DANSK PELSDYRAVL MEDLEMSBLAD FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENING #3 MARTS 2011 AVLERE VIL GERNE HAVE ELEVER / BLODPRØVER BLIVER LETTERE AT UDFØRE / DYRERETSFILOSOFI AVLER KRIMINALITET / PELSDYRAVLER OG NATURVEN / KOPENHAGEN FUR SKINDUDSTILLING 2011 DEN GYLDNE PELSNÅL DEN GYLDNE PELSNÅL FIK NOK AF AT VENTE: FARVEL TIL DANMARK
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Dansk PelsDyravl
MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening
#3 marts 2011
avlere vil gerne Have elever / blodprØver bliver leTTere aT UdfØre / dyrereTsfilosofi avler kriMinaliTeT / pelsdyravler og naTUrven / kopenHagen fUr skindUdsTilling 2011
Den GylDne PelsnÅl
Den GylDne PelsnÅlFik nok aF at vente:Farvel til Danmark
For at sikre lufttilførelsen til din FIX-2 tanemaskine, tilbyder vi at opgradere din maskine med en lokal buffertank. Buffertanken er ikke erstatning for en tilstrækkelig stor kompressor, men kan være med til at opretholde maksimalt tryk under hele taningen…
Dette års programopdatering til FIX-2 indeholder en lang række for-bedringer som gør maskinen mere brugervenlig og som vil være med til at forbedre kvaliteten på dine skind…
For at forbedre ergonomien for de personer som betjener FIX-2 tane-maskinen, har vi udviklet en ny fodpedal som kan justeres både i høj-den og ud/ind. Herved kan du justere pedalen så den passer bedst til dig. Vi har desuden ændret den velkendte knæpedal til en berøringsfri sensor således, at du blot skal flytte knæet tæt på sensoren frem for at røre…
1.
1. Ny opdatering af nedtræk 2. Ny knæpedal
3. Lufttank
3. Ny programopdatering
1.650,–
7.850,–
2.140,–
1.950,–
Alle
pris
er e
r an
give
t i D
KK
og
excl
. mom
s
Det nye posenedtræk bevirker, at holdeområdet på skindene mini-meres endnu mere ved samtidig brug af FIX-Blue®, og giver maksimal kvalitet på holdeområdet. Det nye posenedtræk har desuden optime-ret FIX-2’ens proceshastighed, så den nu er 10-15% hurtigere med en kapacitet på op til 285 skind pr. time…Mød os til
nU GiDer JeG ikke mereMinkavler i Jylland har fået nok og flytter til Polen. I 30 måneder har han ventet på afgørelse i sin miljøgodkendelsessag. Natur- og Miljøklagenævnets formand erkender, at alt for mange sager er blevet for gamle i ’systemet’.
JeG Har natUrliGvis rykket For svar, senest i oktoBer 2010. Det eneste svar, JeG Fik, var, at man ikke var klar over, HvornÅr min saG kUnne Blive BeHanDlet.
Bo torBen larsen, minkavler
nr. 3. MarTs 2011 7
Sagsbehandlingen for nye sager skal ned under et år,
mens sager, der ligger og venter, skal være afgjort
på under tre år. Spørgsmålet er så, om det bedre kan
betale sig, at droppe igangværende sager og i stedet
begynde forfra?
– Det må være op til ansøger selv at vurdere,
hvad der bedst kan betale sig for ham, siger for-
mand i Natur- og Miljøklagenævnet Anne-Marie
Rasmussen.
Hvis en ansøger vælger at trække sit projekt tilbage
og søge på ny, så skal sagsbehandlingen begynde for-
fra. Det vil sige, at ansøgeren i så fald først skal søge
og have sin sag behandlet igen i kommunen, inden
den evt. ankes på ny til Natur- og Miljøklagenævnet.
– Der vil derfor kunne blive tale om mere end et års
samlet sagsbehandlingstid, hvis virksomheden vælger
at begynde forfra, og sagen igen skulle blive påklaget
til nævnet, siger Anne-Marie Rasmussen.
kan deT beTale sig aT sØge pÅ ny?
minkfarme, og de ældste af sagerne har
ligget helt tilbage fra 2007 uden at blive
afgjort, siger Anne-Marie Vægter Ras-
mussen.
– Det er et meget stort antal sager, også
set med vore øjne. Og det er meget ke-
deligt og beklageligt, at sagerne er ble-
vet så gamle, siger nævnsformanden.
masser aF Politikere PÅ Banen
– Jeg har naturligvis rykket for svar, se-
nest i oktober 2010. Det eneste svar, jeg
fik, var, at man ikke var klar over, hvornår
min sag kunne blive behandlet. Det har
jeg til gengæld sort på hvidt. Og gennem
min lokale miljøkonsulent har jeg oven
i købet fået oplyst, at netop sager om
minkfarme har været nedprioriteret i for-
hold til andre sager, siger minkavler Bo
Torben Larsen og fortsætter:
– Allerede for tre år siden havde jeg da-
værende skatteminister Kristian Jensen
på besøg på min farm. Jeg gjorde ham
dengang opmærksom på de problemer,
vi har med miljøgodkendelserne, siger
Bo Torben Larsen. For to år siden hen-
vendte jeg mig så til Hernings borgme-
ster, Lars Krarup, med problemet. Han
ville på et møde med daværende miljø-
minister Troels Lund Poulsen se, hvad
der kunne gøres. Men der skete intet.
– For tre måneder siden gik jeg så til
den tidligere borgmester i vores gamle
kommune, Christen Dam Larsen, som i
dag sidder i Herning Byråd, hvor han er
næstformand i miljø- og teknikudvalget.
Så skete der lidt. Han samlede otte kom-
muner til et møde med Miljøstyrelsen,
hvor problemerne blev diskuteret. Det
kom bl.a. frem, at to kommuner her på
egnen helt har stoppet sagsbehandlin-
gen. Så længe, der ikke var konkrete
retningslinier at gå efter, ville de ikke
bruge ressourcer på miljøgodkendelses-
sagerne, fik vi at vide. Siden har jeg ikke
hørt en disse, og jeg forstår ikke, at man
ikke kan få nogle klare svar, fortæller Bo
Torben Larsen.
Byrådsmedlem i Herning, Christen Dam
Larsen, bekræfter, at han kender Bo Tor-
ben Larsens sag.
– I efteråret 2010 blev jeg opmærksom
på, at der lå en del sager og ventede i
Miljøklagenævnet, og siden har vi fra
Herning Kommune rykket for at få sa-
gerne afgjort. Men vi fik samme svar
som Bo Torben Larsen: Sagsbehandlin-
gen var slet ikke begyndt endnu. Både i
december i fjor og i januar i år rykkede
vi igen. Men fik samme svar. Der er ikke
engang sat sagsbehandler på sagerne
endnu.
– I februar i år inviterede vi så en række
nabokommuner, otte i alt, til et møde,
hvor Miljøstyrelsen også var med. Det
kom frem, at alene i Herning Kommune
har vi 29 ubehandlede miljøgodkendel-
sessager. I de otte kommuner tilsammen
var der mere end 125 sager. På mødet
bad vi Miljøstyrelsen om en forklaring
på, hvorfor sagerne er syltet. Det, vi fik
at vide, var, at der ikke fandtes præcise
beregninger for de såkaldte dyretryks-
modeller, det vil sige, hvor mange dyr
der må være på et bestemt område. For
mig at se handler det her om noget re-
gelmæssigt makværk og et totalt uover-
skueligt system, siger Christen Dam
Larsen.
ikke et retssamFUnD værDiGt
– Af de 29 syltede sager, vi har i Herning
Kommune, er de otte minksager, og det
er mit indtryk, at specielt minksagerne er
gået helt i stå. Man skiller altså simpelt
hen en hel branche ud. Og man er ved
at ødelægge det måske mest succesrige
landbrugserhverv, vi har. Det bør ikke
finde sted i et retssamfund, og det er da
slet ikke, hvad vi har brug for i vort sam-
fund lige i øjeblikket, siger Christen Dam
Larsen.
– Nu er de så begyndt at hjemsende
nogle af miljøgodkendelsessagerne,
8 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
fortsætter byrådsmedlemmet. Det er
altså sager, hvor der skal begyndes helt
forfra. Det er det samme som tre års
spildt arbejde og en ekstra belastning for
kommunerne. Vi får jo hele tiden nye sa-
ger ind i samme omfang, så det er ekstra
arbejde. Og jeg kan da godt få den tanke,
at disse hjemsendelser alene finder sted
for at komme til bunds i bunkerne hos
de centrale godkendelsesmyndigheder,
siger Christen Dam Larsen.
I Natur- og Miljøklagenævnet erkender
formanden, Anne-Marie Vægter Ras-
mussen, at der er et problem med mil-
jøgodkendelsessager. Hun har selv kun
været formand siden 1. januar i år, og
hun kan, som hun siger, ”desværre ikke
beklage med tilbagevirkende kraft.”
– Men vi har nu i Nævnet sat os for, at
ingen nye sager i vort system må have
en behandlingstid på over et år. Samti-
dig har vi sat os det mål, at alle de over
800 sager, der ligger og venter fra før
årsskiftet, skal være afgjort i løbet af tre
år. De ældste sager vil som udgangs-
punkt blive behandlet først. Og netop
fordi der har været fokus på disse miljø-
godkendelsessager, har vi fået en eks-
trabevilling på 10 millioner til en særlig
indsats i 2011, siger Anne-Marie Vægter
Rasmussen.
Husdyrbrugere og lokalpolitikere bekla-
ger sig over, at regelsættet og lovgivnin-
gen på dette område simpelt hen ikke er
klar nok?
– Den ny husdyrlov fra 2007 har haft en
række udfordringer, og Miljøstyrelsen
har løbende forsøgt at give bedre vejled-
ning på de områder, som har vist sig at
være vanskelige.
Noget tyder på, at det så ikke er lykkedes?
– Lovgrundlaget som sådan er jo ikke
nævnets område, vi skal træffe afgørel-
serne på baggrund af lovgivningen og
regelsættet. Men husdyrloven er udtryk
for, at man har samlet en række forskel-
lige regler, og det kombineret med am-
ternes nedlæggelse og kommunesam-
menlægningerne, som har betydet nye
myndigheder, har været udfordrende
for alle. Samtidig skulle det gamle nævn
finde sine ben, og det er vi stadigvæk
i gang med på de mere principielle
spørgsmål.
Ligger der i dit begreb ”udfordringer” en
vurdering af, at lovgrundlaget ikke har
været godt nok?
– Det skal jeg ikke vurdere. Men det tid-
ligere nævn har i nogle tilfælde udtalt
sig om anvendelsen af lovgrundlaget,
og der har da været spørgsmål, som har
givet anledning til problemer. Bl.a. hvor-
dan man skal vurdere, om et husdyrbrug
vil skade et naturområde, der er omfattet
af reglerne om miljøbeskyttelse. Det har
helt klart voldt vanskeligheder. Men i ef-
teråret 2010 blev der truffet en principiel
afgørelse, så der nu skulle være lagt en
linie for det.
Er det din opfattelse, at du som ny for-
mand har de nødvendige redskaber til
at få ryddet op i sagsbunkerne på en til-
fredsstillende måde?
– Jeg ved jo ikke, hvad alle de 800 sager,
vi har liggende, omfatter. Men jeg kan
ikke se noget, der skulle gøre, at vi ikke
kan udføre vores arbejde.
Tror du selv på, at I når jeres målsætning?
– Vi vil gøre alt, hvad vi kan. Men det er
en ambitiøs målsætning, og den er fast-
lagt med udgangspunkt i de ressourcer,
vi har til rådighed.
Har I så de nødvendige ressourcer?
– Vi har de ressourcer, som Folketinget
har besluttet, vi skal have, siger Anne-
Marie Vægter Rasmussen.
nr. 3. MarTs 2011 9
10 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
I al den tid, der er blevet foretaget test
for plasmacytose, er det sket manuelt,
og den metode kræver mange mandeti-
mer. Men i slutningen af januar modtog
laboratoriet i Glostrup en ny robot, som
skal automatisere prøvetagningen.
Ikke alle dele til robotten er modtaget
endnu, men Rebekka Dam-Tuxen, der
er uddannet farmaceut og projektleder
på laboratoriet, regner med, at syste-
met er helt køreklart i foråret 2012.
Mens de nuværende prøveplader kan
indeholde 48 blodprøver, kan de nye
indeholde 384. Samtidig vil robot-
ten kunne udføre samtlige processer,
såsom at flytte prøverne rundt,
mere eFFektiv test aF BloDPrøver er GoDt PÅ veJLaboratoriet i Glostrup har indkøbt en ny robot, som gør plasmacytose-test hurtigere og nemmere for både avlere og laboranter.
Projektleder Rebekka Dam-Tuxen glæder sig til, at robotmodulet bliver helt færdigt, da det vil hæve effektiviteten betragteligt. Foto: Rasmus Palsgård Bertelsen.
12 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
dosere væsker, vaske pladerne af og
rapportere prøveresultaterne.
– Det betyder, at processerne bliver
hurtigere og nemmere for os og i høj
grad også for avlerne. Færre hænder vil
kunne klare samme opgave, fortæller
Rebekka Dam-Tuxen.
nye metoDer PÅ Farmene
Den nuværende blodprøvemetode med
kapillærrør og kit bliver skiftet ud med
vatpinde og papirkort i kreditkortstør-
relse. Det gør det nemmere at foretage
blodprøverne på dyrene, da blodet fra
vatpindene blot skal duppes på papir-
kortet. Derudover er papir et langt bedre
materiale at opbevare blodprøver på,
fortæller Rebekka Dam-Tuxen.
– Avlerne slipper dermed også for kolde
fingre, når de skal varme kittet op om
vinteren, tilføjer hun. Blodet skal fortsat
tages ved negleklipning.
Robotten er allerede taget i brug. Den
kan foretage prøverne, men den mangler
fortsat modulerne, som kan trække blo-
det ud af papirkortene, og laboranterne
skal selv flytte prøverne ind og ud af ro-
botten; men når den er færdigbygget til
næste forår, vil den være meget effektiv.
– Når dampen går højt, kan vi foretage
25.000 prøver om dagen manuelt. Når ro-
botten er helt klar, vil den kunne overgå
det tal, siger Rebekka Dam-Tuxen.
Flere forskningsinstitutter bruger al-
lerede systemer fra samme leverandør
med succes, så hun ser frem til, at robot-
ten bliver færdig.
en BeDre løsninG
I midten af februar var dyrlæge Claus
Willadsen fra Laboratoriet ude at teste
den nye prøvemetode på en nordjysk
farm, og hans første indtryk er meget
positivt.
– Der er ingen tvivl om, at vatpind og pa-
pirkort er en meget bedre og hurtigere
løsning. Efter en kort introduktion var
medarbejderne på farmen parate til at
gøre det på egen hånd, siger Claus Wil-
ladsen.
Robotten er designet specielt til Kopenhagen Fur, men flere selskaber i medicinalindustrien bruger
robotter fra samme producent med stor succes. Foto: Jesper Clausen
KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden
FødeindsatsVinterly
Skaber et godt miljø i redekassen
FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid samt minimerer rengøringen.
Siloen er forberedt til montering af sprinkleranlæg.
Gas UnitNem og enkelt måde at aflive syge og skadede dyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.
Returflaske kan genfyldes.
El-MoverTekniksbeskrivelseTræk: 2 WDbatteri: 24 Volt / 75 amp AGML x B x H: 265 x 71 x 100 cmKap. ca. 35 fælder +
stabling.
Navneændring:Navneændringen er sket for at få et bredere navn både indenfor branchen men også for at styrke vores andre aktiviteter.
Der er ikke sket ændringer i ejerskab eller medarbejdere, så din kontakt erfortsat til de vante personer og på samme telefonnumre, mail, m.v.Vi håber, du har forståelse for ændringen og vi glæder os fortsat til at betjene digmed det samme serviceniveau.
Med venlig hilsenHenrik Madsen.
Navnet vil herefter være følgende: Multipumpen l 2M -Design l 2M -Industri l 2M -Byg
Multipumpen_1side_marts 2011 01/03/11 15:17 Side 1
eleverElever på minkfarme har ikke været særligt udbredt, men Peter Buhl er var heldig med at få en elevplads og er nu fagudlært landmand. Nu viser flere avlere dog interesse for at få elever.
nr. 3. MarTs 2011 15
i en lummer stald, så mink er i hvert fald
de dyr, jeg skal have, siger Peter Buhl.
en HJælP Der GÅr BeGGe veJe
Peter Buhl er ikke den eneste, der har
fået noget ud af, at han har været land-
brugselev på en minkfarm. Niels Peter
Knude, hvis farm Peter Buhl var elev på,
har også haft glæde af ham. Faktisk har
det at have en elev været så stor en suc-
ces, at Niels Peter Knude allerede har
fået sig en ny, efter Peter er stoppet.
– Nu er jeg jo efterhånden blevet over 60
år, og så skal man til at tænke på et ge-
nerationsskifte. Derfor besluttede vi for
et år siden at få en elev. Både så vi kunne
få mere hjælp, men også så vi kunne
hjælpe et ungt menneske ind i branchen,
og Peter, han var bare super, siger Niels
Peter Knude.
Det at Peter Buhl kun manglede et år på
Asmildkloster Landbrugsskole og havde
haft med mink at gøre, før han kom til
Niels Peter Knudes farm betød, at han
var en meget stor hjælp på farmen fra
starten. Niels Peter Knudes nye elev er
mere grøn, men Niels Peter er sikker på,
det nok skal blive et godt bekendtskab
for dem begge alligevel.
– Jeg var jo først lidt betænkelig over, at
min nye elev var helt ny på landbrugs-
skolen, men det er gået helt godt indtil
nu, og det bliver nok kun bedre og
bedre, siger Niels Peter Knude.
Peter Buhl er Niels Peter Knude meget
taknemlig for, at han tog ham ind som
elev, og gav ham en bredere viden, og
han ville ønske, at flere minkavlere ville
gøre det samme.
– Det var ikke helt let at få en elevplads,
dengang jeg begyndte at søge. Jeg var
heldig, at jeg fandt Niels Peter. I dag
er det måske blevet lidt lettere, fordi
avlerne kan få det der tilskud på 70.000
kr., men jeg kan i hvert fald kun opfor-
dre alle minkavlere til at give en elev
chancen, siger Peter Buhl.
Minkavlere og elever
• 44 pct. har overvejet at få en land-
brugselev.
• 32 pct. har overvejet måske at få en
landbrugselev.
• 51 pct. vil gerne høre mere om
muligheden for at ansætte en land-
brugselev.
• 68 pct. ved, at der er et engangstil-
skud på 70.000 kr., når man mod-
tager en landbrugselev.
• 41 pct. vil gerne have Kopenhagen
Fur til at hjælpe med det administra-
tive arbejde i forhold til at blive god-
kendt som praktikvirksomhed.
En elevplads på en minkfarm, giver et bedre grundlag for selv en dag at starte en farm, mener Peter Buhl.
DyreretsBevæGelsen avler kriminalitetDyreretsbevægelsen avler fantaster, som gerne begår alvorlig kriminalitet i den højere sags tjeneste. Den grove kriminalitet mod pelsbranchen er stigende.
i enGlanD er Det lykkeDes Dyreretsaktivister at neDlæGGe aDskilliGe PelsBUtikker. Det er Det ikke i Danmark. HelDiGvis For Det. i er Jo en væsentliG Faktor i Den Danske økonomi.
tiDliGere oPerativ cHeF For Politiets eFterretninGstJeneste Hans JørGen BonnicHsen.
nr. 3. MarTs 2011 19
Europa, men sidste år var det tal steget til
24. Dyreretsbevægelsens aktioner i 2010
var også nogle af de mest ødelæggende
i historien. Et angreb i Grækenland, som
Animal Liberation Front vedkendte sig,
lukkede ikke mindre end 50.000 mink ud
i naturen, mens 17.000 blev sluppet ud i
Sverige ved et enkelt udslip.
I 2010 var der også deciderede angreb
på den danske pelsbranche, som tre
gange blev udsat for brandattentater.
Det er bl.a. gået ud over Kopenhagen
Furs bygninger i Glostrup, der er blevet
ramt af såkaldte molotovcocktail.
Dyreretsbevægelsens danske omdrej-
ningspunkt er Anima, der officielt tager
afstand fra den politisk motiverede
kriminalitet i dyreretsbevægelsen. Grup-
pen kommenterer end ikke på eksem-
pelvis historier om minkudslip, men den
britiske dyreretsekspert Steve Solley,
som i otte år arbejdede i Scotland Yards
særlige afdeling for dyreretskriminalitet,
er enig med Bonnichsen i, at der i dyre-
retsbevægelsen generel sympati for de
kriminelle handlinger, som for dyrerets-
aktivisterne bliver udført i en højere sags
tjeneste.
– De deler alle sammen den opfattelse,
at al brug af dyr er noget svineri. Vega-
nere behandler dyr som ligemænd, og
nogle af dyreretsaktivsterne er villige til
at løbe en større risiko end andre for sa-
gens skyld, siger Steve Solley, som også
peger på, at der internt i dyreretsbe-
vægelsen er meningsforskelle omkring
brugen af kriminelle handlinger i voldens
navn. Et flertal i dyreretsbevægelsen er
formentlig ganske lovlydige, men dyre-
retsmiljøerne er i sagens natur forholds-
vis små, og der er der ikke langt fra de
lovlydige aktivister til de kriminelle.
anima oG animal liBeration Front
Det kunne for eksempel konstateres, da
Anima tilbage i november 2010 sendte
en kædemail rundt i foreningens net-
værk, hvori Anima opfordrede
Foto: Scanpix
TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Animas nære samarbejdspartner
i svenske Djurrättsalliansen – som
sandsynligvis står bag den sene-
ste indbrudsbølge med kamera på
danske pelsdyrfarme – bruger rene
mafia-metoder over for butikker,
der forhandler pels. Sveriges Radio
dokumenterede i et dokumentarpro-
gram 21. november 2010, at der er
klare forbindelser mellem Djurrätts-
alliansen og den kriminelle gruppe
Dyrenes Befrielsesfront.
De svenske aktivisters strategi er,
at lægge pres på butikker, der i
sortimentet har pelsvarer. Aktivi-
sterne demonstrerer højlydt uden
for butikkerne om dagen, og hvis
butiksejerne nægter at give efter
for Djurrättsalliansens krav, bliver
butiksejerne mødt af vandalisme og
smadrede ruder næste morgen. En
butiksejer siger til Sveriges Radio,
at Djurrättsalliansen lovede ham, at
hvis han skrev under på en pelsfri
politik, ville vandalismen høre op.
Også politi i Sveriges store byer be-
kræfter forbindelsen.
– I Stockholm var det meget tydeligt.
Alle de personer, som vi har identifi-
ceret fra Dyrenes Befrielsesfront el-
ler har haft mistanke om er en del af
den konstellation, har alle været di-
rekte involveret i Djurrättsalliansen.
Og det ser vi også til en vis del rundt
omkring i Sverige. De er lokalt aktive
i Djurrättsalliansen, men er også ak-
tive i Dyrenes Befrielsesfront, siger
Frederik Hammarström, Stockholms
Politi. Flere retskendelser i Sverige
har etableret den samme forbindelse
mellem Djurrättsalliansen og Dy-
renes Befrielsesfront. Gruppen har
desuden stået bag en række minkud-
slip i Sverige.
Anima og Djurrättsalliansen er nære
allierede, og de to grupper udveksler
eksempelvis kampagnemateriale i
den fælles kampagne for at få pels-
dyravl afskaffet i Norden, ligesom
de deltager i hinandens antipels-
demonstrationer.
ANIMAS VENNER BRUGER MAFIA-METODER
nr. 3. MarTs 2011 2121
tre tyPer veGanereI Storbritannien arbejder det britiske politis enhed
for dyreretsaktivisme med en model, hvor de etiske
veganere bliver opdelt i tre kategorier, der hver især
repræsenterer, hvor lovlydig veganeren er.
Fælles for de etiske veganere er, at det er et politisk
mål at få forbudt enhver form menneskelig udnyt-
telse af dyr. Siden dyreretsbevægelsen blev grund-
lagt i 1970erne har fokus især været på forsknings-
mæssige forsøg på dyr, jagt, pelsdyrproduktion og
fødevareproduktion.
netværket til at skrive en protestmail
til Dansk Folkeparti. Protestmailen var
en reaktion på, at Dansk Folkeparti var
skeptisk over for at udbetale statsstøtte
via tipsmidlerne til Anima, fordi gruppen
i forbindelse med Operation X-sagen of-
fentligt havde indrømmet en række ind-
brud på danske pelsdyrfarme i somme-
ren og efteråret 2009. Kort efter dukkede
mailen op på både engelsk og dansk
på hjemmesiden for den amerikanske
afdeling af Animal Liberation Front. Pro-
testmailen nåede kun at være der i seks
timer, før den blev fjernet igen.
Også på danske hjemmesider optræder
Anima i tvivlsomme sammenhænge.
Eksempelvis bliver der linket til både
Anima og ungdomsafdelingen Dyrenes
Alliance fra Antispeciesistisk Aktion
Aarhus, som ifølge hjemmesiden er ”et
kollektiv af militante antispeciesister og
dyrerettighedsaktivister”.
Videre hedder det på hjemmesiden, at
”Vi tror på ’Ingen Kompromisser’-filo-
sofien (No Compromise), veganisme og
vi støtter aktivt Animal Liberation Front
(ALF) og politisk fængslede dyrerettig-
hedsforkæmpere”.
Anima har også en mere direkte forbin-
delse til det der i USA og Storbritannien
regnes for terrorhandlinger. Gruppens
daværende formand Tanja Høyer Jør-
gensen sagde i oktober 2009 til Jyllands-
Posten, at ”de tre er ikke længere aktive
i Anima” om de tre Anima-aktivister,
der blev dømt lange fængselsstraffe
for brandstiftelse og politisk motiveret
hærværk mod en minkfarm. Det passer
imidlertid ikke. Jan Mølskov Justesen,
som modtog den længste fængelsstraf
på 1 år og 9 måneders og efter dommen
i 2003 tog navneforandring til Jan Sor-
genfrei, er særdeles aktiv i Anima, hvor
han er en af de ledende figurer. Tidligere
PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen for-
står godt taktikken med at lægge afstand
til de kriminelle elementer i den danske
del af dyreretsbevægelse:
Demonstranter er kendetegnet ved, at de er stærke mod-
standere af alle industrier, som bruger
dyr. De deltager i offentlige demonstra-
tioner, debatterer på internettet, deler
løbesedler ud og er generelt lovlydige
mennesker, som bruger deres ret til at
udtrykke deres mening offentligt.
22 TidsskrifT for dansk pelsdyravl22
aktivister er demonstranter, som er villige til at gå
et skridt videre og overtræde loven i den
politiske kamp. Det skyldes, at de er frustre-
rede over, at fredelige demonstranter ikke giver de
ønskede resultater, eller de er frustrerede, fordi de
ikke føler, at politikerne lytter til deres argumenter.
En del aktivister er også villige til at bryde loven,
fordi det giver dem en fornemmelse af at have
gjort noget, der gør en forskel i den politiske kamp,
og det øger desuden aktivistens sociale status i
dyreretskredse. De ulovlige aktiviteter spæn-
der over mindre kriminalitet som at smadre
butiksruder og spraymale graffiti til mere
alvorlig og ødelæggende kriminalitet som
udslip af mink.
– Hvis man er klog, så lægger man af-
stand til de nyttige idioter, siger Hans
Jørgen Bonnichsen, som dog peger på,
at den alvorlige dyreretskriminaltet al-
drig har nået samme omfang i Danmark
som i for eksempel Sverige og England.
kalkUlerer meD lavrisiko-
kriminalitet
I Storbritannien opererer Scotland Yards
særlige afdeling for dyreretskriminalitet
med tre typer dyreretsaktivister – de-
monstranter, aktivister og ekstremister
– som alle sammen har veganismen til
fælles, men som har forskellig opfat-
telse af, hvor kriminel man må være for
’sagen’. ’Demonstranterne’ er helt lovly-
dige, ’aktivisterne’ udfører gerne mindre
kriminalitet, mens ’ekstremisterne’ er
den værste kategori, hvor brandstiftelse
og bilbomber hører til midlerne. Ifølge
Steve Solley har de nye strenge antiter-
rorlove i USA og Storbritannien med
årelange fængselsstraffe effektivt stop-
pet mange af ekstremisterne, men Sol-
ley mener ikke, at man skal underkende
’aktivisternes’ kriminalitet, for eksempel
den der foregår, når aktivisterne træn-
ger ulovligt ind på farmene for at filme
dyrene. Han mener, at det er en bevidst
strategi fra den moderne dyreretsbe-
vægelses side at holde sig til ’lavrisiko’-
kriminaltet:
– Risikoen for at blive fanget er lille. Hvis
de i stedet sætter ild til en butik eller
nr. 3. MarTs 2011
ekstremister er i en kategori for sig selv, og ekstremisterne
stiller sig ikke tilfredse med at demonstrere
fredeligt. Heller ikke den mindre alvorlige min-
dre alvorlige kriminalitet er tilstrækkelig for
ekstremisten, som er parat til at begå seriøse
forbrydelser som at udføre brandattentater,
sende pakkebomber og udøve alvorlig hær-
værk mod dyreindustrien. Der er ikke mange
ekstremister på fri fod i øjeblikket. Både USA
og Storbritannien, hvor ekstremismen tidli-
gere har stortrivedes, har haft særligt fokus
på dyreretsterrorisme, og mange
af de stærkt kriminelle aktivister
afsoner i øjeblikket årelange
fængselsstraffe.
angreb pÅ pelsindUsTrien
siden 2003
Sverige 343
Italien 121
Spanien 120
Tyskland 106
Frankrig 65
Finland 61
Rusland 60
Norge 59
Østrig 52
USA 42
Kilde: International Fur Trade Federation
en farm eller en foderstation ved de, at
politiet vil afsætte ressourcerne, efter-
forskere og retsteknikere, fordi det en
alvorlig lovovertrædelse. Aktivisterne
prøver at holde sig under radaren, så
politiet ikke finder ressourcer frem til at
fange dem. Men selvfølgelig ved offeret,
hvordan det føles at blive intimideret på
den måde, siger Steve Solley, som har
holdt utallige foredrag for diverse poli-
tistyrker og ministerier for at gøre dem
opmærksom på, at det er en farlig kurs
at vende ryggen til disse ’mindre’ krimi-
nelle forhold.
– I de regier er det en international
agenda. Det har vi set bekræftet i en af
de danske straffesager om minkudslip,
hvor der var hollændere involveret. Jeg
kan forsikre for, at i det ekstremistiske
univers og tankesæt er det opfattelsen,
at man kæmper i en højere sags tjene-
ste, hvor hensigten helliger midlet, siger
Hans Jørgen Bonnichsen.
23
24 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
2010-sæsonen er afsluttet. I løbet af
sæsonen er der sket et beklageligt tilba-
geslag i bekæmpelsen af plasmacytose:
Der er konstateret reagenter i 98 farme,
heraf i 15 farme uden for den nordjyske
bekæmpelseszone.
BekæmPelseszonen
I den forløbne sæson har zonen omfat-
tet i alt 309 aktive farme (327 i forrige
sæson). Der blev påvist reagenter i 83
farme (27 pct.), mod 75 farme (23 pct.) i
2009-sæsonen.
Flest reagentfarme ligger i området nord
for linjen mellem Frederikshavn og Sin-
dal, hvor ca. halvdelen af de i alt godt 100
farme havde reagenter.
Dette er nogenlunde samme andel som i
2009. I Hirtshals-området, hvor der i 2009
blev fundet reagenter i 12 af 18 farme, på-
vistes ’kun’ reagenter i 4 farme. I Åbybro
postdistrikt, som omfatter godt 40 farme,
inkl. farmene på Gjøl, blev der påvist rea-
genter i 5 farme, mod 1 farm i 2009.
Der blev påvist reagenter i 23 (48 pct.)
af 48 farme, som havde haft reagenter i
2009, og som havde saneret ved sæso-
nens afslutning. Det tilsvarende tal var
17 (77 pct.) blandt de 22 reagentfarme
fra 2009, som ikke havde saneret.
Blandt 18 farme, som var reagentfri i
2009, men nedpelsede ved sæsonens
udgang – i reglen pga. naboskab til en el-
ler flere smittede farme – fandtes i 2010
reagenter i 4 (22 pct.), mens der blandt
de 209 farme i zonen, som havde holdt
sig reagentfri i 2009, og som ikke ned-
pelsede ved sæsonens udgang, i 2010
fandtes reagenter i 36 (17 pct.).
Der blev ikke diagnosticeret lungeplas-
macytose i bekæmpelseszonen. Men at
dømme efter testresultaterne har syg-
domsforløbet i mindst 8 farme i efteråret
og de første vintermåneder haft karakter
af akut plasmacytose.
Pr. 2. marts 2011 er 49 af de 83 reagent-
farme i zonen saneret. Hvad de reste-
rende 34 farme angår, har 8 farme haft
en ren totaltest i februar 2011, mens der
i prøverne fra 25 farme er fundet reagen-
ter – 1-3 reagenter i 9 farme, og mere
end 3 reagenter i 16 farme. I 15 af de
ikke-nedpelsede farme er der ikke fundet
reagenter tidligere i sæsonen.
Bekæmpelsen af plasmacytose har lidt et tilbageslag i sæsonen 2010/11. Dyrlæge Claus Willadsen gør status over sidste sæson.
taBel 2. nøGletal veDr. BekæmPelsen aF Plasmacytose i lanDet som HelHeD. 2004 - 2010.
1 Pct. af totale antal farme.
i yderligere 3 farme. De fire sidstnævnte
reagentfarme, samt et par nabofarme til
disse, blev nedpelset.
Virustypen i reagenter fra alle 5 farme
var éns og meget lig den såkaldte type
1, den dominerende virustype nord
for Limfjorden; dog havde den ’en lille
krølle på halen’. Samme type fandtes
i reagenter fra en farm nord for Frede-
rikshavn, som først i april 2010 havde
modtaget ca. 1.100 parrede tæver fra
den Himmerland-farm,der var faldet ved
goldtævetesten.
I området omkring Hadsund blev der
fundet 2 reagentfarme. De første rea-
genter blev fundet i november 2010 ved
en prøvetest i en farm, hvis ejer også dri-
ver en farm i bekæmpelseszonen, hvori
der var fundet reagenter ved testningen
af ungdyr i oktober. I december blev der
fundet reagenter i en farm beliggende
inden for den første reagentfarms kon-
trolzone. Begge farme blev nedpelset.
I forbindelse med testningen af hanner i
februar, blev der fundet ca. 50 pct. rea-
genter blandt prøverne fra en farm be-
liggende 15 km nord for Randers, dvs.
ca. 20 km syd for Hadsund-farmene.
Også denne farm blev nedpelset.
I omegnen af Lemvig blev der fun-
det reagenter i 4 farme: De første tre
blev opdaget ved testning af hanner
i december-januar. Prøverne fra to af
disse farme viste reagentprocenter på
henholdsvis 20 og 50. I den tredje fand-
tes én reagent i de ordinære prøver, og
yderligere 8 reagenter ved supplerende
testning. Alle tre farme blev nedpelset.
Ved en totaltest i februar 2011 fandtes
2 reagenter i en farm beliggende i en
af de nyoprettede kontrolzoner. Det
lykkedes ikke at genfinde reagenterne
og farmen har derfor fået status som
mistænkt.
I endnu en farm ved Ulfborg i Vestjyl-
land knap 35 km syd for Lemvig, blev
der fundet reagenter ved hantesten i
januar 2011 – 77 reagenter blandt 122
prøver.
ProGram For koPenHaGen FUr skinDUDstillinG 2011
torsDaG Den 24. martskl. 09.30 Udstillingen åbnerkl. 11.00 Underholdning for børnkl. 15.00 modeshowkl. 18.00 Udstillingen lukker
FreDaG Den 25. martskl. 09.30 Udstillingen åbnerkl. 11.00 Underholdning for børnkl. 15.00 modeshowkl. 17.00 Udstillingen lukker
lørDaG Den 26. martskl. 09.30 Udstillingen åbnerkl. 11.00 Underholdning for børnkl. 13.30 Præmieoverrækkelse modeshowkl. 16.00 Udstillingen lukker
riv Ud og Tag Med
TidsskrifT for dansk pelsdyravl
nr. 3. MarTs 2011
sÅDan Bliver DU reGistreret
Du kan vælge mellem to former for registrering:
1. reGistrerinG oG UDskrivninG aF navneskilte
HJemmeFra
Fra sidst i februar kan du ved Login til din konto i Farm-
Cockpit finde menupunktet Skindudstilling registrering
under Aktuelle link. Du kan finde det samme på den al-
mindelige hjemmeside, Avlersiden, hvor der er et specifikt
menupunkt for Skindudstillingen.
Du klikker på menupunktet og kommer videre til MCH's
side for Kopenhagen Fur Skindudstilling med forhånds-
registrering af besøgende.
Du udfylder rubrikkerne med oplysning om navn, adresse
m.v. samt antal personer, som du ønsker adgang for. Her-
efter indtaster du din e-mailadresse.
Efter at du har afsluttet din indtastning, vil du modtage en
e-mail med navneskilte. Du udskriver derefter navneskil-
tene og klipper dem ud af siden efter de markerede linjer.
Navneskiltene tages med til udstillingen.
Når du ankommer til Hal M i MCH Messecenter Herning,
viser du navneskiltene til vagterne og får udleveret bånd
med plasticlommer til at bære navneskiltet under dit be-
søg. Navneskiltet bliver aflæst med en scanner, og du kan
derefter gå ind i udstillingsområdet.
Bemærk, at du skal benytte samme navneskilt alle tre
udstillingsdage. Hvis du kommer flere dage eller forlader
udstillingen for at vende tilbage igen, bedes du passe på
dit navneskilt.
2. Hvis DU ikke Har navneskilt meD HJemmeFra
Har du ikke mulighed for at udskrive navneskilt hjemmefra,
kan du registrere dig på de opstillede terminaler ved ind-
gangen til Hal M og samtidig få udskrevet dit navneskilt.
Der vil ved indgangen være personale, som vil være dig
behjælpelig med både registrering og udskrivning.
reGistrerinG aF BesøGenDe veD koPenHaGen FUr skinDUDstillinG 2011
I lighed med sidste års udstilling i MCH Messecenter Herning vil alle besøgende skulle registrere sig og bære navneskilt for at komme ind på udstillingen. Adgangen vil fortsat være gratis.
PelsDyravl oG resPekt For natUren GÅr HÅnD i HÅnDFor nogle er landbrug og respekt for naturen svært foreneligt, men for minkavler og naturven Hans Kjeld hænger de to ting sammen.
Hans Kjeld i sit rette element, omgivet af dyr og planter. I Danmarks Naturfredningsforening arbejder han for forståelse mellem landbrug og naturvenner.
Hans kjeld
• Driver en farm med 4.750 tæver ved
Kolding.
• Er en ivrig jæger.
• Har været medlem af Danmarks
Naturfredningsforening i mere end
30 år.
• Sidder i dag i bestyrelsen i Kolding-
afdelingen.
36 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
I frokoststuen hænger en lang række af Hans Kjelds pletskud. Samlingen indeholder alt fra ildere til store afrikanske dyr.
– I dag er de store kattedyr og ulve
ikke længere til stede i naturen. Jæ-
gere er nutidens rovdyr. Vi skyder kun
de dyr, som er i overskud – det handler
om balance. Før i tiden havde største-
delen af befolkningen en relation til
naturen og landbruget. I dag bliver de
forargede, når de ser døde dyr, men
naturen er jo barsk. Det glemmer man
bare, når stegen står på bordet, siger
Hans Kjeld.
kan liDe at Gøre en Forskel
Hans Kjeld havde i en årrække været
formand i den mindre kreds Vamdrup,
da han trådte ind i Danmarks Natur-
fredningsforenings Kolding-bestyrelse.
Skiftet skete, da Kolding blev storkom-
mune. Han bruger meget af sin tid på
at overbevise landmænd om, at de skal
satse på bæredygtige metoder i deres
drift.
– Jeg arbejder imod de mange kortsig-
tede løsninger, der bliver taget i land-
bruget. Vi skal undgå monokulturer og
brug af land, som ikke tilgodeser den
vilde natur. Det er pengene, der styrer,
men det fører ikke altid til den bedste
løsning på længere sigt, siger Hans
Kjeld.
Flere initiativer er blevet realiseret på
Kolding-egnen. Blandt andet er der
blevet dannet nye vådområder, som
har genetableret dyreliv, som ellers var
forsvundet fra området.
– Vi begynder at kunne observere odder-
spor i de nye vådområder. Det er dejligt
at være med til at påvirke naturen i en
positiv retning, siger Hans Kjeld.
vi BeGynDer at kUnne oBservere oDDersPor i De nye vÅDomrÅDer. Det er DeJliGt at være meD til at PÅvirke natUren i en Positiv retninG.
Hans kJelD, minkavler
nr. 3. MarTs 2011 37
Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!
■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.
Cirkulations-vandingssystemerMed cirkulation sikres frisk tempereretdrikkevand året rundt.Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand.
Udmugningssystemer ■ Bagskyls- og vakuumudmugning. ■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. ■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg.
Fremløb til drikkeventiler
Returvand fra drikkeventiler
Principskitse for cirkulations- vandingsanlæg
38 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Februarauktionen gik forrygende. Vores
gennemsnitspris blev 406 kr. og det er
Palomino, der har trukket læsset. De
udgør en tredjedel af de skind, vi har
solgt. Vores Palomino opnåede en gen-
nemsnitspris på 565 kr. for hanner og
432 kr. for tæver, hvilket er 40 kr. over
gennemsnittet.
De himmelske priser er jeg ganske godt
tilfreds med, men alligevel også en
smule bekymret. De gode priser kunne
friste til at lade sig fejre med cham-
pagne, men ligesom boblerne i cham-
pagne brister, så kan prisboblen også
briste. Jeg mener, at man skal huske at
konsolidere sig, mens legen er god.
Den natUrliGe cyklUs
I denne tid er arbejdsopgaverne meget
afhængige af minkens reproduktionscyk-
lus. Flushing, parring, omparring, efter-
pelsning og flytning sker alt sammen på
forudbestemte datoer.
Vi fodrer minkene formiddag og efter-
middag, så de kan nå at æde, inden
foderet fryser for meget. Vi har siden 15.
februar givet hannerne dobbelt foder-
portion for at holde dem rolige. Tæverne
har fået lidt ekstra foder siden den 21.
februar på grund af den stærke kulde.
For at undgå, at tæverne bliver for fede
under parring og i drægtigheden, flusher
vi dem først 3-4 dage inden parrings-
start 2. februar. Forsøgene viser, at det
giver en lige så god effekt på ægløsnin-
gen, som hvis man begynder at flushe
tidligere. Det er desuden lettere efterføl-
gende at holde dem med foder nok i pe-
rioden, hvor de befrugtede æg vokser
fast og frem til fødsel, uden at tæverne
bliver for fede undervejs.
Vi tager hul på parringssæsonen 2.
marts og slutter 20. marts. Vi begynder
kimen læGGes til nye HvalPeVi gør klar til parringssæsonen, som begynder om få dage og slutter, når dette blad er udkommet. Forskerne er i gang med at måle stress og adfærd.
af gerT riCHelsendeT jordbrUgsvidenskabelige fakUlTeT, aarHUs [email protected]: janne Hansen
HJemme PÅ Farmen
Jordbrugstekniker Birthe Houbak foretager meget af
dataindsamlingen på farmen.
Frosten vendte tilbage, så vi begyndte at tildele ekstra foder til dyrene lidt
tidligere end normalt.
nr. 3. MarTs 2011 39
med vilje ikke tidligere på sæsonen, selv
om tæverne er nok så interesserede. Det
vil blot resultere i en længere drægtig-
hed. Perioden, som drægtigheden for-
længes med, er den følsomme periode,
hvor æggene endnu ikke er implanterede.
Alle farmens medarbejdere skal følge de
samme procedurer – vores 10 parrings-
bud, kan man kalde dem. Det er vigtigt,
at alle gør tingene ens, fordi så kan en-
hver gå ind og overtage arbejdet uden at
forstyrre rytmen.
eFter ParrinG
Når parringssæsonen er overstået, står
den på efterpelsning, som vi begynder
med i uge 12. Vi pelser alle tæver, der
ikke er parret, og alle hanner.
I uge 16, hvilket i praksis vil sige fra man-
dag den 18. april, sætter vi tæverne på
plads i hvert andet bur i de haller, hvor de
skal føde. Vi gør det så sent som muligt
inden forventet fødsel med henblik på at
forstyrre tæverne så lidt som muligt, in-
den æggene implanteres. Seniorforsker
Jens Malmkvist leder et forsøg, der går
ud på at undersøge fødesøgnings- og
ædeadfærd med henblik på at minimere
stress hos dyrene. Der indgår flere ele-
menter i forsøget. Nogle af dyrene får
findelt foder, mens andre får grovdelt
foder. Nogle af minkene fodres ved
solopgang, som er tidspunktet, hvor de
er meget aktive i naturen, mens andre
fodres fire timer senere i deres naturlige
hvileperiode.
Vi registrerer minkenes vægt, aktivitets-
niveau og halmforbrug. Vi måler også
forekomsten af unormal adfærd såsom
stereotypi og pelsgnav, minkenes brug
af rør og bidesnore og deres frygtsom-
hed i en pindetest. Desuden måler vi
deres stressniveau hver uge fra januar
til parring. Forskerne har fundet ud af, at
nedbrydningsprodukter af stresshormo-
net cortisol med succes kan måles i gød-
ningen, så der bliver indsamlet gødning,
som sendes til analyse på et laborato-
rium i Østrig.
vores 10 parringsbUd
• Vi har én han til fem tæver.
• Vi bruger kun én han pr. tæve.
Det er fordi, vi skal kende hvalpe-
nes afstamning helt præcist.
• Generelt har vi udelukkende ung-
hanner. Det er for at optimere den
genetiske fremgang.
• Tæver med foder på buret prøves
først. Jeg fornemmer, at de har
’gang i hormonerne’, så det er med
at slå til.
• En parring skal vare mindst 10
minutter for at gælde.
• Tæver, der har været villige, men
som hannen ikke har parret, prøves
dagen efter. Det kan særligt være et
problem i begyndelsen af perioden.
• Tæver, der ikke vil parres ved første
forsøg, prøves igen hver tredje
dag. På den måde kommer man ind
i ægløsningsrytmen, som er hver
niende dag. Vi bliver ved med at
prøve hver tredje dag frem til 21.
marts.
• Tæver, der parres første gang efter
13. marts, parres 1+1, og så er det
slut.
• Vi omparrer ungtæver otte dage
efter første parring (1+8). Hvis
tæven ikke er villig på dag 8,
forsøger vi dagen efter med den
samme han, men så heller ikke
flere gange.
• Hvis tæven kun er parret én gang,
pelses hun efter hvalpning. I
produktionslinjerne tilstræber vi
at have udelukkende tæver, der er
parret to gange. Det giver alt andet
lige en højere kuldstørrelse og la-
vere goldprocent.
Vi måler minkens adfærd med blandt andet pindetest, som her i et forsøg med
Kan du forestille dig en skrabemaskine uden brug af savsmuld? n INGEN BRUG AF SAVSMULD n AUTOMATISK VENDING AF SKINDn STORE BESPARELSER - BEDRE KVALITET
Mød os på Skindudstillingen 24.-26. marts
KOM IND PÅ STANDEN OG HØR MERE!
Kom og se skind skrabt på fremtidens skrabemaskine PAMU SA 100!
avlerservice kalenDer 18. marts til 22. aPril 2011
DaG / Dato
Torsdag Til lØrdag 24/3 - 26/3 kopenHagen fUr skindUdsTilling i MCH MesseCenTer Herning
fredag 25/3 ÅrsMØde i dansk pelsdyravlerforening i MCH MesseCenTer Herning
sØndag 3/4 efTersyn sTarTer pÅ kopenHagen fUr
Mandag 4/4 sidsTe frisT for TilMelding Til besØg Under april-aUkTionen
fredag Til Tirsdag 8/4 - 12/4 aUkTion pÅ kopenHagen fUr
fredag 22/4 aprilnUMMereT af dansk pelsdyravl UdkoMMer
avlsDyrtællinG i marts via internettetSom tidligere meddelt skal avlsdyrtællingen i år først indberettes efter parrin-
gen i marts og med sidste frist lørdag den 26. marts. Der er åbnet for indtast-
ningen af avlsdyr i slutningen af februar måned i dit FarmCockpit. Vejledning til
denne indtastning finder du i dit e-Arkiv. Avlsdyrtællingen sendes derfor ikke
længere med et spørgeskema, som skal udfyldes og returneres. Avlere, som
ikke har adgang til internettet, er velkomne til at ringe til Avlerservice på
tlf. 43 26 12 55 eller Laboratoriet på tlf. 43 26 10 01. Ved opringningen skal du
opgive antal tæver indsat i avl, både det samlede antal og antal pr. farvetype.
Du kan også få hjælp til at indtaste dine tal, mens du besøger os på Kopenhagen Fur standen under Skindudstillingen i MCH Messecenter Herning fra 24.-26. marts.
inDleverinGsFrister JUni 2011opsamling sidste frist
skind der indleveres til juni vil blive fordelt både til juni og september.
vinterskind (mink), der indleveres sammen med de efterpelsede skind, kan ikke forventes samsorteret med hovedkollektionen til juni og september, men vil blive søgt indpasset i de bundter, hvor de passer bedst.
AvlerbeSøg unDer April-AuKtionen 2011Besøg er forbeholdt de aktive med-
lemmer af foreningen, som altid er
velkomne til at besøge Kopenhagen
Fur på salgsdagene.
Du skal være tilmeldt i forvejen for
at kunne besøge auktionshuset, og
som medlem er du velkommen til
at tage op til 3 gæster med, dvs. at
du som maksimum kan tilmelde 4
personer i alt.
Hvis du ønsker at besøge os under
april-auktionen, skal vi have din til-
melding senest tirsdag den 6. april.
Tilmelding kan ske via internettet
www.kopenhagenfur.com eller på
tlf. 43 26 12 55.
Du skal ved tilmelding oplyse:
•Ditkontonummer
•Hvilkettidspunktdukommer
•Antalpersonerderkommer
•Ønskeomavlerkatalog
Du vil inden dit besøg modtage en
bekræftelse fra Kopenhagen Fur,
som du skal aflevere, når du ankom-
mer til Kopenhagen Fur.
44 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Patrizia ventUrelli cHristensen40 År
navneOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke
lige ved det. Patrizia fylder 40 år den
16. april. Patrizia kom til Kopenhagen
Fur i oktober 2007 fra en stilling som
udviklingsdirektør i Dansk Tekstil og
Beklædning. Kopenhagen Fur og Dansk
Tekstil og Beklædning havde året før
indgået en samarbejdsaftale, der bl.a.
indebar at Dansk Tekstil og Beklæd-
ning åbnede deres københavnkontor i
Kopenhagen Studio på Langelinie. Det
eneste konkrete, der kom ud af sam-
arbejdet, var, at vi fik overtalt Patrizia
til at skifte arbejdsgiver. Og det har vi
bestemt ikke fortrudt.
De fleste kender Patrizia som en meget
varm, imødekommende og smilende
kvinde. Man skal være hugget i sten,
hvis man ikke falder pladask for Pa-
trizias sydlandske charme. Patrizia er
italiener, og selv om hun nu har boet
i Danmark i 10 år og taler og skriver
flydende dansk, ja så er hun Italiener
med stort I. Hun er velklædt, ja nogen
vil måske hævde lidt pyntesyg, hun
elsker mode og design og insisterer på,
at tingene skal være i orden. Hun hader
at give køb på den gode kvalitet. Tin-
gene skal ikke bare være i orden, det
skal være perfekt, når det gælder f.eks.
indretning af kontorer, messestande el-
ler brochurer. Og bag den smilende og
varme facade skjuler der sig en jernvilje
og et temperament af sydlandske di-
mensioner. Når Patrizia har fået en ide,
så bliver den forfulgt med stor styrke.
Patrizia er også et meget klogt og efter-
tænksomt menneske. Hun har flere uni-
versitetsuddannelser herunder en re-
lativ ny MBA-uddannelse. Men hun er
først og fremmest eftertænksom. Hun
tager livet alvorligt, hun tager sit job
alvorligt, og hun tager først og frem-
mest sin familie alvorligt. Hun springer
ikke over hvor gærdet er lavest, og hun
er et ordentligt menneske, som ikke
ville drømme om at udføre sit job eller
andre opgaver halvt. Det er et problem,
når man samtidigt er et nysgerrigt, en-
gageret og søgende menneske. For det
betyder, at døgnet simpelthen har for
få timer til alle de aktiviteter, hun kaster
sig over, samtidigt med at der også skal
være plads til familien. Og det hjælper
ikke meget at råde hende til at tage den
lidt med ro eller at vælge nogle af de
mange projekter fra. Det har nok noget
at gøre med det der sydlandske stæ-
dighed og temperament.
Og så er hun en rigtig italiensk mama.
Det gælder naturligvis først og frem-
mest i forhold til sin søn Alexander,
men så sandelig også i forhold til sine
kolleger i Kopenhagen Studio. Her er
der ingen slinger i valsen. Man skal
være lidt forsigtig i sine udtalelser, for
mors hammer falder prompte og tungt,
hvis nogen drister sig til at sige noget,
der kunne opfattes som kritik.
Patrizia er naturligvis rigtig dygtig til
sit job. Hun ved, hvad hun vil, hun er
stilsikker, har en jernvilje, taler mange
sprog og når hun taler, siger hun kloge
ting. Hun får folk til at lytte, hun har stil,
ligner en million – ja, jeg kunne blive
ved. Men fordi hun er klog og efter-
tænksom, er hun også altid søgende,
fordi hun ved, at der er andre løsninger
og andre måder at se på tingene. Så til
trods for Patrizias mange indlysende
styrker, er Patrizia ikke fyldt med over-
dreven selvsikkerhed og ’her kommer
jeg og kan alle se mig’-attitude.
Patrizia mor døde i fjor efter en lang og
svær sygdomsperiode. Det siger meget
om Patrizia, at hun og hendes familie
har finansieret bygningen af en børne-
have i Namibia til minde om hendes
mor. Patrizia er et usædvanligt hjerte-
varmt og ordentligt menneske, som det
er en berigelse at være sammen med
både professionelt og privat.
Torben Nielsen
nr. 3. MarTs 2011 45
Kun til mink
DefloSan FUR – specielt udviklet til mink – et tørhygiejnemiddel til brug i redekasser
• Virker mod fugt, lugt og bakterier• Kraftigt absorberende• Reducerer vækstbetingelser for flue- og loppelarver• Effektiv overfor skadevoldende mikroorganismer• Kombination af naturens egne materialer• Drøj i brug (50 gram/m2)
Derfor virker DefloSan FUR
På grund af den særlige sammensætning har DefloSan FUR en vandbindingsevne på 1,5 gange sin egen vægt.
Derudover har vi tilsat glycerolbundne syrer, som har veldokumenteret effekt overfor stafylokokker, E-coli og Salmonella.
BESØG OS PÅ SKINDUDSTILLINGEN I HERNING 24-26. MARTS STAND 9640
150 erik risager Christensen vollerupvej 29 4200 slagelse
151 annelise vest bygaden 12 3600 frederikssund
152 Hans jørgen stenbek Øllemosevej 3 4690 Haslev
153 klaus juel Hansen ellingevej 13 4573 Højby
154 Hans Henrik jeppesen stokholtsvej 5 4173 fjenneslev
155 Christian nordling Trælløsevej 50 4160 Herlufmagle
156 erik Haahr pedersen ravnsgårdsvej 3 3720 aakirkeby
157 evald Hansen slagelsevej 29 4460 snertinge
158 Morten Hansen st. valbyvej 208 a 4000 roskilde
159 finn nielsen klarupvej 24 4370 store Merløse
160 peter Ølgaard sneglerupvej 24 4571 grevinge
50 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
meDlemstUren 2011 GÅr til UsaOplev Vancouver i Canada, Seattle, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas & Grand Canyon.
Årets medlemsture går til USA med to
overnatninger i Seattle, to i Vancouver i
Canada, to i San Francisco, en i Paso Ro-
bles, to i Los Angeles og to i Las Vegas.
Turene er lavet i samarbejde med Travel-
PoolEurope.
Der er PlanlaGt tre tUre For
Danske meDlemmer:
29. august-10. september
21. september-03. oktober
03. oktober-15. oktober
Rejsen starter i Seattle, hvor vi ankom-
mer først på aftenen. Seattle, ’Den
Smaragdgrønne By’, har en pragtfuld
beliggenhed med udsigt til Mount Olym-
pic. Vi skal på sightseeing i Seattle og
omegn, ligesom et besøg i pelsaukti-
onshuset American Legend Auctions
også er på programmet. Desuden skal
vi besøge en lokal pelsdyravler på turen
mod Vancouver.
Vancouver har en af verdens smukkeste
beliggenheder. Sightseeing i og omkring
Vancouver er med i programmet, og det
bliver en naturoplevelse, hvor vi bl.a.
skal vandre rundt på hængebroer mel-
lem de ubegribelig høje Douglas-graner
og over kløften Capilano Canyon.
Fra Vancouver flyves vi til San Fran-
cisco, hvor sightseeingturen bl.a. byder
på klassikerne Golden Gate Bridge,
Fischerman s Wharf og fængselsøen
Alcatraz.
Herfra går turen med bus langs det frå-
dende stillehav mod Los Angeles med
en overnatning undervejs i Paso Robles.
Turen går videre med et smut forbi den
famøse ’danske’ by Solvang og videre
forbi Santa Barbara, en perle på Califor-
niens stillehavskyst. I Los Angeles er der
sightseeing til bl.a. Universal Studios,
Hollywood, Los Angeles centrum m.m.
Fra L.A. går turen videre i bus gennem
Mojave-ørkenen til Las Vegas, som er
et kæmpeshow i sig selv. Der bliver en
fantastisk dagsudflugt med lille flyvema-
skine hen over og til Grand Canyon, hvor
vi får en rundtur i bus.
Efter mange spændende oplevelser i det
vestlige Amerika ankommer vi igen til
Danmark på 13.-dagen.
Prisen inklUDerer
Flyrejse med Continental Airlines
København-Seattle, Vancouver-San
Francisco og Las Vegas-København.
4-stjernede hoteller, ophold i dobbelt-
værelse på alle hoteller, dog på hygge-
ligt familieejet turistklassehotel i Paso
Robles på vej fra San Francisco til LA.
Transport og udflugter ifølge program-
met, lufthavnsskatter der kan tilskrives
den over søiske flybillet og tre måltider
pr. dag. Engelsk talende lokale guider,
drikkepenge til chauffører, lokalguider,
dragere, stuepiger m.m.
Prisen inklUDerer ikke
Visum, da dette selv skal søges af den
enkelte rejsende via internettet og koster
USD 14 (vi vejleder gerne), indenrigstil-
slutning, erhvervsrejseforsikring, syg-
domsafbestillingsforsikring, drikkevarer
ud over en øl, vand eller et glas vin til
hvert måltid under hele rejsen.
Pas skal være gyldigt mindst seks måne-
der efter rejsens afslutning, og der skal
i passet være to blanke sider efter hin-
anden, således at der ved opslag er en
dobbeltside. Såfremt man ikke har dette,
skal nyt pas søges.
nr. 3. MarTs 2011 51
tilmelDinGsBlanket
Jeg tilmelder hermed —— person(er) til medlemsturen til USA 2011.
(Ved tilmelding af to personer skal begge navne oplyses).
Navne skal skrives præcist som i passet.
Kontonr. hos Kopenhagen Fur:
Navn:
Evt. ledsagers navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon nr.
Indsendes til Kopenhagen Fur, Eva Andersen, Langagervej 60, 2600 Glostrup.
Tilmelding skal være Kopenhagen Fur i hænde SeneSt 5. april 2011.
ForBeHolD
Tilbuddet er baseret på de i dag gæl-
dende priser, skatter og afgifter, regler,
tidstabeller samt valutakurser.
BetinGelser For DeltaGelse
PÅ tUren
Aktive medlemmer af Dansk
Pelsdyravlerforening har førsteret.
Pladserne kan ikke overdrages.
Max. to voksne kan tilmeldes pr.
medlemsnummer og kontoindehaveren
skal være den ene. Hvis der tilmeldes
to personer, skal begges fulde navne
oplyses på tilmeldingsblanketten. Det er
en betingelse for deltagelse, at betalingen
for rejsen kan trækkes over din konto hos
Kopenhagen Fur til juni-auktionen.
Der modtages ikke tilmelding pr. tlf.
Tilmelding kan kun foretages på en af
flg. tre måder:
•Indsendelseafnedenståendekupon
(gerne fotokopi)
•Påfaxnr.43261049
•Viahjemmesiden
www.kopenhagenfur.com
Tilmelding skal være Kopenhagen Fur, Eva
Andersen, i hænde senest 5. april 2011.
Ved flere tilmeldinger end der er pladser,
vil der blive trukket lod om pladserne.
Kopenhagen Fur udsender inden påske
(19. eller 20. april) en meddelelse om,
hvorvidt I har fået pladser.
prisen for TUren
• Pris pr. deltager i dobbeltværelse:
29.300 kr.
• Enkeltværelsestillæg: 5.100 kr.
• Prisen er baseret på min. 35 del-
tagere pr. tur (max. 42 pladser i alt
pr. tur).
52 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
avlsDyr
Forårshanner sælgesHanner sælges efter parring i typerne: Hvid, Pearl, Silver, Black, Mahogany samt Wild. Høj velvetpct. Kom evt. og se. Flemming e. Madsen, tlf. 5127 3733, [email protected].
Sælges200 parrede brown/glow tæver af god kvalitet sælges, levering 14. april. kr. 700 pr. stk. tlf. 8641 6767.
SælgesParrede tæver sælges til meget rime-lige priser. Ring og hør. Carsten bukholt, tlf. 2460 0889.
Sælges Udsættertæver samt hanner efter endt parring sælges. God kvalitet med flg. velvetpct. på feb.-auk: Black 94, Glow/Bro 89, Mah 88, Pearl 84, Hvid 83, Silver 78. Sælges til rimelige priser. Søvang Mink v/ Flemming Junge. tlf. 2267 8311 / 7534 8311.
køB oG salG
Mink-ovenlYSplADerKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.
Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: tlf. 0046 4040 4889.
KøbesFoderblander Petsmo-titan 1.000 liter købes. Kan hentes enten i Sverige/Norge/Finland.: tlf. 0046 40 40 48 89.
pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.Solhjem pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, tlf. 2082 7235.
pelsning tilbydesHel eller delvis pelsning tilbydes i moderne kontrolleret pelseri. Henven-delse: Jens ole Dilling Hansen 4678 7057 / 2217 7075.
PelsDyrFarme
Minkfarm udlejes Komplet farm til 1.200 tæver med alt i maskiner, silo og gødningsaftale. Vi kan også tilbyde pasning, 20 års erfa-ring. tlf. 3061 8060 / 2226 2797.
SælgesHalm-udlægger mrk. Strawfeeder. Stand som ny. Vi bruger den ikke og har kun brugt den til ca. 10-20 minibig. Pris: 34.000 kr.,tlf. 4056 6242.
SælgesBS skrabeautomat MODEL XL årgang 2007 med stokvask og fedtafskrab sælges. Ring og hør. tlf. 2342 2666. Jens bukholt
SælgesFix 2 tail-tanemaskine årg. 2004. Har tanet ca. 90.000. kr. 65.000. leif Sørensen, tlf. 2162 3739.
Sælges275 stk. brugte 6-rums-bure, redekas-ser og ventiler sælges. Helst samlet eller i større mængder. [email protected]
SælgesBestil allerede nu: SOLO Hvalpenet , SOLO Fødeindsatser, SOLO Vinterly. Se skitser og mål på www.solo-grup-pen.dk. Solo-gruppen tlf: 8699 3711, mobil:4083 3711.
Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.bent lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.bentlauritsen.dk
MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.bent lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.bentlauritsen.dk
ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100.
Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.tlf. 4072 7042
Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.iKASt eJenDoMSCenter Statsautoriseret ejendomsmæglergunnar Jensentlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144.
bogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, bud-getter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 7511 6988. Søren Gade, reg. Revisor, Guldager.
PelsninG
Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg tlf. 4093 2579.
Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslevtlf. 4054 3319.
Bliver dine skind behandlet bedst muligt?
Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...
Alt i plastrør og slangerAlt i drænrør og drænslanger www.thermofarm.dk
www.lbj.dkDK-7100 Vejle
Energibesparende drikkevandsanlæg
7PumpestationerVandvarmere
ERO drikkeventilerTilbehør
- frostfri siden 1998
electronic
3
Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]
nr. 3. MarTs 2011 53
billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.
www.medana-as.dktlf. 7565 0211
Køb og salg af brugt udstyr beton hegn til farm og industri tagplader b5 grå 125 x 112 cm. pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk
Hvide Sande tagrenser også vestjysk Minkrens
– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet
Køb-SAlg-vurDeringaf alt til mink.opstilling og flytning af mink-hallerSønDerlunD FArMServiCeTlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk
Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet
Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33
10 års garanti10 års garanti
•
•
••
PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti
Ved tilsætning af hydratkalk i gylle sker der en hurtig og kortvarig hævning af pH-værdien, hvilket betyder, at uønskede bakterier i gyllen dør.
I forbindelse med sanering eller en mere generel hygiejnisering kan hydratkalk med fordel bruges.
Kontakt din lokale grovvareleverandør for yderligere oplysninger.
56 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Enhver pelsdyravler ved, at en stor del af vejen til en bed-re bundlinie handler om at få skindene en størrelse op – og få lavere omkostninger til forbrugsvarer. Det kræver blot gode strækøvelser og fl inke, fl inke leverandører.
Nu introducerer Jasopels den nyeWrap MaxiStretch, der kan strække fl ere skind op i næste størrelse, vel og mærke uden at de krymper under tørring! Samtidig er for-brugsvarerne væsentlig billigere. Det store spørgsmål er så, om det
kan betale sig at skifte den nuværende tanemaskine ud, selv om den måske ikke er særlig gammel? Her er der svar at hente i beregningsmodellen på www.NYwrapstretch.dk. – og tilmed muligheden for at vinde en 55” fl adskærm!
Mere information om JasopelsSelvfølgelig er der også tlf. 98 42 05 66 og [email protected], der kan bane vejen for en fordel-agtig forhandling, der meget snart kan resultere i, at du får længere skind, højere salgspriser og lavere omkostninger.
Tegning 1 1/5
Ny Wrap MaxiStretch med markante forbedringer
Længere skind. Højere salgspriser. Lavere omkostninger.
– og få lavere omkostninger til forbrugsvarer. Det kræver blot gode strækøvelser og fl inke, fl inke leverandører.
Nu introducerer Jasopels den nyeWrap MaxiStretch, der kan strække fl ere skind op i næste størrelse, vel og mærke uden at de krymper under tørring! Samtidig er for-brugsvarerne væsentlig billigere. Det store spørgsmål er så, om det