DEMOKRATI I UDVIKLING ET ÅR TIL VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse 89.2 En undersøgelse gennemført af Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
DEMOKRATII UDVIKLINGET ÅR TIL VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET
Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse 89.2
En undersøgelse gennemført af Enheden for Analyse af den
Offentlige Opinion
DEMOKRATI I UDVIKLINGET ÅR TIL VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET
Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse 89.2
En undersøgelse gennemført af Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion
Eurobarometerundersøgelse bestilt af Europa-ParlamentetGeneraldirektoratet for KommunikationEnheden for Analyse af den Offentlige OpinionMaj 2018 - PE 621.866
DEMOKRATI I UDVIKLING: ET ÅR TIL VALGETTIL EUROPA-PARLAMENTET
3
3
IMPRESSUM
FORFATTERE
Philipp SCHULMEISTER, kontorchef (redaktør)
Elise DEFOURNY, Luisa MAGGIO, Said HALLAOUY, Alice CHIESA
Kristen JALAKAS
GRAFISK STØTTE
Katarzyna ONISZK, Sandra HERNANDEZ QUIJADA
Manuskript færdiggjort i maj 2018
Bruxelles, © Den Europæiske Union, 2018
Forsidebillede: Shutterstock
OM UDGIVEREN
Dette dokument er udarbejdet af Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion under
Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (DG COMM).
Skriv til følgende e-mailadresse for at kontakte Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion:
SPROGUDGAVE
Originalsprog: EN
ERKLÆRING OM ANSVARSFRASKRIVELSE
Dette dokument er udarbejdet til og primært henvendt til Europa-Parlamentets medlemmer og ansatte for at hjælpe dem i
deres parlamentariske arbejde. Indholdet i dette dokument er udelukkende forfatterens/forfatternes ansvar, og eventuelle
synspunkter, der gives udtryk for heri, afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning.
DEMOKRATI I UDVIKLING: ET ÅR TIL VALGETTIL EUROPA-PARLAMENTET
4
4
INDHOLDSFORTEGNELSE
RESUMÉ .......................................................................................................................................................... 5
KONTEKST...................................................................................................................................................... 8
KAPITEL I: TENDENSEN GÅR I RETNINGEN PRO EU ............................................................. 10
Min stemme tæller i EU: Kurverne går i den anden retning .......................................................10
Det går langsomt, men sikkert, i den rigtige retning....................................................................14
Årtiets største støtte til EU-medlemskab ..........................................................................................19
Europa-Parlamentets image og rolle .................................................................................................23
KAPITEL 2: SPITZENKANDIDATEN, KAMPAGNEEMNER OG DEMOKRATI ......................... 25
Behovet for en ægte europæisk debat..............................................................................................29
Hvad skal debatteres? Kampagneemner i europæiske borgeres øjne ...................................30
Hvad demokrati handler om.................................................................................................................36
Holdninger til fremkomne partier .......................................................................................................43
KAPITEL 3: EUROPÆERNES HOLDNINGER TIL AT STEMME VED VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET....................................................................................................................... 50
Det er let at komme til valgstedet for at stemme ..........................................................................50
Det er vigtigt at stemme.........................................................................................................................53
Vigtigheden af at stemme er ikke altid lig med valgdeltagelsen ... .........................................55
Sandsynligheden for at stemme ved næste valg til Europa-Parlamentet .............................56
Kendskab til tidspunktet for næste valg til Europa-Parlamentet..............................................60
Interessen for valget til Europa-Parlamentet i 2019......................................................................62
Grunde til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet ...............................................................63
Grunde til ikke at stemme ved valg til Europa-Parlamentet ......................................................67
TEKNISKE SPECIFIKATIONER..................................................................................................................70
5
RESUMÉ
Med et år til valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 viser den seneste Eurobarometerundersøgelse borgernes
konstant stigende støtte og positive indstilling til EU. Mere end to tredjedele af respondenterne er overbevist om, at
det har gavnet deres land at være medlem af EU. Dette er det højeste antal, der nogensinde er blevet målt siden 1983.
Det er desuden også første gang, at flertallet af europæere mener, at deres stemme tæller i EU. Næsten en tredjedel af
respondenterne har allerede i dag kendskab til tidspunktet for valget til Europa-Parlamentet i 2019. Spitzenkandidaten-
processen anses for at være en positiv udvikling af borgere, som ønsker den ledsaget af en reel debat om europæiske
anliggender, herunder EU's fremtid.
Eurobarometerindikatoren, som måler borgernes støtte til medlemskab af EU, har altid fået stabil støtte af respondenterne
over tid. I 2018 blev denne støtte styrket væsentligt til et europæisk gennemsnit på 60 % af borgerne, som mener, at EU-
medlemskabet er godt for deres land. Derudover mener 67 % af respondenterne, at deres land har haft gavn af at være medlem
af EU. Dette er den højeste procentdel, der nogensinde er blevet målt for denne indikator siden 1983.
Det er første gang i løbet af det sidste årti, at flertallet af respondenterne (48 %) mener, at deres stemme tæller i EU.
Tendensresultaterne viser, at denne positive udvikling begyndte i anden halvdel af 2016, hvilket kan være relateret til den
bratte opvågning, der oplevedes efter brexit-afstemningen i Det Forenede Kongerige.
Spitzenkandidaten-processen
Denne undersøgelse har fokus på borgernes opfattelse af det kommende valg til Europa-Parlamentet. Respondenter i hele EU
ser Spitzenkandidaten-processen som en vigtig hjørnesten i det demokratiske liv i EU. Europæiske vælgere havde for første
gang i 2014 mulighed for at deltage indirekte i processen med at vælge formanden for Kommissionen. I dag viser resultaterne,
at næsten halvdelen af EU-27-statsborgerne (49 %) mener, at denne proces vil anspore dem til at stemme ved det næste valg
til Europa-Parlamentet. I tillæg mener 70 % af borgerne, at den kun giver mening, hvis den ledsages af en reel debat om
europæiske anliggender og EU's fremtid. De fleste respondenter er desuden enige i, at det gør processen med at vælge
formanden for Europa‐Kommissionen mere gennemsigtig (63 %), er et markant fremskridt for det europæiske demokrati
(61 %) og giver Kommissionen en større legitimitet (60 %). I modsætning hertil mener mindre end halvdelen af
respondenterne, at denne proces forhindrer medlemslandenes regeringer i at vælge den bedste kandidat til jobbet (46 %), og
at den ikke har nogen reel effekt (45 %).
6
Kampagneemner
Under den kommende valgkampagne ønsker europæere at høre om sikkerhed i den bredeste forstand, herunder om emnet
indvandring. Samtidig står emner omhandlende personlig velstand og velvære lige så højt på deres dagsorden. 49 % af
europæerne nævner bekæmpelse af terrorisme som et kampagneemne, der bør prioriteres, efterfulgt af "bekæmpelse af
ungdomsarbejdsløshed" (48 %), indvandring (45 %) samt økonomi og vækst (42 %). Omkring en tredjedel af europæerne
nævner klimaindsatsen og miljøbeskyttelse (35 %). Fremme af menneskerettigheder og demokrati og social sikring af EU-
borgerne nævnes som en prioritet af 32 % af respondenterne.
Tilknytning til demokratiet
Europæerne føler sig tilknyttet demokratiet både på EU-plan og i deres eget land, hvor de økonomiske forhold har en direkte
indvirkning på deres synspunkter. Et flertal af respondenterne er fortsat tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i
deres land (55 %) og i EU (46 %). Mens respondenter fra nogle lande er mere tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på
i EU, udtrykker borgere fra nogle større medlemsstater en væsentlig lavere grad af tilfredshed med den måde, demokratiet
fungerer på i EU. Dette bliver endnu tydeligere, når det ses i forhold til landenes BNP pr. indbygger og deres nuværende
arbejdsløshedsprocenter.
Nye og fremkomne partier
Mellem 2013 og 2018 så mere end 70 nye partier og politiske alliancer dagens lys i EU's medlemsstater, og nogle af dem
førte succesrige valgkampe ved at protestere mod det politiske etablissement. Da respondenterne blev bedt om at give deres
mening til kende vedrørende en række udsagn om sådanne nye partier og bevægelser, havde et flertal blandt europæerne en
ret positiv opfattelse af dem.
Halvdelen af respondenterne (50 %) i et EU-gennemsnit anser ikke sådanne partier eller bevægelser for at være en trussel mod
demokratiet, mens lidt mere end en tredjedel (38 %) mener, at de kunne være det. 70 % af borgerne, der deltog i
undersøgelsen, mener, at det ikke skaber forbedringer, at man blot er imod noget. Mens 53 % af borgerne er enige i, at nye
partier og bevægelser bedre kan finde nye løsninger end det politiske etablissement, mener 56 %, at de kan skabe reelle
forandringer.
Opfattelser af stemmeafgivning
Et år forud for valget til Europa-Parlamentet ser denne undersøgelse nærmere på borgernes opfattelse af stemmeafgivning.
Respondenter anfører, at det er let at komme til valgstedet for at stemme til valget til Europa-Parlamentet, men de mener dog,
at det er lettere at komme til valgstedet for at stemme ved nationale valg. 72 % mener, at det er let at komme til valgstedet for
at stemme ved de nationale valg, mens 62 % også mener, at det er let at komme til valgstedet for at stemme til valget til Europa-
Parlamentet. Når man ser på, hvor vigtigt borgerne mener, det er at afgive sin stemme, mener 68 % af europæerne, at det er
"meget vigtigt" af stemme ved nationale valg. 49 % deler denne mening om valg til Europa-Parlamentet.
Her 12 måneder før valget ved næsten en tredjedel af respondenterne (32 %), at dette valg finder sted i 2019, og en ud af to
respondenter (50 %) tilkendegiver desuden, at de er interesseret i valget.
7
Grunde til at stemme
I overensstemmelse med tidligere undersøgelser kommer borgerrelaterede argumenter – som f.eks. "det er deres pligt som
borgere" – først med 47 %, når europæere bliver spurgt om, hvorfor de tror, at folk vil stemme ved valget til Europa-
Parlamentet. EU-relaterede grunde kommer derefter med et højt resultat for "de kan ændre tingene ved at stemme" (33 %).
Andre grunde har at gøre med at føle sig europæiske (30 %) og ønsket om at støtte EU (29 %). Valget til Europa-Parlamentet
ses også i mindre udstrækning som en mulighed for at udtrykke generel utilfredshed med EU (21 %) eller den nationale
regering (17 %).
I tråd med den tilbagevendende spidskandidatproces i det kommende valg til Europa-Parlamentet erklærer 17 % af
respondenterne, at europæerne ville stemme for at "deltage i valget af den næste formand for Kommissionen". Dette resultat
giver grund til at antage, at europæere er ved at blive mere bekendt med processen med at vælge formanden for
Kommissionen.
... eller ikke at stemme
Denne undersøgelse spurgte også ind til de vigtigste grunde til, at folk beslutter sig for ikke at stemme ved valget til Europa-
Parlamentet. Et stort flertal mener, at folk ikke stemmer, fordi "de mener, at deres stemme ikke vil ændre noget" (60 %), "de har
mistillid til det politiske system", (48 %) eller "de er ikke interesserede i politik eller valg generelt" (43 %). Manglen på
information er også en relevant faktor, der skal tages i betragtning, da borgere mener, at folk måske ikke stemmer, fordi "de
ikke ved nok om Europa‐Parlamentets rolle" (34 %), eller fordi "de mener, at de ikke ved nok om de forskellige partiers
holdninger til EU-spørgsmål" (22 %).
Nogle respondenter mener, at "Europa-Parlamentet ikke tager sig nok af problemer, som berører folk som dem" (32 %), eller at
vælgere, som ikke stemmer, er "imod Europa, Den Europæiske Union, opbygningen af Europa" (17 %). Tekniske årsager spiller
også en væsentlig rolle, da 15 % af respondenterne mener, at borgerne ikke stemmer, fordi de måske ikke har "tid eller har
andre vigtigere ting at gøre", mens 12 % anfører "de ved ikke, hvor eller hvordan de kan stemme".
8
KONTEKST
Som med enhver anden undersøgelse af denne type er det afgørende at forstå konteksten på nationalt, europæisk og
internationalt plan for at få en korrekt placering og dermed forståelse af resultaterne. Et år forud for valget til Europa-
Parlamentet i maj 2019 begynder de økonomiske tegn at være positive. Europæere står dog stadig over for store
udfordringer som indvandring, de igangværende forhandlinger om brexit og den vedvarende terrortrussel. Alt dette
udspiller sig i baggrunden for en skiftende magtbalance både i og uden for EU.
Ud fra et økonomisk synspunkt og efter 10 års krise har fremgangens kraft været bemærkelsesværdig og ført til en tydeligvis
mere positiv økonomisk kontekst. Ifølge Eurostat faldt arbejdsløshedsprocenten til 7,1 % i februar 2018, hvilket er det laveste
niveau i EU-28 siden december 2008.
Et år efter igangsættelsen af brexit-forhandlingerne går det langsomt fremad og viser både fremgang og tilbageværende
hindringer i et stadig klarere lys. I marts 2017 vedtog Europa-Parlamentet en forordning om kriterier for en mulig
associeringsaftale om de fremtidige relationer mellem EU og Det Forenede Kongerige.
Medlemmer af Europa-Parlamentet havde en måned tidligere stemt massivt for at støtte Spitzenkandidaten-processen for at
vælge den fremtidige formand for Kommissionen, og de var enige om at afvise enhver kandidat, som ikke forinden havde fået
opbakning til at være spidskandidat fra et europæisk politisk parti.
Under optakten til valget til Europa-Parlamentet så man i høj grad, at debatten om Spitzenkandidaten-processen fik nyt liv
og fik stor opbakning på tværs af EU-institutioner, europæiske politiske partier og medlemsstater. I denne kontekst iværksatte
Europa-Parlamentet adskillige drøftelser med EU-ledere for at drøfte Europas fremtid og det kommende valg til Europa-
Parlamentet. Under plenarforsamlingen i april 2018 i Strasbourg udtrykte den franske præsident Emmanuel Macron sin
generelle opbakning til "spidskandidatprocessen" og opfordrede til en reel europæiske debat i hele unionen.
På denne baggrund er migration og terrorisme stadig EU's største udfordringer. I henhold til Eurostat er antallet af
asylansøgere, der søger om asyl for første gang i EU, faldet i løbet af et år med 26 procentpoint i slutningen af 20171. På
tilsvarende måde er det samlede antal ulovlige migranter på de primære migrationsruter faldet markant i løbet af de seneste
måneder. Men den generelle situation er stadig uholdbar, og det er nødvendigt med yderligere indsatser for at sikre en effektiv
løsning på migrationsudfordringen. Som medlovgiver på området for asylpolitik har Europa-Parlamentet ofte understreget
behovet for en holistisk og solidarisk tilgang til migration i EU.
De seneste år har terrorisme domineret den offentlige debat på tværs af EU. Det tilsyneladende fald i antallet af angreb betyder
imidlertid ikke, at truslen er forsvundet, som den seneste række af terrorangreb i marts 2018 i de Sydfranske byer Carcassonne
og Trèbes har vist.
1 http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Asylum_quarterly_report
9
De sidste par måneder har der været afholdt flere valg i forskellige EU-medlemsstater. I Italien blev der afholdt valg i marts,
men det har endnu ikke ført til en ny regeringsdannelse. I Ungarn blev Viktor Orban på den anden side genvalgt som
premierminister med et stort flertal efter parlamentsvalget i april, hvor hans parti Fidesz vandt meget stort. I januar blev der
afholdt præsidentvalg i Tjekkiet, hvor Miloš Zeman blev valgt til endnu en periode, og i Finland blev den siddende præsident
Sauli Niinistö genvalgt. I februar blev Nicos Anastasiades genvalgt som præsident for Cypern.
2018 var også vidne til tre regeringschefers uventede tilbagetrædelse. Rumæniens premierminister Mihai Tudose trådte
tilbage i januar, den slovenske premierminister Miro Cerar trådte tilbage i marts, og det samme gjorde Slovakiets
premierminister Robert Fico. Sidstnævntes tilbagetrædelse kom efter mordet på den 27-årige journalist Jan Kuciak og hans
forlovede, Martina Kušnírová, i deres hjem i det vestlige Slovakiet den 26. februar. Kusiak er den anden undersøgende
journalist, der er rapporteret myrdet i EU i de seneste måneder. I oktober 2017 blev den maltesiske journalist Daphne Caruana
Galizia dræbt af en bilbombe i sit hjemland. Caruana Galizia har velkendt på øen og havde rapporteret om korruption i Malta i
stor udstrækning.
I Spanien havde parlamentet i Catalonien efter det catalanske regionalvalg den 21. december 2017 endnu ikke på tidspunktet
for undersøgelsesperioden haft held med at vælge en præsident for "Generalitat". I Tyskland førte valget i september 2017 til
hidtil usete problemer med at danne en ny regering. Efter en lang proces blev Angela Merkel genvalgt som forbundskansler
for et fornyet "storstilet samarbejde" af kristelige demokrater (CDU, CSU) og socialdemokrater (SPD) i marts 2018.
På den internationale scene blev Rusland og Kinas præsidentvalg afholdt, og den amerikanske præsident Donald Trump
intensiverede sine forsøg på at mægle mellem Sydkorea og Nordkorea. Derudover stod USA, Det Forenede Kongerige og
Frankrig i undersøgelsesperioden sammen om at svare militært på det kemiske angreb, som fandt sted mod civile i en forstad
til Damaskus, Syrien, ugen før.
EU handlede som en stærk enhed efter angrebet med nervegas på en tidligere russisk agent i Det Forenede Kongerige i marts
2018. Udvisningen af dusinvis af russiske diplomater fra forskellige europæiske hovedstæder var en hidtil uset tilkendegivelse
af solidaritet med Det Forenede Kongerige.
10
KAPITEL I: TENDENSEN GÅR I RETNINGEN PRO EU
Det gradvise økonomiske opsving, man har oplevet de seneste år i EU, manifesterer sig som en konkret og
håndgribelig realitet for flere og flere europæere. Denne undersøgelses baggrundsindikatorer viser stadig en på ny
voksende velvilje mod EU, som bedst udtrykkes i de hidtil usete positive resultater vedrørende EU-medlemskab.
Efter ti års krise er den økonomiske kontekst endelig mere positiv: Markederne forventer ikke længere et sammenbrud i
euroområdet, euroområdet er selv vendt tilbage til vækst2, arbejdsløshedsprocenterne falder3.
Men på trods af at de økonomiske indikatorer viser fremgang, er europæerne alligevel bekymrede over deres nationale
økonomi, der afspejler de voksende uligheder, der mærkes på nationalt plan.
Min stemme tæller i EU: Kurverne går i den anden retning
Hvert år spørger Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse europæiske borgere, om de synes, at deres stemme tæller
i EU. Et år forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019 og for første gang i løbet af det sidste årti svarede et flertal af
respondenterne positivt: 48 % mener, at deres stemme tæller i EU. Denne positive udvikling begyndte efter september 20164,
der anses for at være vendepunktet for denne indikator, og medførte en stigning på 11 procentpoint i andelen af respondenter,
som føler, at deres stemme tæller i EU i dag. På tilsvarende vis er 46 % uenige i dette udsagn, og det er faldet med 13
procentpoint siden september 2016.
Tendensen over tid viser, at europæiske valg traditionelt har en indflydelse på denne indikator. Udsagnet "min stemme tæller
i EU" steg med 9 procentpoint ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 (fra 30 % op til 39 %), derefter faldt indikatoren. Den
steg igen med 8 procentpoint til 38 % i juni 2009, hvorefter den faldt igen, og endelig steg den til 41 % efter valget til Europa-
Parlamentet i 2014.
Men for første gang er denne indikator begyndt at stige midt i valgperioden sammenlignet med tidligere valgperioder, hvor
indikatoren normalt ville ramme sit cykliske lavpunkt og derfor ligge på sit laveste niveau midt i valgperioden5. I april 2018 blev
denne positive tendens bekræftet af den lille, men opadgående udvikling.
Ser man tilbage på konteksten, da denne opadgående tendens begyndte i 2016, bliver det mere og mere tydeligt, at brexit-
afstemningen den 23. juni 2016 havde stor indflydelse på europæernes mening om deres plads i og medlemskabet af EU. Både
2 Ifølge Eurostat voksede BNP i 2017 med 2,5 % i både EU som helhed og i euroområdet.http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8662991/2-14022018-BP-EN.pdf/ccf970c0-bb55-4a22-b8ea-d50d5a92586d3 Med 7,1 % i EU som helhed og 8,5 % i euroområdet i februar 2018 ligger arbejdsløshedsprocenten på det laveste niveau nogensinde sidenseptember 2008. http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8782899/3-04042018-BP-EN.pdf/15f41da1-720e-429b-be25-80f7b-2fb22cd4 Eurobarometer 2016: http://www.europarl.europa.eu/atyourservice/en/20161110PVL00113/Parlemeter-20165 Europa-Parlamentet, "Major changes in European public opinion regarding the European Union", november 2017;http://www.europarl.europa.eu/pdf/eurobarometre/2016/major/desk_research_historique_2016_en.pdf
11
valget af en folkeafstemning som afstemningsmetode og resultatets direkte effekt på mange briters hverdag kan have haft en
symbolsk indflydelse på europæeres opfattelse af "deres stemme i EU". Dette kan tilmed have vækket følelsen til live af, at deres
stemme betyder noget hos en voksende andel af respondenterne.
Nationale resultater ser ud til at bekræfte dette scenarie med et flertal af positive opfattelser i 15 lande. Sverige (80 %), Danmark
(80 %) og Nederlandene (79 %) ligger øverst på listen af lande, som føler, at deres stemme tæller i EU. En stor stigning på 11
procentpoint blev anført i Ungarn, hvor 50 % nu mener, at deres stemme tæller i EU.
12
Denne positive holdning findes dog ikke i Grækenland. Her mener 76 % af respondenterne ikke, at deres stemme tæller i EU,
såsom estere (72 %) og respondenter fra 10 andre medlemsstater, hvor et flertal er uenige i dette udsagn (Letland, Tjekkiet,
Cypern, Italien, Spanien, Det Forenede Kongerige, Litauen, Portugal, Rumænien og Slovakiet). I Bulgarien var der lige mange
for og imod.
På europæisk plan mener flertallet af respondenter, der er op til 64 år gamle, at deres stemme tæller i EU. Omvendt mener
respondenter, der er 65 år og opefter, dvs. de pensionerede respondenter, at deres stemme ikke tæller i EU. Arbejdsløse,
arbejdstagere med manuelt arbejde og husarbejdere deler samme synspunkt.
Denne indikator hænger i høj grad sammen med den måde, som respondenterne har det med EU på generelt. Mennesker,
som mener, at deres stemme tæller i EU, er sandsynligvis mere interesserede i EU-anliggender og det kommende valg til
13
Europa-Parlamentet. En tværgående analyse af resultaterne viser desuden, at denne befolkningsgruppe, som mener, at deres
stemme tæller, plejer at mene, at det er vigtigt at stemme, og at de kan forandre tingene ved at stemme ved valget til Europa-
Parlamentet. De erklærer derfor, at det er meget sandsynligt, at de stemmer ved det næste valg.
Respondenterne blev desuden spurgt om, hvorvidt de syntes, deres stemme blev hørt i deres eget land. I 21 medlemsstater
føler de, at deres stemme betyder noget: 63 % synes, at deres stemme tæller i deres eget land (+2 procentpoint sammenlignet
med september 2017), og 33 % er uenige i dette udsagn (-2). Denne holdning deles dog ikke af respondenter i syv stater, hvor
respondenterne i Grækenland udtrykker størst uenighed. Her mener 67 %, at deres stemme ikke tæller i deres eget land.
Dette spørgsmål giver traditionelt mere positive resultater sammenlignet med befolkningers meninger om, hvorvidt deres
stemme bliver hørt i EU. Som vist på diagrammet herunder, når denne forskel op på 15 procentpoint, når de to EU-gennemsnit
sammenlignes. I 27 medlemsstater er fornemmelsen "min stemme tæller i mit eget land" stærkere end fornemmelsen "min
stemme tæller i EU". I Litauen ligger begge svar på samme niveau (31 %).
De nationale tal viser dog større forskelle. Tjekkiet viser dette tydeligst med en forskel på 35 procentpoint mellem dem, som
synes, at deres stemme tæller i deres eget land (61 %) og dem, som synes, at det er tilfældet i EU (26 %). Der ses også væsentlige
forskelle i Estland og Frankrig (begge steder 24 procentpoint), i Det Forenede Kongerige og Finland (begge 21 procentpoint),
i Østrig (20 procentpoint) og i Slovakiet (19 procentpoint).
Der blev stillet et ekstra spørgsmål om, hvorvidt borgere mener, at deres lands stemme tæller i EU. Svarene var faktisk
på samme niveau som svarene på det tidligere spørgsmål: 63 % af respondenterne mener, at deres lands stemme tæller
i EU. I alle lande mener respondenterne ligeledes, at deres land har en stærkere stemme, end de selv har som
enkeltindivider på europæisk plan. I nogle lande, navnlig i de baltiske lande, er meningsforskellene signifikante. Der er
en forskel på 39 procentpoint i Estland, 30 procentpoint i Litauen, 29 procentpoint i Letland, men der er også væsentlige
29 procentpoint i Frankrig og Letland, 26 procentpoint i Portugal og 19 procentpoint i Malta.
14
Det går langsomt, men sikkert, i den rigtige retning
Baggrundsindikatorer viser en opmuntrende fremgang i optimismen, når det kommer til EU's fremtid, som Standard
Eurobarometerundersøgelsen allerede viste i efteråret 20176. For det første tegner der sig en positiv tendens for det
seneste år i den undersøgelse, da 57 % af europæerne føler sig optimistiske med hensyn til EU's fremtid (+7 procentpoint
siden efteråret 2016), mens et faldende antal 37 % (-7 procentpoint) føler sig pessimistiske med hensyn til EU's fremtid.
Ifølge disse resultater deler alle stater denne følelse af optimisme, på nær to. For det andet mener næsten halvdelen af
europæerne, at det går godt med den europæiske økonomi (48 %), et flertal i 23 lande.
6 Europa-Kommissionen, Standard Eurobarometer 88, gennemført i efteråret 2017.
15
Samme fænomen gælder med hensyn til den retning, tingene tager på nationalt plan og i EU. Et år før valget til Europa-
Parlamentet viser denne undersøgelse, at der er ved at vise sig en holdningsændring blandt europæerne siden 2014. Et
voksende antal respondenter synes at mene, at tingene er ved at være tilbage på rette spor: 35 % mener, at tingene går den
rigtige vej i deres land, og 32 % mener det samme, hvad angår EU. For et flertal går det dog stadig den forkerte vej i både deres
eget land (48 %) og i EU (42 %), også selv om det er i nedadgående retning sammenholdt med den positive tendens.
Ligesom i Eurobarometerundersøgelsen i 2017 er de 28 medlemsstater placeret i overensstemmelse med deres holdninger
vedrørende "den rigtige retning" i deres eget land og i EU. Som diagrammet viser, udtrykker 10 lande de mest positive
opfattelser på begge plan: De ligger over EU-gennemsnittet. Omvendt mener respondenter i otte lande, mere end europæerne
i gennemsnit, at tingene går i den forkerte retning både i deres respektive lande og i EU.
16
Som i Eurobarometerundersøgelsen i 2017 er det de samme to medlemsstater, som afgrænser billedet. I øverste højre side af
spektret ligger Irland med den højeste værdi for "tingene går i den rigtige retning" på både nationalt plan (74 %) og på EU-plan
(62 %). Grækenland ligger fortsat uændret nederst til venstre med mindre end en ud af ti (9 %), der mener, at "tingene går i
den rigtige retning" i landet og med omkring en ud af seks (15 %) i EU. Det er også interessant at bemærke, at i en række lande
(Kroatien, Slovenien, de baltiske lande, Litauen, Letland, Rumænien og Bulgarien) mener borgerne udtrykt i værdier, der ligger
over EU-gennemsnittet, at tingene går i den rigtige retning, mens de samtidig mener det modsatte om tingene i deres eget
land.
I løbet af kun et halvt år har halvdelen af respondenternes opfattelser af deres eget land flyttet sig væsentligt. Som
nedenstående graf viser, er andelen af respondenterne, som mener, at "tingene går i den rigtige retning", faldet til 34 % (-11
procentpoint) i f.eks. Estland. På den anden side var der en markant stigning i Ungarn (47 %, +13 procentpoint) og i Østrig
(52 %, +8 procentpoint), hvor det begge steder muligvis kan være forbundet med nylige valg eller regeringsdannelser i begge
lande. Opfattelsen af den europæiske situation følger samme mønster med en væsentlig tilbagegang igen i Estland (31 %, -9
procentpoint), men også i Finland (34 %, -9 procentpoint) og i Luxembourg (32 %, -10 procentpoint) i løbet af de sidste seks
måneder. På den anden side viser Rumænien en forbedring på 14 procentpoint i sit forhold til EU, med 52 %. De nationale
kontekster kan i en vis udstrækning bestemt hjælpe med at forstå hver udvikling og deres konsekvenser på den europæiske
scene. I henhold til Standard Eurobarometerundersøgelsen7, der blev gennemført i efteråret 2017, er opfattelserne af den
nationale økonomis situation mere nuanceret. Skjult bag de gennemsnitlige positive holdninger på 48 % ligger der meget
store forskelle landene imellem, når det drejer sig om vurderingen af den nationale økonomis nuværende situation (fra 2 % af
besvarelserne "godt" i Grækenland til 91 % i Tyskland og Nederlandene). På samme måde kan den måde, som respondenterne
opfatter den retning, tingene udvikler sig på i EU og i deres eget land, hjælpe med bedre at forstå vigtigheden af de nationale
kontekster for at fortolke undersøgelsens resultater.
7 Europa-Kommissionen, Standard Eurobarometer 88, gennemført i efteråret 2017.
17
Her ser det ud til, at respondenter i 10 medlemsstater mener, at det reelt går bedre med tingene på EU-plan i forhold til på
nationalt plan. Syv af dem lider faktisk under den højeste arbejdsløshedsprocent i EU (Grækenland, Spanien og Italien), eller
også ligger de over gennemsnittet (Kroatien, Letland, Litauen og Slovakiet)8. Tre andre lande fuldender denne gruppe, nemlig
Rumænien, Bulgarien og Slovenien.
8 Eurostat, "Euro area unemployment at 8.5%" februar 2018. http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8782899/3-04042018-BP-EN.pdf/15f41da1-720e-429b-be25-80f7b2fb22cd
18
Der kan tages andre faktorer i betragtning for at undersøge, hvorfor flertallet mener, at tingene ikke går i den rigtige retning.
En faktor kunne komme fra respondenternes syn på deres chancer i fremtiden. Et stort flertal af respondenterne (84 %) var i
december 2017, da de blev spurgt om deres syn på indkomstforskelle9, enige om, at indkomstforskellene i deres land er for
store. Men på samme tid synes 58 % af borgerne, at de i dag i deres land har lige muligheder for at komme frem i livet, og 46 %
siger, at dette er forbedret i løbet af de sidste 30 år. De nationale forskelle er dog fortsat signifikante. På trods af den laveste
arbejdsløshedsprocent, der er registreret i EU-28 siden september 2008 (7,1 % i februar 201810), fortæller opfattelser en anden
historie i mange regioner, da nye udfordringer dukkede op efter krisen.
Der er en væsentlig negativ korrelation mellem arbejdsløshedsprocent og "tingene går i den rigtige retning" både i hjemlandet
og i EU: Jo flere arbejdsløse, der er i befolkningen, jo mere utilfredse er respondenterne med den retning, tingene går i. De
mindst optimistiske lande med hensyn til denne holdning er med andre ord dem, som lider under den højeste
arbejdsløshedsprocent i EU. Som vist med en mørkere farve nåede arbejdsløsheden i Grækenland op på 20,8 % i februar 2018
med kun 9 % af respondenterne, der mener, at tingene går i den rigtige retning på nationalt plan og 15 % i EU. På samme måde
mener en ud af fem (20 %) spanske respondenter, at tingene går i den rigtige retning i Spanien, som har den anden højeste
arbejdsløshedsprocent i EU (16,1 %). Det samme gør sig gældende i Kroatien: 19 % mener, at tingene går i den rigtige retning,
mens arbejdsløsheden når op på 9,4 % i Italien: 22 % mener, at tingene går i den rigtige retning, mens arbejdsløsheden når op
på 11 %.
9 European Commission, Special Eurobarometer 471 "Fairness, inequality and inter-generational mobility", december 201710 Eurostat, "Euro area unemployment at 8.5%" februar 2018. http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8782899/3- 04042018-BP-EN.pdf/15f41da1-720e-429b-be25-80f7b2fb22cd
19
Årtiets største støtte til EU-medlemskab
Medlemskab af EU er en indikator, som har fået stabil støtte fra europæiske respondenter over tid. Når man ser tilbage på de
seneste seks år, blev resultaterne styrket væsentligt til et gennemsnit på 60 % af borgerne, som mener, at EU-medlemskabet
er en god ting. Dette er den højeste procent, som dette spørgsmål har fået, siden Europa-Parlamentet begyndte med sine egne
Eurobarometerundersøgelser i 2007. 12 % mener, at det er en dårlig ting, mens en fjerdedel af respondenterne (25 %) mener,
at det hverken er en god eller en dårlig ting.
Tendenskurven viser maj 2011 som begyndelsestidspunktet for denne indikators gradvise opadgående tendens. Men kurven
begyndte i efteråret 2016 at stige betydeligt. Igen spillede brexit-afstemningen i juni 2016 afgjort en rolle i denne genoplivede
europæiske positivitet, selv om de specifikke forhold omkring brexit fortsat vil være uvisse, indtil Det Forenede Kongerige rent
faktisk forlader EU den 29. marts 2019.
Størstedelen af borgerne i 26 lande udtrykker deres støtte til, at deres land er medlem af EU, lige fra 85 % i Luxembourg til 39
% i Italien. Denne positive holdning stiger i 21 lande, op til +17 procentpoint i Cypern (52 %). Der ses også væsentlige stigninger
i Rumænien (59 %, +11 procentpoint), Malta (74 %, +10 procentpoint) og i Danmark (76 %, +9).
Der dominerede en neutral holdning i Tjekkiet og Kroatien (den yngste EU-medlemsstat), hvor henholdsvis 46 % og 49 % af
respondenterne mener, at deres europæiske medlemskab hverken er en god eller en dårlig ting. Socioøkonomiske faktorer har
faktisk for vane at understøtte disse resultater. På den ene side viser tallene ganske vist generelt, at borgere med et højere BNP
pr. indbygger plejer at udtrykke større støtte til EU-medlemskab (f.eks. Luxembourg, Tyskland og Nederlandene).
20
Alder, uddannelse og derfor beskæftigelse er flere afgørende faktorer i denne henseende. Støtte til EU-medlemskab er mest
markant blandt de yngste og mest uddannede respondenter. Tre fjerdedele af ledere (75 %) og studerende (74 %) synes, det
er en god ting, mens 46 % er enige i det blandt dem, hvis formelle uddannelse blev afsluttet i alderen 15 år eller før, og 46 % af
de arbejdsløse.
Derudover viser resultaterne vedrørende medlemskab en stigende anerkendelse af, at medlemskab af EU har gavnet de
individuelle lande. 67 % af respondenterne, hvilket ikke er observeret før, tilkendegiver, at deres land alt i alt har fået gavn af
at være medlem af EU.
21
Den procent stiger i 25 medlemsstater og bidrager til det højeste overordnede niveau siden 1983. Som vist på næste
diagram mener respondenter fra Malta (93 %), Irland (91 %) og Litauen (90 %), at deres lande har fået mest gavn af
medlemskabet af EU. Mens antallet af borgere, der mener, at deres land har fået mindst gavn, er lavest i Østrig (54 %),
Det Forenede Kongerige (53 %) og Italien (44 %), er disse tal stadig et udtryk for flertallets holdning. Relevante stigninger
over de sidste seks måneder11 i denne henseende bør bemærkes i Cypern (56 %, +11), Belgien (77 %, +11), Rumænien
(71 %, +10) og Grækenland (57 %, +9).
11 Sammenlignet med Eurobarometerundersøgelsen, der blev foretaget i september-oktober 2017.
22
23
Europa-Parlamentets image og rolle
Europa-Parlamentets image er fortsat uændret: Selv om mange respondenter fortsat mener, at institutionen har et "neutralt
image" (43 %), har institutionen ifølge 31 % et positivt image og ifølge 22 % et negativt image. På nationalt plan bemærkes
nogle begrænsede udviklinger (ikke mere end +8/-7 procentpoint siden september 2017 for positive, neutrale og negative
svar).
I overensstemmelse hermed har flertallet af respondenter for vane at stole på Europa-Parlamentet, som vist i Kommissionens
Standard Eurobarometer. I efteråret 2017 havde 45 % af respondenterne tillid til Europa-Parlamentet og 42 % havde ikke.
På denne baggrund fortsætter europæerne med at støtte en mere vigtig rolle for Europa-Parlamentet i fremtiden. Et år forud
for valget til Europa-Parlamentet kunne 47 % af respondenterne personligt godt tænke sig, at Europa-Parlamentet kom til at
spille en mere betydningsfuld rolle i fremtiden. Dette er tilfældet for et flertal af respondenterne i 23 medlemsstater.
24
Yderligere korrelationer bekræfter, at resultaterne også gælder for mange andre baggrundsindikatorer, som tidligere nævnt.
Socioøkonomiske faktorer, også mere end blot aldersgruppen, har en væsentlig indflydelse på alle variabler, der er relateret til
den generelle opfattelse af EU og, som det er tilfældet her, Europa-Parlamentets rolle. De mere uddannede respondenter er,
jo vigtigere en rolle tillægger de Europa-Parlamentet i fremtiden, i tråd med deres større tilfredshed med den måde,
demokratiet fungerer på og deres mere positive holdning over for EU generelt.
25
KAPITEL 2: SPITZENKANDIDATEN, KAMPAGNEEMNER OG DEMOKRATI
Valget til Europa-Parlamentet i 2014 markerede for første gang, at europæiske vælgere havde mulighed for at deltage
indirekte i processen med at vælge formanden for Kommissionen. I 2019 sættes Spitzenkandidaten-processen
(spidskandidater) i gang igen. Adspurgt om, hvorvidt denne mulighed vil øge deres tilskyndelse til at stemme i forhold
til nu, siger næsten halvdelen af EU-27-borgerne12 (49 %), at spidskandidatprocessen afgjort giver dem større
tilskyndelse til at stemme.
Lissabontraktaten styrkede resolut Parlamentets rolle ved at give det bemyndigelse til at vælge formanden for Kommissionen,
i stedet for blot at godkende en kandidat, der udelukkende blev nomineret af Det Europæiske Råd. Navnlig artikel 17, stk. 7, i
traktaten om Den Europæiske Union anfører, at en kandidat til posten som formand for Kommissionen foreslås Europa-
Parlamentet af Det Europæiske Råd "under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer". Europa-
Parlamentet vælger dernæst kandidaten med et flertal af dets medlemmer.
På grundlag af disse ændringer havde de store europæiske politiske partier hver nomineret en spidskandidat til formandskabet
i Kommissionen. I en forordning, der blev vedtaget i marts 201413, gav Europa-Parlamentet udtryk for sin forventning om, at
kandidaten til formandskabet i Kommissionen, som bliver præsenteret af det europæiske politiske parti, der vinder de fleste
sæder i Europa-Parlamentet, vil være den første, der skulle overvejes, med henblik på at vurdere hans eller hendes evne til at
sikre støtte fra det nødvendige, absolutte flertal i Europa-Parlamentet. I lyset af denne klare og utvetydige holdning fra Europa-
Parlamentet og dets politiske gruppers side blev resultatet af valget til Europa-Parlamentet i 2014, at Jean-Claude Juncker blev
nomineret og valgt som formand for Kommissionen.
I Europa-Parlamentets afgørelse af 7. februar 201814 anså medlemmerne spidskandidatprocessen i 2014 for at være en succes
og understregede, at valget til Europa-Parlamentet i 2019 ville være en mulighed for at cementere brugen af denne praksis.
Europa-Parlamentet gentog også sin holdning fra 2014 ved at udtale, at det ville være parat til at afvise enhver kandidat i
processen til indsættelse af formanden for Kommissionen, som ikke var blevet udpeget som en Spitzenkandidat i optakten til
valget til Europa-Parlamentet.
De seneste måneder har Europa-Parlamentet indledt en række plenarforhandlinger med forskellige stats- og regeringschefer
og regeringer fra EU for at drøfte Europas fremtid og det kommende valg til Europa-Parlamentet. I løbet af en disse
forhandlinger under plenarmødet i april i Strasbourg gav den franske præsident Emmanuel Macron udtryk for sin generelle
støtte til Spitzenkandidaten-processen og opfordrede til reelle europæiske debatter i hele Unionen for at værne om idéen om
europæisk suverænitet15.
12 Dette spørgsmål blev ikke stillet i Det Forenede Kongerige.13 http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2014-0249&language=EN14 Europa-Parlamentets beslutning om revisionen af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen(2017/2233(ACI)): http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2014-0249&language=EN15 http://www.elysee.fr/declarations/article/european-parliament/
26
Borgerne blev i den aktuelle undersøgelse mindet om, at de ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 ikke blot skal stemme
om, hvem der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet. De skal også tage del i processen med at vælge formanden for
Kommissionen. Da de blev adspurgt om, hvorvidt denne mulighed ville give dem større tilskyndelse til at stemme end nu,
svarede næsten halvdelen af EU-27-borgerne16 (49 %), atSpitzenkandidaten-processen helt bestemt giver dem større
tilskyndelse til at stemme. 43 % af respondenterne sagde, at det ikke ville ændre deres tilskyndelse til at stemme, mens 8 % af
borgerne ikke vidste, om denne mulighed ville have nogen indflydelse på sandsynligheden for, at de stemmer.
I 11 lande erklærede mindst halvdelen, at Spitzenkandidaten-processen ville give dem større tilskyndelse til at stemme. Øverst
på denne liste ligger Ungarn, hvor i alt 67 % af respondenterne føler sig motiverede ved at få denne mulighed igen, efterfulgt
af 60 % af respondenterne i Irland og 59 % i Østrig. I den lave ende af skalaen mener kun 30 % af respondenterne i
Nederlandene, 31 % i Estland og 35 % i Danmark, at Spitzenkandidaten-processen kan motivere dem yderligere. Når man ser
på den sociodemografiske fordeling, så giver denne idé generelt størst genlyd blandt de mest uddannede respondenter. De
er mere parate til at tro på, at både EU og deres eget land er tilbage på rette spor, og erklærer derfor, at der er større
sandsynlighed for, at de stemmer, hvis de føler sig involveret i Spitzenkandidaten-processen.
Hvis man ser tilbage på den offentlige mening op til valget til Europa-Parlamentet i 2014, mente et flertal af respondenterne
(55 %) i Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse Et år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 dengang, at det
"indirekte valg af formanden for Kommissionen" ville tilskynde dem til at stemme. Effekten af denne proces var også mærkbar
i de grunde, der blev givet af en del af respondenterne, da de blev interviewet efter den europæiske afstemning i 201417.
16 Dette spørgsmål blev ikke stillet i Det Forenede Kongerige.17 European Parliament 2014 post-election survey (http://www.europarl.europa.eu/atyourservice/en/20150201PVL00053/Post-election-survey-2014).
27
Svarene på "større tilskyndelse til at stemme" på grund af Spitzenkandidaten-processen skal derfor drøftes sammen med
spørgsmålet om, hvorvidt denne proces ville være en reel motiverende faktor til at stemme. Da respondenterne blev
interviewet i Eurobarometerundersøgelsen i 2017, mente 14 % af respondenterne, at borgerne ville stemme ved valget til
Europa-Parlamentet, fordi de gerne vil "deltage i valget af den næste formand for Kommissionen", uanset hvor vigtigt de
mente, det var at stemme (Eurobarometer 2017). Da det samme spørgsmål blev stillet igen i april 2018, var der en stigning i
dette svar på 3 procentpoint til 17 % af borgerne på tværs af EU-28.
Kombinationen af begge faktorer viser, at Spitzenkandidaten-processen ikke blot overordnet stadig er en attraktiv faktor for et
stort antal europæere, da vi også kan se en stigning af svar fra borgere, der ser spidskandidater som en positiv motiverende
faktor for at stemme ved valget til Europa-Parlamentet.
28
29
Behovet for en ægte europæisk debat
Mens processen i sig selv derfor synes at blive taget godt imod igen op til valget til Europa-Parlamentet i 2019, gav borgerne
også udtryk for deres meninger om en række udsagn, der kvalificerer processen med at vælge formanden for Kommissionen.
Et udsagn får langt den største støtte på tværs af EU: 70 % af borgene siger, at Spitzenkandidaten-processen kun giver mening,
hvis den ledsages af en reel debat om europæiske anliggender og EU's fremtid. Med dette resultat gør borgerne det klart, at
processen i sig selv ikke anses for at være nok. Som denne undersøgelse generelt viser, ønsker europæere en indholdsrig
politisk debat om meget specifikke emner, hvilket stemmer overens med deres forventninger om europæisk handling.
Dette resultat når så langt som at få 87 % støtte i Grækenland, 80 % i Tyskland og 79 % i Belgien, mens der i den anden ende af
skalaen stadig er 55 % af befolkningen i Rumænien, 58 % i Letland og 59 % i Estland og i Polen, som vil have, at en sådan reel
debat ledsager Spitzenkandidaten-processen.
Eurobarometerundersøgelser har faktisk i løbet af de seneste år vist, at europæiske borgere har forstået, at EU ikke kun berører
deres liv lidt, men at der drøftes store ændringer, og at der tages beslutninger om store ændringer på europæisk plan, som
påvirker dem direkte og meget konkret. Borgerne har tendens til i stigende grad at udtrykke deres store forventninger til EU
generelt og til Europa-Parlamentet specifikt. I modsætning til nationale valg, hvor borgere også stemmer til deres nationale
parlament, men faktisk måske snarere tænker på den regering, de ønsker sig, efterlod deltagelse i valg til Europa-Parlamentet
indtil 2014 det ret uklart med hensyn til den udøvende magt på europæisk plan, der ville komme ud af den efterfølgende
etablering af Kommissionen. Lissabontraktaten har derfor medført mere end blot en rent juridisk ændring. Den har givet
borgerne en klarere forståelse for processen med at vælge formanden for Kommissionen - og med det en stigende forståelse
af behovet for gennemsigtighed, demokrati og legitimitet.
Dette bliver tydeligt, når man ser på de næste tre udsagn: 63 % af europæiske borgere mener, at Spitzenkandidaten-processen
gør processen med at vælge formanden for Kommissionen mere gennemsigtig. Dette udsagn får et absolut flertal af positive
svar i 24 lande og et relativt flertal af positive respondenter i alle 27 medlemsstater. Øverst på listen står Portugal (74 %),
Nederlandene (72 %) og Grækenland og Sverige (begge 71 %), mens 46 % af respondenterne fra Estland deler denne opfattelse
i modsatte ende af skalaen, efterfulgt af Letland (48 %) og Tjekkiet (49 %).
Mere end seks ud af ti respondenter på tværs af EU (61 %) er overbevist om, at denne proces udgør et markant fremskridt for
demokratiet i EU. Dette udsagn nyder også støtte fra flertallet af befolkningen i EU-27 med 23 medlemsstater, hvor et absolut
flertal af deres borgere støtter dette udsagn. Portugal (77 %), Sverige (75 %) og Grækenland (68 %) ligger øverst her, mens
Estland (41 %) og Slovenien og Tjekkiet (begge 45 %) ligger i den anden ende.
Et lignende resultat blev opnået af det tredje element i denne gruppe, hvor 60 % af alle europæiske respondenter støtter
udsagnet om, at Spitzenkandidaten-processen giver Kommissionen en større legitimitet. Tre fjerdedele af borgerne i Portugal
(75 %), 68 % i Grækenland og 66 % i Irland er enige i dette udsagn, mens de tre baltiske lande ligger nederst med 50 % i Litauen
(samme andel som i Tjekkiet og Finland), 39 % i Estland og 35 % i Letland.
30
Et af argumenterne, som ofte blev brugt mod Spitzenkandidaten-processen, var, at den ville forhindre medlemsstater i at udøve
deres traditionelle suveræne ret til at vælge den bedste kandidat til jobbet. I modsætning til de tre udsagn, der blev berørt
herover, støtter kun 46 % af europæerne denne påstand, navnlig i Ungarn (60 %), Belgien (59 %) og Nederlandene (58 %). Kun
en fjerdedel af respondenterne i Bulgarien, 30 % af borgerne i Estland og 33 % i Slovakiet deler denne holdning.
Respondenterne blev også spurgt om, hvorvidt de syntes, at Spitzenkandidaten-processen "ingen reel effekt har og ikke gør
nogen stor forskel". Kun 45 % af de adspurgte europæere deler dette synspunkt med det højeste niveau i Belgien (58 %),
Tjekkiet (55 %) og Østrig (54 %). I kun fem lande blev dette udsagn delt af et absolut flertal af respondenterne. Ovenstående
bekræfter de grunde, der allerede er understreget i europæernes svar i 2013, et år før valget til Europa-Parlamentet i 201418:
De støttede hovedsageligt, at formanden for Kommissionen blev valgt direkte af de europæiske borgere, fordi "EU's
beslutninger ville virke mere berettigede for den enkelte europæer" og "det ville styrke demokratiet i EU".
Sammenlignet med disse resultater fra 2013 viser svarene givet i denne undersøgelse, at påskønnelsen af styrket demokrati i
EU og mere gennemsigtighed af selve processen ikke er blevet mindre, snarere tværtimod. Der er intet flertal blandt
europæiske borgere, som mener, at Spitzenkandidaten-processen ikke kan ændre noget. Men her et år før valget til Europa-
Parlamentet giver borgerne samtidig tydeligt udtryk for, at de ønsker handling: De ønsker en debat om emner, en forventning
om at prioritere emner frem for proces og procedure.
Hvad skal debatteres? Kampagneemner i europæiske borgeres øjne
På denne baggrund er europæiske borgere blevet spurgt om de emner, de helst vil have debatteret under valgkampagnen til
valget til Europa-Parlamentet. Den følgende graf viser placeringen af emnerne efter udsagnene som et EU-gennemsnit
kombineret med de tre lande, hvori det pågældende emne har fået det højeste antal respondenter.
Som EU-gennemsnit ønsker 49 % af europæere, at terrorbekæmpelse prioriteres i debatterne, efterfulgt af "bekæmpelse af
ungdomsarbejdsløshed" (48 %), indvandring (45 %) samt økonomi og vækst (42 %). Det næste lag, der blev nævnt af omkring
en tredjedel af europæerne, samler klimaindsatsen og miljøbeskyttelse med 35 %, fremme af menneskerettigheder og
demokrati samt social sikring for EU‐borgerne, som hver blev støttet af 32 % af respondenterne.
18 EP EB Et år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 (EB 79.5), http://www.europarl.europa.eu/atyourservice/en/20150201PVL00058/One-year-to-go-to-the-2014-European-elections
31
Mindre end en tredjedel af EU-borgerne ønsker sikkerheds‐ og forsvarspolitik (29 %), EU's fremtidige funktionsmåde (27 %),
forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed (27 %) og beskyttelse af EU's eksterne grænser (26 %) som valgemner. Listen
afsluttes med 20 % af europæiske borgere, som ønsker, at beskyttelse af persondata debatteres under den kommende
valgkampagne.
To store valgemner udkrystalliseredes af de forskellige europæiske spørgsmål: På den ene side ønsker europæerne en debat
om sikkerhed i bredest mulig forstand, hvilket for nogle også ville indbefatte emner som beskyttelse af eksterne grænser eller
indvandring. På den anden side ønsker de emner omhandlende personlig velstand og velvære. Disse to områder kan i første
32
omgang opdeles i de fem emner, som får mest opmærksomhed af borgere på tværs af EU. På sikkerhedsområdet anføres
"terrorbekæmpelse" som et af de vigtigste valgemner af respondenter i Frankrig (60 %), Finland (58 %), Tjekkiet (55 %),
Luxembourg (54 %, denne står lige med bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed), Belgien (49 %), Irland (48 %) og Polen (45 %).
De seneste år har terrorisme afgjort været et tema, der har givet anledning til stor bekymring, og som har domineret den
offentlige debat på tværs af EU. Det nuværende lave antal angreb i EU sammenlignet med tidligere år betyder ikke, at
truslen er forsvundet. Det seneste terrorangreb den 23. marts 2018 i de franske byer Carcassonne og Trèbes har vist det
fortsatte behov for en stærk europæisk indsats overfor terrorisme – og understreger også, hvorfor Frankrig ligger øverst
på listen med 60 % af borgerne, der opfordrer til, at dette emne får mest opmærksomhed under valgkampagnen.
Indvandring ligger på tredjepladsen på listen med valgemner, der ønskes prioriteret. Borgere fra fem lande har nævnt
dette emne, som deres topprioritet i en europæisk debat. Italien ligger øverst med 66 % af respondenterne, som anser
indvandring for at være det mest presserende valgemne. Malta (65 %) og Ungarn (62 %) følger tæt efter, mens 50 % af
borgerne i Tyskland og 46 % i Estland mener, at indvandring bør debatteres mest op til valget i 2019.
Når det handler om spørgsmål vedrørende emner som personlig velstand og velvære, er de højeste overordnede
individuelle resultater pr. land registreret for "bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed" som en topprioritet: 77 % af
respondenterne i Cypern ønsker dette emne debatteret, efterfulgt af 68 % i Kroatien og 63 % i Spanien. Portugal (61 %),
Slovenien (55 %), Østrig (47 %, står lige med "klimaindsatsen og miljøbeskyttelse" og "beskyttelse af EU's eksterne
grænser") og Slovakiet (40 %) afslutter rækken af lande, hvor bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed bør være det mest
33
debatterede emne under den kommende valgkampagne.
"Økonomi og vækst" er den anden hjørnesten, som borgere ønsker for valgkampagnen vedrørende velstand og velfærd.
81 % af respondenterne i Grækenland ønsker, at dette tema får mest opmærksomhed i den offentlige debat, efterfulgt af
respondenterne i Litauen (60 %), Letland (59 %), Bulgarien (59 %) og Rumænien (52 %).
Sidst, men ikke mindst er bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af miljøet fortsat de vigtigste emner for adskillige
lande. Nederlandene og Sverige ligger øverst på dette område, hvor de hver især har 66 % af deres borgere, som er mest
interesseret i at høre om dette. Danmark anførte også klimaændringer og miljøbeskyttelse som sin topprioritet for 56 %
af respondenterne.
Alle sikkerhedsaspekter, indvandring samt velfærd og velstand har allerede været dominerende som europæiske
borgeres vigtigste problematikker i lang tid, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at de også ligger øverst på listen
med emner, der skal debatteres ved næste valg til Europa-Parlamentet. Det er alligevel interessant at bemærke særlige
ændringer over tid.
I Europa-Parlamentets undersøgelse efter valget i 2014 var arbejdsløshed, økonomisk vækst og indvandring de tre mest
nævnte emner, som fik borgerne til at stemme ved dette valg. Det er bemærkelsesværdigt, at "terrorisme" på den anden
side var det mindst nævnte emne med kun 7 % af de europæiske borgere, som nævnte dette tema som en af årsagerne
til deres deltagelse i valget.
I Eurobarometerundersøgelsen i 201719 ønskede borgere primært flere EU-foranstaltninger med hensyn til at bekæmpe
fattigdom og social udstødelse på lige fod med bekæmpelse af terrorisme. Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed var
gennemsnitligt det tredje mest nævnte emne. Disse tre topemner afgrænser også i bred forstand europæiske borgeres
løbende ytrede bekymringer: De ønsker at leve deres liv et sted, som garanterer deres chancer og beskytter deres frihed
mod terrorangreb. Emnerne indvandring og at finde nye måder at fremme økonomi og vækst på er ligeledes på den
nuværende undersøgelses emneliste.
Der er dog en anden måde at integrere denne rangliste på i en overordnet og vedvarende europæisk historiefortælling:
Borgere bliver også regelmæssigt spurgt om deres opfattelse af og forventninger til EU's indsats.
Når de bliver spurgt om, hvorvidt EU's aktuelle indsats er for høj, passende eller utilstrækkelig, siger 59 % af borgere på
tværs af EU, at EU's bekæmpelse af arbejdsløshed er utilstrækkelig. 58 % af borgerne mener, at EU's aktuelle indsats er
utilstrækkelig, når det drejer sig om indvandring, og 57 % mener, at EU ikke gør nok for bekæmpelse af skattesvig eller, på
samme niveau, bekæmpelse af terrorisme. Et flertal af EU-borgere mener også, at EU lige nu håndterer miljøbeskyttelse
(51 %), beskyttelse af EU's eksterne grænser (50 %), sundhed og social forsorg (48 %), fremme af demokrati og fred i verden
(45 %) samt sikkerheds- og forsvarspolitik (43 %) utilstrækkeligt.
19 Eurobarometer 2017: A Stronger Voice (PE 608.741), http://www.europarl.europa.eu/external/html/parlemetre/eb88_v2.pdf
34
35
Når man ser på borgernes forventninger til EU's fremtidige indsats på samme politikområder, er rangordenen set med hensyn
til prioriterede valgemner stort set den samme: 77 % af europæerne ønsker, at EU griber mere ind i bekæmpelse af terrorisme,
efterfulgt af arbejdsløshed (76 %), miljøbeskyttelse (75 %), bekæmpelse af skattesvig (74 %), fremme af demokrati og fred i
verden (73 %) samt problemet med indvandring (72 %).
Når man læser den prioriterede liste med emner til valgkampagnen sammen med listen med prioriterede politiske temaer til
Europa-Parlamentet og opfattelsen af EU's indsats, fremstår "det store europæiske billede" som værende ret så ensartet over
tid, hvilket ligeledes afspejles gennem den prisme, vi har valgt at se det igennem. Det eneste emne, der ikke er på
valgemnelisten, men som tematisk og følelsesmæssigt passer med både fortællingerne om sikkerhed og velfærd, er
bekæmpelse af skattesvig. Her kommer aspektet retfærdighed i spil med en klar forventning om, at dette burde være et
spørgsmål, som EU skal håndtere. Man kan alligevel ikke helt tegne det samme billede i hver medlemsstat. Mens der
gennemsnitligt viser sig et tydeligt valg af topemner, er paletten af emner forskellig fra land til land.
36
Hvad demokrati handler om
Undersøgelsen ser nærmere på niveauet for borgernes tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i deres land og i
EU. Grafikken herunder sammenligner "tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på" i EU og i respondenternes eget
land siden 2007. Flere detaljer kræver, at man undersøger det yderligere: For det første kan man se, at tendenskurverne for
både tilfredshed og utilfredshed stort set udvikler sig parallelt for EU og de individuelle lande. Samtidig kan man se et dyk i
tilfredshedsniveauerne omkring den finansielle og økonomiske krise. Fra og med 2009 ses en markant nedgang i tilfredshed,
igen både på europæisk plan og i hjemlandet. I modsætning til denne udvikling stiger niveauerne for utilfredshed med den
måde, demokratiet fungerer på i både EU og hjemlandet. Fra og med midten af 2011 nivellerer og stabiliserer værdierne sig,
omend på et lavere niveau end før krisen. Siden 2017 er resultaterne for "tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på
i EU" endelig højere end svarprocenten for utilfredshed.
Resultater fra denne Eurobarometerundersøgelse viser, at et flertal af respondenterne fortsætter med at være tilfredse med
den måde, demokratiet fungerer på i EU (46 %, +3 procentpoint siden marts 2017). På den anden side er 42 % af borgerne på
tværs af EU ikke tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, hvilket er en tilbagegang på 5 procentpoint siden marts
2017. I 16 lande erklærede et absolut flertal af borgerne sig tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, ført an af
Irland med 74 % af respondenterne, Danmark (70 %) og Luxembourg (62 %). Samlet set fremkom 19 lande med resultater, der
ligger over EU-gennemsnittet for dette spørgsmål. Det Forenede Kongerige, Cypern og Spanien (alle 38 %) og Grækenland (29
%) ligger i den anden ende af skalaen med det laveste antal borgere, der er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på
i EU.
37
Når man ser på fordelingen ud fra et geografisk synspunkt, kan man se, at det fortrinsvis er lande fra det centrale, østlige og
nordlige Europa, som udtrykker den største tilfredshed, mens store dele af de sydlige og vestlige europæiske lande ved
sammenligning har en lavere tilfredshedsgrad. I denne nord/øst-syd/vest-gradient er det slående, at borgere fra fire ud af fem
store EU-medlemsstater, nemlig Det Forenede Kongerige, Frankrig, Spanien og Italien viser en betydelig lavere grad af
tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i EU end EU-gennemsnittet. Det er lige så interessant at se, at Portugal og
Irland er bemærkelsesværdige undtagelser i denne geografiske fordeling. Det er begge lande, som fik gavn af EU-styrede
støtteforanstaltninger under og efter den økonomiske krise.
38
Ser man på svarene på spørgsmålet om, hvorvidt borgerne generelt er tilfredse eller utilfredse med den måde, demokratiet
fungerer på i deres land, ses gennemsnitligt og generelt højere tal for tilfredshed. EU-gennemsnittet viser, at 55 % af borgerne
mener, de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land. Det er 9 procentpoint mere end for det samme
spørgsmål om EU, mens det statistisk er stabilt sammenlignet med resultaterne fra marts 2017, hvor 54 % af borgerne svarede,
at de var tilfredse. 42 % af respondenterne som EU-gennemsnit mener, de ikke er tilfredse med den måde, demokratiet
fungerer på i deres land, hvilket er en let tilbagegang på 2 procentpoint siden marts 2017.
39
Overordnet set svarede 18 lande, at et absolut flertal af borgerne var tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres
land, ført an af Danmark (91 %) Luxembourg (85 %) og Nederlandene (82 %). I 10 lande er et flertal af respondenterne ikke
tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land. Som det var tilfældet med demokrati i EU, er det også i
Grækenland, at borgere viser mindst tilfredshed (28 %), efterfulgt af Rumænien (32 %) og Slovakiet (35 %).
Hvis vi nu igen kigger på den geografiske repræsentation af tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i de forskellige
EU-lande, ændres gradienten snarere til en nord-syd fordeling. De nordiske lande viser den højeste grad af tilfredshed med
deres nationale demokrati, mens tilfredsheden med den måde, som demokratiet fungere på i det sydlige og sydøstlige Europa
er lavere (Portugal og Malta er undtagelser her).
40
Det er også interessant at bemærke, at respondenterne i 12 medlemsstater er mere tilfredse med den måde, demokratiet
fungerer på i EU end i deres eget land. Dette "overskud" er størst i Litauen, Rumænien og Bulgarien, mens borgere i
Nederlandene, Østrig og Sverige overvejende er mere tilfredse med demokratiet i deres eget land sammenlignet med den
måde, de synes, det fungerer på i EU.
41
Mens Eurobarometerundersøgelsens resultater om tilfredsheden med demokratiet viser et delvist beroligende resultat,
navnlig når det ses på en meget lang tendenskurve, er der et andet potentielt aspekt, som kan fremhæves ved at kombinere
forskellige datasæt. Akademisk forskning antyder, bredt drøftet som en model benævnt "bagudrettet økonomisk
stemmeafgivelse", at borgere meget hurtigt at blive utilfredse med demokratiet, hvis deres økonomiske forventninger ikke
indfries. Borgere har høje forventninger om økonomisk velstand, og disse forventninger afspejles kraftigt i, hvordan de
stemmer ved et valg. I tider med økonomisk modgang straffer vælgere ofte de siddende magtindehavere og skifter til et
oppositionsparti eller en ny politisk aktør. Dette er en kendt effekt, og den er beskrevet både i relation til "gamle demokratier"
og til fremvoksende demokratier.
Med udgangspunkt i denne antagelse viser sammenligningen mellem Eurobarometerundersøgelsens svar på "tilfreds med
den måde, demokratiet fungerer på i EU/mit land" og "tingene går i den rigtige retning i EU/mit land" to sæt tydelige parallelle
tendenser. På det seneste har tilfredsheden med den måde, demokratiet fungerer på i både EU og på nationalt plan fulgt
samme opadgående tendens, som det er tilfældet med udsagnet om, at tingene går i den rigtige retning på europæisk og
nationalt plan.
Følelsen af, om demokratiet fungerer eller ikke fungerer, lader til at være koblet til den aktuelle økonomiske og politiske
situation i hvert land og i EU. Dykket i alle fire tendenslinjer i ovenstående graf efter den økonomiske og finansielle krise samt
deres efterfølgende forbedring kan være en yderligere indikator for denne teori.
42
Når man se på disse to spørgsmål samtidig, kan man måske se, at europæere føler sig knyttet til demokratiet både på EU-plan
og i deres eget land, men vanskeligheder med at lykkes personligt ud fra et økonomisk perspektiv har en direkte indflydelse
på deres holdninger. Dette bliver endnu tydeligere, når det ses i forhold til data om landenes BNP pr. indbygger og deres
nuværende arbejdsløshedsprocenter. Fire udvalgte lande illustrerer denne holdning: Borgere fra Irland og Nederlandene
udtrykker stor tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i EU og i deres eget land. Samtidig er de stærkt overbevist
om, at "tingene går i den rigtige retning", og det gælder igen for både EU og deres eget land. Dette korrelerer med et højt BNP
pr. indbygger og en meget lav arbejdsløshedsprocent. I modsætning hertil finder man Spanien og Grækenland, hvor begge
lande lider under relativt høje arbejdsløshedsprocenter (som er værre, selv når man kun ser på arbejdsløshedsprocenten for
unge) og også et forholdsvist lavere BNP. Det korrelerer med Spanien og Grækenlands tilfredshed med demokratiet, som er
meget lavere, og med et tilsvarende lavt resultat for "tingene går i den rigtige retning".
Tilfreds med den måde,demokratiet fungerer på:
Tingene går iden rigtige retning:
BNPpr. indbygger KKP
2017*
Arbejdsløshedsprocent 2018**
i vores land i EU i vores land i EU
Irland 80 % 74 % 74 % 62 % 60 729 EUR 6 %
Nederlandene 82 % 51 % 59 % 41 % 44 801 EUR 3,9 %
Spanien 37 % 38 % 20 % 26 % 31 915 EUR 16,1 %
Grækenland 28 % 29 % 9 % 15 % 23 224 EUR 20,8 %* Den Internationale Valutafond (IMF), World Economic Outlook Database. Bruttonationalprodukt pr. indbygger, nuværende priser.Købekraftsparitet; internationale dollars.**Eurostatdatabase. Harmoniseret arbejdsløshedsprocent efter køn (ID: teilm020). http://ec.europa.eu/eurostat/web/products-datasets/-/teilm020 (hentet 11/05/2018)
43
Holdninger til fremkomne partier
Som allerede nævnt længere oppe var fremkomsten i løbet af de seneste år af nye partier, hvoraf mange fik succes ved at
protestere mod det politiske etablissement, mærkbar i flere EU-lande. Dette har ikke blot manifesteret sig i resultaterne ved
valget til Europa-Parlamentet i 2014 og, som konsekvens, i sammensætningen af Parlamentet og dets arbejde, men også
påvirket, af og til i stor udstrækning, det politiske landskab i de individuelle medlemsstater.
Mellem 2013 og 2018 fremkom der faktisk mere end 70 nye partier og alliancer i EU's medlemsstater. For nogle af dem var
deres succes direkte forbundet med kommende parlamentsvalg. I denne kontekst er det værd at huske på, at seks EU-
medlemsstater (Estland, Finland, Letland, Luxembourg, Slovenien og Sverige) afholder nationale valg før valget til Europa-
Parlamentet i 2019.
Siden 2013 har i alt 43 nye partier/alliancer fået sæder ved parlamentsvalg, hvor Italien, Letland, Slovenien og Slovakiet fik det
største antal nye partier i deres nationale parlamenter. Blandt disse nye partier bør de særligt høje resultater i Frankrig med
44
308 sæder til LREM i Assemblée Nationale, 71 sæder til Podemos-koalitionen i Spanien og 222 sæder til Movimento Cinque
Stelle i Italien nævnes. Efter krisen vandt fænomenet med protestpartier eller -bevægelser terræn både i nationer, hvor
demokratiet synes at stå stærkt, og i lande med en forholdsvis kortere historie som nationer med repræsentative demokratier.
Nye partier 2013-2018 med sæder i de nationale parlamenter
2013 2014 2015 2016 2017 2018Partier i alt
efter
medlemsstatBE 0
BG 2 1 3
CZ 1 1
DK 1 1
DE 0
EE 1 1
IE 2 2
EL 1 1
ES 1 1 2
FR 1 1
HR 2 2
IT 3 1 4
CY 1 1 2
LV 2 1 1 4
LT 1 1
LU 0
HU 1 1
MT 0
NL 1 1 2
AT 1 1
PL 2 2
PT 0
RO 1 1 1 3
SI 1 1 1 1 4
SK 1 1 1 1 4
FI 1 1
SE 0
UK 0
I alt 2 9 11 9 9 3 43Kilde: Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion
45
I lyset af de seneste politiske udviklinger i europæiske medlemsstater og i lyset af det kommende valg til Europa-Parlamentet
blev borgerne bedt om at sige deres mening om en række udsagn om fremkomsten af nye politiske partier og bevægelser.
Det faktum, at nye politiske partier og bevægelser, får valgsucces ved at protestere mod det politiske etablissement, anskues
ret så positivt af et flertal af europæere. 38 % af borgerne syntes ganske vist, at protestpartier kunne udgøre en fare for
demokratiet, mens halvdelen af respondenterne på tværs af EU ikke mener, at sådanne partier eller bevægelser ville udgøre
en trussel for demokratiet.
I forbindelse med dette kan en nylig undersøgelse foretaget af Pew Research Center20 citeres for at indikere, at offentlighedens
engagement i et repræsentativt demokrati, både globalt og i EU, ikke kan tages for givet. I de 10 EU-lande, der deltog21 i deres
undersøgelse, blev en median på 37 % af respondenterne klassificeret som "engagerede demokrater", dvs. de støtter et system,
hvor valgte repræsentanter regerer, men de støtter ikke et styre af eksperter, en stærk leder eller militæret. 42 % af
respondenterne mente, at et repræsentativt demokrati er godt, men at de også kunne støtte mindst en anden regeringsform,
som nævnt herover. Sluttelig ville 10 % af respondenterne ikke støtte et repræsentativt demokrati og ville i stedet støtte mindst
én ikke-demokratisk regeringsform.
20 Pew Research Center, oktober, 2017, ‘Globally, Broad Support for Representative and Direct Democracy', http://www.pew-
global.org/2017/10/16/globally-broad-support-for-representative-and-direct-democracy/21 Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige.
46
På den anden side er der også en meget klar holdning, der deles af syv ud af ti borgere, der går ud på, at det ikke skaber
forandringer bare at være imod noget. Dette kan fortolkes som en begrænsning af politisk aktivisme, der er acceptabel for
borgerne: Opposition som sådan og som et princip uden at tilbyde troværdige alternative idéer anses ikke for at være et
attraktivt politisk modsvar.
Denne tydelige, overordnede følelse understøttes af en stærk støtte til det næste udsagn: "Vi har brug for reelle forandringer,
og det kan de nye partier og bevægelser skabe". Det mener 56 % af borgerne på tværs af EU, mens kun 32 % af respondenterne
ikke deler denne påstand. Sidst, men ikke mindst mener 53 % af borgerne på tværs af EU, at nye politiske partier og bevægelser
vil være bedre til at finde nye løsninger end det politiske etablissement, mens kun 34 % af respondenterne ikke mener, at nye
bevægelser ville kunne gøre dette.
Generelt tegner der sig der et billede, hvor borgere søger "reelle forandringer" i deres land og også for dem, som kunne
imødekomme denne forventning. De fremkomne partier og bevægelser ses generelt ikke som en trussel mod demokratiet,
men offentlighedens accept af dem synes at være begrænset af den klare forventning fra borgernes side om, at der skal
løsninger og forslag på bordet i stedet for blot at afvise status quo. På baggrund af denne kvalificerende faktor forventer et
flertal af EU-borgerne, at nye politiske partier og bevægelser vil være bedre til at finde nye løsninger end det traditionelle
politiske etablissement.
Ser man på resultaterne fra de fire udsagn hver for sig, ser man ret interessante forskelle mellem de individuelle lande.
47
I kun to medlemsstater, nemlig Tyskland og Sverige, mener et absolut flertal af borgerne, at fremkommende partier er en
trussel mod deres demokrati. På den anden side mener et absolut flertal af borgere i 17 EU-lande ikke, at det er tilfældet.
Svarprocenten når helt op på 68 % i Grækenland, som ikke ville anse et sådant fænomen for at være en trussel. Tjekkiet (64 %),
Danmark (63 %), Letland og Spanien (begge 62 %) samt Nederlandene (61 %) fuldender listen med lande, der ligger over 60
%.
I konteksten med de seneste valgmæssige udviklinger er det interessant at se på Italien og Frankrig. I Italien mener kun 34 %
af borgerne, at nye politiske partier og bevægelser kan være en trussel for demokratiet, mens 55 % af borgerne ikke kan se, der
er nogen fare. I Frankrig mener 47 % af borgerne ikke, at der er nogen trussel, mens omkring fire ud af ti respondenter er enige
i udsagnet (39 %).
Det ses også på den geografiske fordeling, at syv ud af ti europæere forventer, at fremkomne partier er konstruktive i stedet
for blot at afvise status quo. Kun Malta fik et resultat under det absolutte flertal for dette udsagn, da 46 % af landets borgere er
enige i udsagnet. Alle andre EU-medlemsstater ligger over grænsen på 50 %, anført af Nederlandene med en støtte på 87 %,
Tyskland (85 %) og Sverige (81 %).
48
Dette udsagn viser også flere interessante resultater. I kun syv ud af de 28 EU-medlemsstater er kun mindre end et absolut
flertal af borgerne enige i udsagnet om, at nye politiske partier og bevægelser vil være bedre til at finde nye løsninger. Frankrig
ligger nederst med hensyn til dette udsagn, hvor kun 36 % af borgerne mener, at det er sandt. Endvidere fuldender Det
Forenede Kongerige, Danmark, Cypern, Tyskland og Luxembourg listen over lande, som ikke har noget flertal for ovenstående
udsagn. I den anden ende af skalaen, som føres af Kroatien med 68 % billigelse, finder vi lande som Ungarn og Tjekkiet, som
begge har 67 %, Italien og Litauen (begge 65 %) samt Spanien og Polen (begge 64 %), hvor de hver især muligvis har forskellige
forklaringer.
Sidst, men ikke mindst afslører et kig på det fjerde udsagn en lignende fordeling. Da de blev adspurgt om, hvorvidt de var
enige eller uenige i udsagnet "Vi har brug for reelle forandringer, og det kan de nye partier og bevægelser skabe", kom den
laveste støtte fra lande som Nederlandene (38 %), Sverige (39 %), Luxembourg og Tyskland (begge 44 %). Den største støtte til
dette udsagn kommer fra respondenter i Kroatien (72 %) og Italien (71 %), efterfulgt af Spanien (69 %) og Tjekkiet og Letland
(begge 68 %).
49
50
KAPITEL 3: EUROPÆERNES HOLDNINGER TIL AT STEMME VED VALGET TILEUROPA-PARLAMENTET
Dette kapitel ser på, hvordan borgere opfatter stemmeprocessen, og hvordan de griber den an, både generelt og
specifikt, ved valget til Europa-Parlamentet. Analyser om kendskab til valgtidspunkter og om den interesse, borgere
har for denne afstemning i dag, kaster lys over de væsentlige forskelle blandt lande og sociodemografiske grupper.
Årsagerne til, at borgere enten stemmer eller ikke stemmer ved europæiske valg, viser det brede spektrum af mulige
motiverende faktorer, hvilket fører til den konklusion, at en differentieret og målrettet tilgang, hvad angår kommunikation,
information og opmærksomhed på tekniske aspekter, spiller en vigtig rolle for at kunne håndtere stemmeadfærden på positiv
vis.
Det er let at komme til valgstedet for at stemme
Respondenterne blev bedt om at placere sig selv på en skala fra 1 til 10 med hensyn til, om de mener, at det er let eller svært
at komme til valgstedet for at stemme ved nationale valg og ved valg til Europa-Parlamentet. Resultaterne viser, at det for et
stort flertal af borgerne er let at komme til valgstedet for at stemme: Det synes heller ikke at være et kontroversielt emne,
hverken i forbindelse med nationale valg eller hvad angår valget til Europa-Parlamentet.
Selv om en national afstemning intuitivt anses for at være mere velkendt og derfor "lettere" (72 %22 af respondenterne
tilkendegiver, at det er let at komme til valgstedet for at stemme ved de nationale valg), mener de fleste europæere også, at
det er let at komme til valgstedet for at stemme ved valg til Europa-Parlamentet (62 %)23
22 Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet).23 Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet).
51
På tværs af medlemsstaterne er der dog nogle forskelle at bemærke i den opfattede kompleksitet af at "afgive sin stemme".
Resultaterne spænder fra 90 % af respondenterne i Danmark, 86 % i Malta og 74 % i Sverige med hensyn til den følelse, at det
er let at komme til valgstedet for at stemme ved valget til Europa-Parlamentet, lige til 49 % i Belgien, 50 % i Italien og sluttelig
53 % i Slovakiet og Kroatien.
Når det drejer sig om "nationale valg", gentager der sig et lignende broget billede: Resultaterne er forskellige fra 90 % i
Danmark, 88 % i Sverige, 87 % i Malta til 53 % i Belgien og 58 % i Slovakiet og Kroatien.
52
Det kan være interessant at se nærmere på nogle af medlemsstaternes resultater: Hvad er f.eks. årsagerne til, at man i
Belgien får et relativt lavt niveau af positive svar både for nationale valg og for valg til Europa-Parlamentet? En forklaring
kan måske findes i Belgiens konstitutionelle struktur og den eventuelle deraf følgende kompleksitet, der kan gøre det
svært for borgerne at træffe en beslutning.
Resultaterne i Frankrig og Tjekkiet er også værd af nævne: I disse lande registrerer borgerne de største forskelle i mening
om nationale valg og valg til Europa-Parlamentet. Henholdsvis 70 % og 72 % af respondenterne mener, at det er let at
komme til valgstedet for at stemme ved nationale valg, mens kun 54 % og 56 % mener, at det er tilfældet i forhold til at
stemme ved valg til Europa-Parlamentet.
Sociodemografiske analyser afslører "at komme til valgstedet for at stemme" er særligt let for respondenter med en relativt
stor interesse for politik og i europæiske anliggender. Omvendt er opfattelsen af kompleksitet højere blandt mennesker
med et lavere uddannelsesniveau og blandt unge mennesker, som stadig studerer.
Parallelt er det at afgive sin stemme mere kompliceret for borgere, der jævnligt har svært ved at betale deres regninger,
og for dem, som mener, at tingene går i den forkerte retning i både deres land og i EU.
53
Det er vigtigt at stemme
Resultaterne er meget forskellige, når spørgsmålet går fra, hvor svært man synes det er at komme til valgstedet og stemme
til udsagnet om, hvor "vigtigt" borgerne mener, det er at stemme ved de forskellige valg.
Med hensyn til det forrige spørgsmål blev respondenterne bedt om at placere sig selv på en skala fra 1 til 10 med hensyn
til, om de mener, det er vigtigt eller ikke vigtigt at stemme ved nationale valg og valg til Europa-Parlamentet.
Mens 68 %24 af europæerne mener, at "stemme ved nationale valg" er meget vigtigt (resultater på 8, 9 og 10), deler kun
49 %25 denne holdning med hensyn til valg til Europa-Parlamentet. Selv om sidstnævnte resultat synes at være lavt
sammenlignet med den "vigtighed", der tildeles deltagelse i nationale valg, er der god plads til forbedring, da der stadig
er et år til valget til Europa-Parlamentet.
24 Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet).25 Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet).
54
Det nationale valgs synlighed anerkendes af et flertal blandt borgerne i alle medlemsstaterne, selv om forskellene er
tydelige.
I den ene side topper Sverige, Danmark, Nederlandene og Malta listen med lande, hvor mindst 85 % bekræfter, at det er
meget vigtigt at stemme ved nationale valg. I modsatte side, i Slovakiet, Kroatien, Belgien og Polen, er denne holdning,
der deles af flertallet, meget lavere (55 % eller mindre). Slovakiet er det eneste land, hvor mindre end halvdelen af borgerne
(45 %) deler den holdning, at det er "meget vigtigt" at stemme ved nationale valg.
Mod dette brogede sæt svar er de underliggende årsager til en stærk eller svag opfattelse af et valgs vigtighed forskellige,
og de bør vurderes ved også at tage højde for de respektive nationale politiske kontekster.
De forskellige holdninger på tværs af EU er endnu bredere, når respondenterne bliver bedt om at vurdere vigtigheden af
valg til Europa-Parlamentet.
Mens der i 12 lande er et absolut flertal af borgerne, som mener, at det er meget vigtigt at stemme ved valg til Europa-
Parlamentet, er der i 25 medlemsstater mindst en fjerdedel af respondenterne, der refererer til denne afstemning som "af
middel vigtighed". På samme tid mener mindst 20 % af borgerne i 14 lande, at denne type valg er af ringe betydning.
55
Resultaterne synes igen at bekræfte den særligt lave involvering i valg til Europa-Parlamentet, som borgerne i Tjekkiet (24
% af "stor vigtighed") og Slovakiet (28 %) har. I valget til Europa-Parlamentet i 2014 blev der allerede registreret et
ekstraordinært lavt niveau for deltagelse i disse to lande (18,20 % for Tjekkiet og 13,05 % for Slovakiet).
I modsætning hertil er Danmark (77 %), Malta (66 %) og Nederlandene (66 %) de lande, hvor borgerne mener, at valg til
Europa-Parlamentet er meget vigtige. Denne indikator afspejler dog ikke direkte virkeligheden for deltagelse i valg til
Europa-Parlamentet, da valgdeltagelsen i 2014 var ret anderledes i disse lande: 56,32 % i Danmark, 74,80 % i Malta og 37,32
% i Nederlandene.
Vigtigheden af at stemme er ikke altid lig med valgdeltagelsen ...
Man kan være fristet til at sammenkoble den vigtighed, borgere tillægger nationale valg, direkte med deres aktive
stemmeadfærd og endelige valgdeltagelse. Mens dette måske synes at være en attraktiv analysevinkel, skal man huske på,
at abstrakte vurderinger ikke altid kan overføres til direkte handling, navnlig hvis sidstnævnte ikke tidsmæssigt ligger tæt
på den første vurdering. Samme forsigtige tilgang skal bruges, når vælgeres hensigter skal overføres til reel
stemmeafgivelse. Man kan eksempelvis sammenligne det lignende deltagelsesniveau ved de to seneste nationale valg
(Italien og Ungarn) med resultaterne fra spørgsmålet "det er meget vigtigt at stemme ved nationale valg". I Italien var
valgdeltagelsen ved det seneste parlamentsvalg, som blev afholdt den 4. marts, 72,93 %; i Ungarn stemte 70,22 % af
borgerne den 8. april.
56
På trods af at et lignende antal vælgere i de to afstemninger viste undersøgelsens data ret forskellige reaktioner på
udsagnet "det er vigtigt at stemme ved nationale valg": Kun 58 % af respondenterne i Italien gav svaret "stor vigtighed"
sammenlignet med 71 % i Ungarn.
Blandt de mulige årsager til denne forskel kan man formode, at tidspunktet for parlamentsvalget i Ungarn, som
overlappede med undersøgelsesperioden, i nogen grad har påvirket resultatet i Ungarn. Derudover spiller den anden
betydning, der tillægges konceptet "vigtighed" en rolle samt den personlige holdning til sådanne spørgsmål, der beder om
ret subjektive svar.
Sandsynligheden for at stemme ved næste valg til Europa-Parlamentet
På linje med ovenstående ræsonnement skal resultaterne fra det følgende spørgsmål om at måle sandsynligheden for rent
faktisk at stemme ved det kommende valg til Europa-Parlamentet behandles med vis grad af forsigtighed.
Mens resultaterne godt kan forudse nationale tendenser og giver et overblik over den lange række af realiteter på tværs af
Europa, kan hensigter om at stemme, der er afgivet et år før den faktiske afstemning, stadig være langt fra den endelige og
faktiske adfærd. Det er samtidig værd at nævne, at sandsynligheden for at stemme i 2019, som erklæret i denne
undersøgelse, er højere sammenlignet med lignende undersøgelser, der blev foretaget blot et par måneder før valget til
Europa-Parlamentet i 2014.
57
Dette er i tråd med den generelle situation, man kan observere - ikke kun i resultaterne fra denne undersøgelse - men også
generelt i udviklingen af den offentlige holdning til EU og Europa-Parlamentet i løbet af de seneste to år. Den overordnede
tendens, der går mod en mere positiv opfattelse af EU, passer med den øgede interesse for EU-politikker, deres positivt
opfattede indflydelse på menneskers liv og igen muligvis også med en øget interesse for valg til Europa-Parlamentet.
Respondenter blev endnu en gang opfordret til at placere sig et sted på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er "slet ikke sandsynligt" og
10 betyder "meget sandsynligt" med hensyn til at stemme. I april 2018 erklærede 31 % af borgerne som EU-gennemsnit, at de
meget sandsynligt (resultatet på 10) ville deltage i det næste valg til Europa-Parlamentet.
Ikke overraskende, uden for det europæiske gennemsnit, er de nationale holdninger meget spredt med en forskel på 49
procentpoint mellem det højeste resultat i Danmark (62 % for meget sandsynligt) og den laveste procentdel i Tjekkiet (13 %).
Hvad angår sociodemografiske holdninger, er de ældste generationer og borgere med et højt uddannelsesniveau mere
tilbøjelige til at erklære, at de vil stemme ved det næste valg til Europa-Parlamentet. Jo mere respondenterne anfører, at de er
interesserede i politik, jo højere er sandsynligheden desuden for, at de vil deltage i den næste afstemning.
Med det formål at se de samlede resultater for stemmeadfærden i kontekst i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2019 er det
helt afgørende at tage højde for de næste vigtige politiske hændelser og borgernes tidligere holdninger til valgdeltagelse.
Følgende tabeller viser relevant information om begge aspekter: På den ene side ved at holde øje med kommende valg til
Europa-Parlamentet, som kan påvirke fremtidige stemmeadfærdstendenser ved valg til Europa-Parlamentet, og på den anden
side ved at mindes valgdeltagelserne ved nylige nationale valg og valg til Europa-Parlamentet.
58
Nationale valg og folkeafstemninger før/efter valget til Europa-Parlamentet i 2019
SI Parlamentsvalg: 3. juni 2018
SE Parlamentsvalg: 9. september 2018
IE Præsidentvalg: November 2018 (dato ikke fastlagt)
LV Parlamentsvalg: 6. oktober 2018
LU Parlamentsvalg: 14. oktober 2018
EE Parlamentsvalg: 3. marts 2019
SK Præsidentvalg: Marts 2019
FI Parlamentsvalg: 14. april 2019
LT Præsidentvalg: Maj 2019 (dato ikke fastlagt)
BE Folketingsvalg: 26. maj 2019
DK Parlamentsvalg: 17. juni 2019
EL Parlamentsvalg: 20. oktober 2019
PT Parlamentsvalg: Oktober 2019 (dato ikke fastlagt)
PL Parlamentsvalg: November 2019 (dato ikke fastlagt)
RO Præsidentvalg: November eller december 2019 (dato ikke fastlagt)
HR Præsidentvalg: December 2019/januar 2020 (dato ikke fastlagt)
Kilde: Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion
59
Deltagelsesniveau i valget til Europa-Parlamentet i 2014 og nylige nationale valgValgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet
i 2014Deltagelse i nationale valg
dato % dato %
BE 14. maj 89,64 14. maj 89,68
BG 14. maj 35,84 17. marts 54,07
CZ 14. maj 18,20 17. oktober 60,84
DK 14. maj 56,32 15. juni 85,89
DE 14. maj 48,10 17. september 76,20
EE 14. maj 36,52 15. marts 64,20
IE 14. maj 52,44 16. februar 65,10
EL 14. maj 59,97 15. september 56,16
ES 14. maj 43,81 16. juni 69,84
FR 14. maj 42,43
Juni 2017 48,70 og
(1. og 2. runde) 42,64
HR 14. maj 25,24 16. september 54,35
IT 14. maj 57,22 18. marts 72,93
CY 14. maj 43,97 16. maj 66,74
LV 14. maj 30,24 14. oktober 58,85
LT 14. maj 47,35
Oktober 2016 50,64 og
(1. og 2. runde) 37,99
LU 14. maj 85,55 13. oktober 91,40
HU 14. maj 28,97 18. april 70,22
MT 14. maj 74,80 17. juni 92,10
NL 14. maj 37,32 17. marts 81,40
AT 14. maj 45,39 17. oktober 80,00
PL 14. maj 23,83 15. oktober 50,92
PT 14. maj 33,67 15. oktober 55,84
RO 14. maj 32,44 16. december 39,78
SI 14. maj 24,55 14. juli 51,73
SK 14. maj 13,05 16. marts 59,82
FI 14. maj 39,10 15. april 70,10
SE 14. maj 51,07 14. september 85,81
UK 14. maj 35,60 17. juni 68,70Kilde: Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion
60
Kendskab til tidspunktet for næste valg til Europa-Parlamentet
Ovenstående resultater har kastet lys over, hvor vigtigt borgerne mener, at valget til Europa-Parlamentet er. Men mens
vigtigheden, som europæerne tillægger valget til Europa-Parlamentet, er lavere end den, der tillægges nationale afstemninger,
viser andre data, at kendskabet til og interessen for det næste valg til Europa-Parlamentet i 2019 allerede vokser.
Et år forud for afstemningen kender næsten en tredjedel (32 %) af respondenterne tidspunktet for valget til Europa-
Parlamentet: Næsten en ud af hver fem respondenter (19 %) svarede præcist "I maj 2019", og 13 % vidste, at det finder sted
næste år.
Disse resultater er i tråd med tidligere tendenser: Et år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 kendte 34 % af europæerne26
tidspunktet, mens 20 % gav et forkert svar, og 46 % ikke vidste noget om valgtidspunktet dengang.
Som altid skjuler EU-gennemsnittet nationale forskelle, som kan være så store som 36 procentpoint mellem Frankrig (17 %) og
Letland (23 %) på den ene side og Ungarn (53 %) og Belgien (52 %) på den anden.
26 Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet).
61
62
Interessen for valget til Europa-Parlamentet i 2019
Denne interesse er særligt høj i Nederlandene med 70 %, efterfulgt af Irland (62 %), Malta (61 %) samt Østrig og Tyskland (begge
med 60 %). I nogle medlemsstater er interessen dog stadig begrænset, som i Slovakiet og Tjekkiet. Begge lande havde den
laveste valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet i 2014. På EU-plan er borgere, der erklærer sig interesserede i det
næste valg til Europa-Parlamentet27, generelt blandt de mest uddannede og også dem, som klarer sig bedre økonomisk. De er
generelt interesserede i EU-anliggender og mener, at deres stemme tæller, og de erklærer, at de sandsynligvis vil stemme ved
det kommende valg til Europa-Parlamentet.
Ser man på det potentielle behov for at give vælgerne flere informationer om valget, er det interessant at se, at der ikke er
nogen stærk korrelation mellem kendskabet til tidspunktet og interessen for valget til Europa-Parlamentet27. Ser man nærmere
på de medlemsstater, der registrerer det højeste niveau for interesse for valget til Europa-Parlamentet, kan man se, at deres
borgeres kendskab til valgtidspunktet er væsentligt lavere.
27 Korrelationskoefficient på nationalt plan: 0,16.
Der kommer et absolut positivt resultat ud af at spørge om niveauet for interessen for det næste valg til Europa-
Parlamentet. Mens en tredjedel af respondenterne kan give det korrekte tidspunkt for det næste valg til Europa-
Parlamentet, kan en ud af to allerede erklære, at de er interesseret i det kommende valg.
63
Interesse for det næste valg tilEuropa-Parlamentet
Korrekt kendskab til tidspunktetfor det næste valg til Europa-
Parlamentet
Nederlandene 70 % 27 %
Irland 62 % 32 %
Μalta 61 % 51 %
Østrig 60 % 47 %
Tyskland 60 % 29 %
Interessen for det næste valg til Europa-Parlamentet udtrykkes ikke kun forskelligt blandt medlemsstaterne, men også blandt
sociodemografiske grupper: Mænd lader til at have en større interesse end kvinder. Interessen er på samme måde større hos
borgere, der er 25 år og ældre, hos selvstændige, ledere og andre funktionærer samt hos borgere, som har studeret, til de var
mindst 20 år gamle. Interessen for det næste valg til Europa-Parlamentet er også mere udbredt blandt respondenter, som er
tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land og i EU.
Disse resultater synes at bekræfte, at den generelle interesse for et valg er direkte forbundet med respondenternes
uddannelsesniveau, men også med, hvor tilfredse de er med den måde, demokratiet fungerer på i både deres land og i EU.
Men med den stigende offentlige debat om valget til Europa-Parlamentet og indledningen på de forskellige valgkampagner i
de kommende måneder vil synligheden af emnerne, som debatteres, være afgørende for at påvirke borgernes interesse i
afstemningen: På nuværende tidspunkt bør man huske på, at demografiske, sociale og økonomiske faktorer påvirker de
prioriteter, borgerne giver udtryk for, ud over deres nationale kontekster.
Grunde til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet
Som det var tilfældet med tidligere undersøgelser, siger det største individuelle antal respondenter, når de adspørges om
hovedårsagerne til, at vælgere stemmer ved valg til Europa-Parlamentet, at det er fordi, "det er deres pligt" (47 %). En tredjedel
af europæerne mener også, at "de kan ændre tingene ved at stemme ved valget til Europa‐Parlamentet" (33 %), og 31 % af
respondenterne siger, at "de stemmer konsekvent til alle valg".
To andre positive svar falder ind under kategorien "EU-relaterede grunde" til at vælge: Borgerne mener, at mennesker stemmer
ved valg til Europa-Parlamentet, fordi "de føler sig europæiske" (30 %), og fordi "de gerne vil støtte EU" (29 %).
Samtidig ses valget til Europa-Parlamentet også som vælgernes mulighed for at udtrykke deres generelle "utilfredshed" (26 %),
deres "utilfredshed med EU" (21 %) eller deres "utilfredshed med deres nationale regering" (17 %), mens 22 % af borgerne
anfører, at mennesker stemmer for at "støtte deres nationale regering" (22 %).
64
Sidst, men ikke mindst erklærer 17 % af respondenterne, at europæere vil stemme for at "deltage i valget af den næste formand
for Kommissionen". Som beskrevet i det forrige kapitel danner dette resultat grundlag for den antagelse, at europæere er
blevet mere bekendte med processen til valg af formanden for Kommissionen, siden Lissabontraktaten trådte i kraft og
bestemt føler sig mere integrerede i denne proces.
Der kan laves en interessant sammenligning med grundene til, hvorfor vælgerne stemte ved de tidligere valg til Europa-
Parlamentet i henhold til Eurobarometerundersøgelsen, der blev gennemført efter valget i 201428. I den undersøgelse blev
udsagnet "for at påvirke valget af den næste formand for Kommissionen" gennemsnitligt kun valgt af 5 % af vælgerne i 2014
ud fra tre svar, som de kunne give som grund til at stemme. De førstnævnte i 2014 var, som det er tilfældet i dag, "du stemmer
altid" og "det er din pligt som borger". Opfattelsen af, at stemmeafgivelse kan ændre tingene, blev tværtimod angivet af et
langt lavere antal respondenter i 2014 (12 % for "du kan ændre tingene ved at stemme ved valget til Europa‐Parlamentet"). I
denne undersøgelse mener 33 % af europæerne, at "de kan ændre tingene ved at stemme ved valget til Europa‐Parlamentet".
28 http://www.europarl.europa.eu/atyourservice/en/20150201PVL00053/Post-election-survey-2014
65
Men hvis alle motiverende faktorer for at stemme omgrupperes i tre hovedkategorier, ses det, at den overordnede rækkefølge,
hvad angår vigtighed, ikke har ændret sig siden 2014: Borgerrelaterede grunde angives flest gange i alle medlemsstaterne,
efterfulgt af EU-relaterede grunde og til sidst nationalt motiverede argumenter for at stemme.
Denne grafik viser det aggregerede antal respondenter, som mindst en gang nævner en af de tre typer grunde. Cirklerne ud
for hver af linjerne i grafikken viser de lande, hvor disse omgrupperede motiverende faktorer har fået den højest akkumulerede
støtte.
Kaster man et blik på svarene i kategorier som alder og erhverv, er det værd at nævne nogle af resultaterne.
"Det er deres pligt som borgere" er svaret, som overordnet får størst støtte i alle kategorier af alder og erhverv. Generelt
henviser husarbejdere mest til denne grund.
Ledere, studerende og unge mennesker plejer ofte at nævne, at "de kan ændre tingene ved at stemme ved valget til Europa‐Parlamentet". Borgere, der har det sværest rent økonomisk, og som erklærer, at de har reelle problemer med at betale deres
regninger, anfører ofte, at vælgere vil stemme for at "udtrykke deres utilfredshed".
Yderligere detaljer om forskellene pr. medlemsstat fremgår af næste tabel. Ser man på dataene, er det vigtigt at huske på, at
stemmeafgivelse er obligatorisk i fire EU-lande: Belgien, Luxembourg, Cypern og Grækenland.
66
67
Grunde til ikke at stemme ved valg til Europa-Parlamentet
Ud fra grundene til at stemme blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at anføre de vigtigste grunde til, hvorfor nogle ikke
stemmer ved valget til Europa-Parlamentet.
Et stort flertal af respondenterne mener, at folk ikke stemmer, fordi "de mener, at deres stemme ikke vil ændre noget" (60 %).
48 % mener, at folk ikke stemmer ved valget til Europa-Parlamentet, fordi "de har mistillid til det politiske system" efterfulgt af
"de er ikke interesserede i politik eller valg generelt" (43 %).
Mangel på information er også en relevant faktor, der skal tages med i betragtningen, da 34 % af borgerne mener, at folk måske
ikke stemmer, fordi de "ikke ved nok om Europa‐Parlamentets rolle", mens 22 % synes, at "de ikke ved nok om de forskellige
partiers holdninger til EU-spørgsmål".
Sidstnævnte to grunde bør læses sammen med det tydeligt udtrykte ønske fra borgernes side om, at spidskandidatprocessen
bør ledsages af en reel debat om europæiske anliggender for at give mening.
68
Mens borgernes interesse i EU og dens politikker tydeligvis er vokset den seneste tid, er det i lige så væsentlig grad forbundet
med borgernes forventning om at blive informeret.
Når det handler om europæiske bevæggrunde, vurderes Europa-Parlamentets rolle som utilstrækkelig af 32 % af
respondenterne ("de mener, at Europa-Parlamentet ikke tager sig nok af problemer, som berører folk som dem"), mens 17 %
mener, at potentielle grunde til ikke at stemme er "de er imod Europa, Den Europæiske Union, opbygningen af Europa".
Tekniske eller personlige årsager spiller også en væsentlig rolle, da 15 % af respondenterne mener, at borgerne ikke stemmer,
fordi de måske ikke har "tid eller de har andre vigtigere ting at gøre", mens 12 % anfører "de ved ikke, hvor eller hvordan de
kan stemme".
Ser man tilbage på undersøgelsen, der blev gennemført efter valget til Europa-Parlamentet i 2014, er det værd at minde om,
at vælgere, der ikke stemte, lige efter afstemningen gav udtryk for, at de ikke stemte på grund af deres "mistillid eller
utilfredshed med politik generelt", og at de "ikke var interesserede i politik eller valg generelt", efterfulgt af deres tro på, at
"deres stemme ikke vil ændre noget".
Igen kan man, som herover, ved en omgruppering af de individuelle grunde til ikke at stemme se, at det som i 2014 ikke
handlede om forbehold over for EU. De akkumulerede resultater viser faktisk, at 43 % af respondenterne nævnte, mindst en
gang blandt de fire mulige svar, en "EU-relateret grund", mens omkring dobbelt så mange (85 %) anførte et "borgerrelateret
motiv".
Den næste tabel viser detaljerede nationale grunde til, hvorfor folk ikke stemmer ved valg til Europa-Parlamentet.
69
70
TEKNISKE SPECIFIKATIONER
Anvendelsesområde: EU-28
Interviews: 27 601 europæere
Befolkning: Den generelle befolkning på 15 år eller derover
Metodologi: Personligt
Undersøgelsesperiode: 11.-22. april 2018, undersøgelsen blev gennemført af Kantar Public
Bemærk
Resultaterne af en undersøgelse er et skøn, hvis nøjagtighed afhænger af stikprøvens omfang og af stikprøveandelen. Med
omkring 1 000 interviews (den normale stikprøvestørrelse på medlemsstatsplan) varierer de reelle procentsatser inden for de
følgende konfidensintervaller:
Observeredeprocenter 10 % eller 90 % 20 % eller 80 % 30 % eller 70 % 40 % eller 60 % 50 %
Fejlmarginer+/- 1,9
procentpoint+/- 2,5
procentpoint+/- 2,7
procentpoint+/- 3,0
procentpoint +/- 3,1 procentpoint
71
Denne Eurobarometerundersøgelse foretaget af Europa-Parlamentet (EP/EB 89.2) blev udført i alle 28 medlemsstater i EU
mellem den 11. og 22. april 2018 af
Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse overvåger europæiske borgeres holdninger til EU-medlemskabet og
fordelene herved, om deres holdninger til Europa-Parlamentet, dets prioriteter, handlinger og mission.
Eurobarometerundersøgelser kaster også lys over EU's rolle med hensyn til at håndtere store trusler og at beskytte de
vigtigste resultater, som EU's borgere sætter højt.
En publikation udgivet af Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion
Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation
PE 621.866
ISBN: 978-92-846-2900-8
DOI: 10.2861/99598
Katalognummer: QA-04-18-446-DA-N
Related Documents
