ditRegnvand - Klimatilpasning€¦ · Allerød Kommune, Hillerød Forsyning samt Villumfonden og Kommunernes Landsforening. September 2014. Coverfoto: Dan Gabriel Jensen/Haveselskabet.

ditRegnvand

Borgere i klimatilpasning- Økonomi, organisation og konkrete eksempler

Intelligent brug af regnvand - Haveselskabet

Kolofon

Folderen er udarbejdet af Haveselskabet og NIRAS som led i projektet ”Intelligent brug af regnvand”.

Haveselskabet har rettigheder til publikationen og de anvendte billeder. NIRAS har udarbejdet layout og alle illustrationer.

Tak til Middelfart Kommune og Spildevand, Brøndby Kloakforsyning, Allerød Kommune, Hillerød Forsyning samt Villumfonden og Kommunernes Landsforening.

September 2014

Coverfoto: Dan Gabriel Jensen/Haveselskabet

Haveselskabet har i samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber i Allerød og Middelfart, samt rådgivervirksomheden NIRAS udviklet og gennemført projek-tet ”Intelligent brug af regnvand”. Målet med projektet er - gennem forpligtende samarbejder - at kommuner, forsyningsselskaber og haveejere sammen finder løsninger på klimatilpasningens udfordringer i private haver til gavn for alle invol-verede.

Klimatilpasning er i høj grad en tværgående udfordring. ”Intelligent brug af regnvand” bygger bro mellem klimatilpasningens mange interessenter gennem samarbejde, formidling af eksisterende viden på tværs og ny viden skabt af pro-jektet. Indsatsen består af konkrete demonstrationsprojekter i de to kommuner, formidling af andre konkrete projekter, landsdækkende kampagner, TV-produk-tioner, publikationer, konferencer og workshops. Projektet løber over 4 år (start 2012) og støttes af Villumfonden.

Erfaringerne har ført til udviklingen af det kommunale klimaværktøj, som kan hjælpe kommuner og forsyninger med at tage skridtet fra klimatilpasningsplan til konkrete klimaprojekter med stærk forankring hos både kommune, forsyning og borger.

Charlotte Garby Direktør i Haveselskabet

Forord

s 28

s 18

Fysiske forudsætninger

Proces og organisation

s 24 Borgerinddragelse

s 10 Samfundsøkonomi

Kom godt igang

Samarbejde om klimatilpasning - er det så svært?Eksterne/interne drivkrafter Klimatilpasning - en nødvendig forandringsprocesEtabler politisk ejerskab i kommune og forsyningFra flerfaglighed til tværfaglighedOrganisation

Den kompetente borgerFra holdning til handlingVærdibaseret inddragelseIdentificer borgernes WIIFMEksempler på person-typer

Øget regnmængde - udfordringer og mulighederPrivate haver kan håndtere 95 % af årsnedbørenKraftig regn og ekstremregn Hvornår kan løsninger i private haver betale sig?GevinsterOpskalering - koblede løsninger

Hvorfor intelligent brug af regnvand?“Regningen”“Vejrskifte”Hvorfor et nyt værktøj?Eksempelprojekterne

s 6s 6s 6s 6s 6s 8

s 28

s 18s 18s 20 s 22s 22s 22

s 24s 24s 24s 28s 28

s 10s 12s 12s 12s 15s 16

Introduktion

Del 1: Introduktion

Læsevejledning

Dette hæfte er udarbejdet til hjælp for kommuner, som vil arbejde med klimatilpasning i et helhedsorienteret perspektiv.

Hæftet er opdelt i fire dele:

I Del 1 præsenteres baggrunden for Intelligent brug af regnvand - hvorfor fokus på de private haver og hvilken samfundsøkonomisk værdi kan de

være med til at skabe. I Del 2 beskrives en række af de væ-sentlige forudsætninger, der skal til for at sikre succesen af et klimaprojekt, herunder samarbejde mellem kommu-ne, forsyning og borgere m.v., og de fysiske forudsætninger, som skal klar-lægges i forbindelse med et projekt.

I Del 3 introduceres de planlægnings- og lovgivningsmæssige rammer, som vedrører arbejdet med klimatilpas-

ning, herunder en række ændringer i forhold til lovgivning og financiering, som er væsentlige for realiseringen af disse projekter.

I Del 4 præsenteres “Det ideale kli-maprojekt”, som repræsenterer det klimaværktøj, der er udviklet gennem Intelligent brug af regnvand. Efterføl-gende kan den interesserede læser få del i de konkrete erfaringer fra fire eksempelprojekter beskrevet i resten af Del 4.

Del 2: Forudsætninger

s 32 Planlægning og lovgivningSpildevandsplanlægningServiceniveauet er nøglenLAR-løsninger på privat grundTilslutningsbidragNy lovgivningFinansiering/Medfinansiering

s 32s 32s 39s 39s 41s 41

Del 4: Cases

s 46 Det ideale klimaprojekt

s 50

s 48

Middelfart, Egevej

Introduktion til cases

s 60 Brøndby, Lindevang

s 72 Allerød, Vindbygårdsvej

s 80 Hillerød, Østbyen

IndholdsfortegnelseDel 3: Rammer

s 44 MyndighedsbehandlingDiv. tilladelser m.v.s 44

6

Overfladehåndtering kan sikre fleksi-ble og klimarobuste løsninger, der kan vokse med nedbøren. Og så er der de rekreative sidegevinster i boligområ-der og på offentlige arealer.

Hvorfor et nyt værktøj?

Landets kommuner har nu udarbejdet klimatilpasningsplaner, og i 2014 går et stort arbejde i gang med at omsæt-te planer til projekter og virkelighed. Miljøministeriet har med ny lovgivning sikret, at kommuner og forsyningssel-skaber kan indgå samarbejde om at finansiere løsninger på overfladen.

Der er i kommunerne en overvælden-de interesse for at håndtere regnvan-det på overfladen som et grønt og bil-ligt alternativ til nedgravede kloakrør.

Hvorfor intelligent brug af regnvand?

Danmark er udfordret af klimaforan-dringer, blandt andet i form af mere og kraftigere nedbør. Det betyder øgede omkostninger til udvidelse af eksiste-rende regnvandskloakker og andre afledte omkostninger og investeringer.

Men hvorfor lede vandet ned i rør, når der er alternativer på overfladen, som skaber blå-grønne merværdier?

Ved at se på vandet som et samlet kredsløb og en ressource, kan vi finde intelligente løsninger på klimaudfor-dringerne, som er samfundsøkonomisk rentable.

”Regningen”

Som borgere og samfund kan vi kom-me til at bruge rigtig mange penge på at håndtere regnvand. Skal de mange penge virkelig bare hældes i kloakken sammen med regnvandet?

I ”Intelligent brug af regnvand” har vi arbejdet med løsninger, som både sikrer mod vandet fra kraftige sky-brud og bevarer hverdagsregn som en ressource.

Vi har først prøvet at finde grønne løs-ninger på overfladen, og hvis det ikke kunne løse udfordringerne, har vi så tænkt i mere traditionelle løsninger.

Klimatilpasningsindsatsen kan finan-sieres af både kommune og forsyning, og hvor grundejerne kan gives et økonomisk incitament for at håndtere regnvand på egen grund ved tilbage-betaling af 40 % af tilslutningsbidraget.

”Vejrskifte”

Der er et vejrskifte på vej inden for regnvandshåndtering. Vi anser nu regnvand for en ressource, og flytter regnvandet fra den snævre og usynlige by under jorden til den fleksible og klimarobuste by på overfladen.

Intelligent brug af regnvand handler om at se på håndteringen af regnvandet gennem en helhedsbetragtning og bevare vandet på overfladen som en natur-lig, rekreativ og æstetisk ressource. Ikke kun for vore blå øjnes skyld, men fordi det er den rigtige samfundsøkonomiske og mest langsigtede løsning.

Introduktion

7Introduktion

© GAP Photos/Clive Nichols

8

Eksempelprojekterne

I Middelfart og Allerød Kommuner har Haveselskabet, sammen med rådgiv-ningsvirksomheden NIRAS, arbejdet med at koble borgernes interesser og behov med kommunens og forsynings-selskabets overordnede planer, strate-gier og målsætninger.

Gennem dialog og inddragelse er der arbejdet med at finde frem til langsig-tede, helhedsorienterede og sam-fundsøkonomisk rentable eksempler på håndtering af regnvandet på tværs af ejendomsskel.

I dette hæfte præsenteres også erfaringer fra klimatilpasningsprojek-ter i henholdsvis Hillerød, Allerød og Brøndby Kommuner, hvor lignende samarbejdsprojekter har inddraget private haver, veje og offentlige area-ler i en samlet indsats for at håndtere den øgede regnmængde.

Hæftet viser med eksemplets magt, hvordan kommune, forsyning og bor-gere i fællesskab kan opnå resultater og løse dele af klimaudfordringen ved at skabe synergieffekter på tværs af ejendomsgrænser, ansvar og faglig-hed.

© Ida Wang/Haveselskabet

9Introduktion

Hvorfor samarbejde mel-lem kommune, forsyning og borger?

Kommunerne har ansvaret for at planlægge håndteringen af blandt andet regnvand. Men det er spil-devandsforsyningsselskabernes ansvar at udmønte planlægnin-gen, blandt andet i udvidelse af kloaksystemet, og andre tekniske tiltag.

Formålet med kommunernes planlægning og spildevands-forsyningsselskabernes investe-ringer er i sidste ende at yde borgeren et vist niveau af service i forhold til at aflede spildevand og regnvand - det såkaldte service-niveau. Denne service finansieres blandt andet af borgerne gennem vandtaksterne.

Et tæt samarbejde mellem de tre aktører er derfor en forudsæt-ning for at opnå langsigtede og bæredygtige løsninger, som går på tværs af ejendomsskel, økonomier og ansvar.

Forsyning Borger

KommunePlanlægnings- og myndighedsansvar

Teknisk ansvar Ansvar for egen ejendom

KLIMAUDFORDRINGEN

10

Samfundsøkonomi

Øget regnmængde – ud-fordringer og muligheder

Den øgede regnmængde, som er en følge af klimaforandringerne, afstedkommer en række forskellige udfordringer. Voldsomme skybrud er kostbare i forsikringsskader, men giver også tabt arbejdstid og ar på sjælen, når en kælder fuld af minder drukner.

Skybrud giver opstuvning af vand på overfladen, når kloakken ikke kan rum-me og transportere vandmasserne. Til tider ender ”sort spildevand” fra toilet og husholdning inde i huse, på veje, og forurener vandløb og vådområder. Kraftige skybrud er derfor både en økonomisk, miljømæssig og menne-skelig udfordring.

Men ikke kun pludselig regn udfordrer vores spildevandssystemer. Størstede-len af landets kloakker er fælleskloak-ker. Det vil sige, at de blander det sor-te spildevand fra toilet og husholdning sammen med det kalkfrie regnvand. Det betyder, at rensningsanlægget et

par kilometer længere nede ad lednin-gen modtager en langt større mængde beskidt vand. Ved at holde regnvandet ude af kloakken og rensningsanlægget bliver vandmængden, der skal ren-ses mindre og omkostningen derved ligeså.

Vand er bogstavelig talt grænseover-skridende og respekterer hverken juridiske eller matrikulære skel. I bo-ligområder udgør det offentlige areal, kun en femtedel af det samlede areal og en fælles offentlig-privat tilgang er derfor afgørende for at få styr på afstrømningen fra kraftige skybrud, uden at smide regnvandsressourcen i kloakken.

Helhedsorienterede løsninger er et samspil mellem små og store mulighe-der. I det små kan man opsamle regn-vandet i tønder og kar til genanvendel-se i private haver, og i den anden ende af skalaen kan det være et engdrag, som modtager millioner af liter tag- og overfladevand fra et boligområde og langsomt lader det sive ned til en å.

Klimaforandringer er et fælles anliggende for samfundet, men konsekvenserne af eksempelvis den øgede mængde regn rammer samfundet uens. Alligevel bør håndteringen af klimaforandringerne være et fælles anliggende, fordi de goder, vi kan skabe ved at se positivt på den øgede regnmængde, kan komme os alle til gode.

Hvorfor fokus på afledning af regnvand fra private haver?

Siden 1990 har den gennemsnitli-ge årlige nedbør i Danmark ligget på 745 mm, og på landsplan findes cirka 1,4 mio. parcel- og række-huse.

Antages det, at et gennemsnitshus har et tagareal på 130 m2 og en grund på 800 m2, betyder det, at der over de danske haver hvert år falder cirka 840 mio. m3 regn, hvoraf hustagene modtager 135 mio. m3.

Det kan koste op til 10 kr. at trans-portere og rense 1 m3 spildevand. Vi kan derfor spare samfundet for udgifter i millardklassen, hvis vi holder regnvandet ude af kloak-ken.

11Samfundsøkonomi

© ditRegnvand landskampagne /Haveselskabet

12

Det er en dyr og langsommelig fornø-jelse at udvide kloakken, og derfor er der et samfundsmæssigt behov for at etablere løsninger, som hurtigt kan ændre kapaciteten i systemet.

Etablering af regnbede i private haver reducerer den mængde regnvand, som ender i kloakken. Og i kombina-tion med overløb til veje og offentlige arealer, samt kontrolleret afledning til eksempelvis åer og vandløb, kan der spares mange penge til anlæg af rør.

At holde regnvandet ude af kloak-ken betyder, at rensningsanlæggene modtager mindre mængder vand. Det vand, de modtager, er mere koncen-treret, og det er billigere at rense koncentreret spildevand. Private haver kan altså bidrage til en besparelse for forsyningerne på rensning af vandet.

Incitamentet for den private grund-ejer kan være tilbagebetaling af et engangsbeløb i form af maksimalt 40 % af tilslutningsbidraget, i størrel-sesorden 15-25.000 kr., afhængig af forsyningsselskabet.

Private haver kan håndtere 95 % af årsnedbøren

Cirka 95 % af årsnedbøren i Danmark falder som hverdagsregn. Disse regnmængder kan, såfremt en række fysiske forudsætninger er op-fyldt, håndteres på privat grund med grønne løsninger.

Kraftig regn og ekstrem-regn

Omkring 4-5 % af årsnedbøren i Dan-mark falder som kraftig regn og under 1 % falder som ekstremregn. Private haver kan alt andet lige ikke håndtere kraftig regn eller ekstremregn. Men havernes kapacitet kan med overløb til veje, fællesarealer, åer eller offentlige arealer integreres i større sammen-hængende løsninger, som kan hånd-tere de mere ekstreme udfordringer relateret til klimaforandringerne.

Hvornår kan løsninger i private haver betale sig?

Vores kloaksystemer er allerede i dag 30 % underdimensionerede i forhold til at kunn håndtere de øgede vand-mængder.

Nedsivning af regnvand

Når nedbør falder over et villa-kvarter, vil hovedparten af vandet, der rammer asfalt- og tagbelæg-ninger, blive ført til kloakkerne. Kun en lille del vil sive ned i jorden og en anden lille del vil fordampe.

I naturen siver størstedelen af regnen ned gennem jorden, mens godt en tredjedel fordamper. For-skellen skyldes blandt andet den øgede grad af befæstning - asfalt, flisebelægninger, carporte m.v. - som sker på private ejendomme og fællesarealer.

Og dette problem vil kun blive forstærket af de øgede klimarela-terede regnmængder.

13Samfundsøkonomi

Ved installation af en grøn løsning på taget er det muligt at reducere det afledte vandvolumen fra taget med op til 90 %*. Beplantningen består typisk af sedum-ar-ter eller forskellige tørketolerante urter. Man bør regne med en vedligeholdelse 1-2 gange årligt. Fordele på langt sigt: Større vandtilbage-holdelse, hvilket er med til at reducere det volumen vand som løber af.Fordele på kort sigt: Det grønne tags kapa-citet til at forsinke det vand der løber af er med til at forebygge overflod i enkeltståen-de tilfælde med stormflod (f.eks. 2-års- el-ler 5-års hændelser).

I naturen

Grønne tage

70%15%

35%

65%

15%

I naturen er der, på grund af overfladernes permeabilitet, mulighed for at langt stør-stedelen af den regn, der falder i naturen kan nedsive eller fordampe. Dette princip udnyttes i forbindelse med LAR-løsninger på græsplæner og andre grønne arealer.

Langt størstedelen af den regn, der falder på privat grund, afledes til kloaksystemet. Med den øgede årsnedbør, kan det betyde dyre investeringer i udvidelse af kapacite-ten.

I bebyggelsen i byen

14

Når man taler om regn...

Håndtering af regnvand er afhæn-gig af mængden af vand og den tid regnen er om at falde. Det kaldes regnens intensitet og giver anled-ning til en vis mængde afstrøm-ning af vand pr. areal.

En regnhændelse med en bestemt intensitet = T kan opleves et be-stemt antal gange = x på et år. Det kaldes regnhændelsens gentagel-sesinterval = T(x).

Hverdagsregn har et gentagelses-interval på T≤ 0,2 (5 regn pr. år). Det betyder, at det kun vil regne kraftigere 5 gange om året. Inten-siteten af en hverdagsregn er 7 l/s pr. 1.000 m3 eller mindre.

Kraftig regn kan opleves fra T>0,2 til T=2 (fra 5 regn pr. år til 1 regn pr. 2. år) og har en afstrømning op til 17 l/s pr. 1.000 m3.

Ekstremregn har et teoretisk gen-tagelsesinterval fra T>2 til T≥100 (fra 1 regn pr. 2.- til hvert 100. år eller mere). Afstrømningen fra en ekstremregn kan variere fra 17 til 43 l/s pr. 1.000 m3. © Ida Wang/Haveselskabet

15Samfundsøkonomi

Gevinster

Såvel omkostnings- som gevinstsiden af indsatser forbundet med klimatil-pasning er kompleks. Det er nødven-digt at vurdere, om gevinsten ved en indsats står mål med omkostningerne ved implementeringen, herunder ind-satsens levetid, så man kan få et mål for en gennemsnitlig årlig omkostning.

Derfor er det også relevant at se på økonomiske tiltag, der kan motivere håndteringen på private arealer, og koblede løsninger på tværs af private og offentlige arealer.

Den største gevinst i forbindelse med klimatilpasning opnås ved at reducere risikoen for oversvømmelser i ekst-remsituationer, idet omkostningerne forbundet med ekstremregn de senere år er steget til samfundsrelevante størrelser. Denne gevinst kan være vanskelig at kvantificere, men kan ek-sempelvis kvantificeres ud fra bespa-relsen ved det tiltag man alternativt skulle have sat i værk, eksempelvis en udvidelse af kloakkens kapacitet.

Københavns Kommune vurderer, at det vil koste 10 mia. kr. at udvide kom-munens kloakkapacitet til almindeligt serviceniveau, som følge af klimafor-andringer, mens omkostningerne på

landsplan er vurderet til 28 mia. kr. Investeringer i kloaknettet er spredt over en længere årrække, hvilket bety-der, at selv mindre årlige gevinster ved lokal håndtering af nedbør vil få en stor samlet værdi.

Hertil skal lægges gevinsten ved også at kunne håndtere ekstremregnssitu-ationer gennem robuste løsninger på overfladen.

Lidt runde tal...

Hver liter regnvand, der ledes i kloakken, skal renses, før den kan ledes ud i vandmiljøet. Rensning af vand koster typisk mellem 2 og 10 kr. pr. m3 og udgør samlet set en betydelig omkostning for samfun-det, der ikke mindskes med frem-tidens stigende nedbørsmængder for øje.

Andre samfundsøkonomiske gevinster ved klimaindsatser kan være besparelser i forhold til:

• Udbedring af skader som følge af oversvømmelser. Ekstremregn i 2011 medførte eksempelvis skader for 6 mia. kr.

• Tabt arbejdsfortjeneste som følge af bl.a. trafikale proble-mer.

• Transport af vand gennem kloaksystemer (f.eks. reduce-ret pumpning)

• Rensning af spildevand på rensningsanlæggene, der vil modtage mindre og mere koncentrerede vandmængder

• Reduceret vandforbrug ifm. genanvendelse af regnvand

16

Opskalering - koblede løs-ninger

Private haver kan håndtere hverdags-regnen, men ikke større regnmæng-der. Hvis haveløsningerne imidlertid kobles til større bassinkapaciteter på offentlige arealer, veje og recipienter vil haveløsningerne kunne afhjælpe og være en del af løsningen i en ekstrem-regnssituation.

Derfor skal der være fokus på at søge koblede løsninger, hvor både rør, bassiner, recipienter, parkeringsare-aler, veje, haver og grønne tage m.v. forbindes som kar, hvormed kapacite-ten af et givent områdes nedsivnings- og vandafledningskapacitet kan øges betydeligt, og til størrelser, som er relevante i skybrudssammenhæng.

Denne skala kræver inddragelse af en række aktører fordelt bredt i samfundet med udgangspunkt i kommunernes miljø-, teknik-, vej- og park afdelinger, landets forsyninger, samt private interessenter. Samtidig udvikles en række relevante synergier, rekreative hensyn, sundhed, natur, vandkvalitet m.v. - hvor de helhedsori-enterede løsninger kan være med til at skabe merværdi.

Anlægsomkostninger

6 Haver

Vej

Recipient

Skybrudssikring

Sam

fund

søko

nom

isk

gevi

nst

1 Have

17Samfundsøkonomi

Få bliver ramt, hvem betaler?

Kompleksiteten af terræn og afvandingsforhold i de fleste boligområder er afgørende for, hvordan regnvandet løber på terræn og hvor det ender.

I forbindelse med anlæg af nye byområder kan man indtænke håndteringen af vandet i plan-lægningen. Men i eksisterende områder skal der en integreret privat og fælles indsats til for at afhjælpe klimaproblematikkerne, idet vandet løber på tværs af ejen-domsskel og ansvarsområder.

Heldigvis går de afledte gevinster oftest også på tværs af samme grænser, så det er muligt at identi-ficere gevinster for alle parter i de samfundsøkonomisk bæredygtige og langsigtede løsninger.

For skybrud rammer ikke kun pri-vate boliger og erhverv, men også institutioner, skoler, hospitaler og infrastruktur. Klimatilpasning handler derfor i høj grad også om at beskytte fælles værdier.

18

Samarbejde om klimatil-pasning - er det så svært?

Fordi håndtering af klimaudfordringen går på tværs af vores etablerede struk-turer og ansvarsområder i samfundet, skal der forandring til i vores organi-sering, før vi kan samarbejde flydende og på tværs - som vandet løber. I det følgende er barriererne for samar-bejde først gennemgået kort - derpå løsningerne.

Kommunerne har det planmæssige ansvar i forhold til håndtering af spil-devand, og deres primære fokus ligger i beskyttelse af miljøet og fastsættelse af et serviceniveau for borgerne.

Spildevandsforsyningernes fokus er på overholdelsen af miljø- og servicemål fastlagt af kommunen, samt valg af omkostningseffektive løsninger, så borgerne ikke betaler for meget for deres service.

Kommunens og forsyningens interesse i en teknisk løsning er derfor foku-

seret på håndtering af spildevandet, så serviceniveauet bliver mødt. Men både kommune og forsyning kan have interesse i de afledte merværdier, som kan skabes ved alternativ håndtering af regnvandet, eksempelvis grønne, rekreative værdier og skybrudssikring, samt besparelser på tekniske anlæg.

Borgeren derimod har lagt mere inte-resse i, at de tekniske løsninger sikrer mod oversvæmmelse end han/hun har mulighed for at få indflydelse på valg og planlægning af løsninger.

Endvidere er der afgørende forskelle mellem kommunens og forsyningens økonomi i forhold til klimatilpasning. Kommunens plan- og miljømæssige ansvar giver et ganske andet fokus end forsyningens, idet forsyningen skal investere omkostningseffektivt på baggrund af kommunens planlægning.

Der er altså ubalance mellem ansvar og interesse i forhold til klimaproble-matikken mellem kommune, forsyning og borgere, som er vigtig at identifi-

cere, både når der skal skabes enga-gement i et klimaprojekt, men også i relation til beregning af samfundsøko-nomisk gevinst m.v.

Eksterne/interne drivkrafter

Mange aktører skaber altid udfordrin-ger for en proces, og det kan være en langsommelig affære at få samlet alle omkring bordet. Men som i andre sammenhænge, kan dette afhjælpes af en katalysator - et initiativ, en finansie-ring eller et konkret behov.

Det er vores erfaring, at initiativet til samarbejde kan skubbes i gang ved at reagere på en udefrakommende opstået chance eller ved at finde frem til de interne drivkrafter, som kan skabe grobund for engagement hos de involverede parter.

Proces og organisationDer findes ikke én samlet model for regnvandshåndtering, der kan beskrive og løse alle udfordringer. Variationer i topografi, jordbund, lokale interesser, infrastruktur, aktører, gældende praksis osv. gør alle projekter unikke. Men etablering af en tværgående organisering og tidlig forventningsafstemning er fælles for alle vellykkede processer.

19Proces og organisation

KLIMAUDFORDRINGENKLIMAUDFORDRINGEN

Planmæssigt og økonomisk ansvar

Teknisk ansvar

Økonomisk interesse i løsningerne

Forsyning Borger

KommunePlanmæssigt og økonomisk ansvar

Teknisk ansvar økonomisk interesse i løsning

20

Klimatilpasning - en nød-vendig forandringsproces

Intelligent håndtering af klimaudfor-dringerne kræver en forandringspro-ces med en stærk og visionær ledelse.Vores erfaring viser, at udvikling af de alternative løsninger til intelligent brug af regnvand er bedst forankret som en forandringsproces på tværs af de involverede aktører i kommuner, og forsyninger og private interessenter. Processen beskrives i følgende 7 trin:

1. Skab en følelse af nødvendighed, så medarbejderne på tværs af kommuner og forsyninger bliver villige til at forlade deres rutiner og tryghedszone. Skab en bræn-dende platform, der viser tydelige økonomiske eller miljømæssige tab ved at fastholde normale ru-tiner og tydeliggør gevinster eller merværdier ved at handle på en ny måde.

2. Etablér en frontløber-gruppe, der går i spidsen for forandringerne. Gruppen skal have en stærk tov-holder og centrale nøglespillere med vigtige tværgående eksper-tiser fra forsyning/kloak, vandløb, miljø og plan. Gruppen skal have en bred troværdighed og være forankret i en stærk ledelse med

en styregruppe på tværs af kom-mune og forsyning.

3. Formulér en klar vision og stra-tegi for forandringsprocessen. Dette er vigtigt for at få alle med i forandringsprocessen samt de-finere klare visioner, målsætnin-ger og handlinger. Visionen skal fungere som motivationsfaktor for medarbejderne. Strategien for forandring skal bestå af præcist formulerede målsætninger, der har til formål at indfri visionen. Fokusér på en simpel og specifik vision, der er til at efterleve.

4. Kommunikér visionen verbalt og gennem handlinger. Kommunikati-onen skal: • være simpel og letforståelig• anvende simple metaforer,

der fremstiller kernepunkter-ne i visionen

• foregå i flere fora mellem organisationens medlemmer

• gentages igen og igen på flere måder – af flere personer

• italesætte selvmodsigelser og uoverensstemmelser for at understøtte en troværdig kommunikation

• foregå primært som dialog, med aktiv involvering af for-skellige interessenter.

5. Fjern modstand mod forandrin-gerne. Følgende barrierer mod forandringen skal fjernes: • fastlåste formelle strukturer• ledere, der ikke anerkender

den nye vision• mangel på nødvendige res-

sourcer og kompetencer• informationssystemer, der

vanskeliggør nye rutiner og handlemåder

Ved at være opmærksom på oven-stående, er det muligt at skabe rammerne for et stort medarbej-derengagement og en forståelse for visionen.

6. Skab synlige resultater hurtigt. Identificér sammen med kom-muner og borgere de mulige konkrete projekter i de private haver med mulige synergier i de offentlige arealer, og find de lavthængende frugter, hvor succesfulde projekter er mulige. Få styr på tekniske muligheder, lovmæssige forudsætninger og finansieringsgrundlag og få hurtigt gang i en proces.

7. Fasthold forandringer og forbed-ringer. Sæt fokus på ambassadø-rer, delresultater og nye mål. Husk at fejre sejrene med alle involve-rede.


- vigtige tværgående ekspertiser, nøglespillere og stærke ledere

1. Præsentér en brændende platform

2. Etablér troværdig frontløbergruppe

3. Formulér en klar vision

4. Kommunikér visionen

5. Fjern forhindringer for forandringen

6. Skab synlige resultater hurtigt

7. Fasthold forandringer og forbedringer

- simpel, specifik og til at efterleve

- gennem dialog - igen og igen

- fjern formelle strukturer og modstandere, tilfør ressourcer

- fokus på ambassadører, delresultater og nye mål. Husk at fejre sejrene

22

Etabler politisk ejerskab i kommune og forsyning

Intelligente løsninger på klimaudfor-dringerne kræver en fælles forståelse og vision, og en stærk politisk vilje tilforandring i både kommunens og for-syningens bestyrelse. Derfor er det afgørende at inddrage kommunernes og forsyningernes politiske ledelse i indsatsens tidligste fase, så der sikres vilje og ejerskab hos de økonomiske beslutningstagere, og at tankerne bliver tænkt ind i kommunernes og forsyningernes planlægning og ar-bejdsplaner. En ansøgning til Forsyningssekretaria-tet om fælles projekter skal være poli-tisk vedtaget i forsyningens bestyrelse og i kommunalbestyrelsen. Derfor kræver samarbejdet mellem forsyning og kommune formalisering.

Det væsentligste argument for at etablere samarbejdet er imidlertid, at den faglige udfordring i forbindelse med sådanne projekter kræver både kommunens og forsyningens viden og kompetencer.

Fra flerfaglighed til tvær-faglighed

Inddragelse handler ikke kun om at tilgodese interesser. Den handler også om at kvalificere det faglige beslut-ningsgrundlag, afstemme forventnin-ger og dele ansvar.

Derfor er det en forudsætning for et vellykket projekt, at relevante faglig-heder i forvaltning og forsyning sidder med i projektgruppen – fra start.

Når projekter skal ændres fra traditio-nel flerfaglig sagsbehandling i adskilte fagområder, til tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltning og forsyning, så er tværgående ejerskab centralt.

Organisation

Der skal fra start etableres en tværor-ganisatorisk og tværfaglig organisation mellem kommune og forsyning, som udpeges af ledelsen i hhv. kommune og forsyning.

Et godt udgangspunkt for samarbejdet er at afholde en workshop, hvor mål, rammer og organisering af samarbej-det fastlægges, og der udarbejdes en hensigtserklæring, som godkendes på politisk niveau i begge organisationer.

Eksempel på deltagerliste til op-startsworkshop:

• Teknisk direktør• Planchef• Miljøchef• Forsyningsdirektør • Planmedarbejdere• Vejfolk• Miljø-/naturmedarbejdere• Forsyningsmedarbejdere/leder

I forbindelse med etablering af organi-sationen er det væsentligt at få drøftet beslutnings- og arbejdsprocedure, således, at de involverede medar-bejdere føler, at de har mandat til deres initiativer, og ledelsen samtidig inddrages i de relevante økonomiske beslutninger.

Organisationen skal være så fleksibel som mulig og derfor indeholde mak-simalt to niveauer: En styregruppe og en til flere arbejdsgrupper.

Styregruppen skal have politisk og økonomisk mandat fra hhv. forsy-ningen og kommunalbestyrelsen og eksempelvis bestå af cheflaget fra kommunen eller kommunaldirektøren, samt forsyningens direktør. Styregrup-pen danner forbindelse mellem det politiske niveau og en eller flere ar-bejdsgrupper, som kan bestå af natur-, miljø-, planlægnings-, vej-, og parkfolk fra kommunen og forsyningens anlæg, drift og økonomi.


Organisation

Den ideale organisation består af en cen-tral kommunal tovholder, som sørger for kontakt til det politiske niveau og koordi-nerer og styrer samarbejdet mellem de involverede fagfolk.

Tovholder

Kommune:

Natur og miljø Plan Grundvand Vej og park Økonomi

Forsynings-bestyrelse

Forsyning Anlæg Drift Økonomi

Arbejdsgruppe/r Arbejdsgruppe

Styregruppe Styregruppe

Kommunal-bestyrelsen

24

Borgerinddragelse

Den kompetente borger

Vi har i Danmark god tradition for at involvere borgerne i offentlige planer. Planer sendes i høring, og borgerne får mulighed for at lufte bemærkninger og gøre indsigelse. Det klassiske borger-møde er en velegnet høringsform til orientering, men en sal fuld af borge-re, der hører på et fagpanel præsen-tere ”Løsningen”, er ikke en helhjertet opfordring til debat og ansvarsdeling.

Det er også vanskeligt at trække et repræsentativt udsnit af befolkningen til forsamlingshuset en hverdagsaften. Derfor tænker mange kommuner i an-dre baner, når planer skal debatteres.

Det er som myndighed udfordrende og mere tidskrævende at møde sine borgere tidligt i processen. Til gengæld møder man i denne fase den nysgerri-ge, engagerede og kompetente borger, når rammen for mødet er inviterende.

Den kompetente borger er en ressour-ce, der kan kvalificere den viden, som

forvaltningen allerede har. Hvis den kompetente borger først bliver hørt på borgermødet i slutningen af en lang sagsbehandling, så møder kommunen ofte borgeren som en kritiker, der ikke forstår, hvorfor der ikke er taget højde for helt afgørende faktorer.

Fra holdning til handling

Klimaforandringer og skybrud ligger højt på listen over ting, som man-ge danskere bekymrer sig om. Den husejer, som står i vand til knæene, er naturligt motiveret for at handle, men ofte ligger de bedste og billigste hand-lemuligheder opstrøms i områder, der ikke har opstuvnings- og oversvøm-melsesproblemer.

For ’opstrømsborgeren’ er trinnet fra holdning til handling meget højt. Information og viden kan skabe holdningsændring - men der skal mere til at skabe handling. Der skal skabes ejerskab og engagement.

Værdibaseret inddragelse

Gennem projektet ”Intelligent brug af regnvand” har Haveselskabet og NIRAS udviklet en værdibaseret bor-gerproces, som sikrer stærkt ejerskab hos alle involverede, også ”opstrøms-borgeren”.

Kommune, forsyning og rådgiver vur-derer det eksisterende vidensgrundlag og som en integreret del inddrages borgernes viden og oplevede erfarin-ger med regnvand og oversvømmelser.

Haveejerne i projektområdet inviteres til to workshops, med kommune og forsyning i rollen som faciliterende bordformænd. Den første workshop har til formål at informere om projek-tet, og bringe borgernes værdier i spil.

Her udfoldes klimaudfordringen på samfundsniveau, og der vises konkrete eksempler på ”regnhave”løsninger og samspillet mellem private og offentlige løsninger. Klimaudfordringer præsen-teres som en samfundsudfordring i

I Danmark har vi en solid tradition for borgermøder som afslutningen på en planproces. Det er en god form til at informere, men ikke velegnet til at en-gagere og skabe ejerskab. Borgerne kan med fordel komme tidligt på banen og bidrage til vidensgrundlaget med oplevede erfaringer. Det giver initiativ og engagement, som kan spire som frø i lokalområdet.

25Borgerinddragelse

© Borgerworkshop Middelfart Mads Rosenkilde Svaneborg/Danmarks Radio


26

øjenhøjde med haveejeren og med fokus på regnvand som ressource.

Herefter engageres haveejerne i et brætspil i mindre grupper, hvor personlige haveværdier og barrierer for privat brug af regnvand afdækkes. Det er en central vidensdelingsproces, som styrker naboskabet, og som giver kommune og forsyning et uvurderligt supplement til de tekniske analyser i forhold til, hvor modeller og kort-grundlag afviger fra den oplevede virkelighed, samt hvilke værdier, der centrale for borgerne i området.

Som mennesker motiveres vi meget forskelligt. En vellykket proces skal ikke blot flytte holdninger, men også skabe et privat ejerskab til udfor-dringerne. Og den bedste ”driver” er handlemuligheder med en personlig merværdi.

Hvor den første workshop har fokus på egen have, så løfter den anden workshop fokus hen over hækken. I gruppesamtaler afdækkes nuværende brug og fremtidige ønsker for områ-dets offentlige arealer.

Det er en kortlægning af skjulte værdi-er og potentialer på veje, stier, fælles arealer og rekreative nærmiljøer, som kan indgå i overfladehåndtering af

regnvand.

Workshoppen har fokus på rekreative muligheder i regnvandshåndtering på overfladen.

Det lyder dyrt at slippe borgernes fan-tasi løs på de offentlige arealer, men det er faktisk en besparende øvelse. Der afdækkes nemlig eksisterende private initiativer og engagement, som har en rekreativ værdi for området.

Det kan være en hjemmegjort gynge i et klatretræ eller en planke over en spændende grøft bag ved bebyggel-sen, der trækker væsentlig mere i børnene end den dyrt anlagte traditi-onelle legeplads midt i bebyggelsen, som stort set aldrig bruges.

Ved at tænke regnvandshåndtering sammen med eksisterende initiativer, kan det offentlige løse udfordrin-ger, og for beskedne midler give et rekreativt puf til en borgergynge, der allerede svinger.

”Drive”

Vi lever i et informationssamfund, som naturligt nok anser infor-mation som drivende kraft for processer og bærer af ejerskab. Det ses blandt andet i den måde vi inviterer andre til at deltage i vores projekter. Vi informerer og deler viden ud med den forståel-se, at ejerskabet følger med. Men ejerskab kan ikke overdrages. Det eksisterer allerede fagligt og lokalt hos interessenter, eller skabes i samarbejde.

Det vigtigste i opstarten af et projekt er derfor ikke en plan for videregivelse af vores egen viden, men identifikation af de andres WIIFM (What’s in it for me). Vi drives af vores egne interesser, og det er dér, ejerskabet bor.

Viden kan ændre holdninger og have stor betydning, men viden alene kan ikke skabe handling. Viden driver de fleste nytårs-forsætter, men strander igen på manglende ejerskab. Hvis vi vil skabe handling, skal vi først skabe ejerskab, og derfor er tidlig inte-ressentinddragelse så afgørende.

27Borgerinddragelse


© NIRAS

28

Identificer borgernes WIIFM

Før der indkaldes til det første bor-germøde, er det vigtigt at identificere, hvilke persontyper (personer), man kan forvente at finde i lokalområdet. Kendskab til persontyper betyder me-get for valg af kommunikationsform, workshops, møder i hjemmet eller websider.

Private haver kan inddrages i klimaind-satsen ved en proces, som anerkender de private haveejeres viden, drømme og ønsker - med andre ord - identifi-cerer haveejernes WIIFM (What’s in it for me?).

Samtidig giver denne inddragelse en mængde viden, som fagfolk ikke er besiddelse af, samt identificerer syner-gier og lokale ambassadører.

Eksempler på persontyper

Erfaringerne fra inddragelsesproces-serne har givet et overblik over nogle typiske typer af haveejere, som er mødt i projekterne:

“De autoritetstro”: • “Jytte og Finn”, et par i pensio-

nistalderen, som bor i parcelhus

fra 70’erne i et ældre forstads-kvarter.

• Vil gerne hjælpe til med at hånd-tere regnvand på egen grund, men helst sammen med de andre på vejen.

• Har behov for, at der er styr på processen fra kommune og for-syning.

• Søger tæt kontakt til den lokale projektleder.

• Ønsker æstetiske løsninger og gerne større og fælles løsninger: Kvarter-LAR.

“Individualisterne”:• ”Thomas og Trine”, mand og kvin-

de i 30-40’erne. • Er flyttet i parcelhus eller række-

hus inden for de sidste 10 år. • Går ind for økologi, og vil gerne

hjælpe med til at redde verden. • Udfordrer autoriteterne og finder

selv håndværkere og regler på nettet.

• Kræver hurtig kommune-betje-ning og klare regler.

• Ønsker børnevenlige løsninger.

“De innovative”:• ”Frank og Lise”, et par i 50’erne.• Manden er teknik-interesseret og

kvinden have-interesseret. • Er gør det selv-folk.

• Finder og udvikler løsninger selv, dog gerne i dialog med naboer og kommune.

• Søger information via Internettet, men tager også gerne personlig kontakt til kommunen.

• Ønsker smarte løsninger, gerne med genanvendelse.

Det er væsentligt at være forberedt på, at inddragelsen vil stille store krav i forhold til at imødekomme de enkelte haveejeres behov i forhold til kommu-nikation og behov for viden, medind-flydelse og information.

Web-baseret inddragelse

For såvel de unge individualister som de midaldrende innovative par, der ønsker smarte og unikke løsninger, er det væsentligt, at de kan finde så meget information på kommunens og forsyningens hjemmesider som muligt.

De efterspørger klar information om rammer og regler for afledning, nedsivningspotentiale, myndighedsbe-handling, godkendelser m.v.

Der kan potentielt spares meget tid på myndighedsbetjening af borgerne ved at oprette klare kommunikerende kli-matilpasningsportaler i kommunerne.

29Borgerinddragelse

Forstå hvad borgerne vil/ikke vil

“Jeg vil gerne”:

Lave en bedre verden og sikre fremtidens grundvandSkabe fælles grønne rum med adgang til vandHave en smukkere have eller grønne tageKunne genbruge mit regnvand i tørre perioderUndgå at betale for meget i afgift og skat

“Jeg vil ikke”:

Have rod i min haveHave vand i kælderenStå alene med ansvaretBetale for meget for forsyning og rensning af vandHave noget teknisk besvær med vedligehold af faskiner, bassiner eller tage


30

Fysiske forudsætninger

Kom godt i gang

Inden igangsættelse af et hvilket som helst klimatilpasningsprojekt - større eller mindre, på offentlig eller privat grund - er der indledningsvist en ræk-ke fysiske forudsætninger, som man bør se på.

Vurdering af tjeklistens parametre i samspil giver input til muligheder for: - Overfladisk afledning af regnvand- Skybrudshåndtering - Samspil mellem LAR-løsninger på privat grund og offentlige arealer

De seks punkter i tjeklisten er derfor god i forhold til inddragelse af et hvil-ket som helst areal i overfladehåndte-ring af regnvand.

Ved at foretage en sådan overordnet screening af et konkret projektområ-de, kan der spares kræfter og penge for både kommune, forsyning og borgere.

Der er en række fysiske forudsætninger forbundet med etablering af LAR-løs-ninger og anden håndtering af regnvand på overfladen. I dette afsnit præsente-res en kort tjekliste, som man kan tage udgangspunkt i inden eventuel igang-sættelse af et konkret klimatilpasningsprojekt.

Tjeklisten

Ved håndtering af regnvand uden for kloak er det væsentligt at se på følgende forhold:

1. Jordbundens beskaffenhed (er det muligt at nedsive?)

2. Grundvandsstanden (er det muligt at nedsive?)

3. Er det tilladt at nedsive? (er grunden forurenet/ligger i nærheden af drikkevandsinte-resser?)

4. Terrænet (hvor kommer vandet fra, og hvor løber det hen?)

5. Recipienter (mulighed for overløb til nærliggende natur)

6. Evt. kælder, trappeskakte eller drænledninger

Eksempel

1. Lerjord2. Høj grundvandsstand, lavtlig-

gende område3. Nej, inden for 25 m fra drikke-

vandsboring4. Terræn afvander direkte til

nabo, som ligger nedenfor en bakke

5. Ingen mulighed for overløb til recipient

6. Lav kælder med vinduer i sokkelhøjde

Svar 2-5 kan hver for sig eller i kombination være direkte årsager til, at nedsivning eller overflade-håndtering af regnvand er vanske-ligt på grunden.

Lerjord kan skabe problemer, men såfremt der findes mulighed for overløb (5), kan der fortsat findes en teknisk løsning på overfladen.

31Fysiske forudsætninger

© GAP Photos/Paul Debois

32

Planlægning og lovgivningLovgivningen fastsætter de regler og rammer, hvormed vi som samfund håndte-rer regnvandet. Som følge af klimaforandringerne er der sket nogle ændringer især for lovgivningen på området, som det kan betale sig at være opmærksom på, hvis man vil håndtere regnvandet som ressource, og ikke bare som et pro-blem.

Serviceniveauet er nøglen

Spildevandsplanen er kommunens væsentligste redskab til at planlægge, regulere og håndtere spildevandet. Heri fastlægges det såkaldte serviceni-veau, som fastsætter, hvor ofte vandet må stuve op og optræde på overfla-den/terræn.

For fælleskloakerede områder og ved nedsivning på ubefæstede arealer, er servicemålet T(10). Det vil sige, at bor-geren i gennemsnit må tåle opblandet spildevand på overfladen 1 gang hvert 10. år, fordi kloaksystemet ikke kan lede det væk. For separatkloakerede områder er servicemålet T(5). Det vil sige, at borgeren her må tåle regnvand på terræn i gennemsnit 1 gang hvert 5. år.

Kommune og spildevandsforsynings-selskab er forpligtet til at overholde det serviceniveau, som er fastlagt i spildevandsplanen, men ikke mere end det. Kommune og spildevands-forsyningsselskab er ikke forpligtet til

Spildevandsplanlægning

Regnvand defineres, i spildevands-bekendtgørelsen, som den del af spildevandet, der stammer fra nedbør, og ikke er trængt ned i jorden, men afledes fra tage, terræn og veje. Det er forsyningsselskabernes ansvar at håndtere spildevandet på baggrund af spildevandsplanen, der er udarbejdet af kommunen.

Håndtering af regnvand, som del af spildevandet, sker på baggrund af en fælles national funktionspraksis for afløbsstystemer under regn i det såkaldte Skrift 27. Skriftet udstikker en moderne sædvanlig praksis, som kommunerne bør planlægge efter og forsyningsselskaberne dimensionere efter.

De såkaldte Skrift 28 og 29 fastsætter rammer for håndtering af ekstremregn og dimensionering af afløbssystemer med forskellige klimafaktorer afhæn-gig af, hvor lang tid, der vurderes over.

at imødegå ekstremregnshændelser i forhold til spildevandsplanen. De regnvandshændelser, som ligger over serviceniveauet, falder under bered-skabet. Men de øgede nedbørsmæng-der fordrer, at kommune og forsyning skal handle - også for blot at overhol-de serviceniveauet, som det er fastlagt i dag.

33Planlægning og lovgivning

Fælleskloakering

Regnvand og spildevand føres samlet til rensning (her eksemplificeret i et erhvervs-område).

SeparatkloakeringvRegnvand og spildevand ledes ud i to forskellige systemer, og regnvandet ledes ikke til rensningsanlæg, men til recipient (naturen i form af f.eks. vandområde, vand-løb, sø eller hav).

Regnvand Spildevand

Regnvand Spildevand

Regnvand Spildevand

Regnvand Spildevand

34

© Dan Gabriel Jensen/Haveselskabet


Hvem skal hvad jf. lovgiv-ningen?

Kommunen skal:

• Udarbejde en spildevandsplan for kommunens eksisterende og planlagte spildevandshåndtering

• Fastsætte serviceniveau udtrykt ved minimumsfunktionskrav eller skærpet funktionskrav og overholde dette

• Sikre overensstemmelse mellem kommunale planer og i spildevands-planen angive de krav, borgeren kan gøre gældende over for kommunen

• Håndhæve lokalplanbestemmelser af betydning for afledningen af navnlig tag- og overfladevand

• Håndhæve de pågældende vilkår, hvis en grundejer har modtaget en spildevandstilladelse eller en tilladelse til at aflede spildevand og/eller regn- og overfladevand til det offentlige spildevandsanlæg på særlige vilkår

Spildevandsforsyningsselskabet skal:

• Sikre at grundejer kan aflede spilde-

f.eks. fastsætte en begrænsning for den maksimale mængde af regn- og overfladevand, der må afledes til det offentlige spildevandsanlæg, til 1 l/s pr. ha, svarende til en naturlig af-strømning

Vedrørende grundejeren er det end-videre relevant at vide, at:

• Spildevandsforsyningsselskabet er alene forpligtet til at modtage grund-ejernes spildevand afledt fra stueplan ved gravitation, dvs. naturligt fald. Det betyder, at grundejere i nyopførte bo-ligområder ikke har noget retskrav på at kunne aflede spildevand fra deres kældre ved gravitation.

• For egen regning kan grundejeren sikre foranstaltninger mod opstuvning i kælder, såfremt der ønskes sikker-hed udover serviceniveauet fastsat af kommunen

• Derudover kan grundejeren med for-del selv foretage en række foranstalt-ninger, som ikke er lovpligtige, men som i væsentlig grad vil medvirke til at afbøde de mulige skader som følge af øgede nedbørsmængder, grundvands-stigninger og havvandsstigninger

vand fra stueplan ved gravitation eller bekoste nødvendige foranstaltninger, så spildevand kan afledes ved tryksæt-ning eller lignende

• Imødekomme serviceniveau udtrykt ved minimumsfunktionskrav eller skærpet funktionskrav og overholde dette

• Sikre oplysning til grundejerne via brochurer el. lignende om gældende funktionskrav

• Fremtidssikre sit spildevandsanlæg, så der tages hensyn til parametre som fortætning, klimaændringer mv.

Grundejeren (borgeren) skal:

• Holde sig orienteret om det gælden-de serviceniveau i kommunen, og ef-terleve sine ejerforpligtelser, herunder

• Rette sig efter gældende lokalplaner i relation til den fremtidige anvendelse af ejendommen; den hidtidige lovlige anvendelse af en ejendom kan dog fortsætte som hidtil

• Overholde eventuelle vilkår i spilde-vandstilladelser. Sådanne vilkår kan © Dan Gabriel Jensen/Haveselskabet

36

Andre væsentlige bestem-melser vedrørende spilde-vandssystemet

Tilslutningspligt og -ret

Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, har den enkelte grundejer pligt til at tilslutte sig et spildevandsanlæg, når stikledningen er ført frem til ejen-domsgrænsen. Kommunen træffer be-stemmelse herom og fastsætter frist for tilslutningen. Kommunalbestyrel-sens beslutning kan ikke indbringes for andre (administrative) myndigheder, og det er efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, strafsanktioneret ikke at efterleve tilslutningspligten. Tilslut-ningspligten er en naturlig følge af miljøbeskyttelseslovens hensyn. Kom-munen regulerer i spildevandsplanen, hvilke ejendomme, der skal omfattes af tilslutningspligten. Nærmere regule-ring af tilslutningspligten er udmøntet i spildevandsbekendtgørelsens kap. 5. I forlængelse af tilslutningspligten gælder en tilslutningsret, hvorved den enkelte grundejer har ret til at tilslutte sig kloaksystemet, hvis stikledningen er ført frem til grundgrænsen. Tilslut-ningsretten er ikke lovfæstet, men er udviklet i praksis.

Udtræden af spildevandsforsynings-selskabets spildevandsanlæg

En grundejer kan helt eller delvist udtræde af det offentlige kloakfælles-skab. Det kræver tilladelse fra kom-munalbestyrelsen, og meddeles kun, hvis flg. forudsætninger er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 11 (hel eller delvis udtræden af det offentli-ge kloakfællesskab skal registreres i spildevandsplanen, jf. spildevandsbe-kendtgørelsens § 11, stk. 3.):

• Udtræden er i overensstemmelse med spildevandsplanen, jf. miljø-beskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 2

• Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen

• Kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt

• Kloakforsyningen fortsat kan funge-re teknisk forsvarligt

Betingelserne skal sikre, at kloakforsy-ningen fortsat kan fungere forsvarligt, og at en grundejer ikke bliver tvunget til selv at skulle håndtere sit regn- og overfladevand. Hel eller delvis udtræ-den af det offentlige kloakfællesskab

forudsætter, at der er meddelt tilla-delse til alternativ bortskaffelse eller afledning. En sådan meddeles kun, hvis flg. er opfyldt, jf. spildevandsbe-kendtgørelsens § 11, stk. 2:

• Vandplanens mål for kvalitet og an-vendelse af vandløb, søer og kystvan-de samt anvendelse og beskyttelse af grundvand ikke tilsidesættes

• Krav i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 8 om udledning fra offentlige renseanlæg kan overholdes for så vidt angår organisk stof, fosfor og kvælstof

• Den samlede spildevandsmængde ikke renses dårligere end hidtil

Der foretages en samlet vurdering ved tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab. Vurdering af, om grundejerne selv kan bortskaffe regn- og overfladevand på egen grund, kræver, at både grundejer og spildevandsforsyningsselskab me-ner, at det er muligt. Lokal afledning af regnvand (LAR) skal kunne ske under normale forhold, som under kraftig regn. Grundejerens pligt til at aflede eget regn- og overfladevand må ikke resultere i oversvømmelse af eget hus eller nabohuse.


© GAP Photos/Steven Wooster

38

Retningslinjer ved etab-lering af nedsivningsan-læg

• Vandet må ikke komme fra tjæ-reholdige overflader eller indehol-de spildevand

• Den vejledende afstand til hus med kælder er 5 m. Hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der på et eksiste-rende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt, kan afstanden sættes ned til 2 m. Afstandskravet til skel er 2 m, med mindre naboens hus ligger nærmere end 3 m fra skel, og har kælder. Ved huse med kælder bør nedsivningsanlægget place-res længere væk fra huset end afstandskravene foreskriver

• Afstanden til eventuel drikke-vandsbrønd skal være minimum 25 m • Faskinen må ikke stikke så dybt, at den kommer i berøring med grundvandet, da den så ikke kan fungere efter hensigten

© NIRAS


LAR-løsninger på privat grund

Som privatperson må man etablere nedsivningsanlæg til regnvand på egen grund under forudsætning af, at der ikke er kildevandsboringer og grunden ikke er forurenet.

Afpropning af kloakledningen skal udføres af en autoriseret kloakmester. Der kan dog være flere andre afledte ansøgninger og tilladelser relateret til et sådant anlæg.

Der har ikke tidligere været tradition for, at kommunerne for parcelhus-ejendomme eksempelvis udsteder tilslutningstilladelser for spilde-, regn- og overfladevand til offentlige spilde-vandsanlæg med individuelle vilkår.

Men der er intet til hinder for dette i miljøbeskyttelsesloven og spilde-vandsbekendtgørelsen. På den måde er der mulighed for at arbejde på tværs af ejendomsgrænserne i hånd-teringen af vandets kredsløb.

I forbindelse med etablering af samlede løsninger på tværs af ejen-domsgrænser kan der være behov for en række forskellige tilladelser og myndighedsbehandlinger.

Tilslutningsbidrag

Under forudsætning af, at kommunen tillader delvis afkobling af regnvand, kan forsyningen vælge at give grund-ejerne mulighed for at få en tilbage-betaling af op til 40 % af tilslutningsbi-draget.

I sådan tilfælde er det muligt for grundejeren at få tilbagebetalt op til 40 % af tilslutningsbidraget, hvis man nedsiver sit regnvand selv. Tilslut-ningsbidraget er et engangsbeløb, som grundejeren betaler ved tilslut-ning til det kommunale kloaksystem. Tilslutningsbidraget kan variere fra kommune til kommune, men 40 % svarer rundt regnet til kr. 23.000, inkl. moms (2013-takst).

Tilbagebetalingen fastsættes ud fra en forholdsmæssig beregning med et maksimum på 40 %, hvis alt tagvand, uforurenet overfladevand og vand fra eventuelt omfangsdræn frakobles det offentlige kloaksystem.

40

Hvad har den nye lovgivning skabt mulighed for?

På baggrund af vandsektorloven fra 2010 fastsættes et prisloft for det en-kelte forsyningsselskab med udgangs-punkt i vandselskabets driftsomkost-ningsniveau i årene 2003-2005.

Gennem lovændringer i 2013 er begreberne miljømål og servicemål fra vandsektorloven blevet præci-seret. Forsyningen har nu mulighed for, over vandtaksterne, at finansiere særlige aktiviteter til gavn for sundhed og miljø, herunder klimatilpasning = miljømål, eller særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkel-te forbruger eller en samfundsmæssig gevinst = servicemål. Vandaflednings-bidraget er endvidere omfattet af prisloftet. (Bek.nr. 1048 af 29/10/2012)

Forsyningen kan opnå tillæg til selska-bets prisloft for driftsomkostninger til gennemførelse af miljø- og servicemål ved indberetning til og godkendelse fra Forsyningssekretariatet. De opstil-lede mål skal være politisk vedtaget i forsyningens bestyrelse og i kommu-nalbestyrelsen, hvad angår miljømål. (Bek.nr. 1048 af 29/10/2012)

En uvildig evaluering af ændringerne i vandsektorloven foretaget af revisi-onsfirmaet Deloitte peger på juste-ringer i forhold til prisloftsmodellen, ”Hvile-i-sig-selv-reglerne”, da de ikke medfører tilstrækkelige incitamenter for forsyningsselskaberne til at effek-tivere driften. Derudover bør prislofts-modellen udvides til at omfatte hele forsyningsselskabets økonomi, heri investeringer og udgifter til miljø- og servicemål, samt at der udarbejdes flerårige prislofter, så forsyningerne får en længere planlægningshorisont. Evalueringen viser endvidere, at der stadig er udfordringer i at etablere en klar opgavefordeling mellem kommu-nerne og forsyningerne omkring klima-tilpasningstiltag.

Spildevandsselskaberne kan un-derstøtte kommunale eller private investeringer vedrørende klimatil-pasning, og indregne udgiften hertil i spildevandsbidraget, som opkræves hos brugerne. Dog alene relateret til håndtering af tag- og overfladevand.

For projekter vedrørende vandløb i landzone og rekreative områder anvendes et meromkostningsprincip i forhold til en traditionel løsning af udfordringen. Vedrørende veje og

vandløb i byzone fastsættes en om-kostningsfordeling mellem kommune og forsyning. Denne medfinansiering af de kommunale investeringer skal indarbejdes i spildevandsplanen, og de pågældende projekter skal fremgå heraf.

Indarbejdelsen i spildevandsplanen kræver, at der foreligger en indgået aftale mellem projektejer og spilde-vandsforsyningsselskabet. (Bek. nr. 89 af 30/01/2013)

I forbindelse med projekter, som gennemføres for at håndtere tag- og overfladevand, kan ministeren fast-sætte regler om, at vandløbslovens bestemmelser vedrørende vedligehold af vandløb ikke gælder, men f.eks. kan varetages af forsyningen. (Bek.nr. 1149 af 11/12/2012)

Fra 1. januar 2016 kan spildevandsfor-syningsselskaber alene medfinansiere projekter i det omfang den kommu-nale risikokortlægning i forbindelse med klimatilpasningsplanen har påvist et behov. Dog vil anlæg uden for et risikokortlagt område kunne afhjæl-pe kapacitetsproblemer inden for et risikokortlagt område. (Bek. nr. 97 af 30/01/2013)


forsyningen skal kunne redegøre for, at den alternative løsning - eksempel-vis afledning på overfladen til recipient - er mere rentabel end en traditionel løsning - eksempelvis udvidelse af kloakkens kapacitet ved ny rørlægning.

Forud for lovændringen kunne for-syningsselskaberne kun investere i anlæg (bassiner, rør mv.), som de selv ejede. Sådanne anlæg må forsynings-selskaberne fortsat finansiere 100 %. Med ændringen af betalingsreglerne kan forsyningsselskaberne nu inve-stere i anlæg, som ejes af kommunen eller af private.

Medfinansieringsbekendtgørelsen åbner således mulighed for, at kom-mune, forsyning og private lodsejere kan samarbejde om finansiering af klimatilpasningsprojekter.

En forudsætning er, at der indgås en aftale om en fordeling af udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse mellem aftalens parter. Forsyningen kan kun påtage sig udgifter, der vedrører hånd-teringen af tag- og overfladevand, mens andre udgifter skal dækkes af aftalens øvrige parter.

For at tilskynde til igangsættelse af projekter er det allerede fra 2013 og til og med 2015 tilladt forsyningssel-

skabet at finansiere op til 100 % af investeringen relateret til at imødegå klimaudfordringen.

I økonomiaftalen for 2015 er Regerin-gen og KL blevet enige om at suspen-dere det planlagte krav om medfinan-siering af klimainvesteringer i 2015. Finansiering af klimainvesteringer indgår i stedet i den planlagte evalu-ering af takstfinansieringsreglerne, som gennemføres i 2015. Efter de tre første år, sænkes loftet for selskaber-nes andel til 75 %. Udgifter relateret til byforskønnelse eller lignende, som ikke har direkte kloakteknisk funktion, skal betales af kommunen.

Loven giver også kommunerne mulig-hed for at optage lån med en løbetid på 40 år (tidligere var grænsen 25 år). Dette giver mulighed for at inddrage projekter med en længere tidshorisont og tilbagebetalingstid.

Bindende aftaler indgået mellem kommune og forsyningsselskab senest d. 31. december 2015 kan indsendes til godkendelse om 100 % medfinansiering d. 15. april 2016, og igangsættelse i 2017.

Ny lovgivning

I økonomiaftalen for 2013 mellem KL og regeringen blev det aftalt, at kommunerne skal indarbejde klima-tilpasning i kommunens overordnede planlægning. I den forbindelse blev der vedtaget en række lovændringer i den relaterede lovgivning.

Finansiering/Medfinan-siering

Kommunen kan med hjemmel i spil-devandsplanen bede forsyningen om at medfinansiere hele eller dele af en klimaindsats. Medfinansiering hentes via spildevandstaksterne med hjem-mel i Betalingsloven.

I Medfinansieringsbekendtgørelsen er det præciseret, hvordan vandsforsy-ningsselskaber kan finansiere indsat-ser i byer vedrørende klimatilpasning og indhente pengene via takstforhøjel-ser på spildevand. Det er de borgere, som bor i et område, der sikres mod oversvømmelse, der er med til at beta-le for projektet.

Udgifter forbundet med indsatsen må ikke overstige ”udgifterne til sædvanlig afhjælpning af kapacitetsproblemer i spildevandsanlægget”. Det vil sige, at

42

Hvilke klimamæssige tiltag kan reguleres i en lokalplan?

Bestemmelser af betydning for klimatilpasninger i planlovens § 15, stk. 2, nr. 6-7, 9, 15 og nr. 25:

• Bebyggelsers beliggenhed på grun-dene, herunder om den terrænhøj-de, hvori en bebyggelse skal opføres

• Bebyggelsers omfang og udform-ning, herunder regulering af bolig-tætheden

• Udformning, anvendelse og ved-ligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder terrænregulering

• Friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugerens liv, helbred eller ejendom

• Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for WC-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse

Særligt om befæstelsesgrad og etablering af forsinkelsesbassinerLokalplaner giver mulighed for at fastsætte bindende bestemmelser om krav om forsinkelse af regnvand/overfladevand fra ejendomme ved afledning til offentlig kloak og vand-løb. Forsinkelse betyder, at der går et vist tidsrum fra, at det regner, til regn- og overfladevand bortledes fra ejendommen til offentligt spilde-vandsanlæg.

Der kan fastsættes bestemmelser om befæstelsesgrader for de omfat-tede ejendomme af lokalplanen. Ved befæstelsesgrad forstås den andel af en ejendom, som er befæstet med asfalt, fliser, brosten mv., dvs. den del, hvor der ikke kan ske umiddel-bar nedsivning i jorden af regn- og overfladevand.

Der vil formentlig også kunne fastsættes bestemmelser om pligt til etablering af forsinkelsesbassiner og andre foranstaltninger, som har betydning for afledningen af regn- og overfladevand.

Bestemmelser om regulering af befæstelsesgrad har stor betydning,

idet en forøget befæstelsesgrad er stærkt medvirkende til at forøge behovet for afledning af regn- og overfladevand.

Omvendt lider bestemmelser om regulering af befæstelsesgrad af den svaghed, at de er vanskelige at hånd-hæve. Da etablering af befæstede haveanlæg som indkørsler, terrasser, havegange mv. ikke kræver byggetil-ladelse, sker der ikke nogen kontrol af, om bestemmelserne i lokalplaner om befæstelsesgrader mv. overhol-des.


Klimatilpasning af lokalplaner

Kommunerne skal indarbejde klima-tilpasning i kommunens planer, for at sikre klare rammer og nye værktøjer til at imødegå konsekvenserne af klima-forandringer. Klimahensynet blev også inddraget i planloven.

Borgeren og planloven

Ifølge planlovens system er lokalplaner de eneste planer, som direkte binder borgerne, og som borgerne kan støtte ret på.

En borger, som ønsker at gennem-føre et byggeprojekt i overens-stemmelse med den gældende lokalplan, har retskrav på at få en byggetilladelse til byggeriet, såfremt det ikke kræver dispensa-tion fra byggeloven.

Eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan ikke forhin-dres af en ny lokalplan. Og det er alene den fremtidige ændring af ejendommens brug, der reguleres i lokalplanen.

Kommunerne kontrollerer overholdelsen af bestemmelser i lokalplaner gennem deres bygge-sagsbehandling.

Effekten af øget regnmængde kombineret med øget befæstningsgrad

LAR-løsning

Idet regnvandet i højere grad strømmer af på overfladen i vores boligområder og en-der i kloakken, er serviceniveauet generelt faldet i landets kommuner de senere år. I kombination med den øgede regnmængde

vil dette blot blive værre. Men LAR-løsnin-ger er en måde at imødegå effekterne, idet nedsivningen øges og regnmængden, der når kloakken, mindskes.

Tid

Ser

vice

nive

au

44

MyndighedsbehandlingDer kan være en række forskellige myndighedsbehandlinger knyttet til etable-ring af både private og privat/offentligt koblede LAR-løsninger. I dette kapitel er der kort redegjort for en række af de tilladelser m.m., som var nødvendige i forbindelse med eksempelprojekterne.

Dispensation fra afstands-krav til skel

Det er Teknisk Forvaltning, vejafde-lingen, som tager stilling til regnbede placeret nærmere vej eller fortov end foreskrevet. Oftest vil afdelingen ønske at se de konkrete projekter, så de kan tage stilling til, om det påvirker deres veje og fortove, og der derfor skal laves særlige udformninger.

Afstandskrav til naboskel sorterer under Teknisk Forvaltning.

Dispensation til overløb til vej

Dispensation til overløb til vejarealer hører også under Teknisk Forvaltning, vejafdelingen. Dog bør forsyningssel-skabet også høres, hvis vandet tilledes en regnvandskloak i vejen.

Nedsivningstilladelse

I forbindelse med en nedsivningstilla-delse skal der kun ansøges ved etable-ring af et fællesanlæg. Ved enkeltan-læg skal kommunen blot informeres om, at grundejeren har til hensigt at etablere et nedsivningsanlæg.

Når anlægget er etableret, skal kloak-mesteren indsende en færdigmelding til kommunen. Færdigmeldingen er vigtig, da anlægget ikke anses som færdigetableret før det tidspunkt. Sammen med erklæringen indsendes en tegning over anlæggets placering i forhold til bygninger og skel. Blanket til ansøgning om færdigmel-ding skal være at finde på kommunens hjemmeside.

I forbindelse med tilladelse til nedsiv-ning bør der foretages en screening af lokalplanen for området, herunder hvorvidt lokalplanen rummer noget, som eventuelt er til hindring for etab-leringen af anlægget.

Udledningstilladelse

Både ved enkeltejendomsanlæg og fællesanlæg, med overløb til recipient, skal der ansøges om udledningstilla-delse. Tilladelsen kan revurderes efter 2 år.

Hvis der er risiko for, at overfladevan-det kan være forurenet af stoffer fra fx zinktagrender, kobbertag eller olie fra arealer med belægning (f.eks. tank-pladser), skal dette forhold fremgå af ansøgningen.

Hvis der skal nedsives eller afledes andet overfladevand fra eksempelvis parkeringspladser, veje m.v., så skal det myndighedsbehandles. Det be-tyder ikke et automatisk afslag, men at der skal gøres nogle overvejelser. Kommunens miljøafdeling kan blandt andet stille krav om, at der eksem-pelvis ikke må vaskes bil (p.g.a. sæbe, olierester, PAH’er) på arealer, der leder direkte ud til recipient eller til en faski-ne eller et regnbad.

45Myndighedsbehandling

Overløb til recipient

Der kan godt gives tilladelse til direkte-overløb fra faskiner eller regnbede til recipient. Regnvand fra tage og ikke forurenende overflader vil kunne ren-ses tilstrækkeligt til at et vandløb eller en sø kan modtage vandet via overløb. tilladelse til overløb kan dog afsted-komme en række konkrete ønsker fra kommunens miljømyndigheder i for-hold til at sikre opretholdelsen af ek-sisterende afstand eller til at forbedre tilstanden af eksempelvis et vandløb i forbindelse med anvendelsen af recipi-enten som ”bassinvolumen”. Ved åer der mangler vand i sommerhalvåret, kan det være en fordel at få tilledt mere regnvand fra boliger.

Grundejerens rettigheder

Grundejeren kan som regel få lov til at indtræde i kloakfælleskabet med afledning af regnvand, hvis grundeje-ren ønsker det.

Såfremt spildevandsplanen ændres, så det af denne fremgår, at der ikke er tilslutningsret for tag- og overflade-vand i det pågældende område, kan borgerne dog ikke indtræde i kloakfæl-lesskabet igen.

Tinglysning, deklaration m.v.

Både ved enkelt- og fællesanlæg skal det ved eventuelt ejerskifte fremgå, at der er etableret et nedsivningsan-læg til håndtering af overfladevand. grundejeren er forpligtet til at sørge for, at der ligger et notat om anlægget i BBR-registeret.

Ved fælles anlæg skal der samtidig være en form for aftale imellem ejer-ne, om vedligeholdelse og oprethol-delse af anlægget funktion, som også fremgår ved eventuelt ejerskifte. Der er lagt op til at anlæggene tinglyses. Tinglysningen vil ikke have opsætten-de virkning.

Ejerskab og drift af anlæg

Det er væsentligt at få klarlagt ejer-forholdet i forhold til et eventuelt nedsivningsanlæg inden anlægget etableres, herunder hvem der skal drifte og vedligeholde det.

Forsyningsselskaber kan efter den gældende lovgivning hverken eje eller drifte kloaktekniske anlæg på private ejendomme.

Forsyningsselskaber kan dog godt indgå aftaler med kommunen om leje og leasing af offentlige arealer til f.eks. regnvandsbassiner. I den forbindelse indgås en kontrakt med en udspecifi-ceret drifts- og plejeplan for området, herunder hvilke dele som kommunen kan og skal pleje, vedligeholde og drifte, og hvilke dele som forsynings-selskabet kan og skal vedligeholde og drifte.

46

Det ideale klimaprojekt

1. ProcesEtablering af en tværgående og tvær-faglig organisation, som kan skabe både fagligt og politisk ejerskab hos kommune og forsyning.

2. BorgerinddragelseInddragelse af alle interessenters (bor-gere, erhverv m.fl.) ønsker og viden, for at skabe mulighed for koblede løsninger på tværs af ejendomsskel, som alle parter nyder godt af.

3. Tekniske løsningerAfklaring af en lokalitets konkrete fy-siske forudsætninger, så den tekniske løsning i kombination med viden fra inddragelsen kan skræddersyes til lokalområdet og forudsætningerne.

4. Samfundsøkonomisk analyseAfklaring af de økonomiske forud-sætninger, herunder mulighed for tilbagebetaling m.v., og identifikation af løsninger, som sikrer langsigtede bæredygtige, samfundsøkonomiske investeringer.

Gennem demonstrationsprojekterne i Middelfart og Allerød, samt andre erfa-ringsprojekter, er der identificeret fire faser af afgørende betydning for realise-ringen af et konkret klimaprojekt. De præsenteres i det følgende som et samlet klimaværktøj til brug for kommuner og forsyninger. Grundtanken består i at identificere WIIFM for alle berørte aktører i alle faser.

Eksempel på ideal case, som gennemløber faser-ne fra 1-4:

”Vandlev Kommune” ønsker som led i deres klimatilpasningsplan at indføre LAR-løsninger med afløb til offentlig vej i parcelhuskvarteret Åvænget. Området er fælleskloa-keret. Kommunen går i dialog med Vandlev Forsyning, og forsyningens bestyrelse og kommunalbestyrel-sen i ”Vandlev Kommune” indgår et samarbejde om projektet.

Via et skitseprojekt udført i efteråret 2014 sammenlignes tre afvandingsscenarier: 1. Fælles klo-akering, 2. Separatkloakering og 3. LAR i private haver med mulighed for overløb til offentlig vej og ned-sivning i en nærliggende recipient, i en samfundsøkonomisk analyse. Den tredje løsning falder ud som den økonomisk mest optimale.

LAR-Løsningen indskrives som

tillæg til den eksisterende spilde-vandsplan, og tillægget godkendes af kommunal- og forsyningsbesty-relserne. Vandlev Forsyning indsen-der i foråret 2015 (pr. 15. april) en ansøgning til Forsyningssekretaria-tet om 100 % medfinansiering af de elementer i projektet, som vur-deres at være væsentlige for den klimatekniske afvandingsløsning.

Sideløbende med de tekniske undersøgelser igangsættes en inddragelsesproces, hvor borgerne i Åvænget inddrages om etablering af koblede have- og vejløsninger.

På baggrund af inddragelse, teknisk samt økonomisk analyse finder kommunens og forsyningens fag-folk i fællesskab frem til de optima-le tekniske løsninger, som borgerne tilbydes, og som etableres i vejene.

Forsyningssekretariatet godkender Vandlev Forsynings ansøgning om medfinansiering og stiller midlerne til rådighed fra januar 2016.

47Det ideale klimaprojekt

Proces

1. SCENARIE

Fælles kloakering

2. SCENARIE

Separatkloakering

3. SCENARIE

LAR i private

haver

tekniske analyser - tjekliste m.m.

økonomiske forudsætninger

info

tværfagligt samarbejde

BORGERINDDRAGELSE

Efterår 2014 Forår 2015

etablering af organisation1

2

3

4

TEKNISKE LØSNINGER

ideer og ønsker muligheder

scenarierforudsætninger

1 2 3

4 5 6

7 8 9

0 .

ØKONOMI

oplæg til løsninger

økonomiske analyser

tillæg ansøgning

1:1idéværksted havevandringer individuelle løsninger

TILLÆGTIL

SPILDEVANDSPLAN

ANSØGNING OM 100 %

MEDFINANSIERING

12

34

56

78

90

.

!

48

Middelfart

Organisation Borgerinddragelse

Workshops1. Værdier og ønsker2. Løsninger for offentlige arealer

Folder Besigtigelser

Brøndby Kloakforsyning og haveejere

Organisation ikke etableret

InfomøderHavevandringer

Hillerød Forsyning og haveejere

Brøndby

Allerød

Hillerød !

Introduktion til cases

Samarbejdsprojekt mellem - Middelfart Kommune- Middelfart Spildevand- Haveejere

Ikke foretaget borgerinddragelse endnu

49Introduktion til cases

Nedsivningstest Regnbede Kobling til vejbede

TilbagebetalingØkonomisk incitament for borger og forsyning

Teknisk analyse Ingen tilbagebetaling Intet økonomisk incitament for borger og forsyning

Sandjord Regnbede Skitse af vejløsningSkitse af rekreative arealer

TilbagebetalingØkonomisk incitament for borger og forsyning

Nedsivningstest Overløb til recipientSkitser til vejløsning og vandlegeplads

TilbagebetalingØkonomisk incitament for borger og forsyningEkstern driver - Realdania-projekt

Fysiske forudsætninger - Tjeklisten

Løsning Økonomi

Ikke foretaget nedsivningstest endnu

50

Middelfart, EgevejPå Egevej i Middelfart har Middelfart Kommune, Middelfart Spildevand og lokale haveejere i samarbejde med Haveselskabet og NIRAS etableret regnbede i syv haver, samt overløb til recipienten Postens Rende gennem et fælles klima-projekt. Projektet har også givet input til vejløsninger og vandlegeplads.

N

S

Delområde 1

Delområde 2

Delområde 3

Egevej

A.C. Hansens Alle

Postens Rende og Krybeskoven Langedamsvej

2

2

1

3

3

1

© Orbicon

51Middelfart

Overordnede udfordringer

Projektområdet i Middelfart er et ældre parcelhuskvarter med typiske murermestervillaer fra ca. 1920-1940. I forbindelse med projektet er områ-det opdelt i tre delområder:

1. De vestlige matrikler på Ege-vej, der støder op til vandløbet Postens Rende og Krybeskoven. Terrænet falder i alle haver ned mod Postens Rende og skoven.

2. De nordlige matrikler på Lange-damsvej. Her er terrænfaldet lille og går på tværs af grundene fra nordøst mod sydvest og ned mod hjørnet af Langelamsvej og Egevej.

3. Mindre veje og resterende ma-trikler på Egevej og Langedamsvej samt A.C. Hansens Alle, som har en del trafik. Her falder terrænet også fra nordøst mod sydvest. Centralt i dette område ligger et offentligt areal med legeplads og en lille boldbane.

Kvarteret er fælleskloakeret. Jordbun-den består primært af ler, og derfor er nedsivningspotentialet begrænset, men nedsivning er mulig.

Jordbundsforholdene blev undersøgt ved nedsivningstest i haverne og indsamling af viden, samt erfaring fra beboerne. Ved gravearbejde i haverne støder haveejerne på gamle mark-dræn, som man skal være varsom med at fjerne, da det kan føre til opfugtning af kældre og fundamenter.

Der indvindes ikke drikkevand i området, og der er ingen registreret forurening, så der er ikke myndigheds-mæssige begrænsninger for nedsiv-ning af regnvand.

Flere af ejendommene har kældre

med trappeskakt, som afvander til fælleskloakken.


På et opstartmøde drøftedes projek-tets mål, rammer og organisation. Deltagerne var den tekniske direktør, fagchefer og medarbejdere fra Plan og byg, Miljø og Vej og park i Middelfart Kommune, samt direktør og medarbej-der fra Middelfart Spildevand. Mødet blev medieret af Haveselskabet og NIRAS. Efterfølgende indgik parterne en aftale om samarbejdet. En gruppe af medarbejdere fra Plan-

© NIRAS

52

og byg, Miljø, Vej- og park og Middel-fart Spildevand (samt Haveselskabet og NIRAS) udarbejdede forslag til projektområder og afdækkede tekni-ske, økonomiske og juridiske mulighe-der og begrænsninger. På baggrund af analyser udarbejdede gruppen et beslutningsnotat til chefgruppen. Notatet indeholdt forslag til projekt-område, potentiale for privat/offentlig regnvandshåndtering, tidsplan for borgerinddragelse og etablering af de-monstrationsprojekter. Projektet blev i kommunen styret af en tovholder.

Ekstern drivkraft

Sideløbende med Haveselskabets samarbejde med Middelfart Spilde-vand og Middelfart Kommune, har aktørerne siden 2013 samarbejdet med Realdania om projektet ”Dan-marks smukkeste klimatilpasning” - en del af klima-by.dk - som også omfatter Egevej.

Realdania-projektet har skabt mere fokus og politisk forankring af indsat-sen for klimatilpasning i kommune og forsyning - og derved understøttet Haveselskabets projekt. De to pro-jekter har suppleret hinanden med forskelligt fokus - Haveselskabets borgerrettede og Realdanias byudvik-lende.

Tovholder

Haveejere

Middelfart Kommune

Entre-prenører

Haveselskabet / Niras

Organisation

Realdania

Middelfart Spildevand

53Middelfart

Borgerinddragelse

Borgerne blev inviteret til to work-shops. På første workshop blev de ori-enteret om projektets muligheder og økonomi, og introduceret til forskellige eksempler på private regnhaver.

Workshoppens primære mål var at få afdækket haveejernes brug af egen have og brugen af regnvand i haverne. I 7-mandsgrupper med fagchefer og projektdeltagere som bordformænd, løb snakken rundt. Herved blev borgernes værdier og kompetencer afdækket, hvilket bidrog til at iden-tificere interesser, ambassadører og ildsjæle.

Haveejernes regnvandserfaringer var et værdifuldt supplement til det tekni-ske videngrundlag, og naboskabet blev styrket af samtalerne.

Interesserede haveejere blev tilbudt en havevandring med Haveselskabet, kloakmester og myndighed. På stedet vurderedes mulighederne for at afkob-le tag- og overfladevand og et overslag på omkostninger herfor.

På anden workshop var de offentlige arealer i fokus. I 7-mandsgrupper skitseredes funktion og udformning af veje, fællesareal og åløbet i Krybe-

Organisation

- Invitation til Workshop 1 - Værdier og ønsker

- Havevandringer

- Workshop 2 - Idéer til deoffentlige arealer

- Beslutningsnotat og udvælgelse af haver- Skitse af offentlig løsning

- Skitser til 7 private haver, Havesel-skabet, kloakmester og haveejere

- Kontrakt mellem entreprenør og haveejer- Myndighedsbehandling, projekt-gruppe og Middelfart Kommune

- Div. ansøginger, dispensationer og tinglysninger

- Etablering/gør-det-selv i haverne, fulgt af tv-hold

- Indvielsesfest

marts

april

september

vinter

forår

sommer

10. oktober

2012

2012

2013

Egevej borgerproces:

54

af området. Alt tag- og overfladevand flyttes fra fælleskloakken til kommu-nal-privat overfladehåndtering.

Der er på Langedamsvej etableret en regnhave uden overløb. Ejendom-men har en eksisterende skålformet græsplæne som med få tilretninger nu kan tilbageholde en 25-års hændelse på grunden.

Matriklerne er generelt små og med svære jordbundsforhold. For at undgå store og dyre anlæg, bør den enkelte matrikel som udgangspunkt kunne håndtere hverdagsregn. Det lyder ikke af meget at lave private anlæg, som håndterer 0,2-årshændelser, dvs. har overløb 5 gange årligt, men 0,2-års-hændelser udgør imidlertid 95 % af den samlede årsnedbør.

Enkelte steder vil terrænfald væk fra vejen og ind mod nabohaver forud-sætte, at der etableres fælles private løsninger. Dette er vist med fire koble-de demonstrationshaver.

Områdets spildevandsledning skal derfor have kapacitet til vand fra omfangsdræn, kældre og trappeskakte fra de områder, hvor terrænet ikke muliggør en lokal nedsivning af vand på matriklen.

skoven.

Projektgruppen samlede materiale fra workshops og havevandringer, og værdier og forpligtelser blev beskrevet i et beslutningsnotat. Herefter blev den offentlige løsning skitseret, syv demonstrationshaver udvalgt og de private regnhaver tegnet i samarbejde mellem haveejer, Haveselskabet og kloakmester.

Entreprenøren indgik kontrakt med den enkelte haveejer, og projektgrup-pen stod sammen med kommunen for myndighedsbehandlingen vedrørende tilladelse til nedsivning og meddelelse om delvis udtrædelse af kloakfælles-skabet med refusion af 40 % af tilslut-ningsbidraget.

Middelfart Kommune foretog en samlet sagsbehandling på tværs af kommunens sagsområder. Ved normal praksis skal borgerne særskilt søge hos miljøafdelingen i forhold til spilde-vand, hos bygningsafdelingen i forhold til nærhed til skel, og hos planafdelin-gen i forhold til bevarende lokalplan. Dette blev løst ved nedsættelse af en koordinerende sagsbehandler.

For nogle matrikler blev der ansøgt om udledningstilladelse fra privat grund til kommunalt åløb, om dispensation for

afstandskrav til skel, samt om tinglys-ning af fælles regnvandshåndtering på tværs af private skel.

Regnhaver og overløb til den offentlige løsning etableredes med gør-det-selv-bidrag fra haveejerne. Processen blev fulgt af et TV-hold over fire dage.

Materialet vises på landsdækkende fjernsyn og indgår i Haveselskabets borgerrettede oplysningskampagne ”ditRegnvand”.

Projektet i Middelfart blev afsluttet med en indvielsesfest på en vej i områ-det med taler af Middelfarts borgme-ster og projektets andre parter, og blev dækket af TV2.

Tekniske løsninger og analyser - Private haver

I de private haver er der etableret tre forskellige løsninger til regnvands-håndtering på baggrund af de forskelli-ge topografiske udfordringer.

Løsningerne håndterer hverdagsregn, og der er udført kontrolleret over-løb fra anlæggene, som i delområde 1 ledes til det kommunale vandløb Postens Rende. Ved meget store regnmængder vil der ske tilledning ud

55Middelfart

Regnbed Overløbsvand løber over-fladisk til Postens Rende

Postens Rende

Snit af koblet løsning, Middelfart

56

Koblinger offentlige/private arealer

Mod vest støder haverne, som nævnt, op mod en kløft, hvor vandløbet Po-stens Rende løber i bunden.

Kløften er bevokset med skov, Krybe-skoven. Vandmængden i vandløbet er meget begrænset, og kommunen er interesseret i, at vandløbet kan sup-plere de øvrige afvandingsløsninger. Der er derfor synergi i at åbne op for, at vandløbet kan aftage regnvand fra de private matrikler.

På baggrund af forudsætningerne blev der udarbejdet et skitseprojekt for en samlet afvandingsløsning for hele projektområdet.

Det offentlige grønne areal i centrum af området kan anvendes til forsinkel-se og nedsivning af regnvand eller til håndtering af ekstremhændelser. Og på baggrund af denne tanke, er vandet indtænkt i legepladsen som aktivt element. Ved detailprojektering af en vandlegeplads skal sikkerhed og sund-hed i forhold til kontakt med vandet dog håndteres.

Veje m.v.

I Middelfart vurderer kommunen, at vejvand kan nedsives. Der undersøges mulighed for, at løsninger til transport, forsinkelse og nedsivning af vandet kan etableres i vejene. Løsningerne kan bestå af render/grøfter og regn-bede.

Løsningerne skal udover vejvand også håndtere overløbsvand fra de private matrikler. Det vand, som ikke er blevet nedsivet i området, skal le-des til Lillebælt, hvor det kan udledes uden forsinkelsesbassin.

De endelige løsningsvalg skal bl.a. planlægges ud fra fremkommelig-heden på vejene og bibeholdelse af alléen på A.C. Hansens Allé. Løsnin-gerne i vejen skal etableres således, at de både kan håndtere hverdagsregn,

Lere

t mor

æne

- Ar

eal (

m2 )

Gent

agel

sesp

erio

de -

År

0,2

1

2

5

10

27

51

64

83

101

6

10

13

17

20

Sand

et m

oræ

ne -

Area

l (m

2 )

NedsivningspotentialeTabellen viser sammenhængen mellem jordbundstype og arealet af et nedsivnings-anlæg. Der er regnet med, at regnbedet har en dybde på 0,5 m. Arealet afhænger altså af jordbundens beskaffenhed og gentagelsesperioden for overløbet fra regnbedet.

57Middelfart

serviceniveau-regn og ekstremregn.

Økonomi

Som baggrund for projektet er der med udgangspunkt i områdets over-ordnede problemstillinger foretaget en samfundsøkonomisk analyse af de økonomiske effekter af at anvende LAR (faskiner), fremfor at separatkloa-kere for 36 boliger på Egevej. Analysen tager udgangspunkt i et dimensioneringskrav svarende til en 5-årshændelse (T=5), jf. spildevands-planen, for begge løsninger. Separatkloakering vurderes samlet, at ville koste 4,37 mio. kr., mens LAR-løs-ningen vil koste 3,62 mio. kr.

LAR-løsningen vurderes at være for-bundet med en samfundsøkonomisk gevinst på 0,75 mio. kr. i forhold til separatkloakering, selv når det indreg-nes, at separatkloakering forventes at have en dobbelt så lang levetid som faskiner.

LAR fremfor separatkloakering vil sam-tidig give forsyningen en økonomisk gevinst, selvom grundejerne får tilba-gebetalt 40 % af tilslutningsbidraget.

Legepladsen

Postens Rende

58

Alt tag- og overfladevand fra 7 ejendomme flyttes fra fælleskloak-ken, og Middelfart Spildevand har betalt 161.000 kr. (7*23.000 kr.) for at afkoble 960 m2 regnvand fra kloak og rensningsanlæg.

Haveejerne har, når tilslutningsbi-draget fratrækkes, i gennemsnit selv betalt knap 10.000 kr. for at afkoble regnvandet. Haveejerne har bidraget med gør-det-selv og egenfinansiering til beplantning og særlige ønsker om tilkøb, i gennemsnit 5.000 kr.

Derudover har Middelfart Kommune bidraget med 5.000 kr. for render til overløbets offentlige del ved Postens Rende, samt buskrydning omkring åløbet.

Konklusioner

På Egevej i Middelfart lykkedes det:

• at identificere WIIFM (What’s in it for me?) for alle aktørerne samt skabe løsninger, som alle havde ejerskab til.

Sideløbende med Haveselskabets projekt er området en del af Realda-nia-projektet ”Danmarks smukkeste klimatilpasning”, som skaber fokus og

en god ramme for LAR-løsningerne i de enkelte haver, dvs. skaber:

• en driver for processen.

Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand har:

• et velfungerende eksisterende samarbejde.

Middelfart Spildevand sagde ja til at tilbagebetale 40 % af tilslutningsbidra-get og skabte herved:

• et økonomisk incitament for de private haveejere.

Haveejerne havde et stort og vigtigt ejerskab af projekterne i haverne og valgte at medfinansiere dele af løsnin-gerne.

59Middelfart

© GAP NIRAS/Haveselskabet

60

Brøndby, LindevangPå Lindevang har Brøndby Kloakforsyning etableret LAR-løsninger i en kombi-nation af regnbede, græsplæner og faskiner i 15 ud af 28 haver med overløb til græsplæner og vej, kombineret med syv vejbede til rensning af vejvand. Løs-ningen håndterer en 5-årshændelse med klimafaktor og er udført som koblede løsninger.

Plantebed Græsforhøjning

GræslavningFaskine Ledes til vej og plan B

2628

232527

23924

13 119

7

15

Sig

natu

r: plan

tebe

d

græ

slav

ning

græ

sfor

højn

ing

fask

ine

rend

e til

vej

og

Pla

n B

14

8

Lind

evan

gde

mon

stratio

nsprojekt

19

©Brøndby Kloakforsyning A/S

61Brøndby

Overordnede udfordringer og drivere

Parcelhuskvarteret Lindevang ligger opstrøms i forhold til de områder i Brøndby, som er udfordret af over-svømmelser. Området er altså udvalgt som opstrøms aflastning.

Intentionen med projektet har været at udvikle og afprøve elegante og effektfulde lokale regnvandsløsninger i praksis, lige fra borgerdialog og myn-dighedsbehandling til anlæg.

Brøndby Kloakforsyning ville afprøve LAR-katalogets muligheder i forhold til at aflaste det overordnede kloaksy-stem, herunder løsningernes omkost-ningseffektivitet på sigt. Man ville opnå erfaring med myndighedssiden af projekterne i forhold til præcedens og rammer for nedsivningstilladelser m.v.

Jordbunden i haverne på Lindevang er leret og kvarteret er fælleskloake-ret. Det var et mål med projektet at undersøge, hvorvidt nedsivning i ler-holdig jord er mulig, samt få generelle erfaringer med de anlægstekniske udfordringer forbundet med LAR.

Det var ønsket at skabe intern læring i

forsyningen for at forbedre rådgivnin-gen og optimere forsyningens investe-ringer, samt generelt prøve at skubbe til praksis på området.


Ønsket om at afprøve LAR-kataloget som mulige løsninger i forbindelse med klimaudfordringen opstod inden Kloakforsyningen blev et selvstændigt selskab i 2010.

Da Brøndby Kloakforsyning efter selskabsgørelsen tog fat i projektet var der stort ejerskab til tankegangen i Brøndby Kommune, som hele vejen har været behjælpelige i forhold til ud-viklingen og mulighederne i forhold til diverse myndighedsbehandlinger. LAR er således en integreret del af kommu-nens nye klimatilpasningsplan, og også et væsentligt redskab i kommunens spildevandsplan.

Brøndby Kloakforsyning har dog hele vejen igennem været projektejer og projektdriver.

Der har været stort fokus på at sam-arbejde med beboerne og dels for at opnå personlige løsninger, dels for at gøre beboerne til ambassadører for

den lokale regnvandshåndtering. Be-boerne har efterfølgende været med til at udbrede budskabet og øge kend-skabet og erfaringerne med naboer, bekendte og de mange besøgende.

Projektet i vejarealet, som består af 7 vejbede, er en del af et fireårigt forsøgsprojekt under Innovations-konsortiet Byer i Vandbalance (BIV), der omfatter private leverandører, rådgivere, entreprenører, offentlige forsyningsselskaber, forskere og viden-sinstitutioner inden for vandsektoren. Konsortiet arbejder med at udvikle løsninger for regnvand, grundvand og sekundavand m.m.

Brøndby Kloakforsyning gik ind i sam-arbejdet med BIV med haveprojektet på tegnebrættet. Man endte i samar-bejdet med at holde haveprojekterne uden for BIV og blot fokusere på at udvikle og afprøve lokale løsninger til rensning og nedsivning af vejvand. Vej-projektet var medvirkende til, at det var muligt at tilføje endnu en løsning til projektet og opnå fordelene ved de koblede løsninger, som faktisk godt kan håndtere noget vand i forbindelse med ekstremregn.

62

Organisation

Tovholder

Haveejere

Brøndby Kommune

Entre-prenører m.fl.

Rådgivere: Orbicon

Byer i Vandbalance

Brøndby Kloak- forsyning

63Brøndby

Borgerinddragelse

Projektet blev indledt med omde-ling af en folder til beboerne samt et borgermøde i foråret 2011. Derefter blev der gennemført nedsivningstests i fem haver samt flere besigtigelser af de enkelte haver for at bestemme mulighederne for nedsivning.

Besigtigelserne blev fuldt op af en uforpligtende snak med de enkelte beboere for at kortlægge beboernes ønsker for deres egne haver.

Derefter tilkendegav beboerne, om de ønskede at deltage. For de haver, hvor beboerne ønskede det, og hvor etableringen var teknisk mulig, blev der ansøgt om de nødvendige tilladel-ser, og arbejdet blev indledt i efteråret 2011 og afsluttet i efteråret 2012.

Ved et indledende borgermøde blev beboerne orienteret om de overord-nede projektrammer for vejprojektet. Derefter blev der afholdt en plante-workshop for beboerne, hvor de gav input til de fælles vejbedes udtryk og beplantning.

- Invitation til Borgermøde- Borgermøde- Nyhedsbrev- Telefonisk aftale om besøg

- 1. Besøg: Havegennem-gang og besigtigelse- Nedsivningstest

- Nyhedsbrev- Telefonisk aftale om besøg- 2. Besøg: Havegennem-gang om ønsker og muligheder

- Nyhedsbrev- 3. Besøg: Nedsivningstilladelser

- 4. Besøg: Tilbudsmateriale - 5. Besøg: Opstartende byggemøde- 6. Besøg: Planterådgivning - Anlægsfase med løbende besøg- Løbende telefonsamtaler

- Rejsegilde

- Demonstrationsbesøg

- 1-års gennemgang

- Overdragelse

marts

april

september

vinter

forår november

forår

september

- Borgermøde - Planteworkshop- Anlægsarbejde- Indvielse- Måleprogram- Færdigetableret

2011

2012

2013

Lindevang borgerproces: Lindevang vejprojekt:

64


Som grundlag for dimensionering af faskiner og regnbede blev jordbun-dens nedsivningsevne bestemt i fem punkter i haverne på Lindevang.

Nedsivningsevnen blev bestemt ved måling af, hvor hurtigt vandet strøm-mede ud af et boret hul med en dybde på 2,2 m og en diameter på 0,15 m. Boringerne blev udført som uforede boringer til 2,2 m under terræn med 150 mm sneglebor, filtersat med Ø 63 mm filterrør og gruskastet med Dansand 4 til 60 cm under terræn og derpå tilbagefyld af opboret materiale. Herpå blev der monteret en logger og påfyldt ca. 20 l vand.

15 ud af 28 haver er 100 % afkoblet fra kloakken. Det svarer til vand fra 2.200 m2 tagflade. Løsningen giver afkobling af en 5-årshændelse med overløb til græsplæner og vej. Kapaciteten - ma-gasinvolumenen på 103 m3 - er skabt ved en kombination af faskiner, regn-bede og fordybninger i græsplæner.

Nedløbsrør er drejet væk fra kloakken, og regnvand ledes i render og rør til bede, græsplæner og faskiner, hvorfra det anvendes, nedsiver og fordamper.

Projektet indeholder en såkaldt plan B-løsning, som ligger ud over dimensi-oneringskravet for normale regnhæn-delser, dvs. at den også delvist kan anvendes til at håndtere ekstremregn.

Anlæggene i haverne tillader kontrol-lerede overløb fra de enkelte anlæg i sammenhængende koblede systemer, så der hele tiden er en modtager, når det regner rigtig meget. Når nedsiv-ningsanlæggene i haverne er fyldte, løber vandet kontrolleret videre på overfladen til græsplæner eller videre ud på den tilstødende vej.

Ned

sivni

ngse

vne -

(m/s

)

Jord

type

Adre

sse:

Lin

deva

ng n

r.

4

5

8

15

16

5,4x10-6

6,4x10-7

1,2x10-6

5,7x10-6

1,8x10-4

0-0,5m: muld 0,5-2,2 m: ler

0-1,8m: ler1,8-2,2 m: sand-blandet ler

0-0,4 m: muld 0,4-1,2 m: ler 1,2-2,2 m sand-blandet ler

0-1,8 m: ler 1,8-2,2 m: sand-blandet ler

0-0,4 m: ler, 0,4 - 2,2 m: ler

NedsivningstestTabellen viser resultaterne af målingerne af nedsivningsevnen på Lindevang 4, 5, 8, 15 og 16.

65Brøndby

4,5 m3 faskine med overløb til græs

Overløb til græs

2,3 m3 plantebed + terrænregule-ring. Vandet løber langs bedkant med eksisterende hældning.

Stampet græs

Rør bores gennem mur20 m2

50 m2

55 m2 35 m22 m rende

Plantebed 0,6 m3

Faskine 1 m3

5 m rende til vej 35 m235 m2

Rør

Sandfang

Skitse af haveløsning

66

Plantevalg og regnbede, Lindevang i Brøndby

Regnbede kan udføres i mange forskel-lige former, alt efter pladsmuligheder, vandmængde og æstetik.

Bedene har generelt flade skræntarea-ler, ikke stejlere end 1:4. Flade skræn-ter sikrer mod erosion, og skaber mere stabile forhold for planterne, da vand på flade skrænter vil stige mindre end på stejle. Bedene er mellem 20 og 30 cm dybe.

Fugtforholdene i regnbede er meget skiftende, dvs. at bedene vil indeholde forskellige fugtzoner. Efter en voldsom byge kan der stå vand tilbage i bedet, men i en lang tør sommer kan forhol-dene også være meget tørre. Lavest i bedet vil der være mere vådt end øverst på skrænten. Planter placeret på regnbedets skrænter vil generelt blive mindre påvirket af udsving i fugtforholdene, end planter placeret i bunden af bedet. Hvor render og udløb munder ud i bedet, vil der være større vandpåvirkning af planterne. Vandet siver i de fleste tilfælde ned tæt ved udløbet i bedet.

Fugtforhold i bedene afhænger også af jordens infiltrationsevne, som kan skifte inden for en kvadratmeter. På en meget leret jord er der større chance for, at vandet bliver stående. Jo mere sandet jorden er, jo mere tørre vil forholdene i regnbedet være. Plante-valget er derfor i høj grad bestemt af jordens sammensætning.

Vælger man at placere en faskine un-der regnbedet for at øge vandkapaci-tet, vil vandet dræne hurtigere væk og bedet generelt blive tørrere. Der kan også udlægges sten i bunden af bedet for at mindske vandhastigheden.

Planter vælges og placeres i bedene efter de forskellige fugtpåvirkninger. I bunden af bedene sættes planter, som er mest fugtkrævende og bedst tåler oversvømmelse. Selv om der ikke ofte vil være vandopstuvning i bedet, vil der alligevel ofte være fugtigt nederst i bedet. Øverst på skrænterne placeres de planter, som bedst tåler udtørring. Man kan også vælge at etablere plan-ter med en bred tolerance i forhold til både oversvømmelse og udtørring ved udløbende i bedene.

Planterne placeres i bedene i mindre grupper. Hvis en art skulle gå ud, vil

bedet nemmere kunne lukke sig igen. Planterne sættes efter princippet om dynamiske plantninger, dvs. nogle planter placeres i flader, da de vokser som bunddækkende tæpper. De planter, som er mere oprette, pla-ceres enkeltvis.

Planter i regnbede er generelt robuste arter, som både tåler en vis grad af udtørring og en vis grad af oversvøm-melse. Det er svært at finde planter, som tåler begge dele, men planterne kan placeres strategisk i bedet efter deres tolerance.

Arter, som både tåler udtørring og oversvømmelse, er arter, som i natu-ren hører hjemme ved søbredden eller i grøftekanten. Disse arter har gennem evolution tilpasset sig de skiftende vandforhold.

Modsat forholder det sig med de arter, som naturligt findes på tørre steder, som eksemplevis hedearealer. Arter, som naturligt hører hjemme på tørre steder, vil have sværere ved at klare en oversvømmelsespåvirkning, da det ikke er noget, de har haft brug for gennem deres evolution.

67Brøndby


68

Kobling offentlige/private arealer - Veje

2.500 m2 vejareal på Lindevang er afkoblet fra kloakken ved at lade regnvandet fra vejen løbe på vejens overflade til en række vejbede, hvorfra det nedsiver og renses. Løsningen kan håndtere en 3-årshændelse, og de syv vejbede har et samlet magasinvolu-men på 130 m3.

Serviceniveauet er en 5-årshændelse, men gennem projektet er volumen re-duceret som følge af hensyn til blandt andet trafiksikkerhed, svingradier, fortsat p-pladskapacitet, æstetik m.v.

Bedene er udført som vejchikaner, der nedsætter hastigheden af trafikken, og samtidig begrønner bybilledet. Bedene er placeret i forlængelse af det eksisterende fortov.

Planterne er græsser, mindre buske og stauder, som både kan tåle tørke og at stå i vand i kortere perioder. Der er således også etableret en plan B-løs-ning i forhold til vejbedene, som har overløb til den eksisterende kloak.

Projektet vedrørende vejarealet blev igangsat efter projektet i de private haver, indviet i november 2012 og færdigetableret i september 2013.


69Brøndby

fortov fortovhave vejkasse

faskine

nedsivning til grundvand

plantebed med filterjord

overløb til terræn/kloakindløb

føring på tværs

fortov

vej

planter

fordampning

filterjord11 1

1

2

2

3

3

eks. kantsten

bypass brønd

bypass

stele

ny kantsten

forbassin

De 7 bede er opbygget med faskinekasset-ter, betonkantsten, rensende filterjord og planter. Filterjorden og planterne binder de forurenende partikler og tungmetaller i vejvandet.

Der er etableret en brønd (bypass), som har afløb ned i faskinen, således at faskinen fyldes helt op, inden der kommer overløb til vejen og de bibeholdte eksisterende vejbrønde.

Vejbedet, plan

Vejbedets opbygning og funktion

De eksisterende vejbrønde er lukket, og vejvandet strømmer i stedet til vejbedene. Her passerer det et forbassin, løber videre igennem filtermulden og siver til faskinen og ud i jorden. Vejbedene har overløb til den eksisterende kloak.

1

1

2

2

3

3

70



©Brøndby Kloakforsyning A/S ©Brøndby Kloakforsyning A/S

71Brøndby

forrentning af investeringen, samt langsigtede og helhedsorientere-de løsninger

Haverne i Lindevang er efterfølgende anvendt til fremvisning. En væsentlig læring har været, at de synlige løsnin-ger er et stærkt formidlingsredskab, idet synlige løsninger:

• afmystificerer LAR til det, det er - lavninger og bede med forskellige planter, som indgår naturligt i havebilledet, men med en vigtig funktion

Inddragelsesprocessen har givet:

• inspiration og øget forståelse “begge veje”, ligesom det har skabt både bedre faglige løsninger og initiativ hos haveejerne

Klimatilpasnings- og LAR-projekter er komplekse, med både mange aktører og bolde i luften. I Brøndby Kloakfor-syning var man glad for at have en synlig projektleder/tovholder, som alle anså som leder og kontaktperson. Det gav:

• ro, tiltro og simple kommunikati-onsveje

Økonomi

Brøndby Kloakforsyning har stået for finansieringen af projekterne. De private haveejere har dog fået tilbagebetalt ca. 24.000 kr. (40 % af tilslutningsbidraget), som er indgået i etableringen af selve haveløsningerne.

Konklusioner

I Brøndby Kommune har Brøndby Kloakforsyning på Lindevang udført et demonstrationsprojekt med LAR-løs-ninger i private haver med overløb til vej. Projektet var allerede i støbeske-en, inden kommune og forsyning blev opdelt i 2010.

Derfor har:

• alle parter fra starten haft fælles ejerskab til idéen og samme tan-kegang: Fokus på grønne helheds-orienterede og billige løsninger.

En væsentlig lære har været, at de stærkeste løsninger opnås, hvor forskellige løsningsmodeller - regnbe-de i haver, vejbede, overløb til kloak eller recipient m.v. - samles til koblede løsninger. Det giver:

• større samlet kapacitet, bedre

72

Allerød, VindbygårdsvejTerrænet i Vindbygårdsvejkvarteret i Blovstrød er meget komplekst. Her afvander vejarealer til haver og haver til nabohaver osv. Det betyder, at klima-tilpasning i området skal være en fælles løsning på tværs af ejendomsskel og ansvarsområder.

Ellebækken

Sparebassin

Vind

bygå

rdsv

ejEngen

Blovstrød Allé

Blovstrød Byvej

© NIRAS

73Allerød

resser), men kommunen tillader sam-tidig nedsivning af vand fra matrikler, fra både indkørsler, tage og terrasser. Dog med et afstandskrav på 25 m til vandboringer og recipienter.

Vejvand må ikke nedsives, men skal afledes til recipient eller renseanlæg. Ved afledning til recipient skal der etableres forudgående rensning i regnvandsbassin.

Allerød Kommune har vedtaget et serviceniveau med en acceptabel gen-tagelsesperiode for oversvømmelse til sokkelkote højst en gang hvert 25. år. Vandstuvning til terræn er fastsat til en gang hvert 10. år i både fælles- og separatkloakerede områder, og dette gælder også nedsivningsanlæg.


På et opstartsmøde drøftede fagche-fer og medarbejdere fra Plan- og byg og Miljø i Allerød Kommune, samt medarbejdere fra Allerød Forsyning, projektets mål, rammer og organisa-tion. Mødet blev medieret af Havesel-skabet og NIRAS. Der blev også udpe-get en tovholder i Allerød Kommune.

Det blev foreslået at etablere en pro-jektgruppe bestående af medarbejde-


Vindbygårdsvej ligger i et villakvar-ter bestående af en række mindre villaveje med bebyggelse fra 1960-70’erne beliggende lige nedenfor den gamle bydel i Blovstrød. Der ligger 38 ejendomme i projektområdet, som er fælleskloakeret. Kloaksystemet leder vandet til et lukket bassin og videre til renseanlæg. Det lukkede bassin har overløb til et åbent sparebassin ved Ellebækken, der igen har overløb direkte til Ellebækken. Det åbne bassin ligger i et meget anvendt bynært rekreativt område og fremstår således ikke helt optimalt i forhold til områ-dets æstetisk og anvendelse.

Ejendommene har en estimeret gennemsnitlig matrikelstørrelse på 793 m2. Heraf er 543 m2 have, 200 m2 beboelse og 50 m2 befæstet terrasse/indkørsel. Den samlede befæstelses-grad for matriklerne er beregnet til 32 %, og det samlede matrikelareal er cirka 3,0 ha. Hertil kan lægges omkring 0,55 ha vejareal.

I hele projektområdet falder terrænet fra vest mod øst ned mod et grønt om-råde, Engen, hvor Ellebækken løber.

Jordbundsforholdene er varierende med både ler og sand. Grundvands-

spejlet ligger mere end 10 meter under terræn, men de foretagne målinger er ikke repræsentative for vandspejlet ved terræn. Der er risiko for et noget højere beliggende vandspejl for sekundære magasiner, og der skal derfor laves nedsivnings-test inden etablering af konkrete ned-sivningsanlæg. Området er vurderet egnet til LAR, fordi:

• Der er problemer med kapa-citeten i det fælleskloakerede system med forventet opstuvning til terræn ved både 5- og 10-års nedbørshændelser.

• Regnvand kan med fordel tilba-geholdes og forsinkes på matrik-lerne, inden det potentielt ledes ud på vejen eller via stier videre til de grønne kommunale arealer og det åbne regnvandsbassin ved Ellebækken.

• Kloaknettet i Blovstrød er koblet på Sjælsmark Renseanlæg, der har kapacitetsproblemer og står for en potentiel udvidelse. Rensean-lægget har i perioder haft proble-mer med mange overløb til den nedstrøms beliggende Usserød Å.

Området er udpeget til OSD-område (område med særlige drikkevandsinte-

74

re fra Plan- og byg og Miljø i kommu-nen, samt forsyningen, som kunne udarbejde forslag til projektområder og afdække tekniske, økonomiske og juridiske muligheder og begrænsnin-ger, samt lave oplæg til tidsplan for borgerinddragelse og etablering af demonstrationsprojekterne.

De tekniske analyser af mulighederne for regnvandshåndtering i Vindby-gårdsvejkvarteret er foretaget, men der er pt. ikke foretaget yderligere.

Indtil videre arbejder forsyningen med at afkoble regnvand andre steder i byen, hvor der er lettilgængelige og større faste flader, der kan afkobles, f.eks. ved skolen i Blovstrød. Derud-over undersøger kommunen pt., hvor meget Ellebækken belastes med spildevand, da der i dag ikke foreligger valide data. Værdien af en eventuel forbedring af naturværdierne i områ-det som følge af det skitserede projekt indgår ikke i den økonomiske vurde-ring i denne analyse, og er således en ekstra gevinst.

Borgerinddragelse

Der er pt. ikke fastlagt rammer for borgerprocessen i området, men det anbefales at anvende en proces som den, der er udført i Middelfart.

Organisation

Tovholder

Haveejere

Allerød Kommune

Entre-prenører m.fl.

Haveselskabet /Niras

Rudersdal Forsyning

75Allerød

© Dan Gabriel Jensen/Haveselskabet

76

Tekniske løsninger og analyser - koblinger offent-lige/private arealer

I Vindbygårdsvejkvarteret afhænger mulighederne for at etablere nedsiv-ningsanlæg i haverne af den lokale nedsivningsevne, som varierer en del i området. Alt efter jordbundsforhol-dene, kan der etableres regnbede, der kun kan håndtere en hverdagsregn (leret jord), eller regnbede, der kan håndtere regn helt op til serviceniveau (sandet jord med lille gentagelsespe-riode).

Såfremt regnbedene skal håndtere regnhændelser op til serviceniveau, skal der formentlig laves en kombine-ret løsning med faskine og regnbed (en såkaldt wadi) for at skabe tilstræk-kelig kapacitet.

Hvis regnbedene ikke dimensioneres til overholdelse af serviceniveauet, skal de have et overløb, som sikrer, at vandet ledes forsvarligt væk fra ejen-dommene til andre afvandingsløsnin-ger. Overløb kan være til vej, som kan lede vandet til kloak eller regnvands-bassin og videre til recipient.

Terrænforholdene på en del af matrik-lerne i området betyder, at det kan bli-

ve vanskeligt at etablere nedsivnings-anlæg med mulighed for overløb fra haverne direkte til vej, da der mange steder er terrænfald væk fra vejen og ind mod nabohaver. Områdets spilde-vandsledning skal derfor have kapaci-tet til vand fra omfangsdræn, kældre og trappeskakte fra de områder, hvor terrænet ikke muliggør en lokal ned-sivning af vand på matriklen.

Udover regnbede og regnvandsbassin, skal der etableres et afvandingssy-stem til vejvand og evt. overløbsvand fra matrikler til regnvandsbassin. Dette kan etableres som en traditio-nel rørløsning eller en synlig løsning, eksempelvis render på overfladen langs vejene.

Renderne skal være impermeable, da der ikke må nedsives vejvand, men de kan derudover have mange forskellige udformninger, og kan etableres i siden af vejen eller i midten af vejen som eksempelvis en chaussestensrende, betonrende eller asfaltrende.

Lere

t mor

æne

- Ar

eal (

m2 )

Gent

agel

sesp

erio

de -

År

0,2

1

2

5

10

27

51

64

83

101

6

10

13

17

20

Sand

et m

oræ

ne -

Area

l (m

2 )

NedsivningspotientialeTabellen viser sammenhængen mellem jordbundstype og areal af et nedsivnings-anlæg. Der er regnet med, at regnbedet har en dybde på 0,5 m. Arealet afhænger altså af jordbundens beskaffenhed og gentagelsesperioden for overløbet fra regnbedet.

77Allerød

© GAP Photos/Lynn Keddie

78

Økonomi

Den samfundsøkonomiske analyse for Vindbygårdsvej vurderer gevinster-ne ved tre forskellige løsninger for området: 1. Separatkloakering, hvor der i

vejen ud for matriklerne lægges en separat regnvandsledning, som tilsluttes et nyt regnvandsbassin.

2. Privat nedsivningsløsning uden overløb, hvor alt regnvand afkob-les og føres til faskiner på grun-den. Faskinerne dimensioneres til en 5-års hændelse uden overløb.

3. Kombineret privat og offent-lig løsning, hvor alt regnvand afkobles fælleskloakken og føres til regnbed på grunden med et kontrolleret overløb til en åben rende ved fortovet, der kobles på et nyt regnvandsbassin. Regnbe-denes størrelse er estimeret på baggrund af det beløb, der kan tilbagebetales ved afkobling fra kloakken.

I præsentationen af de økonomiske analyser er der fokuseret på henholds-vis alternativ 1 og 3, idet disse er de samfundsøkonomisk mest rentable løsninger.

Separatkloakering antages at koste 1,5 mio. kr./ha, inklusiv ledningsanlæg og forsinkelsesbassin. Hertil kommer grundejernes udgift til separering på egen grund.

Udgiften til separering på grundene er meget afhængig af den pågældende matrikel og varierer mellem 25.000 og 100.000 kr. I analysen er anvendt et erfaringstal (fra Aarhus Kommune) på 40.000 kr./matrikel for separering på egen grund.

Den samlede anlægsudgift til separat-kloakering vurderes til ca. 6 mio. kr. På baggrund af anlæggets forventede levetid på 75 år, er den årlige anlægs-udgift beregnet til ca. 0,36 mio. kr., og der antages ikke, at være omkostnin-ger til drift og vedligehold af systemet i de næste 75 år.

Såfremt der etableres separatkloa-kering, skal grundejeren betale for stikledningen på egen grund, mens forsyningen står for investeringen i det øvrige fælles ledningsnet.

Konklusionen på den samfundsøko-nomiske analyse er, at der kan spares godt 100.000 kr. årligt ved valg af lokal afledning af regnvand, enten ved faski-ner eller regnbede, fremfor separat-kloakering af Vindbygårdsvejkvarteret.

79Allerød

Konklusioner

Projektet blev sat på standby, fordi:

• antallet af husstande, der poten-tielt ville afkobles var uafklaret og antageligt for lille.

• den tekniske løsning, som var det økonomiske alternativ til have-løsningerne, ikke var endeligt værdisat.

• spildevandsplanen ikke tog højde for overløb af regnvand til veje, så det var umuligt at værdisæt-te koblede løsninger mellem de private haver og villavejene.

• LAR-løsningerne blev sammenlagt for dyre for borgerne i forhold til tilbagebetalingen af tilslutningsbi-draget.

• serviceniveauet på 25 år til sokkel-kanten skulle overholdes.

Allerød Forsyning sagde nej til at tilba-gebetale 40 % af tilslutningsbidraget. Derfor var der i projektet ikke:

• et økonomisk incitament for de private haveejere eller et incita-ment for at etablere LAR-løsnin-ger.

Anbefalinger

Erfaringerne fra andre LAR-projekter i villaområder viser, at der er stor syner-gi forbundet med at sammentænke private LAR-projekter med offentli-ge løsninger i veje med afledning til recipient.

Muligheden for at lave overløb til privat vej med afløb til recipient gør ofte de private LAR-projekter billigere, skaber forskønnelse af vejarealer og tilfører vand til recipienter.

Der er derfor god mening i, at kom-munen deltager aktivt i projektudvik-lingen og tænker langsigtet for at få skabt synergi, når der tænkes LAR-løs-ninger i et boligområde.

Ved at udarbejde en klima-lokal-plan for et område, kan kommunen aktivt planlægge dens deltagelse i et LAR-projekt med overløb til vej.

Finansieringen af sådanne løsninger kan ofte ske via allerede fastsatte budgetter for det almindelige reno-veringsarbejde af vejarealerne, som kommunen afholder.

Herved kan kommunen være med til at hjælpe udviklingen på vej til mere robuste klimatilpasningsløsnin-

ger, hvor vandet bliver et rekreativt element i lokalområdet og ikke et problem, der skal i kloakken.

I Vindbygårdsvej-kvarteret er der foretaget tekniske og samfundsøko-nomiske beregninger, og analyserne indikerer gevinster for både borgere, kommune og forsyning i forhold til anvendelse af LAR og afkobling af regnvandet i området. Der er altså:

• Mulighed for at etablere afkobling via LAR-løsninger, som kan skabe økonomisk gevinst for de involve-rede parter.

• Fokus på områdets komplekse terræn, som betyder, at mange grundejere afleder til naboer, men også modtager vand fra naboer. - For at løse problemet, er der der-for behov for løsninger på tværs af matrikelgrænserne.

Der bør derfor - med udgangspunkt i eksemplevis de borgerrettede initia-tiver anvendt i de andre erfaringspro-jekter - kunne skabes incitament og interesse hos grundejerne i Vindby-gårdsvejområdet til at indgå i fælles offentlige og private koblede løsnin-ger.

80

Hillerød, SkansevejI den fælleskloakerede bydel Østbyen i Hillerød, har Hillerød Forsyning i 2013 gennemført et pilotprojekt for afkobling af regnvand fra villahaver på Skansevej. Forsyningen har anvendt pilotprojektet til at komme nærmere borgernes ønsker og behov, samt hvordan et klimaprojekt kan skrues sammen.

© Hillerød Forsyning

81Hillerød

Organisation


I Hillerød er hele bydelen Østbyen fæl-leskloakeret. Af Hillerød Kommunes spildevandsplan, som endnu ikke er endeligt vedtaget, fremgår, at områ-det skal separatkloakeres.

Baggrunden for projektet er, at områdets eksisterende kloaksystem ikke har haft kapacitet til at håndtere de øgede vandmængder i forbindelse med en række ekstremregnshændel-ser. Forsyningen har haft et ønske om at afkoble en del af et ledningsstræk, der var overbelastet, for at opnå størst mulig effekt af afkoblingen.

Forsyningen har som et pilotprojekt valgt at satse på LAR-løsninger i 12 pri-vate haver, da de både er nemmere og billigere at gennemføre end traditio-nelle løsninger.


I samarbejde med rådgiverfirmaet, Orbicon, startede Hillerød Forsyning projektet op med en første fase inde-holdende borgerproces og pilotpro-jekt for villahaverne på en enkelt vej i området. Denne indledende fase har været god og lærerig i forhold til at forstå borger-

Tovholder

Haveejere Entre-prenører m.fl.

Hillerød Forsyning

Rådgivere: Orbicon

82

forståeligt visuelt materiale til at fremvise for haveejerne, herunder skitseforslag til LAR-løsning i den enkelte have og tilbud fra entre-prenør på arbejdet.

En anden væsentlig lære fra hele processen er vigtigheden af god kommunikation mellem entreprenør og lodsejer. Lodsejer skal føle, at de er med i hele processen og føle sig hørt, da det er deres have. Derfor:

• Gør det klart for entreprenør og rådgiver, hvor vigtigt det er, at de hører, hvad lodsejeren gerne vil have, forstå deres frustrationer, og tag eventuelt et ekstra møde omkring projektet.

Regnhaverne stod færdige i decem-ber 2013, og lodsejerne har udtrykt stor begejstring for deres individuelle LAR-løsninger, og kan nu følge med i, hvordan regnvandet løber og nedsiver i regnbedene.

- Informationsmøde om projektet

- 1:1 havevandringer

- Etablering

- Færdige regnhaver

forår

december

2013

nes motivation og ønsker.

Borgerinddragelse

Borgerprocessen blev igangsat i foråret 2013 med et informationsbrev med en indbydelse til at deltage i et borgermøde omkring pilotprojektet. På borgermødet tilkendegav 17 lods-ejere, at de syntes, at projektet lød som et godt initiativ, og at de gerne ville deltage.

Det videre forløb var at udforme skit-seprojekter for 12 haver. I maj måned blev der afholdt en-til-en havevad-ring med grundejerne, repræsentanter fra forsyningen, entreprenørerne og rådgiveren med det formål:

• at gennemgå projektet for den enkelte haveejer, samt

• at etablere et lokalt ejerskab.

En væsentlig lære fra borgermødet og havevandringerne var, at det er vigtigt for grundejerne, at de kan sætte kon-krete billeder på, hvordan deres have vil se ud efter etablering af et regnbed, både med og uden vand i, samt hvor ofte der vil stå vand osv. Derfor: • Sørg for at få lavet et godt og

Skansevej pilotprojekt:

83Hillerød


På Skansevej er der efter havevandrin-gerne udarbejdet skitseprojekter for hver af de enkelte haver. På den bag-grund er der ud fra haveejernes ønsker og topografiske udfordringer etableret forskellige løsninger til håndteringen af regnvandet.

Nedsivningsevnen i området er god, da undergrunden består af smelte-vandssand. Regnvandet ledes væk fra husene via render sat i enten chaussesten eller beton. I de fleste haver er renderne dog kun 2 m lange. Herfra ledes vandet videre i stampede græsrender ned til et regnbed eller lavninger, hvor vandet nedsives.

Målet har været at etablere løsninger i haverne, der kan håndtere en 10-års-hændelse uden overløb.

Regnbedene uden overløb håndterer regnvandet 100 % lokalt, og lodsejer-ne er således blevet afkoblet forsynin-gens anlæg.

Hældningen på to af havearealerne kan ikke give den ønskede nedsivning af regnvandet og afleder fortsat cirka 50 % af regnvandet til forsyningen.

© Hillerød Forsyning

84

Hillerød Kommunes spildevandsplan vil – såfremt den vedtages i sin nuvæ-rende form – være et klart mandat fra til, at området skal separatkloakeres, og at etablering af LAR er et planmæs-sigt ønske. Det har derfor skabt:

• klarhed og ejerskab til den tekni-ske løsning.

Hillerød Forsyning har på forhånd givet tilsagn om tilbagebetaling af 40 % af tilslutningsbidraget til de lodseje-re, som afkobler deres regnvand, og herved skabt:

• et økonomisk incitament for de private haveejere.

Projektet har opnået mere end 70 % frivillig afkobling blandt de lodsejere, der har deltaget i pilotprojektet, og denne opbakning blandt borgerne har udbygget:

• det økonomiske incitament for forsyningen, idet 60 % af områ-dets regnvand nu fjernes fra det overbelastede kloaksystem.

Projektets proces har synliggjort vig-tigheden af god kommunikation mel-lem de forskellige involverede aktører, så der kommer en fælles forståelse for de tekniske løsninger og deres formål.

Dette har skabt:

• formidlingserfaringer til fremtidi-ge projekter.

LAR-løsningerne har medført, at have-ejerne har sikret deres grund mod en 10 års-hændelse og opnået det uden økonomiske omkostninger. Haveejer-ne vil efter et år få besøg af Hillerød Forsyning, der vil foretage eftersyn af regnbedene for eventuelle justeringer. De medvirkende haveejere vil blive bedt om at evaluere forløbet og deres LAR-løsninger.

Økonomi

Der er ikke udarbejdet en analyse af de økonomiske fordele ved LAR-løs-ningerne med regnbede fremfor separatkloakering. Men den åbenlyse økonomiske gevinst består i, at lods-ejerne opnår en besparelse ved valg af LAR-løsninger, og at forsyningen redu-cerer sine udgifter til drift og rensning af regnvandet.

Med få undtagelser har det tilbage-betalte tilslutningsbidrag på 40 %, svarende til cirka 23.400 kr., dækket alle udgifter til LAR-løsningerne. I de tilfælde, hvor beløbet ikke var tilstræk-keligt grundet topografiske udfordrin-ger, har Hillerød Forsyning valgt at afholde de resterende udgifter.

Grundejerne står for driften af anlæg-gene ved blandt andet at vande plan-terne, tømme deres sandfangsdræn og feje renderne for blade.

Konklusioner

Projektet har været båret af gensidig interesse og et ønske mellem kom-mune og forsyning om at realisere projektet, som har skabt:

• forankring og ejerskab.

85Hillerød

Andre projekter i støbeskeen

Udover pilotprojektet på Skansevej, der ligger i den østlige del af Hillerød, har Hillerød Forsyning også overvejet forskellige LAR-løsninger på vejarea-ler andre steder i Østbyen, som dog endnu ikke er realiseret.

Den eksisterende fællesledning fort-sætter som spildevandsledning, og der etableres et regnvandsbassin på en nærliggende boldbane med udløb til skov på tværs af Gribskov-banen, samt en ny regnvandsledning.

NYT TRUG

3 rækker chaussésten bevares

Vejbane indsnævres ikke

1.8 m 0.7 m 5.0 m 2.0 m

Trug består af armeret græs

Over�adeafvanding skitseprojektSnit 2 Højager - StikvejMål 1:2527. februar 2013FORELØBIGT TRYK

Vejen indsnævres

Grøft med �ltermuld, �ltergrus og dræn i begge sider af vej

20 cm �ltermuld

Drænrør Ø 110 mm60 cm �ltergrusVejopbygning:

2 cm slidlag12 cm GAB I20 cm GAB II5 cm afretningslag / BSL

0.15 m

2.00 m

0.60 m

0.20 m

1.20 m

5.00 m

Grøfter, stamveje. Tværsnit 2Postmosen, Højager, Birkehaven

2013.03.15

C4_1_4051:50 420x297MASGOL BMN

86

Lad os bruge samfundets investeringer fornuftigt

Kommuner og forsyninger landet over er ved at danne sig et overblik over den samlede omkostning, som klimatilpasning af vores kloaksystemer vil komme til at koste forbrugerne, hvis systemet skal indrettes til at kunne håndtere fremtidens ændringer i klimaet.

I dette hæfte præsenteres en alternativ tilgang til de store samfundsinvesteringIr, som tager udgangspunkt i vandets kredsløb og en fælles indsats i forhold til kli-maindsatsen mellem kommuner, forsyninger og private haveejere.

Borgere i klimatilpasning

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om projektet Intelligent brug af regnvand og landskampagnen ditRegnvand på:

haveselskabet.dk/ditregnvand

ditRegnvand - Klimatilpasning€¦ · Allerød Kommune, Hillerød Forsyning samt Villumfonden og Kommunernes Landsforening. September 2014. Coverfoto: Dan Gabriel Jensen/Haveselskabet.

Documents