DHO me Og Nyplatonisme

DHO08/03 2011

Platonisme kontra nyplatonisme 08/03 2011

Af Luna Toppenberg Lazar 2.x NAG

Indhold

Indledning

Platon

Platonisme

Eros

Platonismen i den romantiske

kunst

Nyplatonisk analyse

Klokken

af H.C. Andersen

Wanderer above the sea of fog

af C. D. Friedrich

Platonismen overfor

nyplatonismen

Synet på digteren

Livet efter døden

Censur

3

4

4

5

6

6

6

8

8

8

9

9

II



IndledningKrig, censur, fattigdom og tab præger hele Danmark i løbet af det 19.

Århundrede og alligevel bliver det litterære resultat fra denne periode et af

de smukkeste og mest idylliske, og eftertiden giver perioden det lige så

bevægende navn romantikken.

Filosofien kommer tilbage i højsædet i denne periode, og den er desuden

koden til at forstå det idégrundlag, der ligger bag denne litteratur fra

1800-1871.1 Hvis man derfor opnår en detaljeret forståelse af den

filosofiske strømning, vil man få langt større udbytte af at læse dels

romantikkens, men også andre perioders litteratur, hvilket også er

grundlaget for mit emnevalg for denne opgave.

Nøgleordene for tiden er stræben og søgen efter hvem mennesket er.

Svaret på dette spørgsmål finder man her i filosofien, og populariteten i at

skrive om dette ekspanderer i hele Europa og bliver hvad der næsten

udelukkende skrives om.2

Det, jeg finder tankevækkende, er, at fundamentet, der ligger under det

meste af romantikkens filosofi, faktisk stammer fra en person, der over

2000 år tidligere formulerer disse tanker, og de har så ikke bare overlevet,

men også vokset i popularitet og kommet til at præge en hel periode.3

Denne mand var grækeren Platon, som jeg vil give en præsentation af i

opgaven.

Dog er det vigtigt at vægte sig, at der er sket nogle ændringer siden han

formulerede sit livssyn, og derfor er begreber som nyplatonisme opstået.

Hvad nyplatonismen er, og hvordan den ses i kunsten, vil jeg beskrive og

analysere mig frem til bl.a. i en tekst af H.C. Andersen. Desuden vil jeg

behandle de ændringer, som platonismen gennemgik for at blive til den

markante tankestrømning nyplatonismen.4 Dette sker i mit afsnit om

platonismen kontra nyplatonismen.

1Forsidebillede: Skolen i Athen af Rafael Sanzio (1509) – afbildning af Platon Michelsen – 2007: side 1-22 Litteraturhåndbogen 1 – 1981: side 156, afsnittet: Den litterære udvikling 1800-18303 Bjerck-Amundsen – 1987: side 17, afsnittet: Ny-platonismen4 Fibiger – 2004: side 159, afsnittet: Nyplatonisme, linje 1-6

III



Nutiden byder måske på adskillelige svar på mennesket oprindelse, der

ligger langt fra Platons, men det er bemærkelsesværdigt, at den i over 70

år var svaret på menneskets væren og eksistens. Derfor vil jeg til sidst

uddybe, hvorfor nyplatonismens svar på tilværelsen netop var så elsket i

romantikken, og hvordan Platons flere tusinde år gamle filosofi stadig

lever videre i dag.

Min problemformulering for opgaven kommer altså til at lyde:

På hvilke måder afspejles den platoniske filosofi i romantikkens litteratur,

og hvordan er det oprindelige platoniske tankegods forandret i

romantikkens nyplatonisme?

PlatonPlaton (427-347 f.Kr.) er en af tidens

største tænkere og markante

grundlæggere af vor tids filosofi.5 Han

levede i Athen under byens storhedstid,

hvor byen var centrum for kunstnerisk

udfoldelse såvel som filosofisk og

matematisk.6

Platon er dels filosof, men også en

velanset forfatter og kunstner, idet det

siges, at hans dialoger er skrevet på noget

af det mest velformulerede græsk

overhovedet. Platon skrev dialoger, hvor

han fiktivt gengav personer fra sin samtid

og deres ord, som han forestillede sig de

kunne være.7

Han kendes også som manden bag

metafysikkens grundlæggelse, der 5 Michelsen – 2007: side 7, linje 6-116 Magee – 1999: side 26, tekstboksen: Den vestlige kulturs vugge7 Johansen – 2004: side 9, linje 11-18

PLATONS VÆRKER

Da man ikke med sikkerhed

kan udtale sig om den

kronologiske rækkefølge af

Platons værker, deler man

populært dialogerne op i disse

alderskategorier:11½

Ungdomsdialoger

Ion, Hippias Minor, Euthydemos, Charmides,

Laches, Lysis, Euthyphron, Apologien (Sokrates' Forsvarstale), Kriton,

Protagoras, Gorgias, Menon

Manddomsdialoger

Faidon, Symposion, Staten (indeholder Hulebilledet),

IV



beskriver forbindelsen mellem menneskets eller fænomenernes verden og

idéernes verden – den tankegang vi i dag kalder Platons idélære.8

Platon var elev af filosoffen Sokrates, og ved at lade Sokrates og hans

spørgende natur optræde i hans filosofiske dialoger viderehørte han også

hans filosofi.9

I de første år kunne Sokrates’ moralfilosofi tydeligt spores, men igennem

årene, som Platon udvikler sig som filosof, bliver ordene i langt højere grad

Platons egne, også selvom

Sokrates stadig optræder i

dialogerne.10

PlatonismeNår vi taler om platonismen, menes

der egentlig hele den filosofi, der

var Platons. Den tankegang, der

dog var mest væsentlig og derfor

oftest omtales som platonismen,

præsenteres for første gang i en af

Platons dialoger mellem Sokrates

og Protagoras. Her hævder

Protagoras, at man ikke kan tale

om sandhed, men mere om det sandsynlige, ikke om det gode, men det

hensigtsmæssige. Der modspørger Platon (igennem Sokrates, der fører

dialogen): hensigtsmæssigt i forhold til hvad? Og han mener så, at dette

spørgsmål kan Protagoras ikke besvare, fordi han ikke erkender og har

kendskab til det sande og gode.

Platon påstår aldrig selv, at han kender og kan beskrive dette ultimativt

gode og sande, men han forudsætter at denne idé (heraf navnet Platons

idélære) findes, og mener, at hvis man ikke forudsætter dette, giver det

ikke mening at tale om fx at nogle handlinger kan være gode, fordi man

bliver nødt til at have et grundlag, der danner baggrund for alt det

jordiske. Han siger altså, at der på et abstrakt niveau må befinde sig nogle

entydige, uforanderlige og konstante idealer før man kan snakke om, at

8 Magee – 1999: side 24, linje 1-69 Magee – 1999: side 24, afsnittet: Sokrates’ Platon, og Platons Sokrates10 Magee – 1999: side 21, tekstboksen: Ligeglad med berømmelse11½ Platon – Den Store Danske

Referat af Platons Hulelignelsen

En gruppe mennesker sidder lænket i en underjordisk hule med en åbning ud til virkeligheden, men hvor sollyset stadig ikke kan trænge ned. Bag dem er et stort bål og en gruppe mennesker bag en væg, som i et dukketeater. De ser alle mod den væg, hvor der bliver kastet skygger af forskellige figurer, der forestiller dyr og de hører ekkoet fra de mennesker, der laver fagter med dyrene. Det, Platon nu beskriver for os, er tanken om at slippe en af disse mennesker fri og alle de pinsler han skulle gennemgå for at bevæge sig, for at se direkte ind i lyset fra bålet og hvor uforståeligt det ville være, at se de rigtige figurer, der forestiller dyr, i stedet for blot skyggerne. Han beskriver desuden hvilken

V



noget overhovedet er sandt eller godt, og at det vi ser på jorden vil

forandre og forgå i modsætning til idéerne.11

Kun igennem intellekt og erkendelse kan man

møde denne idé, men problemet, som

formuleres i Hulelignelsen, er, at vi jo

udelukkende kender til disse spejlbilleder som

vores virkelighed, så vores intellekt er altså ofte

begrænset til erfaringer om denne verden.12

Hvordan sjælen mere detaljeret skal forstås

kommer til udtryk i linjebilledet, hvor Platon

formår at lave en meget firkantet beskrivelse af

noget så uhåndgribeligt som sjælens inddeling.

Her forklarer han, hvordan den intelligible

verden er langt mere omfattende end

sanseverdenen, og hvordan man bl.a. med logisk

tænkning kan opnå forstadiet til indsigt i den

ideelle verden.

ErosDet, der så gør, at mennesket alligevel vil kunne forstå og få del i de

ideelle former er eros. Når der her tales om eros, menes der udelukkende

sjælens og ikke kroppens eros.

Eros er stræben efter udødeligheden. Man kan også sige, at det omhandler

menneskets kærlighed og længsel efter at få

afkom, og hvordan, at det kan være det samme,

udtrykkes i Platons Symposion:

Her bliver kvinden Diotima og Sokrates enige om, at målet for kærlighed

må være, at man til hver en tid har det gode, for kun sådan kan man være

endeligt lykkelig.

11 Johansen – 2004: side 10, linje 21 – side 11, linje 1912 Magee – 1999: side 31, afsnittet: Hulelignelsen

Platons Linjebilledet fra Staten

VI



Herefter forklarer hun Sokrates, at ”Eros opgave er både fysisk og psykisk

at fremavle noget i noget smukt.”13 og hun siger også, at ”…graviditet og

fødsel er det udødelige element i det dødelige væsen.”14

Grunden til denne udødelighed er, at hvis vi hele tiden får nyt afkom, vil

der altid komme et individ efter os, og på den måde får

menneskekroppene del i udødeligheden på trods af, at hver enkelt krop er

forgængelig. Det er nemlig sådan det dødelige holdes i live – ved at

reproduceres.

Fødslen er altså det tætteste man jordisk kommer på en udødeliggørelse,

og derfor bliver kærligheden en stræben efter udødeligheden.

Det næste, hun så siger, er, at der findes noget bedre end det

menneskelige afkom, nemlig at få udødeligt afkom i form af ens indsigt,

som altid vil leve videre i sjælen, så det er i virkeligheden det, man i

sandhed stræber efter – at opnå indsigt i sjælen om de ideelle former.15

Platonismen i den romantiske kunstSom nævnt i indledningen bliver platonismen i romantikken taget op med

forskellige reformeringer afhængigt at de forskellige forfattere og tænkere

i samtiden.

Tydeligst og mest åbenlyst ses det i nyplatonismen. Her opfattes verden

som dualistisk, hvor sjælen, der originalt havde sin plads i en anden

verden, er fanget i den forgængelige krop, hvor den er tvunget til igennem

mennesket kun at drømme om den ideelle verden, den ikke er en del af.

Kun de særligt privilegerede har gaven til at se ind i den verden, hvor

sjælen hører til, og opnå indsigt grundet Eros.16

Nyplatonismen er dog ikke den eneste sted, hvor vi ser platonismen i

romantikken. Den ses også i panteisme, der består af ordene pan = alt og

theos = gud, og bygger på en tilstedeværelse af den smukke, gudelige

ånd inde i alt jordisk.17

Også monismen har sin inspiration fra Platon. Umiddelbart lyder det jo ikke

som om monistisk filosofi kan være inspireret af dualistisk filosofi, men det

13 Mejer – 2000: side 135, linje 20-2114 Mejer – 2000: side 136, linje 615 Mejer – 2000: side 129-14316 Litteraturhåndbogen 1 – 1981: side 158-159, afsnittet: Nyplatonismen17 Fibiger – 2004: side 139, spalte 2, linje 25-30

VII



er blot fordi splittelsen her handler om at individet blev splittet fra sin

anden halvdel ved fødslen og nu stræber efter at blive genforenet med sin

eneste ene.18 Denne søgen efter sin sjælepartner bliver formuleret i

Platons Symposion.19

Biedermeierdigtningen, universal- og nationalromantikken kan også spores

tilbage til platonismen, og man kan se inspirationen på, at de også

oprindeligt har gået ud fra en tanke om splittelse, og de så går hen og

prøver at blive et svar på hvordan man har helet denne splittelse.20

Nyplatonisk analyseI følgende afsnit vil jeg analysere en novelle af H.C. Andersen samt et

billede af C.D. Friedrich for at eftervise de nyplatoniske træk, der

gennemløber dem begge.

Klokken af H.C. AndersenI dette eventyr gør H.C. Andersen det, alle forfattere i denne periode

stræbte efter: at forene splittelsen og smelte naturen og ånden sammen i

solnedgangen, som en stor, hellig instans, og så skænker han tilmed en

kongesøn og en fattig dreng gaven at få indsigt i dette prægtige syn.

Historien omhandler en by og dens beboere, der hver aften hører en

vidunderlig lyd, der minder om klangen fra en kirkeklokke, ringe ude fra

skoven. Mange tager mod skoven men må stoppe, inden de når dybt nok

ind af forskellige grunde. Fælles for dem alle er dog, at de stopper fordi de

mangler eros, altså ikke stræber nok efter at finde klokken. Mange går fx

kun fordi, der er penge i det, og dermed går de ifølge fortælleren af

forkerte formål.

En dag har der været konfirmation, og denne dag har klokken lydt

forunderligt højt. Hovedparten af konfirmanderne tager imod skoven, men

som de begiver sig dybere ind i skoven falder flere og flere fra, og til sidst 18 J.P. Jacobsen: Eros og døden, 2: Kærlighed. Epoke – danske romaner for 1900. Litteratursiden.dk19 Mejer – 2000: side 135, linje 5-1320 Michelsen – 2007: side 49, afsnittet: Guldalderens enhedskultur og Biedermeier

VIII



er det kun en kongesøn og en fattig dreng, der fortsætter. De går hver sin

vej igennem skoven, og endelig, da solen går ned, og de to drenge står på

en klippetop, indser de at lyden skyldtes, at ”…Skoven sang og Havet sang

og hans hjerte sang med; den hele Natur var en stor hellig Kirke…”21

I ovenstående citat ser man en personificering af nogle elementer i

naturen, hvilket var karakteristisk for H.C. Andersens skrivestil og andre

forfattere i romantikken.22 Men faktisk ses besjæling også hyppigt i

platonismen, fordi det ligger meget til det græske sprog, fx bliver begrebet

eros ofte forklaret som værende en halvgud.23

Det er ikke tilfældigt at H.C. Andersen har valgt

disse to karakterer til at opnå den indsigt, alle

længtes efter. Dels har han valgt to

konfirmander, for at illustrere en innovation, der

sås i romantikken, nemlig menneskets dannelse,

ofte litterært omtalt i dannelsesromanen.24 De

opnår altså den optimale dannelse, fordi de får

øjnene op for det guddommelige. Men han har

også valgt disse to vidt forskellige karakterer for

at vise, at på trods af deres forskellige

baggrund, ender de med at blive ligeværdige,

fordi de får den samme indsigt. Det er altså

uden betydning for den virkelige dannelse, om

du er adelig. Det er nemlig ikke det, der definerer om du får indsigt, det er

i stedet eros. De to drenge fortsætter nemlig længere end de andre, der

bukker under for det materielle og forgængelige, såsom at prøve sin

balkjole.

Et typisk eventyrtræk er hjemme – ude – hjemme-modellen, og denne er

også relevant at belyse i dette eventyr. Historien starter nemlig hjemme i

byen, så begiver den sig ud på en færd i skoven, hvor karaktererne bliver

opfyldt af ensomhed, og til sidst ender de to drenge hjemme i den

guddommelige natur. På denne måde illustreres det, at sjælen hører til i

21 Bilag 1, linje 91-9222 Bjerck-Amundsen – 1987: side 146, afsnittet: Tingseventyret, linje 1-523 Mejer – 2000: side 86, linje 26-2824 Bjerck-Amundsen – 1987: side 23, afsnittet: Dannelsesromanen

Illustration af de to drenge fra H.C. Andersens eventyr Klokken udført af tegneren Vilhelm Pedersen

IX



det guddommelige, og dermed heles den splittelse, som ofte er temaet

igennem romantikken, i eventyrets afsluttende linjer: ”…og holdt hinanden

i Hænderne i Naturens og Poesiens store Kirke, og over dem klange den

usynlige hellige Kirke, salige Aander svævede i Dands om den til et

jublende Halleluja!”25

Wanderer above the sea of fog af C. D. Friedrich

På maleriet ses i bag- og

mellemgrunden naturen med dens

træer, bjerge og klipper indhyllet i

et tågeslør. I baggrunden går denne

tåge i et med himlen.

Maleren bag dette værk C.D.

Friedrich har valgt at afbillede ham

selv i forgrunden af maleriet og med

ryggen til, som for at opfordre

modtageren til at se verden

igennem hans øjne.

Friedrich er en af de kunstnere, der

tydeligst skildrer romantikkens

livssyn26, så derfor ses dette som

opfordring til at stoppe op og skue

over naturen og dens

gennemstrømmende guddommelighed.

Samtidig står han hævet over resten af jorden, hvilket illustrerer synet på

digteren i denne tid: de var så privilegerede at de kunne se over det

jordiske og forgængelige og i stedet se ånden, som det meget tydeligt

illustreres her i form af det fortryllende slør af tåge, der befinder sig

overalt i landskabet, som for at illustrere tidens panteisme, hvor guds ånd

er i alt. Desuden går denne tåge i ét med himlen, og på denne måde

bevirker det, at tågen kunne se ud til at komme direkte fra himlen.

Som det især i ligger i den tyske originaltitels betydning er C.D. Friedrich

på billedet en vandrer eller spejder. Han er altså ude på en søgen, så her 25 Bilag 1, linje 98-9926 Wanderer Above the Sea of Fog – Caspar David Friedrich

Oliemaleri malet af Caspar David Friedrich i Der Wanderer über

X



har vi igen det typiske romantiske motiv, nemlig en søgen efter dannelse

og en større mening.

Platonismen overfor nyplatonismenVi har indtil videre erfaret, at platonismen optræder i mange filosofiske

sammenhænge, men at der dog har været markante forskelle – fx

optrådte platonismen i en monistisk filosofi. Men disse markante forskelle

har vi dog ikke set nær så tydeligt mellem platonismen og nyplatonismen.

Men som det dog ligger i ordet har nyplatonismen meget at gøre med

platonismen, men har alligevel fået en fornyelse, således at den stemmer

bedre overens med resten af tankegangen i den pågældende periode. For

at tydeliggøre disse forskelle vil jeg her sammenligne platoniske og

nyplatoniske kilder – hovedsageligt Platons Staten og A.W.S. Staffeldts

Platonisme.

Synet på digterenPlaton havde et meget anstrengt forhold til kunst, og i Staten forklarer han

hvordan kunsten ikke hører til i det optimale samfund.27

Hans idé bunder i, at kunst jo udelukkende er en efterligning af noget

jordisk, som allerede kun er en simpel efterligning af idealerne. Kunst

påvirker desuden vores sanser i en meget stærk grad, fordi kunst er en

glamouriseret udgave af virkeligheden, hvilket gør, at vi narres til at tro at

det, vi her ser, er tættere på den reelle, perfekte virkelighed. Derfor holdes

vi for nar af kunsten, som vil få mennesket til at stoppe med at stræbe

efter at se denne ikke-sanselige realitet.28

Platon siger, at ”…digtning opbygge og ikke lede i fristelse.”29, hvilket den

normalt gør, fordi den giver et karikeret billede af virkeligheden.

Forfattere af nyplatonismen mente derimod at de havde en særlig gave,

som det også tydeligt kommer til udtryk i Platonisme af Staffeldt, hvor han

i sidste strofe fortæller, at skæbnen har lært ham selv at skabe, der han

længes sådan efter, altså det gudelige.30

27 Mejer – 2000: side 19, linje 3-828 Magee – 1999: side 29, afsnittet: Platons fjendtlige indstilling overfor kunsten29 Johansen – 2004: side 53, linje 3-1530 Platonisme - A.W. Schack von Staffeldt – Kalliope, linje 25-30

XI



Livet efter dødenNår det kommer til livet efter døden tager platonismen og nyplatonismen

sig meget forskelligt ud. Ifølge Platon vil sjælen altid være fanget i nye

reinkarnationer.31 Efter livet vil sjælen gå på vandring, og om sjælen går i

himlen eller på jorden og længden af denne vandring afhænger af både

gode og dårlige handlinger det afsluttede liv. Herefter vil sjælen besætte

en ny krop.32

Dette sker derimod ikke i nyplatonismen, hvor døden mere ses som en

befrielse fra det jordiske og en opstigning til det smukke.33 Derfor er

nyplatonismen mere definitiv end platonismen, idet den i højere grad

bliver et svar på det mennesket længes mest efter, nemlig at blive befriet

fra det forgængelige. Der er altså en væsentlig forskel i indstillingen til

livet, da platonismen mere bygger på, at det er en kendsgerning at livet

fungerer på denne måde, modsat et svar på en efterspørgsel.

Så når det ses på tankerne om livet efter døden minder nyplatonismen en

den om kristendommen, hvilket giver mening, da platonismen faktisk også

er blevet revideret og taget til sig af kristne tænkere, således at den

stemte bedre overens med den kristne tro. I kristendommen bliver

mennesket dog ikke frelst af eros, men derimod guds kærlighed til os,

altså agape. 34

CensurEns for de to filosofiske strømninger er, at de begge rummer en vis censur.

Platon gik ind for censur, dog hovedsageligt overfor børn og for at gøre

filosofien nemmere at forstå, fordi han mente, at der var emner, men ikke

kunne tænke sig logisk til, men i stedet måtte anvende myter for at

forklare dem.35

Det er altså en anderledes form for censur end den romantikken var

præget af. Pressefriheden blev i denne periode skærpet36, men dette var

31 Henningsen – 2000: side 14, linje 1-232 Ræder – 1934: side 24, linje 2-2633 Litteraturhåndbogen 1 – 1981: side 158, linje 31-3334 Magee – 1999: side 27-28, afsnittet: Platon og kristendommen35 Johansen – 2004: side 50, linje 24-32 36 Litteraturhåndbogen 1 – 1981: side 156, afsnittet: Den litterære udvikling 1800-1830, linje 1-8

XII



ikke den eneste grund til at, der var emner, man ikke skrev om. Mange

forfattere censurerede bevidst deres litteratur.

Et godt eksempel er Staffeldt, der, fordi han er idealist, udelader mange

emner i sin litteratur, som han ellers beskæftiger sig meget med

andetsteds fx politik, fordi de ifølge denne tankegang ikke hører til i

kunstens verden, der kun skal beskæftige sig med den ideelle verden.37

Dette var ikke tilfældet med Platon, der jo i Staten benytter platonismen

om sjælen såvel som den perfekte stat.

Synet på kvinden og familielivetPlaton taler for familielivets opløsning38, som jo står meget i kontrast til

romantikken og biedermeierkulturen, der lagde meget vægt på familien.

Samtidig betragtede han kun kvinden, som hende, der ledte manden ind i

jordiske fristelser. Han mente, det var langt bedre, at have et venskabeligt

kærlighedsforhold til andre mænd, hvilket var udbredt på Platons tid, og

som også beskrives i Symposion.

Synet på kvinden som skøge deler Staffeldt også i Platonisme, hvor der

står:

”Ved en jordisk Skjønheds Bryst

Daane vi saa sødt til Trøst,

Trylles til Daimonens Lyst”39

Men samtidig opfattede man kvinden som en madonna i romantikken,

hvor hun gives guddommelig status.40

Det litterære produktDen litteratur, der bliver det endelige produkt af hhv. nyplatonismen og

platonismen, har også kendetegnende forskelle. Platon søger nemlig ikke

tilflugt i poetiske fremstillinger, som det er kendetegnende for

romantikken. Han benytter sig ligesom i romantikken også af myter, og

der er også eksempler på personificering af begreber, men disse historier

tjener et helt andet formål. De skal nemlig udrede de filosofiske emner,

således at den er nemmere at relatere til, og ikke få læseren til at glemme

virkeligheden.

37 Bjerck-Amundsen – 1987: side 44, afsnittet: Den begrænsede motivkreds38 Johansen – 2004: side 47, linje 30-3139 Platonisme - A.W. Schack von Staffeldt – Kalliope, linje 15-1740 Litteraturhåndbogen 1 – 1981: side 160, linje 9-14

XIII



KonklusionPlaton er på mange måder en tidsløs filosof. Faktisk så tidsløs, at man kan

kalde ham grundlæggeren af hele den vestlige verdens filosofi, og så

tidsløs at alle de filosofiske strømninger i romantikken i et eller større eller

mindre omfang var påvirket af Platon.

Selv med diverse revideringer og megen gennemtænkning har

platonismen overlevet, og faktisk vokset sig yderligere stor og samtidig

alsidig. Det ses i kristendommen og nyplatonismen, der på lige mange

punkter er ens og forskellige. På denne måde har disse strømninger faktisk

ubevidst hjulpet hinanden til at blive udbredte. Kristendommen er muligvis

blevet mere forståelig ved indførelsen af platonismens idealer, fordi Platon

var så eminent til at beskrive abstrakte emner rationelt. Kristendommen

har så vokset sig stor, og derfor har det været nemt og nærliggende også

at tænkte i nyplatoniske baner, men også i andre filosofiske baner, der har

været påvirket af Platon.

Men udbredelsen går faktisk begge veje, for Platon har jo også fået succes

og erkendelse efter hans filosofi blev genoptaget. Han har da også passet

særdeles godt ind i romantikken, fordi dette var en periode, hvor man

søgte tilbage i historien, til den gang, hvor tiderne var lysere, og her har

man så genfundet kærligheden til den antikke filosofi og forestillingen om

et smukkere sted.

Her kunne man nemlig søge ly for verdens problemer, fordi man længtes

efter noget langt større, og problemerne på jorden og virkeligheden synes

pludselig så fjern, nå man stræber efter himlen.

Dermed er Platon blevet udødeliggjort igennem hans filosofi, der har

overlevet i over 2000 år, og stadig forskes og undervises i den dag i dag.

Han endte altså med at få præcis det, han selv formulerede: med sin

stærke eros opnåede han udødelighed både i litteraturen og filosofien.

XIV



KilderBøger:

XV



Bjerck-Amundsen, Petter: På H.C. Andersens tid, grundbog (1. Udgave) – Gyldendal 1987

Fibiger, Johannes: Litteraturens veje (2. Udgave) – Gads Forlag 2004 Henningsen, Niels: Platon: Symposion – Det lille Forlag 2000 Johansen, Karsten Friis: Platon (2. Udgave) – Klassikerforeningens

kildehæfter 2004 Litteraturhåndbogen 1, Litteraturhistorisk oversigt (6. Udgave):

Hansen, Ib Fischer – Gyldendal 1981 Magee, Bryan: Politikens bog om de store filosoffer (1. Udgave) –

Politikens Forlag A/S, 1999 Mejer, Jørgen: Kend dig selv, Et Platon-udvalg (1. Udgave) – Nordisk

Forlag A.S. 2000 Michelsen, Knud: Litteraturens perioder (1. Udgave) – Gyldendal

2007 Ræder, Hans: Platon: Staten – Hans Reitzels Forlag A/S 1934

Internetsider: H.C. Andersen – Kalliope, http://www.kalliope.org/biografi.cgi?

fhandle=andersen Set 26/2 2011 kl. 22:06 J.P. Jacobsen: Eros og døden, 2: Kærlighed. Epoke – danske romaner

for 1900. Litteratursiden.dk, http://www.e-poke.dk/jacobsen_eros_2.asp Set 26/2 2011 kl. 22:01

Platon – Den Store Danske, http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Platon?highlight=platon Set 26/2 2011 kl. 23:30

Wanderer Above the Sea of Fog – Caspar David Friedrich, http://www.bc.edu/bc_org/avp/cas/his/CoreArt/art/rom_fri_wand.html Set 26/2 2011 kl. 23:37

Wanderer Above the Sea of Fog – Wikipedia, the free encyclopedia, http://en.wikipedia.org/wiki/Wanderer_above_the_Sea_of_Fog Set 26/2 2011 kl. 23:39

Bilag:1. Klokken, H.C. Andersen – Eventyr (1850)

XVI

http://en.wikipedia.org/wiki/Wanderer_above_the_Sea_of_Fog

http://www.bc.edu/bc_org/avp/cas/his/CoreArt/art/rom_fri_wand.html

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Platon?highlight=platon

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Platon?highlight=platon

http://www.e-poke.dk/jacobsen_eros_2.asp

http://www.kalliope.org/biografi.cgi?fhandle=andersen

http://www.kalliope.org/biografi.cgi?fhandle=andersen

DHO me Og Nyplatonisme

Documents