Foto: Scanpix Dømte fastholdes i gæld 5 Tunge sagsomkostninger, der er svære at få eftergivet, afholder tidligere dømte fra at komme på rette fode igen, mener eksperter. Konservativ retsordfører og 10 Justitsministeren forbereder nu lovforslag, der skal løse problemet. Af Anders Malling Beck 15 Gæld til politiet: 182.222,63 kroner. Louise Siegenfeldt Jensen sidder i sin celle og stirrer på opgørelsen fra Skat med et blik, der er lige så tomt som saldoen på hendes bankkonto. Hun er 28 20 år og allerede i færd med at afsone sin femte dom. Et ulovligt våbensalg med en fortjeneste på 1500 kroner har sendt hende i Møgelkær Statsfængsel, hvor hun i øjeblikket tæller dagene frem mod sin 25 løsladelse i næste måned. Selvom det ikke er første gang, hun har begået kriminalitet, har hun aldrig følt sig mere opsat på at starte på en frisk, når hun løslades til januar. Under sin afsoning har 30 Louise Siegenfeldt Jensen gennemført en succesfuld alkoholbehandling, og drømmen om en uddannelse som pc supporter har bragt nyt håb for fremtiden. Men samtidig føler hun, at 35 gælden ligger som en usynlig straf og venter på den anden side af fængselsmuren. ”Jeg aner ikke, hvordan jeg skal få tilbagebetalt alle de penge, når jeg 40 kommer ud igen. Jeg vil gerne have et arbejde, når jeg bliver løsladt, men det kan næsten ikke betale sig, når jeg samtidig skal betale så meget af på min gæld,” fortæller hun. 45 Louise Siegenfeldt Jensen er langt fra den eneste, der løslades til en uoverskuelig høj gæld. Ifølge et notat fra Skatteministeriet, som står for 50 inddrivelsen af sagsomkostninger, skylder ca. 57.000 dømte danskere tilsammen et beløb på 1,8 milliarder kroner til staten. Sagsomkostningerne dækker alt fra den beskikkede forsvarer, 55 mentalundersøgelser og DNAtests til andre former for polititekniske undersøgelser, der indgår i anklagerens bevisførelse. Beløbene løber for mange dømtes vedkommende op i flere 60 hundrede tusinde kroner og kan være ekstremt vanskelige at tilbagebetale for den dømte. Gæld på en halv million kroner 65 Hos Den Sociale Retshjælp i Århus, hvor tidligere og nuværende dømte kan søge om gratis juridisk bistand, oplyser kontorchef Peter Jakobsen, at størstedelen af klienterne har store 70 problemer med at tilbagebetale deres sagsomkostninger. Han vurderer, at mange af de dømte klienter typisk skylder mellem 50.000 og 500.000 kroner i sagsomkostninger. Gæld som for 75 de flestes vedkommende kan tage årevis at tilbagebetale, og sjældent er det eneste, de skylder. ”Hvis ikke gælden til det offentlige alene får båden til at kæntre, så gør den det 80 som regel, når gælden hos de private kreditorer kommer oveni med renter.” siger Peter Jakobsen. Han oplever, at
1. årsopgave, danmarks medie og journalisthøjskole
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Foto: Scanpix
Dømte fastholdes i gæld 5 Tunge sagsomkostninger, der er svære at få eftergivet, afholder tidligere dømte fra at komme på rette fode igen, mener eksperter. Konservativ retsordfører og 10 Justitsministeren forbereder nu lovforslag, der skal løse problemet. Af Anders Malling Beck 15 Gæld til politiet: 182.222,63 kroner. Louise Siegenfeldt Jensen sidder i sin celle og stirrer på opgørelsen fra Skat med et blik, der er lige så tomt som saldoen på hendes bankkonto. Hun er 28 20 år og allerede i færd med at afsone sin femte dom. Et ulovligt våbensalg med en fortjeneste på 1500 kroner har sendt hende i Møgelkær Statsfængsel, hvor hun i øjeblikket tæller dagene frem mod sin 25 løsladelse i næste måned. Selvom det ikke er første gang, hun har begået kriminalitet, har hun aldrig følt sig mere opsat på at starte på en frisk, når hun løslades til januar. Under sin afsoning har 30 Louise Siegenfeldt Jensen gennemført en succesfuld alkoholbehandling, og drømmen om en uddannelse som pc-‐supporter har bragt nyt håb for fremtiden. Men samtidig føler hun, at 35 gælden ligger som en usynlig straf og
venter på den anden side af fængselsmuren. ”Jeg aner ikke, hvordan jeg skal få tilbagebetalt alle de penge, når jeg 40 kommer ud igen. Jeg vil gerne have et arbejde, når jeg bliver løsladt, men det kan næsten ikke betale sig, når jeg samtidig skal betale så meget af på min gæld,” fortæller hun. 45 Louise Siegenfeldt Jensen er langt fra den eneste, der løslades til en uoverskuelig høj gæld. Ifølge et notat fra Skatteministeriet, som står for 50 inddrivelsen af sagsomkostninger, skylder ca. 57.000 dømte danskere tilsammen et beløb på 1,8 milliarder kroner til staten. Sagsomkostningerne dækker alt fra den beskikkede forsvarer, 55 mentalundersøgelser og DNA-‐tests til andre former for polititekniske undersøgelser, der indgår i anklagerens bevisførelse. Beløbene løber for mange dømtes vedkommende op i flere 60 hundrede tusinde kroner og kan være ekstremt vanskelige at tilbagebetale for den dømte. Gæld på en halv million kroner 65 Hos Den Sociale Retshjælp i Århus, hvor tidligere og nuværende dømte kan søge om gratis juridisk bistand, oplyser kontorchef Peter Jakobsen, at størstedelen af klienterne har store 70 problemer med at tilbagebetale deres sagsomkostninger. Han vurderer, at mange af de dømte klienter typisk skylder mellem 50.000-‐ og 500.000 kroner i sagsomkostninger. Gæld som for 75 de flestes vedkommende kan tage årevis at tilbagebetale, og sjældent er det eneste, de skylder. ”Hvis ikke gælden til det offentlige alene får båden til at kæntre, så gør den det 80 som regel, når gælden hos de private kreditorer kommer oveni med renter.” siger Peter Jakobsen. Han oplever, at
både SKAT og de private kreditorer nærmest står i kø for at indkassere hver 85 deres tilgodehavende, når den dømte løslades. Typisk er der dog ikke meget at komme efter for nogle af parterne, forklarer kontorchefen. Størstedelen af klienterne er nemlig på kontanthjælp og 90 har så lavt et rådighedsbeløb, at de oftest ikke har den fjerneste mulighed for at afdrage på den massive gæld. Skulle de gå hen og få sig et arbejde og tjene over kontanthjælpsbeløbet, opstår der 95 imidlertid den situation, at Skat kan tilbageholde et beløb på helt op til 40 procent af lønnen. Ifølge Peter Jakobsen bliver dette et ”sissyfosarbejde uden lige”, når den tidligere dømte vil forsøge 100 at yde en ekstra indsats. Mange risikerer at få tilbageholdt en så stor portion af lønnen, at de ender med et rådighedsbeløb på 5.400 kroner, svarende til det beløb, de ville have haft 105 på kontanthjælp.
Louise Siegenfeldt Jensens seneste dom koster hende 40.000 koster. Hun skylder i alt 182.000 kroner i tabte 110 sagsomkostninger. Foto: Anders Malling Beck Straffen der aldrig ender Anja Leavens er fængselspsykolog og har 115 gennem en længere årrække været tilknyttet Kriminalforsorgen. I sit daglige arbejde med nuværende og tidligere dømte kriminelle oplever hun på nærmeste hold, hvordan 120 sagsomkostningerne påvirker dem psykisk.
”Der er en klar oplevelse af, at straffen aldrig ender. Det understreger og forstærker deres oplevelse af, at de er 125 stadig er afsonere, selvom de er løsladt. Det etablerer en håbløshed i forhold til at skulle etablere sig i en normal tilværelse. Lige meget hvad de gør, så har de stadig ingen penge,” siger Anja Leavens. 130 Hun mener ikke, det er realistisk, når samfundet forventer, at de tidligere kriminelle får styr på tilværelsen fra den dag, de løslades. ”Det er en kaotisk situation, de står i, når 135 de kommer ud, og drømmen om frihed er ulig meget federe, end selve friheden er. Man skal ofte starte forfra med bolig, møbler og et job. Og selv for almindelige, retlinede individer er bare det at finde ud 140 af noget med skattevæsnet noget af en prøvelse, så de ender ofte med at give op. Det bliver for svært og uoverskueligt. Og når vi føler det går rigtig stramt, søger vi nemt tilbage til noget gammelkendt,” 145 siger hun. Mindre gæld, mere motivation Anette Olesen, der er sociolog ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, 150 har gennem den seneste tid lagt sidste hånd på sin ph.d.-‐afhandling, hvori hun blandt andet har undersøgt effekten af gælden på cirka halvtreds kriminelle gengangere. Ud fra sine undersøgelser 155 påpeger hun, at de høje sagsomkostninger har en klar negativ effekt, når de dømte løslades på ny og står over for at skulle afdrage på en kæmpe gæld til det offentlige. 160 ”Som det ser ud lige nu, eksisterer der ikke noget økonomisk incitament for, at de her folk skulle søge et arbejde. Det er lettere for dem at blive på kontanthjælp, fordi den fungerer som et slags helle for 165 gælden,” siger hun. Anette Olesen fortæller desuden, at hun gennem adskillige af sine interviews har oplevet mange af de kriminelle
gengangere give udtryk for, at de ønsker 170 et arbejde, hvor lønnen ikke kun består af hurtige, sorte penge. Men en række andre væsentlige faktorer spiller samtidig også en afgørende rolle i forhold til at motivere de tidligere 175 dømte: ”Det kommer an på hvor ressourcestærk du er: Familie, uddannelse og mulighed for en bolig betyder meget for de her folk. Men det er utvivlsomt også en 180 kæmpe motivationsfaktor for mange dømte, hvis de kunne få afskrevet gælden på sigt,” siger hun. 185 Svært at få slettet gælden Selvom en lovændring, der trådte i kraft i starten 2009, giver SKAT øget mulighed for eftergive tidligere dømtes sagsomkostninger, så fremgår det af et 190 notat fra Skatteministeriet, at man frem til den 30. september i år kun har eftergivet et beløb på i alt 5,5 millioner kroner fordelt på cirka hundrede sager. Tallene overrasker ikke kontorchef Peter 195 Jakobsen ved Den Sociale Retshjælp. ”Det er næsten umuligt for os at hjælpe de dømte med at få eftergivet gælden hos SKAT. Mest fordi det drejer sig om gæld, der er opnået ved strafbare forhold,” 200 siger han. Svenskere og nordmænd slipper billigere I Sverige og Norge skal tidligere dømte 205 tilbagebetale markant mindre i sagsomkostninger end de dømte gør herhjemme. En dømt nordmand betaler kun et mindre symbolsk beløb, typisk mellem 5.000 og 10.000 kroner. I Sverige 210 reguleres sagsomkostningerne ud fra indkomsten, så den dømte tilbagebetaler et beløb mellem to procent og fyrre procent af det samlede sagsomkostningsbeløb. 215 Minimumsbeløbet vil dog aldrig kunne
blive mindre end 5000 kroner for den dømte. Eva Smith, der er formand for det Kriminalpræventive Råd, mener, at det er værd at kigge nærmere på en model, 220 der læner sig mere op ad nabolandene. ”Det er klart, at de voldsomme sagsomkostninger gør det sværere for de kriminelle herhjemme at komme på fode igen og få en normal tilværelse. Det vil 225 derfor give god mening at vende blikket mod nabolandene og se nærmere på deres praksis,” siger hun. Gulerod måske på vej 230 På Christiansborg har de borgerlige partier indtil for nylig været negativt stemte over for at ændre retspraksis omkring sagsomkostninger. Men i begyndelsen af december måned kom 235 den konservative retsordfører Tom Benke med et forslag, der skal gøre det muligt for flere tidligere dømte at få gælden slettet. For at kunne opnå det, skal den kriminelle afholde sig fra at 240 begå ny kriminalitet, have afdraget på gælden i tre år, finde et job eller begynde på en uddannelse og deltage i frivilligt arbejde. Ifølge Tom Benke drøfter han i øjeblikket 245 forslaget med Justitsminister Lars Barfoed, og han vil derfor endnu ikke løfte sløret for, hvad man er nået til enighed omkring. Hos regeringspartneren Venstre tager man 250 positivt mod forslaget. ”Jeg er enig i, at der skal gå en rum tid, før gælden begyndes eftergivet, idet den dømte skal udvise noget vilje,” siger retsordfører Karsten Nonbo(V). SF’s 255 retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt er ligeledes begejstret for, at de Konservative har ændret holdning. SF kom selv med et lignede forslag tilbage i 2008, men dengang var der ikke noget 260 flertal.
I Møgelkær Statsfængsel finder Louise Siegenfeldt Jensen de nye politiske toner fra Christiansborg en smule mere 265 opløftende. ”Jeg vil kunne se lyset for enden af tunnellen, og jeg håber, det vil kunne fastholde mig i et arbejde, når jeg ved, at gælden en dag bliver strøget.” 270