-
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ 123456789 , . - _
abcdefghijklmnopqrstuvwxyz
DER SKAL ARBEJDES
Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal
arbejdes. Filen er stillet til rdighed for elever med
lsevanskeligheder. Filen m ikke videre distribueres
www.syntetisktale.dk
-
GLOBUSFaglig redaktion:Troels Gollander
Der skalarbejdes
Niels Kjeldsen og Ove Pedersen
-
Globus
Globus bestr af 6 grundbger:
Vulkaner og jordsklv
Verden er skv
Skabt af is, vind og vand
Vejr og uvejr
Du store verden
Der skal arbejdes
Til hver grundbog udgives en lrervejledning med baggrundsstof og
ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lrervejledningen
indeholder desuden en rkke aktivitetsark til fri kopiering,
enlitteraturliste samt nyttige adresser.
Globus har sin egen hjemmeside p:www.globus.gyldendal.dkHer kan
man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.
Geo-aktivitet
Globus-bgerne indeholder en rkke op ga ver og forslag til
aktiviteter. De
kaldes Geo-aktiviteter. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er
der hjlp at hente p aktivitets-arkene i lrervejledningen.
-
3Set med geografiske brillerDet er ikke tilfldigt, hvordan vi
gennem tiden har indrettet os p Jordens overflade. Det er fx
ndvendigt at overveje, hvorfra rstofferne skal komme, nr en
virksomhed skal placeres.
Fra plovfure til computerFor 100 r siden fandtes der nsten ingen
fabrikker i Danmark. Det hjteknologiske industrisamfund, som
kende-tegner Danmark i dag, er udviklet gennem de sidste 100 r. Et
samfund, som i den grad har brug for ressourcer og rstoffer.
At arbejde i naturen de primre erhvervEngang arbejdede alle
danskere meget tttere p naturen. De var bnder, skovarbejdere eller
fiskere. Sdan er det ikke lngere. Men er Danmark stadig et
landbrugsland?
Masseproduktion de sekundre erhvervHndvrk og industri er
sekundre erhverv, som forarbej-der rvarer for de primre erhverv.
Men hvad er egentlig forskellen p hndvrk og industri og hvorfor
ligger de placeret, som de gr?
Service de tertire erhvervI den rige del af verden lever de
fleste mennesker af at yde service for hinanden. En mindre del
arbejder med at frem-skaffe eller forarbejde rvarer. Kan vi
virkelig leve af at betjene hinanden?
En bredygtig fremtidVi bruger ls af de rstoffer og ressourcer,
som findes p Jor-den. Kan vi blive ved med det? Hvordan kan vi
sikre, at kom-mende generationer har de ressourcer og rstoffer, som
er ndvendige?
Indhold
9
3530
6
20
40
-
4Her er et satellitbillede af Dan-mark taget den 7. maj 2001. I
havet omkring Danmark ser du nogle grnne omrder. Det er plankton i
vandet. Fotoet giver et godt overblik over hele lan-det. Gik vi
tttere p, ville over-fladen ikke se s pn og uberrt ud: Vi mennesker
har taget natu-ren i brug. Strre og mindre byer ligger som pletter
p overfladen. Skorstene og elmaster rager op.
Det bne landskab er opdyrket, plantet til med skov og
gennem-skret af veje og jernbaner.G p opdagelse og svar p
sprgsmlene herunder. Mske skal du bruge et atlas for at svare p dem
alle. Find erne Bornholm,
Langeland, Djursland, Fyn, Sjlland, Lolland, Falster,
Vendsyssel, Mn, Anholt, Ls.
Placr byerne lborg, Odense, Kbenhavn, rhus, Skagen, Rnne,
Ringkbing og Fredericia.
Hvilke nabolande kan du se? Hvilke farvande kan du finde? Find
det sted, hvor du selv bor. Hvordan var vejret i
Danmark den 7. maj 2001?
-
6I Danmark bor der omkring 5,3 millioner mennesker. Vi bor tt,
og nsten hele landet er udnyttet til et eller andet forml. Nok har
vi fredede omrder, men i Dan-mark er der faktisk ikke lngere vild
natur tilbage.
Men har du nogensinde tnkt p, at det ikke kan vre helt
tilfldigt, hvordan vi har taget natu-ren i brug? Hvorfor ligger der
mange herregrde p Fyn og Sjlland? Hvorfor er der skovplantager i
Nordvestjylland? Hvorfor bor der mange mennesker i Kbenhavn? De
strste virksomheder i Danmark er heller ikke placeret
tilfldigt.
Man kan nsten f det indtryk, at det hele er planlagt. Dr skal
ligge en skov, og dr skal ligge en by. Sdan er det selvflgelig ikke
helt, men det er muligt at finde nogle mnstre. Vi har fundet ud af
at indrette os i naturen p den mde, der er bedst for os.
Ivrkstteren
Forestil dig, at du har gjort en rigtig god opfindelse. Du har
simpelthen opfundet noget, som kan gre hverdagen lettere for mange.
Nu glder det om at f produktet udviklet og sat en produktion i
gang. Det hele tegner lyst, men det er mske alligevel ikke s
ligetil. Der er en rkke sprgsml, du frst skal have afklaret:
Hvordan fr du skaffet penge til at stte pro-duktionen i gang?
Hvilke materialer skal du bruge?
Hvem skal arbejde ved maskinerne og udvikle nye ider? Hvem skal
kbe dit produkt? Hvordan fr du produktet ud til kunderne?
Mange danskere har gennem tiden vret igen-nem de samme
overvejelser. De har vret ndt til at tnke p, hvor rstof og
arbejdskraft skulle komme fra. Hvor de skulle skaffe energi til
maskinerne? Hvad med transportmuligheder vk fra virksomhe-den og ud
til markederne? Kan man ogs f gang i en eksport til udenlandske
markeder? Hvad med mil-jforholdene omkring virksomheden? Sidst men
ikke mindst: Det krver kapital - alts penge - at f pro-duktionen i
gang. Og s skal nogen tro p din id og vre parate til at investere i
den.
Aalborg Portland
Mange af de frste store virksomheder, der blev etableret i
Danmark, l tt p vand. Nogle af dem ligger der endnu, selv om mange
for lngst er for-svundet. Adgangen til vand var vigtig af flere
grun-de: Det gav gode transportmuligheder, og vand-kraften sikrede
den ndvendige energi til produk-tionen.
Nr du nrmer dig lborg fra nord, vil du helt sikkert f je p nogle
store anlg p den anden side af Limfjorden. Der ligger mske skibe
ved kajen, og skorstenene ryger. Du krer ned i Limfjordstunne-len,
og nr du dukker op igen, kan du p venstre side se store, hvide
udgravninger.
Du har passeret Aalborg Portland. Danmarks eneste
cementproducent med eksport til 70 lande og en af de frende
cementproducenter p verdens-markedet.
Menneske og natur
Aalborg Portland er et eksempel p samspillet mel-lem menneske og
natur. Virksomheden er ikke tilfl-
Set med geografiske briller
Det er ikke altid, at de gode ideer er lette at stte i
produktion!
-
7digt placeret, blot fordi man stod og manglede byg-gemateriale.
Den ligger lige njagtig i lborg, fordi der altid har vret adgang
til rstoffet kridt, som er en forudstning for cementproduktion.
Der er ogs lettilgngelig kridt andre steder i Danmark. Men lborg
er srlig velegnet, fordi byen ligger ved Limfjorden. Dermed har man
adgang til en transportvej, der kan sikre forbindelsen til andre
lande. Endelig har byen haft en strrelse, der fra starten kunne
sikre den ndvendige arbejdskraft. Aalborg Portland er blot t
eksempel p, at vi indret-ter os i landskabet ud fra bestemte
kriterier.
Aalborg Portlands historie
For omkring 150 r siden var der mange cementfa-brikker i
Danmark. I dag er der kun Aalborg Portland tilbage som dansk
cementfabrik.
Fabrikken blev grundlagt i 1886 af kbmanden Hans Holm og
ingeniren Frederik Lsse Smidth. De fik skaffet den ndvendige
aktiekapital og kbte 4 tnder land, 4 km nordst for lborg. Herfra
kunne der nemt skaffes det ndvendige kridt og ler, og Limfjorden
sikrede god mulighed for skibstrans-port til bde det danske og det
udenlandske marked. De to grundlggere tog ikke fejl, og i dag er
fabrik-ken en meget vigtig cementleverandr til bde ind- og
udland.
Aalborg Portland er en hjteknologisk og moder-ne virksomhed. Det
er naturligvis belastende for miljet med store produktionsanlg, og
virksom-heden er derfor underlagt store miljkrav.
Fra 1950erne begyndte Aalborg Portland for alvor at investere i
filtreringsanlg til de udledte rggasser. I dag har virksomheden en
njagtig for-muleret miljpolitik. Det betyder bl.a., at der
kon-stant mles p indholdet i rggasserne, at disse mlinger
indrapporteres til myndighederne, og at skorstenene har
elektrofiltre i et forsg p at ned-bringe forureningen.
Aalborg Portlands beliggenhed ved Limfjorden giver gode
muligheder for transport af varer med skib.
En cementproduktion krver store anlg og meget plads. I
baggrunden ses kridtaflejringer.
I 1893 l Aalborg Portland helt tt p kridtaflejrin-gerne. De
mange skorstene var bl.a. ndvendige i for-bindelse med
brndingen.
-
8De geografiske briller
Aalborg Portland er blot t eksempel p placeringen af en
virksomhed. Man kunne have taget andre, der pla-cerer sig tt p et
rstof ogs i udlandet.
I dag er det sjldent rstoffet, der betyder mest, nr en ny
virksomhed anlgges. Vi har alligevel s f rstoffer, at de fleste m
importeres. Nu er det oftere forhold omkring arbejdskraft, milj,
skatteforhold m.v., der har betydning. Sdan ndres betingelserne for
at placere og opbygge en virksomhed. Det glder
industrivirksomheder, men det glder ogs, nr der skal opbygges nye
storlandbrug og servicevirksomhe-der som fx banker.
I denne bog vil vi isr beskftige os med emner-ne rstoffer,
arbejde og produktion. Du fr forklarin-ger p noget af det, du ser,
nr du bevger dig rundt i Danmark og i resten af verden. Man kunne
ogs sige, at du fr et par geografiske briller, der viser bestem-te
sider af menneskets samspil med naturen.
Cementproduktion
Der skal bruges kridt og sand for at fremstille cement. Kridtet
udgraves i skrnterne tt p cementfabrikken, og sandet hentes fra
hav-bunden ved Hals Barre, Limfjordens udmun-ding i Kattegat (se
kortet side 7).
Kridtet oplses i vand. Sandet males frst og blandes dernst med
vand. De to rstoffer sammenblandes og tilsttes forskellige andre
stoffer, fx papirmasse eller flyveaske. Den fly-dende masse pumpes
ind i store ovnanlg, brndes og strkner til cementklinker. Nr
klinkerne er knust og malet til cementpulver, lagres produktet i
siloer og er klar til salg. Noget slges i hele siloer og andet i
skke. Transporten foregr med skib eller lastbil.
Geo-aktivitet
Hvor bor vi henne?Brug aktivitetsark 1
Cementforsg.Brug aktivitetsark 2
Danmarks amter.Brug aktivitetsark 3
Fingerplanen stammer fra 1947. Hnden pas-ser ganske godt. Man
ser, hvordan fingrene er forbundne med et system af ringveje.
Fingerplanen
Det er ikke tilfldigt, hvor byer er placeret i landskabet. Der
ligger altid en forklaring bag. I mange tilflde hnger det sammen
med, hvor der er placeret vandveje, jernbaner eller strre vejkryds.
Nr byerne med tiden vokser sig strre og strre, kan udbygningen
derimod godt f et tilfldigt forlb. Dette kan dog vre uheldigt i det
lange lb. Fx er det ikke smart, hvis industri-en bliver placeret i
natursknne omrder.
Da Kbenhavn i sin tid voksede sig ud over voldene, skete det
uden nogen srlig plan. I 1947 forsgte man at f vedtaget den skaldte
Fingerplan. Det var tanken, at den bymssige bebyggelse isr skulle
udvikle sig langs med de strste indfaldsveje (fingrene). I
mellemrummene nskede man derimod at sikre kbenhavnerne adgang til
lys og luft.
Fingerplanen blev aldrig vedtaget, men Kbenhavns udbygning har
alligevel udviklet sig efter et mnster, der kan ligne en hnd.
-
9Fra plovfure til computer
En tur igennem Danmark vil vise, at langt den str-ste del af
landet er anvendt til landbrug. Sdan har det vret, lige siden
stenaldermanden fandt ud af at dyrke jorden. Men er Danmark stadig
et landbrugs-land?
I gamle dage
For ca. 300 r siden levede langt de fleste menne-sker i Danmark
som bnder. Den enkelte bonde var ikke selvstndig, men arbejdede for
en godsejer.
I slutningen af 1700-tallet vedtog regeringen love, som gav
bnderne mulighed for at blive selv-stndige. Dette satte for alvor
gang i produktionen p landet. Jorden blev bedre udnyttet. Der blev
pro-duceret mere, og bnderne fik p alle mder bedre forhold.
I slutningen af 1800-tallet sluttede bndernesig sammen i
andelsforeninger og oprettede meje-rier, slagterier og
brugsforeninger. Udviklingen i landbruget var for alvor i gang.
Nringsfrihed
Samtidig skete der ogs noget i byerne. I landsbyerne fandtes der
ikke ret mange hndvrkere typisk en pottemager og en smed. Andre
hndvrk som tmrer, jernstber og bdker fandtes kun i de strre byer,
hvor ogs kbmndene holdt til. Den tids byer kaldes da ogs for
kbstder.
I 1857 kom loven om nringsfrihed, hvilket betd, at alle nu kunne
nedstte sig som hndvrker, uddan-net eller ej. Det er mske en af de
vigtigste lovn-dringer, der nogensinde er lavet her i landet.
Dermed kunne en egentlig industri vokse op.
Hattemagere p arbejde i 1912.
Gamle kraftkilder. Vandmllen i forgrunden og vind-mllen i
baggrunden.
-
10
Dampmaskinen gjorde en forskel
For at opbygge en industri har man brug for en kraft-kilde, som
kan erstatte den menneskelige arbejds-kraft. Indtil starten af
1800-tallet havde man anvendt
de kraftkilder, som var tilgngelige, ssom vindml-ler og
vandmller.
Nu holdt dampmaskinen sit indtog. Dampmaski-nen var opfundet i
England og blev ikke bare anvendt i damplokomotiver, men ogs som
kraftkilde i indu-strien. Indfrelsen af dampmaskinen satte for
alvor gang i udviklingen, og flere og flere industrier vok-sede op.
Dampmaskinerne blev anvendt i ca. 100 r i dansk industri, hvorefter
de blev udskiftet med de langt mere effektive diesel- og
elektromotorer.
Industrielle vkstperioder
I 1847 blev den frste jernbanelinje mellem Roskilde og Kbenhavn
bnet, og allerede i 1870 var der anlagt ca. 600 km jernbanespor i
Danmark. Den kraftige udbyg-ning af transportnettet betd, at
samspillet mellem landbrug og industri blev langt bedre. Landbruget
leve-rede rvarer til industrien, mens industrien leverede
red-skaber og maskiner til landbruget.
Den gede brug af maskiner i landbruget gjorde mange
landarbejdere overfldige. Mange arbejdsl-se rejste til byerne, hvor
der var arbejde nok at finde i de nye industrier. Men en hel del
sgte arbejde uden for landets grnser. Isr rejste mange til Amerika
og sgte lykken der. Det var i denne periode i 1890erne, at Danmark
oplevede den frste industrielle vkstpe-riode.
Da dampmaskinerne var dyre og krvede store investeringer, havde
kun store virksomheder rd til at anskaffe dem. Til gengld betd
diesel- og elektromo-torerne en opblomstring af sm virksomheder, da
disse kraftkilder var mindre og langt billigere.
I starten af 1900-tallet oplevede Danmark en stor tilvkst i
befolkningen, hvilket betd rigelig arbejdskraft til fabrikkerne.
Danmark fik sledes sin anden industrielle vkstperiode i slutningen
af 1930erne, hvor der blev oprettet 75.000 nye arbejdspladser i
industrien.
Den tredje industrielle vkstperiode oplevede Danmark i 1960erne.
Over hele verden var der stor eftersprgsel p nsten alle varer, og
salget til udlan-det voksede strkt. Der var fart p i industrien, og
da der ikke blev fdt s mange brn i 30erne og i begyn-delsen af
40erne, betd det i 60erne mangel p arbejdskraft. I denne periode
kom de frste indvandre-re eller fremmedarbejdere som man kaldte dem
den-
Hjejlen er et dampskib bygget p B&W i 1861. I dag sejler det
med turister p Silkeborgserne.
Den frste bro over Lilleblt blev indviet den 14. maj 1935 og var
et af de store anlgsarbejder, som var med til at udbygge vejnettet
i 30erne. P billedet kan man se, at indvielsen fejres med masser af
dannebrogsflag. Bemrk ogs filmholdet p toppen af den ene bil.
-
11
gang til Danmark. De kom fra bl.a. Tyrkiet og Paki-stan og fik
ofte det arbejde, som danskerne ikke ville have.
I industrien bruger man store mngder energi i form af olie og
elektricitet. Prisen p disse energikilder var forholdsvis lav, men
i 1973 gennemfrte de olie-producerende lande en firedobling af
priserne (se ogs side 18). Det betd en nedgang i
industriproduktionen i det meste af verden.
Danmark p vej ud i Europa
ret 1973 var ogs bemrkelsesvrdigt p et andet omrde. Ved en
folkeafstemning ret fr bestemte den danske befolkning, at Danmark
skul-le ind i De europiske fllesskaber, eller EF, som det blev
forkortet til. EF var forlberen for det, der i dag hedder EU.
Ved indtrdelsen i EU blev der givet tilskud til landbruget, som
derved kom til at tjene flere penge. Industrierne fik ogs meget
lettere ved at handle med de andre lande i Europa. I EU taler man
om Det indre marked. Det betyder, at alle medlemslande frit kan
handle over grnserne, da toldregler, skatter og afgifter efterhnden
skal vre ens i alle medlems-lande.
I dag er Danmark et velfungerende industriland, med f store,
internationale industrier (Carlsberg,
Aalborg Portland, Danfoss, LEGO, Novo Nordisk m.fl.) og mange
mindre, hjteknologiske virksomheder.
Hndvrk eller industri?
I begyndelsen af dette kapitel bruges ordene hnd-vrk og
industri. Men hvad er i grunden forskel-len? Hvornr er noget
hndvrk, og hvornr er noget industri?
Den gamle Lillebltsbro ses i forgrunden og motor-vejsbroen fra
1970 i baggrunden. Motorvejsbroen blev bygget i den tredje
industrielle vkstperiode.
fem ansatte eller derunder flere end fem ansatte tit ejet af en
enkelt person flere ejere fremstiller varer i et begrnset antal
store serier af varer f maskiner mange maskiner den samme person
laver hele arbejdet den enkelte laver kun en del af varen
(samlebndsproduktion) varens kber er kendt varens kber er
ukendt
Hndvrk er kendetegnet ved: Industri er kendetegnet ved:
-
12
Man skal ofte bruge en hndvrker, hvis et eller andet er get i
stykker. En elektriker er en hndvrker ligesom fx mureren, bageren
og tmreren.
Nr du hrer ordet industri, tnker du nok p fabrikker, hvor man
fremstiller et eller andet. Men det kan vre svrt at skelne mellem
hndvrk og industri. Nr du lser i statistikker, er det let nok at
skelne. Her har man simpelthen sat grnsen ved fem ansatte. Er der
fem ansatte eller derunder, er der tale om en hndvrksvirksomhed,
mens der ved flere end fem ansatte er tale om en industri (se
bok-sen nederst side 11).
Landbrugsland?
Er Danmark s et landbrugsland? Ja, det er svrt at svare p. Nr
man ser p, hvad Danmarks areal bliver brugt til, m svaret vre et
klart ja, da ca. 75 % af arealet bliver anvendt til landbrug. Ser
man derimod p, hvad de fleste mennesker laver, bliver svaret et
klart nej, da under 4 % arbejder med landbrug.
Erhvervstruktur
Nr man ser p, hvad de forskellige personer i et land arbejder
med, taler man om landets erhvervs-struktur. For at skabe et
overblik deler man de for-
skellige erhverv ind i nogle grupper. Man arbejder som regel med
flgende 3 grupper:
Primre erhverv: De erhverv, som fremstiller rvarer. Rvarerne kan
hentes ved at udnytte naturen direk-te p den ene eller anden mde. I
denne gruppe findes bl.a. landbrug, skovbrug, gart-neri, minedrift
og fiskeri.
Sekundre erhverv: De erhverv, som forarbej-der rvarerne fra de
prim-re erhverv. Det drejer sig om folk, som arbejder p fabrik-ker,
med hndvrk i bygge og anlgsvirksomheder osv.
Tertire erhverv: De erhverv, som ikke fremstil-ler noget
hndgribeligt pro-dukt, men leverer service for alle andre. Denne
erhvervs-gruppe kaldes da ogs for ser-viceerhverv. Det er bl.a.
bank-manden, lastbilchauffren, lreren, frisren, kbmanden, advokaten
samt ansatte i stat, amter og kommuner.
-
13
Det kan tit vre svrt at afgre, om et erhverv tilh-rer den ene
eller den anden gruppe. Fx kan det dis-kuteres, om en virksomhed,
der fremstiller software, skal tilhre de sekundre eller de tertire
erhverv.
Man diskuterer derfor, om der skal indfres en fjer-de
erhvervsgruppe, som netop skal omfatte alle virk-somheder inden for
it-branchen.
Fremstilling og salg af en stol berrer alle tre erhvervsgrupper:
Skovarbejderen (primr erhverv) flder tret, last-bilchauffren
(tertir erhverv) krer tret til savvrket, og p savvrket forarbejder
arbejderne (sekundr erhverv) tret til den frdige stol. Til slut
slger en butiksassistent (tertir erhverv) stolen.
Erhvervsfordelingen for 100 r siden og i dag
Under 4 % af Danmarks befolkning er beskftiget i landbruget. Nr
vi dertil lgger de andre erhverv i den primre gruppe, kommer man op
p ca. 5 %. I den sekundre gruppe finder vi i Danmark ca.17 %, mens
de sidste ca. 78 % arbejder i den ter-tire gruppe.
Vi kan drligt kalde Danmark et landbrugsland. Nogle vil nok
mene, at vi bor i et industriland, men et serviceland er mske en
mere passende beteg-nelse, nr man ser p tallene. For 100 r siden
var der til gengld ingen tvivl. Da var Danmark et
land-brugsland.
-
14
Fra landbrugssamfund til servicesamfund
Danmark har gennemget en udvikling, hvor strrelsen af
erhvervsgrupperne har ndret sig. En model kan vise, hvordan et land
typisk udvikler sig fra landbrugssam-fund over industri til
servicesamfund.
Modellen kan bruges p mange lande og er god til at beskrive,
hvor langt et land er kommet i udviklin-gen. Ser man p
erhvervsfordelingen i et uland, som fx Tanzania, fr man et indtryk
af, hvor langt dette land er kommet i udviklingen i forhold til
Danmark.
Den udvikling, et land gennemlber, handler ikke kun om, at der
bliver frre bnder og opstr nye og strre fabrikker. Det handler i hj
grad ogs om andre faktorer, som ndrer sig. Som tidligere beskrevet
startede det hele ude p landet. Herefter blev forbindelsen mellem
landbruget og industrien tttere. Folk begyndte at flytte til
byerne, som der-ved voksede og udviklede sig. Den proces kaldes
urbanisering.
Der blev bygget flere og bedre veje. Der kom flere
jernbanelinjer, og transportmulighederne blev p denne mde kraftigt
forbedret. Infrastrukturen blev udviklet.
Selv om vi i dag lever i et hjt udviklet land, er udviklingen
ikke stoppet. Det sker aldrig. Et lille land som Danmark, og for
den sags skyld ogs store lande, vil altid vre mere eller mindre
afhngig af andre lande og deres udvikling. Landene har brug for at
samarbejde.
Ressourcer og rstoffer
I lborg fremstiller man cement ved at udnytte den kridt, der er
i jorden. Kridt er med andre ord en res-source, man udnytter. Kridt
kunne ogs kaldes for et rstof. Danmark er fattig p rstoffer i
natu-ren. Der findes ikke ret meget, som vi umiddelbart kan udnytte
til gavn for hele samfundet. Men de f rstoffer bliver kraftigt
udnyttet. De danske rstof-fer begrnser sig til granit, kridt, salt
og ler. Men hvad er en ressource, og hvad er et rstof? Et rstof er
et stof, som vi finder i naturen, og som vi udnytter. En ressource
kan udnyttes, hvis behovet opstr.
Ressourcerne kan inddeles i tre hovedgrupper:1) Ressourcer, der
kan fornyes. Dette kan fx vre
vand, tr, dyr og vind. Rstofferne i denne grup-pe indgr i
kredslb i naturen og kan fx vre vand og luftarten ilt.
2) Ressourcer, der ikke kan fornyes. Der er alts res-sourcer,
som kun findes i et begrnset omfang, og som p et tidspunkt slipper
op. Dette kan vre kridt, sten, salt, guld, diamant, jern, kob-ber
og aluminium. I denne gruppe finder vi de mineralske rstoffer, som
de forskellige metaller udvindes af.
3) Energirstoffer. Stofferne i denne gruppe anven-des til at
skaffe os energi. Det kan vre olie, naturgas og kul. Energirstoffer
er dannet i natu-ren, men det sker s langsomt, at energirstoffer-ne
m betegnes som ressourcer, der ikke forny-es.
Gennem Danmarks historie har de forskellige perio-der fet navn
efter de materialer, som man brugte til redskaber. Vi taler om
stenalderen, bronzealde-ren og jernalderen.
100
75
50
25
P
ST
0
Erhvervsfordelingen i procent
Tid
Modellen viser den udvikling, som et samfund gennem-lber fra
landbrugssamfund til servicesamfund.
Geo-aktivitet
Erhvervsfordeling.Brug aktivitetsark 4
Din by fr og nu.Brug aktivitetsark 5
-
15
I Danmark udsmeltede man i jernalderen jern af myremalm, men
frst da man lrte at udsmel-te jern af jernmalm, tog udviklingen for
alvor fart. Da der var f mennesker om jorden, blev der kun anvendt
f metaller. Men efterhnden som befolk-ningstallet steg, blev flere
og flere metaller taget i brug. Hermed var grunden lagt til det
industrialise-rede samfund, som vi har i dag.
I starten anvendte man de rstoffer, som var lette at finde.
Stenaldermanden fandt flint i jorden, men efterhnden var det
ndvendigt at grave efter flinten. P denne mde opstod de frste
danske miner. Senere gravede man efter kalk i bl.a. Daug-bjerg og
Mnsted ved Viborg. Denne produktion er for lngst stoppet, men de
forladte minegange kan i dag besges.
I Mnsted ved Viborg brd man engang kalk i lukkede miner. I dag
er de gamle miner en turistattraktion.
Minedrift
Mineralske rstoffer udvindes i miner. Man skelner imellem bne og
lukkede brud. Et bent brud er i virkeligheden et stort hul, hvor
mineralforekomsten udvindes. Disse brud kan vre enorme. Flere
kilometer i diameter og flere hundrede meter dybe. Et dansk
eksempel er kridtgravene ved Aalborg Portland.
I lukkede miner foregr brydningen under jorden. Disse minegange
kan vre mange kilo-meter lange og g helt ned i 4-5 kilometers
dybde. I Danmark findes der i dag ikke lukkede miner.
Uanset om der er tale om lukkede eller bne brud, giver
minedriften store sr i landskabet. Dette er en ben mine i
Amazon-regnskoven i Brasilien, hvor der udvindes jern.
-
16
Jagten p rstoffer
Efterhnden, som industriens udvikling tog fart, blev behovet for
rstoffer strre og strre. Minerne blev gravet dybere og dybere.
Jagten p nye forekomster blev sat i gang. For at det kan betale sig
at udnyt-te en forekomst, skal den indeholde en vis mng-de rent
rstof. Fx udvinder man i dag kobber af fore-komster, der kun
indeholder 0,5 % kobber. For at f 1 kg kobber, skal man sledes
grave 200 kg kobber-malm. Generelt kan man sige, at jo dyrere et
metal er, jo mindre skal der vre i forekomsten, for at det kan
betale sig at udnytte den. Det moderne, hjtudviklede samfund kan
kun eksistere, fordi der er rstoffer til stede. Da de mine-ralske
rstoffer er en begrnset ressource, som p et eller andet tidspunkt
slipper op, arbejdes der hele tiden p at finde nye forekomster og
udnytte de alle-rede kendte ressourcer s godt som muligt. I denne
forbindelse er genbrug blevet mere og mere vig-tig. Det er grunden
til, at en bilfabrik som VW i dag fremstiller biler, hvoraf ca. 80
% af materialerne kan genbruges, nr bilen engang skal skrottes.
Havbundens rstoffer
Jagten efter rstoffer foregr ikke bare p land, men ogs p
havbunden. I mere end 100 r har man vidst, at der p store dybder i
oceanerne findes sm, afrundede, sorte klumper, der kan blive nogle
centimeter i diameter. Nrmere undersgelser har vist, at disse
klumper indeholder store mngder af metallerne mangan, jern, nikkel
og kobber. Klumper-ne kaldes mangannoduler. De ligger hovedsageligt
p havdybder p 4-5 kilometer. I jeblikket er det dog for dyrt at
udnytte dem, men teknisk har man fundet ud af, hvordan de hentes
op.
Ved oceanryggene, hvor de store tektoniske plader bliver trukket
fra hinanden, findes der varme kilder, som konstant pumper varmt
vand ud i havet. Oplst i dette varme vand findes der en mngde
metaller, fx zink, kobber, bly og slv. Nr det varme vand kommer i
kontakt med det kolde havvand, afkles det, og metallerne udfldes
eller aflejres p havbunden. Omkring kilden opbygges efterhnden et
hjt trn, som kan vre helt op til 30 m hjt. Et sdan trn kaldes en
black smoker.
Biler fremstilles i dag af materialer, som i stor grad kan
genbruges.
Black smoker p bunden af havet. Rundt omkring skorstenen
aflejres en mngde rstoffer som zink og kobber.
-
17
Hvem ejer havbunden?
Rstofferne p havbunden rejser et stort problem. Hvem ejer dem og
har ret til at udnytte dem? Mange af forekomsterne findes i
internationalt farvand, og det giver anledning til stor diskussion
imellem lan-dene. Industrilande som USA, Tyskland, Frankrig, Japan
og England har allerede brugt mange penge p at finde metoder til at
udnytte forekomsterne. S de vil derfor gerne have retten til at
udnytte dem. Modsat hvder andre lande, fx mange ulande, at disse
forekomster skal komme alle mennesker p Jorden til gode.
Energirstoffer
Da energirstofferne gendannes over mange millio-ner r, regnes de
til gruppen af ressourcer, som ikke fornyes. Det er rstoffer som
kul, olie og naturgas, som alle er vigtige og helt ndvendige
energikilder i vores samfund. Man regner med, at ca. 75 % af
verdens energiforsyning kommer fra disse rstoffer. Alle tre
rstoffer anvendes i kraftvrker til at frem-stille elektricitet.
Olie bruges desuden i mange forskellige former som brndstof i
biler, fly, skibe osv., mens naturgas mest bruges til opvarmning.
Nr der tales om at spare p energien, menes der disse tre
rstoffer.
Kul, olie og naturgas kaldes ogs for fossile brndstoffer. De er
alle dannet p Jorden for mange millioner r siden i den geologiske
periode, som kal-des kultiden. I kultiden var klimaet varmt, og der
var gode betingelser for at danne kul. Kul er dannet ved omdannelse
af planterester p bunden af ser eller andre lavvandede omrder.
Mange af nutidens fore-komster stammer netop fra denne periode.
I Danmark graver man ikke lngere kul. Der fin-des stadig masser
af brunkul i Danmark, men de er ikke gode nok i forhold til de
stenkul, som man kan kbe i udlandet. Stenkul har et hjere indhold
af kulstof og dermed en bedre brndvrdi. I Danmark findes der mange
kulfyrede kraftvrker, men alle kul kbes i udlandet.
Olie bestr af omdannede dyre- og plantedele, som langt tilbage i
Jordens historie blev dkket af kilometertykke lag sand, kalk og
ler. Dyre- og plante-resterne blev p grund af det store tryk
efterhnden omdannet til olie og naturgas.
Da bde naturgas og olie er forholdsvis lette stoffer, vil de
hele tiden sge at trnge op mod over-fladen. Imidlertid stder de
almindeligvis mod lag, som de ikke kan gennemtrnge. Olie og
naturgas bli-ver p denne mde fanget i lommer nede i jorden.
Olien og naturgassen er indkapslet i fx sand-sten. Den kan
sammenlignes med en svamp, der er fyldt med vand. Nr man borer
efter olie og natur-
Avedrevrket er et af verdens mest energieffek-tive
kraftvarmevrker. Siden kraftvarmevrket blev taget i brug i 1990,
har vrket leveret elek-tricitet til det nordiske elnet og varme til
det storkbenhavnske fjern-varmenet.
-
18
gas, glder det om at ramme disse lommer og der-efter suge olien
ud. I virkeligheden er det ofte ikke ndvendigt at suge, da gas og
olie selv sger op gen-nem rret pga. det store tryk i
undergrunden.
Dansk olie og naturgas
I 1960erne begyndte den danske eftersgning efter olie og
naturgas. Man borede forskellige steder i lan-det, men uden held. S
begyndte man at interesse-re sig for havbunden under Nordsen. De
geologiske forhold tydede p, at her kunne vre olie. Problemet var,
at man ikke havde overblik over, hvilke lande der havde ret til at
udnytte de forskellige omrder af havbunden.
Efter svre politiske forhandlinger mellem de forskellige
nordslande blev man enige om en for-deling. Senere har det vist
sig, at disse grnser lig-ger meget tt p de forskellige forekomster,
s for-handlingerne var langt vigtigere, end man dengang
forestillede sig.
Med olie- og gasfundene i Nordsen opstod der nye olielande. Isr
fandt man meget olie og gas i den norske og den engelske del. Begge
lande er i dag blandt de 10 vigtigste olielande i verden. Danmark
er ogs blevet et olie- og gasproducerende land. Vi producerer i dag
olie og naturgas nok til vores eget forbrug. Vi kan endda slge til
udlandet. Men vi m kbe kul i udlandet, og vi bruger flere penge p
at kbe energi, end vi fr ind ved at slge.
En vigtig handelsvare
Der findes olie og naturgas over hele verden, men ikke alle
lande har disse vigtige rstoffer. Olie og naturgas er derfor p
verdensplan en utrolig vigtig handelsvare.
En rkke af de olieeksporterende lande har slut-tet sig sammen i
organisationen OPEC. (Organisation of Petroleum Exporting
Countries). I OPEC vil man gerne have en hj pris for olien, da det
tit er landenes eneste eksportvare. De olieproducerende lande, som
ikke er medlem af OPEC, er ikke s afhngige af olie-prisen, da de
ogs har andre eksportprodukter.
I 1973 hvede OPEC-landene olieprisen meget. Det betd, at
OPEC-landene kom til at tjene mange penge, mens der udbrd konomisk
krise i den vrige del af verden. Det blev i Danmark kaldt
oliekrisen.
Verdens energiressourcer slipper op p et eller andet tidspunkt.
Derfor arbejdes der hele tiden p at udnytte kul, olie og naturgas
bedre, sledes at de slr til i s lang tid som muligt. Desuden
forskes der i alternative energikilder, som kan erstatte de
eksiste-rende, fx i vindmlleenergi, hvor den danske forsk-ning er i
front.
Spor i landskabet
I dette kapitel har du lst om, hvordan et land gen-nemlber en
udvikling fra at vre et landbrugsland til at blive et moderne
industriland. Denne udvikling er ikke uden omkostninger. Overalt p
en kretur gen-nem Danmark kan sporene ses. Flotte naturomrder
bliver gennemskret af store vejbyggerier. Vejene er overfyldte med
lastvogne og personbiler. Fabriksskor-stene sender deres rg ud i
luften. Lugten er nogen steder stram af gylle fra store svinefarme.
Natur-grundlaget bliver i den grad udnyttet.
Olieboreplatform i Nordsen. Olien hentes op dybt nede under
havbunden og transporteres til land gen-nem rrledninger.
Geo-aktivitet
Kulforbrug i Danmark.Brug aktivitetsark 6
Verdens vigtigste olielande.Brug aktivitetsark 7
-
19
Kort over olie- og naturgasproduktionen i Nordsen. Allerede i
1964 indledtes forhandlinger om en deling af Nordsen mellem de
tilstdende lande. Der var stor uenighed isr mellem Danmark og
Norge. Frst efter en retssag i 1971 blev grnselinjerne fastlagt.
Grnserne er meget vigtige, da olie- og naturgasfelterne ligger tt p
grnserne. P kortet ses to af de danske felter, Dan og Tyra. Olien
og naturgassen bliver transporteret til fastlandet gennem to
rrledninger, som gr i land lidt nord for Blvand i Vestjylland.
Middelgrundens Havmllepark bestr af 20 mller. De ligger i resund
3 km ud for Kbenhavns havn p det lavvandede omrde Middelgrunden.
Vindmllerne kan tilsammen dkke 3 % af Kbenhavn Kommunes
elforbrug.
-
20
At arbejde i naturen de primre erhverv
To ting har nsten alle danskere til flles: Vi er ind-vandrere,
og vi har vret bnder. Det viser histori-en.
Da isen fra sidste istid for omkring 10.000 r siden efterhnden
var bortsmeltet, indvandrede de frste mennesker fra syd. Klimaet
var mildnet s meget, at de frste samlere og jgere kunne udvide
deres territorier til det nuvrende Danmark. I star-ten var de
nomader, der mtte vandre i takt med rets gang. Naturen gav kun f
overlevelsesmulig-heder. Man gtter p, at der i jgerstenalderen
levede omkring 10.000 mennesker i Danmark.
Langt senere, for omkring 4.000 r siden, begyndte man at dyrke
jorden i Danmark. Klimaet begyndte at ligne det, vi kender i dag.
Skovene bred-
te sig, og landet blev mere frodigt. Derfor blev det ogs nemmere
at overleve p samme sted i lngere tid. Ordet bonde kommer faktisk
af boende, som jo er et udtryk for, at man er blevet stedfast.
Svedjebrug
De frste bnder drev svedjebrug. De afbrnd-te et mindre areal i
skoven. Asken fra trerne gav nring til jorden, og der kunne dyrkes
korn. Efter et par rs dyrkning var jorden udpint og tilgroet med
ukrudt. Et nyt stykke skov mtte ryddes. Det frste areal kunne s
overlades til de husdyr, man ogs var begyndt at holde. Med tiden
blev det ndvendigt at vandre til et nyt stykke skov og starte
forfra.
Svedjebrug i Ecuador. Vegetationen brndes af, og omrdet bliver
til mark. Asken bliver liggende og giver vigtige nringsstoffer til
den efterflgende kornavl. Danske bnder brugte tidligere samme
fremgangsmde.
-
21
Landbrug kan opdeles i husdyravl og planteavl eller en blanding
af begge dele. Husdyrene giver isr mlk og kd, men de skal de en
masse foder for at give et ordentligt udbytte. Husdyrene skal
ind-tage 10-15 kg korn for at give 1 kg kd. Det betyder, at det er
langt mere rationelt at satse p planteavl. Det kan sikre
overlevelse for en strre befolkning.
Man begyndte tidligt at udvikle de forskellige dyrkningsmetoder.
Allerede i stenalderen arbejdede bonden med sm, faste marker.
Ukrudtet blev luget vk, og markerne udviklede sig derfor ikke til
skov igen. Den frste plov, arden, blev taget i brug og gjorde
dyrkningen mere effektiv. Det var ikke lnge-re ndvendigt at skifte
boplads med rs mellemrum. Man kunne blive boende.
Udvikling i landbruget
Siden bondestenalderen har landbruget vret i kon-stant
udvikling. Utallige fund viser, at der hele tiden er gjort tekniske
fremskridt. Fr arden havde man brugt hakker og gravestokke. Med
arden kunne man trkke en fure.
I vikingetiden blev hjulploven taget i brug. Den kunne vende
jorden og dermed sikre planterne adgang til nye nringslag.
Hjulploven var tung og svr at vende med, men sikrede alligevel et
langt strre udbytte.
De traktortrukne plove, landbruget bruger i dag, er en
videreudvikling af hjulploven. De er naturligvis bedre og mere
effektive. Bl.a. fordi de er nemmere at vende med, og fordi skrene
kan drejes.
Dyrene fodres med korn og proteiner, som ogs kunne vre brugt til
menneskefde. Ved at sende disse igennem koen mistes meget af
fdevarevrdien. 100 kg foder reduceres til 10 kg kd.
Arden var frste udgave af ploven. Den kunne dog kun trkke en
fure i jorden, ikke vende den. Hjulploven var en stor forbedring
for landbruget. Nu blev jorden vendt under pljningen, og dermed
blev vigtige nringsstoffer frt tilbage til vkstlaget. Med moderne,
traktordrevne plove er pljningen blevet hurtig og effektiv.
-
22
Hvor skal grden ligge?
Det er ikke tilfldigt, hvor de danske bondegr-de ligger, og
hvordan landbrugsjorden er fordelt. I nogle omrder kan der vre
mange store grde med stor afstand imellem. Landskabet er fladt,
jorden er sandet, og markerne er mske adskilt af lange rk-ker af
trer. I andre omrder er grdene sm, ligger p rkke langs vejen eller
en som perler p en snor. Hvor grdene er sm, ligger der i mange
tilflde et gods i nrheden.
Forskellige forhold har bestemt, hvordan land-brugsjorden er
fordelt: historie, jordens kvalitet og landskabet.
Tidligere l de fleste grde i landsbyer. Man drev jorden i
fllesskab, og herremanden p det nrliggende gods ejede grdene. Efter
1789 blev der ndret p disse forhold. Bnderne blev efter-hnden
selvejere, jorden omfordelt, og grdene blev flyttet ud fra
landsbyen. Hvor meget jord, den enkel-te grd blev tildelt, afhang
bl.a. af jordens kvalitet:Var det fed eller mager jord?
Fra 1. til 2. pladsen
Landbruget har nsten altid beskftiget de fle-ste danskere og
sikret landet de strste indtg-ter. Sdan er det ikke lngere.
Landbruget spil-ler fortsat en meget, meget vigtig rolle i
sam-fundskonomien, men landbruget er blevet s moderne og effektivt,
at det kan producere helt op til fem gange den fdevaremngde, vi har
brug for.
Der eksporteres landbrugsprodukter for mil-liarder af kroner
hvert r, men landbruget er meget pvirket af udviklingen p
verdensmarke-det. Det er et srbart omrde, og selv om land-bruget
naturligvis forsger at eksportere mest muligt, er indtjeningen p
vores industrieksport nu blevet strre end indtjeningen p
landbrugs-eksporten.
Geo-aktivitet
Dansk landbrug.Brug aktivitetsark 8
Den mest sandede jord egner sig ikke til dyrkning. I stedet er
fregrsning en mulighed.
-
23
Hedeopdyrkning
De frste grde p den jyske hede blev ofte pla-ceret langs erne.
Dermed fik bonden adgang til vand og engomrder, hvor dyrene kunne
grsse og het sls. Grden blev anbragt lidt vk fra en og hjere oppe i
terrnet. Om vinteren, nr dyrene stod p stald, havde man nu h til
foder. Dyrenes gdning kunne opsamles i stalden og senere spredes p
markerne. P den mde blev det muligt at opdyrke hedejorden og avle
korn i en vis afstand fra grden. P de yderste omrder, som endnu
ikke var opdyrket, kunne frehold g p grs.
I dag er der ikke meget hede tilbage i Dan-mark. Det kan vre
svrt at forestille sig, men gr man 200 r tilbage i historien, var
hedelyn-gen den dominerende plantevkst i Jylland. I forsget p at
opdyrke mere landbrugsland har kongen i flere omgange stttet de
bnder, som ville tage kampen op. En svr kamp. Dels fordi hedejord
er meget sandet, dels fordi der under sandlaget gemmer sig en meget
hrd bund, som m brkkes op. Ved et utroligt slid er dette
naturlandskab i dag omskabt til landbrugsland.
P dette nyere kort over Karup ses, hvordan grdene ligger
symmetrisk p hver side af en. De er angivet med sm, sorte
firkanter. Hjdekurverne viser, at engdraget p isr den vestlige side
af en er forholdsvis fladt. Det var her, man fr i tiden slog h, som
blev brugt til vinterfodringen i stalden.
-
24
Jord er ikke bare jord
Jordens kvalitet svinger meget i Danmark. Der er forskelle i
dens nringsindhold og i dens evne til at holde p fugt. Det betd isr
meget, fr man fandt ud af at gde jorden og kunstvande.
I Danmark tales der om de lette og lyse jorde og de tunge og
mrkere. Denne inddeling hnger sammen med landskabsdannelsen under
istiden. De omrder, der l under sidste istids iskappe, har nydt
godt af de aflejrede materialer. Der er her tale om skaldt
mornejord, som er nringsrig i sammen-ligning med sandjordene p
hedesletterne i Vest-jylland. Disse l uden for iskappen, og her er
den nringsrige overfladejord skyllet vk af smeltevan-det fra
iskappen.
Det er forklaringen p, at en vestjysk landmand p den magre jord
ofte har mttet eje meget jord for at opn samme velstand som en
stjysk landmand p den fede jord. Til gengld er prisen naturligvis
ogs lavere p den magre jord. Dette er ogs noget
af forklaringen p, at landbrugene og befolkningen har kunnet
leve tttere i stdanmark end i Vest-danmark.
Nye tider
Med tiden begyndte bnderne at afstte flere og flere af deres
produkter p markeder. Det gav dem penge, og de kunne bl.a. kbe
gdning. Dermed fik afstanden til markedet ogs betydning for grdens
placering. Jo tttere p markedet, jo mere kunne man slge.
Jordens kvalitet, terrnets hldning og afstan-den til markedet
betyder mindre nu til dags. Den teknologiske udvikling har ndret
forholdene. Man kan ikke lngere leve af et lille landbrug, og de sm
grde nedlgges. Tilbage bliver strre og strre landbrug, som opkber
jorden fra de sm. Det gamle mnster er brudt.
Jordbundstyper
Muldjord findes isr i det stlige Danmark. Det er god
landbrugsjord, fordi jorden indeholder bde kalk og ler, som begge
er vigtige for plante-vksten. Det giver ogs gode betin-gelser for
regnorme, svampe og bak-terier. Disse srger for hurtig ned-brydning
af planterester og en god opblanding af de forskellige jordlag.
Morjorden findes isr i det vest-lige Danmark, hvor hedesletter
er udbredte. Jorden er mere sandet og har underskud af kalk og ler.
Det giver drligere betingelser for de for-skellige nedbrydere, og
planterester p overfladen nedbrydes langsom-mere. Jorden bliver
mere lagdelt, nr der ikke er orme, som kan srge for opblandingen.
Ved dybdepljning og tilstning af kalk og gdning kan morjorden gres
nsten lige s frugt-bar som muldjorden.
Her ses to jordbundsprofiler. Muldjord til venstre og morjord
til hjre. Det er tydeligt, at morjordbunden er den mest lagdelte.
Her sker der ingen opblanding af lagene. Lagene kaldes ogs
horisonter og inddeles i bogstaver. A-horisonten bestr af mere
eller mindre nedbrudte planterester, som efterhnden udvaskes. I
B-horisonten koncentreres nogle af de udvaskede salte. Det er det
hrde lag, der i morjordbunden kaldes for al-laget. C- og
D-horisonterne er den undergrund, som jordbunden hviler p.
(Efter ide fra Geografi. Fag og undervisning, 1999)
-
25
Landbruget og EU
Landbruget i Danmark er velorganiseret og har stor betydning for
samfundet. Derfor lytter politikerne ogs til landbrugets
synspunkter. Bde nr de ved-tager landets love, og nr der forhandles
i EU og p verdensmarkedet. Den enkelte landmand kan fle, at der er
langt fra hans eget landbrug til beslutnin-gerne i EU, og det
skaber ofte uenighed.
Det kan vre konflikter om prisfaststtelsen p produkterne,
leveringskvoter eller miljkrav. Fx forlanger EU, at landmndene skal
lade en procent-del af landbrugsjorden ligge udyrket hen. Denne
braklgning er et forsg p at mindske overskuds-produktionen i
EU.
Men EU giver ogs landbruget fordele af en lang rkke
tilskudsordninger. Fx fr landmanden et tilskud til det jordareal,
der dyrkes, og samtidig et til-skud til den mngde jord, der
braklgges.
Intensivt- og ekstensivt landbrug
Dr hvor bnderne bruger rigtig meget arbejds-kraft eller
teknologi (bl.a. maskiner og kunstgd-ning) pr. hektar taler man om
intensivt landbrug. Det findes bde i ulande (meget arbejdskraft) og
i ilande (meget teknologi). Hvor landbrugsjorden ikke udnyttes s
effektivt, kaldes landbrugsformen ekstensiv. Denne landbrugsform
findes i bde u- og ilande.
I mange ulande spiller landbruget i dag samme rolle, som det
tidligere gjorde i Danmark. Nr man er fattig og er mange mennesker
om at dele, m jorden udnyttes til det yderste. Man har ikke meget
tekno-logi til rdighed, men derimod mange hnder. Land-bruget bliver
intensivt. Det er en landbrugsform, hvor intet gr til spilde, men p
grund af den drlige teknologiske udvikling bliver udbyttet desvrre
ikke srlig stort.
I et iland som Holland er der ogs mange men-nesker om lidt
landbrugsjord. Landbruget er inten-
Med drivhuse kan solens varme koncentreres. Nr der desuden gdes
og vandes rigtigt, kan afgrder dyrkes meget effektivt. Det kaldes
ogs intensiv dyrkning.
Geo-aktivitet
Husdyrbestanden i EU.Brug aktivitetsark 9
Figuren viser to ting: Antallet af bedrifter i Danmark er get
meget tilbage. Af de bedrifter, som er tilbage, er der blevet
forholdsvis flere, store bedrifter. Ha er en forkortelse for
hektar. 1 ha = 10.000 m2.
-
26
Risavl krver meget arbejdskraft. Hvor der ikke er adgang til
maskiner, er der brug for mange hnder. Er der mennesker nok, kan
man derfor godt opn en inten-siv dyrkning. Her arbejdes der i
rismarker p Bali i Indonesien. Hver eneste kvadrat-meter jord p
bjergsiderne kan udnyttes, nr de sm marker ligger i terrasser.
Store arealer, som her i Montana i USA, krver mange og store
maskiner, hvis man vil udnytte landbrugsjorden effektivt.
-
27
sivt og hjteknologisk. Udbyttet er enormt, og det samme er
miljbelastningen. Det har sin pris, nr der m gdes og sprjtes meget
for at sikre et stort udbytte.
I andre ilande som fx USA og Australien er der mere
landbrugsjord til rdighed pr. indbygger. Visse dele af
landbrugsjorden bruges til ekstensiv kvg-avl, og miljbelastningen
er mindre. Til gengld m nogle farmere have s meget jord, at de
flyver rundt i helikopter for at kunne passe det hele.
I disse r str landbruget mange steder i verden over for store
problemer. Det handler bl.a. om over-produktion i den rige verden,
fdevaremangel i den fattige og visse steder en miljtrussel, der
bringer erhvervets fortsatte overlevelse i fare. Der er mange
sprgsml at forholde sig til, ogs i Danmark, hvis vi ogs i fremtiden
skal sikre erhvervet en bredygtig udvikling.
Fiskeri i Danmark
Fiskeri er et andet erhverv i den primre erhvervs-
gruppe. Ligesom landbruget er det et gammelt erhverv. Fiskeriet
er lbet ind i meget store proble-mer, som truer erhvervets fremtid.
Visse fiskearter er simpelthen ved at forsvinde.
Danmark har en meget stor kyststrkning, og fiskeriet har derfor
altid haft stor betydning. Nye metoder har gennem de senere r
betydet, at fiske-rierhvervet er blevet s effektivt, at man nu
risikerer at tmme havet for fisk. Da dette problem ogs gr sig
gldende for de andre, konkurrerende fiskeri-nationer, er der alts
tale om et internationalt pro-blem.
Der er uenighed om problemets omfang. Fx mener mange fiskere, at
biologerne overdriver, nr de lgger de dystre tal p bordet. Alle er
dog enige om, at der m gres noget.
Alle nsker en bredygtig udvikling, og der laves derfor i EU
forskellige fredningsaftaler, som gr bde p de forskellige
fiskearter og p bestemte omrder og ssoner. For at beskytte
fiskeynglen faststtes der desuden mindstestrrelser p de enkelte
fiskearter.
Fiskerierhvervets metoder er meget effektive. For effektive
mske?
-
28
Til opsporing af fiskestimer anvendes ekkolod og sonar.
Ekkoloddet sporer lodret. Sonar sporer vandret. P skrmens display
afslres fiskestimerne.
Geo-aktivitet
Danske fiskerihavne.Brug aktivitetsark 10
Fiskerigrnser.Brug aktivitetsark 11
Fiskerigrnser omkring Island.Brug aktivitetsark 12
Bredygtighed.Brug aktivitetsark 13
Danske fangster.Brug aktivitetsark 14
Det gammeldags bund-garn er fastgjort til ned-bankede ple. I
moderne trawlfiskeri trkkes garnet gennem vandet. Foran netbnin-gen
sidder en skovl p hver side. Skovlene spiler trawlet ud. Trawl kan
godt vre meget hrde ved havbunden.
-
29
Fangstmngden er nrmest eksploderet over 100 r. Det ser dog ud
til, at udviklingen er ved at vende.
1895 1945 1980 2000
200
250
150
100
50
0
Fangst i 1.000 tons
200
150
100
50
400
350
300
250
0
Konsumfisk(kurver) mio. kg
Sild, brislingog makrel
Torsk
Fladfisk
800
600
400
200
1.600
1.450
1.200
1.000
0
Industrifisk og foderfisk(sjler) mio. kg
1970 19751960 1965 1990 199519851980 2000
Fangsterne har vret domineret af forskellige arter til
forskellige tider. I de senere r er det isr blevet et pro-blem, at
torsken er i kraftig tilbagegang.
Dansk skovbrugFor 6-7.000 r siden var hele Danmark dkket af
skov. Med de frste svedjebrug begyndte mennesket at rydde skovene.
Det gik langsomt i starten, men efterhnden, som menneskene blev
bofaste og rykkede sammen i landsbyer, blev skovene ryd-det i stort
omfang. Omkring r 1800 var kun ca. 4 % af landets areal dkket af
skov. Meget tr var ogs brugt til opbygning af den store, danske
flde.
I dag er udviklingen vendt, s vi nu er oppe p ca. 14 %. Mlet for
de nste 80-100 r er, at 20-25 % af hele landets areal igen skal vre
dkket af skov. Skovene er med til at sikre et bedre milj.
Nsten alle Danmarks skove er brugsskove, hvor tret bruges til
forskellige forml. Skovbrug er ogs et primrt erhverv, der
producerer et rstof. I Danmark produceres isr tr til brndsel,
bygningsindustri, pyntegrnt og mbelindu-stri. De vigtigste sorter
er rdgran, andet nletr og bg.
Geo-aktivitet
Dansk skovbrug.Brug aktivitetsark 15
Det er tydeligt, at det danske skovareal er i vkst.
200
150
100
50
300
250
0
1.000 ha
Nletr
Lvtr
Ubevokset areal
1920 19401880 1900 19801960 2000
-
30
I dette kapitel skal du lse om de sekundre erhverv. Alts de
erhverv, som forarbejder produk-terne fra de primre erhverv. I
gruppen findes bde hndvrk og industri.
Nr man skal beskrive industrien, kan det gres p mange
forskellige mder: Hvor mange fabrikker er der? Hvor ligger de? Hvad
laver man p fabrik-kerne? Hvor mange personer arbejder der p de
for-skellige fabrikker? Hvor mange kroner tjener fabrik-kerne ind
til landet?
Industrityper
Man skelner mellem let og tung industri. Det giver nsten sig
selv, at man i tung industri arbejder med store og tunge ting som
jern og stl, mens man i let industri arbejder med mindre ting som
fx medicinal-varer og elektronik.
Man kan ogs inddele industrien i forskellige brancher.
Der findes ni hovedbrancher:1. Jern- og metalindustri2. Nrings-
og nydelsesmiddelindustri3. Kemisk industri4. Papir- og grafisk
industri5. Tr- og mbelindustri6. Tekstil- og bekldningsindustri7.
Sten-, ler- og glasindustri8. Jern- og metalvrker9. Anden
industri
Jern- og metalindustrien er den vigtigste. Der er flest
virksomheder i denne gruppe, og den beskfti-ger flest mennesker.
Dette glder ikke bare i Dan-mark, men i hele verden. P fabrikkerne
inden for jern- og metalindustrien fremstiller man alt fra
Stberiarbejder p et engelsk jernstberi. Det er et godt eksempel
p tung industri.
Masseproduktion de sekundre erhverv
-
31
knappenle og papirclips til lamper, radioer, land-brugsmaskiner
og supertankere.
En tredje mde at inddele industrien p tager udgangspunkt i lnnen
til de ansatte. Man taler om hjtlns- og lavtlnsindustrier. Typiske
hjtlnsvirk-somheder findes inden for it-branchen, mens
virk-somheder inden for tekstil- og bekldning tilhrer
lavtlnsgruppen.
Fabrikkerne ligger ikke tilfldigt
Transport af rstof og frdigvarer har stor betyd-ning for
fabrikkernes placering. En fabrik, der frem-stiller tunge og store
ting, vil i mange tilflde vre placeret dr, hvor rstoffet er, eller
dr hvor det fr-dige produkt skal bruges.
Transportvejen betyder ikke s meget for den lette industri. Det
kan mange gange bedst betale sig at placere fabrikken, hvor man kan
f arbejdskraft.
Uanset, hvilke hensyn der tages, nr man skal bygge en fabrik,
handler det som regel om kono-mi.
Allerede for mange r siden opstillede man en teori for, hvordan
fabrikker blev placeret:
Bygning af skibe er tung industri. Her er et container-skib ved
at blive bygget p Lind-vrftet p Fyn.
Hovedprincip nr. Placering rsag Eksempler
1.Tt ved rvaren Hvis rvaren er tung og dermed dyr
at transportere, eller rvaren er let-fordrvelig.
Cementfabrikker som Aalborg Port-land eller fiskeindustrierne i
fiskeri-havnene.
2.Tt ved forbrugeren
Hvis det frdige produkt hurtigt skal frem til forbrugeren, eller
hvis pro-duktet fylder eller vejer meget.
Bryggeriet Carlsberg har et stort tap-peri i Fredericia, selv om
hovedsdet findes i Kbenhavn.
3.Tt p arbejdskraft
Hvis en fabrik har brug for en stor arbejdsstyrke, kan det
betale sig at placere fabrikken i et omrde, hvor der er mange
ledige, eller hvor ln-nen er lav.
Mange tekstilindustrier fra Herning-Ikast omrdet har flyttet
produktio-nen til fx Letland eller Litauen.
4.Underordnet Fabrikker, hvor rvarer og frdigva-
rer ikke fylder eller vejer ret meget. Fabrikker, som
fremstiller de samme ting, kan tit have fordel af at ligge tt ved
hinanden.
Elektronikvirksomheder, it-virksomhe-der og
medicinalindustrier.
-
32
Da teorien om virksomheders placering er over 100 r gammel, m
der i dag tages hensyn til andre fak-torer, nr en virksomhed skal
placeres: Er det muligt at f et veluddannet personale? Findes der
ledig jord, som fabrikken kan opfres
p? Er det muligt at skaffe penge til at bygge fabrik-
ken? Findes der i omrdet andre fabrikker, som man
kan samarbejde med? Er det muligt at f energi nok, og er den
billig? Hvilken type virksomheder er der flest af p ste-
det? Er det muligt at f sttte fra staten til at starte
virksomheden? Er miljforholdene i orden, s fabrikken kan
byg-
ges, uden at omgivelserne forurenes? Har kommunerne afsat
omrder, som kan anven-
des til fabrikker?
Adskillige virksomheder i Danmark er vokset op sammen med den
by, hvori de ligger. I Billund fin-des LEGO, i Nordborg p Als
Danfoss, i Struer B&O og i Bjerringbro pumpefabrikken Grundfos.
Virksom-hederne er altdominerende i disse byer, og gr det godt for
virksomheden, gr det ogs godt for byen.
Teoriens fire hovedprincipper holder stadig, men i dag kan man
ogs se nye tendenser: Virksom-heder, der forsker og arbejder med
hjteknologiske produkter, har en tendens til at samle sig i eller i
nrheden af storbyerne. Her findes hjtuddanne-de mennesker, og her
ligger universiteter og andre hjere lreanstalter. Det glder fx i
lborg, hvor mange virksomheder arbejder med radio- og
tele-kommunikation. Virksomhederne har et tt samar-bejde med
Aalborg Universitet omkring forskning og udvikling. Og i
Kbenhavnsomrdet regner man
med, at restaden p Amager bliver et omrde, hvor virksomheder,
der arbejder med IT og bioteknologi, vil samle sig.
Dansk industri og udlandet
Halvdelen af de danske virksomheder har under 20 ansatte og er
derfor sm. Kun ca. 100 danske virk-somheder har over 500
ansatte.
Virksomhed Antal ansatte
Carlsberg 27.368
Danish Crown 19.215
Arla Foods 18.200
Danfoss 16.962
Novo Nordisk 14.771
FLS Industries 13.544
Grundfos 11.194
Danisco 9.105
LEGO 7.247
Skandinavisk Tobakskompagni 7.147
Danmarks 10 strste virksomheder opstillet efter antallet af
ansatte.
(Kilde: Dansk Industri 2002)
I Danmark er der alts syv virksomheder med over 10.000 ansatte.
Det lyder af meget, men sammen-ligner vi de danske virksomheder med
udenlandske, er de sm. Den svenske bilfabrik Volvo har til
sam-menligning over 50.000 ansatte, og den franske cementkoncern
Lafagde har 75.000 ansatte. Dan-ske virksomheder er med andre ord
sm set med internationale jne.
Langt de fleste danske virksomheder slger en del af deres
produkter i udlandet: De eksporterer varer. Det er vigtigt for
Danmark, da vi er tvunget til at kbe mange varer, som vi ikke selv
fremstiller. Vi importerer mange varer, fx mobiltelefoner.
Store, danske virksomheder som Grundfos og LEGO er helt afhngige
af det udenlandske marked, da Danmark simpelthen er for lille.
Geo-aktivitet
BNP i forskellige lande.Brug aktivitetsark 16
-
33
Globalisering
Selv om vi i Danmark ikke har bil- eller flyfabrikker, er vi dog
alligevel med til at fremstille disse produk-ter. Mange danske
fabrikker er nemlig underleve-randrer. De laver halvfrdige
produkter til andre fabrikker.
I Tnder ligger en fabrik, som har specialise-ret sig i at stbe i
metallet aluminium. Her fr tyske AUDI produceret deres karosserier
til bilerne. I Glo-strup ved Kbenhavn ligger en mindre fabrik, som
fremstiller drhndtag til Mercedes og VW. Danske virksomheder
deltager p denne mde i en proces, hvor den frdige vare produceres
et helt andet sted. Det betyder selvflgelig ogs, at
vi er afhngige af disse udenlandske virksomheder. Slges der frre
Mercedes-biler, skal der selvflge-lig laves frre drhndtag, og mske
skal der derfor fyres medarbejdere p virksomheden i Glostrup.
Fremstillingen af forskellige produkter bliver p denne mde
spredt ud til andre lande. Man siger, at arbejdsmarkedet
globaliseres. De forskellige varer fremstilles det sted i verden,
hvor det bedst kan betale sig for virksomheden.
Made in Denmark?
Hvis du har en Adidas-T-shirt, skal du prve at kigge p
mrkesedlen i nakken. Der str ikke Made in Germany, men mske Made in
Taiwan. Selv om Adidas er et tysk firma, bliver T-shirten ikke
fremstil-let i Tyskland, men kun solgt fra Tyskland. Adidas
producerer ikke ret meget i Tyskland lngere, men fr fremstillet
produkterne rundt omkring i verden. Adidas sko fremstilles i lande
som Kina og Vietnam, mens tjet fremstilles i Taiwan og Thailand.
Sdan har det ikke altid vret. For 30 r siden fremstillede Adidas
alle sine produkter i Tyskland, men i dag pro-duceres varerne, hvor
arbejdslnnen er billigst og dermed mest konomisk fordelagtigt for
Adidas.
Geo-aktivitet
Industriens vigtigste markeder.Brug aktivitetsark 17
Tappehal p Carlsbergbryggeriet.
-
34
Industricentre
For 100 r siden l industrien tt ved de rvarer, som kunne
udnyttes. Fx l mange store virksomhe-der i Europa i omrder med
store kulforekomster. I dag er nye industricentre vokset frem
omkring Euro-pas vigtigste storbyer og afgrnser et omrde ned
igennem Europa, som har fet navnet EU-bana-nen. Omrdet strkker sig
fra England i nord ned gennem Europa til Norditalien. Mske vil
omrdet udvide sig mod st i takt med, at EU udvides.
Langs Middelhavets kyst fra Nordspanien over Sydfrankrig til
Norditalien vokser en ny industrizone frem. Den bestr isr af nye,
hjteknologiske virk-somheder.
Nye industrilande
Som det var tilfldet med Adidas, har mange store virksomheder
valgt at flytte produktionen til lande i sten, fx Korea, Thailand
og Singapore. Det drejer sig isr om virksomheder, der fremstiller
produkter, som krver stor arbejdskraft: tekstil, bekldning og
fodtj. P denne mde er der forholdsvis hur-tigt opstet nye
industrilande. Disse lande kaldes for NIC-lande, hvilket str for
Newly Industrialised Countries. Oprindeligt var disse lande ulande,
men de har nu opbygget deres egen industri og fremstil-ler bl.a.
elektronik og biler.
Arbejdsmarkedet udvikler sig hele tiden. Der sker en stadig
specialisering og arbejdsdeling. P denne mde bliver de enkelte
lande mere og mere afhngige af hinanden.
Der forskes konstant i nye produkter og pro-duktionsformer.
Materialerne ndrer sig, transport-systemerne udvikler sig, ulande
bliver til ilande osv. Denne udvikling er dog ikke uden
omkostnin-ger: Energiforbruget stiger, og vi m finde alterna-tive
muligheder. Miljproblemerne er stigende, og i nogle lande anvendes
der endnu brnearbejdere.
Geo-aktivitet
Her fr Adidas lavet sine produkter.Brug aktivitetsark 18
Claire Group A/S er et godt eksempel p en dansk virk-somhed i
det globaliserede arbejdsmarked. Al produk-tion af tj foregr i
udlandet. Hovedkontoret i Ikast tager sig alene af design,
produktionsplanlgning, kvalitetskontrol og salg. Her er en
medarbejder ved at gre klar til en udstilling ved en messe.
Kortet viser tre vkstzoner i Europa. Den orange farve viser
EU-bananen.
-
35
Meget tyder p, at alle verdens lande genneml-ber det samme
mnster i erhvervsudviklingen: P et tidligt udviklingstrin er det
meste af befolknin-gen beskftiget med at frembringe rvarer (den
primre erhvervsgruppe). P et senere trin arbej-der mange med
forarbejdningen af disse rvarer (den sekundre erhvervsgruppe), og p
et moder-ne udviklingstrin arbejder de fleste med service (den
tertire erhvervsgruppe).
Serviceerhvervene omfatter handel, trans-port,
forretningsservice, finansieringsvirksomhed og offentlig service
(bl.a. ldreomsorg og uddannelse). Man kan sige, at
serviceerhvervene klarer nsten alle de tjenesteydelser, der er
ndvendige for, at samfundet kan hnge sammen.
Udviklingstrin
Alle lande oplever p et tidspunkt, at for mange arbejder i de
primre erhverv isr i landbruget. P grund af udviklingen er der
simpelthen ikke ln-
gere brug for s mange hnder. Men samtidig bliver der heldigvis
brug for flere hnder i den sekund-re erhvervsgruppe. Her bliver man
bedre og bedre i stand til at forarbejde rvarerne. Dette arbejde
udfres af hndvrkere, men teknologien gr det med tiden muligt at
opbygge en industri, hvor forar-bejdningen foregr p fabrikker. Der
bliver hermed brug for den arbejdskraft, som er blevet tilovers i
landbruget. Folk kan derfor flytte fra landet og hbe p arbejde i
byen.
P det tidlige udviklingstrin byttede man varer med hinanden.
Begrebet penge eksisterede ikke. Men med den begyndende industri
producerer man efterhnden store varemngder, som slges.
Indu-striarbejderen fr ln i form af penge for sit arbej-de, og for
disse penge kan han/hun f dkket sine materielle behov (mad, tj,
bopl, redskaber m.v.). Dette er en ndvendig udvikling.
Industriarbejde-ren, der bor i byen, har jo ikke selv mulighed for
at dyrke landbrug og derigennem skaffe sig fden.
Samfundet har nu net et udviklingstrin, hvor
Service de tertire erhverv
P aktiebrsen (her i New York) handles vrdipapirer for enor-me
summer. Handel p aktiebrsen hrer til gruppen af
service-erhverv.
-
36
behovene ndrer sig. Den, der bor i byen, har brug for varme i
sin bolig, brug for en lge ved sygdom, skal have veje at frdes p,
banker at lne penge af og have sine brn uddannet.
Industriarbejderen begynder at eftersprge det, man kalder
service.
Ilande og ulande
Det er vidt forskelligt, hvor de forskellige lande i ver-den
befinder sig i denne udvikling. De rigeste lande har gennemlbet
udviklingen for lnge siden og endda i en sdan grad, at de fleste af
landenes ind-
byggere i dag er beskftiget i de tertire erhverv. De fattigste
lande er ikke kommet til det samme trin. Her er langt de fleste
indbyggere fortsat beskfti-get i landbruget. Alts den primre
erhvervsgrup-pe.
Ser man p hele verden under t, er det almin-deligt at opdele
landene efter typer. Det kan ske p baggrund af forskellige
mlestokke: Befolkningsud-viklingen, landenes bruttonationalprodukt
(rigdom) og erhvervsfordelingen.
Opdelingen kan se sdan ud:
Varehandel udgr en betydelig del af service-erhvervene. Her er
det en bod p et frugtmar-ked i Marokko.
Landetype Udviklingstrin Erhvervsfordeling Eksempler
Gamle industrilande(servicelande)
Import af rvarerHjteknologisk industriStrk konomiMeget
forskning
Over 60 % beskftiget i den tertire sektor og under 20 % i bde
den primre- og den sekundre erhvervssektor
DanmarkSverigeUSAJapan
Unge industrilande Import af bde rvarer og
industrivarerLavteknologisk industriSvag konomi, stor gld
Under 60 % beskftiget i den tertire erhvervssektor, og over 20 %
i bde den prim-re- og den sekundre erhvervs-sektor
IndonesienThailandVisse sydamerikanske lande og nordafrikan-ske
lande
Rvareproducerendelande
Eksport af rvarerImport af industriprodukterSvag konomiStor
udlandsgld
Under 15 % beskftiget i den tertire erhvervssektor, over 70 % i
den primre- og under 15 % i den sekundre erhvervssektor.
GhanaAfghanistanBotswanaEcuador
-
37
Hvor stor er verden?
I tiden omkring de store opdagelser, var det, som om verden blev
strre og strre. I vores tid taler vi ofte om, at den bliver mindre
og mindre. Begge dele handler om, hvad vi ved, og hvad vi
fornemmer. Ver-den bliver naturligvis ikke mindre, men derimod kan
vi flytte os hurtigere og hurtigere. Ikke bare menne-sker, men ogs
varer, penge og informationer.
Fra omkring 1850 til 1920 udvandrede over 180.000 danskere til
Nordamerika. Nr de tog afsked med familien i Danmark, vidste de
ikke, om de nogensinde ville se hinanden igen eller overho-vedet
hre noget til hinanden. Har du familie i USA i dag, kan du sende en
e-mail med bde lyd og bil-lede og f en reaktion tilbage i lbet af f
minutter. P den mde er verden blevet mindre.
Den ulige arbejdsfordeling
I dag er der begrnsninger, nr det drejer sig om menneskers
bevgelser. Den teknologiske udvikling har nedbrudt nsten alle andre
grnser. Selv om Jordens befolkning sledes er kommet tttere p
hinanden, har denne globalisering ikke betydet, at verdens rigdomme
er blevet mere ligeligt fordelt.
Nogle hvder, at det netop er p grund af glo-baliseringen, at s
mange lande fortsat er fattige. De rige lande bliver rigere, fordi
de fattige lande bli-ver holdt fast i fattigdomsrollen. Vi kber de
fattige landes rvarer (fx kakaobnner) til billige penge. Vi
forarbejder dem i vores hjteknologiske industri (til fx Nutella),
og vi slger dem bl.a. til de fattige lande igen efter en
betragtelig prisstigning. Denne orga-nisering kaldes ogs
international arbejdsdeling.
Mange ulande har tidligere vret kolonier, som de rige
kolonimagter udnyttede. I dag har langt de fleste opnet
selvstndighed. Desvrre bliver de fleste alligevel ved med at vre
fattige. Skal ulan-denes konomi forbedres, er det vigtigt, at de i
langt hjere grad begynder at forarbejde deres egne rva-rer, fr de
slges til ilandene. Det vil sikre dem bedre priser, og det vil med
tiden medvirke til at mindske klften mellem rige og fattige
lande.
Geo-aktivitet
Hvad laver jeres forldre, bedsteforldre og oldeforldre?Brug
aktivitetsark 19
I Danmark sys der ikke ln-gere ret meget tj. Det er blevet for
dyrt at opretholde produktionen. I ulandene er arbejdslnnen meget
lavere, s meget af den mest arbejdskrvende produktion flytter i
disse r fra i- til ulandene.
-
38
Turisme et serviceerhverv
Nok er verden ikke blevet mindre, men vi bevger os rundt i den
som aldrig fr. Det sker for mange i for-bindelse med deres arbejde
og for endnu flere i for-bindelse med deres ferier. Det er ogs et
udtryk for globalisering.
Fr industrialiseringen, da de fleste arbejdede i landbruget,
kendte ingen til begrebet ferie. Ferie opstod frst rigtig mange r
senere, da en stor del af befolkningen efterhnden var beskftiget i
indu-strien og var blevet lnmodtagere. Igennem fagfor-eninger
begyndte man bl.a. at stille krav til arbejds-giverne om
arbejdstider, lnforhold og feriemulighe-der.
Kun de rigeste kunne tage p ferierejser i star-ten. Omkring 1920
indfrtes 8-timers arbejdsdagen i mange vesteuropiske lande. I
1930erne fik man ret til betalt ferie, og med den stigende
konomiske velfrd blev det i perioden 1950-70 almindeligt at rejse i
ferierne.
I Danmark kan man i dag mde ldre menne-sker, som aldrig har vret
p rejse til udlandet. Man kan ogs mde brn, der rejser lige s tit i
udlandet, som de gr til tandlge. Ligesom danskerne rejser ud,
rejser mange udlndinge hertil i deres ferier. P den danske vestkyst
er der s mange tyske turister, at ugereklamer, spisekort og
oplysningsskilte ogs skrives p tysk.
Udrejsende danskere med charterfly (incl. transit)
1980 1998
Spanien 250.232 407.224
- heraf Kanariske er 117.035 234.521
Grkenland 131.969 260.726
Italien 34.937 63.876
Portugal 66.960 55.578
- heraf Madeira 21.059 19.754
UK og Irland 18.303 49.222
Cypern 15.924 38.733
Frankrig 11.818 30.042
Tunesien 7.176 22.556
Marokko 3.431 16.454
Malta 15.849 14.161
Andre lande 139.067 245.451
I alt 833.760 1.458.591
Turismen i det nye rhundrede
Turismen er vokset kraftigt siden 1970erne. Ikke bare i Danmark,
men over hele verden. I dag kaldes turist-branchen ogs for verdens
strste industri, selv om det er et serviceerhverv. Man regner med,
at omkring 10 % af verdens befolkning arbejder i rejsebranchen, og
for nogle lande er turismen den vigtigste indtgtskilde.
Alle regner med, at turismen vil blive ved med at vokse. Flere
fr rd til ferierejser. Nogle drm-mer om charterrejsen til sydens
sol eller stilheden i de norske fjelde. Andre forlanger en
actionprget ferie og vlger adventure-rejser p vilde floder eller
nsker at udforske nye og uberrte omrder. Der fin-des mange former,
og uanset hvilken glder det om at sikre en bredygtig udvikling ogs
i turismen. Det er et paradoks, at jo flere af os, der nsker at
rejse til de samme rejseml, jo mere overrendte og nedslidte bliver
de.
Terrorangrebet p World Trade Center den 11. september 2001
skabte utryghed og har gjort mange mere forsigtige. I
turistbranchen oplevede man straks frre rejsende. Terror er mske
den ene-ste trussel mod udviklingen i en branche, der lnge er
vokset eksplosivt.
Geo-aktivitet
Rige og fattige lande.Brug aktivitetsark 20
Hvor kommer tingene fra?Brug aktivitetsark 21
Geo-aktivitet
Populre rejseml.Brug aktivitetsark 22
-
39
Med tiden har danskerne fet mere ferie og flere penge. For over
50 r siden fandt prsten i Tjreborg p at stte udlandsrejserne i
system. Det var starten p de frste charterrejser. Her spises
frokosten i grs-set under en pause i turistrejsen til Goslar i
Tyskland. Billedet er fra 1955.
Geo-aktivitet
Turistbrochure.Brug aktivitetsark 23
Nr nsten alle klipper alle
I Danmark arbejder over 70 % af den erhvervs-aktive befolkning i
servicesektoren. Dvs. at kun hver tredje arbejder med at fremskaffe
og forarbejde rvarer. Det kan umiddelbart lyde underligt, at s f
kan skabe vrdier og indtjening nok til resten. Kan man fx leve af
at klippe hinanden?
Viden og service er imidlertid ogs varer, der kan slges. Danmark
slger fx viden om spildevandsbehandling og ldrepleje til udlandet.
Det kaldes ogs knowhow. Nr vi kber en charterferie til Malta, kber
vi et ser-viceprodukt. I begge tilflde er der tale om en vare, der
kan handles.
Ingen af erhvervsgrupperne kan fungereuden de andre. Vi kan kun
have en velfun-gerende industri og industrieksport, hvis der
samtidig er en servicesektor til at betjene den. Industrien har
brug for transportveje, sociale tilbud til de ansatte (fx
brnehaver) og uddan-nelse af arbejdskraft. Dermed bidrager alle
erhvervsaktive til samfundskonomien uan-set hvilken erhvervsgruppe
de arbejder i.
Alle erhverv bidrager til samfundskonomien. Ogs de erhverv, hvor
der ikke produceres enkonkret vare.
Turisterne stiller flere og flere krav til deres ferier. Solskin
og badestrand er ikke altid nok. Mange sger udfordringer.
-
40
Gennem de sidste 100 r er forbruget af ressourcer steget
eksplosivt. I dag er ressourceforbruget mske 50 gange strre, end
det var, da industrialiseringen rigtig tog fart. Vi er selvflgelig
blevet mange flere mennesker p Jorden, men stigningen skyldes isr
industriens udvikling.
P et eller andet tidspunkt vil ressourcerne slip-pe op, hvis
ikke der gres noget. Man regner med, at ressourcerne af olie, kul
og naturgas kun strkker til ca. 100 r mere, hvis vi fortstter med
at bruge ls, som tilfldet er lige nu.
Bredygtighed
Over alt i naturen produceres der affald. Koen spi-ser grs, og
efter et stykke tid kommer der noget ud i den anden ende. Et tr gr
ud og vlter om p jor-den. Denne form for affald er ikke et problem,
for det forsvinder jo af sig selv. Det indgr nemlig i de
kredslb, som findes overalt i naturen. Problemet opstr frst, nr
vi griber ind i de
naturlige kredslb. Vores affald kan nemlig ofte ikke indg i
noget naturligt kredslb og bliver derfor mange gange til det, vi
kalder forurening. Vi forbru-ger med andre ord ressourcer og laver
derved affald, som ikke bagefter kan indg i de naturlige
kredslb.
Dette problem tog man p verdensplan for alvor fat p i 1987, hvor
22 lande i fllesskab udar-bejdede en rapport med titlen Vores flles
fremtid. Rapporten er kendt under navnet Brundtland-rap-porten
opkaldt efter den davrende norske stats-minister Gro Harlem
Brundtland.
Rapporten slr fast, at hvis der i fremtiden skal vre optimale
livsmuligheder p Jorden, skal der arbejdes frem mod en bredygtig
udvikling. Det betyder, at vi skal forbruge af nutidens
ressourceruden at delgge mulighederne for kommende
generationer.
Fem r senere var politikere fra 180 lande sam-
En bredygtig fremtid
Lossepladsen industrialiseringensog forbrugersamfun-dets
bagside.
-
41
let i Rio de Janeiro i Brasilien. Her blev man enige om et
handlingsprogram for at sikre denne bre-dygtige udvikling ind i det
21. rhundrede. Program-met fik navnet Agenda 21. Et passende navn,
da agenda netop betyder hvad der br gres.
P verdenstopmdet i Johannesburg i 2002 blev der igen diskuteret
bredygtig udvikling. Her var hovedbudskabet: Mangel p vand bliver
den alvorligste trussel mod en bredygtig udvikling.
Mange ting i vores hverdag er resultater af Agenda 21: Mske bor
du i en kommune, hvor alt affaldet skal sorteres? Mske har din
skole fet Det grnne flag som bevis p, at I er gode til at spare p
energien eller vandet? Mske har I derhjemme
fet en ny vaskemaskine, som bruger mindre vand og strm?
Vi skal med andre ord selv vre med til at sikre den bredygtige
udvikling, s kommende generati-oner kan f de samme muligheder, som
vi har.
Geo-aktivitet
Brundtland-rapporten bredygtighed.Brug aktivitetsark 24
Kul 23,5%
Olie 35%
Naturgas 20,7%
Kul 22,7%
Olie 36,9%
Naturgas 21,9%
A-kraft 6,8%
Vandkraft 2,3%
Biomasse 11,1%
A-kraft 5,6%
Vandkraft 2,3%
Biomasse, vind og sol 10,6%
Sol,vind 0,5%
Disse to cirkeldiagrammer over verdens energifor-brug, viser
tydeligt, at langt den meste energi kom-mer fra ressourcer, som
slipper op. Kul, olie og natur-gas udgr mere end 75 % af det
samlede energifor-brug, mens de ressourcer, som ikke slipper op,
kun
udgr ca. 13 %. Hvis vi skal efterleve Agenda 21, skal de 75 %
sttes ned, og de 13 % sttes op. Det er derfor helt ndvendigt, at
der forskes i de res-sourcer, som ikke slipper op nemlig de
vedvaren-de energikilder.
Fordelingen af verdens energiforbrug i 2003 og 2010
-
42
Fremtidens energi?
Biogas og biobrndsler bliver mske grundstenen i fremtidens
bredygtige energiforsyning. Biogas frem-stilles af gylle og affald
fra eksempelvis landbruget og slagterier. Biogas anvendes p samme
mde som naturgas.
Biobrndstoffer dyrkes p markerne. Det kan vre halm, sukkerrr
eller majs. Forskerne mener, at vi i fremtiden kan dkke halvdelen
af vores energi-behov med biobrndsler uden at det gr ud over
dyrkningen og dermed fremstillingen af fdevarer (biobrndslerne
krver jo plads p markerne).
Biobrndslerne kan anvendes i kraftvrkerne til fremstilling af
strm, men mange biobrndsler kan omdannes til flydende brndstof og
kan p denne mde bruges i biler. Olie udvundet af raps-planten kan
omdannes til biodiesel, som direkte kan anvendes i dieselmotorer.
Sukkerrr, majsaffald og halm kan omdannes til bioethanol (sprit) og
anven-des sammen med benzin.
En af de helt store fordele ved at anvende bio-brndsel foruden
besparelsen p olie, benzin og naturgas er CO2 udslippet. Nr vi
anvender fos-sile brndstoffer som olie og kul, medfrer det et stort
udslip af CO2 til luften, som er en vigtig faktor i forbindelse med
drivhuseffekten. Ved anvendelse af biobrndsler er der ogs et udslip
af CO2, men
udslippet er ikke strre, end at det indgr i det natur-lige CO2
kredslb.
I fremtiden tanker man mske ikke benzin p bilen, men derimod
brint. Bilen bliver ikke lngere drevet af en benzinmotor, men
derimod af en elek-trisk motor, som fr strm fra en
brndselscelle.
En brndselscelle fungerer nsten p samme mde som et batteri.
Forskellen er, at brndselscel-len virker, s lnge den fr tilfrt
brndstof. Brnd-stoffet kan fx vre brint, naturgas eller biogas. Nr
brndstoffet forbruges i brndselscellen, bliver der kun vand tilbage
som affald. En brintbil bidrager derfor ikke til
luftforureningen.
Brndselsceller kan anvendes i biler og bruges som sm kraftvrker
i huse eller som store, centrale kraftvrker. En energiforsyning
baseret p brnd-selsceller er bredygtig.
Geo-aktivitet
Energiforbruget i forskellige lande.Brug aktivitetsark 25
Vedvarende energikilder.Brug aktivitetsark 26
rhus Kommunes biogasanlg i Sprring.
-
43
Denne tyske forsgsbil tanker flydende brint. Bilen kan kre 300
km p en fuld tank. Det er endnu for dyrt at udvinde brint til
bilkrsel, men en dag kan vi forhbentlig kre rundt i biler, der ikke
forurener.
Vandets kredslb
P grund af Solens opvarmning fordamper van-det over alt p
jordoverfladen. Vanddampen samler sig i skyer. P et eller andet
tidspunkt, hvis vinden fx presser skyerne op over en bjerg-kde,
fortttes vanddampen, der falder som regn. Regnen rammer
jordoverfladen, hvorfra ca. halvdelen fordamper. En del strmmer vk
gennem vandlb og floder, mens resten siver ned i jorden og danner
grundvand.
For at sikre, at dette kredslb ogs i fremti-den er stabilt, skal
vi bruge vores vand med for-nuft og omtanke. Vi skal vre meget
opmrk-somme p, at vandet ikke forurenes fra hus-holdninger,
industri og landbrug: Miljskadelige stoffer fra gamle
industrigrunde kan fx sive ned og forurene grundvandet. P de store
losse-pladser findes der i bunden tykke gummiduge, s der ikke sker
nedsivning til grundvandet. I landbruget prver man at begrnse
anvendel-sen af gdningsstoffer og sprjtemidler, da disse
stoffer p et eller andet tidspunkt siver ned til
grundvandet.
Vandet i de danske vandhaner stammer for det meste fra
grundvand. I Danmark har vi meget fint grundvand, og langt de
fleste steder skal vandet kun iltes og renses gennem nogle
sandfiltre, inden det er klar til at drikke. Vores drikkevand er et
gode, som vi sjldent tnker over og stter pris p.
Grundvan
d
Saltvand
-
44
Vand en fremtidig mangelvare?
Mangel p vand kan blive en af de fremtidige trus-ler mod en
bredygtig udvikling. Selv om Jorden kaldes den bl planet, fordi 23
af overfladen er dk-ket af vand, er kun 3,5 % af Jordens vandmngde
ferskvand, og langt det meste er frosset til is ved polerne.
Kun ca. 0,01% af ferskvandet kan anvendes til drikkevand. Dette
vand findes i floder, ser og som grundvand. Den mngde drikkevand,
vi har til rdighed, indgr til stadighed i et kredslb. Hvis
udviklingen i vandforbruget fortstter, vil behovet for drikkevand i
lbet af 30 r overstige den mng-de vand, der er til rdighed. Der vil
simpelthen ikke falde regn nok til at opfylde vores behov.
Drikkevand
Enkelte steder i Danmark anvendes overfladevand til drikkevand.
Dette vand tages fra ser og skal ren-ses meget mere end
grundvandet. Desuden tilst-ter man nogle steder en klor-forbindelse
(monoklo-
ramin) til vandet for at hindre bakterievkst i
vand-ledningerne.
I Danmark bruger vi frit af vandet, fordi der er nok af det. Kun
i meget trre somre kan der komme begrnsninger p vandforbruget. Helt
anderledes er det i andre dele af verden.
Omkring en milliard af verdens befolkning lever i omrder, hvor
der ikke er adgang til tilstrkkelige mngder drikkevand. I Afrika er
der omrder, hvor man m g tre timer til en vandkilde for at f sin
vandspand fyldt. Ogs flere steder i Sydeuropa kan trre somre give
problemer for vandforsyningen.
Ulykkeligvis betyder mangel p rent drikke-vand i mange ulande,
at folk er tvunget til at bruge urenset vand fra ser og floder. Det
medfrer, at ca. 10.000 brn dagligt dr af sygdomme, som spredes
gennem vandet. Det er sygdomme som tyfus, kolera, salmonella og
leverbetndelse.
I dag tyder alt p, at gennemsnitstemperaturen p jordoverfladen
er stigende. Det skyldes drivhus-effekten. Drivhuseffekten stammer
fra den dyne af luftarter (fx CO2), som ligger rundt om Jorden.
Jor-
Grundvand gennemgr en simpel vandbehandling p vandvrket, inden
det sendes ud til forbrugerne: Vandet iltes p en iltnings-trappe og
filtreres derefter i sandfiltre.
-
45
den kan ikke komme af med varmen, nr den er blevet opvarmet af
solen. Desvrre ser det ud til, at den globale temperaturstigning
vil forvrre proble-met med vandmangel flere steder i verden, da der
vil komme mere trke og flere hedeblger.
I fremtiden bliver der kamp om rent og godt drikkevand. Vi m
fordele Jordens vandressourcer mellem alle p Jorden, og vi m bruge
vandet med omtanke og udnytte det s godt som muligt, s der ogs er
vand til de kommende generationer. Vand-ressourcerne skal, som det
er tilfldet med andre ressourcer, anvendes bredygtigt.
Hvad bringer fremtiden?
Der produceres mere og mere, og mngden af res-sourcer svinder
ind. Konkurrencen blandt de forskel-lige virksomheder er stor, og
det handler hele tiden om at fremstille de bedste varer til den
laveste pris. Dette har nogle omkostninger for bde mennesker og
milj.
Produktionen flyttes mske til ulande, hvor ln-omkostningerne er
meget lave, og hvor der ikke stil-
les de store krav til miljet. Der tages mske ikke hensyn til
arbejdernes sikkerhed, og de sikkerheds-krav, som findes p danske
arbejdspladser, eksiste-rer ikke.
Indholdet i Brundtland-rapporten er sta-dig aktuelt: Kommende
generationer skal have de samme leve- og udviklingsmuligheder, som
vi har i dag. Der skal vre ressourcer nok i fremtiden, og der skal
tages hensyn til bde mennesker og milj.
Rent og godt vand giver glade og sunde mennesker.
Geo-aktivitet
Tip 20 om Der skal arbejdes.Brug aktivitetsark 27
-
46
Sidetal sat med halvfed skrift viser, hvor ordet er
forklaret.
AAdidas 33, 34affald 40, 42afgrde 25Agenda 21, 41aktiebrs
35aluminium 33andelsforening 9arbejde 35, 38arbejdsdeling 34,
37arbejdskraft 6, 25, 35, 39arbejdsln 37arbejdstid 37ard
21Australien 27
Bbefolkningsudvikling 36benzin 42biobrndsel 42biodiesel 42biogas
42black smoker 16brancher 30brint 42, 43bronzealder 14brugsforening
9Brundtland-rapporten 40, 45brunkul 17bruttonationalprodukt
36brndsel 29brndselscelle 42, 44bundgarn 28bygningsindustri
29bredygtighed 27, 40, 45bdker 9brnearbejde 34brnehave 39
Ccementfabrik 6, 7charterrejse 38, 39CO2 42, 45
Ddampmaskine 10dieselmotor 10, 42
drikkevand 43, 44, 45drivhus 25drivhuseffekt 45dyrkningsmetode
21
EEF 11ekkolod 28eksport 36ekstensivt 25elektricitet
17elektrofilter 8elektromotor 10energi 6, 11, 32energiforbrug 34,
41energikilde 17energirstof 14, 17engomrde 23erhvervsfordeling 14,
36erhvervsgrupper 39erhvervsstruktur 12erhvervsudvikling 35EU 25,
27EU-bananen 34
Ffangstmngde 29fattigdomsrolle 37ferie 38, 39ferskvand 43,
44filtreringsanlg 8finansieringsvirksomhed 35Fingerplanen 8fiskeri
27-29flint 15flde 29foder 21forurening 40, 43fossile brndstoffer
17fredningsaftale 27fremmedarbejder 10frugtmarked 36frdigvare 31fde
35fdevaremangel 27
Gglobalisering 33, 37, 38grundvand 43, 44gld 36
gdning 23, 25
Hhandel 35havbund 16, 28hede 23hedeslette 24hektar 25herregrd
6Hjejlen 10hjulplov 21Holland 25husdyr 20h 23hjteknologi 27,
36hjtlnsindustri 31hndvrk 9, 11, 12, 30, 35
Iiland 36import 36Indonesien 26indre marked 11indtgtskilde
38industri 9, 10, 11, 12, 30-34, 39industrialisering 38,
40industricenter 34industrieksport 39indvandrer 10, 20infrastruktur
14intensivt 25istid 20, 24it-branche 13ivrkstter 6
Jjernalder 14jernbane 5jernmalm 15jernstberi 9, 30jord 21,
24jordbund 24jgerstenalder 20
Kkakaobnne 37kapital 6Karup 23klima 20knowhow 39
Stikord
-
47
kobber 16kolera 44koloni 37kraftkilde 10kraftvrk 17kridt 7,
14kul 17, 18, 40, 41, 42kultiden 17kunstvanding 24kvgavl 27Kbenhavn
8kbstad 9
Llandbrug 9, 20-27, 35landbrugseksport 22landbrugsjord 22, 26,
27landbrugsland 12,13landmand 24, 25landsby 22landskab 5,
22landskabsdannelse 24lavteknologi 36lavtlnsindustri 31ler
7leveringskvote 25Lilleblt 10, 11Limfjorden 6, 7lvtr 29
Mmangannodul 16mark 21, 23marked 6, 24maskine 6, 25,
26masseproduktion 30mejeri 9milj 29miljbelastning 27miljpolitik
8miljtrussel 27mindstestrrelse 27minedrift 15,16mineralsk rstof 14,
15, 16morjord 24mornejord 24muldjord 24myremalm 15Mnsted 15mnster
6, 35mlestok 36
Nnaturgas 17, 18, 19, 40, 41naturgrundlag 18naturlandskab
23NIC-lande 34nomade 20Norditalien 34
Nordsen 18nringsfrihed 9nringslag 21nletr 29
Ooceanryg 16offentlig service 35olie 17, 18, 19, 40, 41,
42oliekrisen 18olielande 18opdagelser 37OPEC 18overfladevand
44overskudsproduktion 25, 27
Ppenge 35, 36plankton 5plantevkst 23plov 21primr erhverv 12,
20-29, 35, 36prisfaststtelse 25prisstigning 37produktion 8, 9,
37protein 21pyntegrnt 29
Rrejsebranche 38ressource 14, 40, 45risavl 26rdgran 29rggasser
8rstof 6, 7, 8, 14, 15, 16, 17, 29, 31rvare 12, 35
Ssalte 24samfundskonomi 22, 39samlebndsproduktion 11, 13samler
20sand 7, 8sandjord 24sandlag 23satellitbillede 5sekundr erhverv
12, 30-34, 35selvejer 22selvstndig 9serviceerhverv 12, 35, 36,
38servicesamfund 14skov 20, 29slagteri 9smed 9smeltevand 24sonar
28specialisering 34spildevandsbehandling 39stenalder 9, 14, 20,
21
stenkul 17svedjebrug 20, 29sygdom 36
Tteknologi 25, 35terror 38tertir erhverv 12, 35-39,Tjreborg
39torsk 29transport 6, 31, 35transportvej 31, 39trawlfiskeri 28tr
29turisme 38, 39tyfus 44Tyskland 33trke 45
Uuddannelse 35udlandsgld 36udlandsrejse 39udlnding 38uland 25,
36, 37undergrund 24urbanisering 14USA 26, 27, 37
Vvandets kredslb 43vandkraft 6vandmangel 45vandmlle 9,
10varehandel 36varemngde 35vare 37, 39vej 5verdensmarked 22,
24vikingetid 21vindmlle 10, 18virksomhed 6, 7vkstperiode 10vkstzone
34vrdipapir 35World Trade Center 38
ldreomsorg 35
konomi 36, 37restaden 32stdanmark 24
23lborg 6-7Aalborg Portland 6-8
-
48
Illustrationer:
Adam Schmedes, Lokefilm: 19 .Claire Group A/S: 34 n.FOCI Image
Library: 15 th., 16, 18, 20, 26, 30, 35, 36, 39 n., 43 .John
Fowlie: 7 . tv., 13 ., 14, 24, 25 tv., 29, 34 ., 41, 43 n.Garmin
Danmark/FairPoint A/S: 28 . th.Gyldendals Billedbibliotek: 8, 9
tv., 10 n., 39 .Gyldendals Studieatlas: 19 n.Per-Erik Hedman: 6, 11
n., 12-13, 21, 28 m., 28 n.Kort & Matrikelstyrelsen (A. 11-04):
23Kbenhavns Energi/Jasper Simonsen: 44NASA/Jacques Descloitres,
MODIS Land Rapid Respon-se Team: 4-5Ove Pedersen: 11 .Polfoto: 17,
45Polfoto/Kim Agersten: 40Polfoto/Ulrik Borch: 42Polfoto/Erik
Friis: 10 .Polfoto/Morten Bjrn Jensen: 37Polfoto/Lars Skaaning:
31Polfoto/Thomas Wilmann: 33Scanpix: 22, 25 th., 39
th.Scanpix/Henning Bagger: 27 tv.Scanpix/Bo L. Christiansen: 27
th.Scanpix/Erik Jepsen: 15 tv.Scanpix/Morten Juhl: 9
th.Scanpix/Hanne Lindemann: 29 th.Aalborg Portland A/S: 7 th.
Globus BGrundbog til geografi i 7.-9. klasseAf Peter Bering,
Niels Kjeldsen og Ove Pedersen1. udgave, 1. oplag 2005 2005 by
Gyldendalske Boghandel,Nordisk forlag A/S,
Copenhagen.Forlagsredaktion: Kim Mller HansenFaglig redaktion:
Troels GollanderTilrettelgning og sats: Nrhaven A/S, ViborgTryk:
Narayana Press, Gylling