Det Teologiske Fakultet – Københavns Universitetteol.ku.dk/.../Dansk_Vestindien_1902-1917_Program_2.… · Web viewEfter indstilling fra Selskabets bedømmelsesudvalg tildeles

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE Dansk Vestindien 1902-1917

Et seminar om kirke, skole, litteratur og diakoni i den sene kolonitidFredag den 29. september 29. september 2017 kl. 12.30 til 16.00 på

Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet Karen Blixens Plads 16, København S, Aud. 9A.0.01

Siden slavernes emancipation i 1848 havde den danske stat søgt at komme af med sine vestindiske tropekolonier. I den periode, der fulgte, opretholdtes en kolonialadministration på de øer, der ikke mere var attraktive for moderlandet. I denne tid fungerede Dansk Vestindien som et lille glemt kolonirige med en meget beskeden tilstedeværelse af danske embedsfolk. Samfundet var engelsksproget og præget af nærheden til USA. Der var fuld religionsfrihed, og den lutherske kirke var en udpræget minoritetskirke. Guvernøren fungerede som provst og kirkeminister, mens skoledirektøren skulle føre tilsyn med alle konfessioners skoler.

I 1902 besluttedes det, at De dansk-vestindiske Øer skulle forblive en del af det danske rige, og Den vestindiske Kommission søgte at skabe muligheder for en erhvervsudvikling på øerne. Den nærmere forbindelse til moderlandet søgtes styrket ved indførelsen af folkekirkelige forhold, men det var og blev andre aktiviteter, der skulle til for at udrette noget i den tropiske fattiggård.

Seminaret peger på en del af de frivillige initiativer, der blev søsat i denne periode. De sigtede mod en myndiggørelse af den vestindiske befolkning, dens evne til at danne et bæredygtigt samfund, der kunne stå på egne ben. Idealismen var stor og skuffelsen så meget voldsommere, da man under Første Verdenskrig i hjemlandet så en mulighed for at afhænde et helt samfund med alle dets sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og racemæssige problemer til USA. Skuffelsen var givetvis medvirkende til, at ildsjælene sidenhen tav med deres historie. I anledningen af Transfer, salget af øerne for 100 år siden, kaster Selskabet for Danmarks Kirkehistorie i sit seminar lys på en stærkt underbetonet del af den danske kirke- og samfundshistorie.

12.30 Selskabet for Danmarks Kirkehistories specialepris for 2017.

Efter indstilling fra Selskabets bedømmelsesudvalg tildeles sognepræst, cand.theol. Troels Bering prisen for sin specialeafhandling, Blef ieg provockert til at slaa ihjel? Undersøgelser af den religiøse diskurs i 1700-tallets Danmark.

12:45 Den vestindiske Kirkesag 1904 -1917, et kirkeligt socialt projektProvst, cand. theol. & phil. Erik Balslev-Clausen

1904 blev præsten Henrik Hoffmeyer af Sjællands biskop, Thomas Skat Rørdam, sendt over til Dansk Vestindien for på biskoppens vegne at foretage den første visitats nogen sinde af de

fire små danske lutherske (sogne-) menigheder på de vestindiske øer. Resultatet blev en indberetning til biskoppen på 110 håndskrevne sider, hvor Hoffmeyer beskrev menighederne og fremkom med en række anbefalinger til, hvordan de kirkelige og sociale forhold i menighederne kunne forbedres. På Hoffmeyers anbefaling blev der nedsat et udvalg for ”Den Vestindiske Kirkesag”. Vi følger udvalgets oprettelse og arbejdet med at forbedre vilkårene for præsterne og forholdene i menighederne, et arbejde der blev udført i samarbejde med diakonisser og repræsentanter for Kvindelige Missions Arbejdere. Samtidig tog biskop Skat Rørdam initiativ til at sende en ny type præster til Vestindien med en ”aktivistisk” baggrund i Københavns kirkesag.

Erik Balslev-Clausen er tidl. sognepræst og provst i København med engagement i de kirkelige forhold i Grønland, Folkekirkens Skoletjeneste, Grundtvigsk Forum m.m. samt med en mastergrad i forholdet mellem de frie kirkelige organisationer og den officielle folkekirke. Aktuel med bogen Bristede hjertebånd om den vestindiske kirkesag.

13.15 Pastor Ejnar Olsen i Kingshill, St. CroixLektor, cand. mag. Lensa Gjedde Olsen

Lensa Gjedde Olsens oplæg til seminaret tager afsæt i hendes farfar Pastor Ejnar Olsens bestræbelser på at opbygge af en lutheransk menighed i sukkerplantagebæltet i Kingshill, St. Croix i årene 1912-1917. Oplægget indeholder oplysninger om Ejnars Olsens baggrund, og hvordan han fandt kærligheden på St. Croix, hvor han giftede sig med Anna Mette Gjedde Olesen, der var på ferieophold hos sin familie Anna og Olaf Rübner-

Petersen. Gennem familien traf Anna Mette Ejnar, som hun blev forlovet og gift med, hvorved Anna Mettes ferieophold førte til, at hun blev præstekone i Kingshill Kirke. Der vil være refleksioner over, hvilke konsekvenser den store landarbejderstrejke i foråret 1916 på St. Croix spillede for Ejnar og hans familie, hvor en lønarbejderkonflikt hurtigt udviklede sig til en racekonflikt og førte til splid og splittelse i familien. I forlængelse heraf vil Lensa Gjedde Olsen reflektere over årsager til racisme i kolonihistorisk kontekst, og hvordan kampen om historien påvirker vort syn på historien.

Lensa Gjedde Olsen underviser i samfundsfag, historie og erhvervsøkonomi på Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus på Frederiksberg. Hun er forfatter til bogen Rødder i nord og syd. Grønlandsk og dansk-vestindisk kolonihistorie”, København 2010.

13:45 Skoledirektør Olaf Rübner-Petersen (1862-1919): en højt respekteret skolemand med kontroversielle synspunkterLektor emeritus, dr. phil. Kaare Rübner JørgensenOlaf Rübner-Petersen var bestyrer for Esbjerg Realskole, da han i 1907 blev udnævnt til den første danske skoledirektør på De vestindiske Øer. Denne stilling havde han indtil øernes salg i 1917. I de ti år arbejdede han forbedrede han skolevæsenet og arbejdede ihærdigt for, at alle eleverne fik et kendskab til dansk sprog og kultur. Samtidig støttede han som de eneste hvide på øerne de sortes leder Hamilton Jackson i dennes bestræbelser for at forbedre de sortes levevilkår. Skønt nationalsindet nåede han efterhånden frem til, at Danmark ikke havde råd til at beholde øerne og rådede derfor til, at de burde overdrages til USA - et synspunkt der ikke var populært blandt de danske embedsmænd på øerne eller i den borgerlige presse i Danmark.

Kaare Rübner Jørgensen er er tidl. lektor i historie på Københavns Universitet, Odense Universitet og Folkeuniversitetet. Har fortrinsvis forsket i kirkehistorie på reformationstiden. Dr. phil. i 2016 på en afhandling om Poul Helgesen. I 2004 udgav han en række af familien Rübner Petersens vestindiske breve.

14:15 ”Hun var Hvid”. Lucie Hørlyk, en dansk forfatter fra den senkoloniale tidForfatter & fortæller, cand. theol. et exam. art. Doris Ottesen

Dansk Vestindien satte i samtiden bemærkelsesværdige få litterære aftryk. En af dem der bearbejdede de koloniale erfaringer litterært var Lucie Hørlyk (1870-1912), der som nygift politiassistentfrue kom til St. Croix i 1892. Efter mandens død i 1903 rejste hun tilbage til Danmark med to uforsørgede børn. Hun havde skrevet under sit elleveårige ophold i Vestindien, men det var først da hun kom hjem, at hun for at tjene penge fik fuld fart i skriveriet, der resulterede i 6-7 bøger i alt. Et overset og glemt forfatterskab med mange litterære kvaliteter, der er en levende kilde til de livsstemninger og kulturelle konflikter, som beherskede den senkoloniale tid.

Doris Ottesen var 1975-1988 sognepræst i folkekirken; desuden underviser på Københavns Universitet, projektleder på Vartov og leder af Grundtvigbiblioteket samt højskolelærer. Derudover selvstændig fortæller og forfatter. Har udgivet bøger om Børn & Sorg, Gøren Tunstrøm. Kerstin Ekman og Bordesholm alteret i Slesvig Domkirke. Seneste udgivelser: Guds Barmhjertighed (2008) samt Hjemlængsel (2016)

14.45 Diakonisserne i Dansk VestindienCand. mag., undervisningskoordinator, KU, Sara Holm-Meier:

I perioden 1904-1917 arbejdede en række danske kvinder – heriblandt diakonisser – for at forbedre levestandarden for særligt de lokale børn på de dansk vestindiske øer. Med slaveriets ophør ophørte plantageejernes forpligtelse til at betale for lægebehandlinger og ev. Hospitalsophold, og lokalbefolkningens leve- og sundhedstilstand var ved århundredskiftet derfor i en miserabel tilstand. Diakonisserne tog til øerne for at varetage børnepleje og oprettede i den forbindelse en børnehave, som periodevist også kunne fungere som hjem for enkelte børn, hvis mødre ikke kunne tage vare på dem. Gennem diakonissernes uddannelse af unge piger i diakonissegerningen og børnepleje, skulle lokalbefolkningens sundheds- og levestandard højnes. Jeg vil i foredraget fokusere på diakonissernes oplevelser på øerne – og i særdeleshed på de udfordringer, der mødte og hvordan de gjorde en forskel for mage af de børn, de var i kontakt med.

Sara Holm-Meier er cand.mag. i historie og gennem de seneste fem år ansat på Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

15:15 Da står en ny tids bonde? Vestindiske utopierLektor, lic. theol. Carsten Bach-Nielsen, Aarhus Universitet

Ved århundredets begyndelse florerede planen om, at skabe hele Danmark om til en have. Georgismen og husmandsbevægelse så ansvaret for og tilhørsforholdet til jorden som det grundlæggende i en social utopi. Herfra skulle husmands- og havebrugsskoler og siden fagskoler vokse frem og skabe en bevidst, frigjort og myndiggjort befolkning. I det amerikanske Syden virkede Booker Washington med sine skoler, der kunne minde om danske højskoler. Denne sorte leder var populær i vide politiske og socialteoretiske kredse i Danmark. Præster og skolefolk i Danmark og Vestindien så gerne hans tanker overført til

det sorte samfund i Vestindien. Også amerikanske utopister som Edward Bellamy og hans visioner om et socialistisk fremtidssamfund vandt genklang i danske og vestindiske kredse, hvor den sorte forfatter Adolph Sixto ganske simpelt omskrev Bellamys klassiker Looking backward – og skænkede den til formanden for Den vestindiske Kommission.

Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, tidligere redaktør af Kirkehistoriske Samlinger. Har i artikelform skrevet om byggeriet af kirken på Kingshill, om den danske statsmission i Vestindien i 1700-tallet og om den vestindiske salmebogs historie. Har udgivet P. Helweg Larsens vestindiske breve. Han arbejder for tiden sammen med Doris

Ottesen på en bog om den koloniale og postkoloniale skønlitteratur i og om Dansk Vestindien.