Den store blå - Elektrikeruddannelsen

Elektrikeruddannelsen

Den Store Blå

GF H1 H2 H3 H4

Installationsteknik: 4 år

Styrings- og regule-ringsteknik: 4 1/2 år

Kommunikations-teknik: 4 1/2 år

Bygnings-automatik: 4 år

Elmontør: 2 1/2 år

Udgivet af:

E l e k t r i k e r u d d a n n e l s e n 2 0 0 8

1

IndledningDen 1. juli 2008 trådte bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fæl-lesindgang Strøm, styring og it i kraft og dermed en tilpasset og tidssvarende elektri-keruddannelse.

Umiddelbart syner ændringerne i uddannelsen ikke af meget. De enkelte specialer har fortsat de samme navne, og længden er der heller ikke ændret ved. Går man deri-mod et skridt længere ned i beskrivelsen, sker der nogle væsentlige ændringer, både i forhold til uddannelsens indhold og hvordan den er beskrevet. For at nævne et par af de største ændringer i uddannelsen, så er netværksteknik, både med kobber, fiber og trådløst, blevet obligatorisk for alle specialer sammen med en skærpelse af kendska-bet til energioptimering, energirammer og bygningsreglementet. Du vil i bogen kunne se de væsentligste ændringer under beskrivelsen af de enkelte specialer.

Ud over en lang række tilpasninger i det tekniske indhold, har der været fokuseret på elektrikernes grundlæggende kompetencer som fx måleteknik, fejlfinding og arbejds-tilrettelæggelse. Det er vigtigt, at en elektriker ikke udelukkende har høje tekniske kompetencer, men også er en dygtig håndværker.

Det er ikke kun elektrikeruddannelsen, der er blevet tilpasset. Beskrivelsessystemet omkring uddannelsen har også gennemgået en række strukturelle ændringer. En af de væsentligste ændringer er, at der ikke længere findes en bekendtgørelse for hver uddannelse - kun en bekendtgørelse for hver erhvervsfaglig fællesindgang. Du finder elektrikeruddannelsen under bilag 3 i bekendtgørelsen for indgangen Strøm, styring og it. Ændringerne har bl.a. betydet, at muligheden for at beskrive konkrete fag, som understøtter undervisningen i grundforløbet, er faldet bort. Der er i stedet indført et obligatorisk grundforløbsprojekt og tilhørende prøve. Det har også betydet at place-ringen af konkrete fag i hovedforløbets skoleperioder, som hovedtræk, ikke har været muligt.

Derfor har det faglige udvalg valgt at sammensætte denne bog - for at synliggøre for-ventningerne til udannelsens indhold på de enkelte skoleperioder. Til inspiration for organisationernes tillidsfolk og for dem, der har elektrikeruddannelsen som arbejds-område i det daglige.

Med den nye elektrikeruddannelse vil branchen stå stærkt og kunne imødekomme den teknologiske udvikling samt den stigende fokusering på anvendelsen af vores energiressourcer.

Med venlig hilsen

Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen

Dansk El-Forbund og TEKNIQ

2

Indhold

Elektrikeruddannelsens struktur ..........................................................................................................4

Grundforløbet ........................................................................................................................................5Bekendtgørelsen 2005 – til inspiration for grundforløbet .................................................................6Grundforløbspakker ..............................................................................................................................9Det afsluttende projekt og grundforløbsprøven ............................................................................... 11

Installationsteknik - skolefag .............................................................................................................14Installationsteknik – praktikmål i virksomheden ...............................................................................25Installationsteknik – de væsentligste ændringer ..............................................................................28

Styrings- og reguleringsteknik - skolefag ..........................................................................................29Styrings- og reguleringsteknik – praktikmål i virksomheden ..........................................................41Styrings- og reguleringsteknik – de væsentligste ændringer .........................................................44

Kommunikationsteknik - skolefag ......................................................................................................45Kommunikationsteknik – praktikmål i virksomheden.......................................................................58Kommunikationsteknik – de væsentligste ændringer ......................................................................61

Bygningsautomatik - skolefag ............................................................................................................62Bygningsautomatik – praktikmål i virksomheden ............................................................................75Bygningsautomatik – de væsentligste ændringer ............................................................................78

Elmontør - skolefag .............................................................................................................................79Elmontør – praktikmål i virksomheden .............................................................................................87Elmontør – de væsentligste ændringer ............................................................................................89

Valgfag ..................................................................................................................................................90

Studie- og erhvervsrettet påbygning og valgfri specialefag – principper .....................................92

De lokale uddannelsesudvalg (LUU) ..................................................................................................93

Skuemestre .........................................................................................................................................94

Svendeprøven ......................................................................................................................................95


3

Svendebrevet .......................................................................................................................................96

Medaljer ...............................................................................................................................................96

De fire uddannelsesniveauer ..............................................................................................................97

7-trinsskalaen ......................................................................................................................................98

Lokale undervisningsplaner ...............................................................................................................99

Projektrapport – hvad er det? ..........................................................................................................104

Portfolie – Hvad er det? .....................................................................................................................106

Gærdehøjde (krav til eleven for at påbegynde hovedforløbet) .....................................................107

Overgangsordning.............................................................................................................................107

Samarbejdsaftaler vedr. udbud af specialer ...................................................................................108

Lovgivningen – overblik ....................................................................................................................109

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser LBK nr. 1244 ...................................................... 110

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK Nr.1518 (Hovedbekendtgørelsen) ......................126

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgangStrøm, styring og it - BEK 138 ..........................................................................................................150

Bilag 3 - elektrikeruddannelsen .......................................................................................................152

Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdedevalgfag i erhvervsuddannelserne ....................................................................................................156

Kontaktoplysninger – Det faglige udvalg .......................................................................................184

Egne notater .......................................................................................................................................185

4

Elektrikeruddannelsens struktur

GF H1 H2 H3 H4

20 uger

10 uger

8 uger 7 uger 8 uger




9 uger 10 uger

Installationsteknik: 4 år

Styrings- og reguleringsteknik: 4 1/2 år

Kommunikations-teknik: 4 1/2 år

Bygnings-automatik: 4 år

Elmontør: 2 1/2 år

Valgfrie specialefag - 2 ugerPraktikperioder i virksomheden Alle farvede felter er teori-perioder på teknisk skole

Start i virksomhed, eller start på teknisk skole


5

Grundforløbet Grundforløbet er det område, som har gennemgået de største ændringer rent beskrivelsesmæssigt, men mindst rent fagligt. Grundforløbet er nu udelukkende beskrevet med kompetence-mål uden områdefag til at understøtte undervisningens indhold. Det skal derfor præciseres, at det faglige udvalgs forventninger til grundforløbets faglige niveau og indhold er det samme som efter elektrikerbekendtgørelsen af 2005. Der er ligeledes en forventning til, at de fælles kompetencemål for hele indgangen i grundforløbet - i så høj grad som muligt - bliver målrettet elektrikeruddannelsen.

Individuel kompetencevurderingEleverne på grundforløbet skal inden for de første 14 dage på skolen gennemgå en individuel kompetencevurdering. Dette skal afdække, om eleven skal have merit, skal gennemføre grundforløbet på normal tid (20 uger), om der er behov for ekstra undervisning, eller om der skal tilbydes eleven undervis-ning på et højere niveau, således at frafaldet kan minimeres for både de meget dygtige og for dem, som skal have lidt ekstra hjælp.

Er der indgået en uddannelsesaftale før grundforløbets afslutning, og grundforløbet afkortes eller forlænges, skal der udarbejdes et tillæg til uddannelsesaftalen.

Se også afsnittet ”Grundforløbspakker”.

Grundfag:1) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæm-

pelse (0,5 uge).

2) Informationsteknologi, niveau F (2 uger).

3) Matematik, niveau F (2 uger - gælder dog ikke for elmon-tøren).

Fælles kompetencemål for hele indgangen(Fra Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it – BEK 138)

§ 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fæl-lesindgangen, er følgende:

1) Eleven kan udvælge og anvende hensigtsmæssige mate-rialer, komponenter, værktøjer, måleinstrumenter, udstyr og maskiner til udførelse af enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser.

2) Eleven kan anvende den tekniske dokumentation, som er relevant for indgangens uddannelser i forbindelse med udførelse af jobområdernes arbejdsopgaver.

3) Eleven kan udføre sine arbejdsopgaver sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler.

4) Eleven har kendskab til servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold til at udføre en god kundeservice, såvel internt som eksternt.

5) Eleven har kendskab til egen rolle i virksomhedsorgani-sationer, som er relevante for indgangens uddannelser, herunder samarbejde med forskellige faggrupper og betydningen af at være fleksibel og udføre kvalitetssik-ring af eget arbejde i relation til indgangens uddannelser.

6) Eleven kan under vejledning udføre struktureret fejlfin-ding på relevante kredsløb og løse enkle opgaver inden for vedligehold og betjening.

7) Eleven har kendskab til arbejdstilrettelæggelse og plan-lægning.

Kompetencemål, kun for elektrikere(Fra Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it – BEK 138 - bilag 3)

3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne:

1. under vejledning kan udføre stærk- og svagstrømsin-stallationer samt tele-datainstallationer i bygninger håndværksmæssigt korrekt, herunder vælge og anvende elmateriel efter fabrikantens anvisninger under hensyntagen til elsikkerhed, miljø og sikkerhed på arbejdspladsen,

2. under vejledning kan tilslutte 1- og 3-fasede brugs-genstande og motorer på baggrund af kendskab til de mest almindelige elektromekaniske relæer og tidsrelæer,

3. kan anvende dokumentation til at udføre mindre relætekniske opgaver samt tegne simple kreds-skemaer og eldiagrammer under hensyntagen til gældende love og regler,

4. kan udføre relevante eltekniske beregninger, herun-der anvende matematiske og eltekniske grundbegre-ber til beregning af spænding, strøm og effekt,

5. under vejledning kan foretage tilslutning til elforsy-ningsnettet, på baggrund af kendskab til produktion, transmission og distribution af elektrisk energi samt forsyningsnettets opbygning,

6. kan foretage eftersyn og afprøvning før idriftsæt-ning af elinstallationen samt foretage målinger på installationer og kredsløb med forskellige former for belastninger,

7. kan anvende gældende love og regler, herunder stærkstrømsbekendtgørelsen vedrørende lysinstal-lationer og installation af brugsgenstande i boliger,

8. under vejleding kan anvende digitale og analoge kredsløb samt logiske komponenter,

9. kan skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som kan opstå ved normalbrug af elektriske installationer, herunder chokstrømme og høje temperaturer.

6

Bekendtgørelsen 2005 – til inspirationTil inspiration har vi på de følgende sider indsat områdefag og de uddannelsesrettede områdefag fra bekendtgørelsen om grundforløb i erhvervsuddannelserne samt vejledningen til elektrikerbekendtgørelsen af 2005.

Det faglige udvalgs forventning til grundforløbet er, at eleverne efter Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it – BEK 138, opnår stort set de samme kompetencer som efter bekendtgørelsen til elektriker af 2005.

Uddannelsesrettede områdefag:

Installations- og elektroteknik (Bekendtgørelsen 2005)

Niveau Begynder og rutine

Varighed 8,0 uger

Mål og øvrige rammer Niveau: Begynder

- Eleven kan installere stikledning, målerafsætning og gruppetavle, tilslutte tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg samt installere forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring.

- Eleven opnår grundlæggende kendskab til dioder, ensrettere og transistorers virkemåde og kan udføre enkle beregninger på disse.

- Eleven opnår kendskab til induktion, magnetisme, frembringelse af vekselstrøm og forstår begreberne elektromotorisk kraft, frekvens, tilsyneladende- , aktiv- og reaktiv effekt, cosinus til phi, arbejde og virkningsgrad og kan udføre enkle beregninger på disse.

- Eleven kan foretage beregninger på induktive modstande og simple belastninger, herunder transformerens strømme, spændinger, omsætningsforhold og tab.

- Eleven kan redegøre for el-forsyningsnettets opbygning, samt produktion, transmission og distribution af elektrisk energi, og de miljømæssige konsekvenser heraf.

- Eleven kan redegøre for automatiske anlægs opbygning, forskellige styringsprincipper, standardkoblinger, de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer samt funktionen af elektromekaniske relæer og tidsrelæer.

- Eleven kan dimensionere enkle elinstallationer i overensstemmelse med gældende love og regler, og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer.

- Eleven kan udføre lys og kraftinstallationer (herunder motorinstallationer) efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter.

- Eleven kan anvende de elektriske grundbegreber for spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC, herunder definitioner og karakteristika for vekselspændinger og –strømme, foretage målinger på DC- og AC-spændinger samt fejlfinde på enkle kredsløb.

- Eleven kan udføre en mindre relæteknisk opgave efter færdig dokumentation.

Niveau: rutine

- Eleven kan, ved udførelse af stærk- og svagstrømsinstallationer, på rutineniveau anvende og vedligeholde håndværktøj og værktøjsmaskiner.

- Eleven kan udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt materiel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrif-ter.


7

Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice (Bekendtgørelsen 2005)

Varighed Vejledende uddannelsestid: 1,5 uge

Niveau Begynder

Mål og øvrige rammer - Eleven har kendskab til arbejdsorganiseringens betydning i produktions- og servicevirksom-heder, så de via praktiske og teoretiske arbejdsopgaver oplever muligheder og udfordringer i arbejdsorienterede samarbejdsrelationer.

- Eleven kan på en økonomisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde vælge arbejdsmetoder til enkle arbejdsopgaver.

- Eleven har kendskab til servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold til at udføre en god kundeservice, såvel intern som eksternt, herunder »den gode leverance«.

- Eleven kan deltage i arbejdstilrettelæggelse og planlægning, som er relevant for indgangens uddannelser.

- Eleven har kendskab til udvikling af produkter, koncepter og ideer, som er relevante for indgangens uddannelser.

- Eleven har kendskab til forskellige arbejdsorganisatoriske principper i virksomheder, herunder beslutningsprocesser, roller og samarbejdsformer i planlægnings- og udførelsesfasen.

- Eleven har kendskab til arbejdspladsers indretning og deres betydning for arbejdets gen-nemførelse, herunder indsigt i arbejdsmiljø, sikkerhedsbestemmelser og ergonomi, samt betydningen af en optimalt indrettet arbejdsplads.

- Eleven har kendskab til egen rolle i virksomhedsorganisationer, som er relevante for indgan-gens uddannelser, herunder samarbejde med forskellige faggrupper og betydningen af at være fleksibel og udføre kvalitetsarbejde, samt udføre kvalitetskontrol af eget arbejde.

- Eleven har kendskab til sammenhængen mellem økonomi, materiale- og tidsforbrug.

- Eleven har kendskab til og kan indhente og anvende relevante informationer, specifikationer, tegninger og beskrivelser til at løse enkle arbejdsopgaver.

Undervisningen i fælles områdefag for uddannelsesfamilie 1 har følgende vejledende uddannelsestid, niveau samt mål og indhold:

Diagramforståelse (Bekendtgørelsen 2005)

Varighed Vejledende uddannelsestid: 1 uge

Niveau Begynder

Mål og øvrige rammer - Eleven har kendskab til de almindelige el-symboler og komponenter.

- Eleven kan læse blok- og detaljediagrammer for mindre kredsløb.

- Eleven kan tegne og læse diagrammer og har indsigt i de almindelige principper omkring tegningsforståelse.

- Eleven har kendskab til standarder og normer for dokumentation, fx hovedstrømsskemaer, enstregs- og flerstregsskemaer, nøgleskemaer og installationstegning.

8

El-lære (Bekendtgørelsen 2005)

Varighed Vejledende uddannelsestid: 2 uger

Niveau Begynder

Mål og øvrige rammer - Eleven kan beskrive anvendelse af kabler, ledninger, komponenter og analoge kredsløb.

- Eleven har kendskab til virkemåden af logiske komponenter og kredsløb og til de tilknyttede talsystemer m.v.

- Eleven kan ud fra et grundlæggende kendskab til komponenter, elektriske grundbegreber og måleinstrumenter, vurdere om sammensatte kredsløb har en tilfredsstillende funktion, og om specifikationer og data overholdes.

- Eleven kan under vejledning foretage valg og betjening af de mest hensigtsmæssige målein-strumenter til en given opgave.

- Eleven har kendskab til og kan deltage aktivt ved fejlfinding på relevante kredsløb.

- Eleven har kendskab til enkle switch- og relæstyringer.

- Eleven kan anvende grundlæggende formler, herunder Ohm´s lov til beregning af spænding, strøm og effekt.

Montageteknik (Bekendtgørelsen 2005)


Niveau Begynder

Mål og øvrige rammer - Eleven har kendskab til materialer, værktøj og lodning i henhold til europæisk standard, herunder overholdelse af elementære sikkerhedsregler og miljøforskrifter.

- Eleven kan ved brug af almindeligt forekommende håndværktøj og værkstedsmaskiner frem-stille enkle mekaniske komponenter og chassisdele.

- Eleven kan ud fra tilhørende dokumentation og ifølge gældende bestemmelser – montere og demontere apparaters/maskiners mekaniske og elektriske moduler, integrerede enheder, komponenter, kabler og stik.

- Eleven kan under vejledning og i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser, fejlrette og justere på apparaters/maskiners mekaniske og elektriske dele og funktioner, herunder anvende relevant dokumentation.

Styring (Bekendtgørelsen 2005)


Niveau Begynder

Mål og øvrige rammer - Eleven har kendskab til gældende principper og anvendelsesområder for digitale, elektriske og pneumatiske styrings- og reguleringssystemer (for maskiner og anlæg).

- Eleven har kendskab til el-tekniske og automatiske styringsprocesser i industriel produktion, så eleven kan udføre enkle praktiske arbejdsopgaver inden for vedligeholdelse, betjening og overvågning af maskiner og anlæg.

- Eleven kan under vejledning medvirke ved identificering og lokalisering af enkle fejl på digitale, elektriske og pneumatiske styrings- og reguleringssystemer herunder anvende diagrammer ved fejlretning.


9

GrundforløbspakkerFra den 1. januar 2008 skal skolen udbyde grundforløbspakker. Grundforløbspakkerne har til formål at mindske frafaldet blandt de elever, som mangler nogle grundlæggende kompetencer, og de elever, som ønsker flere udfordringer. Det vil sige alle de elever, som har et særligt behov, og som forventes at finde sig bedre til rette i strukturerede forløb.

Det forventes, at langt den største del af eleverne gennemfører det obligatoriske grundforløb med en vejledende varighed på 20 uger. Bestemmelser om grundforløbspakker fremgår af § 50 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, og der henvises ligeledes til www.EMU.dk

Grundforløbspakkens indholdEn grundforløbspakke skal altid indeholde grundforløbets obligatoriske fag og kompetencemål. Derudover indeholder grundforløbspakken varierende valgfri elementer - alt efter elevens undervisningsbehov. Det kan fx dreje sig om:

- Vejledning af eleven hen imod afklaring af uddannelses-valg.

- Undervisningstilbud, som giver eleven mulighed for at få dækket kompetencer ind, som ikke er indlagt i den obligatoriske undervisning.

- Elementer der peger mod videreuddannelse.

Tilbuddet er ikke en erstatning for de allerede eksisterende individuelle forløb. Elever, der trives fint i de eksisterende muligheder for individuelt tilrettelagte grundforløb med mange individuelle valgmuligheder, skal fortsat tilbydes disse.

Tilbuddet er tænkt som et tilbud til elever, der forventes at finde sig bedre til rette i strukturerede forløb

Eksempler på grundforløbspakkerEn grundforløbspakke skal være fuldt beskrevet for eleven fra start til slut. Grundforløbspakken skal annonceres simpelt, således at der er få valg for eleven.

En elev kan kun deltage i én grundforløbspakke, men grundfor-løbspakken kan afsluttes før tid, hvis eleven har opnået målet. Derudover kan eleven altid afslutte grundforløbspakken og overgå til et almindeligt individuelt forløb..

Eksempel på pakken med udvidet vejledning

Kompetence-vurdering

Fagligt modul 1 Fagligt modul 2 Undervisning i praktikpladsop-søgende arbejde samt 1 uges praktik i virksomhed

Fagligt modul 3Afsluttende projekt og eksamenSupplerende undervisning i læsning,

skrivning og naturfaglige kompetencerSupplerende undervisning

10

Eksempel 1 - Pakke med udvidet vejledning

Målgruppen:Målgruppen for pakken med udvidet vejledning er elever med forudsætninger svarende til 9. klasse eller højere. Eleverne er uafklarede i deres uddannelsesvalg.

Indhold:Pakken med udvidet vejledning skal ses som et tilbud til en gruppe af unge med forskellige behov for en ekstra vejlednings-indsats. Strukturen i denne pakke vil være, at eleverne tidligst muligt i deres forløb afklares, således at eleverne kommer til at arbejde praksisnært med elektrikeruddannelsens elementer.

I pakken med udvidet vejledning kan skolen fx tilbyde:

- Praktik af kortere varighed, hvor indgangens arbejdsmar-ked afprøves.

- Tværfagligt forløb i indgangens uddannelsesrettede områdefag.

- Vejledning om indhold og muligheder i de enkelte uddan-nelser.

- Vejledning om realistiske uddannelsesvalg.

- Vejledning om uddannelsesmuligheder generelt.

Eksempel 2 - Pakke med studiekompetence

Målgruppe:- Elever, der ønsker at opnå højere niveauer eller flere

studierettede fag end de obligatoriske samtidig med, at de tager grundforløbet.

- Elever, der har indgået praktikaftale med en virksomhed, hvor der i aftalen er indskrevet studierettede fag med henblik på videregående uddannelse.

I pakken med studiekompetence kan skolen tilbyde:

- Grundfag på højere niveauer end de obligatoriske eller grundfag, der ikke indgår i uddannelsen.

- Gymnasiale fag.

- Innovation, iværksætteri, økonomifag m.m. for elever med interesse for opstart af egen virksomhed.

- Sprogfag og kulturforståelse for elever, der ønsker prak-tik i udlandet.

Eksempel 3 - Pakke med opkvalificering

Målgruppe:Målgruppen for pakken med opkvalificering er elever med for-skellige behov for opkvalificerende undervisning på det faglige, personlige eller almene plan.

Pakken med opkvalificering er et tilbud til elever, der har afslut-tet grundskolen med et niveau, hvor der er behov for opkvali-ficering i fag, som er nødvendige for uddannelsens grund- og hovedforløb. Opkvalificeringen kan foregå i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som fx produktionsskoler og sprogskoler. Der kan endvidere være tale om undervisning, som er tilrettelagt på en særlig måde, evt. praksisorganiseret i yderligere omfang end sædvanligt, eller om undervisning, der varetages af specialiserede lærere, eksempelvis læsevejledere.

I pakken med opkvalificering kan skolen fx tilbyde:

- Almen kulturforståelse

- Ekstra hjælp til praktikpladssøgning

- Erhvervsrettet andetsprogsdansk

- Faglig læsning og skrivning

- Forløb med henblik på at udvikle samarbejdsevne, ansvarlighed og at kunne forholde sig kritisk til eget arbejde

- Forløb på produktionsskole

- Forløb på sprogskole

- Indsigt i virksomhedskultur evt. som praktikforløb

- Læring, kommunikation og samarbejde

- Matematik, dansk og engelsk uden for niveau

- Mere tid til at nå målene i de obligatoriske fag for grund-forløbet

- Vejledning om alternative uddannelsesmuligheder

- Vejledning om uddannelsernes indhold

Det obligatoriske grundforløbMålgruppen for det obligatoriske grundforløb er elever med forudsætninger svarende til 9. klasse eller højere. Eleverne er afklarede om deres uddannelsesvalg og ønsker ikke studierettet påbygning.

Det obligatoriske grundforløb er det ordinære individuelt tilret-telagt forløb, der kan gennemføres af eleven på den vejledende uddannelsestid. Den vejledende uddannelsestid er 20 uger. Elever, der opnår godskrivning, får et kortere forløb. Det obliga-toriske grundforløb er ikke en grundforløbspakke.

Annoncering af grundforløbspakkerneGrundforløbspakkerne skal annonceres af skolen, så eleven, elevens forældre, evt. elevens virksomhed og vejledere gennem pakkerne får en mulighed for at tage de rigtige beslutninger om elevens uddannelsesvalg.

Den 7. marts 2008 indførtes de nye faciliteter i Elevplan, så skolen kan oprette og annoncere grundforløbspakkerne her.


11

Grundforløbet - Det afsluttende projekt og grundforløbsprøvenGrundforløbet skal efter den 1. juni 2008 afsluttes med et pro-jekt. Projektet skal danne grundlag for en prøve, der afspejler alle de kompetencer, som eleven har opnået i grundforløbet. Prøven skal bestås, for at eleven kan påbegynde elektrikerud-dannelsens hovedforløb.

Til bedømmelse af grundforløbsprøven stiller det faglige udvalg skuemestre til rådighed som ekstern censor.

Hvad siger bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK 1518 (Hovedbekendtgørelsen)§ 21. Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grund-lag for en prøve, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb, jf. § 22, stk. 2, bedømmes.

Stk. 2. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Stk. 3. Prøven skal i almindelighed vare 30 minutter inklusiv votering.

Stk. 4. De nærmere rammer for projektet og prøven fast-sættes i skolens lokale undervisningsplan.

Stk. 5. Elever, der har gennemført supplerende grundfor-løbsundervisning efter et afsluttet grundforløb inden for samme indgang, skal ikke gennemføre et nyt projekt.

Stk. 6. Eleven kan, når det er begrundet i særlige forhold, lade sig indstille til prøve i dansk.

12

Omfang og indhold af Grundforløbs-projektet Indhold og omfang af grundforløbet har ikke ændret sig væsent-ligt i forhold til elektrikerbekendtgørelsen af 2005. Det vil sige, at projektet omhandler elinstallation i boliger, og det er de samme faglige elementer, som skal synliggøres, herunder bl.a.:

- Installations- og montagearbejde

- Tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande

- Tilslutning til forsyningsnettet

- Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice

- Grundlæggende el-lære

- Afprøvning og idriftsættelse (måleteknik) SB

- Relevant dokumentation og diagramforståelse

- Projektbeskrivelse/portfolio.

Installations- og montagearbejde- Dimensionering af enkle elinstallationer i overensstem-

melse med gældende love og regler

- Synlig kabelinstallation

- Skjulte rør- og kabelinstallation

- Opsætning af dåser, underlag, stikkontakt og lampested i loft med tilslutning af lyskilde

- Fremføring af jordelektrodeledning samt hovedudlig-ningsforbindelse

- Mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gæl-dende regler

Tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande- Tilslutning samt styring af 3-faset kortslutningsmotor

samt installation af termorelæ efter motorernes mærke-plade.

- Konstruktion af en mindre relæteknisk styring efter funktionsbeskrivelse og færdig dokumentation

Tilslutning til forsyningsnettet- Installation af stikledning, målerafsætning og grup-

petavle, tilslutte tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg samt installere forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring

- Montering af stikledning i kabelskab med ”spænding” på efter L-AUS bestemmelsen i kap.63. i SB samt montering uden spænding på i målerskab og gruppetavle

Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice- Betydningen af en optimalt indrettet arbejdsplads

- Betydningen af at være fleksibel og udføre kvalitetsar-bejde samt udføre kvalitetskontrol af eget arbejde

- Sammenhængen mellem økonomi, materiale- og tidsfor-brug

- Opmåling af materialeforbrug ved installationen

- Indhentning og anvendelse af relevante informationer, specifikationer, tegninger og beskrivelser til at løse enkle arbejdsopgaver

Grundlæggende el-lære - Beskrive og anvende kabler, ledninger, komponenter

Afprøvning og idriftsættelse (måleteknik) SB- Afprøvning efter kap. 61 i SB

Relevant dokumentation og diagramforståelse- Kendskab til standarder og normer for dokumentation fx

- Hovedstrømsskemaer

- Enstregs- og flerstregsskemaer

- Nøgleskemaer og installationstegning

Projektbeskrivelse/portfolio. - Se næste side

Eleven skal i projektforløbet kunne udføre installationsarbejdet i henhold til gældende arbejdsmiljøregler samt el-sikkerheds-mæssigt korrekt.


13

Bedømmelse af det afsluttende projekt

PortfolioI det afsluttende projekt udarbejder eleven en portfolio med udgangspunkt i en case. Casen omhandler elinstallation i boliger.

Portfolien indeholder følgende elementer:

- Projektbeskrivelse

- Opbygning af installationen, herunder antal grupper m.m.

- Bestykning og montering af gruppetavle


- Tilslutning samt styring af 3-faset kortslutningsmotor


- Grundlæggende el-lære, komponentkendskab

- Afprøvning og idriftsættelse (måleteknik) SB

- Relevant dokumentation

Portfolien bliver bedømt ud fra en helhedsvurdering med fokus på dokumentationens korrekthed samt afprøvning og idriftsæt-telse af installationen.

Se også afsnittet ”Portfolio”.

GrundforløbsprøvenPrøven varer 30 minutter incl. votering og består som minimum af følgende aktiviteter:

- Eksamination i portfolien

- Redegørelse for/gennemgang af installationsarbejde

- Eftersyn og afprøvning af installation iht. SB kap 61

- Idriftsættelse af installationen


- Komponentkendskab

- Votering. Der gives karakter efter 7-trins skalaen.

Ved vurderingen indgår portfolien og elevens præstation ved eksamen, dog med vægt på den mundtlige og praktiske hånd-værksmæssige præstation.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, om den praktiske arbejdsopgave udføres sikkerhedsmæssigt korrekt. Nøgleor-dene for bedømmelsen er kvalitet.

Et eksempel på det afsluttende projekt kan findes på EVUs hjemmeside www.evu.nu.

14

Uddannelsesordningen for specialet Installationsteknik

Kompetencemål for hovedforløbetKompetencemålene 1 – 13 er fælles for alle specialer, dog med undtagelse af Elmontøren.

Eleven kan:

1. overholde gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler,

2. udføre arbejde på eller nær ved spændingsløse og spæn-dingsførende installationer, tavleanlæg og kabelskabe,

3. optimere arbejdsgange og installationsløsninger via krea-tivitet og innovation samt indhente relevante oplysninger med henblik på at blive iværksætter,

4. udføre elinstallationer, automatiske anlæg og opbygge mindre gruppe- og styretavler i boliger, erhverv og industri samt tilslutte brugsgenstande efter gældende love og regler i forhold til specialevalg samt sikre, at installationsprincipperne bliver overholdt,

5. foretage kvalitetssikring, herunder foretage relevante målinger og anvende udstyr korrekt ved eftersyn og afprøvning, samt udarbejde og vedligeholde dokumenta-tion, brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner,

6. udføre jordforbindelser og udligningsforbindelser samt sikre potentialudligning i bygninger og på automatiske anlæg,

7. udføre systematisk fejlfinding og vedligeholdelse samt reparere elinstallationer og brugsgenstande,

8. udføre kabling af tele-datanetværk samt installere trådløst netværk i henhold til gældende standarder, love og regler,

9. dimensionere stik-, hoved- og gruppeledninger, gruppe-tavler, lys- og kraftinstallationer samt motorinstallatio-ner,

10. anvende it til jobrelaterede opgaver,

11. rådgive samt vejlede brugerne om anlæggets og instal-lationens virkemåde,

12. anvende sproget engelsk i jobmæssige, samfundsmæs-sige, internationale og almene sammenhænge,

13. udføre mindre automatiske anlæg, herunder tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, motorer med forskellige styringsprincipper og standardkoblinger på baggrund af kendskab til de mest almindelige mekaniske styre- og føleorganer, elektromekaniske relæer og tidsrelæer,

Kun for specialet Installationsteknik

Eleven kan:

14. installere, styre og regulere samt foretage service, fejlfinding og vedligehold af belysningsanlæg i boliger, erhverv og industri,

15. foretage tilslutning på forsyningsnettet,

16. vejlede om energioptimering i henhold til gældende energikrav,

17. opbygge, montere, programmere, vedligeholde og fejl-finde på automatiske anlæg, herunder udføre motorin-stallationer,

18. designe og beregne lysinstallationer, der opfylder kra-vene til komfort, miljø og energi,

19. installere og programmere centralt styrede intelligente installationer i boliger, erhverv og industri,

20. udføre netværk i boliger til tele, data, radio og tv,


15

Installationsteknik – overblik

Grundfag

Skoleperiode: Bidrager til kompetencemål GF 1. 2. 3. 4.

Matematik F 2

Info F 2

(Arbejdsmiljø 2005) (1)

Førstehj. og elementær brand-bekæmpelse

0,5

Matematik E 4, 9, 14, 16, 18 2

Engelsk F 12 2

Valgfag

Skoleperiode: GF 1 2. 3. 4.

1 1 1 1

Valgfri specialefag


2

Områdefag

Skoleperiode: GF 1. 2. 3. 4.

Arbejdstilrettelæggelse (1,5)

Diagramforståelse (1)

El-lære (2)

Montageteknik (1)

Styring (1)

Installations- og elektroteknik (8)

Sikkerhed på arbejdspladsen 1

Elektroteknik 2,5

Installations- og monteringsteknik 2

Kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5

Dimensionering 1

Love og regler 1 0,5 0,5

Måleteknik og fejlfinding 1

Netværksteknik 1,5

Elsikkerhed 1

EMC 0,5

Tal i () er kun vejledende, da der ikke er tilknyttet selvstændige fag i grundforløbet.

Specialefag


Belysningsteknik 2

Automatiske anlæg på maskiner 2,5

Intelligente bygningsinstallationer 2,5

Automatiske anlæg i bygninger 2,5

Energiteknik og miljøkrav 1

16

1. skoleperiode - installationsteknik - Områdefag

Sikkerhed på arbejdspladsen – 2622

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan sikkerhedsmæssigt korrekt anvende håndværktøj, stiger, værnemidler m.m.

2. Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser.

3. Eleven kan udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske instal-lationer under iagttagelse af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, således at der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift.

4. Eleven kan udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj som fx vinkelsliber, lod-deværktøj eller varmluftpistol, brandteknisk korrekt.

5. Eleven kan efter gældende forskrifter håndtere farlige stoffer, som anvendes i forbindelse med udførelse af installationer.

Bedømmelse Standpunktskarakter

Bidrager til følgende kompe-tencemål:

1, 2, 4, 6, 8, 13, 14, 17

Elektroteknik – 2626

Niveau Rutine

Varighed 2,5 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre målinger og beregninger.

2. Eleven kan redegøre for virkemåde på startere og omkoblere. Eleven kan udføre effektbereg-ning på 3-fasede net med symmetrisk belastning.

3. Eleven kan redegøre for jævn- og vekselstrømsteorien.

4. Eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.v.), herunder anvendelse af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger.

5. Eleven kan redegøre for jording og potentialudligning.

6. Eleven kan redegøre for problematikken omkring sammenføring af lav- og højfrekvens samt foretage de nødvendige forholdsregler.

7. Eleven kan læse og forstå skemaer, diagrammer og tegninger.

8. Eleven kan redegøre for nærføringsprincipper i installationer og tavler.

9. Eleven kan redegøre for gruppetavlers opbygning samt virkemåde.



4, 6, 9, 13, 14, 18


17

Installations- og monteringsteknik - 2636

Niveau Rutine

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven har kendskab til 1- og 3-fasede brugsgenstande og kan tilslutte disse til installatio-nen.

2. Eleven kan udføre lys- og kraftinstallationer i boliger og kontorer (herunder særlige områder), der lever op til gældende love og regler, herunder bygningsreglementets krav.

3. Eleven kan udføre en motorinstallation.

4. Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, fejlfinde og reparere relæstyringer, indeholdende fx AC og DC kredsløb, timere, kontaktur, transientbeskyttelse m.v.

5. Eleven kan udføre potentialudligning og jording.

6. Eleven kan foretage korrekt indstilling af udstyr samt tilrette eksisterende dokumentation.

7. Eleven kan vælge og anvende måleinstrumenter til forskriftmæssige afprøvninger af brugs-genstande og installationer samt fejlsøgning.

8. Eleven kan udføre tele- datainstallationer i boliger og erhverv.

9. Eleven kan foretage fejlfinding, vedligehold og reparation på motor- og lysinstallationer samt 1- og 3-fasede brugsgenstande.

10. Eleven har kendskab til innovative metoder der kan optimere og effektivisere arbejdsgange.



3, 4, 6, 7, 8, 13, 14, 17, 20

Dimensionering – 2641

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan dimensionere gruppe-, lys- og kraftinstallationer til boliger og erhverv.

2. Eleven kan dimensionere mindre tavler og motorinstallationer.

3. Eleven kan dimensionere hoved- og stikledninger til installationer i boliger, erhverv og indu-stri.


Bidrager til følgende kompetencemål: 4, 9, 17

Kvalitetssikring – 2642

Niveau Begynder

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan foretage forskriftsmæssige afprøvninger af installationer til boliger og erhverv samt udarbejde og vedligeholde dokumentation.

2. Eleven kan ved anvendelse af it udarbejde dokumentation til en relæstyring i form af tegnin-ger, diagrammer, skemaer m.v. samt tilrette eksisterende dokumentation.

3. Eleven har kendskab til branchens kvalitetssikrings- og kvalitetsstyringssystemer.



4, 5, 10, 13, 17

18

2. skoleperiode - Installationsteknik - Områdefag

Love og regler (Rutine 1) – 2702

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder, i forhold til specia-levalg samt anvende it til relevant informationssøgning.

Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden.



2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 14, 15, 16, 17, 18

Kvalitetssikring (Rutine 1) – 2707

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan ved anvendelse af it udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejlednin-ger og vedligeholdelsesplaner i forhold til specialevalg.

2. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden relevant dokumentation.

3. Eleven kan anvende branchens kvalitetssikrings- og kvalitetsstyringssystemer.



4, 5, 10, 13, 17

Måleteknik og fejlfinding – 2710

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan foretage relevante målinger i forbindelse med eftersyn og afprøvning før idrift-sætning af elinstallationen.

2. Eleven kan foretage relevante målinger i forbindelse med eftersyn og afprøvning i forhold til speciale valg.

3. Eleven kan udføre relevante målinger i forbindelse med fejlfinding på udstyr og komponenter i relation til det valgte speciale.

4. Eleven kan udføre relevante målinger i forbindelse med fejlfinding på elinstallationer i boli-ger, erhverv og industri.

5. Eleven kan udføre struktureret fejlfinding på udstyr og komponenter i relation til det valgte speciale.



4, 5, 6, 7, 13, 14, 15, 17


19

Netværksteknik – 2730

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for opbygningen af større netværk og netværksbegreber, topologier samt netværkskomponenter og aktive enheder.

2. Eleven kan redegøre for problematikker i forbindelse med anvendelse af trådløst netværk.

3. Eleven kan redegøre for radiobølger og højfrekvente signaler i normal forekomne installatio-ner.



8, 20


Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan udføre kabling og terminering af twistet pair, fiber og coax (antenneteknik) i henhold til gældende standarder og normer.




8, 20

Elsikkerhed – 4383

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske instal-lationer under iagttagelse af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, således at der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift.

2. Eleven kan udføre sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på installationer og tavler under spænding (L-AUS).

3. Eleven kan udføre livreddende 1. hjælp.



1, 2, 4, 6, 8, 13, 14, 17, 19, 20

20

2. skoleperiode - Installationsteknik - Specialefag

Belysningsteknik – 2711

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for lyskilders anvendelsesområder, fasekompensering, lystekniske begreber og krav til belysning.

2. Eleven kan, ved anvendelse af IT, vælge og beregne lyskilder samt designe installationer, der opfylder kravene til komfort, miljø og energi.

3. Eleven kan udføre belysningsanlæg, herunder montere lysrørskoblinger, med forskellige lyskilder, som opfylder kundens og bygningsreglementets krav.



14, 18

Belysningsteknik – 2712

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan anvende systemkomponenter til forskellige styrings- og reguleringsprincipper for belysningsanlæg.

2. Eleven kan vælge og placere sensorer og følere.



14, 18


21

3. skoleperiode - Installationsteknik - Områdefag


Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan, ved anvendelse af IT, udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejlednin-ger og vedligeholdelsesplaner i forhold til specialevalg.

2. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden relevant dokumentation i forhold til specialevalg.

3. Eleven kan anvende branchens kvalitetssikrings- og kvalitetsstyringssystemer i forhold til specialevalg.

4. Eleven kan i tilknytning til kvalitetssikring foretage relevante målinger i forbindelse med eftersyn og afprøvning i forhold til specialevalg.



4, 5, 10, 13, 17


Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til speciale-valg samt anvende it til relevant informationssøgning.




2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 14, 15, 16, 17, 18

EMC – 2761

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for grundlæggende begreber og problemstillinger i forbindelse med støj og støjskærmning.

2. Eleven kan redegøre for praktiske alment forekommende løsninger til reduktion af elektrisk støj i såvel stærkstrøms- som svagstrømsinstallationer i henhold til gældende love og regler.

3. Eleven kan under hensyn til specialevalg opbygge tavler og udføre installationer korrekt i henhold til EMC- problematik.



6

22

3. skoleperiode – Installationsteknik – Specialefag

Automatiske anlæg på maskiner – 2762

Niveau Rutine

Varighed 2,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder kombinatorisk og sekventiel PLC- teknik.

2. Eleven kan montere automatiske anlæg på maskiner indeholdende elektromekanisk, elektro-nisk og programmerbart udstyr samt almindeligt forekommende analoge og digitale styre- og føleorganer.

3. Eleven kan programmere, opbygge og indkøre mindre automatiske anlæg indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC).

4. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg på maski-ner.

5. Eleven kan foretage forskriftsmæssig afprøvning.



17


23

4. skoleperiode – Installationsteknik – Områdefag


Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge




4. Eleven har kendskab til branchens krav til iværksættere ved etablering af egen virksomhed.




4, 5, 10, 13, 17

Love og regler – 2628

Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20

24

4. skoleperiode – Installationsteknik – Specialefag

Intelligente bygningsinstallationer – 2629

Niveau Avanceret

Varighed 2,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt og decentralt styret installation.

2. Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsin-stallationer indeholdende styrings- og reguleringsprincipper for belysning, varme, ventila-tion, solafskærmning, alarm og adgangskontrol.

3. Eleven skal have kendskab til TCP/IP og kan foretage fjernovervågning og fjernbetjening via modem/webserver.

4. Eleven skal kunne foretage fejlfinding ved hjælp af software.

5. Eleven kan opbygge et netværk i boliger til pc’er, telefon og radio/TV.



14, 18, 19

Automatiske anlæg i bygninger – 3841

Niveau Avanceret

Varighed 2,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan installere og montere bygningsinstallationer, indeholdende styrings- og regule-ringskomponenter for belysning, varme, ventilation og solafskærmning,

2. Eleven kan foretage tilslutning på forsyningsnettet.

3. Eleven kan redegøre for analoge og digitale kredsløb.

4. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg i bygnin-ger.

5. Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel omprogrammering.



17, 19

Energiteknik og miljøkrav – 2630

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for miljø- og energikrav til køle-, varme- og ventilationsinstallationer.

2. Eleven kan vælge lyskilder og styrings- og reguleringsprincipper, der opfylder gældende miljø- og energikrav.

3. Eleven kan vælge egnet styrings- og reguleringsprincipper til energioptimering på varme- og ventilationsanlæg.

4. Eleven har kendskab til alternative energiformer.



14, 16, 18, 19


25

InstallationsteknikPraktikmål for praktiktiden i virksomhedernePraktikmålets placering i den enkelte praktikperiode er et udtryk for den bedst mulige sammenhæng mellem skole og praktik. Placeringen kan fraviges under hensyntagen til virksomhedens arbejdsopgaver.

Praktikmålene er uden for niveau og skal evalueres mundtligt.

Speciale: Alle specialerPeriode: Efter grundforløbet

Installationsteknik i boliger - 2598

Mål 1. Eleven kan under vejledning udføre stærk- og svagstrømsinstallationer samt tele-datainstal-lationer i bygninger håndværksmæssigt korrekt, herunder vælge og anvende elmateriel efter fabrikantens anvisninger under hensyntagen til elsikkerhed, miljø og sikkerhed på arbejds-pladsen.

2. Eleven kan under vejledning tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande og motorer.

3. Eleven kan anvende dokumentation til at udføre mindre eltekniske installationsopgaver.

4. Eleven kan under vejledning foretage tilslutning til elforsyningsnettet.

5. Eleven kan anvende gældende love og regler, herunder stærkstrømsbekendtgørelsen vedrø-rende lysinstallationer og installation af brugsgenstande i boliger.

Måleteknik og fejlfinding (1) – 2618

Mål 1. Eleven kan foretage eftersyn og afprøvning før idriftsætning af elinstallationer i boliger samt foretage målinger på installationer og kredsløb med forskellige former for belastninger.

Speciale: Alle specialer (med undtagelse af Elmontøren)Periode: Efter hovedforløbets 1. skoleperiode


Mål 1. Eleven kan udføre lys- og kraftinstallationer i boliger og kontorer (herunder særlige områder), der lever op til gældende love og regler, herunder bygningsreglementets krav.

2. Eleven kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande til installationen.

3. Eleven kan udføre tele-datainstallationer i boliger og erhverv.


5. Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, fejlfinde og reparere relæstyringer.

Sikkerhed - 2668

Mål 1. Eleven kan udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske instal-lationer under iagttagelse af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, således at der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift.

2. Eleven kan sikkerhedsmæssigt korrekt anvende håndværktøj, stiger, værnemidler m.m. og i samarbejde med andre opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser.


Mål 1. Eleven kan foretage relevante målinger i forbindelse med eftersyn og afprøvning før idrift-sætning af elinstallationer i boliger og erhverv.


26

Speciale: InstallationsteknikPeriode: Efter hovedforløbets 2. skoleperiode

Elsikkerhed og kvalitet - 2744

Mål 1. Eleven kan udføre sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på installationer og tavler under spænding (L-AUS).



Mål 1. Eleven kan udføre tele-datainstallationer i boliger og erhverv.

Belysningsanlæg - 2746

Mål 1. Eleven kan udføre belysningsanlæg, som opfylder kundens og bygningsreglementets krav.

2. Eleven kan anvende systemkomponenter til forskellige styrings- og reguleringsprincipper for belysningsanlæg.

Måleteknik og fejlfinding, Inst. (3) – 2747

Mål 1. Eleven kan foretage relevante målinger i forbindelse med eftersyn og afprøvning før idrift-sætning af elinstallationen.


Automatiske anlæg på maskiner, (1) - 2637

Mål 1. Eleven kan montere automatiske anlæg på maskiner indeholdende almindeligt forekom-mende analoge og digitale styre- og føleorganer.

2. Eleven kan programmere og indkøre mindre automatiske anlæg indeholdende programmer-bart udstyr (PLC).


Mål 1. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg på maski-ner.


27



Mål 1. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden relevant dokumentation.

Intelligente Bygnings Installationer – 2686

Mål 1. Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsin-stallationer.




Energiteknik og miljøkrav, (4) - 2687

Mål 1. Eleven kan vejlede kunden i valg af elinstallationer herunder lyskilder, styrings- og regule-ringsprincipper o.l. der opfylder gældende miljø- og energikrav.

2. Eleven kan vejlede kunden i valg af egnede styrings- og reguleringsprincipper til energiopti-mering på varme- og ventilationsanlæg.

Måleteknik og fejlfinding, (5) - 2688

Mål 1. Eleven kan i tilknytning til kvalitetssikring foretage relevante målinger i forbindelse med eftersyn og afprøvning.


28

De væsentligste ændringer i specialet Installationsteknik

(set i forhold til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker)

Gælder for alle specialer, dog med undtagelse af Elmontøren- ”Sikkerhed på arbejdspladsen” - H2 (1 uge). Grundfaget

”Arbejdsmiljø” er blevet erstattet af dette fag. Der er blevet sat fokus på de konkrete problemstillinger, elektri-kere bliver udsat for, herunder bl.a. opsætning af stillads og arbejde med gnistproducerende værktøjer.

- ”Måleteknik og fejlfinding” - H2 (1 uge). Som selvstæn-digt fag er ”Måleteknik og fejlfinding” nyt. Det faglige udvalg har valgt at sætte specielt fokus på dette område, således at det sikres, at eleverne gennem hele uddannel-sen får øvet disse kompetencer.

- ”Informationsteknologi” - niveau E H2 er udgået som grundfag. Informationsteknologien er nu implementeret i fag som fx kvalitetssikring og belysningsteknik.

- ”Netværksteknik” - H2. Nyt fag i Installationsteknik. Bl.a. Fokus på traditionelle netværk, trådløse netværk, radiobølger og fiberinstallationer. Derudover berører man også kablingen af antenneinstallationer.

- ”Elsikkerhed” - H2 (1 uge) er udvidet med førstehjælp.

- Innovation og iværksætteri. I faget ”Installations- og monteringsteknik” - H1 (2 uger) får eleverne kendskab til innovative metoder, der kan optimere og effektivisere arbejdsgange. I faget ”Kvalitetssikring” - H4 (0,5 uge) får eleven kendskab til branchens krav til iværksættere ved etablering af egen virksomhed.

For specialet Installationsteknik- Energikrav og bygningsreglementet. Flere steder i

uddannelsen bliver det påpeget, bl.a. i forbindelse med installations- og monteringsteknik, belysningsanlæg og de automatiske anlæg, at de skal leve op til bygningsreg-lementets krav.

- L-AUS i H4. I faget ”Automatiske anlæg i bygninger” er der tilføjet ”Eleven kan foretage tilslutning til forsynings-nettet”. Dette skal bl.a. sikre, at alle elever har gennem-gået reglerne om L-AUS i afslutningen af uddannelsen.

- ”Dimensionering” – H1 (1 uge) Samme omfang, dog er ”dimensionering af tavle” ændret til ”dimensionering af mindre tavle”.

- Styringsteknik H2 (0,5 uge). Faget er fjernet, og rele-vante elementer indgår i andre fag.

- ”Energiteknik og miljøkrav” - H4 (1 uge) erstatter faget ”Energiteknik”. Faget sætter yderligere fokus på teknik-ken i relation til miljø- og energikravene.


29

Uddannelsesordningen for specialet Styrings- og regule-ringsteknik


Eleven kan:














Kun for specialet Styrings- og reguleringsteknik

Eleven kan:

21. opbygge, installere, programmere, idriftsætte, vedlige-holde og fejlfinde på automatiske anlæg på maskiner efter gældende love og regler,

22. udføre og anvende forskellige typer af styrings- og reguleringsmetoder efter elteknisk dokumentation og beskrivelser samt foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg,

23. foretage tilslutning og kalibrering af analoge og digitale transmittere og konvertere samt foretage tilslutning og optimering af elektroniske regulatorer,

24. udføre, idriftsætte, fejlfinde på og vedligeholde mindre hydrauliske og pneumatiske anlæg efter tegninger og beskrivelser samt vedligeholde tilhørende teknisk doku-mentation,

25. udfærdige og vedligeholde elteknisk dokumentation til automatiske anlæg efter gældende love og regler,

26. foretage dataopsamling og databehandling samt visualisere data fra automatiske anlæg og kan opsætte datakommunikation i forhold til grænsefladerne mellem det administrative it-system og produktionsanlægget,

27. foretage opbygning af eltavler til automatiske anlæg samt udskiftning af komponenter efter elteknisk doku-mentation,

28. foretage energioptimering af automatiske anlæg på maskiner,

29. dimensionere, opbygge, fejlfinde og reparere på automa-tiske anlæg,

30

Styrings- og reguleringsteknik – overblik

Grundfag

Skoleperiode: Bidrager til kompetencemål GF 1. 2. 3. 4.

Matematik F 2

Info F 2


Førstehj. Og elementær brand-bekæmpelse

0,5

Matematik E 4, 9, 22, 23, 27, 28, 29 2

Engelsk F 12, 21, 23, 26 2

Naturfag 22, 24 2

Valgfag


1 1 1 1

Valgfri specialefag


2

Områdefag




El-lære (2)

Montageteknik (1)

Styring (1)



Elektroteknik 2,5



Dimensionering 1



Netværksteknik 1,5

Elsikkerhed 1

EMC 0,5



31

Styrings- og reguleringsteknik – overblik (fortsat)

Specialefag


Automatiske anlæg på maskiner 1,5 1,5 2

Styringsteknik 1,5

Hydraulik & pneumatik 1

Analogteknik 1

Reguleringsteknik 1 2

Dataopsamling & -behandling 2

32

1. skoleperiode – Styrings- og reguleringsteknik - Områdefag


Niveau Rutine

Varighed 1 uge








1, 2, 4, 6, 8, 13


Niveau Rutine

Varighed 2,5 uge












4, 6, 9, 13


33


Niveau Rutine

Varighed 2 uger













3, 4, 6, 7, 8, 13


Niveau Rutine

Varighed 1 uge






4, 9


Niveau Begynder

Varighed 0,5 uge






4, 5, 10, 13

34



Niveau Rutine

Varighed 1 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 21, 24, 25, 27, 29


Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge






4, 5, 10, 13, 24, 25, 27


Niveau Avanceret

Varighed 1 uge








4, 5, 6, 7, 13, 21, 22, 23, 24, 27, 29


35


Niveau Rutine

Varighed 1 uge






8, 21


Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge





8, 21

Elsikkerhed - 4383

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge






1, 2, 4, 6, 8, 13, 21, 27, 29

36

2. skoleperiode – Styrings- og reguleringsteknik - Specialefag

Automatiske anlæg på maskiner (S&R-1) – 2701

Niveau Rutine

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan foretage opbygning, programmering, indkøring og montering af styringer inde-holdende elektromekaniske, elektroniske og programmerbart udstyr, hvori indgår digitale signaler og udføre forskriftmæssig dokumentation.

2. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer.

3. Eleven kan anvende kombinatorisk og sekventiel PLC/Procesteknik med digitale signaler samt udføre kommunikation mellem PLC’ er i netværk og bussystemer.



21, 22, 24, 25, 27, 28

Styringsteknik – 2704

Niveau Avanceret

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for styre- føleorganer, transmittere og konvertere samt udføre indkøring og justering af disse.

2. Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper med digitale kredsløb, herunder kombina-torisk og sekventiel PLC- teknik.

3. Eleven har kendskab til visionssystemer med optisk udstyr.

4. Eleven kan udføre (designe) automatiske anlæg, indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC) samt almindeligt forekommende styre- føleorganer.

5. Eleven kan opbygge og montere en given styring, indeholdende almindeligt forekommende digitale styre- føleorganer.



21, 22, 23

Hydraulik og pneumatik – 2706

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for luftstyringsanlæg, pneumatiske komponenter og styringer samt vedligeholdelse.

2. Eleven kan opbygge et pneumatisk anlæg samt foretage fejlfinding, reparation og vedligehol-delse.

3. Eleven kan redegøre for komponenter til hydraulikstyringer og hydraulikpumper.

4. Eleven kan vælge og foretage vedligeholdelse af hydrauliktanke og –væsker.

5. Eleven kan anvende relevant dokumentation.



24


37



Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge







4, 5, 10, 13, 24, 25, 27


Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 21, 24, 25, 27, 29

EMC – 2761

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge






6, 21, 23, 27

38


Automatiske anlæg på maskiner (S&R-2) – 2698

Niveau Rutine

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan foretage montering og programmering af operatørpaneler herunder grafiske brugerflader (SCADA).

2. Eleven kan foretage projektering, programmering, indkøring og montering af styringer, hvori indgår digitale og analoge signaler samt udføre forskriftsmæssig dokumentation.

3. Eleven kan opbygge en reguleringssløjfe ved anvendelse af PLC-systemets analoge signaler og matematikfunktioner.

4. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer og reguleringer på automatiske anlæg.

5. Eleven kan redegøre for sikkerhedssystemer på automatiske anlæg, herunder nødstop og safe-plc m.m.



21, 22, 24, 25, 27, 28

Analogteknik – 2699

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for forskellige typer af analoge ind- og udgangssignaler samt deres anvendelsesmuligheder.

2. Eleven kan redegøre for talsystemer der anvendes i forbindelse med PLC-teknologien.

3. Eleven kan anvende PLC-systemets matematikfunktioner til behandling og omregning af signaler.



21, 22, 23

Reguleringsteknik – 2700

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for grundlæggende reguleringstekniske principper.

2. Eleven kan efter tegninger udføre, afprøve og indjustere enkle reguleringssløjfer.

3. Eleven kan vælge, installere og programmere softstarter og frekvensomformer.



21, 22, 23


39



Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan, ved anvendelse af it, udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejlednin-ger og vedligeholdelsesplaner i forhold til specialevalg.







4, 5, 10, 13, 24, 25, 27


Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 21, 24, 25, 27, 29

40


Automatiske anlæg på maskiner (S&R) – 2652

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan opsætte og programmere PLC og kender til forskellen mellem PLC og Soft PLC.

2. Eleven kan installere og programmere industrielle bussystemer og netværk.

3. Eleven kan redegøre for sikkerhedssystemer på industrielle bussystemer og netværk, herun-der nødstop og safe-plc m.m.

4. Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af automatiske anlæg samt udføre forskriftsmæssig dokumentation ved anvendelse af it.

5. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg og vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold.

6. Eleven kan foretage energioptimering af automatiske anlæg på maskiner.

7. Eleven kan redegøre for relevant dokumentation i forbindelse med idriftsættelse af et auto-matisk anlæg, herunder CE- mærkning og overensstemmelseserklæring m.m.



21, 22, 24, 25, 27, 28

Reguleringsteknik – 2653

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan anvende forskellige reguleringsprincipper.

2. Eleven har kendskab til reguleringssløjfers egenskaber og kan udføre optimering af disse ved hjælp af forskellige optimeringsmetoder.

3. Eleven har kendskab til step- og servomotorer samt programmerbare motorstyringer.



21, 22, 23

Dataopsamling og behandling – 2657

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan opsætte, programmere og installere OPC, SCADA samt grafiske brugerflader og anvende tilhørende webserver.

2. Eleven kan foretage dataopsamling og databehandling.

3. Eleven kan opsætte og programmere grænseflader mellem det administrative system og produktionsanlægget.



26


41

Styrings- og reguleringsteknikPraktikmål for praktiktiden i virksomhedernePraktikmålets placering i den enkelte praktikperiode er et udtryk for den bedst mulige sammenhæng mellem skole og praktik. Placeringen kan fraviges under hensyntagen til virksomhedens arbejdsopgaver.









Måleteknik og fejlfinding - 2618









Sikkerhed - 2668


2. Eleven kan sikkerhedsmæssigt korrekt anvende håndværktøj, stiger, værnemidler m.m., og i samarbejde med andre opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser.

Måleteknik og fejlfinding (2) - 2670



42

Speciale: Styrings- og reguleringsteknikPeriode: Efter hovedforløbets 2. skoleperiode




Netværksteknik - 2745

Mål 1. Eleven kan udføre tele- datainstallationer i boliger og erhverv

Automatiske anlæg på maskiner, (1 - S&R) - 2748

Mål 1. Eleven kan foretage opbygning, programmering, indkøring og montering af styringer og udføre forskriftmæssig dokumentation.

2. Eleven kan opbygge et pneumatisk anlæg.

Måleteknik og fejlfinding, (3 – S&R) - 2749


2. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer.

3. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på pneumatisk anlæg.


Automatiske anlæg på maskiner, (2 – S&R) - 2639

Mål 1. Eleven kan foretage montering og programmering af grafiske brugerflader.

2. Eleven kan foretage projektering, programmering, indkøring og montering af styringer og reguleringer, samt udføre forskriftsmæssig dokumentation.

Måleteknik og fejlfinding, (4 – S&R) - 2640

Mål 1. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer og reguleringer på automatiske anlæg.


43


Kvalitetssikring - 2684


Automatiske anlæg på maskiner, (3S&R) - 2689

Mål 1. Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af automatiske anlæg med industrielle bussystemer og netværk, samt udføre forskriftsmæssig dokumenta-tion ved anvendelse af IT.

2. Eleven kan vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold.

3. Eleven kan foretage dataopsamling og databehandling.

Måleteknik og fejlfinding, (5-S&R) - 2688


2. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg.

44

De væsentligste ændringer i specia-let Styrings- og reguleringsteknik









Kun for specialet Styrings- og reguleringsteknik- ”Reguleringsteknik” H3 (1 uge) og H4 (2 uger). ”Regu-

leringsteknik” ændres fra at begynde i H2 til først at begynde i H3. Sammenlagt har faget ”Reguleringsteknik” fået tilført en ½ uge. Faget ”Automatiske anlæg på maskiner”- H3 (1,5 uge) er ligeledes ændret til at omfatte regulering med PLC’er.

- ”Automatiske anlæg på maskiner”- H2 (1,5 uge). Faget er blevet ændret fra at kunne ”redegøre for” til ”kan anvende” kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik. Derud-over er analogteknikken flyttet til H3.

- ”Styringsteknik” - H2 (1,5 uge). ”Styringsteknik” flyttes fra H3 (0,5 uge) og H4 (1 uge) og er ændret således, at ”Styringsteknik” afsluttes i H2 (1½ uge).

- Sikkerhedssystemer. Faget ”Automatiske anlæg på maskiner” H3 (1,5 uge) ændres også til, at eleven skal kunne redegøre for sikkerhedssystemer på automatiske anlæg på rutineniveau og på H4 på avanceret niveau.

- Anlæggets dokumentation – Faget ”Automatiske anlæg på maskiner” - H4 (2 uger) ændres således, at eleven kan redegøre for bl.a. CE-mærkning, overensstemmelseser-klæringer m.m.

- ”Hydraulik og pneumatik” – H2 (1 uge) – flyttet fra H3 til H2.

- ”Analogteknik”- H3 (1 uge) – Nyt fag.


45

Uddannelsesordningen for spe-cialet Kommunikationsteknik


Eleven kan:














Kun for specialet Kommunikationsteknik

Eleven kan:

30. udføre installation af kommunikationsnetværk,

31. opsætte og konfigurere data- og kommunikationsanlæg samt aktive komponenter i boliger, erhverv og industri for både enkelt- og flerbrugere i henhold til gældende regler og standarder,

32. foretage målinger, afprøvninger og diagnosticering på data- og kommunikationsanlæg samt tilhørende netværk i henhold til gældende regler og standarder,

33. foretage opkobling af dataanlæg til eksterne netværk/WAN (Wide Area Network),

34. installere og opsætte sikkerhedssystemer på data- og kommunikationsnetværk,

35. konfigurere og oprette brugere på klientservernetværk,

36. anvende relevante programmeringssprog ved opsætning af data- og kommunikationsnetværk,

37. dimensionere og opsætte UPS-anlæg for data- og kom-munikationsanlæg (Uninterruptible Power Supply),

46

Kommunikationsteknik – overblik

Grundfag

Skoleperiode: Bidrager til følgende kompe-tencemål:

GF 1. 2. 3. 4.

Matematik F 2

Info F 2


Førstehj. og elementær brand-bekæmpelse

0,5

Matematik E 4, 9, 31, 32, 37 2

Engelsk F 12 2

Valgfag


1 1 1 1

Valgfri specialefag


2

Områdefag




El-lære (2)

Montageteknik (1)

Styring (1)



Elektroteknik 2,5



Dimensionering 1



Netværksteknik 2,5

Elsikkerhed 1

EMC 0,5



47

Kommunikationsteknik – overblik (fortsat)

Specialefag


Datateknik 3 2

Digital kommunikation 3,5 1

Dataanlæg 3

Drift og vedligehold af netværk 2

48

1. skoleperiode – Kommunikationsteknik - Områdefag


Niveau Rutine

Varighed 1 uge








1, 2, 4, 6, 8, 13


Niveau Rutine

Varighed 2,5 uger












4, 6, 9, 13


49


Niveau Rutine

Varighed 2 uger













3, 4, 6, 7, 8, 13


Niveau Rutine

Varighed 1 uge






4, 9


Niveau Begynder

Varighed 0,5 uge






4, 5, 10, 13

50

2. skoleperiode - Kommunikationsteknik - Områdefag

Love og regler (Rutine 1) - 2702

Niveau Rutine

Varighed 1 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 30, 31, 32, 34, 37

Kvalitetssikring (Rutine 1) - 2707

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge






4, 5, 10, 13, 30, 32, 37


Niveau Avanceret

Varighed 1 uge








4, 5, 6, 7, 13


51


Niveau Rutine

Varighed 1 uge






8, 30


Niveau Avanceret

Varighed 1,5 uge



3. Eleven kan projektere netværk med fiber, kobber og trådløs teknologi, herunder netværks-komponenter og aktive enheder i boliger, erhverv og industri.

4. Eleven kan udføre fejlfinding på fiberinstallationer i boliger, erhverv og industri.



8, 30

Elsikkerhed - 4383

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge






1, 2, 4, 6, 8, 13, 37

52

2. skoleperiode - Kommunikationsteknik - Specialefag

Datateknik - 2708

Niveau Rutine

Varighed 3 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for grundlæggende datatekniske begreber samt forskellige operativsy-stemer.

2. Eleven kan opsætte et Peer til Peer-net, indeholdende printmulighed.

3. Eleven kan installere, konfigurere og anvende det mest almindelig anvendte operativsystem.

4. Eleven kan redegøre for de mest anvendte standardprotokoller såsom TCP/IP- protokolsuiten og datakommunikation på et netværk.



31, 32


53



Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge







4, 5, 10, 13, 30, 32, 37


Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 30, 31, 32, 34, 37

EMC – 2761

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge






6, 30, 31, 37

54


Digital kommunikation - 2632

Niveau Rutine

Varighed 3,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for telesektorens struktur og teletjenester samt kompetencer og ansvarsområder.

2. Eleven kan installere og konfigurere et komplet flerbruger teleanlæg, herunder trådløse enheder i henhold til gældende standarder og normer.

3. Eleven kan installere og konfigurere en samlet løsning, der indeholder tele, data, radio/tv (Triple-play), herunder trådløse enheder i henhold til gældende standarder og normer.

4. Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og udarbejde dokumentationsma-teriale.

5. Eleven kan foretage fejlfinding og fejlretning på flerbrugeranlæg.



30, 31, 32, 33, 36


55



Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge








4, 5, 10, 13, 30, 32, 37


Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 30, 31, 32, 34, 37

56



Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven har kendskab til tjenesteudbydernes produkter, herunder protokoltyper og QoS (Qua-lity of service) i forbindelse med bl.a. voice over IP og data streaming.

2. Eleven kan opsætte multi layer netværksenhed, herunder bl.a. switche og router.

3. Eleven kan installere og konfigurere en samlet løsning, der indeholder tele, data, radio/tv (Triple-play), herunder trådløse enheder i henhold til gældende standarder og normer.



30, 31, 33, 36

Drift og vedligehold af netværk - 2660

Niveau Avabceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for sikkerhedstrusler mod datanetværk samt kendskab til egnede sik-kerhedssystemer..

2. Eleven kan installere samt vedligeholde egnede sikkerhedssystemer til beskyttelse af data, herunder backup, firewall, virussikring m.m.

3. Eleven kan dimensionere og opsætte anlæg til stabilisering og sikring af elforsyningen.

4. Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og udarbejde dokumentationsma-teriale.

5. Eleven kan foretage fejlfinding og fejlretning på flerbrugeranlæg.



34, 37

Datateknik - 2662

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven har kendskab til højniveauprogrammeringssprog og kan anvende log in script.

2. Eleven kan installere og konfigurere et single domæne på et clientservernetværk.

3. Eleven kan foretage diagnosticering af datanetværk og analyse af måleresultater.



31, 32, 35, 36


57

Dataanlæg - 2663

Niveau Avanceret

Varighed 3 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan opsætte, konfigurere og oprette brugere på et clientservernetværk.

2. Eleven kan udføre større netværk med aktive komponenter.

3. Eleven kan redegøre for de mest anvendte standardprotokoller, såsom TCP/IP- protokolsui-ten.

4. Eleven kan opsætte og konfigurere en VPN forbindelse.



31, 35

58

KommunikationsteknikPraktikmål for praktiktiden i virksomhedernePraktikmålets placering i den enkelte praktikperiode er et udtryk for den bedst mulige sammenhæng mellem skole og praktik. Placeringen kan fraviges under hensyntagen til virksomhedens arbejdsopgaver.


















Sikkerhed - 2668







59

Speciale: KommunikationsteknikPeriode: Efter hovedforløbets 2. skoleperiode




Netværksteknik, Kom. - 2750


2. Eleven kan projektere netværk med fiber, kobber og trådløs teknologi herunder netværkskom-ponenter og aktive enheder i boliger, erhverv og industri.

Datateknik - 2751

Mål 1. Eleven kan opsætte et Peer til Peer-net.

2. Eleven kan installere, konfigurere og anvende det mest almindelig anvendte operativsystem.

Måleteknik og fejlfinding, (3 – Kom.) - 2752

Mål 1. Eleven kan udføre fejlfinding på fiberinstallationer i boliger, erhverv og industri.

2. Eleven kan foretage relevante målinger i forbindelse med eftersyn og afprøvning før idrift-sætning af elinstallationen.

Speciale: KommunikationssteknikPeriode: Efter hovedforløbets 3. skoleperiode


Mål 1. Eleven kan installere og konfigurere et komplet flerbruger teleanlæg.

2. Eleven kan installere og konfigurere en samlet løsning der indeholder tele, data, radio/tv (Triple-play).

Måleteknik og fejlfinding, (4-Kom.) - 2647

Mål 1. Eleven kan foretage fejlfinding og fejlretning på flerbrugeranlæg.

2. Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning, samt udarbejde dokumentations-materiale.

60

Speciale: KommunikationsteknikPeriode: Efter hovedforløbets 4. skoleperiode



Drift og vedligehold af netværk, (4-Kom.) - 2691

Mål 1. Eleven kan installere samt vedligeholde egnede sikkerhedssystemer til beskyttelse af data.

2. Eleven kan dimensionere og opsætte anlæg til stabilisering og sikring af elforsyningen.

3. Eleven kan udføre større netværk med aktive komponenter.

Måleteknik og fejlfinding, (5-Kom.) - 2692


2. Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning af netværk, og udarbejde doku-mentationsmateriale.


61

De væsentligste ændringer i specialet Kommunikationsteknik









Kun for specialet Kommunikationsteknik- Antenneteknik er faldet bort på nær kabling og forståel-

sen for håndteringen af højfrekvente signaler.

- ”Netværksteknik” - H2 (2,5 uge). Er udvidet med 1 uge og omfatter nu også projektering og fejlfinding på netværk, herunder bl.a. fiberinstallationer.

- ”Datateknik” - H2 (3 uger). Har gennemgået en række mindre justeringer.

- „Digital kommunikation“ - H3 (3,5 uge). Fagene Teleteknik (1 uge) og Teleanlæg (2 uger) er nedlagt, og relevante emner indgår i dette fag. Der bliver ikke længere kun fokuseret på anlægstypen eller på selve teledelen, men mere på digital kommunikation, uanset hvad den bruges til. Faget kan dog stadig rumme fx PABC’er i det omfang, det vurderes nødvendigt.

- ”Drift og vedligehold af netværk” - H4 (2 uger). Nyt fag, som omhandler it-sikkerhed og stabilitet, herunder firewalls, back-up, UPS-anlæg, dokumentation, fejlfinding mm.

- Dataanlæg H4 (3 uger). Har gennemgået en række justeringer bl.a. vedr. opsætning og konfigurering af VPN-forbindelser.

- ”Digital kommunikation” H4 (2 uger). Nyt fag. Faget ”Teleteknik” (1 uge) er nedlagt, og relevante emner er indlagt i dette fag.. Faget fokuserer på QoS, krav til tjene-steudbyderne og Triple play løsninger (tele, data, radio/tv).

62

Uddannelsesordningen for specialet Bygningsautomatik


Eleven kan:














Kun for specialet Bygningsautomatik

Eleven kan:

38. installere, programmere og konfigurere centrale og decentrale intelligente bygningsinstallationer (IBI) og bygningens andre netværkstyper,

39. på IBI udføre måling, afprøvning og fejlfinding,

40. opbygge samt foretage styring, regulering og energiop-timering af ventilation, varme og køl (HVAC-anlæg) ved anvendelse af CTS-anlæg (Central tilstandskontrol og styring),

41. foretage dataopsamling og databehandling samt opbygge grafiske brugerflader på intelligente bygningsin-stallationer og CTS-anlæg, herunder anvende relevante programmeringssprog,

42. installere, programmere og konfigurere sikrings-, alarm- og overvågningsanlæg,

43. foretage systemintegration mellem IBI, CTS, sikring, alarm og overvågning samt til BMS (Building Manage-ment System),

44. i forbindelse med drift, service og vedligehold foretage energioptimering på bygningsautomatiske anlæg i rela-tion til energikrav.


63

Bygningsautomatik - overblik

Grundfag

Skoleperiode: Bidrager til følgende kompe-tencer:

GF 1. 2. 3. 4.

Matematik F 2

Info F 2


Førstehj. Og elementær brand-bekæmpelse

0,5

Matematik E 4, 9, 38, 39, 40, 41, 44 2

Engelsk F 12 2

Valgfag


Alle specialer 1 1 1 1

Valgfri specialefag


2

Områdefag




El-lære (2)

Montageteknik (1)

Styring (1)



Elektroteknik 2,5



Dimensionering 1



Netværksteknik 1,5

Elsikkerhed 1

EMC 0,5


64

Bygningsautomatik - overblik (fortsat)

Specialefag


Intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger 2

Ventilation, varme og køl 1,5

Central Tilstand Styring (CTS) 1

Energioptimering 0,5

Integration og dataopsamling 1,5

Intelligente bygningsinstallationer 2

Sikringsanlæg 1

Overvågningsanlæg 1


65

1. skoleperiode – Bygningsautomatik – Områdefag


Niveau Rutine

Varighed 1 uge








1, 2, 4, 6, 8, 13


Niveau Rutine

Varighed 2,5 uger












4, 6, 9, 13

66


Niveau Rutine

Varighed 2 uger








8. Eleven kan udføre tele-datainstallationer i boliger og erhverv.





3, 4, 6, 7, 8, 13


Niveau Rutine

Varighed 1 uge






4, 9


Niveau Begynder

Varighed 0,5 uge






4, 5, 10, 13


67



Niveau Rutine

Varighed 1 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 38, 39, 42, 43, 44


Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge






4, 5, 10, 13, 38, 39, 40, 42


Niveau Avanceret

Varighed 1 uge








4, 5, 6, 7, 13, 38, 39, 40, 42, 44

68


Niveau Rutine

Varighed 1 uge






8, 38, 40, 41, 42


Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge





8, 38, 40, 41, 42

Elsikkerhed – 4383

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge






1, 2, 4, 6, 8, 13, 38, 39, 40


69

2. skoleperiode – Bygningsautomatik – Specialefag

Intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger – 2709

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsin-stallationer.

2. Eleven kan udføre diagnosticering ved hjælp af software.

3. Eleven har kendskab til stand alone belysningsanlæg og decentralt styrede intelligente bygningsinstallationer.


5. Eleven kan installere intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger, indeholdende styrings- og reguleringsprincipper med analoge og digitale kredsløb for belysning samt mindre indbruds- og adgangskontrolanlæg.

6. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på intelligente bygningsinstal-lationer i mindre bygninger.

7. Eleven kan opbygge netværk i boliger til pc’er, telefon og radio/TV..



38, 39, 42

70



Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge







4, 5, 10, 13, 38, 39, 40, 42


Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 38, 39, 42, 43, 44

EMC – 2761

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge






6, 38, 40, 42


71


Ventilation, varme og køl – 2623

Niveau Rutine

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven har kendskab til sensorer og aktuatorer for HVAC- anlæg (varme, ventilation og køling).

2. Eleven kan installere, montere, programmere og fejlfinde på HVAC- anlæg (varme, ventilation og køling).

3. Eleven kan vælge og redegøre for styrings- og reguleringsprincipper for HVAC- anlæg (varme, ventilation og køling).

4. Eleven har kendskab til de energimæssige konsekvenser af forskellige styringsprincipper af HVAC- anlæg.



40

Sikringsanlæg – 2633

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for sikringsbranchens struktur, opbygning samt kompetence- og ansvarsområder.

2. Eleven kan installere, fejlfinde, rådgive og udføre service på AIA-anlæg samt instruere slutbrugeren.

3. Eleven kan udfærdige anlægsdokumentation til mindre anlæg.

4. Eleven kan udvælge anlægsdele i korrekt udstyrsklasse og projektere kablingen.

5. Eleven kan opsætte brudfolie sikkerhedsmæssigt korrekt.



42

72



Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge








4, 5, 10, 13, 38, 39, 40, 42


Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge





2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13, 38, 39, 42, 43, 44


73


Central tilstand styring (CTS) – 2679

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan udføre installationer, målinger, afprøvning, fejlfinding, programmering og konfigu-rering på HVAC- anlæg ud fra dokumentation og brugerønsker.

2. Eleven kan opbygge et CTS- anlæg, indeholdende under- og hovedcentraler.



40, 41, 43

Energioptimering – 2680

Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for miljø- og energikrav til belysnings-, køle-, varme- og ventilationsin-stallationer.

2. Eleven kan vælge egnet styrings- og reguleringsform til energioptimering på belysnings-, varme- og ventilationsanlæg.

3. Eleven kan idriftsætte samt vedligeholde belysnings- varme og ventilationsanlæg ud fra energioptimale hensyn.



44

Overvågningsanlæg – 2681

Niveau Avanceret

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven har kendskab til TV- overvågningsanlæg.

2. Eleven har kendskab til det lovmæssige aspekt i forbindelse med installation og drift af overvågningsanlæg (ADK, ITV og ABA).

3. Eleven kan udføre installation, foretage målinger, afprøvning og fejlretning på adgangskon-trolanlæg.

4. Eleven kan udføre installation, foretage målinger, afprøvning og fejlretning på brandalarman-læg samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr.

5. Eleven kan udføre dokumentation på overvågningsanlæg.



42, 43

74

Integration og dataopsamling – 2682

Niveau Avanceret

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven har kendskab til integrationsmulighederne imellem IBI og CTS systemer.

2. Eleven kan konfigurere større netværk og aktive komponenter med henblik på integration imellem IBI- og CTS- systemer.

3. Eleven kan programmere kommunikationsgrænsefladen imellem et IBI/CTS system og BMS (Building Management System).

4. Eleven kan opsætte databaser til brug for dataopsamling og databehandling, til brug for dokumentation af energiforbrug.

5. Eleven kan anvende egnet programmeringssprog i forbindelse med opsætning af databaser, grafiske brugerflader samt web-server, til præsentation af data fra IBI- og CTS-anlæg.



41, 43

Intelligente bygningsinstallationer (Byg.) – 2683

Niveau Avanceret

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven har kendskab til teknologien i decentrale intelligente bygningsinstallationer.

2. Eleven kan anvende systemkomponenter til decentrale intelligente bygningsinstallationer for større bygninger.

3. Eleven kan udføre installationer, målinger, afprøvning, fejlfinding, programmering og kornfi-gurering på decentrale bygningsinstallationer til større bygninger, ud fra dokumentation og brugerønsker.



38, 39


75

BygningsautomatikPraktikmål for praktiktiden i virksomhedernePraktikmålets placering i den enkelte praktikperiode er et udtryk for den bedst mulige sammenhæng mellem skole og praktik. Placeringen kan fraviges under hensyntagen til virksomhedens arbejdsopgaver.


















Sikkerhed - 2668






76

Speciale: BygningsautomatikPeriode: Efter hovedforløbets 2. skoleperiode






Intelligente Bygnings Installationer, (1-Byg.) - 2753

Mål 1. Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsin-stallationer.




Måleteknik og fejlfinding, (3-Byg.) - 2754




Ventilation, varme og køl - 2649

Mål 1. Eleven kan installere, montere og programmere HVAC- anlæg (varme, ventilation og køling).

Sikringsanlæg - 2650

Mål 1. Eleven kan installere og udføre service på AIA -anlæg, samt instruere slutbrugeren.

2. Eleven kan udfærdige anlægsdokumentation til mindre anlæg.


Mål 1. Eleven kan fejlfinde på HVAC- anlæg (varme, ventilation og køling).

2. Eleven kan fejlfinde på AIA -anlæg.


77




Central Tilstand Styring (CTS) - 2693

Mål 1. Eleven kan opbygge et CTS-anlæg indeholdende under- og hovedcentraler.

2. Eleven kan idriftsætte samt vedligeholde belysnings- varme og ventilationsanlæg ud fra energioptimale hensyn.

Overvågningsanlæg - 2694

Mål 1. Eleven kan udføre installation af adgangskontrolanlæg.

2. Eleven kan udføre installation af brandalarmanlæg, samt konfigurere og programmere almin-deligt forekommende centraludstyr.

Intelligente Bygnings Installationer, (2-Byg.) - 2696

Mål 1. Eleven kan konfigurere større netværk og aktive komponenter med henblik på integration imellem IBI og CTS systemer.

2. Eleven kan udføre installationer af programmering og konfiguration på decentrale bygnings-installationer til større bygninger, ud fra dokumentation og brugerønsker.



2. Eleven foretage målinger, afprøvning og fejlretning på adgangskontrolanlæg.

3. Eleven kan foretage målinger, afprøvning og fejlretning på brandalarmanlæg.

78

De væsentligste ændringer i specialet Bygningsautomatik









Kun for specialet Bygningsautomatik- ”Intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger” -

H2 (2 uger). Længden reduceret med ½ uge.

- ”Overvågningsanlæg” – H3 (1 uge), H4 (1 uge). Området er udvidet med en ½ uge. 1 uge på H3 med samme ind-hold som på sikringskurset AIA, installation (Sikring 1), og 1 uge på H4 omhandlende ABA, ADK og TV-overvågning.

- ”Ventilation, varme og køl” - H3 (1,5 uge). Faget er udvidet med en 0,5 uge. Har ændret fokusområde fra CTS-anlæg til HVAC-anlæg.

- ”Central tilstand styring (CTS)” - H4 (1 uge). Har ændret navn fra Ventilation, varme og køl og er reduceret med en 0,5 uge. Faget er en overbygning på faget ”Ventilation, varme og køl” H3 (1,5 uge).

- ”Energioptimering og drift” - H4 (0,5 uge). Ændret navn fra Energiteknik. Større fokus på energioptimering ved drift og vedligehold.

- ”Integration og dataopsamling” - H4 (1,5 uge). Nyt fag, som træder i stedet for faget ”Data og datopsamling” H4. Der lægges stor vægt på elevens kendskab og evne til at skabe integration mellem IBI- og CTS-anlæg samt til at opsætte grafiske brugerflader til præsentation af relevante data.

- ”Intelligente bygningsinstallationer” H4 (2 uger). Nyt fag, som træder i stedet for fagene ”Intelligente bygningsin-stallationer” og ”CTS-anlæg”- H4. Faget omhandler nu udelukkende de decentrale intelligente installationer.


79

Uddannelsesordningen for specialet Elmontør

Kompetencemål for hovedforløbet, fælles for alle specialer

Eleven kan:




Kun for specialet Elmontør

Eleven kan:

45. udføre elinstallationer, herunder opbygge mindre gruppe- og styretavler i boliger, erhverv og industri samt tilslutte brugsgenstande efter gældende love og regler samt sikre, at installationsprincipperne bliver overholdt,

46. montere og vedligeholde mindre automatiske anlæg og motorinstallationer,

47. udføre relevante målinger og foretage kvalitetssikring, herunder vedligeholde dokumentation, brugervejlednin-ger og vedligeholdelsesplaner i forbindelse med eftersyn og afprøvning af installationer i boliger og erhverv,

48. installere samt foretage service, fejlfinding og vedlige-hold af belysningsanlæg i bygninger,


50. udføre jordforbindelser og udligningsforbindelser samt sikre potentialudligning i bygninger,

51. under vejledning udføre fejlfinding og vedligeholde elinstallationer,

52. udføre kabling af kommunikationsnetværk i henhold til gældende standarder, love og regler,

53. under vejleding dimensionere lys- og kraftinstallationer i boliger og erhverv samt motorinstallationer,

54. samarbejde med kollegaer og andre faggrupper samt tilrettelægge eget arbejde,

80

Elmontør – overblik

Grundfag

Skoleperiode: GF 1. 2.

Matematik F 2

(arbejdsmiljø 2005) (1)

Info F 2

Førstehj. og elementær brandbekæmpelse 0,5

Dansk F 1 1

Valgfag


Valgfag 1 1

Valgfri specialefagDer er ikke tilknyttet valgfri specialefag til specialet Elmontør.

Områdefag




El-lære (2)

Montageteknik (1)

Styring (1)




Specialefag


Dimensionering 1


Kvalitetssikring 0,5

Love og regler 0,5

Elektroteknik 2


Elsikkerhed 0,5

Love og regler – Rutine 0,5

Kvalitetssikring - Rutine 0,5

Netværksteknik – Begynder og rutine 1

Belysningsteknik 1,5

Automatiske anlæg på maskiner 1,5

Automatiske anlæg i bygninger 1,5


81

1. skoleperiode – Elmontør - Områdefag

Sikkerhed på arbejdspladsen - 2622

Niveau Rutine

Varighed 1 uge








1, 2, 45, 46, 48, 49

82

1. skoleperiode - Elmontør - Specialefag

Dimensionering (Elmontør) - 2648

Niveau Begynder

Varighed 1 uge



3. Eleven kan dimensionere hoved- og stikledninger til installationer i boliger og erhverv.



53

Installations- og monteringsteknik (Elmontør) – 2656

Niveau Begynder

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan udføre en motorinstallation.


3. Eleven kan udføre installationer korrekt i henhold til EMC- problematik.


5. Eleven kan foretage korrekt indstilling af udstyr som fx udstyr til overstrømbeskyttelse, ure og timere.

6. Eleven kan foretage relevante målinger i forbindelse med eftersyn og afprøvning før idrift-sætning af elinstallationen.




3, 45, 48, 54

Installations- og monteringsteknik (Elmontør) – 2661

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande.






3, 45, 48, 54


83

Kvalitetssikring (Elmontør) - 2664

Niveau Begynder

Varighed 0,5 uge


2. Eleven kan ved anvendelse af it udarbejde dokumentation i form af tegninger, diagrammer, skemaer m.v. samt tilrette eksisterende dokumentation.




45, 47

Love og regler (Elmontør) - 2666

Niveau Begynder

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder samt anvende it til relevant informationssøgning.




45, 46, 50, 52, 53

Elektroteknik ( Elmontør) - 2667

Niveau Begynder

Varighed 2 uger

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning.


3. Eleven kan redegøre for jævn- og vekselstrømsteorien og kan anvende matematiske begre-ber og metoder i forbindelse med løsning af el-tekniske problemstillinger.


5. Eleven kan redegøre for praktiske alment forekommende løsninger til reduktion af elektrisk støj.






45, 46, 47, 50

84

2. skoleperiode - Elmontør - Specialefag

Måleteknik og fejlfinding (Elmontør) - 2713

Niveau Rutine

Varighed 1 uge


2. Eleven kan foretage relevante målinger i forbindelse med eftersyn og afprøvning.




47, 48, 50, 51

Elsikkerhed (Elmontør) - 2714

Niveau Avanceret

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan udføre sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på installationer og tavler under spænding (L-AUS).




45, 46, 47, 48, 51

Love og regler (Elmontør) - 2716

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder.




45, 46, 50, 52, 53

Kvalitetssikring (Elmontør) - 2717

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan, ved anvendelse af it, udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejlednin-ger og vedligeholdelsesplaner i boliger og erhverv.





45, 47


85

Netværksteknik (Elmontør) – 2718

Niveau Begynder

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan redegøre for opbygningen af netværk og netværksbegreber, topologier samt netværkskomponenter og aktive enheder.



52

Netværksteknik (Elmontør) - 2719

Niveau Rutine

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan udføre kabling og terminering af twistet pair, fiber og coax (antenneteknik), i henhold til gældende standarder og normer.




52

Belysningsteknik (Elmontør) - 2721

Niveau Rutine

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan installere systemkomponenter til forskellige styrings- og reguleringsprincipper for belysningsanlæg.


3. Eleven kan udføre belysningsanlæg, herunder montere lysrørskoblinger, med forskellige lyskilder, som opfylder kundens og bygningsreglementets krav.



48, 53

Automatiske anlæg på maskiner (Elmontør) – 2723

Niveau Begynder

Varighed 0,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg på maski-ner.



45, 46

86

Automatiske anlæg på maskiner (Elmontør) – 2724

Niveau Rutine

Varighed 1 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven kan montere automatiske anlæg på maskiner, indeholdende elektromekanisk, elektro-nisk og programmerbart udstyr samt almindeligt forekommende analoge og digitale styre- og føleorganer.



45, 46

Automatiske anlæg i bygninger (Elmontør) - 2727

Niveau Rutine

Varighed 1,5 uge

Mål og øvrige rammer 1. Eleven har kendskab til automatiske anlæg i bygninger der indeholder styrings- og regule-ringskomponenter for belysning, varme, ventilation og solafskærmning.

2. Eleven kan udføre mindre montageopgaver i forbindelse med automatiske anlæg i bygninger der indeholder styrings- og reguleringskomponenter for belysning, varme, ventilation og solafskærmning.

3. Eleven har kendskab til analoge og digitale kredsløb.

4. Eleven kan foretage mindre fejlfinding, reparation og vedligeholdelsesopgaver på automati-ske anlæg i bygninger.



46


87

ElmontørPraktikmål for praktiktiden i virksomhedernePraktikmålets placering i den enkelte praktikperiode er et udtryk for den bedst mulige sammenhæng mellem skole og praktik. Placeringen kan fraviges under hensyntagen til virksomhedens arbejdsopgaver.











Speciale: ElmontørPeriode: Efter hovedforløbets 1. skoleperiode

Installations- og monteringsteknik (Elmontør) - 2671

Mål 1. Eleven kan udføre lys- og kraftinstallationer i boliger og kontorer.




5. Eleven kan ud fra dokumentation opbygge relæstyringer.

Sikkerhed - 2668



88

Speciale: ElmontørPeriode: Efter hovedforløbets 2. skoleperiode

Elsikkerhed - 2758



Mål 1. Eleven kan udføre tele- datainstallationer i boliger og erhverv.

Belysningsanlæg (Elmontør) - 2755

Mål 1. Eleven kan udføre belysningsanlæg.

Automatiske anlæg på maskiner (Elmontør) - 2756

Mål 1. Eleven kan montere automatiske anlæg på maskiner.

Måleteknik og fejlfinding (2 – Elmontør) - 2757


2. Eleven kan under vejledning udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg på maskiner.


89

De væsentligste ændringer i specialet Elmontør

(set i forhold til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker

Kun for specialet Elmontør- Det særligt tilrettelagte forløb for personer over de 25 år

falder bort.

- Specialets længde inkl. grundforløb nedsættes fra 2 år og 8 mdr. til 2 år og 6 mdr.

- Svendeprøven får samme opbygning som øvrige specia-ler.

- Der er blevet justeret en del i de enkelte fag, således at de nu fremgår som en ægte delmængde af fag fra specialet Installationsteknik.

- ”Sikkerhed på arbejdspladsen” - H1 (1 uge). Grundfaget ”Arbejdsmiljø” er blevet erstattet af dette fag. Der er blevet sat fokus på de konkrete problemstillinger, som elektrikere bliver udsat for, herunder bl.a. opsætning af stillads og arbejde med gnistproducerende værktøjer.

- ”Måleteknik og fejlfinding” - H2 (1 uge). Som selvstæn-digt fag er ”Måleteknik og fejlfinding”nyt. Det faglige udvalg har valgt at sætte specielt fokus på dette område, således at det sikres, at eleverne gennem hele uddannel-sen får trænet disse kompetencer.

- ”Dansk” Niveau F – De 2 uger der lå på H2, er nu fordelt med 1 uge på H1 og 1 uge på H2.

- Arbejdsmiljø på H2 er fjernet og erstattet af ”Sikkerhed på arbejdspladsen” på H1 og ”Elsikkerhed” på H2.

- Tele- og data området er nedtonet i H1, her omtales nu udelukkende kabling af disse installationer.

- Fagene ”Teleanlæg”, ”Dataanlæg” og ”Antenneteknik” er fjernet, og relevante elementer fra fagene indgår nu i faget ”Netværksteknik” H2 (1 uge).

- ”Netværksteknik” – H2 (1 uge). Nyt fag i H2, omhandler den praktiske kabling, herunder bl.a. fiberteknik.

- Faget ”Dimensionering” er reduceret fra 1½ til 1 uge i H1. Der fokuseres kun på bygningsinstallationer og enkle motorinstallationer.

90

Valgfri specialefagFor alle specialer gælder det, med undtagelse af Elmontøren, at der skal gennemføres 2 ugers valgfri specialefag. De valgfri specialefag bør så vidt muligt udbydes i forlængelse af 3. skoleperiode. Der kan frit vælges mellem de valgfri specialefag, som fremgår af nedenstående liste.

Skolerne udvælger i samarbejde med de lokale uddannelsesud-valg, hvilke valgfri specialefag skolen skal udbyde. Udbuddet skal være så stort, at eleven og virksomheden kan foretage et reelt valg.

Ønsker eleven andre uddannelsesmål fra nedenstående liste end dem, som skolen udbyder, kan eleven deltage i undervisnin-gen på en anden skole.

Se www.evu.nu for eventuelle ændringer i listen.

Listen er opdateret den 1. august 2008

AMU nr. Uddannelsesmål Varighed

44101 PLC, installation af hardware connections 2 dage

44102 PLC, programmering af logikfunktioner 3 dage

44772 PLC, programmering af sekventielle styringer 5 dage

44103 PLC, installation af analoge forbindelser 2 dage

44104 PLC, analog programmering 3 dage

44205 PLC, opsætning af industrielle bussystemer 3 dage

44206 PLC, servicering af industrielle bussystemer 2 dage

44773 PLC, opsætning af operatørpanel 5 dage

44768 PLC, softprogrammering 5 dage

44866 PLC, opsætning af dataopsamling med SCADA 5 dage

44862 Maskinanlæg, installation af step- og DC-motor 5 dage

44858 Maskinanlæg, opsætning af AC-servomotor 5 dage

44166 IBI/CTS, rådgivning om BMS 1 dag

44177 IBI/CTS, systemopbygning af decentrale anlæg 1 dag

44178 IBI/CTS, programmering af decentrale IBI-anlæg 2 dage

44179 IBI/CTS, fejlfinding på decentrale anlæg 1 dag

44180 IBI/CTS, programmering af CTS-anlæg 2 dage

44167 IBI/CTS, energioptimering af HVAC-anlæg 3 dage

44163 IBI/CTS, programmering og fejlfinding på centrale anlæg 3 dage

44164 IBI/CTS, grafiske brugerflader på centrale anlæg 1 dag

44042 Sikringsanlæg, opsætning af signal og datatransmission 1 dag

44045 Sikringsanlæg, opsætning af integrerede anlæg 4 dage

44735 ADK, installation af bus- og netbaserede anlæg 5 dage

44097 Belysning, anvendelse af lystekniske grundbegreber 1 dag

44151 Belysning, installation af lyskilder og armaturer 2 dage

44152 Belysning, installation af lavvoltsanlæg 2 dage

44172 Belysning, styring og regulering af belysningsanlæg 2 dage


91

AMU nr. Uddannelsesmål Varighed

44153 Belysning, energioptimering af belysningsanlæg 2 dage

44023 Antenneteknik, installation af enkelt-anlæg Udgår og erstattes i 2008 af E310 Antenner og paraboler, installation (grundlæggende)

5 dage

Nyt Kabel TV- Installation (grundlæggende). Forventes godkendt efteråret 2008

Nyt Kabel TV – distributionsanlæg. (Forventes godkendt efteråret 2008)

Nyt Kabel TV – Hovedstationer, avanceret. (Forventes godkendt efteråret 2008)

44069 Dataanlæg, opsætning af switch 2 dage

44070 Dataanlæg, opsætning af trunking VLAN 2 dage

44071 Dataanlæg, opsætning af multilayer switch 1 dag

44764 Dataanlæg, opsætning af lokalnetværk 5 dage

44109 Dataanlæg, konfigurering af server 3 dage

44110 Dataanlæg, opsætning af scripts AD 2 dage

44174 Tele, installation af omstillingsanlæg 2 dage

44175 Tele, installation af ekstra udstyr til PABC 3 dage

44094 Tele, opsætning af kommunikation i datasystemer 3 dage

44095 Tele, implementering af tele over IP 2 dage

44038 AIA, installation 5 dage

44039 AIA, design af anlæg 5 dage

44041 TV-overvågning, installation og service 4 dage

44048 Brand, service på enkle installationer 3 dage

44499 Brand, håndtering af ion-røgsdetektorer 1 dag

44050 Brand, lukning af installationsgennemføringer 1 dag

45509 Dataanlæg, indendørs fiberinstallationer 5 dage

45508 Dataanlæg, fiberblæsning 5 dage

45506 Dataanlæg, dimensionering af fiberinstallationer 5 dage

44072 Dataanlæg, fejlfinding på fiberinstallationer 3 dage

44763 Dataanlæg, kabling af fiber 5 dage

45505 Dataanlæg, fibermålinger 3 dage

45510 Dataanlæg, nodeopbygning 5 dage

45507 Dataanlæg, fiber appliances 5 dage

45504 Dataanlæg, fiber WAN-installationer 5 dage

45806 Industrielle netværkssystemer 3 dage

44860 PLC, opsætning af ASI 3 dage

44107 Maskinanlæg, installation af pneumatiske komponenter 2 dage

44108 Maskinanlæg, fejlfinding på pneumatiske anlæg 3 dage

44748 EMC og potentialudligning 5 dage

NYT Robotkursus 1 – Forventes klar efterår 2008

92

Studie- og erhvervsrettet påbygning samt valgfri specialefag Elektrikeruddannelsen indeholder en række muligheder for at tilpasse udannelsen til den enkelte elevs og virksomheds behov. Nogle af mulighederne hedder valgfri specialefag, erhvervsret-tet påbygning og studierettet påbygning.

Det faglige udvalg ønsker, at disse muligheder bliver anvendt i så stor udstrækning som muligt. Det er vigtigt, at eleverne (og virksomhederne) bliver informeret om, og motiveret til, at vælge erhvervsrettet- og studierettet påbygning, da det kan fastholde og i øvrigt udvikle dygtige elever. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne og virksomhederne kan foretage et reelt valg af valgfri specialefag på den enkelte skole, således at der kan ske en yderligere specialisering, eller at der kan opnås en bredere uddannelse.

Valgfri specialefag De valgfri specialefag er obligatoriske og bør ligge som forlæn-gelse af 3. skoleperiode. De valgfri specialefag er udvalgt af det faglige udvalg og kan benyttes til både at styrke det enkelte speciale eller give uddannelsen mere bredde. Eleven kan vælge mellem alle de valgfri specialefag. Skolen udvælger i samråd med det lokale uddannelsesudvalg, hvilke valgfri specialefag der skal udbydes. Hvis skolen ikke udbyder det valgfri speciale-fag, som eleven ønsker, skal skolen, såfremt det er muligt, finde andre udbydere.

Se listen over valgfri specialefag i afsnittet ”Valgfri speciale-fag”.

Erhvervsrettet påbygningEleven og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger.

Studierettet påbygningFormålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studie-kompetence. Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddan-nelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsud-dannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervs-gymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning.

Påbygning - det praktiskeErhvervsrettet og studierettet påbygning finder sted i hovedfor-løbet eller umiddelbart derefter.

Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbin-delse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende.

Virksomheden og eleven skal oplyses om studie- og erhvervs-rettet påbygning

Hvad siger lovgivningen (Bekendtgørelse om erhvervs-uddannelser BEK 1518 (Hovedbekendtgørelsen))§30. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning.

Stk. 2. Eleven og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannel-sen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger.

Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleun-dervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelses-aftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende.


93

De lokale uddannelsesudvalg

Medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg (LUU)LUU medlemmer er repræsentanter fra skolen, arbejdstagere og arbejdsgivere. Derudover er der tilknyttet tilforordnede fra skolens ledelse, lærere, elever og fra EVU, som er El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat. Organisationernes medlemmer i LUU er udpeget af Dansk El-Forbund og TEKNIQ for en periode på fire år.

Det forventes at organisationernes medlemmer har en god kontakt til det lokale erhvervsliv og agerer ud fra det faglige udvalgs overordnede uddannelsespolitiske retningslinier.

OpgaverLUU har følgende opgaver:

- Rådgiver skolen om lokale uddannelsesbehov inden for både erhvervs- og efteruddannelsen.

- Godkender lokale undervisningsplaner (se afsnittet ”Lokale undervisningsplaner”).

- Rådgiver skolen om udbud af valgfag, valgfri specialefag og mulighed for påbygning. (Se afsnittet ”Studie- og erhvervsrettet påbygning og valgfri specialefag”.

- Rådgiver skolen om behovet for fornyelse og revision af de eksisterende efteruddannelseskurser.

- At sikre at kommunikationen mellem praktikvirksomhe-den, skolen og lærlinge fungerer tilfredsstillende.

- At styrke samarbejdet mellem skolen og det lokale erhvervsliv.

- Opfølgning på klagesager.

- At sikre kvaliteten i undervisningen, herunder under-visernes kvalifikationer, undervisningens indhold, kvaliteten af lokaliteter, udstyr, undervisningsmaterialer og opfølgning på skuemesterrapporter.

- At sikre skolens faglige miljø.

- Rådgiver skolen om markedsføringen af erhvervs- og efteruddannelsen.

- At have fokus på praktikpladssituationen.

- At have fokus på elevtilgang og frafald.

MødeaktivitetNormalt afholdes der fire møder om året. Derudover kan der være invitationer til svendeprøveafslutninger, åbent hus arrangementer eller lign på skolen. Det faglige udvalg afholder én gang om året et heldagsmøde for LUU´s formandskab, hvor aktuelle uddannelsespolitiske emner bliver drøftet.

Referater fra LUU-møderneAlle referater fra LUU-møderne tilgår det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen via EVU. Referaterne anvendes til at afdække eventuelle fokuspunkter, således at organisationer-nes støtte og vejledning til deres medlemmer kan blive så

kvalificeret som muligt. Referaterne bør derfor være udformet, således at de kan forstås af personer, som ikke har deltaget i det konkrete LUU-møde.

Hvad siger loven (Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser - LBK 1244)§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelses-udvalg, jf. §§ 40 og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesud-valg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder. En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.

Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlem-merne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker.

Stk. 3. Skolen kan fravige bestemmelsen i stk. 2 om udval-gets sammensætning, når det faglige udvalgs opgaver i henhold til § 37, stk. 2, varetages af et udviklingsudvalg eller fagligt udvalg, nedsat efter § 37, stk. 8.

Stk. 4. En repræsentant for skolens ledelse, en repræsen-tant for skolens lærere og en repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. En repræsentant for staten i jobcenteret kan tilforordnes udvalget.

Stk. 5. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 6. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksom-hedsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg. Tilsva-rende gælder for udvalg, der i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg.

94

SkuemestreElfagets skuemesterkorps har en lang og stolt tradition bag sig. Som den eneste erhvervsuddannelse udsendes der skuemestre til samtlige skoleperioder - en ordning, som er meget resurse-krævende, men som hverken det faglige udvalg eller skolerne ønsker at undvære. Skuemesterens funktion, ud over at måle elevens kompetencer, er at skabe de bedste muligheder for en kvalificeret, løbende dialog mellem det faglige udvalg og de tekniske skoler, som skal sikre at der til stadighed er fokus på kvaliteten og det gode håndværk.

Indkaldelse af skuemestreSkolen orienterer det faglige udvalg om de enkelte skoleperio-der ved fremsendelse af klasselister ved skoleperiodens start. Såfremt det er muligt, fremsender skolen en orienterende ½ årsplan til det faglige udvalg, hvori tidspunktet for de enkelte prøver fremgår.

Maksimalt antal elever pr. dagVed skueninger på grundforløbet skal skueningen foretages på én dag, når der er tilmeldt op til 16 elever. Ved 17 elever eller mere skal skueningen fordeles ligeligt over 2 dage.

Ved skueninger fra 1. skoleperiode til og med 3. skoleperiode skal skuening foretages på én dag, når der er tilmeldt op til 18 elever. Ved 19 elever eller mere skal skueningen fordeles ligeligt over 2 dage.

Ved skuening på svendeprøven skal skueningen foretages på én dag, når der er tilmeldt op til 18 elever. Ved 19 elever eller mere skal skueningen fordeles ligeligt over 2 dage.

2 eller flere mindre hold på samme dagHvis en skole afholder 2 eller flere prøver samme dag, og hvor antallet af elever ikke tilsammen overstiger 12 elever, skal det som udgangspunkt være samme skuemester, som anvendes. Det betyder, at skolen skal være opmærksom på at oplyse dette til EVU, og at det kan være nødvendigt at flytte den enkelte overhøring.

Skuemestre - faktaDet faglige udvalg udsender skuemestre på alle skoleperioder i alle specialer.

Fra grundforløbet til og med 3. skoleperiode benyttes én skuemester, og på 4. skoleperiode (svendeprøven) benyttes to skuemestre.

Skuemestrene bliver udpeget af Dansk El-Forbund og TEKNIQ blandt deres medlemmer.

Pr. 1.8.08 var der tilknyttet 159 skuemestre. I 2007 blev der anvendt ca. 730 skuemesterdage.

Alle skuemestre gennemgår et skuemesterkursus og deltager i ”følordning”, før de udsendes som skuemestre. Derudover afholder det faglige udvalg et årligt møde for alle skuemestre.

Det er organisationerne Dansk El-Forbund og TEKNIQ, som hver især sikrer skuemestrenes faglige niveau.

Formelle krav til skuemesterenEn skuemester skal have:

1) indgående kendskab til faget eller fagområdets forudsæt-ninger, mål og metoder

2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delom-råder, som indgår i uddannelsen

3) viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

Andre krav

- En person, der er fyldt 70 år, kan ikke virke som skueme-ster.

- Skuemesteren må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som skuemester.

- Skuemesteren må ikke skue egne lærlinge eller lærlinge, hvortil skuemesteren har tætte relationer (for skueme-stre gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt).

- Skuemesteren må ikke være medlem af det lokale uddan-nelsesudvalg, på den skole hvor skueningen foretages.

Udeblivelse af skuemesterHvis en skuemester udebliver, kontaktes EVU hurtigst muligt. EVU vil forsøge at fremskaffe en ny skuemester. Kan det ikke lade sig gøre, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder de formelle krav til skuemestre.

DokumentationSkuemesteren skal gøre notater om præstationen og karakter-fastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udta-lelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Efter alle prøver udfyldes der en skuemesterrapport, som fremsendes til det faglige udvalg og til de lokale uddannelses-udvalg. Eventuelle bemærkninger i rapporten vil derfor tilgå de relevante personer.


95

SvendeprøvenDen afsluttende eksamen på sidste skoleperiode er også fagets svendeprøve.

Svendeprøven tager sit udgangspunkt i en (af skolen) stillet opgave eller et af skolen godkendt projekt, valgt af elev og virksomhed. Svendeprøven omfatter en skriftlig prøve og en mundtlig eksamination.

BEK nr. 766 af 26/06/2007 - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og BEK nr. 262 af 20/03/2007 – Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse finder anvendelse ved svendeprøven.

Grundlag for svendeprøven(gældende for alle specialer)

Den stillede opgaves (projektets) omfang Den praktiske opgaves (projekts) omfang har en varighed af højst 80 klokketimer og skal afspejle den sidste skoleperiodes indhold.

Svendeprøven afholdt på baggrund af en stillet opgaveOpgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Skolen udarbejder prøvens grundlag indeholdende spørgsmål, opgaver, projekteringsgrundlag og lignende, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen.

Fremsendelse til skuemesterSkolen fremsender prøvens grundlag indeholdende spørgsmål, opgaver, projekteringsgrundlag og lignende, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen, senest 8 arbejdsdage før svendeprøvens afholdelse.

Svendeprøven afholdt på baggrund af et projektSvendeprøven kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes som et projekt. Eleven udarbejder en synopsis indeholdende projekteringsgrundlag og problemstilling.

Skolen meddeler skriftligt eleven og virksomheden, om projek-tet kan godkendes eller ej.

Fremsendelse til skuemesterSkolen skal orientere skuemestrene om projektet inden svende-prøven, og den færdige projektrapport uden bilag fremsendes til skuemestrene senest 8 arbejdsdage før svendeprøvens afholdelse.

En projektrapport skal indeholde: (se afsnittet projektrapport)

Den skriftlige prøveDen skriftlige prøve udarbejdes af det faglige udvalg og frem-sendes til skolen umiddelbart før afholdelsen af prøven. Den skriftlige prøve har en varighed af maksimalt 120 minutter.

Hvad må der anvendes under prøven?Under løsning af opgaverne må anvendes skriftligt opslagsma-teriale, herunder elevens egne notater, regnemaskiner og pc

med egne notater. Skolen skal dog sikre, at prøverne gennemfø-res under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminan-den kommunikerer utilsigtet.

Den mundtlige eksaminationDen mundtlige eksamination har en varighed på maksimalt 20 minutter incl. votering og skal tage udgangspunkt i den prak-tiske opgaves elektrotekniske indhold samt elevens portfolio. Derudover skal det være muligt at afdække elevens slutkompe-tencer for hele uddannelsen.

KaraktergivningenVed den skriftlige prøve giver læreren og de to skuemestre en samlet karakter.

Ved bedømmelse af den mundtlige eksamination giver læreren og de to skuemestre i fællesskab en karakter for henholdsvis:

1) Den praktiske opgaves (projektets) udførelse.

2) Den mundtlige eksamination i opgavens elektrotekniske indhold.

Karakteren for den mundtlige eksamination er gennemsnittet af de to afgivne karakterer. Gennemsnittet beregnes med 1 decimal.

Karakteren, som fremgår af svendebrevet, er et gennemsnit af den skriftlige prøve og den mundtlige eksamination.

Alle beregninger, der udføres i forbindelse med den afslut-tende prøve, foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer til det faglige udvalg.

Skuemestre og eksaminator bør gøre notater om præsentatio-nen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbej-delse af en udtalelse i en evt. klagesag. Notatet skal gemmes i 1 år.

Uenighed om karakterenHvis de to skuemestre og læreren ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af de to karakterer afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højeste karakter. Der kan dog ikke oprundes til bestået (02).

Skuemestrene deltager kun ved den mundtlige eksamination.

Tidspunktet for svendeprøvens afholdelseJf. § 34 stk. 2 i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, kan en elev tidligst gå til svendeprøve 3-6 måneder før aftalepe-riodens ophør. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde, hvor der forligger usædvanlige forhold, godkende, at en afslut-tende prøve finder sted på et tidligere tidspunkt.

96

SvendebrevetVed uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.

Svendebrevet udstedes når skolebevis og afsluttende prakti-kerklæring er udstedt, og den afsluttende eksamen (svende-prøve) er bestået.

For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået karakteren 02 i hvert enkelt områdefag og specialefag i hoved-forløbet. Eventuelle fag, hvori der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget.

På svendebrevet vil karakteren fremgå, ETCS point samt en evt. påtegning om udmærkelse.

Udmærkelserne beregnes således:

1) »Veludført«, når eleven har opnået. 7 – 9,9.

2) »Særdeles veludført«, når eleven har opnået 10- 12.

Medaljer ved svendeprøverFor de dygtigste af vores lærlinge er det muligt at opnå fagets medalje. Det kan ske, når lærlingen har opnået et gennemsnit på karakteren 12 ved svendeprøven. Medaljen gives af TEKNIQ, installatørernes organisation.

Når karakteren fra svendeprøven er registreret hos det faglige udvalg, vil virksomheden automatisk blive kontaktet af TEKNIQ.


97

Definition på uddannelsesniveau

De fire niveauerFaglige/erhvervsrettede kvalifikatio-ner og kompetencer

Personlige kvalifikationer og kompetencer

Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejled-ning.

På dette niveau lægges der vægt på følgende person-lige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannel-sens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

Rutineniveau Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgi-velser – alene og i samarbejde med andre.

På dette niveau lægges der vægt på følgende per-sonlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutinesituationer – alene og i samarbejde med andre – under hensyntagen til opga-vens art.

På dette niveau lægges der vægt på følgende person-lige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Ekspertniveau

- Specialefag, der er beskrevet på avanceret niveau, kan beskrives på ekspertniveau. Det er dog valgfrit for eleven

Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåde kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer.

På dette niveau lægges vægt på følgende personlige kompetencer: Evnen til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser samt på, at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge.

98

7-trinsskalaenKarakter ETCS Betegnelse Beskrivelse Verbal karakter

12 A Den fremragende præstation

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler.

Særdeles veludført

10 B Den fortrinlige præstation

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

Særdeles veludført

7 C Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demon-strerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler.

Veludført

4 D Den nogenlunde præstation

Karakteren 4 gives for den nogenlunde præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.

Bestået

02 E Den tilstrækkelige præstation

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Bestået

00 Fx Den utilstrækkelige præstation

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

Ikke bestået

-3 F Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Ikke bestået


99

Lokale UndervisningsplanerI henhold til Hovedbekendtgørelsens kapitel 6 fastsættes den lokale undervisningsplan af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg (LUU).

Følgende forhold skal tages i betragtning ved udarbej-delse af LUP’er:1. Indhold og omfang af grundforløbet

2. Det gode håndværk

3. 37 timers arbejdsuge

4. Obligatorisk grundforløb samt grundforløbspakker

5. UVM-skabelon til LUP (Elevplan)

6. Beskrivelse af den konkrete undervisning

7. Læringsaktiviteter, grundforløb

8. Eksempel på et undervisningsforløb i grundforløbet.

Den lokale undervisningsplan skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse og skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

På www.evu.nu kan der under menupunktet ”Downloads, Erhvervsskoleservice, erhvervsskoleservice el” findes yderligere oplysninger om udarbejdelsen af lokale undervisningsplaner.

Da det fremover ikke er muligt at beskrive fag i grundforløbet, får LUP en særlig betydning netop her.

1. Indhold og omfang af grundforløbetIndhold og omfang af grundforløbet har ikke ændret sig i forhold til elektrikerbekendtgørelsen af 2005. Det vil sige, at det er de samme faglige elementer, som skal synliggøres, herunder bl.a.:

- Installations- og montagearbejde


- Tilslutning samt styring af standard elmotorer


- Grundlæggende ellære

- Afprøvning og idriftsættelse (måleteknik) SBi

- Relevant dokumentation og diagramforståelse

- Evt. projektbeskrivelse/portfolie.

2. Det gode håndværkDet skal af LUP klart fremgå, hvornår eleven udfører praktisk arbejde. Der skal foreligge en beskrivelse af omfanget af det praktiske arbejde, og der skal ligeledes forefindes en plan for opfølgning samt evaluering af elevens arbejde, for herigennem at styrke elevens håndværksmæssige kompetencer.

3. 37 timers arbejdsugeDen lovpligtige undervisning er fastsat i ”Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1518 af 21. december 2007” (hovedbe-kendtgørelsen), der i § 56, stk. 2 bestemmer at:

Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejds-markedet.

Samme bekendtgørelses § 41 bestemmer, at den lokale under-visningsplan skal indeholde en beskrivelse af bl.a.:

Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravet i § 56, stk. 2, er opfyldt.

På dette grundlag gælder der pt. typisk en ”undervis-ningsuge” på 37 timer.

Det betyder, at det er skolens pædagogiske ansvar at tilret-telægge undervisningen inden for disse rammer. Om man benytter sig af klasseundervisning, værkstedsundervisning, projektarbejde, temaundervisning, lektiecafeer, open learning centre, hjemmearbejde osv., er helt op til den enkelte skole.

Det, der uanset form skal være opfyldt, er tre ting:

- Der skal være en plan for den undervisning, der skal foregå.

- Eleverne skal have mulighed for at konsultere en lærer under processen.

- Der skal være en opfølgning.

Punkterne 1 og 3 skal også være til stede ved hjemmearbejde.

Der kan og må ikke findes timer på skolen, der ikke er tilknyttet en lærer. Begrebet lærerfri timer bør ikke forekomme.

Det skal af LUP fremgå, hvilken lærerdækning der er afsat i de pågældende læringsaktiviteter. Eksempel på et ugeskema for forløbet af de forskellige ”grundforløbspakker” skal forefindes i LUP.

Det faglige udvalg vil sikre, at eksempelvis lektiecafeer og projektarbejde ikke skemalægges sidst på dagen og slet ikke om fredagen, hvor fristelsen for nogle elever til at droppe disse timer kan være stor.

4. Obligatorisk Grundforløb, samt Grundforløbspakker Inden for de første 14 dage af elevens skoleundervisning på grundforløbet skal skolen foretage en vurdering af elevens samlede kompetencer. Denne aktivitet benævnes RKV (Real Kompetence Vurdering).

100

Kompetencevurderingen danner grundlag for elevens videre undervisningsforløb, og eleven ”indplaceres” i ét af de her nævnte typer af forløb.

Eksempel 0: Kort forløb for grundforløb.

Det korte forløb er for elever, som har særlige kompetencer som fx erhvervserfaring, anden uddannelse eller lign.

Eksempel 1: Obligatorisk forløb for grundforløb. Vejledende varighed 20 uger.

Det obligatoriske grundforløb er forløbet for eleven, der ikke har særlige behov, og som alene ønsker at tilegne sig grundforlø-bets kompetencer og få adgang til hovedforløbet. Forløbet kan dog udbygges med en valgfri del efter behov. Forløbet har indi-viduel varighed og kan gennemføres på kortere eller længere tid end den vejledende fastsatte, dog maksimalt 60 uger.

Eksempel 2: Pakke med opkvalificering.

Pakken med opkvalificering har fast varighed på xx uger. Elever, som ved pakkens afslutning ikke har nået grundforløbets kom-petencemål, kan tilvælge valgfri supplerende undervisning.

Eksempel 3: Pakke med studiekompetence.

Pakken med studierettede fag har en fast varighed på xx uger. Elever, som ved pakkens afslutning ikke har nået grundforløbets kompetencemål, kan tilvælge valgfri supplerende undervisning.

Det forudsættes, at langt den overvejende del af eleverne, vil følge undervisningen i et obligatorisk forløb med en varighed på 20 uger.

5. UVM-skabelonUndervisningsministeriet har udarbejdet en vejledende skabe-lon til skolernes arbejde med udarbejdelse af lokale undervis-ningsplaner.

Den udfyldte skabelon er udarbejdet således, at den omfatter de krav i hovedbekendtgørelsens § 41, som er relevante for grundforløbet. Skabelonen kan betragtes som et eksempel på en struktur, der kan anvendes direkte eller i tilpasset form.

Der findes tre niveauer i den udarbejdede skabelon:

1. Et skoleniveau, hvor der beskrives forhold, der er ens for alle skolens uddannelser.

2. Et indgangs- eller uddannelsesniveau, der er specifikt for de enkelte indgange eller udannelser.

3. Et niveau med beskrivelser af den konkrete undervisning udformet efter den skabelon, der foreligger i Elevplan.

Strukturen er tilpasset det værktøj og den struktur, der er under udvikling i Elevplan til beskrivelse af lokale undervisningsplaner.

Det er på niveau 3, at skolen beskriver, hvordan de udøver deres undervisning i elektrikeruddannelsen, og LUU skal fokusere på netop denne del.

6. Beskrivelse af den konkrete undervisningNiveau 3 i den lokale undervisningsplan beskriver den konkrete undervisning udformet efter den skabelon, der foreligger i Elevplan.

Undervisningen består af et eller flere undervisningsforløb, der er opdelt i et antal læringsaktiviteter, der igen består af et antal læringselementer.

7. Læringsaktiviteter, GrundforløbDen elevrettede beskrivelse tager udgangspunkt i ét eller flere kompetencemål, fælles og/eller særlige. Disse kompetencemål kan findes på EVUs hjemmeside www.evu.nu.

De enkelte læringselementer hentes fra fagbeskrivelserne i ”Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne” 2005. Fagbeskrivelserne fra 2005 kan ligeledes findes på www.evu.nu.

Beskrivelsen af læringsaktiviteterne er det centrale i den lokale undervisningsplan, da det er her, den lokale praksis beskrives. Beskrivelse af læringsaktiviteter i det medfølgende eksempel på en udfyldt skabelon følger strukturen i Elevplan, som omfat-ter følgende punkter:

- Elevrettet beskrivelse

- Varighed

- Elevens arbejdstid

- Læringselementer

- Læringsmiljø

- Evaluering

- Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr

Skolen kan vælge at beskrive den konkrete undervisning på anden vis, men indholdet i ovenstående punkter skal indeholdes i beskrivelsen, for at den samlede lokale undervisningsplan opfylder kravene i hovedbekendtgørelsens § 41.


101

8. Eksempel på et undervisningsforløb i grundforløbet.

Installation i boliger

Eksempel 1: Obligatorisk forløb for grundforløb. Vejledende varighed 20 uger.

Kompetence vurdering

Fagligt modul 1

Fælles og særlige kompetencer

Fagligt modul 2


Fagligt modul 3


Afsluttende projekt og eksamen

Det viste undervisningsforløb består af et antal læringsaktivi-teter:

102

LæringsaktiviteterEksempel - grundforløbetDen ”elevrettede beskrivelse” af læringsaktiviteten tager sit udgangspunkt i de fælles og de særlige kompetencemål i bekendtgørelsen samt bilag 3.

Den enkelte læringsaktivitet er opdelt i et antal læringselemen-ter, der igen består af ”målpinde” fra de gamle undervisnings-fag fra bekendtgørelsen fra 2005.

I ovennævnte eksempel er benyttet målpinde fra følgende fag fra 2005.

Montageteknik niveau F Fagnr.: 20165

Varighed 5 dage

Målpinde 1. Eleven har kendskab til materialer, værktøj og lodning i henhold til europæisk standard, herunder overholdelse af elementære sikkerhedsregler og miljøforskrifter.

2. Eleven kan ved brug af almindeligt forekommende håndværktøj og værkstedsmaskiner frem-stille enkle mekaniske komponenter og chassisdele.

3. Eleven kan ud fra tilhørende dokumentation og ifølge gældende bestemmelser montere og demontere apparaters/maskiners mekaniske og elektriske moduler, integrerede enheder, komponenter, kabler og stik.

4. Eleven kan under vejledning og i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser fejlrette og justere på apparaters/maskiners mekaniske og elektriske dele og funktioner, herunder anvende relevant dokumentation.

Læringselement

Elevrettet beskrivelse

Målpinde fra nuværendeundervisningsfag

Montageteknik

Fagnr.: 20165

LæringsaktivitetFagligt modul 2


Fælles og særligekompetencemål

Læringselement



Styring

Fagnr.: 20166

Læringselement



Installations- ogelektroteknik

Fagnr.: 34074


103

Styring niveau F Fagnr.: 20166

Varighed 5 dage

Målpinde 1. Eleven har kendskab til gældende principper og anvendelsesområder for digitale, elektriske og pneumatiske styrings- og reguleringssystemer (for maskiner og anlæg).

2. Eleven har kendskab til eltekniske og automatiske styringsprocesser i industriel produktion, så eleven kan udføre enkle praktiske arbejdsopgaver inden for vedligeholdelse, betjening og overvågning af maskiner og anlæg.

3. Eleven kan under vejledning medvirke ved identificering og lokalisering af enkle fejl på digi-tale, elektriske og pneumatiske styrings- og reguleringssystemer, herunder anvende diagram-mer ved fejlretning..

Installations- og elektroteknik niveau D Fagnr.: 34074

Varighed 40 dage

Målpinde 1. Eleven kan på begynderniveau installere stikledning, målerafsætning og gruppetavle, til-slutte tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg samt installere forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring.

2. Eleven opnår på begynderniveau grundlæggende kendskab til dioder, ensrettere og transisto-rers virkemåde og kan udføre enkle beregninger på disse.

3. Eleven opnår på begynderniveau kendskab til induktion, magnetisme, frembringelse af vekselstrøm og forstår begreberne elektromotorisk kraft, frekvens, tilsyneladende, aktiv og reaktiv effekt, cosinus til phi, arbejde og virkningsgrad og kan udføre enkle beregninger på disse.

4. Eleven kan på begynderniveau foretage beregninger på induktive modstande og simple belastninger, herunder transformerens strømme, spændinger, omsætningsforhold og tab.

5. Eleven kan på begynderniveau redegøre for elforsyningsnettets opbygning samt produktion, transmission og distribution af elektrisk energi og de miljømæssige konsekvenser heraf.

6. Eleven kan på begynderniveau redegøre for automatiske anlægs opbygning, forskellige styringsprincipper, standardkoblinger, de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer samt funktionen af elektromekaniske relæer og tidsrelæer.

7. Eleven kan på begynderniveau dimensionere enkle elinstallationer i overensstemmelse med gældende love og regler og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer.

8. Eleven kan på begynderniveau udføre lys- og kraftinstallationer (herunder motorinstallatio-ner) efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter.

9. Eleven kan på begynderniveau anvende de elektriske grundbegreber for spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC, herunder definitioner og karakteristika for vekselspændinger og -strømme, foretage målinger på DC- og AC- spændinger samt fejlfinde på enkle kredsløb.

10. Eleven kan på begynderniveau udføre en mindre relæteknisk opgave efter færdig dokumen-tation.

11. Eleven kan på rutineniveau, ved udførelse af stærk- og svagstrømsinstallationer anvende og vedligeholde håndværktøj og værktøjsmaskiner.

12. Eleven kan på rutineniveau udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt materiel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabri-kantens forskrifter.

104

ProjektrapportSkolen/eleven kan vælge at gennemføre undervisningen projektbaseret. Det vil sige, at eleven selv formulerer et projekt, som imødekommer kompetencemålene for uddannelsen.

Ved udarbejdelse af rapporter i forbindelse med projekter, anbefales det at rapporten som minimum indeholder følgende:

- omslag

- projektbeskrivelse

- forord

- indholdsfortegnelse

- indledning

- hovedafsnit

- konklusion

- litteraturliste

- bilag

OmslagOmslagets funktion er:

- at kunne identificere rapporten

- at beskytte rapporten fysisk

- at være blikfang

På omslaget skrives titel og forfatterens navn. Titlen skal være kort og præcis. Omslaget bør være stift karton eller lignende og gives et tiltalende og interessevækkende layout. Gerne med billeder og farver.

ProjektbeskrivelseProjektbeskrivelsen (sammenfattende oversigt) skal give et kon-centreret oplæg til rapporten, således at læseren kan afgøre, hvilken interesse rapporten har. Derfor skal beskrivelsen være dækkende for rapportens indhold.

ForordForordets funktion er at give plads for oplysninger og kommen-tarer, som ikke hører hjemme i selve rapporten.

Forordet kan indeholde emner om :

- hensigten med rapporten

- læsevejledning, dvs. en forklaring på den kommunikati-onsmæssige udformning (hvorfor har du valgt at sætte billeder ind, placeringen af elementer ol.)

- omtale af personer , virksomheder og andre, som har deltaget ved udarbejdelsen.

- projektets forhistorie (placering i studieforløbet, valg af projekt ol.)

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelsen skal ikke kun være en nøgle til rapportens enkelte afsnit, men også vise rapportens disposition.

Teksten i indholdsfortegnelsen skal være identisk med over-skrifterne i rapporten.

IndledningIndledningen skal redegøre for problemanalysefasens arbejds-resultat. Indledningen er derfor væsentlig og ofte et ret omfat-tende afsnit i en rapport.

Indledningen omfatter:

- Kort beskrivelse af projektets formål (igangsættende problem)

- Kort beskrivelse af, hvordan projektet knytter sig til tidligere arbejder (andre projekter eller opgaver)

- Redegørelse for projektafgrænsningen, dvs. forklaring på og begrundelse for valgte delområder

- Hensigten med rapporten

- Hovedafsnit kan evt. forklares og begrundes.

HovedafsnitHovedafsnittet skal dokumentere problemløsningsfasens arbejdsresultater. Denne dokumentation er en entydig beskri-velse af både løsningsmetode og løsning.

Hovedafsnittet må som regel disponeres for sig, idet det deles op i flere afsnit, som hver behandler en afgrænset del af pro-blemløsningen i en logisk fremstilling.

Hvert afsnit udformes således, at det udgør en helhed, som kan læses for sig.

Hovedafsnittet kan fx omfatte:

- Belysningsanlæg, valg og dimensionering

- Motorinstallation, dimensionering og valg

- Belastningsplan

- Dimensionering af stikledning samt sikring

- Beskyttelse mod indirekte berøring

- Tavleanlæg, dimensionering og opbygning

- Miljømæssige og energibesparende foranstaltninger

- Den intelligente bygningsinstallation

- Kvalitetssikring

- Brugervejledning

- Vedligeholdelsesplaner

- Installationstegning

- Relevante tavledata

- Dokumentation i henhold til SB.

- Program

- Konklusion

- Det tekniske indhold

- Arbejdet med projektet


105

Dele af hovedafsnittet anbringes ofte i bilag. I hovedafsnit-tets tekst henvises til bilagsnummer, og der gives tilstrækkelig omtale af bilagets art.

KonklusionKonklusionen skal indeholde en vurdering af projektets produkt. Desuden har indledningen og konklusion sammen den funktion at beskrive projektarbejdet for den modtager, som ikke vil læse hele rapporten.

Det tekniske indholdHer vurderes der på det tekniske produkt, saml trådene/problemstillingerne som er nævnt i indledningen.

Vurder løsningsmetoder og løsninger…

Nye problemer, som projektarbejdet har afdækket…

Arbejdet med projektetDine personlige bemærkninger.

Hvordan har du oplevet forløbet…

Samarbejdet …arbejdsbyrden… dit udbytte af skoleophol-det…m.m..

LitteraturlisteLitteraturlisten skal give indsigt over alle i rapporten omtalte skriftlige arbejder. Desuden kan anføres al den litteratur om emnet, som er læst under projektarbejdet.

BilagBilag er dele af rapporten, som er upraktisk at anbringe på deres naturlige pladser. Bilag sættes bag i eller uden for rap-porten.

106

PortfolioIdeen med portfolio er, at den enkeltes læringsproces skal tyde-liggøres, og at eleven dermed skal tage større medansvar for egen læring. Portfolio er elevens ”logbog”, der bruges af eleven til at fastholde og reflektere over egen viden og læring. Læreren bruger portfolien som pejlesnor for, hvad der er blevet lært og ikke lært. En portfolio omfatter også praktisk installations- og montagearbejde i standen.

Procesportfolien er et arbejdsværktøj, som fungerer undervejs i et undervis-ningsforløb. Portfolien omhandler relevante dokumenter samt praktisk installations og montagearbejde i standen.

Hvad portfolien omfatter, vil afhænge af fag, formål, tilrette-læggelse og konkrete aftaler mellem lærer og elev. En plan for, hvilke produkter procesportfolien skal rumme, vil være bestemt af lærings- og kompetencemål for det konkrete forløb.

Procesportfolien beskriver de faglige ”byggeklodser”, eleven har tilegnet sig og ved at inddrage portfolien i den løbende evaluering, kan eleven bedømmes på et bredere grundlag end ved en enkelt afsluttende prøve.

Et undervisningsforløbs prøve- eller eksamensform har tendens til at påvirke arbejdsindsatsen i hele undervisningsforløbet. Derfor er det væsentligt, at portfolio også er eksamensstof, idet arbejdet med portfolio dermed får den opmærksomhed, der er behov for.

Vurderingsportfolien er rettet mod en slutvurdering, hvad enten der er tale om en standpunktskarakter eller en eksamenskarakter. Med udgangs-punkt i bekendtgørelsens kompetencemål vælger eleven og skolen de dokumenter samt installations- og montagearbejder, der indgår i vurderingsportfolien, til bedømmelse af opnåede kompetencer. Eleven kan forbedre de arbejder, som han/hun vælger at lægge i portfolien. Der vil også indgå refleksions-notater af forskellig slags, begrundelser for udvælgelsen af dokumenter og håndværksmæssige arbejder, refleksioner over læreprocesser, evaluering af undervisningsforløb mv.

Portfolio - hvordanArbejde med portfolio kræver en nøje instruktion af eleverne i forhold til formål, indhold, omfang, stil og bedømmelse. Portfolien skal gennemgås af eleven og læreren i samarbejde jævnligt, og mindst ved afslutningen af hvert emne.

Portfolien bør indeholde 1. Praktisk installations- og montagearbejde

2. En samling af dokumenter indeholdende

- Forside

- Plan for undervisningsforløb, emner

- Vejledning, sådan arbejder vi med portfolio

- Emneopdelt logbog

- Evalueringer

- Elevens refleksion


107

Gærdehøjde for at påbegynde hovedforløbetFor at påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne have opnået beståkarakteren 02 i grundfaget Mate-matik, niveau F (gælder dog ikke for elmontøren) jf. bilag 3 – afsnit 3,2. Derudover skal grundforløbsprøven bestås, jf. bilag 3 – afsnit 3,3.

Skal alle til prøve/eksamen i mate-matik på grundforløbet?Undervisningsministeriet har givet følgende fortolkning

Elever med uddannelsesaftale: Der er én gruppe elever, der påbegynder deres uddannelse i praktik eller i øvrigt har en uddannelsesaftale. For den gruppe elever er sigtepunktet i matematik niveau E.

Eleverne skal derfor ikke til prøve i niveau F på grundforløbet. De skal have en karakter, der udtrykker deres standpunkt på det pågældende tidspunkt.

Elever uden uddannelsesaftale: De elever, der ikke har en uddannelsesaftale, skal til prøve efter reglerne.

Hvad siger reglerne(Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne)

Matematik - Eksamen gældende for niveau FEksamen består af en mundtlig eller en skriftlig prøve. Skolen beslutter, om der afholdes mundtlig eller skriftlig prøve.

Informationsteknologi og førstehjælpFor at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:

1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge.

2) Informationsteknologi, niveau F.

Se fagenes mål under afsnittet Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne.

OvergangsordningHvad siger loven(Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfag-lige fællesindgang Strøm, styring og it BEK 138)

Stk. 4. Elever, der er begyndt på en uddannelses grundfor-løb eller hovedforløb, kan gennemføre henholdsvis grundforlø-bet eller hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

(Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK 1518 (Hovedbekendtgørelsen))

Stk. 2. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsregler for de elever, der overgår til de nye regler om hovedforløb efter 1. juli 2008.

BemærkningDer skal udarbejdes et tillæg til uddannelsesaftalen, såfremt eleven har en underskrevet uddannelsesaftale, som er baseret på bekendtgørelsen til elektrikere fra 2005, og skolen ønsker at eleven skal følge undervisningen efter den ny bekendtgørelse.

108

Samarbejdsaftaler vedrørende skolens udbud af specialerEn skole, som er godkendt til at udbyde elektrikeruddannelsen, har ret til at udbyde alle elektrikeruddannelsens fem specialer. Med denne ret følger der også en pligt. Det vil sige, at har skolen ikke mulighed for at udbyde alle specialer, skal der foreligge en skriftlig aftale med en anden godkendt skole, som udbyder det konkrete speciale.

I Undervisningsministeriets brev af 2. oktober 2007 vedr. ansøgning om godkendelse til udbud af erhvervsfaglige fæl-lesindgange og hovedforløb fremgår følgende:

Det er et vilkår for godkendelse til udbud, at en insti-tution, som ikke fagligt kan dække en indgang eller et hovedforløb i dets fulde bredde, indgår de fornødne samarbejdsaftaler med den / de nærmest liggende institutioner, der er godkendt til den / de konkrete uddannelse / r med henblik på at sikre, at indgangen eller hovedforløbet kan løftes i sin fulde bredde. Sam-arbejdsaftaler skal være skriftlige.


109

Lovgivningen

Bilag 1

Elektriker Bilag 2

Elektriker Bilag 3

Elektriker

ErhvervsuddannelseslovenLBK nr. 1244 af 23/10/2007

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse omuddannelserne i den

erhvervsfaglige fællesindgangstrøm, styring og IT

BEK nr. 138 af 28/02/2008

Fælles og særlige kompetencemål

Uddannelsesordning

til Elektriker

Fag og undervisningsmålfor hovedforløb

Lokale Undervisningsplaner

Skoleniveau

Indgangs- eller uddannelsesniveau

Undervisning

Bekendtgørelser m.v. og cirkulærerm.v. til denne lovbekendtgørelse

BEK nr. 138 af 28/02/2008Bekendtgørelse om uddannelserne iden erhvervsfaglige fællesindgang

Strøm, styring og IT

BEK nr. 1518 af 13/12/08Bekendtgørelse om

erhvervsuddannelserHovedbekendtgørelsen

BEK nr. 766 af 26/06/2007Bekendtgørelse om prøver og eksa-men i erhvervsrettede uddannelserEksamensbekendtgørelsen

BEK nr. 539 af 19/06/1996Bekendtgørelse om merit for visse

fag i ungdomsuddannelser mv.Meritbekendtgørelsen

Andre

110

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

LBK 1244Herved bekendtgøres lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004 med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 8 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, lov nr. 120 af 27. februar 2006, § 19 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, § 1 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og § 79 i lov nr. 562 af 6. juni 2007.

Kapitel 1Formål m.v.§1. Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.

Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges såle-des, at det i videst muligt omfang er egnet til at

1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,

2) give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed,

3) bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling,

4) imødekommer arbejdsmarkedets behov for erhvervsfag-lige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkeds-forhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke,

5) give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet og

6) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddan-nelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

§2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vek-seluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikud-dannelse.

Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.

Stk. 3. Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i udlandet efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 1.

§3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder uddannelsen på skole eller i en virksom-hed.

§4. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannel-serne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om skolernes handlings-planer for øget gennemførelse, og om lærerkvalifikationer.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om formen for og indholdet i de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, jf. § 38, og om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til uddannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Kapitel 2Adgangen til uddannelserne§5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, har krav på at blive optaget i et grundforløb efter eget valg, jf. dog § 9.

Stk. 3. Optagelse på skole til en uddannelses hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført det adgangsgivende grundforløb, jf. dog §12, stk. 1, 2. pkt., efter reglerne om uddan-nelsen eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 5, §66 e og §66 l, stk. 1.

Stk. 4. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en uddannelsesaftale, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.

Stk. 5. En skole kan optage elever til en skoleperiode i et hovedforløb uden uddannelsesaftale, hvis eleven har gen-nemført de forudgående skoleperioder, og hvis eleven er eller umiddelbart før optagelsen har været i lønnet beskæftigelse


111

i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikud-dannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkom-mende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. §37, stk. 2, om optagelsen.

Stk. 6. Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pæda-gogiske grunduddannelse ud over de elever, der er optaget af uddannelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rådighed for institutionerne i regionen, jf. §43, stk. 4.

§6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udby-der, pligt til at optage alle ansøgere, der efter §5 har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med samme uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbudet af uddan-nelser, om fordeling af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af elevoptagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

Stk. 3. Institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentud-dannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, fordeler de elever, der er optaget i medfør af stk. 1, mellem de offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herunder praktik-pladser i private virksomheder, til rådighed, jf. §43, stk. 4, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiver kommer i stand. Arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed, har, medmindre særlige omstæn-digheder gør sig gældende, pligt til at ansætte de elever, der er henvist af institutionen.

§7. Undervisningsministeren kan fastsætte krav til ansøgernes danskkundskaber ved optagelse til skoleundervisning.

§8. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på skole.

§9. Undervisningsministeren kan under hensyn til beskæfti-gelsesmulighederne efter indstilling fra Rådet for de Grund-læggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser for elever, der ikke har uddannelsesaftale.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af elevernes deltagelse i den valgfri del af et grundforløb, jf. § 24, stk. 3, og i supplerende undervisning, jf. §24, stk. 4, og §51, stk. 1. Reglerne kan indeholde rammer for den enkelte skoles udbud af valgfri undervisning.

Kapitel 3Uddannelsernes struktur m.v.§10. (Ophævet).

§11. (Ophævet).

§12. En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæg-gende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog §38, stk. 1, nr. 7.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om varig-heden af grundforløbet og skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesfor-løb efter §15, stk. 2 og 3.

§13. Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog §4, stk. 1, og §38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herun-der fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige uddan-nelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens forudsæt-ninger sammenholdt med målene for elevens uddannelsesfor-løb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden efter §12, stk. 1, 2. pkt., og undervisning efter §24, stk. 3 og 4.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. §4, stk. 1, og kan efter de faglige udvalgs bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne persongruppe, jf. §4, stk. 2.

Stk. 4. De faglige udvalg tager efter regler fastsat i henhold til §4, stk. 1, stilling til spørgsmål i almindelighed om elevers fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller praktikuddannelse på grundlag af anden undervisning eller beskæftigelse.

§14. Uddannelsernes grundforløb grupperes i indtil 12 erhvervs-faglige fællesindgange af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2. En uddannelses hovedforløb henføres ved regler efter §4, stk. 2, til en eller flere fællesindgange.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser LBK 1244

112

Stk. 3. Uddannelsernes gruppering skal foretages ud fra, at uddannelserne i en fællesindgang

1) har et funktions- og kompetencefællesskab, hvor det er muligt,

2) tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud til elever om uddannelse på forskellige niveauer og trin og

3) samlet kan tilgodese, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang eller afgrænsede del af en indgang, som den enkelte elev er begyndt på.

§15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejds-område og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give grund-lag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse således, at eleverne kan afslutte forløbet på et eller flere kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse, og som har et modsvar på arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Skolen kan tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer. Forløbet beskrives i elevens personlige uddannelsesplan, jf. §13, stk. 2. Forløbet består af skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 4. Elever med uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det samlede forløb efter reglerne om uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter i medfør af §4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2 og om forløb efter stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles.

§16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse.

§17. (Ophævet).

§18. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde de enkelte fæl-lesindgange og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde bestemte fællesindgange eller hovedforløb.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser god-kende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler bestemte grundforløb eller hovedforløb.

Stk. 4. En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannel-sen gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godken-delse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannel-ses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannel-serne og undervisningen efter denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne, lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

§19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisnings-udgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. års-elev. For elever, der har indgået uddannelsesaftale, der omfat-ter grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, jf. §12, stk. 1, 2. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev. Taksten og tilskuddet pr. elev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.

Stk. 2. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om profes-sionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning af udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven. 1)

Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutio-nerne for udgifter til betaling af udgifter i henhold til momslo-ven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virk-somheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.

Stk. 5. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.


113

Stk. 7. Tilskuddet i henhold til stk. 1, 5 og 6 ydes til insti-tutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. §18.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger, udbe-taling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

§19 a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. En skole kan opkræve betaling fra elever for delta-gelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisnin-gen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 3. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbe-taling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager.

Stk. 5. Det i stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-cent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

Stk. 6. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Beta-ling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan delegere sine beføjel-ser efter stk. 7 til skolerne.

Stk. 9. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af §18, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsret-tet uddannelse.

§19 b. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf. §66 d, eller overgangskursus, jf. §66 b, stk. 4, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. I antal-let af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. §66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Tilskud til skolepraktik ydes på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik, og kan fast-sættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikud-dannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. §66 f, stk. 1.

§19 c. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb efter denne lov. Der ydes ikke tilskud for hoved-forløb, der afsluttes i skolepraktik. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

§19 d. Skolen modtager efter §19 tilskud til vejledning, kompetencevurdering, eventuelt kompetenceafklarende forløb og udarbejdelse af uddannelsesplan, jf. §66 n, stk. 1, og til undervisning i uddannelsesdele omfattet af § 66 n, stk. 2, nr. 1, 3 og 4.

§ 20. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifter-nes afholdelse.

Kapitel 4Indholdet af uddannelserne§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og skoleundervisningen udgør et sam-menhængende forløb.

Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

Stk. 3. Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af spe-cialer og kan nedlægge specialer. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

A. Skoleundervisningen§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teo-retisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at

1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funk-tioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,

2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifika-tioner, herunder forudsætninger for videregående uddan-nelse, eventuelt efter supplerende valgfri undervisning, jf. § 24, stk. 3 og 4,


114

3) bidrage til elevernes personlige udvikling,

4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejds-pladsforhold og

5) give eleverne kompetencer, der retter sig mod innova-tion og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse.

§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at grundforløbet omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og således at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig specialisering.

Stk. 2. De kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforlø-bet, fastsættes af undervisningsministeren i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 2.

§ 24. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Undervisningsministeren kan efter § 4, stk. 1, fastsætte regler om vægtningen mellem fagene.

Stk. 2. Grundforløbet omfatter en obligatorisk del og en valgfri del. Den obligatoriske del i en fællesindgang omfatter grundfag, fælles kompetencemål og kompetencemål, der er særlige for den enkelte uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan som valgfri del af grundforløbet vælge undervisning, hvis varighed fastsættes i reglerne om varig-heden af grundforløbet. I den valgfri del af grundforløbet skal skolen tilbyde undervisning, der indeholder en grundlæggende orientering om og indføring i erhvervsuddannelserne, under-visning, hvormed eleven kan supplere sin uddannelse med grundlæggende fag, og undervisning, der er af betydning for videre uddannelse, samt undervisning, hvormed eleven kan fordybe sig i erhvervsfaglige emner og i emner af betydning for elevens personlige udvikling.

Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven supplerende studiefor-beredende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.

§ 25. Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, og i hovedforlø-bet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser forslag til grundfag, der skal angive mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier, samt hvilke grundfag der er obligatoriske i de pågældende fællesindgange, jf. § 24, stk. 2.

Stk. 3. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver efter samråd med de pågældende faglige udvalg indstilling til undervisningsministeren om de kompetencemål, som skal være fælles for flere uddannelser, jf. § 24, stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler herom efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. De faglige udvalg bestemmer kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2.

Stk. 4. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 4, herunder om undervisningens varighed.

§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde krav til ung-domsuddannelserne, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk under-visning, der er særlig for en eller flere uddannelser, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik erhvervskom-petence.

Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannel-serne højeste faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er godkendt for den pågældende uddannelse. En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse kan ikke udbydes som enkeltfag.

§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddan-nelser. Skolerne skal tilbyde eleverne undervisning i innovation og etablering af selvstændig virksomhed og i mindst et frem-medsprog ud over engelsk. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.

§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætnin-ger og interesser tilsiger. Eleverne skal kunne vælge undervis-ning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag.

§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervis-ning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 30. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne samt formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra Rådet for


115

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

B. Praktikuddannelsen§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomhe-der, der er godkendt af det faglige udvalg, jf. dog stk. 2, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksom-heden. Praktikuddannelse kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik, jf. kapitel 7 a.

Stk. 2. Det faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet. Undervisningsministe-ren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Skoler, hvis bestyrelser er sammensat efter reglerne i § 5, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan godkende en virksomhed til at gennemføre praktikuddan-nelse for den enkelte elev.

Stk. 4. Skolen træffer afgørelse om, hvorvidt praktikud-dannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5, stk. 5, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.

§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.

Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og praktikuddan-nelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

C. Bedømmelser af elever, prøver og svendeprøver§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddan-nelse, herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddan-nelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af undervisningsmini-steren, for områdefags og specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal inde-holde regler om de krav til eleverne, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb, jf. § 23, stk. 2. Det faglige udvalgs retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelses-planen.

Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikud-dannelsen afsluttes med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget. Udgifterne til denne prøve

afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at praktikvirksomhe-den helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.

Kapitel 5Rådgivende organer m.v.§ 34. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grund-læggende Erhvervsrettede Uddannelser. Formanden udpeges af undervisningsministeren. 24 medlemmer af rådet udpeges således:

1) 7 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverfor-ening.

2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgi-verforening.

3) 1 medlem efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4) 3 medlemmer efter indstilling fra regionsrådene i for-ening, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening.

5) 9 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

6) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjene-stemændenes Fællesråd.

7) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisatio-ner i forening.

Stk. 2. Rådet tiltrædes af 6 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således:

1) 1 medlem efter indstilling fra HFI – Interesseorganisatio-nen for handelsskolernes ledelser.

2) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler.

3) 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Lærerfor-ening.

4) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Teknisk Lærerfor-bund.

5) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige lærerorganisatio-ner på rådets område.

6) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Landbrug.

7) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige skolelederforenin-ger på rådets område.

Stk. 3. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejds-giverforening, skal repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Ledernes Hovedorganisation.

Stk. 4. Formanden for Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden stem-meret. Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse samt foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret.


116

Stk. 5. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde.

Stk. 7. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede kan dog beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne for elevernes organisationer beskikkes for en etårig periode. Rådets medlemmer kan genbeskikkes.

Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af undervisningsministeren.

Stk. 9. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-ser rådgiver på overordnet niveau undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på undervis-ningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til undervisningsministeren om:

1) Regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:

a) Uddannelsernes struktur.

b) Uddannelsernes mål.

c) Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.

d) Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 3.

e) Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.

2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddan-nelser, jf. § 1, stk. 3, og om indstillinger fra udviklingsud-valg, jf. § 37, stk. 2.

3) Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forbe-redelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2 og 3.

4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisnings-ministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbin-delse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.

5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.

6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.

7) Afgørelser om specialer, hvis det følger af § 21, stk. 3.

8) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, og om adgangsbe-grænsning, jf. § 9, stk. 1.

9) Gruppering af uddannelserne, jf. § 14.

10) Kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til tak-ster, jf. § 19, stk. 6, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 7, 2. pkt.

11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i grundfor-løb, jf. § 25, stk. 1.

12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2, og indstilling om fælles kompetencemål, jf. § 25, stk. 3.

13) Regler om vejledning af elever, jf. § 30.

14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.

15) Regler om behandling af godkendelsessager, jf. § 46.

16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, jf. § 47, stk. 4.

17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk.1.

18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.

19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.

20) Godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.

21) Regler om befordringstilskud, jf. § 67 a.

22) Hvilke uddannelser der ikke udbydes med skolepraktik og om adgangsbegrænsning til skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3.

23) Regler i forbindelse med skolepraktik om undervisning, der kan træde i stedet for grundforløb, jf. § 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1.

24) Regler om kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf. § 66 o.

Stk. 2. På erhvervsuddannelsesområdet har Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere til opgave at

1) rådgive undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvor-dan erhvervsuddannelserne tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § 1, stk. 2,

2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklings-muligheder og på grundlag heraf afgive indstilling til undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye erhvervsuddannelser og omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser,

3) følge de bestående erhvervsuddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventu-elt en sammenlægning af erhvervsuddannelser, og

4) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsæt-telse af lønnævn, jf. § 55, stk. 3.

Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge, før ministeren træffer bestemmelse om, at flere faglige udvalg skal danne et fællesudvalg, jf. § 37, stk. 7.

Stk. 4. Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale fast-sættes, jf. § 44, stk. 1.


117

Stk. 5. Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4, stk. 3 og stk. 4 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede.

Stk. 6. Rådet rådgiver i øvrigt undervisningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgs-mål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannel-serne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov.

§ 36. (Ophævet).

§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes organisationer i forening på det faglige udvalgs område. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget. De faglige udvalg og udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov.

Stk. 2. For at sikre fornøden faglig fornyelse og uddan-nelsesdækning inden for erhvervsuddannelserne kan undervis-ningsministeren nedsætte et eller flere udviklingsudvalg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om nedsættelse og sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmar-kedsuddannelser m.v. til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov.

Stk. 3. Udviklingsudvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter undervisningsministerens bestemmelse varetage de opgaver og funktioner, som varetages af faglige udvalg i henhold til lovgivningen om erhvervsuddannelser. Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1.

Stk. 4. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan stille sekretariatsbi-stand til rådighed for udviklingsudvalg.

Stk. 6. De udvalg, der er nævnt i stk. 1, kan sammenslutte sig i fællesudvalg, som derefter varetager opgaverne som fagligt udvalg efter denne lov. Et fællesudvalg kan overlade udførelsen af nærmere bestemte opgaver til underudvalg.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne et fællesud-valg.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan godkende, at et eller flere faglige udvalg for landbrugsuddannelser har en anden sammensætning end den, der er nævnt i stk. 1.

§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:

1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

2) Uddannelsens mål.

3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13, stk. 1.

4) Bedømmelsesplan, for så vidt angår områdefag og spe-cialefag, jf. § 33, stk. 3.

5) Praktikuddannelsen.

6) Uddannelsens tilknytning til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2.

7) At § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse for uddan-nelsen eller et speciale inden for uddannelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.

Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 4.

Stk. 4. De faglige udvalg fastsætter retningslinier for og afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

Stk. 5. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal en gang om året indsende en redegørelse til Undervisningsministeriet herom.

Stk. 6 . De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

1) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.

2) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksom-hed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5.

3) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.

4) Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.

5) Klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik, jf. § 66 j.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 3-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


118

Stk. 7 . De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42,

2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og

3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksom-heder, jf. § 63.

Stk. 8. De faglige udvalg afgiver indstilling om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 9. De faglige udvalg medvirker ved indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3, og afgiver efter anmodning udtalelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelses-udvalg, jf. §§ 40 og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesud-valg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder. En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.

Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlem-merne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker.

Stk. 3. Skolen kan fravige bestemmelsen i stk. 2 om udval-gets sammensætning, når det faglige udvalgs opgaver i henhold til § 37, stk. 2, varetages af et udviklingsudvalg eller fagligt udvalg, nedsat efter § 37, stk. 8.

Stk. 4. En repræsentant for skolens ledelse, en repræsen-tant for skolens lærere og en repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. En repræsentant for staten i jobcenteret kan tilforordnes udvalget.

Stk. 5. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 6. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksom-hedsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg. Tilsva-rende gælder for udvalg, der i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg.

Kapitel 6Praktikvirksomhederne§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannel-sesmæssige forhold i praktikvirksomhederne.

Stk. 2. De faglige udvalg og udvalg, som i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksom-heder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomhe-den.

§ 43. Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.

Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfor-dringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbudet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fast-sætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

Stk. 4. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.

Stk. 5. Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedshjælperud-dannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for institutionerne.

§ 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan undervisningsministeren efter indstilling fra


119

vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som praktiksted, eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde og funktioner kunne godken-des som praktiksted, hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for 3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er ugyldige.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver, der efter deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der sker i virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i henhold til denne lov.

Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte virksomhed afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden eller vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ. Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinier vedrørende betyd-ningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den pågældende virksomhed.

Stk. 5. Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af virksomheder gøre undtagelse fra forbudet.

Stk. 6. Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i henhold til § 47.

Stk. 7. Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.

§ 45. (Ophævet).

§ 46. Afgørelse om en virksomhed kan godkendes som praktik-sted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat efter § 32, og om virksom-heden kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.

Stk. 2. Skolens afgørelse, jf. stk. 1, skal bygge på en konkret vurdering af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for en bestemt elev.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.

§ 47. Afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisningsministe-ren. Formanden skal være dommer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Der beskik-kes tillige 1 medlem efter fælles indstilling fra Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark, samt 1 medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år.

Stk. 3. I behandlingen af en klagesag deltager formanden, medlemmet indstillet af Landsorganisationen i Danmark og et arbejdsgivermedlem. Er klageren en privat virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Kommunernes Landsforening og Regio-nerne i Danmark. Er klageren en statslig myndighed eller virk-somhed, deltager medlemmet indstillet fra Finansministeriet.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-tede Uddannelser nærmere regler om Ankenævnets virksom-hed.

Kapitel 7Elevernes retlige forhold§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsud-dannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleophold og even-tuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der kan dog indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode af uddannelsens hovedforløb. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-tede Uddannelser fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser. 2)

Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i regler om de pågældende kurser.

Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen angår, kan aftalen kun omfatte de mang-lende skole- og praktikophold, jf. dog §§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende elevernes


120

og virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3 og 4 giver anledning til.

§ 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af elever til skole.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevers adgang til ophold på kostafdelinger forbindelse med skoleundervisningen.

§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervis-ningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af sager herom.

§ 51. Skolen tilbyder elever skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse taler for det.

Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisnings-ministeren, jf. § 13, stk. 3, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.

§ 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

§ 53. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannel-sesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

§ 54. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering.

§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksom-heden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfat-tet af en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerre-præsentanter samt af en formand, der beskikkes af Arbejds-retten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlin-gerne og anføre sit eget standpunkt.

§ 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

§ 57. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det faglige udvalg i forbin-delse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.

§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev

1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomhe-den i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelses-tid,

2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 3 og 4, og § 51, stk. 1.

3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adop-tion efter lovgivningen herom eller

4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsesti-den forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.

Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum.

§ 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannel-sestiden.

§ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen


121

uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medreg-nes ikke i prøvetiden.

Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsent-ligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervis-ning efter § 51, stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bort-falder uddannelsesaftalen.

§ 63. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.

Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder inden for uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, faglært landmand og den pædagogiske grunduddannelse.

§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisatio-nen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstil-ling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Tvistigheds-nævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed.

§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.

Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangs-fuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.

Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene.

§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddan-nelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejds-skadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden. Dette gælder også elever, der som led i ansættelsen hos en arbejdsgiver deltager i uddannelsesforløb på skolen efter § 66 n, stk. 2.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Tilsvarende gælder for elever uden en arbejdsgiver, der deltager i uddannelsesforløb på skolen efter § 66 n, stk. 2. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

Kapitel 7 aSkolepraktik§ 66 a. Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 2 måneder efter at have afsluttet et adgangs-givende grundforløb, jf. § 5, stk. 3, ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. I trindelte uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skolepraktik dog tillige tilbydes elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelsesaftale.

Stk. 2. Skolepraktik skal desuden tilbydes egnede praktik-pladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelses-aftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven ikke optages til skolepraktik, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden.

Stk. 3. Kravet om afsluttet grundforløb, jf. stk. 1, kan opfyldes gennem anden undervisning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

§ 66 b. Skolepraktik udbydes af de skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb.

Stk. 2. Skolen har ansvaret for, at de elever, som har afslut-tet grundforløb på skolen, og som opfylder betingelserne efter § 66 a, stk. 1, modtager tilbud om skolepraktik. Hvis skolen afslår


122

at optage en elev til skolepraktik på grund af pladsmangel eller for få tilmeldinger, skal skolen drage omsorg for, at eleven tilbydes optagelse på en anden skole.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddan-nelser der ikke skal udbydes med skolepraktik, og kan tillige fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skolepraktik inden for de enkelte uddannelser under hensyn til beskæfti-gelsesmulighederne og til virksomhedernes ansvar for sikring af vekseluddannelsesprincippet, jf. § 2, stk. 1. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

Stk. 4. Elever, hvis grundforløb ikke umiddelbart giver adgang til en uddannelse med skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugers varighed, som kvalifice-rer eleven til at fortsætte i en anden erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik. Skolen har ansvaret for, at eleven tilbydes et sådant overgangskursus.

Stk. 5. Pligten efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven er tilmeldt, og den indtræder fra skolens modtagelse af elevens ansøgning om optagelse til skolepraktik.

§ 66 c. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikplads-søgende. I reglerne kan det fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse og kan herunder fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v.

§ 66 d. Skolepraktik omfatter for den enkelte elev højst halvde-len af uddannelsens samlede praktiktid, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis skolen ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere virksomheder for mindst halvdelen af praktikuddannelsen, skal eleven tilbydes supplerende skolepraktik.

Stk. 3. Skolen kan give supplerende skolepraktik til elever, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en prak-tikvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når godkendelsen er betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a.

Stk. 4. Skolen kan endvidere give supplerende skolepraktik til elever, der som led i forsøg, som er godkendt af Undervis-ningsministeriet, har uddannelsesaftale for en del af uddannel-sen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at sikre, at eleven kan gennemføre den fulde uddannelse i en eller flere virksomheder eller i skolepraktik.

§ 66 e. Elever, der er optaget til skolepraktik, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

§ 66 f. Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven modtager sædvanlig elevløn fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at eleven er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov. Retsfor-holdet mellem uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om elevers og virksomhe-ders retsstilling i forbindelse med uddannelsesaftaler.

§ 66 g. Skolepraktik følger de regler om praktik i uddannel-serne, som er fastsat i medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel.

Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at praktik, der efter reglerne for en uddannelse er placeret mellem grundforlø-bet og den første skoleperiode i hovedforløbet, helt eller delvis placeres efter den første skoleperiode i hovedforløbet.

§ 66 h. Eleven modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen et bevis for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør af denne lov er fastsat for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført skolepraktik udstedes af skolen.

§ 66 i. Skolen og eleven skal under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddan-nelsen, jf. stk. 3.

Stk. 2. En elev, der deltager i skolepraktik i henhold til § 66 d, stk. 1 og 2, har pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads uden tab af uddannelsestid, og skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen.

Stk. 3. Når en elev indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, fastsættes den resterende uddannelsestid efter reglerne i § 48, stk. 5.

Stk. 4. Deltagelse i skolepraktik medregnes ikke i prøveti-den efter § 60, stk. 2, når en elev indgår en uddannelsesaftale. Hvis en elev har haft en delaftale med en virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virk-somhed, medregnes den tid, hvori eleven har haft en delaftale, i prøvetiden.

§ 66 j. Skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med skolepraktik kan af eleven inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven, indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven kan indbrin-ges for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven.

Stk. 2. Klagen sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige udvalg


123

eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsa-get af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 66 k. Skolen udbetaler en skolepraktikydelse til elever, der er i skolepraktik, dog ikke til elever, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedag-penge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger. Undervisnings-ministeren kan fastsætte nærmere regler om skolepraktikydel-sen. Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever deltage i supplerende skolepraktik, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion af elevlønsudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn m.v. under alminde-lige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7 bErhvervsuddannelse plus§ 66 l. Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et særligt afslutnings-forløb i erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1. Eud+ kan gennemføres af skoler og institutioner m.fl., der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.

Stk. 2. Eud+ har samme mål og niveau som det tilsvarende uddannelsestrin i en erhvervsuddannelse. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som det tilsvarende trin i en erhvervsuddannelse og giver ret til samme betegnelse som denne.

§ 66 m. Adgang til eud+ er betinget af, at eleven

1) ikke er fyldt 25 år ved skolens modtagelse af ansøgnin-gen,

2) har gennemført det foregående trin i den uddannelse, hvori eleven ønsker at gennemføre eud+, og

3) har været i lønnet beskæftigelse i mindst 6 måneder efter afslutningen af trin 1 med arbejdsopgaver, der er centrale for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gen-nemføre som eud+.

Stk. 2. Afgørelse om optagelse træffes af en skole m.v., der er godkendt efter § 18, jf. § 66 l, stk. 1.

§ 66 n. Skolen udarbejder i samråd med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan og vejleder eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer.

Stk. 2. I den personlige uddannelsesplan angives den teoretiske og praktiske kompetence, som skolen har anerkendt, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre. Et uddan-nelsesforløb, som beskrives i uddannelsesplanen, kan omfatte:

1) Obligatorisk skoleundervisning i det pågældende uddan-nelsestrin efter reglerne om uddannelsen.

2) Arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag inden for uddannelsesplanens mål.

3) Intensiv værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed efter aftale med institutionen i en periode på højst 1 måned.

4) Intensiv værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på elevens arbejdsplads i en periode på højst 1 måned.

5) Praktisk arbejde inden for uddannelsesområdet på ele-vens arbejdsplads, der gennemføres efter aftale mellem eleven og arbejdsgiveren.

6) Svendeprøve eller anden afsluttende prøve.

Stk. 3. Planen kan på grundlag af kompetencevurderingen gå ud på, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve på det pågældende uddannelsestrin.

Stk. 4. Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddan-nelsesforløb, uanset hvilken skole eller anden institution der optager eleven under forløbet. Den enkelte skole eller institu-tion er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på skolen eller institutionen.

Stk. 5. Uddannelsesplanen revideres, i tilfælde af at målene for den tilsvarende ungdomsuddannelse bliver ændret, inden uddannelsen er gennemført, efter de regler, som fastsættes efter § 66 o.

Stk. 6. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.

§ 66 o. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af skolen eller institutionen vedrørende ansøgerens praktiske kompe-tence for vedkommende faglige udvalg. Rådet for de Grundlæg-gende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

Kapitel 8Forskellige bestemmelser§ 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:

1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og etablering af uddannelser begrundet i regionale hensyn.

2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes anven-delse.

§ 67 a. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem flere under-


124

visningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelsesele-ver. Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.

Stk. 2. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.

Stk. 3. For uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b kan undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt regler om økonomisk støtte til elever til værktøj, værnemidler, befordring og lignende, hvis elever med en uddannelsesaftale i det pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, og § 66 l, stk. 2, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren.

§ 68. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre und-tagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesfor-søg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

§ 69. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j og § 66 o.

§ 69 a. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser på bistands-, pleje-, og omsorgsom-rådet, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.

Kapitel 9Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 3)§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstil-ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-nelser regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anven-delse, fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de organer, der skal ned sættes efter denne lov.

§ 71. Følgende love ophæves:

1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts 1987.

2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendt-gørelse nr. 150 af 18. marts 1987.

3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktik-pladser og om ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om Arbejdsgi-vernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987.

Stk. 2. Regler fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft indtil videre.

Stk. 3. (Udeladt).

§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 523 af 24. juni 2005, hvis § 15 ændrede § 40, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestem-melse:

§ 23 Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. -6. (Udeladt).

Lov nr. 590 af 24. juni 2005, hvis § 8 ændrede § 34, stk. 1, nr. 4, § 47, stk. 3, og § 67 a, stk. 1. 1. pkt., inde-holder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14 Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3. 4)


Lov nr. 120 af 27. februar 2006 ændrede § 5, stk. 3, 1. pkt., § 12, stk. 1, § 13, stk. 2, 2. pkt., § 19, stk. 1, og § 38, stk. 1, og trådte i kraft den 1. august 2006.

Lov nr. 578 af 9. juni 2006, hvis § 19 ophævede § 67 a, stk. 1, hvorefter stk. 2-4 blev stk. 1-3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2006 og finder anvendelse for rabat, der gives fra den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 18 og 19 træder i kraft den 1. januar 2007.



125

Lov nr. 561 af 6. juni 2007, hvis § 1 ændrede § 1, stk. 2, § 2, § 4, § 5, § 6, § 7, § 8, § 13, stk. 1, § 14, § 15, § 19, § 19 b, § 22, § 23, § 24, stk. 2, § 25, stk. 3, § 27, § 28, § 30, § 33, stk. 2, § 34, stk. 2 og 4, § 35, stk. 1, § 37, § 38, § 40, stk. 1 og 3, § 43, § 47, stk. 2 og 3, § 48, stk. 1, § 63, § 66 a, stk. 2, § 66 c, stk. 1, § 66 l, stk. 1, § 66 m, stk. 1, og indsatte en ny paragraf som § 69 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 16

Loven træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 48.

§ 17

Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006, ophæves, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, stk. 4, §§ 4-6, §§ 11 og 12, § 13, stk. 2-4, § 14, § 22 b, stk. 2, for så vidt angår uddannelsespladser til grundfor-løbet, samt § 39 i den lov, der er nævnt i stk. 1, ophæves den 1. august 2008.

Stk. 3. Regler, fastsat i medfør af den lov, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

§ 18

Lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 6. december 2006, ophæves.

Stk. 2. Regler om uddannelsen til faglært landmand (landbrugets grunduddannelse) og landbrugets overbygningsud-dannelser, der er fastsat i medfør af den lov, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye regler, fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

§ 19

Elever i landbrugsuddannelserne og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, der gennemfører uddannelse efter de regler, der er nævnt i § 17, stk. 3, eller § 18, stk. 2, og deres praktikvirksomheder, bevarer deres hidtidige rettigheder til ydelser efter

1) § 4, §§ 6-11, § 16 og § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006,

2) § 1 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2006,

3) § 1 i lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik, jf. lovbekendtgørelse nr. 220 af 20. marts 2006, og

4) §§ 2, 9 og 10 i lov nr. 578 af 9. juni 2006 om befordrings-rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Lov nr. 562 af 6. juni 2007 hvis § 79 ændrede § 19, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelses-bestem-melser:§ 49. Loven træder i kraft den 15. juni 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69-79 træder i kraft den 1. januar 2008.


Undervisningsministeriet, den 23. oktober 2007Bertel Haarder/ Ilkay Yüksel Aztout


126

Bekendtgørelse om erhvervs-uddannelser (Hovedbekendtgørelsen)

BEK 1518I medfør af § 2, stk. 3, § 4, stk. 1, 3 og 4, § 6, stk. 2, § 7, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, § 14, stk. 1, § 15, stk. 5, § 25, stk. 3 og 5, § 30, § 31, stk. 2, § 33, stk. 2, § 43, stk. 3, § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, § 51, stk. 2, § 54, § 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 3, § 66 c, § 66 o og § 69, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, fastsættes:

Afsnit IUddannelsessystemet

Kapitel 1

Formål m.v.§ 1. En erhvervsuddannelse skal opfylde formålene efter lov om erhvervsuddannelser og de forudsætninger, hvorunder uddan-nelsen er godkendt, herunder om skoleundervisningens samlede varighed og om det fastsatte tilskud pr. årselev.

Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompeten-cer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdighe-der, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi.

Stk. 3. Uddannelserne skal i almindelighed bidrage til udviklingen af elevens innovative og kreative kompetencer med henblik på elevens deltagelse i produkt- og serviceudvikling og erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksom-hed.

Stk. 4. Uddannelserne skal i almindelighed fremme elever-nes internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse og videreuddannelse.

Stk. 5. Uddannelsen skal bidrage til elevens forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed.

§ 2. De faglige udvalgs forslag til en erhvervsuddannelse skal indeholde en redegørelse for:

1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesind-gang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet.

2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke.

3) Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser.

4) Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. § 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser.

5) Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod.

6) Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser.

7) De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmulighe-der på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddan-nelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser.

8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser.

9) Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifika-tionsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold.

10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter § 1.

§ 3. De faglige udvalg bestemmer inden for de rammer, der følger af lov om erhvervsuddannelser og andre regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed, herunder de årlige finanslove, indholdet i regler om uddannelserne i de erhvervs-faglige fællesindgange med hensyn til,

1) hvilke uddannelser der henføres til den pågældende indgang og

2) den vejledende varighed af den obligatoriske del af grundforløbet for uddannelser, der er henført til indgan-gen.

Stk. 2. De faglige udvalgs afgørelser efter stk. 1 skal tillige omfatte uddannelsens

1) navn og navne på uddannelsens specialer og trin,

2) varighed, herunder varighed af specialer og trin,

3) struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse,


127

4) kompetencemål for den enkelte uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skole-undervisningen i hovedforløbet, jf. tillige stk. 3,

5) kompetencemål, som eleven skal opfylde ved afslut-ningen af uddannelsen, herunder kompetencemål for specialer og trin, og

6) afsluttende prøver.

Stk. 3. Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde bestemme, at eleverne i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuelle beståkrav, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddan-nelsens specialer. Kravene skal kunne opfyldes inden for den vejledende varighed af grundforløbet, jf. § 18, stk. 3, med de forudsætninger som i almindelighed kan forventes, at elever besidder ved afslutning af grundskolens 9. klasse.

§ 4. Uddannelsesbekendtgørelsen, jf. § 3, suppleres med en eller flere uddannelsesordninger, der fastsættes af vedkom-mende faglige udvalg i overensstemmelse med en skabelon, der fastsættes af Undervisningsministeriet og offentliggøres i et elektronisk system, som stilles til rådighed af Undervisningsmi-nisteriet.

Stk. 2. En uddannelsesordning skal afspejle kravene til den færdiguddannede arbejdskrafts kompetencer. Uddannelsesord-ningerne skal indeholde en uddybning af reglerne om uddannel-sernes formål, struktur og rammer for undervisningens indhold, herunder angivelse af grundfagene, beskrivelser af mål og rammer for områdefag og specialefag og vejledende uddannel-sestid for disse fag, sammenhængen mellem grundfag og den øvrige undervisning samt praktikuddannelse og bedømmelse af eleverne. Fagene skal være begrundet i uddannelsernes kompetencemål, herunder mål for innovative og internationale kompetencer.

Stk. 3. For fag eller niveauer, som alene har videreuddan-nelsesperspektiv og derfor ikke er centrale for opnåelse af uddannelsens generelle eller erhvervsfaglige kernekompeten-cer, skal det angives i uddannelsesordningen, at elever kan erstatte faget eller niveauet med et andet fra uddannelsens fagrække.

Stk. 4. En uddannelsesordning skal endelig fastlægge, hvilke fag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kan vælges som valgfri specialefag af eleven og virksomheden med angivelse af mål og øvrige rammer for faget. De valgfri specia-lefag skal være begrundet i uddannelsens kompetencemål.

Stk. 5. Før uddannelsesordningen fastsættes eller ændres, skal det faglige udvalg give den enkelte skole, som er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, lejlighed til at udtale sig om udvalgets udkast til uddannelsesordning med henblik på inddragelse af skolernes vurdering af, hvorvidt uddannelsesord-ningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Høringsperioden er mindst 4 uger.

Stk. 6. Giver høringen anledning til bemærkninger, som det faglige udvalg ikke vil imødekomme, skal udvalget underrette Undervisningsministeriet, som herefter træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område.

Stk. 7. En uddannelsesordning kan tidligst revideres, når den har været gældende et år, og når det faglige udvalgs rede-gørelse til Undervisningsministeriet om behovet for revision af en uddannelse, jf. § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, kan begrunde ændringen, jf. dog stk. 8. Der kan løbende slettes, udskiftes eller tilføjes valgfri specialefag eller arbejdsmarkeds-uddannelser.

Stk. 8. En uddannelsesordning kan revideres uanset bestemmelsen i stk. 7, når andre myndigheder stiller ændrede krav til den færdiguddannedes kompetencer.

Stk. 9. En uddannelsesordning skal indeholde bestem-melser om, at skolerne kan fastsætte overgangsordninger for elever, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannel-sesordningens udstedelse.

Stk. 10. Undervisningsministeriet fører tilsyn, herunder legalitetskontrol, med de faglige udvalgs fastsættelse af uddannelsesordninger.

Kapitel 2Kvalitetsarbejdet i uddannelserne§ 5. Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølg-ning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvalitetskrav i uddannelsen.

Stk. 2. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes praktik-del, herunder følge udviklingen i større elevgruppers gennemfø-relse af praktikuddannelsen.

Stk. 3. Det faglige udvalg skal følge beskæftigelsesudvik-lingen og afgive indstilling vedrørende behov for uddannelsen eller ændringer i uddannelsen.

Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge de lokale uddannelses-udvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan på de skoler, der er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse.

§ 6. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selv-evaluering og procedurer for løbende informationsindsamling.

§ 7. Skolens procedurer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kriti-ske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemfø-relse.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr. 1518 (Hovedbekendtgørelsen)

128

Stk. 2. Der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæg-gelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning.

Stk. 3. På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operatio-nelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgnings-planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Stk. 4. Skolens opfølgningsplan skal indeholde en hand-lingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlings-planen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensæt-ning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemfø-relse og mål for effekten af de anvendte metoder. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den 1. marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet.

Stk. 5. Skolens procedure, jf. § 6, skal sikre, at medarbej-dere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølgning i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang.

§ 8. Skolens procedurer for informationsindsamling skal sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gen-nemførelse. Dokumentationen skal samtidig indgå i grundlaget for skolens selvevalueringer. Den løbende informationsindsam-ling skal

1) belyse, hvordan undervisningen og de valgte arbejdsfor-mer understøtter uddannelsens formål og undervisnin-gens mål og

2) indeholde en opgørelse over og vurdering af gennemfø-relse og frafald.

Stk. 2. Resultaterne af den løbende informationsindsamling offentliggøres for hvert år senest den 1. marts det efterføl-gende år på skolens hjemmeside.

§ 9. Skolens beskrivelse af principperne for og tilrettelæggelsen af sit systematiske kvalitetsarbejde skal være tilgængelig i en kort og overskuelig form på skolens hjemmeside.

Kapitel 3Lærerkvalifikationer§ 10. Skolen skal sammensætte sin lærergruppe sådan, at eleverne kan opnå de fastsatte mål for de enkelte uddannelser, skolen udbyder.

§ 11. En lærer skal ved ansættelsen have følgende kvalifikatio-ner:

1) Grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Uddannelsen skal i rele-vant omfang være suppleret med fortsat eller videregå-

ende uddannelse, herunder efteruddannelse.

2) Relevant og aktuel erhvervserfaring:

a) Lærere, der skal undervise i direkte erhvervsrettet fagligt stof, skal normalt have mindst 5 års erhvervs-erfaring.

b) For øvrige lærere skal erhvervserfaringen normalt være af mindst 2 års varighed. For disse lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor lærere med erhvervserfaring ikke er til rådighed. Det påhviler i så fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder.

§ 12. Læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke er opnået på ansættelsestidspunktet:

1) En bred almen baggrund: Senest 3 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter sko-lens vurdering relevante fag på A-niveau. Det er skolens ansvar i samarbejde med læreren at sikre bredden i de almene kompetencer.

2) En erhvervspædagogisk læreruddannelse (pædagogi-kum): Senest 2 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer fra en pædagogisk uddannelse mindst svarende til niveauet i den erhvervspædagogiske lærer-uddannelse.

Stk. 2. Skolen kan fravige kravene i stk. 1 for lærere, der i en periode på maksimalt 1 år virker som timelærere på mere end halv tid og for timelærere med halv tid og derunder. Skolen skal sikre, at timelæreren får en basal introduktion til lærerar-bejdet.

Stk. 3. Skolen har ansvaret for fastlæggelse af den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence.

Stk. 4. Det påhviler læreren at vedligeholde og udvikle den faglige og pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen.

Stk. 5. Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling. Skolen skal i samråd med lærerne tilret-telægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pæda-gogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse og tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring.

Kapitel 4Uddannelsernes struktur

Generelt§ 13. En erhvervsuddannelse omfatter skoleundervisning og praktikuddannelse, jf. dog stk. 2. Skoleundervisningen består af grundforløb og hovedforløb, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan en erhvervsuddannelse opbyg-ges uden praktik i virksomheder.


129

Stk. 3. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virk-somhed på grundlag af en uddannelsesaftale (ny mesterlære), jf. § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvis ikke andet fremgår af reglerne om uddannelsen.

§ 14. En uddannelse skal indeholde flere kompetencegivende trin, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Undervis-ningsministeren kan dog efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at en uddannelse ikke trindeles.

Stk. 2. Uddannelserne og de kompetencegivende trin skal være egnede til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Forløbene skal være tilrettelagt således, at eleven senere kan genoptage uddannelsen i det almindelige forløb i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen.

Stk. 3. Bestemmelser om de i stk. 2 nævnte uddannelser fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Bestem-melserne skal omfatte særlige betegnelser for de kompetence-givende trin, bestemmelser om afsluttende prøver eller anden afsluttende bedømmelse og bestemmelser om udstedelse af uddannelsesbevis.

§ 15. Individuelle uddannelser, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervs-uddannelser, kan sammensættes således, at de omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser samt andre relevante uddannelseselementer og skal bestå af skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed. Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal udgøre et hele for den enkelte elev og skal være egnet til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Individuelle uddannelser efter grundfor-løbet skal normalt vare 2 år, hvoraf skoleundervisningen 20 – 40 uger. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil et års praktikuddannelse.

Stk. 2. En individuel uddannelse tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven og en eller flere praktikvirksomheder. Skolen skal gøre ikke-personfølsomme oplysninger om sine individuelle uddannelser tilgængelige for offentligheden på Internettet og sende et link til en af Undervisningsministeriet anvist elektronisk postkasse eller lignende.

Skoleundervisningen§ 16. Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen og kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete praktikvirksomheder.

Stk. 2. Skolen bestemmer, om undervisningen skal ske ved samlæsning med andre uddannelser eller i form af virksom-hedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte kvalitet.

Stk. 3. Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen for den enkelte

uddannelse kan dog indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med praktikuddannelsen.

Stk. 4. Skolen fordeler undervisningen i hovedforløbet på skoleperioderne under hensyn til:

1) Sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikud-dannelse herunder faglige og pædagogiske hensyn til uddannelsen.

2) Skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer, og til at eleverne skal kunne nå de fastsatte mål.

Stk. 5. Eleverne skal af skolen gives lejlighed til at gennemføre skoleophold eller dele heraf på en udenlandsk uddannelsesinstitution efter nærmere aftale mellem eleven og skolen. Skolen sikrer, at skoleophold i udlandet planlægges og gennemføres i overensstemmelse med de mål, indhold og prøver, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen og uddan-nelsesordningen for den uddannelse, som eleven følger. Er eleven omfattet af en uddannelsesaftale, skal praktikvirksom-heden inddrages, og aftalen om udenlandsophold er kun gyldig, hvis virksomheden har tilsluttet sig aftalen.

§ 17. Omfanget af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag i skoleundervisningen fastsættes i uddannelsesordningen, så den enkelte uddannelse lever op til de formål, der er beskrevet i § 1, stk. 2, § 15, stk. 1, og § 22 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Områdefag og specialefag skal beskrives sådan, at det er muligt for skolerne i deres undervisningstilrettelæggelse at lade fagene indgå i samspil med andre fag, projekter, temaer og lignende og sådan, at eleverne kan bedømmes særskilt i de enkelte fag.

Grundforløb§ 18. Grundforløbet i en erhvervsuddannelse skal være en praksisnær fleksibel indledende del af erhvervsuddannelsen. Grundforløbet skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et hovedforløb, eventuelt speciale. Grundforløbet skal videre kunne bidrage til at supplere kvalifi-kationer med hensyn til studiekompetence. Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at eleven får mulighed for at opnå målet med undervisningen i grundforløbet, herunder de kompetence-mål, der er fastsat for overgangen til de enkelte hovedforløb, jf. § 3.

Stk. 2. Grundforløbene er grupperet i 12 erhvervsfaglige fæl-lesindgange, der benævnes:

1) Bil, fly og andre transportmidler.

2) Bygge og anlæg.

3) Bygnings- og brugerservice.

4) Dyr, planter og natur.


130

5) Krop og stil.

6) Mad til mennesker.

7) Medieproduktion.

8) roduktion og udvikling.

9) Strøm, styring og it.

10) Sundhed, omsorg og pædagogik.

11) Transport og logistik.

12) Merkantil.

Stk. 3. Den valgfri undervisning i grundforløbet, jf. § 60, varer højst 40 uger. I de i stk. 2, nr. 1-11, nævnte indgange kan den obligatoriske undervisning og den valgfri undervisning højst vare 60 uger i alt.

Stk. 4. Udbyder skolen ikke hovedforløb i uddannelser, som grundforløbet retter sig mod, skal skolen samarbejde med skoler, der udbyder disse hovedforløb. Samarbejdet skal omfatte aftaler om lokale uddannelsesudvalgs virksomhed.

§ 19. Skolen skal eventuelt i samarbejde med andre skoler til-byde eleverne undervisning, der omfatter samtlige kompetence-mål, som elever skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hvert af de hovedforløb, der er henført til indgangen.

Stk. 2. Skolen skal eventuelt i samarbejde med andre skoler eller skoleformer udbyde en flerhed af undervisningstilbud, som opfylder formålene med den valgfri undervisning.

Stk. 3. Et grundforløb gennemføres som et sammenhæn-gende forløb. Skolen kan dog opdele grundforløbet i flere sko-leperioder for elever med uddannelsesaftale efter reglerne om den enkelte uddannelse, hvis skolen finder, at der er tilstræk-keligt elevgrundlag.

Stk. 4. Supplerende grundforløbsundervisning, jf. § 63, varer højst 10 uger.

Stk. 5. For elever i ny mesterlære, jf. § 13, stk. 3, kan der gennemføres undervisning, valgt fra grundforløbet, jf. § 58, stk. 3.

§ 20. Skolen foretager løbende og afsluttende bedømmelser af elevens udvikling og standpunkt i grundforløbet efter reglerne om grundfag og reglerne om de enkelte uddannelser. Bedøm-melsen i den valgfrie del af undervisningen følger reglerne for de enkelte fag.

§ 21. Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grund-lag for en prøve, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb, jf. § 22, stk. 2, bedømmes.

Stk. 2. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Stk. 3. Prøven skal i almindelighed vare 30 minutter inklusiv votering.

Stk. 4. De nærmere rammer for projektet og prøven fast-sættes i skolens lokale undervisningsplan.

Stk. 5. Elever, der har gennemført supplerende grundfor-løbsundervisning efter et afsluttet grundforløb inden for samme indgang, skal ikke gennemføre et nyt projekt.

Stk. 6. Eleven kan, når det er begrundet i særlige forhold, lade sig indstille til prøve i dansk.

Hovedforløb§ 22. Et hovedforløbs obligatoriske del varer i almindelighed ikke over 3 år og 6 måneder. Varigheden af obligatorisk skoleun-dervisning i hovedforløbet kan normalt ikke overstige 60 uger.

Grundfag§ 23. Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med områdefag og specialefag, sådan at eleven opnår indsigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløs-ning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen.

§ 24. Den enkelte elev skal i grundforløb med en vejledende varighed på 21-40 uger aflægge prøve i ét grundfag, hvis eleven i den obligatoriske del har gennemført undervisning i ét eller flere grundfag med eksamen.

Stk. 2. Den enkelte elev skal i grundforløb med en vejle-dende varighed på 41-60 uger aflægge prøve i to grundfag, hvis eleven i den obligatoriske del har gennemført undervisning i to eller flere grundfag med eksamen.

Stk. 3. Den enkelte elev skal i grundforløb med en vejle-dende varighed på 61 uger eller derover aflægge prøve i tre grundfag, hvis eleven i den obligatoriske del har gennemført undervisning i tre eller flere grundfag med eksamen.

Stk. 4. Bestemmelser om eventuelle prøver ud over den i § 21 fastsatte prøve, fastsættes i reglerne om de enkelte uddan-nelser.

Stk. 5. Hvis eleven har valgt et niveau i et grundfag, hvor det i reglerne for faget er fastsat, at der er obligatorisk prøve, træder en sådan prøve i stedet for en prøve fastlagt i medfør af stk. 1-3.

Stk. 6. For fag, der ikke er omfattet af stk. 5, afholdes der prøve, såfremt faget udtrækkes, jf. stk. 1-3.

§ 25. Den enkelte elev skal i hovedforløb, hvor skoleundervis-ningen har en fastsat varighed på mindre end 21 uger aflægge prøve i ét grundfag, hvis eleven i hovedforløbet har gennemført undervisning i ét eller flere grundfag med eksamen, herunder grundfag valgt som valgfag.


131

Stk. 2. Den enkelte elev skal i hovedforløb, hvor skoleun-dervisningen har en fastsat varighed på 21-40 uger aflægge prøve i to grundfag, hvis eleven i hovedforløbet har gennemført undervisning i to eller flere grundfag med eksamen, herunder grundfag valgt som valgfag.

Stk. 3. Den enkelte elev skal i hovedforløb, hvor skoleun-dervisningen har en fastsat varighed på 41 uger eller derover aflægge prøve i tre grundfag, hvis eleven i hovedforløbet har gennemført undervisning i tre eller flere grundfag med eksa-men, herunder grundfag valgt som valgfag.

Stk. 4. Hvis eleven har valgt et niveau i et grundfag, hvor det i reglerne for faget er fastsat, at der er obligatorisk prøve, træder en sådan prøve i stedet for en prøve fastlagt i medfør af stk. 1-3.

Stk. 5. For fag, der ikke er omfattet af stk. 4, afholdes der prøve, såfremt faget udtrækkes, jf. stk. 1-3.

Specialefag§ 26. Specialefag forekommer alene i hovedforløbet.

Stk. 2. Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse og er dermed fastlagt ved valg af speciale.

Stk. 3. Specialefag skal normalt have en varighed på mindst én uge. Dette gælder dog ikke de fag, der er omtalt i § 27.

Stk. 4. Antallet af valgfri specialefag i en uddannelse skal afspejle en realistisk valgmulighed for eleverne og udbudsmu-lighed for skolerne. For et speciale med en uges valgfri specia-lefag skal der således være mindst to fag at vælge imellem, og der kan i almindelighed højst være 20 fag at vælge imellem. For hver ekstra uges valgfri specialefag ud over en uge kan antallet af valgfri specialefag, eleven kan vælge imellem, øges med højst fem.

§ 27. De faglige udvalg samarbejder om anvendelse af arbejds-markedsuddannelser som valgfri specialefag med de efterud-dannelsesudvalg, der er nedsat i henhold til lov om arbejdsmar-kedsuddannelser m.v.

Stk. 2. De faglige udvalg orienterer efteruddannelsesudval-gene om indstillinger til Undervisningsministeriet om regler om uddannelser, herunder om valgfri specialefag og meritgivende fag.

Valgfag§ 28. Eleverne vælger valgfag. Den enkelte skole fastsætter, hvilke valgfag skolen tilbyder eleven. Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation.

Stk. 2. Såfremt der ved skolen ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag for etablering af de påbudte valgfag, skal skolen henvise eleven til en anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen.

Stk. 3. Skolen skal give valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, samt teoretiske, prak-tiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde.

Stk. 4. Ved valgfag, der indgår som fag i andre uddannelser eller i enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for den pågældende undervisning, herunder reglerne om lærerkvalifikationer.

Stk. 5. De valgfag, som skolen tilbyder eleverne, skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Bedømmelses-måder og bedømmelsesgrundlag skal tillige fremgå af skolens lokale undervisningsplan.

Præstationsstandarder§ 29. I beskrivelserne af områdefag og specialefag i uddan-nelsesordningerne for de enkelte uddannelser skal de faglige udvalg anvende følgende præstationsstandarder:

1) Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret akti-vitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddan-nelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

2) Rutineret niveau. Eleven kan planlægge og gennem-føre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

3) Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyn til opga-vens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initia-tiv samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Stk. 2. Specialefag, der er beskrevet på avanceret niveau, kan beskrives med følgende yderligere præstationsstandard, som er valgfri for eleverne: Ekspertniveau. Eleven kan løse kom-plekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåde kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innova-tive processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten


132

i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge.

Stk. 3. Fagene skal så vidt muligt være beskrevet med et valgfrit præstationsniveau ud over det obligatoriske.

Stk. 4. Præstationsstandarder undlades ved valgfri specia-lefag, der vælges i form af arbejdsmarkedsuddannelser, eller hvor niveauet er bestemt af, at undervisningen skal opfylde krav til certificering eller lignende.

Påbygning§ 30. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning.

Stk. 2. Eleven og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannel-sen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger.

Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleun-dervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelses-aftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende.

Regler om godskrivning§ 31. Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler, som giver eleven ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til praktikuddannelse og skoleundervisning.

Stk. 2. Indstilling om regler efter stk. 1 kan omfatte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for grupper af elever.

Stk. 3. Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes tidligere uddannelse og beskæfti-gelse, jf. § 54.

Supplerende kurser§ 32. Supplerende kurser efter § 16 i lov om erhvervsuddan-nelser oprettes efter reglerne om den pågældende uddannelse. Hvis ikke andet er fastsat i disse regler, varer et supplerende kursus inklusive eventuelt forløb efter stk. 2 højst 20 uger og har til formål, at eleven sammen med forudgående uddannelse eller beskæftigelse kan opnå kvalifikationer svarende til det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen. Kurserne kan efter

reglerne om uddannelsen være omfattet af en uddannelsesaf-tale.

Stk. 2. De supplerende kurser kan omfatte forløb på indtil 2 uger, der har til formål at vurdere elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på skolens eller det faglige udvalgs afgørelse om godskrivning i den pågældende uddannelse.

Praktikuddannelsen§ 33. Praktikuddannelsen følger de mål og de arbejdsområder, der fastsættes i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. tillige § 75.

Stk. 2. Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse skal indeholde nærmere anvisninger på samspillet mellem skole og praktikvirksomhed, herunder om anvendelse af den person-lige uddannelsesplan og uddannelsesbogen.

Afsluttende prøver§ 34. En uddannelse afsluttes med en prøve (afsluttende prøve), hvis dette følger af reglerne om den enkelte uddannelse. Den afsluttende prøve kan indgå i skoledelen under den sidste skoleperiode i uddannelsen. Den afsluttende prøve kan også finde sted efter skoleperioden som en svendeprøve, afholdt af det faglige udvalg.

Stk. 2. Den afsluttende prøve finder sted inden aftalepe-riodens ophør. Hvis ikke andet er fastsat i reglerne om den pågældende uddannelse, finder en afsluttende prøve tidligst sted 3 – 6 måneder før aftaleperiodens ophør.

§ 35. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne.

Stk. 2. Afsluttende prøver, herunder svendeprøver, der gen-nemføres i skoleundervisningen, følger reglerne om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

§ 36. Bestemmelser om svendeprøver, der afholdes af det fag-lige udvalg, fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse.

Stk. 2. Bestemmelser om svendeprøver skal indeholde regler om følgende:

1) Prøvens grundlag:

a) Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen.

b) Eventuel inddragelse af andet materiale.

c) Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler.

2) Prøveforløb:

a) Tidsrammen.

b) Eventuel lodtrækning.

c) Eventuel forberedelse, herunder varighed og form.

d) Eksaminationens gennemførelse.


133

3) Besvarelsens form:

a) Skriftlig.

b) Mundtlig.

c) Praktisk.

d) Kombinationer af litra a – c.

Stk. 3. Prøven kan efter det faglige udvalgs bestemmelse være elektronisk baseret hvad angår grundlag, forløb og besva-relse eller elementer heraf.

Stk. 4. Reglerne skal endvidere indeholde:

1) Regler om det faglige udvalgs udpegning af skuemestre (censorer).

2) Regler om indstilling til svendeprøve.

3) Angivelse af bedømmelseskriterier.

4) Angivelse af beståelseskrav.

5) Regler om bedømmelsesmåde herunder eventuelle regler om karaktergivning.

6) Regler om adgang til at indstille sig til ny svendeprøve.

7) Regler om eventuel angivelse af svendeprøvekarakter i uddannelsesbeviset.

8) Regler vedrørende klager til det faglige udvalg i forbin-delse med prøverne.

Stk. 5. Hvis der anvendes en anden karakterskala end den gældende karakter-skala, skal reglerne indeholde beskrivelse af den valgte karakterskala. Er denne en talskala, angives kriterier for de enkelte værdier i skalaen, som ikke må kunne forveksles med den generelle skala. Den endelige bedømmelse af prøven skal udtrykkes i enten ét tal eller én verbal betegnelse.

Stk. 6. Det faglige udvalg kan inden for rammerne af reglerne om uddannelsen fastsætte nærmere retningslinier for svendeprøver, herunder regler om betaling, jf. § 33, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 7. Det faglige udvalg skal sørge for, at eleverne, sko-lerne og praktikvirksomhederne er bekendt med de retningsli-nier, som det faglige udvalg har udarbejdet.

Stk. 8. Ved svendeprøver afholdt af de faglige udvalg, skal det faglige udvalg senest seks uger efter prøvens afholdelse indsende oplysning om de opnåede karakterer til skolen.

Kapitel 5Adgangsbegrænsning

Adgangsbegrænsning til uddannelsen m.v.§ 37. Er der etableret adgangsbegrænsning til en uddannelse, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, er der kun adgang til uddannelsens grundforløb for elever, der har en uddannelsesaf-tale, der tillige omfatter grundforløbet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis der er etableret adgangsbegrænsning, jf. stk.

1, kan undervisningsministeren fastsætte, at der udover elever med uddannelsesaftale kan optages elever uden uddannelses-aftale i begrænset omfang under hensyntagen til beskæftigel-sesforholdene for de uddannede.

Stk. 3. Begrænsningen, jf. stk. 2 fastsættes således, at den enkelte skole kan optage et antal elever, der beregnes som en procentdel af de registrerede uddannelsesaftaler ved skolen, omfattende mindst 1. skoleperiode i hovedforløbet og resten af uddannelsen i det kalenderår, der ligger 2 år forud for det år, hvori eleverne skal optages. Antallet rundes op til et helt tal.

Stk. 4. Undervisningsministeriet udmelder en eventuel begrænsning og beregningsgrundlaget i juni måned gældende for det følgende kalenderår.

Stk. 5. Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grundforløbet, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforløbet. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddan-nelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb og eventuel beskæftigelse, medmindre andet fremgår af reglerne om den enkelte uddannelse. Eleverne skal senest 4 uger før påbegyn-delsen af grundforløbet have besked, om de er optaget på det pågældende grundforløb. Elever, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder.

Stk. 6. Skoler, der ikke tidligere har udbudt en uddannelse, kan optage et antal elever uden uddannelsesaftale. Antallet af elever fastsættes af Undervisningsministeriet i forbindelse med udbudsplaceringen af uddannelsen.

Stk. 7. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling til Undervisningsministeriet om eventuelle afgørelser i henhold til stk. 2 og 6. Det samme gælder ved eventuel fastsættelse af adgangsbegrænsning til en uddannelse uden praktik.

§ 38. For de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser udgøres adgangsbegrænsningen af den fastlagte dimensione-ring i en region, jf. § 43, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsuddan-nelser. Optagelsestallet fordeles af Undervisningsministeriet på uddannelsesinstitutioner efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på baggrund af oplysninger indhentet fra det faglige udvalg.

Stk. 2. Skolerne skal dog optage elever ud over det i stk. 1 nævnte antal, når eleverne har indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, der ikke indgår i grundla-get for dimensioneringen.

Adgangsbegrænsning til skolepraktik§ 39. Hvis det er fastsat, at der er adgangsbegrænsning til skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, fastsættes det antal, som den enkelte skole kan optage i sko-lepraktik, på tilsvarende måde som antallet af elever, der kan optages uden uddannelsesaftale, jf. § 37, stk. 3 og 4.


134

Stk. 2. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om adgangsbegrænsning til skolepraktik.

Kapitel 6Lokale undervisningsplaner m.v. og ordensregler§ 40. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedfor-løb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervis-ningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningspla-nen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervis-ningsplanen og foretage fornøden revision.

§ 41. Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af:

1) Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktik-uddannelsen.

2) De pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer.

3) Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten.

4) Skolens tilbud om valgfag og valgfri undervisning, herun-der påbygning samt retningslinier for skolens vejledning i forbindelse hermed.

5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder pro-jekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravet i § 56, stk. 2, er opfyldt.

6) Skolens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår.

7) Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor der stilles specifikke krav hertil.

8) Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik.

9) Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervis-ningsplan.

Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal endvidere inde-holde eller henvise til:

1) Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens person-lige uddannelsesplan og uddannelsesbog.

2) Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik, jf. § 107.

3) kolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning og opta-gelse i skolepraktik med adgangsbegrænsning.

4) Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser.

5) Beskrivelse af tilrettelæggelsen af skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser.

Stk. 3. Den lokale undervisningsplan kan foreligge i fuld udstrækning i ”Elevplan”. Hvis skolen benytter sig af denne mulighed, skal der på skolens hjemmeside være link hertil, jf. reglerne i lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

§ 42. Skolen skal fastsætte ordensregler for elever i skolens erhvervsuddannelser. Skolen skal informere eleverne om ordensreglerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen informerer endvidere det lokale uddannelsesudvalg om reglerne.

Stk. 2. Ordensreglerne skal indeholde:

1) Regler om elevernes mødepligt og tilstedeværelse.

2) Regler om fravær og om registrering af fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund.

3) Regler om elevernes hjemmearbejde og opgaveafleve-ring.

4) Regler om elevernes deltagelse i projektarbejde eller lignende arbejde eventuelt uden for skolen, og skolens registrering heraf.

5) Regler om elevernes sygemeldinger og lignende med-delelser.

6) Regler om skolens underretning af praktikvirksomheder ved forsømmelse.

7) Regler om god orden og andre regler, som skolen finder hensigtsmæssige.

8) Regler om de forholdsregler, skolen vil iagttage ved overtrædelse af ordensreglerne.

Stk. 3. Skolen skal føre løbende registrering af elevernes fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. Skolen skal underrette den eventuelle praktikvirksomhed om registreringen senest ved skoleopholdets afslutning. Skolen skal til stadighed være i besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs samlede fravær.

Kapitel 7Formidling af praktikpladser§ 43. Skolerne skal etablere et hensigtsmæssigt samarbejde indbyrdes og med de faglige udvalg om formidling af praktik-pladser til praktikpladssøgende, der ikke selv har kunnet skaffe sig en praktikplads.

Stk. 2. Skolerne og de faglige udvalg samarbejder om vedligeholdelsen af www.praktikpladsen.dk, jf. bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager.


135

§ 44. Skolerne skal til brug for praktikpladsformidlingen og til belysning af praktikpladssituationen tilvejebringe fornødne oplysninger vedrørende:

1) Praktikpladssøgende, deres uddannelsesmæssige bag-grund og ønsker om uddannelse, geografiske fordeling og andre relevante oplysninger vedrørende de praktikplads-søgende.

2) Godkendte praktikpladser, deres uddannelsesmæssige muligheder, geografiske fordeling og andre relevante oplysninger.

3) Praktikpladsmuligheder i virksomheder, der ikke er godkendt, men som kan antages at opfylde betingelserne for hel eller delvis godkendelse. Oplysningerne indhentes i samarbejde med de faglige udvalg eller de lokale uddan-nelsesudvalg, hvis de er bemyndiget hertil af de faglige udvalg.

§ 45. Skolerne skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmar-kedsråd og andre relevante samarbejdspartnere foretage opsø-gende arbejde med henblik på tilvejebringelse af praktikpladser. Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne.

Stk. 2. Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem virksomhedsbesøg, information om de praktikpladssøgendes kvalifikationer og uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden systematisk indsats.

Stk. 3. Det opsøgende arbejde skal omfatte både god-kendte og ikke-godkendte virksomheder. For de ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale uddannelses-udvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som praktikplads og mulighederne for efterfølgende uddannelsesaf-taler herunder kombinationsaftaler m.v.

Stk. 4. De faglige udvalg foretager opsøgende virksomhed, jf. § 43, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Den opsøgende virksomhed omfatter både godkendte og ikke-godkendte virksomheder inden for udvalgets område. Udvalget vejleder virksomhederne om de forskellige muligheder for at indgå uddannelsesaftaler. De faglige udvalg skal kontakte de godkendte virksomheder med passende mellemrum for at sikre den bedst mulige anvendelse af virksomhedens potentiale som praktikvirksomhed.

Afsnit IIElevens uddannelsesforløb m.v.

Kapitel 8Optagelse af elever på skole§ 46. Elever optages i henhold til bestemmelserne herom i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Elever, der efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, har fået tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse, har ret til at begynde på en

erhvervsuddannelse. Skolen samarbejder med skolemyndighe-derne herom.

Stk. 3. For elever, der optages på grundlag af uddannelses-aftale, finder i øvrigt §§ 84 - 99 anvendelse.

§ 47. Skolen kan fastsætte krav til ansøgerens danskkund-skaber ved optagelsen til grundforløbet eller en uddannelses hovedforløb. Kravene kan højst omfatte sprogkundskaber sva-rende til Prøve i Dansk 3, jf. bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller Prøve i Dansk 2, jf. samme bekendtgørelse, suppleret med mindst 6 måneders erhvervserfaring inden for det relevante beskæftigelsesområde.

Stk. 2. For elever, der har indgået en uddannelsesaftale, finder reglerne i stk. 1 ikke anvendelse.

§ 48. Hvis den skole, ansøgeren ønsker, ikke har plads til ansøgeren, skal skolen drage omsorg for, at den pågældende kan optages på en anden skole, der udbyder den pågældende uddannelse. Skolen skal give oplysning om alternative skolemu-ligheder.

Stk. 2. For ansøgere uden uddannelsesaftale kan skolen i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer optage eleven med virkning fra skolens næste optagelsestermin.

Stk. 3. Udbyder skolen ikke det grundforløb eller den uddan-nelse, eleven ønsker, skal skolen oplyse, hvilke andre skoler der gennemfører den pågældende undervisning.

§ 49. Skolen giver normalt ansøgeren meddelelse om optagelse senest 4 uger efter ansøgningens modtagelse og senest 4 uger før undervisningens begyndelse.

Kapitel 9Elevens uddannelse

Personlig uddannelsesplan m.v.§ 50. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktik-virksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt.

Stk. 2. Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelig-hed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for supplerende undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætnin-ger og behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dob-


136

beltuddannelse, og at elevens eventuelle behov for supplerende undervisning bliver vurderet. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslut-ninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet.

Stk. 3. For elever, der optages i grundforløb uden uddannel-sesaftale, kan uddannelsesplanen indskrænke sig til at omfatte grundforløbet.

Stk. 4. Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning. Skolen skal end-videre vejlede eleven om muligheden for at udskifte et fag eller et niveau i et fag efter regler fastsat i uddannelsesordningen, jf. § 4, stk. 3.

Stk. 5. Når skolen modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddan-nelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan eller ajourført uddannelsesplan for parterne.

Stk. 6. Hvis eleven har en aktuel uddannelsesplan i henhold til folkeskoleloven, tages der udgangspunkt heri.

Stk. 7. Skoler, der anvender elevadministrationssystemet EASY, skal anvende ”Elevplan” til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan.

§ 51. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder:

1) Elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet.

2) Den undervisning eleven skal gennemføre.

3) Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre, jf. stk. 3.

4) Valg af specialefag, jf. stk. 3.

5) Oplysning om elevens valg af supplerende undervisning (påbygning), jf. § 24, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsuddan-nelser.

6) Oplysninger om eventuel individuel uddannelse, jf. lovens § 15, stk. 3. Oplysningerne skal omfatte beskrivelse af mål og øvrige rammer for elevens skoleundervisning og praktikuddannelse.

7) Oplysning om eventuelt særligt forløb.

Stk. 2. Uddannelsesplanen skal med hensyn til grundforløbet endvidere indeholde oplysninger om:

1) Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt.

2) Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddan-nelsesønsker eller uddannelsesvalg og eventuelle ønsker om supplerende videreuddannelseskompetence.

3) Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder eventuelt projektarbejde og valg af valgfri undervisning.

4) De prøver eleven skal deltage i.

5) Elevens planer vedrørende praktikpladssøgning, hvis eleven ikke har uddannelsesaftale.

6) Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse.

Stk. 3. For elever med uddannelsesaftale skal praktikvirk-somheden:

1) Sammen med eleven udarbejde en plan for praktikuddan-nelsen i virksomheden i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen.

2) Medvirke ved valg af specialefag i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen.

Stk. 4. For elever i ny mesterlære, jf. § 13, stk. 3, skal skolen vejlede parterne om uddannelsesforløbet og medvirke ved udarbejdelse af uddannelsesplanen, så vidt muligt inden uddannelsesaftalen indgås. Skolen skal påse, at reglerne om uddannelsen ikke er til hinder for, at uddannelsen kan indledes med grundlæggende praktisk oplæring. Uddannelsesplanen skal indeholde:

1) Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæg-gende praktiske oplæring, jf. § 58, stk. 1 og 2.

2) Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplys-ning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, eleven skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet.

3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæ-ring, jf. § 58, stk. 3.

4) Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af eleven og skolens medvirken heri, jf. § 58, stk. 4.

5) Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afslut-tende kompetencevurdering af eleven i forløbet, jf. § 58, stk. 5.

6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet, jf. § 64, stk. 5.

Stk. 5. For elever i skolepraktik skal uddannelsesplanen indeholde de i stk. 2, nr. 5, nævnte oplysninger og oplysninger i øvrigt af betydning for skolepraktikuddannelsen, herunder plan for praktikuddannelsen.

§ 52. Skolen kan ved udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan fastsætte, at eleven skal supplere den undervisning, der leder frem mod opnåelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisnin-gen i det pågældende hovedforløb, med undervisning fra den valgfri del af grundforløbet. Undervisningen skal bidrage til, at eleven ved afslutningen af grundforløbet opnår de kompetencer,


137

som er nødvendige for at kunne fortsætte i et hovedforløb. Skolen skal fastsætte undervisningen i samarbejde med eleven og en eventuel praktikvirksomhed.

Stk. 2. Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt behov for supplerende undervisning, jf. § 59, stk. 1.

§ 53. Skolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddan-nelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes og mentorernes virksomhed.

Stk. 2. Skolen skal endvidere sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgiv-ning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning.

Stk. 3. Skolen kan samarbejde med andre skoler og myndig-heder om opgaverne efter stk. 1 og 2.

Godskrivning§ 54. Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gen-nemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksa-mensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-4 og i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse og andre regler om godskrivning. Det faglige udvalg kan afkorte uddan-nelsestiden, jf. § 57 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. En elev, der har gennemført en del af en uddan-nelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetence-givende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen.

Stk. 3. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål.

Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den under-visning, eleven fritages for, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen.

Stk. 6. I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom med henblik på udvalgets afgørelse om afkortning af den samlede uddannelsestid.

Stk. 7. Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller

skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket.

Uddannelsesbog§ 55. Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde:

1) De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført.

2) De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt.

3) Elevens uddannelsesplan.

4) Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse, jf. tillige stk. 2-4.

Stk. 2. Skolen skal sørge for, at uddannelsesbogen endvi-dere indeholder reglerne om uddannelsen, herunder reglerne om egnethedskrav vedrørende skolepraktik.

Stk. 3. Eleven indsætter kopi af eventuel indgået uddannel-sesaftale og eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. Endvi-dere indsætter eleven beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger og praktikerklæringer. Eleven bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannel-sesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres.

Stk. 4. Eleven indsætter eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet, jf. § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Uddannelsesbogen er elevens egen, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte bevi-ser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold.

Stk. 6. Uddannelsesbogen og de beviser og anden doku-mentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven.

Stk. 7. Uddannelsesbogen kan helt eller delvis foreligge elektronisk i »Elevplan«.

Kapitel 10Skoleundervisningen

Generelt§ 56. Undervisningen skal overalt tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder sådanne der sigter mod at fremme lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv.


138

Stk. 2. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold i overens-stemmelse med elevens personlige uddannelsesplan.

Grundforløb og grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære)§ 57. Skolen skal i den lokale undervisningsplan fastsætte, hvordan undervisningen i grundforløbene er organiseret, jf. § 41.

Stk. 2. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangs-punkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov, og så eleven introduceres til en eller flere ønskede uddannelser og fra grundforløbets begyndelse møder relevant faglighed i praksis-nære sammenhænge. Elever uden uddannelsesaftale udfordres i deres valg gennem praksisnær afprøvning og kompetence-opbygning og sådan, at eleven orienteres om og møder andre relevante uddannelsesområder.

Stk. 3. Skolen skal tilrettelægge undervisningen i grundfor-løbene både som individuelt tilrettelagte forløb og som særligt strukturerede forløb (grundforløbspakker), således at det samlede tilbud er egnet til at imødekomme alle elevers behov og forudsætninger.

Stk. 4. Skolerne skal annoncere udbudte grundforløbspak-ker på skolens hjemmeside, så elever, forældre og vejledere har kendskab til pakkerne.

§ 58. Den grundlæggende praktiske oplæring (ny mesterlære), jf. § 13, stk. 3, inklusive eventuel skoleundervisning, varer normalt 1 år, der regnes fra begyndelsestidspunktet i henhold til uddannelsesaftalen og frem til kompetencevurderingen, jf. stk. 4. I uddannelser, hvor det fastsatte grundforløb er længere end 20 uger, jf. de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, kan forløbet vare længere, dog højst ½ år ud over den fastsatte varighed af grundforløbet.

Stk. 2. Den praktiske oplæring, jf. stk. 1, skal bidrage til, at eleven opnår de erhvervsfaglige, almene og personlige kompe-tencer, som efter reglerne om uddannelsen er nødvendige for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet i den pågæl-dende uddannelse. Til understøttelse af den praktiske oplæring kan der i forløbet indgå undervisning valgt fra det tilsvarende grundforløb. Endvidere indgår undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der tjener til opfyldelse af myndighedskrav for, at eleven kan udføre bestemte arbejdsopgaver under praktikud-dannelsen, hvis virksomheden ikke på anden måde sikrer eleven den tilsvarende undervisning, jf. tillige stk. 3. Eleven kan endvi-dere efter aftale med virksomheden deltage i valgfri undervis-ning fra grundforløbet, jf. § 60. Endelig kan undervisning fra det tilsvarende grundforløb flyttes til hovedforløbet.

Stk. 3. Skolen skal i ny mesterlære vejlede virksomheden og eleven efter behov samt medvirke ved den løbende bedøm-melse af eleven. Såfremt denne bedømmelse giver anledning

hertil, skal skolen medvirke til revision af uddannelsesplanen, jf. § 50, stk. 1, og tilbyde eventuel undervisning, som måtte være nødvendig, for at eleven kan nå målene for den grundlæggende praktiske oplæring i henhold til uddannelsesplanen.

Stk. 4. Skolen foretager i den ny mesterlære sammen med praktikvirksomheden kompetencevurdering af eleven ved afslutningen af forløbet. Ved kompetencevurderingen afprøves, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer, jf. stk. 2, idet der foretages en helhedsvurdering af, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre hele uddannelsen, på principielt samme måde, som når skolen foretager helhedsvurdering af elever, der gennemfører et grund-forløb. Ved bedømmelsen anvendes betegnelserne »godkendt« eller »ikke godkendt«.

Stk. 5. Som led i kompetencevurderingen, jf. stk. 4, løser eleven en praktisk opgave, udarbejdet af praktikvirksomheden og skolen i fællesskab. Den praktiske opgave tager udgangs-punkt i den grundlæggende praktiske oplæring, jf. stk. 2. Opgaven løses så vidt muligt i virksomheden, men kan eventuelt løses på skolen efter aftale mellem elev, virksomhed og skole.

Stk. 6. Den i stk. 5 nævnte opgave kan efter aftale mellem elev, virksomhed og skole afløses af det i § 21 omhandlede projekt med tilhørende prøve.

§ 59. Som led i den undervisning, der sigter mod, at eleven opnår samtlige kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, skal skolen tilbyde vejledning, herunder vejledning om praktikpladsmuligheder, relevante uddannelsesmuligheder og mobilitetsfremmende ydelser, samt orientere om retlige forhold mellem elever og praktikvirksomheder og om betingelserne for optagelse til skolepraktik.

Stk. 2. Ved vejledning om andre uddannelsesområder sam-arbejder skolen med andre myndigheder m.v., der administrerer relevante vejledningsordninger.

§ 60. Den valgfri undervisning i grundforløbet skal så vidt muligt gennemføres i sammenhæng med den undervisning, der sigter mod, at eleven opnår samtlige kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Den samlede undervisning skal give den enkelte elev mulighed for:

1) at understøtte tilegnelsen af de almene og faglige kundskaber, som er nødvendige for at kunne fortsætte i et hovedforløb og herunder at opnå uddannelsesaftale,

2) at deltage i undervisning på højere niveau end det obliga-toriske for at kunne udbygge sin studiekompetence,

3) at vælge mellem fortsættelse i hovedforløb eller i en erhvervsgymnasial uddannelse,

4) at orientere og afklare sig både om de uddannelser, der er henført til den pågældende erhvervsfaglige fælles-indgang og om andre uddannelsesmuligheder, inden de vælger hovedforløb, og

5) faglig fordybelse og personlig udvikling.


139

Stk. 2. Eleven vælger i samarbejde med en eventuel prak-tikvirksomhed undervisning i forbindelse med fastlæggelse af den personlige uddannelsesplan, jf. dog § 52, stk. 1.

Stk. 3. Undervisning efter stk. 1, nr. 4 og 5 skal være af begrænset omfang.

§ 61. I den valgfri undervisning kan skolen for elever uden uddannelsesaftale tilrettelægge ophold i en virksomhed i vej-ledningsøjemed. Virksomhedsopholdene kan have en varighed på højst 1 uge i samme virksomhed. Virksomhedsopholdet skal bidrage til elevens afklaring af uddannelsesvalg og medvirke til at skabe kontakt mellem elever og virksomheder med henblik på indgåelse af en uddannelsesaftale.

§ 62. Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført grundforløb, såfremt eleven efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hoved-forløb, herunder opfyldt eventuelle krav efter reglerne om den pågældende uddannelse for den eller de uddannelser, eleven ønsker at fortsætte i.

Stk. 2. Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som eleven har opnået, og om den valgfri undervisning, eleven har gennemført, med angivelse af eventuelle standpunkts- eller prøvekarakterer. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilken eller hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse.

Stk. 3. Hvis eleven ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller eleven afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den gennemførte undervisning og eventuelle prøver, jf. stk. 2. Eleven har ret til eventuelle beviser for enkelt-fag, hvis der er grundlag for det.

Stk. 4. Når et grundforløb for elever med uddannelsesaftale er opdelt i flere skoleperioder, udsteder skolen en skolevejled-ning til eleven efter afslutningen af den enkelte skoleperiode.

Stk. 5. For elever, der har gennemført grundlæggende prak-tisk oplæring, jf. § 13, stk. 3, udsteder skolen efter kompeten-cevurderingen, jf. § 58, stk. 4 og 5, et bevis for gennemførelsen af forløbet, hvis eleven har opnået betegnelsen ”godkendt”. Beviset træder i stedet for grundforløbsbevis. Beviset skal indeholde oplysninger om uddannelsesforløbet, herunder oplys-ning om den praktiske opgave, jf. § 58, stk. 5, samt eventuel skoleundervisning og eventuelle prøveresultater. Beviset skal indeholde oplysninger om eventuel grundforløbsundervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet, jf. § 51, stk. 4, nr. 6, og § 64, stk. 5. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke eller hvilket hovedforløb og specialer beviset giver adgang til.

Stk. 6. Hvis bevis efter stk. 5 ikke kan udstedes, gælder de almindelige regler om udstedelse af skolevejledning, jf. § 77, idet det i forbindelse med revision af elevens personlige uddannelsesplan i samråd mellem skole, elev og virksomhed fastlægges, hvordan eleven kan nå målene inden 1. skolepe-riode i hovedforløbet.

§ 63. Supplerende grundforløbsundervisning, der tilbydes elever i karenstiden til skolepraktik, omfatter undervisning, der er obli-gatorisk i et grundforløb. Undervisningen skal have til formål, at eleven kan fortsætte i hovedforløb i andre uddannelser med bedre muligheder for at opnå en uddannelsesaftale end dem, som grundforløbsbeviset umiddelbart giver adgang til.

Stk. 2. For elever, der har udsigt til at indgå en uddannel-sesaftale, kan skolen efter aftale med den konkrete virksomhed og eleven give anden undervisning end den i stk. 1 nævnte, inden uddannelsesaftalen påbegyndes, hvis dette ønskes af virksomheden, og undervisningens indhold kan gives inden for rammerne af grundforløbet.

Stk. 3. Skolen kan som led i den supplerende grundforløbs-undervisning endvidere tilbyde eleven korte virksomhedsop-hold, jf. § 61.

Stk. 4. Undervisningen skal afsluttes, inden eleven lovligt kan optages i skolepraktik.

Undervisningen i hovedforløbet§ 64. Skolen gennemfører undervisningen i overensstemmelse med reglerne om den enkelte uddannelse, jf. tillige stk. 5.

Stk. 2. Et valgfrit specialefag vælges af eleven og praktik-virksomheden under uddannelsesforløbet inden for rammerne i reglerne om uddannelsen. Valget sker inden for en af skolen fastsat frist for valg eller eventuelt omvalg efter reglerne om uddannelsen. Valget eller omvalget skal finde sted inden for det første år af elevens uddannelsesforløb efter grundforløbet, hvis ikke andet er fastsat i uddannelsesordningen. Fristen kan fraviges for elever i skolepraktik. Elevens valg af specialefag skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan.

Stk. 3. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler og institutioner de specialefag, der er bundet til specialer i uddannelsen. Skolen udbyder endvidere valgfri specialefag, der er knyttet til uddannelsen, i et sådant omfang, at elev og virksomhed sikres et bredt valggrundlag.

Stk. 4. Skolen skal give eleven og virksomheden mulighed for at vælge valgfri specialefag ved andre skoler eller institu-tioner.

Stk. 5. For elever, hvor grundforløbet helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring, (ny mesterlære), omfatter undervisningen i hovedforløbet tillige undervisning, der i henhold til beviset for gennemførelsen af ny mester-lære, jf. § 62, stk. 5, er flyttet fra det tilsvarende grundforløb til hovedforløbet. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres som led i elevens ordinære skoleundervisning i hovedforløbet.

Kapitel 11Elevens deltagelse i skoleundervisningen§ 65. Eleverne skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddan-nelsen og elevens personlige uddannelsesplan.


140

Stk. 2. Eleverne skal følge skolens ordensregler, jf. § 42.

§ 66. Eleverne kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom og af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor.

Stk. 2. Skolen kan i særlige tilfælde efter elevens anmod-ning bevilge en kortvarig undervisningsfrihed, hvis skolen skønner, at eleven kan nå uddannelsens mål. For elever med uddannelsesaftale træffes afgørelsen efter forhandling med praktikvirksomheden.

§ 67. Skolen kan udelukke en elev fra fortsat undervisning, jf. § 50, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. En elev kan kun udelukkes fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 3, og § 53, forgæves har været forsøgt. For elever med uddannelsesaftale skal skolen endvidere følge fremgangsmåden efter § 74, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Skolen afgør ud fra karakteren og graden af forsøm-melserne eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltnin-ger der skal forsøges iværksat for at undgå at udelukke eleven, herunder de foranstaltninger, der er nævnt i § 53, samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold, overflytning til anden skole og kombinationer heraf. Skolen skal registrere de anvendte foranstaltninger for den enkelte elev.

Stk. 4. Hvis udelukkelsesgrunden kun angår valgfri supple-rende undervisning, kan udelukkelsen kun omfatte denne.

§ 68. Findes en elev at have gjort sig skyldig i særlig grov forseelse, og må det påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truf-fet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet.

§ 69. Når en elev har forsømt al undervisning i længere tid, og skolen forgæves har udfoldet rimelige bestræbelser på at komme i kontakt med eleven, kan skolen betragte eleven som udmeldt. Skolen skal dog forinden kontakte elevens eventu-elle praktikvirksomhed og inddrage denne i sine overvejelser. Skolen skal give praktikvirksomheden meddelelse og søge at give eleven meddelelse om udmeldelsen ved almindeligt og rekommanderet brev.

§ 70. For elever, der er undergivet forældremyndighed, sendes eventuelle skriftlige meddelelser til forældremyndighedens indehaver med kopi til eleven.

§ 71. Skolen kan indkalde elever til et fornyet skoleophold ved sygdom eller andet fravær.

Stk. 2. For elever, der har gennemført et fornyet skoleop-hold, kan uddannelsestiden forlænges, jf. §§ 58 og 59 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Skolen kan hjemsende eleven og indkalde eleven til

et fornyet skoleophold, hvis eleven har været fraværende fra undervisningen i et sådant omfang, at eleven ikke har fået et tilfredsstillende udbytte af undervisningen.

§ 72. En elev er udelukket fra fortsat undervisning, når skolen har givet skriftlig meddelelse herom til eleven og til eventuel indehaver af forældremyndighed.

§ 73. Når skolen udelukker en elev fra fortsat undervisning, skal skolen over for eleven og den eventuelle indehaver af forældremyndigheden samt praktikvirksomheden skriftligt angive, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er baseret, og give oplysning om klagereglerne. Med hensyn til disse afgørelser finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning tilsvarende anvendelse.

§ 74. Ved udelukkelse fra fortsat undervisning bortfalder en eventuel uddannelsesaftale, jf. § 62 i lov om erhvervsuddan-nelser. Uddannelsesaftalen bortfalder ikke, når eleven er midlertidigt hjemsendt til virksomheden.

Stk. 2. For elever med uddannelsesaftale kan afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole kun træffes efter forhandling med praktikvirksomheden.

Stk. 3. Skolen underretter virksomheden om de afgørelser, der er omtalt i stk. 2, samt om skriftlige advarsler, for så vidt disse vedrører forhold, der har betydning for elevens muligheder for at gennemføre uddannelsesforløbet.

Stk. 4. Ved udelukkelse fra fortsat undervisning af elever, der har indgået uddannelsesaftale, skal skolen hurtigst muligt give virksomheden meddelelse herom.

Kapitel 12Praktikuddannelsen§ 75. Praktikvirksomheden skal efter reglerne om den enkelte uddannelse og på grundlag af uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen i et aktivt samspil med skolen. Virksomhe-den fastsætter en plan for praktikuddannelsen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art og produktion. Virksomhe-den medvirker i samarbejde med skolen ved fastsættelsen af elevens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom.

Stk. 2. I den første praktikperiode sætter virksomheden eleven ind i de arbejdsopgaver, som forekommer under uddan-nelsen. Eleven skal opnå sikkerhed i at arbejde med relevante arbejdsopgaver under instruktion.

Stk. 3. I de praktikperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden tilrettelægges, så skoleun-dervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmelser, der er fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb.

Stk. 4. Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge


141

uddannelsen i virksomheden sådan, at der arbejdes efter sti-gende sværhedsgrad og kompleksitet, så eleven ved afslutnin-gen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet.

Stk. 5. Virksomheden skal over for eleven indskærpe nødvendigheden og forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav og regler vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed i forhold til udstyr mv. overholdes, og at arbejdsmiljølovgivningens bestem-melser efterleves.

Stk. 6. Reglerne om praktikvirksomhedens gennemførelse af praktikuddannelsen finder tilsvarende anvendelse for skolen, når praktikuddannelsen gennemføres som skolepraktik.

Kapitel 13Bedømmelse, beviser m.v.

Bedømmelse§ 76. Skolen foretager løbende en bedømmelse af elevens præ-stationer i henhold til skolens bedømmelsesplan, jf. § 41, stk. 1, nr. 4. Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning.

Stk. 2. Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarak-ter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tids-punkt, karakteren gives. Ved eksamen finder bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser anvendelse. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i §§ 34 og 35. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.

Stk. 3. Ved undervisningens afslutning meddeles stand-punktskaraktererne til eleven, inden elevens deltagelse i prøver i faget. Såfremt et fag ikke er afsluttet, når skoleperioden afsluttes, gives en vurdering. Vurderingen kan have form af en delkarakter.

Stk. 4. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedøm-melse finder anvendelse ved karaktergivningen.

Skolevejledning§ 77. Skolen udsteder en vejledning til eleven og praktikvirk-somheden (skolevejledning) efter afslutningen af det enkelte skoleophold, hvis bevis for adgangsgivende grundforløb eller skolebevis ikke kan udstedes, jf. dog stk. 3. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelses-plan.

Stk. 2. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan. For elever i

en individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsud-dannelser udtrykkes elevens standpunkt dog i forhold til de fastsatte mål i elevens personlige uddannelsesplan.

Stk. 3. I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Stk. 4. Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven og praktikvirksomheden, hvis dette er fastsat i den lokale undervisningsplan.

Stk. 5. Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole, uddannelse, speciale og skoleperiode.

Praktikerklæring§ 78. Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en sko-leperiode, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen.

Stk. 2. Praktikerklæringen afgives af virksomheden i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i virksomheden, om eleven har nået målene for praktik-perioden og angivelse af virksomhedens vurdering af elevens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleun-dervisning og praktikuddannelse.

Stk. 3. Det faglige udvalg udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

Stk. 4. Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, virksomhed, praktikperiode, uddannelse og speciale.

Skolebevis m.v.§ 79. Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddan-nelse er gennemført, herunder afsluttende prøve i skoleunder-visningen, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for sko-leundervisningen. Skolebeviset udstedes til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset.

Stk. 2. I henhold til reglerne om den enkelte uddannelse kan udstedelse af skolebevis være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag eller som gennemsnit.

Stk. 3. Skolebeviset udstedes i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelsen om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmed-sprog.

Stk. 4. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervis-ningen.

Stk. 5. For elever, der ikke har afsluttet praktikuddannelsen, kan skolen i erklæring til eleven og praktikvirksomheden anføre


142

skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirk-somheden, hvis skolen finder behov for det.

§ 80. Bevis for gennemførelse af grundforløb udstedes efter § 62.

Stk. 2. Ved afslutning af påbygning udsteder skolen bevis herfor til eleven og praktikvirksomheden.

Afsluttende praktikerklæring§ 81. Når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, udsteder praktikvirksomheden en erklæring herom (den afsluttende praktikerklæring). Hvis flere virksomheder har indgået uddan-nelsesaftale med eleven, udsteder hver af virksomhederne en afsluttende praktikerklæring. I disse tilfælde underretter praktikvirksomheden den eventuelt følgende virksomhed i uddannelsesforløbet om udstedelsen af praktikerklæringen.

Stk. 2. Erklæringen udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg.

Stk. 3. Erklæringen skal indeholde:

1) Betegnelse for uddannelsen herunder eventuelt speciale, profil eller lignende.

2) Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder. Ved eventuel udstationering anføres, i hvilke virksomheder eleven har været udstationeret og i hvilke perioder.

3) Virksomhedens underskrift.

Stk. 4. Det faglige udvalg udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. Skolen udleverer blanketterne til virksomhe-den.

Stk. 5. Den afsluttende praktikerklæring skal efter det faglige udvalgs bestemmelse indeholde oplysninger til brug ved indstilling til svendeprøve.

Stk. 6. Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddan-nelsen.

Stk. 7. Hvis praktikuddannelsen afsluttes som skolepraktik, udstedes den afsluttende praktikerklæring af skolen.

Uddannelsesbevis§ 82. Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og eventuel svende-prøve uden for skoleundervisningen er bestået.

Stk. 2. Det fastsættes i den enkelte uddannelsesbekendt-gørelse, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg. Den instans, der udsteder uddannelsesbe-viset, skal underrette det faglige udvalg henholdsvis skolen om uddannelsesbeviset.

§ 83. Uddannelsesbeviset udstedes efter bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser,

herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog, og skal i øvrigt indeholde:

1) Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale og eventuel profil.

2) Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring.

3) Erklæring om at eventuel svendeprøve er bestået samt eventuel angivelse af svendeprøvekarakter.

Stk. 2. De øvrige oplysninger, som efter bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser skal fremgå af beviserne, kan gives i form af supplerende bilag, hvortil beviset henviser.

Stk. 3. Udstederen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år.

Kapitel 14Uddannelsesaftaler

Indgåelse og registrering af uddannelsesaftaler m.v.§ 84. Elev og praktikvirksomhed indgår aftale om gennemfø-relse af uddannelse (uddannelsesaftale) efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser. Aftalen indgås på den formular, der er nævnt i lovens § 52, stk. 1. Skolen udleverer blanketter hertil. Blanketterne vil også være tilgængelige på Undervis-ningsministeriets hjemmeside. Skolerne tilbyder bistand ved aftalens indgåelse.

Stk. 2. Eleven vælger speciale eller trin ved indgåelse af uddannelsesaftalen, med mindre andet er fastsat i uddannel-sesbekendtgørelsens regler om uddannelsen.

§ 85. Når uddannelsesaftalen er indgået, jf. § 84, sender virk-somheden straks aftalen til den skole, eleven efter aftale med virksomheden ønsker at blive optaget på.

Stk. 2. Hvis den ønskede skole ikke kan optage eleven, sender skolen straks aftalen til en skole, hvor eleven kan opta-ges. Elev og virksomhed underrettes samtidig herom. Skolen oplyser tillige, om uddannelsen udbydes ved andre skoler.

§ 86. Den skole, hvor eleven skal optages, undersøger ved modtagelsen af uddannelsesaftalen, om den er fuldstændigt udfyldt og underskrevet.

Stk. 2. Skolen registrerer uddannelsesaftalen, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Eleven kan optages, jf. § 46.

2) Aftalen omfatter alle uddannelsens praktik- og sko-leophold eller mindst én skole- og én praktikperiode i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen.

3) Aftalen er i overensstemmelse med §§ 94 - 98, hvis det er en kombinationsaftale.

4) Aftalen er i overensstemmelse med reglerne om god-skrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen.


143

5) Det faglige udvalg har godkendt eventuelle særbestem-melser i aftalen, jf. § 88, stk. 2.

6) Den i aftalen fastsatte løn er i overensstemmelse med § 55 i lov om erhvervsuddannelser.

7) Eventuelt spørgsmål om godkendelse af virksomheden som praktiksted er afklaret, jf. § 87.

Stk. 3. Uddannelsesaftaler indgået efter § 66 f i lov om erhvervsuddannelser registreres på tilsvarende måde.

§ 87. I forbindelse med registreringen undersøger skolen, om virksomheden er godkendt af det faglige udvalg som praktik-sted. Hvis virksomheden ikke er godkendt, skal skolen straks rette henvendelse til det faglige udvalg med forespørgsel om, hvorvidt virksomheden kan godkendes, eller eventuelt godkende virksomheden efter § 31, stk. 3, i lov om erhvervsud-dannelser. Skolen giver parterne meddelelse om, hvad skolen har foretaget.

§ 88. Opfylder uddannelsesaftalen ikke betingelserne for registrering, skal skolen snarest rette henvendelse til virksom-heden og eleven med henblik på at få manglerne berigtiget, jf. tillige § 77.

Stk. 2. Ønsker parterne, at der ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens (blankettens) aftaleindhold, jf. § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, skal skolen forelægge de ønskede ændringer eller tilføjelser for det faglige udvalg og underrette parterne om forelæggelsen.

§ 89. Skolen giver snarest muligt og normalt senest 4 uger efter modtagelsen af uddannelsesaftalen, jf. dog § 51, stk. 4, der tjener som skoleindmeldelse, meddelelse om tidspunktet for optagelse på skole på grundlag af uddannelsesaftalen og informerer eleven og virksomheden om det videre uddannelses-forløb, herunder om eventuelt behov for vurdering af dansk-kundskaber, jf. § 47, stk. 2. Skolen sørger for udarbejdelse eller ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan.

Stk. 2. Skolen orienterer samtidig parterne om valgmulig-heder vedrørende valgfri specialefag, herunder hvilke valgfri specialefag skolen eventuelt tilbyder i samarbejde med andre skoler og institutioner.

§ 90. Skolen registrerer ændringer i aftaleforholdet i følgende tilfælde:

1) Ved forlængelse eller afkortning af aftaleperioden.

2) Ved ændring af ejerforhold ved virksomhedsoverdra-gelse.

3) Ved ændring af uddannelse eller speciale i uddannelses-forholdet.

4) Ved ændring af praktikvirksomhed i henhold til reglerne om uddannelsen, fx i mejeristuddannelsen, gartnerud-dannelserne og landbrugsuddannelserne.

5) Ved andre ændringer i aftaleforholdet.

Stk. 2. Tillæg til uddannelsesaftalen vedrørende disse ændringer skal være underskrevet af eleven og den aktuelle praktikvirksomhed. Tillæg til uddannelsesaftalen vedrørende forlængelse eller afkortning af aftaleperioden skal indeholde oplysning om begrundelsen og være ledsaget af eventuel for-nøden godkendelse af det faglige udvalg. Ved de ændringer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2- 4, finder §§ 87 og 88 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Skolen registrerer ændringerne, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

§ 91. Når en uddannelsesaftale eller ændring i aftaleforholdet er registreret, giver skolen parterne meddelelse om den skete registrering med kopi af den registrerede aftale med oplysning om de afgørelser, skolen har truffet i forbindelse med registre-ringen.

§ 92. Den skole, hvor uddannelsesaftalen er registreret, skal have meddelelse herom, hvis uddannelsesaftalen er:

1) ophævet i prøvetiden,

2) ophævet efter aftale mellem parterne,

3) ophævet af en af parterne efter prøvetidens ophør,

4) ophævet ved Tvistighedsnævnets afgørelse,

5) bortfaldet som følge af elevens udelukkelse fra fortsat undervisning, hvis afgørelse herom er truffet af en anden skole end den, som har registreret aftalen, eller

6) ophørt af andre grunde inden udløbet af aftaleperioden.

Stk. 2. Meddelelse til skolen efter stk. 1, nr. 1-4 og 6, skal gives af virksomheden.

Stk. 3. Når uddannelsen i henhold til reglerne om uddan-nelsen er afsluttet, skal den skole, hvor uddannelsesaftalen er registreret, have meddelelse herom af den skole eller det faglige udvalg, som har udstedt uddannelsesbevis. Hvis skolen har udstedt uddannelsesbevis, skal det faglige udvalg have meddelelse herom.

Stk. 4. Når uddannelsesforholdet er ophørt, skal uddan-nelsesaftalen med eventuelle tilhørende sagsakter opbevares af skolen med henblik på, at overførsel til offentlige arkiver sker efter reglerne herom. Oplysningerne opbevares endvidere i et register.

§ 93. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg om registrerede uddannelsesaftaler eller ændringer heri samt om aftaler, der er ophørt af en af de grunde, som er nævnt i § 92, stk. 1.

Kombinationsaftaler§ 94. En uddannelsesaftale kan omfatte flere virksomheder. Endvidere kan en virksomhed ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksom-hed.


144

Stk. 2. En skole kan give supplerende skolepraktik til elever, der har indgået uddannelsesaftale, såfremt betingelserne i § 66 d, stk. 3 eller 4, i lov om erhvervsuddannelser er opfyldt.

§ 95. En uddannelsesaftale indgået med to eller flere virksom-heder skal tilsammen omfatte hele uddannelsesforløbet, og det skal af uddannelsesaftalen fremgå, hvilke skole- og praktikop-hold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 2. I den enkelte delaftale skal samtlige de deltagende virksomheders navne, delaftalernes varighed og deres kalen-dermæssige placering angives.

Stk. 3. Aftalen skal være indgået på den blanket, der er nævnt i § 84, idet der anvendes en blanket for hver delaftale.

§ 96. Virksomhederne indsender straks efter aftalens indgåelse delaftalerne til den skole, hvor skoleundervisningen skal påbe-gyndes, jf. § 85.

§ 97. Prøvetiden regnes fra begyndelsen af første praktikpe-riode, jf. § 60, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Den første praktikvirksomhed skal senest tre uger inden udløbet af prøve-tiden konsultere de efterfølgende virksomheder om forløbet af prøvetiden.

§ 98. Afkortes eller forlænges aftaleperioden efter det faglige udvalgs afgørelse, bestemmer det faglige udvalg, inden for hvilke delaftaleperioder afkortningen eller forlængelsen skal ske.

Stk. 2. Aftale om forlængelse af aftaleperioden, truffet af parterne, jf. § 58, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal af eleven indgås med den aktuelle og de efterfølgende virksom-heder i uddannelsesforløbet, og aftalen skal angive, inden for hvilke delaftaleperioder forlængelsen skal ske.

Stk. 3. §§ 90 - 93 finder tilsvarende anvendelse.

Gennemførelse af en del af uddannelsen i anden virksomhed§ 99. En virksomhed, der har forpligtet sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed, er over for eleven ansvarlig for den samlede praktikuddannelse. Herunder er virksomheden ansvarlig for, at udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode inden for den aftalte uddannelsestid, og at den virksomhed, hvortil udstationeringen sker, er godkendt til at gennemføre den pågældende del af praktikuddannelsen.

Stk. 2. Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, lader eleven modtage supplerende skolepraktik, er over for eleven ansvarlig for den samlede praktikuddannelse.

Kapitel 15Praktikpladssøgning

Vejledning af praktikpladssøgende§ 100. For elever, der registreres som praktikpladssøgende efter at have begyndt skoleundervisningen, skal elevens plan for praktikpladssøgning være omfattet af elevens personlige uddannelsesplan.

§ 101. Skolerne tilbyder vejledning til praktikpladssøgende.

Stk. 2. Vejledningens formål er at sætte de praktikplads-søgende i stand til at vurdere deres muligheder for at opnå en praktikplads, så de kan træffe et kvalificeret valg på et realistisk grundlag.

Stk. 3. Vejledningen skal omfatte fyldestgørende oplys-ninger om den aktuelle uddannelses- og arbejdsmarkedssi-tuation både lokalt og på landsplan, herunder oplysninger om alternative uddannelsesmuligheder både i de uddannelser, der kræver praktikplads efter lov om erhvervsuddannelser, og i de uddannelser, der ikke kræver det.

Stk. 4. Ved vejledningen skal det tilstræbes at styrke de praktikpladssøgendes forudsætninger for selv at søge praktik-pladser og andre uddannelsesmuligheder.

Stk. 5. Skolen samarbejder med Ungdommens Uddannel-sesvejledning og andre myndigheder og institutioner, der admi-nistrerer vejledningsordninger, der har betydning for elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

§ 102. Ved formidling af praktikpladser skal skolen forsøge at opfylde de praktikpladssøgendes uddannelsesønsker. Ved formidling af praktikpladser til elever, der ønsker eller er i skole-praktik, finder § 110 anvendelse.

Stk. 2. Ved formidling af praktikpladssøgende til en virk-somhed skal skolen samtidig underrette virksomheden om den konkrete henvisning. Skolen skal anmode virksomheden om at underrette skolen om resultatet af henvisningen, herunder om henvisningen har resulteret i, at den pågældende har opnået en praktikplads.

Registrering af praktikpladssøgende§ 103. Praktikpladssøgende, som ønsker det, skal af skolen regi-streres som tilmeldte praktikpladssøgende, jf. tillige § 110.

Stk. 2. Registreringen skal sikre, at de registrerede praktikpladssøgende modtager tilbud om eller henvisning til praktikpladser eller får tilbud om vejledning. Registreringen skal endvidere indgå i grundlaget for tilvejebringelse af statistisk opgørelse af praktikpladssituationen.

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt og systematisk mindst hver 3. måned ved brev (kontaktbrev) kontakte de registrerede praktikpladssøgende med henblik på konstatering af, om de fortsat er praktikpladssøgende, normalt med tilbud om vejled-ning.


145

Stk. 4. Registreringen skal omfatte de oplysninger om de praktikpladssøgendes uddannelse og deres uddannelsesønsker, som er nødvendige for en effektiv praktikpladsformidling.

§ 104. En registreret praktikpladssøgende skal efter skolens bestemmelse underrette skolen, hvis

1) den praktikpladssøgende skifter bopæl,

2) den praktikpladssøgende ændrer uddannelsesønske,

3) den praktikpladssøgende ikke længere er praktikplads-søgende eller

4) den praktikpladssøgendes forhold af betydning for prak-tikpladsformidling i øvrigt ændres.

Stk. 2. Skolen skal oplyse de praktikpladssøgende om, at en praktikpladssøgende vil udgå af registreringen som søgende, hvis vedkommende

1) har opnået en uddannelsesplads,

2) har tilkendegivet, at de ikke længere er eller ønsker at være praktikpladssøgende,

3) ikke reagerer på kontaktbrev fra skolen, jf. § 103, stk. 3, inden for en frist, som skolen fastsætter, på mindst 5 dage,

4) ikke reagerer positivt på et rimeligt praktikpladstilbud, eller

5) ikke reagerer positivt på henvendelse fra skolen om praktikpladsmuligheder, herunder undlader at kontakte de virksomheder, skolen henviser til.

Stk. 3. Når skolen træffer beslutning om, at en praktik-pladssøgende skal udgå af registeret af en af de grunde, som er nævnt i stk. 2, skal skolen straks give den pågældende meddelelse herom med oplysning om, at optagelse i registeret vil ske på ny efter anmodning, hvis den pågældende igen bliver aktivt praktikpladssøgende.

§ 105. Til brug for elever og virksomheder driver Undervisnings-ministeriet det elektroniske mødested praktikpladsen.dk. På praktikpladsen.dk skal oplysninger om praktikpladssøgende elever være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Skolen overfører oplysninger om eleverne fra de administrative systemer. Der overføres oplysninger om elevens navn og uddannelsesønsker. Eleven kan kræve, at navnet ikke oplyses.

Stk. 3. Praktikpladsen.dk indrettes sådan, at den enkelte elev kan oprette yderligere oplysninger om sig selv.

Stk. 4. Det er en betingelse for fortsat registrering i praktik-pladsen.dk, at eleven senest ved afslutningen af sit grundforløb indlægger oplysninger, der er egnet til at give virksomheder, der ønsker at ansætte elever, en mulighed for at træffe beslutning, om en given ansøger er en mulig kommende elev i virksomhe-den (elevprofil).

Kapitel 16Skolepraktik

Betingelser for optagelse m.v.§ 106. Elever med bevis for gennemført adgangsgivende grundforløb kan, hvis betingelserne er opfyldt, optages i skolepraktik, efter at grundforløbet er gennemført, dog tidligst til begyndelse ved udløbet af den i lovens § 66 a, stk. 1, angivne frist (karenstiden).

Stk. 2. Elever, der begynder på et nyt grundforløb i en anden indgang, mister retten til optagelse i skolepraktik i den eller de uddannelser, som det oprindeligt gennemførte grund-forløb giver adgang til.

Stk. 3. Kravet om afsluttet adgangsgivende grundforløb i en erhvervsuddannelse anses for opfyldt, jf. § 66 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, hvis eleven på optagelsestids-punktet mindst kan få godskrevet skoleundervisning til og med det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen på grundlag af anden undervisning, der er gennemført inden for de seneste 2 år og tilrettelagt uden for erhvervsuddannelserne, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Hvis det er fastsat, at der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, jf. § 37, kan der i skolepraktik ikke optages elever, der har gennemført grundforløbet med godskrivning for de specifikke kompetencer, der giver adgang til en uddannelses hovedforløb.

Stk. 5. For elever i individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, revideres elevens personlige uddannelsesplan i nødvendigt omfang, så den omfatter et ordinært uddannelsesforløb, hvis eleven ønsker at blive optaget i skolepraktik.

Stk. 6. Til elever i karenstiden, jf. stk. 1, tilbyder skolen sup-plerende grundforløbsundervisning, jf. § 63.

Stk. 7. Elever, der har gennemført et trin af en trindelt uddannelse med uddannelsesaftale, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, kan optages i skolepraktik uanset fristen i stk. 1, hvis betingelserne for optagelse i øvrigt er opfyldt.

Stk. 8. En elev, der har afsluttet en uddannelsesaftale, der omfatter mindre end et kompetencegivende trin, jf. § 86, stk. 2, nr. 2, kan umiddelbart efter aftalens udløb optages i skoleprak-tik, hvis betingelserne for optagelse i øvrigt er opfyldt.

§ 107. Ved optagelse i skolepraktik skal skolen foretage en vurdering af, om eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, og om eleven efter gennemført uddannelse efter-følgende vil kunne fungere på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Eleven skal kunne dokumentere, at eleven

1) har søgt ansættelse som elev indenfor de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til,

2) har søgt ansættelse, jf. nr. 1, hos virksomheder, der har ledige praktikpladser på praktikpladsen.dk, og


146

3) har søgt ansættelse som elev i en beslægtet offentligt reguleret erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvor der er plads.

Stk. 3. Har eleven vægret sig ved at søge uddannelse, jf. stk. 2, kan eleven ikke optages i skolepraktik.

Stk. 4. Vurdering, jf. stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 2, skal des-uden løbende foretages af skolen, så længe eleven er optaget i skolepraktik.

Stk. 5. I den løbende egnethedsvurdering skal der tillige lægges vægt på, om eleven får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og praktik, ligesom der kan indgå en vur-dering af elevens samlede adfærd i relation til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, herunder elevens evne til fx at overholde mødetider og aftaler.

§ 108. Eleven skal være parat til at modtage en ledig praktik-plads, henholdsvis skolepraktikplads, uden for elevens lokalom-råde. Hvis flytning af bopæl er påkrævet, skal skolen vejlede om muligheden for at opnå tilskud til relevant mobilitetsfremmende ydelse i henhold til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

§ 109. Eleven skal acceptere en praktikplads, henholdsvis skole-praktikplads, i enhver uddannelse inden for den fællesindgang, som elevens grundforløb hører til, eventuelt efter supplerende grundforløbsundervisning, jf. § 63.

Stk. 2. Skolen kan dog undtagelsesvis optage en elev i skolepraktik i den primært ønskede uddannelse, hvis eleven kan dokumentere en konkret og realistisk mulighed for en praktik-plads i uddannelsen inden for lokalområdet i løbet af kort tid.

§ 110. Eleven skal for at være aktivt søgende som minimum

1) selv tage passende initiativer for at opnå praktikplads og

2) være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil senest fra afslutningen af grundforløbet.

Stk. 2. Den i stk.1, nr. 2, nævnte registrering skal ske på praktikpladsen.dk. Registreringen skal omfatte oplysning om, hvilken uddannelse eleven ønsker, samt elevprofil, jf. § 105, stk. 4.

Stk. 3. Når eleven er tilmeldt som praktikpladssøgende, overføres oplysninger herom fra skolens elevsystem til prak-tikpladsen.dk. Hvis eleven ikke inden 14 dage efter mødet, jf. § 112, stk. 2, indlægger sin elevprofil, slettes eleven som praktik-pladssøgende, og der foretages fornøden registrering heraf.

Stk. 4. Eleven orienteres om sletningen, jf. stk. 3.

§ 111. En elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan efter en konkret afgørelse optages i skolepraktik, jf. lovens § 66 a, stk. 2.

Stk. 2. Elever kan dog ikke optages i skolepraktik, hvis spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen skyldes misligholdelse fra elevens side, er indbragt for det faglige udvalg eller Tvistig-hedsnævnet.

Optagelsesprocedure§ 112. Skolerne vejleder eleverne om betingelserne for optagelse til skolepraktik og om ordningen i øvrigt og rådgiver eleverne om, hvordan de opfylder betingelserne indtil tidspunk-tet for afgørelsen om optagelse. I forbindelse hermed vejledes eleven tillige om muligheder for uddannelse uden for erhvervs-uddannelsesloven.

Stk. 2. Skolen indkalder eleverne til et informationsmøde om skolepraktik med mindst en uges varsel. Mødet kan holdes indtil to uger før, og skal være afholdt senest en uge efter afslutningen af grundforløbet. Eleverne har mødepligt. Elever, der ikke overholder mødepligten, kan ikke optages til skoleprak-tik.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2, finder tilsvarende anven-delse for elever, der søger optagelse i skolepraktik på andet grundlag end angivet i § 106, stk. 1.

§ 113. Elever, der opfylder betingelserne for at kunne optages i skolepraktik, optages af skolen til påbegyndelse af undervisning snarest efter orienteringsmødets afholdelse og den eventuelle karensperiodes afslutning, jf. § 106. Elever, der er optaget på baggrund af et grundforløb, kan begynde undervisningen inden for 3 måneder efter afslutning af grundforløbet, medmindre ganske særlige forhold foreligger.

Stk. 2. Elever, der benytter karenstiden til at modtage sup-plerende grundforløbsundervisning, kan optages i skolepraktik i enhver af de uddannelser, som det herefter gennemførte grundforløb giver adgang til, såfremt de almindelige betingelser i øvrigt er opfyldt. Karenstiden for påbegyndelse af skolepraktik på grundlag af den supplerende undervisning regnes fra det tidspunkt, hvor grundforløbsbevis med angivelse af supplerende hovedforløbsrettigheder er udstedt.

§ 114. Ansøgnings- og optagelsesproceduren forestås af den skole, hvor eleven har afsluttet det adgangsgivende grundforløb henholdsvis er registreret som praktikpladssøgende.

Stk. 2. For elever, der kan optages til skolepraktik efter § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, forestås ansøgnings- og optagelsesproceduren af den skole, som registrerede uddan-nelsesaftalen.

Stk. 3. Har skolen indgået aftale med en anden skole om udførelse af skolepraktik på skolens vegne, jf. § 66 b, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, skal de berørte elever snarest muligt og senest ved optagelsen gøres bekendt med samar-bejdsaftalens betydning for eleverne med hensyn til, hvilken skole der

1) efter optagelsen har eleven registreret som praktikplads-søgende i henhold til reglerne herom,

2) indkalder eleven til skolepraktik,

3) meddeler eleven den skoleundervisning, der veksler med skolepraktik,

4) træffer afgørelse om elevens fortsatte opfyldelse af egnethedskravene og kravene i lovens § 66 i, stk. 2, og


147

5) i øvrigt er ansvarlig for elevens uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Kapitel 17Erhvervsuddannelse plus

Generelt§ 115. Erhvervsuddannelse plus (eud+) tilrettelægges i henhold til kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser.

Optagelse og kompetencevurdering§ 116. Ansøgning om optagelse i eud+ indsendes til en skole, der udbyder den pågældende uddannelses hovedforløb. Skolen træffer afgørelse om optagelse i eud+, såfremt betingelserne i § 66 m i lov om erhvervsuddannelser er opfyldt. Såfremt skolen ikke kan optage ansøgeren, skal skolen vejlede ansøgeren om opfyldelse af optagelseskrav og eventuelt om alternative uddannelsesmuligheder, jf. tillige stk. 7.

Stk. 2. For elever, der optages i eud+, fastsætter skolen i samarbejde med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan, jf. lovens § 66 n, på grundlag af en kompetencevurdering.

Stk. 3. Kompetencevurderingen og uddannelsesplanen angår gennemførelse af det efterfølgende (eventuelt afslut-tende) uddannelsestrin, som eleven ville have adgang til at fortsætte i efter lovens § 15, stk. 4.

Stk. 4. Når skolen træffer afgørelse om optagelse, ind-kalder skolen samtidig ansøgeren til en samtale. Tidspunktet fastsættes så vidt muligt under hensyn til ansøgerens ønsker. Samtidig anmoder skolen om eventuel fornøden dokumentation til brug for kompetencevurderingen. Skolen vejleder i øvrigt ansøgeren og dennes eventuelle arbejdsgiver i fornødent omfang.

Stk. 5. Skolen træffer afgørelse om anerkendelse af ansøgerens teoretiske og praktiske kompetence på baggrund af en vurdering på grundlag af dokumentation og eventuelt afprøvning af kompetencerne. Skolen kan med henblik på denne vurdering i samarbejde med ansøgeren og en eventuel arbejds-giver indkalde ansøgeren til et kompetencevurderende forløb, som skolen tilrettelægger, på indtil 2 uger.

Stk. 6. Ansøgeren modtager dokumentation (bevis) for de kompetencer, skolen har anerkendt. Af dokumentationen skal fremgå, hvilken uddannelse dokumentationen angår og grundla-get for vurderingen.

Stk. 7. Såfremt en ansøgning efter stk. 1 ikke kan imøde-kommes helt eller delvis, eller skolen ikke helt eller delvis kan imødekomme ønske om anerkendelse af kompetencer efter stk. 5, skal skolen begrunde sin afgørelse herom. En helt eller delvis negativ afgørelse kan ikke træffes uden, at skolen forinden har givet ansøgeren lejlighed til at udtale sig om de faktiske forhold, som ligger til grund for afgørelsen.

Uddannelsesplanen§ 117. Elevens uddannelsesplan, jf. § 66 n, stk. 2, i lov om

erhvervsuddannelser fastsættes på grundlag af målene i praktikuddannelse og skoleundervisning i henhold til reglerne om den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg om uddannelsesplanen.

§ 118. Eventuelle ændringer i uddannelsesplanen fastsættes i samarbejde med eleven og dennes eventuelle arbejdsgiver.

Stk. 2. Ved eventuelle ændringer af mål, indhold og reglerne om bedømmelse i den uddannelse, uddannelsesplanen angår, tager skolen initiativ til eventuelle fornødne ændringer af uddannelsesplanen, jf. stk. 1.

Stk. 3. Uddannelsesplanen bortfalder, hvis den uddannelse, som uddannelsesplanen angår, ikke er gennemført inden 6 år fra uddannelsesplanens fastsættelse efter § 116, stk. 2.

Gennemførelse af uddannelsesplanen m.v.§ 119. Eleven kan gennemføre undervisning i skoleperioder efter reglerne om uddannelsen, arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag i henhold til uddannelsesplanen ved den skole, der har fastsat uddannelsesplanen. Eleven kan også vælge at gennemføre disse dele ved en anden skole, der udbyder den pågældende undervisning. Såfremt den skole, der har fastsat uddannelsesplanen, ikke udbyder alle de nævnte uddannelses-dele, skal skolen henvise til en skole, som udbyder de uddannel-sesdele, den ikke selv udbyder.

Stk. 2. Eventuel intensiv værkstedstræning på skolen eller i en virksomhed efter § 66 n, stk. 2, nr. 3, i lov om erhvervsuddan-nelser tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven og den eventuelle virksomhed. Såfremt en sådan intensiv værksteds-træning ikke gennemføres af den pågældende skole, indgår skolen aftale herom med en virksomhed eller en anden skole. Den aftale, som skolen indgår med en virksomhed eller anden skole, skal indeholde krav til dokumentationen for gennemfø-relse af den pågældende uddannelsesdel.

Stk. 3. Eventuel intensiv værkstedstræning på elevens arbejdsplads efter § lovens 66 n, stk. 2, nr. 4, tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven og den pågældende virksom-hed. Den aftale, som skolen indgår med virksomheden skal indeholde krav til dokumentationen for gennemførelse af den pågældende uddannelsesdel.

Stk. 4. Såfremt der i uddannelsesplanen indgår praktisk arbejde på elevens arbejdsplads efter lovens § 66 n, stk. 2, nr. 5, beskrives de pågældende arbejdsområder og – funktio-ner samt arbejdets anslåede tidsmæssige omfang i uddan-nelsesplanen. Såfremt arbejdet ikke kan gennemføres hos elevens eventuelle arbejdsgiver, påhviler det eleven at finde en arbejdsgiver, hvor arbejdet kan udføres. Skolen tilbyder eleven rådgivning med hensyn til at finde en arbejdsgiver, hvor arbejdet kan udføres.

Stk. 5. Svendeprøve eller anden afsluttende prøve, jf. lovens § 66 n, stk. 2, nr. 6, gennemføres efter reglerne om den pågældende uddannelse. Såfremt prøverne efter reglerne om


148

uddannelsen foranstaltes af det faglige udvalg, indstiller skolen den pågældende til prøven i samarbejde med udvalget, når for-nøden dokumentation for de enkelte uddannelsesdele foreligger og er godkendt af skolen.

§ 120. Dokumentation for gennemførelse af de uddannelses-dele, som uddannelsesplanen omfatter, udstedes således:

1) Dokumentation for skoleundervisning i form af obligato-risk skoleundervisning i det pågældende uddannelsestrin efter reglerne om uddannelsen udstedes af den pågæl-dende skole efter reglerne om udstedelse af skolevejled-ning, jf. § 77.

2) Bevis for gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag udstedes efter reglerne om disse uddan-nelsesdele.

3) Bevis for gennemførelse af værkstedstræning udstedes af den pågældende skole, jf. § 119, stk. 2 og 3.

4) Bevis for gennemførelse af praktisk arbejde, jf. § 119, stk. 4, udstedes af virksomheden i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilket arbejde eleven har udført til opfyldelse af uddannelsesplanen og varigheden heraf.

5) Skolebevis udstedes efter reglerne om uddannelsen, når der foreligger dokumentation for, at skoleundervisningen, eventuelt i form af arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag, er gennemført.

Stk. 2. Såfremt kompetencevurderingen, jf. § 66 n, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, går ud på, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve, træder dokumentationen for de kompetencer, som skolen har aner-kendt efter § 116, stk. 6, i stedet for dokumentation efter stk. 1.

Uddannelsesbevis§ 121. Den skole, der har fastsat uddannelsesplanen, foranledi-ger, at uddannelsesbevis udstedes efter reglerne om uddan-nelsen, når

1) skolebevis er udstedt,

2) eventuelle beviser for værkstedstræning og praktisk arbejde er udstedt og godkendt af skolen, og

3) svendeprøve eller anden afsluttende prøve er bestået.

Kapitel 18Klager§ 122. Klage over en skoles afgørelser indgives til skolen af den, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Klage over en skoles afgørelse vedrørende optagelse på skole og afgørelser efter § 67, der går ud på udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole, kan indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen skal være indgivet til skolen, jf. stk. 1, senest 4 uger efter, at afgørel-sen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens bemærkninger. Forinden underretter skolen klageren

om skolens stillingtagen til klagen, og giver klageren en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen. Når eleven har fremsat bemærkninger, eller når fristen er udløbet fremsender skolen klagen til ministeriet bilagt sagens akter.

Stk. 3. Klager i forbindelse med eksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 4. Eleven kan fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage over en afgørelse efter § 67. Angår klagen en afgørelse om midlertidig hjemsendelse eller udelukkelse fra fortsat undervisning, gælder dette dog kun, såfremt det bestemmes af skolen eller ministeriet.

Stk. 5. Klager over en skoles afgørelse om en elevs opta-gelse eller ophør med skolepraktik behandles efter § 66 j i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 6. Skolens afgørelse vedrørende anerkendelse af prak-tiske kompetencer i forbindelse med erhvervsuddannelse plus, herunder afgørelser om relevant erhvervserfaring efter § 66 m, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for vedkommende faglige udvalg. Skolen skal give klagevejledning. Klagen indgives til den skole, der har truffet afgørelsen, senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen klagen til det faglige udvalg, ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give det faglige udvalg de nødvendige oplysninger til behandling af sagen. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke indbringes for anden myndighed til administrativ afgørelse.

Kapitel 19Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§ 123. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 879 af 6. juli 2007 om erhvervsuddan-nelser ophæves.

Stk. 3. Elever, der påbegynder et grundforløb før den 1. juli 2008, kan færdiggøre dette efter de hidtil gældende regler. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for de elever, der overgår til de nye regler om grundforløb fastsat i eller i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 4. §§ 38, 100-105 og 122 har først virkning fra den 1. august 2008 for social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse.

Stk. 5. En skole kan undlade at opfylde forpligtelsen i hen-hold til § 50, stk. 7, for de elever, der er påbegyndt uddannelsen inden den 1. august 2007.

Stk. 6. § 109 har først virkning fra den 1. august 2008. Indtil da gælder bestemmelsen i § 100 i bekendtgørelse nr. 1243 af 12. december 2004 om erhvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 397 af 2. maj 2006.


149

§ 124. For elever, der er begyndt på hovedforløbet før den 1. juli 2008 gælder bestemmelsen i § 25, stk. 3, kun, hvis den fastsatte varighed af skoleundervisningen i hovedforløbet ikke overstiger 60 uger. Udgør skoleundervisningen 61 uger eller derover, skal disse elever aflægge prøve i fire grundfag.

Stk. 2. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsregler for de elever, der overgår til de nye regler om hovedforløb efter 1. juli 2008.

Undervisningsministeriet, den 13. december 2007P.M.V.E.B.Jørgen Torsbjerg Møller/ Ilkay Yüksel Aztout


150

Bekendtgørelse om uddannel-serne i den erhvervsfaglige fæl-lesindgang Strøm, styring og it

BEK 138I medfør af § 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, fastsættes:

§ 1. Den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefælles-skaber inden for følgende overordnede beskæftigelsesområde: Installation, fejlfinding, test, reparation og vedligeholdelse af IT-systemer og tekniske anlæg i forbindelse med byggeri, bolig og erhverv.

§ 2. Følgende erhvervsuddannelser er henført til denne indgang:

1) Automatik- og procesuddannelsen, jf. bilag 1.

2) Data- og kommunikationsuddannelsen, jf. bilag 2.

3) Elektriker, jf. bilag 3.

4) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen, jf. bilag 4.

5) Frontline pc-supporter, jf. bilag 5.

6) Frontline radio-tv-supporter, jf. bilag 6.

7) Teater-, udstillings- og eventtekniker, jf. bilag 7.

Stk. 2. For den i stk. 1, nr. 7, nævnte uddannelse er der adgangsbegrænsning til skoleundervisningen for elever uden uddannelsesaftale.

Stk. 3. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed (ny mesterlære) i de i stk. 1, nr. 3 og 7, nævnte uddannelser.

§ 3. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger i de i § 2, nr. 1 – 7, nævnte uddannelser.

§ 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fæl-lesindgangen, er, at eleverne kan:

1) udvælge og anvende hensigtsmæssige materialer, komponenter, værktøjer, måleinstrumenter, udstyr og maskiner til udførelse af enkle faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser,

2) anvende den tekniske dokumentation, som er relevant for indgangens uddannelser i forbindelse med udførelse af jobområdernes arbejdsopgaver,

3) udføre sine arbejdsopgaver sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler,

4) udvise kendskab til servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold til at udføre en god kundeservice, såvel intern som eksternt,

5) udvise kendskab til egen rolle i virksomhedsorganisa-tioner, som er relevante for indgangens uddannelser, herunder samarbejde med forskellige faggrupper, og til betydningen af at være fleksibel og udføre kvalitetssik-ring af eget arbejde i relation til indgangens uddannelser,

6) udføre struktureret fejlfinding på relevante kredsløb under vejledning og løse enkelte opgaver inden for vedli-gehold og betjening og

7) udvise kendskab til arbejdstilrettelæggelse og planlæg-ning.

Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hoved-forløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag:

1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge.

2) Informationsteknologi, niveau F.

Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.

§ 5. For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelig-hed.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1) bekendtgørelse nr. 720 af 1. juli 2004 om elektronik- og svagstrømsuddannelsen,

2) bekendtgørelse nr. 799 af 13. juli 2004 om uddannelsen til teater- og udstillingstekniker,

3) bekendtgørelse nr. 1053 af 2. november 2004 om uddan-nelsen til frontline pc-supporter,

4) bekendtgørelse nr. 1054 af 2. november 2004 om uddan-nelsen til frontline radio-tv-supporter,

5) bekendtgørelse nr.1103 af 16. november 2004 om uddan-nelse til industriel reparatør,

6) bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelsen til elektriker,

7) bekendtgørelse nr. 738 af 28. juni 2006 om automatik- og procesuddannelsen, og

8) bekendtgørelse nr. 224 af 14. marts 2007 om data- og kommunikationsuddannelsen.


151

Stk. 3. Følgende vejledninger ophæves:

1) vejledning nr. 11765 af 20. december 2000 til bekendt-gørelse nr. 1231 af 18. december 2000 om elektronik- og svagstrømsuddannelsen,

2) vejledning nr. 11766 af 20. december 2000 til bekendtgø-relse nr. 224 af 14. marts 2007 om data- og kommunikati-onsuddannelsen, og

3) vejledning nr. 9474 af 29. juli 2004 til bekendtgørelse nr. 799 af 13. juli 2004 om uddannelsen til teater- og udstil-lingstekniker.

Stk. 4. Elever, der er begyndt på en uddannelses grundforløb eller hovedforløb, kan gennemføre henholdsvis grundforløbet eller hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Undervisningsministeriet, den 28. februar 2008P.M.V.Søren HansenAfdelingschef/ Ilkay Yüksel Aztout

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it BEK 138

152

Bilag 3 - Elektriker

1. Uddannelsens formål og opdeling1.1. Uddannelsen til elektriker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. Installation, programmering, idriftsættelse, fejlfinding og vedligeholdelse elinstallationer i boliger, erhverv og industri.

2. Installation, programmering, idriftsættelse, fejlfinding og vedligeholdelse af automatiske anlæg samt tilhørende netværk i boliger, erhverv og industri.

3. Installation, programmering, idriftsættelse og fejlfinding på tele-, data- og sikringsanlæg samt tilhørende netværk i boliger, erhverv og industri.

4. Tilslutning af elinstallationer til forsyningsnettet.

5. Kundeservice og rådgivning.

6. Sikre arbejdsmiljøet samt el-sikkerheden på arbejdsplad-sen og for slutbrugerne.

1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer:

1. Installationsteknik.

2. Styrings- og reguleringsteknik.

3. Kommunikationsteknik.

4. Bygningsautomatik.

5. Elmontør.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.2.1. Uddannelsen til elektriker med speciale i installationstek-nik og bygningsautomatik varer 4 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer for disse specialer 35 uger. Uddannelsen til elektriker med speciale i styrings- og reguleringsteknik og kommunikationsteknik varer 4 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer for disse specialer 40 uger. Uddannelsen til elektriker med specialet elmontør varer 2 år og 6 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbet for dette speciale varer 19 uger.

2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet for specialerne installationsteknik, styrings- og reguleringsteknik, kommuni-kationsteknik og bygningsautomatik opdeles i 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder. For specialet elmontør opdeles undervisningen i 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisnin-gen i hovedforløbet3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:

1. udføre stærk- og svagstrømsinstallationer samt tele-datainstallationer i bygninger håndværksmæssigt korrekt under vejledning, herunder vælge og anvende el-materiel efter fabrikantens anvisninger, under hensyntagen til el-sikkerhed, miljø og sikkerhed på arbejdspladsen,

2. udføre mindre automatiske anlæg under vejledning, her-under tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, motorer med forskellige styringsprincipper og standardkoblinger på baggrund af kendskab til de mest almindelige meka-niske styre- og føleorganer, elektromekaniske relæer og tidsrelæer,

3. anvende dokumentation til at udføre mindre relætekniske opgaver samt tegne simple kredsskemaer og el-diagram-mer under hensyntagen til gældende love og regler,

4. udføre el-tekniske beregninger under vejledning, herun-der anvende matematiske og el-tekniske grundbegreber til beregning af spænding, strøm og effekt,

5. foretage tilslutning til el-forsyningsnettet, på baggrund af kendskab til produktion, transmission og distribution af elektrisk energi samt forsyningsnettets opbygning,

6. foretage eftersyn og afprøvning før idriftsætning af elinstallationen under vejledning, samt foretage målinger på installationer og kredsløb med forskellige former for belastninger,

7. anvende gældende love og regler, herunder stærkstrøms-bekendtgørelsen vedrørende lysinstallationer og instal-lation af brugsgenstande i boliger,

8. anvende digitale og analoge kredsløb samt logiske kom-ponenter under vejledning og

9. skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som kan opstå ved normalbrug af elektriske installationer, herunder chokstrømme og høje temperaturer.

3.2. For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, ud over de i § 4 nævnte fælleskompetencer, tillige have opnået beståkarakter i grundfaget Matematik, niveau F. Dette gælder dog ikke for specialet elmontør.

3.3. Grundforløbsprøven skal være bestået.

4. Kompetencemål for hovedforløbet4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2. – 4.8., er, at eleverne kan:




153












14. installere, styre og regulere samt foretage service, fejlfinding og vedligehold af belysningsanlæg i boliger, erhverv og industri,

15. foretage tilslutning på forsyningsnettet,

16. rådgive om og foretage energioptimering i henhold til gældende energikrav,

17. opbygge, montere, programmere, vedligeholde og fejl-finde på automatiske anlæg, herunder udføre motorin-stallationer,

18. designe og beregne lysinstallationer, der opfylder kra-vene til komfort, miljø og energi,

19. installere og programmere centralt styrede intelligente installationer i boliger, erhverv og industri,

20. udføre netværk i boliger til tele, data, radio og tv,

21. opbygge, installere, programmere, idriftsætte, vedlige-holde og fejlfinde på automatiske anlæg på maskiner efter gældende love og regler,

22. udføre og anvende forskellige typer af styrings- og reguleringsmetoder efter elteknisk dokumentation og beskrivelser samt foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg,

23. foretage tilslutning og kalibrering af analoge og digitale transmittere og konvertere samt foretage tilslutning og optimering af elektroniske regulatorer,

24. udføre, idriftsætte, fejlfinde på og vedligeholde mindre hydrauliske og pneumatiske anlæg efter tegninger og beskrivelser samt vedligeholde tilhørende teknisk doku-mentation,

25. udfærdige og vedligeholde elteknisk dokumentation til automatiske anlæg efter gældende love og regler,

26. foretage dataopsamling og databehandling samt visualisere data fra automatiske anlæg og kan opsætte datakommunikation i forhold til grænsefladerne mellem det administrative IT-system og produktionsanlægget,

27. foretage opbygning af eltavler til automatiske anlæg samt udskiftning af komponenter efter elteknisk doku-mentation,

28. foretage energioptimering af automatiske anlæg på maskiner,

29. dimensionere, opbygge, fejlfinde og reparere på automa-tiske anlæg,

30. udføre installation af kommunikationsnetværk,

31. opsætte og konfigurere data- og kommunikationsanlæg samt aktive komponenter i boliger, erhverv og industri for både enkelt- og flerbrugere i henhold til gældende regler og standarder,

32. foretage målinger, afprøvninger og diagnosticering på data- og kommunikationsanlæg samt tilhørende netværk i henhold til gældende regler og standarder,

33. foretage opkobling af dataanlæg til eksterne netværk/WAN (Wide Area Network)

34. installere og opsætte sikkerhedssystemer på data- og kommunikationsnetværk,

35. konfigurere og oprette brugere på klientservernetværk,

36. anvende relevante programmeringssprog ved opsætning af data- og kommunikationsnetværk,

37. dimensionere og opsætte UPS-anlæg for data- og kom-munikationsanlæg (Uninterruptible Power Supply),

38. installere, programmere og konfigurere centrale og decentrale intelligente bygningsinstallationer (IBI) og bygningens andre netværkstyper,

39. på IBI udføre måling, afprøvning og fejlfinding,

40. opbygge samt foretage styring, regulering og energiop-timering af ventilation, varme og køl (HVAC-anlæg) ved anvendelse af CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring),

41. foretage dataopsamling og databehandling samt opbygge grafiske brugerflader på intelligente bygningsin-

Bilag 3 - elektrikeruddannelsen

154

stallationer og CTS-anlæg, herunder anvende relevante programmeringssprog,

42. installere, programmere og konfigurere sikrings-, alarm- og overvågningsanlæg,

43. foretage systemintegration mellem IBI, CTS, sikring, alarm og overvågning samt til BMS (Building Manage-ment System),

44. i forbindelse med drift, service og vedligehold foretage energioptimering på bygningsautomatiske anlæg i rela-tion til energikrav,

45. udføre elinstallationer, herunder opbygge mindre gruppe- og styretavler i boliger, erhverv og industri samt tilslutte brugsgenstande efter gældende love og regler samt sikre, at installationsprincipperne bliver overholdt,

46. montere og vedligeholde mindre automatiske anlæg og motorinstallationer,

47. udføre relevante målinger og foretage kvalitetssikring, herunder vedligeholde dokumentation, brugervejlednin-ger og vedligeholdelsesplaner i forbindelse med eftersyn og afprøvning af installationer i boliger og erhverv,

48. installere samt foretage service, fejlfinding og vedlige-hold af belysningsanlæg i bygninger,


50. udføre jordforbindelser og udligningsforbindelser samt sikre potentialudligning i bygninger,

51. under vejledning udføre fejlfinding og vedligeholde elinstallationer,

52. udføre kabling af kommunikationsnetværk i henhold til gældende standarder, love og regler,

53. under vejleding dimensionere lys- og kraftinstallationer i boliger og erhverv samt motorinstallationer og

54. samarbejde med kollegaer og andre faggrupper samt tilrettelægge eget arbejde.

4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 3, gælder for alle specialer i uddannelsen.

4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 4 – 13, gælder for alle specialer i uddannelsen med undtagelse af specialet elmontør.

4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 14 – 20, gælder for uddannelsens speciale installationsteknik.

4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 21 – 29, gælder for uddannelsens speciale styrings- og reguleringsteknik.

4.6. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 30 – 37, gælder for uddannelsens speciale kommunikationsteknik.

4.7. Kompetencemålene i afsnit 4.1, nr. 38 – 44, gælder for uddannelsens speciale bygningsautomatik.

4.8. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 45 – 54, gælder for uddannelsens speciale elmontør.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktik-uddannelsen5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

6. Bedømmelse og beviser mv.6.1. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen afholder skolen i samråd med det faglige udvalg en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.1.1. Den afsluttende prøve består af en skriftlig prøve, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Prøven kan i særlige tilfælde erstattes af en projektopgave, jf. afsnit 6.1.3. Indholdet af prøven tilrettelægges af skolen i samråd med det faglige udvalg. Under løsning af opgaverne må anvendes skriftligt opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, regnemaski-ner og pc med egne notater.

6.1.2. Den skriftlige prøve løses inden for en varighed af 120 minutter. Læreren og de to censorer giver samlet en karakter. Den praktiske prøve består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen. Endvidere afholdes der en mundtlig prøve med udgangspunkt i uddannelsens elektro-tekniske indhold. Den praktiske opgaves varighed udgør højst 80 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 20 minutter.

6.1.3. Den praktiske prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes som et projekt i sidste skole-periode og skal afspejle uddannelsens indhold. Prøven har en varighed på højst 80 klokketimer, og indeholder en mundtlig prøve med en varighed på 20 minutter.

6.1.4. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve og projektopgaven, giver læreren og de to censorer i fællesskab en karakter for henholdsvis den prak-tiske opgaves udførelse og den mundtlige prøve i opgavens elektrotekniske indhold. Karakteren for den praktiske prøve er gennemsnittet af de afgivne karakterer.

6.1.5. Hvis læreren og de to censorer ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af karaktererne afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger imellem to karak-terer, er den endelige karakter den nærmeste højeste karakter. Der kan ikke oprundes til bedømmelsen ”Bestået”. Skueme-strene deltager kun under prøvens bedømmelse.

6.2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne for faget.

6.3. For elever, der afslutter uddannelsen skal svendeprøven være bestået. For at bestå svendeprøven kræves, at eleven har opnået beståkarakter i den skriftlige prøve og har opnået bestå-


155

karakter som gennemsnit i den praktiske prøve. For elmontøren kræves, at de to karakterer skal være bestået.

6.4. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.

6.5. På uddannelsesbeviset (svendebrevet) påføres resultatet af den afsluttende prøve. Den samlede karakter for prøven fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige prøve og karakteren for den praktiske prøve eller projektopga-ven.

6.6. Prøvekarakteren fremgår af svendebrevet. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet med udmærkelse for velud-ført svendeprøve med betegnelserne Veludført og Særdeles veludført.

Bilag 3 - elektrikeruddannelsen

156

Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valg-fag i erhvervsuddannelserne I medfør af § 4, stk. 1, jf. § 25, stk. 2, i lov om erhvervsuddannel-ser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:

§ 1. Grundfag i erhvervsuddannelserne er beskrevet i bilag 1 - 26 (fagbilagene) til denne bekendtgørelse. De centralt udar-bejdede valgfag er beskrevet i bilag 27 - 28 (fagbilagene).

§ 2. Grundfag og centralt udarbejdede valgfag kan have følgende niveauer:

1) F: et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 10. klasse-prøve.

2) E: svarer til 10. klasse-prøve.

3) D: et niveau mellem 10. klasse-prøve og gymnasialt niveau C.

4) C: svarer til det gymnasiale niveau C.

Stk. 2. Niveauerne i de enkelte grundfag og centralt udarbejdede valgfag fremgår af fagbilaget for det pågældende grundfag og centralt udarbejdede valgfag.

§ 3. Undervisningsministeriet fastsætter for hver eksamenster-min en prioriteret rækkefølge for prøverne og giver meddelelse til skolerne herom. Skolen afholder prøver i de grundfag, som eleven har gennemført, i overensstemmelse med rækkefølgen og i overensstemmelse med reglerne om antallet af prøver. Hvis der udtages et fag, som eleven har fået godskrevet, betragtes prøven som aflagt.

Stk. 2. Tidligst 21 dage og senest 7 dage før prøverne skal finde sted, meddeler skolen eleverne, hvilke grundfagsprøver de skal deltage i.

§ 4. Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver stilles af skolen i henhold til fagbilaget. Medmindre andet er fastsat i fagbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget.

Stk. 2. Samme ekstemporaltekst eller samme lokalt udarbejdede opgaver må højst indgå i 3 spørgsmål, medmindre andet fremgår at fagbilaget.

§ 5. Elever kan klage til Undervisningsministeriet over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen, for så vidt angår retlige mangler.

Stk. 2. Klage skal indgives til skolen senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende med angivelse af klagevejledning. Såfremt klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen inden 10 dage klagen til ministeriet ledsa-get af skolens udtalelse. Ministeriet kan bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 3. Klager vedrørende prøver følger bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Ikrafttrædelsesbestemmelser § 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1055 af 23. oktober 2006 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannel-serne ophæves.

Undervisningsministeriet, den 6. juli 2007P.M.V.Roland ØsterlundUddannelsesdirektør/Stine Tøfting-Kristiansen


157

Bilag 2 - Bekendtgørelse om grund-fag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne

Dansk

FormålFormålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og udbytte. Formålet er endvidere at styrke elevens forudsætninger for at udnytte det danske sprog i uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge og for erkendelse, oplevelse, tolerance og fællesskab.

Niveauer og vejledende uddannelsestid Niveau F: 2,0 uger

Niveau E: 2,0 uger

Niveau D: 2.0 uger

Niveau C: 2,0 uger

Niveau FUndervisningens målUndervisningens mål er, at eleven kan

1) anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt og med en rimelig grad af korrekthed i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge,

2) anvende det talte og skrevne sprog med bevidsthed om sproglige normer og vilkår i erhvervsfaglige, uddannel-sesmæssige og almene sammenhænge,

3) redegøre for og indgå i dialog om egne og andres skrift-lige produkter, herunder om skriveformål og målgruppe, valg af sprog og udtryksform samt sproglig form og indhold,

4) læse med sikkerhed, forståelse, indlevelse og eftertanke,

5) udvælge, fastholde og redegøre for det væsentlige i en læst, set og hørt tekst,

6) analysere og tage stilling til forskellige teksttypers indhold, form, budskab og perspektiv,

7) anvende færdigheder i faglig læsning og i mundtlig og skriftlig kommunikation med relevans for den erhvervs-faglige uddannelse og profession,

8) anvende relevant læsestrategi i forhold til almindelige teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelses-mæssige og almene sammenhænge,

9) anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannel-sesmæssige og almene sammenhænge,

10) anvende IT til relevant kommunikation og informations-søgning og

11) anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samar-bejdet og samværet med andre.

Rammer for valg af indholdLæsning og tekstarbejdeUndervisningen omfatter læsning og arbejde med tekster samt mundtlig og skriftlig fremstilling.

Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen.

Tekstarbejdet omfatter forskellige medier samt erhvervskom-munikative, massekommunikative og litterære teksttyper. Herudover omfatter tekstarbejdet brug af grundlæggende danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster.

Tekster fra nyeste tid vægtes i undervisningen.

Billeder indgår blandt teksterne.

Der arbejdes med læsestrategier.

Mundtlig fremstillingMundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesproget hensigtsmæssigt og i at

lytte og forstå ved samtale og mundtlig fremlæggelse.

Der arbejdes med lytte- og talestrategier.

Skriftlig fremstillingSkriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige

teksttypers særlige former og muligheder. Eksempler på faglig skrivning og formidling inden for

den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå.

Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning.

Der arbejdes med skrivestrategier.

DokumentationEleven dokumenterer løbende sit arbejde med faget.

Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og faglig skriv-ning. Mindst én skriftlig opgave

skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag.

Dokumentationen opsamles i elevens portfolio, der indgår i den mundtlige eksamen.

Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne

158

Niveau EUndervisningens målUndervisningens mål er, at eleven kan

1) anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt og korrekt i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge,

2) anvende det skrevne og talte sprog med bevidsthed om sproglige normer og vilkår i erhvervsfaglige, uddannel-sesmæssige og almene sammenhænge,

3) redegøre for og indgå i dialog om egne og andres skrift-lige produkter, herunder om skriveformål og målgruppe, valg af sprog og udtryksform samt sproglig form og indhold,

4) læse med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke,

5) udvælge, fastholde og redegøre for det væsentlige i en læst, set og hørt tekst,

6) analysere, tage stilling til og reflektere over forskellige teksttypers indhold og form, budskab og perspektiv,

7) styre en skriveproces med defineret mål,

8) anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge,

9) anvende relevante tale-lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæs-sige og almene sammenhænge,

10) anvende it til relevant kommunikation og informations-søgning og


Rammer for valg af indholdLæsning og tekstarbejdeUndervisningen omfatter læsning og arbejde med tekster samt mundtlig og skriftlig fremstilling.


Tekstarbejdet omfatter forskellige medier samt erhvervskom-munikative, massekommunikative og litterære teksttyper. Herudover omfatter tekstarbejdet brug af grundlæggende danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster.



Der arbejdes med tekst- og kommunikationsformer i relation til virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Der arbejdes med læsestrategier.

Mundtlig fremstillingMundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesproget på en hensigtsmæssig måde og i at lytte og forstå ved samtale og mundtlig fremlæggelse.


Skriftlig fremstillingSkriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og mulig-heder. Eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå.



DokumentationEleven dokumenter løbende sit arbejde med faget.

Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og faglig skriv-ning. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag.

Dokumentationen opsamles i elevens portfolio, der indgår i den mundtlige eksamen.

Afsluttende bedømmelse – gældende for niveau F og EDer gives en afsluttende standpunktskarakter. Standpunktska-rakteren udtrykker elevens standpunkt i forhold til fagets mål.

Eksamen – gældende for niveau F og EFor bestemmelser vedrørende eksamen i det merkantile grund-forløb og i fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik - se nedenstående afsnit herom.

Der gives 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Eksamination inkl. votering varer ca. 30 minutter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation.

I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksa-mensopgave vægter.

Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske dokumen-tation, som indgår i elevens eksamenspræstation.

Eksaminationen omfatter følgende:a. Et tekstmateriale med tilhørende spørgsmål, som eleven får ved lodtrækningOpgaverne med spørgsmål baseres på ekstemporalt materiale, der omfatter en eller flere tekster inden for det udvidede tekst-begreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret.


159

Eleven skal analysere og tage stilling til tekstmaterialet.

b. Elevens portfolio med skriftligt arbejdeEleven skal med udgangspunkt i et eller flere eksempler på eget skriftligt arbejde redegøre for og indgå i dialog om det skriftlige produkt, herunder om skriveformål og målgruppe, valg af sprog og udtryksform samt sproglig form og indhold.

Prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om normer, vilkår og valg i skriftligt arbejde med udgangspunkt i resultatet af egen skriveproces.

Elevens portfolio skal ikke fremsendes til censor.

Eksamen på grundforløbet i den merkantile fællesind-gang – gældende for niveau F og EEksamen på den merkantile fællesindgang tilrettelægges som en case på grundlag af en caseopgave, jf. vejledning til case-eksamen i grundfag i de merkantile uddannelser. Caseopgaven udarbejdes lokalt af den eksamensafholdende skole.

Prøven tager sit udgangspunkt i en for eleven kendt casevirk-somhed eller lignende samt i en for eleven kendt casehistorie. Casevirksomheden udpeges, og casehistorien udarbejdes af Undervisningsministeriet. Casevirksomheden offentliggøres hvert år ultimo januar og casehistorien primo april.

På en casearbejdsdag af en varighed på otte timer får eleven udleveret 7 ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i årets casevirksomhed eller åbner mulighed for perspektivering til virksomheden. Eleven skal i den elevstyrede opgave præsen-tere sin portfolio.

På casearbejdsdagen er alle hjælpemidler tilladt. Dog må der ikke ydes vejledning til eleven af skolens lærere på casear-bejdsdagen og i det efterfølgende tidsrum indtil eksamens-afholdelsen. På casearbejdsdagen udarbejder og afleverer eleven en eksamensplan, der beskriver elevens arbejde med caseopgaverne og den planlagte præsentation. Afleveringen af eksamensplanen på casearbejdsdagen er en forudsætning for, at eleven kan deltage i den efterfølgende eksamination i caseeksamen.

Eksamen afholdes en eller flere dage efter casearbejdsdagen. Prøven varer ca. 30 minutter inkl. votering. Eleven eksamine-res i de caseopgaver, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen.

Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamens-præstation.



Skolen fastsætter i øvrigt de nærmere bestemmelser omkring prøveafholdelsen i skolens bedømmelsesplan.

Eksamen i fællesindgangen sundhed, omsorg og pæda-gogik – gældende for niveau FDer afholdes mundtlig prøve.

Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter føl-gende:

Eleven skal med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sprog, udtryks-form samt sproglig form og indhold. Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces.

Prøven former sig som en samtale om de udvalgte tekster mellem eksaminator og elev.



Eksamen i fællesindgangen sundhed, omsorg og pæda-gogik – gældende for niveau EDer afholdes mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedel-sestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler.


1) Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i under-visningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper, der har været anvendt i undervisningen, skal være repræsente-ret.

2) Eleven skal med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglige form samt indhold. Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces.


160

Ekstemporaltekster samt kopi af de til eksamen udvalgte elev-producerede tekster sendes til censor.




Niveau DUndervisningens målUndervisningens mål er, at eleven kan

1) anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart og præcist i erhvervsfaglige, uddannelses-mæssige og almene sammenhænge,

2) forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning samt til regler og normer for sprogbrug i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge,

3) redegøre for sprogets opbygning, brug og funktion i kon-krete erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge,

4) identificere, forholde sig til og anvende viden om spro-gets rolle og betydning i erhvervsfaglige, uddannelses-mæssige og almene sammenhænge,

5) læse med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en rimelig grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet,

6) indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde tekst-materiale i trykt eller elektronisk form,

7) foretage en metodisk analyse, perspektivering og vurde-ring af forskellige teksttyper og udtryksformer,

8) styre en skriveproces fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter,

9) formulere sin analyse, perspektivering og vurdering både mundtligt og skriftligt,





Rammer for valg af indholdTekstarbejdeUndervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skrift-lig fremstilling.


Tekstarbejdet omfatter forskellige medier samt læsning og analyse af erhvervskommunikative, massekommunikative og litterære teksttyper.



Brug af grundlæggende danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster indgår i tekstarbejdet.

Arbejde med sprogets rolle og betydning i en konkret social, arbejdsmæssig eller anden sammenhæng indgår i undervisnin-gen.

Der arbejdes med læsning og læsestrategier.

Mundtlig fremstillingMundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesprogets udtryksmidler på en hensigtsmæssig måde og i at lytte og forstå ved samtale og mundtlig fremlæggelse.


Skriftlig fremstillingSkriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder.




Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og faglig skrivning. Resumé, referat, beskrivelse, analyse, fortolkning, fri fremstilling samt eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå.

Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag.


161

Niveau CUndervisningens målUndervisningens mål er, at eleven kan

1) anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist og varieret i erhvervs-faglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge,

2) forholde sig til og reflektere over korrekt sprog, retstav-ning og tegnsætning samt forholde sig til og reflektere over regler og normer for sprogbrug i såvel egne som andres tekster i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge,

3) reflektere over og redegøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, herunder samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, form, funktion og kontekst,

4) anskue, vurdere og anvende viden om sproget som socialt og samfundsmæssigt fænomen, herunder dets rolle og betydning i erhvervsfaglige, uddannelsesmæs-sige og almene sammenhænge,

5) læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forstå-else, indlevelse og eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet,

6) indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde meto-disk tekstmateriale i trykt eller elektronisk form,

7) foretage en metodisk analyse og perspektivering samt give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer,

8) styre og reflektere over forskelligartede skriveprocesser fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter,

9) formulere metodisk sin analyse, perspektivering og vurdering både mundtligt og skriftligt,





Rammer for valg af indholdTekstarbejdeUndervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skrift-lig fremstilling.


Tekstarbejdet omfatter forskellige medier samt læsning og metodisk analyse af erhvervskommunikative, massekommunika-tive og litterære tekster.



Brug af danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forstå-else og perspektivering af tekster indgår i tekstarbejdet.

De analyserede tekster perspektiveres i en erhvervsmæssig, samfundsmæssig, psykologisk, kulturhistorisk eller anden relevant sammenhæng. Teksterne gøres til genstand for en begrundet vurdering.

Der anlægges en mediesynsvinkel af sproglig, historisk eller æstetisk art på udvalgte tekster. Der arbejdes med læsning og læsestrategier.

Mundtlig fremstillingMundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesprogets udtryksmidler på en hensigtsmæssig måde og i at lytte ved samtale og mundtlig fremlæggelse.


Skriftlig fremstillingSkriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning.



Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og opgaver med erhvervsfaglig relevans. Resumé, referat, beskrivelse, analyse, fortolkning, fri fremstilling samt eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå.

Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag.

Afsluttende bedømmelse – gældende for niveau D og CDer gives to afsluttende standpunktskarakterer: En mundtlig og en skriftlig. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål. I det merkantile grundforløb og i fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik gives én afsluttende standpunktskarakter, der udtrykker elevens standpunkt i forhold til fagets mål.

Eksamen – gældende for niveau D og CFor bestemmelser vedrørende eksamen i det merkantile grund-forløb og i fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik - se nedenstående afsnit herom.


162

Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

a. Skriftlig prøvePrøven varer 4 timer.

Opgaverne udarbejdes af Undervisningsministeriet. Opga-vesættet rummer et antal opgaver, som eleven kan vælge imellem.

Alle typer ordbøger uden leksikalske oplysninger må benyttes under prøven.

Eleven bedømmes i forhold til fagets mål. Karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens skriftlige præ-station. Der lægges vægt på elevens forståelse og skriftlige udtryksfærdighed.

b. Mundtlig prøvePensum omfatter, hvad der er blevet arbejdet med i faget. Skøn-litteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret.

Eksaminator udarbejder opgaver med spørgsmål til ekstempo-raltekst med tilknytning til pensum.

Eleven får en opgave ved lodtrækning.

Der gives 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Eksamination inkl. votering varer ca. 30 minutter og former sig som en samtale mellem eksaminator og elev om ekstemporal-teksten.

Prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at per-spektivere teksten ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen.




Eksamen på grundforløbet i den merkantile fællesind-gang – gældende for niveau D og CEksamen på den merkantile fællesindgang tilrettelægges som en case på grundlag af en caseopgave, jf. vejledning til case-eksamen i grundfag i de merkantile uddannelser. Caseopgaven udarbejdes lokalt af den eksamensafholdende skole.

Prøven tager sit udgangspunkt i en for eleven kendt casevirk-somhed eller lignende samt i en for eleven kendt casehistorie.

Casevirksomheden udpeges, og casehistorien udarbejdes af Undervisningsministeriet. Casevirksomheden offentliggøres hvert år i ultimo januar og casehistorien i april måned.

På en casearbejdsdag af en varighed på otte timer får eleven udleveret 7 ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i årets casevirksomhed eller åbner mulighed for perspektive-ring til virksomheden. Eleven skal selv formulere en opgave/et problem. På casearbejdsdagen er alle hjælpemidler tilladt. Dog må der ikke ydes vejledning til eleven af skolens lærere på casearbejdsdagen og i det efterfølgende tidsrum indtil eksa-mensafholdelsen. På casearbejdsdagen udarbejder og afleverer eleven en eksamensplan, der beskriver elevens arbejde med caseopgaverne og den planlagte præsentation. Aflevering af eksamensplanen på casearbejdsdagen er en forudsætning for at kunne deltage i den efterfølgende caseeksamen.

Eksamen afholdes en eller flere dage efter casearbejdsdagen. Prøven varer ca. 30 minutter pr. elev. Eleven eksamineres i de caseopgaver, som censor udpeger som grundlag for eksamina-tionen.





Eksamen i fællesindgangen sundhed, omsorg og pæda-gogik – gældende for niveau D og CDer afholdes mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedel-sestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler.


1) Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i under-visningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper, der har været anvendt i undervisningen, skal være repræsente-ret.

2) Eleven skal med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde kunne indgå i dialog om og redegøre for tek-sternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglige form samt indhold og redegøre for teksternes sammenhæng


163

med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervis-ningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces.

Ekstemporaltekster samt kopi af de til eksamen udvalgte elev-producerede tekster sendes til censor.





164


Fremmedsprog

FormålFormålet med faget er at styrke elevens internationale og kom-munikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige og almene sammenhænge.

Faget styrker elevens forudsætninger for at kunne varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsprog indgår, og for at kunne fungere som medarbejder og borger i et internationaliseret erhvervsliv og samfund. Faget styrker dermed forudsætnin-gerne for mobilitet på et internationalt arbejdsmarked.


Niveau F: 4,0 uger

Niveau E: 2,0 uger

Niveau D: 2,0 uger

Niveau C: 2,0 uger

Niveau F med en varighed på 2,0 uger er for elever med forud-sætninger svarende til folkeskolens afgangsprøve.

Niveau F med en varighed på 4,0 uger er for elever med ingen eller næsten ingen forudsætninger i faget.

Niveau FUndervisningens målUndervisningens mål er, at eleven kan

1) anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv,

2) anvende et enkelt sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv,

3) anvende enkle, hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier,

4) anvende såvel verbale som nonverbale strategier,

5) dokumentere forståelse af talt sprog i almindelige situa-tioner fra erhvervsliv og dagligliv

6) læse og dokumentere forståelse af enkle tekster på frem-medsproget,

7) formulere enkle meddelelser hentet fra erhvervsliv og dagligdag

8) tale i et enkelt sprog om almene, samfundsmæssige og erhvervsfaglige forhold på fremmedsproget,

9) genkende og tale om forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur,

10) begynde at anvende sproglig opmærksomhed i alminde-lige situationer fra erhvervsliv og dagligdag og

11) anvende it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.

Rammer for valg af indholdTekstlæsningUndervisningen tager udgangspunkt i enhver form for tekst. Tekstvalget omfatter både fiktion og sagprosa.

Undervisningen omfatter følgende indholdsområder:

- Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold.

- Samfund og kultur.

- Almene og personlige forhold.

Individuelt emneEleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Emnet vælges inden for fagets indholdsområder. Hvis emnet allerede er behandlet i undervis-ningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det.

Sproglig viden og bevidsthedUndervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet.

DokumentationEleven udarbejder dokumentation for det individuelle emne. Dokumentationen skal godkendes af læreren og danner grund-lag for en præsentation af emnet til eksamen.

Eleven dokumenterer løbende sit faglige arbejde.


165

Niveau EUndervisningens målUndervisningens mål er, at eleven kan

1) anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervs-faglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge,

2) anvende et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog i erhvervsfaglige og samfundsmæssige og almene sam-menhænge,

3) anvende hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læse-strategier,


5) dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhæn-gende tekster og kontekster på fremmedsproget,

6) læse og dokumentere forståelse af enkle og mere sam-menhængende tekster på fremmedsproget,

7) skrive i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget,

8) redegøre for og i et enkelt, men rimeligt sammenhæn-gende sprog tale om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget,

9) genkende og redegøre for forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur,

10) anvende begyndende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge og




- Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold

- Samfund og kultur


Individuelt emneEleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Emnet vælges inden for fagets indholdsområder. Hvis emnet allerede er behandlet i undervis-ningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det.




Niveau DUndervisningens målUndervisningens mål er, at eleven kan

1) anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervs-faglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge,

2) anvende et rimeligt varieret, sammenhængende sprog i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammen-hænge,



5) dokumentere forståelse af sammenhængende og sprog-ligt varierede tekster og kontekster på fremmedsproget,

6) læse og dokumentere forståelse af sammenhængende og sprogligt varierede tekster på fremmedsproget,

7) skrive i et rimeligt varieret, sammenhængende sprog om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget,

8) redegøre for og i et rimeligt varieret sammenhængende sprog tale om samt analysere, kommentere og perspek-tivere tekster og emner med erhvervsfagligt, samfunds-mæssigt og alment indhold på fremmedsproget,

9) genkende, redegøre for samt analysere og kommentere forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur,

10) anvende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammen-hænge og







Individuelt emneEleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Emnet vælges inden for fagets


166

indholdsområder. Hvis emnet allerede er behandlet i undervis-ningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det.




Niveau CUndervisningens målUndervisningens mål er, at eleven kan

1) anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt samt med en vis grad af sproglig og grammatisk korrekthed i erhvervs-faglige, samfundsmæssige og almene sammenhæng,

2) anvende et rimeligt flydende, varieret og sammenhæn-gende sprog i erhvervsmæssige, samfundsmæssige og almene sammenhænge,



5) dokumentere forståelse af sammenhængende samt sprogligt og genremæssigt varierede tekster og kontek-ster på fremmedsproget,

6) læse og dokumentere forståelse af sammenhængende samt sprogligt og genremæssigt varierede tekster på fremmedsproget,

7) skrive i et rimeligt flydende, varieret og sammenhæn-gende sprog, samt med en vis grad af sproglig og gram-matisk korrekthed om erhvervsfaglige, samfundsmæs-sige og almene forhold på fremmedsproget,

8) redegøre for og i et rimeligt flydende, varieret og sam-menhængende sprog, samt med en vis grad af sproglig og grammatisk korrekthed, tale om samt analysere, kom-mentere, vurdere og perspektivere tekster og emner med erhvervsfagligt, samfundsmæssigt og alment indhold på fremmedsproget,

9) genkende, redegøre for, samt analysere og kommentere og i erhvervsmæssige sammenhænge anvende viden om forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur,

10) anvende viden om sprogets opbygning og grammatik til modtagerrelevant formidling i erhvervsfaglige, samfunds-mæssige og almene sammenhænge og


Rammer for valg af indholdTekstlæsningUndervisningen tager udgangspunkt i sprogligt og genremæs-sigt varierede tekster. Tekstvalget omfatter således både fiktion og sagprosa.





Individuelt emneEleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Emnet tager udgangspunkt i et eller flere af de i undervisningen behandlede emner eller tekster. Der skal være tale om en indholdsmæssig fordybelse, udvidelse eller perspektivering af det i undervisningen behand-lede stof.

Sproglig viden og bevidsthedUndervisningen tager udgangspunkt i elevens arbejde med en vifte af forskellige genrer samt sprogets anvendelse i praksis. Undervisningen omfatter endvidere omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet.



Afsluttende bedømmelse – gældende for alle niveauerDer gives én afsluttende standpunktskarakter, der udtrykker elevens standpunkt i forhold til fagets mål.

Eksamen – gældende for alle niveauerFor bestemmelser vedrørende eksamen i det merkantile grund-forløb, se nedenstående afsnit.

Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamens-præstation. I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksamensopgave vægter.

Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske doku-mentation, som indgår i elevens eksamenspræstation. Prøven tager sit udgangspunkt dels i en eller flere lokalt udarbejdede eksamensopgaver og følger de heri nærmere anførte regler og retningslinjer for opgaveløsning, dels i elevens dokumentation i forbindelse med elevens individuelle emne. Elevens dokumenta-tion i forbindelse med det individuelle emne skal ikke fremsen-des til censor.

Eleven tildeles forberedelsestid før eksaminationen. Skolen fastsætter, på baggrund af skolens valg af eksamensform,


167

varigheden af forberedelsestiden. Prøven varer ca. 30 minutter, inkl. votering.

Skolen kan fastsætte en eksamensform, der indebærer, at tildelingen af eksamensspørgsmål kan ske på anden måde end gennem lodtrækning. Endvidere kan skolen fastsætte en eksamensform, der indebærer, at en lokalt udarbejdet opgave kan indgå i flere end 3 eksamensspørgsmål.


Eksamen på grundforløbet i den merkantile fællesind-gang – gældende for alle niveauerEksamen på den merkantile fællesindgang tilrettelægges som en case på grundlag af en caseopgave, jf. vejledning til case-eksamen i grundfag i de merkantile uddannelser. Caseopgaven udarbejdes lokalt af den eksamensafholdende skole.

Prøven tager sit udgangspunkt i en for eleven kendt casevirk-somhed eller lignende samt i en for eleven kendt casehistorie. Casevirksomheden udpeges og casehistorien udarbejdes af Undervisningsministeriet. Casevirksomheden offentliggøres hvert år i ultimo januar og casehistorien i primo april.

På en casearbejdsdag af en varighed på otte timer får eleven udleveret 7 ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i årets casevirksomhed eller åbner mulighed for perspektive-ring til virksomheden. Eleven skal i den elevstyrede opgave præsentere sit individuelle projekt. På casearbejdsdagen er alle hjælpemidler tilladt. Dog må der ikke ydes vejledning til eleven af skolens lærere på casearbejdsdagen og i det efterfølgende tidsrum indtil eksamensafholdelsen. På casearbejdsdagen udarbejder og afleverer eleven en eksamensplan, der beskriver elevens arbejde med caseopgaverne og den planlagte præ-sentation. Aflevering af eksamensplanen på casearbejdsdagen er en forudsætning for at kunne deltage i den efterfølgende caseeksamen.







168


Førstehjælp og elementær brandbekæmpelseTil uddannelse i nedenstående uddannelsesfag/moduler i førstehjælp undervisningsniveauerne ”minimum” og ”mellem”, elementær brandbekæmpelse og færdselsrelateret førstehjælp er der vejledende afsat uddannelsestid svarende til 0,5 uge. Skolen skal sammensætte moduler og uddannelsestid, så eleven kan nå kompetencemålene for den enkelte uddannelse.

1. FØRSTEHJÆLP ”MINIMUM” OG ”MELLEM” UDDANNELSESNIVEAUUndervisningens målFormålet med uddannelsen i førstehjælp er, at deltagerne er i stand til at kunne redde menneskeliv og minimere følgerne af livstruende ulykker samt at kunne yde almindelig førstehjælp ved de almindeligste former for tilskadekomst og alvorlig sygdom.

Undervisningens mål og indhold fremgår af Dansk Førstehjælps-råds uddannelsesplaner for de fire førstehjælpsmoduler, der til-sammen udgør rådets anbefalede ”mellem” uddannelsesniveau.

Afsluttende bedømmelseI henhold til Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og retnings-linjer.

Når eleven har gennemført undervisningen udstedes rådets førstehjælpsbevis for de førstehjælpsmoduler, der er gennem-ført på tilfredsstillende vis jævnfør Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og retningslinjer.

Særlige bemærkningerUddannelsen gennemføres i overensstemmelse med Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og retningslinjer, herunder at instruktøren er opført på Dansk Førstehjælpsråds liste over godkendte instruktører.

De enkelte førstehjælpsmoduler

1.1 UDDANNELSESNIVEAU ”MINI-MUM”Udgøres af de to førstehjælpsmoduler Hjerte-Lunge-Redning og Livreddende førstehjælp.

Hjerte-Lunge-RedningFormålFormålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter dem i stand til at kunne foretage gen-oplivning af en livløs person ved at give Hjerte-Lunge-Redning.

MålVed uddannelsens afslutning skal den enkelte deltager kunne:

- Anvende førstehjælpens 4 hovedpunkter.

- Yde Hjerte-Lunge-Redning til en bevidstløs person uden vejrtrækning.

- Alarmere på det situationsbestemt rigtige tidspunkt i for-løbet, alt efter om der er én eller flere hjælpere til stede.

- Have forståelse af:

- Overlevelseskæden.

- De enkelte trins placering i den samlede rækkefølge af basal genoplivning.

Indhold- Førstehjælpens 4 hovedpunkter

- Overlevelseskæden

- Hjerte-Lunge-Redning

- Stands ulykken og sørg for egen, den tilskadekomnes og omkringståendes fysiske sikkerhed

- Kontrol af bevidsthed

- Råb om hjælp

- Frie luftveje

- Kontrol af åndedræt

- Alarmering

- Hjertemassage

- Kunstigt åndedræt

- Aflåst sideleje

Tid3 timer

Livreddende førstehjælpFormålFormålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter dem i stand til at kunne yde livred-dende førstehjælp ved ulykker.


- Handle hensigtsmæssigt på et skadested, herunder håndtere flere tilskadekomne og kunne tage de nødven-dige forholdsregler for ikke selv at komme til skade.

- de livreddende førstehjælp til livstruende skader der medfører spærring af luftvejene, nedsat/standset vejr-trækning og/eller Shock som følge af ulykker.


169

- Forebygge Shock, herunder føre en beroligende samtale med den/de tilskadekomne.


- Den livsvigtige ilttransport.

- Virkninger og symptomer på hovedlæsioner, brud på nakke, rygsøjle og/eller bækken, forbrændinger, forgiftninger, ætsninger og el-ulykker samt Shock.

Indhold- Forhold ved større ulykker

- Førstehjælpens 4 hovedpunkter

- Livreddende førstehjælp–ABC og den livsvigtige ilttrans-port

- Alarmering

- Shock

- Psykisk førstehjælp

- Blødninger

- Hovedlæsioner

- Brud på nakke, rygsøjle og/eller bækken

- Forbrændinger

- Forgiftninger og ætsninger

- El-ulykker

Tid3 timer.

1. 2. UDDANNELSESNIVEAU ”MELLEM”Udgøres af minimumsniveauet samt de to førstehjælpsmoduler Førstehjælp ved tilskadekomst og Førstehjælp ved sygdom. Indebærer elevens uddannelse erhvervelse af kørekort, kombi-nerer skolen moduler inden for den fastsatte vejledende tid, så eleven kan nå uddannelsens mål.

Førstehjælp ved tilskadekomstFormålFormålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter dem i stand til at kunne yde alminde-lig førstehjælp ved tilskadekomst og småskader.


- Handle hensigtsmæssigt ved tilskadekomst og småska-der.

- Yde almindelig førstehjælp ved tilskadekomst og småska-der.

- Forebygge Shock, herunder føre en beroligende samtale med den tilskadekomne.

- Foretage en alarmering via 1-1-2.

samt kunne nævne:

- Virkninger og symptomer for mindre knoglebrud, ledskred, forstuvninger, muskelskader, almen kuldepåvirkning, forfrysninger, mindre forbrændinger, solstik og hedeslag, småskader og Shock.

- Forskellen på et lukket og et åbent brud samt forskel-len på et ledskred og en forstuvning.

Indhold- Almindelig førstehjælp ved tilskadekomst og småskader

- Småskader

- Mindre knoglebrud

- Ledskred, forstuvninger og muskelskader

- Støtteforbindinger

- Armslynge

- Almen kuldepåvirkning og forfrysninger

- Varmepåvirkning og mindre forbrændinger

- Solstik og hedeslag

- Shock


- Alarmering

Tid3 timer.

Førstehjælp ved sygdommeFormålFormålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter dem i stand til at kunne yde alminde-lig førstehjælp ved alvorlige pludselig opståede sygdomme.

Mål- Ved uddannelsens afslutning skal den enkelte deltager

kunne:

- Handle hensigtsmæssigt ved alvorlige pludselig opståede sygdomme.

- Yde almindelig førstehjælp ved alvorlige pludselig opstå-ede sygdomme.

- Forebygge Shock, herunder føre en beroligende samtale med den syge.

- Identificere symptomerne på de enkelte alvorlige pludse-lig opståede sygdomme.

- Foretage en alarmering via 1-1-2.

samt kunne nævne:

- Virkninger og symptomer for alvorlige pludselig opståede sygdomme, der medfører smerter i brystet, smerter i bughulen, kramper, vejrtrækningsbesvær, ændret bevidsthedstilstand eller infektioner samt virkninger og symptomer for sukkersyge og Shock.


170

Indhold- Almindelig førstehjælp ved alvorlige pludselig opståede

sygdomme

- Smerter i brystet

- Smerter i bughulen

- Vejrtrækningsbesvær

- Ændret bevidsthedstilstand

- Kramper

- Sygdomme

- Sukkersyge

- Infektioner

- Lejringer

- Shock


- Alarmering

Tid3 timer.

Færdselsrelateret førstehjælpDet 7 timers kursus er sammensat af førstehjælpsmodulet Hjerte-Lunge-Redning på 3 timer og dette færdselsrelateret førstehjælpsmodul på 4 timer.

FormålFormålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livred-dende førstehjælp ved trafik- og færdselsrelaterede ulykker.



- Yde livreddende førstehjælp til livstruende skader der medfører spærring af luftvejene, nedsat/standset vejr-trækning og/eller Shock som følge af trafik- og færdsels-relaterede ulykker.

- Yde livreddende førstehjælp til hovedlæsioner, brud på nakke, rygsøjle og/eller bækken samt store ekstremite-ter.

- Foretage nødflytning af en tilskadekommen, hvis det vurderes nødvendigt.



- Den livsvigtige ilttransport.

- Virkninger og symptomer på hovedlæsioner, brud på nakke, rygsøjle og/eller bækken.

Indhold- Forhold ved trafik- og færdselsrelaterede ulykker


- Nødflytning

- Livreddende førstehjælp-ABC og den livsvigtige ilttrans-port

- Alarmering

- Shock


- Blødninger

- Hovedlæsioner

- Brud på nakke, rygsøjle og/eller bækken

- Brud på arme og ben

Tid4 timer.

2. FØRSTEHJÆLP ”HØJT” UDDAN-NELSESNIVEAUUdgøres af mellemniveauet samt førstehjælpsmodulet Genoplivning med hjertestarter og de tre førstehjælpsmoduler Rutinering i livreddende førstehjælp A, B og C. Indebærer elevens uddannelse erhvervelse af kørekort, kombinerer skolen moduler inden for den fastsatte vejledende tid, så eleven kan nå uddannelsens mål.

De enkelte førstehjælpsmoduler

Genoplivning med hjertestarterFørstehjælpsmodulet forudsætter forudgående gennemførelse af enten 12 timers grundkursus i førstehjælp, 30 timers udvidet kursus i førstehjælp eller førstehjælpsmodulet Hjerte-Lunge-Redning.

FormålFormålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter dem i stand til at kunne foretage gen-oplivning af en livløs person ved at give Hjerte-Lunge-Redning og ved brug af hjertestarter.


- Årsager til hjertestop.

- Montere og betjene en hjertestarter

- Yde Hjerte-Lunge-Redning til en bevidstløs person uden åndedræt med en hjertestarter til rådighed.


- Sikkerhedsregler for anvendelse af hjertestarter.

- Indikationer for anvendelse af hjertestarter.

- Situationer som kan kræve særlig opmærksomhed inden anvendelse af hjertestarter.


171

Indhold- Hjerte-Lunge-Redning med hjertestarter

- Hjerterytmeforstyrrelse

- Blodprop i hjertet

- Opbygning af hjertestarter

- Sikkerhedsregler for anvendelse af hjertestarter

- Indikationer og kontraindikationer for brug af hjertestar-ter

- Betjening af hjertestarter

Tid3 eller 4 timer (alt efter om førstehjælpsmodulet gennemføres i forlængelse af et førstehjælpskursus eller som en udbygning af et tidligere gennemført førstehjælpskursus) (180 eller 240 minutter).

Rutinering i livreddende førstehjælp AFormålFormålet er at bibringe deltageren den viden, de færdighe-der og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker, der medfører spærring af luftvejene.



- Yde livreddende førstehjælp til livstruende skader der medfører spærring af luftvejene som følge af ulykker.

- Føre en beroligende samtale med den/de tilskadekomne.




- Alarmering


- Praktiske øvelser/træning med førstehjælp ved ulykker der medfører spærring af luftvejene

Tid3 timer.

Rutinering i livreddende førstehjælp BFormålFormålet er at bibringe deltageren den viden, de færdighe-der og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker, der medfører nedsat eller standset vejrtrækning.



- Yde livreddende førstehjælp til livstruende skader der medfører nedsat eller standset vejrtrækning som følge af ulykker.

- Føre en beroligende samtale med den/de tilskadekomne.




- Alarmering


- Praktiske øvelser/træning med førstehjælp ved ulykker der medfører nedsat eller standset vejrtrækning

Tid3 timer.

Rutinering i livreddende førstehjælp CFormålFormålet er at bibringe deltageren den viden, de færdighe-der og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker, der medfører nedsat eller standset cirkulation.



- Yde livreddende førstehjælp til livstruende skader der medfører nedsat eller standset cirkulation som følge af ulykker.





- Alarmering

- Shock


- Praktiske øvelser/træning med førstehjælp ved ulykker der medfører nedsat eller standset cirkulation

Tid3 timer.


172

3. ELEMENTÆR BRANDBEKÆM-PELSEKurset indgår efter reglerne i de enkelte uddannelser sammen med valgte moduler inden for førstehjælp uddannelsesniveau-erne ”minimum” og ”højt”.

FormålFormålet med faget er, at eleverne ved, hvordan de bør forholde sig i tilfælde af brand og ved simple hjælpemidler og metoder kan slukke en mindre brand samt hindre brandudbredelse.

Undervisningens mål og indhold fremgår af Brand og Sikrings-teknisk Forums uddannelsesplaner for elementær brandbekæm-pelse.

Rammer for valg af indholdDer undervises i overensstemmelse med Brand og Sikringstek-nisk Forums (BSF) retningslinjer i elementær brandbekæmpelse.

Afsluttende bedømmelseI henhold til Brand og Sikringsteknisk Forums retningslinjer.

Særlige bemærkningerInstruktørerne skal have gyldigt instruktørbevis i henhold til Brand og Sikringsteknisk Forums retningslinjer.

Tid3 timer.


173


Informationsteknologi

FormålFormålet med faget er at styrke elevernes forudsætninger for at arbejde med informationsteknologiske opgaver og problemstil-linger, som er typiske for deres uddannelse og job. Faget skal overordnet bidrage til, at eleverne kan betjene en computer og til at udvikle elevernes forståelse og evne til refleksion i relation til it-relaterede problemstillinger. Hermed styrkes deres personlige og faglige forudsætninger for at agere i et informati-onsteknologisk og videnbaseret arbejdsmarked og samfund.

Niveauer og vejledende uddannelsestid- Uden for niveau: 1,0 uge

- Niveau F: 2,0 uger

- Niveau E: 2,0 uger

- Niveau D: 2.0 uger

- Niveau C: 2,0 uger

Kompetencemål for informationsteknologiDet faglige indhold i fagets niveauer bygger på følgende tre overordnede faglige kompetencer:

Betjeningskompetence:Evnen til at udføre funktioner på computeren og i de forskellige softwaregenrer.

Forståelseskompetence:Evnen til selvstændigt at vælge det rigtige værktøj afhængigt af opgaven samt til at forstå de arbejdsmetoder og processer, som it indgår i.

Refleksionskompetence:Evnen til at vurdere og perspektivere de personlige, bran-cherelaterede og samfundsmæssige virkninger ved anvendel-sen af informationsteknologiske redskaber og processer.

Niveau F og uden for niveauHvis faget gennemføres uden for niveau, skal undervisningen kun omfatte mål 1, 2, 3 og 6.

Undervisningens målUndervisningens mål er, at eleven

1) kan betjene generelle funktioner i informationsteknolo-giske værktøjer til tekst- og talbehandling samt forstår nytteværdien af brugen af disse værktøjer,

2) forstår begreber og metoder, der er nødvendige for anvendelse af computere til opgaveløsning indenfor undervisningens mål,

3) kan anvende elektronisk kommunikation og informations-indsamling på grundlæggende niveau,

4) kan redegøre for de generelle krav til arbejdsmiljø i for-bindelse med indretning og anvendelse af en computerar-bejdsplads,

5) kan forholde sig til IT-anvendelse generelt i samfundet, i branchen og i forhold til livslang kompetenceudvik-ling - herunder reflektere over hvilke konsekvenser den informationsteknologiske udvikling har for det enkelte menneske og

6) kan dokumentere og formidle løsninger af it-relaterede problemstillinger.

Rammer for valg af indholdDet konkrete indhold fastlægges ud fra de væsentlige informa-tionsteknologiske emner af praktisk og teoretisk art, der indgår i den uddannelse, eleven har valgt.

Ved udvælgelsen skal der sikres bredde i det informationstek-nologiske stofområde, således at elevens betjenings-, forståel-ses- og refleksionskompetence styrkes.

Den praktiske opgaveløsning ved computer skal have en frem-trædende plads i undervisningen.

Dokumentation, uden for niveauEleven udarbejder dokumentation for 1 emne (forskellige former for fagrettet materiale). Eleven udarbejder løbende doku-mentation for sit arbejde med informationsteknologien. Den afleverede dokumentation indgår i bedømmelsen af eleven.

Dokumentation, niveau FEleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med informationsteknologien. Dokumentationen skal understøtte elevens motivation i faget, ved at eleven kan se en progres-sion i opbygning af kvalifikationer. Der skal særskilt udarbejdes 2 dokumentationer. Emnerne skal på forhånd godkendes af læreren. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat og indgår i bedømmelsen af eleven.


174

Niveau E


1) kan anvende relevante it-værktøjer og -udstyr til løsning af brancherelaterede opgaver,

2) kan designe produkter til papir- og skærmbaseret kom-munikation vha. en computer og kan anvende grundlæg-gende begreber og hensigtsmæssige metoder til dette,

3) kan overføre viden opnået i et program til et andet,

4) effektivt kan foretage elektronisk søgning, analyse og vurdering af elektroniske informationer,

5) kan forholde sig til relevant datalovgivning,

6) kan redegøre for fordele og ulemper ved jobrelaterede informationsteknologiske systemer og arbejdsprocesser samt kan redegøre for den informationsteknologiske udvikling i udvalgte dele af samfundet og

7) mundtligt og skriftligt kan dokumentere og formidle løsninger på brancherelaterede it-problemstillinger.

Rammer for valg af indholdDet konkrete indhold fastlægges ud fra de væsentlige informa-tionsteknologiske emner af praktisk og teoretisk art, der indgår i den uddannelse, eleven har valgt.

Ved udvælgelsen skal der endvidere sikres bredde i emnerne, således at elevens kommunikative kompetence styrkes gennem betjening, forståelse og refleksion.

I undervisningen bør der fokuseres lige meget på betjenings-, forståelses- og refleksions- kompetencen.

DokumentationEleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med informationsteknologien. Dokumentationen skal understøtte elevens motivation i faget, ved at eleven kan se en progression i opbygningen af kvalifikationer.

Der skal særskilt udarbejdes 2 dokumentationer, hvoraf den ene indgår i den mundtlige eksamen. Emnerne skal på forhånd godkendes af læreren. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat. De valgte emner skal have en sådan bredde, at der kan eksamineres bredt i faget.

Niveau D

Undervisningens målUndervisningens mål er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven

1) kan demonstrere rationel betjening af it-værktøjer og –udstyr,

2) kan overføre viden opnået i et program til et andet og selvstændigt kan sætte sig ind i anvendelsen af nye programmer,

3) kan anvende computeren til at arbejde med simuleringer,

4) kan redegøre for grundlæggende principper i den generelle opbygning og anvendelse af virksomhedens netværk,

5) selvstændigt kan anvende og vurdere relevante tjenester på et informationsnetværk,

6) selvstændigt kan anvende og designe et websted,

7) kan redegøre for, hvilken betydning it har for virksomhe-dens arbejdsproces og produkt samt kan fremdrage og vurdere konsekvenser for individ, virksomhed og samfund og

8) selvstændigt kan planlægge, dokumentere og formidle informationsteknologiske problemstillinger skriftligt og mundtligt.

Rammer for valg af indholdDet konkrete indhold fastlægges ud fra de væsentlige informa-tionsteknologiske emner af teoretisk og praktisk art, der indgår i den uddannelse, eleven har valgt.

Ved udvælgelsen af emner skal der endvidere sikres bredde i det informationsteknologiske stofområde indenfor kommunika-tion og informationsbehandling, således at elevens betjenings-, forståelses- og refleksionskompetencer styrkes.

Udvælgelse og rationel betjening af it-værktøjer til selvstændig løsning af informationsteknologiske problemstillinger skal have en fremtrædende plads i undervisningen.

DokumentationEleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med informationsteknologien. Dokumentationen skal understøtte elevens motivation i faget, ved at eleven kan se en progression i opbygningen af kvalifikationer.


Niveau C


1) kan demonstrere effektiv betjening af it-værktøjer og –udstyr,

2) kan forholde sig til virksomhedens behov for dataopsam-ling, lagring, bearbejdning og formidling af data,

3) selvstændigt kan udforske programmernes anvende-lighed og begrænsninger samt integration med andre programmer,

4) kan medvirke aktivt i virksomhedens informationstekno-logiske forandringsprocesser set i relation til afgrænsede problemstillinger,


175

5) kan medvirke aktivt ved analyse og vurdering af virksom-hedens behov for informationsteknologi,

6) kan fremsætte løsningsforslag til opdatering af afgræn-sede dele af virksomhedens informationsteknologi og

7) selvstændigt kan dokumentere og formidle informations-teknologiske problemstillinger.

Rammer for valg af indholdDet konkrete indhold skal vælges inden for rammerne af den teknologi, der er fremherskende og relevant for det aktuelle uddannelsesområde, således at eleven bliver i stand til at medvirke ved valg af hardware- og softwaresystemer til løsning af brancherelevante opgaver.

Ved udvælgelsen af de teoretiske emner skal der sikres både bredde og dybde i det organisatoriske, administrative og tekni-ske stof set i et brancherelevant perspektiv.

Indholdet skal desuden vælges, således at eleven er bekendt med et relevant modelapparat inden for områderne organisati-ons-/systemudvikling og proces-/projektstyring. Herunder skal eleven have kendskab til relevante modeller for it-strategi og -politik.

Gennem det praktiske arbejde skal eleven lære om databe-handlingsprocessen, hvor der vælges branchenære metoder og teknologier til opsamling, lagring og distribution af data. Der bør specielt fokuseres på databehandling og integration af de opsamlede data.

Kommunikations- og formidlingskompetencen udvides på dette niveau til at omfatte større branchenære problemstillinger.

DokumentationEleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med informationsteknologien. Dokumentationen skal understøtte elevens motivation i faget, ved at eleven kan se en progression i opbygning af kvalifikationer.


Afsluttende bedømmelse – gældende for alle niveauerDer gives en afsluttende standpunktskarakter, der udtrykker elevens standpunkt i forhold til fagets mål.

Eksamen - gældende for niveau E, D og CFor bestemmelser vedrørende eksamen i det merkantile grund-forløb, se nedenstående afsnit.

Eksamen er mundtlig og tager sit udgangspunkt i den seneste udarbejdede særskilte dokumentation. Eleven fremlægger sit emne og inddrager relevant it- og erhvervsfagligt udstyr i eksa-

men. Prøven varer ca. 30 minutter inkl. votering. I bedømmelsen skal indgå en samlet vurdering af elevens valg af værktøj, anvendelse af værktøjet og elevens evne til at formidle, doku-mentere og perspektivere sit emne.

Eksamen på grundforløbet i den merkantile fællesind-gang - gældende for niveau E, D og C:Eksamen på den merkantile fællesindgang tilrettelægges som en case på grundlag af en caseopgave, jf. vejledning til case-eksamen i grundfag i de merkantile uddannelser. Caseopgaven udarbejdes lokalt af den eksamensafholdende skole. Prøven tager sit udgangspunkt i en for eleven kendt casevirksomhed eller lignende samt i en for eleven kendt casehistorie. Casevirk-somheden udpeges, og casehistorien udarbejdes af Undervis-ningsministeriet. Casevirksomheden offentliggøres hvert år ultimo januar og casehistorien primo april.

På en casearbejdsdag af en varighed på otte timer får eleven udleveret 7 ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i årets casevirksomhed eller åbner mulighed for perspektivering til virksomheden. Den senest udarbejdede godkendte dokumen-tation indgår som udgangspunkt for caseopgavens elevstyrede opgave.

På casearbejdsdagen er alle hjælpemidler tilladt. Dog må der ikke ydes vejledning til eleven af skolens lærere på casear-bejdsdagen, og i det efterfølgende tidsrum indtil eksamensaf-holdelsen. På casearbejdsdagen udarbejder og afleverer eleven en eksamensplan, der beskriver elevens arbejde med caseopga-verne og den planlagte præsentation. Aflevering af eksamens-planen på casearbejdsdagen er en forudsætning for, at eleven kan deltage i den efterfølgende eksamination i caseeksamen.







176


Matematik

FormålFormålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identi-ficere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng, at anvende matematikken i praksis og at kunne kommunikere herom. Hvor faget indgår som obliga-torisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til elevernes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger indenfor det relevante erhvervsområde.

Niveauer og vejledende uddannelsestid

Niveau F: 2,0 uger

Niveau E: 2,0 uger

Niveau D: 2,0 uger

Niveau C: 2,0 uger

Niveau F

Undervisningens målUndervisningens mål er, at eleven opnår følgende kompetencer:

1) Symbol og formalismekompetence. Eleven kan arbejde med tal og anvende enkle formeludtryk.

2) Tankegangs- og repræsentationskompetence. Eleven kan genkende matematiske problemstillinger og deres repræsentationer i erhvervsmæssige og almene sam-menhænge samt anvende matematiske fremstillingsfor-mer af disse.

3) Modellerings- og problembehandlingskompetence. Eleven kan foretage matematisering og løse matematiske problemer ved behandling af enkle erhvervsmæssige og almene opgavetyper.

4) Kommunikationskompetence. Eleven kan dokumentere matematiske løsningsmetoder.

5) Hjælpemiddelkompetence. Eleven kan anvende relevante hjælpemidler.

Rammer for valg af indholda. Generelt

Undervisningen omfatter erhvervsfaglige problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matemati-ske kompetencer.

Endvidere arbejdes med matematikken som model for løsning af praktiske problemstillinger og de dermed forbundne muligheder og begrænsninger.

De matematiske kompetencer opnås ved arbejde med tal- og symbolbehandling, et erhvervsfagligt emne samt mindst et af emnerne geometri, funktioner og statistik.

b. Tal- og symbolbehandlingAlmindelige regneoperationer med tal- og formeludtryk.

Procentregning.

Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler.

Regning med elementære brøker inddrages i de faglige sammenhænge, de optræder i, og i det omfang, det skønnes nødvendigt for de øvrige områder.

c. Erhvervsfagligt emneDet valgte emne skal omhandle erhvervsfaglige problemstillin-ger. Der kan arbejdes med to eller flere mindre erhvervsfaglige emner i stedet for et større.

d. GeometriEnkle plangeometriske figurer (cirkel, trekant og firkant).

Pythagoras’ læresætning.

Sinus og cosinus i retvinklede trekanter.

e. Funktioner og graferKoordinatsystemet.

Forståelse og anvendelse af grafiske fremstillinger i alminde-lighed.

Ligefrem og omvendt proportionalitet med dertil hørende funk-tioner og grafisk beskrivelse.

Løsning af ligninger af første grad.

f. StatistikFremstilling og fortolkning af statistiske beskrivelser.

Præsentation af statistisk materiale i form af tabeller, diagram-mer og grafer.

Beregning af gennemsnit, median og kvartilsæt.

DokumentationEleven udarbejder to temaopgaver med udgangspunkt i to af de praktiske problemstillinger, der er arbejdet med i undervis-ningen. Temaopgaven skal indeholde løsning af den praktiske problemstilling samt dokumentation derfor. De to temaopgaver skal tilsammen dække de emner, der er arbejdet med i under-visningen, herunder det erhvervsfaglige emne. Temaopgaven godkendes af læreren, når det vurderes, at den har kvalitet til at danne baggrund for den mundtlige eksamination.

Hvis skolen vælger at gennemføre skriftlig eksamen, erstattes den ene temaopgave af opgaver, der forbereder eleven på den skriftlige eksamen. I sådanne tilfælde, hvor eleven kun udarbej-der én temaopgave, skal denne omhandle et erhvervsmæssigt anvendelsesområde.


177

Afsluttende bedømmelse - gældende for niveau FNår eleven har afsluttet undervisningen, afgives en stand-punktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.

Eksamen – gældende for niveau FEksamen består af en mundtlig eller en skriftlig prøve. Skolen beslutter, om der afholdes mundtlig eller skriftlig prøve.

a. Mundtlig prøveVed mundtlig prøve fremsendes elevens temaopgaver samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksamen tager udgangspunkt i en af de to udarbejdede tema-opgaver. Opgaven tildeles eleven ved lodtrækning. Eksamen og votering varer ca. 30 minutter.

Eleven skal kunne gøre rede for de matematiske emner, der er omfattet af temaopgaven, den praktiske problemstilling, temaopgaven omhandler, samt for den anvendelse af mate-matikken, der finder sted i opgaven. Under eksaminationen må eleven støtte sig til temaopgaven. Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præsta-tion og den fremlagte dokumentation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

b. Skriftlig prøveVed skriftlig prøve fremsendes opgavesættet samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, til censor forud for prøvens afholdelse.

Prøven varer to timer. Skolen udarbejder opgavesættet, der skal prøve bredt i de emner, der er arbejdet med i undervisningen, herunder det erhvervsfaglige emne.

Sættet indeholder opgaver, der viser matematikkens anven-delse inden for det relevante erhvervsfaglige område. Mindst halvdelen af sættet skal bestå af sådanne anvendelsesoriente-rede opgaver.

Ved bedømmelsen skal der lægges vægt på, at den benyttede fremgangsmåde fremgår af besvarelsen. Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens besva-relse af det samlede opgavesæt.

Niveau E

Undervisningens målUndervisningens mål er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven opnår følgende kompetencer.

1) Symbol- og formalismekompetence. Eleven kan arbejde med tal samt omforme og anvende enkle formel- og symboludtryk.

2) Tankegangs- og repræsentationskompetence. Eleven kan

forstå og anvende grundlæggende matematiske begre-ber, tankegang og metoder samt forklare betydningen af forskellige repræsentationer af matematiske problem-stillinger, herunder repræsentationer i erhvervsfaglige sammenhæng.

3) Modellerings- og problembehandlingskompetence. Eleven kan foretage matematisering og løse matematiske problemer ved behandling af såvel enkle som sammen-hængende erhvervsmæssige og almene opgavetyper.

4) Kommunikationskompetence. Eleven kan forklare anvendte problemløsningsmetoder og gøre rede for den dertil anvendte matematik.

5) Hjælpemiddelkompetence. Eleven kan anvende relevante hjælpemidler.

Rammer for valg af indholda. GenereltUndervisningen omfatter erhvervsfaglige problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matema-tiske kompetencer. Endvidere arbejdes med matematikken som model for løsning af praktiske problemstillinger og de dermed forbundne muligheder og begrænsninger.

De matematiske kompetencer opnås ved arbejde med et erhvervsfagligt emne og mindst to af emnerne funktioner, geo-metri og statistik. Emnerne skal supplere indholdet på niveau F.

b. Erhvervsfagligt emneDet valgte emne skal kunne finde anvendelse i forbindelse med erhvervsfaglige problemstillinger. Der kan arbejdes med to eller flere mindre erhvervsfaglige emner i stedet for et større.

c. FunktionerFunktionsbegrebet, herunder funktionsbegrebet som middel til at beskrive sammenhænge og forandringer.

Lineære funktioner og omvendt proportionalitet med tilhørende grafisk beskrivelse og løsning af ligninger, herunder løsning af to ligninger med to ubekendte.

d. GeometriEnkle plangeometriske figurer (cirkel, trekant og firkant).

Enkle rumlige figurer (cylinder og prisme).


Sinus og cosinus i retvinklede trekanter.

e. StatistikFremstilling og fortolkning af statistiske beskrivelser.

Præsentation af statistisk materiale i form af tabeller, diagram-mer og grafer.

Beregning af gennemsnit, median og kvartilsæt.

Hyppigheds- og frekvensfunktioner.


178

DokumentationEleven udarbejder to temaopgaver. Mindst en af de to tema-opgaver skal omhandle praktiske problemstillinger fra elevens uddannelsesområde. Temaopgaven indeholder opstilling og løsning af de praktiske problemstillinger samt beskrivelse af den anvendte matematik. De to temaopgaver skal tilsam-men dække to af de tre indholdsmæssige områder funktioner, geometri og statistik. Temaopgaven godkendes af læreren, når det vurderes, at den har kvalitet til at danne baggrund for den mundtlige eksamination.

Afsluttende bedømmelse – gældende for niveau ENår eleven har afsluttet undervisningen, afgives en stand-punktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.

Eksamen – gældende for niveau EEksamen er mundtlig. Elevens temaopgaver samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksamen tager udgangspunkt i en af de to udarbejdede tema-opgaver. Opgaven tildeles eleven ved lodtrækning. Eksamen og votering varer ca. 30 minutter.

Eleven skal kunne gøre rede for de matematiske emner, der er omfattet af temaopgaven, den praktiske problemstilling, tema-opgaven omhandler, samt for den anvendelse af matematikken, der finder sted i opgaven. Under eksaminationen må eleven støtte sig til temaopgaven.

Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation og den fremlagte dokumentation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Niveau D

Undervisningens målUndervisningens mål er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven opnår følgende kompetencer:

1) Symbol- og formalismekompetence. Eleven kan selv-stændigt arbejde med tal- symbol- og formeludtryk.

2) Tankegangs- og repræsentationskompetence. Eleven kan forstå, anvende og gøre rede for matematiske definitio-ner, begreber, tankegang og metoder i forbindelse med selvstændig formulering og løsning af praktiske problem-stillinger.

3) Modellerings- og problembehandlingskompetence. Eleven kan arbejde med matematisk modellering, herun-der opstilling og afgrænsning af anvendelsesorienterede matematiske problemstillinger af erhvervsmæssig eller almen art samt fortolkning af det fremkomne resultat.

4) Problembehandlingskompetence. Eleven kan indkredse, undersøge og løse et matematisk problemkompleks.

5) Kommunikationskompetence. Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt om matematikken og dens anven-delse ved vekslende anvendelse af hverdagssproget og det matematiske symbolsprog.

6) Hjælpemiddelkompetence. Eleven kan anvende relevante hjælpemidler herunder it.

Rammer for valg af indholda. GenereltUndervisningen omfatter problemstillinger, der viser matema-tikkens anvendelse i praksis, og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matematiske kompetencer. De matematiske kompetencer opnås ved arbejde med tal- og symbolbehandling, et projektforløb samt mindst et af emnerne geometri og funktioner og grafer:

b. Tal og symbolbehandlingAlmindelige regneoperationer med tal og symboludtryk.

Brøkregning.

Procent, potens og rod.

Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler.

c. GeometriEnkle plangeometriske figurer (cirkel, trekant og firkant).

Rumlige figurer.


Sinus, cosinus og tangens i retvinklede trekanter.

Sinus- og cosinusrelationerne.

d. Funktioner og graferKoordinatsystemet.

Funktionsbegrebet.

Ligefrem og omvendt proportionalitet med tilhørende grafisk beskrivelse og løsning af ligninger og uligheder, herunder løsning af to ligninger med to ubekendte.

Procentuel vækst.

Det valgte emne skal kunne finde anvendelse i forbindelse med almene eller erhvervsfaglige problemstillinger.

DokumentationI forbindelse med et projektforløb udarbejder eleven en projektrapport, der omhandler en problemstilling med et alment eller erhvervsfagligt indhold. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet. Projektet tager udgangspunkt i et oplæg udarbejdet af læreren. Projektrapporten skal primært indeholde problemformulering, analyse og konklusion. Projektrapporten godkendes af læreren, når det vurderes, at den har omfang og kvalitet til at danne bag-grund for en del af den mundtlige eksamination.


179

Niveau C

Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven opnår følgende kompetencer:

1) Symbol- og formalismekompetence. Eleven kan selvstændigt arbejde med tal og ukendte symbol- og formeludtryk.

2) Tankegangs- og repræsentationskompetence. Eleven kan forstå og anvende matematiske begreber, tankegang og metoder i forbindelse med selvstændig formulering og løsning af praktiske problemstillinger samt vælge og gøre rede for forskellige repræsentationer af det samme matematiske stof.

3) Modellerings- og problembehandlingskompetence. Eleven kan arbejde selvstændigt med matematisk model-lering, herunder opstilling, afgrænsning, analyse samt løsning af anvendelsesorienterede matematiske problem-stillinger af erhvervsfaglig, almen eller samfundsfaglig art samt foretage vurdering af resultatets validitet.

4) Problembehandlingskompetence. Eleven kan selvstæn-digt formulere, analysere og løse et matematisk problem-kompleks.

5) Ræsonnementskompetence. Eleven kan gennemføre og forholde sig til eget og andres ræsonnement i forbindelse med udfoldelse af de øvrige kompetencer.

6) Kommunikationskompetence. Eleven kan foretage skriftlig dokumentation samt udtrykke sig mundtligt om forhold af matematisk karakter ved vekslende anvendelse af et præcist matematisk symbolsprog og hverdagsspro-get.

7) Hjælpemiddelkompetence. Eleven kan anvende relevante hjælpemidler herunder it.

Rammer for valg af indholda. GenereltUndervisningen omfatter problemstillinger, der viser matema-tikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matematiske kompetencer.

De matematiske kompetencer opnås ved arbejde med emnet tal og talbehandling samt mindst tre af områderne funktioner, geometri, trigonometri, rentes- og annuitetsregning og statistik og sandsynlighedsregning.

b. Tal og talbehandlingRegneregler, herunder parenteser og regningsarternes hierarki.

Regning med potenser og rødder.

Brug af lommeregner og informationsteknologiske hjælpemid-ler.

c. FunktionerKoordinatsystemet, herunder enkeltlogaritmisk koordinatsy-stem.

Lineære funktioner, andengradsfunktioner, eksponentielle vækstfunktioner og logaritmefunktionen med grundtallet 10 samt tilhørende grafiske afbildninger.

Løsning af ligninger og simple uligheder.

d. GeometriPlangeometriske figurer (cirkel, firkant og trekant) samt punkt, linjer og vinkler.

Rumlige figurer, herunder rumfang og overfladeareal.

e. TrigonometriEnhedscirkelen og radianbegrebet.

Sinus, cosinus og deres respektive grafer.

Trigonometriske grundligninger.

Trigonometriske formler for retvinklede trekanter samt sinus- og cosinusrelationerne.

f. Rentes- og annuitetsregningRentesregning, herunder frem- og tilbageskrivning af en kapital, beregning af rentefod, antal terminer og gennemsnitlig procent.

Annuitetsregning, herunder opsparings- og gældsannuitet, beregning af annuitetsydelse, rentefod og antal ydelser.

Amortisationsplan.

g. Statistik og sandsynlighedsregningEmpiriske observationssæt, herunder grafiske beskrivelser og statistiske deskriptorer.

Sandsynlighedsfelt og stokastisk eksperiment.

Diskret stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion, middel-værdi, varians og standardafvigelse.

Binomialfordeling.

Normalfordeling, herunder normalfordelingspapir. Grafisk beskrivelse af observationssæt, herunder frekvensfunktioner og sumfunktioner.

Middeltal og fraktiler.

DokumentationEleven arbejder ud fra et skriftligt oplæg med en problemformu-lering, der har et matematisk indhold af almen, erhvervsfaglig eller samfundsfaglig karakter. Eleven udarbejder en projek-trapport om det valgte emne på grundlag af egne studier og undervisningen. Rapporteringen skal styrke elevens evne til at formulere et matematisk problem, analysere problemet, opstille løsningsmodeller, løse problemet samt dokumentere og vurdere løsningen. Rapporten er en del af grundlaget for den mundt-lige prøve. Projektrapporten godkendes af læreren, når det vurderes, at den har omfang og kvalitet til at danne baggrund for en del af den mundtlige eksamination. Ved godkendelsen af rapporten skal der lægges vægt på det matematiske indhold og niveau, og at rapporten generelt bidrager til at opfylde fagets mål. Desuden indgår elevens evne til at formulere sig med veks-lende brug af det matematikfaglige sprog og hverdagssproget.


180

Afsluttende bedømmelse – gældende for niveauerne D og CNår eleven har afsluttet undervisningen, afgives en stand-punktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.

Eksamen – gældende for niveauerne D og CEksamen er mundtlig og omfatter projektrapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning. Eksamensspørgs-mål, elevens projektrapport samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes til censor forud for prøvens afholdelse. Der gives 30 minutters forberedelsestid til spørgsmålet.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til projektrap-porten, det udleverede spørgsmål med evt. bilag samt notater udarbejdet under forberedelsen.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:Eksamination med udgangspunkt i projektrapporten. Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede pro-jektemne og demonstrere viden om og indsigt i de områder af matematikken, der er behandlet i rapporten.

Eksamination i et spørgsmål. Eksaminator udarbejder et pas-sende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de områder, der er behandlet i undervisningen.

Eleven vælger rækkefølgen af projektrapporten og det lod-trukne spørgsmål.

Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karak-teren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation og den fremlagte dokumentation, dog med vægt på den mundtlige præstation.


181


Naturfag

FormålFaget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervs-uddannelsesområde.

For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage til elever-nes forståelse for naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og for dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.

For niveau D gælder endvidere, at faget skal give eleverne mulighed for at tilegne sig en begyndende studiekompetence gennem valg af arbejdsmetoder og selvstændighedsfremmende arbejdsformer.

For niveau C gælder endvidere, at faget skal give eleven erfaringer med anvendelse af fagets centrale naturvidenska-belige arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenfaglige problemstillinger. Arbejdet med faget skal udvikle elevens kompetencer i relation til videregå-ende uddannelse samt bidrage til elevens almendannelse.


Niveau E: 2,0 uger

Niveau D: 2,0 uger

Niveau C: 2,0 uger

Niveau F

Undervisningens målUndervisningens mål er, at eleven kan

1) anvende naturfaglige begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfag-lige arbejde,

3) arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturfaglig tankegang,

4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemi-kalier,

5) søge, udvælge og anvende relevante naturfaglige infor-mationer fra forskellige informationskilder, herunder fra it-baserede informationskilder og

6) dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.

Rammer for valg af indholdNaturfag består af elementer fra fysik, kemi, matematik og eventuelt biologi. De matematiske elementer indgår som en integreret del af undervisningen i forbindelse med beskrivelse og beregninger.

Det konkrete indhold fastsættes på baggrund af overvejelser over, hvilke væsentlige naturfaglige emner, der indgår i det uddannelsesområde, som eleven har valgt.

Ved fastsættelsen skal der sikres bredde i indholdet, så under-visningen omfatter alle fagets elementer.

Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen.

DokumentationEleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med naturfag.

Niveau E


1) udvælge og anvende naturfaglige begreber og model-ler til at forklare centrale problemstillinger inden for erhvervs- og samfundsmæssige områder,

2) anvende matematiske udtryk og beregninger i sammen-hæng med det naturfaglige arbejde,

3) arbejde eksperimentelt med faget gennem f.eks. forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse,

4) forholde sig til naturfagenes betydning for den tekno-logiske udvikling og for dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund,

5) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemi-kalier,

6) søge, udvælge og anvende relevante naturfaglige infor-mationer fra forskellige informationskilder,

7) anvende relevante it-værktøjer til f.eks. informationssøg-ning, beregninger og dokumentation og

8) dokumentere og selvstændigt formidle resultater af arbejdet med naturfaglige emner.



182

Det konkrete indhold fastsættes blandt andet på baggrund af overvejelser over:

- hvilke væsentlige naturfaglige emner, der indgår i det uddannelsesområde, som eleven har valgt og

- hvilke enkle naturfaglige problemstillinger, der inden for det valgte uddannelsesområde påvirker erhverv, men-nesker og samfund.




Niveau D


1) kan udvælge og anvende mere komplekse begreber og modeller til at forklare naturfaglige problemstillinger og fænomener,

2) med sikkerhed kan anvende matematiske udtryk og beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde,

3) metodisk korrekt kan arbejde eksperimentelt med faget gennem f.eks. forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse, og uddrage væsentlige konklusioner heraf,

4) selvstændigt kan planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde,

5) kan forholde sig kritisk til naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og for dens påvirkning af men-nesket, erhverv og samfund,

6) selvstændigt kan begrunde og arbejde sikkerhedsmæs-sigt korrekt med udstyr og kemikalier,

7) selvstændigt kan søge, vurdere, udvælge og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder,

8) kan udvælge og anvende relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning- og behandling, databe-handling og præsentation og

9) selvstændigt og i samarbejde med andre kan dokumen-tere og formidle resultater af arbejdet med naturfaglige emner.


Det konkrete indhold fastsættes på baggrund af overvejelser over,

- hvilke væsentlige naturfaglige emner, der indgår i det uddannelsesområde, som eleven har valgt og

- hvilke mere komplekse naturfaglige problemstillinger, der. inden for det valgte uddannelsesområde, påvirker erhverv, mennesket og samfund.



Der tilbydes eleven undervisnings- og arbejdsformer, der sigter mod at give eleven en begyndende studiekompetence, hvor det selvstændige arbejde med stoffet vægtes.


Niveau C


1) anvende naturfaglige modeller og på udvalgte områder selv opstille og vurdere sådanne modeller

2) anvende matematik som et redskab til at danne modeller, der kan beskrive naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger

3) forstå samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende adfærd i forbindelse hermed

4) planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr

5) omgås kemikalier og udstyr på forsvarlig måde i forbindelse med eksperimentelt arbejde og begrunde handlemåde i forhold hertil, herunder vurdere sikkerhed og risikomomenter

6) forholde sig kritisk til naturfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger, som de kommer til udtryk i medierne, herunder identificere de naturvidenskabelige og matema-tiske elementer i fremstilling og argumentation

7) udvælge, anvende og vurdere relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning- og behandling, databehandling og præsentation

8) dokumentere det naturfaglige arbejde gennem at registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt beskrive eksperimenter

9) formidle og perspektivere den opnåede naturfaglige viden.


183

Rammer for valg af indholdFagets mål opfyldes gennem arbejde med kernestof og med supplerende stof. Kernestoffet giver det faglige indhold, som er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for, at eleven kan nå målene.

Kernestoffet og det supplerende stof udgør hver ca. 50 % af den vejledende uddannelsestid.

KernestoffetStoffers opbygning, herunder udvalgte organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning og tilstandsformer.

Kemiske reaktioner, herunder syre-base-reaktioner og pH-begrebet.

Energi, herunder beskrivelse af energi og energiomsætning samt eksempler på energiformer.

Bølger, herunder grundlæggende egenskaber som bølgelængde og frekvens.

Statistik, herunder anvendelse af grafiske metoder.

Funktioner og vækstmodeller, herunder funktionssammen-hænge mellem to variable, lineær og eksponentiel vækst.

Supplerende stofDet supplerende stof uddyber, perspektiverer og supplerer ker-nestoffet, eventuelt gennem inddragelse af øvrige stofområder. Stoffet udvælges således, at eleven får mulighed for at arbejde med emner, der relaterer sig til elevens uddannelsesområde.

Elevens selvstændige eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen.

DokumentationDokumentation for det naturfaglige arbejde indgår som en væsentlig del af arbejdet med faget. Gennem dokumentationen skal eleven lære at dokumentere, redegøre for, diskutere og analysere eksperimentelle data, samt opøve sin evne til at formidle naturfaglig information korrekt og præcist.

Dokumentationen omfatter løbende dokumentation af det naturfaglige arbejde, herunder rapporter udarbejdet på bag-grund heraf.

Dokumentationen skal afspejle elevens studiekompetence i form af fordybelse i emnerne og faglig og metodisk korrekthed.

Afsluttende bedømmelse – gældende for niveauerne F, E, D og CNår eleven har afsluttet undervisningen, afgives en stand-punktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.

Eksamen – gældende for niveauerne F, E, D og CPrøven er mundtlig, og der afsættes. ca. 30 minutter pr. elev til prøven, inkl. votering. Eleven inddrager relevant natur- og erhvervsfagligt udstyr i prøven

Som prøvegrundlag vælges der mellem:1) Prøven tager sit udgangspunkt i elevudarbejdet dokumen-

tation for to emner. Eleven fremlægger dokumentationen. De valgte emner skal afspejle fagets bredde. Dokumen-tationen skal være godkendt af læreren for at eleven kan indstilles til eksamen.

2) Prøven tager sit udgangspunkt i et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren tidligst 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Eleven udarbejder en detaljeret disposition som oplæg til eksaminationen.

Prøvegrundlaget fastsættes af skolen.

Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Den elevudarbejdede dokumentation kan indgå i bedømmelsesgrundlaget.


184

KontaktoplysningerDet faglige udvalg for elektrikeruddannelsen, Dansk El-Forbund og TEKNIQ kan kontaktes på:

[email protected] og tlf. 36726400.

Dansk El-ForbundVodroffsvej 26 1900 Frederiksberg C Tlf: 33297000 Fax: 33297070 E-mail [email protected]

TEKNIQ - Installatørernes organisationPaul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Tlf: 43436000 Fax: 43432103 E-mail: [email protected]

Har du spørgsmål til elektrikeruddannelsen, så gå ind på www.evu.nu eller kontakt EVUs konsulenter.

Chefkonsulent Kristian Stagis,E-mail: [email protected], Direkte: 36363375 Mobil: 29268071

Uddannelseskonsulent Hans FossumE-mail: [email protected] Direkte: 36363380 Mobil: 22226873

EVUHøjnæsvej 71, 2610 Rødovre Telefon 36726400 E-mail: [email protected]

EVU er el- og vvs-branchens uddannelsessekretariat for TEKNIQ Installatørernes Organisation, Dansk El-Forbund og Blik- & Rørarbejderforbundet.

Nyttige linksWWW.TEKNIQ.DK TEKNIQ - Installatørernes organisation

WWW.DEF.DK Dansk El-Forbund

WWW.EVU.NU EVU er el- og vvs-branchens uddannelses-sekretariat

WWW.EUD-ADM.DK Undervisningsministeriets EUD - admini-stration.

WWW.UVM.DK Undervisningsministeriets hjemmeside


185

Egne notater__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

186

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________


187

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

188

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________


189

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

190

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________


191

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

Udarbejdet af:El- og Vvs-branchens UddannelsessekretariatHøjnæsvej 712610 Rødovre

Tlf.:Fax:Web:Mail:

3672 64003672 6433

[email protected]

192

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

Den store blå - Elektrikeruddannelsen

Documents