Designhistoriografi

Designhistoriografi

Hvad er design og hvordan studerer vi det?

Designhistoriens tre paradigmer

• Designhistorie som kunsthistorie

• Den nye designhistorie

• Den nye designhistories 2. generation

Traditionel designhistorie

• Inspireret af kunsthistoriens praksis

• Optaget af designerens personlighed

• Kanonisering af eksemplariske objekter - eller ”værker”

• Designprocessen privilegeres som eneste form- og betydningsskabende handling

Nikolaus Pevsner

• Pioneers of Modern Design. From William Morris to Walter Gropius. Fra 1936

• 1902-1983

• Kunsthistoriker

• Indstifter af designhistorien - og dermed selv en pioneer

Pevsnersk´ designhistorie

• Kanonisering

• Kongerække

• Designprocessen

• God eller dårlig smag

• Modernisme

Mies van der Rohe: Barcelonastolen

Den nye designhistorie

• Inspireret af marxistiske, ideologikritiske og socialhistoriske strømninger i det akademiske miljø

• Designvirkeligheden i hverdagsomgivelserne• Designobjektet som historisk dokument og som

synligt resultat af i sig selv usynlige sociale processer

• Interesse for alle form- og betydningsgivende handlinger i objekternes produktions-, distributions- og forbrugscyklus

Designgenstanden som synligt udtryk for i sig selv usynlige processer

• Ofte anonyme• Funktionelle• Vidner om strukturelle

forandringer• Ofte samtidige,

grafiske gengivelser

Den nye designhistories 2. generation

• Inspiration fra antropologien og etnologien

• Interesse for ”ting”

• Skildring af tingenes sociale hverdagsliv - ofte i mikroperspektiv

• Design som aspekt af den materielle kultur - som materialiseret kultur

Omgang med tingene...

• Et studium af ”tingene i samfundets sociale og kulturelle relationer”

• Opgør med begrebet om ”godt design”

• Design som udtryk for forskelligartede livsformer

Forbrugspraksisser

• Betragtes som kultur- og identitetsindstiftende tilegnelsesprocesser

• Forbrugerens livsverden er af primær interesse

• Empatisk indlevelse i andre segmenters praksisser

• Bias mod tidligere oversete grupper

• Emotionelle• Affektionsværdi• Anonyme • Udgangspunkt i

handlinger

Udviklingslinje

• Forfatter - værk – reception (og brugere)

Designbegrebets ekspansion

• En ideologisk ladet betegnelse for særligt fremragende, æstetisk betonede, genstande med en reel eller symbolsk brugsdimension

• En ikke-normativ betegnelse for formgivede objekter med en fysisk eller visuel fremtræden

• En betegnelse for en hvilken som helst menneskelig bestræbelse; med eller uden et formmoment tilknyttet

”Design is the conception and planning of the artificial, that broad domain of human made products which includes:

material objects, visual and verbal communications, organized activities and services, and complex systems and

environments for living, working, playing and learning.”

Citat: Victor Margolin: ”Design History or Design Studies: Subject Matter and Methods” in ”Design Issues” Vol. 11

Et fjerde designparadigme?

• Immaterielle designområder

• Interaktionsdesign/strategisk design/servicedesign

• Dvs man designer ikke længere tog, men derimod ”rejseoplevelser”

• (men der har altid været et nært slægtskab mellem teknologi og design)

Forskningstraditioner

• Forskning i design (løsningsorienteret)

• Forskning om design (forståelsesorienteret: design som objekt)

• Forskning gennem design (processer) (forståelsesorienteret)

• DBR (1. F + 2. L)