Designdidaktik – håndtering af nye vilkår for læring og undervisning Jens Jørgen Hansen, Ph.d., Chefkonsulent University College Syddanmark [email protected]
Feb 22, 2016
Designdidaktik
– håndtering af nye vilkår for læring og undervisning
Jens Jørgen Hansen, Ph.d., Chefkonsulent
University College [email protected]
Dagsorden
Skole 1.0 – skole 2.0Designdidaktik LæremiddelfaglighedFormidling af pædagogisk it
1981
2011
University College Syddanmark, lørdag 22. april 2023
Skolen 1.0 > skolen 2.0
Skolen 1.0 Skolen 2.0
Mål Traditionsbevaring ogkulturel indkulturering
Differentierede faglige læringsmål og arenaer for usædvanlige læreprocesser
Kilde til viden Læreren og lærebogen – lukket og kontrolleretInformationsverden
Læreren, lærebogen, nettets informationshav, eksperter, digitale læremidler, byens og naturens rum – åben Informationsverden – nye
kilder til aktuel viden
Læringsrum Rummet, tiden ogindholdets enhed – læring adskilt samfundet
Undervisningsrum, virtuelle rum, projektrum, nomadiske rum – læring er global
Læremidler Enkeltmedier: lærebog, noteshæfte, tavle
Mediemiljøer: Nettet, lærebogen, computer, interaktive tavler, hverdagsteknologier, digitalelæremidler, læringsplatforme – flermedialeundervisningsformer
It-hjuletPC
Programmer til information, produktion og præsentation
NetNettet (1.0) informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation
LæringsmiljøWiki, You Tube mv. + videnplatforme til videndeling, samarbejde, kollaboration og virtuelle læringsrum
It’s transformative potentiale:
Nye læringsrumNye pædagogikkerNye læringsteknologier
Nye læringsrumSamme tid (synkron)
Forskellig tid (asynkron)
Samme rum
Traditionelt uv-rum
KlasserummetTavler, præsentationsprg.
Virtuelt undervisningsrum
Læringsplatforme, digitale arbejdsrum, wiki
Forskellige rum
Virtuelt dialogrum
Chat, samskrivnings-program (google.docs)
Personligt læringsrum
Wiki, blogs, web 2.0
Virtuelle læringsrum
- Kommunikere- Hente og aflevere opgaver- Finde faglige ressourcer- Få vejledning og feedback- Portfolio for opgaver- Rum for samarbejde- Vejledninger til øvelser og
opgaver
Nomadiske læringsrum
Skolen i lommen
Situeret læring - ekskursioner, museumsbesøg, projektforløb
Medierige læringsrumNetressourcer i
klasseundervisningen
Lyd- og videosekvenser til at eksemplificere problemstillinger
Dele og genbruge undervisningsressourcer
Nye former for præsentation af og interaktion omkring digitale produkter
Ny teknologi – ny pædagogik
Traditionel skrivepædagogikpen og papir – individuel læreproces
Procesorienteret skrivepædagogikcomputerens skriveprogram kooperativ læreproces - arbejdsdeling
Kollaborativ skrivepædagogikweb 2.0-skriveprogram (google.docs)kollaborativ læreproces (gensidig
afhængighed) verden som modtager (wiki)
The medium is the message
Nye medier og teknologier påvirker vores måde at tænke, interagere, kommunikere – og undervise og lære på
Nye læremidler – nye måder at repræsentere viden på, facilitere læring og interaktion i undervisningen
Nye læringsmiljøer og kontekster for læring og undervisning – transformativ effekt
Hvordan håndterer vi didaktisk denne udfordring?- Beskrive – sprog om undervisning i fag (kognitiv forståelse)- Vejlede – anvisninger til praksis (valg- og handlemuligheder)- Innovation – åbne for nye læringsformer og veje
Dannelsesdidaktik og designdidaktikDannelsesdidaktikDannelsens indhold, dens struktur og begrundelse for
værdifuld viden: undervisningens hvad og hvorfor Frede V. Nielsen: etnodidaktik (elev), udfordringens
didaktik (samfund), eksistensdidaktik (menneske), basisfagsdidaktik (fag)
Designdidaktik Hvordan omsætte undervisningens hvad og hvorfor til
et hvordan Har blik for de forskellige elementer, der kan indgå i
lærerens planlægning og udformning af undervisning – didaktisk design
Hansen 2010, 135
Didaktiske modellers funktionerAfspejle teori og et fagsprog om
undervisningVirtuelt at eksperimentere med en
undervisningsvirkelighedBeslutte og begrunde den didaktiske
handlenPlanlægge og foregribe den didaktiske
handlenStyre den didaktiske handlenSkabe grundlag for at analysere og
evaluere den didaktiske handlenKommunikere om den didaktiske handlen
Designdidaktik
Mål Hvad skal eleven lære?
IndholdVidensdesign:Hvordan skal viden organiseres og repræsenteres?
Læringsdesign:Hvordan skal eleven lære? (aktiviteter, opgaver, øvelser - særlig elevrolle)
Undervisningsdesign: Hvordan skal læreren undervise? (tidsstruktur, social organisering, aktivetsformer, evalueringsformer – særlig lærerrolle)
Lærer Elev
Rammefaktorer
Mål – didaktisk intention – hvad skal eleven lære; legitimeres – eksplicit eller implicit – i forhold til læreplaner - fagkultur
Vidensdesign - organiserer og repræsenterer et bestemt indhold i en bestemt form – mediemæssigt, sprogligt og grafisk - videnkultur
Læringsdesign - sætter en scene for eleven interaktion med indholdet. Læringsdesignet er en læringsdramaturgi, der beskriver en bestemt elevrolle og iscenesætter et mere eller mindre struktureret læringsforløb med læringsaktiviteter, øvelser og opgaver - læringskultur
Undervisningsdesign, som er undervisningens dramaturgi, der tildeler læreren en bestemt rolle og samtidig støtter læreren i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning - undervisningskultur
Rammefaktorer: sætter en ramme for undervisningens fysiske og virtuelle rum, adgang til bestemte teknologier (computere, mobiltelefon, interaktive tavler) og repræsenterer elevernes læringsforudsætninger – klasserumskultur/skolekultur/læremiddelkultur
Didaktisk intentionVidensform Beskrivelse Tegn på faglighed
Kvalifikationer
FaktavidenAfgrænsede færdigheder
Kende, beskrive, identificere, redegøre for, skelne, afkode
Kompetencer
Brug af viden og færdigheder i situationer Håndtering af metoder
Sammenligne, analysere, forklare, undersøge, eksperimentere, opstille hypoteser, formidle, planlægge, gennemføre og evaluere
Kreativitet Kritisk brug af metoderUdvikling af nye ideer og produkterKritisk vurdering af resultaterReflekteret forståelse af læreprocessen og eleven selv som lærende person
Vurdere, forholde sig til, perspektivere, løse
Intention: Metodebogen i danskDenne iBog handler om metoder i faget dansk i
gymnasiet. Ønsket er at give eleverne et overblik over faget og en skærpet bevidsthed om det analytiske arbejde de udfører, sådan som dette arbejde nu må være på gymnasieniveau.
Midlet er en elementær indføring i begreber der karakteriserer praksis inden for humaniora, og en systematisk oversigt over centrale tilgange inden for de forskellige sider af danskfaget, litteratur, sprog og medier.
De principielle pointer anskueliggøres løbende ved eksempler og citater, og der er arbejdsopgaver tilknyttet alle hovedafsnit.
Vidensdesignfagenes stof, fagenes viden og begreber, fagenes metoder samt tværgående emner og problemstillinger
- Hvordan organiseres viden?- Hvordan repræsenteres
viden?
Lærebog I-bog Pædagogisk læringsspil
Viden struktureret i en fast og progressiv struktur
Kobler viden, opgaver og øvelser
Bestå af system af materialer: grundbog, opgavebog, evaluering (lærervejledning)
Didaktiseret fagligt indhold
modulær og åben struktur, som lærer og elever kan vælge fra.
Tilknyttet øvelsesmoduler og værktøjer til søgning, samarbejde, produktion og kommunikation. Traditionel elevrolle - finde mønstre i den viden, som på forhånd er udpeget.
Sammenhængende læringsunivers med forskellige pædagogisk opbyggede situationer, som eleven skal gennemspille, simulere eller eksperimentere med.
Narrativ og styret struktur
Iscenesætter eleven i en særlig rolle, som fx detektiv, journalist og opdagelsesrejsende.
Didaktiske læremiddelgenrer
Læringsdesign - piximodelBehavioristisk design Konstruktivistisk
designSocialkonstruktivistisk design
Viden Viden som en pakke – objektivt og fritstående
Viden som individuel konstruktion af mentale modeller
Viden som social konstruktion Gennem deltagelse og tingsliggørelse i praksisfællesskaber
Formidling Systematisk præsentation af sekvenserende læringsenheder
Autentiske opgaver og formidling af faglige begreber og metoder
Design af læringsaktiviteter, der involverer engagement, fantasi og tilhørsforhold
Læring Ændring af adfærd Ændring af mentale modeller som en individuel proces
Ændring af mentale modeller og udvikling af repertoirer gennem social praksis
Motivation Test og regelmæssig feedbak
Spænding mellem kognitive ”knager” og ”konflikter”
Læringsmiljøer, der stimulerer til deltagelse og anerkender at eleven kan bidrage til læringsfællesskabet
Lærings-rum
Træningsarena Fagligt univers og eksperimenterende arena
Socialt fællesskab som læringsarena
Behavioristisk læreprocesidentifikation af læringsmålsekvensering af læringsindholdet i små
læringsenheder, som er tilpasset elevens aktuelle læringsniveau
sekvensering af de handlinger, som eleven skal arbejde med indholdet gennem
udformning af feedback-processer på elevens aktiviteter
Konstruktivistisk læringsdesign - opgavetyperForberedelsesfase Formidlingsfase Efterbehandlingsfase
Kognitiv dimension
Aktivere førviden og erfaringer med emnet
Integrere ny information i en kognitiv struktur
Forankre det lærteMuliggøre transfer
Motivationsdimension
Aktivere subjektiv relevans
Motiverende opgaver og øvelser
Aktiv omgang med det lærte
Strategisk dimension
Opstille lærings-mål for forløbet
Understøtte planlægning, kontrol og styring af læreprocessen
Vurdering af lærings-udbyttet og lære-processen
Opgavetyper identifikations- ogkendskabsspørgsmål (hvad kender du til, giv eksempler på og hvad kunne du tænke dig at vide).
analysespørgsmål, der under-støtter nærlæsning (find,identificer eller sammenlign informationer)tolkningsspørgsmål (kombiner informationer og fortolk deres betydning)vurderingsspørgsmål (vurder og perspektiver betydning af informationer).
anvendelsesspørgsmål (hvad kan man bruge det lærte til)
evalueringsspørgsmål (det har jeg lært, det var svært, det var spændende osv.)
AnalyseopgaverTolkningsopgaverVurderingsopgaver
Fokus på formidling – ikke forberedelse eller anvendelse
Socialkonstruktivistisk læringsdesignLæring finder sted gennem deltagelse i
social praksis Læring som samspilsprocesserVidenstilegnelse sker inden for rammerne
af et praksisfællesskab (Etienne Wenger)Eleven skaber identitet indenfor rammer af
dette læringsfællesskab
PraksisfællesskabDeltagerne har et fælles forehavendeFælles repertoirer at trække påLæring stimuleres ved at der udvikles et
gensidigt engagement i praksisfællesskabetPraksisfællesskaber findes alle steder
Hverdagsliv, arbejdsliv, virtuelle konference, skolegården, klasserummet – både offentlig og skjult
Læring sker gennem to processer:Deltagelse: social aktivitetTingsliggørelse: give erfaringer, oplevelser konkret
form: essay, film, fuglehus
Socialkonstruktivistiske designprincipperEngagement
Opstår gennem elevens deltagelse i fælles aktiviteterGiver mulighed for at udvikle fælles praksisOg for tingsliggørelse
FantasiElevens mulighed for at foretage identitetsafprøvninger:
hvem er jeg, hvem er jeg ikke og hvad kunne jeg blive?Rum for kreativ undersøgelse og eksperimenter med
identitetsdannelse Ofte særlige roller: iværksætter, opdagelsesrejsende,
detektiv, kunstner, forsker
TilhørsforholdEleven kan forbinde sig med andre fællesskaber, normer,
universer og kulturer – fx koble skolens læringsarena med erfaringer fra personlige læringsarena
Pædagogiske læringsspil Velkommen på forsiden -
Netbaseret dilemmaspil: Skab den bedste forside
o simulere arbejdsfunktioner: journalist, fotograf eller redaktør
o samarbejde i opgaveløsning odebattere presseetik og
journalistiske virkemidler
UndervisningsdesignHjælper her læreren til at foretage didaktiske valg,
udforme undervisnings- og årsplaner og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.
Et undervisningsdesign er en blanding af opskrifter, faglige artikler, tommelfingerregler og didaktiske principper, der kan hjælpe læreren til at facilitere læreprocesser og strukturere, iscenesætte og styre undervisning, vejledning og evaluering.
Planlægningsfunktion Styringsfunktion Differentieringsfunktion Evalueringsfunktion
Styringsformer Undervisningsformer: formidling, emne- og
værkstedsarbejde eller projektarbejde?
Lærerrollen: hvilke lærerroller arbejder læremidlet med: den faglige formidler, instruktøren, vejlederen, stilladsskaberen, evaluatoren?
Organisationsformer: hvordan organiseres undervisningen: klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde? Ligger der bestemte principper bag organisationen, fx det kooperative princip eller det kollaborative princip?
Undervisningsrum: hvilke undervisningsrum foregår undervisningen i?
Fire undervisningsrum
Studierummet Projektrummet
ØvelsesrummetFormidlingsrummet
Elevstyret
Formidling
Lærerstyret
Eksperi-menter
DifferentieringsfunktionDifferentiering af mål: klassens mål –
individuelle læringsmålOpgaver: sværhedsgraderTekstvalg: forskellig længde og kompleksitetUndervisningsformer: klasseundervisning,
gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde
Arbejdsformer: skriftligt, mundtligt, dramatisk, multimedieproduktion
Produkttyper: skriftlig opgave, mundtligt oplæg, multimedieprodukt, billeder, artefakter osv.
Anvendelsesorienteret undervisning og pædagogisk it
– et udviklingsprojekt under Region Syddanmarks uddannelsespulje
University College Syddanmark, lørdag 22. april 2023
Pi-model (’pi’ – refererer både til ’pædagogisk it’ og til processen ’projektide-eksperiment-værktøj-værktøjskasse-
innovation)
Projektidé
Eksperiment
Innovation (ny praksis)
Værktøjskasse
Eksperiment
Værktøj
Værktøj
Værktøjskasse
Værktøjer Forløbet – hvordan gennemføre et undervisningsforløb – læringsforløb?
Ex: GarageBand som analyseværktøj og kreativ legeplads i et kreativt musikfagVærktøjet er et forløb, hvis mål er at give eleverne en oplevelse af at arbejde konkret med lydoptagelser ved at klippe i dem, sætte dem sammen og manipulere med dem. I sidste ende skal de anvende deres opnåede viden til at sætte lydoptagelser/egenkompositioner til deres egen medieproduktion. Målet er, at eleverne via dette arbejde opnår en større bevidsthed om lyd (herunder de musikalske parametre) og lydenes konnotative betydning. GarageBand står naturligvis ikke alene i forhold til dette formål, men er med til at give eleverne fornemmelsen af helt konkret at ”røre ved lyden”.
Miljøet – hvordan etablere et læringsmiljø?Ex: Avatars og lydfiler – facilitering af mundtlighed i fremmedsprogsundervisningenMålet med at arbejde med lydfiler og avatars i voki.com er at facilitere den mundtlige sprogfærdighed, subsidiært at arbejde differentieret med samme. Ud over en styrkelse af den rent kommunikative kompetence er det målet, at eleverne arbejder mere målrettet med udtale, intonation osv.Voki er elevens værktøj
Konceptet – hvordan integrere som del af et forløb?Ex: Film din kemirapport - afrapportering i naturvidenskab via vodcast Formål: Anvende et alternativt redskab til afrapportering af naturvidenskabelige øvelser. Formålet er at motiverer forskellige elevtyper ved anvendelse af forskellige læringsstile såsom visuelle, auditive med videre. Ved moderne teknologi (pod og vodcast) opnås endvidere en større mulighed for fastholdelse af øvelsens fremgangsmåde da øvelsen kan genses.
Tak for nu
Jens Jørgen Hansen: Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag 2010
Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen: At vurdere læremidler i dansk, Dansklærerforeningen 2009
Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansen: Innovativ læremiddelkultur + Vi gider ikke mere papir - Web 2.0 skrivepædagogik. I: Karsten Gynther (red.): Didaktik 2.0, Akademisk forlag 2010