Dirigent: Alice Sara Ott TjAjKOvSKijS Klaverkoncert nr. 1 · det vanvid, det raseri, det delirium, som berøver én alle ens evner. Jeg håber, du aldrig vil opleve ... et trykt referat.

09 10 KoncerthusetKlassisk Sæson

Dirigent: Robin TicciatiSolist: Alice Sara Ott

Torsdag 6. maj kl. 19:30Lørdag 8. maj kl. 16:00Koncerthuset, Koncertsalen

TjAjKOvSKijS Klaverkoncert nr. 1

Koncerthuset 2008/09 2

Gabriel Fauré (1845-1924)Pelléas et Mélisande, op. 80 (1898)

i. Prélude. Quasi Adagioii: Andantino quasi Allegretto (La Fileuse)iii. Sicilienne: Allegretto molto moderatoiv. Molto Adagio (Mort de Mélisande)

varighed: ca. 20’

Peter Tjajkovskij (1840-1893)Klaverkoncert nr. 1, b-mol, op. 23 (1874-1875)

i. Allegro non troppo e molto maestoso – Allegro con spiritoii. Andantino simplice – Prestissimo iii. Allegro con fuoco

varighed: ca. 35’

Pause ca. 20.30 (lørdag ca. 17.00)

Hector Berlioz (1803-1869)Symphonie fantastique, op. 14 (1830)

i. Rêveries - Passions Largo – Allegro agitato e appassionato assai

ii. Un Bal Valse. Allegro non troppo

iii. Scène aux Champs Adagio iv. Marche au Supplice Allegretto non troppo

v. Songe d’une nuit de sabbat Larghetto – Allegro - Dies Irae - Ronde du Sabbat – Dies Irae et Ronde du

Sabbat ensemble

varighed: ca. 55’

Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1Program

Koncerthuset 2009/10 2

Redaktion: Nicolai MichelsenKorrektur: Magna BlankeTryk: Rek-Art Design: E-types A/S

Layout: Lotte Ring KvistForsidefoto: Felix BroedeProducent: Curt Kollavik jensenProducer: Claus Due

Teknik: Lars ChristensenRegissør: jakob Helmer Mørck

TORSDAGSKONCERTTorsdag 6. maj2010 kl. 19.30

LØRDAGSKONCERTLørdag 8. maj2010 kl. 16.00

DR SymfoniOrkestret

Dirigent:Robin Ticciati

Solist: Alice Sara Ott

Koncertmester:johannes Søe Hansen

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsen-des:7. maj kl. 16 (DR Klassisk)8. maj kl. 9 (DR Klassisk)8. maj kl. 13 (P2)

Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncert-salen (lørdag: 15.00-15.30 i foyeren) med aftenens P2-vært Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten

Gabriel Fauré (1845-1924)Pelléas et Mélisande, op. 80 (1898)

Fauré skrev musik til Pelléas og Mélisande i 1898, Sibelius i 1905, mens Schönberg lavede et selvstændigt orkesterværk i 1903 og Debussy en hel opera over skuespillet i 1902.

Skuespillet er da også en helt speciel tekst. Historien er kort fortalt et symbolsk eventyr om Mélisande, en smuk og mystisk prinsesse. Prins Golaud møder hende ved en flod, hvor hun har mistet sin krone. Hun gifter sig med Golaud og sejler med ham til slottet. Her hersker mørket, og kilderne under slottet lugter af råddenskab. Ved en fjern, ren kilde møder Mélisande senere Golauds halvbror Pelleas. Mélisande taber sin vielsesring i kilden og forelsker sig i Pelléas. Da Golaud opdager deres hemmelige kærlighed, slår han sin bror ihjel. Mélisande bliver kun såret og flygter. Som det sidste inden sin død føder hun en pige.

Man kan nok fornemme, at Maeterlincks eventyr er fuldt af symboler. Som digter tilhørte han den kunstretning, man kalder symbolismen, der beskriver sindets dybder gennem tegn og gåde-fulde antydninger. Det spor kunne Gabriel Fauré bestemt følge. Han var en mester i de små former, og ligesom Maeterlinck kunne han håndtere de lavmælte og subtile udtryk.

Fauré skrev musikken til den første opsætning af stykket i London. Bestillingen kom fra den skuespillerinde, der skulle spille rollen som Melisande. Hun spurgte først Debussy, men han var allerede langt med sin opera over skuespillet. Fauré var næste bud, og han skrev i alt 17 stykker musik, der skulle spilles mellem akterne og som ledsagelse til bestemte scener.

Tiden var knap, og Fauré lod sin elev Charles Koechlin tage sig af orkestreringen. Desuden genbrugte Fauré nogle af sine ældre

Koncerthuset 2009/10 3Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1værker

Af Jens Cornelius

Maurice Maeterlincks skuespil Pelléas og Mélisande fra 1892 er et af de mest berømte sce-

neværker fra forrige århundredskifte.

Berømmelsen skyldes ikke mindst, at mange

komponister er blevet inspireret af stykket.

Franskmændene regner Fauré •for en af de største franske kom-ponister nogensinde. i Danmark er det derimod kun få af hans værker, der opføres. ”Faurés aristokratiske franske kunst har haft vanskeligt ved at slå igennem i vor øldrikkende region,” skrev musikkritikeren Robert Naur. ”Man har tradi-tionelt taget Faurés sødme-fyldte melodik som banalitet, og gudved om man nogensinde for alvor har lyttet til hans udsøgt spirituelle harmonisering.” Det var i 1956 – og situationen har desværre ikke ændret sig ret meget siden.


stykker, bl.a. det der viste sig at blive musikkens kendteste del, den smukke Sicilienne. Efter premieren sørgede Fauré for at redde sin teatermusik ved at lave en suite med fire af de 17 satser. Ved samme lejlighed gik han orkestreringen efter i sømmene, så suiten er faktisk mere ’ægte’ Fauré-musik end det fulde partitur til teaterforestillingen.

Suitens førstesats, Prélude (Forspil), bygger på Mélisandes ledemotiv, mens et hornsignal mod slutningen antyder, at Golaud kommer ridende. Løsrevet fra teaterstykket virker førstesatsen dog mest af alt som begyndelsen på en symfoni. Fauré skrev in-gen symfonier, så hvis man vil lave et tankeeksperiment, er Suiten et udmærket bud på, hvordan sådan en symfoni kunne have lydt.

La fileuse (Spindersken) er en raffineret ’scherzo’, hvor spinde-rokken snurrer under oboens melodi. Derefter gør den elskede Sicilienne det ud for ’symfoniens’ langsomme sats. En sicilienne er en renæssancedans i blidt vuggende 6/8-takt, og den passer perfekt i skuespillets pseudo-fortidige univers.

Suiten slutter med en sørgemarch, La mort de Mélisande (Mélisandes død), der blidt, men nådesløst skrider fremad.

Den fantastiske Klaverkoncert nr. 1 af Tjajk-

ovskij er så berømt, at den er et symbol på selve

den klassiske musik. Med sin udadvendthed,

sine smægtende melodier og den

brillante hovedrolle til solisten er den indbegrebet

af fest, farver og følelser. Kort sagt: Koncert!

Af Jens CorneliusPeter Tjajkovskij (1840-1893)Klaverkoncert nr. 1, b-mol, op. 23 (1874-1875)

Når Tjajkovskij lader strygerne vælte frem med deres store indledningsmelodi, mens klaveret banker sine akkorder i som akkompagnement, har musikken fuldstændig magten over rum-


met. Det er vel kun Beethovens Skæbnesymfoni, der har en lige så uimodståelig indledning.

Klaverkoncerten blev hurtigt utrolig populær, og dens succes har helt overskygget Tjajkovskijs to øvrige klaverkoncerter. Det skyldes nok i høj grad indledningens effekt, som er genial. Oprindelig havde Tjajkvsokij faktisk lavet klaverets indledning som akkordbrydninger, der giver en harpe-lignende effekt. Den russiske pianist Alexander Siloti foreslog ham, at det ville virke bedre med de faste håndfulde af akkorder, og hvor havde han dog ret. Det er helt klart en mere effektiv – og mere original – løsning.

Den flotte åbning varer 3-4 minutter, og så sker der det mærkelige, at klaverkoncerten nærmest begynder forfra. Normalt er det el-lers musikkens vigtigste tema, der præsenteres først i et værk som dette, men Tjajkovskij vender ikke tilbage til sit geniale åbnings-tema. Efter en overledning præsenterer klaveret i stedet et helt nyt tema, og først nu starter musikken i sin ’rigtige’ toneart b-mol.

Det nye tema lyder som en folkesang, og det er det også. Melodien hedder Der kom en kosak fra Don, og Tjajkovskij havde hørt den sunget af en blind tigger på en markedsplads i Ukraine. Sammen med endnu et lyrisk tema bygger Tjajkovskij en enorm førstesats op, som vokser til forbløffende dimensioner. Og ubesværet hæn-ger de stille, melankolske passager sammen med klaverets mest overvældende virtuoserier.

I modsætning til den lange og komplekse førstesats er 2. sats helt enkel. Den er bygget over to melodier, der igen minder om små folkelige sange. Den første melodi har Tjajkovskij selv lavet. Den giver satsens indledning en uskyldig og dagdrømmende karakter.I midterstykket af satsen, som går i et hurtigt tempo, bruger han en fransk vise, der hedder Il faut s’amuser, danser et rire (Man er nødt til at more sig, danse og le). Den svinger elegant musikken i retning af fransk kabaretstemning – og er et af Tjajkovskijs vellyk-kede eksempler på at lave tankeflugt og drømmeri i musikken.

3. sats er en af de mest stormende finaler, man kan tænke sig. Karakteren er oprørsk og tempoet højt, og det stiger endda mod slutningen af satsen. Igen bruger Tjajkovskij en folkesang som tema. Denne gang hedder den Kom ud, Ivanka. Tjajkovskij havde fundet den i en samling af folkemelodier, der var udkom-met et par år tidligere.

Tjajkovskij håbede, at Ruslands •største pianist, Nikolaj Rubin-stein, ville opføre hans nye klaverkoncert. Men i stedet nedgjorde Rubinstein musikken på det groveste, så Tjajkovskij og han blev glødende uvenner. Det varede dog kun et par år, før andre pianister havde gjort klaverkoncerten så populær, at også Nikolaj Rubinstein var nødt til at tage den på repertoiret.


Næste tema er fredfyldt og giver mindelser om andensatsen. Senere i finalen bliver begge temaer dog brugt til musik så fyrig, at man kommer til at tænke på vilde, berusede og dansende ko-sakker. Afslutningen er en kolossal hymne – der ikke fejrer noget andet end klaverkoncerten selv.

Hector Berlioz (1803-1869)Symphonie fantastique (1830) Berlioz var en sand romantisk kunstner og evnede at vende sine plager til noget kreativt. Over sin plagsomme forelskelse skrev han et af 1800-tallets mest sensationelle musikværker: Symphonie fantastique (Den fantastiske symfoni).

Berlioz’ symfoni var – og er stadig – helt usædvanlig. I et enkelt værk rykker Berlioz grænserne for, hvad en symfoni kan rumme. Den har en sensationel orkesterbehandling, en hæmningsløs dy-namik og satstyper, der slet ikke følger traditionerne. Som en rød tråd gennem musikken går et bestemt tema, der forvandler sig til nye varianter i hver sats. Dertil kommer den overordnede plan for symfonien: Den fortæller en bestemt historie, som endda er selvbiografisk.

I symfonien fantaserer Berlioz om sine drømmes kvinde. Hver gang han tænker på hende, høres det gennemgående tema – en

Den 11. september 1827 var Berlioz i teatret for at se Hamlet. Rollen som Ophelia blev spillet af en irsk skuespillerinde, Harriet Smithson, og Berlioz forelskede sig hovedkulds i hende. Den totale, alt-opædende forelskelse! “Du ved ikke, hvad kær-lighed er,” skrev han til en ven. “For dig er det ikke det vanvid, det raseri, det delirium, som berøver én alle ens evner. Jeg håber, du aldrig vil opleve disse ulidelige plager, som jeg er blevet offer for.”

Af Jens Cornelius


idée fixe, ’gennemgående idé’ – som er til konstant distraktion for symfoniens hovedperson, den unge kunstner. Hvor han end drager hen – på landet, til bal – bliver hans sjælefred forstyrret ved tanken om hende.

Rejsen foregår i tankerne, for den unge kunstner har bedøvet sig med en stor dosis opium i et fortvivlet selvmordsforsøg. Men i ste-det for at tage livet ham får narkotikaen ham kun i en dyb søvn, hvor hans følelser træder frem som lyde og drømmesyn.

Nogle komponister, der skriver musik med et underlagt ’pro-gram’ for musikken, er ikke meget for at afsløre præcist, hvad der ligger bag. Berlioz, derimod, forlangte, at alle i salen fik udleveret et trykt referat. ”Da værket ikke benytter sig af ord, er det nødven-digt at redegøre for det instrumentale drama på forhånd,” skrev han. ”Dette program svarer til teksten i en opera og er uundvær-ligt for en fuld forståelse af værkets dramatiske forløb.” Her er et sammendrag er Berlioz’ vejledning:

Første del: Dagdrømme, passioner. Kunstneren erindrer sit sinds utilpashed, den ubeskrivelige lidenskab, melankolien og de meningsløse glæder, dengang han endnu ikke havde set sin elskede første gang. Da inspireres han pludselig af den eksplosive kærlighed, af deliriske plager, anfald af jalousi, ømhed og religiøs trøst.

Anden del: Et bal.Han ser igen sin elskede ved et strålende bal.

Tredje del: Scene på landet.En sommeraften på landet hører han to hyrder kalde til hinanden. De smukke omgivelser og den blide raslen i løvet genopretter roen i hans hjerte. Men da viser hun sig for ham igen, og han forstyrres af pinefulde tanker – hvad nu hvis hun svigter ham? Den ene hyrde genoptager sin kalden, men denne gang svarer den anden ikke. Solen går ned. Fjern torden. Ensomhed. Stilhed.

Fjerde del: March til skafottet.Han drømmer, at han har slået sin elskede ihjel og nu skal henrettes. De tunge skridt til skafottet ledsages af en march, der skiftevis er uhyggelig og højtidelig. Til slut hører han igen sin idée fixe som en sidste kærlighedstanke, inden kniven falder.


Femte del: Drøm om en heksesabbat.Han ser sig midt i en heksesabbat, en skare af rædselsvækkende spøgelser, troldmænd og uhyrer, der er forsamlet til hans egen begravelse. Den elskedes melodi viser sig igen, men har mistet sin ædle og sky natur. Den er nu en simpel dansemelodi, vulgær og grotesk – det er hende, der kommer for at være med i sabbatten. Hun slutter sig til det djævelske orgie, begravelsesklokken kimer, og heksene danser til en parodi på begravelseshymnen Dies irae.

Heksesabbaten er en vanvittig virtuos og uhæmmet finale på et værk, der den dag i dag kan være oprørende at lytte til. Berlioz’ inspiration har været rødglødende manisk, da han komponerede Symphonie fantastique. 4. satsens March til skafottet skrev han på enkelt nat, fortæller han i sine memoirer, mens han beklager sig over, at den langsomme sats tog hele tre uger …

Det lykkedes for den balstyriske komponist at erobre sin drømmekvinde et par år senere, men ved skæbnens ironi blev ægteskabet alt andet end en god drøm. Harriet Smithsons skønhed falmede hurtigt, og samlivet blev ædt op af de to kunstnertemperamenters jalousi, Berlioz’ stofmisbrug og Smithsons alkoholisme.

Koncerthuset 2009/10 9Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1Dirigent

DirigentRobin TicciatiAf Jens Cornelius

Blandt verdens unge dirigent-talenter er englænderen Robin Ticciati både en af de yngste og mest interessante. Han er bare 27 år og har siden december været chefdirigent for Det skotske Kammerorkester. Efter sommerferien tiltræder han desuden posten som gæstedirigent for Bamberg Symfonikerne i Tyskland.

Robin Ticciati fik en hurtig start på musiklivet ved at gå i skole i Cambridge, spille violin, klaver og slagtøj og som grøn teenager at blive medlem af National Youth Orchestra.

Som bare 15-årig var Robin Ticciatis musikalske talent så åben-lyst, at Englands to førende dirigenter, Simon Rattle og Colin Davis, begyndte at skubbe ham i retning af at dirigere. Han star-tede med at dirigere studenterorkestre, og inden længe havde han også indstuderet sin første opera, Cosi fan tutte af Mozart. Men formelt set har Robin Ticciati faktisk aldrig fået papir på at han er dirigent – han er stort set selvlært.

Den første dirigentstilling, Robin Ticciati fik, var som chefdirigent for symfoniorkestret i den svenske by Gävle. Der begyndte han som bare 23-årig. Ticciati har også ’sat rekord’ ved at være den yngste dirigent, der nogensinde har dirigeret på den berømte La Scala Opera i Milano. Det skete i 2005.

I denne sæson er Robin Ticciati rykket op i den helt tunge liga, og han dirigerer nu så fornemme orkestre som Los Angeles Filharmonikerne, London Symfoniorkester, Dresdens Statskapel og Gewandhaus Orkestret fra Leipzig og han opfører operaforestillinger på Londons berømte Covent Garden.

Robin Ticciati har endnu kun •indspillet en enkelt cd: værker af Brahms, bl.a. den smukke Altrapsodi. Den er lavet med Bamberg Symfoniorkester og ud-kommet på plademærket Tudor. Desuden fås en dvd fra Deutsche Grammophon, hvor han dirigerer Mozarts opera Scipios drøm. På den synger den danske sopran Louise Fribo den kvindelige hovedrolle som Costanza.

Koncerthuset 2009/10 10Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1Solist

SolistAlice Sara Ott Af Jens Cornelius

Den unge pianist Alice Sara Ott stod tydeligvis lige foran et stort gennembrud, da hun for to år siden fik kontrakt med det for-nemme pladeselskab Deutsche Grammophon. Siden har hun udgivet to roste cd’er og en tredje er på vej.

Alice Sara Ott er halvt tysker, halvt japaner. Hun er født i München og har spillet klaver, siden hun var fire år. Da hun var syv år gammel, vandt sin første klaverkonkurrence. De følgende ti år vandt hun faktisk mindst en solistkonkurrence om året – og derefter behøvede hun ikke at vinde flere!

Hendes klaveruddannelse er foregået på det berømte konser-vatorium Mozarteum i Salzburg. De tysktalende lande og Japan har, ikke underligt, været de første lande, hvor publikum opda-gede hendes talent. Men de sidste par år har hun for alvor fået travlt. Et kig på hendes kalender viser, at den unge pianist har været kloden halvvejs rundt et par gange de sidste måneder – fra Tyskland til USA til Tyrkiet, Paris, Malaysia og Wien.

Koncerten i aften er hendes første optræden i Danmark.

Det er det romantiske repertoire, der dominerer Alice Sara Otts koncerter. Liszts virtuose Etuder er et af hendes specialer, et andet er de store 1800-tals klaverkoncerter. Hendes næste cd bli-ver med Klaverkoncert nr. 1 af både Tjajkovskij og Liszt. Cd’en er allerede udkommet i Japan i forbindelse med en nylig turné, hvor Alice Sara Ott spillede Tjajkovskij-koncerten sammen med Stockholm Filharmonikerne.

På Alice Sara Otts side på •Facebook har man i foråret kunnet deltage i hendes egen Chopin Konkurrence. Alice Sara Ott har inviteret alle pianister til at indsende videoer, hvor de spiller musik af Chopin. vinderen bliver valgt af Alice Sara Ott selv, og præmien er fribilletter til en af hendes koncerter i Dresden med alt betalt og efterfølgende ’stjernemøde’. Fristen for delta-gelse udløb 30. april – men tjek Facebook for at se vinderen, der blev kåret 5. maj!

Alice Sara Ott appears courtesy of Deutsche Grammophon

www.deutschegrammophon.com

Koncerthuset 2009/10 11Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1Musikerliste

1. Violinjohannes Søe HansenElisabeth Dingstadjan RohardAnders Fog-NielsenHelle Hanskov PalmAnders jonssonPer FrimanAlexandre ZapolskiCamilla Sand Kjeldsen FoghElizabeth jane jones Sarah McClellandTine RudloffSabine BretschneiderSophia Bækilia BiletArne Balk-Møller

2. ViolinStaffan RejleTue LautrupLudmilla SpektorLuciano De Renzojulie Meile Marianne BindelMorten Dulong jensenAnne Marie KjærulffAndrea Rebekka AlstedHedvig Oftedahljulie FontenayTrine Yang Møller ida Lorenzeningegerd Deckert

BratschClaus MyrupDmitri GolovanovGunnar LychouFlemming LaveUlla KnudsenCarina AnderssonMichail DolginKristian FoghAstrid Christensen janne Ahvenienen Anne SorenBenedikte Artved

CelloHenrik Dam Thomseninger Guldbrandt jensenNils Sylvest jeppesenvanja LouroMats Larssonjohan KrarupPeter MorrisonKarin Dalsgaard Samira Dayyani Frederik Waage

KontrabasMichal Stadnickijoel GonzálezGerrit HamacherMichael DabelsteenHenrik Schou KristensenDitlev DamkjærMads Lundahl KristensenKatharina Richter

FløjteToke Lund Christiansenjens Boje Hansen

OboAndreas Fosdal Kristine vestergaardGert Herzberg

KlarinetOlli LeppäniemiKlaus Tönshoff

FagotAudun HalvorsenDorte Bennikejens Tofte-HansenAksel Kaae Trige

HornLasse Mauritzen Henning Hansen Leif Lind Per McClelland jacobsen jakob Arnholtz

TrompetMichael Frank MøllerBo Fuglsang Karl Husum Christer Nilsson

Basunjesper juul WindahlPeter Bennet SchmidtBrian Bindner

BasbasunThomas Dahlkvist

Tubajanus Mogensen Christian Bay

HarpeCaitriona YeatsTine Rehling

PaukeRené Mathiesen

Pauke & slagtøjChristian Utke Schiøler

SlagtøjGert SørensenTom Nybyejakob Weber

Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset

GarderobeOvertøj og større tasker skal af sikker-hedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner.

Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvi-dere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen.

Forudbestilling af pausedrinkHUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen.

PausePausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind 10 - 7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen.

Til og fra KoncerthusetDu kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med ned-satte funktioner.

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: [email protected]

MusikchefLeif Lønsmann

OrkesterchefOle Bækhøj

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenKnud og Dagny Gad Andresens FondNordea Danmark

www.dr.dk/koncerthusetwww.dr.dk/drso

Dirigent: Alice Sara Ott TjAjKOvSKijS Klaverkoncert nr. 1 · det vanvid, det raseri, det delirium, som berøver én alle ens evner. Jeg håber, du aldrig vil opleve ... et trykt referat.

Documents