Kirkenpålandet
1
Til:AfrapporteringiforbindelsemedtillægsbevillingfrafællesfondenForfatter:YvonneNielsenAlstrupDato:31-01-2020Dokumenttype:Dokumentationsrapport
Kirkenpalandet
Etableringafetfolkekirkeligtberedskabforkirkenpalandet
Kirkenpålandet
2
Indholdsfortegnelse A. Forord......................................................................................................................................................5
B. Vilkårogrammerforrapporten..............................................................................................7
Indledning......................................................................................................................................................7
Datagrundlag.................................................................................................................................................7
Opbygningogindhold...............................................................................................................................7
C. Projektet:”KirkenpåLandet”....................................................................................................8
Formåletmedprojektet............................................................................................................................8
Midlertilatnåmålet..................................................................................................................................9
Følgegruppen................................................................................................................................................9
Fokusgruppen.............................................................................................................................................10
D. Indsatsområderne..........................................................................................................................11
Introduktion................................................................................................................................................11
5platforme...................................................................................................................................................12
Desyvindsatsområder...........................................................................................................................13
Læsevejledning...........................................................................................................................................14
1.Hvilkenretning.......................................................................................................................................15
Indledning....................................................................................................................................................15
1.1 Hvilkenbetydninghardekirkeligeforfolkekirkensfremtid–pålandetogibyen.
1.2 Viafsammesind.................................................................................................................................17
1.3 Forskelligestrategierforlokalkirkeudvikling.....................................................................22
2.Præstpålandet......................................................................................................................................24
Indledning....................................................................................................................................................24
2.1Netværkforpræsterpålandet....................................................................................................24
Kirkenpålandet
3
2.2Præstearbejdeistorpastorater...................................................................................................25
2.3Landpræsteembedet........................................................................................................................29
2.4Inspirationfraudlandet..................................................................................................................30
2.5Materialetilinspiration..................................................................................................................31
3.Diakoni.......................................................................................................................................................33
Indledning....................................................................................................................................................33
3.1Fyraftensmøderomdiakoniilanddistrikterne....................................................................33
3.2Hovedpointerframøderne............................................................................................................34
3.3Inspirationtildetviderearbejdemeddiakonipålandet.................................................36
4.Provstietogkommunen.....................................................................................................................39
Indledning....................................................................................................................................................39
4.1Undersøgelsen.....................................................................................................................................39
4.2Hovedtendenserframinirapporten..........................................................................................39
4.3Idekataloget..........................................................................................................................................43
4.4Afsluttendebemærkning................................................................................................................44
4.5Materialetilinspiration..................................................................................................................44
5.Kirkenogcivilsamfundet...................................................................................................................45
Indledning....................................................................................................................................................45
5.1Undersøgelsen.....................................................................................................................................45
5.2Hovedtendenserfrarapporten....................................................................................................46
5.3Svarpåundersøgelsesspørgsmålene........................................................................................49
5.4Godespørgsmålatarbejdevideremedlokalt.......................................................................50
5.5Konferencen.........................................................................................................................................51
5.6Materialetilinspiration..................................................................................................................51
6.KirkeniSommerlandet.......................................................................................................................53
Indledning....................................................................................................................................................53
6.1Undersøgelsen.....................................................................................................................................53
Kirkenpålandet
4
6.2Hovedtendenserfraundersøgelsen...........................................................................................54
6.3Rapportenskonklusioner...............................................................................................................56
6.4Idekataloget..........................................................................................................................................58
6.5Implementeringafsommerlandsprojektetlokalt...............................................................58
6.6Materialetilinspiration..................................................................................................................59
7.Husetoghaven.......................................................................................................................................60
Indledning....................................................................................................................................................60
7.1Projektetbagindsatsområdet......................................................................................................61
7.2Materialetilinspiration..................................................................................................................62
E. Opsamlingogperspektivering.....................................................................................63
Indledning....................................................................................................................................................63
Omindsatsområdet:Hvilkenretning...............................................................................................63
Omindsatsområdet:Præstpålandet...............................................................................................64
Omindsatsområdet:Diakoni...............................................................................................................65
Omindsatsområdet:Provstietogkommunen..............................................................................66
Omindsatsområdet:Kirkenogcivilsamfundet............................................................................66
Omindsatsområdet:Kirkenisommerlandet................................................................................67
Omindsatsområdet:Husetoghaven................................................................................................67
Afsluttendebemærkning.......................................................................................................................68
F. Fremtidenskirkepålandet.......................................................................................................69
Indledning....................................................................................................................................................69
Detinternationaleberedskab..............................................................................................................70
Detnationaleberedskab........................................................................................................................71
Vidensbanken.............................................................................................................................................74
Afsluttendebemærkninger...................................................................................................................76
Epilog..............................................................................................................................................................78
Bilagsliste......................................................................................................................................................79
Kirkenpålandet
5
A.Forord
Dethariflereårværettydeligt,atkirkerneogmenighedernepålandetharværetudfordretaf
urbaniseringen.Detfaktumatbefolkningenihøjereoghøjeregradflytterfralandettilbyerne
har givet nye vilkår at være kirke under i landsognene. Urbanisering og centralisering har
medført, at landområderne har mistet arbejdspladser. Skoler og institutioner er lukket.
Omfattendebutiksdødogstadigdårligereinfrastruktursomfølgeafdetfaldendeindbyggertal
harsatsinesporilandsognene.Alledissegrundvilkårforlivetpålandetprægerogsåkirkens
livpålandet,ogderforblevenarbejdsgruppemednavnet”Kirkenpålandet”etablereti2012.1
Bag initiativet stodTeologiskPædagogiskCenter2,GrundtvigskForumsamtLollandFalster
stift.3Arbejdsgruppenvilleundersøge,hvordankirkenssituationpålandetsåudogindkredse,
hvoriforskellenmellemkirkenibyenogkirkenpålandetbestodmedhenblikpåatfindenye
vejeogmulighederforkirkenpålandet.
I foråret2014løbenkonferenceafstablenpåTeologiskPædagogiskCenteriLøgumkloster,
hvor man havde fokus på situationen i landsognene. Her deltog daværende kirkeminister
Marianne Jelved, og hun opfordrede til, at konferencen skulle følges op for at evaluere på,
hvordanudviklingenhavdeværetitaktmed,atdernuvarsatfokuspåområdet.
Arbejdsgruppensihærdigeindsatsforatsætte”KirkenpåLandet”pådagsordenenmedførte
alleredeijunisammeår,atmanisamarbejdemedLandsforeningenafmenighedsrådfikmidler
afFolkekirkensVidenspulje tilenstorundersøgelseaf,hvilke former for landsognederer i
Danmark og en beskrivelse af deltagerne i de kirkelige aktiviteter i udvalgte landsogne.
Undersøgelsen udkom som en værkstedsrapport i 2015, og resultaterne har siden dannet
grundlag for, hvordan man kategoriserer forskellige typer af landsogne og deres
urbaniseringsgrad.4
1Rasmussen,SteenMarqvard:Forskelligevilkårforfolkekirkenpålandet,20152NuendelafFolkekirkensUddannelsesogVidenscenter,FUV3Arbejdsgruppensmedlemmervar:BirgitteRosagerMøldrup(sognepræst,tovholder),HolgerVilladsen(provstemeritus,sekretær),BirgerNygaard(FolkekirkensMission),ChristinaRygaardKristiansen(sognepræstiTingsted),GustavGerstrøm(menighedsrådsmedlemiIldved),MarieHedegaardThomsen(ph.d.fraAarhusUniversitet),MeretheJørgensen(sognepræstiÅstrup)ogMogensHess(menighedsrådsmedlemiHorbelev).4Rasmussen,SteenMarqvard:Forskelligevilkårforfolkekirkenpålandet,2015
Kirkenpålandet
6
I forlængelse af undersøgelsen ansøgtes der igen i efteråret 2014 i et samarbejde mellem
FolkekirkensUddannelsesogVidenscenterogarbejdsgruppenommidlertilfinansieringafen
projektlederstilling for projekt ”Kirken på Landet”. Midlerne blev bevilliget i 2015 som en
tillægsbevillingfrafællesfonden,ogåretefterblevprovstHasseNeldebergJørgensenansatsom
projektleder.5”KirkenpåLandet”-projekteterdet førstestoreprojekt iVidenscenterregi,og
detharfrastartenværetafgørende,atprojektetskullebyggespånoglesolidevidensrapporter,
der skulle danne basis for et stykke praksisnært, handlingsorienteret netværks- og
udviklingsarbejde.Idenfirårigeprojektperiodemedstartden1.februar2016skulledersættes
særligt fokus på de udfordringer, der er for kirken på landet og udarbejdes strategier for,
hvordankirkerilandsognekanforholdesigtildeændredevilkår.Dereraltsådelstaleomen
analytiskdel,somhandleromatundersøgeogforståvilkåreneforfolkekirkenilanddistrikter
dels en politisk del, der kan være handlingsvejledende for kirkens ledelse herunder
menighedsrådogpræster.
Desidste11månederafprojektperiodenharundertegnede,YvonneNielsenAlstrup,overtaget
stillingensomprojektlederfor”KirkenpåLandet”medhenblikpåatfærdiggøreprojektet,idet
tidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensenerblevetudnævnttilprovstfordedanske
menighederiSydslesvig.Undertegnedeharprimærtbeskæftigetmigmedatafslutteprojektet,
samtsikreatderfremadrettetvilværeetableretetlandsdækkendenetværk,somvilarbejde
videremeddeudfordringer,dererforbundetmedatværekirkepålandet.Idettearbejdeer
indgåetopsamlingogafsluttendemødermedfølgegruppen,færdiggørelseafundersøgelsenom
forholdetmellemprovstiogkommune,afsluttendemødermedpræstenetværket,etableringaf
ogkurserfordetnationaleberedskab(LandsnetværketforKirkenpåLandet),organiseringaf
fremtidigekurserog5-årsplanforlandsnetværket,planlægningogafviklingafkonferencen”Vi
afsammesind2”,planlægningafafslutningseventetogsidstmenikkemindstudarbejdelseaf
dennerapport.
5SebeskrivelsenafprojektettilFællesfondenibilag1
Kirkenpålandet
7
B.Vilkårogrammerforrapporten
Indledning
Formåletmedrapportenerat redegøre forde forskellige indsatsområderunder ”Kirkenpå
Landet”-projektet.Rapportenerogsåtænktsombaggrundsmaterialeforoginspirationtilat
arbejdevideremeddeudfordringer,somerforbundetmedatværekirkepålandet.Derertale
omendokumentationsrapport,dererdeskriptiviforholdtilprojektetogde7indsatsområder.
Detbetyder,atdetderbeskriveser,hvaddererforegåetoghvem,derharværetinvolvereti
arbejdet. Rapporten er udarbejdet af Yvonne Nielsen Alstrup, som har været ansat som
projektledersiden1.marts2019.
Datagrundlag
Detskriftligemateriale,derharværettilrådighed,erprimærtfundetpåprojektetshjemmeside
og er af forskellig karakter: Det er deltagerbeskrivelser fra konferencer, artikler hvor
journalisterharbeskrevetarbejdet,studierapporterogmegetandet.Pådefireindsatsområder,
dererenprojektbeskrivelsetil,hardetværetmuligtatbeskriveområdetmereindgåendeog
særligt de store undersøgelser af henholdsvis præsters arbejde i storpastorater, forholdet
mellem provsti og kommune, menighedsrådenes muligheder for at indgå i det lokale
samarbejdesamtsommerlandsprojektetharisærliggradgivetgodmulighedforatformidle
relevanteinformationervidere.
Opbygningogindhold
Indledningsvist beskrives selve projektet, hvorefter progressionen på indsatsområderne i
projektperioden gennemgås. Beskrivelsen af projektet og indsatsområderne er baseret på
ovennævntedokumentation,hvorimodsåvelopsamlingogperspektiveringsomkapitletom
fremtidenskirkepålandeterminerefleksioneroverarbejdetmedprojektetiprojektperioden.
Idesidstekapitlererderaltsåfokuspå,hvadprojektetharmedførtogkanpegepåifremtidens
arbejdemedkirkenilanddistriktssogne.
Kirkenpålandet
8
C.Projektet:”KirkenpåLandet”
Indledning
Projektet”KirkenpåLandet”eretfirårigtprojektafvikletiperiodenfraden1.februar2016til
den31. januar2020.Projekteter finansieretafen tillægsbevilling fra fællesfonden. Jævnfør
projektbeskrivelsensigtesdermedprojektetmodatinspireresognekirkerilanddistriktertil
at samarbejdemed andre kirkelige og ikke-kirkelige aktører i lokalområdet.6Der er blevet
arbejdetbådestruktureltognetværksorienteretmedhenblikpåatundgå”silotænkning”,hvor
kirken arbejder isoleret fra den omverden, den er en del af. I beskrivelsen af projektet til
fællesfonden,pegesderpå,atudfordringenforkirkenpålandeteratgennemføreenomstilling
afkirkensarbejde,sådanatkirkenforholdersigtildeændredevilkår,ogpådenmådekanvære
enaktivmedspilleriarbejdetmedatudviklelokalsamfund.Projektetsigteraltsåogsåmodat
findepejlemærkerforenudviklingafkirkenpålandet,såmanifremtidenkansikreenrelevant
tilstedeværelseogsåilandområder.7
Formåletmedprojektet
Hovedmåletmedprojektet er, at der vedprojektets afslutning er etableret et folkekirkeligt
beredskabtilhåndteringafenkonstruktivomstillingsprocesforkirkenpålandet.Herunderen
nytænkningafkirkensrolleilokal-ogcivilsamfund.
Tankenmedberedskabet eryderligereuddybet i resultataftale forFUV tilKirkeministeriet,
hvorberedskabetbeskrivespåfølgendemåde8:Foratkunneimødekommedenyebehov,der
er opstået på landet gennem de senere år, og for at kunne indfri formålet med FUV’s
landsdækkendeKirkenpåLandetprojekt,faciliteresberedskabetpåfølgendetreområder:
1.internationaltiformafsamarbejdemedEKD/Nordkirche
2.nationaltiformafkvalificeringafressourcepersonerihvertstiftmedsærligtansvarforog
videnomKirkenpåLandet
3.nationaltiformafvidendelinggennemnyvidensbankindenforområdet.
6Bilag2.ProjektbeskrivelsenerudarbejdetaftidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensen7Sebilag1.8Bilag3:ResultataftaleforFolkekirkensUddannelses-ogVidenscenter2019,side8-10
Kirkenpålandet
9
Midlertilatnåmålet
Projektbeskrivelsenoplistersærligtfemopgaveriprojektperioden,derskalrealiseremålet:
• Indsamle,vurdereogformidleresultaterafrelevantevidensundersøgelserisåvel
fagligsomfolkeligsammenhæng.
• Facilitereaktørnetværk(kirkeligesåvelsomikke-kirkelige).Strategiskudviklingog
lokalimplementeringafmodellerforKPL
• Initiereoggennemføreudviklingsarbejde
• Tilknyttesaktuelleogfremtidigeudviklingsprojekter
• TilbydeFUV-kurser
Følgegruppe
Desidstetreårafprojektperiodenharderværetknyttetenfølgegruppetilprojektet.Detvar
intentionen, at følgegruppen skullemødes 2-4 gange om året, og der har været 7møder i
følgegruppen,hvorafdetremødererafviklet i2019.FølgegruppensmedlemmererPernille
Esdahl for Kirkeministeriet, Henrik Stubkjær som repræsentant for biskopperne, Holger
Lyngberg for Provsteforeningen, Jan P.C. Schmidt afløst af Signe Kølbæk Høg for
Præsteforeningen,JensKroghafløstafKettySørensenforLandsforeningenafMenighedsrådog
SteffenDamsgaardforLanddistrikternesFællesråd.
Følgegruppenharhafttilopgaveatfølgeprojektetløbendevedat:9
• Påse,atprojektledelsenstrategiskogprocesorienterettilrettelæggerenopfyldelseaf
dehoved-ogdelmål,derliggertilgrundforFællesfondensprojektstøtte.
• Foreslåprojektledelsenemner,derbørinddragesellertiltag,derbørtagesiforholdtil
projektetsoverordnedeformål.
• Påse,atderindsamlesrelevantvidenomemnet,ogatdennefinderanvendelsesom
inspirationtiludvikling.Følgegruppenskalherværesærligtopmærksompåviden,der
kanværerelevantiforholdtilgenerellesamfundsmæssigeproblemstillingerioguden
forfolkekirken.
• Bidragemedideertil,hvorledesdenindsamledevidenformidlesogomsættestil
strategi-ogudviklingsprojekterbådeifolkekirkenogidetomgivendesamfund.
9FølgegruppensopgavererbeskrevetaftidligereprojektlederHasseNeldebergJørgenseni2017
Kirkenpålandet
10
• Følgegruppenskalogsåfokuserespå,hvordanvidenkanbringesispiliaktuelle
sammenhænge,herunderiforholdtilregeringsinitiativerm.v.
• Bidragetil/biståmedetableringafaktør-netværkogsamarbejdemedrelevante
fagfolk-ogmiljøer.
• Påse,atderfraprojektledelsenløbendeinspirerestilstrategiudviklingfor
pilotprojekter,derbl.a.tilgodeserforskellighedenforkirkenpålandetfrasogntilsogn,
frastifttilstift.
• Indgåienløbendedrøftelseaf,hvordanmanløbendetilgodeserdekravogændringer,
dermåtteværeafledtafaktuellekirke-ogsamfundsmæssigespørgsmål.
• Påse,atdervedprojektetsafslutningforeliggeretkordineretfolkekirkeligtberedskab
forkirkenpålandet.
Fokusgruppe
Derudoverharderværetknyttetenfokusgruppetilprojektetsidenseptember2016.Derhar
været 4 møder i gruppen, hvoraf det sidste blev afviklet i juni 2018. Fokusgruppens
medlemmererprofessorViggoMortensen;post.doc,AnneKjærsgaard,AU,Institutforkultur
og samfund; sognepræst,MarianneMyssen; stenhugger,FilipMøller,Horsens; gårdejer, tidl.
MF,Jens Kirk; provst,Anders Bonde; forskningschef,Michael Andersen, Nationalmuseet;
rektor,Egon Noe, Syddansk Universitet; provst,Christina Rygaard Kristiansen. Gruppen
repræsenterer individuelle, uafhængige synspunkter omkring: kirkegårdskultur,
bygningskultur,diakoni,driftsøkonomi,kirkepolitik,forvaltning,kirke-ogforeningsliv.
Gruppenharhafttilopgave:10
-atudfordreKPL-projektlederenoghinandeniennuanceretdrøftelseafKPL-emner,derer
aftaltfragangtilgang
-atudpegeproblematikkerog/ellerpotentialeromkringfolkekirkensrolleilandsognet.Delsi
forholdtildetaktuelleogspecifikkelanddistriktsfokus,delsdengenerellesamfundsudvikling
iDanmark(bl.a.medhenblikpåsub-urbanisering)
-atkvalificereKPL-projektetmedudpegning/identifikationafikke-organiseredegrupper
ellerenkeltpersoner,derharvidenomellerdefactoeraktørerpåområdet.
10FokusgruppensopgavererbeskrevetaftidligereprojektlederafHasseNeldebergJørgensen
Kirkenpålandet
11
D.Indsatsområderne
Introduktion:
ProcessenmedatvælgeindsatsområderblevledetaftidligereprojektlederHasseNeldeberg
Jørgensenogefterfølgendepræsenteretforoggodkendtaffølgegruppen.Indledningsvistblev
derudarbejdeteninteressent-ogaktøranalysepåbaggrundafkontaktmedrelevantekirkelige
interessenter,aktører,organisationerogmyndigheder.
Pådenbaggrundkomderenbredvifteafbehovogønskerfremtilhvilkeområder,derskulle
belyses.Derkomogsåenlangrækkesynspunkterfremomdetatarbejdemedkirkepålandet.
Kirkenpå
Landet
Provste-foreningen
UniversiteterNationalmuseetArkitektskolen
Stifter
KommunernesLandsforeningLokalråd
KirkefondetKirkensKorshær
m.fl.
Landsforeningenafmenighedsråd
Præste-foreningen
Kirkeministeriet
Provstier
LanddistrikternesFællesråd
Kirkenpålandet
12
5platforme
Detheleblevudtryktifemplatforme,dererinterntforbundneogtilsammendannerbasisfor
udvælgelsenafdesyvindsatsområder.11Hvertindsatsområdeharenrelationtiltoellerflere
afplatformene.
”Ekklesiologi”erdenmidtersteplatformidiagrammetogbetyder”Lærenomkirkenogden
kristnemenighed”.Dendækkeroveremnersom;hvaderdetforenkirke,vihariDanmark,
hvadvilvimedden,oghvadkarakterisererdensvirke?Denerforbundetmedplatformentil
venstre”Organisation/struktur”.
”Organisation/struktur”forholdersigbl.a.tilspørgsmålene;hvorfåkanmanværeforatvære
enmenighed?Hvorbegrænsetaktivitetkanderværeietlanddistrikt,hvisderstadigskalvære
taleomet sogn?Folk forventerafkirken,atdenudøversocialtarbejdeogkirkeligomsorg.
Kirkens sociale arbejde forholder sig til det, der i øvrigt sker af socialt arbejde i resten af
samfundetogiprivateorganisationer.Hvordanerfolkekirkensforholdtildem,ogkunneder
væreeninteresseiatarbejdesammen?”Organisation/struktur”erforbundetmedplatformen
”Kirkeogcivilsamfund”øverst.
11De5platformeerbeskrevetaftidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensen.
Ekklesiologi
Kirkeogcivilsamfund
LandsognLanddistriktProvsti
Kommune
KirkeogKultur
OrganisationStruktur
Kirkenpålandet
13
”Kirkeogcivilsamfund”handleromkirkensforholdtilcivilsamfundet.Civilsamfundet–det,der
ikkeerstaten,harogsåenrelationtilstrukturenikommunenellerprovstiet,derudgørsåvel
enorganisatorisksomøkonomiskmyndighed.Denrelationharogsåenbetydning.Hvordan
forholdermenighedensigtildetøvrigecivilsamfund?Erdetenforeningblandtforeninger?Er
det to for hinanden lukkede verdener, eller er der relationer? Er der måske potentielle
relationer,somkanudviklesig?”Kirkeogcivilsamfund”er forbundetmed”Kirkeogkultur”
nederstidiagrammet.
”Kirkeogkultur”drejersigomdetfolkeligeaspektaffolkekirkensvirkeogvirkningshistorie.
Kirkenerfolketskirke,ogdererogsåenfolkeliginteresseiselvekirkebygningen.Mangehar
etsærligtforholdtilkirkebygningen,ogsåselvomdemåskeikkebrugerdentilgudstjeneste.
Dererogsåenmusealinteresseikirkebygningensomkulturarv,ogderforharviharsatstatens
dygtigstefagfolktilatrådgiveomhusene.
De7indsatsområderskalsomfølgeheraf ikkesesisoleretfrahinanden,mendeindgårien
indbyrdesrelationtilhinanden,idetdeerforbundetviadeovenforanførteplatforme.
Desyvindsatsområder
På baggrund af interessent- og aktøranalysen og de 5 platforme blev der peget på syv
indsatsområder,dererblevetarbejdetmedpåforskelligemåder.Områderneer:
• Hvilkenretning
• PræstpåLandet
• Diakoni
• Provstietogkommunen
• Kirkenogcivilsamfundet
• Kirkenisommerlandet
• Husetoghaven
Kirkenpålandet
14
Deførstetreindsatsområdererderikkeknyttetenprojektbeskrivelsetil,idetdeikkeerblevet
betragtetsomegentligeprojektermensommangefacetteredeinteresseområder.Desidstefire
områdererprojekter,dererbeskrevetseparat.Enstordelafarbejdetmedindsatsområderne
harværetnetværksarbejde.
Læsevejledning
Hvert indsatsområde beskrives separat og kan læses separat. Under titlen for hvert
indsatsområde står den oprindelige præsentationstekst, der ganske kort forklarer, hvad
indsatsområdet retter sig mod. Herefter følger en kort indledning, der både uddyber
forklaringenoginogletilfældestillerrelevantespørgsmåltilden.Derefterfølgerenbeskrivelse
af,hvordanoghvaddererblevetarbejdetmedpåområdet.Hvertkapitelafsluttessåvidtmuligt
med inspiration til videre fordybelse i emnet.Navnepåoplægsholdereog andre aktører er
skrevetindirapporten,idetdetgiverlæserenmulighedforatindhenteyderligereoplysninger
ogpådenmådearbejdevideremedområdet.
Kirkenpålandet
15
1. HvilkenretningStrategierforlokalkirkeudviklingilandsogne:forhvem,hvoroghvordan?
Herunderbetydningenaf”retningspræg”,teologiskrefleksionogmuligeimplikationeriforhold
tilforandringsprocesser.
Indledning:
Menighedsrådogmenighederpålandeteroftemegetopmærksommepådeudfordringer,de
harmedvigendebefolkningsgrundlag,offentligeinstitutionerogskolerderlukkerogdenderaf
følgende nedgang i deltagere til kirkelige aktiviteter som ældrearrangementer,
konfirmandundervisning og minikonfirmander. Derudover kommer der ofte til at mangle
relevantesamarbejdspartnereilokalområdetforikkeattaleomgudstjenestedeltagelsen,der
kandykke.Hvadgørmansåsommenighedsråd?Hvemsamarbejdermanmed?Oghvemgiver
menighedsrådene en hånd, når de gerne vil finde nye veje at gå?Betyder det noget, hvilke
kirkeligeretninger,dererrepræsenteretimenighedsrådogmenighed?
Arbejdetmedindsatsområdeterfaldetitredele:
For det første er der afholdt en konference med fokus på, hvilken betydning de kirkelige
retningerharforfolkekirkensfremtidpålandet.
Fordetandeterderafholdttokonferencerunderoverskriften”Viafsammesind”isamarbejde
med”KirkeniByen”iÅrhusStift,hvordenindsamledevidenidetoprojektererblevetfremlagt
ogdrøftet.
For det tredje er der i projektperioden indsamlet viden om forskellige strategier for lokal
kirkeudvikling.DissemulighederfindesiVidensbankenogerlistetoptilsidstidettekapitel.
Detereksemplerpå,hvordanmanhararbejdetmedatudviklekirkelivetilanddistrikter.
Kirkenpålandet
16
1.1 Hvilken betydning har de kirkelige retninger for folkekirkens fremtid – på
landetogibyen.
I november 2018 var der indbudt til konference på Vartov i København, hvor man havde
indbudt fire oplægsholdere, som efterfølgende indgik i en paneldebat om, hvordan de
forskelligekirkeligeretningerserpåfolkekirkensfremtid.DefireoplægsholderevarHenrik
Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet, Akademileder og redaktør af Dansk
Kirketidende Ingrid Ank, Regionsleder i Indre Mission Kurt Kristensen og sognepræst og
redaktør for tidsskriftet ”Tidehverv” Agnete Raahauge. Kirkefondet repræsenterer som
bekendt ikke en kirkelig retning men var inviteret med, idet de repræsenterer en særlig
ekklesiologisktænkning.12
Henrik Bundgaard Nielsen satte fokus på, at menigheden bør være centrum for talen om
fremtidens kirke. Kirken skal være lokal, kontekstuel, relevant og nærværende i
lokalsamfundet. Kirken skal skabemødesteder, også udenfor gudstjenesten,men skal også
kunne gå over sognegrænser, når det giver mening. Afgørende er det, at kristendom skal
konkretiseresipraksis,ogatdetsker,nårkirkentagersitsocialeansvaralvorligt.Menigheden
skalspørgesom,hvaddeforstårvedatværekirke,oghvaddeønskersigafkirken.Pådenmåde
bliverkirkentidssvarendeogkanudlevesitsocialeansvar.
KurtKristensenlagdevægtenpå,atKristuserkirkensbegyndelseogcentrum.Gudstjenesten
må betragtes som kirkens midte, hvorfra alle andre kirkelige aktiviteter bør udspringe.
Menigheden er det primære. Kirken har brug for frivillige, og der bør ikke ansættes
professionelle til alle opgaver. De lønnede medarbejdere, herunder præsten, er ikke det
vigtigsteelementikirken,mendelønnedekanbæremere,fordidequaderesjobhartidtilat
gøremereenddefrivillige.
Ingrid Ank introducerede et begreb, hun kaldte ”folkekirkens kølighed”. Begrebet står i
modsætningtildenkirke,dererbåretafetfællesskab,derkanvirkeekskluderende,idetdet
ikketaleromogtildetenkeltemenneskementilmenneskersomenmålgruppe.
12ProvstHanneBirgitteKristiansen,Hedenstedprovsti,udarbejdedeetpersonligtresuméafkonferencen,ogdetfølgendeerenbeskrivelseafkonferencenmedudgangspunktihendesresumé.
Kirkenpålandet
17
Derformåkirkensfællesskabværeetgudstjenestefællesskabmeddåbognadver icentrum,
hvormanikkeforventerellerforlangernogetafdenenkelte.”Menneskerskalikkeindikirken,
deskaludafden:Deskalgøresiggældendeiikke-kirkeligesammenhænge”.
AgneteRaahaugepåpegede,atdeterKristus,dergørkirkentilkirke.Kristusertilstede,hvor
blottomenneskerersamlet,ogderforbørderfastholdesgudstjenesteiallekirkerhversøndag,
uanset hvor mange der kommer. Der skal ikke bruges ressourcer på alt muligt andet end
gudstjenesteroghellerikkeværesærligefrivillige.Præstenskalikkebrugekræfterpåatskabe
fællesskabermenaleneforkyndeGudsord.
Derblev ifølgeHanne-BirgitteKristiansen ikkesagtmegetom,hvaddekirkelige retningers
forskelligeekklesiologifårafbetydningforKirkenpåLandetifremtiden.Hunkonkludererdog,
atdetgørenforskelforkirkelivet,hvilkenekklesiologivoreskirkelighedudspringeraf,ogat
fornemmelsenfordetfaktummåskeervedatforsvinde.Derforbetragtedehunkonferencen
sometgodtogvigtigtinitiativ.
1.2 Viafsammesind
Medtemaet”Kirkenibyogpåland”blevdenførsteaftokonferencerafvikletimaj2018,ogdet
følgende er en kort gennemgang af oplæggene fra konferencen 13 . Der blev sat fokus på
erfaringerogperspektiverfradetoprojektermedhenblikpåatindkredseogdrøfteforskelle
og ligheder mellem kirkelivet i byen og på landet. De ekklesiologiske aspekter som
sognestruktur,menighedslivogfolkekirkensfremtidsom”folketskirke”varicentrum.Hvad
betyder urbaniseringen, polariseringen og sekulariseringen som vilkår og udfordring for
kirkenslivogvirke?
Provst iHorsensprovstiAnnetteBennedsgaardpegedepåvigtighedenaf at få foretaget en
demografiskeanalyseafdetområde,manerkirkei,såmankanfåetrealistiskindtrykaf,hvem
manerkirkeforogmedogpådenmådefåøjepåkirkensblindevinkel:
13Beskrivelsenafdenførstekonferenceerudarbejdetmedudgangspunktiprogramforkonferencensamtnotatomkonferencenafstudentermedhjælp,cand.magCamillaHenriksen.
Kirkenpålandet
18
Hvem ser kirken ikke? Hvem bruger ikke kirken? Sådan kanman arbejdemed at regulere
kirkens tilbud, så de svarer til virkeligheden ogmedlemmernes forventninger. I stedet for
belæringogmonologmåkirkenfokuserepåsamtaleogfordybelse,idetdeterdet,folketsøger.
Nøgleordenevarrelevans,inddragelseogvirkelighedsregulering.
LektorveddetreligionsvidenskabeligefakultetMarieVejrupNielsensattefokuspå,atkirken
harenbegrænsetadgangtilfolketogbørhavefokuspå,hvilkekommunikationsplatforme,der
er hensigtsmæssige for at tale med medlemmerne. Kirken bør forsøge at vinde en
hverdagstilstedeværelseiindividetsliv.Nøgleordenevaropbygningafenrelationmellemkirke
ogmedlem,herunderovervejelserover,hvadpræstensrolleeridennerelation.
SognepræstogstyrelsesmedlemiGrundtvigskForumMortenThaysensattespørgsmålstegn
ved,hvordandetfolkekirkeligefællesskabskalforståsidag.Individualiseringenmedfører,at
danskerne nedprioriterer fællesskabet og det kollektive. Kirkens fællesskab er ikke et
identitetsfællesskabmenet socialt fællesskabmedet kristentudgangspunkt.Nøgleordet er
”køligtfællesskab”,derikkeforpligter.
Lektor ved FUV Erling Andersen havde sat fokus på den økonomiske dimension, og at
medlemmerne vil have en oplevelse af, at de får noget for pengene. Medlemmer er blevet
forbrugere,somvælgerogfravælger.Dennæstegenerationvilselvværemedtilatdefinere
rammerne,ogdensamtaleskalkirkengribeogaktualisere.Kirkenmåforholdesigtilenændret
økonomiogomverden.Nøgleordeneerforbrugerkulturoginnovation.
Projektmedarbejder ved ”Kirken i Byen” Sanne Andersen Hansen gjorde rede for sin
undersøgelse af, hvad kirken kan og skal bidrage med i byerne. Hvordan kan man sikre
motivation, ejerskab og relevans? Et casestudie i de 4 århusprovstier, der pegede på at
forholdetmellemkirkenogdensmedlemmererprægetaf stabilitetog tillid,menatkirken
blivernedprioriteret,idetmanharsværtvedatsekirkensrelevansihverdagen.Nøgleordene
er:Hvadvilmedlemmernehave?Kankirkengivedemdet?
Kirkenpålandet
19
SognepræstSimonKangasLarsen,somogsåerprojektmedarbejderved”KirkeniByen”,talte
under overskriften ”Kirkelig omsorg” om kirkens funktionalitet, dvs. hvordan kirken kan
fungereietsamarbejdemedcivilsamfundet.Forholdetmellemfolkekirken,kommunenogde
kirkelige,socialeorganisationererafgørende.Kirkenlykkesdér,hvordentagersinmålgruppe
seriøst og skaber aktiviteter, der rammer målgruppen. Nøgleordene er relationer,
kommunikationogformidling.
KorshærspræstpålandetKathrineAsklundBrorsonsattefokuspå,atfattigdommenerflyttet
på landet,menogså at landogby lignerhinanden.Udfordringenpå landet er afstandenog
dermed tidsperspektivet – ting tager tid, fordi der er længere afstande. Begrebet omvendt
frivillighedblevintroduceret:Detatmanskalvisemennesker,derharhjælpbehov,atderer
brugfordemogsåsomfrivillige.Allebørbetragtesomenressourceogsådem,vitraditionelt
betragtersomressourcesvage.Nøgleordenevarressourcer,samarbejdeogdialog.
Afslutningsvist satte generalsekretær i Kirkefondet Henrik Bundgaard ”kerneydelserne” på
dagsordenen.Kirkelighedskalrimepåvirkelighed,ogderspørges til,hvordankirkeog folk
finderhinanden.Gudstjeneste,undervisning,diakoniogmissionbørintroduceresvedhjælpaf
relationer,fællesskabogdialog.Nøgleordenevarfolkekirkensommødestedibyogpåland.
Denandenkonference”Viafsammesind2”,løbafstableniseptember2019.Konferencenvar
primærttænktsomennetværkskonferencemenogsåsometsted,hvorderblevsatspotpåde
indsatserogdenviden,dererindsamletidetoprojekter.
Samarbejdetmellemkommuneog folkekirke, ”Fællesom”,blevpræsenteretafprovstEsben
Thusgaard.Samarbejdeteretopgørmedsilotænkningen,hvorkommuneogkirkepasserhver
sit. Velfærdsstaten er ikke solist, og derfor bygges der bromellem de to institutioner, når
kommunenkalderkirkentilatværefællesomdetsocialeansvar.Nøgleordeneerdiakoniog
samskabelse.
Forholdetmellemprovstiogkommuneerblevetundersøgtafprojektmedarbejderikirkenpå
landetCamillaHenriksen.
Kirkenpålandet
20
Dererblevetsat fokuspåpraksis,udviklingogpotentiale i relationen.Derblevpegetpå to
provstetyper: Den interne (reaktiv) og den eksterne (proaktiv) og på, hvordan
provsten/provstietkansættekirkenpådagsordeneniforholdtilkommunen.Nøgleordenevar
identitetogkommunikation.
CenterforLanddistriktsforskningvedprofessorEgonNoepræsenterededenrapport,derer
udarbejdet i forbindelsemed ”KirkenpåLandet”, om ”Menighedsrådenesmuligheder for at
indgåidetlokalesamarbejde”.Rapportenerbaseretpåetkvalitativtcasestudiemedfokuspå
delokalemulighederpålandet;organiseringer,samarbejderogdynamikker.Nøgleordenevar
kompleksitetogfølgendegrundbegreber:Linking,bonding,bridging-anchoring.
Præstogprojektmedarbejderi”KirkeniByen”KarenTrolleViholmundersøger,hvadfolket
tænkeromkirkeniforskelligebymiljøer.Enundersøgelsemedfokuspåholdningogopfattelse
menogsåpå,hvordanfolkibyenbrugerkirken.I landsbyenerdetkirkenderkalder,meni
byen er detmedlemmet, der opsøger kirken.Hvad kan kirken så tilbyde?Nøgleordene var
kirkensomaktørilokalsamfundet.
Med overskriften ”Kirken sompejlemærke,mødested og åndehul i byen” fortalte ph.d Lars
Viftrupomkirkensbetydningogmulighederienforanderligogmangfoldigby.Derblevikke
sondretmellemlandogby,idetvierindbyggerepådensammeklode,ogallekanbetragtessom
glokale(globaleoglokale).Nøgleordenevaråndehul,mødested,pejlemærke.
”KirkenpåØ”blevpræsenteretafprojektmedarbejderShalaAngelaSadaghani,someransataf
ÅrhusDomprovstimedhenblikpå,atkirkenskalværetilstedeietbådehusidennyebydel.
Dererblevetarbejdetinddragende,sådanatpotentiellebrugereerblevetinviterettildialog
med fokuspå spørgsmålene:Hvad vil I?Hvordan gør vi det?Nøgleordene ernysgerrighed,
grænserogsamskabelse.
Kirkenpålandetharigangsatenstorundersøgelseafstorpastoratetsomorganisationsformfor
præstearbejdepålandet.Deforeløbigeresultaterblevfremlagtafsognepræstogph.d.Marie
HedegaardThomsen.
Kirkenpålandet
21
Har det implikationer på præstens arbejde, når sognene organiserer sig anderledes?
Nøgleordeneersammenlægningafmenighedsråd,rekrutteringafpræsterogsamarbejde.
Kontorchef i Kirkeministiet Pernille Esdahl gjorde rede for kirkeministerens særlige
interessefelter:Dengrønneomstilling,kirkenssocialearbejdeogbalancenmellembyogland.
Ministerenserprimærtsigselvsominspirerendepedelellersynligvicevært.Folkekirkenskal
væretilstedeoveralt.Nøgleordenevarlovgivning,rammerogstrukturer.
Biskopperne Henrik Wigh Poulsen og Elof Westergaard var inviteret til at pege på
hovedudfordringerneforkirkenibyenogpålandetsetfrabispestolen.Byenlandliggøres,og
landetbyliggøresogspejlersigpådenmådeihinanden.Nyestrukturerkræverenhøjgradaf
inddragelse,ogopfølgningeressentiel.Fokuspåglokalekklesiologiogproaktivitetiforholdtil
sogneændringer.Nøgleordenevarejerskabogforandringer.
LektorvedFUVErlingAndersensattefokuspådeorganisatoriskeogøkonomiskeudfordringer,
kirkenstårmed.Præstemangel, legitimitetogselvtilfredshederdestørsteudfordringer,der
sammen med det faldende medlemstal truer folkekirken. Der bør være fokus på
personaleledelse,økonomistyringogbygningsadministration.Hvemtagerteten?Nøgleordene
erfrafolkekirketilmedlemskirke,centraliseringogkerneopgave.
KirkeniSommerlandeteretselvstændigtindsatsområdeunder”KirkenpåLandet”ogerblevet
undersøgtafvidensmedarbejdervedFUVcand.scient.anth.MarianneHoumøller.Derharværet
fokuspåatundersøge,hvordanmanbrugerkirken i sommerhusområder, forholdetmellem
sommerhusgæster og kirken, og hvordan præst og menighed tackler det store antal
midlertidige indbyggere i ferieperioderne. Emnet uddybes under indsatsområde 6.
Nøgleordenevarflygtigmenighed,turismeogmuligeaktiviteter.
Provst i Langeland-Ærø provsti Trille Brink Westergaard fortalte om, hvordan ”corporate
networking”kanstyrkesamarbejdetmellemkirken,kommuneogandre.Derblevdifferentieret
mellem I-kirken, institutionskirken, der udgør medlemmerne, og O-kirken,
organisationskirken,derudgørdeansatte,medhenblikpåatmindskeafstandenmellemdeto.
Kirkenpålandet
22
Opgaven er at gøre kirken synlig og invitere til samtale. Nøgleordene var værdier, socialt
arbejdeogsamskabelse.
1.3Forskelligestrategierforlokalkirkeudvikling
Hvismanerinteresseretiatarbejdemedlokalkirkeudviklingpålandet,kanmanisærlig
gradladesiginspirereaffølgendeindsamledevidenpåområdet:
• Molsiudvikling:Enrapportomlandsbyklynger.2016.
• KirkenpåLandet–menighedsrådenesmulighederforatindgåidetlokalesamarbejde.
EnrapportudarbejdetafSDU.Rapportenbehandlesseparatunderindsatsområde5.
• SamarbejdemellemmenighedsrådiFolkekirkensprovstier.Endeligeresultaterfra
”provsti/provstiudvalgpåjeresmåde”-undersøgelsen.VedNeteHeleneEnggaardog
PeterLüchau.2016.
• www.kirkeoglandsby.dk.EtprojektmedstøttefraFolkekirkensudviklingsfond,
MiddelfartkommuneogAssensogBogenseprovstier.Etsamarbejdemellemlokale
aktøreri13sogneogkommunerneslanddistriktskonsulenter.
• #ikirke.Småsogne–storeudfordringer.AfprovstBjarneMarkussen,2018.Om
arbejdetmedgudstjenestenilandsogne.
• Denfjernepræst–dennæremenighed.Enundersøgelseafpræstegårdensbetydning
forlandsognenemedsærligthenblikpåRibestift.Enstudieorlovsrapportaf
sognepræstMeretheJørgensen.2016.
• KirkenpåLandet:Lokalesamarbejdsmulighederogfrivillighed.En
studieorlovsrapportafsognepræstBirgitteHaahrCallesen.2016.
• Hvordankankirkenpålandet,medprovstietsomkatalysator,udviklesigindenforden
kommende10-årsperiode.StudieorlovsrapportafprovstSusanAaen.2016.
• Kirkenpålandet:Forsøgmedworkshopogspørgeskemaforativærksættedialogogfå
fleretilatdeltageigudstjenesterne.StudieorlovsprojektafsognepræstHanne
EllemannRytter.2016.
Kirkenpålandet
23
• Fælleslandsbyløft:EnartikelomhvordanmaniNr.Kongerslevhargivetlandsbyenet
løftvedetsamarbejdemellemmenighedsråd,landsbyråd,borgerforeningog
kommune.BragtiMenighedsrådenesbladi2017.
• Folkekirkenunderforandring:Artikelafcand.magLouiseTheilgaard.2017.
• Bestpractice/godeideer:12artikleromforskelligelokalekirkeligeinitiativeri
landdistrikter.IndsamletogredigeretafSophieNordentoftogHasseNeldeberg
Jørgensen.
• Futuriblerne:Tidsskriftomsamfundsforhold,temaeter”FremtidenslandsbyerI”.
November2016.RedaktionTygeMortensen.
Kirkenpålandet
24
2.Præstpålandet
Undersøgelser af de pastoralteologiske aspekter der knytter sig til præsten som forkynder,
”netværkskollega”ogentreprenøriforholdtilsamarbejdemedforskelligelokaleaktører.
Indledning:
Ovenståendepræsentationsteksttjeneralenesomudgangspunktogoverskriftforetområde,
dererganskekomplekstbådeiforholdtilindholdogudfoldelse.Detafspejlersigidetbrede
spekteraftiltag,derharværetpåindsatsområdetiprojektperioden.Overordnetkantiltagene
beskrives under følgende overskrifter: Netværk for præster på landet, præstearbejde i
storpastorater,landpræsteembedetoginspirationfraudlandet.Sidstikapitleterenlisteover
relevantlæsemateriale.
2.1Netværkforpræsterpålandet
Allerede tidligt i projektperioden stod det klart, at der var brug for særlige møder for
landdistriktspræstermedfokuspåerfaringsudveksling-menogsåmedindlægomemner,der
rettersigsærligtmoddenarbejdshverdag,præsternebefindersigipålandet.Derforharder
væretindkaldttil12netværksmøderiprojektperioden,hvoraftreerblevetaflystsomfølgeaf
manglendetilmeldinger.Pågrundafmanglendetilmeldingertilnetværksmødernei2019,blev
der i foråret foretaget en rundringning til de49præster, som stodpånetværkslisten, hvor
mangegavudtrykfor,atdeikkeaktivthavdemeldtsigindipræstenetværket,menalenehavde
væretinteresseretienkeltarrangementer,dervarudbudtunderprojektet.Pålandsplanerder
nutaleomenlistemed36landpræster,somaktivthartilkendegivet,atdeønskeratværeen
delafnetværket,ogsåefteratprojekteterafsluttet.Detvilgivemening,atLandsnetværketfor
kirkenpålandetfremadrettetinddragerdissepræsterpåstiftsniveau.
Pådesidstetonetværksmøderhardeltagernehaftdirekteindflydelsepåindholdet,ogdehar
ønsket konkrete værktøjer til at navigere i deudfordringer, de stårmed.Derfor varprovst
Christina Rygaard Christiansen indkaldt som oplægsholder til at give konkrete ideer til,
hvordanman gør en gudstjenestemed få deltagere til en god oplevelse for både præst og
menighed.
Kirkenpålandet
25
Derblevlagtvægtpå,hvordanmanændrertalenomkirkenpålandetfraentabsdiskurstilen
vækstdiskursoggårfraattaleomstrukturændringertilkulturændringer.
På det sidste møde blev idékataloget for ”Kirken i sommerlandet” behandlet, sådan at
deltagernekunnegådirektehjemogarbejdevideremeddeforskelligetiltag.Dervaretønske
om at få sat tal på landdistrikterne, og derfor var sociologisk vidensmedarbejder ved FUV,
BjarkeSchønwandtMortensen,medforatgøreredefordedemografisketendenser,dererfor
kirkenpålandet.
DervarogsåetønskefralandpræsterneomatprægearbejdetmedfremtidensLandsnetværk
forKirkenpåLandet,sådanatpræsterne,ogsåefterprojektophør,kunnefåglædeafhinanden
ogdenviden,derløbendebliverindsamletpåfeltet.Detbetødensamtalemedfokuspågode
ideertilsåvelorganiseringsomfremtidigeopgaverforlandsnetværket.
Sammenfattendeerdetafgørendeathavefokuspåkonkretearbejdsværktøjerellerkonkret
videnpålanddistriktsområdet,såfremtpræsterneskalfindenetværksmødernerelevante.
2.2Præstearbejdetistorpastorater
Enrelativtnyorganisationsformvinderidisseåristigendegradudbredelseifolkekirken.Det
drejersigomstorpastoratet,somerenformaliseretsammenlægningafflere(mindre)sogne
ellerpastorater,derhidtilharværetbetjentafenenkeltpræst,tilstørreenheder,sombetjenes
afflerepræsterifællesskab.Underoverskriften”Præsterpåtværs-Storpastoratetsomramme
om præstens arbejde på landet” er der gennemført en undersøgelse af, hvordan præstens
arbejdepåvirkes,nårpræstenarbejderietstorpastorat14.Måletmedprojekteterfordetførste
atkortlæggeforekomstenafstorpastorater,herunderforskelligemodellerfororganiseringaf
opgavefordeling og samarbejde mellem præster på tværs af sognegrænser inden for
pastoratets rammer men også at dokumentere og analysere såvel positive som negative
erfaringer med storpastoratet som organisationsform for præstearbejdet og den kirkelige
betjeningsetfradeimpliceredepræstersogmenighedsrådsperspektiv.Sidstmenikkemindst
skaldenindsamledevidenformidlestilkirkeligemyndighederogbeslutningstagere.
14Seprojektbeskrivelsenibilag4
Kirkenpålandet
26
Undersøgelsenmundedeijanuar2020udienrapportogetsamtalehæfteformenighedsrådog
præster.15Idenæsteafsnitviljegfremhævenogleafhovedpointernefraundersøgelsen,som
belysernyerammerogforholdforpræstearbejdetistorpastorater.
Destrukturellerammer
Antalletafstorpastoraterharværetstærktstigendeiårenefra2000-2019.Dererentendens
til, at konstruktionerne bliver større, hvad angår antallet af sogne og præstestillinger. Den
hyppigstforekommendesammensætningerenkombinationaflandogmindreby.Halvdelen
afsogneneharhaftetnaturligttilknytningsforholdforudforetableringafstorpastoratet,ogfor
halvdelenafsogneneharderikkeværetennaturligsammenhæng.Dererenklartendenstil,at
menighedsrådeneikkelæggessammeni forbindelsemedetableringafstorpastoratet,meni
godt halvdelen af storpastoraterne er der tværgående råd eller udvalg, der dækker hele
pastoratet.Halvdelenafpastoraternefiktilførtekstraressourcertilopbygningafsamarbejdet
idennyekonstruktion.
Samarbejdsområdermellemsognene
Forlangthovedpartenafsognenemedførerstorpastoratetnyesamarbejdsområder.Konkrete
samarbejdsområder,somivarierendegradforekommer,erdetadministrativefællesskabom
kirkekontor, fælles/tværgående udvalg for koordinering og planlægning, økonomi, ekstern
kommunikation,fællespræsteansættelserogansættelserafandetpersonale.
Dekirkeligeaktiviteterforegårovervejendelokaltideenkeltesogne.Hvadpersonaleangår,er
præsterne den gruppe, der går mest på tværs af sognene, fulgt af kirkemusikerne, mens
kirketjenereogkirkegårdspersonaleiudprægetgradarbejderlokalt.
15Undersøgelsenergennemførtiperiodenmarts-oktober2019.Kortlægningenafstorpastoraterergennemførtafsognepræst,ph.d.MarieHedegaardThomsen,somharværetfrikøbttilprojektet,biståetafpastor,cand.theol.AndersDamtoftKaufmann.DenkvalitativedelafundersøgelsenergennemførtafMarieHedegaardThomsenogteologiskvidensmedarbejdervedFUV,ph.d.KirstenDonskovFelter,somogsåharværetlederafundersøgelsen.DettilhørendesamtalehæfteerudarbejdetafAndersDamtoftKaufmann.
Kirkenpålandet
27
Organiseringafpræstearbejdet
Samarbejdetmellempræsterne foregårmeget forskelligt,og fordelingenafarbejdeter ihøj
gradoverladttilpræsterneselv.Halvdelenafpastoraternebetjenesafpræsterneifællesskab,
mensderica.entredjedelafpastoraterneerdistriktsdeling.
Dererenklartendenstil,atpastoratermedfåsogneogpræsterharbetjening i fællesskab,
mens større konstruktioner benytter sig af distriktsdeling. Samarbejdet sker hyppigst om
afløsning,planlægningogkoordinering,mensafviklingafkonkreteaktiviteterkommersenere.
Enundtagelseergudstjenestermeddeltagelseafflerepræster,someralmindeligtudbredte.I
40%afpastoraterneerpræstekvotenuændret, i40%erdensatned,og idesidste20%af
pastoraterneerdersketenforøgelseafpræstekvoten.
Fordeleogulemper
Forpræsterneerdetkollegialefællesskabdenstorefordel,idetdetgivermulighedforsåvel
arbejdsdeling og sparring som ekstra frisøndage. For menighederne er det fællesskab om
administration og aktiviteter på tværs af store områder, der ses som en fordel. Blandt
ulemperne nævner præsterne mange møder og mere koordinering, træge
beslutningsprocesserogetskismaiatværeforpligtetpåbetjeningafpastoratetsomhelhed,
mensmenighedsrådogmenighediudprægetgradtænkerogengagerersiglokalt,ogderforkan
se samarbejdet som en trusselmod deres selvbestemmelse og lokale identitet. Overordnet
betragtes storpastoratet som en positiv ramme om præsternes arbejde, og storpastoratet
medfører stabilitet om den kirkelige betjening, frigiver arbejdskraft gennem fælles
administration og giver mulighed for sammenlægning af økonomiske ressourcer. Blandt
udfordringernenævnesvanskelighedermedatkrydsesognegrænser,manglendeenighedom
samarbejdetsindhold,mangemøderoggeografiskafstand.
Kirkernesbrugogantalletafgudstjenester
Ihalvdelenafpastoraterneerderkirker,derbrugesimindreomfangendføroprettelsenaf
storpastoratet, men ingen kirker er taget ud af brug. Tilsvarende er antallet af
søndagsgudstjenestersatnedigodthalvdelenafpastoraterne.
Kirkenpålandet
28
Stærketendenser
Der er en stærkog gennemgående tendens til at vægtedet lokaleoverdet fælles. Samtidig
skaberstorpastoratetenoverskuelighediforholdtildenkirkeligebetjening,idetdeterenfast
gruppeafmedarbejdere,derbetjenerheleområdet.Detharafgørendebetydningatfindeen
balancemellem det lokale og det fælles, og derfor ser jeg, at dermed fordel kan arbejdes
målrettetmedkommunikation,koordineringogbetydningenafatskabefællesskaberpåtværs
afsognegrænser.
Det,derlykkes:
• atskabeenfællesrammeompræsterne.Denneoplevesafpræsternesomenpositiv
forpligtelseogetværnmod”atståalenemedalting”.Detgiverendviderefaglig
sparring,størrefleksibilitetiplanlægningenafdetdagligearbejde,samtflere
prædikenfriesøndagefordenenkeltepræst.
• atskabeenstabilitetiforholdtilpræsternesinterneafløsning.Detoplevespositivtfor
bådepræsterogmenighedsråd,atdervedafløsningkommer”énafvorespræster”
fremforenvikarudefra.
• atfrigiveressourcerhosbådemenighedsrådogpræstergennemenfælles
administration,hvormansamleropgaveløsningenistørre–ogimenighedsrådenes
erfaring–mereattraktivestillinger.
• atlavestørrearrangementerforetstørreområdevedatpuljeressourcernefraflere
menighedsråd.
• atfåkendskabtilmenneskerietstørrelokalområdegennemarrangementerog
diversemøderiforbindelsemedmenighedsrådsarbejdet.
Det,dererudfordrende:
• atfåmenighedernetilatkrydsesognegrænsertilgudstjenesterogandre
arrangementer
• atfåenfællesopfattelseaf,hvadstorpastoratetkanogskalværerammeom
• entiltiderhøjmødeaktivitetpågrundafkoordinerendeudvalgog/eller
præsteansættelser
Kirkenpålandet
29
• atgeografiennoglegangesætterrammenfor,hvorfællesmankanbliveindenfor
storpastoratet
Altialtharbådepræsterogmenighedsrådidefirepastorater,derharværetgenstandfor
undersøgelsenlangtnemmerevedatfindefordeleendulemper.
2.3Landpræsteembedet
Dererovertregangeafvikletenworkshopmedhenblikpåatkastelysoverembedetsompræst
ilanddistrikter.Derudoverharmanmedudgangspunktistillingsopslagfrapræsteforeningens
bladdrøftetforholdetmellemdetbillede,dertegnesistillingsopslagetogdenvirkelighed,der
udfoldes, efter at præsten er tiltrådt embedet. I workshoppen deltog 6 landpræster, der
repræsenterede 6 forskellige stifter: RebekkaMariaKristensen, Lolland-Falster stift, Daniel
VigtoftJakobsen,Viborgstift,SusanBallegaardSørensen,Århusstift,UlrikDige,Haderslevstift,
Søren-HerlufMohrSørensen,FynsstiftogLoneBalleOlesenfraRoskildestift.Opdragetvarat
belysepåhvilkeområderog i hvilket omfang landpræsteembedetbyderpå særlige vilkår i
forholdtilembederiurbaneområder.
Herudover var opdraget at belyse, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tale om
landpræsteembedetsometsærligtpastoralteologiskspecialesamttilsidstgivegoderådtilden
nyepræstiet landdistriktsembede.De6præsterharhverbidragetmedenkortartikel,der
efterfølgende er skrevet sammen og redigeret af tidligere projektleder Hasse Neldeberg
JørgensenogworkshopdeltagerRebekkaMariaBrandtKristensen.16
Artiklen peger på, at stillingsopslagene har ændret sig fra at være faktuelle med nøje
beskrivelserafkirkeogpræstegård,tilathandleomdeforventningermenighedenhartilden
nyepræstsvirke.Derefterlysesfokuspådetstoreantalarbejdsopgaver,dererpålandet,idet
præstenofteeraleneomatløftealleopgaverselv,mendergivesikkeenendeligreceptpået
stillingsopslag.
16Præstpålandet?Red.RebekkaMariaBrandtKristensenogHasseNeldebergJørgensen,2019.ArtiklenerudgivetiMenighedsrådenesbladogpåKirke.dk.
Kirkenpålandet
30
Artiklenstillerspørgsmålstegnved,hvorsmåtetlandpastoratkanværeforatkunneoppebære
en præstestilling: ”På den måde bliver KPL-præsten en forkæmper for selve kirkens
berettigelse!Derkæmpermodstrukturændringeroglukningafkirkerpådenenesideogpå
denandensidedrømmeromsamarbejde,prædikenfriesøndagemedtidtilatslikkesinestress-
sårogtilteologiskfordybelse”.
Afsærligeudfordringerforenpræst iet landembedepegesderpå,at landpræstenikkehar
nærekollegerellerandremedarbejdere,derkanbiståmedopgaverne,ogatendelafpræstens
arbejdederforbliver”usynligt”forsåvelledelsesomandre.Derudoverforventesdetofte,at
mankanskabelivogvækstisognemedstoraffolkning,ogat”præstenerfællesskabendeog
altfavnende som centrum i sognet; en der forbliver og opretholder sognets identitet og
virkelighed”. Det stiller også særlige krav til landpræsten, såfremt der ikke er offentlige
institutioner iområdetatsamarbejdemed.Et landpræsteembedebeskrivessomfølgeheraf
sometsolist-embedemedrisiko for fagligensomhed, idetnogle landpræstermangler faglig
sparring,idéudviklingogkollegialitet.”Deterkrævendeatværepræstpålandet,ikkebarefor
præstenselv,menogsåforbørnogægtefælle,idetderfordresenacceptafdetoffentligeliv,
manbliverendelafsompræstefamiliepålandet”.Embedsboligenbeskrivesikkealenesomet
privilegiummenogsåsomenpligt,derpålæggeshelefamilien.
Afslutningsvistappelleresdertil,atderudarbejdesfolderetildenyelandpræstermeddiverse
grundoplysningeromområdetsåsomsærligekontakter,traditionerogsamarbejdspartnere.
2.4Inspirationfraudlandet
Iprojektperiodenerderogsåblevetsetudovervoresegnelandegrænsermedhenblikpåat
findeinspirationtilarbejdetsompræstpålandet.SærligtharSalisburystift,ChurchofEngland,
været genstand for stor interesse men også besøg fra den norske præsteforening om
tjenesteboligeriNorge,inspirationfraSvenskaKyrkanogsidstmenikkemindstetsamarbejde
med EKD Nordkirche om en europæisk konference om emnet. Der er dannet basis for en
internationalkonference,derskalløbeafstablenhvertandetårmedtemaet:”Landkirchenin
Europa/RuralChurchinEurope,hvorafdenførsteløbafstablenimaj2019.17
17Læsmereomkonferenceniafsnittet:Opsamlingogperspektivering
Kirkenpålandet
31
Nårdetgældertemaet”Præstpålandet”erenstudieturiefteråret2018tilSalisburyafsærlig
interesse.23danskepræstertogturentilSarumCollegeiSalsburystift,hvorderblevbudtpå
forelæsninger,besøgpåstiftetogiflerelandsogneogtankevækkendedrøftelsermedengelske
præster.Detblevtilenudfordrendedialogforbeggeparterimødetmellemdetanglikanskeog
evangelisk-lutherskekirkesyn.
Efterfølgendeerderskrevetflereartikleromturen,ogsammenfattendekanvii folkekirken
måskelærenoget,afdenmådemantacklerlanddistriktsudfordringerneiChurchofEngland.18
Denengelskekirkeopleversvigtendeopbakning,lavedåbsprocenterpåunder5%,fåkirkelige
handlinger, et stort antal middelalderkirker og dårlig økonomi. Derfor har man udpeget
Salsburystift til forsøgs-ogudviklingsstift forarbejdetmed”ruralministry”.Detharblandt
andetførttilensærligpastoralteologiskuddannelse,derrettersigmodpræsterilandembeder.
Der uddannes også lægfolk, der kan varetage lægmandsgudstjenester, stå for
børnegudstjenester og sociale arrangementer. Storedele af det kirkelige arbejdeudføres af
frivillige,ikkemindstfordimanharvalgt,atderuansetsognetsstørrelseogmegetfåpræster
skalholdesgudstjenestehversøndagiallekirker.Iartiklernepegesdersærligtpåtreområder,
hvorviifolkekirkenkanlæreafChurchofEngland,ogdeter,mådenmaninddragerandreend
præsten i kirkelivet, måden man bruger kirkerummet på og sidst men ikke mindst en
differentieretuddannelseafdem,derkanforestågudstjenesteligeopgaver.Derertaleomsåvel
ordinerede som lægmandspræster, lønnede, ulønnede og frivillige, der varetager
gudstjenesterne på landet. I den forbindelse brugerman også præstegårdene på en anden
måde,enddenvikender,idetdenforeksempelgodtkanværebeboetafenhalvtidspræsteller
afenpensioneretpræst,derharenkelteopgaverisognet.
2.5Materialetilinspiration
• Præsterpåtværs.Storpastoratetsomrammeompræstensarbejdepålandet.Rapport
og samtalehæfte. Udarbejdet af sognepræst, ph.d.Marie Hedegaard Thomsen og
18ToartiklerfraKirke.dk:StudieturtilSydengland:DetkanlandsognelæreafenpressetChurchogEngland.AfBenjaminBirkChristophersen;SognepræstefterstudieturtilEngland:Landsogneneskalrusteop,ikkepakkened.AfIanØrtenblad.
Kirkenpålandet
32
teologisk vidensmedarbejder ved FUV, ph.d. Kirsten Donskov Felter. Det tilhørende
samtalehæfteerudarbejdetafcand.theol.AndersDamtoftKaufmann,2020.
• Præstpå landet?Red.sognepræstRebekkaMariaBrandtKristensenogprovstHasse
NeldebergJørgensen,2019.
• Læsøordningen.Denpræsteligebetjeningafetø-samfund.AfprovstWinnieNørholm
Rischel,HjørringNordreprovsti
• StudieturtilSydengland:Detkan landsogne læreafenpressetChurchofEngland.Af
BenjaminBirkChristophersen,kirke.dk,2018.
• SognepræstefterstudieturtilEngland:Landsogneneskalrusteop,ikkepakkened.Af
IanØrtenblad,kirke.dk,2018
• Denfjernepræst–dennæremenighed.Enundersøgelseafpræstegårdensbetydning
forlandsognenemedsærligthenblikpåRibestift.Enstudieorlovsrapportaf
sognepræstMeretheJørgensen.2016
Kirkenpålandet
33
3.Diakoni
Diakoniens betydning som et strategisk emne omkring folkekirkens eksistensberettigelse /
indsats/ekklesiologiskeselvforståelseilandområderogibyerne?
Indledning:
Nårvitaleromdiakoniifolkekirken,talerviomkirkenssocialearbejde.Såkanmanjævnfør
ovenstående præsentationstekst spørge sig selv, hvad kirkens sociale arbejde overhovedet
indebærer? Og om kirkens sociale arbejde er det, der giver folkekirkens sin
eksistensberettigelse? Er vi inde og røre ved kirkens selvforståelse? Forstår vi os selv som
nogen,dererforpligtedepåathjælpeandre?Idennesammenhængkunnemanspørgevidere:
Erderbehovfor,atkirkenudøversocialtarbejdepålandet?Erdermulighedfordet?Oghvis
ja,hvordankanmansågribedetan?
Iprojektetvalgtemanatsætte fokuspådiakonigennemafholdelseaf fyraftensmøder,hvor
manåbnedeopforendialogomemnet.Diakonisomindsatsområdeharværetvanskeligtat
isolere,fordidiakonieneretgennemgåendetemaiflereafdeandreindsatsområder.Derfor
harmanvalgtikkeatudarbejdekonkreteprojekterunderindsatsområdet.
3.1Fyraftensmøderomdiakoniilanddistrikterne19
Iefteråret2017inviterede”KirkenpåLandet”tiltrefyraftensmøder,derskulleværemedtilat
kickstarteprojektetsdiakonalevinkel.Møderneskulleogsåskabedialogmellembyog land
medhenblikpåendrøftelseafbehovogmuligheder,hvorvidterfaringerfrabyenkanbruges
pålandet,krydsfeltetmellemkommunalogkirkeligindsatsogsamarbejdemedikke-kirkelige
organisationer. Møderne var arrangeret i et samarbejde med Landsforeningen af
menighedsråd, og man havde inviteret repræsentanter fra Kirkens Korshær, Røde Kors,
KFUM’ssocialearbejdeogSamvirkendemenighedsplejertilatkommemedoplægogdeltagei
møderne.Pådenmådekunnemansamlemenneskerpåtværsafsogne-ogkommunegrænser,
organisationerogprofessionertilensnakomdiakoniilanddistrikterne.
19Fyraftensmøderneerbeskrevetmedudgangspunktienfeltrapportudarbejdetafcand.mag.,projektmedarbejderiKPLogdaværendestudentermedhjælpCamillaHenriksen
Kirkenpålandet
34
Mødernevarlokaliseretihhv.Nordjylland,SydjyllandogpåSydsjælland,såallefrahelelandet
havdemulighedforatdeltageietafmøderne.DesværremåttemødetiNordjyllandaflysespå
grundafforfåtilmeldinger.
3.2Hovedpointerframøderne
Udfordringerneforlanddistrikterneblevbeskrevetbredtsomstigendeaffolkning,butiksdød,
dårliginfrastrukturogdet,atfattigeflytterfrabyenogudpålandet,hvorleveomkostningerne
erbilligere.Somfølgeherafkonkluderedesdet,atdervilbliveetstørreogstørrebehovfor
diakonalt arbejde i landdistrikterne. I landdistrikterne oplever man også, at mange lokale
mødestederfalderbort,ogderforerdetoplagt,atkirkeogmenighedsrådvendersigmodnye
samarbejdspartnere,såmanfårmestmuligtudafdebygninger,herunderkirken,derertilbage
ilanddistriktsområderne.
Kirkensressourcer”togo”
Danskerneharenforventningtilkirkenom,atdenyderensocialindsats,mendererikkesat
ensærligpraksisellerdagsordenforkirkensdiakonalearbejde.Detblevpointeret,atsåfremt
desmåsamfundskalbestå,såerdetlandsognetselv,herunderkirken,somskalinteragereog
tageansvaret.Kirkenogdermedmenighedsrådetmålyttetildebehovogønsker,derkommer
tiludtrykilokalsamfundet.Ikkefordimanselvbehøveropfindenyt,menmerefordimanstiller
sineressourcertilrådighed;atmanstillerpræst,frivillige,kirkenellerdenslokalertilrådighed.
Forholdetmellemdiakoniogforkyndelse
Nårkirkenskaludogsamarbejdemedandre,særligtikkereligiøsesamarbejdspartnere,erdet
afgørende,atmanerbevidstom,hvornårdenhjælp,manvilyde,kanhaveen forkyndende
karakter.Deterofteaccepteret,atmanharetkristentmotivtilatvillehjælpeandre,somfor
eksempelnæstekærlighedsbuddetogdengyldneregel,mendeterofte ikkeaccepteret,hvis
manharetsærligtkristentformål,somforeksempelomvendelseellermission.Manmåvære
bevidstom,atmankommerfraenværdibaseretorganisation,ogatdetsætternoglerammer
for,hvadmankangøreogikkekangøre.
Kirkenpålandet
35
Forholdetmellemkirkenogkommunen20
Kirkenogkommunenskalblivebedretilatsamarbejdeogbrugehinandenilanddistrikterne.
Kirkenpålandetskalblivebedretilatformidleogsynliggøredeinitiativerogtilbud,derer
lokalt.Kirkenpålandethardenfordel,atdenerhelttætpåindbyggerneisognetogerlokalt
forankret.Menighedsrådogpræsterpålandetharenstorberøringsflade,ogdetkanværeen
fordel,foreksempelvedfordelingafjulehjælpellerandenrelevanthjælptildem,derharbrug
forhjælp.
Samarbejdemellemsognekangivemerediakoni
Repræsentanten fra Samvirkende menighedsplejer pointerede, at det er vigtigt at have et
samarbejde mellem sognene, og at samarbejdsprocessen kan fremmes, hvis man har en
menighedspleje på stedet. I Kalundborg kommune er 10 sogne gået sammen om en
menighedspleje.Pådenmådekande10sogneløfteforskelligeprojekteroginitiativerisognene
sammen.
Diakoniilandområder–hvorskalpengenekommefra?
Derblevpegetpå5mulighederforatskaffemidlertillokalediakoniprojekter:
1. Mankanudvikleetprojektpåsogneniveauogbudgetteremeddetåretefter.
2. Man kan gå sammenmed nabosogne om at udvikle et projekt og søge provstiet om
midler.
3. Sognene i et provsti kan gå sammen om at udvikle en fælles diakonal strategi, der
finansieresviaenfællespulje,derplaceresiprovstiudvalgskassen.21
4. Mankanudvikleettilbud,derrettersigspecifiktmodaktiveringellerforebyggelse,og
såharmanmulighedforatsøge§79-midlerhoskommunen.22
20Semereomforholdetunderindsatsområde4:Provstietogkommunen21IBrønderslevprovstiharsogneneifællesskabansaten50%diakonipræstogenkommunikationsmedarbejder,somsørgerforatformidlerelevantetilbududtildem,derharbehovforhjælp.22Serviceloven§79.Kommunalbestyrelsenkaniværksætteellergivetilskudtilgenerelletilbudmedaktiverendeogforebyggendesigte.Kommunalbestyrelsenskalfastsætteretningslinjerfor,hvilkepersongrupperderkanbenyttetilbuddene.
Kirkenpålandet
36
5. Mankanstarteenforeningudenforkirken,foreksempelenmenighedspleje.Såkanman
søge§18-midlerhoskommunen.23
Erderforskelpådiakoniibyenogpålandet?
Selvomfattigdommenhævdesatværeflyttetpå landet,gemmerdersigstadigenrigdomaf
ressourcer i præsteembedetpå landet.Derblev fortalt omet eksempel fraBornholm, hvor
lokalepræsterhavdevalgtatengageresigilokalsamfundetogdenlokaledebat.Dethavdehaft
enpositivindvirkningpåsåvelrelationensomdynamikkenmellempræstogmenighed.
Generelt fremhævesnærhedeni lokalsamfundenepå landetsometaktiv,mennærhedenog
kendskabettilhinandenkanogsåhaveenbagside,nemligatdetenkeltemenneskekanfrygte
attabeansigt,såfremtdetharbrugforhjælp.Detblevbeskrevetsomenfrygtforudskamning
ilokalområdet.Derforkanenprovstidiakonalstrategigivemening,såderikkebehøvervære
lokalt kendskab til den enkelte, sommodtager hjælp.Det, landdistrikterne kan lære af den
diakonaleindsatsibyerne,eratsamarbejdebredt,ogsåudenforkirkensegnerækkerogskabe
netværk,derrækkerudoversognegrænserogudoverkirkensegneressourcepersoner.
3.3Inspirationtildetviderearbejdemeddiakonipålandet
Der er masser af god viden og inspiration at hente i den rapport, der blev udarbejdet på
baggrundafinterviews,daenarbejdsgruppefra2012-2014arbejdedemålrettetmedkirkens
situationpålandet.Rapportenhavdetilformålathøreom,hvilketanker,ideer,erfaringerog
opfattelserdereksistererom,medogafdiakonienpålandet:”Diakonieratlevesammenmed,
ogikkekungørenogetforandre,menogsåmedandre”.24Herintroduceres”neo-diakonien”,
hvissærkendeeret fokuspådet inkluderendefællesskab.Diakonibegrebetanskuesher iet
bredtperspektiv,hvorafhjælpningafensomhedindgårsomendiakonalhovedopgave.
23Serviceloven§18:Kommunalbestyrelsenskalsamarbejdemedfrivilligesocialeorganisationerogforeninger.Stk.2.Kommunalbestyrelsenskalårligtafsætteetbeløbtilstøtteaffrivilligtsocialtarbejde.Stk.3.Rammerneforsamarbejdetfastlæggesafdenenkeltekommunalbestyrelse.24”Kirkenpålandetogdesocialeudfordringer”. InterviewsograpportafJannieIwankowSøgaard,maj2015.side22
Kirkenpålandet
37
Fællesskabet er på mange måder kommet under pres i landsamfund, og derfor er såvel
kirkekaffesomkirkenskorvirksomhednævntsomtoafdemegetgivtigediakonaletiltagpå
landet.Derpeges i rapportenpå tre ting,dererafgørende,hvismanvilarbejde lokaltmed
diakonaletiltag25:
1. Frivilligeerafgørendefordendiakonaleindsatspålandet
2. Enprofessioneltovholdererofteafgørendefor,atdiakonaleindsatserbliverensucces.
3. Deterstadiglettereatengagerefrivilligeilandområderneendibyen
Mangelandsogneharikkeøkonomientilatansætteprofessionelletovholder,mennårmangår
sammenomansættelseråbnerdersignyemuligheder.Bundlinjenirapportener,atdesociale
indsatserbørtageudgangspunktifællesskabsfremmendeoginkluderendeinitiativer.
MankanogsåladesiginspirereafÅrhusprojektet”Fællesomdetsocialeansvar”26.Detbliver
kortbeskrevetunder indsatsområde1 i forbindelsemedkonferencen”Viafsammesind2”.
Derudoverkanundersøgelsenafforholdetmellemprovstiogkommuneunderindsatsområde
4ogsåværetilinspiration.
Hvis man er interesseret i at arbejde videre med diakonien, kan følgende være til god
inspiration:
• Kirkenpålandetogdesocialeudfordringer.InterviewsograpportafJannieIwankow
Søgaard,maj2015
• Fåtaltomdet.Diakoniilandsogne.Pjecemedoplægtillokaldebat.Etsamarbejde
mellemGrundtvigskForumogdentidlige”Kirkenpålandet”arbejdsgruppebestående
afBirgerNygaard,mellemkirkeligtråd,BirgitteStoklundLarsen,Bibelselskabet,
BirgitteRosagerMøldrup,sognepræstogHolgerVilladsen,provstemeritus.
25Kirkenpålandetogdesocialeudfordringer.InterviewsograpportafJannieIwankowSøgaard,maj2015,side1926Semerepåhjemmesiden:www.fællesom.dk
Kirkenpålandet
38
• AtgøredetdiakonalearbejdepåLangelandsynligt–medsamtale,samarbejdeognye
ord,ProvsteopgaveafTrilleBrinkWestergaard,2017
• ’Jegtrorsimpelthen,atbarriererneliggermellemørerne’.Enundersøgelseaf
samarbejdetmellemkommunerogsognekirkerpådetfrivilligesocialeområde,2017
• Videoomatetablerelokalebesøgstjenester:
www.skanderupsogn.dk/aktiviteter/besoegstjeneste
Kirkenpålandet
39
4.Provstietogkommunen
Indledning:
Der er udarbejdet en særskilt projektbeskrivelse i forbindelse med indsatsområdet. 27
Projektbeskrivelsenpeger ikortetrækpå,at formåletmedindsatsområdeteratundersøge,
hvorvidt kommunalreformen fra 2007 har haft betydning for relationenmellem kirken og
kommunen: administrativt, relationelt og operationelt.Målet var, at derblevudarbejdet en
rapport, der belyser forholdet mellem provsti og kommune, og at rapporten skulle danne
grundlag for et udviklingsperspektiv i relationenmellemparterne.Der erpådenbaggrund
udarbejdetenminirapportoget idékatalog,derhenholdsvistbelyser forholdetogtilføjeret
udviklingsperspektivvedatpegepåmulighederoguudvikletpotentiale irelationenmellem
provstiogkommune28.
4.1Undersøgelsen
Undersøgelsenerbaseretpåen indledendedesk-researchog14kvalitative interviewsmed
repræsentanterfrasyvforskelligeprovstierogkommuner.Områderneervalgtudfraetønske
om,atdeskalrepræsentereforskelligestifterognaturligvishavelanddistriktskarakter.Derhar
særligtværefokuspåtrehovedtemaer:Denlokalepraksis,udviklingspotentialeirelationenog
fordeleogulemperirelationen.TidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensenvaretogde
første6interviews,ogsåveldesidste8interviewssomarbejdetmedrapportenogidekataloget
blevudførtunderledelseafnyprojektlederYvonneAlstrup.
4.2Hovedtendenserframinirapporten
Derhargenereltværetstorforskelpåpraksiside7case-områder,menviharudledtfølgende
tendenserpåtværsafde14interviews.
Diversitet
Forholdetmellemprovstogborgmestererikkeformaliseretellersystematiseret,hvilketåbner
opforenhøjgradaflokaldiversitet.
27Seprojektbeskrivelsenibilag528Minirapportenogidékatalogeterudarbejdetafprojektassistent,cand.mag.CamillaHenrikseni2019.
Kirkenpålandet
40
Iforholdetmellemprovstiogkommuneerdertoofficielleogformaliseredeskæringspunkter-
kirkeskatten og konfirmationsundervisningen – men de to skæringspunkter behandles
forskelligtfraprovstitilprovsti.Viharmødtsyvforskelligearbejdsmodellerfordetopunkter,
ogsyvforskelligeforholdmellemprovstogborgmester,somihøjgraderetprægetafprovstens
og borgmesterens personlige identitet. Forholdetmellem provsti og kommune består af et
systembåretniveauogetpersonbåretniveau,hvordetpersonbåredeniveauerendefinerende
faktorisamarbejdskulturenmellemprovstiogkommune.
Ad-hocforhold
Provsterogborgmestrehavdebeggegenereltetstærktfokuspåderesembedsfunktionogrolle
irelationen.Derblevlagtvægtpådeforskelligeniveauerideresenhederogderessammenspil,
herunderhvordandendecentralestrukturibeggeenhederfordrerenhøjlokalautonomiog
lokal samarbejdsrelation. Her definerer provsterne provstiets rolle, som ”rammesætter”,
forståetpådenmåde, atprovstiet skal væredenunderstøttende struktur for sognene, som
trækker de store, overordnede linjer i provstiet. Undersøgelsen vidner om, at provstierne
generelt ikke har et direkte samarbejdemed kommunen/borgmesteren. Forholdet mellem
provsti/kommune eller provst/borgmester kan defineres, som et ”Ad Hoc – forhold”. Det
betyder,atmangenereltmødesoverenkeltståendesagermedudgangspunktilokaleforhold
ellerproblematikker.
Samspilletmellemdetformelleoguformelle
Borgmestreogprovstermødesbådeiformelleoguformellerammer.Deharforskelligeroller
som borgmester, provst, bestyrelsesmedlem, foreningsmedlem, kirkegænger, familiefar,
borgeremedmere ogmødes derfor også i forskellige sociale sammenhænge. De uformelle
rammer ogmøder ermed til at styrke den formelle relation, fordi de skaber kendskab til
hinandenogåbnerforsamtalermedetandetperspektivenddetpolitiskeogkirkelige.Påden
måde mindskes afstanden mellem provstiet og kommunen, og der skabes en kortere
kommunikationsvejmellemdetoenheder.Bådeprovste-ogborgmesterembedeterprægetaf
mangeformaliseredeogofficielleforholdogrelationer.
Kirkenpålandet
41
Såvel provster som borgmestre udtrykker generel tilfredshed med det uformelle ad hoc
forhold, fordimanpådenmådearbejderudfraetreaktivt”behovs-grundlag”medfokuspå
enkeltstående situationer, udviklinger eller felter, der overlapper hinanden i interessefeltet
mellemkommuneogkirke.
Enselvfølgelighed
Man italesætter sjældent relationen mellem provsti og kommune, idet der er tale om to
veletableredeenhedermedtraditioner,rammerogmodeller.Manharikkeenbevidsthedom
hinandens enheder og deres samspil eller potentielle samspil på andre parametre end de
traditionelle,etableredesamarbejder.KommunenogFolkekirkenerbeggestoreenhedermed
decentralestrukturerogenparalleludviklingsstruktur.Idetstrukturellesamfundssystemer
manpåetoverordnetniveaudesignetogkonstituerettilatspejlehinanden,fordibeggeeren
delafGrundlovenogborgernessamfundsmæssigerammer,hvorfordetnaturligeogdet,derer
givet i relationen, er stadfæstet. Undersøgelsen illustrerer, at provsten og borgmesteren
genereltikkeharkendskabtilhinandensenhedersinitiativer,projekterellerproblematikker,-
dogmedundtagelseafdetrekommuner/provstier,hvormanharhaftetaftaltmødemellem
borgmester og provst med fokus på ”videns-udveksling”. Det manglende kendskab til
hinandensenhederkansessomenkonsekvensafdetuformelleadhocforholdmellemprovst
ogborgmester.
Kommunen3.0
Borgmestreneogrepræsentanternefrakommunerneergenereltprægetaf”dennyekommune-
identitet3.0”ogdenssamskabelses-dagsorden.Dennyesamskabelses-dagsordenhandlerom,
atkommunerneihøjeregradendtidligereåbnerderesdøreopmodcivilsamfundetogdets
aktørermeddetformålatskabegodeløsningerforborgerneifællesskab.Dennyekommunale
identitetmødtevireflekteretidekommunalerepræsentanter,hvorvigenereltmødteenstor
åbenhedfraderessidemodfolkekirken,ogmoddetatudforskemulighederneirelationen.Sat
i perspektiv til samfundets udvikling, for eksempel den øgede centralisering, har man i
kommunernegjortsigdeerfaringer,atmanikkekan”gørealtingselv”,ogatmanifællesskab
medeksempelvisinteresseorganisationerogfolkekirkenkanløftemere.
Kirkenpålandet
42
Isamtalernemedkommunernemødtevidennesamskabelses-tankeidialogenomforholdet
mellemprovstiogkommune,ogde toenheders fremtidigepotentiale, idetdererenrække
overlappendearbejdsområdermellemkirkeogkommune.
Derblevpegetpåfølgendehovedområder,sommuligesamarbejdsfelter:
• Ældre-demens,sorg/tab,ensomhed
• Kultur-koncerter,kunst,arrangementer
• Turisme-alternativebrugafkirkensbygninger
• Skole-skolemateriale,arrangementer
• Byfornyelse-sammenspilmellemkommunaleogkirkeligearealer
• Bæredygtighedsinitiativer–foreksempelmedhenblikpåbiodiversitet
Detfællesgrundlag
Såvelprovster somborgmestrepegedepåborgerne somdet fælles grundlagogdet største
incitament til et samvirkemellem enhederne. Generelt hviler dette fælles grundlag på det
faktum, at flertallet af kommunernes indbyggere er medlemmer af den danske folkekirke,
hvilketskaberdetnaturligeincitamenttilatsamtænkefolkekirkeogkommuneudfraborgeren
ogmajoritets-kulturen.
Stopklodser
Undersøgelsenpegedesærligtpåfireforholdirelationen,derkanbetegnessomstopklodseri
forholdtiletpotentieltsamarbejdemellemprovstiogkommune.
Fordomme: Fordomme er stopklodser, som man møder på begge sider af relationen.
Fordommenehvilerblandtandetpåenfrygtforatmistesinenhedsidentitetimødetmedden
andens.Defordommekirkenmøderfrakommunenssidehandlerom,atdekommunaleaktører
identificererfolkekirkenmed”forkyndelseogmission”,hvilketerenidentitet,derkanstøde
sammenmed kommunens neutrale værdigrundlag og de forskellige kommunale områders
faglighedogarbejdsopgaver. I folkekirkensmødemedkommunenhandler fordommene fra
kirkenssideom,atmanimødetmedkommunenfrygter,atmanmistersinidentitetogsærpræg
ogbrugestilatvaretageopgaverudenfordetkirkeligeområde.
Kirkenpålandet
43
Dissefordomme,sombådekirkenogkommunenmøder,ermedtilatbremseforholdet,men
undersøgelsenillustreredeogså,atengodrelationmellemprovstogborgmesterkanværemed
tilatitalesætteognedbrydefordommene.
Modstand: Forestillingen om at et potentielt samarbejde vil møde modstand kan bremse
samarbejdet.Samtidigudtrykkeralleatdesjældentoplevermodstandipraksis,sådeteren
fordom,dermistersinkraftimødetmedvirkeligheden.
Målsætninger: Undersøgelsen pegede på, at der var stor usikkerhed om, hvorvidt de to
institutionerhardensammeagenda i forhold tiletgiventsamarbejde.Kandenpolitiskeog
kirkeligedagsordenogværdisætmødes?Ønskerviatgådesammeveje?
Tid:Særligtprovsternegavudtrykfor,atdemangledetidtilatudforskeogudviklerelationen
tilkommunen.
Provstetyper
Undersøgelsenviste,atprovsternekankategoriseresitotyper:Deneksterntorienteredesom
isitarbejdeharfokuspåprovstietogprovstietseksternerelationer,ogdeninterntorienterede
somharsitfokuspåprovstietsomadministrativenhed.
4.3Idékataloget
Under titlen: ”Vilduarbejdemed forholdetmellemkommuneogkirke”pegesderpå ideer,
inspiration og spørgsmål, der kan bruges i arbejdet med at udbygge relationen.
Interviewundersøgelsen viste entydigt, at alene det faktum, at vi spurgte til relationen
medførte,atderopstodendialogmellemprovstogborgmester,ogatdetforholdsvistlillegreb
styrkedekendskabetmellemparterneogrelationensomsådan.Idékatalogetforeslårkonkrete
værktøjer, der kan bruges i opbygningen af en relation men også flere eksempler til
efterfølgelse.Eksemplerhvormanmedstorsucceshararbejdetsammenogskabtnoget,der
bidragertilsammenhængskraftenmellemsamfund,borgereogkirke:
• Hjemmeplejepræsten-FavrskovKommuneogProvsti
Kirkenpålandet
44
• RebellensKor–LangelandKommuneogProvsti
• Skolekirketjenesten–ensuccesderkankopieres?
• Detgrønnesamarbejde–etnytsamarbejdsområde?
• Alternativbrugafkirkenogkommunensbygninger?
• KultureltSamråd–etbindeledmedhelikopterperspektiv
4.4Afsluttendebemærkning
Detvarikkemuligtpåbaggrundafdevalgteaktøreratudlede,hvorvidtkommunalreformen
havdehaftnogenbetydningforrelationen,idethovedpartenafaktørernevarkommettilefter
reformensindtræden,ogsomfølgederafkunhavdeerfaringermedrelationenefterreformen.
Defåderhavdeerfaringerfraførreformengavudtrykfor,atdeikkeansåproblematikkenfor
relevant mere. Derfor valgte vi at have fokus på praksis og potentialet i relationen, og
spørgsmåleter,omresultatetafundersøgelsenvillehavesetanderledesud,hvismanalene
havdevalgtaktører,derkunnehavebelystdette”førogefterreformen”?Nutidenspraksiser
måske mere interessant og peger under alle omstændigheder fremad mod en tid, hvor
dagsordenenfrasåvelprovstisomkommunesættesafnogleaktører,derønskeratstyrkederes
indbyrdesrelation.Medundersøgelsenfindesdernuogså inspirationtil,hvordandettekan
realiserespårelevanteområder.
4.5Materialetilinspiration
• Provstiet og kommunen. Minirapport: Tendenser i forholdet mellem provsti og
kommune og idékatalog: Vil du arbejdemed forholdetmellemprovsti og kommune.
cand.mag.CamillaHenrikseni2019.
• Samarbejde mellem menighedsråd i Folkekirkens provstier. Endelige resultater fra
”provsti/provstiudvalgpå jeresmåde”-undersøgelsen.VedNeteHeleneEnggaardog
PeterLüchau.2016
• Hvordankankirkenpålandet,medprovstietsomkatalysator,udviklesigindenforden
kommende10-årsperiode.StudieorlovsrapportafprovstSusanAaen.2016
• Samarbejdsfladerne mellem kommunale institutioner og Den danske Folkekirke. Et
casestudie af Haderslev kommune og Haderslev Domprovsti. Et produktspeciale
udarbejdetafcand.magCamillaHenriksen.2019
Kirkenpålandet
45
5.Kirkenogcivilsamfundet
Lokalrådenesbetydningogpotentiale som fællesplatform for foreninger/organisationerog
menighedsrådenesrelationhertil.
Indledning:
Forholdetogsamvirketmellemfolkekirkenogcivilsamfundetilanddistriktererendnuétafde
områder, projektet har haft fokus på. Der er udarbejdet en særskilt projektbeskrivelse for
området,derbeskriver,hvorforoghvordanmanvilundersøgeforholdetmellemlokalrådog
menighedsrådi6udvalgtecase-områder29.Forudforundersøgelsenblevderafholdtenrække
møder med henholdsvis Landsforeningen af Menighedsråd og Landdistrikternes Fællesråd
med henblik på at præsentere intentionen bag undersøgelsen og etablere en dialog om
undersøgelsensmangeaspekter.Dererefterfølgendeudarbejdetenrapportmedtitlen:Kirken
påLandet–Menighedsrådenesmulighederforat indgåidet lokalesamarbejde30.Hensigten
medundersøgelsener,atdenskalkunneinspireretiludbygningaffremtidigtsamarbejderundt
omkringilandet.Altsåsættefokuspåhvilkestyrkerhhv.lokalrådogmenighedsrådbesidder,
og hvad udviklingspotentialet er i at bringe de to enheder tættere sammen. Rapportens
resultaterblevpræsenteretvedenvelbesøgtkonferenceiefteråret2018.
5.1Undersøgelsen
De 6 case-områder 31 blev valgt, idet det er områder, hvor der er etableret en form for
lokalrådsorganisering, somtagersigafdenoverordnedeudvikling iområdet.Despørgsmål
manønskedesvarpåvar:Hvilkenrollemenighedsrådetspilleriforholdtildeøvrigeforeninger
i et lokalråd? Hvad byder menighedsrådene ind med? Hvad giver samarbejdet til
menighedsrådenes arbejde?Og sidstmen ikkemindst hvilket udviklingspotentiale, der kan
identificeres?
29Seprojektbeskrivelsenibilag630UdarbejdetafSyddanskUniversitetvedHelleRotbøllRandlev,EgonNoeogAnnetteAagaardThuesen31De6caseområdererGjerrild,Klinkby,Næsbjerg,Søllested,SørbyområdetogVesterHæsinge
Kirkenpålandet
46
5.2Hovedtendenserfrarapporten
Diversitetidenlokaleorganisering
Undersøgelsenviser,atlokale,historiskeogkulturellefaktorerspillerindiforholdtil,hvorden
koordinerendefunktionforsamarbejdeterplaceret.Lokalrådeterikkenødvendigvisplatform
for det lokale koordinerende samarbejde, men alle seks lokalområder, der har deltaget i
undersøgelsen,samarbejderpåkrydsogtværsafforeningerne.Inogleområderforegårderen
høj grad af tværgående samarbejde, andre steder er samarbejdetmere bygget op omkring
bilateralerelationer.Fællesforallesekslokalområderer,atdeharvalgtathandleiforholdtil
strukturelleogdemografiskeforandringer,ogdeharværetistandtilatudvikleogforandre
sig;fxhvormenighedsrådliggessammen,koordinerendefunktionerflyttesrundtmellemde
lokaleaktører,ognyesamlingsstederbyggesop.
Dynamiskeoghandlekraftige
Særligttrelokalområderiundersøgelsenvisersigdynamiskeideresorganiseringogfremstår
medetfællesfokuspålokalområdetsudvikling.Det,derkendetegnerdisseområder,erdels,at
deterdemestudfordredeiforholdtiludvikling,ogatmanharmagtetatetablereenmeget
stærkfællesforståelseom,at”Vi”måståsammenomatbevareetlevedygtigtsogn.Herhar
manevnetat forandresine foreninger.Folkengagerersigpåtværsaf foreningerne,ogman
ændrerogsammenfletterfunktionerforbedstatkunneudnyttesineressourcer.Derskabes
nye tiltag til aktiviteter, og man skiftes til at tage ansvar for koordineringen af det lokale
samarbejde. Alt sammen med henblik på at være bedst muligt rustet til at agere i den
nuværenderammesætning,fxmedhenblikpåhvemderharkontaktentilkommunen.Derer
en høj grad af diversitet i, hvorledes kontakten til kommunen er organiseret, og hvilken
lokalforeningderharrollensombindeled.
Fysiskefaciliteterogfællesarrangementer
Hvadersådeprimæreomdrejningspunkterforsamarbejdet?Dererstorvariationigradenaf
samarbejde i de forskellige områder. Gode fysiske rammer som mødesteder, som
lokalsamfundetharadgangtil,ervigtigeforatopnåsamarbejdeomkringdefællesaktiviteter
ogarrangementeroggøredetmereoplagtatsamarbejde.
Kirkenpålandet
47
Men det at skabe gode fysiske rammer er i sig selv også en meget vigtig katalysator for
samarbejde.Viserdetbådeiformaf,atmangårsammenomatdanneetfællesmødested,ogi
formafatdeenkelteforeningerstillerdereslokalertilrådighedforandreforeninger.Derer
ogsåeksemplerpå,atstørrefællesarrangementer,derinvolverermangeforeninger,fungerer
som katalysator for at øge samarbejdet mellem foreningerne. Både i forhold til de fælles
faciliteterogiforholdtilarrangementererdetenudfordringmeddetfællesmedejerskabfor
deforskelligeforeninger,dadetoftevilværeenafforeningerne,derstårfordenoverordnede
organisering.
Herudover er der 2 eksempler på, at man arrangerer store events, der tiltrækker mange
deltagere udefra og herved skaber økonomi og synlighed, men som også kræver mange
frivilligekræfterogdermedsamarbejde.
Menighedsrådenesrollevariererfrapassivstøttendetilaktivinitiativtager
Alle seks menighedsråd er opmærksomme på at åbne kirken op mod lokalbefolkningens
hverdagsliv, ved fx at lægge sociale og kirkelige aktiviteter i forbindelsemed andre lokale
arrangementer,ogdeindgårsåledesiogstøtteropomdetfællessocialeliv.Iforholdtildet
tværgåendesamarbejdeoplevesdeflestemenighedsråddogienmerepassivstøttenderolle.
Deterkunietlokalområde,viharmødtetmenighedsråd,derharpåtagetsigenaktivrolleog
hartagetførertrøjenpåiforholdtildetlokaleudviklingsarbejde.Defemøvrigemenighedsråd
bakkeropomogstøtterdetlokalesamarbejde,somerinitieretafdetøvrigeforeningsliveller
afpræsten.
Menighedsrådeneerpositiveogåbnerop
Allemenighedsrådidenneundersøgelseeråbneoverfor,atandrekanlavesocialeaktiviteteri
deres lokaler, og de byder ind med aktiviteter i forbindelse med lokalsamfundets øvrige
arrangementerogrykkergerneudinaturen,påmarkedspladsen,iølteltetm.m.Debyderind
medsamarbejdeomkringkoncert-ogteateroplevelserogforedrag,hvordeogsåbidragermed
økonomi,oghervedskabermulighedforatfånoglestørrenavnepåprogrammet.
Kirkenpålandet
48
Præstens involvering i det lokale sociale liv kan være bidragende til den sociale
sammenhængskraft i lokalområdet.Herudoverbyderman indmed frigivne arealer bl.a. fra
kirkegårde,dererblevetforstore.
Samarbejdeskaberkontakttilflere
Atdeltageiettværgåendesamarbejdelokaltskaberkontakttilfleregrupperafborgere,der
måske ikke kommer af sig selv til kirken, og kendskabet kan skabe nye bånd.
Menighedsrådsarbejdetblivermeresynligtfordenøvrigedelaflokalområdet,ogdetserudtil
atgøredetnemmereatinvolverenyefrivilligetilmenighedsrådsudvalgene.Herudoverskaber
dettværgåendesamarbejdelivogvariationiopgaverne,derskalløses,ogetområdeharopnået
at få ros og anerkendelse af biskoppen for deres samarbejde med det øvrige foreningsliv.
Samarbejdetkandesudenskabeenrelevantberøringsfladeforpræster,derikkelængereselv
harbørniskolealderen,
Udviklingspotentiale,kompleksitetogudfordringer
Tværgående samarbejde er komplekst og udfordrer både foreninger og enkeltpersoners
positioneringilokalsamfundet.Uenighederinterntienforeningkanbesværliggøresamarbejde
medandreogkanståivejenfordenlokalehandlekraft.Foratkunneageresometdynamisk
lokalsamfunderderbehovforbådeinternplejeafsammenhold:`bonding´ogatrækkesigud
modandre:`bridging´.Nårbeggedissekapaciteterbliversatispil,kanderskabesetstærktog
dynamisksamarbejde,derkangenereenfælles Vi´følelse,somrusterlokalområdettilatagere
handlekraftigtogfleksibeltidenuværendestrukturellerammer.
Derermegetatvindeved,atmenighedsrådindgåridet lokalesamarbejde,mensomdeter
nævnt, løber den lokale samarbejdsdynamik ikke efter en ensartet skabelon, men tager
udgangspunktidenlokalekultur.Menighedsrådvilkunnefindeinspirationhoshinanden,og
detvilværeforskelligt,hvilketiltagmannemtvilkunneimplementere,oghvilkedervilkræve
enlidtlængerebane,igenafhængigafdenlokalesamarbejdskulturoghistorik.
Kirkenpålandet
49
Ønskerkirkeninvolvering?
Derammer,sommenighedsrådenefungererunder,spillerenstorrolleforsamarbejdet.Lige
såvelsomderervidnesbyrdom,atanerkendelsefraprovstietkanværestærktmotiverende
for menighedsrådene til at indgå i et samarbejde, lige så vel kan regler, bureaukrati og
manglendeopbakningværeenstærkhæmskoforatindgåisamarbejde.Hvismanønsker,at
kirkenpålandetskalgentænkesigselv,såmåmanogsågentænkederammer,somkirkenpå
landeterkirkeunder.
5.3Svarpåundersøgelsesspørgsmålene
Hvilkenrollespillermenighedsrådetiforholdtildeøvrigeforeninger?
Menighedsrådetkanskabebromellemlokalsamfundetogkirkenogpådenmådestyrkeden
lokale”vi-følelse”.Undersøgelsenpegerpå,atdesteder,hvormenighedsrådeneharslåetsig
sammen,tilføresderenergiogmodtilatindgåisamarbejdemeddelokaleforeninger,ogatdet
kanstyrkesammenhængskraftenilokalområdet.
Hvadbydermenighedsrådeneindmed?
Menighedsrådenestillergernelokalertilrådighed,ogsåtilikke-kirkeligearrangementer.Der
er generelt stort fokus fra menighedsrådenes side på at deltage og støtte op om de
arrangementer,dererilokalområdet.Manflytterogsågernekirkenudafkirkenforståetsådan,
atman foreksempelafviklerminikonfirmandundervisningpåden lokal skoleellerafholder
kirkeligearrangementer i forbindelsemed lokalearrangementer.Menighedsrådene tilbyder
også at medfinansiere kulturelle arrangementer, og sidst men ikke mindst inviterer
menighedsrådeneindtilendialogom,hvordankirkensjordkananvendesbedstmuligtilokalt
øjemed.
Hvadgiversamarbejdettilmenighedsrådenesarbejde?
Samarbejdetgiverenergioginspirationtilmenighedsrådenesarbejde.Detgiverogsåkontakt
til sognebørn,der ikkeellerskommer tilkirkeligearrangementer.Menighedsrådetsarbejde
synliggøresgennemsamarbejdet,ogdetskabervariationogåbneropfornyemuligheder.
Kirkenpålandet
50
På den måde styrker det menighedsrådets arbejde og har fjernet udfordringer med at
rekrutteretilmenighedsrådene:allepladserirådenekansagtensfyldesop.
Hvilketudviklingspotentialekanidentificeresisamarbejdet?
Sammenfattendepegerundersøgelsenpå,atdereretstortpotentialeitværgåendesamarbejde.
Udviklingspotentialet udnyttes bedst, når samarbejdet tager udgangspunkt i den specifikke
lokalekultur.
5.4Godespørgsmålatarbejdevideremedlokalt
Hvadkanmanovervejesommenighedsråd,dergerneviligangmedatsamarbejde?Hvisman
erblevetinspirerettilatprioritereetlokaltsamarbejde,kandeefterfølgendespørgsmålvære
værdatoverveje:
Hvadviletsamarbejdebringeafværditiljereslokalområde?
• Erderenighedinterntimenighedsrådetiforholdtilatindgåisamarbejdemedandre
foreninger?
• Erdetenmenighedsrådsopgaveatindgåisamarbejdet,ellererdetpræstensopgave?
Hvemerderatsamarbejdemed?
• Findesderenfælleskulturellertradition,mankanbyggesamarbejdetopomkring?
• Erdernogetsamarbejdeilokalområdet,mankanværemedtil?
• Hvilkeaktiviteterkunnevitænkeosatforeslå?
Hvordankommervividere?
• Hvemframenighedsrådetkanagerebrobygger?
• Vilogkanvibidragemedøkonomi?
Sammenholdt med viden om kompleksitet samt `bonding´ og `bridging´ dynamikker er
herunderlistetenrækkespørgsmål,manmedfordelkanstille,hvisettværgåendesamarbejde
erpåønskesedlen:
•Harviførhaftsamarbejde,derfungeredegodt?Kanvitrækkepåerfaringerderfra?
•Hvilkestrategierkanvibliveenigeom?
Kirkenpålandet
51
•Harvideorganisationer,derkanhåndterevoresnuværendebehov?Erderbehovfornye
konstellationer?
•Harvietforum,derrummerhelelokalområdet?
•Hvisdereruenigheder,hvordankandissehåndteres?
•Kanderbyggesbromellemdeforskelligeinteresser?
•Hvordankanviskabesammenholdinterntiområdet?
•Hvemkanværeansvarligefordenbrobyggendekontakttilandreområder?
5.5Konferencen
ProfessorEgonNoeogsociologHelleRandlevfremlagdeundersøgelsensresultaterforde45
deltagerevedkonferencen,derblevafvikletiMiddelfart.Efterfølgendevarderkortereplikker
til resultaterne fraSteffenDamsgaard,LanddistrikternesFællesråd,ogKettySørensen, som
repræsenteredeLandsforeningenafMenighedsråd.Dereftervardergruppedrøftelserogcase-
arbejdeblandtdeltagerne,hvorderblevsat fokuspåkonkretespørgsmåltilovervejelse,og
afslutningsvist var der mulighed for at lægge en konkret plan for, hvordan man kan tage
dialogenmedsighjemogarbejdevideremeddetlokalt.
5.6.Materialetilinspiration
• KirkenpåLandet–menighedsrådenesmulighederforatindgåidetlokalesamarbejde.
RapportudarbejdetafSyddanskUniversitetvedHelleRotbøllRandlev,EgonNoeog
AnnetteAagaardThuesen,2018
• SamarbejdemellemmenighedsrådiFolkekirkensprovstier.Endeligeresultaterfra
”provsti/provstiudvalgpåjeresmåde”-undersøgelsen.VedNeteHeleneEnggaardog
PeterLüchau.2016
• KirkenpåLandet:Lokalesamarbejdsmulighederogfrivillighed.En
studieorlovsrapportafsognepræstBirgitteHaahrCallesen.2016
• Molsiudvikling:Enrapportomlandsbyklynger.2016
• Fælleslandsbyløft:EnartikelomhvordanmaniNr.Kongerslevhargivetlandsbyenet
løftvedetsamarbejdemellemmenighedsråd,landsbyråd,borgerforeningog
kommune.BragtiMenighedsrådenesbladi2017.
Kirkenpålandet
52
• Mansamarbejderdapålandet:MarieHedegaardThomseni:Rasmussen,Steen
Marqvard:Forskelligevilkårforfolkekirkenpålandet,FUV2015
• OversigtoverlanddistriktsudvalgiDanmark.UdarbejdetafstudentermedhjælpVictor
Haugaard.
Kirkenpålandet
53
6.Kirkenisommerlandet
Indledning:
Indsatsområdetharændretnavnfra”Deikke-fastboendes(sommerlandsfolket)betydningfor
den fastboendemenighed” til ”Kirken i Sommerlandet”, idet det er meremundret, og idet
rapportenogidekatalogetafsammenavnharværetmåletforindsatsenpåområdet.Derertale
ometuniktsamarbejdemellemtrestifter,nemligAalborg,ViborgogRibestifter,deralleer
karakteriseretved,atlangthovedpartenafsogneneistifterneerlandsogne.Samarbejdet,der
togsinbegyndelsei2016,hartilformålatunderstøttekirkernepålandetidetrestiftervedat
udarbejde redskaber, som kan bruges i arbejdet med at udvikle det lokale kirkeliv.
Udgangspunkteteratunderstøttekirkenstilstedeværelseoveralt32.
SomfølgeherafbesluttedeenarbejdsgruppemedrepræsentanterfradetrestifterogFUVat
undersøge kirkens rolle i sommerlandet – især i relation til sommerhusområderne. Disse
områderudfordrerkirkenvedatværebefolkningstungeiferiesæsonernemenbefolkningslette
resten af året.Hvad stiller det af krav til kirken?Hvilke ønsker og behovhar feriefolket til
kirken?Formåletmedundersøgelseneratgenererevidenommenighedenisommerhus-og
turistområder, og at denne viden skal kunne anvendes i menighedsrådene til at tilpasse
kirkelivettildenaktuellesituation.Derudoverskalundersøgelsenbidragetiløgetstrategisk
opmærksomhed på sogne-, provsti-, og stiftsniveaumed henblik på at fastholde og udvikle
kirkenlokalt.
6.1Undersøgelsen
Undersøgelsenerenantropologiskundersøgelseafudfordringerogmuligheder forkirker i
sommerhusområder33.Detrestiftervalgtehver4sogne,derharfungeretsomfokusområder.
Undersøgelsenharhafttoperspektivernemligkirkens,dererbelystgennem47interviewsmed
præster,menighedsråd,ansatteogfrivilligevedkirkerneogsommerhusgæsternes,dererbelyst
gennem 32 interviews med sommerhusejere, turister og ansatte ved turistbureauer og
udlejningsbureauer.
32Seprojektbeskrivelsenibilag733Undersøgelsen,rapportenogidekatalogeterudarbejdetafCand.scient.anth. Marianne Houmøller-Jørgensen
Kirkenpålandet
54
6.2Hovedtendenserfraundersøgelsen
Sommerlandet
Sommerhuse og turisme hører sammen i Danmark. Feriehuse er den foretrukne
overnatningsformforudenlandskesommergæsteriDanmark,mensommerhuseneharogsåen
særligbetydningfordedanskeejere.Deteretsted,hvormanslapperaf,hjælperhinandenmed
depraktiskeopgaver,ogdeterofteetsted,sombrugessammenmedfamilien.Detatværei
naturenervigtigtforsommergæsterne,ogdeteretafdevigtigstemotiverforattagepåferie.
Kirkenisommerlandet
Præsterne i sommerlandeterpressede,ogmange føler, at sommerlandsopgavernekommer
oven idetalmindeligepræstearbejde,ogdetoplevessomvanskeligtat følgemedalledisse
opgaver.Flerepræstergiverderudoverudtrykfor,atdeeritvivl,omdeløfteropgavernegodt
nok,somforeksempelannonceringafaktiviteterellersamtalermedgæstersåvelsomlokale
sognebørn.Præsterneoplever,atdeudoverdealmindeligepræstekompetencer,skalkunne
begåsigsprogligtoghavekompetencerindenformarkedsføringogannoncering.Flerepræster
udtrykker, at en klar udmelding fra deres foresatte om, hvad de skal prioritere, vil være
værdsat. Både forkyndelsen og sjælesorgsarbejdet påvirkes af sommerlands-konteksten.
Adskilligepræsterbeskriverenerfaringaf,atferiestemningengørdetmuligtatnåenanden
målgruppeendtilhverdag.Dererbehovforenopmærksomhedpådetadministrativearbejde,
der følger med sommerlandet eksempelvis i forbindelse med kirkelige handlinger for
udenlandskegæster.Detadministrativearbejdekanlettesvedtydeligeanvisningerfor,hvilke
procedurer der skal følges. Det opleves, at der er ressourcemæssige udfordringer både ift.
ansatteogift.økonomitilatafholdearrangementerogannoncering.
Forpræster,menighedsrådogansatteudtrykkesderflerestederenopdelingmellemdelokale
isognetogsommermenigheden.Detoplevesdog,atdenneopdelingmesterpådetsproglige
plan.Deflestestederindgårsommergæsternepåligevilkårmeddelokaleogdannerenfælles
menighed. Der udtrykkes et ønske om og et behov for, at sommerlandet ikke betyder en
ensretningafmåden,manerkirkepå,menatsognenekanbevarederesidentitetogmådeat
værekirkepå.
Kirkenpålandet
55
Deterikkeallepræsterogmenighedsrådsmedlemmer,derserderessognsometsommersogn.
Ogselvommangepegerpåudfordringerogtravlhedvedsommerlandet,udtrykkesderogsåen
storglædeogmangemulighedervedathavesommergæsterogværekirkeisommerlandet.
Sommerlandetsbefolkning
Omendnoglesommergæstergørdetklart,atdeikkeerisommerhusforatgåikirke,giver
sommergæsternegenereltetindtrykaf,atsommerkirkenharbetydning.Debrugerdengerne
isærtilarrangementermedmusikogsang.
Sommergæsterne sætter også kirken højt i deres overvejelser, når det gælder kirkelige
handlinger.Adskilligesommergæsterpegerpå,atsommerkirkenskabernoglegoderammer,
omden kirkelige handlingde ønsker at få foretaget eller har fået foretaget. I forhold til de
kirkeligehandlingererdeogsåmedtilatskabeemotionelgeografiomkringsommerhuskirken.
Forflereersommerhuskirkenomdannettildereskirkeigennemenkirkelighandling.
Sommergæsterneoplever,atdet iudgangspunkteter letatskaffe informationeromkirkens
aktiviteter,hvismanerinteresseretidisse.Dogpegerendelpå,atadgangentilinformationom
aktiviteter bør gøres endnu mere tilgængelig og let, hvis man ønsker at få fat i flere
sommergæster.
Derudtrykkesbådeønskeromatgørebrugafkirkenogdeltageiaktivitetervedkirken.Ogder
udtrykkesønskerom,atfleregæsterkanfåmulighedforoglysttilatoplevekirkensaktiviteter.
Kirkenisommerlandet–forhvemoghvordan?
Der er god sammenhæng mellem de aktiviteter, der allerede udbydes mange steder og
ønskerne om aktiviteter i naturen samt sang- og musikaktiviteter. Flere peger også på, at
aktiviteterinaturenkanværeenletteremådeatmødekirkenpåforfolk,derikkeervanttilat
komme i kirken. Både gæster, præster, ansatte og menighedsrådsmedlemmer peger på, at
aktiviteterisommerkirkenkannåandremennesker,fordiferiestemningenkanåbnegæsterop
foretmødemedkirken.Derpegespå,atkirkenisommerlandetmåskekansænketærsklentil
folkekirkengenerelt.
Kirkenpålandet
56
Kirkenisommerlandetbrugesbådesomsightseeingogmødested,samtsomenrastepladsog
et helle. Dette gør, at kirkebygningerne skal rumme mange forskellige behov og brug af
kirkerne. Det kan give udfordringer for præster og menighedsråd, at kirkerne bruges så
forskelligt.
Dererbådeideertilafhjælpningafudfordringerneogtilsamarbejdsmulighederforkirkernei
sommerlandet.Isærdetatskabeetnetværkogsamarbejdeomopgaverpegesderpåsomen
nødvendighedforkirkerneisommerlandet.
6.3Rapportenskonklusioner
Kirken i sommerlandet bruges af sommergæster på forskellig vis, især til sightseeing og
koncerter, men også som et sted med mulighed for ro og fordybelse. Igennem
feltobservationerneoginterviewsfremgårdettydeligt,atkirkenisommerlandetbliverbrugt,
og at sommergæsterne oplever et behov for kirken og et ønske om dens tilstedeværelse i
sommerlandet.Endelafsommergæsterneudtrykkerglædeover,atdeharmulighedforatgå
til gudstjeneste, når de er på ferie. Derudover sætter sommergæsterne pris på, når kirken
arrangereraktiviteterinaturensamtaktiviteter,somindeholdermusik,såsomkoncertereller
aftensang.
Sommergæsternehareninteresseiatfåforetagetkirkeligehandlingervedsommerkirken.Det
erisærvielser,dererstorinteressefor.Dogpegerflerepræsterogansattevedkirkernepå,at
interessenforatblivestedttilhvilevedsommerhuseterstigende.Derermangeforskellige
årsagertil,atsommergæsternevælgeratfåudførtkirkeligehandlingerisommerkirken.Den
primæreårsager,atpersonernefølersigknyttettilsommerhusetellerområdet.Inogletilfælde
foreligger der også en tilknytning til kirken,mendet vurderes, at det oftere er stedet eller
sommerhuset, der er tilknytning til. Idet den kirkelige handling er foretaget, sker der en
forandringiopfattelsenafkirken.Igennemdenkirkeligehandlingforandreskirkenfraatvære
enkirketilatblive”min”eller”vores”kirke.Detteskaberentilknytningtilkirken,somkanfå
betydning for kirken i sommerlandet.Herudover beskriver flere sommergæster også, at de
oplever,atsommerkirkenskabermereafslappederammeromdenkirkeligehandling.Dette
beskrivessomudgangspunktpositivt.
Kirkenpålandet
57
Kirkenisommerlandetharmangeudfordringer.Flerepræsterogmenighedsrådsmedlemmer
oplever, at det er udfordrende at have en stor befolkningsgruppe, som kun er i sognet
periodevis,dadisseikketællermedinormeringermedmere.Præsternebeskriverdesudenen
oplevelseafathaveanderledespræsteopgaverisommerlandet,såsomatbegåsigpåforskellige
sprog,deadministrativeopgaverogmarkedsføringafaktiviteter,skaberogsåudfordringerfor
kirkerne.
Samtidigt giver sommerlandet nye muligheder. For små landsogne giver det anderledes
muligheder, når sognet om sommeren transformeres af de mange gæster. Hovedparten af
præsternebeskriverdetsompositivtathavesommergæsterneogoplevesommergæsternes
interesseforkirken.Atværepræstietsognmedtretusindeindbyggereomvinterenogtredive
tusinde om sommeren skaber fornemmelsen af at arbejde i både en landsby og en storby,
hvilket giver variation og kan give arbejdsglæde. Demange gæster kan også give præster,
menighedsrådogansattemulighedforatafprøvenyeaktiviteterogfånyeinputsfragæsterfra
andresteder.
Sommerlandsembederne er vigtige.Kirkernebliver brugt af sommergæsterne. Flere gæster
beskriveretbehovforatdeltageiaktiviteterikirkerneogetønskeomkontaktmedkirkens
personale,isærpræsten.Sognepræstenisommerlandeterpåpapiretpræstforlangtfærre,end
præsteneripraksis.Selvomensommerhusgæstkunopholdersigdeltidsisommerlandet,kan
gæsten godt have en personlig relation til sommerhuspræsten og benytte sig af denne.
Præsternekanimidlertidgodtkørestrætteafdeyderligereopgaver.
Feriestemningenharenbetydningforkirkenisommerlandet.Det,atværevækfrasinhverdag,
fraarbejdetogdetmanplejer,givertidtileftertankeogfornoglegæsterogsåenlysttilatprøve
nyeting.Kirkenisommerlandetkansessommindrefarligatbesøgeendkirkenhjemme,da
manisommerlandetermereanonymendvedhverdagsboligen.Flerepåpegerderudover,at
sommerlandskirkenkanværemedtilatskabeetnytforholdtilfolkekirkengenereltoggive
gæsteretpositivtmødemedkirken.
Kirkenpålandet
58
Naturen er vigtig for sommergæsterne. Dette ses både i forholdet til sommerhuset, i de
aktiviteter som sommerhusgæsterne ønsker at deltage i og i de ønsker, der fremsættes til
kirken.Kirkeligearrangementerinatureneretønskeframange.Bådefordinaturenansesfor
etindbydendestedatværetilgudstjenestei,herkanmanbedrekommeoggåsommanvil,og
fordifleresommergæsterpegerpå,atdeopleverenanderledesrelationmellemnaturogtro.
Dererudviklingsmulighederisommerlandet,mendekanværesværefordenenkeltepræstat
realisere.Derforefterspørgernogleafpræsterneogmenighedsrådenesparringspartnereog
samarbejdeomeksempelvismarkedsføringafarrangementer.Dererenvelvillighedtiloget
ønske om at samarbejde bredt, og der er flere muligheder for forskellige
samarbejdskonstellationer.
Hviskirkenisommerlandetskalfortsættemedatblomstreogvaretagehensynettildemange
gæstersreligiøseogkulturelleinteresser,kræverdetenopmærksomhedpåressourcerne,både
demenneskeligeogdeøkonomiskeressourcer.
6.4Idekataloget
Et vigtigt sigtemed undersøgelsen var at bidragemed konkrete redskaber til udvikling af
kirkelivetisommerlandet.Derforharmanudarbejdetetidekatalog,dertagerfati7udvalgte
temaer,derertænktsominspirationfordesogne,derønskeratarbejdemedderesmuligheder
ogudfordringerlokalt.Hverttemaerfulgtopafenkortrefleksion,derbeskrivertemaetogdets
relevans. Herefter præsenteres ideer til, hvordan ønsket kan imødekommes på sogne-,
menighedsråds-,provsti-ellerstiftsplan.
6.5Implementeringafsommerlandsprojektetlokalt
Enståendeudfordringmedudarbejdelseafrapporterienfolkekirkeligkonteksteratfåden
indsamledevidentilatgøreen forskel formenighedslivetderude idetkirkelige landskab. I
dettetilfældeharmanudarbejdetetidekatalog,dernetopkandannerammeogudgangspunkt
fordetlokalearbejdesomkirkeisommerlandet.Deterdesværreikkealtidnok,idetkataloget
hurtigtkanfåpladsireolenvedsidenafrapporten.
Kirkenpålandet
59
Derfor har man i Ribe stift udarbejdet en implementeringsstrategi, der skal sætte
undersøgelsens resultater i spil i stiftets sogne. Man vil sikre sig: at menighedsrådene får
drøftetemnetogfårforholdtsigtil,hvorvidtdevilarbejdevideremeddet,atprovstiudvalgene
overvejer om det skal have betydning for fordelingen af ligningsmidlerne, at biskoppen
forholder sig til opgavenviapræstenormeringen.Der er udarbejdet en lokal handleplanog
planlagt en rækkemødermellem forskellige interessenter og aktørermed henblik på at få
rapportensresultatertilatarbejdevidere.
Viharogsåarbejdetvideremedidekatalogetipræstenetværketforkirkenpålandet,hvorhvert
tema blev behandlet og fremlagt i grupper. Der kom det også til udtryk, at mange havde
modtagetidekataloget,menatdetientravlpræstehverdaghurtigtblevlagtvækigen.Entimes
tidmed temaerne gav ny energi til at tage ideernemed hjem og få dem til at blive til ny
folkekirkelighverdag.SomfølgeherafharLandsnetværketforKirkenpåLandetvalgtatgøre
KirkeniSommerlandettilsærligthovedfokusområdeforderesarbejdelokaltistifternei2020.
6.6Materialetilinspiration:
• Kirken i sommerlandet. Rapport udarbejdet af Cand.scient.anth. Marianne Houmøller-
Jørgensen,2019
• Idekatalogtil”Kirkenisommerlandet”
• Læsøordningen.Denpræsteligebetjeningafetø-samfund.AfprovstWinnieNørholm
Rischel,HjørringNordreprovsti
Kirkenpålandet
60
7. Husetoghaven
Udarbejdelse af håndbog/vejledning i brug af landsbykirker og andre kirkelige bygninger.
Potentiale i forhold til turisme,alternativ lokalbenyttelseaf lokalerogsakralehensyn(eks.
pilgrimsvandringer,”smågudstjenester”oghusetsomkontemplativtrum).
Indledning34
Mantaler,ogmedrette,omGudsHusogDeDødesHave,nårdetgælderkirkebygningenog
kirkegården.IDanmarkfindesderaleneilandsognenehenved2.000kirker,hvorafknap1.700
erframiddelalderen,detvilsigeoftemereend800årgamle.Sålængehardeværetbrugttil
sammeformål,menspørgsmåleternu,hvorlængeendnu.Debattenomkirkenedlæggelsermed
udgangspunktibykirkerneerigang,ogderernæppetvivlom,atogsåmangelandsognefår
forandringerneindpålivet.
Mangesogneharganskefåindbyggereogdermedkirkegængere,ogdetstærktfaldendeantal
kistebegravelserharbetydetomfattendeomlægningerafkirkegårdentilfordelforurnegrave.
Spørgsmålet er, hvadmankaneller skal gøre?Kirkerneogkirkegårdeneer i kraft af deres
vedvarendebrugogdenomfattendebeskyttelse,denyderunderdenkirkeligelovgivning,det
heltudentvivlmestmarkantedanskebidragtilkulturarven.Kalkmalerierneimereend600
landsbykirkerogenoverdådighedafinventarsamtgravminderharikkenogetsidestykke.
Nytænkningernødvendigirettetid.Bogenvilskildredennødvendigebalancemellembrugen
afkirkerogkirkegårde,sådefortsattjenermenighedernesgudstjenesteroglokaleinteresser.
Samtidigskaldeværerumforrefleksionogformindetomdedøde,menogsåindgåiturismens
interesser forkirkerne somoplagtehistoriskeogkulturellebesøgsmål.Det erhensigten, at
bogenskaltjenetildebatoginspirationforkirkenilanddistrikter.
34Indledningeneretletbearbejdetuddragfratekstertilfondsansøgningerne.
Kirkenpålandet
61
7.1Projektetbagindsatsområdet
Imaj2017samledes12forskelligefagfolkogdentidligereprojektlederHasseNeldeberg
JørgensentilenkonferenceiLøgumkloster.35Herblevfundamentetforetuniktsamarbejde
mellemNationalmuseetogfolkekirkenlagt,ogideenomenfællesudgivelseblevtil.
"Huset&Haven"eraltsåbådeetredaktioneltogetrelationeltanliggende.Nemligatlade
forskelligeaktørermedansvarfor-oginteresseikirkerogkirkegårdesfremtidytresig.Delsi
enfællespublikation,delsiformafmødermellemfagfolkoginteressenter.Indsatsområdeter
isinhelhedvaretagetafdentidligereprojektlederogerbeskrevetienprojektbeskrivelse.36I
projektbeskrivelsensættesderfokuspålandsbykirkenogkirkegårdenikryds-og
spændingsfeltetmellemsognekirke,lejlighedskirke,sakraltrumogkulturelleinteresser.
Hvordantegnerfremtidensigforhuseneoghaverne?
Detankefuldesteder,hvorbrugenafdemskalbalanceremellemmenighedensgudstjenester
oglokaleinteresser,dekontemplativerumbådeinden-ogudendørs,mindestederogsamtidig
ogsåenovervejelseafhensynettilturisterogandrepotentiellebrugere/besøgende.
Bidragydernetilbogenerenkredsaffagfolk:kirke,kunst-ogkulturhistorikere,(landskabs)
arkitekter,teologer,turistfolk,formidlere
Målgruppenbeskrivesiprojektbeskrivelsensom:
1.Kirkefolket,dvs.menighedsråd,præsteroglægfolk.
2.Menogsåfagfolk,dergernevil(væremedtil)gørenogetforogvedkirkerneog
kirkegårdene.Enbrugs-oginspirationsbog,derbådeangiverrammerogsamtidigpegerpå
dissesspændstigheditidogrum–ogsåifremtiden.
Bogenskrivesfordeninteresseredelæser,derikkenødvendigvisharsærligspecialvidenpå
området.
36Seprojektbeskrivelsenibilag8
Kirkenpålandet
62
UdgivelsenfinansieresvedhjælpafmidlerfraLouisHansenfonden,Farumgaardfondenog
fraprojektet”KirkenpåLandet”.
”Husetoghaven”forventesudgivetiførstekvartal2020ogiforbindelsemedudgivelsen,er
derplanlagtenkonferencepåNationalmuseet.
7.2Materialetilinspiration
• Landsbykirkensometaktiv-idékatalog,udgiveti2016afKirkefondet
• Rapportfraarbejdsgruppenomfolkekirkenskirker,derheltellerdelvistagesudaf
brug.MinisterietforligestillingogKirke,april2013
Kirkenpålandet
63
E.Opsamlingogperspektivering
Indledning
Formåletmedprojektetersomtidligerebeskrevet,atdervedprojektetsafslutningeretableret
et folkekirkeligt beredskab til håndtering af en konstruktiv omstillingsproces for kirken på
landet.Demidlerdetblevbesluttet,atmanvillebrugetilatnådetmål,erblevetbrugt,idetder
er indsamlet og formidlet resultater af relevante vidensundersøgelser, der er faciliteret
aktørnetværk, der er gennemført udviklingsarbejde, projektet har været tilknyttet aktuelle
udviklingsprojekter,ogderertilbudtkurseriFUV-regi.
Beredskabet beskrives separat i næste kapitel, men spørgsmålet i denne sammenhæng er,
hvorvidt de 7 udvalgte indsatsområder har bidraget til at gøre kirken på landet mere
omstillingsparat?Somdetfremgårafgennemgangenafarbejdetmedindsatsområderne,erder
blandtmegetandetafvikletflerekonferencerogendelnetværksmøder,dernetopharsatfokus
pårelevantetemaerforkirkerilanddistriktsområder.Determinopfattelse,atkonferencerne
ognetværksmøderne står tilbage sommereendenkeltbegivenheder,derharbidraget til at
deltagernefiknyvidenogmulighedfornyrefleksion,menatkonferencerognetværksmøder
netophargivetnyeredskabertilhåndteringafenomstillingsprocesforkirkerpålandet.
Der er foretaget fire store undersøgelser i projektperioden; storpastoratsundersøgelsen,
forholdetmellemprovstiogkommune,menighedsrådenesmulighederforatindgåidetlokale
samarbejdeogsommerlandsrapporten.Undersøgelserneharhverisærbidragettilatkirkenpå
landetharfåetnyviden,derkandannebasisforennymådeatagerepåforsåvelpræstersom
menighedsrådogforkirkensledelse.
Detprimærefokusidettekapiteleraltså,hvadhvertenkeltindsatsområdeharbidragetmed,
menogsåatsættefokuspå,hvordanderkanarbejdesvideremedområdet.
Omindsatsområdet:Hvilkenretning
Der er ingen bundlinje i forhold til, hvorvidt de kirkelige retninger har betydning for
folkekirkensfremtidpålandet.
Kirkenpålandet
64
Konferencen, der rettede sigmod problemstillingen, kanmed fordel følges op, hvis der er
menighedsråd, provster eller biskopper, sommener, at det har en betydning hos dem.Der
kunneogsåudarbejdesendecideretundersøgelseaf feltet,hvormanscreenerdetkirkelige
landskabmedhenblikpåatlokaliseresogne,hvorderertydeligtretningsprægmedhenblikpå
atanalysere,hvorvidtdekirkeligeretningerharbetydningforfolkekirkensfremtidpålandet.
De tokonferencermedtitlen”Viafsammesind”harberiget interesserede ide toprojekter
”Kirkenibyen”og”Kirkenpålandet”meddennyestevidenpådetofelter.Konferencernehar
væretnetværksskabendeog skabt en indsigt i lighederog forskelle forkirken i byenogpå
landet.Hermederdetblevettydeligt,atderpåtrodsafstoredemografiskeforskelleogsåer
fællesudfordringerpåtværsafdemografi,geografiogteologi.
Ipræsentationstekstenforindsatsområdetpegesderpå,atindsatsområdetogsårettersigmod
strategierforlokalkirkeudviklingi landsogne.Dererkommetforslagtilkonkretestrategier
frempåkonferencerne,ogmankunnemedfordelarbejdevideremedatfådemformidletudtil
de sogne, der ønsker at arbejde mere udviklingsorienteret. Dette vil kræve, at man får
udarbejdetenklehandlingsorienteredeforslagtilstrategier,sådanatmenighedsrådogpræster
harnogetkonkretattageudgangspunkti.Idekatalogerneogsamtalehæftet,dererudarbejdet
i forbindelsemed såvel sommerlandsprojektet, forholdetmellemprovsti og kommune som
storpastoratsundersøgelsen, er gode eksempler på materialer, der kan bruges lokalt til
udvikling af arbejdet med kirken i landsogne. Derudover er der indsamlet en del relevant
materialeomlokalkirkeudviklingividensbanken,ogsomdetfremgårafnæstekapitel,vilden
videnogsåfremadrettetkunnebrugesafinteresserede.
Omindsatsområdet:Præstpålandet
Undersøgelsen af storpastoratet som ramme for præsters arbejde på landet er den første
undersøgelse,derrettersigmoddenforholdsvistnyeorganiseringaflandpastorateridet,vi
kalderstorpastorater.Iøjeblikkethvorpræstemangelensættersitprægpåfolkekirkensom
sådan,erkirkenpålandetudfordrettildetydersteforatskabeattraktiveembeder,derkan
tiltrække ansøgere til ledigepræstestillinger.Derfor erdet godenyheder, at undersøgelsen
pegerpå,atstorpastoratetoplevessomenpositivrammeompræstersarbejdepålandet.
Kirkenpålandet
65
Undersøgelsenkunnemedfordelfølgesop,sådanatderogsåbliverfokuseretpåtiden,førman
besluttersigforetstorpastorat,medhenblikpåatklædekirkensledelsebedstmuligtpåtilat
skabedetbedsteafsætfortilblivelsenafetstorpastorat.Derudoverserjegogsåmulighederi
at finde formler for,hvordander følgesoppåetableringenafet storpastorat, sådanatman
undgårellerihvertfaldkanforberedesigpådeudfordringer,derogsåervedatorganiseresig
somstorpastorat.
Såvelmødernemedpræstenetværketsomartiklenompræstersarbejdsforholdpålandetpeger
på,atdererbrugforerfaringsudvekslingmenogsåkonkreteværktøjerforpræsterpålandet.
Derefterspørgesenforståelsefordesærligevilkår,manerpræstunderpålandetmenogså
værktøjertilathåndterevilkårene.
Deteroplagt,atmanharfokuspådisseproblematikkerpåstiftsniveau,sådanatdettefokus
ogsåkanværemedtilatgørefremtidenspræsteembedepålandetattraktivtogbæredygtigt.I
forhold til konkret inspiration fra udlandet kan den måde Church of England bruger
præsteressourcernepålandetværeinteressantforfolkekirken.Storedeleafdetvitraditionelt
betragtersompræstearbejdeudføresiChurchofEnglandaffrivillige,oglægfolkuddannestil
at varetage lægmandsgudstjenester, stå for børnegudstjenester og sociale arrangementer. I
forlængelseherafbrugespræstegårdenesomenslagsbetalingforhjælpenogudlånestildem,
dergiverenhåndmed.Pådenmådefrigivespræsternesressourcertildeopgaver,derkunkan
løftesafpræster.
Omindsatsområdet:Diakoni
Detofyraftensmøderharværetmedtilatsættefokuspå,atkirkenpålandetkangøreenforskel
ogsættesigselvpådagsorden,nårderhandleromatudførediakonaltarbejde.Særligtvalgte
jegiminbeskrivelseafområdetatpegepåkonkreteogbrugbareideertilatfåorganiseretog
finansieretdiakonaletiltagpålandet.Derernemligingentvivlom,atfolkforventer,atkirken
gårifront,nårdethandleromathjælpemedmennesket,mendererhelleringentvivlom,at
man netop i landdistrikterne kan have vanskeligt ved at organisere arbejdet og finde
ressourcernetilatudføredet.
Kirkenpålandet
66
Man kunne arbejde videremed diakonien på landet ved at inspirere til diakonale tiltag på
provstiniveauiprovstier,derprimærterprægetaflandsogne,såindsatsenkangørespåtværs
af sognegrænser og på den måde få en større volumen og få flere hænder, der kan løfte
opgaverne.Undersøgelsenafforholdetmellemprovstiogkommunegavnetopetbilledeaf,at
derhvorkommuneogkirkegårsammenomatløftediakonaleopgaver,giverdetallerbedst
meningbådefordenenkelteborger,derharhjælpbehovmenogsåforkirkeniområdet.
Omindsatsområdet:Provstietogkommunen
Undersøgelsenafforholdetmellemprovstiogkommuneviste,atderermasserafuudnyttet
potentiale i relationen. Idekatalogeterudarbejdetmeddet formålatgive inspiration tildet
videre arbejde,mendet er samtidigminerfaring, at såfremt et sådantmateriale skal sætte
aftrykidetkirkeligelandskab,såerdetnødvendigatundersøgelsensresultaterogidekataloget
bliverpræsenteretlokalt.Detharikkeværetmuligtindenforprojektperioden,idetdesidste
interviewsblevafvikletijuni2019,ograpportenudkomiefteråretsammeår.Mendeterigen
enopgave,manmedfordelkunneløfteoppåstiftsniveau,sådanatundersøgelsensresultater
ogidekatalogetforalvorkankommeispil.
Omindsatsområdet:Kirkenogcivilsamfundet
Jævnførprojekt”KirkenpåLandet”sprojektbeskrivelseeretafhovedmålenemedprojektetat
inspirere sognekirker til at samarbejde med andre kirkelige og ikke-kirkelige aktører i
lokalområdet, og det er netop fokus for den undersøgelse, der har båret arbejdet med
indsatsområdet.Indarbejdetirapportenomundersøgelsenerkonkretebudpå,hvordanman
kan udvikle samarbejdet lokalt, og budene kan fungere som udviklingsværktøj i ethvert
landsogn.
Rapporten peger flere gange på, at kirkenmed fordel kan sætte fokus på de rammer, som
menighedsrådene fungerer under, idet rammerne spiller en stor rolle i forhold til
samarbejdet.37
37Menighedsrådenesmulighederforatindgåidetlokalesamarbejde.HelleRotbøllRandlev,EgonNoeogAnnette
AagaardThuesen,2018,s.77ogs.82
Kirkenpålandet
67
Rammerne kan både være befordrende og hæmmende for samarbejdet mellem sogn og
lokalsamfund. Når rammerne spænder ben for samarbejdet, beskrives de som regler,
bureaukratiogmanglendeopbakning.Detkunneværeinteressantfremadrettetatsættefokus
pådisserammer,sådanatmanmåskekunnefjernenogleafstenenepåvejenmodetfrugtbart
samarbejdemedsåvelkirkeligesomikke-kirkeligeaktører.
Omindsatsområdet:Kirkenisommerlandet
Detheltsærligeveddette indsatsområdeer,atAalborg,ViborgogRibestifterstodbagden
undersøgelse,dererkommetudafathavefokuspåindsatsområdet.Detereteksemplarisk
samarbejde,dermåskekanoverførestilandresamarbejdsprojekterpåtværsafstiftsgrænser
fremover. Derudover er der signifikante resultater i undersøgelsen, der peger på konkrete
muligheder og udfordringer for såvel kirkeliv, som menighedsråds og præsters arbejde i
sommerlandet.
Idekatalogetkandannebasis formangerelevantesamtaler ideenkeltesommerlandssogne,
mendeterigenpådetteområdeafgørende,atundersøgelsenbliverformidletogidekataloget
bliverpræsenteretforpræsterogmenighedsråd,sådekanarbejdevideremedopgaven.Ribe
stift har som tidligere nævnt udarbejdet en implementeringsstrategi, der med fordel kan
inspirereandrestifter.
Omindsatsområdet:Husetoghaven
Detteindsatsområdeersærdelesrelevant,ogefterhåndensomøkonomienilandprovstierne
bliver mere og mere presset, står det klart, at der er brug for en strategi i forhold til de
landprovstier,derharmangekirkebygningeratvedligeholde.Udgivelsenafbogenbliveren
stemmeindidendebat,dermåfindested,nårfolkekirkenforalvorskalbeslutte,hvordanman
vilforholdesigtilvedligeholdogbrugafkirkebygningerilandsognemedmegetfåindbyggere.
Der tales i tiden om et forslag om differentieret vedligehold, sådan at ikke alle kirker
vedligeholdespåsammeniveau.Dererendnuikketagetenbeslutningomensådanmulighed.
Derudoverbliverdetinteressantatseresultaterneafdenafhandlingph.d.cand.arch.MajBjerre
Dalsgaard er ved at færdiggøre om Middelalderkirkens bygning: betydning, udvikling og
transformation.
Kirkenpålandet
68
Afhandlingens formål er at skabe viden omog definere transformationsstrategier, somkan
bidragetilenfremtidigudviklingaflandbeliggendemiddelalderkirker.Enudviklingsomsikrer,
atbygningerne–trodsinklusionafellertransformationtilandrefunktionerendkirkelige–vil
genvinde, opretholde eller øgederes status som fællesskabsskabendebygninger i de lokale
samfund.Samtidigmedatmansikrerderesarkitektoniskeogkulturhistoriskeværdier.Dette
opnås dels gennem et studie af udviklingen af den middelalderlige landsbykirke som
arkitektonisk ikon, og en undersøgelse af befolkningens værditilskrivning af kirken som
bygning og som kulturarv. Og dels gennem casestudier af udførte transformationer i
udenlandskkontekst,samtcasestudierafdanskelandsogne.Deterprojektetshypotese,atdet
er muligt at øge de landbeliggende, middelalderlige kirkers potentiale som aktiver i
lokalområdernegennemadditionafnyefunktioner,hvisgodestrategierfrembringes.
Detvilogsåværerelevantatvendeblikketfrahusettilhaven,fordenkanmåskeogsåbruges
pånyemåder.Kirkegårdeneermangestederlandsbyernesenestegrønneområder,ogdekan
gøres til genstand for en undersøgelse af, hvordanman kan bruge dem på nyemåder, når
antalletafgravstederfalder.Derbrugesmangeressourcerpåkirkegårdenepålandet,ogdetvil
blive nødvendigt at se på, hvordan man bruger ressourcerne bedst. Såvel kirken som
kirkegårdenpå landetvilogsånaturligtskullesættedengrønneomstillingpådagsordenen.
Mangestederilandetharmenighedsrådalleredefokuspåenergiforbrugetikirkensbygninger,
men der er også stadig steder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at arbejde videre med
opgaven.
Afsluttendebemærkning
Sammenfattende har indsatsområderne på hver deres måde bidraget til at gøre kirken i
landdistrikter mere omstillingsparat. Der er initieret netværk, iværksat gode praksisnære
undersøgelsersamtskabtnyvidenpå flereområder.Kirkenpå landeterblevetsat ind iet
større perspektiv, hvor det ikke alene handler om de økonomiske og demografiske
udfordringer,omenddeervæsentlige.Præsterogmenighedsrådharfåetnyeredskabertilat
håndteredemangeudfordringer.Dererbådeblevetpegetpånyeudfordringermenogsåpå
nye veje at gå, når folkekirken fremover skal drøfte og forholde sig til problematikkerne
omkringkirkenslivilanddistriktssogne.
Kirkenpålandet
69
Vidensbank
Nationalt
Internationalt
F.Fremtidenskirkepålandet
Indledning
Projektet”KirkenpåLandet”afsluttesden31.januar2020,menarbejdetmedogforkirkenpå
landet trækkertråde ind i fremtiden, forkirkenpå landet forsvinder jo ikke, fordiprojektet
afsluttes-mendenforsvindermåskeafsigselv,hvisderikkeernogen,somarbejdervidere
meddeproblemstillinger,derknyttersigtilatværekirkepålandet.Formåletmedprojekteter
netop,atdervedprojektetsafslutningeretableretetfolkekirkeligtberedskabtilhåndteringaf
enkonstruktivomstillingsprocesforkirkenpålandet.
Valgetafordet”beredskab”iprojektbeskrivelsenhariheleprojektperiodengivetanledningtil
mangedrøftelserom,hvordanberedskabetskalforstås.Erdertaleometkriseberedskab,der
erparattilatrykkeudsomenformforakutkirkeligtberedskabsteam,nårkrisenkradserfor
kirkenpålandet?Mankangodtdefinerelanddistrikternesvilkårsomenkrisetilstand,menman
kanogsådefinerevilkårenealenesomgrundvilkår,dereraffødtaf,atmenneskerflytter–og
dethardealtidgjort.Kirkenerogsåaltidflyttetmed,mendenerogsåblevettilbageiennyog
måskeandenformideområder,hvordertrodsaltstadigboedemennesker,dersåsigselvsom
en del af kirken. Derfor må definitionen på ordet beredskab i denne kontekst betyde, at
beredskabetskalsikre,atkirkenpålandeterberedtiforholdtildeopgaver,denståroverfor.
Sådan forstået er det en forberedelse til at imødekomme og svare på de vilkår, kirken er
underlagtpålandetogpådenbaggrundsikreenkonstruktivomstillingsproces.
Sombeskrevetikapitletomprojektet,blevberedskabetforkirkenpålandetalleredetidligti
projektperiodendefineretsomentreleddetstørrelsebeståendeafetinternationaltberedskab,
etnationaltberedskabogenvidensbank.
Beredskabetstreplatforme:
Kirkenpålandet
70
Derhariheleprojektperiodenværetettætsamarbejdemedfølgegruppenmedhenblikpåatfå
detreplatformeindholdsbestemt.Processenmedatdefinereberedskabetstreplatformeog
resultatetafarbejdetmedenkonkretiseringaf,hvadberedskabetsfremtidigerolleogopgaver
er,beskrivesidettekapitel.
Detinternationaleberedskab
Iløbetafvinteren2017-2018modtogprojekteteninvitationfraEKDNordkircheogC.J.Kolleg
Breklum om at være med til at etablere et europæisk forum for kirker i landdistrikter. 38
Arbejdstitlenvar”LandkircheninEuropa”,ogforummetskulleprimærthenvendesigtilkirker,
somprojektet ”KirkenpåLandet”ogEKDNordkirche i forvejenhavdekontakter til,nemlig
kirkeriHolland,England,NorgeogSverige.Detvarhensigtenatdanneetforumforudveksling
aferfaringerogdrøftelseafomstillingsprocesseromdenkirkeligestrukturideinvolverede,
vesteuropæiske lande. Invitationenmedførteet tætsamarbejdeomatskabedette forumog
udmøntede sig konkret i en europæisk konference, der løb af stablen i foråret 2019 med
repræsentanterfrakirkeriSverige,England,TysklandogDanmark.Dervargodinspirationat
hente fra vore europæiske kolleger, der også arbejdermålrettetmed vilkårene for kirker i
landdistrikter.
Deterhensigten,atkonferencenskalfølgesopafendnueneuropæiskkonferencei2021iFUV-
regi, og det er planlagt, at den afvikles i Løgumkloster. Der er også nedsat en
planlægningsgruppe,hvorFUVerrepræsenteretvedrektorforFUV,HansViumMikkelsen,og
derindkaldestilmødeiforåret2020,sådanatplanlægningenafkonferencenkaniværksættes.
Der skal afslutningsvist nævnes, at der i følgegruppenhar været udtrykt forbehold for, om
arbejdet med det internationale beredskab, i form af et europæisk forum for
erfaringsudveksling,erlevedygtigtpåsigt,idetdetmåskealeneharinteressefordestifter,der
grænseroptilTyskland.Deandrestifterhariforvejeninternationalerelationer,somdebruger
tidogressourcerpåatpleje.
38ProcessenerbeskrevetmedudgangspunktiberetningertilFUV’sbestyrelseomstatuspåprojektetogreferaterframøderifølgegruppenudarbejdetaftidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensen.
Kirkenpålandet
71
Detnationaleberedskab
Arbejdetmedetableringafetnationaltberedskabharværethovedfokusforprojektetsiden
marts2019,idetdetnationaleberedskaberdetbærendeelementidetfortsattearbejdemed
mulighederogudfordringerforfremtidenskirkepålandet.
Detharværetenprocesatfindeudaf,hvemderskulleværemedlemmerafberedskabet,idet
detvilleværeitrådmedgrundtankeniprojektetatrækkeudoverkirkensegnerækker,men
eftermange drøftelser i følgegruppen blev det besluttet at rekruttere til beredskabet i det
præstenetværk,dervaroparbejdetiprojektperioden.Medhenblikpåatgivemedlemmerneaf
netværket mandat og sikre forankring af deres arbejde i stifterne, blev landets biskopper
alleredeiaprilmånedopfordrettilatudpegeenpræstfrahvertstifttilatindgåidetnationale
beredskab.Samtidigblevderplanlagtetkursusi forbindelsemedetpræstenetværksmødei
efteråret2019,sådanatberedskabetselvkunneværemedtilatdefinere,hvilkenrolledeskal
haveoghvilkeopgaver,definderdetrelevantatarbejdevideremed.
Dakursetløbafstablenhavde8udaf10stifterudpegetenrepræsentant,ogdetblevtydeligt,
at vi var nødt til at udvidemedlemsantallet, såfremt vi ville sikre arbejdet i det nationale
beredskabfremover.Derforblevbiskopperneendnuenganganmodetomatudpegeetmedlem
til beredskabet, gerne enprovst. I skrivende stundhar alle stiftermindst etmedlemaf det
nationaleberedskab,ogfordeflestestiftersvedkommendeerdertaleomensognepræstogen
provst.
Landsnetværketsmedlemmereriskrivendestund:
KøbenhavnsStift: SognepræstLiseDürrNielsenogprovstJohannesGregersJensen
AalborgStift: SognepræstLeaHoffRinggaardLauridsenogprovstLineSkovgaard
Pedersen
ÅrhusStift: SognepræstKåreScheldeBuskogprovstLarsSeeberg
FynsStift StiftspræstforKPLVitaAndreasenogprovstKeldBalmerHansen
HaderslevStift SognepræstUlrikDigeogprovstKirstenKruchovSønderby
HelsingørStift SognepræstMikkelHøjholtogprovstFinnBrunoEdvardsen
Kirkenpålandet
72
Lolland-FalsterStift SognepræstRebekkaMariaBrandtKristensenogsognepræstAnne-
LeneN.Frederickson
RibeStift: ProvstChristinaRygaardChristiansen
RoskildeStift: SognepræstGitteMarieRasmussenogprovstKarinBundgaard
Nielsen
ViborgStift: ProvstSusanAaenogprovstOleRasmussen
Kursetkomogsåtilatpegepå,atdervarbrugforenkonkretiseringaf,hvordanberedskabet
skulle organiseres, hvilken rolle beredskabet skulle have for fremtiden og hvilke
arbejdsområder, der kunne være relevante. Derudover blev man hurtigt enige om en
navneændring, sådetnationaleberedskab fremoverhedder ”Landsnetværket for kirkenpå
landet”.Somfølgeafkursetblevderisamarbejdemedmedlemmerneudarbejdetendefinition
på hvem, hvad og hvordan landsnetværket skal fungere fremover. Definitionen blev
efterfølgendebearbejdetoggodkendtaffølgegruppen,ogdenendeligekonkretiseringkomtil
atseudsomfølger.
Medlemmeraflandsnetværket:
LandsnetværketforKirkenpåLandetbestår,såvidtmuligtoghensigtsmæssigt,afenpræstog
en provst fra hvert stift, begge udpeget af Biskoppen, idet det forpligter og giver
netværksmedlemmernemandat.Detomedlemmerudgøretpartnerskab,ogmindsténafdeto
medlemmerdeltageridetårligeFUV-kursus.
KvalificeringafLandsnetværketforKPL:
DertilbydesetårligtkursusafFUVpåtredagesvarighediLøgumkloster,hvor
landsnetværketklædespåtilatinspireretilatarbejdemedkirkenpålandetlokaltistifterne.
Organiseringaflandsnetværket:
Nationalorganisering:Detårligekursus iFUV-regier rygraden i landsnetværketsnationale
organisering. Kursusleder for kurset er Yvonne Nielsen Alstrup, der har fungeret som
projektlederforprojekt”KirkenpåLandet”,dalandsnetværketblevetableret.Dererikkeen
nationaltovholderefterprojektetsafslutning.
Kirkenpålandet
73
Lokal organisering:Der vil være tale omdifferentieret organisering fra stift til stift. I nogle
stifter vil det være hensigtsmæssigtmed et stiftsudvalg,men der opfordres til, at der som
minimumafholdesetårligtmødemellemKPL-partnerskabet,Biskoppen,Stiftetskontorchef
ogstiftsrådsformandideenkeltestifter.InogleområdervildetværehensigtsmæssigtatKPL-
partnerskabernearbejderpåtværsafstiftsgrænser.
Såfremtderetablereslokale”Kirkenpålandetudvalg”anbefalesdetatinddragesåvelkirkelige
som ikke-kirkelige interessenter i arbejdet. Der peges på følgende mulige medlemmer af
kommendestiftsudvalg:
• Stiftskontorchefer
• Demdereri”KirkenpåLandets”præstenetværk
• Kommunalrepræsentant
• Menighedsrådsmedlemmer
• Skole-kirkekonsulenter
• Landdistriktsrepræsentanter
• RepræsentantfraStiftsrådet
• administrationschefer
KPLpartnerskabetsrolle:
Stiftsfacilitator.KPL-influenser,lederafindsatsenforKPLihvertstift.
Arbejdsområder:
KPL-partnerskabetsopgaver:
MindsténafpartnerskabetsmedlemmerskaldeltagepådetårligeFUV-kursus.
Derudovererderfølgendemuligheder:
• Initiererelevantemøderforpræsterogmenighedsrådpåstiftsniveau.
• Sættefokuspåetableringaferfagrupperpåstiftsniveau.
Kirkenpålandet
74
• Værebiskoppenssparringspartneriforholdtillandsogneneskonkreteudfordringer.
• SørgeforatVidensbankensindholdvidereformidlespåstiftsniveau.
• Inspireretilprojektudvikling.
• VæreKPLmatch-makere,altsåskabekontaktmellemparter,derkandragenytteaf
hinandensudfordringerogerfaringer.Herunderogsåkontakttilparterudenfor
folkekirkensomf.eks.Landdistrikternesfællesråd,Rødekorsetc.
5-årsplanen:
Der er udarbejdet en vejledende femårsplan for arbejdet med kirken på landet i
landsnetværket.Detårligekursusvilrettesigmoddetkommendeårstema.
år Tema
2020 Kirkenisommerlandet
2021 Storpastoraterherundersamarbejdskultur
2022 Diakoniilanddistrikter
2023 Alternativebrugafkirken
2024 Statusogfremtidforlandsnetværket
Afslutningsvistskaldetnævnes,atderkunerafsatenkvotetilvaretagelseafdeopgaver,der
knyttersigtilarbejdetilandsnetværket,ienenkeltaflandsnetværketsmedlemmersstilling.
Det er klart, at såfremt der afsættes tid og ressourcer til at løfte opgaverne, så vil
landsnetværketsarbejdekunnesætteetstørreaftrykogfåmereindflydelsepåkirkenslivpå
landet.Derforopfordresderbådetil,atpartnerskabettildelesensartethonoreringiformafet
funktionstillæg,såfremtfunktionenikkeiforvejenerendelafdenenkeltesstillingmenogså
til,atarbejdetmedkirkenpålandetbliverprioriteretmedtidogressourcerideenkeltestifter.
Vidensbanken
Indsamling af relevant viden og iværksættelse af undersøgelser har i hele projektperioden
væretetvigtigt fokusområde,ogderforblevderumiddelbartefterprojektstartetablereten
vidensbankpåprojektetshjemmeside.
Kirkenpålandet
75
Vidensbankenharfungeretsomgodinspirationforsåvelkirkeligesomikke-kirkeligeaktøreri
arbejdet med kirken i landsogne, og derfor besluttedes det at finde en model, hvor
vidensbankenkunnefortsætteogsåefter,atprojekteterafsluttet.
Spørgsmålet om hvordan vidensbanken skulle vedligeholdes og opdateres efter projektets
afslutningmundedeprimo2019ud i en treårig samarbejdsaftalemellemLanddistrikternes
FællesrådogFolkekirkensUddannelses-ogVidenscenter.Formåletmedsamarbejdsaftalener
atstyrkevidendelingenafudfordringerneforkirkelivetilanddistrikter,herunderudviklingaf
samarbejdetmellemkirkeligeogikke-kirkeligeaktører.Vidensbankenskalindeholderelevant
forskningogvidenomkirkenpålandet.LanddistrikternesFællesrådansætterenmedarbejder,
ogFUVbidragerøkonomisktildenløbendedriftmedetbeløbsvarendetil6ugersarbejdeårligt
itreår.MedarbejderenforventesatdeltageidetårligekursusforLandsnetværketforkirken
pålandetmedhenblikpåatopdaterelandsnetværketomdennyestevidenpåområdet.
Dereroprettetetadvisoryboard i tilknytning tilvidensbanken,hvorFUVdeltager. Iøvrigt
deltager Erhvervsstyrelsen, Center for regional- og turismeforskning, Danmarks Statistik,
Center for landdistriktsforskning (SDU),Center for forskning i regionaldynamikogulighed
(AAU), Det nationale forskningscenter for velfærd (VIVE) og institut for geovidenskab og
naturforvaltning(KU).
Deterhensigten,atdedokumenterfradengamlevidensbank,derikkeegnersigtilovennævnte
vidensplatform stadig vil være at finde på FUV’s egen hjemmeside, sådan at altmaterialet
fortsatertilgængeligtforeftertiden.
Kirkenpålandet
76
Afsluttendebemærkninger
Arbejdetmedfremtidenskirkepålandetvilværeprægetafdeudfordringer,kirkernepålandet
står over for i øjeblikket, og det er primært præstemangelen, men også svag økonomi i
landprovstier,hvormanharmangekirkeratvedligeholde. Idensammenhængvildervære
brugforatsepå,ikkebarehvordanvifinancierervedligeholdetafdemangekirkermenogså
på,hvordanvibrugervorekirkebygningerne.Daviforetogundersøgelsenafforholdetmellem
provstiogkommune,blevder fra flereborgmestreudtryktønskeomenstørreåbenhedfra
kirkens side til at bruge kirkernes rum mere bredt i landdistrikterne. Rapporten om
menighedsrådenesmulighederforatindgåilokalesamarbejderpegerpå,atmanfleresteder
samarbejder omat bruge andrebygninger i fællesskab, ogmåskekankirkebygningenogså
brugesifællesskabtilandreaktiviteter,enddemvihidtilharset.Detbliveridensammenhæng
interessantatseresultaterneafsamarbejdetmellemFUVogArkitektskolen,hvorMajBjerre
Dalsgaardisinafhandling,somtidligerebeskrevet,netopharfokuspåanderledesbrugafvore
middelalderkirkerpålandet.
Der vil sandsynligvis også være et øget fokus på kirken på landets diakonale arbejde i
fremtiden,idetnyeundersøgelserafbefolkningenslivskvalitetogsundhedstilstandpålandet
peger på, at der blandt andet er en ringere sundhedstilstand for befolkningen på landet39 .
Mangestedervilkirkenkunnestillesigtilrådighedmedbåderumogfællesskaber,derkan
væremedtilatafhjælpeudfordringerne.Pådetteområdeharprojektetihøjgradbidragettil,
atdeterblevettydeligt,atnårkirkenrækkerudoveregnerækkermodcivilsamfundetmen
ogsåmodkommunerne,såkanderskabesensynergieffekt,dergavneralle.
Denstoreindvandringaføsteuropæereilanddistrikterneudgørenpositivudfordring,derogså
kanværeetfremtidigtfokusområde.Kirkenharmegetattilbydedennebefolkningsgruppe,og
dereralleredefokuspå,hvadmankangøreibådeRibe,HaderslevogViborgStifter.
39Forsknings-ogkonsulenthusetDefactumharundersøgtsundhedstilstandenpålandetiRegionMidtjyllandi2019,ogundersøgelsensresultaterkanfindespådereshjemmeside.Derudovererderindtiljanuar2020aktueltetstortforskningsprojekt”Livskvalitetiyderområderoglanddistrikter”.ProjektetforegårietsamarbejdemellemSyddanskUniversitet,AalborgUniversitetogKøbenhavnsUniversitet.
Kirkenpålandet
77
Endeligharlandetsbiskoppernetopmeldtud,atkirkenfremoverskalhavefokuspåengrøn
omstilling,ogdetvilværerelevantatvurdere,hvorvidtkirkerogkirkegårdepålandetkangå
forrestidetarbejde.
Kirkenpålandet
78
Epilog
Førstskalderlydeentaktildenoprindelige”KirkenpåLandet”-arbejdsgruppefra2012,der
medstortengagementfiksattemaetpådagsordenen.
Derskalogsålydeenstortaktilallemenighedsråd,præster,provster,biskopperogandet
godtfolk,derharværetinvolveretiprojektet.
Dernæstentaktilfølgegruppenfordetstorearbejdemedatholdeprojektetpårettekursog
givesparringogfeedback.
BådeprojektsekretærLotteHansenogadministrationenogbibliotekarforFUVi
Løgumklosterharutrætteligtbiståetmigiminsøgenefterdokumentation–tusindtakfordet.
Cand.theolAndersDamtoftKaufmann,somien4ugerserhvervspraktikfiksatstrukturpå
vidensbankenogdensindhold,skalogsåhaveentak,idetarbejdetharværettilstorhjælpi
forholdtiltilblivelsenafrapporten.
Sidstmenikkemindstskalderlydeenstortaktilcand.mag.CamillaHenriksen,somhar
bidragetmedutallige,forskelligeopgaveriprojektperioden.Camillaharværetenuvurderlig
sparringspartnerogarbejdskraftogharløbendebiståetmigmedsitkendskabtilprojektets
historie.
YvonneNielsenAlstrup
Løgumkloster,januar2020
Kirkenpålandet
79
Bilagsliste
Bilag1Beskrivelsenafprojektettilfællesfonden-2015
Bilag2Projektbeskrivelsenforprojekt”KirkenpåLandet”
Bilag3ResultataftalevedrørendeKirkenpåLandetfor2019
Bilag4Projektbeskrivelsenforundersøgelsenafpræstersarbejdemedstorpastoratetsom
ramme:Præsterpåtværs.
Bilag5Projektbeskrivelseforundersøgelsenafforholdetmellemprovstiogkommune
Bilag6Projektbeskrivelsenforundersøgelsenafmenighedsrådenesmulighederforatindgåi
detlokalesamarbejde
Bilag7ProjektbeskrivelsenforSommerlandsprojektet
Bilag8ProjektbeskrivelsenforHusetogHaven
Kirkenpålandet
80
Bilag1
Kirkenpålandet
81
Kirkenpålandet
82
Bilag2
ProjektbeskrivelseDetfireårigevidens-ogudviklingsprojekt(1.februar2016-31.januar2020)erforankretiCenteretforVidenogUdviklingiAarhus.ProjekteterfinansieretviaenbevillingfraFællesfonden.Dersigtesmodatinspireresognekirkertilatsamarbejdemedandrekirkeligeogikke-kirkeligeaktørerilokalområderilanddistrikterne(oftebenævnt"udkantsproblematikker").Hovedmål:AtdervedprojektetsafslutningeretableretetfolkekirkeligtBEREDSKABtilhåndteringafenkonstruktivomstillingsprocesafKPL.Herunderennytænkningafkirkensrolleilokal-ogcivilsamfund.Projektethartilopgaveat:-Indsamle,vurdereogformidleresultaterafrelevantevidensundersøgelserisåvelfagligsomfolkeligsammenhæng.-Facilitereaktørnetværk(kirkeligesåvelsomikke-kirkelige).StrategiskudviklingoglokalimplementeringafmodellerforKPL-Initiereoggennemføreudviklingsarbejde-Tilknyttesaktuelleogfremtidigeudviklingsprojekter(eks.”Kirkenogkommunen”–Rådetforfrivilligtsocialtarbejde)-TilbydeFUV-kurser(førstegangsept.2016”Pastoralteologi”medsærlighenblikpåKPL
Kirkenpålandet
83
Bilag3
Kirkenpålandet
84
Kirkenpålandet
85
Kirkenpålandet
86
Bilag4
Præstpåtværs
Storpastoratersomorganisationsformforpræstensarbejdeilandområder
Baggrundogformål:Enrelativtnyorganisationsformvinderidisseåristigendegradudbredelseifolkekirken.Detdrejersigomstorpastoratet,somerenformaliseretsammenlægningafflere(mindre)sogneellerpastorater,derhidtilharværetbetjentafenenkeltpræst,tilstørreenheder,sombetjenesafflerepræsterifællesskab.DetjuridiskegrundlagerbeskrevetiKirkeministerietscirkulærenr9894af23/10/2006,somgiverbiskoppernemyndighedtilatoprette,ændreognedlæggepastorater,fastsættepastoratsnavneogopretteognedlæggepræstestillingerefterhøringafdeberørtemenighedsråd.Baggrundenforstigningeniantalletafstorpastoraterskalformentligsøgesiflereforhold.Oprettelseafstorpastoraterkansessomsvarpådeudfordringer,dererforbundetmedatantalletafansøgeretilledigepræstestillingererfaldende,samtidigmedatdetkanværevanskeligtatopretholdesåkaldtbæredygtigeogattraktivepræstestillingerilandområderprægetafaffolkning40.Etandetmotivkanværehensynettilpræstenstrivsel,hvortiltagtiloprettelseafstorpastoraterskalmodvirkedenstrukturelleensomhediarbejdetogøgemulighederneforkollegialtsamarbejdeistørreenheder41.Oprettelsenafstorpastoraterudgørénmodelblandtflereaffleremuligemådertilathåndtereomorganiseringafdenkirkeligebetjeningilandområderne.Enandenmodelforomorganiseringkanværeatnedsættedenstedligesognepræstskvoteipastoratetogsuppleremedendeltidsspecialfunktionellerbistandspligttiletstørresogn.Ellerstorpastoratetkanudgøreetalternativtilenmodel,hvorpastoratetnedlæggessomselvstændigenhed,ogdeberørtesognelæggestiletellerflereandrepastorater.Sidstnævntemodelkansamtidigindgåiomprioriteringafdenpastoralebetjeningietstørreområde,såledesatsammenlægningenafpastoratersamtidigindebærerflytningafpræsteandelefralandområdertilområdermedbefolkningstilvækst.Uansethvilkemotiveroghensyn,derliggerbag,udgørstorpastoratetennyskabelseidenmåde,hvorpåfolkekirkenhidtilharværetorganiseretilandområderne.Pådenbaggrunderdetikkekunrelevantatkortlæggeforekomstenafstorpastorater,menogsåatundersøgehvaddetsomorganisationsformbetyderforpræsternesmådeatarbejdepåogfordenpræsteligebetjeningistorpastoratermeregenerelt.UndersøgelsenHvadvildetsigeatværepræst?pegedepå,atpræsterfortrinsvistopfattersamarbejdesomarbejdsdelingoggensidigafløsning,henholdsvissomsparringomdenpersonligeopgaveløsning.Harindførelsenafstorpastoratermedførtnyeellerandreformerforsamarbejdemellemdeimpliceredepræster,ogisåfaldhvordanogpåhvilkeområder?Følgesoprettelsenafstorpastoraterafnytænkning,nårdetgælderudnyttelseafdepastoraleressourcer,sådanatsammenlægningenførertilnyesamarbejdsformer,vagtordningerellerfunktionsdeling?Ellerfortsætterpræsternedentraditionellearbejdsform,nublotistorpastoratetsramme?Hvordanoplevesstorpastoratetsomrammeompræstearbejdetafdeimpliceredemenighedsråd?Påhvilkeområderoplevessamarbejde
40Bæredygtighederikkeetpræcistbegreb,menanvendessombetegnelseforensituation,hvorstillingensnormeringertilfredsstillendeiforholdtilbefolkningsgrundlagog/ellerdetpsykiskearbejdsmiljø(sef.ekshttps://aalborgstift.dk/til-praester/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoemaal-2018).Udtrykket”detattraktiveembede”kananvendesdelvistsynonymthermed,ogbetegnerdetattraktiveembededearbejdsmæssige(ogandre)kvaliteter,dertiltrækkerogfastholderarbejdskraftiensituation,hvordererpræstemangel(sef.eks.https://kalundborgprovsti.dk/wp-content/uploads/2017/08/Pr%C3%A6st-Menighedsra%CC%8Ad.pdf)Ibeggetilfældeerdertaleom,atpræstestillingerpålandetsessomforbundetmedsærligeudfordringer.41Rapporten”Hvadvildetsigeatværepræst?”(Felter2016)dokumenterer,atpræstearbejdeterkendetegnetafstrukturelensomhed,dvs.atdenmåde,hvorpåopgaverneerorganiseret,ikkelæggeroptilsamarbejde.
Kirkenpålandet
87
mellemstorpastoratetspræstersomengevinst,oghvoroplevesformensomuhensigtsmæssig?Oghvadafgørkriterierneforvurderingaf,omstorpastoratetfungerersomarbejdsmæssigrammeforpræsterneellerej?SomlediKirkenpåLandet-indsatsområdet”Præstpålandet”skalprojektetdelskortlæggeudbredelsenafstorpastoraterpålandsplanogforskelligemodellerfororganiseringogsamarbejdemellempræsterindenforstorpastoraterne.Storpastoraterdefineresidennesammenhængsomenformaliseretsammenlægningafflere(mindre)sogneellerpastorater,somhidtilharværetbetjentafenenkeltpræst,tilstørreenheder,sombetjenesafflerepræsterifællesskaboghvoriderindgårlandsogne.Detcentraleidennedefinitioner,atderfokuserespåenny,formaliseretorganisationsformforpræstearbejdet,derinvolvererensammenlægningafpastorater,sommedførerovergangfrabetjeningvedénpræsttilbetjeningvedflerepræsterifællesskab42.Etandetcentralttræker,atlandsogneskalindgå.Definitionenerbevidstgjortbredforatkunneopfangesåmangevariationeroverdettetemasommuligt.Enhurtigsøgningpånettetantyder,atderprimærtertaleometjyskfænomen,somerudbredtistiftermedmangelandsogne,f.eks.Aarhus(Odder,Horsens,Favrskov,Norddjurs,Syddjurs,RandersNordreogSilkeborgprovstier),Viborg(HerningNordreogSallingprovstier)ogAalborg(HjørringNordreogSøndreprovstier)stifter43.Etførsteskridtvilderforværeatundersøgeforekomstenilandetsomhelhed,herundervariationeriorganiseringenafpræsternesarbejdeindenforstorpastoratetsrammer.Delsskalprojektetindsamleoganalyseredeerfaringer,derhidtilergjortmedstorpastoratetsomrammeompræstensarbejde/denpræsteligebetjeningilandområder,setfrasåvelpræsternessommenighedsrådenesperspektiv44.Hvilkemuligheder,hhvproblemer/udfordringer,serdeforpræstensarbejdeistorpastoratet?Hvordanfungererstorpastoratetsomorganisationsformsetfrapræsternessynspunkt?Framenighedsrådenes?Opleverde,atafstandentilpræstenerblevetstørreellermindreiforbindelsemedsammenlægningen,ogisåfaldpåhvilkemåder?45Ogmeregenerelt:Hvilkefaktorerharbetydningfor,omstorpastoratetsomrammeomdenkirkeligebetjeningoplevesovervejendepositivtellernegativt-afpræsterneselvogafdeimpliceredemenighedsråd?Denprimæremålgruppeforundersøgelsenerdekirkeligebeslutningstagere,dvsbiskopperogministerium,somharansvaretfordenpræsteligebetjeningilandområderne.Sekundærtvilundersøgelsenværerelevantforsåveladministratorerafdenpræsteligebetjening,dvs.provster,somfordegrupper,derberøresdirekteafsognesammenlægninger,dvspræsterogmenighedsråd.Vedatafdækkestorpastoraternesfunktionsmådesomrammeomorganiseringafpræsternesarbejdeogdenkirkeligebetjeningilandområdervilundersøgelsenkunnebidragetilatkvalificerearbejdetmedudviklingaffolkekirkenilandområdermedsærligthenblikpåstorpastoratetsomennyformfororganiseringellerrammesætningafdenpræsteligebetjening.
42Somfølgeafstifternesindberetningerbørdetpræciseres,atderiudgangspunktetskalværetaleomhelepræstestillinger,tilforskelfradenhidtileksisterendeordning,hvorenpræstietandetpastoratyderbistandspligt.43AktuelleeksemplerkansesiPræsteforeningensBlad2018/32,somomtaleroprettelsenaftrestorpastorateriAarhusStiftpr01.08.2018:Fausing-Auning-ØsterAlling-VesterAlling-Ørsted-RougsøNord-Vivild-Vejlby-Gjesing-NøragerPastorat(5præster);Grenaa-Hammelev-Enslev-ThorsøHøje-Rimsø-Kastbjerg-Gjerrild-Hemmed(5præster),ogØrum-Ginnerup-Stenvad-Ålsø-Hoed-Vejlby-Homå-Lyngby-Albøge-Fjellerup-Glesborg(4præster)44Sammenlægningafsogneistorpastoraterudgørenomorganisering,derselvsagtikkekunmedførerændringerforpræstensarbejde,menogsåforandregrupperafansatte,f.eks.gravere,somfårnyekollegerogevtarbejdsområder.Afhensyntilundersøgelsensomfangfokusererdenneundersøgelsealenepåkonsekvenserneforpræstensarbejde.45Undersøgelsen Hvad forventer folket af kirken? pegede på, at den oplevede nærhed til præsten er vigtig, særligt på landet.
Kirkenpålandet
88
Projektetsmål:1)atkortlæggeforekomstenafstorpastoraterpålandsplan,herunderforskelligemodellerfororganiseringafopgavefordelingogsamarbejdemellempræsterpåtværsafsognegrænserindenforpastoratetsrammer2)atdokumentereoganalyseresåvelpositivesomnegativeerfaringermedstorpastoratetsomorganisationsformforpræstearbejdetogdenkirkeligebetjeningsetfradeimpliceredepræstersogmenighedsrådsperspektiv.3)atformidledennevidentilkirkeligemyndighederogbeslutningstageresomlediudviklingenafetfolkekirkeligtberedskabforomstillingafkirkenpålandet.Projektetsforskningsspørgsmål:
- Hvilkestorpastoraterfindesderpålandsplan,sominvolverersogneilandområder,oghvilkemodellerogvariationerkanidentificeres?
- Hvordanerdenpastoralebetjeningorganiseret,oghvilkemodellererderforsamarbejdeogfordelingafopgavermellempræsterneindbyrdesindenforstorpastoratetsgrænser?
- Hvordanopleverpræsternestorpastoratetoghvilkemuligheder/vanskeligheder/udfordringerserdeiforholdtilstorpastoratetsomorganisationsformforderesarbejde?
- Hvordanoplevermenighedsrådenestorpastoratet,oghvilkemuligheder/vanskeligheder/udfordringerserdeiforholdtilstorpastoratetsomorganisationsformfordenpræsteligebetjening?
- Hvilkefaktorerharbetydningfor,hvorvidtstorpastoratetsomorganisationsformforpræsteligbetjeninglykkesellerej,setfrapræsternesogmenighedsrådenesperspektiv?
Projektetssucceskriterier:Deteretsucceskriterium,atprojektetsresultaterformidlestilrelevanteaktørerogbeslutningstagere
• løbendegennemdeltagelseirelevantearbejdsmøder/workshopsiregiafKPLindsatsområdet”Præstpålandet”,og
• afslutningsvistgennemudarbejdelseafrapporttilledelsenafKPLienform,derkanindgåietfolkekirkeligtberedskabtilathåndtereenkonstruktivomstillingafkirkenpålandet.
Designogmetode:Projektetsigterdelspåkortlægningogbeskrivelseafeksisterendevariationerafstorpastorater,delspåforståelseaf,hvordanstorpastoratetoplevesafdeimpliceredeaktører.Pådennebaggrundindgårfølgendemetodertildataindsamling:
• skriftlighenvendelsetilstiftermhpkortlægningafforekomst(biskop/stiftskontorchef)• dokumentanalyse(samarbejdsaftaler,regulativer,stillingsopslag,referaterm.v.)• spørgeskemaundersøgelse(telefoniskkontakttilpræster/menighedsrådialle
storpastorater)• individuelleogfokusgruppeinterviews(præster,menighedsrådiudvalgtestorpastorater)• individuelleinterviews(provsterogbiskopper,evt.tilsuppleringafdokumentanalyser)
Ispørgeskemaundersøgelsenindgårallestorpastorateriundersøgelsespopulationen.
Kirkenpålandet
89
Iinterviewundersøgelsenindgårudvalgtestorpastorater,somhareksistereti3årellermere.Detteskerforatfåetmerereeltbilledeaffunktionsmåde,somkræverenperiodemedtilvænning,ogdesudenatundgåinvolveringieventuellekonflikteriforbindelsemedsammenlægninger.Depræcisekriterierforudvælgelseafcasestilinterviews(3-5storpastorater)fastlæggespåbaggrundafdeorganisationsformer,somafdækkesgennemspørgeskemaundersøgelse.Projektplan4.kvartal2018:
• Henvendelsetilfolkekirkensbiskoppermedorienteringomundersøgelsenoghjælptilkortlægningafforekomstenpålandsplan
• Nedsættelseafbaggrundsgruppemedhenblikpåudarbejdelseafspørgeskematilpræsterogmenighedsråd(e
1.kvartal2019:
• Indgåelseafaftalemedprojektmedarbejder• Kategoriseringafindkomnesvarfrastifter• Udarbejdelseafspørgeskema• Mødeibaggrundsgruppemhpindkredsningafvidensbehov(marts)
2.kvartal2019:• Testpåspørgeskema,udvalgterespondenter• Udsendelseafspørgeskema,gennemførelseaftelefoninterviews• Bearbejdelse/analyseafspørgeskemamateriale• Udvælgelseafcasestilinterviewundersøgelsepåbasisafspørgeskemaanalyser
3.kvartal2019• Interviewsmedudvalgtepræster,menighedsrådogprovster• Bearbejdelse/analyseafinterviewmateriale• Mødeibaggrundsgruppe
4.kvartal2019:• Analyseafinterviewmateriale,fortsat• Udarbejdelseafrapport• EvtdeltagelseimødermedKPLbaggrunds-/præstegrupper• DeltagelseiKPLkonference
Beskrivelseafmuligerisici,somkanmodvirkeprojektetssucces
- Vanskelighedermedfremskaffelseafdatafrakirkeligemyndighederogaktørertildokumentanalyse.Imødegåsvedatberegneekstratidtilindhentning(E’18)
- Manglendeinteresseimedvirkenfrapræsterogmenighedsrådsmedlemmeriforbindelsemedspørgeskemaudsendelse.Imødegåsgennempersonligkontakttildepågældende.
- Interne/lokalekonflikter,somgørundersøgelsenømtålelig.Imødegåsvedinformationomanonymitet;fravalgafbelastedecasesiforbindelsemedinterviews.
Kirkenpålandet
90
Organiseringafprojektet:ProjektetindgårsomdelprojektiKirkenpåLandetunderindsatsområdetPræstpålandetogrelaterertilHasseN.Jørgensen,subsidiærtYvonneAlstrupsomlederafdette,sekundærttilKPLprojektetsfølgegruppe,præstenetværkeneØstogVest,samtgruppenafpræstersomarbejdermedstillingsopslag.Iforbindelsemedudformningafspørgeskemaundersøgelse(ogevtinterviewundersøgelse)nedsættesenbaggrundsgruppemhpindhentningafsparringfrarelevanteressourcepersoner(præsteforening,menighedsrådsforening,provsteforening,kirkeforskning).DerindlæggesløbendefremlæggelseogdrøftelseafundersøgelsensfundirelevanteforamedhenblikpåatsikresynergiiforholdtilPPLogKPLsomhelhed.
Bemanding:Projektleder:KirstenDonskovFelter;2måneder(aug-nov2019)Projektmedarbejder:MarieHedegaardThomsen;1+3måneder(mar-jun,hhvaug-nov)Teknisksparring:BjarkeSchönwandtMortensen(mar2019)Baggrundsgruppe:FlemmingViumNielsen,LMRSigneKølbækHøg,Prf.LarsSeeberg,ProvsteforeningenMarieVejrupNielsen,AUYvonneAlstrup,KPL
Formidlingsplan:ProjektetsresultaterindgåriformidlingsplanforKirkenpåLandet.Særligeinteressentervilværestifterne,LandsforeningenafMenighedsrådogDendanskePræsteforening.
Opfølgningogevaluering:EvalueressomlediKirkenpåLandetogkoordineresmeddetteiforholdtilopfølgning.KFE,05.03.2019
Kirkenpålandet
91
Bilag5
Kirkenpålandet
92
Kirkenpålandet
93
Kirkenpålandet
94
Bilag6
Kirkenpålandet
95
Kirkenpålandet
96
Kirkenpålandet
97
Kirkenpålandet
98
Bilag7
Kirkenpålandet
99
Kirkenpålandet
100
Kirkenpålandet
101
Kirkenpålandet
102
Kirkenpålandet
103
Bilag8
Kirkenpålandet
104
Kirkenpålandet
105