerenye centre og forhospitaler, som an-vender behandlings-

formen.

Esben trækker sig tilbage

Esben Dragsted trak sig tilbage som for-mand i 1992 efter 25 år. Han fik med deto store museums-projekter og Centerfor Hjerneskade opfyldt flere af sine storeønsker: At skabe samarbejde mellem detoffentlige og det private Danmark – atgøre Fonden mere kendt – og at bevise,at den selv kan sætte sin dagsorden fordet filantropiske arbejde. Og sætte gang istore projekter.

EGMONT 125 ÅR173

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:02 Side 15

I hans tid gik Fonden også væsentligtmere ind i forskning, forsøg og udvikling –mere videns- og fremtidsorienteredesamfundsprojekter, som stadig prægerarbejdet i dag. Hans linie blev videreførtaf afløseren som bestyrelsesformand,Olav Grue, der sad i stolen fra 1992 til1999. Grue sad endvidere i en årrækkesom næstformand, hvor han var megetaktiv i styregruppen forud for National-museets ombygning og modernisering.

Fonden i dag

De seneste 10 år har Fondens arbejdeværet præget af de meget fremadrettedeprojekter, som man selv har taget initiativtil. Efter endnu en ændring af fundatsen i1992 er det børn og unge, der priorite-res allerhøjest. Listen er meget længereend de ovenfor nævnte projekter. Fondenhar for eksempel støttet et musiskbehandlingsprogram, specielt komponerettil at stimulere og hjælpe meget sygehospitalspatienter. Fonden har hjulpetautister, indvandrerbørn, børn med tale-problemer og med læbe-gane-spalte. Og Egmont har stået bag et kæmpe for-søgsprojekt for familier med for tidligtfødte børn. Fælles for alle Fondens sats-ninger er, at de skal ramme de nicher,hvor der kan gøres mere, og hvor pen-gene kan række længere og skaffe flereresultater og forbedringer, end detoffentlige system kan eller vil magteøkonomisk.

Af markante projekter, som Fonden harsat i gang inden for social- og sundheds-sektoren i de senere år, kan nævnes:

Vil:kan-projektet, der hjælper børn, somkommer ud for den måske største sorgaf alle: At miste deres forældre eller sø-skende. Alene i det første af projektets 3 år fik 245 danske børn psykologiskrådgivning, og 231 børn kom i terapi forat få bearbejdet sorgen – et område,hvor det offentlige ikke markerer sigsærlig stærkt, men hvor Egmont har vist vejen til at gøre en bedre indsats.Projektet, som startede i 1999, rettedesig også til børn med forældre, dervidste, de snart skulle dø.

Børnecenter for Hjerneskade – også et3-årigt projekt fra 1999, der naturligvisopstod som følge af Center for Hjerne-skade, som Fonden støttede i 1985.Projektet støtter og optræner børn, derlider af en ikke-medfødt hjerneskade.Projektet arbejder til forskel fra de tra-ditionelle, mere fysiske træningsprogram-mer for børnene med neuro-psykologi –altså at optræne de sociale færdighedereller populært sagt at optræne hjernen,så barnet får nemmere ved at udtrykkesig. Projektet inddrager også barnetsnærmeste netværk – skole, institutionerog forældre – og erfaringerne viser, atlangt de fleste børn har fået et bedre liv.Igen er opgaven for Fonden at få det of-fentlige til at fortsætte projektet perma-

EGMONT 125 ÅR174

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:03 Side 16

nent efter de 3 center-år. Bente Grothsiger: Udfordringen til os som enmoderne fond i en velfærdsstat er, at viikke bare skal stoppe huller. Vi skaludvikle nye metoder og modeller, derhjælper mennesker – især børnene – også skal vi eksperimentere. Og mange afde ting, vi satser på i dag, er en naturligforlængelse af den proces, der blev sat igang med Experimentarium og National-museet i 1990’erne.

Fonden markerer sig også stærkt på detbørne-kulturelle område. I 1995 støttedeman således en helt speciel afdeling påStatens Museum for Kunst i København.Det udprægede voksenmuseum fik enhelt ny afdeling – kun for børn. Det blevtil i et samarbejde mellem bestyrelses-formand Olav Grue og Statens Museumfor Kunst. Fonden betalte 7,4 mio. kr.for “Børnenes kunstmuseum”, hvor manviser kunstværkerne frem på en måde,så børn både gider at se dem og får mu-lighed for at forstå dem. Der er specielletemaer og værkstedsrum til børnene,som både kan komme forbi med familieneller – hvad der er blevet ekstremt popu-lært – komme på kunstmuseum sammenmed skoleklassen.

Forvandlingskugle-hulen

I 1990’erne havde Egmont Fonden ogsåstor succes med det såkaldte “Forvand-lingskugle-hule-projekt”. En ganske ambi-

tiøs satsning, der gik ud på at få et heltby-kvarters 7-12-årige børn til at oplevenoget mere – at få udvidet deres hverdagtil at omfatte mere end hjemmet, fjern-synet og skolen.

Projektet blev sat i gang i Valby, Gladsaxeog Ølby, hvor der statistisk er mangebørn, som ikke bruger de organiseredefritidstilbud og, med en gammel kliché:hænger lidt rigeligt på gadehjørnerne.Det kan nærmest sammenlignes med enklub, hvor de fik noget at vide om natur,kultur og kunst. Børnene blev inviteretgennem deres skoler, sportsklubber ogbiblioteker – og kunne så komme hvertorsdag eftermiddag i et lokale i nabo-laget. Og hver weekend var der så enlængere tur, hvor børnene på forhåndikke vidste, om de skulle på museum, entur i skoven, i cirkus eller noget heltfjerde.

Vi ville give børnene en helt speciel op-levelse, nemlig at møde engageredevoksne, der havde noget at fortælle.Målet var at lære børnene, at de har mas-ser af muligheder for at gøre noget selv –og at vise dem, at der er mange tilbudlige om hjørnet, hvor man kan lære og op-leve en hel masse, fortæller Bente Groth.

Forvandlingskugle-hulerne kørte med storsucces fra 1994-2001 og gav Fondensmag på noget mere og større af sammetype. Derfor lavede man senere “Egmont

EGMONT 125 ÅR175

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:03 Side 17

Passet”, hvor over 200 børn deltog iprojekt “Det legende menneske”. Et sam-arbejde med Experimentarium, National-museet, Thorvaldsens Museum og mangeflere, der også handlede om at udvidebørnenes horisont. Og Egmont-tanken omat give Danmarks unge lidt mere smuktog nyt til både øjne og hjerne lever stadig.Sidste år, i 2002, tog man hul på “ProjektSamtidskunst”, hvor unge i gymnasiet fårmuligheden for at lære en helt ny kunst-form at kende. Samtidskunsten er sværat definere, men den adskiller sig afgø-rende fra “normale” værker ved at væresammensat af flere ting, der danner enhelhed. Det kan være både lyd, lys, lugt,film og bevægelse – altså hele scenarier.

Projektet i Litauen

Men Fonden er også stadig med i decide-rede byggeprojekter: Senest Medie-museet i Odense, som skal vise bådepressens historie i samfundet og dentekniske udvikling fra dengang Egmont H. Petersen levede.

Egmont Fonden er mest for danskere,men der er en enkelt (og meget succes-fuld) undtagelse: Børne- og pædagog-programmet i det baltiske land Litauen,som blev indledt i 1992 og stadig er igang. Egmont Fonden støtter efteruddan-nelse af pædagogerne i hver tiendebørnehave i Litauen – i alt knap 100institutioner.

Under et seminar for europæiske fonde i1991 fik Esben Dragsted en henvendelsefra en litauisk afdeling af en internationalfond, som støttede udviklingen i de fat-tige, østeuropæiske lande efter Berlin-murens og Sovjetunionens fald. Man villegerne have dansk hjælp og ekspertise tilat ændre undervisningen og opdragelsenaf personale og børn i de historisk kom-munistiskstyrede børnehaver for at få satskub i en demokratisering af den baltiskebefolkning.

Dragsted havde længe ønsket at bredeEgmont Fondens støtte ud over lande-grænserne, fordi pengene ville gøreendnu mere nytte i de fattige østlande.Og kort efter tog Bente Groth af sted påen bustur til de baltiske lande, arrange-ret af European Foundation Center. Hunfik efter turen Fondens bestyrelse med påprojektet i Litauen, og det gik i gang i1992.

Problemet blev måske allerbedst formule-ret af en litauer: Børnene i vore institutio-ner opfører sig lidt ligesom små soldater –og pædagogerne ville gerne være med,det krævede bare hjælp fra Danmark. En gruppe pædagogiske “ambassadører”rejste til Litauen og deltog i dagligdagen ibørnehaverne. Her blev kontakten mellemde to verdener skabt. Året efter kom deførste litauiske pædagoger på studiebesøgi Danmark. Senere har Egmont Fondensammen med Jydsk Pædagog-Seminarium

EGMONT 125 ÅR176

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:03 Side 18

udviklet et egentligt uddannelses-projekt,og i dag arbejder man tæt sammen medundervisningsministeriet i Vilnius om etlandsdækkende undervisningsprogram foralle litauiske pædagoger.

Børnene i Litauen er blevet gladere, ogdet bliver mange danske børn helt sikkertogså, når de besøger det nye medie-værksted, Film-X, der åbnede i 2002 hosDet danske Filminstitut i København –betalt med 5 mio. kr. fra Egmont Fonden.Her kan børn og unge lege frit med allemediets virkemidler og lære at lave deresegne film, som de derefter kan brændepå en disc og tage med hjem.

Film-X er i øvrigt støttet i samarbejdemed Nordisk Film Fonden, som blev lagtsammen med Egmont Fonden i 1992, daEgmont og Nordisk Film fusionerede.Nordisk Film Fonden har dog en nogetsmallere målgruppe, idet den ude-lukkende beskæftiger sig med film og TV.Beløbene er også noget mindre – i stør-relsesordenen 2 mio. kr. om året. Pen-gene gives typisk til projekter, der frem-mer dansk TV og film, for eksempel film-festivaler, filmstudie-støtte, work-shopsog den årlige Nordisk Film Pris.

30 millioner om året

I dag hedder bestyrelsesformanden iEgmont Fonden Ivar Samrén – og han harsiddet i formandsstolen siden 1999.

Fondens næst-formand er grundlægge-rens sønnesøn Hans Egmont-Petersen, som har været medlem af fonds-bestyrelsen i over 25 år. Fonden administrerer en samlet pulje til støtte og bevillinger påcirka 30 mio. kr. hvert år. Af dem gårhalvdelen til sociale og sundhedsmæssigeprojekter, især til børn og unge. Og denanden halvdel gives til projekter, der kom-mer danskernes uddannelse og fritid tilgode. Og så giver Fonden fortsat lidt over1,5 mio. kr. til den alment sociale støtte-ordning – altså legaterne. De penge tilfal-der dog efterhånden udelukkende enligemødre og fædre med små eller mindreå-rige børn.

Det allervigtigste for den almennyttigedel i dag er, at vores projekter gør enforskel, siger Ivar Samrén. Og netop detfaktum, at vi satser på børn og unge, erjo grundlæggerens ønske. Det var dem,Egmont H. Petersen tænkte på i sit tes-tamente, som tydeligvis er baseret på er-faringerne fra hans egen hårde barndom.Og som moderen Petrines indsats skaldet være både mærkbart og målbart,understreger bestyrelsesformanden.

Det er jo ingen kunst at sidde og delepenge ud – kunsten består i, at hjælpen

EGMONT 125 ÅR177

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:03 Side 19

får en spredningseffekt. At pengene vir-ker som ringene, der breder sig i vandet.Og så er det helt afgørende, at EgmontFonden selv tager initiativer – selv skabersine projekter, som vi derefter følger oppå – ikke mindst ved at forsøge at for-ankre dem sammen med myndighederne.Men det er desværre stadig ofte sværtat få det offentlige til at tage over, når vi

EGMONT 125 ÅR178

har sat noget nyt i gang. Det skal viarbejde hårdt for at forbedre.

Og som Ivar Samrén udtrykker det:

Der er tusind områder i vort samfund,hvor vi kan hjælpe. Det handler om at finde dem, hvor vi kan hjælpeallermest.

159_178_Fonden Doc 12/06/03 11:03 Side 20

179_186_Bestyrelsen 19/06/03 9:33 Side 179

Egmont H. Petersen,

kongelig hofbogtrykker. Grundlagde virksomheden i

1878 og ledede den indtil sin død i 1914.

I. C. Petersen,

administrerende direktør fra 1915 til 1944.

Axel Egmont-Petersen,


Ole Schou,


A D M I N I S T R E R E N D E


Arne Byskov,


Ebbe J. B. Christensen,


Jan O. Frøshaug,


Steffen Kragh,

administrerende direktør fra 2001.

D I R E K T Ø R E R


Frederik Wolff,

bestyrelsesformand fra 1920 til 1932.

Frants Dragsted,


Esben Dragsted,

bestyrelsesformand fra 1967-1992.

Olav Grue,


Ivar Samrén,

bestyrelsesformand fra 1999.

B E S T Y R E L S E S F O R M Æ N D


Bestyrelsesmedlem

Wolff, Frederik 1859-1932

Reyn, Peter 1867-1932

Egmont-Petersen, AnnaElisabeth1869-1953

Petersen, I.C. 1873-1944

Egmont-Petersen, Axel 1892-1954

Egmont-Petersen, Holger1889-1969

Dragsted, Frants1890-1987

Thorsteinsson, Thorstein 1889- 1972

Jerichow, Herbert1889-1967

Dreyer, Peter 1893-1965

Crone, Thomas1912-1971

Stilling ved valget til

bestyrelsen

Overretssagfører, eksekutor iboet efter Egmont H. Petersen

Direktør for Privatbanken

Grundlæggerens hustru

Virksomhedens administrerendedirektør 1915-1944

Grundlæggerens ældste søn.Cand.phil., virksomhedens admi-nistrerende direktør 1944-1954

Grundlæggerens yngste søn.Direktør i GutenberghusReklamebureau 1934-1938

Overretssagfører

Højesteretssagfører,direktør i ØstifternesKreditforening

Cand.jur., administrerendedirektør for Tuborgs Bryggerier1937-1959

Direktør i firmaet Riis & Dreyer,vinimport

Direktør i SkandinaviskTobakskompagni

Periode i bestyrelsen

1920-1932formand

1920-1932 næstformand

1920-1934

1920-1944

1920-1954

1924-1969

1932-1967formand

1934-1968næstformand fra 1944

1944-1967

1954-1965

1965-1971næstformand fra 1968

B E S T Y R E L S E S M E D L E M M E R


Dragsted, Esben1921-

Mc-Kinney Møller, Mærsk1913-

Rasmussen, Ejler1909-1986

Egmont Christensen, Niels1927-1980

Harttung, Mogens1915-1984

Fogh, Bjarne1927-1986

Petersen, Johannes1925-1990

Egmont-Petersen, Hans 1935-

Andreassen, Poul 1928-

Grue, Olav 1928-

Thorsen, Niels1922-

Jerl Jensen, Jørgen1926-1987

Landsretssagfører

Skibsreder

Grosserer, direktør i eget firmamed handel i huder og skind

Grundlæggerens barnebarn, sønaf Dagmar. Docent, dr.phil. i filo-sofi ved Århus Universitet

Civilingeniør, direktør i egetfirma

Landsretssagfører, direktør hosA.P. Møller

Administrerende direktør forNordisk Fjer 1969-1990

Grundlæggerens barnebarn, sønaf Holger. HD, underdirektør iDISA 1974-1983, administreren-de direktør for Dantec ElectronicA/S 1983-93, tillige for DantecMetallic A/S 1992-1993

Ingeniør, administrerende direk-tør for ISS 1972-1995

Cand.polit., direktør for FIH,Finansieringsinstitut for Industri og Håndværk

Cand.polyt., direktør i Monberg& Thorsen 1965-1983

Civilingeniør, administrerendedirektør for F. L. Schmidt

1967-1994formand 1967-1992

1967-1971

1968-1982

1969-1980

1971-1984

1971-1986næstformand

1978

1978-2006 næstformand fra 2002

1978-1990

1980-1999næstformand 1986-1992formand fra 1992

1982-1991

1986-1987


Øvlisen, Mads 1940-

Samrén, Ivar 1938-

Kaiser, Niels-Jørgen1930-2000

Norup, Poul 1925-

Balling, Erik1924-

Olufsen, Mikael O.1943-

Magid, Per 1943-

Jordan, Jens 1939-

Fisch-Thomsen, Niels1939-

Riisgaard, Steen1951-

Cand.jur., MBA, administrerendedirektør for Novo Nordisk A/S1981-2000

Civiløkonom, koncernchef forSAS Service Partner A/S 1984-1994, medlem af SAS-gruppenskoncernledelse 1989-1994

Administrerende direktør forTivoli

Cand.jur., Ordførende direktør iJyske Bank 1967-1989

Filminstruktør

Forstkand., administrerendedirektør for Toms Fabrikker A/S1991-1999

Advokat

Advokat, administrerende direk-tør for Nordisk Film Fonden ind-til fusionen med Egmont.

Advokat

Cand.scient., administrerendedirektør for Novozymes A/S

1987-1990

1991-næstformand 1992-1998formand fra 1999

1991-2000

1992-1994

1992-1994

1993-næstformand 1999-2002

1994-1996

1995-

1997-

2002-


Lone Eckersberg Bentzen

Mogens Munk

Kaj Dorph-Petersen

Ulla B. Malmmose

Ove C. Rasmussen

Michael Meyerheim

Ole Stephensen

Lars Sørensen

Anna Lerche-Lerchenborg

Birthe Aabye

Jesper Beck Holm

Lisbeth Hansen/Schrøder

Jan Bybjerg Jensen

Annoncechef

Typograf

Chefredaktør

Redaktionschef

Typograf

Studievært

Journalist

Økonomichef

Journalist

Regnskabschef

Biografoperatør

Marketingchef

Billetsælger

1987-1995

1987-1991

1987-1991

1991-1995

1991-2003

1995-1996

1995-1996

1995-1999

1996-

1996-2003

1999-2000

2000-

2003-

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

Ved Fondens oprettelse bestod bestyrelsen af 5 medlemmer.

Ved fundatsændringen i 1978 blev antallet udvidet til 7, hvorefter Poul Andreassen og Johannes

Petersen indtrådte.

Ved fundatsændring blev antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceret fra syv til seks efter Mogens

Harttungs død den 2. sept. 1984.

Bestyrelsen blev udvidet med medarbejderrepræsentanter i april 1987.

Bestyrelsen blev udvidet midlertidigt med 2 medlemmer i 1992 pga. fusion med Nordisk Film.


187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 187

Egmont H. Petersen starter den 15. majeget trykkeri under navnet P. PetersensBogtrykkeri i sin mors køkken iKorsgade 37.

Trykkeriet flytter til Griffenfeldtsgade 28.

Første farvetryk fra Egmonts hånd.Sætterlærling I.C. Nielsen, der bliverEgmonts første 25-års jubilar, ansættes.Det samlede personale inkl. mester selver på 4 personer.

Egmont får borgerbrev og bliver dervedfuldmyndig som 22-årig.Petrine overdrager trykkeriet til Egmont.

Trykkeriet flytter til Gothersgade 131.Wessel og Vett bliver kunde første gang.

Egmont udsender reklametryksag tilbogtrykkolleger, hvor han tilbyder atudføre komplicerede farvetrykarbejder.

Trykkeriet flytter til Frederiksborggade 34.

Egmont udstiller sine arbejder i Londonog optages i “The Printers InternationalSpecimen Exchange”.

1878

1879

1881

1882

1883

1884

1885

1886

Sorte slaver gør oprør på St. Croix iDansk Vestindien.

Thomas Edison får patent på gløde-lampen.Saccarin opfindes.

Prinsesse Dagmar af Danmark bliverkejserinde af Rusland.

Den 15 km lange Skt. Gotthard tunnelåbnes efter 10 års arbejde.Tyskeren Robert Koch opdager bakte-rien, der forårsager tuberkulose.

Frankrig skænker Frédéric Bartholi’skolossalstatue af Frihedsgudinden tilUSA, opstilles 1885.Standard tid introduceres ved inter-national traktat, der opdeler jorden i 24 tidszoner.

Linotype maskinen, der sætter satsen ihele linier, opfindes i USA.

Frihedsgudinden i New York rejses.Tuborg lancerer Grøn Tuborg.England legaliserer professionel fodbold.Første vellykkede blindtarmoperationgennemføres i Iowa, USA.

Carl Benz får patent på verdens førstebenzindrevne bil.

Den første telefoncentral åbnes.KFUM stiftes.

Skrivemaskiner kommer i brug.

Den første telefonstation for publikums-samtaler.Den første elektriske buelampe. Det første centralvarmeanlæg. De første bicykler.

Det første andelsmejeri oprettes.Brygger Carl Jacobsen opretter NyCarlsberg Glyptotek.Den første vuggestue oprettes.

Edvard Brandes og Viggo Hørupbegynder udgivelsen af Politiken.Christiansborg slot brænder.

En typograf affyrer to skud mod Estrup.Jernindustrien danner en arbejdsgiver-organisation som modvægt mod den til-tagende organisering af arbejderne.

De samvirkende fagforeninger dannes.

EGMONTÅR UDLANDDANMARK

EGMONT 125 ÅR188

187_202_Noegletal 18/04/07 11:11 Side 188

Trykningen for det senere “Møllen”starter. Samarbejdet varer til 1940.

Egmont modtager bronzemedalje påden Store Nordiske Industri- ogLandbrugsmesse.Optages i Foreningen af danskeBogtrykkere.

Trykkeriet flytter til Sankt Peders Stræde 45.

Egmont gifter sig med Anna ElisabethAbel.

Egmont udfører Danmarks første farve-billede i fire farver bogtryk.Kjøbenhavns Telefon Selskab (KTAS)bliver kunde hos Egmont.

Egmont udstiller på Verdensudstillingeni Chicago og modtager bronzemedalje.

Trykkeriet flytter til tårnbygningen påKultorvet, Frederiksborggade 1.Første tryk af farvebillede ved brug afkomplementærfarverne blå, rød og gul.

Egmont køber første Monoline sætte-maskine i Danmark.

1887

1888

1889

1890

1892

1893

1895

1896

Amerikaneren Lanston fremstiller ensættemaskine, der selv støber typerneog afleverer dem i færdigt udsluttedelinjer.Tyskeren Berliner opfinder i USAgrammofonen.

Tyskeren Hertz påviser elektromagne-tiske bølger – radiobølger.

2. Internationale stiftes, og 1. majbliver international arbejderfestdag.Storstrejke i Ruhr medfører, atarbejderne opnår højere lønninger og kortere arbejdstid.Eiffeltårnet bygges i Paris.

Første el-drevne undergrundsbaneåbner i London.

Cantor påviser flere former foruendelighed.Baseball spilles første gang.Den rullende trappe opfindes.

Thomas Edison åbner første filmstudietil fremstilling af film til forevisnings-apparatet.

Brødrene Louis og Auguste Lumierepræsenterer med deres Cinémato-graphe-projektor de første filmoptagelser på Grand Café i Paris.

Lynlåsen patenteres.1. moderne olympiske lege åbner iAthen.

Det første elektriske tørelement frem-stilles i København.

Niels Brocks Handelshøjskole oprettes.

Københavns kommune bevilger pengetil den første legeplads for børn.

Kunstindustrimuseet grundlægges.Der demonstreres første gang 1. maj for8 timers arbejdsdag.

Dansk Ingeniørforening stiftes.En sygekasselov vedtages.Københavns første elværk.

Danmark indfører mellemeuropæisk tidved lov.

Første udenlandske bil, en Daimler,kommer til Danmark.

Dansk Arbejdsmandsforbund dannes.


EGMONT 125 ÅR189

187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 189

Verdensudstilling i Stockholm, hvorEgmont får Guldmedalje.Egmont lancerer begrebet “usynligt tryktil værdipapirer”.

Egmont opnår dansk enerepræsentationfor fotogravure behandlede kobber-plader.Egmont køber de første 7 elektro-motorer, der skulle monteres på dehånddrevne maskiner.

Egmont etablerer bogbinderi for fals-ning, hæftning, nummerering, perfore-ring mm. ved bogtrykkeriet bl.a. for atspare transport.

Egmont får kontrakten på trykning afVerdensudgaven af H. C. Andersenseventyr illustreret af professor HansTegner.

Egmont H. Petersen køber DamernesBlad.

Valborg Andersen starter som redaktørfor Damernes Blad.

1897

1898

1899

1900

1901

1902

Tilstedeværelsen af virus dokumenteres.Tate Galery i London åbnes.Polarforsker S. A. André forulykker undersin ballonfærd mod Nordpolen.

Marie og Pierre Curie opdager Radium.Émile Zola griber ind i Dreyfus sagenmed brevet, J’accuse.

International domstol grundlægges iHaag.Aspirin patenteres.

Ferdinand v. Zeppeliner gennemfører sitførste togt med styrbart luftskib.Olympiske lege nr. 2 åbner i Paris.Den parisiske Metro åbner.Max Planck fremsætter kvanteteorien.Blodtyperne A, B og O identificeres.Det britiske Labour stiftes.Gammastrålernes eksistens konstateres.

Nobels fredspris uddeles for førstegang.Englands Dronning Victoria dør.Walter E. Disney fødes.

Trotski og Lenin mødes første gang ieksil.Ionosfæren opdages.Portugal erklærer sig bankerot.

ØK stiftes.

De samvirkende fagforbund dannes påfællesnordisk initiativ.Arbejdsgiverne slutter sig sammen iDansk arbejdsgiver- og mesterforening.Valdemar Poulsen opfinder telegrafonen.

Arbejdsgiverforeningen erklærer stor-lockout. “September-forliget”, arbejds-markedets grundlov.Loven om arbejdernes ulykkesforsikringtræder i kraft.Den første feriekoloni for skolebørnoprettes.Lov om 7 års alm. undervisningspligtvedtages.

Permanent voldgiftsret indføres.De første grammofoner.Lov om barberers pligt til kirurgiskbistand ophæves.

Systemskifte i dansk politik (regeringudpeges fremover af Folketinget modtidligere Landstinget). FørsteVenstreregering dannes.

Det første trådløse telegram.Ny Carlsberg fondet, senere forbilledefor Egmont Fonden, oprettes af Carl oghustru Ottilia Jacobsen.


EGMONT 125 ÅR190

187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 190

Egmont fejrer sit 25-års jubilæum.

Damernes Blad ændrer navn tilHjemmet.Egmont opretter “Hjemmets Forlag”,der udgiver udenlandske romaner idansk oversættelse samt bøger medpopulært indhold.

Ole Olsen, stifteren af Nordisk FilmsKompagni, åbner “Biografteatret” iVimmelskaftet 47. Det var en af deallerførste biografer i Danmark. Det dansksprogede Hjemmet udsendes iNorge fra kontor i Kristiania (Oslo).

Regler for tillidsmænd indføres i nytarif mellem Københavns Bogtryk-kerforening og Typografforbundet.Nordisk Films Kompagni A/S stiftes afOle Olsen.

Ole Olsen optager Løvejagten påElleore.

Nordisk Film får guldmedalje og æres-pris ved den InternationaleFilmudstilling i Hamburg.Nordisk Film indvier Scene 1.

Nordisk Films logo, Isbjørnen,registreres.

1903

1904

1905

1906

1907

1908

1909

Henry Ford grundlægger sin bilfabrik.Brdr. Wright gennemfører verdens førsteflyvning.

Den russisk-japanske krig indledes medjapanernes belejring af Port Arthur.Anlægget af Panamakanalen indledes.3. olympiske sommerlege i St. Louis,USA.Teorien om radioaktivitet opstilles.

Norge opløser unionen med Sverigeefter folkeafstemning med 368.208stemmer for og184 stemmer imod.Norsk Hydro oprettes med henblik påfremstilling af Norgessalpeter.

San Francisco ødelægges af jordskælv.Kellogg’s stifter sin corn flakes fabrik.Wilbur Wright tager patent på sin flyve-maskine.Dreyfus får fuld oprejsning.Buick og Oldsmobile sluttes sammen iGeneral Motors.

Strindbergs Et Drømmespil har premiere.New Zealand får selvstyre.

Landflygtige jøder grundlægger denførste zionist-koloni i Palæstina.Fords første “Model T” lanceres.Geiger og Rutherford opfinder Geiger-tælleren.

Det første helsyntetiske formstof,fenolplasten Bakelit, opfindes.

Ordningen med menighedsråd indføresved lov.Ellehammer konstruerer verdens førstestjernemotor.

Julemærket udkommer for første gang.Danmarks første faste biograf,Cosmorama, åbnes i København.De første støvsugere kommer påmarkedet.Den første børnehjælpsdag afholdes.

Det radikale venstre stiftes.J.C. Christensen danner ny Venstre-regering.

Christian 9. dør, og Frederik 8. bliverkonge.Den første flyvning i Europa foretages iDanmark af J. C. Ellehammer.

Lov om anerkendte arbejdsløsheds-kasser vedtages.Lov om indførelse af metersystemetvedtages (i kraft 1912).

J.C. Christensens regering fældes afAlberti-skandalen.Litografstrejke standser de køben-havnske blade undtagen Social-Demokraten.Kraks blå bog udkommer første gang.

Industrirådet dannes.Sundhedsstyrelsen og Retslægerådetoprettes.


EGMONT 125 ÅR191

187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 191

Egmont H. Petersen køber grundenemellem Gothersgade, Landemærket,Vognmagergade og den senereLønporten.Første norsksprogede udgivelse afHjemmet i Norge af A/S Hjemmet.

Skandinavisk Reklamebureau, senereGutenberghus Reklamebureau,etableres.Hjemmet runder et oplag på 100.000eksemplarer.Egmont vinder udbudsrunde omtrykning af Statsobligationer.Ole Sundø introducerer den førstekonkurrence i Hjemmet i samarbejdemed annoncørerne.

Egmont har 35 års jubilæum og medar-bejderne får en uges ferie.Anders W. Sandberg tilknyttes NordiskFilm.

Egmont H. Petersen bliver udnævnt tilKongelig Hofbogtrykker.Virksomheden ændrer navn tilGutenberghus.Egmont H. Petersen dør 5. august.

1. etape af Gutenberghus, på hjørnet afVognmagergade og Landemærket, erfærdigt i september.

I. C. Petersen udnævnes til adm. dir.Gutenberghus trykker ugentligt tillæg,Ude og Hjemme, i 8 sider fotogravurefor Berlingske Tidende.

1909

1911

1912

1913

1914

1915

Ernest Rutherford opdager atomkernen.

Luksusdamperen Titanic forliser eftersammenstød med et isbjerg.Den kinesiske kejser, Pu-Ji abdicerer.Wegener fremsætter sin teori omkontinentalforskydning og super-kontinentet Pangæa’s eksistens i fjernfortid.

Norge indfører kvindelig stemmeret.

“Skuddene i Sarajevo” udløser 1.verdenskrig.

Tyske Zeppelinere bomber engelske målførste gang.

Første kvindelige overretssagfører fårbestalling.

Den første kvinde docerer påKøbenhavns Universitet.

Frederik 8. dør og Christian 10. bliverkonge.Metersystemet indføres.Verdens første søgående motorskib,Selandia, søsættes fra B&W.Militæret åbner flyveskole.Politikens Hus på Rådhuspladsenindvies.

Lov om enkeforsørgelse og arbejder-beskyttelse.Den lille havfrue opstilles.Niels Bohr fremsætter sine to såkaldteBohrs postulater.

Kriselove vedtages pga. 1. verdenskrigsudbrud.Statens filmcensur oprettes.Det store juletræ på Rådhuspladsentændes for første gang.

Den lige og almindelige valgret gen-nemføres for begge ting. 25 år tilFolketing, 35 år til Landsting. Kvinderog tyende får valgret.


EGMONT 125 ÅR192

187_202_Noegletal 18/04/07 11:28 Side 192

Frants Dragsted starter som fuldmæg-tig på overretssagfører Wolffs kontor.

Illustreret Familieblad overtages afHjemmet.Nordisk Films tyske selskabsinteressernationaliseres.

Paladsteatret indvies.

Landemærket 49 erhverves.

Egmont H. Petersens bo afsluttes.Egmont H. Petersens Fond stiftes.Gutenberghus indfører offset metoden itrykkeriet.Förlagsaktiebolaget Hemmet etableres iGöteborg.

Hemmets Journal udgives i Sverige.

Trykkeriet udgiver bogen“Skriftmateriel” indeholdende 786 forskellige skrifter .

Dansk talefilm præsenteres i PaladsTeatret.

Hjemmet køber en tegnefilm af Hilmar

1915

1916

1917

1918

1919

1920

1921

1922

1923

1924

Einstein fremsætter den almindeligerelativitetsteori.

Oktoberrevolutionen i Rusland fører tilSovjetunionens fødsel.

1. verdenskrig slutter.Danmark anerkender Finland som selv-stændig stat.

Tyskland underskriver fredstraktaten ispejlsalen i Versailles.

Versailletraktaten underskrives.Folkenes Forbund afholder første møde iGeneve.USA indfører spiritusforbud.De første elektriske skrivemaskiner.

Verdenskrise med stærkt faldendepriser pga. krigens ødelæggelser.

Den mellemfolkelige domstol i Haagtræder sammen første gang.BBC oprettes officielt.Mussolini udpeges til regeringschefmed ekstraordinær myndighed.Sovjetunionen dannes.

Hitlers såkaldte “ølstuekup” mislykkes.

De første vinterlege indledes i Chamonix.

Det konservative Folkeparti stiftes.

Første folkeafstemning, om salget af devestindiske øer, gennemføres iDanmark.

Dansk Vestindien sælges til USA.Socialdemokratisk flertal ved kommu-nalvalget i København.

KTAS’ første automatiske central.Island anerkendes som selvstændigstat under den danske konge.

8-timers arbejdsdag indføres.

Afstemning i Sønderjylland, ogGenforeningen med Nordslesvig er enrealitet.Postgirosystemet indføres.

Kvinder får ligeberettiget adgang tilalle erhverv undtaget militære oggejstlige stillinger.Sygekasselov, invaliderentelov oglærlingelov vedtages.

Fuldmyndighedsalderen sættes ned fra25 til 21.Landmandsbanken krakker.Niels Bohr får Nobelprisen i fysik.Første radioudsendelse i Danmark.

Første færdselslov vedtages.

Folkeregistre indføres.


EGMONT 125 ÅR193

187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 193

Clausen. Den er tegnet af Robert StormPetersen, og vil blive vist i sommer-sæsonen 1924 på Tivoli sommerteaterhver aften i første og anden mellemakt.Ole Olsen trækker sig tilbage fraNordisk Film.

Den to timer lange Danmarksfilmenproduceres af Nordisk Film forUdenrigsministeriet.Nordisk Film foreviger København fraluften.

Carl Bauder overtager aktiemajoriteteni Nordisk Film.

Valborg Andersen fratræder som lederaf Hjemmet.

Axel Egmont-Petersen udnævnes tiltrykkeri-direktør.Virksomheden fejrer 50-års jubilæum.2. etape af Gutenberghus, ud modGothersgade, er færdig, og byggerietmodtager præmie for smukt byggeri afKøbenhavns Kommune.

Carl Bauder genrejser Nordisk Film.

Chr. X’s 60 års fødselsdag optages afNordisk Film på slotspladsen som fuldtonefilm.

Fonden køber en grund på 10.350 m2,omkranset af Vognmagergade, Mønter-gade, Pilestræde og Landemærket.

1924

1925

1926

1927

1928

1929

1930

1931

Amerikanske indianere opnår stats-borgerskab i USA.

Ved det tyske valg om rigspræsidenttager Hindenburg radioen til brug ipropagandaøjemed.

Radiotelefonforbindelse London – NewTork etableres.

Første lange talefilm The Jazz Singer fårpremiere i USA.

Charles Lindbergh flyver over Atlanten.På en radioudstilling i Berlin demon-streres trådløst overført fjernsyn.Tegnefilmfiguren Mickey Mouse præ-senteres for første gang i ColonyTheatre biografen, New York.Stalin kommer til magten iSovjetunionen.

Det store børskrak i USA.Sir Alexander Fleming anvenderpenicillin første gang.

Dybfrosne fødevarer kommer idetailhandelen første gang.

Empire-State Building i New Yorkindvies.

Stauning danner første danske social-demokratiske regering.Nina Bang er første kvinde i en danskregering.

Storlockout omfatter 95.000 arbejdere.Kvinder får adgang til visse danskepræsteembeder.Lufthavnen i Kastrup åbnes for trafik.

Kriseplan fra regeringen pga. kronensstigning.Færdigblandet beton anvendes for før-ste gang ved byggeri.

Venstres landsorganisation stiftesStaunings anden regering dannes meddet Radikale Venstre.

Oslokonventionen om toldpolitiske for-hold mellem Danmark, Norge, Sverigeog BeNeLux indgås.Dødsstraf afskaffes i borgerlige sager.

Den første helaften-talefilm vises.


EGMONT 125 ÅR194

187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 194

Første danske talefilm, Præsten i Vejlby,indspilles.

Frants Dragsted bliver formand forFonden efter Frederik Wolffs død.

Gutenberghus Reklamebureau overtagerDansk Reklame Bureau, der senere bli-ver til Gutenberghus Reklame Film.

Handelsselskabet EHAPA oprettes.3. etape af Gutenberghus, med glas-broen og kontorhuset i Vognmagergade9-11, indvies.

Pearyland ekspeditionen til Østgrønlandfilmes af Nordisk Film.

Bjarne Henning-Jensen ansættes påNordisk Film.

Astrid Henning-Jensen tilknyttes BjarneHenning-Jensen som assistent.

Bjarne Henning-Jensens første film, Når man er ung, har premiere.

I. C. Petersen dør. Axel Egmont-Petersenbliver adm. dir.

1931

1932

1933

1936

1938

1939

1940

1941

1943

1944

Vitamin C opdages.Elektronmikroskopet opdages.

Hitler og nazisterne overtager magten iTyskland.

Den spanske borgerkrig bryder ud.

Den tjekkiske regering godkenderSudeterlands afståelse til TysklandDen tyske Volkswagen lanceres.

Den spanske borgerkrig afsluttes.1. september invaderer tyske tropperPolen og udløser 2. verdenskrig.17. september invaderer sovjetisketropper Polen.

Churchill danner regering.

Japan angriber Pearl Harbour.Bismarck sænker Hood.Bismarck sænkes.Sovjet angriber Finland.

Tysk sammenbrud ved Stalingrad.

Med D-day indledes invasionen iNormandiet.

Valutacentralen oprettes.Fjernsyn demonstreres offentligt.

Kanslergadeforliget, hvor bl.a. strejkerog lockouter forbydes.

Storlockout omfatter 130.000 arbejdere.

Funktionærloven og Lov om ferie medløn vedtages.

Grundlovsforslag afvises ved folke-afstemning.Danmark og Tyskland indgår ikke-angrebspagt.Pristalsregulering indføres i overens-komsterne.

Tyskland besætter Danmark.

Som krigstidsforanstaltning indføreskødløs dag.

Prisstigninger, inflation, arbejdsløshedog knaphed på varer som følge afkrigen.Biokemikeren Henrik Dam får Nobel-prisen for rendyrkning af K-vitaminet.

Niels Bohr fremsætter sit memorandumom fuld åbenhed om atombombeprojektet.


EGMONT 125 ÅR195

187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 195

Valby-studierne og Kinopalæetsprænges.

Første nummer af Alt for damerneudkommer.Månedsbladet Det Bedste udkommer.Gutenberghus Reklame Film etableres.Erik Balling og Ole Sevel tilknyttesNordisk Film.

Nyt teknisk hus opføres som tilbygningtil kontorhuset i Vognmagergade.

Det første Anders And-blad udkommer iSverige og Norge.

Det første Anders And & Co. udkommersom månedsblad i Danmark.

EHAPA-Verlag i Tyskland stiftes medhenblik på at udgive Disney-tegneserier.Bellevue Studio etableres.

Gutenberghus og Berlingske Tidendeopfører sammen et dybtrykkeri,Husumtryk.Samarbejdet med Sanoma om udgi-velse af et finsk Aku Ankka etableres.Henning Bahs ansættes på Nordisk Film.

1944

1945

1946

1947

1948

1949

1950

1951

1952

Hitler begår selvmord, og 2. verdenskrigafsluttes.FN dannes.Amerikanerne kaster den første atom-bombe over Hiroshima.

Dom i Nürnberg over de tyske krigs-forbrydere.

USA’s regering foreslår “Marshall-hjælpen”.

Marshall-planen sættes i værk.Israel proklameres som selvstændigstat.Kommunistisk statskup i Tjekko-slovakiet.

Mao opretter den KinesiskeFolkerepublik.Forsvarsalliancen NATO indgås.

Koreakrigen bryder ud.

Genevekonventionen om flygtningevedtages.

Selman A. Waksman modtagerNobelprisen i medicin for opdagelsen afstreptomycin, det første antibiotikummod tuberkulose.

Tyskerne kapitulerer og forladerDanmark 5. maj.Danmark optages i FN.

Mange strejker, bl.a. typografstrejke.

Typografstrejke i 4 måneder.Christian 10. dør og Frederik 9. bliverkonge.

Retskrivningsreformen gennemføres:bl.a. indskrænkning af store bogstaverog indførelse af bolle-å.Danmark medlem af OEEC.

Statsradiofonien indleder sine tv-forsøgsudsendelser.

Valuta- og inflationsproblemer.

Nordisk Råd stiftes.


EGMONT 125 ÅR196

187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 196

Virksomheden fejrer 75-års jubilæum.

Quick-vask, en række selvbetjenings-vaskerier, lanceres.Bladdirektør Dan Folke dør.Adm. dir. Axel Egmont-Petersen dør. Ole Schou udnævnes til adm. dir.

Kispus, den første danske farvefilmoptages på Nordisk Film.

Qivitoq, en Nordisk Film produktion fraGrønland har premiere.

Qivitoq nomineres til en Oscar.

Quick-vask afvikles.

Fonden køber grund på 120.000 m2 iSkovlunde til opførelse af eget dyb-trykkeri.Aschehoug Dansk Forlag købes.

EHAPA handelsselskab afvikles.

1953

1954

1955

1956

1958

1959

1961

1962

20th Century Fox producerer den førsteCinemaScope-film Men jeg så ham dø.Stalin dør.

Ernest Hemmingway modtager Nobel-prisen i litteratur for sine mesterligefortællinger, senest Den gamle Mand ogHavet.

Nikita Khrusjtjov kommer til magten iSovjetunionen.Forlystelsesparken Disneyland åbnernær Anaheim i Californien.

Romtraktaten om det EuropæiskeFællesmarked træder i kraft.

Præsident Gamal Nasser bekendtgørdannelsen af Den Forenede ArabiskeRepublik omfattende Ægypten og Syrien.

Castro kommer til magten på Cuba.Den 14. Dalai Lama flygter fra Tibet tilIndien efter kinesisk invasion.Alec Issigoni’s Mini præsenteres iStorbritannien.

Den sovjetiske kosmonaut Juri Gagaringennemfører den første rumflyvningomkring jorden.Berlinmuren mellem øst- og vest-Berlinopføres.Amnesty International stiftes.Syrien forlader Den Forenede ArabiskeRepublik.

Cuba-krisen.Beatles optræder første gang i StarClub i Hamburg.

Den nye grundlov vedtages: bl.a. bliverden fulde beskæftigelse en sam-fundsopgave, folkeafstemning indføresog ombudsmandsinstitutionen dannes.

Den økonomiske situation er fortsatkritisk, især valutasituationen.

Jens Olsens verdensur på KøbenhavnsRådhus sættes i gang.Stefan Hurwitz udnævnes til Danmarksførste ombudsmand.

Omfattende arbejdsmarkedskamp medstrejker og lockouter.

Arbejdsmarkedets parter slutter over-enskomster, bl.a. nedsættes arbejds-tiden til 45 timer om ugen.

Grønlandsskibet Hans Hedtoft støder pået isbjerg.De første civile jet-fly, Caravellen,kommer til Danmark.Folketinget vedtager Danmarks til-slutning til EFTA.

Omsætningsafgift indføres – oms.A.P. Møller tildeles koncession til udvinding af olie og gas i den


EGMONT 125 ÅR197

187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 197

Forlagshuset, der udgiver FlittigeHænder og Dansk Familieblad, købes.

Dybtrykkeriet i Skovlunde tages i brug.Samarbejdet med Berlingske Tidendeom Husumtryk ophører.Ove Sevel bliver adm. dir. for NordiskFilm.

4. etape af Gutenberghus, byggeriet iMøntergade, afsluttes.Gutenberghus’ første EDB anlæg instal-leres.Forløberen for Olsen Banden, Slå FørstFrede, har premiere.

Gutenberghusbladene og Aller gårsammen om Ugebladsdistributionen I/S.

Ole Schou går på pension. Ny adm. dir.er Arne Byskov.Frants Dragsted afløses på formands-posten af sin søn, Esben Dragsted.

Første Astérix udkommer i Danmark ogTyskland.Nordisk Film lancerer Olsen Bandennr. 1.

Direct mail afdeling etableres påGutenberghus BladeneHjemmets Bokforlag, Oslo, etableres tiludgivelse af Donald Ducks Bokklub ogHjemmets spisekortklub.

1962

1963

1964

1965

1966

1967

1968

1969

John F. Kennedy myrdes i Dallas, Texas.De Gaulle trækker de franske flåde-styrker ud af NATO.Frankrig nedlægger veto modStorbritannniens optagelse i EF.

Khrusjtjov må træde tilbage.

Traktat om fælles ministerråd ogkommission for EF vedtages.

Kulturrevolution i Kina.

“Seksdageskrigen” mellem Israel og dearabiske lande.Christian Barnard gennemfører denførste vellykkede hjertetransplantation.

Martin Luther King myrdes.Tjekkoslovakiets “fløjlsrevolution” slåsbrutalt ned af tropper fra Warszawa-pagten.

Neil Armstrong betræder som det første menneske månens overflade.“Ungdomsoprøret” i Paris.

danske undergrund til 2012.Danmarks Journalisthøjskole i Århusindvies.

Danmarks første musikbibliotek indviesi Lyngby.Grethe og Jørgen Ingmann vinder GrandPrix med Dansevise.

Den lille havfrue mister hovedet.I København erstattes mælkeflaskermed kartoner.

TV-byen i Gladsaxe indvies.Loven om udlevering af de islandskehåndskrifter vedtages.TV-avisen udsendes første gang.

I en ny skattereform indgår omsensafløsning i form af en meromsæt-ningsafgift – moms.

Danmarks Radio viser farve-TV førstegang.Poul Henningsen dør.

Vietnam-demonstrationer i Københavnudarter sig til slagsmål mellem politiog demonstranter.

Hilmar Baunsgaard danner VKRregeringen.


EGMONT 125 ÅR198

187_202_Noegletal 19/06/03 9:40 Side 198

De første af 84 episoder af Huset påChristianshavn vises på TV.

Gutenberghus Reklame Film lancerersalget af videogrammer.

Adm. dir. Arne Byskov afløses af E. J. B.Christensen.

5. etape af Gutenberghus, byggeriet iPilestræde, er færdigt. Byggeriet afGutenberghus-komplekset på 70.000 m2

er dermed afsluttet.EHPs trykkeri rekonstrueres med storepersonalereduktioner til følge.

Fotosats indføres.

Egmont Publishing Ltd. i London(London Editions) stiftes med henblikpå at udgive tegneserier.Bogforlaget London Editions Limited købes.Egmont køber Poul Rützou & Co. A/S,som ejer 25% af aktierne i IrmaFabrikkerne A/S.

Wangels Forlag og Danske BogsamleresKlub købes.

Horizont Verlag i Stuttgart oprettes til

1970

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

Første Boeing 747 flyvning overAtlanten.

Under de olympiske lege i Münchenbortfører og dræber arabiske terrorister11 israelske sportsfolk.

Våbenhvileaftale for Vietnam indgås.

Richard M. Nixon går af efterWatergate-skandalen.

Nordvietnamesiske styrker indtager Sai-gon, omdøber den til Ho Chi Minh City.Første USA-Sovjet sammenkobling irummet.

USA trækker sine sidste tropper ud afVietnam, og Nord- og Sydvietnam sam-les under et kommunistisk styre.Bresjnev kommer til magten i Sovjet-unionen.Mao dør.

Første demokratiske valg i Spaniensiden 1936 afholdes.Compact discs præsenteres førstegang.

Israels premierminister Begin og

Skolegang om lørdagen indstilles.Forhandlinger om Danmarks optagelse iEF indledes.

Frederik d. 9. dør, og Margrethe d. 2.udråbes som Dronning af Danmark.Danmark bliver medlem af EF.

Danmark forlader EFTA og blivermedlem af EF.Jordskredsvalget d. 4. november bliveren katastrofe for de gamle partier –fem nye partier kommer til.Første bilfrie søndag.Fri abort indføres.

Poul Schlüter vælges til formand for Det konservative Folkeparti.

Uro på arbejdsmarkedet fører bl.a. tilomfattende busstrejker.

Berlingske og BT rammes af strejke i141 dage.Loven om lige løn for samme arbejdevedtages.

Jyske Bryggerier dannes af Ceres,Århus, Thor, Randers og Urban, Aalborg.En fire måneder lang arbejdskonflikt påBerlingske Tidende forliges.

Anker Jørgensen danner SV regeringen.


EGMONT 125 ÅR199

187_202_Noegletal 19/06/03 9:41 Side 199

direct mail salg.Virksomheden fejrer 100-års jubilæum.Erik Ballings Matador indledes på DR-TV.

Fonden får ny og mere tidssvarendefundats.

Hjemmet slås sammen med DanskFamilieblad til Stor Hjemmet.

Select Video A/S oprettes på grundlagaf Starbox A/S, som blev købt i 1980.Den 13. og foreløbig sidste OlsenBanden vises.Kaspar Rostrups Jeppe på Bjergetmodtager 3 Bodil-priser.

Serieforlaget A/S etableres. Udgivertegneserier.FDB køber butikskæden Irma.Jens Jordan afløser Ove Sevel som adm.dir. for Nordisk Film.

Grafisk Forlag overtages af Aschehoug.Børnebogsforlaget World InternationalPublishing Ltd. i Manchester erhverves.

Select Video reorganiseres.N. W. Damm & Søn i Oslo erhverves afNorsk Egmont.Weekend-TV etableres sammen medNordisk Film, Aller Press og De Køben-havnske Dagblades TV.Gutenberghus Reklame Film A/Sfusioneres med Dansk BiografreklameA/S til Dansk Reklame Film A/S.

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

Egyptens præsident Sadat får Nobelsfredspris.

Margaret Thatcher vælges somEnglands første kvindelige premier-minister.

Den tidligere filmskuespiller RonaldReagan vælges som præsident i USA.Amerikanske sportsfolk boykotter deOlympiske Lege i Moskva.Sygdommen AIDS konstateres førstegang i USA.

Anwar Sadat dræbes ved attentat.Israel annekterer Golan-højderne, derblev erobret under seksdageskrigen i1967.IBM lancerer sin første PC.

Falklandskrigen mellem England ogArgentina.

Cd’en, der kan lagre musik digitalt,kommer på markedet.Bettino Craxi vælges som Italiens førstesocialistiske ministerpræsident.

De olympiske lege i Los Angelesboykottes af sovjetiske sportsfolk.Traktaten mellem Kina og Stor-britannien vedr. Hongkongs overdra-gelse i 1997 indgås.Der fremstilles medicin modspedalskhed.

Menneskelig insulin fremstilles førstegang baseret på genteknologi.

Grønland får hjemmestyre.Første direkte valg til EF-parlamentetafholdes.

Politiet anvender for første gang tåre-gas mod demonstranter.

København afholder sit første pinse-karneval.Firkløverregeringen dannes af PoulSchlüter.

Palle Fogtdal sælger sit forlag tilBonnier.

Uffe Ellemann-Jensen vælges til for-mand for Venstre efter HenningChristophersen.Det danske naturgasnet indvies.Immunologen Niels K. Jerne tildelesNobel-prisen i fysiologi og medicin.


EGMONT 125 ÅR200

187_202_Noegletal 19/06/03 9:41 Side 200

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991


EGMONT 125 ÅR201

Børnebogsforlaget Franz SchneiderVerlag i München købes.A/S Forlaget Litas, der udgiverbørnebøger og forhandler legetøj, købes.Offsetrotationen afvikles.

Bellevue Studio A/S opdeles i FacilityHouse og Gutenberghus Film og TVProduktion.Winthers Forlag ApS købes.Egmont etablerer sig i USA.

Jan O. Frøshaug bliver ny adm. dir.

Ny organisationsstruktur med opdeling isektorer.Lademann forlagskoncern købes, inkl. forlagene Sesam, Komma ogHolkenfeldt.Joint venture etableres i Ungarn.Gabriel Axel modtager en Oscar forBabettes Gæstebud.

EHP offsettrykkeri afhændes til J. H. Schultz Holding.Audiovisuel sektor reorganiseres.Bille August modtager en Oscar forPelle Erobreren.

Forlagsvirksomheder etableres i Polen,Tjekkoslovakiet og Sovjetunionen.Kasper Rostrups film Dansen medRegitze opnår alle årets fem Bodil-priser.

Sesam, Komma, Clausen og Holkenfeldtsamles til ét forlag under navnetAschehoug.Per Holst Film erhverves.

Mikhail Gorbatjov kommer til magten iSovjetunionen, og introducererbegreberne glasnost og perestrojka.

Den svenske statsminister Olof Palmemyrdes i Stockholm.Tjernobyl atomkraftværket nedsmelter.

Mikhail Gorbatjov bebuder demokrati-sering i Sovjet.

SR indgår i Geneve traktat om tilbage-trækning fra Afghanistan.

Berlin-muren falder.Første frie valg i Sovjet, Polen, Ungarn,Tjekkoslovakiet og Rumænien.Forfatteren og systemkritikeren VaclavHavel bliver udnævnt til præsident iTjekkoslovakiet.

Sovjetunionen opløses i selvstændigerepublikker begyndende med Estland,Letland og Litauen, og Boris Jeltsinbliver Ruslands præsident.Den irakiske hær invaderer Kuwait.

Under amerikansk ledelse befrier enhær bestående af enheder fra 37 landeunder FN Kuwait (1. Golfkrig).Maastricht-traktaten om dannelse afden europæiske union underskrives.

Danmark lammes af storkonflikt.

Berlingske sælger sine ugeblade tilAller.

Det reklamefinansierede TV2 går i luften.

Pastor Eilif Krogager sælger Tjæreborgtil Spies koncernen.De danske Sukkerfabrikker, De danskeSpritfabrikker og Danisco fusioneresunder navnet Danisco.

Aftale mellem Danmark og Sverige ometablering af en Øresundsbro inden år2000 indgås.Første danske hjertetransplantationgennemføres på Rigshospitalet.

Folketinget vedtager at hæve momsenfra 22 til 25% fra 1. januar 1992.

187_202_Noegletal 19/06/03 9:41 Side 201

Gutenberghus skifter navn til Egmont.Olav Grue afløser Esben Dragsted somformand for bestyrelsen.Fusion af Nordisk Film Fonden medEgmont Fonden som den fortsættendefond.Fonden får som følge af fusionen nyfundats og skifter navn fra Egmont H.Petersens Fond til Egmont Fonden.Joint Venture i Norge med Orkla omHjemmet Mortensen.

Jungledyret Hugo lanceres og ses af150.000 biografgængere.

Carl Barks besøger Egmont.

Bryggeren vises første gang på DR-TV.

Semic serie-forlagene erhverves fraBonnier.Strisser på Samsø ses af 2 mio. seerepå TV2.

Ivar Samrén bliver formand for besty-relsen.

Egmont Magasiner køberEuroman/Eurowoman.

Steffen Kragh afløser Jan O. Frøshaugsom adm. dir.

Sammenlægning af divisionerneNordisk Film og Egmont Entertainment.

Virksomheden fejrer 125-års jubilæum.

1992

1993

1994

1996

1997

1999

2000

2001

2002

2003

Maastricht-traktaten om ØkonomiskeMonetære Union (ØMU) træder i kraft.Første demokratiske valg i Albanien.Clinton og Gore vinder præsidentvalgeti USA.

Tjekkoslovakiet opdeles i Tjekkiet ogSlovakiet.

Steven Spielberg tildeles 7 Oscars forSchindlers List og 3 Oscars for JurassicPark.Eurotunnelen under Kanalen indvies.

Sydafrika får demokratisk forfatning. Clinton genvinder præsidentposten.

Tony Blair bliver leder af den førsteengelske Labour-regering i 18 år.

Den europæiske møntunion, ØMU’en,træder i kraft.

George W. Bush vinder en kneben sejrved det amerikanske præsidentvalg.

Terrorangreb på New Yorks “Twin Towers”og efterfølgende “krig mod terror”.

EU beslutter udvidelse med 10 lande.

2. Golfkrig.

Danmark forkaster Maastricht-traktatenved en folkeafstemning.Poul Nyrup Rasmussen erstatter SvendAuken som Socialdemokratiets formand.Hafnia Holding standser betalingerne.Danmark vinder EM i fodbold efter ensejr på 2-0 over Tyskland.

Danmark godkender ved endnu en fol-keafstemning Edinburgh-aftalen (“detnationale kompromis”).

Løsgængeren Jacob Haugaard indvæl-ges i Folketinget.

DR udvides med DR2.Bjarne Riis vinder Tour de France.

Jens Chr. Skou modtager Nobelprisen ikemi.Det danske kvindelandshold i håndboldvinder VM

Broforbindelsen over Øresund åbner.

EU-topmøde i København.


EGMONT 125 ÅR202

187_202_Noegletal 19/06/03 9:41 Side 202

125 år efter Egmont Harald Petersen en tidlig morgen samlede sin lykkeskilling op fra brolægningen,har den virksomhed, han startede, udviklet sig til Danmarks største mediekoncern, som er blandtverdens halvtreds største medievirksomheder. Udgangspunktet i 1878 var trykkerivirksomhed, men idag spænder Egmont fra print til plasmaskærm, fra underholdning til undervisning, fra finkultur tilfolkelighed.

Siden august 2001 har Steffen Kragh været koncernchef i Egmont. Han trækker linier tilbage til virk-somhedens grundlægger:

Egmont er som på grundlæggerens tid en solid virksomhed, der ønsker at bidrage positivt til detsamfund, Egmont er en del af. Som arbejdsplads, som kulturformidler og gennem donationer.

Når Steffen Kragh trækker linier tilbage til Egmont Harald Petersen, så fremhæver han, at en række afde dyder, der prægede virksomheden for mere end hundrede år siden – som faglig kunnen, konstantudvikling af processer og produkter samt at have gode medarbejdere, også er nøglen til succes i dag. I det hele taget synes virksomhedens historie og grundlæggeren at blive brugt langt mere end tidligere.Sammensmeltningen af historie og nutid fremgår tydeligt af jubilæumslogo, -plakater og invitationerne,hvor nuværende medarbejderes billeder samlet danner Egmont Harald Petersens kontrafej.

Det var også grundlæggeren, der i sit testamente lagde kimen til den velgørende aktivitet, men SteffenKragh har et klart kommercielt sigte:

Det betyder, at vi er et mediehus også med socialt sigte. Vores overskud skal vi enten reinvestere imedievirksomhed eller donere til godgørende formål. Det er selvfølgelig en tilfredsstillelse både atarbejde med en spændende og udfordrende medieudvikling og samtidig for et godt formål. Men vi eren kommerciel virksomhed. Vi er her for at skabe resultater på bundlinien og vil være med til at sættedagsordenen. Målsætningen er, at medarbejdere og samarbejdspartnere skal opleve Egmont som denmest attraktive mediekoncern i Norden – stærk på hjemmemarkedet og i udvalgte markeder uden forNorden.

EGMONT 125 ÅR203

203_204_Nutiden 19/06/03 9:29 Side 203

Egmont spænder i dag over magasiner, ugeblade, tegneserier, bøger, film, TV-produktion, interaktivespil og beslægtede medier. Kernen i Egmont formulerer Steffen Kragh sådan:

Vi er katalysator for fortællingen i alle dens former. Vores virksomhed kan formidle alverdens fortæl-linger i alle tænkelige medier. Denne rummelighed favner også åbenhed over for alt nyt og plads tilmange forskellige kulturer og personligheder. Et af vores væsentlige aktiver er mennesker. Talent, derbrænder for fortællinger. For at skabe og formidle dem bedst muligt til flest mulige. Denne passion eromdrejningspunkt for alt, hvad vi gør.

Egmont når millioner af mennesker hver dag. De mange produktvaremærker – brands – er en af virk-somhedens styrker i et stadig mere konkurrencepræget mediemarked. Med en forbedret indtjenings-evne skal Egmont stå stærkere, når virksomheden i de kommende år skal styrke sin position i isærNorden. Vækst og udvikling på længere sigt er som på Egmonts tid i fokus.

Egmont har i 2001 og 2002 fokuseret sin forretning. Satsninger i Japan, Taiwan, Israel er ned-lukket, fordi man havde en for lille omsætning og for store udfordringer, så det var bedre at investerepenge andre steder. Tilsvarende har en effektiviseringskur skullet medvirke til at øge lønsomheden.Men Steffen Kragh fremhæver: At ingen virksomhed har “bremset sig til succes”, og i sidste endeskaber kreativitet, gode produkter og produktioner det bedste fundament for succes i fremtiden.

Steffen Kragh og medarbejderne har et vågent øje på det mediemarked, der er i stadig vækst.

Formanden

Fondsbestyrelsens formand, Ivar Samrén, har været aktiv i bestyrelsen siden 1991, de seneste fire årsom formand. Egmont har stor betydning for ham, og Samrén er tydeligt stolt af at lede koncernenhen over dens 125-års jubilæum.

Igennem 125 år har Egmont stået for ekspertise, kvalitet, kontinuitet og udvikling. Det er en arv vi erstolte af – men det er også en forpligtelse, som Egmonts medarbejdere forsøger at leve op til hverdag. Ånden er fantastisk og unik. Egmont er et levende miljø, hvor det er individer og deres kreativitet,der skaber succeser – mennesker hele vejen igennem, siger Samrén.

Når Ivar Samrén gør status i dag, gør han det med god samvittighed og et meget positivt syn på frem-tiden: Vi har et fantastisk sundt fundament i en fornuftig virksomhed med en stor historie.Grundstenene i Egmont er netop vores erfaring og professionalisme. Det er det, vi skal værne om.

EGMONT 125 ÅR204

203_204_Nutiden 19/06/03 9:29 Side 204

K I L D E R

Bogen om direktør E. J. B. Christensen – fortalt af hans medarbejdere.Gutenberghus 1987

Central 1925 …med omstilling til samtlige afdelinger. Gutenberghus 1953

Damernes Blad 1898-1903, af Johan Severin, utrykt manuskript 1993De sendte en dame, af Lise Nørgaard. Gyldendal 1993Den gode tegner: om Carl Barks og Anders And, af Jakob Stegelmann. Aschehoug

1995

Egmont – en tidsbog – en krønike – om en mand og hans virke 1860-1914, (6bind) af Johan Severin, utrykt manuskript 1993

Egmont H. Petersen – tidspunkter & hændelser af betydning i hans liv og gerning,indsamlet og udvalgt af Hans Egmont-Petersen, utrykt manuskript 2003

Egmont H. Petersen. Kernekompetencer og værdier, af Hans Egmont-Petersen,utrykt manuskript 2003

Erik Balling: manden med de største succeser i dansk film, af Karen Thisted.Møntergården 1996

Et hus der voksede – historien om Gutenberghus-kvarteret fortalt i tekst og billeder,af Søren Cock-Clausen og Johan Severin. Gutenberghus 1986

Et langt liv med mange minder – 60 års virke for Egmont H. Petersens Fond, afFrants Dragsted 1985

Filmens eventyr og mit eget, af Ole Olsen. Jespersen og Pio 1940Fondes virksomhed og Mission, af Esben Dragsted. Egmont Fonden 1983

EGMONT 125 ÅR205

205-206_Kilder 04/06/03 9:40 Side 1

Gøgler og generaldirektør : Ole Olsen, grundlæggeren af Nordisk Film, af Poul Malmkjær. Gyldendal 1997

Hjemmet 1904-1914, af Johan Severin, utrykt manuskript 1993

Kære Lise, red. Peter Rosendahl. Møntergården 1997

Med den initiativrige Dan Folke som rorgænger og publisher efter 2. verdenskrig,af Johan Severin, utrykt manuskript 1991

Nordisk Film 1906-1981. Nordisk Films Kompagni 1981Nordisk Film: historien. Nordisk Film1990

Røtter – Egmont i Norge, af Nils Schjander. Egmont Norge 1992

Sådan skabtes Danmarks store virksomheder. Erhvervs-Bladets forlag 1988

Udviklingen i Gutenberghus 1915-1940. Egmont H. Petersens Kgl. Hof-Bogtrykkeri1940

Desuden diverse artikler i: Børsens Nyhedsmagasin, Berlingske Tidende, Politiken

EGMONT 125 ÅR206

205-206_Kilder 04/06/03 9:40 Side 2

207_egmont 11/06/03 12:39 Side 207

bagsats-01-08 21/05/03 10:07 Side 2

bagsats-01-08 21/05/03 10:07 Side 3

Omslag_Egmont-125 16/06/03 14:59 Side 1

Egmont 1878-2003: 125 år

Documents