DANSK OG HISTORIEOPGAVEN 1.G. SCT. KNUDS GYMNASIUM Klasse: 1g Navn: NN Fag og vejledere: Historie Rudi Lauridsen Dansk Maria Louise Worning Jensen Emneområde/ faglig problemstilling: Hvordan har de danske kvinders samfundsmæssige indflydelse ændret sig de sidste 200 år? Opgaveformulering: Hvad kendetegnede den samfundsmæssige udvikling i 1800-tallets Danmark med fokus på kvindernes position? Hvordan argumenterede Johanne Meyer i talen ved Kvindesagsmødet i København 1888 for at fremme kvindernes position i det danske politiske system? I hvilken grad er der ligestilling mellem kønnene ifølge ligestillingsminister Lykke Friis i år 2010 i Danmark? Dato Vejlederens underskrift Dato Vejlederens underskrift
19
Embed
DANSK OG HISTORIEOPGAVEN 1.G SCT KNUDS … · semetoder i form af retoriske og stilistiske virkemidler, ... ifølge Johanne Meyer, endelig bliver sat fokus på kvindens vigtighed
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
DANSK OG HISTORIEOPGAVEN 1.G. SCT. KNUDS GYMNASIUM
Klasse: 1g
Navn: NN
Fag og vejledere:
Historie Rudi Lauridsen
Dansk Maria Louise Worning Jensen
Emneområde/ faglig problemstilling:
Hvordan har de danske kvinders samfundsmæssige indflydelse ændret sig de sidste
200 år?
Opgaveformulering:
Hvad kendetegnede den samfundsmæssige udvikling i 1800-tallets Danmark med fokus
på kvindernes position?
Hvordan argumenterede Johanne Meyer i talen ved Kvindesagsmødet i København
1888 for at fremme kvindernes position i det danske politiske system?
I hvilken grad er der ligestilling mellem kønnene ifølge ligestillingsminister Lykke Friis
Indledning Junigrundloven, Dannmarks første grundlov var en markør for overgangen fra enevælde
til konstitutionelt monarki, som var en mere demokratisk styreform. Baggrunden og
inspirationen for Grundloven kom fra Montesquieu1 i henhold til magtens tredeling. Det-
te var dog et demokrati for de få. Kun ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år med
egen husstand havde stemmeret og var valgbare; over halvdelen af befolkningen var
ekskluderet fra det politiske medborgerskab. Op gennem 1800-tallet blev debatten om
rettigheder til kvinder intens, da friheds- og kvinderetsforkæmpere verden over gjorde
krav på, at menneskerettighederne skulle gælde alle uanset køn og sociale status. Efter
mange års debat og afviste lovforslag om stemmeret til kvinder, fik kvinderne stemme-
ret i 1915 og endelig havde kvindeforkæmperne nået deres mål.2
Ovenstående danner grundlaget for min undren, hvormed opgaven vil have fokus på de
forandringer, der skete i 1800-tallet i Danmark med fokus på kvindernes position.
Indledningsvis redegøres der for 1800-tallet med fokus på kvindernes position. I for-
længelse af redegørelsen foretages der en analyse af Johanne Meyers tale ved anvendel-
se af historiefagets metode, kildekritisk, til at analysere og vurdere afsenderens argu-
menter, påstande, formål med kilden m.m.. I analysen anvendes også danskfagets analy-
semetoder i form af retoriske og stilistiske virkemidler, samt appelformerne logos, etos
og patos. Afslutningsvis foretages der en vurdering af, i hvilken grad der er ligestilling
mellem kønnene i nutidens Danmark, hvortil der inddrages en kommentar om ligestil-
ling fra tidligere ligestillingsminister, Lykke Friis.
Ud fra ovenstående er følgende problemformulering og problemstillinger formuleret: Hvordan har de danske kvinders samfundsmæssige indflydelse ændret sig de sid-
ste 200 år?
-Hvad kendetegnede den samfundsmæssige udvikling i 1800-tallets Danmark med fokus
på kvindernes position?
-Hvordan argumenterede Johanne Meyers i talen ved Kvindesagsmødet i København
1888 for at fremme kvindernes position i det danske politiske system?
-I hvilken grad er der ligestilling mellem kønnene ifølge ligestillingsminister Lykke Friis i
Johanne Meyers tale om kvindernes position i det politiske system
Kildens, ”Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed”, oprindelige afsender er Johanne
Meyer (1838-1915)10, en dansk kvindesagsforkæmper, pacifist11, og fra 1880´erne en
aktiv socialdemokrat. Kilden er en tale, som Johanne Meyer holdt ved Nordisk Kvinde-
sagsmøde i København i 1888. Talen er efterfølgende blevet trykt i ´Hvad vi vil´. Kildens
oprindelige modtagere er tilhængere af Kvindelig Fremskridtsforening, og deltagere ved
Nordisk Kvindesagsmøde i 1888 fra både Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De
sekundære modtagere er folk, som vil kende foreningens synspunkter og ideologier.
Kildens overordnede hovedpunkt er, at valgret skal gælde både gifte og ugifte kvinder og
omhandler både den kommunale og politiske valgret. Johanne Meyer hævder, at hvis
kvinderne udelades fra deltagelse i politik, så udelades halvdelen af befolkningens delta-
gelse.
Johanne Meyer argumenterer for kvinders position i det politiske system, ved at hun
mener at samfundet holder kvinderne nede og ikke lader dem bidrage til systemet. Dette
argumenterer Johanne Meyer for i følgende: Systematisk holdt nede ved religiøse og hus-
lige Følelser er Kvinden opdraget, men Sandheden er stærk i vore Dage, og Lyset falder
tydeligt over alle officielle Løgne, hvoraf ingen er saa stor som Kvindens Opdragelse og
Stilling i Samfundet, thi den omfatter over Halvdelen af Menneskeslægten, og jeg vil ønske,
at jeg i dette Øjeblik ikke maa staa som en, der klager, men som en virkelig Anklager over
for det Samfund, der som en Daare holder de Kræfter nede, som skulde bygge dets egen
Lykke op.12 Det centrale i dette citat er Johanne Meyers påstand om, at systemet burde
lade kvinderne bidrage til samfundet, i stedet for at holde kræfterne, altså kvinderne,
nede, mens hun samtidig nævner, at halvdelen af menneskeslægten udelukkes. Siden
mennesket blev til, har kvinder og mænd altid levet side om side. Indtil midten af 1800-
tallet var det meget opdelt med kønsrollerne i et patriarkalsk samfund med manden som
overhovedet og kvinden underlagt manden. Det er først efter midten af 1800-tallet, at
kvinderne begyndte at søge efter rettigheder og ligestilling. Når det kom til politik var
10 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Johanne_Meyer Besøgt 22/5-2015 11 Pacifist betyder en person der er tilhænger af fred 12 Bilag 1, S.1, linje 10-15 (markeret med gråt)
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime. Viborg, 2006. Side 23,
131-138, 153-169.
Haue, Harry m.fl.: ”Det nye Danmark. 1890-1980” Munksgaard. Viborg, 1983. 2. Udgave. s.58-61 Løkke, Anne m.fl.: ”Familieliv i Danmark” Systime. Viborg, 1990. S.22-27
Bilag 1: Johanne Meyers tale Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed (En Tale, holdt ved Nordisk Kvindesagsmøde i København.) Der tales i vor Tid saa meget om de besiddende og de besiddelsesløse, om den Uret, der øves mod Mennesket i den fjerde Stand, og med Rette; men i Virkeligheden er kun en Del af Folket besiddelsesløs, og det er Kvinderne. Hver Gang en Stand har kæmpet for sine Rettigheder som Menneske - som Borger - Bonde - har det altid været med hende ude af Betragtning; hendes Kaar kunde være me-re eller mindre trykkende under og ved Kampen, men at hun var et Menneske, der lige saa fuldt som Manden trængte til at leve et Liv i Frihed og Ansvar, det tænktes der ikke paa! Folket fortsatte stadig sin Udvikling med den ene Halvdel udenfor Ligestillelse. […] Systematisk holdt nede ved religiøse og huslige Følelser er Kvinden opdraget, men Sandheden er stærk i vore Dage, og Lyset falder tydeligt over alle officielle Løgne, hvoraf ingen er saa stor som Kvindens Opdragelse og Stilling i Samfundet, thi den omfatter over Halvdelen af Menneskeslægten, og jeg vil ønske, at jeg i dette Øjeblik ikke maa staa som en, der klager, men som en virkelig Anklager over for det Samfund, der som en Daare holder de Kræfter nede, som skulde bygge dets egen Lykke op. Der fremkom i vor sidste Rigsdagssamling et Forslag om at give Kvinden kommunal Valgret, et Forslag, som, hvis det var blevet vedtaget, var kommet den ugifte Kvinde til gode. Vi kan saa godt forstaa, at aktive Politikere maa som Sømænd i Modvind krydse og øve forskellig Taktik, alt som Vinden blæser; men Vælgerfolket, vi, som staa bag ved, vi maa holde klare Principper, og vi vil derfor ikke skjule, at det, vi Kvinder vil, det er politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed baade for den gifte og den ugifte Kvinde. At Kvindesagens Centrum er den gifte Kvinde, vil let forstaas, naar vi tænke paa, at det er den unge Slægt, til hvem vi knytte vort Haab; men hvorledes skal dens Opdragelse komme i det rette Spor, naar Moderen, den nærmeste Opdragerinde, ikke har nogen Del-tagelse i det offentlige Liv. Den væsentligste Anke, der rejses herimod, er, at Kvinden har andre Evner end Manden. Der siges ikke, at hun er ringere end han; heller ikke anses hun i kriminelle Sager for mindre Personlighed end han, da hun heri straffes i Lighed med Manden. I Skattepligter og i personlige Pligter dømmes hun ligestillet. Kun naar hun kræver sin Ret i Ordningen af det offentlige, da bliver man pludselig øm over hende og nænner ikke at drage hende ind heri. "Hvis Kvindens Evner er ringere end Mandens", siger Grundtvig etsteds, "hvorfor taler vi da til hende om det højeste og bedste, om Gud og om Kærlighed?" Nej, det er heller ikke det. Hun roses jo stadig for sine dybe Evner, sin Moderlighed, sin Ømhed og Forstaaelse af de lidende, sin Skønhedssans, sin Sympathi for Kunst og Poesi, og til Overflod besid-der hun Husholderiskhed. Alle disse Kræfter og Evner, som skattes saa højt i Hjemmet, hvorledes tror man, at de uden Skade kan undværes i Ordningen af det offentlige Liv? Og er der i det hele taget saa stor Forskel paa Husholdningerne i det smaa og Husholdningerne i det store? Vi tro det ikke. […] "Men Kvinden har intet Kendskab til offentlige Sager", kan der svares. Dog, har alle Mænd det? Eller er det i det hele taget muligt at være sagkyndig i alt? Og det er da heller ikke rimeligt, at Kvinden strax skulde springe ind og blive Formand i alle Statsforeta-gender som Jærnbaneanlæggelser, Sø- og Handelsfart og i Ordning af Hær og Flaade.
Hun vil rimeligvis komme til at begynde der, hvor hun særlig har sit Kendskab: Skolevæ-senet, Fattigvæsenet og Omsorgen for de gamle og lidende. […] Netop derfor er det, at vi ønske Kvinden ind i Kommunen, hvor hun kan faa direkte Ind-flydelse paa alle slige Sager; men hvor ønskeligt dette end kan være, vil det dog ikke gø-re nogen væsentlig Forskel i vore bestaaende Tilstande; i al Fald vil det ikke løse vore sociale Spørgsmaal. Ganske vist er det en Ære for et Folk, at det behandler sine gamle og syge humant, sørger for, at der i arbejdsløse Tider gives Hjælp og human Behandling over for dem, der er i Nød; men der er noget, der er meget større end at give Almisse, og det er: at ordne sit Samfund saaledes, at der ingen fattige er. Derfor mener jeg, at det er ind i Statens Styrelse, at Kvinden maa, ind i selve Lovgiv-ningsarbejdet. Det er politisk Valgret og Valgbarhed, Kvinden maa have; thi det er navn-lig i Statens Styrelse, at de kvindelige Elementer mangle. […] Samfundet har ikke Raad til at undvære Halvdelen af Folkets Deltagelse i det almene Vel. Digteren Ploug sagde i Landstinget i Vinter, da han var Ordfører for Flertallet i Landstin-get, der ikke ønskede Kvinderne ind i det offentlige Liv: "Kvinden bør ikke komme ind, thi det er hendes Sag at tage sig af Hjærteanliggender". Han burde have sagt: Derfor bør Kvinden komme ind, thi Ordningen af vort Samfund er et Hjærteanliggende. […] Ind i selve Lovgivningsarbejdet maa Kvinden, hvis det er sandt, at hun har mere Følelse end Manden; thi det er Love, som er gennemtrængte af Humanitetsfølelsen, vi maa have, Love, som kan bestaa, uden at man behøver at frygte for, at de, som kaldes de besidden-de, skal miste ved at gøre, hvad Ret er. Nu ved jeg godt, at mange vil sige, at det, at forlange Valgret og Valgbarhed for den gifte Kvinde for Øjeblikket, er ørkesløs Tale; thi det er upraktisk, vi maa tage Forholdene, som de er, Grundloven maatte ellers helt forandres; og naturligvis maa den forandres, den er dog ikke evig og uforanderlig. Den gifte Kvinde er Centrum i Kvindesagen, saa vist som Ægteskabet er Slægtens Vugge; her er Udgangspunktet, her maa der begyndes. Barnet maa fødes af en fri Moder i et frit Hjem med sin Valgret og Valgbarhed for Øje. […] Lad os derfor sætte alt ind paa at holde klare Principper under hvilken som helst Taktik, vore politiske Kvindesagsvenner maa øve, og højt og lydt udtale, at det, vi Kvinder vil, er politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed baade for den gifte og for den ugifte Kvinde.